Bekendtgørelse af konvention af 23. november 2001 om IT-kriminalitet
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse
af konvention af 23. november 2001
om IT-kriminalitet
__________
Efter indhentelse af Folketingets samtykke, jf. lov nr. 352
af 19. maj 2004, Lovtidende A, har Danmark i henhold til kongelig resolution
af
20. april 2005 ratificeret den i Strasbourg den 23. november 2001 vedtagne
konvention om IT-kriminalitet.
Konventionen har følgende ordlyd:
KONVENTION OM IT-KRIMINALITET
Præambel
Europarådets medlemsstater og de andre stater, der
undertegner denne konvention,
finder, at Europarådets mål er at opnå større
ensartethed
mellem dets medlemmer,
anerkender værdien af at fremme samarbejde med de
andre
stater, der undertegner denne konvention,
er overbevist om behovet for som et prioriteret
anliggende at føre en fælles kriminalpolitik med henblik på beskyttelse af
samfundet
mod IT-kriminalitet, herunder ved vedtagelse af passende lovgivning og fremme
af internationalt samarbejde,
er bevidst om de dybtgående forandringer, der er
fremkommet ved digitalisering, konvergens og fortsat globalisering af
edb-netværk,
er betænkelige ved risikoen for, at edb-netværk og
elektroniske oplysninger også kan anvendes til at begå strafbare handlinger,
Læs alt
og
at bevismateriale vedrørende sådanne strafbare handlinger kan lagres og
overføres ved hjælp af disse netværk,
anerkender behovet for samarbejde mellem staterne
og det
private erhvervsliv om bekæmpelse af IT-kriminalitet samt behovet for at
beskytte lovlige interesser i brug og udvikling af IT,
mener, at en effektiv bekæmpelse af IT-kriminalitet
kræver et øget, hurtigt og velfungerende internationalt samarbejde i
straffesager,
er overbevist om, at denne konvention er nødvendig
for
at hindre handlinger rettet mod fortroligheden, integriteten og
tilgængeligheden
af edb-systemer og -netværk og elektroniske data samt misbrug af sådanne
systemer, netværk og data ved at sikre, at sådanne handlinger gøres strafbare
som beskrevet i konventionen, og ved vedtagelse af beføjelser, der er
tilstrækkelige til effektivt at bekæmpe sådanne strafbare handlinger ved at
lette opdagelse, efterforskning og retsforfølgning af sådanne strafbare
handlinger både på nationalt og internationalt plan og ved at tilvejebringe
ordninger for hurtigt og pålideligt internationalt samarbejde,
er opmærksomme på behovet for at sikre den rette
balance
mellem hensynet til retshåndhævelsen og respekten for de grundlæggende
menneskerettigheder, som de er nedfældet i Europarådets konvention til
beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder fra
1950, FN's konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966 samt
andre gældende internationale menneskerettighedstraktater, der bekræfter alle
menneskers ret til at have en mening uden indblanding, ytringsfrihed,
herunder
retten til frit at søge, modtage og give oplysninger og ideer af enhver art
uanset grænser, samt ret til privatlivets fred,
ligeledes er opmærksomme på beskyttelsen af
personlige
oplysninger som hjemlet f.eks. i Europarådets konvention om beskyttelse af
individet i forbindelse med automatisk behandling af personlige data fra
1981,
tager FN's konvention om barnets rettigheder fra
1989
samt ILO's konvention om forbud mod og afskaffelse af de værste former for
børnearbejde fra 1999 i betragtning,
tager hensyn til de eksisterende europæiske
konventioner
om samarbejde på det strafferetlige område samt lignende traktater mellem
Europarådets medlemsstater og andre stater, og som understreger, at denne
konvention har til formål at supplere de øvrige konventioner for at
effektivisere efterforskning og retsforfølgning af strafbare handlinger
relateret til edb-systemer og elektroniske data samt muliggøre indsamling af
elektronisk bevismateriale vedrørende en strafbar handling,
værdsætter den seneste udvikling, som yderligere
fremmer
international forståelse for og samarbejde om bekæmpelse af IT-kriminalitet,
herunder initiativer i De Forenede Nationer, OECD, Den Europæiske Union samt
G8-landene,
erindrer om rekommandation nr. R (85) 10 vedrørende
den
praktiske anvendelse af den europæiske konvention om gensidig retshjælp i
straffesager med hensyn til retsanmodninger om aflytning af
telekommunikation,
rekommandation nr. R (88) 2 om ulovlig kopiering på det ophavsretlige område
og
lignende områder, rekommandation Nr. R (87) 15, der regulerer brugen af
personlige oplysninger på politiområdet, rekommandation nr. R (95) 4 om
beskyttelse af personlige oplysninger indenfor telekommunikationsområdet med
særlig henvisning til teletjenester samt rekommandation nr. R (89) 9 om
edb-relateret kriminalitet, der giver retningslinjer til de nationale
lovgivende
forsamlinger vedrørende definitionen af visse edb-forbrydelser, og
rekommandation nr. R (95) 13 vedrørende problemer i
strafferetsplejelovgivningen
med hensyn til IT,
erindrer om, at resolution nr. 1 vedtaget af de
europæiske justitsministre på deres 21. konference (Prag, 10. og 11. juni
1997)
anbefalede Ministerkomiteen at støtte det arbejde vedrørende IT-kriminalitet,
der udføres af Europarådets Styringskomite for Strafferet (CDPC) for at
tilpasse nationale strafferetlige bestemmelser og muliggøre anvendelsen af
effektive efterforskningsmidler vedrørende sådanne strafbare handlinger, samt
at resolution nr. 3 vedtaget af de europæiske justitsministre på deres 23.
konference
(London, 8. og 9. juni 2000) opfordrede de forhandlende parter til at
fortsætte
deres bestræbelser på at finde egnede løsninger, der ville sætte det størst
mulige antal stater i stand til at undertegne denne konvention, og anerkendte
behovet for et hurtigt og effektivt system for internationalt samarbejde, der
tager behørigt hensyn til de særlige krav til bekæmpelse af IT-kriminalitet,
endvidere erindrer om handlingsplanen, der blev
vedtaget
af de europæiske stats- og regeringschefer på deres andet topmøde
(Strasbourg,
den 10. og 11. oktober 1997), om at søge fælles reaktioner på udviklingen af
den nye informationsteknologi på basis af Europarådets standarder og værdier,
har indgået følgende aftale:
Kapitel I
Anvendelse af definitioner
Artikel 1
Definitioner
I denne konvention forstås ved:
a.
»edb-system« enhver
anordning eller gruppe af indbyrdes forbundne eller sammenhængende
anordninger,
hvoraf en eller flere udfører automatisk databehandling i henhold til et
program;
b.
»elektroniske data«
enhver gengivelse af fakta, informationer eller begreber i en form, der er
egnet til behandling i et edb-system, herunder et program, der er egnet til
at
fa et edb-system til at udføre en funktion;
c.
»serviceudbyder«:
(i)
enhver offentlig
eller privat enhed, der sætter brugerne af dens tjeneste i stand til at
kommunikere
ved hjælp af et edb-system, og
(ii)
enhver anden enhed,
der behandler eller lagrer elektroniske data på vegne af en sådan
kommunikationstjeneste eller brugerne af en sådan tjeneste;
d.
»trafikdata«
elektroniske data vedrørende en kommunikation foretaget ved hjælp af et
edb-system,
hvor disse data er genereret af et edb-system, der udgjorde et led i
kommunikationskæden, og angiver kommunikationens oprindelse, modtager, rute,
tid, dato, størrelse, varighed eller type af den underliggende tjeneste.
Kapitel II
Foranstaltninger på nationalt plan
Del 1
Materiel strafferet
Afsnit 1
Forbrydelser mod fortrolighed, integritet og
tilgængelighed af elektroniske data og edb-systemer
Artikel 2
Ulovlig adgang
Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige
og
andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er
en strafbar handling i henhold til national ret forsætligt og uberettiget at
skaffe sig adgang til et edb-system eller en del heraf. En part kan kræve, at
den strafbare handling er begået ved at bryde sikkerhedsforanstaltninger for
at
skaffe elektroniske data eller i andet uberettiget øjemed, eller at den
strafbare handling er begået i forhold til et edb-system, der er forbundet
med
et andet edb-system.
Artikel 3
Ulovlig aflytning
Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige
og
andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er
en strafbar handling i henhold til national ret forsætligt og uberettiget ved
hjælp af tekniske midler at aflytte ikke offentligt tilgængelige elektroniske
data, som overføres fra et edb-system til et andet, eller som er lagret i et
edb-system, herunder elektromagnetisk stråling fra et edb-system, der bærer
sådanne elektroniske data. En part kan kræve, at forbrydelsen er begået i
uberettiget øjemed eller i forhold til et edb-system, der er forbundet med et
andet edb-system.
Artikel 4
Indgreb i data
1. Enhver part skal vedtage sådanne
lovgivningsmæssige
og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det
er en strafbar handling i henhold til national ret forsætligt og uberettiget
at
beskadige, slette, forringe, ændre eller undertrykke elektroniske data.
2. En part kan forbeholde sig ret til at kræve, at
den i
stk. 1 angivne handling har forvoldt betydelig skade.
Artikel 5
Indgreb i systemer
Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige
og
andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er
en strafbar handling i henhold til national ret forsætligt og uberettiget at
forhindre et edb-systems funktion i alvorlig grad ved at indlæse, overføre,
beskadige, slette, forringe, ændre eller undertrykke elektroniske data.
Artikel 6
Misbrug af anordninger
1. Enhver part skal vedtage sådanne
lovgivningsmæssige
og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det
er en strafbar handling i henhold til national ret forsætligt og uberettiget:
a.
at fremstille,
sælge, fremskaffe til brug, importere, forhandle eller i øvrigt gøre følgende
tilgængelig:
(i)
anordninger,
herunder et edb-program, der hovedsageligt er udformet eller beregnet til at
begå en af de i artikel 2-5 nævnte strafbare handlinger,
(ii)
edb-kodeord,
adgangskoder eller lignende data, der gør det muligt at få adgang til et
edb-system
eller en del heraf
med hensigt til, at
anordningen eller adgangsmidlet kan anvendes til at begå en af de strafbare
handlinger, der er nævnt i artikel 2-5, og
b.
at besidde en af de
i litra a, nr. i eller ii, nævnte anordninger og adgangsmidler, hvis
besiddelsen sker med hensigt til, at anordningen eller adgangsmidlet kan
anvendes til at begå en af de i artikel 2-5 nævnte strafbare handlinger. En
part kan ved lov kræve, at en person skal have besiddet et antal anordninger
eller adgangsmidler, for at strafansvar kan komme på tale.
2. Denne artikel må ikke fortolkes således, at der
pålægges strafansvar, hvis fremstilling, salg, fremskaffelse til brug,
import,
forhandling eller tilgængeliggørelse i øvrigt eller besiddelse som nævnt i
stk. 1
ikke sker med henblik på at begå en af de i konventionens artikel 2-5 nævnte
strafbare handlinger, men f.eks. til autoriseret afprøvning eller beskyttelse
af et edb-system.
3. Enhver part kan forbeholde sig ret til at
undlade at
anvende stk. 1, hvis forbeholdet ikke angår salg, forhandling eller
tilgængeliggørelse i øvrigt af adgangsmidler omfattet af stk. 1, litra
a,
nr. ii.
Afsnit 2
Edb-relaterede strafbare handlinger
Artikel 7
Edb-relateret dokumentfalsk
Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige
og
andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er
en strafbar handling i henhold til national ret forsætligt og uberettiget at
indlæse, ændre, slette eller undertrykke elektroniske data, hvorved der
fremkommer uautentiske data, med forsæt til, at sådanne data i retsforhold
skal
betragtes eller behandles som autentiske, uanset om disse data er umiddelbart
læsbare og forståelige. En part kan kræve, at der som betingelse for
strafansvar skal foreligge forsæt til bedrageri eller lignende uberettiget
øjemed.
Artikel 8
Databedrageri
Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige
og
andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er
en strafbar handling i henhold til national ret forsætligt og uberettiget at
påføre en anden et formuetab ved:
a.
at indlæse, ændre,
slette eller undertrykke elektroniske data,
b.
at foretage indgreb
i et edb-systems funktioner,
med forsæt til at skaffe sig eller
andre uberettiget vinding.
Afsnit 3
Strafbare handlinger vedrørende indhold
Artikel 9
Strafbare handlinger vedrørende børnepornografi
1. Enhver part skal vedtage sådanne
lovgivningsmæssige
og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det
er en strafbar handling i henhold til national ret forsætligt og uberettiget
at
foretage følgende:
a.
at fremstille børnepornografi
med forsæt til udbredelse ved hjælp af et edb-system,
b.
at udbyde eller gøre
børnepornografi tilgængelig ved hjælp af et edb-system,
c.
at distribuere eller
overføre børnepornografi ved hjælp af et edb-system,
d.
at skaffe sig selv
eller andre børnepornografi ved hjælp af et edb-system,
e.
at besidde
børnepornografi i et edb-system eller på et lagringsmedie for elektroniske
data.
2. Ved »børnepornografi« i stk. 1 forstås
pornografisk materiale, der visuelt gengiver:
a.
en mindreårig, der
deltager i klart seksuelle handlinger,
b.
en person, der
fremtræder som en mindreårig, og som deltager i klart seksuelle handlinger,
c.
realistiske
billeder, der forestiller en mindreårig involveret i klart seksuelle
handlinger.
3. Med henblik på stk. 2 omfatter udtrykket
»mindreårig« personer under 18 år. En part kan dog fastsætte en lavere
aldersgrænse, som dog ikke må være lavere end 16 år.
4. Enhver part kan forbeholde sig ret til helt
eller
delvist at undlade at anvende stk. 1, litra d og e, og stk. 2,
litra
b og c.
Afsnit 4
Strafbare handlinger relateret til krænkelse af
ophavsrettigheder og lignende rettigheder
Artikel 10
Strafbare handlinger relateret til krænkelse af
ophavsrettigheder og lignende rettigheder
1. Enhver part skal vedtage sådanne
lovgivningsmæssige
og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det
er en strafbar handling i henhold til national ret at krænke
ophavsrettigheder,
som disse rettigheder er defineret i partens lovgivning i medfør af de
forpligtelser, parten har påtaget sig efter den i Paris den 24. juli 1971
reviderede Bernerkonvention til værn for litterære og kunstneriske værker,
aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder og
Verdenskonventionen om ophavsret, bortset fra eventuelle ideelle rettigheder
hjemlet af disse konventioner, når sådanne handlinger begås forsætligt, i
erhvervsmæssig
målestok og ved hjælp af et edb-system.
2. Enhver part skal vedtage sådanne
lovgivningsmæssige
og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det
er en strafbar handling i henhold til national ret at krænke relaterede
rettigheder, som disse rettigheder er defineret i partens lovgivning i medfør
af de forpligtelser, parten har påtaget sig efter den i Rom udfærdigede
internationale konvention om beskyttelse af udøvende kunstnere, fremstillere
af
fonogrammer samt radio- og fjernsynsforetagender (Romkonventionen), aftalen
om
handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder og Verdenskonventionen
om
forestillinger og fonogrammer, bortset fra eventuelle ideelle rettigheder
hjemlet af disse konventioner, når sådanne handlinger begås forsætligt, i
erhvervsmæssig målestok og ved hjælp af et edb-system.
3. En part kan forbeholde sig ret til ikke at
pålægge
strafansvar efter stk. 1 og 2 i begrænset omfang, forudsat at der findes
andre effektive retsmidler, og at forbeholdet ikke begrænser partens
internationale
forpligtelser, som de er nedfældet i de i stk. 1 og 2 nævnte
internationale retsakter.
Afsnit 5
Forsøg og medvirken mv.
Artikel 11
Forsøg og medvirken
1. Enhver part skal vedtage sådanne
lovgivningsmæssige
og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det
er en strafbar handling i henhold til national ret forsætligt at medvirke til
at begå en af de strafbare handlinger, der er nævnt i konventionens artikel
2-10, med forsæt til, at der begås en sådan strafbar handling.
2. Enhver part skal vedtage sådanne
lovgivningsmæssige
og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det
er en strafbar handling i henhold til national ret forsætligt at forsøge at
begå en af de strafbare handlinger, der er nævnt i konventionens artikel 3-5,
7, 8 og 9, stk. l, litra a og c.
3. Enhver stat kan forbeholde sig ret til helt
eller
delvist at undlade at anvende stk. 2.
Artikel 12
Juridiske personers strafansvar
1. Enhver part skal vedtage sådanne
lovgivningsmæssige
og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at
juridiske personer kan gøres ansvarlige med hensyn til de handlinger, der er
omfattet af denne konvention, i det omfang handlingerne er begået for at
skaffe
den juridiske person vinding, og handlingerne er begået af en person, som
handler enten individuelt eller som medlem af et organ under den juridiske
person, og som har en ledende stilling inden for den juridiske person, på
grundlag
af:
a.
beføjelse til at
repræsentere den juridiske person,
b.
beføjelse til at
træffe beslutninger på den juridiske persons vegne,
c.
beføjelse til at
udøve intern kontrol.
2. Ud over de i stk. 1 omhandlede tilfælde
skal
hver part træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at en juridisk
person kan gøres ansvarlig, når utilstrækkeligt tilsyn eller utilstrækkelig
kontrol fra en af de i stk. 1 omhandlede personers side har gjort det
muligt
for en person, der er underlagt den juridiske persons myndighed, at begå en
strafbar handling, som er omfattet af denne konvention, for at skaffe den
juridiske person vinding.
3. Afhængig af partens juridiske principper kan en
juridisk persons ansvar være strafferetligt, civilretligt eller
forvaltningsretligt.
4. Dette ansvar er uden præjudice for det
strafansvar,
der ifaldes af de personer, der har begået den strafbare handling.
Artikel 13
Sanktioner og foranstaltninger
1. Enhver part skal vedtage sådanne
lovgivningsmæssige
og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at sikre, at
strafbare
handlinger, der er omfattet af artikel 2-11, bliver mødt med sanktioner,
herunder frihedsberøvelse, som er effektive, og som står i et rimeligt
forhold
til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning.
2. Enhver part skal sikre, at juridiske personer,
der
gøres ansvarlige efter artikel 12, kan pålægges strafferetlige eller
ikke-strafferetlige sanktioner, herunder økonomiske sanktioner, som er
effektive, og som står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har en
afskrækkende virkning.
Del 2
Processuelle bestemmelser
Afsnit 1
Generelle bestemmelser
Artikel 14
Retsplejebestemmelsernes anvendelsesområde
l. Enhver part skal vedtage sådanne
lovgivningsmæssige
og andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at fastsætte de i
denne del indeholdte beføjelser og procedurer med henblik på konkret
efterforskning eller retsforfølgning af straffesager.
2. Medmindre andet specifikt følger af artikel 21,
skal
enhver part anvende de i stk. 1 nævnte beføjelser og procedurer i
forbindelse
med:
a.
strafbare handlinger
i henhold til konventionens artikel 2-11,
b.
andre strafbare
handlinger begået ved hjælp af et edb-system, og
c.
indsamling af
elektronisk bevismateriale for en strafbar handling.
3. a.
Enhver part kan forbeholde sig ret til
kun at anvende de i artikel 20 nævnte foranstaltninger på de handlinger eller
kategorier af handlinger, som er angivet i forbeholdet, forudsat at
rækkevidden
af disse handlinger eller kategorier af handlinger ikke er mere begrænset end
rækkevidden af de handlinger, hvorpå parten anvender de i artikel 21 nævnte
foranstaltninger. Enhver part skal overveje at begrænse et sådant forbehold
for
at sikre den størst mulige anvendelse af den i artikel 20 nævnte
foranstaltning.
b.
Hvis en part på
grund af lovgivningsmæssige begrænsninger på tidspunktet for vedtagelse af
denne konvention ikke kan anvende de i artikel 20 og 21 nævnte
foranstaltninger
på kommunikationer, der overføres i en serviceudbyders edb-system, som
(i)
drives til gavn for
en lukket gruppe brugere, og
(ii)
som ikke anvender
offentlige kommunikationsnet, og som ikke er forbundet med noget andet
offentligt eller privat edb-system,
kan parten
forbeholde sig ret til ikke at anvende disse foranstaltninger i forbindelse
med
sådanne kommunikationer. Enhver part skal overveje at begrænse et sådant
forbehold for at sikre den størst mulige anvendelse af de i artikel 20 og 21
nævnte foranstaltninger.
Artikel 15
Betingelser og retssikkerhedsgarantier
l. Enhver part skal sikre, at der for fastsættelse,
gennemførelse og anvendelse af de i denne del indeholdte beføjelser og
procedurer
gælder de efter partens nationale lovgivning gældende betingelser og
retssikkerhedsgarantier, som på behørig vis skal sikre iagttagelse af
menneskerettigheder og frihedsrettigheder, herunder rettigheder ifølge
forpligtelser, som parten har påtaget sig i henhold til Europarådets
konvention
om beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder fra
1950, FN's konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966 samt
andre gældende internationale menneskerettighedsdokumenter, og som skal
inkorporere
reglen om proportionalitet.
2. Sådanne betingelser og retssikkerhedsgarantier
skal
blandt andet i behørigt omfang i betragtning af arten af den pågældende
beføjelse eller procedure omfatte retligt eller andet uafhængigt tilsyn,
begrundelser for, at anvendelsen er berettiget, samt en begrænsning af
omfanget
og varigheden af en sådan beføjelse eller procedure.
3. 1 den udstrækning, det er foreneligt med
offentlighedens interesse, især forsvarlig retspleje, skal en part tage
hensyn
til virkningen af de i denne del nævnte beføjelser og procedurer på
tredjemands
rettigheder, ansvar og lovlige interesser.
Afsnit 2
Hastesikring af elektroniske data
Artikel 16
Hastesikring af elektroniske data
1. Enhver part skal vedtage sådanne
lovgivningsmæssige
og andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige for, at dens kompetente
myndigheder kan meddele pålæg om eller på anden lignende måde opnå hurtig
sikring af bestemte elektroniske data, herunder trafikdata, der er lagret ved
hjælp af et edb-system, navnlig hvis der er grund til at antage, at de
elektroniske data er særligt udsat for at gå tabt eller blive ændret.
2. Hvis en part håndhæver stk. 1 ved hjælp af
et
pålæg til en person om at sikre bestemte lagrede elektroniske data, som er i
den pågældende persons besiddelse eller under dennes kontrol, skal parten
vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der måtte være
nødvendige for, at den pågældende person forpligtes til at sikre og bevare
sådanne elektroniske data uskadt i den periode, dog højst 90 dage, som er
nødvendig for, at de kompetente myndigheder kan søge videregivelse heraf. En
part kan bestemme, at et sådant pålæg efterfølgende kan opretholdes.
3. Enhver part skal vedtage sådanne
lovgivningsmæssige
eller andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige for, at den person,
som
er i besiddelse af eller har kontrol over de elektroniske data, eller en
anden
person, der skal sikre de elektroniske data, pålægges tavshedspligt i en
periode, hvis længde fastlægges i partens lovgivning, med hensyn til, at der
foretages sådanne procedurer.
4. Artikel 14 og 15 skal gælde for de beføjelser og
procedurer,
der er nævnt i denne artikel.
Artikel 17
Hastesikring af og delvis videregivelse af
trafikdata
l. Enhver part skal med hensyn til trafikdata, der
skal
sikres i medfør af artikel 16, vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre
foranstaltninger, der måtte være nødvendige for:
a.
at sørge for, at der
er mulighed for en sådan hurtig sikring af trafikdata, uanset om overførslen
af
den pågældende kommunikation involverer en eller flere serviceudbydere, og
b.
at sikre hurtig
videregivelse af trafikdata til partens kompetente myndighed eller til en af
myndigheden
udpeget person i en tilstrækkelig mængde til, at parten kan identificere de
serviceudbydere og den sti, som kommunikationen er overført igennem.
2. Artikel 14 og 15 skal gælde for de beføjelser og
procedurer, der er nævnt i denne artikel.
Afsnit 3
Udlevering af elektroniske data
Artikel 18
Pålæg om udlevering af elektroniske data
1. Enhver part skal vedtage sådanne
lovgivningsmæssige
og andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at bemyndige dens
kompetente myndigheder til at pålægge:
a.
en person på partens
område at udlevere bestemte elektroniske data, som er i personens besiddelse
eller under dennes kontrol, og som er lagret i et edb-system eller på et
lagringsmedie for elektroniske data, og
b.
en serviceudbyder,
der udbyder sine tjenester på partens område, at udlevere kundeoplysninger
vedrørende disse tjenester, som er i serviceudbyderens besiddelse eller under
dennes kontrol.
2. Artikel 14 og 15 skal gælde for de beføjelser og
procedurer, der er nævnt i denne artikel.
3. Med henblik på denne artikel forstås ved
»kundeoplysninger« enhver oplysning i elektronisk eller anden form, bortset
fra
trafik- eller indholdsdata, som en serviceudbyder er i besiddelse af
vedrørende
kunder, der benytter sig af serviceudbyderens tjenester, og som gør det
muligt
at fastslå:
a.
den anvendte type
kommunikationstjeneste, de tekniske foranstaltninger, der er truffet
desangående, samt kundeforholdets varighed;
b.
kundens identitet,
post- eller fysiske adresse, telefon- og andre adgangsnumre samt oplysninger,
der er tilgængelige på grundlag af kundeaftalen eller -ordningen, vedrørende
fakturering og betaling,
c.
andre oplysninger,
der er tilgængelige på grundlag af kundeaftalen eller -ordningen, om det
sted, hvor
kommunikationsudstyret er installeret.
Afsnit 4
Ransagning og beslaglæggelse af elektroniske
oplysninger
Artikel 19
Ransagning og beslaglæggelse af lagrede elektroniske
oplysninger
1. Enhver part skal vedtage sådanne
lovgivningsmæssige
og andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at give dens
kompetente myndigheder mulighed for at ransage eller på lignende måde skaffe
sig adgang til:
a.
et edb-system eller
en del heraf samt elektroniske data, der er lagret heri, og
b.
et lagermedie for
elektroniske data, hvorpå der kan være lagret elektroniske data på partens
område.
2. Enhver part skal vedtage sådanne
lovgivningsmæssige
og andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at sikre, at partens
myndigheder, hvis de ransager eller på lignende måde skaffer sig adgang til
et
bestemt edb-system eller en del deraf i henhold til stk. 1, litra a,
hurtigt kan udstrække ransagningen eller lignende adgang til et andet
edb-system, hvis de søgte elektroniske data er lovligt tilgængelige fra det
første system, og ransagningen heraf giver grundlag for at antage, at de
søgte
elektroniske data er lagret i det andet edb-system eller en del heraf på
partens område.
3. Enhver part skal vedtage sådanne
lovgivningsmæssige
og andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at give dens
kompetente myndigheder mulighed for at beslaglægge eller på lignende måde
sikre
sig elektroniske data, som myndighederne har skaffet sig adgang til i
overensstemmelse
med stk. 1 eller 2. Sådanne foranstaltninger skal omfatte bemyndigelse
til:
a.
at beslaglægge eller
på lignende måde sikre sig et edb-system eller en del heraf eller et
lagringsmedie for elektroniske data,
b.
at lave og beholde
en kopi af sådanne elektroniske data,
c.
at bevare de
relevante lagrede elektroniske data uskadt, og
d.
at umuliggøre adgang
til eller fjernelse af sådanne elektroniske data i det edb-system, som
myndighederne har skaffet sig adgang til.
4. Enhver part skal vedtage sådanne
lovgivningsmæssige
og andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at gøre det muligt
for
dens kompetente myndigheder at forpligte en person, der har kendskab til,
hvordan edb-systemet fungerer, eller til de adgangsmidler, der er anvendt for
at beskytte de elektroniske data i systemet, til inden for rimelighedens
grænser
at give myndighederne de fornødne oplysninger til at kunne træffe de i
stk. 1
og 2 nævnte foranstaltninger.
5. Artikel 14 og 15 skal gælde for de beføjelser og
procedurer, der er nævnt i denne artikel.
Afsnit 5
Aflytning af elektroniske data
Artikel 20
Aflytning af trafikdata
1.Enhver part skal vedtage sådanne
lovgivningsmæssige og
andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at gøre det muligt for
dens kompetente myndigheder:
a.
ved anvendelse af
tekniske midler på partens område at aflytte eller registrere, og
b.
at pålægge en
serviceudbyder inden for rammerne af udbyderens eksisterende tekniske
muligheder:
(i)
ved anvendelse af
tekniske midler på partens område at aflytte eller registrere, eller
(ii)
at medvirke til og
bistå de kompetente myndigheder med aflytning eller registrering af
trafikdata
vedrørende bestemte kommunikationer, der overføres ved hjælp af et
edb-system,
inden for dens område.
2. Hvis en part på grund af sine nationale
retsprincipper ikke kan vedtage de i stk. 1, litra a, nævnte
foranstaltninger, kan parten i stedet vedtage de lovgivningsmæssige og andre
foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at sikre aflytning eller
registrering af trafikdata vedrørende bestemte kommunikationer inden for dens
område ved anvendelse af tekniske midler på dette område.
3. Enhver part skal vedtage sådanne
lovgivningsmæssige
og andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige for, at en
serviceudbyder
pålægges tavshedspligt med hensyn til, at der sker udøvelse af en beføjelse i
henhold til denne artikel, og oplysningerne herom.
4. Artikel 14 og 15 skal gælde for de beføjelser og
procedurer, der er nævnt i denne artikel.
Artikel 21
Aflytning af indholdsdata
1. Enhver part skal vedtage sådanne
lovgivningsmæssige
og andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige i forbindelse med en
række
alvorlige strafbare handlinger, der skal fastlægges ved national lovgivning,
for at gøre det muligt for dens kompetente myndigheder:
a.
ved anvendelse af
tekniske midler på partens område at aflytte eller registrere, og
b.
at pålægge en
serviceudbyder inden for rammerne af udbyderens eksisterende tekniske
muligheder:
(i)
ved anvendelse af
tekniske midler på partens område at aflytte eller registrere, eller
(ii)
at medvirke til og
bistå de kompetente myndigheder med aflytning eller registrering af
indholdsdata fra
bestemte kommunikationer, der overføres ved hjælp af et edb-system, inden for
dens område.
2. Hvis en part på grund af sine nationale
retsprincipper ikke kan vedtage de i stk. 1, litra a, nævnte
foranstaltninger, kan den i stedet vedtage de lovgivningsmæssige og andre
foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at sikre aflytning eller
registrering af indholdsdata fra bestemte kommunikationer inden for dens
område
ved anvendelse af tekniske midler på dette område.
3. Enhver part skal vedtage sådanne
lovgivningsmæssige
og andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige for, at en
serviceudbyder
pålægges tavshedspligt med hensyn til, at der sker udøvelse af en beføjelse i
henhold til denne artikel, og oplysningerne herom.
4. Artikel 14 og 15 skal gælde for de beføjelser og
procedurer, der er nævnt i denne artikel.
Del 3
Jurisdiktion (straffemyndighed)
Artikel 22
Jurisdiktion (straffemyndighed)
1. Enhver part skal vedtage sådanne
lovgivningsmæssige
og andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at fastsætte, at den
har straffemyndighed med hensyn til strafbare handlinger omfattet af
konventionens artikel 2-11, når den strafbare handling er begået:
a.
på dens område,
eller
b.
ombord på et fartøj,
der sejler under partens flag, eller
c.
ombord i et fly, der
er registreret efter partens lovgivning, eller
d.
af en af partens
statsborgere, hvis den strafbare handling er strafbar på gerningsstedet,
eller
hvis den strafbare handling begås uden for nogen stats territoriale
jurisdiktion.
2. Enhver part kan forbeholde sig ret til helt
eller
delvis at undlade at anvende eller kun i særlige tilfælde eller under særlige
betingelser
at anvende de i stk. 1, litra b-d, fastsatte bestemmelser om
jurisdiktion.
3. Enhver part skal træffe de nødvendige
foranstaltninger for at fastsætte, at den har straffemyndighed med hensyn til
de i konventionens artikel 24, stk. 1, nævnte strafbare handlinger i
tilfælde, hvor en formodet gerningsmand befinder sig på dens område, og
parten
alene med henvisning til den pågældendes statsborgerskab undlader at udlevere
denne til en anden part efter en anmodning om udlevering.
4. Denne konvention udelukker ikke straffemyndighed
udøvet i overensstemmelse med national lovgivning.
5. Hvis mere end en part påberåber sig
straffemyndighed
med hensyn til en formodet strafbar handling i henhold til denne konvention,
skal de berørte parter, hvor det er relevant, i samråd med hinanden beslutte,
hvis straffemyndighed er mest hensigtsmæssig med henblik på retsforfølgning.
Kapitel III
Internationalt samarbejde
Del 1
Generelle principper
Afsnit 1
Generelle principper for internationalt samarbejde
Artikel 23
Generelle principper for internationalt samarbejde
Ved efterforskning og retsforfølgning af strafbare
handlinger i forbindelse med edb-systemer og elektroniske data samt ved
indsamling
af elektronisk bevismateriale vedrørende strafbare handlinger skal parterne i
videst muligt omfang samarbejde i overensstemmelse med bestemmelserne i dette
kapitel
og ved anvendelse af relevante internationale retsinstrumenter om
internationalt samarbejde i straffesager, aftaler baseret på ensartet eller
gensidig lovgivning samt national lovgivning.
Afsnit 2
Principper for udlevering
Artikel 24
Udlevering
1.
a.
Denne
artikel vedrører udlevering mellem parter for strafbare handlinger omfattet
af
konventionens artikel 2-11, når den pågældende handling efter national
lovgivning i både det begærende og det anmodede land straffes med mindst
fængsel i mindst et år eller højere straf.
b.
Hvis der skal
anvendes en anden minimumsstraf efter en aftale mellem to eller flere parter
baseret
på ensartet eller gensidig lovgivning eller udleveringstraktat, herunder den
europæiske konvention om udlevering (ETS nr. 24), skal denne minimumsstraf
finde anvendelse.
2. De i stk. 1 angivne strafbare handlinger
skal
anses som handlinger, for hvilke der kan ske udlevering efter enhver gældende
traktat om udlevering, som måtte eksistere mellem eller blandt parterne.
Parterne forpligter sig til at anse sådanne handlinger som forbrydelser, for
hvilke der kan ske udlevering, i enhver traktat om udlevering, som indgås
mellem eller blandt parterne.
3. Såfremt en part, som gør udlevering betinget af,
at
der eksisterer en traktat herom, modtager en begæring om udlevering fra en
anden part, som den pågældende part ikke har indgået nogen udleveringstraktat
med, kan den betragte denne konvention som juridisk grundlag for udlevering
med
hensyn til strafbare handlinger i henhold til stk. 1.
4. De parter, der ikke gør udlevering betinget af,
at
der eksisterer en traktat herom, skal indbyrdes anerkende de strafbare
handlinger
i henhold til stk. 1 som forbrydelser, der kan medføre udlevering.
5. Udlevering er underlagt de betingelser, som er
fastsat i den anmodede parts lovgivning eller i gældende
udleveringstraktater,
herunder de grunde, som efter sådanne regler kan føre til, at den anmodede
part
afslår udlevering.
6. Såfremt udlevering for en strafbar handling i
henhold
til stk. 1 afslås alene med henvisning til den berørte persons
statsborgerskab,
eller fordi den anmodede part finder, at den har straffemyndighed med hensyn
til den pågældende handling, skal den anmodede part på den begærende parts
anmodning forelægge sagen for sine kompetente myndigheder med henblik på
retsforfølgning og underrette den begærende part om det endelige udfald af
sagen. Disse myndigheder skal træffe afgørelse og udføre deres efterforskning
og retsforfølgning på samme måde som ved enhver anden sammenlignelig strafbar
handling efter den pågældende parts lovgivning.
7.
a.
Enhver
part skal på tidspunktet for undertegnelse eller ved deponeringen af
ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument give Europarådets
generalsekretær meddelelse om navn og adresse på enhver myndighed, der er
ansvarlig for fremsættelse eller modtagelse af en anmodning om udlevering
eller
varetægtsfængsling i mangel af en traktat.
b.
Europarådets
generalsekretær skal oprette og ajourføre et register over de myndigheder,
som
parterne har udpeget. Enhver part skal sørge for, at de registrerede
oplysninger til enhver tid er korrekte.
Afsnit 3
Generelle principper for gensidig retshjælp
Artikel 25
Generelle principper for gensidig retshjælp
1. Parterne skal i videst muligt omfang yde
hinanden
gensidig retshjælp med henblik på efterforskning eller retsforfølgning af
strafbare handlinger i forbindelse med edb-systemer og elektroniske data samt
med henblik på indsamling af elektronisk bevismateriale vedrørende en
strafbar
handling.
2. Enhver part skal ligeledes vedtage sådanne
lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige for
at
opfylde forpligtelserne i konventionens artikel 27-35.
3. Enhver part kan i hastende tilfælde fremsætte
anmodning om gensidig retshjælp eller meddelelser med tilknytning hertil ved
hjælp af hurtige kommunikationsmidler, herunder telefax og e-mail, i den
udstrækning sådanne midler har et passende niveau for sikkerhed og validering
(herunder om nødvendigt anvendelse af kryptering), idet formel bekræftelse
følger,
hvis det kræves af den anmodede part. Den anmodede part skal modtage og
besvare
anmodningen med ethvert sådant hurtigt kommunikationsmiddel.
4. Medmindre andet specifikt følger af artiklerne i
dette kapitel, er gensidig retshjælp underlagt de betingelser, som er fastsat
i
den anmodede parts lovgivning eller i gældende traktater om gensidig
retshjælp,
herunder de grunde, som efter sådanne regler kan føre til, at den anmodede
part
afslår samarbejde. Den anmodede part må ikke udøve sin ret til at afslå
gensidig
retshjælp i forbindelse med de i artikel 2-11 nævnte strafbare handlinger
alene
med den begrundelse, at anmodningen vedrører en handling, som parten
betragter
som en overtrædelse af skattelovgivningen.
5. Såfremt den anmodede part i overensstemmelse med
bestemmelserne i dette kapitel kan gøre gensidig retshjælp betinget af, at
der
foreligger dobbelt strafbarhed, skal denne betingelse anses for at være
opfyldt, uanset om partens lovgivning henfører handlingen til samme kategori
af
strafbare handlinger eller anvender den samme terminologi om handlingen som
den
begærende part, når blot adfærden bag den handling, for hvilken retshjælpen
søges, er strafbar efter den anmodede parts lovgivning.
Artikel 26
Uanmodet videregivelse af oplysninger
1. En part kan inden for rammerne af sin nationale
lovgivning og uden forudgående anmodning videregive oplysninger fra
efterforskningen
af en straffesag til en anden part, når den finder, at videregivelse af
sådanne
oplysninger kan bistå den modtagende part med at iværksætte eller gennemføre
efterforskning eller retsforfølgning af strafbare handlinger i henhold til
denne konvention, eller videregivelsen kan føre til en anmodning om
samarbejde
fra denne part i henhold til dette kapitel.
2. Inden en part videregiver sådanne oplysninger,
kan
parten anmode om, at oplysningerne behandles fortroligt eller anvendes på
visse
betingelser. Hvis den modtagende part ikke kan imødekomme en sådan anmodning,
skal den underrette den videregivende part herom, og den modtagende part skal
herefter beslutte, om oplysningerne alligevel skal videregives. Hvis den
modtagende part modtager oplysningerne på visse betingelser, er den bundet af
disse betingelser.
Afsnit 4
Procedurer for gensidig retshjælp i mangel af gældende
internationale aftaler
Artikel 27
Procedurer for gensidig retshjælp i mangel af gældende
internationale aftaler
1. Hvis der ikke mellem den begærende og den
anmodede
part findes gældende konventioner eller aftaler baseret på ensartet eller
gensidig lovgivning om gensidig retshjælp, skal bestemmelserne i
stk. 210
finde anvendelse. Bestemmelserne i denne artikel finder ikke anvendelse, hvis
der findes en sådan konvention, aftale eller lovgivning, medmindre de berørte
parter er enige om at anvende hele eller en del af resten af denne artikel i
stedet herfor.
2.
a.
Enhver
part skal udpege en central myndighed eller centrale myndigheder, der skal
være
ansvarlige for at afsende og besvare anmodninger om gensidig retshjælp, for
at
efterkomme sådanne anmodninger eller for at videregive dem til de
myndigheder,
der har kompetence til at efterkomme dem.
b.
De centrale
myndigheder skal kommunikere direkte med hinanden.
c.
Enhver part skal på
tidspunktet for undertegnelse eller ved deponering af ratifikations-,
godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument give Europarådets generalsekretær
meddelelse om navn og adresse på de myndigheder, der udpeges i medfør af
dette
stykke.
d.
Europarådets
generalsekretær skal oprette og ajourføre et register over de centrale
myndigheder,
som parterne har udpeget. Enhver part skal sørge for, at de registrerede
oplysninger til enhver tid er korrekte.
3. Anmodninger om gensidig retshjælp efter denne
artikel
skal efterkommes i overensstemmelse med de procedurer, der angives af den
begærende part, medmindre dette vil være uforeneligt med den anmodede parts
lovgivning.
4. Ud over de i artikel 25, stk. 4, nævnte
grunde
til afslag kan den anmodede part afslå retshjælp, hvis
a.
anmodningen vedrører
en handling, som den anmodede part betragter som en politisk lovovertrædelse
eller
en handling forbundet med en politisk lovovertrædelse, eller
b.
den finder, at
imødekommelse af begæringen vil kunne krænke partens suverænitet, bringe dens
sikkerhed i fare, stride mod dens almindelige retsprincipper eller skade
andre
livsvigtige interesser.
5. Den anmodede part kan udsætte iværksættelse af
foranstaltninger i medfør af en anmodning, hvis sådanne foranstaltninger
ville
skade strafferetlig efterforskning eller retsforfølgning, der gennemføres af
partens myndigheder.
6. Inden den anmodede part afslår eller udsætter at
iværksætte retshjælp, skal parten overveje, efter i relevante tilfælde at
have
rådført sig med den begærende part, om anmodningen kan efterkommes delvist
eller på de betingelser, den måtte finde nødvendige.
7. Den anmodede part skal straks oplyse den
begærende
part om udfaldet af partens imødekommelse af en anmodning om retshjælp. Hvis
anmodningen afslås eller udsættes, skal afslaget eller udsættelsen med at
iværksætte retshjælp begrundes. Den anmodede part skal ligeledes oplyse den
begærende part om eventuelle grunde, der gør det umuligt at efterkomme
anmodningen, eller som vil kunne medføre en væsentlig forsinkelse heraf.
8. Den begærende part kan anmode den anmodede part
om at
behandle selve oplysningen om en anmodning og indholdet heraf fortroligt
undtagen i det omfang, dette er nødvendigt for at efterkomme anmodningen.
Hvis
den anmodede part ikke kan imødekomme anmodningen om fortrolighed, skal den
straks underrette den begærende part herom, som derefter skal beslutte, om
anmodningen
om retshjælp alligevel skal imødekommes.
9.
a.
I
hastende tilfælde kan anmodninger om gensidig retshjælp eller meddelelser med
tilknytning hertil sendes direkte af den begærende parts retlige myndigheder
til den anmodede parts tilsvarende myndigheder. I sådanne tilfælde skal der
samtidig sendes en kopi til den anmodede parts centrale myndighed gennem den
begærende parts centrale myndighed.
b.
Enhver anmodning
eller meddelelse i henhold til dette stykke kan ske gennem International
Criminal Police Organisation (Interpol).
c.
Såfremt der
fremsættes en anmodning i medfør af litra a, og myndigheden ikke har
kompetence
til at behandle anmodningen, skal den henvise anmodningen til den kompetente
nationale myndighed og underrette den begærende part direkte herom.
d.
Anmodninger eller
meddelelser i henhold til dette stykke, som ikke medfører tvangsmæssige
foranstaltninger, kan fremsendes direkte af den begærende parts kompetente
myndigheder til den anmodede parts kompetente myndigheder.
e.
Enhver part kan på
tidspunktet for undertegnelse eller ved deponering af ratifikations-,
godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument give Europarådets generalsekretær
meddelelse om, at anmodninger i henhold til dette stykke af
effektivitetshensyn
skal stiles til den centrale myndighed.
Artikel 28
Fortrolighed og begrænsning af anvendelse
1. Hvis der ikke mellem den begærende og den
anmodede
part findes gældende konventioner eller aftaler baseret på ensartet eller
gensidig lovgivning om gensidig retshjælp, skal bestemmelserne i denne
artikel
finde anvendelse. Bestemmelserne i denne artikel finder ikke anvendelse, hvis
der findes en sådan konvention, aftale eller lovgivning, medmindre de berørte
parter er enige om at anvende hele eller en del af resten af denne artikel i
stedet herfor.
2. Den anmodede part kan gøre udlevering af
oplysninger
eller materiale som svar på en anmodning betinget af, at oplysningerne eller
materialet
a.
behandles
fortroligt, hvis anmodningen om gensidig retshjælp ikke kunne være blevet
efterkommet uden en sådan betingelse, eller
b.
ikke anvendes til
anden efterforskning eller retsforfølgning end den, der er angivet i
anmodningen
om retshjælp.
3. Hvis den begærende part ikke kan imødekomme en
betingelse som nævnt i stk. 2, skal den straks underrette den anden part
herom, som derefter skal beslutte, om oplysningerne alligevel skal afgives.
Når
den begærende part accepterer betingelsen, er den bundet deraf.
4. Enhver part, der afgiver oplysninger eller
materiale
på en i stk. 2 nævnt betingelse, kan kræve, at den anden part med hensyn
til denne betingelse angiver, hvordan oplysningerne eller materialet er
blevet
anvendt.
Del 2
Særlige bestemmelser
Afsnit 1
Gensidig retshjælp vedrørende foreløbige foranstaltninger
Artikel 29
Hastesikring af elektroniske data
l. En part kan anmode en anden part om at meddele
pålæg
om eller på anden måde at opnå hurtig sikring af data, som inden for den
anden
parts område er lagret ved hjælp af et edb-system, og vedrørende hvilke den
begærende part har til hensigt at fremsætte en anmodning om gensidig
retshjælp
til ransagning af eller lignende adgang til, beslaglæggelse eller lignende
bevarelse af, eller videregivelse af sådanne data.
2. En anmodning om sikring fremsat i henhold til
stk. 1
skal angive
a.
den myndighed, der
ønsker sikringen,
b.
den strafbare
handling, der er genstand for strafferetlig efterforskning eller
retsforfølgning, samt et kort resume af de faktiske oplysninger,
c.
de lagrede
elektroniske data, der skal sikres, og disses tilknytning til den strafbare
handling,
d.
oplysninger, der kan
identificere den person, som er i besiddelse af eller har kontrol over de
lagrede
elektroniske data, eller edb-systemets placering,
e.
nødvendigheden af at
foretage sikringen, og
f.
at parten agter at
fremsætte en anmodning om gensidig retshjælp til ransagning af eller lignende
adgang til, beslaglæggelse eller lignende bevarelse af, eller videregivelse
af
de lagrede elektroniske data.
3. Den anmodede part skal ved modtagelse af
anmodningen
fra en anden part træffe alle passende foranstaltninger for hurtigt at sikre
de
angivne data i overensstemmelse med sin nationale lovgivning. Med hensyn til
besvarelse af en anmodning er dobbelt strafbarhed ikke påkrævet som
betingelse
for at udføre en sådan sikring.
4. En part, der kræver dobbelt strafbarhed som
betingelse for at besvare en anmodning om gensidig retshjælp til ransagning
af
eller lignende adgang til, beslaglæggelse eller lignende bevarelse af, eller
videregivelse af sådanne data kan, for så vidt angår andre strafbare
handlinger
end forbrydelser omfattet af konventionens artikel 2-11, forbeholde sig ret
til
at afslå anmodningen om sikring i henhold til denne artikel, hvis den har
grund
til at antage, at betingelsen om dobbelt strafbarhed ikke vil være opfyldt på
tidspunktet for videregivelsen.
5. Derudover kan en anmodning om sikring kun
afslås,
hvis
a.
anmodningen vedrører
en handling, som den anmodede part betragter som en politisk lovovertrædelse
eller en handling forbundet med en politisk lovovertrædelse, eller
b.
den anmodede part
finder, at imødekommelse af begæringen vil kunne krænke partens suverænitet,
bringe dens sikkerhed i fare, stride mod dens almindelige retsprincipper
eller
skade andre livsvigtige interesser.
6. Hvis den anmodede part finder, at sikring ikke
vil
garantere, at dataene fremtidigt er tilgængelige, eller at sikring vil true
fortroligheden
af eller på anden måde skade den begærende parts efterforskning, skal den
straks underrette den begærende part herom, som derefter skal beslutte, om
anmodningen alligevel skal efterkommes.
7. Sikring udført på grundlag af en i stk. 1
nævnt
anmodning skal være virksom i en periode på mindst 60 dage, med henblik på at
den begærende part efterfølgende kan fremsætte en anmodning om ransagning af
eller lignende adgang til, beslaglæggelse eller lignende bevaring af, eller
videregivelse af sådanne data. Ved modtagelse af en sådan anmodning skal
dataene fortsat være sikret, indtil der er truffet afgørelse vedrørende
anmodningen.
Artikel 30
Videregivelse af trafikdata
1. Hvis den anmodede part i forbindelse med
imødekommelse af en anmodning fremsat i medfør af artikel 29 om at sikre
trafikdata
vedrørende en bestemt kommunikation opdager, at en tjenesteudbyder i en anden
stat har været involveret i overførslen af kommunikationen, skal den anmodede
part hurtigt til den begærende part videregive trafikdata i en tilstrækkelig
mængde til at identificere den pågældende tjenesteudbyder samt den sti,
hvorigennem kommunikationen er blevet overført.
2. Videregivelse af trafikdata i henhold til
stk. 1
kan kun undlades, hvis
a.
anmodningen vedrører
en handling, som den anmodede part betragter som en politisk lovovertrædelse
eller en handling forbundet med en politisk lovovertrædelse, eller
b.
den anmodede part
finder, at imødekommelse af begæringen vil kunne krænke partens suverænitet,
bringe dens sikkerhed i fare, stride mod dens almindelige retsprincipper
eller
skade andre livsvigtige interesser.
Afsnit 2
Gensidig retshjælp vedrørende efterforskning
Artikel 31
Gensidig retshjælp vedrørende adgang til lagrede
elektroniske data
l. En part kan anmode en anden part om at ransage
eller
på lignende måde skaffe sig adgang til, beslaglægge eller på lignende måde
bevare, og videregive data, som inden for den anmodede parts område er lagret
ved hjælp af et edb-system, herunder data, der er sikret i medfør af artikel
29.
2. Den anmodede part skal besvare anmodningen ved
anvendelse af internationale retsinstrumenter, aftaler og national lovgivning
som nævnt i artikel 23 og i overensstemmelse med andre relevante bestemmelser
i
dette kapitel.
3. Anmodningen skal behandles som en hastesag, hvis
a.
der er grund til at
antage, at relevante data er særligt udsatte for at gå tabt eller blive
ændret,
eller
b.
retsinstrumenter,
aftaler og national lovgivning som nævnt i stk. 2 på anden måde sikrer
hurtigt samarbejde.
Artikel 32
Grænseoverskridende adgang til lagrede elektroniske
data
En part kan uden bemyndigelse fra en anden part
a.
skaffe sig adgang
til lagrede elektroniske data, der er offentligt tilgængelige (open source),
uanset sådanne datas fysiske placering, eller
b.
gennem et edb-system
på partens område skaffe sig adgang til eller modtage lagrede elektroniske
data, der befinder sig på en anden parts område, hvis den første part
indhenter
lovligt og frivilligt samtykke fra den person, der er berettiget til at
videregive
dataene til den første part gennem det pågældende edb-system.
Artikel 33
Gensidig retshjælp vedrørende aflytning af
trafikdata
1. Parterne skal yde hinanden gensidig retshjælp
med
hensyn til aflytning af trafikdata, som har forbindelse til bestemte
kommunikationer
på deres områder, der overføres ved hjælp af et edb-system. Med forbehold af
stk. 2 reguleres retshjælpen af de efter national lovgivning gældende
betingelser
og procedurer.
2. Enhver part skal som minimum yde sådan retshjælp
til
aflytning af trafikdata i sager, hvor der efter national lovgivning ville
være
adgang til at foretage aflytning af trafikdata.
Artikel 34
Gensidig retshjælp vedrørende aflytning af
indholdsdata
Parterne skal yde hinanden gensidig retshjælp med
hensyn
til aflytning eller registrering af indholdsdata fra bestemte
kommunikationer,
der overføres ved hjælp af et edb-system, i den udstrækning gældende
traktater
og national lovgivning gør det muligt.
Afsnit 3
Heltidsnetværk
Artikel 35
Heltidsnetværk
1. Enhver part skal udpege et kontaktpunkt, der
altid er
tilgængeligt (24 timer i døgnet/7 dage om ugen), for at sikre øjeblikkelig
retshjælp med henblik på efterforskning eller retsforfølgning af strafbare
handlinger i forbindelse med edb-systemer og elektroniske data eller
indsamling
af elektronisk bevismateriale for en strafbar handling. Sådan retshjælp skal
omfatte hjælp til eller, hvis det er lovligt efter partens nationale
lovgivning
og praksis, direkte udførelse af
a.
teknisk rådgivning,
b.
sikring af data i
henhold til artikel 29 og 30, og
c.
indsamling af
bevismateriale, afgivelse af juridiske oplysninger og lokalisering af
mistænkte.
2.
a.
En
parts kontaktpunkt skal kunne kommunikere med en anden parts kontaktpunkt på
en
hurtig måde.
b.
Hvis det
kontaktpunkt, der udpeges af en part, ikke hører under partens myndighed
eller
myndigheder med ansvar for international gensidig retshjælp eller udlevering,
skal kontaktpunktet hurtigt kunne koordinere med en sådan myndighed eller
sådanne
myndigheder.
3. Enhver part skal sørge for at have medarbejdere
med
passende uddannelse og udstyr for at lette driften af netværket.
Kapitel IV
Afsluttende bestemmelser
Artikel 36
Undertegnelse og ikrafttræden
1. Denne konvention skal være åben for
undertegnelse af
alle Europarådets medlemsstater samt ikke-medlemsstater, der har deltaget i
udarbejdelsen heraf.
2. Denne konvention skal ratificeres eller
godkendes.
Ratifikations- eller godkendelsesinstrumenter skal deponeres hos Europarådets
generalsekretær.
3. Denne konvention træder i kraft den første dag i
den
måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter den dato,
hvor fem stater, herunder mindst tre af Europarådets medlemsstater, har
udtrykt
deres samtykke til at være bundet af konventionen i overensstemmelse med
bestemmelserne
i stk. 1 og 2.
4. For så vidt angår enhver undertegnende stat, der
efterfølgende udtrykker samtykke til at være bundet af konventionen, træder
konvention i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en
periode på tre måneder efter datoen for dens tilkendegivelse af at ville være
bundet af konventionen i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 1 og
2.
Artikel 37
Tiltrædelse af konventionen
1. Efter denne konventions ikrafttræden kan
Europarådets
Ministerkomité efter at have konsulteret de kontraherende parter og opnået
deres enstemmige samtykke til konventionen opfordre enhver stat, der ikke er
medlem af Europarådet og ikke har deltaget i konventionens udarbejdelse, til
at
tiltræde konventionen. Beslutningen skal træffes med det flertal, der er
fastsat i artikel 20, litra d, i Europarådets statut, og med enstemmighed
blandt repræsentanterne for de kontraherende stater, der er berettiget til at
sidde i Ministerkomiteen.
2. For så vidt angår stater, der tiltræder
konventionen
efter stk. 1, træder konventionen i kraft den første dag i den måned,
der
følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter deponeringen af
tiltrædelsesinstrumentet hos Europarådets generalsekretær.
Artikel 38
Territorielt anvendelsesområde
1. Enhver stat kan på tidspunktet for undertegnelse
eller ved deponeringen af sit ratifikations-, godkendelses- eller
tiltrædelsesinstrument
angive, inden for hvilket område eller hvilke områder denne konvention skal
finde anvendelse.
2. Enhver part kan på et senere tidspunkt ved
erklæring
til Europarådets generalsekretær udvide anvendelsen af denne konvention til
ethvert andet område, der er angivet i erklæringen. For så vidt angår et
sådant
område træder konventionen i kraft den første dag i den måned, der følger
efter
udløbet af en periode på tre måneder efter datoen for generalsekretærens
modtagelse af en sådan erklæring.
3. Enhver erklæring, der afgives i henhold til
ovenstående to stykker, kan for så vidt angår ethvert område, der er angivet
i
en sådan erklæring, tilbagekaldes ved meddelelse til Europarådets
generalsekretær.
Tilbagekaldelsen træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter
udløbet af en periode på tre måneder efter datoen for generalsekretærens
modtagelse
af en sådan meddelelse.
Artikel 39
Konventionens retsvirkninger
1. Konventionens formål er at supplere gældende
multilaterale eller bilaterale traktater eller aftaler mellem parterne,
herunder
bestemmelserne i
–
den europæiske
konvention om udlevering, der blev åbnet for undertegnelse i Strasbourg den
13.
december 1957 (ETS nr. 24),
–
den europæiske
konvention om gensidig retshjælp i straffesager, der blev åbnet for
undertegnelse
i Strasbourg den 20. april 1959 (ETS nr. 30), og
–
tillægsprotokollen
til den europæiske konvention om gensidig retshjælp i straffesager, der blev
åbnet for undertegnelse i Strasbourg den 17. marts 1978 (ETS nr. 99).
2. Såfremt to eller flere parter allerede har
indgået en
aftale eller traktat om de i denne konvention omhandlede spørgsmål eller på
anden måde har etableret indbyrdes relationer om disse spørgsmål, eller
såfremt
de måtte gøre det i fremtiden, er de berettiget til også at lade en sådan
aftale eller traktat finde anvendelse eller til at lade disse relationer
regulere
heraf. Hvis parterne imidlertid etablerer deres indbyrdes relationer om de i
denne konvention omhandlede spørgsmål på anden måde end den, der er
foreskrevet
i konventionen, skal dette ske på en måde, der ikke er uforenelig med
konventionens
formål og principper.
3. Intet i denne konvention påvirker en parts
øvrige
rettigheder, begrænsninger, forpligtelser og ansvar.
Artikel 40
Erklæringer
Enhver stat kan på tidspunktet for undertegnelse
eller
ved deponeringen af sit ratifikations-, godkendelses- eller
tiltrædelsesinstrument
erklære, at den benytter sig af muligheden for at fastsætte yderligere
elementer som fastsat i artikel 2, artikel 3, artikel 6, stk. 1, litra
b,
artikel 7, artikel 9, stk. 3, og artikel 27, stk. 9, litra e.
Artikel 41
Føderal bestemmelse
1. En føderal stat forbeholder sig ret til at
påtage sig
forpligtelser efter konventionens kapitel II på en måde, der er forenelig med
de grundlæggende principper, der regulerer forholdet mellem dens centrale
regering og dens delstater eller andre lignende territoriale enheder, dog
således, at den stadig kan samarbejde i henhold til kapitel III.
2. Når en føderal stat tager et forbehold ifølge
stk. 1,
kan den ikke anvende forbeholdets præmisser til at udelukke eller væsentligt
reducere sine forpligtelser til at tilvejebringe de i kapitel II angivne
foranstaltninger. Den føderale stat skal overordnet sørge for at have bred og
effektiv kompetence til retshåndhævelse af disse foranstaltninger.
3. Med hensyn til de bestemmelser i denne
konvention,
hvis gennemførelse falder ind under delstaternes eller lignende territoriale
enheders kompetence, og hvor disse ikke efter føderationens
forfatningsmæssige
system er forpligtet til at træffe lovgivningsmæssige foranstaltninger, skal
den føderale regering underrette de kompetente myndigheder i sådanne stater
om
disse bestemmelser samt give dem sin positive udtalelse med en opfordring til
at tage relevante skridt til at give bestemmelserne retsvirkning.
Artikel 42
Forbehold
Enhver stat kan på tidspunktet for undertegnelse
eller
ved deponeringen af sit ratifikations-, godkendelses- eller
tiltrædelsesinstrument
erklære, at den benytter sig af det eller de forbehold, der er givet mulighed
for i artikel 4, stk. 2, artikel 6, stk. 3, artikel 9, stk. 4,
artikel 10, stk. 3, artikel 11, stk. 3, artikel 14, stk. 3,
artikel 22, stk. 2, artikel 29, stk. 4, og artikel 41, stk. 1.
Der kan ikke tages yderligere forbehold.
Artikel 43
Status og ophævelse af forbehold
1. En part, der har taget et forbehold i
overensstemmelse med artikel 42, kan ophæve det helt eller delvis ved
meddelelse herom til generalsekretæren. En sådan ophævelse træder i kraft på
den dato, hvor generalsekretæren modtager meddelelse herom. Hvis meddelelsen
angiver, at ophævelsen af et forbehold skal træde i kraft på en i meddelelsen
angivet dato, og denne dato ligger efter den dato, hvor meddelelsen modtages
af
generalsekretæren, træder ophævelsen i kraft på en sådan senere dato.
2. En part, der har taget et forbehold som nævnt i
artikel 42, skal ophæve et sådant forbehold helt eller delvist, så snart det
efter omstændighederne er muligt.
3. Generalsekretæren kan med mellemrum forhøre sig
hos
parter, der har taget et eller flere forbehold som nævnt i artikel 42, om
udsigten til ophævelse af dette eller disse forbehold.
Artikel 44
Ændringer
1. Ændringer til denne konvention kan foreslås af
enhver
part, og Europarådets generalsekretær skal give underretning herom til
Europarådets medlemsstater, til de ikke-medlemsstater, der har deltaget i
udarbejdelsen af konventionen, samt til de stater, der har tiltrådt eller er
blevet opfordret til at tiltræde denne konvention i overensstemmelse med
bestemmelserne i artikel 37.
2. Der skal gives underretning til Europarådets
Styringskomite for Strafferet (CDPC) om enhver ændring, der foreslås af en
part, og denne komité skal forelægge Ministerkomiteen en udtalelse om den
foreslåede ændring.
3. Ministerkomiteen skal behandle den foreslåede
ændring
og den udtalelse, der er afgivet af Europarådets Styringskomite for
Strafferet,
og kan efter at have hørt ikke-medlemsstater, der har tiltrådt denne
konvention, vedtage ændringen.
4. Teksten til enhver ændring, der vedtages af
Ministerkomiteen i overensstemmelse med stk. 3, skal sendes til parterne
til godkendelse.
5. Enhver ændring, der vedtages i overensstemmelse
med
stk. 3, træder i kraft den tredivte dag efter, at alle parter har
underrettet generalsekretæren om deres godkendelse heraf.
Artikel 45
Afgørelse af tvister
l. Europarådets Styringskomité for Strafferet
(CDPC)
skal holdes underrettet om fortolkning og anvendelse af denne konvention.
2. I tilfælde af en tvist mellem parter om
fortolkning
eller anvendelse af denne konvention skal de forsøge at afgøre tvisten ved
forhandling eller andre fredelige midler efter eget valg, herunder
indbringelse
af tvisten for Europarådets Styringskomité for Strafferet, for en
voldgiftsinstans, hvis afgørelse skal være bindende for parterne, eller for
Den
Internationale Domstol, efter aftale mellem de berørte parter.
Artikel 46
Samråd mellem parterne
1. Parterne skal efter behov periodisk holde samråd
med
hinanden med henblik på at lette
a.
den effektive
anvendelse og gennemførelse af denne konvention, herunder identifikation af
eventuelle problemer, samt virkningen af eventuelle erklæringer eller
forbehold,
der er afgivet eller taget i henhold til konventionen,
b.
udveksling af
oplysninger om markante udviklinger på det juridiske, politiske eller
teknologiske område vedrørende 1T-kriminalitet og om indsamling af
elektronisk
bevismateriale,
c.
behandling af mulige
tillæg eller ændringer til konventionen.
2. Europarådets Styringskomité for Strafferet
(CDPC)
skal løbende holdes underrettet om resultatet af de i stk. 1 nævnte
samråd.
3. Europarådets Styringskomité for Strafferet skal
efter
behov fremme de i stk. 1 nævnte samråd og træffe de nødvendige
foranstaltninger
for at bistå parterne i deres bestræbelser på at supplere eller ændre
konventionen.
Europarådets Styringskomité for Strafferet skal senest tre år efter
konventionens ikrafttræden og i samarbejde med parterne gennemgå alle
konventionens bestemmelser og om nødvendigt fremkomme med anbefalinger af
eventuelle hensigtsmæssige ændringer.
4. Udgifter i forbindelse med udførelse af det i
stk. 1
fastsatte skal, hvis ikke Europarådet påtager sig disse, bæres af parterne på
den måde, som de måtte beslutte.
5. Parterne modtager bistand fra Europarådets
sekretariat til udførelse af deres funktioner ifølge denne artikel.
Artikel 47
Opsigelse
1. Enhver part kan på ethvert tidspunkt opsige
denne
konvention ved meddelelse herom til Europarådets generalsekretær.
2. En sådan opsigelse træder i kraft den første dag
i
den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter datoen
for generalsekretærens modtagelse af en sådan meddelelse.
Artikel 48
Underretninger
Europarådets generalsekretær skal underrette
Europarådets medlemsstater, de ikke-medlemsstater, der har deltaget i
udarbejdelsen
af denne konvention, samt enhver stat, der har tiltrådt eller er blevet
opfordret til at tiltræde denne konvention, om
a.
undertegnelse,
b.
deponering af
ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter,
c.
datoen for denne
konventions ikrafttræden i overensstemmelse med artikel 36 og 37,
d.
erklæringer i
henhold til artikel 40 eller forbehold i henhold til artikel 42,
e.
enhver anden
handling, underretning eller meddelelse vedrørende denne konvention.
Til bekræftelse heraf har undertegnede efter at
være
behørigt bemyndiget hertil undertegnet denne konvention.
Udfærdiget i Strasbourg, den 23. november 2001 på
engelsk
og fransk, idet begge tekster skal have samme gyldighed, i et enkelt
eksemplar,
der deponeres i Europarådets arkiver. Europarådets generalsekretær fremsender
bekræftede genparter heraf til Europarådets medlemsstater, til de
ikke-medlemsstater, der har deltaget i udarbejdelsen af denne konvention,
samt
til de stater, der er blevet opfordret til at tiltræde den.
Engelsk tekst
CONVENTION
ON CYBERCRIME
Preamble
The
member States of the Council of Europe and the other States signatory hereto,
Considering
that the aim of the Council of Europe is to achieve a greater unity between
its
members;
Recognising
the value of fostering co-operation with the other States parties to this
Convention;
Convinced
of the need to pursue, as a matter of priority, a common criminal policy
aimed
at the protection of society against cybercrime, inter alia, by adopting
appropriate legislation and fostering international co-operation;
Conscious
of the profound changes brought about by the digitalisation, convergence and
continuing globalisation of computer networks;
Concerned
by the risk that computer networks and electronic information may also be
used
for committing criminal offences and that evidence relating to such offences
may be stored and transferred by these networks;
Recognising
the need for co-operation between States and private industry in combating
cybercrime and the need to protect legitimate interests in the use and
development of information technologies;
Believing
that an effective fight against cybercrime requires increased, rapid and
well-functioning international co-operation in criminal matters;
Convinced
that the present Convention is necessary to deter action directed against the
confidentiality, integrity and availability of computer systems, networks and
computer data as well as the misuse of such systems, networks and data by
providing for the criminalisation of such conduct, as described in this
Convention, and the adoption of powers sufficient for effectively combating
such criminal offences, by facilitating their detection, investigation and
prosecution at both the domestic and international levels and by providing
arrangements for fast and reliable international co-operation;
Mindful
of the need to ensure a proper balance between the interests of law
enforcement
and respect for fundamental human rights as enshrined in the 1950 Council of
Europe Convention for the Protection of Human Rights and Fundamental
Freedoms,
the 1966 United Nations International Covenant on Civil and Political Rights
and other applicable international human rights treaties, which reaffirm the
right of everyone to hold opinions without interference, as well as the right
to freedom of expression, including the freedom to seek, receive, and impart
information and ideas of all kinds, regardless of frontiers, and the rights
concerning the respect for privacy;
Mindful
also of the right to the protection of personal data, as conferred, for
example, by the 1981 Council of Europe Convention for the Protection of
Individuals with regard to Automatic Processing of Personal Data;
Considering
the 1989 United Nations Convention on the Rights of the Child and the 1999
International Labour Organization Worst Forms of Child Labour Convention;
Taking
into account the existing Council of Europe conventions on co-operation in
the
penal field, as well as similar treaties which exist between Council of
Europe
member States and other States, and stressing that the present Convention is
intended to supplement those conventions in order to make criminal
investigations
and proceedings concerning criminal offences related to computer systems and
data more effective and to enable the collection of evidence in electronic
form
of a criminal offence;
Welcoming
recent developments which further advance international understanding and
co-operation in combating cybercrime, including action taken by the United
Nations, the OECD, the European Union and the G8;
Recalling Committee of Ministers Recommendations No. R
(85) 10 concerning the practical application of the European Convention on
Mutual Assistance in Criminal Matters in respect of letters rogatory for the
interception of telecommunications, No. R (88) 2 on piracy in the field of
copyright and neighbouring rights, No. R (87) 15 regulating the use of
personal
data in the police sector, No. R (95) 4 on the protection of personal data in
the area of telecommunication services, with particular reference to
telephone
services, as well as No. R (89) 9 on computer-related crime providing
guidelines for national legislatures concerning the definition of certain
computer crimes and No. R (95) 13 concerning problems of criminal procedural
law connected with information technology;
Having
regard to Resolution No. 1 adopted by the European Ministers of Justice at
their 21st Conference (Prague, 10 and 11 June 1997), which recommended that
the
Committee of Ministers support the work on cybercrime carried out by the
European Committee on Crime Problems (CDPC) in order to bring domestic
criminal
law provisions closer to each other and enable the use of effective means of
investigation into such offences, as well as to Resolution No. 3 adopted at
the
23rd Conference of the European Ministers of Justice (London, 8 and 9 June
2000), which encouraged the negotiating parties to pursue their efforts with
a
view to finding appropriate solutions to enable the largest possible number
of
States to become parties to the Convention and acknowledged the need for a
swift and efficient system of international co-operation, which duly takes
into
account the specific requirements of the fight against cybercrime;
Having
also regard to the Action Plan adopted by the Heads of State and Government
of
the Council of Europe on the occasion of their Second Summit (Strasbourg, 10
and 11 October 1997), to seek common responses to the development of the
new information technologies based on the standards and values of the Council
of Europe;
Have
agreed as follows:
Chapter
I
Use
of terms
Article
1
Definitions
For the
purposes of this Convention:
a
»computer system«
means any device or a group of interconnected or related devices, one or more
of which, pursuant to a program, performs automatic processing of data;
b
“computer data”
means any representation of facts, information or concepts in a form suitable
for processing in a computer system, including a program suitable to cause a
computer system to perform a function;
c
“service provider”
means:
i
any
public or private entity that provides to users of its service the ability to
communicate by means of a computer system, and
ii
any other entity
that processes or stores computer data on behalf of such communication
service
or users of such service;
d
“traffic data” means
any computer data relating to a communication by means of a computer system,
generated by a computer system that formed a part in the chain of
communication, indicating the communication’s origin, destination,
route, time,
date, size, duration, or type of underlying service.
Chapter
II
Measures
to be taken at the national level
Section
1
Substantive
criminal law
Title
1
Offences
against the confidentiality, integrity and availability of computer data and
systems
Article
2
Illegal
access
Each
Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to
establish as criminal offences under its domestic law, when committed
intentionally, the access to the whole or any part of a computer system
without
right. A Party may require that the offence be committed by infringing
security
measures, with the intent of obtaining computer data or other dishonest
intent,
or in relation to a computer system that is connected to another computer
system.
Article
3
Illegal
interception
Each
Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to
establish as criminal offences under its domestic law, when committed
intentionally, the interception without right, made by technical means, of
non-public transmissions of computer data to, from or within a computer
system,
including electromagnetic emissions from a computer system carrying such
computer
data. A Party may require that the offence be committed with dishonest
intent,
or in relation to a computer system that is connected to another computer
system.
Article
4
Data
interference
1 Each
Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to
establish as criminal offences under its domestic law, when committed
intentionally, the damaging, deletion, deterioration, alteration or
suppression
of computer data without right.
2 A
Party may reserve the right to
require that the conduct described in paragraph 1 result in serious harm.
Article
5
System
interference
Each
Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to
establish as criminal offences under its domestic law, when committed
intentionally, the serious hindering without right of the functioning of a
computer system by inputting, transmitting, damaging, deleting,
deteriorating,
altering or suppressing computer data.
Article
6
Misuse
of devices
1 Each
Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to
establish as criminal offences under its domestic law, when committed
intentionally and without right:
a
the production,
sale, procurement for use, import, distribution or otherwise making available
of:
i
a device, including
a computer program, designed or adapted primarily for the purpose of
committing
any of the offences established in accordance with the above Articles 2
through
5;
ii
a computer password,
access code, or similar data by which the whole or any part of a computer
system is capable of being accessed,
with intent that it be used for the purpose of
committing any of the offences established in Articles 2 through 5; and
b
the possession of an
item referred to in paragraphs a.i or ii above, with intent that it be used
for
the purpose of committing any of the offences established in Articles 2
through
5. A
Party
may require by law that a number of such items be possessed before criminal
liability attaches.
2 This
article shall not be interpreted as imposing criminal liability where the
production, sale, procurement for use, import, distribution or otherwise
making
available or possession referred to in paragraph 1 of this article is not for
the purpose of committing an offence established in accordance with Articles
2
through 5 of this Convention, such as for the authorised testing or
protection
of a computer system.
3 Each
Party may reserve the right not to apply paragraph 1 of this article,
provided
that the reservation does not concern the sale, distribution or otherwise
making available of the items referred to in paragraph
1 a.ii of this article.
Title
2
Computer-related
offences
Article
7
Computer-related
forgery
Each
Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to
establish as criminal offences under its domestic law, when committed
intentionally and without right, the input, alteration, deletion, or
suppression of computer data, resulting in inauthentic data with the intent
that it be considered or acted upon for legal purposes as if it were
authentic,
regardless whether or not the data is directly readable and intelligible. A
Party may require an intent to defraud, or similar dishonest intent, before
criminal liability attaches.
Article
8
Computer-related
fraud
Each
Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to
establish as criminal offences under its domestic law, when committed
intentionally and without right, the causing of a loss of property to another
person by:
a
any input,
alteration, deletion or suppression of computer data;
b
any interference
with the functioning of a computer system,
with fraudulent or dishonest intent of
procuring, without right, an economic benefit for oneself or for another
person.
Title
3
Content-related
offences
Article
9
Offences
related to child pornography
1
Each Party shall adopt such legislative and other measures as may be
necessary to establish as criminal offences under its domestic law, when
committed intentionally and without right, the following conduct:
a
producing child
pornography for the purpose of its distribution through a computer system;
b
offering or making
available child pornography through a computer system;
c
distributing or
transmitting child pornography through a computer system;
d
procuring child
pornography through a computer system for oneself or for another person;
e
possessing child
pornography in a computer system or on a computer-data storage medium.
2 For
the purpose of paragraph 1 above, the term “child pornography”
shall include
pornographic material that visually depicts:
a
a minor engaged in
sexually explicit conduct;
b
a person appearing
to be a minor engaged in sexually explicit conduct;
c
realistic images
representing a minor engaged in sexually explicit conduct.
3 For
the purpose of paragraph 2 above, the term “minor” shall include
all persons
under 18 years of age.
A Party may, however, require a lower age-limit,
which shall be not less than 16 years.
4 Each
Party may reserve the right not to apply, in whole or in part, paragraphs 1,
sub-paragraphs d. and e, and 2, sub-paragraphs b. and c.
Title
4
Offences
related to infringements of copyright and related rights
Article
10
Offences
related to infringements of copyright and related rights
1
Each Party shall adopt such legislative and other measures as may be
necessary to establish as criminal offences under its domestic law the
infringement of copyright, as defined under the law of that Party, pursuant
to
the obligations it has undertaken under the Paris Act of 24 July 1971
revising
the Bern Convention for the Protection of Literary and Artistic Works, the
Agreement
on Trade-Related Aspects of Intellectual Property Rights and the WIPO
Copyright
Treaty, with the exception of any moral rights conferred by such conventions,
where such acts are committed wilfully, on a commercial scale and by means of
a
computer system.
2 Each Party shall adopt such legislative and other
measures as may be necessary to establish as criminal offences under its
domestic
law the infringement of related rights, as defined under the law of that
Party,
pursuant to the obligations it has undertaken under the International
Convention for the Protection of Performers, Producers of Phonograms and
Broadcasting Organisations (Rome Convention), the Agreement on Trade-Related
Aspects of Intellectual Property Rights and the WIPO Performances and
Phonograms Treaty, with the exception of any moral rights conferred by such
conventions, where such acts are committed wilfully, on a commercial scale
and
by means of a computer system.
3 A
Party may
reserve the right not to impose criminal liability under paragraphs 1 and 2
of
this article in limited circumstances, provided that other effective remedies
are available and that such reservation does not derogate from the
Party’s international
obligations set forth in the international instruments referred to in
paragraphs 1 and 2 of this article.
Title
5
Ancillary
liability and sanctions
Article
11
Attempt
and aiding or abetting
1 Each Party shall adopt such legislative and other measures
as may be necessary to establish as criminal offences under its domestic law,
when committed intentionally, aiding or abetting the commission of any of the
offences established in accordance with Articles 2 through 10 of the present
Convention with intent that such offence be committed.
2 Each Party shall adopt such legislative and other
measures as may be necessary to establish as criminal offences under its
domestic
law, when committed intentionally, an attempt to commit any of the offences
established in accordance with Articles 3 through 5, 7, 8, and 9.1.a and c.
of
this Convention.
3 Each Party may reserve the right not to apply, in
whole or in part, paragraph 2 of this article.
Article
12
Corporate
liability
1 Each Party shall adopt such legislative and other
measures as may be necessary to ensure that legal persons can be held liable
for a criminal offence established in accordance with this Convention,
committed for their benefit by any natural person, acting either individually
or as part of an organ of the legal person, who has a leading position within
it, based on:
a
a power of representation of the legal
person;
b
an authority to take decisions on behalf of
the legal person;
c
an authority to exercise control within the
legal person.
2 In
addition
to the cases already provided for in paragraph 1 of this article, each Party
shall take the measures necessary to ensure that a legal person can be held
liable where the lack of supervision or control by a natural person referred
to
in paragraph 1 has made possible the commission of a criminal offence
established in accordance with this Convention for the benefit of that legal
person by a natural person acting under its authority.
3 Subject to the legal principles of the Party, the
liability of a legal person may be criminal, civil or administrative.
4 Such liability shall be without prejudice to the
criminal liability of the natural persons who have committed the offence.
Article
13
Sanctions
and measures
1 Each Party shall adopt such legislative and other
measures as may be necessary to ensure that the criminal offences established
in accordance with Articles 2 through 11 are punishable by effective,
proportionate and dissuasive sanctions, which include deprivation of liberty.
2 Each Party shall ensure that legal persons held
liable in accordance with Article 12 shall be subject to effective,
proportionate and dissuasive criminal or non-criminal sanctions or measures,
including
monetary sanctions.
Section
2
Procedural
law
Title
1
Common
provisions
Article
14
Scope
of procedural provisions
1 Each Party shall adopt such legislative and other
measures as may be necessary to establish the powers and procedures provided
for in this section for the purpose of specific criminal investigations or
proceedings.
2 Except as specifically provided otherwise in Article
21, each Party shall apply the powers and procedures referred to in paragraph
1
of this article to:
a
the criminal offences established in
accordance with Articles 2 through 11 of this Convention;
b
other criminal offences committed by means
of a computer system; and
c
the collection of evidence in electronic
form of a criminal offence.
3 a
Each
Party may reserve the right to apply the measures referred to in Article 20
only to offences or categories of offences specified in the reservation,
provided that the range of such offences or categories of offences is not
more
restricted than the range of offences to which it applies the measures
referred
to in Article 21. Each Party shall consider restricting such a reservation to
enable the broadest application of the measure referred to in Article 20.
b
Where a Party, due to limitations in its
legislation in force at the time of the adoption of the present Convention,
is
not able to apply the measures referred to in Articles 20 and 21 to
communications being transmitted within a computer system of a service
provider, which system:
i
is being operated for the benefit of a
closed group of users, and
ii
does not employ public communications
networks and is not connected with another computer system, whether public or
private,
that Party may reserve the right not to
apply these measures to such communications. Each Party shall consider
restricting such a reservation to enable the broadest application of the
measures
referred to in Articles 20 and 21.
Article
15
Conditions
and safeguards
1 Each Party shall ensure that the establishment,
implementation and application of the powers and procedures provided for in
this Section are subject to conditions and safeguards provided for under its
domestic law, which shall provide for the adequate protection of human rights
and liberties, including rights arising pursuant to obligations it has
undertaken under the 1950 Council of Europe Convention for the Protection of
Human Rights and Fundamental Freedoms, the 1966 United Nations International
Covenant on Civil and Political Rights, and other applicable international
human rights instruments, and which shall incorporate the principle of
proportionality.
2 Such conditions and safeguards shall, as appropriate
in view of the nature of the procedure or power concerned, inter alia,
include
judicial or other independent supervision, grounds justifying application,
and
limitation of the scope and the duration of such power or procedure.
3 To the extent that it is consistent with the public
interest, in particular the sound administration of justice, each Party shall
consider the impact of the powers and procedures in this section upon the
rights, responsibilities and legitimate interests of third parties.
Title
2
Expedited
preservation of stored computer data
Article
16
Expedited
preservation of stored computer data
1 Each Party shall adopt such legislative and other
measures as may be necessary to enable its competent authorities to order or
similarly obtain the expeditious preservation of specified computer data,
including traffic data, that has been stored by means of a computer system,
in
particular where there are grounds to believe that the computer data is
particularly vulnerable to loss or modification.
2 Where a Party gives effect to paragraph 1 above by
means of an order to a person to preserve specified stored computer data in
the
person’s possession or control, the Party shall adopt such legislative
and
other measures as may be necessary to oblige that person to preserve and
maintain the integrity of that computer data for a period of time as long as
necessary, up to a maximum of ninety days, to enable the competent
authorities
to seek its disclosure. A Party may provide for such an order to be
subsequently renewed.
3 Each Party shall adopt such legislative and other
measures as may be necessary to oblige the custodian or other person who is
to
preserve the computer data to keep confidential the undertaking of such
procedures for the period of time provided for by its domestic law.
4 The powers and procedures referred to in this
article shall be subject to Articles 14 and 15.
Article
17
Expedited
preservation and partial disclosure of traffic data
1 Each Party shall adopt, in respect of traffic data
that is to be preserved under Article 16, such legislative and other measures
as may be necessary to:
a
ensure that such expeditious preservation
of traffic data is available regardless of whether one or more service
providers were involved in the transmission of that communication; and
b
ensure the expeditious disclosure to the
Party’s competent authority, or a person designated by that authority,
of a
sufficient amount of traffic data to enable the Party to identify the service
providers and the path through which the communication was transmitted.
2 The powers and procedures referred to in this
article shall be subject to Articles 14 and 15.
Title
3
Production
order
Article
18
Production
order
1 Each Party shall adopt such legislative and other
measures as may be necessary to empower its competent authorities to order:
a
a person in its territory to submit
specified computer data in that person’s possession or control, which is
stored
in a computer system or a computer-data storage medium; and
b
a service provider offering its services in
the territory of the Party to submit subscriber information relating to such
services in that service provider’s possession or control.
2 The powers and procedures referred to in this
article shall be subject to Articles 14 and 15.
3 For the purpose of this article, the term
“subscriber information” means any information contained in the
form of
computer data or any other form that is held by a service provider, relating
to
subscribers of its services other than traffic or content data and by which
can
be established:
a
the type of communication service used, the
technical provisions taken thereto and the period of service;
b
the subscriber’s identity, postal or
geographic address, telephone and other access number, billing and payment
information, available on the basis of the service agreement or arrangement;
c
any other information on the site of the
installation of communication equipment, available on the basis of the
service
agreement or arrangement.
Title
4
Search
and seizure of stored computer data
Article
19
Search
and seizure of stored computer data
1 Each Party shall adopt such legislative and other
measures as may be necessary to empower its competent authorities to search
or
similarly access:
a
a computer system or part of it and
computer data stored therein; and
b
a computer-data storage medium in which
computer data may be stored in its territory.
2 Each Party shall adopt such legislative and other
measures as may be necessary to ensure that where its authorities search or
similarly access a specific computer system or part of it, pursuant to
paragraph 1.a, and have grounds to believe that the data sought is stored in
another computer system or part of it in its territory, and such data is
lawfully
accessible from or available to the initial system, the authorities shall be
able to expeditiously extend the search or similar accessing to the other
system.
3 Each Party shall adopt such legislative and other
measures as may be necessary to empower its competent authorities to seize or
similarly secure computer data accessed according to paragraphs 1 or 2. These
measures shall include the power to:
a
seize or similarly secure a computer system
or part of it or a computer-data storage medium;
b
make and retain a copy of those computer
data;
c
maintain the integrity of the relevant
stored computer data;
d
render inaccessible or remove those
computer data in the accessed computer system.
4 Each Party shall adopt such legislative and other
measures as may be necessary to empower its competent authorities to order
any
person who has knowledge about the functioning of the computer system or
measures applied to protect the computer data therein to provide, as is
reasonable, the necessary information, to enable the undertaking of the
measures referred to in paragraphs 1 and 2.
5 The powers and procedures referred to in this
article shall be subject to Articles 14 and 15.
Title
5
Real-time
collection of computer data
Article
20
Real-time
collection of traffic data
1 Each Party shall adopt such legislative and other
measures as may be necessary to empower its competent authorities to:
a
collect or record through the application
of technical means on the territory of that Party, and
b
compel a service provider, within its
existing technical capability:
i
to collect or record through the
application of technical means on the territory of that Party; or
ii
to co-operate and assist the competent
authorities in the collection or recording of,
traffic data, in real-time, associated
with specified communications in its territory transmitted by means of a
computer system.
2 Where a Party, due to the established principles of
its domestic legal system, cannot adopt the measures referred to in paragraph
1.a, it may instead adopt legislative and other measures as may be necessary
to
ensure the real-time collection or recording of traffic data associated with
specified communications transmitted in its territory, through the
application
of technical means on that territory.
3 Each Party shall adopt such legislative and other
measures as may be necessary to oblige a service provider to keep
confidential
the fact of the execution of any power provided for in this article and any
information relating to it.
4 The powers and procedures referred to in this
article shall be subject to Articles 14 and 15.
Article
21
Interception
of content data
1 Each Party shall adopt such legislative and other
measures as may be necessary, in relation to a range of serious offences to
be
determined by domestic law, to empower its competent authorities to:
a
collect or record through the application
of technical means on the territory of that Party, and
b
compel a service provider, within its
existing technical capability:
i
to collect or record through the
application of technical means on the territory of that Party, or
ii
to co-operate and assist the competent
authorities in the collection or recording of,
content data, in real-time, of specified
communications in its territory transmitted by means of a computer system.
2 Where a Party, due to the established principles of
its domestic legal system, cannot adopt the measures referred to in paragraph
1.a, it may instead adopt legislative and other measures as may be necessary
to
ensure the real-time collection or recording of content data on specified
communications in its territory through the application of technical means on
that territory.
3 Each Party shall adopt such legislative and other
measures as may be necessary to oblige a service provider to keep
confidential
the fact of the execution of any power provided for in this article and any
information relating to it.
4 The powers and procedures referred to in this
article shall be subject to Articles 14 and 15.
Section 3
Jurisdiction
Article 22
Jurisdiction
1 Each Party shall adopt such legislative and other
measures as may be necessary to establish jurisdiction over any offence
established
in accordance with Articles 2 through 11 of this Convention, when the
offence is committed:
a
in its territory; or
b
on board a ship flying the flag of that
Party; or
c
on board an aircraft registered under the
laws of that Party; or
d
by one of its nationals, if the offence is
punishable under criminal law where it was committed or if the offence is
committed outside the territorial jurisdiction of any State.
2 Each Party may reserve the right not to apply or to
apply only in specific cases or conditions the jurisdiction rules laid down
in
paragraphs 1.b through 1.d of this article or any part thereof.
3 Each Party shall adopt such measures as may be
necessary to establish jurisdiction over the offences referred to in Article
24, paragraph 1, of this Convention, in cases where an alleged offender is
present in its territory and it does not extradite him or her to another
Party,
solely on the basis of his or her nationality, after a request for
extradition.
4 This Convention does not exclude any criminal
jurisdiction exercised by a Party in accordance with its domestic law.
5 When more than one Party claims jurisdiction over an
alleged offence established in accordance with this Convention, the Parties
involved shall, where appropriate, consult with a view to determining the
most
appropriate jurisdiction for prosecution.
Chapter
III
International
co-operation
Section
1
General
principles
Title
1
General
principles relating to international co-operation
Article
23
General
principles relating to international co-operation
The Parties shall co-operate with each other, in
accordance with the provisions of this chapter, and through the application
of
relevant international instruments on international co-operation in criminal
matters, arrangements agreed on the basis of uniform or reciprocal
legislation,
and domestic laws, to the widest extent possible for the purposes of
investigations
or proceedings concerning criminal offences related to computer systems and
data, or for the collection of evidence in electronic form of a criminal
offence.
Title
2
Principles
relating to extradition
Article
24
Extradition
1 a
This
article applies to extradition between Parties for the criminal offences
established in accordance with Articles 2 through 11 of this Convention,
provided that they are punishable under the laws of both Parties concerned by
deprivation of liberty for a maximum period of at least one year, or by a
more
severe penalty.
b
Where a different minimum penalty is to be
applied under an arrangement agreed on the basis of uniform or reciprocal
legislation or an extradition treaty, including the European Convention on
Extradition (ETS No. 24), applicable between two or more parties, the minimum
penalty provided for under such arrangement or treaty shall apply.
2 The criminal offences described in paragraph 1 of
this article shall be deemed to be included as extraditable offences in any
extradition treaty existing between or among the Parties. The Parties
undertake
to include such offences as extraditable offences in any extradition treaty
to
be concluded between or among them.
3 If a Party that makes extradition conditional on the
existence of a treaty receives a request for extradition from another Party
with which it does not have an extradition treaty, it may consider this
Convention as the legal basis for extradition with respect to any criminal
offence referred to in paragraph 1 of this article.
4 Parties that do not make extradition conditional on
the existence of a treaty shall recognise the criminal offences referred to
in
paragraph 1 of this article as extraditable offences between themselves.
5 Extradition shall be subject to the conditions
provided for by the law of the requested Party or by applicable extradition
treaties,
including the grounds on which the requested Party may refuse extradition.
6 If extradition for a criminal offence referred to in
paragraph 1 of this article is refused solely on the basis of the nationality
of the person sought, or because the requested Party deems that it has
jurisdiction over the offence, the requested Party shall submit the case at
the
request of the requesting Party to its competent authorities for the purpose
of
prosecution and shall report the final outcome to the requesting Party in due
course. Those authorities shall take their decision and conduct their
investigations and proceedings in the same manner as for any other offence of
a
comparable nature under the law of that Party.
7 a
Each
Party shall, at the time of signature or when depositing its instrument of
ratification, acceptance, approval or accession, communicate to the Secretary
General of the Council of Europe the name and address of each authority
responsible for making or receiving requests for extradition or provisional
arrest in the absence of a treaty.
b
The Secretary General of the Council of
Europe shall set up and keep updated a register of authorities so designated
by
the Parties. Each Party shall ensure that the details held on the register
are
correct at all times.
Title
3
General
principles relating to mutual assistance
Article
25
General
principles relating to mutual assistance
1 The Parties shall afford one another mutual
assistance to the widest extent possible for the purpose of investigations or
proceedings concerning criminal offences related to computer systems and
data,
or for the collection of evidence in electronic form of a criminal offence.
2 Each Party shall also adopt such legislative and
other measures as may be necessary to carry out the obligations set forth in
Articles 27 through 35.
3 Each Party may, in urgent circumstances, make
requests for mutual assistance or communications related thereto by expedited
means of communication, including fax or e-mail, to the extent that such
means
provide appropriate levels of security and authentication (including the use
of
encryption, where necessary), with formal confirmation to follow, where
required by the requested Party. The requested Party shall accept and respond
to the request by any such expedited means of communication.
4 Except as otherwise specifically provided in
articles in this chapter, mutual assistance shall be subject to the
conditions
provided for by the law of the requested Party or by applicable mutual
assistance treaties, including the grounds on which the requested Party may
refuse co-operation. The requested Party shall not exercise the right to
refuse
mutual assistance in relation to the offences referred to in Articles 2
through
11 solely on the ground that the request concerns an offence which it
considers
a fiscal offence.
5 Where, in accordance with the provisions of this
chapter, the requested Party is permitted to make mutual assistance
conditional
upon the existence of dual criminality, that condition shall be deemed
fulfilled, irrespective of whether its laws place the offence within the same
category of offence or denominate the offence by the same terminology as the
requesting Party, if the conduct underlying the offence for which assistance
is
sought is a criminal offence under its laws.
Article
26
Spontaneous information
1 A
Party may, within the limits of its domestic law and without prior request,
forward to another Party information obtained within the framework of its own
investigations when it considers that the disclosure of such information
might
assist the receiving Party in initiating or carrying out investigations or
proceedings concerning criminal offences established in accordance with this
Convention
or might lead to a request for co-operation by that Party under this chapter.
2 Prior
to providing such information, the providing Party may request that it be
kept
confidential or only used subject to conditions.
If the receiving Party
cannot comply with such request, it shall notify the providing Party, which
shall then determine whether the information should nevertheless be provided.
If the receiving Party accepts the information subject to the conditions, it
shall
be bound by them.
Title
4
Procedures
pertaining to mutual assistance requests in the absence of applicable
international agreements
Article 27
Procedures
pertaining to mutual assistance requests in the absence of applicable
international agreements
1 Where
there is no mutual assistance treaty or arrangement on the basis of uniform
or
reciprocal legislation in force between the requesting and requested Parties,
the provisions of paragraphs 2 through 9 of this article shall apply.
The
provisions of this article shall not apply where such treaty, arrangement or
legislation exists, unless the Parties concerned agree to apply any or all of
the remainder of this article in lieu thereof.
2 a
Each
Party shall designate a central authority or authorities responsible for
sending and answering requests for mutual assistance, the execution of such
requests or their transmission to the authorities competent for their
execution.
b
The central authorities shall communicate
directly with each other;
c
Each Party shall, at the time of signature
or when depositing its instrument of ratification, acceptance, approval or
accession, communicate to the Secretary General of the Council of Europe the
names and addresses of the authorities designated in pursuance of this
paragraph;
d
The Secretary General of the Council of
Europe shall set up and keep updated a register of central authorities
designated by the Parties. Each Party shall ensure that the details held on
the
register are correct at all times.
3 Mutual assistance requests under this article shall
be executed in accordance with the procedures specified by the requesting
Party, except where incompatible with the law of the requested Party.
4 The
requested Party may, in addition to the grounds for refusal established in
Article
25, paragraph 4, refuse assistance if:
a
the request concerns
an offence which the requested Party considers a political offence or an
offence connected with a political offence, or
b
it considers that
execution of the request is likely to prejudice its sovereignty, security,
ordre public or other essential interests.
5 The
requested Party may postpone action on a request if such action would
prejudice
criminal investigations or proceedings conducted by its authorities.
6 Before
refusing or postponing assistance, the requested Party shall, where
appropriate
after having consulted with the requesting Party, consider whether the
request
may be granted partially or subject to such conditions as it deems necessary.
7 The
requested Party shall promptly inform the requesting Party of the outcome of
the execution of a request for assistance.
Reasons shall be given for
any refusal or postponement of the request. The requested Party shall also
inform the requesting Party of any reasons that render impossible the
execution
of the request or are likely to delay it significantly.
8 The
requesting Party may request that the requested Party keep confidential the
fact of any request made under this chapter as well as its subject, except to
the extent necessary for its execution.
If the requested Party cannot
comply with the request for confidentiality, it shall promptly inform the
requesting Party, which shall then determine whether the request should
nevertheless be executed.
9 a
In
the event of urgency, requests for mutual assistance or communications
related
thereto may be sent directly by judicial authorities of the requesting Party
to
such authorities of the requested Party.
In any such cases, a copy shall
be sent at the same time to the central authority of the requested Party
through the central authority of the requesting Party.
b
Any request or
communication under this paragraph may be made through the International
Criminal Police Organisation (Interpol).
c
Where a request is
made pursuant to sub-paragraph a. of this article and the authority is not
competent to deal with the request, it shall refer the request to the
competent
national authority and inform directly the requesting Party that it has done
so.
d
Requests or
communications made under this paragraph that do not involve coercive action
may be directly transmitted by the competent authorities of the requesting
Party to the competent authorities of the requested Party.
e
Each Party may, at
the time of signature or when depositing its instrument of ratification,
acceptance, approval or accession, inform the Secretary General of the
Council
of Europe that, for reasons of efficiency, requests made under this paragraph
are to be addressed to its central authority.
Article
28
Confidentiality
and limitation on use
1 When there is no mutual assistance treaty or
arrangement on the basis of uniform or reciprocal legislation in force
between
the requesting and the requested Parties, the provisions of this article
shall
apply. The provisions of this article shall not apply where such treaty,
arrangement or legislation exists, unless the Parties concerned agree to
apply
any or all of the remainder of this article in lieu thereof.
2 The requested Party may make the supply of
information or material in response to a request dependent on the condition
that it is:
a
kept confidential where the request for
mutual legal assistance could not be complied with in the absence of such
condition, or
b
not used for investigations or proceedings
other than those stated in the request.
3 If the requesting Party cannot comply with a
condition referred to in paragraph 2, it shall promptly inform the other
Party,
which shall then determine whether the information should nevertheless be
provided. When the requesting Party accepts the condition, it shall be bound
by
it.
4 Any Party that supplies information or material
subject to a condition referred to in paragraph 2 may require the other Party
to explain, in relation to that condition, the use made of such information
or
material.
Section
2
Specific
provisions
Title
1
Mutual
assistance regarding provisional measures
Article
29
Expedited
preservation of stored computer data
1 A
Party may
request another Party to order or otherwise obtain the expeditious
preservation
of data stored by means of a computer system, located within the territory of
that other Party and in respect of which the requesting Party intends to
submit
a request for mutual assistance for the search or similar access, seizure or
similar securing, or disclosure of the data.
2 A
request
for preservation made under paragraph 1 shall specify:
a
the authority seeking the preservation;
b
the offence that is the subject of a
criminal investigation or proceedings and a brief summary of the related
facts;
c
the stored computer data to be preserved
and its relationship to the offence;
d
any available information identifying the
custodian of the stored computer data or the location of the computer system;
e
the necessity of the preservation; and
f
that the Party intends to submit a request
for mutual assistance for the search or similar access, seizure or similar
securing, or disclosure of the stored computer data.
3 Upon receiving the request from another Party, the
requested Party shall take all appropriate measures to preserve expeditiously
the specified data in accordance with its domestic law. For the purposes of
responding to a request, dual criminality shall not be required as a
condition
to providing such preservation.
4 A
Party
that requires dual criminality as a condition for responding to a request for
mutual assistance for the search or similar access, seizure or similar
securing, or disclosure of stored data may, in respect of offences other than
those established in accordance with Articles 2 through 11 of this
Convention,
reserve the right to refuse the request for preservation under this article
in
cases where it has reasons to believe that at the time of disclosure the
condition of dual criminality cannot be fulfilled.
5 In
addition, a request for preservation may only be refused if:
a
the request concerns
an offence which the requested Party considers a political offence or an
offence connected with a political offence, or
b
the requested Party
considers that execution of the request is likely to prejudice its
sovereignty,
security, ordre public or other essential interests.
6 Where the requested Party believes that preservation
will not ensure the future availability of the data or will threaten the
confidentiality
of or otherwise prejudice the requesting Party’s investigation, it shall
promptly so inform the requesting Party, which shall then determine whether
the
request should nevertheless be executed.
7 Any preservation effected in response to the request
referred to in paragraph 1 shall be for a period not less than sixty days, in
order to enable the requesting Party to submit a request for the search or
similar access, seizure or similar securing, or disclosure of the data.
Following the receipt of such a request, the data shall continue to be
preserved pending a decision on that request.
Article
30
Expedited
disclosure of preserved traffic data
1 Where, in the course of the execution of a request
made pursuant to Article 29 to preserve traffic data concerning a specific
communication, the requested Party discovers that a service provider in
another
State was involved in the transmission of the communication, the requested
Party shall expeditiously disclose to the requesting Party a sufficient
amount
of traffic data to identify that service provider and the path through which
the communication was transmitted.
2 Disclosure
of traffic data under paragraph 1 may only be withheld if:
a
the request concerns
an offence which the requested Party considers a political offence or an
offence connected with a political offence; or
b
the requested Party
considers that execution of the request is likely to prejudice its
sovereignty,
security, ordre public or other essential interests.
Title
2
Mutual
assistance regarding investigative powers
Article
31
Mutual
assistance regarding accessing of stored computer data
1 A
Party may
request another Party to search or similarly access, seize or similarly
secure,
and disclose data stored by means of a computer system located within the
territory of the requested Party, including data that has been preserved
pursuant to Article 29.
2 The requested Party shall respond to the request
through the application of international instruments, arrangements and laws
referred
to in Article 23, and in accordance with other relevant provisions of this
chapter.
3 The request shall be responded to an expedited basis
where:
a
there are grounds to
believe that relevant data is particularly vulnerable to loss or
modification;
or
b
the instruments, arrangements and laws
referred to in paragraph 2 otherwise provide for expedited co-operation.
Article
32
Trans-border
access to stored computer data with consent or where publicly available
A Party may, without the authorisation of another
Party:
a
access publicly available (open source)
stored computer data, regardless of where the data is located geographically;
or
b
access or receive, through a computer
system in its territory, stored computer data located in another Party, if
the
Party obtains the lawful and voluntary consent of the person who has the
lawful
authority to disclose the data to the Party through that computer
system.
Article
33
Mutual
assistance in the real-time collection of traffic data
1 The Parties shall provide mutual assistance to each
other in the real-time collection of traffic data associated with specified
communications in their territory transmitted by means of a computer system.
Subject to the provisions of paragraph 2, this assistance shall be governed
by
the conditions and procedures provided for under domestic law.
2 Each Party shall provide such assistance at least
with respect to criminal offences for which real-time collection of traffic
data would be available in a similar domestic case.
Article
34
Mutual
assistance regarding the interception of content data
The Parties shall provide mutual assistance to each
other in the real-time collection or recording of content data of specified
communications transmitted by means of a computer system to the extent
permitted under their applicable treaties and domestic laws.
Title
3
24/7
Network
Article
35
24/7
Network
1 Each
Party shall designate a point of contact available on a twenty-four hour,
seven-day-a-week basis, in order to ensure the provision of immediate
assistance for the purpose of investigations or proceedings concerning
criminal
offences related to computer systems and data, or for the collection of
evidence
in electronic form of a criminal offence.
Such assistance shall include
facilitating, or, if permitted by its domestic law and practice, directly
carrying out the following measures:
a
the provision of
technical advice;
b
the preservation of
data pursuant to Articles 29 and 30;
c
the collection of
evidence, the provision of legal information, and locating of suspects.
2 a
A
Party’s point of contact shall have the capacity to carry out
communications
with the point of contact of another Party on an expedited basis.
b
If the point of
contact designated by a Party is not part of that Party’s authority or
authorities responsible for international mutual assistance or extradition,
the
point of contact shall ensure that it is able to co-ordinate with such
authority or authorities on an expedited basis.
3 Each
Party shall ensure that trained and equipped personnel are available, in
order
to facilitate the operation of the network.
Chapter
IV
Final
provisions
Article
36
Signature
and entry into force
1 This Convention shall be open for signature by the
member States of the Council of Europe and by non-member States which have
participated in its elaboration.
2 This Convention is subject to ratification,
acceptance or approval. Instruments of ratification, acceptance or approval
shall be deposited with the Secretary General of the Council of Europe.
3 This Convention shall enter into force on the first
day of the month following the expiration of a period of three months after
the
date on which five States, including at least three member States of the
Council of Europe, have expressed their consent to be bound by the Convention
in accordance with the provisions of paragraphs 1 and 2.
4 In
respect
of any signatory State which subsequently expresses its consent to be bound
by
it, the Convention shall enter into force on the first day of the month
following the expiration of a period of three months after the date of the
expression of its consent to be bound by the Convention in accordance with
the
provisions of paragraphs 1 and 2.
Article
37
Accession
to the Convention
1 After the entry into force of this Convention, the
Committee of Ministers of the Council of Europe, after consulting with and
obtaining the unanimous consent of the Contracting States to the Convention,
may invite any State which is not a member of the Council and which has not
participated in its elaboration to accede to this Convention. The decision
shall be taken by the majority provided for in Article 20.d. of the Statute
of
the Council of Europe and by the unanimous vote of the representatives of the
Contracting States entitled to sit on the Committee of Ministers.
2 In
respect
of any State acceding to the Convention under paragraph 1 above, the
Convention
shall enter into force on the first day of the month following the expiration
of a period of three months after the date of deposit of the instrument of
accession with the Secretary General of the Council of Europe.
Article 38
Territorial application
1 Any State may, at the time of signature or when
depositing its instrument of ratification, acceptance, approval or accession,
specify the territory or territories to which this Convention shall apply.
2 Any State may, at any later date, by a declaration
addressed to the Secretary General of the Council of Europe, extend the
application
of this Convention to any other territory specified in the declaration. In
respect of such territory the Convention shall enter into force on the first
day
of the month following the expiration of a period of three months after the
date of receipt of the declaration by the Secretary General.
3 Any declaration made under the two preceding
paragraphs may, in respect of any territory specified in such declaration, be
withdrawn by a notification addressed to the Secretary General of the Council
of Europe. The withdrawal shall become effective on the first day of the
month
following the expiration of a period of three months after the date of
receipt
of such notification by the Secretary General.
Article
39
Effects
of the Convention
1 The purpose of the present Convention is to
supplement applicable
multilateral or
bilateral treaties or arrangements as between the Parties, including the
provisions of:
–
the European Convention on Extradition,
opened for signature in
Paris, on
13 December
1957
(ETS
No. 24);
–
the European Convention on Mutual
Assistance in Criminal Matters, opened for signature in
Strasbourg, on
20 April
1959
(ETS
No. 30);
–
the Additional Protocol to the European
Convention on Mutual Assistance in Criminal Matters, opened for signature in
Strasbourg, on 17 March 1978 (ETS No. 99).
2 If two or more Parties have
already concluded an agreement or treaty on the matters dealt with in this
Convention or have otherwise established their relations on such matters, or
should they in future do so, they shall also be entitled to apply that
agreement or treaty or to regulate those relations accordingly.
However,
where Parties establish their relations in respect of the matters dealt with
in
the present Convention other than as regulated therein, they shall do so in a
manner that is not inconsistent with the Convention’s objectives and
principles.
3 Nothing in this Convention shall affect other
rights, restrictions, obligations and responsibilities of a Party.
Article
40
Declarations
By a written notification addressed to the Secretary
General of the Council of Europe, any State may, at the time of signature or
when depositing its instrument of ratification, acceptance, approval or
accession, declare that it avails itself of the possibility of requiring
additional elements as provided for under Articles 2, 3, 6 paragraph 1.b, 7,
9
paragraph 3, and 27, paragraph 9.e.
Article
41
Federal
clause
1 A
federal
State may reserve the right to assume obligations under Chapter II of this
Convention consistent with its fundamental principles governing the
relationship between its central government and constituent States or other
similar territorial entities provided that it is still able to co-operate
under
Chapter III.
2 When making a reservation under paragraph
1, a
federal State may not apply the terms of such
reservation to exclude or substantially diminish its obligations to provide
for
measures set forth in Chapter II. Overall, it shall provide for a broad and
effective law enforcement capability with respect to those measures.
3 With regard to the provisions of this Convention,
the application of which comes under the jurisdiction of constituent States
or
other similar territorial entities, that are not obliged by the
constitutional
system of the federation to take legislative measures, the federal government
shall inform the competent authorities of such States of the said provisions
with its favourable opinion, encouraging them to take appropriate action to
give them effect.
Article
42
Reservations
By a written notification addressed to the Secretary
General of the Council of Europe, any State may, at the time of signature or
when depositing its instrument of ratification, acceptance, approval or
accession, declare that it avails itself of the reservation(s) provided for
in
Article 4, paragraph 2, Article 6, paragraph 3, Article 9, paragraph 4,
Article
10, paragraph 3, Article 11, paragraph 3, Article 14, paragraph 3, Article
22,
paragraph 2, Article 29, paragraph 4, and Article 41, paragraph 1. No other
reservation may be made.
Article
43
Status
and withdrawal of reservations
1 A
Party
that has made a reservation in accordance with Article 42 may wholly or
partially withdraw it by means of a notification addressed to the Secretary
General of the Council of Europe. Such withdrawal shall take effect on the
date
of receipt of such notification by the Secretary General. If the notification
states that the withdrawal of a reservation is to take effect on a date
specified
therein, and such date is later than the date on which
the notification is received by the Secretary General, the
withdrawal shall take effect on such a later date.
2 A
Party
that has made a reservation as referred to in Article 42 shall withdraw such
reservation, in whole or in part, as soon as circumstances so permit.
3 The Secretary General of the Council of Europe may
periodically enquire with Parties that have made one or more reservations as
referred to in Article 42 as to the prospects for withdrawing such
reservation(s).
Article
44
Amendments
1 Amendments to this Convention may be proposed by any
Party, and shall be communicated by the Secretary General of the Council of
Europe to the member States of the Council of Europe, to the non-member
States
which have participated in the elaboration of this Convention as well as to
any
State which has acceded to, or has been invited to accede to, this Convention
in accordance with the provisions of Article 37.
2 Any amendment proposed by a Party shall be
communicated to the European Committee on Crime Problems (CDPC), which shall
submit to the Committee of Ministers its opinion on that proposed amendment.
3 The Committee of Ministers shall consider the
proposed amendment and the opinion submitted by the CDPC and, following
consultation with the non-member States Parties to this Convention, may adopt
the amendment.
4 The text of any amendment adopted by the Committee
of Ministers in accordance with paragraph 3 of this article shall be
forwarded
to the Parties for acceptance.
5 Any amendment adopted in accordance with paragraph 3
of this article shall come into force on the thirtieth day after all Parties
have informed the Secretary General of their acceptance thereof.
Article
45
Settlement
of disputes
1 The European Committee on Crime Problems (CDPC)
shall be kept informed regarding the interpretation and application of this
Convention.
2 In
case of a
dispute between Parties as to the interpretation or application of this
Convention,
they shall seek a settlement of the dispute through negotiation or any other
peaceful means of their choice, including submission of the dispute to the
CDPC, to an arbitral tribunal whose decisions shall be binding upon the
Parties, or to the International Court of Justice, as agreed upon by the
Parties
concerned.
Article
46
Consultations
of the Parties
1 The Parties shall, as appropriate, consult
periodically with a view to facilitating:
a
the effective use and implementation of
this Convention, including the identification of any problems thereof, as
well
as the effects of any declaration or reservation made under this Convention;
b
the exchange of information on significant
legal, policy or technological developments pertaining to cybercrime and the
collection
of evidence in electronic form;
c
consideration of possible supplementation
or amendment of the Convention.
2 The European Committee on Crime Problems (CDPC)
shall be kept periodically informed regarding the result of consultations
referred to in paragraph 1.
3 The CDPC shall, as appropriate, facilitate the
consultations referred to in paragraph 1 and take the measures necessary to
assist
the Parties in their efforts to supplement or amend the Convention. At the
latest three years after the present Convention enters into force, the
European
Committee on Crime Problems (CDPC) shall, in co-operation with the Parties,
conduct a review of all of the Convention’s provisions and, if
necessary,
recommend any appropriate amendments.
4 Except where assumed by the Council of Europe,
expenses incurred in carrying out the provisions of paragraph 1 shall be
borne
by the Parties in the manner to be determined by them.
5 The Parties shall be assisted by the Secretariat of
the Council of Europe in carrying out their functions pursuant to this
article.
Article
47
Denunciation
1 Any Party may, at any time, denounce this Convention
by means of a notification addressed to the Secretary General of the Council
of
Europe.
2 Such denunciation shall become effective on the
first day of the month following the expiration of a period of three months
after
the date of receipt of the notification by the Secretary General.
Article
48
Notification
The Secretary General of the Council of Europe shall
notify the member States of the Council of Europe, the
non-member
States
which
have participated in the elaboration of this Convention as well as any State
which has acceded to, or has been invited to accede to, this Convention of:
a
any signature;
b
the deposit of any instrument of
ratification, acceptance, approval or accession;
c
any date of entry into force of this
Convention in accordance with Articles 36 and 37;
d
any declaration made under Article 40 or
reservation made in accordance with Article 42;
e
any other act, notification or
communication relating to this Convention.
In witness whereof the undersigned, being duly
authorised thereto, have signed this Convention.
Done at
Budapest, this
23rd day of November
2001, in
English
and in French, both texts being equally authentic, in a single copy which
shall
be deposited in the archives of the Council of Europe. The Secretary General
of
the Council of Europe shall transmit certified copies to each
member
State
of the
Council of Europe, to the non-member States which have participated in the
elaboration of this Convention, and to any State invited to accede to it.
+
+
+
Konventionen trådte i medfør af artikel 36, stk. 3, i
kraft den 1. juli 2004.
Danmarks ratifikationsinstrument blev deponeret hos
Europarådets generalsekretær den 21. juni 2005, hvorefter konventionen i
medfør
af artikel 36, stk. 4, trådte i kraft for Danmark den 1. oktober 2005.
Danmark har i forbindelse med ratifikationen afgivet
erklæring om, at konventionen indtil videre ikke finder anvendelse på
Færøerne
og i Grønland.
Danmark har endvidere afgivet følgende erklæringer:
I henhold til artikel 9, stk. 4, erklæres det, at det
strafbare område efter artikel 9 ikke omfatter besiddelse af utugtige
billeder
af en person, der er fyldt 15 år, hvis den pågældende har givet sit samtykke
til besiddelsen, jf. artikel 9, stk. 1.e.
I henhold til artikel 9, stk. 4, erklæres det, at det
strafbare område efter artikel 9 ikke omfatter visuelle gengivelser af en
person, der fremtræder som en mindreårig, og som deltager i klart seksuelle
handlinger, jf. artikel 9, stk. 2.b.
I henhold til artikel 14, stk. 3.a, erklæres det, at
Danmark kun vil anvende artikel 20 om aflytning af trafikdata i det omfang,
der
i medfør af artikel 21 er en forpligtelse til at kunne foretage aflytning af
indholdsdata, idet der er tale om efterforskning af alvorlige forbrydelser,
således som disse er defineret i national lovgivning.
Oplysning om andre landes tiltrædelse m.v. kan fås hos
Europarådet på adressen:
http://conventions.coe.int.
Udenrigsministeriet, den 15. marts
2007
Per Stig Møller
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af tillægsprotokol af 8. november 2001 om tilsynsmyndigheder og grænseoverskridende dataudveksling til konventionen af 28. januar 1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger Retsinformation · 23. november 2017
- Bekendtgørelse af tillægsprotokol af 28. januar 2003 til konventionen af 23. november 2001 om IT-kriminalitet Retsinformation · 23. maj 2007
- Bekendtgørelse af europæisk konvention af 5. februar 1992 om udlændinges politiske deltagelse på lokalt niveau Retsinformation · 16. august 2000
- Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven, lov om international fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om udlevering af lovovertrædere (Gennemførelse af Europarådets konvention om hvidvask, efterforskning, beslaglæggelse og konfiskation af udbytte fra strafbare handlinger samt finansiering af terrorisme samt gennemførelse af den tredje og fjerde tillægsprotokol til den europæiske konvention om udlevering m.v.) Retsinformation · 24. april 2013
- Lov om ændring af retsplejeloven, lov om international fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om udlevering af lovovertrædere (Gennemførelse af Europarådets konvention om hvidvask, efterforskning, beslaglæggelse og konfiskation af udbytte fra strafbare handlinger samt finansiering af terrorisme samt gennemførelse af den tredje og fjerde tillægsprotokol til den europæiske konvention om udlevering m.v.) Retsinformation · 2. maj 2013
- Bekendtgørelse af tillægsprotokol af 18. december 1997 til den europæiske konvention om overførelse af domfældte af 21. marts 1983 Retsinformation · 20. december 2006