Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om jernbane

Ikke gældende siden 20. juni 2008 LBK nr 1171 af 02/12/2004LovbekendtgørelseBy-, Land- og Transportministeriet10. december 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 3 afgørelser

Retsinformation 2, Klagenævn (Nævnenes Hus) 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om jernbane

1)

Herved bekendtgøres lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse

nr. 310 af 28. april 2003, med de ændringer der følger af lov nr. 1222 af 27.

december 2003 og lov nr. 323 af 5. maj 2004.

Kapitel 1

Formål

§ 1.

Denne lovs formål er dels gennem

fastlæggelse af rammerne for jernbanevirksomhed og

jernbaneinfrastrukturforvaltning

at fremme opfyldelsen af samfundets transportbehov på et bæredygtigt grundlag

under hensyn til miljø, samfundsøkonomi, trafiksikkerhed, fremkommelighed og

sociale hensyn, dels gennem fastlæggelse af rammerne for jernbanesikkerhed at

medvirke til et højt sikkerhedsniveau for jernbanen.

Stk. 2.

Ved udførelse af

jernbanevirksomhed forstås befordring af personer og transport af gods m.v.

på

jernbane.

Stk. 3.

Jernbaneinfrastrukturforvaltning

omfatter drift af jernbaneinfrastruktur med dertil hørende regulerings- og

sikkerhedssystemer samt tildeling af infrastrukturkapacitet.

Stk. 4.

Ved en jernbanevirksomhed

forstås enhver offentlig eller privat virksomhed, hvis hovedaktivitet består

i

godstransport eller passagerbefordring via jernbane, og som er forpligtet til

at sørge for trækkræften, herunder virksomheder, som kun sørger for

Læs alt

trækkraften.

Stk. 5.

Trafikministeren fastsætter

nærmere regler om jernbanevirksomheder, der kun sørger for trækkraften.

Kapitel 2

Lovens anvendelsesområde

§ 2.

Loven gælder for al

jernbanevirksomhed og jernbaneinfrastrukturforvaltning, jf. dog

stk. 2-4.

Stk. 2.

Trafikministeren bestemmer, i

hvilket omfang loven gælder for letbaner anlagt i medfør af lov om Ørestaden

m.v.

Stk. 3.

Bestemmelserne i kapitel 4 og 5

gælder alene for jernbanevirksomhed, som udføres på statens

jernbaneinfrastruktur samt infrastruktur ejet af A/S Storebæltsforbindelsen

og

A/S Øresundsforbindelsen.

Stk. 4.

Trafikministeren kan bestemme, at kapitel 4 og 5 tillige helt eller delvis

skal

gælde for nærmere angivne enkelte baneafsnit eller skal gælde for al

jernbanevirksomhed, jf. dog stk. 2.

Kapitel 3

Tilladelse til at drive jernbanevirksomhed og

forvalte jernbaneinfrastruktur

§ 3.

Ret til at drive

jernbanevirksomhed eller forvalte jernbaneinfrastruktur kræver tilladelse og

sikkerhedscertifikat udstedt af Trafikstyrelsen for jernbane og færger

(Trafikstyrelsen) efter denne lov.

Stk. 2.

Tilladelse udstedt af andre

medlemsstater i Den Europæiske Union i medfør af EU-regler gælder i Danmark.

§ 4.

Tilladelse til at drive

jernbanevirksomhed kan meddeles virksomheder, der

1)

ønsker at drive

personbefordring eller godstransport på jernbane som virksomhedens

hovedaktivitet,

2)

har økonomisk

grundlag for at drive virksomheden forretningsmæssigt forsvarligt,

3)

ikke er erklæret

konkurs,

4)

ikke har forfalden

gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover,

5)

ikke er blevet idømt

straf for alvorlige lovovertrædelser, herunder for overtrædelser i

erhvervsforhold

eller på transportområdet,

6)

ikke er blevet dømt

for alvorlige eller gentagne overtrædelser af bestemmelser på det social- og

arbejdsretlige område, herunder forpligtelser i henhold til lovgivningen om

beskyttelse af arbejdstagere,

7)

ikke er blevet dømt

for alvorlige eller gentagne overtrædelser af forpligtelser i henhold til

toldlovgivningen,

når der er tale om en virksomhed, som ønsker at udføre grænseoverskridende

godstransport, der er omfattet af toldprocedurer,

8)

i faglig henseende er

kvalificeret til at drive jernbanevirksomhed, herunder har etableret en

godkendt jernbanesikkerhedsorganisation,

9)

er i besiddelse af en

gyldig ansvarsforsikring, jf. § 17, og

10)

råder over trækkraft.

Stk. 2.

Tilladelse til at drive

infrastrukturforvaltning kan meddeles virksomheder, der opfylder

betingelserne

i stk. 1, nr. 2-6, og som

1)

i faglig henseende er

kvalificeret til at drive infrastrukturforvaltning, herunder har etableret en

godkendt jernbanesikkerhedsorganisation, og

2)

er i besiddelse af en

gyldig ansvarsforsikring, jf. § 17 a.

Stk. 3.

Trafikministeren kan fastsætte

regler, hvorefter der kan udstedes tilladelse til infrastrukturforvaltning

vedrørende særlig ubetydelige anlæg, uden at de i stk. 1, nr. 2-6,

anførte

betingelser dokumenteres opfyldt.

Stk. 4.

Betingelserne i stk. 1, nr.

3, 5 og 6, skal ligeledes være opfyldt af direktørerne og alle

bestyrelsesmedlemmerne.

Stk. 5.

En tilladelse er gyldig, så

længe virksomheden opfylder de i denne lov angivne vilkår. Trafikstyrelsen

kan,

hvis

styrelsen

finder anledning hertil, bestemme, at der skal foretages en fornyet vurdering

af, om vilkårene er opfyldt. En fornyet vurdering skal dog senest finde sted

5

år efter udstedelsen af tilladelsen.

Stk. 6.

Trafikstyrelsen kan suspendere

eller tilbagekalde tilladelsen, hvis virksomheden ikke længere opfylder

vilkårene i stk. 1, 2 og 4. Nærmere regler om suspension og

tilbagekaldelse fastsættes af trafikministeren.

Stk. 7.

Trafikministeren kan bestemme,

at der kan knyttes særlige vilkår til tilladelser, herunder at tilladelser

udstedes for en begrænset periode. Trafikministeren kan fastsætte nærmere

regler om udstedelse af tilladelser.

Stk. 8.

Trafikstyrelsen kan opkræve et

gebyr i forbindelse med udstedelse af tilladelse til jernbanevirksomhederne

og infrastrukturforvalterne.

Stk. 9.

Trafikstyrelsen underretter

Europa-Kommissionen om udstedelse, suspension, ændring eller tilbagekaldelse

af

licenser.

§ 5.

Ikkeerhvervsmæssig jernbanedrift,

der fortrinsvis gennem en begrænset personbefordring drives for at tilgodese

jernbanehistoriske og turistmæssige formål og ikke tilsigter at dække noget

egentligt trafikalt behov, skal opfylde bestemmelserne om

sikkerhedsgodkendelse

i lov om jernbanesikkerhed m.v. og de krav om forsikringsdækning, som

trafikministeren måtte foreskrive i henhold til § 17, stk. 1.

§ 6.

Trafikministeren fastsætter

nærmere regler om adgang for jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere

til at få uddannet det til varetagelsen af deres opgaver nødvendige

personale.

Ministeren kan i den forbindelse pålægge jernbanevirksomheder og

infrastrukturforvaltere mod betaling og på lige og ikkediskriminerende vilkår

at uddanne jernbaneteknisk personale for andre virksomheder.

Stk. 2.

Trafikministeren kan fastsætte

regler om certificering af jernbaneteknisk personale. Der kan opkræves gebyr

for udstedelse af certifikater.

§ 7.

Trafikministeren kan i et

regnskabsreglement fastsætte nærmere regler for udarbejdelse af interne

virksomhedsregnskaber for jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere,

herunder for hvilke forretningsområder der skal aflægges særskilt regnskab.

Stk. 2.

Regnskaber udarbejdet i henhold

til et regnskabsreglement sendes til trafikministeren, men er ikke offentligt

tilgængelige.

Stk. 3.

Trafikministeren opstiller i

tilknytning til fastsættelsen af en virksomheds regnskabsreglement

retningslinjer og vilkår for overholdelse af konkurrenceretlige forhold.

Kapitel 4

Udførelse af jernbanetrafik som offentlig

service

§ 8.

Trafikministeren sikrer

jernbanetrafikbetjeningen for passagerer i et af ministeren nærmere fastlagt

omfang gennem indgåelse af kontrakter med jernbanevirksomheder om trafik

udført

som offentlig service. Trafikministeren sikrer i den forbindelse en passende

køreplanskoordinering.

Stk. 2.

Trafikministeren bemyndiges til

at bringe kontrakter om passagertrafik udført som offentlig service i udbud.

Ministeren træffer afgørelse om, hvilken udbudsform og hvilke

udbudsprocedurer

der skal anvendes.

Stk. 3.

Enhver virksomhed, herunder DSB,

kan deltage på lige og ikke diskriminerende vilkår i udbudsforretninger om

trafik udført som offentlig service, når den bydende enhed udgør en

selvstændig

økonomisk enhed. Trafikministeren fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 4.

DSB er efter trafikministerens

beslutning forpligtet til at stille rullende materiel til rådighed for trafik

udført som offentlig service, der bringes i udbud. Materiellet stilles til

rådighed på lejevilkår og for en periode svarende til kontraktens længde.

Trafikministeren fastlægger nærmere vilkår for DSB's forpligtelse.

Stk. 5.

Trafikministeren kan pålægge DSB

at udføre trafik som offentlig service mod betaling.

Stk. 6.

For trafik udført som offentlig

service fastsættes regler om takster, befordringspligt, billetteringssystemer

og køreplanskoordinering m.v. i kontrakterne.

Stk. 7.

Træffes der i medfør af

§ 2, stk. 4, bestemmelse om, at kapitel 4 skal gælde for den

trafik,

der ved lovens ikrafttræden varetages af privatbanerne i medfør af

koncession,

kan trafikministeren aftale med anden offentlig myndighed, at denne varetager

trafikministerens forpligtelse i medfør af stk. 1 og 2 for denne trafik.

Trafikministeren kan endvidere bestemme, at privatbanerne pålægges

forpligtelser svarende til dem, der er pålagt DSB i medfør af stk. 4 og

5.

Kapitel 4 a

Infrastrukturforvaltning

§ 8 a.

Trafikministeren kan fastsætte

regler og normer for anlæg, vedligeholdelse, drift og nedlæggelse af

jernbaneinfrastruktur, herunder for infrastrukturens forhold til

omgivelserne,

for entreprisebetingelser og for sådanne forhold, som i øvrigt er af

betydning

for jernbaneinfrastrukturens ensartethed og sikkerhed.

Stk. 2.

Trafikministeren kan pålægge

infrastrukturforvaltere at afgive tekniske og statistiske oplysninger om den

jernbaneinfrastruktur, de forvalter, i den form, som ministeren bestemmer.

§ 8 b.

(O

phævet)

§ 8 c.

Infrastrukturforvalteren skal

stille de for kørslen på et baneafsnit fornødne tekniske forskrifter til

rådighed for jernbanevirksomhederne.

Kapitel 4 b (Ophævet)

Kapitel 5

Adgangen til jernbaneinfrastrukturen og

betaling herfor

§ 9.

Infrastrukturkapacitet tildeles

af det pågældende baneafsnits infrastrukturforvalter.

Stk. 2.

Infrastrukturforvalteren kan

efter trafikministerens nærmere bestemmelse reservere infrastrukturkapacitet

til særlige formål, herunder til internationale godstogskorridorer.

Stk. 3.

I de tilfælde, hvor der

foreligger modstridende ønsker om jernbaneinfrastrukturkapacitet på et

baneafsnit, fordeler infrastrukturforvalteren kapaciteten efter nærmere

regler

fastsat af trafikministeren. Fortrinsret gives inden for nærmere fastsatte

rammer til offentlig servicetrafik og derefter til godstrafik i

internationale

godstogskorridorer, jf. stk. 2. Resterende kapacitet fordeles til

ansøgende jernbanevirksomheder således, at der tages hensyn til

virksomhedernes

hidtidige kapacitetsrettigheder, at der inden for nærmere fastsatte rammer

stilles kapacitet til rådighed for jernbanevirksomheder, som for første gang

ansøger om rettigheder til baneafsnittet, og at infrastrukturen i øvrigt

udnyttes

på den samfundsmæssigt mest hensigtsmæssige måde.

Stk. 4.

Tildeling af

jernbaneinfrastrukturkapacitet medfører ikke eneret til benyttelse af et

givet

jernbaneafsnit, men trafikministeren kan meddele en jernbanevirksomhed eneret

til afsætning og optagning af passagerer på udvalgte stationer og på udvalgte

tidspunkter.

Stk. 5.

I forbindelse med tildeling af

infrastrukturkapacitet indgår jernbanevirksomheden aftale med

infrastrukturforvalteren om samarbejdsrelationer, betingelser for benyttelse

af

infrastrukturen m.v. Aftalen kan indeholde bestemmelser om bod for

togforsinkelser og for manglende overholdelse af aftalens bestemmelser.

Trafikministeren kan fastsætte nærmere regler herfor.

Stk. 6.

Banedanmark fastsætter regler om

karakteren af den jernbaneinfrastruktur, der er til rådighed for

jernbanevirksomheder, og vilkårene for jernbanevirksomhedernes adgang til

jernbaneinfrastrukturen, herunder om baneafgifter og jernbanevirksomhedernes

betaling for benyttelse af jernbaneinfrastrukturen. Trafikministeren kan

fastsætte nærmere regler herom.

§ 10.

Stationer og

jernbanevirksomhedsejede kombiterminaler eller dele heraf, skal kunne

benyttes

af jernbanevirksomheder, der befærder det baneafsnit, hvor faciliteterne er

beliggende, på lige og ikkediskriminerende vilkår og mod betaling.

Trafikministeren

kan fastsætte nærmere regler herfor.

§ 11.

Trafikministeren fastsætter

regler for de afgifter, som jernbanevirksomheder skal betale til Banedanmark

for at benytte jernbaneinfrastruktur, samt en kompensationsordning med

henblik

på konkurrencemæssig ligestilling af jernbanegodstransport med andre former

for

godstransport.

Stk. 2.

Trafikministeren kan bestemme,

at jernbanevirksomheder mod særskilt betaling kan købe særlige ydelser af

infrastrukturforvalteren.

Kapitel 6

Forretningsbetingelser og takster

§ 12.

Jernbanevirksomhederne udarbejder

forretningsbetingelser, hvori angives virksomhedens regler vedrørende

befordring, beløbsstørrelse for erstatning for bagage, erstatning i

forbindelse

med national godstransport m.v., og anmelder disse til Banedanmark.

Stk. 2.

Trafikministeren kan udstede

nærmere regler for udformningen af jernbanevirksomhedernes

forretningsbetingelser og i den forbindelse gøre retten til at drive

jernbanevirksomhed betinget af opfyldelse af disse.

Stk. 3.

En jernbanevirksomheds

forretningsbetingelser skal være offentligt tilgængelige og til salg for

publikum på de jernbanestationer, som virksomheden betjener.

Stk. 4.

Jernbanevirksomhederne kan inden

for rammer fastsat af trafikministeren frit fastsætte takster for befordring

af

passagerer. Jernbanevirksomheder, der driver regional personbefordring mellem

stationer i hovedstadsområdet, er dog underlagt Hovedstadens Udviklingsråds

takstkompetence for disse befordringsydelser, jf. lov om hovedstadsområdets

kollektive persontrafik.

Stk. 5.

Jernbanevirksomheder har pligt

til at sælge personbefordringsydelser for andre jernbanevirksomheder mod

betaling fra disse.

Stk. 6.

Trafikministeren kan bestemme,

at jernbanevirksomheder, der driver passagertrafik, skal bidrage til et

centralt system for kundeoplysning med informationer om egen togdrift og

takster m.v. Trafikministeren fastsætter i givet fald nærmere regler for

administrationen af dette system.

Kapitel 7

Erstatning, forsikring og farligt gods

§ 13.

Jernbanevirksomheden skal erstatte

skader på passagerer, for hvem der ikke på grund af tjenesteforhold til

jernbanevirksomheden eller infrastrukturforvalteren gælder særlige

erstatningsregler, hvis skaden er en følge af en begivenhed i forbindelse med

jernbanebefordring under passagerens ophold i tog eller under dennes ind-

eller

udstigning.

Stk. 2.

Jernbanevirksomheden skal

endvidere erstatte skader på og tab af genstande, som passageren medfører som

håndbagage, hvis skaden er følge af en begivenhed i forbindelse med

jernbanebefordring

under passagerens ophold i tog eller under dennes ind- eller udstigning.

Stk. 3.

Erstatning i medfør af

stk. 2 kan ikke overstige 10.000 kr. for hver passager.

Erstatningsbeløbet

reguleres hvert år pr. 1. januar med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for

det

gældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter

fremkomne

beløb afrundes til nærmeste med 100 delelige kronebeløb. Trafikministeren

bekendtgør hvert år, hvilke reguleringer der skal finde sted.

Stk. 4.

Trafikministeren kan fastsætte nærmere

regler om, at jernbanevirksomhedernes objektive erstatningsansvar efter

stk. 1 begrænses til et bestemt beløb.

§ 14.

Erstatningen for personskade

eller tab af forsørger kan nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte eller

afdøde forsætligt har medvirket til skaden. Erstatningen kan endvidere

nedsættes og i særlige tilfælde bortfalde, hvis skadelidte eller afdøde ved

grov uagtsomhed har medvirket til skaden.

Stk. 2.

Erstatningen for tingskade kan

nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte forsætligt eller uagtsomt har

medvirket til skaden.

§ 15.

Jernbanevirksomheden skal

erstatte skader på ejendom eller personer, der ikke befordres med

jernbanevirksomheden, og som foranlediges ved påkørsel af andet end løsgående

dyr. Ved sådanne skader finder bestemmelserne i § 14, stk. 1 og 2,

og

§ 16 tilsvarende anvendelse.

§ 16.

Jernbanevirksomheden kan gøre

regres mod infrastrukturforvalteren, i det omfang skaden er forvoldt ved fejl

eller uagtsomhed fra infrastrukturforvalterens side.

§ 17.

Krav om erstatning for skader i

forbindelse med jernbanevirksomhed skal være dækket af en ansvarsforsikring.

Trafikministeren fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 2.

Bestemmelserne i nærværende

kapitel finder tilsvarende anvendelse på skader, som forårsages af

infrastrukturforvalternes jernbanekøretøjer.

Stk. 3.

Erstatningsansvaret ved

befordring af gods i national trafik følger reglerne i fælles regler for

kontrakter om international befordring af gods med jernbane (CIM). For

stykgods

gælder dog den i konvention om fragtaftaler ved international godstransport

ad

landevej (CMR) fastsatte maksimale erstatning.

§ 17 a.

Krav om erstatning for skader

forvoldt af infrastrukturforvaltere skal, i det omfang de pågældende ikke er

omfattet af statens selvforsikringsordning, være dækket af en

ansvarsforsikring. Trafikministeren kan fastsætte nærmere regler om

forsikringsdækning.

§ 18.

Trafikministeren kan fastsætte

regler om transport af farligt gods, herunder om afsenders erstatningsansvar

over for jernbanevirksomheden, såfremt der ved indlevering af gods afgives

urigtig, unøjagtig eller ufuldstændig betegnelse eller der sker overtrædelse

af

gældende sikkerhedsforskrifter.

Kapitel 8

Færdsel og ophold på jernbaneområde

§ 19.

Jernbaneområde omfatter

1)

banelinjer med

tilhørende skråninger, banketter, grøfter, broer og andre anlæg,

2)

stationernes område,

3)

tog og andre

jernbanekøretøjer samt

4)

forpladser og

adgangsveje til stationer og jernbanefærgesteder.

Stk. 2.

Uden den pågældende

jernbanevirksomheds eller infrastrukturforvalters tilladelse må ingen

1)

færdes eller lade dyr

færdes på de dele af jernbaneområdet, som ikke er åbne for offentligheden,

eller

2)

tage ophold i

erhvervsøjemed, optage film eller fotografere i erhvervsøjemed eller til

undervisningsbrug, foretage indsamlinger, omdele tryksager eller lignende på

jernbaneområdet.

§ 20.

Det er forbudt at hindre den

automatiske dørlukning i tog. Når tog eller togdel er i bevægelse, er det

endvidere forbudt at stige på eller af vognene eller at hjælpe andre dertil

eller at åbne vognenes døre.

Stk. 2.

Ind- og udstigning skal ske på

den dertil bestemte side af toget og på de dertil bestemte eller anviste

steder

på stationer og færger.

Stk. 3.

Der må ikke udkastes affald

eller andre genstande fra tog.

Stk. 4.

Nødbremsen i tog må kun

benyttes, når virkelig fare foreligger.

§ 21.

Enhver, der søger adgang til

eller opholder sig på en jernbanevirksomheds eller infrastrukturforvalters

område, skal rette sig efter de forskrifter til opretholdelse af orden og

sikkerhed, der meddeles af virksomhedens personale, eller som af virksomheden

er bekendtgjort ved opslag på virksomhedens område eller på anden

hensigtsmæssig måde.

Stk. 2.

Enhver, der overtræder

bestemmelserne i § 19, stk. 2, § 20 og § 21, stk. 1,

kan af virksomhedens personale udvises, om fornødent udsættes, fra

virksomhedens område.

Stk. 3.

Politiet skal efter anmodning

bistå virksomhederne i håndhævelsen af virksomhedernes ordens- og

sikkerhedsbestemmelser.

Kapitel 8 a

Krydsende trafik

§ 21 a.

På baner, hvor den højest

tilladte hastighed overstiger 75 km/t, skal private overkørsler og overgange

være forsynet med led, bomme, låger, drejekors eller anden lukkeindretning.

Stk. 2.

Lukkeindretningerne etableres og

vedligeholdes af infrastrukturforvalteren for det pågældende baneafsnit.

§ 21 b.

Trafikanter, der skal passere

private overkørsler og overgange, skal udvise særlig forsigtighed. Færdsel

over

overkørsler og overgange må ikke finde sted, når det kan ses eller høres, at

tog nærmer sig. Når sporene passeres, skal dette ske uden unødigt ophold.

Stk. 2.

Den, der skal drive eller trække

dyr over banen, skal ligeledes udvise særlig forsigtighed og må ikke lade dyr

stå stille på overkørslen.

Stk. 3.

Særligt langsomt kørende

transporter må kun passere overkørslen efter aftale med

infrastrukturforvalteren.

Stk. 4.

Led og bomme skal lukkes efter

benyttelsen. Under arbejder, som kræver hyppig brug af en overkørsel, kan

overkørslen dog holdes åben, når den er under konstant opsyn af en person,

der

til enhver tid kan standse færdslen over overkørslen.

Stk. 5.

Brugeren af en privat overkørsel

eller overgang skal straks anmelde mangler ved led eller bomme til

infrastrukturforvalteren af det pågældende baneafsnit.

Stk. 6.

Brugeren er endvidere ansvarlig

for forseelser, som dennes folk under arbejde gør sig skyldig i ved

benyttelsen

af overkørslen eller overgangen.

Stk. 7.

Uvedkommende må ikke benytte

private overkørsler og overgange.

Kapitel 8 b

Infrastrukturforvalterens forhold til borgerne

§ 21 c.

Uden tilladelse fra

infrastrukturforvalteren af det pågældende baneafsnit må der ikke

1)

foretages

udgravninger eller opfyldninger eller anbringes materiel eller materialer i

en

sådan nærhed af infrastrukturforvalterens grund, at der derved kan opstå fare

for driften,

2)

føres ledninger over,

under eller langs med banen,

3)

ledes vand til banen

eller dennes grøfter eller

4)

foretages arbejder i

overkørsler eller overgange.

§ 21 d.

Inden for de afstande, der

fastsættes af trafikministeren, skal rummet over og på begge sider af alle

spor, der ligger på havneområde uden at være bestemt afgrænset fra dette,

samt

alle spor, der ligger i vej, gade eller plads, der er åben for almindelig

færdsel, holdes fri for faste og løse genstande.

Stk. 2.

§ 21 c gælder tilsvarende

for de i stk. 1 nævnte spor.

Stk. 3.

Trafikministeren fastsætter i et

ordensreglement de nærmere bestemmelser vedrørende de i stk. 1 og 2

nævnte

forhold samt de bestemmelser, der i øvrigt måtte findes fornødne til sikring

af

driften på sporene.

§ 21 e.

Enhver grundejer skal efter

offentlig bekendtgørelse eller direkte skriftlig henvendelse fra

infrastrukturforvalteren med mindst 8 dages varsel give alle vedkommende

adgang

til at foretage jordbundsundersøgelser, opmålinger, udstikninger og

afmærkninger i marken, som er nødvendige til planlæggelse af nye baneanlæg

eller

ændringer af bestående baneanlæg.

Stk. 2.

Erstatning for skade, som måtte

blive påført grundejeren ved de i stk. 1 nævnte foranstaltninger,

fastsættes i mangel af aftale ved taksation efter reglerne i lov om

fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

§ 21 f.

Infrastrukturforvalteren træffer

afgørelse om hegnstyper og om etablering, vedligeholdelse og nedtagning af

egne

hegn på sine baneafsnit.

Stk. 2.

Hævd kan ikke vindes over

arealer, der i matriklen er registreret som jernbanearealer.

§ 21 g.

Reklamer og andre indretninger må

ikke være anbragt således, at de er til ulempe for opfattelsen af signalerne

på

det pågældende baneafsnit.

Kapitel 8 c

Jernbanesikkerhed m.v.

Regler og tilsyn

§ 21 h.

Trafikministeren kan fastsætte

regler om sikkerhed på jernbaneområdet. Med henblik på at sikre

gennemsigtighed

og den fornødne uafhængighed i beslutningsprocessen kan trafikministeren

endvidere fastsætte regler om organiseringen af sikkerhedsopgaverne i

Trafikstyrelsen,

herunder direktørens og sikkerhedschefens opgaver, og i hvilke forhold

sikkerhedschefen skal være den øverste ansvarlige på sikkerhedsområdet i

Trafikstyrelsen.

§ 21 i.

Trafikstyrelsen fører tilsyn med,

1)

at gældende

sikkerhedsregler overholdes,

2)

at jernbanemateriel

og -anlæg opfylder gældende sikkerhedskrav,

3)

at personer, der

udfører sikkerhedsklassificerede funktioner, besidder de nødvendige

helbredsmæssige

og faglige kvalifikationer,

4)

at

jernbaneinfrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder har en forsvarlig og

effektiv sikkerhedsorganisation samt råder over de nødvendige sikkerheds- og

kontrolsystemer i forhold til de pågældende typer infrastruktur, materiel,

trafik m.v., og

5)

at

jernbaneinfrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder overholder de

gældende

regler vedrørende befordring af farligt gods med jernbane.

Stk. 2.

Trafikstyrelsen kan fastsætte nærmere regler og træffe afgørelse om, hvilke

opgaver og funktioner der anses for at have et sikkerhedsmæssigt indhold.

§ 21 j.

Trafikstyrelsen godkender efter

indstilling fra de pågældende jernbaneinfrastrukturforvaltere og

jernbanevirksomheder de i § 21 i, stk. 1, nr. 1-4, nævnte krav til

sikkerheden og ændringer heri.

Stk. 2.

Trafikministeren kan fastsætte regler om, at andre end de i stk. 1

nævnte

forhold skal godkendes.

§ 21 k.

Rullende materiel må ikke tages i

brug, før Trafikstyrelsen har udstedt en ibrugtagningstilladelse.

Stk. 2.

Trafikstyrelsen kan udstede typegodkendelser for rullende materiel.

Typegodkendelsen giver ikke ret til at ibrugtage det rullende materiel.

Stk. 3.

Læsseenheder, herunder containere, veksellad m.v., må ikke tages i brug, før

Trafikstyrelsens godkendelse foreligger.

Stk. 4.

Delsystemer, der anvendes i jernbaneanlæg, godkendes ved typegodkendelser

udstedt af Trafikstyrelsen. Delsystemer må ikke tages i brug, før

typegodkendelsen foreligger.

Stk. 5.

Trafikstyrelsen kan kræve, at virksomheder, der ønsker styrelsens godkendelse

af anlæg eller rullende materiel m.v., skal bruge sagkyndig bistand, herunder

assessorbistand, i forbindelse med godkendelsen.

Stk. 6.

Trafikstyrelsen kan fastsætte nærmere regler og træffe afgørelser om

godkendelse af rullende materiel, delsystemer, systemer og læsseenheder.

§ 21 l.

Trafikstyrelsen og personer, der

af Trafikstyrelsen er bemyndiget hertil, har til enhver tid mod behørig

legitimation adgang til områder, der hører til

jernbaneinfrastrukturforvaltere

og jernbanevirksomheder eller private, med henblik på at udøve de beføjelser,

som loven eller regler, der er fastsat med hjemmel i loven, tillægger

styrelsen.

Stk. 2.

Trafikstyrelsen

kan for de pågældende jernbaneinfrastrukturforvalteres og

jernbanevirksomheders

regning udføre eller kræve udført afprøvninger, målinger og kontrol, forlange

udtalelser fra jernbaneinfrastrukturforvalternes og jernbanevirksomhedernes

ledelse og medarbejdere samt kræve al dokumentation udleveret.

Stk. 3.

Trafikstyrelsen kan udstede påbud til jernbaneinfrastrukturforvalterne og

jernbanevirksomhederne om, at disse straks eller inden for en nærmere angivet

tidsfrist skal foretage de nødvendige foranstaltninger for at opfylde de

krav,

der følger af § 21 i. Efter udløbet af tidsfristen kan Trafikstyrelsen

om

nødvendigt lade disse foranstaltninger udføre for den pågældendes regning.

Hvis

de sikkerhedsmæssige forhold er klart uforsvarlige, kan det i et påbud

fastsættes, at driften skal indstilles, indtil påbuddet er efterkommet.

Stk. 4.

Ved

konstatering af forhold, der udgør en risiko for jernbanesikkerheden, kan

Trafikstyrelsen udstede påbud til jernbaneinfrastrukturforvalterne og

jernbanevirksomhederne om, at disse straks eller inden for en nærmere angivet

tidsfrist skal foretage de efter Trafikstyrelsens vurdering nødvendige

foranstaltninger. I påbuddet kan fastsættes, at driften skal indstilles,

indtil

påbuddet er efterkommet. Efter udløbet af tidsfristen kan Trafikstyrelsen om

nødvendigt lade disse foranstaltninger udføre for den pågældendes regning.

Stk. 5.

Trafikstyrelsen kan, såfremt de sikkerhedsmæssige forhold er klart

uforsvarlige, umiddelbart nedlægge forbud mod drift på en nærmere angivet

strækning

eller mod drift med nærmere angivet rullende materiel. Forbud kan meddeles

mundtligt og har virkning fra modtagelsen. Et forbud gælder i indtil 14 dage,

medmindre forbuddet forlænges. Et mundtligt meddelt forbud gælder dog kun i

indtil 3 dage.

Alkohol og andre bevidsthedsforstyrrende midler m.v.

§ 21 m.

En sikkerhedsklassificeret person

må ikke udføre eller forsøge at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner,

når

den pågældende har en alkoholkoncentration i blodet på 0,20 promille eller

derover.

Stk. 2.

En

sikkerhedsklassificeret person må ikke udføre eller forsøge at udføre

sikkerhedsklassificerede funktioner, når den pågældende har indtaget spiritus

eller andre bevidsthedsforstyrrende midler i et sådant omfang, at den

pågældende er ude af stand til at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner

på

fuldt betryggende måde.

Stk. 3.

En

sikkerhedsklassificeret person må ikke udføre eller forsøge at udføre

sikkerhedsklassificerede funktioner, når den pågældende på grund af sygdom,

svækkelse, overanstrengelse eller mangel på søvn eller af lignende årsager

befinder sig i en sådan tilstand, at den pågældende er ude af stand til at

udføre sikkerhedsklassificerede funktioner på fuldt betryggende måde.

Stk. 4.

Det er

forbudt at lade nogen udføre sikkerhedsklassificerede funktioner i

forbindelse

med driften af jernbanevirksomhed eller jernbaneinfrastrukturforvaltning, når

den pågældende befinder sig i en tilstand som nævnt i stk. 1-3.

Stk. 5.

Har en

arbejdsgiver eller en anden foresat formodning om, at en person udfører eller

forsøger at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner i forbindelse med

jernbanevirksomhed eller jernbaneinfrastrukturforvaltning i en sådan tilstand

som nævnt i stk. 1-3, skal arbejdsgiveren eller den foresatte sørge for,

at den pågældende fritages for de sikkerhedsklassificerede funktioner.

Stk. 6.

Politiet

kan med henblik på at konstatere en eventuel overtrædelse af stk. 1 til

enhver tid forlange, at en person, der er omfattet af stk. 1, foretager

udåndingsprøve.

Stk. 7.

Politiet

kan fremstille en person til udtagelse af blod- eller urinprøve, hvis der er

grund til at antage, at den pågældende har overtrådt bestemmelserne i

stk. 1 eller 2, og en udåndingsprøve ikke er tilstrækkelig, eller den

pågældende nægter eller er ude af stand til at foretage en udåndingsprøve.

Når

særlige omstændigheder taler derfor, kan politiet tillige fremstille den

pågældende til undersøgelse hos en læge.

Stk. 8.

Trafikministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren

bestemmelser om de i stk. 6 og 7 nævnte prøver og undersøgelser.

Undersøgelse af jernbaneulykker m.v.

§ 21 n.

Trafikministeren ændrer

opgaveområdet for Havarikommissionen for Civil Luftfart, jf. lov om luftfart,

til også at omfatte undersøgelse af ulykker og hændelser på jernbaneområdet

med

henblik på forebyggelse. Havarikommissionen benævnes herefter

Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane (Havarikommissionen).

Stk. 2.

Havarikommissionens sammensætning fastsættes af trafikministeren.

Stk. 3.

Havarikommissionen skal beslutte, at repræsentanter for fremmede stater kan

deltage i Havarikommissionens arbejde, i det omfang Danmark ved aftale har

forpligtet sig hertil. I øvrigt kan Havarikommissionen beslutte, at

sagkyndige

kan deltage i Havarikommissionens arbejde, hvor den finder dette nødvendigt.

§ 21 o.

Ved jernbaneulykke forstås i

denne lov en utilsigtet begivenhed eller situation, der opstår på

jernbaneområdet i forbindelse med anvendelse af jernbanekøretøjer eller

jernbaneinfrastruktur,

og ved hvilken

1)

nogen afgår ved døden

eller kommer alvorligt til skade som følge af ophold i eller på

jernbanekøretøjet

eller ved direkte berøring med køretøjet eller noget, der hører til dette,

eller som følge af retmæssigt ophold på jernbaneområdet, eller

2)

der på

jernbanekøretøjet eller jernbaneinfrastrukturen opstår væsentlig skade eller

fejl, der nedsætter jernbanekøretøjets eller jernbaneinfrastrukturens

sikkerhedsmæssige

egenskaber.

Stk. 2.

Ved

jernbanehændelser forstås i denne lov en utilsigtet begivenhed, der ikke er

en

jernbaneulykke, men som har betydning for jernbanesikkerheden og indebærer

risiko for, at de under stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte situationer

indtræder.

Stk. 3.

Jernbaneulykker, hvor det umiddelbart af Havarikommissionen eller politiet

kan

fastslås, at skaden er selvpåført, såsom ved selvmord, ophold i områder uden

adgang

for uvedkommende, eller at ulykken ikke skyldes en jernbanemæssig fejl,

betragtes

ikke som jernbaneulykke efter stk. 1.

Stk. 4.

Trafikministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvad der forstås ved

jernbaneulykker

og jernbanehændelser.

§ 21 p.

Havarikommissionen undersøger

ulykker og hændelser på jernbaneområdet her i landet. Havarikommissionen kan

endvidere iværksætte undersøgelser i forbindelse med jernbaneulykker og

-hændelser i udlandet, såfremt den kompetente udenlandske myndighed anmoder

herom.

Stk. 2.

Når en

jernbaneulykke eller en jernbanehændelse er indtruffet her i landet, skal

Havarikommissionen

underrettes herom af den pågældende jernbanevirksomhed og

jernbaneinfrastrukturforvalter.

Ligeledes skal en jernbanevirksomhed, der benytter dansk registreret

jernbanekøretøj, og hvor jernbaneulykken eller -hændelsen sker i udlandet,

underrette Havarikommissionen herom.

Stk. 3.

Trafikministeren kan fastsætte nærmere regler om meddelelsespligt og

rapportering

m.v.

§ 21 q.

Havarikommissionen bestemmer

omfanget af og formen for de undersøgelser, der skal foretages i anledning af

en ulykke eller en hændelse på jernbaneområdet.

Stk. 2.

Når en

jernbaneulykke undersøges af Havarikommissionen, må de i ulykken indblandede

køretøjer

og den berørte jernbaneinfrastruktur, dele eller indhold heraf eller spor i

øvrigt ikke fjernes eller røres, før Havarikommissionen eller politiet giver

tilladelse hertil.

Stk. 3.

Havarikommissionen kan forlange al dokumentation til brug for undersøgelsen

udleveret

efter reglerne i § 21 r, stk. 2, og kan forlange udtalelser fra

jernbaneinfrastrukturforvalternes og jernbanevirksomhedernes ledelse og

medarbejdere samt foretage afhøringer af enhver person, som må formodes at

kunne give oplysninger af betydning for undersøgelsen.

Stk. 4.

Havarikommissionen kan forlange retligt forhør efter reglerne i

retsplejelovens

§ 1018.

Stk. 5.

Politiets

bistand kan kræves til undersøgelse, i det omfang det skønnes fornødent.

Stk. 6.

Trafikstyrelsens bistand kan kræves til undersøgelse, i det omfang det

skønnes

fornødent.

Stk. 7.

Foreligger

der mistanke om strafbart forhold, kan politiet selvstændigt foretage de

efterforskningsskridt,

der af anklagemyndigheden skønnes fornødne, og kan hertil kræve bistand af

Trafikstyrelsen

og Havarikommissionen.

§ 21 r.

Havarikommissionen har uden

retskendelse adgang til at foretage undersøgelse af jernbanekøretøjer og

jernbaneinfrastruktur, uanset om disse befinder sig på privat område.

Stk. 2.

Havarikommissionen kan for de pågældende jernbaneinfrastrukturforvalteres og

jernbanevirksomheders regning udføre eller kræve udført afprøvninger,

målinger

og kontrol.

Stk. 3.

I

forbindelse med undersøgelse af ulykker og hændelser på jernbaneområdet kan

Havarikommissionen ved konstatering af forhold, der udgør en risiko for

jernbanesikkerheden,

anmode Trafikstyrelsen om at udstede påbud eller forbud til

jernbaneinfrastrukturforvalterne og jernbanevirksomhederne.

§ 21 s.

Havarikommissionen skal løbende

holde Trafikstyrelsen underrettet om fund og omstændigheder omkring en

undersøgelse, der skønnes af væsentlig betydning for jernbanesikkerheden, og

skal på det tidligst mulige tidspunkt gøre Trafikstyrelsen bekendt med sine

vurderinger

heraf.

Stk. 2.

Når

undersøgelsen er afsluttet, udarbejder Havarikommissionen en rapport om

undersøgelsens resultater. Rapporten sendes til trafikministeren og

Trafikstyrelsen.

Rapporten offentliggøres, medmindre afgørende hensyn taler imod

offentliggørelse. Såfremt Havarikommissionen ikke offentliggør en rapport,

skal

denne beslutning offentliggøres.

Stk. 3.

Når den

foretagne undersøgelses omfang taler derfor, kan Havarikommissionen fravige

reglerne i stk. 2 og i stedet udarbejde en kortfattet redegørelse.

Stk. 4.

Havarikommissionen, Trafikstyrelsen, tilkaldte sagkyndige og andre, der

medvirker i en undersøgelse, som foretages af Havarikommissionen, er under

ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til over for

uvedkommende at hemmeligholde, hvad de bliver vidende om i forbindelse med

undersøgelsen.

§ 21 t.

Trafikministeren kan pålægge

Havarikommissionen særlige opgaver, der har et generelt

jernbanesikkerhedsmæssigt sigte.

Stk. 2.

Trafikministeren kan på ethvert tidspunkt pålægge Havarikommissionen at

foretage yderligere undersøgelser i en sag.

Stk. 3.

Havarikommissionen

kan genoptage en afsluttet undersøgelse, såfremt der fremkommer nyt og

væsentligt materiale i sagen.

Stk. 4.

Rapport

eller redegørelse efter stk. 2 og 3 afgives i overensstemmelse med

§ 21 s, stk. 2 og 3.

Stk. 5.

Havarikommissionen offentliggør mindst en gang om året en beretning om sin

virksomhed.

Gebyrer

§ 21 u.

Trafikministeren kan fastsætte

regler om gebyrer til dækning af Trafikstyrelsens omkostninger ved

varetagelse

af opgaverne i henhold til denne lov.

Stk. 2.

Hvis de i

§ 4, stk. 8, og § 6, stk. 2, nævnte gebyrer ikke erlægges

rettidigt, tillægges renter i overensstemmelse med renteloven. Det samme

gælder

gebyrer fastsat i medfør af stk. 1. Trafikministeren kan fastsætte

regler

om betaling for erindringsskrivelser vedrørende de nævnte gebyrer.

Stk. 3.

Beløbene

med påløbne renter kan inddrives ved udpantning.

Kapitel 9

Straffebestemmelser, kontrolafgift m.v.

Straffebestemmelser

§ 22.

Med bøde eller fængsel indtil 4

måneder straffes den, der

1)

driver

jernbanevirksomhed uden tilladelse i medfør af § 3,

2)

påbegynder eller

driver virksomhed uden fornødne godkendelser eller tilladelser,

3)

tilsidesætter vilkår

eller betingelser knyttet til en tilladelse eller godkendelse,

4)

hindrer

Trafikstyrelsen i at foretage tilsyn eller Havarikommissionen i at foretage

undersøgelse eller

5)

overtræder § 19,

stk. 2, § 20, § 21, stk. 1, §§ 21 a-21 d, § 21

g

eller § 21 q, stk. 2.

Stk. 2.

Den, der

undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i henhold til

loven eller de i medfør af denne fastsatte forskrifter, straffes med bøde

eller

fængsel indtil 4 måneder. Straffen for tilsidesættelse af et påbud eller

forbud

i henhold til § 21 l, stk. 3-5, kan dog stige til fængsel indtil 2

år.

Stk. 3.

Straffen

kan stige til fængsel indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt

eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1)

forvoldt skade på

personer, materiel eller miljø eller fremkaldt nærliggende fare herfor eller

2)

opnået eller

tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Stk. 4.

Med fængsel

indtil 2 år straffes den, som overtræder § 21 m, stk. 1-4, eller

den,

der udfører sikkerhedsklassificerede funktioner for en jernbanevirksomhed

eller

jernbaneinfrastrukturforvalter til trods for, at retten hertil er

midlertidigt

inddraget eller frakendt efter § 22 a. Under særlig formildende

omstændigheder kan der dog straffes med bøde.

Stk. 5.

Med bøde

straffes den, der skaffer sig eller forsøger at skaffe sig befordring med

ugyldig

billet eller ugyldigt kort.

Stk. 6.

I forskrifter,

der fastsættes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde, fængsel

indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år for

overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. I forskrifterne kan ligeledes

fastsættes straf af bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende

omstændigheder fængsel indtil 2 år for overtrædelse af bestemmelser i

forordninger

fastsat af Det Europæiske Fællesskab om forhold, som er omfattet af denne

lov.

Stk. 7.

Der kan

pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.

§ 22 a.

Ret til at udføre

sikkerhedsklassificerede funktioner skal frakendes, når

1)

der ved tjenestens

udførelse er blevet tilsidesat væsentlige hensyn til jernbanesikkerheden,

eller

2)

den pågældende har

udført eller forsøgt at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner efter at

have indtaget spiritus eller andre bevidsthedsforstyrrende midler, jf.

§ 21 m, stk. 1 og 2.

Stk. 2.

Frakendelsen sker ubetinget, medmindre der foreligger særligt formildende

omstændigheder. Ubetinget frakendelse sker for et bestemt tidsrum af ikke

under

6 måneder eller for bestandig. Betinget frakendelse sker på vilkår af, at den

pågældende i en prøvetid på indtil 3 år fra endelig dom ikke udfører

sikkerhedsklassificerede

funktioner under sådanne omstændigheder, at ret dertil skal frakendes.

Stk. 3.

Trafikstyrelsen kan midlertidigt inddrage retten til at udføre

sikkerhedsklassificerede funktioner, såfremt der under udøvelsen af tjenesten

sker væsentlig tilsidesættelse af gældende regler og krav. Trafikstyrelsen

skal

i forbindelse med afgørelsen vejlede den pågældende om prøvelsesadgangen, jf.

stk. 4.

Stk. 4.

Den, hvis

ret til at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner er midlertidigt

inddraget,

kan forlange inddragelsen prøvet af domstolene. Domstolene træffer ved

kendelse

afgørelse om inddragelsen.

Stk. 5.

Det

tidsrum, hvori retten har været midlertidigt inddraget, fradrages i

frakendelsestiden.

Stk. 6.

Er en

person, der har ret til at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner, og som

har dansk indfødsret eller er bosat i den danske stat eller ansat i en dansk

jernbanevirksomhed eller hos en dansk jernbaneinfrastrukturforvalter,

straffet

i udlandet for et forhold, der bedømt efter denne lov ville have medført

frakendelse af ret til at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner, kan

sådan

frakendelse ske efter offentlig påtale her i landet.

Stk. 7.

Er en

person, der har ret til at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner, i

medfør

af færdselsloven frakendt retten til at føre motordrevet køretøj ubetinget,

kan

Trafikstyrelsen, for det tidsrum frakendelsen er sket, fratage den pågældende

ret til at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner, såfremt det strafbare

forhold, for hvilket vedkommende er dømt, begrunder en nærliggende fare for

misbrug af retten til at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner. Den

pågældende kan forlange fratagelsen indbragt for domstolene. Trafikstyrelsen

skal i forbindelse med fratagelsen vejlede den pågældende herom.

Kontrolafgift

§ 23.

Trafikministeren fastsætter

regler om jernbanevirksomhedernes adgang til at opkræve kontrolafgift og

ekspeditionsgebyr for passagerer, der ikke foreviser gyldig rejsehjemmel

(billetter og kort). Beløbene tillægges udpantningsret.

Stk. 2.

Ubetalt kontrolafgift og

ekspeditionsgebyr efter stk. 1 kan med tillæg af renter og omkostninger

inddrives af Told- og Skattestyrelsen. Told- og Skattestyrelsen kan inddrive

skyldige beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne

om

inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Told- og

Skattestyrelsen

kan endvidere inddrive skyldige beløb ved modregning i overskydende skat.

Stk. 3.

Trafikministeren kan fastsætte

nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen.

Stk. 4.

Told- og Skattestyrelsen kan

indhente de oplysninger hos skattemyndighederne og andre offentlige

myndigheder, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i

stk. 1

nævnte beløb, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Stk. 5.

Told- og Skattestyrelsens

afgørelser efter stk. 1-3 kan indbringes for skatteministeren.

Stk. 6.

Fogedretten træffer efter

begæring afgørelse om indsigelser, som skyldneren fremsætter over for Told-

og

Skattestyrelsen om kravets berettigelse, berettigelsen af et meddelt pålæg om

lønindeholdelse og om berettigelsen af en gennemført modregning i

overskydende

skat. Begæringen fremsættes over for Told- og Skattestyrelsen, som indbringer

indsigelsen for fogedretten. Afgørelsen træffes efter reglerne i

retsplejelovens §§ 499-503.

Stk. 7.

Afgørelse efter stk. 6

træffes af fogedretten i den retskreds, hvor skyldnerens bopæl er beliggende.

Stk. 8.

Fristen for begæring om

indbringelse af indsigelser efter stk. 6 er 4 uger, fra skyldneren har

modtaget meddelelse om lønindeholdelse eller modregning.

Stk. 9.

Overskrides den i stk. 8

nævnte frist, afviser fogedretten sagen. Fogedretten kan dog undtagelsesvis

indtil 1 år efter meddelelsen om lønindeholdelse eller modregning tillade, at

en indsigelse behandles. Begæring herom skal i så fald indleveres til

fogedretten inden 4 uger efter tilladelsens meddelelse. Fogedrettens

afgørelse

om indsigelser kan kæres til landsretten efter reglerne i retsplejelovens

kapitel 53.

Stk. 10.

Jernbanevirksomheden kan

fastsætte regler om pligt for passagerer, der ikke er i besiddelse af gyldig

rejsehjemmel (billetter og kort), til på forlangende at forevise legitimation

med henblik på at fastslå passagerens identitet.

Kapitel 10

Klageadgang, Jernbaneklagenævnet m.v.

§ 24.

Jernbaneklagenævnet består af fem

medlemmer, der beskikkes af trafikministeren. Formanden skal være dommer. De

fire andre medlemmer skal repræsentere henholdsvis jernbaneteknisk,

jernbanesikkerhedsmæssig, samfundsøkonomisk og konkurrenceretlig ekspertise.

Formanden og de øvrige medlemmer har hver en suppleant, der også beskikkes af

trafikministeren. Nævnets formand og dennes suppleant beskikkes efter

indstilling fra Domstolsstyrelsen. Medlemmerne med jernbaneteknisk og

jernbanesikkerhedsmæssig ekspertise og disses suppleanter beskikkes efter

indstilling fra Danmarks Tekniske Universitet. Medlemmet med

samfundsøkonomisk

ekspertise og dennes suppleant beskikkes efter indstilling fra Københavns

Universitet. Medlemmet med konkurrenceretlig ekspertise og dennes suppleant

beskikkes efter indstilling fra Konkurrencerådet.

Stk. 2.

Afgørelser

i medfør af §§ 6 og 8-11 kan påklages til Jernbaneklagenævnet. I sager,

der vedrører priser, øvrige aftalevilkår samt krydssubsidiering i medfør af

§ 6, § 8, stk. 3 og 4, og § 10 indhenter

Jernbaneklagenævnet en bindende udtalelse fra Konkurrencerådet, inden nævnet

træffer endelig afgørelse. Afgørelser i medfør af 2. pkt. kan indbringes for

Konkurrenceankenævnet.

Stk. 3.

Afgørelser

i Jernbaneklagenævnet træffes ved stemmeflerhed. Ved stemmelighed er

formandens

stemme udslagsgivende.

Stk. 4.

Trafikministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over

afgørelser,

der træffes i henhold til denne lov, herunder at afgørelserne ikke kan

påklages

til Trafikministeriet. Trafikministeren kan fastsætte regler om, at

afgørelserne kan påklages til Jernbaneklagenævnet, herunder at de afgørelser,

der kan påklages til Jernbaneklagenævnet, ikke kan påklages til anden

administrativ myndighed, og at Jernbaneklagenævnets afgørelser ikke kan

påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 5.

Trafikministeren kan fastsætte nærmere regler om gebyr for indgivelse af

klage.

§ 24 a.

Trafikministeren kan bemyndige

Trafikstyrelsen, Banedanmark eller Havarikommissionen for Civil Luftfart og

Jernbane eller andre statslige myndigheder til at udøve ministerens

beføjelser

i denne lov.

Stk. 2.

Trafikministeren kan bemyndige andre statslige myndigheder til at udøve de

beføjelser, som Trafikstyrelsen, Banedanmark eller Havarikommissionen er

tillagt efter loven.

Kapitel 11

Internationale konventioner

§ 25.

Trafikministeren kan indgå

konventioner med andre stater om befordring af personer, bagage og gods med

jernbane. Bestemmelserne i sådanne konventioner gælder her i landet efter

bekendtgørelsen

i Lovtidende.

Stk. 2.

Trafikministeren kan indgå aftaler med andre lande om anerkendelse af

godkendelser på uddannelses- og helbredsområdet. Trafikministeren kan

fastsætte

regler om gennemførelse af aftalerne i dansk ret.

§ 26.

Trafikministeren kan fastsætte

regler med henblik på opfyldelse og anvendelse af retsakter fastsat af Det

Europæiske Fællesskab om forhold, som er omfattet af denne lov.

Kapitel 12

Jernbanehjemmeværn m.v.

§ 27.

Trafikministeren kan efter

forhandling med forsvarsministeren træffe beslutning om oprettelse af

virksomhedshjemmeværn (jernbanehjemmeværn) samt fastsætte regler om, at

virksomheder med tilknytning til jernbane og jernbanedrift mod økonomisk

kompensation skal give ansatte frihed til at deltage i

virksomhedshjemmeværnet.

Stk. 2.

Trafikministeren kan endvidere

fastsætte regler om virksomhedshjemmeværnets adgang til og brug af

jernbanearealer, herunder jernbanetekniske anlæg samt stationsbygninger osv.

til øvelsesformål m.v. samt om, at virksomhederne mod økonomisk kompensation

skal stille materiel samt lokaler til rådighed for virksomhedshjemmeværnet.

§ 28.

Jernbanevirksomhederne forpligtes

til under ekstraordinære forhold og mod fuld erstatning at stille

transportkapacitet til disposition efter trafikministerens bestemmelser.

Kapitel 13 (Ophævet)

Kapitel 14

Lovens ikrafttræden, ophævelse og ændring af

andre love, overgangsbestemmelser m.v.

§ 30.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Lov om DSB, jf.

lovbekendtgørelse nr. 757 af 6. august 1996, ophæves.

Stk. 3.

Lov nr. 117 af 11. marts 1921 om

erstatningsansvar for skade ved jernbanedrift ophæves.

Stk. 4.

I lov nr. 230 af 4. april 1995

om styrelsen af DSB m.v., som ændret ved § 8 i lov nr. 1230 af 27.

december 1996, ophæves

§ 6.

Stk. 5.

Bekendtgørelser, der er udstedt

i medfør af de love, der er nævnt i stk. 2 og 3, forbliver i kraft,

indtil

de afløses eller ophæves af bestemmelser fastsat i medfør af denne lov, dog

ikke bekendtgørelse nr. 1262 af 20. december 1996 om politibestemmelser m.v.

for Banedanmark, der ophæves.

§ 31.

Kontrakter, aftaler, og lign.,

der er gældende for de enkelte jernbanevirksomheder på datoen for lovens

ikrafttræden, forbliver i kraft indtil udgangen af 1998, til hvilket

tidspunkt

jernbanevirksomhederne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at

efterkomme alle lovens krav. Trafikministeren kan forlænge denne

overgangsperiode med op til to år, hvis forholdene taler derfor.

§§ 32-33.

(Overgangsbestemmelser, udeladt).

§ 34.

I lov om hovedstadsområdets

kollektive persontrafik, jf. lovbekendtgørelse nr. 492 af 16. juni 1995, som

ændret ved § 9 i lov nr. 1230 af 27. december 1996, foretages følgende

ændringer:

1.

I

§ 4

ændres »DSB, privatbanerne og

letbanerne« til: »jernbanevirksomheder og de i medfør af lov om Ørestaden

m.v.

dannede letbaneselskaber«.

2.

I

§ 5, stk. 1,

ændres »DSB og med

inddragelse af letbanerne« til: »jernbanevirksomhederne og med inddragelse af

de i medfør af lov om Ørestaden m.v. dannede letbaneselskaber«.

3.

I

§ 5, stk. 2,

ændres »af DSB med tog,

der alene betjener hovedstadsområdet, og af privatbanerne samt letbanerne«

til:

»og af jernbanevirksomheder med tog, der alene betjener hovedstadsområdet,

samt

af de i stk. 1 nævnte letbaneselskaber med tog«.

4.

I

§ 7, stk. 1,

ændres »DSB og de

berørte privatbaner samt letbanerne« til: »jernbanevirksomhederne og de i

medfør af lov om Ørestaden m.v. dannede letbaneselskaber«.

§ 35.

I lov om den lokale og regionale

kollektive personbefordring uden for hovedstadsområdet, jf. lovbekendtgørelse

nr. 493 af 16. juni 1995, som ændret ved § 10 i lov nr. 1230 af 27.

december

1996, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 2, stk. 2,

ændres »DSB, de inden

for amtskommunen værende privatbaner« til: »de jernbanevirksomheder, der

driver

trafik i amtskommunen,«.

2.

§ 2, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Planen skal angive linjeføring

og kørselsomfang for den trafik, der udføres

1)

som almindelig

rutekørsel, jf. § 2, stk. 2, i lov om buskørsel, og som forløber

inden for højst to amtskommuner eller en amtskommune og hovedstadsområdet,

2)

med tog, der alene

forløber inden for een amtskommune, samt

3)

med tog, der alene

forløber inden for 2 amtskommuner, når der foreligger konkret aftale mellem

jernbanevirksomheden og de pågældende amtsråd.«

3.

I

§ 6, stk. 1,

ændres »DSB og

privatbanerne« til: »jernbanevirksomhederne«.

4.

I

§ 7, stk. 4,

ændres »DSB-tog« til:

»tog«.

§ 36.

I lov om buskørsel, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1270 af 16. december 1996, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 7

ændres »DSB og de i området værende

privatbaner« til: »jernbanevirksomhederne i området«.

§ 2 i lov nr. 124 af 27. februar 2001

(infrastrukturforvaltning m.v.) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1.

marts 2001.

Stk. 2.

Lov nr. 183 af 20. marts 1918 om

anlæg af mergelbaner m.v. og lov nr. 1230 af 27. december 1996 om Banedanmark

m.v. ophæves.

Stk. 3.

Forskrifter, der er udstedt i

medfør af lov om Banedanmark m.v., forbliver i kraft, indtil de ophæves eller

afløses af bestemmelser fastsat i medfør af denne lov.

Stk. 4.

Virksomheder, som udøver

infrastrukturforvaltning ved lovens ikrafttræden, skal inden den 31. december

2001 have erhvervet tilladelse og sikkerhedscertifikat. Trafikministeren kan

dispensere fra denne frist, hvis forholdene taler derfor.

§ 3, stk. 1, i lov nr. 405 af 6. juni

2002

(Nedlæggelse af Transportrådet og Jernbanerådet) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli

2002.

§ 5, 1. pkt., i lov nr. 155 af 12. marts 2003

(Gennemførelse af EU-regler m.v.) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Loven træder i kraft den 15. marts 2003.

§ 12, § 13 og § 14 i lov nr. 1222 af 27. december

2003

om Banedanmark indeholder følgende overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 12

Trafikministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte, at lovens enkelte

bestemmelser

træder i kraft på forskellige tidspunkter.

§ 13

I en overgangsperiode forud for etableringen af Banedanmark

med en bestyrelse i henhold til § 3 indsætter trafikministeren en rådgivende

bestyrelse i Banestyrelsen. Trafikministeren har i denne overgangsperiode

sædvanlig instruktionsbeføjelse over for virksomheden.

Stk. 2.

Trafikministeren fastsætter tidspunktet for udløbet af overgangsperioden.

§ 14

I lov nr. 289 af 18. maj 1998 om jernbanevirksomhed m.v.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 310 af 28. april 2003, ophæves kapitel 4 b.

§ 2 og § 3 i lov nr. 323 af 5. maj 2004

(Jernbanereform) indeholder følgende overgangs- og

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

I lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 543 af 13.

juni 2001, som ændret ved lov nr. 1074 af 17. december 2002, foretages

følgende

ændring:

1.

Efter § 134 indsættes:

»§ 134 a.

Havarikommissionen undersøger

endvidere ulykker og hændelser på jernbaneområdet, jf. lov om jernbane.

Havarikommissionen benævnes herefter Havarikommissionen for Civil Luftfart og

Jernbane (Havarikommissionen).«

§ 3

Stk. 1.

Trafikministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren

kan

herunder fastsætte, at lovens enkelte bestemmelser træder i kraft på

forskellige tidspunkter.

Stk. 2.

Lov om

jernbanesikkerhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 667 af 8. august 2002,

ophæves.

Trafikministeren fastsætter tidspunktet for ophævelsen af lov om

jernbanesikkerhed m.v. Ministeren kan herunder fastsætte, at lovens enkelte

bestemmelser ophæves på forskellige tidspunkter.

Stk. 3.

Bekendtgørelser og andre regler, der er fastsat i medfør af lov om

jernbanesikkerhed

m.v., forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af bestemmelser

fastsat

i medfør af denne lov.

Stk. 4.

De godkendelser,

der i medfør af lov om jernbanesikkerhed m.v. er udstedt af Jernbanetilsynet,

forbliver gældende, indtil Trafikstyrelsen beslutter andet.

Trafikministeriet, den 2. december

2004

Flemming Hansen

/Jeppe Gaard

Officielle noter

1)

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2001/12/EF af 26. februar 2001 om ændring af Rådets direktiv

91/440/EØF om udvikling af Fællesskabets jernbaner (EF-Tidende 2001 nr. L 75

side 1 ff.) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/13/EF af 26. februar

2001 om ændring af Rådets direktiv 95/18/EF om udstedelse af licenser til

jernbanevirksomheder) (EF-tidende 2001 nr. L 75, side 26 ff.) og

Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv

2001/14/EF af 26. februar 2001 om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet

og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt

sikkerhedscertificering

(EF-tidende 2001 nr. L 75, side 29 ff.).

Lignende dokumenter