Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om elforsyning

Ikke gældende siden 20. november 2006 LBK nr 286 af 20/04/2005LovbekendtgørelseKlima-, Energi- og Forsyningsministeriet29. april 2005

Gældende udgave: LBK nr 544 af 16/06/2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 948 afgørelser

Klagenævn (Nævnenes Hus) 821, Ankenævnet på Energiområdet 69, Retsinformation 29, Landsskatteretten 22, Domsdatabasen 5, Huslejenævnene 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om

elforsyning

Herved bekendtgøres lov om elforsyning, jf.

lovbekendtgørelse nr. 151 af 10. marts 2003, med de ændringer, der følger af

§

1 i lov nr. 452 af 10. juni 2003, § 7 i lov nr. 458 af 10. juni 2003, § 2 i

lov

nr. 1232 af 27. december 2003, § 1 i lov nr. 494 af 9. juni 2004, § 1 i lov

nr.

495 af 9. juni 2004 og § 30 i lov nr. 1384 af 20. december 2004.

Kapitel 1

Indledende bestemmelser

§ 1.

Lovens formål er at sikre, at landets elforsyning tilrettelægges og

gennemføres

i overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi,

miljø

og forbrugerbeskyttelse. Loven skal inden for denne målsætning sikre

forbrugerne adgang til billig elektricitet og fortsat give forbrugerne

indflydelse på forvaltningen af elsektorens værdier.

Stk. 2.

Loven skal i

overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte formål særligt fremme en bæredygtig

energianvendelse,

herunder ved energibesparelser og anvendelse af kraft-varme, vedvarende og

miljøvenlige energikilder, samt sikre en effektiv anvendelse af økonomiske

ressourcer og skabe konkurrence på markeder for produktion og handel med

elektricitet.

§ 2.

Loven finder anvendelse på produktion, transport, handel og levering af

Læs alt

elektricitet.

Stk. 2.

Loven gælder på

land- og søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone.

Stk. 3.

Loven omfatter

ikke virksomhed, der er reguleret efter lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse

havanlæg.

Stk. 4.

Transport- og

energiministeren kan bestemme, at mindre anlæg eller mindre omfattende

aktiviteter,

som er omfattet af loven, helt eller delvis skal undtages fra lovens

bestemmelser.

§ 2 a.

Transport- og energiministeren kan fastsætte regler til opfyldelse af

Danmarks

EU-retlige forpligtelser.

§ 3.

Transport- og energiministeren orienterer et af Folketinget nedsat udvalg om

væsentlige forhold vedrørende landets elforsyning gennem udarbejdelse af en

årlig redegørelse.

§ 4.

Kommuner kan varetage

netvirksomhed

og produktion af

elektricitet ved afbrænding af affald. Kommuner og amtskommuner kan deltage i

al øvrig virksomhed, som er omfattet af § 2, stk. 1, når virksomheden

varetages

af et selskab med begrænset ansvar.

Stk. 2.

Kommuner kan

deltage i anden virksomhed, som har tilknytning til virksomhed efter loven,

jf.

§ 2, stk. 1. Virksomheden skal udøves på kommercielle vilkår i selvstændige

selskaber med begrænset ansvar.

Stk. 3.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om den i stk. 2 nævnte virksomhed,

herunder om de aktiviteter, der kan udøves efter stk. 2, og om regnskabs- og

forretningsmæssige forhold.

Stk. 4.

De bestemmelser

i loven, som gælder for

netvirksomheder

og

elproduktionsvirksomheder, gælder kun for de af en kommunes

opgaver, der er en del af

netvirksomhed

eller

elproduktionsvirksomhed

efter stk. 1, 1. pkt.

§ 5.

I

denne lov forstås ved følgende:

1)

Decentralt kraft-varme-anlæg:

Kraft-varme-anlæg, som ikke er

beliggende på centrale kraftværkspladser, jf. § 10, stk. 6.

2)

Direkte

elforsyningsnet

:

Elforsyningsnet, som er beregnet til levering af

elektricitet fra en

elproduktionsvirksomhed

til en

anden

elproduktionsvirksomhed

eller bestemte

forbrugere, og som helt eller delvis erstatter benyttelsen af det kollektive

elforsyningsnet.

3)

Distributionsnet:

Kollektivt

elforsyningsnet,

som har til formål at levere elektricitet til en ubestemt kreds af

forbrugere,

samt net, som ejes af en kollektiv elforsyningsvirksomhed, og som har til

formål at forbinde en forbruger direkte med transmissionsnettet.

4)

Elhandelsvirksomhed

: Virksomhed,

der sælger elektricitet, herunder virksomhed med bevilling til

forsyningspligtig

virksomhed.

5)

Elværksejet

anlæg:

Anlæg ejet af virksomhed, som var berettiget til at

indregne henlæggelser efter § 9 i den hidtil gældende elforsyningslov.

6)

Forbrugssted:

Punkt, hvorfra der aftages elektricitet til ét samlet

matrikelnummer eller til sammenhængende bygninger fordelt på flere

matrikelnumre med kun én forbruger af elektricitet.

7)

Forsyningspligtig virksomhed:

Virksomhed med bevilling med pligt

til at forsyne forbrugere, som ikke gør brug af muligheden for valg af anden

leverandør, med elektricitet.

8)

Kollektiv elforsyningsvirksomhed:

Offentlig eller privatejet

elforsyningsvirksomhed med bevilling samt elforsyningsvirksomhed, der

varetages

af

Energinet

Danmark eller denne virksomheds

helejede

datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i

lov om

Energinet

Danmark, som på offentligt

regulerede vilkår har til formål at udføre aktiviteter som

net-,

transmissions-, eller systemansvarlig virksomhed.

9)

Kollektivt

elforsyningsnet

:

Transmissions- og distributionsnet, som på offentligt regulerede vilkår har

til

formål at transportere elektricitet for en ubestemt kreds af

elleverandører

og

elforbrugere.

10)

MW:

Måleenhed for elektrisk effekt.

11)

Netvirksomhed

:

Virksomhed med bevilling, der driver distributionsnet.

12)

Sammenhængende elforsyningssystem:

Kollektive

elforsyningsnet

med tilhørende anlæg i et større område, som er indbyrdes forbundet med

henblik

på fælles drift.

13)

Systemansvarlig virksomhed:

Virksomhed, der har det overordnede

ansvar for at opretholde forsyningssikkerhed og en effektiv udnyttelse af et

sammenhængende elforsyningssystem.

14)

Transit:

Transport af elektricitet med henblik på at opfylde

aftaler om

elhandel, hvor ingen af aftaleparterne

aftager eller producerer den pågældende elektricitet her i landet.

15)

Transmissionsnet:

Kollektivt

elforsyningsnet,

som har til formål at transportere elektricitet fra produktionssteder til et

overordnet center i distributionsnettet eller at forbinde det med andre

sammenhængende

elforsyningsnet.

16)

Transmissionsvirksomhed:

Virksomhed med bevilling eller

elforsyningsvirksomhed, som varetages af

Energinet

Danmark eller denne virksomheds

helejede

datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om

Energinet

Danmark, der driver transmissionsnet.

17)

VE-bevis

:

Et omsætteligt bevis for produktion af nærmere angivne former for

VE-elektricitet.

Kapitel 2

Elforbrugernes stilling

§ 6.

Enhver

elforbruger

kan frit vælge

elleverandør.

Stk. 2.

Enhver har ret

til mod betaling at blive forsynet med elektricitet her i landet gennem et

leveringstilbud

fra en virksomhed med forsyningspligt, jf. § 34.

Stk. 3.

Forbrugere, som

gør brug af retten til valg af leverandør, jf. stk. 1, kan genindtræde i

leveringen

fra virksomheden med forsyningspligt inden for rimelige frister og til priser

fastsat i overensstemmelse med § 72.

Stk. 4.

Kollektive

elforsyningsvirksomheder samt forsyningspligtige virksomheder, for så vidt

angår

deres forsyningspligtydelse, skal stille deres ydelser til rådighed for

forbrugerne på gennemsigtige, objektive, rimelige og

ikkediskriminerende

vilkår.

§ 6 a.

Transport- og energiministeren fastsætter regler med henblik på at forpligte

elleverandører

til at sikre en række grundlæggende

forbrugerrettigheder i forbindelse med aftaler om levering af elektricitet,

herunder nærmere regler om indholdet af denne forpligtelse.

Stk. 2.

Regler efter

stk. 1 kan bl.a. omfatte bestemmelser om følgende:

1)

Krav om forbrugerens

ret til en kontrakt, krav til indholdet af kontrakten, underretning om

kontraktens

betingelser, varsling af pris- og vilkårsændringer samt gebyrforhøjelser,

forbrugerens adgang til opsigelse af kontrakten, betalingsmetoder, betaling

for

leverandørskift samt opsigelse og afbrydelse, bl.a. i forbindelse med

misligholdelse fra forbrugerens side.

2)

Klagebehandling,

herunder regler om adgang til at påklage tvister mellem en forbruger og en

leverandør om forhold, som fastsættes i medfør af nr. 1.

Stk. 3.

Ved

fastsættelsen af regler efter stk. 1 og 2 kan det bestemmes, at disse kun

skal

gælde for visse typer af aftaleforhold, herunder for aftaler med

ikkeerhvervsdrivende

forbrugere, og at reglerne ikke skal

kunne fraviges ved aftale.

§ 7.

(Ophævet)

§ 8.

Enhver

elforbruger

her i landet skal afholde en

forholdsmæssig andel af de kollektive elforsyningsvirksomheders nødvendige

omkostninger ved at gennemføre de offentlige forpligtelser, som påhviler dem,

jf. stk. 3 og 4. Dette gælder dog ikke, i det omfang andet følger af §§ 8 a

og

9.

Stk. 2.

Enhver

elforbruger

her i landet skal fra det af transport- og

energiministeren efter § 61 fastsatte tidspunkt erhverve

VE-beviser

efter reglerne i kapitel 9.

Stk. 3.

Den

systemansvarlige virksomheds nødvendige omkostninger til ydelser efter

bestemmelserne

i §§ 56-57 b og § 59 a, stk. 1, nr. 1, opkræves hos alle danske

elforbrugere

med samme beløb i forhold til disses totale

elforbrug.

Stk. 4.

Omkostninger til

nedennævnte ydelser opgøres af den systemansvarlige virksomhed for hvert af

de

to områder, hvortil der er udstedt bevilling til systemansvarlig virksomhed

efter den tidligere gældende § 27, og opkræves hos alle

elforbrugerne

i de respektive områder:

1)

Den systemansvarlige

virksomheds nødvendige omkostninger til ydelser efter bestemmelserne i § 27

a,

stk. 1, nr. 2, §§ 28 a, 29, 30 og 58-58 b og § 59 a, stk. 1, nr. 2, og stk.

2.

2)

Netvirksomhedernes

nødvendige omkostninger til de ydelser, som disse er pålagt ifølge § 22, stk.

6, og §§ 67 og 68.

3)

Efter transport- og

energiministerens bestemmelse omkostninger til dækning af etablering af

elproduktionsanlæg

på havet, jf. § 17, stk. 6.

4)

Transmissionsvirksomhedernes

nødvendige omkostninger til dækning af de opgaver, som disse er pålagt ifølge

§

68.

Stk. 5.

De kollektive

elforsyningsvirksomheders øvrige omkostninger påhviler de brugere, der

modtager

virksomhedens ydelser, og opkræves gennem den enkelte virksomheds tariffer,

jf.

dog stk. 7.

Stk. 6.

De kollektive

elforsyningsvirksomheders administrationsomkostninger ved betaling af ydelser

som nævnt i stk. 3 og 4 opkræves gennem den enkelte virksomheds tariffer, jf.

dog stk. 7.

Stk. 7.

For den

systemansvarlige virksomhed opgøres de i stk. 5 og 6 nævnte omkostninger for

hvert af de to områder, hvortil der er udstedt bevilling til systemansvarlig

virksomhed efter den tidligere gældende § 27, og opkræves hos de brugere i de

respektive områder, der modtager virksomhedens ydelser.

§ 8 a.

Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at

elforbrugere,

der helt eller delvis selv producerer den elektricitet, de selv forbruger,

under nærmere angivne betingelser kun skal betale pristillæg m.v. som nævnt i

§§ 56-58 b i forhold til det elforbrug, som aftages gennem det kollektive

elforsyningsnet. Ministeren kan herunder fastsætte, at

reglerne kun gælder for anlæg, som var i drift den 12. april 2000.

Stk. 2.

Transport- og

energiministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte

regler om ydelse af pristillæg efter §§ 58 og 58 a til

egenproducenter.

Ministeren kan herunder fastsætte regler om, hvorledes grundbeløb og

pristillæg

beregnes for anlæg omfattet af § 58, og regler om betingelser for ydelse af

pristillæg

til anlæg omfattet af § 58 a.

Stk. 3.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om, hvorledes elforbruget og

elproduktionen

skal måles og opgøres. Udgifterne til

målingen afholdes af

elproducenten.

§ 9.

Netvirksomhedernes

og den systemansvarlige virksomheds

omkostninger til ydelser efter bestemmelserne i §§ 56-57 b og § 59 a, stk. 1,

nr. 1, opkræves hos

elforbrugerne

efter følgende principper:

1)

For et årligt

elforbrug på 100

GWh

eller derunder pr. forbrugssted

opkræves en forholdsmæssig andel af

netvirksomhedernes

og den systemansvarlige virksomheds samlede omkostninger til de nævnte

ydelser

i overensstemmelse med de i § 8, stk. 3, nævnte principper, herunder en

forholdsmæssig

andel af de udgifter til ydelserne, der ikke kan dækkes som følge af

bestemmelsen i nr. 2.

2)

For det elforbrug,

der overstiger 100

GWh

pr. forbrugssted, opkræves

ikke beløb til dækning af

netvirksomhedernes

og den

systemansvarlige virksomheds omkostninger til de nævnte ydelser.

Kapitel 3

Elproduktion

§ 10.

Elproduktion

fra anlæg med en kapacitet på over 25 MW kan

kun udøves af virksomheder, der har opnået bevilling fra transport- og

energiministeren. Transport- og energiministeren kan dog i særlige tilfælde

give tilladelse til, at et

elproduktionsanlæg

med en

kapacitet på over 25 MW midlertidigt drives uden bevilling.

Stk. 2.

Bevilling efter

stk. 1 gives for mindst 20 år.

Stk. 3.

Der kan kun

gives bevilling til en ansøger, som kan dokumentere, at denne har den

fornødne

tekniske og finansielle kapacitet.

Stk. 4.

For

elproduktionsvirksomheder, som ved lovens ikrafttræden har

bevilling til

elproduktion, kan bevilling efter stk.

1 gives på vilkår af, at den pågældende virksomhed opfylder de pålæg

vedrørende

miljøvenlige

elproduktionsanlæg, som virksomheden har

fået i medfør af § 13 i den hidtil gældende elforsyningslov.

Stk. 5.

ransport-

og energiministeren kan dispensere fra vilkår i

bevillinger som nævnt i stk. 4, hvis dette skønnes nødvendigt for

elproduktionsvirksomhedens

mulighed for fortsat økonomisk

forsvarlig drift.

Stk. 6.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om, hvilke kraftværkspladser der

betegnes

som centrale kraftværkspladser, jf. § 5.

§ 11.

Etablering af nye

elproduktionsanlæg

samt væsentlige

ændringer i bestående anlæg kan kun foretages efter forudgående tilladelse

fra

transport- og energiministeren.

Stk. 2.

Meddelelse af

tilladelse er betinget af, at ansøgeren dokumenterer opfyldelsen af nærmere

angivne offentliggjorte betingelser vedrørende det ansøgte anlægs

energieffektivitet, brændselsanvendelse og miljøforhold i øvrigt.

Stk. 3.

Transport- og

energiministeren fastsætter regler om betingelserne og procedurer for

meddelelse

af tilladelse, herunder at nærmere angivne tilladelser kan gøres

tidsbegrænsede.

Stk. 4.

Nukleare

produktionsanlæg kan ikke etableres i medfør af denne lov.

§ 12.

Der kan i en tilladelse efter § 11 eller i en bevilling efter § 10 fastsættes

vilkår om, at ejeren

1)

forpligter sig til at

ændre produktionsomfanget efter den systemansvarlige virksomheds bestemmelse,

når denne finder det nødvendigt for at opretholde en effektiv udnyttelse af

nettet, forsyningssikkerheden eller kvaliteten i det sammenhængende

forsyningsnet,

2)

stiller sikkerhed for

nedtagning af anlæg,

3)

påtager sig, for så

vidt angår kraft-varme-anlæg, en forsyningspligt for fjernvarme i et nærmere

fastlagt forsyningsområde og

4)

forpligter sig til at

underrette den systemansvarlige virksomhed mindst et år i forvejen, såfremt

det

besluttes, at et anlæg skal lukkes eller tages ud af drift, så det ikke er

til

rådighed i en længere periode.

§ 12 a.

Elproduktion

ved forbrænding af

kød-

og benmel og lignende produkter må kun finde sted efter tilladelse fra

transport- og energiministeren, jf. dog stk. 4.

Stk. 2.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte vilkår for tilladelsen, herunder vilkår om

tidsbegrænsning.

Stk. 3.

Elproduktion

som nævnt i stk. 1 er ikke omfattet af

reglerne i § 27 c, stk. 5, §§ 48 og 56-58 og § 75, stk. 3.

Stk. 4.

Stk. 1-3 finder

ikke anvendelse for elektricitet produceret på anlæg, som producerer

elektricitet

udelukkende ved forbrænding af affald.

Elproduktionsanlæg

på havet

§ 13.

Adgangen til at udnytte energi fra vand og vind på søterritoriet og i den

eksklusive økonomiske zone tilkommer alene den danske stat.

Stk. 2.

Forundersøgelser

og udnyttelse af energi omfattet af stk. 1 kan kun finde sted efter

tilladelse

fra transport- og energiministeren.

Stk. 3.

illadelse

gives for et nærmere angivet område og kan

meddeles særskilt for henholdsvis forundersøgelser og udnyttelse af energi.

Stk. 4.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte vilkår for tilladelsen, herunder om

rapportering

om forundersøgelsernes forløb og resultater samt om overholdelse af

sikkerhedskrav og lign.

Stk. 5.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler eller træffe afgørelse om tilladelser

efter denne bestemmelse, herunder om betaling for behandling af ansøgninger

og

om tidsbegrænsning af tilladelser.

§ 14.

Tilladelsen efter § 13 meddeles efter transport- og energiministerens nærmere

bestemmelse enten efter offentlig indkaldelse af ansøgninger i forbindelse

med

udbud i henhold til regler fastsat af transport- og energiministeren eller

efter offentliggørelse af en modtaget ansøgning, hvor andre interesserede

parter opfordres til at indgive ansøgning.

§ 15.

I

forbindelse med udbud efter § 14 kan transport- og energiministeren angive

særlige forhold eller vilkår, som ministeren vil lægge vægt på ved

stillingtagen til de indkomne tilbud.

Stk. 2.

Vilkår som nævnt

i stk. 1 kan vedrøre produktionsanlægget eller den infrastruktur, som skal

forbinde anlægget med det sammenhængende elforsyningssystem, eller krav om,

at

forbrugere eller andre sammen med ansøgeren skal kunne deltage som parter i

projektet.

§ 16.

Etablering af

elproduktionsanlæg, der udnytter vand

og vind, med tilhørende interne ledningsanlæg på søterritoriet og i den

eksklusive økonomiske zone samt væsentlige ændringer i bestående anlæg kan

kun

foretages efter forudgående tilladelse fra transport- og energiministeren.

Tilladelserne

meddeles til ansøgere, der skønnes at have den fornødne tekniske og

finansielle

kapacitet.

Stk. 2.

Transport- og

energiministeren kan betinge godkendelsen af disse anlæg af vilkår, herunder

krav til konstruktion, indretning, installationer, opstilling, drift,

nedtagning og sikkerhedsstillelse for nedtagning af anlæg samt tekniske og

sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med etablering og drift. Ministeren

kan

fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 3.

Elproduktionsanlæg

nævnt i stk. 1, som er fast forankret på

samme sted på søterritoriet m.v., anses i tinglysningsmæssig henseende for

fast

ejendom. Tinglysning af rettigheder over sådanne anlæg sker efter reglerne i

tinglysningslovens § 19, stk. 1, 2. pkt., ved retten i Århus.

§ 17.

Tilladelse til etablering af anlæg efter § 16, som må antages at påvirke

miljøet i væsentlig grad, kan kun meddeles på baggrund af en vurdering af de

miljømæssige konsekvenser, og efter at offentligheden og de berørte

myndigheder

og organisationer har haft lejlighed til at udtale sig herom.

Stk. 2.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af de anlæg,

der

er omfattet af stk. 1.

Stk. 3.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvilke oplysninger og

eventuelle undersøgelser, der er nødvendige for, at en vurdering af de

miljømæssige konsekvenser kan foretages. Transport- og energiministeren kan

beslutte, at der skal foretages vurderinger af et af § 16 omfattet anlægs

miljømæssige påvirkninger under og efter etablering. Transport- og

energiministeren

kan beslutte, at vurderinger af de miljømæssige konsekvenser af de af § 16

omfattede anlæg skal bedømmes af uafhængige eksperter.

Stk. 4.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte nærmere regler om underretning og høring af

offentligheden og de berørte myndigheder og organisationer i forbindelse med

1)

de i stk. 1 nævnte

vurderinger,

2)

den i stk. 2 nævnte

afgrænsning samt afgørelser i forbindelse hermed og

3)

ansøgninger om

tilladelse efter § 16.

Stk. 5.

Omkostninger i

forbindelse med de i stk. 1-4 omhandlede aktiviteter afholdes af den, der

ansøger om en tilladelse til at etablere et

elproduktionsanlæg,

jf. § 16.

Stk. 6.

Transport- og

energiministeren kan dog beslutte, at de i stk. 5 nævnte omkostninger, der

afholdes

til aktiviteter, der kan være af væsentlig betydning for fremtidige

projekter,

dækkes som angivet i § 9, stk. 1.

§ 18.

Anlæg, der etableres efter påbud meddelt efter § 13 i den hidtil gældende

elforsyningslov, og anlæg, hvortil der er meddelt foreløbig eller endelig

tilladelse efter den hidtil gældende elforsyningslov, er undtaget fra

bestemmelser om udbud efter §§ 14 og 15.

Kapitel 4

Elforsyningsnet

Det kollektive

elforsyningsnet

- transmissions- og

netbevillinger

§ 19.

Transmissionsvirksomhed og

netvirksomhed

kan kun

udøves efter bevilling, der kan gives til virksomheder, som opfylder kravene

i

kapitel 7 og 8. Transmissionsvirksomhed varetaget af

Energinet

Danmark eller denne virksomheds

helejede

datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om

Energinet

Danmark udføres dog uden bevilling.

Stk. 2.

Bevilling, der

gives for mindst 20 år, meddeles af transport- og energiministeren for et

nærmere afgrænset område.

§ 20.

Transmissions- og

netvirksomheder

skal sikre en

tilstrækkelig og effektiv transport af elektricitet med tilhørende ydelser,

herunder

1)

vedligeholde,

om-

og udbygge

forsyningsnettet

i

forsyningsområdet i fornødent omfang,

2)

tilslutte

leverandører og købere af elektricitet til det kollektive

elforsyningsnet,

3)

stille fornøden

transportkapacitet til rådighed og give adgang til transport af elektricitet

i

elforsyningsnettet

og

4)

måle levering og

aftag af elektricitet i nettet.

Stk. 2.

Opfylder en

transmissions- eller

netvirksomhed

ikke de i stk. 1

nævnte forpligtelser, kan transport- og energiministeren pålægge den

systemansvarlige virksomhed at drage omsorg herfor, herunder at udføre

nødvendige anlægsarbejder vedrørende det kollektive

elforsyningsnet.

Stk. 3.

Den

systemansvarlige virksomhed kan mod behørig legitimation til brug for

udførelsen af nødvendige anlægsarbejder i henhold til stk. 2 få adgang til en

transmissions- eller

netvirksomheds

ejendom.

Stk. 4.

Politiet yder

bistand ved udøvelsen af beføjelser efter stk. 3.

§ 20 a.

Transmissions-

og

netvirksomheder

skal opstille et program for

intern overvågning, som beskriver virksomhedernes tiltag for at forhindre

diskriminerende adfærd. Virksomhederne skal sikre overholdelsen af programmet

for intern overvågning samt sikre, at det kontrolleres på passende måde. En

årsberetning med en beskrivelse af programmet samt kontrollen af dette skal

offentliggøres og anmeldes til Energitilsynet.

Stk. 2.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte forhold,

herunder om, hvad programmet for intern overvågning skal indeholde, og

hvordan

det skal kontrolleres.

§ 21.

Etablering

af nye transmissionsnet beregnet for spændinger på over 100 kV og væsentlige

ændringer i tilsvarende bestående net kan kun foretages efter forudgående

tilladelse fra transport- og energiministeren. Dette gælder ikke for

virksomhed

varetaget af

Energinet

Danmark eller denne

virksomheds

helejede

datterselskaber i medfør af § 2,

stk. 2 og 3, i lov om

Energinet

Danmark. Meddelelse

af tilladelse er betinget af, at ansøgeren kan dokumentere, at der er

tilstrækkeligt behov for udbygningen, herunder at udbygningen sker med sigte

på

øget forsyningssikkerhed, beredskabsmæssige hensyn, skabelse af velfungerende

konkurrencemarkeder og indpasning af vedvarende energi, eller hvis det

ansøgte

projekt er nødvendigt til opfyldelse af et pålæg i medfør af § 21,

stk. 2. Tilladelsen kan betinges af overholdelse af vilkår vedrørende den

nærmere etablering og drift af nettet, herunder sikkerhedsstillelse for

nedtagning af anlæg.

Stk. 2. Transport- og

energiministeren kan pålægge bevillingshavere efter § 19, stk. 1, at

kabellægge

elforsyningsnet

i

forbindelse med etablering af nye transmissionsnet beregnet for spændinger på

400 kV eller ved væsentlige ændringer i tilsvarende bestående net. Ved

meddelelse af et sådant pålæg vil bevillingshavernes meromkostninger til

kabellægning skulle dækkes efter de i medfør af lov om

Energinet

Danmark fastsatte regler.

Stk. 3.

Bevillingshaveren skal mod en rimelig betaling stille transmissionsnettet til

rådighed for den systemansvarlige virksomhed, i det omfang den

systemansvarlige

virksomhed finder det fornødent til varetagelse af de opgaver, som denne er

pålagt.

Stk. 4.

Bevillingshaveren skal dog stille transmissionsnettet vederlagsfrit til

rådighed for den systemansvarlige til brug for dennes

efterkommelse

af et påbud efter § 20, stk. 2.

§ 21 a.

(Ophævet)

§ 22.

En

netvirksomhed

skal

1)

opretholde den

tekniske kvalitet i nettet,

2)

måle den

elektricitet, der transporteres igennem virksomhedens net,

3)

opkræve betaling for

de betalingsforpligtelser, som er fastsat ved denne lov,

4)

afregne miljøvenlig

elektricitet og varetage andre opgaver ifølge bestemmelserne i kapitel 9,

5)

udføre

informationsaktiviteter for at skabe størst mulig gennemsigtighed om

markedsforholdene for alle forbrugergrupper,

6)

kortlægge

energiforbruget samt planlægge og sikre gennemførelsen af energibesparelser i

forsyningsområdet,

7)

give energirådgivning

til forbrugerne i forsyningsområdet,

8)

give rådgivning og

information om

elsikkerhedsmæssige

spørgsmål til

forbrugerne, elinstallatører og andre

elfagfolk

samt

bistå Sikkerhedsstyrelsen med gennemførelse af tilsyn og undersøgelse af

stærkstrømsanlæg,

9)

anvende

gennemsigtige,

ikkediskriminerende, markedsbaserede

metoder ved anskaffelsen af den energi, den anvender til at udføre sit hverv,

10)

informere forbrugerne

om deres rettigheder i relation til forsyningspligt og

11)

i forbindelse med

planlægning af udbygning af nettet overveje, om foranstaltninger til

energieffektivitet

gennem efterspørgselsstyring eller decentraliseret produktion kan erstatte

behovet for at udvide kapaciteten.

Stk. 2.

Netvirksomheden

skal samarbejde med den systemansvarlige

virksomhed ved udførelsen af de i stk. 1 nævnte opgaver.

Stk. 3.

Netvirksomheden

skal forsyne brugere af nettet med de

nødvendige oplysninger om måling af elektricitet, der transporteres gennem

virksomhedens net.

Stk. 4.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om

samfakturering

af de ydelser, forbrugeren modtager i henhold til denne lov.

Stk. 5. Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af bestemmelserne i

stk. 1-3, herunder regler om afgrænsning af opgaverne, information om

energiforbrug og opkrævning af beløb. Transport- og energiministeren kan

endvidere bestemme, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund

for

planlægningen efter stk. 1, nr. 6, og for rådgivning efter stk. 1, nr. 7.

Stk. 6.

Transport- og

energiministeren kan beslutte, at

netvirksomheder

i

samarbejde skal iværksætte forskning og udvikling med henblik på effektiv

energianvendelse. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler eller

træffe bestemmelse om udarbejdelse af planer for aktiviteterne og om

godkendelse af disse.

Stk. 7.

Netvirksomheder

skal i samarbejde med

transmissionsvirksomheder udarbejde årlige oversigter og prognoser til brug

for

markedets aktuelle og potentielle aktører og til belysning af opfyldelsen af

offentlige forpligtelser.

Elforsyningsnet

på

søterritoriet m.v.

§ 22 a.

Etablering af nye

elforsyningsnet

samt væsentlige

ændringer i bestående net på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske

zone

kan kun foretages efter forudgående tilladelse fra transport- og

energiministeren.

Stk. 2.

Tilladelsen kan

betinges af overholdelse af vilkår. Transport- og energiministeren kan

fastsætte

nærmere regler herom.

Direkte

elforsyningsnet

§ 23.

Direkte

elforsyningsnet

kan kun anlægges efter

tilladelse fra transport- og energiministeren.

Stk. 2.

Tilladelsen kan

kun gives, hvis ansøgeren forinden har fået afslag på en anmodning om

transport

af elektricitet gennem det kollektive

elforsyningsnet

og spørgsmålet ikke har kunnet løses ved forelæggelse for Energitilsynet.

Stk. 3.

Tilladelsen kan

betinges af overholdelse af vilkår som nævnt i § 21, stk. 1. § 21, stk. 3,

finder

tilsvarende anvendelse.

Adgang til kollektive

elforsyningsnet

§ 24.

Enhver har ret til at anvende det kollektive

elforsyningsnet

til transport af elektricitet imod betaling.

Stk. 2.

Kollektive

elforsyningsvirksomheder må ikke forskelsbehandle brugere af systemet eller

kategorier af brugere eller begunstige egne selskaber eller ejere.

Stk. 3.

Med henblik på

at sikre den fulde udnyttelse af kapaciteten i det kollektive

elforsyningsnet

kan transport- og energiministeren

fastsætte regler om adgangen til at indgå aftaler om reservation af

netkapacitet. Transport- og energiministeren kan endvidere

fastsætte regler om, at eksisterende aftaler om reservation af

netkapacitet

skal administreres på en måde, som sikrer den

fulde udnyttelse af kapaciteten i det kollektive

elforsyningsnet.

§ 25.

(Ophævet)

§ 26.

For at kunne blive tilsluttet det kollektive

elforsyningsnet

skal anlæg og installationer opfylde fastsatte tekniske krav og standarder.

Stk. 2.

For at få adgang

til tilslutning til og benyttelse af det kollektive

elforsyningsnet

skal brugerne opfylde de krav, som er fastsat herfor, jf. stk. 3.

Stk. 3.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 og 2 nævnte

forhold, herunder bestemme, at visse tekniske standarder og krav for adgang

til

og benyttelse af det kollektive

elforsyningsnet

skal

fastsættes af den systemansvarlige virksomhed.

Fællesskabsbestemmelser om

elforsyningsnet

§ 26 a.

Bestemmelserne i § 20, § 21, stk. 2-4, § 23, stk. 2 og 3, og § 24 finder ikke

anvendelse på forhold, som omfattes af artikel 7 i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 1228/2003 af 26. juni 2003 om betingelserne for

netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling.

Stk. 2.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om behandling af en anmodning om

undtagelse efter artikel 7 i den i stk. 1 nævnte forordning.

Kapitel 5

Systemansvarlig virksomhed

§ 27.

(Ophævet)

§ 27 a.

Den systemansvarlige virksomhed er ansvarlig for forsyningssikkerheden og

skal

for at opfylde denne forpligtelse

1)

opretholde den

tekniske kvalitet og balance inden for det sammenhængende elforsyningssystem

og

2)

sikrer

tilstedeværelsen af en tilstrækkelig produktionskapacitet i det

sammenhængende

elforsyningssystem.

Stk. 2.

Den

systemansvarlige virksomhed kan til varetagelsen af sine forpligtelser i stk.

1

indhente nødvendige oplysninger hos brugerne af nettet.

§ 27 b.

Transmissionsanlæg stillet til den systemansvarlige virksomheds rådighed og

elproduktionsanlæg

med en kapacitet på mere end 25 MW kan

ikke tages ud af drift i længere tid uden godkendelse fra den

systemansvarlige

virksomhed. Med henblik på opretholdelsen af forsyningssikkerheden kan den

systemansvarlige virksomhed mod rimelig betaling kræve godkendte driftsstop

udskudt

eller fremrykket.

Stk. 2.

Af hensyn til

varetagelsen af forsyningssikkerheden, jf. § 27 a, stk. 1, skal

produktionsvirksomheder

efter anvisning fra den systemansvarlige virksomhed meddele, hvilke anlæg med

en kapacitet på mere end 25 MW produktionsvirksomheden i en periode på op til

4

uger forventer at holde i driftsklar stand i periodens driftsdøgn.

Produktionsvirksomheder

skal senest dagen før driftsdøgnet underrette den systemansvarlige virksomhed

om, hvilke produktionsanlæg med en kapacitet på mere end 25 MW der forventes

sat i drift i driftsdøgnet.

Stk. 3.

Såfremt den

systemansvarlige virksomhed vurderer, at der ikke er tilstrækkelig sikkerhed

for, at forsyningssikkerheden kan opretholdes med de anlæg, som forventes

holdt

driftsklare ifølge stk. 2, kan den systemansvarlige virksomhed kræve, at

yderligere

elproduktionsanlæg

holdes driftsklare,

således at anlæggene kan producere elektricitet med et varsel fastsat af den

systemansvarlige virksomhed. Meromkostninger, der knytter sig til at holde et

anlæg driftsklart, betales af den systemansvarlige virksomhed.

§ 27 c.

Den systemansvarlige virksomhed offentliggør for det følgende driftsdøgn

oplysninger om overføringskapaciteten i det transmissionsnet, der er stillet

til rådighed for den systemansvarlige virksomhed.

Stk. 2.

Brugere af det

kollektive

elforsyningsnet

skal efter regler fastsat

af den systemansvarlige virksomhed og på baggrund af den i stk. 1 nævnte

offentliggørelse anmelde planer for

elproduktion,

elforbrug og

elhandel

for det følgende driftsdøgn til

den systemansvarlige virksomhed.

Elproduktion, som er

omfattet af § 59 a, stk. 1, er undtaget fra anmeldelsespligten.

Stk. 3.

Den

systemansvarlige virksomhed skal inden starten af det følgende driftsdøgn

godkende planer for forventet

elproduktion, elforbrug

og

elhandel, som er anmeldt til virksomheden efter

stk. 2. Godkendelsen kan betinges af, at der sker omlægninger i planerne,

såfremt det er nødvendigt af hensyn til forsyningssikkerheden.

Stk. 4.

Den

systemansvarlige virksomhed kan efter godkendelsen af planerne påbyde

elproduktionsvirksomheder

at ændre produktionsomfang eller

igangsætte produktion, såfremt det er nødvendigt af hensyn til

forsyningssikkerheden.

Stk. 5.

Elproduktion

fra decentrale kraft-varme-produktionsanlæg og

elproduktionsanlæg, der producerer

VE-elektricitet

eller anvender affald som brændsel, har

prioriteret adgang til

elforsyningsnettet. Ved

omlægninger som nævnt i stk. 3 og 4 kan den systemansvarlige virksomhed alene

reducere eller afbryde prioriteret

elproduktion, hvis

en reduktion af

elproduktion

fra andre anlæg ikke er

tilstrækkelig til at opretholde den tekniske kvalitet og balance inden for

det

sammenhængende elforsyningssystem.

Stk. 6.

Såfremt den

systemansvarlige virksomhed forlanger omlægninger som nævnt i stk. 3-5, yder

virksomheden betaling herfor. Den systemansvarlige virksomhed yder dog ikke

betaling, hvis virksomheden forlanger omlægninger i forhold til anmeldte

planer

for

elproduktion, elforbrug og

elhandel

som nævnt i stk. 3, inden planerne er godkendt, og omlægningerne er

nødvendige

1)

for ikke at

overskride den offentliggjorte overføringskapacitet som nævnt i stk. 1 eller

2)

for at bringe balance

i de enkelte brugeres planlagte

elproduktion,

elforbrug eller

elhandel.

Stk. 7.

Ved overhængende

risiko for

netsammenbrud

samt under

netsammenbrud

og genopbygning af nettet kan den

systemansvarlige virksomhed uden betaling kræve de nødvendige omlægninger af

produktion, handel og forbrug.

Stk. 8.

Såfremt en

brugers faktiske

elproduktion, elforbrug eller

elhandel

i et driftsdøgn ikke svarer til det, som er

godkendt efter stk. 3, kan den systemansvarlige virksomhed kræve, at der ydes

rimelig betaling for de ubalancer, det påfører systemet. Dette gælder dog

ikke

for

elproduktion

fra en vindmølle omfattet af §§ 56 a

og 56 b, et

VE-elproduktionsanlæg

omfattet af § 57 og

et decentralt kraft-varme-anlæg eller et

elproducerende

affaldsforbrændingsanlæg omfattet af § 58 a.

Stk. 9.

Omlægninger som

nævnt i stk. 3-5 skal ske efter objektive kriterier, som fastsættes af den

systemansvarlige virksomhed på grundlag af samfundsøkonomiske og miljømæssige

hensyn. Den systemansvarlige virksomhed fastsætter endvidere objektive

kriterier for beregning af betalingen for reduktion eller afbrydelse efter

stk.

5.

Stk. 10.

De regler og

kriterier, som den systemansvarlige virksomhed fastsætter i medfør af stk. 2

og

9, skal være tilgængelige for brugere og potentielle brugere af det

kollektive

elforsyningsnet.

Stk. 11.

Den

systemansvarlige virksomhed skal efter høring af relevante parter anmelde

regler og kriterier, som virksomheden fastsætter i medfør af stk. 2 og 9, til

Energitilsynet. Energitilsynet kan give pålæg om ændring af reglerne og

kriterierne, jf. § 77.

§ 27 d.

Transport- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om de i §§ 27 a,

27

b og 27 c nævnte forhold.

Stk. 2.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om, at den systemansvarlige virksomhed

skal iværksætte nærmere angivne foranstaltninger, hvis disse foranstaltninger

anses for nødvendige for at opretholde en tilstrækkelig forsyningssikkerhed.

Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at foranstaltningerne skal

iværksættes efter udbud eller anden gennemsigtig og

ikkediskriminerende

procedure.

Stk. 3.

Den

systemansvarlige virksomheds iværksættelse af foranstaltninger efter stk. 2

skal godkendes af transport- og energiministeren.

§ 27 e.

Den systemansvarlige virksomheds omkostninger til opretholdelse af den i § 27

a, stk. 1, nr. 2, nævnte produktionskapacitet i perioden 1. januar 2000 til

og

med den 31. december 2003 indregnes i virksomhedernes priser med lige store

årlige beløb i 10 år i perioden mellem 1. januar 2000 og 31. december 2010.

§ 28.

Den

systemansvarlige virksomhed skal i samarbejde med de øvrige kollektive

elforsyningsvirksomheder sikre, at de offentlige forpligtelser, jf. § 9,

opfyldes.

Stk. 2.

Den

systemansvarlige virksomhed skal udføre følgende opgaver:

1)

Sikre, at der udføres

sådanne forsknings- og udviklingsaktiviteter, som er nødvendige for en

fremtidig miljøvenlig og energieffektiv transmission og distribution af

elektricitet.

2)

Udarbejde årlige

oversigter og prognoser til brug for markedets aktuelle og potentielle

aktører

og til belysning af opfyldelsen af offentlige forpligtelser.

3)

Samarbejde med

systemansvarlige virksomheder i andre lande om etablering af gensidige,

ligeværdige

principper for elforsyning samt om

nettariffer,

netadgang og transit, markedsspørgsmål m.v., samkøring af

transmissionsforbindelser, herunder håndtering af balance- og

kapacitetsproblemer

samt indgå nødvendige fælles

systemdriftaftaler, som

sikrer udnyttelsen af de fordele, som sammenkoblede systemer giver.

4)

Fordele omkostninger

ved miljøvenlig elektricitet og varetage andre opgaver ifølge bestemmelserne

i

kapitel 9.

5)

Samarbejde med

netvirksomhederne

om at sikre netadgang og adgang til

transit.

6)

Sikre brugerne lige

adgang til informationer om adgangen til køb og salg af elektricitet.

7)

Udarbejde en plan for

det fremtidige behov for transmissionskapacitet i det sammenhængende

elforsyningssystem og transmissionsforbindelser til andre net.

8)

I samarbejde med

transmissionsvirksomhederne sikre nødvendig

om-

og

nybygning af transmissionsnet i overensstemmelse med

transmissionsnetplanlægningen,

jf. nr. 7.

9)

Fremsende en årlig

miljøberetning til transport- og energiministeren, som redegør for

udviklingen

i de væsentligste miljøforhold for

el-

og

kraft-varme-produktion inden for det samlede elforsyningssystem.

10)

Udarbejde forskrifter

for

netvirksomhedernes

målinger.

11)

Opgøre og gennemføre

den nødvendige afregning og opkræve betalinger til varetagelse af de

offentlige

forpligtelser, jf. § 9.

12)

Sikre, efter pålæg fra

transport- og energiministeren, midlertidig videreførelse af den

bevillingspligtige

aktivitet i tilfælde af, at en bevilling inddrages i medfør af § 54, stk. 1

eller 4, jf. § 54, stk. 6.

13)

Anvende gennemsigtige,

ikkediskriminerende, markedsbaserede metoder ved

anskaffelse af den energi, den anvender til at udføre sit hverv.

Stk. 3.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet og udførelsen af

de

opgaver, som påhviler en systemansvarlig virksomhed.

§ 28 a.

Den

systemansvarlige virksomhed skal dække en forsyningspligtig virksomheds

nødvendige

meromkostninger i forbindelse med levering af elektricitet til

elforbrugere, som er tilsluttet et isoleret kollektivt

elforsyningsnet, i forhold til den pris, den

forsyningspligtige virksomhed kan opkræve efter § 72 inden tillæg af et

eventuelt balancerings- og administrationsbidrag efter § 72, stk. 2.

Stk. 2.

Transport- og

energiministeren skal fastsætte regler eller træffe afgørelse om afgrænsning

af

de isolerede kollektive

elforsyningsnet, som omfattes

af stk. 1.

§ 28 b.

Den

systemansvarlige virksomhed skal opstille et program for intern overvågning,

som beskriver virksomhedens tiltag for at forhindre diskriminerende adfærd.

Virksomheden skal sikre overholdelsen af programmet for intern overvågning

samt

sikre, at det kontrolleres på passende måde. En årsberetning med en

beskrivelse

af programmet samt kontrollen af dette skal offentliggøres og anmeldes til

Energitilsynet.

Stk. 2.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af de i stk. 1

nævnte forhold, herunder om, hvad programmet for intern overvågning skal

indeholde, og hvordan det skal kontrolleres.

§ 29.

Den

systemansvarlige virksomhed skal sikre, at der udføres sådanne forsknings-,

udviklings- og demonstrationsprojekter, som er nødvendige for udnyttelse af

miljøvenlige

elproduktionsteknologier, herunder

udvikling af et miljøvenligt og sikkert

elsystem.

Stk. 2.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om de i stk. 1 nævnte projekter,

herunder

regler om, at en plan herfor skal godkendes, før udgifterne hertil kan

pålægges

forbrugerne, jf. § 8, stk. 4, nr. 1.

§ 30.

Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at den

systemansvarlige

virksomhed skal drage omsorg for, at der opretholdes lagre af brændsel til

el-

og kraft-varme-produktion af hensyn til

forsyningssikkerheden, herunder regler om, at

elproduktionsvirksomheder

skal bistå ved indkøb og anbringelse m.v. af lagrene.

§ 31.

Den systemansvarlige virksomhed skal ved udførelsen af sine opgaver bidrage

til

at sikre, at der skabes de bedst mulige betingelser for konkurrence på

markeder

for produktion og handel med elektricitet, jf. § 1, stk. 2.

Stk. 2.

Til løsning af

den i stk. 1 nævnte opgave kan den systemansvarlige virksomhed indgå aftaler

om

op-

og nedregulering med henblik på at imødegå

effekten af kapacitetsrestriktioner i det kollektive

elforsyningsnet.

Stk. 3.

Transport- og

energiministeren kan godkende, at den systemansvarlige virksomhed helt eller

delvis ejer og driver virksomheder til registrering og omsætning af

VE-beviser. Ministeren kan stille vilkår for godkendelsen,

herunder at aktiviteterne drives i selvstændige virksomheder med begrænset

ansvar.

Stk. 4.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte nærmere regler om de aftaler, som den

systemansvarlige

virksomhed kan indgå efter bestemmelsen i stk. 2.

§ 32.

(Ophævet)

Kapitel 6

Forsyningspligtig virksomhed

§ 33.

Forsyningspligtig virksomhed kan kun udøves efter bevilling, der kan gives

til

virksomheder, som opfylder kravene i kapitel 8.

Stk. 2.

Bevilling, der

gives for 5 år, meddeles af transport- og energiministeren for et nærmere

afgrænset

område.

§ 34.

En

virksomhed med forsyningspligt skal i bevillingsområdet tilbyde levering af

elektricitet til forbrugere, som ikke gør brug af muligheden for valg af

anden

leverandør, eller hvis leveringsaftale med en anden leverandør er ophørt.

Stk. 2.

En virksomhed,

der leverer elektricitet til en forbruger i medfør af stk. 1, skal oplyse

forbrugeren

om, fra hvilken virksomhed forbrugeren modtager sine

elleverancer

og under hvilke betingelser, samt oplyse forbrugeren om, at denne har ret til

at opsige og genindtræde i leveringen fra den forsyningspligtige virksomhed

inden for rimelige frister og til priser fastsat i overensstemmelse med § 72.

Stk. 3.

En virksomhed,

der leverer elektricitet til en forbruger i medfør af stk. 1, skal tilbyde

forbrugeren

opfyldelse af

købsforpligtelsen

for

VE-beviser

efter reglerne i kapitel 9.

Kapitel 7

Overdragelse, forbrugerindflydelse, udskillelse

af aktiviteter m.v.

§ 35.

Transmissionsnet på mellem 100 kV og 200 kV samt udlandsforbindelser under

100

kV, der er stillet til rådighed for den systemansvarlige virksomhed, og

ejerandele i transmissionsvirksomheder, der ejer sådanne net

(transmissionsandele), kan udelukkende afstås til staten. Ejere, der ønsker

at

foretage afståelser omfattet af denne bestemmelse, giver underretning herom

til

transport- og energiministeren.

Stk. 2. Der indtræder

pligt til at afstå transmissionsandele til staten, når 50 pct. af

ejerandelene

i en virksomhed, der direkte eller indirekte besidder sådanne

transmissionsandele, efter den 21. april 2004 har skiftet ejer, eller når

ejere

af ejerandele i en virksomhed, der direkte eller indirekte ejer

transmissionsandele, enten ved erhvervelsen eller senere alene eller i

forening

med andre ejere opnår bestemmende indflydelse i den pågældende virksomhed.

Til

ejerskifte efter denne bestemmelse medregnes ikke ejerskifte til ejerandele i

forbrugerejede selskaber, når overtagelse af ejerskabet er en vedtægtsmæssig

betingelse for overtagelse af brugen af selskabets installation hos den nye

forbruger.

Stk. 3. En virksomhed,

der direkte eller indirekte besidder transmissionsandele, skal straks give

underretning til transport- og energiministeren, når 50 pct. af ejerandelene

i

virksomheden efter den 21. april 2004 har skiftet ejer, eller hvis

virksomheden

bliver bekendt med, at en af virksomhedens ejere alene eller i forening med

andre ejere opnår bestemmende indflydelse i virksomheden. En ejer, der alene

eller i forening med andre opnår bestemmende indflydelse i virksomheden, skal

straks give underretning til transport- og energiministeren.

Stk. 4. Selskabsmæssige

omstruktureringer og udnyttelse af

forkøbsrettigheder,

køberettigheder og tegningsrettigheder stiftet før den 21. april 2004 er ikke

omfattet af stk. 1-3.

Stk. 5. Statens

købepligt efter stk. 1 og 2 opfyldes af transport- og energiministeren inden

3

måneder efter, at ministeren har modtaget underretning efter bestemmelserne i

stk. 1 og 3. Såfremt overtagelsen forudsætter udskillelse af transmissionsnet

efter stk. 6, regnes fristen dog først fra det tidspunkt, hvor udskillelse er

sket. Ministeren kan udpege en statslig virksomhed til at opfylde købepligten

efter stk. 1 og 2.

Stk. 6.

Inden statens

overtagelse af transmissionsandele efter stk. 1 og 2 skal virksomheder, der

både ejer transmissionsnet omfattet af stk. 1 og andre net, udskille de af

stk.

1 omfattede transmissionsnet i et selvstændigt aktieselskab. Udskillelsen

skal

ske snarest muligt og senest 12 måneder efter modtagelsen af underretning om,

at statens købepligt er indtrådt.

Stk. 7. I mangel af

enighed fastsættes pris- og betalingsvilkår for overtagelse af ejerskab til

transmissionsnet efter stk. 1 og 2 af Taksationskommissionen efter reglerne i

kapitel 4 i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Stk. 8. Transport- og

energiministeren kan hos virksomheder, sælgere af ejerandele og ejere

omfattet

af stk. 1-3 forlange alle oplysninger, som ministeren anser for nødvendige

for

udøvelse af tilsyn med, at de nævnte bestemmelser er overholdt.

Stk. 9.

Transmissionsvirksomheder, som driver

transmissionsnet omfattet af stk. 1, skal med virkning fra den 1. januar 2005

drives i aktieselskabsform.

§ 35 a.

Transport-

og energiministeren kan indgå aftale om statens overtagelse af

transmissionsnet

på 200 kV eller derover,

netforbindelser

til udlandet

og systemansvarlige virksomheder.

Stk. 2.

Netvirksomheder

kan vælge at overdrage ejerandele til

staten i henhold til en aftale efter stk. 1 uanset vedtægtsbestemmelser om

uoverdragelighed. Overdragelse af ejerandele i henhold til en aftale efter

stk.

1 behandles skattemæssigt efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, idet

ejerandele, der overdrages uanset vedtægtsbestemmelser om uoverdragelighed, i

sin helhed anses for erhvervet ved andelshaverens indtræden i

transmissionsvirksomheden og for afstået på tidspunktet for overdragelsen til

staten.

§ 36.

(Ophævet)

§ 37.

Kommuner og amtskommuner registrerer modtagne uddelinger fra og vederlag ved

afståelse af ejerandele i virksomheder, der er eller i perioden efter den 20.

februar 2003 har været omfattet af § 2, stk. 1, eller virksomheder, der

direkte

eller indirekte ejer eller i perioden efter den 20. februar 2003 har ejet

andele i sådanne virksomheder.

Stk. 2.

Selskabsmæssige

omstruktureringer i form af fusioner, spaltninger eller tilførsler af aktiver

omfattet af fusionsskattelovens regler eller i form af aktieombytninger

omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 13 anses ikke for afståelse

af

ejerandele i henhold til stk. 1, i det omfang kommunens eller amtskommunens

vederlag består i ejerandele i en eller flere virksomheder omfattet af stk.

1.

Stk. 3.

Registreringen

skal omfatte den dato, hvor uddelingen eller vederlaget er til rådighed for

kommunen eller amtskommunen (rådighedsdatoen), samt beløbets størrelse.

Stk. 4.

Kommuner og

amtskommuner indberetter senest den 1. februar hvert år til Energitilsynet de

registreringer, som kommunen eller amtskommunen har foretaget efter stk. 1 og

3

i det foregående kalenderår.

Stk. 5.

Indberetningen

skal angive det samlede beløb, der er blevet til rådighed i det foregående

kalenderår

(rådighedsbeløbet), og skal ledsages af dokumentation for størrelsen af de

registrerede uddelinger og vederlag og for de registrerede rådighedsdatoer.

Endvidere skal indberetningen angive en beregnet forrentning af

rådighedsbeløbet fra de enkelte rådighedsdatoer og frem til den 1. juli i

året

efter indberetningsåret, hvor der, jf. stk. 9, sker reduktion i kommunens

eller

amtskommunens statstilskud efter lov om kommunal udligning og generelle

tilskud

til kommuner og amtskommuner. Rentesatsen fastsættes til Nationalbankens

diskonto den 1. januar i indberetningsåret. Finder tilsynet, at den

ledsagende

dokumentation er utilstrækkelig, kan tilsynet forlange yderligere

dokumentation.

Stk. 6.

Ved

indberetningen efter stk. 5 kan kommunale ejere af aktieselskaber, der var

børsnoterede den 20. februar 2003, i det samlede rådighedsbeløb inkl.

beregnet

forrentning fradrage et beløb svarende til det gennemsnitlige modtagne

udbytte

fra selskaber omfattet af stk. 1 i årene 1998-2002. Fradraget kan dog ikke

overstige det samlede modtagne udbytte i det kalenderår, som indberetningen

vedrører.

Stk. 7.

Energitilsynet

kan fastsætte regler om indberetningens form samt om den dokumentation, som

skal ledsage indberetningen.

Stk. 8.

Energitilsynet

træffer afgørelse om, hvorvidt det indberettede rådighedsbeløb,

rådighedsdatoer,

den beregnede forrentning og eventuelle fradrag efter stk. 6 kan godkendes.

Kan

Energitilsynet ikke godkende disse, fastsætter tilsynet rådighedsbeløb,

rådighedsdatoer, beregnet forrentning og størrelsen af eventuelle fradrag.

Stk. 9.

Energitilsynet

giver senest den 1. maj hvert år Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelelse

om de efter stk. 8 godkendte rådighedsbeløb inkl. beregnet forrentning og med

eventuelle fradrag. Indenrigs- og Sundhedsministeriet reducerer herefter

kommunens eller amtskommunens statstilskud efter bestemmelserne i § 10, stk.

6-9, og § 17, stk. 6-9, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til

kommuner og amtskommuner.

Stk. 10.

Kommuner og

amtskommuner må ikke uden tilladelse fra transport- og energiministeren

bevare

ejerandele i virksomheder omfattet af stk. 1, såfremt der i de pågældende

virksomheder eller i virksomheder, som de direkte eller indirekte ejer andele

i, påbegyndes væsentlige nye aktiviteter. Transport- og energiministeren kan

stille vilkår for meddelelse af tilladelse. Dersom tilladelse ikke opnås,

skal

kommunen eller amtskommunen snarest afhænde samtlige ejerandele i de

pågældende

virksomheder.

Stk. 11.

Bestemmelsen i

stk. 10 finder ikke anvendelse, i det omfang virksomheder omfattet af stk. 1

påbegynder nye aktiviteter omfattet af denne lov, lov om varmeforsyning eller

lov om naturgasforsyning.

§ 38.

(Ophævet)

§ 39.

Kollektive elforsyningsvirksomheder skal skriftligt underrette Energitilsynet

om enhver hel eller delvis afståelse af sine ejerandele i

elproduktionsvirksomheder

eller andre kollektive elforsyningsvirksomheder. Endvidere skal kollektive

elforsyningsvirksomheder underrette Energitilsynet om, hvilke virksomheder

der

besidder ejerandele i virksomheden, i det omfang virksomheden er bekendt med

dette.

Forbrugerrepræsentation

§ 40.

Mindst

to medlemmer af en

netvirksomheds

bestyrelse skal

enten direkte eller via et repræsentantskab vælges af forbrugerne i

netvirksomhedens

forsyningsområde.

Stk. 2.

Hvis

netvirksomheden

drives i aktieselskabsform, finder

aktieselskabslovens § 59, stk. 1, og stk. 2, 2. pkt., ikke anvendelse.

§ 41.

Netvirksomheder, der er ejet af forbrugere eller kommuner,

kan i stedet for den i § 40 nævnte indflydelse lade forbrugerne eller en

eller

flere kommunale bestyrelser i virksomhedens forsyningsområde enten direkte

eller via et repræsentantskab vælge flertallet af

netvirksomhedens

bestyrelse i kraft af disses udøvelse af deres

ejerbeføjelser

på

netvirksomhedens

generalforsamling. Flertallet kan

også vælges af forbrugere og en eller flere kommunale bestyrelser i forening.

Stk. 2.

Den i stk. 1

nævnte indflydelse anses for opfyldt, hvis flertallet af

bestyrelsesmedlemmerne

i en

netvirksomhed, som drives som selvejende

institution, er udpeget af forbrugere eller kommunalbestyrelser i

forsyningsområdet eller disse i forening. Det samme gælder for kommunal

netvirksomhed, jf. § 4, stk. 1, 1. pkt.

Stk. 3.

Den i stk. 1 og

2 nævnte indflydelse anses for opfyldt, hvis forbrugere eller kommuner ejer

netvirksomheden

gennem en eller flere juridiske personer,

såfremt bestyrelsen i den øverste juridiske person vælges på den i stk. 1

eller

2 nævnte måde og denne bestyrelse direkte eller indirekte vælger

netvirksomhedens

bestyrelse.

§ 42.

Forbrugerrepræsentanter efter § 40 skal vælges første gang senest 3 måneder

efter, at

netvirksomheden

ikke opfylder det i § 41

nævnte indflydelseskrav.

Stk. 2.

Netvirksomheden

skal drage omsorg for, at der vælges

forbrugerrepræsentanter efter § 40.

§ 43.

(Ophævet)

§ 44.

En

netvirksomheds

vedtægter skal for at kunne godkendes,

jf. § 53, stk. 2, indeholde nærmere bestemmelser, der sikrer gennemførelsen

af

§§ 40-42.

Stk. 2.

Valg af

forbrugerrepræsentanter efter §§ 40 og 41 skal ske på en måde, der giver

enhver

tilsluttet forbruger lige indflydelse uanset forbrug.

Forbrugerrepræsentanterne

skal have samme rettigheder og pligter som de øvrige bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 3.

Transport- og

energiministeren kan, hvis særlige hensyn tilsiger det, dispensere fra de i

stk. 2 nævnte krav om lige indflydelse for alle forbrugere uanset forbrug.

Habilitetskrav

§ 45.

Direktører, vicedirektører, underdirektører og ledende medarbejdere i en

net-, transmissions- eller systemansvarlig virksomhed må

ikke direkte eller indirekte deltage i driften eller ledelsen af en

koncernforbundet

elproduktions-

eller

elhandelsvirksomhed

eller en koncernforbundet virksomhed,

der direkte eller indirekte ejer disse, medmindre der er tale om en kollektiv

elforsyningsvirksomhed.

Stk. 2.

Bestyrelsesmedlemmer

i en

net-, transmissions- eller systemansvarlig

virksomhed må ikke direkte eller indirekte deltage i driften eller ledelsen

af

en koncernforbundet

elproduktions-

eller

elhandelsvirksomhed.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2

gælder ikke for

netvirksomheder, der har mindre end

100.000 tilsluttede forbrugere. Ministeren kan dog fastsætte regler om

ændring

af denne grænse.

Stk. 4.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte nærmere regler med henblik på at sikre, at

ledelsen

i en

net-, transmissions- eller systemansvarlig

virksomhed kan handle uafhængigt af erhvervsmæssige interesser.

Aftalevilkår

§ 46.

Aftaler, som kollektive elforsyningsvirksomheder indgår med andre

virksomheder,

herunder koncernforbundne virksomheder, skal indgås på markedsbestemte

vilkår.

Stk. 2.

De af stk. 1

omfattede aftaler skal foreligge i skriftlig form på aftaletidspunktet.

Virksomhederne

skal på begæring fra Energitilsynet forelægge tilstrækkelig dokumentation

for,

hvordan priser og vilkår for væsentlige aftaler er fastsat.

Udskillelse af aktiviteter

§ 47.

Bevilling til

netvirksomhed

og

transmissionsvirksomhed kan med de i stk. 2 nævnte undtagelser ikke gives til

samme virksomhed, og bevillingshaveren kan i virksomheden alene drive de

aktiviteter, som ligger inden for bevillingen.

Stk. 2.

Bevilling til

netvirksomhed

og bevilling til transmissionsvirksomhed kan

dog gives til samme virksomhed, hvis transport- og energiministeren vurderer,

at dette kan ske, uden at det er til hinder for en forsvarlig varetagelse af

de

bevillingspligtige aktiviteter.

Stk. 3.

I det i stk. 2

nævnte tilfælde skal der i virksomheden være regnskabsmæssig adskillelse

mellem

de to bevillingspligtige aktiviteter.

Stk. 4.

Andre aktiviteter,

som ligger uden for bevillingen, herunder produktion eller handel med

elektricitet, skal udøves i selvstændige selskaber med begrænset ansvar.

Stk. 5.

Stk. 4 gælder

ikke for kommuner, der varetager virksomhed i henhold til § 4, stk. 1, 1.

pkt.

§ 48.

Virksomheder,

som producerer elektricitet ved forbrænding af affald, må ikke i samme

virksomhed

udøve anden

elproduktionsvirksomhed

eller

elhandelsvirksomhed.

§ 49.

Midler, som en virksomhed opkræver for andre ifølge bestemmelserne i denne

lov,

skal holdes adskilt fra virksomhedens formue.

Kapitel 8

Generelle bestemmelser om bevillinger

§ 50.

Bevillinger til kollektive elforsyningsvirksomheder samt forsyningspligtige

virksomheder kan kun meddeles til ansøgere, der skønnes at have den fornødne

tekniske og finansielle kapacitet.

Stk. 2.

I bevillinger

kan der ud over de vilkår, der kan fastsættes i medfør af kapitel 3-6, i

særlige tilfælde af hensyn til opfyldelse af lovens formål fastsættes sådanne

vilkår, som er begrundet i den pågældende virksomheds særlige forhold.

Endvidere kan der fastsættes vilkår, som er nødvendige af hensyn til

overholdelsen af EU-regler eller EU-henstillinger på området.

Stk. 3.

Transport- og

energiministeren kan i bevillingen stille vilkår om, at ministeren med 1 års

varsel kan bestemme, at

elproduktionsvirksomheder

af

hensyn til forsyningssikkerheden skal opretholde en nærmere fastsat mindste

produktionskapacitet.

Stk. 4.

Ministeren kan i

bevillingen stille vilkår om, at ministeren med 1 års varsel kan bestemme, at

eltransmissionsvirksomheder

af hensyn til

forsyningssikkerheden skal opretholde en nærmere fastsat

transmissionskapacitet.

§ 51.

Transport- og energiministeren fører tilsyn med overholdelsen af vilkårene i

bevillingerne samt med den virksomhed, som

Energinet

Danmark og denne virksomheds

helejede

datterselskaber

i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om

Energinet

Danmark udøver i medfør af lov om elforsyning.

Stk. 2.

Bevillingshaverne samt

Energinet

Danmark og denne

virksomheds

helejede

datterselskaber, jf. § 2, stk. 2

og 3, i lov om

Energinet

Danmark skal efter regler

fastsat af transport- og energiministeren betale de udgifter, som er

forbundet

med tilsynet.

Stk. 3.

De kollektive

elforsyningsvirksomheder skal efter regler fastsat af transport- og

energiministeren

betale de udgifter, som er forbundet med ministerens behandling og vurdering

af

de kollektive elforsyningsvirksomheders planlægnings-, udviklings- og

forskningsopgaver, herunder de i § 22, stk. 1, nr. 6, § 22, stk. 6, § 28,

stk.

2, nr. 2 og 7, og § 29 nævnte aktiviteter.

Stk. 4.

Bevillingshavere

til

net-, transmissions- og produktionsvirksomhed

skal eje de anlæg

,

som anvendes til

gennemførelsen af de bevillingspligtige aktiviteter.

Stk. 5.

Transport- og

energiministeren kan i særlige tilfælde give dispensation fra bestemmelsen i

stk. 4.

§ 52.

Efter 5 år og med et forudgående varsel på 1 år kan der fastsættes nye vilkår

i

en bevilling.

§ 53.

Bevillinger efter denne lov er undtaget fra retsforfølgning og kan hverken

direkte eller indirekte overdrages til andre, medmindre transport- og

energiministeren tillader overdragelsen og godkender vilkårene herfor.

Stk. 2.

De kollektive

elforsyningsvirksomheders vedtægter og ændringer i disse skal godkendes af

transport- og energiministeren. Dette gælder dog ikke

Energinet

Danmark.

§ 54.

En

bevilling kan inddrages, hvis

1)

bestemmelser, vilkår

eller påbud efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven gentagne

gange overtrædes,

2)

der i en ansøgning om

bevilling eller tilladelse i tilknytning til bevillingen er givet urigtige

eller

vildledende oplysninger, eller

3)

indehaveren af

bevillingen eller tilladelsen anmelder betalingsstandsning, indgiver

konkursbegæring

eller erklæres konkurs.

Stk. 2.

Hvis en

overtrædelse som nævnt i stk. 1 kan afhjælpes, kan transport- og

energiministeren

meddele indehaveren, at denne inden for en fastsat frist skal overholde sine

forpligtelser efter bevillingen eller tilladelsen.

Stk. 3.

Beslutning efter

stk. 1, nr. 1 og 2, træffes af retten og efter stk. 1, nr. 3, af transport-

og

energiministeren.

Stk. 4.

Hvis en

overtrædelse af bestemmelser, vilkår eller påbud efter denne lov eller regler

udstedt i medfør af loven indebærer tilsidesættelse af væsentlige hensyn til

forsyningssikkerheden, kan transport- og energiministeren midlertidigt

inddrage

bevillingen. transport- og energiministeren skal i forbindelse med afgørelsen

vejlede den pågældende om prøvelsesadgangen, jf. stk. 5.

Stk. 5.

Den, hvis

bevilling er midlertidigt inddraget efter stk. 4, kan forlange inddragelsen

prøvet af retten.

Stk. 6.

Inddrages en

bevilling fra en

net-

eller transmissionsvirksomhed i

medfør af stk. 1 eller 4, kan transport- og energiministeren pålægge den

systemansvarlige virksomhed at videreføre den bevillingspligtige aktivitet

midlertidigt. Den systemansvarlige virksomheds nødvendige omkostninger hertil

fordeles på brugerne af den overtagne aktivitet.

Stk. 7.

Den, hvis

bevilling inddrages efter stk. 1 eller 4, eller konkursboet skal efter

transport- og energiministerens bestemmelse bistå den systemansvarlige

virksomhed eller en ny bevillingshaver med overtagelsen af driften samt

stille

anlæg, kundekartotek m.v. til rådighed for den overtagende virksomhed på

rimelige vilkår. Transport- og energiministeren bestemmer, på hvilke vilkår

anlæg, kundekartotek m.v. skal stilles til rådighed. Ministeren kan fastsætte

nærmere regler herom.

Stk. 8.

Transport- og

energiministeren kan udbyde en bevilling, der er inddraget i medfør af stk. 1

eller 4.

Kapitel 9

Miljøvenlig elproduktion

a. Pristillæg m.v. til

VE-elektricitet

§ 55.

Ved

VE-elektricitet

forstås elektricitet, der

fremstilles ved vindkraft, biogas, biomasse, solenergi og bølgeenergi, samt

elektricitet, der fremstilles på vandkraftanlæg under 10 MW.

Stk. 2.

Med

elværksfinansierede anlæg menes

VE-elproduktionsanlæg,

som er opført eller ombygget som følge af pålæg efter § 13 i lov nr. 54 af

25.

februar 1976 om elforsyning som affattet ved lov nr. 486 af 12. juni 1996

eller

efter særlig aftale med transport- og energiministeren, bortset fra anlæg,

der

helt eller delvis anvendes til afbrænding af affald.

Stk. 3.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om afgrænsningen af de i stk. 1 nævnte

energikilder samt ændre kapacitetsgrænsen for vandkraftanlæg omfattet af stk.

1. Transport- og energiministeren kan endvidere fastsætte regler eller træffe

afgørelse om, at andre energikilder og teknologier end de i stk. 1 nævnte er

omfattet af begrebet

VE-elektricitet.

Pristillæg m.v. til vindmøller

§ 56.

Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på vindmøller, som ikke

omfattes af §§ 56 a-56 c.

Stk. 2.

Der udstedes

VE-beviser

for elektricitet som nævnt i stk. 1. Indtil

VE-beviser

udstedes, ydes i stedet et pristillæg på 10 øre

pr. kWh. Pristillægget ydes dog ikke til elektricitet fremstillet på

elværksfinansierede vindmøller

nettilsluttet

senest

den 31. december 1999. Der udstedes

VE-beviser

eller

ydes pristillæg i 20 år fra

nettilslutningstidspunktet.

Stk. 3.

Pristillæg efter

stk. 2 til elektricitet fra vindmøller

nettilsluttet

før den 1. januar 2005 fastsættes således, at tillægget og den efter § 59,

stk.

2, nr. 3 eller 4, fastsatte markedspris tilsammen ikke overstiger 36 øre pr.

kWh.

Stk. 4.

Endvidere ydes

en godtgørelse på 2,3 øre pr. kWh for balanceringsomkostninger til

elektricitet

fra vindmøller omfattet af stk. 1 bortset fra elværksfinansierede vindmøller.

Transport- og energiministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte

udvalg fastsætte regler om, at godtgørelsen skal nedsættes eller bortfalde.

Stk. 5.

Herudover ydes

et ekstra pristillæg på 10 øre pr. kWh til elektricitet som nævnt i stk. 1

fra

vindmøller med en kapacitet på højst 200 kW, som er

nettilsluttet

senest den 31. december 1992. Pristillægget ydes i højst 20 år efter

vindmøllens tilslutning til

elforsyningsnettet

for en

elproduktion

svarende til produktionen i 35.000 timer

med vindmøllens installerede effekt (fuldlasttimer) med fradrag af

elproduktion, for hvilken der er betalt pristillæg efter §

56 a eller tidligere gældende bestemmelser om afregningspris og pristillæg i

elforsyningsloven eller regler udstedt i medfør af disse bestemmelser.

Pristillægget fastsættes på samme måde som nævnt i stk. 3.

Stk. 6.

Det ekstra

pristillæg efter stk. 5 er betinget af, at

elproducenten

har indgivet ansøgning herom senest den 31. december 2003, og at vindmøllens

direkte produktionsomkostninger pr. kWh i de seneste 5 regnskabsår i

gennemsnit

har oversteget 26 øre pr. kWh. Transport- og energiministeren kan fastsætte

regler om opgørelse, beregning og dokumentation af direkte

produktionsomkostninger og om krav til ansøgningen.

Stk. 7.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om beregningen af vindmøllers

installerede

effekt og produktion og andre forhold af betydning for fastsættelsen af

pristillæg og andre ydelser.

§ 56 a.

Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på vindmøller

nettilsluttet

senest den 31. december 2002, som opfylder

nedenstående betingelser. Bestemmelsen gælder ikke for elektricitet fra

vindmøller

nettilsluttet

i egen forbrugsinstallation

som nævnt i § 56 b og elværksfinansierede vindmøller.

Stk. 2.

Hvis vindmøllen

opfylder definitionen på en eksisterende vindmølle, jf. stk. 8, ydes der

pristillæg til elektriciteten efter stk. 3-5. Pristillægget ophører den 31.

december 2012 uanset det i stk. 3-5 anførte om varigheden af pristillæg. Der

udstedes ikke

VE-bevis

for elektriciteten.

Stk. 3.

Pristillægget

fastsættes således, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte

markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 10 år fra

vindmøllens oprindelige tilslutning til

elforsyningsnettet,

i det omfang leveringen af elektricitet svarer til en oprindelig

elproduktion

ved de i nr. 1-3 nævnte fuldlasttimer:

1)

For vindmøller med en

installeret effekt på 200 kW eller derunder ydes pristillægget for 25.000

fuldlasttimer.

2)

For vindmøller med en

installeret effekt fra 201 kW til og med 599 kW ydes pristillægget for 15.000

fuldlasttimer.

3)

For vindmøller med en

installeret effekt på 600 kW og derover ydes pristillægget for 12.000

fuldlasttimer.

Stk. 4.

Hvis den i stk.

3 nævnte mængde elektricitet er leveret inden 10 år fra

nettilslutningen,

ydes der et pristillæg for den fortsatte

elproduktion

i 10 år fra

nettilslutningen. Pristillægget

fastsættes således, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte

markedspris tilsammen udgør 43 øre pr. kWh.

Stk. 5.

Hvis hele den

mængde elektricitet, som er nævnt i stk. 3, nr. 1-3, ikke er leveret inden 10

år fra vindmøllens

nettilslutning, ydes der et

pristillæg for den resterende del af den nævnte

elproduktion.

Pristillægget udgør 27 øre pr. kWh og fastsættes således, at dette og den

efter

§ 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen ikke overstiger 60 øre

pr.

kWh.

Stk. 6.

Hvis vindmøllen

ikke opfylder definitionen på en eksisterende vindmølle, jf. stk. 8, ydes der

pristillæg under de i nr. 1 og 2 fastsatte betingelser. Pristillægget

fastsættes således, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte

markedspris tilsammen udgør 33 øre pr. kWh.

1)

For en vindmølle på

land ydes pristillægget for en oprindelig

elproduktion

svarende til produktionen i 22.000 fuldlasttimer.

2)

For en vindmølle på

søterritoriet m.v., jf. § 16, stk. 1, som ikke er placeret i et udvalgt

hovedområde

for vindmølleudbygningen, ydes pristillægget for

elproduktionen

i 10 år fra vindmøllens

nettilslutning.

Stk. 7.

For

elproduktion

som nævnt i stk. 6 udstedes tillige

VE-bevis. Indtil

VE-beviser

udstedes, ydes i stedet et pristillæg på 10 øre pr. kWh.

Stk. 8.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om, hvilke betingelser en vindmølle

skal

opfylde for at betragtes som eksisterende som nævnt i stk. 2, og om

afgrænsning

af vindmøller på søterritoriet m.v. som nævnt i stk. 6, nr. 2.

§ 56 b.

Der ydes pristillæg til elektricitet, som leveres til

elforsyningsnettet

fra en vindmølle med en installeret effekt på 25 kW eller derunder, som er

tilsluttet i egen forbrugsinstallation. Pristillægget ydes uanset

tilslutningstidspunktet og fastsættes således, at tillægget og den efter §

59,

stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh.

Stk. 2.

Der udstedes

ikke

VE-bevis

for elektricitet, hvortil der ydes

pristillæg efter stk. 1.

Stk. 3.

Transport- og

energiministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte

regler om, at pristillægget skal bortfalde.

§ 56 c.

Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på elværksfinansierede

vindmøller, som er

nettilsluttet

fra den 1. januar

2000, bortset fra elektricitet fra vindmøller på søterritoriet m.v., jf. §

16,

stk. 1, som er finansieret ved henlæggelser efter den tidligere gældende

elforsyningslov.

Stk. 2.

For elektricitet

produceret på en vindmølle på land ydes et pristillæg, som fastsættes

således,

at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen

udgør 33 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 10 år fra vindmøllens tilslutning

til

elforsyningsnettet.

Stk. 3.

For elektricitet

produceret på en vindmølle på søterritoriet m.v., jf. stk. 1, ydes et

pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr.

1,

fastsatte markedspris tilsammen udgør 35,3 øre pr. kWh. Hvis producenten skal

betale en

indfødningstarif

ved overføring af

elektriciteten til det overordnede

elforsyningsnet,

ydes tillige et pristillæg på op til 0,7 øre pr. kWh i døgngennemsnit. De

nævnte pristillæg ydes for en

elproduktion

svarende

til en produktion ved 42.000 fuldlasttimer.

Stk. 4.

Til elektricitet

fra vindmøller omfattet af stk. 2 og 3 udstedes tillige

VE-bevis.

Indtil

VE-beviser

udstedes, ydes i stedet et

pristillæg på 10 øre pr. kWh.

Stk. 5.

Transport- og

energiministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte

regler om, at de i denne bestemmelse angivne pristillæg skal bortfalde.

§ 56 d.

Denne bestemmelse omhandler ekstra pristillæg til elektricitet produceret på

en

fabriksny vindmølle, hvor der udnyttes skrotningsbeviser udstedt for

nedtagning

af vindmøller.

Stk. 2.

Der ydes

pristillæg for elektricitet produceret på en vindmølle

nettilsluttet

fra den 1. april 2001 til og med den 1. januar 2004 på betingelse af, at

ejeren

af vindmøllen udnytter skrotningsbeviser, som er blevet udstedt for

nedtagning

af en vindmølle med en effekt på 150 kW eller derunder i perioden fra den 3.

marts 1999 til og med den 31. december 2003. Pristillægget udgør 17 øre pr.

kWh

og ydes for en

elproduktion

svarende til 12.000 fuldlasttimer

for den del af den producerede elektricitet, som er omfattet af

skrotningsbeviset.

Stk. 3.

Hvis der ydes

pristillæg efter stk. 2 og efter § 56 a, stk. 6, fastsættes summen af

pristillæggene

således, at disse og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris

tilsammen ikke overstiger 60 øre pr. kWh.

Stk. 4.

Der ydes

pristillæg for elektricitet produceret på en vindmølle

nettilsluttet

i en periode af 5 år regnet fra et af transport- og energiministeren fastsat

tidspunkt på betingelse af, at ejeren af vindmøllen udnytter

skrotningsbeviser,

som er udstedt for nedtagning af en vindmølle med en effekt på 450 kW eller

derunder i en periode af mindst 5 år fastsat på tilsvarende måde, jf. dog

stk.

5. Skrotningsbeviset kan dog ikke udnyttes i vindmøller på søterritoriet

m.v.,

jf. § 16, stk. 1, eller vindmøller, som er tilsluttet i egen

forbrugsinstallation som nævnt i § 56 b. Pristillægget udgør 12 øre pr. kWh

og

ydes for en

elproduktion

svarende til 12.000

fuldlasttimer for det dobbelte af den nedtagne vindmølles installerede

effekt.

Stk. 5.

Skrotningsbeviser

som nævnt i stk. 4 kan kun udstedes inden for en pulje, som svarer til en

samlet effekt i nedtagne vindmøller på 175 MW.

Stk. 6.

Pristillægget

efter stk. 4 fastsættes således, at tillægget og summen af den efter § 59,

stk.

2, nr. 3, fastsatte markedspris og pristillæg efter § 56, stk. 2, ikke

overstiger 48 øre pr. kWh.

Stk. 7.

En vindmølle,

for hvilken der er udstedt skrotningsbevis, kan ikke på ny tilsluttes til

elforsyningsnettet

eller til en forbrugsinstallation,

hvorfra elektriciteten kan leveres til

elforsyningsnettet.

Stk. 8.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om udstedelse, omsætning og udnyttelse

af

skrotningsbeviser og om dokumentation af, at betingelserne for pristillægget

er

opfyldt. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om beregning af den i stk.

5

nævnte pulje.

Pristillæg m.v. til andre

VE-elproduktionsanlæg

§ 57.

Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på andre

VE-elproduktionsanlæg

end vindmøller. Bestemmelsen gælder

ikke for elektricitet produceret på anlæg omfattet af § 57 a og elektricitet,

som er produceret ved anvendelse af en eller flere vedvarende energi-kilder

sammen med andre energikilder som nævnt i § 57 b.

Stk. 2.

Der udstedes

VE-bevis

til elektricitet produceret på anlæg som nævnt i

stk. 1, hvis elektriciteten ikke modtager pristillæg efter stk. 3 eller 4

eller

elektriciteten ikke har modtaget pristillæg i det omfang, som er nævnt i

disse

bestemmelser, jf. stk. 7

.

Indtil

VE-beviser

udstedes, ydes i stedet et pristillæg på 10 øre

pr. kWh. Der udstedes

VE-bevis

og ydes pristillæg

inden for 20 år fra tidspunktet for anlæggets tilslutning til

elforsyningsnettet.

Stk. 3.

For elektricitet

fra anlæg

nettilsluttet

senest den 21. april 2004

ydes der et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 59,

stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh.

Pristillægget ydes i 20 år fra

nettilslutningen, dog

mindst i 15 år regnet fra den 1. januar 2004.

Stk. 4.

For elektricitet

fra de i nr. 1 og 2 nævnte anlæg ydes et pristillæg, som fastsættes således,

at

dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør

60 øre pr. kWh i 10 år efter

nettilslutningen

og 40

øre pr. kWh i de følgende 10 år:

1)

Anlæg med biogas som

brændsel

nettilsluttet

fra den 22. april 2004 til og

med den 31. december 2008, jf. dog stk. 5.

2)

Anlæg efter

transport- og energiministerens bestemmelse, som er

nettilsluttet

den 22. april 2004 eller senere, og som anvender energikilder eller

teknologier

af væsentlig betydning for den fremtidige udnyttelse af

VE-elektricitet.

Stk. 5.

Der kan kun ydes

pristillæg til elektricitet fremstillet ved biogas som nævnt i stk. 4, nr. 1,

og § 57 b, stk. 3, nr. 1, såfremt der kan gives tilsagn om at modtage

pristillægget inden for en tilsagnsramme, som svarer til en samlet årlig

elproduktion

ved anvendelse af 8 PJ biogas. Ikke udnyttede

tilsagn bortfalder.

Stk. 6.

Transport- og

energiministeren kan give dispensation til at yde pristillæg til et

elproduktionsanlæg

med biogas som brændsel, som

nettilsluttes

efter den 31. december 2008, hvis gennemførelsen

af

nettilslutningen

forsinkes af forhold, som ikke

kan lægges biogasproducenten til last.

Stk. 7.

Transport- og

energiministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte

regler om, at pristillæg til nærmere angivne kategorier af anlæg som nævnt i

stk. 3 og 4 skal nedsættes eller bortfalde, samt fastsætte regler eller

træffe

afgørelse om, hvilke anlægskategorier der kan få pristillæg efter stk. 4, nr.

2.

Stk. 8. Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om udstedelse og bortfald af tilsagn og

beregning af en tilsagnsramme som nævnt i stk. 5 og om betingelser for at

give

dispensation efter stk. 6.

§ 57 a.

Denne bestemmelse omhandler pristillæg og

VE-beviser

for elektricitet fremstillet ved afbrænding af biomasse på

elværksfinansierede

VE-elproduktionsanlæg. Bestemmelsen gælder ikke for

elektricitet fra anlæg, der helt eller delvis anvendes til afbrænding af

affald.

Stk. 2.

Der ydes et

pristillæg til elektricitet som nævnt i stk. 1, som fastsættes således, at

dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør

30 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 10 år fra idriftsætningen af pågældende

biomassefyrede

anlæg, dog mindst i 10 år regnet fra den 1.

august 2001.

Stk. 3.

Ud over de i

stk. 2 nævnte pristillæg og

VE-beviser

som nævnt i

stk. 4 kan transport- og energiministeren efter forelæggelse for det i § 3

nævnte udvalg beslutte, at der inden for den i stk. 2 nævnte periode skal

ydes

et pristillæg på op til 100 kr. pr. afbrændt ton biomasse. Ved fastlæggelse

af

pristillæggets størrelse kan der lægges vægt på de udgifter, som ejeren af

det

enkelte anlæg afholder i forbindelse med afbrændingen. Disse pristillæg kan

for

anlæggene tilsammen i alt maksimalt udgøre 30 mio. kr. om året.

Stk. 4.

Til elektricitet

fra anlæg omfattet af stk. 2 udstedes tillige

VE-bevis.

Indtil

VE-beviser

udstedes, ydes i stedet et

pristillæg på 10 øre pr. kWh.

Stk. 5.

Transport- og

energiministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte

regler om, at de i denne bestemmelse angivne pristillæg skal bortfalde.

§ 57 b.

Denne bestemmelse omhandler pristillæg til elektricitet produceret ved

anvendelse af en eller flere vedvarende energi-kilder sammen med andre

brændsler bortset fra elektricitet produceret på anlæg omfattet af § 57 a.

Pristillægget ydes fra det tidspunkt, hvor anvendelsen af vedvarende

energi-kilder påbegyndes i pågældende

elproduktionsanlæg.

Der kan tillige ydes pristillæg til denne elektricitet efter §§ 58 eller 58

a,

hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Stk. 2.

Hvis anvendelsen

af vedvarende energi-kilder er påbegyndt senest den 21. april 2004, ydes der

pristillæg på 26 øre pr. kWh til elektricitet fremstillet ved disse

energikilder. Pristillægget ydes i 20 år, dog mindst i 15 år regnet fra den

1.

januar 2004.

Stk. 3.

Hvis anvendelsen

af de i nr. 1 og 2 nævnte vedvarende energi-kilder er påbegyndt den 22. april

2004 eller senere, ydes der pristillæg på 26 øre pr. kWh i de første 10 år og

6

øre pr. kWh i de følgende 10 år til elektricitet fremstillet ved disse

energikilder:

1)

Elektricitet

fremstillet med biogas som brændsel, såfremt anvendelsen af biogas er

påbegyndt

senest den 31. december 2008, jf. dog stk. 4.

2)

Elektricitet

fremstillet ved energikilder eller teknologier af væsentlig betydning for den

fremtidige udnyttelse af

VE-elektricitet

efter

transport- og energiministerens bestemmelse.

Stk. 4.

Der kan kun ydes

pristillæg efter stk. 3, nr. 1, til elektricitet fremstillet ved biogas, hvis

der kan gives tilsagn om at modtage pristillægget inden for den i § 57, stk.

5,

nævnte tilsagnsramme.

Stk. 5.

Der udstedes

ikke

VE-beviser

til elektricitet omfattet af stk. 1.

Stk. 6.

Transport- og

energiministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte

regler om, at de i denne bestemmelse angivne pristillæg skal nedsættes eller

bortfalde, samt fastsætte regler eller træffe afgørelse om, hvilke kategorier

af elektricitet der kan få pristillæg efter stk. 3, nr. 2.

Stk. 7.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om, hvorledes pristillæg skal beregnes

til elektricitet fra

VE-elproduktionsanlæg, som

anvender forskellige brændsler.

b. Pristillæg m.v. til andre former for miljøvenlig

elektricitet

§ 58.

Denne bestemmelse omhandler pristillæg til elektricitet produceret på

decentrale kraft-varme-anlæg og

elproduktionsanlæg

med affald som brændsel, som har modtaget afregningspris fastsat efter

bekendtgørelse nr. 786 af 21. august 2000 om

elafregningspriser

for decentrale

elproducenter

(

treledstariffen

).

Bestemmelsen gælder ikke elektricitet, hvortil der ydes pristillæg efter § 58

a. Endvidere gælder bestemmelsen ikke for elektricitet produceret på

VE-elproduktionsanlæg

som nævnt i § 57.

Stk. 2.

Ydelsen af pristillægget

er betinget af, at den pågældende

elproduktionsenhed

første gang er tilsluttet til

elforsyningsnettet

senest den 21. april 2004, eller at der senest på samme dato foreligger et

projekt for etablering af

elproduktionsenheden, som

opfylder nærmere fastsatte kriterier for gennemførlighed. Med

elproduktionsenhed

menes en eller flere tekniske enheder,

som varetager kraft-varme-forsyning eller affaldsforbrænding på den samme

lokalitet.

Stk. 3.

Pristillægget

ydes i 20 år fra

nettilslutningen

som nævnt i stk. 2,

dog mindst i 15 år regnet fra den 1. januar 2004.

Stk. 4.

Pristillægget

fastsættes og udbetales månedligt med udgangspunkt i en tolvtedel af

grundbeløbet

som nævnt i stk. 6. Når den gennemsnitlige månedlige markedspris som nævnt i

§

59, stk. 2, nr. 2, er 11,0 øre pr. kWh eller derunder, indekseres

grundbeløbet

med faktoren 1,4. Pristillægget reduceres lineært ved en markedspris over

11,0

øre pr. kWh, således at det bortfalder, når markedsprisen er 34,0 øre pr.

kWh.

Stk. 5.

Markedspriserne

på 11,0 og 34,0 øre pr. kWh og faktoren 1,4 indeksreguleres den 1. januar

hvert

år fra 2005 til og med 2009 på grundlag af forholdene i de foregående 12

måneder i forhold til 2003.

Stk. 6.

Grundbeløbet

fastsættes som den højeste udbetalte støtte, jf. stk. 7, i et af årene

2001-2003. Hvis der kun har været

elproduktion

i et

af disse år, fastsættes grundbeløbet på grundlag af

elproduktionen

i en anden periode efter nærmere fastsatte kriterier. Grundbeløbet fastsættes

på grundlag af en beregnet forventet

elproduktion

i

en periode, hvis en støtteberettiget

elproduktionsenhed

nettilsluttes

første gang efter den 31. december

2003, eller hvis der senest den 21. april 2004 foreligger et projekt som

nævnt

i stk. 2 for en udvidelse af produktionskapaciteten i et bestående anlæg.

Stk. 7.

Den udbetalte

støtte fastsættes som summen af de i nr. 1 og 2 nævnte værdier i de i stk. 6

nævnte perioder:

1)

Forskellen beregnet

efter nærmere angivne kriterier mellem den gennemsnitlige afregning af

elproduktionen

i perioden efter

treledstariffen

og den betaling, som ville være ydet ved den gennemsnitlige markedspris i

samme

periode.

2)

Et beløb på 1,0 øre

pr. kWh for

elproduktionen

i samme periode.

Stk. 8.

Udbetaling af

pristillægget er betinget af, at produktionsanlægget er driftsklart og til

rådighed

for driften af det sammenhængende elforsyningssystem.

Stk. 9.

Transport- og

energiministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte

regler om, at pristillægget skal nedsættes eller bortfalde.

Stk. 10.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om afgrænsning af projekter, der

opfylder

de i stk. 2 nævnte betingelser, om definitionen af en produktionsenhed i stk.

2

og om beregningsmetoder efter stk. 4-7. Ministeren kan endvidere fastsætte

regler om, hvorledes betingelserne i stk. 8 skal opfyldes.

§ 58 a.

I stedet for pristillæg efter § 58 ydes der pristillæg efter nedenstående

bestemmelser til elektricitet produceret på decentrale kraft-varme-anlæg og

elproduktionsanlæg

med affald som brændsel, som opfylder

betingelserne for at få pristillæg efter § 58.

Stk. 2.

Pristillægget

fastsættes således, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte

markedspris tilsammen er lig med afregning efter

treledstariffen,

jf. stk. 5. Pristillægget ydes til anlæg med en effekt over 5 MW og til og

med

10 MW i 2 år fra det tidspunkt, hvor pristillægget efter § 58 kan ydes.

Pristillægget ydes endvidere til anlæg med en effekt til og med 5 MW.

Stk. 3.

Betalingen for

elektriciteten efter

treledstariffen

indeksreguleres

kvartalsvis på samme måde som nævnt i § 58, stk. 5.

Stk. 4.

Elproducenten

kan anmode om at overgå til pristillæg efter

§ 58. Ved overgang til pristillæg efter § 58 fradrages den periode, hvori der

er modtaget pristillæg efter ovenstående bestemmelser, fra den periode, hvori

der kan modtages pristillæg efter § 58.

Stk. 5.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om beregningsmetoder for pristillægget

efter stk. 2 og 3 og om frister m.v. for fravalg af pristillæg. Ministeren

kan

endvidere fastsætte regler om beregning af

treledstariffen

lig med kriterier i bekendtgørelse nr. 786 af 21. august 2000 om

elafregningspriser

for decentrale

elproducenter.

§ 58 b.

Der ydes pristillæg til elektricitet fra andre kraft-varme-anlæg end de i §§

58

og 58 a nævnte, som er bestemt til at levere fjernvarme, og som har modtaget

støtte efter kapitel 7 i bekendtgørelse nr. 231 af 21. april 1998 om adgang

til

elforsyningsnettet.

Stk. 2.

Pristillægget

ydes i 15 år regnet fra den 1. januar 2004 og fastsættes efter nærmere

angivne

kriterier som summen af de i nr. 1 og 2 nævnte værdier:

1)

Forskellen mellem

gennemsnittet af de nødvendige omkostninger og den gennemsnitlige indtægt ved

elproduktion

i et af årene 2001-2003. Pristillægget

udbetales månedligt med en tolvtedel og indekseres i forhold til den

gennemsnitlige månedlige markedspris som nævnt i § 59, stk. 2, nr. 2, således

at pristillægget bortfalder, når indtægten ved

elproduktion

overstiger de nødvendige omkostninger.

2)

Et beløb på 1,0 øre

pr. kWh for balanceringsomkostninger til leveret elektricitet.

Stk. 3.

Beløbet i stk.

2, nr. 1, reguleres den 1. januar hvert år fra 2005 til og med 2009 som nævnt

i

§ 58, stk. 5.

Stk. 4.

Transport- og

energiministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte

regler om, at tillægget skal nedsættes eller bortfalde.

Stk. 5.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om beregningsmetoder for pristillægget.

c. Generelle bestemmelser om fastsættelse af

pristillæg, afsætning af miljøvenlig

elproduktion

m.v.

§ 59.

Netvirksomhederne

indberetter på timebasis til den

systemansvarlige virksomhed mængden af den elektricitet, der er produceret på

anlæg som nævnt i §§ 56-58 b. Den systemansvarlige virksomhed fastsætter

retningslinjer for opgørelse og indberetning af

elproduktionen.

Stk. 2.

Den

systemansvarlige virksomhed fastsætter markedsprisen for elektricitet

produceret på de i stk. 1 nævnte anlæg som følger:

1)

Markedsprisen for

elektricitet produceret på anlæg som nævnt i §§ 56 a-56 c, 57, 57 a og 58 a

fastsættes på timebasis som spotprisen, jf. stk. 3, for elektricitet i

pågældende område.

2)

Markedsprisen for

elektricitet fra anlæg som nævnt i §§ 58 og 58 b fastsættes på månedsbasis

som

et gennemsnit af spotprisen, jf. stk. 3, i pågældende område.

3)

Markedsprisen for

elektricitet fra vindmøller som nævnt i § 56 bortset fra de i nr. 4 nævnte

fastsættes

på månedsbasis som et vægtet gennemsnit af markedsværdien af den samlede

elproduktion

fra vindmøller i pågældende område ved

spotprisen, jf. stk. 3.

4)

Markedsprisen for

elektricitet produceret på vindmøller som nævnt i § 56, som er beliggende på

søterritoriet m.v., jf. § 16, stk. 1, og er

nettilsluttet

efter den 31. december 2002, fastsættes på årsbasis som et vægtet gennemsnit

af

markedsværdien af

elproduktionen

ved spotprisen, jf.

stk. 3.

Stk. 3.

Med spotpris for

elektricitet menes den af den nordiske

elbørs,

Nordpool, angivne timepris pr. kWh på spotmarkedet for

pågældende område.

Stk. 4.

Betaling for

elektricitet produceret på anlæg som nævnt i §§ 56 a og 56 b, § 57, stk. 3 og

4, og § 58 a i en time kan ikke overstige de i disse bestemmelser fastsatte

samlede beløb for pristillæg og markedspris. Hvis markedsprisen i en time

overstiger det samlede beløb, modregner den systemansvarlige virksomhed det

overstigende beløb ved førstkommende udbetalinger af markedspris og

pristillæg.

Stk. 5.

Hvis den

fastsatte markedspris for elektricitet produceret på anlæg som nævnt i §§ 56

c

og 57 a overstiger de i disse bestemmelser fastsatte samlede beløb for

pristillæg og markedspris, beregner den systemansvarlige virksomhed et

negativt

pristillæg, som ikke kan overstige størrelsen af udbetalte pristillæg i det

sidste år inden opgørelsestidspunktet. Det negative pristillæg modregnes i

udbetalinger af pristillæg.

§ 59 a.

Den systemansvarlige virksomhed skal sælge

elproduktion

fra nedennævnte anlæg på

Nordpool

og udbetale

salgssummen til

anlægsejeren

samt varetage den i § 27

c, stk. 8, 2. pkt., nævnte balanceringsydelse for elektriciteten:

1)

Vindmøller omfattet

af §§ 56 a eller 56 b og andre

VE-elproduktionsanlæg

omfattet af § 57.

2)

Decentrale

kraft-varme-anlæg eller

elproducerende

affaldsforbrændingsanlæg omfattet af § 58 a.

Stk. 2.

Elproducenter

omfattet af stk. 1 pålægges ikke omkostninger

ved

indfødning

af elektricitet i

elforsyningsnettet,

som ikke påhviler vedkommende efter de hidtil gældende bestemmelser om

aftagepligt.

Stk. 3.

Når pristillæg

til elektricitet som nævnt i stk. 1 ophører, skal

elproducenten

meddele den systemansvarlige virksomhed, at producenten har indgået aftale om

salg og balancering af

elproduktionen. Meddelelsen

skal gives med mindst 1 måneds varsel til den første dag i den måned, hvor

pristillægget ophører.

Stk. 4.

Den

systemansvarlige virksomhed skal varetage balanceringen af

elproduktion

på en vindmølle som nævnt i § 56, stk. 1, som er

nettilsluttet

senest den 31. december 2002, bortset fra elværksfinansierede vindmøller, og

sælge elektriciteten på

Nordpool, hvis

elproducenten

anmoder herom, eller hvis

elproducenten

ikke giver meddelelse som nævnt i stk. 3. Varetagelsen af balanceringen og

salget er betinget af, at

elproducenten

betaler de

nødvendige omkostninger, som den systemansvarlige virksomhed afholder i

forbindelse hermed.

Stk. 5.

Indtægter og

omkostninger ved de i stk. 1 og 4 nævnte opgaver skal holdes regnskabsmæssigt

adskilt

fra den systemansvarlige virksomheds øvrige opgaver.

Stk. 6.

Den

systemansvarlige virksomhed fastsætter retningslinjer om frister og

betingelser

for varetagelsen af balancering og salg som nævnt i stk. 4.

Ve-beviser

§ 60.

Producenter af

VE-elektricitet

modtager beviser for

den mængde

VE-elektricitet, som de har produceret,

jf. dog bestemmelserne i §§ 56-56 c, 57 og 57 b. Beviserne benævnes »

VE-beviser« og er omsættelige.

Stk. 2.

Transport- og

energiministeren fastsætter regler om, hvilke producenter der fra et af

ministeren

fastsat tidspunkt er omfattet af bestemmelsen i stk. 1, og om udstedelse,

tildeling og omsætning af

VE-beviser.

§ 61.

Fra et af transport- og energiministeren fastsat tidspunkt har enhver

elforbruger

her i landet pligt til at erhverve

VE-beviser. Transport- og energiministeren fastsætter efter

forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg årligt det antal

VE-beviser,

som enhver

elforbruger

som minimum skal erhverve.

Købsforpligtelsen

fastsættes ensartet for alle

elforbrugere

som en pligt til at erhverve en bestemt andel

VE-beviser

i forhold til elforbruget.

Stk. 2.

Transport- og

energiministeren nedsætter

købsforpligtelsen

efter

stk. 1 i de tilfælde, hvor det viser sig umuligt at opfylde denne.

§ 62.

De

forsyningspligtige virksomheder er ansvarlige for varetagelsen af

købsforpligtelsen

efter § 61 for deres kunder.

Stk. 2.

Forbrugere med

en anden leverandør end den forsyningspligtige virksomhed kan selv varetage

deres

købsforpligtelse

eller anmode den

forsyningspligtige virksomhed i det pågældende forsyningsområde om at indkøbe

VE-beviser

på deres vegne.

Stk. 3.

Transport- og

energiministeren fastsætter regler for, hvornår og hvordan opfyldelsen af

købsforpligtelsen

skal dokumenteres.

§ 63.

Ved manglende opfyldelse af

købsforpligtelsen

efter §

61 betales 27 øre for hver kWh, som den forpligtede efter § 62 skulle have

købt

VE-beviser

for. Beløbet betales til statskassen.

Stk. 2.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om betaling og inddrivelse af det i

stk.

1 nævnte beløb, herunder at beløbet opkræves af de kollektive

elforsyningsvirksomheder. Der er

udpantningsret

for

beløbet.

Oprindelsesgaranti og miljømærkning

§ 63 a.

Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om udstedelse af

oprindelsesgarantier for elektricitet, herunder om,

1)

hvilke oplysninger

oprindelsesgarantien skal indeholde, og

2)

betingelser for

udstedelse af oprindelsesgaranti.

Stk. 2.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om, at forbrugerne skal modtage

oplysninger

om anvendelsen af energikilder i den leverede elektricitet i det sidste år.

Ministeren kan herunder fastsætte regler om,

1)

at forbrugeren skal

modtage en årlig opgørelse over sammensætningen af energikilderne, og

2)

at forbrugeren skal

have adgang til oplysninger om miljøpåvirkninger af energikilder ved

henvisning

til eksisterende, offentligt tilgængelige elektroniske eller andre kilder af

nærmere angivet indhold.

Stk. 3.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om, at oplysninger som nævnt i stk. 2

skal meddeles af leverandøren af elektricitet for den enkelte levering eller

på

anden måde ved levering fra en

elbørs

eller import

fra en virksomhed uden for Den Europæiske Union og

EØS-landene.

Stk. 4.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om dokumentation af oplysninger og om

tilsyn og kontrol med rigtigheden af oplysninger som nævnt i stk. 1 og 2.

Stk. 5.

Transport- og

energiministeren kan bemyndige en virksomhed eller en sagkyndig institution

eller organisation til at udøve nærmere angivne funktioner vedrørende tilsyn

og

kontrol som nævnt i stk. 4.

Stk. 6.

Når det påvises,

at foreskrevne oplysninger som nævnt i stk. 1 eller 2 er urigtige eller

vildledende,

kan transport- og energiministeren påbyde den, der har udarbejdet

oplysningerne, at berigtige forholdene.

Stk. 7.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om, at den, der anmoder om

oprindelsesgaranti

efter stk. 1 eller meddeler oplysninger som nævnt i stk. 2, skal afholde

nødvendige omkostninger ved kontrol og tilsyn med rigtigheden af

oplysningerne.

Fravalg af pristillæg

§ 64.

Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om betingelser og

tidsfrister for

elproducenters

fravalg af pristillæg

og andre ydelser efter §§ 56-58 b. Transport- og energiministeren kan

fastsætte

regler om, at

elproducenter

skal betale nødvendige

omkostninger forbundet med fravalg af de nævnte pristillæg m.v.

§ 65.

(Ophævet)

Overtagelse af vindmøller

§ 66.

Transport- og energiministeren overtager efter anmodning fra en

vindmølleejer

dennes vindmølle og forpligtelsen til betaling

af restgælden på lån optaget til finansiering af vindmøllen, hvis

1)

vindmølleejeren

kan dokumentere, at vedkommende ikke vil kunne afvikle restgælden på lån

optaget til finansiering af vindmøllen på grund af ændring af pristillæg

efter

§ 56 a, stk. 4 eller tilsvarende ændring efter tidligere gældende

bestemmelser,

og

2)

det pågældende lån

til finansiering af vindmøllen er optaget inden den 29. april 1999.

Stk. 2.

Bestemmelserne i

stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på lån optaget af

vindmølleejere,

der ejer en del af en vindmølle. Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke

anvendelse

på

elværksejede

vindmøller.

Stk. 3.

Den

systemansvarlige virksomhed kan efter anmodning overtage en vindmølle, som

transport-

og energiministeren har overtaget, imod at betale statens omkostninger og

overtage statens forpligtelser vedrørende vindmøllen. Den systemansvarlige

virksomhed skal nedtage, drive eller videresælge vindmøllen på de for

elforbrugerne

gunstigst mulige betingelser.

Stk. 4.

Den

systemansvarlige virksomhed kan indregne sine nettoomkostninger ved den

overtagne vindmølle i virksomhedens priser, jf. § 71. Den systemansvarlige

virksomheds indtægter og udgifter vedrørende vindmøllen skal holdes

regnskabsmæssigt adskilt fra virksomhedens øvrige opgaver.

Stk. 5.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om overtagelsesordningens omfang og

anvendelse, herunder regler om ordningens ophør.

Tilslutning m.m. af miljøvenlige

el-

og kraft-varme-produktionsanlæg

§ 67.

Ved tilslutning til

elforsyningsnettet

af decentrale

kraft-varme-anlæg og

elproduktionsanlæg, der anvender

affald eller producerer

VE-elektricitet

skal ejeren

af anlægget alene afholde den udgift, der ville være forbundet med at lade

sig

tilslutte 10-20

kV-nettet, uanset om

netvirksomheden

ud fra objektive kriterier vælger et andet

tilslutningspunkt. Øvrige omkostninger, herunder til

netforstærkning

og

netudbygning, afholdes af

netvirksomheden.

Stk. 2.

Ejere af anlæg

som nævnt i stk. 1 der ønsker at levere elektricitet på et højere

spændingsniveau

end 10-20 kV, skal selv afholde den udgift, der er forbundet med at lade sig

tilslutte et net med det tilsvarende højere spændingsniveau. Øvrige

omkostninger, herunder til

netforstærkning

og

netudbygning, afholdes af

netvirksomheden.

Stk. 3.

Bestemmelserne i

stk. 1 og 2 gælder ikke for vindmøller.

§ 68.

Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om vindmøllers opstilling

og tilslutning til

elforsyningsnettet, herunder

regler om fordeling af omkostningerne ved

nettilslutning

og ved at være

nettilsluttet

mellem

vindmølleejeren

og

elforbrugerne

som nævnt i § 8, stk. 1 og 6

.

Transport-

og energiministeren kan fastsætte regler om vindmøllers konstruktion,

installation, indretning og drift samt regler om anerkendelse af certifikater

og prøvninger vedrørende disse forhold.

Stk. 2.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning af omkostninger

ved behandling af ansøgning om

nettilslutning.

Administrative bestemmelser

§ 68 a.

Transport-

og energiministeren kan fastsætte regler om, at de kollektive

elforsyningsvirksomheder

administrerer bestemmelserne i §§ 56-59 a, 63 a, 67 og 68 og regler fastsat i

medfør af disse bestemmelser samt træffer afgørelse i forhold, der er

reguleret

i de nævnte bestemmelser.

Kapitel 10

Priser og betingelser for elektricitet

Elforsyningsvirksomhedernes priser og betingelser

§ 69.

Priserne for ydelser fra de kollektive elforsyningsvirksomheder fastsættes

under hensyntagen til virksomhedernes nødvendige omkostninger til indkøb af

energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre

driftomkostninger

og afskrivninger samt forrentning af

kapital og under hensyntagen til de andre indtægter, som opnås ved driften af

den bevillingspligtige virksomhed. Ved nødvendige omkostninger forstås

omkostninger, som virksomheden afholder ud fra driftsøkonomiske overvejelser

med henblik på at opretholde en effektiv drift. Ved fastsættelsen af priser

tages desuden hensyn til udgifter, som afholdes som følge af, at

virksomhederne

hæfter for gældsforpligtelser stiftet inden den 1. januar 2000 eller udgifter

som følge af, at en

netvirksomhed

stiller sikkerhed

til fordel for en

elproduktionsvirksomhed, som helt

eller delvis ejes af

netvirksomheden, når

sikkerhedsstillelsen kun omfatter gældsforpligtelser, som

elproduktionsvirksomheden

påtager sig med henblik på restfinansiering af anlægsarbejder påbegyndt inden

den 29. april 1999. Priserne for ydelser fra en kollektiv

elforsyningsvirksomhed må ikke stige som følge af det vederlag, der erlægges

ved overdragelse af virksomheden.

Stk. 2.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om beregning af driftsmæssige

afskrivninger

og om opgørelsen af virksomhedernes nødvendige kapital samt regler om, på

hvilke betingelser der i priserne kan ske indregning af forrentning af

kapital

efter stk. 1. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, hvordan

der ved fastsættelsen af priserne efter stk. 1 skal tages hensyn til andre

indtægter, som virksomhederne opnår ved driften af den bevillingspligtige

aktivitet. Transport- og energiministeren kan endvidere fastsætte regler om

regnskabsmæssig adskillelse mellem forskellige aktiviteter samt regler om

kollektive elforsyningsvirksomheders regnskabsføring og budgettering,

herunder

at kollektive elforsyningsvirksomheder skal udarbejde, lade revidere og

offentliggøre

årsrapporter i overensstemmelse med bestemmelserne i årsregnskabsloven.

§ 70.

Priser for

net-

og transmissionsvirksomhedernes

ydelser fastsættes i overensstemmelse med de i stk. 2 nævnte indtægtsrammer,

jf. dog § 70 a. Rammerne fastsættes med henblik på dækning af de i § 69

nævnte

omkostninger ved en effektiv drift af virksomheden.

Stk. 2.

Transport- og

energiministeren fastsætter regler om indtægtsrammer for alle berørte

virksomheder

for et nærmere angivet antal år. Som led i denne regulering sikres det, at

tarifferne i faste priser regnet som et gennemsnit ikke stiger i forhold til

tarifferne pr. 1. januar 2004, idet kapital, der finansierer nødvendige

nyinvesteringer, dog fortsat skal kunne forrentes og afskrives. Over- og

underdækning

for perioden fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2003 påvirker ikke

det

i 2. pkt. nævnte loft.

Stk. 3.

Inden for de i

stk. 2 nævnte rammer fastsætter Energitilsynet årligt en indtægtsramme for

hver

af de berørte virksomheder under hensyntagen til den enkelte virksomheds

effektiviseringspotentiale. Ministeren kan fastsætte regler om, at der ved

opgørelse af effektiviseringspotentialet skal tages hensyn til kvaliteten af

den transport af elektricitet med tilhørende ydelser, som virksomheden skal

gennemføre som bevillingshaver, jf. § 20, stk. 1.

Stk. 4.

Energitilsynet

kan give dispensation fra de af tilsynet fastsatte rammer, såfremt det er

nødvendigt

for, at virksomheden kan gennemføre forpligtelser, som er pålagt i

bevillingen,

i loven eller bestemmelser fastsat i medfør af loven.

Stk. 5.

Kommuner og

amtskommuner må ikke yde tilskud til kommunal

netvirksomhed,

som efter bestemmelsen i § 4, stk. 1, ikke drives i selskaber med begrænset

ansvar.

§ 70 a.

For transmissionsvirksomhed varetaget af

Energinet

Danmark eller virksomhedens

helejede

datterselskaber

i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om

Energinet

Danmark fastsættes priserne efter § 71.

§ 71.

Energinet

Danmark og denne virksomheds

helejede

datterselskaber kan i priserne for de aktiviteter, der varetages i medfør af

§

2, stk. 2 og 3, i lov om

Energinet

Danmark, indregne

nødvendige omkostninger, herunder til indkøb af energi, lønninger,

tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre driftsomkostninger og

afskrivninger, samt nødvendig forrentning af virksomhedens kapital. § 69

finder

ikke anvendelse, bortset fra stk. 1, sidste pkt.

Stk. 2.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af de

omkostninger,

som kan anses for nødvendige efter stk. 1, samt om fastsættelsen af den

nødvendige forrentning og om forrentningsgrundlaget efter stk. 1.

§ 72.

Prisen for elektricitet leveret fra en virksomhed i dens egenskab af

forsyningspligtig virksomhed til

ikketimemålte

erhvervsdrivende forbrugere og

ikkeerhvervsdrivende

forbrugere udmeldes kvartalsvis senest 10 hverdage før et kvartalsskifte af

den

forsyningspligtige virksomhed. Prisen skal modsvare markedets prisniveau for

tilsvarende forbrugssegmenter og leveringsvilkår.

Stk. 2.

Prisen for

elektricitet leveret fra en virksomhed i dens egenskab af forsyningspligtig

virksomhed

til timemålte erhvervsdrivende forbrugere, hvis leveringsaftale med en anden

elleverandør

er ophørt, fastsættes til en pris, der svarer

til timeprisen på

elspot

i det prisområde, hvor

forbrugeren aftager sin elektricitet, tillagt et balancerings- og

administrationsbidrag.

Stk. 3.

Ikkeerhvervsdrivende

timemålte forbrugere skal tilbydes

tilsvarende leverancer som nævnt i stk. 2.

Stk. 4.

Der kan fra

forbrugere, som forsynes uden forudgående varsel, og hvis forbrug samlet

udgør

en større andel af virksomhedens leverance i dens egenskab af

forsyningspligtig

virksomhed, opkræves et engangsbeløb til uforudsete balanceringsomkostninger.

Stk. 5.

Energitilsynet

fastsætter det maksimale balancerings- og administrationsbidrag, som en

virksomhed med forsyningspligt kan opkræve i medfør af stk. 2 og 3, samt det

maksimale administrationsbidrag, der kan opkræves for varetagelse af

købsforpligtelser

efter § 62.

Stk. 6.

De i stk. 1

nævnte priser anmeldes til Energitilsynet efter regler fastsat af

Energitilsynet. Energitilsynet offentliggør senest 7 hverdage efter

anmeldelsesfristens udløb en oversigt over de i stk. 1 nævnte priser.

Stk. 7.

Energitilsynet

kontrollerer de i stk. 1-4 nævnte priser. Hvis Energitilsynet finder, at

priserne er i strid med stk. 1-4, giver tilsynet pålæg om omgående ændring af

priserne. Klage over Energitilsynets afgørelser herom har ikke opsættende

virkning.

§ 73.

De

kollektive elforsyningsvirksomheders prisfastsættelse af deres ydelser efter

§§

69-72 skal ske efter rimelige, objektive og

ikkediskriminerende

kriterier i forhold til, hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver

anledning til. Prisdifferentiering på baggrund af en geografisk afgrænsning

er

kun tilladt i særlige tilfælde.

Stk. 2.

De kollektive

elforsyningsvirksomheder skal offentliggøre tariffer og betingelser for brug

af

elnettet.

§ 73 a.

Priser og betingelser for anvendelse af transmissions- og distributionsnet

fastsættes af de kollektive elforsyningsvirksomheder efter offentliggjorte

metoder, som er godkendt af Energitilsynet.

Stk. 2.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om indholdet af de metoder, der

anvendes

til at beregne eller fastsætte betingelser og vilkår, herunder tariffer.

§ 73 b.

Energibranchens organisationer kan udarbejde standardiserede vejledninger om

fastsættelse af tariffer og betingelser m.v. for

net-

og transmissionsvirksomhedernes ydelser. Energitilsynet fører tilsyn med

sådanne standardiserede vejledninger efter regler fastsat af tilsynet.

§ 74.

De

kollektive elforsyningsvirksomheder skal til Energitilsynet anmelde

størrelsen

af den kapital, som ifølge virksomheden skal danne grundlag for indregning af

forrentning i priserne efter § 69, stk. 1.

Fællesskabsbestemmelser om priser og betingelser for

netadgang m.v.

§ 74 a.

Bestemmelserne i §§ 69-71, 73 a og 74 finder ikke anvendelse på forhold, som

omfattes af artikel 6, stk. 6, og artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 1228/2003 af 26. juni 2003 om betingelserne for netadgang

i

forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling.

Produktionspriser

§ 75.

Priser og leveringsbetingelser for

elproduktionsvirksomheders

salg af elektricitet fastsættes ved aftale.

Stk. 2.

Ejere af

kraft-varme-produktionsanlæg må ved fastsættelsen af priser og

leveringsbetingelser

for fjernvarme ikke udnytte deres stilling til at fordele deres omkostninger

på

en måde, der må anses for urimelig for fjernvarmeforbrugerne.

Stk. 3.

Virksomheder,

som producerer elektricitet ved forbrænding af affald, skal økonomisk hvile i

sig selv. Ejere af affaldsforbrændingsanlæg må ved fastsættelsen af priser og

betingelser for affaldsbehandling og for levering af fjernvarme ikke udnytte

deres stilling til at fordele deres omkostninger på en måde, der anses for

urimelig for brugerne af affaldsbehandlingsanlægget eller for

fjernvarmeforbrugerne.

Stk. 4.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om fordelingen efter stk. 2 og 3.

Tilsyn med priser, fastsættelse af regler

§ 76.

De

kollektive elforsyningsvirksomheder skal til Energitilsynet anmelde

1)

de metoder, der

anvendes til at beregne eller fastsætte betingelser og vilkår for adgang til

transmissions- og distributionsnet, herunder tariffer, jf. § 73 a,

2)

priser, tariffer og

betingelser for ydelser, der omfattes af bevillingerne, samt grundlaget for

fastsættelsen

af disse, herunder leveringsaftaler efter Energitilsynets nærmere

bestemmelse,

3)

dokumentation for

udskillelse af kommercielle aktiviteter,

4)

dokumentation for

regnskabsmæssig adskillelse af aktiviteter,

5)

kapitalopgørelser

udarbejdet efter reglerne i § 69, stk. 2, og § 74,

6)

regnskaber, budgetter

og andre oplysninger efter Energitilsynets nærmere bestemmelse til brug ved

fastsættelsen af og tilsynet med de i § 70 nævnte indtægtsrammer,

7)

aftaler om transit,

herunder forhandlede priser og betingelser.

Stk. 2.

Virksomheder med

forsyningspligt skal, for så vidt angår deres forsyningspligtydelser, til

Energitilsynet anmelde salgspriser, gebyrer og vilkår samt grundlaget herfor.

Stk. 3.

For virksomhed,

der varetages af

Energinet

Danmark eller denne

virksomheds

helejede

datterselskaber i medfør af § 2,

stk. 2 og 3, i lov om

Energinet

Danmark, skal der,

for så vidt angår systemansvars- og transmissionsydelser, til Energitilsynet

anmeldes

priser, tariffer og betingelser for ydelser samt grundlaget for fastsættelsen

af disse, herunder leveringsaftaler, efter Energitilsynets nærmere

bestemmelse.

Stk. 4.

Energitilsynet

kan endvidere pålægge ejere af kraft-varme-produktionsanlæg at anmelde

salgspriser for fjernvarme samt grundlaget for prisfastsættelsen.

Stk. 5.

Energitilsynet

kan fastsætte regler om anmeldelser efter stk. 1-4.

§ 77.

Hvis Energitilsynet finder, at priser og leveringsbetingelser må anses for at

være i strid med bestemmelserne i denne lov, kan tilsynet give pålæg om

ændring

af priser og betingelser.

Stk. 2.

Hvis et

urimeligt forhold i forbindelse med forhandlinger om netadgang ikke kan

bringes

til ophør ved pålæg efter stk. 1, kan Energitilsynet udstede pålæg om at

indgå

en aftale om forholdet på sædvanligt gældende vilkår for tilsvarende aftaler.

Stk. 3.

Finder

Energitilsynet, at priser, betingelser eller aftaler må anses for at give en

miljømæssig eller samfundsøkonomisk

uhensigtmæssig

anvendelse af energi, kan tilsynet efter forhandling med parterne give påbud

om

ændring heraf.

Stk. 4.

Energitilsynet

kan træffe bestemmelse om, at en kollektiv elforsyningsvirksomhed skal ændre

forbrugerpriserne, hvis virksomheden har foretaget en disposition, der ikke

kan

anses for rimelig for forbrugerne. Energitilsynet kan herunder bestemme, at

virksomheden i nærmere angivet omfang skal anvende et overskud til ændring af

priserne.

Kapitel 11

Energitilsynet

§ 78.

Til varetagelse af tilsyns- og klagefunktion på energiområdet nedsætter

transport-

og energiministeren et Energitilsyn. Energitilsynet behandler ikke klager

vedrørende civilretlige tvister.

Stk. 2.

Energitilsynet

er et uafhængigt udvalg, som ikke er undergivet instruktionsbeføjelse fra

transport- og energiministeren, jf. dog § 85 d.

Stk. 3.

Transport- og

energiministeren fastsætter nærmere regler for, hvilke opgaver Energitilsynet

skal varetage. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at

tilsynet skal varetage opgaver, som er henlagt til ministeren. Transport- og

energiministeren godkender tilsynets forretningsorden.

Stk. 4.

Energitilsynets

formand kan efter nærmere aftale med tilsynet træffe afgørelse på tilsynets

vegne.

Stk. 5.

Konkurrencestyrelsen og Energistyrelsen stiller sekretariatsbistand til

rådighed for tilsynet og dettes formand. Det i 1. pkt. nævnte sekretariat kan

også fungere som sekretariat for et privat ankenævn på

energiforsyningsområdet

godkendt i medfør af kapitel 2 i lov om forbrugerklager.

Stk. 6.

De med

Energitilsynets etablering og drift forbundne udgifter betales af de

virksomheder, som tilsynet fører tilsyn med efter denne lov, jf. dog stk. 7.

Stk. 7.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte nærmere regler eller træffe afgørelse om de i

stk. 5 nævnte forhold og kan fastsætte nærmere regler om betaling efter stk.

6,

herunder at der skal betales et gebyr for indbringelse af klage for

Energitilsynet.

Stk. 8.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte nærmere regler om frister for klage til

Energitilsynet.

Stk. 9.

De med et

godkendt privat ankenævns etablering og drift forbundne udgifter betales af

selskaber

omfattet af

el-, naturgas- og varmeforsyningslovene.

Transport- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling og

opkrævning, herunder om betaling af sagsomkostninger efter § 17, stk. 3, i

lov

om forbrugerklager.

§ 78 a.

Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om Energitilsynets

opgaver

ved behandling af forhold vedrørende priser og betingelser, som omfattes af

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1228/2003 af 26. juni 2003

om

betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende

elektricitetsudveksling.

§ 79.

Energitilsynet består af en formand og 6 andre medlemmer, som udpeges af

transport- og energiministeren. Medlemmerne skal være uafhængige af

energisektorens parter og skal repræsentere juridisk, økonomisk, teknisk,

miljø- og erhvervs- og forbrugermæssig sagkundskab.

Stk. 2.

Tilsynsmedlemmer

samt 2 faste suppleanter beskikkes for 4 år. Hvis et medlem eller en

suppleant

afgår inden udløbet af beskikkelsesperioden, foretages nybeskikkelse kun for

den resterende del af perioden.

§ 80.

Energitilsynet kan behandle og afgøre sager på eget initiativ eller på

grundlag

af en anmeldelse eller en klage.

§ 81.

Energitilsynet kan uden retskendelse mod behørig legitimation til brug for

tilsynet efter loven

1)

på stedet gøre sig

bekendt med og tage kopi af enhver oplysning, herunder regnskaber,

regnskabsmaterialer,

bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, og

2)

få adgang til en

virksomheds eller sammenslutnings lokaler.

Stk. 2.

Politiet yder

bistand ved udøvelsen af beføjelser efter stk

.

1.

§ 82.

Energitilsynet aflægger årligt beretning for sin virksomhed til transport- og

energiministeren.

Stk. 2.

Energitilsynet

opretter et offentligt tilgængeligt register over anmeldte tariffer,

betingelser, tekniske krav og standarder og offentliggør et repræsentativt

udsnit af disse mindst 1 gang årligt. Registret skal endvidere indeholde

oplysninger om de kollektive elforsyningsvirksomheders ejerandele i

elproduktionsvirksomheder

og andre kollektive

elforsyningsvirksomheder samt om, hvem der besidder ejerandele i kollektive

elforsyningsvirksomheder.

Stk. 3.

Anmeldelser er

offentligt tilgængelige. Energitilsynet kan dog beslutte, at en anmeldelse

ikke

offentliggøres, hvis væsentlige hensyn taler herimod.

Stk. 4.

Energitilsynet

udarbejder og offentliggør periodiske analyser af de kollektive

elforsyningsvirksomheders

indtægts- og omkostningsforhold og vurderinger af disse virksomheders

udførelse

af deres opgaver.

Stk. 5.

Energitilsynet

tager fornødne skridt til i øvrigt at sikre gennemsigtighed omkring priser,

tariffer,

rabatter og vilkår. Energitilsynet fastsætter regler om, hvorledes sådanne

forhold skal offentliggøres af virksomhederne, og regler om fakturering og

specificering af omkostninger over for modtagere af transport- og

energiydelser.

Stk. 6.

Energitilsynet

kan træffe beslutning om, at en uvildig sagkyndig skal gennemgå regnskaber,

kontrakter m.m. i en virksomhed m.v. med henblik på at udarbejde en sagkyndig

rapport til brug for tilsynet.

§ 83.

Energitilsynet gør transport- og energiministeren opmærksom på forhold, som

tilsynet mener kan have betydning for løsningen af opgaverne med

bl.a

udstedelse, ændring og kontrol med bevillinger.

Kapitel 12

Oplysningspligt, kontrol, fortrolighed,

beredskab

§ 84.

Transport- og energiministeren, Energitilsynet og Energiklagenævnet kan i

forbindelse med behandling af en klage eller i forbindelse med udøvelsen af

tilsyn hos bevillingspligtige virksomheder,

Energinet

Danmark, andre

elproduktionsvirksomheder

og

elhandelsvirksomheder

samt disses koncernforbundne

virksomheder og berørte forbrugere indhente oplysninger, som er nødvendige

til

varetagelsen af deres opgaver.

Stk. 2.

Transport- og

energiministeren kan til sikring af prisgennemsigtighed og

forsyningssikkerhed

og til opfølgning af energi- og miljøpolitiske målsætninger, herunder til

udarbejdelse af det nødvendige datagrundlag i forbindelse hermed, pålægge

kollektive elforsyningsvirksomheder,

elproduktionsvirksomheder

og

elhandelsvirksomheder

at udarbejde og udlevere

nærmere angivne oplysninger vedrørende virksomhedernes produktions- og

driftsmæssige forhold samt om de i virksomheden købte og solgte ydelser. Det

samme gælder oplysninger til brug for udarbejdelse af national og

international

energistatistik. Transport- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler

om

oplysningspligtens omfang og opfyldelse.

Stk. 3.

Kollektive

elforsyningsvirksomheder,

elhandelsvirksomheder

og

elproducenter

skal efter anmodning meddele den

systemansvarlige virksomhed de oplysninger, der er nødvendige til

varetagelsen

af disses opgaver.

Stk. 4.

Kollektive

elforsyningsvirksomheder skal efter anmodning meddele andre virksomheder

tilstrækkelige oplysninger til at sikre, at

net-

og

transmissionsvirksomhed kan foregå på en måde, der er forenelig med en sikker

og effektiv drift af det sammenkoblede system.

Stk. 5.

Kollektive

elforsyningsvirksomheder skal give brugerne af det sammenkoblede system de

oplysninger, der er nødvendige for at få effektiv adgang til systemet.

Stk. 6.

Netvirksomheder

skal meddele det til virksomheder med

forsyningspligt, at en forbruger er uden

elleverandør.

Stk. 7.

Virksomheder

skal bevare fortroligheden af kommercielt følsomme oplysninger, som modtages

i

henhold til stk. 1-4.

Stk. 8.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte nærmere regler om virksomhedernes pligt til at

videregive oplysninger i henhold til stk. 3-6.

Stk. 9.

Klager over

virksomheder vedrørende virksomhedernes oplysningspligt efter stk. 3-6 og

regler

udstedt i henhold til loven kan indbringes for Energitilsynet.

§ 84 a.

Kollektive elforsyningsvirksomheder skal iagttage fortrolighed om kommercielt

følsomme oplysninger, som de modtager i forbindelse med udøvelsen af deres

virksomhed, og skal forhindre, at oplysninger om egne aktiviteter, som kan

være

forretningsmæssigt fordelagtige, bliver videregivet på en diskriminerende

måde.

Stk. 2.

Uanset

bestemmelsen i stk. 1 er kollektive elforsyningsvirksomheder forpligtet til

at

videregive oplysninger til transport- og energiministeren, Energitilsynet og

Energiklagenævnet i overensstemmelse med gældende regler herom.

Stk. 3.

Klager over

kollektive elforsyningsvirksomheder vedrørende forhold omhandlet i stk. 1 og

2

kan indbringes for Energitilsynet.

§ 85.

Elproduktionsvirksomheder

og virksomheder, der driver

handel med elektricitet, skal udarbejde årsrapporter i henhold til

årsregnskabsloven. Årsrapporterne skal være offentligt tilgængelige.

Stk. 2.

Virksomhederne

skal føre konsoliderede regnskaber for

ikkeelektricitetsrelaterede

aktiviteter, som de ville skulle gøre, såfremt de pågældende aktiviteter blev

udført af særskilte selskaber.

Stk. 3.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte nærmere regler om virksomhedernes

regnskabsføring

efter stk. 1 og 2.

§ 85 a.

Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om udøvelse af tilsyn og

kontrol i forbindelse med opkrævning og udbetaling af beløb, der betales af

elforbrugerne

efter bestemmelserne i § 8, stk. 3 og 4.

Stk. 2.

Transport- og

energiministeren kan endvidere fastsætte regler for udøvelse af tilsyn og

kontrol

med udstedelse, tildeling og omsætning af de i § 60 nævnte

VE-beviser.

I reglerne kan det fastsættes, at

elforbrugerne

har

pligt til at afgive oplysninger, som er nødvendige for, at der kan føres

kontrol

med, at disse har opfyldt deres

købsforpligtelse

for

VE-beviser.

Stk. 3.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om dokumentation og regnskabsføring for

forhold, der er omfattet af stk. 1 og 2. Der kan endvidere fastsættes regler

om, at en

elproducent, som modtager pristillæg eller

VE-beviser, skal indberette produktionsdata og andre

relevante oplysninger om produktionsforhold til en kollektiv

elforsyningsvirksomhed eller til et centralt register. Det kan i reglerne

fastsættes, at udgifterne til opfyldelse af de i denne bestemmelse nævnte

krav

påhviler

elproducenten.

Stk. 4.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om, at kontrollen og tilsynet efter

stk.

1 og 2 skal udøves af

netvirksomheder

eller af den

systemansvarlige virksomhed.

Stk. 5.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om, at den systemansvarlige virksomhed

skal fastsætte retningslinjer for udøvelse af kontrollen og tilsynet.

Retningslinjerne skal godkendes af ministeren.

§ 85 b.

Virksomheder, som er bevillingspligtige efter §§ 10 og 19 samt

elforsyningsvirksomhed, der varetages af

Energinet

Danmark eller denne virksomheds

helejede

datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om

Energinet

Danmark skal foretage nødvendig planlægning og træffe nødvendige

foranstaltninger for at sikre elforsyningen i beredskabssituationer og andre

ekstraordinære situationer.

Stk. 2.

Den

systemansvarlige virksomhed skal varetage de overordnede, koordinerende

planlægningsmæssige

og operative opgaver vedrørende det i stk. 1 nævnte beredskab.

Stk. 3.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om varetagelse af de i stk. 1 og 2

nævnte

opgaver.

Stk. 4.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om udførelse af tilsyn med det

beredskabsarbejde,

der udføres efter stk. 1 og 2, herunder om virksomhedernes fremsendelse af

materiale som grundlag for tilsynet, om tilsynets beføjelser i forhold til

virksomhederne og om klageadgang. I reglerne kan det fastsættes, at tilsyn

med

beredskabsarbejde efter stk. 1 skal udføres af den systemansvarlige

virksomhed.

Kapitel 12 a

Påbud

§ 85 c.

Transport-

og energiministeren og Energitilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod

loven, mod regler eller afgørelser i henhold til loven eller mod

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1228/2003 af 26. juni 2003

om

betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende

elektricitetsudveksling, bringes i orden straks eller inden en nærmere

angivet

frist.

§ 85 d.

Transport-

og energiministeren kan påbyde fornødne ændringer, hvis regler m.v., som er

fastsat af den systemansvarlige virksomhed i henhold til loven, eller

metoder,

der ligger til grund for reglerne m.v., jf. § 73 a, strider mod

bestemmelserne

i loven eller regler udstedt i henhold til loven.

Stk. 2.

Transport- og

energiministerens påbud om ændring af regler eller metoder efter stk. 1 kan

ikke indbringes for Energiklagenævnet.

Kapitel 13

Sanktionsbestemmelser

§ 86.

Undlader nogen rettidigt at efterkomme et påbud meddelt af Energitilsynet i

medfør af § 77, kan Energitilsynet som tvangsmiddel pålægge de pågældende

daglige eller ugentlige bøder.

Stk. 2.

Der er

udpantningsret

for de i stk. 1 nævnte bøder.

§ 87.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde

den, der

1)

undlader at indhente

bevilling til produktions-,

net-, transmissions- og

forsyningspligtig virksomhed efter §§ 10, 19 og 33,

2)

undlader at indhente

tilladelse til etablering og drift af net eller anlæg efter §§ 11, 13, 16,

21,

22 a og 23,

tilsidesætter

vilkår for en bevilling eller tilladelse efter de i nr. 1 og 2 nævnte

bestemmelser,

4)

undlader at foretage

underretning som angivet i § 35,

5)

undlader at foretage

registrering, indberetning og afhændelse som angivet i § 37,

6)

undlader at

efterkomme påbud eller forbud efter loven, herunder påbud om at berigtige et

ulovligt forhold,

7)

undlader at afgive

oplysninger som omhandlet i kapitel 12,

8)

meddeler transport-

og energiministeren, Energitilsynet eller Energiklagenævnet urigtige eller

vildledende oplysninger eller efter anmodning undlader at afgive oplysninger,

9)

overtræder § 84, stk.

5, eller § 84 a.

Stk. 2.

Medmindre højere

straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

overtræder bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) om

betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende

elektricitetsudveksling.

§ 88.

I

regler, som udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes bødestraf for

overtrædelse af bestemmelserne i eller vilkår og påbud udstedt i henhold til

reglerne.

Stk. 2.

Der kan pålægges

selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens

5. kapitel.

Kapitel 14

Klager, Energiklagenævn m.m.

§ 89.

Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af transport- og

energiministeren eller af Energitilsynet efter denne lov eller regler udstedt

i

henhold til loven. Med de indskrænkninger, der følger af

Europa-Kommissionens

beføjelser, behandler Energiklagenævnet klager over afgørelser truffet af

transport- og energiministeren eller Energitilsynet efter Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EF) nr. 1228/2003 af 26. juni 2003 om betingelserne for

netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling.

Stk. 2.

Transport- og

energiministerens og Energitilsynets afgørelser efter loven eller regler

udstedt i henhold til loven kan ikke indbringes for anden administrativ

myndighed end det i stk. 1 nævnte Energiklagenævn. Afgørelserne kan ikke

indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse

foreligger.

Stk. 3.

Klage skal være

indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.

Stk. 4.

Energiklagenævnets formand kan efter nærmere aftale med nævnet træffe

afgørelse

på nævnets vegne i sager, der behandles efter denne lov eller regler udstedt

i

henhold til loven.

§ 89 a.

Enhver med en væsentlig og individuel interesse i afgørelsen kan klage til

Energiklagenævnet over de miljømæssige forhold i afgørelser i henhold til §

16,

hvis afgørelserne tillige er omfattet af § 17.

Stk. 2.

Lokale og landsdækkende

foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og

miljø, kan klage over de i stk. 1 angivne afgørelser. Det samme gælder for

lokale og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål

varetager væsentlige rekreative interesser, når en afgørelse berører sådanne

interesser.

Stk. 3.

Lokale og

landsdækkende foreninger og organisationer fremsender senest samtidig med

klagen deres vedtægter til Energiklagenævnet som dokumentation for, at de er

lokale eller landsdækkende, og at deres formål opfylder kravene i stk. 2.

Stk. 4.

Klage i henhold

til stk. 1 og 2 skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at

afgørelsen

er offentligt bekendtgjort. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en

helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Stk. 5.

En tilladelse må

ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet.

Stk. 6.

Klage over en

tilladelse til et projekt omfattet af stk. 1 har ikke opsættende virkning

medmindre

Energiklagenævnet bestemmer andet.

Stk. 7.

Energiklagenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ

myndighed.

§ 90.

Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om

1)

adgangen til at klage

over afgørelser, der efter loven eller regler udstedt i henhold til loven

træffes

af transport- og energiministeren eller af Energitilsynet, herunder at visse

afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet, samt at

afgørelser

truffet af en institution under Transport- og Energiministeriet eller anden

myndighed, som ministeren i henhold til § 92 har henlagt sine beføjelser

efter

loven til, ikke skal kunne indbringes for transport- og energiministeren, og

2)

betaling af gebyr ved

indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.

§ 91.

Ved afgørelser efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven

erstattes repræsentanter i Energiklagenævnet, som er udpeget efter

indstilling

fra Dansk Industri og Landbrugsraadet, af 2 medlemmer med særlig økonomisk

eller teknisk sagkundskab inden for elforsyning, som udpeges af transport- og

energiministeren.

§ 92.

Transport- og energiministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet

institution eller anden myndighed til at udøve de beføjelser, der i denne lov

er tillagt ministeren.

Kapitel 14 a

Særlig økonomisk regulering m.v. af visse

virksomheder

§ 92 a.

Net-

og transmissionsvirksomheder kan inden den 1. marts

2005 skriftligt meddele transport- og energiministeren, at virksomheden

ønsker

at være omfattet af bestemmelserne i dette kapitel. Meddelelse herom

indebærer,

at virksomheden er underlagt bestemmelserne i dette kapitel med virkning fra

den 1. januar 2005.

Stk. 2.

Virksomheder,

der ikke den 1. marts 2005 har fremsendt meddelelse som nævnt i stk. 1,

fortaber eventuelle rettigheder til at opkræve beløb, som skyldes

underdækning

opstået i perioden fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2003. Det

gælder

dog ikke underdækning, som kan afvikles efter reglerne i bekendtgørelse om

indtægtsrammer for

netvirksomheder

og regionale transmissionsvirksomheder

omfattet af elforsyningsloven.

Stk. 3.

Bestemmelserne i

§§ 69, 70 og 74 og § 76, stk. 1, nr. 5, i lov om elforsyning og § 4, stk. 6

og

8, i lov nr. 494 af 9. juni 2004 om ændring af lov om elforsyning, lov om

naturgasforsyning og lov om varmeforsyning. (Sikring af uafhængighed i den

overordnede

infrastruktur, ændring af kapitalbegreber, privat ankenævn på

energiforsyningsområdet m.v.) finder ikke anvendelse for virksomheder, som

den

1. marts 2005 har fremsendt meddelelse som nævnt i stk. 1.

§ 92 b.

Bestemmelserne

i §§ 92 c-92 k finder kun anvendelse for virksomheder, der den 1. marts 2005

har fremsendt meddelelse som nævnt i § 92 a, stk. 1, jf. dog

§ 92 i.

§ 92 c.

Priserne

for ydelser fra virksomhederne fastsættes under hensyntagen til

virksomhedernes

omkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser,

administration,

vedligeholdelse, andre driftsomkostninger og afskrivninger samt forrentning

af

kapital. Ved fastsættelsen af priserne tages desuden hensyn til udgifter, som

afholdes som følge af, at virksomhederne hæfter for gældsforpligtelser i

medfør

af § 92 k, stk. 3, eller for andre elforsyningsvirksomheders

gældsforpligtelser stiftet inden den 30. december 1999. Priserne for

virksomhedernes ydelser må ikke stige som følge af vederlag, der erlægges ved

overdragelse af virksomheden.

Stk. 2.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler for beregning af driftsmæssige

afskrivninger

og for opgørelsen af virksomhedernes kapital, herunder eventuel

indskudskapital, samt de satser, der kan anvendes ved indregning af

forrentning

efter stk. 1. Transport- og energiministeren kan endvidere fastsætte regler

om

regnskabsmæssig adskillelse mellem forskellige aktiviteter samt regler om

virksomhedernes regnskabsføring og budgettering, herunder at virksomhederne

skal udarbejde, lade revidere og offentliggøre årsrapporter i

overensstemmelse

med bestemmelserne i årsregnskabsloven.

§ 92 d.

Priser

for virksomhedernes ydelser fastsættes i overensstemmelse med de i stk. 2

nævnte indtægtsrammer. Rammerne fastsættes med henblik på dækning af de i

§ 92 c

nævnte omkostninger ved en effektiv drift af virksomheden.

Stk. 2.

Transport- og

energiministeren fastsætter regler om generelle indtægtsrammer for alle

berørte

virksomheder for et nærmere angivet antal år. Inden for de nævnte rammer

fastsætter Energitilsynet årligt en indtægtsramme for hver af de berørte

virksomheder.

Stk. 3.

Energitilsynet

kan give dispensation fra de af tilsynet fastsatte rammer, såfremt det er

nødvendigt

for, at virksomheden kan gennemføre forpligtelser, som er pålagt i

bevillingen,

i loven eller i bestemmelser fastsat i medfør af loven.

Stk. 4.

Enhver form for

indtægt i virksomheden skal medgå til dækning af udgifter som nævnt i § 92 c,

stk. 1. Dette gælder dog ikke overskud i form af forrentning af

indskudskapital

og ekstraordinære effektiviseringsgevinster i forhold til indtægtsrammerne.

Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, hvad der kan anses

for

ekstraordinære effektiviseringsgevinster, og om fastsættelsen af størrelsen

heraf.

Stk. 5.

Kommuner og

amtskommuner må ikke yde tilskud til kommunal

netvirksomhed,

som efter bestemmelsen i § 4, stk. 1, ikke drives i selskaber med

begrænset ansvar.

§ 92 e.

Virksomheden

skal til Energitilsynet anmelde størrelsen af den kapital, som ifølge

virksomheden

skal danne grundlag for fastsættelsen af den forrentning, som i medfør af

§ 92 c, stk. 1, kan indregnes i priserne. Virksomheden skal

særskilt

opgøre størrelsen af en eventuel indskudskapital.

Stk. 2.

På grundlag af

den i stk. 1 nævnte anmeldelse opgør Energitilsynet under hensyntagen til

virksomhedens finansieringsforhold og omsætning størrelsen af den kapital,

som

danner grundlag for fastsættelsen af den indregningsberettigede forrentning,

samt størrelsen af den eventuelle indskudskapital.

Stk. 3.

Uanset

bestemmelserne i §§ 92 c og 92 d vil virksomhederne og disses

ejere frit kunne disponere over kapital og indtægter, som de i medfør af den

indtil den 30. december 1999 gældende elforsyningslov frit kunne disponere

over.

§ 92 f.

Virksomhederne

skal til Energitilsynet anmelde opgørelser af indskudskapital og kapital, som

ønskes forrentet, jf. § 92 e.

Stk. 2.

Energitilsynet

kan fastsætte regler om anmeldelser efter stk. 1.

§ 92 g.

Virksomhederne

skal med virkning fra den 1. januar 2000 efter regler fastsat af transport-

og

energiministeren udarbejde en opgørelse over ikke anvendte henlæggelser

foretaget efter den indtil den 30. december 1999 gældende elforsyningslov,

over- og underdækning for perioden før den 30. december 1999 samt øvrige

kapitalforhold. Virksomhederne skal herefter udarbejde en åbningsbalance, der

udformes efter regler fastsat af transport- og energiministeren, og som vil

skulle danne grundlag for den fremtidige prisfastsættelse efter

bestemmelserne

i dette kapitel. Opgørelsen og åbningsbalancen fremsendes til Energitilsynet

inden en af tilsynet fastsat frist.

Stk. 2.

Virksomhederne

skal inden en af Energitilsynet fastsat frist fremsende en redegørelse for,

hvorledes ikke anvendte henlæggelser foretaget efter den indtil den 30.

december 1999 gældende elforsyningslov, over- og underdækning for perioden

før

den 30. december 1999 samt øvrige aktiver eller passiver, der indgår i den i

stk. 1 omhandlede åbningsbalance, vil blive udlignet i kommende års priser.

Stk. 3.

Energitilsynet

træffer afgørelse om, hvorvidt de af virksomhederne fremsendte opgørelser og

åbningsbalancer efter stk. 1 kan godkendes. Energitilsynet træffer endvidere

afgørelse om, i hvilket omfang virksomhedernes redegørelser efter stk. 2 kan

danne grundlag for udligningen af henlæggelser m.v. i kommende års priser.

Stk. 4.

Såfremt en

virksomhed ikke har opfyldt sine forpligtelser efter stk. 1 og 2 inden for

den

af Energitilsynet fastsatte frist, fastsætter tilsynet opgørelsen og

åbningsbalancen.

§ 92 h.

En

netvirksomhed

må hverken helt eller delvis afstå sine

ejerandele i en

elproduktionsvirksomhed

til

1)

en virksomhed, hvori

netvirksomheden

direkte eller indirekte besidder

ejerandele,

2)

en virksomhed, som

direkte eller indirekte besidder ejerandele i

netvirksomheden,

eller

3)

en virksomhed, som

direkte eller indirekte er helt eller delvis ejet af en virksomhed, der

tillige

direkte eller indirekte besidder ejerandele i

netvirksomheden.

Stk. 2.

Transport- og

energiministeren kan dispensere fra bestemmelsen i stk. 1.

§ 92 i.

Elproduktions-

og

elhandelsvirksomheder

og disse virksomheders datterselskaber må tilsammen ikke

1)

eje mere end 15 pct.

af en af dette kapitel omfattet virksomheds samlede kapital eller

2)

besidde en

bestemmende indflydelse i kraft af særlige stemmerettigheder i en sådan

virksomheds

ledende organer.

Stk. 2.

Aftaler om

overdragelser af kapitalandele og aftaler eller vedtægtsbestemmelser om

tildeling

af stemmerettigheder i strid med stk. 1 er ugyldige.

§ 92 j.

Det

er en betingelse for meddelelse af bevilling til

netvirksomheder,

at direkte eller indirekte ejerandele i

elproduktionsvirksomheder,

transmissionsvirksomheder og forsyningspligtige virksomheder, der den 29.

april

1999 besiddes af

netvirksomheden

eller af

virksomheder, der direkte eller indirekte besidder ejerandele i

netvirksomheden, overføres til

netvirksomheden,

således at denne direkte besidder de pågældende ejerandele. Det er ligeledes

en

betingelse for meddelelse af bevilling til transmissionsvirksomheder, at

ejerandelene i disse virksomheder er overført til den eller de berørte

netvirksomheder

i overensstemmelse med 1. pkt.

Stk. 2.

Transport- og

energiministeren kan dispensere fra bestemmelsen i stk. 1, såfremt særlige

hensyn tilsiger det.

§ 92 k.

En

virksomhed må ikke yde lån til eller stille sikkerhed for andre virksomheder,

herunder andre kollektive elforsyningsvirksomheder.

Stk. 2.

Bestemmelsen i

stk. 1 gælder ikke, i det omfang der ved långivningen eller

sikkerhedsstillelsen

alene disponeres over den i § 92 e, stk. 3, nævnte kapital.

Stk. 3.

Bestemmelsen i

stk. 1 gælder desuden ikke, i det omfang en

netvirksomhed

alene stiller sikkerhed til fordel for en

elproduktionsvirksomhed,

som helt eller delvis ejes af

netvirksomheden, når

sikkerhedsstillelsen kun omfatter gældsforpligtelser, som

elproduktionsvirksomheden

påtager sig med henblik på restfinansiering af anlægsarbejder påbegyndt inden

den 29. april 1999.

Kapitel 15

Ikrafttrædelses, ophævelses- og

overgangsbestemmelser

§ 93.

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af transport- og

energiministeren. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft

før

andre dele af loven.

Stk. 2.

§ 8, stk. 5, har

virkning fra den 16. august 1999.

§ 94.

Transport- og energiministeren kan ophæve elforsyningsloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 632 af 1. juli 1996. Ministeren kan fastsætte, at dele

af

loven ophæves før andre dele af loven.

§ 95.

Transport- og energiministeren kan ophæve kapitel 2 i lov om udnyttelse af

vedvarende energikilder m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 837 af 7. oktober

1992,

som senest ændret ved lov nr. 427 af 10. juni 1997.

§ 96.

Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at regler, der er

fastsat i henhold til de i §§ 94 og 95 nævnte love forbliver i kraft, indtil

de

afløses af regler fastsat i henhold til denne lov. Overtrædelse af reglerne

straffes

efter de hidtil gældende regler.

§ 97.

En

virksomhed, som ved lovens ikrafttræden lovligt udøvede virksomhed og som

efter

denne lov er bevillingspligtig, har ret til at få bevilling til sin

virksomhed,

når

1)

virksomheden erklærer

at ville opfylde de forpligtelser, som pålægges denne efter bestemmelserne i

loven og i bevillingen,

2)

virksomhedens

vedtægter ikke strider imod bestemmelser i denne lov eller regler udstedt i

medfør

af loven og kan godkendes af transport- og energiministeren og

3)

virksomheden opfylder

de i denne lov stillede krav for at kunne meddeles bevilling.

§ 98.

Godkendelser til etablering og ændringer af produktionsanlæg,

transmissionsnet

og bevillinger til

elproduktion

og transmission, som

er givet efter bestemmelserne i den hidtil gældende elforsyningslov,

opretholdes i overensstemmelse med deres indhold og varighed.

Stk. 2.

En

bevillingspligtig virksomhed kan, når den inden en af transport- og

energiministeren fastsat frist indgiver fornøden ansøgning om bevilling,

midlertidigt fortsætte sin virksomhed uden bevilling, indtil transport- og

energiministeren har afgjort ansøgningen, forudsat at den ansøgende

virksomhed

overholder lovens bestemmelser for virksomheden.

Stk. 3.

Transport- og

energiministeren fastsætter det tidspunkt, fra hvilket bevillingskravet for

net-

og forsyningspligtvirksomheder er gældende.

§ 99.

Transport- og energiministeren kan fastsætte overgangsbestemmelser, hvorved

den

hidtil gældende retsstilling i en overgangsperiode opretholdes med de

ændringer, som denne lov nødvendiggør, for så vidt angår virksomheder

omfattet

af § 98, stk. 2 og 3.

§ 100.

(Ophævet)

§ 101.

Virksomheder, som driver

elproduktionsvirksomhed

omfattet af den hidtil gældende elforsyningslov, skal ved lovens ikrafttræden

og efter transport- og energiministerens nærmere bestemmelse udarbejde en

opgørelse over ikke anvendte henlæggelser foretaget efter den hidtil gældende

elforsyningslov, over- og underdækning for perioden før nærværende lovs

ikrafttræden samt øvrige forhold.

Stk. 2.

Den i stk. 1 nævnte

opgørelse vil skulle danne grundlag for virksomhedernes økonomiske

åbningsbalance i forbindelse med overgangen til prisfastsættelse efter § 75.

Stk. 3.

Virksomheder

omfattet af stk. 1, som ved lovens ikrafttræden udøver virksomhed ved

forbrænding

af affald, skal efter retningslinjer fastsat af transport- og

energiministeren

udarbejde en særskilt opgørelse over affaldsforbrændingsanlæggets økonomiske

forhold.

Stk. 4.

Den i stk. 3

nævnte opgørelse skal danne grundlag for den økonomiske åbningsbalance i

forbindelse med udskillelsen af affaldsforbrændingsaktiviteten i en

selvstændig

virksomhed i henhold til § 48. Opgørelsen og åbningsbalancen sendes til

transport- og energiministeren inden en af ministeren fastsat frist.

Stk. 5.

Transport- og

energiministeren kan godkende, at ejeren ved opgørelsen af den økonomiske

åbningsbalance for affaldsforbrændingsvirksomheder efter stk. 3 fastsætter,

at

det påhviler affaldsforbrændingsanlægget at betale et beløb svarende til den

nødvendige fremmedkapital, som er en følge af, at aktiverne forøges, fordi

tidligere foretagne henlæggelser over elprisen trækkes ud af opgørelsen til

den

virksomhed, som udskiller affaldsforbrændingsanlægget.

Stk. 6.

Transport- og

energiministeren træffer afgørelse om, hvorvidt de af virksomhederne

fremsendte

opgørelser efter stk. 1 og 3

kan

godkendes. Transport- og energiministeren træffer på denne baggrund afgørelse

om, hvilke forpligtelser der skal påhvile

elproduktionsvirksomhederne

efter overgangen til prisfastsættelse efter § 75.

§ 102.

Såfremt

denne lov indebærer, at en virksomhed omfattet af den tidligere gældende

elforsyningslov

vil skulle opdeles i flere selvstændige juridiske enheder, skal opdelingen

gennemføres således, at der til hver enhed henføres de aktiver og passiver,

der

naturligt er knyttet til den aktivitet, der vil skulle udøves af den

pågældende

enhed. I relation til virksomhedens passiver har den stedfundne opdeling ikke

virkning i forhold til virksomhedens kreditorer.

Stk. 2.

Transport- og

energiministeren påser overholdelsen af bestemmelsen i stk. 1 i forbindelse

med

fastlæggelsen af virksomhedernes åbningsbalancer i henhold til § 101.

§ 103.

Sager, som er under behandling af Energistyrelsen, Elprisudvalget eller

Konkurrenceankenævnet, overføres ved denne lovs ikrafttræden eller fra et af

transport- og energiministeren fastsat senere tidspunkt til den myndighed,

som

efter denne lov skulle behandle sagen, såfremt sagen var indbragt efter denne

lovs ikrafttræden.

§ 104.

I

lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner,

jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 4. juli 1997, som senest ændret ved § 5 i

lov

nr. 117 af 2. marts 1999, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 10, stk. 6,

og

§ 17, stk. 6,

ændres »Elprisudvalget« til: »Energitilsynet«.

2.

I

§ 10, stk. 6,

og

§ 17, stk. 6,

ændres to steder »§ 10 b« til: »§ 37«.

§ 105.

De kommunalt ansatte tjenestemænd, der gør tjeneste i en kommunal virksomhed

omfattet af denne lov på tidspunktet for kommunens etablering af de i medfør

af

denne lov nødvendiggjorte selskaber til fortsættelse af den nævnte

virksomhed,

er forpligtet til at gøre tjeneste i et eller flere af disse selskaber med

bevarelse af deres ansættelsesforhold til kommunen.

Stk. 2.

De i stk. 1

nævnte selskaber tilbyder de i stk. 1 nævnte tjenestemænd overgang til

ansættelse

i pågældende selskaber.

Stk. 3.

Til de

tjenestemænd, som ikke ønsker at overgå til ansættelse efter stk. 2,

udbetaler

kommunen løn m.v. og afholder udgifter til pension i overensstemmelse med

herom

fastsatte regler.

Stk. 4.

En tjenestemand,

som i henhold til stk. 3 vælger at opretholde den kommunale ansættelse, og

som

i henhold til stk. 1 forpligtes til at gøre tjeneste i det ved denne lov

nødvendiggjorte selskab, har ikke som følge heraf krav på ventepenge,

rådighedsløn

eller pension. Tjenestemanden har pligt til at

underkaste sig de forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og

beskaffenhed, som følger af etableringen af de ved denne lov nødvendiggjorte

selskaber.

Stk. 5.

Selskaberne

refunderer fra overtagelsen af driften kommunen de lønninger m.v., der

udbetales

i henhold til stk. 3, og indbetaler efter nærmere aftale med kommunen løbende

pensionsbidrag til kommunen for den pensionsalder, tjenestemanden optjener

fra

overtagelsen.

Stk. 6.

De kommunalt

ansatte tjenestemænd, der udlånes til et eller flere af de i stk. 1 nævnte

selskaber,

er berettiget til at deltage på lige fod med medarbejderne i pågældende

selskab

ved valg af medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen for selskabet og er på

tilsvarende måde valgbare til denne, såfremt der efter aktie- eller

anpartsselskabslovens almindelige regler er adgang til valg af

medarbejderrepræsentanter

i pågældende selskab.

§ 106.

Transport-

og energiministeren kan fastsætte overgangsregler.

§ 107.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 1110 af 29. december 1999 om ændring af lov om

elforsyning, der angår § 8, stk. 6, § 46, stk. 3, § 57, stk. 1, nr. 1-3, §

57,

stk. 2, § 58, stk. 3, § 69, stk. 1, 2. pkt., § 70, stk. 4, 1. pkt., § 71,

stk.

2, 1. pkt., og § 102, stk. 2 og 3, indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af

transport- og energiministeren. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven

træder i kraft før andre dele af loven.

Lov nr. 447 af 31. maj 2000 om ændring af visse miljølove,

der indsætter § 89 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 14

Stk. 1.

Loven træder i

kraft den 15.

aseptember

2000, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

Lovens regler om

adgang til at påklage afgørelser gælder for sager, der er afgjort i første

instans

efter lovens ikrafttræden. Reglerne om klage over afslag på anmodning om

aktindsigt efter § 4, stk. 5, i lov om aktindsigt i miljøoplysninger som

ændret

ved lovens § 1, nr. 10, gælder ligeledes for afslag, der meddeles efter

lovens

ikrafttræden.

Stk. 3.

§ 2, stk. 3, i

lov om adgang til aktindsigt i miljøoplysninger som affattet ved denne lovs §

1, nr. 4, har ikke virkning i forhold til materiale, der er indhentet før

lovens ikrafttræden, såfremt den, der har indleveret materialet, ikke var

eller

kunne gøres forpligtet til at levere materialet og den pågældende ikke har

meddelt, at han eller hun accepterer udleveringen.

Stk. 4.

§ 2, stk. 4, i

lov om adgang til aktindsigt i miljøoplysninger som affattet ved denne lovs §

1, nr. 4, har ikke virkning for oplysninger om emissioner, som er kommet i

myndighedernes besiddelse før lovens ikrafttræden.

Lov nr. 448 af 31. maj 2000 om ændring af lov om

elforsyning, der indsætter § 8 a, § 24, stk. 3, og § 59, stk. 4 og 5,

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af

transport- og energiministeren. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven

træder i kraft før andre dele af loven.

Lov nr. 1277 af 20. december 2000 om ændring af lov om

elforsyning og lov om ændring af lov om tilskud til

elproduktion,

der angår § 9, stk. 1, nr. 1, 3 og 4, § 17, stk. 5 og 6, § 21, stk. 2 og 3, §

23, stk. 3, 2. pkt., § 26, stk. 2 og 3, §§ 27 a – 27 d, § 28, stk. 3,

nr. 1, §

31, § 44, stk. 3 og 4, § 68, stk. 2, § 78, stk. 8, og § 89, stk. 3 og 4,

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af

transport- og energiministeren. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven

træder i kraft før andre dele af loven.

Lov nr. 478 af 7. juni 2001 om ændring af lov om elforsyning

og lov om miljøbeskyttelse, der angår § 8, stk. 6 og 7, § 8 a, stk. 3, 7 og

8,

§ 58, stk. 3, § 59, stk. 1, § 59 a, § 68, stk. 2, § 84, stk. 2, § 85 a, og §

93, stk. 2, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Stk. 1.

Tidspunktet for

lovens ikrafttræden fastsættes af transport- og energiministeren. Ministeren

kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft før andre dele af loven.

Stk. 2.

Bestemmelsen i

§ 8, stk. 6, i lov om elforsyning som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, og § 59 a, stk. 1 og 3, i lov om

elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, har virkning fra den 1.

januar 2001.

Stk. 3.

Bestemmelsen i §

8, stk. 7, i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, har

virkning

fra den 1. januar 2000.

Lov nr. 316 af 22. maj 2002 om ændring af lov om elforsyning

og visse andre energilove, som angår § 22, stk. 1, nr. 7 og 8, § 27 c, § 27

e,

§ 59, stk. 2 og 5, § 59 a, stk. 2, § 66 og § 85, indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Stk. 1.

Tidspunktet for

lovens ikrafttræden fastsættes af transport- og energiministeren. Ministeren

kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft før andre dele af loven.

Stk. 2.

§ 27 e som

indsat ved denne lovs § 1, nr. 5, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen

i

Lovtidende.

Lov nr. 1091 af 17. december 2002 om ændring af lov om

elforsyning og lov om tilskud til

elproduktion, som

angår § 8, stk. 6 og 7, § 8 a, stk. 3, § 9, stk. 1 og 3, § 22 a, § 28, stk. 2

og 3, § 51, stk. 3, § 57, stk. 1, nr. 1, §§ 59 a-59 d, § 63 a, §§ 64-66, §

68,

stk. 2, § 84 a, § 85 a, stk. 1, og § 87, nr. 2, 6 og 7, indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2003.

Lov nr. 452 af 10. juni 2003 om ændring af lov om

elforsyning, lov om tilskud til

elproduktion, lov om

varmeforsyning og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner

og amtskommuner, som angår § 12 a, § 21 a, § 22, stk. 1, nr. 6 og 7, § 37, §

69, stk. 1, § 73, § 87, nr. 4, indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Stk. 1.

Loven træder i

kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

§ 1, nr. 5, 6 og

8, og §§ 3 og 4 har virkning for uddelinger, der bindende er besluttet, og

for

vederlag ved afståelse erhvervet ved bindende aftale indgået den 20. februar

2003 eller senere.

Stk. 3.

Bindende

dispositioner foretaget inden den 20. februar 2003 behandles efter de hidtil

gældende

bestemmelser i elforsyningslovens § 37, varmeforsyningslovens § 23 e og § 10,

stk. 6 og 7, og § 17, stk. 6, i lov om kommunal udligning og generelle

tilskud

til kommuner og amtskommuner, medmindre kommunen eller amtskommunen senest

ved

indberetningen til Energitilsynet anmoder om, at dispositionerne omfattes af

bestemmelserne i § 1, nr. 5, 6 og 8, og §§ 3 og 4 i denne lov.

Stk. 4.

Den første

indberetning efter elforsyningslovens § 37, stk. 4, som affattet ved denne

lovs

§ 1, nr. 5, og varmeforsyningslovens § 23 e, stk. 4, som affattet ved denne

lovs § 3, nr. 4, foretages senest den 1. februar 2004 dækkende perioden fra

den

20. februar 2003 til den 31. december 2003.

Lov nr. 458 af 10. juni 2003 om ændring af lov om

gasinstallationer

og installationer i forbindelse med vand-

og afløbsledninger, lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel

og

forskellige andre love, som angår §

22, stk. 1, nr. 8, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 9

Loven træder i kraft den 1. januar 2004.

Lov nr. 1232 af 27. december 2003 om ændring af lov om

tilskud til

elproduktion

og lov om elforsyning, som angår

§ 27 b, stk. 3, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2004.

Lov nr. 494 af 9. juni 2004 om ændring af lov om

elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning, som angår §§

2

a, 3, 5, 6, 6 a og 7, § 9, stk. 1, nr. 1 og 2, § 19, stk. 1, § 20, stk. 1,

nr.

3, § 20 a, § 21, stk. 1 og 3, § 21 a, § 22, stk. 1, nr. 3 og nr. 7-11, § 22,

stk. 4 og 5, § 23, stk. 3, § 24, stk. 1 og 2, § 25, § 26 a, § 27, stk. 1, §

27

c, stk. 10 og 11, § 27 d, stk. 2 og 3, § 28, stk. 2, nr. 12 og 13, § 28 a, §

28

b, § 30, stk. 2, § 32, § 33, stk. 1, §§ 34, 35, 35 a, 36, 38, §§ 40-46, 47,

stk. 1, § 49, § 50, stk. 1, § 54, stk. 6-8, § 63 a, § 64, § 69, stk. 1 og 2,

§

70, stk. 2-5, § 71, stk. 1 og 2, § 72, § 73, stk. 2, §§ 73 a, 73 b, 74 og 74

a,

§ 75, stk. 1, § 76, § 78, stk. 1, 2, 5 og 9, § 78 a, § 82, stk. 5, § 84, § 84

a, § 85, stk. 1, § 85 b, stk. 4, § 85 c, § 85 d, § 87, stk. 1, nr. 4, § 87,

stk. 2, § 89, stk. 1, § 97, stk. 2 og 3, § 100 og § 102, stk. 2 og 3,

indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Stk. 1.

Tidspunktet for

lovens ikrafttræden fastsættes af transport- og energiministeren. Ministeren

kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft før andre dele af loven.

Stk. 2.

Regler, der er

fastsat i henhold til elforsyningslovens hidtidige § 63 a, stk. 4 og 5,

forbliver i kraft, indtil de afløses af regler fastsat efter denne lov.

Stk. 3.

Virksomheder,

der den 21. april 2004 ikke opfyldte kravene i elforsyningslovens §§ 36

og

38 og § 97, stk. 2 og 3, stilles frem til ikrafttrædelsen af denne

lovs § 1, nr. 37, 38 og 81, om ophævelse af elforsyningslovens

§§ 36

og 38 og § 97, stk. 2 og 3, som om de opfylder kravene i de nævnte

bestemmelser.

Stk. 4.

Efterregulering

af de forsyningspligtige virksomheders priser for perioden fra 2002 indtil

ikrafttrædelsen af denne lovs prisregulering af forsyningspligtige

virksomheder

sker efter de hidtil gældende regler. Efterreguleringen sker i den enkelte

virksomheds priser, jf. elforsyningslovens § 72, stk. 1, henholdsvis

indkalkuleres i Energitilsynets fastsættelse af den enkelte virksomheds

balancerings-

og administrationsbidrag, jf. elforsyningslovens § 72, stk. 2 og 3. Denne

efterregulering afsluttes senest i 2006.

Elhandelskontrakter

samt eventuelt tilknyttede kontrakter, der er indgået og indgås i henhold til

hidtil gældende regler, og som rækker ud over ikrafttrædelsen af lovens

ændrede

prisregulering, vil, når de anmeldes til Energitilsynet senest 30 dage efter

vedtagelse af denne lov, kunne indgå i den enkelte virksomheds priser, jf.

elforsyningslovens § 72, stk. 1.

Elhandelskontrakter

og eventuelt tilknyttede kontrakter indgået efter denne lovs vedtagelse og

indtil ikrafttrædelsen af denne lovs prisregulering af forsyningspligtige

virksomheder skal dog anmeldes straks ved indgåelse af kontrakten.

Stk. 5.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte særlige overgangsregler om ændring af

net-

og transmissionsvirksomheders indtægtsrammer fra den

1. januar 2004 og frem til det tidspunkt, hvorfra regler om indtægtsrammer i

medfør af elforsyningslovens §§ 69, 70 og 74 får virkning.

Stk. 6.

Sager for

Energiklagenævnet eller Energitilsynet om opgørelse af

net-

og transmissionsvirksomhedernes kapitalforhold vedrørende perioden fra den 1.

januar 2000 til den 31. december 2003 efter elforsyningslovens hidtidige

§ 74, stk. 2, og om godkendelse af åbningsbalancer efter

elforsyningslovens hidtidige § 100, stk. 3, bortfalder.

Stk. 7.

Sager for

Energiklagenævnet eller Energitilsynet om opgørelse af

net-

og transmissionsvirksomhedernes aktiver og omkostninger færdigbehandles efter

de hidtil gældende regler.

Stk. 8.

Net-

og transmissionsvirksomhedernes fremtidige indtægter

skal respektere loftet fastsat i elforsyningslovens § 70, stk. 2, som

affattet ved § 1, nr. 55, i denne lov. Dette loft påvirkes ikke af

virksomhedernes økonomiske forhold i perioden fra den 1. januar 2000 til den

31. december 2003, herunder om virksomhedernes indtægter har været større

eller

mindre end deres foreløbige indtægtsrammer for samme periode.

Stk. 9.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte særlige overgangsregler i forbindelse med

oprettelsen

af et privat ankenævn på energiforsyningsområdet.

Stk. 10.

(Udeladt)

Stk. 11.

(Udeladt)

Stk. 12.

Direktører,

vicedirektører, underdirektører og ledende medarbejdere i en

elnet-,

eltransmissions-

eller

elsystemansvarlig

virksomhed, der den 21. april 2004

lovligt udøvede dette erhverv samtidig med, at de direkte eller indirekte

deltog i driften eller ledelsen af en koncernforbundet

elproduktions-

eller

elhandelsvirksomhed

eller af en

koncernforbundet virksomhed, der direkte eller indirekte ejer sådanne

virksomheder, kan uanset bestemmelserne i elforsyningslovens § 45 som

affattet

ved denne lovs § 1, nr. 44, fortsætte begge erhverv indtil 3 år efter lovens

ikrafttræden. Personer, som den 21. april 2004 varetog en bestyrelsespost i

en

elnet-,

eltransmissions-

eller

elsystemansvarlig

virksomhed samtidig med, at de direkte

eller indirekte deltog i driften eller ledelsen af en koncernforbundet

elproduktions-

eller

elhandelsvirksomhed,

kan uanset bestemmelserne i § 45 fortsætte hermed indtil udløbet af den

valgperiode, der var påbegyndt den 21. april 2004.

Stk. 13.

(Udeladt)

Lov nr. 495 af 9. juni 2004 om ændring af lov om elforsyning

og lov om varmeforsyning, som angår §§ 8-9, § 10, stk. 1, § 16, stk. 3, § 22,

stk. 1, nr. 4, § 27 c, stk. 2, 5 og 8, § 28, stk. 2, nr. 4, § 29, stk. 1, §§

55-59 d, § 60, stk. 1, § 64, § 66, stk. 1, nr. 1, § 67, stk. 1 og 2, § 68, §

68

a og § 85 a, stk. 1 og 3, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Stk. 1.

Tidspunktet for

lovens ikrafttræden fastsættes af transport- og energiministeren. Ministeren

kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft før andre dele af loven.

Stk. 2.

Pristillæg til

vindmøller som nævnt i elforsyningslovens § 56 b, stk. 1, som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 12, der er tilsluttet i egen forbrugsinstallation fra den

1. januar 2003 indtil tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 56 b, ydes med

virkning fra tidspunktet for

nettilslutningen.

Lov nr. 1384 af 20. december 2004 om

Energinet

Danmark, som angår § 5, stk. 1, nr. 8, 13 og 16, § 8, stk. 4-7, § 12, stk. 1,

nr. 4, § 19, stk. 1, § 20, stk. 1, § 20 a, stk. 1, § 21, stk. 1-4, § 21 a, §

23, stk. 3, § 26 a, stk. 1, § 27, § 28, stk. 2, nr. 3, § 29, stk. 2, § 31,

stk.

3, § 35, stk. 1, 6 og 9, § 35 a, § 47, stk. 1-3, § 51, stk. 1 og 2, § 70,

stk.

1, § 70 a, § 71, § 76, stk. 3 og 4, § 77, stk. 2, § 84, stk. 1, § 85 b, stk.

1,

§ 87, stk. 1, nr. 1, §§ 92 a-92 k, indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 25.

Transport- og energiministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttræden.

Energistyrelsen, den 20. april 2005

Ib Larsen

/Thomas Bastholm Bille

Lignende dokumenter