Bekendtgørelse af lov om jernbane
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 3 afgørelser
Retsinformation 2, Klagenævn (Nævnenes Hus) 1
De nyeste afgørelser
- Afgørelse i sag om etablering af regnvandsbassin i Svenstrup i Middelfart Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 2. august 2013
- Konkrete afgørelser vedr. § 7 fra ÅB 2005 I Retsinformation · 23. januar 2008
- Landsskatteretskendelse af 22. august 2002 vedr. Ejendoms- og grundværdi DSB/Banestyrelsen fabrik med produktion af sveller til jernbanenettet Retsinformation · 12. september 2003
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om jernbane
1)
Herved bekendtgøres lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse
nr. 310 af 28. april 2003, med de ændringer der følger af lov nr. 1222 af 27.
december 2003 og lov nr. 323 af 5. maj 2004.
Kapitel 1
Formål
§ 1.
Denne lovs formål er dels gennem
fastlæggelse af rammerne for jernbanevirksomhed og
jernbaneinfrastrukturforvaltning
at fremme opfyldelsen af samfundets transportbehov på et bæredygtigt grundlag
under hensyn til miljø, samfundsøkonomi, trafiksikkerhed, fremkommelighed og
sociale hensyn, dels gennem fastlæggelse af rammerne for jernbanesikkerhed at
medvirke til et højt sikkerhedsniveau for jernbanen.
Stk. 2.
Ved udførelse af
jernbanevirksomhed forstås befordring af personer og transport af gods m.v.
på
jernbane.
Stk. 3.
Jernbaneinfrastrukturforvaltning
omfatter drift af jernbaneinfrastruktur med dertil hørende regulerings- og
sikkerhedssystemer samt tildeling af infrastrukturkapacitet.
Stk. 4.
Ved en jernbanevirksomhed
forstås enhver offentlig eller privat virksomhed, hvis hovedaktivitet består
i
godstransport eller passagerbefordring via jernbane, og som er forpligtet til
at sørge for trækkræften, herunder virksomheder, som kun sørger for
Læs alt
trækkraften.
Stk. 5.
Trafikministeren fastsætter
nærmere regler om jernbanevirksomheder, der kun sørger for trækkraften.
Kapitel 2
Lovens anvendelsesområde
§ 2.
Loven gælder for al
jernbanevirksomhed og jernbaneinfrastrukturforvaltning, jf. dog
stk. 2-4.
Stk. 2.
Trafikministeren bestemmer, i
hvilket omfang loven gælder for letbaner anlagt i medfør af lov om Ørestaden
m.v.
Stk. 3.
Bestemmelserne i kapitel 4 og 5
gælder alene for jernbanevirksomhed, som udføres på statens
jernbaneinfrastruktur samt infrastruktur ejet af A/S Storebæltsforbindelsen
og
A/S Øresundsforbindelsen.
Stk. 4.
Trafikministeren kan bestemme, at kapitel 4 og 5 tillige helt eller delvis
skal
gælde for nærmere angivne enkelte baneafsnit eller skal gælde for al
jernbanevirksomhed, jf. dog stk. 2.
Kapitel 3
Tilladelse til at drive jernbanevirksomhed og
forvalte jernbaneinfrastruktur
§ 3.
Ret til at drive
jernbanevirksomhed eller forvalte jernbaneinfrastruktur kræver tilladelse og
sikkerhedscertifikat udstedt af Trafikstyrelsen for jernbane og færger
(Trafikstyrelsen) efter denne lov.
Stk. 2.
Tilladelse udstedt af andre
medlemsstater i Den Europæiske Union i medfør af EU-regler gælder i Danmark.
§ 4.
Tilladelse til at drive
jernbanevirksomhed kan meddeles virksomheder, der
1)
ønsker at drive
personbefordring eller godstransport på jernbane som virksomhedens
hovedaktivitet,
2)
har økonomisk
grundlag for at drive virksomheden forretningsmæssigt forsvarligt,
3)
ikke er erklæret
konkurs,
4)
ikke har forfalden
gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover,
5)
ikke er blevet idømt
straf for alvorlige lovovertrædelser, herunder for overtrædelser i
erhvervsforhold
eller på transportområdet,
6)
ikke er blevet dømt
for alvorlige eller gentagne overtrædelser af bestemmelser på det social- og
arbejdsretlige område, herunder forpligtelser i henhold til lovgivningen om
beskyttelse af arbejdstagere,
7)
ikke er blevet dømt
for alvorlige eller gentagne overtrædelser af forpligtelser i henhold til
toldlovgivningen,
når der er tale om en virksomhed, som ønsker at udføre grænseoverskridende
godstransport, der er omfattet af toldprocedurer,
8)
i faglig henseende er
kvalificeret til at drive jernbanevirksomhed, herunder har etableret en
godkendt jernbanesikkerhedsorganisation,
9)
er i besiddelse af en
gyldig ansvarsforsikring, jf. § 17, og
10)
råder over trækkraft.
Stk. 2.
Tilladelse til at drive
infrastrukturforvaltning kan meddeles virksomheder, der opfylder
betingelserne
i stk. 1, nr. 2-6, og som
1)
i faglig henseende er
kvalificeret til at drive infrastrukturforvaltning, herunder har etableret en
godkendt jernbanesikkerhedsorganisation, og
2)
er i besiddelse af en
gyldig ansvarsforsikring, jf. § 17 a.
Stk. 3.
Trafikministeren kan fastsætte
regler, hvorefter der kan udstedes tilladelse til infrastrukturforvaltning
vedrørende særlig ubetydelige anlæg, uden at de i stk. 1, nr. 2-6,
anførte
betingelser dokumenteres opfyldt.
Stk. 4.
Betingelserne i stk. 1, nr.
3, 5 og 6, skal ligeledes være opfyldt af direktørerne og alle
bestyrelsesmedlemmerne.
Stk. 5.
En tilladelse er gyldig, så
længe virksomheden opfylder de i denne lov angivne vilkår. Trafikstyrelsen
kan,
hvis
styrelsen
finder anledning hertil, bestemme, at der skal foretages en fornyet vurdering
af, om vilkårene er opfyldt. En fornyet vurdering skal dog senest finde sted
5
år efter udstedelsen af tilladelsen.
Stk. 6.
Trafikstyrelsen kan suspendere
eller tilbagekalde tilladelsen, hvis virksomheden ikke længere opfylder
vilkårene i stk. 1, 2 og 4. Nærmere regler om suspension og
tilbagekaldelse fastsættes af trafikministeren.
Stk. 7.
Trafikministeren kan bestemme,
at der kan knyttes særlige vilkår til tilladelser, herunder at tilladelser
udstedes for en begrænset periode. Trafikministeren kan fastsætte nærmere
regler om udstedelse af tilladelser.
Stk. 8.
Trafikstyrelsen kan opkræve et
gebyr i forbindelse med udstedelse af tilladelse til jernbanevirksomhederne
og infrastrukturforvalterne.
Stk. 9.
Trafikstyrelsen underretter
Europa-Kommissionen om udstedelse, suspension, ændring eller tilbagekaldelse
af
licenser.
§ 5.
Ikkeerhvervsmæssig jernbanedrift,
der fortrinsvis gennem en begrænset personbefordring drives for at tilgodese
jernbanehistoriske og turistmæssige formål og ikke tilsigter at dække noget
egentligt trafikalt behov, skal opfylde bestemmelserne om
sikkerhedsgodkendelse
i lov om jernbanesikkerhed m.v. og de krav om forsikringsdækning, som
trafikministeren måtte foreskrive i henhold til § 17, stk. 1.
§ 6.
Trafikministeren fastsætter
nærmere regler om adgang for jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere
til at få uddannet det til varetagelsen af deres opgaver nødvendige
personale.
Ministeren kan i den forbindelse pålægge jernbanevirksomheder og
infrastrukturforvaltere mod betaling og på lige og ikkediskriminerende vilkår
at uddanne jernbaneteknisk personale for andre virksomheder.
Stk. 2.
Trafikministeren kan fastsætte
regler om certificering af jernbaneteknisk personale. Der kan opkræves gebyr
for udstedelse af certifikater.
§ 7.
Trafikministeren kan i et
regnskabsreglement fastsætte nærmere regler for udarbejdelse af interne
virksomhedsregnskaber for jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere,
herunder for hvilke forretningsområder der skal aflægges særskilt regnskab.
Stk. 2.
Regnskaber udarbejdet i henhold
til et regnskabsreglement sendes til trafikministeren, men er ikke offentligt
tilgængelige.
Stk. 3.
Trafikministeren opstiller i
tilknytning til fastsættelsen af en virksomheds regnskabsreglement
retningslinjer og vilkår for overholdelse af konkurrenceretlige forhold.
Kapitel 4
Udførelse af jernbanetrafik som offentlig
service
§ 8.
Trafikministeren sikrer
jernbanetrafikbetjeningen for passagerer i et af ministeren nærmere fastlagt
omfang gennem indgåelse af kontrakter med jernbanevirksomheder om trafik
udført
som offentlig service. Trafikministeren sikrer i den forbindelse en passende
køreplanskoordinering.
Stk. 2.
Trafikministeren bemyndiges til
at bringe kontrakter om passagertrafik udført som offentlig service i udbud.
Ministeren træffer afgørelse om, hvilken udbudsform og hvilke
udbudsprocedurer
der skal anvendes.
Stk. 3.
Enhver virksomhed, herunder DSB,
kan deltage på lige og ikke diskriminerende vilkår i udbudsforretninger om
trafik udført som offentlig service, når den bydende enhed udgør en
selvstændig
økonomisk enhed. Trafikministeren fastsætter nærmere regler herom.
Stk. 4.
DSB er efter trafikministerens
beslutning forpligtet til at stille rullende materiel til rådighed for trafik
udført som offentlig service, der bringes i udbud. Materiellet stilles til
rådighed på lejevilkår og for en periode svarende til kontraktens længde.
Trafikministeren fastlægger nærmere vilkår for DSB's forpligtelse.
Stk. 5.
Trafikministeren kan pålægge DSB
at udføre trafik som offentlig service mod betaling.
Stk. 6.
For trafik udført som offentlig
service fastsættes regler om takster, befordringspligt, billetteringssystemer
og køreplanskoordinering m.v. i kontrakterne.
Stk. 7.
Træffes der i medfør af
§ 2, stk. 4, bestemmelse om, at kapitel 4 skal gælde for den
trafik,
der ved lovens ikrafttræden varetages af privatbanerne i medfør af
koncession,
kan trafikministeren aftale med anden offentlig myndighed, at denne varetager
trafikministerens forpligtelse i medfør af stk. 1 og 2 for denne trafik.
Trafikministeren kan endvidere bestemme, at privatbanerne pålægges
forpligtelser svarende til dem, der er pålagt DSB i medfør af stk. 4 og
5.
Kapitel 4 a
Infrastrukturforvaltning
§ 8 a.
Trafikministeren kan fastsætte
regler og normer for anlæg, vedligeholdelse, drift og nedlæggelse af
jernbaneinfrastruktur, herunder for infrastrukturens forhold til
omgivelserne,
for entreprisebetingelser og for sådanne forhold, som i øvrigt er af
betydning
for jernbaneinfrastrukturens ensartethed og sikkerhed.
Stk. 2.
Trafikministeren kan pålægge
infrastrukturforvaltere at afgive tekniske og statistiske oplysninger om den
jernbaneinfrastruktur, de forvalter, i den form, som ministeren bestemmer.
§ 8 b.
(O
phævet)
§ 8 c.
Infrastrukturforvalteren skal
stille de for kørslen på et baneafsnit fornødne tekniske forskrifter til
rådighed for jernbanevirksomhederne.
Kapitel 4 b (Ophævet)
Kapitel 5
Adgangen til jernbaneinfrastrukturen og
betaling herfor
§ 9.
Infrastrukturkapacitet tildeles
af det pågældende baneafsnits infrastrukturforvalter.
Stk. 2.
Infrastrukturforvalteren kan
efter trafikministerens nærmere bestemmelse reservere infrastrukturkapacitet
til særlige formål, herunder til internationale godstogskorridorer.
Stk. 3.
I de tilfælde, hvor der
foreligger modstridende ønsker om jernbaneinfrastrukturkapacitet på et
baneafsnit, fordeler infrastrukturforvalteren kapaciteten efter nærmere
regler
fastsat af trafikministeren. Fortrinsret gives inden for nærmere fastsatte
rammer til offentlig servicetrafik og derefter til godstrafik i
internationale
godstogskorridorer, jf. stk. 2. Resterende kapacitet fordeles til
ansøgende jernbanevirksomheder således, at der tages hensyn til
virksomhedernes
hidtidige kapacitetsrettigheder, at der inden for nærmere fastsatte rammer
stilles kapacitet til rådighed for jernbanevirksomheder, som for første gang
ansøger om rettigheder til baneafsnittet, og at infrastrukturen i øvrigt
udnyttes
på den samfundsmæssigt mest hensigtsmæssige måde.
Stk. 4.
Tildeling af
jernbaneinfrastrukturkapacitet medfører ikke eneret til benyttelse af et
givet
jernbaneafsnit, men trafikministeren kan meddele en jernbanevirksomhed eneret
til afsætning og optagning af passagerer på udvalgte stationer og på udvalgte
tidspunkter.
Stk. 5.
I forbindelse med tildeling af
infrastrukturkapacitet indgår jernbanevirksomheden aftale med
infrastrukturforvalteren om samarbejdsrelationer, betingelser for benyttelse
af
infrastrukturen m.v. Aftalen kan indeholde bestemmelser om bod for
togforsinkelser og for manglende overholdelse af aftalens bestemmelser.
Trafikministeren kan fastsætte nærmere regler herfor.
Stk. 6.
Banedanmark fastsætter regler om
karakteren af den jernbaneinfrastruktur, der er til rådighed for
jernbanevirksomheder, og vilkårene for jernbanevirksomhedernes adgang til
jernbaneinfrastrukturen, herunder om baneafgifter og jernbanevirksomhedernes
betaling for benyttelse af jernbaneinfrastrukturen. Trafikministeren kan
fastsætte nærmere regler herom.
§ 10.
Stationer og
jernbanevirksomhedsejede kombiterminaler eller dele heraf, skal kunne
benyttes
af jernbanevirksomheder, der befærder det baneafsnit, hvor faciliteterne er
beliggende, på lige og ikkediskriminerende vilkår og mod betaling.
Trafikministeren
kan fastsætte nærmere regler herfor.
§ 11.
Trafikministeren fastsætter
regler for de afgifter, som jernbanevirksomheder skal betale til Banedanmark
for at benytte jernbaneinfrastruktur, samt en kompensationsordning med
henblik
på konkurrencemæssig ligestilling af jernbanegodstransport med andre former
for
godstransport.
Stk. 2.
Trafikministeren kan bestemme,
at jernbanevirksomheder mod særskilt betaling kan købe særlige ydelser af
infrastrukturforvalteren.
Kapitel 6
Forretningsbetingelser og takster
§ 12.
Jernbanevirksomhederne udarbejder
forretningsbetingelser, hvori angives virksomhedens regler vedrørende
befordring, beløbsstørrelse for erstatning for bagage, erstatning i
forbindelse
med national godstransport m.v., og anmelder disse til Banedanmark.
Stk. 2.
Trafikministeren kan udstede
nærmere regler for udformningen af jernbanevirksomhedernes
forretningsbetingelser og i den forbindelse gøre retten til at drive
jernbanevirksomhed betinget af opfyldelse af disse.
Stk. 3.
En jernbanevirksomheds
forretningsbetingelser skal være offentligt tilgængelige og til salg for
publikum på de jernbanestationer, som virksomheden betjener.
Stk. 4.
Jernbanevirksomhederne kan inden
for rammer fastsat af trafikministeren frit fastsætte takster for befordring
af
passagerer. Jernbanevirksomheder, der driver regional personbefordring mellem
stationer i hovedstadsområdet, er dog underlagt Hovedstadens Udviklingsråds
takstkompetence for disse befordringsydelser, jf. lov om hovedstadsområdets
kollektive persontrafik.
Stk. 5.
Jernbanevirksomheder har pligt
til at sælge personbefordringsydelser for andre jernbanevirksomheder mod
betaling fra disse.
Stk. 6.
Trafikministeren kan bestemme,
at jernbanevirksomheder, der driver passagertrafik, skal bidrage til et
centralt system for kundeoplysning med informationer om egen togdrift og
takster m.v. Trafikministeren fastsætter i givet fald nærmere regler for
administrationen af dette system.
Kapitel 7
Erstatning, forsikring og farligt gods
§ 13.
Jernbanevirksomheden skal erstatte
skader på passagerer, for hvem der ikke på grund af tjenesteforhold til
jernbanevirksomheden eller infrastrukturforvalteren gælder særlige
erstatningsregler, hvis skaden er en følge af en begivenhed i forbindelse med
jernbanebefordring under passagerens ophold i tog eller under dennes ind-
eller
udstigning.
Stk. 2.
Jernbanevirksomheden skal
endvidere erstatte skader på og tab af genstande, som passageren medfører som
håndbagage, hvis skaden er følge af en begivenhed i forbindelse med
jernbanebefordring
under passagerens ophold i tog eller under dennes ind- eller udstigning.
Stk. 3.
Erstatning i medfør af
stk. 2 kan ikke overstige 10.000 kr. for hver passager.
Erstatningsbeløbet
reguleres hvert år pr. 1. januar med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for
det
gældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter
fremkomne
beløb afrundes til nærmeste med 100 delelige kronebeløb. Trafikministeren
bekendtgør hvert år, hvilke reguleringer der skal finde sted.
Stk. 4.
Trafikministeren kan fastsætte nærmere
regler om, at jernbanevirksomhedernes objektive erstatningsansvar efter
stk. 1 begrænses til et bestemt beløb.
§ 14.
Erstatningen for personskade
eller tab af forsørger kan nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte eller
afdøde forsætligt har medvirket til skaden. Erstatningen kan endvidere
nedsættes og i særlige tilfælde bortfalde, hvis skadelidte eller afdøde ved
grov uagtsomhed har medvirket til skaden.
Stk. 2.
Erstatningen for tingskade kan
nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte forsætligt eller uagtsomt har
medvirket til skaden.
§ 15.
Jernbanevirksomheden skal
erstatte skader på ejendom eller personer, der ikke befordres med
jernbanevirksomheden, og som foranlediges ved påkørsel af andet end løsgående
dyr. Ved sådanne skader finder bestemmelserne i § 14, stk. 1 og 2,
og
§ 16 tilsvarende anvendelse.
§ 16.
Jernbanevirksomheden kan gøre
regres mod infrastrukturforvalteren, i det omfang skaden er forvoldt ved fejl
eller uagtsomhed fra infrastrukturforvalterens side.
§ 17.
Krav om erstatning for skader i
forbindelse med jernbanevirksomhed skal være dækket af en ansvarsforsikring.
Trafikministeren fastsætter nærmere regler herom.
Stk. 2.
Bestemmelserne i nærværende
kapitel finder tilsvarende anvendelse på skader, som forårsages af
infrastrukturforvalternes jernbanekøretøjer.
Stk. 3.
Erstatningsansvaret ved
befordring af gods i national trafik følger reglerne i fælles regler for
kontrakter om international befordring af gods med jernbane (CIM). For
stykgods
gælder dog den i konvention om fragtaftaler ved international godstransport
ad
landevej (CMR) fastsatte maksimale erstatning.
§ 17 a.
Krav om erstatning for skader
forvoldt af infrastrukturforvaltere skal, i det omfang de pågældende ikke er
omfattet af statens selvforsikringsordning, være dækket af en
ansvarsforsikring. Trafikministeren kan fastsætte nærmere regler om
forsikringsdækning.
§ 18.
Trafikministeren kan fastsætte
regler om transport af farligt gods, herunder om afsenders erstatningsansvar
over for jernbanevirksomheden, såfremt der ved indlevering af gods afgives
urigtig, unøjagtig eller ufuldstændig betegnelse eller der sker overtrædelse
af
gældende sikkerhedsforskrifter.
Kapitel 8
Færdsel og ophold på jernbaneområde
§ 19.
Jernbaneområde omfatter
1)
banelinjer med
tilhørende skråninger, banketter, grøfter, broer og andre anlæg,
2)
stationernes område,
3)
tog og andre
jernbanekøretøjer samt
4)
forpladser og
adgangsveje til stationer og jernbanefærgesteder.
Stk. 2.
Uden den pågældende
jernbanevirksomheds eller infrastrukturforvalters tilladelse må ingen
1)
færdes eller lade dyr
færdes på de dele af jernbaneområdet, som ikke er åbne for offentligheden,
eller
2)
tage ophold i
erhvervsøjemed, optage film eller fotografere i erhvervsøjemed eller til
undervisningsbrug, foretage indsamlinger, omdele tryksager eller lignende på
jernbaneområdet.
§ 20.
Det er forbudt at hindre den
automatiske dørlukning i tog. Når tog eller togdel er i bevægelse, er det
endvidere forbudt at stige på eller af vognene eller at hjælpe andre dertil
eller at åbne vognenes døre.
Stk. 2.
Ind- og udstigning skal ske på
den dertil bestemte side af toget og på de dertil bestemte eller anviste
steder
på stationer og færger.
Stk. 3.
Der må ikke udkastes affald
eller andre genstande fra tog.
Stk. 4.
Nødbremsen i tog må kun
benyttes, når virkelig fare foreligger.
§ 21.
Enhver, der søger adgang til
eller opholder sig på en jernbanevirksomheds eller infrastrukturforvalters
område, skal rette sig efter de forskrifter til opretholdelse af orden og
sikkerhed, der meddeles af virksomhedens personale, eller som af virksomheden
er bekendtgjort ved opslag på virksomhedens område eller på anden
hensigtsmæssig måde.
Stk. 2.
Enhver, der overtræder
bestemmelserne i § 19, stk. 2, § 20 og § 21, stk. 1,
kan af virksomhedens personale udvises, om fornødent udsættes, fra
virksomhedens område.
Stk. 3.
Politiet skal efter anmodning
bistå virksomhederne i håndhævelsen af virksomhedernes ordens- og
sikkerhedsbestemmelser.
Kapitel 8 a
Krydsende trafik
§ 21 a.
På baner, hvor den højest
tilladte hastighed overstiger 75 km/t, skal private overkørsler og overgange
være forsynet med led, bomme, låger, drejekors eller anden lukkeindretning.
Stk. 2.
Lukkeindretningerne etableres og
vedligeholdes af infrastrukturforvalteren for det pågældende baneafsnit.
§ 21 b.
Trafikanter, der skal passere
private overkørsler og overgange, skal udvise særlig forsigtighed. Færdsel
over
overkørsler og overgange må ikke finde sted, når det kan ses eller høres, at
tog nærmer sig. Når sporene passeres, skal dette ske uden unødigt ophold.
Stk. 2.
Den, der skal drive eller trække
dyr over banen, skal ligeledes udvise særlig forsigtighed og må ikke lade dyr
stå stille på overkørslen.
Stk. 3.
Særligt langsomt kørende
transporter må kun passere overkørslen efter aftale med
infrastrukturforvalteren.
Stk. 4.
Led og bomme skal lukkes efter
benyttelsen. Under arbejder, som kræver hyppig brug af en overkørsel, kan
overkørslen dog holdes åben, når den er under konstant opsyn af en person,
der
til enhver tid kan standse færdslen over overkørslen.
Stk. 5.
Brugeren af en privat overkørsel
eller overgang skal straks anmelde mangler ved led eller bomme til
infrastrukturforvalteren af det pågældende baneafsnit.
Stk. 6.
Brugeren er endvidere ansvarlig
for forseelser, som dennes folk under arbejde gør sig skyldig i ved
benyttelsen
af overkørslen eller overgangen.
Stk. 7.
Uvedkommende må ikke benytte
private overkørsler og overgange.
Kapitel 8 b
Infrastrukturforvalterens forhold til borgerne
§ 21 c.
Uden tilladelse fra
infrastrukturforvalteren af det pågældende baneafsnit må der ikke
1)
foretages
udgravninger eller opfyldninger eller anbringes materiel eller materialer i
en
sådan nærhed af infrastrukturforvalterens grund, at der derved kan opstå fare
for driften,
2)
føres ledninger over,
under eller langs med banen,
3)
ledes vand til banen
eller dennes grøfter eller
4)
foretages arbejder i
overkørsler eller overgange.
§ 21 d.
Inden for de afstande, der
fastsættes af trafikministeren, skal rummet over og på begge sider af alle
spor, der ligger på havneområde uden at være bestemt afgrænset fra dette,
samt
alle spor, der ligger i vej, gade eller plads, der er åben for almindelig
færdsel, holdes fri for faste og løse genstande.
Stk. 2.
§ 21 c gælder tilsvarende
for de i stk. 1 nævnte spor.
Stk. 3.
Trafikministeren fastsætter i et
ordensreglement de nærmere bestemmelser vedrørende de i stk. 1 og 2
nævnte
forhold samt de bestemmelser, der i øvrigt måtte findes fornødne til sikring
af
driften på sporene.
§ 21 e.
Enhver grundejer skal efter
offentlig bekendtgørelse eller direkte skriftlig henvendelse fra
infrastrukturforvalteren med mindst 8 dages varsel give alle vedkommende
adgang
til at foretage jordbundsundersøgelser, opmålinger, udstikninger og
afmærkninger i marken, som er nødvendige til planlæggelse af nye baneanlæg
eller
ændringer af bestående baneanlæg.
Stk. 2.
Erstatning for skade, som måtte
blive påført grundejeren ved de i stk. 1 nævnte foranstaltninger,
fastsættes i mangel af aftale ved taksation efter reglerne i lov om
fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
§ 21 f.
Infrastrukturforvalteren træffer
afgørelse om hegnstyper og om etablering, vedligeholdelse og nedtagning af
egne
hegn på sine baneafsnit.
Stk. 2.
Hævd kan ikke vindes over
arealer, der i matriklen er registreret som jernbanearealer.
§ 21 g.
Reklamer og andre indretninger må
ikke være anbragt således, at de er til ulempe for opfattelsen af signalerne
på
det pågældende baneafsnit.
Kapitel 8 c
Jernbanesikkerhed m.v.
Regler og tilsyn
§ 21 h.
Trafikministeren kan fastsætte
regler om sikkerhed på jernbaneområdet. Med henblik på at sikre
gennemsigtighed
og den fornødne uafhængighed i beslutningsprocessen kan trafikministeren
endvidere fastsætte regler om organiseringen af sikkerhedsopgaverne i
Trafikstyrelsen,
herunder direktørens og sikkerhedschefens opgaver, og i hvilke forhold
sikkerhedschefen skal være den øverste ansvarlige på sikkerhedsområdet i
Trafikstyrelsen.
§ 21 i.
Trafikstyrelsen fører tilsyn med,
1)
at gældende
sikkerhedsregler overholdes,
2)
at jernbanemateriel
og -anlæg opfylder gældende sikkerhedskrav,
3)
at personer, der
udfører sikkerhedsklassificerede funktioner, besidder de nødvendige
helbredsmæssige
og faglige kvalifikationer,
4)
at
jernbaneinfrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder har en forsvarlig og
effektiv sikkerhedsorganisation samt råder over de nødvendige sikkerheds- og
kontrolsystemer i forhold til de pågældende typer infrastruktur, materiel,
trafik m.v., og
5)
at
jernbaneinfrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder overholder de
gældende
regler vedrørende befordring af farligt gods med jernbane.
Stk. 2.
Trafikstyrelsen kan fastsætte nærmere regler og træffe afgørelse om, hvilke
opgaver og funktioner der anses for at have et sikkerhedsmæssigt indhold.
§ 21 j.
Trafikstyrelsen godkender efter
indstilling fra de pågældende jernbaneinfrastrukturforvaltere og
jernbanevirksomheder de i § 21 i, stk. 1, nr. 1-4, nævnte krav til
sikkerheden og ændringer heri.
Stk. 2.
Trafikministeren kan fastsætte regler om, at andre end de i stk. 1
nævnte
forhold skal godkendes.
§ 21 k.
Rullende materiel må ikke tages i
brug, før Trafikstyrelsen har udstedt en ibrugtagningstilladelse.
Stk. 2.
Trafikstyrelsen kan udstede typegodkendelser for rullende materiel.
Typegodkendelsen giver ikke ret til at ibrugtage det rullende materiel.
Stk. 3.
Læsseenheder, herunder containere, veksellad m.v., må ikke tages i brug, før
Trafikstyrelsens godkendelse foreligger.
Stk. 4.
Delsystemer, der anvendes i jernbaneanlæg, godkendes ved typegodkendelser
udstedt af Trafikstyrelsen. Delsystemer må ikke tages i brug, før
typegodkendelsen foreligger.
Stk. 5.
Trafikstyrelsen kan kræve, at virksomheder, der ønsker styrelsens godkendelse
af anlæg eller rullende materiel m.v., skal bruge sagkyndig bistand, herunder
assessorbistand, i forbindelse med godkendelsen.
Stk. 6.
Trafikstyrelsen kan fastsætte nærmere regler og træffe afgørelser om
godkendelse af rullende materiel, delsystemer, systemer og læsseenheder.
§ 21 l.
Trafikstyrelsen og personer, der
af Trafikstyrelsen er bemyndiget hertil, har til enhver tid mod behørig
legitimation adgang til områder, der hører til
jernbaneinfrastrukturforvaltere
og jernbanevirksomheder eller private, med henblik på at udøve de beføjelser,
som loven eller regler, der er fastsat med hjemmel i loven, tillægger
styrelsen.
Stk. 2.
Trafikstyrelsen
kan for de pågældende jernbaneinfrastrukturforvalteres og
jernbanevirksomheders
regning udføre eller kræve udført afprøvninger, målinger og kontrol, forlange
udtalelser fra jernbaneinfrastrukturforvalternes og jernbanevirksomhedernes
ledelse og medarbejdere samt kræve al dokumentation udleveret.
Stk. 3.
Trafikstyrelsen kan udstede påbud til jernbaneinfrastrukturforvalterne og
jernbanevirksomhederne om, at disse straks eller inden for en nærmere angivet
tidsfrist skal foretage de nødvendige foranstaltninger for at opfylde de
krav,
der følger af § 21 i. Efter udløbet af tidsfristen kan Trafikstyrelsen
om
nødvendigt lade disse foranstaltninger udføre for den pågældendes regning.
Hvis
de sikkerhedsmæssige forhold er klart uforsvarlige, kan det i et påbud
fastsættes, at driften skal indstilles, indtil påbuddet er efterkommet.
Stk. 4.
Ved
konstatering af forhold, der udgør en risiko for jernbanesikkerheden, kan
Trafikstyrelsen udstede påbud til jernbaneinfrastrukturforvalterne og
jernbanevirksomhederne om, at disse straks eller inden for en nærmere angivet
tidsfrist skal foretage de efter Trafikstyrelsens vurdering nødvendige
foranstaltninger. I påbuddet kan fastsættes, at driften skal indstilles,
indtil
påbuddet er efterkommet. Efter udløbet af tidsfristen kan Trafikstyrelsen om
nødvendigt lade disse foranstaltninger udføre for den pågældendes regning.
Stk. 5.
Trafikstyrelsen kan, såfremt de sikkerhedsmæssige forhold er klart
uforsvarlige, umiddelbart nedlægge forbud mod drift på en nærmere angivet
strækning
eller mod drift med nærmere angivet rullende materiel. Forbud kan meddeles
mundtligt og har virkning fra modtagelsen. Et forbud gælder i indtil 14 dage,
medmindre forbuddet forlænges. Et mundtligt meddelt forbud gælder dog kun i
indtil 3 dage.
Alkohol og andre bevidsthedsforstyrrende midler m.v.
§ 21 m.
En sikkerhedsklassificeret person
må ikke udføre eller forsøge at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner,
når
den pågældende har en alkoholkoncentration i blodet på 0,20 promille eller
derover.
Stk. 2.
En
sikkerhedsklassificeret person må ikke udføre eller forsøge at udføre
sikkerhedsklassificerede funktioner, når den pågældende har indtaget spiritus
eller andre bevidsthedsforstyrrende midler i et sådant omfang, at den
pågældende er ude af stand til at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner
på
fuldt betryggende måde.
Stk. 3.
En
sikkerhedsklassificeret person må ikke udføre eller forsøge at udføre
sikkerhedsklassificerede funktioner, når den pågældende på grund af sygdom,
svækkelse, overanstrengelse eller mangel på søvn eller af lignende årsager
befinder sig i en sådan tilstand, at den pågældende er ude af stand til at
udføre sikkerhedsklassificerede funktioner på fuldt betryggende måde.
Stk. 4.
Det er
forbudt at lade nogen udføre sikkerhedsklassificerede funktioner i
forbindelse
med driften af jernbanevirksomhed eller jernbaneinfrastrukturforvaltning, når
den pågældende befinder sig i en tilstand som nævnt i stk. 1-3.
Stk. 5.
Har en
arbejdsgiver eller en anden foresat formodning om, at en person udfører eller
forsøger at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner i forbindelse med
jernbanevirksomhed eller jernbaneinfrastrukturforvaltning i en sådan tilstand
som nævnt i stk. 1-3, skal arbejdsgiveren eller den foresatte sørge for,
at den pågældende fritages for de sikkerhedsklassificerede funktioner.
Stk. 6.
Politiet
kan med henblik på at konstatere en eventuel overtrædelse af stk. 1 til
enhver tid forlange, at en person, der er omfattet af stk. 1, foretager
udåndingsprøve.
Stk. 7.
Politiet
kan fremstille en person til udtagelse af blod- eller urinprøve, hvis der er
grund til at antage, at den pågældende har overtrådt bestemmelserne i
stk. 1 eller 2, og en udåndingsprøve ikke er tilstrækkelig, eller den
pågældende nægter eller er ude af stand til at foretage en udåndingsprøve.
Når
særlige omstændigheder taler derfor, kan politiet tillige fremstille den
pågældende til undersøgelse hos en læge.
Stk. 8.
Trafikministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren
bestemmelser om de i stk. 6 og 7 nævnte prøver og undersøgelser.
Undersøgelse af jernbaneulykker m.v.
§ 21 n.
Trafikministeren ændrer
opgaveområdet for Havarikommissionen for Civil Luftfart, jf. lov om luftfart,
til også at omfatte undersøgelse af ulykker og hændelser på jernbaneområdet
med
henblik på forebyggelse. Havarikommissionen benævnes herefter
Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane (Havarikommissionen).
Stk. 2.
Havarikommissionens sammensætning fastsættes af trafikministeren.
Stk. 3.
Havarikommissionen skal beslutte, at repræsentanter for fremmede stater kan
deltage i Havarikommissionens arbejde, i det omfang Danmark ved aftale har
forpligtet sig hertil. I øvrigt kan Havarikommissionen beslutte, at
sagkyndige
kan deltage i Havarikommissionens arbejde, hvor den finder dette nødvendigt.
§ 21 o.
Ved jernbaneulykke forstås i
denne lov en utilsigtet begivenhed eller situation, der opstår på
jernbaneområdet i forbindelse med anvendelse af jernbanekøretøjer eller
jernbaneinfrastruktur,
og ved hvilken
1)
nogen afgår ved døden
eller kommer alvorligt til skade som følge af ophold i eller på
jernbanekøretøjet
eller ved direkte berøring med køretøjet eller noget, der hører til dette,
eller som følge af retmæssigt ophold på jernbaneområdet, eller
2)
der på
jernbanekøretøjet eller jernbaneinfrastrukturen opstår væsentlig skade eller
fejl, der nedsætter jernbanekøretøjets eller jernbaneinfrastrukturens
sikkerhedsmæssige
egenskaber.
Stk. 2.
Ved
jernbanehændelser forstås i denne lov en utilsigtet begivenhed, der ikke er
en
jernbaneulykke, men som har betydning for jernbanesikkerheden og indebærer
risiko for, at de under stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte situationer
indtræder.
Stk. 3.
Jernbaneulykker, hvor det umiddelbart af Havarikommissionen eller politiet
kan
fastslås, at skaden er selvpåført, såsom ved selvmord, ophold i områder uden
adgang
for uvedkommende, eller at ulykken ikke skyldes en jernbanemæssig fejl,
betragtes
ikke som jernbaneulykke efter stk. 1.
Stk. 4.
Trafikministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvad der forstås ved
jernbaneulykker
og jernbanehændelser.
§ 21 p.
Havarikommissionen undersøger
ulykker og hændelser på jernbaneområdet her i landet. Havarikommissionen kan
endvidere iværksætte undersøgelser i forbindelse med jernbaneulykker og
-hændelser i udlandet, såfremt den kompetente udenlandske myndighed anmoder
herom.
Stk. 2.
Når en
jernbaneulykke eller en jernbanehændelse er indtruffet her i landet, skal
Havarikommissionen
underrettes herom af den pågældende jernbanevirksomhed og
jernbaneinfrastrukturforvalter.
Ligeledes skal en jernbanevirksomhed, der benytter dansk registreret
jernbanekøretøj, og hvor jernbaneulykken eller -hændelsen sker i udlandet,
underrette Havarikommissionen herom.
Stk. 3.
Trafikministeren kan fastsætte nærmere regler om meddelelsespligt og
rapportering
m.v.
§ 21 q.
Havarikommissionen bestemmer
omfanget af og formen for de undersøgelser, der skal foretages i anledning af
en ulykke eller en hændelse på jernbaneområdet.
Stk. 2.
Når en
jernbaneulykke undersøges af Havarikommissionen, må de i ulykken indblandede
køretøjer
og den berørte jernbaneinfrastruktur, dele eller indhold heraf eller spor i
øvrigt ikke fjernes eller røres, før Havarikommissionen eller politiet giver
tilladelse hertil.
Stk. 3.
Havarikommissionen kan forlange al dokumentation til brug for undersøgelsen
udleveret
efter reglerne i § 21 r, stk. 2, og kan forlange udtalelser fra
jernbaneinfrastrukturforvalternes og jernbanevirksomhedernes ledelse og
medarbejdere samt foretage afhøringer af enhver person, som må formodes at
kunne give oplysninger af betydning for undersøgelsen.
Stk. 4.
Havarikommissionen kan forlange retligt forhør efter reglerne i
retsplejelovens
§ 1018.
Stk. 5.
Politiets
bistand kan kræves til undersøgelse, i det omfang det skønnes fornødent.
Stk. 6.
Trafikstyrelsens bistand kan kræves til undersøgelse, i det omfang det
skønnes
fornødent.
Stk. 7.
Foreligger
der mistanke om strafbart forhold, kan politiet selvstændigt foretage de
efterforskningsskridt,
der af anklagemyndigheden skønnes fornødne, og kan hertil kræve bistand af
Trafikstyrelsen
og Havarikommissionen.
§ 21 r.
Havarikommissionen har uden
retskendelse adgang til at foretage undersøgelse af jernbanekøretøjer og
jernbaneinfrastruktur, uanset om disse befinder sig på privat område.
Stk. 2.
Havarikommissionen kan for de pågældende jernbaneinfrastrukturforvalteres og
jernbanevirksomheders regning udføre eller kræve udført afprøvninger,
målinger
og kontrol.
Stk. 3.
I
forbindelse med undersøgelse af ulykker og hændelser på jernbaneområdet kan
Havarikommissionen ved konstatering af forhold, der udgør en risiko for
jernbanesikkerheden,
anmode Trafikstyrelsen om at udstede påbud eller forbud til
jernbaneinfrastrukturforvalterne og jernbanevirksomhederne.
§ 21 s.
Havarikommissionen skal løbende
holde Trafikstyrelsen underrettet om fund og omstændigheder omkring en
undersøgelse, der skønnes af væsentlig betydning for jernbanesikkerheden, og
skal på det tidligst mulige tidspunkt gøre Trafikstyrelsen bekendt med sine
vurderinger
heraf.
Stk. 2.
Når
undersøgelsen er afsluttet, udarbejder Havarikommissionen en rapport om
undersøgelsens resultater. Rapporten sendes til trafikministeren og
Trafikstyrelsen.
Rapporten offentliggøres, medmindre afgørende hensyn taler imod
offentliggørelse. Såfremt Havarikommissionen ikke offentliggør en rapport,
skal
denne beslutning offentliggøres.
Stk. 3.
Når den
foretagne undersøgelses omfang taler derfor, kan Havarikommissionen fravige
reglerne i stk. 2 og i stedet udarbejde en kortfattet redegørelse.
Stk. 4.
Havarikommissionen, Trafikstyrelsen, tilkaldte sagkyndige og andre, der
medvirker i en undersøgelse, som foretages af Havarikommissionen, er under
ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til over for
uvedkommende at hemmeligholde, hvad de bliver vidende om i forbindelse med
undersøgelsen.
§ 21 t.
Trafikministeren kan pålægge
Havarikommissionen særlige opgaver, der har et generelt
jernbanesikkerhedsmæssigt sigte.
Stk. 2.
Trafikministeren kan på ethvert tidspunkt pålægge Havarikommissionen at
foretage yderligere undersøgelser i en sag.
Stk. 3.
Havarikommissionen
kan genoptage en afsluttet undersøgelse, såfremt der fremkommer nyt og
væsentligt materiale i sagen.
Stk. 4.
Rapport
eller redegørelse efter stk. 2 og 3 afgives i overensstemmelse med
§ 21 s, stk. 2 og 3.
Stk. 5.
Havarikommissionen offentliggør mindst en gang om året en beretning om sin
virksomhed.
Gebyrer
§ 21 u.
Trafikministeren kan fastsætte
regler om gebyrer til dækning af Trafikstyrelsens omkostninger ved
varetagelse
af opgaverne i henhold til denne lov.
Stk. 2.
Hvis de i
§ 4, stk. 8, og § 6, stk. 2, nævnte gebyrer ikke erlægges
rettidigt, tillægges renter i overensstemmelse med renteloven. Det samme
gælder
gebyrer fastsat i medfør af stk. 1. Trafikministeren kan fastsætte
regler
om betaling for erindringsskrivelser vedrørende de nævnte gebyrer.
Stk. 3.
Beløbene
med påløbne renter kan inddrives ved udpantning.
Kapitel 9
Straffebestemmelser, kontrolafgift m.v.
Straffebestemmelser
§ 22.
Med bøde eller fængsel indtil 4
måneder straffes den, der
1)
driver
jernbanevirksomhed uden tilladelse i medfør af § 3,
2)
påbegynder eller
driver virksomhed uden fornødne godkendelser eller tilladelser,
3)
tilsidesætter vilkår
eller betingelser knyttet til en tilladelse eller godkendelse,
4)
hindrer
Trafikstyrelsen i at foretage tilsyn eller Havarikommissionen i at foretage
undersøgelse eller
5)
overtræder § 19,
stk. 2, § 20, § 21, stk. 1, §§ 21 a-21 d, § 21
g
eller § 21 q, stk. 2.
Stk. 2.
Den, der
undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i henhold til
loven eller de i medfør af denne fastsatte forskrifter, straffes med bøde
eller
fængsel indtil 4 måneder. Straffen for tilsidesættelse af et påbud eller
forbud
i henhold til § 21 l, stk. 3-5, kan dog stige til fængsel indtil 2
år.
Stk. 3.
Straffen
kan stige til fængsel indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt
eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
1)
forvoldt skade på
personer, materiel eller miljø eller fremkaldt nærliggende fare herfor eller
2)
opnået eller
tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.
Stk. 4.
Med fængsel
indtil 2 år straffes den, som overtræder § 21 m, stk. 1-4, eller
den,
der udfører sikkerhedsklassificerede funktioner for en jernbanevirksomhed
eller
jernbaneinfrastrukturforvalter til trods for, at retten hertil er
midlertidigt
inddraget eller frakendt efter § 22 a. Under særlig formildende
omstændigheder kan der dog straffes med bøde.
Stk. 5.
Med bøde
straffes den, der skaffer sig eller forsøger at skaffe sig befordring med
ugyldig
billet eller ugyldigt kort.
Stk. 6.
I forskrifter,
der fastsættes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde, fængsel
indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år for
overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. I forskrifterne kan ligeledes
fastsættes straf af bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende
omstændigheder fængsel indtil 2 år for overtrædelse af bestemmelser i
forordninger
fastsat af Det Europæiske Fællesskab om forhold, som er omfattet af denne
lov.
Stk. 7.
Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
§ 22 a.
Ret til at udføre
sikkerhedsklassificerede funktioner skal frakendes, når
1)
der ved tjenestens
udførelse er blevet tilsidesat væsentlige hensyn til jernbanesikkerheden,
eller
2)
den pågældende har
udført eller forsøgt at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner efter at
have indtaget spiritus eller andre bevidsthedsforstyrrende midler, jf.
§ 21 m, stk. 1 og 2.
Stk. 2.
Frakendelsen sker ubetinget, medmindre der foreligger særligt formildende
omstændigheder. Ubetinget frakendelse sker for et bestemt tidsrum af ikke
under
6 måneder eller for bestandig. Betinget frakendelse sker på vilkår af, at den
pågældende i en prøvetid på indtil 3 år fra endelig dom ikke udfører
sikkerhedsklassificerede
funktioner under sådanne omstændigheder, at ret dertil skal frakendes.
Stk. 3.
Trafikstyrelsen kan midlertidigt inddrage retten til at udføre
sikkerhedsklassificerede funktioner, såfremt der under udøvelsen af tjenesten
sker væsentlig tilsidesættelse af gældende regler og krav. Trafikstyrelsen
skal
i forbindelse med afgørelsen vejlede den pågældende om prøvelsesadgangen, jf.
stk. 4.
Stk. 4.
Den, hvis
ret til at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner er midlertidigt
inddraget,
kan forlange inddragelsen prøvet af domstolene. Domstolene træffer ved
kendelse
afgørelse om inddragelsen.
Stk. 5.
Det
tidsrum, hvori retten har været midlertidigt inddraget, fradrages i
frakendelsestiden.
Stk. 6.
Er en
person, der har ret til at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner, og som
har dansk indfødsret eller er bosat i den danske stat eller ansat i en dansk
jernbanevirksomhed eller hos en dansk jernbaneinfrastrukturforvalter,
straffet
i udlandet for et forhold, der bedømt efter denne lov ville have medført
frakendelse af ret til at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner, kan
sådan
frakendelse ske efter offentlig påtale her i landet.
Stk. 7.
Er en
person, der har ret til at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner, i
medfør
af færdselsloven frakendt retten til at føre motordrevet køretøj ubetinget,
kan
Trafikstyrelsen, for det tidsrum frakendelsen er sket, fratage den pågældende
ret til at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner, såfremt det strafbare
forhold, for hvilket vedkommende er dømt, begrunder en nærliggende fare for
misbrug af retten til at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner. Den
pågældende kan forlange fratagelsen indbragt for domstolene. Trafikstyrelsen
skal i forbindelse med fratagelsen vejlede den pågældende herom.
Kontrolafgift
§ 23.
Trafikministeren fastsætter
regler om jernbanevirksomhedernes adgang til at opkræve kontrolafgift og
ekspeditionsgebyr for passagerer, der ikke foreviser gyldig rejsehjemmel
(billetter og kort). Beløbene tillægges udpantningsret.
Stk. 2.
Ubetalt kontrolafgift og
ekspeditionsgebyr efter stk. 1 kan med tillæg af renter og omkostninger
inddrives af Told- og Skattestyrelsen. Told- og Skattestyrelsen kan inddrive
skyldige beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne
om
inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Told- og
Skattestyrelsen
kan endvidere inddrive skyldige beløb ved modregning i overskydende skat.
Stk. 3.
Trafikministeren kan fastsætte
nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen.
Stk. 4.
Told- og Skattestyrelsen kan
indhente de oplysninger hos skattemyndighederne og andre offentlige
myndigheder, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i
stk. 1
nævnte beløb, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.
Stk. 5.
Told- og Skattestyrelsens
afgørelser efter stk. 1-3 kan indbringes for skatteministeren.
Stk. 6.
Fogedretten træffer efter
begæring afgørelse om indsigelser, som skyldneren fremsætter over for Told-
og
Skattestyrelsen om kravets berettigelse, berettigelsen af et meddelt pålæg om
lønindeholdelse og om berettigelsen af en gennemført modregning i
overskydende
skat. Begæringen fremsættes over for Told- og Skattestyrelsen, som indbringer
indsigelsen for fogedretten. Afgørelsen træffes efter reglerne i
retsplejelovens §§ 499-503.
Stk. 7.
Afgørelse efter stk. 6
træffes af fogedretten i den retskreds, hvor skyldnerens bopæl er beliggende.
Stk. 8.
Fristen for begæring om
indbringelse af indsigelser efter stk. 6 er 4 uger, fra skyldneren har
modtaget meddelelse om lønindeholdelse eller modregning.
Stk. 9.
Overskrides den i stk. 8
nævnte frist, afviser fogedretten sagen. Fogedretten kan dog undtagelsesvis
indtil 1 år efter meddelelsen om lønindeholdelse eller modregning tillade, at
en indsigelse behandles. Begæring herom skal i så fald indleveres til
fogedretten inden 4 uger efter tilladelsens meddelelse. Fogedrettens
afgørelse
om indsigelser kan kæres til landsretten efter reglerne i retsplejelovens
kapitel 53.
Stk. 10.
Jernbanevirksomheden kan
fastsætte regler om pligt for passagerer, der ikke er i besiddelse af gyldig
rejsehjemmel (billetter og kort), til på forlangende at forevise legitimation
med henblik på at fastslå passagerens identitet.
Kapitel 10
Klageadgang, Jernbaneklagenævnet m.v.
§ 24.
Jernbaneklagenævnet består af fem
medlemmer, der beskikkes af trafikministeren. Formanden skal være dommer. De
fire andre medlemmer skal repræsentere henholdsvis jernbaneteknisk,
jernbanesikkerhedsmæssig, samfundsøkonomisk og konkurrenceretlig ekspertise.
Formanden og de øvrige medlemmer har hver en suppleant, der også beskikkes af
trafikministeren. Nævnets formand og dennes suppleant beskikkes efter
indstilling fra Domstolsstyrelsen. Medlemmerne med jernbaneteknisk og
jernbanesikkerhedsmæssig ekspertise og disses suppleanter beskikkes efter
indstilling fra Danmarks Tekniske Universitet. Medlemmet med
samfundsøkonomisk
ekspertise og dennes suppleant beskikkes efter indstilling fra Københavns
Universitet. Medlemmet med konkurrenceretlig ekspertise og dennes suppleant
beskikkes efter indstilling fra Konkurrencerådet.
Stk. 2.
Afgørelser
i medfør af §§ 6 og 8-11 kan påklages til Jernbaneklagenævnet. I sager,
der vedrører priser, øvrige aftalevilkår samt krydssubsidiering i medfør af
§ 6, § 8, stk. 3 og 4, og § 10 indhenter
Jernbaneklagenævnet en bindende udtalelse fra Konkurrencerådet, inden nævnet
træffer endelig afgørelse. Afgørelser i medfør af 2. pkt. kan indbringes for
Konkurrenceankenævnet.
Stk. 3.
Afgørelser
i Jernbaneklagenævnet træffes ved stemmeflerhed. Ved stemmelighed er
formandens
stemme udslagsgivende.
Stk. 4.
Trafikministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over
afgørelser,
der træffes i henhold til denne lov, herunder at afgørelserne ikke kan
påklages
til Trafikministeriet. Trafikministeren kan fastsætte regler om, at
afgørelserne kan påklages til Jernbaneklagenævnet, herunder at de afgørelser,
der kan påklages til Jernbaneklagenævnet, ikke kan påklages til anden
administrativ myndighed, og at Jernbaneklagenævnets afgørelser ikke kan
påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 5.
Trafikministeren kan fastsætte nærmere regler om gebyr for indgivelse af
klage.
§ 24 a.
Trafikministeren kan bemyndige
Trafikstyrelsen, Banedanmark eller Havarikommissionen for Civil Luftfart og
Jernbane eller andre statslige myndigheder til at udøve ministerens
beføjelser
i denne lov.
Stk. 2.
Trafikministeren kan bemyndige andre statslige myndigheder til at udøve de
beføjelser, som Trafikstyrelsen, Banedanmark eller Havarikommissionen er
tillagt efter loven.
Kapitel 11
Internationale konventioner
§ 25.
Trafikministeren kan indgå
konventioner med andre stater om befordring af personer, bagage og gods med
jernbane. Bestemmelserne i sådanne konventioner gælder her i landet efter
bekendtgørelsen
i Lovtidende.
Stk. 2.
Trafikministeren kan indgå aftaler med andre lande om anerkendelse af
godkendelser på uddannelses- og helbredsområdet. Trafikministeren kan
fastsætte
regler om gennemførelse af aftalerne i dansk ret.
§ 26.
Trafikministeren kan fastsætte
regler med henblik på opfyldelse og anvendelse af retsakter fastsat af Det
Europæiske Fællesskab om forhold, som er omfattet af denne lov.
Kapitel 12
Jernbanehjemmeværn m.v.
§ 27.
Trafikministeren kan efter
forhandling med forsvarsministeren træffe beslutning om oprettelse af
virksomhedshjemmeværn (jernbanehjemmeværn) samt fastsætte regler om, at
virksomheder med tilknytning til jernbane og jernbanedrift mod økonomisk
kompensation skal give ansatte frihed til at deltage i
virksomhedshjemmeværnet.
Stk. 2.
Trafikministeren kan endvidere
fastsætte regler om virksomhedshjemmeværnets adgang til og brug af
jernbanearealer, herunder jernbanetekniske anlæg samt stationsbygninger osv.
til øvelsesformål m.v. samt om, at virksomhederne mod økonomisk kompensation
skal stille materiel samt lokaler til rådighed for virksomhedshjemmeværnet.
§ 28.
Jernbanevirksomhederne forpligtes
til under ekstraordinære forhold og mod fuld erstatning at stille
transportkapacitet til disposition efter trafikministerens bestemmelser.
Kapitel 13 (Ophævet)
Kapitel 14
Lovens ikrafttræden, ophævelse og ændring af
andre love, overgangsbestemmelser m.v.
§ 30.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Lov om DSB, jf.
lovbekendtgørelse nr. 757 af 6. august 1996, ophæves.
Stk. 3.
Lov nr. 117 af 11. marts 1921 om
erstatningsansvar for skade ved jernbanedrift ophæves.
Stk. 4.
I lov nr. 230 af 4. april 1995
om styrelsen af DSB m.v., som ændret ved § 8 i lov nr. 1230 af 27.
december 1996, ophæves
§ 6.
Stk. 5.
Bekendtgørelser, der er udstedt
i medfør af de love, der er nævnt i stk. 2 og 3, forbliver i kraft,
indtil
de afløses eller ophæves af bestemmelser fastsat i medfør af denne lov, dog
ikke bekendtgørelse nr. 1262 af 20. december 1996 om politibestemmelser m.v.
for Banedanmark, der ophæves.
§ 31.
Kontrakter, aftaler, og lign.,
der er gældende for de enkelte jernbanevirksomheder på datoen for lovens
ikrafttræden, forbliver i kraft indtil udgangen af 1998, til hvilket
tidspunkt
jernbanevirksomhederne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at
efterkomme alle lovens krav. Trafikministeren kan forlænge denne
overgangsperiode med op til to år, hvis forholdene taler derfor.
§§ 32-33.
(Overgangsbestemmelser, udeladt).
§ 34.
I lov om hovedstadsområdets
kollektive persontrafik, jf. lovbekendtgørelse nr. 492 af 16. juni 1995, som
ændret ved § 9 i lov nr. 1230 af 27. december 1996, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 4
ændres »DSB, privatbanerne og
letbanerne« til: »jernbanevirksomheder og de i medfør af lov om Ørestaden
m.v.
dannede letbaneselskaber«.
2.
I
§ 5, stk. 1,
ændres »DSB og med
inddragelse af letbanerne« til: »jernbanevirksomhederne og med inddragelse af
de i medfør af lov om Ørestaden m.v. dannede letbaneselskaber«.
3.
I
§ 5, stk. 2,
ændres »af DSB med tog,
der alene betjener hovedstadsområdet, og af privatbanerne samt letbanerne«
til:
»og af jernbanevirksomheder med tog, der alene betjener hovedstadsområdet,
samt
af de i stk. 1 nævnte letbaneselskaber med tog«.
4.
I
§ 7, stk. 1,
ændres »DSB og de
berørte privatbaner samt letbanerne« til: »jernbanevirksomhederne og de i
medfør af lov om Ørestaden m.v. dannede letbaneselskaber«.
§ 35.
I lov om den lokale og regionale
kollektive personbefordring uden for hovedstadsområdet, jf. lovbekendtgørelse
nr. 493 af 16. juni 1995, som ændret ved § 10 i lov nr. 1230 af 27.
december
1996, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2, stk. 2,
ændres »DSB, de inden
for amtskommunen værende privatbaner« til: »de jernbanevirksomheder, der
driver
trafik i amtskommunen,«.
2.
§ 2, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
Planen skal angive linjeføring
og kørselsomfang for den trafik, der udføres
1)
som almindelig
rutekørsel, jf. § 2, stk. 2, i lov om buskørsel, og som forløber
inden for højst to amtskommuner eller en amtskommune og hovedstadsområdet,
2)
med tog, der alene
forløber inden for een amtskommune, samt
3)
med tog, der alene
forløber inden for 2 amtskommuner, når der foreligger konkret aftale mellem
jernbanevirksomheden og de pågældende amtsråd.«
3.
I
§ 6, stk. 1,
ændres »DSB og
privatbanerne« til: »jernbanevirksomhederne«.
4.
I
§ 7, stk. 4,
ændres »DSB-tog« til:
»tog«.
§ 36.
I lov om buskørsel, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1270 af 16. december 1996, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 7
ændres »DSB og de i området værende
privatbaner« til: »jernbanevirksomhederne i området«.
§ 2 i lov nr. 124 af 27. februar 2001
(infrastrukturforvaltning m.v.) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1.
marts 2001.
Stk. 2.
Lov nr. 183 af 20. marts 1918 om
anlæg af mergelbaner m.v. og lov nr. 1230 af 27. december 1996 om Banedanmark
m.v. ophæves.
Stk. 3.
Forskrifter, der er udstedt i
medfør af lov om Banedanmark m.v., forbliver i kraft, indtil de ophæves eller
afløses af bestemmelser fastsat i medfør af denne lov.
Stk. 4.
Virksomheder, som udøver
infrastrukturforvaltning ved lovens ikrafttræden, skal inden den 31. december
2001 have erhvervet tilladelse og sikkerhedscertifikat. Trafikministeren kan
dispensere fra denne frist, hvis forholdene taler derfor.
§ 3, stk. 1, i lov nr. 405 af 6. juni
2002
(Nedlæggelse af Transportrådet og Jernbanerådet) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli
2002.
§ 5, 1. pkt., i lov nr. 155 af 12. marts 2003
(Gennemførelse af EU-regler m.v.) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Loven træder i kraft den 15. marts 2003.
§ 12, § 13 og § 14 i lov nr. 1222 af 27. december
2003
om Banedanmark indeholder følgende overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 12
Trafikministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte, at lovens enkelte
bestemmelser
træder i kraft på forskellige tidspunkter.
§ 13
I en overgangsperiode forud for etableringen af Banedanmark
med en bestyrelse i henhold til § 3 indsætter trafikministeren en rådgivende
bestyrelse i Banestyrelsen. Trafikministeren har i denne overgangsperiode
sædvanlig instruktionsbeføjelse over for virksomheden.
Stk. 2.
Trafikministeren fastsætter tidspunktet for udløbet af overgangsperioden.
§ 14
I lov nr. 289 af 18. maj 1998 om jernbanevirksomhed m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 310 af 28. april 2003, ophæves kapitel 4 b.
§ 2 og § 3 i lov nr. 323 af 5. maj 2004
(Jernbanereform) indeholder følgende overgangs- og
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 2
I lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 543 af 13.
juni 2001, som ændret ved lov nr. 1074 af 17. december 2002, foretages
følgende
ændring:
1.
Efter § 134 indsættes:
»§ 134 a.
Havarikommissionen undersøger
endvidere ulykker og hændelser på jernbaneområdet, jf. lov om jernbane.
Havarikommissionen benævnes herefter Havarikommissionen for Civil Luftfart og
Jernbane (Havarikommissionen).«
§ 3
Stk. 1.
Trafikministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren
kan
herunder fastsætte, at lovens enkelte bestemmelser træder i kraft på
forskellige tidspunkter.
Stk. 2.
Lov om
jernbanesikkerhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 667 af 8. august 2002,
ophæves.
Trafikministeren fastsætter tidspunktet for ophævelsen af lov om
jernbanesikkerhed m.v. Ministeren kan herunder fastsætte, at lovens enkelte
bestemmelser ophæves på forskellige tidspunkter.
Stk. 3.
Bekendtgørelser og andre regler, der er fastsat i medfør af lov om
jernbanesikkerhed
m.v., forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af bestemmelser
fastsat
i medfør af denne lov.
Stk. 4.
De godkendelser,
der i medfør af lov om jernbanesikkerhed m.v. er udstedt af Jernbanetilsynet,
forbliver gældende, indtil Trafikstyrelsen beslutter andet.
Trafikministeriet, den 2. december
2004
Flemming Hansen
/Jeppe Gaard
Officielle noter
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2001/12/EF af 26. februar 2001 om ændring af Rådets direktiv
91/440/EØF om udvikling af Fællesskabets jernbaner (EF-Tidende 2001 nr. L 75
side 1 ff.) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/13/EF af 26. februar
2001 om ændring af Rådets direktiv 95/18/EF om udstedelse af licenser til
jernbanevirksomheder) (EF-tidende 2001 nr. L 75, side 26 ff.) og
Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv
2001/14/EF af 26. februar 2001 om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet
og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt
sikkerhedscertificering
(EF-tidende 2001 nr. L 75, side 29 ff.).
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om jernbanevirksomhed m.v. og lov om luftfart og om ophævelse af lov om jernbanesikkerhed m.v. (Jernbanereform) Retsinformation · 22. april 2004
- 1997 LSF 27 FORSLAG TIL LOV OM JERNBANEVIRKSOMHED M.V. Retsinformation · 19. maj 1998
- 1997 LSF 108 FORSLAG TIL LOV OM JERNBANEVIRKSOMHED M.V. Retsinformation · 27. november 1997
- Utilstrækkelig hjemmel til afskæring af ulovbestemt rekurs ved delegation Retsinformation · 8. november 2005
- Forslag til Lov om ændring af lov om jernbanesikkerhed m.v. (Jernbanetilsynets kompetencer m.v., promillegrænser) Retsinformation · 23. maj 2002
- Bekendtgørelse om gennemførelse af jernbanesikkerhedsdirektivet Retsinformation · 3. juni 2020