Spring til indhold

Retsinformation

Vejledning om udlægning af telekabler og visse rørledninger på søterritoriet

Gældende VEJ nr 163 af 17/09/2001VejledningMiljø- og Ligestillingsministeriet19. september 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning om udlægning af telekabler og

visse rørledninger

på søterritoriet

I. Almindelige bemærkninger.

Det følger af statens højhedsret over

søterritoriet, at der kræves særlig tilladelse fra staten

til at anbringe faste anlæg på søterritoriet.

Grænserne for søterritoriet, der udgøres af det ydre og

indre territorialfarvand, er fastlagt ved lov nr. 200 af 7. april 1999 om

afgrænsning af søterritoriet og bekendtgørelse nr. 242 af

21. april 1999 om afgrænsning af Danmarks søterritorium, jf. den

i bilag 1 viste oversigtstegning.

Kystdirektoratet behandler med de nedenfor nævnte

undtagelser ansøgninger om tilladelse til at anbringe telekabler og

rørledninger på søterritoriet, jf. bekendtgørelse

nr. 1051 af 16. december 1999 om henlæggelse af opgaver til

Kystinspektoratet § 4, stk. 1, nr. 5).

Energistyrelsen behandler i henhold til særlig

lovgivning ansøgninger om:

rørledninger, hvori der fremføres olie fra dennes

indvindingssted,

rørledninger for fremføring af naturgas,

rørledninger for fjernvarmeforsyning,

kabler og luftledninger for stærkstrømsforsyning, og i

forbindelse hermed også særlige styrekabler, efter aftale med

Kystdirektoratet,

alle kabler til elproduktionsanlæg, der udnytter energi fra

bølger, strømme og vind.

Trafikministeriet behandler ansøgninger

vedrørende Færøerne og Grønland.

Læs alt

Denne vejledning vedrører kun ansøgninger, som

Kystdirektoratet behandler.

Vejledningen indeholder retningslinier for udformning af

en ansøgning og af selve projektet. Den omtaler forholdet til anden

lovgivning og nævner de vilkår, der normalt stilles for en

tilladelse.

Den hidtidige vejledning omfattede alene

rørledninger. Da udlægning af telekabler på

søterritoriet i høj grad er omfattet af samme hensyn og regler,

er det fundet hensigtsmæssigt med en revision af vejledningen.

Endvidere er mange regler ændret siden den seneste revision, ligesom

det nu er Kystdirektoratet, der behandler disse ansøgninger.

Afsnit II indeholder nogle almindelige retningslinier for

udfærdigelse af ansøgning, og i afsnit III redegøres for

visse krav til udformning af anlægget.

Kystdirektoratet afgør, om en ansøgning kan

imødekommes efter forudgående høring af en række

berørte myndigheder, der varetager interesser på

søterritoriet i henhold til særlig lovgivning, jf. afsnit IV -

XII.

Endelig beskrives i afsnit XIII og XIV nogle af de

vilkår, som kan forventes fastsat for en tilladelse. Det er ikke muligt

at fastsætte generelt gældende regler, idet lokale forhold,

særlige besejlingsmæssige hensyn, specielle fiskeriinteresser

m.v. kan motivere yderligere krav. Ligeledes kan det efter

omstændighederne ske, at en fravigelse fra de angivne retningslinier

vil kunne tillades.

II. Ansøgning om tilladelse.

Ansøgning om tilladelse til at anbringe en

rørledning eller et telekabel på søterritoriet fremsendes

med bilag i 6 eksemplarer til Kystdirektoratet, Højbovej 1,

Postboks 100, 7620 Lemvig. Ansøgningen skal indsendes i god tid

inden udførelse af anlægget, da der normalt vil gå ca. 8

uger, før en eventuel tilladelse kan gives.

Ledningens eller kablets nøjagtige placering skal

vises på et udsnit af søkort i bedst mulig målestok eller

eventuelt på et KMS-kort i målestok 1:25.000. Der vedlægges

tillige en koordinatliste med oplysning om anvendt koordinatsystem.

Ledningen eller kablet skal så vidt muligt placeres

på steder, hvor det er til mindst mulig gene for sejlads, fiskeri,

råstofindvinding og anden aktivitet på søterritoriet.

Anlægsarbejdet bør gennemføres, så miljø- og

naturinteresser tilgodeses bedst muligt. Endvidere bør ledningen eller

kablet placeres i eller i nærheden af eventuelt eksisterende

ledningstracéer, dog med fornøden hensyntagen til de

eksisterende anlæg.

Det anbefales derfor, at der på det indledende

projektstadium indhentes oplysninger om eksisterende lednings- og

kabelanlæg, f.eks. fra den stedlige kommunale forvaltning og

elforsyningsselskab, samt eventuelt fra teleselskaberne,

Farvandsvæsenet og Kystdirektoratet. Endvidere vil en henvendelse til

det stedlige fiskeriinspektorat kunne belyse eventuelle problemer i forhold

til fiskeriet. Oplysninger om kendte ressourceområder og

råstofinteresser på havbunden i øvrigt kan indhentes hos

Skov- og Naturstyrelsen og GEUS Danmarks og Grønlands Geologiske

Undersøgelse.

Ansøgningen bør, i overensstemmelse med det

der er anført i afsnit III, indeholde en beskrivelse af ledningens

eller kablets konstruktion.

For telekabler skal ansøgningen indeholde

oplysninger om den forventede nedgravningsdybde i havbunden i hele

tracéet.

Udformning af et ledningsanlæg incl. et eventuelt

udløbsbygværk skal fremgå af et medsendt detailprojekt for

hele anlægget, herunder tegninger der viser ledningens længde,

nedgravning i havbunden og ballastering.

Når ansøgningen er modtaget, og

Kystdirektoratet har sikret sig, at de nødvendige oplysninger om

projektet foreligger, sendes ansøgningen til udtalelse hos Skov- og

Naturstyrelsen, Energistyrelsen, Farvandsvæsenet, Fiskerimyndigheden,

amt og kommune samt til eventuelt andre relevante myndigheder

(Søfartsstyrelsen og Forsvarskommandoen).

III. Projektets udformning.

Rørledninger.

1. Ledningen med eventuel forankring skal nedgraves eller

nedspules så dybt i havbunden (erosionssikker dybde) i hele sin

længde, at der ikke er risiko for, at den blotlægges ved erosion

af havbunden. Hvor fiskeri med bundskrabende redskaber eller

sejladsmæssige forhold gør det påkrævet, kan der

stilles særlige krav til ledningens nedgravning og til udformning af

udløbsbygværket. Hvis ledningen undtagelsesvist tillades udlagt

i et opankringsområde, skal den nedgraves til ankersikker dybde, og

udløbsbygværket skal udformes ankersikkert. Fyld, der

oplægges langs ledningen, skal spredes således, at

dybdeforringelsen på stedet ikke overstiger 20 cm.

Hvis ledningen krydser eksisterende rørledninger

eller kabler, skal projektet vedlægges en redegørelse herfor

tillige med en aftale med eller tilladelse fra ejeren af det anlæg, der

krydses.

2. Ledningen skal, hvis der er risiko for, at den kan

flyde op, belastes med et korrosionsbestandigt materiale, der er fastgjort

til ledningen på en sådan måde, at den er sikret mod

opstigning. Projektmaterialet skal dokumentere, at ledningen alle forhold

taget i betragtning (f.eks. elsvigt, mekanisk pumpestop, for hurtig

pumpestart m.v. og deraf følgende risiko for luftfyldning) ikke kan

flyde op. Det overdækkende fyldmateriale kan i almindelighed ikke

medregnes som sikkerhed mod ledningens opstigning.

Ledningen skal derfor normalt forsynes med forsvarligt

fastgjorte ballaste med en effektiv vægt svarende til 80% af opdriften

for en luftfyldt ledning. Ballasteringen vil kunne reduceres, hvis ledningen

er sikret mod luftfyldning med en "trykudligningsbrønd"

eller anden sikkerhedsforanstaltning, som kan godkendes.

3. Udløbsbygværket og lignende

anlægsdele skal udformes på en sådan måde, at ingen

del af anlægget rækker mere end højst 20 cm op over

havbunden.

Til sikring mod erosion i havbunden ved

udløbsbygværket skal der omkring dette udgraves for og plant med

havbunden udlægges en bundsikring af groft ral og håndsten.

Sikringen skal udføres i et omfang (diameter = min. 6,0 m) og i en

tykkelse (40 60 cm), der afpasses efter de stedlige dybde- og

strømforhold samt udstrømningen fra

udløbsåbningen.

4. Ved projektering af udløbsledninger skal det

tilstræbes at samle disse i så få ledninger på

søterritoriet som muligt. Ligeledes bør ledningerne, under

fornøden hensyntagen til den nødvendige opblanding af

spildevandet m.v., udføres med så få

udløbsåbninger som muligt.

Telekabler.

1. Kabler bør så vidt muligt udlægges i

eksisterende kabelfelter og under hensyn til sikkerheden for de allerede

udlagte kabler.

I denne sammenhæng bør det også

undersøges, om det vil være muligt at føre kablet via

faste bro- eller tunnelforbindelser.

2. Kablet skal nedpløjes eller nedspules i

havbunden, så det ikke ligger udsat for bunderosion og

strømpåvirkninger eller er til gene for eventuelt fiskeri med

bundslæbende redskaber.

Derfor skal kablet nedbringes i trawlsikker dybde, dog

mindst 60 cm under havbunden, i kystzonen fra kystlinien til 3 m vanddybde

dog mindst 1,0 m under havbunden.

3. Ved krydsning af eksisterende rørledninger og

kabler skal projektet vedlægges en redegørelse incl. en aftale

med eller en tilladelse fra vedkommende ejer af det anlæg, der

krydses.

IV. Forholdet til lov om miljøbeskyttelse.

Det er en forudsætning for at give en tilladelse til

at anbringe en udløbsledning på søterritoriet, at der er

givet en tilladelse til udledning af spildevand efter reglerne i

miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 698 af 22.

september 1998 med senere ændringer, og efter bestemmelser i

medfør heraf. Udledningstilladelse gives af amtsrådet, for visse

mindre spildevandsanlæg dog af kommunalbestyrelsen. Ansøgning om

udledningstilladelse indsendes til kommunalbestyrelsen.

Tilladelse til at anbringe en udløbsledning

på søterritoriet kan ikke gives, før den myndighed, der

giver tilladelse til udledning, har afgivet en udtalelse, der ikke taler imod

projektet. En tilladelse til at anbringe en udløbsledning kan gives,

inden der foreligger en egentlig udledningstilladelse, men tilladelsen vil i

sådanne tilfælde være betinget af, at der opnås

tilladelse til udledning.

Tilladelse til at anbringe

spildevandsudløbsledninger på søterritoriet gives for

så vidt angår miljømæssige forhold på

følgende supplerende vilkår:

1) Spildevandsanlægget må kun benyttes på de

vilkår, som er fastsat i henhold til miljøbeskyttelsesloven,

herunder om spildevandets mængde og sammensætning, om

forudgående rensning og om kontrolforanstaltninger.

2) Anlæggets etablering må ikke påbegyndes før

den i miljøbeskyttelsesloven fastsatte klagefrist er udløbet,

eller hvis klage finder sted, før der foreligger en af klageinstansen

meddelt tilladelse.

V. Forholdet til lov om naturbeskyttelse.

Efter lov om naturbeskyttelse, lovbekendtgørelse

nr. 835 af 1. november 1997 med senere ændringer, må der ikke

foretages ændringer i tilstanden af fortidsminder på havbunden,

herunder vrag af skibe, der må antages at være gået tabt

for mere end 100 år siden. Skov- og Naturstyrelsen kan, hvor det

skønnes, at der kan være fortidsminder i det aktuelle

anlægsområde, forlange en marinarkæologisk

forundersøgelse gennemført, inden der kan gives tilladelse til

arbejdets udførelse. På grundlag af undersøgelsens

resultater kan projektet forlanges ændret, eller der kan stilles

særlige vilkår for udførelsen.

Efter loven må der ikke foretages ændringer i

tilstanden af strandbredder m.v. f.eks. terrænændring eller

gravning uden tilladelse. Det er amtet, der giver den fornødne

dispensation til at foretage en terrænændring på stranden.

Afhængig af ændringens art skal Kystdirektoratet eventuelt

også give tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16,

lovbekendtgørelse nr. 243 af 5. april 1994 med senere

ændring.

VI. Forholdet til internationale naturbeskyttelsesområder.

Ved EF-direktiv nr. 79/409 af 2. april 1979 om beskyttelse

af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet) og EF-direktiv nr. 92/43 af

21. maj 1992 om bevaring af naturtyper m.m. (EF-habitatdirektivet) er der

på søterritoriet udlagt en række

naturbeskyttelsesområder af international betydning.

Områderne fremgår af Miljø- og

Energiministeriets bekendtgørelse nr. 782 af 1. november 1998 om

afgrænsning og administration af internationale

naturbeskyttelsesområder.

Efter EF-habitatdirektivet, som er bindende for statslige

myndigheder, er der en forpligtelse til at sikre, at der opretholdes en

gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, området er udpeget

for. Derfor skal alle planer og projekter, der kan påvirke et udpeget

område, vurderes for deres virkning på områdets naturtyper

og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare.

Som godkendende myndighed skal Kystdirektoratet sikre, at

der er foretaget den nødvendige konsekvensvurdering som led i

sagsbehandlingen, inden der træffes afgørelse i sagen. Viser

denne vurdering, at projektet kan medføre væsentlige negative

virkninger, kan det som udgangspunkt ikke gennemføres. Fravigelse af

beskyttelsen kan alene ske, hvis der foreligger bydende nødvendige

hensyn til væsentlige samfundsinteresser. I alle tilfælde af

overvejelser om fravigelse af beskyttelsen skal der indhentes en udtalelse

hos Skov- og Naturstyrelsen, før der træffes

afgørelse.

Ønskes en rørledning eller et telekabel

placeret i et internationalt naturbeskyttelsesområde, kan en eventuel

godkendelse betinges af, at anlægsarbejdet kun udføres på

visse tider af året.

VII. Forholdet til lov om jagt og vildtforvaltning.

Efter lov om jagt og vildtforvaltning,

lovbekendtgørelse nr. 114 af 28. januar 1997, er der ved

særskilte bekendtgørelser udlagt vildtreservater bl.a. på

søterritoriet. I bestemmelserne for de enkelte vildtreservater kan der

være fastsat permanente eller årstidsbestemte adgangs- og

færdselsforbud.

Spørgsmål om eventuel dispensation fra de

fastsatte bestemmelser afgøres af Skov- og Naturstyrelsen.

VIII. Forholdet til lov om beskyttelse af havmiljøet.

Lov nr. 476 af 30. juni 1993 med senere ændringer om

beskyttelse af havmiljøet indeholder et forbud mod dumpning. Ved

dumpning forstås enhver bortskaffelse i havet af materialer fra eller

sammen med skibe. Klapning, d.v.s. dumpning af optaget havbundsmateriale, er

undtaget fra lovens forbud mod dumpning.

Amtsrådet (i Staden København

Borgerrepræsentationen) giver tilladelse til klapning efter reglerne i

loven og bekendtgørelse nr. 975 af 19. december 1986 om dumpning af

optaget havbundsmateriale (klapning).

Opgravning og deponering af havbundsmaterialer langs

ledningstracéet ved kabel- og rørledningsarbejder til brug for

den efterfølgende tildækning af ledningsgraven kræver ikke

tilladelse efter loven.

Dybdeforringelse såvel midlertidig som permanent

må ikke foretages uden tilladelse. Derfor skal Farvandsvæsenet i

givet fald forinden underrettes om den forventede dybdeforringelse for

fastsættelse af eventuel afmærkning og eventuel underretning

herom til skibsfarten.

Hvis det opgravede materiale ikke er egnet til

tilbagefyldning og derfor ønskes bortskaffet, f.eks. ved spredning

omkring ledningstracéet, er en tilladelse til klapning

nødvendig.

Ansøgning om klaptilladelse indsendes til det

amtsråd (i Staden København Borgerrepræsentationen), hvor

arbejdsstedet ligger. Ansøgningen skal indeholde følgende

oplysninger:

arten af det materiale, som ønskes klappet (sand, ler, mudder

m.v.),

mængden angivet i m³ og tons,

angivelse af arbejdsområdet indtegnet på søkort

eller tilsvarende kortmateriale og med angivelse af positionen,

forslag til klapplads med angivelse af position indtegnet på

søkort eller tilsvarende kortmateriale,

oplysning om tykkelsen af det sedimentlag, der ønskes

fjernet,

oplysning om vanddybden før og efter arbejdets

udførelse og

tidsplan for arbejdet.

Ansøgningen skal tillige indeholde oplysning om,

hvorvidt Kystdirektoratet har givet tilladelse til kabel- eller

rørledningsarbejdet, eller om ansøgning herom er indsendt.

Amtsrådet foretager høring af

Fiskeridirektoratet, Farvandsvæsenet og Skov- og Naturstyrelsen, inden

der træffes afgørelse.

IX. Forholdet til lov om råstoffer.

Efter lov om råstoffer, lovbekendtgørelse nr.

569 af 30. juni 1997 med senere ændringer, er der udlagt et antal

konkret afgrænsede råstofindvindingsområder. Af hensyn til

sikkerheden for telekabler og rørledninger bør disse placeres

med en passende sikkerhedsafstand uden for disse områder.

Optagning af havbundsmaterialer uden for

ledningstracéet til brug for tildækningen forudsætter en

tilladelse efter råstofloven.

Bygherren bør undersøge om eventuelle

overskudsmaterialer fra nedgravningen kan anvendes som råstof. En

sådan nyttiggørelse er fritaget for råstofafgift.

Hvis materialerne ønskes nyttiggjort,

forudsætter det en tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen efter

råstoflovens §§ 19 og 20.

Der findes også råstofforekomster uden for de

udlagte indvindingsområder. For en del farvandsområder er der

udført kortlægning af råstofressourcer, mens andre

områder ikke er kortlagt. For at opretholde muligheden for at indvinde

disse råstoffer er det vigtigt, at kabler og rørledninger ikke

placeres, så de umuliggør en senere indvinding af

væsentlige ressourcer. Når der foretages kortlægninger i

form af seismik, boringer og lignende, er det derfor vigtigt, at

kortlægningsresultaterne også analyseres for oplysninger om

råstofmæssige forhold med henblik på at give et så

godt beslutningsgrundlag som muligt. Bygherren skal sørge for, at en

sådan vurdering udføres, og at rapporten herom fremsendes til

Skov- og Naturstyrelsen.

X. Forholdet til skibsfarten.

I medfør af § 6 i lov om sikkerhed til

søs, lovbekendtgørelse nr. 554 af 21. juni 2000, kan

Erhvervsministeren fastsætte regler, træffe foranstaltninger og

give generelle og konkrete forbud eller påbud til sikring af sejladsen,

overholdelse af orden og forebyggelse af fare samt til forebyggelse af, at

der lægges hindringer i vejen for den frie sejlads.

Søfartsstyrelsen varetager administrationen af denne lov.

I forbindelse med ansøgning om tilladelse til at

udlægge telekabler og visse rørledninger på

søterritoriet vil Søfartsstyrelsen vurdere de

sejladssikkerhedsmæssige aspekter ved udlægningsoperationen og

stille de nødvendige krav til udlægningens udførelse med

henblik på at sikre sejladsen gennem arbejdsområdet bedst muligt.

Som eksempler på sådanne sejladssikkerhedsmæssige krav kan

nævnes anvendelse af afviserfartøjer, udlægning af

særlig afmærkning, bestemmelser om kommunikation og udsendelse af

advarsler til skibsfarten over Lyngby Radio.

Søfartsstyrelsen kan desuden stille krav om, at

proceduren for en udlægning skal bekendtgøres i

"Efterretninger for Søfarende", og at aftale om den

fornødne tekst indgås mellem ansøgeren og

Farvandsvæsenet. Teksten skal bl.a. omfatte positionen for arbejdet,

arbejdsperioden, navnet og kaldesignal på det udlæggende skib,

samt hvilken VHF kanal skibet kan kontaktes på.

I medfør af Søfartsstyrelsens

bekendtgørelse nr. 939 af 27. november 1992 om beskyttelse af

søkabler og undersøiske rørledninger er der langs med og

på hver side af et kabel- eller rørledningsfelt, der er angivet

i søkortet, etableret en 200 m beskyttelseszone. Inden for

sådanne zoner er ankring, sandsugning, stenfiskning samt enhver brug af

redskaber o.a., der slæbes på bunden, forbudt. Der er ved et

kabels eller en lednings indtegning i et søkort, således tale om

en automatisk beskyttelse af kabel- eller ledningsejerens interesser.

Efter ansøgning herom fra lednings- eller

kabelejeren kan Søfartsstyrelsen meddele dispensation fra det

generelle forbud mod fiskeri i beskyttelseszonen.

XI. Forholdet til fiskeriet.

Som nævnt i indledningen skal rørledninger og

kabler så vidt muligt placeres i tilknytning til eksisterende

tracéer, idet det er af stor betydning for fiskeriet, at så lidt

havbund som muligt inddrages i nye beskyttelseszoner.

Efter fiskeriloven, lov nr. 281 af 12. maj 1999, må

der ikke lægges hindringer i vejen for udøvelse af fiskeri.

Typisk vil der kunne være tale om, at der indføres en generel

forbudszone, jf. afsnit X, eller at en rørledning eller et kabel

kommer i konflikt med et lovligt etableret bundgarn. I sådanne

tilfælde skal der ydes erstatning for varigt tab af fiskeri, eller for

gener i anlægsfasen.

XII. Forhold til anden lovgivning.

Hvis der i forbindelse med nedlægningen af et

telekabel ønskes benyttet udenlandske statsskibe, skal ejernationen,

inden fartøjerne sejler ind i dansk territorialfarvand, gennem

diplomatiske kanaler have indhentet tilladelse fra Udenrigsministeriet. Ved

benyttelse af udenlandske skibe i øvrigt skal Forsvarsministeriet

underrettes, inden arbejdet i danske farvande påbegyndes.

Forundersøgelser af lednings- eller

kabeltracéet for så vidt angår dybdeforhold

(søopmåling) skal forinden udførelse godkendes af

Farvandsvæsenets Hydrografiske Tjeneste.

Der kan være forbudsområder

(krigsefterladenskaber) eller militære anlæg, som gør

særlig tilladelse fra Søfartsstyrelsen og eventuelt Våben-

og Taktikinspektøren nødvendig.

Etablering af midlertidig og/eller permanent

afmærkning kræver en tilladelse fra Farvandsvæsenet, jf.

Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 229 af 4. april 1989 om

afmærkning m.v. i dansk afmærkningsområde.

Kystdirektoratet kan bestemme, at der for visse typer af

store rørledningsanlæg skal udarbejdes en VVM-redegørelse

til vurdering af anlæggets virkning på miljøet, jf.

bekendtgørelse nr. 128 af 11. marts 1999 om miljømæssig

vurdering af anlæg på søterritoriet (VVM) og

bekendtgørelse nr. 1051 af 16. december 1999 om henlæggelse af

opgaver til Kystinspektoratet, § 6.

XIII. Vilkår for tilladelsen.

En tilladelse til etablering af en rørledning eller

et kabel på søterritoriet vil almindeligvis blive givet på

følgende vilkår:

1. Ejeren af anlægget forpligter sig til at vedligeholde det i

god og forsvarlig stand og til for egen regning at fjerne anlægget med

alt tilbehør fuldstændigt fra søterritoriet, hvis det

ikke længere benyttes, hvis det ødelægges og ikke straks

istandsættes, eller hvis forholdene i øvrigt efter

Kystdirektoratets eller Trafikministeriets skøn gør det

nødvendigt.

2. Kystdirektoratet skal give tilladelse til ændringer i det

godkendte anlæg.

3. Senest 6 uger før arbejdet forventes påbegyndt skal

Farvandsvæsenet, Overgaden o. Vandet 62 B, Postboks 1919, 1023

København K, underrettes herom vedlagt en detaljeret

arbejdsbeskrivelse med angivelse af de anvendte arbejdsfartøjer og

sejladshindringernes udstrækning og vedlagt en tidsplan for

aktiviteterne, samt positioner eller koordinater med anført datum for

tracéet på søterritoriet.

På baggrund af de givne oplysninger skal der optages

forhandlinger med Farvandsvæsenet og Søfartsstyrelsen om

skibstrafikkens sikring og midlertidig afmærkning under arbejdets

udførelse.

4. Senest 4 uger forinden skal tidspunktet for arbejdets

påbegyndelse og forventede afslutning være meddelt

Farvandsvæsenet af hensyn til underretning af søfarten.

Herefter skal Farvandsvæsenet holdes løbende underrettet

om ændringer af tidspunkter eller arbejdsmetoder m.m.

5. Samtidig med arbejdets afslutning underrettes Kystdirektoratet,

Farvandsvæsenet og Kort- og Matrikelstyrelsen, Søkortkontoret,

Rentemestervej 8, 2400 København NV herom, og snarest derefter

tilsendes samme myndigheder ajourførte tegninger over det

udførte anlæg som følger:

Rørledninger:

a. På detailplan over ledningens placering skal

skæringslinien med kysten eller overgangsbygværkets yderkant samt

ledningens yderste ende angives indskåret og beregnet i en officielt

godkendt landsdækkende koordinatprojektion (UTM med anført datum

eller GI-34). Målestoksforhold fastsættes ud fra en konkret

vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Ved nyindskæring af punkter skal de til målingerne

knyttede observationer og fixpunktkoordinater oplyses af hensyn til senere

udjævning af det danske referencenet.

På planen skal vises og beskrives mulighed for opstilling af

pejlestokke eller lignende, der ved kontrol af anlægget kan vise

ledningens nøjagtige tracé. Desuden skal angives

pejlemærker eller vinkelmålinger, der direkte over ledningens

yderste ende angiver dennes nøjagtige placering.

På planen skal tillige vises eventuel permanent afmærkning

og krydsninger af andre anlæg.

b. På en tegning over tracéets længdeprofil skal

angives ledningens nøjagtige placering i forhold til havbundens

overflade og DNN. Eventuelle udjævninger af det oprindelige

havbundsprofil skal vises.

c. På detailtegning over udløbsstudse skal angives de

målte vanddybder i forhold til DNN over anlæggets højeste

dele og over havbunden omkring

udløbsbygværket/ledningsenden.

Kabler:

a. Kablets placering angives på detailplaner.

Målestoksforhold og positionsnøjagtighed fastsættes ud fra

en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

På samme planer eller på en vedlagt liste

angives kablets skæring med kystlinierne samt alle knækpunkter

indskåret og beregnet i officielt godkendte landskoordinater (UTM med

anført datum eller GI-34).

Alle de til målingerne knyttede observationer og

fixpunktkoordinater skal oplyses af hensyn til senere udjævning af det

danske referencenet.

b. Kablets placering i havbunden vises på et længdeprofil

af tracéet i samme målestok og med vertikal målestok 1:200

eller bedre. Kablets placering angives i forhold til DNN og den under

arbejdets udførelse målte overflade af havbunden.

c. Vrag og andre objekter ud over naturlige forekomster, der eventuelt

konstateres under arbejdets udførelse, skal vises og beskrives

på planerne.

Oplysninger om bundforhold m.v., som konstateres under arbejdets

udførelse, kan vises på planerne.

6. Ved eventuelle senere reparationer på anlægget skal

Farvandsvæsenet underrettes efter gældende regler.

Hvis der sker ændringer i anlæggets position eller

nedgravningsdybde, skal disse ændringer godkendes af Kystdirektoratet,

jf. vilkår nr. 2.

Ajourførte detailtegninger og positionsbestemmelser tilsendes

Kystdirektoratet, Farvandsvæsenet og Kort- og Matrikelstyrelsen,

Søkortkontoret, efter arbejdets udførelse.

7. Tilladelsen bortfalder, hvis anlægsarbejdet ikke er

påbegyndt inden 1 år fra tilladelsens dato.

For god ordens skyld gøres opmærksom

på, at en tilladelse ikke indeholder nogen tilkendegivelse om

anlæggets stabilitet, sikkerhed eller lignende, ligesom en tilladelse

ikke fritager anlæggets ejer for et i forbindelse med anlæggets

tilstedeværelse eventuelt opstående civilretligt ansvar.

XIV. Sikkerhedsstillelse.

Kystdirektoratet kan forlange, at ejeren af en

rørledning eller et kabel stiller en garanti til sikkerhed for, at

tilladelsens vilkår bliver opfyldt.

Normalt vil en sådan garanti omfatte tinglysning af

en deklaration på den ejendom, anlægget betjener og med

Kystdirektoratet som påtaleberettiget. Som hovedregel skal

tinglysningen ske med prioritet forud for alle pantehæftelser og

byrder. Alternativt kan garantien stilles som en spærret bankkonto, som

en bankgaranti eller som en kautionsforsikring.

Offentlige myndigheder er ikke omfattet af reglerne om

garantistillelse.

XV. Bortfald af tidligere vejledning.

Vejledning nr. 101 af 18. maj 1977 for anbringelse af

rørledninger på søterritoriet bortfalder.

Kystdirektoratet, den 17. september

2001

Per Roed Jakobsen

/Flemming Thyme

Bilag 1

Oversigtstegning fra bekendtgørelse nr. 242 af 21.

april 1999 om afgrænsning af Danmarks søterritorium.

Bilag 2

Nyttige adresser:

Kystdirektoratet

Højbovej 1

Postboks 100

7620 Lemvig

Telefon 99 63 63 63, Telefax 99 63 63 99

Farvandsvæsenet

Overgaden o. Vandet 62 B

Postboks 1919

1023 København K

Telefon 32 68 95 00, Telefax 32 57 43 41

Søfartsstyrelsen

Vermundsgade 38 C

Postboks 2605

2100 København Ø

Telefon 39 17 44 00, Telefax 39 17 44 01

Skov- og Naturstyrelsen

Haraldsgade 53

2100 København Ø

Telefon 39 47 20 00, Telefax 39 27 98 99

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K

Telefon 33 92 67 00, Telefax 33 11 47 43

Lignende dokumenter