Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-88

KEN nr 9761 af 12/11/2003Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet17. november 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-88

[En mand – K] har klaget til Pressenævnet over en artikel i

Børsen den 18. august 2003, idet han finder, at god presseskik er tilsidesat.

I artiklen, der havde overskriften ”

Staten knockouter selskabstømmere

”, hed det:

»Syv sejre og nul nederlag i de seneste fem måneder. Der er ikke

længere meget at rafle om, når Skatteministeriet møder selskabstømmerne ved

landets domstole.

Det viser en ny liste fra Told & Skat. Skatteministeriet har

i alt vundet 120 juridiske dyster med selskabstømmere, tabt 11 og fået fire

uafgjort, men de seneste fem måneder er det altså blevet til lutter sejre.

Søren

Vilhelmsen, chefkonsulent i Told- og

Skattestyrelsen understreger overfor Børsen, at der ikke længere er

principiel

usikkerhed om noget som helst.

Staten har hentet over 2,1 mia. kroner inklusive renter tilbage,

efter at kassen var blevet lænset gennem lyssky selskabshandler i starten af

1990’erne. Her var selskabstømmere, sælgere, banker og rådgivere alle

med til

fiske

penge flere mia. kr. ud af statskassen. Metoden var

den, at selskabstømmerne købte selskaber til klar overkurs for derefter at

tømme selskabet for midler uden at betale den skyldige skat.

Der er højst et par hundrede millioner kroner ude at svømme

endnu, fastslår

Søren

Vilhelmsen.

Både advokater, revisorer og myndigheder har tidligere peget på,

Læs alt

at bankerne har nølet i afviklingen af sagerne, men de seneste år har

bankerne

slået hul på sparegrisen og betaler penge tilbage til at dække hullet i

statskassen.

Der er faldet dom i langt de fleste større tømmersager, og selve

tømmerne har fået lange straffe. Det gælder for eksempel

byretsdomme

på syv års fængsel til personer som A, B, C og D. Dommene er dog anket til

landsretten, hvor personer som E, F og K allerede har fået lange straffe på

fire til seks år.«

Artiklen var ledsaget af en illustration af, hvorledes selskabstømmersagerne

er blevet afgjort ved domstolene.

Klageren har anført, at hans navn er nævnt i artiklen, hvilket intet

har med artiklens emne eller nyhedsværdi at gøre. Klagers navn er nævnt i

flæng

over dømte købere af overskudsselskaber og altid sidst, hvilket bekendt er

huskepladsen i enhver navneremse. Klagers dom er fra den 28. august 1997, og

der er således gået syv år fra dommens afsigelse. Klager er ikke sigtet i

nogen

sag eller i øvrigt involveret i en ny straffesag, hvilket bladet er bekendt

med. Derfor er det en skærpende omstændighed, at hans navn atter bringes i en

artikel uden relation til hovedindholdet. At hans navn nævnes i negativ

sammenhæng igen og igen, skader både ham selv, hans børn og øvrige familie

socialt og økonomisk. Klager har henvist til punkt C.8. i de vejledende

regler

for god presseskik.

Det er klagers opfattelse, at der – såfremt udfaldet af

nærværende sag går ham imod – vil være givet frit slag for fremtidig

nævnelse

af tidligere dømte i artikler, hvis den dømte blot har periferisk berøring

med

emnet, der beskrives i artiklen. Dette vil gøre ovennævnte bestemmelse

illusorisk. At det har undgået klagers opmærksom, at han har været nævnt i

andre medier i år og forrige år, giver ikke bladet carte blanche til at nævne

ham i artiklen.

Bladet har bestridt at have tilsidesat god presseskik. Klager er

en af Danmarks mest kendte, dømte selskabstømmere, og bladets omtale

fokuserede

ikke på hans person, men på selskabstømning som helhed. Det fremgår blandt

andet af rubrik, underrubrik og grafik, som alle behandler den

samfundsøkonomiske

interesse i og effekt af selskabstømningen. Det er i denne sammenhæng

unaturligt ikke at nævne de strafferetlige følger af selskabstømningen,

herunder navnene på de mest kendte dømte.

Bladet har i øvrigt oplyst, at klager har været omtalt i andre medier

i år og sidste år, blandt andet i Ekstra Bladet den 20. februar 2002, hvor

John

Mynderup

skrev, at klager

nævnes som den egentlige bagmand bag de første selskabstømninger.

Bladet har endelig anført, at straffeloven ikke kan påberåbes i

en klage til Pressenævnet.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Axel

Kierkegaard

,

Bo Maltesen

,

Kaare

R. Skou

og

Kirsten Dyregaard

.

Pressenævnet udtaler:

Det fremgår af punkt C.8. i de vejledende regler for god

presseskik, at en sigtet, tiltalt eller domfældt person bør forskånes for at

få

fremdraget en ham tidligere overgået straffedom, hvis den er uden betydning

for

de forhold, han nu er sigtet, tiltalt eller dømt for. I anden

nyhedssammenhæng

bør de mod en person tidligere rejste straffesager som regel ikke omtales.

Pressenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på den betydelige offentlige

interesse, der generelt har været knyttet til, hvad der er betegnet som

selskabstømning samt til omtalen af disse straffesagers behandling ved

domstolene, herunder klagers straffesag. Nævnet bemærker i den forbindelse,

at

klager i sagen er omtalt i forbindelse med en generel beskrivelse af,

hvorledes

selskabstømmersagerne indtil videre er afgjort ved domstolene. På den

baggrund

finder nævnet, at bladet ikke har handlet i strid med god presseskik ved at

nævne klagers navn i artiklen.

Afsagt den 12. november 2003.

Lignende dokumenter