Spring til indhold

Retsinformation

Ekspropriation af arealer mv. til anlæg af naturgasdistributionsledning

KEN nr 10001 af 22/10/2002Endelig adm. afgørelseBy-, Land- og Transportministeriet10. juni 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Ekspropriation af arealer mv. til anlæg af

naturgasdistributionsledning

Den 22. oktober 2002 kl.

10.00 blev Taksationskommissionen for veje m.v. i Ringkjøbing Amt sat af

formanden,

dommer Steen Løvbjerg Nielsen, Ringkøbing, med medlemmerne Eddy Schou, Hvide

Sande, og Birger Hedegaard Jensen, Kølkær.

Som sekretær fungerede

retsassessor Frank Mørch, Ringkøbing.

Der foretoges:

V 5/2002

Begæring om taksation fra Ikast Kommune i anledning af

ekspropriation af arealer m.v. til anlæg af naturgasdistributionsledning.

Lodsejer: Peter Odsbjerg Pedersen og Ilse Marie Madsen

Der fremlagdes:

I.

Brev af 5. juli 2002 med bilag 1 – 22 fra Ikast Kommune med

anmodning om taksation

II.

Brev af 17. september 2002 fra advokat K. W. Schmith.

III.

Brev af 1. oktober 2002 fra advokat Egon Bjørn Andersen.

Landinspektør Jørgen

Rasmussen, Viborg, mødte som bistand for kommissionen.

For og med Ikast Kommune

v/Gunnar Jakobsen, Jørgen Elsborg og Børge Dahl mødte advokat Egon Bjørn

Andersen, Herning.

Tage Landgreve mødte for

Nautrgas Midt/Nord I/S.

For og med lodsejeren Peter

Læs alt

Odsbjerg Pedersen mødte advokat K. W. Schmith, Skive.

Kommissionen foretog

besigtigelse af ejendommen.

Kommissionen henlagde

herefter mødet til Medi Hotel, Ikast.

Det blev oplyst, at Peter

Odsbjerg Pedersen nu er eneejer af ejendommen.

Advokat Egon Bjørn Andersen

redegjorde for sagens forløb, ekspropriationens omfang og kommunens

erstatningstilbud. Han anførte, at det endelige erstatningstilbud (bilag 10)

er

fastsat på sædvanlig vis i en sag som den foreliggende i overensstemmelse med

retningslinierne for frivillige erstatningsaftaler (bilag 13). Der er ikke

påvist særlige forhold vedrørende indgrebet, og der bør derfor ikke udover

det

tilbudte beløb tilkendes lodsejeren yderligere erstatning.

Tage Landgreve redegjorde

nærmere for linieføringen gennem lodsejerens ejendom. Linieføringen er ændret

i

forhold til det oprindelig udkast efter indgået aftale med lodsejeren under

en

fogedforretning.

Advokat K. W. Schmith

nedlagde påstand om sagens afvisning under henvisning til, at

taksationskommissionen

ikke kan træffe afgørelse i sagen. Til støtte herfor anførte han, at

ekspropriationsbeslutningen er behæftet med så væsentlige retlige mangler, at

der foreligger en ugyldig forvaltningsakt, og beslutningen kan derfor ikke

anvendes i sagens videre forløb. Han henviste herved til

Indenrigsministeriets

besvarelse af en række spørgsmål i brev af 20. november 2001 (bilag 14). Det

kan i henseende hertil ikke tillægges betydning, at lodsejeren har indgået et

retsforlig vedrørende linieføringen, idet dette er sket under urigtige

forudsætninger,

og lodsejeren er således ikke bundet heraf. For så vidt angår

erstatningsspørgsmålet, hvis kommissionen finder, at den kan træffe afgørelse

herom, har lodsejeren som sådan ingen bemærkninger hertil. Det bliver således

ikke bestridt, at erstatningstilbudet er fastsat i overensstemmelse med

sædvanlige retningslinier. Under hensyn til sagens karakter og omfang bør der

dog herudover tilkendes lodsejeren et beløb til sagkyndig bistand.

Over for afvisningspåstanden

anførte advokat Egon Bjørn Andersen, at taksationskommissionen ikke har

kompetence til at tage stilling til, om den af kommunen trufne

ekspropriationsbeslutning er ugyldig. Dette spørgsmål henhører alene under

domstolene. Der skal herved bemærkes, at det forhold, at Indenrigsministeriet

er af den opfattelse, at der i et vist omfang er handlet i strid med loven,

ikke samtidig er ensbetydende med, at den beslutning, der er truffet, er

ugyldig, og selv om dette måtte være tilfældet, er det efter retspraksis

tvivlsomt, om denne ugyldighed skal medføre, at lodsejeren kan kræve

opgravning

af ledningen. Hertil kommer, at der er indgået et retsforlig med lodsejeren

om

linieføringen, der medførte en ændring af det oprindelige udkast, og

lodsejeren

må derfor anses for at have godkendt ekspropriationen. Under alle

omstændigheder kan taksationskommissionen efter vejlovens § 53 kun tage

stilling til erstatningsspørgsmålet og udelukkende dette, når der rent

faktisk

er sket et indgreb, som ikke er tilsidesat af domstolene.

Lodsejeren redegjorde

nærmere for baggrunden for det indgåede forlig i fogedretten. Det er

lodsejerens opfattelse, at forliget er indgået under falske forudsætninger.

Parterne forlod herefter

mødet.

Efter votering afsagdes

følgende

K E N D E L S E :

Kommissionen finder, at det

i medfør af vejlovens § 52 påhviler en myndighed, der har truffet

ekspropriationsbeslutning, at indbringe erstatningsspørgsmålet for

vedkommende

taksationskommission til afgørelse, jf. lovens § 57. Kommissionen finder, at

bestemmelsen forudsætter, at der er truffet beslutning om, hvorvidt og i

bekræftende fald hvorledes ekspropriationen og foranstaltningerne skal

gennemføres, jf. § 49, stk. 1. Kommissionen lægger til grund, at Ikast

Kommune

den 22. april 1997 traf en ekspropriationsbeslutning, der opfyldte disse

betingelser, og kommissionen finder, at det herefter påhviler

taksationskommissionen at træffe afgørelse om erstatningsspørgsmålet i

ethvert

tilfælde, hvor ekspropriationsbeslutningen ikke er ophævet og der ikke

verserer

en klage, der kan medføre en ophævelse af ekspropriationen som omhandlet i

lovens § 52. Kommissionen finder derimod ikke, at der er hjemmel til, at

taksationskommissionen afviser at behandle en sag som følge af, at en

lodsejer

påtænker at anlægge retssag med påstand om ophævelse af de ved

ekspropriationen

foretagne foranstaltninger.

Kommissionen finder

herefter, at kommissionen skal træffe afgørelse om erstatningsspørgsmålet,

således at der herved bliver taget stilling til, hvilken erstatning der skal

tilkendes lodsejeren, såfremt indgrebene som følge af ekspropriationen

faktisk

bliver gennemført som tilsigtet.

Herefter, og da lodsejeren

ikke har haft bemærkninger til erstatningstilbudet, der er fastsat efter

sædvanlige retningslinier, fastsætter kommissionen erstatningen i

overensstemmelse hermed.

Herudover tilkender

kommissionen lodsejeren et beløb på 5.000 kr. til sagkyndig bistand som

nedenfor bestemt

T h i

b e s t

e m m e s:

Ikast Kommune betaler i erstatning til lodsejeren Peter

Odsbjerg Pedersen 8.330,40 kr.

Erstatningen forrentes med den den 22. april 1997 fastsatte

diskonto fra denne dato, til betaling sker.

I godtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand tilkendes

lodsejerne 5.000 kr., der betales af Ikast Kommune.

Eddy Schou

Lovbjerg Nielsen

Birger H. Jensen

Lignende dokumenter