Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse om ikrafttræden af lov om ændring af lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og om ændring af bilag til lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Gældende BEK nr 749 af 19/10/1998Ikrafttræd. bekendtgørelseJustitsministeriet22. oktober 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse om ikrafttræden af

lov om ændring af lov om Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention og om ændring af bilag til lov om Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention

I medfør af § 2, stk. 1 til 4, i lov nr. 1080 af 20.

december 1995 om ændring af lov om Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention fastsættes:

§ 1. § 1, stk. 1, nr. 1, litra g, i lov

nr. 285 af 29. april 1992 om Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention, som ændret ved lov nr. 1080 af 20.

december 1995, sættes i kraft.

§ 2. § 1, stk. 1, nr. 1, litra a og e, i

lov nr. 285 af 29. april 1992 om Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention, som ændret ved lov nr. 1080 af 20.

december 1995, ophæves.

§ 3. § 1, stk. 1, nr. 1, litra b, c, d,

f og g, i lov nr. 285 af 29. april 1992 om Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention, som ændret ved lov nr. 1080 af 20.

december 1995, bliver herefter til § 1, stk. 1, nr. 1, litra a, b,

c, d og e.

§ 4. Bilag 3 til lov nr. 285 af 29. april 1992 om

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som ændret ved lov

nr. 1080 af 20. december 1995, ophæves.

§ 5. Bilag 1, 2, 4, 5 og 6 til lov nr. 285 af 29.

april 1992 om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som

ændret ved lov nr. 1080 af 20. december 1995, der herefter bliver til

bilag 1, 2, 3, 4 og 5, affattes som angivet i bilagene til denne

bekendtgørelse.

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft

den 1. november 1998.

Læs alt

Justitsministeriet, den 19. oktober

1998

Frank Jensen

/Nina Holst-Christensen

Bilag 1

Konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og

Grundlæggende Frihedsrettigheder

(Som ændret senest ved protokol nr. 11 af 11. maj

1994)

Under henvisning til Verdenserklæringen om Menneskerettigheder, som

blev udstedt af de Forenede Nationers Generalforsamling den 10. december

1948;

under henvisning til, at denne Erklæring tilsigter at sikre en

universel og effektiv anerkendelse og overholdelse af de deri opregnede

rettigheder;

under henvisning til, at Europarådets formål er at

tilvejebringe en nærmere forening mellem dets medlemmer, og at en af

måderne at opnå dette mål er at opretholde og udvikle

menneskerettighederne og de grundlæggende friheder;

idet de bekræfter deres dybe tro på disse grundlæggende

frihedsrettigheder, som er grundlaget for retfærdighed og fred i verden

og bedst håndhæves på den ene side af et virkeligt

demokratisk regeringssystem og på den anden side af en fælles

forståelse og en fælles respekt for de menneskerettigheder,

hvortil de bekender sig;

idet de, som regeringer i europæiske stater, besjælede af

samme ånd og med en fælles arv af politiske traditioner, idealer,

respekt for frihed og for retsstatsprincippet er besluttet på at tage

de første skridt til sikring af den kollektive håndhævelse

af visse af de rettigheder, der omhandles i Verdenserklæringen;

er de underskrivende regeringer, der er medlemmer af Europarådet,

blevet enige om følgende:

Artikel 1

Pligt til at respektere menneskerettighederne

De høje kontraherende parter skal sikre enhver

person under deres jurisdiktion de rettigheder og friheder, som er

nævnt i denne konventions afsnit I.

AFSNIT I

Rettigheder og friheder

Artikel 2

Ret til livet

Stk. 1.

Ethvert menneskes ret til livet skal beskyttes ved lov.

Ingen må forsætligt berøves livet undtagen ved

fuldbyrdelse af en dødsdom, afsagt af en domstol i tilfælde,

hvor der ved lov er fastsat dødsstraf for den pågældende

forbrydelse.

Stk. 2.

Berøvelse af livet betragtes ikke som sket i

modstrid med denne artikel, når den er en følge af

magtanvendelse, der ikke går ud over det absolut

nødvendige:

a) for at forsvare nogen mod ulovlig vold;

b) for at iværksætte en lovlig anholdelse eller forhindre

flugt fra lovlig frihedsberøvelse;

c) for lovligt at undertrykke optøjer eller opstand.

Artikel 3

Forbud mod tortur

Ingen må underkastes tortur og ej heller

umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

Artikel 4

Forbud mod slaveri og tvangsarbejde

Stk. 1.

Ingen må holdes i slaveri eller trældom.

Stk. 2.

Ingen må pålægges at udføre

tvangs- eller pligtarbejde.

Stk. 3.

Ved anvendelse af denne artikel omfatter udtrykket

»tvangs- eller pligtarbejde« ikke:

a) arbejde, som sædvanligvis forlanges udført under

frihedsberøvelse i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 5 i

denne konvention, eller under betinget løsladelse fra sådan

frihedsberøvelse;

b) tjeneste af militær karakter eller, for så vidt

angår personer, der er militærnægtere af

samvittighedsgrunde i lande, hvor dette anerkendes, tjeneste, der erstatter

tvungen militærtjeneste;

c) tjeneste, der pålægges i tilfælde af

nødstilstand eller ulykker, der truer samfundets eksistens eller

velfærd;

d) arbejde eller tjeneste, der hører til de normale

borgerpligter.

Artikel 5

Ret til frihed og sikkerhed

Stk. 1.

Enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed. Ingen

må berøves friheden undtagen i følgende tilfælde og

i overensstemmelse med den ved lov foreskrevne fremgangsmåde:

a) lovlig frihedsberøvelse af en person efter domfældelse

af en kompetent domstol;

b) lovlig anholdelse eller anden frihedsberøvelse af en person

for ikke at efterkomme en domstols lovlige påbud eller for at sikre

opfyldelsen af en ved lov foreskrevet forpligtelse;

c) lovlig anholdelse eller anden frihedsberøvelse af en person

med det formål at stille ham for den kompetente retlige myndighed,

når der er begrundet mistanke om, at han har begået en

forbrydelse, eller rimelig grund til at anse det for nødvendigt at

hindre ham i at begå en forbrydelse eller i at flygte efter at have

begået en sådan;

d) frihedsberøvelse af en mindreårig ifølge lovlig

afgørelse med det formål at føre tilsyn med hans

opdragelse eller lovlig frihedsberøvelse for at stille ham for den

kompetente retlige myndighed;

e) lovlig frihedsberøvelse af personer for at hindre spredning

af smitsomme sygdomme, af personer, der er sindssyge, alkoholikere,

narkomaner eller vagabonder;

f) lovlig anholdelse eller anden frihedsberøvelse af en person

for at hindre ham i uretmæssigt at trænge ind i landet eller af

en person, mod hvem der tages skridt til udvisning eller

udlevering.

Stk. 2.

Enhver, der anholdes, skal snarest muligt og på

et sprog, som han forstår, underrettes om grundene til anholdelsen og

om enhver sigtelse mod ham.

Stk. 3.

Enhver, der anholdes eller frihedsberøves i

henhold til bestemmelserne i denne artikels stk. 1, litra c, skal

ufortøvet stilles for en dommer eller anden øvrighedsperson,

der ved lov er bemyndiget til at udøve domsmyndighed, og skal

være berettiget til at få sin sag pådømt inden for

en rimelig frist, eller til at blive løsladt i afventning af

rettergangen. Løsladelsen kan gøres betinget af sikkerhed for,

at den pågældende giver møde under rettergangen.

Stk. 4.

Enhver, der berøves friheden ved anholdelse

eller anden tilbageholdelse, har ret til at indbringe sagen for en domstol,

for at denne hurtigt kan træffe afgørelse om lovligheden af

frihedsberøvelsen, og beordre ham løsladt, hvis

frihedsberøvelsen ikke er lovlig.

Stk. 5.

Enhver, der har været anholdt eller

frihedsberøvet i strid med bestemmelserne i denne artikel, skal have

ret til erstatning.

Artikel 6

Ret til retfærdig rettergang

Stk. 1.

Enhver har ret til en retfærdig og offentlig

rettergang inden en rimelig frist for en uafhængig og upartisk domstol,

der er oprettet ved lov, når der skal træffes afgørelse

enten i en strid om hans borgerlige rettigheder og forpligtelser eller

angående en mod ham rettet anklage for en forbrydelse. Dommen skal

afsiges i et offentligt møde, men pressen og offentligheden kan

udelukkes helt eller delvis fra retsforhandlingerne af hensyn til

sædeligheden, den offentlige orden eller den nationale sikkerhed i et

demokratisk samfund, når det kræves af hensynet til

mindreårige eller til beskyttelse af parternes privatliv, eller under

særlige omstændigheder i det efter rettens mening strengt

nødvendige omfang, når offentlighed ville skade

retfærdighedens interesser.

Stk. 2.

Enhver, der anklages for en lovovertrædelse,

skal anses for uskyldig, indtil hans skyld er bevist i overensstemmelse med

loven.

Stk. 3.

Enhver, der er anklaget for en lovovertrædelse,

skal mindst have ret til følgende:

a) at blive underrettet snarest muligt, udførligt og på et

sprog, som han forstår, om indholdet af og årsagen til den

sigtelse, der er rejst mod ham;

b) at få tilstrækkelig tid og lejlighed til at forberede

sit forsvar;

c) at forsvare sig personligt eller ved bistand af en forsvarer, som

han selv har valgt, og, hvis han ikke har tilstrækkelige midler til at

betale for juridisk bistand, at modtage den uden betaling, når dette

kræves i retfærdighedens interesse;

d) at afhøre eller lade afhøre imod ham førte

vidner og at få vidner for ham tilsagt og afhørt på samme

betingelser som vidner, der føres imod ham;

e) at få vederlagsfri bistand af en tolk, hvis han ikke

forstår eller taler det sprog, der anvendes i retten.

Artikel 7

Ingen straf uden retsregel

Stk. 1.

Ingen kan kendes skyldig i et strafbart forhold på

grund af en handling eller undladelse, der ikke udgjorde en forbrydelse efter

national eller international ret på det tidspunkt, da den blev

begået. Der kan heller ikke pålægges en strengere straf end

den, der var anvendelig på det tidspunkt, da lovovertrædelsen

blev begået.

Stk. 2.

Denne artikel er ikke til hinder for, at en person

domfældes og straffes for en handling eller undladelse, der på

det tidspunkt, da den blev begået, var en forbrydelse ifølge de

af civiliserede nationer anerkendte almindelige retsprincipper.

Artikel 8

Ret til respekt for privatliv og familieliv

Stk. 1.

Enhver har ret til respekt for sit privatliv og

familieliv, sit hjem og sin korrespondance.

Stk. 2.

Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb

i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med

loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den

nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske

velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte

sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder

og friheder.

Artikel 9

Ret til at tænke frit og til samvittigheds- og

religionsfrihed

Stk. 1.

Enhver har ret til at tænke frit og til

samvittigheds- og religionsfrihed; denne ret omfatter frihed til at skifte

religion eller tro samt frihed til enten alene eller sammen med andre,

offentligt eller privat at udøve sin religion eller tro gennem

gudstjeneste, undervisning, andagt og overholdelse af religiøse

skikke.

Stk. 2.

Frihed til at udøve sin religion eller tro skal

kun kunne underkastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet

ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den

offentlige tryghed, for at beskytte den offentlige orden, sundheden eller

sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.

Artikel 10

Ytringsfrihed

Stk. 1.

Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter

meningsfrihed og frihed til at modtage eller meddele oplysninger eller

tanker, uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til

landegrænser. Denne artikel forhindrer ikke stater i at kræve, at

radio-, fjernsyns- eller filmforetagender kun må drives i henhold til

bevilling.

Stk. 2.

Da udøvelsen af disse frihedsrettigheder

medfører pligter og ansvar, kan den underkastes sådanne

formaliteter, betingelser, restriktioner eller straffebestemmelser, som er

foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af

hensyn til den nationale sikkerhed, territorial integritet eller offentlig

tryghed, for at forebygge uorden eller forbrydelse, for at beskytte sundheden

eller sædeligheden, for at beskytte andres gode navn og rygte eller

rettigheder, for at forhindre udspredelse af fortrolige oplysninger, eller

for at sikre domsmagtens autoritet og upartiskhed.

Artikel 11

Forsamlings- og foreningsfrihed

Stk. 1.

Enhver har ret til frit at deltage i fredelige

forsamlinger og til foreningsfrihed, herunder ret til at oprette og slutte

sig til fagforeninger for at beskytte sine interesser.

Stk. 2.

Der må ikke gøres andre

indskrænkninger i udøvelsen af disse rettigheder end

sådanne, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et

demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed eller den

offentlige tryghed, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte

sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder

og friheder. Denne artikel skal ikke forhindre, at der pålægges

medlemmer af de væbnede styrker, politiet eller statsadministrationen

lovlige begrænsninger i udøvelsen af disse rettigheder.

Artikel 12

Ret til at indgå ægteskab

Giftefærdige mænd og kvinder har ret til at

indgå ægteskab og stifte familie i overensstemmelse med de

nationale love om udøvelsen af denne ret.

Artikel 13

Adgang til effektive retsmidler

Enhver, hvis rettigheder og friheder efter denne

konvention er blevet krænket, skal have adgang til effektive retsmidler

herimod for en national myndighed, uanset om krænkelsen er begået

af personer, der handler i embeds medfør.

Artikel 14

Forbud mod diskriminering

Nydelsen af de i denne konvention anerkendte rettigheder

og friheder skal sikres uden forskel på grund af køn, race,

farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller

social oprindelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal,

formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold.

Artikel 15

Fravigelse af forpligtelser under offentlige

faretilstande

Stk. 1.

Under krig eller anden offentlig faretilstand, der truer

nationens eksistens, kan en høj kontraherende part træffe

forholdsregler, der fraviger dens forpligtelser ifølge denne

konvention, i det omfang det er strengt påkrævet af situationen,

og forudsat at sådanne forholdsregler ikke er uforenelige med dens

andre forpligtelser ifølge folkeretten.

Stk. 2.

Der kan ikke med hjemmel i denne bestemmelse

gøres afvigelse fra artikel 2, undtagen ved død som

følge af lovlige krigshandlinger, eller fra artiklerne 3, 4,

stk. 1, og 7.

Stk. 3.

Enhver stat, som benytter sig af denne ret til

fravigelse, skal holde Europarådets generalsekretær fuldt

underrettet om de forholdsregler, som den har taget, og om grundene dertil.

Den skal også underrette Europarådets generalsekretær,

når sådanne forholdsregler er ophørt at virke, og

konventionens bestemmelser igen er fuldt ud i kraft.

Artikel 16

Indskrænkninger i udlændinges politiske

virke

Intet i artiklerne 10, 11 og 14 må anses for at

være til hinder for, at de høje kontraherende parter

fastsætter indskrænkninger i udlændinges politiske

virksomhed.

Artikel 17

Forbud mod misbrug af rettigheder

Intet i denne konvention må fortolkes, som om den

medførte ret for nogen stat, gruppe eller person til at indlade sig

på nogen virksomhed eller udføre nogen handling, der tilsigter

at tilintetgøre nogen af de heri nævnte rettigheder og friheder,

eller at begrænse dem i videre omfang, end der er hjemmel for i

konventionen.

Artikel 18

Begrænsninger i brug af indskrænkninger i

rettigheder

De indskrænkninger, som er tilladt efter denne

konvention i de her nævnte rettigheder og friheder, må ikke

anvendes i nogen anden hensigt end den, som de er foreskrevet for.

Afsnit II

Den europæiske Menneskerettighedsdomstol

Artikel 19

Oprettelse af Domstolen

For at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, de

høje kontraherende parter har påtaget sig ved denne konvention

og de dertil knyttede protokoller, skal der oprettes en

Menneskerettighedsdomstol i det følgende benævnt »Domstolen«.

Den skal fungere på permanent basis.

Artikel 20

Dommernes antal

Domstolen skal bestå af et antal dommere, der svarer

til antallet af de høje kontraherende parter.

Artikel 21

Kriterier for valg til dommer

Stk. 1.

Dommerne skal nyde den højeste moralske anseelse

og må enten besidde de kvalifikationer, der kræves for

udnævnelse til høje juridiske embeder, eller være

retskyndige af anerkendt sagkundskab.

Stk. 2.

Dommerne har sæde i Domstolen som individuelle

personer.

Stk. 3.

Under deres embedsperiode må dommerne ikke

påtage sig noget hverv, som er uforeneligt med deres uafhængighed

og upartiskhed eller med kravene til et fuldtidsembede. Alle

spørgsmål, der udspringer af anvendelsen af denne bestemmelse,

afgøres af Domstolen.

Artikel 22

Valg af dommere

Stk. 1.

Dommerne vælges af Den parlamentariske Forsamling

med hensyn til hver af de høje kontraherende parter ved flertal

på grundlag af en liste over tre kandidater, der er opstillet af den

høje kontraherende part.

Stk. 2.

Samme fremgangsmåde følges ved supplering

af Domstolen ved tiltrædelse af nye høje kontraherende parter og

ved besættelse af pladser, der måtte blive ledige.

Artikel 23

Embedsperiode

Stk. 1.

Dommerne vælges for et tidsrum af 6 år. De

kan genvælges. For halvdelen af de dommere, der vælges ved

første valg, ophører embedsperioden dog efter 3 år.

Stk. 2.

De dommere, hvis embedsperiode ophører efter

udløbet af begyndelsesperioden på 3 år, vælges ved

lodtrækning, der foretages af Europarådets generalsekretær

umiddelbart efter, at de er blevet valgt.

Stk. 3.

For i videst muligt omfang at sikre, at embedsperioden

for halvdelen af dommerne fornys hvert tredje år, kan Den

parlamentariske Forsamling før et forestående valg bestemme, at

embedsperioden for en eller flere af dommerne, som skal vælges, skal

være en anden end 6 år, dog ikke over 9 år og ikke under 3

år.

Stk. 4.

Når det drejer sig om embedsperioden for mere

end en dommer, og Den parlamentariske Forsamling anvender bestemmelsen i

foregående stykke, skal Europarådets generalsekretær

umiddelbart efter valget fordele de enkelte embedsperioder ved

lodtrækning.

Stk. 5.

En dommer, der vælges i stedet for en dommer,

hvis embedsperiode ikke er udløbet, skal beklæde embedet for den

resterende del af forgængerens embedsperiode.

Stk. 6.

Dommernes embedsperioder udløber, når de

fylder 70 år.

Stk. 7.

Dommerne skal beklæde embedet, indtil andre er

valgt i deres sted. De skal imidlertid fortsætte med at behandle sager,

som de allerede har påbegyndt.

Artikel 24

Afskedigelse

En dommer kan ikke afskediges fra sit embede, medmindre de

øvrige dommere med et flertal på to tredjedele beslutter, at han

ikke mere opfylder de krævede betingelser.

Artikel 25

Justitskontor og juridiske sekretærer

Domstolen har et justitskontor, hvis funktioner og

organisation bestemmes i Domstolens regler. Domstolen bistås af

juridiske sekretærer.

Artikel 26

Domstolen i plenum

Domstolen i plenum

a) vælger sin præsident og en eller to

vicepræsidenter for et tidsrum af 3 år. De kan

genvælges;

b) opretter kamre, der fungerer for en bestemt periode;

c) vælger præsidenterne for Domstolens kamre. Disse kan

genvælges;

d) vedtager Domstolens regler; og

e) vælger en justitssekretær og en eller flere

vicejustitssekretærer.

Artikel 27

Komitéer, kamre og Storkammeret

Stk. 1.

Ved behandling af sager, der forelægges Domstolen,

nedsætter Domstolen sig i komitéer på 3 dommere, i kamre

på 7 dommere, og i et Storkammer på 17 dommere. Domstolens kamre

nedsætter komitéer, der fungerer for en bestemt periode.

Stk. 2.

Der skal som ex officio medlem af kammeret og

Storkammeret sidde den dommer, der er valgt for den stat, der er part i

sagen, og hvis der ikke er en sådan dommer, eller han er ude af stand

til at sidde som medlem, vælger vedkommende stat en person, der

fungerer som dommer.

Stk. 3.

Storkammeret omfatter også Domstolens

præsident, vicepræsidenter, præsidenterne for kamrene og

andre dommere, der er valgt ifølge Domstolens regler. Når en sag

appelleres til Storkammeret i medfør af artikel 43, kan ingen dommer

fra det kammer, der afsagde dommen, have sæde i Storkammeret, med

undtagelse af præsidenten for kammeret og den dommer, der har haft

sæde for den stat, der er part i sagen.

Artikel 28

Komitéers afvisning af klager

En komité kan ved enstemmighed beslutte at afvise

en klage eller slette en klage fra listen over anmeldte klager, som er

indbragt i medfør af artikel 34, hvis en sådan beslutning kan

træffes uden yderligere behandling. En sådan beslutning er

endelig.

Artikel 29

Kamres beslutninger om klagers antagelse til behandling

og stillingtagen til klagens grundlag

Stk. 1.

Hvis der ikke tages beslutning i medfør af artikel

28, tager et kammer beslutning om, hvorvidt individuelle klager, der

indbringes i henhold til artikel 34, skal antages til behandling og tager

stilling til klagens grundlag.

Stk. 2.

Et kammer tager beslutning om, hvorvidt

mellemstatslige klager, der indbringes i henhold til artikel 33, skal antages

til behandling, og tager stilling til klagens grundlag.

Stk. 3.

Beslutningen om sagens antagelse til behandling tages

separat, medmindre Domstolen i særlige tilfælde træffer

anden beslutning.

Artikel 30

Afgivelse af jurisdiktion til Storkammeret

Hvis der i en sag, der verserer i et kammer, opstår

et væsentligt spørgsmål, der berører fortolkningen

af konventionen eller de dertil knyttede protokoller, eller hvis

løsningen af et spørgsmål i kammeret kan få et

resultat, der er uforeneligt med en dom, der tidligere er afsagt af

Domstolen, kan kammeret på ethvert tidspunkt, før den afsiger

sin dom, afgive sin jurisdiktion til Storkammeret, medmindre en af sagens

parter rejser indsigelse herimod.

Artikel 31

Storkammerets beføjelser

Storkammeret

a) afgør klager, der indgives enten i medfør af artikel

33 eller artikel 34, når et kammer har afgivet sin jurisdiktion i

medfør af artikel 30, eller hvis sagen er blevet henvist til det i

medfør af artikel 43, og

b) behandler anmodninger om rådgivende udtalelser, der er

forelagt i medfør af artikel 47.

Artikel 32

Domstolens kompetence

Stk. 1.

Domstolens kompetence udstrækker sig til alle sager

vedrørende fortolkningen og anvendelsen af denne konvention og de

dertil knyttede protokoller, som indbringes for den i medfør af

artikel 33, 34 og 47.

Stk. 2.

Domstolen afgør selv tvistigheder med hensyn

til sin kompetence.

Artikel 33

Mellemstatslige sager

Enhver af de høje kontraherende parter kan

indbringe ethvert påstået brud på konventionens og de

dertil knyttede protokollers bestemmelser foretaget af en anden høj

kontraherende part.

Artikel 34

Individuelle klager

Domstolen kan modtage klager fra enhver person, enhver

ikke-statslig organisation eller gruppe af enkeltpersoner, der hævder

at være blevet krænket af en af de høje kontraherende

parter i de rettigheder, der er anerkendt ved denne konvention eller de

dertil knyttede protokoller. De høje kontraherende parter forpligter

sig til ikke på nogen måde at lægge hindringer i vejen for

den effektive udøvelse af denne ret.

Artikel 35

Kriterier for antagelse til behandling i realiteten

Stk. 1.

Domstolen må kun optage sagen til behandling,

når alle nationale retsmidler er blevet udtømt i

overensstemmelse med de af folkeretten almindeligt anerkendte regler, og

inden for et tidsrum af 6 måneder fra den dato, den endelige

afgørelse blev truffet.

Stk. 2.

Domstolen må ikke behandle nogen individuel

klage efter artikel 34, som

a) er anonym, eller

b) i det væsentlige er identisk med en sag, der allerede er

blevet undersøgt af Domstolen eller allerede har været

underkastet anden form for international undersøgelse eller

afgørelse, og som ikke indeholder nye oplysninger af

betydning.

Stk. 3.

Domstolen skal afvise en klage, der forelægges

den i henhold til artikel 34, når den anser den for uforenelig med

bestemmelserne i nærværende konvention eller de dertil knyttede

protokoller, for åbenbart ugrundet eller for at være misbrug af

klageadgangen.

Stk. 4.

Domstolen skal afvise enhver klage, som den anser for

uforenelig med denne artikel. Den kan gøre dette på ethvert trin

i proceduren.

Artikel 36

Tredjeparts intervention

Stk. 1.

I alle sager, der er forelagt et kammer eller

Storkammeret, har en høj kontraherende part, som har en af sine

statsborgere som klager, ret til at afgive skriftlige bemærkninger og

til at deltage i høringer.

Stk. 2.

Domstolens præsident kan, af hensyn til en

retfærdig rettergang, opfordre enhver høj kontraherende part,

som ikke er part i sagen, eller enhver impliceret person, som ikke er

klageren, til at afgive skriftlige bemærkninger eller til at deltage i

høringer.

Artikel 37

Sletning af klager fra listen

Stk. 1.

Domstolen kan på ethvert tidspunkt i

sagsbehandlingen beslutte at slette en klage af sagslisten, såfremt det

på baggrund af omstændighederne findes, at

a) klageren ikke har til hensigt at forfølge sin klage,

eller

b) sagen er blevet løst, eller

c) det i øvrigt efter Domstolens opfattelse ikke længere

er begrundet at fortsætte behandlingen af klagen.

Domstolen skal dog fortsætte behandlingen af en

klage, hvis respekten for menneskerettighederne som defineret i konventionen

og de dertil knyttede protokoller tilsiger det.

Stk. 2.

Domstolen kan beslutte at genoptage en klage på

sin sagsliste, hvis den mener, at omstændighederne berettiger en

sådan fremgangsmåde.

Artikel 38

Behandling af sagen og proceduren ved forlig

Stk. 1.

Hvis Domstolen antager en sag til realitetsbehandling,

skal den

a) fortsætte behandlingen af klagen sammen med parternes

repræsentanter og om nødvendigt foranstalte en

undersøgelse, til hvis effektive gennemførelse vedkommende

stater skal stille alle nødvendige midler til rådighed,

b) stille sig til rådighed for vedkommende parter med det

formål at opnå et forlig på grundlag af respekt for

menneskerettighederne som defineret i konventionen og de dertil knyttede

protokoller.

Stk. 2.

Proceduren i henhold til stykke 1.b er fortrolig.

Artikel 39

Opnåelse af forlig

Hvis der opnås et forlig, skal Domstolen slette

sagen af sin sagsliste ved en afgørelse, som indskrænker sig til

en kort konstatering af kendsgerningerne og den løsning, der er

opnået.

Artikel 40

Offentlige høringer og adgang til dokumenter

Stk. 1.

Høringer er offentlige, medmindre Domstolen i

særlige tilfælde bestemmer andet.

Stk. 2.

Dokumenter, der deponeres hos justitssekretæren,

skal være tilgængelige for offentligheden, medmindre Domstolens

præsident træffer anden beslutning.

Artikel 41

Passende erstatning

Hvis Domstolen finder, at der er sket en krænkelse

af konventionen eller de dertil knyttede protokoller, og hvis vedkommende

høje kontraherende parts interne ret kun tillader delvis

skadesløsholdelse, skal Domstolen om nødvendigt tilkende den

forurettede part passende erstatning.

Artikel 42

Domme afsagt af kamre

Domme afsagt af kamre bliver endelige i overensstemmelse

med bestemmelserne i artikel 44, stk. 2.

Artikel 43

Henvisning til Storkammeret

Stk. 1.

Indenfor en periode på 3 måneder fra datoen

for den dom, der er afsagt af et kammer, kan enhver part i sagen

undtagelsesvis anmode om, at sagen henvises til Storkammeret.

Stk. 2.

Et udvalg på 5 af Storkammerets dommere skal

godkende anmodningen, hvis sagen rejser et væsentligt

spørgsmål, der berører fortolkningen eller anvendelsen af

konventionen eller de dertil knyttede protokoller, eller et væsentligt

emne af generel vigtighed.

Stk. 3.

Hvis udvalget godkender anmodningen, skal Storkammeret

afgøre sagen ved afsigelse af en dom.

Artikel 44

Endelige domme

Stk. 1.

En dom afsagt af Storkammeret er endelig.

Stk. 2.

En dom afsagt af et kammer bliver endelig

a) hvis parterne erklærer, at de ikke vil anmode om, at sagen

henvises til Storkammeret, eller

b) 3 måneder efter datoen for dommen, hvis der ikke er anmodet om

henvisning af sagen til Storkammeret, eller

c) hvis Storkammerets udvalg afviser anmodningen om henvisning i

henhold til artikel 43.

Stk. 3.

Den endelige dom skal offentliggøres.

Artikel 45

Begrundelser for domme og afgørelser

Stk. 1.

Både domme og afgørelser, om hvorvidt klager

kan antages til behandling eller ej, skal ledsages af grunde.

Stk. 2.

Hvis en dom helt eller delvis ikke giver udtryk for

dommernes enstemmige mening, er enhver dommer berettiget til at afgive

særskilt votum.

Artikel 46

Dommes bindende kraft og fuldbyrdelse

Stk. 1.

De høje kontraherende parter forpligter sig til at

rette sig efter Domstolens endelige afgørelse i enhver sag, som de er

parter i.

Stk. 2.

Domstolens endelige afgørelse oversendes til

Ministerkomitéen, der skal overvåge dens fuldbyrdelse.

Artikel 47

Rådgivende udtalelser

Stk. 1.

På Ministerkomitéens anmodning kan Domstolen

afgive rådgivende udtalelser om juridiske spørgsmål

vedrørende fortolkningen af konventionen og de til denne knyttede

protokoller.

Stk. 2.

Sådanne udtalelser kan ikke vedrøre noget

spørgsmål om indholdet eller rækkevidden af de rettigheder

og friheder, som fastsættes i konventionens afsnit I og i de til

konventionen knyttede protokoller, og heller ikke andre

spørgsmål, som Domstolen eller Ministerkomitéen

måtte skulle tage stilling til som følge af et i henhold til

konventionen iværksat retsskridt.

Stk. 3.

Ministerkomitéens beslutning om at anmode

Domstolen om en rådgivende udtalelse kræver et flertal af de

repræsentanter, som har ret til at sidde i komitéen.

Artikel 48

Domstolens rådgivende kompetence

Domstolen afgør, om en anmodning fra

Ministerkomitéen om en rådgivende udtalelse falder ind under

dens kompetence, således som denne er fastlagt i artikel 47.

Artikel 49

Begrundelse for rådgivende udtalelser

Stk. 1.

Domstolens rådgivende udtalelser skal ledsages af

grunde.

Stk. 2.

Såfremt den rådgivende udtalelse helt

eller delvis ikke giver udtryk for dommernes enstemmige mening, er enhver af

dommerne berettiget til at afgive særskilt votum.

Stk. 3.

Domstolens rådgivende udtalelser oversendes til

Ministerkomitéen.

Artikel 50

Domstolens udgifter

Udgifterne til Domstolen udredes af Europarådet.

Artikel 51

Dommernes privilegier og immuniteter

Dommerne har under udøvelsen af deres hverv ret til

de privilegier og immuniteter, der omhandles i artikel 40 i

Europarådets statut og i de overenskomster, der er indgået i

henhold hertil.

AFSNIT III

Forskellige bestemmelser

Artikel 52

Anmodning om oplysninger fra generalsekretæren

På anmodning af Europarådets

generalsekretær skal enhver af de høje kontraherende parter give

nærmere oplysning om, hvorledes den pågældende stats

interne lovgivning sikrer den effektive gennemførelse af

bestemmelserne i denne konvention.

Artikel 53

Sikring af eksisterende menneskerettigheder

Ingen bestemmelse i denne konvention må fortolkes

som en begrænsning i eller afvigelse fra nogen af de

menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, som

måtte være tilsikret i henhold til en høj kontraherende

parts lovgivning eller i henhold til anden overenskomst, den er part i.

Artikel 54

Ministerkomitéens beføjelser

Ingen bestemmelse i denne konvention skal begrænse

de beføjelser, der er tillagt Ministerkomitéen ved

Europarådets statut.

Artikel 55

Udelukkelse af andre midler til afgørelse af

tvister

Bortset fra særlig aftale giver de høje

kontraherende parter afkald på at påberåbe sig traktater,

overenskomster eller deklarationer, der består mellem dem, til i form

af en klage at forelægge en tvist om fortolkning eller anvendelse af

denne konvention til afgørelse på anden måde end fastsat i

denne konvention.

Artikel 56

Anvendelsesområder

Stk. 1.

Enhver stat kan ved sin ratifikation eller når som

helst derefter ved en notifikation til Europarådets

generalsekretær erklære, at denne konvention skal, under

forbehold af denne artikels stk. 4, udstrækkes til alle eller

nogle af de områder, for hvis internationale forbindelser den er

ansvarlig.

Stk. 2.

Konventionen skal udstrækkes til det

område eller de områder, der nævnes i notifikationen, fra

den 30. dag efter, at Europarådets generalsekretær har modtaget

denne notifikation.

Stk. 3.

Bestemmelserne i denne konvention skal imidlertid i

sådanne områder anvendes med skyldig hensyntagen til de stedlige

vilkår.

Stk. 4.

Enhver stat, der har afgivet en erklæring i

overensstemmelse med denne artikels stk. 1, kan når som helst

derefter på et eller flere af de områders vegne, som

notifikationen omfatter, erklære, at den anerkender Domstolens

kompetence til at modtage klager fra personer, ikke-statslige organisationer

eller grupper af enkeltpersoner som fastsat i konventionens artikel 34.

Artikel 57

Forbehold

Stk. 1.

Enhver stat kan ved undertegnelsen af denne konvention

eller ved deponeringen af ratifikationsinstrumentet tage forbehold med hensyn

til enhver særskilt bestemmelse i konventionen, i det omfang en lov,

som på det tidspunkt er i kraft på dens område, ikke er i

overensstemmelse med bestemmelsen. Forbehold af generel karakter er ikke

tilladt i henhold til denne artikel.

Stk. 2.

Ethvert forbehold, der tages i henhold til denne

artikel, skal indeholde en kort redegørelse for den

pågældende lov.

Artikel 58

Opsigelse

Stk. 1.

En høj kontraherende part kan ikke opsige denne

konvention før udløbet af 5 år fra den dato, da den

trådte i kraft for dens vedkommende, og efter et varsel på 6

måneder, der meddeles Europarådets generalsekretær, der

skal underrette de andre høje kontraherende parter.

Stk. 2.

En sådan opsigelse har ikke til virkning, at den

pågældende høje kontraherende part frigøres fra

sine forpligtelser ifølge denne konvention med hensyn til nogen

handling, som kan udgøre en overtrædelse af denne konvention, og

som er udført før den dato, da opsigelsen fik virkning.

Stk. 3.

På samme vilkår skal enhver høj

kontraherende part, der ophører med at være medlem af

Europarådet, ophøre med at være part i denne

konvention.

Stk. 4.

Under iagttagelse af bestemmelserne i stk. 1-3

kan konventionen opsiges med hensyn til ethvert område, for hvilket den

i medfør af artikel 56 er blevet erklæret anvendelig.

Artikel 59

Undertegnelse og ratifikation

Stk. 1.

Denne konvention er åben for undertegnelse af

Europarådets medlemmer. Den skal ratificeres.

Ratifikationsinstrumenterne deponeres hos Europarådets

generalsekretær.

Stk. 2.

Denne konvention træder i kraft, når ti

ratifikationsinstrumenter er blevet deponeret.

Stk. 3.

For så vidt angår en signatarmagt, der

senere ratificerer konventionen, træder denne i kraft den dag,

ratifikationsinstrumentet deponeres.

Stk. 4.

Europarådets generalsekretær skal give

alle medlemmerne af Europarådet meddelelse om konventionens

ikrafttræden, om navnene på de høje kontraherende parter,

der har ratificeret den, og om deponering af alle ratifikationsinstrumenter,

som senere foretages.

Bilag 2

1. Tillægsprotokol af 20. marts 1952, som

ændret ved protokol nr. 11 af 11. maj 1994.

Præambel (udeladt her).

Artikel 1

Beskyttelse af ejendom

Enhver fysisk eller juridisk person har ret til respekt

for sin ejendom. Ingen må berøves sin ejendom undtagen i

samfundets interesse og i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat

ved lov og følger af folkerettens almindelige principper.

Foranstående bestemmelser skal imidlertid ikke

på nogen måde begrænse statens ret til at

håndhæve sådanne love, som den anser for nødvendige

for at overvåge, at ejendomsretten udøves i overensstemmelse med

almenhedens interesse, eller for at sikre betaling af skatter, andre afgifter

og bøder.

Artikel 2

Ret til uddannelse

Ingen må nægtes retten til uddannelse. Ved

udøvelsen af de funktioner, som staten påtager sig i henseende

til uddannelse og undervisning, skal den respektere forældrenes ret til

at sikre sig, at sådan uddannelse og undervisning sker i

overensstemmelse med deres egen religiøse og filosofiske

overbevisning.

Artikel 3

Ret til frie valg

De høje kontraherende parter forpligter sig til at

lade afholde frie, hemmelige valg med passende mellemrum under forhold, som

sikrer folkets frie meningstilkendegivelse ved valget af medlemmer til den

lovgivende forsamling.

Artikel 4

Anvendelsesområder

Enhver af de høje kontraherende parter kan ved

undertegnelsen eller ratifikationen eller når som helst derefter over

for Europarådets generalsekretær afgive en erklæring om, i

hvilket omfang den forpligter sig til at udstrække bestemmelserne i

denne protokol til områder, for hvis internationale forbindelser den er

ansvarlig.

Enhver af de høje kontraherende parter, som har

afgivet en erklæring i medfør af foranstående stykke, kan

fra tid til anden afgive en yderligere erklæring, hvorved den

modificerer en hvilken som helst tidligere erklæring eller lader denne

protokols bestemmelser ophøre med at have gyldighed for et hvilket som

helst område.

En erklæring afgivet i overensstemmelse med denne

artikel skal anses for afgivet i overensstemmelse med konventionens artikel

56, stk. 1.

Artikel 5

Forhold til konventionen

De høje kontraherende parter betragter denne

protokols artikler 1, 2, 3 og 4 som et tillæg til konventionen, og alle

konventionens bestemmelser skal derfor også have gyldighed i forhold

til disse artikler.

Artikel 6

Undertegnelse og ratifikation

(udeladt her)

Bilag 3

Protokol nr. 4 af 16. september 1963, som ændret ved

protokol nr. 11 af 11. maj 1994.

Præambel (udeladt her).

Artikel 1

Forbud mod frihedsberøvelse på grund af

gæld

Ingen må berøves sin frihed alene på

grund af manglende evne til at opfylde en kontraktlig forpligtelse.

Artikel 2

Frihed til valg af opholdssted

Stk. 1.

Enhver, der lovligt befinder sig på en stats

område, skal inden for dette have ret til at færdes frit og til

frit at vælge sit opholdssted.

Stk. 2.

Enhver har frihed til at forlade et hvilket som helst

land, herunder sit eget.

Stk. 3.

Udøvelsen af disse rettigheder skal ikke

være underkastet andre begrænsninger end sådanne, som er i

overensstemmelse med loven, og som er nødvendige i et demokratisk

samfund af hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige tryghed,

for at opretholde den offentlige orden, for at forebygge forbrydelse, for at

beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres

rettigheder og friheder.

Stk. 4.

De i stk. 1 nævnte rettigheder kan

endvidere inden for særlige områder underkastes restriktioner,

som er indført ved lov, og som i et demokratisk samfund tjener

almenvellet.

Artikel 3

Forbud mod udvisning af egne statsborgere

Stk. 1.

Ingen kan hverken ved individuelle eller ved kollektive

foranstaltninger udvises af et territorium tilhørende den stat, i

hvilken han er statsborger.

Stk. 2.

Ingen kan berøves retten til indrejse i den

stat, i hvilken han er statsborger.

Artikel 4

Forbud mod kollektiv udvisning af udlændinge

Kollektiv udvisning af udlændinge er forbudt.

Artikel 5

Anvendelsesområde

Stk. 1.

Enhver af de høje kontraherende parter kan ved

undertegnelse eller ratifikation af denne protokol eller når som helst

derefter til Europarådets generalsekretær afgive en

erklæring om, i hvilket omfang den forpligter sig til at anvende denne

protokols bestemmelser inden for de af den pågældende stat

angivne territorier, hvis internationale forbindelser den er ansvarlig

for.

Stk. 2.

Enhver af de høje kontraherende parter, der har

afgivet en erklæring i henhold til foregående stk., kan fra tid

til anden afgive en yderligere erklæring, hvorved betingelserne i en

tidligere erklæring ændres, eller anvendelsen af protokollens

bestemmelser bringes til ophør for ethvert territoriums

vedkommende.

Stk. 3.

En erklæring, der er afgivet i overensstemmelse

med denne artikel, skal betragtes som afgivet i overensstemmelse med

konventionens artikel 56, stk. 1.

Stk. 4.

En stats territorium, hvorpå denne protokol

finder anvendelse i henhold til ratifikation eller godkendelse, og ethvert

territorium, hvorpå denne protokol finder anvendelse i henhold til

statens erklæring efter denne artikel, skal betragtes som forskellige

territorier for så vidt angår de i artikel 2 og 3 i denne

protokol indeholdte henvisninger til en stats territorium.

Stk. 5.

Enhver stat, der har afgivet en erklæring i

overensstemmelse med denne artikels stk. 1 eller 2, kan når som

helst derefter på et eller flere af de områders vegne, som

erklæringen omfatter, erklære, at den anerkender Domstolens

kompetence til at modtage klager fra personer, ikke-statslige organisationer

eller grupper af enkeltpersoner som fastsat i konventionens artikel 34

vedrørende alle eller nogen af artiklerne 1 til 4 i denne

protokol.

Artikel 6

Forhold til konventionen

De høje kontraherende parter betragter

bestemmelserne i protokollens artikler 1-5 som tillægsartikler til

konventionen, og alle konventionens bestemmelser skal anvendes i

overensstemmelse hermed.

Artikel 7

Undertegnelse og ratifikation

(udeladt her)

Bilag 4

Protokol nr. 6 af 28. april 1983 vedrørende

afskaffelsen af dødsstraf, som ændret ved protokol nr. 11 af 11.

maj 1994.

Præambel (udeladt her).

Artikel 1

Afskaffelse af dødsstraf

Dødsstraffen skal afskaffes. Ingen må

idømmes en sådan straf eller henrettes.

Artikel 2

Dødsstraf i krigstid

En stat kan i sin lovgivning foreskrive dødsstraf

for handlinger, der er begået i krigstid eller under overhængende

fare for krig; en sådan straf må kun anvendes i de

tilfælde, der er fastsat i loven og i overensstemmelse med dens

bestemmelser. Staten skal give Europarådets generalsekretær

meddelelse om de relevante bestemmelser i den pågældende lov.

Artikel 3

Forbud mod fravigelser

Der kan ikke foretages fravigelser fra bestemmelserne i

denne protokol i henhold til konventionens artikel 15.

Artikel 4

Forbud mod forbehold

Der kan ikke tages forbehold i henhold til konventionens

artikel 57 over for bestemmelserne i denne protokol.

Artikel 5

Anvendelsesområde

Stk. 1.

Enhver stat kan ved undertegnelsen eller ved deponeringen

af sit ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument angive, på

hvilket territorium eller hvilke territorier denne protokol finder

anvendelse.

Stk. 2.

Enhver stat kan på et hvilket som helst senere

tidspunkt ved en erklæring til Europarådets generalsekretær

udstrække anvendelsen af denne protokol til ethvert andet territorium

angivet i erklæringen. For et sådant territorium træder

protokollen i kraft på den første dag i måneden efter, at

generalsekretæren har modtaget erklæringen.

Stk. 3.

Enhver erklæring, der er afgivet i henhold til

de to foranstående stykker, kan, for så vidt angår ethvert

territorium, der er angivet i erklæringen, tilbagekaldes ved en

meddelelse til generalsekretæren. Tilbagekaldelsen gælder fra den

første dag i måneden efter, at generalsekretæren har

modtaget meddelelsen.

Artikel 6

Forhold til konventionen

Deltagerstaterne betragter bestemmelserne i protokollens

artikler 1-5 som tillægsartikler til konventionen, og alle

konventionens bestemmelser skal anvendes i overensstemmelse hermed.

Artikel 7

Undertegnelse og ratifikation

(udeladt her)

Artikel 8

Ikrafttræden

(udeladt her)

Artikel 9

Deponering

(udeladt her)

Bilag 5

Protokol nr. 7 af 22. november 1984, som ændret ved

protokol nr. 11 af 11. maj 1994.

Præambel (udeladt her).

Artikel 1

Proceduremæssig sikring vedrørende

udvisning af udlændinge

Stk. 1.

En udlænding, der lovligt er bosiddende på en

stats territorium, kan ikke udvises derfra, medmindre dette sker i

medfør af en beslutning truffet i overensstemmelse med loven, og den

pågældende skal have adgang til:

a) at fremføre de grunde, der taler mod udvisningen,

b) at få sagen prøvet på ny, og

c) med henblik herpå at være repræsenteret over for

den kompetente myndighed eller en person eller personer udpeget af denne

myndighed.

Stk. 2.

En udlænding kan udvises inden udøvelsen

af de i stk. 1, litra a-c nævnte rettigheder, når dette er

nødvendigt af hensyn til den offentlige orden eller begrundet i

hensynet til den nationale sikkerhed.

Artikel 2

Ret til appel i straffesager

Stk. 1.

Enhver, der af en domstol er dømt for en strafbar

lovovertrædelse, har ret til at få skyldsspørgsmålet

eller strafudmålingen prøvet ved en højere domstol.

Udøvelsen af denne ret, herunder de betingelser hvorunder denne kan

udøves, fastsættes ved lov.

Stk. 2.

Der kan gøres undtagelse fra denne ret med

hensyn til lovovertrædelser af mindre alvorlig art, således som

fastsat ved lov, eller i tilfælde, hvor en person i første

instans er blevet stillet for den højeste domstol eller er blevet

domfældt efter anke af en frifindende dom.

Artikel 3

Erstatning ved fejlagtig domfældelse

Når en person ved endelig dom er blevet dømt

for et strafbart forhold, og når domfældelsen senere er blevet

omstødt eller personen benådet som følge af, at en ny

eller nyopdaget kendsgerning på afgørende måde viser, at

domfældelsen var fejlagtig, skal personen, der er blevet straffet som

følge af domfældelsen, have erstatning i overensstemmelse med

loven eller vedkommende stats praksis, medmindre det godtgøres, at det

helt eller delvis kan tilskrives ham, at den ukendte omstændighed ikke

kom for dagen i rette tid.

Artikel 4

Ret til ikke at blive retsforfulgt eller straffet to

gange

Stk. 1.

Under én og samme stats jurisdiktion skal ingen i

en straffesag på ny kunne stilles for en domstol eller dømmes

for en lovovertrædelse, for hvilken han allerede er blevet endeligt

frikendt eller domfældt i overensstemmelse med denne stats lovgivning

og strafferetspleje.

Stk. 2.

Bestemmelserne i foregående stykke forhindrer

ikke genoptagelse af sagen i overensstemmelse med vedkommende stats

lovgivning og strafferetspleje, såfremt der foreligger bevis for nye

eller nyopdagede kendsgerninger, eller såfremt der i den tidligere

rettergang er begået en grundlæggende fejl, som kunne

påvirke sagens udfald.

Stk. 3.

Der kan ikke ske fravigelse fra denne artikel i

medfør af artikel 15 i konventionen.

Artikel 5

Ægtefællers lige rettigheder

I privatretlig henseende skal ægtefæller, i

deres indbyrdes forhold og i forholdet til deres børn, nyde lige

rettigheder og pligter med hensyn til indgåelse af ægteskab,

under ægteskab og i tilfælde af dettes opløsning. Denne

artikel forhindrer ikke staterne i at tage sådanne forholdsregler, der

er nødvendige af hensyn til børnenes interesser.

Artikel 6

Anvendelsesområde

Stk. 1.

Enhver stat kan på tidspunktet for undertegnelse

eller deponering af sit ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument

nærmere angive, for hvilket område eller hvilke områder

denne protokol skal gælde, og angive i hvilken udstrækning den

forpligter sig til, at bestemmelserne i denne protokol skal finde anvendelse

på dette område eller disse områder.

Stk. 2.

Enhver stat kan til enhver tid efterfølgende

ved erklæring til Europarådets generalsekretær udvide

anvendelsen af denne protokol til ethvert andet område, der er

nærmere angivet i erklæringen. For et sådant område

træder protokollen i kraft på førstedagen i den

måned, der følger efter en periode på to måneder

efter datoen for generalsekretærens modtagelse af en sådan

erklæring.

Stk. 3.

Enhver erklæring afgivet i henhold til de to

foregående stykker kan for et hvilket som helst område angivet i

en sådan erklæring tilbagekaldes eller begrænses ved en

notifikation stilet til generalsekretæren. Tilbagekaldelsen eller

begrænsningen får virkning på førstedagen i den

måned, der følger efter en periode på to måneder

efter datoen for generalsekretærens modtagelse af en sådan

notifikation.

Stk. 4.

En erklæring afgivet i overensstemmelse med

denne artikel skal anses for afgivet i overensstemmelse med artikel 56,

stk. 1, i konventionen.

Stk. 5.

Enhver stats territorium hvorpå denne protokol i

medfør af statens ratifikation, accept eller godkendelse finder

anvendelse, og ethvert område, hvorpå protokollen finder

anvendelse i medfør af statens erklæring i henhold til denne

artikel, kan betragtes som forskellige territorier i relation til

henvisningen i artikel 1 til en stats territorium.

Stk. 6.

Enhver stat, der har afgivet en erklæring i

overensstemmelse med denne artikels stk. 1 eller 2, kan når som

helst derefter på et eller flere af de områders vegne, som

erklæringen omfatter, erklære, at den anerkender Domstolens

kompetence til at modtage klager fra personer, ikke-statslige organisationer

eller grupper af enkeltpersoner som fastsat i konventionens artikel 34

vedrørende artiklerne 1 til 5 i denne protokol.

Artikel 7

Forhold til konventionen

I forholdet mellem deltagende stater skal bestemmelserne i

protokollens artikel 1-6 anses som tillægsartikler til konventionen, og

alle konventionens bestemmelser skal finde anvendelse i overensstemmelse

hermed.

Artikel 8

Undertegnelse og ratifikation

(udeladt her)

Artikel 9

Ikrafttræden

(udeladt her)

Artikel 10

Deponering

(udeladt her)

Lignende dokumenter