Vejledning om udlægning af telekabler og visse rørledninger på søterritoriet
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning om udlægning af telekabler og
visse rørledninger
på søterritoriet
I. Almindelige bemærkninger.
Det følger af statens højhedsret over
søterritoriet, at der kræves særlig tilladelse fra staten
til at anbringe faste anlæg på søterritoriet.
Grænserne for søterritoriet, der udgøres af det ydre og
indre territorialfarvand, er fastlagt ved lov nr. 200 af 7. april 1999 om
afgrænsning af søterritoriet og bekendtgørelse nr. 242 af
21. april 1999 om afgrænsning af Danmarks søterritorium, jf. den
i bilag 1 viste oversigtstegning.
Kystdirektoratet behandler med de nedenfor nævnte
undtagelser ansøgninger om tilladelse til at anbringe telekabler og
rørledninger på søterritoriet, jf. bekendtgørelse
nr. 1051 af 16. december 1999 om henlæggelse af opgaver til
Kystinspektoratet § 4, stk. 1, nr. 5).
Energistyrelsen behandler i henhold til særlig
lovgivning ansøgninger om:
rørledninger, hvori der fremføres olie fra dennes
indvindingssted,
rørledninger for fremføring af naturgas,
rørledninger for fjernvarmeforsyning,
kabler og luftledninger for stærkstrømsforsyning, og i
forbindelse hermed også særlige styrekabler, efter aftale med
Kystdirektoratet,
alle kabler til elproduktionsanlæg, der udnytter energi fra
bølger, strømme og vind.
Trafikministeriet behandler ansøgninger
vedrørende Færøerne og Grønland.
Læs alt
Denne vejledning vedrører kun ansøgninger, som
Kystdirektoratet behandler.
Vejledningen indeholder retningslinier for udformning af
en ansøgning og af selve projektet. Den omtaler forholdet til anden
lovgivning og nævner de vilkår, der normalt stilles for en
tilladelse.
Den hidtidige vejledning omfattede alene
rørledninger. Da udlægning af telekabler på
søterritoriet i høj grad er omfattet af samme hensyn og regler,
er det fundet hensigtsmæssigt med en revision af vejledningen.
Endvidere er mange regler ændret siden den seneste revision, ligesom
det nu er Kystdirektoratet, der behandler disse ansøgninger.
Afsnit II indeholder nogle almindelige retningslinier for
udfærdigelse af ansøgning, og i afsnit III redegøres for
visse krav til udformning af anlægget.
Kystdirektoratet afgør, om en ansøgning kan
imødekommes efter forudgående høring af en række
berørte myndigheder, der varetager interesser på
søterritoriet i henhold til særlig lovgivning, jf. afsnit IV -
XII.
Endelig beskrives i afsnit XIII og XIV nogle af de
vilkår, som kan forventes fastsat for en tilladelse. Det er ikke muligt
at fastsætte generelt gældende regler, idet lokale forhold,
særlige besejlingsmæssige hensyn, specielle fiskeriinteresser
m.v. kan motivere yderligere krav. Ligeledes kan det efter
omstændighederne ske, at en fravigelse fra de angivne retningslinier
vil kunne tillades.
II. Ansøgning om tilladelse.
Ansøgning om tilladelse til at anbringe en
rørledning eller et telekabel på søterritoriet fremsendes
med bilag i 6 eksemplarer til Kystdirektoratet, Højbovej 1,
Postboks 100, 7620 Lemvig. Ansøgningen skal indsendes i god tid
inden udførelse af anlægget, da der normalt vil gå ca. 8
uger, før en eventuel tilladelse kan gives.
Ledningens eller kablets nøjagtige placering skal
vises på et udsnit af søkort i bedst mulig målestok eller
eventuelt på et KMS-kort i målestok 1:25.000. Der vedlægges
tillige en koordinatliste med oplysning om anvendt koordinatsystem.
Ledningen eller kablet skal så vidt muligt placeres
på steder, hvor det er til mindst mulig gene for sejlads, fiskeri,
råstofindvinding og anden aktivitet på søterritoriet.
Anlægsarbejdet bør gennemføres, så miljø- og
naturinteresser tilgodeses bedst muligt. Endvidere bør ledningen eller
kablet placeres i eller i nærheden af eventuelt eksisterende
ledningstracéer, dog med fornøden hensyntagen til de
eksisterende anlæg.
Det anbefales derfor, at der på det indledende
projektstadium indhentes oplysninger om eksisterende lednings- og
kabelanlæg, f.eks. fra den stedlige kommunale forvaltning og
elforsyningsselskab, samt eventuelt fra teleselskaberne,
Farvandsvæsenet og Kystdirektoratet. Endvidere vil en henvendelse til
det stedlige fiskeriinspektorat kunne belyse eventuelle problemer i forhold
til fiskeriet. Oplysninger om kendte ressourceområder og
råstofinteresser på havbunden i øvrigt kan indhentes hos
Skov- og Naturstyrelsen og GEUS Danmarks og Grønlands Geologiske
Undersøgelse.
Ansøgningen bør, i overensstemmelse med det
der er anført i afsnit III, indeholde en beskrivelse af ledningens
eller kablets konstruktion.
For telekabler skal ansøgningen indeholde
oplysninger om den forventede nedgravningsdybde i havbunden i hele
tracéet.
Udformning af et ledningsanlæg incl. et eventuelt
udløbsbygværk skal fremgå af et medsendt detailprojekt for
hele anlægget, herunder tegninger der viser ledningens længde,
nedgravning i havbunden og ballastering.
Når ansøgningen er modtaget, og
Kystdirektoratet har sikret sig, at de nødvendige oplysninger om
projektet foreligger, sendes ansøgningen til udtalelse hos Skov- og
Naturstyrelsen, Energistyrelsen, Farvandsvæsenet, Fiskerimyndigheden,
amt og kommune samt til eventuelt andre relevante myndigheder
(Søfartsstyrelsen og Forsvarskommandoen).
III. Projektets udformning.
Rørledninger.
1. Ledningen med eventuel forankring skal nedgraves eller
nedspules så dybt i havbunden (erosionssikker dybde) i hele sin
længde, at der ikke er risiko for, at den blotlægges ved erosion
af havbunden. Hvor fiskeri med bundskrabende redskaber eller
sejladsmæssige forhold gør det påkrævet, kan der
stilles særlige krav til ledningens nedgravning og til udformning af
udløbsbygværket. Hvis ledningen undtagelsesvist tillades udlagt
i et opankringsområde, skal den nedgraves til ankersikker dybde, og
udløbsbygværket skal udformes ankersikkert. Fyld, der
oplægges langs ledningen, skal spredes således, at
dybdeforringelsen på stedet ikke overstiger 20 cm.
Hvis ledningen krydser eksisterende rørledninger
eller kabler, skal projektet vedlægges en redegørelse herfor
tillige med en aftale med eller tilladelse fra ejeren af det anlæg, der
krydses.
2. Ledningen skal, hvis der er risiko for, at den kan
flyde op, belastes med et korrosionsbestandigt materiale, der er fastgjort
til ledningen på en sådan måde, at den er sikret mod
opstigning. Projektmaterialet skal dokumentere, at ledningen alle forhold
taget i betragtning (f.eks. elsvigt, mekanisk pumpestop, for hurtig
pumpestart m.v. og deraf følgende risiko for luftfyldning) ikke kan
flyde op. Det overdækkende fyldmateriale kan i almindelighed ikke
medregnes som sikkerhed mod ledningens opstigning.
Ledningen skal derfor normalt forsynes med forsvarligt
fastgjorte ballaste med en effektiv vægt svarende til 80% af opdriften
for en luftfyldt ledning. Ballasteringen vil kunne reduceres, hvis ledningen
er sikret mod luftfyldning med en "trykudligningsbrønd"
eller anden sikkerhedsforanstaltning, som kan godkendes.
3. Udløbsbygværket og lignende
anlægsdele skal udformes på en sådan måde, at ingen
del af anlægget rækker mere end højst 20 cm op over
havbunden.
Til sikring mod erosion i havbunden ved
udløbsbygværket skal der omkring dette udgraves for og plant med
havbunden udlægges en bundsikring af groft ral og håndsten.
Sikringen skal udføres i et omfang (diameter = min. 6,0 m) og i en
tykkelse (40 60 cm), der afpasses efter de stedlige dybde- og
strømforhold samt udstrømningen fra
udløbsåbningen.
4. Ved projektering af udløbsledninger skal det
tilstræbes at samle disse i så få ledninger på
søterritoriet som muligt. Ligeledes bør ledningerne, under
fornøden hensyntagen til den nødvendige opblanding af
spildevandet m.v., udføres med så få
udløbsåbninger som muligt.
Telekabler.
1. Kabler bør så vidt muligt udlægges i
eksisterende kabelfelter og under hensyn til sikkerheden for de allerede
udlagte kabler.
I denne sammenhæng bør det også
undersøges, om det vil være muligt at føre kablet via
faste bro- eller tunnelforbindelser.
2. Kablet skal nedpløjes eller nedspules i
havbunden, så det ikke ligger udsat for bunderosion og
strømpåvirkninger eller er til gene for eventuelt fiskeri med
bundslæbende redskaber.
Derfor skal kablet nedbringes i trawlsikker dybde, dog
mindst 60 cm under havbunden, i kystzonen fra kystlinien til 3 m vanddybde
dog mindst 1,0 m under havbunden.
3. Ved krydsning af eksisterende rørledninger og
kabler skal projektet vedlægges en redegørelse incl. en aftale
med eller en tilladelse fra vedkommende ejer af det anlæg, der
krydses.
IV. Forholdet til lov om miljøbeskyttelse.
Det er en forudsætning for at give en tilladelse til
at anbringe en udløbsledning på søterritoriet, at der er
givet en tilladelse til udledning af spildevand efter reglerne i
miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 698 af 22.
september 1998 med senere ændringer, og efter bestemmelser i
medfør heraf. Udledningstilladelse gives af amtsrådet, for visse
mindre spildevandsanlæg dog af kommunalbestyrelsen. Ansøgning om
udledningstilladelse indsendes til kommunalbestyrelsen.
Tilladelse til at anbringe en udløbsledning
på søterritoriet kan ikke gives, før den myndighed, der
giver tilladelse til udledning, har afgivet en udtalelse, der ikke taler imod
projektet. En tilladelse til at anbringe en udløbsledning kan gives,
inden der foreligger en egentlig udledningstilladelse, men tilladelsen vil i
sådanne tilfælde være betinget af, at der opnås
tilladelse til udledning.
Tilladelse til at anbringe
spildevandsudløbsledninger på søterritoriet gives for
så vidt angår miljømæssige forhold på
følgende supplerende vilkår:
1) Spildevandsanlægget må kun benyttes på de
vilkår, som er fastsat i henhold til miljøbeskyttelsesloven,
herunder om spildevandets mængde og sammensætning, om
forudgående rensning og om kontrolforanstaltninger.
2) Anlæggets etablering må ikke påbegyndes før
den i miljøbeskyttelsesloven fastsatte klagefrist er udløbet,
eller hvis klage finder sted, før der foreligger en af klageinstansen
meddelt tilladelse.
V. Forholdet til lov om naturbeskyttelse.
Efter lov om naturbeskyttelse, lovbekendtgørelse
nr. 835 af 1. november 1997 med senere ændringer, må der ikke
foretages ændringer i tilstanden af fortidsminder på havbunden,
herunder vrag af skibe, der må antages at være gået tabt
for mere end 100 år siden. Skov- og Naturstyrelsen kan, hvor det
skønnes, at der kan være fortidsminder i det aktuelle
anlægsområde, forlange en marinarkæologisk
forundersøgelse gennemført, inden der kan gives tilladelse til
arbejdets udførelse. På grundlag af undersøgelsens
resultater kan projektet forlanges ændret, eller der kan stilles
særlige vilkår for udførelsen.
Efter loven må der ikke foretages ændringer i
tilstanden af strandbredder m.v. f.eks. terrænændring eller
gravning uden tilladelse. Det er amtet, der giver den fornødne
dispensation til at foretage en terrænændring på stranden.
Afhængig af ændringens art skal Kystdirektoratet eventuelt
også give tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16,
lovbekendtgørelse nr. 243 af 5. april 1994 med senere
ændring.
VI. Forholdet til internationale naturbeskyttelsesområder.
Ved EF-direktiv nr. 79/409 af 2. april 1979 om beskyttelse
af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet) og EF-direktiv nr. 92/43 af
21. maj 1992 om bevaring af naturtyper m.m. (EF-habitatdirektivet) er der
på søterritoriet udlagt en række
naturbeskyttelsesområder af international betydning.
Områderne fremgår af Miljø- og
Energiministeriets bekendtgørelse nr. 782 af 1. november 1998 om
afgrænsning og administration af internationale
naturbeskyttelsesområder.
Efter EF-habitatdirektivet, som er bindende for statslige
myndigheder, er der en forpligtelse til at sikre, at der opretholdes en
gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, området er udpeget
for. Derfor skal alle planer og projekter, der kan påvirke et udpeget
område, vurderes for deres virkning på områdets naturtyper
og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare.
Som godkendende myndighed skal Kystdirektoratet sikre, at
der er foretaget den nødvendige konsekvensvurdering som led i
sagsbehandlingen, inden der træffes afgørelse i sagen. Viser
denne vurdering, at projektet kan medføre væsentlige negative
virkninger, kan det som udgangspunkt ikke gennemføres. Fravigelse af
beskyttelsen kan alene ske, hvis der foreligger bydende nødvendige
hensyn til væsentlige samfundsinteresser. I alle tilfælde af
overvejelser om fravigelse af beskyttelsen skal der indhentes en udtalelse
hos Skov- og Naturstyrelsen, før der træffes
afgørelse.
Ønskes en rørledning eller et telekabel
placeret i et internationalt naturbeskyttelsesområde, kan en eventuel
godkendelse betinges af, at anlægsarbejdet kun udføres på
visse tider af året.
VII. Forholdet til lov om jagt og vildtforvaltning.
Efter lov om jagt og vildtforvaltning,
lovbekendtgørelse nr. 114 af 28. januar 1997, er der ved
særskilte bekendtgørelser udlagt vildtreservater bl.a. på
søterritoriet. I bestemmelserne for de enkelte vildtreservater kan der
være fastsat permanente eller årstidsbestemte adgangs- og
færdselsforbud.
Spørgsmål om eventuel dispensation fra de
fastsatte bestemmelser afgøres af Skov- og Naturstyrelsen.
VIII. Forholdet til lov om beskyttelse af havmiljøet.
Lov nr. 476 af 30. juni 1993 med senere ændringer om
beskyttelse af havmiljøet indeholder et forbud mod dumpning. Ved
dumpning forstås enhver bortskaffelse i havet af materialer fra eller
sammen med skibe. Klapning, d.v.s. dumpning af optaget havbundsmateriale, er
undtaget fra lovens forbud mod dumpning.
Amtsrådet (i Staden København
Borgerrepræsentationen) giver tilladelse til klapning efter reglerne i
loven og bekendtgørelse nr. 975 af 19. december 1986 om dumpning af
optaget havbundsmateriale (klapning).
Opgravning og deponering af havbundsmaterialer langs
ledningstracéet ved kabel- og rørledningsarbejder til brug for
den efterfølgende tildækning af ledningsgraven kræver ikke
tilladelse efter loven.
Dybdeforringelse såvel midlertidig som permanent
må ikke foretages uden tilladelse. Derfor skal Farvandsvæsenet i
givet fald forinden underrettes om den forventede dybdeforringelse for
fastsættelse af eventuel afmærkning og eventuel underretning
herom til skibsfarten.
Hvis det opgravede materiale ikke er egnet til
tilbagefyldning og derfor ønskes bortskaffet, f.eks. ved spredning
omkring ledningstracéet, er en tilladelse til klapning
nødvendig.
Ansøgning om klaptilladelse indsendes til det
amtsråd (i Staden København Borgerrepræsentationen), hvor
arbejdsstedet ligger. Ansøgningen skal indeholde følgende
oplysninger:
arten af det materiale, som ønskes klappet (sand, ler, mudder
m.v.),
mængden angivet i m³ og tons,
angivelse af arbejdsområdet indtegnet på søkort
eller tilsvarende kortmateriale og med angivelse af positionen,
forslag til klapplads med angivelse af position indtegnet på
søkort eller tilsvarende kortmateriale,
oplysning om tykkelsen af det sedimentlag, der ønskes
fjernet,
oplysning om vanddybden før og efter arbejdets
udførelse og
tidsplan for arbejdet.
Ansøgningen skal tillige indeholde oplysning om,
hvorvidt Kystdirektoratet har givet tilladelse til kabel- eller
rørledningsarbejdet, eller om ansøgning herom er indsendt.
Amtsrådet foretager høring af
Fiskeridirektoratet, Farvandsvæsenet og Skov- og Naturstyrelsen, inden
der træffes afgørelse.
IX. Forholdet til lov om råstoffer.
Efter lov om råstoffer, lovbekendtgørelse nr.
569 af 30. juni 1997 med senere ændringer, er der udlagt et antal
konkret afgrænsede råstofindvindingsområder. Af hensyn til
sikkerheden for telekabler og rørledninger bør disse placeres
med en passende sikkerhedsafstand uden for disse områder.
Optagning af havbundsmaterialer uden for
ledningstracéet til brug for tildækningen forudsætter en
tilladelse efter råstofloven.
Bygherren bør undersøge om eventuelle
overskudsmaterialer fra nedgravningen kan anvendes som råstof. En
sådan nyttiggørelse er fritaget for råstofafgift.
Hvis materialerne ønskes nyttiggjort,
forudsætter det en tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen efter
råstoflovens §§ 19 og 20.
Der findes også råstofforekomster uden for de
udlagte indvindingsområder. For en del farvandsområder er der
udført kortlægning af råstofressourcer, mens andre
områder ikke er kortlagt. For at opretholde muligheden for at indvinde
disse råstoffer er det vigtigt, at kabler og rørledninger ikke
placeres, så de umuliggør en senere indvinding af
væsentlige ressourcer. Når der foretages kortlægninger i
form af seismik, boringer og lignende, er det derfor vigtigt, at
kortlægningsresultaterne også analyseres for oplysninger om
råstofmæssige forhold med henblik på at give et så
godt beslutningsgrundlag som muligt. Bygherren skal sørge for, at en
sådan vurdering udføres, og at rapporten herom fremsendes til
Skov- og Naturstyrelsen.
X. Forholdet til skibsfarten.
I medfør af § 6 i lov om sikkerhed til
søs, lovbekendtgørelse nr. 554 af 21. juni 2000, kan
Erhvervsministeren fastsætte regler, træffe foranstaltninger og
give generelle og konkrete forbud eller påbud til sikring af sejladsen,
overholdelse af orden og forebyggelse af fare samt til forebyggelse af, at
der lægges hindringer i vejen for den frie sejlads.
Søfartsstyrelsen varetager administrationen af denne lov.
I forbindelse med ansøgning om tilladelse til at
udlægge telekabler og visse rørledninger på
søterritoriet vil Søfartsstyrelsen vurdere de
sejladssikkerhedsmæssige aspekter ved udlægningsoperationen og
stille de nødvendige krav til udlægningens udførelse med
henblik på at sikre sejladsen gennem arbejdsområdet bedst muligt.
Som eksempler på sådanne sejladssikkerhedsmæssige krav kan
nævnes anvendelse af afviserfartøjer, udlægning af
særlig afmærkning, bestemmelser om kommunikation og udsendelse af
advarsler til skibsfarten over Lyngby Radio.
Søfartsstyrelsen kan desuden stille krav om, at
proceduren for en udlægning skal bekendtgøres i
"Efterretninger for Søfarende", og at aftale om den
fornødne tekst indgås mellem ansøgeren og
Farvandsvæsenet. Teksten skal bl.a. omfatte positionen for arbejdet,
arbejdsperioden, navnet og kaldesignal på det udlæggende skib,
samt hvilken VHF kanal skibet kan kontaktes på.
I medfør af Søfartsstyrelsens
bekendtgørelse nr. 939 af 27. november 1992 om beskyttelse af
søkabler og undersøiske rørledninger er der langs med og
på hver side af et kabel- eller rørledningsfelt, der er angivet
i søkortet, etableret en 200 m beskyttelseszone. Inden for
sådanne zoner er ankring, sandsugning, stenfiskning samt enhver brug af
redskaber o.a., der slæbes på bunden, forbudt. Der er ved et
kabels eller en lednings indtegning i et søkort, således tale om
en automatisk beskyttelse af kabel- eller ledningsejerens interesser.
Efter ansøgning herom fra lednings- eller
kabelejeren kan Søfartsstyrelsen meddele dispensation fra det
generelle forbud mod fiskeri i beskyttelseszonen.
XI. Forholdet til fiskeriet.
Som nævnt i indledningen skal rørledninger og
kabler så vidt muligt placeres i tilknytning til eksisterende
tracéer, idet det er af stor betydning for fiskeriet, at så lidt
havbund som muligt inddrages i nye beskyttelseszoner.
Efter fiskeriloven, lov nr. 281 af 12. maj 1999, må
der ikke lægges hindringer i vejen for udøvelse af fiskeri.
Typisk vil der kunne være tale om, at der indføres en generel
forbudszone, jf. afsnit X, eller at en rørledning eller et kabel
kommer i konflikt med et lovligt etableret bundgarn. I sådanne
tilfælde skal der ydes erstatning for varigt tab af fiskeri, eller for
gener i anlægsfasen.
XII. Forhold til anden lovgivning.
Hvis der i forbindelse med nedlægningen af et
telekabel ønskes benyttet udenlandske statsskibe, skal ejernationen,
inden fartøjerne sejler ind i dansk territorialfarvand, gennem
diplomatiske kanaler have indhentet tilladelse fra Udenrigsministeriet. Ved
benyttelse af udenlandske skibe i øvrigt skal Forsvarsministeriet
underrettes, inden arbejdet i danske farvande påbegyndes.
Forundersøgelser af lednings- eller
kabeltracéet for så vidt angår dybdeforhold
(søopmåling) skal forinden udførelse godkendes af
Farvandsvæsenets Hydrografiske Tjeneste.
Der kan være forbudsområder
(krigsefterladenskaber) eller militære anlæg, som gør
særlig tilladelse fra Søfartsstyrelsen og eventuelt Våben-
og Taktikinspektøren nødvendig.
Etablering af midlertidig og/eller permanent
afmærkning kræver en tilladelse fra Farvandsvæsenet, jf.
Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 229 af 4. april 1989 om
afmærkning m.v. i dansk afmærkningsområde.
Kystdirektoratet kan bestemme, at der for visse typer af
store rørledningsanlæg skal udarbejdes en VVM-redegørelse
til vurdering af anlæggets virkning på miljøet, jf.
bekendtgørelse nr. 128 af 11. marts 1999 om miljømæssig
vurdering af anlæg på søterritoriet (VVM) og
bekendtgørelse nr. 1051 af 16. december 1999 om henlæggelse af
opgaver til Kystinspektoratet, § 6.
XIII. Vilkår for tilladelsen.
En tilladelse til etablering af en rørledning eller
et kabel på søterritoriet vil almindeligvis blive givet på
følgende vilkår:
1. Ejeren af anlægget forpligter sig til at vedligeholde det i
god og forsvarlig stand og til for egen regning at fjerne anlægget med
alt tilbehør fuldstændigt fra søterritoriet, hvis det
ikke længere benyttes, hvis det ødelægges og ikke straks
istandsættes, eller hvis forholdene i øvrigt efter
Kystdirektoratets eller Trafikministeriets skøn gør det
nødvendigt.
2. Kystdirektoratet skal give tilladelse til ændringer i det
godkendte anlæg.
3. Senest 6 uger før arbejdet forventes påbegyndt skal
Farvandsvæsenet, Overgaden o. Vandet 62 B, Postboks 1919, 1023
København K, underrettes herom vedlagt en detaljeret
arbejdsbeskrivelse med angivelse af de anvendte arbejdsfartøjer og
sejladshindringernes udstrækning og vedlagt en tidsplan for
aktiviteterne, samt positioner eller koordinater med anført datum for
tracéet på søterritoriet.
På baggrund af de givne oplysninger skal der optages
forhandlinger med Farvandsvæsenet og Søfartsstyrelsen om
skibstrafikkens sikring og midlertidig afmærkning under arbejdets
udførelse.
4. Senest 4 uger forinden skal tidspunktet for arbejdets
påbegyndelse og forventede afslutning være meddelt
Farvandsvæsenet af hensyn til underretning af søfarten.
Herefter skal Farvandsvæsenet holdes løbende underrettet
om ændringer af tidspunkter eller arbejdsmetoder m.m.
5. Samtidig med arbejdets afslutning underrettes Kystdirektoratet,
Farvandsvæsenet og Kort- og Matrikelstyrelsen, Søkortkontoret,
Rentemestervej 8, 2400 København NV herom, og snarest derefter
tilsendes samme myndigheder ajourførte tegninger over det
udførte anlæg som følger:
Rørledninger:
a. På detailplan over ledningens placering skal
skæringslinien med kysten eller overgangsbygværkets yderkant samt
ledningens yderste ende angives indskåret og beregnet i en officielt
godkendt landsdækkende koordinatprojektion (UTM med anført datum
eller GI-34). Målestoksforhold fastsættes ud fra en konkret
vurdering i hvert enkelt tilfælde.
Ved nyindskæring af punkter skal de til målingerne
knyttede observationer og fixpunktkoordinater oplyses af hensyn til senere
udjævning af det danske referencenet.
På planen skal vises og beskrives mulighed for opstilling af
pejlestokke eller lignende, der ved kontrol af anlægget kan vise
ledningens nøjagtige tracé. Desuden skal angives
pejlemærker eller vinkelmålinger, der direkte over ledningens
yderste ende angiver dennes nøjagtige placering.
På planen skal tillige vises eventuel permanent afmærkning
og krydsninger af andre anlæg.
b. På en tegning over tracéets længdeprofil skal
angives ledningens nøjagtige placering i forhold til havbundens
overflade og DNN. Eventuelle udjævninger af det oprindelige
havbundsprofil skal vises.
c. På detailtegning over udløbsstudse skal angives de
målte vanddybder i forhold til DNN over anlæggets højeste
dele og over havbunden omkring
udløbsbygværket/ledningsenden.
Kabler:
a. Kablets placering angives på detailplaner.
Målestoksforhold og positionsnøjagtighed fastsættes ud fra
en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.
På samme planer eller på en vedlagt liste
angives kablets skæring med kystlinierne samt alle knækpunkter
indskåret og beregnet i officielt godkendte landskoordinater (UTM med
anført datum eller GI-34).
Alle de til målingerne knyttede observationer og
fixpunktkoordinater skal oplyses af hensyn til senere udjævning af det
danske referencenet.
b. Kablets placering i havbunden vises på et længdeprofil
af tracéet i samme målestok og med vertikal målestok 1:200
eller bedre. Kablets placering angives i forhold til DNN og den under
arbejdets udførelse målte overflade af havbunden.
c. Vrag og andre objekter ud over naturlige forekomster, der eventuelt
konstateres under arbejdets udførelse, skal vises og beskrives
på planerne.
Oplysninger om bundforhold m.v., som konstateres under arbejdets
udførelse, kan vises på planerne.
6. Ved eventuelle senere reparationer på anlægget skal
Farvandsvæsenet underrettes efter gældende regler.
Hvis der sker ændringer i anlæggets position eller
nedgravningsdybde, skal disse ændringer godkendes af Kystdirektoratet,
jf. vilkår nr. 2.
Ajourførte detailtegninger og positionsbestemmelser tilsendes
Kystdirektoratet, Farvandsvæsenet og Kort- og Matrikelstyrelsen,
Søkortkontoret, efter arbejdets udførelse.
7. Tilladelsen bortfalder, hvis anlægsarbejdet ikke er
påbegyndt inden 1 år fra tilladelsens dato.
For god ordens skyld gøres opmærksom
på, at en tilladelse ikke indeholder nogen tilkendegivelse om
anlæggets stabilitet, sikkerhed eller lignende, ligesom en tilladelse
ikke fritager anlæggets ejer for et i forbindelse med anlæggets
tilstedeværelse eventuelt opstående civilretligt ansvar.
XIV. Sikkerhedsstillelse.
Kystdirektoratet kan forlange, at ejeren af en
rørledning eller et kabel stiller en garanti til sikkerhed for, at
tilladelsens vilkår bliver opfyldt.
Normalt vil en sådan garanti omfatte tinglysning af
en deklaration på den ejendom, anlægget betjener og med
Kystdirektoratet som påtaleberettiget. Som hovedregel skal
tinglysningen ske med prioritet forud for alle pantehæftelser og
byrder. Alternativt kan garantien stilles som en spærret bankkonto, som
en bankgaranti eller som en kautionsforsikring.
Offentlige myndigheder er ikke omfattet af reglerne om
garantistillelse.
XV. Bortfald af tidligere vejledning.
Vejledning nr. 101 af 18. maj 1977 for anbringelse af
rørledninger på søterritoriet bortfalder.
Kystdirektoratet, den 17. september
2001
Per Roed Jakobsen
/Flemming Thyme
Bilag 1
Oversigtstegning fra bekendtgørelse nr. 242 af 21.
april 1999 om afgrænsning af Danmarks søterritorium.
Bilag 2
Nyttige adresser:
Kystdirektoratet
Højbovej 1
Postboks 100
7620 Lemvig
Telefon 99 63 63 63, Telefax 99 63 63 99
Farvandsvæsenet
Overgaden o. Vandet 62 B
Postboks 1919
1023 København K
Telefon 32 68 95 00, Telefax 32 57 43 41
Søfartsstyrelsen
Vermundsgade 38 C
Postboks 2605
2100 København Ø
Telefon 39 17 44 00, Telefax 39 17 44 01
Skov- og Naturstyrelsen
Haraldsgade 53
2100 København Ø
Telefon 39 47 20 00, Telefax 39 27 98 99
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
Telefon 33 92 67 00, Telefax 33 11 47 43
Lignende dokumenter
- Vejledning om inddæmning og opfyldning på søterritoriet Retsinformation · 30. januar 2002
- Skrivelse om Kystdirektoratet Retsinformation · 23. maj 2001
- Ikke fast driftssted ved sandsugning uden for 12 sømilegrænsen for dansk territorialfarvand SKM-databasen · 27. januar 2026
- Vejledning om lokalplanlægning for husbåde til helårsbeboelse Retsinformation · 4. oktober 2005
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat P. Cruz Villalón fremsat den 16. oktober 2014. — L. Kik mod Staatssecretaris van Financiën. EU-domme · 16. oktober 2014
- Råstofafgift - Afgiftspligt - Registreringspligt - Opsugning af sand og grus fra kontinentalsoklen (dansk havbund) SKM-databasen · 23. februar 2021