Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om elforsyning

Ikke gældende siden 25. maj 2010 LBK nr 1115 af 08/11/2006LovbekendtgørelseKlima-, Energi- og Forsyningsministeriet21. november 2006

Gældende udgave: LBK nr 544 af 16/06/2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 948 afgørelser

Klagenævn (Nævnenes Hus) 821, Ankenævnet på Energiområdet 69, Retsinformation 29, Landsskatteretten 22, Domsdatabasen 5, Huslejenævnene 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse

af lov om elforsyning

1)

Herved bekendtgøres lov om elforsyning, jf.

lovbekendtgørelse nr. 286 af 20. april 2005, med de ændringer, der følger af

§

2 i lov nr. 293 af 27. april 2005, § 3 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, §

10

i lov nr. 1417 af 21. december 2005 og § 1 i lov nr. 520 af 7. juni 2006.

Kapitel 1

Indledende bestemmelser

§ 1.

Lovens

formål er at sikre, at landets elforsyning tilrettelægges og gennemføres i

overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø

og forbrugerbeskyttelse. Loven skal inden for denne målsætning sikre

forbrugerne

adgang til billig elektricitet og fortsat give forbrugerne indflydelse på

forvaltningen af elsektorens værdier.

Stk. 2.

Loven skal i

overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte formål særligt fremme en bæredygtig

energianvendelse,

herunder ved energibesparelser og anvendelse af kraftvarme, vedvarende og

miljøvenlige energikilder, samt sikre en effektiv anvendelse af økonomiske

ressourcer og skabe konkurrence på markeder for produktion og handel med

elektricitet.

§ 2.

Loven

finder anvendelse på produktion, transport, handel og levering af

Læs alt

elektricitet.

Stk. 2.

Loven gælder på

land- og søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone.

Stk. 3.

Loven omfatter

ikke virksomhed, der er reguleret efter lov nr. 292 af

10. juni 1981

om visse havanlæg.

Stk. 4.

Transport- og

energiministeren kan bestemme, at mindre anlæg eller mindre omfattende

aktiviteter, som er omfattet af loven, helt eller delvis skal undtages fra

lovens bestemmelser.

§ 2 a.

Transport- og energiministeren kan fastsætte regler til opfyldelse af

Danmarks

EU-retlige forpligtelser.

§ 3.

Transport- og energiministeren orienterer et af Folketinget nedsat udvalg om

væsentlige forhold vedrørende landets elforsyning gennem udarbejdelse af en

årlig redegørelse.

§ 4.

Kommuner

kan varetage netvirksomhed med færre end 100.000 tilsluttede forbrugere og

produktion

af elektricitet ved afbrænding af affald. Kommuner og amtskommuner kan

deltage

i al øvrig virksomhed, som er omfattet af § 2, stk. 1, når virksomheden

varetages af et selskab med begrænset ansvar.

Stk. 2.

Kommuner kan

deltage i anden virksomhed, som har tilknytning til virksomhed efter loven,

jf.

§ 2, stk. 1. Virksomheden skal udøves på kommercielle vilkår i selvstændige

selskaber med begrænset ansvar.

Stk. 3.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om den i stk. 2 nævnte virksomhed,

herunder om de aktiviteter, der kan udøves efter stk. 2, og om regnskabs- og

forretningsmæssige forhold.

Stk. 4.

De bestemmelser

i loven, som gælder for netvirksomheder og elproduktionsvirksomheder, gælder

kun for de af en kommunes opgaver, der er en del af netvirksomhed eller

elproduktionsvirksomhed efter stk. 1, 1 pkt.

§ 5.

I

denne lov forstås ved følgende:

1)

Decentralt

kraft-varme-anlæg:

Kraft-varme-anlæg, som ikke er beliggende på centrale

kraftværkspladser, jf. § 10, stk. 6.

2)

Direkte

elforsyningsnet:

Elforsyningsnet, som er beregnet til levering af

elektricitet fra en elproduktionsvirksomhed til en anden

elproduktionsvirksomhed

eller bestemte forbrugere, og som helt eller delvis erstatter benyttelsen af

det kollektive elforsyningsnet.

3)

Distributionsnet:

Kollektivt

elforsyningsnet, som har til formål at levere elektricitet til en ubestemt

kreds af forbrugere, samt net, som ejes af en kollektiv

elforsyningsvirksomhed,

og som har til formål at forbinde en forbruger direkte med

transmissionsnettet.

4)

Elhandelsvirksomhed:

Virksomhed, der sælger elektricitet, herunder virksomhed med bevilling til

forsyningspligtig virksomhed.

5)

Elværksejet anlæg:

Anlæg ejet af virksomhed, som var berettiget til at indregne henlæggelser

efter § 9 i den hidtil gældende elforsyningslov.

6)

Forbrugssted:

Punkt,

hvorfra der aftages elektricitet til ét samlet matrikelnummer eller til

sammenhængende

bygninger fordelt på flere matrikelnumre med kun én forbruger af

elektricitet.

7)

Forsyningspligtig

virksomhed:

Virksomhed med bevilling med pligt til at forsyne forbrugere,

som ikke gør brug af muligheden for valg af anden leverandør, med

elektricitet.

8)

Kollektiv

elforsyningsvirksomhed:

Offentlig eller privatejet elforsyningsvirksomhed

med bevilling samt elforsyningsvirksomhed, der varetages af Energinet.dk

eller

denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i

lov

om Energinet.dk, som på offentligt regulerede vilkår har til formål at udføre

aktiviteter som net-, transmissions-, eller systemansvarlig virksomhed.

9)

Kollektivt

elforsyningsnet:

Transmissions- og distributionsnet, som på offentligt

regulerede vilkår har til formål at transportere elektricitet for en ubestemt

kreds af elleverandører og elforbrugere.

10)

MW:

Måleenhed

for elektrisk effekt.

11)

Netvirksomhed:

Virksomhed

med bevilling, der driver distributionsnet.

12)

Sammenhængende

elforsyningssystem:

Kollektive elforsyningsnet med tilhørende anlæg i et

større område, som er indbyrdes forbundet med henblik på fælles drift.

13)

Systemansvarlig

virksomhed:

Virksomhed, der har det overordnede ansvar for at opretholde

forsyningssikkerhed og en effektiv udnyttelse af et sammenhængende

elforsyningssystem.

14)

Transit:

Transport

af elektricitet med henblik på at opfylde aftaler om elhandel, hvor ingen af

aftaleparterne aftager eller producerer den pågældende elektricitet her i

landet.

15)

Transmissionsnet:

Kollektivt

elforsyningsnet, som har til formål at transportere elektricitet fra

produktionssteder til et overordnet center i distributionsnettet eller at

forbinde det med andre sammenhængende elforsyningsnet.

16)

Transmissionsvirksomhed:

Virksomhed med bevilling eller elforsyningsvirksomhed, som varetages af

Energinet.dk eller denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af §

2,

stk. 2 og 3, i lov om Energinet.dk, der driver transmissionsnet.

17)

VE-bevis:

Et

omsætteligt bevis for produktion af nærmere angivne former for

VE-elektricitet.

Kapitel 2

Elforbrugernes stilling

§ 6.

Enhver

elforbruger kan frit vælge elleverandør. Ved skift af elleverandør må

forbrugeren

ikke opkræves gebyr.

Stk. 2.

Enhver har ret

til mod betaling at blive forsynet med elektricitet her i landet gennem et

leveringstilbud

fra en virksomhed med forsyningspligt, jf. § 34.

Stk. 3.

Forbrugere, som

gør brug af retten til valg af leverandør, jf. stk. 1, kan genindtræde i

leveringen

fra virksomheden med forsyningspligt inden for rimelige frister og til priser

fastsat i overensstemmelse med § 72.

Stk. 4.

Kollektive

elforsyningsvirksomheder samt forsyningspligtige virksomheder, for så vidt

angår

deres forsyningspligtydelse, skal stille deres ydelser til rådighed for

forbrugerne på gennemsigtige, objektive, rimelige og ikkediskriminerende

vilkår.

§ 6 a.

Transport- og energiministeren fastsætter regler med henblik på at forpligte

elleverandører til at sikre en række grundlæggende forbrugerrettigheder i

forbindelse med aftaler om levering af elektricitet, herunder nærmere regler

om

indholdet af denne forpligtelse.

Stk. 2.

Regler efter

stk. 1 kan bl.a. omfatte bestemmelser om følgende:

1)

Krav om forbrugerens

ret til en kontrakt, krav til indholdet af kontrakten, underretning om

kontraktens

betingelser, varsling af pris- og vilkårsændringer samt gebyrforhøjelser,

forbrugerens adgang til opsigelse af kontrakten, betalingsmetoder, betaling

for

leverandørskift samt opsigelse og afbrydelse, bl.a. i forbindelse med

misligholdelse fra forbrugerens side.

2)

Klagebehandling,

herunder regler om adgang til at påklage tvister mellem en forbruger og en

leverandør om forhold, som fastsættes i medfør af nr. 1.

Stk. 3.

Ved

fastsættelsen af regler efter stk. 1 og 2 kan det bestemmes, at disse kun

skal

gælde for visse typer af aftaleforhold, herunder for aftaler med

ikkeerhvervsdrivende forbrugere, og at reglerne ikke skal kunne fraviges ved

aftale.

§ 7.

(Ophævet)

§ 8.

Enhver

elforbruger her i landet skal afholde en forholdsmæssig andel af de

kollektive

elforsyningsvirksomheders nødvendige omkostninger ved at gennemføre de

offentlige forpligtelser, som påhviler dem, jf. stk. 3 og 4. Dette gælder dog

ikke, i det omfang andet følger af §§ 8 a-

9

a.

Stk. 2.

Enhver

elforbruger her i landet skal fra det af transport- og energiministeren efter

§

61 fastsatte tidspunkt erhverve VE-beviser efter reglerne i kapitel 9.

Stk. 3.

Den

systemansvarlige virksomheds nødvendige omkostninger til ydelser efter

bestemmelserne

i §§ 56-57 b og §

59 a,

stk. 1, nr. 1, opkræves hos alle danske elforbrugere med samme beløb i

forhold

til disses totale elforbrug.

Stk. 4.

Omkostninger til

nedennævnte ydelser opgøres af den systemansvarlige virksomhed for hvert af

de

to områder, hvortil der er udstedt bevilling til systemansvarlig virksomhed

efter den tidligere gældende § 27, og opkræves hos alle elforbrugerne i de

respektive områder:

1)

Den systemansvarlige

virksomheds nødvendige omkostninger til ydelser efter bestemmelserne i §

27 a, stk. 1, nr. 2, §§

28 a, 29, 30 og 58-58 b og §

59 a, stk. 1, nr. 2, og stk. 2.

2)

Netvirksomhedernes

nødvendige omkostninger til de ydelser, som disse er pålagt ifølge § 22, stk.

6, og §§ 67 og 68.

3)

Omkostninger som den

systemansvarlige virksomhed efter transport- og energiministerens bestemmelse

afholder til dækning af etablering af elproduktionsanlæg på havet, jf. § 17,

stk. 6.

4)

Transmissionsvirksomhedernes

nødvendige omkostninger til dækning af de opgaver, som disse er pålagt ifølge

§

68.

Stk. 5.

De kollektive

elforsyningsvirksomheders øvrige omkostninger påhviler de brugere, der

modtager

virksomhedens ydelser, og opkræves gennem den enkelte virksomheds tariffer,

jf.

dog stk. 7.

Stk. 6.

De kollektive

elforsyningsvirksomheders administrationsomkostninger ved betaling af ydelser

som nævnt i stk. 3 og 4 opkræves gennem den enkelte virksomheds tariffer, jf.

dog stk. 7.

Stk. 7.

For den

systemansvarlige virksomhed opgøres de i stk. 5 og 6 nævnte omkostninger for

hvert af de to områder, hvortil der er udstedt bevilling til systemansvarlig

virksomhed efter den tidligere gældende § 27, og opkræves hos de brugere i de

respektive områder, der modtager virksomhedens ydelser.

Stk. 8.

De kollektive

elforsyningsvirksomheder afholder hver for sig omkostningerne til de

offentlige

forpligtelser, som påhviler dem ifølge stk. 3 og 4. Den systemansvarlige

virksomhed opgør omkostningerne og fordelingen af disse på elforbrugerne. På

grundlag heraf opkræver netvirksomhederne beløb fra elforbrugerne til dækning

af omkostningerne og indbetaler de opkrævede midler til den systemansvarlige

virksomhed, som dækker de kollektive elforsyningsvirksomheders afholdte

omkostninger til de offentlige forpligtelser. Transport- og energiministeren

kan fastsætte regler om gennemførelsen af de nævnte opgaver og om samarbejde

herom mellem de kollektive elforsyningsvirksomheder.

§ 8 a.

Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at elforbrugere, der

helt eller delvis selv producerer den elektricitet, de selv forbruger, under

nærmere angivne betingelser kun skal betale pristillæg m.v. som nævnt i §§

56-58 b i forhold til det elforbrug, som aftages gennem det kollektive

elforsyningsnet. Ministeren kan herunder fastsætte, at reglerne kun gælder

for

anlæg, som var i drift den 12. april 2000.

Stk. 2.

Transport- og

energiministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte

regler om ydelse af pristillæg efter §§ 58 og

58 a

til egenproducenter. Ministeren kan

herunder fastsætte regler om, hvorledes grundbeløb og pristillæg beregnes for

anlæg omfattet af § 58, og regler om betingelser for ydelse af pristillæg til

anlæg omfattet af §

58 a.

Stk. 3.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om, hvorledes elforbruget og

elproduktionen

skal måles og opgøres. Udgifterne til målingen afholdes af elproducenten.

§ 9.

Netvirksomhedernes

og den systemansvarlige virksomheds omkostninger til ydelser efter

bestemmelserne

i §§ 56-57 b og §

59 a,

stk. 1, nr. 1, opkræves hos elforbrugerne efter følgende principper:

1)

For et årligt

elforbrug på 100 GWh eller derunder pr. forbrugssted opkræves en

forholdsmæssig

andel af netvirksomhedernes og den systemansvarlige virksomheds samlede

omkostninger til de nævnte ydelser i overensstemmelse med de i § 8, stk. 3,

nævnte principper, herunder en forholdsmæssig andel af de udgifter til

ydelserne, der ikke kan dækkes som følge af bestemmelsen i nr. 2.

2)

For det elforbrug,

der overstiger 100 GWh pr. forbrugssted, opkræves ikke beløb til dækning af

netvirksomhedernes og den systemansvarlige virksomheds omkostninger til de

nævnte ydelser.

§ 9 a.

En

virksomhed, som producerer fjernvarme på et kraft-varme-værk eller på et

fjernvarmeværk, som

den 1.

oktober 2005

var indrettet til kraft-varme-produktion, betaler ikke

beløb til dækning af omkostninger til offentlige forpligtelser efter § 8,

stk.

3 og 4, for det elforbrug, som medgår til at producere fjernvarme til

forbrugere ved hjælp af elektricitet. Fritagelsen gælder i 4 år fra

ikrafttrædelsen

af denne bestemmelse.

Stk. 2.

En elforbruger,

der producerer varme på et kraft-varme-værk med henblik på at dække sit eget

varmeforbrug, betaler ikke beløb til dækning af omkostninger til offentlige

forpligtelser efter § 8, stk. 3 og 4, for det elforbrug, som medgår til at

producere varme i det varmeproducerende anlæg ved hjælp af elektricitet.

Fritagelsen gælder i 4 år fra ikrafttrædelsen af denne bestemmelse.

Stk. 3.

Der betales ikke

beløb til dækning af omkostninger til offentlige forpligtelser efter § 8,

stk.

3 og 4, for elektricitet, som fremstilles på solcelleanlæg med en installeret

effekt på højst 6 kW pr. husstand, og som er undtaget fra elafgift ifølge lov

om afgift af elektricitet.

Stk. 4.

Omkostninger til

offentlige forpligtelser, som ikke dækkes som følge af ovenstående

bestemmelser,

opkræves med en forholdsmæssig andel hos de øvrige forbrugere efter de i § 8,

stk.

3 og 4, nævnte principper.

Stk. 5.

Fritagelse for

betaling af beløb som nævnt i stk. 1 og 2 kan betinges af, at et

kraft-varme-produktionsanlæg opfylder nærmere angivne krav til

elproduktionens

andel af energiproduktionen.

Stk. 6.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om afgrænsning af virksomheder og

produktioner, som omfattes af ovenstående bestemmelser, samt om måling og

dokumentation af elforbrug.

Kapitel 3

Elproduktion

§ 10.

Elproduktion

fra anlæg med en kapacitet på over 25 MW kan kun udøves af virksomheder, der

har opnået bevilling fra transport- og energiministeren. Transport- og

energiministeren kan dog i særlige tilfælde give tilladelse til, at et

elproduktionsanlæg med en kapacitet på over 25 MW midlertidigt drives uden

bevilling.

Stk. 2.

Bevilling efter

stk. 1 gives for mindst 20 år.

Stk. 3.

Der kan kun

gives bevilling til en ansøger, som kan dokumentere, at denne har den

fornødne

tekniske og finansielle kapacitet.

Stk. 4.

For

elproduktionsvirksomheder, som ved lovens ikrafttræden har bevilling til

elproduktion,

kan bevilling efter stk. 1 gives på vilkår af, at den pågældende virksomhed

opfylder de pålæg vedrørende miljøvenlige elproduktionsanlæg, som

virksomheden

har fået i medfør af § 13 i den hidtil gældende elforsyningslov.

Stk. 5.

Transport- og

energiministeren kan dispensere fra vilkår i bevillinger som nævnt i stk. 4,

hvis dette skønnes nødvendigt for elproduktionsvirksomhedens mulighed for

fortsat økonomisk forsvarlig drift.

Stk. 6.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om, hvilke kraftværkspladser der

betegnes

som centrale kraftværkspladser, jf. § 5.

Stk. 7.

Transport- og

energiministeren kan godkende, at en virksomhed, som har modtaget pålæg som

nævnt i stk. 4, helt eller delvis overdrager pligter og rettigheder efter

pålægget til en anden bevillingspligtig elproduktionsvirksomhed.

Forpligtelser

ifølge pålægget indføjes som et vilkår i bevillingen for den modtagende

virksomhed.

§ 11.

Etablering

af nye elproduktionsanlæg samt væsentlige ændringer i bestående anlæg kan kun

foretages efter forudgående tilladelse fra transport- og energiministeren.

Stk. 2.

Meddelelse af

tilladelse er betinget af, at ansøgeren dokumenterer opfyldelsen af nærmere

angivne offentliggjorte betingelser vedrørende det ansøgte anlægs

energieffektivitet, brændselsanvendelse og miljøforhold i øvrigt.

Stk. 3.

Transport- og

energiministeren fastsætter regler om betingelserne og procedurer for

meddelelse

af tilladelse, herunder at nærmere angivne tilladelser kan gøres

tidsbegrænsede.

Stk. 4.

Nukleare

produktionsanlæg kan ikke etableres i medfør af denne lov.

§ 12.

Der

kan i en tilladelse efter § 11 eller i en bevilling efter § 10 fastsættes

vilkår om, at ejeren

1)

forpligter sig til at

ændre produktionsomfanget efter den systemansvarlige virksomheds bestemmelse,

når denne finder det nødvendigt for at opretholde en effektiv udnyttelse af

nettet, forsyningssikkerheden eller kvaliteten i det sammenhængende

forsyningsnet,

2)

stiller sikkerhed for

nedtagning af anlæg,

3)

påtager sig, for så

vidt angår kraft-varme-anlæg, en forsyningspligt for fjernvarme i et nærmere

fastlagt forsyningsområde og

4)

forpligter sig til at

underrette den systemansvarlige virksomhed mindst et år i forvejen, såfremt

det

besluttes, at et anlæg skal lukkes eller tages ud af drift, så det ikke er

til

rådighed i en længere periode.

§ 12 a.

Elproduktion

ved forbrænding af kød- og benmel og lignende produkter må kun finde sted

efter

tilladelse fra transport- og energiministeren, jf. dog stk. 4.

Stk. 2.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte vilkår for tilladelsen, herunder vilkår om

tidsbegrænsning.

Stk. 3.

Elproduktion som

nævnt i stk. 1 er ikke omfattet af reglerne i § 27 c, stk. 5, §§ 48 og 56-58

og

§ 75, stk. 3.

Stk. 4.

Stk. 1-3 finder

ikke anvendelse for elektricitet produceret på anlæg, som producerer

elektricitet

udelukkende ved forbrænding af affald.

Elproduktionsanlæg på havet

§ 13.

Adgangen

til at udnytte energi fra vand og vind på søterritoriet og i den eksklusive

økonomiske zone tilkommer alene den danske stat.

Stk. 2.

Forundersøgelser

og udnyttelse af energi omfattet af stk. 1 kan kun finde sted efter

tilladelse

fra transport- og energiministeren.

Stk. 3.

Tilladelse gives

for et nærmere angivet område og kan meddeles særskilt for henholdsvis

forundersøgelser

og udnyttelse af energi.

Stk. 4.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte vilkår for tilladelsen, herunder om

rapportering

om forundersøgelsernes forløb og resultater samt om overholdelse af

sikkerhedskrav og lign.

Stk. 5.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler eller træffe afgørelse om tilladelser

efter

denne bestemmelse, herunder om betaling for behandling af ansøgninger og om

tidsbegrænsning af tilladelser.

§ 14.

Tilladelsen

efter § 13 meddeles efter transport- og energiministerens nærmere bestemmelse

enten efter offentlig indkaldelse af ansøgninger i forbindelse med udbud i

henhold til regler fastsat af transport- og energiministeren eller efter

offentliggørelse af en modtaget ansøgning, hvor andre interesserede parter

opfordres til at indgive ansøgning.

Stk. 2.

Udbud eller

offentliggørelse som nævnt i stk. 1 kan undlades ved tilladelser til anlæg,

der

etableres af hensyn til forskning, udvikling og demonstration vedrørende

elproduktion på havet.

§ 15.

I

forbindelse med udbud efter § 14 kan transport- og energiministeren angive

særlige forhold eller vilkår, som ministeren vil lægge vægt på ved

stillingtagen til de indkomne tilbud.

Stk. 2.

Vilkår som nævnt

i stk. 1 kan vedrøre produktionsanlægget eller den infrastruktur, som skal

forbinde anlægget med det sammenhængende elforsyningssystem, eller krav om,

at

forbrugere eller andre sammen med ansøgeren skal kunne deltage som parter i

projektet.

§ 16.

Etablering

af elproduktionsanlæg, der udnytter vand og vind, med tilhørende interne

ledningsanlæg

på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone samt væsentlige

ændringer

i bestående anlæg kan kun foretages efter forudgående tilladelse fra

transport-

og energiministeren. Tilladelserne meddeles til ansøgere, der skønnes at have

den fornødne tekniske og finansielle kapacitet.

Stk. 2.

Transport- og

energiministeren kan betinge godkendelsen af disse anlæg af vilkår, herunder

krav til konstruktion, indretning, installationer, opstilling, drift,

nedtagning og sikkerhedsstillelse for nedtagning af anlæg samt økonomiske,

tekniske, sikkerheds- og miljømæssige forhold i forbindelse med etablering og

drift.

Stk. 3.

Elproduktionsanlæg

nævnt i stk. 1, som er fast forankret på samme sted på søterritoriet m.v.,

anses i tinglysningsmæssig henseende for fast ejendom. Tinglysning af

rettigheder over sådanne anlæg sker efter reglerne i tinglysningslovens § 19,

stk. 1, 2. pkt., ved retten i Århus.

§ 17.

Tilladelse

til etablering af anlæg efter § 16, som må antages at påvirke miljøet i

væsentlig grad, kan kun meddeles på baggrund af en vurdering af de

miljømæssige

konsekvenser, og efter at offentligheden og de berørte myndigheder og

organisationer har haft lejlighed til at udtale sig herom.

Stk. 2.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af de anlæg,

der

er omfattet af stk. 1.

Stk. 3.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvilke oplysninger og

eventuelle

undersøgelser der er nødvendige for, at en vurdering af de miljømæssige

konsekvenser kan foretages. Transport- og energiministeren kan beslutte, at

der

skal foretages vurderinger af et af § 16 omfattet anlægs miljømæssige

påvirkninger under og efter etablering. Transport- og energiministeren kan

beslutte, at vurderinger af de miljømæssige konsekvenser af de af § 16

omfattede anlæg skal bedømmes af uafhængige eksperter.

Stk. 4.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte nærmere regler om underretning og høring af

offentligheden og de berørte myndigheder og organisationer i forbindelse med

1)

de i stk. 1 nævnte

vurderinger,

2)

den i stk. 2 nævnte

afgrænsning samt afgørelser i forbindelse hermed og

3)

ansøgninger om

tilladelse efter § 16.

Stk. 5.

Omkostninger i

forbindelse med de i stk. 1-4 omhandlede aktiviteter afholdes af den, der

ansøger om en tilladelse til at etablere et elproduktionsanlæg, jf. § 16.

Stk. 6.

Transport- og

energiministeren kan dog beslutte, at de i stk. 5 nævnte omkostninger, der

afholdes til aktiviteter, der kan være af væsentlig betydning for fremtidige

projekter, dækkes som angivet i § 8, stk. 4, nr. 3.

§ 18.

Anlæg,

der etableres efter påbud meddelt efter § 13 i den hidtil gældende

elforsyningslov, og anlæg, hvortil der er meddelt foreløbig eller endelig

tilladelse efter den hidtil gældende elforsyningslov, er undtaget fra

bestemmelser om udbud efter §§ 14 og 15.

Kapitel 4

Elforsyningsnet

Det kollektive elforsyningsnet - transmissions- og

netbevillinger

§ 19.

Transmissionsvirksomhed

og netvirksomhed kan kun udøves efter bevilling, der kan gives til

virksomheder, som opfylder kravene i kapitel 7 og 8. Transmissionsvirksomhed

varetaget af Energinet.dk eller denne virksomheds helejede datterselskaber i

medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet.dk udføres dog uden bevilling.

Stk. 2.

Bevilling, der

gives for mindst 20 år, meddeles af transport- og energiministeren for et

nærmere afgrænset område.

§ 20.

Transmissions-

og netvirksomheder skal sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af

elektricitet

med tilhørende ydelser, herunder

1)

vedligeholde, om- og

udbygge forsyningsnettet i forsyningsområdet i fornødent omfang,

2)

tilslutte

leverandører og købere af elektricitet til det kollektive elforsyningsnet,

3)

stille fornøden

transportkapacitet til rådighed og give adgang til transport af elektricitet

i

elforsyningsnettet og

4)

måle levering og

aftag af elektricitet i nettet.

Stk. 2.

Opfylder en

transmissions- eller netvirksomhed ikke de i stk. 1 nævnte forpligtelser, kan

transport-

og energiministeren pålægge den systemansvarlige virksomhed at drage omsorg

herfor, herunder at udføre nødvendige anlægsarbejder vedrørende det

kollektive

elforsyningsnet.

Stk. 3.

Den

systemansvarlige virksomhed kan mod behørig legitimation til brug for

udførelsen af nødvendige anlægsarbejder i henhold til stk. 2 få adgang til en

transmissions- eller netvirksomheds ejendom.

Stk. 4.

Politiet yder bistand

ved udøvelsen af beføjelser efter stk. 3.

§ 20 a.

Transmissions-

og netvirksomheder skal opstille et program for intern overvågning, som

beskriver virksomhedernes tiltag for at forhindre diskriminerende adfærd.

Virksomhederne skal sikre overholdelsen af programmet for intern overvågning

samt sikre, at det kontrolleres på passende måde. En årsberetning med en

beskrivelse af programmet samt kontrollen af dette skal offentliggøres og

anmeldes til Energitilsynet.

Stk. 2.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte forhold,

herunder om, hvad programmet for intern overvågning skal indeholde, og

hvordan

det skal kontrolleres.

§ 21.

Etablering

af nye transmissionsnet beregnet for spændinger på over 100 kV og væsentlige

ændringer

i tilsvarende bestående net kan kun foretages efter forudgående tilladelse

fra transport-

og energiministeren. Dette gælder ikke for virksomhed varetaget af

Energinet.dk

eller denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og

3,

i lov om Energinet.dk. Meddelelse af tilladelse er betinget af, at ansøgeren

kan dokumentere, at der er tilstrækkeligt behov for udbygningen, herunder at

udbygningen sker med sigte på øget forsyningssikkerhed, beredskabsmæssige

hensyn,

skabelse af velfungerende konkurrencemarkeder og indpasning af vedvarende

energi, eller hvis det ansøgte projekt er nødvendigt til opfyldelse af et

pålæg

i medfør af § 21, stk. 2. Tilladelsen kan betinges af overholdelse af vilkår

vedrørende den nærmere etablering og drift af nettet, herunder

sikkerhedsstillelse for nedtagning af anlæg.

Stk. 2.

Transport- og

energiministeren kan pålægge bevillingshavere efter § 19, stk. 1, at

kabellægge

elforsyningsnet i forbindelse med etablering af nye transmissionsnet beregnet

for spændinger på 400 kV eller ved væsentlige ændringer i tilsvarende

bestående

net. Ved meddelelse af et sådant pålæg vil bevillingshavernes meromkostninger

til kabellægning skulle dækkes efter de i medfør af lov om Energinet.dk

fastsatte regler.

Stk. 3.

Bevillingshaveren

skal mod en rimelig betaling stille transmissionsnettet til rådighed for den

systemansvarlige virksomhed, i det omfang den systemansvarlige virksomhed

finder det fornødent til varetagelse af de opgaver, som denne er pålagt.

Stk. 4.

Bevillingshaveren

skal dog stille transmissionsnettet vederlagsfrit til rådighed for den

systemansvarlige

til brug for dennes efterkommelse af et påbud efter § 20, stk. 2.

Stk. 5.

Bestemmelserne i

stk. 1-4 omfatter ikke transmissionsnet på over 100 kV på søterritoriet og i

den

eksklusive økonomiske zone, der ikke har tilslutning til det danske

elforsyningsnet.

Stk. 6.

De af stk. 1

omfattede transmissionsnet, der etableres på søterritoriet og i den

eksklusive

økonomiske zone, skal tillige have tilladelse efter §

22 a.

§ 21 a.

(Ophævet)

§ 22.

En

netvirksomhed skal

1)

opretholde den

tekniske kvalitet i nettet,

2)

måle den

elektricitet, der transporteres igennem virksomhedens net,

3)

varetage opgaver

vedrørende betaling for offentlige forpligtelser ifølge § 8 og regler fastsat

i

medfør af denne bestemmelse,

4)

varetage opgaver

vedrørende miljøvenlig elproduktion ifølge bestemmelserne i kapitel 9 og

regler

fastsat i medfør af disse bestemmelser,

5)

udføre

informationsaktiviteter for at skabe størst mulig gennemsigtighed om

markedsforholdene

for alle forbrugergrupper,

6)

sikre, at forbrugerne

oplyses om mulighed for elbesparelser, give den enkelte elforbruger årlige

informationer om sit elforbrug, kortlægge det samlede elforbrug i

forsyningsområdet og offentliggøre data fra kortlægningen eller på begæring

stille sådanne data til rådighed,

7)

sikre realisering af

dokumenterbare energibesparelser i overensstemmelse med regler fastsat efter

stk. 5,

8)

give rådgivning og

information om elsikkerhedsmæssige spørgsmål til forbrugerne, elinstallatører

og andre elfagfolk samt bistå Sikkerhedsstyrelsen med gennemførelse af tilsyn

og undersøgelse af stærkstrømsanlæg,

9)

anvende

gennemsigtige, ikkediskriminerende, markedsbaserede metoder ved anskaffelsen

af

den energi, den anvender til at udføre sit hverv,

10)

informere forbrugerne

om deres rettigheder i relation til forsyningspligt og

11)

i forbindelse med

planlægning af udbygning af nettet overveje, om foranstaltninger til

energieffektivitet

gennem efterspørgselsstyring eller decentraliseret produktion kan erstatte

behovet for at udvide kapaciteten.

Stk. 2.

Netvirksomheden

skal samarbejde med den systemansvarlige virksomhed ved udførelsen af de i

stk.

1 nævnte opgaver.

Stk. 3.

Netvirksomheden

skal forsyne brugere af nettet med de nødvendige oplysninger om måling af

elektricitet, der transporteres gennem virksomhedens net.

Stk. 4.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om samfakturering af de ydelser,

forbrugeren

modtager i henhold til denne lov.

Stk. 5.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af bestemmelserne i

stk. 1-3, herunder regler om virksomhedernes opgaver og mål for de

energibesparelser, som virksomhederne samlet eller enkeltvis skal sikre

bliver

opnået, regler om dokumentation, indberetning og verifikation samt regler om

afholdelse af nærmere angivne fællesomkostninger. Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om, at visse

energibesparelsesaktiviteter,

jf. stk. 1, nr. 7, skal ske efter udbud, og regler for udbuddets afholdelse

samt for virksomhedernes finansiering af de udbudte opgaver.

Stk. 6.

Transport- og

energiministeren kan beslutte, at netvirksomheder i samarbejde skal

iværksætte

forskning og udvikling med henblik på effektiv energianvendelse. Transport-

og

energiministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om

udarbejdelse

af planer for aktiviteterne og om godkendelse af disse.

Stk. 7.

Netvirksomheder

skal i samarbejde med transmissionsvirksomheder udarbejde årlige oversigter

og

prognoser til brug for markedets aktuelle og potentielle aktører og til

belysning af opfyldelsen af offentlige forpligtelser.

Stk. 8.

Realiseringen af

energibesparelser efter bestemmelsen i stk. 1, nr. 7, skal ske gennem

virksomheder,

som er selskabsmæssigt adskilte fra netvirksomheden.

Elforsyningsnet

på søterritoriet m.v.

§ 22 a.

Etablering

af nye elforsyningsnet på alle spændingsniveauer på søterritoriet og i den

eksklusive

økonomiske zone samt væsentlige ændringer i bestående net kan kun ske efter

forudgående tilladelse fra transport- og energiministeren. Der kræves tillige

tilladelse efter § 21 til transmissionsnet på over 100 kV.

Stk. 2.

Tilladelsen kan

betinges af vilkår, herunder krav til placering, indretning og

sikkerhedsstillelse

for fjernelse af anlæg samt tekniske, miljø- og sikkerhedsmæssige forhold i

forbindelse med etablering og drift.

Stk. 3.

Bestemmelserne i

stk. 1 gælder ikke for interne ledningsanlæg som nævnt i § 16, stk. 1, og

elforsyningsnet

som nævnt i §

4 a

i lov

om Energinet.dk.

Direkte elforsyningsnet

§ 23.

Direkte

elforsyningsnet kan kun anlægges efter tilladelse fra transport- og

energiministeren.

Stk. 2.

Tilladelsen kan

kun gives, hvis ansøgeren forinden har fået afslag på en anmodning om

transport

af elektricitet gennem det kollektive elforsyningsnet og spørgsmålet ikke har

kunnet løses ved forelæggelse for Energitilsynet.

Stk. 3.

Tilladelsen kan

betinges af overholdelse af vilkår som nævnt i § 21, stk. 1. § 21, stk. 3,

finder

tilsvarende anvendelse.

Adgang til det kollektive elforsyningsnet

§ 24.

Enhver

har ret til at anvende det kollektive elforsyningsnet til transport af

elektricitet imod betaling.

Stk. 2.

Kollektive

elforsyningsvirksomheder må ikke forskelsbehandle brugere af systemet eller

kategorier af brugere eller begunstige egne selskaber eller ejere.

Stk. 3.

Med henblik på

at sikre den fulde udnyttelse af kapaciteten i det kollektive elforsyningsnet

kan transport- og energiministeren fastsætte regler om adgangen til at indgå

aftaler om reservation af netkapacitet. Transport- og energiministeren kan

endvidere fastsætte regler om, at eksisterende aftaler om reservation af

netkapacitet skal administreres på en måde, som sikrer den fulde udnyttelse

af

kapaciteten i det kollektive elforsyningsnet.

§ 25.

(Ophævet)

§ 26.

For

at kunne blive tilsluttet det kollektive elforsyningsnet skal anlæg og

installationer opfylde fastsatte tekniske krav og standarder.

Stk. 2.

For at få adgang

til tilslutning til og benyttelse af det kollektive elforsyningsnet skal

brugerne

opfylde de krav, som er fastsat herfor, jf. stk. 3.

Stk. 3.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 og 2 nævnte

forhold, herunder bestemme, at visse tekniske standarder og krav for adgang

til

og benyttelse af det kollektive elforsyningsnet skal fastsættes af den

systemansvarlige virksomhed.

Fællesskabsbestemmelser om elforsyningsnet

§ 26 a.

Bestemmelserne

i § 20, § 21, stk. 2-4, § 23, stk. 2 og 3, og § 24 finder ikke anvendelse på

forhold, som omfattes af artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 1228/2003 af

26.

juni 2003

om betingelserne for netadgang i forbindelse med

grænseoverskridende elektricitetsudveksling.

Stk. 2.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om behandling af en anmodning om

undtagelse

efter artikel 7 i den i stk. 1 nævnte forordning.

Kapitel 5

Systemansvarlig virksomhed

§ 27.

(Ophævet)

§ 27 a.

Den

systemansvarlige virksomhed er ansvarlig for forsyningssikkerheden og skal

for

at opfylde denne forpligtelse

1)

opretholde den

tekniske kvalitet og balance inden for det sammenhængende elforsyningssystem

og

2)

sikre

tilstedeværelsen af en tilstrækkelig produktionskapacitet i det

sammenhængende

elforsyningssystem.

Stk. 2.

Den

systemansvarlige virksomhed kan til varetagelsen af sine forpligtelser i stk.

1

indhente nødvendige oplysninger hos brugerne af nettet.

§ 27 b.

Transmissionsanlæg

stillet til den systemansvarlige virksomheds rådighed og elproduktionsanlæg

med

en kapacitet på mere end 25 MW kan ikke tages ud af drift i længere tid uden

godkendelse

fra den systemansvarlige virksomhed. Med henblik på opretholdelsen af

forsyningssikkerheden kan den systemansvarlige virksomhed mod rimelig

betaling

kræve godkendte driftsstop udskudt eller fremrykket.

Stk. 2.

Af hensyn til

varetagelsen af forsyningssikkerheden, jf. §

27 a, stk. 1, skal produktionsvirksomheder

efter anvisning fra den systemansvarlige virksomhed meddele, hvilke anlæg med

en kapacitet på mere end 25 MW produktionsvirksomheden i en periode på op til

4

uger forventer at holde i driftsklar stand i periodens driftsdøgn.

Produktionsvirksomheder skal senest dagen før driftsdøgnet underrette den

systemansvarlige virksomhed om, hvilke produktionsanlæg med en kapacitet på

mere

end 25 MW der forventes sat i drift i driftsdøgnet.

Stk. 3.

Såfremt den

systemansvarlige virksomhed vurderer, at der ikke er tilstrækkelig sikkerhed

for, at forsyningssikkerheden kan opretholdes med de anlæg, som forventes

holdt

driftsklare ifølge stk. 2, kan den systemansvarlige virksomhed kræve, at

yderligere elproduktionsanlæg holdes driftsklare, således at anlæggene kan

producere

elektricitet med et varsel fastsat af den systemansvarlige virksomhed.

Meromkostninger, der knytter sig til at holde et anlæg driftsklart, betales

af

den systemansvarlige virksomhed.

§ 27 c.

Den

systemansvarlige virksomhed offentliggør for det følgende driftsdøgn

oplysninger om overføringskapaciteten i det transmissionsnet, der er stillet

til rådighed for den systemansvarlige virksomhed.

Stk. 2.

Brugere af det

kollektive elforsyningsnet skal efter regler fastsat af den systemansvarlige

virksomhed og på baggrund af den i stk. 1 nævnte offentliggørelse anmelde

planer for elproduktion, elforbrug og elhandel for det følgende driftsdøgn

til

den systemansvarlige virksomhed. Elproduktion, som er omfattet af §

59 a, stk. 1, er undtaget fra

anmeldelsespligten.

Stk. 3.

Den

systemansvarlige virksomhed skal inden starten af det følgende driftsdøgn

godkende planer for forventet elproduktion, elforbrug og elhandel, som er

anmeldt til virksomheden efter stk. 2. Godkendelsen kan betinges af, at der

sker omlægninger i planerne, såfremt det er nødvendigt af hensyn til

forsyningssikkerheden.

Stk. 4.

Den

systemansvarlige virksomhed kan efter godkendelsen af planerne påbyde

elproduktionsvirksomheder

at ændre produktionsomfang eller igangsætte produktion, såfremt det er

nødvendigt

af hensyn til forsyningssikkerheden.

Stk. 5.

Elproduktion fra

decentrale kraft-varme-produktionsanlæg og elproduktionsanlæg, der producerer

VE-elektricitet eller anvender affald som brændsel, har prioriteret adgang

til

elforsyningsnettet. Ved omlægninger som nævnt i stk. 3 og 4 kan den

systemansvarlige

virksomhed alene reducere eller afbryde prioriteret elproduktion, hvis en

reduktion af elproduktion fra andre anlæg ikke er tilstrækkelig til at

opretholde den tekniske kvalitet og balance inden for det sammenhængende

elforsyningssystem.

Stk. 6.

Såfremt den

systemansvarlige virksomhed forlanger omlægninger som nævnt i stk. 3-5, yder

virksomheden betaling herfor. Den systemansvarlige virksomhed yder dog ikke

betaling, hvis virksomheden forlanger omlægninger i forhold til anmeldte

planer

for elproduktion, elforbrug og elhandel som nævnt i stk. 3, inden planerne er

godkendt, og omlægningerne er nødvendige

1)

for ikke at

overskride den offentliggjorte overføringskapacitet som nævnt i stk. 1 eller

2)

for at bringe balance

i de enkelte brugeres planlagte elproduktion, elforbrug eller elhandel.

Stk. 7.

Ved overhængende

risiko for netsammenbrud samt under netsammenbrud og genopbygning af nettet

kan

den systemansvarlige virksomhed uden betaling kræve de nødvendige omlægninger

af produktion, handel og forbrug.

Stk. 8.

Såfremt en

brugers faktiske elproduktion, elforbrug eller elhandel i et driftsdøgn ikke

svarer

til det, som er godkendt efter stk. 3, kan den systemansvarlige virksomhed

kræve, at der ydes rimelig betaling for de ubalancer, det påfører systemet.

Dette gælder dog ikke for elproduktion fra en vindmølle omfattet af §§

56 a

og 56 b, et VE-elproduktionsanlæg

omfattet af § 57 og et decentralt kraft-varme-anlæg eller et elproducerende

affaldsforbrændingsanlæg omfattet af §

58

a.

Stk. 9.

Omlægninger som

nævnt i stk. 3-5 skal ske efter objektive kriterier, som fastsættes af den

systemansvarlige virksomhed på grundlag af samfundsøkonomiske og miljømæssige

hensyn. Den systemansvarlige virksomhed fastsætter endvidere objektive

kriterier for beregning af betalingen for reduktion eller afbrydelse efter

stk.

5.

Stk. 10.

De regler og

kriterier, som den systemansvarlige virksomhed fastsætter i medfør af stk. 2

og

9, skal være tilgængelige for brugere og potentielle brugere af det

kollektive

elforsyningsnet.

Stk. 11.

Den

systemansvarlige virksomhed skal efter høring af relevante parter anmelde

regler og kriterier, som virksomheden fastsætter i medfør af stk. 2 og 9, til

Energitilsynet. Energitilsynet kan give pålæg om ændring af reglerne og

kriterierne, jf. § 77.

Stk. 12.

Elproduktion

fra havvindmølleparker som nævnt i §

27 f

er undtaget fra ovenstående bestemmelser.

§ 27 d.

Transport- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om de i §§

27 a, 27 b og 27 c nævnte forhold.

Stk. 2.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om, at den systemansvarlige virksomhed

skal iværksætte nærmere angivne foranstaltninger, hvis disse foranstaltninger

anses for nødvendige for at opretholde en tilstrækkelig forsyningssikkerhed.

Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at foranstaltningerne skal

iværksættes efter udbud eller anden gennemsigtig og ikkediskriminerende

procedure.

Stk. 3.

Den

systemansvarlige virksomheds iværksættelse af foranstaltninger efter stk. 2

skal godkendes af transport- og energiministeren.

§ 27 e.

Den systemansvarlige virksomheds omkostninger til opretholdelse af den i §

27 a, stk. 1, nr. 2, nævnte

produktionskapacitet i perioden

1. januar 2000

til og med

den 31. december 2003

indregnes i virksomhedernes

priser med lige store årlige beløb i 10 år i perioden mellem

1. januar 2000

og 31.

december 2010.

§ 27 f.

Denne

bestemmelse omhandler regulering af elproduktionen fra havvindmølleparker,

som

er etableret efter afholdelse af udbud som nævnt i § 14.

Stk. 2.

Elproducenten

anmelder sin plan for elproduktionen for det følgende driftsdøgn til den

systemansvarlige

virksomhed.

Stk. 3.

Den

systemansvarlige virksomhed kan påbyde nedregulering ved reduktion eller

afbrydelse af elproduktionen, hvis dette er nødvendigt på grund af

1)

fejl eller

vedligeholdelsesarbejder på transmissionsanlæg til ilandføringen af

elproduktion eller i det øvrige transmissionsnet eller

2)

kapacitetsbegrænsninger

i øvrigt i det sammenhængende transmissionsnet, som kan afhjælpes ved

nedregulering.

Stk. 4.

Påbud efter stk.

3 er betinget af, at nedreguleringen er nødvendig af hensyn til

forsyningssikkerheden

eller en samfundsøkonomisk optimal udnyttelse af det sammenhængende

elforsyningssystem,

herunder sikringen af et velfungerende konkurrencemarked.

Stk. 5.

Hvis

elproducentens faktiske elproduktion i et driftsdøgn ikke svarer til det

anmeldte med senere påbudte nedreguleringer, kan den systemansvarlige

virksomhed kræve, at der ydes rimelig betaling for de ubalancer, som

elproducenten samlet set påfører systemet.

Stk. 6.

Den

systemansvarlige virksomhed kan fastsætte forskrifter for anmeldelse efter

stk.

2 og forskrifter indeholdende generelle kriterier for nedregulering efter

stk.

3.

Stk. 7.

Forskrifterne

skal være tilgængelige for brugere og potentielle brugere af det kollektive

elforsyningssystem.

Den systemansvarlige virksomhed skal efter høring af relevante parter anmelde

de fastsatte forskrifter til Energistyrelsen. Energistyrelsen kan give pålæg

om

ændring af forskrifterne.

§ 27 g.

Den

systemansvarlige virksomhed yder betaling til elproducenten for tab som følge

af nedregulering, jf. §

27 f,

som foretages i 25 år fra meddelelsen af tilladelse til udnyttelse af energi

på

søterritoriet eller i den eksklusive økonomiske zone, jf. § 13.

Stk. 2.

Ved fastsættelse

af betalingen opgøres indtægtstabet med udgangspunkt i salg af elproduktionen

under de aktuelle forhold ved

1)

en pris svarende til

den i § 56 e, stk. 2, nævnte samlede værdi af markedspris og pristillæg i den

periode, hvor dette pristillæg ydes, og

2)

en pris svarende til

den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris pr. kWh efter det

tidspunkt,

hvor pristillægget er ophørt efter § 56 e, stk. 4 og 5, eller fravalgt efter

§

64, stk. 2.

Stk. 3.

Der ydes ikke

betaling, hvis nedreguleringen er en følge af force majeure.

Stk. 4.

Uenighed om

adgangen til betaling og dennes størrelse afgøres af domstolene.

Stk. 5.

Den

systemansvarlige virksomhed udarbejder forskrifter indeholdende metoder for,

hvorledes størrelsen af tabt elproduktion som følge af nedregulering

beregnes,

og hvorledes størrelsen af den mistede indtjening opgøres med henblik på at

dække elproducentens tab. Bestemmelserne i §

27 f, stk. 7, finder tilsvarende

anvendelse for de i 1. pkt. nævnte forskrifter.

§ 27 h.

Hvis

den systemansvarlige virksomhed ikke opfylder frister og betingelser for

nettilslutning af en havvindmøllepark ifølge vilkår i et udbud efter § 14,

ifalder virksomheden objektivt erstatningsansvar for elproducentens deraf

følgende

tab.

Stk. 2.

Hvis elproducenten

ikke etablerer havvindmølleparken, uanset at elproducenten har forpligtet sig

hertil i overensstemmelse med vilkår i udbuddet, ifalder elproducenten

objektivt erstatningsansvar for den systemansvarlige virksomheds deraf

følgende

tab.

Stk. 3.

Erstatning efter

stk. 1 og 2 tilkendes inden for de i udbudsvilkårene nævnte betingelser og

rammer. Uenighed om adgangen til erstatning og dennes størrelse afgøres af

domstolene.

Stk. 4.

Erstatninger,

som påhviler den systemansvarlige virksomhed som nævnt i stk. 1 eller som

følge

af virksomhedens dispositioner med henblik på at opfylde udbudsvilkårene, og

erstatninger, som tilfalder virksomheden efter stk. 2, indgår i fastsættelsen

af den systemansvarlige virksomheds priser efter § 71.

§ 28.

Den

systemansvarlige virksomhed skal i samarbejde med de øvrige kollektive

elforsyningsvirksomheder sikre, at de offentlige forpligtelser, jf. § 8,

opfyldes.

Stk. 2.

Den

systemansvarlige virksomhed skal udføre følgende opgaver:

1)

Sikre, at der udføres

sådanne forsknings- og udviklingsaktiviteter, som er nødvendige for en

fremtidig miljøvenlig og energieffektiv transmission og distribution af

elektricitet.

2)

Udarbejde årlige

oversigter og prognoser til brug for markedets aktuelle og potentielle

aktører

og til belysning af opfyldelsen af offentlige forpligtelser.

3)

Samarbejde med

systemansvarlige virksomheder i andre lande om etablering af gensidige,

ligeværdige

principper for elforsyning samt om nettariffer, netadgang og transit,

markedsspørgsmål m.v., samkøring af transmissionsforbindelser, herunder

håndtering af balance- og kapacitetsproblemer samt indgå nødvendige fælles

systemdriftaftaler, som sikrer udnyttelsen af de fordele, som sammenkoblede

systemer giver.

4)

Varetage opgaver

vedrørende miljøvenlig elproduktion ifølge bestemmelserne i kapitel 9 og

regler

fastsat i medfør af disse bestemmelser.

5)

Samarbejde med

netvirksomhederne om at sikre netadgang og adgang til transit.

6)

Sikre brugerne lige

adgang til informationer om adgangen til køb og salg af elektricitet.

7)

Udarbejde en plan for

det fremtidige behov for transmissionskapacitet i det sammenhængende

elforsyningssystem og transmissionsforbindelser til andre net.

8)

I samarbejde med

transmissionsvirksomhederne sikre nødvendig om- og nybygning af

transmissionsnet

i overensstemmelse med transmissionsnetplanlægningen, jf. nr. 7.

9)

Fremsende en årlig

miljøberetning til transport- og energiministeren, som redegør for

udviklingen

i de væsentligste miljøforhold for el- og kraft-varme-produktion inden for

det

samlede elforsyningssystem.

10)

Udarbejde forskrifter

for netvirksomhedernes målinger.

11)

Varetage opgaver

vedrørende betaling for offentlige forpligtelser ifølge § 8 og regler fastsat

i

medfør af denne bestemmelse.

12)

Sikre, efter pålæg fra

transport- og energiministeren, midlertidig videreførelse af den

bevillingspligtige

aktivitet i tilfælde af, at en bevilling inddrages i medfør af § 54, stk. 1

eller 4, jf. § 54, stk. 6 og 8.

13)

Anvende gennemsigtige,

ikkediskriminerende, markedsbaserede metoder ved anskaffelse af den energi,

den

anvender til at udføre sit hverv.

Stk. 3.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet og udførelsen af

de

opgaver, som påhviler en systemansvarlig virksomhed.

§ 28 a.

Den

systemansvarlige virksomhed skal dække en forsyningspligtig virksomheds

nødvendige

meromkostninger i forbindelse med levering af elektricitet til elforbrugere,

som er tilsluttet et isoleret kollektivt elforsyningsnet, i forhold til den

pris, den forsyningspligtige virksomhed kan opkræve efter § 72 inden tillæg

af

et eventuelt balancerings- og administrationsbidrag efter § 72, stk. 2.

Stk. 2.

Transport- og

energiministeren skal fastsætte regler eller træffe afgørelse om afgrænsning

af

de isolerede kollektive elforsyningsnet, som omfattes af stk. 1.

Stk. 3.

Den

systemansvarlige virksomhed kan, såfremt det vurderes at være økonomisk mere

rentabelt

end at dække de i stk. 1 nævnte omkostninger, indgå aftale med den pågældende

netvirksomhed om, at den systemansvarlige virksomhed afholder

etableringsomkostningerne til at netforbinde det isolerede kollektive

elforsyningsnet med det sammenhængende elforsyningssystem.

§ 28 b.

Den

systemansvarlige virksomhed skal opstille et program for intern overvågning,

som beskriver virksomhedens tiltag for at forhindre diskriminerende adfærd.

Virksomheden skal sikre overholdelsen af programmet for intern overvågning

samt

sikre, at det kontrolleres på passende måde. En årsberetning med en

beskrivelse

af programmet samt kontrollen af dette skal offentliggøres og anmeldes til

Energitilsynet.

Stk. 2.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af de i stk. 1

nævnte forhold, herunder om, hvad programmet for intern overvågning skal

indeholde, og hvordan det skal kontrolleres.

§ 29.

Den

systemansvarlige virksomhed skal sikre, at der udføres sådanne forsknings-,

udviklings- og demonstrationsprojekter, som er nødvendige for udnyttelse af

miljøvenlige elproduktionsteknologier, herunder udvikling af et miljøvenligt

og

sikkert elsystem.

Stk. 2.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om de i stk. 1 nævnte projekter,

herunder

regler om, at en plan herfor skal godkendes, før udgifterne hertil kan

pålægges

forbrugerne, jf. § 8, stk. 4, nr. 1.

§ 30.

Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at den

systemansvarlige

virksomhed skal drage omsorg for, at der opretholdes lagre af brændsel til

el-

og kraft-varme-produktion af hensyn til forsyningssikkerheden, herunder

regler

om, at elproduktionsvirksomheder skal bistå ved indkøb og anbringelse m.v. af

lagrene.

§ 31.

Den

systemansvarlige virksomhed skal ved udførelsen af sine opgaver bidrage til

at

sikre, at der skabes de bedst mulige betingelser for konkurrence på markeder

for produktion og handel med elektricitet, jf. § 1, stk. 2.

Stk. 2.

Den systemansvarlige

virksomhed kan stille vilkår for brugernes adgang til at benytte

virksomhedens

ydelser. Disse vilkår skal være objektive, ikkediskriminerende og offentligt

tilgængelige og kan vedrøre

1)

økonomiske forhold,

herunder krav om sikkerhedsstillelse for udgifter eller risiko for udgifter,

som den systemansvarlige virksomhed påtager sig på brugerens vegne, eller som

er forbundne med brugen af den systemansvarlige virksomheds ydelser,

2)

krav til

indrapportering og formidling af data og andre informationer af relevans for

den systemansvarlige virksomheds arbejde og

3)

forhold, som bidrager

til at sikre bedst mulig konkurrence for produktion og handel med

elektricitet.

Stk. 3.

Den

systemansvarlige virksomhed kan træffe afgørelse om, at brugere, som groft

eller

gentagne gange tilsidesætter vilkår som nævnt i stk. 2, helt eller delvis

udelukkes fra at gøre brug af den systemansvarlige virksomheds ydelser,

indtil

vilkåret opfyldes.

Stk. 4.

Afgørelser

truffet af den systemansvarlige virksomhed efter denne bestemmelse kan

indbringes

for Energitilsynet.

§ 32.

Til

løsning af den i § 31, stk. 1, nævnte opgave kan den systemansvarlige

virksomhed indgå aftaler om op- og nedregulering med henblik på at imødegå

effekten af kapacitetsrestriktioner i det kollektive elforsyningsnet.

Stk. 2.

Transport- og

energiministeren kan godkende, at den systemansvarlige virksomhed helt eller

delvis

ejer og driver virksomheder til registrering og omsætning af VE-beviser.

Ministeren kan stille vilkår for godkendelsen, herunder at aktiviteterne

drives

i selvstændige virksomheder med begrænset ansvar.

Stk. 3.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte nærmere regler om de aftaler, som den

systemansvarlige

virksomhed kan indgå efter bestemmelsen i stk. 1.

Kapitel 6

Forsyningspligtig virksomhed

§ 33.

Forsyningspligtig

virksomhed kan kun udøves efter bevilling, der kan gives til virksomheder,

som

opfylder kravene i kapitel 8.

Stk. 2.

Bevilling, der

gives for 5 år, meddeles af transport- og energiministeren for et nærmere

afgrænset

område.

§ 34.

En

virksomhed med forsyningspligt skal i bevillingsområdet tilbyde levering af

elektricitet til forbrugere, som ikke gør brug af muligheden for valg af

anden

leverandør, eller hvis leveringsaftale med en anden leverandør er ophørt.

Stk. 2.

En virksomhed,

der leverer elektricitet til en forbruger i medfør af stk. 1, skal oplyse

forbrugeren

om, fra hvilken virksomhed forbrugeren modtager sine elleverancer og under

hvilke betingelser, samt oplyse forbrugeren om, at denne har ret til at

opsige

og genindtræde i leveringen fra den forsyningspligtige virksomhed inden for

rimelige frister og til priser fastsat i overensstemmelse med § 72.

Stk. 3.

En virksomhed,

der leverer elektricitet til en forbruger i medfør af stk. 1, skal tilbyde

forbrugeren

opfyldelse af købsforpligtelsen for VE-beviser efter reglerne i kapitel 9.

Kapitel 7

Overdragelse, forbrugerindflydelse, udskillelse

af aktiviteter m.v.

§ 35.

Transmissionsnet

på mellem 100 kV og 200 kV samt udlandsforbindelser på under 100 kV, der er

stillet til rådighed for den systemansvarlige virksomhed, og ejerandele i

transmissionsvirksomheder, der ejer sådanne net (transmissionsandele), kan

udelukkende afstås til staten. Ejere, der ønsker at foretage afståelser

omfattet af denne bestemmelse, giver særskilt skriftlig underretning herom

til

Energinet.dk.

Stk. 2.

En virksomhed,

der ejer transmissionsandele (ejervirksomheden), har pligt til at afstå

samtlige

sine transmissionsandele til staten ved ejerskifte i ejervirksomheden. Ved

ejerskifte efter denne bestemmelse forstås,

1)

at 50 pct. af

ejerandelene i ejervirksomheden eller i en virksomhed, der direkte eller

indirekte besidder ejerandele i ejervirksomheden, har skiftet ejer,

2)

at ejere af

ejerandele i ejervirksomheden eller i en virksomhed, der direkte eller

indirekte

ejer andele i ejervirksomheden, enten ved erhvervelsen eller senere alene

eller

i forening med andre har opnået bestemmende indflydelse i ejervirksomheden

eller i en virksomhed, der direkte eller indirekte ejer andele i

ejervirksomheden, eller

3)

at ejere af

ejerandele i ejervirksomheden eller i en virksomhed, der direkte eller

indirekte ejer andele i ejervirksomheden, har mistet bestemmende indflydelse

i

ejervirksomheden eller i en virksomhed, der direkte eller indirekte ejer

andele

i ejervirksomheden.

Stk. 3.

Til ejerskifte

efter stk. 2 medregnes ikke ejerskifte til ejerandele i forbrugerejede

virksomheder,

når overtagelse af ejerskabet er en vedtægtsmæssig betingelse for overtagelse

af brugen af virksomhedens installation hos den nye forbruger. Såfremt en

forbrugerejet virksomhed som omfattet af 1. pkt. ændrer sine vedtægtsmæssige

bestemmelser, således at ejerskabet til andelene i virksomheden gøres

uafhængigt af brugen af virksomhedens installationer, skal dette anses for et

ejerskifte efter stk. 2, uanset om der måtte være indtrådt en situation

omfattet af stk. 2, og uanset indholdet af stk. 5.

Stk. 4.

Såfremt en

enkelt ejer har bestemmende indflydelse (den kontrollerende ejer) i en

virksomhed

(den kontrollerede virksomhed), der direkte eller indirekte besidder

transmissionsandele, finder stk. 2 ikke anvendelse på dispositioner

vedrørende

ejerandele i virksomheder, som direkte eller indirekte besidder de øvrige

ejerandele i den kontrollerede virksomhed.

Stk. 5.

Selskabsmæssige

omstruktureringer er ikke omfattet af stk. 1 og 2, når de ejere, der direkte

eller indirekte har ejerandele i de virksomheder, der berøres af en

selskabsmæssig omstrukturering, ikke opnår andet vederlag i forbindelse

hermed

end direkte eller indirekte ejerandele i samme forhold i den virksomhed eller

de virksomheder, der består efter den selskabsmæssige omstrukturering. Ved

fusioner af forbrugerejede andelsselskaber kan der dog ydes vederlag i form

af

en periode med nedsatte tariffer, såfremt det fortsættende selskab er et

forbrugerejet andelsselskab med samtlige andelshavere i de fusionerende

selskaber som nye andelshavere. En selskabsmæssig omstrukturering, som

indebærer, at en ejer opnår bestemmende indflydelse i en virksomhed, der

består

efter omstruktureringen, er kun omfattet af 1. pkt., såfremt den pågældende

ejer på tidspunktet for omstruktureringen besad bestemmende indflydelse i en

virksomhed, som indgik i omstruktureringen, og som

den 19. april 2006

direkte eller

indirekte besad transmissionsandele. Såfremt der efter gennemførelsen af en

selskabsmæssig omstrukturering som nævnt i 1. pkt. sker afståelse af direkte

eller indirekte ejerandele i virksomheder, der består efter den

selskabsmæssige

omstrukturering, og som direkte eller indirekte besidder transmissionsandele,

udgør det ejerskifte af transmissionsandele efter bestemmelsen i stk. 2,

såfremt afståelse af en tilsvarende andel af den pågældende ejers ejerandele

inden gennemførelsen af den selskabsmæssige omstrukturering ville have

medført,

at der var indtrådt ejerskifte efter stk. 2.

Stk. 6.

Udnyttelse af

forkøbsrettigheder, køberettigheder og tegningsrettigheder stiftet før

den 21. april 2004

er ikke

omfattet af stk. 1 og 2.

Stk. 7.

En

selskabsmæssig omstrukturering, som indebærer, at en ejervirksomhed efter den

selskabsmæssige omstrukturering i stedet bliver indirekte ejer af de

pågældende

transmissionsandele, er ikke omfattet af stk. 5, 1. pkt., medmindre

transport-

og energiministeren giver tilladelse hertil.

Stk. 8.

En kommunes

overdragelse af en virksomhed, som direkte eller indirekte besidder

transmissionsandele,

til forbrugere, hvis ejerskab bliver knyttet til brugen af virksomhedens

installationer, jf. stk. 3, 1. pkt., er omfattet af undtagelsen i stk. 5, 1.

pkt., såfremt kommunen ikke opnår vederlag i forbindelse med overdragelsen.

Stk. 9.

En virksomhed,

der direkte eller indirekte besidder transmissionsandele, skal straks give

underretning til transport- og energiministeren, når 50 pct. af ejerandelene

i

virksomheden har skiftet ejer, eller hvis virksomheden bliver bekendt med, at

en af virksomhedens ejere alene eller i forening med andre ejere opnår eller

mister bestemmende indflydelse i virksomheden. En ejer, der alene eller i

forening med andre opnår eller mister bestemmende indflydelse i virksomheden,

skal straks give underretning til transport- og energiministeren. Dette

gælder

dog ikke, såfremt transaktionen i medfør af stk. 3-6 eller 8 er undtaget fra

stk. 2. Underretning skal ske ved særskilt skriftlig meddelelse, som

indeholder

en udtrykkelig henvisning til den begivenhed, som efter stk. 2 har udløst

pligt

til afståelse af transmissionsandele.

Stk. 10.

Transport- og

energiministeren træffer afgørelse om pligt til afståelse efter stk. 2.

Statens

købepligt efter stk. 1 og 2 opfyldes af Energinet.dk uden ugrundet ophold,

efter at transport- og energiministeren har truffet afgørelse om

afståelsespligt, eller Energinet.dk har modtaget underretning om, at der

ønskes

afståelse. Såfremt overtagelsen forudsætter udskillelse af transmissionsnet

efter stk. 11, vil købepligten dog først kunne opfyldes uden ugrundet ophold

fra det tidspunkt, hvor udskillelse er sket.

Stk. 11.

Inden statens

overtagelse af transmissionsandele efter stk. 1 og 2 skal virksomheder, der

både ejer transmissionsnet omfattet af stk. 1 og andre net, udskille de af

stk.

1 omfattede transmissionsnet i et selvstændigt aktieselskab. Udskillelsen

skal

ske snarest muligt og senest 12 måneder efter, at Energinet.dk har modtaget

underretning efter stk. 1, eller transport- og energiministeren har truffet

afgørelse om pligt til afståelse efter stk. 2.

Stk. 12.

I mangel af

enighed fastsættes pris- og betalingsvilkår for overtagelse af ejerskab til

transmissionsnet efter stk. 1 og 2 af Taksationskommissionen efter reglerne i

kapitel 4 i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Søgsmål til prøvelse af kendelser om pris- og betalingsvilkår truffet af

Taksationskommissionen skal være anlagt inden 6 måneder efter, at kendelsen

er

meddelt den pågældende.

Stk. 13.

Transport- og

energiministeren kan hos virksomheder, sælgere af ejerandele og ejere

omfattet

af stk. 1, 2 og 9 forlange alle oplysninger, som ministeren anser for

nødvendige for udøvelse af tilsyn med, at de nævnte bestemmelser er

overholdt.

Stk. 14.

Transmissionsvirksomheder,

som driver transmissionsnet omfattet af stk. 1, skal drives i

aktieselskabsform.

§ 35 a.

Transport- og energiministeren kan indgå aftale om statens overtagelse af

transmissionsnet på 200 kV eller derover, netforbindelser til udlandet og

systemansvarlige virksomheder.

Stk. 2.

Netvirksomheder

kan vælge at overdrage ejerandele til staten i henhold til en aftale efter

stk.

1 uanset vedtægtsbestemmelser om uoverdragelighed. Overdragelse af ejerandele

i

henhold til en aftale efter stk. 1 behandles skattemæssigt efter reglerne i

aktieavancebeskatningsloven, idet ejerandele, der overdrages uanset

vedtægtsbestemmelser om uoverdragelighed, i sin helhed anses for erhvervet

ved

andelshaverens indtræden i transmissionsvirksomheden og for afstået på

tidspunktet

for overdragelsen til staten.

§ 36.

(Ophævet)

§ 37.

Kommuner

registrerer modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i

virksomheder, der er eller i perioden efter

den 20. februar 2003

har været omfattet af § 2,

stk. 1, eller virksomheder, der direkte eller indirekte ejer eller i perioden

efter

den 20. februar 2003

har ejet andele i sådanne virksomheder.

Stk. 2.

Selskabsmæssige

omstruktureringer i form af fusioner, spaltninger eller tilførsler af aktiver

omfattet af fusionsskattelovens regler eller i form af aktieombytninger

omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 36 anses ikke for afståelse af

ejerandele i henhold til stk. 1, i det omfang kommunens vederlag består i

ejerandele i en eller flere virksomheder omfattet af stk. 1.

Stk. 3.

Registreringen

skal omfatte den dato, hvor uddelingen eller vederlaget er til rådighed for

kommunen (rådighedsdatoen), og beløbets størrelse.

Stk. 4.

Ved afståelse af

ejerandele omfattet af stk. 1 til en fond eller anden selvejende institution

anses afståelsestidspunktet for rådighedsdato efter stk. 3, og der skal efter

stk. 1 registreres et vederlag, som mindst svarer til markedsværdien af de

pågældende ejerandele.

Stk. 5.

Kommuner

indberetter senest den 1. februar hvert år til Energitilsynet de

registreringer, som kommunen har foretaget efter stk. 1, 3 og 4 i det

foregående kalenderår, eller afgiver erklæring om, at der ikke er foretaget

sådanne registreringer.

Stk. 6.

Indberetningen

skal angive det samlede beløb, der er blevet til rådighed i det foregående

kalenderår (rådighedsbeløbet), og skal ledsages af dokumentation for

størrelsen

af de registrerede uddelinger og vederlag og for de registrerede

rådighedsdatoer. Endvidere skal indberetningen angive en beregnet forrentning

af rådighedsbeløbet fra de enkelte rådighedsdatoer og frem til den 1.

november

i indberetningsåret, hvor der efter stk. 10 sker reduktion i kommunens

statstilskud efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til

kommuner

og amtskommuner. Rentesatsen fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1.

januar

i indberetningsåret. Finder tilsynet, at den ledsagende dokumentation er

utilstrækkelig, kan tilsynet forlange yderligere dokumentation.

Stk. 7.

Ved

indberetningen efter stk. 5 kan kommunale ejere af aktieselskaber, der var

børsnoterede

den 20. februar

2003, i det samlede rådighedsbeløb inkl. beregnet forrentning

fradrage et beløb svarende til det gennemsnitlige modtagne udbytte fra

selskaber omfattet af stk. 1 i årene 1998-2002. Fradraget kan dog ikke

overstige det samlede modtagne udbytte i det kalenderår, som indberetningen

vedrører.

Stk. 8.

Ved

indberetningen efter stk. 5 af vederlag ved afståelse af ejerandele i

virksomheder omfattet af stk. 1 kan kommuner fratrække beløb, som i medfør af

§

37 a, stk. 1 eller

6, allerede har ført til reduktion af kommunens statstilskud i henhold til

stk.

10.

Stk. 9.

Energitilsynet

træffer afgørelse om, hvorvidt det indberettede rådighedsbeløb,

rådighedsdatoer,

den beregnede forrentning og eventuelle fradrag efter stk. 7 og 8 kan

godkendes. Kan Energitilsynet ikke godkende disse, fastsætter tilsynet

rådighedsbeløb, rådighedsdatoer, beregnet forrentning og størrelsen af

eventuelle fradrag.

Stk. 10.

Energitilsynet

giver senest den 1. maj hvert år Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelelse

om de efter stk. 9 godkendte rådighedsbeløb inkl. beregnet forrentning og med

eventuelle fradrag. Indenrigs- og Sundhedsministeriet reducerer herefter

kommunens statstilskud efter bestemmelserne i § 10, stk. 6-9, i lov om

kommunal

udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. Hvis beløbet

efter

2. pkt. overstiger det modregnede beløb i det første modregningsår, beregner

Indenrigs- og Sundhedsministeriet en forrentning af restbeløbet fra den 1.

november i indberetningsåret til den 1. juli i året efter indberetningsåret.

Rentesatsen

fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar i indberetningsåret.

§ 37 a.

Kommuner

må ikke uden tilladelse fra transport- og energiministeren bevare ejerandele

i

virksomheder omfattet af § 37, stk. 1, såfremt der i de pågældende

virksomheder

eller i virksomheder, som de direkte eller indirekte ejer andele i,

påbegyndes

væsentlige nye aktiviteter. Transport- og energiministeren kan stille vilkår

for meddelelse af tilladelse, herunder om afståelse af ejerandele eller

aktiviteter i en eller flere af de pågældende virksomheder eller om, at

midler

anvendt til sådanne nye aktiviteter skal betragtes som uddelinger efter § 37,

stk. 1. Afståelse efter 2. pkt. skal, medmindre særlige hensyn tilsiger

andet,

ske snarest. Dersom tilladelse ikke opnås, skal kommunen snarest afhænde

samtlige ejerandele i de pågældende virksomheder.

Stk. 2.

Bestemmelsen i

stk. 1 finder ikke anvendelse, i det omfang der påbegyndes nye aktiviteter

omfattet

af denne lov, lov om varmeforsyning eller lov om naturgasforsyning eller nye

aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om

vandforsyning

eller aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller affaldshåndtering i

medfør af lov om miljøbeskyttelse.

Stk. 3.

I virksomheder

omfattet af stk. 1 må der ikke anvendes midler, som stammer fra aktiviteter

omfattet af denne lov, lov om varmeforsyning eller lov om naturgasforsyning,

til aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om

vandforsyning eller til aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller

affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse.

Stk. 4.

Aktiviteter

forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller

aktiviteter

forbundet med spildevandsanlæg eller affaldshåndtering i medfør af lov om

miljøbeskyttelse, som udøves i virksomheder omfattet af stk. 1, skal være

selskabsmæssigt adskilt fra aktiviteter omfattet af denne lov, lov om

varmeforsyning eller lov om naturgasforsyning. Virksomheder, der producerer

elektricitet ved afbrænding af affald, kan dog udøve aktiviteter forbundet

med

affaldshåndtering omfattet af lov om miljøbeskyttelse uden selskabsmæssig

adskillelse.

Stk. 5.

Bestemmelsen i

stk. 4 er ikke til hinder for, at servicefunktioner for aktiviteter omfattet

af

stk. 2 varetages i et selvstændigt selskab.

Stk. 6.

Kommuner godtgør

senest den 1. februar hvert år over for Energitilsynet ved erklæring afgivet

i

overensstemmelse med reglerne fastsat i medfør af § 37 b, at der ikke i det

foregående kalenderår er anvendt midler i strid med stk. 3. Finder

Energitilsynet,

at en kommune må anses for at have anvendt midler i strid med stk. 3,

betragtes

de pågældende midler som uddelinger efter § 37, stk. 1. Energitilsynet

fastsætter rådighedsdatoen, beløbets størrelse og en beregnet forrentning i

henhold til § 37, stk. 6. Kan en kommune ikke afgive erklæring i

overensstemmelse med reglerne fastsat i medfør af § 37 b, giver

Energitilsynet

transport- og energiministeren meddelelse herom. Transport- og

energiministeren

træffer herefter afgørelse om hel eller delvis afståelse af aktiviteter eller

ejerandele i virksomheder omfattet stk. 1.

Stk. 7.

Transport- og

energiministeren kan bestemme eller fastsætte regler om, at andre aktiviteter

skal være omfattet af stk. 2-6.

§ 37 b.

Transport-

og energiministeren fastsætter regler om indberetning efter § 37, stk. 5, og

om

dokumentation og regnskabsføring for forhold omfattet af § 37, stk. 5, og §

37 a, stk. 3-6, herunder om, at der skal

indhentes erklæringer fra kommunens revisor eller en statsautoriseret

revisor.

§ 38.

(Ophævet)

§ 39.

Kollektive

elforsyningsvirksomheder skal skriftligt underrette Energitilsynet om enhver

hel eller delvis afståelse af sine ejerandele i elproduktionsvirksomheder

eller

andre kollektive elforsyningsvirksomheder. Endvidere skal kollektive

elforsyningsvirksomheder underrette Energitilsynet om, hvilke virksomheder

der

besidder ejerandele i virksomheden, i det omfang virksomheden er bekendt med

dette.

Forbrugerrepræsentation

§ 40.

Mindst

to medlemmer af en netvirksomheds bestyrelse skal enten direkte eller via et

repræsentantskab vælges af forbrugerne i netvirksomhedens forsyningsområde.

Stk. 2.

Hvis

netvirksomheden drives i aktieselskabsform, finder aktieselskabslovens § 59,

stk. 1, og stk. 2, 2. pkt., ikke anvendelse.

§ 41.

Netvirksomheder,

der er ejet af forbrugere eller kommuner, kan i stedet for den i § 40 nævnte

indflydelse lade forbrugerne eller en eller flere kommunale bestyrelser i

virksomhedens forsyningsområde enten direkte eller via et repræsentantskab

vælge flertallet af netvirksomhedens bestyrelse i kraft af disses udøvelse af

deres ejerbeføjelser på netvirksomhedens generalforsamling. Flertallet kan

også

vælges af forbrugere og en eller flere kommunale bestyrelser i forening.

Stk. 2.

Den i stk. 1

nævnte indflydelse anses for opfyldt, hvis flertallet af

bestyrelsesmedlemmerne

i en netvirksomhed, som drives som selvejende institution, er udpeget af

forbrugere eller kommunalbestyrelser i forsyningsområdet eller disse i

forening. Det samme gælder for kommunal netvirksomhed, jf. § 4, stk. 1, 1.

pkt.

Stk. 3.

Den i stk. 1 og

2 nævnte indflydelse anses for opfyldt, hvis forbrugere eller kommuner ejer

netvirksomheden gennem en eller flere juridiske personer, såfremt bestyrelsen

i

den øverste juridiske person vælges på den i stk. 1 eller 2 nævnte måde og

denne

bestyrelse direkte eller indirekte vælger netvirksomhedens bestyrelse.

§ 42.

Forbrugerrepræsentanter

efter § 40 skal vælges første gang senest 3 måneder efter, at netvirksomheden

ikke opfylder det i § 41 nævnte indflydelseskrav.

Stk. 2.

Netvirksomheden

skal drage omsorg for, at der vælges forbrugerrepræsentanter efter § 40.

§ 43.

(Ophævet)

§ 44.

En

netvirksomheds vedtægter skal indeholde nærmere bestemmelser, der sikrer

gennemførelsen af §§ 40-42.

Stk. 2.

Valg af

forbrugerrepræsentanter efter §§ 40 og 41 skal ske på en måde, der giver

enhver

tilsluttet forbruger lige indflydelse uanset forbrug.

Forbrugerrepræsentanterne

skal have samme rettigheder og pligter som de øvrige bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 3.

En netvirksomhed

kan i stedet for de i stk. 2, 1. pkt., nævnte valgregler anvende valgregler,

som i rimeligt omfang afspejler antallet af forbrugere og det faktiske

energiforbrug, jf. § 23 k, stk. 2, i lov om varmeforsyning, når

1)

netvirksomheden er

koncernforbundet med en virksomhed, der ejer et anlæg til fremføring af

opvarmet vand eller damp,

2)

netvirksomheden

opfylder kravet om forbrugerindflydelse på den i § 41, stk. 3, nævnte måde og

3)

virksomheden, der

ejer et anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp, opfylder kravet om

forbrugerindflydelse på den i § 23 h, stk. 3, i lov om varmeforsyning nævnte

måde.

Stk. 4.

Transport- og

energiministeren kan, hvis særlige hensyn tilsiger det, dispensere fra de i

stk. 2 nævnte krav om lige indflydelse for alle forbrugere uanset forbrug.

Habilitetskrav

§ 45.

Direktører,

vicedirektører, underdirektører og ledende medarbejdere i en net-,

transmissions- eller systemansvarlig virksomhed må ikke direkte eller

indirekte

deltage i driften eller ledelsen af en koncernforbundet elproduktions- eller

elhandelsvirksomhed eller en koncernforbundet virksomhed, der direkte eller

indirekte ejer disse, medmindre der er tale om en kollektiv

elforsyningsvirksomhed.

Stk. 2.

Bestyrelsesmedlemmer

i en net-, transmissions- eller systemansvarlig virksomhed må ikke direkte

eller indirekte deltage i driften eller ledelsen af en koncernforbundet

elproduktions- eller elhandelsvirksomhed.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2

gælder ikke for netvirksomheder, der har mindre end 100.000 tilsluttede

forbrugere.

Ministeren kan dog fastsætte regler om ændring af denne grænse.

Stk. 4.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte nærmere regler med henblik på at sikre, at

ledelsen

i en net-, transmissions- eller systemansvarlig virksomhed kan handle

uafhængigt af erhvervsmæssige interesser.

Aftalevilkår

§ 46.

Aftaler,

som kollektive elforsyningsvirksomheder indgår med andre virksomheder,

herunder

koncernforbundne virksomheder, skal indgås på markedsbestemte vilkår.

Stk. 2.

De af stk. 1

omfattede aftaler skal foreligge i skriftlig form på aftaletidspunktet.

Virksomhederne

skal på begæring fra Energitilsynet forelægge tilstrækkelig dokumentation

for,

hvordan priser og vilkår for væsentlige aftaler er fastsat.

Udskillelse af aktiviteter

§ 47.

Bevilling

til netvirksomhed og transmissionsvirksomhed kan med de i stk. 2 nævnte

undtagelser

ikke gives til samme virksomhed, og bevillingshaveren kan i virksomheden

alene

drive de aktiviteter, som ligger inden for bevillingen.

Stk. 2.

Bevilling til

netvirksomhed og bevilling til transmissionsvirksomhed kan dog gives til

samme

virksomhed, hvis transport- og energiministeren vurderer, at dette kan ske,

uden at det er til hinder for en forsvarlig varetagelse af de

bevillingspligtige

aktiviteter.

Stk. 3.

I det i stk. 2

nævnte tilfælde skal der i virksomheden være regnskabsmæssig adskillelse

mellem

de to bevillingspligtige aktiviteter.

Stk. 4.

Andre

aktiviteter, som ligger uden for bevillingen, herunder produktion eller

handel

med elektricitet, skal udøves i selvstændige selskaber med begrænset ansvar.

Stk. 5.

Stk. 4 gælder

ikke for kommuner, der varetager virksomhed i henhold til § 4, stk. 1, 1.

pkt.

Stk. 6.

Transport- og

energiministeren kan for netvirksomheder, der har færre end 100.000

tilsluttede

forbrugere, fastsætte regler om, at mindre omfattende aktiviteter, som ligger

uden for bevillingen til netvirksomhed, er undtaget fra det i stk. 4 nævnte

krav om, at aktiviteterne skal udøves i selvstændige selskaber med begrænset

ansvar. Aktiviteterne skal i så fald holdes regnskabsmæssigt adskilt fra

netvirksomhedens øvrige aktiviteter.

§ 48.

Virksomheder,

som producerer elektricitet ved forbrænding af affald, må ikke i samme

virksomhed

udøve anden elproduktionsvirksomhed eller elhandelsvirksomhed.

§ 49.

Midler,

som en virksomhed opkræver for andre ifølge bestemmelserne i denne lov, skal

holdes

adskilt fra virksomhedens formue.

Kapitel 8

Generelle bestemmelser om bevillinger

§ 50.

Bevillinger

til kollektive elforsyningsvirksomheder samt forsyningspligtige virksomheder

kan kun meddeles til ansøgere, der skønnes at have den fornødne tekniske og

finansielle kapacitet.

Stk. 2.

I bevillinger

kan der ud over de vilkår, der kan fastsættes i medfør af kapitel 3-6, i

særlige tilfælde af hensyn til opfyldelse af lovens formål fastsættes sådanne

vilkår, som er begrundet i den pågældende virksomheds særlige forhold.

Endvidere kan der fastsættes vilkår, som er nødvendige af hensyn til

overholdelsen af EU-regler eller EU-henstillinger på området.

Stk. 3.

Transport- og

energiministeren kan i bevillingen stille vilkår om, at ministeren med 1 års

varsel kan bestemme, at elproduktionsvirksomheder af hensyn til

forsyningssikkerheden skal opretholde en nærmere fastsat mindste

produktionskapacitet.

Stk. 4.

Ministeren kan i

bevillingen stille vilkår om, at ministeren med 1 års varsel kan bestemme, at

eltransmissionsvirksomheder af hensyn til forsyningssikkerheden skal

opretholde

en nærmere fastsat transmissionskapacitet.

§ 51.

Transport- og energiministeren fører tilsyn med overholdelsen af vilkårene i

bevillingerne samt med den virksomhed, som Energinet.dk og denne virksomheds

helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet.dk

udøver

i medfør af lov om elforsyning.

Stk. 2.

Bevillingshaverne

samt Energinet.dk og denne virksomheds helejede datterselskaber, jf. § 2,

stk.

2 og 3, i lov om Energinet.dk skal efter regler fastsat af transport- og

energiministeren betale de udgifter, som er forbundet med tilsynet.

Stk. 3.

De kollektive

elforsyningsvirksomheder skal efter regler fastsat af transport- og

energiministeren

betale de udgifter, som er forbundet med ministerens behandling og vurdering

af

de kollektive elforsyningsvirksomheders planlægnings-, udviklings- og

forskningsopgaver samt opgaver vedrørende energibesparelser, herunder de i §

22, stk. 1, nr. 6 og 7, § 22, stk. 6, § 28, stk. 2, nr. 2 og 7, og § 29

nævnte

aktiviteter.

Stk. 4.

Bevillingshavere

til net-, transmissions- og produktionsvirksomhed skal eje de anlæg, som

anvendes til gennemførelsen af de bevillingspligtige aktiviteter.

Stk. 5.

Transport- og

energiministeren kan i særlige tilfælde give dispensation fra bestemmelsen i

stk. 4.

§ 52.

Efter

5 år og med et forudgående varsel på 1 år kan der fastsættes nye vilkår i en

bevilling.

§ 53.

Bevillinger

efter denne lov er undtaget fra retsforfølgning og kan hverken direkte eller

indirekte overdrages til andre, medmindre transport- og energiministeren

tillader overdragelsen og godkender vilkårene herfor.

Stk. 2.

De kollektive

elforsyningsvirksomheders vedtægter må ikke stride mod bestemmelserne i denne

lov eller regler udstedt i medfør heraf.

§ 54.

En

bevilling kan inddrages, hvis

1)

bestemmelser, vilkår

eller påbud efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven gentagne

gange overtrædes,

2)

der i en ansøgning om

bevilling eller tilladelse i tilknytning til bevillingen er givet urigtige

eller

vildledende oplysninger, eller

3)

indehaveren af

bevillingen eller tilladelsen anmelder betalingsstandsning, indgiver

konkursbegæring

eller erklæres konkurs.

Stk. 2.

Hvis en

overtrædelse som nævnt i stk. 1 kan afhjælpes, kan transport- og

energiministeren

meddele indehaveren, at denne inden for en fastsat frist skal overholde sine

forpligtelser efter bevillingen eller tilladelsen.

Stk. 3.

Beslutning efter

stk. 1, nr. 1 og 2, træffes af retten og efter stk. 1, nr. 3, af transport-

og

energiministeren.

Stk. 4.

Hvis en

overtrædelse af bestemmelser, vilkår eller påbud efter denne lov eller regler

udstedt

i medfør af loven indebærer tilsidesættelse af væsentlige hensyn til

forsyningssikkerheden,

kan transport- og energiministeren midlertidigt inddrage bevillingen.

Transport-

og energiministeren skal i forbindelse med afgørelsen vejlede den pågældende

om

prøvelsesadgangen, jf. stk 5.

Stk. 5.

Den, hvis

bevilling er midlertidigt inddraget efter stk. 4, kan forlange inddragelsen

prøvet af retten.

Stk. 6.

Inddrages en

bevilling fra en net- eller transmissionsvirksomhed i medfør af stk. 1 eller

4,

kan transport- og energiministeren pålægge den systemansvarlige virksomhed at

videreføre den bevillingspligtige aktivitet midlertidigt. Den

systemansvarlige

virksomheds nødvendige omkostninger hertil fordeles på brugerne af den

overtagne aktivitet.

Stk. 7.

Den, hvis

bevilling inddrages efter stk. 1 eller 4, eller konkursboet skal efter

transport-

og energiministerens bestemmelse bistå den systemansvarlige virksomhed eller

en

ny bevillingshaver med overtagelsen af driften samt stille anlæg,

kundekartotek

m.v. til rådighed for den overtagende virksomhed på rimelige vilkår.

Transport-

og energiministeren bestemmer, på hvilke vilkår anlæg, kundekartotek m.v.

skal

stilles til rådighed. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 8.

Inddrages en

bevilling fra en forsyningspligtig virksomhed i medfør af stk. 1 eller 4, kan

transport- og energiministeren pålægge den systemansvarlige virksomhed at

videreføre den bevillingspligtige aktivitet midlertidigt. Anmelder en

forsyningspligtig virksomhed betalingsstandsning, eller erklæres den konkurs,

uden at der sker inddragelse af bevillingen, kan transport- og

energiministeren

pålægge den systemansvarlige virksomhed at videreføre den bevillingspligtige

aktivitet midlertidigt, såfremt tilsynet under betalingsstandsning eller

kurator enten ikke ønsker at videreføre den forsyningspligtige virksomhed

eller

ikke viderefører den forsyningspligtige virksomhed på tilfredsstillende måde

for forbrugerne. Tilsynet eller kurator skal meddele den systemansvarlige

virksomhed

og transport- og energiministeren hurtigst muligt og senest en uge efter

betalingsstandsningen henholdsvis konkursdekretets afsigelse, om den

forsyningspligtige

virksomhed skal videreføres eller ikke. Bestemmelsen i stk. 7 finder

tilsvarende anvendelse i de her nævnte situationer. Den systemansvarlige

virksomheds fastsættelse og udmeldelse af priser for forsyningspligtig el

sker

efter principperne i § 72, stk. 1-6, med de nødvendige modifikationer.

Stk. 9.

Transport- og

energiministeren kan udbyde en bevilling, der er inddraget i medfør af stk. 1

eller 4.

Kapitel 9

Miljøvenlig elproduktion

a. Pristillæg m.v. til VE-elektricitet

§ 55.

Ved

VE-elektricitet forstås elektricitet, der fremstilles ved vindkraft, biogas,

biomasse, solenergi og bølgeenergi, samt elektricitet, der fremstilles på

vandkraftanlæg under 10 MW.

Stk. 2.

Med

elværksfinansierede anlæg menes VE-elproduktionsanlæg, som er opført eller

ombygget

som følge af pålæg efter § 13 i lov nr. 54 af

25. februar 1976

om elforsyning som affattet

ved lov nr. 486 af

12. juni

1996

eller efter særlig aftale med transport- og energiministeren,

bortset fra anlæg, der helt eller delvis anvendes til afbrænding af affald.

Stk. 3.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om afgrænsningen af de i stk. 1 nævnte

energikilder samt ændre kapacitetsgrænsen for vandkraftanlæg omfattet af stk.

1. Transport- og energiministeren kan endvidere fastsætte regler eller træffe

afgørelse om, at andre energikilder og teknologier end de i stk. 1 nævnte er

omfattet af begrebet VE-elektricitet.

Pristillæg m.v. til vindmøller

§ 56.

Denne

bestemmelse omhandler elektricitet produceret på vindmøller bortset fra

1)

vindmøller, som

modtager pristillæg efter §§ 56 a-56 c,

2)

vindmøller, som

modtager eller har modtaget pristillæg efter § 56 e, og

3)

elværksfinansierede

vindmøller nettilsluttet senest den 31. december 1999.

Stk. 2.

Der udstedes

VE-beviser for elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1. Indtil

VE-beviser udstedes, ydes i stedet et pristillæg på 10 øre pr. kWh. Der

udstedes VE-beviser eller ydes pristillæg i 20 år fra

nettilslutningstidspunktet.

Stk. 3.

Pristillæg efter

stk. 2 til elektricitet fra vindmøller nettilsluttet før

den 1. januar 2005

fastsættes således,

at tillægget og den efter § 59, stk. 2, nr. 3 eller 4, fastsatte markedspris

tilsammen ikke overstiger 36 øre pr. kWh.

Stk. 4.

Endvidere ydes

en godtgørelse på 2,3 øre pr. kWh for balanceringsomkostninger til

elektricitet

fra vindmøller omfattet af stk. 1 bortset fra elværksfinansierede vindmøller.

Transport-

og energiministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg

fastsætte

regler om, at godtgørelsen skal nedsættes eller bortfalde.

Stk. 5.

Herudover ydes

et ekstra pristillæg på 10 øre pr. kWh til elektricitet som nævnt i stk. 1

fra

vindmøller med en kapacitet på højst 200 kW, som er nettilsluttet senest

den 31. december 1992.

Pristillægget ydes i højst 20 år efter vindmøllens tilslutning til

elforsyningsnettet for en elproduktion svarende til produktionen i 35.000

timer

med vindmøllens installerede effekt (fuldlasttimer) med fradrag af

elproduktion, for hvilken der er betalt pristillæg efter §

56 a

eller tidligere gældende

bestemmelser om afregningspris og pristillæg i elforsyningsloven eller regler

udstedt i medfør af disse bestemmelser. Pristillægget fastsættes på samme

måde

som nævnt i stk. 3.

Stk. 6.

Det ekstra

pristillæg efter stk. 5 er betinget af, at elproducenten har indgivet

ansøgning

herom senest

den 31.

december 2003, og at vindmøllens direkte produktionsomkostninger

pr. kWh i de seneste 5 regnskabsår i gennemsnit har oversteget 26 øre pr.

kWh. Transport-

og energiministeren kan fastsætte regler om opgørelse, beregning og

dokumentation

af direkte produktionsomkostninger og om krav til ansøgningen.

Stk. 7.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om beregningen af vindmøllers

installerede

effekt og produktion og andre forhold af betydning for fastsættelsen af

pristillæg og andre ydelser.

§ 56 a.

Denne

bestemmelse omhandler elektricitet produceret på vindmøller nettilsluttet

senest

den 31. december

2002, som opfylder nedenstående betingelser. Bestemmelsen gælder

ikke for elektricitet fra vindmøller nettilsluttet i egen

forbrugsinstallation

som nævnt i § 56 b og elværksfinansierede vindmøller.

Stk. 2.

Hvis vindmøllen

opfylder definitionen på en eksisterende vindmølle, jf. stk. 8, ydes der

pristillæg

til elektriciteten efter stk. 3-5. Pristillægget ophører

den 31. december 2012

uanset det i

stk. 3-5 anførte om varigheden af pristillæg. Der udstedes ikke VE-bevis for

elektriciteten.

Stk. 3.

Pristillægget

fastsættes således, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte

markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 10 år fra

vindmøllens oprindelige tilslutning til elforsyningsnettet, i det omfang

leveringen

af elektricitet svarer til en oprindelig elproduktion ved de i nr. 1-3 nævnte

fuldlasttimer:

1)

For vindmøller med en

installeret effekt på 200 kW eller derunder ydes pristillægget for 25.000

fuldlasttimer.

2)

For vindmøller med en

installeret effekt fra 201 kW til og med 599 kW ydes pristillægget for 15.000

fuldlasttimer.

3)

For vindmøller med en

installeret effekt på 600 kW og derover ydes pristillægget for 12.000

fuldlasttimer.

Stk. 4.

Hvis den i stk.

3 nævnte mængde elektricitet er leveret inden 10 år fra nettilslutningen,

ydes

der et pristillæg for den fortsatte elproduktion i 10 år fra

nettilslutningen.

Pristillægget fastsættes således, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1,

fastsatte markedspris tilsammen udgør 43 øre pr. kWh.

Stk. 5.

Hvis hele den

mængde elektricitet, som er nævnt i stk. 3, nr. 1-3, ikke er leveret inden 10

år fra vindmøllens nettilslutning, ydes der et pristillæg for den resterende

del af den nævnte elproduktion. Pristillægget udgør 27 øre pr. kWh og

fastsættes således, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte

markedspris tilsammen ikke overstiger 60 øre pr. kWh.

Stk. 6.

Hvis vindmøllen

ikke opfylder definitionen på en eksisterende vindmølle, jf. stk. 8, ydes der

pristillæg under de i nr. 1 og 2 fastsatte betingelser. Pristillægget

fastsættes således, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte

markedspris

tilsammen udgør 33 øre pr. kWh:

1)

For en vindmølle på

land ydes pristillægget for en oprindelig elproduktion svarende til

produktionen

i 22.000 fuldlasttimer.

2)

For en vindmølle på

søterritoriet m.v., jf. § 16, stk. 1, som ikke er placeret i et udvalgt

hovedområde

for vindmølleudbygningen, ydes pristillægget for elproduktionen i 10 år fra

vindmøllens nettilslutning.

Stk. 7.

For elproduktion

som nævnt i stk. 6 udstedes tillige VE-bevis. Indtil VE-beviser udstedes,

ydes

i stedet et pristillæg på 10 øre pr. kWh.

Stk. 8.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om, hvilke betingelser en vindmølle

skal

opfylde for at betragtes som eksisterende som nævnt i stk. 2, og om

afgrænsning

af vindmøller på søterritoriet m.v. som nævnt i stk. 6, nr. 2.

§ 56 b.

Der ydes pristillæg til elektricitet, som leveres til elforsyningsnettet fra

en

vindmølle med en installeret effekt på 25 kW eller derunder, som er

tilsluttet

i egen forbrugsinstallation. Pristillægget ydes uanset

tilslutningstidspunktet

og fastsættes således, at tillægget og den efter § 59, stk. 2, nr. 1,

fastsatte

markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh.

Stk. 2.

Der udstedes

ikke VE-bevis for elektricitet, hvortil der ydes pristillæg efter stk. 1.

Stk. 3.

Transport- og

energiministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte

regler om, at pristillægget skal bortfalde.

§ 56 c.

Denne

bestemmelse omhandler elektricitet produceret på elværksfinansierede

vindmøller, som er nettilsluttet fra

den 1. januar 2000, bortset fra elektricitet fra

vindmøller på søterritoriet m.v., jf. § 16, stk. 1, som er finansieret ved

henlæggelser efter den tidligere gældende elforsyningslov.

Stk. 2.

For elektricitet

produceret på en vindmølle på land ydes et pristillæg, som fastsættes

således,

at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen

udgør 33 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 10 år fra vindmøllens tilslutning

til elforsyningsnettet.

Stk. 3.

For elektricitet

produceret på en vindmølle på søterritoriet m.v., jf. stk. 1, ydes et

pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr.

1,

fastsatte markedspris tilsammen udgør 35,3 øre pr. kWh. Hvis producenten skal

betale en indfødningstarif ved overføring af elektriciteten til det

overordnede

elforsyningsnet, ydes tillige et pristillæg på op til 0,7 øre pr. kWh i

døgngennemsnit.

De nævnte pristillæg ydes for en elproduktion svarende til en produktion ved

42.000 fuldlasttimer.

Stk. 4.

Til elektricitet

fra vindmøller omfattet af stk. 2 og 3 udstedes tillige VE-bevis. Indtil

VE-beviser udstedes, ydes i stedet et pristillæg på 10 øre pr. kWh.

Stk. 5.

Transport- og

energiministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte

regler om, at de i denne bestemmelse angivne pristillæg skal bortfalde.

§ 56 d.

Denne

bestemmelse omhandler ekstra pristillæg til elektricitet produceret på en

fabriksny

vindmølle, hvor der udnyttes skrotningsbeviser udstedt for nedtagning af

vindmøller.

Stk. 2.

Der ydes

pristillæg for elektricitet produceret på en vindmølle nettilsluttet fra

den 1. april 2001

til og

med

den 1. januar 2004

på betingelse af, at ejeren af vindmøllen udnytter skrotningsbeviser, som er

blevet udstedt for nedtagning af en vindmølle med en effekt på 150 kW eller

derunder i perioden fra

den

3. marts 1999

til og med

den 31. december 2003. Pristillægget udgør 17 øre pr. kWh

og ydes for en elproduktion svarende til 12.000 fuldlasttimer for den del af

den producerede elektricitet, som er omfattet af skrotningsbeviset.

Stk. 3.

Hvis der ydes

pristillæg efter stk. 2 og efter §

56 a,

stk. 6, fastsættes summen af pristillæggene således, at disse og den efter §

59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen ikke overstiger 60 øre pr.

kWh.

Stk. 4.

Der ydes

pristillæg for elektricitet produceret på en vindmølle nettilsluttet i en

periode af 5 år regnet fra et af transport- og energiministeren fastsat

tidspunkt

på betingelse af, at ejeren af vindmøllen udnytter skrotningsbeviser, som er

udstedt for nedtagning af en vindmølle med en effekt på 450 kW eller derunder

i

en periode af mindst 5 år fastsat på tilsvarende måde, jf. dog stk. 5.

Skrotningsbeviset kan dog ikke udnyttes i vindmøller på søterritoriet m.v.,

jf.

§ 16, stk. 1, eller vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation

som nævnt i § 56 b. Pristillægget udgør 12 øre pr. kWh og ydes for en

elproduktion svarende til 12.000 fuldlasttimer for det dobbelte af den

nedtagne

vindmølles installerede effekt.

Stk. 5.

Skrotningsbeviser

som nævnt i stk. 4 kan kun udstedes inden for en pulje, som svarer til en

samlet effekt i nedtagne vindmøller på 175 MW.

Stk. 6.

Pristillægget

efter stk. 4 fastsættes således, at tillægget og summen af den efter § 59,

stk.

2, nr. 3, fastsatte markedspris og pristillæg efter § 56, stk. 2, ikke

overstiger 48 øre pr. kWh.

Stk. 7.

En vindmølle,

for hvilken der er udstedt skrotningsbevis, kan ikke på ny tilsluttes til

elforsyningsnettet

eller til en forbrugsinstallation, hvorfra elektriciteten kan leveres til

elforsyningsnettet.

Stk. 8.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om udstedelse, omsætning og udnyttelse

af

skrotningsbeviser og om dokumentation af, at betingelserne for pristillægget

er

opfyldt. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om beregning af den i stk.

5

nævnte pulje.

§ 56 e.

Denne

bestemmelse omhandler pristillæg til elektricitet produceret på

havvindmølleparken Horns Rev 2, som er udbudt

den 7. juli 2004

efter bestemmelserne i § 14.

Stk. 2.

Til elektricitet

produceret på den i stk. 1 nævnte havvindmøllepark ydes et pristillæg, som

fastsættes således, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte

markedspris tilsammen udgør 51,8 øre pr. kWh. Hvis elproducenten skal betale

en

indfødningstarif ved overføring af elektriciteten til det overordnede

elforsyningsnet, ydes tillige et pristillæg svarende til betalingen efter den

fastsatte tarif.

Stk. 3.

De i stk. 2

nævnte pristillæg ydes for en elproduktion på 10 TWh, som er fremstillet i

overensstemmelse

med vilkårene i udbuddet. Pristillæg ydes dog højst i 20 år fra tidspunktet

for

havvindmølleparkens nettilslutning.

Stk. 4.

Der udstedes

ikke VE-bevis for elproduktion fra havvindmølleparken.

Stk. 5.

Hvis der ydes

betaling som nævnt i §

27 g

for nedregulering af elproduktionen i den periode, hvori der ydes pristillæg

efter stk. 2, medregnes en elproduktion svarende til det kompenserede

produktionstab

i den samlede elproduktion, hvortil der ydes pristillæg.

Pristillæg m.v. til andre VE-elproduktionsanlæg

§ 57.

Denne

bestemmelse omhandler elektricitet produceret på andre VE-elproduktionsanlæg

end vindmøller. Bestemmelsen gælder ikke for elektricitet produceret på anlæg

omfattet af §

57 a

og elektricitet, som er produceret ved anvendelse af en eller flere

vedvarende

energikilder sammen med andre energikilder som nævnt i § 57 b.

Stk. 2.

Der udstedes

VE-bevis til elektricitet produceret på anlæg som nævnt i stk. 1, hvis

elektriciteten

ikke modtager pristillæg efter stk. 3 eller 4 eller elektriciteten ikke har

modtaget pristillæg i det omfang, som er nævnt i disse bestemmelser, jf. stk.

7. Indtil VE-beviser udstedes, ydes i stedet et pristillæg på 10 øre pr. kWh.

Der udstedes VE-bevis og ydes pristillæg inden for 20 år fra tidspunktet for

anlæggets tilslutning til elforsyningsnettet.

Stk. 3.

For elektricitet

fra anlæg nettilsluttet senest

den 21. april 2004

ydes der et pristillæg, der fastsættes

således, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris

tilsammen udgør 60 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 20 år fra

nettilslutningen, dog mindst i 15 år regnet fra den 1. januar 2004.

Stk. 4.

For elektricitet

fra de i nr. 1 og 2 nævnte anlæg ydes et pristillæg, som fastsættes således,

at

dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør

60 øre pr. kWh i 10 år efter nettilslutningen og 40 øre pr. kWh i de følgende

10 år:

1)

Anlæg med biogas som

brændsel nettilsluttet fra

den

22. april 2004

til og med

den 31. december 2008, jf. dog stk. 5.

2)

Anlæg efter transport-

og energiministerens bestemmelse, som er nettilsluttet

den 22. april 2004

eller senere, og

som anvender energikilder eller teknologier af væsentlig betydning for den

fremtidige udnyttelse af VE-elektricitet.

Stk. 5.

Der kan kun ydes

pristillæg til elektricitet fremstillet ved biogas som nævnt i stk. 4, nr. 1,

og § 57 b, stk. 3, nr. 1, såfremt der kan gives tilsagn om at modtage

pristillægget inden for en tilsagnsramme, som svarer til en samlet årlig

elproduktion ved anvendelse af 8 PJ biogas. Ikke udnyttede tilsagn

bortfalder.

Stk. 6.

Transport- og

energiministeren kan give dispensation til at yde pristillæg til et

elproduktionsanlæg

med biogas som brændsel, som nettilsluttes efter

den 31. december 2008, hvis gennemførelsen af

nettilslutningen forsinkes af forhold, som ikke kan lægges biogasproducenten

til

last.

Stk. 7.

Transport- og

energiministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte

regler om, at pristillæg til nærmere angivne kategorier af anlæg som nævnt i

stk. 3 og 4 skal nedsættes eller bortfalde, samt fastsætte regler eller

træffe

afgørelse om, hvilke anlægskategorier der kan få pristillæg efter stk. 4, nr.

2.

Stk. 8.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om adgangen til at modtage pristillæg

efter stk. 2-4. Det kan herunder fastsættes, at der ydes pristillæg efter

stk.

2 eller 4 til elproduktionen fra et anlæg nettilsluttet senest

den 21. april 2004, hvis

elproduktionskapaciteten efter denne dato forøges væsentligt på grund af

udskiftning eller væsentlige ombygninger af anlægget. Ministeren kan

endvidere

fastsætte regler om udstedelse og bortfald af tilsagn og beregning af en

tilsagnsramme som nævnt i stk. 5 og om betingelser for at give dispensation

efter stk. 6.

§ 57 a.

Denne

bestemmelse omhandler pristillæg og VE-beviser for elektricitet fremstillet

ved

afbrænding af biomasse på elværksfinansierede VE-elproduktionsanlæg.

Bestemmelsen gælder ikke for elektricitet fra anlæg, der helt eller delvis

anvendes

til afbrænding af affald.

Stk. 2.

Der ydes et

pristillæg til elektricitet som nævnt i stk. 1, som fastsættes således, at

dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør

30 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 10 år fra idriftsætningen af pågældende

biomassefyrede anlæg, dog mindst i 10 år regnet fra den 1. august 2001.

Stk. 3.

Ud over de i

stk. 2 nævnte pristillæg og VE-beviser som nævnt i stk. 4 kan transport- og

energiministeren efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg beslutte, at

der inden for den i stk. 2 nævnte periode skal ydes et pristillæg på op til

100

kr. pr. afbrændt ton biomasse. Ved fastlæggelse af pristillæggets størrelse

kan

der lægges vægt på de udgifter, som ejeren af det enkelte anlæg afholder i

forbindelse med afbrændingen. Disse pristillæg kan for anlæggene tilsammen i

alt maksimalt udgøre 45 mio. kr. om året.

Stk. 4.

Til elektricitet

fra anlæg omfattet af stk. 2 udstedes tillige VE-bevis. Indtil VE-beviser

udstedes,

ydes i stedet et pristillæg på 10 øre pr. kWh.

Stk. 5.

Transport- og

energiministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte

regler om, at de i denne bestemmelse angivne pristillæg skal bortfalde.

§ 57 b.

Denne

bestemmelse omhandler pristillæg til elektricitet produceret ved anvendelse

af

en eller flere vedvarende energi-kilder sammen med andre brændsler bortset

fra

elektricitet produceret på anlæg omfattet af §

57 a. Pristillægget ydes fra det

tidspunkt, hvor anvendelsen af vedvarende energi-kilder påbegyndes i

pågældende

elproduktionsanlæg. Der kan tillige ydes pristillæg til denne elektricitet

efter §§ 58 eller

58 a,

hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Stk. 2.

Hvis anvendelsen

af vedvarende energi-kilder er påbegyndt senest

den 21. april 2004, ydes der pristillæg på 26

øre pr. kWh til elektricitet fremstillet ved disse energikilder.

Pristillægget

ydes i 20 år, dog mindst i 15 år regnet fra den 1. januar 2004.

Stk. 3.

Hvis anvendelsen

af de i nr. 1 og 2 nævnte vedvarende energi-kilder er påbegyndt

den 22. april 2004

eller

senere, ydes der pristillæg på 26 øre pr. kWh i de første 10 år og 6 øre pr.

kWh i de følgende 10 år til elektricitet fremstillet ved disse energikilder:

1)

Elektricitet

fremstillet med biogas som brændsel, såfremt anvendelsen af biogas er

påbegyndt

senest

den 31. december

2008, jf. dog stk. 4.

2)

Elektricitet

fremstillet ved energikilder eller teknologier af væsentlig betydning for den

fremtidige udnyttelse af VE-elektricitet efter transport- og

energiministerens

bestemmelse.

Stk. 4.

Der kan kun ydes

pristillæg efter stk. 3, nr. 1, til elektricitet fremstillet ved biogas, hvis

der kan gives tilsagn om at modtage pristillægget inden for den i § 57, stk.

5,

nævnte tilsagnsramme.

Stk. 5.

Hvis anvendelsen

af andre vedvarende energi-kilder end de i stk. 3, nr. 1 og 2, nævnte er

påbegyndt

den 22. april 2004

eller senere, udstedes der VE-bevis til elektricitet produceret på disse

energikilder. Indtil VE-beviser udstedes, ydes der i stedet et pristillæg på

10

øre pr. kWh. Der udstedes VE-bevis eller ydes pristillæg i 20 år fra

påbegyndelsen

af anvendelsen af de nævnte vedvarende energi-kilder. Der udstedes ikke

VE-bevis til anden elektricitet omfattet af stk. 1.

Stk. 6.

Transport- og

energiministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte

regler om, at de i denne bestemmelse angivne pristillæg skal nedsættes eller

bortfalde, samt fastsætte regler eller træffe afgørelse om, hvilke kategorier

af elektricitet der kan få pristillæg efter stk. 3, nr. 2.

Stk. 7.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om adgangen til at modtage pristillæg

efter stk. 2-5. Det kan herunder fastsættes, at der ydes pristillæg som nævnt

i

stk. 3 eller 5 til elproduktionen på et anlæg, hvor anvendelsen af vedvarende

energi-kilder er påbegyndt senest

den 21. april 2004, hvis anvendelsen af disse

energi-kilder efter denne dato forøges væsentligt på grund af udskiftning

eller

væsentlige ombygninger af produktionsanlægget. Ministeren kan endvidere

fastsætte

regler om, hvorledes pristillæg beregnes til VE-elproduktionsanlæg, som

anvender

forskellige brændsler.

b. Pristillæg m.v. til andre former for miljøvenlig

elektricitet

§ 58.

Denne

bestemmelse omhandler pristillæg til elektricitet produceret på decentrale

kraft-varme-anlæg og elproduktionsanlæg med affald som brændsel, som har

modtaget

afregningspris fastsat efter bekendtgørelse nr. 786 af

21. august 2000

om elafregningspriser

for decentrale elproducenter (treledstariffen). Bestemmelsen gælder ikke

elektricitet, hvortil der ydes pristillæg efter §

58 a. Endvidere gælder bestemmelsen ikke

for elektricitet produceret på VE-elproduktionsanlæg som nævnt i § 57.

Stk. 2.

Ydelsen af

pristillægget er betinget af, at den pågældende elproduktionsenhed første

gang

er tilsluttet til elforsyningsnettet senest

den 21. april 2004, eller at der senest på

samme dato foreligger et projekt for etablering af elproduktionsenheden, som

opfylder nærmere fastsatte kriterier for gennemførlighed. Med

elproduktionsenhed menes en eller flere tekniske enheder, som varetager

kraft-varme-forsyning eller affaldsforbrænding på den samme lokalitet.

Stk. 3.

Pristillægget

ydes i 20 år fra nettilslutningen som nævnt i stk. 2, dog mindst i 15 år

regnet

fra den 1. januar 2004.

Stk. 4.

Pristillægget

fastsættes og udbetales månedligt med udgangspunkt i en tolvtedel af

grundbeløbet

som nævnt i stk. 6. Når den gennemsnitlige månedlige markedspris som nævnt i

§

59, stk. 2, nr. 2, er 11,0 øre pr. kWh eller derunder, indekseres

grundbeløbet

med faktoren 1,4. Pristillægget reduceres lineært ved en markedspris over

11,0

øre pr. kWh, således at det bortfalder, når markedsprisen er 34,0 øre pr.

kWh.

Stk. 5.

Markedspriserne

på 11,0 og 34,0 øre pr. kWh og faktoren 1,4 indeksreguleres den 1. januar

hvert

år fra 2005 til og med 2009 på grundlag af forholdene i de foregående 12

måneder i forhold til 2003.

Stk. 6.

Grundbeløbet

fastsættes som den højeste udbetalte støtte, jf. stk. 7, i et af årene

2001-2003. Hvis der kun har været elproduktion i et af disse år, fastsættes

grundbeløbet på grundlag af elproduktionen i en anden periode efter nærmere

fastsatte kriterier. Grundbeløbet fastsættes på grundlag af en beregnet

forventet elproduktion i en periode, hvis en støtteberettiget

elproduktionsenhed nettilsluttes første gang efter

den 31. december 2003, eller hvis

der senest

den 21. april

2004

foreligger et projekt som nævnt i stk. 2 for en udvidelse af

produktionskapaciteten i et bestående anlæg.

Stk. 7.

Den udbetalte

støtte fastsættes som summen af de i nr. 1 og 2 nævnte værdier i de i stk. 6

nævnte perioder:

1)

Forskellen beregnet

efter nærmere angivne kriterier mellem den gennemsnitlige afregning af

elproduktionen i perioden efter treledstariffen og den betaling, som ville

være

ydet ved den gennemsnitlige markedspris i samme periode.

2)

Et beløb på 1,0 øre

pr. kWh for elproduktionen i samme periode.

Stk. 8.

Udbetaling af

pristillægget er betinget af, at produktionsanlægget er driftsklart og til

rådighed

for driften af det sammenhængende elforsyningssystem.

Stk. 9.

Transport- og

energiministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte

regler om, at pristillægget skal nedsættes eller bortfalde.

Stk. 10.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om afgrænsning af projekter, der

opfylder

de i stk. 2 nævnte betingelser, om definitionen af en produktionsenhed i stk.

2

og om beregningsmetoder efter stk. 4-7. Ministeren kan endvidere fastsætte

regler om, hvorledes betingelserne i stk. 8 skal opfyldes.

§ 58 a.

I

stedet for pristillæg efter § 58 ydes der pristillæg efter nedenstående

bestemmelser til elektricitet produceret på decentrale kraft-varme-anlæg og

elproduktionsanlæg med affald som brændsel, som opfylder betingelserne for at

få pristillæg efter § 58.

Stk. 2.

Pristillægget

fastsættes således, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte

markedspris tilsammen er lig med afregning efter treledstariffen, jf. stk. 5.

Pristillægget ydes til anlæg med en effekt over 5 MW og til og med 10 MW i 2

år

fra det tidspunkt, hvor pristillægget efter § 58 kan ydes. Pristillægget ydes

endvidere til anlæg med en effekt til og med 5 MW.

Stk. 3.

Betalingen for

elektriciteten efter treledstariffen indeksreguleres kvartalsvis på samme

måde

som nævnt i § 58, stk. 5.

Stk. 4.

Elproducenten

kan anmode om at overgå til pristillæg efter § 58. Ved overgang til

pristillæg

efter § 58 fradrages den periode, hvori der er modtaget pristillæg efter

ovenstående bestemmelser, fra den periode, hvori der kan modtages pristillæg

efter § 58.

Stk. 5.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om beregningsmetoder for pristillægget

efter stk. 2 og 3 og om frister m.v. for fravalg af pristillæg. Ministeren

kan

endvidere fastsætte regler om beregning af treledstariffen lig med kriterier

i

bekendtgørelse nr. 786 af

21.

august 2000

om elafregningspriser for decentrale elproducenter.

§ 58 b.

Der

ydes pristillæg til elektricitet fra andre kraft-varme-anlæg end de i §§ 58

og

58 a

nævnte, som er bestemt til at

levere fjernvarme, og som har modtaget støtte efter kapitel 7 i

bekendtgørelse

nr. 231 af

21. april 1998

om adgang til elforsyningsnettet.

Stk. 2.

Pristillægget

ydes i 15 år regnet fra

den

1. januar 2004

og fastsættes efter nærmere angivne kriterier som

summen af de i nr. 1 og 2 nævnte værdier:

1)

Forskellen mellem

gennemsnittet af de nødvendige omkostninger og den gennemsnitlige indtægt ved

elproduktion i et af årene 2001-2003. Pristillægget udbetales månedligt med

en

tolvtedel og indekseres i forhold til den gennemsnitlige månedlige

markedspris

som nævnt i § 59, stk. 2, nr. 2, således at pristillægget bortfalder, når

indtægten ved elproduktion overstiger de nødvendige omkostninger.

2)

Et beløb på 1,0 øre

pr. kWh for balanceringsomkostninger til leveret elektricitet.

Stk. 3.

Beløbet i stk.

2, nr. 1, reguleres den 1. januar hvert år fra 2005 til og med 2009 som nævnt

i

§ 58, stk. 5.

Stk. 4.

Transport- og

energiministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte

regler om, at tillægget skal nedsættes eller bortfalde.

Stk. 5.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om beregningsmetoder for pristillægget.

c. Generelle bestemmelser om fastsættelse af

pristillæg, afsætning af miljøvenlig elproduktion m.v.

§ 59.

Netvirksomhederne

indberetter på timebasis til den systemansvarlige virksomhed mængden af den

elektricitet, der er produceret på anlæg som nævnt i §§ 56-58 b. Den

systemansvarlige

virksomhed fastsætter retningslinjer for opgørelse og indberetning af

elproduktionen.

Stk. 2.

Den

systemansvarlige virksomhed fastsætter markedsprisen for elektricitet

produceret på de i stk. 1 nævnte anlæg som følger:

1)

Markedsprisen for

elektricitet produceret på anlæg som nævnt i §§ 56 a-56 c, 56 e, 57,

57 a

og

58 a

fastsættes på timebasis som

spotprisen, jf. stk. 3, for elektricitet i pågældende område.

2)

Markedsprisen for

elektricitet fra anlæg som nævnt i §§ 58 og 58 b fastsættes på månedsbasis

som

et gennemsnit af spotprisen, jf. stk. 3, i pågældende område.

3)

Markedsprisen for

elektricitet fra vindmøller som nævnt i § 56 bortset fra de i nr. 4 nævnte

fastsættes

på månedsbasis som et vægtet gennemsnit af markedsværdien af den samlede

elproduktion

fra vindmøller i pågældende område ved spotprisen, jf. stk. 3.

4)

Markedsprisen for

elektricitet produceret på vindmøller som nævnt i § 56, som er beliggende på

søterritoriet m.v., jf. § 16, stk. 1, og er nettilsluttet efter

den 31. december 2002, fastsættes

på årsbasis som et vægtet gennemsnit af markedsværdien af elproduktionen ved

spotprisen, jf. stk. 3.

Stk. 3.

Med spotpris for

elektricitet menes den af den nordiske elbørs, Nordpool, angivne timepris pr.

kWh på spotmarkedet for pågældende område.

Stk. 4.

Betaling for

elektricitet produceret på anlæg som nævnt i §§

56 a

og 56 b, § 57, stk. 3 og 4, og §

58 a

i en time kan ikke overstige de i

disse bestemmelser fastsatte samlede beløb for pristillæg og markedspris.

Hvis

markedsprisen i en time overstiger det samlede beløb, modregner den

systemansvarlige

virksomhed det overstigende beløb ved førstkommende udbetalinger af

markedspris

og pristillæg.

Stk. 5.

Hvis den

fastsatte markedspris for elektricitet produceret på anlæg som nævnt i §§ 56

c,

56 e og

57 a

overstiger de i disse bestemmelser fastsatte samlede beløb for pristillæg og

markedspris, beregner den systemansvarlige virksomhed et negativt pristillæg.

Det negative for elektricitet produceret på anlæg som nævnt i §§ 56 c og

57 a

kan ikke overstige størrelsen af

udbetalte pristillæg i det sidste år inden opgørelsestidspunktet. Det

negative

pristillæg modregnes i udbetalinger af pristillæg.

§ 59 a.

Den

systemansvarlige virksomhed skal sælge elproduktion fra nedennævnte anlæg på

Nordpool og udbetale salgssummen til anlægsejeren samt varetage den i § 27 c,

stk. 8, 2. pkt., nævnte balanceringsydelse for elektriciteten:

1)

Vindmøller omfattet

af §§

56 a

eller 56

b og andre VE-elproduktionsanlæg omfattet af § 57.

2)

Decentrale

kraft-varme-anlæg eller elproducerende affaldsforbrændingsanlæg omfattet af §

58 a.

Stk. 2.

Elproducenter

omfattet af stk. 1 pålægges ikke omkostninger ved indfødning af elektricitet

i

elforsyningsnettet, som ikke påhviler vedkommende efter de hidtil gældende

bestemmelser om aftagepligt.

Stk. 3.

Når pristillæg

til elektricitet som nævnt i stk. 1 ophører, skal elproducenten meddele den

systemansvarlige virksomhed, at producenten har indgået aftale om salg og

balancering af elproduktionen. Meddelelsen skal gives med mindst 1 måneds

varsel

til den første dag i den måned, hvor pristillægget ophører.

Stk. 4.

Den

systemansvarlige virksomhed skal varetage balanceringen af elproduktion på en

vindmølle som nævnt i § 56, stk. 1, som er nettilsluttet senest

den 31. december 2002,

bortset fra elværksfinansierede vindmøller, og sælge elektriciteten på

Nordpool, hvis elproducenten anmoder herom, eller hvis elproducenten ikke

giver

meddelelse som nævnt i stk. 3. Varetagelsen af balanceringen og salget er

betinget af, at elproducenten betaler de nødvendige omkostninger, som den

systemansvarlige

virksomhed afholder i forbindelse hermed.

Stk. 5.

Indtægter og

omkostninger ved de i stk. 1 og 4 nævnte opgaver skal holdes regnskabsmæssigt

adskilt fra den systemansvarlige virksomheds øvrige opgaver.

Stk. 6.

Den

systemansvarlige virksomhed fastsætter retningslinjer om frister og

betingelser

for varetagelsen af balancering og salg som nævnt i stk. 4.

VE-beviser

§ 60.

Producenter

af VE-elektricitet modtager beviser for den mængde VE-elektricitet, som de

har

produceret, jf. dog bestemmelserne i §§ 56-56 c, 56 e, 57 og 57 b.

Stk. 2.

Transport- og

energiministeren fastsætter regler om, hvilke producenter der fra et af

ministeren

fastsat tidspunkt er omfattet af bestemmelsen i stk. 1, og om udstedelse,

tildeling og omsætning af VE-beviser.

§ 61.

Fra

et af transport- og energiministeren fastsat tidspunkt har enhver elforbruger

her i landet pligt til at erhverve VE-beviser. Transport- og energiministeren

fastsætter efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg årligt det antal

VE-beviser, som enhver elforbruger som minimum skal erhverve.

Købsforpligtelsen

fastsættes ensartet for alle elforbrugere som en pligt til at erhverve en

bestemt andel VE-beviser i forhold til elforbruget.

Stk. 2.

Transport- og

energiministeren nedsætter købsforpligtelsen efter stk. 1 i de tilfælde, hvor

det viser sig umuligt at opfylde denne.

§ 62.

De

forsyningspligtige virksomheder er ansvarlige for varetagelsen af

købsforpligtelsen efter § 61 for deres kunder.

Stk. 2.

Forbrugere med

en anden leverandør end den forsyningspligtige virksomhed kan selv varetage

deres købsforpligtelse eller anmode den forsyningspligtige virksomhed i det

pågældende forsyningsområde om at indkøbe VE-beviser på deres vegne.

Stk. 3.

Transport- og

energiministeren fastsætter regler for, hvornår og hvordan opfyldelsen af

købsforpligtelsen

skal dokumenteres.

§ 63.

Ved

manglende opfyldelse af købsforpligtelsen efter § 61 betales 27 øre for hver

kWh, som den forpligtede efter § 62 skulle have købt VE-beviser for. Beløbet

betales til statskassen.

Stk. 2.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om betaling og inddrivelse af det i

stk.

1 nævnte beløb, herunder at beløbet opkræves af de kollektive

elforsyningsvirksomheder. Der er udpantningsret for beløbet.

Oprindelsesgaranti og miljømærkning

§ 63 a.

Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om udstedelse af

oprindelsesgarantier for elektricitet, herunder om,

1)

hvilke oplysninger

oprindelsesgarantien skal indeholde, og

2)

betingelser for

udstedelse af oprindelsesgaranti.

Stk. 2.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om, at forbrugerne skal modtage

oplysninger

om anvendelsen af energikilder i den leverede elektricitet i det sidste år.

Ministeren kan herunder fastsætte regler om,

1)

at forbrugeren skal modtage

en årlig opgørelse over sammensætningen af energikilderne, og

2)

at forbrugeren skal

have adgang til oplysninger om miljøpåvirkninger af energikilder ved

henvisning

til eksisterende, offentligt tilgængelige elektroniske eller andre kilder af

nærmere angivet indhold.

Stk. 3.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om, at oplysninger som nævnt i stk. 2

skal meddeles af leverandøren af elektricitet for den enkelte levering eller

på

anden måde ved levering fra en elbørs eller import fra en virksomhed uden for

Den Europæiske Union og EØS-landene.

Stk. 4.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om dokumentation af oplysninger og om

tilsyn og kontrol med rigtigheden af oplysninger som nævnt i stk. 1 og 2.

Stk. 5.

Transport- og

energiministeren kan bemyndige en virksomhed eller en sagkyndig institution

eller organisation til at udøve nærmere angivne funktioner vedrørende tilsyn

og

kontrol som nævnt i stk. 4.

Stk. 6.

Når det påvises,

at foreskrevne oplysninger som nævnt i stk. 1 eller 2 er urigtige eller

vildledende,

kan transport- og energiministeren påbyde den, der har udarbejdet

oplysningerne, at berigtige forholdene.

Stk. 7.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om, at den, der anmoder om

oprindelsesgaranti

efter stk. 1 eller meddeler oplysninger som nævnt i stk. 2, skal afholde

nødvendige omkostninger ved kontrol og tilsyn med rigtigheden af

oplysningerne.

Fravalg af pristillæg

§ 64.

Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om betingelser og

tidsfrister for elproducenters fravalg af pristillæg og andre ydelser efter

§§

56-58 b og §

59 a,

stk. 1. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at

elproducenter skal betale nødvendige omkostninger forbundet med fravalg af de

nævnte pristillæg m.v.

Stk. 2.

Pristillæg efter

§ 56 e kan ikke genoptages efter fravalget.

§ 65.

(Ophævet)

Overtagelse af vindmøller

§ 66.

Transport- og energiministeren overtager efter anmodning fra en vindmølleejer

dennes vindmølle og forpligtelsen til betaling af restgælden på lån optaget

til

finansiering af vindmøllen, hvis

1)

vindmølleejeren kan

dokumentere, at vedkommende ikke vil kunne afvikle restgælden på lån optaget

til finansiering af vindmøllen på grund af ændring af pristillæg efter §

56 a, stk. 4, eller tilsvarende ændring

efter tidligere gældende bestemmelser, og

2)

det pågældende lån

til finansiering af vindmøllen er optaget inden den 29. april 1999.

Stk. 2.

Bestemmelserne i

stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på lån optaget af vindmølleejere, der

ejer

en del af en vindmølle. Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse på

elværksejede vindmøller.

Stk. 3.

Den

systemansvarlige virksomhed kan efter anmodning overtage en vindmølle, som

transport-

og energiministeren har overtaget, imod at betale statens omkostninger og

overtage

statens forpligtelser vedrørende vindmøllen. Den systemansvarlige virksomhed

skal nedtage, drive eller videresælge vindmøllen på de for elforbrugerne

gunstigst mulige betingelser.

Stk. 4.

Den systemansvarlige

virksomhed kan indregne sine nettoomkostninger ved den overtagne vindmølle i

virksomhedens priser, jf. § 71. Den systemansvarlige virksomheds indtægter og

udgifter vedrørende vindmøllen skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra

virksomhedens øvrige opgaver.

Stk. 5.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om overtagelsesordningens omfang og

anvendelse. Anmodning om overtagelse skal være indgivet senest den 15. januar

2005.

Tilslutning m.m. af miljøvenlige el- og

kraft-varme-produktionsanlæg

§ 67.

Ved

tilslutning til elforsyningsnettet af decentrale kraft-varme-anlæg og

elproduktionsanlæg, der anvender affald eller producerer VE-elektricitet,

skal

ejeren af anlægget alene afholde den udgift, der ville være forbundet med at

lade sig tilslutte 10-20 kV-nettet, uanset om netvirksomheden ud fra

objektive

kriterier vælger et andet tilslutningspunkt. Øvrige omkostninger, herunder

til

netforstærkning og netudbygning, afholdes af netvirksomheden.

Stk. 2.

Ejere af anlæg

som nævnt i stk. 1, der ønsker at levere elektricitet på et højere

spændingsniveau

end 10-20 kV, skal selv afholde den udgift, der er forbundet med at lade sig

tilslutte et net med det tilsvarende højere spændingsniveau. Øvrige

omkostninger, herunder til netforstærkning og netudbygning, afholdes af

netvirksomheden.

Stk. 3.

Bestemmelserne i

stk. 1 og 2 gælder ikke for vindmøller.

Stk. 4.

Bestemmelserne i

stk. 1 og 2 gælder endvidere ikke for elproduktionsanlæg, som etableres med

henblik på at kunne imødegå ubalancer i det kollektive elforsyningsnet.

Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, hvilke anlæg der

omfattes af bestemmelserne i 1. pkt., og om dokumentation for det

projekterede

anlægs tekniske og driftsmæssige forhold.

§ 68.

Transport-

og energiministeren kan fastsætte regler om vindmøllers tilslutning til

elforsyningsnettet,

herunder regler om,

1)

hvilke kategorier af

anlæg og installationer, herunder ilandføringsanlæg fra havvindmølleparker,

som

det påhviler henholdsvis vindmølleejeren og de kollektive

elforsyningsvirksomheder at udføre,

2)

vindmølleejerens

adgang til benyttelse af ilandføringsanlæg, som er etableret af den

elforsyningsvirksomhed,

som varetager ilandføringen, og om betaling herfor,

3)

hvorledes

omkostninger ved etablering af nettilslutning og omkostninger ved at være

nettilsluttet fordeles mellem vindmølleejeren og de kollektive

elforsyningsvirksomheder, og

4)

hvorledes

omkostninger, der påhviler de kollektive elforsyningsvirksomheder, indregnes

i

priserne for elektricitet, jf. § 8, stk. 3-6.

Stk. 2.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om vindmøllers konstruktion,

fremstilling,

opstilling og drift samt regler om krav til certificering og prøvning

vedrørende disse forhold.

Stk. 3.

Transport- og

energiministeren kan bemyndige en virksomhed eller en sagkyndig institution

eller organisation til at udøve nærmere angivne funktioner vedrørende teknisk

godkendelse af vindmøller og udføre tilsyn og kontrol med overholdelsen af

regler som nævnt i stk. 2.

Stk. 4.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning af net- eller

transmissionsvirksomhedens omkostninger ved behandling af ansøgning om

nettilslutning.

Administrative bestemmelser

§ 68 a.

Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at de kollektive

elforsyningsvirksomheder administrerer bestemmelserne i §§ 56-

59 a,

63 a, 64, 67 og 68 og regler fastsat i

medfør af disse bestemmelser samt træffer afgørelse i forhold, der er

reguleret

i de nævnte bestemmelser.

Kapitel 10

Priser og betingelser for elektricitet

Elforsyningsvirksomhedernes priser og betingelser

§ 69.

Priserne

for ydelser fra de kollektive elforsyningsvirksomheder fastsættes under

hensyntagen

til virksomhedernes nødvendige omkostninger til indkøb af energi, lønninger,

tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre driftomkostninger og

afskrivninger

samt forrentning af kapital og under hensyntagen til de andre indtægter, som

opnås ved driften af den bevillingspligtige virksomhed. Ved nødvendige

omkostninger forstås omkostninger, som virksomheden afholder ud fra

driftsøkonomiske overvejelser med henblik på at opretholde en effektiv drift.

Ved fastsættelsen af priser tages desuden hensyn til udgifter, som afholdes

som

følge af, at virksomhederne hæfter for gældsforpligtelser stiftet inden

den 1. januar 2000

eller

udgifter som følge af, at en netvirksomhed stiller sikkerhed til fordel for

en

elproduktionsvirksomhed, som helt eller delvis ejes af netvirksomheden, når

sikkerhedsstillelsen kun omfatter gældsforpligtelser, som

elproduktionsvirksomheden påtager sig med henblik på restfinansiering af

anlægsarbejder påbegyndt inden

den 29. april 1999. Priserne for ydelser fra en kollektiv

elforsyningsvirksomhed må ikke stige som følge af det vederlag, der erlægges

ved

overdragelse af virksomheder.

Stk. 2.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om beregning af driftsmæssige

afskrivninger

og om opgørelsen af virksomhedernes nødvendige kapital samt regler om, på

hvilke betingelser der i priserne kan ske indregning af forrentning af

kapital

efter stk. 1. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, hvordan

der ved fastsættelsen af priserne efter stk. 1 skal tages hensyn til andre

indtægter, som virksomhederne opnår ved driften af den bevillingspligtige

aktivitet. Transport- og energiministeren kan endvidere fastsætte regler om

regnskabsmæssig adskillelse mellem forskellige aktiviteter samt regler om

kollektive elforsyningsvirksomheders regnskabsføring og budgettering,

herunder

at kollektive elforsyningsvirksomheder skal udarbejde, lade revidere og

offentliggøre

årsrapporter i overensstemmelse med bestemmelserne i årsregnskabsloven.

§ 70.

Priser

for net- og transmissionsvirksomhedernes ydelser fastsættes i

overensstemmelse

med de i stk. 2 nævnte indtægtsrammer, jf. dog §

70 a. Rammerne fastsættes med henblik på

dækning af de i § 69 nævnte omkostninger ved en effektiv drift af

virksomheden.

Stk. 2.

Transport- og

energiministeren fastsætter regler om indtægtsrammer for alle berørte

virksomheder

for et nærmere angivet antal år. Som led i denne regulering sikres det, at

tarifferne i faste priser regnet som et gennemsnit ikke stiger i forhold til

tarifferne pr.

1. januar

2004, idet kapital, der finansierer nødvendige nyinvesteringer, dog

fortsat skal kunne forrentes og afskrives. Over- og underdækning for perioden

fra

den 1. januar 2000

til

den 31. december 2003

påvirker ikke det i 2. pkt. nævnte loft.

Stk. 3.

Inden for de i

stk. 2 nævnte rammer fastsætter Energitilsynet årligt en indtægtsramme for

hver

af de berørte virksomheder under hensyntagen til den enkelte virksomheds

effektiviseringspotentiale. Ministeren kan fastsætte regler om, at der ved

opgørelse af effektiviseringspotentialet skal tages hensyn til kvaliteten af

den transport af elektricitet med tilhørende ydelser, som virksomheden skal

gennemføre som bevillingshaver, jf. § 20, stk. 1.

Stk. 4.

Energitilsynet

kan give dispensation fra de af tilsynet fastsatte rammer, såfremt det er

nødvendigt

for, at virksomheden kan gennemføre forpligtelser, som er pålagt i

bevillingen,

i loven eller bestemmelser fastsat i medfør af loven.

Stk. 5.

Kommuner og

amtskommuner må ikke yde tilskud til kommunal netvirksomhed, som efter

bestemmelsen i § 4, stk. 1, ikke drives i selskaber med begrænset ansvar.

§ 70 a.

For

transmissionsvirksomhed varetaget af Energinet.dk eller virksomhedens

helejede

datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet.dk

fastsættes

priserne efter § 71.

§ 71.

Energinet.dk

og denne virksomheds helejede datterselskaber kan i priserne for de

aktiviteter, der varetages i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om

Energinet.dk,

indregne nødvendige omkostninger, herunder til indkøb af energi, lønninger,

tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre driftsomkostninger og

afskrivninger, samt nødvendig forrentning af virksomhedens kapital. § 69

finder

ikke anvendelse, bortset fra stk. 1, sidste pkt.

Stk. 2.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af de

omkostninger,

som kan anses for nødvendige efter stk. 1, samt om fastsættelsen af den

nødvendige forrentning og om forrentningsgrundlaget efter stk. 1.

§ 72.

Prisen

for elektricitet leveret fra en virksomhed i dens egenskab af

forsyningspligtig

virksomhed til ikketimemålte erhvervsdrivende forbrugere og

ikkeerhvervsdrivende forbrugere udmeldes kvartalsvis senest 10 hverdage før

et

kvartalsskifte af den forsyningspligtige virksomhed. Prisen skal modsvare

markedets prisniveau for tilsvarende forbrugssegmenter og leveringsvilkår.

Stk. 2.

Prisen for

elektricitet leveret fra en virksomhed i dens egenskab af forsyningspligtig

virksomhed

til timemålte erhvervsdrivende forbrugere, hvis leveringsaftale med en anden

elleverandør er ophørt, fastsættes til en pris, der svarer til timeprisen på

elspot i det prisområde, hvor forbrugeren aftager sin elektricitet, tillagt

et

balancerings- og administrationsbidrag.

Stk. 3.

Ikkeerhvervsdrivende

timemålte forbrugere skal tilbydes tilsvarende leverancer som nævnt i stk. 2.

Stk. 4.

Der kan fra

forbrugere, som forsynes uden forudgående varsel, og hvis forbrug samlet

udgør

en større andel af virksomhedens leverance i dens egenskab af

forsyningspligtig

virksomhed, opkræves et engangsbeløb til uforudsete balanceringsomkostninger.

Stk. 5.

Energitilsynet

fastsætter det maksimale balancerings- og administrationsbidrag, som en

virksomhed med forsyningspligt kan opkræve i medfør af stk. 2 og 3, samt det

maksimale administrationsbidrag, der kan opkræves for varetagelse af

købsforpligtelser efter § 62.

Stk. 6.

De i stk. 1

nævnte priser anmeldes til Energitilsynet efter regler fastsat af

Energitilsynet. Energitilsynet offentliggør senest 7 hverdage efter

anmeldelsesfristens udløb en oversigt over de i stk. 1 nævnte priser.

Stk. 7.

Energitilsynet

kontrollerer de i stk. 1-4 nævnte priser. Hvis Energitilsynet finder, at

priserne

er i strid med stk. 1-4, giver tilsynet pålæg om omgående ændring af

priserne.

Klage over Energitilsynets afgørelser herom har ikke opsættende virkning.

§ 73.

De

kollektive elforsyningsvirksomheders prisfastsættelse af deres ydelser efter

§§

69-72 skal ske efter rimelige, objektive og ikkediskriminerende kriterier i

forhold til, hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning

til. Prisdifferentiering på baggrund af en geografisk afgrænsning er kun

tilladt i særlige tilfælde.

Stk. 2.

De kollektive

elforsyningsvirksomheder skal offentliggøre tariffer og betingelser for brug

af

elnettet.

§ 73 a.

Priser

og betingelser for anvendelse af transmissions- og distributionsnet

fastsættes

af de kollektive elforsyningsvirksomheder efter offentliggjorte metoder, som

er

godkendt af Energitilsynet.

Stk. 2.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om indholdet af de metoder, der

anvendes

til at beregne eller fastsætte betingelser og vilkår, herunder tariffer.

§ 73 b.

Energibranchens

organisationer kan udarbejde standardiserede vejledninger om fastsættelse af

tariffer og betingelser m.v. for net- og transmissionsvirksomhedernes

ydelser.

Energitilsynet fører tilsyn med sådanne standardiserede vejledninger efter

regler fastsat af tilsynet.

§ 74.

De

kollektive elforsyningsvirksomheder skal til Energitilsynet anmelde

størrelsen

af den kapital, som ifølge virksomheden skal danne grundlag for indregning af

forrentning i priserne efter § 69, stk. 1.

Fællesskabsbestemmelser om priser og betingelser for

netadgang m.v.

§ 74 a.

Bestemmelserne

i §§ 69-71,

73 a

og

74 finder ikke anvendelse på forhold, som omfattes af artikel 6, stk. 6, og

artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1228/2003 af

26. juni 2003

om

betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende

elektricitetsudveksling.

Produktionspriser

§ 75.

Priser

og leveringsbetingelser for elproduktionsvirksomheders salg af elektricitet

fastsættes ved aftale.

Stk. 2.

Ejere af kraft-varme-produktionsanlæg

må ved fastsættelsen af priser og leveringsbetingelser for fjernvarme ikke

udnytte deres stilling til at fordele deres omkostninger på en måde, der må

anses for urimelig for fjernvarmeforbrugerne.

Stk. 3.

Virksomheder,

som producerer elektricitet ved forbrænding af affald, skal økonomisk hvile i

sig selv. Ejere af affaldsforbrændingsanlæg må ved fastsættelsen af priser og

betingelser for affaldsbehandling og for levering af fjernvarme ikke udnytte

deres stilling til at fordele deres omkostninger på en måde, der anses for

urimelig for brugerne af affaldsbehandlingsanlægget eller for

fjernvarmeforbrugerne.

Stk. 4.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om fordelingen efter stk. 2 og 3.

Tilsyn med priser, fastsættelse af regler

§ 76.

De

kollektive elforsyningsvirksomheder skal til Energitilsynet anmelde

1)

de metoder, der anvendes

til at beregne eller fastsætte betingelser og vilkår for adgang til

transmissions- og distributionsnet, herunder tariffer, jf. §

73 a,

2)

priser, tariffer og

betingelser for ydelser, der omfattes af bevillingerne, samt grundlaget for

fastsættelsen

af disse, herunder leveringsaftaler efter Energitilsynets nærmere

bestemmelse,

3)

dokumentation for

udskillelse af kommercielle aktiviteter,

4)

dokumentation for

regnskabsmæssig adskillelse af aktiviteter,

5)

kapitalopgørelser

udarbejdet efter reglerne i § 69, stk. 2, og § 74,

6)

regnskaber, budgetter

og andre oplysninger efter Energitilsynets nærmere bestemmelse til brug ved

fastsættelsen af og tilsynet med de i § 70 nævnte indtægtsrammer,

7)

aftaler om transit,

herunder forhandlede priser og betingelser.

Stk. 2.

Virksomheder med

forsyningspligt skal, for så vidt angår deres forsyningspligtydelser, til

Energitilsynet anmelde salgspriser, gebyrer og vilkår samt grundlaget herfor.

Stk. 3.

For virksomhed,

der varetages af Energinet.dk eller denne virksomheds helejede

datterselskaber

i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet.dk, skal der, for så vidt

angår systemansvars- og transmissionsydelser, til Energitilsynet anmeldes

priser, tariffer og betingelser for ydelser samt grundlaget for fastsættelsen

af disse, herunder leveringsaftaler, efter Energitilsynets nærmere

bestemmelse.

Stk. 4.

Energitilsynet

kan endvidere pålægge ejere af kraft-varme-produktionsanlæg at anmelde

salgspriser for fjernvarme samt grundlaget for prisfastsættelsen.

Stk. 5.

Energitilsynet

kan fastsætte regler om anmeldelser efter stk. 1-4.

§ 77.

Hvis

Energitilsynet finder, at priser og leveringsbetingelser må anses for at være

i

strid med bestemmelserne i denne lov, kan tilsynet give pålæg om ændring af

priser og betingelser.

Stk. 2.

Hvis et urimeligt

forhold i forbindelse med forhandlinger om netadgang ikke kan bringes til

ophør

ved pålæg efter stk. 1, kan Energitilsynet udstede pålæg om at indgå en

aftale

om forholdet på sædvanligt gældende vilkår for tilsvarende aftaler.

Stk. 3.

Finder Energitilsynet,

at priser, betingelser eller aftaler må anses for at give en miljømæssig

eller

samfundsøkonomisk uhensigtmæssig anvendelse af energi, kan tilsynet efter

forhandling med parterne give påbud om ændring heraf.

Stk. 4.

Energitilsynet

kan træffe bestemmelse om, at en kollektiv elforsyningsvirksomhed skal ændre

forbrugerpriserne, hvis virksomheden har foretaget en disposition, der ikke

kan

anses for rimelig for forbrugerne. Energitilsynet kan herunder bestemme, at

virksomheden i nærmere angivet omfang skal anvende et overskud til ændring af

priserne.

Kapitel 11

Energitilsynet

§ 78.

Til

varetagelse af tilsyns- og klagefunktion på energiområdet nedsætter

transport-

og energiministeren et Energitilsyn. Energitilsynet behandler ikke klager

vedrørende civilretlige tvister.

Stk. 2.

Energitilsynet

er et uafhængigt udvalg, som ikke er undergivet instruktionsbeføjelse fra

transport-

og energiministeren, jf. dog § 85 d.

Stk. 3.

Transport- og

energiministeren fastsætter nærmere regler for, hvilke opgaver Energitilsynet

skal varetage. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at

tilsynet skal varetage opgaver, som er henlagt til ministeren. Transport- og

energiministeren godkender tilsynets forretningsorden.

Stk. 4.

Energitilsynets

formand kan efter nærmere aftale med tilsynet træffe afgørelse på tilsynets

vegne.

Stk. 5.

Konkurrencestyrelsen

stiller sekretariatsbistand til rådighed for tilsynet og dettes formand. Det

i

1. pkt. nævnte sekretariat kan også fungere som sekretariat for et privat

ankenævn på energiforsyningsområdet godkendt i medfør af kapitel 2 i lov om

forbrugerklager.

Stk. 6.

De med Energitilsynets

etablering og drift forbundne udgifter betales af de virksomheder, som

tilsynet

fører tilsyn med efter denne lov, jf. dog stk. 7.

Stk. 7.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte nærmere regler eller træffe afgørelse om de i

stk. 5 nævnte forhold og kan fastsætte nærmere regler om betaling efter stk.

6,

herunder at der skal betales et gebyr for indbringelse af klage for

Energitilsynet.

Stk. 8.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte nærmere regler om frister for klage til

Energitilsynet.

Stk. 9.

De med et

godkendt privat ankenævns etablering og drift forbundne udgifter betales af

selskaber

omfattet af el-, naturgas- og varmeforsyningslovene. Transport- og

energiministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling og opkrævning.

§ 78 a.

Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om Energitilsynets

opgaver

ved behandling af forhold vedrørende priser og betingelser, som omfattes af

Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EF) nr. 1228/2003 af

26. juni 2003

om betingelserne for netadgang i

forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling.

§ 79.

Energitilsynet

består af en formand og 6 andre medlemmer, som udpeges af transport- og

energiministeren. Medlemmerne skal være uafhængige af energisektorens parter

og

skal repræsentere juridisk, økonomisk, teknisk, miljø- og erhvervs- og

forbrugermæssig sagkundskab.

Stk. 2.

Tilsynsmedlemmer

samt 2 faste suppleanter beskikkes for 4 år. Hvis et medlem eller en

suppleant

afgår inden udløbet af beskikkelsesperioden, foretages nybeskikkelse kun for

den

resterende del af perioden.

§ 80.

Energitilsynet

kan behandle og afgøre sager på eget initiativ eller på grundlag af en

anmeldelse

eller en klage.

§ 81.

Energitilsynet

kan uden retskendelse mod behørig legitimation til brug for tilsynet efter

loven

1)

på stedet gøre sig

bekendt med og tage kopi af enhver oplysning, herunder regnskaber,

regnskabsmaterialer,

bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, og

2)

få adgang til en

virksomheds eller sammenslutnings lokaler.

Stk. 2.

Politiet yder

bistand ved udøvelsen af beføjelser efter stk. 1.

§ 82.

Energitilsynet

aflægger årligt beretning for sin virksomhed til transport- og

energiministeren.

Stk. 2.

Energitilsynet

opretter et offentligt tilgængeligt register over anmeldte tariffer,

betingelser, tekniske krav og standarder og offentliggør et repræsentativt

udsnit af disse mindst 1 gang årligt. Registret skal endvidere indeholde

oplysninger om de kollektive elforsyningsvirksomheders ejerandele i

elproduktionsvirksomheder og andre kollektive elforsyningsvirksomheder samt

om,

hvem der besidder ejerandele i kollektive elforsyningsvirksomheder.

Stk. 3.

Anmeldelser er

offentligt tilgængelige. Energitilsynet kan dog beslutte, at en anmeldelse

ikke

offentliggøres, hvis væsentlige hensyn taler herimod.

Stk. 4.

Energitilsynet

udarbejder og offentliggør periodiske analyser af de kollektive

elforsyningsvirksomheders

indtægts- og omkostningsforhold og vurderinger af disse virksomheders

udførelse

af deres opgaver.

Stk. 5.

Energitilsynet

tager fornødne skridt til i øvrigt at sikre gennemsigtighed omkring priser,

tariffer,

rabatter og vilkår. Energitilsynet fastsætter regler om, hvorledes sådanne

forhold skal offentliggøres af virksomhederne, herunder også af

elhandelsvirksomhederne, og regler om fakturering og specificering af

omkostninger over for modtagere af transport- og energiydelser.

Stk. 6.

Energitilsynet

kan træffe beslutning om, at en uvildig sagkyndig skal gennemgå regnskaber,

kontrakter m.m. i en virksomhed m.v. med henblik på at udarbejde en sagkyndig

rapport til brug for tilsynet.

§ 83.

Energitilsynet

gør transport- og energiministeren opmærksom på forhold, som tilsynet mener

kan

have betydning for løsningen af opgaverne med bl.a udstedelse, ændring og

kontrol med bevillinger.

Kapitel 12

Oplysningspligt, kontrol, fortrolighed,

beredskab

§ 84.

Transport- og energiministeren, Energitilsynet og Energiklagenævnet kan i

forbindelse med behandling af en klage eller i forbindelse med udøvelsen af

tilsyn hos bevillingspligtige virksomheder, Energinet.dk, andre

elproduktionsvirksomheder og elhandelsvirksomheder samt disses

koncernforbundne

virksomheder og berørte forbrugere indhente oplysninger, som er nødvendige

til

varetagelsen af deres opgaver.

Stk. 2.

Transport- og

energiministeren kan til sikring af prisgennemsigtighed og

forsyningssikkerhed

og til opfølgning af energi- og miljøpolitiske målsætninger, herunder til

udarbejdelse af det nødvendige datagrundlag i forbindelse hermed, pålægge

kollektive elforsyningsvirksomheder, elproduktionsvirksomheder og

elhandelsvirksomheder at udarbejde og udlevere nærmere angivne oplysninger

vedrørende virksomhedernes produktions- og driftsmæssige forhold samt om de i

virksomheden

købte og solgte ydelser. Det samme gælder oplysninger til brug for

udarbejdelse

af national og international energistatistik. Transport- og energiministeren

kan fastsætte nærmere regler om oplysningspligtens omfang og opfyldelse.

Stk. 3.

Kollektive

elforsyningsvirksomheder, elhandelsvirksomheder og elproducenter skal efter

anmodning meddele den systemansvarlige virksomhed de oplysninger, der er

nødvendige til varetagelsen af dennes opgaver.

Stk. 4.

Kollektive

elforsyningsvirksomheder skal efter anmodning meddele andre virksomheder

tilstrækkelige oplysninger til at sikre, at net- og transmissionsvirksomhed

kan

foregå på en måde, der er forenelig med en sikker og effektiv drift af det

sammenkoblede system.

Stk. 5.

Kollektive elforsyningsvirksomheder

skal give brugerne af det sammenkoblede system de oplysninger, der er

nødvendige for at få effektiv adgang til systemet.

Stk. 6.

Netvirksomheder

skal meddele det til virksomheder med forsyningspligt, at en forbruger er

uden

elleverandør.

Stk. 7.

Virksomheder

skal bevare fortroligheden af kommercielt følsomme oplysninger, som modtages

i

henhold til stk. 1-4.

Stk. 8.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte nærmere regler om virksomhedernes pligt til at

videregive oplysninger i henhold til stk. 3-6.

Stk. 9.

Klager over

virksomheder vedrørende virksomhedernes oplysningspligt efter stk. 3-6 og

regler udstedt i henhold til loven kan indbringes for Energitilsynet.

§ 84 a.

Kollektive

elforsyningsvirksomheder skal iagttage fortrolighed om kommercielt følsomme

oplysninger, som de modtager i forbindelse med udøvelsen af deres virksomhed,

og skal forhindre, at oplysninger om egne aktiviteter, som kan være

forretningsmæssigt fordelagtige, bliver videregivet på en diskriminerende

måde.

Stk. 2.

Uanset

bestemmelsen i stk. 1 er kollektive elforsyningsvirksomheder forpligtet til

at

videregive oplysninger til transport- og energiministeren, Energitilsynet og

Energiklagenævnet i overensstemmelse med gældende regler herom.

Stk. 3.

Klager over

kollektive elforsyningsvirksomheder vedrørende forhold omhandlet i stk. 1 og

2

kan indbringes for Energitilsynet.

§ 85.

Elproduktionsvirksomheder

og virksomheder, der driver handel med elektricitet, skal udarbejde

årsrapporter i henhold til årsregnskabsloven. Årsrapporterne skal være

offentligt

tilgængelige.

Stk. 2.

Virksomhederne

skal føre konsoliderede regnskaber for ikkeelektricitetsrelaterede

aktiviteter,

som de ville skulle gøre, såfremt de pågældende aktiviteter blev udført af

særskilte selskaber.

Stk. 3.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte nærmere regler om virksomhedernes

regnskabsføring

efter stk. 1 og 2.

§ 85 a.

Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om udøvelse af tilsyn og

kontrol i forbindelse med opkrævning og udbetaling af beløb, der betales af

elforbrugerne efter bestemmelserne i § 8, stk. 3 og 4.

Stk. 2.

Transport- og

energiministeren kan endvidere fastsætte regler for udøvelse af tilsyn og

kontrol

med udstedelse, tildeling og omsætning af de i § 60 nævnte VE-beviser. I

reglerne kan det fastsættes, at elforbrugerne har pligt til at afgive

oplysninger, som er nødvendige for, at der kan føres kontrol med, at disse

har

opfyldt deres købsforpligtelse for VE-beviser.

Stk. 3.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om dokumentation og regnskabsføring for

forhold, der er omfattet af stk. 1 og 2. Ministeren kan endvidere fastsætte

regler om, at en elproducent skal indberette produktionsdata og andre

relevante

oplysninger om produktionsforhold til en kollektiv elforsyningsvirksomhed

eller

til et centralt register, og at elproduktion skal måles eller beregnes på

nærmere angivet måde. Det kan i reglerne fastsættes, at udgifterne til

opfyldelse af de i denne bestemmelse nævnte krav påhviler elproducenten.

Stk. 4.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om, at kontrollen og tilsynet efter

stk.

1 og 2 skal udøves af netvirksomheder eller af den systemansvarlige

virksomhed.

Stk. 5.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om, at den systemansvarlige virksomhed

skal fastsætte retningslinjer for udøvelse af kontrollen og tilsynet.

Retningslinjerne skal godkendes af ministeren.

§ 85 b.

Virksomheder,

som er bevillingspligtige efter §§ 10 og 19 samt elforsyningsvirksomhed, der

varetages af Energinet.dk eller denne virksomheds helejede datterselskaber i

medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet.dk, skal foretage nødvendig

planlægning og træffe nødvendige foranstaltninger for at sikre elforsyningen

i

beredskabssituationer og andre ekstraordinære situationer.

Stk. 2.

Den

systemansvarlige virksomhed skal varetage de overordnede, koordinerende

planlægningsmæssige

og operative opgaver vedrørende det i stk. 1 nævnte beredskab.

Stk. 3.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om varetagelse af de i stk. 1 og 2

nævnte

opgaver.

Stk. 4.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om udførelse af tilsyn med det

beredskabsarbejde,

der udføres efter stk. 1 og 2, herunder om virksomhedernes fremsendelse af

materiale

som grundlag for tilsynet, om tilsynets beføjelser i forhold til

virksomhederne

og om klageadgang. I reglerne kan det fastsættes, at tilsyn med

beredskabsarbejde efter stk. 1 skal udføres af den systemansvarlige

virksomhed.

Kapitel 12 a

Påbud

§ 85 c.

Transport- og energiministeren og Energitilsynet kan påbyde, at forhold, der

strider mod loven, mod regler eller afgørelser i henhold til loven eller mod

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1228/2003 af

26. juni 2003

om

betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende

elektricitetsudveksling, bringes i orden straks eller inden en nærmere

angivet

frist.

§ 85 d.

Transport- og energiministeren kan påbyde fornødne ændringer, hvis regler

m.v.,

som er fastsat af den systemansvarlige virksomhed i henhold til loven, eller

metoder, der ligger til grund for reglerne m.v., jf. §

73 a, strider mod bestemmelserne i loven

eller regler udstedt i henhold til loven.

Stk. 2.

Transport- og

energiministerens påbud om ændring af regler eller metoder efter stk. 1 kan

ikke indbringes for Energiklagenævnet.

Kapitel 13

Sanktionsbestemmelser

§ 86.

Undlader

nogen rettidigt at efterkomme et påbud meddelt af Energitilsynet efter § 85 c

om at give oplysninger i henhold til § 22, stk. 3, eller at efterkomme et

påbud

meddelt af Energitilsynet i medfør af § 72, stk. 7, eller § 77, kan

Energitilsynet som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige

bøder.

Stk. 2.

Der er

udpantningsret for de i stk. 1 nævnte bøder.

§ 87.

Medmindre

højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1)

undlader at indhente

bevilling til produktions-, net-, transmissions- og forsyningspligtig

virksomhed

efter §§ 10, 19 og 33,

2)

undlader at indhente

tilladelse til etablering og drift af net eller anlæg efter §§ 11, 13, 16,

21,

22 a

og 23,

3)

tilsidesætter vilkår

for en bevilling eller tilladelse efter de i nr. 1 og 2 nævnte bestemmelser,

4)

undlader at foretage

underretning som angivet i § 35,

5)

undlader at afgive

erklæring, foretage registrering, indberetning eller afhændelse som angivet i

§§ 37 og

37 a,

6)

anvender midler i

strid med §

37 a,

stk. 3,

7)

undlader at

efterkomme påbud eller forbud efter loven, herunder påbud om at berigtige et

ulovligt forhold,

8)

undlader at afgive

oplysninger som omhandlet i kapitel 12,

9)

meddeler transport-

og energiministeren, Energitilsynet eller Energiklagenævnet urigtige eller

vildledende oplysninger eller efter anmodning undlader at afgive oplysninger,

10)

overtræder § 84, stk.

5, eller §

84 a.

Stk. 2.

Medmindre højere

straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

overtræder bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) om

betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende

elektricitetsudveksling.

§ 88.

I

regler, som udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes bødestraf for

overtrædelse af bestemmelserne i eller vilkår og påbud udstedt i henhold til

reglerne.

Stk. 2.

Der kan pålægges

selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens

5. kapitel.

Kapitel 14

Klager, Energiklagenævn m.m.

§ 89.

Energiklagenævnet

behandler klager over afgørelser truffet af transport- og energiministeren

eller af Energitilsynet efter denne lov eller regler udstedt i henhold til

loven. Med de indskrænkninger, der følger af Europa-Kommissionens beføjelser,

behandler Energiklagenævnet klager over afgørelser truffet af transport- og

energiministeren eller Energitilsynet efter Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 1228/2003 af

26. juni 2003

om betingelserne for netadgang i

forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling.

Stk. 2.

Transport- og

energiministerens og Energitilsynets afgørelser efter loven eller regler

udstedt

i henhold til loven kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end

det i stk. 1 nævnte Energiklagenævn. Afgørelserne kan ikke indbringes for

domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger.

Stk. 3.

Klage skal være

indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.

Stk. 4.

Energiklagenævnets

formand kan efter nærmere aftale med nævnet træffe afgørelse på nævnets vegne

i

sager, der behandles efter denne lov eller regler udstedt i henhold til

loven.

Stk. 5.

Søgsmål til

prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter loven eller de

regler, der udstedes efter loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at

afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort,

regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen.

§ 89 a.

Enhver

med en væsentlig og individuel interesse i afgørelsen kan klage til

Energiklagenævnet

over de miljømæssige forhold i afgørelser i henhold til § 16, hvis

afgørelserne

tillige er omfattet af § 17.

Stk. 2.

Lokale og

landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har

beskyttelse

af natur og miljø, kan klage over de i stk. 1 angivne afgørelser. Det samme

gælder for lokale og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter

deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når en afgørelse

berører sådanne interesser.

Stk. 3.

Lokale og

landsdækkende foreninger og organisationer fremsender senest samtidig med

klagen deres vedtægter til Energiklagenævnet som dokumentation for, at de er

lokale eller landsdækkende, og at deres formål opfylder kravene i stk. 2.

Stk. 4.

Klage i henhold

til stk. 1 og 2 skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at

afgørelsen

er offentligt bekendtgjort. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en

helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Stk. 5.

En tilladelse må

ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet.

Stk. 6.

Klage over en

tilladelse til et projekt omfattet af stk. 1 har ikke opsættende virkning

medmindre

Energiklagenævnet bestemmer andet.

Stk. 7.

Energiklagenævnets

afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 90.

Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om

1)

adgangen til at klage

over afgørelser, der efter loven eller regler udstedt i henhold til loven

træffes

af transport- og energiministeren eller af Energitilsynet, herunder at visse

afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet, samt at

afgørelser

truffet af en institution under Transport- og Energiministeriet eller anden

myndighed, som ministeren i henhold til § 92 har henlagt sine beføjelser

efter

loven til, ikke skal kunne indbringes for transport- og energiministeren, og

2)

betaling af gebyr ved

indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.

§ 91.

Ved

afgørelser efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven erstattes

repræsentanter i Energiklagenævnet, som er udpeget efter indstilling fra

Dansk

Industri og Landbrugsraadet, af 2 medlemmer med særlig økonomisk eller

teknisk

sagkundskab inden for elforsyning, som udpeges af transport- og

energiministeren.

§ 92.

Transport- og energiministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet

institution eller anden myndighed til at udøve de beføjelser, der i denne lov

er tillagt ministeren.

Kapitel 14 a (Ophævet)

Kapitel 15

Ikrafttrædelses-, ophævelses- og

overgangsbestemmelser

§ 93.

Tidspunktet

for lovens ikrafttræden fastsættes af transport- og energiministeren.

Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft før andre dele af

loven.

Stk. 2.

§ 8, stk. 5, har

virkning fra den 16. august 1999.

§ 94.

Transport- og energiministeren kan ophæve elforsyningsloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 632 af

1.

juli 1996. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven ophæves før

andre dele af loven.

§ 95.

Transport- og energiministeren kan ophæve kapitel 2 i lov om udnyttelse af

vedvarende energikilder m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 837 af

7. oktober 1992, som

senest ændret ved lov nr. 427 af 10. juni 1997.

§ 96.

Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at regler, der er

fastsat i henhold til de i §§ 94 og 95 nævnte love forbliver i kraft, indtil

de

afløses af regler fastsat i henhold til denne lov. Overtrædelse af reglerne

straffes

efter de hidtil gældende regler.

§ 97.

En

virksomhed, som ved lovens ikrafttræden lovligt udøvede virksomhed og som

efter

denne lov er bevillingspligtig, har ret til at få bevilling til sin

virksomhed,

når

1)

virksomheden erklærer

at ville opfylde de forpligtelser, som pålægges denne efter bestemmelserne i

loven og i bevillingen,

2)

virksomhedens

vedtægter ikke strider imod bestemmelser i denne lov eller regler udstedt i

medfør

af loven og kan godkendes af transport- og energiministeren og

3)

virksomheden opfylder

de i denne lov stillede krav for at kunne meddeles bevilling.

§ 98.

Godkendelser

til etablering og ændringer af produktionsanlæg, transmissionsnet og

bevillinger

til elproduktion og transmission, som er givet efter bestemmelserne i den

hidtil

gældende elforsyningslov, opretholdes i overensstemmelse med deres indhold og

varighed.

Stk. 2.

En

bevillingspligtig virksomhed kan, når den inden en af transport- og

energiministeren fastsat frist indgiver fornøden ansøgning om bevilling,

midlertidigt fortsætte sin virksomhed uden bevilling, indtil transport- og

energiministeren har afgjort ansøgningen, forudsat at den ansøgende

virksomhed

overholder lovens bestemmelser for virksomheden.

Stk. 3.

Transport- og

energiministeren fastsætter det tidspunkt, fra hvilket bevillingskravet for

net- og forsyningspligtvirksomheder er gældende.

§ 99.

Transport- og energiministeren kan fastsætte overgangsbestemmelser, hvorved

den

hidtil gældende retsstilling i en overgangsperiode opretholdes med de

ændringer, som denne lov nødvendiggør, for så vidt angår virksomheder

omfattet

af § 98, stk. 2 og 3.

§ 100.

(Ophævet)

§ 101.

Virksomheder,

som driver elproduktionsvirksomhed omfattet af den hidtil gældende

elforsyningslov,

skal ved lovens ikrafttræden og efter transport- og energiministerens nærmere

bestemmelse udarbejde en opgørelse over ikke anvendte henlæggelser foretaget

efter den hidtil gældende elforsyningslov, over- og underdækning for perioden

før nærværende lovs ikrafttræden samt øvrige forhold.

Stk. 2.

Den i stk. 1 nævnte

opgørelse vil skulle danne grundlag for virksomhedernes økonomiske

åbningsbalance i forbindelse med overgangen til prisfastsættelse efter § 75.

Stk. 3.

Virksomheder

omfattet af stk. 1, som ved lovens ikrafttræden udøver virksomhed ved

forbrænding

af affald, skal efter retningslinjer fastsat af transport- og

energiministeren

udarbejde en særskilt opgørelse over affaldsforbrændingsanlæggets økonomiske

forhold.

Stk. 4.

Den i stk. 3

nævnte opgørelse skal danne grundlag for den økonomiske åbningsbalance i

forbindelse

med udskillelsen af affaldsforbrændingsaktiviteten i en selvstændig

virksomhed

i henhold til § 48. Opgørelsen og åbningsbalancen sendes til transport- og

energiministeren inden en af ministeren fastsat frist.

Stk. 5.

Transport- og

energiministeren kan godkende, at ejeren ved opgørelsen af den økonomiske

åbningsbalance for affaldsforbrændingsvirksomheder efter stk. 3 fastsætter,

at

det påhviler affaldsforbrændingsanlægget at betale et beløb svarende til den

nødvendige fremmedkapital, som er en følge af, at aktiverne forøges, fordi

tidligere foretagne henlæggelser over elprisen trækkes ud af opgørelsen til

den

virksomhed, som udskiller affaldsforbrændingsanlægget.

Stk. 6.

Transport- og

energiministeren træffer afgørelse om, hvorvidt de af virksomhederne

fremsendte

opgørelser efter stk. 1 og 3 kan godkendes. Transport- og energiministeren

træffer på denne baggrund afgørelse om, hvilke forpligtelser der skal påhvile

elproduktionsvirksomhederne efter overgangen til prisfastsættelse efter § 75.

§ 102.

Såfremt

denne lov indebærer, at en virksomhed omfattet af den tidligere gældende

elforsyningslov

vil skulle opdeles i flere selvstændige juridiske enheder, skal opdelingen

gennemføres således, at der til hver enhed henføres de aktiver og passiver,

der

naturligt er knyttet til den aktivitet, der vil skulle udøves af den

pågældende

enhed. I relation til virksomhedens passiver har den stedfundne opdeling ikke

virkning i forhold til virksomhedens kreditorer.

Stk. 2.

Transport- og

energiministeren påser overholdelsen af bestemmelsen i stk. 1 i forbindelse

med

fastlæggelsen af virksomhedernes åbningsbalancer i henhold til § 101.

§ 103.

Sager,

som er under behandling af Energistyrelsen, Elprisudvalget eller

Konkurrenceankenævnet,

overføres ved denne lovs ikrafttræden eller fra et af transport- og

energiministeren fastsat senere tidspunkt til den myndighed, som efter denne

lov skulle behandle sagen, såfremt sagen var indbragt efter denne lovs

ikrafttræden.

§ 104.

(Udeladt)

§ 105.

De

kommunalt ansatte tjenestemænd, der gør tjeneste i en kommunal virksomhed

omfattet af denne lov på tidspunktet for kommunens etablering af de i medfør

af

denne lov nødvendiggjorte selskaber til fortsættelse af den nævnte

virksomhed,

er forpligtet til at gøre tjeneste i et eller flere af disse selskaber med

bevarelse af deres ansættelsesforhold til kommunen.

Stk. 2.

De i stk. 1

nævnte selskaber tilbyder de i stk. 1 nævnte tjenestemænd overgang til

ansættelse

i pågældende selskaber.

Stk. 3.

Til de

tjenestemænd, som ikke ønsker at overgå til ansættelse efter stk. 2,

udbetaler

kommunen løn m.v. og afholder udgifter til pension i overensstemmelse med

herom

fastsatte regler.

Stk. 4.

En tjenestemand,

som i henhold til stk. 3 vælger at opretholde den kommunale ansættelse, og

som

i henhold til stk. 1 forpligtes til at gøre tjeneste i det ved denne lov

nødvendiggjorte selskab, har ikke som følge heraf krav på ventepenge,

rådighedsløn eller pension. Tjenestemanden har pligt til at underkaste sig de

forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger

af

etableringen af de ved denne lov nødvendiggjorte selskaber.

Stk. 5.

Selskaberne

refunderer fra overtagelsen af driften kommunen de lønninger m.v., der

udbetales

i henhold til stk. 3, og indbetaler efter nærmere aftale med kommunen løbende

pensionsbidrag til kommunen for den pensionsalder, tjenestemanden optjener

fra

overtagelsen.

Stk. 6.

De kommunalt

ansatte tjenestemænd, der udlånes til et eller flere af de i stk. 1 nævnte

selskaber,

er berettiget til at deltage på lige fod med medarbejderne i pågældende

selskab

ved valg af medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen for selskabet og er på

tilsvarende måde valgbare til denne, såfremt der efter aktie- eller

anpartsselskabslovens almindelige regler er adgang til valg af

medarbejderrepræsentanter

i pågældende selskab.

§ 106.

Transport- og energiministeren kan fastsætte overgangsregler.

§ 107.

Loven

gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 1110 af

29. december 1999

om ændring af lov om elforsyning, der

angår § 8, stk. 6, § 46, stk. 3, § 57, stk. 1, nr. 1-3, § 57, stk. 2, § 58,

stk. 3, § 69, stk. 1, 2. pkt., § 70, stk. 4, 1. pkt., § 71, stk. 2, 1. pkt.,

og

§ 102, stk. 2 og 3, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af

transport- og energiministeren. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven

træder i kraft før andre dele af loven.

Lov nr. 447 af

31. maj 2000

om ændring af visse miljølove, der

indsætter §

89 a,

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 14

Stk. 1.

Loven

træder i kraft

den 15.

september 2000, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

Lovens regler om

adgang til at påklage afgørelser gælder for sager, der er afgjort i første

instans efter lovens ikrafttræden. Reglerne om klage over afslag på anmodning

om aktindsigt efter § 4, stk. 5, i lov om aktindsigt i miljøoplysninger som

ændret ved lovens § 1, nr. 10, gælder ligeledes for afslag, der meddeles

efter

lovens ikrafttræden.

Stk. 3.

§ 2, stk. 3, i

lov om adgang til aktindsigt i miljøoplysninger som affattet ved denne lovs §

1, nr. 4, har ikke virkning i forhold til materiale, der er indhentet før

lovens ikrafttræden, såfremt den, der har indleveret materialet, ikke var

eller

kunne gøres forpligtet til at levere materialet og den pågældende ikke har

meddelt, at han eller hun accepterer udleveringen.

Stk. 4.

§ 2, stk. 4, i

lov om adgang til aktindsigt i miljøoplysninger som affattet ved denne lovs §

1, nr. 4, har ikke virkning for oplysninger om emissioner, som er kommet i

myndighedernes besiddelse før lovens ikrafttræden.

Lov nr. 448 af

31. maj 2000

om ændring af lov om elforsyning, der

indsætter §

8 a, §

24, stk. 3, og § 59, stk. 4 og 5, indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af

transport- og energiministeren. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven

træder i kraft før andre dele af loven.

Lov nr. 1277 af

20. december 2000

om ændring af lov om elforsyning og

lov om ændring af lov om tilskud til elproduktion, der angår § 9, stk. 1, nr.

1, 3 og 4, § 17, stk. 5 og 6, § 21, stk. 2 og 3, § 23, stk. 3, 2. pkt., § 26,

stk. 2 og 3, §§ 27 a-27 d, § 28, stk. 3, nr. 1, § 31, § 44, stk. 3 og 4, §

68,

stk. 2, § 78, stk. 8, og § 89, stk. 3 og 4, indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af

transport- og energiministeren. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven

træder i kraft før andre dele af loven.

Lov nr. 478 af

7. juni 2001

om ændring af lov om elforsyning og lov om

miljøbeskyttelse, der angår § 8, stk. 6 og 7, §

8 a, stk. 3, 7 og 8, § 58, stk. 3, § 59,

stk. 1, §

59 a, §

68, stk. 2, § 84, stk. 2, §

85 a,

og § 93, stk. 2, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Stk. 1.

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af transport- og

energiministeren. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft

før

andre dele af loven.

Stk. 2.

Bestemmelsen i §

8, stk. 6, i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, og §

59 a, stk. 1 og 3, i lov om elforsyning

som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, har virkning fra den 1. januar 2001.

Stk. 3.

Bestemmelsen i §

8, stk. 7, i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, har

virkning fra den 1. januar 2000.

Lov nr. 316 af

22. maj 2002

om ændring af lov om elforsyning og visse

andre energilove, som angår § 22, stk. 1, nr. 7 og 8, § 27 c, § 27 e, § 59,

stk. 2 og 5, §

59 a,

stk. 2, § 66 og § 85, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Stk. 1.

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af transport- og

energiministeren. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft

før

andre dele af loven.

Stk. 2.

§ 27 e som

indsat ved denne lovs § 1, nr. 5, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen

i

Lovtidende.

Lov nr. 1091 af

17. december 2002

om ændring af lov om elforsyning og

lov om tilskud til elproduktion, som angår § 8, stk. 6 og 7, §

8 a, stk. 3, § 9, stk. 1 og 3, §

22 a, § 28, stk. 2 og 3, § 51, stk. 3, §

57, stk. 1, nr. 1, §§ 59 a-59 d, §

63 a,

§§ 64-66, § 68, stk. 2, §

84 a,

§

85 a, stk. 1, og

§ 87, nr. 2, 6 og 7, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2003.

Lov nr. 452 af

10. juni 2003

om ændring af lov om elforsyning, lov om

tilskud til elproduktion, lov om varmeforsyning og lov om kommunal udligning

og

generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, som angår §

12 a, §

21 a, § 22, stk. 1, nr. 6 og 7, § 37, §

69, stk. 1, § 73, § 87, nr. 4, indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Stk. 1.

Loven

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

§ 1, nr. 5, 6 og

8, og §§ 3 og 4 har virkning for uddelinger, der bindende er besluttet, og

for

vederlag ved afståelse erhvervet ved bindende aftale indgået

den 20. februar 2003

eller

senere.

Stk. 3.

Bindende

dispositioner foretaget inden

den 20. februar 2003

behandles efter de hidtil gældende

bestemmelser i elforsyningslovens § 37, varmeforsyningslovens § 23 e og § 10,

stk. 6 og 7, og § 17, stk. 6, i lov om kommunal udligning og generelle

tilskud

til kommuner og amtskommuner, medmindre kommunen eller amtskommunen senest

ved

indberetningen til Energitilsynet anmoder om, at dispositionerne omfattes af

bestemmelserne i § 1, nr. 5, 6 og 8, og §§ 3 og 4 i denne lov.

Stk. 4.

Den første

indberetning efter elforsyningslovens § 37, stk. 4, som affattet ved denne

lovs

§ 1, nr. 5, og varmeforsyningslovens § 23 e, stk. 4, som affattet ved denne

lovs § 3, nr. 4, foretages senest

den 1. februar 2004

dækkende perioden fra

den 20. februar 2003

til

den 31. december 2003.

Lov nr. 458 af

10. juni 2003

om ændring af lov om gasinstallationer og

installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger, lov om elektriske

stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel og forskellige andre love, som angår §

22, stk. 1, nr. 8, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 9

Loven træder i kraft den 1. januar 2004.

Lov nr. 1232 af

27. december 2003

om ændring af lov om tilskud til

elproduktion og lov om elforsyning, som angår § 27 b, stk. 3, indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2004.

Lov nr. 494 af

9. juni 2004

om ændring af lov om elforsyning, lov om

naturgasforsyning og lov om varmeforsyning, som angår §§

2 a, 3, 5, 6,

6 a

og 7, § 9, stk. 1, nr. 1 og 2, § 19,

stk. 1, § 20, stk. 1, nr. 3, §

20 a,

§ 21, stk. 1 og 3, §

21 a,

§ 22, stk. 1, nr. 3 og nr. 7-11, § 22, stk. 4 og 5, § 23, stk. 3, § 24, stk.

1

og 2, § 25, §

26 a,

§ 27, stk. 1, § 27 c, stk. 10 og 11, § 27 d, stk. 2 og 3, § 28, stk. 2, nr.

12

og 13, §

28 a, § 28

b, § 30, stk. 2, § 32, § 33, stk. 1, §§ 34, 35,

35 a, 36, 38, §§ 40-46, 47, stk. 1, §

49, § 50, stk. 1, § 54, stk. 6-8, §

63 a,

§ 64, § 69, stk. 1 og 2, § 70, stk. 2-5, § 71, stk. 1 og 2, § 72, § 73, stk.

2,

§§

73 a, 73 b, 74

og

74 a, § 75, stk.

1, § 76, § 78, stk. 1, 2, 5 og 9, §

78 a,

§ 82, stk. 5, § 84, §

84 a,

§ 85, stk. 1, § 85 b, stk. 4, § 85 c, § 85 d, § 87, stk. 1, nr. 4, § 87, stk.

2, § 89, stk. 1, § 97, stk. 2 og 3, § 100 og § 102, stk. 2 og 3, indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Stk. 1.

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af transport- og

energiministeren.

Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft før andre dele af

loven.

Stk. 2.

Regler, der er

fastsat i henhold til elforsyningslovens hidtidige § 63 a, stk. 4 og 5,

forbliver i kraft, indtil de afløses af regler fastsat efter denne lov.

Stk. 3.

Virksomheder,

der

den 21. april 2004

ikke opfyldte kravene i elforsyningslovens §§ 36 og 38 og § 97,

stk. 2 og 3, stilles frem til ikrafttrædelsen af denne lovs § 1,

nr.

37, 38 og 81, om ophævelse af elforsyningslovens §§ 36 og 38 og

§ 97,

stk. 2 og 3, som om de opfylder kravene i de nævnte bestemmelser.

Stk. 4.

Efterregulering

af de forsyningspligtige virksomheders priser for perioden fra 2002 indtil

ikrafttrædelsen af denne lovs prisregulering af forsyningspligtige

virksomheder

sker efter de hidtil gældende regler. Efterreguleringen sker i den enkelte

virksomheds priser, jf. elforsyningslovens § 72, stk. 1, henholdsvis

indkalkuleres i Energitilsynets fastsættelse af den enkelte virksomheds

balancerings- og administrationsbidrag, jf. elforsyningslovens § 72, stk. 2

og

3. Denne efterregulering afsluttes senest i 2006. Elhandelskontrakter samt

eventuelt tilknyttede kontrakter, der er indgået og indgås i henhold til

hidtil

gældende regler, og som rækker ud over ikrafttrædelsen af lovens ændrede

prisregulering,

vil, når de anmeldes til Energitilsynet senest 30 dage efter vedtagelse af

denne lov, kunne indgå i den enkelte virksomheds priser, jf.

elforsyningslovens

§ 72, stk. 1. Elhandelskontrakter og eventuelt tilknyttede kontrakter indgået

efter denne lovs vedtagelse og indtil ikrafttrædelsen af denne lovs

prisregulering af forsyningspligtige virksomheder skal dog anmeldes straks

ved

indgåelse af kontrakten.

Stk. 5.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte særlige overgangsregler om ændring af net- og

transmissionsvirksomheders indtægtsrammer fra

den 1. januar 2004

og frem til det tidspunkt,

hvorfra regler om indtægtsrammer i medfør af elforsyningslovens §§ 69, 70 og

74

får virkning.

Stk. 6.

Sager for

Energiklagenævnet eller Energitilsynet om opgørelse af net- og

transmissionsvirksomhedernes

kapitalforhold vedrørende perioden fra

den 1. januar 2000

til

den 31. december 2003

efter elforsyningslovens

hidtidige § 74, stk. 2, og om godkendelse af åbningsbalancer efter

elforsyningslovens hidtidige § 100, stk. 3, bortfalder.

Stk. 7.

Sager for

Energiklagenævnet eller Energitilsynet om opgørelse af net- og

transmissionsvirksomhedernes

aktiver og omkostninger færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.

Stk. 8.

Net- og

transmissionsvirksomhedernes fremtidige indtægter skal respektere loftet

fastsat i elforsyningslovens § 70, stk. 2, som affattet ved § 1,

nr.

55, i denne lov. Dette loft påvirkes ikke af virksomhedernes økonomiske

forhold

i perioden fra

den 1. januar

2000

til

den

31. december 2003, herunder om virksomhedernes indtægter har været

større eller mindre end deres foreløbige indtægtsrammer for samme periode.

Stk. 9.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte særlige overgangsregler i forbindelse med

oprettelsen

af et privat ankenævn på energiforsyningsområdet.

Stk. 10-11.

(Udeladt)

Stk. 12.

Direktører,

vicedirektører, underdirektører og ledende medarbejdere i en elnet-,

eltransmissions- eller elsystemansvarlig virksomhed, der

den 21. april 2004

lovligt udøvede

dette erhverv samtidig med, at de direkte eller indirekte deltog i driften

eller ledelsen af en koncernforbundet elproduktions- eller

elhandelsvirksomhed

eller af en koncernforbundet virksomhed, der direkte eller indirekte ejer

sådanne virksomheder, kan uanset bestemmelserne i elforsyningslovens § 45 som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 44, fortsætte begge erhverv indtil 3 år

efter

lovens ikrafttræden. Personer, som

den 21. april 2004

varetog en bestyrelsespost i en

elnet-, eltransmissions- eller elsystemansvarlig virksomhed samtidig med, at

de

direkte eller indirekte deltog i driften eller ledelsen af en

koncernforbundet

elproduktions- eller elhandelsvirksomhed, kan uanset bestemmelserne i § 45

fortsætte hermed indtil udløbet af den valgperiode, der var påbegyndt den 21.

april 2004.

Stk. 13.

(Udeladt)

Lov nr. 495 af

9. juni 2004

om ændring af lov om elforsyning og lov om

varmeforsyning, som angår §§ 8-9, § 10, stk. 1, § 16, stk. 3, § 22, stk. 1,

nr.

4, § 27 c, stk. 2, 5 og 8, § 28, stk. 2, nr. 4, § 29, stk. 1, §§ 55-59 d, §

60,

stk. 1, § 64, § 66, stk. 1, nr. 1, § 67, stk. 1 og 2, § 68, §

68 a

og §

85 a, stk. 1 og 3, indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Stk. 1.

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af transport- og

energiministeren. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft

før

andre dele af loven.

Stk. 2.

Pristillæg til

vindmøller som nævnt i elforsyningslovens § 56 b, stk. 1, som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 12, der er tilsluttet i egen forbrugsinstallation fra

den 1. januar 2003

indtil

tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 56 b, ydes med virkning fra tidspunktet

for nettilslutningen.

Lov nr. 1384 af

20. december 2004

om Energinet.dk, som angår § 5, stk. 1,

nr. 8, 13 og 16, § 8, stk. 4-7, § 12, stk. 1, nr. 4, § 19, stk. 1, § 20, stk.

1, §

20 a, stk. 1,

§ 21, stk. 1-4, §

21 a,

§ 23, stk. 3, §

26 a,

stk. 1, § 27, § 28, stk. 2, nr. 3, § 29, stk. 2, § 31, stk. 3, § 35, stk. 1,

6

og 9, §

35 a, § 47,

stk. 1-3, § 51, stk. 1 og 2, § 70, stk. 1, §

70 a, § 71, § 76, stk. 3 og 4, § 77,

stk. 2, § 84, stk. 1, § 85 b, stk. 1, § 87, stk. 1, nr. 1, §§ 92 a-92 k,

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 25.

Transport- og energiministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttræden.

Lov nr. 293 af

27. april 2005

om

ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og

amtskommuner, lov om elforsyning og lov om varmeforsyning, som angår § 37,

stk.

5, og 37, stk. 9, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Stk. 1-2.

(Udeladt)

Stk. 3.

Lovens § 2 og §

3 finder anvendelse for indberetninger fra og med 2004.

Stk. 4.

Fristen for

foretagelse af indberetning i henhold til § 37, stk. 4, i elforsyningsloven

og

§ 23 e, stk. 4, i varmeforsyningsloven er for 2004 fastsat til 4 uger efter

denne lovs ikrafttræden.

Lov nr. 1414 af

21. december 2005

om ændring af forskellige skattelove

m.v., som angår § 37, stk. 2, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 28

Stk. 1.

Loven

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra

og

med

den 1. januar 2006,

jf. dog stk. 2-11.

Stk. 2-11.

(Udeladt)

Lov nr. 1417 af

21. december 2005

om ændring af forskellige miljø- og

energiafgiftslove, som angår § 8, stk. 1, og §

9 a, indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 11

Stk. 1-3.

(Udeladt)

Stk. 4.

Transport- og

energiministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 10.

Fritagelsen

for afgiftsbetalingen, jf. elforsyningslovens §

9 a, stk. 1, som indsat ved § 10, nr. 2,

gælder i 4 år fra ikrafttrædelsestidspunktet.

Lov nr. 520 af

7. juni 2006

om ændring af lov om elforsyning, lov om

naturgasforsyning, lov om varmeforsyning, lov om Energinet Danmark, lov om

planlægning, lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og

amtskommuner og lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, som angår §

4,

stk. 1, § 6, stk. 1, § 8, stk. 4, nr. 3, § 8, stk. 8, §

9 a, § 14, stk. 2, § 16, stk. 2, § 17,

stk. 6, § 21, stk. 5 og 6, § 22, stk. 1, nr. 3 og 4, § 22, stk. 1, nr. 6 og

7,

§ 22, stk. 5, § 22, stk. 8, §

22 a,

§ 27 c, stk. 12, §§ 27 e,

27 g

og 27 h, § 28, stk. 1, § 28, stk. 2, nr. 4, § 28, stk. 2, nr. 11-12, §

28 a, stk. 3, § 31, stk. 2-4, §§ 32, 35,

37,

37 a

og 37 b, §

44, stk. 1, § 44, stk. 3, § 47, stk. 6, § 51, stk. 3, § 53, stk. 2, § 54,

stk.

8, § 56, stk. 1 og 2, § 56 e, § 57, stk. 8, §

57 a, stk. 3, § 57 b, stk. 5, § 57 b,

stk. 7, § 59, stk. 2, nr. 1, § 59, stk. 5, § 60, stk. 1, § 64, stk. 1, § 64,

stk. 2, § 66, stk. 5, § 67, stk. 4, §§ 68 og

68 a, § 78, stk. 5, § 78, stk. 9, § 82,

stk. 5, § 84, stk. 3, §

85 a,

stk. 3, 2. pkt., § 86, stk. 1, § 87, stk. 1, nr. 5, § 87, stk. 1, § 89, stk.

5,

og §§ 92 a-92 k, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 9

Stk. 1.

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af transport- og

energiministeren, jf. dog stk. 2. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven

træder i kraft før andre dele af loven.

Stk. 2.

(Udeladt)

Stk. 3.

Elforsyningslovens § 37, jf. lovbekendtgørelse nr. 286 af

20. april 2005, som ændret ved lov nr.

293 af

27. april 2005,

finder fortsat anvendelse på amtskommuner indtil

den 1. januar 2007

for indberetninger af

registreringer, som i henhold til bestemmelsens stk. 4 skal være foretaget

senest

den 1. februar 2006.

Stk. 4.

§ 1, nr. 26, og

§ 2, nr. 13, har virkning fra den 19. april 2006.

Stk. 5.

Elforsyningslovens §

37 a,

stk. 1, som affattet ved § 1, nr. 28, og varmeforsyningslovens §

23 m, stk. 1, som affattet ved § 3, nr.

11, har virkning fra den 12. juni 2003.

Stk. 6.

Såfremt

ejervirksomheder, som

den 1.

januar 2005

tilsammen besad det direkte ejerskab til samtlige

transmissionsandele i en transmissionsvirksomhed, inden

den 9. februar 2006

har foretaget

selskabsmæssige omstruktureringer, som har indebåret, at virksomhedernes

direkte ejerskab til transmissionsandelene i stedet er blevet et indirekte

ejerskab, vil disse virksomheder med transport- og energiministerens

godkendelse inden

den 1.

juli 2007

kunne foretage en ny selskabsmæssig omstrukturering, som

indebærer, at det indirekte ejerskab igen bliver direkte og svarende til

ejerskabsforholdene på tidspunktet for den oprindelige omstrukturering, uden

at

bestemmelsen i elforsyningslovens § 35, stk. 5, 4. pkt., som affattet ved §

1,

nr. 26, finder anvendelse.

Energistyrelsen, den 8. november

2006

Ib Larsen

/Thomas Bastholm Bille

Officielle noter

1)

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2003/54/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked

for

elektricitet og om ophævelse af direktiv 96/92/EF, (EF-Tidende 2003, nr. L

176,

side 37).

Lignende dokumenter