Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 180 af 22. oktober 1996 om søfarendes arbejdstid og bemanding af skibe
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse
af
ILO-konvention nr. 180 af 22. oktober 1996 om
søfarendes arbejdstid og bemanding af skibe
I henhold til kgl. resolution af 27. juni 2003 og efter at
Folketinget den 8. maj 2002 ved lov nr. 277 havde meddelt sit samtykke
dertil,
har Danmark ratificeret den af Den Internationale Arbejdskonference i Genève
den 22. oktober 1996 vedtagne konvention nr. 180 om søfarendes arbejdstid og
bemanding af skibe.
Konventionen har følgende ordlyd:
Oversættelse
Konvention om søfarendes arbejdstid
og bemanding af skibe
Den Internationale
Arbejdsorganisations generalkonference,
der er blevet sammenkaldt i
Genève af Det Internationale Arbejdsbureaus Styrelsesråd og som er trådt
sammen
til sin 84. samling den 8. oktober 1996, og
som noterer sig
bestemmelserne i
konventionen om minimumsnormer i handelsskibe, 1976, og protokollen hertil af
1996, samt konventionen om arbejdstilsyn (søfarende), 1996, og
som henviser til de
relevante
bestemmelser i følgende instrumenter fra Den Mellemstatslige
Søfartsorganisation (IMO): Den Internationale Konvention om sikkerhed for liv
til søs, 1974, som ændret, Den Internationale Konvention om uddannelse af
søfarende, om sønæring og om vagthold, 1978, som ændret i 1995, Resolution A
Læs alt
481 (XII), 1981, om principper for sikker bemanding, Resolution A 741 (18),
1993, om
det
internationale kodeks for sikker drift af
skibe og forebyggelse af forurening (International
Safety
Management (ISM)
Code
), og Resolution A 772 (18),
1993, om træthedsfaktorer i forbindelse med bemanding og sikkerhed, og
som henviser til, at De
Forenede
Nationers Konvention om søret, 1982, er trådt i kraft den 16. november 1994,
og
som har besluttet at
vedtage
visse forslag med hensyn til revision af konventionen angående hyre,
arbejdstid
om bord og skibes bemanding (revideret), 1958, og rekommandationen angående
hyre, arbejdstid om bord og skibes bemanding, 1958, hvilket er punkt 2 på
samlingens dagsorden, og
som har besluttet, at disse
forslag skal tage form af en international konvention,
vedtager i dag den 22.
oktober
1996 følgende konvention, der benævnes Konventionen om søfarendes arbejdstid
og
bemanding af skibe, 1996:
Afsnit I
Anvendelsesområde og definitioner
Artikel 1
1. Denne konvention finder anvendelse på ethvert
søgående skib, uanset om det er privatejet eller offentligt ejet, som er
registreret inden for en medlemsstats territorium, hvor denne konvention er i
kraft, og som normalt er beskæftiget med erhvervsmæssig skibsfart. I denne
konvention anses et skib, der er registreret i to medlemsstaters registre,
som
værende registreret inden for den medlemsstats territorium, hvis flag det
sejler under.
2. I det omfang, det skønnes praktisk
gennemførligt,
skal den kompetente myndighed – efter høring af de repræsentative
organisationer for ejere af fiskefartøjer og fiskere – anvende
bestemmelserne i
denne konvention på erhvervsfiskeri.
3. I tilfælde af tvivl om, hvorvidt et skib er at
betragte som et søgående skib eller beskæftiget med erhvervsmæssig skibsfart
eller erhvervsfiskeri i henhold til denne konvention, afgøres spørgsmålet af
den kompetente myndighed efter høring af de berørte organisationer for
redere,
søfarende og fiskere.
4. Denne konvention finder ikke anvendelse på
træskibe
af primitiv konstruktion, såsom “
dhows
” og “junks”.
Artikel 2
I denne konvention:
a)
betyder udtrykket “kompetent
myndighed” den minister, det ministerium eller anden myndighed, der er
bemyndiget
til at udstede forskrifter, bekendtgørelser eller andre bestemmelser, der har
retskraft med hensyn til søfarendes arbejdstid eller hviletid eller bemanding
af skibe,
b)
betyder udtrykket “arbejdstid”
den tid, hvor den søfarende er krævet at udføre arbejdet for skibet,
c)
betyder udtrykket “hviletid”
den tid, der ligger uden for arbejdstiden; dette udtryk omfatter ikke korte
pauser,
d)
betyder udtrykket “søfarende”
enhver person, der er defineret som sådan ved national lovgivning eller
forskrifter,
eller kollektive overenskomster, og som er beskæftiget eller ansat uanset i
hvilken egenskab om bord på et søgående skib, som denne konvention finder
anvendelse på,
e)
betyder udtrykket “reder”
ejeren af skibet eller enhver anden organisation eller person, som fx en
korresponderende reder eller
bareboatchartrer, der
har overtaget ansvaret for skibets drift for rederen og som – ved at
overtage
dette ansvar – har accepteret at påtage sig alle hertil knyttede
forpligtelser
og opgaver.
Afsnit II
Søfarendes arbejdstid og hviletid
Artikel 3
Inden for de begrænsninger, der er fastsat i
artikel 5, fastsættes enten det maksimale antal arbejdstimer, som ikke må
overskrides inden for en nærmere fastsat periode, eller minimumsvarigheden af
den hviletid,
der skal gives inden for en nærmere fastsat periode.
Artikel 4
En medlemsstat, der ratificerer denne konvention,
anerkender, at den normale arbejdstidsnorm for søfarende, som for andre
arbejdstagere, skal være baseret på en 8-timers arbejdsdag med en ugentlig
hviledag samt hviletid på helligdage. Dette er imidlertid ikke til hinder
for,
at en medlemsstat har procedurer med henblik på at tillade eller registrere
kollektive
overenskomster, der fastsætter de søfarendes normale arbejdstid på et andet
grundlag, der er mindst lige så gunstigt som denne norm.
Artikel 5
1. Begrænsningerne i arbejdstiden eller hviletiden
fastsættes som følger:
(a)
den maksimale
arbejdstid må ikke overstige:
(i)
14 timer i nogen
24-timers periode, og
(
ii
)
72
timer i nogen 7-døgns periode, eller
(b)
minimumsvarigheden af
hvileperioden må ikke være mindre end:
(i)
10 timer i nogen
24-timers periode, og
(
ii
)
77
timer i nogen 7-døgns periode.
2. Hviletiden må ikke opdeles i mere end to
perioder,
hvoraf den ene skal være af mindst 6 timers varighed. Tiden mellem to på
hinanden følgende hvileperioder må ikke overstige 14 timer.
3.
Båd-
og brandøvelser samt
andre øvelser og inspektioner fastsat i national lovgivning og forskrifter og
i
henhold til internationale instrumenter skal gennemføres på en måde, der
medfører mindst mulig forstyrrelse af hvileperioderne og ikke fremkalder
træthed.
4. For så vidt angår situationer, hvor en søfarende
har
tilkaldevagt, fx hvor maskinrummet ikke er bemandet, skal den søfarende have
en
passende kompenserende hvileperiode, såfremt den normale hvileperiode
forstyrres af udkald til arbejde.
5. Såfremt der ikke findes nogen kollektiv
overenskomst
eller voldgiftskendelse eller den kompetente myndighed bestemmer, at
bestemmelserne i overenskomsten eller kendelsen er utilstrækkelige i relation
til stk. 3 og 4, fastsætter den kompetente myndighed bestemmelser med
henblik på at sikre, at de berørte søfarende får tilstrækkelig hvile.
6. Intet i stk. 1 og 2 er til hinder for, at
medlemsstaten har national lovgivning eller forskrifter eller en procedure
for,
at den kompetente myndighed kan tillade eller registrere kollektive
overenskomster,
der tillader fravigelse fra de fastsatte begrænsninger. Sådanne fravigelser
skal så vidt muligt følge de fastsatte normer, men kan tage højde for
hyppigere
eller længere frihedsperioder eller indrømmelse af kompenserende frihed for
vagtgående
søfarende eller søfarende, der arbejder om bord
på skibe på korte rejser.
7. Medlemsstaterne skal kræve opslag, på et let
tilgængeligt sted, af en oversigt over arbejdets tilrettelæggelse om bord,
der
for hver enkelt funktion som et minimum skal indeholde:
(a)
plan over tjeneste
til søs og i havn, og
(b)
den maksimale
arbejdstid eller minimumsvarigheden af hvileperioder som fastsat ved lov,
forskrifter eller kollektive overenskomster, der gælder i flagstaten.
8. Den i stk. 7 omhandlede oversigt skal
udarbejdes
i en standardformular på skibets arbejdssprog og på engelsk.
Artikel 6
Søfarende under 18 år må ikke arbejde om natten. I
denne artikel betyder “natten” en periode på mindst ni på hinanden
følgende timer, herunder tidsrummet fra midnat til kl. 5 om morgenen. Denne
bestemmelse finder
ikke anvendelse, såfremt det vil vanskeliggøre en effektiv uddannelse af unge
søfarende mellem 16 og 18 år i henhold til fastsatte programmer og planer.
Artikel 7
1. Intet i denne konvention begrænser skibsførerens
ret til at kræve, at en søfarende gør tjeneste i det antal timer, der er
nødvendigt af hensyn til den umiddelbare sikkerhed for skibet, personer om
bord, last
eller med det formål at yde assistance til andre skibe eller personer i nød
til
søs.
2. I overensstemmelse med stk. 1 kan
skibsføreren
suspendere planen for arbejdstid eller hviletid og kræve, at en søfarende
udfører tjeneste i det antal timer, der er nødvendigt, indtil normale forhold
er blevet genoprettet.
3. Hurtigst muligt efter at normale forhold er
blevet
genoprettet skal skibsføreren sikre, at søfarende, der har udført arbejde i
en
planlagt hvileperiode, gives en passende hvileperiode.
Artikel 8
1. Medlemsstaterne skal stille krav om, at der sker
registrering af de søfarendes daglige arbejdstid eller daglige hvileperiode
med henblik på at gøre det muligt at kontrollere overholdelsen af
bestemmelserne i
artikel 5. Den søfarende skal modtage en kopi af registreringerne vedrørende
ham eller hende, der skal påtegnes af skibsføreren, eller en af ham
bemyndiget
person, og af den søfarende.
2. Den kompetente myndighed skal fastsætte
procedurer
for førelse af sådanne registre om bord, herunder med hvilke intervaller
oplysningerne skal registreres. Den kompetente myndighed fastsætter omfanget
af
registreringen af de søfarendes arbejdstid eller hviletid under hensyntagen
til
enten eventuelle retningslinier fra Den Internationale Arbejdsorganisation
eller en standardformular, som udarbejdes af Organisationen. Formularen skal
udarbejdes på det eller de sprog, der er fastsat i artikel 5, stk. 8.
3. En kopi af relevante bestemmelser i den
nationale
lovgivning vedrørende denne konvention og af relevante kollektive
overenskomster skal findes om bord og være let tilgængelige for besætningen.
Artikel 9
Den kompetente myndighed skal – med passende
mellemrum – kontrollere og påtegne de i artikel 8 omhandlede registre
med henblik på at sikre overholdelse af bestemmelserne vedrørende arbejdstid
eller hviletid til
gennemførelse af denne konvention.
Artikel 10
Såfremt registrene eller anden dokumentation viser,
at der er sket overtrædelse af bestemmelserne vedrørende arbejdstid eller
hviletid, skal den kompetente myndighed kræve, at der træffes
foranstaltninger
– herunder om fornødent revision af skibets bemanding – for at
undgå
overtrædelser i fremtiden.
Afsnit III
Bemanding af skibe
Artikel 11
1. Ethvert skib, som denne konvention finder
anvendelse på, skal være tilstrækkeligt, sikkert og effektivt bemandet i
overensstemmelse med besætningsfastsættelsen eller et tilsvarende dokument
udstedt af den
kompetente myndighed.
2. I forbindelse med fastsættelse, godkendelse
eller
revision af bemandingsnormerne, skal den kompetente myndighed tage følgende i
betragtning:
(a)
behovet for at undgå
eller minimere en for lang arbejdstid i det omfang det er praktisk muligt med
henblik på at sikre tilstrækkelig hvile og begrænse træthed, og
(b)
de internationale
instrumenter, der henvises til i præamblen.
Artikel 12
Personer under 16 år må ikke arbejde om bord på et
skib.
Afsnit IV
Redernes og skibsførernes ansvar
Artikel 13
Rederen skal sikre, at skibsføreren har rådighed
over tilstrækkelige ressourcer med henblik på at kunne overholde
forpligtelserne i henhold til denne konvention, herunder en passende
bemanding af skibet.
Skibsføreren skal tage alle nødvendige skridt for at sikre, at kravene
vedrørende de søfarendes arbejdstid og hviletid i henhold til denne
konvention
efterleves.
Afsnit V
Gennemførelse
Artikel 14
En medlemsstat, der ratificerer denne konvention,
er ansvarlig for gennemførelsen af dens bestemmelser ved lovgivning eller
administrative forskrifter, bortset fra de tilfælde, hvor gennemførelsen sker
ved kollektive overenskomster, voldgiftskendelser eller domsafgørelser.
Artikel 15
Medlemsstaten skal:
(a)
træffe alle
nødvendige foranstaltninger, herunder fastsættelse af passende sanktioner og
afhjælpningsforanstaltninger,
for at sikre en effektiv håndhævelse af bestemmelserne i denne konvention,
(b)
sørge for passende
tilsynsmyndigheder med henblik på kontrol af gennemførelsen af de
foranstaltninger, der skal træffes i medfør af denne konvention, og til dette
formål stille de nødvendige ressourcer til rådighed for disse, og
(c)
efter høring af
redernes og de søfarendes organisationer, fastsætte procedurer for behandling
af klager vedrørende forhold, der er omfattet af denne konvention.
Afsnit VI
Afsluttende bestemmelser
Artikel 16
Denne konvention reviderer konventionen angående
hyre, arbejdstid om bord og skibes bemanding (revideret), 1958, konventionen
angående hyre, arbejdstid om bord og skibes bemanding (revideret), 1949,
konventionen
angående hyre, arbejdstid om bord og skibes bemanding, 1946 og konventionen
angående hyre, arbejdstid om bord og skibes bemanding, 1936. Fra datoen for
denne konventions ikrafttræden vil ovennævnte konventioner ikke længere kunne
ratificeres.
Artikel 17
De officielle ratifikationer af denne konvention
skal sendes til Det Internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til
indregistrering.
Artikel 18
1. Denne konvention er kun bindende for de
medlemmer af Den Internationale Arbejdsorganisation, hvis ratifikationer er
blevet indregistreret af Det Internationale Arbejdsbureaus generaldirektør.
2. Denne konvention træder i kraft 6 måneder efter
den
dato, hvor fem medlemsstaters ratifikationer, herunder tre medlemsstater med
hver en bruttotonnage på mindst 1 million tons, er blevet indregistreret af
Det
Internationale Arbejdsbureaus generaldirektør.
3. Herefter træder konventionen i kraft for en
medlemsstat 6 måneder efter datoen for indregistrering af dens ratifikation.
Artikel 19
1. Enhver medlemsstat, som har ratificeret denne
konvention, kan opsige den efter 10 års forløb fra datoen for konventionens
første ikrafttræden ved afgivelse af en erklæring, der sendes til Det
Internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering. Opsigelsen
får først virkning 1 år efter datoen for indregistreringen.
2. Enhver medlemsstat, som har ratificeret denne
konvention, og som ikke inden 1 år efter udløbet af den i stk. 1
omhandlende
10-års-periode gør brug af den i denne artikel hjemlede
opsigelsesret,
er bundet i yderligere 10 år og kan derefter opsige konventionen ved udløbet
af
hver 10-års-periode på de i denne artikel fastsatte betingelser.
Artikel 20
1. Det Internationale Arbejdsbureaus
generaldirektør skal underrette alle medlemmer af Den Internationale
Arbejdsorganisation om indregistreringen af alle de ratifikationer og
opsigelser, han modtager fra
organisationens medlemmer.
2. Når de i artikel 18, stk. 2 fastsatte
betingelser er opfyldt, skal generaldirektøren gøre organisationens medlemmer
opmærksom på konventionens ikrafttrædelsesdato.
Artikel 21
Det Internationale Arbejdsbureaus generaldirektør
skal i medfør af artikel 102 i De Forenede Nationers Pagt sende udførlige
oplysninger om de ratifikationer og opsigelser, som han har indregistreret i
henhold til
bestemmelserne i de foranstående artikler, til De Forenede Nationers
generalsekretær til indregistrering.
Artikel 22
Når Det Internationale Arbejdsbureaus Styrelsesråd
måtte anse det nødvendigt, skal det forelægge generalkonferencen en rapport
om konventionens gennemførelse samt overveje ønskeligheden af at sætte
spørgsmålet
om en hel eller delvis revision af den på konferencens dagsorden.
Artikel 23
1. Dersom konferencen vedtager en ny konvention,
der helt eller delvis reviderer denne konvention, skal, medmindre andet måtte
være bestemt i den nye konvention:
(a)
en medlemsstats
ratifikation af den nye, reviderede konvention
ipso
jure
medføre øjeblikkelig opsigelse af denne
konvention, uanset bestemmelserne i artikel 19 ovenfor, såfremt og så snart
den
nye, reviderede konvention træder i kraft,
(b)
denne konvention ikke
længere kunne ratificeres af medlemsstaterne fra den dato, hvor den nye,
reviderede konvention træder i kraft.
2. Denne konvention forbliver under alle
omstændigheder
i kraft i den foreliggende form og med det foreliggende indhold for de
medlemsstater, som har ratificeret den, men som ikke har ratificeret den
reviderede konvention.
Artikel 24
Den engelske og den franske version af denne
konventions tekst har samme gyldighed.
Engelsk tekst
Convention concerning
Seafarers’ Hours of Work
and the Manning of Ships
The General Conference of the International
Labour Organization,
Having been convened at Geneva by the Governing
Body of the International Labour Office, and having met in its Eighty-fourth
Session
on 8 October 1996, and
Noting the provisions of the Merchant Shipping
(Minimum Standards) Convention, 1976 and the Protocol of 1996 thereto; and
the
Labour Inspection (Seafarers) Convention, 1996, and
Recalling the relevant provisions of the following
instruments of the International Maritime Organization: International
Convention for the Safety of Life at Sea, 1974, as amended, the International
Convention on Standards of Training, Certification and
Watchkeeping
for Seafarers, 1978, as amended in 1995, Assembly resolution A 481 (XII)
(1981)
on Principles of Safe Manning, Assembly resolution A 741 (18) (1993) on the
International Code for the Safe Operation of Ships and for Pollution
Prevention
(International Safety Management (ISM) Code), and Assembly resolution A 772
(18) (1993) on Fatigue Factors in Manning and Safety, and
Recalling the entry into force of the United
Nations Convention on the Law of the Sea, 1982, on
16
November 1994,
and
Having decided upon the adoption of certain
proposals with regard to the revision of the Wages, Hours of Work and Manning
(Sea) Convention (Revised), 1958, and the Wages, Hours of Work and Manning
(Sea) Recommendation, 1958, which is the second item of the agenda of the
session, and
Having determined that these proposals shall
take the form of an international Convention;
adopts
, this twenty-second day of October
of the year one thousand nine hundred and ninety-six, the following
Convention,
which may be cited as the Seafarers' Hours of Work and the Manning of Ships
Convention, 1996:
PART I
SCOPE
AND DEFINITIONS
Article
1
1. This
Convention applies to every seagoing ship, whether publicly or privately
owned,
which is registered in the territory of any Member for which the Convention
is
in force and is ordinarily engaged in commercial maritime operations. For the
purpose of this Convention, a ship that is on the register of two Members is
deemed to be registered in the territory of the Member whose flag it flies.
2. To
the extent it deems practicable, after consulting the representative
organizations of fishing-vessel owners and fishermen, the competent authority
shall apply the provisions of this Convention to commercial maritime fishing.
3. In
the event of doubt as to whether or not any ships are to be regarded as
seagoing
ships or engaged in commercial maritime operations or commercial maritime
fishing for the purpose of the Convention, the question shall be determined
by
the competent authority after consulting the organizations of
shipowners, seafarers and fishermen concerned.
4. This
Convention does not apply to wooden vessels of traditional build such as
dhows
and junks.
Article
2
For the
purpose of this Convention:
(a)
the term
“
competent
authority”
means the minister, government
department or other authority having power to issue regulations, orders or
other instructions having the force of law in respect of seafarers’
hours of
work or rest or the manning of ships;
(b)
the
term
“
hours of work
”
means time during which a seafarer is required
to do work on account of the ship;
(c)
the
term
“
hours of rest
”
means time outside hours of work; this term
does not include short breaks;
(d)
the
term
“
seafarer
”
means any person defined as such by national
laws or regulations or collective agreements who is employed or engaged in
any
capacity on board a seagoing ship to which this Convention applies;
(e)
the
term
“
shipowner
”
means the owner of the ship or any other
organization or person, such as the manager or bareboat
charterer,
who has assumed the responsibility for the operation of the ship from the
shipowner
and who on assuming such responsibility has
agreed to take over all the attendant duties and responsibilities.
PART II
SEAFARERS'
HOURS OF WORK AND HOURS OF REST
Article
3
Within
the limits set out in Article 5, there shall be fixed either a maximum number
of hours of work which shall not be exceeded in a given period of time, or a
minimum number of hours of rest which shall be provided in a given period of
time.
Article
4
A
Member which ratifies this Convention acknowledges that the normal working
hours’ standard for seafarers, like that for other workers, shall be
based on
an eight-hour day with one day of rest per week and rest on public holidays.
However,
this shall not prevent the Member from having procedures to authorize or
register a collective agreement which determines seafarers' normal working
hours on a basis no less favourable than this standard.
Article
5
1. The
limits on hours of work or rest shall be as follows:
(a)
maximum
hours of work
shall not exceed:
(
i
)
14 hours in any
24-hour period; and
(ii)
72 hours in any seven-day period;
or
(b)
minimum
hours of rest
shall not be less than:
(
i
)
ten hours in any
24-hour period; and
(ii)
77 hours in any seven-day period.
2.
Hours of rest may be divided into no more than two periods, one of which
shall
be at least six hours in length, and the interval between consecutive periods
of rest shall not exceed 14 hours.
3.
Musters, fire-fighting and lifeboat drills, and drills prescribed by national
laws and regulations and by international instruments shall be conducted in a
manner that minimizes the disturbance of rest periods and does not induce
fatigue.
4. In
respect of situations when a seafarer is on call, such as when a machinery
space is unattended, the seafarer shall have an adequate compensatory rest
period if the normal period of rest is disturbed by call-outs to work.
5. If
no collective agreement or arbitration award exists or if the competent
authority determines that the provisions in the agreement or award in respect
of paragraph 3 or 4 are inadequate, the competent authority shall determine
such provisions to ensure the seafarers concerned have sufficient rest.
6.
Nothing in paragraphs 1 and 2 shall prevent the Member from having national
laws or regulations or a procedure for the competent authority to authorize
or
register collective agreements permitting exceptions to the limits set out.
Such exceptions shall, as far as possible, follow the standards set out but
may
take account of more frequent or longer leave periods or the granting of
compensatory leave for
watchkeeping
seafarers or
seafarers working on board ships on short voyages.
7. The
Member shall require the posting, in an easily accessible place, of a table
with the shipboard working arrangements, which shall contain for every
position
at least:
(a)
the
schedule of
service at sea and service in port; and
(b)
the
maximum hours of
work or the minimum hours of rest required by the laws, regulations or
collective agreements in force in the flag State.
8. The
table referred to in paragraph 7 shall be established in a standardized
format
in the working language or languages of the ship and in English.
Article
6
No
seafearer
under 18 years of age shall work at night. For
the purpose of this Article, “
night”
means a period of at least nine consecutive hours, including the
interval from
midnight
to
five a.m.
This provision need not be applied
when the effective training of young seafarers between the ages of 16 and 18
in
accordance with established programmes and schedules would be impaired.
Article
7
1.
Nothing in this Convention shall be deemed to impair the right of the master
of
a ship to require a seafarer to perform any hours of work necessary for the
immediate safety of the ship, persons on board or cargo, or for the purpose
of
giving assistance to other ships or persons in distress at sea.
2. In
accordance with paragraph 1, the master may suspend the schedule of hours of
work or hours of rest and require a seafarer to perform any hours of work
necessary until the normal situation has been restored.
3.
As
soon as practicable after the normal situation has been
restored, the master shall ensure that any seafarers who have performed work
in
a scheduled rest period are provided with an adequate period of rest.
Article
8
1. The
Member shall require that records of seafarers’ daily hours of work or
of their
daily hours of rest be maintained to allow monitoring of compliance with the
provisions set out in Article 5. The seafarer shall receive a copy of the
records pertaining to him or her which shall be endorsed by the master, or a
person authorized by the master, and by the seafarer.
2. The
competent authority shall determine the procedures for keeping such records
on
board, including the intervals at which the information shall be recorded.
The
competent authority shall establish the format of the records of the
seafarers'
hours of work or of their hours of rest taking into account any available
International Labour Organization guidelines or shall use any standard format
prepared by the Organization. The format shall be established in the language
or languages provided by Article 5, paragraph 8.
3. A
copy of the relevant provisions of the national legislation pertaining to
this
Convention and the relevant collective agreements shall be kept on board and
be
easily accessible to the crew.
Article
9
The
competent authority shall examine and endorse the records referred to in
Article 8, at appropriate intervals, to monitor compliance with the
provisions
governing hours of work or hours of rest that give effect to this Convention.
Article
10
If the
records or other evidence indicate infringement of provisions governing hours
of work or hours of rest, the competent authority shall require that
measures,
including if necessary the revision of the manning of the ship, are taken so
as
to avoid future infringements.
PART
III
MANNING
OF SHIPS
Article
11
1.
Every ship to which this Convention applies shall be sufficiently, safely and
efficiently manned, in accordance with the minimum safe manning document or
an
equivalent issued by the competent authority.
2. When
determining, approving or revising manning levels, the competent authority
shall take into account:
(a)
the
need to avoid or
minimize, as far as practicable, excessive hours of work, to ensure
sufficient
rest and to limit fatigue; and
(b)
the
international
instruments identified in the Preamble.
Article
12
No
person under 16 years of age shall work on a ship.
PART IV
RESPONSIBILITIES
OF SHIPOWNERS AND MASTERS
Article
13
The
shipowner
shall ensure that the master is provided with the
necessary resources for the purpose of compliance with obligations under this
Convention, including those relating to the appropriate manning of the ship.
The master shall take all necessary steps to ensure that the requirements on
seafarers' hours of work and rest arising from this Convention are complied
with.
PART V
APPLICATION
Article
14
A
Member which ratifies this Convention shall be responsible for the
application
of its provisions by means of laws or regulations, except where effect is
given
by collective agreements, arbitration awards or court decisions.
Article
15
The
Member shall:
(a)
take
all necessary
measures, including the provision of appropriate sanctions and corrective
measures, to ensure the effective enforcement of the provisions of this
Convention;
(b)
have
appropriate
inspection services to supervise the application of the measures taken in
pursuance of this Convention and provide them with the necessary resources
for
this purpose; and
(c)
after
consulting
shipowners
' and seafarers' organizations, have procedures
to investigate complaints relating to any matter contained in this
Convention.
PART VI
FINAL
PROVISIONS
Article
16
This
Convention revises the Wages, Hours of Work and Manning (Sea) Convention
(Revised), 1958; the Wages, Hours of Work and Manning (Sea) Convention
(Revised), 1949; the Wages, Hours of Work and Manning (Sea) Convention, 1946;
and the Hours of Work and Manning (Sea) Convention, 1936. As from the date
this
Convention has come into force, the above-listed Conventions shall cease to
be
open to ratification.
Article
17
The
formal ratifications of this Convention shall be communicated to the
Director-General of the International Labour Office for registration.
Article
18
1. This
Convention shall be binding only upon those Members of the International
Labour
Organization whose ratifications have been registered with the
Director-General
of the International Labour Office.
2. This
Convention shall come into force six months after the date on which the
ratifications of five Members, three of which each have at least one million
gross tonnage of shipping, have been registered with the Director-General of
the International Labour Office.
3.
Thereafter, this Convention shall come into force for any Member six months
after the date on which its ratification has been registered.
Article
19
1. A
Member which has ratified this Convention may denounce it after the
expiration
of ten years from the date on which the Convention first comes into force, by
an act communicated to the Director-General of the International Labour
Office
for registration. Such denunciation shall not take effect until one year
after
the date on which it is registered.
2. Each
Member which has ratified this Convention and which does not, within the year
following the expiration of the period of ten years mentioned in the
preceding
paragraph, exercise the right of denunciation provided for in this Article,
will be bound for another period of ten years and, thereafter, may denounce
this Convention at the expiration of each period of ten years under the terms
provided for in this Article.
Article
20
1. The
Director-General of the International Labour Office shall notify all Members
of
the International Labour Organization of the registration of all
ratifications
and denunciations communicated by the Members of the Organization.
2. When
the conditions provided for in Article 18, paragraph 2, above have been
fulfilled, the Director-General shall draw the attention of the Members of
the
Organization to the date upon which the Convention shall come into force.
Article
21
The
Director-General of the International Labour Office shall communicate to the
Secretary-General of the United Nations, for registration in accordance with
Article 102 of the Charter of the United Nations, full particulars of all
ratifications and acts of denunciation registered by the Director-General in
accordance with the provisions of the preceding Articles.
Article
22
At such
times as it may consider necessary, the Governing Body of the International
Labour Office shall present to the General Conference a report on the working
of this Convention and shall examine the desirability of placing on the
agenda
of the Conference the question of its revision in whole or in part.
Article
23
1.
Should the Conference adopt a new Convention revising this Convention in
whole
or in part, then, unless the new Convention otherwise provides -
(a)
the
ratification by a
Member of the new revising Convention shall
ipso
jure
involve the immediate denunciation of this
Convention, notwithstanding the provisions of Article 19 above, if and when
the
new revising Convention shall have come into force;
(b)
as
from the date when
the new revising Convention comes into force, this Convention shall cease to
be
open to ratification by the Members.
2. This
Convention shall in any case remain in force in its actual form and content
for
those Members which have ratified it but have not ratified the revising
Convention.
Article
24
The
English and French versions of the text of this Convention are equally
authoritative.
Konventionen trådte i medfør af art. 18, stk. 2, i kraft
den 8. august 2002.
Danmarks ratifikationsinstrument blev deponeret hos ILO’s
generaldirektør den 10. juli 2003, og konventionen er i medfør af art. 18,
stk. 3 trådt i kraft for Danmark den 10. januar 2004.
Danmark har i forbindelse med ratifikationen afgivet en territorialerklæring,
hvorefter konventionen indtil videre ikke finder anvendelse på Færøerne og i
Grønland.
Oplysninger om andre landes tiltrædelse m.v. kan fås hos ILO
på adressen:
www.ilo.org.
Udenrigsministeriet, den 5. august
2004
Per Stig Møller
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af ILO-protokol af 22. oktober 1996 til konvention nr. 147 om minimumsnormer i handelsskibe, 1976 Retsinformation · 18. august 2004
- Bekendtgørelse af ILO-konventionen af 1976 om minimumsnormer i handelsskibe (* 2) Retsinformation · 23. november 1982
- Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af ændring af Den Internationale Arbejdsorganisations statut Retsinformation · 4. oktober 2000
- Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 182 af 1999 om forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste former for børnearbejde Retsinformation · 20. december 2000
- Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1958 om nationale identitetsdokumenter for søfolk. (* 1) Retsinformation · 13. september 1972
- Danmarks tiltrædelse af ILO-konvention af 1970 om beskyttelse af søfarende mod erhvervsulykker (* 1) Retsinformation · 4. juni 1981