Ekspropriation af arealer m.v. og overtagelse af privat fællesvej og privat vej som offentligvej
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Vejloven § 101 ophævet
Teksten
Ekspropriation af arealer m.v. og overtagelse af privat
fællesvej og privat vej som offentligvej
Den 12. december 2002 kl. 10.00 blev Taksationskommissionen
for veje m.v. i Ringkjøbing Amt sat af formanden, dommer Steen Løvbjerg
Nielsen, Ringkøbing, med medlemmerne Jens Kr. Pedersen, Kibæk, og Svend Erik
Jørgensen, Vinderup.
Som sekretær fungerede retsassessor Frank Mørch, Ringkøbing.
Der foretoges:
V S/2002
Begæring om taksation fra Ikast Kommune i anledning af
ekspropriation af arealer og overtagelse af privat fællesvej og privat vej
som offentlig vej på ejendommen matr. nr. 2a Toftlund by, Ikast, beliggende
Isenvadvej 13, Ikast.
Lodsejer: Poul Hansen.
Der fremlagdes:
I.
Brev af 31. oktober
2002 med bilag 1 - 21 fra Ikast Kommune med anmodning om taksation.
II.
Brev af 2. december
2002 vedlagt erstatningsopgørelse fra konsulent Michael Uldall, Bramming.
Landinspektør Poul Sørensen, Landinspektørcentret i
Brædstrup, mødte som bistand for kommissionen.
Formand for Teknik- og Miljøudvalget Gunnar Jakobsen samt
Jørn Dalsgaard mødte for Ikast Kommune.
For og med lodsejeren Poul Hansen mødte konsulent Michael
Uldall, Bramming.
Kommissionen foretog besigtigelse af det berørte vejareal.
Kommissionen henlagde herefter mødet til Medi Hotel, Ikast.
Jørn Dalsgaard redegjorde for sagens forløb,
Læs alt
ekspropriationens omfang og kommunens erstatningstilbud ved gennemgang af de
fremlagte bilag. Til støtte for kommunens afvisning af lodsejerens
erstatningskrav gjorde han det i kommunens brev af 31. oktober 2002 på side
2-4
anførte gældende.
Konsulent Michael Uldall nedlagde på vegne af lodsejeren
påstand om en erstatning på 330.560 kr. Til støtte for kravet gjorde han det
i
bemærkningerne til erstatningsopgørelsen anførte gældende.
Parterne forlod herefter mødet.
Efter votering afsagdes følgende
KENDELSE:
Kommissionen finder, at en opklassificering af en privat
fællesvej til offentlig kommunevej i medfør af lov om offentlig vej § 23 må
sidestilles med en ekspropriationsbeslutning, og at lodsejeren således har
krav
på erstatning, såfremt der er påført ham et tab som følge af beslutningen:
Kommissionen finder dog ikke, at der efter gældende praksis i det omfang,
hvori
der er tale om afståelse af vejareal, er grundlag for at yde arealerstatning.
Kommissionen finder, at det ved spørgsmålet herom må være afgørende, i
hvilket
omfang arealet faktisk inden indgrebet er vej i overensstemmelse med lov om
private fællesveje, og kommissionen lægger efter sin besigtigelse til grund,
at
vejen, der er befæstet med et stort lag grus, der efter det oplyste er i en
dybde på ½ meter, visse steder faktisk benyttes i en bredde på 4 meter,
medens
den andre steder synes at have en bredde på op til 6 meter og at blive
benyttet
i denne udstrækning. Kommissionen finder ikke, at der over for dette kan
lægges
vægt på de oplysninger om vejens bredde, der findes i matriklen, og
kommissionen finder ej heller, at der over for dette kan lægges vægt på
generelle principper om, hvilken bredde veje som de anførte generelt anses at
have. Kommissionen finder herefter, at det areal, der skal anses at være
privat
fællesvej inden opklassificeringen, skal beregnes som et areal, der er 5
meter
bred i gennemsnit, og som har en længde på 575 meter, således at der ikke
gives
arealerstatning for dette areal, medens der skal tilkendes lodsejeren
arealerstatning for det resterende areal, der med forbehold af endelig
opmåling
anslås til 5.077 m2. Herefter, og idet parterne er enige om, at
der
for så vidt angår de øvrige arealer skal tilkendes lodsejeren 6 kr. pr.
m2
;
og idet kommissionen kan tiltræde dette, fastsætter kommissionen erstatningen
for arealafståelsen til 30.462 kr. Kommissionen finder ikke, at der er oplyst
nogen pålæggelse af servitutforpligtelse, der ikke i forvejen bestod på
ejendommen, og kommissionen finder herefter ikke, at der kan tilkendes
erstatning for servitutforpligtelser.
For så vidt angår spørgsmålet om ulempeerstatning finder
kommissionen, at opklassificeringen i et vist omfang kan vanskeliggøre
kreaturdriften i den begrænsede del af det samlede vejforløb, hvor lodsejeren
kan have græsning på egne arealer på begge sider af vejen, og hvor lodsejeren
tidligere i weekender, hvor der ikke blev arbejdet i grusgraven, kunne
afspærre
vejforløbet med hegn, som de få vejberettigede selv åbnede for under
passagen.
Kommissionen lægger til grund, at denne mulighed vil blive afskåret ved
vejens
opklassificering til kommunevej. Kommissionen finder, at der ligeledes vil
kunne opstå en reducering af grusudnyttelsen i grusgraven. Det fremgår af lov
om offentlige veje § 101, stk. 2, at der ikke uden vejbestyrelsens tilladelse
må foretages udgravning eller opfyldning nærmere vejens areal end 3 m, og
gravens eller opfyldningens skråning mod vejen må ikke være stejlere end
svarende til 2 gange højdeforskellen. Det fremgår af § 49, stk. 4, i lov om
private fællesveje, at ved byggeri, udgravning og opfyldning på og ved
private
fællesveje finder reglerne i lov om offentlige veje § 101 tilsvarende
anvendelse.
Kommissionen finder herefter, at en begrænsning i udnyttelsesmuligheden kun
kan
opstå ved udvidelsen af vejarealet i overensstemmelse med det foran anførte
og
ikke ved selve opklassificeringen til kommunevej. Kommissionen lægger til
grund, at vejen ved grusgraven havde en bredde på ca. 4 meter, der måtte
opfattes som privat fællesvej, og at der med den nuværende bredde vil opstå
en
lille begrænsning i mulighederne for at udnytte grusforekomster i forhold til
tidligere. Kommissionen finder, at det kan lægges til grund, at kommunen
opnår
en begrænset berigelse ved, at lodsejeren har ladet vejen befæste med grus i
den dybde af ½ meter og med en asfaltbelægning ved vejens udkørsel til
landevejen, og uanset, at denne befæstning er sket af hensyn til lodsejerens
egen aftale med andre om udnyttelse af grusforekomster og transport heraf,
finder kommissionen, at den vil billiggøre kommunens fremtidige
vedligeholdelse
i et vist omfang, ligesom opklassificeringen vil afskære lodsejeren fra selv
senere at drage nytte af den begrænsede afskrevne værdi af den grus, der er
lagt i vejen. Kommissionen finder, at der i anledning af de anførte
begrænsede
ulemper skal tilkendes lodsejeren et skønsmæssigt beløb, som kommissionen
fastsætter til 30.000 kr. Kommissionen finder ikke, at der ved indgrebet er
sket en ændring af vandingsmulighederne, der har et sådant omfang, at det kan
antages at . have økonomisk betydning for ejendommens drift, og kommissionen
finder ikke, at der i anledning af opklassificeringen kommer til at påhvile
lodsejeren nogen forpligtelse til rengøring af vej, der ikke påhvilede ham i
forvejen. Der er ved det anførte givet erstatning for også det areal langs
vejen, der befmder sig ind mod naboejendommen, og kommissionen finder ikke,
at
der i øvrigt ved indgrebet er sket nogen afskæring af arealer, der ikke
tidligere fandtes i samme omfang, ligesom der ej heller ses at skulle
afholdes
udgifter til hegn, der ikke også skulle afholdes tidligere. Endelig finder
kommissionen ikke, at der på den anførte vej vil komme støvgener i anledning
af
vejens opklassificering til kommunevej, der kan begrunde erstatning for
ulemper. Kommissionen lægger herved vægt på, at der alene vil ske en vis
begrænset offentlig trafik frem til skoven, idet det her er tilkendegivet med
skiltning, at kørsel videre kun er tilladt for vedkommende personer, hvilket
må
anses at svare til de personer, der tidligere havde ret til at benytte den
private fællesvej. Kommissionen lægger til grund, at andre personer vil kunne
køre frem til skoven og parkere bilen ved denne, hvilket lodsejeren tidligere
i
princippet kunne afskære dem fra, men kommissionen lægger over for dette vægt
på, at der på lodsejerens foranledning i dag og forventeligt længe endnu vil
køre transporter med grus forbi lodsejerens ejendom, og kommissionen finder
ikke, at den begrænsede forøgelse af trafikken ved det anførte i forhold
hertil
i sig selv
påfører ejendommen sådanne gener
eller værdiforringelse, at dette kan begrunde nogen erstatning. Kommissionen
finder, at lodsejerens tidligere udgifter til at få etableret en deklaration
om
oversigt må være kommunen uvedkommende, idet den ikke har nogen forbindelse
med
det nu stedfundne indgreb. Kommissionen finder ikke, at kommunen kan antages
at
opnå nogen besparelse i anledning af lodsejerens tidligere udgifter til
etablering af læhegn ind til naboejendommen, og kommissionen lægger til
grund,
at lodsejeren undgår fremtidige udgifter til vedligeholdelse af dette hegn,
medens den nytte, han eventuelt vil kunne drage af hegnet, ikke vil adskille
sig fra tidligere. Kommissionen fastsætter efter det anførte den samlede
erstatning i anledning af indgrebet til 60.462 kr.
Thi bestemmes:
Ikast Kommune betaler i erstatning til lodsejeren Poul
Hansen på 60.462 kr.
Erstatningen forrentes med den den 21. august 2001 fastsatte
diskonto fra denne dato, til betaling sker.
I godtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand tilkendes
lodsejeren 4.000 kr., der betales af Ikast Kommune.
Jens Kr. Pedersen
Løvbjerg Nielsen
Svend Erik
Jørgensen
Lignende dokumenter
- Ekspropriation af arealer til etablering af sidevejsheller Retsinformation · 30. september 2004
- Ekspropriation af arealer mv. til anlæg af naturgasdistributionsledning Retsinformation · 10. juni 2003
- Ekspropriation af arealer til etablering af cykelsti Retsinformation · 22. september 2004
- Overtagelse arealpris forventningsværdi Retsinformation · 1. oktober 1997
- KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/902 af 23. maj 2017 om en fortegnelse over EU-kontrollører, der må udføre inspektioner i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (meddelt under nummer C(2017) 3252) EU-lovgivning · 23. maj 2017
- Forslag til Lov om ændring af lov om offentlige veje m.v., jernbaneloven og forskellige andre love (Lempeligere kriterier for borgeres mulighed for fremrykket overtagelse og ekspropriation, konsekvensændringer som følge af ny ekspropriationsproceslov m.v.) Retsinformation · 8. oktober 2026