11-2000
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
K E N D E L S E
afsagt af
Tvistighedsnævnet den 6. november 2000 i sag
nr. 11. 2000.
Elev A mod virksomhed B v/C
Mellem klageren, elev A, og
virksomhed B, ved forpagteren C blev der den 19. november 1998 indgået en
uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes
som kok med uddannelsesperiode fra den 1.juli
1998 til den 31. december 2001.
Klageren har ved sin faglige
organisation,
RestaurationsBranchens
Forbund, ved
klageskrift modtaget den 13. juni 2000, indbragt sagen for Tvistighedsnævnet
som
anlagt mod “B” og med påstand om, at indklagede skal betale en
erstatning efter
Tvistighedsnævnets skøn.
I skrivelse af
15. juni 2000 til nævnet, modtaget den 19. juni 2000, har klageren præciseret
sin påstand således, at indklagede tilpligtes at betale en erstatning på
100.000 kr. samt løn i opsigelsesperioden med 24.798,96 kr. I skrivelse af
21.
juli 2000 til indklagedes advokat D har klagerens organisation præciseret, at
indklagede er “B1”.
Indklagede har i svarskrift
modtaget den 4. august 2000 påstået frifindelse.
Klageren har i et supplerende
processkrift af 10. august 2000 ændret sin påstand således, at klageren
Læs alt
kræver
betaling af løn i opsigelsesperioden med 33.065,28 kr., erstatning for
forlænget læretid med 28.981,92 kr., i alt 62.047,20 kr., samt erstatning
efter
nævnets skøn for brud på uddannelsesaftalen.
Sagens nærmere omstændigheder er
følgende:
I anledning af et spørgsmål om
efterbetaling til klageren blev der den 16. februar 2000 afholdt et møde
mellem
RBF-Fyn
og C. I mødereferatet er
bl.a. anført:
“As uddannelsesaftale er ikke opsagt af nuværende arbejdsgiver. Har
gjort ny arbejdsgiver opmærksom på at elever følger med.”
Cs
bortforpagter, “E”, solgte pr. 1. april 2000 hotelejendommen B til
“F”. Køberen
overtog ved erhvervelsen hverken
varelager eller medarbejdere. Den 31.marts 2000 ophørte
Cs
forpagtning, og med virkning fra den 1. april 2000
bortforpagtede “F” hotelejendommen til indklagede, “B1”.
Af
forpagtningskontrakten fremgår, at forpagteren ikke overtager personale i
forbindelse med forpagtningen.
Klageren og indklagedes direktør,
G, har givet personligt møde for Tvistighedsnævnet.
A har forklaret, at C i december
1999 meddelte alle ansatte, at kroen var blevet solgt, og at alle ansatte var
opsagt til den 1. april 2000. C sagde, at den nye ejer havde givet ham besked
om at meddele de ansatte dette. Hun fik ingen skriftlig opsigelse af C. Hun
arbejdede sidste dag den 31. marts 2000. Hun havde inden da ikke haft kontakt
til den nye ejer. Hun mødte ikke op på arbejde den 1. april, da hun jo var
sagt
op, og desuden var kroen lukket. Fra den 1. april 2000 var hun uden arbejde i
4
måneder bortset fra en uges arbejde som medhjælper. Hun afstod selv fra at
søge
bistandshjælp.
G har forklaret, at hans selskab
forpagtede hotelejendommen fra den 1. april 2000. Man ændrede kroens koncept,
idet man nu tilbød
højgastronomi
baseret på gæster
fra hele landet. Den tidligere drift var lagt an på mere almindelig
madlavning
og et lokalt publikum. Han overtog hverken varelager eller ansatte. I
slutningen
af 1999 blev han orienteret om, at der var elever på kroen, men at de ville
blive flyttet. Engang i februar oplyste C til G, at han i et møde, af RBF
havde
fået besked om ikke at foretage sig noget over for eleverne. Indklagede
foretog
sig ikke noget i den anledning, idet man jo havde en forpagtningsaftale,
hvorefter der ikke skulle overtages personale. Han havde selv et kvalificeret
personale, som skulle arbejde på kroen. Fra den 1. april blev kroen ombygget
i
en periode på 4 uger, og den var i denne periode kun delvist åben som følge
af
en særlig aftale med
Lindøværftet
. Kroen er fortsat
godkendt som lærested.
Klageren har til støtte for sin
påstand gjort gældende, at indklagedes forpagtning fra den 1. april 2000 er
omfattet af reglerne i virksomhedsoverdragelsesloven. Indklagede var klar
over,
at klageren var elev i virksomheden, men undlod alligevel uden rimelig grund
at
overtage og videreføre aftalen. Der er ikke grundlag for at antage, at
uddannelsesaftalen var ophævet pr. 31. marts 2000.
Indklagede har til støtte for sin
frifindelsespåstand i første række gjort gældende, at indklagede ikke i
virksomhedsoverdragelseslovens forstand har overtaget en virksomhed. Man
overtog hverken varelager, ansatte eller kundekreds, og der er ikke betalt
noget
vederlag for overtagelse af en virksomhed. Endelig var virksomheden reelt
lukket fra den 1. april og en måned frem.
Indklagede har i anden række gjort
gældende, at klagerens ansættelsesforhold ikke bestod den 1. april 2000.
Klageren var, muligvis uberettiget, blevet opsagt af den tidligere forpagter
til fratræden den 31. marts, og hun mødte da heller op på arbejde den 1.
april.
Indklagede har endelig gjort
gældende, at klageren ikke har iagttaget sin
tabsbegrænsningspligt
,
idet hun selv afstod fra at opnå bistandshjælp.
I sagens behandling har som faste
medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Mogens Kroman (formand),
ansættelsesretschef
Anne Kathrine
Schøn
og konsulent Tine B. Skyum (begge Dansk Arbejdsgiverforening) samt konsulent
Evelyn Jørgensen og konsulent Claus Jørgensen (begge Landsorganisationen i
Danmark). Herudover har som særlig sagkyndig deltaget Niels Lønstrup fra RBF
og
Morten
Brustad
fra HORESTA.
Alle Tvistighedsnævnets medlemmer
finder, at indklagedes forpagtning af hotelejendommen pr 1. april 2000 er en
overtagelse af en virksomhed, der er omfattet af
virksomhedsoverdragelsesloven.
Et flertal på 4 medlemmer udtaler:
Efter klagerens forklaring var
Cs
meddelelse om, at alle ansatte var opsagt til den 1.
april 2000, motiveret af en besked fra virksomhedens nye ejer om, at man ikke
ønskede at overtage noget personale. Klageren modtog ingen skriftlig
opsigelse
fra C, og efter indholdet af mødereferatet af 16. februar 2000 må det lægges
til grund, at C tilkendegav, at klageren ikke var opsagt, og at den nye ejer
var orienteret herom. Dette er også i harmoni med
Gs
forklaring. Herefter finder det nævnte flertal, at klagerens
ansættelsesforhold
bestod den 1. april 2000 med den virkning, at indklagede er ansvarlig for den
faktiske afbrydelse af uddannelsesforholdet. Den omstændighed at klageren,
der
havde fået den opfattelse, at den nye ejer ikke ville modtage hendes arbejde,
ikke mødte på arbejde den 1. april, kan ikke føre til andet resultat.
Som følge heraf finder flertallet,
at indklagede skal betale en godtgørelse på 35.000 kr. med tillæg af
procesrente fra den 24. juli 2000, idet klagerens identifikation af
indklagede
først fra dette tidspunkt blev fastlagt.
Et mindretal på 3 medlemmer
udtaler:
Det må efter klagerens forklaring
lægges til grund, at hun af C blev opsagt til fratræden den 31. marts 2000.
Dette støttes også af den omstændighed, at klageren ikke mødte på arbejde den
1. april 2000 eller i øvrigt på nogen måde forsøgte at komme i kontakt med
virksomhedens nye ejer.
Cs
bemærkning i mødet den 16.
februar 2000, hvori klageren ikke deltog, kan ikke anses for en
tilbagekaldelse
af opsigelsen og er – efter klagers forklaring – ikke blevet
opfattet som en
tilbagekaldelse af opsigelsen. Herefter finder vi, at klagerens
ansættelsesforhold
ikke bestod den 1. april 2000, hvorfor vi vil tage indklagedes
frifindelsespåstand til følge.
Der afsiges kendelse
overensstemmende med flertallet.
T h i
b e s t e m
m
e s:
Indklagede, virksomhed B1, skal
inden 14 dage til klageren, A, betale 35.000,00 kr. med tillæg af procesrente
fra den 24. juli 2000.
Hver part betaler sine egne
omkostninger.
Denne kendelse kan inden 8 uger fra
modtagelsen indbringes for domstolene.
Lignende dokumenter
- Sag nr.: 15.2004: prøvelse af Tvistighedsnævnets habilitet - overenskomstvalg Retsinformation · 23. august 2008
- 43-2002 Retsinformation · 17. februar 2004
- Sag nr. 46.2003 Retsinformation · 13. december 2007
- 10-2003 Retsinformation · 17. februar 2004
- Sag nr. 09.2003 Retsinformation · 13. december 2007
- Sager nr. 09.2004, 10.2004 og 11.2004 Retsinformation · 12. december 2007