Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 154/1997
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
154/1997
En teaterdirektør har ved advokat Michael
Steffensen klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i Ekstra
Bladet den 27. september 1997, idet han finder, at god presseskik er
tilsidesat. Han har endvidere klaget over, at Ekstra Bladet har afvist at
bringe et genmæle fra ham.
Artiklen blev bragt under overskriften "SKUESPILLERE I
SELSKABSTØMMER-SAG" og lød bl.a.:
"Den dobbelte teaterdirektør har i øvrigt
haft tætte relationer til den sigtede Søren Bendixen. Sammen
med direktør Bo Caspersen har såvel Bendixen som [navn]
været genstand for efterforskning fra bagmandspolitiet mistænkt
for selskabstømning i den såkaldte Income Privat Invest-sag.
Efterforskningen er i dag afsluttet, uden der er rejst tiltale mod
trekløveret."
I tilknytning til artiklen blev bragt et billede af
klageren og [CR] med følgende billedtekst:
"Teaterdirektør [navn] og skuespiller [CR]
forærede skattevæsenets penge til den sigtede finansmand
Søren Bendixen, der lod dem gå videre til skatterøveren
Bjørn Stiedl. [Navn] har i øvrigt selv været
mistænkt for selskabstømning."
Klageren har den 1. oktober 1997 over for bladet
krævet følgende genmæle bragt:
"I en artikel bragt i Ekstra Bladet den 27. september 1997
på side 21 fremgår følgende:
"Den dobbelte teaterdirektør har i øvrigt
haft tætte relationer til den sigtede Søren Bendixen. Sammen
med direktør Bo Caspersen har såvel Bendixen som [navn]
Læs alt
været genstand for efterforskning fra bagmandspolitiet mistænkt
for selskabstømning i den såkaldte Income Privat Invest-sag.
Efterforskningen er i dag afsluttet uden der er rejst tiltale mod
trekløveret."
Af billedteksten i tilknytning til artiklen fremgår
følgende:
"[Navn] har i øvrigt selv været
mistænkt for selskabstømning."
De rejste æreskrænkende sigtelser er
usandfærdige og i strid med de faktiske forhold.
Advokat Michael H. Steffensen."
Klageren har fremlagt kopi af en skrivelse fra
Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet til klagerens
advokat, hvor bl.a. følgende er anført:
"I den anledning kan jeg meddele, at der ikke har
været rejst sigtelse mod [navn] i forbindelse med
selskabstømning. Der har heller ikke været foretaget egentlig
efterforskning af hans forhold i relation til Procenium A/S, som tidligere
(under navnet Dansk-Tysk Invest A/S II) havde forbindelse til Income Privat
Investing A/S, idet der - efter en indledende undersøgelse på
baggrund af en henvendelse til statsadvokaturen, som dannede grundlag for den
nedenfor behandlede registrering - efter statsadvokaturens opfattelse ikke
var grundlag for en mistanke mod Deres klient for et strafbart forhold i
denne forbindelse.
For så vidt angår den af Ekstra Bladet til Dem
fremsendte sagsoversigt kan det oplyses, at der er tale om et internt
arbejdsdokument, udarbejdet på et tidligt stadium i forbindelse med de
indledende koordinationsbetræbelser rettet mod at fastslå
omfanget af selskabstømningerne og den involverede personkreds.
Oversigten har været fordelt i en snæver kreds som fortroligt
materiale, herunder til sagsbehandlerne i de involverede politikredse og
visse centrale medarbejdere i Told- og Skattestyrelsen, som led i en
koordinering af sager inden for strafferetsplejen.
I senere lignende sagsoversigter figurerer Deres klients
navn ikke.
Jeg kan kun beklage, at fortroligt materiale er kommet i
pressens besiddelse."
Klageren har gjort gældende, at oplysningerne om
bagmandspolitiets efterforskning er usande og æreskrænkende og er
i strid med god presseskik.
Klageren har videre anført, at oplysningerne ikke
er kontrolleret, navnlig er de ikke forelagt for klageren forud for artiklens
offentliggørelse.
Klageren har endelig anført, at det er en
skærpende omstændighed, at bladet har viderebragt
grundløse oplysninger, der kan forstås som en mistanke om, at
han har begået strafbare forhold.
Bladet har i en udtalelse om sagen anført, at
bladet har afvist genmælekravet, idet genmælets indhold er i
strid med sandheden.
Bladet har videre anført, at det fremgår af
et fremlagt bilag, at klagerens navn findes på en liste over sigtede og
mistænkte personer i sagerne vedrørende selskabstømning
udarbejdet af statsadvokaten for økonomisk kriminalitet. Det er
således ubestrideligt, at klageren på et tidspunkt har
været mistænkt. Bladet har i artiklen anført, at
efterforskningen er afsluttet, uden at der er rejst tiltale mod klageren.
Bladet har endelig anført, at bladets
erhvervsmedarbejdere med stor grundighed har efterforsket denne
selskabstømmersag, men at bladet ikke kan afsløre sine kilder.
Bladet har dog foruden klageren talt med Søren Bendixen og Niels
Bo Willum Caspersen.
Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens
behandling: Jørgen Nørgaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen og
Preben Sørensen.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet finder på baggrund af de
fremlagte oplysninger fra Statsadvokaten for særlig økonomisk
kriminalitet, at der er foregået en indledende undersøgelse
vedrørende klageren, hvorefter statsadvokaten vurderede, at der ikke
var grundlag for mistanke.
På dette grundlag finder nævnet, at klageren
ikke har krav på et genmæle over for bladets oplysninger.
To medlemmer af Pressenævnet - Jørgen
Nørgaard (formand) og Preben Sørensen - finder, at det ikke
berettiger bladet til at omtale klageren som sket, at klageren på et
vist tidspunkt har været opført på en liste over "Sigtede
og mistænkte personer i sagerne om selskabstømning" - en liste,
som var et internt og fortroligt arbejdsdokument udarbejdet af
statsadvokaturen for økonomisk kriminalitet i forbindelse med
anklagemyndighedens indledende koordinationsbestræbelser
vedrørende selskabstømninger. Oplysningen om, at klageren har
været mistænkt for selskabstømning i den
pågældende sag, er skadelig og krænkende og kan virke
agtelsesforringende. Den burde derfor have været efterprøvet i
særlig grad, herunder ved forelæggelse for klageren forud for
offentliggørelsen.
Da oplysningen efter det oplyste ikke var forelagt for
klageren på forhånd, har Ekstra Bladet efter disse medlemmers
opfattelse tilsidesat god presseskik.
To medlemmer - Aage Lundgaard og Tage Clausen - udtaler:
Da klageren faktisk har stået opført på bagmandspolitiets
liste over mistænkte, er det ubestrideligt korrekt at fastslå, at
klageren har været under mistanke. De vejledende presseetiske regler
pålægger medierne i særlig grad at efterprøve
oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke
agtelsesforringende, først og fremmest ved forelæggelse for den
pågældende. Når en oplysning i øvrigt er
dokumenteret, som i det foreliggende tilfælde med et autentisk
dokument, har mediet ikke pligt til yderligere at søge oplysningen
efterprøvet.
Da der er stemmelighed, er formandens stemme
afgørende, jf. medieansvarslovens § 48.
Pressenævnet udtaler derfor sin kritik af
bladet.
I medfør af medieansvarslovens § 49
pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af
Ekstra Bladet at offentliggøre følgende:
"Kendelse fra Pressenævnet.
Ekstra Bladet bragte den 27. september 1997 en artikel med
overskriften "Skuespillere i selskabstømmer-sag", hvori det bl.a. blev
anført, at [navn] har været genstand for efterforskning fra
bagmandspolitiets side mistænkt for selskabstømning.
[Navn] har klaget til Pressenævnet over artiklen,
idet han finder, at god presseskik er tilsidesat, bl.a. fordi oplysningen
ikke på forhånd var forelagt for ham.
Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren
på et vist tidspunkt var anført på en intern og fortrolig
liste fra statsadvokaturen for særlig økonomisk kriminalitet.
Efter en indledende undersøgelse vurderede statsadvokaturen, at der
ikke var grundlag for mistanke mod klageren.
To medlemmer af Pressenævnet - Jørgen
Nørgaard (formand) og Preben Sørensen - udtaler: Det berettiger
ikke Ekstra Bladet til at omtale klageren som sket, at han på et vist
tidspunkt har været opført på en liste over
mistænkte personer i sager vedrørende selskabstømning -
en liste, som var et internt og fortroligt arbejdsdokument udarbejdet af
statsadvokaturen i forbindelse med anklagemyndighedens indledende
koordinationsbestræbelser vedrørende selskabstømninger.
Oplysningen i bladet om, at klageren har været mistænkt for
selskabstømning i den pågældende sag, er skadelig og
krænkende og kan virke agtelsesforringende. Den burde derfor have
været efterprøvet i særlig grad, herunder ved
forelæggelse for klageren forud for offentliggørelsen.
Da oplysningen efter det oplyste ikke var forelagt for
klageren på forhånd, har Ekstra Bladet efter disse medlemmers
opfattelse tilsidesat god presseskik.
To medlemmer - Aage Lundgaard og Tage Clausen - udtaler:
Da klageren faktisk har stået opført på bagmandspolitiets
liste over mistænkte, er det ubestrideligt korrekt at fastslå, at
klageren har været under mistanke. De vejledende presseetiske regler
pålægger medierne i særlig grad at efterprøve
oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke
agtelsesforringende, først og fremmest ved forelæggelse for den
pågældende. Når en oplysning i øvrigt er
dokumenteret, som i det foreliggende tilfælde med et autentisk
dokument, har mediet ikke pligt til yderligere at søge oplysningen
efterprøvet.
Da der er stemmelighed, er formandens stemme
afgørende, jf. medieansvarslovens § 48.
Pressenævnet udtaler derfor sin kritik af
bladet.
København, den 28. november 1997.
Jørgen Nørgaard, Aage Lundgaard, Tage
Clausen og Preben Sørensen."
Afsagt onsdag den 28. november 1997.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 21/1998 Retsinformation · 15. marts 1999
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 99/1997 Retsinformation · 26. april 1999
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 24/1997 Retsinformation · 26. april 1999
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 69/1994 Retsinformation · 5. juli 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0334 Retsinformation · 14. september 2019
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 137/1997 Retsinformation · 26. april 1999
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-88 Retsinformation · 17. november 2003