Bekendtgørelse af FN-protokol af 15. november 2000 om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn, til supplering af De Forenede Nationers konvention af 15. november 2000 om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse
af
FN-protokol af 15. november 2000 om forebyggelse,
bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, særlig
handel med kvinder og børn, til supplering af De Forenede
Nationers konvention af 15. november 2000 om bekæmpelse
af grænseoverskridende organiseret kriminalitet
______________
I henhold til kgl. resolution af 16.
september 2003, og efter at Folketinget med vedtagelse af lov nr. 380 af 6.
juni 2002 havde meddelt sit samtykke dertil, har Danmark ratificeret en i
Palermo den 15. november 2000 undertegnet FN-protokol om forebyggelse,
bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, særlig handel med kvinder og
børn, til supplering af De Forenede Nationers konvention af 15. november 2000
om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet, jf.
Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 3 af 19. februar 2004, Lovtidende C.
Protokollens ordlyd
er som følger (den arabiske, kinesiske, franske, russiske og spanske tekst
udelades):
Oversættelse
PROTOKOL OM FOREBYGGELSE,
BEKÆMPELSE OG
RETSFORFØLGNING AF
MENNESKEHANDEL, SÆRLIG HANDEL
MED KVINDER OG BØRN, TIL
SUPPLERING AF DE FORENEDE
NATIONERS KONVENTION OM
BEKÆMPELSE AF
GRÆNSEOVERSKRIDENDE
ORGANISERET KRIMINALITET
Læs alt
Præambel
Parterne i denne protokol,
som erklærer
, at
en effektiv forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel, navnlig handel med
kvinder og børn, kræver en omfattende international indsats i
oprindelseslandene, transitlandene og bestemmelseslandene, herunder
foranstaltninger til at forebygge menneskehandel, straffe menneskehandlere og
beskytte ofrene for menneskehandel, bl.a. ved at værne om deres
internationalt
anerkendte menneskerettigheder,
som tager i betragtning
,
at til trods for alle de internationale regler og konkrete foranstaltninger,
der findes til bekæmpelse af udnyttelse af mennesker, navnlig kvinder og
børn,
findes der intet universelt instrument, der tilgodeser alle aspekter ved
menneskehandel,
som er bekymrede over
,
at i mangel af et sådant instrument vil de særligt udsatte personer ikke nyde
en tilstrækkelig beskyttelse,
som erindrer om
Generalforsamlingens resolution 53/111 af 9. december 1998, hvor
Generalforsamlingen vedtog at nedsætte et åbent mellemstatslig ad hoc-udvalg,
der skulle udarbejde en udtømmende international konvention om bekæmpelse af
grænseoverskridende organiseret kriminalitet og drøfte udarbejdelse af bl.a.
et
internationalt instrument om bekæmpelse af handel med kvinder og børn,
som er overbevist om
,
at det til forebyggelse og bekæmpelse af denne kriminalitet er nyttigt at
supplere De Forenede Nationers konvention til bekæmpelse af
grænseoverskridende
organiseret kriminalitet med et internationalt instrument om forebyggelse,
bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, navnlig handel med kvinder
og
børn,
er blevet enige om
følgende:
I. Almindelige bestemmelser
Artikel 1
Forholdet til De Forenede Nationers konvention om
bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet
1. Denne protokol supplerer De Forenede Nationers
konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet. Den
skal fortolkes sammen med konventionen.
2. Konventionens bestemmelser finder med de
fornødne
tilpasninger anvendelse på denne protokol, medmindre andet fastsættes heri.
3. Handlinger, der er strafbare i henhold til denne
protokols artikel 5, skal betragtes som strafbare kriminelle handlinger i
overensstemmelse
med konventionen.
Artikel 2
Formål
Formålet med denne protokol er at:
(a) forebygge og bekæmpe menneskehandel med særlig vægt på handel
med kvinder og børn;
(b) beskytte og hjælpe ofrene for menneskehandel under fuld
respekt for deres menneskerettigheder;
(c) fremme samarbejdet mellem parterne om virkeliggørelsen af
disse mål.
Artikel 3
Terminologi
Ved anvendelsen af denne protokol gælder, at
(a) ved "menneskehandel" forstås det at rekruttere, transportere
eller overføre en person, holde en person skjult eller modtage en person ved
brug af magt eller trusler om magtanvendelse eller anden form for tvang,
bortførelse, bedrageri eller misbrug af magt eller udnyttelse af en sårbar
stilling eller ydelse eller modtagelse af betaling eller fordele for at opnå
samtykke fra en person, der har myndighed over en anden person, med det
formål
at udnytte vedkommende. Begrebet udnyttelse omfatter mindst udnyttelse af en
andens prostitution eller andre former for seksuel udnyttelse, tvangsarbejde,
slaveri eller slaverilignende former for udnyttelse af arbejdskraft eller
fjernelse af organer;
(b) den omstændighed, at et offer for menneskehandel har givet sit
samtykke til den under litra a) omhandlede udnyttelse, skal være uden
betydning, når der er gjort brug af et af de i litra a) nævnte midler;
(c) at rekruttere, transportere, overføre, skjule eller modtage et
barn med udnyttelse af det for øje skal betragtes som
"menneskehandel",
selv om der ikke er gjort brug af nogen af de i litra a) nævnte midler;
(d) ved "barn" forstås enhver person under 18 år.
Artikel 4
Anvendelsesområde
Medmindre andet er fastsat heri, finder denne
protokol
anvendelse på forebyggelse, efterforskning og retsforfølgning af de
handlinger,
der i overensstemmelse med artikel 5 er strafbare, når de er af
grænseoverskridende karakter og en organiseret kriminel gruppe er involveret
heri, samt på beskyttelse af ofre for sådanne kriminelle handlinger.
Artikel 5
Kriminalisering
1. Hver part skal vedtage de love og andre
foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at de i artikel
3
omhandlede handlinger er strafbare, når de begås forsætligt.
2. Hver part skal tillige vedtage de love og andre
foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at følgende
handlinger er strafbare:
(a) forsøg på at begå de i stk. 1 omhandlede handlinger, i
det omfang, hvor det er foreneligt med de grundlæggende principper i dens
nationale ret;
(b) deltagelse i en kriminel handling omfattet af stk. 1;
(c) tilrettelæggelse eller anstiftelse af en kriminel handling omfattet
af stk. 1.
II. Beskyttelse af ofre for menneskehandel
Artikel 6
Bistand til og beskyttelse af ofre for
menneskehandel
1. I passende tilfælde og i det omfang, det er
muligt
efter national ret, skal hver part sikre ofre for menneskehandel beskyttelse
af
deres privatliv og identitet, herunder bl.a. ved at gøre straffesager om
menneskehandel fortrolige.
2. Hver part skal drage omsorg for, at dens
nationale
retlige eller administrative system indeholder ordninger, der i passende
tilfælde kan sikre ofre for menneskehandel:
(a) oplysning om relevante retslige og administrative procedurer;
(b) bistand til at sikre, at deres synspunkter kan fremføres og
tages med i betragtning på de relevante stadier i retsforfølgningen af
gerningsmændene under fuld overholdelse af kontradiktionsretten.
3. Hver part skal overveje at træffe
foranstaltninger
til at sikre fysisk, mental og social restituering af ofre for
menneskehandel,
herunder bl.a., når det skønnes hensigtsmæssigt, i samarbejde med
ikke-statslige organisationer, andre relevante organisationer og dele af det
civile samfund, i særdeleshed med henblik på at tilvejebringe:
(a) en passende bolig;
(b) rådgivning og information, særligt med hensyn til deres juridiske
rettigheder, på et sprog, som ofre for menneskehandel kan forstå;
(c) lægelig, psykologisk og materiel bistand;
(d) mulighed for beskæftigelse og uddannelse.
4. Hver part skal ved anvendelsen af disse
bestemmelser
tage hensyn til det pågældende offers alder, køn og særlige behov, navnlig
børns særlige behov, herunder for en passende bolig, uddannelse og omsorg.
5. Hver part skal bestræbe sig på at værne om ofres
fysiske sikkerhed, så længe de befinder sig på dens område.
6. Hver part skal sikre, at dens nationale
retssystem
åbner mulighed for, at ofre for menneskehandel kan opnå erstatning for skade,
der er lidt.
Artikel 7
Ofres status i modtagerlande
1. Ud over de i artikel 6 omhandlede
foranstaltninger
skal hver part overveje at vedtage love eller andre egnede foranstaltninger,
der giver ofre for menneskehandel mulighed for i passende tilfælde
midlertidigt
eller varigt at forblive på dens område.
2. Ved gennemførelsen af de i stk. 1
omhandlede
foranstaltninger skal hver part tage behørigt hensyn til humanitære og
personlige
forhold.
Artikel 8
Repatriering af ofre for menneskehandel
1. Den part, i hvis land et offer for
menneskehandel er
statsborger eller havde permanent opholdstilladelse ved indrejsen til
modtagerlandet, skal under behørig hensyntagen til den pågældendes sikkerhed
lette og acceptere hans eller hendes tilbagesendelse uden ugrundet eller
urimelig ophold.
2. Når en part tilbagesender et offer for
menneskehandel
til et land, hvori vedkommende er statsborger eller havde permanent
opholdstilladelse ved indrejsen til modtagerlandet, skal denne
tilbagesendelse
ske under behørig hensyntagen til denne persons sikkerhed og til enhver
retsforfølgning i anledning af, at vedkommende er offer for menneskehandel,
og
den skal så vidt muligt ske frivilligt.
3. Efter anmodning fra et modtagerland skal en part
uden
ugrundet eller urimeligt ophold bekræfte, om en person, der er offer for
menneskehandel, er statsborger i dens land eller havde permanent
opholdstilladelse på dens territorium på tidspunktet for indrejsen til
modtagerlandet.
4. For at lette tilbagesendelse af et offer for
menneskehandel, som ikke er i besiddelse af de fornødne dokumenter, skal den
part, i hvis land den pågældende er statsborger eller havde permanent
opholdstilladelse på tidspunktet for indrejse til modtagerlandet, efter
anmodning fra modtagerlandet udstede de rejsedokumenter eller andre
tilladelser, der kræves for den pågældendes tilbagerejse til det pågældende
land.
5. Denne artikel berører ikke de rettigheder, ofre
for
menneskehandel måtte være blevet tillagt i henhold til modtagerlandets
lovgivning.
6. Denne artikel berører ikke gældende bilaterale
eller
multilaterale aftaler, der helt eller delvis omhandler tilbagesendelse af
ofre
for menneskehandel.
III. Forebyggelse, samarbejde og andre
foranstaltninger
Artikel 9
Forebyggelse af menneskehandel
1. Parterne skal iværksætte sammenhængende
politikker,
programmer og andre foranstaltninger til at
(a) forebygge og bekæmpe menneskehandel;
(b) beskytte ofre for menneskehandel, navnlig kvinder og børn, fra
at blive ofre på ny.
2. Parterne skal bestræbe sig på at iværksætte
foranstaltninger såsom forskning, information og kampagner i massemedier samt
sociale og økonomiske initiativer til forebyggelse og bekæmpelse af
menneskehandel.
3. De politikker, programmer og andre
foranstaltninger,
der iværksættes i overensstemmelse med denne artikel, skal, når det er
hensigtsmæssigt, gennemføres i samarbejde med ikke-statslige organisationer,
andre relevante organisationer og andre dele af det civile samfund.
4. Parterne skal træffe eller intensivere
foranstaltninger, herunder bl.a. gennem bilateralt eller multilateralt
samarbejde, med henblik på at afhjælpe de faktorer, der gør navnlig kvinder
og
børn særligt udsatte for menneskehandel, såsom fattigdom, underudvikling og
mangel på lige muligheder.
5. Parterne skal bl.a. gennem bilateralt og
multilateralt samarbejde vedtage eller styrke lovgivningsmæssige eller andre
foranstaltninger, herunder uddannelsesmæssige, sociale og kulturelle
foranstaltninger,
med henblik på at modvirke den efterspørgsel, der er årsagen til alle former
for udnyttelse af andre mennesker, navnlig kvinder og børn, der fører til
menneskehandel.
Artikel 10
Informationsudveksling og uddannelse
1. Parternes retshåndhævende myndigheder,
immigrationsmyndigheder
og andre relevante myndigheder skal i det fornødne omfang samarbejde med
hinanden ved i overensstemmelse med deres nationale ret at udveksle
oplysninger, der gør det muligt for dem at afgøre:
(a) om personer, der passerer eller forsøger at passere en international
grænse med rejsedokumenter tilhørende andre personer eller uden
rejsedokumenter, er menneskehandlere eller ofre for menneskehandel;
(b) hvilke typer rejsedokument der er benyttet af personer, der
har passeret eller forsøgt at passere en international grænse med
menneskehandel for øje;
(c) hvilke midler og metoder organiserede kriminelle grupper
benytter til menneskehandel, herunder til rekruttering og transport af ofre,
ruter og forbindelser mellem enkeltpersoner og grupper involveret i
menneskehandel, og mulige metoder til afsløring af disse.
2. Parterne skal tilvejebringe eller styrke
uddannelse
af retshåndhævende myndigheders og immigrationsmyndigheders personale og
andet
relevant personale i forebyggelse af menneskehandel. Uddannelsen bør
koncentreres om metoder til forebyggelse af menneskehandel, retsforfølgning
af
menneskehandlere og beskyttelse af ofrenes rettigheder, herunder beskyttelse
af
ofrene mod menneskehandlerne. Uddannelsen bør tillige tilgodese aspekter i
forbindelse med menneskerettigheder og særlige problemer for kvinder og børn
og
fremme samarbejde med ikke-statslige organisationer, andre relevante
organisationer og andre dele af det civile samfund.
3. En part, der modtager oplysninger, skal
efterkomme
enhver anmodning fra den meddelende part om begrænsninger i brugen af de
pågældende oplysninger.
Artikel 11
Foranstaltninger ved grænserne
1. Uden at det berører internationale forpligtelser
med
hensyn til personers fri bevægelighed, skal parterne i videst mulige omfang
skærpe den grænsekontrol, der måtte være nødvendig for at forebygge og
afsløre
menneskehandel.
2. Hver part skal vedtage lovgivningsmæssige eller
andre
egnede foranstaltninger til i videst mulige omfang at forhindre, at
transportvirksomheders transportmidler benyttes til begåelse af kriminelle
handlinger omfattet af denne protokols artikel 5.
3. I passende omfang og uden at gældende
internationale
konventioner berøres heraf, bør sådanne foranstaltninger omfatte krav om, at
trafikselskaber, herunder enhver transportvirksomhed og ejeren eller
operatøren
af ethvert transportmiddel, har pligt til at kontrollere, at alle passagerer
er
i besiddelse af de rejsedokumenter, der kræves for indrejse til
bestemmelseslandet.
4. Hver part skal i overensstemmelse med national
ret
træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at fastsætte sanktioner for
overtrædelse af den i stk. 3 omhandlede forpligtelse.
5. Hver part skal overveje at træffe
foranstaltninger,
der i overensstemmelse med dens nationale ret åbner mulighed for at nægte
personer involveret i kriminelle handlinger omfattet af denne protokol
indrejse
i dens land eller inddrage en sådan persons visum.
6. Uden at det berører konventionens artikel 27,
skal
parterne overveje at styrke samarbejdet mellem grænsemyndigheder, bl.a. ved
at
etablere og opretholde direkte kommunikationskanaler.
Artikel 12
Dokumenters sikkerhed og kontrol af dokumenter
Hver part skal inden for rammerne af sine
muligheder
træffe de foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at:
(a) sikre, at rejse- eller identitetsdokumenter udstedt af den er
af en sådan kvalitet, at de ikke let kan misbruges og ikke uden
vanskeligheder
kan forfalskes eller ændres, kopieres eller udstedes ulovligt;
(b) sikre integritet og sikkerhed omkring rejse- eller identitetsdokumenter
udstedt af den eller på dens vegne og forebygge ulovlig fremstilling,
udstedelse og brug af dem.
Artikel 13
Dokumenters legitimitet og gyldighed
På en anden parts begæring skal enhver part i
overensstemmelse med national ret inden for et rimeligt tidsrum bekræfte
legitimitet og gyldighed af rejse- eller identitetsdokumenter udstedt eller
angiveligt udstedt i dens navn, som mistænkes for at blive brugt til
menneskehandel.
IV. Afsluttende bestemmelser
Artikel 14
Beskyttelsesklausul
1. Intet i denne protokol anfægter de rettigheder,
forpligtelser og beføjelser, stater og enkeltpersoner har i henhold til
international ret, herunder humanitær folkeret og international
menneskerettighedsret
og i særdeleshed, hvor det er relevant, konventionen af 1951 og protokollen
af
1967 om flygtninges status og det deri indeholdte
"non-refoulement"-princip.
2. Bestemmelserne i denne protokol skal fortolkes
og
anvendes på en sådan måde, at der ikke udøves nogen diskrimination mod en
person
af den grund, at vedkommende er offer for menneskehandel. Bestemmelserne skal
fortolkes og anvendes i overensstemmelse med internationalt anerkendte
principper om ikke-diskrimination.
Artikel 15
Bilæggelse af tvister
l. Parterne bestræber sig på at bilægge tvister
angående
fortolkningen eller anvendelsen af denne protokol gennem forhandling.
2. Enhver tvist mellem to eller flere parter
angående
fortolkningen eller anvendelsen af denne protokol, der ikke inden for et
rimeligt tidsrum kan bilægges gennem forhandling, skal efter anmodning fra en
af de berørte parter underkastes voldgift. Har de pågældende parter ikke seks
måneder efter datoen for anmodningen om voldgift kunnet nå til enighed om
denne
voldgifts tilrettelæggelse, kan enhver af disse parter indbringe tvisten for
Den Internationale Domstol efter en begæring indgivet i overensstemmelse med
denne domstols vedtægter.
3. Hver part kan ved undertegnelsen,
ratifikationen,
accepten, godkendelsen eller tiltrædelsen af denne protokol afgive erklæring
om, at den ikke anser sig for bundet af stk. 2. De andre parter er ikke
bundet af stk. 2 i forholdet til en part, der har taget dette forbehold.
4. Enhver part, der har taget forbehold efter
stk. 3, kan til enhver tid tilbagekalde dette forbehold ved at give De
Forenede Nationers generalsekretær meddelelse herom.
Artikel 16
Undertegnelse, ratifikation, accept, godkendelse og
tiltrædelse
1. Denne protokol er åben for undertegnelse af
enhver
stat fra den 12. til den 15. december 2000 i Palermo, Italien, og derefter i
De
Forenede Nationers hovedkvarter i New York indtil den 12. december 2002.
2. Denne protokol er også åben for undertegnelse af
regionale organisationer for økonomisk integration, forudsat at mindst en
medlemsstat af en sådan organisation har undertegnet denne protokol i
overensstemmelse med stk. 1.
3. Denne protokol skal ratificeres, accepteres
eller
godkendes. Ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument deponeres hos
De Forenede Nationers generalsekretær. En regional organisation for økonomisk
integration kan deponere sit ratifikations-, accept- eller
godkendelsesinstrument, hvis mindst en af dens medlemsstater har gjort det
samme. I dette ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument skal
organisationen afgive erklæring om udstrækningen af sin kompetence med hensyn
til de spørgsmål, denne protokol omhandler. Den pågældende organisation skal
tillige meddele depositaren enhver relevant ændring i omfanget af dens
kompetence.
4. Denne protokol er åben for tiltrædelse af enhver
stat
eller regional organisation for økonomisk integration, hvoraf mindst en
medlemsstat har tiltrådt denne protokol. Tiltrædelsesinstrumenter deponeres
hos
De Forenede Nationers generalsekretær. Ved sin tiltrædelse skal en regional
organisation for økonomisk integration afgive erklæring om udstrækningen af
sin
kompetence med hensyn til de spørgsmål, denne protokol omhandler. Den
pågældende
organisation skal tillige meddele depositaren enhver relevant ændring i
omfanget af dens kompetence.
Artikel 17
Ikrafttrædelse
1. Denne protokol træder i kraft på den
halvfemsindstyvende dag, efter at det fyrretyvende ratifikations-, accept-,
godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument er deponeret, men kan dog ikke
træde
i kraft, før konventionen er trådt i kraft. Ved anvendelsen af dette stykke
gælder, at ethvert instrument deponeret af en regional organisation for
økonomisk integration ikke medregnes som et deponeret instrument ud over
instrumenter deponeret af dens medlemsstater.
2. For enhver stat eller regional organisation for
økonomisk
integration, der ratificerer, accepterer, godkender eller tiltræder denne
protokol efter deponering af det fyrretyvende instrument, træder denne
protokol
i kraft på den tredivte dag efter datoen for denne stats eller organisations
deponering af sit instrument eller på den dag, hvor denne protokol træder i
kraft jf. stk. 1, såfremt dette sker senere.
Artikel 18
Ændringer
1. Efter udløb af fem år efter denne protokols
ikrafttrædelse kan en part foreslå en ændring og forelægge den for De
Forenede
Nationers generalsekretær, som derefter videresender den foreslåede ændring
til
de øvrige parter og til konferencen mellem parterne, således at de kan
overveje
og træffe afgørelse om forslaget. Parterne i denne protokol skal på
konferencen
bestræbe sig på at opnå enighed om enhver ændring. Er det til trods for
enhver
bestræbelse ikke lykkedes at nå til enighed, kan ændringsforslaget i sidste
instans vedtages med to tredjedels flertal af de parter i denne protokol, der
er til stede og stemmer på konferencen.
2. Regionale organisationer for økonomisk
integration
udøver i spørgsmål, der falder ind under deres kompetence, deres stemmeret i
henhold til denne artikel med et antal stemmer svarende til antallet af
medlemsstater, der er parter i protokollen. Sådanne organisationer kan ikke
udøve deres stemmeret, hvis deres medlemsstater udøver deres, og omvendt.
3. Et ændringsforslag vedtaget i overensstemmelse
med
stk. 1 skal ratificeres, accepteres eller godkendes af parterne.
4. Et ændringsforslag vedtaget i overensstemmelse
med
stk. 1 træder i kraft for en part halvfems dage efter den dato, hvor
ratifikations-,
accept- eller godkendelsesinstrumentet hertil er deponeret hos De Forende
Nationers generalsekretær.
5. Et ændringsforslag, der er trådt i kraft, er
bindende
for de parter, der har tilkendegivet deres samtykke i at være bundet af det.
Andre parter er fortsat bundet af bestemmelserne i denne protokol og ethvert
tidligere ændringsforslag, som de har ratificeret, accepteret eller godkendt.
Artikel 19
Opsigelse
1. En part kan opsige denne protokol ved skriftlig
opsigelse stilet til De Forenede Nationers generalsekretær. En sådan
opsigelse
træder i kraft et år efter datoen for generalsekretærens modtagelse af
opsigelsen.
2. En regional organisation for økonomisk
integration
ophører med at være part i denne protokol, når alle dens medlemsstater har
opsagt den.
Artikel 20
Depositar og sprog
1. Som depositar for denne konvention udpeges De
Forenede Nationers generalsekretær.
2. Originalen til denne konvention, hvis arabiske,
kinesiske, engelske, franske, russiske og spanske tekst er lige autentiske,
deponeres
hos De Forenede Nationers generalsekretær.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har nedenstående, der er behørigt
bemyndigede hertil af deres respektive regeringer, undertegnet denne
protokol.
Engelsk tekst
PROTOCOL
TO PREVENT, SUPPRESS
AND PUNISH TRAFFICKING IN
PERSONS, ESPECIALLY WOMEN AND
CHILDREN, SUPPLEMENTING THE
UNITED NATIONS CONVENTION
AGAINST TRANSNATIONAL
ORGANIZED CRIME
Preamble
The
States Parties to this Protocol,
Declaring
that effective action to prevent and combat
trafficking in persons, especially women and children, requires a
comprehensive
international approach in the countries of origin, transit and destination
that
includes measures to prevent such trafficking, to punish the traffickers and
to
protect the victims of such trafficking, including by protecting their
internationally recognized human rights,
Taking into account
the fact that, despite the existence of a
variety of international instruments containing rules and practical measures
to
combat the exploitation of persons, especially women and children, there is
no
universal instrument that addresses all aspects of trafficking in persons,
Concerned
that, in the absence of such an instrument,
persons who are vulnerable to trafficking will not be sufficiently protected,
Recalling
General Assembly resolution 53/111 of 9
December
1998, in
which the Assembly decided to
establish an open-ended intergovernmental ad hoc committee for the purpose of
elaborating a comprehensive international convention against transnational
organized crime and of discussing the elaboration of, inter alia, an
international instrument addressing trafficking in women and children,
Convinced
that supplementing the United Nations
Convention against Transnational Organized Crime with an international
instrument for the prevention, suppression and punishment of trafficking in
persons, especially women and children, will be useful in preventing and
combating that crime,
Have
agreed as follows:
I.
General provisions
Article
1
Relation
with the United Nations Convention
against Transnational Organized Crime
1. This
Protocol supplements the United Nations Convention against Transnational
Organized Crime. It shall be interpreted together with the Convention.
2. The
provisions of the Convention shall apply, mutatis mutandis, to this Protocol
unless otherwise provided herein.
3. The
offences established in accordance with article 5 of this Protocol shall be
regarded as offences established in accordance with the Convention.
Article
2
Statement
of purpose
The
purposes of this Protocol are:
(a) To prevent
and combat trafficking in persons, paying particular attention to women and
children;
(b) To protect
and assist the victims of such trafficking, with full respect for their human
rights; and
(c) To promote
cooperation among States Parties in order to meet those objectives.
Article
3
Use
of terms
For
the purposes of this Protocol:
(a)
"Trafficking in persons" shall mean the recruitment,
transportation,
transfer, harbouring or receipt of persons, by means of the threat or use of
force or other forms of coercion, of abduction, of fraud, of deception, of
the
abuse of power or of a position of vulnerability or of the giving or
receiving
of payments or benefits to achieve the consent of a person having control
over
another person, for the purpose of exploitation. Exploitation shall include,
at
a minimum, the exploitation of the prostitution of others or other forms of
sexual exploitation, forced labour or services, slavery or practices similar
to
slavery, servitude or the removal of organs;
(b) The consent
of a victim of trafficking in persons to the intended exploitation set forth
in
subparagraph (a) of this article shall be irrelevant where any of the means
set
forth in subparagraph (a) have been used;
(c) The
recruitment, transportation, transfer, harbouring or receipt of a child for
the
purpose of exploitation shall be considered "trafficking in
persons"
even if this does not involve any of the means set forth in subparagraph (a)
of
this article;
(d)
"Child" shall mean any person under eighteen years of age.
Article
4
Scope
of application
This
Protocol shall apply, except as otherwise stated herein, to the prevention,
investigation and prosecution of the offences established in accordance with
article 5 of this Protocol, where those offences are transnational in nature
and involve an organized criminal group, as well as to the protection of
victims of such offences.
Article
5
Criminalization
1. Each
State Party shall adopt such legislative and other measures as may be
necessary
to establish as criminal offences the conduct set forth in article 3 of this
Protocol, when committed intentionally.
2. Each
State Party shall also adopt such legislative and other measures as may be
necessary to establish as criminal offences:
(a) Subject to
the basic concepts of its legal system, attempting to commit an offence
established in accordance with paragraph 1 of this article;
(b) Participating
as an accomplice in an offence established in accordance with paragraph 1 of
this article; and
(c) Organizing or
directing other persons to commit an offence established in accordance with
paragraph 1 of this article.
II.
Protection of victims of trafficking in persons
Article
6
Assistance
to and protection of victims of
trafficking in persons
1. In
appropriate cases and to the extent
possible under its domestic law, each State Party shall protect the privacy
and
identity of victims of trafficking in persons, including, inter alia, by
making
legal proceedings relating to such trafficking confidential.
2. Each
State Party shall ensure that its domestic legal or administrative system
contains measures that provide to victims of trafficking in persons, in
appropriate cases:
(a) Information
on relevant court and administrative proceedings;
(b) Assistance to
enable their views and concerns to be presented and considered at appropriate
stages of criminal proceedings against offenders, in a manner not prejudicial
to the rights of the defence.
3. Each
State Party shall consider implementing measures to provide for the physical,
psychological and social recovery of victims of trafficking in persons,
including, in appropriate cases, in cooperation with non-governmental
organizations, other relevant organizations and other elements of civil
society, and, in particular, the provision of:
(a) Appropriate
housing;
(b) Counselling
and information, in particular as regards their legal rights, in a language
that the victims of trafficking in persons can understand;
(c) Medical,
psychological and material assistance; and
(d) Employment,
educational and training opportunities.
4. Each
State Party shall take into account, in applying the provisions of this
article, the age, gender and special needs of victims of trafficking in
persons, in particular the special needs of children, including appropriate
housing, education and care.
5. Each
State Party shall endeavour to provide for the physical safety of victims of
trafficking
in persons while they are within its territory.
6. Each
State Party shall ensure that its domestic legal system contains measures
that
offer victims of trafficking in persons the possibility of obtaining
compensation for damage suffered.
Article
7
Status
of victims of trafficking in persons
in receiving States
1. In
addition to taking measures
pursuant to article 6 of this Protocol, each State Party shall consider
adopting legislative or other appropriate measures that permit victims of
trafficking
in persons to remain in its territory, temporarily or permanently, in
appropriate cases.
2. In
implementing the provision
contained in paragraph 1 of this article, each State Party shall give
appropriate consideration to humanitarian and compassionate factors.
Article
8
Repatriation
of victims of trafficking in persons
1. The
State Party of which a victim of trafficking in persons is a national or in
which the person had the right of permanent residence at the time of entry
into
the territory of the receiving State Party shall facilitate and accept, with
due regard for the safety of that person, the return of that person without
undue or unreasonable delay.
2. When
a State Party returns a victim of trafficking in persons to a State Party of
which that person is a national or in which he or she had, at the time of
entry
into the territory of the receiving State Party, the right of permanent
residence, such return shall be with due regard for the safety of that person
and for the status of any legal proceedings related to the fact that the
person
is a victim of trafficking and shall preferably be voluntary.
3. At
the request of a receiving State Party, a requested State Party shall,
without
undue or unreasonable delay, verify whether a person who is a victim of
trafficking in persons is its national or had the right of permanent
residence
in its territory at the time of entry into the territory of the receiving
State
Party.
4. In
order to facilitate the return of a
victim of trafficking in persons who is without proper documentation, the
State
Party of which that person is a national or in which he or she had the right
of
permanent residence at the time of entry into the territory of the receiving
State Party shall agree to issue, at the request of the receiving State
Party,
such travel documents or other authorization as may be necessary to enable
the
person to travel to and re-enter its territory.
5. This
article shall be without prejudice to any right afforded to victims of
trafficking in persons by any domestic law of the receiving State Party.
6. This
article shall be without prejudice to any applicable bilateral or
multilateral
agreement or arrangement that governs, in whole or in part, the return of
victims of trafficking in persons.
III.
Prevention, cooperation and other measures
Article
9
Prevention
of trafficking in persons
1.
States Parties shall establish comprehensive policies, programmes and other
measures:
(a) To prevent
and combat trafficking in persons; and
(b) To protect
victims of trafficking in persons, especially women and children, from
revictimization.
2.
States Parties shall endeavour to undertake measures such as research,
information and mass media campaigns and social and economic initiatives to
prevent and combat trafficking in persons.
3.
Policies, programmes and other measures established in accordance with this
article shall, as appropriate, include cooperation with non-governmental
organizations, other relevant organizations and other elements of civil
society.
4.
States Parties shall take or strengthen measures, including through bilateral
or multilateral cooperation, to alleviate the factors that make persons,
especially women and children, vulnerable to trafficking, such as poverty,
underdevelopment and lack of equal opportunity.
5.
States Parties shall adopt or strengthen legislative or other measures, such
as educational, social or cultural measures, including through bilateral and
multilateral cooperation, to discourage the demand that fosters all forms of
exploitation of persons, especially women and children, that leads to
trafficking.
Article
10
Information
exchange and training
1. Law
enforcement, immigration or other relevant authorities of States Parties
shall,
as appropriate, cooperate with one another by exchanging information, in
accordance with their domestic law, to enable them to determine:
(a) Whether
individuals crossing or attempting to cross an international border with
travel
documents belonging to other persons or without travel documents are
perpetrators or victims of trafficking in persons;
(b) The types of
travel document that individuals have used or attempted to use to cross an
international border for the purpose of trafficking in persons; and
(c) The means and
methods used by organized criminal groups for the purpose of trafficking in
persons, including the recruitment and transportation of victims,
routes
and links between and among individuals and groups engaged in such
trafficking,
and possible measures for detecting them.
2.
States Parties shall provide or strengthen training for law enforcement,
immigration and other relevant officials in the prevention of trafficking in
persons. The training should focus on methods used in preventing such
trafficking, prosecuting the traffickers and protecting the rights of the
victims, including protecting the victims from the traffickers. The training
should also take into account the need to consider human rights and child-
and
gender-sensitive issues and it should encourage cooperation with
non-governmental organizations, other relevant organizations and other
elements
of civil society.
3. A
State Party that receives
information shall comply with any request by the State Party that transmitted
the information that places restrictions on its use.
Article
11
Border
measures
1.
Without prejudice to international commitments in relation to the free
movement
of people, States Parties shall strengthen, to the extent possible, such
border
controls as may be necessary to prevent and detect trafficking in persons.
2. Each
State Party shall adopt legislative or other appropriate measures to prevent,
to the extent possible, means of transport operated by commercial carriers
from
being used in the commission of offences established in accordance with
article
5 of this Protocol.
3.
Where appropriate, and without prejudice to applicable international
conventions, such measures shall include establishing the obligation of
commercial carriers, including any transportation company or the owner or
operator
of any means of transport, to ascertain that all passengers are in possession
of the travel documents required for entry into the receiving State.
4. Each
State Party shall take the necessary measures, in accordance with its
domestic
law, to provide for sanctions in cases of violation of the obligation set
forth
in paragraph 3 of this article.
5. Each
State Party shall consider taking measures that permit, in accordance with
its
domestic law, the denial of entry or revocation of visas of persons
implicated
in the commission of offences established in accordance with this Protocol.
6.
Without prejudice to article 27 of the Convention, States Parties shall
consider strengthening cooperation among border control agencies by, inter
alia, establishing and maintaining direct channels of communication.
Article
12
Security
and control of documents
Each
State Party shall take such measures as may be necessary, within available
means:
(a) To ensure
that travel or identity documents issued by it are of such quality that they
cannot easily be misused and cannot readily be falsified or unlawfully
altered,
replicated or issued; and
(b) To ensure the
integrity and security of travel or identity documents issued by or on behalf
of the State Party and to prevent their unlawful creation, issuance and use.
Article
13
Legitimacy
and validity of documents
At the
request of another State Party, a State Party shall, in accordance with its
domestic law, verify within a reasonable time the legitimacy and validity of
travel or identity documents issued or purported to have been issued in its
name and suspected of being used for trafficking in persons.
IV.
Final provisions
Article
14
Saving
clause
1.
Nothing in this Protocol shall affect the rights, obligations and
responsibilities
of States and individuals under international law, including international
humanitarian law and international human rights law and, in particular, where
applicable, the 1951 Convention and the 1967 Protocol relating to the Status
of
Refugees and the principle of non-refoulement as contained therein.
2. The
measures set forth in this Protocol shall be interpreted and applied in a way
that is not discriminatory to persons on the ground that they are victims of
trafficking in persons. The interpretation and application of those measures
shall be consistent with internationally recognized principles of
non-discrimination.
Article
15
Settlement
of disputes
l.
States Parties shall endeavour to settle disputes concerning the
interpretation
or application of this Protocol through negotiation.
2. Any
dispute between two or more States Parties concerning the interpretation or
application of this Protocol that cannot be settled through negotiation
within
a reasonable time shall, at the request of one of those States Parties, be
submitted to arbitration. If, six months after the date of the request for
arbitration, those States Parties are unable to agree on the organization of
the arbitration, any one of those States Parties may refer the dispute to the
International
Court of Justice by request in accordance with the Statute of the Court.
3. Each
State Party may, at the time of signature, ratification, acceptance or
approval
of or accession to this Protocol, declare that it does not consider itself
bound by paragraph 2 of this article. The other States Parties shall not be
bound by paragraph 2 of this article with respect to any State Party that has
made such a reservation.
4. Any
State Party that has made a reservation in accordance with paragraph 3 of
this
article may at any time withdraw that reservation by notification to the
Secretary-General of the United Nations.
Article
16
Signature,
ratification, acceptance,
approval and accession
1. This
Protocol shall be open to all States for signature from 12 to 15 December
2000 in
Palermo, Italy, and thereafter at
United Nations Headquarters in New York until 12 December 2002.
2. This
Protocol shall also be open for signature by regional economic integration
organizations provided that at least one member State of such organization
has
signed this Protocol in accordance with paragraph 1 of this article.
3. This
Protocol is subject to ratification, acceptance or approval. Instruments of
ratification, acceptance or approval shall be deposited with the
Secretary-General
of the United Nations. A regional economic integration organization may
deposit
its instrument of ratification, acceptance or approval if at least one of its
member States has done likewise. In that instrument of ratification,
acceptance
or approval, such organization shall declare the extent of its competence
with
respect to the matters governed by this Protocol. Such organization shall
also
inform the depositary of any relevant modification in the extent of its
competence.
4. This
Protocol is open for accession by any State or any regional economic
integration organization of which at least one member State is a Party to
this
Protocol. Instruments of accession shall be deposited with the
Secretary-General of the United Nations. At the time of its accession, a
regional economic integration organization shall declare the extent of its
competence with respect to matters governed by this Protocol. Such
organization
shall also inform the depositary of any relevant modification in the extent
of
its competence.
Article
17
Entry
into force
1. This
Protocol shall enter into force on the ninetieth day after the date of
deposit
of the fortieth instrument of ratification, acceptance, approval or
accession,
except that it shall not enter into force before the entry into force of the
Convention. For the purpose of this paragraph, any instrument deposited by a
regional economic integration organization shall not be counted as additional
to those deposited by member States of such organization.
2. For
each State or regional economic integration organization ratifying,
accepting,
approving or acceding to this Protocol after the deposit of the fortieth
instrument of such action, this Protocol shall enter into force on the
thirtieth day after the date of deposit by such State or organization of the
relevant instrument or on the date this Protocol enters into force pursuant
to
paragraph 1 of this article, whichever is the later.
Article
18
Amendment
1.
After the expiry of five years from the entry into force of this Protocol, a
State Party to the Protocol may propose an amendment and file it with the
Secretary-General of the United Nations, who shall thereupon communicate the
proposed amendment to the States Parties and to the Conference of the Parties
to the Convention for the purpose of considering and deciding on the
proposal.
The States Parties to this Protocol meeting at the Conference of the Parties
shall make every effort to achieve consensus on each amendment. If all
efforts
at consensus have been exhausted and no agreement has been reached, the
amendment shall, as a last resort, require for its adoption a two-thirds
majority vote of the States Parties to this Protocol present and voting at
the
meeting of the Conference of the Parties.
2.
Regional economic integration organizations, in matters within their
competence, shall exercise their right to vote under this article with a
number
of votes equal to the number of their member States that are Parties to this
Protocol. Such organizations shall not exercise their right to vote if their
member States exercise theirs and vice versa.
3. An
amendment adopted in accordance with paragraph 1 of this article is subject
to
ratification, acceptance or approval by States Parties.
4. An
amendment adopted in accordance with paragraph 1 of this article shall enter
into force in respect of a State Party ninety days after the date of the
deposit with the Secretary-General of the United Nations of an instrument of
ratification, acceptance or approval of such amendment.
5. When
an amendment enters into force, it shall be binding on those States Parties
which have expressed their consent to be bound by it. Other States Parties
shall still be bound by the provisions of this Protocol and any earlier
amendments that they have ratified, accepted or approved.
Article
19
Denunciation
1. A
State Party may denounce this
Protocol by written notification to the Secretary-General of the United
Nations. Such denunciation shall become effective one year after the date of
receipt of the notification by the Secretary-General.
2. A
regional economic integration
organization shall cease to be a Party to this Protocol when all of its
member
States have denounced it.
Article
20
Depositary
and languages
1. The
Secretary-General of the United Nations is designated depositary of this
Protocol.
2. The
original of this Protocol, of which the Arabic, Chinese, English, French,
Russian and Spanish texts are equally authentic, shall be deposited with the
Secretary-General of the United Nations.
IN WITNESS
WHEREOF, the undersigned plenipotentiaries, being duly authorized thereto by
their respective Governments, have signed this Protocol.
Protokollen trådte i medfør af art. 17, stk. 1 i
kraft den 25. december 2003.
Danmarks ratifikationsinstrument blev deponeret hos De
Forenede Nationers generalsekretær den 30. september 2003, og protokollen er
i
medfør af art. 17, stk. 2 trådt i kraft for Danmark den 25. december
2003.
Danmark har i forbindelse med ratifikationen afgivet en
erklæring, hvorefter protokollen indtil videre ikke finder anvendelse på
Færøerne og i Grønland.
Oplysninger om andre landes tiltrædelse m.v. kan fås
hos De Forenede Nationer på adressen: http://untreaty.un.org/.
Udenrigsministeriet, den 29. april
2004
Per Stig Møller
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af protokol af 11. juni 2014 til konventionen af 1930 angående tvunget eller pligtmæssigt arbejde Retsinformation · 27. september 2018
- Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Udvidet definition af menneskehandel mv.) Retsinformation · 15. december 2011
- Forslag til folketingsbeslutning om hjælp og frihed til ofre for menneskehandel Retsinformation · 12. april 2005
- RÅDETS AFGØRELSE af 24. juli 2006 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af protokollen om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn, til supplering af De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet for så vidt angår protokollens bestemmelser, i det omfang protokollens bestemmelser falder ind under anvendelsesområdet for artikel 179 og 181 A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (2006/618/EF) PROTOCOL to Prevent, Suppress and Punish Trafficking in Persons, Especially Women and Children, supplementing the United Nations Convention against Transnational Organised Crime Erklæring om udstrækningen af Det Europæiske Fællesskabs kompetence med hensyn til de spørgsmål, der er omhandlet i protokollen om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn, til supplering af De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet EU-lovgivning · 24. juli 2006
- EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor, og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA EU-lovgivning · 5. april 2011
- RÅDETS AFGØRELSE af 24. juli 2006 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af protokollen om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn, til supplering af De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet for så vidt angår protokollens bestemmelser, i det omfang protokollens bestemmelser falder ind under anvendelsesområdet for tredje del, afsnit IV, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (2006/619/EF) PROTOCOL to Prevent, Suppress and Punish Trafficking in Persons, Especially Women and Children, supplementing the United Nations Convention against Transnational Organised Crime Erklæring om udstrækningen af Det Europæiske Fællesskabs kompetence med hensyn til de spørgsmål, der er omhandlet i protokollen om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn, til supplering af De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet EU-lovgivning · 24. juli 2006