Bekendtgørelse af konvention af 16. november 1972 om beskyttelse af verdens kultur- og naturarv (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af konvention af 16. november
1972 om beskyttelse af verdens kultur- og naturarv (* 1)
Ved kgl. resolution af 1. juni 1979 har Danmark ratificeret en i Paris den
23. november 1972 udfærdiget konvention om beskyttelse af verdens kultur- og
naturarv, hvis tekst blev vedtaget den 16. november 1972 på
generalkonferencen for De forenede Nationers organisation for uddannelse,
videnskab og kultur under dennes 17. samling. Konventionen har følgende
ordlyd:
Konvention om beskyttelse af verdens kultur- og naturarv
Generalkonferencen for De forenede Nationers organisation for uddannelse,
videnskab og kultur, som mødtes i Paris fra den 17. oktober til den 21.
november 1972 til sin syttende samling,
som konstaterer, at kultur- og naturarven i stigende grad trues af
ødelæggelse, ikke blot af traditionelle årsager til forfald, men også gennem
ændring af de sociale og økonomiske vilkår, der forværrer situationen med
endnu alvorligere skade eller ødelæggelse,
som finder, at enhver forringelse eller udslettelse af nogen som
helst del af kultur- og naturarven medfører en skadelig forarmelse af den
arv, som alle verdens nationer besidder,
som finder, at beskyttelse af denne arv på nationalt plan ofte
bliver ufuldstændig som følge af omfanget af de ressourcer, der kræves, og på
grund af utilstrækkelige økonomiske, videnskabelige og tekniske ressourcer i
det land, hvor de værdier, som skal beskyttes, befinder sig,
som erindrer sig, at organisationens konstitution bestemmer, at
den vil bidrage til at opretholde, fremme og udbrede viden ved at sikre
verdensarvens bevarelse og beskyttelse og ved at anbefale de nødvendige
internationale konventioner over for de berørte nationer,
som finder, at de eksisterende internationale konventioner,
rekommandationer og resolutioner om kultur- og naturværdier påpeger, hvor
vigtigt det er for alle verdens folkeslag at sikre disse enestående og
Læs alt
uerstattelige værdier, hvilket folk de end måtte tilhøre,
som finder, at visse dele af kultur- og naturarven er af særlig
interesse og derfor kræver beskyttelse som bestanddel af hele menneskehedens
verdensarv,
som finder, at det - i betragtning af omfanget og alvoren af nye
truende farer - påhviler det internationale samfund som helhed at tage del i
beskyttelsen af kultur- og naturarv af særlig universel betydning ved at yde
fælles hjælp, der, uden at træde i stedet for den pågældende stats egen
indsats, vil tjene som et effektivt supplement hertil,
som finder, at det med henblik herpå er nødvendigt at vedtage nye
bestemmelser i form af en konvention, som tilvejebringer et effektivt system
for fælles beskyttelse af kultur- og naturarv af særlig universel betydning,
organiseret på permanent basis og i overensstemmelse med moderne og
videnskabelige metoder,
som har besluttet på sin sekstende samling, at dette spørgsmål
skal gøres til genstand for en international konvention,
vedtager i dag den sekstende november 1972 denne konvention.
I. Definitioner på kultur- og naturarv
Artikel 1
I denne konvention betragtes følgende som »kulturarv«:
monumenter: arkitektoniske værker, monumentale værker inden for skulptur
og maleri, enkeltheder eller konstruktioner af arkæologisk karakter,
inskriptioner, huler og sammensatte forekomster, der er af særlig universel
betydning set ud fra et historisk, kunstnerisk eller videnskabeligt
synspunkt,
grupper af bygninger: grupper af enkeltstående eller sammenhængende
bygninger, som ved deres arkitektur, ensartethed eller placering i landskabet
er af særlig universel betydning, set ud fra et historisk, kunstnerisk eller
videnskabeligt synspunkt,
områder: menneskeskabte værker eller kombinationer af natur- og
menneskeskabte værker samt områder, herunder arkæologiske områder, der er af
særlig universel betydning, set ud fra historiske, æstetiske, etnologiske
eller antropologiske synspunkter.
Artikel 2
I denne konvention betragtes følgende som »naturarv«:
naturforekomster bestående af fysiske og biologiske dannelser eller
grupper af sådanne formationer, der har særlig universel betydning, set ud
fra et æstetisk eller videnskabeligt synspunkt,
geologiske og fysiografiske dannelser og klart afgrænsede områder, der
tjener som levested for truede dyre- og plantearter, og som, set ud fra et
videnskabeligt eller fredningsmæssigt synspunkt, er af særlig universel
betydning,
naturområder eller klart afgrænsede naturarealer af særlig universel
betydning, set ud fra et videnskabeligt, fredningsmæssigt eller
naturskønhedssynspunkt.
Artikel 3
Enhver af denne konventions medlemsstater skal udpege og afgrænse de
forskellige værdier, som befinder sig på dens territorium, jfr. artiklerne 1
og 2 ovenfor.
II. National beskyttelse og international beskyttelse af kultur- og
naturarven
Artikel 4
Enhver af denne konventions medlemsstater erkender, at forpligtelsen til
at sikre identifikation, beskyttelse, bevarelse, præsentation og
videreførelse til kommende generationer af den i artiklerne 1 og 2 nævnte
kultur- og naturarv, som befinder sig på dens territorium, primært påhviler
vedkommende stat. Den vil gøre alt, hvad den formår, med henblik herpå, så
langt dens egne midler rækker og i givet fald gennem den internationale
bistand og det internationale samarbejde, i særdeleshed økonomisk,
kunstnerisk, videnskabeligt og teknisk, som den måtte være i stand til at
opnå.
Artikel 5
For at sikre, at enhver af denne konventions medlemsstater tager skridt
til effektivt og aktivt at beskytte, bevare og pleje den kultur- og naturarv,
som befinder sig på dens territorium, må den tilstræbe så vidt muligt og på
en for hvert land hensigtsmæssig måde:
a) at vedtage en generel politik, der sigter mod at få kultur- og
naturarven til at fungere i samfundslivet samt at indordne beskyttelsen af
denne arv i samlede planlægningsprogrammer,
b) at oprette et eller flere forvaltningsorganer på sit territorium, hvor
sådanne ikke findes, med henblik på at beskytte, bevare og pleje kultur- og
naturarven, og at forsyne disse med en passende medarbejderstab og med
midler, der sætter dem i stand til at udføre deres opgaver,
c) at gennemføre videnskabelige og tekniske studier og undersøgelser samt
at udforme sådanne arbejdsmetoder, der sætter staten i stand til at bekæmpe
de farer, som truer dens kultur- eller naturarv,
d) at tage passende lovmæssige, videnskabelige, tekniske, administrative
og økonomiske forholdsregler, som er nødvendige for at udpege, beskytte,
bevare, pleje og genoprette denne arv, og
e) at fremme etablering eller udvikling af nationale eller regionale
uddannelsescentre for beskyttelse, bevarelse og pleje af kultur- og
naturarven samt at støtte videnskabelig forskning på dette område.
Artikel 6
1. Med fuld respekt for suveræniteten hos de stater,
på hvis territorium den i artiklerne 1 og 2 omhandlede kultur- og naturarv
befinder sig, og uden at præjudicere den i national lovgivning hjemlede
ejendomsret, anerkender denne konventions medlemsstater, at en sådan arv
udgør en verdensarv, hvis beskyttelse det internationale samfund som helhed
har pligt til at samarbejde om.
2. Medlemsstaterne forpligter sig til i
overensstemmelse med denne konventions bestemmelser at yde støtte ved
udpegning, beskyttelse, bevarelse og pleje af den i artikel 11, stk. 2 og 4,
omhandlede kultur- og naturarv, såfremt de stater, på hvis territorium den
befinder sig, anmoder herom.
3. Enhver af denne konventions medlemsstater
forpligter sig til ikke med fortsæt at foretage handlinger, der direkte eller
indirekte kan skade den i artiklerne 1 og 2 omhandlede kultur- og naturarv,
som befinder sig på territorier tilhørende andre af denne konventions
medlemsstater.
Artikel 7
I denne konvention skal ved international beskyttelse af verdens kultur-
og naturarv forstås oprettelse af et internationalt samarbejds- og
bistandssystem med det formål at støtte konventionens medlemsstater i deres
bestræbelser på at bevare og udpege denne arv.
III. Mellemstatlig komite til beskyttelse af verdens kultur- og naturarv
Artikel 8
1. Et mellemstatlig komite til beskyttelse af kultur-
og naturarv af særlig universel betydning, benævnt
»Verdensarv-komiteen«, nedsættes herved under De forenede Nationers
organisation for uddannelse, videnskab og kultur. Den sammensættes af 15 af
konventionens medlemsstater, valgt af medlemsstaterne på generalforsamlingen
under de ordinære samlinger i generalkonferencen for De forenede Nationers
organisation for uddannelse, videnskab og kultur. Antallet af stater, som er
medlemmer af komiteen, øges til 21, regnet fra datoen for den første
generalkonferences ordinære samling, som afholdes efter denne konventions
ikrafttræden for mindst 40 stater.
2. Ved valget af komitemedlemmer skal der sikres en
ligelig repræsentation af verdens forskellige egne og kulturer.
3. En repræsentant for Det internationale Center for
studiet af konservering og restaurering af genstande af kulturel betydning
(Rom-Centret), en repræsentant for Det internationale Råd for historiske
bygninger og områder (ICOMOS), en repræsentant for Den internationale Union
for naturfredning og bevarelse af naturressourcerne (IUCN) samt yderligere,
efter anmodning fra konventionens medlemsstater på en generalforsamling under
de ordinære samlinger i generalkonferencen for De forenede Nationers
organisation for uddannelse, videnskab og kultur, repræsentanter for andre
mellemstatlige eller ikke-statslige organisationer med lignende formål, kan
deltage i komiteens møder med rådgivende status.
Artikel 9
1. Valgperioden for Verdensarv-komiteens medlemsstater
strækker sig fra slutningen af generalkonferencens ordinære samling, under
hvilken de er valgt, indtil dennes tredje efterfølgende ordinære samling
slutter.
2. Valgperioden for en tredjedel af de medlemmer, der
er udpeget ved det første valg, ophører imidlertid efter afslutningen af den
første ordinære samling af generalkonferencen efter den, under hvilken de
blev valgt; og valgperioden for den anden tredjedel af samtidigt udpegede
medlemmer ophører ved afslutningen af den anden ordinære samling af
generalkonferencen efter den, under hvilken de blev valgt. Disse medlemmer
vælges ved lodtrækning af præsidenten for generalkonferencen for De forenede
Nationers organisation for uddannelse, videnskab og kultur efter det første
valg.
3. Komiteens medlemsstater vælger som sine
repræsentanter personer, der er kvalificerede på de områder, som er relevante
for kultur- eller naturarven.
Artikel 10
1. Verdensarv-komiteen vedtager selv sin
forretningsorden.
2. Komiteen kan når som helst indbyde offentlige eller
private organisationer eller privatpersoner til at deltage i sine møder med
henblik på samråd om særlige problemer.
3. Komiteen kan oprette sådanne rådgivende organer,
som den skønner nødvendige for udførelsen af sine opgaver.
Artikel 11
1. Enhver af denne konventions medlemsstater
forelægger, så vidt det er muligt, en fortegnelse for Verdensarv-komiteen
over de kultur- og naturarvværdier, der befinder sig på dens territorium, og
som er egnede til at optages på den i denne artikels stk. 2 omhandlede liste.
Denne fortegnelse, der ikke skal betragtes som udtømmende, skal indeholde
dokumentationsmateriale vedrørende de nævnte værdiers beliggenhed og deres
betydning.
2. På grundlag af de fortegnelser, der er forelagt af
medlemsstaterne i overensstemmelse med stk. 1, opretter, ajourfører og
udgiver komiteen under titlen »Verdensarv-listen«, en liste over de
kultur- og naturarvværdier, jfr. denne konventions artikler 1 og 2, som den
anser for at være af særlig universel betydning ud fra de kriterier den har
fastsat. En ajourført liste udsendes mindst hvert andet år.
3. Optagelse af en værdi på verdensarv-listen kræver
samtykke fra den berørte stat. Optagelsen af en værdi, som befinder sig på et
territorium, over hvilket mere end en stat påberåber sig suverænitet eller
jurisdiktion, præjudicerer på ingen måde de stridende parters rettigheder.
4. Komiteen opretter, ajourfører og udgiver, når som
helst forholdene kræver det, under titlen »Liste over verdensarv i
fare«, en liste over de på verdensarv-listen optagne værdier, hvis
bevarelse kræver iværksættelse af større arbejder, og hvortil der er anmodet
om hjælp i henhold til denne konvention. Denne liste skal indeholde en
vurdering af omkostningerne ved sådanne arbejder. Listen kan indskrænkes til
at omfatte de kultur- og naturarvværdier, der er truet af alvorlige og
tydelige farer som f. eks. truslen om udslettelse på grund af øget forfald,
planer om store offentlige eller private arbejder, hurtig by- eller
turistudvikling, ødelæggelse på grund af ændringer i jordens udnyttelse eller
ejerforhold, større forandringer, hvis årsager ikke kendes, opgivelse af en
hvilken som helst grund, udbrud af eller trussel om en væbnet konflikt,
ulykker og naturkatastrofer, alvorlige ildebrande, jordskælv, jordskred,
vulkanudbrud, forandringer i vandstanden, oversvømmelser og flodbølger.
Komiteen kan i nødsfald når som helst optage nye værdier på listen over
verdensarv i fare og uopholdeligt offentliggøre en sådan optagelse.
5. Komiteen fastsætter kriterier for, på hvilket
grundlag kultur- eller naturarvværdier kan optages på den ene eller anden af
de i denne artikels stk. 2 og 4 nævnte lister.
6. Før komiteen afslår en anmodning om optagelse på en
af de i denne artikel, stk. 2 og 4, nævnte to lister, skal den rådføre sig
med den medlemsstat, på hvis territorium den pågældende kultur- eller
naturværdi findes.
7. Med tilslutning fra de berørte stater koordinerer
og støtter komiteen de undersøgelser og den forskning, som er påkrævet for at
udfærdige de i denne artikels stk. 2 og 4 nævnte lister.
Artikel 12
At en værdi, der tilhører kultur- eller naturarven, ikke findes på en af
eller begge de i artikel 11, stk. 2 og 4, nævnte lister, skal på ingen måde
fortolkes, som om de ikke er af særlig universel værdi af andre årsager end
de, der følger af optagelse på disse lister.
Artikel 13
1. Verdensarv-komiteen modtager og undersøger
anmodninger om international hjælp, der fremsættes af denne konventions
medlemsstater med hensyn til kultur- eller naturarvværdier beliggende på
deres territorier, som er optaget eller egnet til optagelse på de lister, der
er nævnt i artikel 11, stk. 2 og 4. Formålet med disse anmodninger kan være
at sikre beskyttelse, bevarelse, pleje eller genoprettelse af en sådan værdi.
2. Anmodninger om international hjælp i henhold til
denne artikels stk. 1 kan også vedrøre udpegningen af kultur- eller
naturværdier, jfr. artikel 1 og 2, når indledende undersøgelser har vist, at
yderligere undersøgelser vil være berettigede.
3. Komiteen beslutter, hvilke skridt der skal tages i
forbindelse med disse anmodninger, bestemmer i givet fald hjælpens
beskaffenhed og omfang, og giver bemyndigelse til, at de nødvendige aftaler
indgås med den berørte regering.
4. Komiteen prioriterer rækkefølgen af sine
foranstaltninger. Den skal herunder overveje, hvilken betydning de værdier,
som kræver beskyttelse, har for verdens kultur- og naturarv, hvor nødvendigt
det er at yde international hjælp til de værdier, der er mest repræsentative
for det naturlige miljø eller for verdenssamfundets åndsliv og historie, hvor
påkrævet det arbejde er, som skal udføres, hvilke midler der er til rådighed
for de stater, på hvis territorium de truede værdier befinder sig, og især i
hvilken grad de med egne midler er i stand til at sikre sådanne værdier
beskyttelse.
5. Komiteen opretter, ajourfører og udgiver en liste
over værdier, hvortil der er bevilget international hjælp.
6. Komiteen beslutter, hvorledes midlerne fra den i
henhold til denne konventions artikel 15 oprettede fond skal anvendes. Den
undersøger muligheder for at forøge disse midler, og træffer alle
hensigtsmæssige foranstaltninger med henblik herpå.
7. Komiteen samarbejder med internationale og
nationale statslige og ikke-statslige organisationer, der har formål, som
svarer til denne konventions. Komiteen kan til gennemførelse af sine
programmer og projekter henvende sig til sådanne organisationer, specielt Det
internationale Center for studiet af konservering og restaurering af
genstande af kulturel betydning (Rom-Centret), Det internationale Råd for
historiske bygninger og områder (ICOMOS) og Den internationale Union for
naturfredning og bevarelse af naturressourcerne (IUCN) såvel som til
offentlige og private institutioner og enkeltpersoner.
8. Komiteens beslutninger træffes med et flertal på to
tredjedele af de tilstedeværende og stemmeafgivende medlemmer. Et flertal af
komitemedlemmerne udgør en beslutningsdygtig forsamling.
Artikel 14
1. Verdensarv-komiteen bistås af et sekretariat,
udpeget af generaldirektøren for De forenede Nationers organisation for
uddannelse, videnskab og kultur.
2. Generaldirektøren for De forenede Nationers
organisation for uddannelse, videnskab og kultur udarbejder - ved i så vid
udstrækning som muligt at gøre brug af bistand fra Det internationale Center
for studiet af konservering og restaurering af genstande af kulturel
betydning (Rom-Centret), Det internationale Råd for historiske bygninger og
områder (ICOMOS) og Den internationale Union for naturfredning og bevarelse
af naturressourcerne (IUCN) inden for disses respektive kompetence og
muligheder - materiale og dagsorden til komitemøder og er ansvarlig for, at
komiteens beslutninger gennemføres.
IV. Fonden til beskyttelse af verdens kultur- og naturarv
Artikel 15
1. Herved oprettes en fond til beskyttelse af verdens
kultur- og naturarv, som har særlig universel værdi, benævnt
»Verdensarv-fonden«.
2. Fonden udgør en »båndlagt fond« i
overensstemmelse med finansregulativet for De forenede Nationers organisation
for uddannelse, videnskab og kultur.
3. Fondens midler består af:
a) obligatoriske og frivillige bidrag fra denne konventions
medlemsstater,
b) bidrag, gaver eller testamentsgaver, som kan ydes af: I) andre stater,
II) De forenede Nationers organisation for uddannelse, videnskab og kultur,
andre organisationer under De forenede Nationer, især De forenede Nationers
udviklingsprogram, eller andre mellemstatlige organisationer, III) offentlige
eller private organer eller enkeltpersoner,
c) alle renter, der hidrører fra fondens midler,
d) midler fra indsamlinger og indtægter fra arrangementer til fordel for
fonden og
e) alle andre midler med hjemmel i fondsregulativerne, som udarbejdet af
verdensarv-komiteen.
4. Bidrag til fonden og anden form for hjælp, som
stilles til rådighed for komiteen, kan kun anvendes til formål, som
fastsættes af komiteen. Komiteen kan modtage bidrag til anvendelse på et
bestemt program eller projekt, forudsat at komiteen har besluttet at
iværksætte et sådant program eller projekt. Bidrag til fonden kan ikke gøres
afhængige af politiske betingelser.
Artikel 16
1. Uden præjudice for noget supplerende frivilligt
bidrag forpligter denne konventions medlemsstater sig til regelmæssigt hvert
andet år til verdensarv-fonden at indbetale bidrag, hvis størrelse - beregnet
efter en ensartet procentsats, som er gældende for alle stater - fastsættes
på generalforsamlingen for konventionens medlemsstater, der mødes under
samlingerne i generalkonferencen for De forenede Nationers organisation for
uddannelse, videnskab og kultur. Denne beslutning af generalforsamlingen
kræver flertal af de stater, som er til stede og afgiver stemmer, og som ikke
har afgivet erklæring i henhold til denne artikels stk. 2. I intet tilfælde
kan obligatoriske bidrag fra denne konventions medlemsstater overstige 1 % af
bidraget til det faste budget for De forenede Nationers organisation for
uddannelse, videnskab og kultur.
2. Enhver stat, der er omtalt i denne konventions
artikel 31 eller 32, kan imidlertid i forbindelse med deponeringen af sine
ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter erklære, at den
ikke er bundet af bestemmelserne i denne artikels stk. 1.
3. En af konventionens medlemsstater, der har afgivet
erklæring i henhold til denne artikels stk. 2, kan når som helst trække denne
erklæring tilbage ved meddelelse til generaldirektøren for De forenede
Nationers organisation for uddannelse, videnskab og kultur. Tilbagetrækningen
af en erklæring får dog ikke virkning med hensyn til den pågældende stats
obligatoriske bidrag før datoen for den følgende generalforsamling for
konventionens medlemsstater.
4. For at sætte komiteen i stand til at planlægge sine
arbejder effektivt betaler de af denne konventions medlemsstater, der har
afgivet erklæring i henhold til denne artikels stk. 2, regelmæssigt og mindst
hvert andet år et bidrag, der ikke bør være mindre end det bidrag, som de
skulle have indbetalt, hvis de havde været bundet af bestemmelserne i denne
artikels stk. 1.
5. Enhver af denne konventions medlemsstater, som er i
restance med betalingen af sit obligatoriske eller frivillige bidrag for det
løbende år og for det umiddelbart foregående kalenderår, er ikke valgbar til
verdensarv-komiteen; dog gælder denne bestemmelse ikke for det første valg.
Valgperioden for en sådan stat, som allerede er medlem af komiteen,
slutter ved de valg, som er omhandlet i denne konventions artikel 8, stk. 1.
Artikel 17
Denne konventions medlemsstater skal overveje eller fremme oprettelse af
nationale, offentlige og private institutioner eller sammenslutninger, som
har til formål at tilskynde til gaveydelser til fordel for beskyttelse af
kultur- og naturarven, jfr. denne konventions artikler 1 og 2.
Artikel 18
Denne konventions medlemsstater yder hjælp til internationale
indsamlingskampagner arrangeret til fordel for verdensarv-fonden under De
forenede Nationers organisation for uddannelse, videnskab og kultur's
auspicier. De fremmer afholdelsen af indsamlinger, der med henblik herpå
foranstaltes af de institutioner, som er omtalt i artikel 15, stk. 3.
V. Betingelser for organisering af international hjælp
Artikel 19
Enhver af denne konventions medlemsstater kan anmode om international
hjælp til fordel for kultur- eller naturarv, der er af særlig universel
betydning, og som befinder sig på dens territorium. Den skal ledsage sin
anmodning med det i artikel 21 omhandlede oplysnings- og
dokumentationsmateriale, som den råder over, og som er nødvendigt for, at
komiteen kan træffe sin beslutning.
Artikel 20
Med forbehold af bestemmelserne i artikel 13, stk. 2, artikel 22, pkt. c),
og artikel 23, kan international hjælp i henhold til denne konvention kun
ydes til de kultur- og naturarvværdier, som verdensarv-komiteen har besluttet
eller måtte beslutte at optage på en af de i artikel 11, stk. 2 og 4,
omhandlede lister.
Artikel 21
1. Verdensarv-komiteen fastsætter, hvorledes
anmodninger til den om international hjælp skal behandles, og specificerer
nærmere indholdet af anmodningerne, af hvilke bør fremgå det påtænkte
projekt, de nødvendige arbejder, en vurdering af omkostningerne, hvor
påtrængende nødvendigt det er, samt årsagerne til, at den stat, der anmoder
om hjælp, ikke har midler nok til at dække alle omkostningerne. Sådanne
anmodninger skal, når det er muligt, være ledsaget af sagkyndiges udtalelser.
2. Anmodninger begrundet i ulykker eller
naturkatastrofer skal i betragtning af den ufortøvede indsats, som kan være
påkrævet, behandles som en hastesag af komiteen, der skal have en reservefond
til sin rådighed med henblik på sådanne tilfælde.
3. Komiteen foretager, før den tager en beslutning,
sådanne undersøgelser og indhenter sådanne udtalelser, som den skønner
nødvendige.
Artikel 22
Hjælp ydet af verdensarv-komiteen kan bestå i følgende:
a) undersøgelser af kunstneriske, videnskabelige og tekniske problemer
opstået i forbindelse med beskyttelse, bevarelse, pleje og genoprettelse af
kultur- og naturarven, jfr. denne konventions artikel 11, stk. 2 og 4,
b) indsættelse af eksperter, teknikere og anden kvalificeret arbejdskraft
med henblik på at sikre, at det godkendte arbejde bliver korrekt udført,
c) uddannelse af personale og specialister på alle niveauer inden for
områderne udpegning, beskyttelse, bevarelse, pleje og genoprettelse af
kultur- og naturarven,
d) levering af udstyr, som den pågældende stat ikke er i besiddelse af
eller i stand til at skaffe sig,
e) lavt forrentede eller rentefrie lån, som kan være langfristede,
f) i undtagelsestilfælde og med særlig begrundelse tildeling af
støttemidler, som ikke skal tilbagebetales.
Artikel 23
Verdensarv-komiteen kan ligeledes yde international hjælp til nationale
eller regionale centre for uddannelse af personale og specialister på alle
niveauer inden for områderne udpegning, beskyttelse, bevarelse, pleje og
genoprettelse af kultur- og naturarven.
Artikel 24
Inden der kan ydes omfattende international hjælp, skal der foretages
detaljerede videnskabelige, økonomiske og tekniske undersøgelser. Disse
undersøgelser skal anvende den mest avancerede teknik vedrørende beskyttelse,
bevarelse, pleje og genoprettelse af kultur- og naturarven og skal være i
overensstemmelse med denne konventions formål. Undersøgelserne skal også
belyse, hvorledes de midler, som den pågældende stat råder over, kan anvendes
mest rationelt.
Artikel 25
I almindelighed bæres kun en del af omkostningerne ved det nødvendige
arbejde af det internationale samfund. Bidraget fra den stat, der modtager
international hjælp, skal udgøre en væsentlig del af de midler, der stilles
til rådighed for hvert program eller projekt, medmindre dens midler ikke
tillader dette.
Artikel 26
Verdensarv-komiteen og den modtagende stat fastsætter i den aftale, som de
indgår, de betingelser, hvorunder et program eller projekt, hvortil
international hjælp ydes i henhold til denne konventions bestemmelser, skal
gennemføres. Det påhviler den stat, som modtager sådan international hjælp,
fortsat at beskytte, bevare og pleje de således sikrede værdier i
overensstemmelse med de betingelser, der er foreskrevet i aftalen.
VI. Uddannelsesprogrammer
Artikel 27
1. Denne konventions medlemsstater tilstræber ved
ethvert egnet middel, især ved uddannelses- og oplysningsprogrammer, at
styrke deres befolkningers forståelse af og respekt for kultur- og
naturarven, jfr. konventionens artikler 1 og 2.
2. De forpligter sig til at give offentligheden bred
information om de farer, som truer denne arv, og om de i medfør af denne
konvention iværksatte dispositioner.
Artikel 28
De af denne konventions medlemsstater, som modtager international hjælp i
medfør af konventionen, påtager sig at tage passende skridt til at udbrede
kendskabet til betydningen af de værdier, hvortil der er modtaget hjælp, og
den rolle, som en sådan hjælp spiller.
VII. Rapporter
Artikel 29
1. Denne konventions medlemsstater skal i de
rapporter, som de forelægger på generalkonferencen for De forenede Nationers
organisation for uddannelse, videnskab og kultur, på de tidspunkter og i den
form, som denne træffer bestemmelse om, give oplysning om de lovmæssige og
administrative bestemmelser, som de har vedtaget, og andre foranstaltninger,
som er truffet med henblik på anvendelsen af denne konvention, samt nærmere
oplysning om den viden, der er erhvervet på dette område.
2. Disse rapporter skal bringes til
verdensarv-komiteens kundskab.
3. Komiteen skal forelægge en rapport om sin
virksomhed ved hver ordinær samling af generalkonferencen for De forenede
Nationers organisation for uddannelse, videnskab og kultur.
VIII. Afsluttende bestemmelser
Artikel 30
Denne konvention er affattet på arabisk, engelsk, fransk, russisk og
spansk, idet de fem tekster skal samme gyldighed.
Artikel 31
1. Denne konvention skal ratificeres eller godkendes
af de stater, som er medlemmer af De forenede Nationers organisation for
uddannelse, videnskab og kultur, i overensstemmelse med deres respektive
forfatningsmæssige praksis.
2. Ratifikations- eller godkendelsesinstrumenterne
deponeres hos generaldirektøren for De forenede Nationers organisation for
uddannelse, videnskab og kultur.
Artikel 32
1. Denne konvention er åben for tiltrædelse af enhver
stat, der ikke er medlem af De forenede Nationers organisation for
uddannelse, videnskab og kultur, og som af organisationens generalkonference
indbydes til at tiltræde den.
2. Tiltrædelse finder sted ved deponering af et
tiltrædelsesinstrument hos generaldirektøren for De forenede Nationers
organisation for uddannelse, videnskab og kultur.
Artikel 33
Denne konvention træder i kraft tre måneder efter datoen for deponeringen
af det tyvende ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument,
dog kun for de stater, der har deponeret henholdsvis deres ratifikations-,
godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter på eller før denne dato. Den
træder i kraft for enhver anden stat tre måneder efter, at denne har
deponeret sit ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.
Artikel 34
Følgende bestemmelser er gældende for denne konventions medlemsstater,
hvis forfatningssystem er føderalt, eller som ifølge forfatningen ikke udgør
en administrativ enhed:
a) for så vidt angår bestemmelserne i denne konvention, hvis
iværksættelse er undergivet den føderale eller centrale lovgivningsmagts
jurisdiktion, er den føderale eller centrale regerings forpligtelser de samme
som for de medlemsstater, der ikke er føderale stater,
b) for så vidt angår bestemmelserne i denne konvention, hvis
iværksættelse er undergivet jurisdiktionen i de enkelte stater, lande,
provinser eller kantoner, som ikke i henhold til føderationens forfatning er
forpligtet til at tage lovgivningsmæssige skridt, skal den føderale regering
underrette staternes, landenes, provinsernes eller kantonernes kompetente
myndigheder om de pågældende bestemmelser og anbefale, at de vedtages.
Artikel 35
1. Enhver af denne konventions medlemsstater kan
opsige konventionen.
2. Opsigelsen skal meddeles skriftligt og deponeres
hos generaldirektøren for De forenede Nationers organisation for uddannelse,
videnskab og kultur.
3. Opsigelsen får virkning tolv måneder efter, at
opsigelsesinstrumentet er modtaget. Det påvirker ikke den opsigende stats
finansielle forpligtelser før den dato, på hvilken udtrædelsen får virkning.
Artikel 36
Generaldirektøren for De forenede Nationers organisation for uddannelse,
videnskab og kultur skal give organisationens medlemsstater, de i artikel 32
omhandlede stater, som ikke er medlemmer af organisationen, samt De forenede
Nationer underretning om deponeringen af alle de i artiklerne 31 og 32
omhandlede ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter og om
opsigelser i henhold til artikel 35.
Artikel 37
1. Denne konvention kan revideres af
generalkonferencen for De forenede Nationers organisation for uddannelse,
videnskab og kultur. Enhver sådan revision er imidlertid kun bindende for de
stater, som bliver deltagere i den reviderede konvention.
2. I tilfælde af, at generalkonferencen måtte vedtage
en ny konvention, som reviderer denne konvention helt eller delvis, skal
denne konvention, medmindre den nye konvention bestemmer andet, ikke længere
være åben for ratifikation, godkendelse eller tiltrædelse fra den dato at
regne, da den nye reviderede konvention træder i kraft.
Artikel 38
I overensstemmelse med De forenede Nationers pagt, artikel 102,
registreres denne konvention i De forenede Nationers sekretariat efter
anmodning fra generaldirektøren for De forenede Nationers organisation for
uddannelse, videnskab og kultur.
Udfærdiget i Paris den treogtyvende november nitten hundrede og
tooghalvfjerds i to autentiske eksemplarer, som er underskrevet af
præsidenten for generalkonferencens syttende samling samt af
generaldirektøren for De forenede Nationers organisation for uddannelse,
videnskab og kultur, og som skal deponeres i arkivet hos De forenede
Nationers organisation for uddannelse, videnskab og kultur, hvoraf bekræftede
afskrifter skal fremsendes til alle de i artiklerne 31 og 32 nævnte stater
såvel som til De forenede Nationer.
Foranstående er den autentiske tekst til konventionen, behørigt vedtaget
af generalkonferencen for De forenede Nationers organisation for uddannelse,
videnskab og kultur under dens syttende samling, som blev afholdt i Paris og
erklæredes for afsluttet den enogtyvende november 1972.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har vi påført vore underskrifter i dag den
treogtyvende november 1972.
Præsidenten for generalkonferencen
Toru Haguiwara
Generaldirektøren
Rene Maheu
I medfør af artikel 33 trådte konventionen i kraft den 17. december 1975
for følgende 20 lande:
Amerikas forenede Stater, Algeriet, Australien, Bulgarien, Cypern,
Ecuador, Frankrig, Ghana, Irak, Iran, Jordan, Jugoslavien, Niger, Nigeria,
Schweiz, Sudan, Syrien, Tunesien, Zaire og Ægypten.
Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes hos generaldirektøren for De
forenede Nationers organisation for uddannelse, videnskab og kultur den 25.
juli 1979, hvorefter konventionen i medfør af artikel 33 trådte i kraft for
Danmark den 25. oktober 1979.
Nedenfor angives datoerne for konventionens ikrafttræden for de øvrige
lande, som har ratificeret eller tiltrådt den:
Afghanistan ........................... 20. juni 1979
Argentina ............................. 23. november 1978
Bolivia ............................... 4. januar 1977
Brasilien ............................. 1. december 1977
Canada ................................ 23. oktober 1976
Costa Rica ............................ 23. november 1977
Etiopien .............................. 6. oktober 1977
Guatemala ............................. 16. april 1979
Guinea ................................ 18. juni 1979
Guyana ................................ 20. september 1977
Honduras .............................. 8. september 1979
Indien ................................ 14. februar 1978
Italien ............................... 23. september 1978
Libyen ................................ 13. januar 1979
Mali .................................. 5. juli 1979
Malta ................................. 14. februar 1979
Marokko ............................... 28. januar 1976
Monaco ................................ 7. februar 1979
Nepal ................................. 20. september 1978
Nicaragua ............................. 17. marts 1980
Norge ................................. 12. august 1977
Pakistan .............................. 23. oktober 1976
Panama ................................ 3. juni 1978
Polen ................................. 29. september 1976
Saudi-Arabien ......................... 7. november 1978
Senegal ............................... 13. maj 1976
Tanzania .............................. 2. november 1977
Forbundsrepublikken
Tyskland .............................. 23. november 1976.
I forbindelse med deponeringen af sit ratifikationsinstrument har Danmark
i overensstemmelse med konventionens artikel 16, stk. 2, afgivet en erklæring
om, at man fra dansk side ikke er bundet af bestemmelserne i samme artikels
stk. 1. Amerikas forenede Stater, Brasilien, Bulgarien, Frankrig, Norge og
Forbundsrepublikken Tyskland har afgivet tilsvarende erklæringer. Sidstnævnte
land har endvidere erklæret, at konventionen også er gældende for Vestberlin.
Udenrigsministeriet, den 5. marts 1980
Kjeld Olesen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af UNESCO-konventionen af 5. december 1958 angående international udveksling af publikationer. (* 2) Retsinformation · 2. september 1965
- Bekendtgørelse af UNESCO-konvention af 3. december 1958 angående mellemstatlig udveksling af officielle publikationer og statstryksager. (* 2) (* 3) Retsinformation · 2. september 1965
- Bekendtgørelse af konvention af 17. oktober 2003 om beskyttelse af den immaterielle kulturarv Retsinformation · 25. juni 2010
- Bekendtgørelse af UNESCO-konvention af 14. november 1970 om midlerne til at forbyde og forhindre ulovlig import, eksport og ejendomsoverdragelse af kulturgenstande Retsinformation · 15. oktober 2003
- Bekendtgørelse af protokol af 26. november 1976 til UNESCO-overenskomsten af 22. november 1950 om indførsel af uddannelsesmæssigt, videnskabeligt og kulturelt materiale. (* 1) Retsinformation · 14. februar 1985
- Bekendtgørelse af konvention af 15. december 1960 mod forskelsbehandling inden for undervisningen samt protokol af 18. december 1962 om bilæggelse af stridigheder i forbindelse med konventionens håndhævelse. (* 1) Retsinformation · 2. september 1965