Bekendtgørelse om ikrafttræden af lov om ændring af lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og om ændring af bilag til lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse om ikrafttræden af
lov om ændring af lov om Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention og om ændring af bilag til lov om Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention
I medfør af § 2, stk. 1 til 4, i lov nr. 1080 af 20.
december 1995 om ændring af lov om Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention fastsættes:
§ 1. § 1, stk. 1, nr. 1, litra g, i lov
nr. 285 af 29. april 1992 om Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention, som ændret ved lov nr. 1080 af 20.
december 1995, sættes i kraft.
§ 2. § 1, stk. 1, nr. 1, litra a og e, i
lov nr. 285 af 29. april 1992 om Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention, som ændret ved lov nr. 1080 af 20.
december 1995, ophæves.
§ 3. § 1, stk. 1, nr. 1, litra b, c, d,
f og g, i lov nr. 285 af 29. april 1992 om Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention, som ændret ved lov nr. 1080 af 20.
december 1995, bliver herefter til § 1, stk. 1, nr. 1, litra a, b,
c, d og e.
§ 4. Bilag 3 til lov nr. 285 af 29. april 1992 om
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som ændret ved lov
nr. 1080 af 20. december 1995, ophæves.
§ 5. Bilag 1, 2, 4, 5 og 6 til lov nr. 285 af 29.
april 1992 om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som
ændret ved lov nr. 1080 af 20. december 1995, der herefter bliver til
bilag 1, 2, 3, 4 og 5, affattes som angivet i bilagene til denne
bekendtgørelse.
§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft
den 1. november 1998.
Læs alt
Justitsministeriet, den 19. oktober
1998
Frank Jensen
/Nina Holst-Christensen
Bilag 1
Konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og
Grundlæggende Frihedsrettigheder
(Som ændret senest ved protokol nr. 11 af 11. maj
1994)
Under henvisning til Verdenserklæringen om Menneskerettigheder, som
blev udstedt af de Forenede Nationers Generalforsamling den 10. december
1948;
under henvisning til, at denne Erklæring tilsigter at sikre en
universel og effektiv anerkendelse og overholdelse af de deri opregnede
rettigheder;
under henvisning til, at Europarådets formål er at
tilvejebringe en nærmere forening mellem dets medlemmer, og at en af
måderne at opnå dette mål er at opretholde og udvikle
menneskerettighederne og de grundlæggende friheder;
idet de bekræfter deres dybe tro på disse grundlæggende
frihedsrettigheder, som er grundlaget for retfærdighed og fred i verden
og bedst håndhæves på den ene side af et virkeligt
demokratisk regeringssystem og på den anden side af en fælles
forståelse og en fælles respekt for de menneskerettigheder,
hvortil de bekender sig;
idet de, som regeringer i europæiske stater, besjælede af
samme ånd og med en fælles arv af politiske traditioner, idealer,
respekt for frihed og for retsstatsprincippet er besluttet på at tage
de første skridt til sikring af den kollektive håndhævelse
af visse af de rettigheder, der omhandles i Verdenserklæringen;
er de underskrivende regeringer, der er medlemmer af Europarådet,
blevet enige om følgende:
Artikel 1
Pligt til at respektere menneskerettighederne
De høje kontraherende parter skal sikre enhver
person under deres jurisdiktion de rettigheder og friheder, som er
nævnt i denne konventions afsnit I.
AFSNIT I
Rettigheder og friheder
Artikel 2
Ret til livet
Stk. 1.
Ethvert menneskes ret til livet skal beskyttes ved lov.
Ingen må forsætligt berøves livet undtagen ved
fuldbyrdelse af en dødsdom, afsagt af en domstol i tilfælde,
hvor der ved lov er fastsat dødsstraf for den pågældende
forbrydelse.
Stk. 2.
Berøvelse af livet betragtes ikke som sket i
modstrid med denne artikel, når den er en følge af
magtanvendelse, der ikke går ud over det absolut
nødvendige:
a) for at forsvare nogen mod ulovlig vold;
b) for at iværksætte en lovlig anholdelse eller forhindre
flugt fra lovlig frihedsberøvelse;
c) for lovligt at undertrykke optøjer eller opstand.
Artikel 3
Forbud mod tortur
Ingen må underkastes tortur og ej heller
umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
Artikel 4
Forbud mod slaveri og tvangsarbejde
Stk. 1.
Ingen må holdes i slaveri eller trældom.
Stk. 2.
Ingen må pålægges at udføre
tvangs- eller pligtarbejde.
Stk. 3.
Ved anvendelse af denne artikel omfatter udtrykket
»tvangs- eller pligtarbejde« ikke:
a) arbejde, som sædvanligvis forlanges udført under
frihedsberøvelse i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 5 i
denne konvention, eller under betinget løsladelse fra sådan
frihedsberøvelse;
b) tjeneste af militær karakter eller, for så vidt
angår personer, der er militærnægtere af
samvittighedsgrunde i lande, hvor dette anerkendes, tjeneste, der erstatter
tvungen militærtjeneste;
c) tjeneste, der pålægges i tilfælde af
nødstilstand eller ulykker, der truer samfundets eksistens eller
velfærd;
d) arbejde eller tjeneste, der hører til de normale
borgerpligter.
Artikel 5
Ret til frihed og sikkerhed
Stk. 1.
Enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed. Ingen
må berøves friheden undtagen i følgende tilfælde og
i overensstemmelse med den ved lov foreskrevne fremgangsmåde:
a) lovlig frihedsberøvelse af en person efter domfældelse
af en kompetent domstol;
b) lovlig anholdelse eller anden frihedsberøvelse af en person
for ikke at efterkomme en domstols lovlige påbud eller for at sikre
opfyldelsen af en ved lov foreskrevet forpligtelse;
c) lovlig anholdelse eller anden frihedsberøvelse af en person
med det formål at stille ham for den kompetente retlige myndighed,
når der er begrundet mistanke om, at han har begået en
forbrydelse, eller rimelig grund til at anse det for nødvendigt at
hindre ham i at begå en forbrydelse eller i at flygte efter at have
begået en sådan;
d) frihedsberøvelse af en mindreårig ifølge lovlig
afgørelse med det formål at føre tilsyn med hans
opdragelse eller lovlig frihedsberøvelse for at stille ham for den
kompetente retlige myndighed;
e) lovlig frihedsberøvelse af personer for at hindre spredning
af smitsomme sygdomme, af personer, der er sindssyge, alkoholikere,
narkomaner eller vagabonder;
f) lovlig anholdelse eller anden frihedsberøvelse af en person
for at hindre ham i uretmæssigt at trænge ind i landet eller af
en person, mod hvem der tages skridt til udvisning eller
udlevering.
Stk. 2.
Enhver, der anholdes, skal snarest muligt og på
et sprog, som han forstår, underrettes om grundene til anholdelsen og
om enhver sigtelse mod ham.
Stk. 3.
Enhver, der anholdes eller frihedsberøves i
henhold til bestemmelserne i denne artikels stk. 1, litra c, skal
ufortøvet stilles for en dommer eller anden øvrighedsperson,
der ved lov er bemyndiget til at udøve domsmyndighed, og skal
være berettiget til at få sin sag pådømt inden for
en rimelig frist, eller til at blive løsladt i afventning af
rettergangen. Løsladelsen kan gøres betinget af sikkerhed for,
at den pågældende giver møde under rettergangen.
Stk. 4.
Enhver, der berøves friheden ved anholdelse
eller anden tilbageholdelse, har ret til at indbringe sagen for en domstol,
for at denne hurtigt kan træffe afgørelse om lovligheden af
frihedsberøvelsen, og beordre ham løsladt, hvis
frihedsberøvelsen ikke er lovlig.
Stk. 5.
Enhver, der har været anholdt eller
frihedsberøvet i strid med bestemmelserne i denne artikel, skal have
ret til erstatning.
Artikel 6
Ret til retfærdig rettergang
Stk. 1.
Enhver har ret til en retfærdig og offentlig
rettergang inden en rimelig frist for en uafhængig og upartisk domstol,
der er oprettet ved lov, når der skal træffes afgørelse
enten i en strid om hans borgerlige rettigheder og forpligtelser eller
angående en mod ham rettet anklage for en forbrydelse. Dommen skal
afsiges i et offentligt møde, men pressen og offentligheden kan
udelukkes helt eller delvis fra retsforhandlingerne af hensyn til
sædeligheden, den offentlige orden eller den nationale sikkerhed i et
demokratisk samfund, når det kræves af hensynet til
mindreårige eller til beskyttelse af parternes privatliv, eller under
særlige omstændigheder i det efter rettens mening strengt
nødvendige omfang, når offentlighed ville skade
retfærdighedens interesser.
Stk. 2.
Enhver, der anklages for en lovovertrædelse,
skal anses for uskyldig, indtil hans skyld er bevist i overensstemmelse med
loven.
Stk. 3.
Enhver, der er anklaget for en lovovertrædelse,
skal mindst have ret til følgende:
a) at blive underrettet snarest muligt, udførligt og på et
sprog, som han forstår, om indholdet af og årsagen til den
sigtelse, der er rejst mod ham;
b) at få tilstrækkelig tid og lejlighed til at forberede
sit forsvar;
c) at forsvare sig personligt eller ved bistand af en forsvarer, som
han selv har valgt, og, hvis han ikke har tilstrækkelige midler til at
betale for juridisk bistand, at modtage den uden betaling, når dette
kræves i retfærdighedens interesse;
d) at afhøre eller lade afhøre imod ham førte
vidner og at få vidner for ham tilsagt og afhørt på samme
betingelser som vidner, der føres imod ham;
e) at få vederlagsfri bistand af en tolk, hvis han ikke
forstår eller taler det sprog, der anvendes i retten.
Artikel 7
Ingen straf uden retsregel
Stk. 1.
Ingen kan kendes skyldig i et strafbart forhold på
grund af en handling eller undladelse, der ikke udgjorde en forbrydelse efter
national eller international ret på det tidspunkt, da den blev
begået. Der kan heller ikke pålægges en strengere straf end
den, der var anvendelig på det tidspunkt, da lovovertrædelsen
blev begået.
Stk. 2.
Denne artikel er ikke til hinder for, at en person
domfældes og straffes for en handling eller undladelse, der på
det tidspunkt, da den blev begået, var en forbrydelse ifølge de
af civiliserede nationer anerkendte almindelige retsprincipper.
Artikel 8
Ret til respekt for privatliv og familieliv
Stk. 1.
Enhver har ret til respekt for sit privatliv og
familieliv, sit hjem og sin korrespondance.
Stk. 2.
Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb
i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med
loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den
nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske
velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte
sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder
og friheder.
Artikel 9
Ret til at tænke frit og til samvittigheds- og
religionsfrihed
Stk. 1.
Enhver har ret til at tænke frit og til
samvittigheds- og religionsfrihed; denne ret omfatter frihed til at skifte
religion eller tro samt frihed til enten alene eller sammen med andre,
offentligt eller privat at udøve sin religion eller tro gennem
gudstjeneste, undervisning, andagt og overholdelse af religiøse
skikke.
Stk. 2.
Frihed til at udøve sin religion eller tro skal
kun kunne underkastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet
ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den
offentlige tryghed, for at beskytte den offentlige orden, sundheden eller
sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.
Artikel 10
Ytringsfrihed
Stk. 1.
Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter
meningsfrihed og frihed til at modtage eller meddele oplysninger eller
tanker, uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til
landegrænser. Denne artikel forhindrer ikke stater i at kræve, at
radio-, fjernsyns- eller filmforetagender kun må drives i henhold til
bevilling.
Stk. 2.
Da udøvelsen af disse frihedsrettigheder
medfører pligter og ansvar, kan den underkastes sådanne
formaliteter, betingelser, restriktioner eller straffebestemmelser, som er
foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af
hensyn til den nationale sikkerhed, territorial integritet eller offentlig
tryghed, for at forebygge uorden eller forbrydelse, for at beskytte sundheden
eller sædeligheden, for at beskytte andres gode navn og rygte eller
rettigheder, for at forhindre udspredelse af fortrolige oplysninger, eller
for at sikre domsmagtens autoritet og upartiskhed.
Artikel 11
Forsamlings- og foreningsfrihed
Stk. 1.
Enhver har ret til frit at deltage i fredelige
forsamlinger og til foreningsfrihed, herunder ret til at oprette og slutte
sig til fagforeninger for at beskytte sine interesser.
Stk. 2.
Der må ikke gøres andre
indskrænkninger i udøvelsen af disse rettigheder end
sådanne, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et
demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed eller den
offentlige tryghed, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte
sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder
og friheder. Denne artikel skal ikke forhindre, at der pålægges
medlemmer af de væbnede styrker, politiet eller statsadministrationen
lovlige begrænsninger i udøvelsen af disse rettigheder.
Artikel 12
Ret til at indgå ægteskab
Giftefærdige mænd og kvinder har ret til at
indgå ægteskab og stifte familie i overensstemmelse med de
nationale love om udøvelsen af denne ret.
Artikel 13
Adgang til effektive retsmidler
Enhver, hvis rettigheder og friheder efter denne
konvention er blevet krænket, skal have adgang til effektive retsmidler
herimod for en national myndighed, uanset om krænkelsen er begået
af personer, der handler i embeds medfør.
Artikel 14
Forbud mod diskriminering
Nydelsen af de i denne konvention anerkendte rettigheder
og friheder skal sikres uden forskel på grund af køn, race,
farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller
social oprindelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal,
formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold.
Artikel 15
Fravigelse af forpligtelser under offentlige
faretilstande
Stk. 1.
Under krig eller anden offentlig faretilstand, der truer
nationens eksistens, kan en høj kontraherende part træffe
forholdsregler, der fraviger dens forpligtelser ifølge denne
konvention, i det omfang det er strengt påkrævet af situationen,
og forudsat at sådanne forholdsregler ikke er uforenelige med dens
andre forpligtelser ifølge folkeretten.
Stk. 2.
Der kan ikke med hjemmel i denne bestemmelse
gøres afvigelse fra artikel 2, undtagen ved død som
følge af lovlige krigshandlinger, eller fra artiklerne 3, 4,
stk. 1, og 7.
Stk. 3.
Enhver stat, som benytter sig af denne ret til
fravigelse, skal holde Europarådets generalsekretær fuldt
underrettet om de forholdsregler, som den har taget, og om grundene dertil.
Den skal også underrette Europarådets generalsekretær,
når sådanne forholdsregler er ophørt at virke, og
konventionens bestemmelser igen er fuldt ud i kraft.
Artikel 16
Indskrænkninger i udlændinges politiske
virke
Intet i artiklerne 10, 11 og 14 må anses for at
være til hinder for, at de høje kontraherende parter
fastsætter indskrænkninger i udlændinges politiske
virksomhed.
Artikel 17
Forbud mod misbrug af rettigheder
Intet i denne konvention må fortolkes, som om den
medførte ret for nogen stat, gruppe eller person til at indlade sig
på nogen virksomhed eller udføre nogen handling, der tilsigter
at tilintetgøre nogen af de heri nævnte rettigheder og friheder,
eller at begrænse dem i videre omfang, end der er hjemmel for i
konventionen.
Artikel 18
Begrænsninger i brug af indskrænkninger i
rettigheder
De indskrænkninger, som er tilladt efter denne
konvention i de her nævnte rettigheder og friheder, må ikke
anvendes i nogen anden hensigt end den, som de er foreskrevet for.
Afsnit II
Den europæiske Menneskerettighedsdomstol
Artikel 19
Oprettelse af Domstolen
For at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, de
høje kontraherende parter har påtaget sig ved denne konvention
og de dertil knyttede protokoller, skal der oprettes en
Menneskerettighedsdomstol i det følgende benævnt »Domstolen«.
Den skal fungere på permanent basis.
Artikel 20
Dommernes antal
Domstolen skal bestå af et antal dommere, der svarer
til antallet af de høje kontraherende parter.
Artikel 21
Kriterier for valg til dommer
Stk. 1.
Dommerne skal nyde den højeste moralske anseelse
og må enten besidde de kvalifikationer, der kræves for
udnævnelse til høje juridiske embeder, eller være
retskyndige af anerkendt sagkundskab.
Stk. 2.
Dommerne har sæde i Domstolen som individuelle
personer.
Stk. 3.
Under deres embedsperiode må dommerne ikke
påtage sig noget hverv, som er uforeneligt med deres uafhængighed
og upartiskhed eller med kravene til et fuldtidsembede. Alle
spørgsmål, der udspringer af anvendelsen af denne bestemmelse,
afgøres af Domstolen.
Artikel 22
Valg af dommere
Stk. 1.
Dommerne vælges af Den parlamentariske Forsamling
med hensyn til hver af de høje kontraherende parter ved flertal
på grundlag af en liste over tre kandidater, der er opstillet af den
høje kontraherende part.
Stk. 2.
Samme fremgangsmåde følges ved supplering
af Domstolen ved tiltrædelse af nye høje kontraherende parter og
ved besættelse af pladser, der måtte blive ledige.
Artikel 23
Embedsperiode
Stk. 1.
Dommerne vælges for et tidsrum af 6 år. De
kan genvælges. For halvdelen af de dommere, der vælges ved
første valg, ophører embedsperioden dog efter 3 år.
Stk. 2.
De dommere, hvis embedsperiode ophører efter
udløbet af begyndelsesperioden på 3 år, vælges ved
lodtrækning, der foretages af Europarådets generalsekretær
umiddelbart efter, at de er blevet valgt.
Stk. 3.
For i videst muligt omfang at sikre, at embedsperioden
for halvdelen af dommerne fornys hvert tredje år, kan Den
parlamentariske Forsamling før et forestående valg bestemme, at
embedsperioden for en eller flere af dommerne, som skal vælges, skal
være en anden end 6 år, dog ikke over 9 år og ikke under 3
år.
Stk. 4.
Når det drejer sig om embedsperioden for mere
end en dommer, og Den parlamentariske Forsamling anvender bestemmelsen i
foregående stykke, skal Europarådets generalsekretær
umiddelbart efter valget fordele de enkelte embedsperioder ved
lodtrækning.
Stk. 5.
En dommer, der vælges i stedet for en dommer,
hvis embedsperiode ikke er udløbet, skal beklæde embedet for den
resterende del af forgængerens embedsperiode.
Stk. 6.
Dommernes embedsperioder udløber, når de
fylder 70 år.
Stk. 7.
Dommerne skal beklæde embedet, indtil andre er
valgt i deres sted. De skal imidlertid fortsætte med at behandle sager,
som de allerede har påbegyndt.
Artikel 24
Afskedigelse
En dommer kan ikke afskediges fra sit embede, medmindre de
øvrige dommere med et flertal på to tredjedele beslutter, at han
ikke mere opfylder de krævede betingelser.
Artikel 25
Justitskontor og juridiske sekretærer
Domstolen har et justitskontor, hvis funktioner og
organisation bestemmes i Domstolens regler. Domstolen bistås af
juridiske sekretærer.
Artikel 26
Domstolen i plenum
Domstolen i plenum
a) vælger sin præsident og en eller to
vicepræsidenter for et tidsrum af 3 år. De kan
genvælges;
b) opretter kamre, der fungerer for en bestemt periode;
c) vælger præsidenterne for Domstolens kamre. Disse kan
genvælges;
d) vedtager Domstolens regler; og
e) vælger en justitssekretær og en eller flere
vicejustitssekretærer.
Artikel 27
Komitéer, kamre og Storkammeret
Stk. 1.
Ved behandling af sager, der forelægges Domstolen,
nedsætter Domstolen sig i komitéer på 3 dommere, i kamre
på 7 dommere, og i et Storkammer på 17 dommere. Domstolens kamre
nedsætter komitéer, der fungerer for en bestemt periode.
Stk. 2.
Der skal som ex officio medlem af kammeret og
Storkammeret sidde den dommer, der er valgt for den stat, der er part i
sagen, og hvis der ikke er en sådan dommer, eller han er ude af stand
til at sidde som medlem, vælger vedkommende stat en person, der
fungerer som dommer.
Stk. 3.
Storkammeret omfatter også Domstolens
præsident, vicepræsidenter, præsidenterne for kamrene og
andre dommere, der er valgt ifølge Domstolens regler. Når en sag
appelleres til Storkammeret i medfør af artikel 43, kan ingen dommer
fra det kammer, der afsagde dommen, have sæde i Storkammeret, med
undtagelse af præsidenten for kammeret og den dommer, der har haft
sæde for den stat, der er part i sagen.
Artikel 28
Komitéers afvisning af klager
En komité kan ved enstemmighed beslutte at afvise
en klage eller slette en klage fra listen over anmeldte klager, som er
indbragt i medfør af artikel 34, hvis en sådan beslutning kan
træffes uden yderligere behandling. En sådan beslutning er
endelig.
Artikel 29
Kamres beslutninger om klagers antagelse til behandling
og stillingtagen til klagens grundlag
Stk. 1.
Hvis der ikke tages beslutning i medfør af artikel
28, tager et kammer beslutning om, hvorvidt individuelle klager, der
indbringes i henhold til artikel 34, skal antages til behandling og tager
stilling til klagens grundlag.
Stk. 2.
Et kammer tager beslutning om, hvorvidt
mellemstatslige klager, der indbringes i henhold til artikel 33, skal antages
til behandling, og tager stilling til klagens grundlag.
Stk. 3.
Beslutningen om sagens antagelse til behandling tages
separat, medmindre Domstolen i særlige tilfælde træffer
anden beslutning.
Artikel 30
Afgivelse af jurisdiktion til Storkammeret
Hvis der i en sag, der verserer i et kammer, opstår
et væsentligt spørgsmål, der berører fortolkningen
af konventionen eller de dertil knyttede protokoller, eller hvis
løsningen af et spørgsmål i kammeret kan få et
resultat, der er uforeneligt med en dom, der tidligere er afsagt af
Domstolen, kan kammeret på ethvert tidspunkt, før den afsiger
sin dom, afgive sin jurisdiktion til Storkammeret, medmindre en af sagens
parter rejser indsigelse herimod.
Artikel 31
Storkammerets beføjelser
Storkammeret
a) afgør klager, der indgives enten i medfør af artikel
33 eller artikel 34, når et kammer har afgivet sin jurisdiktion i
medfør af artikel 30, eller hvis sagen er blevet henvist til det i
medfør af artikel 43, og
b) behandler anmodninger om rådgivende udtalelser, der er
forelagt i medfør af artikel 47.
Artikel 32
Domstolens kompetence
Stk. 1.
Domstolens kompetence udstrækker sig til alle sager
vedrørende fortolkningen og anvendelsen af denne konvention og de
dertil knyttede protokoller, som indbringes for den i medfør af
artikel 33, 34 og 47.
Stk. 2.
Domstolen afgør selv tvistigheder med hensyn
til sin kompetence.
Artikel 33
Mellemstatslige sager
Enhver af de høje kontraherende parter kan
indbringe ethvert påstået brud på konventionens og de
dertil knyttede protokollers bestemmelser foretaget af en anden høj
kontraherende part.
Artikel 34
Individuelle klager
Domstolen kan modtage klager fra enhver person, enhver
ikke-statslig organisation eller gruppe af enkeltpersoner, der hævder
at være blevet krænket af en af de høje kontraherende
parter i de rettigheder, der er anerkendt ved denne konvention eller de
dertil knyttede protokoller. De høje kontraherende parter forpligter
sig til ikke på nogen måde at lægge hindringer i vejen for
den effektive udøvelse af denne ret.
Artikel 35
Kriterier for antagelse til behandling i realiteten
Stk. 1.
Domstolen må kun optage sagen til behandling,
når alle nationale retsmidler er blevet udtømt i
overensstemmelse med de af folkeretten almindeligt anerkendte regler, og
inden for et tidsrum af 6 måneder fra den dato, den endelige
afgørelse blev truffet.
Stk. 2.
Domstolen må ikke behandle nogen individuel
klage efter artikel 34, som
a) er anonym, eller
b) i det væsentlige er identisk med en sag, der allerede er
blevet undersøgt af Domstolen eller allerede har været
underkastet anden form for international undersøgelse eller
afgørelse, og som ikke indeholder nye oplysninger af
betydning.
Stk. 3.
Domstolen skal afvise en klage, der forelægges
den i henhold til artikel 34, når den anser den for uforenelig med
bestemmelserne i nærværende konvention eller de dertil knyttede
protokoller, for åbenbart ugrundet eller for at være misbrug af
klageadgangen.
Stk. 4.
Domstolen skal afvise enhver klage, som den anser for
uforenelig med denne artikel. Den kan gøre dette på ethvert trin
i proceduren.
Artikel 36
Tredjeparts intervention
Stk. 1.
I alle sager, der er forelagt et kammer eller
Storkammeret, har en høj kontraherende part, som har en af sine
statsborgere som klager, ret til at afgive skriftlige bemærkninger og
til at deltage i høringer.
Stk. 2.
Domstolens præsident kan, af hensyn til en
retfærdig rettergang, opfordre enhver høj kontraherende part,
som ikke er part i sagen, eller enhver impliceret person, som ikke er
klageren, til at afgive skriftlige bemærkninger eller til at deltage i
høringer.
Artikel 37
Sletning af klager fra listen
Stk. 1.
Domstolen kan på ethvert tidspunkt i
sagsbehandlingen beslutte at slette en klage af sagslisten, såfremt det
på baggrund af omstændighederne findes, at
a) klageren ikke har til hensigt at forfølge sin klage,
eller
b) sagen er blevet løst, eller
c) det i øvrigt efter Domstolens opfattelse ikke længere
er begrundet at fortsætte behandlingen af klagen.
Domstolen skal dog fortsætte behandlingen af en
klage, hvis respekten for menneskerettighederne som defineret i konventionen
og de dertil knyttede protokoller tilsiger det.
Stk. 2.
Domstolen kan beslutte at genoptage en klage på
sin sagsliste, hvis den mener, at omstændighederne berettiger en
sådan fremgangsmåde.
Artikel 38
Behandling af sagen og proceduren ved forlig
Stk. 1.
Hvis Domstolen antager en sag til realitetsbehandling,
skal den
a) fortsætte behandlingen af klagen sammen med parternes
repræsentanter og om nødvendigt foranstalte en
undersøgelse, til hvis effektive gennemførelse vedkommende
stater skal stille alle nødvendige midler til rådighed,
b) stille sig til rådighed for vedkommende parter med det
formål at opnå et forlig på grundlag af respekt for
menneskerettighederne som defineret i konventionen og de dertil knyttede
protokoller.
Stk. 2.
Proceduren i henhold til stykke 1.b er fortrolig.
Artikel 39
Opnåelse af forlig
Hvis der opnås et forlig, skal Domstolen slette
sagen af sin sagsliste ved en afgørelse, som indskrænker sig til
en kort konstatering af kendsgerningerne og den løsning, der er
opnået.
Artikel 40
Offentlige høringer og adgang til dokumenter
Stk. 1.
Høringer er offentlige, medmindre Domstolen i
særlige tilfælde bestemmer andet.
Stk. 2.
Dokumenter, der deponeres hos justitssekretæren,
skal være tilgængelige for offentligheden, medmindre Domstolens
præsident træffer anden beslutning.
Artikel 41
Passende erstatning
Hvis Domstolen finder, at der er sket en krænkelse
af konventionen eller de dertil knyttede protokoller, og hvis vedkommende
høje kontraherende parts interne ret kun tillader delvis
skadesløsholdelse, skal Domstolen om nødvendigt tilkende den
forurettede part passende erstatning.
Artikel 42
Domme afsagt af kamre
Domme afsagt af kamre bliver endelige i overensstemmelse
med bestemmelserne i artikel 44, stk. 2.
Artikel 43
Henvisning til Storkammeret
Stk. 1.
Indenfor en periode på 3 måneder fra datoen
for den dom, der er afsagt af et kammer, kan enhver part i sagen
undtagelsesvis anmode om, at sagen henvises til Storkammeret.
Stk. 2.
Et udvalg på 5 af Storkammerets dommere skal
godkende anmodningen, hvis sagen rejser et væsentligt
spørgsmål, der berører fortolkningen eller anvendelsen af
konventionen eller de dertil knyttede protokoller, eller et væsentligt
emne af generel vigtighed.
Stk. 3.
Hvis udvalget godkender anmodningen, skal Storkammeret
afgøre sagen ved afsigelse af en dom.
Artikel 44
Endelige domme
Stk. 1.
En dom afsagt af Storkammeret er endelig.
Stk. 2.
En dom afsagt af et kammer bliver endelig
a) hvis parterne erklærer, at de ikke vil anmode om, at sagen
henvises til Storkammeret, eller
b) 3 måneder efter datoen for dommen, hvis der ikke er anmodet om
henvisning af sagen til Storkammeret, eller
c) hvis Storkammerets udvalg afviser anmodningen om henvisning i
henhold til artikel 43.
Stk. 3.
Den endelige dom skal offentliggøres.
Artikel 45
Begrundelser for domme og afgørelser
Stk. 1.
Både domme og afgørelser, om hvorvidt klager
kan antages til behandling eller ej, skal ledsages af grunde.
Stk. 2.
Hvis en dom helt eller delvis ikke giver udtryk for
dommernes enstemmige mening, er enhver dommer berettiget til at afgive
særskilt votum.
Artikel 46
Dommes bindende kraft og fuldbyrdelse
Stk. 1.
De høje kontraherende parter forpligter sig til at
rette sig efter Domstolens endelige afgørelse i enhver sag, som de er
parter i.
Stk. 2.
Domstolens endelige afgørelse oversendes til
Ministerkomitéen, der skal overvåge dens fuldbyrdelse.
Artikel 47
Rådgivende udtalelser
Stk. 1.
På Ministerkomitéens anmodning kan Domstolen
afgive rådgivende udtalelser om juridiske spørgsmål
vedrørende fortolkningen af konventionen og de til denne knyttede
protokoller.
Stk. 2.
Sådanne udtalelser kan ikke vedrøre noget
spørgsmål om indholdet eller rækkevidden af de rettigheder
og friheder, som fastsættes i konventionens afsnit I og i de til
konventionen knyttede protokoller, og heller ikke andre
spørgsmål, som Domstolen eller Ministerkomitéen
måtte skulle tage stilling til som følge af et i henhold til
konventionen iværksat retsskridt.
Stk. 3.
Ministerkomitéens beslutning om at anmode
Domstolen om en rådgivende udtalelse kræver et flertal af de
repræsentanter, som har ret til at sidde i komitéen.
Artikel 48
Domstolens rådgivende kompetence
Domstolen afgør, om en anmodning fra
Ministerkomitéen om en rådgivende udtalelse falder ind under
dens kompetence, således som denne er fastlagt i artikel 47.
Artikel 49
Begrundelse for rådgivende udtalelser
Stk. 1.
Domstolens rådgivende udtalelser skal ledsages af
grunde.
Stk. 2.
Såfremt den rådgivende udtalelse helt
eller delvis ikke giver udtryk for dommernes enstemmige mening, er enhver af
dommerne berettiget til at afgive særskilt votum.
Stk. 3.
Domstolens rådgivende udtalelser oversendes til
Ministerkomitéen.
Artikel 50
Domstolens udgifter
Udgifterne til Domstolen udredes af Europarådet.
Artikel 51
Dommernes privilegier og immuniteter
Dommerne har under udøvelsen af deres hverv ret til
de privilegier og immuniteter, der omhandles i artikel 40 i
Europarådets statut og i de overenskomster, der er indgået i
henhold hertil.
AFSNIT III
Forskellige bestemmelser
Artikel 52
Anmodning om oplysninger fra generalsekretæren
På anmodning af Europarådets
generalsekretær skal enhver af de høje kontraherende parter give
nærmere oplysning om, hvorledes den pågældende stats
interne lovgivning sikrer den effektive gennemførelse af
bestemmelserne i denne konvention.
Artikel 53
Sikring af eksisterende menneskerettigheder
Ingen bestemmelse i denne konvention må fortolkes
som en begrænsning i eller afvigelse fra nogen af de
menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, som
måtte være tilsikret i henhold til en høj kontraherende
parts lovgivning eller i henhold til anden overenskomst, den er part i.
Artikel 54
Ministerkomitéens beføjelser
Ingen bestemmelse i denne konvention skal begrænse
de beføjelser, der er tillagt Ministerkomitéen ved
Europarådets statut.
Artikel 55
Udelukkelse af andre midler til afgørelse af
tvister
Bortset fra særlig aftale giver de høje
kontraherende parter afkald på at påberåbe sig traktater,
overenskomster eller deklarationer, der består mellem dem, til i form
af en klage at forelægge en tvist om fortolkning eller anvendelse af
denne konvention til afgørelse på anden måde end fastsat i
denne konvention.
Artikel 56
Anvendelsesområder
Stk. 1.
Enhver stat kan ved sin ratifikation eller når som
helst derefter ved en notifikation til Europarådets
generalsekretær erklære, at denne konvention skal, under
forbehold af denne artikels stk. 4, udstrækkes til alle eller
nogle af de områder, for hvis internationale forbindelser den er
ansvarlig.
Stk. 2.
Konventionen skal udstrækkes til det
område eller de områder, der nævnes i notifikationen, fra
den 30. dag efter, at Europarådets generalsekretær har modtaget
denne notifikation.
Stk. 3.
Bestemmelserne i denne konvention skal imidlertid i
sådanne områder anvendes med skyldig hensyntagen til de stedlige
vilkår.
Stk. 4.
Enhver stat, der har afgivet en erklæring i
overensstemmelse med denne artikels stk. 1, kan når som helst
derefter på et eller flere af de områders vegne, som
notifikationen omfatter, erklære, at den anerkender Domstolens
kompetence til at modtage klager fra personer, ikke-statslige organisationer
eller grupper af enkeltpersoner som fastsat i konventionens artikel 34.
Artikel 57
Forbehold
Stk. 1.
Enhver stat kan ved undertegnelsen af denne konvention
eller ved deponeringen af ratifikationsinstrumentet tage forbehold med hensyn
til enhver særskilt bestemmelse i konventionen, i det omfang en lov,
som på det tidspunkt er i kraft på dens område, ikke er i
overensstemmelse med bestemmelsen. Forbehold af generel karakter er ikke
tilladt i henhold til denne artikel.
Stk. 2.
Ethvert forbehold, der tages i henhold til denne
artikel, skal indeholde en kort redegørelse for den
pågældende lov.
Artikel 58
Opsigelse
Stk. 1.
En høj kontraherende part kan ikke opsige denne
konvention før udløbet af 5 år fra den dato, da den
trådte i kraft for dens vedkommende, og efter et varsel på 6
måneder, der meddeles Europarådets generalsekretær, der
skal underrette de andre høje kontraherende parter.
Stk. 2.
En sådan opsigelse har ikke til virkning, at den
pågældende høje kontraherende part frigøres fra
sine forpligtelser ifølge denne konvention med hensyn til nogen
handling, som kan udgøre en overtrædelse af denne konvention, og
som er udført før den dato, da opsigelsen fik virkning.
Stk. 3.
På samme vilkår skal enhver høj
kontraherende part, der ophører med at være medlem af
Europarådet, ophøre med at være part i denne
konvention.
Stk. 4.
Under iagttagelse af bestemmelserne i stk. 1-3
kan konventionen opsiges med hensyn til ethvert område, for hvilket den
i medfør af artikel 56 er blevet erklæret anvendelig.
Artikel 59
Undertegnelse og ratifikation
Stk. 1.
Denne konvention er åben for undertegnelse af
Europarådets medlemmer. Den skal ratificeres.
Ratifikationsinstrumenterne deponeres hos Europarådets
generalsekretær.
Stk. 2.
Denne konvention træder i kraft, når ti
ratifikationsinstrumenter er blevet deponeret.
Stk. 3.
For så vidt angår en signatarmagt, der
senere ratificerer konventionen, træder denne i kraft den dag,
ratifikationsinstrumentet deponeres.
Stk. 4.
Europarådets generalsekretær skal give
alle medlemmerne af Europarådet meddelelse om konventionens
ikrafttræden, om navnene på de høje kontraherende parter,
der har ratificeret den, og om deponering af alle ratifikationsinstrumenter,
som senere foretages.
Bilag 2
1. Tillægsprotokol af 20. marts 1952, som
ændret ved protokol nr. 11 af 11. maj 1994.
Præambel (udeladt her).
Artikel 1
Beskyttelse af ejendom
Enhver fysisk eller juridisk person har ret til respekt
for sin ejendom. Ingen må berøves sin ejendom undtagen i
samfundets interesse og i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat
ved lov og følger af folkerettens almindelige principper.
Foranstående bestemmelser skal imidlertid ikke
på nogen måde begrænse statens ret til at
håndhæve sådanne love, som den anser for nødvendige
for at overvåge, at ejendomsretten udøves i overensstemmelse med
almenhedens interesse, eller for at sikre betaling af skatter, andre afgifter
og bøder.
Artikel 2
Ret til uddannelse
Ingen må nægtes retten til uddannelse. Ved
udøvelsen af de funktioner, som staten påtager sig i henseende
til uddannelse og undervisning, skal den respektere forældrenes ret til
at sikre sig, at sådan uddannelse og undervisning sker i
overensstemmelse med deres egen religiøse og filosofiske
overbevisning.
Artikel 3
Ret til frie valg
De høje kontraherende parter forpligter sig til at
lade afholde frie, hemmelige valg med passende mellemrum under forhold, som
sikrer folkets frie meningstilkendegivelse ved valget af medlemmer til den
lovgivende forsamling.
Artikel 4
Anvendelsesområder
Enhver af de høje kontraherende parter kan ved
undertegnelsen eller ratifikationen eller når som helst derefter over
for Europarådets generalsekretær afgive en erklæring om, i
hvilket omfang den forpligter sig til at udstrække bestemmelserne i
denne protokol til områder, for hvis internationale forbindelser den er
ansvarlig.
Enhver af de høje kontraherende parter, som har
afgivet en erklæring i medfør af foranstående stykke, kan
fra tid til anden afgive en yderligere erklæring, hvorved den
modificerer en hvilken som helst tidligere erklæring eller lader denne
protokols bestemmelser ophøre med at have gyldighed for et hvilket som
helst område.
En erklæring afgivet i overensstemmelse med denne
artikel skal anses for afgivet i overensstemmelse med konventionens artikel
56, stk. 1.
Artikel 5
Forhold til konventionen
De høje kontraherende parter betragter denne
protokols artikler 1, 2, 3 og 4 som et tillæg til konventionen, og alle
konventionens bestemmelser skal derfor også have gyldighed i forhold
til disse artikler.
Artikel 6
Undertegnelse og ratifikation
(udeladt her)
Bilag 3
Protokol nr. 4 af 16. september 1963, som ændret ved
protokol nr. 11 af 11. maj 1994.
Præambel (udeladt her).
Artikel 1
Forbud mod frihedsberøvelse på grund af
gæld
Ingen må berøves sin frihed alene på
grund af manglende evne til at opfylde en kontraktlig forpligtelse.
Artikel 2
Frihed til valg af opholdssted
Stk. 1.
Enhver, der lovligt befinder sig på en stats
område, skal inden for dette have ret til at færdes frit og til
frit at vælge sit opholdssted.
Stk. 2.
Enhver har frihed til at forlade et hvilket som helst
land, herunder sit eget.
Stk. 3.
Udøvelsen af disse rettigheder skal ikke
være underkastet andre begrænsninger end sådanne, som er i
overensstemmelse med loven, og som er nødvendige i et demokratisk
samfund af hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige tryghed,
for at opretholde den offentlige orden, for at forebygge forbrydelse, for at
beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres
rettigheder og friheder.
Stk. 4.
De i stk. 1 nævnte rettigheder kan
endvidere inden for særlige områder underkastes restriktioner,
som er indført ved lov, og som i et demokratisk samfund tjener
almenvellet.
Artikel 3
Forbud mod udvisning af egne statsborgere
Stk. 1.
Ingen kan hverken ved individuelle eller ved kollektive
foranstaltninger udvises af et territorium tilhørende den stat, i
hvilken han er statsborger.
Stk. 2.
Ingen kan berøves retten til indrejse i den
stat, i hvilken han er statsborger.
Artikel 4
Forbud mod kollektiv udvisning af udlændinge
Kollektiv udvisning af udlændinge er forbudt.
Artikel 5
Anvendelsesområde
Stk. 1.
Enhver af de høje kontraherende parter kan ved
undertegnelse eller ratifikation af denne protokol eller når som helst
derefter til Europarådets generalsekretær afgive en
erklæring om, i hvilket omfang den forpligter sig til at anvende denne
protokols bestemmelser inden for de af den pågældende stat
angivne territorier, hvis internationale forbindelser den er ansvarlig
for.
Stk. 2.
Enhver af de høje kontraherende parter, der har
afgivet en erklæring i henhold til foregående stk., kan fra tid
til anden afgive en yderligere erklæring, hvorved betingelserne i en
tidligere erklæring ændres, eller anvendelsen af protokollens
bestemmelser bringes til ophør for ethvert territoriums
vedkommende.
Stk. 3.
En erklæring, der er afgivet i overensstemmelse
med denne artikel, skal betragtes som afgivet i overensstemmelse med
konventionens artikel 56, stk. 1.
Stk. 4.
En stats territorium, hvorpå denne protokol
finder anvendelse i henhold til ratifikation eller godkendelse, og ethvert
territorium, hvorpå denne protokol finder anvendelse i henhold til
statens erklæring efter denne artikel, skal betragtes som forskellige
territorier for så vidt angår de i artikel 2 og 3 i denne
protokol indeholdte henvisninger til en stats territorium.
Stk. 5.
Enhver stat, der har afgivet en erklæring i
overensstemmelse med denne artikels stk. 1 eller 2, kan når som
helst derefter på et eller flere af de områders vegne, som
erklæringen omfatter, erklære, at den anerkender Domstolens
kompetence til at modtage klager fra personer, ikke-statslige organisationer
eller grupper af enkeltpersoner som fastsat i konventionens artikel 34
vedrørende alle eller nogen af artiklerne 1 til 4 i denne
protokol.
Artikel 6
Forhold til konventionen
De høje kontraherende parter betragter
bestemmelserne i protokollens artikler 1-5 som tillægsartikler til
konventionen, og alle konventionens bestemmelser skal anvendes i
overensstemmelse hermed.
Artikel 7
Undertegnelse og ratifikation
(udeladt her)
Bilag 4
Protokol nr. 6 af 28. april 1983 vedrørende
afskaffelsen af dødsstraf, som ændret ved protokol nr. 11 af 11.
maj 1994.
Præambel (udeladt her).
Artikel 1
Afskaffelse af dødsstraf
Dødsstraffen skal afskaffes. Ingen må
idømmes en sådan straf eller henrettes.
Artikel 2
Dødsstraf i krigstid
En stat kan i sin lovgivning foreskrive dødsstraf
for handlinger, der er begået i krigstid eller under overhængende
fare for krig; en sådan straf må kun anvendes i de
tilfælde, der er fastsat i loven og i overensstemmelse med dens
bestemmelser. Staten skal give Europarådets generalsekretær
meddelelse om de relevante bestemmelser i den pågældende lov.
Artikel 3
Forbud mod fravigelser
Der kan ikke foretages fravigelser fra bestemmelserne i
denne protokol i henhold til konventionens artikel 15.
Artikel 4
Forbud mod forbehold
Der kan ikke tages forbehold i henhold til konventionens
artikel 57 over for bestemmelserne i denne protokol.
Artikel 5
Anvendelsesområde
Stk. 1.
Enhver stat kan ved undertegnelsen eller ved deponeringen
af sit ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument angive, på
hvilket territorium eller hvilke territorier denne protokol finder
anvendelse.
Stk. 2.
Enhver stat kan på et hvilket som helst senere
tidspunkt ved en erklæring til Europarådets generalsekretær
udstrække anvendelsen af denne protokol til ethvert andet territorium
angivet i erklæringen. For et sådant territorium træder
protokollen i kraft på den første dag i måneden efter, at
generalsekretæren har modtaget erklæringen.
Stk. 3.
Enhver erklæring, der er afgivet i henhold til
de to foranstående stykker, kan, for så vidt angår ethvert
territorium, der er angivet i erklæringen, tilbagekaldes ved en
meddelelse til generalsekretæren. Tilbagekaldelsen gælder fra den
første dag i måneden efter, at generalsekretæren har
modtaget meddelelsen.
Artikel 6
Forhold til konventionen
Deltagerstaterne betragter bestemmelserne i protokollens
artikler 1-5 som tillægsartikler til konventionen, og alle
konventionens bestemmelser skal anvendes i overensstemmelse hermed.
Artikel 7
Undertegnelse og ratifikation
(udeladt her)
Artikel 8
Ikrafttræden
(udeladt her)
Artikel 9
Deponering
(udeladt her)
Bilag 5
Protokol nr. 7 af 22. november 1984, som ændret ved
protokol nr. 11 af 11. maj 1994.
Præambel (udeladt her).
Artikel 1
Proceduremæssig sikring vedrørende
udvisning af udlændinge
Stk. 1.
En udlænding, der lovligt er bosiddende på en
stats territorium, kan ikke udvises derfra, medmindre dette sker i
medfør af en beslutning truffet i overensstemmelse med loven, og den
pågældende skal have adgang til:
a) at fremføre de grunde, der taler mod udvisningen,
b) at få sagen prøvet på ny, og
c) med henblik herpå at være repræsenteret over for
den kompetente myndighed eller en person eller personer udpeget af denne
myndighed.
Stk. 2.
En udlænding kan udvises inden udøvelsen
af de i stk. 1, litra a-c nævnte rettigheder, når dette er
nødvendigt af hensyn til den offentlige orden eller begrundet i
hensynet til den nationale sikkerhed.
Artikel 2
Ret til appel i straffesager
Stk. 1.
Enhver, der af en domstol er dømt for en strafbar
lovovertrædelse, har ret til at få skyldsspørgsmålet
eller strafudmålingen prøvet ved en højere domstol.
Udøvelsen af denne ret, herunder de betingelser hvorunder denne kan
udøves, fastsættes ved lov.
Stk. 2.
Der kan gøres undtagelse fra denne ret med
hensyn til lovovertrædelser af mindre alvorlig art, således som
fastsat ved lov, eller i tilfælde, hvor en person i første
instans er blevet stillet for den højeste domstol eller er blevet
domfældt efter anke af en frifindende dom.
Artikel 3
Erstatning ved fejlagtig domfældelse
Når en person ved endelig dom er blevet dømt
for et strafbart forhold, og når domfældelsen senere er blevet
omstødt eller personen benådet som følge af, at en ny
eller nyopdaget kendsgerning på afgørende måde viser, at
domfældelsen var fejlagtig, skal personen, der er blevet straffet som
følge af domfældelsen, have erstatning i overensstemmelse med
loven eller vedkommende stats praksis, medmindre det godtgøres, at det
helt eller delvis kan tilskrives ham, at den ukendte omstændighed ikke
kom for dagen i rette tid.
Artikel 4
Ret til ikke at blive retsforfulgt eller straffet to
gange
Stk. 1.
Under én og samme stats jurisdiktion skal ingen i
en straffesag på ny kunne stilles for en domstol eller dømmes
for en lovovertrædelse, for hvilken han allerede er blevet endeligt
frikendt eller domfældt i overensstemmelse med denne stats lovgivning
og strafferetspleje.
Stk. 2.
Bestemmelserne i foregående stykke forhindrer
ikke genoptagelse af sagen i overensstemmelse med vedkommende stats
lovgivning og strafferetspleje, såfremt der foreligger bevis for nye
eller nyopdagede kendsgerninger, eller såfremt der i den tidligere
rettergang er begået en grundlæggende fejl, som kunne
påvirke sagens udfald.
Stk. 3.
Der kan ikke ske fravigelse fra denne artikel i
medfør af artikel 15 i konventionen.
Artikel 5
Ægtefællers lige rettigheder
I privatretlig henseende skal ægtefæller, i
deres indbyrdes forhold og i forholdet til deres børn, nyde lige
rettigheder og pligter med hensyn til indgåelse af ægteskab,
under ægteskab og i tilfælde af dettes opløsning. Denne
artikel forhindrer ikke staterne i at tage sådanne forholdsregler, der
er nødvendige af hensyn til børnenes interesser.
Artikel 6
Anvendelsesområde
Stk. 1.
Enhver stat kan på tidspunktet for undertegnelse
eller deponering af sit ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument
nærmere angive, for hvilket område eller hvilke områder
denne protokol skal gælde, og angive i hvilken udstrækning den
forpligter sig til, at bestemmelserne i denne protokol skal finde anvendelse
på dette område eller disse områder.
Stk. 2.
Enhver stat kan til enhver tid efterfølgende
ved erklæring til Europarådets generalsekretær udvide
anvendelsen af denne protokol til ethvert andet område, der er
nærmere angivet i erklæringen. For et sådant område
træder protokollen i kraft på førstedagen i den
måned, der følger efter en periode på to måneder
efter datoen for generalsekretærens modtagelse af en sådan
erklæring.
Stk. 3.
Enhver erklæring afgivet i henhold til de to
foregående stykker kan for et hvilket som helst område angivet i
en sådan erklæring tilbagekaldes eller begrænses ved en
notifikation stilet til generalsekretæren. Tilbagekaldelsen eller
begrænsningen får virkning på førstedagen i den
måned, der følger efter en periode på to måneder
efter datoen for generalsekretærens modtagelse af en sådan
notifikation.
Stk. 4.
En erklæring afgivet i overensstemmelse med
denne artikel skal anses for afgivet i overensstemmelse med artikel 56,
stk. 1, i konventionen.
Stk. 5.
Enhver stats territorium hvorpå denne protokol i
medfør af statens ratifikation, accept eller godkendelse finder
anvendelse, og ethvert område, hvorpå protokollen finder
anvendelse i medfør af statens erklæring i henhold til denne
artikel, kan betragtes som forskellige territorier i relation til
henvisningen i artikel 1 til en stats territorium.
Stk. 6.
Enhver stat, der har afgivet en erklæring i
overensstemmelse med denne artikels stk. 1 eller 2, kan når som
helst derefter på et eller flere af de områders vegne, som
erklæringen omfatter, erklære, at den anerkender Domstolens
kompetence til at modtage klager fra personer, ikke-statslige organisationer
eller grupper af enkeltpersoner som fastsat i konventionens artikel 34
vedrørende artiklerne 1 til 5 i denne protokol.
Artikel 7
Forhold til konventionen
I forholdet mellem deltagende stater skal bestemmelserne i
protokollens artikel 1-6 anses som tillægsartikler til konventionen, og
alle konventionens bestemmelser skal finde anvendelse i overensstemmelse
hermed.
Artikel 8
Undertegnelse og ratifikation
(udeladt her)
Artikel 9
Ikrafttræden
(udeladt her)
Artikel 10
Deponering
(udeladt her)
Lignende dokumenter
- 1995 LSF 62 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DEN EUROPÆISKE MENNESKERETTIGHEDSKONVENTION Retsinformation · 21. december 1995
- Nr 66, juni 1995 - NATURKLAGENÆVNET ORIENTERER Klagenævn (Nævnenes Hus) · 1. januar 1980
- Nr 66, juni 1995 - NATURKLAGENÆVNET ORIENTERER - Påbud om fjernelse af parabol var ikke i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 23. december 1994
- Bekendtgørelse om ændring af bilag 1 til lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Retsinformation · 31. maj 1996
- RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2021/1710 af 21. september 2021 om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Specialudvalget vedrørende Koordinering af Sociale Sikringsordninger, som er nedsat ved handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side, for så vidt angår vedtagelsen af en afgørelse om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger UDKAST TIL AFGØRELSE nr. 1/2021 VEDTAGET AF SPECIALUDVALGET, SOM ER NEDSAT VED ARTIKEL 8, STK. 1, LITRA P), I HANDELS- OG SAMARBEJDSAFTALEN MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB PÅ DEN ENE SIDE OG DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND PÅ DEN ANDEN SIDE, den … om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger EU-lovgivning · 21. september 2021
- 2004/73/EF: Kommissionens beslutning af 15. januar 2004 om en anmodning fra Tyskland om anvendelse af den særlige ordning i artikel 3 i direktiv 93/38/EØF (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2003) 5351) EU-lovgivning · 15. januar 2004