Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af FN-protokol af 15. november 2000 om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn, til supplering af De Forenede Nationers konvention af 15. november 2000 om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet

BKI nr 11 af 29/04/2004Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet12. maj 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse

af

FN-protokol af 15. november 2000 om forebyggelse,

bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, særlig

handel med kvinder og børn, til supplering af De Forenede

Nationers konvention af 15. november 2000 om bekæmpelse

af grænseoverskridende organiseret kriminalitet

______________

I henhold til kgl. resolution af 16.

september 2003, og efter at Folketinget med vedtagelse af lov nr. 380 af 6.

juni 2002 havde meddelt sit samtykke dertil, har Danmark ratificeret en i

Palermo den 15. november 2000 undertegnet FN-protokol om forebyggelse,

bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, særlig handel med kvinder og

børn, til supplering af De Forenede Nationers konvention af 15. november 2000

om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet, jf.

Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 3 af 19. februar 2004, Lovtidende C.

Protokollens ordlyd

er som følger (den arabiske, kinesiske, franske, russiske og spanske tekst

udelades):

Oversættelse

PROTOKOL OM FOREBYGGELSE,

BEKÆMPELSE OG

RETSFORFØLGNING AF

MENNESKEHANDEL, SÆRLIG HANDEL

MED KVINDER OG BØRN, TIL

SUPPLERING AF DE FORENEDE

NATIONERS KONVENTION OM

BEKÆMPELSE AF

GRÆNSEOVERSKRIDENDE

ORGANISERET KRIMINALITET

Læs alt

Præambel

Parterne i denne protokol,

som erklærer

, at

en effektiv forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel, navnlig handel med

kvinder og børn, kræver en omfattende international indsats i

oprindelseslandene, transitlandene og bestemmelseslandene, herunder

foranstaltninger til at forebygge menneskehandel, straffe menneskehandlere og

beskytte ofrene for menneskehandel, bl.a. ved at værne om deres

internationalt

anerkendte menneskerettigheder,

som tager i betragtning

,

at til trods for alle de internationale regler og konkrete foranstaltninger,

der findes til bekæmpelse af udnyttelse af mennesker, navnlig kvinder og

børn,

findes der intet universelt instrument, der tilgodeser alle aspekter ved

menneskehandel,

som er bekymrede over

,

at i mangel af et sådant instrument vil de særligt udsatte personer ikke nyde

en tilstrækkelig beskyttelse,

som erindrer om

Generalforsamlingens resolution 53/111 af 9. december 1998, hvor

Generalforsamlingen vedtog at nedsætte et åbent mellemstatslig ad hoc-udvalg,

der skulle udarbejde en udtømmende international konvention om bekæmpelse af

grænseoverskridende organiseret kriminalitet og drøfte udarbejdelse af bl.a.

et

internationalt instrument om bekæmpelse af handel med kvinder og børn,

som er overbevist om

,

at det til forebyggelse og bekæmpelse af denne kriminalitet er nyttigt at

supplere De Forenede Nationers konvention til bekæmpelse af

grænseoverskridende

organiseret kriminalitet med et internationalt instrument om forebyggelse,

bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, navnlig handel med kvinder

og

børn,

er blevet enige om

følgende:

I. Almindelige bestemmelser

Artikel 1

Forholdet til De Forenede Nationers konvention om

bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet

1. Denne protokol supplerer De Forenede Nationers

konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet. Den

skal fortolkes sammen med konventionen.

2. Konventionens bestemmelser finder med de

fornødne

tilpasninger anvendelse på denne protokol, medmindre andet fastsættes heri.

3. Handlinger, der er strafbare i henhold til denne

protokols artikel 5, skal betragtes som strafbare kriminelle handlinger i

overensstemmelse

med konventionen.

Artikel 2

Formål

Formålet med denne protokol er at:

(a) forebygge og bekæmpe menneskehandel med særlig vægt på handel

med kvinder og børn;

(b) beskytte og hjælpe ofrene for menneskehandel under fuld

respekt for deres menneskerettigheder;

(c) fremme samarbejdet mellem parterne om virkeliggørelsen af

disse mål.

Artikel 3

Terminologi

Ved anvendelsen af denne protokol gælder, at

(a) ved "menneskehandel" forstås det at rekruttere, transportere

eller overføre en person, holde en person skjult eller modtage en person ved

brug af magt eller trusler om magtanvendelse eller anden form for tvang,

bortførelse, bedrageri eller misbrug af magt eller udnyttelse af en sårbar

stilling eller ydelse eller modtagelse af betaling eller fordele for at opnå

samtykke fra en person, der har myndighed over en anden person, med det

formål

at udnytte vedkommende. Begrebet udnyttelse omfatter mindst udnyttelse af en

andens prostitution eller andre former for seksuel udnyttelse, tvangsarbejde,

slaveri eller slaverilignende former for udnyttelse af arbejdskraft eller

fjernelse af organer;

(b) den omstændighed, at et offer for menneskehandel har givet sit

samtykke til den under litra a) omhandlede udnyttelse, skal være uden

betydning, når der er gjort brug af et af de i litra a) nævnte midler;

(c) at rekruttere, transportere, overføre, skjule eller modtage et

barn med udnyttelse af det for øje skal betragtes som

"menneskehandel",

selv om der ikke er gjort brug af nogen af de i litra a) nævnte midler;

(d) ved "barn" forstås enhver person under 18 år.

Artikel 4

Anvendelsesområde

Medmindre andet er fastsat heri, finder denne

protokol

anvendelse på forebyggelse, efterforskning og retsforfølgning af de

handlinger,

der i overensstemmelse med artikel 5 er strafbare, når de er af

grænseoverskridende karakter og en organiseret kriminel gruppe er involveret

heri, samt på beskyttelse af ofre for sådanne kriminelle handlinger.

Artikel 5

Kriminalisering

1. Hver part skal vedtage de love og andre

foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at de i artikel

3

omhandlede handlinger er strafbare, når de begås forsætligt.

2. Hver part skal tillige vedtage de love og andre

foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at følgende

handlinger er strafbare:

(a) forsøg på at begå de i stk. 1 omhandlede handlinger, i

det omfang, hvor det er foreneligt med de grundlæggende principper i dens

nationale ret;

(b) deltagelse i en kriminel handling omfattet af stk. 1;

(c) tilrettelæggelse eller anstiftelse af en kriminel handling omfattet

af stk. 1.

II. Beskyttelse af ofre for menneskehandel

Artikel 6

Bistand til og beskyttelse af ofre for

menneskehandel

1. I passende tilfælde og i det omfang, det er

muligt

efter national ret, skal hver part sikre ofre for menneskehandel beskyttelse

af

deres privatliv og identitet, herunder bl.a. ved at gøre straffesager om

menneskehandel fortrolige.

2. Hver part skal drage omsorg for, at dens

nationale

retlige eller administrative system indeholder ordninger, der i passende

tilfælde kan sikre ofre for menneskehandel:

(a) oplysning om relevante retslige og administrative procedurer;

(b) bistand til at sikre, at deres synspunkter kan fremføres og

tages med i betragtning på de relevante stadier i retsforfølgningen af

gerningsmændene under fuld overholdelse af kontradiktionsretten.

3. Hver part skal overveje at træffe

foranstaltninger

til at sikre fysisk, mental og social restituering af ofre for

menneskehandel,

herunder bl.a., når det skønnes hensigtsmæssigt, i samarbejde med

ikke-statslige organisationer, andre relevante organisationer og dele af det

civile samfund, i særdeleshed med henblik på at tilvejebringe:

(a) en passende bolig;

(b) rådgivning og information, særligt med hensyn til deres juridiske

rettigheder, på et sprog, som ofre for menneskehandel kan forstå;

(c) lægelig, psykologisk og materiel bistand;

(d) mulighed for beskæftigelse og uddannelse.

4. Hver part skal ved anvendelsen af disse

bestemmelser

tage hensyn til det pågældende offers alder, køn og særlige behov, navnlig

børns særlige behov, herunder for en passende bolig, uddannelse og omsorg.

5. Hver part skal bestræbe sig på at værne om ofres

fysiske sikkerhed, så længe de befinder sig på dens område.

6. Hver part skal sikre, at dens nationale

retssystem

åbner mulighed for, at ofre for menneskehandel kan opnå erstatning for skade,

der er lidt.

Artikel 7

Ofres status i modtagerlande

1. Ud over de i artikel 6 omhandlede

foranstaltninger

skal hver part overveje at vedtage love eller andre egnede foranstaltninger,

der giver ofre for menneskehandel mulighed for i passende tilfælde

midlertidigt

eller varigt at forblive på dens område.

2. Ved gennemførelsen af de i stk. 1

omhandlede

foranstaltninger skal hver part tage behørigt hensyn til humanitære og

personlige

forhold.

Artikel 8

Repatriering af ofre for menneskehandel

1. Den part, i hvis land et offer for

menneskehandel er

statsborger eller havde permanent opholdstilladelse ved indrejsen til

modtagerlandet, skal under behørig hensyntagen til den pågældendes sikkerhed

lette og acceptere hans eller hendes tilbagesendelse uden ugrundet eller

urimelig ophold.

2. Når en part tilbagesender et offer for

menneskehandel

til et land, hvori vedkommende er statsborger eller havde permanent

opholdstilladelse ved indrejsen til modtagerlandet, skal denne

tilbagesendelse

ske under behørig hensyntagen til denne persons sikkerhed og til enhver

retsforfølgning i anledning af, at vedkommende er offer for menneskehandel,

og

den skal så vidt muligt ske frivilligt.

3. Efter anmodning fra et modtagerland skal en part

uden

ugrundet eller urimeligt ophold bekræfte, om en person, der er offer for

menneskehandel, er statsborger i dens land eller havde permanent

opholdstilladelse på dens territorium på tidspunktet for indrejsen til

modtagerlandet.

4. For at lette tilbagesendelse af et offer for

menneskehandel, som ikke er i besiddelse af de fornødne dokumenter, skal den

part, i hvis land den pågældende er statsborger eller havde permanent

opholdstilladelse på tidspunktet for indrejse til modtagerlandet, efter

anmodning fra modtagerlandet udstede de rejsedokumenter eller andre

tilladelser, der kræves for den pågældendes tilbagerejse til det pågældende

land.

5. Denne artikel berører ikke de rettigheder, ofre

for

menneskehandel måtte være blevet tillagt i henhold til modtagerlandets

lovgivning.

6. Denne artikel berører ikke gældende bilaterale

eller

multilaterale aftaler, der helt eller delvis omhandler tilbagesendelse af

ofre

for menneskehandel.

III. Forebyggelse, samarbejde og andre

foranstaltninger

Artikel 9

Forebyggelse af menneskehandel

1. Parterne skal iværksætte sammenhængende

politikker,

programmer og andre foranstaltninger til at

(a) forebygge og bekæmpe menneskehandel;

(b) beskytte ofre for menneskehandel, navnlig kvinder og børn, fra

at blive ofre på ny.

2. Parterne skal bestræbe sig på at iværksætte

foranstaltninger såsom forskning, information og kampagner i massemedier samt

sociale og økonomiske initiativer til forebyggelse og bekæmpelse af

menneskehandel.

3. De politikker, programmer og andre

foranstaltninger,

der iværksættes i overensstemmelse med denne artikel, skal, når det er

hensigtsmæssigt, gennemføres i samarbejde med ikke-statslige organisationer,

andre relevante organisationer og andre dele af det civile samfund.

4. Parterne skal træffe eller intensivere

foranstaltninger, herunder bl.a. gennem bilateralt eller multilateralt

samarbejde, med henblik på at afhjælpe de faktorer, der gør navnlig kvinder

og

børn særligt udsatte for menneskehandel, såsom fattigdom, underudvikling og

mangel på lige muligheder.

5. Parterne skal bl.a. gennem bilateralt og

multilateralt samarbejde vedtage eller styrke lovgivningsmæssige eller andre

foranstaltninger, herunder uddannelsesmæssige, sociale og kulturelle

foranstaltninger,

med henblik på at modvirke den efterspørgsel, der er årsagen til alle former

for udnyttelse af andre mennesker, navnlig kvinder og børn, der fører til

menneskehandel.

Artikel 10

Informationsudveksling og uddannelse

1. Parternes retshåndhævende myndigheder,

immigrationsmyndigheder

og andre relevante myndigheder skal i det fornødne omfang samarbejde med

hinanden ved i overensstemmelse med deres nationale ret at udveksle

oplysninger, der gør det muligt for dem at afgøre:

(a) om personer, der passerer eller forsøger at passere en international

grænse med rejsedokumenter tilhørende andre personer eller uden

rejsedokumenter, er menneskehandlere eller ofre for menneskehandel;

(b) hvilke typer rejsedokument der er benyttet af personer, der

har passeret eller forsøgt at passere en international grænse med

menneskehandel for øje;

(c) hvilke midler og metoder organiserede kriminelle grupper

benytter til menneskehandel, herunder til rekruttering og transport af ofre,

ruter og forbindelser mellem enkeltpersoner og grupper involveret i

menneskehandel, og mulige metoder til afsløring af disse.

2. Parterne skal tilvejebringe eller styrke

uddannelse

af retshåndhævende myndigheders og immigrationsmyndigheders personale og

andet

relevant personale i forebyggelse af menneskehandel. Uddannelsen bør

koncentreres om metoder til forebyggelse af menneskehandel, retsforfølgning

af

menneskehandlere og beskyttelse af ofrenes rettigheder, herunder beskyttelse

af

ofrene mod menneskehandlerne. Uddannelsen bør tillige tilgodese aspekter i

forbindelse med menneskerettigheder og særlige problemer for kvinder og børn

og

fremme samarbejde med ikke-statslige organisationer, andre relevante

organisationer og andre dele af det civile samfund.

3. En part, der modtager oplysninger, skal

efterkomme

enhver anmodning fra den meddelende part om begrænsninger i brugen af de

pågældende oplysninger.

Artikel 11

Foranstaltninger ved grænserne

1. Uden at det berører internationale forpligtelser

med

hensyn til personers fri bevægelighed, skal parterne i videst mulige omfang

skærpe den grænsekontrol, der måtte være nødvendig for at forebygge og

afsløre

menneskehandel.

2. Hver part skal vedtage lovgivningsmæssige eller

andre

egnede foranstaltninger til i videst mulige omfang at forhindre, at

transportvirksomheders transportmidler benyttes til begåelse af kriminelle

handlinger omfattet af denne protokols artikel 5.

3. I passende omfang og uden at gældende

internationale

konventioner berøres heraf, bør sådanne foranstaltninger omfatte krav om, at

trafikselskaber, herunder enhver transportvirksomhed og ejeren eller

operatøren

af ethvert transportmiddel, har pligt til at kontrollere, at alle passagerer

er

i besiddelse af de rejsedokumenter, der kræves for indrejse til

bestemmelseslandet.

4. Hver part skal i overensstemmelse med national

ret

træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at fastsætte sanktioner for

overtrædelse af den i stk. 3 omhandlede forpligtelse.

5. Hver part skal overveje at træffe

foranstaltninger,

der i overensstemmelse med dens nationale ret åbner mulighed for at nægte

personer involveret i kriminelle handlinger omfattet af denne protokol

indrejse

i dens land eller inddrage en sådan persons visum.

6. Uden at det berører konventionens artikel 27,

skal

parterne overveje at styrke samarbejdet mellem grænsemyndigheder, bl.a. ved

at

etablere og opretholde direkte kommunikationskanaler.

Artikel 12

Dokumenters sikkerhed og kontrol af dokumenter

Hver part skal inden for rammerne af sine

muligheder

træffe de foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at:

(a) sikre, at rejse- eller identitetsdokumenter udstedt af den er

af en sådan kvalitet, at de ikke let kan misbruges og ikke uden

vanskeligheder

kan forfalskes eller ændres, kopieres eller udstedes ulovligt;

(b) sikre integritet og sikkerhed omkring rejse- eller identitetsdokumenter

udstedt af den eller på dens vegne og forebygge ulovlig fremstilling,

udstedelse og brug af dem.

Artikel 13

Dokumenters legitimitet og gyldighed

På en anden parts begæring skal enhver part i

overensstemmelse med national ret inden for et rimeligt tidsrum bekræfte

legitimitet og gyldighed af rejse- eller identitetsdokumenter udstedt eller

angiveligt udstedt i dens navn, som mistænkes for at blive brugt til

menneskehandel.

IV. Afsluttende bestemmelser

Artikel 14

Beskyttelsesklausul

1. Intet i denne protokol anfægter de rettigheder,

forpligtelser og beføjelser, stater og enkeltpersoner har i henhold til

international ret, herunder humanitær folkeret og international

menneskerettighedsret

og i særdeleshed, hvor det er relevant, konventionen af 1951 og protokollen

af

1967 om flygtninges status og det deri indeholdte

"non-refoulement"-princip.

2. Bestemmelserne i denne protokol skal fortolkes

og

anvendes på en sådan måde, at der ikke udøves nogen diskrimination mod en

person

af den grund, at vedkommende er offer for menneskehandel. Bestemmelserne skal

fortolkes og anvendes i overensstemmelse med internationalt anerkendte

principper om ikke-diskrimination.

Artikel 15

Bilæggelse af tvister

l. Parterne bestræber sig på at bilægge tvister

angående

fortolkningen eller anvendelsen af denne protokol gennem forhandling.

2. Enhver tvist mellem to eller flere parter

angående

fortolkningen eller anvendelsen af denne protokol, der ikke inden for et

rimeligt tidsrum kan bilægges gennem forhandling, skal efter anmodning fra en

af de berørte parter underkastes voldgift. Har de pågældende parter ikke seks

måneder efter datoen for anmodningen om voldgift kunnet nå til enighed om

denne

voldgifts tilrettelæggelse, kan enhver af disse parter indbringe tvisten for

Den Internationale Domstol efter en begæring indgivet i overensstemmelse med

denne domstols vedtægter.

3. Hver part kan ved undertegnelsen,

ratifikationen,

accepten, godkendelsen eller tiltrædelsen af denne protokol afgive erklæring

om, at den ikke anser sig for bundet af stk. 2. De andre parter er ikke

bundet af stk. 2 i forholdet til en part, der har taget dette forbehold.

4. Enhver part, der har taget forbehold efter

stk. 3, kan til enhver tid tilbagekalde dette forbehold ved at give De

Forenede Nationers generalsekretær meddelelse herom.

Artikel 16

Undertegnelse, ratifikation, accept, godkendelse og

tiltrædelse

1. Denne protokol er åben for undertegnelse af

enhver

stat fra den 12. til den 15. december 2000 i Palermo, Italien, og derefter i

De

Forenede Nationers hovedkvarter i New York indtil den 12. december 2002.

2. Denne protokol er også åben for undertegnelse af

regionale organisationer for økonomisk integration, forudsat at mindst en

medlemsstat af en sådan organisation har undertegnet denne protokol i

overensstemmelse med stk. 1.

3. Denne protokol skal ratificeres, accepteres

eller

godkendes. Ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument deponeres hos

De Forenede Nationers generalsekretær. En regional organisation for økonomisk

integration kan deponere sit ratifikations-, accept- eller

godkendelsesinstrument, hvis mindst en af dens medlemsstater har gjort det

samme. I dette ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument skal

organisationen afgive erklæring om udstrækningen af sin kompetence med hensyn

til de spørgsmål, denne protokol omhandler. Den pågældende organisation skal

tillige meddele depositaren enhver relevant ændring i omfanget af dens

kompetence.

4. Denne protokol er åben for tiltrædelse af enhver

stat

eller regional organisation for økonomisk integration, hvoraf mindst en

medlemsstat har tiltrådt denne protokol. Tiltrædelsesinstrumenter deponeres

hos

De Forenede Nationers generalsekretær. Ved sin tiltrædelse skal en regional

organisation for økonomisk integration afgive erklæring om udstrækningen af

sin

kompetence med hensyn til de spørgsmål, denne protokol omhandler. Den

pågældende

organisation skal tillige meddele depositaren enhver relevant ændring i

omfanget af dens kompetence.

Artikel 17

Ikrafttrædelse

1. Denne protokol træder i kraft på den

halvfemsindstyvende dag, efter at det fyrretyvende ratifikations-, accept-,

godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument er deponeret, men kan dog ikke

træde

i kraft, før konventionen er trådt i kraft. Ved anvendelsen af dette stykke

gælder, at ethvert instrument deponeret af en regional organisation for

økonomisk integration ikke medregnes som et deponeret instrument ud over

instrumenter deponeret af dens medlemsstater.

2. For enhver stat eller regional organisation for

økonomisk

integration, der ratificerer, accepterer, godkender eller tiltræder denne

protokol efter deponering af det fyrretyvende instrument, træder denne

protokol

i kraft på den tredivte dag efter datoen for denne stats eller organisations

deponering af sit instrument eller på den dag, hvor denne protokol træder i

kraft jf. stk. 1, såfremt dette sker senere.

Artikel 18

Ændringer

1. Efter udløb af fem år efter denne protokols

ikrafttrædelse kan en part foreslå en ændring og forelægge den for De

Forenede

Nationers generalsekretær, som derefter videresender den foreslåede ændring

til

de øvrige parter og til konferencen mellem parterne, således at de kan

overveje

og træffe afgørelse om forslaget. Parterne i denne protokol skal på

konferencen

bestræbe sig på at opnå enighed om enhver ændring. Er det til trods for

enhver

bestræbelse ikke lykkedes at nå til enighed, kan ændringsforslaget i sidste

instans vedtages med to tredjedels flertal af de parter i denne protokol, der

er til stede og stemmer på konferencen.

2. Regionale organisationer for økonomisk

integration

udøver i spørgsmål, der falder ind under deres kompetence, deres stemmeret i

henhold til denne artikel med et antal stemmer svarende til antallet af

medlemsstater, der er parter i protokollen. Sådanne organisationer kan ikke

udøve deres stemmeret, hvis deres medlemsstater udøver deres, og omvendt.

3. Et ændringsforslag vedtaget i overensstemmelse

med

stk. 1 skal ratificeres, accepteres eller godkendes af parterne.

4. Et ændringsforslag vedtaget i overensstemmelse

med

stk. 1 træder i kraft for en part halvfems dage efter den dato, hvor

ratifikations-,

accept- eller godkendelsesinstrumentet hertil er deponeret hos De Forende

Nationers generalsekretær.

5. Et ændringsforslag, der er trådt i kraft, er

bindende

for de parter, der har tilkendegivet deres samtykke i at være bundet af det.

Andre parter er fortsat bundet af bestemmelserne i denne protokol og ethvert

tidligere ændringsforslag, som de har ratificeret, accepteret eller godkendt.

Artikel 19

Opsigelse

1. En part kan opsige denne protokol ved skriftlig

opsigelse stilet til De Forenede Nationers generalsekretær. En sådan

opsigelse

træder i kraft et år efter datoen for generalsekretærens modtagelse af

opsigelsen.

2. En regional organisation for økonomisk

integration

ophører med at være part i denne protokol, når alle dens medlemsstater har

opsagt den.

Artikel 20

Depositar og sprog

1. Som depositar for denne konvention udpeges De

Forenede Nationers generalsekretær.

2. Originalen til denne konvention, hvis arabiske,

kinesiske, engelske, franske, russiske og spanske tekst er lige autentiske,

deponeres

hos De Forenede Nationers generalsekretær.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har nedenstående, der er behørigt

bemyndigede hertil af deres respektive regeringer, undertegnet denne

protokol.

Engelsk tekst

PROTOCOL

TO PREVENT, SUPPRESS

AND PUNISH TRAFFICKING IN

PERSONS, ESPECIALLY WOMEN AND

CHILDREN, SUPPLEMENTING THE

UNITED NATIONS CONVENTION

AGAINST TRANSNATIONAL

ORGANIZED CRIME

Preamble

The

States Parties to this Protocol,

Declaring

that effective action to prevent and combat

trafficking in persons, especially women and children, requires a

comprehensive

international approach in the countries of origin, transit and destination

that

includes measures to prevent such trafficking, to punish the traffickers and

to

protect the victims of such trafficking, including by protecting their

internationally recognized human rights,

Taking into account

the fact that, despite the existence of a

variety of international instruments containing rules and practical measures

to

combat the exploitation of persons, especially women and children, there is

no

universal instrument that addresses all aspects of trafficking in persons,

Concerned

that, in the absence of such an instrument,

persons who are vulnerable to trafficking will not be sufficiently protected,

Recalling

General Assembly resolution 53/111 of 9

December

1998, in

which the Assembly decided to

establish an open-ended intergovernmental ad hoc committee for the purpose of

elaborating a comprehensive international convention against transnational

organized crime and of discussing the elaboration of, inter alia, an

international instrument addressing trafficking in women and children,

Convinced

that supplementing the United Nations

Convention against Transnational Organized Crime with an international

instrument for the prevention, suppression and punishment of trafficking in

persons, especially women and children, will be useful in preventing and

combating that crime,

Have

agreed as follows:

I.

General provisions

Article

1

Relation

with the United Nations Convention

against Transnational Organized Crime

1. This

Protocol supplements the United Nations Convention against Transnational

Organized Crime. It shall be interpreted together with the Convention.

2. The

provisions of the Convention shall apply, mutatis mutandis, to this Protocol

unless otherwise provided herein.

3. The

offences established in accordance with article 5 of this Protocol shall be

regarded as offences established in accordance with the Convention.

Article

2

Statement

of purpose

The

purposes of this Protocol are:

(a) To prevent

and combat trafficking in persons, paying particular attention to women and

children;

(b) To protect

and assist the victims of such trafficking, with full respect for their human

rights; and

(c) To promote

cooperation among States Parties in order to meet those objectives.

Article

3

Use

of terms

For

the purposes of this Protocol:

(a)

"Trafficking in persons" shall mean the recruitment,

transportation,

transfer, harbouring or receipt of persons, by means of the threat or use of

force or other forms of coercion, of abduction, of fraud, of deception, of

the

abuse of power or of a position of vulnerability or of the giving or

receiving

of payments or benefits to achieve the consent of a person having control

over

another person, for the purpose of exploitation. Exploitation shall include,

at

a minimum, the exploitation of the prostitution of others or other forms of

sexual exploitation, forced labour or services, slavery or practices similar

to

slavery, servitude or the removal of organs;

(b) The consent

of a victim of trafficking in persons to the intended exploitation set forth

in

subparagraph (a) of this article shall be irrelevant where any of the means

set

forth in subparagraph (a) have been used;

(c) The

recruitment, transportation, transfer, harbouring or receipt of a child for

the

purpose of exploitation shall be considered "trafficking in

persons"

even if this does not involve any of the means set forth in subparagraph (a)

of

this article;

(d)

"Child" shall mean any person under eighteen years of age.

Article

4

Scope

of application

This

Protocol shall apply, except as otherwise stated herein, to the prevention,

investigation and prosecution of the offences established in accordance with

article 5 of this Protocol, where those offences are transnational in nature

and involve an organized criminal group, as well as to the protection of

victims of such offences.

Article

5

Criminalization

1. Each

State Party shall adopt such legislative and other measures as may be

necessary

to establish as criminal offences the conduct set forth in article 3 of this

Protocol, when committed intentionally.

2. Each

State Party shall also adopt such legislative and other measures as may be

necessary to establish as criminal offences:

(a) Subject to

the basic concepts of its legal system, attempting to commit an offence

established in accordance with paragraph 1 of this article;

(b) Participating

as an accomplice in an offence established in accordance with paragraph 1 of

this article; and

(c) Organizing or

directing other persons to commit an offence established in accordance with

paragraph 1 of this article.

II.

Protection of victims of trafficking in persons

Article

6

Assistance

to and protection of victims of

trafficking in persons

1. In

appropriate cases and to the extent

possible under its domestic law, each State Party shall protect the privacy

and

identity of victims of trafficking in persons, including, inter alia, by

making

legal proceedings relating to such trafficking confidential.

2. Each

State Party shall ensure that its domestic legal or administrative system

contains measures that provide to victims of trafficking in persons, in

appropriate cases:

(a) Information

on relevant court and administrative proceedings;

(b) Assistance to

enable their views and concerns to be presented and considered at appropriate

stages of criminal proceedings against offenders, in a manner not prejudicial

to the rights of the defence.

3. Each

State Party shall consider implementing measures to provide for the physical,

psychological and social recovery of victims of trafficking in persons,

including, in appropriate cases, in cooperation with non-governmental

organizations, other relevant organizations and other elements of civil

society, and, in particular, the provision of:

(a) Appropriate

housing;

(b) Counselling

and information, in particular as regards their legal rights, in a language

that the victims of trafficking in persons can understand;

(c) Medical,

psychological and material assistance; and

(d) Employment,

educational and training opportunities.

4. Each

State Party shall take into account, in applying the provisions of this

article, the age, gender and special needs of victims of trafficking in

persons, in particular the special needs of children, including appropriate

housing, education and care.

5. Each

State Party shall endeavour to provide for the physical safety of victims of

trafficking

in persons while they are within its territory.

6. Each

State Party shall ensure that its domestic legal system contains measures

that

offer victims of trafficking in persons the possibility of obtaining

compensation for damage suffered.

Article

7

Status

of victims of trafficking in persons

in receiving States

1. In

addition to taking measures

pursuant to article 6 of this Protocol, each State Party shall consider

adopting legislative or other appropriate measures that permit victims of

trafficking

in persons to remain in its territory, temporarily or permanently, in

appropriate cases.

2. In

implementing the provision

contained in paragraph 1 of this article, each State Party shall give

appropriate consideration to humanitarian and compassionate factors.

Article

8

Repatriation

of victims of trafficking in persons

1. The

State Party of which a victim of trafficking in persons is a national or in

which the person had the right of permanent residence at the time of entry

into

the territory of the receiving State Party shall facilitate and accept, with

due regard for the safety of that person, the return of that person without

undue or unreasonable delay.

2. When

a State Party returns a victim of trafficking in persons to a State Party of

which that person is a national or in which he or she had, at the time of

entry

into the territory of the receiving State Party, the right of permanent

residence, such return shall be with due regard for the safety of that person

and for the status of any legal proceedings related to the fact that the

person

is a victim of trafficking and shall preferably be voluntary.

3. At

the request of a receiving State Party, a requested State Party shall,

without

undue or unreasonable delay, verify whether a person who is a victim of

trafficking in persons is its national or had the right of permanent

residence

in its territory at the time of entry into the territory of the receiving

State

Party.

4. In

order to facilitate the return of a

victim of trafficking in persons who is without proper documentation, the

State

Party of which that person is a national or in which he or she had the right

of

permanent residence at the time of entry into the territory of the receiving

State Party shall agree to issue, at the request of the receiving State

Party,

such travel documents or other authorization as may be necessary to enable

the

person to travel to and re-enter its territory.

5. This

article shall be without prejudice to any right afforded to victims of

trafficking in persons by any domestic law of the receiving State Party.

6. This

article shall be without prejudice to any applicable bilateral or

multilateral

agreement or arrangement that governs, in whole or in part, the return of

victims of trafficking in persons.

III.

Prevention, cooperation and other measures

Article

9

Prevention

of trafficking in persons

1.

States Parties shall establish comprehensive policies, programmes and other

measures:

(a) To prevent

and combat trafficking in persons; and

(b) To protect

victims of trafficking in persons, especially women and children, from

revictimization.

2.

States Parties shall endeavour to undertake measures such as research,

information and mass media campaigns and social and economic initiatives to

prevent and combat trafficking in persons.

3.

Policies, programmes and other measures established in accordance with this

article shall, as appropriate, include cooperation with non-governmental

organizations, other relevant organizations and other elements of civil

society.

4.

States Parties shall take or strengthen measures, including through bilateral

or multilateral cooperation, to alleviate the factors that make persons,

especially women and children, vulnerable to trafficking, such as poverty,

underdevelopment and lack of equal opportunity.

5.

States Parties shall adopt or strengthen legislative or other measures, such

as educational, social or cultural measures, including through bilateral and

multilateral cooperation, to discourage the demand that fosters all forms of

exploitation of persons, especially women and children, that leads to

trafficking.

Article

10

Information

exchange and training

1. Law

enforcement, immigration or other relevant authorities of States Parties

shall,

as appropriate, cooperate with one another by exchanging information, in

accordance with their domestic law, to enable them to determine:

(a) Whether

individuals crossing or attempting to cross an international border with

travel

documents belonging to other persons or without travel documents are

perpetrators or victims of trafficking in persons;

(b) The types of

travel document that individuals have used or attempted to use to cross an

international border for the purpose of trafficking in persons; and

(c) The means and

methods used by organized criminal groups for the purpose of trafficking in

persons, including the recruitment and transportation of victims,

routes

and links between and among individuals and groups engaged in such

trafficking,

and possible measures for detecting them.

2.

States Parties shall provide or strengthen training for law enforcement,

immigration and other relevant officials in the prevention of trafficking in

persons. The training should focus on methods used in preventing such

trafficking, prosecuting the traffickers and protecting the rights of the

victims, including protecting the victims from the traffickers. The training

should also take into account the need to consider human rights and child-

and

gender-sensitive issues and it should encourage cooperation with

non-governmental organizations, other relevant organizations and other

elements

of civil society.

3. A

State Party that receives

information shall comply with any request by the State Party that transmitted

the information that places restrictions on its use.

Article

11

Border

measures

1.

Without prejudice to international commitments in relation to the free

movement

of people, States Parties shall strengthen, to the extent possible, such

border

controls as may be necessary to prevent and detect trafficking in persons.

2. Each

State Party shall adopt legislative or other appropriate measures to prevent,

to the extent possible, means of transport operated by commercial carriers

from

being used in the commission of offences established in accordance with

article

5 of this Protocol.

3.

Where appropriate, and without prejudice to applicable international

conventions, such measures shall include establishing the obligation of

commercial carriers, including any transportation company or the owner or

operator

of any means of transport, to ascertain that all passengers are in possession

of the travel documents required for entry into the receiving State.

4. Each

State Party shall take the necessary measures, in accordance with its

domestic

law, to provide for sanctions in cases of violation of the obligation set

forth

in paragraph 3 of this article.

5. Each

State Party shall consider taking measures that permit, in accordance with

its

domestic law, the denial of entry or revocation of visas of persons

implicated

in the commission of offences established in accordance with this Protocol.

6.

Without prejudice to article 27 of the Convention, States Parties shall

consider strengthening cooperation among border control agencies by, inter

alia, establishing and maintaining direct channels of communication.

Article

12

Security

and control of documents

Each

State Party shall take such measures as may be necessary, within available

means:

(a) To ensure

that travel or identity documents issued by it are of such quality that they

cannot easily be misused and cannot readily be falsified or unlawfully

altered,

replicated or issued; and

(b) To ensure the

integrity and security of travel or identity documents issued by or on behalf

of the State Party and to prevent their unlawful creation, issuance and use.

Article

13

Legitimacy

and validity of documents

At the

request of another State Party, a State Party shall, in accordance with its

domestic law, verify within a reasonable time the legitimacy and validity of

travel or identity documents issued or purported to have been issued in its

name and suspected of being used for trafficking in persons.

IV.

Final provisions

Article

14

Saving

clause

1.

Nothing in this Protocol shall affect the rights, obligations and

responsibilities

of States and individuals under international law, including international

humanitarian law and international human rights law and, in particular, where

applicable, the 1951 Convention and the 1967 Protocol relating to the Status

of

Refugees and the principle of non-refoulement as contained therein.

2. The

measures set forth in this Protocol shall be interpreted and applied in a way

that is not discriminatory to persons on the ground that they are victims of

trafficking in persons. The interpretation and application of those measures

shall be consistent with internationally recognized principles of

non-discrimination.

Article

15

Settlement

of disputes

l.

States Parties shall endeavour to settle disputes concerning the

interpretation

or application of this Protocol through negotiation.

2. Any

dispute between two or more States Parties concerning the interpretation or

application of this Protocol that cannot be settled through negotiation

within

a reasonable time shall, at the request of one of those States Parties, be

submitted to arbitration. If, six months after the date of the request for

arbitration, those States Parties are unable to agree on the organization of

the arbitration, any one of those States Parties may refer the dispute to the

International

Court of Justice by request in accordance with the Statute of the Court.

3. Each

State Party may, at the time of signature, ratification, acceptance or

approval

of or accession to this Protocol, declare that it does not consider itself

bound by paragraph 2 of this article. The other States Parties shall not be

bound by paragraph 2 of this article with respect to any State Party that has

made such a reservation.

4. Any

State Party that has made a reservation in accordance with paragraph 3 of

this

article may at any time withdraw that reservation by notification to the

Secretary-General of the United Nations.

Article

16

Signature,

ratification, acceptance,

approval and accession

1. This

Protocol shall be open to all States for signature from 12 to 15 December

2000 in

Palermo, Italy, and thereafter at

United Nations Headquarters in New York until 12 December 2002.

2. This

Protocol shall also be open for signature by regional economic integration

organizations provided that at least one member State of such organization

has

signed this Protocol in accordance with paragraph 1 of this article.

3. This

Protocol is subject to ratification, acceptance or approval. Instruments of

ratification, acceptance or approval shall be deposited with the

Secretary-General

of the United Nations. A regional economic integration organization may

deposit

its instrument of ratification, acceptance or approval if at least one of its

member States has done likewise. In that instrument of ratification,

acceptance

or approval, such organization shall declare the extent of its competence

with

respect to the matters governed by this Protocol. Such organization shall

also

inform the depositary of any relevant modification in the extent of its

competence.

4. This

Protocol is open for accession by any State or any regional economic

integration organization of which at least one member State is a Party to

this

Protocol. Instruments of accession shall be deposited with the

Secretary-General of the United Nations. At the time of its accession, a

regional economic integration organization shall declare the extent of its

competence with respect to matters governed by this Protocol. Such

organization

shall also inform the depositary of any relevant modification in the extent

of

its competence.

Article

17

Entry

into force

1. This

Protocol shall enter into force on the ninetieth day after the date of

deposit

of the fortieth instrument of ratification, acceptance, approval or

accession,

except that it shall not enter into force before the entry into force of the

Convention. For the purpose of this paragraph, any instrument deposited by a

regional economic integration organization shall not be counted as additional

to those deposited by member States of such organization.

2. For

each State or regional economic integration organization ratifying,

accepting,

approving or acceding to this Protocol after the deposit of the fortieth

instrument of such action, this Protocol shall enter into force on the

thirtieth day after the date of deposit by such State or organization of the

relevant instrument or on the date this Protocol enters into force pursuant

to

paragraph 1 of this article, whichever is the later.

Article

18

Amendment

1.

After the expiry of five years from the entry into force of this Protocol, a

State Party to the Protocol may propose an amendment and file it with the

Secretary-General of the United Nations, who shall thereupon communicate the

proposed amendment to the States Parties and to the Conference of the Parties

to the Convention for the purpose of considering and deciding on the

proposal.

The States Parties to this Protocol meeting at the Conference of the Parties

shall make every effort to achieve consensus on each amendment. If all

efforts

at consensus have been exhausted and no agreement has been reached, the

amendment shall, as a last resort, require for its adoption a two-thirds

majority vote of the States Parties to this Protocol present and voting at

the

meeting of the Conference of the Parties.

2.

Regional economic integration organizations, in matters within their

competence, shall exercise their right to vote under this article with a

number

of votes equal to the number of their member States that are Parties to this

Protocol. Such organizations shall not exercise their right to vote if their

member States exercise theirs and vice versa.

3. An

amendment adopted in accordance with paragraph 1 of this article is subject

to

ratification, acceptance or approval by States Parties.

4. An

amendment adopted in accordance with paragraph 1 of this article shall enter

into force in respect of a State Party ninety days after the date of the

deposit with the Secretary-General of the United Nations of an instrument of

ratification, acceptance or approval of such amendment.

5. When

an amendment enters into force, it shall be binding on those States Parties

which have expressed their consent to be bound by it. Other States Parties

shall still be bound by the provisions of this Protocol and any earlier

amendments that they have ratified, accepted or approved.

Article

19

Denunciation

1. A

State Party may denounce this

Protocol by written notification to the Secretary-General of the United

Nations. Such denunciation shall become effective one year after the date of

receipt of the notification by the Secretary-General.

2. A

regional economic integration

organization shall cease to be a Party to this Protocol when all of its

member

States have denounced it.

Article

20

Depositary

and languages

1. The

Secretary-General of the United Nations is designated depositary of this

Protocol.

2. The

original of this Protocol, of which the Arabic, Chinese, English, French,

Russian and Spanish texts are equally authentic, shall be deposited with the

Secretary-General of the United Nations.

IN WITNESS

WHEREOF, the undersigned plenipotentiaries, being duly authorized thereto by

their respective Governments, have signed this Protocol.

Protokollen trådte i medfør af art. 17, stk. 1 i

kraft den 25. december 2003.

Danmarks ratifikationsinstrument blev deponeret hos De

Forenede Nationers generalsekretær den 30. september 2003, og protokollen er

i

medfør af art. 17, stk. 2 trådt i kraft for Danmark den 25. december

2003.

Danmark har i forbindelse med ratifikationen afgivet en

erklæring, hvorefter protokollen indtil videre ikke finder anvendelse på

Færøerne og i Grønland.

Oplysninger om andre landes tiltrædelse m.v. kan fås

hos De Forenede Nationer på adressen: http://untreaty.un.org/.

Udenrigsministeriet, den 29. april

2004

Per Stig Møller

Lignende dokumenter