Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 112/1997
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
112/1997
Pressenævnet har den 19. august 1997 i medfør
af medieansvarslovens § 44, stk. 2, besluttet af egen drift at tage den
billedreportage om Kronprins Frederik og hans venner, som B.T. bragte den
15. august 1997, op til behandling med henblik på at fastslå, om
god presseskik er overtrådt.
Bladet bragte på forsiden et lille
portrætbillede af Kronprins Frederik under følgende tekst, der
var skrevet med store bogstaver: "Nøgenfotos af Frederik ryster
hoffet".
På side 3 bragtes over halvdelen af siden en kopi af
midtersiderne af det svenske blad Aftonbladet for den 14. august 1997. Kopien
er suppleret med følgende tekst:
"Respektløst: Sådan blev kronprins
Frederik i går præsenteret for læserne af den svenske avis
Aftonbladet. Hoffet raser over, at medierne ikke respekterer privatlivets
fred på regentparrets slot i Frankrig, hvor kronprinsen ferierer med
.... Vi har valgt at skjule Frederiks ædlere dele."
På kopien ses 5 billeder, heraf et stort. På
det ene af de små billeder ses Kronprins Frederik - iført
shorts - sammen med to kvinder iført bikini. På de resterende 4
billeder ses en person angivet som Kronprins Frederik, der dels går
på en terrasse dels står i og derpå kaster sig ud fra en
vindue. 3 af de sidstnævnte billeder har bladet forsynet med en
rød "bjælke" på tværs af personens underliv.
På det store billede er "bjælken" forsynet med teksten: "Her
går grænsen".
I medfør af medieansvarslovens § 44, stk. 2, har
Pressenævnet den 19. august 1997 anmodet Hofmarskallatet om en
Læs alt
udtalelse på vegne Kronprins Frederik. Da nævnets optagelse af
sagen vedrører Kronprins Frederik, har nævnet ikke indhentet
udtalelser fra andre.
Den 20. august 1997 har hofchef P. Thornit svaret
således:
"...
I den anledning skal jeg efter forelæggelse meddele,
at der ikke herfra er indvendinger imod, at Hans Kongelige Højhed
Kronprinsens navn nævnes i forbindelse med sagens behandling. Af
principielle grunde finder man ikke herudover at burde fremkomme med en
udtalelse."
Bladet har i en udtalelse bl.a. anført, at bladet
ikke har haft til hensigt at krænke hverken Kronprins Frederik eller
reglerne for god presseskik. Hvis det er sket, finder bladet det yderst
beklageligt.
Bladet har videre anført, at det af principielle og
konkrete grunde er stærkt betænkeligt, at Pressenævnet af
egen drift er gået ind i denne sag, selv om der måtte være
lovhjemmel til det. Nævnet er herved stillet i en ubehagelig
dobbeltrolle som både anklager og dommer, hvilket underminerer tilliden
til, at Pressenævnet vil give de indklagede en fair behandling.
Pressenævnet kan i fremtiden tvinges til at gå ind i sager, som
nævnet hidtil har afvist at behandle med den begrundelse, at klageren
ikke har retlig interesse i sagen, selv om sagerne har haft stor principiel
betydning. Endelig har andre (ikke-kongelige) personer på billederne
kunnet rejse sagen.
Bladet har præciseret, at det ikke har bragt en
billedreportage, men alene har bragt en affotografering af en side fra det
svenske Aftonbladet den 14. august 1997. Bladet besluttede den 14. august
1997 at dække historien om SE og HØR's og Aftonbladets
offentliggørelse af spionfotos af blandt andre Kronprins Frederik,
idet denne sag formentlig nød størst offentlig bevågenhed
af alle nyhedshistorier den pågældende dag. Bladets tilgang til
historien og anvendelsen af siden fra Aftonbladet var rent journalistisk med
fokus på de menneskelige reaktioner på billederne, på den
mere principielle problemstilling affødt af kongehusets praksis i
sager om privatlivskrænkelser samt på pressens motivation for at
bringe nærgående fotos af kendte personer. Disse emner har klar
almeninteresse, og det var i allerhøjeste grad relevant og berettiget
at informere læserne om de øvrige mediers
offentliggørelse af billederne og den reaktion,
offentliggørelsen har afstedkommet. Bladets dækning af
billed-historien er således sekundær og blev ikke benyttet som
blikfang.
Bladet har videre anført, at det anses for
naturligt - og af journalistiske grunde nødvendigt - at gøre
læserne opmærksom på karakteren af de billeder, som sagen
drejede sig om ved benyttelse af en kopi (faksimile) fra Aftonbladet. Bladet
har i den forbindelse henvist til pressens omtale af injuriesager, hvor andre
medier i forbindelse med omtale af en verserende injuriesag straffrit kan
referere de pågældende og angiveligt injurierende udsagn,
så længe der er tale om en loyal gengivelse. Det har en almen
interesse for den danske befolkning, at nøgenbilleder af Kronprins
Frederik cirkulerer og offentliggøres i udenlandsk presse.
Bladet har herudover anført, at ikke enhver
viderebringelse af billeder bragt af andre medier er retmæssig.
Imidlertid var gengivelsen i bladet af avissiden fra Aftonbladet i
overensstemmelse med god presseskik. Offentliggørelse af
nøgenbilleder af personer, der befinder sig på et ikke
offentligt tilgængeligt sted, vil være i strid med god
presseskik, såfremt der ikke foreligger samtykke fra den eller de
pågældende. For at undgå unødig krænkelse var
det derfor en forudsætning for bladets beslutning om at bringe
gengivelsen, at der skete en tildækning af de pågældende
fotos, således at der ikke længere var tale om
nøgenbilleder.
Vedrørende billedet af Kronprins Frederik og to
kvindelige venner har bladet anført, at bladet ikke er klar over, om
dette er optaget på et ikke frit tilgængeligt sted. Bladet har i
den forbindelse henvist til, at chefredaktørerne for SE og HØR
og Ekstra Bladet har udtalt, at billedet er optaget på en offentligt
tilgængelig flodbred i Cahors.
Bladet har endelig anført, at de gengivne billeder
fra Aftonbladet ikke kan anses for at stride imod god presseskik, blot fordi
billederne eller nogle af disse viser personer, der befinder sig på et
ikke frit tilgængeligt sted. Bladet har i den forbindelse henvist til
Pressenævnets sag nr. 86/1996, hvor Pressenævnet fandt, at en
avis havde overtrådt god presseskik ved at bringe et billede af en
afklædt person, der befandt sig i et privat hjem. I den sag henviste
Pressenævnet udtrykkelig til, at billedet i sig selv var
krænkende.
Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens
behandling: Per Sørensen, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Preben
Sørensen.
Pressenævnet udtaler:
Indledningsvis bemærkes, at nævnets behandling
af sagen er sket i overensstemmelse med medieansvarslovens § 44, stk. 2, og
med § 7, stk. 3, i bekendtgørelse om forretningsorden for
Pressenævnet (nr. 876 af 26. oktober 1992 som ændret ved
bekendtgørelse nr. 919 af 10. november 1994), der lyder
således:
"Stk. 3. Forslag fra et medlem af nævnet om at
optage en sag til behandling efter stk. 2 udsendes gennem sekretariatet til
samtlige øvrige medlemmer, der inden 7 dage tilkendegiver, om de kan
tiltræde forslaget. Sagen optages herefter til behandling, hvis et
flertal af samtlige medlemmer stemmer herfor. I tilfælde af
stemmelighed er formandens stemme afgørende. Ved behandling af sagen
medvirker de i § 2 anførte medlemmer."
Nævnets begrundelse for at tage sagen op er, at den,
der fremstår som forurettet, Kronprins Frederik, er medlem af
Kongehuset, der på grund af dettes særlige stilling i det danske
samfund undlader at anlægge retssager og indgive klager til et
nævn som Pressenævnet.
Ifølge punkt B. 1 i vejledende regler for god
presseskik skal meddelelser, der kan krænke privatlivets fred,
undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig
omtale.
Bladet har anført, at der i denne sag har
været en journalistisk anerkendelsesværdig interesse i at
dække andre mediers forudgående offentliggørelse af
billeder af Kronprins Frederik.
Pressenævnet finder, at en sådan gengivelse af
et andet medies reportage må ske på en måde, der ikke -
på ny - indebærer tilsidesættelse af god presseskik.
Såfremt et andet medies billedgengivelse har været i strid med
god presseskik, må der således som udgangspunkt anlægges
samme presseetiske vurdering af en gengivelse, der indebærer en
videreudbredelse af de pågældende billeder. Den beskyttelse, der
er formålet med de presseetiske regler, tilsiger dette.
Pressenævnet finder, at en offentliggørelse
af de billeder, B.T.'s dækning omfattede, indebar en klar
tilsidesættelse af god presseskik, idet ingen klar almen interesse har
krævet offentliggørelsen. Selv om bladets
offentliggørelse af billederne den 15. august 1997 skete i form af en
gengivelse af Aftonbladet, og selv om ingen af gengivelserne fremtrådte
som nøgenbilleder, var derfor også B.T.'s
offentliggørelse i strid med god presseskik.
Pressenævnet udtaler herefter sin kritik af B.T.
I medfør af medieansvarslovens § 49
pålægges det den ansvarshavende redaktør af B.T. at
offentliggøre følgende:
"Kendelse fra Pressenævnet.
B.T. bragte den 15. august 1997 en billedreportage
bestående af en kopi af midtersiderne fra det svenske blad Aftonbladet
for den 14. august 1997. Kopien viste 5 billeder af Kronprins Frederik.
På det ene billede vistes tillige to af Kronprinsens venner. I hvert
fald 4 af billederne var optaget med telelinse, mens Kronprins Frederik
opholdt sig på privat område.
Pressenævnet besluttede den 19. august 1997 i
medfør af medieansvarslovens § 44, stk. 2, at tage reportagerne op til
behandling af egen drift.
Begrundelsen herfor var, at den, der fremstår som
forurettet, Kronprins Frederik, er medlem af Kongehuset, der på grund
af dettes særlige stilling i det danske samfund undlader at
anlægge retssager og indgive klager til et nævn som
Pressenævnet.
Hofchef P. Thornit har meddelt Pressenævnet, at
"der ikke herfra er indvendinger imod, at Hans Kongelige Højhed
Kronprinsens navn nævnes i forbindelse med sagens behandling. Af
principielle grunde finder man ikke herudover at burde fremkomme med en
udtalelse."
B.T. har i en udtalelse bl.a. gjort gældende, at
bladet ikke har bragt en billedreportage, men alene har bragt en
affotografering af en side fra det svenske Aftonbladet den 14. august 1997.
Bladet har videre anført, at det var relevant og berettiget at
informere læserne om de øvrige mediers offentliggørelse
af billederne og den reaktion, offentliggørelsen havde afstedkommet.
Det var derfor naturligt - og af journalistiske grunde nødvendigt - at
gøre læserne opmærksom på karakteren af de billeder,
som sagen drejede sig om ved benyttelse af en kopi (faksimile) fra
Aftonbladet.
Pressenævnet udtaler:
Ifølge punkt B. 1 i vejledende regler for god
presseskik skal meddelelser, der kan krænke privatlivets fred,
undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig
omtale.
Bladet har anført, at der i denne sag har
været en journalistisk anerkendelsesværdig interesse i at
dække andre mediers forudgående offentliggørelse af
billeder af Kronprins Frederik.
Pressenævnet finder, at en sådan gengivelse af
et andet medies reportage må ske på en måde, der ikke -
på ny - indebærer tilsidesættelse af god presseskik.
Såfremt et andet medies billedgengivelse har været i strid med
god presseskik, må der således som udgangspunkt anlægges
samme presseetiske vurdering af en gengivelse, der indebærer en
videreudbredelse af de pågældende billeder. Den beskyttelse, der
er formålet med de presseetiske regler, tilsiger dette.
Pressenævnet finder, at en offentliggørelse
af de billeder, B.T.'s dækning omfattede, indebar en klar
tilsidesættelse af god presseskik, idet ingen klar almen interesse har
krævet offentliggørelsen. Selv om bladets
offentliggørelse af billederne den 15. august 1997 skete i form af en
gengivelse af Aftonbladet, og selv om ingen af gengivelserne fremtrådte
som nøgenbilleder, var derfor også B.T.'s
offentliggørelse i strid med god presseskik.
Pressenævnet udtaler herefter sin kritik af B.T.
København, den 3. september 1997.
Per Sørensen, Aage Lundgaard, Tage Clausen og
Preben Sørensen."
Afsagt onsdag den 3. september 1997.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00776 Retsinformation · 22. maj 2015
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-10401 Retsinformation · 21. august 2024
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2026-08015 Retsinformation · 30. oktober 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00774 Retsinformation · 22. maj 2015
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-08960 Retsinformation · 21. februar 2025
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 111/1997 Retsinformation · 26. april 1999
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 110/1997 Retsinformation · 26. april 1999
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 111/1997 Retsinformation · 26. april 1999
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 102/2001 Retsinformation · 18. februar 2002
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 27/1999 Retsinformation · 7. maj 1999
- Moms - ikke momsfritagelse - avis SKM-databasen · 21. maj 2019