Bekendtgørelse af lov om elforsyning
Gældende udgave: LBK nr 544 af 16/06/2026
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 948 afgørelser
Klagenævn (Nævnenes Hus) 821, Ankenævnet på Energiområdet 69, Retsinformation 29, Landsskatteretten 22, Domsdatabasen 5, Huslejenævnene 1
- § 89 610
- § 69 137
- § 6 100
- § 77 95
- § 1 70
- § 78 68
- § 70 64
- § 72 46
- § 5 43
- § 46 43
- § 80 41
- § 73 40
- § 76 39
- § 9 38
- § 19 34
De nyeste afgørelser
- Energiklagenævnets afgørelse i sag om indregning af ikke-nødvendige renteudgifter i perioden 2018-2023 i [Virksomhed1] Klagenævn (Nævnenes Hus) · 15. oktober 2026
- Energiklagenævnets afgørelse i sag om Vores Elnets administration af tilslutningsbestemmelser Klagenævn (Nævnenes Hus) · 28. september 2026
- Stadfæstelse af § 25-tilladelse til etablering af solcelleanlæg med tilhørende kabel i Haderslev Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 5. august 2026
- Salg på ekspropriationslignende vilkår, elsikkerhedslovens § 27 #2 Retsinformation · 29. juli 2026
- Afgørelse i klagesag om Haderslev Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 14-4, Solenergianlæg ved Kastvrå, med tilhørende miljørapport Klagenævn (Nævnenes Hus) · 26. juni 2026
- Salg på ekspropriationslignende vilkår, elsikkerhedslovens § 27 #1 Retsinformation · 17. juni 2026
- Energiklagenævnets afgørelse i sag om anmodning om genoptagelse af Energiklagenævnets afgørelse af 6. maj 2026 med j.nr. 26/04170 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 28. maj 2026
- Moms – Omvendt betalingspligt ved indenlandsk levering af elektricitet hvor aftageren er en afgiftspligtig videreforhandler Retsinformation · 20. maj 2026
- Sager om pristillæg ved produktion af elektricitet ved anvendelse af forgasningsgas og biogas efter § 43 f, stk. 1, og § 43 g, stk. 1, i den dagældende VE-lov, samt spørgsmål om hvorvidt Energistyrelsen kan opkræve en negativ differencen mellem den opnåede salgspris og markedsprisen anført i loven Domsdatabasen · 19. maj 2026
- Energiklagenævnets afgørelse i sag om Forsyningstilsynets afgørelse om aktindsigt af 1. april 2026 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 6. maj 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse
af lov om elforsyning
1)
Herved bekendtgøres lov om elforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 286 af 20. april 2005, med de ændringer, der følger af
§
2 i lov nr. 293 af 27. april 2005, § 3 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, §
10
i lov nr. 1417 af 21. december 2005 og § 1 i lov nr. 520 af 7. juni 2006.
Kapitel 1
Indledende bestemmelser
§ 1.
Lovens
formål er at sikre, at landets elforsyning tilrettelægges og gennemføres i
overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø
og forbrugerbeskyttelse. Loven skal inden for denne målsætning sikre
forbrugerne
adgang til billig elektricitet og fortsat give forbrugerne indflydelse på
forvaltningen af elsektorens værdier.
Stk. 2.
Loven skal i
overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte formål særligt fremme en bæredygtig
energianvendelse,
herunder ved energibesparelser og anvendelse af kraftvarme, vedvarende og
miljøvenlige energikilder, samt sikre en effektiv anvendelse af økonomiske
ressourcer og skabe konkurrence på markeder for produktion og handel med
elektricitet.
§ 2.
Loven
finder anvendelse på produktion, transport, handel og levering af
Læs alt
elektricitet.
Stk. 2.
Loven gælder på
land- og søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone.
Stk. 3.
Loven omfatter
ikke virksomhed, der er reguleret efter lov nr. 292 af
10. juni 1981
om visse havanlæg.
Stk. 4.
Transport- og
energiministeren kan bestemme, at mindre anlæg eller mindre omfattende
aktiviteter, som er omfattet af loven, helt eller delvis skal undtages fra
lovens bestemmelser.
§ 2 a.
Transport- og energiministeren kan fastsætte regler til opfyldelse af
Danmarks
EU-retlige forpligtelser.
§ 3.
Transport- og energiministeren orienterer et af Folketinget nedsat udvalg om
væsentlige forhold vedrørende landets elforsyning gennem udarbejdelse af en
årlig redegørelse.
§ 4.
Kommuner
kan varetage netvirksomhed med færre end 100.000 tilsluttede forbrugere og
produktion
af elektricitet ved afbrænding af affald. Kommuner og amtskommuner kan
deltage
i al øvrig virksomhed, som er omfattet af § 2, stk. 1, når virksomheden
varetages af et selskab med begrænset ansvar.
Stk. 2.
Kommuner kan
deltage i anden virksomhed, som har tilknytning til virksomhed efter loven,
jf.
§ 2, stk. 1. Virksomheden skal udøves på kommercielle vilkår i selvstændige
selskaber med begrænset ansvar.
Stk. 3.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om den i stk. 2 nævnte virksomhed,
herunder om de aktiviteter, der kan udøves efter stk. 2, og om regnskabs- og
forretningsmæssige forhold.
Stk. 4.
De bestemmelser
i loven, som gælder for netvirksomheder og elproduktionsvirksomheder, gælder
kun for de af en kommunes opgaver, der er en del af netvirksomhed eller
elproduktionsvirksomhed efter stk. 1, 1 pkt.
§ 5.
I
denne lov forstås ved følgende:
1)
Decentralt
kraft-varme-anlæg:
Kraft-varme-anlæg, som ikke er beliggende på centrale
kraftværkspladser, jf. § 10, stk. 6.
2)
Direkte
elforsyningsnet:
Elforsyningsnet, som er beregnet til levering af
elektricitet fra en elproduktionsvirksomhed til en anden
elproduktionsvirksomhed
eller bestemte forbrugere, og som helt eller delvis erstatter benyttelsen af
det kollektive elforsyningsnet.
3)
Distributionsnet:
Kollektivt
elforsyningsnet, som har til formål at levere elektricitet til en ubestemt
kreds af forbrugere, samt net, som ejes af en kollektiv
elforsyningsvirksomhed,
og som har til formål at forbinde en forbruger direkte med
transmissionsnettet.
4)
Elhandelsvirksomhed:
Virksomhed, der sælger elektricitet, herunder virksomhed med bevilling til
forsyningspligtig virksomhed.
5)
Elværksejet anlæg:
Anlæg ejet af virksomhed, som var berettiget til at indregne henlæggelser
efter § 9 i den hidtil gældende elforsyningslov.
6)
Forbrugssted:
Punkt,
hvorfra der aftages elektricitet til ét samlet matrikelnummer eller til
sammenhængende
bygninger fordelt på flere matrikelnumre med kun én forbruger af
elektricitet.
7)
Forsyningspligtig
virksomhed:
Virksomhed med bevilling med pligt til at forsyne forbrugere,
som ikke gør brug af muligheden for valg af anden leverandør, med
elektricitet.
8)
Kollektiv
elforsyningsvirksomhed:
Offentlig eller privatejet elforsyningsvirksomhed
med bevilling samt elforsyningsvirksomhed, der varetages af Energinet.dk
eller
denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i
lov
om Energinet.dk, som på offentligt regulerede vilkår har til formål at udføre
aktiviteter som net-, transmissions-, eller systemansvarlig virksomhed.
9)
Kollektivt
elforsyningsnet:
Transmissions- og distributionsnet, som på offentligt
regulerede vilkår har til formål at transportere elektricitet for en ubestemt
kreds af elleverandører og elforbrugere.
10)
MW:
Måleenhed
for elektrisk effekt.
11)
Netvirksomhed:
Virksomhed
med bevilling, der driver distributionsnet.
12)
Sammenhængende
elforsyningssystem:
Kollektive elforsyningsnet med tilhørende anlæg i et
større område, som er indbyrdes forbundet med henblik på fælles drift.
13)
Systemansvarlig
virksomhed:
Virksomhed, der har det overordnede ansvar for at opretholde
forsyningssikkerhed og en effektiv udnyttelse af et sammenhængende
elforsyningssystem.
14)
Transit:
Transport
af elektricitet med henblik på at opfylde aftaler om elhandel, hvor ingen af
aftaleparterne aftager eller producerer den pågældende elektricitet her i
landet.
15)
Transmissionsnet:
Kollektivt
elforsyningsnet, som har til formål at transportere elektricitet fra
produktionssteder til et overordnet center i distributionsnettet eller at
forbinde det med andre sammenhængende elforsyningsnet.
16)
Transmissionsvirksomhed:
Virksomhed med bevilling eller elforsyningsvirksomhed, som varetages af
Energinet.dk eller denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af §
2,
stk. 2 og 3, i lov om Energinet.dk, der driver transmissionsnet.
17)
VE-bevis:
Et
omsætteligt bevis for produktion af nærmere angivne former for
VE-elektricitet.
Kapitel 2
Elforbrugernes stilling
§ 6.
Enhver
elforbruger kan frit vælge elleverandør. Ved skift af elleverandør må
forbrugeren
ikke opkræves gebyr.
Stk. 2.
Enhver har ret
til mod betaling at blive forsynet med elektricitet her i landet gennem et
leveringstilbud
fra en virksomhed med forsyningspligt, jf. § 34.
Stk. 3.
Forbrugere, som
gør brug af retten til valg af leverandør, jf. stk. 1, kan genindtræde i
leveringen
fra virksomheden med forsyningspligt inden for rimelige frister og til priser
fastsat i overensstemmelse med § 72.
Stk. 4.
Kollektive
elforsyningsvirksomheder samt forsyningspligtige virksomheder, for så vidt
angår
deres forsyningspligtydelse, skal stille deres ydelser til rådighed for
forbrugerne på gennemsigtige, objektive, rimelige og ikkediskriminerende
vilkår.
§ 6 a.
Transport- og energiministeren fastsætter regler med henblik på at forpligte
elleverandører til at sikre en række grundlæggende forbrugerrettigheder i
forbindelse med aftaler om levering af elektricitet, herunder nærmere regler
om
indholdet af denne forpligtelse.
Stk. 2.
Regler efter
stk. 1 kan bl.a. omfatte bestemmelser om følgende:
1)
Krav om forbrugerens
ret til en kontrakt, krav til indholdet af kontrakten, underretning om
kontraktens
betingelser, varsling af pris- og vilkårsændringer samt gebyrforhøjelser,
forbrugerens adgang til opsigelse af kontrakten, betalingsmetoder, betaling
for
leverandørskift samt opsigelse og afbrydelse, bl.a. i forbindelse med
misligholdelse fra forbrugerens side.
2)
Klagebehandling,
herunder regler om adgang til at påklage tvister mellem en forbruger og en
leverandør om forhold, som fastsættes i medfør af nr. 1.
Stk. 3.
Ved
fastsættelsen af regler efter stk. 1 og 2 kan det bestemmes, at disse kun
skal
gælde for visse typer af aftaleforhold, herunder for aftaler med
ikkeerhvervsdrivende forbrugere, og at reglerne ikke skal kunne fraviges ved
aftale.
§ 7.
(Ophævet)
§ 8.
Enhver
elforbruger her i landet skal afholde en forholdsmæssig andel af de
kollektive
elforsyningsvirksomheders nødvendige omkostninger ved at gennemføre de
offentlige forpligtelser, som påhviler dem, jf. stk. 3 og 4. Dette gælder dog
ikke, i det omfang andet følger af §§ 8 a-
9
a.
Stk. 2.
Enhver
elforbruger her i landet skal fra det af transport- og energiministeren efter
§
61 fastsatte tidspunkt erhverve VE-beviser efter reglerne i kapitel 9.
Stk. 3.
Den
systemansvarlige virksomheds nødvendige omkostninger til ydelser efter
bestemmelserne
i §§ 56-57 b og §
59 a,
stk. 1, nr. 1, opkræves hos alle danske elforbrugere med samme beløb i
forhold
til disses totale elforbrug.
Stk. 4.
Omkostninger til
nedennævnte ydelser opgøres af den systemansvarlige virksomhed for hvert af
de
to områder, hvortil der er udstedt bevilling til systemansvarlig virksomhed
efter den tidligere gældende § 27, og opkræves hos alle elforbrugerne i de
respektive områder:
1)
Den systemansvarlige
virksomheds nødvendige omkostninger til ydelser efter bestemmelserne i §
27 a, stk. 1, nr. 2, §§
28 a, 29, 30 og 58-58 b og §
59 a, stk. 1, nr. 2, og stk. 2.
2)
Netvirksomhedernes
nødvendige omkostninger til de ydelser, som disse er pålagt ifølge § 22, stk.
6, og §§ 67 og 68.
3)
Omkostninger som den
systemansvarlige virksomhed efter transport- og energiministerens bestemmelse
afholder til dækning af etablering af elproduktionsanlæg på havet, jf. § 17,
stk. 6.
4)
Transmissionsvirksomhedernes
nødvendige omkostninger til dækning af de opgaver, som disse er pålagt ifølge
§
68.
Stk. 5.
De kollektive
elforsyningsvirksomheders øvrige omkostninger påhviler de brugere, der
modtager
virksomhedens ydelser, og opkræves gennem den enkelte virksomheds tariffer,
jf.
dog stk. 7.
Stk. 6.
De kollektive
elforsyningsvirksomheders administrationsomkostninger ved betaling af ydelser
som nævnt i stk. 3 og 4 opkræves gennem den enkelte virksomheds tariffer, jf.
dog stk. 7.
Stk. 7.
For den
systemansvarlige virksomhed opgøres de i stk. 5 og 6 nævnte omkostninger for
hvert af de to områder, hvortil der er udstedt bevilling til systemansvarlig
virksomhed efter den tidligere gældende § 27, og opkræves hos de brugere i de
respektive områder, der modtager virksomhedens ydelser.
Stk. 8.
De kollektive
elforsyningsvirksomheder afholder hver for sig omkostningerne til de
offentlige
forpligtelser, som påhviler dem ifølge stk. 3 og 4. Den systemansvarlige
virksomhed opgør omkostningerne og fordelingen af disse på elforbrugerne. På
grundlag heraf opkræver netvirksomhederne beløb fra elforbrugerne til dækning
af omkostningerne og indbetaler de opkrævede midler til den systemansvarlige
virksomhed, som dækker de kollektive elforsyningsvirksomheders afholdte
omkostninger til de offentlige forpligtelser. Transport- og energiministeren
kan fastsætte regler om gennemførelsen af de nævnte opgaver og om samarbejde
herom mellem de kollektive elforsyningsvirksomheder.
§ 8 a.
Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at elforbrugere, der
helt eller delvis selv producerer den elektricitet, de selv forbruger, under
nærmere angivne betingelser kun skal betale pristillæg m.v. som nævnt i §§
56-58 b i forhold til det elforbrug, som aftages gennem det kollektive
elforsyningsnet. Ministeren kan herunder fastsætte, at reglerne kun gælder
for
anlæg, som var i drift den 12. april 2000.
Stk. 2.
Transport- og
energiministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte
regler om ydelse af pristillæg efter §§ 58 og
58 a
til egenproducenter. Ministeren kan
herunder fastsætte regler om, hvorledes grundbeløb og pristillæg beregnes for
anlæg omfattet af § 58, og regler om betingelser for ydelse af pristillæg til
anlæg omfattet af §
58 a.
Stk. 3.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om, hvorledes elforbruget og
elproduktionen
skal måles og opgøres. Udgifterne til målingen afholdes af elproducenten.
§ 9.
Netvirksomhedernes
og den systemansvarlige virksomheds omkostninger til ydelser efter
bestemmelserne
i §§ 56-57 b og §
59 a,
stk. 1, nr. 1, opkræves hos elforbrugerne efter følgende principper:
1)
For et årligt
elforbrug på 100 GWh eller derunder pr. forbrugssted opkræves en
forholdsmæssig
andel af netvirksomhedernes og den systemansvarlige virksomheds samlede
omkostninger til de nævnte ydelser i overensstemmelse med de i § 8, stk. 3,
nævnte principper, herunder en forholdsmæssig andel af de udgifter til
ydelserne, der ikke kan dækkes som følge af bestemmelsen i nr. 2.
2)
For det elforbrug,
der overstiger 100 GWh pr. forbrugssted, opkræves ikke beløb til dækning af
netvirksomhedernes og den systemansvarlige virksomheds omkostninger til de
nævnte ydelser.
§ 9 a.
En
virksomhed, som producerer fjernvarme på et kraft-varme-værk eller på et
fjernvarmeværk, som
den 1.
oktober 2005
var indrettet til kraft-varme-produktion, betaler ikke
beløb til dækning af omkostninger til offentlige forpligtelser efter § 8,
stk.
3 og 4, for det elforbrug, som medgår til at producere fjernvarme til
forbrugere ved hjælp af elektricitet. Fritagelsen gælder i 4 år fra
ikrafttrædelsen
af denne bestemmelse.
Stk. 2.
En elforbruger,
der producerer varme på et kraft-varme-værk med henblik på at dække sit eget
varmeforbrug, betaler ikke beløb til dækning af omkostninger til offentlige
forpligtelser efter § 8, stk. 3 og 4, for det elforbrug, som medgår til at
producere varme i det varmeproducerende anlæg ved hjælp af elektricitet.
Fritagelsen gælder i 4 år fra ikrafttrædelsen af denne bestemmelse.
Stk. 3.
Der betales ikke
beløb til dækning af omkostninger til offentlige forpligtelser efter § 8,
stk.
3 og 4, for elektricitet, som fremstilles på solcelleanlæg med en installeret
effekt på højst 6 kW pr. husstand, og som er undtaget fra elafgift ifølge lov
om afgift af elektricitet.
Stk. 4.
Omkostninger til
offentlige forpligtelser, som ikke dækkes som følge af ovenstående
bestemmelser,
opkræves med en forholdsmæssig andel hos de øvrige forbrugere efter de i § 8,
stk.
3 og 4, nævnte principper.
Stk. 5.
Fritagelse for
betaling af beløb som nævnt i stk. 1 og 2 kan betinges af, at et
kraft-varme-produktionsanlæg opfylder nærmere angivne krav til
elproduktionens
andel af energiproduktionen.
Stk. 6.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om afgrænsning af virksomheder og
produktioner, som omfattes af ovenstående bestemmelser, samt om måling og
dokumentation af elforbrug.
Kapitel 3
Elproduktion
§ 10.
Elproduktion
fra anlæg med en kapacitet på over 25 MW kan kun udøves af virksomheder, der
har opnået bevilling fra transport- og energiministeren. Transport- og
energiministeren kan dog i særlige tilfælde give tilladelse til, at et
elproduktionsanlæg med en kapacitet på over 25 MW midlertidigt drives uden
bevilling.
Stk. 2.
Bevilling efter
stk. 1 gives for mindst 20 år.
Stk. 3.
Der kan kun
gives bevilling til en ansøger, som kan dokumentere, at denne har den
fornødne
tekniske og finansielle kapacitet.
Stk. 4.
For
elproduktionsvirksomheder, som ved lovens ikrafttræden har bevilling til
elproduktion,
kan bevilling efter stk. 1 gives på vilkår af, at den pågældende virksomhed
opfylder de pålæg vedrørende miljøvenlige elproduktionsanlæg, som
virksomheden
har fået i medfør af § 13 i den hidtil gældende elforsyningslov.
Stk. 5.
Transport- og
energiministeren kan dispensere fra vilkår i bevillinger som nævnt i stk. 4,
hvis dette skønnes nødvendigt for elproduktionsvirksomhedens mulighed for
fortsat økonomisk forsvarlig drift.
Stk. 6.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om, hvilke kraftværkspladser der
betegnes
som centrale kraftværkspladser, jf. § 5.
Stk. 7.
Transport- og
energiministeren kan godkende, at en virksomhed, som har modtaget pålæg som
nævnt i stk. 4, helt eller delvis overdrager pligter og rettigheder efter
pålægget til en anden bevillingspligtig elproduktionsvirksomhed.
Forpligtelser
ifølge pålægget indføjes som et vilkår i bevillingen for den modtagende
virksomhed.
§ 11.
Etablering
af nye elproduktionsanlæg samt væsentlige ændringer i bestående anlæg kan kun
foretages efter forudgående tilladelse fra transport- og energiministeren.
Stk. 2.
Meddelelse af
tilladelse er betinget af, at ansøgeren dokumenterer opfyldelsen af nærmere
angivne offentliggjorte betingelser vedrørende det ansøgte anlægs
energieffektivitet, brændselsanvendelse og miljøforhold i øvrigt.
Stk. 3.
Transport- og
energiministeren fastsætter regler om betingelserne og procedurer for
meddelelse
af tilladelse, herunder at nærmere angivne tilladelser kan gøres
tidsbegrænsede.
Stk. 4.
Nukleare
produktionsanlæg kan ikke etableres i medfør af denne lov.
§ 12.
Der
kan i en tilladelse efter § 11 eller i en bevilling efter § 10 fastsættes
vilkår om, at ejeren
1)
forpligter sig til at
ændre produktionsomfanget efter den systemansvarlige virksomheds bestemmelse,
når denne finder det nødvendigt for at opretholde en effektiv udnyttelse af
nettet, forsyningssikkerheden eller kvaliteten i det sammenhængende
forsyningsnet,
2)
stiller sikkerhed for
nedtagning af anlæg,
3)
påtager sig, for så
vidt angår kraft-varme-anlæg, en forsyningspligt for fjernvarme i et nærmere
fastlagt forsyningsområde og
4)
forpligter sig til at
underrette den systemansvarlige virksomhed mindst et år i forvejen, såfremt
det
besluttes, at et anlæg skal lukkes eller tages ud af drift, så det ikke er
til
rådighed i en længere periode.
§ 12 a.
Elproduktion
ved forbrænding af kød- og benmel og lignende produkter må kun finde sted
efter
tilladelse fra transport- og energiministeren, jf. dog stk. 4.
Stk. 2.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte vilkår for tilladelsen, herunder vilkår om
tidsbegrænsning.
Stk. 3.
Elproduktion som
nævnt i stk. 1 er ikke omfattet af reglerne i § 27 c, stk. 5, §§ 48 og 56-58
og
§ 75, stk. 3.
Stk. 4.
Stk. 1-3 finder
ikke anvendelse for elektricitet produceret på anlæg, som producerer
elektricitet
udelukkende ved forbrænding af affald.
Elproduktionsanlæg på havet
§ 13.
Adgangen
til at udnytte energi fra vand og vind på søterritoriet og i den eksklusive
økonomiske zone tilkommer alene den danske stat.
Stk. 2.
Forundersøgelser
og udnyttelse af energi omfattet af stk. 1 kan kun finde sted efter
tilladelse
fra transport- og energiministeren.
Stk. 3.
Tilladelse gives
for et nærmere angivet område og kan meddeles særskilt for henholdsvis
forundersøgelser
og udnyttelse af energi.
Stk. 4.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte vilkår for tilladelsen, herunder om
rapportering
om forundersøgelsernes forløb og resultater samt om overholdelse af
sikkerhedskrav og lign.
Stk. 5.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler eller træffe afgørelse om tilladelser
efter
denne bestemmelse, herunder om betaling for behandling af ansøgninger og om
tidsbegrænsning af tilladelser.
§ 14.
Tilladelsen
efter § 13 meddeles efter transport- og energiministerens nærmere bestemmelse
enten efter offentlig indkaldelse af ansøgninger i forbindelse med udbud i
henhold til regler fastsat af transport- og energiministeren eller efter
offentliggørelse af en modtaget ansøgning, hvor andre interesserede parter
opfordres til at indgive ansøgning.
Stk. 2.
Udbud eller
offentliggørelse som nævnt i stk. 1 kan undlades ved tilladelser til anlæg,
der
etableres af hensyn til forskning, udvikling og demonstration vedrørende
elproduktion på havet.
§ 15.
I
forbindelse med udbud efter § 14 kan transport- og energiministeren angive
særlige forhold eller vilkår, som ministeren vil lægge vægt på ved
stillingtagen til de indkomne tilbud.
Stk. 2.
Vilkår som nævnt
i stk. 1 kan vedrøre produktionsanlægget eller den infrastruktur, som skal
forbinde anlægget med det sammenhængende elforsyningssystem, eller krav om,
at
forbrugere eller andre sammen med ansøgeren skal kunne deltage som parter i
projektet.
§ 16.
Etablering
af elproduktionsanlæg, der udnytter vand og vind, med tilhørende interne
ledningsanlæg
på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone samt væsentlige
ændringer
i bestående anlæg kan kun foretages efter forudgående tilladelse fra
transport-
og energiministeren. Tilladelserne meddeles til ansøgere, der skønnes at have
den fornødne tekniske og finansielle kapacitet.
Stk. 2.
Transport- og
energiministeren kan betinge godkendelsen af disse anlæg af vilkår, herunder
krav til konstruktion, indretning, installationer, opstilling, drift,
nedtagning og sikkerhedsstillelse for nedtagning af anlæg samt økonomiske,
tekniske, sikkerheds- og miljømæssige forhold i forbindelse med etablering og
drift.
Stk. 3.
Elproduktionsanlæg
nævnt i stk. 1, som er fast forankret på samme sted på søterritoriet m.v.,
anses i tinglysningsmæssig henseende for fast ejendom. Tinglysning af
rettigheder over sådanne anlæg sker efter reglerne i tinglysningslovens § 19,
stk. 1, 2. pkt., ved retten i Århus.
§ 17.
Tilladelse
til etablering af anlæg efter § 16, som må antages at påvirke miljøet i
væsentlig grad, kan kun meddeles på baggrund af en vurdering af de
miljømæssige
konsekvenser, og efter at offentligheden og de berørte myndigheder og
organisationer har haft lejlighed til at udtale sig herom.
Stk. 2.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af de anlæg,
der
er omfattet af stk. 1.
Stk. 3.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvilke oplysninger og
eventuelle
undersøgelser der er nødvendige for, at en vurdering af de miljømæssige
konsekvenser kan foretages. Transport- og energiministeren kan beslutte, at
der
skal foretages vurderinger af et af § 16 omfattet anlægs miljømæssige
påvirkninger under og efter etablering. Transport- og energiministeren kan
beslutte, at vurderinger af de miljømæssige konsekvenser af de af § 16
omfattede anlæg skal bedømmes af uafhængige eksperter.
Stk. 4.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om underretning og høring af
offentligheden og de berørte myndigheder og organisationer i forbindelse med
1)
de i stk. 1 nævnte
vurderinger,
2)
den i stk. 2 nævnte
afgrænsning samt afgørelser i forbindelse hermed og
3)
ansøgninger om
tilladelse efter § 16.
Stk. 5.
Omkostninger i
forbindelse med de i stk. 1-4 omhandlede aktiviteter afholdes af den, der
ansøger om en tilladelse til at etablere et elproduktionsanlæg, jf. § 16.
Stk. 6.
Transport- og
energiministeren kan dog beslutte, at de i stk. 5 nævnte omkostninger, der
afholdes til aktiviteter, der kan være af væsentlig betydning for fremtidige
projekter, dækkes som angivet i § 8, stk. 4, nr. 3.
§ 18.
Anlæg,
der etableres efter påbud meddelt efter § 13 i den hidtil gældende
elforsyningslov, og anlæg, hvortil der er meddelt foreløbig eller endelig
tilladelse efter den hidtil gældende elforsyningslov, er undtaget fra
bestemmelser om udbud efter §§ 14 og 15.
Kapitel 4
Elforsyningsnet
Det kollektive elforsyningsnet - transmissions- og
netbevillinger
§ 19.
Transmissionsvirksomhed
og netvirksomhed kan kun udøves efter bevilling, der kan gives til
virksomheder, som opfylder kravene i kapitel 7 og 8. Transmissionsvirksomhed
varetaget af Energinet.dk eller denne virksomheds helejede datterselskaber i
medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet.dk udføres dog uden bevilling.
Stk. 2.
Bevilling, der
gives for mindst 20 år, meddeles af transport- og energiministeren for et
nærmere afgrænset område.
§ 20.
Transmissions-
og netvirksomheder skal sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af
elektricitet
med tilhørende ydelser, herunder
1)
vedligeholde, om- og
udbygge forsyningsnettet i forsyningsområdet i fornødent omfang,
2)
tilslutte
leverandører og købere af elektricitet til det kollektive elforsyningsnet,
3)
stille fornøden
transportkapacitet til rådighed og give adgang til transport af elektricitet
i
elforsyningsnettet og
4)
måle levering og
aftag af elektricitet i nettet.
Stk. 2.
Opfylder en
transmissions- eller netvirksomhed ikke de i stk. 1 nævnte forpligtelser, kan
transport-
og energiministeren pålægge den systemansvarlige virksomhed at drage omsorg
herfor, herunder at udføre nødvendige anlægsarbejder vedrørende det
kollektive
elforsyningsnet.
Stk. 3.
Den
systemansvarlige virksomhed kan mod behørig legitimation til brug for
udførelsen af nødvendige anlægsarbejder i henhold til stk. 2 få adgang til en
transmissions- eller netvirksomheds ejendom.
Stk. 4.
Politiet yder bistand
ved udøvelsen af beføjelser efter stk. 3.
§ 20 a.
Transmissions-
og netvirksomheder skal opstille et program for intern overvågning, som
beskriver virksomhedernes tiltag for at forhindre diskriminerende adfærd.
Virksomhederne skal sikre overholdelsen af programmet for intern overvågning
samt sikre, at det kontrolleres på passende måde. En årsberetning med en
beskrivelse af programmet samt kontrollen af dette skal offentliggøres og
anmeldes til Energitilsynet.
Stk. 2.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte forhold,
herunder om, hvad programmet for intern overvågning skal indeholde, og
hvordan
det skal kontrolleres.
§ 21.
Etablering
af nye transmissionsnet beregnet for spændinger på over 100 kV og væsentlige
ændringer
i tilsvarende bestående net kan kun foretages efter forudgående tilladelse
fra transport-
og energiministeren. Dette gælder ikke for virksomhed varetaget af
Energinet.dk
eller denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og
3,
i lov om Energinet.dk. Meddelelse af tilladelse er betinget af, at ansøgeren
kan dokumentere, at der er tilstrækkeligt behov for udbygningen, herunder at
udbygningen sker med sigte på øget forsyningssikkerhed, beredskabsmæssige
hensyn,
skabelse af velfungerende konkurrencemarkeder og indpasning af vedvarende
energi, eller hvis det ansøgte projekt er nødvendigt til opfyldelse af et
pålæg
i medfør af § 21, stk. 2. Tilladelsen kan betinges af overholdelse af vilkår
vedrørende den nærmere etablering og drift af nettet, herunder
sikkerhedsstillelse for nedtagning af anlæg.
Stk. 2.
Transport- og
energiministeren kan pålægge bevillingshavere efter § 19, stk. 1, at
kabellægge
elforsyningsnet i forbindelse med etablering af nye transmissionsnet beregnet
for spændinger på 400 kV eller ved væsentlige ændringer i tilsvarende
bestående
net. Ved meddelelse af et sådant pålæg vil bevillingshavernes meromkostninger
til kabellægning skulle dækkes efter de i medfør af lov om Energinet.dk
fastsatte regler.
Stk. 3.
Bevillingshaveren
skal mod en rimelig betaling stille transmissionsnettet til rådighed for den
systemansvarlige virksomhed, i det omfang den systemansvarlige virksomhed
finder det fornødent til varetagelse af de opgaver, som denne er pålagt.
Stk. 4.
Bevillingshaveren
skal dog stille transmissionsnettet vederlagsfrit til rådighed for den
systemansvarlige
til brug for dennes efterkommelse af et påbud efter § 20, stk. 2.
Stk. 5.
Bestemmelserne i
stk. 1-4 omfatter ikke transmissionsnet på over 100 kV på søterritoriet og i
den
eksklusive økonomiske zone, der ikke har tilslutning til det danske
elforsyningsnet.
Stk. 6.
De af stk. 1
omfattede transmissionsnet, der etableres på søterritoriet og i den
eksklusive
økonomiske zone, skal tillige have tilladelse efter §
22 a.
§ 21 a.
(Ophævet)
§ 22.
En
netvirksomhed skal
1)
opretholde den
tekniske kvalitet i nettet,
2)
måle den
elektricitet, der transporteres igennem virksomhedens net,
3)
varetage opgaver
vedrørende betaling for offentlige forpligtelser ifølge § 8 og regler fastsat
i
medfør af denne bestemmelse,
4)
varetage opgaver
vedrørende miljøvenlig elproduktion ifølge bestemmelserne i kapitel 9 og
regler
fastsat i medfør af disse bestemmelser,
5)
udføre
informationsaktiviteter for at skabe størst mulig gennemsigtighed om
markedsforholdene
for alle forbrugergrupper,
6)
sikre, at forbrugerne
oplyses om mulighed for elbesparelser, give den enkelte elforbruger årlige
informationer om sit elforbrug, kortlægge det samlede elforbrug i
forsyningsområdet og offentliggøre data fra kortlægningen eller på begæring
stille sådanne data til rådighed,
7)
sikre realisering af
dokumenterbare energibesparelser i overensstemmelse med regler fastsat efter
stk. 5,
8)
give rådgivning og
information om elsikkerhedsmæssige spørgsmål til forbrugerne, elinstallatører
og andre elfagfolk samt bistå Sikkerhedsstyrelsen med gennemførelse af tilsyn
og undersøgelse af stærkstrømsanlæg,
9)
anvende
gennemsigtige, ikkediskriminerende, markedsbaserede metoder ved anskaffelsen
af
den energi, den anvender til at udføre sit hverv,
10)
informere forbrugerne
om deres rettigheder i relation til forsyningspligt og
11)
i forbindelse med
planlægning af udbygning af nettet overveje, om foranstaltninger til
energieffektivitet
gennem efterspørgselsstyring eller decentraliseret produktion kan erstatte
behovet for at udvide kapaciteten.
Stk. 2.
Netvirksomheden
skal samarbejde med den systemansvarlige virksomhed ved udførelsen af de i
stk.
1 nævnte opgaver.
Stk. 3.
Netvirksomheden
skal forsyne brugere af nettet med de nødvendige oplysninger om måling af
elektricitet, der transporteres gennem virksomhedens net.
Stk. 4.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om samfakturering af de ydelser,
forbrugeren
modtager i henhold til denne lov.
Stk. 5.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af bestemmelserne i
stk. 1-3, herunder regler om virksomhedernes opgaver og mål for de
energibesparelser, som virksomhederne samlet eller enkeltvis skal sikre
bliver
opnået, regler om dokumentation, indberetning og verifikation samt regler om
afholdelse af nærmere angivne fællesomkostninger. Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om, at visse
energibesparelsesaktiviteter,
jf. stk. 1, nr. 7, skal ske efter udbud, og regler for udbuddets afholdelse
samt for virksomhedernes finansiering af de udbudte opgaver.
Stk. 6.
Transport- og
energiministeren kan beslutte, at netvirksomheder i samarbejde skal
iværksætte
forskning og udvikling med henblik på effektiv energianvendelse. Transport-
og
energiministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om
udarbejdelse
af planer for aktiviteterne og om godkendelse af disse.
Stk. 7.
Netvirksomheder
skal i samarbejde med transmissionsvirksomheder udarbejde årlige oversigter
og
prognoser til brug for markedets aktuelle og potentielle aktører og til
belysning af opfyldelsen af offentlige forpligtelser.
Stk. 8.
Realiseringen af
energibesparelser efter bestemmelsen i stk. 1, nr. 7, skal ske gennem
virksomheder,
som er selskabsmæssigt adskilte fra netvirksomheden.
Elforsyningsnet
på søterritoriet m.v.
§ 22 a.
Etablering
af nye elforsyningsnet på alle spændingsniveauer på søterritoriet og i den
eksklusive
økonomiske zone samt væsentlige ændringer i bestående net kan kun ske efter
forudgående tilladelse fra transport- og energiministeren. Der kræves tillige
tilladelse efter § 21 til transmissionsnet på over 100 kV.
Stk. 2.
Tilladelsen kan
betinges af vilkår, herunder krav til placering, indretning og
sikkerhedsstillelse
for fjernelse af anlæg samt tekniske, miljø- og sikkerhedsmæssige forhold i
forbindelse med etablering og drift.
Stk. 3.
Bestemmelserne i
stk. 1 gælder ikke for interne ledningsanlæg som nævnt i § 16, stk. 1, og
elforsyningsnet
som nævnt i §
4 a
i lov
om Energinet.dk.
Direkte elforsyningsnet
§ 23.
Direkte
elforsyningsnet kan kun anlægges efter tilladelse fra transport- og
energiministeren.
Stk. 2.
Tilladelsen kan
kun gives, hvis ansøgeren forinden har fået afslag på en anmodning om
transport
af elektricitet gennem det kollektive elforsyningsnet og spørgsmålet ikke har
kunnet løses ved forelæggelse for Energitilsynet.
Stk. 3.
Tilladelsen kan
betinges af overholdelse af vilkår som nævnt i § 21, stk. 1. § 21, stk. 3,
finder
tilsvarende anvendelse.
Adgang til det kollektive elforsyningsnet
§ 24.
Enhver
har ret til at anvende det kollektive elforsyningsnet til transport af
elektricitet imod betaling.
Stk. 2.
Kollektive
elforsyningsvirksomheder må ikke forskelsbehandle brugere af systemet eller
kategorier af brugere eller begunstige egne selskaber eller ejere.
Stk. 3.
Med henblik på
at sikre den fulde udnyttelse af kapaciteten i det kollektive elforsyningsnet
kan transport- og energiministeren fastsætte regler om adgangen til at indgå
aftaler om reservation af netkapacitet. Transport- og energiministeren kan
endvidere fastsætte regler om, at eksisterende aftaler om reservation af
netkapacitet skal administreres på en måde, som sikrer den fulde udnyttelse
af
kapaciteten i det kollektive elforsyningsnet.
§ 25.
(Ophævet)
§ 26.
For
at kunne blive tilsluttet det kollektive elforsyningsnet skal anlæg og
installationer opfylde fastsatte tekniske krav og standarder.
Stk. 2.
For at få adgang
til tilslutning til og benyttelse af det kollektive elforsyningsnet skal
brugerne
opfylde de krav, som er fastsat herfor, jf. stk. 3.
Stk. 3.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 og 2 nævnte
forhold, herunder bestemme, at visse tekniske standarder og krav for adgang
til
og benyttelse af det kollektive elforsyningsnet skal fastsættes af den
systemansvarlige virksomhed.
Fællesskabsbestemmelser om elforsyningsnet
§ 26 a.
Bestemmelserne
i § 20, § 21, stk. 2-4, § 23, stk. 2 og 3, og § 24 finder ikke anvendelse på
forhold, som omfattes af artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1228/2003 af
26.
juni 2003
om betingelserne for netadgang i forbindelse med
grænseoverskridende elektricitetsudveksling.
Stk. 2.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om behandling af en anmodning om
undtagelse
efter artikel 7 i den i stk. 1 nævnte forordning.
Kapitel 5
Systemansvarlig virksomhed
§ 27.
(Ophævet)
§ 27 a.
Den
systemansvarlige virksomhed er ansvarlig for forsyningssikkerheden og skal
for
at opfylde denne forpligtelse
1)
opretholde den
tekniske kvalitet og balance inden for det sammenhængende elforsyningssystem
og
2)
sikre
tilstedeværelsen af en tilstrækkelig produktionskapacitet i det
sammenhængende
elforsyningssystem.
Stk. 2.
Den
systemansvarlige virksomhed kan til varetagelsen af sine forpligtelser i stk.
1
indhente nødvendige oplysninger hos brugerne af nettet.
§ 27 b.
Transmissionsanlæg
stillet til den systemansvarlige virksomheds rådighed og elproduktionsanlæg
med
en kapacitet på mere end 25 MW kan ikke tages ud af drift i længere tid uden
godkendelse
fra den systemansvarlige virksomhed. Med henblik på opretholdelsen af
forsyningssikkerheden kan den systemansvarlige virksomhed mod rimelig
betaling
kræve godkendte driftsstop udskudt eller fremrykket.
Stk. 2.
Af hensyn til
varetagelsen af forsyningssikkerheden, jf. §
27 a, stk. 1, skal produktionsvirksomheder
efter anvisning fra den systemansvarlige virksomhed meddele, hvilke anlæg med
en kapacitet på mere end 25 MW produktionsvirksomheden i en periode på op til
4
uger forventer at holde i driftsklar stand i periodens driftsdøgn.
Produktionsvirksomheder skal senest dagen før driftsdøgnet underrette den
systemansvarlige virksomhed om, hvilke produktionsanlæg med en kapacitet på
mere
end 25 MW der forventes sat i drift i driftsdøgnet.
Stk. 3.
Såfremt den
systemansvarlige virksomhed vurderer, at der ikke er tilstrækkelig sikkerhed
for, at forsyningssikkerheden kan opretholdes med de anlæg, som forventes
holdt
driftsklare ifølge stk. 2, kan den systemansvarlige virksomhed kræve, at
yderligere elproduktionsanlæg holdes driftsklare, således at anlæggene kan
producere
elektricitet med et varsel fastsat af den systemansvarlige virksomhed.
Meromkostninger, der knytter sig til at holde et anlæg driftsklart, betales
af
den systemansvarlige virksomhed.
§ 27 c.
Den
systemansvarlige virksomhed offentliggør for det følgende driftsdøgn
oplysninger om overføringskapaciteten i det transmissionsnet, der er stillet
til rådighed for den systemansvarlige virksomhed.
Stk. 2.
Brugere af det
kollektive elforsyningsnet skal efter regler fastsat af den systemansvarlige
virksomhed og på baggrund af den i stk. 1 nævnte offentliggørelse anmelde
planer for elproduktion, elforbrug og elhandel for det følgende driftsdøgn
til
den systemansvarlige virksomhed. Elproduktion, som er omfattet af §
59 a, stk. 1, er undtaget fra
anmeldelsespligten.
Stk. 3.
Den
systemansvarlige virksomhed skal inden starten af det følgende driftsdøgn
godkende planer for forventet elproduktion, elforbrug og elhandel, som er
anmeldt til virksomheden efter stk. 2. Godkendelsen kan betinges af, at der
sker omlægninger i planerne, såfremt det er nødvendigt af hensyn til
forsyningssikkerheden.
Stk. 4.
Den
systemansvarlige virksomhed kan efter godkendelsen af planerne påbyde
elproduktionsvirksomheder
at ændre produktionsomfang eller igangsætte produktion, såfremt det er
nødvendigt
af hensyn til forsyningssikkerheden.
Stk. 5.
Elproduktion fra
decentrale kraft-varme-produktionsanlæg og elproduktionsanlæg, der producerer
VE-elektricitet eller anvender affald som brændsel, har prioriteret adgang
til
elforsyningsnettet. Ved omlægninger som nævnt i stk. 3 og 4 kan den
systemansvarlige
virksomhed alene reducere eller afbryde prioriteret elproduktion, hvis en
reduktion af elproduktion fra andre anlæg ikke er tilstrækkelig til at
opretholde den tekniske kvalitet og balance inden for det sammenhængende
elforsyningssystem.
Stk. 6.
Såfremt den
systemansvarlige virksomhed forlanger omlægninger som nævnt i stk. 3-5, yder
virksomheden betaling herfor. Den systemansvarlige virksomhed yder dog ikke
betaling, hvis virksomheden forlanger omlægninger i forhold til anmeldte
planer
for elproduktion, elforbrug og elhandel som nævnt i stk. 3, inden planerne er
godkendt, og omlægningerne er nødvendige
1)
for ikke at
overskride den offentliggjorte overføringskapacitet som nævnt i stk. 1 eller
2)
for at bringe balance
i de enkelte brugeres planlagte elproduktion, elforbrug eller elhandel.
Stk. 7.
Ved overhængende
risiko for netsammenbrud samt under netsammenbrud og genopbygning af nettet
kan
den systemansvarlige virksomhed uden betaling kræve de nødvendige omlægninger
af produktion, handel og forbrug.
Stk. 8.
Såfremt en
brugers faktiske elproduktion, elforbrug eller elhandel i et driftsdøgn ikke
svarer
til det, som er godkendt efter stk. 3, kan den systemansvarlige virksomhed
kræve, at der ydes rimelig betaling for de ubalancer, det påfører systemet.
Dette gælder dog ikke for elproduktion fra en vindmølle omfattet af §§
56 a
og 56 b, et VE-elproduktionsanlæg
omfattet af § 57 og et decentralt kraft-varme-anlæg eller et elproducerende
affaldsforbrændingsanlæg omfattet af §
58
a.
Stk. 9.
Omlægninger som
nævnt i stk. 3-5 skal ske efter objektive kriterier, som fastsættes af den
systemansvarlige virksomhed på grundlag af samfundsøkonomiske og miljømæssige
hensyn. Den systemansvarlige virksomhed fastsætter endvidere objektive
kriterier for beregning af betalingen for reduktion eller afbrydelse efter
stk.
5.
Stk. 10.
De regler og
kriterier, som den systemansvarlige virksomhed fastsætter i medfør af stk. 2
og
9, skal være tilgængelige for brugere og potentielle brugere af det
kollektive
elforsyningsnet.
Stk. 11.
Den
systemansvarlige virksomhed skal efter høring af relevante parter anmelde
regler og kriterier, som virksomheden fastsætter i medfør af stk. 2 og 9, til
Energitilsynet. Energitilsynet kan give pålæg om ændring af reglerne og
kriterierne, jf. § 77.
Stk. 12.
Elproduktion
fra havvindmølleparker som nævnt i §
27 f
er undtaget fra ovenstående bestemmelser.
§ 27 d.
Transport- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om de i §§
27 a, 27 b og 27 c nævnte forhold.
Stk. 2.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om, at den systemansvarlige virksomhed
skal iværksætte nærmere angivne foranstaltninger, hvis disse foranstaltninger
anses for nødvendige for at opretholde en tilstrækkelig forsyningssikkerhed.
Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at foranstaltningerne skal
iværksættes efter udbud eller anden gennemsigtig og ikkediskriminerende
procedure.
Stk. 3.
Den
systemansvarlige virksomheds iværksættelse af foranstaltninger efter stk. 2
skal godkendes af transport- og energiministeren.
§ 27 e.
Den systemansvarlige virksomheds omkostninger til opretholdelse af den i §
27 a, stk. 1, nr. 2, nævnte
produktionskapacitet i perioden
1. januar 2000
til og med
den 31. december 2003
indregnes i virksomhedernes
priser med lige store årlige beløb i 10 år i perioden mellem
1. januar 2000
og 31.
december 2010.
§ 27 f.
Denne
bestemmelse omhandler regulering af elproduktionen fra havvindmølleparker,
som
er etableret efter afholdelse af udbud som nævnt i § 14.
Stk. 2.
Elproducenten
anmelder sin plan for elproduktionen for det følgende driftsdøgn til den
systemansvarlige
virksomhed.
Stk. 3.
Den
systemansvarlige virksomhed kan påbyde nedregulering ved reduktion eller
afbrydelse af elproduktionen, hvis dette er nødvendigt på grund af
1)
fejl eller
vedligeholdelsesarbejder på transmissionsanlæg til ilandføringen af
elproduktion eller i det øvrige transmissionsnet eller
2)
kapacitetsbegrænsninger
i øvrigt i det sammenhængende transmissionsnet, som kan afhjælpes ved
nedregulering.
Stk. 4.
Påbud efter stk.
3 er betinget af, at nedreguleringen er nødvendig af hensyn til
forsyningssikkerheden
eller en samfundsøkonomisk optimal udnyttelse af det sammenhængende
elforsyningssystem,
herunder sikringen af et velfungerende konkurrencemarked.
Stk. 5.
Hvis
elproducentens faktiske elproduktion i et driftsdøgn ikke svarer til det
anmeldte med senere påbudte nedreguleringer, kan den systemansvarlige
virksomhed kræve, at der ydes rimelig betaling for de ubalancer, som
elproducenten samlet set påfører systemet.
Stk. 6.
Den
systemansvarlige virksomhed kan fastsætte forskrifter for anmeldelse efter
stk.
2 og forskrifter indeholdende generelle kriterier for nedregulering efter
stk.
3.
Stk. 7.
Forskrifterne
skal være tilgængelige for brugere og potentielle brugere af det kollektive
elforsyningssystem.
Den systemansvarlige virksomhed skal efter høring af relevante parter anmelde
de fastsatte forskrifter til Energistyrelsen. Energistyrelsen kan give pålæg
om
ændring af forskrifterne.
§ 27 g.
Den
systemansvarlige virksomhed yder betaling til elproducenten for tab som følge
af nedregulering, jf. §
27 f,
som foretages i 25 år fra meddelelsen af tilladelse til udnyttelse af energi
på
søterritoriet eller i den eksklusive økonomiske zone, jf. § 13.
Stk. 2.
Ved fastsættelse
af betalingen opgøres indtægtstabet med udgangspunkt i salg af elproduktionen
under de aktuelle forhold ved
1)
en pris svarende til
den i § 56 e, stk. 2, nævnte samlede værdi af markedspris og pristillæg i den
periode, hvor dette pristillæg ydes, og
2)
en pris svarende til
den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris pr. kWh efter det
tidspunkt,
hvor pristillægget er ophørt efter § 56 e, stk. 4 og 5, eller fravalgt efter
§
64, stk. 2.
Stk. 3.
Der ydes ikke
betaling, hvis nedreguleringen er en følge af force majeure.
Stk. 4.
Uenighed om
adgangen til betaling og dennes størrelse afgøres af domstolene.
Stk. 5.
Den
systemansvarlige virksomhed udarbejder forskrifter indeholdende metoder for,
hvorledes størrelsen af tabt elproduktion som følge af nedregulering
beregnes,
og hvorledes størrelsen af den mistede indtjening opgøres med henblik på at
dække elproducentens tab. Bestemmelserne i §
27 f, stk. 7, finder tilsvarende
anvendelse for de i 1. pkt. nævnte forskrifter.
§ 27 h.
Hvis
den systemansvarlige virksomhed ikke opfylder frister og betingelser for
nettilslutning af en havvindmøllepark ifølge vilkår i et udbud efter § 14,
ifalder virksomheden objektivt erstatningsansvar for elproducentens deraf
følgende
tab.
Stk. 2.
Hvis elproducenten
ikke etablerer havvindmølleparken, uanset at elproducenten har forpligtet sig
hertil i overensstemmelse med vilkår i udbuddet, ifalder elproducenten
objektivt erstatningsansvar for den systemansvarlige virksomheds deraf
følgende
tab.
Stk. 3.
Erstatning efter
stk. 1 og 2 tilkendes inden for de i udbudsvilkårene nævnte betingelser og
rammer. Uenighed om adgangen til erstatning og dennes størrelse afgøres af
domstolene.
Stk. 4.
Erstatninger,
som påhviler den systemansvarlige virksomhed som nævnt i stk. 1 eller som
følge
af virksomhedens dispositioner med henblik på at opfylde udbudsvilkårene, og
erstatninger, som tilfalder virksomheden efter stk. 2, indgår i fastsættelsen
af den systemansvarlige virksomheds priser efter § 71.
§ 28.
Den
systemansvarlige virksomhed skal i samarbejde med de øvrige kollektive
elforsyningsvirksomheder sikre, at de offentlige forpligtelser, jf. § 8,
opfyldes.
Stk. 2.
Den
systemansvarlige virksomhed skal udføre følgende opgaver:
1)
Sikre, at der udføres
sådanne forsknings- og udviklingsaktiviteter, som er nødvendige for en
fremtidig miljøvenlig og energieffektiv transmission og distribution af
elektricitet.
2)
Udarbejde årlige
oversigter og prognoser til brug for markedets aktuelle og potentielle
aktører
og til belysning af opfyldelsen af offentlige forpligtelser.
3)
Samarbejde med
systemansvarlige virksomheder i andre lande om etablering af gensidige,
ligeværdige
principper for elforsyning samt om nettariffer, netadgang og transit,
markedsspørgsmål m.v., samkøring af transmissionsforbindelser, herunder
håndtering af balance- og kapacitetsproblemer samt indgå nødvendige fælles
systemdriftaftaler, som sikrer udnyttelsen af de fordele, som sammenkoblede
systemer giver.
4)
Varetage opgaver
vedrørende miljøvenlig elproduktion ifølge bestemmelserne i kapitel 9 og
regler
fastsat i medfør af disse bestemmelser.
5)
Samarbejde med
netvirksomhederne om at sikre netadgang og adgang til transit.
6)
Sikre brugerne lige
adgang til informationer om adgangen til køb og salg af elektricitet.
7)
Udarbejde en plan for
det fremtidige behov for transmissionskapacitet i det sammenhængende
elforsyningssystem og transmissionsforbindelser til andre net.
8)
I samarbejde med
transmissionsvirksomhederne sikre nødvendig om- og nybygning af
transmissionsnet
i overensstemmelse med transmissionsnetplanlægningen, jf. nr. 7.
9)
Fremsende en årlig
miljøberetning til transport- og energiministeren, som redegør for
udviklingen
i de væsentligste miljøforhold for el- og kraft-varme-produktion inden for
det
samlede elforsyningssystem.
10)
Udarbejde forskrifter
for netvirksomhedernes målinger.
11)
Varetage opgaver
vedrørende betaling for offentlige forpligtelser ifølge § 8 og regler fastsat
i
medfør af denne bestemmelse.
12)
Sikre, efter pålæg fra
transport- og energiministeren, midlertidig videreførelse af den
bevillingspligtige
aktivitet i tilfælde af, at en bevilling inddrages i medfør af § 54, stk. 1
eller 4, jf. § 54, stk. 6 og 8.
13)
Anvende gennemsigtige,
ikkediskriminerende, markedsbaserede metoder ved anskaffelse af den energi,
den
anvender til at udføre sit hverv.
Stk. 3.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet og udførelsen af
de
opgaver, som påhviler en systemansvarlig virksomhed.
§ 28 a.
Den
systemansvarlige virksomhed skal dække en forsyningspligtig virksomheds
nødvendige
meromkostninger i forbindelse med levering af elektricitet til elforbrugere,
som er tilsluttet et isoleret kollektivt elforsyningsnet, i forhold til den
pris, den forsyningspligtige virksomhed kan opkræve efter § 72 inden tillæg
af
et eventuelt balancerings- og administrationsbidrag efter § 72, stk. 2.
Stk. 2.
Transport- og
energiministeren skal fastsætte regler eller træffe afgørelse om afgrænsning
af
de isolerede kollektive elforsyningsnet, som omfattes af stk. 1.
Stk. 3.
Den
systemansvarlige virksomhed kan, såfremt det vurderes at være økonomisk mere
rentabelt
end at dække de i stk. 1 nævnte omkostninger, indgå aftale med den pågældende
netvirksomhed om, at den systemansvarlige virksomhed afholder
etableringsomkostningerne til at netforbinde det isolerede kollektive
elforsyningsnet med det sammenhængende elforsyningssystem.
§ 28 b.
Den
systemansvarlige virksomhed skal opstille et program for intern overvågning,
som beskriver virksomhedens tiltag for at forhindre diskriminerende adfærd.
Virksomheden skal sikre overholdelsen af programmet for intern overvågning
samt
sikre, at det kontrolleres på passende måde. En årsberetning med en
beskrivelse
af programmet samt kontrollen af dette skal offentliggøres og anmeldes til
Energitilsynet.
Stk. 2.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af de i stk. 1
nævnte forhold, herunder om, hvad programmet for intern overvågning skal
indeholde, og hvordan det skal kontrolleres.
§ 29.
Den
systemansvarlige virksomhed skal sikre, at der udføres sådanne forsknings-,
udviklings- og demonstrationsprojekter, som er nødvendige for udnyttelse af
miljøvenlige elproduktionsteknologier, herunder udvikling af et miljøvenligt
og
sikkert elsystem.
Stk. 2.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om de i stk. 1 nævnte projekter,
herunder
regler om, at en plan herfor skal godkendes, før udgifterne hertil kan
pålægges
forbrugerne, jf. § 8, stk. 4, nr. 1.
§ 30.
Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at den
systemansvarlige
virksomhed skal drage omsorg for, at der opretholdes lagre af brændsel til
el-
og kraft-varme-produktion af hensyn til forsyningssikkerheden, herunder
regler
om, at elproduktionsvirksomheder skal bistå ved indkøb og anbringelse m.v. af
lagrene.
§ 31.
Den
systemansvarlige virksomhed skal ved udførelsen af sine opgaver bidrage til
at
sikre, at der skabes de bedst mulige betingelser for konkurrence på markeder
for produktion og handel med elektricitet, jf. § 1, stk. 2.
Stk. 2.
Den systemansvarlige
virksomhed kan stille vilkår for brugernes adgang til at benytte
virksomhedens
ydelser. Disse vilkår skal være objektive, ikkediskriminerende og offentligt
tilgængelige og kan vedrøre
1)
økonomiske forhold,
herunder krav om sikkerhedsstillelse for udgifter eller risiko for udgifter,
som den systemansvarlige virksomhed påtager sig på brugerens vegne, eller som
er forbundne med brugen af den systemansvarlige virksomheds ydelser,
2)
krav til
indrapportering og formidling af data og andre informationer af relevans for
den systemansvarlige virksomheds arbejde og
3)
forhold, som bidrager
til at sikre bedst mulig konkurrence for produktion og handel med
elektricitet.
Stk. 3.
Den
systemansvarlige virksomhed kan træffe afgørelse om, at brugere, som groft
eller
gentagne gange tilsidesætter vilkår som nævnt i stk. 2, helt eller delvis
udelukkes fra at gøre brug af den systemansvarlige virksomheds ydelser,
indtil
vilkåret opfyldes.
Stk. 4.
Afgørelser
truffet af den systemansvarlige virksomhed efter denne bestemmelse kan
indbringes
for Energitilsynet.
§ 32.
Til
løsning af den i § 31, stk. 1, nævnte opgave kan den systemansvarlige
virksomhed indgå aftaler om op- og nedregulering med henblik på at imødegå
effekten af kapacitetsrestriktioner i det kollektive elforsyningsnet.
Stk. 2.
Transport- og
energiministeren kan godkende, at den systemansvarlige virksomhed helt eller
delvis
ejer og driver virksomheder til registrering og omsætning af VE-beviser.
Ministeren kan stille vilkår for godkendelsen, herunder at aktiviteterne
drives
i selvstændige virksomheder med begrænset ansvar.
Stk. 3.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om de aftaler, som den
systemansvarlige
virksomhed kan indgå efter bestemmelsen i stk. 1.
Kapitel 6
Forsyningspligtig virksomhed
§ 33.
Forsyningspligtig
virksomhed kan kun udøves efter bevilling, der kan gives til virksomheder,
som
opfylder kravene i kapitel 8.
Stk. 2.
Bevilling, der
gives for 5 år, meddeles af transport- og energiministeren for et nærmere
afgrænset
område.
§ 34.
En
virksomhed med forsyningspligt skal i bevillingsområdet tilbyde levering af
elektricitet til forbrugere, som ikke gør brug af muligheden for valg af
anden
leverandør, eller hvis leveringsaftale med en anden leverandør er ophørt.
Stk. 2.
En virksomhed,
der leverer elektricitet til en forbruger i medfør af stk. 1, skal oplyse
forbrugeren
om, fra hvilken virksomhed forbrugeren modtager sine elleverancer og under
hvilke betingelser, samt oplyse forbrugeren om, at denne har ret til at
opsige
og genindtræde i leveringen fra den forsyningspligtige virksomhed inden for
rimelige frister og til priser fastsat i overensstemmelse med § 72.
Stk. 3.
En virksomhed,
der leverer elektricitet til en forbruger i medfør af stk. 1, skal tilbyde
forbrugeren
opfyldelse af købsforpligtelsen for VE-beviser efter reglerne i kapitel 9.
Kapitel 7
Overdragelse, forbrugerindflydelse, udskillelse
af aktiviteter m.v.
§ 35.
Transmissionsnet
på mellem 100 kV og 200 kV samt udlandsforbindelser på under 100 kV, der er
stillet til rådighed for den systemansvarlige virksomhed, og ejerandele i
transmissionsvirksomheder, der ejer sådanne net (transmissionsandele), kan
udelukkende afstås til staten. Ejere, der ønsker at foretage afståelser
omfattet af denne bestemmelse, giver særskilt skriftlig underretning herom
til
Energinet.dk.
Stk. 2.
En virksomhed,
der ejer transmissionsandele (ejervirksomheden), har pligt til at afstå
samtlige
sine transmissionsandele til staten ved ejerskifte i ejervirksomheden. Ved
ejerskifte efter denne bestemmelse forstås,
1)
at 50 pct. af
ejerandelene i ejervirksomheden eller i en virksomhed, der direkte eller
indirekte besidder ejerandele i ejervirksomheden, har skiftet ejer,
2)
at ejere af
ejerandele i ejervirksomheden eller i en virksomhed, der direkte eller
indirekte
ejer andele i ejervirksomheden, enten ved erhvervelsen eller senere alene
eller
i forening med andre har opnået bestemmende indflydelse i ejervirksomheden
eller i en virksomhed, der direkte eller indirekte ejer andele i
ejervirksomheden, eller
3)
at ejere af
ejerandele i ejervirksomheden eller i en virksomhed, der direkte eller
indirekte ejer andele i ejervirksomheden, har mistet bestemmende indflydelse
i
ejervirksomheden eller i en virksomhed, der direkte eller indirekte ejer
andele
i ejervirksomheden.
Stk. 3.
Til ejerskifte
efter stk. 2 medregnes ikke ejerskifte til ejerandele i forbrugerejede
virksomheder,
når overtagelse af ejerskabet er en vedtægtsmæssig betingelse for overtagelse
af brugen af virksomhedens installation hos den nye forbruger. Såfremt en
forbrugerejet virksomhed som omfattet af 1. pkt. ændrer sine vedtægtsmæssige
bestemmelser, således at ejerskabet til andelene i virksomheden gøres
uafhængigt af brugen af virksomhedens installationer, skal dette anses for et
ejerskifte efter stk. 2, uanset om der måtte være indtrådt en situation
omfattet af stk. 2, og uanset indholdet af stk. 5.
Stk. 4.
Såfremt en
enkelt ejer har bestemmende indflydelse (den kontrollerende ejer) i en
virksomhed
(den kontrollerede virksomhed), der direkte eller indirekte besidder
transmissionsandele, finder stk. 2 ikke anvendelse på dispositioner
vedrørende
ejerandele i virksomheder, som direkte eller indirekte besidder de øvrige
ejerandele i den kontrollerede virksomhed.
Stk. 5.
Selskabsmæssige
omstruktureringer er ikke omfattet af stk. 1 og 2, når de ejere, der direkte
eller indirekte har ejerandele i de virksomheder, der berøres af en
selskabsmæssig omstrukturering, ikke opnår andet vederlag i forbindelse
hermed
end direkte eller indirekte ejerandele i samme forhold i den virksomhed eller
de virksomheder, der består efter den selskabsmæssige omstrukturering. Ved
fusioner af forbrugerejede andelsselskaber kan der dog ydes vederlag i form
af
en periode med nedsatte tariffer, såfremt det fortsættende selskab er et
forbrugerejet andelsselskab med samtlige andelshavere i de fusionerende
selskaber som nye andelshavere. En selskabsmæssig omstrukturering, som
indebærer, at en ejer opnår bestemmende indflydelse i en virksomhed, der
består
efter omstruktureringen, er kun omfattet af 1. pkt., såfremt den pågældende
ejer på tidspunktet for omstruktureringen besad bestemmende indflydelse i en
virksomhed, som indgik i omstruktureringen, og som
den 19. april 2006
direkte eller
indirekte besad transmissionsandele. Såfremt der efter gennemførelsen af en
selskabsmæssig omstrukturering som nævnt i 1. pkt. sker afståelse af direkte
eller indirekte ejerandele i virksomheder, der består efter den
selskabsmæssige
omstrukturering, og som direkte eller indirekte besidder transmissionsandele,
udgør det ejerskifte af transmissionsandele efter bestemmelsen i stk. 2,
såfremt afståelse af en tilsvarende andel af den pågældende ejers ejerandele
inden gennemførelsen af den selskabsmæssige omstrukturering ville have
medført,
at der var indtrådt ejerskifte efter stk. 2.
Stk. 6.
Udnyttelse af
forkøbsrettigheder, køberettigheder og tegningsrettigheder stiftet før
den 21. april 2004
er ikke
omfattet af stk. 1 og 2.
Stk. 7.
En
selskabsmæssig omstrukturering, som indebærer, at en ejervirksomhed efter den
selskabsmæssige omstrukturering i stedet bliver indirekte ejer af de
pågældende
transmissionsandele, er ikke omfattet af stk. 5, 1. pkt., medmindre
transport-
og energiministeren giver tilladelse hertil.
Stk. 8.
En kommunes
overdragelse af en virksomhed, som direkte eller indirekte besidder
transmissionsandele,
til forbrugere, hvis ejerskab bliver knyttet til brugen af virksomhedens
installationer, jf. stk. 3, 1. pkt., er omfattet af undtagelsen i stk. 5, 1.
pkt., såfremt kommunen ikke opnår vederlag i forbindelse med overdragelsen.
Stk. 9.
En virksomhed,
der direkte eller indirekte besidder transmissionsandele, skal straks give
underretning til transport- og energiministeren, når 50 pct. af ejerandelene
i
virksomheden har skiftet ejer, eller hvis virksomheden bliver bekendt med, at
en af virksomhedens ejere alene eller i forening med andre ejere opnår eller
mister bestemmende indflydelse i virksomheden. En ejer, der alene eller i
forening med andre opnår eller mister bestemmende indflydelse i virksomheden,
skal straks give underretning til transport- og energiministeren. Dette
gælder
dog ikke, såfremt transaktionen i medfør af stk. 3-6 eller 8 er undtaget fra
stk. 2. Underretning skal ske ved særskilt skriftlig meddelelse, som
indeholder
en udtrykkelig henvisning til den begivenhed, som efter stk. 2 har udløst
pligt
til afståelse af transmissionsandele.
Stk. 10.
Transport- og
energiministeren træffer afgørelse om pligt til afståelse efter stk. 2.
Statens
købepligt efter stk. 1 og 2 opfyldes af Energinet.dk uden ugrundet ophold,
efter at transport- og energiministeren har truffet afgørelse om
afståelsespligt, eller Energinet.dk har modtaget underretning om, at der
ønskes
afståelse. Såfremt overtagelsen forudsætter udskillelse af transmissionsnet
efter stk. 11, vil købepligten dog først kunne opfyldes uden ugrundet ophold
fra det tidspunkt, hvor udskillelse er sket.
Stk. 11.
Inden statens
overtagelse af transmissionsandele efter stk. 1 og 2 skal virksomheder, der
både ejer transmissionsnet omfattet af stk. 1 og andre net, udskille de af
stk.
1 omfattede transmissionsnet i et selvstændigt aktieselskab. Udskillelsen
skal
ske snarest muligt og senest 12 måneder efter, at Energinet.dk har modtaget
underretning efter stk. 1, eller transport- og energiministeren har truffet
afgørelse om pligt til afståelse efter stk. 2.
Stk. 12.
I mangel af
enighed fastsættes pris- og betalingsvilkår for overtagelse af ejerskab til
transmissionsnet efter stk. 1 og 2 af Taksationskommissionen efter reglerne i
kapitel 4 i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Søgsmål til prøvelse af kendelser om pris- og betalingsvilkår truffet af
Taksationskommissionen skal være anlagt inden 6 måneder efter, at kendelsen
er
meddelt den pågældende.
Stk. 13.
Transport- og
energiministeren kan hos virksomheder, sælgere af ejerandele og ejere
omfattet
af stk. 1, 2 og 9 forlange alle oplysninger, som ministeren anser for
nødvendige for udøvelse af tilsyn med, at de nævnte bestemmelser er
overholdt.
Stk. 14.
Transmissionsvirksomheder,
som driver transmissionsnet omfattet af stk. 1, skal drives i
aktieselskabsform.
§ 35 a.
Transport- og energiministeren kan indgå aftale om statens overtagelse af
transmissionsnet på 200 kV eller derover, netforbindelser til udlandet og
systemansvarlige virksomheder.
Stk. 2.
Netvirksomheder
kan vælge at overdrage ejerandele til staten i henhold til en aftale efter
stk.
1 uanset vedtægtsbestemmelser om uoverdragelighed. Overdragelse af ejerandele
i
henhold til en aftale efter stk. 1 behandles skattemæssigt efter reglerne i
aktieavancebeskatningsloven, idet ejerandele, der overdrages uanset
vedtægtsbestemmelser om uoverdragelighed, i sin helhed anses for erhvervet
ved
andelshaverens indtræden i transmissionsvirksomheden og for afstået på
tidspunktet
for overdragelsen til staten.
§ 36.
(Ophævet)
§ 37.
Kommuner
registrerer modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i
virksomheder, der er eller i perioden efter
den 20. februar 2003
har været omfattet af § 2,
stk. 1, eller virksomheder, der direkte eller indirekte ejer eller i perioden
efter
den 20. februar 2003
har ejet andele i sådanne virksomheder.
Stk. 2.
Selskabsmæssige
omstruktureringer i form af fusioner, spaltninger eller tilførsler af aktiver
omfattet af fusionsskattelovens regler eller i form af aktieombytninger
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 36 anses ikke for afståelse af
ejerandele i henhold til stk. 1, i det omfang kommunens vederlag består i
ejerandele i en eller flere virksomheder omfattet af stk. 1.
Stk. 3.
Registreringen
skal omfatte den dato, hvor uddelingen eller vederlaget er til rådighed for
kommunen (rådighedsdatoen), og beløbets størrelse.
Stk. 4.
Ved afståelse af
ejerandele omfattet af stk. 1 til en fond eller anden selvejende institution
anses afståelsestidspunktet for rådighedsdato efter stk. 3, og der skal efter
stk. 1 registreres et vederlag, som mindst svarer til markedsværdien af de
pågældende ejerandele.
Stk. 5.
Kommuner
indberetter senest den 1. februar hvert år til Energitilsynet de
registreringer, som kommunen har foretaget efter stk. 1, 3 og 4 i det
foregående kalenderår, eller afgiver erklæring om, at der ikke er foretaget
sådanne registreringer.
Stk. 6.
Indberetningen
skal angive det samlede beløb, der er blevet til rådighed i det foregående
kalenderår (rådighedsbeløbet), og skal ledsages af dokumentation for
størrelsen
af de registrerede uddelinger og vederlag og for de registrerede
rådighedsdatoer. Endvidere skal indberetningen angive en beregnet forrentning
af rådighedsbeløbet fra de enkelte rådighedsdatoer og frem til den 1.
november
i indberetningsåret, hvor der efter stk. 10 sker reduktion i kommunens
statstilskud efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner
og amtskommuner. Rentesatsen fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1.
januar
i indberetningsåret. Finder tilsynet, at den ledsagende dokumentation er
utilstrækkelig, kan tilsynet forlange yderligere dokumentation.
Stk. 7.
Ved
indberetningen efter stk. 5 kan kommunale ejere af aktieselskaber, der var
børsnoterede
den 20. februar
2003, i det samlede rådighedsbeløb inkl. beregnet forrentning
fradrage et beløb svarende til det gennemsnitlige modtagne udbytte fra
selskaber omfattet af stk. 1 i årene 1998-2002. Fradraget kan dog ikke
overstige det samlede modtagne udbytte i det kalenderår, som indberetningen
vedrører.
Stk. 8.
Ved
indberetningen efter stk. 5 af vederlag ved afståelse af ejerandele i
virksomheder omfattet af stk. 1 kan kommuner fratrække beløb, som i medfør af
§
37 a, stk. 1 eller
6, allerede har ført til reduktion af kommunens statstilskud i henhold til
stk.
10.
Stk. 9.
Energitilsynet
træffer afgørelse om, hvorvidt det indberettede rådighedsbeløb,
rådighedsdatoer,
den beregnede forrentning og eventuelle fradrag efter stk. 7 og 8 kan
godkendes. Kan Energitilsynet ikke godkende disse, fastsætter tilsynet
rådighedsbeløb, rådighedsdatoer, beregnet forrentning og størrelsen af
eventuelle fradrag.
Stk. 10.
Energitilsynet
giver senest den 1. maj hvert år Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelelse
om de efter stk. 9 godkendte rådighedsbeløb inkl. beregnet forrentning og med
eventuelle fradrag. Indenrigs- og Sundhedsministeriet reducerer herefter
kommunens statstilskud efter bestemmelserne i § 10, stk. 6-9, i lov om
kommunal
udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. Hvis beløbet
efter
2. pkt. overstiger det modregnede beløb i det første modregningsår, beregner
Indenrigs- og Sundhedsministeriet en forrentning af restbeløbet fra den 1.
november i indberetningsåret til den 1. juli i året efter indberetningsåret.
Rentesatsen
fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar i indberetningsåret.
§ 37 a.
Kommuner
må ikke uden tilladelse fra transport- og energiministeren bevare ejerandele
i
virksomheder omfattet af § 37, stk. 1, såfremt der i de pågældende
virksomheder
eller i virksomheder, som de direkte eller indirekte ejer andele i,
påbegyndes
væsentlige nye aktiviteter. Transport- og energiministeren kan stille vilkår
for meddelelse af tilladelse, herunder om afståelse af ejerandele eller
aktiviteter i en eller flere af de pågældende virksomheder eller om, at
midler
anvendt til sådanne nye aktiviteter skal betragtes som uddelinger efter § 37,
stk. 1. Afståelse efter 2. pkt. skal, medmindre særlige hensyn tilsiger
andet,
ske snarest. Dersom tilladelse ikke opnås, skal kommunen snarest afhænde
samtlige ejerandele i de pågældende virksomheder.
Stk. 2.
Bestemmelsen i
stk. 1 finder ikke anvendelse, i det omfang der påbegyndes nye aktiviteter
omfattet
af denne lov, lov om varmeforsyning eller lov om naturgasforsyning eller nye
aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om
vandforsyning
eller aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller affaldshåndtering i
medfør af lov om miljøbeskyttelse.
Stk. 3.
I virksomheder
omfattet af stk. 1 må der ikke anvendes midler, som stammer fra aktiviteter
omfattet af denne lov, lov om varmeforsyning eller lov om naturgasforsyning,
til aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om
vandforsyning eller til aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller
affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse.
Stk. 4.
Aktiviteter
forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller
aktiviteter
forbundet med spildevandsanlæg eller affaldshåndtering i medfør af lov om
miljøbeskyttelse, som udøves i virksomheder omfattet af stk. 1, skal være
selskabsmæssigt adskilt fra aktiviteter omfattet af denne lov, lov om
varmeforsyning eller lov om naturgasforsyning. Virksomheder, der producerer
elektricitet ved afbrænding af affald, kan dog udøve aktiviteter forbundet
med
affaldshåndtering omfattet af lov om miljøbeskyttelse uden selskabsmæssig
adskillelse.
Stk. 5.
Bestemmelsen i
stk. 4 er ikke til hinder for, at servicefunktioner for aktiviteter omfattet
af
stk. 2 varetages i et selvstændigt selskab.
Stk. 6.
Kommuner godtgør
senest den 1. februar hvert år over for Energitilsynet ved erklæring afgivet
i
overensstemmelse med reglerne fastsat i medfør af § 37 b, at der ikke i det
foregående kalenderår er anvendt midler i strid med stk. 3. Finder
Energitilsynet,
at en kommune må anses for at have anvendt midler i strid med stk. 3,
betragtes
de pågældende midler som uddelinger efter § 37, stk. 1. Energitilsynet
fastsætter rådighedsdatoen, beløbets størrelse og en beregnet forrentning i
henhold til § 37, stk. 6. Kan en kommune ikke afgive erklæring i
overensstemmelse med reglerne fastsat i medfør af § 37 b, giver
Energitilsynet
transport- og energiministeren meddelelse herom. Transport- og
energiministeren
træffer herefter afgørelse om hel eller delvis afståelse af aktiviteter eller
ejerandele i virksomheder omfattet stk. 1.
Stk. 7.
Transport- og
energiministeren kan bestemme eller fastsætte regler om, at andre aktiviteter
skal være omfattet af stk. 2-6.
§ 37 b.
Transport-
og energiministeren fastsætter regler om indberetning efter § 37, stk. 5, og
om
dokumentation og regnskabsføring for forhold omfattet af § 37, stk. 5, og §
37 a, stk. 3-6, herunder om, at der skal
indhentes erklæringer fra kommunens revisor eller en statsautoriseret
revisor.
§ 38.
(Ophævet)
§ 39.
Kollektive
elforsyningsvirksomheder skal skriftligt underrette Energitilsynet om enhver
hel eller delvis afståelse af sine ejerandele i elproduktionsvirksomheder
eller
andre kollektive elforsyningsvirksomheder. Endvidere skal kollektive
elforsyningsvirksomheder underrette Energitilsynet om, hvilke virksomheder
der
besidder ejerandele i virksomheden, i det omfang virksomheden er bekendt med
dette.
Forbrugerrepræsentation
§ 40.
Mindst
to medlemmer af en netvirksomheds bestyrelse skal enten direkte eller via et
repræsentantskab vælges af forbrugerne i netvirksomhedens forsyningsområde.
Stk. 2.
Hvis
netvirksomheden drives i aktieselskabsform, finder aktieselskabslovens § 59,
stk. 1, og stk. 2, 2. pkt., ikke anvendelse.
§ 41.
Netvirksomheder,
der er ejet af forbrugere eller kommuner, kan i stedet for den i § 40 nævnte
indflydelse lade forbrugerne eller en eller flere kommunale bestyrelser i
virksomhedens forsyningsområde enten direkte eller via et repræsentantskab
vælge flertallet af netvirksomhedens bestyrelse i kraft af disses udøvelse af
deres ejerbeføjelser på netvirksomhedens generalforsamling. Flertallet kan
også
vælges af forbrugere og en eller flere kommunale bestyrelser i forening.
Stk. 2.
Den i stk. 1
nævnte indflydelse anses for opfyldt, hvis flertallet af
bestyrelsesmedlemmerne
i en netvirksomhed, som drives som selvejende institution, er udpeget af
forbrugere eller kommunalbestyrelser i forsyningsområdet eller disse i
forening. Det samme gælder for kommunal netvirksomhed, jf. § 4, stk. 1, 1.
pkt.
Stk. 3.
Den i stk. 1 og
2 nævnte indflydelse anses for opfyldt, hvis forbrugere eller kommuner ejer
netvirksomheden gennem en eller flere juridiske personer, såfremt bestyrelsen
i
den øverste juridiske person vælges på den i stk. 1 eller 2 nævnte måde og
denne
bestyrelse direkte eller indirekte vælger netvirksomhedens bestyrelse.
§ 42.
Forbrugerrepræsentanter
efter § 40 skal vælges første gang senest 3 måneder efter, at netvirksomheden
ikke opfylder det i § 41 nævnte indflydelseskrav.
Stk. 2.
Netvirksomheden
skal drage omsorg for, at der vælges forbrugerrepræsentanter efter § 40.
§ 43.
(Ophævet)
§ 44.
En
netvirksomheds vedtægter skal indeholde nærmere bestemmelser, der sikrer
gennemførelsen af §§ 40-42.
Stk. 2.
Valg af
forbrugerrepræsentanter efter §§ 40 og 41 skal ske på en måde, der giver
enhver
tilsluttet forbruger lige indflydelse uanset forbrug.
Forbrugerrepræsentanterne
skal have samme rettigheder og pligter som de øvrige bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 3.
En netvirksomhed
kan i stedet for de i stk. 2, 1. pkt., nævnte valgregler anvende valgregler,
som i rimeligt omfang afspejler antallet af forbrugere og det faktiske
energiforbrug, jf. § 23 k, stk. 2, i lov om varmeforsyning, når
1)
netvirksomheden er
koncernforbundet med en virksomhed, der ejer et anlæg til fremføring af
opvarmet vand eller damp,
2)
netvirksomheden
opfylder kravet om forbrugerindflydelse på den i § 41, stk. 3, nævnte måde og
3)
virksomheden, der
ejer et anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp, opfylder kravet om
forbrugerindflydelse på den i § 23 h, stk. 3, i lov om varmeforsyning nævnte
måde.
Stk. 4.
Transport- og
energiministeren kan, hvis særlige hensyn tilsiger det, dispensere fra de i
stk. 2 nævnte krav om lige indflydelse for alle forbrugere uanset forbrug.
Habilitetskrav
§ 45.
Direktører,
vicedirektører, underdirektører og ledende medarbejdere i en net-,
transmissions- eller systemansvarlig virksomhed må ikke direkte eller
indirekte
deltage i driften eller ledelsen af en koncernforbundet elproduktions- eller
elhandelsvirksomhed eller en koncernforbundet virksomhed, der direkte eller
indirekte ejer disse, medmindre der er tale om en kollektiv
elforsyningsvirksomhed.
Stk. 2.
Bestyrelsesmedlemmer
i en net-, transmissions- eller systemansvarlig virksomhed må ikke direkte
eller indirekte deltage i driften eller ledelsen af en koncernforbundet
elproduktions- eller elhandelsvirksomhed.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2
gælder ikke for netvirksomheder, der har mindre end 100.000 tilsluttede
forbrugere.
Ministeren kan dog fastsætte regler om ændring af denne grænse.
Stk. 4.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler med henblik på at sikre, at
ledelsen
i en net-, transmissions- eller systemansvarlig virksomhed kan handle
uafhængigt af erhvervsmæssige interesser.
Aftalevilkår
§ 46.
Aftaler,
som kollektive elforsyningsvirksomheder indgår med andre virksomheder,
herunder
koncernforbundne virksomheder, skal indgås på markedsbestemte vilkår.
Stk. 2.
De af stk. 1
omfattede aftaler skal foreligge i skriftlig form på aftaletidspunktet.
Virksomhederne
skal på begæring fra Energitilsynet forelægge tilstrækkelig dokumentation
for,
hvordan priser og vilkår for væsentlige aftaler er fastsat.
Udskillelse af aktiviteter
§ 47.
Bevilling
til netvirksomhed og transmissionsvirksomhed kan med de i stk. 2 nævnte
undtagelser
ikke gives til samme virksomhed, og bevillingshaveren kan i virksomheden
alene
drive de aktiviteter, som ligger inden for bevillingen.
Stk. 2.
Bevilling til
netvirksomhed og bevilling til transmissionsvirksomhed kan dog gives til
samme
virksomhed, hvis transport- og energiministeren vurderer, at dette kan ske,
uden at det er til hinder for en forsvarlig varetagelse af de
bevillingspligtige
aktiviteter.
Stk. 3.
I det i stk. 2
nævnte tilfælde skal der i virksomheden være regnskabsmæssig adskillelse
mellem
de to bevillingspligtige aktiviteter.
Stk. 4.
Andre
aktiviteter, som ligger uden for bevillingen, herunder produktion eller
handel
med elektricitet, skal udøves i selvstændige selskaber med begrænset ansvar.
Stk. 5.
Stk. 4 gælder
ikke for kommuner, der varetager virksomhed i henhold til § 4, stk. 1, 1.
pkt.
Stk. 6.
Transport- og
energiministeren kan for netvirksomheder, der har færre end 100.000
tilsluttede
forbrugere, fastsætte regler om, at mindre omfattende aktiviteter, som ligger
uden for bevillingen til netvirksomhed, er undtaget fra det i stk. 4 nævnte
krav om, at aktiviteterne skal udøves i selvstændige selskaber med begrænset
ansvar. Aktiviteterne skal i så fald holdes regnskabsmæssigt adskilt fra
netvirksomhedens øvrige aktiviteter.
§ 48.
Virksomheder,
som producerer elektricitet ved forbrænding af affald, må ikke i samme
virksomhed
udøve anden elproduktionsvirksomhed eller elhandelsvirksomhed.
§ 49.
Midler,
som en virksomhed opkræver for andre ifølge bestemmelserne i denne lov, skal
holdes
adskilt fra virksomhedens formue.
Kapitel 8
Generelle bestemmelser om bevillinger
§ 50.
Bevillinger
til kollektive elforsyningsvirksomheder samt forsyningspligtige virksomheder
kan kun meddeles til ansøgere, der skønnes at have den fornødne tekniske og
finansielle kapacitet.
Stk. 2.
I bevillinger
kan der ud over de vilkår, der kan fastsættes i medfør af kapitel 3-6, i
særlige tilfælde af hensyn til opfyldelse af lovens formål fastsættes sådanne
vilkår, som er begrundet i den pågældende virksomheds særlige forhold.
Endvidere kan der fastsættes vilkår, som er nødvendige af hensyn til
overholdelsen af EU-regler eller EU-henstillinger på området.
Stk. 3.
Transport- og
energiministeren kan i bevillingen stille vilkår om, at ministeren med 1 års
varsel kan bestemme, at elproduktionsvirksomheder af hensyn til
forsyningssikkerheden skal opretholde en nærmere fastsat mindste
produktionskapacitet.
Stk. 4.
Ministeren kan i
bevillingen stille vilkår om, at ministeren med 1 års varsel kan bestemme, at
eltransmissionsvirksomheder af hensyn til forsyningssikkerheden skal
opretholde
en nærmere fastsat transmissionskapacitet.
§ 51.
Transport- og energiministeren fører tilsyn med overholdelsen af vilkårene i
bevillingerne samt med den virksomhed, som Energinet.dk og denne virksomheds
helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet.dk
udøver
i medfør af lov om elforsyning.
Stk. 2.
Bevillingshaverne
samt Energinet.dk og denne virksomheds helejede datterselskaber, jf. § 2,
stk.
2 og 3, i lov om Energinet.dk skal efter regler fastsat af transport- og
energiministeren betale de udgifter, som er forbundet med tilsynet.
Stk. 3.
De kollektive
elforsyningsvirksomheder skal efter regler fastsat af transport- og
energiministeren
betale de udgifter, som er forbundet med ministerens behandling og vurdering
af
de kollektive elforsyningsvirksomheders planlægnings-, udviklings- og
forskningsopgaver samt opgaver vedrørende energibesparelser, herunder de i §
22, stk. 1, nr. 6 og 7, § 22, stk. 6, § 28, stk. 2, nr. 2 og 7, og § 29
nævnte
aktiviteter.
Stk. 4.
Bevillingshavere
til net-, transmissions- og produktionsvirksomhed skal eje de anlæg, som
anvendes til gennemførelsen af de bevillingspligtige aktiviteter.
Stk. 5.
Transport- og
energiministeren kan i særlige tilfælde give dispensation fra bestemmelsen i
stk. 4.
§ 52.
Efter
5 år og med et forudgående varsel på 1 år kan der fastsættes nye vilkår i en
bevilling.
§ 53.
Bevillinger
efter denne lov er undtaget fra retsforfølgning og kan hverken direkte eller
indirekte overdrages til andre, medmindre transport- og energiministeren
tillader overdragelsen og godkender vilkårene herfor.
Stk. 2.
De kollektive
elforsyningsvirksomheders vedtægter må ikke stride mod bestemmelserne i denne
lov eller regler udstedt i medfør heraf.
§ 54.
En
bevilling kan inddrages, hvis
1)
bestemmelser, vilkår
eller påbud efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven gentagne
gange overtrædes,
2)
der i en ansøgning om
bevilling eller tilladelse i tilknytning til bevillingen er givet urigtige
eller
vildledende oplysninger, eller
3)
indehaveren af
bevillingen eller tilladelsen anmelder betalingsstandsning, indgiver
konkursbegæring
eller erklæres konkurs.
Stk. 2.
Hvis en
overtrædelse som nævnt i stk. 1 kan afhjælpes, kan transport- og
energiministeren
meddele indehaveren, at denne inden for en fastsat frist skal overholde sine
forpligtelser efter bevillingen eller tilladelsen.
Stk. 3.
Beslutning efter
stk. 1, nr. 1 og 2, træffes af retten og efter stk. 1, nr. 3, af transport-
og
energiministeren.
Stk. 4.
Hvis en
overtrædelse af bestemmelser, vilkår eller påbud efter denne lov eller regler
udstedt
i medfør af loven indebærer tilsidesættelse af væsentlige hensyn til
forsyningssikkerheden,
kan transport- og energiministeren midlertidigt inddrage bevillingen.
Transport-
og energiministeren skal i forbindelse med afgørelsen vejlede den pågældende
om
prøvelsesadgangen, jf. stk 5.
Stk. 5.
Den, hvis
bevilling er midlertidigt inddraget efter stk. 4, kan forlange inddragelsen
prøvet af retten.
Stk. 6.
Inddrages en
bevilling fra en net- eller transmissionsvirksomhed i medfør af stk. 1 eller
4,
kan transport- og energiministeren pålægge den systemansvarlige virksomhed at
videreføre den bevillingspligtige aktivitet midlertidigt. Den
systemansvarlige
virksomheds nødvendige omkostninger hertil fordeles på brugerne af den
overtagne aktivitet.
Stk. 7.
Den, hvis
bevilling inddrages efter stk. 1 eller 4, eller konkursboet skal efter
transport-
og energiministerens bestemmelse bistå den systemansvarlige virksomhed eller
en
ny bevillingshaver med overtagelsen af driften samt stille anlæg,
kundekartotek
m.v. til rådighed for den overtagende virksomhed på rimelige vilkår.
Transport-
og energiministeren bestemmer, på hvilke vilkår anlæg, kundekartotek m.v.
skal
stilles til rådighed. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 8.
Inddrages en
bevilling fra en forsyningspligtig virksomhed i medfør af stk. 1 eller 4, kan
transport- og energiministeren pålægge den systemansvarlige virksomhed at
videreføre den bevillingspligtige aktivitet midlertidigt. Anmelder en
forsyningspligtig virksomhed betalingsstandsning, eller erklæres den konkurs,
uden at der sker inddragelse af bevillingen, kan transport- og
energiministeren
pålægge den systemansvarlige virksomhed at videreføre den bevillingspligtige
aktivitet midlertidigt, såfremt tilsynet under betalingsstandsning eller
kurator enten ikke ønsker at videreføre den forsyningspligtige virksomhed
eller
ikke viderefører den forsyningspligtige virksomhed på tilfredsstillende måde
for forbrugerne. Tilsynet eller kurator skal meddele den systemansvarlige
virksomhed
og transport- og energiministeren hurtigst muligt og senest en uge efter
betalingsstandsningen henholdsvis konkursdekretets afsigelse, om den
forsyningspligtige
virksomhed skal videreføres eller ikke. Bestemmelsen i stk. 7 finder
tilsvarende anvendelse i de her nævnte situationer. Den systemansvarlige
virksomheds fastsættelse og udmeldelse af priser for forsyningspligtig el
sker
efter principperne i § 72, stk. 1-6, med de nødvendige modifikationer.
Stk. 9.
Transport- og
energiministeren kan udbyde en bevilling, der er inddraget i medfør af stk. 1
eller 4.
Kapitel 9
Miljøvenlig elproduktion
a. Pristillæg m.v. til VE-elektricitet
§ 55.
Ved
VE-elektricitet forstås elektricitet, der fremstilles ved vindkraft, biogas,
biomasse, solenergi og bølgeenergi, samt elektricitet, der fremstilles på
vandkraftanlæg under 10 MW.
Stk. 2.
Med
elværksfinansierede anlæg menes VE-elproduktionsanlæg, som er opført eller
ombygget
som følge af pålæg efter § 13 i lov nr. 54 af
25. februar 1976
om elforsyning som affattet
ved lov nr. 486 af
12. juni
1996
eller efter særlig aftale med transport- og energiministeren,
bortset fra anlæg, der helt eller delvis anvendes til afbrænding af affald.
Stk. 3.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om afgrænsningen af de i stk. 1 nævnte
energikilder samt ændre kapacitetsgrænsen for vandkraftanlæg omfattet af stk.
1. Transport- og energiministeren kan endvidere fastsætte regler eller træffe
afgørelse om, at andre energikilder og teknologier end de i stk. 1 nævnte er
omfattet af begrebet VE-elektricitet.
Pristillæg m.v. til vindmøller
§ 56.
Denne
bestemmelse omhandler elektricitet produceret på vindmøller bortset fra
1)
vindmøller, som
modtager pristillæg efter §§ 56 a-56 c,
2)
vindmøller, som
modtager eller har modtaget pristillæg efter § 56 e, og
3)
elværksfinansierede
vindmøller nettilsluttet senest den 31. december 1999.
Stk. 2.
Der udstedes
VE-beviser for elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1. Indtil
VE-beviser udstedes, ydes i stedet et pristillæg på 10 øre pr. kWh. Der
udstedes VE-beviser eller ydes pristillæg i 20 år fra
nettilslutningstidspunktet.
Stk. 3.
Pristillæg efter
stk. 2 til elektricitet fra vindmøller nettilsluttet før
den 1. januar 2005
fastsættes således,
at tillægget og den efter § 59, stk. 2, nr. 3 eller 4, fastsatte markedspris
tilsammen ikke overstiger 36 øre pr. kWh.
Stk. 4.
Endvidere ydes
en godtgørelse på 2,3 øre pr. kWh for balanceringsomkostninger til
elektricitet
fra vindmøller omfattet af stk. 1 bortset fra elværksfinansierede vindmøller.
Transport-
og energiministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg
fastsætte
regler om, at godtgørelsen skal nedsættes eller bortfalde.
Stk. 5.
Herudover ydes
et ekstra pristillæg på 10 øre pr. kWh til elektricitet som nævnt i stk. 1
fra
vindmøller med en kapacitet på højst 200 kW, som er nettilsluttet senest
den 31. december 1992.
Pristillægget ydes i højst 20 år efter vindmøllens tilslutning til
elforsyningsnettet for en elproduktion svarende til produktionen i 35.000
timer
med vindmøllens installerede effekt (fuldlasttimer) med fradrag af
elproduktion, for hvilken der er betalt pristillæg efter §
56 a
eller tidligere gældende
bestemmelser om afregningspris og pristillæg i elforsyningsloven eller regler
udstedt i medfør af disse bestemmelser. Pristillægget fastsættes på samme
måde
som nævnt i stk. 3.
Stk. 6.
Det ekstra
pristillæg efter stk. 5 er betinget af, at elproducenten har indgivet
ansøgning
herom senest
den 31.
december 2003, og at vindmøllens direkte produktionsomkostninger
pr. kWh i de seneste 5 regnskabsår i gennemsnit har oversteget 26 øre pr.
kWh. Transport-
og energiministeren kan fastsætte regler om opgørelse, beregning og
dokumentation
af direkte produktionsomkostninger og om krav til ansøgningen.
Stk. 7.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om beregningen af vindmøllers
installerede
effekt og produktion og andre forhold af betydning for fastsættelsen af
pristillæg og andre ydelser.
§ 56 a.
Denne
bestemmelse omhandler elektricitet produceret på vindmøller nettilsluttet
senest
den 31. december
2002, som opfylder nedenstående betingelser. Bestemmelsen gælder
ikke for elektricitet fra vindmøller nettilsluttet i egen
forbrugsinstallation
som nævnt i § 56 b og elværksfinansierede vindmøller.
Stk. 2.
Hvis vindmøllen
opfylder definitionen på en eksisterende vindmølle, jf. stk. 8, ydes der
pristillæg
til elektriciteten efter stk. 3-5. Pristillægget ophører
den 31. december 2012
uanset det i
stk. 3-5 anførte om varigheden af pristillæg. Der udstedes ikke VE-bevis for
elektriciteten.
Stk. 3.
Pristillægget
fastsættes således, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte
markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 10 år fra
vindmøllens oprindelige tilslutning til elforsyningsnettet, i det omfang
leveringen
af elektricitet svarer til en oprindelig elproduktion ved de i nr. 1-3 nævnte
fuldlasttimer:
1)
For vindmøller med en
installeret effekt på 200 kW eller derunder ydes pristillægget for 25.000
fuldlasttimer.
2)
For vindmøller med en
installeret effekt fra 201 kW til og med 599 kW ydes pristillægget for 15.000
fuldlasttimer.
3)
For vindmøller med en
installeret effekt på 600 kW og derover ydes pristillægget for 12.000
fuldlasttimer.
Stk. 4.
Hvis den i stk.
3 nævnte mængde elektricitet er leveret inden 10 år fra nettilslutningen,
ydes
der et pristillæg for den fortsatte elproduktion i 10 år fra
nettilslutningen.
Pristillægget fastsættes således, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1,
fastsatte markedspris tilsammen udgør 43 øre pr. kWh.
Stk. 5.
Hvis hele den
mængde elektricitet, som er nævnt i stk. 3, nr. 1-3, ikke er leveret inden 10
år fra vindmøllens nettilslutning, ydes der et pristillæg for den resterende
del af den nævnte elproduktion. Pristillægget udgør 27 øre pr. kWh og
fastsættes således, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte
markedspris tilsammen ikke overstiger 60 øre pr. kWh.
Stk. 6.
Hvis vindmøllen
ikke opfylder definitionen på en eksisterende vindmølle, jf. stk. 8, ydes der
pristillæg under de i nr. 1 og 2 fastsatte betingelser. Pristillægget
fastsættes således, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte
markedspris
tilsammen udgør 33 øre pr. kWh:
1)
For en vindmølle på
land ydes pristillægget for en oprindelig elproduktion svarende til
produktionen
i 22.000 fuldlasttimer.
2)
For en vindmølle på
søterritoriet m.v., jf. § 16, stk. 1, som ikke er placeret i et udvalgt
hovedområde
for vindmølleudbygningen, ydes pristillægget for elproduktionen i 10 år fra
vindmøllens nettilslutning.
Stk. 7.
For elproduktion
som nævnt i stk. 6 udstedes tillige VE-bevis. Indtil VE-beviser udstedes,
ydes
i stedet et pristillæg på 10 øre pr. kWh.
Stk. 8.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om, hvilke betingelser en vindmølle
skal
opfylde for at betragtes som eksisterende som nævnt i stk. 2, og om
afgrænsning
af vindmøller på søterritoriet m.v. som nævnt i stk. 6, nr. 2.
§ 56 b.
Der ydes pristillæg til elektricitet, som leveres til elforsyningsnettet fra
en
vindmølle med en installeret effekt på 25 kW eller derunder, som er
tilsluttet
i egen forbrugsinstallation. Pristillægget ydes uanset
tilslutningstidspunktet
og fastsættes således, at tillægget og den efter § 59, stk. 2, nr. 1,
fastsatte
markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh.
Stk. 2.
Der udstedes
ikke VE-bevis for elektricitet, hvortil der ydes pristillæg efter stk. 1.
Stk. 3.
Transport- og
energiministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte
regler om, at pristillægget skal bortfalde.
§ 56 c.
Denne
bestemmelse omhandler elektricitet produceret på elværksfinansierede
vindmøller, som er nettilsluttet fra
den 1. januar 2000, bortset fra elektricitet fra
vindmøller på søterritoriet m.v., jf. § 16, stk. 1, som er finansieret ved
henlæggelser efter den tidligere gældende elforsyningslov.
Stk. 2.
For elektricitet
produceret på en vindmølle på land ydes et pristillæg, som fastsættes
således,
at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen
udgør 33 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 10 år fra vindmøllens tilslutning
til elforsyningsnettet.
Stk. 3.
For elektricitet
produceret på en vindmølle på søterritoriet m.v., jf. stk. 1, ydes et
pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr.
1,
fastsatte markedspris tilsammen udgør 35,3 øre pr. kWh. Hvis producenten skal
betale en indfødningstarif ved overføring af elektriciteten til det
overordnede
elforsyningsnet, ydes tillige et pristillæg på op til 0,7 øre pr. kWh i
døgngennemsnit.
De nævnte pristillæg ydes for en elproduktion svarende til en produktion ved
42.000 fuldlasttimer.
Stk. 4.
Til elektricitet
fra vindmøller omfattet af stk. 2 og 3 udstedes tillige VE-bevis. Indtil
VE-beviser udstedes, ydes i stedet et pristillæg på 10 øre pr. kWh.
Stk. 5.
Transport- og
energiministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte
regler om, at de i denne bestemmelse angivne pristillæg skal bortfalde.
§ 56 d.
Denne
bestemmelse omhandler ekstra pristillæg til elektricitet produceret på en
fabriksny
vindmølle, hvor der udnyttes skrotningsbeviser udstedt for nedtagning af
vindmøller.
Stk. 2.
Der ydes
pristillæg for elektricitet produceret på en vindmølle nettilsluttet fra
den 1. april 2001
til og
med
den 1. januar 2004
på betingelse af, at ejeren af vindmøllen udnytter skrotningsbeviser, som er
blevet udstedt for nedtagning af en vindmølle med en effekt på 150 kW eller
derunder i perioden fra
den
3. marts 1999
til og med
den 31. december 2003. Pristillægget udgør 17 øre pr. kWh
og ydes for en elproduktion svarende til 12.000 fuldlasttimer for den del af
den producerede elektricitet, som er omfattet af skrotningsbeviset.
Stk. 3.
Hvis der ydes
pristillæg efter stk. 2 og efter §
56 a,
stk. 6, fastsættes summen af pristillæggene således, at disse og den efter §
59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen ikke overstiger 60 øre pr.
kWh.
Stk. 4.
Der ydes
pristillæg for elektricitet produceret på en vindmølle nettilsluttet i en
periode af 5 år regnet fra et af transport- og energiministeren fastsat
tidspunkt
på betingelse af, at ejeren af vindmøllen udnytter skrotningsbeviser, som er
udstedt for nedtagning af en vindmølle med en effekt på 450 kW eller derunder
i
en periode af mindst 5 år fastsat på tilsvarende måde, jf. dog stk. 5.
Skrotningsbeviset kan dog ikke udnyttes i vindmøller på søterritoriet m.v.,
jf.
§ 16, stk. 1, eller vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation
som nævnt i § 56 b. Pristillægget udgør 12 øre pr. kWh og ydes for en
elproduktion svarende til 12.000 fuldlasttimer for det dobbelte af den
nedtagne
vindmølles installerede effekt.
Stk. 5.
Skrotningsbeviser
som nævnt i stk. 4 kan kun udstedes inden for en pulje, som svarer til en
samlet effekt i nedtagne vindmøller på 175 MW.
Stk. 6.
Pristillægget
efter stk. 4 fastsættes således, at tillægget og summen af den efter § 59,
stk.
2, nr. 3, fastsatte markedspris og pristillæg efter § 56, stk. 2, ikke
overstiger 48 øre pr. kWh.
Stk. 7.
En vindmølle,
for hvilken der er udstedt skrotningsbevis, kan ikke på ny tilsluttes til
elforsyningsnettet
eller til en forbrugsinstallation, hvorfra elektriciteten kan leveres til
elforsyningsnettet.
Stk. 8.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om udstedelse, omsætning og udnyttelse
af
skrotningsbeviser og om dokumentation af, at betingelserne for pristillægget
er
opfyldt. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om beregning af den i stk.
5
nævnte pulje.
§ 56 e.
Denne
bestemmelse omhandler pristillæg til elektricitet produceret på
havvindmølleparken Horns Rev 2, som er udbudt
den 7. juli 2004
efter bestemmelserne i § 14.
Stk. 2.
Til elektricitet
produceret på den i stk. 1 nævnte havvindmøllepark ydes et pristillæg, som
fastsættes således, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte
markedspris tilsammen udgør 51,8 øre pr. kWh. Hvis elproducenten skal betale
en
indfødningstarif ved overføring af elektriciteten til det overordnede
elforsyningsnet, ydes tillige et pristillæg svarende til betalingen efter den
fastsatte tarif.
Stk. 3.
De i stk. 2
nævnte pristillæg ydes for en elproduktion på 10 TWh, som er fremstillet i
overensstemmelse
med vilkårene i udbuddet. Pristillæg ydes dog højst i 20 år fra tidspunktet
for
havvindmølleparkens nettilslutning.
Stk. 4.
Der udstedes
ikke VE-bevis for elproduktion fra havvindmølleparken.
Stk. 5.
Hvis der ydes
betaling som nævnt i §
27 g
for nedregulering af elproduktionen i den periode, hvori der ydes pristillæg
efter stk. 2, medregnes en elproduktion svarende til det kompenserede
produktionstab
i den samlede elproduktion, hvortil der ydes pristillæg.
Pristillæg m.v. til andre VE-elproduktionsanlæg
§ 57.
Denne
bestemmelse omhandler elektricitet produceret på andre VE-elproduktionsanlæg
end vindmøller. Bestemmelsen gælder ikke for elektricitet produceret på anlæg
omfattet af §
57 a
og elektricitet, som er produceret ved anvendelse af en eller flere
vedvarende
energikilder sammen med andre energikilder som nævnt i § 57 b.
Stk. 2.
Der udstedes
VE-bevis til elektricitet produceret på anlæg som nævnt i stk. 1, hvis
elektriciteten
ikke modtager pristillæg efter stk. 3 eller 4 eller elektriciteten ikke har
modtaget pristillæg i det omfang, som er nævnt i disse bestemmelser, jf. stk.
7. Indtil VE-beviser udstedes, ydes i stedet et pristillæg på 10 øre pr. kWh.
Der udstedes VE-bevis og ydes pristillæg inden for 20 år fra tidspunktet for
anlæggets tilslutning til elforsyningsnettet.
Stk. 3.
For elektricitet
fra anlæg nettilsluttet senest
den 21. april 2004
ydes der et pristillæg, der fastsættes
således, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris
tilsammen udgør 60 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 20 år fra
nettilslutningen, dog mindst i 15 år regnet fra den 1. januar 2004.
Stk. 4.
For elektricitet
fra de i nr. 1 og 2 nævnte anlæg ydes et pristillæg, som fastsættes således,
at
dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør
60 øre pr. kWh i 10 år efter nettilslutningen og 40 øre pr. kWh i de følgende
10 år:
1)
Anlæg med biogas som
brændsel nettilsluttet fra
den
22. april 2004
til og med
den 31. december 2008, jf. dog stk. 5.
2)
Anlæg efter transport-
og energiministerens bestemmelse, som er nettilsluttet
den 22. april 2004
eller senere, og
som anvender energikilder eller teknologier af væsentlig betydning for den
fremtidige udnyttelse af VE-elektricitet.
Stk. 5.
Der kan kun ydes
pristillæg til elektricitet fremstillet ved biogas som nævnt i stk. 4, nr. 1,
og § 57 b, stk. 3, nr. 1, såfremt der kan gives tilsagn om at modtage
pristillægget inden for en tilsagnsramme, som svarer til en samlet årlig
elproduktion ved anvendelse af 8 PJ biogas. Ikke udnyttede tilsagn
bortfalder.
Stk. 6.
Transport- og
energiministeren kan give dispensation til at yde pristillæg til et
elproduktionsanlæg
med biogas som brændsel, som nettilsluttes efter
den 31. december 2008, hvis gennemførelsen af
nettilslutningen forsinkes af forhold, som ikke kan lægges biogasproducenten
til
last.
Stk. 7.
Transport- og
energiministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte
regler om, at pristillæg til nærmere angivne kategorier af anlæg som nævnt i
stk. 3 og 4 skal nedsættes eller bortfalde, samt fastsætte regler eller
træffe
afgørelse om, hvilke anlægskategorier der kan få pristillæg efter stk. 4, nr.
2.
Stk. 8.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om adgangen til at modtage pristillæg
efter stk. 2-4. Det kan herunder fastsættes, at der ydes pristillæg efter
stk.
2 eller 4 til elproduktionen fra et anlæg nettilsluttet senest
den 21. april 2004, hvis
elproduktionskapaciteten efter denne dato forøges væsentligt på grund af
udskiftning eller væsentlige ombygninger af anlægget. Ministeren kan
endvidere
fastsætte regler om udstedelse og bortfald af tilsagn og beregning af en
tilsagnsramme som nævnt i stk. 5 og om betingelser for at give dispensation
efter stk. 6.
§ 57 a.
Denne
bestemmelse omhandler pristillæg og VE-beviser for elektricitet fremstillet
ved
afbrænding af biomasse på elværksfinansierede VE-elproduktionsanlæg.
Bestemmelsen gælder ikke for elektricitet fra anlæg, der helt eller delvis
anvendes
til afbrænding af affald.
Stk. 2.
Der ydes et
pristillæg til elektricitet som nævnt i stk. 1, som fastsættes således, at
dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør
30 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 10 år fra idriftsætningen af pågældende
biomassefyrede anlæg, dog mindst i 10 år regnet fra den 1. august 2001.
Stk. 3.
Ud over de i
stk. 2 nævnte pristillæg og VE-beviser som nævnt i stk. 4 kan transport- og
energiministeren efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg beslutte, at
der inden for den i stk. 2 nævnte periode skal ydes et pristillæg på op til
100
kr. pr. afbrændt ton biomasse. Ved fastlæggelse af pristillæggets størrelse
kan
der lægges vægt på de udgifter, som ejeren af det enkelte anlæg afholder i
forbindelse med afbrændingen. Disse pristillæg kan for anlæggene tilsammen i
alt maksimalt udgøre 45 mio. kr. om året.
Stk. 4.
Til elektricitet
fra anlæg omfattet af stk. 2 udstedes tillige VE-bevis. Indtil VE-beviser
udstedes,
ydes i stedet et pristillæg på 10 øre pr. kWh.
Stk. 5.
Transport- og
energiministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte
regler om, at de i denne bestemmelse angivne pristillæg skal bortfalde.
§ 57 b.
Denne
bestemmelse omhandler pristillæg til elektricitet produceret ved anvendelse
af
en eller flere vedvarende energi-kilder sammen med andre brændsler bortset
fra
elektricitet produceret på anlæg omfattet af §
57 a. Pristillægget ydes fra det
tidspunkt, hvor anvendelsen af vedvarende energi-kilder påbegyndes i
pågældende
elproduktionsanlæg. Der kan tillige ydes pristillæg til denne elektricitet
efter §§ 58 eller
58 a,
hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Stk. 2.
Hvis anvendelsen
af vedvarende energi-kilder er påbegyndt senest
den 21. april 2004, ydes der pristillæg på 26
øre pr. kWh til elektricitet fremstillet ved disse energikilder.
Pristillægget
ydes i 20 år, dog mindst i 15 år regnet fra den 1. januar 2004.
Stk. 3.
Hvis anvendelsen
af de i nr. 1 og 2 nævnte vedvarende energi-kilder er påbegyndt
den 22. april 2004
eller
senere, ydes der pristillæg på 26 øre pr. kWh i de første 10 år og 6 øre pr.
kWh i de følgende 10 år til elektricitet fremstillet ved disse energikilder:
1)
Elektricitet
fremstillet med biogas som brændsel, såfremt anvendelsen af biogas er
påbegyndt
senest
den 31. december
2008, jf. dog stk. 4.
2)
Elektricitet
fremstillet ved energikilder eller teknologier af væsentlig betydning for den
fremtidige udnyttelse af VE-elektricitet efter transport- og
energiministerens
bestemmelse.
Stk. 4.
Der kan kun ydes
pristillæg efter stk. 3, nr. 1, til elektricitet fremstillet ved biogas, hvis
der kan gives tilsagn om at modtage pristillægget inden for den i § 57, stk.
5,
nævnte tilsagnsramme.
Stk. 5.
Hvis anvendelsen
af andre vedvarende energi-kilder end de i stk. 3, nr. 1 og 2, nævnte er
påbegyndt
den 22. april 2004
eller senere, udstedes der VE-bevis til elektricitet produceret på disse
energikilder. Indtil VE-beviser udstedes, ydes der i stedet et pristillæg på
10
øre pr. kWh. Der udstedes VE-bevis eller ydes pristillæg i 20 år fra
påbegyndelsen
af anvendelsen af de nævnte vedvarende energi-kilder. Der udstedes ikke
VE-bevis til anden elektricitet omfattet af stk. 1.
Stk. 6.
Transport- og
energiministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte
regler om, at de i denne bestemmelse angivne pristillæg skal nedsættes eller
bortfalde, samt fastsætte regler eller træffe afgørelse om, hvilke kategorier
af elektricitet der kan få pristillæg efter stk. 3, nr. 2.
Stk. 7.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om adgangen til at modtage pristillæg
efter stk. 2-5. Det kan herunder fastsættes, at der ydes pristillæg som nævnt
i
stk. 3 eller 5 til elproduktionen på et anlæg, hvor anvendelsen af vedvarende
energi-kilder er påbegyndt senest
den 21. april 2004, hvis anvendelsen af disse
energi-kilder efter denne dato forøges væsentligt på grund af udskiftning
eller
væsentlige ombygninger af produktionsanlægget. Ministeren kan endvidere
fastsætte
regler om, hvorledes pristillæg beregnes til VE-elproduktionsanlæg, som
anvender
forskellige brændsler.
b. Pristillæg m.v. til andre former for miljøvenlig
elektricitet
§ 58.
Denne
bestemmelse omhandler pristillæg til elektricitet produceret på decentrale
kraft-varme-anlæg og elproduktionsanlæg med affald som brændsel, som har
modtaget
afregningspris fastsat efter bekendtgørelse nr. 786 af
21. august 2000
om elafregningspriser
for decentrale elproducenter (treledstariffen). Bestemmelsen gælder ikke
elektricitet, hvortil der ydes pristillæg efter §
58 a. Endvidere gælder bestemmelsen ikke
for elektricitet produceret på VE-elproduktionsanlæg som nævnt i § 57.
Stk. 2.
Ydelsen af
pristillægget er betinget af, at den pågældende elproduktionsenhed første
gang
er tilsluttet til elforsyningsnettet senest
den 21. april 2004, eller at der senest på
samme dato foreligger et projekt for etablering af elproduktionsenheden, som
opfylder nærmere fastsatte kriterier for gennemførlighed. Med
elproduktionsenhed menes en eller flere tekniske enheder, som varetager
kraft-varme-forsyning eller affaldsforbrænding på den samme lokalitet.
Stk. 3.
Pristillægget
ydes i 20 år fra nettilslutningen som nævnt i stk. 2, dog mindst i 15 år
regnet
fra den 1. januar 2004.
Stk. 4.
Pristillægget
fastsættes og udbetales månedligt med udgangspunkt i en tolvtedel af
grundbeløbet
som nævnt i stk. 6. Når den gennemsnitlige månedlige markedspris som nævnt i
§
59, stk. 2, nr. 2, er 11,0 øre pr. kWh eller derunder, indekseres
grundbeløbet
med faktoren 1,4. Pristillægget reduceres lineært ved en markedspris over
11,0
øre pr. kWh, således at det bortfalder, når markedsprisen er 34,0 øre pr.
kWh.
Stk. 5.
Markedspriserne
på 11,0 og 34,0 øre pr. kWh og faktoren 1,4 indeksreguleres den 1. januar
hvert
år fra 2005 til og med 2009 på grundlag af forholdene i de foregående 12
måneder i forhold til 2003.
Stk. 6.
Grundbeløbet
fastsættes som den højeste udbetalte støtte, jf. stk. 7, i et af årene
2001-2003. Hvis der kun har været elproduktion i et af disse år, fastsættes
grundbeløbet på grundlag af elproduktionen i en anden periode efter nærmere
fastsatte kriterier. Grundbeløbet fastsættes på grundlag af en beregnet
forventet elproduktion i en periode, hvis en støtteberettiget
elproduktionsenhed nettilsluttes første gang efter
den 31. december 2003, eller hvis
der senest
den 21. april
2004
foreligger et projekt som nævnt i stk. 2 for en udvidelse af
produktionskapaciteten i et bestående anlæg.
Stk. 7.
Den udbetalte
støtte fastsættes som summen af de i nr. 1 og 2 nævnte værdier i de i stk. 6
nævnte perioder:
1)
Forskellen beregnet
efter nærmere angivne kriterier mellem den gennemsnitlige afregning af
elproduktionen i perioden efter treledstariffen og den betaling, som ville
være
ydet ved den gennemsnitlige markedspris i samme periode.
2)
Et beløb på 1,0 øre
pr. kWh for elproduktionen i samme periode.
Stk. 8.
Udbetaling af
pristillægget er betinget af, at produktionsanlægget er driftsklart og til
rådighed
for driften af det sammenhængende elforsyningssystem.
Stk. 9.
Transport- og
energiministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte
regler om, at pristillægget skal nedsættes eller bortfalde.
Stk. 10.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om afgrænsning af projekter, der
opfylder
de i stk. 2 nævnte betingelser, om definitionen af en produktionsenhed i stk.
2
og om beregningsmetoder efter stk. 4-7. Ministeren kan endvidere fastsætte
regler om, hvorledes betingelserne i stk. 8 skal opfyldes.
§ 58 a.
I
stedet for pristillæg efter § 58 ydes der pristillæg efter nedenstående
bestemmelser til elektricitet produceret på decentrale kraft-varme-anlæg og
elproduktionsanlæg med affald som brændsel, som opfylder betingelserne for at
få pristillæg efter § 58.
Stk. 2.
Pristillægget
fastsættes således, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte
markedspris tilsammen er lig med afregning efter treledstariffen, jf. stk. 5.
Pristillægget ydes til anlæg med en effekt over 5 MW og til og med 10 MW i 2
år
fra det tidspunkt, hvor pristillægget efter § 58 kan ydes. Pristillægget ydes
endvidere til anlæg med en effekt til og med 5 MW.
Stk. 3.
Betalingen for
elektriciteten efter treledstariffen indeksreguleres kvartalsvis på samme
måde
som nævnt i § 58, stk. 5.
Stk. 4.
Elproducenten
kan anmode om at overgå til pristillæg efter § 58. Ved overgang til
pristillæg
efter § 58 fradrages den periode, hvori der er modtaget pristillæg efter
ovenstående bestemmelser, fra den periode, hvori der kan modtages pristillæg
efter § 58.
Stk. 5.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om beregningsmetoder for pristillægget
efter stk. 2 og 3 og om frister m.v. for fravalg af pristillæg. Ministeren
kan
endvidere fastsætte regler om beregning af treledstariffen lig med kriterier
i
bekendtgørelse nr. 786 af
21.
august 2000
om elafregningspriser for decentrale elproducenter.
§ 58 b.
Der
ydes pristillæg til elektricitet fra andre kraft-varme-anlæg end de i §§ 58
og
58 a
nævnte, som er bestemt til at
levere fjernvarme, og som har modtaget støtte efter kapitel 7 i
bekendtgørelse
nr. 231 af
21. april 1998
om adgang til elforsyningsnettet.
Stk. 2.
Pristillægget
ydes i 15 år regnet fra
den
1. januar 2004
og fastsættes efter nærmere angivne kriterier som
summen af de i nr. 1 og 2 nævnte værdier:
1)
Forskellen mellem
gennemsnittet af de nødvendige omkostninger og den gennemsnitlige indtægt ved
elproduktion i et af årene 2001-2003. Pristillægget udbetales månedligt med
en
tolvtedel og indekseres i forhold til den gennemsnitlige månedlige
markedspris
som nævnt i § 59, stk. 2, nr. 2, således at pristillægget bortfalder, når
indtægten ved elproduktion overstiger de nødvendige omkostninger.
2)
Et beløb på 1,0 øre
pr. kWh for balanceringsomkostninger til leveret elektricitet.
Stk. 3.
Beløbet i stk.
2, nr. 1, reguleres den 1. januar hvert år fra 2005 til og med 2009 som nævnt
i
§ 58, stk. 5.
Stk. 4.
Transport- og
energiministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte
regler om, at tillægget skal nedsættes eller bortfalde.
Stk. 5.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om beregningsmetoder for pristillægget.
c. Generelle bestemmelser om fastsættelse af
pristillæg, afsætning af miljøvenlig elproduktion m.v.
§ 59.
Netvirksomhederne
indberetter på timebasis til den systemansvarlige virksomhed mængden af den
elektricitet, der er produceret på anlæg som nævnt i §§ 56-58 b. Den
systemansvarlige
virksomhed fastsætter retningslinjer for opgørelse og indberetning af
elproduktionen.
Stk. 2.
Den
systemansvarlige virksomhed fastsætter markedsprisen for elektricitet
produceret på de i stk. 1 nævnte anlæg som følger:
1)
Markedsprisen for
elektricitet produceret på anlæg som nævnt i §§ 56 a-56 c, 56 e, 57,
57 a
og
58 a
fastsættes på timebasis som
spotprisen, jf. stk. 3, for elektricitet i pågældende område.
2)
Markedsprisen for
elektricitet fra anlæg som nævnt i §§ 58 og 58 b fastsættes på månedsbasis
som
et gennemsnit af spotprisen, jf. stk. 3, i pågældende område.
3)
Markedsprisen for
elektricitet fra vindmøller som nævnt i § 56 bortset fra de i nr. 4 nævnte
fastsættes
på månedsbasis som et vægtet gennemsnit af markedsværdien af den samlede
elproduktion
fra vindmøller i pågældende område ved spotprisen, jf. stk. 3.
4)
Markedsprisen for
elektricitet produceret på vindmøller som nævnt i § 56, som er beliggende på
søterritoriet m.v., jf. § 16, stk. 1, og er nettilsluttet efter
den 31. december 2002, fastsættes
på årsbasis som et vægtet gennemsnit af markedsværdien af elproduktionen ved
spotprisen, jf. stk. 3.
Stk. 3.
Med spotpris for
elektricitet menes den af den nordiske elbørs, Nordpool, angivne timepris pr.
kWh på spotmarkedet for pågældende område.
Stk. 4.
Betaling for
elektricitet produceret på anlæg som nævnt i §§
56 a
og 56 b, § 57, stk. 3 og 4, og §
58 a
i en time kan ikke overstige de i
disse bestemmelser fastsatte samlede beløb for pristillæg og markedspris.
Hvis
markedsprisen i en time overstiger det samlede beløb, modregner den
systemansvarlige
virksomhed det overstigende beløb ved førstkommende udbetalinger af
markedspris
og pristillæg.
Stk. 5.
Hvis den
fastsatte markedspris for elektricitet produceret på anlæg som nævnt i §§ 56
c,
56 e og
57 a
overstiger de i disse bestemmelser fastsatte samlede beløb for pristillæg og
markedspris, beregner den systemansvarlige virksomhed et negativt pristillæg.
Det negative for elektricitet produceret på anlæg som nævnt i §§ 56 c og
57 a
kan ikke overstige størrelsen af
udbetalte pristillæg i det sidste år inden opgørelsestidspunktet. Det
negative
pristillæg modregnes i udbetalinger af pristillæg.
§ 59 a.
Den
systemansvarlige virksomhed skal sælge elproduktion fra nedennævnte anlæg på
Nordpool og udbetale salgssummen til anlægsejeren samt varetage den i § 27 c,
stk. 8, 2. pkt., nævnte balanceringsydelse for elektriciteten:
1)
Vindmøller omfattet
af §§
56 a
eller 56
b og andre VE-elproduktionsanlæg omfattet af § 57.
2)
Decentrale
kraft-varme-anlæg eller elproducerende affaldsforbrændingsanlæg omfattet af §
58 a.
Stk. 2.
Elproducenter
omfattet af stk. 1 pålægges ikke omkostninger ved indfødning af elektricitet
i
elforsyningsnettet, som ikke påhviler vedkommende efter de hidtil gældende
bestemmelser om aftagepligt.
Stk. 3.
Når pristillæg
til elektricitet som nævnt i stk. 1 ophører, skal elproducenten meddele den
systemansvarlige virksomhed, at producenten har indgået aftale om salg og
balancering af elproduktionen. Meddelelsen skal gives med mindst 1 måneds
varsel
til den første dag i den måned, hvor pristillægget ophører.
Stk. 4.
Den
systemansvarlige virksomhed skal varetage balanceringen af elproduktion på en
vindmølle som nævnt i § 56, stk. 1, som er nettilsluttet senest
den 31. december 2002,
bortset fra elværksfinansierede vindmøller, og sælge elektriciteten på
Nordpool, hvis elproducenten anmoder herom, eller hvis elproducenten ikke
giver
meddelelse som nævnt i stk. 3. Varetagelsen af balanceringen og salget er
betinget af, at elproducenten betaler de nødvendige omkostninger, som den
systemansvarlige
virksomhed afholder i forbindelse hermed.
Stk. 5.
Indtægter og
omkostninger ved de i stk. 1 og 4 nævnte opgaver skal holdes regnskabsmæssigt
adskilt fra den systemansvarlige virksomheds øvrige opgaver.
Stk. 6.
Den
systemansvarlige virksomhed fastsætter retningslinjer om frister og
betingelser
for varetagelsen af balancering og salg som nævnt i stk. 4.
VE-beviser
§ 60.
Producenter
af VE-elektricitet modtager beviser for den mængde VE-elektricitet, som de
har
produceret, jf. dog bestemmelserne i §§ 56-56 c, 56 e, 57 og 57 b.
Stk. 2.
Transport- og
energiministeren fastsætter regler om, hvilke producenter der fra et af
ministeren
fastsat tidspunkt er omfattet af bestemmelsen i stk. 1, og om udstedelse,
tildeling og omsætning af VE-beviser.
§ 61.
Fra
et af transport- og energiministeren fastsat tidspunkt har enhver elforbruger
her i landet pligt til at erhverve VE-beviser. Transport- og energiministeren
fastsætter efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg årligt det antal
VE-beviser, som enhver elforbruger som minimum skal erhverve.
Købsforpligtelsen
fastsættes ensartet for alle elforbrugere som en pligt til at erhverve en
bestemt andel VE-beviser i forhold til elforbruget.
Stk. 2.
Transport- og
energiministeren nedsætter købsforpligtelsen efter stk. 1 i de tilfælde, hvor
det viser sig umuligt at opfylde denne.
§ 62.
De
forsyningspligtige virksomheder er ansvarlige for varetagelsen af
købsforpligtelsen efter § 61 for deres kunder.
Stk. 2.
Forbrugere med
en anden leverandør end den forsyningspligtige virksomhed kan selv varetage
deres købsforpligtelse eller anmode den forsyningspligtige virksomhed i det
pågældende forsyningsområde om at indkøbe VE-beviser på deres vegne.
Stk. 3.
Transport- og
energiministeren fastsætter regler for, hvornår og hvordan opfyldelsen af
købsforpligtelsen
skal dokumenteres.
§ 63.
Ved
manglende opfyldelse af købsforpligtelsen efter § 61 betales 27 øre for hver
kWh, som den forpligtede efter § 62 skulle have købt VE-beviser for. Beløbet
betales til statskassen.
Stk. 2.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om betaling og inddrivelse af det i
stk.
1 nævnte beløb, herunder at beløbet opkræves af de kollektive
elforsyningsvirksomheder. Der er udpantningsret for beløbet.
Oprindelsesgaranti og miljømærkning
§ 63 a.
Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om udstedelse af
oprindelsesgarantier for elektricitet, herunder om,
1)
hvilke oplysninger
oprindelsesgarantien skal indeholde, og
2)
betingelser for
udstedelse af oprindelsesgaranti.
Stk. 2.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om, at forbrugerne skal modtage
oplysninger
om anvendelsen af energikilder i den leverede elektricitet i det sidste år.
Ministeren kan herunder fastsætte regler om,
1)
at forbrugeren skal modtage
en årlig opgørelse over sammensætningen af energikilderne, og
2)
at forbrugeren skal
have adgang til oplysninger om miljøpåvirkninger af energikilder ved
henvisning
til eksisterende, offentligt tilgængelige elektroniske eller andre kilder af
nærmere angivet indhold.
Stk. 3.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om, at oplysninger som nævnt i stk. 2
skal meddeles af leverandøren af elektricitet for den enkelte levering eller
på
anden måde ved levering fra en elbørs eller import fra en virksomhed uden for
Den Europæiske Union og EØS-landene.
Stk. 4.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om dokumentation af oplysninger og om
tilsyn og kontrol med rigtigheden af oplysninger som nævnt i stk. 1 og 2.
Stk. 5.
Transport- og
energiministeren kan bemyndige en virksomhed eller en sagkyndig institution
eller organisation til at udøve nærmere angivne funktioner vedrørende tilsyn
og
kontrol som nævnt i stk. 4.
Stk. 6.
Når det påvises,
at foreskrevne oplysninger som nævnt i stk. 1 eller 2 er urigtige eller
vildledende,
kan transport- og energiministeren påbyde den, der har udarbejdet
oplysningerne, at berigtige forholdene.
Stk. 7.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om, at den, der anmoder om
oprindelsesgaranti
efter stk. 1 eller meddeler oplysninger som nævnt i stk. 2, skal afholde
nødvendige omkostninger ved kontrol og tilsyn med rigtigheden af
oplysningerne.
Fravalg af pristillæg
§ 64.
Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om betingelser og
tidsfrister for elproducenters fravalg af pristillæg og andre ydelser efter
§§
56-58 b og §
59 a,
stk. 1. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at
elproducenter skal betale nødvendige omkostninger forbundet med fravalg af de
nævnte pristillæg m.v.
Stk. 2.
Pristillæg efter
§ 56 e kan ikke genoptages efter fravalget.
§ 65.
(Ophævet)
Overtagelse af vindmøller
§ 66.
Transport- og energiministeren overtager efter anmodning fra en vindmølleejer
dennes vindmølle og forpligtelsen til betaling af restgælden på lån optaget
til
finansiering af vindmøllen, hvis
1)
vindmølleejeren kan
dokumentere, at vedkommende ikke vil kunne afvikle restgælden på lån optaget
til finansiering af vindmøllen på grund af ændring af pristillæg efter §
56 a, stk. 4, eller tilsvarende ændring
efter tidligere gældende bestemmelser, og
2)
det pågældende lån
til finansiering af vindmøllen er optaget inden den 29. april 1999.
Stk. 2.
Bestemmelserne i
stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på lån optaget af vindmølleejere, der
ejer
en del af en vindmølle. Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse på
elværksejede vindmøller.
Stk. 3.
Den
systemansvarlige virksomhed kan efter anmodning overtage en vindmølle, som
transport-
og energiministeren har overtaget, imod at betale statens omkostninger og
overtage
statens forpligtelser vedrørende vindmøllen. Den systemansvarlige virksomhed
skal nedtage, drive eller videresælge vindmøllen på de for elforbrugerne
gunstigst mulige betingelser.
Stk. 4.
Den systemansvarlige
virksomhed kan indregne sine nettoomkostninger ved den overtagne vindmølle i
virksomhedens priser, jf. § 71. Den systemansvarlige virksomheds indtægter og
udgifter vedrørende vindmøllen skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra
virksomhedens øvrige opgaver.
Stk. 5.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om overtagelsesordningens omfang og
anvendelse. Anmodning om overtagelse skal være indgivet senest den 15. januar
2005.
Tilslutning m.m. af miljøvenlige el- og
kraft-varme-produktionsanlæg
§ 67.
Ved
tilslutning til elforsyningsnettet af decentrale kraft-varme-anlæg og
elproduktionsanlæg, der anvender affald eller producerer VE-elektricitet,
skal
ejeren af anlægget alene afholde den udgift, der ville være forbundet med at
lade sig tilslutte 10-20 kV-nettet, uanset om netvirksomheden ud fra
objektive
kriterier vælger et andet tilslutningspunkt. Øvrige omkostninger, herunder
til
netforstærkning og netudbygning, afholdes af netvirksomheden.
Stk. 2.
Ejere af anlæg
som nævnt i stk. 1, der ønsker at levere elektricitet på et højere
spændingsniveau
end 10-20 kV, skal selv afholde den udgift, der er forbundet med at lade sig
tilslutte et net med det tilsvarende højere spændingsniveau. Øvrige
omkostninger, herunder til netforstærkning og netudbygning, afholdes af
netvirksomheden.
Stk. 3.
Bestemmelserne i
stk. 1 og 2 gælder ikke for vindmøller.
Stk. 4.
Bestemmelserne i
stk. 1 og 2 gælder endvidere ikke for elproduktionsanlæg, som etableres med
henblik på at kunne imødegå ubalancer i det kollektive elforsyningsnet.
Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, hvilke anlæg der
omfattes af bestemmelserne i 1. pkt., og om dokumentation for det
projekterede
anlægs tekniske og driftsmæssige forhold.
§ 68.
Transport-
og energiministeren kan fastsætte regler om vindmøllers tilslutning til
elforsyningsnettet,
herunder regler om,
1)
hvilke kategorier af
anlæg og installationer, herunder ilandføringsanlæg fra havvindmølleparker,
som
det påhviler henholdsvis vindmølleejeren og de kollektive
elforsyningsvirksomheder at udføre,
2)
vindmølleejerens
adgang til benyttelse af ilandføringsanlæg, som er etableret af den
elforsyningsvirksomhed,
som varetager ilandføringen, og om betaling herfor,
3)
hvorledes
omkostninger ved etablering af nettilslutning og omkostninger ved at være
nettilsluttet fordeles mellem vindmølleejeren og de kollektive
elforsyningsvirksomheder, og
4)
hvorledes
omkostninger, der påhviler de kollektive elforsyningsvirksomheder, indregnes
i
priserne for elektricitet, jf. § 8, stk. 3-6.
Stk. 2.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om vindmøllers konstruktion,
fremstilling,
opstilling og drift samt regler om krav til certificering og prøvning
vedrørende disse forhold.
Stk. 3.
Transport- og
energiministeren kan bemyndige en virksomhed eller en sagkyndig institution
eller organisation til at udøve nærmere angivne funktioner vedrørende teknisk
godkendelse af vindmøller og udføre tilsyn og kontrol med overholdelsen af
regler som nævnt i stk. 2.
Stk. 4.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning af net- eller
transmissionsvirksomhedens omkostninger ved behandling af ansøgning om
nettilslutning.
Administrative bestemmelser
§ 68 a.
Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at de kollektive
elforsyningsvirksomheder administrerer bestemmelserne i §§ 56-
59 a,
63 a, 64, 67 og 68 og regler fastsat i
medfør af disse bestemmelser samt træffer afgørelse i forhold, der er
reguleret
i de nævnte bestemmelser.
Kapitel 10
Priser og betingelser for elektricitet
Elforsyningsvirksomhedernes priser og betingelser
§ 69.
Priserne
for ydelser fra de kollektive elforsyningsvirksomheder fastsættes under
hensyntagen
til virksomhedernes nødvendige omkostninger til indkøb af energi, lønninger,
tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre driftomkostninger og
afskrivninger
samt forrentning af kapital og under hensyntagen til de andre indtægter, som
opnås ved driften af den bevillingspligtige virksomhed. Ved nødvendige
omkostninger forstås omkostninger, som virksomheden afholder ud fra
driftsøkonomiske overvejelser med henblik på at opretholde en effektiv drift.
Ved fastsættelsen af priser tages desuden hensyn til udgifter, som afholdes
som
følge af, at virksomhederne hæfter for gældsforpligtelser stiftet inden
den 1. januar 2000
eller
udgifter som følge af, at en netvirksomhed stiller sikkerhed til fordel for
en
elproduktionsvirksomhed, som helt eller delvis ejes af netvirksomheden, når
sikkerhedsstillelsen kun omfatter gældsforpligtelser, som
elproduktionsvirksomheden påtager sig med henblik på restfinansiering af
anlægsarbejder påbegyndt inden
den 29. april 1999. Priserne for ydelser fra en kollektiv
elforsyningsvirksomhed må ikke stige som følge af det vederlag, der erlægges
ved
overdragelse af virksomheder.
Stk. 2.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om beregning af driftsmæssige
afskrivninger
og om opgørelsen af virksomhedernes nødvendige kapital samt regler om, på
hvilke betingelser der i priserne kan ske indregning af forrentning af
kapital
efter stk. 1. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, hvordan
der ved fastsættelsen af priserne efter stk. 1 skal tages hensyn til andre
indtægter, som virksomhederne opnår ved driften af den bevillingspligtige
aktivitet. Transport- og energiministeren kan endvidere fastsætte regler om
regnskabsmæssig adskillelse mellem forskellige aktiviteter samt regler om
kollektive elforsyningsvirksomheders regnskabsføring og budgettering,
herunder
at kollektive elforsyningsvirksomheder skal udarbejde, lade revidere og
offentliggøre
årsrapporter i overensstemmelse med bestemmelserne i årsregnskabsloven.
§ 70.
Priser
for net- og transmissionsvirksomhedernes ydelser fastsættes i
overensstemmelse
med de i stk. 2 nævnte indtægtsrammer, jf. dog §
70 a. Rammerne fastsættes med henblik på
dækning af de i § 69 nævnte omkostninger ved en effektiv drift af
virksomheden.
Stk. 2.
Transport- og
energiministeren fastsætter regler om indtægtsrammer for alle berørte
virksomheder
for et nærmere angivet antal år. Som led i denne regulering sikres det, at
tarifferne i faste priser regnet som et gennemsnit ikke stiger i forhold til
tarifferne pr.
1. januar
2004, idet kapital, der finansierer nødvendige nyinvesteringer, dog
fortsat skal kunne forrentes og afskrives. Over- og underdækning for perioden
fra
den 1. januar 2000
til
den 31. december 2003
påvirker ikke det i 2. pkt. nævnte loft.
Stk. 3.
Inden for de i
stk. 2 nævnte rammer fastsætter Energitilsynet årligt en indtægtsramme for
hver
af de berørte virksomheder under hensyntagen til den enkelte virksomheds
effektiviseringspotentiale. Ministeren kan fastsætte regler om, at der ved
opgørelse af effektiviseringspotentialet skal tages hensyn til kvaliteten af
den transport af elektricitet med tilhørende ydelser, som virksomheden skal
gennemføre som bevillingshaver, jf. § 20, stk. 1.
Stk. 4.
Energitilsynet
kan give dispensation fra de af tilsynet fastsatte rammer, såfremt det er
nødvendigt
for, at virksomheden kan gennemføre forpligtelser, som er pålagt i
bevillingen,
i loven eller bestemmelser fastsat i medfør af loven.
Stk. 5.
Kommuner og
amtskommuner må ikke yde tilskud til kommunal netvirksomhed, som efter
bestemmelsen i § 4, stk. 1, ikke drives i selskaber med begrænset ansvar.
§ 70 a.
For
transmissionsvirksomhed varetaget af Energinet.dk eller virksomhedens
helejede
datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet.dk
fastsættes
priserne efter § 71.
§ 71.
Energinet.dk
og denne virksomheds helejede datterselskaber kan i priserne for de
aktiviteter, der varetages i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om
Energinet.dk,
indregne nødvendige omkostninger, herunder til indkøb af energi, lønninger,
tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre driftsomkostninger og
afskrivninger, samt nødvendig forrentning af virksomhedens kapital. § 69
finder
ikke anvendelse, bortset fra stk. 1, sidste pkt.
Stk. 2.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af de
omkostninger,
som kan anses for nødvendige efter stk. 1, samt om fastsættelsen af den
nødvendige forrentning og om forrentningsgrundlaget efter stk. 1.
§ 72.
Prisen
for elektricitet leveret fra en virksomhed i dens egenskab af
forsyningspligtig
virksomhed til ikketimemålte erhvervsdrivende forbrugere og
ikkeerhvervsdrivende forbrugere udmeldes kvartalsvis senest 10 hverdage før
et
kvartalsskifte af den forsyningspligtige virksomhed. Prisen skal modsvare
markedets prisniveau for tilsvarende forbrugssegmenter og leveringsvilkår.
Stk. 2.
Prisen for
elektricitet leveret fra en virksomhed i dens egenskab af forsyningspligtig
virksomhed
til timemålte erhvervsdrivende forbrugere, hvis leveringsaftale med en anden
elleverandør er ophørt, fastsættes til en pris, der svarer til timeprisen på
elspot i det prisområde, hvor forbrugeren aftager sin elektricitet, tillagt
et
balancerings- og administrationsbidrag.
Stk. 3.
Ikkeerhvervsdrivende
timemålte forbrugere skal tilbydes tilsvarende leverancer som nævnt i stk. 2.
Stk. 4.
Der kan fra
forbrugere, som forsynes uden forudgående varsel, og hvis forbrug samlet
udgør
en større andel af virksomhedens leverance i dens egenskab af
forsyningspligtig
virksomhed, opkræves et engangsbeløb til uforudsete balanceringsomkostninger.
Stk. 5.
Energitilsynet
fastsætter det maksimale balancerings- og administrationsbidrag, som en
virksomhed med forsyningspligt kan opkræve i medfør af stk. 2 og 3, samt det
maksimale administrationsbidrag, der kan opkræves for varetagelse af
købsforpligtelser efter § 62.
Stk. 6.
De i stk. 1
nævnte priser anmeldes til Energitilsynet efter regler fastsat af
Energitilsynet. Energitilsynet offentliggør senest 7 hverdage efter
anmeldelsesfristens udløb en oversigt over de i stk. 1 nævnte priser.
Stk. 7.
Energitilsynet
kontrollerer de i stk. 1-4 nævnte priser. Hvis Energitilsynet finder, at
priserne
er i strid med stk. 1-4, giver tilsynet pålæg om omgående ændring af
priserne.
Klage over Energitilsynets afgørelser herom har ikke opsættende virkning.
§ 73.
De
kollektive elforsyningsvirksomheders prisfastsættelse af deres ydelser efter
§§
69-72 skal ske efter rimelige, objektive og ikkediskriminerende kriterier i
forhold til, hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning
til. Prisdifferentiering på baggrund af en geografisk afgrænsning er kun
tilladt i særlige tilfælde.
Stk. 2.
De kollektive
elforsyningsvirksomheder skal offentliggøre tariffer og betingelser for brug
af
elnettet.
§ 73 a.
Priser
og betingelser for anvendelse af transmissions- og distributionsnet
fastsættes
af de kollektive elforsyningsvirksomheder efter offentliggjorte metoder, som
er
godkendt af Energitilsynet.
Stk. 2.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om indholdet af de metoder, der
anvendes
til at beregne eller fastsætte betingelser og vilkår, herunder tariffer.
§ 73 b.
Energibranchens
organisationer kan udarbejde standardiserede vejledninger om fastsættelse af
tariffer og betingelser m.v. for net- og transmissionsvirksomhedernes
ydelser.
Energitilsynet fører tilsyn med sådanne standardiserede vejledninger efter
regler fastsat af tilsynet.
§ 74.
De
kollektive elforsyningsvirksomheder skal til Energitilsynet anmelde
størrelsen
af den kapital, som ifølge virksomheden skal danne grundlag for indregning af
forrentning i priserne efter § 69, stk. 1.
Fællesskabsbestemmelser om priser og betingelser for
netadgang m.v.
§ 74 a.
Bestemmelserne
i §§ 69-71,
73 a
og
74 finder ikke anvendelse på forhold, som omfattes af artikel 6, stk. 6, og
artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1228/2003 af
26. juni 2003
om
betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende
elektricitetsudveksling.
Produktionspriser
§ 75.
Priser
og leveringsbetingelser for elproduktionsvirksomheders salg af elektricitet
fastsættes ved aftale.
Stk. 2.
Ejere af kraft-varme-produktionsanlæg
må ved fastsættelsen af priser og leveringsbetingelser for fjernvarme ikke
udnytte deres stilling til at fordele deres omkostninger på en måde, der må
anses for urimelig for fjernvarmeforbrugerne.
Stk. 3.
Virksomheder,
som producerer elektricitet ved forbrænding af affald, skal økonomisk hvile i
sig selv. Ejere af affaldsforbrændingsanlæg må ved fastsættelsen af priser og
betingelser for affaldsbehandling og for levering af fjernvarme ikke udnytte
deres stilling til at fordele deres omkostninger på en måde, der anses for
urimelig for brugerne af affaldsbehandlingsanlægget eller for
fjernvarmeforbrugerne.
Stk. 4.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om fordelingen efter stk. 2 og 3.
Tilsyn med priser, fastsættelse af regler
§ 76.
De
kollektive elforsyningsvirksomheder skal til Energitilsynet anmelde
1)
de metoder, der anvendes
til at beregne eller fastsætte betingelser og vilkår for adgang til
transmissions- og distributionsnet, herunder tariffer, jf. §
73 a,
2)
priser, tariffer og
betingelser for ydelser, der omfattes af bevillingerne, samt grundlaget for
fastsættelsen
af disse, herunder leveringsaftaler efter Energitilsynets nærmere
bestemmelse,
3)
dokumentation for
udskillelse af kommercielle aktiviteter,
4)
dokumentation for
regnskabsmæssig adskillelse af aktiviteter,
5)
kapitalopgørelser
udarbejdet efter reglerne i § 69, stk. 2, og § 74,
6)
regnskaber, budgetter
og andre oplysninger efter Energitilsynets nærmere bestemmelse til brug ved
fastsættelsen af og tilsynet med de i § 70 nævnte indtægtsrammer,
7)
aftaler om transit,
herunder forhandlede priser og betingelser.
Stk. 2.
Virksomheder med
forsyningspligt skal, for så vidt angår deres forsyningspligtydelser, til
Energitilsynet anmelde salgspriser, gebyrer og vilkår samt grundlaget herfor.
Stk. 3.
For virksomhed,
der varetages af Energinet.dk eller denne virksomheds helejede
datterselskaber
i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet.dk, skal der, for så vidt
angår systemansvars- og transmissionsydelser, til Energitilsynet anmeldes
priser, tariffer og betingelser for ydelser samt grundlaget for fastsættelsen
af disse, herunder leveringsaftaler, efter Energitilsynets nærmere
bestemmelse.
Stk. 4.
Energitilsynet
kan endvidere pålægge ejere af kraft-varme-produktionsanlæg at anmelde
salgspriser for fjernvarme samt grundlaget for prisfastsættelsen.
Stk. 5.
Energitilsynet
kan fastsætte regler om anmeldelser efter stk. 1-4.
§ 77.
Hvis
Energitilsynet finder, at priser og leveringsbetingelser må anses for at være
i
strid med bestemmelserne i denne lov, kan tilsynet give pålæg om ændring af
priser og betingelser.
Stk. 2.
Hvis et urimeligt
forhold i forbindelse med forhandlinger om netadgang ikke kan bringes til
ophør
ved pålæg efter stk. 1, kan Energitilsynet udstede pålæg om at indgå en
aftale
om forholdet på sædvanligt gældende vilkår for tilsvarende aftaler.
Stk. 3.
Finder Energitilsynet,
at priser, betingelser eller aftaler må anses for at give en miljømæssig
eller
samfundsøkonomisk uhensigtmæssig anvendelse af energi, kan tilsynet efter
forhandling med parterne give påbud om ændring heraf.
Stk. 4.
Energitilsynet
kan træffe bestemmelse om, at en kollektiv elforsyningsvirksomhed skal ændre
forbrugerpriserne, hvis virksomheden har foretaget en disposition, der ikke
kan
anses for rimelig for forbrugerne. Energitilsynet kan herunder bestemme, at
virksomheden i nærmere angivet omfang skal anvende et overskud til ændring af
priserne.
Kapitel 11
Energitilsynet
§ 78.
Til
varetagelse af tilsyns- og klagefunktion på energiområdet nedsætter
transport-
og energiministeren et Energitilsyn. Energitilsynet behandler ikke klager
vedrørende civilretlige tvister.
Stk. 2.
Energitilsynet
er et uafhængigt udvalg, som ikke er undergivet instruktionsbeføjelse fra
transport-
og energiministeren, jf. dog § 85 d.
Stk. 3.
Transport- og
energiministeren fastsætter nærmere regler for, hvilke opgaver Energitilsynet
skal varetage. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at
tilsynet skal varetage opgaver, som er henlagt til ministeren. Transport- og
energiministeren godkender tilsynets forretningsorden.
Stk. 4.
Energitilsynets
formand kan efter nærmere aftale med tilsynet træffe afgørelse på tilsynets
vegne.
Stk. 5.
Konkurrencestyrelsen
stiller sekretariatsbistand til rådighed for tilsynet og dettes formand. Det
i
1. pkt. nævnte sekretariat kan også fungere som sekretariat for et privat
ankenævn på energiforsyningsområdet godkendt i medfør af kapitel 2 i lov om
forbrugerklager.
Stk. 6.
De med Energitilsynets
etablering og drift forbundne udgifter betales af de virksomheder, som
tilsynet
fører tilsyn med efter denne lov, jf. dog stk. 7.
Stk. 7.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler eller træffe afgørelse om de i
stk. 5 nævnte forhold og kan fastsætte nærmere regler om betaling efter stk.
6,
herunder at der skal betales et gebyr for indbringelse af klage for
Energitilsynet.
Stk. 8.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om frister for klage til
Energitilsynet.
Stk. 9.
De med et
godkendt privat ankenævns etablering og drift forbundne udgifter betales af
selskaber
omfattet af el-, naturgas- og varmeforsyningslovene. Transport- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling og opkrævning.
§ 78 a.
Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om Energitilsynets
opgaver
ved behandling af forhold vedrørende priser og betingelser, som omfattes af
Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 1228/2003 af
26. juni 2003
om betingelserne for netadgang i
forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling.
§ 79.
Energitilsynet
består af en formand og 6 andre medlemmer, som udpeges af transport- og
energiministeren. Medlemmerne skal være uafhængige af energisektorens parter
og
skal repræsentere juridisk, økonomisk, teknisk, miljø- og erhvervs- og
forbrugermæssig sagkundskab.
Stk. 2.
Tilsynsmedlemmer
samt 2 faste suppleanter beskikkes for 4 år. Hvis et medlem eller en
suppleant
afgår inden udløbet af beskikkelsesperioden, foretages nybeskikkelse kun for
den
resterende del af perioden.
§ 80.
Energitilsynet
kan behandle og afgøre sager på eget initiativ eller på grundlag af en
anmeldelse
eller en klage.
§ 81.
Energitilsynet
kan uden retskendelse mod behørig legitimation til brug for tilsynet efter
loven
1)
på stedet gøre sig
bekendt med og tage kopi af enhver oplysning, herunder regnskaber,
regnskabsmaterialer,
bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, og
2)
få adgang til en
virksomheds eller sammenslutnings lokaler.
Stk. 2.
Politiet yder
bistand ved udøvelsen af beføjelser efter stk. 1.
§ 82.
Energitilsynet
aflægger årligt beretning for sin virksomhed til transport- og
energiministeren.
Stk. 2.
Energitilsynet
opretter et offentligt tilgængeligt register over anmeldte tariffer,
betingelser, tekniske krav og standarder og offentliggør et repræsentativt
udsnit af disse mindst 1 gang årligt. Registret skal endvidere indeholde
oplysninger om de kollektive elforsyningsvirksomheders ejerandele i
elproduktionsvirksomheder og andre kollektive elforsyningsvirksomheder samt
om,
hvem der besidder ejerandele i kollektive elforsyningsvirksomheder.
Stk. 3.
Anmeldelser er
offentligt tilgængelige. Energitilsynet kan dog beslutte, at en anmeldelse
ikke
offentliggøres, hvis væsentlige hensyn taler herimod.
Stk. 4.
Energitilsynet
udarbejder og offentliggør periodiske analyser af de kollektive
elforsyningsvirksomheders
indtægts- og omkostningsforhold og vurderinger af disse virksomheders
udførelse
af deres opgaver.
Stk. 5.
Energitilsynet
tager fornødne skridt til i øvrigt at sikre gennemsigtighed omkring priser,
tariffer,
rabatter og vilkår. Energitilsynet fastsætter regler om, hvorledes sådanne
forhold skal offentliggøres af virksomhederne, herunder også af
elhandelsvirksomhederne, og regler om fakturering og specificering af
omkostninger over for modtagere af transport- og energiydelser.
Stk. 6.
Energitilsynet
kan træffe beslutning om, at en uvildig sagkyndig skal gennemgå regnskaber,
kontrakter m.m. i en virksomhed m.v. med henblik på at udarbejde en sagkyndig
rapport til brug for tilsynet.
§ 83.
Energitilsynet
gør transport- og energiministeren opmærksom på forhold, som tilsynet mener
kan
have betydning for løsningen af opgaverne med bl.a udstedelse, ændring og
kontrol med bevillinger.
Kapitel 12
Oplysningspligt, kontrol, fortrolighed,
beredskab
§ 84.
Transport- og energiministeren, Energitilsynet og Energiklagenævnet kan i
forbindelse med behandling af en klage eller i forbindelse med udøvelsen af
tilsyn hos bevillingspligtige virksomheder, Energinet.dk, andre
elproduktionsvirksomheder og elhandelsvirksomheder samt disses
koncernforbundne
virksomheder og berørte forbrugere indhente oplysninger, som er nødvendige
til
varetagelsen af deres opgaver.
Stk. 2.
Transport- og
energiministeren kan til sikring af prisgennemsigtighed og
forsyningssikkerhed
og til opfølgning af energi- og miljøpolitiske målsætninger, herunder til
udarbejdelse af det nødvendige datagrundlag i forbindelse hermed, pålægge
kollektive elforsyningsvirksomheder, elproduktionsvirksomheder og
elhandelsvirksomheder at udarbejde og udlevere nærmere angivne oplysninger
vedrørende virksomhedernes produktions- og driftsmæssige forhold samt om de i
virksomheden
købte og solgte ydelser. Det samme gælder oplysninger til brug for
udarbejdelse
af national og international energistatistik. Transport- og energiministeren
kan fastsætte nærmere regler om oplysningspligtens omfang og opfyldelse.
Stk. 3.
Kollektive
elforsyningsvirksomheder, elhandelsvirksomheder og elproducenter skal efter
anmodning meddele den systemansvarlige virksomhed de oplysninger, der er
nødvendige til varetagelsen af dennes opgaver.
Stk. 4.
Kollektive
elforsyningsvirksomheder skal efter anmodning meddele andre virksomheder
tilstrækkelige oplysninger til at sikre, at net- og transmissionsvirksomhed
kan
foregå på en måde, der er forenelig med en sikker og effektiv drift af det
sammenkoblede system.
Stk. 5.
Kollektive elforsyningsvirksomheder
skal give brugerne af det sammenkoblede system de oplysninger, der er
nødvendige for at få effektiv adgang til systemet.
Stk. 6.
Netvirksomheder
skal meddele det til virksomheder med forsyningspligt, at en forbruger er
uden
elleverandør.
Stk. 7.
Virksomheder
skal bevare fortroligheden af kommercielt følsomme oplysninger, som modtages
i
henhold til stk. 1-4.
Stk. 8.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om virksomhedernes pligt til at
videregive oplysninger i henhold til stk. 3-6.
Stk. 9.
Klager over
virksomheder vedrørende virksomhedernes oplysningspligt efter stk. 3-6 og
regler udstedt i henhold til loven kan indbringes for Energitilsynet.
§ 84 a.
Kollektive
elforsyningsvirksomheder skal iagttage fortrolighed om kommercielt følsomme
oplysninger, som de modtager i forbindelse med udøvelsen af deres virksomhed,
og skal forhindre, at oplysninger om egne aktiviteter, som kan være
forretningsmæssigt fordelagtige, bliver videregivet på en diskriminerende
måde.
Stk. 2.
Uanset
bestemmelsen i stk. 1 er kollektive elforsyningsvirksomheder forpligtet til
at
videregive oplysninger til transport- og energiministeren, Energitilsynet og
Energiklagenævnet i overensstemmelse med gældende regler herom.
Stk. 3.
Klager over
kollektive elforsyningsvirksomheder vedrørende forhold omhandlet i stk. 1 og
2
kan indbringes for Energitilsynet.
§ 85.
Elproduktionsvirksomheder
og virksomheder, der driver handel med elektricitet, skal udarbejde
årsrapporter i henhold til årsregnskabsloven. Årsrapporterne skal være
offentligt
tilgængelige.
Stk. 2.
Virksomhederne
skal føre konsoliderede regnskaber for ikkeelektricitetsrelaterede
aktiviteter,
som de ville skulle gøre, såfremt de pågældende aktiviteter blev udført af
særskilte selskaber.
Stk. 3.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om virksomhedernes
regnskabsføring
efter stk. 1 og 2.
§ 85 a.
Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om udøvelse af tilsyn og
kontrol i forbindelse med opkrævning og udbetaling af beløb, der betales af
elforbrugerne efter bestemmelserne i § 8, stk. 3 og 4.
Stk. 2.
Transport- og
energiministeren kan endvidere fastsætte regler for udøvelse af tilsyn og
kontrol
med udstedelse, tildeling og omsætning af de i § 60 nævnte VE-beviser. I
reglerne kan det fastsættes, at elforbrugerne har pligt til at afgive
oplysninger, som er nødvendige for, at der kan føres kontrol med, at disse
har
opfyldt deres købsforpligtelse for VE-beviser.
Stk. 3.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om dokumentation og regnskabsføring for
forhold, der er omfattet af stk. 1 og 2. Ministeren kan endvidere fastsætte
regler om, at en elproducent skal indberette produktionsdata og andre
relevante
oplysninger om produktionsforhold til en kollektiv elforsyningsvirksomhed
eller
til et centralt register, og at elproduktion skal måles eller beregnes på
nærmere angivet måde. Det kan i reglerne fastsættes, at udgifterne til
opfyldelse af de i denne bestemmelse nævnte krav påhviler elproducenten.
Stk. 4.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om, at kontrollen og tilsynet efter
stk.
1 og 2 skal udøves af netvirksomheder eller af den systemansvarlige
virksomhed.
Stk. 5.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om, at den systemansvarlige virksomhed
skal fastsætte retningslinjer for udøvelse af kontrollen og tilsynet.
Retningslinjerne skal godkendes af ministeren.
§ 85 b.
Virksomheder,
som er bevillingspligtige efter §§ 10 og 19 samt elforsyningsvirksomhed, der
varetages af Energinet.dk eller denne virksomheds helejede datterselskaber i
medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet.dk, skal foretage nødvendig
planlægning og træffe nødvendige foranstaltninger for at sikre elforsyningen
i
beredskabssituationer og andre ekstraordinære situationer.
Stk. 2.
Den
systemansvarlige virksomhed skal varetage de overordnede, koordinerende
planlægningsmæssige
og operative opgaver vedrørende det i stk. 1 nævnte beredskab.
Stk. 3.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om varetagelse af de i stk. 1 og 2
nævnte
opgaver.
Stk. 4.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om udførelse af tilsyn med det
beredskabsarbejde,
der udføres efter stk. 1 og 2, herunder om virksomhedernes fremsendelse af
materiale
som grundlag for tilsynet, om tilsynets beføjelser i forhold til
virksomhederne
og om klageadgang. I reglerne kan det fastsættes, at tilsyn med
beredskabsarbejde efter stk. 1 skal udføres af den systemansvarlige
virksomhed.
Kapitel 12 a
Påbud
§ 85 c.
Transport- og energiministeren og Energitilsynet kan påbyde, at forhold, der
strider mod loven, mod regler eller afgørelser i henhold til loven eller mod
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1228/2003 af
26. juni 2003
om
betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende
elektricitetsudveksling, bringes i orden straks eller inden en nærmere
angivet
frist.
§ 85 d.
Transport- og energiministeren kan påbyde fornødne ændringer, hvis regler
m.v.,
som er fastsat af den systemansvarlige virksomhed i henhold til loven, eller
metoder, der ligger til grund for reglerne m.v., jf. §
73 a, strider mod bestemmelserne i loven
eller regler udstedt i henhold til loven.
Stk. 2.
Transport- og
energiministerens påbud om ændring af regler eller metoder efter stk. 1 kan
ikke indbringes for Energiklagenævnet.
Kapitel 13
Sanktionsbestemmelser
§ 86.
Undlader
nogen rettidigt at efterkomme et påbud meddelt af Energitilsynet efter § 85 c
om at give oplysninger i henhold til § 22, stk. 3, eller at efterkomme et
påbud
meddelt af Energitilsynet i medfør af § 72, stk. 7, eller § 77, kan
Energitilsynet som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige
bøder.
Stk. 2.
Der er
udpantningsret for de i stk. 1 nævnte bøder.
§ 87.
Medmindre
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
1)
undlader at indhente
bevilling til produktions-, net-, transmissions- og forsyningspligtig
virksomhed
efter §§ 10, 19 og 33,
2)
undlader at indhente
tilladelse til etablering og drift af net eller anlæg efter §§ 11, 13, 16,
21,
22 a
og 23,
3)
tilsidesætter vilkår
for en bevilling eller tilladelse efter de i nr. 1 og 2 nævnte bestemmelser,
4)
undlader at foretage
underretning som angivet i § 35,
5)
undlader at afgive
erklæring, foretage registrering, indberetning eller afhændelse som angivet i
§§ 37 og
37 a,
6)
anvender midler i
strid med §
37 a,
stk. 3,
7)
undlader at
efterkomme påbud eller forbud efter loven, herunder påbud om at berigtige et
ulovligt forhold,
8)
undlader at afgive
oplysninger som omhandlet i kapitel 12,
9)
meddeler transport-
og energiministeren, Energitilsynet eller Energiklagenævnet urigtige eller
vildledende oplysninger eller efter anmodning undlader at afgive oplysninger,
10)
overtræder § 84, stk.
5, eller §
84 a.
Stk. 2.
Medmindre højere
straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
overtræder bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) om
betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende
elektricitetsudveksling.
§ 88.
I
regler, som udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes bødestraf for
overtrædelse af bestemmelserne i eller vilkår og påbud udstedt i henhold til
reglerne.
Stk. 2.
Der kan pålægges
selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens
5. kapitel.
Kapitel 14
Klager, Energiklagenævn m.m.
§ 89.
Energiklagenævnet
behandler klager over afgørelser truffet af transport- og energiministeren
eller af Energitilsynet efter denne lov eller regler udstedt i henhold til
loven. Med de indskrænkninger, der følger af Europa-Kommissionens beføjelser,
behandler Energiklagenævnet klager over afgørelser truffet af transport- og
energiministeren eller Energitilsynet efter Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1228/2003 af
26. juni 2003
om betingelserne for netadgang i
forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling.
Stk. 2.
Transport- og
energiministerens og Energitilsynets afgørelser efter loven eller regler
udstedt
i henhold til loven kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end
det i stk. 1 nævnte Energiklagenævn. Afgørelserne kan ikke indbringes for
domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger.
Stk. 3.
Klage skal være
indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.
Stk. 4.
Energiklagenævnets
formand kan efter nærmere aftale med nævnet træffe afgørelse på nævnets vegne
i
sager, der behandles efter denne lov eller regler udstedt i henhold til
loven.
Stk. 5.
Søgsmål til
prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter loven eller de
regler, der udstedes efter loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at
afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort,
regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen.
§ 89 a.
Enhver
med en væsentlig og individuel interesse i afgørelsen kan klage til
Energiklagenævnet
over de miljømæssige forhold i afgørelser i henhold til § 16, hvis
afgørelserne
tillige er omfattet af § 17.
Stk. 2.
Lokale og
landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har
beskyttelse
af natur og miljø, kan klage over de i stk. 1 angivne afgørelser. Det samme
gælder for lokale og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter
deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når en afgørelse
berører sådanne interesser.
Stk. 3.
Lokale og
landsdækkende foreninger og organisationer fremsender senest samtidig med
klagen deres vedtægter til Energiklagenævnet som dokumentation for, at de er
lokale eller landsdækkende, og at deres formål opfylder kravene i stk. 2.
Stk. 4.
Klage i henhold
til stk. 1 og 2 skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at
afgørelsen
er offentligt bekendtgjort. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en
helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
Stk. 5.
En tilladelse må
ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet.
Stk. 6.
Klage over en
tilladelse til et projekt omfattet af stk. 1 har ikke opsættende virkning
medmindre
Energiklagenævnet bestemmer andet.
Stk. 7.
Energiklagenævnets
afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
§ 90.
Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om
1)
adgangen til at klage
over afgørelser, der efter loven eller regler udstedt i henhold til loven
træffes
af transport- og energiministeren eller af Energitilsynet, herunder at visse
afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet, samt at
afgørelser
truffet af en institution under Transport- og Energiministeriet eller anden
myndighed, som ministeren i henhold til § 92 har henlagt sine beføjelser
efter
loven til, ikke skal kunne indbringes for transport- og energiministeren, og
2)
betaling af gebyr ved
indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.
§ 91.
Ved
afgørelser efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven erstattes
repræsentanter i Energiklagenævnet, som er udpeget efter indstilling fra
Dansk
Industri og Landbrugsraadet, af 2 medlemmer med særlig økonomisk eller
teknisk
sagkundskab inden for elforsyning, som udpeges af transport- og
energiministeren.
§ 92.
Transport- og energiministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet
institution eller anden myndighed til at udøve de beføjelser, der i denne lov
er tillagt ministeren.
Kapitel 14 a (Ophævet)
Kapitel 15
Ikrafttrædelses-, ophævelses- og
overgangsbestemmelser
§ 93.
Tidspunktet
for lovens ikrafttræden fastsættes af transport- og energiministeren.
Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft før andre dele af
loven.
Stk. 2.
§ 8, stk. 5, har
virkning fra den 16. august 1999.
§ 94.
Transport- og energiministeren kan ophæve elforsyningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 632 af
1.
juli 1996. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven ophæves før
andre dele af loven.
§ 95.
Transport- og energiministeren kan ophæve kapitel 2 i lov om udnyttelse af
vedvarende energikilder m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 837 af
7. oktober 1992, som
senest ændret ved lov nr. 427 af 10. juni 1997.
§ 96.
Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at regler, der er
fastsat i henhold til de i §§ 94 og 95 nævnte love forbliver i kraft, indtil
de
afløses af regler fastsat i henhold til denne lov. Overtrædelse af reglerne
straffes
efter de hidtil gældende regler.
§ 97.
En
virksomhed, som ved lovens ikrafttræden lovligt udøvede virksomhed og som
efter
denne lov er bevillingspligtig, har ret til at få bevilling til sin
virksomhed,
når
1)
virksomheden erklærer
at ville opfylde de forpligtelser, som pålægges denne efter bestemmelserne i
loven og i bevillingen,
2)
virksomhedens
vedtægter ikke strider imod bestemmelser i denne lov eller regler udstedt i
medfør
af loven og kan godkendes af transport- og energiministeren og
3)
virksomheden opfylder
de i denne lov stillede krav for at kunne meddeles bevilling.
§ 98.
Godkendelser
til etablering og ændringer af produktionsanlæg, transmissionsnet og
bevillinger
til elproduktion og transmission, som er givet efter bestemmelserne i den
hidtil
gældende elforsyningslov, opretholdes i overensstemmelse med deres indhold og
varighed.
Stk. 2.
En
bevillingspligtig virksomhed kan, når den inden en af transport- og
energiministeren fastsat frist indgiver fornøden ansøgning om bevilling,
midlertidigt fortsætte sin virksomhed uden bevilling, indtil transport- og
energiministeren har afgjort ansøgningen, forudsat at den ansøgende
virksomhed
overholder lovens bestemmelser for virksomheden.
Stk. 3.
Transport- og
energiministeren fastsætter det tidspunkt, fra hvilket bevillingskravet for
net- og forsyningspligtvirksomheder er gældende.
§ 99.
Transport- og energiministeren kan fastsætte overgangsbestemmelser, hvorved
den
hidtil gældende retsstilling i en overgangsperiode opretholdes med de
ændringer, som denne lov nødvendiggør, for så vidt angår virksomheder
omfattet
af § 98, stk. 2 og 3.
§ 100.
(Ophævet)
§ 101.
Virksomheder,
som driver elproduktionsvirksomhed omfattet af den hidtil gældende
elforsyningslov,
skal ved lovens ikrafttræden og efter transport- og energiministerens nærmere
bestemmelse udarbejde en opgørelse over ikke anvendte henlæggelser foretaget
efter den hidtil gældende elforsyningslov, over- og underdækning for perioden
før nærværende lovs ikrafttræden samt øvrige forhold.
Stk. 2.
Den i stk. 1 nævnte
opgørelse vil skulle danne grundlag for virksomhedernes økonomiske
åbningsbalance i forbindelse med overgangen til prisfastsættelse efter § 75.
Stk. 3.
Virksomheder
omfattet af stk. 1, som ved lovens ikrafttræden udøver virksomhed ved
forbrænding
af affald, skal efter retningslinjer fastsat af transport- og
energiministeren
udarbejde en særskilt opgørelse over affaldsforbrændingsanlæggets økonomiske
forhold.
Stk. 4.
Den i stk. 3
nævnte opgørelse skal danne grundlag for den økonomiske åbningsbalance i
forbindelse
med udskillelsen af affaldsforbrændingsaktiviteten i en selvstændig
virksomhed
i henhold til § 48. Opgørelsen og åbningsbalancen sendes til transport- og
energiministeren inden en af ministeren fastsat frist.
Stk. 5.
Transport- og
energiministeren kan godkende, at ejeren ved opgørelsen af den økonomiske
åbningsbalance for affaldsforbrændingsvirksomheder efter stk. 3 fastsætter,
at
det påhviler affaldsforbrændingsanlægget at betale et beløb svarende til den
nødvendige fremmedkapital, som er en følge af, at aktiverne forøges, fordi
tidligere foretagne henlæggelser over elprisen trækkes ud af opgørelsen til
den
virksomhed, som udskiller affaldsforbrændingsanlægget.
Stk. 6.
Transport- og
energiministeren træffer afgørelse om, hvorvidt de af virksomhederne
fremsendte
opgørelser efter stk. 1 og 3 kan godkendes. Transport- og energiministeren
træffer på denne baggrund afgørelse om, hvilke forpligtelser der skal påhvile
elproduktionsvirksomhederne efter overgangen til prisfastsættelse efter § 75.
§ 102.
Såfremt
denne lov indebærer, at en virksomhed omfattet af den tidligere gældende
elforsyningslov
vil skulle opdeles i flere selvstændige juridiske enheder, skal opdelingen
gennemføres således, at der til hver enhed henføres de aktiver og passiver,
der
naturligt er knyttet til den aktivitet, der vil skulle udøves af den
pågældende
enhed. I relation til virksomhedens passiver har den stedfundne opdeling ikke
virkning i forhold til virksomhedens kreditorer.
Stk. 2.
Transport- og
energiministeren påser overholdelsen af bestemmelsen i stk. 1 i forbindelse
med
fastlæggelsen af virksomhedernes åbningsbalancer i henhold til § 101.
§ 103.
Sager,
som er under behandling af Energistyrelsen, Elprisudvalget eller
Konkurrenceankenævnet,
overføres ved denne lovs ikrafttræden eller fra et af transport- og
energiministeren fastsat senere tidspunkt til den myndighed, som efter denne
lov skulle behandle sagen, såfremt sagen var indbragt efter denne lovs
ikrafttræden.
§ 104.
(Udeladt)
§ 105.
De
kommunalt ansatte tjenestemænd, der gør tjeneste i en kommunal virksomhed
omfattet af denne lov på tidspunktet for kommunens etablering af de i medfør
af
denne lov nødvendiggjorte selskaber til fortsættelse af den nævnte
virksomhed,
er forpligtet til at gøre tjeneste i et eller flere af disse selskaber med
bevarelse af deres ansættelsesforhold til kommunen.
Stk. 2.
De i stk. 1
nævnte selskaber tilbyder de i stk. 1 nævnte tjenestemænd overgang til
ansættelse
i pågældende selskaber.
Stk. 3.
Til de
tjenestemænd, som ikke ønsker at overgå til ansættelse efter stk. 2,
udbetaler
kommunen løn m.v. og afholder udgifter til pension i overensstemmelse med
herom
fastsatte regler.
Stk. 4.
En tjenestemand,
som i henhold til stk. 3 vælger at opretholde den kommunale ansættelse, og
som
i henhold til stk. 1 forpligtes til at gøre tjeneste i det ved denne lov
nødvendiggjorte selskab, har ikke som følge heraf krav på ventepenge,
rådighedsløn eller pension. Tjenestemanden har pligt til at underkaste sig de
forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger
af
etableringen af de ved denne lov nødvendiggjorte selskaber.
Stk. 5.
Selskaberne
refunderer fra overtagelsen af driften kommunen de lønninger m.v., der
udbetales
i henhold til stk. 3, og indbetaler efter nærmere aftale med kommunen løbende
pensionsbidrag til kommunen for den pensionsalder, tjenestemanden optjener
fra
overtagelsen.
Stk. 6.
De kommunalt
ansatte tjenestemænd, der udlånes til et eller flere af de i stk. 1 nævnte
selskaber,
er berettiget til at deltage på lige fod med medarbejderne i pågældende
selskab
ved valg af medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen for selskabet og er på
tilsvarende måde valgbare til denne, såfremt der efter aktie- eller
anpartsselskabslovens almindelige regler er adgang til valg af
medarbejderrepræsentanter
i pågældende selskab.
§ 106.
Transport- og energiministeren kan fastsætte overgangsregler.
§ 107.
Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 1110 af
29. december 1999
om ændring af lov om elforsyning, der
angår § 8, stk. 6, § 46, stk. 3, § 57, stk. 1, nr. 1-3, § 57, stk. 2, § 58,
stk. 3, § 69, stk. 1, 2. pkt., § 70, stk. 4, 1. pkt., § 71, stk. 2, 1. pkt.,
og
§ 102, stk. 2 og 3, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af
transport- og energiministeren. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven
træder i kraft før andre dele af loven.
Lov nr. 447 af
31. maj 2000
om ændring af visse miljølove, der
indsætter §
89 a,
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 14
Stk. 1.
Loven
træder i kraft
den 15.
september 2000, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
Lovens regler om
adgang til at påklage afgørelser gælder for sager, der er afgjort i første
instans efter lovens ikrafttræden. Reglerne om klage over afslag på anmodning
om aktindsigt efter § 4, stk. 5, i lov om aktindsigt i miljøoplysninger som
ændret ved lovens § 1, nr. 10, gælder ligeledes for afslag, der meddeles
efter
lovens ikrafttræden.
Stk. 3.
§ 2, stk. 3, i
lov om adgang til aktindsigt i miljøoplysninger som affattet ved denne lovs §
1, nr. 4, har ikke virkning i forhold til materiale, der er indhentet før
lovens ikrafttræden, såfremt den, der har indleveret materialet, ikke var
eller
kunne gøres forpligtet til at levere materialet og den pågældende ikke har
meddelt, at han eller hun accepterer udleveringen.
Stk. 4.
§ 2, stk. 4, i
lov om adgang til aktindsigt i miljøoplysninger som affattet ved denne lovs §
1, nr. 4, har ikke virkning for oplysninger om emissioner, som er kommet i
myndighedernes besiddelse før lovens ikrafttræden.
Lov nr. 448 af
31. maj 2000
om ændring af lov om elforsyning, der
indsætter §
8 a, §
24, stk. 3, og § 59, stk. 4 og 5, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af
transport- og energiministeren. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven
træder i kraft før andre dele af loven.
Lov nr. 1277 af
20. december 2000
om ændring af lov om elforsyning og
lov om ændring af lov om tilskud til elproduktion, der angår § 9, stk. 1, nr.
1, 3 og 4, § 17, stk. 5 og 6, § 21, stk. 2 og 3, § 23, stk. 3, 2. pkt., § 26,
stk. 2 og 3, §§ 27 a-27 d, § 28, stk. 3, nr. 1, § 31, § 44, stk. 3 og 4, §
68,
stk. 2, § 78, stk. 8, og § 89, stk. 3 og 4, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af
transport- og energiministeren. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven
træder i kraft før andre dele af loven.
Lov nr. 478 af
7. juni 2001
om ændring af lov om elforsyning og lov om
miljøbeskyttelse, der angår § 8, stk. 6 og 7, §
8 a, stk. 3, 7 og 8, § 58, stk. 3, § 59,
stk. 1, §
59 a, §
68, stk. 2, § 84, stk. 2, §
85 a,
og § 93, stk. 2, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af transport- og
energiministeren. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft
før
andre dele af loven.
Stk. 2.
Bestemmelsen i §
8, stk. 6, i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, og §
59 a, stk. 1 og 3, i lov om elforsyning
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, har virkning fra den 1. januar 2001.
Stk. 3.
Bestemmelsen i §
8, stk. 7, i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, har
virkning fra den 1. januar 2000.
Lov nr. 316 af
22. maj 2002
om ændring af lov om elforsyning og visse
andre energilove, som angår § 22, stk. 1, nr. 7 og 8, § 27 c, § 27 e, § 59,
stk. 2 og 5, §
59 a,
stk. 2, § 66 og § 85, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6
Stk. 1.
Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af transport- og
energiministeren. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft
før
andre dele af loven.
Stk. 2.
§ 27 e som
indsat ved denne lovs § 1, nr. 5, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen
i
Lovtidende.
Lov nr. 1091 af
17. december 2002
om ændring af lov om elforsyning og
lov om tilskud til elproduktion, som angår § 8, stk. 6 og 7, §
8 a, stk. 3, § 9, stk. 1 og 3, §
22 a, § 28, stk. 2 og 3, § 51, stk. 3, §
57, stk. 1, nr. 1, §§ 59 a-59 d, §
63 a,
§§ 64-66, § 68, stk. 2, §
84 a,
§
85 a, stk. 1, og
§ 87, nr. 2, 6 og 7, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2003.
Lov nr. 452 af
10. juni 2003
om ændring af lov om elforsyning, lov om
tilskud til elproduktion, lov om varmeforsyning og lov om kommunal udligning
og
generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, som angår §
12 a, §
21 a, § 22, stk. 1, nr. 6 og 7, § 37, §
69, stk. 1, § 73, § 87, nr. 4, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Stk. 1.
Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
§ 1, nr. 5, 6 og
8, og §§ 3 og 4 har virkning for uddelinger, der bindende er besluttet, og
for
vederlag ved afståelse erhvervet ved bindende aftale indgået
den 20. februar 2003
eller
senere.
Stk. 3.
Bindende
dispositioner foretaget inden
den 20. februar 2003
behandles efter de hidtil gældende
bestemmelser i elforsyningslovens § 37, varmeforsyningslovens § 23 e og § 10,
stk. 6 og 7, og § 17, stk. 6, i lov om kommunal udligning og generelle
tilskud
til kommuner og amtskommuner, medmindre kommunen eller amtskommunen senest
ved
indberetningen til Energitilsynet anmoder om, at dispositionerne omfattes af
bestemmelserne i § 1, nr. 5, 6 og 8, og §§ 3 og 4 i denne lov.
Stk. 4.
Den første
indberetning efter elforsyningslovens § 37, stk. 4, som affattet ved denne
lovs
§ 1, nr. 5, og varmeforsyningslovens § 23 e, stk. 4, som affattet ved denne
lovs § 3, nr. 4, foretages senest
den 1. februar 2004
dækkende perioden fra
den 20. februar 2003
til
den 31. december 2003.
Lov nr. 458 af
10. juni 2003
om ændring af lov om gasinstallationer og
installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger, lov om elektriske
stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel og forskellige andre love, som angår §
22, stk. 1, nr. 8, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 9
Loven træder i kraft den 1. januar 2004.
Lov nr. 1232 af
27. december 2003
om ændring af lov om tilskud til
elproduktion og lov om elforsyning, som angår § 27 b, stk. 3, indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2004.
Lov nr. 494 af
9. juni 2004
om ændring af lov om elforsyning, lov om
naturgasforsyning og lov om varmeforsyning, som angår §§
2 a, 3, 5, 6,
6 a
og 7, § 9, stk. 1, nr. 1 og 2, § 19,
stk. 1, § 20, stk. 1, nr. 3, §
20 a,
§ 21, stk. 1 og 3, §
21 a,
§ 22, stk. 1, nr. 3 og nr. 7-11, § 22, stk. 4 og 5, § 23, stk. 3, § 24, stk.
1
og 2, § 25, §
26 a,
§ 27, stk. 1, § 27 c, stk. 10 og 11, § 27 d, stk. 2 og 3, § 28, stk. 2, nr.
12
og 13, §
28 a, § 28
b, § 30, stk. 2, § 32, § 33, stk. 1, §§ 34, 35,
35 a, 36, 38, §§ 40-46, 47, stk. 1, §
49, § 50, stk. 1, § 54, stk. 6-8, §
63 a,
§ 64, § 69, stk. 1 og 2, § 70, stk. 2-5, § 71, stk. 1 og 2, § 72, § 73, stk.
2,
§§
73 a, 73 b, 74
og
74 a, § 75, stk.
1, § 76, § 78, stk. 1, 2, 5 og 9, §
78 a,
§ 82, stk. 5, § 84, §
84 a,
§ 85, stk. 1, § 85 b, stk. 4, § 85 c, § 85 d, § 87, stk. 1, nr. 4, § 87, stk.
2, § 89, stk. 1, § 97, stk. 2 og 3, § 100 og § 102, stk. 2 og 3, indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af transport- og
energiministeren.
Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft før andre dele af
loven.
Stk. 2.
Regler, der er
fastsat i henhold til elforsyningslovens hidtidige § 63 a, stk. 4 og 5,
forbliver i kraft, indtil de afløses af regler fastsat efter denne lov.
Stk. 3.
Virksomheder,
der
den 21. april 2004
ikke opfyldte kravene i elforsyningslovens §§ 36 og 38 og § 97,
stk. 2 og 3, stilles frem til ikrafttrædelsen af denne lovs § 1,
nr.
37, 38 og 81, om ophævelse af elforsyningslovens §§ 36 og 38 og
§ 97,
stk. 2 og 3, som om de opfylder kravene i de nævnte bestemmelser.
Stk. 4.
Efterregulering
af de forsyningspligtige virksomheders priser for perioden fra 2002 indtil
ikrafttrædelsen af denne lovs prisregulering af forsyningspligtige
virksomheder
sker efter de hidtil gældende regler. Efterreguleringen sker i den enkelte
virksomheds priser, jf. elforsyningslovens § 72, stk. 1, henholdsvis
indkalkuleres i Energitilsynets fastsættelse af den enkelte virksomheds
balancerings- og administrationsbidrag, jf. elforsyningslovens § 72, stk. 2
og
3. Denne efterregulering afsluttes senest i 2006. Elhandelskontrakter samt
eventuelt tilknyttede kontrakter, der er indgået og indgås i henhold til
hidtil
gældende regler, og som rækker ud over ikrafttrædelsen af lovens ændrede
prisregulering,
vil, når de anmeldes til Energitilsynet senest 30 dage efter vedtagelse af
denne lov, kunne indgå i den enkelte virksomheds priser, jf.
elforsyningslovens
§ 72, stk. 1. Elhandelskontrakter og eventuelt tilknyttede kontrakter indgået
efter denne lovs vedtagelse og indtil ikrafttrædelsen af denne lovs
prisregulering af forsyningspligtige virksomheder skal dog anmeldes straks
ved
indgåelse af kontrakten.
Stk. 5.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte særlige overgangsregler om ændring af net- og
transmissionsvirksomheders indtægtsrammer fra
den 1. januar 2004
og frem til det tidspunkt,
hvorfra regler om indtægtsrammer i medfør af elforsyningslovens §§ 69, 70 og
74
får virkning.
Stk. 6.
Sager for
Energiklagenævnet eller Energitilsynet om opgørelse af net- og
transmissionsvirksomhedernes
kapitalforhold vedrørende perioden fra
den 1. januar 2000
til
den 31. december 2003
efter elforsyningslovens
hidtidige § 74, stk. 2, og om godkendelse af åbningsbalancer efter
elforsyningslovens hidtidige § 100, stk. 3, bortfalder.
Stk. 7.
Sager for
Energiklagenævnet eller Energitilsynet om opgørelse af net- og
transmissionsvirksomhedernes
aktiver og omkostninger færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.
Stk. 8.
Net- og
transmissionsvirksomhedernes fremtidige indtægter skal respektere loftet
fastsat i elforsyningslovens § 70, stk. 2, som affattet ved § 1,
nr.
55, i denne lov. Dette loft påvirkes ikke af virksomhedernes økonomiske
forhold
i perioden fra
den 1. januar
2000
til
den
31. december 2003, herunder om virksomhedernes indtægter har været
større eller mindre end deres foreløbige indtægtsrammer for samme periode.
Stk. 9.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte særlige overgangsregler i forbindelse med
oprettelsen
af et privat ankenævn på energiforsyningsområdet.
Stk. 10-11.
(Udeladt)
Stk. 12.
Direktører,
vicedirektører, underdirektører og ledende medarbejdere i en elnet-,
eltransmissions- eller elsystemansvarlig virksomhed, der
den 21. april 2004
lovligt udøvede
dette erhverv samtidig med, at de direkte eller indirekte deltog i driften
eller ledelsen af en koncernforbundet elproduktions- eller
elhandelsvirksomhed
eller af en koncernforbundet virksomhed, der direkte eller indirekte ejer
sådanne virksomheder, kan uanset bestemmelserne i elforsyningslovens § 45 som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 44, fortsætte begge erhverv indtil 3 år
efter
lovens ikrafttræden. Personer, som
den 21. april 2004
varetog en bestyrelsespost i en
elnet-, eltransmissions- eller elsystemansvarlig virksomhed samtidig med, at
de
direkte eller indirekte deltog i driften eller ledelsen af en
koncernforbundet
elproduktions- eller elhandelsvirksomhed, kan uanset bestemmelserne i § 45
fortsætte hermed indtil udløbet af den valgperiode, der var påbegyndt den 21.
april 2004.
Stk. 13.
(Udeladt)
Lov nr. 495 af
9. juni 2004
om ændring af lov om elforsyning og lov om
varmeforsyning, som angår §§ 8-9, § 10, stk. 1, § 16, stk. 3, § 22, stk. 1,
nr.
4, § 27 c, stk. 2, 5 og 8, § 28, stk. 2, nr. 4, § 29, stk. 1, §§ 55-59 d, §
60,
stk. 1, § 64, § 66, stk. 1, nr. 1, § 67, stk. 1 og 2, § 68, §
68 a
og §
85 a, stk. 1 og 3, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af transport- og
energiministeren. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft
før
andre dele af loven.
Stk. 2.
Pristillæg til
vindmøller som nævnt i elforsyningslovens § 56 b, stk. 1, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 12, der er tilsluttet i egen forbrugsinstallation fra
den 1. januar 2003
indtil
tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 56 b, ydes med virkning fra tidspunktet
for nettilslutningen.
Lov nr. 1384 af
20. december 2004
om Energinet.dk, som angår § 5, stk. 1,
nr. 8, 13 og 16, § 8, stk. 4-7, § 12, stk. 1, nr. 4, § 19, stk. 1, § 20, stk.
1, §
20 a, stk. 1,
§ 21, stk. 1-4, §
21 a,
§ 23, stk. 3, §
26 a,
stk. 1, § 27, § 28, stk. 2, nr. 3, § 29, stk. 2, § 31, stk. 3, § 35, stk. 1,
6
og 9, §
35 a, § 47,
stk. 1-3, § 51, stk. 1 og 2, § 70, stk. 1, §
70 a, § 71, § 76, stk. 3 og 4, § 77,
stk. 2, § 84, stk. 1, § 85 b, stk. 1, § 87, stk. 1, nr. 1, §§ 92 a-92 k,
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 25.
Transport- og energiministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
Lov nr. 293 af
27. april 2005
om
ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og
amtskommuner, lov om elforsyning og lov om varmeforsyning, som angår § 37,
stk.
5, og 37, stk. 9, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1-2.
(Udeladt)
Stk. 3.
Lovens § 2 og §
3 finder anvendelse for indberetninger fra og med 2004.
Stk. 4.
Fristen for
foretagelse af indberetning i henhold til § 37, stk. 4, i elforsyningsloven
og
§ 23 e, stk. 4, i varmeforsyningsloven er for 2004 fastsat til 4 uger efter
denne lovs ikrafttræden.
Lov nr. 1414 af
21. december 2005
om ændring af forskellige skattelove
m.v., som angår § 37, stk. 2, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 28
Stk. 1.
Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra
og
med
den 1. januar 2006,
jf. dog stk. 2-11.
Stk. 2-11.
(Udeladt)
Lov nr. 1417 af
21. december 2005
om ændring af forskellige miljø- og
energiafgiftslove, som angår § 8, stk. 1, og §
9 a, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 11
Stk. 1-3.
(Udeladt)
Stk. 4.
Transport- og
energiministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 10.
Fritagelsen
for afgiftsbetalingen, jf. elforsyningslovens §
9 a, stk. 1, som indsat ved § 10, nr. 2,
gælder i 4 år fra ikrafttrædelsestidspunktet.
Lov nr. 520 af
7. juni 2006
om ændring af lov om elforsyning, lov om
naturgasforsyning, lov om varmeforsyning, lov om Energinet Danmark, lov om
planlægning, lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og
amtskommuner og lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, som angår §
4,
stk. 1, § 6, stk. 1, § 8, stk. 4, nr. 3, § 8, stk. 8, §
9 a, § 14, stk. 2, § 16, stk. 2, § 17,
stk. 6, § 21, stk. 5 og 6, § 22, stk. 1, nr. 3 og 4, § 22, stk. 1, nr. 6 og
7,
§ 22, stk. 5, § 22, stk. 8, §
22 a,
§ 27 c, stk. 12, §§ 27 e,
27 g
og 27 h, § 28, stk. 1, § 28, stk. 2, nr. 4, § 28, stk. 2, nr. 11-12, §
28 a, stk. 3, § 31, stk. 2-4, §§ 32, 35,
37,
37 a
og 37 b, §
44, stk. 1, § 44, stk. 3, § 47, stk. 6, § 51, stk. 3, § 53, stk. 2, § 54,
stk.
8, § 56, stk. 1 og 2, § 56 e, § 57, stk. 8, §
57 a, stk. 3, § 57 b, stk. 5, § 57 b,
stk. 7, § 59, stk. 2, nr. 1, § 59, stk. 5, § 60, stk. 1, § 64, stk. 1, § 64,
stk. 2, § 66, stk. 5, § 67, stk. 4, §§ 68 og
68 a, § 78, stk. 5, § 78, stk. 9, § 82,
stk. 5, § 84, stk. 3, §
85 a,
stk. 3, 2. pkt., § 86, stk. 1, § 87, stk. 1, nr. 5, § 87, stk. 1, § 89, stk.
5,
og §§ 92 a-92 k, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 9
Stk. 1.
Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af transport- og
energiministeren, jf. dog stk. 2. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven
træder i kraft før andre dele af loven.
Stk. 2.
(Udeladt)
Stk. 3.
Elforsyningslovens § 37, jf. lovbekendtgørelse nr. 286 af
20. april 2005, som ændret ved lov nr.
293 af
27. april 2005,
finder fortsat anvendelse på amtskommuner indtil
den 1. januar 2007
for indberetninger af
registreringer, som i henhold til bestemmelsens stk. 4 skal være foretaget
senest
den 1. februar 2006.
Stk. 4.
§ 1, nr. 26, og
§ 2, nr. 13, har virkning fra den 19. april 2006.
Stk. 5.
Elforsyningslovens §
37 a,
stk. 1, som affattet ved § 1, nr. 28, og varmeforsyningslovens §
23 m, stk. 1, som affattet ved § 3, nr.
11, har virkning fra den 12. juni 2003.
Stk. 6.
Såfremt
ejervirksomheder, som
den 1.
januar 2005
tilsammen besad det direkte ejerskab til samtlige
transmissionsandele i en transmissionsvirksomhed, inden
den 9. februar 2006
har foretaget
selskabsmæssige omstruktureringer, som har indebåret, at virksomhedernes
direkte ejerskab til transmissionsandelene i stedet er blevet et indirekte
ejerskab, vil disse virksomheder med transport- og energiministerens
godkendelse inden
den 1.
juli 2007
kunne foretage en ny selskabsmæssig omstrukturering, som
indebærer, at det indirekte ejerskab igen bliver direkte og svarende til
ejerskabsforholdene på tidspunktet for den oprindelige omstrukturering, uden
at
bestemmelsen i elforsyningslovens § 35, stk. 5, 4. pkt., som affattet ved §
1,
nr. 26, finder anvendelse.
Energistyrelsen, den 8. november
2006
Ib Larsen
/Thomas Bastholm Bille
Officielle noter
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2003/54/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked
for
elektricitet og om ophævelse af direktiv 96/92/EF, (EF-Tidende 2003, nr. L
176,
side 37).
Lignende dokumenter
- 1995 LSF 239 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ELFORSYNING (ADGANG TIL ELFORSYNINGSNETTET M.V.) Retsinformation · 12. juni 1996
- 1999/798/EF: Kommissionens beslutning af 8. juli 1999 om Danmarks anmodning om en overgangsordning i henhold til artikel 24 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/92/EF om fælles regler for det indre marked for elektricitet (meddelt under nummer K(1999) 1551/8) (Kun den danske udgave er autentisk) EU-lovgivning · 8. juli 1999
- Domstolens dom (Femte Afdeling) af 14. oktober 2021. — Viesgo Infraestructuras Energéticas SL mod Administración General del Estado m.fl. EU-domme · 14. oktober 2021
- Forslag til Lov om ændring af lov om elforsyning (Salg af elforsyningsvirksomhed) Retsinformation · 10. oktober 2002
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat N. Wahl fremsat den 8. maj 2014. — Alexandra Schulz mod Technische Werke Schussental GmbH und Co. KG og Josef Egbringhoff mod Stadtwerke Ahaus GmbH. EU-domme · 8. maj 2014
- Foredene forslager til afgørelse fra generaladvokat Cosmas fremsat den 26. november 1996. - Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Nederlandene, Italienske Republik, Franske Republik og Kongeriget Spanien. - Traktatbrud - Enerettigheder til import af elektricitet bestemt til offentlig forsyning. - Sager C-157/94, C-158/94, C-159/94 og C-160/94 EU-domme · 26. november 1996