Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-243
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse
fra Pressenævnet i sag 2005-6-243
Advokat Karsten Kielland har
på vegne af [K] klaget til Pressenævnet over et indslag vedrørende Hulda
Clark
behandlere i programmet ”Operation X vender tilbage” sendt på TV 2
den 16.
august 2005, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
Udsendelsen, der er optaget
med skjult kamera, er en opfølgning på en række ”Operation
X-programmer” sendt
på TV 2 i 2004 og 2005.
1. Sagsfremstilling
1.1. Operation X vender tilbage, TV 2, den 16. august 2005
Den 16. august bragte TV 2
følgende indslag i programmet Operation X vender tilbage:
”
Journalist
: Kan du huske Hulda Clark-behandlerne? Det var dem, der
narrede penge fra syge mennesker ved at bilde dem ind, at de havde
parasitter.
Vi afslørede dem med skjult kamera.”
Herefter vises klip fra
tidligere udsendelser, som viser, hvorledes Hulda Clark-behandlerne arbejder
med at bekæmpe de parasitter, de mener, deres patienter plages af.
Udsendelsen
fortsætter:
”
Journalist
: Men har det stoppet dem, eller har Hulda
Læs alt
Clark-behandlerne i Danmark stadig godt gang i forretningen?”
[K]
(optaget med skjult kamera): Det er Hulda Clark, det her, ikke
også.
Patient:
Okay.
Journalist:
For et år siden fortalte vi om Hulda Clark, en canadisk
naturlæge, som har udgivet denne bog: ”The Cure for All Diseases”,
eller ”Kuren
mod alle sygdomme” (bogen vises frem).
Speak:
Vi åbnede vores egen Hulda Clark klinik og viste, hvor let
det var – helt uden forudsætninger – at blive registreret som
behandlere i det
verdensomspændende netværk. Og så afslørede vi, hvordan Hulda
Clark-behandlerne
bildte deres patienter ind, at de var syge pga. parasitter.”
Herefter vises følgende klip
fra optagelser af behandlere foretaget med skjult kamera:
”Speak
: På den måde narrede de mange penge fra blandt andre
dødeligt syge kræft patienter.
Journalist
: Der findes en del seriøse alternative behandlere, men
Hulda Clark og parasitterne?!”
Herefter vises et klip, hvor
journalisten smider en papkasse med Hulda Clark relaterede genstande –
blandt
andet føromtalte bog – i en affaldscontainer. Udsendelsen fortsætter:
”
Journalist
: Efter vi sendte ”Operation Parasit”, fik vi mange henvendelser
fra pårørende til især kræftpatienter. De havde brugt deres sparepenge og
ikke
mindst mange unødige kræfter på at gå til behandling hos parasitbekæmperne.
Flere af disse kræftpatienter er nu døde, og de efterladte står tilbage med
frustrationer mod de alternative behandlere, som de føler narrede deres
dødeligt syge familiemedlemmer.
Speak
(ledsaget af optagelser af Kræftens Bekæmpelses
hovedkvarter): Her hos Kræftens Bekæmpelse så de vores udsendelse om Hulda
Clark-behandlerne og parasitterne.
Arne Rolighed, direktør i Kræftens Bekæmpelse
: Jamen, det er jo en
strategi overfor svage mennesker, som er baseret på, at der er nogle, der
leder
efter et halmstrå, nogle, der leder efter et håb, og det er det håb, man så
klamrer sig til, og der er man jo klar til at betale hvad det skal være, og
det
understreger jo, at det grundprincip, vi har i det danske sundhedsvæsen
– i det
etablerede – at der ikke skal være penge imellem patienter og
behandlere, fordi
man kan komme i en udnyttelsesgrad, som I har vist eksempel på.
Journalist
: Nu viste vi sidst, at Hulda Clark-behandlingen, det er
svindel. Tror du stadigvæk, at der findes Hulda Clark-behandlere her i
Danmark?
Arne Rolighed
: Det vil jeg bestemt ikke udelukke. Jeg håber det
ikke.
Journalist
: Lad os prøve at gå ind på ”Sundhedsguiden” (computerskærm
vises) her, hvor vi kan kigge på Hulda Clark; hvad de har der. Der er tre
behandlere, kan man se. Blandt andet en [K] i Rungsted (computerskærm med
[K]s
annonce vises i udsendelses). Hvad er din reaktion på, at der stadigvæk er
aktive behandlere her i Danmark?
Arne Rolighed
: Ja, det synes jeg selvfølgelig er grotesk, at der
stadigvæk er folk, der tilbyder en behandling, som I så klart har
dokumenteret
er svindel fra ende til anden.
Journalist
: Der findes altså stadigvæk Hulda Clark-behandlere i
Danmark. Og en af dem ser oven i købet ud til at have kastet sig ud i
parasitbehandlingerne
efter
vi sendte
vores sidste program.
Speak
(ledsaget af optagelser af [K]s bopæl): For at se, hvad [K]
fra Rungsted siger til sine patienter, sender vi en astmapatient til
konsultation.
[K]
(optaget med skjult kamera): Jeg kommer ind med alle de andre
faktorer, jeg skal ind at måle på for at se, om det er parasitære mikrober
der
er skyld i, at du har de affaldsstofbelastninger. Og det er jo parasitter,
det
primært går på, ikke.
Speak
: [K] fortæller, at hun ved hjælp af dette apparat kan måle,
om vores patient har parasitter i kroppen.
[K]
(optaget med skjult kamera i færd med at betjene en maskine på
patientens ene hånd): Indtil videre er der ikke nogen af dem, og jeg mangler
kun to. Altså, du har en ud af syv. Det er den, der hedder Ascaris. Ascaris
den
bor faktisk i dine luftveje. Men du har for meget Ascaris, og din Ascaris kan
så vandre med blodbanen og slå sig ned i andre organer, og der kan de
forvolde
noget ravage, ikke.
Speak:
Og har man parasitter, ja så skal man også behandles for
dem.
[K]
(optaget med skjult kamera): Der får du en flydende kur og en
tablet – eller en kapselkur, så det er sådan et helt lille kit, du skal
have
med. Du skal køre meget intensivt de første 16 dage på den, så du får
simpelthen et lille skema med, om hvordan du skal tage de ting.
Patient
: Okay.
Journalist
(foran [K]s hus): Hulda Clark-behandlere som [K]
herinde, tjener altså stadig penge på at bilde folk ind, at de er syge på
grund
af parasitter.
[K]
(gengivelse af klip optaget med skjult kamera): Og din Ascaris
kan så vandre med blodbanerne og slå sig ned i andre organer, og der kan de
så
forvolde noget ravage, ikke.
Journalist
: [K] vil ikke interviewes til ”Operation X”, men hun
skriver i et brev til os, at hun
ikke
benytter sig af Hulda Clark-metoden.
[K]
(gengivelse af klip optaget med skjult kamera): Det er Hulda
Clark, det her, ikke også.
Journalist
: Så skriver hun, at hun slet ikke diagnosticerer, og at
hun i øvrigt – efter vi kontaktede hende – er holdt op med at sælge
de ulovlige
Hulda Clark-produkter.
Journalist
(afbilledet foran Lægemiddelstyrelsen): I vores program
for et år siden besøgte vi Lægemiddelstyrelsen her. De konstaterede, at de
medikamenter
og apparater, som Hulda Clark-behandlerne solgte, var ulovlige. Nu vil jeg
høre, hvad de gjorde ved det, efter vi havde sendt.
Kim Helleberg Madsen, sektionsleder. Lægemiddelstyrelsen:
Vi har
været inde at undersøge forskellige hjemmesider fra forhandlere, behandlere
og
klinikker – fem i alt – som anvender Hulda Clark-metoden, og i den
forbindelse
der har vi været inde at vurdere, om der var tale om anvendelse af produkter
eller apparater i strid med lovgivningen.
Journalist
: Hvordan reagerede behandlerne på jeres henvendelse?
Kim Helleberg Madsen
: I tre tilfælde der har behandlerne meddelt
os, at de enten er ophørt med behandlingen, eller at de ikke sælger eller
anvender de produkter til parasiteliminering.
Journalist
: Men vi har fundet en helt ny Hulda Clark-behandler, som
er kommet til efter vi rent faktisk sendte vores udsendelse. Kan hun se frem
til samme behandling, som I har givet de andre fem?
Kim Helleberg Madsen
: Vi er i øjeblikket ved at undersøge tre andre
behandlingssteder, og det er helt klart, at hvis vi har mistanke om, at der
foregår
ulovligheder, så vil de få samme behandling som i de her fem tilfælde.
Journalist
(foran Rigshospitalet): Selvom de diagnoser Hulda
Clark-behandlerne stiller er fup og fiduser, så er det ikke ulovligt. Ifølge
lægeloven er det kun autoriserede så som læger, der står til ansvar for de
diagnoser, de stiller. De alternative behandlere derimod må gerne stille
falske
diagnoser til deres patienter. Det betyder, at der stort set er frit spil til
at bilde folk alverdens ting ind og tjene penge på syge menneskers frygt for
at
dø.
”
Det fremgår af sagen, at [K]
blev orienteret om, at hun var blevet optaget med skjult kamera ved følgende
brev af 29. juli 2005 fra Angel Production A/S:
”
Vi har dags dato forgæves
forsøgt at komme i kontakt med dig telefonisk.
Som det fremgår af den
besked, vi lagde på din telefonsvarer, så har vi besøgt din klinik som
”patient”
og optaget dig med skjult kamera.
Denne optagelse er sket i
forbindelse med research til TV 2s dokumentarprogram Operation X.
Af dette program vil fremgå
at du benytter dig af Hulda Clark metoden i din praksis og at du ved hjælp af
en maskine diagnosticerer vores ”patient” til at have Ascaris
parasitten.
Desuden fremgår det, at du tilråder behandling af dette ved indtagelse af
bl.a.
Black Wallnut Hull og Cloves.
Hvis du ønsker at stille op
til interview og kommentere det, der fremgår af ovennævnte optagelser, beder
vi
dig kontakte Operation X’s redaktør Rasmus Steentoft på telefonnummer [
].
Dette beder vi dig gøre
senest torsdag den 4. august, og hører vi ikke fra dig, vil vi gå ud fra, at
du
ikke ønsker [at] stille op til interview.
Udsendelsen bliver sendt på
TV 2 tirsdag den 16. august.
Hilsen Operation X,
Redaktør Rasmus Steentoft
Angel Production A/S
”
Ved brev af 2. august 2005
meddelte [K] Angel Production A/S følgende:
”Tak for Deres venlige brev
af 29/7 2005 vedr. Deres optagelse med skjult kamera på min klinik. Jeg
beklager, at jeg pga. ferie ikke har haft mulighed for at respondere før nu.
Jeg hilser enhver saglig debat om behandlingsformer velkommen – også
indenfor
min metier. Med udgangspunkt i Deres brev skal jeg dog præcisere nogle
enkelte
forhold.
Min klinik benytter sig ikke
af ”Hulda Clark metoden”, som De skriver. Vi har lagerført Hulda
Clarks
præparater ”Walnut Hull” og ”Cloves”, men ikke som
præparater til behandling af
levende parasitter (herunder Ascaris), men bl.a. pga. deres effekt på
ubalancer
generelt, herunder fx gæring. Klinikken tester og behandler udelukkende for
såkaldte ubalancer – ikke for konkrete tilstande som fx levende
parasitter.
På baggrund af Deres brev
g.d. har jeg kontaktet det firma, der i sin tid leverede ”Hulda
Clarks”
”Wallnut Hull” og ”Cloves” til min klinik: [A v/B]. Han
erkender, at han i
modstrid med dansk praksis ikke har orienteret mig om, at de pågældende
præparater ganske vist lovligt kan købes i Danmark, men at de danske
myndigheder ikke har registreret dem til videresalg – i modsætning til
mange andre
lande i EU. Som konsekvens heraf har jeg med omgående virkning stoppet salget
af de pågældende præparater og i øvrigt orienteret Sundhedsstyrelsen herom
(se
venligst vedlagte brev fra [B] af 1/8 2005 samt kopi af mit brev til
Sundhedsstyrelsen af 1/8 2005). De er i øvrigt velkommen til at kontakte [B]
på
tlf. [ ] og få bekræftet, at jeg ikke var orienteret om den manglende
registrering.
De skriver i Deres brev, at
jeg ”diagnosticerer”. Det er ikke korrekt, hvilket også vil fremgå
af Deres
optagelse. Af gode grunde ved jeg jo ikke, hvilken klient, der havde et
skjult
kamera med på min klinik, men jeg ved, hvordan jeg altid orienterer enhver
klient. Testen kan ikke diagnosticere sygdomme og erstatter således ikke
hverken lægelig undersøgelse eller eventuel behandling, hvilket enhver af
mine
klienter bliver orienteret grundigt om.
Som nævnt finder jeg enhver
debat særdeles relevant. De er velkommen til at sende mig en kopi af Deres
optagelse og eventuelle uddybende spørgsmål, som jeg gerne besvarer.
Mange venlige hilsener
[K]
”
TV 2 har afslået at udlevere
råbånd vedrørende optagelserne til [K] og til Pressenævnet.
2. Parternes synspunkter
2.1. [K]s synspunkter
[K] har anført, at det ikke
er korrekt, at hun har anvendt Hulda Clark-metoden i sin praksis, således som
det fremgår af programmet ”Operation X vender tilbage”.
[K] afviser endvidere at have
anvendt Hulda Clark-metoden i praksis uanset, at hun var i besiddelse af et
enkelt sæt af Hulda Clark-produkterne, købt som prøve.
[K] har ved brev af 2. august
2005 til Angel Production A/S oplyst bl.a., at hun ikke anvender Hulda
Clark-metoden.
Ifølge [K] er det ukorrekt og
misvisende, når programmet fremstiller hende som en ”fupbehandler”,
der lokker
penge fra alvorlige syge mennesker. Brugen af skjult kamera var ikke
berettiget, idet hun ikke narrer disse eller anvender udokumenterede metoder.
[K] har tillige anført, at
klippene fra optagelserne foretaget med skjult kamera er stærkt manipulerede,
idet udtalelserne er fremprovokeret af ”muldvarpen”, som optog
konsultationen,
da denne specifikt bad om, at der blev ”målt på parasitter” og i
øvrigt flere
gange opfordrede til diskussion af dette emne.
[K] har herudover anført, at
”muldvarpen” insisterede på, at købe Hulda Clark-produkterne på
trods af, at
hun forklarede den pågældende, at der var andre langt mere egnede produkter.
[K] har tillige anført, at TV
2 burde have forelagt hende oplysningerne og efterprøvet dem i særlig grad,
og
burde have oplyst hvilket materiale man ville anvende.
[K] har herudover anført, at
TV 2 har klippet i optagelserne foretaget med skjult kamera, idet disse
bekræfter, at hun hverken diagnosticerer sygdomme eller påviser levende
parasitter.
[K] har endelig anført, at
udsendelsen er en krænkelse af hende som behandler og som person, idet den på
ukorrekt vis fremstiller hende som en person, som påstår at kunne behandle
eller ligefrem helbrede astma eller alvorlige sygdomme.
2.2. TV 2s synspunkter
TV 2 har anført, at det var
berettiget at anvende skjult kamera, idet det er af så stor samfundsmæssig
interesse at afsløre behandlere, som sælger ulovlige produkter, at det var
berettiget at anvende skjult kamera i dette tilfælde. TV 2 har tillige
anført,
at det var nødvendigt at anvende skjult kamera, idet materialet ellers ikke
kunne være blevet tilvejebragt.
TV 2 har tillige anført, at
”muldvarpen” hverken har overtalt [K] eller manipuleret hende. TV 2
afviser
endvidere, at der er manipuleret med de i udsendelsen anvendte klip. Den
foretagne
klipning er ifølge TV 2 udtryk for den redaktionelle valgfrihed.
TV 2 har endvidere anført, at
det er irrelevant, hvordan aftalen om salg af de ulovlige produkter kom i
stand. Det afgørende er, at salget blev foretaget. [K]s manglende viden om,
at
produkterne er ulovlige, kan ikke tillægges vægt.
TV 2 har endelig anført, at [K]
inden udsendelsen blev opfordret til at deltage i et interview, i hvilket hun
kunne kommentere oplysningerne, og at der i programmet blev citeret fra de
kommentarer, hun fremkom med skriftligt. TV 2 mener derfor at have foretaget
en
tilstrækkelig forelæggelse, og bestrider, at udsendelsen er i strid med god
presseskik.
I sagens behandling har
følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Lene Pagter
Kristensen, Finn Rowold,
Lene Sarup og Kirsten Dyregaard.
3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse:
Pressenævnet finder det
somudgangspunkt betænkeligt at bringe optagelser, indhentet ved skjult
kamera,uden efterfølgende samtykke. En sådan fremgangsmåde kan kun være
berettigetefter en nøje afvejning i hvert enkelt tilfælde af den
samfundsmæssigeinteresse i forhold til den enkeltes krav på beskyttelse.
Pressenævnet har ikke mulighed
for atgennemse råbåndene optaget med skjult kamera, hvorfor nævnet ikke kan
afgøre,hvorvidt der er foretaget ukorrekt klipning i optagelserne til brug
forudsendelsen.
Pressenævnet finder, at den
konkretesag er af en sådan samfundsmæssig interesse, at det er rimeligt at
bruge skjultkamera til at indhente den nødvendige dokumentation. Men TV 2
burde inden udsendelseaf indslaget have sørget for, at [K] fik mulighed for
at kommentere indholdetaf de skjulte optagelser, og at hendes kommentarer kom
med i udsendelsen, ogsåselv om hun ikke ønskede at medvirke i et
tv-interview. Det citat, som blevbragt i udsendelsen, og som stammer fra
hendes skriftlige henvendelse tilproduktionsselskabet bag udsendelsen, er
ikke dækkende for hendes synspunkter isagen. Der udtales derfor kritik af TV
2.
Pressenævnet har i øvrigt ikke
mulighedfor bevismæssigt at afgøre, hvilke af de to parter, der har ret i de
faktiskeforhold, der er uenighed om.
I medfør af medieansvarsloven §
49pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af TV 2 at
offentliggørefølgende:
”Kendelse fra
Pressenævnet:
Den16. august 2005 bragte TV 2
i programmet ”Operation X vender tilbage” etindslag med skjult
kamera om alternativ behandler [K] og hendes påståede anvendelseaf Hulda
Clark-metoden. [K] har klaget til Pressenævnet, fordi hun mener, at TV2 har
tilsidesat god presseskik.
Pressenævnets afgørelse og begrundelse:
Pressenævnetfinder, at den
konkrete sag er af en sådan samfundsmæssig interesse, at det errimeligt at
bruge skjult kamera til at indhente den nødvendige dokumentation.Men TV 2
burde inden udsendelse af indslaget have sørget for, at [K] fikmulighed for
at kommentere indholdet af de skjulte optagelser, og at hendeskommentarer kom
med i udsendelsen, også selv om hun ikke ønskede at medvirke iet
tv-interview. Det citat, som blev bragt i udsendelsen, og som stammer fra
hendesskriftlige henvendelse til produktionsselskabet bag udsendelsen, er
ikke dækkendefor hendes synspunkter i sagen. Der udtales derfor kritik af TV
2.
Pressenævnethar i øvrigt ikke
mulighed for bevismæssigt at afgøre, hvilke af de to parter,der har ret i de
faktiske forhold, der er uenighed om.
København, den 24. januar 2006
Lene Pagter Kristensen,
Finn Rowold, Lene Sarup og Kirsten Dyregaard.”
Afgjort den 24. januar 2006.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Om en advokats udtalelser i en tv-udsendelse Advokatnævnet · 28. november 2014
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 121/1996 Retsinformation · 6. maj 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00267 Retsinformation · 19. juni 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04751 Retsinformation · 14. maj 2026
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-133 Retsinformation · 29. januar 2004
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-277 Retsinformation · 27. april 2006
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-274 Retsinformation · 27. april 2006
- Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-434 Retsinformation · 22. februar 2007
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00173 Retsinformation · 15. december 2011
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00129 Retsinformation · 4. november 2011
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00192 Retsinformation · 13. marts 2012