Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-209

KEN nr 9702 af 02/11/2005Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet9. november 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse

fra Pressenævnet i sag 2005-6-209

Carl Bro A/S har ved advokat Martin Dahl Pedersen klaget til

Pressenævnet over en række artikler i Økonomisk Ugebrev nr. 22 af 20. juni

2005

og nr. 23 af 27. juni 2005, idet selskabet mener, at god presseskik er

tilsidesat.

Den første artikel, som blev bragt på ugebrevets forside den 20.

juni 2005, har følgende ordlyd:

”Topchef i Carl Bro kendte til mandatsvig: Ofrede

ansatte

Et blodigt opgør i toppen af dansk erhvervsliv har kostet

dyrt

for flere medarbejdere i den rådgivende ingeniørvirksomhed Carl Bro:

Medarbejderne har hidtil forholdt sig

tavse, men fortæller nu deres historie. Ugebrevet kan nu

dokumentere, at bestyrelse og direktion kendte alt til sagen om mandatsvig.

Adm. direktør [D] fra Carl Bro var fuldt ud bekendt med den

bestikkelse og mandatsvig, som hun har meldt tre medarbejdere til politiet

for

at have begået. Ja, hun ligefrem blåstemplede det sammen med den øvrige

topledelse i selskabet.

Det hævder i hvert fald de tiltalte i sagen. De udtaler sig nu for

første gang om sagen i offentligheden og tegner et helt andet billede af

deres

tidligere arbejdsplads, topchefen [D] og det danske bagmandspoliti. ”Jeg

informerede hele bestyrelsen om de betalinger til Tyskland, som vi nu er

anklaget

for at have stukket i egne lommer. Bestyrelsen bad mig selv om at gennemføre

betalingerne,

Læs alt

så virksomheden kunne få ordren,” siger den tiltalte C. Hans historie

bekræftes

af en anden tiltalt, B, der direkte og personligt har informeret

topchefen

[D] om de tyske betalinger flere måneder før det kom til offentlighedens

kendskab. Derudover er Ugebrevet kommet i besiddelse af dokumenter, der klart

bekræfter de tiltaltes anklager om, at det var helt oppe på topniveau,

beslutningerne blev taget. Bl.a. en e-mail fra hovedkontoret i København,

hvor

en finanschef som en undtagelse giver grønt lys for betalingerne.”

Forsidehistorien blev fulgt op af følgende artikel på s. 8:

”Carl Bro-sagen: Fjeren,

der blev til fem høns

Mange med kendskab til

dansk erhvervsliv – og særligt i ingeniørbranchen – har undret sig

dybt over,

at tre ansatte i Carl Bro i dag er blevet hængt ud for mandatsvig. Ikke

mindst

fordi de betalinger til agenter, der hjælper med at få opgaver, er helt

almindelige i branchen. Ugebrevet bringer her historien om, hvordan de tre

medarbejdere endte i fedtefadet – selv om deres handlinger var

udtrykkeligt

godkendt af bestyrelsen og Carl Bros topledelse.

”Jeg føler mig snigmyrdet. Lagt på offerbænken af firmaet – og

helt afgjort af [D]. Vi gjorde, hvad vi fik besked på at gøre. Her knokler

man

dag og nat for firmaet, og takken er, at man bliver snigmyrdet bagfra. Det

har

været meget hårdt for mig og min familie,” siger A, en af de tiltalte i

sagen

om bestikkelse, som bagmandspolitiet har rejst mod tre tidligere ansatte i

Danmarks tredjestørste rådgivende ingeniørfirma Carl Bro.

”Ja, du må undskylde, men det berører mig meget dybt.” Hans

hænder ryster, og han har svært ved at finde ordene. Efter en dyb indånding

fortsætter den tiltalte: ”Jeg har været ansat 19 år i firmaet. At slutte

på den

her måde, hvor man bliver løjet for og smidt på gaden, det er meget

hårdt,” siger

B.

For at forstå, hvordan det kunne gå så galt, skruer vi tiden

tilbage til slutningen af 90’erne. Ingeniørvirksomheden Samfundsteknik

er netop

blevet overtaget af Carl Bro, der ikke har det så godt økonomisk. Der er pres

på alle steder i koncernen – og det er noget af det første, man mærker

til i

Samfundsteknik, der omdøbes til Carl Bro Projektudvikling.

Man har dog fået et gennembrud på det tyske marked. En stor

ordre kan fås i Hamborg. Man har endda fået tilbudt hjælp til at få

kontrakterne i hus af en mellemmand med god tysk forbindelse. En meget normal

procedure – i hvert fald på det tyske byggemarked.

[E], der er direktør i Projektudvikling og i dag en af de

tiltalte, foretager sig dog sjældent noget uden at have baglandet i orden.

Han

spørger sin bestyrelse, der består af bestyrelsesformanden advokat [F], adm.

direktør i Carl Bro [G] og finanschef samme sted [H].

På et bestyrelsesmøde præsenteres de for ordren og muligheden

for at sikre den. Helt normalt er det også, at den tyske lobbyist ikke vil

skrive en regning. Han skal bruge en del af honoraret til at pleje sit tyske

netværk.

Bestyrelsen er ikke glad for manglende regninger. Men ordren er

så vigtig, at direktøren alligevel får grønt lys. Det aftales, at [H] skal

stå

for det praktiske, hvilket han bestemt ikke er glad for. Det sætter

direktørerne

i Projektudvikling på en underlig opgave. De skal nu skaffe et bilag for

arbejde, der ikke er udført.

Det ender med, man finder en tidligere dansk fodboldspiller, der

er bosiddende i Schweiz. Her er der, som i Tyskland, ikke de store problemer

med betalinger af den slags. Det går da også som smurt. Hovedsædet i

København

giver grønt lys for betalingen til Schweiz, selv om Carl Bro aldrig har haft

forretninger i Schweiz. Med andre ord er der ingen, der har nogen som helst

indsigelser mod regningen i Carl Bros eget hovedsæde i København.

En af de tiltalte beordres til at hente pengene i Schweiz og

aflevere dem til den tyske forbindelse. Ugebrevet har været præsenteret for

fakturaerne fra Schweiz. En regning sendes den 24. juni 1998 med beløbet

234.450 D-mark. En anden den 9. juni 2000 med beløbet 558.216 D-mark –

et beløb

der dog senere halveres.

Grønt lys fra toppen

Altså godt en halv mio. D-mark – de manglende 2 mio. kr., som

bagmandspolitiet

mistænker de tre tiltalte for at have stjålet. Men uanset hvor pengene i

sidste

ende er havnet, er betalingerne altså blåstemplet fra København.

Det viser en intern mail fra Carl Bro, hvor finanschef [H] skriver:

”Aftalen var, at jeg forstod de ubehagelige og kostbare

alternativer, og at jeg ville drøfte situationen med [G]. I vores

telefonsamtale meddelte jeg dig, at vi skal have et bilag.” Han

fortsætter senere

i mailen: ”Baggrunden for overhovedet at gå ind på disse vilkår er: 1)

Det var

et projekt, der lå i porteføljen ved overtagelsen af Samfundsteknik. 2) De

økonomiske konsekvenser ved at bryde aftalen er uoverskuelige for Carl Bro.

Vi

har ikke med disse vilkår givet tilsagn om, at vi accepterer at drive tysk

virksomhed fremover på disse præmisser.

Han slutter sin mail med at slå fast: ”I må indtil videre

indstille indgåelse af aftaler på omtalte vilkår,

så vi igen kan drøfte det på bestyrelsesmødet.

(Ugebrevets markering)

Mailen er sendt til direktør [E] og koncernchef for hele Carl

Brokoncernen [G].

[H] bekræfter at have afsendt mailen, men vil ikke kommentere den

– han tilføjer dog, at politiet i dag ikke er i besiddelse af den.

Heller ikke [G] har ønsket at kommentere mailen. [G], der i dag

er direktør i Banestyrelsen, vil dog godt sige:

”Jeg har kendt [E] i lang tid og driver den dag i dag virksomhed

med ham. Han har aldrig nogensinde løjet for mig, og jeg synes, det er helt

urimeligt, at han nu skal i gabestokken.” At særlige honorarer blev

drøftet i

bestyrelsen, og at det var normal praksis i virksomheden og branchen i

øvrigt,

bekræftes også af en tidligere leder i Carl Bro, der var tæt på bestyrelsen i

Carl Bro Projektudvikling.

Carl Bro har ikke ønsket at medvirke ved denne artikels

tilblivelse eller ønsket at få artiklen til gennemlæsning.”

Samme dato blev følgende artikel bragt på s. 9-10:

”

Brutal magtkamp på

dødsgangen i Carl Bro

Sagen om, hvordan tre

ansatte, der blot parerede ordrer, kan blive hængt ud som simple tyveknægte,

tager sin start i 2001. I et forsøg på at rette op på en skrantende økonomi

skiftes der ud i ledelsen. Men det blev også starten på en blodig magtkamp,

hvor der til sidst var behov for syndebukke.

Tilbage i

2001 har Carl Bro længe haft store problemer med økonomien. I bestyrelsen

mener

man, det er på tide at få orden i sagerne. Det daværende bestyrelsesmedlem

[J]

henter en ny finansdirektør til Carl Bro. Hun kommer fra Danisco og hedder

[D].

En

særdeles dygtig dame med tal. Tidligere ansat i Mckinsey, der ikke hyrer hvem

som helst. Men også frygtet for sin faglighed med tal og hendes skarpe

personlighed. Hun indtræder samtidig i bestyrelsen i Carl Bros datterselskab

–

Carl Bro Projektudvikling i Vejle.

Her møder

hun første gang [E], der er direktør i datterselskabet. Det slår gnister fra

start. Fra første sekund er det tydeligt for alle, at her er to mennesker,

der

ikke kan være i rum sammen.

[D]

bruger en til to måneder på en minutiøs gennemgang af Carl Bro

Projektudvikling.

I den grad at det næsten går ud over det lille datterselskabs arbejde. Det

gør

direktøren [E] rasende. At hun samtidig snyder ham for gevinsten ved at have

hjulpet et andet datterselskab i England med et ejendomssalg, gør ikke

forholdet bedre.

”Det

varede ikke mange sekunder, fra de mødtes, til de røg til hvert sit hjørne.

Han

trykkede på alle hendes knapper fra starten af. Samtidig sagde han sin mening

direkte.

[D] har derimod meget svært ved at have nogle ved siden af sig – så skal

man

gøre, hvad der bliver sagt. Det gjorde [E] absolut ikke,” siger en

tidligere

ledende medarbejder om deres forhold.

”Der var

et internt udtryk for, når man skulle til samtale med [D]. Så skulle man en

tur

på dødsgangen. Jeg tror, det var en stor fejl at sætte en tidligere

Mc-Kinsey-talknuser

til at drive en videnvirksomhed,” siger en anden medarbejder.

Ugebrevet

har talt med ti tidligere ledende medarbejdere på højt niveau i Carl Bro, der

alle har forladt virksomheden, efter [D] blev adm. direktør. I alt er 20-25

nøglemedarbejdere stoppet, efter hun overtog titlen som adm. direktør. De ti

medarbejdere angiver hendes ledelsesstil som årsagen til deres afsked.

Intern strid spidser til

Forholdet

til [E] kulminerer to år senere. Medio februar 2003 ringer telefonen privat

hos

finansdirektør [D], der endnu kun er finanschef. Det er hendes direktør fra

Carl Bro Projektudvikling. Beskeden lyder kort: Vi kan ikke arbejde sammen

mere. Jeg er ligeglad med konsekvenserne.

[D]

virker overrasket over den kontante udmelding fra hendes direktør. Det lykkes

hende dog at køle sin direktør ned og aftale en forsoningsfrokost. Så langt

når

man imidlertid aldrig. Kort tid efter telefonsamtalen bliver [D] selv adm.

direktør i Carl Bro, da den tidligere topchef [G] bliver fyret. Han har

ellers

været lynafleder i forhold til de to direktører.

Men nu er

samtalen er ikke længere nødvendig. Nu er det [D], der bestemmer.

Det er

her, mareridtet for alvor begynder. Godt en måned efter samtalen er

direktøren fyret.

Hvem, der herefter går til medierne, står den dag i dag hen i det uvisse. Men

i

maj 2003 sprænger bomben i Dagbladet Børsen: bestikkelse i Carl Bro.

Det er

sandsynligt, at [E] svarer igen på sin fyring. Der er i hvert fald ikke meget

tvivl i tidligere medarbejderes øjne om, at det enten er ham eller [D] –

i det

sidste tilfælde for at lægge pres på [E]. At han anlægger sag mod hende og

Carl

Bro for uberettiget fyring, har ifølge kilder i virksomheden helt sikkert

vakt

hendes vrede. Nu er der ingen vej tilbage. Banen er kridtet op. Sagen er

røget

ud i offentligheden. En eller flere syndere skal findes, hvis

bagmandspolitiet og erhvervspressen skal fjerne et

ubehageligt søgelys på virksomheden Carl Bro og [D] personligt.

[D] svarer igen med at hyre nogle af Danmarks dyreste spindoktorer

for erhvervslivet samt en række dyre advokater. Erhvervslivets berygtede

spindoktorer i Jøp, Ove & Myrthu samt advokaterne i Kromann Reumert

sættes

på sagen. De gør deres arbejde effektivt.

”Jeg blev kaldt ind til et møde med [D], der blot sagde, hun

ville tale med mig om nogle detaljer omkring Tyskland. Da jeg ankommer til

hovedsædet i Glostrup, bliver jeg umiddelbart afvist. Jeg skal vente på, at

der

kommer tre advokater og en fra Jøp, Ove og Myrthu,” siger den tiltalte

B.

Han fortsætter: ”Jeg bliver fuldstændig overrumplet. Jeg burde

have sagt nej – efterfølgende føler jeg mig fuldstændig voldtaget. De

udspørger

mig om Tyskland – de er meget aggressive.”

Mødet afbrydes kort, da sagen om bestikkelse toner frem på TV 2

Nyhederne. Ellers fortsætter afhøringen fire timer. [D] stiller op i TV 2 for

at distancere sig fra anklagerne og giver interview i flere aviser. Hun tager

afstand til sagen. Spindoktorernes plan går i sin enkelthed ud på at finde en

syndebuk, der kan betale prisen for, at topledelsen i Carl Bro – både

den

tidligere og den nuværende – kunne slippe for at blive mistænkt for at

udføre

korruption og bestikkelse i Tyskland.

”Jeg er på intet tidspunkt klar over, at man allerede her

arbejder på, at sagen i sidste ende skal tørres af i mig. På intet tidspunkt

siger de til mig, at hvad jeg siger på mødet kan bruges imod mig

efterfølgende,”

siger tiltalte B.

[D] siger dog, at der ikke bliver indgivet politianmeldelse. Men

fire dage senere – den 9. maj 2003 – ankommer advokaterne til Vejle

for at

afhøre ansatte i datterselskabet. De udsætter medarbejderne for en række

brutale afhøringer.

[L] fra Kromann og Reumert fører an. Og det er også ham, der den

14. maj indgiver politianmeldelsen. Samme dag informerer [D] de ansatte om

politianmeldelsen – uden begrundelse for at have ændret mening. Men

heller

ingen har grund til at spørge, da de mindst af alt regner med at blive

inddraget

i sagen.

Datterselskab lukkes ned

Da det går op for de tiltalte, hvor sagen bærer hen, bliver den

tidligere direktør [E] dog så rasende, at han udsender en pressemeddelelse.

Heri forklarer den afskedigede direktør [E], at adm. direktør [D] og den

øvrige

ledelse i Carl Bro var fuldt orienterede og havde accepteret alle de

dispositioner,

som han er tiltalt for.

”Bestyrelsen i Carl Bro Projektudvikling og koncerndirektionen i

Carl Bro A/S har været fuldt vidende om og har accepteret alle

forretningsmæssige dispositioner i Tyskland. De har skriftligt meddelt

direktionen

et særligt mandat til at foretage definerede dispositioner, som afveg fra

sædvane

i Carl Bro. Dette vil blive dokumenteret under retssagen,” skrev [E] i

pressemeddelelsen.

”Koncerndirektør [D] har ved sin tiltræden i maj 2001 som

finanskoncerndirektør med særligt ansvar for Tyskland og som medlem af

bestyrelsen i Carl Bro Projektudvikling A/S ligeledes haft fuld indsigt i

alle

forretningsmæssige dispositioner i Tyskland og har været bekendt med

direktionens særlige mandat på dette marked. Dette vil ligeledes blive

dokumenteret

under retssagen,” fortsatte [E].

[D] tager det næste skridt, da hun lukker [E]s livsprojekt –

virksomheden,

han har været chef for gennem mere end ti år. Det bliver det tidligere

Samfundsteknik

og derefter Carl Bro Projektudviklings endeligt. 11 medarbejdere bliver fyret

umiddelbart – 4 følger senere. [D] har ellers kort tid forinden sendt

mere

kapital til selskabet, men hun ombestemmer sig tilsyneladende.

Planen lykkes. Politiet i Glostrup, der har fået

politianmeldelsen, sender sagen videre til bagmandspolitiet. Her går man i

gang

med efterforskningen. Bestyrelsen afhøres. Den tidligere og nuværende

direktion

afhøres. Men da de tre tidligere ansatte afviser at lade sig afhøre, bliver

politiet sat skakmat. Det ender med, at de tre bliver sigtet og efterfølgende

tiltalt

for mandatsvig. Som det også konkluderes i Carl Bros interne undersøgelse fra

advokaterne i Kromann Reumert. Når de ikke vil afhøres, har de nok taget

pengene

selv, synes bagmandspolitiet at konkludere. Hvad bagmandspolitiet ikke kender

til, er den tur, de tre lige har været igennem med Carl Bros rådgivere, som

bestemt

ikke efterlod dem noget tilbage at ønske.

Tilbage står, at tre medarbejdere føler sig fuldstændig svigtet

af deres virksomhed. Uden at have fået en forklaring på, hvorfor de, der har

været ansat i gennemsnit mere end ti år, pludselig skulle begå mandatsvig. Og

hvorfor de laver en dybt kompliceret manøvre med en dansk eks-fodboldspiller

i

Schweiz. Og hvorfor de samtidig gør det, så virksomheden selv tilgodeses med

ordrer,

der rent faktisk kommer i hus til gavn for virksomheden Carl Bro.

Det vil hverken Carl Bro eller bagmandspolitiet svare på i dag.”

Samme dato blev på side 11 bragt følgende artikel:

”

Sagsforløb stiller

bagmandspolitiet i dårligt lys

Er det danske

bagmandspoliti blevet trukket rundt i manegen af en række smarte advokater

fra

Kromann Reumert? Afhøring af de forkerte mennesker og det, at man ikke er i

besiddelse af centrale dokumenter i sagen, tyder på det. Carl Bro fik nemlig

stoppet en ransagning af virksomheden.

Hvordan

kan bagmandspolitiet undgå at afhøre helt centrale parter og i mellemtiden

hive

tre måske uskyldige mennesker, frem for offentligheden på tv?

Det

spørgsmål er der i dag en lang række mennesker med tilknytning til

virksomheden

Carl Bro, der stiller sig selv. Svaret er ligetil: Bagmandspolitiets

efterforskningen synes at være kørt af sporet fra starten. Hjulpet på vej af

en

række dygtige advokater. Informationssporet til bagmandspolitiet kommer

nemlig

kun fra virksomheden Carl Bro og advokatfirmaet Kromann Reumert. De tiltalte

i

sagen – tre ansatte i det tidligere Carl Bro-datterselskab

Projektudvikling –

har nemlig fra start afvist at lade sig afhøre af politiet. De frygtede med

god

grund for deres retsstilling, som det fremgår af artiklerne på de foregående

sider.

Det

medførte, at statsadvokat Henning Thiesen & Co. var nødt til at følge

historien fra Carl Bro fra start. Rådet lød: Følg pengene.

Det

sendte bagmandspolitiet en tur til Schweiz, hvor en af de tiltalte år

forinden havde

hævet pengene hos en pensioneret dansk fodboldspiller. Her ender sporet

blindt.

For uden de tiltaltes vidneudsagn kunne politiet ikke finde den tyske

lobbyist,

som pengene i sidste ende var tiltænkt. Han er den dag i dag ikke afhørt

eller kendt

af bagmandspolitiet. Kun de tiltalte kender hans identitet.

I stedet

valgte bagmandspolitiet at afhøre en person tilknyttet bygherren på det tyske

projekt om sagen. Og da han naturligvis aldrig var tiltænkt pengene og derfor

svarer

nej til at have modtaget dem, er sagen klar: De tiltalte må have stukket

pengene

i egne lommer.

”Jeg har

indtryk af, at man simpelthen har afhørt de forkerte mennesker i Tyskland.

Jeg

kan i hvert fald ikke se, hvordan man skulle kunne finde frem til Carl Bros

lobbyist.

Vi er faktisk meget få, der kender til hans identitet,” siger den

tiltalte A

til Ugebrevet.

De tiltalte

kender dog alle til ham og overvejer nu, om det bliver nødvendigt at bryde

deres løfte til tyskeren for at tilfredsstille bagmandspolitiet. De har lovet

ham

anonymitet.

Carl Bro styrer sagen

Erhvervsadvokaterne

havde samtidig gjort en stor del af politiets arbejde ved at interviewe alle

de

berørte medarbejdere i Carl Bro. Da politianmeldelsen samtidig kommer fra

Carl

Bro – der også udleverer dokumenter i sagen selv – finder politiet

ikke anledning

til at ransage hverken Carl Bro Projektudvikling eller Carl Bros hovedsæde i

Glostrup.

Her

findes ellers interessante oplysninger, ifølge Ugebrevets oplysninger. Først

og

fremmest faktura og bilag på de flybilletter, som en af de nu tiltalte

medarbejdere rekvirerede på sin tur til Schweiz, som også blev betalt af Carl

Bro. Dernæst mailen fra finanschefen [H] til [E] og [G]. Sidst også to

trusselsbreve til en af de tiltalte, hvoraf Carl Bro kun har udleveret det

ene

til politiet.

Statsadvokat

Henning Thiesen vil ikke snakke om sagen: ”Vi vil læse med interesse,

hvilke

nye oplysninger der kommer frem nu. Men jeg kan ikke stille mig op og

diskutere

sagen i medierne. Vi procederer ved domstolene – ikke i medierne,”

siger han

til Ugebrevet.

Statsadvokaten

stillede sig ellers helt frivilligt ud i offentligheden om sagen for godt en

måned siden. En pressemeddelelse fra statsadvokaturen sikrede god spalteplads

i

mediebilledet. Om aftenen stod statsadvokaten selv frem på tv med sagen.

På

spørgsmålet om, hvorfor han ikke længere vil snakke om sagen, siger Henning

Thiesen:

”Der var

tale om en situation, hvor sagen

havde

fået stor omtale i medierne, og så plejer vi at udsende en pressemeddelelse.

At

jeg selv stillede op til medierne, skyldes, at der var nogen forvirring om

anklageskriftet

og tiltalen – bestikkelse eller mandatsvig. Ja, og så kunne jeg ikke

sige nej

til tv efter at have snakket med aviserne,” siger Henning Thiesen.”

Af en indrammet tekst i tilknytning til artiklen fremgår

følgende:

”Persongalleriet

[D]:

Kommer til Carl Bro

i maj 2001 fra en stilling i Danisco. Hun bliver finansdirektør i Carl Bro og

bestyrelsesmedlem i Carl Bro Projektudvikling. Senere – i marts 2003

– avancerer

hun til adm. Direktør i Carl Bro, da den tidligere topchef [G] fyres. [D] er

i dag

adm. direktør for Carl Bro Gruppen.

[E]:

Har i en årrække

været direktør i det tidligere Samfundsteknik, der i 1998 overtages af Carl

Bro. Han fortsætter som direktør efter overtagelsen af virksomheden, der nu

hedder Carl Bro Projektudvikling. [E] fortsætter i denne stilling indtil han

opsiges i marts 2003 – og senere bortvises fra virksomheden. Han driver

i dag

egen virksomhed.

[G]:

Har i mange år været

adm. direktør for Carl Bro Gruppen. Det er hans ønske, der fører til opkøbet

af

Samfundsteknik i Vejle. Han kommer godt ud af det med direktør [E], og de to

driver

stadig virksomhed sammen. I marts 2003 fyres han fra Carl Bro Gruppen, der

ligger

i forhandlinger om at blive overtaget af svenske Sweco. Han bliver uenig med

bestyrelsen omkring overtagelsesforløbet. I dag er [G] direktør i

Banestyrelsen.

[H]:

Er tidligere

finansdirektør i Carl Bro Gruppen. Det er hans job, der overtages af [D] i

maj

2001. I dag er han direktør i et medicinalfirma.

[F]:

Var

bestyrelsesformand i Samfundsteknik – der omdøbes til Carl Bro

Projektudvikling

ved overtagelsen i 1998. Han fortsætter i sin post, indtil virksomheden

besluttes

lukket sidste år. Han driver advokatfirma i Odense under navnet Focus

Advokaterne.”

Af en ligeledes indrammet tekst fremgår følgende:

”Ugebrevets research

Ugebrevet har talt med de tre tiltalte i sagen samt en række

tidligere ledende medarbejdere i Carl Bro om deres opfattelse af forløbet i

sagen og om personerne, der indgår. Der er nedlagt ønske om navneforbud i

sagen, derfor har Ugebrevet valgt at sløre de tiltaltes identitet ved citater

i

artiklen. Carl Bro og adm. direktør [D] er blevet forelagt ovenstående

konklusioner gennem sin pressechef Jeanette Løgstrup. Hun har ikke ønsket at

lade sig interviewe om de tiltaltes version af sagen – og ovenstående er

derfor

kun de tiltalte version af bestikkelsessagen.”

Den 27. juni 2005 bragte ugebrevet følgende artikel på forsiden:

”

Nye dokumenter trækker

Carl Bro-top ind i sag om mandatsvig

Sagen om tre ansattes påståede mandatsvig kan nu føres

direkte

tilbage til topchefen [D]. Det viser bestyrelsesreferater, som topchefen

ændrede, da sagen om mandatsvig ramte medierne.

Tre centrale bestyrelsesreferater truer nu med at trække adm.

direktør [D] ind i sagen om mandatsvig i Carl Bro.

Direktøren har nemlig sammen med den øvrige bestyrelse i Carl

Bro Projektudvikling givet direktionen og de tiltalte i sagen en lodret ordre

om at undersøge muligheden for at betale penge for at vinde ordrer i

Tyskland.

”Direktionen afklarer spørgsmålet om formidlingshonorar via

entreprenøren,” hedder det således i et referat fra et bestyrelsesmøde i

Carl

Bro Projektudvikling om en af etaperne i det tyske projekt, der i dag har

ført

til, at tre ansatte er tiltalt for mandatsvig. Mødet blev afholdt den 23.

april

2003.

Det er således ikke længere usikkert, om [D] og den øvrige bestyrelse

kendte til pengeoverførsler til Tyskland, eller om disse er godkendt. De

beordrede nemlig de nu tiltalte til at undersøge mulighederne for at vinde

opgaven ved at betale penge til den tyske entreprenør. Bestyrelsesreferatet

bliver

dog aldrig underskrevet. Da sagen pludselig udvikler sig til bestikkelse,

korruption eller mandatsvig i offentligheden, bliver det nemlig lavet om. Da

referatet endelig underskrives i august – efter flere ændringer –

er hele

passagen taget ud – efter ønske fra [D]. Så hedder det pludselig:

”Selskabet

kan under ingen omstændigheder medvirke til korruption hverken direkte eller

indirekte.”

Ugebrevet er kommet i besiddelse af tre referater fra samme

bestyrelsesmøde, kort før sagen sprænger i offentligheden.

Store krumspring

Topchefen gjorde sig store anstrengelser for at fjerne ethvert

spor, der kunne linke hende selv og den øvrige bestyrelse til sagen. [D]

krævede betydelige og væsentlige ændringer i referaterne, da sagen om den

angivelige bestikkelse kom til offentlighedens kendskab.

Bestyrelsesmødet var det første, efter den tidligere direktør [E]

blev fyret i marts 2003. Med på mødet den 23. april 2003 er ud over [D] selv

bestyrelsesformand [F] og viceadm. direktør [M] fra Carl Bro. Derudover

deltager den nye direktør i Carl Bro Projektudvikling, en controller fra

virksomheden

og en sekretær.

På mødet diskuteres bl.a. det tyske projekt Lohbrügge til 8,8

mio. kr. og problemerne med at vinde opgaven via en mellemmand. En del af det

projekt, som tre ansatte i dag er tiltalt for at have begået mandatsvig på.

To dage efter mødet sendes referatet til deltagerne. Ingen har

problemer med referatet, der er taget af sekretæren i Carl Bro

Projektudvikling.

Heller ikke [D] reagerer, før sagen om de tyske projekter godt to uger efter

sprænger i luften i danske medier. Hun vil nu have bestyrelsesreferatet

ændret.

Det sker, få dage efter sagen har været omtalt i TV 2 Nyhederne. Sætningen

om,

at direktionen afklarer spørgsmålet om formidlingshonorar via entreprenøren,

skal ud af referatet.

Fra Carl Bros hovedkontor kommer nu diktater om, hvad der skal

stå i referatet. [D] vil i stedet have der til at stå, at ”selskabet

ikke

medvirker til korruption, og at vi kun tager aftaler i Tyskland, der ikke

forudsætter returkommission.” Hun har fået opbakning af

bestyrelsesformanden og

[M], der ellers heller ikke har reageret på det første udkast til

bestyrelsesreferat.

Det går hårdt ud over en af de tiltalte i sagen, selv om referatet er taget

af

sekretæren:

”[D] ringer til mig og giver mig en regulær skideballe for at

have sendt referatet ud med formuleringen: ’Direktionen afklarer

spørgsmålet om

formidlingshonorarer via entreprenøren.’ Formuleringen videregiver

konklusionen

på mødet, hvor der indgående blev drøftet de fortsatte aktiviteter i Tyskland

og

de aftalte formidlingshonorarer. På tidspunktet for mødets afholdelse var det

[D]s

holdning, at vi skulle fortsætte i Tyskland. Efter den massive medieomtale

får

hun kolde fødder,” siger en af de tiltalte i sagen.

”Hun ændrede referaterne, så det passede til hendes egen

virkelighed,”

fortsætter han.

I dag siger bestyrelsesformand [F], der er advokat:

”Påstanden om, at bestyrelsen for Carl Bro Projektudvikling A/S

godkendte udbetalingen af særlige honorarer i Tyskland, er i strid med

faktum.

Bestyrelsen i Carl Bro Projektudvikling A/S behandlede et forslag fra

direktøren om betaling af særlige honorarer til personer, der skulle bistå

ved

opnåelsen af ordrer i Tyskland i 1998. Forslaget blev afvist, og bestyrelsen

fastslog,

at selskabet skulle overholde koncernens regelsæt for god forretningsskik.

Honorarspørgsmålet

blev herefter ikke behandlet eller omtalt på bestyrelsesmøderne, før det i

foråret 2003 viste sig, at der var foretaget to betalinger i strid med

bestyrelsesbeslutningen fra

1998,”

siger [F].

Da bestyrelsesreferatet endelig bliver underskrevet i august, er

sætningen om, at direktionen afklarer spørgsmål i Tyskland, helt taget ud af

referatet. I stedet står der, at Carl Bro ikke medvirker til korruption. [D]

og

Carl Bro har ikke ønsket at udtale sig om sagen.”

Af en indrammet tekst i tilknytning til artiklen fremgår

følgende:

”

De tre bestyrelsesreferater

Ugebrevet

er kommet i besiddelse af tre udgaver af et bestyrelsesreferat fra

bestyrelsesmøde i Carl Bro Projektudvikling. Bestyrelsesmødet blev afholdt,

få

uger før offentligheden fik kendskab til Carl Bros problemer i Tyskland.

1) Det

første udkast til bestyrelsesreferat sendes ud til bestyrelsen den 25. april

2003

– to dage efter mødet er afholdt. Heri fremgår sætningen –

”direktionen

afklarer spørgsmålet om formidlingshonorar via entraprenøren“. Den 8.

maj – få

dage efter sagen eksploderer i offentligheden – reagerer [D] med et brev

til

direktionen i Carl Bro Projektudvikling. Hun vil have sætningen slettet. Hun

presser på igen den 21. maj.

2) Dagen

efter – den 22. maj – udsendes det andet udkast, hvor sætningen

helt er fjernet

fra referatet.

3) Den 7.

august udsendes tredje referat, hvor [D] og Carl Bro tager kraftigt afstand

til

korruption. Heri skriver man i stedet: ”Selskabet kan under ingen

omstændigheder

medvirke til korruption hverken direkte eller indirekte. Carl Bro

Projektudvikling vil kun medvirke til at gennemføre projekter, hvis aftaler

mellem bygherre, Carl Bro Projektudvikling og entreprenører er fuldt lovlige

og

kendt af alle parter. I modsat fald kan vi ikke tage projektet.” ”

Carl Bro A/S har gjort gældende, at Økonomisk Ugebrev har

handlet i strid med god presseskik ved i artiklerne den 20. og 27. juni 2005

at

have fremsat urigtige beskyldninger om, at direktør [D] skulle have givet

ordre

om at undersøge mulighederne for at yde returkommission i Tyskland.

Carl Bro A/S har anført, at beskyldningerne i Økonomisk Ugebrev

støttes på den omtalte passus i det første udkast til referat af

bestyrelsesmødet den 23. april 2003, hvoraf det fremgår, at direktionen

afklarer spørgsmålet om formidlingshonorar via entreprenørerne. Dette er en

ganske kortfattet og ikke videre præcis gengivelse af drøftelserne på mødet.

Formuleringen blev på [D]s foranledning da også ændret i overensstemmelse med

det, der fremgår af det endeligt underskrevne mødereferat af 7. august 2003,

hvorefter selskabet under ingen omstændigheder, hverken direkte eller

indirekte, kan medvirke til korruption.

Carl Bro A/S har videre oplyst, at den direktør, som var ansvarlig

for udarbejdelsen af det første udkast til referat, skrev efter at være

blevet

gjort opmærksom på manglerne i det første udkast således følgende i en e-mail

til [D]: ”Det er min fejl – det tager jeg på min kappe. Det er

tåbeligt skrevet.”

Der er ifølge Carl Bro A/S derfor ikke belæg for Økonomisk

Ugebrevs påstand om, at den ønskede afklaring af spørgsmålet om

formidlingshonorar via entreprenøren måtte indebære, at Carl Bro

Projektudvikling

ville udbetale ulovlige honorarer for at vinde tyske ordrer. Som det fremgår

af

det endeligt underskrevne mødereferat af 7. august 2003, bestod den ønskede

afklaring netop i en afklaring og sikring af, at sådanne honorarer ikke

skulle

betales for at gennemføre det tyske projekt. Der eksisterer derfor heller

ikke

noget modsætningsforhold mellem den oprindelige formulering i det første

udkast

til mødereferat og den ændrede ordlyd i det endeligt underskrevne mødereferat

af 7. august 2003.

Carl Bro A/S har videre anført, at i sin udlægning af sagen og

ved citatet af mødereferatet i artiklen den 27. juni 2005 har ugebrevet, som

var i besiddelse af mødereferatet, endvidere valgt at ignorere den sidste

sætning i det citerede afsnit, som har følgende ordlyd: ”[Navn udeladt]

anmodes

om at sikre, at CBPU tager initiativ til at drøfte ovenstående med

bygherren.”

Carl Bro A/S har herudover anført, at de omhandlede mødereferater

som Økonomisk Ugebrev har som dokumentation for, at direktionen og

bestyrelsen

har været bekendt med de omhandlede honorarer, alene henviser til en e-mail

fra

daværende finansdirektør [H]. Denne e-mail er imidlertid fra september 1998

og

kan derfor under ingen omstændigheder danne grundlag for de omhandlede udsagn

om [D], da hun først blev ansat i Carl Bro-koncernen april 2001.

Carl Bro A/S har endelig anført, at det forhold, at Økonomisk

Ugebrev, inden artiklerne blev bragt, gav Carl Bro A/S lejlighed til at

kommentere indholdet, ikke berettiger ugebrevet til at offentliggøre

beskyldningerne, når selskabet har afvist at udtale sig med henvisning til

den

verserende straffesag mod de tre tidligere ansatte.

Carl Bro A/S finder derfor, at Økonomisk Ugebrev navnlig ikke

var berettiget til at offentliggøre de omhandlede oplysninger i et tilfælde

som

det foreliggende, hvor ugebrevet på andet grundlag var fuldt ud vidende om,

at den

omhandlede passus i det første udkast til referat af bestyrelsesmødet den 23.

april 2003 var blevet anfægtet af bestyrelsens medlemmer og rettet i det

endeligt underskrevne mødereferat af 7. august 2003.

Carl Bro A/S finder, at det i den forbindelse er irrelevant, at

Carl Bro efter artiklerne i Økonomisk Ugebrev har valgt at udtale sig til en

artikel i Morgenavisen Jyllandsposten den 27. juni 2005. Disse udtalelser

vedrører alene klagen til Pressenævnet og ikke den verserende straffesag.

Økonomisk Ugebrev har som begrundelse for at tillægge det første

udkast til referat af bestyrelsesmødet den 23. april 2003 så stor vægt

henvist

til sagens øvrige dokumentation, som bl.a. omfatter den ovenfor nævnte e-mail

fra [H], samt til det forhold, at sagen blev drøftet på bestyrelsesmøder.

Økonomisk Ugebrev har anført, at det endvidere forekommer

tvivlsomt, at formuleringen i det første udkast til mødereferat skulle bero

på

en fejlagtig forståelse af drøftelserne på bestyrelsesmødet den 23. april

2003.

Hvis det endeligt underskrevne mødereferat af 7. august 2003 skal tages til

troende, måtte referenten til det første udkast i givet fald have opfattet

konklusionen på det pågældende punkt stik modsat af, hvad der reelt var

blevet

konkluderet.

Økonomisk Ugebrev har videre anført, at den ansvarlige direktørs

tilkendegivelse over for [D] om, at det omhandlede afsnit i det oprindelige

udkast til mødereferat var ”tåbeligt skrevet”, kan tolkes på flere

måder. Hvis

bestyrelsen faktisk havde truffet beslutning om at se bort fra en eventuel

ulovlighed, ville dette således næppe være blevet ført til referat. Ud fra

den

betragtning ville den ansvarlige direktør under alle omstændigheder kunne

anføres at have begået en fejl, dersom en sådan beslutning var fremgået af

referatet alligevel.

Økonomisk Ugebrev har endelig anført, at det op til begge

udgivelser den 20. og 27. juni 2005 forelagde alle oplysninger vedrørende de

omhandlede artikler for Carl Bro A/S’ presseafdeling. Selskabet ønskede

dog

ikke at kommentere oplysningerne, mens straffesagen fortsat verserede. Dette

argument er fuldt forståeligt, men undergraves af den ovenfor omtalte artikel

i

Jyllandsposten den 28. juni 2005, hvor virksomheden alligevel forholdt sig

til

emnet og udtalte, at sagen nu blev indbragt for Pressenævnet.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Kaare R. Skou

og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker, at nævnet som følge af den begrænsede

adgang til bevisførelse ikke har mulighed for at tage stilling til

rigtigheden

af oplysningerne i Økonomisk Ugebrev den 20. og 27. juni 2005, hvorefter

direktør [D] skulle have givet ordre om at undersøge mulighederne for at yde

returkommission i Tyskland. Nævnet har således ikke mulighed for at

efterprøve

den forståelse af formuleringen i det oprindelige udkast til referat af

bestyrelsesmødet

den 23. april 2003, som er lagt til grund i artiklen den 27. juni 2005.

Carl Bro A/S fik oplysningerne forelagt til udtalelse inden

offentliggørelsen den 20. og 27. juni 2005. Selskabet afviste imidlertid at

udtale sig med henvisning til den verserende straffesag mod de tre tidligere

medarbejdere. Nævnet bemærker herved, at oplysningerne, som de er gengivet i

artiklerne, i hvert fald i altovervejende grad må antages at have været til

støtte for de tre tiltalte, og at der ikke synes at have bestået noget

tilsvarende beskyttelsesmæssigt hensyn i forhold til [D], som efter det

oplyste

ikke har været sigtet eller tiltalt i sagen.

Således som sagen foreligger oplyst finder nævnet herefter, at

der ikke er grundlag for at udtale kritik i anledning af, artiklerne den 20.

og

27. juni 2005 blev bragt uden selskabets kommentarer. Nævnet finder, at der

heller ikke i øvrigt er grundlag for at udtale kritik i sagen.

Afgjort den 2. november 2005.

Lignende dokumenter