Spring til indhold

Retsinformation

Ekspropriation af arealer m.v. og overtagelse af privat fællesvej og privat vej som offentligvej

KEN nr 10235 af 12/12/2002Endelig adm. afgørelseBy-, Land- og Transportministeriet30. september 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Ekspropriation af arealer m.v. og overtagelse af privat

fællesvej og privat vej som offentligvej

Den 12. december 2002 kl. 10.00 blev Taksationskommissionen

for veje m.v. i Ringkjøbing Amt sat af formanden, dommer Steen Løvbjerg

Nielsen, Ringkøbing, med medlemmerne Jens Kr. Pedersen, Kibæk, og Svend Erik

Jørgensen, Vinderup.

Som sekretær fungerede retsassessor Frank Mørch, Ringkøbing.

Der foretoges:

V S/2002

Begæring om taksation fra Ikast Kommune i anledning af

ekspropriation af arealer og overtagelse af privat fællesvej og privat vej

som offentlig vej på ejendommen matr. nr. 2a Toftlund by, Ikast, beliggende

Isenvadvej 13, Ikast.

Lodsejer: Poul Hansen.

Der fremlagdes:

I.

Brev af 31. oktober

2002 med bilag 1 - 21 fra Ikast Kommune med anmodning om taksation.

II.

Brev af 2. december

2002 vedlagt erstatningsopgørelse fra konsulent Michael Uldall, Bramming.

Landinspektør Poul Sørensen, Landinspektørcentret i

Brædstrup, mødte som bistand for kommissionen.

Formand for Teknik- og Miljøudvalget Gunnar Jakobsen samt

Jørn Dalsgaard mødte for Ikast Kommune.

For og med lodsejeren Poul Hansen mødte konsulent Michael

Uldall, Bramming.

Kommissionen foretog besigtigelse af det berørte vejareal.

Kommissionen henlagde herefter mødet til Medi Hotel, Ikast.

Jørn Dalsgaard redegjorde for sagens forløb,

Læs alt

ekspropriationens omfang og kommunens erstatningstilbud ved gennemgang af de

fremlagte bilag. Til støtte for kommunens afvisning af lodsejerens

erstatningskrav gjorde han det i kommunens brev af 31. oktober 2002 på side

2-4

anførte gældende.

Konsulent Michael Uldall nedlagde på vegne af lodsejeren

påstand om en erstatning på 330.560 kr. Til støtte for kravet gjorde han det

i

bemærkningerne til erstatningsopgørelsen anførte gældende.

Parterne forlod herefter mødet.

Efter votering afsagdes følgende

KENDELSE:

Kommissionen finder, at en opklassificering af en privat

fællesvej til offentlig kommunevej i medfør af lov om offentlig vej § 23 må

sidestilles med en ekspropriationsbeslutning, og at lodsejeren således har

krav

på erstatning, såfremt der er påført ham et tab som følge af beslutningen:

Kommissionen finder dog ikke, at der efter gældende praksis i det omfang,

hvori

der er tale om afståelse af vejareal, er grundlag for at yde arealerstatning.

Kommissionen finder, at det ved spørgsmålet herom må være afgørende, i

hvilket

omfang arealet faktisk inden indgrebet er vej i overensstemmelse med lov om

private fællesveje, og kommissionen lægger efter sin besigtigelse til grund,

at

vejen, der er befæstet med et stort lag grus, der efter det oplyste er i en

dybde på ½ meter, visse steder faktisk benyttes i en bredde på 4 meter,

medens

den andre steder synes at have en bredde på op til 6 meter og at blive

benyttet

i denne udstrækning. Kommissionen finder ikke, at der over for dette kan

lægges

vægt på de oplysninger om vejens bredde, der findes i matriklen, og

kommissionen finder ej heller, at der over for dette kan lægges vægt på

generelle principper om, hvilken bredde veje som de anførte generelt anses at

have. Kommissionen finder herefter, at det areal, der skal anses at være

privat

fællesvej inden opklassificeringen, skal beregnes som et areal, der er 5

meter

bred i gennemsnit, og som har en længde på 575 meter, således at der ikke

gives

arealerstatning for dette areal, medens der skal tilkendes lodsejeren

arealerstatning for det resterende areal, der med forbehold af endelig

opmåling

anslås til 5.077 m2. Herefter, og idet parterne er enige om, at

der

for så vidt angår de øvrige arealer skal tilkendes lodsejeren 6 kr. pr.

m2

;

og idet kommissionen kan tiltræde dette, fastsætter kommissionen erstatningen

for arealafståelsen til 30.462 kr. Kommissionen finder ikke, at der er oplyst

nogen pålæggelse af servitutforpligtelse, der ikke i forvejen bestod på

ejendommen, og kommissionen finder herefter ikke, at der kan tilkendes

erstatning for servitutforpligtelser.

For så vidt angår spørgsmålet om ulempeerstatning finder

kommissionen, at opklassificeringen i et vist omfang kan vanskeliggøre

kreaturdriften i den begrænsede del af det samlede vejforløb, hvor lodsejeren

kan have græsning på egne arealer på begge sider af vejen, og hvor lodsejeren

tidligere i weekender, hvor der ikke blev arbejdet i grusgraven, kunne

afspærre

vejforløbet med hegn, som de få vejberettigede selv åbnede for under

passagen.

Kommissionen lægger til grund, at denne mulighed vil blive afskåret ved

vejens

opklassificering til kommunevej. Kommissionen finder, at der ligeledes vil

kunne opstå en reducering af grusudnyttelsen i grusgraven. Det fremgår af lov

om offentlige veje § 101, stk. 2, at der ikke uden vejbestyrelsens tilladelse

må foretages udgravning eller opfyldning nærmere vejens areal end 3 m, og

gravens eller opfyldningens skråning mod vejen må ikke være stejlere end

svarende til 2 gange højdeforskellen. Det fremgår af § 49, stk. 4, i lov om

private fællesveje, at ved byggeri, udgravning og opfyldning på og ved

private

fællesveje finder reglerne i lov om offentlige veje § 101 tilsvarende

anvendelse.

Kommissionen finder herefter, at en begrænsning i udnyttelsesmuligheden kun

kan

opstå ved udvidelsen af vejarealet i overensstemmelse med det foran anførte

og

ikke ved selve opklassificeringen til kommunevej. Kommissionen lægger til

grund, at vejen ved grusgraven havde en bredde på ca. 4 meter, der måtte

opfattes som privat fællesvej, og at der med den nuværende bredde vil opstå

en

lille begrænsning i mulighederne for at udnytte grusforekomster i forhold til

tidligere. Kommissionen finder, at det kan lægges til grund, at kommunen

opnår

en begrænset berigelse ved, at lodsejeren har ladet vejen befæste med grus i

den dybde af ½ meter og med en asfaltbelægning ved vejens udkørsel til

landevejen, og uanset, at denne befæstning er sket af hensyn til lodsejerens

egen aftale med andre om udnyttelse af grusforekomster og transport heraf,

finder kommissionen, at den vil billiggøre kommunens fremtidige

vedligeholdelse

i et vist omfang, ligesom opklassificeringen vil afskære lodsejeren fra selv

senere at drage nytte af den begrænsede afskrevne værdi af den grus, der er

lagt i vejen. Kommissionen finder, at der i anledning af de anførte

begrænsede

ulemper skal tilkendes lodsejeren et skønsmæssigt beløb, som kommissionen

fastsætter til 30.000 kr. Kommissionen finder ikke, at der ved indgrebet er

sket en ændring af vandingsmulighederne, der har et sådant omfang, at det kan

antages at . have økonomisk betydning for ejendommens drift, og kommissionen

finder ikke, at der i anledning af opklassificeringen kommer til at påhvile

lodsejeren nogen forpligtelse til rengøring af vej, der ikke påhvilede ham i

forvejen. Der er ved det anførte givet erstatning for også det areal langs

vejen, der befmder sig ind mod naboejendommen, og kommissionen finder ikke,

at

der i øvrigt ved indgrebet er sket nogen afskæring af arealer, der ikke

tidligere fandtes i samme omfang, ligesom der ej heller ses at skulle

afholdes

udgifter til hegn, der ikke også skulle afholdes tidligere. Endelig finder

kommissionen ikke, at der på den anførte vej vil komme støvgener i anledning

af

vejens opklassificering til kommunevej, der kan begrunde erstatning for

ulemper. Kommissionen lægger herved vægt på, at der alene vil ske en vis

begrænset offentlig trafik frem til skoven, idet det her er tilkendegivet med

skiltning, at kørsel videre kun er tilladt for vedkommende personer, hvilket

må

anses at svare til de personer, der tidligere havde ret til at benytte den

private fællesvej. Kommissionen lægger til grund, at andre personer vil kunne

køre frem til skoven og parkere bilen ved denne, hvilket lodsejeren tidligere

i

princippet kunne afskære dem fra, men kommissionen lægger over for dette vægt

på, at der på lodsejerens foranledning i dag og forventeligt længe endnu vil

køre transporter med grus forbi lodsejerens ejendom, og kommissionen finder

ikke, at den begrænsede forøgelse af trafikken ved det anførte i forhold

hertil

i sig selv

påfører ejendommen sådanne gener

eller værdiforringelse, at dette kan begrunde nogen erstatning. Kommissionen

finder, at lodsejerens tidligere udgifter til at få etableret en deklaration

om

oversigt må være kommunen uvedkommende, idet den ikke har nogen forbindelse

med

det nu stedfundne indgreb. Kommissionen finder ikke, at kommunen kan antages

at

opnå nogen besparelse i anledning af lodsejerens tidligere udgifter til

etablering af læhegn ind til naboejendommen, og kommissionen lægger til

grund,

at lodsejeren undgår fremtidige udgifter til vedligeholdelse af dette hegn,

medens den nytte, han eventuelt vil kunne drage af hegnet, ikke vil adskille

sig fra tidligere. Kommissionen fastsætter efter det anførte den samlede

erstatning i anledning af indgrebet til 60.462 kr.

Thi bestemmes:

Ikast Kommune betaler i erstatning til lodsejeren Poul

Hansen på 60.462 kr.

Erstatningen forrentes med den den 21. august 2001 fastsatte

diskonto fra denne dato, til betaling sker.

I godtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand tilkendes

lodsejeren 4.000 kr., der betales af Ikast Kommune.

Jens Kr. Pedersen

Løvbjerg Nielsen

Svend Erik

Jørgensen

Lignende dokumenter