Spring til indhold

Retsinformation

Vejledning om lokalplanlægning for husbåde til helårsbeboelse

Gældende VEJ nr 9608 af 06/09/2005VejledningBy-, Land- og Kirkeministeriet4. oktober 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning

om lokalplanlægning for husbåde til helårsbeboelse

1.

Indledning

Der har generelt været stor

usikkerhed blandt kommuner, havnemyndigheder, nuværende og kommende

husbådejere

m.fl. om hvilken regulering der gælder for husbåde og flydende boliger,

herunder om der kan lokalplanlægges for husbåde.

Transport- og

Energiministeriet og Skov- og Naturstyrelsen har derfor fundet behov for i en

vejledning at redegøre for reglerne for husbåde ved bynære havnearealer i

byzone og lokalplaner sammenholdt med højhedsretten over søterritoriet og

havnelovgivningen.

Vejledningen er en opfølgning

af Erhvervs- og Boligstyrelsens og Søfartsstyrelsens fælles notat fra februar

2003 hvor der er redegjort for reglerne i forhold til byggeloven og lov om

sikkerhed til søs:

Der henvises i øvrigt til

Erhvervs- og Boligstyrelsen: Vejledning om byggesagsbehandling af flydende

boliger fra maj 2004 og

Søfartsstyrelsen: Teknisk

forskrift om flydende boligers stabilitet, flydeevne m.v. (Bek. nr. 9059 af

27/01/2004).

1)

Vejledningen behandler alene

lokalplanlægning for husbåde til helårsbeboelse i byzonehavne, hvor reglerne

om

de kystnære dele af byzonen gælder.

Ved lokalplanlægning af

Læs alt

husbåde til anden anvendelse end helårsbeboelse, herunder klubhuse,

restaurant,

kontor, café, teater, spillested eller andre former for erhverv, kan

principperne i denne vejledning anvendes. Det skal bemærkes at anden

anvendelse

end boliger som udgangspunkt er mindre støjfølsom end boliger; forholdet er

bl.a. omtalt i Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj i

byomdannelsesområder (nr. 3/2003).

Hvad angår de åbne kyster,

henledes opmærksomheden på at etableringen af bebyggelser med husbåde i eller

ved kystnærhedszonen i de fleste tilfælde vil være i konflikt med

intentionerne

i planloven, herunder med forbuddet mod nye sommerhusområder i

kystnærhedszonen. Dette fremgår af planlovens § 5 b der fastlægger

-

at der kun må

inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone såfremt der

er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær

lokalisering,

-

at der bortset fra

trafikhavneanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg kun i ganske særlige

tilfælde kan planlægges for bebyggelse og anlæg på land som forudsætter

inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse,

-

at nye

sommerhusområder ikke må udlægges, og at eksisterende sommerhusområder skal

fastholdes til ferieformål,

-

at ferie- og

fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske

overvejelser

og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og

fritidsbebyggelser, og

-

at offentlighedens

adgang til kysten skal sikres og udbygges.

2.

Hvad er en husbåd

Vejledning om

byggesagsbehandling af flydende boliger definerer husbåde som flydende

indretninger

der gøres til genstand for

bygningsmæssig udnyttelse, og hvis placering er af ikke rent forbigående

karakter.

Definitionen omfatter

-

husbåde som tidligere

har været anvendt som skibe

-

husbåde som er bygget

med henblik på at blive anvendt som stationære bygninger

-

husbåde som er

forsynet med eget fremdriftsmiddel, men som anvendes som bygninger.

Denne definition er

udgangspunkt for det følgende.

3.

Hvor kan husbåde anbringes

Husbåde kan anbringes på

søterritoriet.

Vandarealet i en havn udgør

en del af søterritoriet. Dette medfører at vandarealet enten er omfattet af

bestemmelserne i lov nr. 326 af 28. maj 1999 om havne med senere ændringer,

eller af statens højhedsret over søterritoriet. Både loven og højhedsretten

indebærer at anbringelse af husbåde forudsætter tilladelse fra

havnemyndigheden

og/eller Kystdirektoratet, og at etablering af faste anlæg i visse tilfælde

kræver tilladelse fra Kystdirektoratet.

Hvis havnen er en kommunal

havn, er kommunen havnemyndighed og kan derfor selv lægge planer for og

træffe

beslutning om anbringelse af husbåde.

I havne der ikke er

kommunale, er kommunen ikke havnemyndighed, og planer for anbringelse af

husbåde kan derfor kun virkeliggøres med den pågældende

havnemyndigheds/Kystdirektoratets tilladelse.

Det skal i den forbindelse

bemærkes at det kan være nødvendigt at få tilladelse fra Kystdirektoratet til

ændring af anvendelsesbestemmelsen i en eksisterende tilladelse til

etablering

af havne/lystbådehavne, selvom havnen/lystbådehavnen ikke skal udvides eller

ændres som følge af anbringelse af husbåde.

4.

Hvad kan/skal en lokalplan for husbåde regulere

En lokalplan for husbåde vil

oftest omfatte såvel land- som vandarealer. Afgørende for om et emne kan

reguleres i en lokalplan, er følgende kriterier:

1.

Har bestemmelsen i

lokalplanen hjemmel i planlovens ”lokalplankatalog”, § 15, stk. 2.

2.

Er der en

planlægningsmæssig begrundelse for bestemmelsen.

3.

Er planbestemmelsen

forenelig med lovgivningen i øvrigt. Denne betingelse er en følge af at en

lokalplan ikke uden særlig hjemmel kan tilsidesætte bestemmelser i anden

lovgivning.

4.

Er planbestemmelsen

forenelig med særlige ulovbestemte regler for vandarealer (højhedsretten over

søterritoriet).

Ad 1. Planlovens § 15, stk.

2, giver mulighed for at fastsætte bestemmelser om ”områdets

anvendelse”.

Desuden giver bestemmelsen en

række muligheder for at regulere ”bebyggelse”. Det gælder fx § 15,

stk. 2, nr.

7 og 8, hhv. ” om bebyggelsers omfang og udformning ” og ”om

anvendelse af de

enkelte bygninger”.

Planlovens bestemmelser om

bebyggelse fortolkes efter fast praksis i overensstemmelse med byggelovens

definitioner. Økonomi- og Erhvervsministeriet har tilkendegivet at husbåde og

flydende konstruktioner der anvendes til beboelse, erhverv eller lignende

formål, er omfattet af bygningsreglementerne. Det indebærer at de også må

karakteriseres som bebyggelser i relation til planloven.

Ad 2. Der er ingen tvivl om

at der kan være en planlægningsmæssig begrundelse for lokalplaner som

regulerer

placeringen, anvendelsen og udformningen af husbåde, fordi der kan være behov

for at regulere deres indvirkning på omgivelserne og adgangsforhold mv. til

bådene. Flydende boliger er en miljøfølsom anvendelse, og det er derfor også

væsentligt at vurdere, om etablering af husbåde risikerer at begrænse havnens

erhvervsmæssige virksomhed nu og i fremtiden. Det gælder ikke blot med hensyn

til støj fra virksomhederne, men også andre forhold som lugt og støv.

Det er i den forbindelse et

væsentligt element at offentligheden – herunder erhvervsvirksomheder og

de der

bor og færdes i området – gennem lokalplanprocessen får mulighed for at

forholde sig til planerne inden de vedtages.

En kommune kan således

lokalplanlægge for husbådsrelaterede forhold – kommunen har

lokalplanret. Placering af et antal

husbåde vil desuden kunne have en sådan påvirkning af det omgivende miljø at

det udløser

lokalplanpligt.

Reglerne om

lokalplanpligt

skal for det første sikre, at kommunalbestyrelsen – før et større

byggearbejde

iværksættes – foretager en planlægningsmæssig vurdering af

konsekvenserne af

projektet. Reglerne skal desuden sikre, at den interesserede offentlighed og

berørte myndigheder får lejlighed til at kommentere – eventuelt at

modsætte sig

– planens indhold.

Spørgsmålet om lokalplanpligten

er overholdt, er et retligt spørgsmål som kan påklages til Naturklagenævnet

(Pl. § 58, stk. 1, nr. 4).

Det afgørende kriterium for om der er lokalplanpligt,

er om projektet vil medføre

en væsentlig

ændring i det bestående miljø.

Det betyder at der skal foretages en konkret

vurdering af projektets konsekvenser i det pågældende område, herunder også

husbådsområdets eventuelle belastning af trafik- og parkeringsforholdene.

Selve

omfanget af projektet spiller naturligvis en vigtig rolle, men hertil kommer

projektets konkrete, visuelle, funktionelle og miljømæssige konsekvenser i

øvrigt, bedømt i forhold til det eksisterende områdes karakter.

Ved

byggeri og

anlæg i etaper

lægges etaperne sammen ved bedømmelse af lokalplanpligten.

Når kommuner gør brug af

lokalplanretten,

er det på den ene side

udtryk for kommunens behov for at regulere byomdannelse,

herunder fastsætte bestemmelser om placering, omfang og udseende mv. På den

anden side er det

udtryk

for at de ønsker at høre offentlighedens synspunkter før de træffer

beslutning,

selvom der ikke er pligt til det.

Ad 3 og 4. En lokalplan kan

ikke uden særlig hjemmel tilsidesætte særlovgivning. En endeligt vedtaget

lokalplan giver derfor ikke pligt for den pågældende myndighed til at give

tilladelser efter anden lovgivning der måtte være nødvendige for at

gennemføre

lokalplanen.

Efter planlovens § 16, stk.

2, skal lokalplanens redegørelse da også oplyse om planens gennemførelse er

afhængig af tilladelser fra andre myndigheder end kommunalbestyrelsen.

Realisering af en lokalplan i

forbindelse med etablering af husbåde vil kræve tilladelse fra

havnemyndigheden

(der kan være kommunen), ligesom etablering af faste anlæg på vandarealerne

kan

kræve tilladelse fra Kystdirektoratet.

5.

Forholdet til kommuneplanen

Forslag til lokalplan for

husbåde må naturligvis tage udgangspunkt i de overordnede mål og rammer for

udviklingen i kommunen der er fastlagt i kommuneplanen.

Det vil i mange tilfælde være nødvendigt at udarbejde

tillæg til de gældende kommuneplaner efter reglerne i lovens kapitel 6.

6.

Udformning af lokalplanbestemmelser

I det følgende er der med

udgangspunkt i lokalplankataloget omtalt nogle forhold med særlig relevans

for

lokalplanlægning for husbåde.

6.1

Lokalplanens grænser

Lokalplanlægning for områder

til husbåde vedrører såvel de vandarealer hvor husbådene skal placeres, som

landarealer der er nødvendige for at sikre adgang, parkering,

affaldshåndtering

osv. Lokalplanområdet vil bestå af matrikulerede landarealer, evt.

umatrikulerede landarealer, og en del af søterritoriet i havnen. Det er

derfor

vigtigt at grænserne er præcist angivet på kort.

Det digitale matrikelkort benyttes som reference (grundkort) ved

registreringen. For grænser der ikke følger matrikelskel, og for grænser der

ligger på umatrikulerede arealer, angives koordinater for arealernes

hjørnepunkter.

(Det anbefales at koordinaterne angives i projektion UTM/Euref89).

6.2

Zonestatus

Lokalplanens landarealer er

byzone. Opfyldningsarealer – vist på kort – overføres til byzone.

6.3

Områdets anvendelse

Anvendelsen vil være ”husbåde

til helårsbeboelse.” Man kan ikke i lokalplanen regulere om det skal

være ejer-

eller lejeboliger.

Selvom anvendelsen fastlægges til helårsbeboelse, kan

der drives visse former for erhverv i boligerne (fx frisør- eller

advokatvirksomhed) når erhvervet udøves af beboerne uden fremmed medhjælp, og

præget af boligområde i øvrigt fastholdes. Sådan anvendelse er umiddelbart

tilladt.

Kajanlæg, flydebroer mv. kan

fastlægges til anvendelse for husbåde, herunder til fælleshuse, parkering

osv.

For landarealernes

vedkommende er det – udover sikring af vejadgang og friarealer til

husbådene –

relevant at vurdere om der skal udlægges arealer til offentlige formål, som

fx

sammenhængende offentligt tilgængelige promenader langs vandet.

Efter planlovens § 15, stk.

9, skal en lokalplan for et

byomdannelsesområde

(jf. planlovens § 11, stk. 5, nr. 4) med havnearealer indeholde bestemmelser

der sikrer offentlighedens adgang til vandet.

Det er Skov- og

Naturstyrelsens opfattelse at et areal der i en lokalplan er udlagt til

lystbådehavn, ikke på grundlag af dispensation fra lokalplanen kan tages i

brug

til anvendelse til husbåde. Anvendelsen til fast beboelse adskiller sig

væsentligt

fra formålet med en lystbådehavn. Lystbådehavne er i øvrigt som udgangspunkt

ikke støjfølsom anvendelse.

6.4

Udstykning

Bestemmelser om ejendommes

størrelse og afgrænsning kan ikke fastsættes for vandarealerne, men de kan

være

relevante for de landarealer husbådene har sammenhæng med.

6.5

Bebyggelsers beliggenhed, udformning. mv.

Lokalplanen giver gode

muligheder for at sikre samspillet mellem husbådbebyggelsen på vandarealer og

eksisterende og ny bebyggelse på land. Krav til husbådenes placering, volumen

og materialer vil her være vigtige. Bestemmelser om bebyggelsens omfang må på

vandarealer angives i bestemmelser om højde, længde, bredde og afstand mellem

husbådene, da man ikke kan beregne bebyggelsesprocent på vandarealer.

Grundlag for bestemmelserne kan typisk være de

visualiseringer der skal foretages i redegørelsen, jf. nedenfor.

6.6

Ubebyggede arealer og adgangsveje

Bestemmelser om udformning,

anvendelse af ubebyggede arealer mv., herunder belysning af veje og andre

færdselsarealer, kan være meget relevante for landarealerne.

Ved udformningen af

bestemmelser om udearealer, fælles adgangsveje og parkeringsarealer til

husbådbebyggelsen, anbefales det at følge de anvisninger der er angivet i DS

Håndbog 105 ”Udearealer for Alle” og DS 3028 ”Tilgængelighed

for Alle.”

6.7

Fællesanlæg

Man kan i lokalplanen

bestemme at der skal tilvejebringes eller ske tilslutning til fællesanlæg som

betingelse for at tage ny bebyggelse i brug. Sådanne fællesanlæg kunne være

bygninger til fælles formål (vaskeri, garageanlæg, selskabslokaler fx), det

kunne være fælles arealer (til ophold og parkering fx), eller det kunne være

tekniske anlæg (fx antenneanlæg).

6.8

Afskærmningsforanstaltninger – støj

Som betingelse for at tage ny

bebyggelse, herunder husbåde, i brug kan – og i nogle tilfælde skal

– der i

lokalplanen stilles krav om afskærmningsforanstaltning som anlæg af

beplantningsbælte, støjvold, mur og lignende.

Efter planlovens § 15 a,

stk.1, må en lokalplan nemlig kun udlægge støjbelastede arealer til

støjfølsom

anvendelse hvis planen med bestemmelser om etablering af

afskærmningsforanstaltninger m.v. kan sikre den fremtidige anvendelse mod

støjgener

2) .

Husbåde er støjfølsom anvendelse.

Et støjbelastet areal er et

område hvor støjbelastningen er højere end de relevante vejledende

grænseværdier

for beboelse som Miljøstyrelsen har udsendt. Det må forventes at der især kan

opstå støjproblemer i forhold til trafikken (vejstøj) og til virksomheder.

De vejledende grænseværdier

for støj fra virksomheder findes i Miljøstyrelsens

"støjvejledning",

vejledning 5/1984. Det afhænger af karakteren af det område husbådsområdet

placeres ind i, og også af husbådsområdets størrelse hvilke af de vejledende

grænseværdier i støjvejledningen der lægges til grund.

Hovedreglen

er at et nyt husbådsområde skal betragtes som et åbent lavt boligområde.

En

placering af et mindre husbådsområde i et havnekvarter hvor der i forvejen er

en blanding af boliger og erhverv, herunder ikke-forurenende virksomheder,

vil

dog

efter

omstændighederne kunne have karakter som "blandet bolig og

erhverv",

selvom husbådsområdet i sig selv udelukkende benyttes til boliger.

Med hensyn til vurderingen af

trafikstøj (fra vej og jernbane hvor de vejledende grænseværdier fremgår af

henholdsvis vejledning nr. 3/1984 "Trafikstøj i boligområder" og

vejledning nr. 1/1997 "Støj og vibrationer fra jernbaner"), er der

ikke den samme skelnen mellem et rent boligområde og et område for blandet

bolig og erhverv. De regler om vejstøj der finder anvendelse i forbindelse

med

udnyttelse af et eksisterende tæt byområde, kan ikke udnyttes ved planlægning

af et nyt husbådsområde.

Hvis lokalplanområdet for

husbåde er støjbelastet,

skal

der

derfor i lokalplanen fastsættes bestemmelser om de

afskærmningsforanstaltninger

der skal til for at sikre at støjbelastningen ikke overstiger de vejledende

grænseværdier for den planlagte anvendelse.

Det kan være afgørende for om

lokalplanen lever op til lovens krav, at lokalplanen indeholder en

bestemmelse

om at afskærmningsforanstaltningerne skal være etableret før husbådene må

tages

i brug.

Det vil i mange tilfælde være

umuligt at foretage en så effektiv støjafskærmning i forhold til

havneaktiviteter at lokalplanen kan opfylde planlovens krav om sikkerhed for

at

støjbelastningen kan overholde de vejledende grænseværdier for den planlagte

anvendelse af husbådene.

Traditionelle

havnevirksomheder er sædvanligvis så støjende at det må betragtes som

udelukket

at planlægge for boliger – herunder husbåde – i nærheden af dem.

Hvis lokalplanområdet i

kommuneplanen er fastlagt som et byomdannelsesområde, kan der dog udlægges

støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse – herunder også flydende

boliger – hvis kommunalbestyrelsen har sikkerhed for at støjbelastningen

er

bragt til ophør i løbet af en periode der ikke væsentligt overstiger 8 år

efter

at lokalplanen er offentlig bekendtgjort (§ 15 a, stk. 2).

6.9

Grundejerforeninger

Hverken § 15, stk. 2, nr. 13,

eller nr. 20, giver hjemmel til at fastsætte bestemmelser i en lokalplan om

oprettelse af grundejerforeninger for husbåde.

6.10

Retsvirkningerne af en lokalplan

En lokalplan kan kun regulere

fremtidig anvendelse. Eksisterende lovlig anvendelse kan fortsættes som

hidtil,

selvom lokalplanen udlægger arealerne til ny anvendelse mv.

Lokalplanen skal efter

planlovens 15, stk. 1, indeholde oplysning om planens retsvirkning, herunder

reglerne om dispensation og offentlig overtagelse (hvis der udlægges

landarealer til offentlige formål).

7.

Lokalplanredegørelsen

En lokalplan skal ledsages af

en redegørelse for planens forhold til kommuneplanen og anden planlægning for

området, jf. planlovens § 16, stk. 1.

Redegørelsens

formål er at uddybe og forklare planens retningslinier og desuden at lette

offentlighedens og andre myndigheders mulighed for at sætte sig ind i planen

og

forstå planens sammenhæng dels med anden planlægning i området, dels med

anden

relevant lovgivning. Om redegørelser generelt henvises til vejledning om

planloven fra 1996 og ”Lokalplanvejledning, Landsby med

jordbrugsparceller,

dec. 2000”

7.1

Tilladelser fra anden myndighed end kommunalbestyrelsen

Efter planlovens § 16, stk.

2,

skal

redegørelsen oplyse om

lokalplanens virkeliggørelse er afhængig af tilladelser fra andre myndigheder

end kommunalbestyrelsen.

Som nævnt ovenfor, kan en

lokalplan ikke uden særlig hjemmel tilsidesætte særlovgivningen, og den giver

ikke nogen særlig forpligtelse for andre myndigheder til at meddele

tilladelser

der måtte være nødvendige for at gennemføre lokalplanen.

Det anbefales derfor at

kommunalbestyrelsen tager kontakt til de relevante myndigheder i den

indledende

fase af lokalplanarbejdet.

”Lokalplanvejledning. Landsby

med jordbrugsparceller” indeholder et bilag med en tjekliste over

nødvendige

tilladelser fra andre myndigheder end kommunalbestyrelsen.

Af særlig relevans for husbåde

skal i øvrigt fremhæves at der ikke må udføres nogen form for

kystbeskyttelse,

anlæg eller udbygning af havne eller etableres andre faste anlæg og

foranstaltninger på søterritoriet uden at der er givet en tilladelse til det.

Dette fremgår af kystbeskyttelsesloven,

lov om havne og af statens højhedsret over søterritoriet.

Kystdirektoratet meddeler

efter forudgående ansøgning tilladelse til at anlægge havn og til at udvide

en

bestående havn

.

Tilladelse til etablering af

faste anlæg og andre foranstaltninger på

søterritoriet

gives af forskellige myndigheder:

Kystdirektoratet giver på

søterritoriet tilladelse mv. til

-

Inddæmning og opfyldning.

-

Etablering af faste anlæg og anbringelse af

faste eller forankrede indretninger eller genstande.

-

Anbringelse af fartøjer, der agtes anvendt

til andet end sejlads.

-

Uddybning eller gravning.

-

Anbringelse af kabler og rørledninger.

-

Større bade- og bådebroer

i

det omfang foranstaltningerne ikke er omfattet af særskilt lovgivning, jf.

§ 4 i bekendtgørelse nr. 1051 af 16.

december 1999 om henlæggelse af opgaver til

Kystinspektoratet

mv.

Tilladelse til mindre bade-

og bådebroer gives af de respektive

amter

i overensstemmelse med gældende bekendtgørelse og cirkulære herom

3) .

Energistyrelsen meddeler

tilladelse til

-

energiførende kabler

og rørledninger på søterritoriet.

Belysningsforhold på havnen

skal forelægges Farvandsvæsenet.

Nogle havne er omfattet af

klitfrednings- eller

strandbeskyttelseslinjen

efter naturbeskyttelseslovens §§ 8 og 15. Disse

bestemmelser omfatter ikke anlæg og aktiviteter på selve søterritoriet, men

alene forhold på land.

Efter §§ 8 og 15 er det ikke

tilladt at foretage ændring i tilstanden af de omfattede arealer.

Selve havneanlægget, dvs. kajer og moler mv., er undtaget

for forbuddet (Naturbeskyttelseslovens §§ 8, stk. 6, nr. 4 og § 15, stk. 5,

nr.

5)

4) .

For de landarealer der ved

lokalplan er udlagt til havneformål, gælder forbuddet ikke for anlæg mv. til

havneformål.

Det betyder at en række anlæg

og aktiviteter, som f.eks. affaldsanlæg, belysningsmaster, parkerings- og

garageanlæg, fælleslokaler, tekniske anlæg, beplantning mv. til brug for

husbådene kan forudsætte dispensation, fordi der ikke er tale om havneformål,

men aktiviteter til brug for boligbebyggelse.

Det er amtsrådet der kan

dispensere fra de nævnte bestemmelser i naturbeskyttelsesloven. Amtets

afgørelse kan påklages til Naturklagenævnet.

7.2

Visualisering mv.

For lokalplanforslag for

bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonen gælder (§ 16, stk. 4):

-

Hvis anlæggene

påvirker kysten visuelt, skal redegørelsen indeholde en beskrivelse af

påvirkningen. Det fremgår af lovbemærkningerne at

bestemmelsen i almindelighed er relevant for

arealer ved byens kyst eller havnefront, fjordlandskaber og eventuelle åbne

landskabskiler og byrum med direkte kontakt til kysten. Lokalplanforslag for

husbåde vil derfor normalt være omfattet af kravet.

-

Hvis bebyggelsens

højde eller volumen afviger væsentligt fra den eksisterende bebyggelse i

området, skal der gives en begrundelse for afvigelsen.

En visualisering kan

beskrives som en afbildning af et påtænkt anlæg der skal skabe overblik,

forståelse

og – så realistisk som muligt – oplevelse af anlæggets påvirkning

af

omgivelserne, landarealerne såvel som havnerummet.

Visualisering er et nyttigt værktøj til at give

beslutningstagere og borgere oplysning om hvordan man forestiller sig at

projektet

vil se ud.

Naturklagenævnet har truffet

en række afgørelser om visualisering (se fx NKO 281, maj 2003), hvorfra det

følgende er hentet:

-

Oplysning om den

visuelle påvirkning af omgivelserne bør normalt ske ved en visuel gengivelse

af

kystområdet med det påtænkte byggeri/anlæg.

-

Formen og karakteren

af oplysningerne må afhænge af lokaliseringen af lokalplanområdet, områdets

karakter og tilknytning til kystlandskabet og hvilke anlæg der er tale om.

Det

medfører som hovedregel større krav til oplysningerne om påvirkningen af

omgivelserne, jo tættere lokalplanområdets tilknytning til vandet eller

havneområdet

er.

Dvs. at der stilles høje krav

til visualisering af husbåde.

Redegørelsen skal desuden

belyse eventuelle andre forhold der er væsentlige for varetagelsen af natur-

og

friluftsmæssige interesser.

7.3

Byomdannelsesområde

Hvis lokalplanområdet

omfatter arealer i et byomdannelsesområde (jf. planlovens § 11, stk. 5, nr.

4),

og arealerne i overgangsperioden er støjbelastede, skal redegørelsen

indeholde

oplysning om hvordan det sikres at støjbelastningen bringes til ophør.

En redegørelse der forudsætter

gennemførelse af støjdæmpende foranstaltninger på eksisterende virksomheder,

skal indeholde nærmere oplysninger om grundlaget for vurderingen af de

enkelte

virksomheder, og oplysningerne skal så vidt muligt være tilvejebragt i dialog

med virksomhederne.

5)

8.

Miljøvurdering af planer og programmer

Den 21. juli 2004 trådte ”Lov

om miljøvurdering af planer og programmer” i kraft. Loven har til formål

at

fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre at der foretages miljøvurdering

af

de planer og programmer hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på

miljøet. Hvis en lokalplan er omfattet af lovens krav om miljøvurdering, skal

kommunen udarbejde en miljørapport hvori den sandsynlige væsentlige

indvirkning

på miljøet af planens gennemførelse og rimelige alternativer fastlægges,

beskrives og vurderes. Miljørapporten kan være en del af den redegørelse der

efter planlovens § 16, stk. 1, skal ledsage en lokalplan.

Lokalplaner for bygning af

veje, havne og havneanlæg skal miljøvurderes, medmindre planen ikke må

antages

at få væsentlig indvirkning på miljøet. Kommunen kan ved sin vurdering af om

planen må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet, hente støtte i

lovens

bilag.

Kommunerne skal være

opmærksomme på at lokalplanlægning for husbåde kan være omfattet af kravet om

miljøvurdering, alene på grund af omgivelsernes påvirkning af husbådene.

Husbåde placeres ofte i byhavne med eksisterende industri der udgør et

miljøproblem for omgivelserne som følge af støj eller risiko for ulykker.

En lokalplan for husbåde kan

altså både være omfattet af pligten til at foretage en miljøvurdering hvis

husbådene og den tilknyttede infrastruktur har en væsentlig indvirkning på

det

omgivende miljø, og hvis omgivelserne udgør et miljøproblem i forhold til

husbådene.

9.

Underretning af statslige myndigheder og statslige

myndigheders vetomulighed

Efter planlovens § 25 skal

lokalplanforslag samtidig med at de offentliggøres, sendes til:

Skov- og Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, eller

digitalt til

sns@sns.dk

, jf. Skov- og Naturstyrelsens brev af 10. dec.

2003, og til regionplanmyndigheden.

Hvis forslaget omfatter områder med

kulturmiljøinteresser, skal det desuden sendes til det faglige regionale

kulturmiljøråd.

Herudover skal lokalplanforslag

sendes til de statslige myndigheder hvis interesser berøres af forslaget.

Lokalplanforslag for husbåde

skal altid sendes til:

Kystdirektoratet, Højbovej 1,

Postboks 100, 7620 Lemvig,

kdi@kyst.dk

En statslig myndighed kan

efter planlovens § 29, stk. 4, fremsætte indsigelse mod et lokalplanforslag

ud

fra de særlige hensyn myndigheden skal varetage.

For lokalplanforslag for husbåde kan de særlige hensyn

fx være hensyn til havneloven og

bestemmelser udstedt i medfør af denne og statens højhedsret over

søterritoriet. Tilsvarende gælder hensynet til landskab, biologiske

interesser

og kulturmiljø.

Efter planlovens § 29, stk.

2, skal regionplanmyndigheden fremsætte indsigelse mod forslag til

lokalplaner,

hvis de er i strid med regler eller beslutninger efter § 3 eller med

regionplanlægningen for de emner, der er nævnt i § 6, stk. 3 og 4. Pligten

gælder dog ikke hvis forholdet er af underordnet betydning for

regionplanlægningens formål.

En indsigelse skal altid være

begrundet, og den skal sendes til kommunalbestyrelsen inden udløbet af

indsigelsesfristen.

Hvis der er fremsat

indsigelse fra en statslig eller regional myndighed, kan planforslaget ikke

vedtages

endeligt før der er opnået enighed mellem parterne. Kan parterne ikke blive

enige, kan de indbringe sagen for miljøministeren til afgørelse.

Det skal fremhæves at det

forhold at en statslig eller regional myndighed ikke nedlægger veto mod et

lokalplanforslag, ikke afskærer myndigheden fra at nægte nødvendige

tilladelser

efter særlovgivningen.

10.

Tinglysning

Lokalplanen tinglyses på

landarealerne.

Skov- og Naturstyrelsen, den 6. september

2005

Bilag 1

Andre relevante vejledninger, cirkulærer mv.

Miljøministeriets

vejledning

nr. 187 af 14/11/1996

om

planloven.

Miljøministeriets

vejledning

nr. 11770 af 01/12/2000:

Lokalplanvejledning,

Landsby med jordbrugsparceller.

Erhvervs- og Boligstyrelsen: Vejledning om

byggesagsbehandling af flydende boliger fra maj 2004.

Søfartsstyrelsen: Teknisk forskrift om flydende boligers

stabilitet, flydeevne m.v. (Bek. nr. 9059 af 27/01/2004).

Miljøstyrelsens støjvejledninger:

Vejledning 5/1984 Ekstern støj fra virksomheder,

Vejledning nr. 3/1984: Trafikstøj i boligområder,

Vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner

og

Vejledning 3/2003: Ekstern støj

i byomdannelsesområder.

Skov- og Naturstyrelsens vejledning om 300 m

strandbeskyttelses- og klitfredningslinje, Skov-og Naturstyrelsen,

Miljøministeriet,

2000.

Lov om havne (lov nr. 326 af 28/05/1999 med senere

ændringer).

Bekendtgørelse nr. 489 af 28.09.1981 om bade- og

bådebroer.

Cirkulære nr. 13 af 31.01.1984 om bade- og bådebroer.

Officielle noter

1)

Se i øvrigt bilag der indeholder links til forskellige relevante

vejledninger,

cirkulærer mv.

2)

Ved lovændringen i 2003 (L 440 af 10/06/2003) blev planlægningsforbuddet i

samlebekendtgørelsens § 10 for så vidt angår lokalplaner, flyttet over i

loven

med en ændret formulering i forhold til bekendtgørelsen. Den ændrede

formulering tilsigter en præcisering af forbuddet mod at udlægge

støjbelastede

arealer til støjfølsom anvendelse.

3)

For større bade- og bådebroer: se

bekendtgørelse nr. 489 af 28.

september 1981 om bade- og bådebroer.

4)

Se Miljø- og Energiministeriets vejledning om 300 m strandbeskyttelses- og

klitfredningslinje fra 2000

5)

Se også Miljøstyrelsens vejledning nr. 3, 2003: Ekstern støj i

byomdannelsesområder

Lignende dokumenter