Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-274
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse
fra Pressenævnet i sag 2005-6-274
[K] har klaget til
Pressenævnet over et indslag i udsendelsen ”Operation X: Truede dyr til
salg”
sendt af TV 2 den 28. november 2005, idet han mener, at god presseskik er
tilsidesat.
1. Sagsfremstilling
1.1. Operation X: Truede dyr
til salg, den 28. november 2005
Den 28. november 2005 bragte
TV 2 følgende indslag, hvoraf dele er optaget med skjult kamera og mikrofon,
i
udsendelsen Operation X: Truede dyr til salg:
”Journalist (i en zoologisk
have): Det her er en sibirisk tiger. Den er tæt på at være udryddet i naturen
og for, at tigeren ikke skal uddø, er det strengt forbudt at handle med den,
derfor bør jeg selvfølgelig ikke kunne gå ind i en zoologisk have og købe
dem,
men det forhindrer ikke udspekulerede dyrehandlere i at tjene store penge på
udryddelsestruede dyr. I værste fald havner de i forhold hos mennesker, der
ikke er i stand til at passe dem.”
Der vises klip fra optagelser
af små løveunger uden moderen, hvortil Bengt Holst, vicedirektør i Københavns
Zoo, vurderer, at der er tale om dyremishandling, som bør stoppes.
”Journalist (til kameraet):
Handlen med truede dyr forbinder vi ofte med korrupte zoologiske haver i
fjerne
dele af verdenen, men foregår den ulovlige handel med dyr også i Europa
– og er
Læs alt
det danskere der står bag? Ifølge FN bliver der handlet med truede dyr for
milliarder af kroner hvert år, og problemet er så omfattende, at det bliver
kategoriseret på niveau med narko og våbenhandel.
Kim Carstensen,
Generalsekretær, WWF: Sådan som vi umiddelbart opfatter det, så er vi på
niveau
med andre store internationale kriminalitetsfænomener som narkohandel,
våbenhandel og smugleri og den slags. Det er stort.
...
Journalist: Vi har fået et
tip om, at handelen også foregår her i Danmark. Nu vil jeg finde frem til
nogle
at handle med, og Internettet er et godt sted at begynde. Her har vi et
firma.
Det er en dyrehandler, og firmaet hedder FerPharm. Det tror jeg, vi skal
kigge
lidt nærmere på. På hjemmesiden er der billeder af alverdens dyr. Der står
godt
nok ikke direkte, at dyrene er til salg, men det kan hænge sammen med, at
mange
af dyrene er registreret på Washington Konventionens Liste 1. Det betyder, de
er tæt på at være udryddet og derfor er omfattet af international lovgivning.
Der står altså i loven, at det er forbudt at handle med dyr på Liste 1.
Manden
bag hjemmesiden hedder Søren Thinggaard.
”
Journalisten fortæller om en
dyrehandlers metoder til at få ulovlige fugle indført i Danmark gennem falske
papirer, så handelen fremstår lovlig.
”
Journalist: Jeg er på vej til
Vestjylland, for under en af vores samtaler med fuglehandleren [Søren
Thinggaard] har vi fået navnet på en af hans kunder. Han hedder [K] og bor i
Grindsted.
Vi har fået at vide, at han også handler med fugle, og at han kan skaffe lidt
af hvert, og det vil vi gerne undersøge, hvad er.”
Der vises optagelser
foretaget med skjult kamera mellem [K] og to andre personer. Disse personer
er
”muldvarpe”, som TV 2 ad flere omgange har sendt ud til [K]s bolig.
Udsendelsen
fortsætter:
”[K]: Ja, men altså. Det er
jo et spørgsmål om økonomi. Du kan sige, hvad du vil have, og jeg skal nok
finde det. Hvis du har pengene, så skal jeg nok finde fuglene.
Journalist (taler ind over de
skjulte optagelser): Det er tilsyneladende kun pengepungen, der sætter
grænser
for, hvad [K] kan skaffe.
[K]: Der sidder en javaabe,
som er tam. Man kan sidde og holde ved den. Den er, så vidt jeg husker, to
eller tre år gammel, men man må ikke have den. Den kan I købe til en
10-12.000
kroner.
”Muldvarp 1”: Okay
[K]: Så er der et par grønne
marekatte. De er bare sådan noget. Ja, her er en papkasse. Tag lortet. [Der
vises ingen marekatte]
Journalist (taler ind over de
skjulte optagelser): Og [K] har flere dyr, som han sælger på denne måde.
[K]: Jeg har de der, hvad
hedder det. Krontraner. De går i Blåvand. Det skal I sgu ikke snakke om.
Journalist (taler ind over de
skjulte optagelser): Der ligger en zoologisk have i Blåvand. Kan [K] sælge
fugle, der kommer fra en etableret zoologisk have.
[K]: De kommer fra en zoo af.
Og de må ikke sælges. Så kan vi ikke stå og vise jer dem.
”Muldvarp 2”: Nej, nej. Det
er måske dine fugle i virkeligheden.
[K]: Ved du hvad. Det jeg har
til salg, er der ikke ingen papirer på. De bliver hentet, hvis I vil have
dem.
Journalist (taler ind over de
skjulte optagelser): I hvert fald er der noget, der tyder på, at [K] godt
ved,
at den handel, som han er ved at sætte i stand, ikke er helt lovlig.
[K]: Den bedste måde at gøre
sådan noget lovligt på - det er ikke særligt moralsk – det er at finde
ud af en
gammel mand, der er død for en måned siden. Hvis der om tre år kommer nogle
og
siger; ”Hvor fanden I har fået dem fra?” ”Ja, dem købte vi sgu
da af Jørn
Madsen.” ”Ja, men hvem fanden er Jørn Madsen?” ”Ja nu er
han godt nok død for
to år siden, men ehhh.
Journalist: Ugen efter betaler
vi depositum på et par krontraner og en javaabe. I alt vil de koste os 34.000
kroner. [K] forlanger 4.500 kroner i forskud. Jeg vil gerne tale med ham om
handelen, men først er der noget jeg lige skal have på plads.
Her hos Dyrenes Beskyttelse
ved de, om det er lovligt at sælge krontraner. Og ikke mindst javaaber.”
Journalisten er på besøg hos
Dyrenes Beskyttelse, hvor der tales om reglerne for salg af truede dyrearter.
”
Journalist: Vi er blandt
andet blevet tilbudt en javaabe. Må man godt sælge sådan en.
Tom Bengtsen,
Dyreværnsinspektør, Dyrenes Beskyttelse: Nej, man må hverken sælge den eller
eje en javaabe i privatejet egenskab.
Journalist: Hvorfor ikke det?
Tom Bengtsen: Alle aber er
sociale dyr
Journalist: Vi er jo også
blevet tilbudt krontraner. Hvad er det for en fugl?
Tom Bengtsen: Krontranen er
jo en meget, meget stor fugl
Journalist: Vi har en
formodning om, at de traner, som vi er blevet tilbudt, kommer fra en minizoo
i Blåvand.
Må en zoologisk have godt sælge traner?”
Tom Bengtsen: Zoologiske
haver må simpelthen ikke sælge dyr til private. Så de må heller ikke sælge
tranerne ...
Journalist (henvendt til
kameraet): Da vi har en formodning om, at de krontraner, [K] vil sælge os,
kommer fra Blåvand Zoo, tager vi på besøg i parken. Og her finder vi ganske
rigtigt et par krontraner. Vi holder øje med buret, da det er i dag, vi har
aftalt at hente krontranerne hos [K]. Og pludselig sker der noget ”
Der vises optagelser af
indfangning af traner for seerne. Journalisten modtager derefter et
telefonopkald
fra [K]. Opkaldet optages med skjult mikrofon. Udsendelsen fortsætter:
”[K], Dyrehandler [over
telefonen]: De er lige blevet pakket derude nu her, og er lige ved at blive
kørt derudefra nu.
Journalist (henvendt til
kameraet): Vores formodning om, at han vil sælge os krontraner fra Blåvand
Zoo,
ser ud til at holde stik. Vores krontraner og javaaben er nu ankommet hos
[K].
Vi har aftalt, at vi skal hente dyrene. I virkeligheden vil jeg konfrontere
ham
med, at han bryder loven, når han handler med eksotiske dyr.”
Journalisten går ind ad [K]s
indkørsel. I indkørslen møder han [K]. [K] gøres opmærksom på, at han
tidligere
er blevet filmet med skjult kamera. Han har her lejlighed til at kommentere
de
oplysninger, TV 2 er kommet i besiddelse af. Der filmes åbenlyst:
”Journalist: Davs. Dav, jeg
hedder Morten Spiegelhauer. Jeg kommer fra TV 2.
[K]: Ja, det tænkte jeg sgu
nok.
Journalist: Det handler om
den handel, som vi lige har lavet.
[K]: Ja.
Journalist: Med de der
krontraner. Kommer dine krontraner fra en zoologisk have?
[K]: Ja, man er jo fristet
til at spørge dem ad.
Journalist: Nu spørger jeg
dig.
[K]: Ja, men det kan jeg ikke
se nogen grund til, at jeg skal stå og svare på. Det kan jeg ikke.
Journalist: Så har du tilbudt
os en javaabe, som vi også har betalt depositum på. Den må du heller ikke
handle med. Det ved du jo godt.
[K]: Altså, det vil jeg godt
sige, at det ved jeg sådan set godt.
Journalist: Men du gør det
alligevel. Det er for pengene eller
[K]: Jamen altså ved du hvad,
jeg gider sgu ikke stå og komme med en masse forbandet dumme undskyldninger.
Journalist: De der
krontraner. Vi har jo filmet dig med skjult udstyr.
[K]: Ja, det er jeg jo næsten
klar over.
[K]: Altså, jeg har købt de
krontraner, og det kan jeg sige ligeså ærligt, som det er. Vi har lige bygget
det bur, der var det meningen, de skulle op at gå i.
Journalist: Men alligevel
sælger du dem videre.
[K]: Ved du hvad. Jeg er
handelsmand.
Journalist: Det er sådan, du
tjener dine penge?
[K]: Jamen altså, jeg lever
af at købe og sælge.
Journalist: Også når du
bryder lovgivningen?
[K]: Lovgivning mig her, og
lovgivning mig der. Du kan jo fandeme ikke lave noget uden, at du bryder den.
Hvis det skal være det jo.
Journalist: Men hvor har du
dem fra?
[K]: Altså, jeg står sgu da
ikke og fortæller, hvor jeg køber mine dyr henne.
Journalist: Her klokken kvart
i fem blev de indfanget i Blåvand Zoo.
[K]: Ja, det er sgu pudsigt.
Journalist: Så blev de puttet
ind i en bil og kørt herhen. Er det den der transporter eller hvad? ...
Krontranerne fra Blåvand Zoo bliver puttet ind i lige præcis den her
transporter og kørt herhen.
[K]: Du får fandeme ikke mig
til at stå og sige, jeg har købt noget af en der hedder Hans i Blåvand, når
jeg
ikke har købt det af Hans i Blåvand.
Blåvand Zoo, telefonsvarer:
Du hører den automatiske telefonsvarer hos Blåvand Zoo. Parken har åbent hver
dag [afbrydes ved telefonen tages]
Hans Hestbech, Ejer af Blåvand
Zoo: Ja, det er Hans.
Journalist: Dav, Hans. Jeg
hedder Morten Spiegelhauer. Jeg kommer fra TV 2. Det er, fordi jeg står med
et
helt kamerahold hjemme hos en mand, der hedder [K]. Grunden til, jeg ringer
til
dig, det er, fordi at jeg har en formodning om, at de her krontraner. De
kommer
ude fra Blåvand Zoo. Han har købt dem af dig, eller hvad?
Hans Hestbech: Ja, han har.
Journalist: De må ikke sælge
krontraner til en privatperson.
Hans Hestbech: Hvad fanden er
det for noget rod? Må jeg lige tale med ham.
Journalist: Du får ham lige
så. [Telefonen afleveres til [K]]
[K]: Ja goddag Hans, det er [K].
Hans Hestbech: Ja, goddag.
[K]: Vi har jo besøg her.
Hans Hestbech: Ja, det kan
jeg regne ud.
[K]: Og som jeg siger. Der er
sgu ikke så mange dikkedarer. De påstår bare, at jeg har købt dem af dig, og
så
siger jeg bare, at det er kraftedeme løgn, for jeg har ikke købt dem af
Blåvand
Zoo.
Hans Hestbech: Jeg har jo
sagt til dem, at jeg har solgt dem til dig. Åh for helvede, ikke også da.
[K]: Ja, det kan jeg godt
følge dig i Hans.
Hans Hestbech: Hej.
[K]: Hej. [Henvendt til
journalisten] Ja, så kom vi jo så langt. Vi kan sætte de krontraner ud. Du er
sikker på, du ikke vil have dem med hjem?
Journalist: Ja, jeg har ikke
tilladelse til at have dem.
[K]: Nåh.”
Programmet fortsætter med et
møde med Hans Hestbech, hvor han bedyrer, at han ikke var klar over fuglenes
fremtidige skæbne, da han solgte dem. Han fortæller, han vil hente fuglene
tilbage dagen efter. I udsendelsen vises optagelser af fugle, der sættes ud i
buret i Blåvand Zoo. Programmet slutter med et indslag om ulovlig handel med
tigerunger.
2. Parternes synspunkter
2.1. [K]s synspunkter
[K] har anført, at klippene
fra optagelserne foretaget med skjult kamera er stærkt manipulerede, idet han
fremstår som sælger af javaaben, hvilket han bestrider, han er. [K] har
tillige
anført, at salget af dyrene er fremprovokeret af ”muldvarpene”, som
gentagne
gange besøgte ham.
[K] har anført, at krontraner
og javaaber ikke er omfattet af betegnelsen ”truede dyr”.
[K] har herudover anført, at
udsendelsen er en krænkelse af ham som dyrehandler og person, idet illegal
dyrehandel sidestilles med narko- og våbenhandel.
[K] har endeligt anført, at
TV 2 ikke i tilstrækkeligt omfang har forelagt ham oplysningerne, og han har
ikke haft mulighed for at kommentere indholdet efter redigeringen. Ligesom
uddraget
af konfrontationssamtalen er manipuleret, idet der kun vises et lille udsnit
af
samtalen.
2.2. TV 2s synspunkter
TV 2 har anført, at det var
berettiget at anvende skjult kamera, idet det er af så stor samfundsmæssig
interesse af få afdækket illegal dyrehandel, at det var berettiget at anvende
skjult kamera i dette tilfælde. TV 2 har tillige anført, at det var
nødvendigt
at anvende skjult kamera, idet dokumentationen ellers ikke kunne være
tilvejebragt.
TV 2 har tillige anført, at [K]
formidler det ulovlige salg mod betaling og mener dermed, han medvirker til
salget. TV 2 har herudover anført, at ”muldvarpene” ganske vist
opfordrede [K]
til at sælge dyrene, men at han selv indvilligede i at begå ulovlighederne.
TV 2 bestrider ikke, at
krontraner og javaaber ikke er ”truede dyr”, men anfører, at
programmet
omhandlede såvel truede dyr som sjældne og eksotiske dyr, herunder krontraner
og javaaber.
TV 2 har endelig anført, at [K]
har haft mulighed for at kommentere oplysningerne, og at deltagere i
programmer
normalt ikke får mulighed for at kommentere det færdige resultat. Uddraget af
konfrontationen med journalisten er et udtryk for en sædvanlig redaktionel
udvælgelse af det journalistiske materiale. TV 2 anfører, at [K]s synspunkter
fremkommer tydeligt i udsendelsen.
3. Pressenævnets afgørelse og
begrundelse:
I sagens behandling har
følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Axel Kierkegaard, Bo
Maltesen, Lene Sarup og Ole Askvig.
Pressenævnet finder det som
udgangspunkt betænkeligt at bringe optagelser, indhentet ved skjult kamera,
uden at efterfølgende samtykke er tilvejebragt. En sådan fremgangsmåde kan
kun
være berettiget efter en nøje afvejning i hvert enkelt tilfælde af den
samfundsmæssige interesse i forhold til den enkeltes krav på beskyttelse.
Pressenævnet finder, at den
konkrete sag er af en sådan samfundsmæssig interesse, at det er forsvarligt
at
bruge skjult kamera til at indhente den nødvendige dokumentation.
Pressenævnet
lægger herved vægt på, at det næppe på anden vis havde været muligt at få
sagen
belyst.
Pressenævnet bemærker, at det
ikke har mulighed for at foretage en bevismæssig bedømmelse af de faktiske
forhold, hvorom parterne er uenige.
Pressenævnet finder, at [K]
ved konfrontationssamtalen, som efter det oplyste varede over to timer, har
haft fornøden mulighed for at kommentere oplysningerne. Som følge af
redaktørens redigeringsret kan [K] ikke forvente at få lov at kommentere den
redigerede udsendelse. Citater og meningstilkendegivelser må ikke bringes i
en
form, så de forvansker de fremførte synspunkter. Da nævnet ikke har mulighed
for at se råbåndene, kan nævnet imidlertid ikke tage stilling til, om der er
foretaget en ukorrekt klipning i optagelserne til brug for udsendelsen.
Pressenævnet finder ikke, at
udsendelsen giver anledning til tvivl om, at det er FNs subjektive
kategorisering
af dyrehandelens omfang, når denne sidestilles med narko- og våbenhandel.
Nævnet finder ikke anledning til at udtale kritik over TV 2s gengivelse af
vurderingen.
Nævnet finder, at der heller
ikke i øvrigt er grundlag for at udtale kritik i sagen.
Afgjort den 16. marts 2006
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-243 Retsinformation · 20. marts 2006
- Om en advokats udtalelser i en tv-udsendelse Advokatnævnet · 28. november 2014
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-277 Retsinformation · 27. april 2006
- SKAT har afslået at tilbagebetale en zoologisk have 2.815.099 kr. i lønsumsafgift for perioden 1. januar 2010 til 30. juni 2013 Landsskatteretten · 6. januar 2015
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0822 Retsinformation · 1. juli 2009
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0689 Retsinformation · 17. december 2021