Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-209
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse
fra Pressenævnet i sag 2005-6-209
Carl Bro A/S har ved advokat Martin Dahl Pedersen klaget til
Pressenævnet over en række artikler i Økonomisk Ugebrev nr. 22 af 20. juni
2005
og nr. 23 af 27. juni 2005, idet selskabet mener, at god presseskik er
tilsidesat.
Den første artikel, som blev bragt på ugebrevets forside den 20.
juni 2005, har følgende ordlyd:
”Topchef i Carl Bro kendte til mandatsvig: Ofrede
ansatte
Et blodigt opgør i toppen af dansk erhvervsliv har kostet
dyrt
for flere medarbejdere i den rådgivende ingeniørvirksomhed Carl Bro:
Medarbejderne har hidtil forholdt sig
tavse, men fortæller nu deres historie. Ugebrevet kan nu
dokumentere, at bestyrelse og direktion kendte alt til sagen om mandatsvig.
Adm. direktør [D] fra Carl Bro var fuldt ud bekendt med den
bestikkelse og mandatsvig, som hun har meldt tre medarbejdere til politiet
for
at have begået. Ja, hun ligefrem blåstemplede det sammen med den øvrige
topledelse i selskabet.
Det hævder i hvert fald de tiltalte i sagen. De udtaler sig nu for
første gang om sagen i offentligheden og tegner et helt andet billede af
deres
tidligere arbejdsplads, topchefen [D] og det danske bagmandspoliti. ”Jeg
informerede hele bestyrelsen om de betalinger til Tyskland, som vi nu er
anklaget
for at have stukket i egne lommer. Bestyrelsen bad mig selv om at gennemføre
betalingerne,
Læs alt
så virksomheden kunne få ordren,” siger den tiltalte C. Hans historie
bekræftes
af en anden tiltalt, B, der direkte og personligt har informeret
topchefen
[D] om de tyske betalinger flere måneder før det kom til offentlighedens
kendskab. Derudover er Ugebrevet kommet i besiddelse af dokumenter, der klart
bekræfter de tiltaltes anklager om, at det var helt oppe på topniveau,
beslutningerne blev taget. Bl.a. en e-mail fra hovedkontoret i København,
hvor
en finanschef som en undtagelse giver grønt lys for betalingerne.”
Forsidehistorien blev fulgt op af følgende artikel på s. 8:
”Carl Bro-sagen: Fjeren,
der blev til fem høns
Mange med kendskab til
dansk erhvervsliv – og særligt i ingeniørbranchen – har undret sig
dybt over,
at tre ansatte i Carl Bro i dag er blevet hængt ud for mandatsvig. Ikke
mindst
fordi de betalinger til agenter, der hjælper med at få opgaver, er helt
almindelige i branchen. Ugebrevet bringer her historien om, hvordan de tre
medarbejdere endte i fedtefadet – selv om deres handlinger var
udtrykkeligt
godkendt af bestyrelsen og Carl Bros topledelse.
”Jeg føler mig snigmyrdet. Lagt på offerbænken af firmaet – og
helt afgjort af [D]. Vi gjorde, hvad vi fik besked på at gøre. Her knokler
man
dag og nat for firmaet, og takken er, at man bliver snigmyrdet bagfra. Det
har
været meget hårdt for mig og min familie,” siger A, en af de tiltalte i
sagen
om bestikkelse, som bagmandspolitiet har rejst mod tre tidligere ansatte i
Danmarks tredjestørste rådgivende ingeniørfirma Carl Bro.
”Ja, du må undskylde, men det berører mig meget dybt.” Hans
hænder ryster, og han har svært ved at finde ordene. Efter en dyb indånding
fortsætter den tiltalte: ”Jeg har været ansat 19 år i firmaet. At slutte
på den
her måde, hvor man bliver løjet for og smidt på gaden, det er meget
hårdt,” siger
B.
For at forstå, hvordan det kunne gå så galt, skruer vi tiden
tilbage til slutningen af 90’erne. Ingeniørvirksomheden Samfundsteknik
er netop
blevet overtaget af Carl Bro, der ikke har det så godt økonomisk. Der er pres
på alle steder i koncernen – og det er noget af det første, man mærker
til i
Samfundsteknik, der omdøbes til Carl Bro Projektudvikling.
Man har dog fået et gennembrud på det tyske marked. En stor
ordre kan fås i Hamborg. Man har endda fået tilbudt hjælp til at få
kontrakterne i hus af en mellemmand med god tysk forbindelse. En meget normal
procedure – i hvert fald på det tyske byggemarked.
[E], der er direktør i Projektudvikling og i dag en af de
tiltalte, foretager sig dog sjældent noget uden at have baglandet i orden.
Han
spørger sin bestyrelse, der består af bestyrelsesformanden advokat [F], adm.
direktør i Carl Bro [G] og finanschef samme sted [H].
På et bestyrelsesmøde præsenteres de for ordren og muligheden
for at sikre den. Helt normalt er det også, at den tyske lobbyist ikke vil
skrive en regning. Han skal bruge en del af honoraret til at pleje sit tyske
netværk.
Bestyrelsen er ikke glad for manglende regninger. Men ordren er
så vigtig, at direktøren alligevel får grønt lys. Det aftales, at [H] skal
stå
for det praktiske, hvilket han bestemt ikke er glad for. Det sætter
direktørerne
i Projektudvikling på en underlig opgave. De skal nu skaffe et bilag for
arbejde, der ikke er udført.
Det ender med, man finder en tidligere dansk fodboldspiller, der
er bosiddende i Schweiz. Her er der, som i Tyskland, ikke de store problemer
med betalinger af den slags. Det går da også som smurt. Hovedsædet i
København
giver grønt lys for betalingen til Schweiz, selv om Carl Bro aldrig har haft
forretninger i Schweiz. Med andre ord er der ingen, der har nogen som helst
indsigelser mod regningen i Carl Bros eget hovedsæde i København.
En af de tiltalte beordres til at hente pengene i Schweiz og
aflevere dem til den tyske forbindelse. Ugebrevet har været præsenteret for
fakturaerne fra Schweiz. En regning sendes den 24. juni 1998 med beløbet
234.450 D-mark. En anden den 9. juni 2000 med beløbet 558.216 D-mark –
et beløb
der dog senere halveres.
Grønt lys fra toppen
Altså godt en halv mio. D-mark – de manglende 2 mio. kr., som
bagmandspolitiet
mistænker de tre tiltalte for at have stjålet. Men uanset hvor pengene i
sidste
ende er havnet, er betalingerne altså blåstemplet fra København.
Det viser en intern mail fra Carl Bro, hvor finanschef [H] skriver:
”Aftalen var, at jeg forstod de ubehagelige og kostbare
alternativer, og at jeg ville drøfte situationen med [G]. I vores
telefonsamtale meddelte jeg dig, at vi skal have et bilag.” Han
fortsætter senere
i mailen: ”Baggrunden for overhovedet at gå ind på disse vilkår er: 1)
Det var
et projekt, der lå i porteføljen ved overtagelsen af Samfundsteknik. 2) De
økonomiske konsekvenser ved at bryde aftalen er uoverskuelige for Carl Bro.
Vi
har ikke med disse vilkår givet tilsagn om, at vi accepterer at drive tysk
virksomhed fremover på disse præmisser.
Han slutter sin mail med at slå fast: ”I må indtil videre
indstille indgåelse af aftaler på omtalte vilkår,
så vi igen kan drøfte det på bestyrelsesmødet.
(Ugebrevets markering)
Mailen er sendt til direktør [E] og koncernchef for hele Carl
Brokoncernen [G].
[H] bekræfter at have afsendt mailen, men vil ikke kommentere den
– han tilføjer dog, at politiet i dag ikke er i besiddelse af den.
Heller ikke [G] har ønsket at kommentere mailen. [G], der i dag
er direktør i Banestyrelsen, vil dog godt sige:
”Jeg har kendt [E] i lang tid og driver den dag i dag virksomhed
med ham. Han har aldrig nogensinde løjet for mig, og jeg synes, det er helt
urimeligt, at han nu skal i gabestokken.” At særlige honorarer blev
drøftet i
bestyrelsen, og at det var normal praksis i virksomheden og branchen i
øvrigt,
bekræftes også af en tidligere leder i Carl Bro, der var tæt på bestyrelsen i
Carl Bro Projektudvikling.
Carl Bro har ikke ønsket at medvirke ved denne artikels
tilblivelse eller ønsket at få artiklen til gennemlæsning.”
Samme dato blev følgende artikel bragt på s. 9-10:
”
Brutal magtkamp på
dødsgangen i Carl Bro
Sagen om, hvordan tre
ansatte, der blot parerede ordrer, kan blive hængt ud som simple tyveknægte,
tager sin start i 2001. I et forsøg på at rette op på en skrantende økonomi
skiftes der ud i ledelsen. Men det blev også starten på en blodig magtkamp,
hvor der til sidst var behov for syndebukke.
Tilbage i
2001 har Carl Bro længe haft store problemer med økonomien. I bestyrelsen
mener
man, det er på tide at få orden i sagerne. Det daværende bestyrelsesmedlem
[J]
henter en ny finansdirektør til Carl Bro. Hun kommer fra Danisco og hedder
[D].
En
særdeles dygtig dame med tal. Tidligere ansat i Mckinsey, der ikke hyrer hvem
som helst. Men også frygtet for sin faglighed med tal og hendes skarpe
personlighed. Hun indtræder samtidig i bestyrelsen i Carl Bros datterselskab
–
Carl Bro Projektudvikling i Vejle.
Her møder
hun første gang [E], der er direktør i datterselskabet. Det slår gnister fra
start. Fra første sekund er det tydeligt for alle, at her er to mennesker,
der
ikke kan være i rum sammen.
[D]
bruger en til to måneder på en minutiøs gennemgang af Carl Bro
Projektudvikling.
I den grad at det næsten går ud over det lille datterselskabs arbejde. Det
gør
direktøren [E] rasende. At hun samtidig snyder ham for gevinsten ved at have
hjulpet et andet datterselskab i England med et ejendomssalg, gør ikke
forholdet bedre.
”Det
varede ikke mange sekunder, fra de mødtes, til de røg til hvert sit hjørne.
Han
trykkede på alle hendes knapper fra starten af. Samtidig sagde han sin mening
direkte.
[D] har derimod meget svært ved at have nogle ved siden af sig – så skal
man
gøre, hvad der bliver sagt. Det gjorde [E] absolut ikke,” siger en
tidligere
ledende medarbejder om deres forhold.
”Der var
et internt udtryk for, når man skulle til samtale med [D]. Så skulle man en
tur
på dødsgangen. Jeg tror, det var en stor fejl at sætte en tidligere
Mc-Kinsey-talknuser
til at drive en videnvirksomhed,” siger en anden medarbejder.
Ugebrevet
har talt med ti tidligere ledende medarbejdere på højt niveau i Carl Bro, der
alle har forladt virksomheden, efter [D] blev adm. direktør. I alt er 20-25
nøglemedarbejdere stoppet, efter hun overtog titlen som adm. direktør. De ti
medarbejdere angiver hendes ledelsesstil som årsagen til deres afsked.
Intern strid spidser til
Forholdet
til [E] kulminerer to år senere. Medio februar 2003 ringer telefonen privat
hos
finansdirektør [D], der endnu kun er finanschef. Det er hendes direktør fra
Carl Bro Projektudvikling. Beskeden lyder kort: Vi kan ikke arbejde sammen
mere. Jeg er ligeglad med konsekvenserne.
[D]
virker overrasket over den kontante udmelding fra hendes direktør. Det lykkes
hende dog at køle sin direktør ned og aftale en forsoningsfrokost. Så langt
når
man imidlertid aldrig. Kort tid efter telefonsamtalen bliver [D] selv adm.
direktør i Carl Bro, da den tidligere topchef [G] bliver fyret. Han har
ellers
været lynafleder i forhold til de to direktører.
Men nu er
samtalen er ikke længere nødvendig. Nu er det [D], der bestemmer.
Det er
her, mareridtet for alvor begynder. Godt en måned efter samtalen er
direktøren fyret.
Hvem, der herefter går til medierne, står den dag i dag hen i det uvisse. Men
i
maj 2003 sprænger bomben i Dagbladet Børsen: bestikkelse i Carl Bro.
Det er
sandsynligt, at [E] svarer igen på sin fyring. Der er i hvert fald ikke meget
tvivl i tidligere medarbejderes øjne om, at det enten er ham eller [D] –
i det
sidste tilfælde for at lægge pres på [E]. At han anlægger sag mod hende og
Carl
Bro for uberettiget fyring, har ifølge kilder i virksomheden helt sikkert
vakt
hendes vrede. Nu er der ingen vej tilbage. Banen er kridtet op. Sagen er
røget
ud i offentligheden. En eller flere syndere skal findes, hvis
bagmandspolitiet og erhvervspressen skal fjerne et
ubehageligt søgelys på virksomheden Carl Bro og [D] personligt.
[D] svarer igen med at hyre nogle af Danmarks dyreste spindoktorer
for erhvervslivet samt en række dyre advokater. Erhvervslivets berygtede
spindoktorer i Jøp, Ove & Myrthu samt advokaterne i Kromann Reumert
sættes
på sagen. De gør deres arbejde effektivt.
”Jeg blev kaldt ind til et møde med [D], der blot sagde, hun
ville tale med mig om nogle detaljer omkring Tyskland. Da jeg ankommer til
hovedsædet i Glostrup, bliver jeg umiddelbart afvist. Jeg skal vente på, at
der
kommer tre advokater og en fra Jøp, Ove og Myrthu,” siger den tiltalte
B.
Han fortsætter: ”Jeg bliver fuldstændig overrumplet. Jeg burde
have sagt nej – efterfølgende føler jeg mig fuldstændig voldtaget. De
udspørger
mig om Tyskland – de er meget aggressive.”
Mødet afbrydes kort, da sagen om bestikkelse toner frem på TV 2
Nyhederne. Ellers fortsætter afhøringen fire timer. [D] stiller op i TV 2 for
at distancere sig fra anklagerne og giver interview i flere aviser. Hun tager
afstand til sagen. Spindoktorernes plan går i sin enkelthed ud på at finde en
syndebuk, der kan betale prisen for, at topledelsen i Carl Bro – både
den
tidligere og den nuværende – kunne slippe for at blive mistænkt for at
udføre
korruption og bestikkelse i Tyskland.
”Jeg er på intet tidspunkt klar over, at man allerede her
arbejder på, at sagen i sidste ende skal tørres af i mig. På intet tidspunkt
siger de til mig, at hvad jeg siger på mødet kan bruges imod mig
efterfølgende,”
siger tiltalte B.
[D] siger dog, at der ikke bliver indgivet politianmeldelse. Men
fire dage senere – den 9. maj 2003 – ankommer advokaterne til Vejle
for at
afhøre ansatte i datterselskabet. De udsætter medarbejderne for en række
brutale afhøringer.
[L] fra Kromann og Reumert fører an. Og det er også ham, der den
14. maj indgiver politianmeldelsen. Samme dag informerer [D] de ansatte om
politianmeldelsen – uden begrundelse for at have ændret mening. Men
heller
ingen har grund til at spørge, da de mindst af alt regner med at blive
inddraget
i sagen.
Datterselskab lukkes ned
Da det går op for de tiltalte, hvor sagen bærer hen, bliver den
tidligere direktør [E] dog så rasende, at han udsender en pressemeddelelse.
Heri forklarer den afskedigede direktør [E], at adm. direktør [D] og den
øvrige
ledelse i Carl Bro var fuldt orienterede og havde accepteret alle de
dispositioner,
som han er tiltalt for.
”Bestyrelsen i Carl Bro Projektudvikling og koncerndirektionen i
Carl Bro A/S har været fuldt vidende om og har accepteret alle
forretningsmæssige dispositioner i Tyskland. De har skriftligt meddelt
direktionen
et særligt mandat til at foretage definerede dispositioner, som afveg fra
sædvane
i Carl Bro. Dette vil blive dokumenteret under retssagen,” skrev [E] i
pressemeddelelsen.
”Koncerndirektør [D] har ved sin tiltræden i maj 2001 som
finanskoncerndirektør med særligt ansvar for Tyskland og som medlem af
bestyrelsen i Carl Bro Projektudvikling A/S ligeledes haft fuld indsigt i
alle
forretningsmæssige dispositioner i Tyskland og har været bekendt med
direktionens særlige mandat på dette marked. Dette vil ligeledes blive
dokumenteret
under retssagen,” fortsatte [E].
[D] tager det næste skridt, da hun lukker [E]s livsprojekt –
virksomheden,
han har været chef for gennem mere end ti år. Det bliver det tidligere
Samfundsteknik
og derefter Carl Bro Projektudviklings endeligt. 11 medarbejdere bliver fyret
umiddelbart – 4 følger senere. [D] har ellers kort tid forinden sendt
mere
kapital til selskabet, men hun ombestemmer sig tilsyneladende.
Planen lykkes. Politiet i Glostrup, der har fået
politianmeldelsen, sender sagen videre til bagmandspolitiet. Her går man i
gang
med efterforskningen. Bestyrelsen afhøres. Den tidligere og nuværende
direktion
afhøres. Men da de tre tidligere ansatte afviser at lade sig afhøre, bliver
politiet sat skakmat. Det ender med, at de tre bliver sigtet og efterfølgende
tiltalt
for mandatsvig. Som det også konkluderes i Carl Bros interne undersøgelse fra
advokaterne i Kromann Reumert. Når de ikke vil afhøres, har de nok taget
pengene
selv, synes bagmandspolitiet at konkludere. Hvad bagmandspolitiet ikke kender
til, er den tur, de tre lige har været igennem med Carl Bros rådgivere, som
bestemt
ikke efterlod dem noget tilbage at ønske.
Tilbage står, at tre medarbejdere føler sig fuldstændig svigtet
af deres virksomhed. Uden at have fået en forklaring på, hvorfor de, der har
været ansat i gennemsnit mere end ti år, pludselig skulle begå mandatsvig. Og
hvorfor de laver en dybt kompliceret manøvre med en dansk eks-fodboldspiller
i
Schweiz. Og hvorfor de samtidig gør det, så virksomheden selv tilgodeses med
ordrer,
der rent faktisk kommer i hus til gavn for virksomheden Carl Bro.
Det vil hverken Carl Bro eller bagmandspolitiet svare på i dag.”
Samme dato blev på side 11 bragt følgende artikel:
”
Sagsforløb stiller
bagmandspolitiet i dårligt lys
Er det danske
bagmandspoliti blevet trukket rundt i manegen af en række smarte advokater
fra
Kromann Reumert? Afhøring af de forkerte mennesker og det, at man ikke er i
besiddelse af centrale dokumenter i sagen, tyder på det. Carl Bro fik nemlig
stoppet en ransagning af virksomheden.
Hvordan
kan bagmandspolitiet undgå at afhøre helt centrale parter og i mellemtiden
hive
tre måske uskyldige mennesker, frem for offentligheden på tv?
Det
spørgsmål er der i dag en lang række mennesker med tilknytning til
virksomheden
Carl Bro, der stiller sig selv. Svaret er ligetil: Bagmandspolitiets
efterforskningen synes at være kørt af sporet fra starten. Hjulpet på vej af
en
række dygtige advokater. Informationssporet til bagmandspolitiet kommer
nemlig
kun fra virksomheden Carl Bro og advokatfirmaet Kromann Reumert. De tiltalte
i
sagen – tre ansatte i det tidligere Carl Bro-datterselskab
Projektudvikling –
har nemlig fra start afvist at lade sig afhøre af politiet. De frygtede med
god
grund for deres retsstilling, som det fremgår af artiklerne på de foregående
sider.
Det
medførte, at statsadvokat Henning Thiesen & Co. var nødt til at følge
historien fra Carl Bro fra start. Rådet lød: Følg pengene.
Det
sendte bagmandspolitiet en tur til Schweiz, hvor en af de tiltalte år
forinden havde
hævet pengene hos en pensioneret dansk fodboldspiller. Her ender sporet
blindt.
For uden de tiltaltes vidneudsagn kunne politiet ikke finde den tyske
lobbyist,
som pengene i sidste ende var tiltænkt. Han er den dag i dag ikke afhørt
eller kendt
af bagmandspolitiet. Kun de tiltalte kender hans identitet.
I stedet
valgte bagmandspolitiet at afhøre en person tilknyttet bygherren på det tyske
projekt om sagen. Og da han naturligvis aldrig var tiltænkt pengene og derfor
svarer
nej til at have modtaget dem, er sagen klar: De tiltalte må have stukket
pengene
i egne lommer.
”Jeg har
indtryk af, at man simpelthen har afhørt de forkerte mennesker i Tyskland.
Jeg
kan i hvert fald ikke se, hvordan man skulle kunne finde frem til Carl Bros
lobbyist.
Vi er faktisk meget få, der kender til hans identitet,” siger den
tiltalte A
til Ugebrevet.
De tiltalte
kender dog alle til ham og overvejer nu, om det bliver nødvendigt at bryde
deres løfte til tyskeren for at tilfredsstille bagmandspolitiet. De har lovet
ham
anonymitet.
Carl Bro styrer sagen
Erhvervsadvokaterne
havde samtidig gjort en stor del af politiets arbejde ved at interviewe alle
de
berørte medarbejdere i Carl Bro. Da politianmeldelsen samtidig kommer fra
Carl
Bro – der også udleverer dokumenter i sagen selv – finder politiet
ikke anledning
til at ransage hverken Carl Bro Projektudvikling eller Carl Bros hovedsæde i
Glostrup.
Her
findes ellers interessante oplysninger, ifølge Ugebrevets oplysninger. Først
og
fremmest faktura og bilag på de flybilletter, som en af de nu tiltalte
medarbejdere rekvirerede på sin tur til Schweiz, som også blev betalt af Carl
Bro. Dernæst mailen fra finanschefen [H] til [E] og [G]. Sidst også to
trusselsbreve til en af de tiltalte, hvoraf Carl Bro kun har udleveret det
ene
til politiet.
Statsadvokat
Henning Thiesen vil ikke snakke om sagen: ”Vi vil læse med interesse,
hvilke
nye oplysninger der kommer frem nu. Men jeg kan ikke stille mig op og
diskutere
sagen i medierne. Vi procederer ved domstolene – ikke i medierne,”
siger han
til Ugebrevet.
Statsadvokaten
stillede sig ellers helt frivilligt ud i offentligheden om sagen for godt en
måned siden. En pressemeddelelse fra statsadvokaturen sikrede god spalteplads
i
mediebilledet. Om aftenen stod statsadvokaten selv frem på tv med sagen.
På
spørgsmålet om, hvorfor han ikke længere vil snakke om sagen, siger Henning
Thiesen:
”Der var
tale om en situation, hvor sagen
havde
fået stor omtale i medierne, og så plejer vi at udsende en pressemeddelelse.
At
jeg selv stillede op til medierne, skyldes, at der var nogen forvirring om
anklageskriftet
og tiltalen – bestikkelse eller mandatsvig. Ja, og så kunne jeg ikke
sige nej
til tv efter at have snakket med aviserne,” siger Henning Thiesen.”
Af en indrammet tekst i tilknytning til artiklen fremgår
følgende:
”Persongalleriet
[D]:
Kommer til Carl Bro
i maj 2001 fra en stilling i Danisco. Hun bliver finansdirektør i Carl Bro og
bestyrelsesmedlem i Carl Bro Projektudvikling. Senere – i marts 2003
– avancerer
hun til adm. Direktør i Carl Bro, da den tidligere topchef [G] fyres. [D] er
i dag
adm. direktør for Carl Bro Gruppen.
[E]:
Har i en årrække
været direktør i det tidligere Samfundsteknik, der i 1998 overtages af Carl
Bro. Han fortsætter som direktør efter overtagelsen af virksomheden, der nu
hedder Carl Bro Projektudvikling. [E] fortsætter i denne stilling indtil han
opsiges i marts 2003 – og senere bortvises fra virksomheden. Han driver
i dag
egen virksomhed.
[G]:
Har i mange år været
adm. direktør for Carl Bro Gruppen. Det er hans ønske, der fører til opkøbet
af
Samfundsteknik i Vejle. Han kommer godt ud af det med direktør [E], og de to
driver
stadig virksomhed sammen. I marts 2003 fyres han fra Carl Bro Gruppen, der
ligger
i forhandlinger om at blive overtaget af svenske Sweco. Han bliver uenig med
bestyrelsen omkring overtagelsesforløbet. I dag er [G] direktør i
Banestyrelsen.
[H]:
Er tidligere
finansdirektør i Carl Bro Gruppen. Det er hans job, der overtages af [D] i
maj
2001. I dag er han direktør i et medicinalfirma.
[F]:
Var
bestyrelsesformand i Samfundsteknik – der omdøbes til Carl Bro
Projektudvikling
ved overtagelsen i 1998. Han fortsætter i sin post, indtil virksomheden
besluttes
lukket sidste år. Han driver advokatfirma i Odense under navnet Focus
Advokaterne.”
Af en ligeledes indrammet tekst fremgår følgende:
”Ugebrevets research
Ugebrevet har talt med de tre tiltalte i sagen samt en række
tidligere ledende medarbejdere i Carl Bro om deres opfattelse af forløbet i
sagen og om personerne, der indgår. Der er nedlagt ønske om navneforbud i
sagen, derfor har Ugebrevet valgt at sløre de tiltaltes identitet ved citater
i
artiklen. Carl Bro og adm. direktør [D] er blevet forelagt ovenstående
konklusioner gennem sin pressechef Jeanette Løgstrup. Hun har ikke ønsket at
lade sig interviewe om de tiltaltes version af sagen – og ovenstående er
derfor
kun de tiltalte version af bestikkelsessagen.”
Den 27. juni 2005 bragte ugebrevet følgende artikel på forsiden:
”
Nye dokumenter trækker
Carl Bro-top ind i sag om mandatsvig
Sagen om tre ansattes påståede mandatsvig kan nu føres
direkte
tilbage til topchefen [D]. Det viser bestyrelsesreferater, som topchefen
ændrede, da sagen om mandatsvig ramte medierne.
Tre centrale bestyrelsesreferater truer nu med at trække adm.
direktør [D] ind i sagen om mandatsvig i Carl Bro.
Direktøren har nemlig sammen med den øvrige bestyrelse i Carl
Bro Projektudvikling givet direktionen og de tiltalte i sagen en lodret ordre
om at undersøge muligheden for at betale penge for at vinde ordrer i
Tyskland.
”Direktionen afklarer spørgsmålet om formidlingshonorar via
entreprenøren,” hedder det således i et referat fra et bestyrelsesmøde i
Carl
Bro Projektudvikling om en af etaperne i det tyske projekt, der i dag har
ført
til, at tre ansatte er tiltalt for mandatsvig. Mødet blev afholdt den 23.
april
2003.
Det er således ikke længere usikkert, om [D] og den øvrige bestyrelse
kendte til pengeoverførsler til Tyskland, eller om disse er godkendt. De
beordrede nemlig de nu tiltalte til at undersøge mulighederne for at vinde
opgaven ved at betale penge til den tyske entreprenør. Bestyrelsesreferatet
bliver
dog aldrig underskrevet. Da sagen pludselig udvikler sig til bestikkelse,
korruption eller mandatsvig i offentligheden, bliver det nemlig lavet om. Da
referatet endelig underskrives i august – efter flere ændringer –
er hele
passagen taget ud – efter ønske fra [D]. Så hedder det pludselig:
”Selskabet
kan under ingen omstændigheder medvirke til korruption hverken direkte eller
indirekte.”
Ugebrevet er kommet i besiddelse af tre referater fra samme
bestyrelsesmøde, kort før sagen sprænger i offentligheden.
Store krumspring
Topchefen gjorde sig store anstrengelser for at fjerne ethvert
spor, der kunne linke hende selv og den øvrige bestyrelse til sagen. [D]
krævede betydelige og væsentlige ændringer i referaterne, da sagen om den
angivelige bestikkelse kom til offentlighedens kendskab.
Bestyrelsesmødet var det første, efter den tidligere direktør [E]
blev fyret i marts 2003. Med på mødet den 23. april 2003 er ud over [D] selv
bestyrelsesformand [F] og viceadm. direktør [M] fra Carl Bro. Derudover
deltager den nye direktør i Carl Bro Projektudvikling, en controller fra
virksomheden
og en sekretær.
På mødet diskuteres bl.a. det tyske projekt Lohbrügge til 8,8
mio. kr. og problemerne med at vinde opgaven via en mellemmand. En del af det
projekt, som tre ansatte i dag er tiltalt for at have begået mandatsvig på.
To dage efter mødet sendes referatet til deltagerne. Ingen har
problemer med referatet, der er taget af sekretæren i Carl Bro
Projektudvikling.
Heller ikke [D] reagerer, før sagen om de tyske projekter godt to uger efter
sprænger i luften i danske medier. Hun vil nu have bestyrelsesreferatet
ændret.
Det sker, få dage efter sagen har været omtalt i TV 2 Nyhederne. Sætningen
om,
at direktionen afklarer spørgsmålet om formidlingshonorar via entreprenøren,
skal ud af referatet.
Fra Carl Bros hovedkontor kommer nu diktater om, hvad der skal
stå i referatet. [D] vil i stedet have der til at stå, at ”selskabet
ikke
medvirker til korruption, og at vi kun tager aftaler i Tyskland, der ikke
forudsætter returkommission.” Hun har fået opbakning af
bestyrelsesformanden og
[M], der ellers heller ikke har reageret på det første udkast til
bestyrelsesreferat.
Det går hårdt ud over en af de tiltalte i sagen, selv om referatet er taget
af
sekretæren:
”[D] ringer til mig og giver mig en regulær skideballe for at
have sendt referatet ud med formuleringen: ’Direktionen afklarer
spørgsmålet om
formidlingshonorarer via entreprenøren.’ Formuleringen videregiver
konklusionen
på mødet, hvor der indgående blev drøftet de fortsatte aktiviteter i Tyskland
og
de aftalte formidlingshonorarer. På tidspunktet for mødets afholdelse var det
[D]s
holdning, at vi skulle fortsætte i Tyskland. Efter den massive medieomtale
får
hun kolde fødder,” siger en af de tiltalte i sagen.
”Hun ændrede referaterne, så det passede til hendes egen
virkelighed,”
fortsætter han.
I dag siger bestyrelsesformand [F], der er advokat:
”Påstanden om, at bestyrelsen for Carl Bro Projektudvikling A/S
godkendte udbetalingen af særlige honorarer i Tyskland, er i strid med
faktum.
Bestyrelsen i Carl Bro Projektudvikling A/S behandlede et forslag fra
direktøren om betaling af særlige honorarer til personer, der skulle bistå
ved
opnåelsen af ordrer i Tyskland i 1998. Forslaget blev afvist, og bestyrelsen
fastslog,
at selskabet skulle overholde koncernens regelsæt for god forretningsskik.
Honorarspørgsmålet
blev herefter ikke behandlet eller omtalt på bestyrelsesmøderne, før det i
foråret 2003 viste sig, at der var foretaget to betalinger i strid med
bestyrelsesbeslutningen fra
1998,”
siger [F].
Da bestyrelsesreferatet endelig bliver underskrevet i august, er
sætningen om, at direktionen afklarer spørgsmål i Tyskland, helt taget ud af
referatet. I stedet står der, at Carl Bro ikke medvirker til korruption. [D]
og
Carl Bro har ikke ønsket at udtale sig om sagen.”
Af en indrammet tekst i tilknytning til artiklen fremgår
følgende:
”
De tre bestyrelsesreferater
Ugebrevet
er kommet i besiddelse af tre udgaver af et bestyrelsesreferat fra
bestyrelsesmøde i Carl Bro Projektudvikling. Bestyrelsesmødet blev afholdt,
få
uger før offentligheden fik kendskab til Carl Bros problemer i Tyskland.
1) Det
første udkast til bestyrelsesreferat sendes ud til bestyrelsen den 25. april
2003
– to dage efter mødet er afholdt. Heri fremgår sætningen –
”direktionen
afklarer spørgsmålet om formidlingshonorar via entraprenøren“. Den 8.
maj – få
dage efter sagen eksploderer i offentligheden – reagerer [D] med et brev
til
direktionen i Carl Bro Projektudvikling. Hun vil have sætningen slettet. Hun
presser på igen den 21. maj.
2) Dagen
efter – den 22. maj – udsendes det andet udkast, hvor sætningen
helt er fjernet
fra referatet.
3) Den 7.
august udsendes tredje referat, hvor [D] og Carl Bro tager kraftigt afstand
til
korruption. Heri skriver man i stedet: ”Selskabet kan under ingen
omstændigheder
medvirke til korruption hverken direkte eller indirekte. Carl Bro
Projektudvikling vil kun medvirke til at gennemføre projekter, hvis aftaler
mellem bygherre, Carl Bro Projektudvikling og entreprenører er fuldt lovlige
og
kendt af alle parter. I modsat fald kan vi ikke tage projektet.” ”
Carl Bro A/S har gjort gældende, at Økonomisk Ugebrev har
handlet i strid med god presseskik ved i artiklerne den 20. og 27. juni 2005
at
have fremsat urigtige beskyldninger om, at direktør [D] skulle have givet
ordre
om at undersøge mulighederne for at yde returkommission i Tyskland.
Carl Bro A/S har anført, at beskyldningerne i Økonomisk Ugebrev
støttes på den omtalte passus i det første udkast til referat af
bestyrelsesmødet den 23. april 2003, hvoraf det fremgår, at direktionen
afklarer spørgsmålet om formidlingshonorar via entreprenørerne. Dette er en
ganske kortfattet og ikke videre præcis gengivelse af drøftelserne på mødet.
Formuleringen blev på [D]s foranledning da også ændret i overensstemmelse med
det, der fremgår af det endeligt underskrevne mødereferat af 7. august 2003,
hvorefter selskabet under ingen omstændigheder, hverken direkte eller
indirekte, kan medvirke til korruption.
Carl Bro A/S har videre oplyst, at den direktør, som var ansvarlig
for udarbejdelsen af det første udkast til referat, skrev efter at være
blevet
gjort opmærksom på manglerne i det første udkast således følgende i en e-mail
til [D]: ”Det er min fejl – det tager jeg på min kappe. Det er
tåbeligt skrevet.”
Der er ifølge Carl Bro A/S derfor ikke belæg for Økonomisk
Ugebrevs påstand om, at den ønskede afklaring af spørgsmålet om
formidlingshonorar via entreprenøren måtte indebære, at Carl Bro
Projektudvikling
ville udbetale ulovlige honorarer for at vinde tyske ordrer. Som det fremgår
af
det endeligt underskrevne mødereferat af 7. august 2003, bestod den ønskede
afklaring netop i en afklaring og sikring af, at sådanne honorarer ikke
skulle
betales for at gennemføre det tyske projekt. Der eksisterer derfor heller
ikke
noget modsætningsforhold mellem den oprindelige formulering i det første
udkast
til mødereferat og den ændrede ordlyd i det endeligt underskrevne mødereferat
af 7. august 2003.
Carl Bro A/S har videre anført, at i sin udlægning af sagen og
ved citatet af mødereferatet i artiklen den 27. juni 2005 har ugebrevet, som
var i besiddelse af mødereferatet, endvidere valgt at ignorere den sidste
sætning i det citerede afsnit, som har følgende ordlyd: ”[Navn udeladt]
anmodes
om at sikre, at CBPU tager initiativ til at drøfte ovenstående med
bygherren.”
Carl Bro A/S har herudover anført, at de omhandlede mødereferater
som Økonomisk Ugebrev har som dokumentation for, at direktionen og
bestyrelsen
har været bekendt med de omhandlede honorarer, alene henviser til en e-mail
fra
daværende finansdirektør [H]. Denne e-mail er imidlertid fra september 1998
og
kan derfor under ingen omstændigheder danne grundlag for de omhandlede udsagn
om [D], da hun først blev ansat i Carl Bro-koncernen april 2001.
Carl Bro A/S har endelig anført, at det forhold, at Økonomisk
Ugebrev, inden artiklerne blev bragt, gav Carl Bro A/S lejlighed til at
kommentere indholdet, ikke berettiger ugebrevet til at offentliggøre
beskyldningerne, når selskabet har afvist at udtale sig med henvisning til
den
verserende straffesag mod de tre tidligere ansatte.
Carl Bro A/S finder derfor, at Økonomisk Ugebrev navnlig ikke
var berettiget til at offentliggøre de omhandlede oplysninger i et tilfælde
som
det foreliggende, hvor ugebrevet på andet grundlag var fuldt ud vidende om,
at den
omhandlede passus i det første udkast til referat af bestyrelsesmødet den 23.
april 2003 var blevet anfægtet af bestyrelsens medlemmer og rettet i det
endeligt underskrevne mødereferat af 7. august 2003.
Carl Bro A/S finder, at det i den forbindelse er irrelevant, at
Carl Bro efter artiklerne i Økonomisk Ugebrev har valgt at udtale sig til en
artikel i Morgenavisen Jyllandsposten den 27. juni 2005. Disse udtalelser
vedrører alene klagen til Pressenævnet og ikke den verserende straffesag.
Økonomisk Ugebrev har som begrundelse for at tillægge det første
udkast til referat af bestyrelsesmødet den 23. april 2003 så stor vægt
henvist
til sagens øvrige dokumentation, som bl.a. omfatter den ovenfor nævnte e-mail
fra [H], samt til det forhold, at sagen blev drøftet på bestyrelsesmøder.
Økonomisk Ugebrev har anført, at det endvidere forekommer
tvivlsomt, at formuleringen i det første udkast til mødereferat skulle bero
på
en fejlagtig forståelse af drøftelserne på bestyrelsesmødet den 23. april
2003.
Hvis det endeligt underskrevne mødereferat af 7. august 2003 skal tages til
troende, måtte referenten til det første udkast i givet fald have opfattet
konklusionen på det pågældende punkt stik modsat af, hvad der reelt var
blevet
konkluderet.
Økonomisk Ugebrev har videre anført, at den ansvarlige direktørs
tilkendegivelse over for [D] om, at det omhandlede afsnit i det oprindelige
udkast til mødereferat var ”tåbeligt skrevet”, kan tolkes på flere
måder. Hvis
bestyrelsen faktisk havde truffet beslutning om at se bort fra en eventuel
ulovlighed, ville dette således næppe være blevet ført til referat. Ud fra
den
betragtning ville den ansvarlige direktør under alle omstændigheder kunne
anføres at have begået en fejl, dersom en sådan beslutning var fremgået af
referatet alligevel.
Økonomisk Ugebrev har endelig anført, at det op til begge
udgivelser den 20. og 27. juni 2005 forelagde alle oplysninger vedrørende de
omhandlede artikler for Carl Bro A/S’ presseafdeling. Selskabet ønskede
dog
ikke at kommentere oplysningerne, mens straffesagen fortsat verserede. Dette
argument er fuldt forståeligt, men undergraves af den ovenfor omtalte artikel
i
Jyllandsposten den 28. juni 2005, hvor virksomheden alligevel forholdt sig
til
emnet og udtalte, at sagen nu blev indbragt for Pressenævnet.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Kaare R. Skou
og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet bemærker, at nævnet som følge af den begrænsede
adgang til bevisførelse ikke har mulighed for at tage stilling til
rigtigheden
af oplysningerne i Økonomisk Ugebrev den 20. og 27. juni 2005, hvorefter
direktør [D] skulle have givet ordre om at undersøge mulighederne for at yde
returkommission i Tyskland. Nævnet har således ikke mulighed for at
efterprøve
den forståelse af formuleringen i det oprindelige udkast til referat af
bestyrelsesmødet
den 23. april 2003, som er lagt til grund i artiklen den 27. juni 2005.
Carl Bro A/S fik oplysningerne forelagt til udtalelse inden
offentliggørelsen den 20. og 27. juni 2005. Selskabet afviste imidlertid at
udtale sig med henvisning til den verserende straffesag mod de tre tidligere
medarbejdere. Nævnet bemærker herved, at oplysningerne, som de er gengivet i
artiklerne, i hvert fald i altovervejende grad må antages at have været til
støtte for de tre tiltalte, og at der ikke synes at have bestået noget
tilsvarende beskyttelsesmæssigt hensyn i forhold til [D], som efter det
oplyste
ikke har været sigtet eller tiltalt i sagen.
Således som sagen foreligger oplyst finder nævnet herefter, at
der ikke er grundlag for at udtale kritik i anledning af, artiklerne den 20.
og
27. juni 2005 blev bragt uden selskabets kommentarer. Nævnet finder, at der
heller ikke i øvrigt er grundlag for at udtale kritik i sagen.
Afgjort den 2. november 2005.
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-232 Retsinformation · 20. marts 2006
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-10196 Retsinformation · 26. marts 2025
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-0993 Retsinformation · 23. juni 2010
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00959 Retsinformation · 19. november 2016
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-541 Retsinformation · 4. oktober 2007
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00150 Retsinformation · 21. december 2011