Bekendtgørelse af UNESCO- konvention af 19. oktober 2005 mod doping i idræt
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse
af
UNESCO- konvention af 19. oktober 2005
mod doping i idræt
__________
I henhold til kgl. resolution af 7. december 2005 har Danmark
ratificeret den i Paris den 19. oktober 2005 vedtagne internationale
konvention
mod doping i idræt.
Konventionen har følgende ordlyd:
Den internationale konvention mod doping i idræt
Præambel
Den 33. generalkonference for De forenede Nationers
Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur, UNESCO, afholdt i Paris fra
den 3. til den 21. oktober 2005
som minder om
,
at UNESCOs formål er at bidrage til fred og sikkerhed ved at fremme
samarbejdet
mellem nationerne gennem uddannelse, videnskab og kultur,
som henviser
til de eksisterende internationale instrumenter vedrørende
menneskerettigheder,
som er bekendt
med
resolution 58/5 vedtaget af FN's generalforsamling den 3. november 2003
om idræt som et middel til fremme af undervisning, sundhed, udvikling og
fred,
herunder navnlig afsnit 7,
som mener
Læs alt
, at
idræt bør spille en vigtig rolle med hensyn til at beskytte sundheden, med
hensyn til moralsk, kulturel og fysisk uddannelse og med hensyn til fremme af
international forståelse og fred,
som bemærker
,
at det er nødvendigt at stimulere og koordinere det internationale samarbejde
med henblik på eliminering af doping i idræt,
som er betænkelig
ved brugen af doping blandt idrætsudøvere og konsekvenserne heraf for deres
sundhed, princippet om fair konkurrence, elimineringen af snyderi og
fremtiden
for idrætten,
som fremhæver
,
at doping bringer de etiske principper og uddannelsesmæssige værdier, der er
fastlagt i UNESCOs
International Charter
of Physical Education and Sport
og i Det Olympiske Charter, i fare,
som fremhæver
,
at konventionen om antidoping og den tilhørende tillægsprotokol, som er
vedtaget af Europarådet, udgør de offentlige internationale
lovgivningsredskaber, som danner grundlaget for de nationale
antidopingpolitikker og samarbejdet mellem regeringerne,
som minder om
anbefalingerne
om doping, som blev vedtaget på den anden, tredje og fjerde internationale
konference for ministre og ledende embedsmænd med ansvar for fysisk
uddannelse
og idræt (
International Conferences of
Ministers and Senior Officials responsible for Physical Education and Sport
)
afholdt af UNESCO i Moskva (1988), Punta del Este (1999) og Athen (2004), og
32 C/Resolution 9, som blev vedtaget på UNESCOs 32. generalkonference (2003),
som tager
udgangspunkt i
det internationale kodeks for antidoping, som blev vedtaget
af World Anti-Doping Agency (WADA) på verdenskonferencen
World Conference on Doping in Sport
afholdt i København den 5.
marts 2003, og erklæringen
Copenhagen
Declaration on Anti-Doping in Sport
,
som understreger
den indflydelse, som eliteidrætsudøvere har på de unge,
som er opmærksom
på
det vedvarende behov for at gennemføre og fremme forskningen med henblik
på at forbedre konstatering af doping og forbedre forståelsen af de faktorer,
der påvirker anvendelsen, med henblik på at sikre effektive
forebyggelsesstrategier,
som også er
opmærksom på
betydningen af løbende undervisning af idrætsudøvere,
støttepersoner for idrætsudøvere og samfundet som helhed i forebyggelsen af
doping,
som er bevidst om
behovet for at udvikle kapacitet i deltagerstaterne til at gennemføre
antidopingprogrammer,
som er opmærksom
på
, at de offentlige myndigheder og organisationer, som er ansvarlige for
idræt, har et yderligere ansvar for at forebygge og bekæmpe doping i idræt
navnlig for på grundlag af princippet om fair konkurrence at sikre korrekt
adfærd ved idrætsarrangementer og for at beskytte sundheden for de
idrætsudøvere, der deltager heri,
som anerkender
,
at disse myndigheder og organisationer skal arbejde sammen i den forbindelse
for at sikre den højeste grad af uafhængighed og gennemskuelighed på alle
relevante niveauer,
som ønsker
at
videreudvikle og styrke samarbejdet med henblik på at eliminere doping i
idræt,
som anerkender
,
at eliminering af doping i idræt til dels fordrer, at der sker en progressiv
harmonisering af antidopingstandarderne og -praksismodellerne i idræt
og
en styrkelse af samarbejdet på nationalt og globalt plan,
vedtager
denne konvention den 19. oktober 2005
Del I: Omfang
Artikel 1
Formålet med konventionen
Formålet med denne konvention er inden for rammerne
af
UNESCOs strategi og programaktiviteter på området for fysisk uddannelse og
idræt at fremme forebyggelsen og bekæmpelsen af doping i idræt med henblik på
eliminering heraf.
Artikel 2
Definitioner
Følgende definitioner skal forstås inden for
rammerne af
den internationale kodeks for antidoping. I tilfælde af uoverensstemmelser
gælder dog denne konvention.
I denne konvention forstås ved:
1. »Akkrediterede dopingkontrollaboratorier«:
Laboratorier, som er akkrediteret af WADA.
2. »Antidopingorganisation«: En part, der er
ansvarlig
for indførelse af regler for igangsættelse, implementering eller håndhævelse
af
en hvilken som helst del af forløbet af en
dopingkontrol.
Det omfatter bl.a. Den
Internationale
Olympiske Komité, Den Internationale Paralympiske Komité, andre
organisationer
for større idrætsarrangementer, der foretager prøvetagning ved sådanne
idrætsarrangementer, WADA,
internationale forbund og nationale
antidopingorganisationer.
3. »Overtrædelse af antidopingregel« i idræt:
a)
forekomsten af et
forbudt stof eller dets metabolitter eller markører i en prøve fra en
idrætsudøver,
og/eller
b)
anvendelse eller
forsøg på anvendelse af et forbudt stof eller en forbudt metode, og/eller
c)
afvisning eller uden
tvingende årsag undladelse af at afgive en prøve efter indkaldelse i
overensstemmelse med gældende antidopingregler eller anden form for
undladelse
af afgivelse af en prøve, og/eller
d)
overtrædelse af
gældende retningslinjer om, at en idrætsudøver skal være til rådighed for
prøvetagning uden for konkurrence, herunder når vedkommende undlader at give
påkrævede oplysninger om opholdssted og unddrager sig prøvetagninger, hvor
disse foretages på baggrund af rimelige regler, og/eller
e)
snyd eller forsøg på
snyd med dele af dopingkontrollen, og/eller
f)
besiddelse af
forbudte stoffer eller forbudte metoder, og/eller
g)
ulovlig handel med
forbudte stoffer eller forbudte metoder, og/eller
h)
ordinering eller
forsøg på ordinering af et forbudt stof eller en forbudt metode til en
idrætsudøver eller medvirken til, opmuntring af, støtte til, hjælp med,
dækken
over eller anden form for medvirken, der omfatter en overtrædelse eller
forsøg
på overtrædelse af antidopingreglerne.
4. »Idrætsudøver«: Enhver person, der for så vidt
angår
dopingkontrol, deltager i idræt på internationalt eller nationalt niveau som
defineret af den nationale antidopingorganisation og accepteret af
deltagerstaterne, og enhver anden person, som deltager i idræt på lavere
niveau
accepteret af deltagerstaterne. For så vidt angår undervisnings- og
oplysningsprogrammer, enhver person, der deltager i idræt i regi af en
idrætsorganisation.
5. »Støtteperson for idrætsudøver«: Enhver
instruktør,
træner, manager, agent, teammedarbejder, official, lægefaglig person eller
ikke-lægeuddannet hjælper, som arbejder sammen med eller behandler
idrætsudøvere, der deltager i eller forbereder sig til en idrætskonkurrence.
6. »Kodeks«: Det internationale kodeks for
antidoping
vedtaget af World Anti-Doping Agency den 5. marts 2003 i København (vedlagt
som
appendiks 1 til denne konvention).
7. »Konkurrence«: Et enkelt løb, en enkelt match,
en
enkelt kamp eller en specifik atletikkonkurrence.
8. »Dopingkontrol«: Det forløb, der omfatter
testplanlægning, indsamling og håndtering af prøver, laboratorieanalyser,
håndtering af resultater, høringer og appelsager.
9. »Doping i idræt«: Forekomsten af en overtrædelse
af
en antidopingregel.
10. »Behørigt autoriseret dopingkontrolteam«:
Dopingkontrolteam, der arbejder under bemyndigelse fra internationale eller
nationale antidopingorganisationer.
11. »Dopingkontrol under konkurrence«: Med henblik
på at
skelne mellem prøvetagning, der foretages henholdsvis under konkurrence og
uden
for konkurrence, defineres – medmindre andet er anført i et
internationalt
forbunds eller en anden relevant antidopingorganisations regler – en
test, der
foretages under konkurrence, hvor idrætsudøveren udvælges til kontrol i
forbindelse med en specifik konkurrence.
12. »International standard for laboratorier«: Den
standard, der er vedlagt som appendiks 2 til denne konvention.
13. »International standard for prøvetagning«: Den
standard,
der er vedlagt som appendiks 3 til denne konvention.
14. »Dopingkontrol uden varsel«: En dopingkontrol,
der
gennemføres uden forudgående varsel til idrætsudøveren, og hvor
idrætsudøveren
er under konstant opsyn fra det tidspunkt, hvor idrætsudøveren indkaldes til
kontrol, og til det tidspunkt, hvor prøven er afgivet.
15. »Olympisk bevægelse«: Alle parter, der
tiltræder Det
Olympiske Charter, og som anerkender Den Internationale Olympiske Komités
myndighed, herunder navnlig de internationale forbund for de idrætsgrene, der
deltager i De Olympiske Lege, de nationale olympiske komitéer,
organisatorerne
af De Olympiske Lege, idrætsudøvere, dommere, forbund og klubber samt de
organisationer og institutioner, der anerkendes af Den Internationale
Olympiske
Komité.
16. »Dopingkontrol uden for konkurrence«: Enhver
dopingkontrol, der ikke foretages under konkurrence.
17. »Den forbudte liste«: Den liste over forbudte
stoffer og forbudte metoder, der er vedlagt som bilag 1 til denne konvention.
18. »Forbudt metode«: Enhver metode, der er anført
på
den forbudte liste, der er vedlagt som bilag 1 til denne konvention.
19. »Forbudt stof«: Ethvert stof, der er anført på
den
forbudte liste, der er vedlagt som bilag 1 til denne konvention.
20. »Idrætsorganisation«: Enhver organisation, som
er
regulerende organ for en eller flere idrætsgrene.
21. »Standarder for dispensation for
behandlingsmæssig
anvendelse«: De standarder, der er vedlagt som bilag 2 til denne konvention.
22. »Prøvetagning«: De dele af
dopingkontrolforløbet,
der omfatter planlægning af testfordeling, indsamling og håndtering af prøver
og transport af prøver til laboratorium.
23. »Dispensation for behandlingsmæssig
anvendelse«:
Dispensation bevilliget i overensstemmelse med standarderne for dispensation
for behandlingsmæssig anvendelse.
24. »Anvendelse«: Brug, nedsvælgelse, indsprøjtning
eller indtagelse af ethvert forbudt stof eller anvendelse af en forbudt
metode
på enhver tænkelig måde.
25. »World Anti-Doping Agency (WADA)«: Det
Internationale Antidopingagentur, som blev grundlagt i henhold til schweizisk
lovgivning den 10. november 1999.
Artikel 3
Metoder til opfyldelse af formålet med
konventionen
For at opfylde formålet med konventionen forpligter
deltagerstaterne sig til at:
a)
indføre relevante
foranstaltninger på nationalt og internationalt plan i overensstemmelse med
principperne i kodeksen
b)
fremme enhver form
for internationalt samarbejde, som har til formål at beskytte idrætsudøvere
og
etik, og dele forskningsresultater
c)
etablere et
internationalt samarbejde mellem deltagerstaterne og førende organisationer i
kampen mod doping i idræt, herunder navnlig med WADA.
Artikel 4
Forholdet mellem konventionen og kodeksen
1. For at koordinere den nationale og
internationale
implementering af kampen mod doping i idræt forpligter deltagerstaterne sig
til
at overholde principperne i kodeksen, som udgør grundlaget for de
foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 5 i denne konvention. Ingen af
bestemmelserne i denne konvention hindrer deltagerstaterne i at vedtage
yderligere foranstaltninger som supplement til kodeksen.
2. Kodeksen og den seneste version af appendiks 2
og 3
gengives til orientering og udgør ikke en integreret del af denne konvention.
Ved appendikserne fastlægges der som sådan ingen bindende forpligtelser i
henhold til international lovgivning for deltagerstaterne.
3. Bilagene udgør en integreret del af denne
konvention.
Artikel 5
Foranstaltninger til opfyldelse af formålet med
konventionen
Med henblik på at opfylde de forpligtelser, der er
omhandlet
i denne konvention, forpligter hver deltagerstat sig til at indføre alle
relevante foranstaltninger. Sådanne foranstaltninger omfatter bl.a.
lovgivning,
regulativer, politikker og administrative procedurer.
Artikel 6
Forhold til andre internationale instrumenter
Denne konvention har ingen indvirkning på de
rettigheder
og forpligtelser for deltagerstaterne, der måtte følge af andre allerede
indgåede aftaler, som er i overensstemmelse med hensigten og formålet med
denne
konvention. Dette berører ikke andre deltagerstaters udøvelse af rettigheder
eller udførelse af forpligtelser i henhold til denne konvention.
Del II: Antidopingaktiviteter på nationalt plan
Artikel 7
National koordinering
Deltagerstaterne skal gennem national koordinering
sikre, at denne konvention finder anvendelse. For at opfylde deres
forpligtelser i henhold til denne konvention kan deltagerstaterne benytte
antidopingorganisationer
samt idrætsmyndigheder og -organisationer.
Artikel 8
Begrænsning af tilgængeligheden og anvendelsen
af forbudte stoffer og forbudte metoder i idræt
1. I alle relevante tilfælde skal deltagerstaterne
gennemføre foranstaltninger til begrænsning af tilgængeligheden af forbudte
stoffer og forbudte metoder med henblik på at begrænse idrætsudøveres
anvendelse
heraf i idræt, medmindre anvendelsen er baseret på en dispensation for
behandlingsmæssig
anvendelse. Disse omfatter foranstaltninger mod ulovligt salg til
idrætsudøvere
og med henblik herpå foranstaltninger til kontrol af produktion,
bevægelighed,
import, distribution og salg.
2. Deltagerstaterne forpligter sig til at indføre
eller
i relevante tilfælde tilskynde de relevante parter inden for deres
jurisdiktioner til at indføre foranstaltninger til forebyggelse og
begrænsning
af anvendelse og besiddelse af forbudte stoffer og forbudte metoder blandt
idrætsudøvere i idræt, medmindre anvendelsen er baseret på en dispensation
for
behandlingsmæssig anvendelse.
3. Ingen af de foranstaltninger, der iværksættes i
henhold til denne konvention, forringer tilgængeligheden til legitime formål
af
stoffer og metoder, der ellers er forbudt eller kontrolleret inden for idræt.
Artikel 9
Foranstaltninger mod støttepersoner for
idrætsudøvere
Deltagerstaterne forpligter sig til selv at
iværksætte
foranstaltninger eller tilskynde idrætsorganisationer og
antidopingorganisationer til at indføre foranstaltninger, herunder sanktioner
eller straffe, rettet mod støttepersoner for idrætsudøvere, der overtræder en
antidopingregel eller begår en anden overtrædelse med forbindelse til doping
i
idræt.
Artikel 10
Kosttilskud
Deltagerstaterne skal i alle relevante tilfælde
tilskynde producenter og distributører af kosttilskud til at etablere
modeller
for bedste praksis inden for markedsføring og distribution af kosttilskud,
herunder
oplysninger om deres analytiske sammensætning og kvalitetssikring.
Artikel 11
Finansielle foranstaltninger
Deltagerstaterne forpligter sig til i relevante
tilfælde
at:
a)
yde finansiering
inden for deres respektive budgetter til støtte af et nationalt testprogram
på
tværs af alle idrætsgrene eller bistå idrætsorganisationer og
antidopingorganisationer i forbindelse med finansieringen af dopingkontroller
enten gennem direkte støtte eller tilskud eller ved at tage omkostningerne
til
sådanne kontroller i betragtning, når disse organisationer tildeles generel
støtte eller generelle tilskud
b)
træffe foranstaltninger
med henblik på at tilbageholde idrætsrelateret finansiel støtte til
individuelle idrætsudøvere eller støttepersoner for idrætsudøvere, der er
blevet
suspenderet efter overtrædelse af en antidopingregel,
i suspensionsperioden
c)
tilbageholde al
finansiel eller anden idrætsrelateret støtte fra enhver idrætsorganisation
eller antidopingorganisation, som ikke overholder kodeksen eller gældende
antidopingregler vedtaget i henhold til kodeksen.
Artikel 12
Foranstaltninger til fremme af dopingkontrol
Deltagerstaterne forpligter sig til i relevante
tilfælde
at:
a)
motivere og bistå
idrætsorganisationer og antidopingorganisationer inden for deres jurisdiktion
i
forbindelse med gennemførelsen af dopingkontroller på en måde, som er i
overensstemmelse med kodeksen, herunder dopingkontrol uden varsel,
dopingkontrol uden for konkurrence og dopingkontrol under konkurrence
b)
motivere og bistå
idrætsorganisationer og antidopingorganisationer i forbindelse med
forhandlinger
af aftaler, som tillader, at deres medlemmer testes af behørigt autoriserede
dopingkontrolteam fra andre lande
c)
hjælpe idrætsorganisationer og antidopingorganisationer
inden for deres jurisdiktion med at få adgang til et akkrediteret
dopingkontrollaboratorium med henblik på dopingkontrolanalyse.
Del III: Internationalt samarbejde
Artikel 13
Samarbejde mellem antidopingorganisationer og
idrætsorganisationer
Deltagerstaterne forpligter sig til at fremme
samarbejdet mellem antidopingorganisationer, offentlige myndigheder og
idrætsorganisationer inden for deres jurisdiktion og inden for de øvrige
deltagerstaters
jurisdiktioner med henblik på at opfylde formålet med denne konvention på
internationalt plan.
Artikel 14
Støtte til WADAs mission
Deltagerstaterne forpligter sig til at støtte WADAs
vigtige mission i den internationale kamp mod doping.
Artikel 15
Ligelig støtte til WADA
Deltagerstaterne støtter princippet om ligelig
støtte
til WADAs godkendte årlige kernebudget fra de offentlige myndigheder og den
olympiske bevægelse.
Artikel 16
Internationalt samarbejde om dopingkontrol
I erkendelse af, at kampen mod doping i idræt kun
kan
være effektiv, hvis idrætsudøvere kan testes uden varsel, og hvis prøver kan
transporteres rettidigt til analyse på laboratorier, forpligter
deltagerstaterne
sig til i overensstemmelse med de nationale love og procedurer at:
a)
fremme de opgaver,
der udføres af WADA og antidopingorganisationer, som arbejder i
overensstemmelse med kodeksen, med forbehold af de relevante værtslandes
regler
vedrørende udførelse af dopingkontrol under og uden for konkurrence af deres
idrætsudøvere inden for deres område og andre steder
b)
fremme rettidig
bevægelighed for behørigt autoriserede dopingkontrolteam på tværs af grænser
i
forbindelse med udførelse af
dopingkontrolaktiviteter
c)
samarbejde for at
fremme rettidig afsendelse eller transport af prøver på tværs af grænser på
en
måde, som sikrer deres sikkerhed og integritet
d)
bistå i forbindelse
med de forskellige antidopingorganisationers internationale koordinering af
dopingkontroller og samarbejde med
WADA
herom
e)
fremme samarbejdet
mellem dopingkontrollaboratorier inden for deres jurisdiktion og med
laboratorier inden for de øvrige deltagerstaters jurisdiktioner. I den
forbindelse bør deltagerstater med akkrediterede dopingkontrollaboratorier
tilskynde laboratorier inden for deres jurisdiktion til at bistå andre
deltagerstater med henblik på at sætte dem i stand til at erhverve sig den
erfaring, viden og teknik, der er nødvendig for, at de kan etablere deres
egne
laboratorier, såfremt de måtte ønske dette
f)
fremme og støtte
gensidige prøvetagningsordninger mellem udpegede antidopingorganisationer i
overensstemmelse med kodeksen
g)
anerkende
dopingkontrolprocedurer og håndtering af testresultater, herunder de
idrætslige
sanktioner herfor, som udføres af enhver antidopingorganisation, og som er i
overensstemmelse med kodeksen.
Artikel 17
Frivillig fond
1. Der etableres
hermed en »Fond til bekæmpelse af doping i idræt«, i det følgende kaldet »den
frivillige fond«. Den frivillige fond udgøres af fondsmidler og
etableres i henhold til UNESCOs finansielle regulativer. Alle bidrag fra
deltagerstaterne og andre aktører er frivillige.
2. Den frivillige fonds ressourcer skal bestå af:
a)
bidrag fra
deltagerstaterne
b)
bidrag, gaver eller
donationer fra
i)
andre stater
ii)
organisationer og programmer under FN-systemet, herunder navnlig
FN's
Udviklingsprogram, samt andre internationale organisationer, og
iii)
offentlige eller
private organer eller enkeltpersoner
c)
alle renter, der
påløber den frivillige fonds ressourcer
d)
midler, der rejses
gennem indsamling, og bidrag fra arrangementer, der organiseres til fordel
for
den frivillige fond
e)
alle andre
ressourcer, der er godkendt i henhold til den frivillige fonds bestemmelser,
som udformes på deltagerstaternes konference.
3. Bidrag til den frivillige fond fra
deltagerstaterne
kan ikke erstatte deltagerstaternes forpligtelse til at betale deres andel af
WADAs årsbudget.
Artikel 18
Anvendelse og regulering af den frivillige fond
Ressourcerne i den frivillige fond fordeles af
deltagerstaternes konference til finansiering af aktiviteter, der er godkendt
heraf, navnlig med det formål at støtte deltagerstaternes udvikling og
implementering
af
antidopingprogrammer i overensstemmelse
med bestemmelserne i denne k
onvention under hensyntagen til
WADAs mål og kan dække
administrationsomkostningerne i forbindelse med denne konvention. Der må ikke
knyttes politiske, økonomiske eller andre betingelser til bidrag, der ydes
til
den frivillige fond.
Del IV: Undervisning og oplysning
Artikel 19
Generelle principper for undervisning og
oplysning
1. Inden for deres budgetter forpligter
deltagerstaterne
sig til at støtte, udforme eller implementere undervisnings- og
oplysningsprogrammer vedrørende antidoping. For idrætsverdenen generelt bør
disse programmer søge at give opdaterede og nøjagtige oplysninger om:
a)
de skadelige
virkninger af doping i forhold til idrætens etiske værdier
b)
de sundhedsmæssige
konsekvenser af doping.
2. For idrætsudøvere og støttepersoner for
idrætsudøvere, herunder især i deres indledningsvise træning, bør
undervisnings- og oplysningsprogrammerne ud over ovennævnte søge at give
opdaterede og nøjagtige oplysninger om:
a)
dopingkontrolprocedurer
b)
idrætsudøvernes
rettigheder og ansvar i forbindelse med antidoping, herunder oplysninger om
kodeksen og antidopingpolitikkerne for de relevante idræts- og
antidopingorganisationer. Sådanne oplysninger skal omfatte konsekvenserne af
overtrædelse af en antidopingregel
c)
listen over forbudte
stoffer og forbudte metoder og dispensationer for behandlingsmæssig
anvendelse
d)
kosttilskud.
Artikel 20
Professionelle adfærdskodekser
Deltagerstaterne forpligter sig til at tilskynde de
relevante
kompetente professionelle forbund og institutioner til at udvikle og
implementere passende adfærdskodekser, modeller for god praksis og etiske
regler i forbindelse med antidoping i idræt, som er i overensstemmelse med
kodeksen.
Artikel 21
Inddragelse af idrætsudøvere og støttepersoner
for idrætsudøvere
Deltagerstaterne forpligter sig til inden for deres
budgetter at støtte idrætsudøvernes og deres støttepersoners deltagelse i
alle
aspekter af antidopingarbejdet inden for idrætsorganisationer og andre
relevante
organisationer og til at tilskynde idrætsorganisationerne inden for deres
jurisdiktion til at gøre det samme.
Artikel 22
Idrætsorganisationer og løbende undervisning i
og oplysning om antidoping
Deltagerstaterne forpligter sig til at tilskynde
idrætsorganisationer
og antidopingorganisationer til at implementere løbende undervisnings- og
oplysningsprogrammer for alle idrætsudøvere og støttepersoner for
idrætsudøvere
om de emner, der er omhandlet i artikel 19 ovenfor.
Artikel 23
Samarbejde om undervisning og oplysning
Deltagerstaterne skal samarbejde med hinanden og
med
relevante organisationer med henblik på i relevante tilfælde at dele
oplysninger, ekspertise og erfaring om effektive antidopingprogrammer.
Del V: Forskning
Artikel 24
Fremme af forskning i antidoping
Deltagerstaterne forpligter sig til inden for deres
budgetter at stimulere og fremme antidopingforskningen i samarbejde med
idrætsorganisationer og andre relevante organisationer inden for:
a)
forebyggelse,
sporingsmetoder, adfærdsmæssige og sociale aspekter samt sundhedsmæssige
konsekvenser af
doping
b)
muligheder for og
metoder til udformning af videnskabeligt baserede fysiologiske og
psykologiske
træningsprogrammer, som respekterer individets integritet
c)
anvendelsen af alle
nye stoffer og metoder, der bliver tilgængelige som resultat af den
videnskabelige udvikling.
Artikel 25
Arten af forskning i antidoping
I arbejdet for at fremme antidopingforskningen, jf.
artikel 24 ovenfor, skal deltagerstaterne sikre, at forskningen:
a)
overholder de
internationalt anerkendte etiske regler
b)
ikke omfatter
ordinering af forbudte stoffer eller forbudte metoder til idrætsudøvere
c)
kun gennemføres
under iagttagelse af nødvendige forholdsregler med henblik på at undgå, at
resultaterne
af antidopingforskningen misbruges og anvendes til doping.
Artikel 26
Deling af resultaterne af forskning i
antidoping
Med forbehold af den gældende nationale og
internationale lovgivning skal deltagerstaterne i relevante tilfælde dele
resultaterne af den tilgængelige antidopingforskning med andre deltagerstater
og WADA.
Artikel 27
Idrætsvidenskabelig forskning
Deltagerstaterne forpligter sig til at tilskynde:
a)
medlemmerne af de
videnskabelige og lægevidenskabelige kredse til at udføre idrætsvidenskabelig
forskning i overensstemmelse med principperne i kodeksen
b)
idrætsorganisationer
og støttepersoner for idrætsudøvere inden for deres jurisdiktion til at
udføre
idrætsvidenskabelig forskning i overensstemmelse med principperne i kodeksen.
Del VI: Overvågning af konventionen
Artikel 28
Deltagerstaternes konference
1. Deltagerstaternes konference etableres hermed.
Deltagerstaternes konference er den øverste myndighed for denne konvention.
2. Deltagerstaternes konference mødes i princippet
på et
ordinært møde hvert andet år. Den kan afholde ekstraordinære møder, hvis det
besluttes eller ønskes af mindst en tredjedel af deltagerstaterne.
3. Deltagerstaterne har hver en stemme på
deltagerstaternes konference.
4. Deltagerstaternes konference udarbejder sin egen
forretningsorden.
Artikel 29
Rådgivende organisation og observatører på
deltagerstaternes konference
WADA inviteres til at deltage som rådgivende
organisation i deltagerstaternes konference. Den Internationale Olympiske
Komité, Den Internationale Paralympiske Komité, Europarådet og CIGEPS
(Intergovernmental Committee for Physical Education and Sport) inviteres som
observatører. Deltagerstaternes konference kan beslutte at invitere andre
relevante organisationer som observatører.
Artikel 30
Funktioner for deltagerstaternes konference
1. Ud over de funktioner, der er omhandlet i andre
bestemmelser i denne konvention, skal funktionerne for deltagerstaternes
konference være at
:
a)
fremme formålet med
denne konvention
b)
drøfte forholdet til
WADA og undersøge mekanismerne til finansiering af WADAs årlige kernebudget.
Ikke-deltagerstater kan inviteres til at deltage i denne drøftelse
c)
vedtage en plan for
anvendelsen af ressourcerne i den frivillige fond, jf. artikel
18
d)
undersøge de
beretninger, deltagerstaterne indsender i overensstemmelse med artikel 31
e)
løbende undersøge
overvågningen af overholdelsen af denne konvention i overensstemmelse med
udviklingen af antidopingsystemer, jf. artikel 31. Alle overvågningssystemer
eller -foranstaltninger, der går videre end artikel 31, skal finansieres
gennem
den frivillige fond etableret i henhold til artikel 17
f)
undersøge udkast til
ændringer af denne konvention med henblik på vedtagelse
g)
undersøge med
henblik på godkendelse i henhold til artikel 34 i konventionen ændringer af
»den
forbudte liste« og af standarderne for dispensation for behandlingsmæssig
anvendelse, som er vedtaget af
WADA
h)
definere og
gennemføre samarbejdet mellem deltagerstaterne og WADA inden for rammerne af
denne k
onvention
i)
anmode om en
beretning fra WADA om implementeringen af kodeksen til undersøgelse på hvert
møde.
2. Deltagerstaternes konference kan udføre sine
funktioner i samarbejde med andre organer på tværs af regeringerne.
Artikel 31
Nationale beretninger til deltagerstaternes
konference
Deltagerstaterne skal hvert andet år fremsende alle
relevante oplysninger om de foranstaltninger, de har iværksat med henblik på
at
overholde bestemmelserne i denne konvention, til deltagerstaternes
konference.
Det skal ske via sekretariatet og på et af
UNESCOs
officielle sprog.
Artikel 32
Sekretariatet for deltagerstaternes konference
1. Sekretariatet for deltagerstaternes konference
stilles til rådighed af generaldirektøren for UNESCO.
2. På anmodning fra deltagerstaternes konference
skal
generaldirektøren for UNESCO i videst muligt omfang anvende WADAs tjenester
på
de betingelser, deltagerstaternes konference vedtager.
3. Omkostninger til konventionens gennemførelse
finansieres via UNESCOs almindelige budget inden for de eksisterende
ressourcer
på et passende niveau, via den frivillige fond, der er etableret i henhold
til
artikel 17 ovenfor, eller via en passende kombination heraf, som det måtte
blive fastlagt hvert andet år. Finansieringen af sekretariatet ud af det
almindelige budget skal ske på en minimumsbasis, idet der også bør ydes
frivillig støtte til gennemførelse af konventionen.
4. Sekretariatet udarbejder dokumentationen til
deltagerstaternes konference samt udkastet til dagsordenen for dens møder og
sikrer gennemførelsen af konferencens beslutninger.
Artikel 33
Ændringer af konventionen
1. Hver deltagerstat kan efter skriftlig meddelelse
til
generaldirektøren for UNESCO foreslå ændringer af denne konvention.
Generaldirektøren videresender en sådan meddelelse til alle deltagerstater.
Hvis mindst halvdelen af deltagerstaterne giver deres samtykke inden for seks
måneder fra datoen for videresendelsen af meddelelsen, fremlægger
generaldirektøren sådanne forslag på deltagerstaternes efterfølgende
konference.
2. Ændringer skal vedtages på deltagerstaternes
konference
med et flertal på to tredjedele af de tilstedeværende deltagerstater, som
afgiver stemme.
3. Når ændringer af konventionen er vedtaget,
fremsendes
de til deltagerstaterne med henblik på ratificering, accept, godkendelse
eller
tiltrædelse.
4. For så vidt angår de deltagerstater, der har
ratificeret, accepteret, godkendt eller tiltrådt ændringer af denne
konvention,
træder disse i kraft, tre måneder efter at to tredjedele af deltagerstaterne
har deponeret de instrumenter, der er omhandlet i stk. 3 i denne
artikel.
For hver deltagerstat, der derefter ratificerer, accepterer, godkender eller
tiltræder ændringer af denne konvention, træder de pågældende ændringer i
kraft
tre måneder efter datoen for den pågældende deltagerstats deponering af dens
ratificerings-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.
5. En stat, som bliver deltagerstat i denne
konvention
efter ændringernes ikrafttrædelse i overensstemmelse med stk. 4 i denne
artikel, skal, medmindre intentioner om det modsatte fremsættes, betragtes
som:
a)
deltager i denne
konvention som herved ændret
b)
deltager i den
uændrede konvention, for så vidt angår alle deltagerstater, der ikke er
bundet
af ændringerne.
Artikel 34
Specifik procedure for ændring af bilagene til
konventionen
1. Hvis WADA ændrer den forbudte liste eller
standarderne for dispensation for behandlingsmæssig anvendelse, kan
organisationen skriftligt underrette generaldirektøren for UNESCO om disse
ændringer. Genereldirektøren fremsender hurtigt sådanne ændringer som
ændringsforslag til de relevante bilag til denne konvention til alle
deltagerstater. Ændringer af bilagene skal godkendes af deltagerstaternes
konference på et af dens møder eller gennem skriftlig høring.
2. Deltagerstaterne har 45 dage fra
generaldirektørens
meddelelse til at protestere mod ændringsforslaget enten skriftligt ved
skriftlig høring til generaldirektøren eller på et møde i deltagerstaternes
konference. Medmindre to tredjedele af deltagerstaterne protesterer,
betragtes
den pågældende ændring som godkendt af deltagerstaternes konference.
3. Ændringer, der er godkendt af deltagerstaternes
konference, skal meddeles deltagerstaterne af generaldirektøren. Disse træder
i
kraft 45 dage efter den pågældende meddelelse. Dette gælder dog ikke for
deltagerstater, der tidligere har meddelt generaldirektøren, at de ikke kan
acceptere de pågældende ændringer.
4. En deltagerstat, der har meddelt
generaldirektøren,
at den ikke kan acceptere en ændring, der er godkendt i henhold til
bestemmelserne ovenfor, forbliver bundet af bilagene uden ændringer.
Del VII: Afsluttende bestemmelser
Artikel 35
Føderale eller ikke-unitære konstitutionelle
systemer
Følgende bestemmelser gælder for deltagerstater,
der har
et føderalt eller ikke-unitært konstitutionelt system:
a)
Med hensyn til bestemmelserne
i denne konvention, som er underlagt den føderale eller centrale lovgivende
myndigheds juridiske kompetence, er forpligtelserne for den føderale eller
centrale regering de samme som for de deltagerstater, der ikke er føderale
stater.
b)
Med hensyn til de
bestemmelser i denne konvention, hvis gennemførelse er underlagt de enkelte
stater, lande, provinser eller kantoner, som ikke er forpligtet af
føderationens konstitutionelle system til at træffe lovgivningsmæssige
foranstaltninger, skal den føderale regering informere de relevante
myndigheder
i disse stater, lande, provinser eller kantoner om de pågældende bestemmelser
med anbefaling om vedtagelse heraf.
Artikel 36
Ratifikation, accept, godkendelse eller
tiltrædelse
Denne konvention er med forbehold af ratifikation,
accept, godkendelse eller tiltrædelse ved UNESCOs medlemsstater i
overensstemmelse med deres respektive konstitutionelle procedurer.
Ratifikations-, accept-, godkendelses-
eller tiltrædelsesinstrumenter skal deponeres hos generaldirektøren for
UNESCO.
Artikel 37
Ikrafttrædelse
1. Denne konvention træder i kraft på den første
dag i
måneden efter udløbet af en periode på en måned fra den dato, hvor det
tredivte
ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument er
deponeret.
2. For enhver stat, der efterfølgende udtrykker
samtykke
til at blive bundet heraf, træder denne konvention i kraft på den første dag
i
måneden efter udløbet af en periode på en måned fra datoen for deponering af
dens ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.
Artikel 38
Territorial udvidelse af konventionen
1. Enhver stat kan på tidspunktet for deponering af
dens
ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument angive
det
territorium eller de territorier, som den er ansvarlig for i internationale
forhold, og som denne konvention finder anvendelse på.
2. Enhver deltagerstat kan på et hvilket som helst
senere tidspunkt ved en erklæring rettet til UNESCO udvide konventionens
anvendelse til ethvert andet territorium angivet i erklæringen. Med henblik
på
et sådant territorium træder konventionen i kraft på den første dag efter
udløbet af en periode på en måned fra den dato, hvor depositaren har modtaget
erklæringen.
3. Enhver erklæring udarbejdet i henhold til de to
foranstående stykker kan med hensyn til ethvert territorium angivet i en
sådan
erklæring trækkes tilbage ved at underrette UNESCO herom. Tilbagetrækningen
får
virkning på den første dag efter udløbet af en periode på en måned fra den
dato, hvor depositaren er blevet underrettet.
Artikel 39
Tilbagetrækning
Enhver deltagerstat
kan trække sig tilbage fra denne konvention.
Tilbagetrækning skal
meddeles skriftligt ved et instrument, som deponeres hos generaldirektøren
for
UNESCO. Tilbagetrækningen får virkning på den første dag i måneden efter
udløbet af en periode på seks måneder fra den dato, hvor
tilbagetrækningsinstrumentet er modtaget. Tilbagetrækningen har ingen
indvirkning på den pågældende deltagerstats finansielle forpligtelser inden
den
dato, hvor tilbagetrækningen træder i kraft.
Artikel 40
Depositar
Generaldirektøren for UNESCO er depositar for denne
konvention og alle ændringer heraf. Som depositar skal generaldirektøren for
UNESCO
underrette deltagerstaterne i denne konvention og alle andre medlemsstater i
organisationen om:
a)
deponering af ratifikations-,
accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter
b)
datoen for
konventionens ikrafttrædelse i henhold til artikel 37 ovenfor
c)
enhver beretning
udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 31 ovenfor
d)
enhver ændring af
konventionen eller bilagene vedtaget i overensstemmelse med artikel 33 og 34
ovenfor og datoen for ændringens ikrafttrædelse
e)
enhver erklæring
eller meddelelse udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel
38
ovenfor
f)
enhver meddelelse
udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 39 ovenfor og
ikrafttrædelsesdatoen for tilbagetrækningen
g)
enhver anden
handling, underretning eller meddelelse, der vedrører denne konvention.
Artikel 41
Registrering
I overensstemmelse med artikel 102 i FN-charteret
registreres denne konvention af FN's sekretariat efter anmodning fra
generaldirektøren for UNESCO.
Artikel 42
Gyldige tekster
1. Denne konvention og tilhørende bilag er udformet
på
arabisk, kinesisk, engelsk, fransk, russisk og spansk, idet alle seks tekster
har samme gyldighed.
2. Appendikserne til denne konvention er udformet
på
arabisk, kinesisk, engelsk, fransk, russisk og spansk.
Artikel 43
Forbehold
Der tillades ingen forbehold, som ikke er
forenelige med
hensigten og formålet med denne konvention.
Engelsk tekst
International
convention against doping in sport
The
General Conference of the United Nations Educational, Scientific and Cultural
Organization, hereinafter referred to as »UNESCO«, meeting in
Paris, from 3 to
21
October 2005,
at its 33rd session,
Considering
that the aim of UNESCO is to contribute to
peace and security by promoting collaboration among nations through
education,
science and culture,
Referring
to existing international instruments relating
to human rights,
Aware
of resolution 58/5 adopted by the General
Assembly of the United Nations on 3 November 2003, concerning sport as a
means
to promote education, health, development and peace, notably its paragraph 7,
Conscious
that sport should play an important role in
the protection of health, in moral, cultural and physical education and in
promoting international understanding and peace,
Noting
the need to encourage and coordinate
international cooperation towards the elimination of doping in sport,
Concerned
by the use of doping by athletes in sport and
the consequences thereof for their health, the principle of fair play, the
elimination of cheating and the future of sport,
Mindful
that doping puts at risk the ethical
principles and educational values embodied in the International Charter of
Physical Education and Sport of UNESCO and in the Olympic Charter,
Recalling
that the Anti-Doping Convention and its
Additional Protocol adopted within the framework of the Council of Europe are
the public international law tools which are at the origin of national
anti-doping policies and of intergovernmental cooperation,
Recalling
the recommendations on doping adopted by the
second, third and fourth International Conferences of Ministers and Senior
Officials Responsible for Physical Education and Sport organized by UNESCO at
Moscow (1988), Punta del Este (1999) and Athens (2004) and 32 C/Resolution 9
adopted by the General Conference of UNESCO at its 32nd session (2003),
Bearing in mind
the World Anti-Doping Code adopted by the
World Anti-Doping Agency at the World Conference on Doping in Sport,
Copenhagen, 5 March 2003, and the Copenhagen Declaration on Anti-Doping in
Sport,
Mindful also
of the influence that elite athletes have on
youth,
Aware
of the ongoing need to conduct and promote
research with the objectives of improving detection of doping and better
understanding of the factors affecting use in order for prevention strategies
to be most effective,
Aware also
of the importance of ongoing education of
athletes, athlete support personnel and the community at large in preventing
doping,
Mindful
of the need to build the capacity of States
Parties to implement anti-doping programmes,
Aware
that public authorities and the organizations
responsible for sport have complementary responsibilities to prevent and
combat
doping in sport, notably to ensure the proper conduct, on the basis of the
principle of fair play, of sports events and to protect the health of those
that take part in them,
Recognizing
that these authorities and organizations must
work together for these purposes, ensuring the highest degree of independence
and transparency at all appropriate levels,
Determined
to take further and stronger cooperative
action aimed at the elimination of doping in sport,
Recognizing
that the elimination of doping in sport is
dependent in part upon progressive harmonization of anti-doping standards and
practices in sport and cooperation at the national and global levels,
Adopts
this Convention on this nineteenth day of
October 2005.
I.
Scope
Article
1
Purpose
of the Convention
The
purpose of this Convention, within the framework of the strategy and
programme
of activities of UNESCO in the area of physical education and sport, is to
promote
the prevention of and the fight against doping in sport, with a view to its
elimination.
Article
2
Definitions
These
definitions are to be understood within the context of the World Anti-Doping
Code. However, in case of conflict the provisions of the Convention will
prevail.
For the
purposes of this Convention:
1. »Accredited
doping control laboratories« means laboratories accredited by the World
Anti-Doping Agency.
2.
»Anti-doping organization« means an entity that is responsible for adopting
rules for initiating, implementing or enforcing any part of the doping
control
process. This includes, for example, the International Olympic Committee, the
International Paralympic Committee, other major event organizations that
conduct testing at their events, the World Anti-Doping Agency, international
federations and national antidoping organizations.
3.
»Anti-doping rule violation« in sport means one or more of the following:
(a)
the presence of a prohibited substance or its
metabolites or markers in an athlete's bodily specimen;
(b)
use or attempted use of a prohibited substance
or a prohibited method;
(c) refusing,
or failing without compelling justification, to submit to sample collection
after notification as authorized in applicable anti-doping rules or otherwise
evading sample collection;
(d)
violation of applicable requirements regarding
athlete availability for out-of competition testing, including failure to
provide required whereabouts information and missed tests which are declared
based on reasonable rules;
(e)
tampering, or attempting to tamper, with any
part of doping control;
(f)
possession of prohibited substances or
methods;
(g)
trafficking in any prohibited substance or
prohibited method;
(h)
administration or attempted administration of
a prohibited substance or prohibited method to any athlete, or assisting,
encouraging, aiding, abetting, covering up or any other type of complicity
involving an anti-doping rule violation or any attempted violation.
4.
»Athlete« means, for the purposes of doping control, any person who
participates in sport at the international or national level as defined by
each
national anti-doping organization and accepted by States Parties and any
additional person who participates in a sport or event at a lower level
accepted
by States Parties. For the purposes of education and training programmes,
»athlete« means any person who participates in sport under the authority of a
sports organization.
5.
»Athlete support personnel« means any coach, trainer, manager, agent, team
staff, official, medical or paramedical personnel working with or treating
athletes participating in or preparing for sports competition.
6.
»Code« means the World Anti-Doping Code adopted by the World Anti-Doping
Agency
on
5 March 2003
at
Copenhagen
which is attached as Appendix 1 to
this Convention.
7.
»Competition« means a single race, match, game or singular athletic contest.
8.
»Doping control« means the process including test distribution planning,
sample
collection and handling, laboratory analysis, results management, hearings
and
appeals.
9.
»Doping in sport« means the occurrence of an anti-doping rule violation.
10.
»Duly authorized doping control teams« means doping control teams operating
under the authority of international or national anti-doping organizations.
11.
»In-competition« testing means, for purposes of differentiating between
in-competition and out-of-competition testing, unless provided otherwise in
the
rules of an international federation or other relevant anti-doping
organization, a test where an athlete is selected for testing in connection
with a specific competition.
12.
»International Standard for Laboratories« means the standard which is
attached
as Appendix 2 to this Convention.
13.
»International Standard for Testing« means the standard which is attached as
Appendix 3 to this Convention.
14. »No
advance notice« means a doping control which takes place with no advance
warning to the athlete and where the athlete is continuously chaperoned from
the moment of notification through sample provision.
15.
»Olympic Movement« means all those who agree to be guided by the Olympic
Charter and who recognize the authority of the International Olympic
Committee,
namely the international federations of sports on the programme of the
Olympic
Games, the National Olympic Committees, the Organizing Committees of the
Olympic Games, athletes, judges and referees, associations and clubs, as well
as all the organizations and institutions recognized by the International
Olympic Committee.
16.
»Out-of-competition« doping control means any doping control which is not
conducted in competition.
17.
»Prohibited List« means the list which appears in Annex I to this Convention
identifying the prohibited substances and prohibited methods.
18.
»Prohibited method« means any method so described on the Prohibited List,
which
appears in Annex I to this Convention.
19.
»Prohibited substance« means any substance so described on the Prohibited
List,
which appears in Annex I to this Convention.
20.
»Sports organization« means any organization that serves as the ruling body
for
an event for one or several sports.
21.
»Standards for Granting Therapeutic Use Exemptions« means those standards
that
appear in Annex II to this Convention.
22.
»Testing« means the parts of the doping control process involving test
distribution planning, sample collection, sample handling and sample
transport
to the laboratory.
23.
»Therapeutic use exemption« means an exemption granted in accordance with
Standards for Granting Therapeutic Use Exemptions.
24.
»Use« means the application, ingestion, injection or consumption by any means
whatsoever of any prohibited substance or prohibited method.
25.
»World Anti-Doping Agency« (WADA) means the foundation so named established
under Swiss law on
10 November 1999.
Article
3
Means
to achieve the purpose of the Convention
In
order to achieve the purpose of the Convention, States Parties undertake to:
(a)
adopt appropriate measures at the national and
international levels which are consistent with the principles of the Code;
(b)
encourage all forms of international
cooperation aimed at protecting athletes and ethics in sport and at sharing
the
results of research;
(c)
foster international cooperation between
States Parties and leading organizations in the fight against doping in
sport,
in particular with the World Anti-Doping Agency.
Article
4
Relationship
of the Convention to the Code
1. In
order to coordinate the
implementation, at the national and international levels, of the fight
against
doping in sport, States Parties commit themselves to the principles of the
Code
as the basis for the measures provided for in Article 5 of this Convention.
Nothing in this Convention prevents States Parties from adopting additional
measures complementary to the Code.
2. The
Code and the most current version of Appendices 2 and 3 are reproduced for
information purposes and are not an integral part of this Convention. The
Appendices as such do not create any binding obligations under international
law for States Parties.
3. The
Annexes are an integral part of this Convention.
Article
5
Measures
to achieve the objectives of the Convention
In
abiding by the obligations contained in this Convention, each State Party
undertakes to adopt appropriate measures. Such measures may include
legislation, regulation, policies or administrative practices.
Article
6
Relationship
to other international instruments
This
Convention shall not alter the rights and obligations of States Parties which
arise from other agreements previously concluded and consistent with the
object
and purpose of this Convention. This does not affect the enjoyment by other
States Parties of their rights or the performance of their obligations under
this Convention.
II. Anti-doping activities at the national
level
Article
7
Domestic
coordination
States
Parties shall ensure the application of the present Convention, notably
through
domestic coordination. To meet their obligations under this Convention,
States
Parties may rely on anti-doping organizations as well as sports authorities
and
organizations.
Article
8
Restricting
the availability and use in sport of prohibited substances and methods
1. States
Parties shall, where appropriate, adopt measures to restrict the availability
of prohibited substances and methods in order to restrict their use in sport
by
athletes, unless the use is based upon a therapeutic use exemption. These
include measures against trafficking to athletes and, to this end, measures
to
control production, movement, importation, distribution and sale.
2.
States Parties shall adopt, or encourage, where appropriate, the relevant
entities within their jurisdictions to adopt measures to prevent and to
restrict the use and possession of prohibited substances and methods by
athletes in sport, unless the use is based upon a therapeutic use exemption.
3. No
measures taken pursuant to this Convention will impede the availability for
legitimate purposes of substances and methods otherwise prohibited or
controlled in sport.
Article
9
Measures
against athlete support personnel
States
Parties shall themselves take measures or encourage sports organizations and
antidoping organizations to adopt measures, including sanctions or penalties,
aimed at athlete support personnel who commit an anti-doping rule violation
or
other offence connected with doping in sport.
Article
10
Nutritional
supplements
States
Parties, where appropriate, shall encourage producers and distributors of
nutritional supplements to establish best practices in the marketing and
distribution of nutritional supplements, including information regarding
their
analytic composition and quality assurance.
Article
11
Financial
measures
States
Parties shall, where appropriate:
(a)
provide funding within their respective
budgets to support a national testing programme across all sports or assist
sports organizations and anti-doping organizations in financing doping
controls
either by direct subsidies or grants, or by recognizing the costs of such
controls when determining the overall subsidies or grants to be awarded to
those organizations;
(b)
take steps to withhold sport-related financial
support to individual athletes or athlete support personnel who have been
suspended following an anti-doping rule violation, during the period of their
suspension;
(c)
withhold some or all financial or other
sport-related support from any sports organization or anti-doping
organization
not in compliance with the Code or applicable anti-doping rules adopted
pursuant to the Code.
Article
12
Measures
to facilitate doping control
States
Parties shall, where appropriate:
(a)
encourage and facilitate the implementation by
sports organizations and anti-doping organizations within their jurisdiction
of
doping controls in a manner consistent with the Code, including no-advance
notice, out-of-competition and incompetition testing;
(b)
encourage and facilitate the negotiation by
sports organizations and anti-doping organizations of agreements permitting
their members to be tested by duly authorized doping control teams from other
countries;
(c)
undertake to assist the sports organizations
and anti-doping organizations within their jurisdiction in gaining access to
an
accredited doping control laboratory for the purposes of doping control
analysis.
III.
International cooperation
Article
13
Cooperation
between anti-doping organizations and sports organizations
States
Parties shall encourage cooperation between anti-doping organizations, public
authorities and sports organizations within their jurisdiction and those
within
the jurisdiction of other States Parties in order to achieve, at the
international level, the purpose of this Convention.
Article
14
Supporting
the mission of the World Anti-Doping Agency
States
Parties undertake to support the important mission of the World Anti-Doping
Agency in the international fight against doping.
Article
15
Equal
funding of the World Anti-Doping Agency
States
Parties support the principle of equal funding of the World Anti-Doping
Agency's approved annual core budget by public authorities and the Olympic
Movement.
Article
16
International
cooperation in doping control
Recognizing
that the fight against doping in sport can only be effective when athletes
can
be tested with no advance notice and samples can be transported in a timely
manner to laboratories for analysis, States Parties shall, where appropriate
and in accordance with domestic law and procedures:
(a)
facilitate the task of the World Anti-Doping
Agency and anti-doping organizations operating in compliance with the Code,
subject to relevant host countries' regulations, of conducting in- or
out-of-competition doping controls on their athletes, whether on their
territory or elsewhere;
(b)
facilitate the timely movement of duly
authorized doping control teams across borders when conducting doping control
activities;
(c)
cooperate to expedite the timely shipping or
carrying across borders of samples in such a way as to maintain their
security
and integrity;
(d)
assist in the international coordination of
doping controls by various anti-doping organizations, and cooperate to this
end
with the World Anti-Doping Agency;
(e)
promote cooperation between doping control
laboratories within their jurisdiction and those within the jurisdiction of
other States Parties. In particular, States Parties with accredited doping
control laboratories should encourage laboratories within their jurisdiction
to
assist other States Parties in enabling them to acquire the experience,
skills
and techniques necessary to establish their own laboratories should they wish
to do so;
(f)
encourage and support reciprocal testing
arrangements between designated anti-doping organizations, in conformity with
the Code;
(g)
mutually recognize the doping control
procedures and test results management, including the sport sanctions
thereof,
of any anti-doping organization that are consistent with the Code.
Article
17
Voluntary
Fund
1. A
»Fund for the Elimination of Doping
in Sport«, hereinafter referred to as »the Voluntary Fund«, is hereby
established. The Voluntary Fund shall consist of funds-intrust established in
accordance with the Financial Regulations of UNESCO. All contributions by
States Parties and other actors shall be voluntary.
2. The
resources of the Voluntary Fund shall consist of:
(a)
contributions made by States Parties;
(b)
contributions, gifts or bequests which may be
made by:
(i)
other States;
(ii)
organizations and programmes of the United
Nations system, particularly the United Nations Development Programme, as
well
as other international organizations;
(iii)
public or private bodies or individuals;
(c)
any interest due on the resources of the
Voluntary Fund;
(d) funds
raised through collections, and receipts from events organized for the
benefit
of the Voluntary Fund;
(e)
any other resources authorized by the
Voluntary Fund's regulations, to be drawn up by the Conference of Parties.
3.
Contributions into the Voluntary Fund by States Parties shall not be
considered
to be a replacement for States Parties' commitment to pay their share of the
World Anti-Doping Agency's annual budget.
Article
18
Use
and governance of the Voluntary Fund
Resources
in the Voluntary Fund shall be allocated by the Conference of Parties for the
financing of activities approved by it, notably to assist States Parties in
developing and implementing anti-doping programmes, in accordance with the
provisions of this Convention, taking into consideration the goals of the
World
Anti-Doping Agency, and may serve to cover functioning costs of this
Convention.
No political, economic or other conditions may be attached to contributions
made to the Voluntary Fund.
IV.
Education and training
Article
19
General
education and training principles
1.
States Parties shall undertake, within their means, to support, devise or
implement education and training programmes on anti-doping. For the sporting
community in general, these programmes should aim to provide updated and
accurate information on:
(a)
the harm of doping to the ethical values of
sport;
(b)
the health consequences of doping.
2. For
athletes and athlete support personnel, in particular in their initial
training, education and training programmes should, in addition to the above,
aim to provide updated and accurate information on:
(a)
doping control procedures;
(b)
athletes' rights and responsibilities in
regard to anti-doping, including information about the Code and the
anti-doping
policies of the relevant sports and anti-doping organizations. Such
information
shall include the consequences of committing an anti-doping rule violation;
(c)
the list of prohibited substances and methods and
therapeutic use exemptions;
(d)
nutritional supplements.
Article
20
Professional
codes of conduct
States
Parties shall encourage relevant competent professional associations and
institutions to develop and implement appropriate codes of conduct, good
practice and ethics related to antidoping in sport that are consistent with
the
Code.
Article
21
Involvement
of athletes and athlete support personnel
States
Parties shall promote and, within their means, support active participation
by
athletes and athlete support personnel in all facets of the anti-doping work
of
sports and other relevant organizations and encourage sports organizations
within their jurisdiction to do likewise.
Article
22
Sports
organizations and ongoing education and training on anti-doping
States
Parties shall encourage sports organizations and anti-doping organizations to
implement ongoing education and training programmes for all athletes and
athlete support personnel on the subjects identified in Article 19.
Article
23
Cooperation
in education and training
States
Parties shall cooperate mutually and with the relevant organizations to
share,
where appropriate, information, expertise and experience on effective
anti-doping programmes.
V.
Research
Article
24
Promotion
of research in anti-doping
States
Parties undertake, within their means, to encourage and promote anti-doping
research in cooperation with sports and other relevant organizations on:
(a)
prevention, detection methods, behavioural and
social aspects, and the health consequences of doping;
(b)
ways and means of devising
scientifically-based physiological and psychological training programmes
respectful
of the integrity of the person;
(c) the use of
all emerging substances and methods resulting from scientific developments.
Article
25
Nature
of anti-doping research
When
promoting anti-doping research, as set out in Article 24, States Parties
shall
ensure that such research will:
(a)
comply with internationally recognized ethical
practices;
(b)
avoid the administration to athletes of
prohibited substances and methods;
(c)
be undertaken only with adequate precautions
in place to prevent the results of anti-doping research being misused and
applied for doping.
Article
26
Sharing
the results of anti-doping research
Subject
to compliance with applicable national and international law, States Parties
shall, where appropriate, share the results of available anti-doping research
with other States Parties and the World Anti-Doping Agency.
Article
27
Sport
science research
States
Parties shall encourage:
(a)
members of the scientific and medical
communities to carry out sport science research in accordance with the
principles of the Code;
(b)
sports organizations and athlete support
personnel within their jurisdiction to implement sport science research that
is
consistent with the principles of the Code.
VI.
Monitoring of the Convention
Article
28
Conference
of Parties
l. A
Conference of Parties is hereby established. The Conference of Parties shall
be
the sovereign body of this Convention.
2. The
Conference of Parties shall meet in ordinary session in principle every two
years. It may meet in extraordinary session if it so decides or at the
request
of at least one third of the States Parties.
3. Each
State Party shall have one vote at the Conference of Parties.
4. The
Conference of Parties shall adopt its own Rules of Procedure.
Article
29
Advisory
organization and observers to the Conference of Parties
The
World Anti-Doping Agency shall be invited as an advisory organization to the
Conference of Parties. The International Olympic Committee, the International
Paralympic Committee, the Council of Europe and the Intergovernmental
Committee
for Physical Education and Sport (CIGEPS) shall be invited as observers. The
Conference of Parties may decide to invite other relevant organizations as
observers.
Article
30
Functions
of the Conference of Parties
1.
Besides those set forth in other provisions of this Convention, the functions
of the Conference of Parties shall be to:
(a)
promote the purpose of this Convention;
(b)
discuss the relationship with the World
Anti-Doping Agency and study the mechanisms of funding of the Agency's annual
core budget. States non-Parties may be invited to the discussion;
(c)
adopt a plan for the use of the resources of
the Voluntary Fund, in accordance with Article 18;
(d)
examine the reports submitted by States
Parties in accordance with Article 31;
(e)
examine, on an ongoing basis, the monitoring
of compliance with this Convention in response to the development of
anti-doping systems, in accordance with Article 31. Any monitoring mechanism
or
measure that goes beyond Article 31 shall be funded through the Voluntary
Fund
established under Article 17;
(f)
examine draft amendments to this Convention
for adoption;
(g)
examine for approval, in accordance with
Article 34 of the Convention, modifications to the Prohibited List and to the
Standards for Granting Therapeutic Use Exemptions adopted by the World
Anti-Doping Agency;
(h)
define and implement cooperation between
States Parties and the World Anti-Doping Agency within the framework of this
Convention;
(i)
request a report from the World Anti-Doping
Agency on the implementation of the Code to each of its sessions for
examination.
2. The
Conference of Parties, in fulfilling its functions, may cooperate with other
intergovernmental bodies.
Article
31
National
reports to the Conference of Parties
States
Parties shall forward every two years to the Conference of Parties through
the
Secretariat, in one of the official languages of UNESCO, all relevant
information concerning measures taken by them for the purpose of complying
with
the provisions of this Convention.
Article
32
Secretariat
of the Conference of Parties
1. The
secretariat of the Conference of Parties shall be provided by the
Director-General of UNESCO.
2. At
the request of the Conference of Parties, the Director-General of UNESCO
shall
use to the fullest extent possible the services of the World Anti-Doping
Agency
on terms agreed upon by the Conference of Parties.
3.
Functioning costs related to the Convention will be funded from the regular
budget of UNESCO within existing resources at an appropriate level, the
Voluntary Fund established under Article 17 or an appropriate combination
thereof as determined every two years. The financing for the secretariat from
the regular budget shall be done on a strictly minimal basis, it being
understood that voluntary funding should also be provided to support the
Convention.
4. The
secretariat shall prepare the documentation of the Conference of Parties, as
well as the draft agenda of its meetings, and shall ensure the implementation
of its decisions.
Article
33
Amendments
l. Each
State Party may, by written communication addressed to the Director-General
of
UNESCO, propose amendments to this Convention. The Director-General shall
circulate such communication to all States Parties. If, within six months
from
the date of the circulation of the communication, at least one half of the
States Parties give their consent, the Director-General shall present such
proposals to the following session of the Conference of Parties.
2. Amendments
shall be adopted by the Conference of Parties with a two-thirds majority of
States Parties present and voting.
3. Once
adopted, amendments to this Convention shall be submitted for ratification,
acceptance, approval or accession to States Parties.
4. With
respect to the States Parties that have ratified, accepted, approved or
acceded
to them, amendments to this Convention shall enter into force three months
after the deposit of the instruments referred to in paragraph 3 of this
Article
by two thirds of the States Parties. Thereafter, for each State Party that
ratifies, accepts, approves or accedes to an amendment, the said amendment
shall enter into force three months after the date of deposit by that State
Party of its instrument of ratification, acceptance, approval or accession.
5. A
State that becomes a Party to this
Convention after the entry into force of amendments in conformity with
paragraph
4 of this Article shall, failing an expression of different intention, be
considered:
(a)
a Party to this Convention as so amended;
(b)
a Party to the unamended Convention in
relation to any State Party not bound by the amendments.
Article
34
Specific
amendment procedure for the Annexes to the Convention
1. If
the World Anti-Doping Agency modifies the Prohibited List or the Standards
for
Granting Therapeutic Use Exemptions, it may, by written communication
addressed
to the Director-General of UNESCO, inform her/him of those changes. The
Director General shall notify such changes as proposed amendments to the
relevant Annexes to this Convention to all States Parties expeditiously.
Amendments to the Annexes shall be approved by the Conference of Parties
either
at one of its sessions or through a written consultation.
2.
States Parties have 45 days from the Director-General's notification within
which to express their objection to the proposed amendment either in writing,
in case of written consultation, to the Director-General or at a session of
the
Conference of Parties. Unless two thirds of the States Parties express their
objection, the proposed amendment shall be deemed to be approved by the
Conference of Parties.
3.
Amendments approved by the Conference of Parties shall be notified to States
Parties by the Director-General. They shall enter into force 45 days after
that
notification, except for any State Party that has previously notified the
Director-General that it does not accept these amendments.
4. A
State Party having notified the
Director-General that it does not accept an amendment approved according to
the
preceding paragraphs remains bound by the Annexes as not amended.
VII.
Final clauses
Article
35
Federal
or non-unitary constitutional systems
The
following provisions shall apply to States Parties that have a federal or
non-unitary constitutional system:
(a)
with regard to the provisions of this
Convention, the implementation of which comes under the legal jurisdiction of
the federal or central legislative power, the obligations of the federal or
central government shall be the same as for those States Parties which are
not
federal States;
(b)
with regard to the provisions of this
Convention, the implementation of which comes under the jurisdiction of
individual constituent States, counties, provinces or cantons which are not
obliged by the constitutional system of the federation to take legislative
measures, the federal government shall inform the competent authorities of
such
States, counties, provinces or cantons of the said provisions, with its
recommendation for their adoption.
Article
36
Ratification,
acceptance, approval or accession
This
Convention shall be subject to ratification, acceptance, approval or
accession
by States Members of UNESCO in accordance with their respective
constitutional
procedures. The instruments of ratification, acceptance, approval or
accession
shall be deposited with the Director-General of UNESCO.
Article
37
Entry
into force
1. This
Convention shall enter into force on the first day of the month following the
expiration of a period of one month after the date of deposit of the
thirtieth
instrument of ratification, acceptance, approval or accession.
2. For
any State that subsequently expresses its consent to be bound by it, the
Convention shall enter into force on the first day of the month following the
expiration of a period of one month after the date of deposit of its
instrument
of ratification, acceptance, approval or accession.
Article
38
Territorial
extension of the Convention
1. Any
State may, when depositing its instrument of ratification, acceptance,
approval
or accession, specify the territory or territories for whose international
relations it is responsible and to which this Convention shall apply.
2. Any
State Party may, at any later date, by a declaration addressed to UNESCO,
extend the application of this Convention to any other territory specified in
the declaration. In respect of such territory the Convention shall enter into
force on the first day of the month following the expiration of a period of
one
month after the date of receipt of such declaration by the depositary.
3. Any
declaration made under the two preceding paragraphs may, in respect of any
territory specified in such declaration, be withdrawn by a notification
addressed to UNESCO. Such withdrawal shall become effective on the first day
of
the month following the expiration of a period of one month after the date of
receipt of such a notification by the depositary.
Article
39
Denunciation
Any
State Party may denounce this Convention. The denunciation shall be notified
by
an instrument in writing, deposited with the Director-General of UNESCO. The
denunciation shall take effect on the first day of the month following the
expiration of a period of six months after the receipt of the instrument of
denunciation. It shall in no way affect the financial obligations of the
State
Party concerned until the date on which the withdrawal takes effect.
Article
40
Depositary
The
Director-General of UNESCO shall be the Depositary of this Convention and
amendments thereto. As the Depositary, the Director-General of UNESCO shall
inform the States Parties to this Convention, as well as the other States
Members of the Organization of:
(a)
the deposit of any instrument of ratification,
acceptance, approval or accession;
(b)
the date of entry into force of this
Convention in accordance with Article 37;
(c)
any report prepared in pursuance of the
provisions of Article 31;
(d)
any amendment to the Convention or to the
Annexes adopted in accordance with Articles 33 and 34 and the date on which
the
amendment comes into force;
(e)
any declaration or notification made under the
provisions of Article 38;
(f)
any notification made under the provisions of
Article 39 and the date on which the denunciation takes effect;
(g)
any other act, notification or communication
relating to this Convention.
Article
41
Registration
In
conformity with Article 102 of the Charter of the United Nations, this
Convention shall be registered with the Secretariat of the United Nations at
the request of the Director-General of UNESCO.
Article
42
Authoritative
texts
1. This
Convention, including its Annexes, has been drawn up in Arabic, Chinese,
English, French, Russian and Spanish, the six texts being equally
authoritative.
2. The
Appendices to this Convention are provided in Arabic, Chinese, English,
French,
Russian and Spanish.
Article
43
Reservations
No
reservations that are incompatible with the object and purpose of the present
Convention shall be permitted.
Konventionen trådte i medfør af artikel 37, stk. 1, i
kraft den 1. februar 2007.
Danmarks ratifikationsinstrument blev deponeret hos UNESCO’s
generaldirektør den 15. december 2005. I forbindelse med ratifikationen blev
der afgivet erklæring om, at konventionen indtil videre ikke finder
anvendelse
på Færøerne og i Grønland.
Oplysning om andre landes tiltrædelse m.v. kan fås hos UNESCO
på adressen:
http://www.unesco.org.
Udenrigsministeriet, den 10. maj
2007
Per Stig Møller
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af UNESCO-konventionen af 5. december 1958 angående international udveksling af publikationer. (* 2) Retsinformation · 2. september 1965
- Bekendtgørelse af UNESCO-konvention af 3. december 1958 angående mellemstatlig udveksling af officielle publikationer og statstryksager. (* 2) (* 3) Retsinformation · 2. september 1965
- Bekendtgørelse af konvention af 15. december 1960 mod forskelsbehandling inden for undervisningen samt protokol af 18. december 1962 om bilæggelse af stridigheder i forbindelse med konventionens håndhævelse. (* 1) Retsinformation · 2. september 1965
- Bekendtgørelse af UNESCO-konvention af 14. november 1970 om midlerne til at forbyde og forhindre ulovlig import, eksport og ejendomsoverdragelse af kulturgenstande Retsinformation · 15. oktober 2003
- RÅDETS AFGØRELSE af 18. maj 2006 om indgåelse af konventionen om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed (2006/515/EF) UNESCO's KONVENTION om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed Erklæring fra det Europæiske Fællesskab i henhold til artikel 27, stk. 3, litra c), i Konventionen om Beskyttelse og Fremme af de Kulturelle Udtryksformers Mangfoldighed Ensidig erklæring på fællesskabets vegne ved deponeringen af tiltrædelsesinstrumentet EU-lovgivning · 18. maj 2006
- Bekendtgørelse af konvention af 16. november 1972 om beskyttelse af verdens kultur- og naturarv (* 1) Retsinformation · 12. juni 1980