Lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber og Den Europæiske Union
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Lov om ændring af lov om Danmarks
tiltrædelse af
De Europæiske Fællesskaber og Den Europæiske Union
(Danmarks ratifikation af Nicetraktaten)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør
vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet
følgende lov:
§ 1
Nicetraktaten om ændring af traktaten om Den Europæiske Union,
traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber og visse
tilknyttede akter med tilhørende protokoller og erklæringer kan
ratificeres på Danmarks vegne.
§ 2
I lov nr. 447 af 11. oktober 1972 om Danmarks tiltrædelse af De
Europæiske Fællesskaber og Den Europæiske Union, som
ændret ved § 2 i lov nr. 259 af 28. maj 1984, lov nr. 352 af 4. juni
1986, lov nr. 281 af 28. april 1993 og § 2 i lov nr. 322 af 6. juni 1998,
foretages følgende ændringer:
1.
I § 4 indsættes som nr. 15:
»15. Nicetraktaten om ændring af traktaten om Den
Europæiske Union, traktaterne om oprettelse af De Europæiske
Fællesskaber og visse tilknyttede akter med tilhørende
protokoller og erklæringer med undtagelse af
a) traktatens artikel 2, nr. 4, der ændrer artikel 67 i traktaten
om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
b) traktatens artikel 2, nr. 33, der indføjer en ny artikel 229
A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
og
Læs alt
protokol vedrørende artikel 67 i traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab.«
2.
I § 6, stk. 2, ændres »et af Folketinget nedsat
udvalg« til: »Folketingets Europaudvalg«.
§ 3
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende. § 2 træder dog først i kraft samtidig med den i
§ 1 nævnte traktat.
Givet på Christiansborg Slot, den 7. juni
2001
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
Margrethe R.
/Mogens Lykketoft
Bilag
Bilag 7 til lov om Danmarks tiltrædelse af De
Europæiske Fællesskaber og
Den Europæiske Union
NICETRAKTATEN
OM ÆNDRING AF TRAKTATEN OM DEN
EUROPÆISKE UNION,
TRAKTATERNE OM OPRETTELSE AF DE
EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
OG VISSE TILKNYTTEDE AKTER
NICETRAKTATEN
OM ÆNDRING AF TRAKTATEN OM
DEN EUROPÆISKE UNION,
TRAKTATERNE OM OPRETTELSE AF
DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
OG VISSE TILKNYTTEDE AKTER
HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE,
HENDES MAJESTÆT DANMARKS DRONNING,
PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND,
PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK,
HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN,
PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK,
PRÆSIDENTEN FOR IRLAND,
PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK,
HANS KONGELIGE HØJHED STORHERTUGEN AF LUXEMBOURG,
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE,
FORBUNDSPRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ØSTRIG,
PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN FINLAND,
HANS MAJESTÆT SVERIGES KONGE,
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN
OG NORDIRLAND,
SOM ERINDRER OM den historiske betydning af at bringe det europæiske
kontinents deling til ophør,
SOM ØNSKER at fuldføre den proces, der blev indledt med
Amsterdamtraktaten med henblik på at forberede Den Europæiske
Unions institutioner på at fungere i en udvidet Union,
SOM ER FAST BESLUTTEDE PÅ at gå videre med
tiltrædelsesforhandlingerne på dette grundlag for at afslutte dem
med et positivt resultat i overensstemmelse med proceduren i traktaten om Den
Europæiske Union,
HAR BESLUTTET at ændre traktaten om Den Europæiske Union,
traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber og visse
tilknyttede akter,
og har med dette mål for øje udpeget som
befuldmægtigede:
HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE:
Louis Michel,
vicepremierminister og udenrigsminister
HENDES MAJESTÆT DANMARKS DRONNING:
Mogens Lykketoft,
udenrigsminister
PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND:
Joseph Fischer,
forbundsudenrigsminister og stedfortrædende forbundskansler
PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK:
Georgios Papandreou,
udenrigsminister
HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN:
Josep Piqué i Camps,
udenrigsminister
PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK:
Hubert Védrine,
udenrigsminister
PRÆSIDENTEN FOR IRLAND:
Brian Cowen,
udenrigsminister
PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK:
Lamberto Dini,
udenrigsminister
HANS KONGELIGE HØJHED STORHERTUGEN AF
LUXEMBOURG:
Lydie Polfer,
vicepremierminister, udenrigsminister og minister for udenrigshandel
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE:
Jozias Johannes van Aartsen,
udenrigsminister
FORBUNDSPRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN
ØSTRIG:
Benita Ferrero-Waldner,
forbundsudenrigsminister
PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK:
Jaime Gama,
Ministro de Estado, udenrigsminister
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN FINLAND:
Erkki Tuomioja,
udenrigsminister
HANS MAJESTÆT KONGEN AF SVERIGE:
Anna Lindh,
udenrigsminister
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF DET FORENEDE KONGERIGE
STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND:
Robin Cook,
minister for udenrigs- og Commonwealth-spørgsmål
SOM, efter at have udvekslet deres fuldmagter, der er fundet i god og
behørig form,
ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser:
FØRSTE DEL
SUBSTANSÆNDRINGER
ARTIKEL 1
Traktaten om Den Europæiske Union ændres i overensstemmelse
med bestemmelserne i denne artikel.
1) Artikel 7 affattes således:
»Artikel 7
1. På begrundet forslag af en tredjedel af medlemsstaterne,
Europa-Parlamentet eller Kommissionen kan Rådet med et flertal på
fire femtedele af sine medlemmer efter samstemmende udtalelse fra
Europa-Parlamentet fastslå, at der er en klar fare for, at en
medlemsstat groft overtræder principper i artikel 6, stk. 1, og rette
passende henstillinger til denne medlemsstat. Inden Rådet
fastslår dette, hører det den berørte medlemsstat, og det
kan efter samme fremgangsmåde anmode uafhængige personer om inden
for en rimelig frist at fremlægge en rapport om situationen i den
pågældende medlemsstat.
Rådet efterprøver regelmæssigt, om de forhold, der har
fået Rådet til at fastslå ovennævnte, stadig er
gældende.
2. Rådet kan i dets sammensætning af stats- og regeringschefer
med enstemmighed på forslag af en tredjedel af medlemsstaterne eller
Kommissionen og efter samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet
fastslå, at en medlemsstat groft og vedvarende overtræder
principper i artikel 6, stk. 1, efter at have opfordret den
pågældende medlemsstats regering til at fremsætte sine
bemærkninger.
3. Hvis en overtrædelse som omhandlet i stk. 2 er fastslået,
kan Rådet med kvalificeret flertal beslutte at suspendere visse af de
rettigheder, der følger af anvendelsen af denne traktat på den
pågældende medlemsstat, herunder de stemmerettigheder, der er
tillagt repræsentanten for den pågældende medlemsstats
regering i Rådet. Rådet tager i så fald hensyn til en
sådan suspensions mulige følger for fysiske og juridiske
personers rettigheder og forpligtelser.
Den pågældende medlemsstat er under alle omstændigheder
fortsat bundet af sine forpligtelser i henhold til denne traktat.
4. Rådet kan senere med kvalificeret flertal beslutte at ændre
eller tilbagekalde foranstaltninger, der er truffet i medfør af
stk. 3, som følge af ændringer i den situation, som har
ført til, at de blev indført.
5. Ved anvendelsen af denne artikel træffer Rådet
afgørelse uden at tage den pågældende medlemsstats
regeringsrepræsentants stemme i betragtning. Det forhold, at medlemmer,
der er til stede eller repræsenteret, undlader at stemme, hindrer ikke
vedtagelsen af de i stk. 2 omhandlede afgørelser. Kvalificeret
flertal defineres som samme forholdsmæssige andel af de berørte
rådsmedlemmers vægtede stemmer som den, der er fastsat i
artikel 205, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab.
Dette stykke gælder også, hvis stemmerettigheder suspenderes i
medfør af stk. 3.
6. Ved anvendelsen af stk. 1 og 2 træffer Europa-Parlamentet
afgørelse med et flertal på to tredjedele af de afgivne stemmer
og et flertal af sine medlemmer.«
2) Artikel 17 affattes således:
»Artikel 17
1. Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik omfatter alle
spørgsmål vedrørende Unionens sikkerhed, herunder gradvis
udformning af en fælles forsvarspolitik, som vil kunne føre til
et fælles forsvar, hvis Det Europæiske Råd træffer
afgørelse herom. Det henstiller i så fald til medlemsstaterne,
at de vedtager en sådan afgørelse i overensstemmelse med deres
forfatningsmæssige bestemmelser.
Unionens politik i denne artikels betydning berører ikke den
særlige karakter af visse medlemsstaters sikkerheds- og forsvarspolitik
og skal overholde de forpligtelser, som visse medlemsstater, hvis
fælles forsvar foregår i Den Nordatlantiske Traktats Organisation
(NATO), har i henhold til den nordatlantiske traktat, og skal være
forenelig med den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, der er
fastlagt inden for denne ramme.
Den gradvise udformning af en fælles forsvarspolitik
understøttes, i det omfang medlemsstaterne måtte finde det
hensigtsmæssigt, af samarbejde mellem dem på
forsvarsmaterielområdet.
2. De spørgsmål, der er omhandlet i denne artikel, omfatter
humanitære opgaver og redningsopgaver, fredsbevarende opgaver og
kampstyrkers opgaver i forbindelse med krisestyring, herunder
fredsskabelse.
3. Afgørelser i henhold til denne artikel, der har indvirkning
på forsvarsområdet, berører ikke de politikker og
forpligtelser, der er nævnt i stk. 1, andet afsnit.
4. Denne artikels bestemmelser er ikke til hinder for, at der på
bilateralt plan inden for rammerne af Den Vesteuropæiske Union (WEU) og
NATO udvikles et tættere samarbejde mellem to eller flere
medlemsstater, for så vidt dette samarbejde ikke er i strid med eller
hæmmer det samarbejde, der er omhandlet i dette traktatafsnit.
5. Med henblik på at fremme målene i denne artikel vil
bestemmelserne heri blive gennemgået på ny i overensstemmelse med
artikel 48.«
3) I artikel 23, stk. 2, første afsnit, tilføjes
følgende tredje led:
» når det udpeger en særlig repræsentant i henhold til
artikel 18, stk. 5.«
4) Artikel 24 affattes således:
»Artikel 24
1. Når det er nødvendigt at indgå en aftale med en
eller flere stater eller internationale organisationer til
gennemførelse af dette afsnit, kan Rådet bemyndige
formandskabet, der om nødvendigt bistås af Kommissionen, til at
indlede forhandlinger med henblik herpå. Sådanne aftaler
indgås af Rådet efter henstilling fra formandskabet.
2. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed, når
aftalen vedrører et spørgsmål, hvor der kræves
enstemmighed for vedtagelse af interne afgørelser.
3. Når aftalen skal indgås med henblik på at
iværksætte en fælles aktion eller en fælles holdning,
træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal i
overensstemmelse med artikel 23, stk. 2.
4. Bestemmelserne i denne artikel gælder også for
spørgsmål, der henhører under afsnit VI. Når
aftalen vedrører et spørgsmål, hvor der kræves
kvalificeret flertal for vedtagelse af interne afgørelser eller
foranstaltninger, træffer Rådet afgørelse med kvalificeret
flertal i overensstemmelse med artikel 34, stk. 3.
5. Ingen aftale er bindende for en medlemsstat, hvis repræsentant i
Rådet meddeler, at medlemsstaten må opfylde de krav, der
gælder ifølge dens egen forfatningsmæssige procedure; de
øvrige medlemmer af Rådet kan dog vedtage, at aftalen skal
gælde foreløbigt.
6. Aftaler, der indgås på de betingelser, der er fastsat i
denne artikel, er bindende for Unionens institutioner.«
5) Artikel 25 affattes således:
»Artikel 25
Med forbehold af artikel 207 i traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab følger en udenrigs- og
sikkerhedspolitisk komité den internationale situation på de
områder, der henhører under den fælles udenrigs- og
sikkerhedspolitik, og bidrager til at fastlægge politikken ved at
afgive udtalelser til Rådet på dettes foranledning eller på
eget initiativ. Komitéen følger ligeledes
iværksættelsen af den vedtagne politik med forbehold af
formandskabets og Kommissionens beføjelser.
Inden for dette traktatafsnits område varetager denne komité
under Rådets ansvar den politiske kontrol med og den strategiske
ledelse af krisestyringsoperationer.
Rådet kan med henblik på en krisestyringsoperation og for hele
dennes varighed, som fastlagt af Rådet, bemyndige komitéen til
at træffe relevante afgørelser vedrørende den politiske
kontrol med og den strategiske ledelse af operationen, dog med forbehold af
artikel 47.«
6) Der indsættes følgende artikler:
»Artikel 27 A
1. Forstærket samarbejde på et af de områder, der er
omhandlet i dette traktatafsnit, har til formål at beskytte Unionens
værdier og tjene dens interesser som helhed ved at styrke dens
identitet som en sammenhængende kraft i internationale
sammenhænge. Det skal overholde
principperne, målene, de overordnede retningslinjer og
sammenhængen i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og de
afgørelser, der træffes som led i denne politik
Det Europæiske Fællesskabs beføjelser og
sammenhængen mellem alle Unionens politikker og dens
optræden udadtil.
2. Artikel 11-27 og artikel 27 B 28 finder anvendelse på det
forstærkede samarbejde i henhold til denne artikel, medmindre andet er
fastsat i artikel 27 C og i artikel 43-45.
Artikel 27 B
Forstærket samarbejde i henhold til dette traktatafsnit
vedrører iværksættelse af fælles aktioner eller
fælles holdninger. Det kan ikke vedrøre spørgsmål,
der har konsekvenser på det militære område eller på
forsvarsområdet.
Artikel 27 C
Medlemsstater, der har til hensigt at indføre et forstærket
indbyrdes samarbejde i henhold til artikel 27 B, retter anmodning herom til
Rådet.
Anmodningen sendes til Kommissionen og til orientering til
Europa-Parlamentet. Kommissionen afgiver udtalelse, navnlig om
sammenhængen mellem det påtænkte forstærkede
samarbejde og Unionens politikker. Bemyndigelsen gives af Rådet, som
træffer afgørelse i overensstemmelse med artikel 23, stk. 2,
andet og tredje afsnit, under overholdelse af artikel 43-45.
Artikel 27 D
Med forbehold af formandskabets og Kommissionens beføjelser
påser Rådets generalsekretær/højtstående
repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
navnlig, at Europa-Parlamentet og alle medlemmer af Rådet orienteres
fuldt ud om gennemførelsen af forstærket samarbejde inden for
den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Artikel 27 E
En medlemsstat, som ønsker at deltage i et forstærket
samarbejde indført i overensstemmelse med artikel 27 C, giver
meddelelse herom til Rådet og informerer Kommissionen. Kommissionen
sender inden tre måneder efter datoen for modtagelsen af meddelelsen
Rådet en udtalelse. Inden fire måneder efter datoen for
modtagelsen af meddelelsen træffer Rådet afgørelse om
anmodningen og om sådanne særlige ordninger, som det måtte
finde nødvendige. Afgørelsen betragtes som positiv, medmindre
Rådet med kvalificeret flertal inden for samme frist beslutter at
stille den i bero; i så fald begrunder Rådet sin beslutning og
fastsætter en frist for fornyet behandling heraf.
I forbindelse med denne artikel træffer Rådet afgørelse
med kvalificeret flertal. Kvalificeret flertal defineres som samme
forholdsmæssige andel af de berørte rådsmedlemmers
vægtede stemmer og samme forholdsmæssige andel af de
berørte rådsmedlemmers antal som dem, der er fastsat i
artikel 23, stk. 2, tredje afsnit.«
7) Artikel 29, stk. 2, andet led, affattes således:
» forstærket samarbejde mellem medlemsstaternes retlige og andre
kompetente myndigheder, herunder gennem Den Europæiske Enhed for
Retligt Samarbejde (Eurojust), i overensstemmelse med artikel 31 og 32«.
8) Artikel 31 affattes således:
»Artikel 31
1. Fælles handling vedrørende retligt samarbejde i
kriminalsager omfatter:
a) fremme og fremskyndelse af samarbejdet vedrørende retspleje
og fuldbyrdelse af afgørelser mellem kompetente ministerier og retlige
eller tilsvarende myndigheder i medlemsstaterne, herunder, når det er
relevant, gennem Eurojust
b) lettelse af udlevering mellem medlemsstaterne
c) sikring af forenelighed mellem medlemsstaternes gældende
regler, i det omfang det er nødvendigt for at forbedre samarbejdet
d) forebyggelse af konflikter om stedlig kompetence mellem
medlemsstaterne
e) gradvis vedtagelse af foranstaltninger til fastsættelse af
mindsteregler for, hvad der udgør kriminelle handlinger, og for
straffene for organiseret kriminalitet, terrorisme og ulovlig
narkotikahandel.
2. Rådet skal fremme samarbejdet via Eurojust ved
a) at sætte Eurojust i stand til at bidrage til en passende
koordinering mellem medlemsstaternes nationale retsforfølgende
myndigheder
b) at fremme Eurojusts støtte i efterforskningen i kriminalsager
vedrørende grov grænseoverskridende kriminalitet, især i
forbindelse med organiseret kriminalitet, navnlig under hensyntagen til
Europols analyser;
c) at lette et tæt samarbejde mellem Eurojust og det
europæiske retlige netværk, specielt med henblik på at
lette efterkommelse af retsanmodninger og
udleveringsbegæringer.
9) Artikel 40 erstattes af følgende artikel 40, 40 A og 40 B:
»Artikel 40
1. Forstærket samarbejde på et af de områder, der er
omhandlet i dette traktatafsnit, har til formål at gøre det
muligt for Unionen hurtigere at udvikle sig til et område med frihed,
sikkerhed og retfærdighed under overholdelse af Det Europæiske
Fællesskabs beføjelser og de mål, der er fastsat i dette
traktatafsnit.
2. Artikel 29-39 og artikel 40 A, 40 B og 41 finder anvendelse på
forstærket samarbejde i henhold til denne artikel, medmindre andet er
fastsat i artikel 40 A og artikel 43-45.
3. De bestemmelser i traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab, der vedrører Domstolens beføjelser samt
udøvelsen af disse beføjelser, finder anvendelse på denne
artikel samt på artikel 40 A og 40 B.
Artikel 40 A
1. Medlemsstater, der har til hensigt at indføre et
forstærket indbyrdes samarbejde i henhold til artikel 40, retter
anmodning til Kommissionen, der kan forelægge Rådet et forslag
herom. Hvis Kommissionen ikke fremsætter noget forslag, giver den de
berørte medlemsstater en begrundelse herfor. Disse kan så
forelægge Rådet et initiativ med henblik på at få
bemyndigelse til det pågældende forstærkede samarbejde.
2. Bemyndigelsen i stk. 1 gives, under overholdelse af artikel 43-45, af
Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal
på forslag af Kommissionen eller på initiativ af mindst otte
medlemsstater og efter høring af Europa-Parlamentet. Rådets
medlemmers stemmer tildeles den vægt, der er fastsat i
artikel 205, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab.
Et medlem af Rådet kan anmode om, at sagen forelægges Det
Europæiske Råd. Efter denne forelæggelse for Det
Europæiske Råd kan Rådet træffe afgørelse i
overensstemmelse med første afsnit i dette stykke.
Artikel 40 B
En medlemsstat, som ønsker at deltage i et forstærket
samarbejde indført i overensstemmelse med artikel 40 A, giver
meddelelse herom til Rådet og til Kommissionen, som inden tre
måneder efter datoen for modtagelsen af denne meddelelse afgiver en
udtalelse til Rådet, eventuelt med en henstilling vedrørende
særlige ordninger, som den måtte finde nødvendige, for at
den berørte medlemsstat kan deltage i det pågældende
samarbejde. Rådet træffer afgørelse om anmodningen inden
fire måneder efter datoen for modtagelsen af meddelelsen.
Afgørelsen betragtes som positiv, medmindre Rådet med
kvalificeret flertal inden for samme frist beslutter at stille den i bero; i
så fald begrunder Rådet sin beslutning og fastsætter en
frist for fornyet behandling heraf.
I forbindelse med denne artikel træffer Rådet afgørelse
på betingelserne i artikel 44, stk. 1.«
10) Overskriften til afsnit VII affattes således: »Bestemmelser om
forstærket samarbejde«.
11) Artikel 43 affattes således:
»Artikel 43
Medlemsstater, der har til hensigt at indføre et forstærket
indbyrdes samarbejde, kan anvende de institutioner, procedurer og mekanismer,
der er omhandlet i denne traktat og traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab, hvis samarbejdet
a) tager sigte på at fremme Unionens og Fællesskabets
mål, beskytte og varetage deres interesser og styrke deres
integrationsproces
b) overholder de omhandlede traktater og Unionens fælles
institutionelle ramme
c) overholder gældende fællesskabsret og de
foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til de øvrige bestemmelser
i de omhandlede traktater
d) forbliver inden for rammerne af Unionens eller Fællesskabets
beføjelser og ikke vedrører områder, der henhører
under Fællesskabets enekompetence
e) ikke skader det indre marked som defineret i artikel 14, stk. 2, i
traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab eller den
økonomiske og sociale samhørighed, der er indført i
henhold til afsnit XVII i samme traktat
f) ikke indebærer begrænsning af eller forskelsbehandling i
samhandelen mellem medlemsstaterne og ikke fordrejer
konkurrencevilkårene mellem dem
g) omfatter mindst otte medlemsstater
h) respekterer ikke-deltagende medlemsstaters beføjelser,
rettigheder og forpligtelser
i) ikke berører bestemmelserne i protokollen om integration af
Schengen-reglerne i Den Europæiske Union
j) er åbent for alle medlemsstater i overensstemmelse med artikel
43 B.«
12) Der indsættes følgende artikler:
»Artikel 43 A
Forstærket samarbejde kan kun iværksættes som en sidste
udvej, når det er fastslået i Rådet, at de fastsatte
mål ikke kan nås inden for en rimelig frist ved anvendelse af de
relevante bestemmelser i traktaterne.
Artikel 43 B
Forstærket samarbejde er åbent for alle medlemsstater,
når det indføres. Det vil ligeledes være åbent for
alle medlemsstater når som helst derefter i overensstemmelse med
artikel 11 A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab og artikel 27 E og 40 B i nærværende traktat,
forudsat at medlemsstaterne efterkommer den oprindelige afgørelse og
de afgørelser, der er truffet i henhold hertil. Kommissionen og de
medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde, skal tilskynde
til, at det størst mulige antal medlemsstater deltager.«
13) Artikel 44 erstattes af følgende artikel 44 og 44 A:
»Artikel 44
1. Med henblik på vedtagelsen af de retsakter og afgørelser,
der er nødvendige for gennemførelsen af et forstærket
samarbejde som omhandlet i artikel 43, gælder de relevante
institutionelle bestemmelser i denne traktat og traktaten om oprettelse af
Det Europæiske Fællesskab. Medens alle Rådets medlemmer
skal kunne deltage i forhandlingerne, er det imidlertid kun
repræsentanterne for de deltagende medlemsstater, der deltager i
vedtagelsen af afgørelser. Kvalificeret flertal defineres som samme
forholdsmæssige andel af de berørte rådsmedlemmers
vægtede stemmer og samme forholdsmæssige andel af de
berørte rådsmedlemmers antal som dem, der er fastsat i artikel
205, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab og i artikel 23, stk. 2, andet og tredje afsnit, i
nærværende traktat for så vidt angår forstærket
samarbejde på grundlag af artikel 27 C. Enstemmighed kræver kun
de berørte rådsmedlemmers stemmer.
Sådanne retsakter og afgørelser indgår ikke som en del
af gældende EU-ret.
2. Medlemsstaterne skal i det omfang, de er berørt, anvende de
retsakter og afgørelser, der vedtages til gennemførelse af det
forstærkede samarbejde, som de deltager i. Sådanne retsakter og
afgørelser er kun bindende for de deltagende medlemsstater og
gælder i givet fald kun umiddelbart i disse stater. Medlemsstater, der
ikke deltager i det forstærkede samarbejde, må ikke hæmme
de deltagende medlemsstaters gennemførelse heraf.
Artikel 44 A
De udgifter, bortset fra institutionernes administrationsomkostninger, som
gennemførelsen af et forstærket samarbejde medfører,
afholdes af de deltagende medlemsstater, medmindre Rådet beslutter
andet med enstemmighed blandt alle sine medlemmer efter høring af
Europa-Parlamentet.«
14) Artikel 45 affattes således:
»Artikel 45
Rådet og Kommissionen sikrer sammenhæng i de foranstaltninger,
der gennemføres på grundlag af dette afsnit, samt
sammenhæng mellem disse foranstaltninger og Unionens og
Fællesskabets politikker og samarbejder med henblik herpå.«
15) Artikel 46 affattes således:
»Artikel 46
De bestemmelser i traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab, traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og
Stålfællesskab og traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Atomenergifællesskab, der vedrører EF-Domstolens kompetence samt
udøvelsen af denne kompetence, finder kun anvendelse på
følgende bestemmelser i nærværende traktat:
a) bestemmelserne om ændring af traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Økonomiske Fællesskab med henblik på
oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, traktaten om oprettelse
af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og traktaten om
oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab
b) bestemmelserne i afsnit VI på de i artikel 35
fastsatte betingelser
c) bestemmelserne i afsnit VII på de i artikel 11 og 11 A i
traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og artikel
40 i nærværende traktat fastsatte betingelser
d) artikel 6, stk. 2, med hensyn til institutionernes
handlinger, for så vidt Domstolen har kompetence i henhold til
traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber og i
henhold til nærværende traktat
e) procedurebestemmelserne - og kun dem - i artikel 7, idet Domstolen
træffer afgørelse på begæring af den berørte
medlemsstat inden for en frist på en måned fra den dato, hvor
Rådet har fastslået den pågældende situation i
overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel
f) artikel 46-53.«
ARTIKEL 2
Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab
ændres i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel.
1) Artikel 11 erstattes af følgende artikel 11 og artikel 11 A:
»Artikel 11
1. Medlemsstater, der har til hensigt at indføre et
forstærket indbyrdes samarbejde på et af de områder, der er
nævnt i denne traktat, retter anmodning til Kommissionen, der kan
forelægge Rådet et forslag herom. Hvis Kommissionen ikke
fremsætter noget forslag, giver den de berørte medlemsstater en
begrundelse herfor.
2. Bemyndigelsen til at indlede et forstærket samarbejde som
nævnt i stk. 1 gives under overholdelse af artikel 43-45 i traktaten om
Den Europæiske Union af Rådet, der træffer afgørelse
med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen og efter
høring af Europa-Parlamentet. Når det forstærkede
samarbejde vedrører et område, der hører under
fremgangsmåden i artikel 251 i denne traktat, kræves der
samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet.
Et medlem af Rådet kan anmode om, at sagen forelægges for Det
Europæiske Råd. Efter denne forelæggelse for Det
Europæiske Råd kan Rådet træffe afgørelse i
overensstemmelse med første afsnit i dette stykke.
3. De retsakter og afgørelser, der er nødvendige for
gennemførelsen af det forstærkede samarbejde, er underlagt alle
de relevante bestemmelser i denne traktat, medmindre andet er fastsat i denne
artikel og i artikel 43-45 i traktaten om Den Europæiske Union.
Artikel 11 A
En medlemsstat, som ønsker at deltage i et forstærket
samarbejde indført i overensstemmelse med artikel 11, giver meddelelse
herom til Rådet og til Kommissionen, som afgiver en udtalelse til
Rådet inden tre måneder efter datoen for modtagelsen af denne
meddelelse. Inden fire måneder efter datoen for modtagelsen af
meddelelsen træffer Kommissionen afgørelse herom og om
sådanne særlige ordninger, som den måtte finde
nødvendige.«
2) I artikel 13 bliver den nuværende tekst til stk. 1, og der
tilføjes følgende stk. 2:
»2. Når Rådet, uden at der er tale om nogen form for
harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser,
vedtager fællesskabstilskyndelsesforanstaltninger til støtte for
medlemsstaternes aktioner med henblik på at bidrage til
virkeliggørelsen af målene i stk. 1, træffer det uanset
stk. 1 afgørelse efter fremgangsmåden i artikel 251.«
3) Artikel 18 affattes således:
»Artikel 18
1. Enhver unionsborger har ret til at færdes og opholde sig frit
på medlemsstaternes område med de begrænsninger og på
de betingelser, der er fastsat i denne traktat og i
gennemførelsesbestemmelserne hertil.
2. Såfremt en handling fra Fællesskabets side viser sig
påkrævet for at nå dette mål, og denne traktat ikke
indeholder fornøden hjemmel hertil, kan Rådet vedtage
bestemmelser, der skal gøre det lettere at udøve de
rettigheder, der er nævnt i stk. 1. Det træffer afgørelse
efter fremgangsmåden i artikel 251.
3. Stk. 2 finder ikke anvendelse på bestemmelser vedrørende
pas, identitetskort, opholdsbeviser eller andre dokumenter, der er
sidestillet hermed, og heller ikke på bestemmelser vedrørende
social sikring eller social beskyttelse.«
4) I artikel 67 tilføjes følgende stykke:
»5. Uanset stk. 1 vedtager Rådet efter fremgangsmåden i
artikel 251:
de i artikel 63, nr. 1), og artikel 63, nr. 2), litra a), omhandlede
foranstaltninger, forudsat at Rådet forudgående og i
overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1 har vedtaget
fællesskabsbestemmelser, som fastlægger fælles regler og
grundlæggende principper for dette spørgsmål
de i artikel 65 omhandlede foranstaltninger, bortset fra
familieretlige aspekter.«
5) Artikel 100 affattes således:
»Artikel 100
1. Med forbehold af de øvrige fremgangsmåder i denne traktat
kan Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal
på forslag af Kommissionen, vedtage foranstaltninger, der er afpasset
efter den økonomiske situation, navnlig hvis der opstår
alvorlige forsyningsvanskeligheder med hensyn til visse produkter.
2. I tilfælde af vanskeligheder eller alvorlig risiko for store
vanskeligheder i en medlemsstat som følge af naturkatastrofer eller
usædvanlige begivenheder, som den ikke selv er herre over, kan
Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal
på forslag af Kommissionen, på bestemte betingelser yde den
pågældende medlemsstat finansiel støtte fra
Fællesskabet. Formanden for Rådet underretter Europa-Parlamentet
om den afgørelse, der er truffet.«
6) Artikel 111, stk. 4, affattes således:
»4. Med forbehold af stk. 1 skal Rådet, der træffer
afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen og
efter høring af ECB, fastlægge Fællesskabets holdning
på internationalt plan i forbindelse med spørgsmål af
særlig interesse for Den Økonomiske og Monetære Union samt
fastlægge dets repræsentation under overholdelse af den
kompetencefordeling, der er fastsat i artikel 99 og 105.«
7) Artikel 123, stk. 4, affattes således:
»4. På datoen for indledning af tredje fase vedtager Rådet,
der træffer afgørelse med enstemmighed blandt medlemsstaterne
uden dispensation på forslag af Kommissionen og efter høring af
ECB, de omregningskurser, til hvilke deres valutaer fastlåses
uigenkaldeligt, og til hvilken uigenkaldeligt fastlåst kurs ecuen
træder i stedet for disse valutaer, og ecuen vil blive en
selvstændig valuta. Denne foranstaltning ændrer ikke i sig selv
ecuens værdi udadtil. Rådet, der træffer afgørelse
med kvalificeret flertal blandt ovennævnte medlemsstater på
forslag af Kommissionen og efter høring af ECB, træffer de andre
foranstaltninger, som er nødvendige for en hurtig indførelse af
ecuen som disse medlemsstaters fælles valuta. Artikel 122, stk. 5,
andet punktum, finder anvendelse.«
8) Artikel 133 affattes således:
»Artikel 133
1. Den fælles handelspolitik bygger på ensartede principper
navnlig for så vidt angår toldændringer, indgåelse af
told- og handelsaftaler, gennemførelse af ensartethed i
liberaliseringsforanstaltninger, eksportpolitik og handelspolitiske
beskyttelsesforanstaltninger, herunder foranstaltninger mod dumping og
subsidieordninger.
2. Kommissionen fremsætter forslag for Rådet vedrørende
iværksættelse af den fælles handelspolitik.
3. Skal der føres forhandlinger om aftaler med en eller flere
stater eller internationale organisationer, retter Kommissionen henstillinger
til Rådet, som bemyndiger den til at indlede de nødvendige
forhandlinger. Rådet og Kommissionen skal sikre, at de aftaler, der
forhandles, er i overensstemmelse med Fællesskabets interne politikker
og regler.
Disse forhandlinger føres af Kommissionen inden for rammerne af
direktiver, som Rådet kan meddele den, og i samråd med et
særligt udvalg, der er udpeget af Rådet til at bistå den i
dette arbejde. Kommissionen aflægger regelmæssigt rapport til det
særlige udvalg om, hvordan forhandlingerne skrider frem.
De relevante bestemmelser i artikel 300 finder anvendelse.
4. Ved udøvelsen af de beføjelser, som i denne artikel er
tillagt Rådet, træffer det afgørelse med kvalificeret
flertal.
5. Stk. 1-4 finder ligeledes anvendelse på forhandling og
indgåelse af aftaler på områderne handel med
tjenesteydelser og handelsrelaterede aspekter af intellektuel ejendomsret,
for så vidt disse aftaler ikke er omfattet af de nævnte stykker,
jf. dog stk. 6.
Uanset stk. 4 træffer Rådet afgørelse med
enstemmighed om forhandling og indgåelse af en aftale på et af de
områder, der er nævnt i første afsnit, hvis denne aftale
omfatter bestemmelser, hvor der kræves enstemmighed for vedtagelse af
interne regler, eller hvis en sådan aftale vedrører et
område, hvor Fællesskabet endnu ikke ved vedtagelse af interne
regler har udøvet sine beføjelser i henhold til denne
traktat.
Rådet træffer afgørelse med enstemmighed om forhandling
og indgåelse af en aftale af horisontal karakter, for så vidt den
også vedrører det foregående afsnit eller stk. 6, andet
afsnit.
Dette stykke anfægter ikke medlemsstaternes ret til at opretholde og
indgå aftaler med tredjelande eller internationale organisationer, for
så vidt disse aftaler overholder fællesskabsretten og de andre
relevante internationale aftaler.
6. En aftale kan ikke indgås af Rådet, hvis den indeholder
bestemmelser, der overskrider Fællesskabets interne beføjelser,
især ved at medføre en harmonisering af medlemsstaternes love og
administrative bestemmelser på et område, hvor traktaten
udelukker en sådan harmonisering.
I den henseende er aftaler om handel med kulturelle og audiovisuelle
tjenesteydelser, tjenesteydelser i forbindelse med uddannelse, sociale
tjenesteydelser og tjenesteydelser inden for menneskers sundhed, uanset stk.
5, første afsnit, omfattet af blandet kompetence mellem
Fællesskabet og dets medlemsstater. Forhandling heraf kræver
derfor ud over en fællesskabsafgørelse, der træffes i
overensstemmelse med de relevante bestemmelser i artikel 300,
fælles overenskomst mellem medlemsstaterne. De således
forhandlede aftaler indgås i fællesskab af Fællesskabet og
medlemsstaterne.
Forhandling og indgåelse af internationale aftaler på
transportområdet er fortsat omfattet af bestemmelserne i afsnit V og i
artikel 300.
7. Med forbehold af stk. 6, første afsnit, kan Rådet med
enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af
Europa-Parlamentet udvide anvendelsen af stk. 1 4 til at omfatte
internationale forhandlinger og aftaler om intellektuel ejendomsret, for
så vidt de ikke er omfattet af stk. 5.«
9) Artikel 137 affattes således:
»Artikel 137
1. Med henblik på at virkeliggøre de i artikel 136 fastlagte
mål støtter og supplerer Fællesskabet medlemsstaternes
indsats på følgende områder:
a) forbedring af især arbejdsmiljøet for at beskytte
arbejdstagernes sikkerhed og sundhed
b) arbejdsvilkårene
c) arbejdstagernes sociale sikring og sociale beskyttelse
d) beskyttelse af arbejdstagere ved ophævelse af en
arbejdskontrakt
e) information og høring af arbejdstagerne
f) repræsentation af og kollektivt forsvar for arbejdstagernes og
arbejdsgivernes interesser, herunder medbestemmelse, jf. dog stk. 5
g) beskæftigelsesvilkår for tredjelandsstatsborgere, der
opholder sig lovligt på Fællesskabets område
h) integration af personer, der er udstødt fra arbejdsmarkedet,
jf. dog artikel 150
i) lige muligheder for mænd og kvinder på arbejdsmarkedet
og ligebehandling i arbejdet
j) bekæmpelse af social udstødelse
k) modernisering af de sociale beskyttelsessystemer, jf. dog litra
c).
2. Med henblik herpå kan Rådet:
a) vedtage foranstaltninger til fremme af samarbejdet mellem
medlemsstaterne gennem initiativer, der tager sigte på at opnå
større viden, udvikle udvekslingen af oplysninger og god praksis,
fremme nytænkning og vurdere erfaringerne, men uden at der er tale om
nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative
bestemmelser
b) på de i stk. 1, litra a)-i), nævnte områder ved
udstedelse af direktiver vedtage minimumsforskrifter, der skal
gennemføres gradvis under hensyn til de vilkår og tekniske
bestemmelser, der gælder i hver af medlemsstaterne. I disse direktiver
skal det undgås at pålægge administrative, finansielle og
retlige byrder af en sådan art, at de hæmmer oprettelse og
udvikling af små og mellemstore virksomheder.
Rådet træffer afgørelse efter fremgangsmåden i
artikel 251 og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg
og Regionsudvalget undtagen på de områder, der er nævnt i
denne artikels stk. 1, litra c), d), f) og g), hvor Rådet
træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af
Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet og de nævnte
udvalg. Rådet kan med enstemmighed på forslag af Kommissionen og
efter høring af Europa-Parlamentet beslutte at lade
fremgangsmåden i artikel 251 finde anvendelse på
nærværende artikels stk. 1, litra d), f) og g).
3. En medlemsstat kan overlade det til arbejdsmarkedets parter, efter en
fælles anmodning fra disse, at gennemføre direktiver, der er
udstedt i henhold til stk. 2.
I så tilfælde sikrer den sig, at arbejdsmarkedets parter
senest på den dato, hvor et direktiv skal være gennemført
i overensstemmelse med artikel 249, har indført de nødvendige
bestemmelser ad aftalemæssig vej, idet den skal træffe de
nødvendige foranstaltninger for på et hvilket som helst
tidspunkt at være i stand til at sikre de resultater, der er
foreskrevet i det pågældende direktiv.
4. Bestemmelser, som vedtages i henhold til denne artikel,
anfægter ikke medlemsstaternes mulighed for at fastlægge
de grundlæggende principper i deres sociale sikringsordninger og
må ikke i væsentligt omfang berøre den økonomiske
balance i disse ordninger
er ikke til hinder for, at de enkelte medlemsstater opretholder eller
indfører strengere beskyttelsesforanstaltninger, når de er
forenelige med denne traktat.
5. Bestemmelserne i denne artikel gælder ikke for
lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til
lockout.«
10) Artikel 139, stk. 2, andet afsnit, affattes således:
»Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal,
undtagen når den pågældende aftale indeholder en eller
flere bestemmelser, der vedrører et af de områder, hvor der
kræves enstemmighed i henhold til artikel 137, stk. 2. I så fald
træffer Rådet afgørelse med enstemmighed.«
11) Artikel 144 affattes således:
»Artikel 144
Rådet nedsætter efter høring af Europa-Parlamentet et
udvalg for social beskyttelse af rådgivende karakter, der skal fremme
samarbejdet om social beskyttelse mellem medlemsstaterne samt mellem disse og
Kommissionen. Udvalget har til opgave:
at følge den sociale situation og udviklingen i politikkerne
vedrørende social beskyttelse i medlemsstaterne og i
Fællesskabet
at fremme udvekslingen af oplysninger, erfaringer og god praksis
mellem medlemstaterne og med Kommissionen
med forbehold af artikel 207 at udarbejde rapporter, afgive
udtalelser eller iværksætte andre aktiviteter på de
områder, der hører under dets kompetence, på Rådets
eller Kommissionens anmodning eller på eget initiativ.
Under udøvelsen af sit mandat etablerer udvalget
hensigtsmæssige kontakter med arbejdsmarkedets parter.
Hver medlemsstat og Kommissionen udpeger to medlemmer af udvalget.«
12) Artikel 157, stk. 3, affattes således:
»3. Fællesskabet bidrager til gennemførelsen af målene
i stk. 1 gennem de politikker og aktioner, som det
iværksætter i henhold til andre bestemmelser i denne traktat.
Rådet kan efter fremgangsmåden i artikel 251 og efter
høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg træffe
beslutning om specifikke foranstaltninger til støtte for
medlemsstaternes aktioner med henblik på virkeliggørelse af
målene i stk. 1.
Dette traktatafsnit danner ikke grundlag for Fællesskabets
indførelse af nogen form for foranstaltning, der kan fordreje
konkurrencen, eller som indeholder fiskale bestemmelser eller bestemmelser
vedrørende ansattes rettigheder og interesser.«
13) Artikel 159, stk. 3, affattes således:
»Hvis det viser sig nødvendigt med særlige aktioner ud over
fondene og med forbehold af de foranstaltninger, der træffes som led i
Fællesskabets øvrige politikker, kan disse aktioner vedtages af
Rådet, der træffer afgørelse efter fremgangsmåden i
artikel 251 og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg
og Regionsudvalget.«
14) Artikel 161, stk. 3, affattes således:
»Fra den 1. januar 2007 træffer Rådet
afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen,
efter samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet og efter høring af
Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, såfremt de
flerårige finansielle overslag, der gælder fra 1. januar 2007, og
den dertil knyttede interinstitutionelle aftale er vedtaget på dette
tidspunkt. Hvis det ikke er tilfældet, finder fremgangsmåden i
dette stykke anvendelse fra datoen for vedtagelsen heraf.«
15) Artikel 175, stk. 2, affattes således:
»2. Uanset den i stk. 1 nævnte fremgangsmåde for
beslutningstagning og med forbehold af artikel 95 vedtager Rådet
med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af
Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og
Regionsudvalget
a) bestemmelser af hovedsagelig fiskal karakter
b) foranstaltninger, der berører
fysisk planlægning
kvantitativ forvaltning af vandressourcerne, eller som direkte eller
indirekte berører disse ressourcers disponibilitet
arealanvendelse, bortset fra affaldshåndtering
c) foranstaltninger, der i væsentlig grad berører en
medlemsstats valg mellem forskellige energikilder og den generelle
sammensætning af dens energiforsyning.
Rådet kan på betingelserne i første afsnit
fastlægge de i dette stykke nævnte spørgsmål, om
hvilke der skal træffes afgørelse med kvalificeret flertal.«
16) I tredje del indsættes følgende traktatafsnit:
»Afsnit XXI
Økonomisk, finansielt og teknisk samarbejde med tredjelande
Artikel 181 A
1. Med forbehold af de øvrige bestemmelser i denne traktat,
især bestemmelserne i afsnit XX, iværksætter
Fællesskabet inden for sine kompetenceområder samarbejdsaktioner
med tredjelande på det økonomiske, finansielle og tekniske
område. Disse aktioner supplerer de aktioner, som
iværksættes af medlemsstaterne, og er i overensstemmelse med
Fællesskabets udviklingspolitik.
Fællesskabets politik på dette område skal bidrage til
den generelle målsætning om udvikling og befæstelse af
demokratiet og retsstaten samt til målsætningen om respekt for
menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder.
2. Rådet vedtager med kvalificeret flertal på forslag af
Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet de
foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre stk. 1.
Rådet træffer afgørelse med enstemmighed i forbindelse med
de associeringsaftaler, der er omhandlet i artikel 310, og i forbindelse
med aftaler, der skal indgås med de stater, der er kandidater til
tiltrædelse af Unionen.
3. Inden for rammerne af deres respektive beføjelser samarbejder
Fællesskabet og medlemsstaterne med tredjelande og med kompetente
internationale organisationer. De nærmere bestemmelser
vedrørende Fællesskabets samarbejde kan nedfældes i
aftaler mellem dette og de pågældende tredjeparter, idet disse
aftaler forhandles og indgås i overensstemmelse med artikel 300.
Første afsnit berører ikke medlemsstaternes kompetence til
at forhandle i internationale organer og indgå internationale
aftaler.«
17) Artikel 189, stk. 2, affattes således:
»Antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet må ikke overstige
732.«
18) Artikel 190, stk. 5, affattes således:
»5. Europa-Parlamentet fastsætter sine medlemmers statut og de
almindelige betingelser for udøvelsen af deres hverv efter
høring af Kommissionen og med godkendelse fra Rådet, der
træffer afgørelse med kvalificeret flertal. Alle bestemmelser og
betingelser i forbindelse med beskatningsordningen for medlemmer og
forhenværende medlemmer vedtages med enstemmighed af Rådet.«
19) Artikel 191, stk. 2, affattes således:
»Rådet fastsætter efter fremgangsmåden i artikel 251
statutten for politiske partier på europæisk plan og navnlig
reglerne for deres finansiering.«
20) Artikel 207, stk. 2, affattes således:
»2. Rådet bistås af et generalsekretariat, som ledes af en
generalsekretær, der er højtstående repræsentant for
den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, bistået af en
vicegeneralsekretær med ansvar for generalsekretariatets daglige drift.
Generalsekretæren og vicegeneralsekretæren udnævnes af
Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Rådet træffer afgørelse om generalsekretariatets
organisation.«
21) Artikel 210 affattes således:
»Artikel 210
Rådet fastsætter med kvalificeret flertal lønninger,
godtgørelser og pensioner for Kommissionens formand og medlemmer, for
Domstolens præsident, dommere, generaladvokater og
justitssekretær samt for medlemmerne af og justitssekretæren ved
Retten i Første Instans. Det fastsætter ligeledes med
kvalificeret flertal alle godtgørelser, der ydes som vederlag.«
22) Artikel 214, stk. 2, affattes således:
»2. Rådet i dets sammensætning af stats- og regeringschefer
indstiller med kvalificeret flertal den person, som det foreslår
udnævnt til formand for Kommissionen; indstillingen godkendes af
Europa-Parlamentet.
Rådet vedtager med kvalificeret flertal og efter fælles
overenskomst med den indstillede formand listen over de øvrige
personer, som det foreslår udnævnt til medlemmer af Kommissionen;
listen udarbejdes i overensstemmelse med hver enkelt medlemsstats
indstilling.
Kommissionens indstillede formand og de øvrige indstillede
medlemmer af Kommissionen skal som kollegium godkendes ved en afstemning i
Europa-Parlamentet. Efter Europa-Parlamentets godkendelse udnævner
Rådet med kvalificeret flertal Kommissionens formand og øvrige
medlemmer.«
23) Artikel 215 affattes således:
»Artikel 215
Bortset fra ordinære nyansættelser og dødsfald
ophører tjenesten for et medlem af Kommissionen ved frivillig
fratræden eller ved afskedigelse.
For resten af det fratrådte, afskedigede eller afdøde medlems
tjenesteperiode udnævner Rådet med kvalificeret flertal et nyt
medlem. Rådet kan med enstemmighed beslutte, at der ikke skal
udnævnes nogen efterfølger.
Ved frivillig fratræden, afskedigelse eller dødsfald
udnævnes der en efterfølger for formanden for resten af dennes
tjenesteperiode. Udnævnelse af en efterfølger for formanden sker
efter fremgangsmåden i artikel 214, stk. 2.
Bortset fra de i artikel 216 nævnte afskedigelsestilfælde
fungerer Kommissionens medlemmer, indtil deres efterfølgere er
udpeget, eller indtil Rådet i overensstemmelse med denne artikels
stk. 2 har besluttet, at der ikke skal udnævnes nogen
efterfølger.«
24) Artikel 217 affattes således:
»Artikel 217
1. Kommissionen arbejder under formandens politiske ledelse, og formanden
træffer afgørelse om dens interne organisation for at sikre
sammenhæng, effektivitet og kollegialitet i dens arbejde.
2. Kommissionens ansvarsområder struktureres og fordeles mellem dens
medlemmer af formanden. Formanden kan ændre fordelingen af disse
ansvarsområder i løbet af en mandatperiode. Kommissionens
medlemmer udøver de hverv, der tillægges dem af formanden, under
dennes tilsyn.
3. Formanden udnævner efter kollegiets godkendelse
næstformænd blandt Kommissionens medlemmer.
4. Et medlem af Kommissionen træder tilbage, hvis formanden efter
kollegiets godkendelse anmoder herom.«
25) Artikel 219, stk. 1, udgår.
26) Artikel 220 affattes således:
»Artikel 220
Domstolen og Retten i Første Instans skal inden for rammerne af
deres respektive beføjelser værne om lov og ret ved
fortolkningen og anvendelsen af denne traktat.
Der kan endvidere på de betingelser, der er fastsat i
artikel 225 A, til Retten i Første Instans knyttes særlige
retsinstanser, som på visse særlige områder skal
udøve den domstolskompetence, der er fastsat i denne traktat.«
27) Artikel 221 affattes således:
»Artikel 221
Domstolen består af en dommer per medlemsstat.
Domstolen sættes i afdelinger eller i den store afdeling i
overensstemmelse med de regler herfor, der er fastsat i Domstolens
statut.
Domstolen kan endvidere sættes i plenum, hvor statutten giver
mulighed herfor.«
28) Artikel 222 affattes således:
»Artikel 222
Domstolen bistås af otte generaladvokater. På Domstolens
begæring kan Rådet med enstemmighed vedtage at forøge
antallet af generaladvokater.
Generaladvokaten skal fuldstændig upartisk og uafhængigt
offentligt fremsætte begrundede forslag til afgørelse af de
sager, som i henhold til Domstolens statut kræver hans medvirken.«
29) Artikel 223 affattes således:
»Artikel 223
Til dommere og generaladvokater ved Domstolen vælges personer, hvis
uafhængighed er uomtvistelig, og som i deres hjemland opfylder
betingelserne for at indtage de højeste dommerembeder, eller som er
jurister, hvis faglige kvalifikationer er almindeligt anerkendt. De
udnævnes af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst
for et tidsrum af seks år.
Hvert tredje år finder en delvis nybesættelse af
dommerembederne og generaladvokaternes embeder sted på de betingelser,
der er fastsat i Domstolens statut.
Dommerne vælger af deres midte for et tidsrum af tre år
Domstolens præsident. Denne kan genvælges.
De afgående dommere og generaladvokater kan genudnævnes.
Domstolen udnævner sin justitssekretær og træffer
bestemmelse om hans stilling.
Domstolen fastsætter sit procesreglement. Reglementet skal godkendes
af Rådet med kvalificeret flertal.«
30) Artikel 224 affattes således:
»Artikel 224
Retten i Første Instans består af mindst en dommer per
medlemsstat. Antallet af dommere fastsættes i Domstolens statut. Det
kan i statutten bestemmes, at Retten bistås af generaladvokater.
Til medlemmer af Retten i Første Instans vælges personer,
hvis uafhængighed er uomtvistelig, og som har de nødvendige
kvalifikationer til at varetage høje retslige funktioner. De
udnævnes af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst
for et tidsrum af seks år. En delvis fornyelse finder sted hvert tredje
år. Afgående medlemmer kan genudnævnes.
Dommerne vælger af deres midte for et tidsrum af tre år
præsidenten for Retten i Første Instans. Denne kan
genvælges.
Retten i Første Instans udnævner sin justitssekretær og
træffer bestemmelse om hans stilling.
Retten i Første Instans fastsætter med Domstolens
tiltrædelse sit procesreglement. Reglementet skal godkendes af
Rådet med kvalificeret flertal.
Medmindre andet er fastsat i Domstolens statut, finder denne traktats
bestemmelser om Domstolen anvendelse på Retten i Første
Instans.«
31) Artikel 225 affattes således:
»Artikel 225
1. Retten i Første Instans har kompetence til som første
instans at træffe afgørelse i de sager, der er omhandlet i
artikel 230, 232, 235, 236 og 238, bortset fra sager, der henvises til en
særlig retsinstans, eller sager, der i henhold til statutten er
forbeholdt Domstolen. Det kan fastsættes i statutten, at Retten i
Første Instans har kompetence i andre arter af sager.
De afgørelser, der træffes af Retten i Første Instans
i medfør af dette stykke, kan appelleres til Domstolen, dog kun for
så vidt angår retsspørgsmål, på de betingelser
og med de begrænsninger, der er fastsat i statutten.
2. Retten i Første Instans har kompetence til at træffe
afgørelse i sager, der indbringes vedrørende afgørelser
truffet af de i medfør af artikel 225 A oprettede særlige
retsinstanser.
De afgørelser, der træffes af Retten i Første Instans
i medfør af dette stykke, kan på de betingelser og med de
begrænsninger, der er fastsat i Domstolens statut, undtagelsesvis
underkastes fornyet prøvelse ved Domstolen, hvis der er alvorlig
risiko for, at fællesskabsrettens ensartede anvendelse eller
sammenhæng kan påvirkes.
3. Retten i Første Instans har kompetence til at afgøre
præjudicielle spørgsmål, som forelægges den i
medfør af artikel 234, inden for særlige områder fastlagt
i statutten.
Hvis Retten i Første Instans finder, at sagen kræver en
principafgørelse, der kan påvirke fællesskabsrettens
ensartede anvendelse eller sammenhæng, kan den henvise sagen til
Domstolen, for at denne skal træffe afgørelse.
De afgørelser, der træffes af Retten i Første Instans
om præjudicielle spørgsmål, kan på de betingelser og
med de begrænsninger, der er fastsat i Domstolens statut,
undtagelsesvis underkastes fornyet prøvelse ved Domstolen, hvis der er
alvorlig risiko for, at fællesskabsrettens ensartede anvendelse eller
sammenhæng kan påvirkes.«
32) Der indsættes følgende artikel:
»Artikel 225 A
Rådet kan med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter
høring af Europa-Parlamentet og Domstolen eller på
begæring af Domstolen og efter høring af Europa-Parlamentet og
Kommissionen oprette særlige retsinstanser, der i første instans
skal træffe afgørelse i visse arter af sager inden for
særlige områder.
I afgørelsen om at oprette en særlig retsinstans
fastsættes bestemmelserne om sammensætningen af denne samt
omfanget af dens beføjelser.
De særlige retsinstansers afgørelser kan appelleres til
Retten i Første Instans, dog kun for så vidt angår
retsspørgsmål samt, hvis dette er fastsat i afgørelsen om
oprettelse af den særlige retsinstans, spørgsmål
vedrørende sagens faktiske omstændigheder.
Til medlemmer af de særlige retsinstanser vælges personer,
hvis uafhængighed er uomtvistelig, og som har de nødvendige
kvalifikationer til at varetage retslige funktioner. De udnævnes af
Rådet med enstemmighed.
De særlige retsinstanser fastsætter med Domstolens
tiltrædelse deres procesreglement. Reglementet skal godkendes af
Rådet med kvalificeret flertal.
Medmindre andet er fastsat i afgørelsen om oprettelse af den
særlige retsinstans, finder denne traktats bestemmelser om Domstolen og
bestemmelserne i Domstolens statut anvendelse på de særlige
retsinstanser.«
33) Der indsættes følgende artikel:
»Artikel 229 A
Med forbehold af denne traktats øvrige bestemmelser kan Rådet
med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af
Europa-Parlamentet vedtage bestemmelser med henblik på at
tillægge Domstolen kompetence i et omfang, der fastsættes af
Rådet, til at afgøre tvister vedrørende anvendelsen af
retsakter vedtaget på grundlag af denne traktat, hvorved der
indføres fællesskabsretlige industrielle ejendomsrettigheder.
Rådet henstiller til medlemsstaterne at vedtage disse bestemmelser i
overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.«
34) Artikel 230, stk. 2 og 3, affattes således:
»I denne henseende har Domstolen kompetence til at udtale sig om klager,
der af en medlemsstat, af Europa-Parlamentet, af Rådet eller af
Kommissionen indbringes under påberåbelse af inkompetence,
væsentlige formelle mangler, overtrædelse af denne traktat eller
af retsregler vedrørende dens gennemførelse samt af
magtfordrejning.
Domstolen har på samme grundlag kompetence til at udtale sig om
klager, der indbringes af Revisionsretten og af ECB med henblik på at
bevare disses prærogativer.«
35) Artikel 245 affattes således:
»Artikel 245
Domstolens statut er fastsat i en særlig protokol.
Rådet kan med enstemmighed på begæring af Domstolen og
efter høring af Europa-Parlamentet og Kommissionen eller på
begæring af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet
og Domstolen ændre bestemmelserne i statutten, bortset fra afsnit I
heri.«
36) I artikel 247 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Revisionsretten består af en statsborger fra hver
medlemsstat.«
b) Stk. 3 affattes således:
»3. Revisionsrettens medlemmer udnævnes for seks år.
Rådet vedtager med kvalificeret flertal efter høring af
Europa-Parlamentet den liste over medlemmer, der er udarbejdet i
overensstemmelse med hver enkelt medlemsstats indstilling. Revisionsrettens
medlemmer kan genudnævnes.
De udpeger af deres midte Revisionsrettens formand for et tidsrum af tre
år. Hans mandat kan fornyes.«
37) I artikel 248 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Revisionsretten reviderer regnskaberne over samtlige
Fællesskabets indtægter og udgifter. Den reviderer endvidere
regnskaberne vedrørende samtlige indtægter og udgifter for
ethvert af Fællesskabet oprettet organ, for så vidt
oprettelsesakten ikke udelukker det.
Revisionsretten afgiver en erklæring til Europa-Parlamentet og
Rådet om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners
lovlighed og formelle rigtighed; erklæringen offentliggøres i
Den Europæiske Unions Tidende. Erklæringen kan suppleres
med specifikke vurderinger for hvert enkelt af Fællesskabets
større aktivitetsområder.«
b) Stk. 4 affattes således:
»4. Efter hvert regnskabsårs udløb udarbejder
Revisionsretten en årsberetning. Denne beretning oversendes til
Fællesskabets øvrige institutioner og offentliggøres i
Den Europæiske Unions Tidende sammen med de nævnte
institutioners besvarelser af Revisionsrettens bemærkninger.
Revisionsretten kan endvidere når som helst fremkomme med
bemærkninger, navnlig i form af særberetninger, til særlige
spørgsmål og på begæring fra en af
Fællesskabets øvrige institutioner afgive udtalelser.
Den vedtager sine årsberetninger, sine særberetninger
eller sine udtalelser med et flertal af sine medlemmers stemmer. Dog kan den
af sin midte oprette afdelinger med henblik på vedtagelse af bestemte
typer beretninger eller udtalelser på betingelser fastsat i dens
forretningsorden.
Den bistår Europa-Parlamentet og Rådet i forbindelse med
revisionen af og gennemførelsen af budgettet.
Revisionsretten fastsætter selv sin forretningsorden. Denne skal
godkendes af Rådet med kvalificeret flertal.«
38) I artikel 254, stk. 1 og 2, erstattes ordene »De Europæiske
Fællesskabers Tidende« med ordene »Den Europæiske Unions
Tidende«.
39) Artikel 257 affattes således:
»Artikel 257
Der oprettes et rådgivende Økonomisk og Socialt Udvalg.
Udvalget skal bestå af repræsentanter for de forskellige
økonomiske og sociale grupper i det organiserede civilsamfund,
herunder navnlig for producenter, landbrugere, fragtførere,
arbejdstagere, handlende og håndværkere, liberale erhverv,
forbrugere og almindelige samfundsinteresser.«
40) Artikel 258 affattes således:
»Artikel 258
Antallet af medlemmer i Det Økonomiske og Sociale Udvalg må
ikke overstige 350.
Antallet af udvalgets medlemmer fastsættes således:
Belgien
12
Danmark
9
Tyskland
24
Grækenland
12
Spanien
21
Frankrig
24
Irland
9
Italien
24
Luxembourg
6
Nederlandene
12
Østrig
12
Portugal
12
Finland
9
Sverige
12
Det Forenede Kongerige
24
Udvalgets medlemmer må ikke være bundet af nogen instruktion.
De udfører deres hverv i fuldkommen uafhængighed og i
Fællesskabernes almene interesse.
Rådet fastsætter med kvalificeret flertal udvalgsmedlemmernes
dagpenge.«
41) Artikel 259, stk. 1, affattes således:
»1. Udvalgets medlemmer beskikkes for fire år efter indstilling fra
medlemsstaterne. Rådet vedtager med kvalificeret flertal den liste over
medlemmer, der er udarbejdet i overensstemmelse med hver medlemsstats
indstilling. Genbeskikkelse af udvalgets medlemmer kan finde sted.«
42) Artikel 263 affattes således:
»Artikel 263
Der oprettes et rådgivende udvalg, i det følgende
benævnt «Regionsudvalget», bestående af repræsentanter for
de regionale og lokale myndigheder, der skal være enten valgt til en
regional eller lokal myndighed eller politisk ansvarlige over for en valgt
forsamling.
Antallet af medlemmer i Regionsudvalget må ikke overstige 350.
Antallet af udvalgets medlemmer fastsættes således:
Belgien
12
Danmark
9
Tyskland
24
Grækenland
12
Spanien
21
Frankrig
24
Irland
9
Italien
24
Luxembourg
6
Nederlandene
12
Østrig
12
Portugal
12
Finland
9
Sverige
12
Det Forenede Kongerige
24
Udvalgets medlemmer samt et tilsvarende antal suppleanter beskikkes for
fire år efter indstilling fra de respektive medlemsstater.
Genbeskikkelse kan finde sted. Rådet vedtager med kvalificeret flertal
den liste over medlemmer og suppleanter, der er udarbejdet efter indstilling
fra hver enkelt medlemsstat. Ved udløbet af det i stk. 1 omhandlede
mandat, som kvalificerede de pågældende til indstillingen,
ophører deres mandat i udvalget automatisk, og der beskikkes efter
samme fremgangsmåde en efterfølger for den resterende del af
mandatperioden. Et medlem af udvalget kan ikke samtidig være medlem af
Europa-Parlamentet.
Udvalgets medlemmer må ikke være bundet af nogen instruktion.
De udfører deres hverv i fuldkommen uafhængighed og i
Fællesskabernes almindelige interesse.«
43) Artikel 266 affattes således:
»Artikel 266
Den Europæiske Investeringsbank har status som juridisk person.
Den Europæiske Investeringsbanks medlemmer er medlemsstaterne.
Den Europæiske Investeringsbanks vedtægter indeholdes i en
protokol, der knyttes som bilag til denne traktat. Rådet kan på
anmodning af Den Europæiske Investeringsbank og efter høring af
Europa-Parlamentet og Kommissionen eller på anmodning af Kommissionen
og efter høring af Europa-Parlamentet og Den Europæiske
Investeringsbank med enstemmighed ændre artikel 4, 11 og 12
samt artikel 18, stk. 5, i bankens vedtægter.«
44) Artikel 279 affattes således:
»Artikel 279
1. På forslag af Kommissionen og efter høring af
Europa-Parlamentet og udtalelse fra Revisionsretten skal Rådet med
enstemmighed
a) udstede regnskabsregulativer, som navnlig fastlægger de
nærmere retningslinjer for opstillingen og gennemførelsen af
budgettet og for regnskabsaflæggelsen og revisionen
b) fastlægge reglerne for finansinspektørernes, de
anvisningsberettigedes og regnskabsførernes ansvar og organisere
kontrollen med disse.
Fra den 1. januar 2007 træffer Rådet afgørelse med
kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen og efter høring
af Europa-Parlamentet og udtalelse fra Revisionsretten.
2. På forslag af Kommissionen og efter høring af
Europa-Parlamentet og udtalelse fra Revisionsretten skal Rådet med
enstemmighed fastsætte de retningslinjer og den fremgangsmåde,
hvorefter de i ordningen om Fællesskabets egne indtægter
fastsatte budgetindtægter stilles til rådighed for Kommissionen,
samt fastlægge de foranstaltninger, der skal træffes for i givet
fald at imødekomme likviditetsbehovet.«
45) Artikel 290 affattes således:
»Artikel 290
Med forbehold af de i Domstolens statut fastsatte bestemmelser
fastlægger Rådet med enstemmighed den ordning, der skal
gælde for Fællesskabets institutioner på det sproglige
område.«
46) I artikel 300 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 2, andet og tredje afsnit, affattes således:
»Uanset bestemmelserne i stk. 3 anvendes de samme procedurer,
når der skal træffes afgørelse om suspension af
anvendelsen af en aftale, samt når det skal fastlægges, hvilke
holdninger der skal indtages på Fællesskabets vegne i et organ,
der er nedsat ved en aftale, når dette organ skal vedtage beslutninger,
der har retsvirkninger, bortset fra beslutninger, der supplerer eller
ændrer den institutionelle ramme for aftalen.
Europa-Parlamentet skal straks underrettes fuldt ud om
afgørelser, der træffes i henhold til dette stykke
vedrørende foreløbig anvendelse eller suspension af aftaler
eller fastlæggelse af Fællesskabets holdning i et organ, der er
nedsat i henhold til en aftale.«
b) Stk. 6 affattes således:
»6. Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen eller en medlemsstat kan
indhente udtalelse fra Domstolen om en påtænkt aftales
forenelighed med bestemmelserne i denne traktat. Hvis Domstolens udtalelse er
benægtende, kan aftalen kun træde i kraft på de
betingelser, der er fastsat i artikel 48 i traktaten om Den Europæiske
Union.«
47) I artikel 309 foretages følgende ændringer:
a) I stk. 1 erstattes ordene »artikel 7, stk. 2,« med ordene »artikel
7, stk. 3,«
b) I stk. 2 erstattes ordene »artikel 7, stk. 1,« med ordene »artikel
7, stk. 2,«.
ARTIKEL 3
Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab
ændres i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel.
1) Artikel 107, stk. 2, affattes således:
»Antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet må ikke overstige
732.«
2) Artikel 108, stk. 5, affattes således:
»5. Europa-Parlamentet fastsætter sine medlemmers statut og de
almindelige betingelser for udøvelsen af deres hverv efter
høring af Kommissionen og med godkendelse fra Rådet, der
træffer afgørelse med kvalificeret flertal. Alle bestemmelser og
betingelser i forbindelse med beskatningsordningen for medlemmer og
forhenværende medlemmer vedtages med enstemmighed af Rådet.«
3) Artikel 121, stk. 2, affattes således:
»2. Rådet bistås af et generalsekretariat, som ledes af en
generalsekretær, der er højtstående repræsentant for
den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, bistået af en
vicegeneralsekretær med ansvar for generalsekretariatets daglige drift.
Generalsekretæren og vicegeneralsekretæren udnævnes af
Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Rådet træffer afgørelse om generalsekretariatets
organisation.«
4) Artikel 127, stk. 2, affattes således:
»2. Rådet i dets sammensætning af stats- og regeringschefer
indstiller med kvalificeret flertal den person, som det foreslår
udnævnt til formand for Kommissionen; indstillingen godkendes af
Europa-Parlamentet.
Rådet vedtager med kvalificeret flertal og efter fælles
overenskomst med den indstillede formand listen over de øvrige
personer, som det foreslår udnævnt til medlemmer af Kommissionen;
listen udarbejdes i overensstemmelse med hver enkelt medlemsstats
indstilling.
Kommissionens indstillede formand og de øvrige indstillede
medlemmer af Kommissionen skal som kollegium godkendes ved en afstemning i
Europa-Parlamentet. Efter Europa-Parlamentets godkendelse udnævner
Rådet med kvalificeret flertal Kommissionens formand og øvrige
medlemmer.«
5) Artikel 128 affattes således:
»Artikel 128
Bortset fra ordinære nyansættelser og dødsfald
ophører tjenesten for et medlem af Kommissionen ved frivillig
fratræden eller ved afskedigelse.
For resten af det fratrådte, afskedigede eller afdøde medlems
tjenesteperiode udnævner Rådet med kvalificeret flertal et nyt
medlem. Rådet kan med enstemmighed beslutte, at der ikke skal
udnævnes nogen efterfølger.
Ved frivillig fratræden, afskedigelse eller dødsfald
udnævnes der en efterfølger for formanden for resten af dennes
tjenesteperiode. Udnævnelse af en efterfølger for formanden sker
efter fremgangsmåden i artikel 127, stk. 2.
Bortset fra de i artikel 129 nævnte afskedigelsestilfælde
fungerer Kommissionens medlemmer, indtil deres efterfølgere er
udpeget, eller indtil Rådet i overensstemmelse med denne artikels
stk. 2 har besluttet, at der ikke skal udnævnes nogen
efterfølger.«
6) Artikel 130 affattes således:
»Artikel 130
1. Kommissionen arbejder under formandens politiske ledelse, og formanden
træffer afgørelse om dens interne organisation for at sikre
sammenhæng, effektivitet og kollegialitet i dens arbejde.
2. Kommissionens ansvarsområder struktureres og fordeles mellem dens
medlemmer af formanden. Formanden kan ændre fordelingen af disse
ansvarsområder i løbet af en mandatperiode. Kommissionens
medlemmer udøver de hverv, der tillægges dem af formanden, under
dennes tilsyn.
3. Formanden udnævner efter kollegiets godkendelse
næstformænd blandt Kommissionens medlemmer.
4. Et medlem af Kommissionen træder tilbage, hvis formanden efter
kollegiets godkendelse anmoder herom.«
7) Artikel 132, stk. 1, udgår.
8) Artikel 136 affattes således:
»Artikel 136
Domstolen og Retten i Første Instans skal inden for rammerne af
deres respektive beføjelser værne om lov og ret ved
fortolkningen og anvendelsen af denne traktat.
Der kan endvidere på de betingelser, der er fastsat i
artikel 140 B, til Retten i Første Instans knyttes særlige
retsinstanser, som på visse særlige områder skal
udøve den domstolskompetence, der er fastsat i denne traktat.«
9) Artikel 137 affattes således:
»Artikel 137
Domstolen består af en dommer per medlemsstat.
Domstolen sættes i afdelinger eller i den store afdeling i
overensstemmelse med de regler herfor, der er fastsat i Domstolens
statut.
Domstolen kan endvidere sættes i plenum, hvor statutten giver
mulighed herfor.«
10) Artikel 138 affattes således:
»Artikel 138
Domstolen bistås af otte generaladvokater. På Domstolens
begæring kan Rådet med enstemmighed vedtage at forøge
antallet af generaladvokater.
Generaladvokaten skal fuldstændig upartisk og uafhængigt
offentligt fremsætte begrundede forslag til afgørelse af de
sager, som i henhold til Domstolens statut kræver hans medvirken.«
11) Artikel 139 affattes således:
»Artikel 139
Til dommere og generaladvokater ved Domstolen vælges personer, hvis
uafhængighed er uomtvistelig, og som i deres hjemland opfylder
betingelserne for at indtage de højeste dommerembeder, eller som er
jurister, hvis faglige kvalifikationer er almindeligt anerkendt. De
udnævnes af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst
for et tidsrum af seks år.
Hvert tredje år finder en delvis nybesættelse af
dommerembederne og generaladvokaternes embeder sted på de betingelser,
der er fastsat i Domstolens statut.
Dommerne vælger af deres midte for et tidsrum af tre år
Domstolens præsident. Denne kan genvælges.
De afgående dommere og generaladvokater kan genudnævnes.
Domstolen udnævner sin justitssekretær og træffer
bestemmelse om hans stilling.
Domstolen fastsætter sit procesreglement. Reglementet skal godkendes
af Rådet med kvalificeret flertal.«
12) Artikel 140 affattes således:
»Artikel 140
Retten i Første Instans består af mindst en dommer per
medlemsstat. Antallet af dommere fastsættes i Domstolens statut. Det
kan i statutten bestemmes, at Retten bistås af generaladvokater.
Til medlemmer af Retten i Første Instans vælges personer,
hvis uafhængighed er uomtvistelig, og som har de nødvendige
kvalifikationer til at varetage høje retslige funktioner. De
udnævnes af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst
for et tidsrum af seks år. En delvis fornyelse finder sted hvert tredje
år. Afgående medlemmer kan genudnævnes.
Dommerne vælger af deres midte for et tidsrum af tre år
præsidenten for Retten i Første Instans. Denne kan
genvælges.
Retten i Første Instans udnævner sin justitssekretær og
træffer bestemmelse om hans stilling.
Retten i Første Instans fastsætter med Domstolens
tiltrædelse sit procesreglement. Reglementet skal godkendes af
Rådet med kvalificeret flertal.
Medmindre andet er fastsat i Domstolens statut, finder denne traktats
bestemmelser om Domstolen anvendelse på Retten i Første
Instans.«
13) Artikel 140 A affattes således:
»Artikel 140 A
1. Retten i Første Instans har kompetence til som første
instans at træffe afgørelse i de sager, der er omhandlet i
artikel 146, 148, 151, 152 og 153, bortset fra sager, der henvises til en
særlig retsinstans, eller sager, der i henhold til statutten er
forbeholdt Domstolen. Det kan fastsættes i statutten, at Retten i
Første Instans har kompetence i andre arter af sager.
De afgørelser, der træffes af Retten i Første Instans
i medfør af dette stykke, kan appelleres til Domstolen, dog kun for
så vidt angår retsspørgsmål, på de betingelser
og med de begrænsninger, der er fastsat i statutten.
2. Retten i Første Instans har kompetence til at træffe
afgørelse i sager, der indbringes vedrørende afgørelser
truffet af de i medfør af artikel 140 B oprettede særlige
retsinstanser.
De afgørelser, der træffes af Retten i Første Instans
i medfør af dette stykke, kan på de betingelser og med de
begrænsninger, der er fastsat i Domstolens statut, undtagelsesvis
underkastes fornyet prøvelse ved Domstolen, hvis der er alvorlig
risiko for, at fællesskabsrettens ensartede anvendelse eller
sammenhæng kan påvirkes.
3. Retten i Første Instans har kompetence til at afgøre
præjudicielle spørgsmål, som forelægges den i
medfør af artikel 150, inden for særlige områder fastlagt
i statutten.
Hvis Retten i Første Instans finder, at sagen kræver en
principafgørelse, der kan påvirke fællesskabsrettens
ensartede anvendelse eller sammenhæng, kan den henvise sagen til
Domstolen, for at denne skal træffe afgørelse.
De afgørelser, der træffes af Retten i Første Instans
om præjudicielle spørgsmål, kan på de betingelser og
med de begrænsninger, der er fastsat i Domstolens statut,
undtagelsesvis underkastes fornyet prøvelse ved Domstolen, hvis der er
alvorlig risiko for, at fællesskabsrettens ensartede anvendelse eller
sammenhæng kan påvirkes.«
14) Der indsættes følgende artikel:
»Artikel 140 B
Rådet kan med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter
høring af Europa-Parlamentet og Domstolen eller på
begæring af Domstolen og efter høring af Europa-Parlamentet og
Kommissionen oprette særlige retsinstanser, der i første instans
skal træffe afgørelse i visse arter af sager inden for
særlige områder.
I afgørelsen om at oprette en særlig retsinstans
fastsættes bestemmelserne om sammensætningen af denne samt
omfanget af dens beføjelser.
De særlige retsinstansers afgørelser kan appelleres til
Retten i Første Instans, dog kun for så vidt angår
retsspørgsmål samt, hvis dette er fastsat i afgørelsen om
oprettelse af den særlige retsinstans, spørgsmål
vedrørende sagens faktiske omstændigheder.
Til medlemmer af de særlige retsinstanser vælges personer,
hvis uafhængighed er uomtvistelig, og som har de nødvendige
kvalifikationer til at varetage retslige funktioner. De udnævnes af
Rådet med enstemmighed.
De særlige retsinstanser fastsætter med Domstolens
tiltrædelse deres procesreglement. Reglementet skal godkendes af
Rådet med kvalificeret flertal.
Medmindre andet er fastsat i afgørelsen om oprettelse af den
særlige retsinstans, finder denne traktats bestemmelser om Domstolen og
bestemmelserne i Domstolens statut anvendelse på de særlige
retsinstanser.«
15) Artikel 146, stk. 2 og 3, affattes således:
»I denne henseende har Domstolen kompetence til at udtale sig om klager,
der af en medlemsstat, af Europa-Parlamentet, af Rådet eller af
Kommissionen indbringes under påberåbelse af inkompetence,
væsentlige formelle mangler, overtrædelse af denne traktat eller
af retsregler vedrørende dens gennemførelse samt af
magtfordrejning.
Domstolen har på samme grundlag kompetence til at udtale sig om
klager, der indbringes af Revisionsretten med henblik på at bevare
dennes prærogativer.«
16) Artikel 160 affattes således:
»Artikel 160
Domstolens statut er fastsat i en særlig protokol.
Rådet kan med enstemmighed på begæring af Domstolen og
efter høring af Europa-Parlamentet og Kommissionen eller på
begæring af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet
og Domstolen ændre bestemmelserne i statutten, bortset fra afsnit I
heri.«
17) I artikel 160 B foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Revisionsretten består af en statsborger fra hver
medlemsstat.«
b) Stk. 3 affattes således:
»3. Revisionsrettens medlemmer udnævnes for seks år.
Rådet vedtager med kvalificeret flertal efter høring af
Europa-Parlamentet den liste over medlemmer, der er udarbejdet i
overensstemmelse med hver enkelt medlemsstats indstilling. Revisionsrettens
medlemmer kan genudnævnes.
De udpeger af deres midte Revisionsrettens formand for et tidsrum af tre
år. Hans mandat kan fornyes.«
18) I artikel 160 C foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 affattes således:
1. Revisionsretten reviderer regnskaberne over samtlige
Fællesskabets indtægter og udgifter. Den reviderer endvidere
regnskaberne vedrørende samtlige indtægter og udgifter for
ethvert af Fællesskabet oprettet organ, for så vidt
oprettelsesakten ikke udelukker det.
Revisionsretten afgiver en erklæring til Europa-Parlamentet og
Rådet om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners
lovlighed og formelle rigtighed; erklæringen offentliggøres i
Den Europæiske Unions Tidende. Erklæringen kan suppleres
med specifikke vurderinger for hvert enkelt af Fællesskabets
større aktivitetsområder.»
b) Stk. 4 affattes således:
4. Efter hvert regnskabsårs udløb udarbejder
Revisionsretten en årsberetning. Denne beretning oversendes til
Fællesskabets øvrige institutioner og offentliggøres i
Den Europæiske Unions Tidende sammen med de nævnte
institutioners besvarelser af Revisionsrettens bemærkninger.
Revisionsretten kan endvidere når som helst fremkomme med
bemærkninger, navnlig i form af særberetninger, til særlige
spørgsmål og på begæring fra en af
Fællesskabets øvrige institutioner afgive udtalelser.
Den vedtager sine årsberetninger, sine særberetninger
eller sine udtalelser med et flertal af sine medlemmers stemmer. Dog kan den
af sin midte oprette afdelinger med henblik på vedtagelse af bestemte
typer beretninger eller udtalelser på betingelser fastsat i dens
forretningsorden.
Den bistår Europa-Parlamentet og Rådet i forbindelse med
revisionen af og gennemførelsen af budgettet.
Revisionsretten fastsætter selv sin forretningsorden. Denne skal
godkendes af Rådet med kvalificeret flertal.«
19) Artikel 163, stk. 1, affattes således:
»Forordningerne offentliggøres i Den Europæiske Unions
Tidende. De træder i kraft på det i forordningerne fastsatte
tidspunkt eller, hvis et sådant ikke er angivet, den tyvende dag efter
offentliggørelsen.«
20) Artikel 165 affattes således:
»Artikel 165
Der oprettes et rådgivende Økonomisk og Socialt Udvalg.
Udvalget skal bestå af repræsentanter for de forskellige
økonomiske og sociale grupper i det organiserede civilsamfund,
herunder navnlig producenter, landbrugere, fragtførere, arbejdstagere,
handlende og håndværkere, liberale erhverv, forbrugere og
almindelige samfundsinteresser.«
21) Artikel 166 affattes således:
»Artikel 166
Antallet af medlemmer i Det Økonomiske og Sociale Udvalg må
ikke overstige 350.
Antallet af udvalgets medlemmer fastsættes således:
Belgien
12
Danmark
9
Tyskland
24
Grækenland
12
Spanien
21
Frankrig
24
Irland
9
Italien
24
Luxembourg
6
Nederlandene
12
Østrig
12
Portugal
12
Finland
9
Sverige
12
Det Forenede Kongerige
24
Udvalgets medlemmer må ikke være bundet af nogen instruktion.
De udfører deres hverv i fuldkommen uafhængighed og i
Fællesskabernes almene interesse.
Rådet fastsætter med kvalificeret flertal udvalgsmedlemmernes
dagpenge.«
22) Artikel 167, stk. 1, affattes således:
»1. Udvalgets medlemmer beskikkes for fire år efter indstilling fra
medlemsstaterne. Rådet vedtager med kvalificeret flertal den liste over
medlemmer, der er udarbejdet i overensstemmelse med hver medlemsstats
indstilling. Genbeskikkelse af udvalgets medlemmer kan finde sted.«
23) Artikel 183 affattes således:
»Artikel 183
1. På forslag af Kommissionen og efter høring af
Europa-Parlamentet og udtalelse fra Revisionsretten skal Rådet med
enstemmighed
a) udstede regnskabsregulativer, som navnlig fastlægger de
nærmere retningslinjer for opstillingen og gennemførelsen af
budgettet og for regnskabsaflæggelsen og revisionen
b) fastlægge reglerne for finansinspektørernes, de
anvisningsberettigedes og regnskabsførernes ansvar og organisere
kontrollen med disse.
Fra den 1. januar 2007 træffer Rådet afgørelse med
kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen og efter høring
af Europa-Parlamentet og udtalelse fra Revisionsretten.
2. På forslag af Kommissionen og efter høring af
Europa-Parlamentet og udtalelse fra Revisionsretten skal Rådet med
enstemmighed fastsætte de retningslinjer og den fremgangsmåde,
hvorefter de i ordningen om Fællesskabets egne indtægter
fastsatte budgetindtægter stilles til rådighed for Kommissionen,
samt fastlægge de foranstaltninger, der skal træffes for i givet
fald at imødekomme likviditetsbehovet.«
24) Artikel 190 affattes således:
»Artikel 190
Med forbehold af de i Domstolens statut fastsatte bestemmelser
fastlægger Rådet med enstemmighed den ordning, der skal
gælde for Fællesskabets institutioner på det sproglige
område.«
25) I artikel 204 foretages følgende ændringer:
a) I stk. 1 erstattes ordene »artikel F.1, stk. 2,« med ordene »artikel
7, stk. 3,«
b) I stk. 2 erstattes ordene »artikel F.1, stk. 1,« med ordene »artikel
7, stk. 2«, og ordene »artikel F, stk. 1,« erstattes med ordene »artikel 6,
stk. 1,«.
ARTIKEL 4
Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og
Stålfællesskab ændres i overensstemmelse med bestemmelserne
i denne artikel.
1) Artikel 10, stk. 2, affattes således:
»2. Rådet i dets sammensætning af stats- og regeringschefer
indstiller med kvalificeret flertal den person, som det foreslår
udnævnt til formand for Kommissionen; indstillingen godkendes af
Europa-Parlamentet.
Rådet vedtager med kvalificeret flertal og efter fælles
overenskomst med den indstillede formand listen over de øvrige
personer, som det foreslår udnævnt til medlemmer af Kommissionen;
listen udarbejdes i overensstemmelse med hver enkelt medlemsstats
indstilling.
Kommissionens indstillede formand og de øvrige indstillede
medlemmer af Kommissionen skal som kollegium godkendes ved en afstemning i
Europa-Parlamentet. Efter Europa-Parlamentets godkendelse udnævner
Rådet med kvalificeret flertal Kommissionens formand og øvrige
medlemmer.«
2) Artikel 11 affattes således:
»Artikel 11
1. Kommissionen arbejder under formandens politiske ledelse, og formanden
træffer afgørelse om dens interne organisation for at sikre
sammenhæng, effektivitet og kollegialitet i dens arbejde.
2. Kommissionens ansvarsområder struktureres og fordeles mellem dens
medlemmer af formanden. Formanden kan ændre fordelingen af disse
ansvarsområder i løbet af en mandatperiode. Kommissionens
medlemmer udøver de hverv, der tillægges dem af formanden, under
dennes tilsyn.
3. Formanden udnævner efter kollegiets godkendelse
næstformænd blandt Kommissionens medlemmer.
4. Et medlem af Kommissionen træder tilbage, hvis formanden efter
kollegiets godkendelse anmoder herom.«
3) Artikel 12 affattes således:
»Artikel 12
Bortset fra ordinære nyansættelser og dødsfald
ophører tjenesten for et medlem af Kommissionen ved frivillig
fratræden eller ved afskedigelse.
For resten af det fratrådte, afskedigede eller afdøde medlems
tjenesteperiode udnævner Rådet med kvalificeret flertal et nyt
medlem. Rådet kan med enstemmighed beslutte, at der ikke skal
udnævnes nogen efterfølger.
Ved frivillig fratræden, afskedigelse eller dødsfald
udnævnes der en efterfølger for formanden for resten af dennes
tjenesteperiode. Udnævnelse af en efterfølger for formanden sker
efter fremgangsmåden i artikel 10, stk. 2.
Bortset fra de i artikel 12 A nævnte afskedigelsestilfælde
fungerer Kommissionens medlemmer, indtil deres efterfølgere er
udpeget, eller indtil Rådet i overensstemmelse med denne artikels
stk. 2 har besluttet, at der ikke skal udnævnes nogen
efterfølger.«
4) Artikel 13, stk. 1, udgår.
5) Artikel 20, stk. 2, affattes således:
»Antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet må ikke overstige
732.«
6) Artikel 21, stk. 5, affattes således:
»5. Europa-Parlamentet fastsætter sine medlemmers statut og de
almindelige betingelser for udøvelsen af deres hverv efter
høring af Kommissionen og med godkendelse fra Rådet, der
træffer afgørelse med kvalificeret flertal. Alle bestemmelser og
betingelser i forbindelse med beskatningsordningen for medlemmer og
forhenværende medlemmer vedtages med enstemmighed af Rådet.«
7) Artikel 30, stk. 2, affattes således:
»2. Rådet bistås af et generalsekretariat, som ledes af en
generalsekretær, der er højtstående repræsentant for
den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, bistået af en
vicegeneralsekretær med ansvar for generalsekretariatets daglige drift.
Generalsekretæren og vicegeneralsekretæren udnævnes af
Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Rådet træffer afgørelse om generalsekretariatets
organisation.«
8) Artikel 31 affattes således:
»Artikel 31
Domstolen og Retten i Første Instans skal inden for rammerne af
deres respektive beføjelser værne om lov og ret ved
fortolkningen og anvendelsen af denne traktat.
Der kan endvidere på de betingelser, der er fastsat i
artikel 32 e, til Retten i Første Instans knyttes særlige
retsinstanser, som på visse særlige områder skal
udøve den domstolskompetence, der er fastsat i denne traktat.«
9) Artikel 32 affattes således:
»Artikel 32
Domstolen består af en dommer per medlemsstat.
Domstolen sættes i afdelinger eller som den store afdeling i
overensstemmelse med de regler herfor, der er fastsat i Domstolens
statut.
Domstolen kan endvidere sættes i plenum, hvor statutten giver
mulighed herfor.«
10) Artikel 32 a affattes således:
»Artikel 32 a
Domstolen bistås af otte generaladvokater. På Domstolens
begæring kan Rådet med enstemmighed vedtage at forøge
antallet af generaladvokater.
Generaladvokaten skal fuldstændig upartisk og uafhængigt
offentligt fremsætte begrundede forslag til afgørelse af de
sager, som i henhold til Domstolens statut kræver hans medvirken.«
11) Artikel 32 b affattes således:
»Artikel 32 b
Til dommere og generaladvokater ved Domstolen vælges personer, hvis
uafhængighed er uomtvistelig, og som i deres hjemland opfylder
betingelserne for at indtage de højeste dommerembeder, eller som er
jurister, hvis faglige kvalifikationer er almindeligt anerkendt. De
udnævnes af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst
for et tidsrum af seks år.
Hvert tredje år finder en delvis nybesættelse af
dommerembederne og generaladvokaternes embeder sted på de betingelser,
der er fastsat i Domstolens statut.
Dommerne vælger af deres midte for et tidsrum af tre år
Domstolens præsident. Denne kan genvælges.
De afgående dommere og generaladvokater kan genudnævnes.
Domstolen udnævner sin justitssekretær og træffer
bestemmelse om hans stilling.
Domstolen fastsætter sit procesreglement. Reglementet skal godkendes
af Rådet med kvalificeret flertal.«
12) Artikel 32 c affattes således:
»Artikel 32 c
Retten i Første Instans består af mindst en dommer per
medlemsstat. Antallet af dommere fastsættes i Domstolens statut. Det
kan i statutten bestemmes, at Retten bistås af generaladvokater.
Til medlemmer af Retten i Første Instans vælges personer,
hvis uafhængighed er uomtvistelig, og som har de nødvendige
kvalifikationer til at varetage høje retslige funktioner. De
udnævnes af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst
for et tidsrum af seks år. En delvis fornyelse finder sted hvert tredje
år. Afgående medlemmer kan genudnævnes.
Dommerne vælger af deres midte for et tidsrum af tre år
præsidenten for Retten i Første Instans. Denne kan
genvælges.
Retten i Første Instans udnævner sin justitssekretær og
træffer bestemmelse om hans stilling.
Retten i Første Instans fastsætter med Domstolens
tiltrædelse sit procesreglement. Reglementet skal godkendes af
Rådet med kvalificeret flertal.
Medmindre andet er fastsat i Domstolens statut, finder denne traktats
bestemmelser om Domstolen anvendelse på Retten i Første
Instans.«
13) Artikel 32 d affattes således:
»Artikel 32 d
1. Retten i Første Instans har kompetence til som første
instans at træffe afgørelse i de sager, der er omhandlet i
artikel 33, 34, 35, 36, 38, 40 og 42, bortset fra sager, der henvises til en
særlig retsinstans, eller sager, der i henhold til statutten er
forbeholdt Domstolen. Det kan fastsættes i statutten, at Retten i
Første Instans har kompetence i andre arter af sager.
De afgørelser, der træffes af Retten i Første Instans
i medfør af dette stykke, kan appelleres til Domstolen, dog kun for
så vidt angår retsspørgsmål, på de betingelser
og med de begrænsninger, der er fastsat i statutten.
2. Retten i Første Instans har kompetence til at træffe
afgørelse i sager, der indbringes vedrørende afgørelser
truffet af de i medfør af artikel 32 e oprettede særlige
retsinstanser.
De afgørelser, der træffes af Retten i Første Instans
i medfør af dette stykke, kan på de betingelser og med de
begrænsninger, der er fastsat i Domstolens statut, undtagelsesvis
underkastes fornyet prøvelse ved Domstolen, hvis der er alvorlig
risiko for, at fællesskabsrettens ensartede anvendelse eller
sammenhæng kan påvirkes.
3. Retten i Første Instans har kompetence til at afgøre
præjudicielle spørgsmål, som forelægges den i
medfør af artikel 41, inden for særlige områder fastlagt i
statutten.
Hvis Retten i Første Instans finder, at sagen kræver en
principafgørelse, der kan påvirke fællesskabsrettens
ensartede anvendelse eller sammenhæng, kan den henvise sagen til
Domstolen, for at denne skal træffe afgørelse.
De afgørelser, der træffes af Retten i Første Instans
om præjudicielle spørgsmål, kan på de betingelser og
med de begrænsninger, der er fastsat i Domstolens statut,
undtagelsesvis underkastes fornyet prøvelse ved Domstolen, hvis der er
alvorlig risiko for, at fællesskabsrettens ensartede anvendelse eller
sammenhæng kan påvirkes.«
14) Der indsættes følgende artikel:
»Artikel 32 e
Rådet kan med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter
høring af Europa-Parlamentet og Domstolen eller på
begæring af Domstolen og efter høring af Europa-Parlamentet og
Kommissionen oprette særlige retsinstanser, der i første instans
skal træffe afgørelse i visse arter af sager inden for
særlige områder.
I afgørelsen om at oprette en særlig retsinstans
fastsættes bestemmelserne om sammensætningen af denne samt
omfanget af dens beføjelser.
De særlige retsinstansers afgørelser kan appelleres til
Retten i Første Instans, dog kun for så vidt angår
retsspørgsmål samt, hvis dette er fastsat i afgørelsen om
oprettelse af den særlige retsinstans, spørgsmål
vedrørende sagens faktiske omstændigheder.
Til medlemmer af de særlige retsinstanser vælges personer,
hvis uafhængighed er uomtvistelig, og som har de nødvendige
kvalifikationer til at varetage retslige funktioner. De udnævnes af
Rådet med enstemmighed.
De særlige retsinstanser fastsætter med Domstolens
tiltrædelse deres procesreglement. Reglementet skal godkendes af
Rådet med kvalificeret flertal.
Medmindre andet er fastsat i afgørelsen om oprettelse af de
særlige retsinstanser, finder denne traktats bestemmelser om Domstolen
og bestemmelserne i Domstolens statut anvendelse på de særlige
retsinstanser.«
15) I artikel 33 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 affattes således:
»Domstolen har kompetence til at udtale sig i sager om annullation af
Kommissionens beslutninger eller henstillinger, der indbringes af en af
medlemsstaterne, af Europa-Parlamentet eller af Rådet under
påberåbelse af inkompetence, af væsentlige formelle
mangler, af overtrædelse af denne traktat eller af enhver retsregel
vedrørende dennes gennemførelse eller af magtfordrejning.
Domstolens prøvelsesret omfatter dog ikke skønnet
vedrørende den situation, der er en følge af de
økonomiske kendsgerninger eller omstændigheder, på basis
af hvilke de nævnte beslutninger eller henstillinger er blevet til,
medmindre det påstås, at Kommissionen har gjort sig skyldig i
magtfordrejning eller åbenbart har tilsidesat bestemmelserne i denne
traktat eller enhver retsregel vedrørende dens
gennemførelse.«
b) Stk. 4 affattes således:
»Domstolen har på samme grundlag kompetence til at udtale sig om
klager, der indbringes af Revisionsretten med henblik på at bevare
dennes prærogativer.«
16) Artikel 45 affattes således:
»Artikel 45
Domstolens statut er fastsat i en særlig protokol.
Rådet kan med enstemmighed på begæring af Domstolen og
efter høring af Europa-Parlamentet og Kommissionen eller på
begæring af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet
og Domstolen ændre bestemmelserne i statutten.«
17) I artikel 45 B foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Revisionsretten består af en statsborger fra hver
medlemsstat.«
b) Stk. 3 affattes således:
»3. Revisionsrettens medlemmer udnævnes for seks år.
Rådet vedtager med kvalificeret flertal efter høring af
Europa-Parlamentet den liste over medlemmer, der er udarbejdet i
overensstemmelse med hver enkelt medlemsstats indstilling. Revisionsrettens
medlemmer kan genudnævnes.
De udpeger af deres midte Revisionsrettens formand for et tidsrum af
tre år. Hans mandat kan fornyes.«
18) Artikel 45 C affattes således:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Revisionsretten reviderer regnskaberne over samtlige
Fællesskabets indtægter og udgifter. Den reviderer endvidere
regnskaberne vedrørende samtlige indtægter og udgifter for
ethvert af Fællesskabet oprettet organ, for så vidt
oprettelsesakten ikke udelukker det.
Revisionsretten afgiver en erklæring til Europa-Parlamentet og
Rådet om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners
lovlighed og formelle rigtighed; erklæringen offentliggøres i
Den Europæiske Unions Tidende. Erklæringen kan suppleres
med specifikke vurderinger for hvert enkelt af Fællesskabets
større aktivitetsområder.«
b) Stk. 4 affattes således:
»4. Efter hvert regnskabsårs udløb udarbejder
Revisionsretten en årsberetning. Denne beretning oversendes til
Fællesskabets øvrige institutioner og offentliggøres i
Den Europæiske Unions Tidende sammen med de nævnte
institutioners besvarelser af Revisionsrettens bemærkninger.
Revisionsretten kan endvidere når som helst fremkomme med
bemærkninger, navnlig i form af særberetninger, til særlige
spørgsmål og på begæring fra en af
Fællesskabets øvrige institutioner afgive udtalelser.
Den vedtager sine årsberetninger, sine særberetninger
eller sine udtalelser med et flertal af sine medlemmers stemmer. Dog kan den
af sin midte oprette afdelinger med henblik på vedtagelse af bestemte
typer beretninger eller udtalelser på betingelser fastsat i dens
forretningsorden.
Den bistår Europa-Parlamentet og Rådet i forbindelse med
revisionen af og gennemførelsen af budgettet.
Revisionsretten fastsætter selv sin forretningsorden. Denne skal
godkendes af Rådet med kvalificeret flertal.«
19) I artikel 96 foretages følgende ændringer:
a) I stk. 1 erstattes ordene »artikel F.1, stk. 2,« med ordene »artikel
7, stk. 3,«
b) I stk. 2 erstattes ordene »artikel F.1, stk. 1,« med ordene »artikel
7, stk. 2«, og ordene »artikel F, stk. 1,« erstattes med ordene »artikel 6,
stk. 1,«.
ARTIKEL 5
Protokollen om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker
og Den Europæiske Centralbank ændres i overensstemmelse med
bestemmelserne i denne artikel.
I artikel 10 tilføjes følgende stykke:
»10.6. Artikel 10.2 kan ændres af Rådet i dets
sammensætning af stats- og regeringschefer, der træffer
afgørelse med enstemmighed enten på grundlag af en henstilling
fra ECB og efter høring af Europa-Parlamentet og Kommissionen eller
på grundlag af en henstilling fra Kommissionen og efter høring
af Europa-Parlamentet og ECB. Rådet anbefaler medlemsstaterne at
vedtage disse ændringer. Disse ændringer træder i kraft,
når alle medlemsstaterne har ratificeret dem i overensstemmelse med
deres forfatningsmæssige bestemmelser.En henstilling fra ECB i
medfør af nærværende stykke kræver enstemmig
beslutning truffet af styrelsesrådet.«
ARTIKEL 6
Protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers
privilegier og immuniteter ændres i overensstemmelse med bestemmelserne
i denne artikel.
Artikel 21 affattes således:
»Artikel 21
Artiklerne 12-15 og 18 finder anvendelse på Domstolens dommere,
generaladvokater, justitssekretær og assisterende referenter samt
på medlemmerne af og justitssekretæren ved Retten i Første
Instans med forbehold af bestemmelserne i artikel 3 i protokollen om
Domstolens statut vedrørende dommernes og generaladvokaternes
fritagelse for retsforfølgning.«
ANDEL DEL
OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
ARTIKEL 7
De protokoller vedrørende Domstolens statut, der er knyttet til
traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og traktaten
om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,
ophæves og erstattes med protokollen vedrørende Domstolens
statut, der ved nærværende traktat knyttes til traktaten om Den
Europæiske Union, traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab og traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Atomenergifællesskab.
ARTIKEL 8
Artikel 1-20, artikel 44 og 45, artikel 46, stk. 2 og 3, artikel 47-49
samt artikel 51, 52, 54 og 55 i protokollen vedrørende statutten for
Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs Domstol
ophæves.
ARTIKEL 9
Med forbehold af de artikler i protokollen vedrørende statutten for
Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs Domstol, der
forbliver i kraft, finder bestemmelserne i den protokol vedrørende
Domstolens statut, der ved nærværende traktat er knyttet til
traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab og traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Atomenergifællesskab, anvendelse, når Domstolen
udøver sine beføjelser i henhold til bestemmelserne i traktaten
om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab.
ARTIKEL 10
Rådets afgørelse 88/591/EKSF,EØF,Euratom af 24.
oktober 1988 om oprettelse af De Europæiske Fællesskabers Ret i
Første Instans, som ændret, ophæves med undtagelse af
artikel 3 heri, idet Retten i Første Instans i henhold til denne
artikel udøver beføjelser, der er tillagt Domstolen i henhold
til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og
Stålfællesskab.
ARTIKEL 11
Denne traktat er indgået for ubegrænset tid.
ARTIKEL 12
1. Denne traktat skal ratificeres af De Høje Kontraherende Parter i
overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige bestemmelser.
Ratifikationsdokumenterne deponeres hos Den Italienske Republiks
regering.
2. Denne traktat træder i kraft den første dag i den anden
måned, der følger efter deponeringen af det sidste
ratifikationsdokument.
ARTIKEL 13
Denne traktat, der er udarbejdet i ét eksemplar på dansk,
engelsk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, nederlandsk,
portugisisk, spansk, svensk og tysk, hvilke tekster alle har samme gyldighed,
deponeres i Den Italienske Republiks regerings arkiver. Denne regering
fremsender en bekræftet genpart til hver af de øvrige
signatarstaters regeringer.
EN FE DE LO CUAL, los plenipotenciarios abajo firmantes suscriben el
presente Tratado.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede
underskrevet denne traktat.
ZU URKUND DESSEN haben die unterzeichneten Bevollmächtigten ihre
Unterschrift unter diesen Vertrag gesetzt.
ΕΙΣ
ΙΙΙΣΩΣΗ ΤΩΝ
ΑΝΩΤΕΡΩ οι
υπογεγραμμένο
;τ
πληρεζούστοτ
νπέγραψαν την
παρούσα
Συνθήκη.
IN WITNESS WHEREOF the undersigned Plenipotentiaries have signed this
Treaty.
EN FOI DE QUOI, les plénipotentiaires soussignés ont
apposé leurs signatures au bas du présent traité.
DÁ FHIANÚ SIN, chuir na Lánchumhachtaigh
thíos-sínithe a lámh leis an gConradh seo.
IN FEDE DI CHE, i plenipotenziari sottoscritti hanno apposto le loro firme
in calce al presente trattato.
TEN BLIJKE WAARVAN de ondergetekende gevolmachtigden hun handtekening
onder dit Verdrag hebben geplaatst.
EM FÉ DO QUE, os plenipotenciários abaixo assinados apuseram
as suas assinaturas no presente Tratado.
TÄMÄN VAKUUDEKSI alla mainitut täysivaltaiset edustajat
ovat allekirjoittaneet tämän sopimuksen.
TILL BEVIS HÄRPÅ har undertecknade befullmäktigade
undertecknat detta fördrag.
Hecho en Niza, el veintiséis de febrero de dos mil uno.
Udfærdiget i Nice, den seksogtyvende februar totusind og et.
Geschehen zu Nizza am sechsundzwanzigsten Februar zweitausendeins.
Εγτνε
στη Νίκατα,
σττς είκοστ
έζη
φεβρουαρίου
του έτους δύο
χιλιάδες έξα.
Done at Nice this twenty sixth day of February in the year two thousand
and one.
Fait à Nice, le vingt-six février de l'an deux mil un.
Arna dhéanamh in Nice ar an séú lá is fiche d
Fheabhra sa bhliain dhá mhíle is a haon.
Fatto a Nizza, addì ventisei febbraio duemilauno.
Gedaan te Nice, de zesentwintigste februari tweeduizend en een.
Feito em Nice, em vinte e seis de Fevereiro de dois mil e um.
Tehty Nizzassa kahdentenakymmenentenäkuudentena
päivänä helmikuuta kaksituhattayksi.
Utfärdat i Nice den tjugosjätte februari år
tjugohundraett.
Pour Sa Majesté le Roi des Belges
Voor Zijne Majesteit de Koning der Belgen
Für Seine Majestät den König der Belgier
Cette signature engage également la Communauté
française, la Communauté flamande, la Communauté
germanophone, la Région Wallonne, la Région flamande et la
Région de Bruxelles-Capitale.
Deze handtekening verbindt eveneens de Claamse Gemeenschap, de Franse,
Gemeenschap, de Duitstalige Gemeenschap, het Vlaamse Gewest, het Waalse
Gewest en het Brussels Hoofdstedelijk Gewsest.
Diese Unterschrift bindet zugleich die Deutschsprachige Gemeinschaft, die
Flämische Gemeinschaft, die Französische Gemeinschaft, die
Wallonische Region, die Flämische Region und die Region
Brüssel-Hauptstadt.
For Hendes Majestæt Danmarks Dronning
Für den Präsidenten der Bundesrepublik Deutschland
Για τον
ΙΙρόεδρο της
της Ελληντκής
Δημοκρατίας
Por Su majestad el Rey de España
Pour le Président de la République française
Thar ceann Uachtarán na hÉireann For the President of
Ireland
Per il Presidente della Repubblica italiana
Pour Son Altesse Royale le Grand-Due de Luxembourg
Voor Hare Majesteit de Koningin der Nederlanden
Für den Bundespräsidenten der Republik Österreich
Pelo Presidente da República Portuguesa
Suomen Tasavallan Presidentin puolesta För Republiken Finlands
President
För Hans Majestät Konungen av Sverige
For Her Majesty the Queen of the United Kingdom of Great Britain and
Northern Ireland
PROTOKOLLER
A. PROTOKOL KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN
EUROPÆISKE UNION OG TIL TRAKTATERNE OM OPRETTELSE AF DE
EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
PROTOKOL
OM UDVIDELSEN AF DEN EUROPÆISKE UNION
DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER
ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der knyttes som bilag til
traktaten om Den Europæiske Union og traktaterne om oprettelse af De
Europæiske Fællesskaber:
ARTIKEL 1
Ophævelse af protokollen om institutionerne
Protokollen om institutionerne i perspektivet af en udvidelse af Den
Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den
Europæiske Union og traktaterne om oprettelse af De Europæiske
Fællesskaber, ophæves.
ARTIKEL 2
Bestemmelser vedrørende Europa-Parlamentet
1. Den 1. januar 2004 og med virkning fra begyndelsen af valgperioden
2004-2009 affattes første afsnit i artikel 190, stk. 2, i traktaten om
oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og i arti kel 108,
stk. 2, i traktaten om Det Europæiske Atomenergifællesskab
således:
»Antallet af repræsentanter, der vælges i hver enkelt
medlemsstat, fastsættes til:
Belgien
22
Danmark
13
Tyskland
99
Grækenland
22
Spanien
50
Frankrig
72
Irland
12
Italien
72
Luxembourg
6
Nederlandene
25
Østrig
17
Portugal
22
Finland
13
Sverige
18
Det Forenede Kongerige
72«
2. Med forbehold af stk. 3 svarer det samlede antal repræsentanter i
Europa-Parlamentet i valgperioden 2004-2009 til det antal
repræsentanter, der er anført i artikel 190, stk. 2, i traktaten
om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og i artikel 108, stk.
2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Atomenergifællesskab, hvortil kommer det antal repræsentanter for
de nye medlemsstater, der følger af de tiltrædelsestraktater,
som er undertegnet senest den 1. januar 2004.
3. Såfremt det i stk. 2 nævnte antal medlemmer er på
under 732, korrigeres antallet af repræsentanter, der skal vælges
i hver enkelt medlemsstat, forholdsmæssigt, således at det
samlede antal kommer så tæt på 732 som muligt, dog uden at
denne korrektion fører til, at det antal repræsentanter, der
skal vælges i hver enkelt medlemsstat, overstiger det antal, der er
fastsat i artikel 190, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab og i artikel 108, stk. 2, i traktaten om
oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab for
valgperioden 1999-2004.
Rådet træffer afgørelse herom.
4. Uanset artikel 189, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab og i artikel 107, stk. 2, i traktaten
om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab vil antallet
af medlemmer af Europa-Parlamentet, såfremt en eller flere
tiltrædelsestraktater træder i kraft, efter at Rådet har
truffet den i nærværende artikels stk. 3, andet afsnit,
nævnte afgørelse, midlertidigt kunne overstige 732 i
anvendelsesperioden for denne afgørelse. Den samme korrektion, som er
nævnt i nærværende artikels stk. 3, første
afsnit, anvendes på det antal repræsentanter, der skal
vælges i de pågældende medlemsstater.
ARTIKEL 3
Bestemmelser vedrørende stemmevægtningen i
Rådet
1. Den 1. januar 2005:
a) ændres artikel 205 i traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab og artikel 118 i traktaten om
oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab
således:
i) Stk. 2 affattes således:
»2. Ved de rådsafgørelser, som kræver kvalificeret
flertal, tildeles medlemmernes stemmer følgende vægt:
Belgien
12
Danmark
7
Tyskland
29
Grækenland
12
Spanien
27
Frankrig
29
Irland
7
Italien
29
Luxembourg
4
Nederlandene
13
Østrig
10
Portugal
12
Finland
7
Sverige
10
Det Forenede Kongerige
29
Rådets afgørelser træffes med mindst 169 stemmer
afgivet af et flertal af medlemmerne, der stemmer for, når
afgørelsen i henhold til denne traktat skal træffes på
forslag af Kommissionen.
I alle andre tilfælde træffes Rådets
afgørelser med mindst 169 stemmer afgivet af mindst to tredjedele af
medlemmerne, der stemmer for.«
ii) Følgende stykke 4 tilføjes:
»4. Når Rådet træffer afgørelse med
kvalificeret flertal, kan et medlem af Rådet kræve, at det
kontrolleres, at de medlemsstater, der udgør dette kvalificerede
flertal, repræsenterer mindst 62% af Unionens samlede befolkning. Hvis
det viser sig, at denne betingelse ikke er opfyldt, er den
pågældende afgørelse ikke vedtaget.«
b) affattes artikel 23, stk. 2, tredje afsnit, i traktaten om Den
Europæiske Union således:
»Rådets medlemmers stemmer tildeles den vægt, der er
fastsat i artikel 205, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab. Afgørelser træffes med mindst
169 stemmer afgivet af mindst to tredjedele af medlemmerne, der stemmer for.
Når Rådet træffer afgørelse med kvalificeret
flertal, kan et medlem af Rådet kræve, at det kontrolleres, at de
medlemsstater, der udgør dette kvalificerede flertal,
repræsenterer mindst 62% af Unionens samlede befolkning. Hvis det viser
sig, at denne betingelse ikke er opfyldt, er den pågældende
afgørelse ikke vedtaget.«
c) affattes artikel 34, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske
Union således:
»3. Ved de rådsafgørelser, som kræver kvalificeret
flertal, tildeles medlemsstaternes stemmer vægt som anført i
artikel 205, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab, og afgørelse træffes med mindst 169 stemmer
afgivet af mindst to tredjedele af medlemmerne, der stemmer for. Når
Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal, kan et
medlem af Rådet kræve, at det kontrolleres, at de medlemsstater,
der udgør dette kvalificerede flertal, repræsenterer mindst 62%
af Unionens samlede befolkning. Hvis det viser sig, at denne betingelse ikke
er opfyldt, er den pågældende afgørelse ikke
vedtaget.«
2. På tidspunktet for hver enkelt tiltrædelse beregnes den
tærskel, der er nævnt i artikel 205, stk. 2, andet
afsnit, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og
i artikel 118, stk. 2, andet afsnit, i traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Atomenergifællesskab, således, at tærsklen
for det kvalificerede flertal udtrykt i stemmer ikke overstiger den
tærskel, der følger af tabellen i erklæringen
vedrørende udvidelsen af Den Europæiske Union, som er optaget i
slutakten fra den konference, der har vedtaget Nice-traktaten.
ARTIKEL 4
Bestemmelser vedrørende Kommissionen
1. Den 1. januar 2005 og med virkning fra det tidspunkt, hvor den
første Kommission efter denne dato træder i funktion, affattes
artikel 213, stk. 1, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab og artikel 126, stk. 1, i traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Atomenergifællesskab, således:
»1. Kommissionens medlemmer vælges under hensyn til deres
almindelige duelighed, og deres uafhængighed skal være
uomtvistelig.
Kommissionen skal omfatte en statsborger fra hver medlemsstat.
Antallet af medlemmer af Kommissionen kan ændres af Rådet
med enstemmighed.«
2. Når Unionen omfatter 27 medlemsstater, affattes artikel 213, stk.
1, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og
artikel 126, stk. 1, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Atomenergifællesskab, således:
»1. Medlemmerne af Kommissionen vælges under hensyn til deres
almindelige duelighed, og deres uafhængighed skal være
uomtvistelig.
Antallet af medlemmer af Kommissionen er lavere end antallet af
medlemsstater. Kommissionens medlemmer vælges på grundlag af en
ordning med ligelig rotation, hvis nærmere detaljer vedtages af
Rådet med enstemmighed.
Antallet af medlemmer af Kommissionen fastsættes af Rådet
med enstemmighed.«
Denne ændring finder anvendelse fra den dato, hvor den første
Kommission efter datoen for den syvogtyvende medlemsstats tiltrædelse
af Unionen træder i funktion.
3. Efter den syvogtyvende EU-medlemsstats undertegnelse af
tiltrædelsestraktaten fastsætter Rådet med
enstemmighed:
antallet af medlemmer af Kommissionen;
de nærmere detaljer for ordningen med ligelig rotation, der
omfatter samtlige de kriterier og regler, der er nødvendige for en
automatisk fastsættelse af sammensætningen af de på
hinanden følgende kollegier på grundlag af følgende
principper:
a) medlemsstaterne behandles fuldstændig ligeligt for så
vidt angår fastlæggelsen af rækkefølgen og
varigheden af deres statsborgeres medlemskab af Kommissionen; følgelig
kan differencen mellem det samlede antal tjenesteperioder varetaget af
statsborgere fra to givne medlemsstater aldrig overstige én;
b) med forbehold af litra a) sammensættes hvert af de
på hinanden følgende kollegier, således at den
demografiske og geografiske spredning i samtlige Unionens medlemsstater
afspejles på tilfredsstillende måde.
4. Enhver medlemsstat, der tiltræder Unionen, har ret til ved sin
tiltrædelse at få én statsborger som medlem af
Kommissionen, indtil stk. 2 finder anvendelse.
B. PROTOKOL KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN
EUROPÆISKE UNION, TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE
FÆLLESSKAB OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE
ATOMENERGIFÆLLESSKAB
PROTOKOL
VEDRØRENDE
STATUTTEN FOR
DOMSTOLEN
DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,
SOM ØNSKER at fastsætte den statut for Domstolen, der er
omhandlet i artikel 245 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab og artikel 160 i traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Atomenergifællesskab,
ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der knyttes som bilag til
traktaten om oprettelse af Den Europæiske Union, traktaten om
oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og traktaten om
oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab:
ARTIKEL 1
Domstolen træder sammen og udøver sin virksomhed i
overensstemmelse med bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Den
Europæiske Union (EU-traktaten), traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab (EF-traktaten) og traktaten om oprettelse
af Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom-traktaten) og i
denne statut.
AFSNIT I
DOMMERNE OG GENERALADVOKATERNE
ARTIKEL 2
Enhver dommer skal, inden han påbegynder sin embedsvirksomhed, i et
offentligt retsmøde aflægge ed på at ville udføre
sit hverv med fuldstændig upartiskhed og samvittighedsfuldhed og bevare
tavshed om Domstolens rådslagninger og afstemninger.
ARTIKEL 3
Dommerne er fritaget for retsforfølgning. For så vidt
angår deres embedshandlinger, herunder mundtlige og skriftlige
ytringer, nyder de denne immunitet også efter ophøret af deres
embedsvirksomhed.
Domstolen kan i plenum ophæve immuniteten.
Indledes der efter immunitetens ophævelse strafferetlig
forfølgning mod en dommer, kan denne i enhver af medlemsstaterne kun
stilles for den ret, der er kompetent til at behandle sager mod medlemmerne
af landets øverste domstol.
Artikel 12-15 og artikel 18 i protokollen vedrørende De
Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter finder
anvendelse på Domstolens dommere, generaladvokater,
justitssekretær og assisterende referenter dog med forbehold af
bestemmelserne i de foregående afsnit vedrørende dommernes
fritagelse for retsforfølgning.
ARTIKEL 4
Dommerne må ikke varetage noget politisk eller administrativt
hverv.
De må ikke udøve nogen - lønnet eller ulønnet -
erhvervsmæssig virksomhed, medmindre Rådet undtagelsesvis giver
tilladelse hertil.
Ved deres tiltræden afgiver de en højtidelig forsikring,
hvorefter de under deres embedsvirksomhed og efter dennes ophør vil
overholde de forpligtelser, der følger med deres hverv, i
særdeleshed pligten til, efter at deres embedsvirksomhed er
ophørt, at udvise hæderlighed og tilbageholdenhed med hensyn til
påtagelse af visse hverv eller opnåelse af visse fordele.
I tvivlstilfælde træffer Domstolen afgørelse.
ARTIKEL 5
Bortset fra ordinære nybesættelser samt dødsfald
ophører en dommers embedsvirksomhed ved fratræden.
Ved en dommers fratræden indgives afskedsansøgningen til
Domstolens præsident, der videresender den til Rådets formand.
Ved sidstnævnte meddelelse bliver embedet ledigt.
Bortset fra tilfælde, hvor artikel 6 finder anvendelse, fungerer
enhver dommer i embedet, indtil hans efterfølger er
tiltrådt.
ARTIKEL 6
En dommer kan hverken afskediges eller frakendes retten til pension eller
til andre fordele, der træder i stedet herfor, medmindre han efter
Domstolens dommeres og generaladvokaters enstemmige opfattelse ikke
længere opfylder de nødvendige forudsætninger eller lever
op til de forpligtelser, der følger med embedet. Den
pågældende dommer medvirker ikke ved sådanne
afgørelser.
Justitssekretæren underretter Europa-Parlamentets formand og
Kommissionens formand om Domstolens afgørelse og oversender den til
Rådets formand.
Såfremt en dommer ved en sådan afgørelse afskediges fra
sit embede, bliver embedet ledigt ved meddelelsen til Rådets
formand.
ARTIKEL 7
Ophører en dommer med at udøve sit hverv inden
embedsperiodens udløb, udnævnes en efterfølger for resten
af perioden.
ARTIKEL 8
Bestemmelserne i artikel 2-7 finder anvendelse på
generaladvokaterne.
AFSNIT II
ORGANISATION
ARTIKEL 9
Ved den delvise nybesættelse af dommerembederne, der finder sted
hvert tredje år, afgår der skiftevis otte og syv dommere.
Ved den delvise nybesættelse af generaladvokaternes embeder, der
finder sted hvert tredje år, afgår der hver gang fire
generaladvokater.
ARTIKEL 10
Justitssekretæren aflægger for Domstolen ed på at ville
udøve sin virksomhed med fuldstændig upartiskhed og
samvittighedsfuldhed og på at bevare tavshed om Domstolens
rådslagninger og afstemninger.
ARTIKEL 11
Domstolen udfærdiger bestemmelser om afløsning af
justitssekretæren for tilfælde, hvor denne får forfald.
ARTIKEL 12
Til Domstolen knyttes tjenestemænd og andre ansatte, for at den skal
kunne udøve sin virksomhed. De er undergivet justitssekretæren
under præsidentens tilsyn.
ARTIKEL 13
På forslag af Domstolen kan Rådet med enstemmighed tillade
udnævnelsen af assisterende referenter og træffe bestemmelse om
deres stilling. De assisterende referenter kan på vilkår, der
fastsættes i procesreglementet, kaldes til at deltage i forberedelsen
af sager, der er indbragt for Domstolen, og til at samarbejde med den
refererende dommer.
Til assisterende referenter vælges personer, hvis uafhængighed
er uomtvistelig, og som kan dokumentere den nødvendige juridiske
egnethed; de udnævnes af Rådet. De aflægger for Domstolen
ed på at ville udføre deres hverv med fuldstændig
upartiskhed og samvittighedsfuldhed og på at bevare tavshed om
Domstolens rådslagninger og afstemninger.
ARTIKEL 14
Dommerne, generaladvokaterne og justitssekretæren er forpligtet til
at have bopæl ved Domstolens sæde.
ARTIKEL 15
Domstolen udøver sin virksomhed vedvarende. Retsferiernes
længde fastsættes af Domstolen under hensyn til tjenestens
krav.
ARTIKEL 16
Domstolen opretter af sin midte afdelinger, der sættes af tre eller
fem dommere. Dommerne vælger af deres midte formænd for
afdelingerne. Formændene for afdelinger med fem dommere vælges
for et tidsrum af tre år. De kan genvælges én gang.
Den store afdeling sættes af elleve dommere. Dens forsæde
føres af Domstolens præsident. Den store afdeling
sammensættes endvidere af formændene for afdelingerne med fem
dommere og af andre dommere udpeget i henhold til regler, der
fastsættes i procesreglementet.
Domstolen sættes som stor afdeling, når en medlemsstat eller
en af Fællesskabernes institutioner, som er part i sagen, anmoder
herom.
Domstolen sættes i plenum, når den behandler sager, der er
indbragt for den i henhold til EF-traktatens artikel 195, stk. 2, artikel
213, stk. 2, artikel 216 eller artikel 247, stk. 7, eller Euratom-traktatens
artikel 107 D, stk. 2, artikel 126, stk. 2, artikel 129 eller artikel 160 B,
stk. 7.
Finder Domstolen, at en sag, der er indbragt for den, er af særlig
vigtighed, kan den desuden efter at have hørt generaladvokaten
beslutte at henvise sagen til Domstolens plenum.
ARTIKEL 17
Domstolens afgørelser kan kun gyldigt træffes af et ulige
antal dommere.
Afgørelser truffet af afdelinger, der sættes af tre eller fem
dommere, er kun gyldige, hvis de træffes af tre dommere.
Afgørelser truffet af den store afdeling er kun gyldige, når
ni dommere er til stede.
Afgørelser truffet af Domstolen i plenum er kun gyldige, når
elleve dommere er til stede.
Får en dommer i en afdeling forfald, kan en dommer fra en anden
afdeling tilkaldes i henhold til regler, der fastsættes i
procesreglementet.
ARTIKEL 18
Dommerne og generaladvokaterne kan ikke deltage i afgørelsen af
nogen sag, hvori de tidligere har optrådt som befuldmægtiget,
rådgiver eller advokat for en af parterne, eller hvorom de har
måttet udtale sig som medlem af en ret eller en
undersøgelseskommission eller i anden egenskab.
Mener en dommer eller en generaladvokat, at han af særlige grunde
ikke kan deltage i afgørelsen eller i undersøgelsen af en
bestemt sag, underetter han præsidenten herom. Finder
præsidenten, at en dommer eller en generaladvokat af særlige
grunde ikke bør sidde med eller fremkomme med forslag til
afgørelser i en bestemt sag, gør han den pågældende
opmærksom herpå.
Opstår der vanskeligheder angående anvendelsen af denne
artikel, træffer Domstolen afgørelse.
En part kan ikke begære sammensætningen af Domstolen eller af
en af dens afdelinger ændret under påberåbelse det
være sig af en dommers nationalitet eller af, at der ikke til Domstolen
eller en af dens afdelinger er knyttet nogen dommer af partens
nationalitet.
AFSNIT III
RETTERGANGSMÅDEN
ARTIKEL 19
Medlemsstaterne såvel som Fællesskabernes institutioner
repræsenteres for Domstolen af en befuldmægtiget, der udpeges for
hver enkelt sag; den befuldmægtigede kan bistås af en
rådgiver eller af en advokat.
De stater, som er parter i aftalen om Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde, bortset fra medlemsstaterne, samt
den i aftalen omhandlede EFTA-Tilsynsmyndighed repræsenteres på
samme måde.
Andre parter skal repræsenteres af en advokat.
Kun en advokat, der har beskikkelse i en medlemsstat eller i en anden
stat, som er part i aftalen om Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde, kan repræsentere eller bistå en part for
Domstolen.
De befuldmægtigede, rådgivere og advokater, der møder
for Domstolen, nyder på vilkår, der fastsættes i
procesreglementet, de rettigheder og garantier, der er nødvendige for,
at de kan udøve deres hverv uafhængigt.
Domstolen skal i henhold til procesreglementets bestemmelser over for de
rådgivere og advokater, der møder for den, have de
beføjelser, der normalt tilkommer domstole.
Lærere ved højere læreanstalter, der er statsborgere i
medlemsstater, hvis lovgivning tillader dem at være
rettergangsfuldmægtige, nyder for Domstolen samme rettigheder, som i
denne artikel indrømmes advokater.
ARTIKEL 20
Retsforhandlingerne for Domstolen opdeles i to stadier: et skriftligt og
et mundtligt.
Den skriftlige forhandling omfatter overgivelsen til parterne og til de
institutioner i Fællesskaberne, hvis beslutninger omtvistes, af
stævninger, indlæg, svarskrifter og erklæringer tillige med
eventuelle replikker og duplikker samt af alle påberåbte bilag og
aktstykker eller af bekræftede genparter deraf.
Overgivelsen varetages af justitssekretæren i den
rækkefølge og inden for de frister, der er fastsat i
procesreglementet.
Den mundtlige forhandling omfatter oplæsningen af den rapport, der
forelægges af den refererende dommer, Domstolens påhør af
de befuldmægtigede, rådgiverne og advokaterne samt af
generaladvokatens forslag til afgørelser og i påkommende
tilfælde afhøringen af vidner og sagkyndige.
Finder Domstolen, at sagen ikke rejser nogen nye
retsspørgsmål, kan den efter at have hørt
generaladvokaten beslutte, at sagen skal pådømmes uden
generaladvokatens forslag til afgørelse.
ARTIKEL 21
Sag anlægges ved Domstolen ved indlevering af stævning til
justitssekretæren. Stævningen skal angive sagsøgerens navn
og bopæl, underskriverens stilling, den part eller de parter, mod hvem
stævningen udtages, søgsmålets genstand, påstandene
og en kort fremstilling af søgsmålsgrundene.
Stævningen ledsages i påkommende tilfælde af det
aktstykke, der begæres kendt ugyldigt, eller i det i EF-traktatens
artikel 232 og Euratom-traktatens artikel 148 omhandlede tilfælde af
dokumentation vedrørende tidspunktet for den opfordring, der omhandles
i nævnte artikler. Er disse dokumenter ikke vedlagt stævningen,
opfordrer justitssekretæren vedkommende part til at fremskaffe dem
inden en passende frist; søgsmålet kan ikke afvises, fordi
forholdet først bringes i orden efter klagefristens udløb.
ARTIKEL 22
I de tilfælde, der er omhandlet i Euratom-traktatens artikel 18,
anlægges sag ved Domstolen ved indgivelse af søgsmålet til
justitssekretæren. Søgsmålet skal angive
sagsøgerens navn og bopæl, underskriverens stilling, den
afgørelse der anfægtes, modparterne, tvistens genstand,
påstandene og en kort fremstilling af
søgsmålsgrundene.
Søgsmålet ledsages af en bekræftet genpart af den
anfægtede afgørelse fra Voldgiftsudvalget.
Hvis Domstolen ikke giver sagsøgeren medhold, bliver
Voldgiftsudvalgets afgørelse endelig.
Hvis Domstolen ophæver Voldgiftsudvalgets afgørelse, kan
sagen i givet fald på foranledning af en af parterne på ny
forelægges Voldgiftsudvalget. Dette er bundet af Domstolens
afgørelse af retsspørgsmål.
ARTIKEL 23
I de tilfælde, der er omhandlet i EU-traktatens artikel 35, stk. 1,
EF-traktatens artikel 234 og Euratom-traktatens artikel 150, påhviler
det den nationale ret, der beslutter at udsætte en sag og retter
henvendelse til Domstolen, at oversende denne beslutning til Domstolen.
Domstolens justitssekretær giver herefter meddelelse om beslutningen
til sagens parter, medlemsstaterne og Kommissionen samt til Rådet eller
Den Europæiske Centralbank, hvis den retsakt, hvis gyldighed eller
fortolkning omtvistes, hidrører fra disse, og til Europa-Parlamentet
og Rådet, hvis den retsakt, hvis gyldighed eller fortolkning omtvistes,
er vedtaget af disse to institutioner i fællesskab.
Parterne, medlemsstaterne, Kommissionen og i påkommende
tilfælde Europa-Parlamentet, Rådet og Den Europæiske
Centralbank kan inden to måneder fra sidstnævnte meddelelse
indgive indlæg eller andre skriftlige udtalelser til Domstolen.
I de tilfælde, der er omhandlet i EF-traktatens artikel 234, giver
Domstolens justitssekretær endvidere meddelelse om den nationale rets
beslutning til de stater, som er parter i aftalen om Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde, bortset fra medlemsstaterne, samt
til den i aftalen omhandlede EFTA-Tilsynsmyndighed, som alle inden to
måneder efter meddelelsen kan indgive indlæg eller andre
skriftlige udtalelser til Domstolen, såfremt sagen hører under
aftalens anvendelsesområde.
ARTIKEL 24
Domstolen kan forlange, at parterne fremlægger ethvert dokument og
meddeler enhver oplysning, som den finder ønskelig. I tilfælde
af at dette nægtes, fastslår Domstolen dette udtrykkeligt.
Domstolen kan ligeledes afkræve medlemsstaterne og de institutioner,
der ikke er parter i retssagen, enhver oplysning, som den finder
nødvendig for sagens behandling.
ARTIKEL 25
Domstolen kan til enhver tid efter eget valg betro enkeltpersoner,
grupper, bureauer, kommissioner eller organer den opgave at foretage en
sagkyndig undersøgelse.
ARTIKEL 26
Der kan afhøres vidner i overensstemmelse med procesreglementets
bestemmelser.
ARTIKEL 27
Domstolen kan i henhold til regler, der fastsættes i
procesreglementet, over for udeblevne vidner udøve de
beføjelser, der sædvanligt tilkommer domstole, og kan ikende
bøder.
ARTIKEL 28
Vidner og sagkyndige kan afhøres under ed ved benyttelse af den
edsformular, der er foreskrevet i procesreglementet, eller på den
måde, der er fastsat i vidnets eller den sagkyndiges nationale
lovgivning.
ARTIKEL 29
Domstolen kan beslutte, at et vidne eller en sagkyndig skal afhøres
for den ret, i hvis område vidnet eller den sagkyndige har
bopæl.
Denne beslutning tilstilles i overensstemmelse med procesreglementets
bestemmelser vedkommende ret til udførelse. De dokumenter, der
udfærdiges i forbindelse med udførelsen af denne retsanmodning,
skal i henhold til samme bestemmelser sendes tilbage til Domstolen.
Domstolen påtager sig de hermed forbundne udgifter, men kan i
påkommende tilfælde pålægge sagens parter disse
omkostninger.
ARTIKEL 30
Hver medlemsstat anser vidners eller sagkyndiges edsbrud som den
tilsvarende lovovertrædelse begået for en national ret i et
civilt søgsmål. Efter Domstolens anmeldelse indleder vedkommende
medlemsstat retsforfølgning mod gerningsmanden for den kompetente
nationale ret.
ARTIKEL 31
Retsmøderne er offentlige, medmindre Domstolen af egen drift eller
på begæring af parterne, af vægtige grunde, træffer
anden bestemmelse.
ARTIKEL 32
Under retsforhandlingerne kan Domstolen afhøre de sagkyndige,
vidnerne samt parterne selv. De sidstnævnte kan dog kun forhandle
mundtligt gennem deres rettergangsfuldmægtige.
ARTIKEL 33
Om hvert retsmøde føres en retsbog, der underskrives af
præsidenten og justitssekretæren.
ARTIKEL 34
Retslisten fastlægges af præsidenten.
ARTIKEL 35
Domstolens rådslagninger og afstemninger er og forbliver
hemmelige.
ARTIKEL 36
Dommene skal begrundes. De skal angive navnene på de dommere, der
har medvirket ved afgørelsen.
ARTIKEL 37
Dommene underskrives af præsidenten og justitssekretæren. De
afsiges i et offentligt retsmøde.
ARTIKEL 38
Domstolen træffer afgørelse om sagsomkostningerne.
ARTIKEL 39
Under anvendelse af en summarisk fremgangsmåde, der fastlægges
i procesreglementet, og som i fornødent omfang kan afvige fra visse af
bestemmelserne i denne statut, kan Domstolens præsident på
begæring træffe afgørelse enten om udsættelse som
nævnt i EF-traktatens artikel 242 og Euratom-traktatens artikel 157,
eller om anvendelse af foreløbige forholdsregler som nævnt i
EF-traktatens artikel 243 eller Euratom-traktatens artikel 158, eller om
udsættelse af tvangsfuldbyrdelse i overensstemmelse med EF-traktatens
artikel 256, stk. 4, eller Euratom-traktatens artikel 164,
stk. 3.
I tilfælde af præsidentens forfald træder en anden
dommer i hans sted i overensstemmelse med bestemmelserne i
procesreglementet.
Afgørelser, der træffes af præsidenten eller af dennes
stedfortræder, er kun foreløbige og foregriber på ingen
måde Domstolens afgørelse i hovedsagen.
ARTIKEL 40
Medlemsstaterne og Fællesskabernes institutioner kan indtræde
i retstvister, der er indbragt for Domstolen.
Samme ret tilkommer alle andre personer, der godtgør at have en
berettiget interesse i afgørelsen af en for Domstolen indbragt
retstvist med undtagelse af retstvister mellem medlemsstater, mellem
Fællesskabernes institutioner eller mellem medlemsstater på den
ene side og Fællesskabets institutioner på den anden side.
Med forbehold af stk. 2 kan de stater, som er parter i aftalen om Det
Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, bortset fra
medlemsstaterne, samt den i aftalen omhandlede EFTA-Tilsynsmyndighed
indtræde i retstvister, der er indbragt for Domstolen, når disse
tvister vedrører et af aftalens anvendelsesområder.
Påstande, der fremsættes i en begæring om intervention,
kan kun gå ud på at understøtte en af parternes
påstande.
ARTIKEL 41
Undlader den, der behørigt er indstævnet, at indgive
svarskrift, afsiges der en udeblivelsesdom over den pågældende.
Inden en måned efter forkyndelsen af dom i sagen kan der fremsendes
indsigelse imod den. Medmindre Domstolen træffer anden bestemmelse, har
en sådan fremsendelse af indsigelse ikke opsættende virkning
på fuldbyrdelsen af udeblivelsesdommen.
ARTIKEL 42
Medlemsstaterne, Fællesskabernes institutioner og alle andre fysiske
eller juridiske personer kan i tilfælde og i henhold til regler, der
fastsættes i procesreglementet, rejse tredjemandsindsigelse mod dommen
i en sag, i hvilken de ikke er blevet tilvarslet, hvis dommen gør
indgreb i deres rettigheder.
ARTIKEL 43
Opstår der vanskeligheder vedrørende betydningen og
rækkevidden af en dom, tilkommer det Domstolen at fortolke denne
på begæring af en part eller en af Fællesskabernes
institutioner, der godtgør at have en berettiget interesse heri.
ARTIKEL 44
En pådømt sag kan kun begæres genoptaget af Domstolen,
hvis der fremkommer en faktisk omstændighed af afgørende
betydning, der inden dommens afsigelse var ukendt for Domstolen og for den
part, der begærer sagen genoptaget.
Genoptagelsessagen indledes med en kendelse, hvorved Domstolen
udtrykkeligt fastslår tilstedeværelsen af en ny faktisk
omstændighed, anerkender, at denne har de egenskaber, der kan begrunde
genoptagelse af sagen, og erklærer, at begæringen derfor kan
imødekommes.
Begæringen om genoptagelse kan ikke fremsættes senere end ti
år efter dommens afsigelse.
ARTIKEL 45
Særlige frister, der tager hensyn til afstandene, fastsættes i
procesreglementet.
Overskridelse af fristerne bevirker intet retstab, når den
pågældende part godtgør, at der foreligger
omstændigheder, som ikke kunne forudses, eller force majeure.
ARTIKEL 46
Krav mod Fællesskaberne, der støttes på ansvar uden for
kontraktforhold, forældes fem år efter, at den
omstændighed, der ligger til grund for kravet, er indtrådt.
Forældelsen afbrydes enten ved indgivelse af stævning til
Domstolen, eller ved, at den skadelidte forud gør sit krav
gældende over for vedkommende fællesskabsinstitution. I
sidstnævnte tilfælde skal sag anlægges inden den frist
på to måneder, der er omhandlet i EF-traktatens artikel 230 og
Euratom-traktatens artikel 146; i påkommende tilfælde finder
bestemmelserne i henholdsvis EF-traktatens artikel 232, stk. 2, og
Euratom-traktatens artikel 148, stk. 2, anvendelse.
AFSNIT IV
DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS
RET I FØRSTE INSTANS
ARTIKEL 47
Artikel 2-8, artikel 14 og 15, artikel 17, stk. 1, 2, 4 og 5, samt artikel
18 finder anvendelse på Retten og dens medlemmer. Ed som omhandlet i
artikel 2 aflægges for Domstolen, som også træffer de i
artikel 3, 4 og 6 omhandlede afgørelser, efter at Retten er blevet
hørt.
Artikel 3, stk. 4, samt artikel 10, 11 og 14 finder tilsvarende anvendelse
på Rettens justitssekretær.
ARTIKEL 48
Retten består af femten dommere.
ARTIKEL 49
Rettens medlemmer kan udpeges til at udøve hvervet som
generaladvokat.
Generaladvokaten skal med henblik på at bistå Retten i
udførelsen af dens opgave fuldstændig upartisk og
uafhængigt offentligt fremsætte begrundede forslag til
afgørelse af visse sager, der indbringes for Retten.
Kriterierne for fastlæggelse af, i hvilke sager dette skal ske, samt
reglerne for udpegelse af generaladvokaterne fastsættes i
procesreglementet for Retten.
Et medlem af Retten, der er udpeget til generaladvokat i en sag, kan ikke
deltage i afgørelsen af den pågældende sag.
ARTIKEL 50
Retten sættes i form af afdelinger bestående af tre eller fem
dommere. Dommerne vælger af deres midte formænd for afdelingerne.
Formændene for afdelinger med fem dommere vælges for et tidsrum
af tre år. De kan genvælges én gang.
I procesreglementet fastsættes regler om oprettelse af afdelingerne
og om sagsfordelingen. I visse tilfælde, som fastlægges
nærmere i procesreglementet, kan Retten sættes af samtlige
medlemmer eller af en enedommer.
Det kan i procesreglementet ligeledes fastsættes, at Retten
sættes som stor afdeling i tilfælde og i henhold til regler, der
fastsættes i dette reglement.
ARTIKEL 51
Som en undtagelse fra bestemmelsen i EF-traktatens artikel 225, stk. 1, og
i Euratom-traktatens artikel 140 A, stk. 1, har Domstolen kompetence for
så vidt angår søgsmål, der indgives af
medlemsstaterne, af Fællesskabernes institutioner og af Den
Europæiske Centralbank.
ARTIKEL 52
Domstolens præsident og Rettens præsident fastsætter
efter fælles aftale regler, hvorefter tjenestemænd og
øvrige ansatte ved Domstolen skal kunne gøre tjeneste ved
Retten med henblik på udøvelsen af dennes virksomhed. Visse
tjenestemænd eller øvrige ansatte er undergivet Rettens
justitssekretær under Rettens præsidents tilsyn.
ARTIKEL 53
Afsnit III i denne statut finder anvendelse på
rettergangsmåden ved Retten.
I nødvendigt omfang præciseres og udfyldes disse regler i
Rettens procesreglement. Procesreglementet kan fravige artikel 40, stk. 4, og
artikel 41 for at tage hensyn til de særlige forhold, der gør
sig gældende for sager om intellektuel ejendomsret.
Uanset artikel 20, stk. 4, kan generaladvokaten fremsætte sine
begrundede forslag til afgørelse skriftligt.
ARTIKEL 54
Indgives en stævning eller et processkrift, der er stilet til
Retten, fejlagtigt til Domstolens justitssekretær, fremsender denne
straks dokumentet til Rettens justitssekretær; på samme
måde når en stævning eller et andet processkrift, der er
stilet til Domstolen, fejlagtigt indgives til Rettens justitssekretær,
fremsender denne straks dokumentet til Domstolens justitssekretær.
Finder Retten, at den ikke er kompetent til at påkende en sag, der
er omfattet af Domstolens kompetence, henviser den sagen til Domstolen;
når Domstolen finder, at en sag henhører under Rettens
kompetence, henviser den på samme måde sagen til Retten, der i
så fald ikke kan erklære sig inkompetent.
Såfremt der indbringes sager for Domstolen og Retten, som har samme
genstand, som rejser det samme fortolkningsspørgsmål, eller
hvori gyldigheden af den samme retsakt anfægtes, kan Retten efter at
have hørt parterne udsætte sin behandling af den
pågældende sag, indtil Domstolen har afsagt dom. Er der tale om
sager, hvori der påstås annullation af samme retsakt, kan Retten
ligeledes erklære sig inkompetent, således at Domstolen kan
træffe afgørelse. I de i dette stykke omhandlede tilfælde
kan Domstolen ligeledes beslutte at udsætte sin behandling af sagen; i
så fald fortsætter behandlingen ved Retten.
ARTIKEL 55
Afgørelser, hvorved en sags behandling ved Retten afsluttes, samt
afgørelser, der afgør en del af en sags realitet, eller hvorved
der tages stilling til en formalitetsindsigelse vedrørende Rettens
kompetence eller en påstand om afvisning af sagen, skal af Rettens
justitssekretær forkyndes for alle sagens parter samt alle
medlemsstater og fællesskabsinstitutioner, selv om disse ikke har
interveneret i sagen for Retten.
ARTIKEL 56
Der kan iværksættes appel til Domstolen, senest to
måneder efter forkyndelsen af den pågældende
anfægtede afgørelse, af afgørelser, hvorved den
pågældende sags behandling ved Retten er blevet afsluttet, samt
af afgørelser, der afgør en del af en sags realitet, eller
hvorved der tages stilling til en formalitetsindsigelse vedrørende
Rettens kompetence eller en påstand om afvisning af sagen.
Appel kan iværksættes af enhver part, som helt eller delvis
ikke har fået medhold. Andre intervenienter end medlemsstaterne og
fællesskabsinstitutionerne kan dog kun iværksætte appel,
såfremt den af Retten trufne afgørelse berører dem
umiddelbart.
Undtagen i sager imellem Fællesskaberne og disses ansatte kan appel
ligeledes iværksættes af medlemsstater og
fællesskabsinstitutioner, der ikke har interveneret i den
pågældende sag for Retten. I sådanne tilfælde har de
pågældende medlemsstater eller institutioner den samme
retsstilling som medlemsstater eller institutioner, der har interveneret i
første instans.
ARTIKEL 57
Den, hvis begæring om intervention ikke er blevet taget til
følge af Retten, kan appellere afgørelsen til Domstolen senest
to uger efter forkyndelsen af afgørelsen om, at begæringen ikke
tages til følge.
Afgørelser truffet af Retten i henhold til EF-traktatens artikel
242, 243 eller artikel 256, stk. 4, eller Euratom-traktatens
artikel 157, 158 eller artikel 164, stk. 3, kan appelleres af parterne i
sagen inden to måneder efter, at afgørelsen er forkyndt for
dem.
Appel efter stk. 1 og 2 i nærværende artikel påkendes
efter fremgangsmåden i artikel 39.
ARTIKEL 58
Appel til Domstolen er begrænset til retsspørgsmål. Den
kan kun støttes på, at Retten savner kompetence, at der er
begået rettergangsfejl, som krænker appellantens interesser,
eller at Retten har overtrådt fællesskabsretten.
Appel kan ikke iværksættes alene til forandring af
afgørelser om sagsomkostningerne eller om disses størrelse.
ARTIKEL 59
Når en afgørelse fra Retten appelleres, består
retsforhandlingerne ved Domstolen af en skriftveksling og en mundtlig
forhandling. I henhold til regler, der fastsættes i procesreglementet,
kan Domstolen efter at have hørt generaladvokaten og parterne
træffe afgørelse uden mundtlig forhandling.
ARTIKEL 60
Appel har ikke opsættende virkning, jf. dog EF-traktatens artikel
242 og 243 og Euratom-traktatens artikel 157 og 158.
Uanset EF-traktatens artikel 244 og Euratom-traktatens artikel 159 har en
afgørelse fra Retten om annullation af en forordning først
retsvirkning fra udløbet af den frist, der er omhandlet i
artikel 56, stk. 1, i denne statut, eller, såfremt appel er
iværksat inden for denne frist, fra stadfæstelsen eller fra
afvisningen af appellen, dog med forbehold af muligheden for en part til at
fremsætte begæring til Domstolen om midlertidig ophævelse
af retsvirkningerne af den annullerede forordning eller om andre
foreløbige forholdsregler i medfør af EF-traktatens artikel 242
og 243 eller Euratom-traktatens artikel 157 og 158.
ARTIKEL 61
Giver Domstolen appellanten medhold, ophæver den den af Retten
trufne afgørelse. Domstolen kan i denne forbindelse enten selv
træffe endelig afgørelse, hvis sagen er moden til
påkendelse, eller hjemvise den til Retten til afgørelse.
I tilfælde af hjemvisning er Retten bundet af de afgørelser
om retsspørgsmål, der er indeholdt i Domstolens
afgørelse.
Når der under en appel, der iværksættes af en
medlemsstat eller en fællesskabsinstitution, der ikke har interveneret
i den pågældende sag for Retten, gives appellanten medhold, kan
Domstolen, dersom den skønner det nødvendigt, angive, hvilke af
virkningerne af den af Retten trufne afgørelse, som er blevet
ophævet, der skal betragtes som endelige for parterne i sagen.
ARTIKEL 62
I de tilfælde, der er omhandlet i EF-traktatens artikel 225, stk. 2
og 3, og i Euratom-traktatens artikel 140 A, stk. 2 og 3, kan
førstegeneraladvokaten, når han finder, at der er en alvorlig
risiko for, at fællesskabsrettens ensartede anvendelse eller
sammenhæng kan påvirkes, foreslå Domstolen at foretage en
fornyet prøvelse af den afgørelse, der er truffet af
Retten.
Forslaget skal fremsættes en måned efter, at Retten har
truffet afgørelsen. Domstolen beslutter, inden en måned efter at
førstegeneraladvokaten har fremsat sit forslag, om der skal foretages
en fornyet prøvelse af afgørelsen.
AFSNIT V
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
ARTIKEL 63
Procesreglementet for Domstolen og procesreglementet for Retten skal
indeholde alle forskrifter, der er nødvendige for at anvende og om
fornødent udfylde denne statut.
ARTIKEL 64
Indtil vedtagelsen i denne statut af de regler om sprog, der skal
gælde for Domstolen og Retten, finder reglerne om sprog i
procesreglementet for Domstolen og i procesreglementet for Retten fortsat
anvendelse. Enhver ændring eller ophævelse af disse bestemmelser
skal foretages efter proceduren for ændring af denne statut.
C. PROTOKOLLER KNYTTET SOM BILAG TIL
TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE
FÆLLESSKAB
PROTOKOL
OM DE FINANSIELLE KONSEKVENSER
AF UDLØBET AF EKSF-TRAKTATEN OG
OM KUL- OG STÅLFORSKNINGSFONDEN
DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,
SOM ØNSKER at løse en række spørgsmål i
forbindelse med udløbet af traktaten om oprettelse Det
Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF),
SOM ØNSKER at overføre ejendomsretten til EKSF-midlerne til
Det Europæiske Fællesskab,
SOM TAGER HENSYN til ønsket om at anvende disse midler til
forskning inden for sektorer knyttet til kul- og stålindustrien og det
heraf følgende behov for at fastlægge en række
særlige regler herom,
ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der knyttes som bilag til
traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab:
ARTIKEL 1
1. Alle EKSF's aktiver og passiver, som de eksisterer den 23. juli 2002,
overføres den 24. juli 2002 til Det Europæiske
Fællesskab.
2. Nettoværdien af disse aktiver og passiver, som de fremgår
af EKSF's balance pr. 23. juli 2002, der vil kunne blive op- eller
nedskrevet, herunder som følge af afviklingstransaktionerne, skal
betragtes som aktiver bestemt til forskning inden for sektorer knyttet til
kul- og stålindustrien og benævnes »EKSF under afvikling«.
Når afviklingen er afsluttet, benævnes de »Kul- og
Stålforskningsfondens aktiver«.
3. Provenuet af disse aktiver, som benævnes »Kul- og
Stålforskningsfonden«, skal udelukkende anvendes til forskning inden
for sektorer knyttet til kul- og stålindustrien og uden for
rammeprogrammet for forskning i overensstemmelse med bestemmelserne i denne
protokol og i retsakter vedtaget på grundlag heraf.
ARTIKEL 2
Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på
forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet,
vedtager alle de nødvendige bestemmelser for gennemførelsen af
denne protokol, herunder de væsentligste principper og egnede
beslutningsprocedurer, navnlig med henblik på vedtagelse af
flerårige finansielle retningslinjer for forvaltningen af Kul- og
Stålforskningsfondens aktiver samt tekniske retningslinjer for Kul- og
Stålforskningsfondens forskningsprogram.
ARTIKEL 3
Medmindre andet er fastsat i denne protokol og i retsakter vedtaget
på grundlag heraf, finder bestemmelserne i traktaten om oprettelse af
Det Europæiske Fællesskab anvendelse.
ARTIKEL 4
Denne protokol finder anvendelse fra den 24. juli 2002.
PROTOKOL
VEDRØRENDE ARTIKEL 67 I TRAKTATEN
OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB
DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER
ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelse, der knyttes som bilag til
traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab:
ENESTE ARTIKEL
Fra den 1. maj 2004 træffer Rådet afgørelse med
kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen og efter høring
af Europa-Parlamentet, når det vedtager de foranstaltninger, der er
nævnt i artikel 66 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab.
SLUTAKT
KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR
MEDLEMSSTATERNES REGERINGER, der blev indkaldt i Bruxelles den 14. februar
2000 for efter fælles aftale at udarbejde ændringer til traktaten
om Den Europæiske Union, traktaterne om oprettelse af henholdsvis Det
Europæiske Fællesskab, Det Europæiske
Atomenergifællesskab og Det Europæiske Kul- og
Stålfællesskab og til visse tilknyttede akter, har fastlagt
følgende tekster:
I. Nice-traktaten om ændring af traktaten om Den Europæiske
Union og traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber
og visse tilknyttede akter
II. Protokoller
A. Protokol knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske
Union og traktaterne om oprettelse af De Europæiske
Fællesskaber
- Protokol om udvidelsen af Den Europæiske Union
B. Protokol knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske
Union, traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og
traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Atomenergifællesskab
- Protokol vedrørende statutten for Domstolen
C. Protokoller knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab
- Protokol om de finansielle konsekvenser af udløbet af
EKSF-traktaten og om Kul- og Stålforskningsfonden
- Protokol vedrørende artikel 67 i traktaten om oprettelse Det
Europæiske Fællesskab
KONFERENCEN har vedtaget følgende erklæringer, der er knyttet
som bilag til denne slutakt:
1. Erklæring om den europæiske sikkerheds- og
forsvarspolitik
2. Erklæring om artikel 31, stk. 2, i traktaten om Den
Europæiske Union
3. Erklæring om artikel 10 i traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab
4. Erklæring om artikel 21, stk. 3, i traktaten om oprettelse af
Det Europæiske Fællesskab
5. Erklæring om artikel 67 i traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab
6. Erklæring om artikel 100 i traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab
7. Erklæring om artikel 111 i traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab
8. Erklæring om artikel 137 i traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab
9. Erklæring om artikel 175 i traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab
10. Erklæring om artikel 181 A i traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab
11. Erklæring om artikel 191 i traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab
12. Erklæring om artikel 225 i traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab
13. Erklæring om artikel 225, stk. 2 og 3, i traktaten om
oprettelse af Det Europæiske Fællesskab
14. Erklæring om artikel 225, stk. 2 og 3, i traktaten om
oprettelse af Det Europæiske Fællesskab
15. Erklæring om artikel 225, stk. 3, i traktaten om oprettelse
af Det Europæiske Fællesskab
16. Erklæring om artikel 225 A i traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab
17. Erklæring om artikel 229 A i traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab
18. Erklæring om Revisionsretten
19. Erklæring om artikel 10.6 i statutten for Det
Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske
Centralbank
20. Erklæring om udvidelsen af Den Europæiske Union
21. Erklæring om tærsklen for kvalificeret flertal og
stemmeantallet i det blokerende mindretal i en udvidet union
22. Erklæring om stedet for Det Europæiske Råds
møder
23. Erklæring om Unionens fremtid
24. Erklæring om artikel 2 i protokollen om de finansielle
konsekvenser af udløbet af EKSF-traktaten og om Kul- og
Stålforskningsfonden
KONFERENCEN har noteret sig følgende erklæringer, der er
knyttet som bilag til denne slutakt:
1. Erklæring fra Luxembourg
2. Erklæring fra Grækenland, Spanien og Portugal om artikel
161 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab
3. Erklæring fra Danmark, Tyskland, Nederlandene og Østrig
om artikel 161 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab.
Hecho en Niza, el veintiséis de febrero de dos mil uno.
Udfærdiget i Nice, den seksogtyvende februar totusind og et.
Geschehen zu Nizza am sechsundzwanzigsten Februar zweitausendeins
Εγινε
στη Νίκαια,
στις είκοσι
έζη
φεβρουαρίου
του έτους δύο
χιλιάδες ένα.
Done at Nice this twenty-sixth day of February in the
year two thousand and one.
Fait à Nice, le vingt-six février de l'an deux mil un.
Arna dhéanamh in Nice ar an séú lá is fiche d
Fheabhra sa bhliain dhá mhíle is a haon.
Fatto a Nizza, addì ventisei febbraio duemilauno.
Gedaan te Nice, de zesentwintigste februari tweeduizend en een.
Feito em Nice, aos vinte e seis de Fevereiro de dois mil e
um.
Tehty Nizzassa kahdentenakymmenentenäkuudentena
päivänä helmikuuta kaksituhattayksi.
Utfärdat i Nice den tjugosjätte februari år
tjugohundraett.
Pour Sa Majesté le Roi des Belges
Voor Zijne Majesteit de Koning der Belgen
Für Seine Majestät den König der Belgier
Cette signature engage également la Communauté
française, la Communauté flamande, la Communauté
germanophone, la Région Wallonne, la Région flamande et la
Région de Bruxelles-Capitale.
Deze handtekening verbindt eveneens de Claamse Gemeenschap, de Franse,
Gemeenschap, de Duitstalige Gemeenschap, het Vlaamse Gewest, het Waalse
Gewest en het Brussels Hoofdstedelijk Gewsest.
Diese Unterschrift bindet zugleich die Deutschsprachige Gemeinschaft, die
Flämische Gemeinschaft, die Französische Gemeinschaft, die
Wallonische Region, die Flämische Region und die Region
Brüssel-Hauptstadt.
For Hendes Majestæt Danmarks Dronning
Für den Präsidenten der Bundesrepublik Deutschland
Για τον
ΙΙρόεδρο της
της Ελληντκής
Δημοκρατίας
Por Su majestad el Rey de España
Pour le Président de la République française
Thar ceann Uachtarán na hÉireann For the President of
Ireland
Per il Presidente della Repubblica italiana
Pour Son Altesse Royale le Grand-Due de Luxembourg
Voor Hare Majesteit de Koningin der Nederlanden
Für den Bundespräsidenten der Republik Österreich
Pelo Presidente da República Portuguesa
Suomen Tasavallan Presidentin puolesta För Republiken Finlands
President
För Hans Majestät Konungen av Sverige
For Her Majesty the Queen of the United Kingdom of Great Britain and
Northern Ireland
ERKLÆRINGER VEDTAGET
AF KONFERENCEN
1. ERKLÆRING OM DEN EUROPÆISKE SIKKERHEDS- OG
FORSVARSPOLITIK
I overensstemmelse med de tekster vedrørende den europæiske
sikkerheds- og forsvarspolitik (formandskabets rapport og bilagene hertil),
der blev godkendt af Det Europæiske Råd i Nice, er det Den
Europæiske Unions mål, at denne hurtigt bliver operationel. Det
Europæiske Råd vil på grundlag af de gældende
bestemmelser i traktaten om Den Europæiske Union træffe
afgørelse med henblik herpå så hurtigt som muligt i 2001
og senest på Det Europæiske Råds møde i
Laeken/Bruxelles. Det er således ikke en betingelse herfor, at
Nice-traktaten er trådt i kraft.
2. ERKLÆRING OM ARTIKEL 31, STK. 2, I TRAKTATEN OM DEN
EUROPÆISKE UNION
Konferencen minder om,
- at beslutningen om at oprette en enhed bestående af offentlige
anklagere, retsembedsmænd eller polititjenestemænd med
tilsvarende kompetence, der udstationeres af hver enkelt medlemsstat
(Eurojust), som skal have til opgave at lette en passende koordinering mellem
nationale retsforfølgende myndigheder og støtte
efterforskningen i kriminalsager vedrørende organiseret kriminalitet,
indgik i formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i
Tammerfors den 15.-16. oktober 1999
- at det europæiske retlige netværk blev oprettet ved
fælles aktion 98/428/RIA vedtaget af Rådet den 29. juni 1998 (EFT
L 191 af 7.7.1998, s. 4).
3. ERKLÆRING OM ARTIKEL 10 I TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE
UNION
Konferencen minder om, at pligten til loyalt samarbejde, som følger
af artikel 10 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab, og som gælder i forholdet mellem medlemsstaterne og
Fællesskabets institutioner, ligeledes gælder i forholdet mellem
Fællesskabets institutioner indbyrdes. For så vidt angår
forholdet mellem institutionerne kan Europa-Parlamentet, Rådet og
Kommissionen indgå interinstitutionelle aftaler, hvis det som led i
opfyldelsen af denne pligt til loyalt samarbejde viser sig nødvendigt
at lette anvendelsen af bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab. Disse aftaler må hverken ændre
eller udbygge traktatens bestemmelser og må kun indgås med disse
tre institutioners samtykke.
4. ERKLÆRING OM ARTIKEL 21, STK. 3, I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET
EUROPÆISKE FÆLLESSKAB
Konferencen opfordrer de institutioner og organer, der er nævnt i
artikel 21, stk. 3, eller artikel 7, til at sørge for, at det svar,
der skal gives på enhver skriftlig henvendelse fra en unionsborger,
tilsendes denne inden for en rimelig frist.
5. ERKLÆRING OM ARTIKEL 67 I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET
EUROPÆISKE FÆLLESSKAB
De høje kontraherende parter giver deres tilslutning til, at
Rådet i den afgørelse, det skal træffe i henhold til
artikel 67, stk. 2, andet led,
beslutter fra den 1. maj 2004 at træffe afgørelse efter
fremgangsmåden i artikel 251, når det vedtager de
foranstaltninger, der er nævnt i artikel 62, nr. 3, og artikel 63,
nr. 3, litra b)
beslutter at træffe afgørelse efter fremgangsmåden
i artikel 251, når det vedtager de foranstaltninger, der er nævnt
i artikel 62, nr. 2, litra a), fra den dato, hvor der er opnået enighed
om anvendelsesområdet for foranstaltninger vedrørende personers
passage af Den Europæiske Unions medlemsstaters ydre
grænser.
Rådet bestræber sig i øvrigt på at lade
fremgangsmåden i artikel 251 gælde for de andre områder,
der er omfattet af afsnit IV, eller for nogle af dem fra
1. maj 2004 eller snarest muligt efter denne dato.
6. ERKLÆRING OM ARTIKEL 100 I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET
EUROPÆISKE FÆLLESSKAB
Konferencen minder om, at afgørelser om finansiel støtte som
omhandlet i traktatens artikel 100, der er forenelige med »no bail
out-klausulen« i artikel 103, skal være i overensstemmelse med de
finansielle overslag for 2000-2006 og især med punkt 11 i den
interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet,
Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af
budgetproceduren samt med tilsvarende bestemmelser i de fremtidige
interinstitutionelle aftaler og finansielle overslag.
7. ERKLÆRING OM ARTIKEL 111 I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET
EUROPÆISKE FÆLLESSKAB
Konferencen er enig om, at procedurerne bør være
sådanne, at de muliggør fuld inddragelse af alle medlemsstaterne
i euroområdet i hver fase af udarbejdelsen af Fællesskabets
holdning på internationalt plan i forbindelse med
spørgsmål af særlig interesse for Den Økonomiske og
Monetære Union.
8. ERKLÆRING OM ARTIKEL 137 I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET
EUROPÆISKE FÆLLESSKAB
Konferencen er enig om, at alle udgifter afholdt i henhold til artikel 137
falder ind under udgiftsområde 3 i de finansielle overslag.
9. ERKLÆRING OM ARTIKEL 175 I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET
EUROPÆISKE FÆLLESSKAB
De høje kontraherende parter er fast besluttet på at
påse, at Den Europæiske Union kommer til at spille en ledende
rolle med henblik på at fremme miljøbeskyttelsen i Unionen og i
international sammenhæng at forfølge samme mål på
globalt plan. Alle de muligheder, som traktaten giver, bør udnyttes
fuldt ud for at forfølge dette mål, herunder også
anvendelse af markedsorienterede incitamenter og instrumenter, der fremmer en
bæredygtig udvikling.
10. ERKLÆRING OM ARTIKEL 181 A I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET
EUROPÆISKE FÆLLESSKAB
Konferencen bekræfter med forbehold af de øvrige bestemmelser
i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, at
betalingsbalancestøtte til tredjelande ikke hører under
anvendelsesområdet for artikel 181 A.
11. ERKLÆRING OM ARTIKEL 191 I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET
EUROPÆISKE FÆLLESSKAB
Konferencen minder om, at bestemmelserne i artikel 191 ikke
medfører overførsel af kompetence til Det Europæiske
Fællesskab og ikke berører anvendelsen af de relevante
nationale forfatningsmæssige bestemmelser.
Finansieringen af politiske partier på europæisk plan over De
Europæiske Fællesskabers budget kan ikke anvendes til direkte
eller indirekte finansiering af politiske partier på nationalt
plan.
Bestemmelserne om finansiering af politiske partier anvendes på
samme grundlag for alle de politiske retninger, der er repræsenteret i
Europa-Parlamentet.
12. ERKLÆRING OM ARTIKEL 225 I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET
EUROPÆISKE FÆLLESSKAB
Konferencen opfordrer Domstolen og Kommissionen til snarest at foretage en
generel gennemgang af fordelingen af beføjelserne mellem Domstolen og
Retten i Første Instans, især hvad angår direkte
klageadgang, og til at forelægge passende forslag, så disse kan
behandles af de kompetente instanser, så snart Nice-traktaten er
trådt i kraft.
13. ERKLÆRING OM ARTIKEL 225, STK. 2 OG 3, I TRAKTATEN OM OPRETTELSE
AF DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB
Konferencen finder, at de væsentligste bestemmelser
vedrørende den procedure for fornyet prøvelse, der er omhandlet
i artikel 225, stk. 2 og stk. 3, bør defineres i Domstolens statut.
Disse bestemmelser bør navnlig præcisere:
parternes rolle i en sag indbragt for Domstolen med henblik på
at sikre beskyttelse af deres rettigheder
virkningen af proceduren for fornyet prøvelse for
eksigibiliteten af den afgørelse, som Retten i Første Instans
har truffet
virkningen af Domstolens afgørelse for tvisten mellem
parterne.
14. ERKLÆRING OM ARTIKEL 225, STK. 2 OG 3, I TRAKTATEN OM OPRETTELSE
AF DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB
Konferencen finder, at Rådet, når det vedtager de bestemmelser
i statutten, der er nødvendige for gennemførelsen af artikel
225, stk. 2 og stk. 3, bør indføre en procedure, der sikrer, at
der foretages en evaluering af den konkrete gennemførelse heraf senest
tre år efter, at bestemmelserne i Nice-traktaten er trådt i
kraft.
15. ERKLÆRING OM ARTIKEL 225, STK. 3, I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF
DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB
Konferencen finder, at i de undtagelsestilfælde, hvor Domstolen
beslutter at foretage fornyet prøvelse af en afgørelse truffet
af Retten i Første Instans om et præjudicielt
spørgsmål, bør den træffe afgørelse efter en
hasteprocedure.
16. ERKLÆRING OM ARTIKEL 225 A I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET
EUROPÆISKE FÆLLESSKAB
Konferencen anmoder Domstolen og Kommissionen om snarest at udarbejde et
udkast til afgørelse om oprettelse af en særlig retsinstans med
kompetence til at træffe afgørelse som første instans i
tvister mellem Fællesskabet og dets ansatte.
17. ERKLÆRING OM ARTIKEL 229 A I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET
EUROPÆISKE FÆLLESSKAB
Konferencen finder, at artikel 229 A ikke foregriber valget af den
domstolsordning, der vil kunne indføres til behandling af retstvister
vedrørende anvendelsen af retsakter vedtaget på grundlag af
traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, hvorved der
indføres fællesskabsretlige industrielle
ejendomsrettigheder.
18. ERKLÆRING OM REVISIONSRETTEN
Konferencen anmoder Revisionsretten og de nationale kontrolinstitutioner
om at forbedre rammerne og betingelserne for deres samarbejde, dog
således at de opretholder deres respektive autonomi. Revisionsrettens
formand kan med henblik herpå nedsætte et kontaktudvalg med
formændene for de nationale kontrolinstitutioner.
19. ERKLÆRING OM ARTIKEL 10.6 I STATUTTEN FOR DET EUROPÆISKE
SYSTEM AF CENTRALBANKER OG DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK
Konferencen forventer, at en henstilling som omhandlet i artikel 10.6 i
statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den
Europæiske Centralbank forelægges snarest.
20. ERKLÆRING OM UDVIDELSEN AF DEN EUROPÆISKE UNION1)
Den fælles holdning, som medlemsstaterne vil indtage under
tiltrædelseskonferencerne for så vidt angår fordelingen af
pladserne i Europa-Parlamentet, stemmevægtningen i Rådet,
sammensætningen af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og
sammensætningen af Regionsudvalget, vil være i overensstemmelse
med følgende oversigter for en Union med 27 medlemsstater:
1. EUROPA-PARLAMENTET
MEDLEMSSTATER
PLADSER I EP
Tyskland
99
Det Forenede Kongerige
72
Frankrig
72
Italien
72
Spanien
50
Polen
50
Rumænien
33
Nederlandene
25
Grækenland
22
Den Tjekkiske Republik
20
Belgien
22
Ungarn
20
Portugal
22
Sverige
18
Bulgarien
17
Østrig
17
Slovakiet
13
Danmark
13
Finland
13
Irland
12
Litauen
12
Letland
8
Slovenien
7
Estland
6
Cypern
6
Luxembourg
6
Malta
5
I ALT
732
2. STEMMEVÆGTNINGEN I RÅDET
MEDLEMMER AF RÅDET
VÆGTEDE STEMMER
Tyskland
29
Det Forenede Kongerige
29
Frankrig
29
Italien
29
Spanien
27
Polen
27
Rumænien
14
Nederlandene
13
Grækenland
12
Den Tjekkiske Republik
12
Belgien
12
Ungarn
12
Portugal
12
Sverige
10
Bulgarien
10
Østrig
10
Slovakiet
7
Danmark
7
Finland
7
Irland
7
Litauen
7
Letland
4
Slovenien
4
Estland
4
Cypern
4
Luxembourg
4
Malta
3
I ALT
345
Rådets afgørelser træffes med mindst 258 stemmer
afgivet af et flertal af medlemmerne, der stemmer for, når
afgørelsen i henhold til denne traktat skal træffes på
forslag af Kommissionen.
I alle andre tilfælde træffes Rådets afgørelser
med mindst 258 stemmer afgivet af mindst to tredjedele af medlemmerne, der
stemmer for.
Når Rådet træffer afgørelse med kvalificeret
flertal, kan et medlem af Rådet kræve, at det kontrolleres, at de
medlemsstater, der udgør dette kvalificerede flertal,
repræsenterer mindst 62% af Unionens samlede befolkning. Hvis det viser
sig, at denne betingelse ikke er opfyldt, er den pågældende
afgørelse ikke vedtaget.
3. DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG
MEDLEMSSTATER
MEDLEMMER
Tyskland
24
Det Forenede Kongerige
24
Frankrig
24
Italien
24
Spanien
21
Rumænien
15
Nederlandene
12
Grækenland
12
Den Tjekkiske Republik
12
Belgien
12
Ungarn
12
Portugal
12
Sverige
12
Bulgarien
12
Østrig
12
Polen
21
Slovakiet
9
Danmark
9
Finland
9
Irland
9
Litauen
9
Letland
7
Slovenien
7
Estland
7
Cypern
6
Luxembourg
6
Malta
5
I ALT
344
4. REGIONSUDVALGET
MEDLEMSSTATER
MEDLEMMER
Tyskland
24
Det Forenede Kongerige
24
Frankrig
24
Italien
24
Spanien
21
Polen
21
Rumænien
15
Nederlandene
12
Grækenland
12
Den Tjekkiske Republik
12
Belgien
12
Ungarn
12
Portugal
12
Sverige
12
Bulgarien
12
Østrig
12
Slovakiet
9
Danmark
9
Finland
9
Irland
9
Litauen
9
Letland
7
Slovenien
7
Estland
7
Cypern
6
Luxembourg
6
Malta
5
I ALT
344
21. ERKLÆRING OM TÆRSKLEN FOR KVALIFICERET FLERTAL OG
STEMMEANTALLET I DET BLOKERENDE MINDRETAL I EN UDVIDET UNION
For så vidt alle de kandidatlande, der er opført på
listen i erklæringen vedrørende udvidelsen af Den
Europæiske Union, endnu ikke er blevet medlem af Unionen, når de
nye stemmevægte træder i kraft (den 1. januar 2005), hæves
tærsklen for kvalificeret flertal, efterhånden som landene bliver
medlem, fra en procentsats, der er lavere end den nuværende, til
højst 73,4%. Når alle ovennævnte kandidatlande er blevet
medlem, hæves det blokerende mindretal i Unionen, der således
omfatter 27 lande, til 91 stemmer, og der foretages en automatisk
konsekvenstilpasning af tærsklen for det kvalificerede flertal, der
følger af tabellen i erklæringen vedrørende
udvidelsen.
22. ERKLÆRING OM STEDET FOR DET EUROPÆISKE RÅDS
MØDER
Fra 2002 afholdes et møde i Det Europæiske Råd under
hvert formandskab i Bruxelles. Når Den Europæiske Union har 18
medlemmer, finder alle Det Europæiske Råds møder sted i
Bruxelles.
23. ERKLÆRING OM UNIONENS FREMTID
1. Der er blevet besluttet vigtige reformer i Nice. Konferencen
glæder sig over den vellykkede afslutning på konferencen mellem
repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer og opfordrer
medlemsstaterne til at gennemføre en hurtig ratifikation af
Nice-traktaten.
2. Konferencen er enig om, at afslutningen på konferencen mellem
repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer baner vej for
udvidelsen af Den Europæiske Union, og understreger, at Unionen med
ratifikationen af Nice-traktaten vil have fuldført de institutionelle
ændringer, der er nødvendige for nye medlemsstaters
tiltrædelse.
3. Efter at have banet vej for udvidelsen opfordrer konferencen til en
bredere og mere dybtgående debat om Den Europæiske Unions
fremtidige udvikling. Det svenske og det belgiske formandskab vil i 2001 i
samarbejde med Kommissionen og med deltagelse af Europa-Parlamentet tilskynde
til en bred debat med inddragelse af alle involverede parter:
repræsentanter for de nationale parlamenter og for den offentlige
mening som helhed, dvs. politiske og økonomiske kredse og
universitetskredse, repræsentanter for civilsamfundet osv.
Kandidatlandene vil blive inddraget i denne proces på en måde,
der skal fastsættes nærmere.
4. På grundlag af en rapport til mødet i juni 2001 i
Göteborg vil Det Europæiske Råd på mødet i
december 2001 i Laeken/Bruxelles vedtage en erklæring, der skal
indeholde passende initiativer til fortsættelse af denne proces.
5. Under processen bør bl.a. følgende
spørgsmål tages op:
mulighederne for at fastlægge og overvåge en mere
præcis afgrænsning af kompetencefordelingen mellem Den
Europæiske Union og medlemsstaterne, der tager hensyn til
subsidiaritetsprincippet
status for Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder, der i overensstemmelse med konklusionerne fra Det
Europæiske Råd i Köln blev proklameret i Nice
en forenkling af traktaterne med henblik på at gøre dem
klarere og lettere at forstå uden at ændre deres indhold
de nationale parlamenters rolle i den europæiske
arkitektur.
6. Konferencen tager ovennævnte spørgsmål op ud fra
en erkendelse af, at der er behov for at forbedre og overvåge Unionens
og dens institutioners demokratiske legitimitet og åbenhed med henblik
på at bringe dem tættere på borgerne i medlemsstaterne.
7. Konferencen er enig om, at der efter disse indledende skridt skal
indkaldes til en ny konference mellem repræsentanterne for
medlemsstaternes regeringer i 2004 for at behandle ovennævnte
spørgsmål med henblik på at foretage de hermed forbundne
traktatændringer.
8. Konferencen mellem repræsentanterne for medlemsstaternes
regeringer må ikke udgøre nogen form for hindring eller
forudsætning for udvidelsesprocessen. Endvidere vil de kandidatlande,
der har afsluttet tiltrædelsesforhandlingerne med Unionen, blive
indbudt til at deltage i konferencen. De kandidatlande, der ikke har
afsluttet forhandlingerne om deres tiltrædelse, vil blive indbudt som
observatører.
24. ERKLÆRING OM ARTIKEL 2 I PROTOKOLLEN OM DE FINANSIELLE
KONSEKVENSER AF UDLØBET AF EKSF-TRAKTATEN OG OM KUL- OG
STÅLFORSKNINGSFONDEN
Konferencen opfordrer Rådet til i medfør af protokollens
artikel 2 at sørge for, at det statistiske system for EKSF efter
EKSF-traktatens udløb videreføres indtil den
31. december 2002, og til at anmode Kommissionen om at
fremsætte passende forslag.
ERKLÆRINGER
SOM KONFERENCEN HAR NOTERET SIG
1. ERKLÆRING FRA LUXEMBOURG
Uden at det berører afgørelsen af 8. april 1965 samt de heri
fastsatte bestemmelser og muligheder for så vidt angår hjemstedet
for fremtidige institutioner, organer og tjenester, forpligter den
luxembourgske regering sig til ikke at gøre krav på hjemstedet
for appelkamrene under Harmoniseringskontoret for det Indre Marked
(varemærker og design), der fortsat er placeret i Alicante, heller ikke
hvis disse appelkamre bliver særlige retsinstanser som defineret i
artikel 220 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab.
2. ERKLÆRING FRA GRÆKENLAND, SPANIEN OG PORTUGAL OM
ARTIKEL 161 I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE
FÆLLESSKAB
Grækenlands, Spaniens og Portugals accept af overgangen til
kvalificeret flertal i artikel 161 i traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab er givet ud fra den forudsætning, at
ordet »flerårige« i stk. 3 betyder, at de finansielle overslag, der
gælder fra 1. januar 2007, og den hertil knyttede interinstitutionelle
aftale får en varighed, der er identisk med den, som gælder for
nuværende finansielle overslag.
3. ERKLÆRING FRA DANMARK, TYSKLAND, NEDERLANDENE OG ØSTRIG OM
ARTIKEL 161 I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE
FÆLLESSKAB
Med hensyn til erklæringen fra Grækenland, Spanien og Portugal
om artikel 161 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab erklærer Danmark, Tyskland, Nederlandene og
Østrig, at denne erklæring ikke har præjudicerende
virkning for Europa-Kommissionen, navnlig ikke for så vidt angår
dennes initiativret.
1) Oversigterne i
denne erklæring tager kun hensyn til de kandidatlande, som der rent
faktisk er indledt tiltrædelsesforhandlinger med.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om Danmarks deltagelse i den fælles valuta Retsinformation · 6. september 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om dansk nej til harmonisering af skatter og afgifter i EU Retsinformation · 20. marts 2001
- Forslag til Lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning Retsinformation · 13. november 2015
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af DeEuropæiske Fællesskaber og Den Europæiske Union (Danmarks ratifikation af Lissabontraktaten) Retsinformation · 3. april 2008
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber og Den Europæiske Union (Danmarks ratifikation af Nicetraktaten) Retsinformation · 9. juli 2001
- Denne sag angår spørgsmålet, om den lov, hvorved Lissabontraktaten er gennemført i Danmark, er vedtaget i strid med grundlovens § 20, idet den foreskrevne procedure efter denne bestemmelse ikke har været fulgt Domsdatabasen · 15. juni 2012