Spring til indhold

Retsinformation

Lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber og Den Europæiske Union

Gældende LOV nr 499 af 07/06/2001ÆndringslovUdenrigsministeriet8. juni 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Lov om ændring af lov om Danmarks

tiltrædelse af

De Europæiske Fællesskaber og Den Europæiske Union

(Danmarks ratifikation af Nicetraktaten)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør

vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet

følgende lov:

§ 1

Nicetraktaten om ændring af traktaten om Den Europæiske Union,

traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber og visse

tilknyttede akter med tilhørende protokoller og erklæringer kan

ratificeres på Danmarks vegne.

§ 2

I lov nr. 447 af 11. oktober 1972 om Danmarks tiltrædelse af De

Europæiske Fællesskaber og Den Europæiske Union, som

ændret ved § 2 i lov nr. 259 af 28. maj 1984, lov nr. 352 af 4. juni

1986, lov nr. 281 af 28. april 1993 og § 2 i lov nr. 322 af 6. juni 1998,

foretages følgende ændringer:

1.

I § 4 indsættes som nr. 15:

»15. Nicetraktaten om ændring af traktaten om Den

Europæiske Union, traktaterne om oprettelse af De Europæiske

Fællesskaber og visse tilknyttede akter med tilhørende

protokoller og erklæringer med undtagelse af

a) traktatens artikel 2, nr. 4, der ændrer artikel 67 i traktaten

om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

b) traktatens artikel 2, nr. 33, der indføjer en ny artikel 229

A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

og

Læs alt

protokol vedrørende artikel 67 i traktaten om oprettelse af Det

Europæiske Fællesskab.«

2.

I § 6, stk. 2, ændres »et af Folketinget nedsat

udvalg« til: »Folketingets Europaudvalg«.

§ 3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende. § 2 træder dog først i kraft samtidig med den i

§ 1 nævnte traktat.

Givet på Christiansborg Slot, den 7. juni

2001

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/Mogens Lykketoft

Bilag

Bilag 7 til lov om Danmarks tiltrædelse af De

Europæiske Fællesskaber og

Den Europæiske Union

NICETRAKTATEN

OM ÆNDRING AF TRAKTATEN OM DEN

EUROPÆISKE UNION,

TRAKTATERNE OM OPRETTELSE AF DE

EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

OG VISSE TILKNYTTEDE AKTER

NICETRAKTATEN

OM ÆNDRING AF TRAKTATEN OM

DEN EUROPÆISKE UNION,

TRAKTATERNE OM OPRETTELSE AF

DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

OG VISSE TILKNYTTEDE AKTER

HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE,

HENDES MAJESTÆT DANMARKS DRONNING,

PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND,

PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK,

HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN,

PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK,

PRÆSIDENTEN FOR IRLAND,

PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK,

HANS KONGELIGE HØJHED STORHERTUGEN AF LUXEMBOURG,

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE,

FORBUNDSPRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ØSTRIG,

PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN FINLAND,

HANS MAJESTÆT SVERIGES KONGE,

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN

OG NORDIRLAND,

SOM ERINDRER OM den historiske betydning af at bringe det europæiske

kontinents deling til ophør,

SOM ØNSKER at fuldføre den proces, der blev indledt med

Amsterdamtraktaten med henblik på at forberede Den Europæiske

Unions institutioner på at fungere i en udvidet Union,

SOM ER FAST BESLUTTEDE PÅ at gå videre med

tiltrædelsesforhandlingerne på dette grundlag for at afslutte dem

med et positivt resultat i overensstemmelse med proceduren i traktaten om Den

Europæiske Union,

HAR BESLUTTET at ændre traktaten om Den Europæiske Union,

traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber og visse

tilknyttede akter,

og har med dette mål for øje udpeget som

befuldmægtigede:

HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE:

Louis Michel,

vicepremierminister og udenrigsminister

HENDES MAJESTÆT DANMARKS DRONNING:

Mogens Lykketoft,

udenrigsminister

PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND:

Joseph Fischer,

forbundsudenrigsminister og stedfortrædende forbundskansler

PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK:

Georgios Papandreou,

udenrigsminister

HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN:

Josep Piqué i Camps,

udenrigsminister

PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK:

Hubert Védrine,

udenrigsminister

PRÆSIDENTEN FOR IRLAND:

Brian Cowen,

udenrigsminister

PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK:

Lamberto Dini,

udenrigsminister

HANS KONGELIGE HØJHED STORHERTUGEN AF

LUXEMBOURG:

Lydie Polfer,

vicepremierminister, udenrigsminister og minister for udenrigshandel

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE:

Jozias Johannes van Aartsen,

udenrigsminister

FORBUNDSPRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN

ØSTRIG:

Benita Ferrero-Waldner,

forbundsudenrigsminister

PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK:

Jaime Gama,

Ministro de Estado, udenrigsminister

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN FINLAND:

Erkki Tuomioja,

udenrigsminister

HANS MAJESTÆT KONGEN AF SVERIGE:

Anna Lindh,

udenrigsminister

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF DET FORENEDE KONGERIGE

STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND:

Robin Cook,

minister for udenrigs- og Commonwealth-spørgsmål

SOM, efter at have udvekslet deres fuldmagter, der er fundet i god og

behørig form,

ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser:

FØRSTE DEL

SUBSTANSÆNDRINGER

ARTIKEL 1

Traktaten om Den Europæiske Union ændres i overensstemmelse

med bestemmelserne i denne artikel.

1) Artikel 7 affattes således:

»Artikel 7

1. På begrundet forslag af en tredjedel af medlemsstaterne,

Europa-Parlamentet eller Kommissionen kan Rådet med et flertal på

fire femtedele af sine medlemmer efter samstemmende udtalelse fra

Europa-Parlamentet fastslå, at der er en klar fare for, at en

medlemsstat groft overtræder principper i artikel 6, stk. 1, og rette

passende henstillinger til denne medlemsstat. Inden Rådet

fastslår dette, hører det den berørte medlemsstat, og det

kan efter samme fremgangsmåde anmode uafhængige personer om inden

for en rimelig frist at fremlægge en rapport om situationen i den

pågældende medlemsstat.

Rådet efterprøver regelmæssigt, om de forhold, der har

fået Rådet til at fastslå ovennævnte, stadig er

gældende.

2. Rådet kan i dets sammensætning af stats- og regeringschefer

med enstemmighed på forslag af en tredjedel af medlemsstaterne eller

Kommissionen og efter samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet

fastslå, at en medlemsstat groft og vedvarende overtræder

principper i artikel 6, stk. 1, efter at have opfordret den

pågældende medlemsstats regering til at fremsætte sine

bemærkninger.

3. Hvis en overtrædelse som omhandlet i stk. 2 er fastslået,

kan Rådet med kvalificeret flertal beslutte at suspendere visse af de

rettigheder, der følger af anvendelsen af denne traktat på den

pågældende medlemsstat, herunder de stemmerettigheder, der er

tillagt repræsentanten for den pågældende medlemsstats

regering i Rådet. Rådet tager i så fald hensyn til en

sådan suspensions mulige følger for fysiske og juridiske

personers rettigheder og forpligtelser.

Den pågældende medlemsstat er under alle omstændigheder

fortsat bundet af sine forpligtelser i henhold til denne traktat.

4. Rådet kan senere med kvalificeret flertal beslutte at ændre

eller tilbagekalde foranstaltninger, der er truffet i medfør af

stk. 3, som følge af ændringer i den situation, som har

ført til, at de blev indført.

5. Ved anvendelsen af denne artikel træffer Rådet

afgørelse uden at tage den pågældende medlemsstats

regeringsrepræsentants stemme i betragtning. Det forhold, at medlemmer,

der er til stede eller repræsenteret, undlader at stemme, hindrer ikke

vedtagelsen af de i stk. 2 omhandlede afgørelser. Kvalificeret

flertal defineres som samme forholdsmæssige andel af de berørte

rådsmedlemmers vægtede stemmer som den, der er fastsat i

artikel 205, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det

Europæiske Fællesskab.

Dette stykke gælder også, hvis stemmerettigheder suspenderes i

medfør af stk. 3.

6. Ved anvendelsen af stk. 1 og 2 træffer Europa-Parlamentet

afgørelse med et flertal på to tredjedele af de afgivne stemmer

og et flertal af sine medlemmer.«

2) Artikel 17 affattes således:

»Artikel 17

1. Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik omfatter alle

spørgsmål vedrørende Unionens sikkerhed, herunder gradvis

udformning af en fælles forsvarspolitik, som vil kunne føre til

et fælles forsvar, hvis Det Europæiske Råd træffer

afgørelse herom. Det henstiller i så fald til medlemsstaterne,

at de vedtager en sådan afgørelse i overensstemmelse med deres

forfatningsmæssige bestemmelser.

Unionens politik i denne artikels betydning berører ikke den

særlige karakter af visse medlemsstaters sikkerheds- og forsvarspolitik

og skal overholde de forpligtelser, som visse medlemsstater, hvis

fælles forsvar foregår i Den Nordatlantiske Traktats Organisation

(NATO), har i henhold til den nordatlantiske traktat, og skal være

forenelig med den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, der er

fastlagt inden for denne ramme.

Den gradvise udformning af en fælles forsvarspolitik

understøttes, i det omfang medlemsstaterne måtte finde det

hensigtsmæssigt, af samarbejde mellem dem på

forsvarsmaterielområdet.

2. De spørgsmål, der er omhandlet i denne artikel, omfatter

humanitære opgaver og redningsopgaver, fredsbevarende opgaver og

kampstyrkers opgaver i forbindelse med krisestyring, herunder

fredsskabelse.

3. Afgørelser i henhold til denne artikel, der har indvirkning

på forsvarsområdet, berører ikke de politikker og

forpligtelser, der er nævnt i stk. 1, andet afsnit.

4. Denne artikels bestemmelser er ikke til hinder for, at der på

bilateralt plan inden for rammerne af Den Vesteuropæiske Union (WEU) og

NATO udvikles et tættere samarbejde mellem to eller flere

medlemsstater, for så vidt dette samarbejde ikke er i strid med eller

hæmmer det samarbejde, der er omhandlet i dette traktatafsnit.

5. Med henblik på at fremme målene i denne artikel vil

bestemmelserne heri blive gennemgået på ny i overensstemmelse med

artikel 48.«

3) I artikel 23, stk. 2, første afsnit, tilføjes

følgende tredje led:

» når det udpeger en særlig repræsentant i henhold til

artikel 18, stk. 5.«

4) Artikel 24 affattes således:

»Artikel 24

1. Når det er nødvendigt at indgå en aftale med en

eller flere stater eller internationale organisationer til

gennemførelse af dette afsnit, kan Rådet bemyndige

formandskabet, der om nødvendigt bistås af Kommissionen, til at

indlede forhandlinger med henblik herpå. Sådanne aftaler

indgås af Rådet efter henstilling fra formandskabet.

2. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed, når

aftalen vedrører et spørgsmål, hvor der kræves

enstemmighed for vedtagelse af interne afgørelser.

3. Når aftalen skal indgås med henblik på at

iværksætte en fælles aktion eller en fælles holdning,

træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal i

overensstemmelse med artikel 23, stk. 2.

4. Bestemmelserne i denne artikel gælder også for

spørgsmål, der henhører under afsnit VI. Når

aftalen vedrører et spørgsmål, hvor der kræves

kvalificeret flertal for vedtagelse af interne afgørelser eller

foranstaltninger, træffer Rådet afgørelse med kvalificeret

flertal i overensstemmelse med artikel 34, stk. 3.

5. Ingen aftale er bindende for en medlemsstat, hvis repræsentant i

Rådet meddeler, at medlemsstaten må opfylde de krav, der

gælder ifølge dens egen forfatningsmæssige procedure; de

øvrige medlemmer af Rådet kan dog vedtage, at aftalen skal

gælde foreløbigt.

6. Aftaler, der indgås på de betingelser, der er fastsat i

denne artikel, er bindende for Unionens institutioner.«

5) Artikel 25 affattes således:

»Artikel 25

Med forbehold af artikel 207 i traktaten om oprettelse af Det

Europæiske Fællesskab følger en udenrigs- og

sikkerhedspolitisk komité den internationale situation på de

områder, der henhører under den fælles udenrigs- og

sikkerhedspolitik, og bidrager til at fastlægge politikken ved at

afgive udtalelser til Rådet på dettes foranledning eller på

eget initiativ. Komitéen følger ligeledes

iværksættelsen af den vedtagne politik med forbehold af

formandskabets og Kommissionens beføjelser.

Inden for dette traktatafsnits område varetager denne komité

under Rådets ansvar den politiske kontrol med og den strategiske

ledelse af krisestyringsoperationer.

Rådet kan med henblik på en krisestyringsoperation og for hele

dennes varighed, som fastlagt af Rådet, bemyndige komitéen til

at træffe relevante afgørelser vedrørende den politiske

kontrol med og den strategiske ledelse af operationen, dog med forbehold af

artikel 47.«

6) Der indsættes følgende artikler:

»Artikel 27 A

1. Forstærket samarbejde på et af de områder, der er

omhandlet i dette traktatafsnit, har til formål at beskytte Unionens

værdier og tjene dens interesser som helhed ved at styrke dens

identitet som en sammenhængende kraft i internationale

sammenhænge. Det skal overholde

principperne, målene, de overordnede retningslinjer og

sammenhængen i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og de

afgørelser, der træffes som led i denne politik

Det Europæiske Fællesskabs beføjelser og

sammenhængen mellem alle Unionens politikker og dens

optræden udadtil.

2. Artikel 11-27 og artikel 27 B 28 finder anvendelse på det

forstærkede samarbejde i henhold til denne artikel, medmindre andet er

fastsat i artikel 27 C og i artikel 43-45.

Artikel 27 B

Forstærket samarbejde i henhold til dette traktatafsnit

vedrører iværksættelse af fælles aktioner eller

fælles holdninger. Det kan ikke vedrøre spørgsmål,

der har konsekvenser på det militære område eller på

forsvarsområdet.

Artikel 27 C

Medlemsstater, der har til hensigt at indføre et forstærket

indbyrdes samarbejde i henhold til artikel 27 B, retter anmodning herom til

Rådet.

Anmodningen sendes til Kommissionen og til orientering til

Europa-Parlamentet. Kommissionen afgiver udtalelse, navnlig om

sammenhængen mellem det påtænkte forstærkede

samarbejde og Unionens politikker. Bemyndigelsen gives af Rådet, som

træffer afgørelse i overensstemmelse med artikel 23, stk. 2,

andet og tredje afsnit, under overholdelse af artikel 43-45.

Artikel 27 D

Med forbehold af formandskabets og Kommissionens beføjelser

påser Rådets generalsekretær/højtstående

repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

navnlig, at Europa-Parlamentet og alle medlemmer af Rådet orienteres

fuldt ud om gennemførelsen af forstærket samarbejde inden for

den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Artikel 27 E

En medlemsstat, som ønsker at deltage i et forstærket

samarbejde indført i overensstemmelse med artikel 27 C, giver

meddelelse herom til Rådet og informerer Kommissionen. Kommissionen

sender inden tre måneder efter datoen for modtagelsen af meddelelsen

Rådet en udtalelse. Inden fire måneder efter datoen for

modtagelsen af meddelelsen træffer Rådet afgørelse om

anmodningen og om sådanne særlige ordninger, som det måtte

finde nødvendige. Afgørelsen betragtes som positiv, medmindre

Rådet med kvalificeret flertal inden for samme frist beslutter at

stille den i bero; i så fald begrunder Rådet sin beslutning og

fastsætter en frist for fornyet behandling heraf.

I forbindelse med denne artikel træffer Rådet afgørelse

med kvalificeret flertal. Kvalificeret flertal defineres som samme

forholdsmæssige andel af de berørte rådsmedlemmers

vægtede stemmer og samme forholdsmæssige andel af de

berørte rådsmedlemmers antal som dem, der er fastsat i

artikel 23, stk. 2, tredje afsnit.«

7) Artikel 29, stk. 2, andet led, affattes således:

» forstærket samarbejde mellem medlemsstaternes retlige og andre

kompetente myndigheder, herunder gennem Den Europæiske Enhed for

Retligt Samarbejde (Eurojust), i overensstemmelse med artikel 31 og 32«.

8) Artikel 31 affattes således:

»Artikel 31

1. Fælles handling vedrørende retligt samarbejde i

kriminalsager omfatter:

a) fremme og fremskyndelse af samarbejdet vedrørende retspleje

og fuldbyrdelse af afgørelser mellem kompetente ministerier og retlige

eller tilsvarende myndigheder i medlemsstaterne, herunder, når det er

relevant, gennem Eurojust

b) lettelse af udlevering mellem medlemsstaterne

c) sikring af forenelighed mellem medlemsstaternes gældende

regler, i det omfang det er nødvendigt for at forbedre samarbejdet

d) forebyggelse af konflikter om stedlig kompetence mellem

medlemsstaterne

e) gradvis vedtagelse af foranstaltninger til fastsættelse af

mindsteregler for, hvad der udgør kriminelle handlinger, og for

straffene for organiseret kriminalitet, terrorisme og ulovlig

narkotikahandel.

2. Rådet skal fremme samarbejdet via Eurojust ved

a) at sætte Eurojust i stand til at bidrage til en passende

koordinering mellem medlemsstaternes nationale retsforfølgende

myndigheder

b) at fremme Eurojusts støtte i efterforskningen i kriminalsager

vedrørende grov grænseoverskridende kriminalitet, især i

forbindelse med organiseret kriminalitet, navnlig under hensyntagen til

Europols analyser;

c) at lette et tæt samarbejde mellem Eurojust og det

europæiske retlige netværk, specielt med henblik på at

lette efterkommelse af retsanmodninger og

udleveringsbegæringer.

9) Artikel 40 erstattes af følgende artikel 40, 40 A og 40 B:

»Artikel 40

1. Forstærket samarbejde på et af de områder, der er

omhandlet i dette traktatafsnit, har til formål at gøre det

muligt for Unionen hurtigere at udvikle sig til et område med frihed,

sikkerhed og retfærdighed under overholdelse af Det Europæiske

Fællesskabs beføjelser og de mål, der er fastsat i dette

traktatafsnit.

2. Artikel 29-39 og artikel 40 A, 40 B og 41 finder anvendelse på

forstærket samarbejde i henhold til denne artikel, medmindre andet er

fastsat i artikel 40 A og artikel 43-45.

3. De bestemmelser i traktaten om oprettelse af Det Europæiske

Fællesskab, der vedrører Domstolens beføjelser samt

udøvelsen af disse beføjelser, finder anvendelse på denne

artikel samt på artikel 40 A og 40 B.

Artikel 40 A

1. Medlemsstater, der har til hensigt at indføre et

forstærket indbyrdes samarbejde i henhold til artikel 40, retter

anmodning til Kommissionen, der kan forelægge Rådet et forslag

herom. Hvis Kommissionen ikke fremsætter noget forslag, giver den de

berørte medlemsstater en begrundelse herfor. Disse kan så

forelægge Rådet et initiativ med henblik på at få

bemyndigelse til det pågældende forstærkede samarbejde.

2. Bemyndigelsen i stk. 1 gives, under overholdelse af artikel 43-45, af

Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal

på forslag af Kommissionen eller på initiativ af mindst otte

medlemsstater og efter høring af Europa-Parlamentet. Rådets

medlemmers stemmer tildeles den vægt, der er fastsat i

artikel 205, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske

Fællesskab.

Et medlem af Rådet kan anmode om, at sagen forelægges Det

Europæiske Råd. Efter denne forelæggelse for Det

Europæiske Råd kan Rådet træffe afgørelse i

overensstemmelse med første afsnit i dette stykke.

Artikel 40 B

En medlemsstat, som ønsker at deltage i et forstærket

samarbejde indført i overensstemmelse med artikel 40 A, giver

meddelelse herom til Rådet og til Kommissionen, som inden tre

måneder efter datoen for modtagelsen af denne meddelelse afgiver en

udtalelse til Rådet, eventuelt med en henstilling vedrørende

særlige ordninger, som den måtte finde nødvendige, for at

den berørte medlemsstat kan deltage i det pågældende

samarbejde. Rådet træffer afgørelse om anmodningen inden

fire måneder efter datoen for modtagelsen af meddelelsen.

Afgørelsen betragtes som positiv, medmindre Rådet med

kvalificeret flertal inden for samme frist beslutter at stille den i bero; i

så fald begrunder Rådet sin beslutning og fastsætter en

frist for fornyet behandling heraf.

I forbindelse med denne artikel træffer Rådet afgørelse

på betingelserne i artikel 44, stk. 1.«

10) Overskriften til afsnit VII affattes således: »Bestemmelser om

forstærket samarbejde«.

11) Artikel 43 affattes således:

»Artikel 43

Medlemsstater, der har til hensigt at indføre et forstærket

indbyrdes samarbejde, kan anvende de institutioner, procedurer og mekanismer,

der er omhandlet i denne traktat og traktaten om oprettelse af Det

Europæiske Fællesskab, hvis samarbejdet

a) tager sigte på at fremme Unionens og Fællesskabets

mål, beskytte og varetage deres interesser og styrke deres

integrationsproces

b) overholder de omhandlede traktater og Unionens fælles

institutionelle ramme

c) overholder gældende fællesskabsret og de

foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til de øvrige bestemmelser

i de omhandlede traktater

d) forbliver inden for rammerne af Unionens eller Fællesskabets

beføjelser og ikke vedrører områder, der henhører

under Fællesskabets enekompetence

e) ikke skader det indre marked som defineret i artikel 14, stk. 2, i

traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab eller den

økonomiske og sociale samhørighed, der er indført i

henhold til afsnit XVII i samme traktat

f) ikke indebærer begrænsning af eller forskelsbehandling i

samhandelen mellem medlemsstaterne og ikke fordrejer

konkurrencevilkårene mellem dem

g) omfatter mindst otte medlemsstater

h) respekterer ikke-deltagende medlemsstaters beføjelser,

rettigheder og forpligtelser

i) ikke berører bestemmelserne i protokollen om integration af

Schengen-reglerne i Den Europæiske Union

j) er åbent for alle medlemsstater i overensstemmelse med artikel

43 B.«

12) Der indsættes følgende artikler:

»Artikel 43 A

Forstærket samarbejde kan kun iværksættes som en sidste

udvej, når det er fastslået i Rådet, at de fastsatte

mål ikke kan nås inden for en rimelig frist ved anvendelse af de

relevante bestemmelser i traktaterne.

Artikel 43 B

Forstærket samarbejde er åbent for alle medlemsstater,

når det indføres. Det vil ligeledes være åbent for

alle medlemsstater når som helst derefter i overensstemmelse med

artikel 11 A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske

Fællesskab og artikel 27 E og 40 B i nærværende traktat,

forudsat at medlemsstaterne efterkommer den oprindelige afgørelse og

de afgørelser, der er truffet i henhold hertil. Kommissionen og de

medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde, skal tilskynde

til, at det størst mulige antal medlemsstater deltager.«

13) Artikel 44 erstattes af følgende artikel 44 og 44 A:

»Artikel 44

1. Med henblik på vedtagelsen af de retsakter og afgørelser,

der er nødvendige for gennemførelsen af et forstærket

samarbejde som omhandlet i artikel 43, gælder de relevante

institutionelle bestemmelser i denne traktat og traktaten om oprettelse af

Det Europæiske Fællesskab. Medens alle Rådets medlemmer

skal kunne deltage i forhandlingerne, er det imidlertid kun

repræsentanterne for de deltagende medlemsstater, der deltager i

vedtagelsen af afgørelser. Kvalificeret flertal defineres som samme

forholdsmæssige andel af de berørte rådsmedlemmers

vægtede stemmer og samme forholdsmæssige andel af de

berørte rådsmedlemmers antal som dem, der er fastsat i artikel

205, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske

Fællesskab og i artikel 23, stk. 2, andet og tredje afsnit, i

nærværende traktat for så vidt angår forstærket

samarbejde på grundlag af artikel 27 C. Enstemmighed kræver kun

de berørte rådsmedlemmers stemmer.

Sådanne retsakter og afgørelser indgår ikke som en del

af gældende EU-ret.

2. Medlemsstaterne skal i det omfang, de er berørt, anvende de

retsakter og afgørelser, der vedtages til gennemførelse af det

forstærkede samarbejde, som de deltager i. Sådanne retsakter og

afgørelser er kun bindende for de deltagende medlemsstater og

gælder i givet fald kun umiddelbart i disse stater. Medlemsstater, der

ikke deltager i det forstærkede samarbejde, må ikke hæmme

de deltagende medlemsstaters gennemførelse heraf.

Artikel 44 A

De udgifter, bortset fra institutionernes administrationsomkostninger, som

gennemførelsen af et forstærket samarbejde medfører,

afholdes af de deltagende medlemsstater, medmindre Rådet beslutter

andet med enstemmighed blandt alle sine medlemmer efter høring af

Europa-Parlamentet.«

14) Artikel 45 affattes således:

»Artikel 45

Rådet og Kommissionen sikrer sammenhæng i de foranstaltninger,

der gennemføres på grundlag af dette afsnit, samt

sammenhæng mellem disse foranstaltninger og Unionens og

Fællesskabets politikker og samarbejder med henblik herpå.«

15) Artikel 46 affattes således:

»Artikel 46

De bestemmelser i traktaten om oprettelse af Det Europæiske

Fællesskab, traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og

Stålfællesskab og traktaten om oprettelse af Det Europæiske

Atomenergifællesskab, der vedrører EF-Domstolens kompetence samt

udøvelsen af denne kompetence, finder kun anvendelse på

følgende bestemmelser i nærværende traktat:

a) bestemmelserne om ændring af traktaten om oprettelse af Det

Europæiske Økonomiske Fællesskab med henblik på

oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, traktaten om oprettelse

af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og traktaten om

oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab

b) bestemmelserne i afsnit VI på de i artikel 35

fastsatte betingelser

c) bestemmelserne i afsnit VII på de i artikel 11 og 11 A i

traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og artikel

40 i nærværende traktat fastsatte betingelser

d) artikel 6, stk. 2, med hensyn til institutionernes

handlinger, for så vidt Domstolen har kompetence i henhold til

traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber og i

henhold til nærværende traktat

e) procedurebestemmelserne - og kun dem - i artikel 7, idet Domstolen

træffer afgørelse på begæring af den berørte

medlemsstat inden for en frist på en måned fra den dato, hvor

Rådet har fastslået den pågældende situation i

overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel

f) artikel 46-53.«

ARTIKEL 2

Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab

ændres i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel.

1) Artikel 11 erstattes af følgende artikel 11 og artikel 11 A:

»Artikel 11

1. Medlemsstater, der har til hensigt at indføre et

forstærket indbyrdes samarbejde på et af de områder, der er

nævnt i denne traktat, retter anmodning til Kommissionen, der kan

forelægge Rådet et forslag herom. Hvis Kommissionen ikke

fremsætter noget forslag, giver den de berørte medlemsstater en

begrundelse herfor.

2. Bemyndigelsen til at indlede et forstærket samarbejde som

nævnt i stk. 1 gives under overholdelse af artikel 43-45 i traktaten om

Den Europæiske Union af Rådet, der træffer afgørelse

med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen og efter

høring af Europa-Parlamentet. Når det forstærkede

samarbejde vedrører et område, der hører under

fremgangsmåden i artikel 251 i denne traktat, kræves der

samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Et medlem af Rådet kan anmode om, at sagen forelægges for Det

Europæiske Råd. Efter denne forelæggelse for Det

Europæiske Råd kan Rådet træffe afgørelse i

overensstemmelse med første afsnit i dette stykke.

3. De retsakter og afgørelser, der er nødvendige for

gennemførelsen af det forstærkede samarbejde, er underlagt alle

de relevante bestemmelser i denne traktat, medmindre andet er fastsat i denne

artikel og i artikel 43-45 i traktaten om Den Europæiske Union.

Artikel 11 A

En medlemsstat, som ønsker at deltage i et forstærket

samarbejde indført i overensstemmelse med artikel 11, giver meddelelse

herom til Rådet og til Kommissionen, som afgiver en udtalelse til

Rådet inden tre måneder efter datoen for modtagelsen af denne

meddelelse. Inden fire måneder efter datoen for modtagelsen af

meddelelsen træffer Kommissionen afgørelse herom og om

sådanne særlige ordninger, som den måtte finde

nødvendige.«

2) I artikel 13 bliver den nuværende tekst til stk. 1, og der

tilføjes følgende stk. 2:

»2. Når Rådet, uden at der er tale om nogen form for

harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser,

vedtager fællesskabstilskyndelsesforanstaltninger til støtte for

medlemsstaternes aktioner med henblik på at bidrage til

virkeliggørelsen af målene i stk. 1, træffer det uanset

stk. 1 afgørelse efter fremgangsmåden i artikel 251.«

3) Artikel 18 affattes således:

»Artikel 18

1. Enhver unionsborger har ret til at færdes og opholde sig frit

på medlemsstaternes område med de begrænsninger og på

de betingelser, der er fastsat i denne traktat og i

gennemførelsesbestemmelserne hertil.

2. Såfremt en handling fra Fællesskabets side viser sig

påkrævet for at nå dette mål, og denne traktat ikke

indeholder fornøden hjemmel hertil, kan Rådet vedtage

bestemmelser, der skal gøre det lettere at udøve de

rettigheder, der er nævnt i stk. 1. Det træffer afgørelse

efter fremgangsmåden i artikel 251.

3. Stk. 2 finder ikke anvendelse på bestemmelser vedrørende

pas, identitetskort, opholdsbeviser eller andre dokumenter, der er

sidestillet hermed, og heller ikke på bestemmelser vedrørende

social sikring eller social beskyttelse.«

4) I artikel 67 tilføjes følgende stykke:

»5. Uanset stk. 1 vedtager Rådet efter fremgangsmåden i

artikel 251:

de i artikel 63, nr. 1), og artikel 63, nr. 2), litra a), omhandlede

foranstaltninger, forudsat at Rådet forudgående og i

overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1 har vedtaget

fællesskabsbestemmelser, som fastlægger fælles regler og

grundlæggende principper for dette spørgsmål

de i artikel 65 omhandlede foranstaltninger, bortset fra

familieretlige aspekter.«

5) Artikel 100 affattes således:

»Artikel 100

1. Med forbehold af de øvrige fremgangsmåder i denne traktat

kan Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal

på forslag af Kommissionen, vedtage foranstaltninger, der er afpasset

efter den økonomiske situation, navnlig hvis der opstår

alvorlige forsyningsvanskeligheder med hensyn til visse produkter.

2. I tilfælde af vanskeligheder eller alvorlig risiko for store

vanskeligheder i en medlemsstat som følge af naturkatastrofer eller

usædvanlige begivenheder, som den ikke selv er herre over, kan

Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal

på forslag af Kommissionen, på bestemte betingelser yde den

pågældende medlemsstat finansiel støtte fra

Fællesskabet. Formanden for Rådet underretter Europa-Parlamentet

om den afgørelse, der er truffet.«

6) Artikel 111, stk. 4, affattes således:

»4. Med forbehold af stk. 1 skal Rådet, der træffer

afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen og

efter høring af ECB, fastlægge Fællesskabets holdning

på internationalt plan i forbindelse med spørgsmål af

særlig interesse for Den Økonomiske og Monetære Union samt

fastlægge dets repræsentation under overholdelse af den

kompetencefordeling, der er fastsat i artikel 99 og 105.«

7) Artikel 123, stk. 4, affattes således:

»4. På datoen for indledning af tredje fase vedtager Rådet,

der træffer afgørelse med enstemmighed blandt medlemsstaterne

uden dispensation på forslag af Kommissionen og efter høring af

ECB, de omregningskurser, til hvilke deres valutaer fastlåses

uigenkaldeligt, og til hvilken uigenkaldeligt fastlåst kurs ecuen

træder i stedet for disse valutaer, og ecuen vil blive en

selvstændig valuta. Denne foranstaltning ændrer ikke i sig selv

ecuens værdi udadtil. Rådet, der træffer afgørelse

med kvalificeret flertal blandt ovennævnte medlemsstater på

forslag af Kommissionen og efter høring af ECB, træffer de andre

foranstaltninger, som er nødvendige for en hurtig indførelse af

ecuen som disse medlemsstaters fælles valuta. Artikel 122, stk. 5,

andet punktum, finder anvendelse.«

8) Artikel 133 affattes således:

»Artikel 133

1. Den fælles handelspolitik bygger på ensartede principper

navnlig for så vidt angår toldændringer, indgåelse af

told- og handelsaftaler, gennemførelse af ensartethed i

liberaliseringsforanstaltninger, eksportpolitik og handelspolitiske

beskyttelsesforanstaltninger, herunder foranstaltninger mod dumping og

subsidieordninger.

2. Kommissionen fremsætter forslag for Rådet vedrørende

iværksættelse af den fælles handelspolitik.

3. Skal der føres forhandlinger om aftaler med en eller flere

stater eller internationale organisationer, retter Kommissionen henstillinger

til Rådet, som bemyndiger den til at indlede de nødvendige

forhandlinger. Rådet og Kommissionen skal sikre, at de aftaler, der

forhandles, er i overensstemmelse med Fællesskabets interne politikker

og regler.

Disse forhandlinger føres af Kommissionen inden for rammerne af

direktiver, som Rådet kan meddele den, og i samråd med et

særligt udvalg, der er udpeget af Rådet til at bistå den i

dette arbejde. Kommissionen aflægger regelmæssigt rapport til det

særlige udvalg om, hvordan forhandlingerne skrider frem.

De relevante bestemmelser i artikel 300 finder anvendelse.

4. Ved udøvelsen af de beføjelser, som i denne artikel er

tillagt Rådet, træffer det afgørelse med kvalificeret

flertal.

5. Stk. 1-4 finder ligeledes anvendelse på forhandling og

indgåelse af aftaler på områderne handel med

tjenesteydelser og handelsrelaterede aspekter af intellektuel ejendomsret,

for så vidt disse aftaler ikke er omfattet af de nævnte stykker,

jf. dog stk. 6.

Uanset stk. 4 træffer Rådet afgørelse med

enstemmighed om forhandling og indgåelse af en aftale på et af de

områder, der er nævnt i første afsnit, hvis denne aftale

omfatter bestemmelser, hvor der kræves enstemmighed for vedtagelse af

interne regler, eller hvis en sådan aftale vedrører et

område, hvor Fællesskabet endnu ikke ved vedtagelse af interne

regler har udøvet sine beføjelser i henhold til denne

traktat.

Rådet træffer afgørelse med enstemmighed om forhandling

og indgåelse af en aftale af horisontal karakter, for så vidt den

også vedrører det foregående afsnit eller stk. 6, andet

afsnit.

Dette stykke anfægter ikke medlemsstaternes ret til at opretholde og

indgå aftaler med tredjelande eller internationale organisationer, for

så vidt disse aftaler overholder fællesskabsretten og de andre

relevante internationale aftaler.

6. En aftale kan ikke indgås af Rådet, hvis den indeholder

bestemmelser, der overskrider Fællesskabets interne beføjelser,

især ved at medføre en harmonisering af medlemsstaternes love og

administrative bestemmelser på et område, hvor traktaten

udelukker en sådan harmonisering.

I den henseende er aftaler om handel med kulturelle og audiovisuelle

tjenesteydelser, tjenesteydelser i forbindelse med uddannelse, sociale

tjenesteydelser og tjenesteydelser inden for menneskers sundhed, uanset stk.

5, første afsnit, omfattet af blandet kompetence mellem

Fællesskabet og dets medlemsstater. Forhandling heraf kræver

derfor ud over en fællesskabsafgørelse, der træffes i

overensstemmelse med de relevante bestemmelser i artikel 300,

fælles overenskomst mellem medlemsstaterne. De således

forhandlede aftaler indgås i fællesskab af Fællesskabet og

medlemsstaterne.

Forhandling og indgåelse af internationale aftaler på

transportområdet er fortsat omfattet af bestemmelserne i afsnit V og i

artikel 300.

7. Med forbehold af stk. 6, første afsnit, kan Rådet med

enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af

Europa-Parlamentet udvide anvendelsen af stk. 1 4 til at omfatte

internationale forhandlinger og aftaler om intellektuel ejendomsret, for

så vidt de ikke er omfattet af stk. 5.«

9) Artikel 137 affattes således:

»Artikel 137

1. Med henblik på at virkeliggøre de i artikel 136 fastlagte

mål støtter og supplerer Fællesskabet medlemsstaternes

indsats på følgende områder:

a) forbedring af især arbejdsmiljøet for at beskytte

arbejdstagernes sikkerhed og sundhed

b) arbejdsvilkårene

c) arbejdstagernes sociale sikring og sociale beskyttelse

d) beskyttelse af arbejdstagere ved ophævelse af en

arbejdskontrakt

e) information og høring af arbejdstagerne

f) repræsentation af og kollektivt forsvar for arbejdstagernes og

arbejdsgivernes interesser, herunder medbestemmelse, jf. dog stk. 5

g) beskæftigelsesvilkår for tredjelandsstatsborgere, der

opholder sig lovligt på Fællesskabets område

h) integration af personer, der er udstødt fra arbejdsmarkedet,

jf. dog artikel 150

i) lige muligheder for mænd og kvinder på arbejdsmarkedet

og ligebehandling i arbejdet

j) bekæmpelse af social udstødelse

k) modernisering af de sociale beskyttelsessystemer, jf. dog litra

c).

2. Med henblik herpå kan Rådet:

a) vedtage foranstaltninger til fremme af samarbejdet mellem

medlemsstaterne gennem initiativer, der tager sigte på at opnå

større viden, udvikle udvekslingen af oplysninger og god praksis,

fremme nytænkning og vurdere erfaringerne, men uden at der er tale om

nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative

bestemmelser

b) på de i stk. 1, litra a)-i), nævnte områder ved

udstedelse af direktiver vedtage minimumsforskrifter, der skal

gennemføres gradvis under hensyn til de vilkår og tekniske

bestemmelser, der gælder i hver af medlemsstaterne. I disse direktiver

skal det undgås at pålægge administrative, finansielle og

retlige byrder af en sådan art, at de hæmmer oprettelse og

udvikling af små og mellemstore virksomheder.

Rådet træffer afgørelse efter fremgangsmåden i

artikel 251 og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg

og Regionsudvalget undtagen på de områder, der er nævnt i

denne artikels stk. 1, litra c), d), f) og g), hvor Rådet

træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af

Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet og de nævnte

udvalg. Rådet kan med enstemmighed på forslag af Kommissionen og

efter høring af Europa-Parlamentet beslutte at lade

fremgangsmåden i artikel 251 finde anvendelse på

nærværende artikels stk. 1, litra d), f) og g).

3. En medlemsstat kan overlade det til arbejdsmarkedets parter, efter en

fælles anmodning fra disse, at gennemføre direktiver, der er

udstedt i henhold til stk. 2.

I så tilfælde sikrer den sig, at arbejdsmarkedets parter

senest på den dato, hvor et direktiv skal være gennemført

i overensstemmelse med artikel 249, har indført de nødvendige

bestemmelser ad aftalemæssig vej, idet den skal træffe de

nødvendige foranstaltninger for på et hvilket som helst

tidspunkt at være i stand til at sikre de resultater, der er

foreskrevet i det pågældende direktiv.

4. Bestemmelser, som vedtages i henhold til denne artikel,

anfægter ikke medlemsstaternes mulighed for at fastlægge

de grundlæggende principper i deres sociale sikringsordninger og

må ikke i væsentligt omfang berøre den økonomiske

balance i disse ordninger

er ikke til hinder for, at de enkelte medlemsstater opretholder eller

indfører strengere beskyttelsesforanstaltninger, når de er

forenelige med denne traktat.

5. Bestemmelserne i denne artikel gælder ikke for

lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til

lockout.«

10) Artikel 139, stk. 2, andet afsnit, affattes således:

»Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal,

undtagen når den pågældende aftale indeholder en eller

flere bestemmelser, der vedrører et af de områder, hvor der

kræves enstemmighed i henhold til artikel 137, stk. 2. I så fald

træffer Rådet afgørelse med enstemmighed.«

11) Artikel 144 affattes således:

»Artikel 144

Rådet nedsætter efter høring af Europa-Parlamentet et

udvalg for social beskyttelse af rådgivende karakter, der skal fremme

samarbejdet om social beskyttelse mellem medlemsstaterne samt mellem disse og

Kommissionen. Udvalget har til opgave:

at følge den sociale situation og udviklingen i politikkerne

vedrørende social beskyttelse i medlemsstaterne og i

Fællesskabet

at fremme udvekslingen af oplysninger, erfaringer og god praksis

mellem medlemstaterne og med Kommissionen

med forbehold af artikel 207 at udarbejde rapporter, afgive

udtalelser eller iværksætte andre aktiviteter på de

områder, der hører under dets kompetence, på Rådets

eller Kommissionens anmodning eller på eget initiativ.

Under udøvelsen af sit mandat etablerer udvalget

hensigtsmæssige kontakter med arbejdsmarkedets parter.

Hver medlemsstat og Kommissionen udpeger to medlemmer af udvalget.«

12) Artikel 157, stk. 3, affattes således:

»3. Fællesskabet bidrager til gennemførelsen af målene

i stk. 1 gennem de politikker og aktioner, som det

iværksætter i henhold til andre bestemmelser i denne traktat.

Rådet kan efter fremgangsmåden i artikel 251 og efter

høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg træffe

beslutning om specifikke foranstaltninger til støtte for

medlemsstaternes aktioner med henblik på virkeliggørelse af

målene i stk. 1.

Dette traktatafsnit danner ikke grundlag for Fællesskabets

indførelse af nogen form for foranstaltning, der kan fordreje

konkurrencen, eller som indeholder fiskale bestemmelser eller bestemmelser

vedrørende ansattes rettigheder og interesser.«

13) Artikel 159, stk. 3, affattes således:

»Hvis det viser sig nødvendigt med særlige aktioner ud over

fondene og med forbehold af de foranstaltninger, der træffes som led i

Fællesskabets øvrige politikker, kan disse aktioner vedtages af

Rådet, der træffer afgørelse efter fremgangsmåden i

artikel 251 og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg

og Regionsudvalget.«

14) Artikel 161, stk. 3, affattes således:

»Fra den 1. januar 2007 træffer Rådet

afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen,

efter samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet og efter høring af

Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, såfremt de

flerårige finansielle overslag, der gælder fra 1. januar 2007, og

den dertil knyttede interinstitutionelle aftale er vedtaget på dette

tidspunkt. Hvis det ikke er tilfældet, finder fremgangsmåden i

dette stykke anvendelse fra datoen for vedtagelsen heraf.«

15) Artikel 175, stk. 2, affattes således:

»2. Uanset den i stk. 1 nævnte fremgangsmåde for

beslutningstagning og med forbehold af artikel 95 vedtager Rådet

med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af

Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og

Regionsudvalget

a) bestemmelser af hovedsagelig fiskal karakter

b) foranstaltninger, der berører

fysisk planlægning

kvantitativ forvaltning af vandressourcerne, eller som direkte eller

indirekte berører disse ressourcers disponibilitet

arealanvendelse, bortset fra affaldshåndtering

c) foranstaltninger, der i væsentlig grad berører en

medlemsstats valg mellem forskellige energikilder og den generelle

sammensætning af dens energiforsyning.

Rådet kan på betingelserne i første afsnit

fastlægge de i dette stykke nævnte spørgsmål, om

hvilke der skal træffes afgørelse med kvalificeret flertal.«

16) I tredje del indsættes følgende traktatafsnit:

»Afsnit XXI

Økonomisk, finansielt og teknisk samarbejde med tredjelande

Artikel 181 A

1. Med forbehold af de øvrige bestemmelser i denne traktat,

især bestemmelserne i afsnit XX, iværksætter

Fællesskabet inden for sine kompetenceområder samarbejdsaktioner

med tredjelande på det økonomiske, finansielle og tekniske

område. Disse aktioner supplerer de aktioner, som

iværksættes af medlemsstaterne, og er i overensstemmelse med

Fællesskabets udviklingspolitik.

Fællesskabets politik på dette område skal bidrage til

den generelle målsætning om udvikling og befæstelse af

demokratiet og retsstaten samt til målsætningen om respekt for

menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder.

2. Rådet vedtager med kvalificeret flertal på forslag af

Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet de

foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre stk. 1.

Rådet træffer afgørelse med enstemmighed i forbindelse med

de associeringsaftaler, der er omhandlet i artikel 310, og i forbindelse

med aftaler, der skal indgås med de stater, der er kandidater til

tiltrædelse af Unionen.

3. Inden for rammerne af deres respektive beføjelser samarbejder

Fællesskabet og medlemsstaterne med tredjelande og med kompetente

internationale organisationer. De nærmere bestemmelser

vedrørende Fællesskabets samarbejde kan nedfældes i

aftaler mellem dette og de pågældende tredjeparter, idet disse

aftaler forhandles og indgås i overensstemmelse med artikel 300.

Første afsnit berører ikke medlemsstaternes kompetence til

at forhandle i internationale organer og indgå internationale

aftaler.«

17) Artikel 189, stk. 2, affattes således:

»Antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet må ikke overstige

732.«

18) Artikel 190, stk. 5, affattes således:

»5. Europa-Parlamentet fastsætter sine medlemmers statut og de

almindelige betingelser for udøvelsen af deres hverv efter

høring af Kommissionen og med godkendelse fra Rådet, der

træffer afgørelse med kvalificeret flertal. Alle bestemmelser og

betingelser i forbindelse med beskatningsordningen for medlemmer og

forhenværende medlemmer vedtages med enstemmighed af Rådet.«

19) Artikel 191, stk. 2, affattes således:

»Rådet fastsætter efter fremgangsmåden i artikel 251

statutten for politiske partier på europæisk plan og navnlig

reglerne for deres finansiering.«

20) Artikel 207, stk. 2, affattes således:

»2. Rådet bistås af et generalsekretariat, som ledes af en

generalsekretær, der er højtstående repræsentant for

den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, bistået af en

vicegeneralsekretær med ansvar for generalsekretariatets daglige drift.

Generalsekretæren og vicegeneralsekretæren udnævnes af

Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Rådet træffer afgørelse om generalsekretariatets

organisation.«

21) Artikel 210 affattes således:

»Artikel 210

Rådet fastsætter med kvalificeret flertal lønninger,

godtgørelser og pensioner for Kommissionens formand og medlemmer, for

Domstolens præsident, dommere, generaladvokater og

justitssekretær samt for medlemmerne af og justitssekretæren ved

Retten i Første Instans. Det fastsætter ligeledes med

kvalificeret flertal alle godtgørelser, der ydes som vederlag.«

22) Artikel 214, stk. 2, affattes således:

»2. Rådet i dets sammensætning af stats- og regeringschefer

indstiller med kvalificeret flertal den person, som det foreslår

udnævnt til formand for Kommissionen; indstillingen godkendes af

Europa-Parlamentet.

Rådet vedtager med kvalificeret flertal og efter fælles

overenskomst med den indstillede formand listen over de øvrige

personer, som det foreslår udnævnt til medlemmer af Kommissionen;

listen udarbejdes i overensstemmelse med hver enkelt medlemsstats

indstilling.

Kommissionens indstillede formand og de øvrige indstillede

medlemmer af Kommissionen skal som kollegium godkendes ved en afstemning i

Europa-Parlamentet. Efter Europa-Parlamentets godkendelse udnævner

Rådet med kvalificeret flertal Kommissionens formand og øvrige

medlemmer.«

23) Artikel 215 affattes således:

»Artikel 215

Bortset fra ordinære nyansættelser og dødsfald

ophører tjenesten for et medlem af Kommissionen ved frivillig

fratræden eller ved afskedigelse.

For resten af det fratrådte, afskedigede eller afdøde medlems

tjenesteperiode udnævner Rådet med kvalificeret flertal et nyt

medlem. Rådet kan med enstemmighed beslutte, at der ikke skal

udnævnes nogen efterfølger.

Ved frivillig fratræden, afskedigelse eller dødsfald

udnævnes der en efterfølger for formanden for resten af dennes

tjenesteperiode. Udnævnelse af en efterfølger for formanden sker

efter fremgangsmåden i artikel 214, stk. 2.

Bortset fra de i artikel 216 nævnte afskedigelsestilfælde

fungerer Kommissionens medlemmer, indtil deres efterfølgere er

udpeget, eller indtil Rådet i overensstemmelse med denne artikels

stk. 2 har besluttet, at der ikke skal udnævnes nogen

efterfølger.«

24) Artikel 217 affattes således:

»Artikel 217

1. Kommissionen arbejder under formandens politiske ledelse, og formanden

træffer afgørelse om dens interne organisation for at sikre

sammenhæng, effektivitet og kollegialitet i dens arbejde.

2. Kommissionens ansvarsområder struktureres og fordeles mellem dens

medlemmer af formanden. Formanden kan ændre fordelingen af disse

ansvarsområder i løbet af en mandatperiode. Kommissionens

medlemmer udøver de hverv, der tillægges dem af formanden, under

dennes tilsyn.

3. Formanden udnævner efter kollegiets godkendelse

næstformænd blandt Kommissionens medlemmer.

4. Et medlem af Kommissionen træder tilbage, hvis formanden efter

kollegiets godkendelse anmoder herom.«

25) Artikel 219, stk. 1, udgår.

26) Artikel 220 affattes således:

»Artikel 220

Domstolen og Retten i Første Instans skal inden for rammerne af

deres respektive beføjelser værne om lov og ret ved

fortolkningen og anvendelsen af denne traktat.

Der kan endvidere på de betingelser, der er fastsat i

artikel 225 A, til Retten i Første Instans knyttes særlige

retsinstanser, som på visse særlige områder skal

udøve den domstolskompetence, der er fastsat i denne traktat.«

27) Artikel 221 affattes således:

»Artikel 221

Domstolen består af en dommer per medlemsstat.

Domstolen sættes i afdelinger eller i den store afdeling i

overensstemmelse med de regler herfor, der er fastsat i Domstolens

statut.

Domstolen kan endvidere sættes i plenum, hvor statutten giver

mulighed herfor.«

28) Artikel 222 affattes således:

»Artikel 222

Domstolen bistås af otte generaladvokater. På Domstolens

begæring kan Rådet med enstemmighed vedtage at forøge

antallet af generaladvokater.

Generaladvokaten skal fuldstændig upartisk og uafhængigt

offentligt fremsætte begrundede forslag til afgørelse af de

sager, som i henhold til Domstolens statut kræver hans medvirken.«

29) Artikel 223 affattes således:

»Artikel 223

Til dommere og generaladvokater ved Domstolen vælges personer, hvis

uafhængighed er uomtvistelig, og som i deres hjemland opfylder

betingelserne for at indtage de højeste dommerembeder, eller som er

jurister, hvis faglige kvalifikationer er almindeligt anerkendt. De

udnævnes af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst

for et tidsrum af seks år.

Hvert tredje år finder en delvis nybesættelse af

dommerembederne og generaladvokaternes embeder sted på de betingelser,

der er fastsat i Domstolens statut.

Dommerne vælger af deres midte for et tidsrum af tre år

Domstolens præsident. Denne kan genvælges.

De afgående dommere og generaladvokater kan genudnævnes.

Domstolen udnævner sin justitssekretær og træffer

bestemmelse om hans stilling.

Domstolen fastsætter sit procesreglement. Reglementet skal godkendes

af Rådet med kvalificeret flertal.«

30) Artikel 224 affattes således:

»Artikel 224

Retten i Første Instans består af mindst en dommer per

medlemsstat. Antallet af dommere fastsættes i Domstolens statut. Det

kan i statutten bestemmes, at Retten bistås af generaladvokater.

Til medlemmer af Retten i Første Instans vælges personer,

hvis uafhængighed er uomtvistelig, og som har de nødvendige

kvalifikationer til at varetage høje retslige funktioner. De

udnævnes af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst

for et tidsrum af seks år. En delvis fornyelse finder sted hvert tredje

år. Afgående medlemmer kan genudnævnes.

Dommerne vælger af deres midte for et tidsrum af tre år

præsidenten for Retten i Første Instans. Denne kan

genvælges.

Retten i Første Instans udnævner sin justitssekretær og

træffer bestemmelse om hans stilling.

Retten i Første Instans fastsætter med Domstolens

tiltrædelse sit procesreglement. Reglementet skal godkendes af

Rådet med kvalificeret flertal.

Medmindre andet er fastsat i Domstolens statut, finder denne traktats

bestemmelser om Domstolen anvendelse på Retten i Første

Instans.«

31) Artikel 225 affattes således:

»Artikel 225

1. Retten i Første Instans har kompetence til som første

instans at træffe afgørelse i de sager, der er omhandlet i

artikel 230, 232, 235, 236 og 238, bortset fra sager, der henvises til en

særlig retsinstans, eller sager, der i henhold til statutten er

forbeholdt Domstolen. Det kan fastsættes i statutten, at Retten i

Første Instans har kompetence i andre arter af sager.

De afgørelser, der træffes af Retten i Første Instans

i medfør af dette stykke, kan appelleres til Domstolen, dog kun for

så vidt angår retsspørgsmål, på de betingelser

og med de begrænsninger, der er fastsat i statutten.

2. Retten i Første Instans har kompetence til at træffe

afgørelse i sager, der indbringes vedrørende afgørelser

truffet af de i medfør af artikel 225 A oprettede særlige

retsinstanser.

De afgørelser, der træffes af Retten i Første Instans

i medfør af dette stykke, kan på de betingelser og med de

begrænsninger, der er fastsat i Domstolens statut, undtagelsesvis

underkastes fornyet prøvelse ved Domstolen, hvis der er alvorlig

risiko for, at fællesskabsrettens ensartede anvendelse eller

sammenhæng kan påvirkes.

3. Retten i Første Instans har kompetence til at afgøre

præjudicielle spørgsmål, som forelægges den i

medfør af artikel 234, inden for særlige områder fastlagt

i statutten.

Hvis Retten i Første Instans finder, at sagen kræver en

principafgørelse, der kan påvirke fællesskabsrettens

ensartede anvendelse eller sammenhæng, kan den henvise sagen til

Domstolen, for at denne skal træffe afgørelse.

De afgørelser, der træffes af Retten i Første Instans

om præjudicielle spørgsmål, kan på de betingelser og

med de begrænsninger, der er fastsat i Domstolens statut,

undtagelsesvis underkastes fornyet prøvelse ved Domstolen, hvis der er

alvorlig risiko for, at fællesskabsrettens ensartede anvendelse eller

sammenhæng kan påvirkes.«

32) Der indsættes følgende artikel:

»Artikel 225 A

Rådet kan med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter

høring af Europa-Parlamentet og Domstolen eller på

begæring af Domstolen og efter høring af Europa-Parlamentet og

Kommissionen oprette særlige retsinstanser, der i første instans

skal træffe afgørelse i visse arter af sager inden for

særlige områder.

I afgørelsen om at oprette en særlig retsinstans

fastsættes bestemmelserne om sammensætningen af denne samt

omfanget af dens beføjelser.

De særlige retsinstansers afgørelser kan appelleres til

Retten i Første Instans, dog kun for så vidt angår

retsspørgsmål samt, hvis dette er fastsat i afgørelsen om

oprettelse af den særlige retsinstans, spørgsmål

vedrørende sagens faktiske omstændigheder.

Til medlemmer af de særlige retsinstanser vælges personer,

hvis uafhængighed er uomtvistelig, og som har de nødvendige

kvalifikationer til at varetage retslige funktioner. De udnævnes af

Rådet med enstemmighed.

De særlige retsinstanser fastsætter med Domstolens

tiltrædelse deres procesreglement. Reglementet skal godkendes af

Rådet med kvalificeret flertal.

Medmindre andet er fastsat i afgørelsen om oprettelse af den

særlige retsinstans, finder denne traktats bestemmelser om Domstolen og

bestemmelserne i Domstolens statut anvendelse på de særlige

retsinstanser.«

33) Der indsættes følgende artikel:

»Artikel 229 A

Med forbehold af denne traktats øvrige bestemmelser kan Rådet

med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af

Europa-Parlamentet vedtage bestemmelser med henblik på at

tillægge Domstolen kompetence i et omfang, der fastsættes af

Rådet, til at afgøre tvister vedrørende anvendelsen af

retsakter vedtaget på grundlag af denne traktat, hvorved der

indføres fællesskabsretlige industrielle ejendomsrettigheder.

Rådet henstiller til medlemsstaterne at vedtage disse bestemmelser i

overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.«

34) Artikel 230, stk. 2 og 3, affattes således:

»I denne henseende har Domstolen kompetence til at udtale sig om klager,

der af en medlemsstat, af Europa-Parlamentet, af Rådet eller af

Kommissionen indbringes under påberåbelse af inkompetence,

væsentlige formelle mangler, overtrædelse af denne traktat eller

af retsregler vedrørende dens gennemførelse samt af

magtfordrejning.

Domstolen har på samme grundlag kompetence til at udtale sig om

klager, der indbringes af Revisionsretten og af ECB med henblik på at

bevare disses prærogativer.«

35) Artikel 245 affattes således:

»Artikel 245

Domstolens statut er fastsat i en særlig protokol.

Rådet kan med enstemmighed på begæring af Domstolen og

efter høring af Europa-Parlamentet og Kommissionen eller på

begæring af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet

og Domstolen ændre bestemmelserne i statutten, bortset fra afsnit I

heri.«

36) I artikel 247 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 1 affattes således:

»1. Revisionsretten består af en statsborger fra hver

medlemsstat.«

b) Stk. 3 affattes således:

»3. Revisionsrettens medlemmer udnævnes for seks år.

Rådet vedtager med kvalificeret flertal efter høring af

Europa-Parlamentet den liste over medlemmer, der er udarbejdet i

overensstemmelse med hver enkelt medlemsstats indstilling. Revisionsrettens

medlemmer kan genudnævnes.

De udpeger af deres midte Revisionsrettens formand for et tidsrum af tre

år. Hans mandat kan fornyes.«

37) I artikel 248 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 1 affattes således:

»1. Revisionsretten reviderer regnskaberne over samtlige

Fællesskabets indtægter og udgifter. Den reviderer endvidere

regnskaberne vedrørende samtlige indtægter og udgifter for

ethvert af Fællesskabet oprettet organ, for så vidt

oprettelsesakten ikke udelukker det.

Revisionsretten afgiver en erklæring til Europa-Parlamentet og

Rådet om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners

lovlighed og formelle rigtighed; erklæringen offentliggøres i

Den Europæiske Unions Tidende. Erklæringen kan suppleres

med specifikke vurderinger for hvert enkelt af Fællesskabets

større aktivitetsområder.«

b) Stk. 4 affattes således:

»4. Efter hvert regnskabsårs udløb udarbejder

Revisionsretten en årsberetning. Denne beretning oversendes til

Fællesskabets øvrige institutioner og offentliggøres i

Den Europæiske Unions Tidende sammen med de nævnte

institutioners besvarelser af Revisionsrettens bemærkninger.

Revisionsretten kan endvidere når som helst fremkomme med

bemærkninger, navnlig i form af særberetninger, til særlige

spørgsmål og på begæring fra en af

Fællesskabets øvrige institutioner afgive udtalelser.

Den vedtager sine årsberetninger, sine særberetninger

eller sine udtalelser med et flertal af sine medlemmers stemmer. Dog kan den

af sin midte oprette afdelinger med henblik på vedtagelse af bestemte

typer beretninger eller udtalelser på betingelser fastsat i dens

forretningsorden.

Den bistår Europa-Parlamentet og Rådet i forbindelse med

revisionen af og gennemførelsen af budgettet.

Revisionsretten fastsætter selv sin forretningsorden. Denne skal

godkendes af Rådet med kvalificeret flertal.«

38) I artikel 254, stk. 1 og 2, erstattes ordene »De Europæiske

Fællesskabers Tidende« med ordene »Den Europæiske Unions

Tidende«.

39) Artikel 257 affattes således:

»Artikel 257

Der oprettes et rådgivende Økonomisk og Socialt Udvalg.

Udvalget skal bestå af repræsentanter for de forskellige

økonomiske og sociale grupper i det organiserede civilsamfund,

herunder navnlig for producenter, landbrugere, fragtførere,

arbejdstagere, handlende og håndværkere, liberale erhverv,

forbrugere og almindelige samfundsinteresser.«

40) Artikel 258 affattes således:

»Artikel 258

Antallet af medlemmer i Det Økonomiske og Sociale Udvalg må

ikke overstige 350.

Antallet af udvalgets medlemmer fastsættes således:

Belgien

12

Danmark

9

Tyskland

24

Grækenland

12

Spanien

21

Frankrig

24

Irland

9

Italien

24

Luxembourg

6

Nederlandene

12

Østrig

12

Portugal

12

Finland

9

Sverige

12

Det Forenede Kongerige

24

Udvalgets medlemmer må ikke være bundet af nogen instruktion.

De udfører deres hverv i fuldkommen uafhængighed og i

Fællesskabernes almene interesse.

Rådet fastsætter med kvalificeret flertal udvalgsmedlemmernes

dagpenge.«

41) Artikel 259, stk. 1, affattes således:

»1. Udvalgets medlemmer beskikkes for fire år efter indstilling fra

medlemsstaterne. Rådet vedtager med kvalificeret flertal den liste over

medlemmer, der er udarbejdet i overensstemmelse med hver medlemsstats

indstilling. Genbeskikkelse af udvalgets medlemmer kan finde sted.«

42) Artikel 263 affattes således:

»Artikel 263

Der oprettes et rådgivende udvalg, i det følgende

benævnt «Regionsudvalget», bestående af repræsentanter for

de regionale og lokale myndigheder, der skal være enten valgt til en

regional eller lokal myndighed eller politisk ansvarlige over for en valgt

forsamling.

Antallet af medlemmer i Regionsudvalget må ikke overstige 350.

Antallet af udvalgets medlemmer fastsættes således:

Belgien

12

Danmark

9

Tyskland

24

Grækenland

12

Spanien

21

Frankrig

24

Irland

9

Italien

24

Luxembourg

6

Nederlandene

12

Østrig

12

Portugal

12

Finland

9

Sverige

12

Det Forenede Kongerige

24

Udvalgets medlemmer samt et tilsvarende antal suppleanter beskikkes for

fire år efter indstilling fra de respektive medlemsstater.

Genbeskikkelse kan finde sted. Rådet vedtager med kvalificeret flertal

den liste over medlemmer og suppleanter, der er udarbejdet efter indstilling

fra hver enkelt medlemsstat. Ved udløbet af det i stk. 1 omhandlede

mandat, som kvalificerede de pågældende til indstillingen,

ophører deres mandat i udvalget automatisk, og der beskikkes efter

samme fremgangsmåde en efterfølger for den resterende del af

mandatperioden. Et medlem af udvalget kan ikke samtidig være medlem af

Europa-Parlamentet.

Udvalgets medlemmer må ikke være bundet af nogen instruktion.

De udfører deres hverv i fuldkommen uafhængighed og i

Fællesskabernes almindelige interesse.«

43) Artikel 266 affattes således:

»Artikel 266

Den Europæiske Investeringsbank har status som juridisk person.

Den Europæiske Investeringsbanks medlemmer er medlemsstaterne.

Den Europæiske Investeringsbanks vedtægter indeholdes i en

protokol, der knyttes som bilag til denne traktat. Rådet kan på

anmodning af Den Europæiske Investeringsbank og efter høring af

Europa-Parlamentet og Kommissionen eller på anmodning af Kommissionen

og efter høring af Europa-Parlamentet og Den Europæiske

Investeringsbank med enstemmighed ændre artikel 4, 11 og 12

samt artikel 18, stk. 5, i bankens vedtægter.«

44) Artikel 279 affattes således:

»Artikel 279

1. På forslag af Kommissionen og efter høring af

Europa-Parlamentet og udtalelse fra Revisionsretten skal Rådet med

enstemmighed

a) udstede regnskabsregulativer, som navnlig fastlægger de

nærmere retningslinjer for opstillingen og gennemførelsen af

budgettet og for regnskabsaflæggelsen og revisionen

b) fastlægge reglerne for finansinspektørernes, de

anvisningsberettigedes og regnskabsførernes ansvar og organisere

kontrollen med disse.

Fra den 1. januar 2007 træffer Rådet afgørelse med

kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen og efter høring

af Europa-Parlamentet og udtalelse fra Revisionsretten.

2. På forslag af Kommissionen og efter høring af

Europa-Parlamentet og udtalelse fra Revisionsretten skal Rådet med

enstemmighed fastsætte de retningslinjer og den fremgangsmåde,

hvorefter de i ordningen om Fællesskabets egne indtægter

fastsatte budgetindtægter stilles til rådighed for Kommissionen,

samt fastlægge de foranstaltninger, der skal træffes for i givet

fald at imødekomme likviditetsbehovet.«

45) Artikel 290 affattes således:

»Artikel 290

Med forbehold af de i Domstolens statut fastsatte bestemmelser

fastlægger Rådet med enstemmighed den ordning, der skal

gælde for Fællesskabets institutioner på det sproglige

område.«

46) I artikel 300 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 2, andet og tredje afsnit, affattes således:

»Uanset bestemmelserne i stk. 3 anvendes de samme procedurer,

når der skal træffes afgørelse om suspension af

anvendelsen af en aftale, samt når det skal fastlægges, hvilke

holdninger der skal indtages på Fællesskabets vegne i et organ,

der er nedsat ved en aftale, når dette organ skal vedtage beslutninger,

der har retsvirkninger, bortset fra beslutninger, der supplerer eller

ændrer den institutionelle ramme for aftalen.

Europa-Parlamentet skal straks underrettes fuldt ud om

afgørelser, der træffes i henhold til dette stykke

vedrørende foreløbig anvendelse eller suspension af aftaler

eller fastlæggelse af Fællesskabets holdning i et organ, der er

nedsat i henhold til en aftale.«

b) Stk. 6 affattes således:

»6. Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen eller en medlemsstat kan

indhente udtalelse fra Domstolen om en påtænkt aftales

forenelighed med bestemmelserne i denne traktat. Hvis Domstolens udtalelse er

benægtende, kan aftalen kun træde i kraft på de

betingelser, der er fastsat i artikel 48 i traktaten om Den Europæiske

Union.«

47) I artikel 309 foretages følgende ændringer:

a) I stk. 1 erstattes ordene »artikel 7, stk. 2,« med ordene »artikel

7, stk. 3,«

b) I stk. 2 erstattes ordene »artikel 7, stk. 1,« med ordene »artikel

7, stk. 2,«.

ARTIKEL 3

Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab

ændres i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel.

1) Artikel 107, stk. 2, affattes således:

»Antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet må ikke overstige

732.«

2) Artikel 108, stk. 5, affattes således:

»5. Europa-Parlamentet fastsætter sine medlemmers statut og de

almindelige betingelser for udøvelsen af deres hverv efter

høring af Kommissionen og med godkendelse fra Rådet, der

træffer afgørelse med kvalificeret flertal. Alle bestemmelser og

betingelser i forbindelse med beskatningsordningen for medlemmer og

forhenværende medlemmer vedtages med enstemmighed af Rådet.«

3) Artikel 121, stk. 2, affattes således:

»2. Rådet bistås af et generalsekretariat, som ledes af en

generalsekretær, der er højtstående repræsentant for

den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, bistået af en

vicegeneralsekretær med ansvar for generalsekretariatets daglige drift.

Generalsekretæren og vicegeneralsekretæren udnævnes af

Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Rådet træffer afgørelse om generalsekretariatets

organisation.«

4) Artikel 127, stk. 2, affattes således:

»2. Rådet i dets sammensætning af stats- og regeringschefer

indstiller med kvalificeret flertal den person, som det foreslår

udnævnt til formand for Kommissionen; indstillingen godkendes af

Europa-Parlamentet.

Rådet vedtager med kvalificeret flertal og efter fælles

overenskomst med den indstillede formand listen over de øvrige

personer, som det foreslår udnævnt til medlemmer af Kommissionen;

listen udarbejdes i overensstemmelse med hver enkelt medlemsstats

indstilling.

Kommissionens indstillede formand og de øvrige indstillede

medlemmer af Kommissionen skal som kollegium godkendes ved en afstemning i

Europa-Parlamentet. Efter Europa-Parlamentets godkendelse udnævner

Rådet med kvalificeret flertal Kommissionens formand og øvrige

medlemmer.«

5) Artikel 128 affattes således:

»Artikel 128

Bortset fra ordinære nyansættelser og dødsfald

ophører tjenesten for et medlem af Kommissionen ved frivillig

fratræden eller ved afskedigelse.

For resten af det fratrådte, afskedigede eller afdøde medlems

tjenesteperiode udnævner Rådet med kvalificeret flertal et nyt

medlem. Rådet kan med enstemmighed beslutte, at der ikke skal

udnævnes nogen efterfølger.

Ved frivillig fratræden, afskedigelse eller dødsfald

udnævnes der en efterfølger for formanden for resten af dennes

tjenesteperiode. Udnævnelse af en efterfølger for formanden sker

efter fremgangsmåden i artikel 127, stk. 2.

Bortset fra de i artikel 129 nævnte afskedigelsestilfælde

fungerer Kommissionens medlemmer, indtil deres efterfølgere er

udpeget, eller indtil Rådet i overensstemmelse med denne artikels

stk. 2 har besluttet, at der ikke skal udnævnes nogen

efterfølger.«

6) Artikel 130 affattes således:

»Artikel 130

1. Kommissionen arbejder under formandens politiske ledelse, og formanden

træffer afgørelse om dens interne organisation for at sikre

sammenhæng, effektivitet og kollegialitet i dens arbejde.

2. Kommissionens ansvarsområder struktureres og fordeles mellem dens

medlemmer af formanden. Formanden kan ændre fordelingen af disse

ansvarsområder i løbet af en mandatperiode. Kommissionens

medlemmer udøver de hverv, der tillægges dem af formanden, under

dennes tilsyn.

3. Formanden udnævner efter kollegiets godkendelse

næstformænd blandt Kommissionens medlemmer.

4. Et medlem af Kommissionen træder tilbage, hvis formanden efter

kollegiets godkendelse anmoder herom.«

7) Artikel 132, stk. 1, udgår.

8) Artikel 136 affattes således:

»Artikel 136

Domstolen og Retten i Første Instans skal inden for rammerne af

deres respektive beføjelser værne om lov og ret ved

fortolkningen og anvendelsen af denne traktat.

Der kan endvidere på de betingelser, der er fastsat i

artikel 140 B, til Retten i Første Instans knyttes særlige

retsinstanser, som på visse særlige områder skal

udøve den domstolskompetence, der er fastsat i denne traktat.«

9) Artikel 137 affattes således:

»Artikel 137

Domstolen består af en dommer per medlemsstat.

Domstolen sættes i afdelinger eller i den store afdeling i

overensstemmelse med de regler herfor, der er fastsat i Domstolens

statut.

Domstolen kan endvidere sættes i plenum, hvor statutten giver

mulighed herfor.«

10) Artikel 138 affattes således:

»Artikel 138

Domstolen bistås af otte generaladvokater. På Domstolens

begæring kan Rådet med enstemmighed vedtage at forøge

antallet af generaladvokater.

Generaladvokaten skal fuldstændig upartisk og uafhængigt

offentligt fremsætte begrundede forslag til afgørelse af de

sager, som i henhold til Domstolens statut kræver hans medvirken.«

11) Artikel 139 affattes således:

»Artikel 139

Til dommere og generaladvokater ved Domstolen vælges personer, hvis

uafhængighed er uomtvistelig, og som i deres hjemland opfylder

betingelserne for at indtage de højeste dommerembeder, eller som er

jurister, hvis faglige kvalifikationer er almindeligt anerkendt. De

udnævnes af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst

for et tidsrum af seks år.

Hvert tredje år finder en delvis nybesættelse af

dommerembederne og generaladvokaternes embeder sted på de betingelser,

der er fastsat i Domstolens statut.

Dommerne vælger af deres midte for et tidsrum af tre år

Domstolens præsident. Denne kan genvælges.

De afgående dommere og generaladvokater kan genudnævnes.

Domstolen udnævner sin justitssekretær og træffer

bestemmelse om hans stilling.

Domstolen fastsætter sit procesreglement. Reglementet skal godkendes

af Rådet med kvalificeret flertal.«

12) Artikel 140 affattes således:

»Artikel 140

Retten i Første Instans består af mindst en dommer per

medlemsstat. Antallet af dommere fastsættes i Domstolens statut. Det

kan i statutten bestemmes, at Retten bistås af generaladvokater.

Til medlemmer af Retten i Første Instans vælges personer,

hvis uafhængighed er uomtvistelig, og som har de nødvendige

kvalifikationer til at varetage høje retslige funktioner. De

udnævnes af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst

for et tidsrum af seks år. En delvis fornyelse finder sted hvert tredje

år. Afgående medlemmer kan genudnævnes.

Dommerne vælger af deres midte for et tidsrum af tre år

præsidenten for Retten i Første Instans. Denne kan

genvælges.

Retten i Første Instans udnævner sin justitssekretær og

træffer bestemmelse om hans stilling.

Retten i Første Instans fastsætter med Domstolens

tiltrædelse sit procesreglement. Reglementet skal godkendes af

Rådet med kvalificeret flertal.

Medmindre andet er fastsat i Domstolens statut, finder denne traktats

bestemmelser om Domstolen anvendelse på Retten i Første

Instans.«

13) Artikel 140 A affattes således:

»Artikel 140 A

1. Retten i Første Instans har kompetence til som første

instans at træffe afgørelse i de sager, der er omhandlet i

artikel 146, 148, 151, 152 og 153, bortset fra sager, der henvises til en

særlig retsinstans, eller sager, der i henhold til statutten er

forbeholdt Domstolen. Det kan fastsættes i statutten, at Retten i

Første Instans har kompetence i andre arter af sager.

De afgørelser, der træffes af Retten i Første Instans

i medfør af dette stykke, kan appelleres til Domstolen, dog kun for

så vidt angår retsspørgsmål, på de betingelser

og med de begrænsninger, der er fastsat i statutten.

2. Retten i Første Instans har kompetence til at træffe

afgørelse i sager, der indbringes vedrørende afgørelser

truffet af de i medfør af artikel 140 B oprettede særlige

retsinstanser.

De afgørelser, der træffes af Retten i Første Instans

i medfør af dette stykke, kan på de betingelser og med de

begrænsninger, der er fastsat i Domstolens statut, undtagelsesvis

underkastes fornyet prøvelse ved Domstolen, hvis der er alvorlig

risiko for, at fællesskabsrettens ensartede anvendelse eller

sammenhæng kan påvirkes.

3. Retten i Første Instans har kompetence til at afgøre

præjudicielle spørgsmål, som forelægges den i

medfør af artikel 150, inden for særlige områder fastlagt

i statutten.

Hvis Retten i Første Instans finder, at sagen kræver en

principafgørelse, der kan påvirke fællesskabsrettens

ensartede anvendelse eller sammenhæng, kan den henvise sagen til

Domstolen, for at denne skal træffe afgørelse.

De afgørelser, der træffes af Retten i Første Instans

om præjudicielle spørgsmål, kan på de betingelser og

med de begrænsninger, der er fastsat i Domstolens statut,

undtagelsesvis underkastes fornyet prøvelse ved Domstolen, hvis der er

alvorlig risiko for, at fællesskabsrettens ensartede anvendelse eller

sammenhæng kan påvirkes.«

14) Der indsættes følgende artikel:

»Artikel 140 B

Rådet kan med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter

høring af Europa-Parlamentet og Domstolen eller på

begæring af Domstolen og efter høring af Europa-Parlamentet og

Kommissionen oprette særlige retsinstanser, der i første instans

skal træffe afgørelse i visse arter af sager inden for

særlige områder.

I afgørelsen om at oprette en særlig retsinstans

fastsættes bestemmelserne om sammensætningen af denne samt

omfanget af dens beføjelser.

De særlige retsinstansers afgørelser kan appelleres til

Retten i Første Instans, dog kun for så vidt angår

retsspørgsmål samt, hvis dette er fastsat i afgørelsen om

oprettelse af den særlige retsinstans, spørgsmål

vedrørende sagens faktiske omstændigheder.

Til medlemmer af de særlige retsinstanser vælges personer,

hvis uafhængighed er uomtvistelig, og som har de nødvendige

kvalifikationer til at varetage retslige funktioner. De udnævnes af

Rådet med enstemmighed.

De særlige retsinstanser fastsætter med Domstolens

tiltrædelse deres procesreglement. Reglementet skal godkendes af

Rådet med kvalificeret flertal.

Medmindre andet er fastsat i afgørelsen om oprettelse af den

særlige retsinstans, finder denne traktats bestemmelser om Domstolen og

bestemmelserne i Domstolens statut anvendelse på de særlige

retsinstanser.«

15) Artikel 146, stk. 2 og 3, affattes således:

»I denne henseende har Domstolen kompetence til at udtale sig om klager,

der af en medlemsstat, af Europa-Parlamentet, af Rådet eller af

Kommissionen indbringes under påberåbelse af inkompetence,

væsentlige formelle mangler, overtrædelse af denne traktat eller

af retsregler vedrørende dens gennemførelse samt af

magtfordrejning.

Domstolen har på samme grundlag kompetence til at udtale sig om

klager, der indbringes af Revisionsretten med henblik på at bevare

dennes prærogativer.«

16) Artikel 160 affattes således:

»Artikel 160

Domstolens statut er fastsat i en særlig protokol.

Rådet kan med enstemmighed på begæring af Domstolen og

efter høring af Europa-Parlamentet og Kommissionen eller på

begæring af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet

og Domstolen ændre bestemmelserne i statutten, bortset fra afsnit I

heri.«

17) I artikel 160 B foretages følgende ændringer:

a) Stk. 1 affattes således:

»1. Revisionsretten består af en statsborger fra hver

medlemsstat.«

b) Stk. 3 affattes således:

»3. Revisionsrettens medlemmer udnævnes for seks år.

Rådet vedtager med kvalificeret flertal efter høring af

Europa-Parlamentet den liste over medlemmer, der er udarbejdet i

overensstemmelse med hver enkelt medlemsstats indstilling. Revisionsrettens

medlemmer kan genudnævnes.

De udpeger af deres midte Revisionsrettens formand for et tidsrum af tre

år. Hans mandat kan fornyes.«

18) I artikel 160 C foretages følgende ændringer:

a) Stk. 1 affattes således:

1. Revisionsretten reviderer regnskaberne over samtlige

Fællesskabets indtægter og udgifter. Den reviderer endvidere

regnskaberne vedrørende samtlige indtægter og udgifter for

ethvert af Fællesskabet oprettet organ, for så vidt

oprettelsesakten ikke udelukker det.

Revisionsretten afgiver en erklæring til Europa-Parlamentet og

Rådet om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners

lovlighed og formelle rigtighed; erklæringen offentliggøres i

Den Europæiske Unions Tidende. Erklæringen kan suppleres

med specifikke vurderinger for hvert enkelt af Fællesskabets

større aktivitetsområder.»

b) Stk. 4 affattes således:

4. Efter hvert regnskabsårs udløb udarbejder

Revisionsretten en årsberetning. Denne beretning oversendes til

Fællesskabets øvrige institutioner og offentliggøres i

Den Europæiske Unions Tidende sammen med de nævnte

institutioners besvarelser af Revisionsrettens bemærkninger.

Revisionsretten kan endvidere når som helst fremkomme med

bemærkninger, navnlig i form af særberetninger, til særlige

spørgsmål og på begæring fra en af

Fællesskabets øvrige institutioner afgive udtalelser.

Den vedtager sine årsberetninger, sine særberetninger

eller sine udtalelser med et flertal af sine medlemmers stemmer. Dog kan den

af sin midte oprette afdelinger med henblik på vedtagelse af bestemte

typer beretninger eller udtalelser på betingelser fastsat i dens

forretningsorden.

Den bistår Europa-Parlamentet og Rådet i forbindelse med

revisionen af og gennemførelsen af budgettet.

Revisionsretten fastsætter selv sin forretningsorden. Denne skal

godkendes af Rådet med kvalificeret flertal.«

19) Artikel 163, stk. 1, affattes således:

»Forordningerne offentliggøres i Den Europæiske Unions

Tidende. De træder i kraft på det i forordningerne fastsatte

tidspunkt eller, hvis et sådant ikke er angivet, den tyvende dag efter

offentliggørelsen.«

20) Artikel 165 affattes således:

»Artikel 165

Der oprettes et rådgivende Økonomisk og Socialt Udvalg.

Udvalget skal bestå af repræsentanter for de forskellige

økonomiske og sociale grupper i det organiserede civilsamfund,

herunder navnlig producenter, landbrugere, fragtførere, arbejdstagere,

handlende og håndværkere, liberale erhverv, forbrugere og

almindelige samfundsinteresser.«

21) Artikel 166 affattes således:

»Artikel 166

Antallet af medlemmer i Det Økonomiske og Sociale Udvalg må

ikke overstige 350.

Antallet af udvalgets medlemmer fastsættes således:

Belgien

12

Danmark

9

Tyskland

24

Grækenland

12

Spanien

21

Frankrig

24

Irland

9

Italien

24

Luxembourg

6

Nederlandene

12

Østrig

12

Portugal

12

Finland

9

Sverige

12

Det Forenede Kongerige

24

Udvalgets medlemmer må ikke være bundet af nogen instruktion.

De udfører deres hverv i fuldkommen uafhængighed og i

Fællesskabernes almene interesse.

Rådet fastsætter med kvalificeret flertal udvalgsmedlemmernes

dagpenge.«

22) Artikel 167, stk. 1, affattes således:

»1. Udvalgets medlemmer beskikkes for fire år efter indstilling fra

medlemsstaterne. Rådet vedtager med kvalificeret flertal den liste over

medlemmer, der er udarbejdet i overensstemmelse med hver medlemsstats

indstilling. Genbeskikkelse af udvalgets medlemmer kan finde sted.«

23) Artikel 183 affattes således:

»Artikel 183

1. På forslag af Kommissionen og efter høring af

Europa-Parlamentet og udtalelse fra Revisionsretten skal Rådet med

enstemmighed

a) udstede regnskabsregulativer, som navnlig fastlægger de

nærmere retningslinjer for opstillingen og gennemførelsen af

budgettet og for regnskabsaflæggelsen og revisionen

b) fastlægge reglerne for finansinspektørernes, de

anvisningsberettigedes og regnskabsførernes ansvar og organisere

kontrollen med disse.

Fra den 1. januar 2007 træffer Rådet afgørelse med

kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen og efter høring

af Europa-Parlamentet og udtalelse fra Revisionsretten.

2. På forslag af Kommissionen og efter høring af

Europa-Parlamentet og udtalelse fra Revisionsretten skal Rådet med

enstemmighed fastsætte de retningslinjer og den fremgangsmåde,

hvorefter de i ordningen om Fællesskabets egne indtægter

fastsatte budgetindtægter stilles til rådighed for Kommissionen,

samt fastlægge de foranstaltninger, der skal træffes for i givet

fald at imødekomme likviditetsbehovet.«

24) Artikel 190 affattes således:

»Artikel 190

Med forbehold af de i Domstolens statut fastsatte bestemmelser

fastlægger Rådet med enstemmighed den ordning, der skal

gælde for Fællesskabets institutioner på det sproglige

område.«

25) I artikel 204 foretages følgende ændringer:

a) I stk. 1 erstattes ordene »artikel F.1, stk. 2,« med ordene »artikel

7, stk. 3,«

b) I stk. 2 erstattes ordene »artikel F.1, stk. 1,« med ordene »artikel

7, stk. 2«, og ordene »artikel F, stk. 1,« erstattes med ordene »artikel 6,

stk. 1,«.

ARTIKEL 4

Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og

Stålfællesskab ændres i overensstemmelse med bestemmelserne

i denne artikel.

1) Artikel 10, stk. 2, affattes således:

»2. Rådet i dets sammensætning af stats- og regeringschefer

indstiller med kvalificeret flertal den person, som det foreslår

udnævnt til formand for Kommissionen; indstillingen godkendes af

Europa-Parlamentet.

Rådet vedtager med kvalificeret flertal og efter fælles

overenskomst med den indstillede formand listen over de øvrige

personer, som det foreslår udnævnt til medlemmer af Kommissionen;

listen udarbejdes i overensstemmelse med hver enkelt medlemsstats

indstilling.

Kommissionens indstillede formand og de øvrige indstillede

medlemmer af Kommissionen skal som kollegium godkendes ved en afstemning i

Europa-Parlamentet. Efter Europa-Parlamentets godkendelse udnævner

Rådet med kvalificeret flertal Kommissionens formand og øvrige

medlemmer.«

2) Artikel 11 affattes således:

»Artikel 11

1. Kommissionen arbejder under formandens politiske ledelse, og formanden

træffer afgørelse om dens interne organisation for at sikre

sammenhæng, effektivitet og kollegialitet i dens arbejde.

2. Kommissionens ansvarsområder struktureres og fordeles mellem dens

medlemmer af formanden. Formanden kan ændre fordelingen af disse

ansvarsområder i løbet af en mandatperiode. Kommissionens

medlemmer udøver de hverv, der tillægges dem af formanden, under

dennes tilsyn.

3. Formanden udnævner efter kollegiets godkendelse

næstformænd blandt Kommissionens medlemmer.

4. Et medlem af Kommissionen træder tilbage, hvis formanden efter

kollegiets godkendelse anmoder herom.«

3) Artikel 12 affattes således:

»Artikel 12

Bortset fra ordinære nyansættelser og dødsfald

ophører tjenesten for et medlem af Kommissionen ved frivillig

fratræden eller ved afskedigelse.

For resten af det fratrådte, afskedigede eller afdøde medlems

tjenesteperiode udnævner Rådet med kvalificeret flertal et nyt

medlem. Rådet kan med enstemmighed beslutte, at der ikke skal

udnævnes nogen efterfølger.

Ved frivillig fratræden, afskedigelse eller dødsfald

udnævnes der en efterfølger for formanden for resten af dennes

tjenesteperiode. Udnævnelse af en efterfølger for formanden sker

efter fremgangsmåden i artikel 10, stk. 2.

Bortset fra de i artikel 12 A nævnte afskedigelsestilfælde

fungerer Kommissionens medlemmer, indtil deres efterfølgere er

udpeget, eller indtil Rådet i overensstemmelse med denne artikels

stk. 2 har besluttet, at der ikke skal udnævnes nogen

efterfølger.«

4) Artikel 13, stk. 1, udgår.

5) Artikel 20, stk. 2, affattes således:

»Antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet må ikke overstige

732.«

6) Artikel 21, stk. 5, affattes således:

»5. Europa-Parlamentet fastsætter sine medlemmers statut og de

almindelige betingelser for udøvelsen af deres hverv efter

høring af Kommissionen og med godkendelse fra Rådet, der

træffer afgørelse med kvalificeret flertal. Alle bestemmelser og

betingelser i forbindelse med beskatningsordningen for medlemmer og

forhenværende medlemmer vedtages med enstemmighed af Rådet.«

7) Artikel 30, stk. 2, affattes således:

»2. Rådet bistås af et generalsekretariat, som ledes af en

generalsekretær, der er højtstående repræsentant for

den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, bistået af en

vicegeneralsekretær med ansvar for generalsekretariatets daglige drift.

Generalsekretæren og vicegeneralsekretæren udnævnes af

Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Rådet træffer afgørelse om generalsekretariatets

organisation.«

8) Artikel 31 affattes således:

»Artikel 31

Domstolen og Retten i Første Instans skal inden for rammerne af

deres respektive beføjelser værne om lov og ret ved

fortolkningen og anvendelsen af denne traktat.

Der kan endvidere på de betingelser, der er fastsat i

artikel 32 e, til Retten i Første Instans knyttes særlige

retsinstanser, som på visse særlige områder skal

udøve den domstolskompetence, der er fastsat i denne traktat.«

9) Artikel 32 affattes således:

»Artikel 32

Domstolen består af en dommer per medlemsstat.

Domstolen sættes i afdelinger eller som den store afdeling i

overensstemmelse med de regler herfor, der er fastsat i Domstolens

statut.

Domstolen kan endvidere sættes i plenum, hvor statutten giver

mulighed herfor.«

10) Artikel 32 a affattes således:

»Artikel 32 a

Domstolen bistås af otte generaladvokater. På Domstolens

begæring kan Rådet med enstemmighed vedtage at forøge

antallet af generaladvokater.

Generaladvokaten skal fuldstændig upartisk og uafhængigt

offentligt fremsætte begrundede forslag til afgørelse af de

sager, som i henhold til Domstolens statut kræver hans medvirken.«

11) Artikel 32 b affattes således:

»Artikel 32 b

Til dommere og generaladvokater ved Domstolen vælges personer, hvis

uafhængighed er uomtvistelig, og som i deres hjemland opfylder

betingelserne for at indtage de højeste dommerembeder, eller som er

jurister, hvis faglige kvalifikationer er almindeligt anerkendt. De

udnævnes af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst

for et tidsrum af seks år.

Hvert tredje år finder en delvis nybesættelse af

dommerembederne og generaladvokaternes embeder sted på de betingelser,

der er fastsat i Domstolens statut.

Dommerne vælger af deres midte for et tidsrum af tre år

Domstolens præsident. Denne kan genvælges.

De afgående dommere og generaladvokater kan genudnævnes.

Domstolen udnævner sin justitssekretær og træffer

bestemmelse om hans stilling.

Domstolen fastsætter sit procesreglement. Reglementet skal godkendes

af Rådet med kvalificeret flertal.«

12) Artikel 32 c affattes således:

»Artikel 32 c

Retten i Første Instans består af mindst en dommer per

medlemsstat. Antallet af dommere fastsættes i Domstolens statut. Det

kan i statutten bestemmes, at Retten bistås af generaladvokater.

Til medlemmer af Retten i Første Instans vælges personer,

hvis uafhængighed er uomtvistelig, og som har de nødvendige

kvalifikationer til at varetage høje retslige funktioner. De

udnævnes af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst

for et tidsrum af seks år. En delvis fornyelse finder sted hvert tredje

år. Afgående medlemmer kan genudnævnes.

Dommerne vælger af deres midte for et tidsrum af tre år

præsidenten for Retten i Første Instans. Denne kan

genvælges.

Retten i Første Instans udnævner sin justitssekretær og

træffer bestemmelse om hans stilling.

Retten i Første Instans fastsætter med Domstolens

tiltrædelse sit procesreglement. Reglementet skal godkendes af

Rådet med kvalificeret flertal.

Medmindre andet er fastsat i Domstolens statut, finder denne traktats

bestemmelser om Domstolen anvendelse på Retten i Første

Instans.«

13) Artikel 32 d affattes således:

»Artikel 32 d

1. Retten i Første Instans har kompetence til som første

instans at træffe afgørelse i de sager, der er omhandlet i

artikel 33, 34, 35, 36, 38, 40 og 42, bortset fra sager, der henvises til en

særlig retsinstans, eller sager, der i henhold til statutten er

forbeholdt Domstolen. Det kan fastsættes i statutten, at Retten i

Første Instans har kompetence i andre arter af sager.

De afgørelser, der træffes af Retten i Første Instans

i medfør af dette stykke, kan appelleres til Domstolen, dog kun for

så vidt angår retsspørgsmål, på de betingelser

og med de begrænsninger, der er fastsat i statutten.

2. Retten i Første Instans har kompetence til at træffe

afgørelse i sager, der indbringes vedrørende afgørelser

truffet af de i medfør af artikel 32 e oprettede særlige

retsinstanser.

De afgørelser, der træffes af Retten i Første Instans

i medfør af dette stykke, kan på de betingelser og med de

begrænsninger, der er fastsat i Domstolens statut, undtagelsesvis

underkastes fornyet prøvelse ved Domstolen, hvis der er alvorlig

risiko for, at fællesskabsrettens ensartede anvendelse eller

sammenhæng kan påvirkes.

3. Retten i Første Instans har kompetence til at afgøre

præjudicielle spørgsmål, som forelægges den i

medfør af artikel 41, inden for særlige områder fastlagt i

statutten.

Hvis Retten i Første Instans finder, at sagen kræver en

principafgørelse, der kan påvirke fællesskabsrettens

ensartede anvendelse eller sammenhæng, kan den henvise sagen til

Domstolen, for at denne skal træffe afgørelse.

De afgørelser, der træffes af Retten i Første Instans

om præjudicielle spørgsmål, kan på de betingelser og

med de begrænsninger, der er fastsat i Domstolens statut,

undtagelsesvis underkastes fornyet prøvelse ved Domstolen, hvis der er

alvorlig risiko for, at fællesskabsrettens ensartede anvendelse eller

sammenhæng kan påvirkes.«

14) Der indsættes følgende artikel:

»Artikel 32 e

Rådet kan med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter

høring af Europa-Parlamentet og Domstolen eller på

begæring af Domstolen og efter høring af Europa-Parlamentet og

Kommissionen oprette særlige retsinstanser, der i første instans

skal træffe afgørelse i visse arter af sager inden for

særlige områder.

I afgørelsen om at oprette en særlig retsinstans

fastsættes bestemmelserne om sammensætningen af denne samt

omfanget af dens beføjelser.

De særlige retsinstansers afgørelser kan appelleres til

Retten i Første Instans, dog kun for så vidt angår

retsspørgsmål samt, hvis dette er fastsat i afgørelsen om

oprettelse af den særlige retsinstans, spørgsmål

vedrørende sagens faktiske omstændigheder.

Til medlemmer af de særlige retsinstanser vælges personer,

hvis uafhængighed er uomtvistelig, og som har de nødvendige

kvalifikationer til at varetage retslige funktioner. De udnævnes af

Rådet med enstemmighed.

De særlige retsinstanser fastsætter med Domstolens

tiltrædelse deres procesreglement. Reglementet skal godkendes af

Rådet med kvalificeret flertal.

Medmindre andet er fastsat i afgørelsen om oprettelse af de

særlige retsinstanser, finder denne traktats bestemmelser om Domstolen

og bestemmelserne i Domstolens statut anvendelse på de særlige

retsinstanser.«

15) I artikel 33 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 1 affattes således:

»Domstolen har kompetence til at udtale sig i sager om annullation af

Kommissionens beslutninger eller henstillinger, der indbringes af en af

medlemsstaterne, af Europa-Parlamentet eller af Rådet under

påberåbelse af inkompetence, af væsentlige formelle

mangler, af overtrædelse af denne traktat eller af enhver retsregel

vedrørende dennes gennemførelse eller af magtfordrejning.

Domstolens prøvelsesret omfatter dog ikke skønnet

vedrørende den situation, der er en følge af de

økonomiske kendsgerninger eller omstændigheder, på basis

af hvilke de nævnte beslutninger eller henstillinger er blevet til,

medmindre det påstås, at Kommissionen har gjort sig skyldig i

magtfordrejning eller åbenbart har tilsidesat bestemmelserne i denne

traktat eller enhver retsregel vedrørende dens

gennemførelse.«

b) Stk. 4 affattes således:

»Domstolen har på samme grundlag kompetence til at udtale sig om

klager, der indbringes af Revisionsretten med henblik på at bevare

dennes prærogativer.«

16) Artikel 45 affattes således:

»Artikel 45

Domstolens statut er fastsat i en særlig protokol.

Rådet kan med enstemmighed på begæring af Domstolen og

efter høring af Europa-Parlamentet og Kommissionen eller på

begæring af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet

og Domstolen ændre bestemmelserne i statutten.«

17) I artikel 45 B foretages følgende ændringer:

a) Stk. 1 affattes således:

»1. Revisionsretten består af en statsborger fra hver

medlemsstat.«

b) Stk. 3 affattes således:

»3. Revisionsrettens medlemmer udnævnes for seks år.

Rådet vedtager med kvalificeret flertal efter høring af

Europa-Parlamentet den liste over medlemmer, der er udarbejdet i

overensstemmelse med hver enkelt medlemsstats indstilling. Revisionsrettens

medlemmer kan genudnævnes.

De udpeger af deres midte Revisionsrettens formand for et tidsrum af

tre år. Hans mandat kan fornyes.«

18) Artikel 45 C affattes således:

a) Stk. 1 affattes således:

»1. Revisionsretten reviderer regnskaberne over samtlige

Fællesskabets indtægter og udgifter. Den reviderer endvidere

regnskaberne vedrørende samtlige indtægter og udgifter for

ethvert af Fællesskabet oprettet organ, for så vidt

oprettelsesakten ikke udelukker det.

Revisionsretten afgiver en erklæring til Europa-Parlamentet og

Rådet om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners

lovlighed og formelle rigtighed; erklæringen offentliggøres i

Den Europæiske Unions Tidende. Erklæringen kan suppleres

med specifikke vurderinger for hvert enkelt af Fællesskabets

større aktivitetsområder.«

b) Stk. 4 affattes således:

»4. Efter hvert regnskabsårs udløb udarbejder

Revisionsretten en årsberetning. Denne beretning oversendes til

Fællesskabets øvrige institutioner og offentliggøres i

Den Europæiske Unions Tidende sammen med de nævnte

institutioners besvarelser af Revisionsrettens bemærkninger.

Revisionsretten kan endvidere når som helst fremkomme med

bemærkninger, navnlig i form af særberetninger, til særlige

spørgsmål og på begæring fra en af

Fællesskabets øvrige institutioner afgive udtalelser.

Den vedtager sine årsberetninger, sine særberetninger

eller sine udtalelser med et flertal af sine medlemmers stemmer. Dog kan den

af sin midte oprette afdelinger med henblik på vedtagelse af bestemte

typer beretninger eller udtalelser på betingelser fastsat i dens

forretningsorden.

Den bistår Europa-Parlamentet og Rådet i forbindelse med

revisionen af og gennemførelsen af budgettet.

Revisionsretten fastsætter selv sin forretningsorden. Denne skal

godkendes af Rådet med kvalificeret flertal.«

19) I artikel 96 foretages følgende ændringer:

a) I stk. 1 erstattes ordene »artikel F.1, stk. 2,« med ordene »artikel

7, stk. 3,«

b) I stk. 2 erstattes ordene »artikel F.1, stk. 1,« med ordene »artikel

7, stk. 2«, og ordene »artikel F, stk. 1,« erstattes med ordene »artikel 6,

stk. 1,«.

ARTIKEL 5

Protokollen om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker

og Den Europæiske Centralbank ændres i overensstemmelse med

bestemmelserne i denne artikel.

I artikel 10 tilføjes følgende stykke:

»10.6. Artikel 10.2 kan ændres af Rådet i dets

sammensætning af stats- og regeringschefer, der træffer

afgørelse med enstemmighed enten på grundlag af en henstilling

fra ECB og efter høring af Europa-Parlamentet og Kommissionen eller

på grundlag af en henstilling fra Kommissionen og efter høring

af Europa-Parlamentet og ECB. Rådet anbefaler medlemsstaterne at

vedtage disse ændringer. Disse ændringer træder i kraft,

når alle medlemsstaterne har ratificeret dem i overensstemmelse med

deres forfatningsmæssige bestemmelser.En henstilling fra ECB i

medfør af nærværende stykke kræver enstemmig

beslutning truffet af styrelsesrådet.«

ARTIKEL 6

Protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers

privilegier og immuniteter ændres i overensstemmelse med bestemmelserne

i denne artikel.

Artikel 21 affattes således:

»Artikel 21

Artiklerne 12-15 og 18 finder anvendelse på Domstolens dommere,

generaladvokater, justitssekretær og assisterende referenter samt

på medlemmerne af og justitssekretæren ved Retten i Første

Instans med forbehold af bestemmelserne i artikel 3 i protokollen om

Domstolens statut vedrørende dommernes og generaladvokaternes

fritagelse for retsforfølgning.«

ANDEL DEL

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

ARTIKEL 7

De protokoller vedrørende Domstolens statut, der er knyttet til

traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og traktaten

om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

ophæves og erstattes med protokollen vedrørende Domstolens

statut, der ved nærværende traktat knyttes til traktaten om Den

Europæiske Union, traktaten om oprettelse af Det Europæiske

Fællesskab og traktaten om oprettelse af Det Europæiske

Atomenergifællesskab.

ARTIKEL 8

Artikel 1-20, artikel 44 og 45, artikel 46, stk. 2 og 3, artikel 47-49

samt artikel 51, 52, 54 og 55 i protokollen vedrørende statutten for

Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs Domstol

ophæves.

ARTIKEL 9

Med forbehold af de artikler i protokollen vedrørende statutten for

Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs Domstol, der

forbliver i kraft, finder bestemmelserne i den protokol vedrørende

Domstolens statut, der ved nærværende traktat er knyttet til

traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om oprettelse af Det

Europæiske Fællesskab og traktaten om oprettelse af Det

Europæiske Atomenergifællesskab, anvendelse, når Domstolen

udøver sine beføjelser i henhold til bestemmelserne i traktaten

om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab.

ARTIKEL 10

Rådets afgørelse 88/591/EKSF,EØF,Euratom af 24.

oktober 1988 om oprettelse af De Europæiske Fællesskabers Ret i

Første Instans, som ændret, ophæves med undtagelse af

artikel 3 heri, idet Retten i Første Instans i henhold til denne

artikel udøver beføjelser, der er tillagt Domstolen i henhold

til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og

Stålfællesskab.

ARTIKEL 11

Denne traktat er indgået for ubegrænset tid.

ARTIKEL 12

1. Denne traktat skal ratificeres af De Høje Kontraherende Parter i

overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige bestemmelser.

Ratifikationsdokumenterne deponeres hos Den Italienske Republiks

regering.

2. Denne traktat træder i kraft den første dag i den anden

måned, der følger efter deponeringen af det sidste

ratifikationsdokument.

ARTIKEL 13

Denne traktat, der er udarbejdet i ét eksemplar på dansk,

engelsk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, nederlandsk,

portugisisk, spansk, svensk og tysk, hvilke tekster alle har samme gyldighed,

deponeres i Den Italienske Republiks regerings arkiver. Denne regering

fremsender en bekræftet genpart til hver af de øvrige

signatarstaters regeringer.

EN FE DE LO CUAL, los plenipotenciarios abajo firmantes suscriben el

presente Tratado.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede

underskrevet denne traktat.

ZU URKUND DESSEN haben die unterzeichneten Bevollmächtigten ihre

Unterschrift unter diesen Vertrag gesetzt.

ΕΙΣ

ΙΙΙΣΩΣΗ ΤΩΝ

ΑΝΩΤΕΡΩ οι

υπογεγραμμένο

;τ

πληρεζούστοτ

νπέγραψαν την

παρούσα

Συνθήκη.

IN WITNESS WHEREOF the undersigned Plenipotentiaries have signed this

Treaty.

EN FOI DE QUOI, les plénipotentiaires soussignés ont

apposé leurs signatures au bas du présent traité.

DÁ FHIANÚ SIN, chuir na Lánchumhachtaigh

thíos-sínithe a lámh leis an gConradh seo.

IN FEDE DI CHE, i plenipotenziari sottoscritti hanno apposto le loro firme

in calce al presente trattato.

TEN BLIJKE WAARVAN de ondergetekende gevolmachtigden hun handtekening

onder dit Verdrag hebben geplaatst.

EM FÉ DO QUE, os plenipotenciários abaixo assinados apuseram

as suas assinaturas no presente Tratado.

TÄMÄN VAKUUDEKSI alla mainitut täysivaltaiset edustajat

ovat allekirjoittaneet tämän sopimuksen.

TILL BEVIS HÄRPÅ har undertecknade befullmäktigade

undertecknat detta fördrag.

Hecho en Niza, el veintiséis de febrero de dos mil uno.

Udfærdiget i Nice, den seksogtyvende februar totusind og et.

Geschehen zu Nizza am sechsundzwanzigsten Februar zweitausendeins.

Εγτνε

στη Νίκατα,

σττς είκοστ

έζη

φεβρουαρίου

του έτους δύο

χιλιάδες έξα.

Done at Nice this twenty sixth day of February in the year two thousand

and one.

Fait à Nice, le vingt-six février de l'an deux mil un.

Arna dhéanamh in Nice ar an séú lá is fiche d

Fheabhra sa bhliain dhá mhíle is a haon.

Fatto a Nizza, addì ventisei febbraio duemilauno.

Gedaan te Nice, de zesentwintigste februari tweeduizend en een.

Feito em Nice, em vinte e seis de Fevereiro de dois mil e um.

Tehty Nizzassa kahdentenakymmenentenäkuudentena

päivänä helmikuuta kaksituhattayksi.

Utfärdat i Nice den tjugosjätte februari år

tjugohundraett.

Pour Sa Majesté le Roi des Belges

Voor Zijne Majesteit de Koning der Belgen

Für Seine Majestät den König der Belgier

Cette signature engage également la Communauté

française, la Communauté flamande, la Communauté

germanophone, la Région Wallonne, la Région flamande et la

Région de Bruxelles-Capitale.

Deze handtekening verbindt eveneens de Claamse Gemeenschap, de Franse,

Gemeenschap, de Duitstalige Gemeenschap, het Vlaamse Gewest, het Waalse

Gewest en het Brussels Hoofdstedelijk Gewsest.

Diese Unterschrift bindet zugleich die Deutschsprachige Gemeinschaft, die

Flämische Gemeinschaft, die Französische Gemeinschaft, die

Wallonische Region, die Flämische Region und die Region

Brüssel-Hauptstadt.

For Hendes Majestæt Danmarks Dronning

Für den Präsidenten der Bundesrepublik Deutschland

Για τον

ΙΙρόεδρο της

της Ελληντκής

Δημοκρατίας

Por Su majestad el Rey de España

Pour le Président de la République française

Thar ceann Uachtarán na hÉireann For the President of

Ireland

Per il Presidente della Repubblica italiana

Pour Son Altesse Royale le Grand-Due de Luxembourg

Voor Hare Majesteit de Koningin der Nederlanden

Für den Bundespräsidenten der Republik Österreich

Pelo Presidente da República Portuguesa

Suomen Tasavallan Presidentin puolesta För Republiken Finlands

President

För Hans Majestät Konungen av Sverige

For Her Majesty the Queen of the United Kingdom of Great Britain and

Northern Ireland

PROTOKOLLER

A. PROTOKOL KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN

EUROPÆISKE UNION OG TIL TRAKTATERNE OM OPRETTELSE AF DE

EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

PROTOKOL

OM UDVIDELSEN AF DEN EUROPÆISKE UNION

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER

ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der knyttes som bilag til

traktaten om Den Europæiske Union og traktaterne om oprettelse af De

Europæiske Fællesskaber:

ARTIKEL 1

Ophævelse af protokollen om institutionerne

Protokollen om institutionerne i perspektivet af en udvidelse af Den

Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den

Europæiske Union og traktaterne om oprettelse af De Europæiske

Fællesskaber, ophæves.

ARTIKEL 2

Bestemmelser vedrørende Europa-Parlamentet

1. Den 1. januar 2004 og med virkning fra begyndelsen af valgperioden

2004-2009 affattes første afsnit i artikel 190, stk. 2, i traktaten om

oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og i arti kel 108,

stk. 2, i traktaten om Det Europæiske Atomenergifællesskab

således:

»Antallet af repræsentanter, der vælges i hver enkelt

medlemsstat, fastsættes til:

Belgien

22

Danmark

13

Tyskland

99

Grækenland

22

Spanien

50

Frankrig

72

Irland

12

Italien

72

Luxembourg

6

Nederlandene

25

Østrig

17

Portugal

22

Finland

13

Sverige

18

Det Forenede Kongerige

72«

2. Med forbehold af stk. 3 svarer det samlede antal repræsentanter i

Europa-Parlamentet i valgperioden 2004-2009 til det antal

repræsentanter, der er anført i artikel 190, stk. 2, i traktaten

om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og i artikel 108, stk.

2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske

Atomenergifællesskab, hvortil kommer det antal repræsentanter for

de nye medlemsstater, der følger af de tiltrædelsestraktater,

som er undertegnet senest den 1. januar 2004.

3. Såfremt det i stk. 2 nævnte antal medlemmer er på

under 732, korrigeres antallet af repræsentanter, der skal vælges

i hver enkelt medlemsstat, forholdsmæssigt, således at det

samlede antal kommer så tæt på 732 som muligt, dog uden at

denne korrektion fører til, at det antal repræsentanter, der

skal vælges i hver enkelt medlemsstat, overstiger det antal, der er

fastsat i artikel 190, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det

Europæiske Fællesskab og i artikel 108, stk. 2, i traktaten om

oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab for

valgperioden 1999-2004.

Rådet træffer afgørelse herom.

4. Uanset artikel 189, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det

Europæiske Fællesskab og i artikel 107, stk. 2, i traktaten

om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab vil antallet

af medlemmer af Europa-Parlamentet, såfremt en eller flere

tiltrædelsestraktater træder i kraft, efter at Rådet har

truffet den i nærværende artikels stk. 3, andet afsnit,

nævnte afgørelse, midlertidigt kunne overstige 732 i

anvendelsesperioden for denne afgørelse. Den samme korrektion, som er

nævnt i nærværende artikels stk. 3, første

afsnit, anvendes på det antal repræsentanter, der skal

vælges i de pågældende medlemsstater.

ARTIKEL 3

Bestemmelser vedrørende stemmevægtningen i

Rådet

1. Den 1. januar 2005:

a) ændres artikel 205 i traktaten om oprettelse af Det

Europæiske Fællesskab og artikel 118 i traktaten om

oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab

således:

i) Stk. 2 affattes således:

»2. Ved de rådsafgørelser, som kræver kvalificeret

flertal, tildeles medlemmernes stemmer følgende vægt:

Belgien

12

Danmark

7

Tyskland

29

Grækenland

12

Spanien

27

Frankrig

29

Irland

7

Italien

29

Luxembourg

4

Nederlandene

13

Østrig

10

Portugal

12

Finland

7

Sverige

10

Det Forenede Kongerige

29

Rådets afgørelser træffes med mindst 169 stemmer

afgivet af et flertal af medlemmerne, der stemmer for, når

afgørelsen i henhold til denne traktat skal træffes på

forslag af Kommissionen.

I alle andre tilfælde træffes Rådets

afgørelser med mindst 169 stemmer afgivet af mindst to tredjedele af

medlemmerne, der stemmer for.«

ii) Følgende stykke 4 tilføjes:

»4. Når Rådet træffer afgørelse med

kvalificeret flertal, kan et medlem af Rådet kræve, at det

kontrolleres, at de medlemsstater, der udgør dette kvalificerede

flertal, repræsenterer mindst 62% af Unionens samlede befolkning. Hvis

det viser sig, at denne betingelse ikke er opfyldt, er den

pågældende afgørelse ikke vedtaget.«

b) affattes artikel 23, stk. 2, tredje afsnit, i traktaten om Den

Europæiske Union således:

»Rådets medlemmers stemmer tildeles den vægt, der er

fastsat i artikel 205, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det

Europæiske Fællesskab. Afgørelser træffes med mindst

169 stemmer afgivet af mindst to tredjedele af medlemmerne, der stemmer for.

Når Rådet træffer afgørelse med kvalificeret

flertal, kan et medlem af Rådet kræve, at det kontrolleres, at de

medlemsstater, der udgør dette kvalificerede flertal,

repræsenterer mindst 62% af Unionens samlede befolkning. Hvis det viser

sig, at denne betingelse ikke er opfyldt, er den pågældende

afgørelse ikke vedtaget.«

c) affattes artikel 34, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske

Union således:

»3. Ved de rådsafgørelser, som kræver kvalificeret

flertal, tildeles medlemsstaternes stemmer vægt som anført i

artikel 205, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske

Fællesskab, og afgørelse træffes med mindst 169 stemmer

afgivet af mindst to tredjedele af medlemmerne, der stemmer for. Når

Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal, kan et

medlem af Rådet kræve, at det kontrolleres, at de medlemsstater,

der udgør dette kvalificerede flertal, repræsenterer mindst 62%

af Unionens samlede befolkning. Hvis det viser sig, at denne betingelse ikke

er opfyldt, er den pågældende afgørelse ikke

vedtaget.«

2. På tidspunktet for hver enkelt tiltrædelse beregnes den

tærskel, der er nævnt i artikel 205, stk. 2, andet

afsnit, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og

i artikel 118, stk. 2, andet afsnit, i traktaten om oprettelse af Det

Europæiske Atomenergifællesskab, således, at tærsklen

for det kvalificerede flertal udtrykt i stemmer ikke overstiger den

tærskel, der følger af tabellen i erklæringen

vedrørende udvidelsen af Den Europæiske Union, som er optaget i

slutakten fra den konference, der har vedtaget Nice-traktaten.

ARTIKEL 4

Bestemmelser vedrørende Kommissionen

1. Den 1. januar 2005 og med virkning fra det tidspunkt, hvor den

første Kommission efter denne dato træder i funktion, affattes

artikel 213, stk. 1, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske

Fællesskab og artikel 126, stk. 1, i traktaten om oprettelse af Det

Europæiske Atomenergifællesskab, således:

»1. Kommissionens medlemmer vælges under hensyn til deres

almindelige duelighed, og deres uafhængighed skal være

uomtvistelig.

Kommissionen skal omfatte en statsborger fra hver medlemsstat.

Antallet af medlemmer af Kommissionen kan ændres af Rådet

med enstemmighed.«

2. Når Unionen omfatter 27 medlemsstater, affattes artikel 213, stk.

1, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og

artikel 126, stk. 1, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske

Atomenergifællesskab, således:

»1. Medlemmerne af Kommissionen vælges under hensyn til deres

almindelige duelighed, og deres uafhængighed skal være

uomtvistelig.

Antallet af medlemmer af Kommissionen er lavere end antallet af

medlemsstater. Kommissionens medlemmer vælges på grundlag af en

ordning med ligelig rotation, hvis nærmere detaljer vedtages af

Rådet med enstemmighed.

Antallet af medlemmer af Kommissionen fastsættes af Rådet

med enstemmighed.«

Denne ændring finder anvendelse fra den dato, hvor den første

Kommission efter datoen for den syvogtyvende medlemsstats tiltrædelse

af Unionen træder i funktion.

3. Efter den syvogtyvende EU-medlemsstats undertegnelse af

tiltrædelsestraktaten fastsætter Rådet med

enstemmighed:

antallet af medlemmer af Kommissionen;

de nærmere detaljer for ordningen med ligelig rotation, der

omfatter samtlige de kriterier og regler, der er nødvendige for en

automatisk fastsættelse af sammensætningen af de på

hinanden følgende kollegier på grundlag af følgende

principper:

a) medlemsstaterne behandles fuldstændig ligeligt for så

vidt angår fastlæggelsen af rækkefølgen og

varigheden af deres statsborgeres medlemskab af Kommissionen; følgelig

kan differencen mellem det samlede antal tjenesteperioder varetaget af

statsborgere fra to givne medlemsstater aldrig overstige én;

b) med forbehold af litra a) sammensættes hvert af de

på hinanden følgende kollegier, således at den

demografiske og geografiske spredning i samtlige Unionens medlemsstater

afspejles på tilfredsstillende måde.

4. Enhver medlemsstat, der tiltræder Unionen, har ret til ved sin

tiltrædelse at få én statsborger som medlem af

Kommissionen, indtil stk. 2 finder anvendelse.

B. PROTOKOL KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN

EUROPÆISKE UNION, TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE

FÆLLESSKAB OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE

ATOMENERGIFÆLLESSKAB

PROTOKOL

VEDRØRENDE

STATUTTEN FOR

DOMSTOLEN

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,

SOM ØNSKER at fastsætte den statut for Domstolen, der er

omhandlet i artikel 245 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske

Fællesskab og artikel 160 i traktaten om oprettelse af Det

Europæiske Atomenergifællesskab,

ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der knyttes som bilag til

traktaten om oprettelse af Den Europæiske Union, traktaten om

oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og traktaten om

oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab:

ARTIKEL 1

Domstolen træder sammen og udøver sin virksomhed i

overensstemmelse med bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Den

Europæiske Union (EU-traktaten), traktaten om oprettelse af Det

Europæiske Fællesskab (EF-traktaten) og traktaten om oprettelse

af Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom-traktaten) og i

denne statut.

AFSNIT I

DOMMERNE OG GENERALADVOKATERNE

ARTIKEL 2

Enhver dommer skal, inden han påbegynder sin embedsvirksomhed, i et

offentligt retsmøde aflægge ed på at ville udføre

sit hverv med fuldstændig upartiskhed og samvittighedsfuldhed og bevare

tavshed om Domstolens rådslagninger og afstemninger.

ARTIKEL 3

Dommerne er fritaget for retsforfølgning. For så vidt

angår deres embedshandlinger, herunder mundtlige og skriftlige

ytringer, nyder de denne immunitet også efter ophøret af deres

embedsvirksomhed.

Domstolen kan i plenum ophæve immuniteten.

Indledes der efter immunitetens ophævelse strafferetlig

forfølgning mod en dommer, kan denne i enhver af medlemsstaterne kun

stilles for den ret, der er kompetent til at behandle sager mod medlemmerne

af landets øverste domstol.

Artikel 12-15 og artikel 18 i protokollen vedrørende De

Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter finder

anvendelse på Domstolens dommere, generaladvokater,

justitssekretær og assisterende referenter dog med forbehold af

bestemmelserne i de foregående afsnit vedrørende dommernes

fritagelse for retsforfølgning.

ARTIKEL 4

Dommerne må ikke varetage noget politisk eller administrativt

hverv.

De må ikke udøve nogen - lønnet eller ulønnet -

erhvervsmæssig virksomhed, medmindre Rådet undtagelsesvis giver

tilladelse hertil.

Ved deres tiltræden afgiver de en højtidelig forsikring,

hvorefter de under deres embedsvirksomhed og efter dennes ophør vil

overholde de forpligtelser, der følger med deres hverv, i

særdeleshed pligten til, efter at deres embedsvirksomhed er

ophørt, at udvise hæderlighed og tilbageholdenhed med hensyn til

påtagelse af visse hverv eller opnåelse af visse fordele.

I tvivlstilfælde træffer Domstolen afgørelse.

ARTIKEL 5

Bortset fra ordinære nybesættelser samt dødsfald

ophører en dommers embedsvirksomhed ved fratræden.

Ved en dommers fratræden indgives afskedsansøgningen til

Domstolens præsident, der videresender den til Rådets formand.

Ved sidstnævnte meddelelse bliver embedet ledigt.

Bortset fra tilfælde, hvor artikel 6 finder anvendelse, fungerer

enhver dommer i embedet, indtil hans efterfølger er

tiltrådt.

ARTIKEL 6

En dommer kan hverken afskediges eller frakendes retten til pension eller

til andre fordele, der træder i stedet herfor, medmindre han efter

Domstolens dommeres og generaladvokaters enstemmige opfattelse ikke

længere opfylder de nødvendige forudsætninger eller lever

op til de forpligtelser, der følger med embedet. Den

pågældende dommer medvirker ikke ved sådanne

afgørelser.

Justitssekretæren underretter Europa-Parlamentets formand og

Kommissionens formand om Domstolens afgørelse og oversender den til

Rådets formand.

Såfremt en dommer ved en sådan afgørelse afskediges fra

sit embede, bliver embedet ledigt ved meddelelsen til Rådets

formand.

ARTIKEL 7

Ophører en dommer med at udøve sit hverv inden

embedsperiodens udløb, udnævnes en efterfølger for resten

af perioden.

ARTIKEL 8

Bestemmelserne i artikel 2-7 finder anvendelse på

generaladvokaterne.

AFSNIT II

ORGANISATION

ARTIKEL 9

Ved den delvise nybesættelse af dommerembederne, der finder sted

hvert tredje år, afgår der skiftevis otte og syv dommere.

Ved den delvise nybesættelse af generaladvokaternes embeder, der

finder sted hvert tredje år, afgår der hver gang fire

generaladvokater.

ARTIKEL 10

Justitssekretæren aflægger for Domstolen ed på at ville

udøve sin virksomhed med fuldstændig upartiskhed og

samvittighedsfuldhed og på at bevare tavshed om Domstolens

rådslagninger og afstemninger.

ARTIKEL 11

Domstolen udfærdiger bestemmelser om afløsning af

justitssekretæren for tilfælde, hvor denne får forfald.

ARTIKEL 12

Til Domstolen knyttes tjenestemænd og andre ansatte, for at den skal

kunne udøve sin virksomhed. De er undergivet justitssekretæren

under præsidentens tilsyn.

ARTIKEL 13

På forslag af Domstolen kan Rådet med enstemmighed tillade

udnævnelsen af assisterende referenter og træffe bestemmelse om

deres stilling. De assisterende referenter kan på vilkår, der

fastsættes i procesreglementet, kaldes til at deltage i forberedelsen

af sager, der er indbragt for Domstolen, og til at samarbejde med den

refererende dommer.

Til assisterende referenter vælges personer, hvis uafhængighed

er uomtvistelig, og som kan dokumentere den nødvendige juridiske

egnethed; de udnævnes af Rådet. De aflægger for Domstolen

ed på at ville udføre deres hverv med fuldstændig

upartiskhed og samvittighedsfuldhed og på at bevare tavshed om

Domstolens rådslagninger og afstemninger.

ARTIKEL 14

Dommerne, generaladvokaterne og justitssekretæren er forpligtet til

at have bopæl ved Domstolens sæde.

ARTIKEL 15

Domstolen udøver sin virksomhed vedvarende. Retsferiernes

længde fastsættes af Domstolen under hensyn til tjenestens

krav.

ARTIKEL 16

Domstolen opretter af sin midte afdelinger, der sættes af tre eller

fem dommere. Dommerne vælger af deres midte formænd for

afdelingerne. Formændene for afdelinger med fem dommere vælges

for et tidsrum af tre år. De kan genvælges én gang.

Den store afdeling sættes af elleve dommere. Dens forsæde

føres af Domstolens præsident. Den store afdeling

sammensættes endvidere af formændene for afdelingerne med fem

dommere og af andre dommere udpeget i henhold til regler, der

fastsættes i procesreglementet.

Domstolen sættes som stor afdeling, når en medlemsstat eller

en af Fællesskabernes institutioner, som er part i sagen, anmoder

herom.

Domstolen sættes i plenum, når den behandler sager, der er

indbragt for den i henhold til EF-traktatens artikel 195, stk. 2, artikel

213, stk. 2, artikel 216 eller artikel 247, stk. 7, eller Euratom-traktatens

artikel 107 D, stk. 2, artikel 126, stk. 2, artikel 129 eller artikel 160 B,

stk. 7.

Finder Domstolen, at en sag, der er indbragt for den, er af særlig

vigtighed, kan den desuden efter at have hørt generaladvokaten

beslutte at henvise sagen til Domstolens plenum.

ARTIKEL 17

Domstolens afgørelser kan kun gyldigt træffes af et ulige

antal dommere.

Afgørelser truffet af afdelinger, der sættes af tre eller fem

dommere, er kun gyldige, hvis de træffes af tre dommere.

Afgørelser truffet af den store afdeling er kun gyldige, når

ni dommere er til stede.

Afgørelser truffet af Domstolen i plenum er kun gyldige, når

elleve dommere er til stede.

Får en dommer i en afdeling forfald, kan en dommer fra en anden

afdeling tilkaldes i henhold til regler, der fastsættes i

procesreglementet.

ARTIKEL 18

Dommerne og generaladvokaterne kan ikke deltage i afgørelsen af

nogen sag, hvori de tidligere har optrådt som befuldmægtiget,

rådgiver eller advokat for en af parterne, eller hvorom de har

måttet udtale sig som medlem af en ret eller en

undersøgelseskommission eller i anden egenskab.

Mener en dommer eller en generaladvokat, at han af særlige grunde

ikke kan deltage i afgørelsen eller i undersøgelsen af en

bestemt sag, underetter han præsidenten herom. Finder

præsidenten, at en dommer eller en generaladvokat af særlige

grunde ikke bør sidde med eller fremkomme med forslag til

afgørelser i en bestemt sag, gør han den pågældende

opmærksom herpå.

Opstår der vanskeligheder angående anvendelsen af denne

artikel, træffer Domstolen afgørelse.

En part kan ikke begære sammensætningen af Domstolen eller af

en af dens afdelinger ændret under påberåbelse det

være sig af en dommers nationalitet eller af, at der ikke til Domstolen

eller en af dens afdelinger er knyttet nogen dommer af partens

nationalitet.

AFSNIT III

RETTERGANGSMÅDEN

ARTIKEL 19

Medlemsstaterne såvel som Fællesskabernes institutioner

repræsenteres for Domstolen af en befuldmægtiget, der udpeges for

hver enkelt sag; den befuldmægtigede kan bistås af en

rådgiver eller af en advokat.

De stater, som er parter i aftalen om Det Europæiske

Økonomiske Samarbejdsområde, bortset fra medlemsstaterne, samt

den i aftalen omhandlede EFTA-Tilsynsmyndighed repræsenteres på

samme måde.

Andre parter skal repræsenteres af en advokat.

Kun en advokat, der har beskikkelse i en medlemsstat eller i en anden

stat, som er part i aftalen om Det Europæiske Økonomiske

Samarbejdsområde, kan repræsentere eller bistå en part for

Domstolen.

De befuldmægtigede, rådgivere og advokater, der møder

for Domstolen, nyder på vilkår, der fastsættes i

procesreglementet, de rettigheder og garantier, der er nødvendige for,

at de kan udøve deres hverv uafhængigt.

Domstolen skal i henhold til procesreglementets bestemmelser over for de

rådgivere og advokater, der møder for den, have de

beføjelser, der normalt tilkommer domstole.

Lærere ved højere læreanstalter, der er statsborgere i

medlemsstater, hvis lovgivning tillader dem at være

rettergangsfuldmægtige, nyder for Domstolen samme rettigheder, som i

denne artikel indrømmes advokater.

ARTIKEL 20

Retsforhandlingerne for Domstolen opdeles i to stadier: et skriftligt og

et mundtligt.

Den skriftlige forhandling omfatter overgivelsen til parterne og til de

institutioner i Fællesskaberne, hvis beslutninger omtvistes, af

stævninger, indlæg, svarskrifter og erklæringer tillige med

eventuelle replikker og duplikker samt af alle påberåbte bilag og

aktstykker eller af bekræftede genparter deraf.

Overgivelsen varetages af justitssekretæren i den

rækkefølge og inden for de frister, der er fastsat i

procesreglementet.

Den mundtlige forhandling omfatter oplæsningen af den rapport, der

forelægges af den refererende dommer, Domstolens påhør af

de befuldmægtigede, rådgiverne og advokaterne samt af

generaladvokatens forslag til afgørelser og i påkommende

tilfælde afhøringen af vidner og sagkyndige.

Finder Domstolen, at sagen ikke rejser nogen nye

retsspørgsmål, kan den efter at have hørt

generaladvokaten beslutte, at sagen skal pådømmes uden

generaladvokatens forslag til afgørelse.

ARTIKEL 21

Sag anlægges ved Domstolen ved indlevering af stævning til

justitssekretæren. Stævningen skal angive sagsøgerens navn

og bopæl, underskriverens stilling, den part eller de parter, mod hvem

stævningen udtages, søgsmålets genstand, påstandene

og en kort fremstilling af søgsmålsgrundene.

Stævningen ledsages i påkommende tilfælde af det

aktstykke, der begæres kendt ugyldigt, eller i det i EF-traktatens

artikel 232 og Euratom-traktatens artikel 148 omhandlede tilfælde af

dokumentation vedrørende tidspunktet for den opfordring, der omhandles

i nævnte artikler. Er disse dokumenter ikke vedlagt stævningen,

opfordrer justitssekretæren vedkommende part til at fremskaffe dem

inden en passende frist; søgsmålet kan ikke afvises, fordi

forholdet først bringes i orden efter klagefristens udløb.

ARTIKEL 22

I de tilfælde, der er omhandlet i Euratom-traktatens artikel 18,

anlægges sag ved Domstolen ved indgivelse af søgsmålet til

justitssekretæren. Søgsmålet skal angive

sagsøgerens navn og bopæl, underskriverens stilling, den

afgørelse der anfægtes, modparterne, tvistens genstand,

påstandene og en kort fremstilling af

søgsmålsgrundene.

Søgsmålet ledsages af en bekræftet genpart af den

anfægtede afgørelse fra Voldgiftsudvalget.

Hvis Domstolen ikke giver sagsøgeren medhold, bliver

Voldgiftsudvalgets afgørelse endelig.

Hvis Domstolen ophæver Voldgiftsudvalgets afgørelse, kan

sagen i givet fald på foranledning af en af parterne på ny

forelægges Voldgiftsudvalget. Dette er bundet af Domstolens

afgørelse af retsspørgsmål.

ARTIKEL 23

I de tilfælde, der er omhandlet i EU-traktatens artikel 35, stk. 1,

EF-traktatens artikel 234 og Euratom-traktatens artikel 150, påhviler

det den nationale ret, der beslutter at udsætte en sag og retter

henvendelse til Domstolen, at oversende denne beslutning til Domstolen.

Domstolens justitssekretær giver herefter meddelelse om beslutningen

til sagens parter, medlemsstaterne og Kommissionen samt til Rådet eller

Den Europæiske Centralbank, hvis den retsakt, hvis gyldighed eller

fortolkning omtvistes, hidrører fra disse, og til Europa-Parlamentet

og Rådet, hvis den retsakt, hvis gyldighed eller fortolkning omtvistes,

er vedtaget af disse to institutioner i fællesskab.

Parterne, medlemsstaterne, Kommissionen og i påkommende

tilfælde Europa-Parlamentet, Rådet og Den Europæiske

Centralbank kan inden to måneder fra sidstnævnte meddelelse

indgive indlæg eller andre skriftlige udtalelser til Domstolen.

I de tilfælde, der er omhandlet i EF-traktatens artikel 234, giver

Domstolens justitssekretær endvidere meddelelse om den nationale rets

beslutning til de stater, som er parter i aftalen om Det Europæiske

Økonomiske Samarbejdsområde, bortset fra medlemsstaterne, samt

til den i aftalen omhandlede EFTA-Tilsynsmyndighed, som alle inden to

måneder efter meddelelsen kan indgive indlæg eller andre

skriftlige udtalelser til Domstolen, såfremt sagen hører under

aftalens anvendelsesområde.

ARTIKEL 24

Domstolen kan forlange, at parterne fremlægger ethvert dokument og

meddeler enhver oplysning, som den finder ønskelig. I tilfælde

af at dette nægtes, fastslår Domstolen dette udtrykkeligt.

Domstolen kan ligeledes afkræve medlemsstaterne og de institutioner,

der ikke er parter i retssagen, enhver oplysning, som den finder

nødvendig for sagens behandling.

ARTIKEL 25

Domstolen kan til enhver tid efter eget valg betro enkeltpersoner,

grupper, bureauer, kommissioner eller organer den opgave at foretage en

sagkyndig undersøgelse.

ARTIKEL 26

Der kan afhøres vidner i overensstemmelse med procesreglementets

bestemmelser.

ARTIKEL 27

Domstolen kan i henhold til regler, der fastsættes i

procesreglementet, over for udeblevne vidner udøve de

beføjelser, der sædvanligt tilkommer domstole, og kan ikende

bøder.

ARTIKEL 28

Vidner og sagkyndige kan afhøres under ed ved benyttelse af den

edsformular, der er foreskrevet i procesreglementet, eller på den

måde, der er fastsat i vidnets eller den sagkyndiges nationale

lovgivning.

ARTIKEL 29

Domstolen kan beslutte, at et vidne eller en sagkyndig skal afhøres

for den ret, i hvis område vidnet eller den sagkyndige har

bopæl.

Denne beslutning tilstilles i overensstemmelse med procesreglementets

bestemmelser vedkommende ret til udførelse. De dokumenter, der

udfærdiges i forbindelse med udførelsen af denne retsanmodning,

skal i henhold til samme bestemmelser sendes tilbage til Domstolen.

Domstolen påtager sig de hermed forbundne udgifter, men kan i

påkommende tilfælde pålægge sagens parter disse

omkostninger.

ARTIKEL 30

Hver medlemsstat anser vidners eller sagkyndiges edsbrud som den

tilsvarende lovovertrædelse begået for en national ret i et

civilt søgsmål. Efter Domstolens anmeldelse indleder vedkommende

medlemsstat retsforfølgning mod gerningsmanden for den kompetente

nationale ret.

ARTIKEL 31

Retsmøderne er offentlige, medmindre Domstolen af egen drift eller

på begæring af parterne, af vægtige grunde, træffer

anden bestemmelse.

ARTIKEL 32

Under retsforhandlingerne kan Domstolen afhøre de sagkyndige,

vidnerne samt parterne selv. De sidstnævnte kan dog kun forhandle

mundtligt gennem deres rettergangsfuldmægtige.

ARTIKEL 33

Om hvert retsmøde føres en retsbog, der underskrives af

præsidenten og justitssekretæren.

ARTIKEL 34

Retslisten fastlægges af præsidenten.

ARTIKEL 35

Domstolens rådslagninger og afstemninger er og forbliver

hemmelige.

ARTIKEL 36

Dommene skal begrundes. De skal angive navnene på de dommere, der

har medvirket ved afgørelsen.

ARTIKEL 37

Dommene underskrives af præsidenten og justitssekretæren. De

afsiges i et offentligt retsmøde.

ARTIKEL 38

Domstolen træffer afgørelse om sagsomkostningerne.

ARTIKEL 39

Under anvendelse af en summarisk fremgangsmåde, der fastlægges

i procesreglementet, og som i fornødent omfang kan afvige fra visse af

bestemmelserne i denne statut, kan Domstolens præsident på

begæring træffe afgørelse enten om udsættelse som

nævnt i EF-traktatens artikel 242 og Euratom-traktatens artikel 157,

eller om anvendelse af foreløbige forholdsregler som nævnt i

EF-traktatens artikel 243 eller Euratom-traktatens artikel 158, eller om

udsættelse af tvangsfuldbyrdelse i overensstemmelse med EF-traktatens

artikel 256, stk. 4, eller Euratom-traktatens artikel 164,

stk. 3.

I tilfælde af præsidentens forfald træder en anden

dommer i hans sted i overensstemmelse med bestemmelserne i

procesreglementet.

Afgørelser, der træffes af præsidenten eller af dennes

stedfortræder, er kun foreløbige og foregriber på ingen

måde Domstolens afgørelse i hovedsagen.

ARTIKEL 40

Medlemsstaterne og Fællesskabernes institutioner kan indtræde

i retstvister, der er indbragt for Domstolen.

Samme ret tilkommer alle andre personer, der godtgør at have en

berettiget interesse i afgørelsen af en for Domstolen indbragt

retstvist med undtagelse af retstvister mellem medlemsstater, mellem

Fællesskabernes institutioner eller mellem medlemsstater på den

ene side og Fællesskabets institutioner på den anden side.

Med forbehold af stk. 2 kan de stater, som er parter i aftalen om Det

Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, bortset fra

medlemsstaterne, samt den i aftalen omhandlede EFTA-Tilsynsmyndighed

indtræde i retstvister, der er indbragt for Domstolen, når disse

tvister vedrører et af aftalens anvendelsesområder.

Påstande, der fremsættes i en begæring om intervention,

kan kun gå ud på at understøtte en af parternes

påstande.

ARTIKEL 41

Undlader den, der behørigt er indstævnet, at indgive

svarskrift, afsiges der en udeblivelsesdom over den pågældende.

Inden en måned efter forkyndelsen af dom i sagen kan der fremsendes

indsigelse imod den. Medmindre Domstolen træffer anden bestemmelse, har

en sådan fremsendelse af indsigelse ikke opsættende virkning

på fuldbyrdelsen af udeblivelsesdommen.

ARTIKEL 42

Medlemsstaterne, Fællesskabernes institutioner og alle andre fysiske

eller juridiske personer kan i tilfælde og i henhold til regler, der

fastsættes i procesreglementet, rejse tredjemandsindsigelse mod dommen

i en sag, i hvilken de ikke er blevet tilvarslet, hvis dommen gør

indgreb i deres rettigheder.

ARTIKEL 43

Opstår der vanskeligheder vedrørende betydningen og

rækkevidden af en dom, tilkommer det Domstolen at fortolke denne

på begæring af en part eller en af Fællesskabernes

institutioner, der godtgør at have en berettiget interesse heri.

ARTIKEL 44

En pådømt sag kan kun begæres genoptaget af Domstolen,

hvis der fremkommer en faktisk omstændighed af afgørende

betydning, der inden dommens afsigelse var ukendt for Domstolen og for den

part, der begærer sagen genoptaget.

Genoptagelsessagen indledes med en kendelse, hvorved Domstolen

udtrykkeligt fastslår tilstedeværelsen af en ny faktisk

omstændighed, anerkender, at denne har de egenskaber, der kan begrunde

genoptagelse af sagen, og erklærer, at begæringen derfor kan

imødekommes.

Begæringen om genoptagelse kan ikke fremsættes senere end ti

år efter dommens afsigelse.

ARTIKEL 45

Særlige frister, der tager hensyn til afstandene, fastsættes i

procesreglementet.

Overskridelse af fristerne bevirker intet retstab, når den

pågældende part godtgør, at der foreligger

omstændigheder, som ikke kunne forudses, eller force majeure.

ARTIKEL 46

Krav mod Fællesskaberne, der støttes på ansvar uden for

kontraktforhold, forældes fem år efter, at den

omstændighed, der ligger til grund for kravet, er indtrådt.

Forældelsen afbrydes enten ved indgivelse af stævning til

Domstolen, eller ved, at den skadelidte forud gør sit krav

gældende over for vedkommende fællesskabsinstitution. I

sidstnævnte tilfælde skal sag anlægges inden den frist

på to måneder, der er omhandlet i EF-traktatens artikel 230 og

Euratom-traktatens artikel 146; i påkommende tilfælde finder

bestemmelserne i henholdsvis EF-traktatens artikel 232, stk. 2, og

Euratom-traktatens artikel 148, stk. 2, anvendelse.

AFSNIT IV

DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS

RET I FØRSTE INSTANS

ARTIKEL 47

Artikel 2-8, artikel 14 og 15, artikel 17, stk. 1, 2, 4 og 5, samt artikel

18 finder anvendelse på Retten og dens medlemmer. Ed som omhandlet i

artikel 2 aflægges for Domstolen, som også træffer de i

artikel 3, 4 og 6 omhandlede afgørelser, efter at Retten er blevet

hørt.

Artikel 3, stk. 4, samt artikel 10, 11 og 14 finder tilsvarende anvendelse

på Rettens justitssekretær.

ARTIKEL 48

Retten består af femten dommere.

ARTIKEL 49

Rettens medlemmer kan udpeges til at udøve hvervet som

generaladvokat.

Generaladvokaten skal med henblik på at bistå Retten i

udførelsen af dens opgave fuldstændig upartisk og

uafhængigt offentligt fremsætte begrundede forslag til

afgørelse af visse sager, der indbringes for Retten.

Kriterierne for fastlæggelse af, i hvilke sager dette skal ske, samt

reglerne for udpegelse af generaladvokaterne fastsættes i

procesreglementet for Retten.

Et medlem af Retten, der er udpeget til generaladvokat i en sag, kan ikke

deltage i afgørelsen af den pågældende sag.

ARTIKEL 50

Retten sættes i form af afdelinger bestående af tre eller fem

dommere. Dommerne vælger af deres midte formænd for afdelingerne.

Formændene for afdelinger med fem dommere vælges for et tidsrum

af tre år. De kan genvælges én gang.

I procesreglementet fastsættes regler om oprettelse af afdelingerne

og om sagsfordelingen. I visse tilfælde, som fastlægges

nærmere i procesreglementet, kan Retten sættes af samtlige

medlemmer eller af en enedommer.

Det kan i procesreglementet ligeledes fastsættes, at Retten

sættes som stor afdeling i tilfælde og i henhold til regler, der

fastsættes i dette reglement.

ARTIKEL 51

Som en undtagelse fra bestemmelsen i EF-traktatens artikel 225, stk. 1, og

i Euratom-traktatens artikel 140 A, stk. 1, har Domstolen kompetence for

så vidt angår søgsmål, der indgives af

medlemsstaterne, af Fællesskabernes institutioner og af Den

Europæiske Centralbank.

ARTIKEL 52

Domstolens præsident og Rettens præsident fastsætter

efter fælles aftale regler, hvorefter tjenestemænd og

øvrige ansatte ved Domstolen skal kunne gøre tjeneste ved

Retten med henblik på udøvelsen af dennes virksomhed. Visse

tjenestemænd eller øvrige ansatte er undergivet Rettens

justitssekretær under Rettens præsidents tilsyn.

ARTIKEL 53

Afsnit III i denne statut finder anvendelse på

rettergangsmåden ved Retten.

I nødvendigt omfang præciseres og udfyldes disse regler i

Rettens procesreglement. Procesreglementet kan fravige artikel 40, stk. 4, og

artikel 41 for at tage hensyn til de særlige forhold, der gør

sig gældende for sager om intellektuel ejendomsret.

Uanset artikel 20, stk. 4, kan generaladvokaten fremsætte sine

begrundede forslag til afgørelse skriftligt.

ARTIKEL 54

Indgives en stævning eller et processkrift, der er stilet til

Retten, fejlagtigt til Domstolens justitssekretær, fremsender denne

straks dokumentet til Rettens justitssekretær; på samme

måde når en stævning eller et andet processkrift, der er

stilet til Domstolen, fejlagtigt indgives til Rettens justitssekretær,

fremsender denne straks dokumentet til Domstolens justitssekretær.

Finder Retten, at den ikke er kompetent til at påkende en sag, der

er omfattet af Domstolens kompetence, henviser den sagen til Domstolen;

når Domstolen finder, at en sag henhører under Rettens

kompetence, henviser den på samme måde sagen til Retten, der i

så fald ikke kan erklære sig inkompetent.

Såfremt der indbringes sager for Domstolen og Retten, som har samme

genstand, som rejser det samme fortolkningsspørgsmål, eller

hvori gyldigheden af den samme retsakt anfægtes, kan Retten efter at

have hørt parterne udsætte sin behandling af den

pågældende sag, indtil Domstolen har afsagt dom. Er der tale om

sager, hvori der påstås annullation af samme retsakt, kan Retten

ligeledes erklære sig inkompetent, således at Domstolen kan

træffe afgørelse. I de i dette stykke omhandlede tilfælde

kan Domstolen ligeledes beslutte at udsætte sin behandling af sagen; i

så fald fortsætter behandlingen ved Retten.

ARTIKEL 55

Afgørelser, hvorved en sags behandling ved Retten afsluttes, samt

afgørelser, der afgør en del af en sags realitet, eller hvorved

der tages stilling til en formalitetsindsigelse vedrørende Rettens

kompetence eller en påstand om afvisning af sagen, skal af Rettens

justitssekretær forkyndes for alle sagens parter samt alle

medlemsstater og fællesskabsinstitutioner, selv om disse ikke har

interveneret i sagen for Retten.

ARTIKEL 56

Der kan iværksættes appel til Domstolen, senest to

måneder efter forkyndelsen af den pågældende

anfægtede afgørelse, af afgørelser, hvorved den

pågældende sags behandling ved Retten er blevet afsluttet, samt

af afgørelser, der afgør en del af en sags realitet, eller

hvorved der tages stilling til en formalitetsindsigelse vedrørende

Rettens kompetence eller en påstand om afvisning af sagen.

Appel kan iværksættes af enhver part, som helt eller delvis

ikke har fået medhold. Andre intervenienter end medlemsstaterne og

fællesskabsinstitutionerne kan dog kun iværksætte appel,

såfremt den af Retten trufne afgørelse berører dem

umiddelbart.

Undtagen i sager imellem Fællesskaberne og disses ansatte kan appel

ligeledes iværksættes af medlemsstater og

fællesskabsinstitutioner, der ikke har interveneret i den

pågældende sag for Retten. I sådanne tilfælde har de

pågældende medlemsstater eller institutioner den samme

retsstilling som medlemsstater eller institutioner, der har interveneret i

første instans.

ARTIKEL 57

Den, hvis begæring om intervention ikke er blevet taget til

følge af Retten, kan appellere afgørelsen til Domstolen senest

to uger efter forkyndelsen af afgørelsen om, at begæringen ikke

tages til følge.

Afgørelser truffet af Retten i henhold til EF-traktatens artikel

242, 243 eller artikel 256, stk. 4, eller Euratom-traktatens

artikel 157, 158 eller artikel 164, stk. 3, kan appelleres af parterne i

sagen inden to måneder efter, at afgørelsen er forkyndt for

dem.

Appel efter stk. 1 og 2 i nærværende artikel påkendes

efter fremgangsmåden i artikel 39.

ARTIKEL 58

Appel til Domstolen er begrænset til retsspørgsmål. Den

kan kun støttes på, at Retten savner kompetence, at der er

begået rettergangsfejl, som krænker appellantens interesser,

eller at Retten har overtrådt fællesskabsretten.

Appel kan ikke iværksættes alene til forandring af

afgørelser om sagsomkostningerne eller om disses størrelse.

ARTIKEL 59

Når en afgørelse fra Retten appelleres, består

retsforhandlingerne ved Domstolen af en skriftveksling og en mundtlig

forhandling. I henhold til regler, der fastsættes i procesreglementet,

kan Domstolen efter at have hørt generaladvokaten og parterne

træffe afgørelse uden mundtlig forhandling.

ARTIKEL 60

Appel har ikke opsættende virkning, jf. dog EF-traktatens artikel

242 og 243 og Euratom-traktatens artikel 157 og 158.

Uanset EF-traktatens artikel 244 og Euratom-traktatens artikel 159 har en

afgørelse fra Retten om annullation af en forordning først

retsvirkning fra udløbet af den frist, der er omhandlet i

artikel 56, stk. 1, i denne statut, eller, såfremt appel er

iværksat inden for denne frist, fra stadfæstelsen eller fra

afvisningen af appellen, dog med forbehold af muligheden for en part til at

fremsætte begæring til Domstolen om midlertidig ophævelse

af retsvirkningerne af den annullerede forordning eller om andre

foreløbige forholdsregler i medfør af EF-traktatens artikel 242

og 243 eller Euratom-traktatens artikel 157 og 158.

ARTIKEL 61

Giver Domstolen appellanten medhold, ophæver den den af Retten

trufne afgørelse. Domstolen kan i denne forbindelse enten selv

træffe endelig afgørelse, hvis sagen er moden til

påkendelse, eller hjemvise den til Retten til afgørelse.

I tilfælde af hjemvisning er Retten bundet af de afgørelser

om retsspørgsmål, der er indeholdt i Domstolens

afgørelse.

Når der under en appel, der iværksættes af en

medlemsstat eller en fællesskabsinstitution, der ikke har interveneret

i den pågældende sag for Retten, gives appellanten medhold, kan

Domstolen, dersom den skønner det nødvendigt, angive, hvilke af

virkningerne af den af Retten trufne afgørelse, som er blevet

ophævet, der skal betragtes som endelige for parterne i sagen.

ARTIKEL 62

I de tilfælde, der er omhandlet i EF-traktatens artikel 225, stk. 2

og 3, og i Euratom-traktatens artikel 140 A, stk. 2 og 3, kan

førstegeneraladvokaten, når han finder, at der er en alvorlig

risiko for, at fællesskabsrettens ensartede anvendelse eller

sammenhæng kan påvirkes, foreslå Domstolen at foretage en

fornyet prøvelse af den afgørelse, der er truffet af

Retten.

Forslaget skal fremsættes en måned efter, at Retten har

truffet afgørelsen. Domstolen beslutter, inden en måned efter at

førstegeneraladvokaten har fremsat sit forslag, om der skal foretages

en fornyet prøvelse af afgørelsen.

AFSNIT V

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

ARTIKEL 63

Procesreglementet for Domstolen og procesreglementet for Retten skal

indeholde alle forskrifter, der er nødvendige for at anvende og om

fornødent udfylde denne statut.

ARTIKEL 64

Indtil vedtagelsen i denne statut af de regler om sprog, der skal

gælde for Domstolen og Retten, finder reglerne om sprog i

procesreglementet for Domstolen og i procesreglementet for Retten fortsat

anvendelse. Enhver ændring eller ophævelse af disse bestemmelser

skal foretages efter proceduren for ændring af denne statut.

C. PROTOKOLLER KNYTTET SOM BILAG TIL

TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE

FÆLLESSKAB

PROTOKOL

OM DE FINANSIELLE KONSEKVENSER

AF UDLØBET AF EKSF-TRAKTATEN OG

OM KUL- OG STÅLFORSKNINGSFONDEN

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,

SOM ØNSKER at løse en række spørgsmål i

forbindelse med udløbet af traktaten om oprettelse Det

Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF),

SOM ØNSKER at overføre ejendomsretten til EKSF-midlerne til

Det Europæiske Fællesskab,

SOM TAGER HENSYN til ønsket om at anvende disse midler til

forskning inden for sektorer knyttet til kul- og stålindustrien og det

heraf følgende behov for at fastlægge en række

særlige regler herom,

ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der knyttes som bilag til

traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab:

ARTIKEL 1

1. Alle EKSF's aktiver og passiver, som de eksisterer den 23. juli 2002,

overføres den 24. juli 2002 til Det Europæiske

Fællesskab.

2. Nettoværdien af disse aktiver og passiver, som de fremgår

af EKSF's balance pr. 23. juli 2002, der vil kunne blive op- eller

nedskrevet, herunder som følge af afviklingstransaktionerne, skal

betragtes som aktiver bestemt til forskning inden for sektorer knyttet til

kul- og stålindustrien og benævnes »EKSF under afvikling«.

Når afviklingen er afsluttet, benævnes de »Kul- og

Stålforskningsfondens aktiver«.

3. Provenuet af disse aktiver, som benævnes »Kul- og

Stålforskningsfonden«, skal udelukkende anvendes til forskning inden

for sektorer knyttet til kul- og stålindustrien og uden for

rammeprogrammet for forskning i overensstemmelse med bestemmelserne i denne

protokol og i retsakter vedtaget på grundlag heraf.

ARTIKEL 2

Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på

forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet,

vedtager alle de nødvendige bestemmelser for gennemførelsen af

denne protokol, herunder de væsentligste principper og egnede

beslutningsprocedurer, navnlig med henblik på vedtagelse af

flerårige finansielle retningslinjer for forvaltningen af Kul- og

Stålforskningsfondens aktiver samt tekniske retningslinjer for Kul- og

Stålforskningsfondens forskningsprogram.

ARTIKEL 3

Medmindre andet er fastsat i denne protokol og i retsakter vedtaget

på grundlag heraf, finder bestemmelserne i traktaten om oprettelse af

Det Europæiske Fællesskab anvendelse.

ARTIKEL 4

Denne protokol finder anvendelse fra den 24. juli 2002.

PROTOKOL

VEDRØRENDE ARTIKEL 67 I TRAKTATEN

OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER

ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelse, der knyttes som bilag til

traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab:

ENESTE ARTIKEL

Fra den 1. maj 2004 træffer Rådet afgørelse med

kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen og efter høring

af Europa-Parlamentet, når det vedtager de foranstaltninger, der er

nævnt i artikel 66 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske

Fællesskab.

SLUTAKT

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR

MEDLEMSSTATERNES REGERINGER, der blev indkaldt i Bruxelles den 14. februar

2000 for efter fælles aftale at udarbejde ændringer til traktaten

om Den Europæiske Union, traktaterne om oprettelse af henholdsvis Det

Europæiske Fællesskab, Det Europæiske

Atomenergifællesskab og Det Europæiske Kul- og

Stålfællesskab og til visse tilknyttede akter, har fastlagt

følgende tekster:

I. Nice-traktaten om ændring af traktaten om Den Europæiske

Union og traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber

og visse tilknyttede akter

II. Protokoller

A. Protokol knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske

Union og traktaterne om oprettelse af De Europæiske

Fællesskaber

- Protokol om udvidelsen af Den Europæiske Union

B. Protokol knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske

Union, traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og

traktaten om oprettelse af Det Europæiske

Atomenergifællesskab

- Protokol vedrørende statutten for Domstolen

C. Protokoller knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det

Europæiske Fællesskab

- Protokol om de finansielle konsekvenser af udløbet af

EKSF-traktaten og om Kul- og Stålforskningsfonden

- Protokol vedrørende artikel 67 i traktaten om oprettelse Det

Europæiske Fællesskab

KONFERENCEN har vedtaget følgende erklæringer, der er knyttet

som bilag til denne slutakt:

1. Erklæring om den europæiske sikkerheds- og

forsvarspolitik

2. Erklæring om artikel 31, stk. 2, i traktaten om Den

Europæiske Union

3. Erklæring om artikel 10 i traktaten om oprettelse af Det

Europæiske Fællesskab

4. Erklæring om artikel 21, stk. 3, i traktaten om oprettelse af

Det Europæiske Fællesskab

5. Erklæring om artikel 67 i traktaten om oprettelse af Det

Europæiske Fællesskab

6. Erklæring om artikel 100 i traktaten om oprettelse af Det

Europæiske Fællesskab

7. Erklæring om artikel 111 i traktaten om oprettelse af Det

Europæiske Fællesskab

8. Erklæring om artikel 137 i traktaten om oprettelse af Det

Europæiske Fællesskab

9. Erklæring om artikel 175 i traktaten om oprettelse af Det

Europæiske Fællesskab

10. Erklæring om artikel 181 A i traktaten om oprettelse af Det

Europæiske Fællesskab

11. Erklæring om artikel 191 i traktaten om oprettelse af Det

Europæiske Fællesskab

12. Erklæring om artikel 225 i traktaten om oprettelse af Det

Europæiske Fællesskab

13. Erklæring om artikel 225, stk. 2 og 3, i traktaten om

oprettelse af Det Europæiske Fællesskab

14. Erklæring om artikel 225, stk. 2 og 3, i traktaten om

oprettelse af Det Europæiske Fællesskab

15. Erklæring om artikel 225, stk. 3, i traktaten om oprettelse

af Det Europæiske Fællesskab

16. Erklæring om artikel 225 A i traktaten om oprettelse af Det

Europæiske Fællesskab

17. Erklæring om artikel 229 A i traktaten om oprettelse af Det

Europæiske Fællesskab

18. Erklæring om Revisionsretten

19. Erklæring om artikel 10.6 i statutten for Det

Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske

Centralbank

20. Erklæring om udvidelsen af Den Europæiske Union

21. Erklæring om tærsklen for kvalificeret flertal og

stemmeantallet i det blokerende mindretal i en udvidet union

22. Erklæring om stedet for Det Europæiske Råds

møder

23. Erklæring om Unionens fremtid

24. Erklæring om artikel 2 i protokollen om de finansielle

konsekvenser af udløbet af EKSF-traktaten og om Kul- og

Stålforskningsfonden

KONFERENCEN har noteret sig følgende erklæringer, der er

knyttet som bilag til denne slutakt:

1. Erklæring fra Luxembourg

2. Erklæring fra Grækenland, Spanien og Portugal om artikel

161 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab

3. Erklæring fra Danmark, Tyskland, Nederlandene og Østrig

om artikel 161 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske

Fællesskab.

Hecho en Niza, el veintiséis de febrero de dos mil uno.

Udfærdiget i Nice, den seksogtyvende februar totusind og et.

Geschehen zu Nizza am sechsundzwanzigsten Februar zweitausendeins

Εγινε

στη Νίκαια,

στις είκοσι

έζη

φεβρουαρίου

του έτους δύο

χιλιάδες ένα.

Done at Nice this twenty-sixth day of February in the

year two thousand and one.

Fait à Nice, le vingt-six février de l'an deux mil un.

Arna dhéanamh in Nice ar an séú lá is fiche d

Fheabhra sa bhliain dhá mhíle is a haon.

Fatto a Nizza, addì ventisei febbraio duemilauno.

Gedaan te Nice, de zesentwintigste februari tweeduizend en een.

Feito em Nice, aos vinte e seis de Fevereiro de dois mil e

um.

Tehty Nizzassa kahdentenakymmenentenäkuudentena

päivänä helmikuuta kaksituhattayksi.

Utfärdat i Nice den tjugosjätte februari år

tjugohundraett.

Pour Sa Majesté le Roi des Belges

Voor Zijne Majesteit de Koning der Belgen

Für Seine Majestät den König der Belgier

Cette signature engage également la Communauté

française, la Communauté flamande, la Communauté

germanophone, la Région Wallonne, la Région flamande et la

Région de Bruxelles-Capitale.

Deze handtekening verbindt eveneens de Claamse Gemeenschap, de Franse,

Gemeenschap, de Duitstalige Gemeenschap, het Vlaamse Gewest, het Waalse

Gewest en het Brussels Hoofdstedelijk Gewsest.

Diese Unterschrift bindet zugleich die Deutschsprachige Gemeinschaft, die

Flämische Gemeinschaft, die Französische Gemeinschaft, die

Wallonische Region, die Flämische Region und die Region

Brüssel-Hauptstadt.

For Hendes Majestæt Danmarks Dronning

Für den Präsidenten der Bundesrepublik Deutschland

Για τον

ΙΙρόεδρο της

της Ελληντκής

Δημοκρατίας

Por Su majestad el Rey de España

Pour le Président de la République française

Thar ceann Uachtarán na hÉireann For the President of

Ireland

Per il Presidente della Repubblica italiana

Pour Son Altesse Royale le Grand-Due de Luxembourg

Voor Hare Majesteit de Koningin der Nederlanden

Für den Bundespräsidenten der Republik Österreich

Pelo Presidente da República Portuguesa

Suomen Tasavallan Presidentin puolesta För Republiken Finlands

President

För Hans Majestät Konungen av Sverige

For Her Majesty the Queen of the United Kingdom of Great Britain and

Northern Ireland

ERKLÆRINGER VEDTAGET

AF KONFERENCEN

1. ERKLÆRING OM DEN EUROPÆISKE SIKKERHEDS- OG

FORSVARSPOLITIK

I overensstemmelse med de tekster vedrørende den europæiske

sikkerheds- og forsvarspolitik (formandskabets rapport og bilagene hertil),

der blev godkendt af Det Europæiske Råd i Nice, er det Den

Europæiske Unions mål, at denne hurtigt bliver operationel. Det

Europæiske Råd vil på grundlag af de gældende

bestemmelser i traktaten om Den Europæiske Union træffe

afgørelse med henblik herpå så hurtigt som muligt i 2001

og senest på Det Europæiske Råds møde i

Laeken/Bruxelles. Det er således ikke en betingelse herfor, at

Nice-traktaten er trådt i kraft.

2. ERKLÆRING OM ARTIKEL 31, STK. 2, I TRAKTATEN OM DEN

EUROPÆISKE UNION

Konferencen minder om,

- at beslutningen om at oprette en enhed bestående af offentlige

anklagere, retsembedsmænd eller polititjenestemænd med

tilsvarende kompetence, der udstationeres af hver enkelt medlemsstat

(Eurojust), som skal have til opgave at lette en passende koordinering mellem

nationale retsforfølgende myndigheder og støtte

efterforskningen i kriminalsager vedrørende organiseret kriminalitet,

indgik i formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i

Tammerfors den 15.-16. oktober 1999

- at det europæiske retlige netværk blev oprettet ved

fælles aktion 98/428/RIA vedtaget af Rådet den 29. juni 1998 (EFT

L 191 af 7.7.1998, s. 4).

3. ERKLÆRING OM ARTIKEL 10 I TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE

UNION

Konferencen minder om, at pligten til loyalt samarbejde, som følger

af artikel 10 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske

Fællesskab, og som gælder i forholdet mellem medlemsstaterne og

Fællesskabets institutioner, ligeledes gælder i forholdet mellem

Fællesskabets institutioner indbyrdes. For så vidt angår

forholdet mellem institutionerne kan Europa-Parlamentet, Rådet og

Kommissionen indgå interinstitutionelle aftaler, hvis det som led i

opfyldelsen af denne pligt til loyalt samarbejde viser sig nødvendigt

at lette anvendelsen af bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det

Europæiske Fællesskab. Disse aftaler må hverken ændre

eller udbygge traktatens bestemmelser og må kun indgås med disse

tre institutioners samtykke.

4. ERKLÆRING OM ARTIKEL 21, STK. 3, I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET

EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

Konferencen opfordrer de institutioner og organer, der er nævnt i

artikel 21, stk. 3, eller artikel 7, til at sørge for, at det svar,

der skal gives på enhver skriftlig henvendelse fra en unionsborger,

tilsendes denne inden for en rimelig frist.

5. ERKLÆRING OM ARTIKEL 67 I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET

EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

De høje kontraherende parter giver deres tilslutning til, at

Rådet i den afgørelse, det skal træffe i henhold til

artikel 67, stk. 2, andet led,

beslutter fra den 1. maj 2004 at træffe afgørelse efter

fremgangsmåden i artikel 251, når det vedtager de

foranstaltninger, der er nævnt i artikel 62, nr. 3, og artikel 63,

nr. 3, litra b)

beslutter at træffe afgørelse efter fremgangsmåden

i artikel 251, når det vedtager de foranstaltninger, der er nævnt

i artikel 62, nr. 2, litra a), fra den dato, hvor der er opnået enighed

om anvendelsesområdet for foranstaltninger vedrørende personers

passage af Den Europæiske Unions medlemsstaters ydre

grænser.

Rådet bestræber sig i øvrigt på at lade

fremgangsmåden i artikel 251 gælde for de andre områder,

der er omfattet af afsnit IV, eller for nogle af dem fra

1. maj 2004 eller snarest muligt efter denne dato.

6. ERKLÆRING OM ARTIKEL 100 I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET

EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

Konferencen minder om, at afgørelser om finansiel støtte som

omhandlet i traktatens artikel 100, der er forenelige med »no bail

out-klausulen« i artikel 103, skal være i overensstemmelse med de

finansielle overslag for 2000-2006 og især med punkt 11 i den

interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet,

Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af

budgetproceduren samt med tilsvarende bestemmelser i de fremtidige

interinstitutionelle aftaler og finansielle overslag.

7. ERKLÆRING OM ARTIKEL 111 I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET

EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

Konferencen er enig om, at procedurerne bør være

sådanne, at de muliggør fuld inddragelse af alle medlemsstaterne

i euroområdet i hver fase af udarbejdelsen af Fællesskabets

holdning på internationalt plan i forbindelse med

spørgsmål af særlig interesse for Den Økonomiske og

Monetære Union.

8. ERKLÆRING OM ARTIKEL 137 I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET

EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

Konferencen er enig om, at alle udgifter afholdt i henhold til artikel 137

falder ind under udgiftsområde 3 i de finansielle overslag.

9. ERKLÆRING OM ARTIKEL 175 I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET

EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

De høje kontraherende parter er fast besluttet på at

påse, at Den Europæiske Union kommer til at spille en ledende

rolle med henblik på at fremme miljøbeskyttelsen i Unionen og i

international sammenhæng at forfølge samme mål på

globalt plan. Alle de muligheder, som traktaten giver, bør udnyttes

fuldt ud for at forfølge dette mål, herunder også

anvendelse af markedsorienterede incitamenter og instrumenter, der fremmer en

bæredygtig udvikling.

10. ERKLÆRING OM ARTIKEL 181 A I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET

EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

Konferencen bekræfter med forbehold af de øvrige bestemmelser

i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, at

betalingsbalancestøtte til tredjelande ikke hører under

anvendelsesområdet for artikel 181 A.

11. ERKLÆRING OM ARTIKEL 191 I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET

EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

Konferencen minder om, at bestemmelserne i artikel 191 ikke

medfører overførsel af kompetence til Det Europæiske

Fællesskab og ikke berører anvendelsen af de relevante

nationale forfatningsmæssige bestemmelser.

Finansieringen af politiske partier på europæisk plan over De

Europæiske Fællesskabers budget kan ikke anvendes til direkte

eller indirekte finansiering af politiske partier på nationalt

plan.

Bestemmelserne om finansiering af politiske partier anvendes på

samme grundlag for alle de politiske retninger, der er repræsenteret i

Europa-Parlamentet.

12. ERKLÆRING OM ARTIKEL 225 I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET

EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

Konferencen opfordrer Domstolen og Kommissionen til snarest at foretage en

generel gennemgang af fordelingen af beføjelserne mellem Domstolen og

Retten i Første Instans, især hvad angår direkte

klageadgang, og til at forelægge passende forslag, så disse kan

behandles af de kompetente instanser, så snart Nice-traktaten er

trådt i kraft.

13. ERKLÆRING OM ARTIKEL 225, STK. 2 OG 3, I TRAKTATEN OM OPRETTELSE

AF DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

Konferencen finder, at de væsentligste bestemmelser

vedrørende den procedure for fornyet prøvelse, der er omhandlet

i artikel 225, stk. 2 og stk. 3, bør defineres i Domstolens statut.

Disse bestemmelser bør navnlig præcisere:

parternes rolle i en sag indbragt for Domstolen med henblik på

at sikre beskyttelse af deres rettigheder

virkningen af proceduren for fornyet prøvelse for

eksigibiliteten af den afgørelse, som Retten i Første Instans

har truffet

virkningen af Domstolens afgørelse for tvisten mellem

parterne.

14. ERKLÆRING OM ARTIKEL 225, STK. 2 OG 3, I TRAKTATEN OM OPRETTELSE

AF DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

Konferencen finder, at Rådet, når det vedtager de bestemmelser

i statutten, der er nødvendige for gennemførelsen af artikel

225, stk. 2 og stk. 3, bør indføre en procedure, der sikrer, at

der foretages en evaluering af den konkrete gennemførelse heraf senest

tre år efter, at bestemmelserne i Nice-traktaten er trådt i

kraft.

15. ERKLÆRING OM ARTIKEL 225, STK. 3, I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

Konferencen finder, at i de undtagelsestilfælde, hvor Domstolen

beslutter at foretage fornyet prøvelse af en afgørelse truffet

af Retten i Første Instans om et præjudicielt

spørgsmål, bør den træffe afgørelse efter en

hasteprocedure.

16. ERKLÆRING OM ARTIKEL 225 A I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET

EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

Konferencen anmoder Domstolen og Kommissionen om snarest at udarbejde et

udkast til afgørelse om oprettelse af en særlig retsinstans med

kompetence til at træffe afgørelse som første instans i

tvister mellem Fællesskabet og dets ansatte.

17. ERKLÆRING OM ARTIKEL 229 A I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET

EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

Konferencen finder, at artikel 229 A ikke foregriber valget af den

domstolsordning, der vil kunne indføres til behandling af retstvister

vedrørende anvendelsen af retsakter vedtaget på grundlag af

traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, hvorved der

indføres fællesskabsretlige industrielle

ejendomsrettigheder.

18. ERKLÆRING OM REVISIONSRETTEN

Konferencen anmoder Revisionsretten og de nationale kontrolinstitutioner

om at forbedre rammerne og betingelserne for deres samarbejde, dog

således at de opretholder deres respektive autonomi. Revisionsrettens

formand kan med henblik herpå nedsætte et kontaktudvalg med

formændene for de nationale kontrolinstitutioner.

19. ERKLÆRING OM ARTIKEL 10.6 I STATUTTEN FOR DET EUROPÆISKE

SYSTEM AF CENTRALBANKER OG DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

Konferencen forventer, at en henstilling som omhandlet i artikel 10.6 i

statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den

Europæiske Centralbank forelægges snarest.

20. ERKLÆRING OM UDVIDELSEN AF DEN EUROPÆISKE UNION1)

Den fælles holdning, som medlemsstaterne vil indtage under

tiltrædelseskonferencerne for så vidt angår fordelingen af

pladserne i Europa-Parlamentet, stemmevægtningen i Rådet,

sammensætningen af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og

sammensætningen af Regionsudvalget, vil være i overensstemmelse

med følgende oversigter for en Union med 27 medlemsstater:

1. EUROPA-PARLAMENTET

MEDLEMSSTATER

PLADSER I EP

Tyskland

99

Det Forenede Kongerige

72

Frankrig

72

Italien

72

Spanien

50

Polen

50

Rumænien

33

Nederlandene

25

Grækenland

22

Den Tjekkiske Republik

20

Belgien

22

Ungarn

20

Portugal

22

Sverige

18

Bulgarien

17

Østrig

17

Slovakiet

13

Danmark

13

Finland

13

Irland

12

Litauen

12

Letland

8

Slovenien

7

Estland

6

Cypern

6

Luxembourg

6

Malta

5

I ALT

732

2. STEMMEVÆGTNINGEN I RÅDET

MEDLEMMER AF RÅDET

VÆGTEDE STEMMER

Tyskland

29

Det Forenede Kongerige

29

Frankrig

29

Italien

29

Spanien

27

Polen

27

Rumænien

14

Nederlandene

13

Grækenland

12

Den Tjekkiske Republik

12

Belgien

12

Ungarn

12

Portugal

12

Sverige

10

Bulgarien

10

Østrig

10

Slovakiet

7

Danmark

7

Finland

7

Irland

7

Litauen

7

Letland

4

Slovenien

4

Estland

4

Cypern

4

Luxembourg

4

Malta

3

I ALT

345

Rådets afgørelser træffes med mindst 258 stemmer

afgivet af et flertal af medlemmerne, der stemmer for, når

afgørelsen i henhold til denne traktat skal træffes på

forslag af Kommissionen.

I alle andre tilfælde træffes Rådets afgørelser

med mindst 258 stemmer afgivet af mindst to tredjedele af medlemmerne, der

stemmer for.

Når Rådet træffer afgørelse med kvalificeret

flertal, kan et medlem af Rådet kræve, at det kontrolleres, at de

medlemsstater, der udgør dette kvalificerede flertal,

repræsenterer mindst 62% af Unionens samlede befolkning. Hvis det viser

sig, at denne betingelse ikke er opfyldt, er den pågældende

afgørelse ikke vedtaget.

3. DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG

MEDLEMSSTATER

MEDLEMMER

Tyskland

24

Det Forenede Kongerige

24

Frankrig

24

Italien

24

Spanien

21

Rumænien

15

Nederlandene

12

Grækenland

12

Den Tjekkiske Republik

12

Belgien

12

Ungarn

12

Portugal

12

Sverige

12

Bulgarien

12

Østrig

12

Polen

21

Slovakiet

9

Danmark

9

Finland

9

Irland

9

Litauen

9

Letland

7

Slovenien

7

Estland

7

Cypern

6

Luxembourg

6

Malta

5

I ALT

344

4. REGIONSUDVALGET

MEDLEMSSTATER

MEDLEMMER

Tyskland

24

Det Forenede Kongerige

24

Frankrig

24

Italien

24

Spanien

21

Polen

21

Rumænien

15

Nederlandene

12

Grækenland

12

Den Tjekkiske Republik

12

Belgien

12

Ungarn

12

Portugal

12

Sverige

12

Bulgarien

12

Østrig

12

Slovakiet

9

Danmark

9

Finland

9

Irland

9

Litauen

9

Letland

7

Slovenien

7

Estland

7

Cypern

6

Luxembourg

6

Malta

5

I ALT

344

21. ERKLÆRING OM TÆRSKLEN FOR KVALIFICERET FLERTAL OG

STEMMEANTALLET I DET BLOKERENDE MINDRETAL I EN UDVIDET UNION

For så vidt alle de kandidatlande, der er opført på

listen i erklæringen vedrørende udvidelsen af Den

Europæiske Union, endnu ikke er blevet medlem af Unionen, når de

nye stemmevægte træder i kraft (den 1. januar 2005), hæves

tærsklen for kvalificeret flertal, efterhånden som landene bliver

medlem, fra en procentsats, der er lavere end den nuværende, til

højst 73,4%. Når alle ovennævnte kandidatlande er blevet

medlem, hæves det blokerende mindretal i Unionen, der således

omfatter 27 lande, til 91 stemmer, og der foretages en automatisk

konsekvenstilpasning af tærsklen for det kvalificerede flertal, der

følger af tabellen i erklæringen vedrørende

udvidelsen.

22. ERKLÆRING OM STEDET FOR DET EUROPÆISKE RÅDS

MØDER

Fra 2002 afholdes et møde i Det Europæiske Råd under

hvert formandskab i Bruxelles. Når Den Europæiske Union har 18

medlemmer, finder alle Det Europæiske Råds møder sted i

Bruxelles.

23. ERKLÆRING OM UNIONENS FREMTID

1. Der er blevet besluttet vigtige reformer i Nice. Konferencen

glæder sig over den vellykkede afslutning på konferencen mellem

repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer og opfordrer

medlemsstaterne til at gennemføre en hurtig ratifikation af

Nice-traktaten.

2. Konferencen er enig om, at afslutningen på konferencen mellem

repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer baner vej for

udvidelsen af Den Europæiske Union, og understreger, at Unionen med

ratifikationen af Nice-traktaten vil have fuldført de institutionelle

ændringer, der er nødvendige for nye medlemsstaters

tiltrædelse.

3. Efter at have banet vej for udvidelsen opfordrer konferencen til en

bredere og mere dybtgående debat om Den Europæiske Unions

fremtidige udvikling. Det svenske og det belgiske formandskab vil i 2001 i

samarbejde med Kommissionen og med deltagelse af Europa-Parlamentet tilskynde

til en bred debat med inddragelse af alle involverede parter:

repræsentanter for de nationale parlamenter og for den offentlige

mening som helhed, dvs. politiske og økonomiske kredse og

universitetskredse, repræsentanter for civilsamfundet osv.

Kandidatlandene vil blive inddraget i denne proces på en måde,

der skal fastsættes nærmere.

4. På grundlag af en rapport til mødet i juni 2001 i

Göteborg vil Det Europæiske Råd på mødet i

december 2001 i Laeken/Bruxelles vedtage en erklæring, der skal

indeholde passende initiativer til fortsættelse af denne proces.

5. Under processen bør bl.a. følgende

spørgsmål tages op:

mulighederne for at fastlægge og overvåge en mere

præcis afgrænsning af kompetencefordelingen mellem Den

Europæiske Union og medlemsstaterne, der tager hensyn til

subsidiaritetsprincippet

status for Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder, der i overensstemmelse med konklusionerne fra Det

Europæiske Råd i Köln blev proklameret i Nice

en forenkling af traktaterne med henblik på at gøre dem

klarere og lettere at forstå uden at ændre deres indhold

de nationale parlamenters rolle i den europæiske

arkitektur.

6. Konferencen tager ovennævnte spørgsmål op ud fra

en erkendelse af, at der er behov for at forbedre og overvåge Unionens

og dens institutioners demokratiske legitimitet og åbenhed med henblik

på at bringe dem tættere på borgerne i medlemsstaterne.

7. Konferencen er enig om, at der efter disse indledende skridt skal

indkaldes til en ny konference mellem repræsentanterne for

medlemsstaternes regeringer i 2004 for at behandle ovennævnte

spørgsmål med henblik på at foretage de hermed forbundne

traktatændringer.

8. Konferencen mellem repræsentanterne for medlemsstaternes

regeringer må ikke udgøre nogen form for hindring eller

forudsætning for udvidelsesprocessen. Endvidere vil de kandidatlande,

der har afsluttet tiltrædelsesforhandlingerne med Unionen, blive

indbudt til at deltage i konferencen. De kandidatlande, der ikke har

afsluttet forhandlingerne om deres tiltrædelse, vil blive indbudt som

observatører.

24. ERKLÆRING OM ARTIKEL 2 I PROTOKOLLEN OM DE FINANSIELLE

KONSEKVENSER AF UDLØBET AF EKSF-TRAKTATEN OG OM KUL- OG

STÅLFORSKNINGSFONDEN

Konferencen opfordrer Rådet til i medfør af protokollens

artikel 2 at sørge for, at det statistiske system for EKSF efter

EKSF-traktatens udløb videreføres indtil den

31. december 2002, og til at anmode Kommissionen om at

fremsætte passende forslag.

ERKLÆRINGER

SOM KONFERENCEN HAR NOTERET SIG

1. ERKLÆRING FRA LUXEMBOURG

Uden at det berører afgørelsen af 8. april 1965 samt de heri

fastsatte bestemmelser og muligheder for så vidt angår hjemstedet

for fremtidige institutioner, organer og tjenester, forpligter den

luxembourgske regering sig til ikke at gøre krav på hjemstedet

for appelkamrene under Harmoniseringskontoret for det Indre Marked

(varemærker og design), der fortsat er placeret i Alicante, heller ikke

hvis disse appelkamre bliver særlige retsinstanser som defineret i

artikel 220 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske

Fællesskab.

2. ERKLÆRING FRA GRÆKENLAND, SPANIEN OG PORTUGAL OM

ARTIKEL 161 I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE

FÆLLESSKAB

Grækenlands, Spaniens og Portugals accept af overgangen til

kvalificeret flertal i artikel 161 i traktaten om oprettelse af Det

Europæiske Fællesskab er givet ud fra den forudsætning, at

ordet »flerårige« i stk. 3 betyder, at de finansielle overslag, der

gælder fra 1. januar 2007, og den hertil knyttede interinstitutionelle

aftale får en varighed, der er identisk med den, som gælder for

nuværende finansielle overslag.

3. ERKLÆRING FRA DANMARK, TYSKLAND, NEDERLANDENE OG ØSTRIG OM

ARTIKEL 161 I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE

FÆLLESSKAB

Med hensyn til erklæringen fra Grækenland, Spanien og Portugal

om artikel 161 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske

Fællesskab erklærer Danmark, Tyskland, Nederlandene og

Østrig, at denne erklæring ikke har præjudicerende

virkning for Europa-Kommissionen, navnlig ikke for så vidt angår

dennes initiativret.

1) Oversigterne i

denne erklæring tager kun hensyn til de kandidatlande, som der rent

faktisk er indledt tiltrædelsesforhandlinger med.

Lignende dokumenter