Vejledning om lokalplanlægning for husbåde til helårsbeboelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning
om lokalplanlægning for husbåde til helårsbeboelse
1.
Indledning
Der har generelt været stor
usikkerhed blandt kommuner, havnemyndigheder, nuværende og kommende
husbådejere
m.fl. om hvilken regulering der gælder for husbåde og flydende boliger,
herunder om der kan lokalplanlægges for husbåde.
Transport- og
Energiministeriet og Skov- og Naturstyrelsen har derfor fundet behov for i en
vejledning at redegøre for reglerne for husbåde ved bynære havnearealer i
byzone og lokalplaner sammenholdt med højhedsretten over søterritoriet og
havnelovgivningen.
Vejledningen er en opfølgning
af Erhvervs- og Boligstyrelsens og Søfartsstyrelsens fælles notat fra februar
2003 hvor der er redegjort for reglerne i forhold til byggeloven og lov om
sikkerhed til søs:
Der henvises i øvrigt til
Erhvervs- og Boligstyrelsen: Vejledning om byggesagsbehandling af flydende
boliger fra maj 2004 og
Søfartsstyrelsen: Teknisk
forskrift om flydende boligers stabilitet, flydeevne m.v. (Bek. nr. 9059 af
27/01/2004).
1)
Vejledningen behandler alene
lokalplanlægning for husbåde til helårsbeboelse i byzonehavne, hvor reglerne
om
de kystnære dele af byzonen gælder.
Ved lokalplanlægning af
Læs alt
husbåde til anden anvendelse end helårsbeboelse, herunder klubhuse,
restaurant,
kontor, café, teater, spillested eller andre former for erhverv, kan
principperne i denne vejledning anvendes. Det skal bemærkes at anden
anvendelse
end boliger som udgangspunkt er mindre støjfølsom end boliger; forholdet er
bl.a. omtalt i Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj i
byomdannelsesområder (nr. 3/2003).
Hvad angår de åbne kyster,
henledes opmærksomheden på at etableringen af bebyggelser med husbåde i eller
ved kystnærhedszonen i de fleste tilfælde vil være i konflikt med
intentionerne
i planloven, herunder med forbuddet mod nye sommerhusområder i
kystnærhedszonen. Dette fremgår af planlovens § 5 b der fastlægger
-
at der kun må
inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone såfremt der
er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær
lokalisering,
-
at der bortset fra
trafikhavneanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg kun i ganske særlige
tilfælde kan planlægges for bebyggelse og anlæg på land som forudsætter
inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse,
-
at nye
sommerhusområder ikke må udlægges, og at eksisterende sommerhusområder skal
fastholdes til ferieformål,
-
at ferie- og
fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske
overvejelser
og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og
fritidsbebyggelser, og
-
at offentlighedens
adgang til kysten skal sikres og udbygges.
2.
Hvad er en husbåd
Vejledning om
byggesagsbehandling af flydende boliger definerer husbåde som flydende
indretninger
der gøres til genstand for
bygningsmæssig udnyttelse, og hvis placering er af ikke rent forbigående
karakter.
Definitionen omfatter
-
husbåde som tidligere
har været anvendt som skibe
-
husbåde som er bygget
med henblik på at blive anvendt som stationære bygninger
-
husbåde som er
forsynet med eget fremdriftsmiddel, men som anvendes som bygninger.
Denne definition er
udgangspunkt for det følgende.
3.
Hvor kan husbåde anbringes
Husbåde kan anbringes på
søterritoriet.
Vandarealet i en havn udgør
en del af søterritoriet. Dette medfører at vandarealet enten er omfattet af
bestemmelserne i lov nr. 326 af 28. maj 1999 om havne med senere ændringer,
eller af statens højhedsret over søterritoriet. Både loven og højhedsretten
indebærer at anbringelse af husbåde forudsætter tilladelse fra
havnemyndigheden
og/eller Kystdirektoratet, og at etablering af faste anlæg i visse tilfælde
kræver tilladelse fra Kystdirektoratet.
Hvis havnen er en kommunal
havn, er kommunen havnemyndighed og kan derfor selv lægge planer for og
træffe
beslutning om anbringelse af husbåde.
I havne der ikke er
kommunale, er kommunen ikke havnemyndighed, og planer for anbringelse af
husbåde kan derfor kun virkeliggøres med den pågældende
havnemyndigheds/Kystdirektoratets tilladelse.
Det skal i den forbindelse
bemærkes at det kan være nødvendigt at få tilladelse fra Kystdirektoratet til
ændring af anvendelsesbestemmelsen i en eksisterende tilladelse til
etablering
af havne/lystbådehavne, selvom havnen/lystbådehavnen ikke skal udvides eller
ændres som følge af anbringelse af husbåde.
4.
Hvad kan/skal en lokalplan for husbåde regulere
En lokalplan for husbåde vil
oftest omfatte såvel land- som vandarealer. Afgørende for om et emne kan
reguleres i en lokalplan, er følgende kriterier:
1.
Har bestemmelsen i
lokalplanen hjemmel i planlovens ”lokalplankatalog”, § 15, stk. 2.
2.
Er der en
planlægningsmæssig begrundelse for bestemmelsen.
3.
Er planbestemmelsen
forenelig med lovgivningen i øvrigt. Denne betingelse er en følge af at en
lokalplan ikke uden særlig hjemmel kan tilsidesætte bestemmelser i anden
lovgivning.
4.
Er planbestemmelsen
forenelig med særlige ulovbestemte regler for vandarealer (højhedsretten over
søterritoriet).
Ad 1. Planlovens § 15, stk.
2, giver mulighed for at fastsætte bestemmelser om ”områdets
anvendelse”.
Desuden giver bestemmelsen en
række muligheder for at regulere ”bebyggelse”. Det gælder fx § 15,
stk. 2, nr.
7 og 8, hhv. ” om bebyggelsers omfang og udformning ” og ”om
anvendelse af de
enkelte bygninger”.
Planlovens bestemmelser om
bebyggelse fortolkes efter fast praksis i overensstemmelse med byggelovens
definitioner. Økonomi- og Erhvervsministeriet har tilkendegivet at husbåde og
flydende konstruktioner der anvendes til beboelse, erhverv eller lignende
formål, er omfattet af bygningsreglementerne. Det indebærer at de også må
karakteriseres som bebyggelser i relation til planloven.
Ad 2. Der er ingen tvivl om
at der kan være en planlægningsmæssig begrundelse for lokalplaner som
regulerer
placeringen, anvendelsen og udformningen af husbåde, fordi der kan være behov
for at regulere deres indvirkning på omgivelserne og adgangsforhold mv. til
bådene. Flydende boliger er en miljøfølsom anvendelse, og det er derfor også
væsentligt at vurdere, om etablering af husbåde risikerer at begrænse havnens
erhvervsmæssige virksomhed nu og i fremtiden. Det gælder ikke blot med hensyn
til støj fra virksomhederne, men også andre forhold som lugt og støv.
Det er i den forbindelse et
væsentligt element at offentligheden – herunder erhvervsvirksomheder og
de der
bor og færdes i området – gennem lokalplanprocessen får mulighed for at
forholde sig til planerne inden de vedtages.
En kommune kan således
lokalplanlægge for husbådsrelaterede forhold – kommunen har
lokalplanret. Placering af et antal
husbåde vil desuden kunne have en sådan påvirkning af det omgivende miljø at
det udløser
lokalplanpligt.
Reglerne om
lokalplanpligt
skal for det første sikre, at kommunalbestyrelsen – før et større
byggearbejde
iværksættes – foretager en planlægningsmæssig vurdering af
konsekvenserne af
projektet. Reglerne skal desuden sikre, at den interesserede offentlighed og
berørte myndigheder får lejlighed til at kommentere – eventuelt at
modsætte sig
– planens indhold.
Spørgsmålet om lokalplanpligten
er overholdt, er et retligt spørgsmål som kan påklages til Naturklagenævnet
(Pl. § 58, stk. 1, nr. 4).
Det afgørende kriterium for om der er lokalplanpligt,
er om projektet vil medføre
en væsentlig
ændring i det bestående miljø.
Det betyder at der skal foretages en konkret
vurdering af projektets konsekvenser i det pågældende område, herunder også
husbådsområdets eventuelle belastning af trafik- og parkeringsforholdene.
Selve
omfanget af projektet spiller naturligvis en vigtig rolle, men hertil kommer
projektets konkrete, visuelle, funktionelle og miljømæssige konsekvenser i
øvrigt, bedømt i forhold til det eksisterende områdes karakter.
Ved
byggeri og
anlæg i etaper
lægges etaperne sammen ved bedømmelse af lokalplanpligten.
Når kommuner gør brug af
lokalplanretten,
er det på den ene side
udtryk for kommunens behov for at regulere byomdannelse,
herunder fastsætte bestemmelser om placering, omfang og udseende mv. På den
anden side er det
udtryk
for at de ønsker at høre offentlighedens synspunkter før de træffer
beslutning,
selvom der ikke er pligt til det.
Ad 3 og 4. En lokalplan kan
ikke uden særlig hjemmel tilsidesætte særlovgivning. En endeligt vedtaget
lokalplan giver derfor ikke pligt for den pågældende myndighed til at give
tilladelser efter anden lovgivning der måtte være nødvendige for at
gennemføre
lokalplanen.
Efter planlovens § 16, stk.
2, skal lokalplanens redegørelse da også oplyse om planens gennemførelse er
afhængig af tilladelser fra andre myndigheder end kommunalbestyrelsen.
Realisering af en lokalplan i
forbindelse med etablering af husbåde vil kræve tilladelse fra
havnemyndigheden
(der kan være kommunen), ligesom etablering af faste anlæg på vandarealerne
kan
kræve tilladelse fra Kystdirektoratet.
5.
Forholdet til kommuneplanen
Forslag til lokalplan for
husbåde må naturligvis tage udgangspunkt i de overordnede mål og rammer for
udviklingen i kommunen der er fastlagt i kommuneplanen.
Det vil i mange tilfælde være nødvendigt at udarbejde
tillæg til de gældende kommuneplaner efter reglerne i lovens kapitel 6.
6.
Udformning af lokalplanbestemmelser
I det følgende er der med
udgangspunkt i lokalplankataloget omtalt nogle forhold med særlig relevans
for
lokalplanlægning for husbåde.
6.1
Lokalplanens grænser
Lokalplanlægning for områder
til husbåde vedrører såvel de vandarealer hvor husbådene skal placeres, som
landarealer der er nødvendige for at sikre adgang, parkering,
affaldshåndtering
osv. Lokalplanområdet vil bestå af matrikulerede landarealer, evt.
umatrikulerede landarealer, og en del af søterritoriet i havnen. Det er
derfor
vigtigt at grænserne er præcist angivet på kort.
Det digitale matrikelkort benyttes som reference (grundkort) ved
registreringen. For grænser der ikke følger matrikelskel, og for grænser der
ligger på umatrikulerede arealer, angives koordinater for arealernes
hjørnepunkter.
(Det anbefales at koordinaterne angives i projektion UTM/Euref89).
6.2
Zonestatus
Lokalplanens landarealer er
byzone. Opfyldningsarealer – vist på kort – overføres til byzone.
6.3
Områdets anvendelse
Anvendelsen vil være ”husbåde
til helårsbeboelse.” Man kan ikke i lokalplanen regulere om det skal
være ejer-
eller lejeboliger.
Selvom anvendelsen fastlægges til helårsbeboelse, kan
der drives visse former for erhverv i boligerne (fx frisør- eller
advokatvirksomhed) når erhvervet udøves af beboerne uden fremmed medhjælp, og
præget af boligområde i øvrigt fastholdes. Sådan anvendelse er umiddelbart
tilladt.
Kajanlæg, flydebroer mv. kan
fastlægges til anvendelse for husbåde, herunder til fælleshuse, parkering
osv.
For landarealernes
vedkommende er det – udover sikring af vejadgang og friarealer til
husbådene –
relevant at vurdere om der skal udlægges arealer til offentlige formål, som
fx
sammenhængende offentligt tilgængelige promenader langs vandet.
Efter planlovens § 15, stk.
9, skal en lokalplan for et
byomdannelsesområde
(jf. planlovens § 11, stk. 5, nr. 4) med havnearealer indeholde bestemmelser
der sikrer offentlighedens adgang til vandet.
Det er Skov- og
Naturstyrelsens opfattelse at et areal der i en lokalplan er udlagt til
lystbådehavn, ikke på grundlag af dispensation fra lokalplanen kan tages i
brug
til anvendelse til husbåde. Anvendelsen til fast beboelse adskiller sig
væsentligt
fra formålet med en lystbådehavn. Lystbådehavne er i øvrigt som udgangspunkt
ikke støjfølsom anvendelse.
6.4
Udstykning
Bestemmelser om ejendommes
størrelse og afgrænsning kan ikke fastsættes for vandarealerne, men de kan
være
relevante for de landarealer husbådene har sammenhæng med.
6.5
Bebyggelsers beliggenhed, udformning. mv.
Lokalplanen giver gode
muligheder for at sikre samspillet mellem husbådbebyggelsen på vandarealer og
eksisterende og ny bebyggelse på land. Krav til husbådenes placering, volumen
og materialer vil her være vigtige. Bestemmelser om bebyggelsens omfang må på
vandarealer angives i bestemmelser om højde, længde, bredde og afstand mellem
husbådene, da man ikke kan beregne bebyggelsesprocent på vandarealer.
Grundlag for bestemmelserne kan typisk være de
visualiseringer der skal foretages i redegørelsen, jf. nedenfor.
6.6
Ubebyggede arealer og adgangsveje
Bestemmelser om udformning,
anvendelse af ubebyggede arealer mv., herunder belysning af veje og andre
færdselsarealer, kan være meget relevante for landarealerne.
Ved udformningen af
bestemmelser om udearealer, fælles adgangsveje og parkeringsarealer til
husbådbebyggelsen, anbefales det at følge de anvisninger der er angivet i DS
Håndbog 105 ”Udearealer for Alle” og DS 3028 ”Tilgængelighed
for Alle.”
6.7
Fællesanlæg
Man kan i lokalplanen
bestemme at der skal tilvejebringes eller ske tilslutning til fællesanlæg som
betingelse for at tage ny bebyggelse i brug. Sådanne fællesanlæg kunne være
bygninger til fælles formål (vaskeri, garageanlæg, selskabslokaler fx), det
kunne være fælles arealer (til ophold og parkering fx), eller det kunne være
tekniske anlæg (fx antenneanlæg).
6.8
Afskærmningsforanstaltninger – støj
Som betingelse for at tage ny
bebyggelse, herunder husbåde, i brug kan – og i nogle tilfælde skal
– der i
lokalplanen stilles krav om afskærmningsforanstaltning som anlæg af
beplantningsbælte, støjvold, mur og lignende.
Efter planlovens § 15 a,
stk.1, må en lokalplan nemlig kun udlægge støjbelastede arealer til
støjfølsom
anvendelse hvis planen med bestemmelser om etablering af
afskærmningsforanstaltninger m.v. kan sikre den fremtidige anvendelse mod
støjgener
2) .
Husbåde er støjfølsom anvendelse.
Et støjbelastet areal er et
område hvor støjbelastningen er højere end de relevante vejledende
grænseværdier
for beboelse som Miljøstyrelsen har udsendt. Det må forventes at der især kan
opstå støjproblemer i forhold til trafikken (vejstøj) og til virksomheder.
De vejledende grænseværdier
for støj fra virksomheder findes i Miljøstyrelsens
"støjvejledning",
vejledning 5/1984. Det afhænger af karakteren af det område husbådsområdet
placeres ind i, og også af husbådsområdets størrelse hvilke af de vejledende
grænseværdier i støjvejledningen der lægges til grund.
Hovedreglen
er at et nyt husbådsområde skal betragtes som et åbent lavt boligområde.
En
placering af et mindre husbådsområde i et havnekvarter hvor der i forvejen er
en blanding af boliger og erhverv, herunder ikke-forurenende virksomheder,
vil
dog
efter
omstændighederne kunne have karakter som "blandet bolig og
erhverv",
selvom husbådsområdet i sig selv udelukkende benyttes til boliger.
Med hensyn til vurderingen af
trafikstøj (fra vej og jernbane hvor de vejledende grænseværdier fremgår af
henholdsvis vejledning nr. 3/1984 "Trafikstøj i boligområder" og
vejledning nr. 1/1997 "Støj og vibrationer fra jernbaner"), er der
ikke den samme skelnen mellem et rent boligområde og et område for blandet
bolig og erhverv. De regler om vejstøj der finder anvendelse i forbindelse
med
udnyttelse af et eksisterende tæt byområde, kan ikke udnyttes ved planlægning
af et nyt husbådsområde.
Hvis lokalplanområdet for
husbåde er støjbelastet,
skal
der
derfor i lokalplanen fastsættes bestemmelser om de
afskærmningsforanstaltninger
der skal til for at sikre at støjbelastningen ikke overstiger de vejledende
grænseværdier for den planlagte anvendelse.
Det kan være afgørende for om
lokalplanen lever op til lovens krav, at lokalplanen indeholder en
bestemmelse
om at afskærmningsforanstaltningerne skal være etableret før husbådene må
tages
i brug.
Det vil i mange tilfælde være
umuligt at foretage en så effektiv støjafskærmning i forhold til
havneaktiviteter at lokalplanen kan opfylde planlovens krav om sikkerhed for
at
støjbelastningen kan overholde de vejledende grænseværdier for den planlagte
anvendelse af husbådene.
Traditionelle
havnevirksomheder er sædvanligvis så støjende at det må betragtes som
udelukket
at planlægge for boliger – herunder husbåde – i nærheden af dem.
Hvis lokalplanområdet i
kommuneplanen er fastlagt som et byomdannelsesområde, kan der dog udlægges
støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse – herunder også flydende
boliger – hvis kommunalbestyrelsen har sikkerhed for at støjbelastningen
er
bragt til ophør i løbet af en periode der ikke væsentligt overstiger 8 år
efter
at lokalplanen er offentlig bekendtgjort (§ 15 a, stk. 2).
6.9
Grundejerforeninger
Hverken § 15, stk. 2, nr. 13,
eller nr. 20, giver hjemmel til at fastsætte bestemmelser i en lokalplan om
oprettelse af grundejerforeninger for husbåde.
6.10
Retsvirkningerne af en lokalplan
En lokalplan kan kun regulere
fremtidig anvendelse. Eksisterende lovlig anvendelse kan fortsættes som
hidtil,
selvom lokalplanen udlægger arealerne til ny anvendelse mv.
Lokalplanen skal efter
planlovens 15, stk. 1, indeholde oplysning om planens retsvirkning, herunder
reglerne om dispensation og offentlig overtagelse (hvis der udlægges
landarealer til offentlige formål).
7.
Lokalplanredegørelsen
En lokalplan skal ledsages af
en redegørelse for planens forhold til kommuneplanen og anden planlægning for
området, jf. planlovens § 16, stk. 1.
Redegørelsens
formål er at uddybe og forklare planens retningslinier og desuden at lette
offentlighedens og andre myndigheders mulighed for at sætte sig ind i planen
og
forstå planens sammenhæng dels med anden planlægning i området, dels med
anden
relevant lovgivning. Om redegørelser generelt henvises til vejledning om
planloven fra 1996 og ”Lokalplanvejledning, Landsby med
jordbrugsparceller,
dec. 2000”
7.1
Tilladelser fra anden myndighed end kommunalbestyrelsen
Efter planlovens § 16, stk.
2,
skal
redegørelsen oplyse om
lokalplanens virkeliggørelse er afhængig af tilladelser fra andre myndigheder
end kommunalbestyrelsen.
Som nævnt ovenfor, kan en
lokalplan ikke uden særlig hjemmel tilsidesætte særlovgivningen, og den giver
ikke nogen særlig forpligtelse for andre myndigheder til at meddele
tilladelser
der måtte være nødvendige for at gennemføre lokalplanen.
Det anbefales derfor at
kommunalbestyrelsen tager kontakt til de relevante myndigheder i den
indledende
fase af lokalplanarbejdet.
”Lokalplanvejledning. Landsby
med jordbrugsparceller” indeholder et bilag med en tjekliste over
nødvendige
tilladelser fra andre myndigheder end kommunalbestyrelsen.
Af særlig relevans for husbåde
skal i øvrigt fremhæves at der ikke må udføres nogen form for
kystbeskyttelse,
anlæg eller udbygning af havne eller etableres andre faste anlæg og
foranstaltninger på søterritoriet uden at der er givet en tilladelse til det.
Dette fremgår af kystbeskyttelsesloven,
lov om havne og af statens højhedsret over søterritoriet.
Kystdirektoratet meddeler
efter forudgående ansøgning tilladelse til at anlægge havn og til at udvide
en
bestående havn
.
Tilladelse til etablering af
faste anlæg og andre foranstaltninger på
søterritoriet
gives af forskellige myndigheder:
Kystdirektoratet giver på
søterritoriet tilladelse mv. til
-
Inddæmning og opfyldning.
-
Etablering af faste anlæg og anbringelse af
faste eller forankrede indretninger eller genstande.
-
Anbringelse af fartøjer, der agtes anvendt
til andet end sejlads.
-
Uddybning eller gravning.
-
Anbringelse af kabler og rørledninger.
-
Større bade- og bådebroer
i
det omfang foranstaltningerne ikke er omfattet af særskilt lovgivning, jf.
§ 4 i bekendtgørelse nr. 1051 af 16.
december 1999 om henlæggelse af opgaver til
Kystinspektoratet
mv.
Tilladelse til mindre bade-
og bådebroer gives af de respektive
amter
i overensstemmelse med gældende bekendtgørelse og cirkulære herom
3) .
Energistyrelsen meddeler
tilladelse til
-
energiførende kabler
og rørledninger på søterritoriet.
Belysningsforhold på havnen
skal forelægges Farvandsvæsenet.
Nogle havne er omfattet af
klitfrednings- eller
strandbeskyttelseslinjen
efter naturbeskyttelseslovens §§ 8 og 15. Disse
bestemmelser omfatter ikke anlæg og aktiviteter på selve søterritoriet, men
alene forhold på land.
Efter §§ 8 og 15 er det ikke
tilladt at foretage ændring i tilstanden af de omfattede arealer.
Selve havneanlægget, dvs. kajer og moler mv., er undtaget
for forbuddet (Naturbeskyttelseslovens §§ 8, stk. 6, nr. 4 og § 15, stk. 5,
nr.
5)
4) .
For de landarealer der ved
lokalplan er udlagt til havneformål, gælder forbuddet ikke for anlæg mv. til
havneformål.
Det betyder at en række anlæg
og aktiviteter, som f.eks. affaldsanlæg, belysningsmaster, parkerings- og
garageanlæg, fælleslokaler, tekniske anlæg, beplantning mv. til brug for
husbådene kan forudsætte dispensation, fordi der ikke er tale om havneformål,
men aktiviteter til brug for boligbebyggelse.
Det er amtsrådet der kan
dispensere fra de nævnte bestemmelser i naturbeskyttelsesloven. Amtets
afgørelse kan påklages til Naturklagenævnet.
7.2
Visualisering mv.
For lokalplanforslag for
bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonen gælder (§ 16, stk. 4):
-
Hvis anlæggene
påvirker kysten visuelt, skal redegørelsen indeholde en beskrivelse af
påvirkningen. Det fremgår af lovbemærkningerne at
bestemmelsen i almindelighed er relevant for
arealer ved byens kyst eller havnefront, fjordlandskaber og eventuelle åbne
landskabskiler og byrum med direkte kontakt til kysten. Lokalplanforslag for
husbåde vil derfor normalt være omfattet af kravet.
-
Hvis bebyggelsens
højde eller volumen afviger væsentligt fra den eksisterende bebyggelse i
området, skal der gives en begrundelse for afvigelsen.
En visualisering kan
beskrives som en afbildning af et påtænkt anlæg der skal skabe overblik,
forståelse
og – så realistisk som muligt – oplevelse af anlæggets påvirkning
af
omgivelserne, landarealerne såvel som havnerummet.
Visualisering er et nyttigt værktøj til at give
beslutningstagere og borgere oplysning om hvordan man forestiller sig at
projektet
vil se ud.
Naturklagenævnet har truffet
en række afgørelser om visualisering (se fx NKO 281, maj 2003), hvorfra det
følgende er hentet:
-
Oplysning om den
visuelle påvirkning af omgivelserne bør normalt ske ved en visuel gengivelse
af
kystområdet med det påtænkte byggeri/anlæg.
-
Formen og karakteren
af oplysningerne må afhænge af lokaliseringen af lokalplanområdet, områdets
karakter og tilknytning til kystlandskabet og hvilke anlæg der er tale om.
Det
medfører som hovedregel større krav til oplysningerne om påvirkningen af
omgivelserne, jo tættere lokalplanområdets tilknytning til vandet eller
havneområdet
er.
Dvs. at der stilles høje krav
til visualisering af husbåde.
Redegørelsen skal desuden
belyse eventuelle andre forhold der er væsentlige for varetagelsen af natur-
og
friluftsmæssige interesser.
7.3
Byomdannelsesområde
Hvis lokalplanområdet
omfatter arealer i et byomdannelsesområde (jf. planlovens § 11, stk. 5, nr.
4),
og arealerne i overgangsperioden er støjbelastede, skal redegørelsen
indeholde
oplysning om hvordan det sikres at støjbelastningen bringes til ophør.
En redegørelse der forudsætter
gennemførelse af støjdæmpende foranstaltninger på eksisterende virksomheder,
skal indeholde nærmere oplysninger om grundlaget for vurderingen af de
enkelte
virksomheder, og oplysningerne skal så vidt muligt være tilvejebragt i dialog
med virksomhederne.
5)
8.
Miljøvurdering af planer og programmer
Den 21. juli 2004 trådte ”Lov
om miljøvurdering af planer og programmer” i kraft. Loven har til formål
at
fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre at der foretages miljøvurdering
af
de planer og programmer hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på
miljøet. Hvis en lokalplan er omfattet af lovens krav om miljøvurdering, skal
kommunen udarbejde en miljørapport hvori den sandsynlige væsentlige
indvirkning
på miljøet af planens gennemførelse og rimelige alternativer fastlægges,
beskrives og vurderes. Miljørapporten kan være en del af den redegørelse der
efter planlovens § 16, stk. 1, skal ledsage en lokalplan.
Lokalplaner for bygning af
veje, havne og havneanlæg skal miljøvurderes, medmindre planen ikke må
antages
at få væsentlig indvirkning på miljøet. Kommunen kan ved sin vurdering af om
planen må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet, hente støtte i
lovens
bilag.
Kommunerne skal være
opmærksomme på at lokalplanlægning for husbåde kan være omfattet af kravet om
miljøvurdering, alene på grund af omgivelsernes påvirkning af husbådene.
Husbåde placeres ofte i byhavne med eksisterende industri der udgør et
miljøproblem for omgivelserne som følge af støj eller risiko for ulykker.
En lokalplan for husbåde kan
altså både være omfattet af pligten til at foretage en miljøvurdering hvis
husbådene og den tilknyttede infrastruktur har en væsentlig indvirkning på
det
omgivende miljø, og hvis omgivelserne udgør et miljøproblem i forhold til
husbådene.
9.
Underretning af statslige myndigheder og statslige
myndigheders vetomulighed
Efter planlovens § 25 skal
lokalplanforslag samtidig med at de offentliggøres, sendes til:
Skov- og Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, eller
digitalt til
sns@sns.dk
, jf. Skov- og Naturstyrelsens brev af 10. dec.
2003, og til regionplanmyndigheden.
Hvis forslaget omfatter områder med
kulturmiljøinteresser, skal det desuden sendes til det faglige regionale
kulturmiljøråd.
Herudover skal lokalplanforslag
sendes til de statslige myndigheder hvis interesser berøres af forslaget.
Lokalplanforslag for husbåde
skal altid sendes til:
Kystdirektoratet, Højbovej 1,
Postboks 100, 7620 Lemvig,
kdi@kyst.dk
En statslig myndighed kan
efter planlovens § 29, stk. 4, fremsætte indsigelse mod et lokalplanforslag
ud
fra de særlige hensyn myndigheden skal varetage.
For lokalplanforslag for husbåde kan de særlige hensyn
fx være hensyn til havneloven og
bestemmelser udstedt i medfør af denne og statens højhedsret over
søterritoriet. Tilsvarende gælder hensynet til landskab, biologiske
interesser
og kulturmiljø.
Efter planlovens § 29, stk.
2, skal regionplanmyndigheden fremsætte indsigelse mod forslag til
lokalplaner,
hvis de er i strid med regler eller beslutninger efter § 3 eller med
regionplanlægningen for de emner, der er nævnt i § 6, stk. 3 og 4. Pligten
gælder dog ikke hvis forholdet er af underordnet betydning for
regionplanlægningens formål.
En indsigelse skal altid være
begrundet, og den skal sendes til kommunalbestyrelsen inden udløbet af
indsigelsesfristen.
Hvis der er fremsat
indsigelse fra en statslig eller regional myndighed, kan planforslaget ikke
vedtages
endeligt før der er opnået enighed mellem parterne. Kan parterne ikke blive
enige, kan de indbringe sagen for miljøministeren til afgørelse.
Det skal fremhæves at det
forhold at en statslig eller regional myndighed ikke nedlægger veto mod et
lokalplanforslag, ikke afskærer myndigheden fra at nægte nødvendige
tilladelser
efter særlovgivningen.
10.
Tinglysning
Lokalplanen tinglyses på
landarealerne.
Skov- og Naturstyrelsen, den 6. september
2005
Bilag 1
Andre relevante vejledninger, cirkulærer mv.
Miljøministeriets
vejledning
nr. 187 af 14/11/1996
om
planloven.
Miljøministeriets
vejledning
nr. 11770 af 01/12/2000:
Lokalplanvejledning,
Landsby med jordbrugsparceller.
Erhvervs- og Boligstyrelsen: Vejledning om
byggesagsbehandling af flydende boliger fra maj 2004.
Søfartsstyrelsen: Teknisk forskrift om flydende boligers
stabilitet, flydeevne m.v. (Bek. nr. 9059 af 27/01/2004).
Miljøstyrelsens støjvejledninger:
Vejledning 5/1984 Ekstern støj fra virksomheder,
Vejledning nr. 3/1984: Trafikstøj i boligområder,
Vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner
og
Vejledning 3/2003: Ekstern støj
i byomdannelsesområder.
Skov- og Naturstyrelsens vejledning om 300 m
strandbeskyttelses- og klitfredningslinje, Skov-og Naturstyrelsen,
Miljøministeriet,
2000.
Lov om havne (lov nr. 326 af 28/05/1999 med senere
ændringer).
Bekendtgørelse nr. 489 af 28.09.1981 om bade- og
bådebroer.
Cirkulære nr. 13 af 31.01.1984 om bade- og bådebroer.
Officielle noter
1)
Se i øvrigt bilag der indeholder links til forskellige relevante
vejledninger,
cirkulærer mv.
2)
Ved lovændringen i 2003 (L 440 af 10/06/2003) blev planlægningsforbuddet i
samlebekendtgørelsens § 10 for så vidt angår lokalplaner, flyttet over i
loven
med en ændret formulering i forhold til bekendtgørelsen. Den ændrede
formulering tilsigter en præcisering af forbuddet mod at udlægge
støjbelastede
arealer til støjfølsom anvendelse.
3)
For større bade- og bådebroer: se
bekendtgørelse nr. 489 af 28.
september 1981 om bade- og bådebroer.
4)
Se Miljø- og Energiministeriets vejledning om 300 m strandbeskyttelses- og
klitfredningslinje fra 2000
5)
Se også Miljøstyrelsens vejledning nr. 3, 2003: Ekstern støj i
byomdannelsesområder
Lignende dokumenter
- Planklagenævnet orienterer nr. 7 - om planlægning på søterritoriet (havnebassin) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 29. maj 2019
- Vejledning om lokalplanlægning Retsinformation · 26. november 2009
- Afgørelse i sag om genoptagelse af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om Sønderborg Kommunes afslag på dispensation fra lokalplan til husbåde i [ejendom1], (NMK-33-03574) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 23. maj 2019
- Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning og forskellige andre love (Opfølgning på evaluering af planloven m.v.) Retsinformation · 27. oktober 2023
- Afvisning af klage over Gentofte Kommunes varsel om påbud efter ordensreglementet for Skovshoved Havn om ophør med beboelse i Skovshoved Havn, Charlottenlund Klagenævn (Nævnenes Hus) · 8. juni 2023
- Vejledning om planloven Retsinformation · 12. december 1996