Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 112/1997

KEN nr 9405 af 03/09/1997Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet26. april 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

112/1997

Pressenævnet har den 19. august 1997 i medfør

af medieansvarslovens § 44, stk. 2, besluttet af egen drift at tage den

billedreportage om Kronprins Frederik og hans venner, som B.T. bragte den

15. august 1997, op til behandling med henblik på at fastslå, om

god presseskik er overtrådt.

Bladet bragte på forsiden et lille

portrætbillede af Kronprins Frederik under følgende tekst, der

var skrevet med store bogstaver: "Nøgenfotos af Frederik ryster

hoffet".

På side 3 bragtes over halvdelen af siden en kopi af

midtersiderne af det svenske blad Aftonbladet for den 14. august 1997. Kopien

er suppleret med følgende tekst:

"Respektløst: Sådan blev kronprins

Frederik i går præsenteret for læserne af den svenske avis

Aftonbladet. Hoffet raser over, at medierne ikke respekterer privatlivets

fred på regentparrets slot i Frankrig, hvor kronprinsen ferierer med

.... Vi har valgt at skjule Frederiks ædlere dele."

På kopien ses 5 billeder, heraf et stort. På

det ene af de små billeder ses Kronprins Frederik - iført

shorts - sammen med to kvinder iført bikini. På de resterende 4

billeder ses en person angivet som Kronprins Frederik, der dels går

på en terrasse dels står i og derpå kaster sig ud fra en

vindue. 3 af de sidstnævnte billeder har bladet forsynet med en

rød "bjælke" på tværs af personens underliv.

På det store billede er "bjælken" forsynet med teksten: "Her

går grænsen".

I medfør af medieansvarslovens § 44, stk. 2, har

Pressenævnet den 19. august 1997 anmodet Hofmarskallatet om en

Læs alt

udtalelse på vegne Kronprins Frederik. Da nævnets optagelse af

sagen vedrører Kronprins Frederik, har nævnet ikke indhentet

udtalelser fra andre.

Den 20. august 1997 har hofchef P. Thornit svaret

således:

"...

I den anledning skal jeg efter forelæggelse meddele,

at der ikke herfra er indvendinger imod, at Hans Kongelige Højhed

Kronprinsens navn nævnes i forbindelse med sagens behandling. Af

principielle grunde finder man ikke herudover at burde fremkomme med en

udtalelse."

Bladet har i en udtalelse bl.a. anført, at bladet

ikke har haft til hensigt at krænke hverken Kronprins Frederik eller

reglerne for god presseskik. Hvis det er sket, finder bladet det yderst

beklageligt.

Bladet har videre anført, at det af principielle og

konkrete grunde er stærkt betænkeligt, at Pressenævnet af

egen drift er gået ind i denne sag, selv om der måtte være

lovhjemmel til det. Nævnet er herved stillet i en ubehagelig

dobbeltrolle som både anklager og dommer, hvilket underminerer tilliden

til, at Pressenævnet vil give de indklagede en fair behandling.

Pressenævnet kan i fremtiden tvinges til at gå ind i sager, som

nævnet hidtil har afvist at behandle med den begrundelse, at klageren

ikke har retlig interesse i sagen, selv om sagerne har haft stor principiel

betydning. Endelig har andre (ikke-kongelige) personer på billederne

kunnet rejse sagen.

Bladet har præciseret, at det ikke har bragt en

billedreportage, men alene har bragt en affotografering af en side fra det

svenske Aftonbladet den 14. august 1997. Bladet besluttede den 14. august

1997 at dække historien om SE og HØR's og Aftonbladets

offentliggørelse af spionfotos af blandt andre Kronprins Frederik,

idet denne sag formentlig nød størst offentlig bevågenhed

af alle nyhedshistorier den pågældende dag. Bladets tilgang til

historien og anvendelsen af siden fra Aftonbladet var rent journalistisk med

fokus på de menneskelige reaktioner på billederne, på den

mere principielle problemstilling affødt af kongehusets praksis i

sager om privatlivskrænkelser samt på pressens motivation for at

bringe nærgående fotos af kendte personer. Disse emner har klar

almeninteresse, og det var i allerhøjeste grad relevant og berettiget

at informere læserne om de øvrige mediers

offentliggørelse af billederne og den reaktion,

offentliggørelsen har afstedkommet. Bladets dækning af

billed-historien er således sekundær og blev ikke benyttet som

blikfang.

Bladet har videre anført, at det anses for

naturligt - og af journalistiske grunde nødvendigt - at gøre

læserne opmærksom på karakteren af de billeder, som sagen

drejede sig om ved benyttelse af en kopi (faksimile) fra Aftonbladet. Bladet

har i den forbindelse henvist til pressens omtale af injuriesager, hvor andre

medier i forbindelse med omtale af en verserende injuriesag straffrit kan

referere de pågældende og angiveligt injurierende udsagn,

så længe der er tale om en loyal gengivelse. Det har en almen

interesse for den danske befolkning, at nøgenbilleder af Kronprins

Frederik cirkulerer og offentliggøres i udenlandsk presse.

Bladet har herudover anført, at ikke enhver

viderebringelse af billeder bragt af andre medier er retmæssig.

Imidlertid var gengivelsen i bladet af avissiden fra Aftonbladet i

overensstemmelse med god presseskik. Offentliggørelse af

nøgenbilleder af personer, der befinder sig på et ikke

offentligt tilgængeligt sted, vil være i strid med god

presseskik, såfremt der ikke foreligger samtykke fra den eller de

pågældende. For at undgå unødig krænkelse var

det derfor en forudsætning for bladets beslutning om at bringe

gengivelsen, at der skete en tildækning af de pågældende

fotos, således at der ikke længere var tale om

nøgenbilleder.

Vedrørende billedet af Kronprins Frederik og to

kvindelige venner har bladet anført, at bladet ikke er klar over, om

dette er optaget på et ikke frit tilgængeligt sted. Bladet har i

den forbindelse henvist til, at chefredaktørerne for SE og HØR

og Ekstra Bladet har udtalt, at billedet er optaget på en offentligt

tilgængelig flodbred i Cahors.

Bladet har endelig anført, at de gengivne billeder

fra Aftonbladet ikke kan anses for at stride imod god presseskik, blot fordi

billederne eller nogle af disse viser personer, der befinder sig på et

ikke frit tilgængeligt sted. Bladet har i den forbindelse henvist til

Pressenævnets sag nr. 86/1996, hvor Pressenævnet fandt, at en

avis havde overtrådt god presseskik ved at bringe et billede af en

afklædt person, der befandt sig i et privat hjem. I den sag henviste

Pressenævnet udtrykkelig til, at billedet i sig selv var

krænkende.

Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens

behandling: Per Sørensen, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Preben

Sørensen.

Pressenævnet udtaler:

Indledningsvis bemærkes, at nævnets behandling

af sagen er sket i overensstemmelse med medieansvarslovens § 44, stk. 2, og

med § 7, stk. 3, i bekendtgørelse om forretningsorden for

Pressenævnet (nr. 876 af 26. oktober 1992 som ændret ved

bekendtgørelse nr. 919 af 10. november 1994), der lyder

således:

"Stk. 3. Forslag fra et medlem af nævnet om at

optage en sag til behandling efter stk. 2 udsendes gennem sekretariatet til

samtlige øvrige medlemmer, der inden 7 dage tilkendegiver, om de kan

tiltræde forslaget. Sagen optages herefter til behandling, hvis et

flertal af samtlige medlemmer stemmer herfor. I tilfælde af

stemmelighed er formandens stemme afgørende. Ved behandling af sagen

medvirker de i § 2 anførte medlemmer."

Nævnets begrundelse for at tage sagen op er, at den,

der fremstår som forurettet, Kronprins Frederik, er medlem af

Kongehuset, der på grund af dettes særlige stilling i det danske

samfund undlader at anlægge retssager og indgive klager til et

nævn som Pressenævnet.

Ifølge punkt B. 1 i vejledende regler for god

presseskik skal meddelelser, der kan krænke privatlivets fred,

undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig

omtale.

Bladet har anført, at der i denne sag har

været en journalistisk anerkendelsesværdig interesse i at

dække andre mediers forudgående offentliggørelse af

billeder af Kronprins Frederik.

Pressenævnet finder, at en sådan gengivelse af

et andet medies reportage må ske på en måde, der ikke -

på ny - indebærer tilsidesættelse af god presseskik.

Såfremt et andet medies billedgengivelse har været i strid med

god presseskik, må der således som udgangspunkt anlægges

samme presseetiske vurdering af en gengivelse, der indebærer en

videreudbredelse af de pågældende billeder. Den beskyttelse, der

er formålet med de presseetiske regler, tilsiger dette.

Pressenævnet finder, at en offentliggørelse

af de billeder, B.T.'s dækning omfattede, indebar en klar

tilsidesættelse af god presseskik, idet ingen klar almen interesse har

krævet offentliggørelsen. Selv om bladets

offentliggørelse af billederne den 15. august 1997 skete i form af en

gengivelse af Aftonbladet, og selv om ingen af gengivelserne fremtrådte

som nøgenbilleder, var derfor også B.T.'s

offentliggørelse i strid med god presseskik.

Pressenævnet udtaler herefter sin kritik af B.T.

I medfør af medieansvarslovens § 49

pålægges det den ansvarshavende redaktør af B.T. at

offentliggøre følgende:

"Kendelse fra Pressenævnet.

B.T. bragte den 15. august 1997 en billedreportage

bestående af en kopi af midtersiderne fra det svenske blad Aftonbladet

for den 14. august 1997. Kopien viste 5 billeder af Kronprins Frederik.

På det ene billede vistes tillige to af Kronprinsens venner. I hvert

fald 4 af billederne var optaget med telelinse, mens Kronprins Frederik

opholdt sig på privat område.

Pressenævnet besluttede den 19. august 1997 i

medfør af medieansvarslovens § 44, stk. 2, at tage reportagerne op til

behandling af egen drift.

Begrundelsen herfor var, at den, der fremstår som

forurettet, Kronprins Frederik, er medlem af Kongehuset, der på grund

af dettes særlige stilling i det danske samfund undlader at

anlægge retssager og indgive klager til et nævn som

Pressenævnet.

Hofchef P. Thornit har meddelt Pressenævnet, at

"der ikke herfra er indvendinger imod, at Hans Kongelige Højhed

Kronprinsens navn nævnes i forbindelse med sagens behandling. Af

principielle grunde finder man ikke herudover at burde fremkomme med en

udtalelse."

B.T. har i en udtalelse bl.a. gjort gældende, at

bladet ikke har bragt en billedreportage, men alene har bragt en

affotografering af en side fra det svenske Aftonbladet den 14. august 1997.

Bladet har videre anført, at det var relevant og berettiget at

informere læserne om de øvrige mediers offentliggørelse

af billederne og den reaktion, offentliggørelsen havde afstedkommet.

Det var derfor naturligt - og af journalistiske grunde nødvendigt - at

gøre læserne opmærksom på karakteren af de billeder,

som sagen drejede sig om ved benyttelse af en kopi (faksimile) fra

Aftonbladet.

Pressenævnet udtaler:

Ifølge punkt B. 1 i vejledende regler for god

presseskik skal meddelelser, der kan krænke privatlivets fred,

undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig

omtale.

Bladet har anført, at der i denne sag har

været en journalistisk anerkendelsesværdig interesse i at

dække andre mediers forudgående offentliggørelse af

billeder af Kronprins Frederik.

Pressenævnet finder, at en sådan gengivelse af

et andet medies reportage må ske på en måde, der ikke -

på ny - indebærer tilsidesættelse af god presseskik.

Såfremt et andet medies billedgengivelse har været i strid med

god presseskik, må der således som udgangspunkt anlægges

samme presseetiske vurdering af en gengivelse, der indebærer en

videreudbredelse af de pågældende billeder. Den beskyttelse, der

er formålet med de presseetiske regler, tilsiger dette.

Pressenævnet finder, at en offentliggørelse

af de billeder, B.T.'s dækning omfattede, indebar en klar

tilsidesættelse af god presseskik, idet ingen klar almen interesse har

krævet offentliggørelsen. Selv om bladets

offentliggørelse af billederne den 15. august 1997 skete i form af en

gengivelse af Aftonbladet, og selv om ingen af gengivelserne fremtrådte

som nøgenbilleder, var derfor også B.T.'s

offentliggørelse i strid med god presseskik.

Pressenævnet udtaler herefter sin kritik af B.T.

København, den 3. september 1997.

Per Sørensen, Aage Lundgaard, Tage Clausen og

Preben Sørensen."

Afsagt onsdag den 3. september 1997.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter