Bekendtgørelse af lov om elforsyning
Gældende udgave: LBK nr 544 af 16/06/2026
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 948 afgørelser
Klagenævn (Nævnenes Hus) 821, Ankenævnet på Energiområdet 69, Retsinformation 29, Landsskatteretten 22, Domsdatabasen 5, Huslejenævnene 1
- § 89 610
- § 69 137
- § 6 100
- § 77 95
- § 1 70
- § 78 68
- § 70 64
- § 72 46
- § 5 43
- § 46 43
- § 80 41
- § 73 40
- § 76 39
- § 9 38
- § 19 34
De nyeste afgørelser
- Energiklagenævnets afgørelse i sag om indregning af ikke-nødvendige renteudgifter i perioden 2018-2023 i [Virksomhed1] Klagenævn (Nævnenes Hus) · 15. oktober 2026
- Energiklagenævnets afgørelse i sag om Vores Elnets administration af tilslutningsbestemmelser Klagenævn (Nævnenes Hus) · 28. september 2026
- Stadfæstelse af § 25-tilladelse til etablering af solcelleanlæg med tilhørende kabel i Haderslev Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 5. august 2026
- Salg på ekspropriationslignende vilkår, elsikkerhedslovens § 27 #2 Retsinformation · 29. juli 2026
- Afgørelse i klagesag om Haderslev Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 14-4, Solenergianlæg ved Kastvrå, med tilhørende miljørapport Klagenævn (Nævnenes Hus) · 26. juni 2026
- Salg på ekspropriationslignende vilkår, elsikkerhedslovens § 27 #1 Retsinformation · 17. juni 2026
- Energiklagenævnets afgørelse i sag om anmodning om genoptagelse af Energiklagenævnets afgørelse af 6. maj 2026 med j.nr. 26/04170 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 28. maj 2026
- Moms – Omvendt betalingspligt ved indenlandsk levering af elektricitet hvor aftageren er en afgiftspligtig videreforhandler Retsinformation · 20. maj 2026
- Sager om pristillæg ved produktion af elektricitet ved anvendelse af forgasningsgas og biogas efter § 43 f, stk. 1, og § 43 g, stk. 1, i den dagældende VE-lov, samt spørgsmål om hvorvidt Energistyrelsen kan opkræve en negativ differencen mellem den opnåede salgspris og markedsprisen anført i loven Domsdatabasen · 19. maj 2026
- Energiklagenævnets afgørelse i sag om Forsyningstilsynets afgørelse om aktindsigt af 1. april 2026 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 6. maj 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om
elforsyning
Herved bekendtgøres lov om elforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 151 af 10. marts 2003, med de ændringer, der følger af
§
1 i lov nr. 452 af 10. juni 2003, § 7 i lov nr. 458 af 10. juni 2003, § 2 i
lov
nr. 1232 af 27. december 2003, § 1 i lov nr. 494 af 9. juni 2004, § 1 i lov
nr.
495 af 9. juni 2004 og § 30 i lov nr. 1384 af 20. december 2004.
Kapitel 1
Indledende bestemmelser
§ 1.
Lovens formål er at sikre, at landets elforsyning tilrettelægges og
gennemføres
i overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi,
miljø
og forbrugerbeskyttelse. Loven skal inden for denne målsætning sikre
forbrugerne adgang til billig elektricitet og fortsat give forbrugerne
indflydelse på forvaltningen af elsektorens værdier.
Stk. 2.
Loven skal i
overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte formål særligt fremme en bæredygtig
energianvendelse,
herunder ved energibesparelser og anvendelse af kraft-varme, vedvarende og
miljøvenlige energikilder, samt sikre en effektiv anvendelse af økonomiske
ressourcer og skabe konkurrence på markeder for produktion og handel med
elektricitet.
§ 2.
Loven finder anvendelse på produktion, transport, handel og levering af
Læs alt
elektricitet.
Stk. 2.
Loven gælder på
land- og søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone.
Stk. 3.
Loven omfatter
ikke virksomhed, der er reguleret efter lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse
havanlæg.
Stk. 4.
Transport- og
energiministeren kan bestemme, at mindre anlæg eller mindre omfattende
aktiviteter,
som er omfattet af loven, helt eller delvis skal undtages fra lovens
bestemmelser.
§ 2 a.
Transport- og energiministeren kan fastsætte regler til opfyldelse af
Danmarks
EU-retlige forpligtelser.
§ 3.
Transport- og energiministeren orienterer et af Folketinget nedsat udvalg om
væsentlige forhold vedrørende landets elforsyning gennem udarbejdelse af en
årlig redegørelse.
§ 4.
Kommuner kan varetage
netvirksomhed
og produktion af
elektricitet ved afbrænding af affald. Kommuner og amtskommuner kan deltage i
al øvrig virksomhed, som er omfattet af § 2, stk. 1, når virksomheden
varetages
af et selskab med begrænset ansvar.
Stk. 2.
Kommuner kan
deltage i anden virksomhed, som har tilknytning til virksomhed efter loven,
jf.
§ 2, stk. 1. Virksomheden skal udøves på kommercielle vilkår i selvstændige
selskaber med begrænset ansvar.
Stk. 3.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om den i stk. 2 nævnte virksomhed,
herunder om de aktiviteter, der kan udøves efter stk. 2, og om regnskabs- og
forretningsmæssige forhold.
Stk. 4.
De bestemmelser
i loven, som gælder for
netvirksomheder
og
elproduktionsvirksomheder, gælder kun for de af en kommunes
opgaver, der er en del af
netvirksomhed
eller
elproduktionsvirksomhed
efter stk. 1, 1. pkt.
§ 5.
I
denne lov forstås ved følgende:
1)
Decentralt kraft-varme-anlæg:
Kraft-varme-anlæg, som ikke er
beliggende på centrale kraftværkspladser, jf. § 10, stk. 6.
2)
Direkte
elforsyningsnet
:
Elforsyningsnet, som er beregnet til levering af
elektricitet fra en
elproduktionsvirksomhed
til en
anden
elproduktionsvirksomhed
eller bestemte
forbrugere, og som helt eller delvis erstatter benyttelsen af det kollektive
elforsyningsnet.
3)
Distributionsnet:
Kollektivt
elforsyningsnet,
som har til formål at levere elektricitet til en ubestemt kreds af
forbrugere,
samt net, som ejes af en kollektiv elforsyningsvirksomhed, og som har til
formål at forbinde en forbruger direkte med transmissionsnettet.
4)
Elhandelsvirksomhed
: Virksomhed,
der sælger elektricitet, herunder virksomhed med bevilling til
forsyningspligtig
virksomhed.
5)
Elværksejet
anlæg:
Anlæg ejet af virksomhed, som var berettiget til at
indregne henlæggelser efter § 9 i den hidtil gældende elforsyningslov.
6)
Forbrugssted:
Punkt, hvorfra der aftages elektricitet til ét samlet
matrikelnummer eller til sammenhængende bygninger fordelt på flere
matrikelnumre med kun én forbruger af elektricitet.
7)
Forsyningspligtig virksomhed:
Virksomhed med bevilling med pligt
til at forsyne forbrugere, som ikke gør brug af muligheden for valg af anden
leverandør, med elektricitet.
8)
Kollektiv elforsyningsvirksomhed:
Offentlig eller privatejet
elforsyningsvirksomhed med bevilling samt elforsyningsvirksomhed, der
varetages
af
Energinet
Danmark eller denne virksomheds
helejede
datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i
lov om
Energinet
Danmark, som på offentligt
regulerede vilkår har til formål at udføre aktiviteter som
net-,
transmissions-, eller systemansvarlig virksomhed.
9)
Kollektivt
elforsyningsnet
:
Transmissions- og distributionsnet, som på offentligt regulerede vilkår har
til
formål at transportere elektricitet for en ubestemt kreds af
elleverandører
og
elforbrugere.
10)
MW:
Måleenhed for elektrisk effekt.
11)
Netvirksomhed
:
Virksomhed med bevilling, der driver distributionsnet.
12)
Sammenhængende elforsyningssystem:
Kollektive
elforsyningsnet
med tilhørende anlæg i et større område, som er indbyrdes forbundet med
henblik
på fælles drift.
13)
Systemansvarlig virksomhed:
Virksomhed, der har det overordnede
ansvar for at opretholde forsyningssikkerhed og en effektiv udnyttelse af et
sammenhængende elforsyningssystem.
14)
Transit:
Transport af elektricitet med henblik på at opfylde
aftaler om
elhandel, hvor ingen af aftaleparterne
aftager eller producerer den pågældende elektricitet her i landet.
15)
Transmissionsnet:
Kollektivt
elforsyningsnet,
som har til formål at transportere elektricitet fra produktionssteder til et
overordnet center i distributionsnettet eller at forbinde det med andre
sammenhængende
elforsyningsnet.
16)
Transmissionsvirksomhed:
Virksomhed med bevilling eller
elforsyningsvirksomhed, som varetages af
Energinet
Danmark eller denne virksomheds
helejede
datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om
Energinet
Danmark, der driver transmissionsnet.
17)
VE-bevis
:
Et omsætteligt bevis for produktion af nærmere angivne former for
VE-elektricitet.
Kapitel 2
Elforbrugernes stilling
§ 6.
Enhver
elforbruger
kan frit vælge
elleverandør.
Stk. 2.
Enhver har ret
til mod betaling at blive forsynet med elektricitet her i landet gennem et
leveringstilbud
fra en virksomhed med forsyningspligt, jf. § 34.
Stk. 3.
Forbrugere, som
gør brug af retten til valg af leverandør, jf. stk. 1, kan genindtræde i
leveringen
fra virksomheden med forsyningspligt inden for rimelige frister og til priser
fastsat i overensstemmelse med § 72.
Stk. 4.
Kollektive
elforsyningsvirksomheder samt forsyningspligtige virksomheder, for så vidt
angår
deres forsyningspligtydelse, skal stille deres ydelser til rådighed for
forbrugerne på gennemsigtige, objektive, rimelige og
ikkediskriminerende
vilkår.
§ 6 a.
Transport- og energiministeren fastsætter regler med henblik på at forpligte
elleverandører
til at sikre en række grundlæggende
forbrugerrettigheder i forbindelse med aftaler om levering af elektricitet,
herunder nærmere regler om indholdet af denne forpligtelse.
Stk. 2.
Regler efter
stk. 1 kan bl.a. omfatte bestemmelser om følgende:
1)
Krav om forbrugerens
ret til en kontrakt, krav til indholdet af kontrakten, underretning om
kontraktens
betingelser, varsling af pris- og vilkårsændringer samt gebyrforhøjelser,
forbrugerens adgang til opsigelse af kontrakten, betalingsmetoder, betaling
for
leverandørskift samt opsigelse og afbrydelse, bl.a. i forbindelse med
misligholdelse fra forbrugerens side.
2)
Klagebehandling,
herunder regler om adgang til at påklage tvister mellem en forbruger og en
leverandør om forhold, som fastsættes i medfør af nr. 1.
Stk. 3.
Ved
fastsættelsen af regler efter stk. 1 og 2 kan det bestemmes, at disse kun
skal
gælde for visse typer af aftaleforhold, herunder for aftaler med
ikkeerhvervsdrivende
forbrugere, og at reglerne ikke skal
kunne fraviges ved aftale.
§ 7.
(Ophævet)
§ 8.
Enhver
elforbruger
her i landet skal afholde en
forholdsmæssig andel af de kollektive elforsyningsvirksomheders nødvendige
omkostninger ved at gennemføre de offentlige forpligtelser, som påhviler dem,
jf. stk. 3 og 4. Dette gælder dog ikke, i det omfang andet følger af §§ 8 a
og
9.
Stk. 2.
Enhver
elforbruger
her i landet skal fra det af transport- og
energiministeren efter § 61 fastsatte tidspunkt erhverve
VE-beviser
efter reglerne i kapitel 9.
Stk. 3.
Den
systemansvarlige virksomheds nødvendige omkostninger til ydelser efter
bestemmelserne
i §§ 56-57 b og § 59 a, stk. 1, nr. 1, opkræves hos alle danske
elforbrugere
med samme beløb i forhold til disses totale
elforbrug.
Stk. 4.
Omkostninger til
nedennævnte ydelser opgøres af den systemansvarlige virksomhed for hvert af
de
to områder, hvortil der er udstedt bevilling til systemansvarlig virksomhed
efter den tidligere gældende § 27, og opkræves hos alle
elforbrugerne
i de respektive områder:
1)
Den systemansvarlige
virksomheds nødvendige omkostninger til ydelser efter bestemmelserne i § 27
a,
stk. 1, nr. 2, §§ 28 a, 29, 30 og 58-58 b og § 59 a, stk. 1, nr. 2, og stk.
2.
2)
Netvirksomhedernes
nødvendige omkostninger til de ydelser, som disse er pålagt ifølge § 22, stk.
6, og §§ 67 og 68.
3)
Efter transport- og
energiministerens bestemmelse omkostninger til dækning af etablering af
elproduktionsanlæg
på havet, jf. § 17, stk. 6.
4)
Transmissionsvirksomhedernes
nødvendige omkostninger til dækning af de opgaver, som disse er pålagt ifølge
§
68.
Stk. 5.
De kollektive
elforsyningsvirksomheders øvrige omkostninger påhviler de brugere, der
modtager
virksomhedens ydelser, og opkræves gennem den enkelte virksomheds tariffer,
jf.
dog stk. 7.
Stk. 6.
De kollektive
elforsyningsvirksomheders administrationsomkostninger ved betaling af ydelser
som nævnt i stk. 3 og 4 opkræves gennem den enkelte virksomheds tariffer, jf.
dog stk. 7.
Stk. 7.
For den
systemansvarlige virksomhed opgøres de i stk. 5 og 6 nævnte omkostninger for
hvert af de to områder, hvortil der er udstedt bevilling til systemansvarlig
virksomhed efter den tidligere gældende § 27, og opkræves hos de brugere i de
respektive områder, der modtager virksomhedens ydelser.
§ 8 a.
Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at
elforbrugere,
der helt eller delvis selv producerer den elektricitet, de selv forbruger,
under nærmere angivne betingelser kun skal betale pristillæg m.v. som nævnt i
§§ 56-58 b i forhold til det elforbrug, som aftages gennem det kollektive
elforsyningsnet. Ministeren kan herunder fastsætte, at
reglerne kun gælder for anlæg, som var i drift den 12. april 2000.
Stk. 2.
Transport- og
energiministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte
regler om ydelse af pristillæg efter §§ 58 og 58 a til
egenproducenter.
Ministeren kan herunder fastsætte regler om, hvorledes grundbeløb og
pristillæg
beregnes for anlæg omfattet af § 58, og regler om betingelser for ydelse af
pristillæg
til anlæg omfattet af § 58 a.
Stk. 3.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om, hvorledes elforbruget og
elproduktionen
skal måles og opgøres. Udgifterne til
målingen afholdes af
elproducenten.
§ 9.
Netvirksomhedernes
og den systemansvarlige virksomheds
omkostninger til ydelser efter bestemmelserne i §§ 56-57 b og § 59 a, stk. 1,
nr. 1, opkræves hos
elforbrugerne
efter følgende principper:
1)
For et årligt
elforbrug på 100
GWh
eller derunder pr. forbrugssted
opkræves en forholdsmæssig andel af
netvirksomhedernes
og den systemansvarlige virksomheds samlede omkostninger til de nævnte
ydelser
i overensstemmelse med de i § 8, stk. 3, nævnte principper, herunder en
forholdsmæssig
andel af de udgifter til ydelserne, der ikke kan dækkes som følge af
bestemmelsen i nr. 2.
2)
For det elforbrug,
der overstiger 100
GWh
pr. forbrugssted, opkræves
ikke beløb til dækning af
netvirksomhedernes
og den
systemansvarlige virksomheds omkostninger til de nævnte ydelser.
Kapitel 3
Elproduktion
§ 10.
Elproduktion
fra anlæg med en kapacitet på over 25 MW kan
kun udøves af virksomheder, der har opnået bevilling fra transport- og
energiministeren. Transport- og energiministeren kan dog i særlige tilfælde
give tilladelse til, at et
elproduktionsanlæg
med en
kapacitet på over 25 MW midlertidigt drives uden bevilling.
Stk. 2.
Bevilling efter
stk. 1 gives for mindst 20 år.
Stk. 3.
Der kan kun
gives bevilling til en ansøger, som kan dokumentere, at denne har den
fornødne
tekniske og finansielle kapacitet.
Stk. 4.
For
elproduktionsvirksomheder, som ved lovens ikrafttræden har
bevilling til
elproduktion, kan bevilling efter stk.
1 gives på vilkår af, at den pågældende virksomhed opfylder de pålæg
vedrørende
miljøvenlige
elproduktionsanlæg, som virksomheden har
fået i medfør af § 13 i den hidtil gældende elforsyningslov.
Stk. 5.
ransport-
og energiministeren kan dispensere fra vilkår i
bevillinger som nævnt i stk. 4, hvis dette skønnes nødvendigt for
elproduktionsvirksomhedens
mulighed for fortsat økonomisk
forsvarlig drift.
Stk. 6.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om, hvilke kraftværkspladser der
betegnes
som centrale kraftværkspladser, jf. § 5.
§ 11.
Etablering af nye
elproduktionsanlæg
samt væsentlige
ændringer i bestående anlæg kan kun foretages efter forudgående tilladelse
fra
transport- og energiministeren.
Stk. 2.
Meddelelse af
tilladelse er betinget af, at ansøgeren dokumenterer opfyldelsen af nærmere
angivne offentliggjorte betingelser vedrørende det ansøgte anlægs
energieffektivitet, brændselsanvendelse og miljøforhold i øvrigt.
Stk. 3.
Transport- og
energiministeren fastsætter regler om betingelserne og procedurer for
meddelelse
af tilladelse, herunder at nærmere angivne tilladelser kan gøres
tidsbegrænsede.
Stk. 4.
Nukleare
produktionsanlæg kan ikke etableres i medfør af denne lov.
§ 12.
Der kan i en tilladelse efter § 11 eller i en bevilling efter § 10 fastsættes
vilkår om, at ejeren
1)
forpligter sig til at
ændre produktionsomfanget efter den systemansvarlige virksomheds bestemmelse,
når denne finder det nødvendigt for at opretholde en effektiv udnyttelse af
nettet, forsyningssikkerheden eller kvaliteten i det sammenhængende
forsyningsnet,
2)
stiller sikkerhed for
nedtagning af anlæg,
3)
påtager sig, for så
vidt angår kraft-varme-anlæg, en forsyningspligt for fjernvarme i et nærmere
fastlagt forsyningsområde og
4)
forpligter sig til at
underrette den systemansvarlige virksomhed mindst et år i forvejen, såfremt
det
besluttes, at et anlæg skal lukkes eller tages ud af drift, så det ikke er
til
rådighed i en længere periode.
§ 12 a.
Elproduktion
ved forbrænding af
kød-
og benmel og lignende produkter må kun finde sted efter tilladelse fra
transport- og energiministeren, jf. dog stk. 4.
Stk. 2.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte vilkår for tilladelsen, herunder vilkår om
tidsbegrænsning.
Stk. 3.
Elproduktion
som nævnt i stk. 1 er ikke omfattet af
reglerne i § 27 c, stk. 5, §§ 48 og 56-58 og § 75, stk. 3.
Stk. 4.
Stk. 1-3 finder
ikke anvendelse for elektricitet produceret på anlæg, som producerer
elektricitet
udelukkende ved forbrænding af affald.
Elproduktionsanlæg
på havet
§ 13.
Adgangen til at udnytte energi fra vand og vind på søterritoriet og i den
eksklusive økonomiske zone tilkommer alene den danske stat.
Stk. 2.
Forundersøgelser
og udnyttelse af energi omfattet af stk. 1 kan kun finde sted efter
tilladelse
fra transport- og energiministeren.
Stk. 3.
illadelse
gives for et nærmere angivet område og kan
meddeles særskilt for henholdsvis forundersøgelser og udnyttelse af energi.
Stk. 4.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte vilkår for tilladelsen, herunder om
rapportering
om forundersøgelsernes forløb og resultater samt om overholdelse af
sikkerhedskrav og lign.
Stk. 5.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler eller træffe afgørelse om tilladelser
efter denne bestemmelse, herunder om betaling for behandling af ansøgninger
og
om tidsbegrænsning af tilladelser.
§ 14.
Tilladelsen efter § 13 meddeles efter transport- og energiministerens nærmere
bestemmelse enten efter offentlig indkaldelse af ansøgninger i forbindelse
med
udbud i henhold til regler fastsat af transport- og energiministeren eller
efter offentliggørelse af en modtaget ansøgning, hvor andre interesserede
parter opfordres til at indgive ansøgning.
§ 15.
I
forbindelse med udbud efter § 14 kan transport- og energiministeren angive
særlige forhold eller vilkår, som ministeren vil lægge vægt på ved
stillingtagen til de indkomne tilbud.
Stk. 2.
Vilkår som nævnt
i stk. 1 kan vedrøre produktionsanlægget eller den infrastruktur, som skal
forbinde anlægget med det sammenhængende elforsyningssystem, eller krav om,
at
forbrugere eller andre sammen med ansøgeren skal kunne deltage som parter i
projektet.
§ 16.
Etablering af
elproduktionsanlæg, der udnytter vand
og vind, med tilhørende interne ledningsanlæg på søterritoriet og i den
eksklusive økonomiske zone samt væsentlige ændringer i bestående anlæg kan
kun
foretages efter forudgående tilladelse fra transport- og energiministeren.
Tilladelserne
meddeles til ansøgere, der skønnes at have den fornødne tekniske og
finansielle
kapacitet.
Stk. 2.
Transport- og
energiministeren kan betinge godkendelsen af disse anlæg af vilkår, herunder
krav til konstruktion, indretning, installationer, opstilling, drift,
nedtagning og sikkerhedsstillelse for nedtagning af anlæg samt tekniske og
sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med etablering og drift. Ministeren
kan
fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 3.
Elproduktionsanlæg
nævnt i stk. 1, som er fast forankret på
samme sted på søterritoriet m.v., anses i tinglysningsmæssig henseende for
fast
ejendom. Tinglysning af rettigheder over sådanne anlæg sker efter reglerne i
tinglysningslovens § 19, stk. 1, 2. pkt., ved retten i Århus.
§ 17.
Tilladelse til etablering af anlæg efter § 16, som må antages at påvirke
miljøet i væsentlig grad, kan kun meddeles på baggrund af en vurdering af de
miljømæssige konsekvenser, og efter at offentligheden og de berørte
myndigheder
og organisationer har haft lejlighed til at udtale sig herom.
Stk. 2.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af de anlæg,
der
er omfattet af stk. 1.
Stk. 3.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvilke oplysninger og
eventuelle undersøgelser, der er nødvendige for, at en vurdering af de
miljømæssige konsekvenser kan foretages. Transport- og energiministeren kan
beslutte, at der skal foretages vurderinger af et af § 16 omfattet anlægs
miljømæssige påvirkninger under og efter etablering. Transport- og
energiministeren
kan beslutte, at vurderinger af de miljømæssige konsekvenser af de af § 16
omfattede anlæg skal bedømmes af uafhængige eksperter.
Stk. 4.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om underretning og høring af
offentligheden og de berørte myndigheder og organisationer i forbindelse med
1)
de i stk. 1 nævnte
vurderinger,
2)
den i stk. 2 nævnte
afgrænsning samt afgørelser i forbindelse hermed og
3)
ansøgninger om
tilladelse efter § 16.
Stk. 5.
Omkostninger i
forbindelse med de i stk. 1-4 omhandlede aktiviteter afholdes af den, der
ansøger om en tilladelse til at etablere et
elproduktionsanlæg,
jf. § 16.
Stk. 6.
Transport- og
energiministeren kan dog beslutte, at de i stk. 5 nævnte omkostninger, der
afholdes
til aktiviteter, der kan være af væsentlig betydning for fremtidige
projekter,
dækkes som angivet i § 9, stk. 1.
§ 18.
Anlæg, der etableres efter påbud meddelt efter § 13 i den hidtil gældende
elforsyningslov, og anlæg, hvortil der er meddelt foreløbig eller endelig
tilladelse efter den hidtil gældende elforsyningslov, er undtaget fra
bestemmelser om udbud efter §§ 14 og 15.
Kapitel 4
Elforsyningsnet
Det kollektive
elforsyningsnet
- transmissions- og
netbevillinger
§ 19.
Transmissionsvirksomhed og
netvirksomhed
kan kun
udøves efter bevilling, der kan gives til virksomheder, som opfylder kravene
i
kapitel 7 og 8. Transmissionsvirksomhed varetaget af
Energinet
Danmark eller denne virksomheds
helejede
datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om
Energinet
Danmark udføres dog uden bevilling.
Stk. 2.
Bevilling, der
gives for mindst 20 år, meddeles af transport- og energiministeren for et
nærmere afgrænset område.
§ 20.
Transmissions- og
netvirksomheder
skal sikre en
tilstrækkelig og effektiv transport af elektricitet med tilhørende ydelser,
herunder
1)
vedligeholde,
om-
og udbygge
forsyningsnettet
i
forsyningsområdet i fornødent omfang,
2)
tilslutte
leverandører og købere af elektricitet til det kollektive
elforsyningsnet,
3)
stille fornøden
transportkapacitet til rådighed og give adgang til transport af elektricitet
i
elforsyningsnettet
og
4)
måle levering og
aftag af elektricitet i nettet.
Stk. 2.
Opfylder en
transmissions- eller
netvirksomhed
ikke de i stk. 1
nævnte forpligtelser, kan transport- og energiministeren pålægge den
systemansvarlige virksomhed at drage omsorg herfor, herunder at udføre
nødvendige anlægsarbejder vedrørende det kollektive
elforsyningsnet.
Stk. 3.
Den
systemansvarlige virksomhed kan mod behørig legitimation til brug for
udførelsen af nødvendige anlægsarbejder i henhold til stk. 2 få adgang til en
transmissions- eller
netvirksomheds
ejendom.
Stk. 4.
Politiet yder
bistand ved udøvelsen af beføjelser efter stk. 3.
§ 20 a.
Transmissions-
og
netvirksomheder
skal opstille et program for
intern overvågning, som beskriver virksomhedernes tiltag for at forhindre
diskriminerende adfærd. Virksomhederne skal sikre overholdelsen af programmet
for intern overvågning samt sikre, at det kontrolleres på passende måde. En
årsberetning med en beskrivelse af programmet samt kontrollen af dette skal
offentliggøres og anmeldes til Energitilsynet.
Stk. 2.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte forhold,
herunder om, hvad programmet for intern overvågning skal indeholde, og
hvordan
det skal kontrolleres.
§ 21.
Etablering
af nye transmissionsnet beregnet for spændinger på over 100 kV og væsentlige
ændringer i tilsvarende bestående net kan kun foretages efter forudgående
tilladelse fra transport- og energiministeren. Dette gælder ikke for
virksomhed
varetaget af
Energinet
Danmark eller denne
virksomheds
helejede
datterselskaber i medfør af § 2,
stk. 2 og 3, i lov om
Energinet
Danmark. Meddelelse
af tilladelse er betinget af, at ansøgeren kan dokumentere, at der er
tilstrækkeligt behov for udbygningen, herunder at udbygningen sker med sigte
på
øget forsyningssikkerhed, beredskabsmæssige hensyn, skabelse af velfungerende
konkurrencemarkeder og indpasning af vedvarende energi, eller hvis det
ansøgte
projekt er nødvendigt til opfyldelse af et pålæg i medfør af § 21,
stk. 2. Tilladelsen kan betinges af overholdelse af vilkår vedrørende den
nærmere etablering og drift af nettet, herunder sikkerhedsstillelse for
nedtagning af anlæg.
Stk. 2. Transport- og
energiministeren kan pålægge bevillingshavere efter § 19, stk. 1, at
kabellægge
elforsyningsnet
i
forbindelse med etablering af nye transmissionsnet beregnet for spændinger på
400 kV eller ved væsentlige ændringer i tilsvarende bestående net. Ved
meddelelse af et sådant pålæg vil bevillingshavernes meromkostninger til
kabellægning skulle dækkes efter de i medfør af lov om
Energinet
Danmark fastsatte regler.
Stk. 3.
Bevillingshaveren skal mod en rimelig betaling stille transmissionsnettet til
rådighed for den systemansvarlige virksomhed, i det omfang den
systemansvarlige
virksomhed finder det fornødent til varetagelse af de opgaver, som denne er
pålagt.
Stk. 4.
Bevillingshaveren skal dog stille transmissionsnettet vederlagsfrit til
rådighed for den systemansvarlige til brug for dennes
efterkommelse
af et påbud efter § 20, stk. 2.
§ 21 a.
(Ophævet)
§ 22.
En
netvirksomhed
skal
1)
opretholde den
tekniske kvalitet i nettet,
2)
måle den
elektricitet, der transporteres igennem virksomhedens net,
3)
opkræve betaling for
de betalingsforpligtelser, som er fastsat ved denne lov,
4)
afregne miljøvenlig
elektricitet og varetage andre opgaver ifølge bestemmelserne i kapitel 9,
5)
udføre
informationsaktiviteter for at skabe størst mulig gennemsigtighed om
markedsforholdene for alle forbrugergrupper,
6)
kortlægge
energiforbruget samt planlægge og sikre gennemførelsen af energibesparelser i
forsyningsområdet,
7)
give energirådgivning
til forbrugerne i forsyningsområdet,
8)
give rådgivning og
information om
elsikkerhedsmæssige
spørgsmål til
forbrugerne, elinstallatører og andre
elfagfolk
samt
bistå Sikkerhedsstyrelsen med gennemførelse af tilsyn og undersøgelse af
stærkstrømsanlæg,
9)
anvende
gennemsigtige,
ikkediskriminerende, markedsbaserede
metoder ved anskaffelsen af den energi, den anvender til at udføre sit hverv,
10)
informere forbrugerne
om deres rettigheder i relation til forsyningspligt og
11)
i forbindelse med
planlægning af udbygning af nettet overveje, om foranstaltninger til
energieffektivitet
gennem efterspørgselsstyring eller decentraliseret produktion kan erstatte
behovet for at udvide kapaciteten.
Stk. 2.
Netvirksomheden
skal samarbejde med den systemansvarlige
virksomhed ved udførelsen af de i stk. 1 nævnte opgaver.
Stk. 3.
Netvirksomheden
skal forsyne brugere af nettet med de
nødvendige oplysninger om måling af elektricitet, der transporteres gennem
virksomhedens net.
Stk. 4.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om
samfakturering
af de ydelser, forbrugeren modtager i henhold til denne lov.
Stk. 5. Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af bestemmelserne i
stk. 1-3, herunder regler om afgrænsning af opgaverne, information om
energiforbrug og opkrævning af beløb. Transport- og energiministeren kan
endvidere bestemme, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund
for
planlægningen efter stk. 1, nr. 6, og for rådgivning efter stk. 1, nr. 7.
Stk. 6.
Transport- og
energiministeren kan beslutte, at
netvirksomheder
i
samarbejde skal iværksætte forskning og udvikling med henblik på effektiv
energianvendelse. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler eller
træffe bestemmelse om udarbejdelse af planer for aktiviteterne og om
godkendelse af disse.
Stk. 7.
Netvirksomheder
skal i samarbejde med
transmissionsvirksomheder udarbejde årlige oversigter og prognoser til brug
for
markedets aktuelle og potentielle aktører og til belysning af opfyldelsen af
offentlige forpligtelser.
Elforsyningsnet
på
søterritoriet m.v.
§ 22 a.
Etablering af nye
elforsyningsnet
samt væsentlige
ændringer i bestående net på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske
zone
kan kun foretages efter forudgående tilladelse fra transport- og
energiministeren.
Stk. 2.
Tilladelsen kan
betinges af overholdelse af vilkår. Transport- og energiministeren kan
fastsætte
nærmere regler herom.
Direkte
elforsyningsnet
§ 23.
Direkte
elforsyningsnet
kan kun anlægges efter
tilladelse fra transport- og energiministeren.
Stk. 2.
Tilladelsen kan
kun gives, hvis ansøgeren forinden har fået afslag på en anmodning om
transport
af elektricitet gennem det kollektive
elforsyningsnet
og spørgsmålet ikke har kunnet løses ved forelæggelse for Energitilsynet.
Stk. 3.
Tilladelsen kan
betinges af overholdelse af vilkår som nævnt i § 21, stk. 1. § 21, stk. 3,
finder
tilsvarende anvendelse.
Adgang til kollektive
elforsyningsnet
§ 24.
Enhver har ret til at anvende det kollektive
elforsyningsnet
til transport af elektricitet imod betaling.
Stk. 2.
Kollektive
elforsyningsvirksomheder må ikke forskelsbehandle brugere af systemet eller
kategorier af brugere eller begunstige egne selskaber eller ejere.
Stk. 3.
Med henblik på
at sikre den fulde udnyttelse af kapaciteten i det kollektive
elforsyningsnet
kan transport- og energiministeren
fastsætte regler om adgangen til at indgå aftaler om reservation af
netkapacitet. Transport- og energiministeren kan endvidere
fastsætte regler om, at eksisterende aftaler om reservation af
netkapacitet
skal administreres på en måde, som sikrer den
fulde udnyttelse af kapaciteten i det kollektive
elforsyningsnet.
§ 25.
(Ophævet)
§ 26.
For at kunne blive tilsluttet det kollektive
elforsyningsnet
skal anlæg og installationer opfylde fastsatte tekniske krav og standarder.
Stk. 2.
For at få adgang
til tilslutning til og benyttelse af det kollektive
elforsyningsnet
skal brugerne opfylde de krav, som er fastsat herfor, jf. stk. 3.
Stk. 3.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 og 2 nævnte
forhold, herunder bestemme, at visse tekniske standarder og krav for adgang
til
og benyttelse af det kollektive
elforsyningsnet
skal
fastsættes af den systemansvarlige virksomhed.
Fællesskabsbestemmelser om
elforsyningsnet
§ 26 a.
Bestemmelserne i § 20, § 21, stk. 2-4, § 23, stk. 2 og 3, og § 24 finder ikke
anvendelse på forhold, som omfattes af artikel 7 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1228/2003 af 26. juni 2003 om betingelserne for
netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling.
Stk. 2.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om behandling af en anmodning om
undtagelse efter artikel 7 i den i stk. 1 nævnte forordning.
Kapitel 5
Systemansvarlig virksomhed
§ 27.
(Ophævet)
§ 27 a.
Den systemansvarlige virksomhed er ansvarlig for forsyningssikkerheden og
skal
for at opfylde denne forpligtelse
1)
opretholde den
tekniske kvalitet og balance inden for det sammenhængende elforsyningssystem
og
2)
sikrer
tilstedeværelsen af en tilstrækkelig produktionskapacitet i det
sammenhængende
elforsyningssystem.
Stk. 2.
Den
systemansvarlige virksomhed kan til varetagelsen af sine forpligtelser i stk.
1
indhente nødvendige oplysninger hos brugerne af nettet.
§ 27 b.
Transmissionsanlæg stillet til den systemansvarlige virksomheds rådighed og
elproduktionsanlæg
med en kapacitet på mere end 25 MW kan
ikke tages ud af drift i længere tid uden godkendelse fra den
systemansvarlige
virksomhed. Med henblik på opretholdelsen af forsyningssikkerheden kan den
systemansvarlige virksomhed mod rimelig betaling kræve godkendte driftsstop
udskudt
eller fremrykket.
Stk. 2.
Af hensyn til
varetagelsen af forsyningssikkerheden, jf. § 27 a, stk. 1, skal
produktionsvirksomheder
efter anvisning fra den systemansvarlige virksomhed meddele, hvilke anlæg med
en kapacitet på mere end 25 MW produktionsvirksomheden i en periode på op til
4
uger forventer at holde i driftsklar stand i periodens driftsdøgn.
Produktionsvirksomheder
skal senest dagen før driftsdøgnet underrette den systemansvarlige virksomhed
om, hvilke produktionsanlæg med en kapacitet på mere end 25 MW der forventes
sat i drift i driftsdøgnet.
Stk. 3.
Såfremt den
systemansvarlige virksomhed vurderer, at der ikke er tilstrækkelig sikkerhed
for, at forsyningssikkerheden kan opretholdes med de anlæg, som forventes
holdt
driftsklare ifølge stk. 2, kan den systemansvarlige virksomhed kræve, at
yderligere
elproduktionsanlæg
holdes driftsklare,
således at anlæggene kan producere elektricitet med et varsel fastsat af den
systemansvarlige virksomhed. Meromkostninger, der knytter sig til at holde et
anlæg driftsklart, betales af den systemansvarlige virksomhed.
§ 27 c.
Den systemansvarlige virksomhed offentliggør for det følgende driftsdøgn
oplysninger om overføringskapaciteten i det transmissionsnet, der er stillet
til rådighed for den systemansvarlige virksomhed.
Stk. 2.
Brugere af det
kollektive
elforsyningsnet
skal efter regler fastsat
af den systemansvarlige virksomhed og på baggrund af den i stk. 1 nævnte
offentliggørelse anmelde planer for
elproduktion,
elforbrug og
elhandel
for det følgende driftsdøgn til
den systemansvarlige virksomhed.
Elproduktion, som er
omfattet af § 59 a, stk. 1, er undtaget fra anmeldelsespligten.
Stk. 3.
Den
systemansvarlige virksomhed skal inden starten af det følgende driftsdøgn
godkende planer for forventet
elproduktion, elforbrug
og
elhandel, som er anmeldt til virksomheden efter
stk. 2. Godkendelsen kan betinges af, at der sker omlægninger i planerne,
såfremt det er nødvendigt af hensyn til forsyningssikkerheden.
Stk. 4.
Den
systemansvarlige virksomhed kan efter godkendelsen af planerne påbyde
elproduktionsvirksomheder
at ændre produktionsomfang eller
igangsætte produktion, såfremt det er nødvendigt af hensyn til
forsyningssikkerheden.
Stk. 5.
Elproduktion
fra decentrale kraft-varme-produktionsanlæg og
elproduktionsanlæg, der producerer
VE-elektricitet
eller anvender affald som brændsel, har
prioriteret adgang til
elforsyningsnettet. Ved
omlægninger som nævnt i stk. 3 og 4 kan den systemansvarlige virksomhed alene
reducere eller afbryde prioriteret
elproduktion, hvis
en reduktion af
elproduktion
fra andre anlæg ikke er
tilstrækkelig til at opretholde den tekniske kvalitet og balance inden for
det
sammenhængende elforsyningssystem.
Stk. 6.
Såfremt den
systemansvarlige virksomhed forlanger omlægninger som nævnt i stk. 3-5, yder
virksomheden betaling herfor. Den systemansvarlige virksomhed yder dog ikke
betaling, hvis virksomheden forlanger omlægninger i forhold til anmeldte
planer
for
elproduktion, elforbrug og
elhandel
som nævnt i stk. 3, inden planerne er godkendt, og omlægningerne er
nødvendige
1)
for ikke at
overskride den offentliggjorte overføringskapacitet som nævnt i stk. 1 eller
2)
for at bringe balance
i de enkelte brugeres planlagte
elproduktion,
elforbrug eller
elhandel.
Stk. 7.
Ved overhængende
risiko for
netsammenbrud
samt under
netsammenbrud
og genopbygning af nettet kan den
systemansvarlige virksomhed uden betaling kræve de nødvendige omlægninger af
produktion, handel og forbrug.
Stk. 8.
Såfremt en
brugers faktiske
elproduktion, elforbrug eller
elhandel
i et driftsdøgn ikke svarer til det, som er
godkendt efter stk. 3, kan den systemansvarlige virksomhed kræve, at der ydes
rimelig betaling for de ubalancer, det påfører systemet. Dette gælder dog
ikke
for
elproduktion
fra en vindmølle omfattet af §§ 56 a
og 56 b, et
VE-elproduktionsanlæg
omfattet af § 57 og
et decentralt kraft-varme-anlæg eller et
elproducerende
affaldsforbrændingsanlæg omfattet af § 58 a.
Stk. 9.
Omlægninger som
nævnt i stk. 3-5 skal ske efter objektive kriterier, som fastsættes af den
systemansvarlige virksomhed på grundlag af samfundsøkonomiske og miljømæssige
hensyn. Den systemansvarlige virksomhed fastsætter endvidere objektive
kriterier for beregning af betalingen for reduktion eller afbrydelse efter
stk.
5.
Stk. 10.
De regler og
kriterier, som den systemansvarlige virksomhed fastsætter i medfør af stk. 2
og
9, skal være tilgængelige for brugere og potentielle brugere af det
kollektive
elforsyningsnet.
Stk. 11.
Den
systemansvarlige virksomhed skal efter høring af relevante parter anmelde
regler og kriterier, som virksomheden fastsætter i medfør af stk. 2 og 9, til
Energitilsynet. Energitilsynet kan give pålæg om ændring af reglerne og
kriterierne, jf. § 77.
§ 27 d.
Transport- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om de i §§ 27 a,
27
b og 27 c nævnte forhold.
Stk. 2.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om, at den systemansvarlige virksomhed
skal iværksætte nærmere angivne foranstaltninger, hvis disse foranstaltninger
anses for nødvendige for at opretholde en tilstrækkelig forsyningssikkerhed.
Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at foranstaltningerne skal
iværksættes efter udbud eller anden gennemsigtig og
ikkediskriminerende
procedure.
Stk. 3.
Den
systemansvarlige virksomheds iværksættelse af foranstaltninger efter stk. 2
skal godkendes af transport- og energiministeren.
§ 27 e.
Den systemansvarlige virksomheds omkostninger til opretholdelse af den i § 27
a, stk. 1, nr. 2, nævnte produktionskapacitet i perioden 1. januar 2000 til
og
med den 31. december 2003 indregnes i virksomhedernes priser med lige store
årlige beløb i 10 år i perioden mellem 1. januar 2000 og 31. december 2010.
§ 28.
Den
systemansvarlige virksomhed skal i samarbejde med de øvrige kollektive
elforsyningsvirksomheder sikre, at de offentlige forpligtelser, jf. § 9,
opfyldes.
Stk. 2.
Den
systemansvarlige virksomhed skal udføre følgende opgaver:
1)
Sikre, at der udføres
sådanne forsknings- og udviklingsaktiviteter, som er nødvendige for en
fremtidig miljøvenlig og energieffektiv transmission og distribution af
elektricitet.
2)
Udarbejde årlige
oversigter og prognoser til brug for markedets aktuelle og potentielle
aktører
og til belysning af opfyldelsen af offentlige forpligtelser.
3)
Samarbejde med
systemansvarlige virksomheder i andre lande om etablering af gensidige,
ligeværdige
principper for elforsyning samt om
nettariffer,
netadgang og transit, markedsspørgsmål m.v., samkøring af
transmissionsforbindelser, herunder håndtering af balance- og
kapacitetsproblemer
samt indgå nødvendige fælles
systemdriftaftaler, som
sikrer udnyttelsen af de fordele, som sammenkoblede systemer giver.
4)
Fordele omkostninger
ved miljøvenlig elektricitet og varetage andre opgaver ifølge bestemmelserne
i
kapitel 9.
5)
Samarbejde med
netvirksomhederne
om at sikre netadgang og adgang til
transit.
6)
Sikre brugerne lige
adgang til informationer om adgangen til køb og salg af elektricitet.
7)
Udarbejde en plan for
det fremtidige behov for transmissionskapacitet i det sammenhængende
elforsyningssystem og transmissionsforbindelser til andre net.
8)
I samarbejde med
transmissionsvirksomhederne sikre nødvendig
om-
og
nybygning af transmissionsnet i overensstemmelse med
transmissionsnetplanlægningen,
jf. nr. 7.
9)
Fremsende en årlig
miljøberetning til transport- og energiministeren, som redegør for
udviklingen
i de væsentligste miljøforhold for
el-
og
kraft-varme-produktion inden for det samlede elforsyningssystem.
10)
Udarbejde forskrifter
for
netvirksomhedernes
målinger.
11)
Opgøre og gennemføre
den nødvendige afregning og opkræve betalinger til varetagelse af de
offentlige
forpligtelser, jf. § 9.
12)
Sikre, efter pålæg fra
transport- og energiministeren, midlertidig videreførelse af den
bevillingspligtige
aktivitet i tilfælde af, at en bevilling inddrages i medfør af § 54, stk. 1
eller 4, jf. § 54, stk. 6.
13)
Anvende gennemsigtige,
ikkediskriminerende, markedsbaserede metoder ved
anskaffelse af den energi, den anvender til at udføre sit hverv.
Stk. 3.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet og udførelsen af
de
opgaver, som påhviler en systemansvarlig virksomhed.
§ 28 a.
Den
systemansvarlige virksomhed skal dække en forsyningspligtig virksomheds
nødvendige
meromkostninger i forbindelse med levering af elektricitet til
elforbrugere, som er tilsluttet et isoleret kollektivt
elforsyningsnet, i forhold til den pris, den
forsyningspligtige virksomhed kan opkræve efter § 72 inden tillæg af et
eventuelt balancerings- og administrationsbidrag efter § 72, stk. 2.
Stk. 2.
Transport- og
energiministeren skal fastsætte regler eller træffe afgørelse om afgrænsning
af
de isolerede kollektive
elforsyningsnet, som omfattes
af stk. 1.
§ 28 b.
Den
systemansvarlige virksomhed skal opstille et program for intern overvågning,
som beskriver virksomhedens tiltag for at forhindre diskriminerende adfærd.
Virksomheden skal sikre overholdelsen af programmet for intern overvågning
samt
sikre, at det kontrolleres på passende måde. En årsberetning med en
beskrivelse
af programmet samt kontrollen af dette skal offentliggøres og anmeldes til
Energitilsynet.
Stk. 2.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af de i stk. 1
nævnte forhold, herunder om, hvad programmet for intern overvågning skal
indeholde, og hvordan det skal kontrolleres.
§ 29.
Den
systemansvarlige virksomhed skal sikre, at der udføres sådanne forsknings-,
udviklings- og demonstrationsprojekter, som er nødvendige for udnyttelse af
miljøvenlige
elproduktionsteknologier, herunder
udvikling af et miljøvenligt og sikkert
elsystem.
Stk. 2.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om de i stk. 1 nævnte projekter,
herunder
regler om, at en plan herfor skal godkendes, før udgifterne hertil kan
pålægges
forbrugerne, jf. § 8, stk. 4, nr. 1.
§ 30.
Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at den
systemansvarlige
virksomhed skal drage omsorg for, at der opretholdes lagre af brændsel til
el-
og kraft-varme-produktion af hensyn til
forsyningssikkerheden, herunder regler om, at
elproduktionsvirksomheder
skal bistå ved indkøb og anbringelse m.v. af lagrene.
§ 31.
Den systemansvarlige virksomhed skal ved udførelsen af sine opgaver bidrage
til
at sikre, at der skabes de bedst mulige betingelser for konkurrence på
markeder
for produktion og handel med elektricitet, jf. § 1, stk. 2.
Stk. 2.
Til løsning af
den i stk. 1 nævnte opgave kan den systemansvarlige virksomhed indgå aftaler
om
op-
og nedregulering med henblik på at imødegå
effekten af kapacitetsrestriktioner i det kollektive
elforsyningsnet.
Stk. 3.
Transport- og
energiministeren kan godkende, at den systemansvarlige virksomhed helt eller
delvis ejer og driver virksomheder til registrering og omsætning af
VE-beviser. Ministeren kan stille vilkår for godkendelsen,
herunder at aktiviteterne drives i selvstændige virksomheder med begrænset
ansvar.
Stk. 4.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om de aftaler, som den
systemansvarlige
virksomhed kan indgå efter bestemmelsen i stk. 2.
§ 32.
(Ophævet)
Kapitel 6
Forsyningspligtig virksomhed
§ 33.
Forsyningspligtig virksomhed kan kun udøves efter bevilling, der kan gives
til
virksomheder, som opfylder kravene i kapitel 8.
Stk. 2.
Bevilling, der
gives for 5 år, meddeles af transport- og energiministeren for et nærmere
afgrænset
område.
§ 34.
En
virksomhed med forsyningspligt skal i bevillingsområdet tilbyde levering af
elektricitet til forbrugere, som ikke gør brug af muligheden for valg af
anden
leverandør, eller hvis leveringsaftale med en anden leverandør er ophørt.
Stk. 2.
En virksomhed,
der leverer elektricitet til en forbruger i medfør af stk. 1, skal oplyse
forbrugeren
om, fra hvilken virksomhed forbrugeren modtager sine
elleverancer
og under hvilke betingelser, samt oplyse forbrugeren om, at denne har ret til
at opsige og genindtræde i leveringen fra den forsyningspligtige virksomhed
inden for rimelige frister og til priser fastsat i overensstemmelse med § 72.
Stk. 3.
En virksomhed,
der leverer elektricitet til en forbruger i medfør af stk. 1, skal tilbyde
forbrugeren
opfyldelse af
købsforpligtelsen
for
VE-beviser
efter reglerne i kapitel 9.
Kapitel 7
Overdragelse, forbrugerindflydelse, udskillelse
af aktiviteter m.v.
§ 35.
Transmissionsnet på mellem 100 kV og 200 kV samt udlandsforbindelser under
100
kV, der er stillet til rådighed for den systemansvarlige virksomhed, og
ejerandele i transmissionsvirksomheder, der ejer sådanne net
(transmissionsandele), kan udelukkende afstås til staten. Ejere, der ønsker
at
foretage afståelser omfattet af denne bestemmelse, giver underretning herom
til
transport- og energiministeren.
Stk. 2. Der indtræder
pligt til at afstå transmissionsandele til staten, når 50 pct. af
ejerandelene
i en virksomhed, der direkte eller indirekte besidder sådanne
transmissionsandele, efter den 21. april 2004 har skiftet ejer, eller når
ejere
af ejerandele i en virksomhed, der direkte eller indirekte ejer
transmissionsandele, enten ved erhvervelsen eller senere alene eller i
forening
med andre ejere opnår bestemmende indflydelse i den pågældende virksomhed.
Til
ejerskifte efter denne bestemmelse medregnes ikke ejerskifte til ejerandele i
forbrugerejede selskaber, når overtagelse af ejerskabet er en vedtægtsmæssig
betingelse for overtagelse af brugen af selskabets installation hos den nye
forbruger.
Stk. 3. En virksomhed,
der direkte eller indirekte besidder transmissionsandele, skal straks give
underretning til transport- og energiministeren, når 50 pct. af ejerandelene
i
virksomheden efter den 21. april 2004 har skiftet ejer, eller hvis
virksomheden
bliver bekendt med, at en af virksomhedens ejere alene eller i forening med
andre ejere opnår bestemmende indflydelse i virksomheden. En ejer, der alene
eller i forening med andre opnår bestemmende indflydelse i virksomheden, skal
straks give underretning til transport- og energiministeren.
Stk. 4. Selskabsmæssige
omstruktureringer og udnyttelse af
forkøbsrettigheder,
køberettigheder og tegningsrettigheder stiftet før den 21. april 2004 er ikke
omfattet af stk. 1-3.
Stk. 5. Statens
købepligt efter stk. 1 og 2 opfyldes af transport- og energiministeren inden
3
måneder efter, at ministeren har modtaget underretning efter bestemmelserne i
stk. 1 og 3. Såfremt overtagelsen forudsætter udskillelse af transmissionsnet
efter stk. 6, regnes fristen dog først fra det tidspunkt, hvor udskillelse er
sket. Ministeren kan udpege en statslig virksomhed til at opfylde købepligten
efter stk. 1 og 2.
Stk. 6.
Inden statens
overtagelse af transmissionsandele efter stk. 1 og 2 skal virksomheder, der
både ejer transmissionsnet omfattet af stk. 1 og andre net, udskille de af
stk.
1 omfattede transmissionsnet i et selvstændigt aktieselskab. Udskillelsen
skal
ske snarest muligt og senest 12 måneder efter modtagelsen af underretning om,
at statens købepligt er indtrådt.
Stk. 7. I mangel af
enighed fastsættes pris- og betalingsvilkår for overtagelse af ejerskab til
transmissionsnet efter stk. 1 og 2 af Taksationskommissionen efter reglerne i
kapitel 4 i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Stk. 8. Transport- og
energiministeren kan hos virksomheder, sælgere af ejerandele og ejere
omfattet
af stk. 1-3 forlange alle oplysninger, som ministeren anser for nødvendige
for
udøvelse af tilsyn med, at de nævnte bestemmelser er overholdt.
Stk. 9.
Transmissionsvirksomheder, som driver
transmissionsnet omfattet af stk. 1, skal med virkning fra den 1. januar 2005
drives i aktieselskabsform.
§ 35 a.
Transport-
og energiministeren kan indgå aftale om statens overtagelse af
transmissionsnet
på 200 kV eller derover,
netforbindelser
til udlandet
og systemansvarlige virksomheder.
Stk. 2.
Netvirksomheder
kan vælge at overdrage ejerandele til
staten i henhold til en aftale efter stk. 1 uanset vedtægtsbestemmelser om
uoverdragelighed. Overdragelse af ejerandele i henhold til en aftale efter
stk.
1 behandles skattemæssigt efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, idet
ejerandele, der overdrages uanset vedtægtsbestemmelser om uoverdragelighed, i
sin helhed anses for erhvervet ved andelshaverens indtræden i
transmissionsvirksomheden og for afstået på tidspunktet for overdragelsen til
staten.
§ 36.
(Ophævet)
§ 37.
Kommuner og amtskommuner registrerer modtagne uddelinger fra og vederlag ved
afståelse af ejerandele i virksomheder, der er eller i perioden efter den 20.
februar 2003 har været omfattet af § 2, stk. 1, eller virksomheder, der
direkte
eller indirekte ejer eller i perioden efter den 20. februar 2003 har ejet
andele i sådanne virksomheder.
Stk. 2.
Selskabsmæssige
omstruktureringer i form af fusioner, spaltninger eller tilførsler af aktiver
omfattet af fusionsskattelovens regler eller i form af aktieombytninger
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 13 anses ikke for afståelse
af
ejerandele i henhold til stk. 1, i det omfang kommunens eller amtskommunens
vederlag består i ejerandele i en eller flere virksomheder omfattet af stk.
1.
Stk. 3.
Registreringen
skal omfatte den dato, hvor uddelingen eller vederlaget er til rådighed for
kommunen eller amtskommunen (rådighedsdatoen), samt beløbets størrelse.
Stk. 4.
Kommuner og
amtskommuner indberetter senest den 1. februar hvert år til Energitilsynet de
registreringer, som kommunen eller amtskommunen har foretaget efter stk. 1 og
3
i det foregående kalenderår.
Stk. 5.
Indberetningen
skal angive det samlede beløb, der er blevet til rådighed i det foregående
kalenderår
(rådighedsbeløbet), og skal ledsages af dokumentation for størrelsen af de
registrerede uddelinger og vederlag og for de registrerede rådighedsdatoer.
Endvidere skal indberetningen angive en beregnet forrentning af
rådighedsbeløbet fra de enkelte rådighedsdatoer og frem til den 1. juli i
året
efter indberetningsåret, hvor der, jf. stk. 9, sker reduktion i kommunens
eller
amtskommunens statstilskud efter lov om kommunal udligning og generelle
tilskud
til kommuner og amtskommuner. Rentesatsen fastsættes til Nationalbankens
diskonto den 1. januar i indberetningsåret. Finder tilsynet, at den
ledsagende
dokumentation er utilstrækkelig, kan tilsynet forlange yderligere
dokumentation.
Stk. 6.
Ved
indberetningen efter stk. 5 kan kommunale ejere af aktieselskaber, der var
børsnoterede den 20. februar 2003, i det samlede rådighedsbeløb inkl.
beregnet
forrentning fradrage et beløb svarende til det gennemsnitlige modtagne
udbytte
fra selskaber omfattet af stk. 1 i årene 1998-2002. Fradraget kan dog ikke
overstige det samlede modtagne udbytte i det kalenderår, som indberetningen
vedrører.
Stk. 7.
Energitilsynet
kan fastsætte regler om indberetningens form samt om den dokumentation, som
skal ledsage indberetningen.
Stk. 8.
Energitilsynet
træffer afgørelse om, hvorvidt det indberettede rådighedsbeløb,
rådighedsdatoer,
den beregnede forrentning og eventuelle fradrag efter stk. 6 kan godkendes.
Kan
Energitilsynet ikke godkende disse, fastsætter tilsynet rådighedsbeløb,
rådighedsdatoer, beregnet forrentning og størrelsen af eventuelle fradrag.
Stk. 9.
Energitilsynet
giver senest den 1. maj hvert år Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelelse
om de efter stk. 8 godkendte rådighedsbeløb inkl. beregnet forrentning og med
eventuelle fradrag. Indenrigs- og Sundhedsministeriet reducerer herefter
kommunens eller amtskommunens statstilskud efter bestemmelserne i § 10, stk.
6-9, og § 17, stk. 6-9, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner og amtskommuner.
Stk. 10.
Kommuner og
amtskommuner må ikke uden tilladelse fra transport- og energiministeren
bevare
ejerandele i virksomheder omfattet af stk. 1, såfremt der i de pågældende
virksomheder eller i virksomheder, som de direkte eller indirekte ejer andele
i, påbegyndes væsentlige nye aktiviteter. Transport- og energiministeren kan
stille vilkår for meddelelse af tilladelse. Dersom tilladelse ikke opnås,
skal
kommunen eller amtskommunen snarest afhænde samtlige ejerandele i de
pågældende
virksomheder.
Stk. 11.
Bestemmelsen i
stk. 10 finder ikke anvendelse, i det omfang virksomheder omfattet af stk. 1
påbegynder nye aktiviteter omfattet af denne lov, lov om varmeforsyning eller
lov om naturgasforsyning.
§ 38.
(Ophævet)
§ 39.
Kollektive elforsyningsvirksomheder skal skriftligt underrette Energitilsynet
om enhver hel eller delvis afståelse af sine ejerandele i
elproduktionsvirksomheder
eller andre kollektive elforsyningsvirksomheder. Endvidere skal kollektive
elforsyningsvirksomheder underrette Energitilsynet om, hvilke virksomheder
der
besidder ejerandele i virksomheden, i det omfang virksomheden er bekendt med
dette.
Forbrugerrepræsentation
§ 40.
Mindst
to medlemmer af en
netvirksomheds
bestyrelse skal
enten direkte eller via et repræsentantskab vælges af forbrugerne i
netvirksomhedens
forsyningsområde.
Stk. 2.
Hvis
netvirksomheden
drives i aktieselskabsform, finder
aktieselskabslovens § 59, stk. 1, og stk. 2, 2. pkt., ikke anvendelse.
§ 41.
Netvirksomheder, der er ejet af forbrugere eller kommuner,
kan i stedet for den i § 40 nævnte indflydelse lade forbrugerne eller en
eller
flere kommunale bestyrelser i virksomhedens forsyningsområde enten direkte
eller via et repræsentantskab vælge flertallet af
netvirksomhedens
bestyrelse i kraft af disses udøvelse af deres
ejerbeføjelser
på
netvirksomhedens
generalforsamling. Flertallet kan
også vælges af forbrugere og en eller flere kommunale bestyrelser i forening.
Stk. 2.
Den i stk. 1
nævnte indflydelse anses for opfyldt, hvis flertallet af
bestyrelsesmedlemmerne
i en
netvirksomhed, som drives som selvejende
institution, er udpeget af forbrugere eller kommunalbestyrelser i
forsyningsområdet eller disse i forening. Det samme gælder for kommunal
netvirksomhed, jf. § 4, stk. 1, 1. pkt.
Stk. 3.
Den i stk. 1 og
2 nævnte indflydelse anses for opfyldt, hvis forbrugere eller kommuner ejer
netvirksomheden
gennem en eller flere juridiske personer,
såfremt bestyrelsen i den øverste juridiske person vælges på den i stk. 1
eller
2 nævnte måde og denne bestyrelse direkte eller indirekte vælger
netvirksomhedens
bestyrelse.
§ 42.
Forbrugerrepræsentanter efter § 40 skal vælges første gang senest 3 måneder
efter, at
netvirksomheden
ikke opfylder det i § 41
nævnte indflydelseskrav.
Stk. 2.
Netvirksomheden
skal drage omsorg for, at der vælges
forbrugerrepræsentanter efter § 40.
§ 43.
(Ophævet)
§ 44.
En
netvirksomheds
vedtægter skal for at kunne godkendes,
jf. § 53, stk. 2, indeholde nærmere bestemmelser, der sikrer gennemførelsen
af
§§ 40-42.
Stk. 2.
Valg af
forbrugerrepræsentanter efter §§ 40 og 41 skal ske på en måde, der giver
enhver
tilsluttet forbruger lige indflydelse uanset forbrug.
Forbrugerrepræsentanterne
skal have samme rettigheder og pligter som de øvrige bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 3.
Transport- og
energiministeren kan, hvis særlige hensyn tilsiger det, dispensere fra de i
stk. 2 nævnte krav om lige indflydelse for alle forbrugere uanset forbrug.
Habilitetskrav
§ 45.
Direktører, vicedirektører, underdirektører og ledende medarbejdere i en
net-, transmissions- eller systemansvarlig virksomhed må
ikke direkte eller indirekte deltage i driften eller ledelsen af en
koncernforbundet
elproduktions-
eller
elhandelsvirksomhed
eller en koncernforbundet virksomhed,
der direkte eller indirekte ejer disse, medmindre der er tale om en kollektiv
elforsyningsvirksomhed.
Stk. 2.
Bestyrelsesmedlemmer
i en
net-, transmissions- eller systemansvarlig
virksomhed må ikke direkte eller indirekte deltage i driften eller ledelsen
af
en koncernforbundet
elproduktions-
eller
elhandelsvirksomhed.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2
gælder ikke for
netvirksomheder, der har mindre end
100.000 tilsluttede forbrugere. Ministeren kan dog fastsætte regler om
ændring
af denne grænse.
Stk. 4.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler med henblik på at sikre, at
ledelsen
i en
net-, transmissions- eller systemansvarlig
virksomhed kan handle uafhængigt af erhvervsmæssige interesser.
Aftalevilkår
§ 46.
Aftaler, som kollektive elforsyningsvirksomheder indgår med andre
virksomheder,
herunder koncernforbundne virksomheder, skal indgås på markedsbestemte
vilkår.
Stk. 2.
De af stk. 1
omfattede aftaler skal foreligge i skriftlig form på aftaletidspunktet.
Virksomhederne
skal på begæring fra Energitilsynet forelægge tilstrækkelig dokumentation
for,
hvordan priser og vilkår for væsentlige aftaler er fastsat.
Udskillelse af aktiviteter
§ 47.
Bevilling til
netvirksomhed
og
transmissionsvirksomhed kan med de i stk. 2 nævnte undtagelser ikke gives til
samme virksomhed, og bevillingshaveren kan i virksomheden alene drive de
aktiviteter, som ligger inden for bevillingen.
Stk. 2.
Bevilling til
netvirksomhed
og bevilling til transmissionsvirksomhed kan
dog gives til samme virksomhed, hvis transport- og energiministeren vurderer,
at dette kan ske, uden at det er til hinder for en forsvarlig varetagelse af
de
bevillingspligtige aktiviteter.
Stk. 3.
I det i stk. 2
nævnte tilfælde skal der i virksomheden være regnskabsmæssig adskillelse
mellem
de to bevillingspligtige aktiviteter.
Stk. 4.
Andre aktiviteter,
som ligger uden for bevillingen, herunder produktion eller handel med
elektricitet, skal udøves i selvstændige selskaber med begrænset ansvar.
Stk. 5.
Stk. 4 gælder
ikke for kommuner, der varetager virksomhed i henhold til § 4, stk. 1, 1.
pkt.
§ 48.
Virksomheder,
som producerer elektricitet ved forbrænding af affald, må ikke i samme
virksomhed
udøve anden
elproduktionsvirksomhed
eller
elhandelsvirksomhed.
§ 49.
Midler, som en virksomhed opkræver for andre ifølge bestemmelserne i denne
lov,
skal holdes adskilt fra virksomhedens formue.
Kapitel 8
Generelle bestemmelser om bevillinger
§ 50.
Bevillinger til kollektive elforsyningsvirksomheder samt forsyningspligtige
virksomheder kan kun meddeles til ansøgere, der skønnes at have den fornødne
tekniske og finansielle kapacitet.
Stk. 2.
I bevillinger
kan der ud over de vilkår, der kan fastsættes i medfør af kapitel 3-6, i
særlige tilfælde af hensyn til opfyldelse af lovens formål fastsættes sådanne
vilkår, som er begrundet i den pågældende virksomheds særlige forhold.
Endvidere kan der fastsættes vilkår, som er nødvendige af hensyn til
overholdelsen af EU-regler eller EU-henstillinger på området.
Stk. 3.
Transport- og
energiministeren kan i bevillingen stille vilkår om, at ministeren med 1 års
varsel kan bestemme, at
elproduktionsvirksomheder
af
hensyn til forsyningssikkerheden skal opretholde en nærmere fastsat mindste
produktionskapacitet.
Stk. 4.
Ministeren kan i
bevillingen stille vilkår om, at ministeren med 1 års varsel kan bestemme, at
eltransmissionsvirksomheder
af hensyn til
forsyningssikkerheden skal opretholde en nærmere fastsat
transmissionskapacitet.
§ 51.
Transport- og energiministeren fører tilsyn med overholdelsen af vilkårene i
bevillingerne samt med den virksomhed, som
Energinet
Danmark og denne virksomheds
helejede
datterselskaber
i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om
Energinet
Danmark udøver i medfør af lov om elforsyning.
Stk. 2.
Bevillingshaverne samt
Energinet
Danmark og denne
virksomheds
helejede
datterselskaber, jf. § 2, stk. 2
og 3, i lov om
Energinet
Danmark skal efter regler
fastsat af transport- og energiministeren betale de udgifter, som er
forbundet
med tilsynet.
Stk. 3.
De kollektive
elforsyningsvirksomheder skal efter regler fastsat af transport- og
energiministeren
betale de udgifter, som er forbundet med ministerens behandling og vurdering
af
de kollektive elforsyningsvirksomheders planlægnings-, udviklings- og
forskningsopgaver, herunder de i § 22, stk. 1, nr. 6, § 22, stk. 6, § 28,
stk.
2, nr. 2 og 7, og § 29 nævnte aktiviteter.
Stk. 4.
Bevillingshavere
til
net-, transmissions- og produktionsvirksomhed
skal eje de anlæg
,
som anvendes til
gennemførelsen af de bevillingspligtige aktiviteter.
Stk. 5.
Transport- og
energiministeren kan i særlige tilfælde give dispensation fra bestemmelsen i
stk. 4.
§ 52.
Efter 5 år og med et forudgående varsel på 1 år kan der fastsættes nye vilkår
i
en bevilling.
§ 53.
Bevillinger efter denne lov er undtaget fra retsforfølgning og kan hverken
direkte eller indirekte overdrages til andre, medmindre transport- og
energiministeren tillader overdragelsen og godkender vilkårene herfor.
Stk. 2.
De kollektive
elforsyningsvirksomheders vedtægter og ændringer i disse skal godkendes af
transport- og energiministeren. Dette gælder dog ikke
Energinet
Danmark.
§ 54.
En
bevilling kan inddrages, hvis
1)
bestemmelser, vilkår
eller påbud efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven gentagne
gange overtrædes,
2)
der i en ansøgning om
bevilling eller tilladelse i tilknytning til bevillingen er givet urigtige
eller
vildledende oplysninger, eller
3)
indehaveren af
bevillingen eller tilladelsen anmelder betalingsstandsning, indgiver
konkursbegæring
eller erklæres konkurs.
Stk. 2.
Hvis en
overtrædelse som nævnt i stk. 1 kan afhjælpes, kan transport- og
energiministeren
meddele indehaveren, at denne inden for en fastsat frist skal overholde sine
forpligtelser efter bevillingen eller tilladelsen.
Stk. 3.
Beslutning efter
stk. 1, nr. 1 og 2, træffes af retten og efter stk. 1, nr. 3, af transport-
og
energiministeren.
Stk. 4.
Hvis en
overtrædelse af bestemmelser, vilkår eller påbud efter denne lov eller regler
udstedt i medfør af loven indebærer tilsidesættelse af væsentlige hensyn til
forsyningssikkerheden, kan transport- og energiministeren midlertidigt
inddrage
bevillingen. transport- og energiministeren skal i forbindelse med afgørelsen
vejlede den pågældende om prøvelsesadgangen, jf. stk. 5.
Stk. 5.
Den, hvis
bevilling er midlertidigt inddraget efter stk. 4, kan forlange inddragelsen
prøvet af retten.
Stk. 6.
Inddrages en
bevilling fra en
net-
eller transmissionsvirksomhed i
medfør af stk. 1 eller 4, kan transport- og energiministeren pålægge den
systemansvarlige virksomhed at videreføre den bevillingspligtige aktivitet
midlertidigt. Den systemansvarlige virksomheds nødvendige omkostninger hertil
fordeles på brugerne af den overtagne aktivitet.
Stk. 7.
Den, hvis
bevilling inddrages efter stk. 1 eller 4, eller konkursboet skal efter
transport- og energiministerens bestemmelse bistå den systemansvarlige
virksomhed eller en ny bevillingshaver med overtagelsen af driften samt
stille
anlæg, kundekartotek m.v. til rådighed for den overtagende virksomhed på
rimelige vilkår. Transport- og energiministeren bestemmer, på hvilke vilkår
anlæg, kundekartotek m.v. skal stilles til rådighed. Ministeren kan fastsætte
nærmere regler herom.
Stk. 8.
Transport- og
energiministeren kan udbyde en bevilling, der er inddraget i medfør af stk. 1
eller 4.
Kapitel 9
Miljøvenlig elproduktion
a. Pristillæg m.v. til
VE-elektricitet
§ 55.
Ved
VE-elektricitet
forstås elektricitet, der
fremstilles ved vindkraft, biogas, biomasse, solenergi og bølgeenergi, samt
elektricitet, der fremstilles på vandkraftanlæg under 10 MW.
Stk. 2.
Med
elværksfinansierede anlæg menes
VE-elproduktionsanlæg,
som er opført eller ombygget som følge af pålæg efter § 13 i lov nr. 54 af
25.
februar 1976 om elforsyning som affattet ved lov nr. 486 af 12. juni 1996
eller
efter særlig aftale med transport- og energiministeren, bortset fra anlæg,
der
helt eller delvis anvendes til afbrænding af affald.
Stk. 3.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om afgrænsningen af de i stk. 1 nævnte
energikilder samt ændre kapacitetsgrænsen for vandkraftanlæg omfattet af stk.
1. Transport- og energiministeren kan endvidere fastsætte regler eller træffe
afgørelse om, at andre energikilder og teknologier end de i stk. 1 nævnte er
omfattet af begrebet
VE-elektricitet.
Pristillæg m.v. til vindmøller
§ 56.
Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på vindmøller, som ikke
omfattes af §§ 56 a-56 c.
Stk. 2.
Der udstedes
VE-beviser
for elektricitet som nævnt i stk. 1. Indtil
VE-beviser
udstedes, ydes i stedet et pristillæg på 10 øre
pr. kWh. Pristillægget ydes dog ikke til elektricitet fremstillet på
elværksfinansierede vindmøller
nettilsluttet
senest
den 31. december 1999. Der udstedes
VE-beviser
eller
ydes pristillæg i 20 år fra
nettilslutningstidspunktet.
Stk. 3.
Pristillæg efter
stk. 2 til elektricitet fra vindmøller
nettilsluttet
før den 1. januar 2005 fastsættes således, at tillægget og den efter § 59,
stk.
2, nr. 3 eller 4, fastsatte markedspris tilsammen ikke overstiger 36 øre pr.
kWh.
Stk. 4.
Endvidere ydes
en godtgørelse på 2,3 øre pr. kWh for balanceringsomkostninger til
elektricitet
fra vindmøller omfattet af stk. 1 bortset fra elværksfinansierede vindmøller.
Transport- og energiministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte
udvalg fastsætte regler om, at godtgørelsen skal nedsættes eller bortfalde.
Stk. 5.
Herudover ydes
et ekstra pristillæg på 10 øre pr. kWh til elektricitet som nævnt i stk. 1
fra
vindmøller med en kapacitet på højst 200 kW, som er
nettilsluttet
senest den 31. december 1992. Pristillægget ydes i højst 20 år efter
vindmøllens tilslutning til
elforsyningsnettet
for en
elproduktion
svarende til produktionen i 35.000 timer
med vindmøllens installerede effekt (fuldlasttimer) med fradrag af
elproduktion, for hvilken der er betalt pristillæg efter §
56 a eller tidligere gældende bestemmelser om afregningspris og pristillæg i
elforsyningsloven eller regler udstedt i medfør af disse bestemmelser.
Pristillægget fastsættes på samme måde som nævnt i stk. 3.
Stk. 6.
Det ekstra
pristillæg efter stk. 5 er betinget af, at
elproducenten
har indgivet ansøgning herom senest den 31. december 2003, og at vindmøllens
direkte produktionsomkostninger pr. kWh i de seneste 5 regnskabsår i
gennemsnit
har oversteget 26 øre pr. kWh. Transport- og energiministeren kan fastsætte
regler om opgørelse, beregning og dokumentation af direkte
produktionsomkostninger og om krav til ansøgningen.
Stk. 7.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om beregningen af vindmøllers
installerede
effekt og produktion og andre forhold af betydning for fastsættelsen af
pristillæg og andre ydelser.
§ 56 a.
Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på vindmøller
nettilsluttet
senest den 31. december 2002, som opfylder
nedenstående betingelser. Bestemmelsen gælder ikke for elektricitet fra
vindmøller
nettilsluttet
i egen forbrugsinstallation
som nævnt i § 56 b og elværksfinansierede vindmøller.
Stk. 2.
Hvis vindmøllen
opfylder definitionen på en eksisterende vindmølle, jf. stk. 8, ydes der
pristillæg til elektriciteten efter stk. 3-5. Pristillægget ophører den 31.
december 2012 uanset det i stk. 3-5 anførte om varigheden af pristillæg. Der
udstedes ikke
VE-bevis
for elektriciteten.
Stk. 3.
Pristillægget
fastsættes således, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte
markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 10 år fra
vindmøllens oprindelige tilslutning til
elforsyningsnettet,
i det omfang leveringen af elektricitet svarer til en oprindelig
elproduktion
ved de i nr. 1-3 nævnte fuldlasttimer:
1)
For vindmøller med en
installeret effekt på 200 kW eller derunder ydes pristillægget for 25.000
fuldlasttimer.
2)
For vindmøller med en
installeret effekt fra 201 kW til og med 599 kW ydes pristillægget for 15.000
fuldlasttimer.
3)
For vindmøller med en
installeret effekt på 600 kW og derover ydes pristillægget for 12.000
fuldlasttimer.
Stk. 4.
Hvis den i stk.
3 nævnte mængde elektricitet er leveret inden 10 år fra
nettilslutningen,
ydes der et pristillæg for den fortsatte
elproduktion
i 10 år fra
nettilslutningen. Pristillægget
fastsættes således, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte
markedspris tilsammen udgør 43 øre pr. kWh.
Stk. 5.
Hvis hele den
mængde elektricitet, som er nævnt i stk. 3, nr. 1-3, ikke er leveret inden 10
år fra vindmøllens
nettilslutning, ydes der et
pristillæg for den resterende del af den nævnte
elproduktion.
Pristillægget udgør 27 øre pr. kWh og fastsættes således, at dette og den
efter
§ 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen ikke overstiger 60 øre
pr.
kWh.
Stk. 6.
Hvis vindmøllen
ikke opfylder definitionen på en eksisterende vindmølle, jf. stk. 8, ydes der
pristillæg under de i nr. 1 og 2 fastsatte betingelser. Pristillægget
fastsættes således, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte
markedspris tilsammen udgør 33 øre pr. kWh.
1)
For en vindmølle på
land ydes pristillægget for en oprindelig
elproduktion
svarende til produktionen i 22.000 fuldlasttimer.
2)
For en vindmølle på
søterritoriet m.v., jf. § 16, stk. 1, som ikke er placeret i et udvalgt
hovedområde
for vindmølleudbygningen, ydes pristillægget for
elproduktionen
i 10 år fra vindmøllens
nettilslutning.
Stk. 7.
For
elproduktion
som nævnt i stk. 6 udstedes tillige
VE-bevis. Indtil
VE-beviser
udstedes, ydes i stedet et pristillæg på 10 øre pr. kWh.
Stk. 8.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om, hvilke betingelser en vindmølle
skal
opfylde for at betragtes som eksisterende som nævnt i stk. 2, og om
afgrænsning
af vindmøller på søterritoriet m.v. som nævnt i stk. 6, nr. 2.
§ 56 b.
Der ydes pristillæg til elektricitet, som leveres til
elforsyningsnettet
fra en vindmølle med en installeret effekt på 25 kW eller derunder, som er
tilsluttet i egen forbrugsinstallation. Pristillægget ydes uanset
tilslutningstidspunktet og fastsættes således, at tillægget og den efter §
59,
stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh.
Stk. 2.
Der udstedes
ikke
VE-bevis
for elektricitet, hvortil der ydes
pristillæg efter stk. 1.
Stk. 3.
Transport- og
energiministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte
regler om, at pristillægget skal bortfalde.
§ 56 c.
Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på elværksfinansierede
vindmøller, som er
nettilsluttet
fra den 1. januar
2000, bortset fra elektricitet fra vindmøller på søterritoriet m.v., jf. §
16,
stk. 1, som er finansieret ved henlæggelser efter den tidligere gældende
elforsyningslov.
Stk. 2.
For elektricitet
produceret på en vindmølle på land ydes et pristillæg, som fastsættes
således,
at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen
udgør 33 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 10 år fra vindmøllens tilslutning
til
elforsyningsnettet.
Stk. 3.
For elektricitet
produceret på en vindmølle på søterritoriet m.v., jf. stk. 1, ydes et
pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr.
1,
fastsatte markedspris tilsammen udgør 35,3 øre pr. kWh. Hvis producenten skal
betale en
indfødningstarif
ved overføring af
elektriciteten til det overordnede
elforsyningsnet,
ydes tillige et pristillæg på op til 0,7 øre pr. kWh i døgngennemsnit. De
nævnte pristillæg ydes for en
elproduktion
svarende
til en produktion ved 42.000 fuldlasttimer.
Stk. 4.
Til elektricitet
fra vindmøller omfattet af stk. 2 og 3 udstedes tillige
VE-bevis.
Indtil
VE-beviser
udstedes, ydes i stedet et
pristillæg på 10 øre pr. kWh.
Stk. 5.
Transport- og
energiministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte
regler om, at de i denne bestemmelse angivne pristillæg skal bortfalde.
§ 56 d.
Denne bestemmelse omhandler ekstra pristillæg til elektricitet produceret på
en
fabriksny vindmølle, hvor der udnyttes skrotningsbeviser udstedt for
nedtagning
af vindmøller.
Stk. 2.
Der ydes
pristillæg for elektricitet produceret på en vindmølle
nettilsluttet
fra den 1. april 2001 til og med den 1. januar 2004 på betingelse af, at
ejeren
af vindmøllen udnytter skrotningsbeviser, som er blevet udstedt for
nedtagning
af en vindmølle med en effekt på 150 kW eller derunder i perioden fra den 3.
marts 1999 til og med den 31. december 2003. Pristillægget udgør 17 øre pr.
kWh
og ydes for en
elproduktion
svarende til 12.000 fuldlasttimer
for den del af den producerede elektricitet, som er omfattet af
skrotningsbeviset.
Stk. 3.
Hvis der ydes
pristillæg efter stk. 2 og efter § 56 a, stk. 6, fastsættes summen af
pristillæggene
således, at disse og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris
tilsammen ikke overstiger 60 øre pr. kWh.
Stk. 4.
Der ydes
pristillæg for elektricitet produceret på en vindmølle
nettilsluttet
i en periode af 5 år regnet fra et af transport- og energiministeren fastsat
tidspunkt på betingelse af, at ejeren af vindmøllen udnytter
skrotningsbeviser,
som er udstedt for nedtagning af en vindmølle med en effekt på 450 kW eller
derunder i en periode af mindst 5 år fastsat på tilsvarende måde, jf. dog
stk.
5. Skrotningsbeviset kan dog ikke udnyttes i vindmøller på søterritoriet
m.v.,
jf. § 16, stk. 1, eller vindmøller, som er tilsluttet i egen
forbrugsinstallation som nævnt i § 56 b. Pristillægget udgør 12 øre pr. kWh
og
ydes for en
elproduktion
svarende til 12.000
fuldlasttimer for det dobbelte af den nedtagne vindmølles installerede
effekt.
Stk. 5.
Skrotningsbeviser
som nævnt i stk. 4 kan kun udstedes inden for en pulje, som svarer til en
samlet effekt i nedtagne vindmøller på 175 MW.
Stk. 6.
Pristillægget
efter stk. 4 fastsættes således, at tillægget og summen af den efter § 59,
stk.
2, nr. 3, fastsatte markedspris og pristillæg efter § 56, stk. 2, ikke
overstiger 48 øre pr. kWh.
Stk. 7.
En vindmølle,
for hvilken der er udstedt skrotningsbevis, kan ikke på ny tilsluttes til
elforsyningsnettet
eller til en forbrugsinstallation,
hvorfra elektriciteten kan leveres til
elforsyningsnettet.
Stk. 8.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om udstedelse, omsætning og udnyttelse
af
skrotningsbeviser og om dokumentation af, at betingelserne for pristillægget
er
opfyldt. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om beregning af den i stk.
5
nævnte pulje.
Pristillæg m.v. til andre
VE-elproduktionsanlæg
§ 57.
Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på andre
VE-elproduktionsanlæg
end vindmøller. Bestemmelsen gælder
ikke for elektricitet produceret på anlæg omfattet af § 57 a og elektricitet,
som er produceret ved anvendelse af en eller flere vedvarende energi-kilder
sammen med andre energikilder som nævnt i § 57 b.
Stk. 2.
Der udstedes
VE-bevis
til elektricitet produceret på anlæg som nævnt i
stk. 1, hvis elektriciteten ikke modtager pristillæg efter stk. 3 eller 4
eller
elektriciteten ikke har modtaget pristillæg i det omfang, som er nævnt i
disse
bestemmelser, jf. stk. 7
.
Indtil
VE-beviser
udstedes, ydes i stedet et pristillæg på 10 øre
pr. kWh. Der udstedes
VE-bevis
og ydes pristillæg
inden for 20 år fra tidspunktet for anlæggets tilslutning til
elforsyningsnettet.
Stk. 3.
For elektricitet
fra anlæg
nettilsluttet
senest den 21. april 2004
ydes der et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 59,
stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh.
Pristillægget ydes i 20 år fra
nettilslutningen, dog
mindst i 15 år regnet fra den 1. januar 2004.
Stk. 4.
For elektricitet
fra de i nr. 1 og 2 nævnte anlæg ydes et pristillæg, som fastsættes således,
at
dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør
60 øre pr. kWh i 10 år efter
nettilslutningen
og 40
øre pr. kWh i de følgende 10 år:
1)
Anlæg med biogas som
brændsel
nettilsluttet
fra den 22. april 2004 til og
med den 31. december 2008, jf. dog stk. 5.
2)
Anlæg efter
transport- og energiministerens bestemmelse, som er
nettilsluttet
den 22. april 2004 eller senere, og som anvender energikilder eller
teknologier
af væsentlig betydning for den fremtidige udnyttelse af
VE-elektricitet.
Stk. 5.
Der kan kun ydes
pristillæg til elektricitet fremstillet ved biogas som nævnt i stk. 4, nr. 1,
og § 57 b, stk. 3, nr. 1, såfremt der kan gives tilsagn om at modtage
pristillægget inden for en tilsagnsramme, som svarer til en samlet årlig
elproduktion
ved anvendelse af 8 PJ biogas. Ikke udnyttede
tilsagn bortfalder.
Stk. 6.
Transport- og
energiministeren kan give dispensation til at yde pristillæg til et
elproduktionsanlæg
med biogas som brændsel, som
nettilsluttes
efter den 31. december 2008, hvis gennemførelsen
af
nettilslutningen
forsinkes af forhold, som ikke
kan lægges biogasproducenten til last.
Stk. 7.
Transport- og
energiministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte
regler om, at pristillæg til nærmere angivne kategorier af anlæg som nævnt i
stk. 3 og 4 skal nedsættes eller bortfalde, samt fastsætte regler eller
træffe
afgørelse om, hvilke anlægskategorier der kan få pristillæg efter stk. 4, nr.
2.
Stk. 8. Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om udstedelse og bortfald af tilsagn og
beregning af en tilsagnsramme som nævnt i stk. 5 og om betingelser for at
give
dispensation efter stk. 6.
§ 57 a.
Denne bestemmelse omhandler pristillæg og
VE-beviser
for elektricitet fremstillet ved afbrænding af biomasse på
elværksfinansierede
VE-elproduktionsanlæg. Bestemmelsen gælder ikke for
elektricitet fra anlæg, der helt eller delvis anvendes til afbrænding af
affald.
Stk. 2.
Der ydes et
pristillæg til elektricitet som nævnt i stk. 1, som fastsættes således, at
dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør
30 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 10 år fra idriftsætningen af pågældende
biomassefyrede
anlæg, dog mindst i 10 år regnet fra den 1.
august 2001.
Stk. 3.
Ud over de i
stk. 2 nævnte pristillæg og
VE-beviser
som nævnt i
stk. 4 kan transport- og energiministeren efter forelæggelse for det i § 3
nævnte udvalg beslutte, at der inden for den i stk. 2 nævnte periode skal
ydes
et pristillæg på op til 100 kr. pr. afbrændt ton biomasse. Ved fastlæggelse
af
pristillæggets størrelse kan der lægges vægt på de udgifter, som ejeren af
det
enkelte anlæg afholder i forbindelse med afbrændingen. Disse pristillæg kan
for
anlæggene tilsammen i alt maksimalt udgøre 30 mio. kr. om året.
Stk. 4.
Til elektricitet
fra anlæg omfattet af stk. 2 udstedes tillige
VE-bevis.
Indtil
VE-beviser
udstedes, ydes i stedet et
pristillæg på 10 øre pr. kWh.
Stk. 5.
Transport- og
energiministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte
regler om, at de i denne bestemmelse angivne pristillæg skal bortfalde.
§ 57 b.
Denne bestemmelse omhandler pristillæg til elektricitet produceret ved
anvendelse af en eller flere vedvarende energi-kilder sammen med andre
brændsler bortset fra elektricitet produceret på anlæg omfattet af § 57 a.
Pristillægget ydes fra det tidspunkt, hvor anvendelsen af vedvarende
energi-kilder påbegyndes i pågældende
elproduktionsanlæg.
Der kan tillige ydes pristillæg til denne elektricitet efter §§ 58 eller 58
a,
hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Stk. 2.
Hvis anvendelsen
af vedvarende energi-kilder er påbegyndt senest den 21. april 2004, ydes der
pristillæg på 26 øre pr. kWh til elektricitet fremstillet ved disse
energikilder. Pristillægget ydes i 20 år, dog mindst i 15 år regnet fra den
1.
januar 2004.
Stk. 3.
Hvis anvendelsen
af de i nr. 1 og 2 nævnte vedvarende energi-kilder er påbegyndt den 22. april
2004 eller senere, ydes der pristillæg på 26 øre pr. kWh i de første 10 år og
6
øre pr. kWh i de følgende 10 år til elektricitet fremstillet ved disse
energikilder:
1)
Elektricitet
fremstillet med biogas som brændsel, såfremt anvendelsen af biogas er
påbegyndt
senest den 31. december 2008, jf. dog stk. 4.
2)
Elektricitet
fremstillet ved energikilder eller teknologier af væsentlig betydning for den
fremtidige udnyttelse af
VE-elektricitet
efter
transport- og energiministerens bestemmelse.
Stk. 4.
Der kan kun ydes
pristillæg efter stk. 3, nr. 1, til elektricitet fremstillet ved biogas, hvis
der kan gives tilsagn om at modtage pristillægget inden for den i § 57, stk.
5,
nævnte tilsagnsramme.
Stk. 5.
Der udstedes
ikke
VE-beviser
til elektricitet omfattet af stk. 1.
Stk. 6.
Transport- og
energiministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte
regler om, at de i denne bestemmelse angivne pristillæg skal nedsættes eller
bortfalde, samt fastsætte regler eller træffe afgørelse om, hvilke kategorier
af elektricitet der kan få pristillæg efter stk. 3, nr. 2.
Stk. 7.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om, hvorledes pristillæg skal beregnes
til elektricitet fra
VE-elproduktionsanlæg, som
anvender forskellige brændsler.
b. Pristillæg m.v. til andre former for miljøvenlig
elektricitet
§ 58.
Denne bestemmelse omhandler pristillæg til elektricitet produceret på
decentrale kraft-varme-anlæg og
elproduktionsanlæg
med affald som brændsel, som har modtaget afregningspris fastsat efter
bekendtgørelse nr. 786 af 21. august 2000 om
elafregningspriser
for decentrale
elproducenter
(
treledstariffen
).
Bestemmelsen gælder ikke elektricitet, hvortil der ydes pristillæg efter § 58
a. Endvidere gælder bestemmelsen ikke for elektricitet produceret på
VE-elproduktionsanlæg
som nævnt i § 57.
Stk. 2.
Ydelsen af pristillægget
er betinget af, at den pågældende
elproduktionsenhed
første gang er tilsluttet til
elforsyningsnettet
senest den 21. april 2004, eller at der senest på samme dato foreligger et
projekt for etablering af
elproduktionsenheden, som
opfylder nærmere fastsatte kriterier for gennemførlighed. Med
elproduktionsenhed
menes en eller flere tekniske enheder,
som varetager kraft-varme-forsyning eller affaldsforbrænding på den samme
lokalitet.
Stk. 3.
Pristillægget
ydes i 20 år fra
nettilslutningen
som nævnt i stk. 2,
dog mindst i 15 år regnet fra den 1. januar 2004.
Stk. 4.
Pristillægget
fastsættes og udbetales månedligt med udgangspunkt i en tolvtedel af
grundbeløbet
som nævnt i stk. 6. Når den gennemsnitlige månedlige markedspris som nævnt i
§
59, stk. 2, nr. 2, er 11,0 øre pr. kWh eller derunder, indekseres
grundbeløbet
med faktoren 1,4. Pristillægget reduceres lineært ved en markedspris over
11,0
øre pr. kWh, således at det bortfalder, når markedsprisen er 34,0 øre pr.
kWh.
Stk. 5.
Markedspriserne
på 11,0 og 34,0 øre pr. kWh og faktoren 1,4 indeksreguleres den 1. januar
hvert
år fra 2005 til og med 2009 på grundlag af forholdene i de foregående 12
måneder i forhold til 2003.
Stk. 6.
Grundbeløbet
fastsættes som den højeste udbetalte støtte, jf. stk. 7, i et af årene
2001-2003. Hvis der kun har været
elproduktion
i et
af disse år, fastsættes grundbeløbet på grundlag af
elproduktionen
i en anden periode efter nærmere fastsatte kriterier. Grundbeløbet fastsættes
på grundlag af en beregnet forventet
elproduktion
i
en periode, hvis en støtteberettiget
elproduktionsenhed
nettilsluttes
første gang efter den 31. december
2003, eller hvis der senest den 21. april 2004 foreligger et projekt som
nævnt
i stk. 2 for en udvidelse af produktionskapaciteten i et bestående anlæg.
Stk. 7.
Den udbetalte
støtte fastsættes som summen af de i nr. 1 og 2 nævnte værdier i de i stk. 6
nævnte perioder:
1)
Forskellen beregnet
efter nærmere angivne kriterier mellem den gennemsnitlige afregning af
elproduktionen
i perioden efter
treledstariffen
og den betaling, som ville være ydet ved den gennemsnitlige markedspris i
samme
periode.
2)
Et beløb på 1,0 øre
pr. kWh for
elproduktionen
i samme periode.
Stk. 8.
Udbetaling af
pristillægget er betinget af, at produktionsanlægget er driftsklart og til
rådighed
for driften af det sammenhængende elforsyningssystem.
Stk. 9.
Transport- og
energiministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte
regler om, at pristillægget skal nedsættes eller bortfalde.
Stk. 10.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om afgrænsning af projekter, der
opfylder
de i stk. 2 nævnte betingelser, om definitionen af en produktionsenhed i stk.
2
og om beregningsmetoder efter stk. 4-7. Ministeren kan endvidere fastsætte
regler om, hvorledes betingelserne i stk. 8 skal opfyldes.
§ 58 a.
I stedet for pristillæg efter § 58 ydes der pristillæg efter nedenstående
bestemmelser til elektricitet produceret på decentrale kraft-varme-anlæg og
elproduktionsanlæg
med affald som brændsel, som opfylder
betingelserne for at få pristillæg efter § 58.
Stk. 2.
Pristillægget
fastsættes således, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte
markedspris tilsammen er lig med afregning efter
treledstariffen,
jf. stk. 5. Pristillægget ydes til anlæg med en effekt over 5 MW og til og
med
10 MW i 2 år fra det tidspunkt, hvor pristillægget efter § 58 kan ydes.
Pristillægget ydes endvidere til anlæg med en effekt til og med 5 MW.
Stk. 3.
Betalingen for
elektriciteten efter
treledstariffen
indeksreguleres
kvartalsvis på samme måde som nævnt i § 58, stk. 5.
Stk. 4.
Elproducenten
kan anmode om at overgå til pristillæg efter
§ 58. Ved overgang til pristillæg efter § 58 fradrages den periode, hvori der
er modtaget pristillæg efter ovenstående bestemmelser, fra den periode, hvori
der kan modtages pristillæg efter § 58.
Stk. 5.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om beregningsmetoder for pristillægget
efter stk. 2 og 3 og om frister m.v. for fravalg af pristillæg. Ministeren
kan
endvidere fastsætte regler om beregning af
treledstariffen
lig med kriterier i bekendtgørelse nr. 786 af 21. august 2000 om
elafregningspriser
for decentrale
elproducenter.
§ 58 b.
Der ydes pristillæg til elektricitet fra andre kraft-varme-anlæg end de i §§
58
og 58 a nævnte, som er bestemt til at levere fjernvarme, og som har modtaget
støtte efter kapitel 7 i bekendtgørelse nr. 231 af 21. april 1998 om adgang
til
elforsyningsnettet.
Stk. 2.
Pristillægget
ydes i 15 år regnet fra den 1. januar 2004 og fastsættes efter nærmere
angivne
kriterier som summen af de i nr. 1 og 2 nævnte værdier:
1)
Forskellen mellem
gennemsnittet af de nødvendige omkostninger og den gennemsnitlige indtægt ved
elproduktion
i et af årene 2001-2003. Pristillægget
udbetales månedligt med en tolvtedel og indekseres i forhold til den
gennemsnitlige månedlige markedspris som nævnt i § 59, stk. 2, nr. 2, således
at pristillægget bortfalder, når indtægten ved
elproduktion
overstiger de nødvendige omkostninger.
2)
Et beløb på 1,0 øre
pr. kWh for balanceringsomkostninger til leveret elektricitet.
Stk. 3.
Beløbet i stk.
2, nr. 1, reguleres den 1. januar hvert år fra 2005 til og med 2009 som nævnt
i
§ 58, stk. 5.
Stk. 4.
Transport- og
energiministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte
regler om, at tillægget skal nedsættes eller bortfalde.
Stk. 5.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om beregningsmetoder for pristillægget.
c. Generelle bestemmelser om fastsættelse af
pristillæg, afsætning af miljøvenlig
elproduktion
m.v.
§ 59.
Netvirksomhederne
indberetter på timebasis til den
systemansvarlige virksomhed mængden af den elektricitet, der er produceret på
anlæg som nævnt i §§ 56-58 b. Den systemansvarlige virksomhed fastsætter
retningslinjer for opgørelse og indberetning af
elproduktionen.
Stk. 2.
Den
systemansvarlige virksomhed fastsætter markedsprisen for elektricitet
produceret på de i stk. 1 nævnte anlæg som følger:
1)
Markedsprisen for
elektricitet produceret på anlæg som nævnt i §§ 56 a-56 c, 57, 57 a og 58 a
fastsættes på timebasis som spotprisen, jf. stk. 3, for elektricitet i
pågældende område.
2)
Markedsprisen for
elektricitet fra anlæg som nævnt i §§ 58 og 58 b fastsættes på månedsbasis
som
et gennemsnit af spotprisen, jf. stk. 3, i pågældende område.
3)
Markedsprisen for
elektricitet fra vindmøller som nævnt i § 56 bortset fra de i nr. 4 nævnte
fastsættes
på månedsbasis som et vægtet gennemsnit af markedsværdien af den samlede
elproduktion
fra vindmøller i pågældende område ved
spotprisen, jf. stk. 3.
4)
Markedsprisen for
elektricitet produceret på vindmøller som nævnt i § 56, som er beliggende på
søterritoriet m.v., jf. § 16, stk. 1, og er
nettilsluttet
efter den 31. december 2002, fastsættes på årsbasis som et vægtet gennemsnit
af
markedsværdien af
elproduktionen
ved spotprisen, jf.
stk. 3.
Stk. 3.
Med spotpris for
elektricitet menes den af den nordiske
elbørs,
Nordpool, angivne timepris pr. kWh på spotmarkedet for
pågældende område.
Stk. 4.
Betaling for
elektricitet produceret på anlæg som nævnt i §§ 56 a og 56 b, § 57, stk. 3 og
4, og § 58 a i en time kan ikke overstige de i disse bestemmelser fastsatte
samlede beløb for pristillæg og markedspris. Hvis markedsprisen i en time
overstiger det samlede beløb, modregner den systemansvarlige virksomhed det
overstigende beløb ved førstkommende udbetalinger af markedspris og
pristillæg.
Stk. 5.
Hvis den
fastsatte markedspris for elektricitet produceret på anlæg som nævnt i §§ 56
c
og 57 a overstiger de i disse bestemmelser fastsatte samlede beløb for
pristillæg og markedspris, beregner den systemansvarlige virksomhed et
negativt
pristillæg, som ikke kan overstige størrelsen af udbetalte pristillæg i det
sidste år inden opgørelsestidspunktet. Det negative pristillæg modregnes i
udbetalinger af pristillæg.
§ 59 a.
Den systemansvarlige virksomhed skal sælge
elproduktion
fra nedennævnte anlæg på
Nordpool
og udbetale
salgssummen til
anlægsejeren
samt varetage den i § 27
c, stk. 8, 2. pkt., nævnte balanceringsydelse for elektriciteten:
1)
Vindmøller omfattet
af §§ 56 a eller 56 b og andre
VE-elproduktionsanlæg
omfattet af § 57.
2)
Decentrale
kraft-varme-anlæg eller
elproducerende
affaldsforbrændingsanlæg omfattet af § 58 a.
Stk. 2.
Elproducenter
omfattet af stk. 1 pålægges ikke omkostninger
ved
indfødning
af elektricitet i
elforsyningsnettet,
som ikke påhviler vedkommende efter de hidtil gældende bestemmelser om
aftagepligt.
Stk. 3.
Når pristillæg
til elektricitet som nævnt i stk. 1 ophører, skal
elproducenten
meddele den systemansvarlige virksomhed, at producenten har indgået aftale om
salg og balancering af
elproduktionen. Meddelelsen
skal gives med mindst 1 måneds varsel til den første dag i den måned, hvor
pristillægget ophører.
Stk. 4.
Den
systemansvarlige virksomhed skal varetage balanceringen af
elproduktion
på en vindmølle som nævnt i § 56, stk. 1, som er
nettilsluttet
senest den 31. december 2002, bortset fra elværksfinansierede vindmøller, og
sælge elektriciteten på
Nordpool, hvis
elproducenten
anmoder herom, eller hvis
elproducenten
ikke giver meddelelse som nævnt i stk. 3. Varetagelsen af balanceringen og
salget er betinget af, at
elproducenten
betaler de
nødvendige omkostninger, som den systemansvarlige virksomhed afholder i
forbindelse hermed.
Stk. 5.
Indtægter og
omkostninger ved de i stk. 1 og 4 nævnte opgaver skal holdes regnskabsmæssigt
adskilt
fra den systemansvarlige virksomheds øvrige opgaver.
Stk. 6.
Den
systemansvarlige virksomhed fastsætter retningslinjer om frister og
betingelser
for varetagelsen af balancering og salg som nævnt i stk. 4.
Ve-beviser
§ 60.
Producenter af
VE-elektricitet
modtager beviser for
den mængde
VE-elektricitet, som de har produceret,
jf. dog bestemmelserne i §§ 56-56 c, 57 og 57 b. Beviserne benævnes »
VE-beviser« og er omsættelige.
Stk. 2.
Transport- og
energiministeren fastsætter regler om, hvilke producenter der fra et af
ministeren
fastsat tidspunkt er omfattet af bestemmelsen i stk. 1, og om udstedelse,
tildeling og omsætning af
VE-beviser.
§ 61.
Fra et af transport- og energiministeren fastsat tidspunkt har enhver
elforbruger
her i landet pligt til at erhverve
VE-beviser. Transport- og energiministeren fastsætter efter
forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg årligt det antal
VE-beviser,
som enhver
elforbruger
som minimum skal erhverve.
Købsforpligtelsen
fastsættes ensartet for alle
elforbrugere
som en pligt til at erhverve en bestemt andel
VE-beviser
i forhold til elforbruget.
Stk. 2.
Transport- og
energiministeren nedsætter
købsforpligtelsen
efter
stk. 1 i de tilfælde, hvor det viser sig umuligt at opfylde denne.
§ 62.
De
forsyningspligtige virksomheder er ansvarlige for varetagelsen af
købsforpligtelsen
efter § 61 for deres kunder.
Stk. 2.
Forbrugere med
en anden leverandør end den forsyningspligtige virksomhed kan selv varetage
deres
købsforpligtelse
eller anmode den
forsyningspligtige virksomhed i det pågældende forsyningsområde om at indkøbe
VE-beviser
på deres vegne.
Stk. 3.
Transport- og
energiministeren fastsætter regler for, hvornår og hvordan opfyldelsen af
købsforpligtelsen
skal dokumenteres.
§ 63.
Ved manglende opfyldelse af
købsforpligtelsen
efter §
61 betales 27 øre for hver kWh, som den forpligtede efter § 62 skulle have
købt
VE-beviser
for. Beløbet betales til statskassen.
Stk. 2.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om betaling og inddrivelse af det i
stk.
1 nævnte beløb, herunder at beløbet opkræves af de kollektive
elforsyningsvirksomheder. Der er
udpantningsret
for
beløbet.
Oprindelsesgaranti og miljømærkning
§ 63 a.
Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om udstedelse af
oprindelsesgarantier for elektricitet, herunder om,
1)
hvilke oplysninger
oprindelsesgarantien skal indeholde, og
2)
betingelser for
udstedelse af oprindelsesgaranti.
Stk. 2.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om, at forbrugerne skal modtage
oplysninger
om anvendelsen af energikilder i den leverede elektricitet i det sidste år.
Ministeren kan herunder fastsætte regler om,
1)
at forbrugeren skal
modtage en årlig opgørelse over sammensætningen af energikilderne, og
2)
at forbrugeren skal
have adgang til oplysninger om miljøpåvirkninger af energikilder ved
henvisning
til eksisterende, offentligt tilgængelige elektroniske eller andre kilder af
nærmere angivet indhold.
Stk. 3.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om, at oplysninger som nævnt i stk. 2
skal meddeles af leverandøren af elektricitet for den enkelte levering eller
på
anden måde ved levering fra en
elbørs
eller import
fra en virksomhed uden for Den Europæiske Union og
EØS-landene.
Stk. 4.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om dokumentation af oplysninger og om
tilsyn og kontrol med rigtigheden af oplysninger som nævnt i stk. 1 og 2.
Stk. 5.
Transport- og
energiministeren kan bemyndige en virksomhed eller en sagkyndig institution
eller organisation til at udøve nærmere angivne funktioner vedrørende tilsyn
og
kontrol som nævnt i stk. 4.
Stk. 6.
Når det påvises,
at foreskrevne oplysninger som nævnt i stk. 1 eller 2 er urigtige eller
vildledende,
kan transport- og energiministeren påbyde den, der har udarbejdet
oplysningerne, at berigtige forholdene.
Stk. 7.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om, at den, der anmoder om
oprindelsesgaranti
efter stk. 1 eller meddeler oplysninger som nævnt i stk. 2, skal afholde
nødvendige omkostninger ved kontrol og tilsyn med rigtigheden af
oplysningerne.
Fravalg af pristillæg
§ 64.
Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om betingelser og
tidsfrister for
elproducenters
fravalg af pristillæg
og andre ydelser efter §§ 56-58 b. Transport- og energiministeren kan
fastsætte
regler om, at
elproducenter
skal betale nødvendige
omkostninger forbundet med fravalg af de nævnte pristillæg m.v.
§ 65.
(Ophævet)
Overtagelse af vindmøller
§ 66.
Transport- og energiministeren overtager efter anmodning fra en
vindmølleejer
dennes vindmølle og forpligtelsen til betaling
af restgælden på lån optaget til finansiering af vindmøllen, hvis
1)
vindmølleejeren
kan dokumentere, at vedkommende ikke vil kunne afvikle restgælden på lån
optaget til finansiering af vindmøllen på grund af ændring af pristillæg
efter
§ 56 a, stk. 4 eller tilsvarende ændring efter tidligere gældende
bestemmelser,
og
2)
det pågældende lån
til finansiering af vindmøllen er optaget inden den 29. april 1999.
Stk. 2.
Bestemmelserne i
stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på lån optaget af
vindmølleejere,
der ejer en del af en vindmølle. Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke
anvendelse
på
elværksejede
vindmøller.
Stk. 3.
Den
systemansvarlige virksomhed kan efter anmodning overtage en vindmølle, som
transport-
og energiministeren har overtaget, imod at betale statens omkostninger og
overtage statens forpligtelser vedrørende vindmøllen. Den systemansvarlige
virksomhed skal nedtage, drive eller videresælge vindmøllen på de for
elforbrugerne
gunstigst mulige betingelser.
Stk. 4.
Den
systemansvarlige virksomhed kan indregne sine nettoomkostninger ved den
overtagne vindmølle i virksomhedens priser, jf. § 71. Den systemansvarlige
virksomheds indtægter og udgifter vedrørende vindmøllen skal holdes
regnskabsmæssigt adskilt fra virksomhedens øvrige opgaver.
Stk. 5.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om overtagelsesordningens omfang og
anvendelse, herunder regler om ordningens ophør.
Tilslutning m.m. af miljøvenlige
el-
og kraft-varme-produktionsanlæg
§ 67.
Ved tilslutning til
elforsyningsnettet
af decentrale
kraft-varme-anlæg og
elproduktionsanlæg, der anvender
affald eller producerer
VE-elektricitet
skal ejeren
af anlægget alene afholde den udgift, der ville være forbundet med at lade
sig
tilslutte 10-20
kV-nettet, uanset om
netvirksomheden
ud fra objektive kriterier vælger et andet
tilslutningspunkt. Øvrige omkostninger, herunder til
netforstærkning
og
netudbygning, afholdes af
netvirksomheden.
Stk. 2.
Ejere af anlæg
som nævnt i stk. 1 der ønsker at levere elektricitet på et højere
spændingsniveau
end 10-20 kV, skal selv afholde den udgift, der er forbundet med at lade sig
tilslutte et net med det tilsvarende højere spændingsniveau. Øvrige
omkostninger, herunder til
netforstærkning
og
netudbygning, afholdes af
netvirksomheden.
Stk. 3.
Bestemmelserne i
stk. 1 og 2 gælder ikke for vindmøller.
§ 68.
Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om vindmøllers opstilling
og tilslutning til
elforsyningsnettet, herunder
regler om fordeling af omkostningerne ved
nettilslutning
og ved at være
nettilsluttet
mellem
vindmølleejeren
og
elforbrugerne
som nævnt i § 8, stk. 1 og 6
.
Transport-
og energiministeren kan fastsætte regler om vindmøllers konstruktion,
installation, indretning og drift samt regler om anerkendelse af certifikater
og prøvninger vedrørende disse forhold.
Stk. 2.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning af omkostninger
ved behandling af ansøgning om
nettilslutning.
Administrative bestemmelser
§ 68 a.
Transport-
og energiministeren kan fastsætte regler om, at de kollektive
elforsyningsvirksomheder
administrerer bestemmelserne i §§ 56-59 a, 63 a, 67 og 68 og regler fastsat i
medfør af disse bestemmelser samt træffer afgørelse i forhold, der er
reguleret
i de nævnte bestemmelser.
Kapitel 10
Priser og betingelser for elektricitet
Elforsyningsvirksomhedernes priser og betingelser
§ 69.
Priserne for ydelser fra de kollektive elforsyningsvirksomheder fastsættes
under hensyntagen til virksomhedernes nødvendige omkostninger til indkøb af
energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre
driftomkostninger
og afskrivninger samt forrentning af
kapital og under hensyntagen til de andre indtægter, som opnås ved driften af
den bevillingspligtige virksomhed. Ved nødvendige omkostninger forstås
omkostninger, som virksomheden afholder ud fra driftsøkonomiske overvejelser
med henblik på at opretholde en effektiv drift. Ved fastsættelsen af priser
tages desuden hensyn til udgifter, som afholdes som følge af, at
virksomhederne
hæfter for gældsforpligtelser stiftet inden den 1. januar 2000 eller udgifter
som følge af, at en
netvirksomhed
stiller sikkerhed
til fordel for en
elproduktionsvirksomhed, som helt
eller delvis ejes af
netvirksomheden, når
sikkerhedsstillelsen kun omfatter gældsforpligtelser, som
elproduktionsvirksomheden
påtager sig med henblik på restfinansiering af anlægsarbejder påbegyndt inden
den 29. april 1999. Priserne for ydelser fra en kollektiv
elforsyningsvirksomhed må ikke stige som følge af det vederlag, der erlægges
ved overdragelse af virksomheden.
Stk. 2.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om beregning af driftsmæssige
afskrivninger
og om opgørelsen af virksomhedernes nødvendige kapital samt regler om, på
hvilke betingelser der i priserne kan ske indregning af forrentning af
kapital
efter stk. 1. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, hvordan
der ved fastsættelsen af priserne efter stk. 1 skal tages hensyn til andre
indtægter, som virksomhederne opnår ved driften af den bevillingspligtige
aktivitet. Transport- og energiministeren kan endvidere fastsætte regler om
regnskabsmæssig adskillelse mellem forskellige aktiviteter samt regler om
kollektive elforsyningsvirksomheders regnskabsføring og budgettering,
herunder
at kollektive elforsyningsvirksomheder skal udarbejde, lade revidere og
offentliggøre
årsrapporter i overensstemmelse med bestemmelserne i årsregnskabsloven.
§ 70.
Priser for
net-
og transmissionsvirksomhedernes
ydelser fastsættes i overensstemmelse med de i stk. 2 nævnte indtægtsrammer,
jf. dog § 70 a. Rammerne fastsættes med henblik på dækning af de i § 69
nævnte
omkostninger ved en effektiv drift af virksomheden.
Stk. 2.
Transport- og
energiministeren fastsætter regler om indtægtsrammer for alle berørte
virksomheder
for et nærmere angivet antal år. Som led i denne regulering sikres det, at
tarifferne i faste priser regnet som et gennemsnit ikke stiger i forhold til
tarifferne pr. 1. januar 2004, idet kapital, der finansierer nødvendige
nyinvesteringer, dog fortsat skal kunne forrentes og afskrives. Over- og
underdækning
for perioden fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2003 påvirker ikke
det
i 2. pkt. nævnte loft.
Stk. 3.
Inden for de i
stk. 2 nævnte rammer fastsætter Energitilsynet årligt en indtægtsramme for
hver
af de berørte virksomheder under hensyntagen til den enkelte virksomheds
effektiviseringspotentiale. Ministeren kan fastsætte regler om, at der ved
opgørelse af effektiviseringspotentialet skal tages hensyn til kvaliteten af
den transport af elektricitet med tilhørende ydelser, som virksomheden skal
gennemføre som bevillingshaver, jf. § 20, stk. 1.
Stk. 4.
Energitilsynet
kan give dispensation fra de af tilsynet fastsatte rammer, såfremt det er
nødvendigt
for, at virksomheden kan gennemføre forpligtelser, som er pålagt i
bevillingen,
i loven eller bestemmelser fastsat i medfør af loven.
Stk. 5.
Kommuner og
amtskommuner må ikke yde tilskud til kommunal
netvirksomhed,
som efter bestemmelsen i § 4, stk. 1, ikke drives i selskaber med begrænset
ansvar.
§ 70 a.
For transmissionsvirksomhed varetaget af
Energinet
Danmark eller virksomhedens
helejede
datterselskaber
i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om
Energinet
Danmark fastsættes priserne efter § 71.
§ 71.
Energinet
Danmark og denne virksomheds
helejede
datterselskaber kan i priserne for de aktiviteter, der varetages i medfør af
§
2, stk. 2 og 3, i lov om
Energinet
Danmark, indregne
nødvendige omkostninger, herunder til indkøb af energi, lønninger,
tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre driftsomkostninger og
afskrivninger, samt nødvendig forrentning af virksomhedens kapital. § 69
finder
ikke anvendelse, bortset fra stk. 1, sidste pkt.
Stk. 2.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af de
omkostninger,
som kan anses for nødvendige efter stk. 1, samt om fastsættelsen af den
nødvendige forrentning og om forrentningsgrundlaget efter stk. 1.
§ 72.
Prisen for elektricitet leveret fra en virksomhed i dens egenskab af
forsyningspligtig virksomhed til
ikketimemålte
erhvervsdrivende forbrugere og
ikkeerhvervsdrivende
forbrugere udmeldes kvartalsvis senest 10 hverdage før et kvartalsskifte af
den
forsyningspligtige virksomhed. Prisen skal modsvare markedets prisniveau for
tilsvarende forbrugssegmenter og leveringsvilkår.
Stk. 2.
Prisen for
elektricitet leveret fra en virksomhed i dens egenskab af forsyningspligtig
virksomhed
til timemålte erhvervsdrivende forbrugere, hvis leveringsaftale med en anden
elleverandør
er ophørt, fastsættes til en pris, der svarer
til timeprisen på
elspot
i det prisområde, hvor
forbrugeren aftager sin elektricitet, tillagt et balancerings- og
administrationsbidrag.
Stk. 3.
Ikkeerhvervsdrivende
timemålte forbrugere skal tilbydes
tilsvarende leverancer som nævnt i stk. 2.
Stk. 4.
Der kan fra
forbrugere, som forsynes uden forudgående varsel, og hvis forbrug samlet
udgør
en større andel af virksomhedens leverance i dens egenskab af
forsyningspligtig
virksomhed, opkræves et engangsbeløb til uforudsete balanceringsomkostninger.
Stk. 5.
Energitilsynet
fastsætter det maksimale balancerings- og administrationsbidrag, som en
virksomhed med forsyningspligt kan opkræve i medfør af stk. 2 og 3, samt det
maksimale administrationsbidrag, der kan opkræves for varetagelse af
købsforpligtelser
efter § 62.
Stk. 6.
De i stk. 1
nævnte priser anmeldes til Energitilsynet efter regler fastsat af
Energitilsynet. Energitilsynet offentliggør senest 7 hverdage efter
anmeldelsesfristens udløb en oversigt over de i stk. 1 nævnte priser.
Stk. 7.
Energitilsynet
kontrollerer de i stk. 1-4 nævnte priser. Hvis Energitilsynet finder, at
priserne er i strid med stk. 1-4, giver tilsynet pålæg om omgående ændring af
priserne. Klage over Energitilsynets afgørelser herom har ikke opsættende
virkning.
§ 73.
De
kollektive elforsyningsvirksomheders prisfastsættelse af deres ydelser efter
§§
69-72 skal ske efter rimelige, objektive og
ikkediskriminerende
kriterier i forhold til, hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver
anledning til. Prisdifferentiering på baggrund af en geografisk afgrænsning
er
kun tilladt i særlige tilfælde.
Stk. 2.
De kollektive
elforsyningsvirksomheder skal offentliggøre tariffer og betingelser for brug
af
elnettet.
§ 73 a.
Priser og betingelser for anvendelse af transmissions- og distributionsnet
fastsættes af de kollektive elforsyningsvirksomheder efter offentliggjorte
metoder, som er godkendt af Energitilsynet.
Stk. 2.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om indholdet af de metoder, der
anvendes
til at beregne eller fastsætte betingelser og vilkår, herunder tariffer.
§ 73 b.
Energibranchens organisationer kan udarbejde standardiserede vejledninger om
fastsættelse af tariffer og betingelser m.v. for
net-
og transmissionsvirksomhedernes ydelser. Energitilsynet fører tilsyn med
sådanne standardiserede vejledninger efter regler fastsat af tilsynet.
§ 74.
De
kollektive elforsyningsvirksomheder skal til Energitilsynet anmelde
størrelsen
af den kapital, som ifølge virksomheden skal danne grundlag for indregning af
forrentning i priserne efter § 69, stk. 1.
Fællesskabsbestemmelser om priser og betingelser for
netadgang m.v.
§ 74 a.
Bestemmelserne i §§ 69-71, 73 a og 74 finder ikke anvendelse på forhold, som
omfattes af artikel 6, stk. 6, og artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1228/2003 af 26. juni 2003 om betingelserne for netadgang
i
forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling.
Produktionspriser
§ 75.
Priser og leveringsbetingelser for
elproduktionsvirksomheders
salg af elektricitet fastsættes ved aftale.
Stk. 2.
Ejere af
kraft-varme-produktionsanlæg må ved fastsættelsen af priser og
leveringsbetingelser
for fjernvarme ikke udnytte deres stilling til at fordele deres omkostninger
på
en måde, der må anses for urimelig for fjernvarmeforbrugerne.
Stk. 3.
Virksomheder,
som producerer elektricitet ved forbrænding af affald, skal økonomisk hvile i
sig selv. Ejere af affaldsforbrændingsanlæg må ved fastsættelsen af priser og
betingelser for affaldsbehandling og for levering af fjernvarme ikke udnytte
deres stilling til at fordele deres omkostninger på en måde, der anses for
urimelig for brugerne af affaldsbehandlingsanlægget eller for
fjernvarmeforbrugerne.
Stk. 4.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om fordelingen efter stk. 2 og 3.
Tilsyn med priser, fastsættelse af regler
§ 76.
De
kollektive elforsyningsvirksomheder skal til Energitilsynet anmelde
1)
de metoder, der
anvendes til at beregne eller fastsætte betingelser og vilkår for adgang til
transmissions- og distributionsnet, herunder tariffer, jf. § 73 a,
2)
priser, tariffer og
betingelser for ydelser, der omfattes af bevillingerne, samt grundlaget for
fastsættelsen
af disse, herunder leveringsaftaler efter Energitilsynets nærmere
bestemmelse,
3)
dokumentation for
udskillelse af kommercielle aktiviteter,
4)
dokumentation for
regnskabsmæssig adskillelse af aktiviteter,
5)
kapitalopgørelser
udarbejdet efter reglerne i § 69, stk. 2, og § 74,
6)
regnskaber, budgetter
og andre oplysninger efter Energitilsynets nærmere bestemmelse til brug ved
fastsættelsen af og tilsynet med de i § 70 nævnte indtægtsrammer,
7)
aftaler om transit,
herunder forhandlede priser og betingelser.
Stk. 2.
Virksomheder med
forsyningspligt skal, for så vidt angår deres forsyningspligtydelser, til
Energitilsynet anmelde salgspriser, gebyrer og vilkår samt grundlaget herfor.
Stk. 3.
For virksomhed,
der varetages af
Energinet
Danmark eller denne
virksomheds
helejede
datterselskaber i medfør af § 2,
stk. 2 og 3, i lov om
Energinet
Danmark, skal der,
for så vidt angår systemansvars- og transmissionsydelser, til Energitilsynet
anmeldes
priser, tariffer og betingelser for ydelser samt grundlaget for fastsættelsen
af disse, herunder leveringsaftaler, efter Energitilsynets nærmere
bestemmelse.
Stk. 4.
Energitilsynet
kan endvidere pålægge ejere af kraft-varme-produktionsanlæg at anmelde
salgspriser for fjernvarme samt grundlaget for prisfastsættelsen.
Stk. 5.
Energitilsynet
kan fastsætte regler om anmeldelser efter stk. 1-4.
§ 77.
Hvis Energitilsynet finder, at priser og leveringsbetingelser må anses for at
være i strid med bestemmelserne i denne lov, kan tilsynet give pålæg om
ændring
af priser og betingelser.
Stk. 2.
Hvis et
urimeligt forhold i forbindelse med forhandlinger om netadgang ikke kan
bringes
til ophør ved pålæg efter stk. 1, kan Energitilsynet udstede pålæg om at
indgå
en aftale om forholdet på sædvanligt gældende vilkår for tilsvarende aftaler.
Stk. 3.
Finder
Energitilsynet, at priser, betingelser eller aftaler må anses for at give en
miljømæssig eller samfundsøkonomisk
uhensigtmæssig
anvendelse af energi, kan tilsynet efter forhandling med parterne give påbud
om
ændring heraf.
Stk. 4.
Energitilsynet
kan træffe bestemmelse om, at en kollektiv elforsyningsvirksomhed skal ændre
forbrugerpriserne, hvis virksomheden har foretaget en disposition, der ikke
kan
anses for rimelig for forbrugerne. Energitilsynet kan herunder bestemme, at
virksomheden i nærmere angivet omfang skal anvende et overskud til ændring af
priserne.
Kapitel 11
Energitilsynet
§ 78.
Til varetagelse af tilsyns- og klagefunktion på energiområdet nedsætter
transport-
og energiministeren et Energitilsyn. Energitilsynet behandler ikke klager
vedrørende civilretlige tvister.
Stk. 2.
Energitilsynet
er et uafhængigt udvalg, som ikke er undergivet instruktionsbeføjelse fra
transport- og energiministeren, jf. dog § 85 d.
Stk. 3.
Transport- og
energiministeren fastsætter nærmere regler for, hvilke opgaver Energitilsynet
skal varetage. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at
tilsynet skal varetage opgaver, som er henlagt til ministeren. Transport- og
energiministeren godkender tilsynets forretningsorden.
Stk. 4.
Energitilsynets
formand kan efter nærmere aftale med tilsynet træffe afgørelse på tilsynets
vegne.
Stk. 5.
Konkurrencestyrelsen og Energistyrelsen stiller sekretariatsbistand til
rådighed for tilsynet og dettes formand. Det i 1. pkt. nævnte sekretariat kan
også fungere som sekretariat for et privat ankenævn på
energiforsyningsområdet
godkendt i medfør af kapitel 2 i lov om forbrugerklager.
Stk. 6.
De med
Energitilsynets etablering og drift forbundne udgifter betales af de
virksomheder, som tilsynet fører tilsyn med efter denne lov, jf. dog stk. 7.
Stk. 7.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler eller træffe afgørelse om de i
stk. 5 nævnte forhold og kan fastsætte nærmere regler om betaling efter stk.
6,
herunder at der skal betales et gebyr for indbringelse af klage for
Energitilsynet.
Stk. 8.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om frister for klage til
Energitilsynet.
Stk. 9.
De med et
godkendt privat ankenævns etablering og drift forbundne udgifter betales af
selskaber
omfattet af
el-, naturgas- og varmeforsyningslovene.
Transport- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling og
opkrævning, herunder om betaling af sagsomkostninger efter § 17, stk. 3, i
lov
om forbrugerklager.
§ 78 a.
Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om Energitilsynets
opgaver
ved behandling af forhold vedrørende priser og betingelser, som omfattes af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1228/2003 af 26. juni 2003
om
betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende
elektricitetsudveksling.
§ 79.
Energitilsynet består af en formand og 6 andre medlemmer, som udpeges af
transport- og energiministeren. Medlemmerne skal være uafhængige af
energisektorens parter og skal repræsentere juridisk, økonomisk, teknisk,
miljø- og erhvervs- og forbrugermæssig sagkundskab.
Stk. 2.
Tilsynsmedlemmer
samt 2 faste suppleanter beskikkes for 4 år. Hvis et medlem eller en
suppleant
afgår inden udløbet af beskikkelsesperioden, foretages nybeskikkelse kun for
den resterende del af perioden.
§ 80.
Energitilsynet kan behandle og afgøre sager på eget initiativ eller på
grundlag
af en anmeldelse eller en klage.
§ 81.
Energitilsynet kan uden retskendelse mod behørig legitimation til brug for
tilsynet efter loven
1)
på stedet gøre sig
bekendt med og tage kopi af enhver oplysning, herunder regnskaber,
regnskabsmaterialer,
bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, og
2)
få adgang til en
virksomheds eller sammenslutnings lokaler.
Stk. 2.
Politiet yder
bistand ved udøvelsen af beføjelser efter stk
.
1.
§ 82.
Energitilsynet aflægger årligt beretning for sin virksomhed til transport- og
energiministeren.
Stk. 2.
Energitilsynet
opretter et offentligt tilgængeligt register over anmeldte tariffer,
betingelser, tekniske krav og standarder og offentliggør et repræsentativt
udsnit af disse mindst 1 gang årligt. Registret skal endvidere indeholde
oplysninger om de kollektive elforsyningsvirksomheders ejerandele i
elproduktionsvirksomheder
og andre kollektive
elforsyningsvirksomheder samt om, hvem der besidder ejerandele i kollektive
elforsyningsvirksomheder.
Stk. 3.
Anmeldelser er
offentligt tilgængelige. Energitilsynet kan dog beslutte, at en anmeldelse
ikke
offentliggøres, hvis væsentlige hensyn taler herimod.
Stk. 4.
Energitilsynet
udarbejder og offentliggør periodiske analyser af de kollektive
elforsyningsvirksomheders
indtægts- og omkostningsforhold og vurderinger af disse virksomheders
udførelse
af deres opgaver.
Stk. 5.
Energitilsynet
tager fornødne skridt til i øvrigt at sikre gennemsigtighed omkring priser,
tariffer,
rabatter og vilkår. Energitilsynet fastsætter regler om, hvorledes sådanne
forhold skal offentliggøres af virksomhederne, og regler om fakturering og
specificering af omkostninger over for modtagere af transport- og
energiydelser.
Stk. 6.
Energitilsynet
kan træffe beslutning om, at en uvildig sagkyndig skal gennemgå regnskaber,
kontrakter m.m. i en virksomhed m.v. med henblik på at udarbejde en sagkyndig
rapport til brug for tilsynet.
§ 83.
Energitilsynet gør transport- og energiministeren opmærksom på forhold, som
tilsynet mener kan have betydning for løsningen af opgaverne med
bl.a
udstedelse, ændring og kontrol med bevillinger.
Kapitel 12
Oplysningspligt, kontrol, fortrolighed,
beredskab
§ 84.
Transport- og energiministeren, Energitilsynet og Energiklagenævnet kan i
forbindelse med behandling af en klage eller i forbindelse med udøvelsen af
tilsyn hos bevillingspligtige virksomheder,
Energinet
Danmark, andre
elproduktionsvirksomheder
og
elhandelsvirksomheder
samt disses koncernforbundne
virksomheder og berørte forbrugere indhente oplysninger, som er nødvendige
til
varetagelsen af deres opgaver.
Stk. 2.
Transport- og
energiministeren kan til sikring af prisgennemsigtighed og
forsyningssikkerhed
og til opfølgning af energi- og miljøpolitiske målsætninger, herunder til
udarbejdelse af det nødvendige datagrundlag i forbindelse hermed, pålægge
kollektive elforsyningsvirksomheder,
elproduktionsvirksomheder
og
elhandelsvirksomheder
at udarbejde og udlevere
nærmere angivne oplysninger vedrørende virksomhedernes produktions- og
driftsmæssige forhold samt om de i virksomheden købte og solgte ydelser. Det
samme gælder oplysninger til brug for udarbejdelse af national og
international
energistatistik. Transport- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler
om
oplysningspligtens omfang og opfyldelse.
Stk. 3.
Kollektive
elforsyningsvirksomheder,
elhandelsvirksomheder
og
elproducenter
skal efter anmodning meddele den
systemansvarlige virksomhed de oplysninger, der er nødvendige til
varetagelsen
af disses opgaver.
Stk. 4.
Kollektive
elforsyningsvirksomheder skal efter anmodning meddele andre virksomheder
tilstrækkelige oplysninger til at sikre, at
net-
og
transmissionsvirksomhed kan foregå på en måde, der er forenelig med en sikker
og effektiv drift af det sammenkoblede system.
Stk. 5.
Kollektive
elforsyningsvirksomheder skal give brugerne af det sammenkoblede system de
oplysninger, der er nødvendige for at få effektiv adgang til systemet.
Stk. 6.
Netvirksomheder
skal meddele det til virksomheder med
forsyningspligt, at en forbruger er uden
elleverandør.
Stk. 7.
Virksomheder
skal bevare fortroligheden af kommercielt følsomme oplysninger, som modtages
i
henhold til stk. 1-4.
Stk. 8.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om virksomhedernes pligt til at
videregive oplysninger i henhold til stk. 3-6.
Stk. 9.
Klager over
virksomheder vedrørende virksomhedernes oplysningspligt efter stk. 3-6 og
regler
udstedt i henhold til loven kan indbringes for Energitilsynet.
§ 84 a.
Kollektive elforsyningsvirksomheder skal iagttage fortrolighed om kommercielt
følsomme oplysninger, som de modtager i forbindelse med udøvelsen af deres
virksomhed, og skal forhindre, at oplysninger om egne aktiviteter, som kan
være
forretningsmæssigt fordelagtige, bliver videregivet på en diskriminerende
måde.
Stk. 2.
Uanset
bestemmelsen i stk. 1 er kollektive elforsyningsvirksomheder forpligtet til
at
videregive oplysninger til transport- og energiministeren, Energitilsynet og
Energiklagenævnet i overensstemmelse med gældende regler herom.
Stk. 3.
Klager over
kollektive elforsyningsvirksomheder vedrørende forhold omhandlet i stk. 1 og
2
kan indbringes for Energitilsynet.
§ 85.
Elproduktionsvirksomheder
og virksomheder, der driver
handel med elektricitet, skal udarbejde årsrapporter i henhold til
årsregnskabsloven. Årsrapporterne skal være offentligt tilgængelige.
Stk. 2.
Virksomhederne
skal føre konsoliderede regnskaber for
ikkeelektricitetsrelaterede
aktiviteter, som de ville skulle gøre, såfremt de pågældende aktiviteter blev
udført af særskilte selskaber.
Stk. 3.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om virksomhedernes
regnskabsføring
efter stk. 1 og 2.
§ 85 a.
Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om udøvelse af tilsyn og
kontrol i forbindelse med opkrævning og udbetaling af beløb, der betales af
elforbrugerne
efter bestemmelserne i § 8, stk. 3 og 4.
Stk. 2.
Transport- og
energiministeren kan endvidere fastsætte regler for udøvelse af tilsyn og
kontrol
med udstedelse, tildeling og omsætning af de i § 60 nævnte
VE-beviser.
I reglerne kan det fastsættes, at
elforbrugerne
har
pligt til at afgive oplysninger, som er nødvendige for, at der kan føres
kontrol
med, at disse har opfyldt deres
købsforpligtelse
for
VE-beviser.
Stk. 3.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om dokumentation og regnskabsføring for
forhold, der er omfattet af stk. 1 og 2. Der kan endvidere fastsættes regler
om, at en
elproducent, som modtager pristillæg eller
VE-beviser, skal indberette produktionsdata og andre
relevante oplysninger om produktionsforhold til en kollektiv
elforsyningsvirksomhed eller til et centralt register. Det kan i reglerne
fastsættes, at udgifterne til opfyldelse af de i denne bestemmelse nævnte
krav
påhviler
elproducenten.
Stk. 4.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om, at kontrollen og tilsynet efter
stk.
1 og 2 skal udøves af
netvirksomheder
eller af den
systemansvarlige virksomhed.
Stk. 5.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om, at den systemansvarlige virksomhed
skal fastsætte retningslinjer for udøvelse af kontrollen og tilsynet.
Retningslinjerne skal godkendes af ministeren.
§ 85 b.
Virksomheder, som er bevillingspligtige efter §§ 10 og 19 samt
elforsyningsvirksomhed, der varetages af
Energinet
Danmark eller denne virksomheds
helejede
datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om
Energinet
Danmark skal foretage nødvendig planlægning og træffe nødvendige
foranstaltninger for at sikre elforsyningen i beredskabssituationer og andre
ekstraordinære situationer.
Stk. 2.
Den
systemansvarlige virksomhed skal varetage de overordnede, koordinerende
planlægningsmæssige
og operative opgaver vedrørende det i stk. 1 nævnte beredskab.
Stk. 3.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om varetagelse af de i stk. 1 og 2
nævnte
opgaver.
Stk. 4.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om udførelse af tilsyn med det
beredskabsarbejde,
der udføres efter stk. 1 og 2, herunder om virksomhedernes fremsendelse af
materiale som grundlag for tilsynet, om tilsynets beføjelser i forhold til
virksomhederne og om klageadgang. I reglerne kan det fastsættes, at tilsyn
med
beredskabsarbejde efter stk. 1 skal udføres af den systemansvarlige
virksomhed.
Kapitel 12 a
Påbud
§ 85 c.
Transport-
og energiministeren og Energitilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod
loven, mod regler eller afgørelser i henhold til loven eller mod
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1228/2003 af 26. juni 2003
om
betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende
elektricitetsudveksling, bringes i orden straks eller inden en nærmere
angivet
frist.
§ 85 d.
Transport-
og energiministeren kan påbyde fornødne ændringer, hvis regler m.v., som er
fastsat af den systemansvarlige virksomhed i henhold til loven, eller
metoder,
der ligger til grund for reglerne m.v., jf. § 73 a, strider mod
bestemmelserne
i loven eller regler udstedt i henhold til loven.
Stk. 2.
Transport- og
energiministerens påbud om ændring af regler eller metoder efter stk. 1 kan
ikke indbringes for Energiklagenævnet.
Kapitel 13
Sanktionsbestemmelser
§ 86.
Undlader nogen rettidigt at efterkomme et påbud meddelt af Energitilsynet i
medfør af § 77, kan Energitilsynet som tvangsmiddel pålægge de pågældende
daglige eller ugentlige bøder.
Stk. 2.
Der er
udpantningsret
for de i stk. 1 nævnte bøder.
§ 87.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde
den, der
1)
undlader at indhente
bevilling til produktions-,
net-, transmissions- og
forsyningspligtig virksomhed efter §§ 10, 19 og 33,
2)
undlader at indhente
tilladelse til etablering og drift af net eller anlæg efter §§ 11, 13, 16,
21,
22 a og 23,
tilsidesætter
vilkår for en bevilling eller tilladelse efter de i nr. 1 og 2 nævnte
bestemmelser,
4)
undlader at foretage
underretning som angivet i § 35,
5)
undlader at foretage
registrering, indberetning og afhændelse som angivet i § 37,
6)
undlader at
efterkomme påbud eller forbud efter loven, herunder påbud om at berigtige et
ulovligt forhold,
7)
undlader at afgive
oplysninger som omhandlet i kapitel 12,
8)
meddeler transport-
og energiministeren, Energitilsynet eller Energiklagenævnet urigtige eller
vildledende oplysninger eller efter anmodning undlader at afgive oplysninger,
9)
overtræder § 84, stk.
5, eller § 84 a.
Stk. 2.
Medmindre højere
straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
overtræder bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) om
betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende
elektricitetsudveksling.
§ 88.
I
regler, som udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes bødestraf for
overtrædelse af bestemmelserne i eller vilkår og påbud udstedt i henhold til
reglerne.
Stk. 2.
Der kan pålægges
selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens
5. kapitel.
Kapitel 14
Klager, Energiklagenævn m.m.
§ 89.
Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af transport- og
energiministeren eller af Energitilsynet efter denne lov eller regler udstedt
i
henhold til loven. Med de indskrænkninger, der følger af
Europa-Kommissionens
beføjelser, behandler Energiklagenævnet klager over afgørelser truffet af
transport- og energiministeren eller Energitilsynet efter Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 1228/2003 af 26. juni 2003 om betingelserne for
netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling.
Stk. 2.
Transport- og
energiministerens og Energitilsynets afgørelser efter loven eller regler
udstedt i henhold til loven kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed end det i stk. 1 nævnte Energiklagenævn. Afgørelserne kan ikke
indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse
foreligger.
Stk. 3.
Klage skal være
indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.
Stk. 4.
Energiklagenævnets formand kan efter nærmere aftale med nævnet træffe
afgørelse
på nævnets vegne i sager, der behandles efter denne lov eller regler udstedt
i
henhold til loven.
§ 89 a.
Enhver med en væsentlig og individuel interesse i afgørelsen kan klage til
Energiklagenævnet over de miljømæssige forhold i afgørelser i henhold til §
16,
hvis afgørelserne tillige er omfattet af § 17.
Stk. 2.
Lokale og landsdækkende
foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og
miljø, kan klage over de i stk. 1 angivne afgørelser. Det samme gælder for
lokale og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål
varetager væsentlige rekreative interesser, når en afgørelse berører sådanne
interesser.
Stk. 3.
Lokale og
landsdækkende foreninger og organisationer fremsender senest samtidig med
klagen deres vedtægter til Energiklagenævnet som dokumentation for, at de er
lokale eller landsdækkende, og at deres formål opfylder kravene i stk. 2.
Stk. 4.
Klage i henhold
til stk. 1 og 2 skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at
afgørelsen
er offentligt bekendtgjort. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en
helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
Stk. 5.
En tilladelse må
ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet.
Stk. 6.
Klage over en
tilladelse til et projekt omfattet af stk. 1 har ikke opsættende virkning
medmindre
Energiklagenævnet bestemmer andet.
Stk. 7.
Energiklagenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed.
§ 90.
Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om
1)
adgangen til at klage
over afgørelser, der efter loven eller regler udstedt i henhold til loven
træffes
af transport- og energiministeren eller af Energitilsynet, herunder at visse
afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet, samt at
afgørelser
truffet af en institution under Transport- og Energiministeriet eller anden
myndighed, som ministeren i henhold til § 92 har henlagt sine beføjelser
efter
loven til, ikke skal kunne indbringes for transport- og energiministeren, og
2)
betaling af gebyr ved
indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.
§ 91.
Ved afgørelser efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven
erstattes repræsentanter i Energiklagenævnet, som er udpeget efter
indstilling
fra Dansk Industri og Landbrugsraadet, af 2 medlemmer med særlig økonomisk
eller teknisk sagkundskab inden for elforsyning, som udpeges af transport- og
energiministeren.
§ 92.
Transport- og energiministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet
institution eller anden myndighed til at udøve de beføjelser, der i denne lov
er tillagt ministeren.
Kapitel 14 a
Særlig økonomisk regulering m.v. af visse
virksomheder
§ 92 a.
Net-
og transmissionsvirksomheder kan inden den 1. marts
2005 skriftligt meddele transport- og energiministeren, at virksomheden
ønsker
at være omfattet af bestemmelserne i dette kapitel. Meddelelse herom
indebærer,
at virksomheden er underlagt bestemmelserne i dette kapitel med virkning fra
den 1. januar 2005.
Stk. 2.
Virksomheder,
der ikke den 1. marts 2005 har fremsendt meddelelse som nævnt i stk. 1,
fortaber eventuelle rettigheder til at opkræve beløb, som skyldes
underdækning
opstået i perioden fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2003. Det
gælder
dog ikke underdækning, som kan afvikles efter reglerne i bekendtgørelse om
indtægtsrammer for
netvirksomheder
og regionale transmissionsvirksomheder
omfattet af elforsyningsloven.
Stk. 3.
Bestemmelserne i
§§ 69, 70 og 74 og § 76, stk. 1, nr. 5, i lov om elforsyning og § 4, stk. 6
og
8, i lov nr. 494 af 9. juni 2004 om ændring af lov om elforsyning, lov om
naturgasforsyning og lov om varmeforsyning. (Sikring af uafhængighed i den
overordnede
infrastruktur, ændring af kapitalbegreber, privat ankenævn på
energiforsyningsområdet m.v.) finder ikke anvendelse for virksomheder, som
den
1. marts 2005 har fremsendt meddelelse som nævnt i stk. 1.
§ 92 b.
Bestemmelserne
i §§ 92 c-92 k finder kun anvendelse for virksomheder, der den 1. marts 2005
har fremsendt meddelelse som nævnt i § 92 a, stk. 1, jf. dog
§ 92 i.
§ 92 c.
Priserne
for ydelser fra virksomhederne fastsættes under hensyntagen til
virksomhedernes
omkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser,
administration,
vedligeholdelse, andre driftsomkostninger og afskrivninger samt forrentning
af
kapital. Ved fastsættelsen af priserne tages desuden hensyn til udgifter, som
afholdes som følge af, at virksomhederne hæfter for gældsforpligtelser i
medfør
af § 92 k, stk. 3, eller for andre elforsyningsvirksomheders
gældsforpligtelser stiftet inden den 30. december 1999. Priserne for
virksomhedernes ydelser må ikke stige som følge af vederlag, der erlægges ved
overdragelse af virksomheden.
Stk. 2.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler for beregning af driftsmæssige
afskrivninger
og for opgørelsen af virksomhedernes kapital, herunder eventuel
indskudskapital, samt de satser, der kan anvendes ved indregning af
forrentning
efter stk. 1. Transport- og energiministeren kan endvidere fastsætte regler
om
regnskabsmæssig adskillelse mellem forskellige aktiviteter samt regler om
virksomhedernes regnskabsføring og budgettering, herunder at virksomhederne
skal udarbejde, lade revidere og offentliggøre årsrapporter i
overensstemmelse
med bestemmelserne i årsregnskabsloven.
§ 92 d.
Priser
for virksomhedernes ydelser fastsættes i overensstemmelse med de i stk. 2
nævnte indtægtsrammer. Rammerne fastsættes med henblik på dækning af de i
§ 92 c
nævnte omkostninger ved en effektiv drift af virksomheden.
Stk. 2.
Transport- og
energiministeren fastsætter regler om generelle indtægtsrammer for alle
berørte
virksomheder for et nærmere angivet antal år. Inden for de nævnte rammer
fastsætter Energitilsynet årligt en indtægtsramme for hver af de berørte
virksomheder.
Stk. 3.
Energitilsynet
kan give dispensation fra de af tilsynet fastsatte rammer, såfremt det er
nødvendigt
for, at virksomheden kan gennemføre forpligtelser, som er pålagt i
bevillingen,
i loven eller i bestemmelser fastsat i medfør af loven.
Stk. 4.
Enhver form for
indtægt i virksomheden skal medgå til dækning af udgifter som nævnt i § 92 c,
stk. 1. Dette gælder dog ikke overskud i form af forrentning af
indskudskapital
og ekstraordinære effektiviseringsgevinster i forhold til indtægtsrammerne.
Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, hvad der kan anses
for
ekstraordinære effektiviseringsgevinster, og om fastsættelsen af størrelsen
heraf.
Stk. 5.
Kommuner og
amtskommuner må ikke yde tilskud til kommunal
netvirksomhed,
som efter bestemmelsen i § 4, stk. 1, ikke drives i selskaber med
begrænset ansvar.
§ 92 e.
Virksomheden
skal til Energitilsynet anmelde størrelsen af den kapital, som ifølge
virksomheden
skal danne grundlag for fastsættelsen af den forrentning, som i medfør af
§ 92 c, stk. 1, kan indregnes i priserne. Virksomheden skal
særskilt
opgøre størrelsen af en eventuel indskudskapital.
Stk. 2.
På grundlag af
den i stk. 1 nævnte anmeldelse opgør Energitilsynet under hensyntagen til
virksomhedens finansieringsforhold og omsætning størrelsen af den kapital,
som
danner grundlag for fastsættelsen af den indregningsberettigede forrentning,
samt størrelsen af den eventuelle indskudskapital.
Stk. 3.
Uanset
bestemmelserne i §§ 92 c og 92 d vil virksomhederne og disses
ejere frit kunne disponere over kapital og indtægter, som de i medfør af den
indtil den 30. december 1999 gældende elforsyningslov frit kunne disponere
over.
§ 92 f.
Virksomhederne
skal til Energitilsynet anmelde opgørelser af indskudskapital og kapital, som
ønskes forrentet, jf. § 92 e.
Stk. 2.
Energitilsynet
kan fastsætte regler om anmeldelser efter stk. 1.
§ 92 g.
Virksomhederne
skal med virkning fra den 1. januar 2000 efter regler fastsat af transport-
og
energiministeren udarbejde en opgørelse over ikke anvendte henlæggelser
foretaget efter den indtil den 30. december 1999 gældende elforsyningslov,
over- og underdækning for perioden før den 30. december 1999 samt øvrige
kapitalforhold. Virksomhederne skal herefter udarbejde en åbningsbalance, der
udformes efter regler fastsat af transport- og energiministeren, og som vil
skulle danne grundlag for den fremtidige prisfastsættelse efter
bestemmelserne
i dette kapitel. Opgørelsen og åbningsbalancen fremsendes til Energitilsynet
inden en af tilsynet fastsat frist.
Stk. 2.
Virksomhederne
skal inden en af Energitilsynet fastsat frist fremsende en redegørelse for,
hvorledes ikke anvendte henlæggelser foretaget efter den indtil den 30.
december 1999 gældende elforsyningslov, over- og underdækning for perioden
før
den 30. december 1999 samt øvrige aktiver eller passiver, der indgår i den i
stk. 1 omhandlede åbningsbalance, vil blive udlignet i kommende års priser.
Stk. 3.
Energitilsynet
træffer afgørelse om, hvorvidt de af virksomhederne fremsendte opgørelser og
åbningsbalancer efter stk. 1 kan godkendes. Energitilsynet træffer endvidere
afgørelse om, i hvilket omfang virksomhedernes redegørelser efter stk. 2 kan
danne grundlag for udligningen af henlæggelser m.v. i kommende års priser.
Stk. 4.
Såfremt en
virksomhed ikke har opfyldt sine forpligtelser efter stk. 1 og 2 inden for
den
af Energitilsynet fastsatte frist, fastsætter tilsynet opgørelsen og
åbningsbalancen.
§ 92 h.
En
netvirksomhed
må hverken helt eller delvis afstå sine
ejerandele i en
elproduktionsvirksomhed
til
1)
en virksomhed, hvori
netvirksomheden
direkte eller indirekte besidder
ejerandele,
2)
en virksomhed, som
direkte eller indirekte besidder ejerandele i
netvirksomheden,
eller
3)
en virksomhed, som
direkte eller indirekte er helt eller delvis ejet af en virksomhed, der
tillige
direkte eller indirekte besidder ejerandele i
netvirksomheden.
Stk. 2.
Transport- og
energiministeren kan dispensere fra bestemmelsen i stk. 1.
§ 92 i.
Elproduktions-
og
elhandelsvirksomheder
og disse virksomheders datterselskaber må tilsammen ikke
1)
eje mere end 15 pct.
af en af dette kapitel omfattet virksomheds samlede kapital eller
2)
besidde en
bestemmende indflydelse i kraft af særlige stemmerettigheder i en sådan
virksomheds
ledende organer.
Stk. 2.
Aftaler om
overdragelser af kapitalandele og aftaler eller vedtægtsbestemmelser om
tildeling
af stemmerettigheder i strid med stk. 1 er ugyldige.
§ 92 j.
Det
er en betingelse for meddelelse af bevilling til
netvirksomheder,
at direkte eller indirekte ejerandele i
elproduktionsvirksomheder,
transmissionsvirksomheder og forsyningspligtige virksomheder, der den 29.
april
1999 besiddes af
netvirksomheden
eller af
virksomheder, der direkte eller indirekte besidder ejerandele i
netvirksomheden, overføres til
netvirksomheden,
således at denne direkte besidder de pågældende ejerandele. Det er ligeledes
en
betingelse for meddelelse af bevilling til transmissionsvirksomheder, at
ejerandelene i disse virksomheder er overført til den eller de berørte
netvirksomheder
i overensstemmelse med 1. pkt.
Stk. 2.
Transport- og
energiministeren kan dispensere fra bestemmelsen i stk. 1, såfremt særlige
hensyn tilsiger det.
§ 92 k.
En
virksomhed må ikke yde lån til eller stille sikkerhed for andre virksomheder,
herunder andre kollektive elforsyningsvirksomheder.
Stk. 2.
Bestemmelsen i
stk. 1 gælder ikke, i det omfang der ved långivningen eller
sikkerhedsstillelsen
alene disponeres over den i § 92 e, stk. 3, nævnte kapital.
Stk. 3.
Bestemmelsen i
stk. 1 gælder desuden ikke, i det omfang en
netvirksomhed
alene stiller sikkerhed til fordel for en
elproduktionsvirksomhed,
som helt eller delvis ejes af
netvirksomheden, når
sikkerhedsstillelsen kun omfatter gældsforpligtelser, som
elproduktionsvirksomheden
påtager sig med henblik på restfinansiering af anlægsarbejder påbegyndt inden
den 29. april 1999.
Kapitel 15
Ikrafttrædelses, ophævelses- og
overgangsbestemmelser
§ 93.
Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af transport- og
energiministeren. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft
før
andre dele af loven.
Stk. 2.
§ 8, stk. 5, har
virkning fra den 16. august 1999.
§ 94.
Transport- og energiministeren kan ophæve elforsyningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 632 af 1. juli 1996. Ministeren kan fastsætte, at dele
af
loven ophæves før andre dele af loven.
§ 95.
Transport- og energiministeren kan ophæve kapitel 2 i lov om udnyttelse af
vedvarende energikilder m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 837 af 7. oktober
1992,
som senest ændret ved lov nr. 427 af 10. juni 1997.
§ 96.
Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at regler, der er
fastsat i henhold til de i §§ 94 og 95 nævnte love forbliver i kraft, indtil
de
afløses af regler fastsat i henhold til denne lov. Overtrædelse af reglerne
straffes
efter de hidtil gældende regler.
§ 97.
En
virksomhed, som ved lovens ikrafttræden lovligt udøvede virksomhed og som
efter
denne lov er bevillingspligtig, har ret til at få bevilling til sin
virksomhed,
når
1)
virksomheden erklærer
at ville opfylde de forpligtelser, som pålægges denne efter bestemmelserne i
loven og i bevillingen,
2)
virksomhedens
vedtægter ikke strider imod bestemmelser i denne lov eller regler udstedt i
medfør
af loven og kan godkendes af transport- og energiministeren og
3)
virksomheden opfylder
de i denne lov stillede krav for at kunne meddeles bevilling.
§ 98.
Godkendelser til etablering og ændringer af produktionsanlæg,
transmissionsnet
og bevillinger til
elproduktion
og transmission, som
er givet efter bestemmelserne i den hidtil gældende elforsyningslov,
opretholdes i overensstemmelse med deres indhold og varighed.
Stk. 2.
En
bevillingspligtig virksomhed kan, når den inden en af transport- og
energiministeren fastsat frist indgiver fornøden ansøgning om bevilling,
midlertidigt fortsætte sin virksomhed uden bevilling, indtil transport- og
energiministeren har afgjort ansøgningen, forudsat at den ansøgende
virksomhed
overholder lovens bestemmelser for virksomheden.
Stk. 3.
Transport- og
energiministeren fastsætter det tidspunkt, fra hvilket bevillingskravet for
net-
og forsyningspligtvirksomheder er gældende.
§ 99.
Transport- og energiministeren kan fastsætte overgangsbestemmelser, hvorved
den
hidtil gældende retsstilling i en overgangsperiode opretholdes med de
ændringer, som denne lov nødvendiggør, for så vidt angår virksomheder
omfattet
af § 98, stk. 2 og 3.
§ 100.
(Ophævet)
§ 101.
Virksomheder, som driver
elproduktionsvirksomhed
omfattet af den hidtil gældende elforsyningslov, skal ved lovens ikrafttræden
og efter transport- og energiministerens nærmere bestemmelse udarbejde en
opgørelse over ikke anvendte henlæggelser foretaget efter den hidtil gældende
elforsyningslov, over- og underdækning for perioden før nærværende lovs
ikrafttræden samt øvrige forhold.
Stk. 2.
Den i stk. 1 nævnte
opgørelse vil skulle danne grundlag for virksomhedernes økonomiske
åbningsbalance i forbindelse med overgangen til prisfastsættelse efter § 75.
Stk. 3.
Virksomheder
omfattet af stk. 1, som ved lovens ikrafttræden udøver virksomhed ved
forbrænding
af affald, skal efter retningslinjer fastsat af transport- og
energiministeren
udarbejde en særskilt opgørelse over affaldsforbrændingsanlæggets økonomiske
forhold.
Stk. 4.
Den i stk. 3
nævnte opgørelse skal danne grundlag for den økonomiske åbningsbalance i
forbindelse med udskillelsen af affaldsforbrændingsaktiviteten i en
selvstændig
virksomhed i henhold til § 48. Opgørelsen og åbningsbalancen sendes til
transport- og energiministeren inden en af ministeren fastsat frist.
Stk. 5.
Transport- og
energiministeren kan godkende, at ejeren ved opgørelsen af den økonomiske
åbningsbalance for affaldsforbrændingsvirksomheder efter stk. 3 fastsætter,
at
det påhviler affaldsforbrændingsanlægget at betale et beløb svarende til den
nødvendige fremmedkapital, som er en følge af, at aktiverne forøges, fordi
tidligere foretagne henlæggelser over elprisen trækkes ud af opgørelsen til
den
virksomhed, som udskiller affaldsforbrændingsanlægget.
Stk. 6.
Transport- og
energiministeren træffer afgørelse om, hvorvidt de af virksomhederne
fremsendte
opgørelser efter stk. 1 og 3
kan
godkendes. Transport- og energiministeren træffer på denne baggrund afgørelse
om, hvilke forpligtelser der skal påhvile
elproduktionsvirksomhederne
efter overgangen til prisfastsættelse efter § 75.
§ 102.
Såfremt
denne lov indebærer, at en virksomhed omfattet af den tidligere gældende
elforsyningslov
vil skulle opdeles i flere selvstændige juridiske enheder, skal opdelingen
gennemføres således, at der til hver enhed henføres de aktiver og passiver,
der
naturligt er knyttet til den aktivitet, der vil skulle udøves af den
pågældende
enhed. I relation til virksomhedens passiver har den stedfundne opdeling ikke
virkning i forhold til virksomhedens kreditorer.
Stk. 2.
Transport- og
energiministeren påser overholdelsen af bestemmelsen i stk. 1 i forbindelse
med
fastlæggelsen af virksomhedernes åbningsbalancer i henhold til § 101.
§ 103.
Sager, som er under behandling af Energistyrelsen, Elprisudvalget eller
Konkurrenceankenævnet, overføres ved denne lovs ikrafttræden eller fra et af
transport- og energiministeren fastsat senere tidspunkt til den myndighed,
som
efter denne lov skulle behandle sagen, såfremt sagen var indbragt efter denne
lovs ikrafttræden.
§ 104.
I
lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner,
jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 4. juli 1997, som senest ændret ved § 5 i
lov
nr. 117 af 2. marts 1999, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 10, stk. 6,
og
§ 17, stk. 6,
ændres »Elprisudvalget« til: »Energitilsynet«.
2.
I
§ 10, stk. 6,
og
§ 17, stk. 6,
ændres to steder »§ 10 b« til: »§ 37«.
§ 105.
De kommunalt ansatte tjenestemænd, der gør tjeneste i en kommunal virksomhed
omfattet af denne lov på tidspunktet for kommunens etablering af de i medfør
af
denne lov nødvendiggjorte selskaber til fortsættelse af den nævnte
virksomhed,
er forpligtet til at gøre tjeneste i et eller flere af disse selskaber med
bevarelse af deres ansættelsesforhold til kommunen.
Stk. 2.
De i stk. 1
nævnte selskaber tilbyder de i stk. 1 nævnte tjenestemænd overgang til
ansættelse
i pågældende selskaber.
Stk. 3.
Til de
tjenestemænd, som ikke ønsker at overgå til ansættelse efter stk. 2,
udbetaler
kommunen løn m.v. og afholder udgifter til pension i overensstemmelse med
herom
fastsatte regler.
Stk. 4.
En tjenestemand,
som i henhold til stk. 3 vælger at opretholde den kommunale ansættelse, og
som
i henhold til stk. 1 forpligtes til at gøre tjeneste i det ved denne lov
nødvendiggjorte selskab, har ikke som følge heraf krav på ventepenge,
rådighedsløn
eller pension. Tjenestemanden har pligt til at
underkaste sig de forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og
beskaffenhed, som følger af etableringen af de ved denne lov nødvendiggjorte
selskaber.
Stk. 5.
Selskaberne
refunderer fra overtagelsen af driften kommunen de lønninger m.v., der
udbetales
i henhold til stk. 3, og indbetaler efter nærmere aftale med kommunen løbende
pensionsbidrag til kommunen for den pensionsalder, tjenestemanden optjener
fra
overtagelsen.
Stk. 6.
De kommunalt
ansatte tjenestemænd, der udlånes til et eller flere af de i stk. 1 nævnte
selskaber,
er berettiget til at deltage på lige fod med medarbejderne i pågældende
selskab
ved valg af medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen for selskabet og er på
tilsvarende måde valgbare til denne, såfremt der efter aktie- eller
anpartsselskabslovens almindelige regler er adgang til valg af
medarbejderrepræsentanter
i pågældende selskab.
§ 106.
Transport-
og energiministeren kan fastsætte overgangsregler.
§ 107.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 1110 af 29. december 1999 om ændring af lov om
elforsyning, der angår § 8, stk. 6, § 46, stk. 3, § 57, stk. 1, nr. 1-3, §
57,
stk. 2, § 58, stk. 3, § 69, stk. 1, 2. pkt., § 70, stk. 4, 1. pkt., § 71,
stk.
2, 1. pkt., og § 102, stk. 2 og 3, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af
transport- og energiministeren. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven
træder i kraft før andre dele af loven.
Lov nr. 447 af 31. maj 2000 om ændring af visse miljølove,
der indsætter § 89 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 14
Stk. 1.
Loven træder i
kraft den 15.
aseptember
2000, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
Lovens regler om
adgang til at påklage afgørelser gælder for sager, der er afgjort i første
instans
efter lovens ikrafttræden. Reglerne om klage over afslag på anmodning om
aktindsigt efter § 4, stk. 5, i lov om aktindsigt i miljøoplysninger som
ændret
ved lovens § 1, nr. 10, gælder ligeledes for afslag, der meddeles efter
lovens
ikrafttræden.
Stk. 3.
§ 2, stk. 3, i
lov om adgang til aktindsigt i miljøoplysninger som affattet ved denne lovs §
1, nr. 4, har ikke virkning i forhold til materiale, der er indhentet før
lovens ikrafttræden, såfremt den, der har indleveret materialet, ikke var
eller
kunne gøres forpligtet til at levere materialet og den pågældende ikke har
meddelt, at han eller hun accepterer udleveringen.
Stk. 4.
§ 2, stk. 4, i
lov om adgang til aktindsigt i miljøoplysninger som affattet ved denne lovs §
1, nr. 4, har ikke virkning for oplysninger om emissioner, som er kommet i
myndighedernes besiddelse før lovens ikrafttræden.
Lov nr. 448 af 31. maj 2000 om ændring af lov om
elforsyning, der indsætter § 8 a, § 24, stk. 3, og § 59, stk. 4 og 5,
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 2
Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af
transport- og energiministeren. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven
træder i kraft før andre dele af loven.
Lov nr. 1277 af 20. december 2000 om ændring af lov om
elforsyning og lov om ændring af lov om tilskud til
elproduktion,
der angår § 9, stk. 1, nr. 1, 3 og 4, § 17, stk. 5 og 6, § 21, stk. 2 og 3, §
23, stk. 3, 2. pkt., § 26, stk. 2 og 3, §§ 27 a – 27 d, § 28, stk. 3,
nr. 1, §
31, § 44, stk. 3 og 4, § 68, stk. 2, § 78, stk. 8, og § 89, stk. 3 og 4,
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af
transport- og energiministeren. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven
træder i kraft før andre dele af loven.
Lov nr. 478 af 7. juni 2001 om ændring af lov om elforsyning
og lov om miljøbeskyttelse, der angår § 8, stk. 6 og 7, § 8 a, stk. 3, 7 og
8,
§ 58, stk. 3, § 59, stk. 1, § 59 a, § 68, stk. 2, § 84, stk. 2, § 85 a, og §
93, stk. 2, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Tidspunktet for
lovens ikrafttræden fastsættes af transport- og energiministeren. Ministeren
kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft før andre dele af loven.
Stk. 2.
Bestemmelsen i
§ 8, stk. 6, i lov om elforsyning som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, og § 59 a, stk. 1 og 3, i lov om
elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, har virkning fra den 1.
januar 2001.
Stk. 3.
Bestemmelsen i §
8, stk. 7, i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, har
virkning
fra den 1. januar 2000.
Lov nr. 316 af 22. maj 2002 om ændring af lov om elforsyning
og visse andre energilove, som angår § 22, stk. 1, nr. 7 og 8, § 27 c, § 27
e,
§ 59, stk. 2 og 5, § 59 a, stk. 2, § 66 og § 85, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6
Stk. 1.
Tidspunktet for
lovens ikrafttræden fastsættes af transport- og energiministeren. Ministeren
kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft før andre dele af loven.
Stk. 2.
§ 27 e som
indsat ved denne lovs § 1, nr. 5, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen
i
Lovtidende.
Lov nr. 1091 af 17. december 2002 om ændring af lov om
elforsyning og lov om tilskud til
elproduktion, som
angår § 8, stk. 6 og 7, § 8 a, stk. 3, § 9, stk. 1 og 3, § 22 a, § 28, stk. 2
og 3, § 51, stk. 3, § 57, stk. 1, nr. 1, §§ 59 a-59 d, § 63 a, §§ 64-66, §
68,
stk. 2, § 84 a, § 85 a, stk. 1, og § 87, nr. 2, 6 og 7, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2003.
Lov nr. 452 af 10. juni 2003 om ændring af lov om
elforsyning, lov om tilskud til
elproduktion, lov om
varmeforsyning og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
og amtskommuner, som angår § 12 a, § 21 a, § 22, stk. 1, nr. 6 og 7, § 37, §
69, stk. 1, § 73, § 87, nr. 4, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i
kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
§ 1, nr. 5, 6 og
8, og §§ 3 og 4 har virkning for uddelinger, der bindende er besluttet, og
for
vederlag ved afståelse erhvervet ved bindende aftale indgået den 20. februar
2003 eller senere.
Stk. 3.
Bindende
dispositioner foretaget inden den 20. februar 2003 behandles efter de hidtil
gældende
bestemmelser i elforsyningslovens § 37, varmeforsyningslovens § 23 e og § 10,
stk. 6 og 7, og § 17, stk. 6, i lov om kommunal udligning og generelle
tilskud
til kommuner og amtskommuner, medmindre kommunen eller amtskommunen senest
ved
indberetningen til Energitilsynet anmoder om, at dispositionerne omfattes af
bestemmelserne i § 1, nr. 5, 6 og 8, og §§ 3 og 4 i denne lov.
Stk. 4.
Den første
indberetning efter elforsyningslovens § 37, stk. 4, som affattet ved denne
lovs
§ 1, nr. 5, og varmeforsyningslovens § 23 e, stk. 4, som affattet ved denne
lovs § 3, nr. 4, foretages senest den 1. februar 2004 dækkende perioden fra
den
20. februar 2003 til den 31. december 2003.
Lov nr. 458 af 10. juni 2003 om ændring af lov om
gasinstallationer
og installationer i forbindelse med vand-
og afløbsledninger, lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel
og
forskellige andre love, som angår §
22, stk. 1, nr. 8, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 9
Loven træder i kraft den 1. januar 2004.
Lov nr. 1232 af 27. december 2003 om ændring af lov om
tilskud til
elproduktion
og lov om elforsyning, som angår
§ 27 b, stk. 3, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2004.
Lov nr. 494 af 9. juni 2004 om ændring af lov om
elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning, som angår §§
2
a, 3, 5, 6, 6 a og 7, § 9, stk. 1, nr. 1 og 2, § 19, stk. 1, § 20, stk. 1,
nr.
3, § 20 a, § 21, stk. 1 og 3, § 21 a, § 22, stk. 1, nr. 3 og nr. 7-11, § 22,
stk. 4 og 5, § 23, stk. 3, § 24, stk. 1 og 2, § 25, § 26 a, § 27, stk. 1, §
27
c, stk. 10 og 11, § 27 d, stk. 2 og 3, § 28, stk. 2, nr. 12 og 13, § 28 a, §
28
b, § 30, stk. 2, § 32, § 33, stk. 1, §§ 34, 35, 35 a, 36, 38, §§ 40-46, 47,
stk. 1, § 49, § 50, stk. 1, § 54, stk. 6-8, § 63 a, § 64, § 69, stk. 1 og 2,
§
70, stk. 2-5, § 71, stk. 1 og 2, § 72, § 73, stk. 2, §§ 73 a, 73 b, 74 og 74
a,
§ 75, stk. 1, § 76, § 78, stk. 1, 2, 5 og 9, § 78 a, § 82, stk. 5, § 84, § 84
a, § 85, stk. 1, § 85 b, stk. 4, § 85 c, § 85 d, § 87, stk. 1, nr. 4, § 87,
stk. 2, § 89, stk. 1, § 97, stk. 2 og 3, § 100 og § 102, stk. 2 og 3,
indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Tidspunktet for
lovens ikrafttræden fastsættes af transport- og energiministeren. Ministeren
kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft før andre dele af loven.
Stk. 2.
Regler, der er
fastsat i henhold til elforsyningslovens hidtidige § 63 a, stk. 4 og 5,
forbliver i kraft, indtil de afløses af regler fastsat efter denne lov.
Stk. 3.
Virksomheder,
der den 21. april 2004 ikke opfyldte kravene i elforsyningslovens §§ 36
og
38 og § 97, stk. 2 og 3, stilles frem til ikrafttrædelsen af denne
lovs § 1, nr. 37, 38 og 81, om ophævelse af elforsyningslovens
§§ 36
og 38 og § 97, stk. 2 og 3, som om de opfylder kravene i de nævnte
bestemmelser.
Stk. 4.
Efterregulering
af de forsyningspligtige virksomheders priser for perioden fra 2002 indtil
ikrafttrædelsen af denne lovs prisregulering af forsyningspligtige
virksomheder
sker efter de hidtil gældende regler. Efterreguleringen sker i den enkelte
virksomheds priser, jf. elforsyningslovens § 72, stk. 1, henholdsvis
indkalkuleres i Energitilsynets fastsættelse af den enkelte virksomheds
balancerings-
og administrationsbidrag, jf. elforsyningslovens § 72, stk. 2 og 3. Denne
efterregulering afsluttes senest i 2006.
Elhandelskontrakter
samt eventuelt tilknyttede kontrakter, der er indgået og indgås i henhold til
hidtil gældende regler, og som rækker ud over ikrafttrædelsen af lovens
ændrede
prisregulering, vil, når de anmeldes til Energitilsynet senest 30 dage efter
vedtagelse af denne lov, kunne indgå i den enkelte virksomheds priser, jf.
elforsyningslovens § 72, stk. 1.
Elhandelskontrakter
og eventuelt tilknyttede kontrakter indgået efter denne lovs vedtagelse og
indtil ikrafttrædelsen af denne lovs prisregulering af forsyningspligtige
virksomheder skal dog anmeldes straks ved indgåelse af kontrakten.
Stk. 5.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte særlige overgangsregler om ændring af
net-
og transmissionsvirksomheders indtægtsrammer fra den
1. januar 2004 og frem til det tidspunkt, hvorfra regler om indtægtsrammer i
medfør af elforsyningslovens §§ 69, 70 og 74 får virkning.
Stk. 6.
Sager for
Energiklagenævnet eller Energitilsynet om opgørelse af
net-
og transmissionsvirksomhedernes kapitalforhold vedrørende perioden fra den 1.
januar 2000 til den 31. december 2003 efter elforsyningslovens hidtidige
§ 74, stk. 2, og om godkendelse af åbningsbalancer efter
elforsyningslovens hidtidige § 100, stk. 3, bortfalder.
Stk. 7.
Sager for
Energiklagenævnet eller Energitilsynet om opgørelse af
net-
og transmissionsvirksomhedernes aktiver og omkostninger færdigbehandles efter
de hidtil gældende regler.
Stk. 8.
Net-
og transmissionsvirksomhedernes fremtidige indtægter
skal respektere loftet fastsat i elforsyningslovens § 70, stk. 2, som
affattet ved § 1, nr. 55, i denne lov. Dette loft påvirkes ikke af
virksomhedernes økonomiske forhold i perioden fra den 1. januar 2000 til den
31. december 2003, herunder om virksomhedernes indtægter har været større
eller
mindre end deres foreløbige indtægtsrammer for samme periode.
Stk. 9.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte særlige overgangsregler i forbindelse med
oprettelsen
af et privat ankenævn på energiforsyningsområdet.
Stk. 10.
(Udeladt)
Stk. 11.
(Udeladt)
Stk. 12.
Direktører,
vicedirektører, underdirektører og ledende medarbejdere i en
elnet-,
eltransmissions-
eller
elsystemansvarlig
virksomhed, der den 21. april 2004
lovligt udøvede dette erhverv samtidig med, at de direkte eller indirekte
deltog i driften eller ledelsen af en koncernforbundet
elproduktions-
eller
elhandelsvirksomhed
eller af en
koncernforbundet virksomhed, der direkte eller indirekte ejer sådanne
virksomheder, kan uanset bestemmelserne i elforsyningslovens § 45 som
affattet
ved denne lovs § 1, nr. 44, fortsætte begge erhverv indtil 3 år efter lovens
ikrafttræden. Personer, som den 21. april 2004 varetog en bestyrelsespost i
en
elnet-,
eltransmissions-
eller
elsystemansvarlig
virksomhed samtidig med, at de direkte
eller indirekte deltog i driften eller ledelsen af en koncernforbundet
elproduktions-
eller
elhandelsvirksomhed,
kan uanset bestemmelserne i § 45 fortsætte hermed indtil udløbet af den
valgperiode, der var påbegyndt den 21. april 2004.
Stk. 13.
(Udeladt)
Lov nr. 495 af 9. juni 2004 om ændring af lov om elforsyning
og lov om varmeforsyning, som angår §§ 8-9, § 10, stk. 1, § 16, stk. 3, § 22,
stk. 1, nr. 4, § 27 c, stk. 2, 5 og 8, § 28, stk. 2, nr. 4, § 29, stk. 1, §§
55-59 d, § 60, stk. 1, § 64, § 66, stk. 1, nr. 1, § 67, stk. 1 og 2, § 68, §
68
a og § 85 a, stk. 1 og 3, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Tidspunktet for
lovens ikrafttræden fastsættes af transport- og energiministeren. Ministeren
kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft før andre dele af loven.
Stk. 2.
Pristillæg til
vindmøller som nævnt i elforsyningslovens § 56 b, stk. 1, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 12, der er tilsluttet i egen forbrugsinstallation fra den
1. januar 2003 indtil tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 56 b, ydes med
virkning fra tidspunktet for
nettilslutningen.
Lov nr. 1384 af 20. december 2004 om
Energinet
Danmark, som angår § 5, stk. 1, nr. 8, 13 og 16, § 8, stk. 4-7, § 12, stk. 1,
nr. 4, § 19, stk. 1, § 20, stk. 1, § 20 a, stk. 1, § 21, stk. 1-4, § 21 a, §
23, stk. 3, § 26 a, stk. 1, § 27, § 28, stk. 2, nr. 3, § 29, stk. 2, § 31,
stk.
3, § 35, stk. 1, 6 og 9, § 35 a, § 47, stk. 1-3, § 51, stk. 1 og 2, § 70,
stk.
1, § 70 a, § 71, § 76, stk. 3 og 4, § 77, stk. 2, § 84, stk. 1, § 85 b, stk.
1,
§ 87, stk. 1, nr. 1, §§ 92 a-92 k, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 25.
Transport- og energiministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
Energistyrelsen, den 20. april 2005
Ib Larsen
/Thomas Bastholm Bille
Lignende dokumenter
- 1995 LSF 239 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ELFORSYNING (ADGANG TIL ELFORSYNINGSNETTET M.V.) Retsinformation · 12. juni 1996
- Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, lov om elforsyning og lov om varmeforsyning (Fremrykning af modregning ved kommuners afståelse m.v. af energivirksomheder) Retsinformation · 25. april 2005
- C.D.1.1.6.1 Baggrund for reglerne om beskatning af elselskaber og kommunale virksomheder Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Skriftlig fremsættelse (21. april 2004) - L 236 Retsinformation · 21. april 2004
- Forslag til Lov om ændring af lov om elforsyning (Salg af elforsyningsvirksomhed) Retsinformation · 10. oktober 2002
- KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2016/1674 af 15. september 2016 om undtagelse af detailforsyning af el og gas i Tyskland fra anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU (meddelt under nummer C(2016) 5779) (Kun den tyske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 15. september 2016