Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 154/1997

KEN nr 9409 af 28/11/1997Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet26. april 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

154/1997

En teaterdirektør har ved advokat Michael

Steffensen klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i Ekstra

Bladet den 27. september 1997, idet han finder, at god presseskik er

tilsidesat. Han har endvidere klaget over, at Ekstra Bladet har afvist at

bringe et genmæle fra ham.

Artiklen blev bragt under overskriften "SKUESPILLERE I

SELSKABSTØMMER-SAG" og lød bl.a.:

"Den dobbelte teaterdirektør har i øvrigt

haft tætte relationer til den sigtede Søren Bendixen. Sammen

med direktør Bo Caspersen har såvel Bendixen som [navn]

været genstand for efterforskning fra bagmandspolitiet mistænkt

for selskabstømning i den såkaldte Income Privat Invest-sag.

Efterforskningen er i dag afsluttet, uden der er rejst tiltale mod

trekløveret."

I tilknytning til artiklen blev bragt et billede af

klageren og [CR] med følgende billedtekst:

"Teaterdirektør [navn] og skuespiller [CR]

forærede skattevæsenets penge til den sigtede finansmand

Søren Bendixen, der lod dem gå videre til skatterøveren

Bjørn Stiedl. [Navn] har i øvrigt selv været

mistænkt for selskabstømning."

Klageren har den 1. oktober 1997 over for bladet

krævet følgende genmæle bragt:

"I en artikel bragt i Ekstra Bladet den 27. september 1997

på side 21 fremgår følgende:

"Den dobbelte teaterdirektør har i øvrigt

haft tætte relationer til den sigtede Søren Bendixen. Sammen

med direktør Bo Caspersen har såvel Bendixen som [navn]

Læs alt

været genstand for efterforskning fra bagmandspolitiet mistænkt

for selskabstømning i den såkaldte Income Privat Invest-sag.

Efterforskningen er i dag afsluttet uden der er rejst tiltale mod

trekløveret."

Af billedteksten i tilknytning til artiklen fremgår

følgende:

"[Navn] har i øvrigt selv været

mistænkt for selskabstømning."

De rejste æreskrænkende sigtelser er

usandfærdige og i strid med de faktiske forhold.

Advokat Michael H. Steffensen."

Klageren har fremlagt kopi af en skrivelse fra

Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet til klagerens

advokat, hvor bl.a. følgende er anført:

"I den anledning kan jeg meddele, at der ikke har

været rejst sigtelse mod [navn] i forbindelse med

selskabstømning. Der har heller ikke været foretaget egentlig

efterforskning af hans forhold i relation til Procenium A/S, som tidligere

(under navnet Dansk-Tysk Invest A/S II) havde forbindelse til Income Privat

Investing A/S, idet der - efter en indledende undersøgelse på

baggrund af en henvendelse til statsadvokaturen, som dannede grundlag for den

nedenfor behandlede registrering - efter statsadvokaturens opfattelse ikke

var grundlag for en mistanke mod Deres klient for et strafbart forhold i

denne forbindelse.

For så vidt angår den af Ekstra Bladet til Dem

fremsendte sagsoversigt kan det oplyses, at der er tale om et internt

arbejdsdokument, udarbejdet på et tidligt stadium i forbindelse med de

indledende koordinationsbetræbelser rettet mod at fastslå

omfanget af selskabstømningerne og den involverede personkreds.

Oversigten har været fordelt i en snæver kreds som fortroligt

materiale, herunder til sagsbehandlerne i de involverede politikredse og

visse centrale medarbejdere i Told- og Skattestyrelsen, som led i en

koordinering af sager inden for strafferetsplejen.

I senere lignende sagsoversigter figurerer Deres klients

navn ikke.

Jeg kan kun beklage, at fortroligt materiale er kommet i

pressens besiddelse."

Klageren har gjort gældende, at oplysningerne om

bagmandspolitiets efterforskning er usande og æreskrænkende og er

i strid med god presseskik.

Klageren har videre anført, at oplysningerne ikke

er kontrolleret, navnlig er de ikke forelagt for klageren forud for artiklens

offentliggørelse.

Klageren har endelig anført, at det er en

skærpende omstændighed, at bladet har viderebragt

grundløse oplysninger, der kan forstås som en mistanke om, at

han har begået strafbare forhold.

Bladet har i en udtalelse om sagen anført, at

bladet har afvist genmælekravet, idet genmælets indhold er i

strid med sandheden.

Bladet har videre anført, at det fremgår af

et fremlagt bilag, at klagerens navn findes på en liste over sigtede og

mistænkte personer i sagerne vedrørende selskabstømning

udarbejdet af statsadvokaten for økonomisk kriminalitet. Det er

således ubestrideligt, at klageren på et tidspunkt har

været mistænkt. Bladet har i artiklen anført, at

efterforskningen er afsluttet, uden at der er rejst tiltale mod klageren.

Bladet har endelig anført, at bladets

erhvervsmedarbejdere med stor grundighed har efterforsket denne

selskabstømmersag, men at bladet ikke kan afsløre sine kilder.

Bladet har dog foruden klageren talt med Søren Bendixen og Niels

Bo Willum Caspersen.

Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens

behandling: Jørgen Nørgaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen og

Preben Sørensen.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet finder på baggrund af de

fremlagte oplysninger fra Statsadvokaten for særlig økonomisk

kriminalitet, at der er foregået en indledende undersøgelse

vedrørende klageren, hvorefter statsadvokaten vurderede, at der ikke

var grundlag for mistanke.

På dette grundlag finder nævnet, at klageren

ikke har krav på et genmæle over for bladets oplysninger.

To medlemmer af Pressenævnet - Jørgen

Nørgaard (formand) og Preben Sørensen - finder, at det ikke

berettiger bladet til at omtale klageren som sket, at klageren på et

vist tidspunkt har været opført på en liste over "Sigtede

og mistænkte personer i sagerne om selskabstømning" - en liste,

som var et internt og fortroligt arbejdsdokument udarbejdet af

statsadvokaturen for økonomisk kriminalitet i forbindelse med

anklagemyndighedens indledende koordinationsbestræbelser

vedrørende selskabstømninger. Oplysningen om, at klageren har

været mistænkt for selskabstømning i den

pågældende sag, er skadelig og krænkende og kan virke

agtelsesforringende. Den burde derfor have været efterprøvet i

særlig grad, herunder ved forelæggelse for klageren forud for

offentliggørelsen.

Da oplysningen efter det oplyste ikke var forelagt for

klageren på forhånd, har Ekstra Bladet efter disse medlemmers

opfattelse tilsidesat god presseskik.

To medlemmer - Aage Lundgaard og Tage Clausen - udtaler:

Da klageren faktisk har stået opført på bagmandspolitiets

liste over mistænkte, er det ubestrideligt korrekt at fastslå, at

klageren har været under mistanke. De vejledende presseetiske regler

pålægger medierne i særlig grad at efterprøve

oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke

agtelsesforringende, først og fremmest ved forelæggelse for den

pågældende. Når en oplysning i øvrigt er

dokumenteret, som i det foreliggende tilfælde med et autentisk

dokument, har mediet ikke pligt til yderligere at søge oplysningen

efterprøvet.

Da der er stemmelighed, er formandens stemme

afgørende, jf. medieansvarslovens § 48.

Pressenævnet udtaler derfor sin kritik af

bladet.

I medfør af medieansvarslovens § 49

pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af

Ekstra Bladet at offentliggøre følgende:

"Kendelse fra Pressenævnet.

Ekstra Bladet bragte den 27. september 1997 en artikel med

overskriften "Skuespillere i selskabstømmer-sag", hvori det bl.a. blev

anført, at [navn] har været genstand for efterforskning fra

bagmandspolitiets side mistænkt for selskabstømning.

[Navn] har klaget til Pressenævnet over artiklen,

idet han finder, at god presseskik er tilsidesat, bl.a. fordi oplysningen

ikke på forhånd var forelagt for ham.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren

på et vist tidspunkt var anført på en intern og fortrolig

liste fra statsadvokaturen for særlig økonomisk kriminalitet.

Efter en indledende undersøgelse vurderede statsadvokaturen, at der

ikke var grundlag for mistanke mod klageren.

To medlemmer af Pressenævnet - Jørgen

Nørgaard (formand) og Preben Sørensen - udtaler: Det berettiger

ikke Ekstra Bladet til at omtale klageren som sket, at han på et vist

tidspunkt har været opført på en liste over

mistænkte personer i sager vedrørende selskabstømning -

en liste, som var et internt og fortroligt arbejdsdokument udarbejdet af

statsadvokaturen i forbindelse med anklagemyndighedens indledende

koordinationsbestræbelser vedrørende selskabstømninger.

Oplysningen i bladet om, at klageren har været mistænkt for

selskabstømning i den pågældende sag, er skadelig og

krænkende og kan virke agtelsesforringende. Den burde derfor have

været efterprøvet i særlig grad, herunder ved

forelæggelse for klageren forud for offentliggørelsen.

Da oplysningen efter det oplyste ikke var forelagt for

klageren på forhånd, har Ekstra Bladet efter disse medlemmers

opfattelse tilsidesat god presseskik.

To medlemmer - Aage Lundgaard og Tage Clausen - udtaler:

Da klageren faktisk har stået opført på bagmandspolitiets

liste over mistænkte, er det ubestrideligt korrekt at fastslå, at

klageren har været under mistanke. De vejledende presseetiske regler

pålægger medierne i særlig grad at efterprøve

oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke

agtelsesforringende, først og fremmest ved forelæggelse for den

pågældende. Når en oplysning i øvrigt er

dokumenteret, som i det foreliggende tilfælde med et autentisk

dokument, har mediet ikke pligt til yderligere at søge oplysningen

efterprøvet.

Da der er stemmelighed, er formandens stemme

afgørende, jf. medieansvarslovens § 48.

Pressenævnet udtaler derfor sin kritik af

bladet.

København, den 28. november 1997.

Jørgen Nørgaard, Aage Lundgaard, Tage

Clausen og Preben Sørensen."

Afsagt onsdag den 28. november 1997.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter