Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af konvention af 23. november 2001 om IT-kriminalitet

BKI nr 12 af 15/03/2007Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet28. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse

af konvention af 23. november 2001

om IT-kriminalitet

__________

Efter indhentelse af Folketingets samtykke, jf. lov nr. 352

af 19. maj 2004, Lovtidende A, har Danmark i henhold til kongelig resolution

af

20. april 2005 ratificeret den i Strasbourg den 23. november 2001 vedtagne

konvention om IT-kriminalitet.

Konventionen har følgende ordlyd:

KONVENTION OM IT-KRIMINALITET

Præambel

Europarådets medlemsstater og de andre stater, der

undertegner denne konvention,

finder, at Europarådets mål er at opnå større

ensartethed

mellem dets medlemmer,

anerkender værdien af at fremme samarbejde med de

andre

stater, der undertegner denne konvention,

er overbevist om behovet for som et prioriteret

anliggende at føre en fælles kriminalpolitik med henblik på beskyttelse af

samfundet

mod IT-kriminalitet, herunder ved vedtagelse af passende lovgivning og fremme

af internationalt samarbejde,

er bevidst om de dybtgående forandringer, der er

fremkommet ved digitalisering, konvergens og fortsat globalisering af

edb-netværk,

er betænkelige ved risikoen for, at edb-netværk og

elektroniske oplysninger også kan anvendes til at begå strafbare handlinger,

Læs alt

og

at bevismateriale vedrørende sådanne strafbare handlinger kan lagres og

overføres ved hjælp af disse netværk,

anerkender behovet for samarbejde mellem staterne

og det

private erhvervsliv om bekæmpelse af IT-kriminalitet samt behovet for at

beskytte lovlige interesser i brug og udvikling af IT,

mener, at en effektiv bekæmpelse af IT-kriminalitet

kræver et øget, hurtigt og velfungerende internationalt samarbejde i

straffesager,

er overbevist om, at denne konvention er nødvendig

for

at hindre handlinger rettet mod fortroligheden, integriteten og

tilgængeligheden

af edb-systemer og -netværk og elektroniske data samt misbrug af sådanne

systemer, netværk og data ved at sikre, at sådanne handlinger gøres strafbare

som beskrevet i konventionen, og ved vedtagelse af beføjelser, der er

tilstrækkelige til effektivt at bekæmpe sådanne strafbare handlinger ved at

lette opdagelse, efterforskning og retsforfølgning af sådanne strafbare

handlinger både på nationalt og internationalt plan og ved at tilvejebringe

ordninger for hurtigt og pålideligt internationalt samarbejde,

er opmærksomme på behovet for at sikre den rette

balance

mellem hensynet til retshåndhævelsen og respekten for de grundlæggende

menneskerettigheder, som de er nedfældet i Europarådets konvention til

beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder fra

1950, FN's konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966 samt

andre gældende internationale menneskerettighedstraktater, der bekræfter alle

menneskers ret til at have en mening uden indblanding, ytringsfrihed,

herunder

retten til frit at søge, modtage og give oplysninger og ideer af enhver art

uanset grænser, samt ret til privatlivets fred,

ligeledes er opmærksomme på beskyttelsen af

personlige

oplysninger som hjemlet f.eks. i Europarådets konvention om beskyttelse af

individet i forbindelse med automatisk behandling af personlige data fra

1981,

tager FN's konvention om barnets rettigheder fra

1989

samt ILO's konvention om forbud mod og afskaffelse af de værste former for

børnearbejde fra 1999 i betragtning,

tager hensyn til de eksisterende europæiske

konventioner

om samarbejde på det strafferetlige område samt lignende traktater mellem

Europarådets medlemsstater og andre stater, og som understreger, at denne

konvention har til formål at supplere de øvrige konventioner for at

effektivisere efterforskning og retsforfølgning af strafbare handlinger

relateret til edb-systemer og elektroniske data samt muliggøre indsamling af

elektronisk bevismateriale vedrørende en strafbar handling,

værdsætter den seneste udvikling, som yderligere

fremmer

international forståelse for og samarbejde om bekæmpelse af IT-kriminalitet,

herunder initiativer i De Forenede Nationer, OECD, Den Europæiske Union samt

G8-landene,

erindrer om rekommandation nr. R (85) 10 vedrørende

den

praktiske anvendelse af den europæiske konvention om gensidig retshjælp i

straffesager med hensyn til retsanmodninger om aflytning af

telekommunikation,

rekommandation nr. R (88) 2 om ulovlig kopiering på det ophavsretlige område

og

lignende områder, rekommandation Nr. R (87) 15, der regulerer brugen af

personlige oplysninger på politiområdet, rekommandation nr. R (95) 4 om

beskyttelse af personlige oplysninger indenfor telekommunikationsområdet med

særlig henvisning til teletjenester samt rekommandation nr. R (89) 9 om

edb-relateret kriminalitet, der giver retningslinjer til de nationale

lovgivende

forsamlinger vedrørende definitionen af visse edb-forbrydelser, og

rekommandation nr. R (95) 13 vedrørende problemer i

strafferetsplejelovgivningen

med hensyn til IT,

erindrer om, at resolution nr. 1 vedtaget af de

europæiske justitsministre på deres 21. konference (Prag, 10. og 11. juni

1997)

anbefalede Ministerkomiteen at støtte det arbejde vedrørende IT-kriminalitet,

der udføres af Europarådets Styringskomite for Strafferet (CDPC) for at

tilpasse nationale strafferetlige bestemmelser og muliggøre anvendelsen af

effektive efterforskningsmidler vedrørende sådanne strafbare handlinger, samt

at resolution nr. 3 vedtaget af de europæiske justitsministre på deres 23.

konference

(London, 8. og 9. juni 2000) opfordrede de forhandlende parter til at

fortsætte

deres bestræbelser på at finde egnede løsninger, der ville sætte det størst

mulige antal stater i stand til at undertegne denne konvention, og anerkendte

behovet for et hurtigt og effektivt system for internationalt samarbejde, der

tager behørigt hensyn til de særlige krav til bekæmpelse af IT-kriminalitet,

endvidere erindrer om handlingsplanen, der blev

vedtaget

af de europæiske stats- og regeringschefer på deres andet topmøde

(Strasbourg,

den 10. og 11. oktober 1997), om at søge fælles reaktioner på udviklingen af

den nye informationsteknologi på basis af Europarådets standarder og værdier,

har indgået følgende aftale:

Kapitel I

Anvendelse af definitioner

Artikel 1

Definitioner

I denne konvention forstås ved:

a.

»edb-system« enhver

anordning eller gruppe af indbyrdes forbundne eller sammenhængende

anordninger,

hvoraf en eller flere udfører automatisk databehandling i henhold til et

program;

b.

»elektroniske data«

enhver gengivelse af fakta, informationer eller begreber i en form, der er

egnet til behandling i et edb-system, herunder et program, der er egnet til

at

fa et edb-system til at udføre en funktion;

c.

»serviceudbyder«:

(i)

enhver offentlig

eller privat enhed, der sætter brugerne af dens tjeneste i stand til at

kommunikere

ved hjælp af et edb-system, og

(ii)

enhver anden enhed,

der behandler eller lagrer elektroniske data på vegne af en sådan

kommunikationstjeneste eller brugerne af en sådan tjeneste;

d.

»trafikdata«

elektroniske data vedrørende en kommunikation foretaget ved hjælp af et

edb-system,

hvor disse data er genereret af et edb-system, der udgjorde et led i

kommunikationskæden, og angiver kommunikationens oprindelse, modtager, rute,

tid, dato, størrelse, varighed eller type af den underliggende tjeneste.

Kapitel II

Foranstaltninger på nationalt plan

Del 1

Materiel strafferet

Afsnit 1

Forbrydelser mod fortrolighed, integritet og

tilgængelighed af elektroniske data og edb-systemer

Artikel 2

Ulovlig adgang

Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige

og

andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er

en strafbar handling i henhold til national ret forsætligt og uberettiget at

skaffe sig adgang til et edb-system eller en del heraf. En part kan kræve, at

den strafbare handling er begået ved at bryde sikkerhedsforanstaltninger for

at

skaffe elektroniske data eller i andet uberettiget øjemed, eller at den

strafbare handling er begået i forhold til et edb-system, der er forbundet

med

et andet edb-system.

Artikel 3

Ulovlig aflytning

Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige

og

andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er

en strafbar handling i henhold til national ret forsætligt og uberettiget ved

hjælp af tekniske midler at aflytte ikke offentligt tilgængelige elektroniske

data, som overføres fra et edb-system til et andet, eller som er lagret i et

edb-system, herunder elektromagnetisk stråling fra et edb-system, der bærer

sådanne elektroniske data. En part kan kræve, at forbrydelsen er begået i

uberettiget øjemed eller i forhold til et edb-system, der er forbundet med et

andet edb-system.

Artikel 4

Indgreb i data

1. Enhver part skal vedtage sådanne

lovgivningsmæssige

og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det

er en strafbar handling i henhold til national ret forsætligt og uberettiget

at

beskadige, slette, forringe, ændre eller undertrykke elektroniske data.

2. En part kan forbeholde sig ret til at kræve, at

den i

stk. 1 angivne handling har forvoldt betydelig skade.

Artikel 5

Indgreb i systemer

Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige

og

andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er

en strafbar handling i henhold til national ret forsætligt og uberettiget at

forhindre et edb-systems funktion i alvorlig grad ved at indlæse, overføre,

beskadige, slette, forringe, ændre eller undertrykke elektroniske data.

Artikel 6

Misbrug af anordninger

1. Enhver part skal vedtage sådanne

lovgivningsmæssige

og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det

er en strafbar handling i henhold til national ret forsætligt og uberettiget:

a.

at fremstille,

sælge, fremskaffe til brug, importere, forhandle eller i øvrigt gøre følgende

tilgængelig:

(i)

anordninger,

herunder et edb-program, der hovedsageligt er udformet eller beregnet til at

begå en af de i artikel 2-5 nævnte strafbare handlinger,

(ii)

edb-kodeord,

adgangskoder eller lignende data, der gør det muligt at få adgang til et

edb-system

eller en del heraf

med hensigt til, at

anordningen eller adgangsmidlet kan anvendes til at begå en af de strafbare

handlinger, der er nævnt i artikel 2-5, og

b.

at besidde en af de

i litra a, nr. i eller ii, nævnte anordninger og adgangsmidler, hvis

besiddelsen sker med hensigt til, at anordningen eller adgangsmidlet kan

anvendes til at begå en af de i artikel 2-5 nævnte strafbare handlinger. En

part kan ved lov kræve, at en person skal have besiddet et antal anordninger

eller adgangsmidler, for at strafansvar kan komme på tale.

2. Denne artikel må ikke fortolkes således, at der

pålægges strafansvar, hvis fremstilling, salg, fremskaffelse til brug,

import,

forhandling eller tilgængeliggørelse i øvrigt eller besiddelse som nævnt i

stk. 1

ikke sker med henblik på at begå en af de i konventionens artikel 2-5 nævnte

strafbare handlinger, men f.eks. til autoriseret afprøvning eller beskyttelse

af et edb-system.

3. Enhver part kan forbeholde sig ret til at

undlade at

anvende stk. 1, hvis forbeholdet ikke angår salg, forhandling eller

tilgængeliggørelse i øvrigt af adgangsmidler omfattet af stk. 1, litra

a,

nr. ii.

Afsnit 2

Edb-relaterede strafbare handlinger

Artikel 7

Edb-relateret dokumentfalsk

Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige

og

andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er

en strafbar handling i henhold til national ret forsætligt og uberettiget at

indlæse, ændre, slette eller undertrykke elektroniske data, hvorved der

fremkommer uautentiske data, med forsæt til, at sådanne data i retsforhold

skal

betragtes eller behandles som autentiske, uanset om disse data er umiddelbart

læsbare og forståelige. En part kan kræve, at der som betingelse for

strafansvar skal foreligge forsæt til bedrageri eller lignende uberettiget

øjemed.

Artikel 8

Databedrageri

Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige

og

andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er

en strafbar handling i henhold til national ret forsætligt og uberettiget at

påføre en anden et formuetab ved:

a.

at indlæse, ændre,

slette eller undertrykke elektroniske data,

b.

at foretage indgreb

i et edb-systems funktioner,

med forsæt til at skaffe sig eller

andre uberettiget vinding.

Afsnit 3

Strafbare handlinger vedrørende indhold

Artikel 9

Strafbare handlinger vedrørende børnepornografi

1. Enhver part skal vedtage sådanne

lovgivningsmæssige

og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det

er en strafbar handling i henhold til national ret forsætligt og uberettiget

at

foretage følgende:

a.

at fremstille børnepornografi

med forsæt til udbredelse ved hjælp af et edb-system,

b.

at udbyde eller gøre

børnepornografi tilgængelig ved hjælp af et edb-system,

c.

at distribuere eller

overføre børnepornografi ved hjælp af et edb-system,

d.

at skaffe sig selv

eller andre børnepornografi ved hjælp af et edb-system,

e.

at besidde

børnepornografi i et edb-system eller på et lagringsmedie for elektroniske

data.

2. Ved »børnepornografi« i stk. 1 forstås

pornografisk materiale, der visuelt gengiver:

a.

en mindreårig, der

deltager i klart seksuelle handlinger,

b.

en person, der

fremtræder som en mindreårig, og som deltager i klart seksuelle handlinger,

c.

realistiske

billeder, der forestiller en mindreårig involveret i klart seksuelle

handlinger.

3. Med henblik på stk. 2 omfatter udtrykket

»mindreårig« personer under 18 år. En part kan dog fastsætte en lavere

aldersgrænse, som dog ikke må være lavere end 16 år.

4. Enhver part kan forbeholde sig ret til helt

eller

delvist at undlade at anvende stk. 1, litra d og e, og stk. 2,

litra

b og c.

Afsnit 4

Strafbare handlinger relateret til krænkelse af

ophavsrettigheder og lignende rettigheder

Artikel 10

Strafbare handlinger relateret til krænkelse af

ophavsrettigheder og lignende rettigheder

1. Enhver part skal vedtage sådanne

lovgivningsmæssige

og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det

er en strafbar handling i henhold til national ret at krænke

ophavsrettigheder,

som disse rettigheder er defineret i partens lovgivning i medfør af de

forpligtelser, parten har påtaget sig efter den i Paris den 24. juli 1971

reviderede Bernerkonvention til værn for litterære og kunstneriske værker,

aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder og

Verdenskonventionen om ophavsret, bortset fra eventuelle ideelle rettigheder

hjemlet af disse konventioner, når sådanne handlinger begås forsætligt, i

erhvervsmæssig

målestok og ved hjælp af et edb-system.

2. Enhver part skal vedtage sådanne

lovgivningsmæssige

og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det

er en strafbar handling i henhold til national ret at krænke relaterede

rettigheder, som disse rettigheder er defineret i partens lovgivning i medfør

af de forpligtelser, parten har påtaget sig efter den i Rom udfærdigede

internationale konvention om beskyttelse af udøvende kunstnere, fremstillere

af

fonogrammer samt radio- og fjernsynsforetagender (Romkonventionen), aftalen

om

handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder og Verdenskonventionen

om

forestillinger og fonogrammer, bortset fra eventuelle ideelle rettigheder

hjemlet af disse konventioner, når sådanne handlinger begås forsætligt, i

erhvervsmæssig målestok og ved hjælp af et edb-system.

3. En part kan forbeholde sig ret til ikke at

pålægge

strafansvar efter stk. 1 og 2 i begrænset omfang, forudsat at der findes

andre effektive retsmidler, og at forbeholdet ikke begrænser partens

internationale

forpligtelser, som de er nedfældet i de i stk. 1 og 2 nævnte

internationale retsakter.

Afsnit 5

Forsøg og medvirken mv.

Artikel 11

Forsøg og medvirken

1. Enhver part skal vedtage sådanne

lovgivningsmæssige

og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det

er en strafbar handling i henhold til national ret forsætligt at medvirke til

at begå en af de strafbare handlinger, der er nævnt i konventionens artikel

2-10, med forsæt til, at der begås en sådan strafbar handling.

2. Enhver part skal vedtage sådanne

lovgivningsmæssige

og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det

er en strafbar handling i henhold til national ret forsætligt at forsøge at

begå en af de strafbare handlinger, der er nævnt i konventionens artikel 3-5,

7, 8 og 9, stk. l, litra a og c.

3. Enhver stat kan forbeholde sig ret til helt

eller

delvist at undlade at anvende stk. 2.

Artikel 12

Juridiske personers strafansvar

1. Enhver part skal vedtage sådanne

lovgivningsmæssige

og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at

juridiske personer kan gøres ansvarlige med hensyn til de handlinger, der er

omfattet af denne konvention, i det omfang handlingerne er begået for at

skaffe

den juridiske person vinding, og handlingerne er begået af en person, som

handler enten individuelt eller som medlem af et organ under den juridiske

person, og som har en ledende stilling inden for den juridiske person, på

grundlag

af:

a.

beføjelse til at

repræsentere den juridiske person,

b.

beføjelse til at

træffe beslutninger på den juridiske persons vegne,

c.

beføjelse til at

udøve intern kontrol.

2. Ud over de i stk. 1 omhandlede tilfælde

skal

hver part træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at en juridisk

person kan gøres ansvarlig, når utilstrækkeligt tilsyn eller utilstrækkelig

kontrol fra en af de i stk. 1 omhandlede personers side har gjort det

muligt

for en person, der er underlagt den juridiske persons myndighed, at begå en

strafbar handling, som er omfattet af denne konvention, for at skaffe den

juridiske person vinding.

3. Afhængig af partens juridiske principper kan en

juridisk persons ansvar være strafferetligt, civilretligt eller

forvaltningsretligt.

4. Dette ansvar er uden præjudice for det

strafansvar,

der ifaldes af de personer, der har begået den strafbare handling.

Artikel 13

Sanktioner og foranstaltninger

1. Enhver part skal vedtage sådanne

lovgivningsmæssige

og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at sikre, at

strafbare

handlinger, der er omfattet af artikel 2-11, bliver mødt med sanktioner,

herunder frihedsberøvelse, som er effektive, og som står i et rimeligt

forhold

til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning.

2. Enhver part skal sikre, at juridiske personer,

der

gøres ansvarlige efter artikel 12, kan pålægges strafferetlige eller

ikke-strafferetlige sanktioner, herunder økonomiske sanktioner, som er

effektive, og som står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har en

afskrækkende virkning.

Del 2

Processuelle bestemmelser

Afsnit 1

Generelle bestemmelser

Artikel 14

Retsplejebestemmelsernes anvendelsesområde

l. Enhver part skal vedtage sådanne

lovgivningsmæssige

og andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at fastsætte de i

denne del indeholdte beføjelser og procedurer med henblik på konkret

efterforskning eller retsforfølgning af straffesager.

2. Medmindre andet specifikt følger af artikel 21,

skal

enhver part anvende de i stk. 1 nævnte beføjelser og procedurer i

forbindelse

med:

a.

strafbare handlinger

i henhold til konventionens artikel 2-11,

b.

andre strafbare

handlinger begået ved hjælp af et edb-system, og

c.

indsamling af

elektronisk bevismateriale for en strafbar handling.

3. a.

Enhver part kan forbeholde sig ret til

kun at anvende de i artikel 20 nævnte foranstaltninger på de handlinger eller

kategorier af handlinger, som er angivet i forbeholdet, forudsat at

rækkevidden

af disse handlinger eller kategorier af handlinger ikke er mere begrænset end

rækkevidden af de handlinger, hvorpå parten anvender de i artikel 21 nævnte

foranstaltninger. Enhver part skal overveje at begrænse et sådant forbehold

for

at sikre den størst mulige anvendelse af den i artikel 20 nævnte

foranstaltning.

b.

Hvis en part på

grund af lovgivningsmæssige begrænsninger på tidspunktet for vedtagelse af

denne konvention ikke kan anvende de i artikel 20 og 21 nævnte

foranstaltninger

på kommunikationer, der overføres i en serviceudbyders edb-system, som

(i)

drives til gavn for

en lukket gruppe brugere, og

(ii)

som ikke anvender

offentlige kommunikationsnet, og som ikke er forbundet med noget andet

offentligt eller privat edb-system,

kan parten

forbeholde sig ret til ikke at anvende disse foranstaltninger i forbindelse

med

sådanne kommunikationer. Enhver part skal overveje at begrænse et sådant

forbehold for at sikre den størst mulige anvendelse af de i artikel 20 og 21

nævnte foranstaltninger.

Artikel 15

Betingelser og retssikkerhedsgarantier

l. Enhver part skal sikre, at der for fastsættelse,

gennemførelse og anvendelse af de i denne del indeholdte beføjelser og

procedurer

gælder de efter partens nationale lovgivning gældende betingelser og

retssikkerhedsgarantier, som på behørig vis skal sikre iagttagelse af

menneskerettigheder og frihedsrettigheder, herunder rettigheder ifølge

forpligtelser, som parten har påtaget sig i henhold til Europarådets

konvention

om beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder fra

1950, FN's konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966 samt

andre gældende internationale menneskerettighedsdokumenter, og som skal

inkorporere

reglen om proportionalitet.

2. Sådanne betingelser og retssikkerhedsgarantier

skal

blandt andet i behørigt omfang i betragtning af arten af den pågældende

beføjelse eller procedure omfatte retligt eller andet uafhængigt tilsyn,

begrundelser for, at anvendelsen er berettiget, samt en begrænsning af

omfanget

og varigheden af en sådan beføjelse eller procedure.

3. 1 den udstrækning, det er foreneligt med

offentlighedens interesse, især forsvarlig retspleje, skal en part tage

hensyn

til virkningen af de i denne del nævnte beføjelser og procedurer på

tredjemands

rettigheder, ansvar og lovlige interesser.

Afsnit 2

Hastesikring af elektroniske data

Artikel 16

Hastesikring af elektroniske data

1. Enhver part skal vedtage sådanne

lovgivningsmæssige

og andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige for, at dens kompetente

myndigheder kan meddele pålæg om eller på anden lignende måde opnå hurtig

sikring af bestemte elektroniske data, herunder trafikdata, der er lagret ved

hjælp af et edb-system, navnlig hvis der er grund til at antage, at de

elektroniske data er særligt udsat for at gå tabt eller blive ændret.

2. Hvis en part håndhæver stk. 1 ved hjælp af

et

pålæg til en person om at sikre bestemte lagrede elektroniske data, som er i

den pågældende persons besiddelse eller under dennes kontrol, skal parten

vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der måtte være

nødvendige for, at den pågældende person forpligtes til at sikre og bevare

sådanne elektroniske data uskadt i den periode, dog højst 90 dage, som er

nødvendig for, at de kompetente myndigheder kan søge videregivelse heraf. En

part kan bestemme, at et sådant pålæg efterfølgende kan opretholdes.

3. Enhver part skal vedtage sådanne

lovgivningsmæssige

eller andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige for, at den person,

som

er i besiddelse af eller har kontrol over de elektroniske data, eller en

anden

person, der skal sikre de elektroniske data, pålægges tavshedspligt i en

periode, hvis længde fastlægges i partens lovgivning, med hensyn til, at der

foretages sådanne procedurer.

4. Artikel 14 og 15 skal gælde for de beføjelser og

procedurer,

der er nævnt i denne artikel.

Artikel 17

Hastesikring af og delvis videregivelse af

trafikdata

l. Enhver part skal med hensyn til trafikdata, der

skal

sikres i medfør af artikel 16, vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre

foranstaltninger, der måtte være nødvendige for:

a.

at sørge for, at der

er mulighed for en sådan hurtig sikring af trafikdata, uanset om overførslen

af

den pågældende kommunikation involverer en eller flere serviceudbydere, og

b.

at sikre hurtig

videregivelse af trafikdata til partens kompetente myndighed eller til en af

myndigheden

udpeget person i en tilstrækkelig mængde til, at parten kan identificere de

serviceudbydere og den sti, som kommunikationen er overført igennem.

2. Artikel 14 og 15 skal gælde for de beføjelser og

procedurer, der er nævnt i denne artikel.

Afsnit 3

Udlevering af elektroniske data

Artikel 18

Pålæg om udlevering af elektroniske data

1. Enhver part skal vedtage sådanne

lovgivningsmæssige

og andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at bemyndige dens

kompetente myndigheder til at pålægge:

a.

en person på partens

område at udlevere bestemte elektroniske data, som er i personens besiddelse

eller under dennes kontrol, og som er lagret i et edb-system eller på et

lagringsmedie for elektroniske data, og

b.

en serviceudbyder,

der udbyder sine tjenester på partens område, at udlevere kundeoplysninger

vedrørende disse tjenester, som er i serviceudbyderens besiddelse eller under

dennes kontrol.

2. Artikel 14 og 15 skal gælde for de beføjelser og

procedurer, der er nævnt i denne artikel.

3. Med henblik på denne artikel forstås ved

»kundeoplysninger« enhver oplysning i elektronisk eller anden form, bortset

fra

trafik- eller indholdsdata, som en serviceudbyder er i besiddelse af

vedrørende

kunder, der benytter sig af serviceudbyderens tjenester, og som gør det

muligt

at fastslå:

a.

den anvendte type

kommunikationstjeneste, de tekniske foranstaltninger, der er truffet

desangående, samt kundeforholdets varighed;

b.

kundens identitet,

post- eller fysiske adresse, telefon- og andre adgangsnumre samt oplysninger,

der er tilgængelige på grundlag af kundeaftalen eller -ordningen, vedrørende

fakturering og betaling,

c.

andre oplysninger,

der er tilgængelige på grundlag af kundeaftalen eller -ordningen, om det

sted, hvor

kommunikationsudstyret er installeret.

Afsnit 4

Ransagning og beslaglæggelse af elektroniske

oplysninger

Artikel 19

Ransagning og beslaglæggelse af lagrede elektroniske

oplysninger

1. Enhver part skal vedtage sådanne

lovgivningsmæssige

og andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at give dens

kompetente myndigheder mulighed for at ransage eller på lignende måde skaffe

sig adgang til:

a.

et edb-system eller

en del heraf samt elektroniske data, der er lagret heri, og

b.

et lagermedie for

elektroniske data, hvorpå der kan være lagret elektroniske data på partens

område.

2. Enhver part skal vedtage sådanne

lovgivningsmæssige

og andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at sikre, at partens

myndigheder, hvis de ransager eller på lignende måde skaffer sig adgang til

et

bestemt edb-system eller en del deraf i henhold til stk. 1, litra a,

hurtigt kan udstrække ransagningen eller lignende adgang til et andet

edb-system, hvis de søgte elektroniske data er lovligt tilgængelige fra det

første system, og ransagningen heraf giver grundlag for at antage, at de

søgte

elektroniske data er lagret i det andet edb-system eller en del heraf på

partens område.

3. Enhver part skal vedtage sådanne

lovgivningsmæssige

og andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at give dens

kompetente myndigheder mulighed for at beslaglægge eller på lignende måde

sikre

sig elektroniske data, som myndighederne har skaffet sig adgang til i

overensstemmelse

med stk. 1 eller 2. Sådanne foranstaltninger skal omfatte bemyndigelse

til:

a.

at beslaglægge eller

på lignende måde sikre sig et edb-system eller en del heraf eller et

lagringsmedie for elektroniske data,

b.

at lave og beholde

en kopi af sådanne elektroniske data,

c.

at bevare de

relevante lagrede elektroniske data uskadt, og

d.

at umuliggøre adgang

til eller fjernelse af sådanne elektroniske data i det edb-system, som

myndighederne har skaffet sig adgang til.

4. Enhver part skal vedtage sådanne

lovgivningsmæssige

og andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at gøre det muligt

for

dens kompetente myndigheder at forpligte en person, der har kendskab til,

hvordan edb-systemet fungerer, eller til de adgangsmidler, der er anvendt for

at beskytte de elektroniske data i systemet, til inden for rimelighedens

grænser

at give myndighederne de fornødne oplysninger til at kunne træffe de i

stk. 1

og 2 nævnte foranstaltninger.

5. Artikel 14 og 15 skal gælde for de beføjelser og

procedurer, der er nævnt i denne artikel.

Afsnit 5

Aflytning af elektroniske data

Artikel 20

Aflytning af trafikdata

1.Enhver part skal vedtage sådanne

lovgivningsmæssige og

andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at gøre det muligt for

dens kompetente myndigheder:

a.

ved anvendelse af

tekniske midler på partens område at aflytte eller registrere, og

b.

at pålægge en

serviceudbyder inden for rammerne af udbyderens eksisterende tekniske

muligheder:

(i)

ved anvendelse af

tekniske midler på partens område at aflytte eller registrere, eller

(ii)

at medvirke til og

bistå de kompetente myndigheder med aflytning eller registrering af

trafikdata

vedrørende bestemte kommunikationer, der overføres ved hjælp af et

edb-system,

inden for dens område.

2. Hvis en part på grund af sine nationale

retsprincipper ikke kan vedtage de i stk. 1, litra a, nævnte

foranstaltninger, kan parten i stedet vedtage de lovgivningsmæssige og andre

foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at sikre aflytning eller

registrering af trafikdata vedrørende bestemte kommunikationer inden for dens

område ved anvendelse af tekniske midler på dette område.

3. Enhver part skal vedtage sådanne

lovgivningsmæssige

og andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige for, at en

serviceudbyder

pålægges tavshedspligt med hensyn til, at der sker udøvelse af en beføjelse i

henhold til denne artikel, og oplysningerne herom.

4. Artikel 14 og 15 skal gælde for de beføjelser og

procedurer, der er nævnt i denne artikel.

Artikel 21

Aflytning af indholdsdata

1. Enhver part skal vedtage sådanne

lovgivningsmæssige

og andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige i forbindelse med en

række

alvorlige strafbare handlinger, der skal fastlægges ved national lovgivning,

for at gøre det muligt for dens kompetente myndigheder:

a.

ved anvendelse af

tekniske midler på partens område at aflytte eller registrere, og

b.

at pålægge en

serviceudbyder inden for rammerne af udbyderens eksisterende tekniske

muligheder:

(i)

ved anvendelse af

tekniske midler på partens område at aflytte eller registrere, eller

(ii)

at medvirke til og

bistå de kompetente myndigheder med aflytning eller registrering af

indholdsdata fra

bestemte kommunikationer, der overføres ved hjælp af et edb-system, inden for

dens område.

2. Hvis en part på grund af sine nationale

retsprincipper ikke kan vedtage de i stk. 1, litra a, nævnte

foranstaltninger, kan den i stedet vedtage de lovgivningsmæssige og andre

foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at sikre aflytning eller

registrering af indholdsdata fra bestemte kommunikationer inden for dens

område

ved anvendelse af tekniske midler på dette område.

3. Enhver part skal vedtage sådanne

lovgivningsmæssige

og andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige for, at en

serviceudbyder

pålægges tavshedspligt med hensyn til, at der sker udøvelse af en beføjelse i

henhold til denne artikel, og oplysningerne herom.

4. Artikel 14 og 15 skal gælde for de beføjelser og

procedurer, der er nævnt i denne artikel.

Del 3

Jurisdiktion (straffemyndighed)

Artikel 22

Jurisdiktion (straffemyndighed)

1. Enhver part skal vedtage sådanne

lovgivningsmæssige

og andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at fastsætte, at den

har straffemyndighed med hensyn til strafbare handlinger omfattet af

konventionens artikel 2-11, når den strafbare handling er begået:

a.

på dens område,

eller

b.

ombord på et fartøj,

der sejler under partens flag, eller

c.

ombord i et fly, der

er registreret efter partens lovgivning, eller

d.

af en af partens

statsborgere, hvis den strafbare handling er strafbar på gerningsstedet,

eller

hvis den strafbare handling begås uden for nogen stats territoriale

jurisdiktion.

2. Enhver part kan forbeholde sig ret til helt

eller

delvis at undlade at anvende eller kun i særlige tilfælde eller under særlige

betingelser

at anvende de i stk. 1, litra b-d, fastsatte bestemmelser om

jurisdiktion.

3. Enhver part skal træffe de nødvendige

foranstaltninger for at fastsætte, at den har straffemyndighed med hensyn til

de i konventionens artikel 24, stk. 1, nævnte strafbare handlinger i

tilfælde, hvor en formodet gerningsmand befinder sig på dens område, og

parten

alene med henvisning til den pågældendes statsborgerskab undlader at udlevere

denne til en anden part efter en anmodning om udlevering.

4. Denne konvention udelukker ikke straffemyndighed

udøvet i overensstemmelse med national lovgivning.

5. Hvis mere end en part påberåber sig

straffemyndighed

med hensyn til en formodet strafbar handling i henhold til denne konvention,

skal de berørte parter, hvor det er relevant, i samråd med hinanden beslutte,

hvis straffemyndighed er mest hensigtsmæssig med henblik på retsforfølgning.

Kapitel III

Internationalt samarbejde

Del 1

Generelle principper

Afsnit 1

Generelle principper for internationalt samarbejde

Artikel 23

Generelle principper for internationalt samarbejde

Ved efterforskning og retsforfølgning af strafbare

handlinger i forbindelse med edb-systemer og elektroniske data samt ved

indsamling

af elektronisk bevismateriale vedrørende strafbare handlinger skal parterne i

videst muligt omfang samarbejde i overensstemmelse med bestemmelserne i dette

kapitel

og ved anvendelse af relevante internationale retsinstrumenter om

internationalt samarbejde i straffesager, aftaler baseret på ensartet eller

gensidig lovgivning samt national lovgivning.

Afsnit 2

Principper for udlevering

Artikel 24

Udlevering

1.

a.

Denne

artikel vedrører udlevering mellem parter for strafbare handlinger omfattet

af

konventionens artikel 2-11, når den pågældende handling efter national

lovgivning i både det begærende og det anmodede land straffes med mindst

fængsel i mindst et år eller højere straf.

b.

Hvis der skal

anvendes en anden minimumsstraf efter en aftale mellem to eller flere parter

baseret

på ensartet eller gensidig lovgivning eller udleveringstraktat, herunder den

europæiske konvention om udlevering (ETS nr. 24), skal denne minimumsstraf

finde anvendelse.

2. De i stk. 1 angivne strafbare handlinger

skal

anses som handlinger, for hvilke der kan ske udlevering efter enhver gældende

traktat om udlevering, som måtte eksistere mellem eller blandt parterne.

Parterne forpligter sig til at anse sådanne handlinger som forbrydelser, for

hvilke der kan ske udlevering, i enhver traktat om udlevering, som indgås

mellem eller blandt parterne.

3. Såfremt en part, som gør udlevering betinget af,

at

der eksisterer en traktat herom, modtager en begæring om udlevering fra en

anden part, som den pågældende part ikke har indgået nogen udleveringstraktat

med, kan den betragte denne konvention som juridisk grundlag for udlevering

med

hensyn til strafbare handlinger i henhold til stk. 1.

4. De parter, der ikke gør udlevering betinget af,

at

der eksisterer en traktat herom, skal indbyrdes anerkende de strafbare

handlinger

i henhold til stk. 1 som forbrydelser, der kan medføre udlevering.

5. Udlevering er underlagt de betingelser, som er

fastsat i den anmodede parts lovgivning eller i gældende

udleveringstraktater,

herunder de grunde, som efter sådanne regler kan føre til, at den anmodede

part

afslår udlevering.

6. Såfremt udlevering for en strafbar handling i

henhold

til stk. 1 afslås alene med henvisning til den berørte persons

statsborgerskab,

eller fordi den anmodede part finder, at den har straffemyndighed med hensyn

til den pågældende handling, skal den anmodede part på den begærende parts

anmodning forelægge sagen for sine kompetente myndigheder med henblik på

retsforfølgning og underrette den begærende part om det endelige udfald af

sagen. Disse myndigheder skal træffe afgørelse og udføre deres efterforskning

og retsforfølgning på samme måde som ved enhver anden sammenlignelig strafbar

handling efter den pågældende parts lovgivning.

7.

a.

Enhver

part skal på tidspunktet for undertegnelse eller ved deponeringen af

ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument give Europarådets

generalsekretær meddelelse om navn og adresse på enhver myndighed, der er

ansvarlig for fremsættelse eller modtagelse af en anmodning om udlevering

eller

varetægtsfængsling i mangel af en traktat.

b.

Europarådets

generalsekretær skal oprette og ajourføre et register over de myndigheder,

som

parterne har udpeget. Enhver part skal sørge for, at de registrerede

oplysninger til enhver tid er korrekte.

Afsnit 3

Generelle principper for gensidig retshjælp

Artikel 25

Generelle principper for gensidig retshjælp

1. Parterne skal i videst muligt omfang yde

hinanden

gensidig retshjælp med henblik på efterforskning eller retsforfølgning af

strafbare handlinger i forbindelse med edb-systemer og elektroniske data samt

med henblik på indsamling af elektronisk bevismateriale vedrørende en

strafbar

handling.

2. Enhver part skal ligeledes vedtage sådanne

lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige for

at

opfylde forpligtelserne i konventionens artikel 27-35.

3. Enhver part kan i hastende tilfælde fremsætte

anmodning om gensidig retshjælp eller meddelelser med tilknytning hertil ved

hjælp af hurtige kommunikationsmidler, herunder telefax og e-mail, i den

udstrækning sådanne midler har et passende niveau for sikkerhed og validering

(herunder om nødvendigt anvendelse af kryptering), idet formel bekræftelse

følger,

hvis det kræves af den anmodede part. Den anmodede part skal modtage og

besvare

anmodningen med ethvert sådant hurtigt kommunikationsmiddel.

4. Medmindre andet specifikt følger af artiklerne i

dette kapitel, er gensidig retshjælp underlagt de betingelser, som er fastsat

i

den anmodede parts lovgivning eller i gældende traktater om gensidig

retshjælp,

herunder de grunde, som efter sådanne regler kan føre til, at den anmodede

part

afslår samarbejde. Den anmodede part må ikke udøve sin ret til at afslå

gensidig

retshjælp i forbindelse med de i artikel 2-11 nævnte strafbare handlinger

alene

med den begrundelse, at anmodningen vedrører en handling, som parten

betragter

som en overtrædelse af skattelovgivningen.

5. Såfremt den anmodede part i overensstemmelse med

bestemmelserne i dette kapitel kan gøre gensidig retshjælp betinget af, at

der

foreligger dobbelt strafbarhed, skal denne betingelse anses for at være

opfyldt, uanset om partens lovgivning henfører handlingen til samme kategori

af

strafbare handlinger eller anvender den samme terminologi om handlingen som

den

begærende part, når blot adfærden bag den handling, for hvilken retshjælpen

søges, er strafbar efter den anmodede parts lovgivning.

Artikel 26

Uanmodet videregivelse af oplysninger

1. En part kan inden for rammerne af sin nationale

lovgivning og uden forudgående anmodning videregive oplysninger fra

efterforskningen

af en straffesag til en anden part, når den finder, at videregivelse af

sådanne

oplysninger kan bistå den modtagende part med at iværksætte eller gennemføre

efterforskning eller retsforfølgning af strafbare handlinger i henhold til

denne konvention, eller videregivelsen kan føre til en anmodning om

samarbejde

fra denne part i henhold til dette kapitel.

2. Inden en part videregiver sådanne oplysninger,

kan

parten anmode om, at oplysningerne behandles fortroligt eller anvendes på

visse

betingelser. Hvis den modtagende part ikke kan imødekomme en sådan anmodning,

skal den underrette den videregivende part herom, og den modtagende part skal

herefter beslutte, om oplysningerne alligevel skal videregives. Hvis den

modtagende part modtager oplysningerne på visse betingelser, er den bundet af

disse betingelser.

Afsnit 4

Procedurer for gensidig retshjælp i mangel af gældende

internationale aftaler

Artikel 27

Procedurer for gensidig retshjælp i mangel af gældende

internationale aftaler

1. Hvis der ikke mellem den begærende og den

anmodede

part findes gældende konventioner eller aftaler baseret på ensartet eller

gensidig lovgivning om gensidig retshjælp, skal bestemmelserne i

stk. 210

finde anvendelse. Bestemmelserne i denne artikel finder ikke anvendelse, hvis

der findes en sådan konvention, aftale eller lovgivning, medmindre de berørte

parter er enige om at anvende hele eller en del af resten af denne artikel i

stedet herfor.

2.

a.

Enhver

part skal udpege en central myndighed eller centrale myndigheder, der skal

være

ansvarlige for at afsende og besvare anmodninger om gensidig retshjælp, for

at

efterkomme sådanne anmodninger eller for at videregive dem til de

myndigheder,

der har kompetence til at efterkomme dem.

b.

De centrale

myndigheder skal kommunikere direkte med hinanden.

c.

Enhver part skal på

tidspunktet for undertegnelse eller ved deponering af ratifikations-,

godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument give Europarådets generalsekretær

meddelelse om navn og adresse på de myndigheder, der udpeges i medfør af

dette

stykke.

d.

Europarådets

generalsekretær skal oprette og ajourføre et register over de centrale

myndigheder,

som parterne har udpeget. Enhver part skal sørge for, at de registrerede

oplysninger til enhver tid er korrekte.

3. Anmodninger om gensidig retshjælp efter denne

artikel

skal efterkommes i overensstemmelse med de procedurer, der angives af den

begærende part, medmindre dette vil være uforeneligt med den anmodede parts

lovgivning.

4. Ud over de i artikel 25, stk. 4, nævnte

grunde

til afslag kan den anmodede part afslå retshjælp, hvis

a.

anmodningen vedrører

en handling, som den anmodede part betragter som en politisk lovovertrædelse

eller

en handling forbundet med en politisk lovovertrædelse, eller

b.

den finder, at

imødekommelse af begæringen vil kunne krænke partens suverænitet, bringe dens

sikkerhed i fare, stride mod dens almindelige retsprincipper eller skade

andre

livsvigtige interesser.

5. Den anmodede part kan udsætte iværksættelse af

foranstaltninger i medfør af en anmodning, hvis sådanne foranstaltninger

ville

skade strafferetlig efterforskning eller retsforfølgning, der gennemføres af

partens myndigheder.

6. Inden den anmodede part afslår eller udsætter at

iværksætte retshjælp, skal parten overveje, efter i relevante tilfælde at

have

rådført sig med den begærende part, om anmodningen kan efterkommes delvist

eller på de betingelser, den måtte finde nødvendige.

7. Den anmodede part skal straks oplyse den

begærende

part om udfaldet af partens imødekommelse af en anmodning om retshjælp. Hvis

anmodningen afslås eller udsættes, skal afslaget eller udsættelsen med at

iværksætte retshjælp begrundes. Den anmodede part skal ligeledes oplyse den

begærende part om eventuelle grunde, der gør det umuligt at efterkomme

anmodningen, eller som vil kunne medføre en væsentlig forsinkelse heraf.

8. Den begærende part kan anmode den anmodede part

om at

behandle selve oplysningen om en anmodning og indholdet heraf fortroligt

undtagen i det omfang, dette er nødvendigt for at efterkomme anmodningen.

Hvis

den anmodede part ikke kan imødekomme anmodningen om fortrolighed, skal den

straks underrette den begærende part herom, som derefter skal beslutte, om

anmodningen

om retshjælp alligevel skal imødekommes.

9.

a.

I

hastende tilfælde kan anmodninger om gensidig retshjælp eller meddelelser med

tilknytning hertil sendes direkte af den begærende parts retlige myndigheder

til den anmodede parts tilsvarende myndigheder. I sådanne tilfælde skal der

samtidig sendes en kopi til den anmodede parts centrale myndighed gennem den

begærende parts centrale myndighed.

b.

Enhver anmodning

eller meddelelse i henhold til dette stykke kan ske gennem International

Criminal Police Organisation (Interpol).

c.

Såfremt der

fremsættes en anmodning i medfør af litra a, og myndigheden ikke har

kompetence

til at behandle anmodningen, skal den henvise anmodningen til den kompetente

nationale myndighed og underrette den begærende part direkte herom.

d.

Anmodninger eller

meddelelser i henhold til dette stykke, som ikke medfører tvangsmæssige

foranstaltninger, kan fremsendes direkte af den begærende parts kompetente

myndigheder til den anmodede parts kompetente myndigheder.

e.

Enhver part kan på

tidspunktet for undertegnelse eller ved deponering af ratifikations-,

godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument give Europarådets generalsekretær

meddelelse om, at anmodninger i henhold til dette stykke af

effektivitetshensyn

skal stiles til den centrale myndighed.

Artikel 28

Fortrolighed og begrænsning af anvendelse

1. Hvis der ikke mellem den begærende og den

anmodede

part findes gældende konventioner eller aftaler baseret på ensartet eller

gensidig lovgivning om gensidig retshjælp, skal bestemmelserne i denne

artikel

finde anvendelse. Bestemmelserne i denne artikel finder ikke anvendelse, hvis

der findes en sådan konvention, aftale eller lovgivning, medmindre de berørte

parter er enige om at anvende hele eller en del af resten af denne artikel i

stedet herfor.

2. Den anmodede part kan gøre udlevering af

oplysninger

eller materiale som svar på en anmodning betinget af, at oplysningerne eller

materialet

a.

behandles

fortroligt, hvis anmodningen om gensidig retshjælp ikke kunne være blevet

efterkommet uden en sådan betingelse, eller

b.

ikke anvendes til

anden efterforskning eller retsforfølgning end den, der er angivet i

anmodningen

om retshjælp.

3. Hvis den begærende part ikke kan imødekomme en

betingelse som nævnt i stk. 2, skal den straks underrette den anden part

herom, som derefter skal beslutte, om oplysningerne alligevel skal afgives.

Når

den begærende part accepterer betingelsen, er den bundet deraf.

4. Enhver part, der afgiver oplysninger eller

materiale

på en i stk. 2 nævnt betingelse, kan kræve, at den anden part med hensyn

til denne betingelse angiver, hvordan oplysningerne eller materialet er

blevet

anvendt.

Del 2

Særlige bestemmelser

Afsnit 1

Gensidig retshjælp vedrørende foreløbige foranstaltninger

Artikel 29

Hastesikring af elektroniske data

l. En part kan anmode en anden part om at meddele

pålæg

om eller på anden måde at opnå hurtig sikring af data, som inden for den

anden

parts område er lagret ved hjælp af et edb-system, og vedrørende hvilke den

begærende part har til hensigt at fremsætte en anmodning om gensidig

retshjælp

til ransagning af eller lignende adgang til, beslaglæggelse eller lignende

bevarelse af, eller videregivelse af sådanne data.

2. En anmodning om sikring fremsat i henhold til

stk. 1

skal angive

a.

den myndighed, der

ønsker sikringen,

b.

den strafbare

handling, der er genstand for strafferetlig efterforskning eller

retsforfølgning, samt et kort resume af de faktiske oplysninger,

c.

de lagrede

elektroniske data, der skal sikres, og disses tilknytning til den strafbare

handling,

d.

oplysninger, der kan

identificere den person, som er i besiddelse af eller har kontrol over de

lagrede

elektroniske data, eller edb-systemets placering,

e.

nødvendigheden af at

foretage sikringen, og

f.

at parten agter at

fremsætte en anmodning om gensidig retshjælp til ransagning af eller lignende

adgang til, beslaglæggelse eller lignende bevarelse af, eller videregivelse

af

de lagrede elektroniske data.

3. Den anmodede part skal ved modtagelse af

anmodningen

fra en anden part træffe alle passende foranstaltninger for hurtigt at sikre

de

angivne data i overensstemmelse med sin nationale lovgivning. Med hensyn til

besvarelse af en anmodning er dobbelt strafbarhed ikke påkrævet som

betingelse

for at udføre en sådan sikring.

4. En part, der kræver dobbelt strafbarhed som

betingelse for at besvare en anmodning om gensidig retshjælp til ransagning

af

eller lignende adgang til, beslaglæggelse eller lignende bevarelse af, eller

videregivelse af sådanne data kan, for så vidt angår andre strafbare

handlinger

end forbrydelser omfattet af konventionens artikel 2-11, forbeholde sig ret

til

at afslå anmodningen om sikring i henhold til denne artikel, hvis den har

grund

til at antage, at betingelsen om dobbelt strafbarhed ikke vil være opfyldt på

tidspunktet for videregivelsen.

5. Derudover kan en anmodning om sikring kun

afslås,

hvis

a.

anmodningen vedrører

en handling, som den anmodede part betragter som en politisk lovovertrædelse

eller en handling forbundet med en politisk lovovertrædelse, eller

b.

den anmodede part

finder, at imødekommelse af begæringen vil kunne krænke partens suverænitet,

bringe dens sikkerhed i fare, stride mod dens almindelige retsprincipper

eller

skade andre livsvigtige interesser.

6. Hvis den anmodede part finder, at sikring ikke

vil

garantere, at dataene fremtidigt er tilgængelige, eller at sikring vil true

fortroligheden

af eller på anden måde skade den begærende parts efterforskning, skal den

straks underrette den begærende part herom, som derefter skal beslutte, om

anmodningen alligevel skal efterkommes.

7. Sikring udført på grundlag af en i stk. 1

nævnt

anmodning skal være virksom i en periode på mindst 60 dage, med henblik på at

den begærende part efterfølgende kan fremsætte en anmodning om ransagning af

eller lignende adgang til, beslaglæggelse eller lignende bevaring af, eller

videregivelse af sådanne data. Ved modtagelse af en sådan anmodning skal

dataene fortsat være sikret, indtil der er truffet afgørelse vedrørende

anmodningen.

Artikel 30

Videregivelse af trafikdata

1. Hvis den anmodede part i forbindelse med

imødekommelse af en anmodning fremsat i medfør af artikel 29 om at sikre

trafikdata

vedrørende en bestemt kommunikation opdager, at en tjenesteudbyder i en anden

stat har været involveret i overførslen af kommunikationen, skal den anmodede

part hurtigt til den begærende part videregive trafikdata i en tilstrækkelig

mængde til at identificere den pågældende tjenesteudbyder samt den sti,

hvorigennem kommunikationen er blevet overført.

2. Videregivelse af trafikdata i henhold til

stk. 1

kan kun undlades, hvis

a.

anmodningen vedrører

en handling, som den anmodede part betragter som en politisk lovovertrædelse

eller en handling forbundet med en politisk lovovertrædelse, eller

b.

den anmodede part

finder, at imødekommelse af begæringen vil kunne krænke partens suverænitet,

bringe dens sikkerhed i fare, stride mod dens almindelige retsprincipper

eller

skade andre livsvigtige interesser.

Afsnit 2

Gensidig retshjælp vedrørende efterforskning

Artikel 31

Gensidig retshjælp vedrørende adgang til lagrede

elektroniske data

l. En part kan anmode en anden part om at ransage

eller

på lignende måde skaffe sig adgang til, beslaglægge eller på lignende måde

bevare, og videregive data, som inden for den anmodede parts område er lagret

ved hjælp af et edb-system, herunder data, der er sikret i medfør af artikel

29.

2. Den anmodede part skal besvare anmodningen ved

anvendelse af internationale retsinstrumenter, aftaler og national lovgivning

som nævnt i artikel 23 og i overensstemmelse med andre relevante bestemmelser

i

dette kapitel.

3. Anmodningen skal behandles som en hastesag, hvis

a.

der er grund til at

antage, at relevante data er særligt udsatte for at gå tabt eller blive

ændret,

eller

b.

retsinstrumenter,

aftaler og national lovgivning som nævnt i stk. 2 på anden måde sikrer

hurtigt samarbejde.

Artikel 32

Grænseoverskridende adgang til lagrede elektroniske

data

En part kan uden bemyndigelse fra en anden part

a.

skaffe sig adgang

til lagrede elektroniske data, der er offentligt tilgængelige (open source),

uanset sådanne datas fysiske placering, eller

b.

gennem et edb-system

på partens område skaffe sig adgang til eller modtage lagrede elektroniske

data, der befinder sig på en anden parts område, hvis den første part

indhenter

lovligt og frivilligt samtykke fra den person, der er berettiget til at

videregive

dataene til den første part gennem det pågældende edb-system.

Artikel 33

Gensidig retshjælp vedrørende aflytning af

trafikdata

1. Parterne skal yde hinanden gensidig retshjælp

med

hensyn til aflytning af trafikdata, som har forbindelse til bestemte

kommunikationer

på deres områder, der overføres ved hjælp af et edb-system. Med forbehold af

stk. 2 reguleres retshjælpen af de efter national lovgivning gældende

betingelser

og procedurer.

2. Enhver part skal som minimum yde sådan retshjælp

til

aflytning af trafikdata i sager, hvor der efter national lovgivning ville

være

adgang til at foretage aflytning af trafikdata.

Artikel 34

Gensidig retshjælp vedrørende aflytning af

indholdsdata

Parterne skal yde hinanden gensidig retshjælp med

hensyn

til aflytning eller registrering af indholdsdata fra bestemte

kommunikationer,

der overføres ved hjælp af et edb-system, i den udstrækning gældende

traktater

og national lovgivning gør det muligt.

Afsnit 3

Heltidsnetværk

Artikel 35

Heltidsnetværk

1. Enhver part skal udpege et kontaktpunkt, der

altid er

tilgængeligt (24 timer i døgnet/7 dage om ugen), for at sikre øjeblikkelig

retshjælp med henblik på efterforskning eller retsforfølgning af strafbare

handlinger i forbindelse med edb-systemer og elektroniske data eller

indsamling

af elektronisk bevismateriale for en strafbar handling. Sådan retshjælp skal

omfatte hjælp til eller, hvis det er lovligt efter partens nationale

lovgivning

og praksis, direkte udførelse af

a.

teknisk rådgivning,

b.

sikring af data i

henhold til artikel 29 og 30, og

c.

indsamling af

bevismateriale, afgivelse af juridiske oplysninger og lokalisering af

mistænkte.

2.

a.

En

parts kontaktpunkt skal kunne kommunikere med en anden parts kontaktpunkt på

en

hurtig måde.

b.

Hvis det

kontaktpunkt, der udpeges af en part, ikke hører under partens myndighed

eller

myndigheder med ansvar for international gensidig retshjælp eller udlevering,

skal kontaktpunktet hurtigt kunne koordinere med en sådan myndighed eller

sådanne

myndigheder.

3. Enhver part skal sørge for at have medarbejdere

med

passende uddannelse og udstyr for at lette driften af netværket.

Kapitel IV

Afsluttende bestemmelser

Artikel 36

Undertegnelse og ikrafttræden

1. Denne konvention skal være åben for

undertegnelse af

alle Europarådets medlemsstater samt ikke-medlemsstater, der har deltaget i

udarbejdelsen heraf.

2. Denne konvention skal ratificeres eller

godkendes.

Ratifikations- eller godkendelsesinstrumenter skal deponeres hos Europarådets

generalsekretær.

3. Denne konvention træder i kraft den første dag i

den

måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter den dato,

hvor fem stater, herunder mindst tre af Europarådets medlemsstater, har

udtrykt

deres samtykke til at være bundet af konventionen i overensstemmelse med

bestemmelserne

i stk. 1 og 2.

4. For så vidt angår enhver undertegnende stat, der

efterfølgende udtrykker samtykke til at være bundet af konventionen, træder

konvention i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en

periode på tre måneder efter datoen for dens tilkendegivelse af at ville være

bundet af konventionen i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 1 og

2.

Artikel 37

Tiltrædelse af konventionen

1. Efter denne konventions ikrafttræden kan

Europarådets

Ministerkomité efter at have konsulteret de kontraherende parter og opnået

deres enstemmige samtykke til konventionen opfordre enhver stat, der ikke er

medlem af Europarådet og ikke har deltaget i konventionens udarbejdelse, til

at

tiltræde konventionen. Beslutningen skal træffes med det flertal, der er

fastsat i artikel 20, litra d, i Europarådets statut, og med enstemmighed

blandt repræsentanterne for de kontraherende stater, der er berettiget til at

sidde i Ministerkomiteen.

2. For så vidt angår stater, der tiltræder

konventionen

efter stk. 1, træder konventionen i kraft den første dag i den måned,

der

følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter deponeringen af

tiltrædelsesinstrumentet hos Europarådets generalsekretær.

Artikel 38

Territorielt anvendelsesområde

1. Enhver stat kan på tidspunktet for undertegnelse

eller ved deponeringen af sit ratifikations-, godkendelses- eller

tiltrædelsesinstrument

angive, inden for hvilket område eller hvilke områder denne konvention skal

finde anvendelse.

2. Enhver part kan på et senere tidspunkt ved

erklæring

til Europarådets generalsekretær udvide anvendelsen af denne konvention til

ethvert andet område, der er angivet i erklæringen. For så vidt angår et

sådant

område træder konventionen i kraft den første dag i den måned, der følger

efter

udløbet af en periode på tre måneder efter datoen for generalsekretærens

modtagelse af en sådan erklæring.

3. Enhver erklæring, der afgives i henhold til

ovenstående to stykker, kan for så vidt angår ethvert område, der er angivet

i

en sådan erklæring, tilbagekaldes ved meddelelse til Europarådets

generalsekretær.

Tilbagekaldelsen træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter

udløbet af en periode på tre måneder efter datoen for generalsekretærens

modtagelse

af en sådan meddelelse.

Artikel 39

Konventionens retsvirkninger

1. Konventionens formål er at supplere gældende

multilaterale eller bilaterale traktater eller aftaler mellem parterne,

herunder

bestemmelserne i

–

den europæiske

konvention om udlevering, der blev åbnet for undertegnelse i Strasbourg den

13.

december 1957 (ETS nr. 24),

–

den europæiske

konvention om gensidig retshjælp i straffesager, der blev åbnet for

undertegnelse

i Strasbourg den 20. april 1959 (ETS nr. 30), og

–

tillægsprotokollen

til den europæiske konvention om gensidig retshjælp i straffesager, der blev

åbnet for undertegnelse i Strasbourg den 17. marts 1978 (ETS nr. 99).

2. Såfremt to eller flere parter allerede har

indgået en

aftale eller traktat om de i denne konvention omhandlede spørgsmål eller på

anden måde har etableret indbyrdes relationer om disse spørgsmål, eller

såfremt

de måtte gøre det i fremtiden, er de berettiget til også at lade en sådan

aftale eller traktat finde anvendelse eller til at lade disse relationer

regulere

heraf. Hvis parterne imidlertid etablerer deres indbyrdes relationer om de i

denne konvention omhandlede spørgsmål på anden måde end den, der er

foreskrevet

i konventionen, skal dette ske på en måde, der ikke er uforenelig med

konventionens

formål og principper.

3. Intet i denne konvention påvirker en parts

øvrige

rettigheder, begrænsninger, forpligtelser og ansvar.

Artikel 40

Erklæringer

Enhver stat kan på tidspunktet for undertegnelse

eller

ved deponeringen af sit ratifikations-, godkendelses- eller

tiltrædelsesinstrument

erklære, at den benytter sig af muligheden for at fastsætte yderligere

elementer som fastsat i artikel 2, artikel 3, artikel 6, stk. 1, litra

b,

artikel 7, artikel 9, stk. 3, og artikel 27, stk. 9, litra e.

Artikel 41

Føderal bestemmelse

1. En føderal stat forbeholder sig ret til at

påtage sig

forpligtelser efter konventionens kapitel II på en måde, der er forenelig med

de grundlæggende principper, der regulerer forholdet mellem dens centrale

regering og dens delstater eller andre lignende territoriale enheder, dog

således, at den stadig kan samarbejde i henhold til kapitel III.

2. Når en føderal stat tager et forbehold ifølge

stk. 1,

kan den ikke anvende forbeholdets præmisser til at udelukke eller væsentligt

reducere sine forpligtelser til at tilvejebringe de i kapitel II angivne

foranstaltninger. Den føderale stat skal overordnet sørge for at have bred og

effektiv kompetence til retshåndhævelse af disse foranstaltninger.

3. Med hensyn til de bestemmelser i denne

konvention,

hvis gennemførelse falder ind under delstaternes eller lignende territoriale

enheders kompetence, og hvor disse ikke efter føderationens

forfatningsmæssige

system er forpligtet til at træffe lovgivningsmæssige foranstaltninger, skal

den føderale regering underrette de kompetente myndigheder i sådanne stater

om

disse bestemmelser samt give dem sin positive udtalelse med en opfordring til

at tage relevante skridt til at give bestemmelserne retsvirkning.

Artikel 42

Forbehold

Enhver stat kan på tidspunktet for undertegnelse

eller

ved deponeringen af sit ratifikations-, godkendelses- eller

tiltrædelsesinstrument

erklære, at den benytter sig af det eller de forbehold, der er givet mulighed

for i artikel 4, stk. 2, artikel 6, stk. 3, artikel 9, stk. 4,

artikel 10, stk. 3, artikel 11, stk. 3, artikel 14, stk. 3,

artikel 22, stk. 2, artikel 29, stk. 4, og artikel 41, stk. 1.

Der kan ikke tages yderligere forbehold.

Artikel 43

Status og ophævelse af forbehold

1. En part, der har taget et forbehold i

overensstemmelse med artikel 42, kan ophæve det helt eller delvis ved

meddelelse herom til generalsekretæren. En sådan ophævelse træder i kraft på

den dato, hvor generalsekretæren modtager meddelelse herom. Hvis meddelelsen

angiver, at ophævelsen af et forbehold skal træde i kraft på en i meddelelsen

angivet dato, og denne dato ligger efter den dato, hvor meddelelsen modtages

af

generalsekretæren, træder ophævelsen i kraft på en sådan senere dato.

2. En part, der har taget et forbehold som nævnt i

artikel 42, skal ophæve et sådant forbehold helt eller delvist, så snart det

efter omstændighederne er muligt.

3. Generalsekretæren kan med mellemrum forhøre sig

hos

parter, der har taget et eller flere forbehold som nævnt i artikel 42, om

udsigten til ophævelse af dette eller disse forbehold.

Artikel 44

Ændringer

1. Ændringer til denne konvention kan foreslås af

enhver

part, og Europarådets generalsekretær skal give underretning herom til

Europarådets medlemsstater, til de ikke-medlemsstater, der har deltaget i

udarbejdelsen af konventionen, samt til de stater, der har tiltrådt eller er

blevet opfordret til at tiltræde denne konvention i overensstemmelse med

bestemmelserne i artikel 37.

2. Der skal gives underretning til Europarådets

Styringskomite for Strafferet (CDPC) om enhver ændring, der foreslås af en

part, og denne komité skal forelægge Ministerkomiteen en udtalelse om den

foreslåede ændring.

3. Ministerkomiteen skal behandle den foreslåede

ændring

og den udtalelse, der er afgivet af Europarådets Styringskomite for

Strafferet,

og kan efter at have hørt ikke-medlemsstater, der har tiltrådt denne

konvention, vedtage ændringen.

4. Teksten til enhver ændring, der vedtages af

Ministerkomiteen i overensstemmelse med stk. 3, skal sendes til parterne

til godkendelse.

5. Enhver ændring, der vedtages i overensstemmelse

med

stk. 3, træder i kraft den tredivte dag efter, at alle parter har

underrettet generalsekretæren om deres godkendelse heraf.

Artikel 45

Afgørelse af tvister

l. Europarådets Styringskomité for Strafferet

(CDPC)

skal holdes underrettet om fortolkning og anvendelse af denne konvention.

2. I tilfælde af en tvist mellem parter om

fortolkning

eller anvendelse af denne konvention skal de forsøge at afgøre tvisten ved

forhandling eller andre fredelige midler efter eget valg, herunder

indbringelse

af tvisten for Europarådets Styringskomité for Strafferet, for en

voldgiftsinstans, hvis afgørelse skal være bindende for parterne, eller for

Den

Internationale Domstol, efter aftale mellem de berørte parter.

Artikel 46

Samråd mellem parterne

1. Parterne skal efter behov periodisk holde samråd

med

hinanden med henblik på at lette

a.

den effektive

anvendelse og gennemførelse af denne konvention, herunder identifikation af

eventuelle problemer, samt virkningen af eventuelle erklæringer eller

forbehold,

der er afgivet eller taget i henhold til konventionen,

b.

udveksling af

oplysninger om markante udviklinger på det juridiske, politiske eller

teknologiske område vedrørende 1T-kriminalitet og om indsamling af

elektronisk

bevismateriale,

c.

behandling af mulige

tillæg eller ændringer til konventionen.

2. Europarådets Styringskomité for Strafferet

(CDPC)

skal løbende holdes underrettet om resultatet af de i stk. 1 nævnte

samråd.

3. Europarådets Styringskomité for Strafferet skal

efter

behov fremme de i stk. 1 nævnte samråd og træffe de nødvendige

foranstaltninger

for at bistå parterne i deres bestræbelser på at supplere eller ændre

konventionen.

Europarådets Styringskomité for Strafferet skal senest tre år efter

konventionens ikrafttræden og i samarbejde med parterne gennemgå alle

konventionens bestemmelser og om nødvendigt fremkomme med anbefalinger af

eventuelle hensigtsmæssige ændringer.

4. Udgifter i forbindelse med udførelse af det i

stk. 1

fastsatte skal, hvis ikke Europarådet påtager sig disse, bæres af parterne på

den måde, som de måtte beslutte.

5. Parterne modtager bistand fra Europarådets

sekretariat til udførelse af deres funktioner ifølge denne artikel.

Artikel 47

Opsigelse

1. Enhver part kan på ethvert tidspunkt opsige

denne

konvention ved meddelelse herom til Europarådets generalsekretær.

2. En sådan opsigelse træder i kraft den første dag

i

den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter datoen

for generalsekretærens modtagelse af en sådan meddelelse.

Artikel 48

Underretninger

Europarådets generalsekretær skal underrette

Europarådets medlemsstater, de ikke-medlemsstater, der har deltaget i

udarbejdelsen

af denne konvention, samt enhver stat, der har tiltrådt eller er blevet

opfordret til at tiltræde denne konvention, om

a.

undertegnelse,

b.

deponering af

ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter,

c.

datoen for denne

konventions ikrafttræden i overensstemmelse med artikel 36 og 37,

d.

erklæringer i

henhold til artikel 40 eller forbehold i henhold til artikel 42,

e.

enhver anden

handling, underretning eller meddelelse vedrørende denne konvention.

Til bekræftelse heraf har undertegnede efter at

være

behørigt bemyndiget hertil undertegnet denne konvention.

Udfærdiget i Strasbourg, den 23. november 2001 på

engelsk

og fransk, idet begge tekster skal have samme gyldighed, i et enkelt

eksemplar,

der deponeres i Europarådets arkiver. Europarådets generalsekretær fremsender

bekræftede genparter heraf til Europarådets medlemsstater, til de

ikke-medlemsstater, der har deltaget i udarbejdelsen af denne konvention,

samt

til de stater, der er blevet opfordret til at tiltræde den.

Engelsk tekst

CONVENTION

ON CYBERCRIME

Preamble

The

member States of the Council of Europe and the other States signatory hereto,

Considering

that the aim of the Council of Europe is to achieve a greater unity between

its

members;

Recognising

the value of fostering co-operation with the other States parties to this

Convention;

Convinced

of the need to pursue, as a matter of priority, a common criminal policy

aimed

at the protection of society against cybercrime, inter alia, by adopting

appropriate legislation and fostering international co-operation;

Conscious

of the profound changes brought about by the digitalisation, convergence and

continuing globalisation of computer networks;

Concerned

by the risk that computer networks and electronic information may also be

used

for committing criminal offences and that evidence relating to such offences

may be stored and transferred by these networks;

Recognising

the need for co-operation between States and private industry in combating

cybercrime and the need to protect legitimate interests in the use and

development of information technologies;

Believing

that an effective fight against cybercrime requires increased, rapid and

well-functioning international co-operation in criminal matters;

Convinced

that the present Convention is necessary to deter action directed against the

confidentiality, integrity and availability of computer systems, networks and

computer data as well as the misuse of such systems, networks and data by

providing for the criminalisation of such conduct, as described in this

Convention, and the adoption of powers sufficient for effectively combating

such criminal offences, by facilitating their detection, investigation and

prosecution at both the domestic and international levels and by providing

arrangements for fast and reliable international co-operation;

Mindful

of the need to ensure a proper balance between the interests of law

enforcement

and respect for fundamental human rights as enshrined in the 1950 Council of

Europe Convention for the Protection of Human Rights and Fundamental

Freedoms,

the 1966 United Nations International Covenant on Civil and Political Rights

and other applicable international human rights treaties, which reaffirm the

right of everyone to hold opinions without interference, as well as the right

to freedom of expression, including the freedom to seek, receive, and impart

information and ideas of all kinds, regardless of frontiers, and the rights

concerning the respect for privacy;

Mindful

also of the right to the protection of personal data, as conferred, for

example, by the 1981 Council of Europe Convention for the Protection of

Individuals with regard to Automatic Processing of Personal Data;

Considering

the 1989 United Nations Convention on the Rights of the Child and the 1999

International Labour Organization Worst Forms of Child Labour Convention;

Taking

into account the existing Council of Europe conventions on co-operation in

the

penal field, as well as similar treaties which exist between Council of

Europe

member States and other States, and stressing that the present Convention is

intended to supplement those conventions in order to make criminal

investigations

and proceedings concerning criminal offences related to computer systems and

data more effective and to enable the collection of evidence in electronic

form

of a criminal offence;

Welcoming

recent developments which further advance international understanding and

co-operation in combating cybercrime, including action taken by the United

Nations, the OECD, the European Union and the G8;

Recalling Committee of Ministers Recommendations No. R

(85) 10 concerning the practical application of the European Convention on

Mutual Assistance in Criminal Matters in respect of letters rogatory for the

interception of telecommunications, No. R (88) 2 on piracy in the field of

copyright and neighbouring rights, No. R (87) 15 regulating the use of

personal

data in the police sector, No. R (95) 4 on the protection of personal data in

the area of telecommunication services, with particular reference to

telephone

services, as well as No. R (89) 9 on computer-related crime providing

guidelines for national legislatures concerning the definition of certain

computer crimes and No. R (95) 13 concerning problems of criminal procedural

law connected with information technology;

Having

regard to Resolution No. 1 adopted by the European Ministers of Justice at

their 21st Conference (Prague, 10 and 11 June 1997), which recommended that

the

Committee of Ministers support the work on cybercrime carried out by the

European Committee on Crime Problems (CDPC) in order to bring domestic

criminal

law provisions closer to each other and enable the use of effective means of

investigation into such offences, as well as to Resolution No. 3 adopted at

the

23rd Conference of the European Ministers of Justice (London, 8 and 9 June

2000), which encouraged the negotiating parties to pursue their efforts with

a

view to finding appropriate solutions to enable the largest possible number

of

States to become parties to the Convention and acknowledged the need for a

swift and efficient system of international co-operation, which duly takes

into

account the specific requirements of the fight against cybercrime;

Having

also regard to the Action Plan adopted by the Heads of State and Government

of

the Council of Europe on the occasion of their Second Summit (Strasbourg, 10

and 11 October 1997), to seek common responses to the development of the

new information technologies based on the standards and values of the Council

of Europe;

Have

agreed as follows:

Chapter

I

Use

of terms

Article

1

Definitions

For the

purposes of this Convention:

a

»computer system«

means any device or a group of interconnected or related devices, one or more

of which, pursuant to a program, performs automatic processing of data;

b

“computer data”

means any representation of facts, information or concepts in a form suitable

for processing in a computer system, including a program suitable to cause a

computer system to perform a function;

c

“service provider”

means:

i

any

public or private entity that provides to users of its service the ability to

communicate by means of a computer system, and

ii

any other entity

that processes or stores computer data on behalf of such communication

service

or users of such service;

d

“traffic data” means

any computer data relating to a communication by means of a computer system,

generated by a computer system that formed a part in the chain of

communication, indicating the communication’s origin, destination,

route, time,

date, size, duration, or type of underlying service.

Chapter

II

Measures

to be taken at the national level

Section

1

Substantive

criminal law

Title

1

Offences

against the confidentiality, integrity and availability of computer data and

systems

Article

2

Illegal

access

Each

Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to

establish as criminal offences under its domestic law, when committed

intentionally, the access to the whole or any part of a computer system

without

right. A Party may require that the offence be committed by infringing

security

measures, with the intent of obtaining computer data or other dishonest

intent,

or in relation to a computer system that is connected to another computer

system.

Article

3

Illegal

interception

Each

Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to

establish as criminal offences under its domestic law, when committed

intentionally, the interception without right, made by technical means, of

non-public transmissions of computer data to, from or within a computer

system,

including electromagnetic emissions from a computer system carrying such

computer

data. A Party may require that the offence be committed with dishonest

intent,

or in relation to a computer system that is connected to another computer

system.

Article

4

Data

interference

1 Each

Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to

establish as criminal offences under its domestic law, when committed

intentionally, the damaging, deletion, deterioration, alteration or

suppression

of computer data without right.

2 A

Party may reserve the right to

require that the conduct described in paragraph 1 result in serious harm.

Article

5

System

interference

Each

Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to

establish as criminal offences under its domestic law, when committed

intentionally, the serious hindering without right of the functioning of a

computer system by inputting, transmitting, damaging, deleting,

deteriorating,

altering or suppressing computer data.

Article

6

Misuse

of devices

1 Each

Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to

establish as criminal offences under its domestic law, when committed

intentionally and without right:

a

the production,

sale, procurement for use, import, distribution or otherwise making available

of:

i

a device, including

a computer program, designed or adapted primarily for the purpose of

committing

any of the offences established in accordance with the above Articles 2

through

5;

ii

a computer password,

access code, or similar data by which the whole or any part of a computer

system is capable of being accessed,

with intent that it be used for the purpose of

committing any of the offences established in Articles 2 through 5; and

b

the possession of an

item referred to in paragraphs a.i or ii above, with intent that it be used

for

the purpose of committing any of the offences established in Articles 2

through

5. A

Party

may require by law that a number of such items be possessed before criminal

liability attaches.

2 This

article shall not be interpreted as imposing criminal liability where the

production, sale, procurement for use, import, distribution or otherwise

making

available or possession referred to in paragraph 1 of this article is not for

the purpose of committing an offence established in accordance with Articles

2

through 5 of this Convention, such as for the authorised testing or

protection

of a computer system.

3 Each

Party may reserve the right not to apply paragraph 1 of this article,

provided

that the reservation does not concern the sale, distribution or otherwise

making available of the items referred to in paragraph

1 a.ii of this article.

Title

2

Computer-related

offences

Article

7

Computer-related

forgery

Each

Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to

establish as criminal offences under its domestic law, when committed

intentionally and without right, the input, alteration, deletion, or

suppression of computer data, resulting in inauthentic data with the intent

that it be considered or acted upon for legal purposes as if it were

authentic,

regardless whether or not the data is directly readable and intelligible. A

Party may require an intent to defraud, or similar dishonest intent, before

criminal liability attaches.

Article

8

Computer-related

fraud

Each

Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to

establish as criminal offences under its domestic law, when committed

intentionally and without right, the causing of a loss of property to another

person by:

a

any input,

alteration, deletion or suppression of computer data;

b

any interference

with the functioning of a computer system,

with fraudulent or dishonest intent of

procuring, without right, an economic benefit for oneself or for another

person.

Title

3

Content-related

offences

Article

9

Offences

related to child pornography

1

Each Party shall adopt such legislative and other measures as may be

necessary to establish as criminal offences under its domestic law, when

committed intentionally and without right, the following conduct:

a

producing child

pornography for the purpose of its distribution through a computer system;

b

offering or making

available child pornography through a computer system;

c

distributing or

transmitting child pornography through a computer system;

d

procuring child

pornography through a computer system for oneself or for another person;

e

possessing child

pornography in a computer system or on a computer-data storage medium.

2 For

the purpose of paragraph 1 above, the term “child pornography”

shall include

pornographic material that visually depicts:

a

a minor engaged in

sexually explicit conduct;

b

a person appearing

to be a minor engaged in sexually explicit conduct;

c

realistic images

representing a minor engaged in sexually explicit conduct.

3 For

the purpose of paragraph 2 above, the term “minor” shall include

all persons

under 18 years of age.

A Party may, however, require a lower age-limit,

which shall be not less than 16 years.

4 Each

Party may reserve the right not to apply, in whole or in part, paragraphs 1,

sub-paragraphs d. and e, and 2, sub-paragraphs b. and c.

Title

4

Offences

related to infringements of copyright and related rights

Article

10

Offences

related to infringements of copyright and related rights

1

Each Party shall adopt such legislative and other measures as may be

necessary to establish as criminal offences under its domestic law the

infringement of copyright, as defined under the law of that Party, pursuant

to

the obligations it has undertaken under the Paris Act of 24 July 1971

revising

the Bern Convention for the Protection of Literary and Artistic Works, the

Agreement

on Trade-Related Aspects of Intellectual Property Rights and the WIPO

Copyright

Treaty, with the exception of any moral rights conferred by such conventions,

where such acts are committed wilfully, on a commercial scale and by means of

a

computer system.

2 Each Party shall adopt such legislative and other

measures as may be necessary to establish as criminal offences under its

domestic

law the infringement of related rights, as defined under the law of that

Party,

pursuant to the obligations it has undertaken under the International

Convention for the Protection of Performers, Producers of Phonograms and

Broadcasting Organisations (Rome Convention), the Agreement on Trade-Related

Aspects of Intellectual Property Rights and the WIPO Performances and

Phonograms Treaty, with the exception of any moral rights conferred by such

conventions, where such acts are committed wilfully, on a commercial scale

and

by means of a computer system.

3 A

Party may

reserve the right not to impose criminal liability under paragraphs 1 and 2

of

this article in limited circumstances, provided that other effective remedies

are available and that such reservation does not derogate from the

Party’s international

obligations set forth in the international instruments referred to in

paragraphs 1 and 2 of this article.

Title

5

Ancillary

liability and sanctions

Article

11

Attempt

and aiding or abetting

1 Each Party shall adopt such legislative and other measures

as may be necessary to establish as criminal offences under its domestic law,

when committed intentionally, aiding or abetting the commission of any of the

offences established in accordance with Articles 2 through 10 of the present

Convention with intent that such offence be committed.

2 Each Party shall adopt such legislative and other

measures as may be necessary to establish as criminal offences under its

domestic

law, when committed intentionally, an attempt to commit any of the offences

established in accordance with Articles 3 through 5, 7, 8, and 9.1.a and c.

of

this Convention.

3 Each Party may reserve the right not to apply, in

whole or in part, paragraph 2 of this article.

Article

12

Corporate

liability

1 Each Party shall adopt such legislative and other

measures as may be necessary to ensure that legal persons can be held liable

for a criminal offence established in accordance with this Convention,

committed for their benefit by any natural person, acting either individually

or as part of an organ of the legal person, who has a leading position within

it, based on:

a

a power of representation of the legal

person;

b

an authority to take decisions on behalf of

the legal person;

c

an authority to exercise control within the

legal person.

2 In

addition

to the cases already provided for in paragraph 1 of this article, each Party

shall take the measures necessary to ensure that a legal person can be held

liable where the lack of supervision or control by a natural person referred

to

in paragraph 1 has made possible the commission of a criminal offence

established in accordance with this Convention for the benefit of that legal

person by a natural person acting under its authority.

3 Subject to the legal principles of the Party, the

liability of a legal person may be criminal, civil or administrative.

4 Such liability shall be without prejudice to the

criminal liability of the natural persons who have committed the offence.

Article

13

Sanctions

and measures

1 Each Party shall adopt such legislative and other

measures as may be necessary to ensure that the criminal offences established

in accordance with Articles 2 through 11 are punishable by effective,

proportionate and dissuasive sanctions, which include deprivation of liberty.

2 Each Party shall ensure that legal persons held

liable in accordance with Article 12 shall be subject to effective,

proportionate and dissuasive criminal or non-criminal sanctions or measures,

including

monetary sanctions.

Section

2

Procedural

law

Title

1

Common

provisions

Article

14

Scope

of procedural provisions

1 Each Party shall adopt such legislative and other

measures as may be necessary to establish the powers and procedures provided

for in this section for the purpose of specific criminal investigations or

proceedings.

2 Except as specifically provided otherwise in Article

21, each Party shall apply the powers and procedures referred to in paragraph

1

of this article to:

a

the criminal offences established in

accordance with Articles 2 through 11 of this Convention;

b

other criminal offences committed by means

of a computer system; and

c

the collection of evidence in electronic

form of a criminal offence.

3 a

Each

Party may reserve the right to apply the measures referred to in Article 20

only to offences or categories of offences specified in the reservation,

provided that the range of such offences or categories of offences is not

more

restricted than the range of offences to which it applies the measures

referred

to in Article 21. Each Party shall consider restricting such a reservation to

enable the broadest application of the measure referred to in Article 20.

b

Where a Party, due to limitations in its

legislation in force at the time of the adoption of the present Convention,

is

not able to apply the measures referred to in Articles 20 and 21 to

communications being transmitted within a computer system of a service

provider, which system:

i

is being operated for the benefit of a

closed group of users, and

ii

does not employ public communications

networks and is not connected with another computer system, whether public or

private,

that Party may reserve the right not to

apply these measures to such communications. Each Party shall consider

restricting such a reservation to enable the broadest application of the

measures

referred to in Articles 20 and 21.

Article

15

Conditions

and safeguards

1 Each Party shall ensure that the establishment,

implementation and application of the powers and procedures provided for in

this Section are subject to conditions and safeguards provided for under its

domestic law, which shall provide for the adequate protection of human rights

and liberties, including rights arising pursuant to obligations it has

undertaken under the 1950 Council of Europe Convention for the Protection of

Human Rights and Fundamental Freedoms, the 1966 United Nations International

Covenant on Civil and Political Rights, and other applicable international

human rights instruments, and which shall incorporate the principle of

proportionality.

2 Such conditions and safeguards shall, as appropriate

in view of the nature of the procedure or power concerned, inter alia,

include

judicial or other independent supervision, grounds justifying application,

and

limitation of the scope and the duration of such power or procedure.

3 To the extent that it is consistent with the public

interest, in particular the sound administration of justice, each Party shall

consider the impact of the powers and procedures in this section upon the

rights, responsibilities and legitimate interests of third parties.

Title

2

Expedited

preservation of stored computer data

Article

16

Expedited

preservation of stored computer data

1 Each Party shall adopt such legislative and other

measures as may be necessary to enable its competent authorities to order or

similarly obtain the expeditious preservation of specified computer data,

including traffic data, that has been stored by means of a computer system,

in

particular where there are grounds to believe that the computer data is

particularly vulnerable to loss or modification.

2 Where a Party gives effect to paragraph 1 above by

means of an order to a person to preserve specified stored computer data in

the

person’s possession or control, the Party shall adopt such legislative

and

other measures as may be necessary to oblige that person to preserve and

maintain the integrity of that computer data for a period of time as long as

necessary, up to a maximum of ninety days, to enable the competent

authorities

to seek its disclosure. A Party may provide for such an order to be

subsequently renewed.

3 Each Party shall adopt such legislative and other

measures as may be necessary to oblige the custodian or other person who is

to

preserve the computer data to keep confidential the undertaking of such

procedures for the period of time provided for by its domestic law.

4 The powers and procedures referred to in this

article shall be subject to Articles 14 and 15.

Article

17

Expedited

preservation and partial disclosure of traffic data

1 Each Party shall adopt, in respect of traffic data

that is to be preserved under Article 16, such legislative and other measures

as may be necessary to:

a

ensure that such expeditious preservation

of traffic data is available regardless of whether one or more service

providers were involved in the transmission of that communication; and

b

ensure the expeditious disclosure to the

Party’s competent authority, or a person designated by that authority,

of a

sufficient amount of traffic data to enable the Party to identify the service

providers and the path through which the communication was transmitted.

2 The powers and procedures referred to in this

article shall be subject to Articles 14 and 15.

Title

3

Production

order

Article

18

Production

order

1 Each Party shall adopt such legislative and other

measures as may be necessary to empower its competent authorities to order:

a

a person in its territory to submit

specified computer data in that person’s possession or control, which is

stored

in a computer system or a computer-data storage medium; and

b

a service provider offering its services in

the territory of the Party to submit subscriber information relating to such

services in that service provider’s possession or control.

2 The powers and procedures referred to in this

article shall be subject to Articles 14 and 15.

3 For the purpose of this article, the term

“subscriber information” means any information contained in the

form of

computer data or any other form that is held by a service provider, relating

to

subscribers of its services other than traffic or content data and by which

can

be established:

a

the type of communication service used, the

technical provisions taken thereto and the period of service;

b

the subscriber’s identity, postal or

geographic address, telephone and other access number, billing and payment

information, available on the basis of the service agreement or arrangement;

c

any other information on the site of the

installation of communication equipment, available on the basis of the

service

agreement or arrangement.

Title

4

Search

and seizure of stored computer data

Article

19

Search

and seizure of stored computer data

1 Each Party shall adopt such legislative and other

measures as may be necessary to empower its competent authorities to search

or

similarly access:

a

a computer system or part of it and

computer data stored therein; and

b

a computer-data storage medium in which

computer data may be stored in its territory.

2 Each Party shall adopt such legislative and other

measures as may be necessary to ensure that where its authorities search or

similarly access a specific computer system or part of it, pursuant to

paragraph 1.a, and have grounds to believe that the data sought is stored in

another computer system or part of it in its territory, and such data is

lawfully

accessible from or available to the initial system, the authorities shall be

able to expeditiously extend the search or similar accessing to the other

system.

3 Each Party shall adopt such legislative and other

measures as may be necessary to empower its competent authorities to seize or

similarly secure computer data accessed according to paragraphs 1 or 2. These

measures shall include the power to:

a

seize or similarly secure a computer system

or part of it or a computer-data storage medium;

b

make and retain a copy of those computer

data;

c

maintain the integrity of the relevant

stored computer data;

d

render inaccessible or remove those

computer data in the accessed computer system.

4 Each Party shall adopt such legislative and other

measures as may be necessary to empower its competent authorities to order

any

person who has knowledge about the functioning of the computer system or

measures applied to protect the computer data therein to provide, as is

reasonable, the necessary information, to enable the undertaking of the

measures referred to in paragraphs 1 and 2.

5 The powers and procedures referred to in this

article shall be subject to Articles 14 and 15.

Title

5

Real-time

collection of computer data

Article

20

Real-time

collection of traffic data

1 Each Party shall adopt such legislative and other

measures as may be necessary to empower its competent authorities to:

a

collect or record through the application

of technical means on the territory of that Party, and

b

compel a service provider, within its

existing technical capability:

i

to collect or record through the

application of technical means on the territory of that Party; or

ii

to co-operate and assist the competent

authorities in the collection or recording of,

traffic data, in real-time, associated

with specified communications in its territory transmitted by means of a

computer system.

2 Where a Party, due to the established principles of

its domestic legal system, cannot adopt the measures referred to in paragraph

1.a, it may instead adopt legislative and other measures as may be necessary

to

ensure the real-time collection or recording of traffic data associated with

specified communications transmitted in its territory, through the

application

of technical means on that territory.

3 Each Party shall adopt such legislative and other

measures as may be necessary to oblige a service provider to keep

confidential

the fact of the execution of any power provided for in this article and any

information relating to it.

4 The powers and procedures referred to in this

article shall be subject to Articles 14 and 15.

Article

21

Interception

of content data

1 Each Party shall adopt such legislative and other

measures as may be necessary, in relation to a range of serious offences to

be

determined by domestic law, to empower its competent authorities to:

a

collect or record through the application

of technical means on the territory of that Party, and

b

compel a service provider, within its

existing technical capability:

i

to collect or record through the

application of technical means on the territory of that Party, or

ii

to co-operate and assist the competent

authorities in the collection or recording of,

content data, in real-time, of specified

communications in its territory transmitted by means of a computer system.

2 Where a Party, due to the established principles of

its domestic legal system, cannot adopt the measures referred to in paragraph

1.a, it may instead adopt legislative and other measures as may be necessary

to

ensure the real-time collection or recording of content data on specified

communications in its territory through the application of technical means on

that territory.

3 Each Party shall adopt such legislative and other

measures as may be necessary to oblige a service provider to keep

confidential

the fact of the execution of any power provided for in this article and any

information relating to it.

4 The powers and procedures referred to in this

article shall be subject to Articles 14 and 15.

Section 3

Jurisdiction

Article 22

Jurisdiction

1 Each Party shall adopt such legislative and other

measures as may be necessary to establish jurisdiction over any offence

established

in accordance with Articles 2 through 11 of this Convention, when the

offence is committed:

a

in its territory; or

b

on board a ship flying the flag of that

Party; or

c

on board an aircraft registered under the

laws of that Party; or

d

by one of its nationals, if the offence is

punishable under criminal law where it was committed or if the offence is

committed outside the territorial jurisdiction of any State.

2 Each Party may reserve the right not to apply or to

apply only in specific cases or conditions the jurisdiction rules laid down

in

paragraphs 1.b through 1.d of this article or any part thereof.

3 Each Party shall adopt such measures as may be

necessary to establish jurisdiction over the offences referred to in Article

24, paragraph 1, of this Convention, in cases where an alleged offender is

present in its territory and it does not extradite him or her to another

Party,

solely on the basis of his or her nationality, after a request for

extradition.

4 This Convention does not exclude any criminal

jurisdiction exercised by a Party in accordance with its domestic law.

5 When more than one Party claims jurisdiction over an

alleged offence established in accordance with this Convention, the Parties

involved shall, where appropriate, consult with a view to determining the

most

appropriate jurisdiction for prosecution.

Chapter

III

International

co-operation

Section

1

General

principles

Title

1

General

principles relating to international co-operation

Article

23

General

principles relating to international co-operation

The Parties shall co-operate with each other, in

accordance with the provisions of this chapter, and through the application

of

relevant international instruments on international co-operation in criminal

matters, arrangements agreed on the basis of uniform or reciprocal

legislation,

and domestic laws, to the widest extent possible for the purposes of

investigations

or proceedings concerning criminal offences related to computer systems and

data, or for the collection of evidence in electronic form of a criminal

offence.

Title

2

Principles

relating to extradition

Article

24

Extradition

1 a

This

article applies to extradition between Parties for the criminal offences

established in accordance with Articles 2 through 11 of this Convention,

provided that they are punishable under the laws of both Parties concerned by

deprivation of liberty for a maximum period of at least one year, or by a

more

severe penalty.

b

Where a different minimum penalty is to be

applied under an arrangement agreed on the basis of uniform or reciprocal

legislation or an extradition treaty, including the European Convention on

Extradition (ETS No. 24), applicable between two or more parties, the minimum

penalty provided for under such arrangement or treaty shall apply.

2 The criminal offences described in paragraph 1 of

this article shall be deemed to be included as extraditable offences in any

extradition treaty existing between or among the Parties. The Parties

undertake

to include such offences as extraditable offences in any extradition treaty

to

be concluded between or among them.

3 If a Party that makes extradition conditional on the

existence of a treaty receives a request for extradition from another Party

with which it does not have an extradition treaty, it may consider this

Convention as the legal basis for extradition with respect to any criminal

offence referred to in paragraph 1 of this article.

4 Parties that do not make extradition conditional on

the existence of a treaty shall recognise the criminal offences referred to

in

paragraph 1 of this article as extraditable offences between themselves.

5 Extradition shall be subject to the conditions

provided for by the law of the requested Party or by applicable extradition

treaties,

including the grounds on which the requested Party may refuse extradition.

6 If extradition for a criminal offence referred to in

paragraph 1 of this article is refused solely on the basis of the nationality

of the person sought, or because the requested Party deems that it has

jurisdiction over the offence, the requested Party shall submit the case at

the

request of the requesting Party to its competent authorities for the purpose

of

prosecution and shall report the final outcome to the requesting Party in due

course. Those authorities shall take their decision and conduct their

investigations and proceedings in the same manner as for any other offence of

a

comparable nature under the law of that Party.

7 a

Each

Party shall, at the time of signature or when depositing its instrument of

ratification, acceptance, approval or accession, communicate to the Secretary

General of the Council of Europe the name and address of each authority

responsible for making or receiving requests for extradition or provisional

arrest in the absence of a treaty.

b

The Secretary General of the Council of

Europe shall set up and keep updated a register of authorities so designated

by

the Parties. Each Party shall ensure that the details held on the register

are

correct at all times.

Title

3

General

principles relating to mutual assistance

Article

25

General

principles relating to mutual assistance

1 The Parties shall afford one another mutual

assistance to the widest extent possible for the purpose of investigations or

proceedings concerning criminal offences related to computer systems and

data,

or for the collection of evidence in electronic form of a criminal offence.

2 Each Party shall also adopt such legislative and

other measures as may be necessary to carry out the obligations set forth in

Articles 27 through 35.

3 Each Party may, in urgent circumstances, make

requests for mutual assistance or communications related thereto by expedited

means of communication, including fax or e-mail, to the extent that such

means

provide appropriate levels of security and authentication (including the use

of

encryption, where necessary), with formal confirmation to follow, where

required by the requested Party. The requested Party shall accept and respond

to the request by any such expedited means of communication.

4 Except as otherwise specifically provided in

articles in this chapter, mutual assistance shall be subject to the

conditions

provided for by the law of the requested Party or by applicable mutual

assistance treaties, including the grounds on which the requested Party may

refuse co-operation. The requested Party shall not exercise the right to

refuse

mutual assistance in relation to the offences referred to in Articles 2

through

11 solely on the ground that the request concerns an offence which it

considers

a fiscal offence.

5 Where, in accordance with the provisions of this

chapter, the requested Party is permitted to make mutual assistance

conditional

upon the existence of dual criminality, that condition shall be deemed

fulfilled, irrespective of whether its laws place the offence within the same

category of offence or denominate the offence by the same terminology as the

requesting Party, if the conduct underlying the offence for which assistance

is

sought is a criminal offence under its laws.

Article

26

Spontaneous information

1 A

Party may, within the limits of its domestic law and without prior request,

forward to another Party information obtained within the framework of its own

investigations when it considers that the disclosure of such information

might

assist the receiving Party in initiating or carrying out investigations or

proceedings concerning criminal offences established in accordance with this

Convention

or might lead to a request for co-operation by that Party under this chapter.

2 Prior

to providing such information, the providing Party may request that it be

kept

confidential or only used subject to conditions.

If the receiving Party

cannot comply with such request, it shall notify the providing Party, which

shall then determine whether the information should nevertheless be provided.

If the receiving Party accepts the information subject to the conditions, it

shall

be bound by them.

Title

4

Procedures

pertaining to mutual assistance requests in the absence of applicable

international agreements

Article 27

Procedures

pertaining to mutual assistance requests in the absence of applicable

international agreements

1 Where

there is no mutual assistance treaty or arrangement on the basis of uniform

or

reciprocal legislation in force between the requesting and requested Parties,

the provisions of paragraphs 2 through 9 of this article shall apply.

The

provisions of this article shall not apply where such treaty, arrangement or

legislation exists, unless the Parties concerned agree to apply any or all of

the remainder of this article in lieu thereof.

2 a

Each

Party shall designate a central authority or authorities responsible for

sending and answering requests for mutual assistance, the execution of such

requests or their transmission to the authorities competent for their

execution.

b

The central authorities shall communicate

directly with each other;

c

Each Party shall, at the time of signature

or when depositing its instrument of ratification, acceptance, approval or

accession, communicate to the Secretary General of the Council of Europe the

names and addresses of the authorities designated in pursuance of this

paragraph;

d

The Secretary General of the Council of

Europe shall set up and keep updated a register of central authorities

designated by the Parties. Each Party shall ensure that the details held on

the

register are correct at all times.

3 Mutual assistance requests under this article shall

be executed in accordance with the procedures specified by the requesting

Party, except where incompatible with the law of the requested Party.

4 The

requested Party may, in addition to the grounds for refusal established in

Article

25, paragraph 4, refuse assistance if:

a

the request concerns

an offence which the requested Party considers a political offence or an

offence connected with a political offence, or

b

it considers that

execution of the request is likely to prejudice its sovereignty, security,

ordre public or other essential interests.

5 The

requested Party may postpone action on a request if such action would

prejudice

criminal investigations or proceedings conducted by its authorities.

6 Before

refusing or postponing assistance, the requested Party shall, where

appropriate

after having consulted with the requesting Party, consider whether the

request

may be granted partially or subject to such conditions as it deems necessary.

7 The

requested Party shall promptly inform the requesting Party of the outcome of

the execution of a request for assistance.

Reasons shall be given for

any refusal or postponement of the request. The requested Party shall also

inform the requesting Party of any reasons that render impossible the

execution

of the request or are likely to delay it significantly.

8 The

requesting Party may request that the requested Party keep confidential the

fact of any request made under this chapter as well as its subject, except to

the extent necessary for its execution.

If the requested Party cannot

comply with the request for confidentiality, it shall promptly inform the

requesting Party, which shall then determine whether the request should

nevertheless be executed.

9 a

In

the event of urgency, requests for mutual assistance or communications

related

thereto may be sent directly by judicial authorities of the requesting Party

to

such authorities of the requested Party.

In any such cases, a copy shall

be sent at the same time to the central authority of the requested Party

through the central authority of the requesting Party.

b

Any request or

communication under this paragraph may be made through the International

Criminal Police Organisation (Interpol).

c

Where a request is

made pursuant to sub-paragraph a. of this article and the authority is not

competent to deal with the request, it shall refer the request to the

competent

national authority and inform directly the requesting Party that it has done

so.

d

Requests or

communications made under this paragraph that do not involve coercive action

may be directly transmitted by the competent authorities of the requesting

Party to the competent authorities of the requested Party.

e

Each Party may, at

the time of signature or when depositing its instrument of ratification,

acceptance, approval or accession, inform the Secretary General of the

Council

of Europe that, for reasons of efficiency, requests made under this paragraph

are to be addressed to its central authority.

Article

28

Confidentiality

and limitation on use

1 When there is no mutual assistance treaty or

arrangement on the basis of uniform or reciprocal legislation in force

between

the requesting and the requested Parties, the provisions of this article

shall

apply. The provisions of this article shall not apply where such treaty,

arrangement or legislation exists, unless the Parties concerned agree to

apply

any or all of the remainder of this article in lieu thereof.

2 The requested Party may make the supply of

information or material in response to a request dependent on the condition

that it is:

a

kept confidential where the request for

mutual legal assistance could not be complied with in the absence of such

condition, or

b

not used for investigations or proceedings

other than those stated in the request.

3 If the requesting Party cannot comply with a

condition referred to in paragraph 2, it shall promptly inform the other

Party,

which shall then determine whether the information should nevertheless be

provided. When the requesting Party accepts the condition, it shall be bound

by

it.

4 Any Party that supplies information or material

subject to a condition referred to in paragraph 2 may require the other Party

to explain, in relation to that condition, the use made of such information

or

material.

Section

2

Specific

provisions

Title

1

Mutual

assistance regarding provisional measures

Article

29

Expedited

preservation of stored computer data

1 A

Party may

request another Party to order or otherwise obtain the expeditious

preservation

of data stored by means of a computer system, located within the territory of

that other Party and in respect of which the requesting Party intends to

submit

a request for mutual assistance for the search or similar access, seizure or

similar securing, or disclosure of the data.

2 A

request

for preservation made under paragraph 1 shall specify:

a

the authority seeking the preservation;

b

the offence that is the subject of a

criminal investigation or proceedings and a brief summary of the related

facts;

c

the stored computer data to be preserved

and its relationship to the offence;

d

any available information identifying the

custodian of the stored computer data or the location of the computer system;

e

the necessity of the preservation; and

f

that the Party intends to submit a request

for mutual assistance for the search or similar access, seizure or similar

securing, or disclosure of the stored computer data.

3 Upon receiving the request from another Party, the

requested Party shall take all appropriate measures to preserve expeditiously

the specified data in accordance with its domestic law. For the purposes of

responding to a request, dual criminality shall not be required as a

condition

to providing such preservation.

4 A

Party

that requires dual criminality as a condition for responding to a request for

mutual assistance for the search or similar access, seizure or similar

securing, or disclosure of stored data may, in respect of offences other than

those established in accordance with Articles 2 through 11 of this

Convention,

reserve the right to refuse the request for preservation under this article

in

cases where it has reasons to believe that at the time of disclosure the

condition of dual criminality cannot be fulfilled.

5 In

addition, a request for preservation may only be refused if:

a

the request concerns

an offence which the requested Party considers a political offence or an

offence connected with a political offence, or

b

the requested Party

considers that execution of the request is likely to prejudice its

sovereignty,

security, ordre public or other essential interests.

6 Where the requested Party believes that preservation

will not ensure the future availability of the data or will threaten the

confidentiality

of or otherwise prejudice the requesting Party’s investigation, it shall

promptly so inform the requesting Party, which shall then determine whether

the

request should nevertheless be executed.

7 Any preservation effected in response to the request

referred to in paragraph 1 shall be for a period not less than sixty days, in

order to enable the requesting Party to submit a request for the search or

similar access, seizure or similar securing, or disclosure of the data.

Following the receipt of such a request, the data shall continue to be

preserved pending a decision on that request.

Article

30

Expedited

disclosure of preserved traffic data

1 Where, in the course of the execution of a request

made pursuant to Article 29 to preserve traffic data concerning a specific

communication, the requested Party discovers that a service provider in

another

State was involved in the transmission of the communication, the requested

Party shall expeditiously disclose to the requesting Party a sufficient

amount

of traffic data to identify that service provider and the path through which

the communication was transmitted.

2 Disclosure

of traffic data under paragraph 1 may only be withheld if:

a

the request concerns

an offence which the requested Party considers a political offence or an

offence connected with a political offence; or

b

the requested Party

considers that execution of the request is likely to prejudice its

sovereignty,

security, ordre public or other essential interests.

Title

2

Mutual

assistance regarding investigative powers

Article

31

Mutual

assistance regarding accessing of stored computer data

1 A

Party may

request another Party to search or similarly access, seize or similarly

secure,

and disclose data stored by means of a computer system located within the

territory of the requested Party, including data that has been preserved

pursuant to Article 29.

2 The requested Party shall respond to the request

through the application of international instruments, arrangements and laws

referred

to in Article 23, and in accordance with other relevant provisions of this

chapter.

3 The request shall be responded to an expedited basis

where:

a

there are grounds to

believe that relevant data is particularly vulnerable to loss or

modification;

or

b

the instruments, arrangements and laws

referred to in paragraph 2 otherwise provide for expedited co-operation.

Article

32

Trans-border

access to stored computer data with consent or where publicly available

A Party may, without the authorisation of another

Party:

a

access publicly available (open source)

stored computer data, regardless of where the data is located geographically;

or

b

access or receive, through a computer

system in its territory, stored computer data located in another Party, if

the

Party obtains the lawful and voluntary consent of the person who has the

lawful

authority to disclose the data to the Party through that computer

system.

Article

33

Mutual

assistance in the real-time collection of traffic data

1 The Parties shall provide mutual assistance to each

other in the real-time collection of traffic data associated with specified

communications in their territory transmitted by means of a computer system.

Subject to the provisions of paragraph 2, this assistance shall be governed

by

the conditions and procedures provided for under domestic law.

2 Each Party shall provide such assistance at least

with respect to criminal offences for which real-time collection of traffic

data would be available in a similar domestic case.

Article

34

Mutual

assistance regarding the interception of content data

The Parties shall provide mutual assistance to each

other in the real-time collection or recording of content data of specified

communications transmitted by means of a computer system to the extent

permitted under their applicable treaties and domestic laws.

Title

3

24/7

Network

Article

35

24/7

Network

1 Each

Party shall designate a point of contact available on a twenty-four hour,

seven-day-a-week basis, in order to ensure the provision of immediate

assistance for the purpose of investigations or proceedings concerning

criminal

offences related to computer systems and data, or for the collection of

evidence

in electronic form of a criminal offence.

Such assistance shall include

facilitating, or, if permitted by its domestic law and practice, directly

carrying out the following measures:

a

the provision of

technical advice;

b

the preservation of

data pursuant to Articles 29 and 30;

c

the collection of

evidence, the provision of legal information, and locating of suspects.

2 a

A

Party’s point of contact shall have the capacity to carry out

communications

with the point of contact of another Party on an expedited basis.

b

If the point of

contact designated by a Party is not part of that Party’s authority or

authorities responsible for international mutual assistance or extradition,

the

point of contact shall ensure that it is able to co-ordinate with such

authority or authorities on an expedited basis.

3 Each

Party shall ensure that trained and equipped personnel are available, in

order

to facilitate the operation of the network.

Chapter

IV

Final

provisions

Article

36

Signature

and entry into force

1 This Convention shall be open for signature by the

member States of the Council of Europe and by non-member States which have

participated in its elaboration.

2 This Convention is subject to ratification,

acceptance or approval. Instruments of ratification, acceptance or approval

shall be deposited with the Secretary General of the Council of Europe.

3 This Convention shall enter into force on the first

day of the month following the expiration of a period of three months after

the

date on which five States, including at least three member States of the

Council of Europe, have expressed their consent to be bound by the Convention

in accordance with the provisions of paragraphs 1 and 2.

4 In

respect

of any signatory State which subsequently expresses its consent to be bound

by

it, the Convention shall enter into force on the first day of the month

following the expiration of a period of three months after the date of the

expression of its consent to be bound by the Convention in accordance with

the

provisions of paragraphs 1 and 2.

Article

37

Accession

to the Convention

1 After the entry into force of this Convention, the

Committee of Ministers of the Council of Europe, after consulting with and

obtaining the unanimous consent of the Contracting States to the Convention,

may invite any State which is not a member of the Council and which has not

participated in its elaboration to accede to this Convention. The decision

shall be taken by the majority provided for in Article 20.d. of the Statute

of

the Council of Europe and by the unanimous vote of the representatives of the

Contracting States entitled to sit on the Committee of Ministers.

2 In

respect

of any State acceding to the Convention under paragraph 1 above, the

Convention

shall enter into force on the first day of the month following the expiration

of a period of three months after the date of deposit of the instrument of

accession with the Secretary General of the Council of Europe.

Article 38

Territorial application

1 Any State may, at the time of signature or when

depositing its instrument of ratification, acceptance, approval or accession,

specify the territory or territories to which this Convention shall apply.

2 Any State may, at any later date, by a declaration

addressed to the Secretary General of the Council of Europe, extend the

application

of this Convention to any other territory specified in the declaration. In

respect of such territory the Convention shall enter into force on the first

day

of the month following the expiration of a period of three months after the

date of receipt of the declaration by the Secretary General.

3 Any declaration made under the two preceding

paragraphs may, in respect of any territory specified in such declaration, be

withdrawn by a notification addressed to the Secretary General of the Council

of Europe. The withdrawal shall become effective on the first day of the

month

following the expiration of a period of three months after the date of

receipt

of such notification by the Secretary General.

Article

39

Effects

of the Convention

1 The purpose of the present Convention is to

supplement applicable

multilateral or

bilateral treaties or arrangements as between the Parties, including the

provisions of:

–

the European Convention on Extradition,

opened for signature in

Paris, on

13 December

1957

(ETS

No. 24);

–

the European Convention on Mutual

Assistance in Criminal Matters, opened for signature in

Strasbourg, on

20 April

1959

(ETS

No. 30);

–

the Additional Protocol to the European

Convention on Mutual Assistance in Criminal Matters, opened for signature in

Strasbourg, on 17 March 1978 (ETS No. 99).

2 If two or more Parties have

already concluded an agreement or treaty on the matters dealt with in this

Convention or have otherwise established their relations on such matters, or

should they in future do so, they shall also be entitled to apply that

agreement or treaty or to regulate those relations accordingly.

However,

where Parties establish their relations in respect of the matters dealt with

in

the present Convention other than as regulated therein, they shall do so in a

manner that is not inconsistent with the Convention’s objectives and

principles.

3 Nothing in this Convention shall affect other

rights, restrictions, obligations and responsibilities of a Party.

Article

40

Declarations

By a written notification addressed to the Secretary

General of the Council of Europe, any State may, at the time of signature or

when depositing its instrument of ratification, acceptance, approval or

accession, declare that it avails itself of the possibility of requiring

additional elements as provided for under Articles 2, 3, 6 paragraph 1.b, 7,

9

paragraph 3, and 27, paragraph 9.e.

Article

41

Federal

clause

1 A

federal

State may reserve the right to assume obligations under Chapter II of this

Convention consistent with its fundamental principles governing the

relationship between its central government and constituent States or other

similar territorial entities provided that it is still able to co-operate

under

Chapter III.

2 When making a reservation under paragraph

1, a

federal State may not apply the terms of such

reservation to exclude or substantially diminish its obligations to provide

for

measures set forth in Chapter II. Overall, it shall provide for a broad and

effective law enforcement capability with respect to those measures.

3 With regard to the provisions of this Convention,

the application of which comes under the jurisdiction of constituent States

or

other similar territorial entities, that are not obliged by the

constitutional

system of the federation to take legislative measures, the federal government

shall inform the competent authorities of such States of the said provisions

with its favourable opinion, encouraging them to take appropriate action to

give them effect.

Article

42

Reservations

By a written notification addressed to the Secretary

General of the Council of Europe, any State may, at the time of signature or

when depositing its instrument of ratification, acceptance, approval or

accession, declare that it avails itself of the reservation(s) provided for

in

Article 4, paragraph 2, Article 6, paragraph 3, Article 9, paragraph 4,

Article

10, paragraph 3, Article 11, paragraph 3, Article 14, paragraph 3, Article

22,

paragraph 2, Article 29, paragraph 4, and Article 41, paragraph 1. No other

reservation may be made.

Article

43

Status

and withdrawal of reservations

1 A

Party

that has made a reservation in accordance with Article 42 may wholly or

partially withdraw it by means of a notification addressed to the Secretary

General of the Council of Europe. Such withdrawal shall take effect on the

date

of receipt of such notification by the Secretary General. If the notification

states that the withdrawal of a reservation is to take effect on a date

specified

therein, and such date is later than the date on which

the notification is received by the Secretary General, the

withdrawal shall take effect on such a later date.

2 A

Party

that has made a reservation as referred to in Article 42 shall withdraw such

reservation, in whole or in part, as soon as circumstances so permit.

3 The Secretary General of the Council of Europe may

periodically enquire with Parties that have made one or more reservations as

referred to in Article 42 as to the prospects for withdrawing such

reservation(s).

Article

44

Amendments

1 Amendments to this Convention may be proposed by any

Party, and shall be communicated by the Secretary General of the Council of

Europe to the member States of the Council of Europe, to the non-member

States

which have participated in the elaboration of this Convention as well as to

any

State which has acceded to, or has been invited to accede to, this Convention

in accordance with the provisions of Article 37.

2 Any amendment proposed by a Party shall be

communicated to the European Committee on Crime Problems (CDPC), which shall

submit to the Committee of Ministers its opinion on that proposed amendment.

3 The Committee of Ministers shall consider the

proposed amendment and the opinion submitted by the CDPC and, following

consultation with the non-member States Parties to this Convention, may adopt

the amendment.

4 The text of any amendment adopted by the Committee

of Ministers in accordance with paragraph 3 of this article shall be

forwarded

to the Parties for acceptance.

5 Any amendment adopted in accordance with paragraph 3

of this article shall come into force on the thirtieth day after all Parties

have informed the Secretary General of their acceptance thereof.

Article

45

Settlement

of disputes

1 The European Committee on Crime Problems (CDPC)

shall be kept informed regarding the interpretation and application of this

Convention.

2 In

case of a

dispute between Parties as to the interpretation or application of this

Convention,

they shall seek a settlement of the dispute through negotiation or any other

peaceful means of their choice, including submission of the dispute to the

CDPC, to an arbitral tribunal whose decisions shall be binding upon the

Parties, or to the International Court of Justice, as agreed upon by the

Parties

concerned.

Article

46

Consultations

of the Parties

1 The Parties shall, as appropriate, consult

periodically with a view to facilitating:

a

the effective use and implementation of

this Convention, including the identification of any problems thereof, as

well

as the effects of any declaration or reservation made under this Convention;

b

the exchange of information on significant

legal, policy or technological developments pertaining to cybercrime and the

collection

of evidence in electronic form;

c

consideration of possible supplementation

or amendment of the Convention.

2 The European Committee on Crime Problems (CDPC)

shall be kept periodically informed regarding the result of consultations

referred to in paragraph 1.

3 The CDPC shall, as appropriate, facilitate the

consultations referred to in paragraph 1 and take the measures necessary to

assist

the Parties in their efforts to supplement or amend the Convention. At the

latest three years after the present Convention enters into force, the

European

Committee on Crime Problems (CDPC) shall, in co-operation with the Parties,

conduct a review of all of the Convention’s provisions and, if

necessary,

recommend any appropriate amendments.

4 Except where assumed by the Council of Europe,

expenses incurred in carrying out the provisions of paragraph 1 shall be

borne

by the Parties in the manner to be determined by them.

5 The Parties shall be assisted by the Secretariat of

the Council of Europe in carrying out their functions pursuant to this

article.

Article

47

Denunciation

1 Any Party may, at any time, denounce this Convention

by means of a notification addressed to the Secretary General of the Council

of

Europe.

2 Such denunciation shall become effective on the

first day of the month following the expiration of a period of three months

after

the date of receipt of the notification by the Secretary General.

Article

48

Notification

The Secretary General of the Council of Europe shall

notify the member States of the Council of Europe, the

non-member

States

which

have participated in the elaboration of this Convention as well as any State

which has acceded to, or has been invited to accede to, this Convention of:

a

any signature;

b

the deposit of any instrument of

ratification, acceptance, approval or accession;

c

any date of entry into force of this

Convention in accordance with Articles 36 and 37;

d

any declaration made under Article 40 or

reservation made in accordance with Article 42;

e

any other act, notification or

communication relating to this Convention.

In witness whereof the undersigned, being duly

authorised thereto, have signed this Convention.

Done at

Budapest, this

23rd day of November

2001, in

English

and in French, both texts being equally authentic, in a single copy which

shall

be deposited in the archives of the Council of Europe. The Secretary General

of

the Council of Europe shall transmit certified copies to each

member

State

of the

Council of Europe, to the non-member States which have participated in the

elaboration of this Convention, and to any State invited to accede to it.

+

+

+

Konventionen trådte i medfør af artikel 36, stk. 3, i

kraft den 1. juli 2004.

Danmarks ratifikationsinstrument blev deponeret hos

Europarådets generalsekretær den 21. juni 2005, hvorefter konventionen i

medfør

af artikel 36, stk. 4, trådte i kraft for Danmark den 1. oktober 2005.

Danmark har i forbindelse med ratifikationen afgivet

erklæring om, at konventionen indtil videre ikke finder anvendelse på

Færøerne

og i Grønland.

Danmark har endvidere afgivet følgende erklæringer:

I henhold til artikel 9, stk. 4, erklæres det, at det

strafbare område efter artikel 9 ikke omfatter besiddelse af utugtige

billeder

af en person, der er fyldt 15 år, hvis den pågældende har givet sit samtykke

til besiddelsen, jf. artikel 9, stk. 1.e.

I henhold til artikel 9, stk. 4, erklæres det, at det

strafbare område efter artikel 9 ikke omfatter visuelle gengivelser af en

person, der fremtræder som en mindreårig, og som deltager i klart seksuelle

handlinger, jf. artikel 9, stk. 2.b.

I henhold til artikel 14, stk. 3.a, erklæres det, at

Danmark kun vil anvende artikel 20 om aflytning af trafikdata i det omfang,

der

i medfør af artikel 21 er en forpligtelse til at kunne foretage aflytning af

indholdsdata, idet der er tale om efterforskning af alvorlige forbrydelser,

således som disse er defineret i national lovgivning.

Oplysning om andre landes tiltrædelse m.v. kan fås hos

Europarådet på adressen:

http://conventions.coe.int.

Udenrigsministeriet, den 15. marts

2007

Per Stig Møller

Lignende dokumenter