Bekendtgørelse af overenskomst af 14. november 1991 med Letland om international passager- og godsbefordring ad landevej
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af overenskomst af 14. november
1991 med Letland om international passager- og godsbefordring ad landevej
Den 14. november 1991 undertegnedes i Riga følgende overenskomst
mellem Kongeriget Danmarks Regering og Republikken Letlands Regering
om international passager- og godsbefordring ad landevej i de to
lande. Overenskomstens ordlyd er som følger:
OVERENSKOMST
mellem Kongeriget Danmarks Regering og Republikken Letlands Regering om
international passager- og godsbefordring ad landevej
Kongeriget Danmarks Regering og Republikken Letlands Regering er ud fra
ønsket om at fremme passager- og godsbefordringen med motorkøretøjer mellem
deres to lande blevet enige om følgende:
I. PASSAGERBEFORDRING
Artikel 1
Tilladelsesordning
1. Al passagerbefordring som for fremmed regning
udføres af motorkøretøjer mellem de to lande og i transitbefordring igennem
deres territorier er, bortset fra de i artikel 3 nævnte, undergivet en
tilladelsesordning.
2. Ved »motorkøretøj til passagerbefordring«
forstås mekanisk drevne køretøjer, som er indrettet til befordring af mere
end 9 personer, inklusive føreren, registreret hos en af de kontraherende
parter.
Artikel 2
Rutekørsel
1. Rutekørsel mellem de to lande eller i transit
igennem deres territorier skal i fællesskab godkendes af de kontraherende
parters kompetente myndigheder.
2. Ved »rutekørsel« forstås kørsel,
hvorunder der udføres passagerbefordring ifølge en tidsplan, ad ruter, hvor
Læs alt
passagerer kan stige på og af ved forud fastsatte stoppesteder.
3. Hvert lands kompetente myndighed skal udstede
tilladelsen til den del af ruten, som udføres på det pågældende lands
territorium.
4. De to landes kompetente myndigheder skal i
fællesskab fastsætte betingelserne for udstedelse af tilladelsen, det vil
sige dens varighed, transporternes hyppighed, de tidskøreplaner og takster,
som skal anvendes, samt andre nødvendige bestemmelser for en smidig og
effektiv udførelse af rutekørslen.
5. Ansøgning om tilladelse skal indsendes til den
kompetente myndighed i det land, hvor køretøjet er registreret, og denne
afgør, hvorvidt tilladelse kan gives.
I tilfælde af at ansøgningen ikke giver anledning til indvendinger, skal
denne kompetente myndighed meddele dette til den anden kontraherende parts
kompetente myndighed.
6. Dokumenter indeholdende de nødvendige oplysninger
(foreslåede tidsplaner, takster og rute, hvilken periode i løbet af året
kørslen skal udføres samt hvilken dato kørslen agtes påbegyndt) skal
vedlægges ansøgningen. De kompetente myndigheder kan rekvirere sådanne
oplysninger, som de anser for nødvendige.
Artikel 3
Lejlighedsvis kørsel
Lejlighedsvis befordring af passagerer er ikke undergivet en
tilladelsesordning. En transport betragtes som lejlighedsvis, når de samme
personer transporteres i det samme køretøj enten:
a) på en rundtur som begynder og skal afsluttes i det land, hvor
køretøjet er registreret, eller
b) på en rejse, som starter i det land, hvor køretøjet er registreret og
afsluttes på den anden kontraktsparts territorium, forudsat at køretøjet
vender tomt tilbage til det land, hvor det er registreret, hvis ikke andet er
bestemt, eller
c) på transitbefordring af lejlighedsvis karakter.
Artikel 4
Lejlighedsvise kørsler som er undergivet en tilladelsesordning
Enhver lejlighedsvis transport, som ikke er omfattet af artikel 3, er
undergivet en tilladelsesordning. Ansøgninger om tilladelser skal stiles til
de kompetente myndigheder hos den kontraherende part på hvis territorium
transportudøveren er bosiddende, som videresender ansøgningerne til den anden
kontraherende parts kompetente myndigheder med deres bemærkninger.
II. GODSBEFORDRING
Artikel 5
Tilladelsesordning
1. Transportudøvere fra en kontraherende part, som i
overensstemmelse med deres nationale lovgivning har ret til at udføre
internationale godstransporter ved brug af erhvervsmotorkøretøjer, må udføre
sådanne transporter, bortset fra de i artikel 6 nævnte, mellem de to
kontraherende parters territorier og i transit igennem disse, med en
tilladelse til international transport udstedt af de kontraherende parter i
overensstemmelse med kontingentet af tilladelser og den procedure, der er
fastlagt af den blandede kommission nævnt i artikel 12.
2. Ved »erhvervsmotorkøretøj« forstås
mekanisk drevne køretøjer, som normalt bruges til godstransport ad vej. I
denne overenskomst omfatter »erhvervsmotorkøretøj« ligeledes
påhængs- og sættevogne tilkoblet erhvervskøretøjer, såvel som vogntog.
III. ØVRIGE BESTEMMELSER
Artikel 6
Cabotage- og tredjelandskørsel
1. En transportudøver bosiddende på en kontraherende
parts territorium må ikke udføre befordring af passagerer eller gods mellem
to punkter på den anden kontraherende parts territorium, medmindre en særlig
tilladelse er givet af den anden kontraherende part.
2. En transportudøver fra en af de to kontraherende
parter må ikke udføre transporter fra den anden kontraherende parts
territorium til et tredjeland og vice-versa, medmindre en særlig tilladelse
er givet af den anden kontraherende part.
Artikel 7
Køretøjers vægt og dimensioner
1. Med hensyn til køretøjers vægt og dimensioner
forpligter begge kontraktsparter sig til ikke at pålægge køretøjer
registreret hos den anden kontraherende part bestemmelser som er mere
restriktive end de, der gælder for køretøjer registreret hos den
kontraherende part selv.
2. Begge kontraherende parters transportudøvere skal
overholde den anden kontraherende parts love og administrative forskrifter
vedrørende køretøjets vægt og dimensioner ved indkørsel på denne parts
territorium.
3. I tilfælde af at køretøjets vægt og/eller
dimensioner overstiger de maksimalt tilladte vægt og/eller dimensioner i den
kontraherende parts territorium, hvor befordringen skal finde sted, skal
transportudøveren have en forudgående særlig tilladelse fra denne
kontraherende parts kompetente myndighed.
Artikel 8
Skatter og afgifter
1. Passager- og erhvervsmotorkøretøjer, som er
registreret hos en af de kontraherende parter, og som midlertidigt befinder
sig på den anden kontraherende parts territorium, er ikke underkastet nogen
skatter, gebyrer og andre afgifter som er pålagt kørslen eller besiddelsen af
køretøjer på dette territorium.
2. Undtagelserne i denne artikel gælder hverken vej-
og omsætningsafgifter eller told og forbrugsafgifter på motorkøretøjernes
brændstofforbrug, bortset fra det brændstof, der findes i køretøjernes
standardtank ved indkørslen.
Artikel 9
Toldbestemmelser
Reservedele til brug ved reparation af et allerede indført køretøj skal
midlertidigt tillades indført uden betaling af importafgifter eller andre
skatter uden hensyntagen til importforbud og restriktioner. Udskiftede dele
skal tilintetgøres, genudføres eller ødelægges under toldmyndighedernes
kontrol og opsyn.
Artikel 10
National lovgivning
I alle tilfælde, som ikke er reguleret ved denne overenskomsts
bestemmelser eller de internationale konventioner begge lande har tiltrådt,
er en kontraherende parts transportudøvere og førere af vogne forpligtede til
at overholde den anden kontraherende parts lovgivning, når de kører på dennes
territorium.
Artikel 11
Overtrædelse af overenskomsten
1. Hvis en kontraherende parts transportudøvere
overtræder overenskomstens bestemmelser under kørsel på den anden
kontraherende parts territorium kan den kompetente myndighed, hvor
overtrædelsen blev begået, uden præjudice for enhver retlig sanktion, som
finder anvendelse på dens eget territorium, informere den anden kontraherende
part om omstændighederne ved overtrædelsen.
2. I tilfælde af en overtrædelse som nævnt i stk. 1 i
denne artikel kan den kompetente myndighed hos den kontraherende part, hvor
overtrædelsen blev begået, anmode den anden kontraherende parts kompetente
myndighed om:
a) at give en advarsel til den pågældende transportudøver med en
tilkendegivelse af, at gentagelser kan medføre, at hans køretøjer nægtes
indkørsel på den kontraherende parts territorium, hvor overtrædelsen skete, i
en periode som kan fastsættes af den kontraherende parts kompetente
myndighed, eller
b) at tilkendegive overfor transportudøveren, at hans køretøjer er blevet
forbudt indkørsel midlertidigt eller permanent på den anden kontraherende
parts territorium.
3. Den kompetente myndighed, der modtager en sådan
anmodning fra den anden kontraherende parts kompetente myndighed, skal
efterkomme denne og skal så snart som muligt informere den anden kompetente
myndighed om hvilke forholdsregler der er taget.
Artikel 12
Kompetente myndigheder. Blandet kommission
1. Det påhviler begge kontraktsparter at underrette
den anden kontraherende part om under hvilken kompetent myndighed spørgsmål
vedrørende denne overenskomsts anvendelse hører.
2. De kontraherende parters kompetente myndigheder
skal løbende være i kontakt med hinanden angående alle spørgsmål, som opstår
i forbindelse med anvendelsen af denne aftale.
3. Repræsentanter fra de kompetente myndigheder kan,
når det er nødvendigt, mødes til forhandlinger i en blandet kommission med
det formål at fastsætte procedurer og antallet af tilladelser, samt
regulering af andre transportaktiviteter og løsning af problemer, som kan
opstå i forbindelse med gennemførelsen af nærværende overenskomst.
Artikel 13
Ikrafttræden, gyldighed
1. Denne overenskomst vil træde i kraft 30 dage efter,
at de kontraherende parter har underrettet hinanden om, at de nødvendige
forfatningsmæssige krav er opfyldte.
2. Denne overenskomst gælder i et tidsrum af to år fra
datoen for dens ikrafttrædelse og forlænges derefter stiltiende fra år til
år, medmindre den opsiges af en af de kontraherende parter tre måneder før
udgangen af et kalenderår.
Afsluttet i Riga den 14. november 1991 i to originale eksemplarer affattet
på dansk/lettisk og engelsk, idet hver tekst har samme gyldighed.
For Kongeriget
Danmarks regering
Kaj Ikast
For den Lettiske
Republiks regering
Janis Janovskis
Overenskomsten trådte i kraft den 15. oktober 1992.
Udenrigsministeriet, den 23. april 1998
Niels Helveg Petersen
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af overenskomst af 2. februar 1979 mellem Kongeriget Danmarks regering og den Hellenske Republiks regering om international passager- og godsbefordring ad landevej. Retsinformation · 14. december 1979
- Bekendtgørelse af overenskomst af 27. maj 1993 med Litauen om international passager- og godsbefordring ad landevej med tilhørende protokol og tillægsprotokol Retsinformation · 17. december 1997
- Bekendtgørelse af overenskomst af 14. juli 1977 mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Tyrkiets regering om international passager- og befordring ad landevej. Retsinformation · 31. december 1977
- Bekendtgørelse af overenskomst af 26. maj 1998 med Den Slovakiske Republik om international passager- og godsbefordring ad landevej Retsinformation · 12. maj 1999
- Bekendtgørelse af overenskomst af 5. marts 1993 mellem Kongeriget Danmarks Regering og Republikken Estlands Regering om international passager- og godsbefordring ad landevej Retsinformation · 27. oktober 1993
- Bekendtgørelse af overenskomst af 26. februar og 15. maj 1987 med Cypern om international passager- og godsbefordring ad landevej Retsinformation · 14. september 1988