Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-274

KEN nr 9252 af 16/03/2006Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet27. april 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse

fra Pressenævnet i sag 2005-6-274

[K] har klaget til

Pressenævnet over et indslag i udsendelsen ”Operation X: Truede dyr til

salg”

sendt af TV 2 den 28. november 2005, idet han mener, at god presseskik er

tilsidesat.

1. Sagsfremstilling

1.1. Operation X: Truede dyr

til salg, den 28. november 2005

Den 28. november 2005 bragte

TV 2 følgende indslag, hvoraf dele er optaget med skjult kamera og mikrofon,

i

udsendelsen Operation X: Truede dyr til salg:

”Journalist (i en zoologisk

have): Det her er en sibirisk tiger. Den er tæt på at være udryddet i naturen

og for, at tigeren ikke skal uddø, er det strengt forbudt at handle med den,

derfor bør jeg selvfølgelig ikke kunne gå ind i en zoologisk have og købe

dem,

men det forhindrer ikke udspekulerede dyrehandlere i at tjene store penge på

udryddelsestruede dyr. I værste fald havner de i forhold hos mennesker, der

ikke er i stand til at passe dem.”

Der vises klip fra optagelser

af små løveunger uden moderen, hvortil Bengt Holst, vicedirektør i Københavns

Zoo, vurderer, at der er tale om dyremishandling, som bør stoppes.

”Journalist (til kameraet):

Handlen med truede dyr forbinder vi ofte med korrupte zoologiske haver i

fjerne

dele af verdenen, men foregår den ulovlige handel med dyr også i Europa

– og er

Læs alt

det danskere der står bag? Ifølge FN bliver der handlet med truede dyr for

milliarder af kroner hvert år, og problemet er så omfattende, at det bliver

kategoriseret på niveau med narko og våbenhandel.

Kim Carstensen,

Generalsekretær, WWF: Sådan som vi umiddelbart opfatter det, så er vi på

niveau

med andre store internationale kriminalitetsfænomener som narkohandel,

våbenhandel og smugleri og den slags. Det er stort.

...

Journalist: Vi har fået et

tip om, at handelen også foregår her i Danmark. Nu vil jeg finde frem til

nogle

at handle med, og Internettet er et godt sted at begynde. Her har vi et

firma.

Det er en dyrehandler, og firmaet hedder FerPharm. Det tror jeg, vi skal

kigge

lidt nærmere på. På hjemmesiden er der billeder af alverdens dyr. Der står

godt

nok ikke direkte, at dyrene er til salg, men det kan hænge sammen med, at

mange

af dyrene er registreret på Washington Konventionens Liste 1. Det betyder, de

er tæt på at være udryddet og derfor er omfattet af international lovgivning.

Der står altså i loven, at det er forbudt at handle med dyr på Liste 1.

Manden

bag hjemmesiden hedder Søren Thinggaard.

”

Journalisten fortæller om en

dyrehandlers metoder til at få ulovlige fugle indført i Danmark gennem falske

papirer, så handelen fremstår lovlig.

”

Journalist: Jeg er på vej til

Vestjylland, for under en af vores samtaler med fuglehandleren [Søren

Thinggaard] har vi fået navnet på en af hans kunder. Han hedder [K] og bor i

Grindsted.

Vi har fået at vide, at han også handler med fugle, og at han kan skaffe lidt

af hvert, og det vil vi gerne undersøge, hvad er.”

Der vises optagelser

foretaget med skjult kamera mellem [K] og to andre personer. Disse personer

er

”muldvarpe”, som TV 2 ad flere omgange har sendt ud til [K]s bolig.

Udsendelsen

fortsætter:

”[K]: Ja, men altså. Det er

jo et spørgsmål om økonomi. Du kan sige, hvad du vil have, og jeg skal nok

finde det. Hvis du har pengene, så skal jeg nok finde fuglene.

Journalist (taler ind over de

skjulte optagelser): Det er tilsyneladende kun pengepungen, der sætter

grænser

for, hvad [K] kan skaffe.

[K]: Der sidder en javaabe,

som er tam. Man kan sidde og holde ved den. Den er, så vidt jeg husker, to

eller tre år gammel, men man må ikke have den. Den kan I købe til en

10-12.000

kroner.

”Muldvarp 1”: Okay

[K]: Så er der et par grønne

marekatte. De er bare sådan noget. Ja, her er en papkasse. Tag lortet. [Der

vises ingen marekatte]

Journalist (taler ind over de

skjulte optagelser): Og [K] har flere dyr, som han sælger på denne måde.

[K]: Jeg har de der, hvad

hedder det. Krontraner. De går i Blåvand. Det skal I sgu ikke snakke om.

Journalist (taler ind over de

skjulte optagelser): Der ligger en zoologisk have i Blåvand. Kan [K] sælge

fugle, der kommer fra en etableret zoologisk have.

[K]: De kommer fra en zoo af.

Og de må ikke sælges. Så kan vi ikke stå og vise jer dem.

”Muldvarp 2”: Nej, nej. Det

er måske dine fugle i virkeligheden.

[K]: Ved du hvad. Det jeg har

til salg, er der ikke ingen papirer på. De bliver hentet, hvis I vil have

dem.

Journalist (taler ind over de

skjulte optagelser): I hvert fald er der noget, der tyder på, at [K] godt

ved,

at den handel, som han er ved at sætte i stand, ikke er helt lovlig.

[K]: Den bedste måde at gøre

sådan noget lovligt på - det er ikke særligt moralsk – det er at finde

ud af en

gammel mand, der er død for en måned siden. Hvis der om tre år kommer nogle

og

siger; ”Hvor fanden I har fået dem fra?” ”Ja, dem købte vi sgu

da af Jørn

Madsen.” ”Ja, men hvem fanden er Jørn Madsen?” ”Ja nu er

han godt nok død for

to år siden, men ehhh.

Journalist: Ugen efter betaler

vi depositum på et par krontraner og en javaabe. I alt vil de koste os 34.000

kroner. [K] forlanger 4.500 kroner i forskud. Jeg vil gerne tale med ham om

handelen, men først er der noget jeg lige skal have på plads.

Her hos Dyrenes Beskyttelse

ved de, om det er lovligt at sælge krontraner. Og ikke mindst javaaber.”

Journalisten er på besøg hos

Dyrenes Beskyttelse, hvor der tales om reglerne for salg af truede dyrearter.

”

Journalist: Vi er blandt

andet blevet tilbudt en javaabe. Må man godt sælge sådan en.

Tom Bengtsen,

Dyreværnsinspektør, Dyrenes Beskyttelse: Nej, man må hverken sælge den eller

eje en javaabe i privatejet egenskab.

Journalist: Hvorfor ikke det?

Tom Bengtsen: Alle aber er

sociale dyr

Journalist: Vi er jo også

blevet tilbudt krontraner. Hvad er det for en fugl?

Tom Bengtsen: Krontranen er

jo en meget, meget stor fugl

Journalist: Vi har en

formodning om, at de traner, som vi er blevet tilbudt, kommer fra en minizoo

i Blåvand.

Må en zoologisk have godt sælge traner?”

Tom Bengtsen: Zoologiske

haver må simpelthen ikke sælge dyr til private. Så de må heller ikke sælge

tranerne ...

Journalist (henvendt til

kameraet): Da vi har en formodning om, at de krontraner, [K] vil sælge os,

kommer fra Blåvand Zoo, tager vi på besøg i parken. Og her finder vi ganske

rigtigt et par krontraner. Vi holder øje med buret, da det er i dag, vi har

aftalt at hente krontranerne hos [K]. Og pludselig sker der noget ”

Der vises optagelser af

indfangning af traner for seerne. Journalisten modtager derefter et

telefonopkald

fra [K]. Opkaldet optages med skjult mikrofon. Udsendelsen fortsætter:

”[K], Dyrehandler [over

telefonen]: De er lige blevet pakket derude nu her, og er lige ved at blive

kørt derudefra nu.

Journalist (henvendt til

kameraet): Vores formodning om, at han vil sælge os krontraner fra Blåvand

Zoo,

ser ud til at holde stik. Vores krontraner og javaaben er nu ankommet hos

[K].

Vi har aftalt, at vi skal hente dyrene. I virkeligheden vil jeg konfrontere

ham

med, at han bryder loven, når han handler med eksotiske dyr.”

Journalisten går ind ad [K]s

indkørsel. I indkørslen møder han [K]. [K] gøres opmærksom på, at han

tidligere

er blevet filmet med skjult kamera. Han har her lejlighed til at kommentere

de

oplysninger, TV 2 er kommet i besiddelse af. Der filmes åbenlyst:

”Journalist: Davs. Dav, jeg

hedder Morten Spiegelhauer. Jeg kommer fra TV 2.

[K]: Ja, det tænkte jeg sgu

nok.

Journalist: Det handler om

den handel, som vi lige har lavet.

[K]: Ja.

Journalist: Med de der

krontraner. Kommer dine krontraner fra en zoologisk have?

[K]: Ja, man er jo fristet

til at spørge dem ad.

Journalist: Nu spørger jeg

dig.

[K]: Ja, men det kan jeg ikke

se nogen grund til, at jeg skal stå og svare på. Det kan jeg ikke.

Journalist: Så har du tilbudt

os en javaabe, som vi også har betalt depositum på. Den må du heller ikke

handle med. Det ved du jo godt.

[K]: Altså, det vil jeg godt

sige, at det ved jeg sådan set godt.

Journalist: Men du gør det

alligevel. Det er for pengene eller

[K]: Jamen altså ved du hvad,

jeg gider sgu ikke stå og komme med en masse forbandet dumme undskyldninger.

Journalist: De der

krontraner. Vi har jo filmet dig med skjult udstyr.

[K]: Ja, det er jeg jo næsten

klar over.

[K]: Altså, jeg har købt de

krontraner, og det kan jeg sige ligeså ærligt, som det er. Vi har lige bygget

det bur, der var det meningen, de skulle op at gå i.

Journalist: Men alligevel

sælger du dem videre.

[K]: Ved du hvad. Jeg er

handelsmand.

Journalist: Det er sådan, du

tjener dine penge?

[K]: Jamen altså, jeg lever

af at købe og sælge.

Journalist: Også når du

bryder lovgivningen?

[K]: Lovgivning mig her, og

lovgivning mig der. Du kan jo fandeme ikke lave noget uden, at du bryder den.

Hvis det skal være det jo.

Journalist: Men hvor har du

dem fra?

[K]: Altså, jeg står sgu da

ikke og fortæller, hvor jeg køber mine dyr henne.

Journalist: Her klokken kvart

i fem blev de indfanget i Blåvand Zoo.

[K]: Ja, det er sgu pudsigt.

Journalist: Så blev de puttet

ind i en bil og kørt herhen. Er det den der transporter eller hvad? ...

Krontranerne fra Blåvand Zoo bliver puttet ind i lige præcis den her

transporter og kørt herhen.

[K]: Du får fandeme ikke mig

til at stå og sige, jeg har købt noget af en der hedder Hans i Blåvand, når

jeg

ikke har købt det af Hans i Blåvand.

Blåvand Zoo, telefonsvarer:

Du hører den automatiske telefonsvarer hos Blåvand Zoo. Parken har åbent hver

dag [afbrydes ved telefonen tages]

Hans Hestbech, Ejer af Blåvand

Zoo: Ja, det er Hans.

Journalist: Dav, Hans. Jeg

hedder Morten Spiegelhauer. Jeg kommer fra TV 2. Det er, fordi jeg står med

et

helt kamerahold hjemme hos en mand, der hedder [K]. Grunden til, jeg ringer

til

dig, det er, fordi at jeg har en formodning om, at de her krontraner. De

kommer

ude fra Blåvand Zoo. Han har købt dem af dig, eller hvad?

Hans Hestbech: Ja, han har.

Journalist: De må ikke sælge

krontraner til en privatperson.

Hans Hestbech: Hvad fanden er

det for noget rod? Må jeg lige tale med ham.

Journalist: Du får ham lige

så. [Telefonen afleveres til [K]]

[K]: Ja goddag Hans, det er [K].

Hans Hestbech: Ja, goddag.

[K]: Vi har jo besøg her.

Hans Hestbech: Ja, det kan

jeg regne ud.

[K]: Og som jeg siger. Der er

sgu ikke så mange dikkedarer. De påstår bare, at jeg har købt dem af dig, og

så

siger jeg bare, at det er kraftedeme løgn, for jeg har ikke købt dem af

Blåvand

Zoo.

Hans Hestbech: Jeg har jo

sagt til dem, at jeg har solgt dem til dig. Åh for helvede, ikke også da.

[K]: Ja, det kan jeg godt

følge dig i Hans.

Hans Hestbech: Hej.

[K]: Hej. [Henvendt til

journalisten] Ja, så kom vi jo så langt. Vi kan sætte de krontraner ud. Du er

sikker på, du ikke vil have dem med hjem?

Journalist: Ja, jeg har ikke

tilladelse til at have dem.

[K]: Nåh.”

Programmet fortsætter med et

møde med Hans Hestbech, hvor han bedyrer, at han ikke var klar over fuglenes

fremtidige skæbne, da han solgte dem. Han fortæller, han vil hente fuglene

tilbage dagen efter. I udsendelsen vises optagelser af fugle, der sættes ud i

buret i Blåvand Zoo. Programmet slutter med et indslag om ulovlig handel med

tigerunger.

2. Parternes synspunkter

2.1. [K]s synspunkter

[K] har anført, at klippene

fra optagelserne foretaget med skjult kamera er stærkt manipulerede, idet han

fremstår som sælger af javaaben, hvilket han bestrider, han er. [K] har

tillige

anført, at salget af dyrene er fremprovokeret af ”muldvarpene”, som

gentagne

gange besøgte ham.

[K] har anført, at krontraner

og javaaber ikke er omfattet af betegnelsen ”truede dyr”.

[K] har herudover anført, at

udsendelsen er en krænkelse af ham som dyrehandler og person, idet illegal

dyrehandel sidestilles med narko- og våbenhandel.

[K] har endeligt anført, at

TV 2 ikke i tilstrækkeligt omfang har forelagt ham oplysningerne, og han har

ikke haft mulighed for at kommentere indholdet efter redigeringen. Ligesom

uddraget

af konfrontationssamtalen er manipuleret, idet der kun vises et lille udsnit

af

samtalen.

2.2. TV 2s synspunkter

TV 2 har anført, at det var

berettiget at anvende skjult kamera, idet det er af så stor samfundsmæssig

interesse af få afdækket illegal dyrehandel, at det var berettiget at anvende

skjult kamera i dette tilfælde. TV 2 har tillige anført, at det var

nødvendigt

at anvende skjult kamera, idet dokumentationen ellers ikke kunne være

tilvejebragt.

TV 2 har tillige anført, at [K]

formidler det ulovlige salg mod betaling og mener dermed, han medvirker til

salget. TV 2 har herudover anført, at ”muldvarpene” ganske vist

opfordrede [K]

til at sælge dyrene, men at han selv indvilligede i at begå ulovlighederne.

TV 2 bestrider ikke, at

krontraner og javaaber ikke er ”truede dyr”, men anfører, at

programmet

omhandlede såvel truede dyr som sjældne og eksotiske dyr, herunder krontraner

og javaaber.

TV 2 har endelig anført, at [K]

har haft mulighed for at kommentere oplysningerne, og at deltagere i

programmer

normalt ikke får mulighed for at kommentere det færdige resultat. Uddraget af

konfrontationen med journalisten er et udtryk for en sædvanlig redaktionel

udvælgelse af det journalistiske materiale. TV 2 anfører, at [K]s synspunkter

fremkommer tydeligt i udsendelsen.

3. Pressenævnets afgørelse og

begrundelse:

I sagens behandling har

følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Axel Kierkegaard, Bo

Maltesen, Lene Sarup og Ole Askvig.

Pressenævnet finder det som

udgangspunkt betænkeligt at bringe optagelser, indhentet ved skjult kamera,

uden at efterfølgende samtykke er tilvejebragt. En sådan fremgangsmåde kan

kun

være berettiget efter en nøje afvejning i hvert enkelt tilfælde af den

samfundsmæssige interesse i forhold til den enkeltes krav på beskyttelse.

Pressenævnet finder, at den

konkrete sag er af en sådan samfundsmæssig interesse, at det er forsvarligt

at

bruge skjult kamera til at indhente den nødvendige dokumentation.

Pressenævnet

lægger herved vægt på, at det næppe på anden vis havde været muligt at få

sagen

belyst.

Pressenævnet bemærker, at det

ikke har mulighed for at foretage en bevismæssig bedømmelse af de faktiske

forhold, hvorom parterne er uenige.

Pressenævnet finder, at [K]

ved konfrontationssamtalen, som efter det oplyste varede over to timer, har

haft fornøden mulighed for at kommentere oplysningerne. Som følge af

redaktørens redigeringsret kan [K] ikke forvente at få lov at kommentere den

redigerede udsendelse. Citater og meningstilkendegivelser må ikke bringes i

en

form, så de forvansker de fremførte synspunkter. Da nævnet ikke har mulighed

for at se råbåndene, kan nævnet imidlertid ikke tage stilling til, om der er

foretaget en ukorrekt klipning i optagelserne til brug for udsendelsen.

Pressenævnet finder ikke, at

udsendelsen giver anledning til tvivl om, at det er FNs subjektive

kategorisering

af dyrehandelens omfang, når denne sidestilles med narko- og våbenhandel.

Nævnet finder ikke anledning til at udtale kritik over TV 2s gengivelse af

vurderingen.

Nævnet finder, at der heller

ikke i øvrigt er grundlag for at udtale kritik i sagen.

Afgjort den 16. marts 2006

Lignende dokumenter