Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af konvention af 10. december 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (* 1)

BKI nr 88 af 23/10/1987Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet20. november 1987

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af konvention af 10. december

1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling

eller straf (* 1)

I henhold til kgl. resolution af 28. januar 1987, og efter at folketinget

den 30. april 1987 har meddelt sit samtykke dertil, har Danmark ratificeret

en på De forenede Nationers generalforsamling den 10. december 1984 vedtagen

konvention om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende

behandling eller straf.

Konventionen har følgende ordlyd (den arabiske, franske, kinesiske,

russiske og spanske tekst er udeladt her):

Oversættelse

KONVENTION

mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling

eller straf

De i denne konvention deltagende stater,

som finder, at i overensstemmelse med de i De forenede Nationers pagt

erklærede principper er anerkendelsen af hele menneskehedens lige og

umistelige rettigheder grundlaget for frihed, retfærdighed og fred i verden,

som anerkender, at disse rettigheder hidrører fra det enkelte menneskes

naturlige værdighed,

som erkender, at De forenede Nationers pagt, specielt artikel 55, pålægger

staterne at fremme den almindelige respekt for og overholdelse af

menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,

under hensyntagen til artikel 5 i Verdenserklæringen om

Menneskerettighederne og artikel 7 i Den internationale konvention om

borgerlige og politiske Rettigheder, som begge bestemmer, at ingen må

underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling

eller straf,

og under hensyntagen til erklæringen om beskyttelse af alle mennesker mod

tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller

Læs alt

straf, vedtaget af Generalforsamlingen den 9. december 1975,

og som ønsker at udøve en mere effektiv indsats i kampen mod tortur og

anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf over

hele verden,

er blevet enige om følgende:

KAPITEL I

Artikel 1

1. I denne konvention betyder udtrykket

»tortur« enhver handling, ved hvilken stærk smerte eller lidelse,

enten fysisk eller mental, bevidst påføres en person med det formål at

fremskaffe oplysninger eller en tilståelse fra denne eller en trediemand, at

straffe ham for en handling, som han selv eller en trediemand har begået

eller mistænkes for at have begået, eller at skræmme eller lægge tvang på ham

eller en trediemand, eller af nogen grund baseret på nogen form for

forskelsbehandling, når en sådan smerte eller lidelse påføres af eller på

opfordring af en offentlig ansat eller en anden person, der virker i embeds

medfør eller med en sådan persons samtykke eller indvilligelse. Smerte eller

lidelse, der alene er en naturlig eller tilfældig følge eller del af lovlige

sanktioner, er ikke omfattet.

2. Denne artikel er uden virkning for ethvert

folkeretligt instrument eller national lovgivning, som indeholder eller kan

indeholde videregående bestemmelser.

Artikel 2

1. Enhver i denne konvention deltagende stat træffer

virkningsfulde lovgivningsmæssige, administrative, juridiske eller andre

foranstaltninger for at forhindre torturhandlinger på ethvert territorium

under dens jurisdiktion.

2. Ingen særlige omstændigheder af nogen art, hverken

krigstilstand eller trussel om krig, indre politisk ustabilitet eller nogen

anden offentlig nødstilstand kan påberåbes til retfærdiggørelse af tortur.

3. En befaling fra en overordnet eller en offentlig

myndighed kan ikke påberåbes til retfærdiggørelse af tortur.

Artikel 3

1. Ingen deltagende stat må udvise, tilbagelevere

(»refoulere«) eller udlevere en person til en anden stat, hvor der

er vægtige grunde for at antage, at han vil være i fare for at blive

underkastet tortur.

2. Med henblik på at vurdere, om der foreligger

sådanne grunde, skal de kompetente myndigheder tage alle de relevante

omstændigheder i betragtning, herunder om der i den pågældende stat er et

fast mønster af alvorlige, åbenbare eller massive krænkelser af

menneskerettighederne.

Artikel 4

1. Enhver deltagende stat skal sikre, at enhver

torturhandling er strafbar i overensstemmelse med straffelovgivningen.

Tilsvarende gælder for forsøg på at udøve tortur og for handlinger begået af

enhver person, som udgør meddelagtighed eller deltagelse i tortur.

2. Enhver deltagende stat skal gøre disse handlinger

strafbare med passende straf under hensyn til deres alvorlige natur.

Artikel 5

1. Enhver deltagende stat skal tage sådanne

forholdsregler, som vil være nødvendige for at sikre sin jurisdiktion over de

overtrædelser, som er nævnt i artikel 4 i følgende tilfælde:

a) Når overtrædelserne er begået på noget territorium under dens

jurisdiktion eller om bord på et skib eller fly, som er indregistreret i den

pågældende stat;

b) Når den påståede lovovertræder er statsborger i den pågældende stat;

c) Når offeret er statsborger i den pågældende stat, såfremt staten anser

det for hensigtsmæssigt.

2. Enhver deltagende stat skal ligeledes tage sådanne

forholdsregler, som vil være nødvendige for at fastsætte sin jurisdiktion

over sådanne forbrydelser i tilfælde hvor den påståede lovovertræder befinder

sig på noget territorium under dens jurisdiktion, og hvor den pågældende stat

ikke udleverer ham i overensstemmelse med artikel 8 til nogen af de i denne

artikels stk. 1 nævnte stater.

3. Denne konvention udelukker ikke retsforfølgning i

overensstemmelse med national ret.

Artikel 6

1. Enhver deltagende stat på hvis territorium, der

befinder sig en person, der påstås at have begået en forbrydelse som nævnt i

artikel 4, skal tage ham i forvaring eller tage andre lovlige

foranstaltninger i anvendelse for at sikre hans tilstedeværelse, når den,

efter en undersøgelse af tilgængelige oplysninger, finder, at

omstændighederne berettiger hertil. Forvaring og andre retsmidler skal

foretages som foreskrevet i statens lovgivning, men må kun fortsættes så

længe, det er nødvendigt for at muliggøre iværksættelse af strafferetlig

retsforfølgning eller udleveringsprocedure.

2. En sådan stat skal øjeblikkelig foretage en

foreløbig undersøgelse af de faktiske forhold.

3. Enhver person, som er i forvaring i

overensstemmelse med denne artikels stk. 1, skal have bistand til

øjeblikkelig at komme i kontakt med den nærmeste behørige repræsentant for

den stat, hvori han er statsborger, eller, hvis han er statsløs, med

repræsentanten for den stat, hvor han sædvanligvis opholder sig.

4. Når en stat i overensstemmelse med denne artikel

har taget en person i forvaring, skal den øjeblikkelig meddele de stater, der

er nævnt i artikel 5, stk. 1, at en sådan person er taget i forvaring og om

de omstændigheder, der begrunder hans frihedsberøvelse. Den stat, der

foretager den indledende undersøgelse, som er omtalt i denne artikels stk. 2,

skal øjeblikkelig meddele resultaterne til de omtalte stater og skal

tilkendegive, om den har til hensigt at udøve jurisdiktion.

Artikel 7

1. Den deltagende stat, under hvis jurisdiktion der

befinder sig en person, som påstås at have begået en overtrædelse som nævnt i

artikel 4, skal i de i artikel 5 omtalte tilfælde overgive sagen til sine

kompetente myndigheder med henblik på retsforfølgning, medmindre den

udleverer ham.

2. Disse myndigheder træffer deres beslutning på samme

måde som i tilfælde af en almindelig overtrædelse af alvorlig karakter ifølge

den pågældende stats lovgivning. I de i artikel 5, stk. 2, nævnte tilfælde

skal de beviskrav, der er påkrævet for retsforfølgning og domsfældelse, på

ingen måde være mindre strenge end de, der gælder i de tilfælde, der er nævnt

i artikel 5, stk. 1.

3. Enhver person, mod hvem der er indledt

retsforfølgning i forbindelse med de overtrædelser, der er omtalt i artikel

4, skal sikres en retfærdig behandling gennem hele retsforfølgningen.

Artikel 8

1. De overtrædelser, der er nævnt i artikel 4, skal

anses for at være omfattet af bestemmelserne om udlevering i enhver

udleveringsaftale mellem de deltagende stater. De deltagende stater

forpligter sig til at inddrage sådanne overtrædelser under bestemmelserne om

udlevering i enhver udleveringsaftale, der måtte blive indgået mellem dem.

2. Hvis en deltagende stat, som gør udlevering

betinget af en aftale, modtager en anmodning om udlevering fra en anden

deltagende stat med hvilken den ikke har nogen udleveringsaftale, kan den

anse denne konvention som retligt grundlag for udlevering for sådanne

overtrædelser. Udlevering sker under iagttagelse af de andre betingelser, der

er foreskrevet i den anmodede stats lovgivning.

3. De deltagende stater, der ikke gør udlevering

betinget af en aftale, skal anerkende sådanne overtrædelser som

overtrædelser, der hjemler udlevering mellem dem, under iagttagelse af de

betingelser, der er foreskrevet i den anmodede stats lovgivning.

4. Sådanne overtrædelser skal behandles med henblik på

udlevering mellem de deltagende stater, som om de er blevet begået ikke alene

på det sted, hvor de er sket, men også på de staters territorium, som skal

indrette deres jurisdiktion i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1.

Artikel 9

1. De deltagende stater skal yde hinanden mest mulig

bistand i forbindelse med strafforfølgning, med hensyn til nogen af de

overtrædelser, der er nævnt i artikel 4, herunder tilvejebringelse af alle de

beviser, der er til deres rådighed og nødvendige for retsforfølgningen.

2. De deltagende stater skal opfylde deres

forpligtelser ifølge denne artikels stk. 1 i overensstemmelse med enhver

traktat om gensidig retlig bistand, der måtte bestå imellem dem.

Artikel 10

1. Enhver deltagende stat skal sikre, at undervisning

og oplysning vedrørende forbudet mod tortur indgår i undervisning og træning

af civilt eller militært retshåndhævelsespersonale, lægeligt personale,

offentligt ansatte og andre personer, som måtte være involveret i forvaring,

forhør eller behandling af enhver person, som er underkastet enhver form for

anholdelse, tilbageholdelse eller fængsling.

2. Enhver i denne konvention deltagende stat skal

medtage dette forbud i de regler eller retningslinjer, der er udstedt med

henblik på sådanne personers pligter og funktioner.

Artikel 11

Enhver deltagende stat skal til stadighed og systematisk gennemgå regler

vedrørende forhør, retningslinjer, metoder og praksis såvel som

foranstaltninger vedrørende forvaring og behandling af personer, som er

underkastet nogen form for anholdelse, tilbageholdelse eller fængsling på

ethvert territorium under dens jurisdiktion med henblik på at forebygge noget

tilfælde af tortur.

Artikel 12

Enhver deltagende stat skal sikre, at dens kompetente myndigheder hurtigt

iværksætter en upartisk undersøgelse i ethvert tilfælde, hvor der er rimelig

grund til at antage, at en torturhandling er begået på noget territorium

under dens jurisdiktion.

Artikel 13

Enhver deltagende stat skal sikre, at enhver person, som hævder, at han

har været underkastet tortur på noget territorium under dens jurisdiktion,

har ret til at klage til og få sin sag undersøgt hurtigt og upartisk af dens

kompetente myndigheder. Der skal tages skridt til at sikre, at klageren og

vidnerne beskyttes mod enhver mishandling eller trussel som følge af klagen

eller en afgivet vidneforklaring.

Artikel 14

1. Enhver deltagende stat skal i sit retssystem sikre,

at et offer for en torturhandling opnår oprejsning og har en eksegibel ret

til rimelig og tilstrækkelig erstatning og herunder midler til en så

fuldstændig rehabilitering som mulig. I tilfælde af et offers død som følge

af en torturhandling, skal de, som han har forsørgerpligt overfor, være

berettiget til erstatning.

2. Intet i denne artikel skal påvirke nogen ret til

erstatning, der måtte tilkomme offeret eller andre personer ifølge national

lovgivning.

Artikel 15

Enhver deltagende stat skal sikre, at enhver udtalelse, om hvilken det er

fastslået, at den er afgivet som følge af tortur, ikke kan påberåbes som

bevis i nogen proces undtagen mod en person, der er tiltalt for tortur, som

bevis for, at udtalelsen er afgivet.

Artikel 16

1. Enhver deltagende stat skal på ethvert territorium

under sin jurisdiktion påtage sig at forhindre andre handlinger, som

indebærer grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf,

som ikke udgør tortur som defineret i artikel 1, når sådanne handlinger er

foretaget af eller på opfordring af en offentlig ansat eller en anden person,

der virker i embeds medfør eller med en sådan persons samtykke eller

indvilligelse. I særdeleshed skal de forpligtelser, der er indeholdt i

artiklerne 10, 11, 12 og 13 anvendes således, at henvisninger til andre

former for grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf

træder i stedet for henvisninger til tortur.

2. Forholdsreglerne i denne konvention er uden

præjudicerende virkning for bestemmelserne i noget andet folkeretligt

instrument eller national lovgivning, der forbyder grusom, umenneskelig eller

nedværdigende behandling eller straf, eller som vedrører udlevering eller

udvisning.

KAPITEL II

Artikel 17

1. Der oprettes en komite mod tortur (i det følgende

betegnet Komiteen), der skal varetage de nedenfor fastsatte opgaver. Komiteen

skal bestå af ti eksperter af høj moralsk anseelse, som har sagkundskab med

hensyn til menneskerettigheder. De skal virke i deres personlige egenskab.

Eksperterne vælges af de deltagende stater, under hensyntagen til ligelig

geografisk fordeling og til fordelen ved at nogle af medlemmerne har juridisk

erfaring.

2. Komiteens medlemmer vælges ved hemmelig afstemning

på grundlag af en fortegnelse over personer, der er indstillet af de

deltagende stater. Enhver deltagende stat kan indstille en person, der er

statsborger i den pågældende stat. De deltagende stater skal være opmærksomme

på fordelen ved at indstille personer, der også er medlemmer af

Menneskerettighedskomiteen, der er oprettet under den internationale

konvention om borgerlige og politiske rettigheder, og som er villige til at

virke i Komiteen mod Tortur.

3. Valg af Komiteens medlemmer finder sted hvert andet

år på et af De forenede Nationers Generalsekretær indkaldt møde mellem de

deltagende stater. Ved disse møder, der for at være beslutningsdygtige kræver

deltagelse af to tredjedele af de deltagende stater, indvælges i Komiteen de

personer, der opnår flest stemmer og et absolut flertal af de stemmer, der

afgives af de tilstedeværende og stemmeafgivende repræsentanter for

deltagerstaterne.

4. Det første valg finder sted senest seks måneder

efter denne konventions ikrafttrædelsesdato. Mindst fire måneder før

tidspunktet for hvert valg, skal De forenede Nationers Generalsekretær sende

et brev til de deltagende stater og opfordre dem til inden tre måneder at

indstille kandidater til Komiteen. Generalsekretæren udarbejder en alfabetisk

fortegnelse over samtlige således indstillede personer med angivelse af de

deltagerstater, der har indstillet dem, og fremsender fortegnelsen til de

deltagende stater.

5. Komiteens medlemmer vælges for et tidsrum af fire

år. De kan genvælges, såfremt de genindstilles. Funktionstiden for fem af de

medlemmer, der vælges ved det første valg, udløber dog efter to års forløb;

straks efter første valg udpeges disse fem medlemmer ved lodtrækning

foretaget af formanden for det i denne artikels stk. 3 nævnte møde.

6. Hvis et medlem af Komiteen dør eller træder tilbage

eller af nogen anden grund ikke længere kan udføre sine forpligtelser i

Komiteen, udpeger den deltagende stat, som indstillede ham, en anden ekspert

blandt sine statsborgere til at virke for den resterende del af perioden, med

forbehold af godkendelse af flertallet af de deltagende stater. Godkendelsen

skal betragtes som givet, medmindre halvdelen eller derover af de deltagende

stater svarer benægtende inden seks uger efter at have modtaget meddelelse

fra De forenede Nationers Generalsekretær om den foreslåede udnævnelse.

7. De deltagende stater dækker Komiteens medlemmers

udgifter under udførelse af deres virksomhed for Komiteen.

Artikel 18

1. Komiteen vælger personer til at beklæde

tillidsposter for en periode på to år. De kan genvælges.

2. Komiteen fastsætter selv sin forretningsorden, som

dog skal indeholde bestemmelser bl.a. om at:

a) Komiteen er beslutningsdygtig, når seks medlemmer er til stede; b)

Komiteens beslutninger skal træffes med et flertal af de tilstedeværende

medlemmers stemmer.

3. De forenede Nationers Generalsekretær stiller

personale og øvrige hjælpemidler til rådighed for Komiteen i det omfang, det

er nødvendigt, for at Komiteen effektivt kan udøve sine funktioner i henhold

til denne konvention.

4. De forenede Nationers Generalsekretær indkalder

komiteen til det første møde. Senere møder afholdes på sådanne tidspunkter,

som fastsættes i Komiteens forretningsorden.

5. De deltagende stater afholder de udgifter, der

opstår i forbindelse med afholdelse af de deltagende staters og Komiteens

møder, herunder godtgørelse af De forenede Nationer for enhver udgift, så som

omkostninger til personale og øvrige hjælpemidler, som De forenede Nationer

pådrager sig ifølge stk. 3.

Artikel 19

1. De deltagende stater afgiver gennem De forenede

Nationers Generalsekretær beretninger til Komiteen om de foranstaltninger, de

har truffet for at gennemføre deres forpligtelser ifølge konventionen, inden

et år fra konventionens ikrafttræden i den pågældende deltagerstat. Herefter

afgiver de deltagende stater supplerende beretninger hvert fjerde år om hver

ny foranstaltning, der er truffet, samt sådanne andre beretninger, som

Komiteen måtte udbede sig.

2. De forenede Nationers Generalsekretær fremsender

beretningerne til alle de deltagende stater.

3. Komiteen behandler hver enkelt beretning og kan

fremkomme med sådanne generelle bemærkninger til beretningen, som den måtte

anse for passende, og fremsender disse til den pågældende deltagende stat.

Den deltagende stat kan svare Komiteen med sådanne bemærkninger, som den

måtte ønske.

4. Komiteen kan, efter eget skøn, beslutte at medtage

enhver bemærkning den er fremkommet med i henhold til denne artikels stk. 3

sammen med de bemærkninger, der er modtaget fra den pågældende stat, i sin

årlige beretning i henhold til artikel 24. Komiteen kan også medtage en kopi

af den i henhold til denne artikels stk. 1 afgivne beretning, hvis den

pågældende stat anmoder herom.

Artikel 20

1. Hvis Komiteen modtager pålidelige oplysninger, som

synes at indeholde velbegrundede tilkendegivelser om, at tortur anvendes

systematisk på en deltagende stats territorium, opfordrer Komiteen den

deltagende stat til at samarbejde ved undersøgelsen af oplysningerne og med

henblik herpå at fremsende bemærkninger med hensyn til de pågældende

oplysninger.

2. Idet Komiteen tager hensyn til enhver bemærkning,

som er afgivet af den pågældende stat, såvel som enhver anden relevant

forhåndenværende oplysning, kan den, hvis den beslutter, at det er

berettiget, udpege en eller flere af sine medlemmer til at foretage en

fortrolig undersøgelse og rapportere til Komiteen herom omgående.

3. Hvis der foretages en undersøgelse i henhold til

denne artikels stk. 2, skal Komiteen søge at opnå den pågældende stats

samarbejde. Efter aftale med den deltagende stat kan en sådan undersøgelse

omfatte et besøg til dens territorium.

4. Efter en gennemgang af resultatet af medlemmets

eller medlemmernes undersøgelse i henhold til denne artikels stk. 2

videresender Komiteen disse resultater til den pågældende deltagende stat

sammen med enhver bemærkning eller ethvert forslag, som synes passende i

situationen.

5. Alle Komiteens skridt i medfør af denne artikels

stk. 1 til 4 er fortrolige, og samarbejde med den deltagende stat skal søges

på ethvert trin i sagen. Efter at proceduren med henblik på en undersøgelse i

henhold til stk. 2 er blevet tilendebragt, kan Komiteen efter rådslagning med

den pågældende deltagende stat beslutte at medtage en kortfattet redegørelse

for udfaldet af bestræbelserne i sin årlige rapport afgivet i henhold til

artikel 24.

Artikel 21

1. En i denne konvention deltagende stat kan når som

helst erklære i henhold til denne artikel, at den anerkender Komiteens

kompetence til at modtage og behandle henvendelser, hvorved en deltagerstat

gør gældende, at en anden deltagerstat ikke opfylder sine forpligtelser i

henhold til denne konvention. Sådanne henvendelser kan kun modtages og

behandles ifølge reglerne i denne artikel, hvis de hidrører fra en

deltagerstat, som har afgivet en erklæring om, at den for sit vedkommende

anerkender Komiteens kompetence. Komiteen må ikke behandle nogen henvendelse

i henhold til denne artikel, der vedrører en deltagerstat, som ikke har

afgivet en sådan erklæring. Henvendelser, der modtages i henhold til denne

artikel, behandles i overensstemmelse med følgende regler:

a) Hvis en deltagende stat finder, at en anden deltagerstat ikke opfylder

bestemmelserne i denne konvention, kan den ved skriftlig henvendelse gøre den

anden deltagerstat opmærksom herpå. Inden tre måneder efter modtagelsen af

henvendelsen skal den modtagende stat give den stat, som har fremsendt

henvendelsen, en redegørelse eller anden skriftlig udtalelse, der belyser

sagen, og som i det omfang det er muligt og sagen vedkommende, angiver de

interne regler og retsmidler, som har været anvendt, som er under anvendelse,

eller som vil kunne anvendes i sagen.

b) Såfremt sagen ikke er bilagt til begge staters tilfredshed inden seks

måneder efter, at den modtagende stat har modtaget den oprindelige

henvendelse, har hver af staterne ret til at indbringe sagen for Komiteen ved

meddelelse til denne samt til den anden stat.

c) Komiteen må først behandle en sag, der er indbragt for den ifølge

denne artikel, når den har sikret sig, at alle de retsmidler, der er til

rådighed i den pågældende stat, er anvendt og udtømt i overensstemmelse med

de i folkeretten almindeligt anerkendte principper. Dette gælder ikke, hvor

anvendelsen af retsmidlerne trækker urimeligt i langdrag, eller hvor det er

usandsynligt, at de vil give en effektiv afhjælpning for den person, som er

offer for krænkelse af denne konvention.

d) Komiteen træder sammen for lukkede døre, når den behandler

henvendelser i henhold til denne artikel.

e) Med forbehold af bestemmelserne i pkt. c) skal Komiteen tilbyde de

pågældende deltagerstater sin bistand med henblik på en mindelig løsning af

sagen på grundlag af respekt for de forpligtelser, der er foreskrevet i denne

konvention. Til dette formål kan Komiteen, når det er belejligt, nedsætte en

ad hoc mæglingskommission.

f) I enhver sag, der indbringes for Komiteen i henhold til denne artikel,

kan denne anmode de i pkt. b) omhandlede deltagerstater om at tilvejebringe

enhver oplysning af betydning for sagen.

g) De i pkt. b) omhandlede deltagerstater har ret til at lade sig

repræsentere, når sagen behandles i Komiteen og til at fremkomme med

mundtlige og/eller skriftlige indlæg.

h) Komiteen afgiver inden for tolv måneder efter datoen for modtagelsen

af en meddelelse i henhold til pkt. b), beretning:

i) hvis der er opnået en løsning efter bestemmelserne i pkt. e),

begrænser Komiteen sin beretning til en kort redegørelse for de faktiske

omstændigheder og den opnåede løsning.

ii) Hvis der ikke er opnået en løsning efter bestemmelserne i pkt. e),

begrænser Komiteen sin beretning til en kort redegørelse for de faktiske

omstændigheder; de skriftlige indlæg samt en gengivelse af de pågældende

deltagerstaters mundtlige indlæg vedlægges beretningen.

Beretningen fremsendes i alle tilfælde til de pågældende deltagerstater.

2. Bestemmelserne i denne artikel træder i kraft, når

fem af de i denne konvention deltagende stater har afgivet erklæring i

henhold til denne artikels stk. 1. Sådanne erklæringer deponeres af

deltagerstaterne hos De forenede Nationers Generalsekretær, som fremsender

genparter deraf til de øvrige deltagerstater. En erklæring kan når som helst

trækkes tilbage ved en meddelelse til Generalsekretæren. En sådan

tilbagetrækning berører ikke behandlingen af en sag, hvorom henvendelse

allerede er sket i henhold til denne artikel. Efter at meddelelse om

erklæringens tilbagetrækning er modtaget af Generalsekretæren, må yderligere

henvendelser ikke modtages fra nogen deltagerstat, medmindre den pågældende

deltagerstat har afgivet en ny erklæring.

Artikel 22

1. En i denne konvention deltagende stat kan når som

helst erklære i henhold til denne artikel, at den anerkender Komiteens

kompetence til at modtage og behandle henvendelser fra eller på vegne af

enkeltpersoner, der er undergivet dens jurisdiktion, og som hævder at være

ofre for en deltagerstats krænkelser af bestemmelser i konventionen. Komiteen

må ikke behandle nogen henvendelse, der vedrører en deltagerstat, som ikke

har afgivet en sådan erklæring.

2. Komiteen skal afvise enhver henvendelse i henhold

til denne artikel, som er anonym, eller som Komiteen anser for at være

misbrug af retten til at foretage sådanne henvendelser eller for at være

uforenelig med konventionens bestemmelser.

3. Med forbehold af bestemmelserne i stk. 2 skal

Komiteen gøre den deltagende stat, som har afgivet en erklæring i henhold til

stk. 1, og som hævdes at krænke nogen bestemmelse i konventionen, bekendt med

enhver henvendelse, som Komiteen modtager i henhold til denne artikel. Inden

seks måneder skal den modtagende stat tilstille Komiteen en skriftlig

redegørelse eller udtalelse, som belyser sagen og angiver de eventuelle

foranstaltninger, staten måtte have truffet.

4. Komiteen skal behandle henvendelser, der er

modtaget i henhold til denne artikel i lyset af alle de oplysninger, der er

stillet til dens rådighed af eller på vegne af klageren og af den pågældende

stat.

5. Komiteen må ikke behandle en henvendelse modtaget

fra en enkeltperson i henhold til denne artikel, medmindre den har sikret sig

at:

a) den samme sag ikke har været eller er genstand for behandling efter

andre regler om international undersøgelse eller bilæggelse;

b) den pågældende har udtømt alle de nationale retsmidler, der står til

rådighed. Dette gælder dog ikke, hvor anvendelsen af retsmidlerne trækker

urimeligt i langdrag, eller hvor det er usandsynligt, at de vil give en

effektiv afhjælpning for den person, der er offer for krænkelse af denne

konvention.

6. Komiteen træder sammen for lukkede døre, når den

behandler henvendelser i henhold til denne artikel.

7. Komiteen underretter den pågældende deltagerstat og

klageren om sine synspunkter.

8. Bestemmelserne i denne artikel træder i kraft, når

fem af de i denne konvention deltagende stater har afgivet erklæring i

henhold til denne artikels stk. 1. Sådanne erklæringer deponeres af

deltagerstaterne hos De forenede Nationers Generalsekretær, som fremsender

genparter deraf til de øvrige deltagerstater. En erklæring kan når som helst

trækkes tilbage ved en meddelelse til Generalsekretæren. En sådan

tilbagetrækning berører ikke behandlingen af en sag, hvorom henvendelse

allerede er sket i henhold til denne artikel. Efter at meddelelsen om

erklæringens tilbagetrækning er modtaget af Generalsekretæren, må yderligere

henvendelser ikke modtages fra eller for nogen enkeltperson i henhold til

denne artikel, medmindre den pågældende deltagerstat har afgivet en ny

erklæring.

Artikel 23

Medlemmerne af Komiteen og af de ad hoc mæglingskommissioner, der måtte

blive nedsat i henhold til artikel 21, stk. 1, pkt. e), er berettigede til de

samme lettelser, rettigheder og immuniteter, som tilkommer De forenede

Nationers udsendte eksperter i henhold til herom gældende bestemmelser i

konventionen om De forenede Nationers rettigheder og immuniteter.

Artikel 24

Komiteen afgiver en årlig beretning om sine aktiviteter i henhold til

denne konvention til deltagerstaterne og til De forenede Nationers

Generalforsamling.

AFSNIT III

Artikel 25

1. Denne konvention kan undertegnes af enhver stat.

2. Denne konvention skal ratificeres.

Ratifikationsinstrumenter skal deponeres hos De forenede Nationers

Generalsekretær.

Artikel 26

Denne konvention kan tiltrædes af alle stater. Tiltrædelse sker ved

deponering af et tiltrædelsesinstrument hos De forenede Nationers

Generalsekretær.

Artikel 27

1. Denne konvention træder i kraft den tredivte dag

efter datoen for deponeringen af det tyvende ratifikations- eller

tiltrædelsesinstrument hos De forenede Nationers Generalsekretær.

2. For enhver stat, der ratificerer eller tiltræder

denne konvention efter deponeringen af det tyvende ratifikations- eller

tiltrædelsesinstrument, træder konventionen i kraft på den tredivte dag efter

deponeringen af dens eget ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument.

Artikel 28

1. Enhver stat kan, ved tidspunktet for undertegnelse

eller ratifikation af denne konvention eller tiltrædelse af den, erklære, at

den ikke anerkender Komiteens kompetence som foreskrevet i art. 20.

2. Enhver deltagende stat, der har taget forbehold i

overensstemmelse med denne artikels stk. 1, kan når som helst trække sit

forbehold tilbage ved meddelelse til De forenede Nationers Generalsekretær.

Artikel 29

1. Enhver i denne konvention deltagende stat kan

stille ændringsforslag og indsende det til De forenede Nationers

Generalsekretær. Generalsekretæren skal derefter give meddelelse om den

foreslåede ændring til de deltagende stater med anmodning om at blive

underrettet, såfremt deltagerstaterne ønsker en konference med det formål at

behandle og stemme om forslaget. Hvis mindst en tredjedel af deltagerstaterne

inden fire måneder efter datoen for en sådan meddelelse ønsker en sådan

konference, skal Generalsekretæren sammenkalde konferencen under De forenede

Nationers auspicier. Enhver ændring, der vedtages af et flertal af de stater,

der er til stede og afgiver deres stemme ved konferencen, fremsendes af

Generalsekretæren til alle deltagende stater til godkendelse.

2. Et ændringsforslag, der vedtages i overensstemmelse

med denne artikels stk. 1, træder i kraft, når to tredjedele af de deltagende

stater i denne konvention har meddelt De forenede Nationers Generalsekretær,

at de har godkendt det i overensstemmelse med deres respektive forfatninger.

3. Når ændringer træder i kraft, er de bindende for de

deltagende stater, som har godkendt dem, medens de øvrige deltagende stater

stadig er bundet af bestemmelserne i denne konvention og eventuelle tidligere

ændringer, som de har godkendt.

Artikel 30

1. Enhver tvist mellem to eller flere deltagende

stater vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af denne konvention, som

ikke kan bilægges ved forhandling, skal på begæring af en af parterne

overgives til voldgift. Hvis parterne ikke inden seks måneder fra datoen for

begæringen om voldgift kan opnå enighed om foranstaltning af voldgift, kan

enhver af disse parter henvise tvisten til Den internationale Domstol ved

anmodning i overensstemmelse med Domstolens statutter.

2. Enhver deltagende stat kan på tidspunktet for

undertegnelse eller ratifikation af denne konvention eller ved tiltrædelse af

den erklære, at den ikke betragter sig bundet af denne artikels stk. 1. De

andre deltagende stater er ikke bundet af stk. 1 i forhold til nogen stat,

som har taget et sådant forbehold.

3. Enhver deltagende stat der har taget forbehold i

overensstemmelse med denne artikels stk. 2, kan til enhver tid tilbagekalde

dette forbehold ved meddelelse herom til De forenede Nationers

Generalsekretær.

Artikel 31

1. En deltagende stat kan opsige denne konvention ved

en skriftlig meddelelse til De forenede Nationers Generalsekretær. Opsigelsen

træder i kraft et år efter, at Generalsekretæren har modtaget meddelelsen.

2. En sådan opsigelse har ikke den virkning, at den

frigør den deltagende stat fra dens forpligtelser ifølge denne konvention med

hensyn til nogen handling eller undladelse, som indtræffer før den dato, hvor

opsigelsen træder i kraft. En opsigelse har heller ikke på nogen måde

indflydelse på den fortsatte behandling af nogen sag, som allerede er under

behandling i Komiteen forud for den dato, hvor opsigelsen træder i kraft.

3. Efter den dato, hvor den deltagende stats opsigelse

træder i kraft, skal Komiteen ikke påbegynde behandlingen af nogen ny sag

vedrørende denne stat.

Artikel 32

De forenede Nationers Generalsekretær underretter alle De forenede

Nationers medlemsstater og alle de stater, der har undertegnet denne

konvention eller tiltrådt den om følgende:

a) undertegnelser, ratifikationer og tiltrædelser i henhold til

artiklerne 25 og 26;

b) datoen for denne konventions ikrafttræden i henhold til artikel 27,

samt datoen for enhver ændrings ikrafttræden i henhold til artikel 29;

c) opsigelser ifølge artikel 31.

Artikel 33

1. Denne konvention, hvis arabiske, engelske, franske,

kinesiske, russiske og spanske tekst har samme gyldighed, deponeres hos De

forenede Nationers Generalsekretær.

2. De forenede Nationers Generalsekretær skal

fremsende bekræftede genparter af denne konvention til samtlige stater.

Konventionen trådte i kraft den 26. juni 1987 for Danmark.

Udenrigsministeriet, den 23. oktober

1987

Uffe Ellemann-Jensen

Lignende dokumenter