Bekendtgørelse af overenskomst af 15. november 1999 med Bulgarien om international passager- og godsbefordring ad landevej
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af overenskomst af 15.
november 1999 med Bulgarien om international passager- og godsbefordring ad
landevej
Den 15. november 1999 undertegnedes i København følgende
overenskomst mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Bulgariens
regering om international passager- og godsbefordring ad landevej i de to
lande.
Overenskomsten har følgende ordlyd:
Oversættelse
O V E R E N S K O M S T
MELLEM
KONGERIGET DANMARKS REGERING
OG
REPUBLIKKEN BULGARIENS REGERING
OM INTERNATIONAL PASSAGER- OG GODSBEFORDRING
AD LANDEVEJ
Kongeriget Danmarks Regering og Republikken Bulgariens Regering,
der inden for rammerne af markedsøkonomien ønsker at bidrage
til udviklingen af handelsmæssige og økonomiske forbindelser
mellem deres lande såvel som til udviklingen af passager- og
godsbefordring ad landevej til og fra deres lande og i transit gennem deres
territorier,
i det følgende kaldet »de kontraherende parter«,
har aftalt følgende:
AFSNIT I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Overenskomstens område
1. Nærværende overenskomst gælder for
landevejstransport, som udføres af transportudøvere, der er
Læs alt
etableret i en af de kontraherende parters territorium, ved hjælp af
køretøjer, der er registreret i dette territorium, med afgangs-
og bestemmelsessteder i nævnte territorium, og som omfatter transit
gennem territoriet og gennem den anden kontraherende parts territorium.
2. Nærværende overenskomst påvirker ikke rettigheder og
forpligtelser, som de kontraherende parter måtte have ifølge
andre internationale overenskomster.
Artikel 2
Definitioner
I denne overenskomst anvendes følgende definitioner:
1. Ved »transportudøver« forstås enhver fysisk eller
juridisk person, som er registreret i et af de kontraherende parters
territorier, og som transporterer passagerer eller gods mod betaling eller
for egen regning i overensstemmelse med de krav, den nationale lovgivning
indeholder om adgang til transporterhvervet og til markedet.
2. Ved »køretøj« forstås et motordrevet
køretøj
et motorkøretøj eller en kombination af
køretøjer
som er beregnet til transport af personer eller gods ad landevej, som
transportudøveren har til sin rådighed enten ved at være
dennes egen ejendom eller gennem en leje- eller leasingoverenskomst
3. Ved »registrering« forstås de kompetente myndigheders
tildeling af et identifikationsnummer til køretøjet. I
tilfælde af en kombination af køretøjer er det den
trækkende enhed, der er den bestemmende faktor i forbindelse med
udstedelse af tilladelse eller dispensation.
4. Ved »transport« forstås kørsel med et
motorkøretøj, enten lastet eller ulastet, selv hvis
køretøjet, anhængeren eller sættevognen fragtes med
tog eller båd på en del af rejsen.
5. Ved »cabotage« forstås transporter på den
kontraherende parts territorium, værtslandet, hvor laste- og
losningspunkter er beliggende på territoriet, udført af en
transportudøver, der er etableret i den anden kontraherende parts
territorium. Den indledende og afsluttende strækning i en international
kombineret transport anses ikke for at være cabotage.
6. Ved »kørsel for egen regning« forstås person- og
godsbefordring, der udelukkende er beregnet til eller stammer fra
transportudøverens egen økonomiske aktivitet eller tjener
dennes egne ansatte, eller udføres af en ikke-udbyttegivende
organisation, der befordrer sine medlemmer inden for rammerne af sit sociale
formål; en sådan befordring udføres uden betaling,
forudsat at:
kørslen kun spiller en underordnet rolle for virksomheden
eller organisationen
de benyttede køretøjer er virksomhedens eller
organisationens ejendom; de er lejet eller fremskaffet på grundlag af
en langvarig kontrakt eller ved leasing; de føres af en
chauffør, som aflønnes som medarbejder af virksomheden eller
organisationen.
7. Ved »kombineret transport« forstås transport af gods, hvor
lastbilen, anhængeren, sættevognen, vekselladet eller
containeren, med eller uden trækker, anvender landevejen til den
indledende eller afsluttende strækning af transporten og jernbane,
vandvej eller hav til den anden etape.
8. Ved »en kontraherende parts territorium« forstås
henholdsvis Kongeriget Danmarks territorium og Republikken Bulgariens
territorium.
9. Ved »etableringsland« forstås en kontraherende
parts territorium, inden for hvilket transportudøveren er etableret og
køretøjet er registreret.
10. Ved »værtsland« forstås en kontraherende parts
territorium, hvor køretøjet kører, men hvor det ikke er
registreret og hvor transportudøveren ikke er etableret.
11. Ved »bus« forstås ethvert motordrevet
køretøj, som er specielt fremstillet og indrettet til
passagerbefordring og som, ud over chaufførsædet, har mere end
otte siddepladser.
12. Ved »rutekørsel med personer« forstås
kørsel, hvor passagerer befordres på en nærmere
fastsat rute efter en køreplan, og for hvilken der opkræves
faste billetpriser. Passagererne tages op eller sættes af på
forudbestemte stoppesteder og kørslen er tilgængelig for alle,
bortset fra at det i visse tilfælde er nødvendigt at reservere
plads.
Uanset hvem der arrangerer kørslen, omfatter udtrykket
»rutekørsel med personer« også kørsel, hvor nærmere
fastsatte kategorier af passagerer befordres, hvormed andre kategorier af
passagerer udelukkes, såfremt kørslen opfylder ovenstående
kriterier. Dette kaldes »speciel rutekørsel«.
13. Ved »pendulkørsel« forstås kørsel, der er
tilrettelagt med henblik på ved flere ud- og tilbageture at bringe en
gruppe passagerer, der er organiseret på forhånd, fra samme
afgangsområde til samme bestemmelsesområde. Disse grupper, der er
sammensat af de passagerer, der har tilbagelagt udturen, transporteres ved en
senere tur tilbage til afgangsstedet. Ved afgangsområde og
bestemmelsesområde forstås henholdsvis det sted, hvor rejsen
begynder, og det sted, hvor rejsen ender, samt steder beliggende inden for en
radius på 50 km herfra.
Den første hjemrejse og den sidste udrejse i en række
pendulkørsler foretages uden passagerer.
Definitionen på pendulkørsel påvirkes ikke af, at nogle
af passagererne slutter sig til en anden gruppe på hjemrejsen, eller
af, at den første tur til bestemmelsesstedet og den sidste tur til
udgangspunktet foretages uden passagerer. Denne type pendulkørsel
kaldes »modsat pendulkørsel«.
Pendulkørsel, hvor der sørges for indlogering af mindst 80%
af passagererne på bestemmelsesstedet og om nødvendigt under
rejsen - med eller uden måltider - kaldes »pendulkørsel med
indlogering«.
14. Ved »lejlighedsvis kørsel« forstås befordring, der
hverken svarer til definitionen af rutekørsel med personer eller
definitionen af pendulkørsel.
15. Ved »kontroldokument« forstås kørselsblad til
busser. Dets form aftales og bekræftes af den i artikel 15 omtalte
blandede kommission.
16. Ved »kompetente myndigheder« forstås
for Kongeriget Danmark - Færdselsstyrelsen
for Republikken Bulgarien Trafikministeriet.
AFSNIT II
PASSAGERBEFORDRING
Artikel 3
Rutekørsel med personer
1. Rutekørsel, der sker med bus, er underlagt et system af
tilladelser, som udstedes af den kompetente myndighed i afgangs- og
bestemmelsesstedet samt transitlandene.
2. Ansøgningen om tilladelse indgives til den kompetente myndighed
i transportudøverens etableringsland. Såfremt myndigheden kan
anbefale ansøgningen, fremsendes tilladelsen den anden kontraherende
parts kompetente myndighed. Såfremt der ikke foreligger gensidighed,
kan en tilladelse til bilateral rutekørsel nægtes.
Den i henhold til artikel 15 heri nedsatte blandede kommission bestemmer,
hvilken form ansøgningen om tilladelse skal have, selve proceduren og
hvilke bilag, der er påkrævet.
3. Tilladelser udstedes efter fælles aftale af de kontraherende
parters kompetente myndigheder.
Beslutningen om at give eller afslå en tilladelse skal tages inden
tre måneder, medmindre der foreligger særlige
omstændigheder.
4. Ændringer af betingelserne for kørslen og ophør af
drift af ruten besluttes i henhold til den i punkt 2 og 3 anførte
procedure.
Såfremt der ikke længere er efterspørgsel efter
kørslen, kan transportudøveren nedlægge ruten med tre
ugers varsel til de kompetente myndigheder, som udstedte tilladelsen, og til
kunderne.
5. Såfremt en rute drives på underleverandørbasis,
udstedes tilladelsen til den ledende virksomhed, og navnene på
underleverandørerne nævnes deri, forudsat at befordringen
udføres på vegne af den ledende virksomhed.
Artikel 4
Pendulkørsel
1. Pendulkørsel, der sker med bus - med eller uden indlogering -,
er underlagt et system af tilladelser, som udstedes af den kompetente
myndighed i afgangs- og bestemmelsesstedet samt transitlandene.
2. Ansøgningen om tilladelse indgives til den kompetente myndighed
i transportudøverens etableringsland.
Den i henhold til artikel 15 nedsatte blandede kommission bestemmer,
hvilken form ansøgningen om tilladelse skal have, selve proceduren og
hvilke bilag, der er påkrævet.
3. Den blandede kommission kan iværksætte en mere liberal
ordning for pendulkørsel.
Artikel 5
Lejlighedsvis kørsel
1. Lejlighedsvis kørsel, der sker med bus, er underlagt et system
af tilladelser, som udstedes af den kompetente myndighed i afgangs- og
bestemmelsesstedet samt transitlandene.
2. Som undtagelse til punkt 1 er nedennævnte kørsler fritaget
fra at skulle have tilladelser på værtslandets territorium:
2.1 Lukkede rejseselskaber, hvor et og samme køretøj
anvendes til at transportere den samme gruppe passagerer under hele rejsen og
bringe dem tilbage til afgangsstedet.
2.2 Kørsler, hvor udrejsen foretages med passagerer og hjemrejsen
uden passagerer.
2.3 Kørsler, hvor udrejsen foretages uden passagerer og hjemrejsen
med passagerer, forudsat at passagererne:
a) udgør en gruppe, som er dannet i henhold til en
befordringskontrakt, der er indgået før deres ankomst til den
kontraherende parts territorium, hvor de bliver taget op og transporteret til
etableringslandets territorium.
b) tidligere af den samme transportudøver er blevet bragt til
den kontraherende parts territorium, hvor de igen bliver taget op og
transporteret til etableringslandets territorium.
c) er blevet inviteret til at rejse ind i etableringslandets
territorium, idet transportomkostningerne betales af den person, der har
fremsat invitationen.
2.4 Passagerbefordring for egen regning.
3. Opsamling af passagerer på en rejse, som henhører under en
liberaliseret kørselsordning, er ikke tilladt, medmindre der er givet
særlig tilladelse.
Den i henhold til artikel 15 nedsatte blandede kommission kan udvide
dispensationen fra kravet om tilladelse til andre former for lejlighedsvis
kørsel.
4. Den i henhold til artikel 15 nedsatte blandede kommission bestemmer,
hvorledes tilladelserne skal udstedes.
5. De lejlighedsvise kørsler, der er fritaget fra kravet om
tilladelse og som sker med anvendelse af busser, finder sted i henhold til et
kontroldokument. Betingelserne for anvendelse og indholdet af dette
kontroldokument fastlægges af den i artikel 15 heri omtalte blandede
kommission.
Artikel 6
Fælles bestemmelser vedrørende
passagerbefordring
1. Transporttilladelser er personlige og kan ikke overdrages til andre
transportudøvere.
2. Det er ikke tilladt at udføre cabotage-kørsel. Lokale
udflugter, som udelukkende er arrangeret for en gruppe passagerer, der er
blevet befordret til det pågældende sted af den samme
transportudøver, anses ikke for at være cabotage-kørsel,
forudsat at de er anført på kørselsbladet.
AFSNIT III
GODSBEFORDRING
Artikel 7
Tilladelsessystem
1. Transportudøvere, der er etableret i en kontraherende parts
territorium, kan i henhold til det aftalte tilladelsessystem uden
begrænsninger udføre:
a) transport mellem de kontraherende parters territorier og i transit
gennem deres territorier;
b) transport til og fra tredjelande.
2. Cabotage er kun tilladt med særlig tilladelse fra
værtslandet.
Artikel 8
Dispensation fra kravene om tilladelse
1. Som undtagelse til artikel 7 er følgende kategorier af transport
fritaget fra kravene om tilladelse:
1.1 Befordring af gods med motorkøretøjer, hvis tilladte
totalvægt (TPLW) inklusive påhængsvognens totalvægt
ikke overstiger 6 tons, eller hvis den tilladte nyttelast inklusive
påhængsvognens nyttelast ikke overstiger 3,5 tons.
1.2 Lejlighedsvis befordring af gods til eller fra lufthavne, i
tilfælde hvor lufttrafikken omdirigeres.
1.3 Befordring af køretøjer, som er beskadigede eller har
driftsstop, og befordring af reparationskøretøjer.
1.4 Tomkørsel udført med et i godstransport indsat
køretøj, som skal erstatte et i udlandet havareret
køretøj, såvel som tilbagerejsen efter reparation for det
havarerede køretøj.
1.5 Befordring af levende dyr i særlige køretøjer, der
er specielt fremstillet eller permanent ombygget til denne type transport, og
er anerkendt som sådanne af de kompetente myndigheder i
etableringslandet.
1.6 Befordring af reservedele og forsyninger til indre vandveje og
søgående skibe og fly.
1.7 Befordring af forsyninger til hjælp i påtrængende
nødstilfælde, særligt naturkatastrofer og humanitær
nød.
1.8 Befordring af kunstværker og kunstgenstande til messer og
udstillinger eller til ikke-kommercielle formål.
1.9 Befordring af gods til ikke-kommercielle formål af rekvisitter,
tilbehør og dyr til eller fra teater-, musik-, film-, sports- eller
cirkusarrangementer, eller beregnet til radiooptagelser, eller til film- og
tv-produktioner.
1.10 Første kørsel med nyindkøbte
motorkøretøjer.
1.11 Overførsel af lig.
1.12 Den indledende og afsluttende strækning internationalt og
nationalt på landevej af en kombineret transport, forudsat,
henholdsvis, at den relevante jernbaneterminal nærmest lastnings- og
losningsstedet for transporten anvendes, eller at indre vandveje eller
søvejen for lastning eller losning ligger inden for en radius på
150 km i lige linie fra lastnings- eller losningsstedet for godset.
1.13 Befordring af almindeligt flyttegods.
1.14 Befordring af postforsendelser.
2. Befordring af letfordærvelige gods er underlagt et kvote-frit
tilladelsessystem.
3. Den i artikel 15 omtalte blandede kommission kan fritage andre typer
transport af særskilte ladninger eller alle ladninger til nøje
fastsatte bestemmelsessteder fra kravene om tilladelse.
4. Befordring udført af virksomheder med særligt mandskab og
udstyr til dette formål er underlagt et særligt kvotefrit
tilladelsessystem, hvis form og betingelser for anvendelse fastsættes
af den i artikel 15 omtalte blandede kommission.
Artikel 9
Betingelser for tilladelse
1. De to kontraherende parters kompetente myndigheder udveksler et aftalt
antal blanke tilladelsesformularer hvert år.
Tilladelserne udstedes til hjemmehørende transportudøvere af
den kompetente myndighed eller af et organ udpeget af nævnte
myndighed.
2. Tilladelserne er personlige og kan ikke overdrages til tredjemand.
3. Tilladelserne kan kun benyttes til kørsel med et
motorkøretøj ad gangen. Tilladelserne skal være gyldige
indtil den 31. januar i det efterfølgende kalenderår. I
tilfælde af en kombination af køretøjer er det den
trækkende enhed, der er den bestemmende faktor for udstedelsen af
tilladelse eller dispensation.
4. Den i artikel 15 omtalte blandede kommission fastsætter antallet
og typen af tilladelser i overensstemmelse med artikel 7, som de
kontraherende parter hvert år skal udveksle, såvel som eventuelle
andre betingelser til regulering af udstedelsen af tilladelser.
AFSNIT IV
ØVRIGE BESTEMMELSER
Artikel 10
Skattebestemmelser
1. Det brændstof, der kan indeholdes i køretøjets
normale tanke, som er bygget af fabrikanten og beregnet på at drive
køretøjet fremad og få motorkøretøjer til
at køre, såvel som smøremidler og reservedele, er
fritaget fra alle importafgifter i værtslandets territorium, forudsat
at transportudøveren overholder de relevante toldregler.
2. Den af denne overenskomst dækkede transport er i
værtslandet underlagt de vej- og brugsafgifter, der opkræves for
anvendelse af vejnet og broer. Den i artikel 15 omtalte blandede kommission
kan på gensidig basis fritage visse typer transport fra sådanne
afgifter.
Artikel 11
Vægt og dimensioner
1. Køretøjernes tilladte totalvægt, akseltryk og
dimensioner må ikke overstige de i registreringsdokumenterne
anførte eller de i værtslandet gældende øvre
grænser.
2. Transport i værtslandet udført af køretøjer,
hvis vægt, dimensioner eller last overstiger de tilladte øvre
grænser, er kun tilladt med en særlig tilladelse udstedt af
værtslandets kompetente myndigheder.
Artikel 12
Udstyr og andre karakteristika
1. Køretøjer, der transporterer farligt gods eller
letfordærveligt gods, skal være udstyret i overensstemmelse med
ADR- og ATP-konventionernes krav.
2. Udstyr, der anvendes til overvågning af chaufførernes
køre- og hviletid skal overholde AETR-overenskomstens
bestemmelser.
3. De kontraherende parter påtager sig inden for rammerne af denne
overenskomst at fremme anvendelsen af køretøjer, der opfylder
sikkerheds- og miljøstandarder.
Den i artikel 15 omtalte blandede kommission kan ved fastsættelsen
af kvoter og fremtidig liberalisering give køretøjer, der
opfylder de mest moderne sikkerheds- og miljøstandarder, en mere
fordelagtig behandling.
Artikel 13
Kontrol
1. Tilladelser, kontroldokumenter og andre papirer, der yderligere
kræves i henhold til denne overenskomst, skal opbevares i
køretøjerne og forevises for kontrolmyndighederne på
forlangende.
2. Den i artikel 15 omtalte blandede kommission angiver nærmere det
dokument, der udstedes af etableringslandet, som skal bevise, at
transportudøveren har status som transportudøver for egen
regning.
Artikel 14
Transportudøveres forpligtelser samt
straffebestemmelser
1. En kontraherende parts transportudøvere har, på den anden
kontraherende parts territorium, pligt til at overholde de forpligtelser som
følger af multilaterale overenskomster, hvortil de to parter er
kontraherende parter, eller som følger af nærværende
overenskomst såvel som andre bilaterale overenskomster, eller som
følger af national lovgivning, i særdeleshed
færdselsloven, toldbestemmelser og andre betingelser og
begrænsninger.
2. De kompetente myndigheder i etableringslandet kan, i tilfælde af
grove eller gentagne overtrædelser begået på
værtslandets territorium og efter sidstnævntes anmodning,
træffe følgende administrative foranstaltninger:
udstede en advarsel
nægte indkørsel på den kontraherende parts
territorium, hvor overtrædelsen eller overtrædelserne blev
begået.
I særlige grove tilfælde kan værtslandets kompetente
myndighed midlertidigt forbyde krænkeren adgang til sit territorium,
indtil en beslutning er truffet af etableringslandets myndighed.
De kontraherende parter skal gensidigt informere hinanden om trufne
beslutninger.
Artikel 15
Samarbejde og den blandede kommission
1. De kontraherende parters kompetente myndigheder skal tage de
nødvendige skridt til gennemførelse og anvendelse af denne
overenskomst og skal videregive alle nyttige oplysninger til hinanden. De
kompetente myndigheder skal ligeledes informere hinanden om eventuelle
ændringer i den nationale lovgivning, der påvirker anvendelsen
heraf.
De kompetente myndigheder skal yde hinanden gensidig assistance med
henblik på gennemførelsen af denne overenskomst.
2. Af de i punkt 1 anførte grunde skal en blandet kommission,
bestående af repræsentanter fra hver af de kontraherende parter,
nedsættes.
Den blandede kommission er ansvarlig for at gennemføre
nærværende overenskomsts artikel 2, 3, 4, 5, 8, 9, 10, 12 og 13,
og generelt for at overveje alle spørgsmål vedrørende
forholdet mellem de kontraherende parter med hensyn til befordring ad
landevej.
AFSNIT V
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 16
Overenskomstens ikrafttræden og gyldighed
1. De kontraherende parter skal gennem diplomatiske kanaler hver
især give den anden kontraherende part meddelelse om, at de procedurer,
der er påkrævet med henblik på denne overenskomsts
ikrafttræden, er afsluttet. Overenskomsten træder i kraft tredive
dage fra datoen for modtagelsen af den sidste af sådanne
meddelelser.
2. Denne overenskomst skal forblive i kraft i en ikke nærmere
bestemt periode. Den kan ikke opsiges i ét år efter
ikrafttræden.
3. Hver kontraherende part kan opsige nærværende overenskomst
ved fremsendelse af en skriftlig opsigelse til den anden kontraherende part.
I så fald skal opsigelsen af nærværende overenskomst
træde i kraft seks måneder efter datoen for den anden
kontraherende parts modtagelse af den skriftlige opsigelse.
4. Ved denne overenskomsts ikrafttræden ophæves Overenskomsten
mellem Kongeriget Danmarks Regering og Folkerepublikken Bulgarien om
International Transport ad Landevej underskrevet i København den 25.
oktober 1968.
AFSLUTTET I KØBENHAVN, den 15. november 1999 i to
originale eksemplarer affattet på engelsk, idet begge eksemplarer har
samme gyldighed.
FOR FOR
KONGERIGET DANMARKS REPUBLIKKEN BULGARIENS
REGERING REGERING
Sonja Mikkelsen Evgeniy Bakardjiev
Overenskomsten trådte i henhold til artikel 16 i
kraft den 28. april 2000. Samtidig er overenskomst af 25. oktober 1968, jf.
bekendtgørelse nr. 67 af 21. juli 1969, Lovtidende C,
ophævet.
Udenrigsministeriet, den 6. juli
2000
Niels Helveg Petersen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af overenskomst af 26. maj 1998 med Den Slovakiske Republik om international passager- og godsbefordring ad landevej Retsinformation · 12. maj 1999
- Bekendtgørelse af overenskomst af 14. juli 1977 mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Tyrkiets regering om international passager- og befordring ad landevej. Retsinformation · 31. december 1977
- Bekendtgørelse af overenskomst af 27. maj 1993 med Litauen om international passager- og godsbefordring ad landevej med tilhørende protokol og tillægsprotokol Retsinformation · 17. december 1997
- Bekendtgørelse af overenskomst af 14. november 1991 med Letland om international passager- og godsbefordring ad landevej Retsinformation · 6. maj 1998
- Bekendtgørelse af overenskomst af 2. februar 1979 mellem Kongeriget Danmarks regering og den Hellenske Republiks regering om international passager- og godsbefordring ad landevej. Retsinformation · 14. december 1979
- Bekendtgørelse af overenskomst af 22. juli 1981 med Portugal om international passager- og godsbefordring ad landevej Retsinformation · 15. november 1984