Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse m.v. af FN-konventionen af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse m.v. af
FN-konventionen af 20. november 1989 om
Barnets Rettigheder
I tilslutning til Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 6
af 16. januar 1992 og efterfølgende bekendtgørelser, senest nr. 119 af 5.
oktober 1995, Lovtidende C, meddeles det, at følgende lande med virkning fra
de
anførte datoer har ratificeret eller tiltrådt FN-konventionen af 20. november
1989 om Barnets Rettigheder.
Haiti
.............................
8. juli 1995
Sydafrika
......................
16. juli 1995
Palau
.............................
3. september 1995
Swaziland
......................
7. oktober 1995
Tuvalu
...........................
22. oktober 1995
Singapore
......................
4. november 1995
Tonga
...........................
6. december 1995
Læs alt
Kiribati
..........................
10. januar 1996
Niue
..............................
19. januar 1996
Liechtenstein
.................
21. januar 1996
Brunei
...........................
26. januar 1996
Andorra
........................
1. februar 1996
Saudi Arabien
...............
25. februar 1996
Oman
............................
8. januar 1997
Forenede Arabiske
Emirater
.....................................
2. februar 1997
Schweiz
........................
6. marts 1997
Cook-øerne
..................
6. juli 1997
Der er ved ratifikationen eller tiltrædelsen af konventionen
taget forbehold eller afgivet erklæringer som følger:
Singapore:
Erklæring om, at Singapore finder, at et barns rettigheder,
som de er defineret i konventionen, navnlig artiklerne 12-17, jf. artiklerne
3
og 5, skal udøves med respekt af forældremyndigheden, skolers og andre
personers myndighed, der er betroet omsorgen for barnet, og i
overensstemmelse
med Singapores multi-etniske og multi-religiøse samfunds skikke, værdier og
religioner, for så vidt angår barnets plads i og uden for familien.
Erklæring om, at Singapore fortolker konventionens artikel
19 og 37 således, at de
ikke forbyder
(a)
anvendelse af
eksisterende forholdsregler fastlagt ved lov til opretholdelse af lov og
orden
i Singapore;
(b)
forholdsregler og
begrænsninger, som er fastlagt ved lov, og som er nødvendige af hensyn til
den
nationale eller offentlige sikkerhed, offentlige orden, beskyttelse af
folkesundheden eller beskyttelse af andres rettigheder og friheder; eller
(c)
velovervejet brug af
korporlig afstraffelse til barnets eget bedste.
Forbehold:
(1)
Singapores forfatning
og love yder tilstrækkelig beskyttelse af fundamentale rettigheder og
friheder,
som tjener barnets tarv. Singapores tiltrædelse til konventionen er ikke
ensbetydende med accept af forpligtelser, der går videre end den nationale
forfatning,
eller accept af en forpligtelse til at indføre rettigheder, som ligger uden
for
de rettigheder, der er foreskrevet ved lov i henhold til forfatningen.
(2)
Singapore er
geografisk set et af de mindste, uafhængige lande i verden og et af de
folkerigeste. På baggrund heraf forbeholder Singapore sig ret til at anvende
lovgivning og betingelser for indrejse, ophold i og udrejse fra Singapore
over
for personer, der ikke har ret til, eller som i henhold til Singapores
lovgivning har mistet retten til indrejse- og opholdstilladelse samt til
erhvervelse og besiddelse af statsborgerskab, som Singapore til enhver tid må
anse for nødvendige og værende i overensstemmelse med national lovgivning.
(3)
Singapores beskæftigelseslovgivning forbyder
ansættelse af børn under 12 år og yder særlig beskyttelse til arbejdende børn
mellem 12 og 16 år. Singapore forbeholder sig ret til at anvende artikel 32 i
overensstemmelse med national lovgivning på beskæftigelsesområdet.
(4)
For så vidt angår
artikel 28, stk.1(a),
(a)
anser Singapore sig
ikke bundet af kravet om at gøre grunduddannelse tvungen, fordi et sådant
initiativ er unødvendigt i et samfund, hvor praktisk talt alle børn går i
grundskole;
(b)
forbeholder Singapore
sig ret til kun at yde fri grunduddannelse til børn, som er statsborgere i
Singapore.
Kiribati:
Forbehold over for artikel 24, (b), (c), (d), (e) og (f),
artikel 26 og artikel 28 (b), (c) og (d) i overensstemmelse med konventionens
artikel 51, stk.1.
Erklæring om, at Kiribati mener, at barnets rettigheder som
defineret i konventionen, navnlig rettighederne defineret i artiklerne 12-16,
skal udøves med respekt for forældremyndigheden i overensstemmelse med
Kiribati’s skikke og traditioner, for så vidt angår barnets plads i og
uden for
hjemmet.
Liechtenstein:
Erklæring vedrørende artikel 1, idet myndighedsalderen i
henhold til Liechtensteins lovgivning er 20 år. Den nationale lovgivning
åbner
dog mulighed for forlængelse eller forkortelse af myndighedsalderen.
Forbehold over for artikel 7, idet Liechtenstein forbeholder
sig ret til at anvende national lovgivning, ifølge hvilken statsborgerskab
bevilges under særlige omstændigheder.
Forbehold over for artikel 10, idet Liechtenstein
forbeholder sig ret til at anvende national lovgivning, som ikke garanterer
familiesammenføring for visse kategorier af udlændinge.
Brunei:
Forbehold over for bestemmelser i konventionen, der kan være
i strid med Bruneis forfatning og med Islam og de islamiske principper, og
uden
præjudice for det generelle aspekt i disse forbehold tager Brunei specielt
forbehold over for artiklerne 14, 20 og 21 i konventionen.
Saudi Arabien:
Forbehold over for alle artikler i konventionen, der strider
mod bestemmelserne i islamisk lov.
Oman:
Forbehold som følger:
(a)
Forbehold over for
art. 9, stk. 4, hvor Oman ønsker at indføje ordene »or to public safety«
efter
ordene »unless the provision of the information would be detrimental to the
well-being of the child«.
(b)
Forbehold over for
alle bestemmelser i konventionen, der strider mod islamisk lov eller gældende
lovgivning i Oman, navnlig artikel 21 om adoption.
(c)
Konventionens
bestemmelser vil blive anvendt inden for grænserne af forhåndenværende
materielle ressourcer.
(d)
Oman fortolker art. 7
i relation til et barns statsborgerskab således, at et barn født i Oman af
ukendte forældre kan opnå statsborgerskab i Oman i overensstemmelse med
reglerne i den nationale lovgivning.
(e)
Forbehold om, at Oman
ikke anser sig for bundet af artikel 14, der angår et barns ret til at vælge
religion, eller af artikel 30, der giver et barn tilhørende en religiøs
minoritet ret til at udøve sin egen religion.
Forenede Arabiske Emirater:
(a)
Forbehold vedrørende
artikel 7, således at erhvervelse af nationalitet anses for et internt
anliggende, som reguleres af national lovgivning.
(b)
Forbehold vedrørende
artikel 14, således at hovedindholdet i artiklen vil blive fulgt i den
udstrækning, det ikke strider mod principperne og bestemmelserne i islamisk
lov.
(c)
Forbehold over for
artikel 17 om, at skønt de Forenede Arabiske Emirater værdsætter og
respekterer
de funktioner, der med denne artikel er tillagt massemedierne, føler man sig
kun bundet af artiklens bestemmelser under samtidig hensyntagen til national
lovgivning og i.h.t. konventionens præambel på en sådan måde, at landets
traditioner og kulturelle værdier ikke krænkes.
(d)
Forbehold over for
artikel 21, idet Forenede Arabiske Emirater i henhold til principperne i
islamisk lov ikke tillader adoption, og derfor ikke anser det for nødvendigt
at
være bundet af artiklens bestemmelser.
Schweiz:
(a)
Forbehold over for
artikel 5, således at schweizisk lovgivning om forældremyndighed stadig er
gældende.
(b)
Forbehold over for
artikel 7, således at schweizisk lovgivning, der ikke giver ret til opnåelse
af
statsborgerskab, stadig er gældende.
(c)
Forbehold over for
artikel 10, stk. 1, således at schweizisk lovgivning, der ikke garanterer
familiesammenføring for visse kategorier af udlændinge, stadig er gældende.
(d)
Forbehold over for
artikel 37 (c), således at adskillelse af frihedsberøvede børn fra voksne
ikke
betingelsesløst er garanteret.
(e)
Forbehold over for
artikel 40, således at den schweiziske straffeproces, der anvendes over for
børn, og som, for så vidt angår personale eller organisation, hverken
garanterer undtagelsesfri ret til bistand eller adskillelse mellem den
afhørende og den dømmende myndighed, stadig er gældende.
Den nationale retsplejelov, der udgør en undtagelse til
retten til, at en dom eller fængselsstraf kan prøves ved højere instans, når
den pågældende person er blevet stillet for retten ved den høj~este domstol i
første instans, er stadig gældende.
Garantien om at få gratis tolkebistand fritager ikke
modtageren fra betaling af eventuelle omkostninger.
Cook-øerne:
Forbehold om, at artikel 2 skal forstås i overensstemmelse
med forfatningen og anden lovgivning, som måtte gælde for Cook-øerne, for så
vidt angår opnåelse af nationalitet, statsborgerskab eller permanent
opholdstilladelse for børn.
Forbehold om, at artikel 10 skal forstås i overensstemmelse
med den til enhver tid gældende lovgivning for så vidt angår indrejse, ophold
i
eller udrejse fra Cook-øerne for personer, som ikke har lovhjemlet ret til
indrejse, ophold, erhvervelse eller besiddelse af statsborgerskab.
De generelle principper i artikel 37 accepteres. I relation
til litra C, 2. pkt. vedrørende forpligtelsen til at holde fængslede børn og
voksne adskilt, accepteres dette kun i det omfang, de ansvarlige myndigheder
betragter det som værende gennemførligt. Cook-øerne forbeholder sig således
ret
til ikke at anvende artikel 37 for så vidt angår de bestemmelser, som kræver,
at frihedsberøvede børn skal anbringes adskilt fra voksne.
Erklæring om, at konventionen ikke kan anvendes direkte på
national lovgivning, idet de statslige forpligtelser i forhold til
international ret, som konventionen pålægger,
allerede er omfattet af Cook-øernes nationale lovgivning.
Erklæring om, at artikel 2, stk. 1 ikke nødvendigvis
pålægger Staten automatisk at tildele udlændinge de samme rettigheder som
egne
statsborgere.
Erklæring om, at Cook-øerne i forbindelse med ratifikationen
vil iværksætte en reform af den nationale lovgivning om adoption med henblik
på
at opfylde konventionens hensigt, som er nødvendig for i henhold til artikel
3,
stk. 2 at sikre hensynet til barnets tarv.
Følgende lande har meddelt:
Norge
har den 19.
september 1995 tilbagetrukket sit forbehold vedrørende konventionens artikel
40
(2) (b) (v).
Forbundsrepublikken
Jugoslavien
har den 28. januar 1997 tilbagetrukket sit forbehold vedrørende
konventionens artikel 9, stk. 1.
Pakistan
har den
23. juli 1997 tilbagetrukket sit forbehold om, at konventionens bestemmelser
skal fortolkes i lyset af islamisk lov og islamiske værdier.
Nederlandene
har
meddelt, at konventionen med virkning fra 16. januar 1998 tillige gælder for
de
Nederlandske Antiller med følgende forbehold:
Forbehold vedrørende artikel 26, hvorefter bestemmelsen ikke
skal indebære en selvstændig ret for børn til social sikkerhed, herunder
social
forsikring.
Forbehold vedrørende artikel 37 (c), hvorefter bestemmelsen
ikke
-
skal hindre, at
straffebestemmelser for voksne anvendes over for børn på 16 år eller derover,
såfremt visse kriterier i henhold til lovgivningen er opfyldt,
-
skal garantere, at et
frihedsberøvet barn altid vil blive anbragt adskilt fra voksne. Hvis antallet
af børn, der skal tilbageholdes på et givet tidspunkt, er uforudset stort,
vil
(midlertidig) anbringelse sammen med voksne måske ikke kunne undgås.
Forbehold vedrørende artikel 40, hvorefter sager vedrørende
mindre lovovertrædelser kan afgøres uden tilstedeværelse af en advokat, og at
det i forbindelse med sådanne lovovertrædelser fastholdes, at sådanne sager
ikke kan realitetsbehandles ved en højere instans.
Nederlandene har endvidere afgivet erklæring om, at man
anser konventionens artikel 14 for at være i overensstemmelse med art. 18 i
den
internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder af 19.
december 1966, og at denne artikel indeholder religionsfrihed for et barn, så
snart barnet er modent til træffe en sådan beslutning.
Nederlandene erklærer i relation til artikel 22, at mens de
Nederlandske Antiller ikke er bundet af konventionen af 1951 om flygtninges
status, vil artikel 22 i børnekonventionen blive tolket således, at den kun
indeholder henvisninger til andre internationale menneskerettigheds- eller
humanitære instrumenter, som er bindende for Nederlandene for så vidt angår
de
Nederlandske Antiller.
Erklæring vedrørende artikel 38 om børn i væbnede
konflikter.
Malaysia
har med
virkning fra den 23. marts 1999 tilbagetrukket sit forbehold vedrørende
artiklerne 22, 28, stk. 1, (b), (c), (e) , stk. 2 og 3, artikel 40, stk. 3 og
4, samt artiklerne 44 og 45.
Det Forenede Kongerige
Storbritannien og Nordirland
har med virkning fra den 18. april 1997
tilbagetrukket forbehold (f), som blev taget ved ratifikationen, vedrørende
»børnehøringer« i Skotland, og med virkning fra den 3. august 1999 ophævet
forbehold (d), som blev taget ved ratifikationen, vedrørende artikel 32.
Storbritanniens forbehold vedrørende artikel 32 for så vidt angår dets
oversøiske
territorier, tidligere benævnt »afhængige territorier«, der er anført i
erklæringerne af 7. september 1994, er uændret.
Udenrigsministeriet, den 15. juni
2000
F.M.
Friis Arne Petersen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse om reintegrationsbistandens størrelse Retsinformation · 28. juni 2017
- 1995 BSF 126 FOLKETINGSBESLUTNING OM DANMARKS RATIFIKATION AF AFTALEN OM ÆNDRING AF DEN FJERDE AVS/EF-LOMEKONVENTION OG SLUTAKT MED DERTIL KNYTTEDE PROTOKOLLER OG ERKLÆRINGER, AF PROTOKOLLEN TIL DEN FJERDE AVS/EF-LOMEKONVENTION SOM FØLGE AF REPUBLIKKEN ØSTRIGS, REPUBLIKKEN FINLANDS OG KONGERIGET SVERIGES TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION SAMT AF INTERN AFTALE OM FINANSIERING OG FORVALTNING AF FÆLLESSKABETS BISTAND INDEN FOR ANDEN FINANSPROTOKOL TIL FJERDE AVS/EF-KONVENTION Retsinformation · 21. maj 1996
- DOBBELTBESKATNING 1996 AFSNIT DF - INTERNATIONALE OG DANSKE ORGANISATIONER Retsinformation · 5. februar 2008
- Bekendtgørelse af konvention af 10. maj 1952 om arrest i søgående skibe Retsinformation · 20. december 2000
- DOBBELTBESKATNING 1997 AFSNIT DF - INTERNATIONALE OG DANSKE ORGANISATIONER Retsinformation · 5. februar 2008
- Forslag til folketingsbeslutning om opdeling af forslag til lov om indfødsrets meddelelse i flere lovforslag efter regioner Retsinformation · 4. november 2020