Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af færdselslov

Ikke gældende siden 21. november 2005 LBK nr 712 af 02/08/2001LovbekendtgørelseBy-, Land- og Transportministeriet10. august 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 1.432 afgørelser

Domsdatabasen 682, Vejdirektoratet 406, Retsinformation 187, Parkeringsklagenævnet 69, Landsskatteretten 57, Klagenævn (Nævnenes Hus) 27

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af færdselslov

Herved bekendtgøres færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 726 af 26. juli 2000, med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr.

1316 af 20. december 2000, lov nr. 1318 af 20. december 2000, lov nr. 341 af

16. maj 2001 og lov nr. 498 af 7. juni 2001.

Kapitel 1

Lovens område m.v.

Lovens område

§ 1.

Loven gælder, hvor andet ikke er bestemt, for færdsel

på vej, som benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter.

Definitioner m.v.

§ 2.

I

denne lov forstås ved:

1. Akseltryk:

det tryk, der overføres til vejen fra hjulene på en aksel.

2. Bil:

motorkøretøj, der er forsynet med 4 eller flere hjul eller

med bælter, valser, meder eller lignende, samt motorkøretøj på 3 hjul, hvis

egenvægt overstiger

400 kg.

3. Blokvogn:

motordrevet køretøj eller dertil koblet køretøj, hvis vægt,

akseltryk, dimensioner eller øvrige konstruktion udelukker køretøjet fra

registrering, og som er beregnet til transport af særlig tungt eller

omfangsrigt gods.

4. Egenvægt:

vægten af køretøj med tilbehør, som køretøjet normalt

medfører. Vægten af driftsmidler, herunder brændstof, smøreolie og kølevand,

Læs alt

samt fører medregnes ikke til egenvægten.

5. Fodgængerfelt:

den del af vejen, som er bestemt for gående ved passage over

kørebane eller cykelsti, og som er særlig afmærket.

6. Knallert:

to- eller trehjulet køretøj med en forbrændingsmotor med et

slagvolumen på ikke over 50 cm3

eller

med elmotor og med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på højst

45 km

i timen.

7. Krybespor:

særlig vognbane, som med færdselstavle anvises for

langsomtkørende færdsel.

8. Kørebane:

den del af vejen, der er bestemt for kørende, herunder dog

ikke cykelsti eller ridesti. Reglerne om færdsel på kørebane gælder også for

færdsel på cykelsti og ridesti.

9. Køretøj:

indretning på hjul, bælter, valser, meder eller andet, som

er indrettet til kørsel på vej, og som ikke løber på skinner.

Færdselsreglerne

for kørende gælder, i den udstrækning de kan anvendes, også for ridende samt

dem, der fører heste eller driver kreaturer.

10. Lygtetændingstiden:

tiden fra solnedgang til solopgang eller i øvrigt, når

anvendelse af køretøjets lygter på grund af mørke, tåge, dis, regn eller

lignende dårlige sigt- eller lysforhold er påkrævet enten for at gøre

køretøjet

synligt for andre trafikanter eller for at give føreren tilstrækkelig

synsvidde.

11. Motorcykel:

motorkøretøj på 2 hjul, med eller uden sidevogn, og

motorkøretøj på 3 hjul, hvis egenvægt ikke overstiger

400 kg.

12. Motordrevet køretøj:

køretøj, der er forsynet med motor som drivkraft. For

kørestol, som er konstrueret til en hastighed af højst

15 km

i timen og kun med væsentlig

konstruktiv forandring kan ændres til større hastighed, gælder bestemmelserne

om cykel, hvor intet andet er bestemt. Motordrevne køretøjer inddeles i

motorkøretøj, traktor, motorredskab og knallert.

13. Motorkøretøj:

motordrevet køretøj, der hovedsagelig er indrettet til

selvstændigt at benyttes til personbefordring eller godstransport. Knallert

anses dog ikke som motorkøretøj. Motordrevet køretøj, som er indrettet til at

trække andet køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en

hastighed af over

40 km

i timen, og motordrevet køretøj, som er indrettet til andet formål, og som er

konstrueret til en hastighed af over

30

km

i timen, anses ligeledes for motorkøretøj.

Motorkøretøjer inddeles i bil og motorcykel.

14. Motorredskab:

motordrevet køretøj, som hovedsagelig er indrettet som

arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af højst

30 km

i timen og kun med en væsentlig

konstruktiv forandring kan ændres til større hastighed. Motordrevet køretøj,

der er bestemt til at føres af en gående, anses som motorredskab.

15. Motorvej og motortrafikvej:

vej, som er forbeholdt færdsel med motorkøretøjer, og som

med færdselstavler er afmærket som henholdsvis motorvej og motortrafikvej.

16. Parkering:

enhver hensætning af et køretøj med eller uden fører.

Standsning kortere end 3 minutter, standsning for af- eller påstigning samt

af-

eller pålæsning af gods anses dog ikke for parkering.

17. Påhængskøretøj:

køretøj, der efter sin indretning er bestemt til at blive

trukket af andet køretøj. Påhængskøretøjer inddeles i påhængsvogn, sættevogn

og

påhængsredskab.

18. Påhængsredskab:

andet påhængskøretøj end påhængsvogn og sættevogn.

Campingvogn anses som påhængsredskab.

19. Påhængsvogn:

påhængskøretøj, der hovedsagelig er indrettet til befordring

af personer eller gods, sættevogn dog undtaget.

20. Sidevogn:

et-hjulet køretøj, der kobles til siden af et tohjulet

køretøj, og som hovedsagelig er indrettet til befordring af personer eller

gods.

21. Sættevogn:

påhængskøretøj, der hovedsagelig er indrettet til befordring

af personer eller gods, og som kobles til det trækkende køretøj således, at

køretøjet eller dets last delvis hviler på det trækkende køretøj.

22. Totalvægt:

køretøjets øjeblikkelige vægt med driftsmidler, fører og

last (faktiske totalvægt) eller den ved registrering eller godkendelse

tilladte

største vægt af køretøjet med driftsmidler, fører og last (tilladte

totalvægt).

23. Trafikant:

enhver, der færdes eller i øvrigt opholder sig på vej eller

i køretøj på vej.

24. Traktor:

motordrevet køretøj, som hovedsagelig er indrettet til at

trække andet køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en

hastighed af højst

40 km

i timen.

25. Tættere bebygget område:

område, hvis grænser tilkendegives ved særlig afmærkning.

26. Vej:

vej, gade, cykelsti, fortov, plads, bro, tunnel, passage,

sti eller lignende, hvad enten den er offentlig eller privat.

27. Vejkryds:

vejkryds, vejforgrening og vejudmunding.

28. Vognbane:

enhver af de baner, i hvilke kørebanen kan deles, og som

hver er tilstrækkelig bred til at kunne benyttes af en række køretøjer med 4

hjul.

Kapitel 2

Regler for al færdsel

Grundregler m.v.

§ 3.

Trafikanter skal optræde hensynsfuldt og udvise

agtpågivenhed, så at der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe

for andre, og således at færdslen ikke unødigt hindres eller forstyrres. Der

skal også vises hensyn over for dem, der bor eller opholder sig ved vejen.

Stk. 2.

Særligt

hensyn skal vises over for børn, skolepatruljer, ældre mennesker samt

personer,

der ifølge særligt af trafikministeren fastsat kendetegn eller i øvrigt,

efter

hvad der fremgår af omstændighederne, lider af svækket syn eller hørelse

eller

anden legemlig mangel eller sygdom, som er til ulempe for dem i færdslen.

Stk. 3.

Det

påhviler politi og vejmyndigheder efter samråd med skolerne at træffe

foranstaltninger til at beskytte børnene mod farerne fra den kørende færdsel

på

deres vej til og fra skolen.

Anvisninger for færdslen

§ 4.

Trafikanter

skal efterkomme de anvisninger for færdslen, som gives ved færdselstavler,

afmærkning på kørebane eller cykelsti, signalanlæg eller på anden måde, jf.

§ 95.

Stk. 2.

Trafikanter

skal efterkomme de anvisninger for færdslen, som gives af politiet eller

andre,

som trafikministeren har bemyndiget til at regulere færdslen, jf. § 89.

Disse anvisninger skal efterkommes forud for anvisninger i stk. 1.

Stk. 3.

Anvisningerne

i stk. 1 og 2 skal efterkommes forud for færdselsreglerne.

Stk. 4.

Trafikanter

skal uanset afmærkning, der tilkendegiver ubetinget vigepligt, rette sig

efter

signalanlæg, der regulerer færdslen i det pågældende vejkryds.

Færdsel over jernbanespor m.v.

§ 5.

Trafikanter,

der skal passere jernbaneoverkørsel, skal udvise særlig forsigtighed. Færdsel

over jernbaneoverkørsel må ikke finde sted, når det kan ses eller høres, at

tog

nærmer sig. Kørende skal afpasse hastigheden således, at standsning om

nødvendigt kan ske før sporene. Når sporene passeres, skal dette ske uden

unødigt ophold.

Stk. 2.

Trafikanter

må ikke passere jernbaneoverkørsel, når:

1)

pligt til standsning

er tilkendegivet ved signalanlæg,

2)

bomme er lukkede,

eller medens bomme lukkes eller åbnes, eller

3)

jernbanens personale

tilkendegiver, at tog nærmer sig.

Stk. 3.

Standsning

skal ske i betryggende afstand fra sporene og før signal eller bom.

Stk. 4.

Stk. 1-3

gælder også for passage af andre overkørsler samt for kørsel på eller over

spor, der ligger i vej, havneplads eller lignende uden at være afgrænset

derfra.

Stk. 5.

Trafikministeren

kan fastsætte bestemmelser om, hvilke sikkerhedsforanstaltninger der skal

iagttages ved passage af jernbaneoverkørsler med:

1)

transporter, der er

særlig langsomme eller tunge,

2)

transporter, der

overskrider de almindelige bestemmelser for bredde, længde eller højde, der

er

fastsat i medfør af § 84, eller

3)

dyr, der trækkes

eller drives.

Leg m.v.

§ 6.

Ingen

må springe af eller på et køretøj, der er i bevægelse, eller opholde sig på

et

køretøjs trinbræt eller lignende, medmindre det er særligt godkendt hertil.

Stk. 2.

Slæde,

trækvogn eller lignende må ikke hænges efter køretøj. Den, der løber på ski,

skøjter, rulleskøjter eller lignende, må ikke trækkes af køretøj.

Stk. 3.

Der må ikke

på vej køres på rullebræt eller laves glide- eller kælkebaner. På vej bortset

fra legegader må der ikke leges eller spilles bold til ulempe for færdslen.

Udrykningskørsel m.v.

§ 7.

Trafikministeren

fastsætter bestemmelser om udrykningskørsel og kan herunder fravige regler i

denne lov.

Stk. 2.

Når der ved

kørsel med udrykningskøretøj anvendes særlige af trafikministeren fastsatte

lyd- eller lyssignaler, skal andre trafikanter i god tid holde vejen åben for

køretøjet. Kørende skal om nødvendigt standse.

Stk. 3.

Trafikministeren

kan fastsætte nærmere bestemmelser til sikring af ambulancers og

brandslukningskøretøjers uhindrede kørsel til og fra uheldsstedet eller

brandstedet.

Stk. 4.

Motorkøretøj,

der i et enkelt tilfælde benyttes til kørsel med alvorligt syge eller

tilskadekomne eller i et andet lignende øjemed, som ikke tåler opsættelse, og

som foran på køretøjet på iøjnefaldende måde har anbragt en hvid dug, er

under

denne kørsel ligestillet med udrykningskøretøj. Føreren af motorkøretøjet

skal

snarest muligt, efter at sådan kørsel har fundet sted, give politiet

meddelelse

herom. Uberettiget anvendelse af hvid dug er forbudt.

Stk. 5.

Uvedkommende

må ikke komme så nær til et uheldssted eller brandsted, at redningsarbejdet

eller slukningsarbejdet, herunder kørsel til eller fra stedet, derved hæmmes.

Stk. 6.

Trafikanter

skal give fri passage for forsvarets og redningsberedskabets kolonner,

grupper

af børn under opsyn af leder, ligtog eller andet sluttet optog.

Beskadigelse af færdselstavler m.v.

§ 8.

Den,

der med eller uden egen skyld beskadiger færdselstavler, afmærkning på

kørebane

eller cykelsti, signalanlæg eller andre færdselsanordninger, skal straks

bringe

afmærkningen i orden igen, hvis det er muligt. Kan dette ikke ske, skal den

pågældende snarest underrette politiet og i øvrigt foretage, hvad der er

nødvendigt for at advare andre trafikanter.

Forpligtelser ved færdselsuheld

§ 9.

Trafikant,

der med eller uden egen skyld bliver indblandet i et færdselsuheld, skal

straks

standse og i muligt omfang yde hjælp til tilskadekomne. Den pågældende skal

endvidere til sikring af færdslen deltage i de foranstaltninger, som uheldet

giver anledning til. Hvis en anden, der er indblandet i uheldet, anmoder

herom,

skal vedkommende opgive navn og bopæl. Tilsvarende oplysninger skal efter

anmodning gives den, på hvis ejendom eller ting, der er sket skade.

Stk. 2.

Er der sket

skade på en anden person, og er skaden ikke ubetydelig, skal den, der har

forvoldt skaden, snarest muligt underrette politiet. Er der sket skade på

ejendom eller ting, og er der ingen til stede, som kan modtage de

oplysninger,

der er nævnt i stk. 1, skal den, der har forvoldt skaden, snarest muligt

underrette skadelidte eller politiet.

Stk. 3.

Er nogen

dræbt eller kommet alvorligt til skade ved færdselsuheldet, må der ikke

ændres

ved forholdene på uheldsstedet eller fjernes spor, som kan være af betydning

for opklaringen af uheldet. Køretøj, der har været indblandet i uheldet, skal

dog flyttes, hvis dets placering er til fare for færdslen.

Kapitel 3

Færdselsregler for gående

§ 10.

Gående skal benytte fortov, gangsti eller rabat, dog

ikke midterrabat. Cykelsti eller kørebane må kun benyttes, såfremt der ikke

findes fortov, gangsti eller egnet rabat.

Stk. 2.

Gående, som

benytter kørebanen, skal gå yderst i venstre side i færdselsretningen eller,

hvis vedkommende trækker cykel eller knallert, yderst i højre side. Den

gående

kan dog gå i den modsatte side, hvis den pågældende ellers ville blive udsat

for fare, eller hvis særlige omstændigheder tilsiger det.

Stk. 3.

På fortov,

gangsti, cykelsti eller rabat må gående ikke trække cykel eller knallert

eller

medføre omfangsrige genstande, såfremt dette vil være til væsentlig ulempe

for

andre gående. Gående, som benytter cykelsti, må ikke være til ulempe for

kørende på cykelstien.

Stk. 4.

Gående, der

vil passere kørebane eller cykelsti, skal, når kørebanen eller cykelstien

betrædes, udvise den forsigtighed, der er nødvendig under hensyn til

afstanden

til og hastigheden af kørende, der nærmer sig stedet. Passagen skal ske uden

unødigt ophold.

Stk. 5.

Ved passage

over kørebane eller cykelsti skal fodgængerfelt benyttes, såfremt et sådant

findes i nærheden. Findes fodgængerbro eller -tunnel i nærheden, skal broen

eller tunnelen om muligt benyttes.

Stk. 6.

I andre

tilfælde end nævnt i stk. 5 skal passagen ske lige over kørebane eller

cykelsti og fortrinsvis i tilslutning til vejkryds.

Stk. 7.

På steder,

hvor færdslen reguleres af politi eller ved signalanlæg, må kørebane og

cykelsti kun betrædes, når signal, der gælder for den gående, viser grønt

lys,

eller når det ved politiets tegngivning tilkendegives, at færdslen er fri i

den

gåendes færdselsretning.

§ 11.

Som

gående anses også den, der løber på ski, skøjter, rulleskøjter eller

lignende,

og den, der fører barnevogn eller legevogn. Den, der skubber kørestol,

trækker

cykel eller knallert, anses ligeledes som gående.

§ 12.

Sluttet

optog skal så vidt muligt færdes på rabat, dog ikke midterrabat, eller i

kørebanens højre side i færdselsretningen. Børn i gruppe med højst to ved

siden

af hinanden skal om muligt benytte fortov, gangsti, rabat, dog ikke

midterrabat, eller cykelsti. Optog, som i lygtetændingstiden benytter rabat,

kørebane eller cykelsti, skal foran mod vejens midte medføre mindst én lygte,

der viser hvidt eller gult lys fremad, og bagtil mindst én lygte, der viser

rødt lys bagud.

§ 13.

Invalid,

der selv fører kørestol, må, hvis der køres med almindelig ganghastighed,

benytte fortov, gangsti eller rabat samt fodgængerfelt og anses i så fald som

gående.

Kapitel 4

Færdselsregler for kørende

Anvendelsen af vejens forskellige baner

§ 14.

Er der på vej anlagt særlige baner for forskellige

færdselsarter, skal kørende benytte den bane, som er bestemt for færdsel med

køretøj af den pågældende art.

Stk. 2.

Ikke

registreringspligtig knallert skal føres på cykelsti, medmindre andet er

tilkendegivet ved afmærkning. Hastigheden skal på cykelsti afpasses således,

at

der ikke fremkaldes fare eller ulempe for den øvrige færdsel på denne.

Cyklist

og fører af ikke registreringspligtig knallert må kun anvende cykelsti i

højre

side af vejen i færdselsretningen, medmindre andet er tilkendegivet ved

afmærkning.

Stk. 3.

Cykel eller

ikke registreringspligtig knallert må ikke føres på cykelsti, såfremt

køretøjet

på grund af dets bredde i belæsset eller ubelæsset stand kan være til

væsentlig

ulempe for andre kørende på cykelstien.

Stk. 4.

Trafikministeren

kan fastsætte bestemmelser om cyklisters anvendelse af fortov og gangsti. Der

skal i sådanne tilfælde være klar adskillelse mellem den del af fortovet

eller

gangstien, hvorpå cyklister må færdes, og den del, der er forbeholdt for

gående.

Stk. 5.

Hvor der

findes et krybespor, skal dette anvendes af køretøjer, der fremføres med en

lavere hastighed end den, som er angivet på færdselstavlen ved krybesporet.

Andet køretøj må ikke føres i krybespor. Ved udkørsel fra krybespor skal den

kørende sikre sig, at manøvren kan udføres uden fare eller unødig ulempe for

andre.

Placeringen på vejen

§ 15.

Kørende

skal under hensyntagen til anden færdsel og forholdene i øvrigt holde så

langt

til højre som muligt.

Stk. 2.

Har

kørebanen tre vognbaner, må et køretøj ikke benytte den vognbane, som er

beliggende yderst til venstre i færdselsretningen, medmindre færdslen på

kørebanen er ensrettet.

Stk. 3.

Afstanden

til foran kørende skal afpasses på en sådan måde, at der ikke er fare for

påkørsel,

hvis køretøjet foran standser, eller dets hastighed nedsættes. Køretøjer, for

hvilke der gælder en særlig hastighedsbegrænsning, jf. § 43, skal uden

for

tættere bebygget område tillige holde en sådan afstand til foran kørende, at

overhalende køretøjer uden fare kan føres ind imellem et sådant køretøj og

køretøjet foran.

Stk. 4.

Kørende

skal holde til højre for helleanlæg, færdselsfyr og lignende, der er anlagt

eller anbragt på kørebanen. Kørende kan dog også køre venstre om, hvis dette

er

tilkendegivet ved afmærkning, eller indretningen er beliggende på kørebaner

med

ensrettet færdsel.

Stk. 5.

Køretøj,

der anvendes ved vejarbejde, kan med fornøden forsigtighed føres således, som

det er nødvendigt af hensyn til arbejdet.

Svingning m.v.

§ 16.

I

god tid før vejkryds skal kørende i de tilfælde, hvor kørebanen har to eller

flere vognbaner, der er forbeholdt færdslen i samme retning, anbringe sig i

vognbanen længst til højre, hvis der skal svinges til højre, og i vognbanen

længst til venstre, hvis der skal svinges til venstre. Den, der skal lige ud,

kan anbringe sig i den vognbane, som under hensyn til den øvrige færdsel og

den

fortsatte kørsel er den mest hensigtsmæssige.

Stk. 2.

Kørende,

som i vejkryds ønsker at ændre færdselsretning, skal før forberedelsen og

udførelsen af manøvren sikre sig, at denne kan foretages uden fare eller

unødig

ulempe for andre, som færdes i samme retning.

Stk. 3.

Ved

svingning til højre skal køretøjet føres så langt ud mod kørebanens højre

kant

som muligt. Svinget skal gøres så lille som muligt. Ved svingning til venstre

skal køretøjet føres så langt som muligt ind mod kørebanens midte eller, hvis

kørebanen har ensrettet færdsel, mod kørebanens venstre kant. Svingningen

skal

foretages på en sådan måde, at køretøjet, når det forlader krydset, befinder

sig til højre på den kørebane, det svinger ind på.

Stk. 4.

Har den

kørebane, som køretøjet efter svingningen føres ind på, to eller flere

vognbaner, der er forbeholdt færdslen i samme retning, skal svingningen

uanset

bestemmelserne i stk. 3 udføres på den måde, der under hensyn til den

øvrige færdsel og den fortsatte kørsel er mest hensigtsmæssig.

Stk. 5.

Modkørende

køretøjer, der fra hver sin side føres ind i et vejkryds, hvor de begge skal

svinge til venstre, kan køre forbi hinanden til venstre, hvis dette kan ske

uden fare eller ulempe.

§ 17.

§ 16,

stk. 1-3, gælder også ved kørsel over eller bort fra kørebanen uden for

vejkryds.

Stk. 2.

Køretøj,

der anvendes ved vejarbejde, kan med fornøden forsigtighed føres således, som

det er nødvendigt af hensyn til arbejdet.

Vending, bakning og vognbaneskift m.v.

§ 18.

Kørende

skal før vending eller bakning sikre sig, at manøvren kan udføres uden fare

eller ulempe for andre. Vending skal ske forlæns til venstre, medmindre

forholdene ikke tillader dette.

Stk. 2.

Kørende

skal før igangsætning fra kanten af vejen, ved vognbaneskift eller anden

ændring af køretøjets placering til siden sikre sig, at manøvren kan udføres

uden fare eller unødig ulempe for andre. Det samme gælder, når den kørende

vil

standse eller hurtigt nedsætter hastigheden.

Stk. 3.

Kørende i

tilkørselsbane (accelerationsbane) skal tilpasse sin hastighed til færdslen i

den vognbane, som skal benyttes under den fortsatte kørsel, og forlade

tilkørselsbanen, når det kan ske uden fare eller unødig ulempe. Kørende i den

vognbane, som færdslen i tilkørselsbanen skal køre ud i, skal, om nødvendigt

ved at nedsætte hastigheden, lette udkørslen fra tilkørselsbanen.

Stk. 4.

Hvor

antallet af vognbaner, der er forbeholdt færdslen i samme retning,

formindskes,

skal de kørende under gensidig hensyntagen tilpasse deres kørsel efter de

ændrede forhold, herunder ved eventuelt at ændre hastigheden. Det samme

gælder

ved sammenløb af to kørebaner.

Stk. 5.

Frakørselsbane

(decelerationsbane) skal benyttes straks ved banens begyndelse. Det samme

gælder baner, der er forbeholdt en vis art færdsel, samt baner, der skal

benyttes ved svingning.

Kørsel ved busstoppested m.v.

§ 19.

Kørende,

som i tættere bebygget område nærmer sig et stoppested, hvor en bus er

standset,

skal, hvis føreren af bussen giver tegn til igangsætning, nedsætte

hastigheden

og om nødvendigt standse, således at bussen kan forlade stoppestedet. Føreren

af bussen fritages dog ikke herved for at udvise særlig forsigtighed for at

undgå fare.

Stk. 2.

Kørende,

som nærmer sig en skolebus, der er standset for at optage eller afsætte

passagerer, skal udvise særlig agtpågivenhed. Det samme gælder, når en

skolebus

forlader et sådant sted. Føreren skal specielt være opmærksom på, om børn

befinder sig på kørebanen eller er på vej ud på denne.

Møde

§ 20.

Kørende,

som møder hinanden, skal holde til højre. De skal holde tilstrækkelig afstand

til siden mellem køretøjerne og samtidig udvise særlig agtpågivenhed over for

trafikanter, der færdes i kørebanens højre side. Er vejen delvis spærret,

skal

det køretøj, i hvis side af kørebanen spærringen er, om nødvendigt standse og

lade det mødende køretøj passere.

Stk. 2.

Ved møde

med køretøjer, som anvendes ved vejarbejde, kan der med fornøden forsigtighed

køres på den måde, som er mest hensigtsmæssig.

Overhaling

§ 21.

Overhaling

skal ske til venstre. Dog skal overhaling ske højre om et køretøj, hvis fører

svinger til venstre eller tydeligt forbereder et sådant sving. Cyklist og

fører

af ikke registreringspligtig knallert kan overhale køretøjer af andre arter

til

højre.

Stk. 2.

Kørende,

der vil overhale, skal sikre sig, at dette kan ske uden fare, herunder

særlig:

1)

at den vognbane, hvor

overhalingen skal foregå, på en tilstrækkelig lang strækning er fri for

modkørende færdsel, og at der ikke er anden hindring for overhalingen,

2)

at den foran kørende

ikke giver tegn til overhaling af et andet køretøj,

3)

at bagfra kommende

køretøjer ikke har påbegyndt overhaling, og

4)

at det, bortset fra

tilfælde, hvor overhaling sker i en vognbane, hvor modkørende færdsel ikke må

forekomme, efter overhalingen utvivlsomt er muligt atter at føre køretøjet

ind

i trafikstrømmen uden at være til ulempe for denne.

Stk. 3.

Den

overhalende skal holde tilstrækkelig afstand til siden mellem sit køretøj og

det køretøj, der overhales. Sker overhaling til venstre, skal den overhalende

holde til højre, så snart dette kan ske uden fare eller ulempe. Køretøjet

behøver dog ikke at blive ført tilbage i vognbanen til højre, hvis den

overhalende efter overhalingen har til hensigt straks at overhale endnu et

køretøj, og betingelserne for at foretage overhaling i øvrigt er opfyldt.

Stk. 4.

Køretøj,

som anvendes ved vejarbejde, kan med fornøden forsigtighed overhales på den

måde, der er mest hensigtsmæssig.

§ 22.

Når

en foran kørende bliver opmærksom på, at en bagfra kommende vil overhale til

venstre, skal den pågældende holde så langt til højre som muligt og må ikke

øge

hastigheden.

Stk. 2.

Hvis et

køretøj føres med lav hastighed eller optager megen plads, og kørebanen er

smal

eller bugtet, eller der er modkørende færdsel, skal føreren være særlig

opmærksom på bagfra kommende færdsel. Såfremt det kan gøre overhalingen

lettere, skal føreren nedsætte hastigheden og om nødvendigt føre køretøjet ud

til siden, så snart dette er muligt, og eventuelt helt standse.

Forbud mod overhaling

§ 23.

Overhaling

må ikke foretages:

1)

umiddelbart foran

eller i vejkryds, medmindre:

a)

køretøjerne er

placeret i vognbaner, der er forbeholdt færdslen i samme retning, jf.

§ 16, stk. 1,

b)

overhaling skal ske

til højre af hensyn til køretøj, der svinger til venstre,

c)

færdslen i krydset

reguleres af politi eller ved signalanlæg, eller

d)

færdslen på den

krydsende vej har ubetinget vigepligt i medfør af § 26,

2)

umiddelbart foran

eller på en jernbaneoverkørsel, eller

3)

når oversigten foran

eller på uoverskuelig bakke eller i vejkurve er begrænset, medmindre

kørebanen

i kørselsretningen har mindst to vognbaner, hvor modkørende færdsel ikke må

forekomme.

Stk. 2.

Stk. 1

gælder ikke ved overhaling af tohjulet cykel og tohjulet ikke

registreringspligtig knallert.

Forbikørsel og vognbaneskift i tæt færdsel

§ 24.

Er

færdslen tæt, og fremføres den i flere rækker med en hastighed, der bestemmes

af de foran kørende, skal det ikke anses som overhaling, hvis et køretøj i en

vognbane føres forbi et køretøj i en anden vognbane. I sådanne tilfælde må

der

ikke skiftes vognbane, medmindre det er påkrævet efter §16, stk. 1,

§ 17, stk. 1, § 18, stk. 3-5, eller det sker for at

parkere

eller standse.

Stk. 2.

Føres et

køretøj i en vognbane, der ved afmærkning er forbeholdt en vis art af

færdsel,

forbi et køretøj i en anden vognbane, som ikke er forbeholdt en sådan art af

færdsel, eller bliver det forbikørt, anses dette ikke som overhaling.

Overhaling og forbikørsel

ved fodgængerfelt

§ 25.

Kørende,

som nærmer sig et fodgængerfelt, må ikke foretage overhaling eller

forbikørsel

af et andet køretøj, såfremt dette køretøj hindrer fuldt udsyn over

fodgængerfeltet.

Vigepligt m.v.

§ 26.

Kørende

skal iagttage særlig forsigtighed ved vejkryds.

Stk. 2.

Ved kørsel

ind på eller over en vej har den kørende vigepligt for den kørende færdsel

fra

begge sider (ubetinget vigepligt), såfremt dette er tilkendegivet ved

afmærkning i medfør af § 95.

Stk. 3.

Ubetinget

vigepligt gælder endvidere ved udkørsel fra parkeringsplads, ejendom eller

grundstykke, tankstation eller andet lignende område uden for vej, fra sti,

gågade, markvej eller lignende og ved enhver udkørsel fra vej, der sker over

fortov, cykelsti eller rabat, som er hævet over kørebanen på den vej, der

køres

ind på. Cyklist eller knallertkører, som fra en cykelsti, der ikke er anlagt

i

forbindelse med en vej, kører ind på eller over en vej, samt cyklist eller

knallertkører, der svinger fra en cykelsti ud på kørebanen, har ligeledes

ubetinget vigepligt.

Stk. 4.

Når kørende

i andre tilfælde færdes på en sådan måde, at deres færdselsretninger skærer

hinanden, har føreren af det køretøj, der har det andet køretøj på sin højre

side, vigepligt (højre- vigepligt), medmindre andet følger af § 18.

Stk. 5.

Kørende,

som har vigepligt, skal på tydelig måde ved i god tid at nedsætte hastigheden

eller standse, tilkendegive, at de vil opfylde vigepligten. Kørslen må kun

fortsættes, når det under hensyn til andre køretøjers placering på vejen,

afstanden

til dem og deres hastighed kan ske uden fare eller ulempe.

Stk. 6.

Kørende må

ikke svinge til venstre, før det kan ske uden ulempe for modkørende færdsel.

Ved svingning til højre må den kørende ikke være til ulempe for cyklister og

knallertkørere, der kører lige ud. Er der i forbindelse med vejen anlagt

cykelsti, hvor færdsel i begge retninger er tilladt (dobbeltrettet cykelsti),

må kørende ikke svinge til venstre, før det kan ske uden ulempe for cyklister

og knallertkørere, der kører lige ud. Det samme gælder ved svingning til

højre

over for modkørende cyklister og knallertkørere. Tilsvarende regler gælder

ved

kørsel over eller bort fra kørebanen uden for vejkryds.

Stk. 7.

Kørende,

som nærmer sig eller kører ind i vejkryds, skal køre således, at der ikke

opstår unødig ulempe for færdslen på den krydsende vej, såfremt vedkommende

tvinges til at standse i krydset. I kryds, hvor færdslen reguleres ved

signalanlæg, må den kørende, selv om signalet viser grønt lys, ikke køre ind

i

krydset, hvis den pågældende på grund af færdselsforholdene på stedet må

indse,

at krydset ikke vil kunne forlades, inden signalet har skiftet til grønt lys

for krydsende færdsel.

Forpligtelser over for gående

§ 27.

Kørende,

som møder eller kører forbi gående, skal give den gående tid til at vige til

side samt i øvrigt give den gående fornøden plads på vejen.

Stk. 2.

Kørende,

som kører over fortov eller gangsti, eller i øvrigt fører køretøj ind på

kørebanen fra udkørsel fra ejendom ved vejen, skal holde tilbage for gående.

Det samme gælder ved kørsel ind på eller over gågade.

Stk. 3.

Ved kørsel

på gågade skal de kørende udvise særlig agtpågivenhed og hensynsfuldhed over

for gående.

Stk. 4.

Ved

busstoppested, beliggende ved kanten af cykelsti, hvor passagererne ikke

optages fra eller afsættes på et areal, der er særligt indrettet for dem,

skal

de kørende på cykelstien holde tilbage og om fornødent standse for på- eller

afstigende passagerer.

Stk. 5.

Ved

svingning i vejkryds må kørende ikke være til fare for gående, der passerer

den

kørebane, som skal benyttes under den fortsatte kørsel. Tilsvarende gælder

ved

kørsel over eller bort fra kørebanen uden for vejkryds.

Stk. 6.

Ved

fodgængerfelt på steder, hvor færdslen reguleres af politi eller ved

signalanlæg, skal den kørende, selv om han i øvrigt ifølge signalet eller

politiets tegngivning kan passere fodgængerfeltet, holde tilbage for gående,

som befinder sig i feltet på vej over kørebanen. Er et sådant fodgængerfelt

beliggende ved vejkryds, skal den kørende, som efter svingning i krydset skal

passere feltet, køre med passende lav hastighed og om nødvendigt standse for

at

lade de gående passere, som befinder sig i fodgængerfeltet eller er på vej ud

i

dette.

Stk. 7.

Kørende,

som nærmer sig et fodgængerfelt, der ikke er reguleret, skal afpasse

hastigheden således, at der ikke opstår fare eller ulempe for gående, som

befinder sig i feltet eller er på vej ud i dette. Den kørende skal om

nødvendigt standse for at lade de gående passere.

Stk. 8.

Kørende

skal så vidt muligt undgå, at køretøjet standses i fodgængerfeltet.

Standsning og parkering

§ 28.

Standsning

eller parkering må ikke ske på et sådant sted eller på en sådan måde, at der

opstår fare eller ulempe for færdslen.

Stk. 2.

Standsning

eller parkering må kun ske i højre side af vejen i færdselsretningen. På

mindre

befærdet vej og vej med ensrettet færdsel kan standsning eller parkering dog

ske i venstre side. Ved standsning eller parkering skal køretøjet anbringes i

vejens længderetning ved kørebanens yderkant eller om muligt uden for denne.

Ved standsning eller parkering på parkeringsplads, som uden for tættere

bebygget område er anlagt i umiddelbar tilslutning til vejen, skal føreren så

vidt muligt benytte parkeringsplads, der er beliggende til højre i

færdselsretningen.

Stk. 3.

Standsning eller

parkering må ikke ske på cykelsti, gangsti eller fortov. Tilsvarende gælder

for

midterrabat, helleanlæg og lignende. Køretøj, hvis tilladte totalvægt ikke

overstiger 3,5 t, kan dog, medmindre andet bestemmes i en lokal

bekendtgørelse,

standses eller parkeres med en del af køretøjet på fortov, såfremt dette ikke

er til fare eller ulempe for færdslen på fortovet. 1. pkt. gælder ikke cykler

og tohjulede knallerter.

Stk. 4.

Når føreren

af et køretøj forlader dette, skal det sikres, at køretøjet ikke kan sætte i

gang af sig selv. Føreren skal endvidere træffe foranstaltninger for at

sikre,

at køretøjet ikke uberettiget kan benyttes af andre. Påbudt anordning til

tyverisikring skal være sat i funktion. Trafikministeren kan fastsætte

bestemmelser om, hvilke typer låseanordninger der skal anvendes.

Stk. 5.

Åbning af

vogndøre, på- eller afstigning og på- eller aflæsning skal finde sted på en

sådan måde, at der ikke opstår fare eller unødig ulempe.

§ 29.

Standsning

eller parkering må ikke ske:

1)

på fodgængerfelt

eller ud for udkørsel fra cykelsti eller inden for en afstand af

5 m

foran fodgængerfeltet eller

udkørslen,

2)

i vejkryds eller

inden for en afstand af

10 m

fra den tværgående kørebanes eller cykelstis nærmeste kant,

3)

på jernbaneoverkørsel

eller anden overkørsel,

4)

på en sådan måde, at

færdselstavle eller -signal dækkes,

5)

på bro over motorvej,

i viadukt eller tunnel,

6)

på eller i nærheden

af bakketop eller i eller ved uoverskueligt vejsving,

7)

på strækning, hvor

kørebanen før vejkryds ved hjælp af spærrelinier er inddelt i vognbaner,

eller

inden for en afstand af

5 m

før begyndelsen af en sådan strækning,

8)

ved siden af

spærrelinie, hvis afstanden mellem køretøjet og linien er mindre end

3 m, og der ikke mellem køretøjet og

spærrelinien findes en punkteret linie,

9)

i krybespor eller

10)

på afmærket holdeplads

for hyrevogne.

Stk. 2.

Ved

busstoppested er det ikke tilladt at standse eller parkere på den afmærkede

strækning på hver side af stoppestedsskiltet. Findes en sådan afmærkning

ikke,

gælder forbudet inden for en afstand af

12

m

på hver side af skiltet.

Stk. 3.

Parkering

må ikke ske:

1)

nærmere end

30 m

fra jernbaneoverkørsel,

2)

ud for ind- og

udkørsel til og fra ejendom eller i øvrigt således, at kørsel til eller fra

ejendom væsentlig vanskeliggøres,

3)

på kørebanen på

hovedveje uden for tættere bebygget område,

4)

ved siden af andet

køretøj, som holder ved kørebanens kant, bortset fra tohjulet cykel, tohjulet

knallert eller tohjulet motorcykel uden sidevogn, eller

5)

på en sådan måde, at

adgangen til andet køretøj herved hindres, eller at dette ikke kan føres fra

stedet.

Stk. 4.

Trafikministeren

kan fastsætte yderligere forbud mod standsning og parkering, herunder

gældende

for enkelte typer af køretøjer.

§ 30.

§§ 28

og 29 gælder ikke for køretøj, der anvendes ved vejarbejde, såfremt

standsning

eller parkering er nødvendig af hensyn til arbejdet, og der træffes fornødne

sikkerhedsforanstaltninger. Det samme gælder standsning eller parkering, der

foretages af politi, redningsberedskab eller redningskorps.

Forpligtelser ved standsning og parkering

på særlige områder og i særlige tilfælde

§ 31.

Er

køretøj standset eller parkeret på spor, der ligger i vej, havneplads eller

lignende, eller inden for

2 m

fra nærmeste skinne, må føreren ikke fjerne sig længere fra køretøjet, end at

vedkommende til enhver tid kan være opmærksom på eventuel trafik ad sporet.

Når

det kan ses eller høres, at tog eller andet skinnekøretøj nærmer sig, skal

føreren uopfordret fjerne køretøjet.

Stk. 2.

Køretøj, som på grund af færdselsuheld, motorfejl

eller af anden årsag er standset på et sted, hvor det er forbudt at standse

eller parkere, skal snarest muligt flyttes til et passende sted, medmindre

andet følger af bestemmelserne i § 9. Er køretøjet standset på et sådant

sted eller på en sådan måde, at der opstår fare eller ulempe for færdslen,

skal

føreren, såfremt køretøjet ikke straks fjernes, træffe foranstaltninger for

at

advare andre trafikanter. Motordrevet køretøj, bortset fra tohjulet knallert

og

tohjulet motorcykel uden sidevogn, samt påhængskøretøj skal afmærkes med en

trekantet advarselsanordning. Denne skal anbringes, så kørende, der nærmer

sig,

advares i god tid. Trafikministeren fastsætter nærmere regler om

advarselsanordningen og dens anbringelse.

Stk. 3.

Er køretøjet standset på jernbaneoverkørsel eller

anden overkørsel, skal føreren, hvis køretøjet ikke straks kan flyttes, også

træffe sådanne foranstaltninger, der er nødvendige for at advare førere af

tog

eller andet skinnekøretøj.

Signaler og tegn

§ 32.

Kørende

skal, når det er nødvendigt for at forebygge eller afværge fare, ved lyd-

eller

lyssignal eller på anden hensigtsmæssig måde henlede andre trafikanters

opmærksomhed på faren. I lygtetændingstiden skal fører af motorkøretøj

anvende

lyssignal i stedet for lydsignal, medmindre faren er overhængende. Lydsignal

må

ikke anvendes uden for de tilfælde, der er nævnt i 1. og 2. pkt., og må ikke

vare længere end nødvendigt. Lyssignal gives ved blink med køretøjets fjern-

eller nærlys.

Stk. 2.

Kørende skal give tegn før igangsætning fra kanten af

vejen og før vending og svingning. Ved vognbaneskift eller anden ikke

ubetydelig ændring af køretøjets placering til siden skal kørende give tegn,

når det er påkrævet til vejledning for den øvrige færdsel. Tegnet skal gives

ved hjælp af blinklys, hvor anbringelse heraf på køretøjet er påbudt eller

tilladt, og i øvrigt ved, at en arm rækkes vandret ud til siden.

Stk. 3.

Kørende, der standser eller hurtigt nedsætter

hastigheden, skal give tegn, når det er påkrævet til vejledning for andre.

Tegnet skal gives ved brug af stoplygte, hvor anbringelse heraf på køretøjet

er

påbudt eller tilladt, og i øvrigt ved, at en arm rækkes i vejret.

Stk. 4.

De tegn, der nævnes i stk. 2 og 3, skal gives i

god tid før den påtænkte manøvre og på en tydeligt synlig og utvetydig måde.

Tegngivningen skal senest være ophørt, når den pågældende manøvre er

afsluttet.

Lygteføring

§ 33.

Ved

kørsel i lygtetændingstiden skal de påbudte lygter holdes tændt. På flere

sammenkoblede køretøjer er det kun nødvendigt at holde baglygter tændt bagest

på vogntoget og nummerpladebelysningen tændt ved vogntogets bageste

nummerplade.

Stk. 2.

Fjernlys

(langt lys) skal anvendes, når førerens synsvidde under hensyn til køretøjets

hastighed ellers er utilstrækkelig til sikker kørsel.

Stk. 3.

Fjernlys

(langt lys) må ikke anvendes:

1)

på strækning, hvor

vejen er tilstrækkeligt oplyst,

2)

ved møde med andet

køretøj i sådan afstand fra dette, at føreren kan blændes,

3)

ved møde med tog, som

fremføres langs med vejen, hvis der kan opstå risiko for blænding ved

anvendelse af fjernlys, eller

4)

ved kørsel bag efter

et andet køretøj, såfremt den forankørende kan blændes af fjernlyset og

anvendelse af nærlys under hensyn til køretøjets hastighed og lysforholdene i

øvrigt giver føreren tilstrækkelig synsvidde til sikker kørsel.

Stk. 4.

Såfremt

fjernlys (langt lys) efter stk. 2 ikke findes påkrævet, kan nærlys (kort

lys) anvendes. Hvis fjernlys (langt lys) i medfør af stk. 3 ikke må

anvendes, skal nærlys (kort lys) anvendes.

Stk. 5.

Tågelygter

må kun anvendes i tåge og under kraftig nedbør og kan i så fald anvendes i

stedet for de foreskrevne lygter. Hjælpelygter må ikke anvendes til andet

formål end det, hvortil lygten er bestemt.

Stk. 6.

Lygter må

ikke anvendes således, at andre førere kan blændes.

Stk. 7.

Anvendelse

af andre lygter og andre refleksanordninger end påbudt eller tilladt i denne

lov eller de bestemmelser, der er udfærdiget i medfør af loven, er forbudt.

§ 33 a.

Ved

kørsel uden for lygtetændingstiden skal nærlys (kort lys) anvendes på

motordrevne

køretøjer. Ved kørsel med motorredskab gælder dette dog kun, såfremt

motorredskabet er forsynet med nærlyslygter. I stedet for nærlys kan anvendes

tågeforlygter eller særligt kørelys.

Stk. 2.

Trafikministeren

kan fastsætte regler om fritagelse for pligten til at anvende nærlys m.v. ved

lejlighedsvis kørsel med veterankøretøjer og ved kørsel med køretøjer under

opbygning eller reparation.

Stk. 3.

§ 33,

stk. 7, gælder også ved kørsel uden for lygtetændingstiden.

§ 34.

Køretøjer,

der ikke skal være udstyret med lygter, skal i lygtetændingstiden være

afmærket

efter bestemmelser, der fastsættes af trafikministeren.

Stk. 2.

Trafikministeren

kan fastsætte bestemmelser om afmærkning af ridende.

§ 35.

Er

køretøj i lygtetændingstiden standset eller parkeret på vej, skal køretøjets

positionslys (parkeringslys), baglygter og nummerpladebelysning holdes tændt.

Trafikministeren kan fastsætte bestemmelser om, at også andre lygter end dem,

der er nævnt i 1. pkt., skal eller kan holdes tændt.

Stk. 2.

Køretøj,

der ikke skal være udstyret med lygter, skal, når det i lygtetændingstiden er

standset eller parkeret på vej, være afmærket efter bestemmelser, der

fastsættes af trafikministeren.

Stk. 3.

Andre

lygter end dem, der er omfattet af stk. 1 og 2, må ikke holdes tændt.

Stk. 4.

Er et

motordrevet køretøj, hvis længde og bredde ikke overstiger henholdsvis

6 m

og

2 m, parkeret langs vejens kant i tættere

bebygget område, behøver kun positionslys (parkeringslys) og baglygte mod

vejens midte at være tændt, medmindre køretøjet er tilkoblet andet køretøj.

Trafikministeren kan fastsætte bestemmelser om, at der i stedet kan anvendes

særlig sidelygte.

Stk. 5.

Ved

standsning eller parkering af sammenkoblede køretøjer gælder bestemmelsen i

§ 33, stk. 1, 2. pkt.

§ 36.

§ 35

gælder ikke, såfremt vejen er så godt oplyst, at køretøjet tydeligt kan

iagttages på tilstrækkelig afstand, eller såfremt det er standset eller

parkeret på parkeringsplads eller andet afmærket område for parkering.

Stk. 2.

Belysningen

behøver heller ikke at være tændt på tohjulet cykel, tohjulet knallert eller

tohjulet motorcykel uden sidevogn, såfremt køretøjet henstilles langs vejens

yderste kant.

Cykel- og motorløb

§ 37.

Cykelløb

må kun finde sted med politiets tilladelse. Politiet kan forbyde

træningskørsel

på visse veje og visse tider.

Stk. 2.

Trafikministeren

kan fastsætte bestemmelser om gennemførelse af motionsløb for cyklister.

Stk. 3.

Trafikministeren

kan tillade, at:

1)

internationalt

motorløb passerer dansk område,

2)

der afholdes

orienteringsløb og præcisionsløb med motorkøretøjer og knallerter,

3)

der undtagelsesvis

afholdes hastighedskonkurrencer på mindre betydende og mindre befærdede veje,

der på betryggende vis er afspærret fra al anden færdsel, og at

4)

der undtagelsesvis

afholdes motorløb på midlertidig, afspærret bane, som er etableret på vej,

der ellers benyttes til almindelig færdsel af en eller

flere færdselsarter.

Stk. 4.

Al anden

kap- og væddekørsel på vej må ikke finde sted.

Stk. 5.

Trafikministeren

kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte bestemmelser om

betaling

for eventuel politimæssig assistance, der efter politiets skøn er påkrævet

under afviklingen af de i stk. 1-3 nævnte løb.

Stk. 6.

Motorløb

uden for vej, som benyttes til almindelig færdsel af en eller flere

færdselsarter, må kun finde sted med politiets tilladelse og på en af

politiet

godkendt afspærret bane. Trafikministeren kan efter forhandling med

justitsministeren fastsætte bestemmelser om politiets godkendelse af baner

til

motorløb uden for vej, som benyttes til almindelig færdsel af en eller flere

færdselsarter, og meddelelse af tilladelse til afholdelse af sådanne løb samt

de nærmere vilkår herfor. Der kan endvidere fastsættes regler om adgangen til

at påklage politiets afgørelser, herunder at afgørelser ikke skal kunne

indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 7.

Trafikministeren

kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte bestemmelser om

sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af publikum og løbsdeltagere ved

kap- eller væddekørsel uden for vej.

Unødig støj m.v.

§ 38.

Fører

af motordrevet køretøj skal betjene køretøjet således, at det ikke afgiver

unødig støj eller unødigt udvikler røg eller gasarter.

Stk. 2.

I og ved

bebyggelse må kørsel, der er unødvendig og forstyrrende, ikke finde sted.

Hastighed

og køremåde i øvrigt skal på sådanne steder afpasses således, at andre ikke

unødigt forstyrres.

Forsvarets og redningsberedskabets køretøjer

§ 39.

For

forsvarets og redningsberedskabets køretøjer gælder færdselsreglerne i den

udstrækning, de kan anvendes. Hvor reglerne fraviges, skal der træffes

foranstaltninger til at undgå fare eller unødig ulempe for andre trafikanter.

Lokale trafiksaneringer

§ 40.

Trafikministeren

kan i samråd med miljøministeren, efter indstilling fra de kommunale

myndigheder, fravige reglerne i kapitlerne 2, 3 og 4 i det omfang, det er

nødvendigt for i lokalområder at fremme en hensigtsmæssig trafiksanering.

Kapitel 5

Hastighed

Almindelige regler

§ 41.

Et køretøjs hastighed skal til enhver tid være

afpasset efter forholdene med særligt hensyn til andres sikkerhed. Den

kørende

skal herved tage vej-, vejr- og sigtforholdene, køretøjets tilstand og

belæsning samt færdselsforholdene i øvrigt i betragtning. Hastigheden må

aldrig

blive større, end at føreren bevarer fuldt herredømme over køretøjet. Der

skal

kunne standses på den strækning af kørebanen foran køretøjet, som føreren har

udsyn over, og foran enhver hindring, der kan påregnes. Ved nedblænding fra

fjernlys (langt lys) til nærlys (kort lys) skal hastigheden før nedblændingen

tilpasses de nye sigtforhold.

Stk. 2.

Kørende

skal holde en efter forholdene passende lav hastighed:

1)

i tættere bebygget

område,

2)

når sigtbarheden er

nedsat på grund af lys- eller vejrforholdene,

3)

ved vejkryds og i

vejsving,

4)

foran fodgængerfelt,

5)

foran bakketop eller

på andre steder, hvor oversigten er begrænset,

6)

ved risiko for

blænding,

7)

ved møde med andet

køretøj på smal vej,

8)

i vådt, glat eller

fedtet føre,

9)

hvor køretøjet nærmer

sig bus, der holder for at optage eller afsætte passagerer,

10)

hvor køretøjet nærmer

sig børn på eller ved vejen,

11)

hvor køretøjet nærmer

sig heste eller kreaturer på vejen,

12)

hvor der foretages

arbejde på vejen, og

13)

forbi uheldssted på

vejen.

Stk. 3.

Kørende må

ikke hindre andre kørendes normale kørsel ved uden rimelig grund at køre med

overdreven lav hastighed eller pludseligt at bremse.

Stk. 4.

I dårligt

føre skal den kørende afpasse hastigheden således, at andre så vidt muligt

ikke

tilstænkes.

Generelle hastighedsbegrænsninger

§ 42.

På

andre veje end motorveje og motortrafikveje må køretøjers hastighed ikke

overstige følgende grænser:

1)

i tættere bebygget

område:

50 km

i

timen,

2)

uden for tættere

bebygget område:

80 km

i timen.

Stk. 2.

På

motorveje må hastigheden ikke overstige

110

km

i timen.

Stk. 3.

På

motortrafikveje må hastigheden ikke overstige

80 km

i timen.

Stk. 4.

For en

vejstrækning kan der fastsættes en højere hastighedsgrænse end den generelle

hastighedsgrænse, såfremt omstændighederne, herunder trafikafviklingen,

tilsiger det, og afgørende færdselssikkerhedsmæssige hensyn ikke taler

derimod.

På motortrafikveje må hastigheden dog ikke overstige

90 km

i timen.

Stk. 5.

For en

vejstrækning, hvor det ikke vil være forsvarligt eller ønskeligt at tillade

kørsel med hastigheder svarende til den generelle hastighedsgrænse, kan der

fastsættes en lavere grænse. I tættere bebygget område kan der på tilsvarende

måde fastsættes en lavere hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område.

Hastighed for særlige typer af køretøjer

§ 43.

For

busser, hvis tilladte totalvægt overstiger

3.500 kg, må hastigheden uanset

§ 42 aldrig overstige

80 km

i timen.

Stk. 2.

For andre

biler, hvis tilladte totalvægt overstiger

3.500 kg

(lastbiler), og for vogntog

bestående af en lastbil eller en bus, hvis tilladte totalvægt overstiger

3.500 kg, og et

registreringspligtigt påhængskøretøj må hastigheden uanset § 42 aldrig

overstige

70 km

i

timen. I tættere bebygget område må hastigheden ikke overstige

50 km

i timen, uanset om der er fastsat

en højere lokal hastighedsgrænse.

Stk. 3.

For biler

med en tilladt totalvægt på ikke over

3.500

kg

må hastigheden uanset § 42 aldrig overstige

70 km

i timen, hvis der er tilkoblet

påhængsvogn, sættevogn eller registreringspligtigt påhængsredskab, herunder

campingvogn. Tilsvarende gælder for motorcykel, hvis der er tilkoblet

påhængsvogn eller registreringspligtigt påhængsredskab.

Stk. 4.

For biler

og motorcykler, hvortil der er tilkoblet et ikke-registreringspligtigt

påhængsredskab, og for traktorer og motorredskaber må hastigheden uanset

§ 42 aldrig overstige

30 km

i timen.

Stk. 5.

For

motordrevet køretøj eller vogntog, på hvilket et eller flere hjulpar har

massiv

hjulbeklædning, må hastigheden uanset § 42 aldrig overstige

15 km

i timen.

Stk. 6.

Ved

registrering eller godkendelse af et motordrevet køretøj kan der fastsættes

en

særlig, lavere hastighedsgrænse, såfremt køretøjets konstruktion nødvendiggør

det.

Stk. 7.

Trafikministeren

kan, hvor forholdene taler herfor, fastsætte en højere hastighedsgrænse end

de

i stk. 1-5 nævnte, gældende for særlige køretøjstyper, såfremt

færdselssikkerhedsmæssige eller køretøjstekniske grunde ikke taler derimod.

Stk. 8.

Uanset

bestemmelserne i stk. 2, 1. pkt., og stk. 3 kan trafikministeren

træffe bestemmelse om udførelse af forsøg med højere hastigheder på motorveje

for de i stk. 2 og 3 nævnte køretøjer.

§ 43 a.

For

registreringspligtig knallert må hastigheden uanset § 42 aldrig

overstige

45 km

i timen. For

ikkeregistreringspligtig knallert må hastigheden uanset § 42 aldrig

overstige

30 km

i

timen.

Kapitel 6

Særlige regler for færdsel på motorvej

og

motortrafikvej

Motorvej

§ 44.

Færdsel på motorvej samt på tilkørsels- og

frakørselsvej til en sådan vej må kun ske med motorkøretøjer, som på vandret

vej kan og må fremføres med en hastighed af mindst

40 km

i timen.

Stk. 2.

Uanset

stk. 1 kan politiet tillade kørsel med blokvogn, hvis en transport ikke

med rimelighed kan gennemføres på anden måde.

Stk. 3.

Uanset

stk. 1 kan politiet tillade kørsel som led i erhvervsudøvelse fra

nærmeste

tilkørsel til nærmeste frakørsel på motorveje over Storebælt og Øresund med

andre motordrevne køretøjer end de i stk. 1 og 2 nævnte, hvis kørslen

ikke

med rimelighed kan gennemføres på anden måde. Der kan ikke gives tilladelse

til

kørsel med knallert på de nævnte vejstrækninger.

Stk. 4.

Trafikministeren

kan fastsætte regler om kørsel med motordrevne køretøjer på motorvej efter

stk. 3. Trafikministeren kan efter forhandling med justitsministeren

fastsætte bestemmelser om betaling for politimæssig assistance, der efter

politiets skøn er påkrævet ved gennemførelse af sådan kørsel.

§ 45.

Indkørsel

på motorvej må kun ske ved dennes begyndelse eller ad særligt anlagt

tilkørselsvej.

Stk. 2.

Bortkørsel

fra motorvej må kun ske ved dennes endepunkt eller ad særligt anlagt

frakørselsvej.

§ 46.

Kørsel

over midterrabat eller gennem åbninger i denne er ikke tilladt.

Stk. 2.

På motorvej

og på tilkørsels- eller frakørselsvej til sådan vej er det ikke tilladt at

foretage vending eller bakning. Der må ikke standses eller parkeres uden for

de

anviste parkerings- eller rastepladser. Standsning ved nødtelefon er dog

tilladt med henblik på anvendelse af nødtelefonen. Trafikministeren kan

fastsætte regler om lejlighedsvis standsning og parkering af

arbejdskøretøjer,

der ikke udfører vejarbejde.

Stk. 3.

Såfremt der

i samme færdselsretning findes tre eller flere vognbaner, må biler med en

tilladt totalvægt på over 3,5 t og vogntog, hvis længde overstiger

7 m, kun benytte en af de to vognbaner

længst til højre, medmindre andet følger af § 16, stk. 1.

Stk. 4.

Vejarbejde på

motorvej samt på tilkørsels- og frakørselsvej til sådan vej skal foretages

under udvisning af særlig forsigtighed. Køretøjer, der anvendes ved

vejarbejde,

skal anvende en eller flere lygter, der tydeligt synligt fra alle retninger

viser gult blinkende lys. Hvis de ikke omfattes af § 44, stk. 1,

skal

de køre til og fra arbejdsstedet ad nærmeste tilkørsels- og frakørselsvej.

§ 47.

Tvinges

et køretøj til standsning på grund af færdselsuheld, motorfejl eller af anden

årsag, skal køretøjet så vidt muligt placeres uden for kørebanen og derefter

snarest muligt fjernes fra motorvejen, medmindre andet følger af

bestemmelserne

i § 9. Såfremt køretøjet ikke straks fjernes fra kørebanen, skal føreren

træffe foranstaltninger for at advare andre trafikanter, jf. § 31,

stk. 2,

3.-5. pkt. Under brug af nødtelefon skal køretøjet så vidt muligt placeres

uden

for kørebanen.

Motortrafikvej

§ 48.

§§ 44-47

finder tilsvarende anvendelse på motortrafikvej samt på tilkørsels- og

frakørselsvej til en sådan vej.

Kapitel 7

Særlige regler for cykler

§ 49.

Cykel må ikke føres ved siden af andet køretøj. Hvor

der er tilstrækkelig plads hertil, må to cyklister dog køre ved siden af

hinanden, hvis dette kan ske uden fare eller unødig ulempe. Gives der signal

til overhaling, må cyklister ikke køre ved siden af hinanden, medmindre

færdselsforholdene tillader eller nødvendiggør dette. Cykel med tre eller

flere

hjul må dog aldrig føres ved siden af anden cykel.

Stk. 2.

Cyklist

skal altid holde til højre på den vognbane, der er beliggende yderst til

højre

i færdselsretningen. Vognbanen ved siden af kan dog om nødvendigt anvendes

under overhaling, såfremt denne ikke kan ske til højre.

Stk. 3.

Før

vejkryds skal cyklist, der skal lige ud eller svinge til venstre, uanset

§ 16, stk. 1 og 3, fortsat holde til højre på vejen. Såfremt en

eller

flere vognbaner ved afmærkning er forbeholdt de kørende, der skal svinge til

højre, er det dog tilladt cyklisten at placere sig ved linjen mellem den

nærmeste vognbane, som ikke er forbeholdt de højresvingende, og

højresvingsbanen.

Cyklist, der ønsker at svinge til venstre, skal fortsætte gennem krydset til

dets modsatte side og må først foretage svingningen, når det kan ske uden

ulempe for den øvrige færdsel. Dette gælder uanset afmærkning, medmindre det

fremgår af denne, at den gælder for cyklister. 1.- 4. pkt. gælder også ved

kørsel over eller bort fra kørebanen uden for vejkryds.

Stk. 4.

Cyklist

skal under kørslen have begge fødder på pedalerne og mindst den ene hånd på

styret.

Stk. 5.

Det er

forbudt at cykle på fortov eller gangsti, medmindre andet følger af de

regler,

der fastsættes af trafikministeren efter § 14, stk. 4. Cykel skal

trækkes over fortov eller gangsti. Cyklist kan dog køre over fortov eller

gangsti, når overkørslen sker fra en sidevej.

Stk. 6.

Cyklist må

ikke under kørslen holde fast i andet køretøj eller i fører af eller passager

på andet køretøj.

Stk. 7.

Cykel, der

henstilles, skal holdes aflåst, medmindre henstillingen er ganske kortvarig.

§ 50.

Barn

under 6 år må ikke cykle uden at være under ledsagelse og kontrol af en

person,

der er fyldt 15 år.

Stk. 2.

På en cykel

må ikke befordres flere personer, end den er beregnet til. Trafikministeren

kan

fastsætte regler om transport af børn på cykel og personer i påhængsvogn

(cykelanhænger) eller sidevogn, herunder regler om indretning af passagerers

siddeplads og om cyklistens alder.

Stk. 3.

På cykel må

ikke medføres genstande, der er mere end

3

m

lange eller

1 m

brede. Genstande, der medføres, må ikke hindre cyklisten i at have fuldt

herredømme over cyklen eller i behørig tegngivning. Trafikministeren kan

fastsætte bestemmelser om største længde, bredde, højde og vægt for

genstande,

som befordres på cykler, der er særligt indrettet til varetransport, samt på

påhængskøretøj og sidevogn til cykel.

Kapitel 8

Særlige regler for knallerter

§ 51.

Knallert må ikke føres ved siden af andet køretøj.

Stk. 2.

§ 49,

stk. 2 og 3, om placering på vej og kørsel i vejkryds gælder også for

ikke

registreringspligtige knallerter.

Stk. 3.

Tohjulet

knallert skal trækkes over fortov eller gangsti. Knallert kan dog køres over

fortov eller gangsti, når overkørslen sker fra en sidevej.

Stk. 4.

Fører af

tohjulet knallert skal under kørslen have begge fødder på pedalerne eller

fodhvilerne og mindst den ene hånd på styret.

Stk. 5.

Knallertkører

må ikke under kørslen holde fast i andet køretøj eller i fører af eller

passager på andet køretøj.

Stk. 6.

På tohjulet

knallert må ikke befordres andre personer end føreren. På trehjulet knallert

må

ikke befordres flere personer, end knallerten er konstrueret til.

Stk. 7.

På knallert

må ikke medføres genstande, der er mere end

2

m

lange eller

70

cm

brede. Genstande, der medføres, må ikke hindre

knallertkøreren i at have fuldt herredømme over knallerten eller i behørig

tegngivning. Knallertkørere må heller ikke medføre genstande, der i øvrigt er

til ulempe for den øvrige færdsel. Trafikministeren kan fastsætte

bestemmelser

om største længde, bredde, højde og vægt for genstande, som befordres på

knallerter, der er særligt indrettet til varetransport eller som

invalidekøretøj.

Kapitel 9

Særlige regler for motorcykler

§ 52.

Motorcykel må ikke føres ved siden af andet køretøj.

Stk. 2.

Motorcyklist må kun anvende fortov eller gangsti i de tilfælde, der er nævnt

i

§ 27, stk. 2.

Stk. 3.

En passager

på en motorcykels bagsæde skal sidde med et ben på hver side af motorcyklen.

Stk. 4.

På

motorcykel og i sidevogn hertil må ikke befordres flere personer, end den er

beregnet til. Dog må der derudover i sidevogn medbringes et barn under 10 år.

Kapitel 10

Førere af køretøjer m.v.

Spiritus- og promillekørsel

§ 53.

For spirituskørsel straffes den, som fører eller forsøger at føre et

motordrevet køretøj efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at

alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen overstiger 1,20

promille.8)

Stk. 2.

For

spirituskørsel straffes endvidere den, som i øvrigt fører eller forsøger at

føre et motordrevet køretøj efter at have indtaget spiritus i et sådant

omfang,

at han ikke kan føre køretøjet på betryggende måde.

Stk. 3.

For

promillekørsel straffes den, som uden at være skyldig i spirituskørsel fører

eller forsøger at føre et motordrevet køretøj efter at have indtaget spiritus

i

et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter

kørslen

overstiger 0,50 promille.

Stk. 4.

Trafikministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren

bestemmelser om, hvilke alkoholkoncentrationer i udåndingsluften der svarer

til

alkoholkoncentrationen i blodet.

Sygdom, spirituspåvirkning m.v.

§ 54.

Et

motordrevet køretøj må ikke føres eller forsøges ført af nogen, som på grund

af

sygdom, svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn, påvirkning af

opstemmende

eller bedøvende midler eller af lignende årsager befinder sig i en sådan

tilstand, at han er ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende

måde.

Stk. 2.

Cykel,

hestekøretøj eller hest må ikke føres eller forsøges ført af nogen, der af de

foran nævnte grunde eller som følge af påvirkning af spiritus befinder sig i

en

sådan tilstand, at han er ude af stand til at føre køretøjet eller hesten på

betryggende måde.

Stk. 3.

Det er

forbudt at overlade føringen af et køretøj eller en hest til en person, der

af

de i stk. 1 nævnte grunde eller på grund af påvirkning af spiritus

befinder sig i en sådan tilstand, at han er ude af stand til at føre

køretøjet

eller hesten på betryggende måde.

Stk. 4.

Har en

person på en restauration eller andet serveringssted, hvortil der er

offentlig

adgang, indtaget spiritus, og værten eller dennes medhjælper ved eller har

grund til at antage, at den pågældende er fører af køretøj eller hest og på

grund af spiritusindtagelse ikke er i stand til at føre køretøjet eller

hesten

på betryggende måde, skal værten eller medhjælperen, eventuelt ved

tilkaldelse

af politiet, søge at hindre den pågældende i at føre køretøjet eller hesten.

Kontrol m.v.

§ 55.

Politiet kan til enhver tid kræve, at føreren af et køretøj eller en rytter

foretager udåndingsprøve.

Stk. 2.

Politiet

kan fremstille en person til udtagelse af blod- og urinprøve, hvis der er

grund

til at antage, at han har overtrådt § 53 eller § 54, stk. 1

eller 2, eller han nægter eller ikke er i stand til at medvirke til en

udåndingsprøve. Angår mistanken andre forhold end spirituspåvirkning, kan

politiet tillige fremstille den pågældende til undersøgelse af en læge. Det

samme gælder ved mistanke om spirituspåvirkning, når særlige omstændigheder

taler derfor.

Stk. 3.

Trafikministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren

bestemmelser om anvendelse af udstyr til måling af udåndingsluften.

Stk. 4.

Justitsministeren fastsætter bestemmelser om de i stk. 1 og 2 nævnte

prøver og undersøgelser.

Brug af mobiltelefon og andet teleudstyr

§ 55 a.

Førere af køretøjer må under kørsel ikke benytte sig af håndholdte

mobiltelefoner.

Stk. 2.

Trafikministeren kan fastsætte nærmere regler om brug af andet teleudstyr og

lignende under kørsel.

Kørekort til motorkøretøj

§ 56.

Motorkøretøj må kun føres af en person, der har erhvervet kørekort. Føreren

skal under kørslen have kørekortet hos sig og skal på forlangende vise det

til

politiet.

Stk. 2.

Kørekort

kan udstedes til en person, der:

1)

er fyldt 18 år, jf.

dog § 57,

2)

er i besiddelse af

tilstrækkelig syns- og høreevne samt i øvrigt af den fornødne åndelige og

legemlige førlighed, og

3)

ved en prøve godtgør at

have tilstrækkelig kørefærdighed og fornødent kendskab til køretøjet og dets

behandling samt til færdselsreglerne.

Stk. 3.

Kørekort

kan nægtes den, der er afhængig af brug af euforiserende eller andre

bevidsthedspåvirkende stoffer eller ikke er ædruelig. Spørgsmålet herom kan

forlanges indbragt for domstolene. Indbringelsen sker efter reglerne i

straffelovens § 78, stk. 3.

Stk. 4.

Såfremt en

ansøger ikke tidligere har haft kørekort til et motorkøretøj af samme art,

skal

den pågældende have modtaget undervisning i kørefærdighed hos en godkendt

kørelærer. Den indledende praktiske undervisning skal foregå på lukkede

øvelsespladser. Undervisningen skal endvidere omfatte udvidet øvelseskørsel

på

særlige køretekniske anlæg.

Stk. 5.

Trafikministeren fastsætter bestemmelser om køreuddannelsen og kan herunder

fastsætte bestemmelser om undervisning på særlige lukkede øvelsespladser og

anlæg. Trafikministeren fastsætter endvidere bestemmelser om betingelserne

for

at få udstedt kørekort, herunder om køreprøven, samt om kørekortets udseende

og

indhold.

§ 57.

Trafikministeren kan tillade, at kørekort til langsomtkørende invalidekøretøj

udstedes til en person, der er fyldt 15 år.

Stk. 2.

Trafikministeren kan fastsætte yderligere betingelser for erhvervelse af

kørekort til motorkøretøj, der benyttes erhvervsmæssigt til befordring af

personer, og til visse motorcykler. Trafikministeren kan endvidere fastsætte

særlige bestemmelser om erhvervelse af kørekort til motorkøretøj, der

benyttes

til buskørsel, godstransport, transport af farligt gods eller til kørsel med

personer eller gods i international trafik.

§ 58.

Kørekort til motorkøretøj, der benyttes erhvervsmæssigt til befordring af

personer, kan nægtes under den i straffelovens § 78, stk. 2, nævnte

betingelse.

§ 59.

Kørekortet gælder, indtil den pågældende er fyldt 70 år. For kørekort til de

motorkøretøjer, der er nævnt i § 57, stk. 2, kan trafikministeren

fastsætte en kortere gyldighedstid.

Stk. 2.

Trafikministeren fastsætter bestemmelser om gyldighedstiden for kørekort, der

udstedes til personer, der er fyldt 70 år. Trafikministeren kan endvidere

bestemme, at et kørekort, når forholdene taler derfor, skal gælde i kortere

tidsrum end fastsat i stk. 1.

Stk. 3.

Efter

udløbet af gyldighedstiden kan kørekortet fornys, såfremt den pågældende

stadig

opfylder betingelserne. Politiet bestemmer, om der skal aflægges ny prøve.

Trafikministeren kan fastsætte bestemmelser om aflæggelse af ny prøve.

§ 59 a.

Trafikministeren kan fastsætte bestemmelser om, at allerede udstedte kørekort

skal ombyttes.

Stk. 2.

For

ombytningen betales 100 kr.

Inddragelse og generhvervelse af førerretten

§ 60.

Politiet kan inddrage førerretten, hvis den pågældende ikke længere opfylder

betingelserne for at få kørekort. Såfremt en person nægter at medvirke til de

undersøgelser eller prøver, der er nødvendige til afgørelse heraf, kan

politiet

straks inddrage førerretten. Spørgsmålet, om den pågældende er afhængig af

brug

af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer eller ikke er

ædruelig, kan forlanges indbragt for domstolene. Indbringelsen sker efter

reglerne i straffelovens § 78, stk. 3.

Stk. 2.

Har

førerretten været frakendt ubetinget, kan retten efter frakendelsestidens

udløb

kun generhverves, såfremt en kontrollerende køreprøve bestås. Har førerretten

været frakendt ubetinget som følge af spiritus- eller promillekørsel, kan

retten kun generhverves, såfremt ansøgeren forinden har gennemført kursus i

alkohol og trafik (A/T-kursus) og har bestået en kontrollerende køreprøve.

Køreprøven kan aflægges før frakendelsestidens udløb. Den praktiske prøve kan

dog tidligst aflægges 1 måned før frakendelsestidens udløb. Har domfældte

bestået en køreprøve efter det forhold, der gav anledning til tiltalen, skal

kontrollerende prøve ikke aflægges, såfremt prøven er bestået inden for det

sidste år før frakendelsestidens udløb og inden for det sidste år før

ansøgningen om generhvervelse af kørekort. Beståelse af en køreprøve fritager

ikke for gennemførelse af A/T-kursus.

*)

Stk. 3.

Er

førerretten blevet frakendt betinget, skal føreren inden for en frist, der

fastsættes af politiet, aflægge en kontrollerende køreprøve. Førerretten

inddrages, såfremt prøven ikke bestås, eller vedkommende undlader at medvirke

til den. Kontrollerende køreprøve skal dog ikke aflægges, såfremt domfældte

har

bestået en køreprøve efter det forhold, der gav anledning til frakendelsen.

Stk. 4.

Trafikministeren fastsætter bestemmelser om indholdet og gennemførelsen af

A/T-kurserne samt om kontrollerende køreprøve og om inddragelse af

førerretten

i medfør af stk. 3.

)

Stk. 5.

Den, der

midlertidigt eller endeligt har mistet førerretten, skal aflevere sit

kørekort

til politiet.

§ 60 a.

Er kørselsforbud pålagt i medfør af § 126, stk. 4, for forhold

omfattet af § 126, stk. 1, nr. 1-3 eller 6, kan førerretten kun

gengives, hvis føreren forinden har gennemført fornyet, særlig

køreundervisning

og har bestået en kontrollerende køreprøve.

Stk. 2.

Er

kørselsforbud pålagt i medfør af § 126, stk. 4, for forhold

omfattet

af § 125, stk. 2, 2. pkt., eller § 126, stk. 1, nr. 5,

kan

førerretten kun gengives, hvis føreren forinden har gennemført et A/T-kursus

og

har bestået en kontrollerende køreprøve.

Stk. 3.

For at

generhverve førerretten skal fornyet, særlig køreundervisning være gennemført

og kontrollerende køreprøve bestået, hvis føreren inden for de første to år

efter førstegangserhvervelse af førerret har begået en forseelse, for hvilken

førerretten er frakendt ubetinget

1)

i medfør af

§ 126, stk. 2, nr. 1,

2)

som følge af, at

føreren har gjort sig skyldig i flere forhold, der hver for sig er omfattet

af

§ 126, stk. 1,og et af forholdene er omfattet af stk. 1, nr.

1-3, og dette forhold er begået inden for de første to år efter

førstegangserhvervelse af førerret, eller

3)

som følge af, at

føreren har gjort sig skyldig i forhold, der er omfattet af § 126,

stk. 1, nr. 1-3, der medfører en ubetinget frakendelse af førerretten i

medfør af § 126, stk. 2, nr. 3 eller 5.

Stk. 4.

Særlig

køreundervisning eller A/T-kursus skal gennemføres, og kontrollerende

køreprøve

skal aflægges, uanset om domfældte har bestået en køreprøve efter det

forhold,

der gav anledning til kørselsforbudet eller den ubetingede frakendelse.

Stk. 5.

Den, der

har fået inddraget førerretten ved et kørselsforbud, skal aflevere sit

kørekort

til politiet.

Stk. 6.

Trafikministeren fastsætter bestemmelser om indholdet og gennemførelsen af

den

særlige køreundervisning og kontrollerende køreprøve i forbindelse med

gengivelse af førerretten efter stk. 1 og 2.

*)

Udenlandske førere

§ 61.

Personer,

der ikke har bopæl her i landet, kan, uden at være i besiddelse af dansk

kørekort, under ophold her i landet føre motorkøretøj efter bestemmelser, der

fastsættes af trafikministeren.

Stk. 2.

Trafikministeren

kan fastsætte bestemmelser om, under hvilke betingelser personer, der har ret

til at føre motorkøretøj i udlandet, kan få dansk kørekort.

Stk. 3.

Kørekort,

der er udstedt i Finland, Island, Norge, Sverige eller i en stat, der er

medlem

af Den Europæiske Union, er efter trafikministerens nærmere bestemmelse

gyldige

her i landet, også efter at indehaveren har taget bopæl her.

Kørekort til traktor og motorredskab

§ 62.

Traktor

og motorredskab må kun føres af personer, der har erhvervet kørekort til bil

eller særligt kørekort til traktor (motorredskab).

Stk. 2.

Stk. 1

gælder ikke for kørsel på vejområder, der er begrænset på betryggende måde

ved

afspærring eller afmærkning, eller for kørsel med motorredskab, der er

bestemt

til at føres af en gående. Sådan kørsel kan foretages af personer, der er

fyldt

16 år.

Stk. 3.

§§ 56-60,

bortset fra § 56, stk. 2, nr. 1, og stk. 4, og § 57,

stk. 1, gælder også med hensyn til kørekort til traktor (motorredskab).

Kørekortet kan udstedes til personer, der er fyldt 16 år.

Knallertkørere

§ 63.

Ikke

registreringspligtig knallert må kun føres af personer, som er fyldt 16 år.

Stk. 2.

Personer

under 18 år skal endvidere have erhvervet bevis for med et tilfredsstillende

resultat at have modtaget undervisning i færdselsreglerne og kørsel med ikke

registreringspligtig knallert. Dette gælder dog ikke for personer, der har

erhvervet kørekort til traktor.

Stk. 3.

Det

påhviler kommunen at sørge for undervisningen i færdselsreglerne og kørsel

med

ikke registreringspligtig knallert.

Stk. 4.

Trafikministeren

fastsætter bestemmelser om undervisningen og om beviset for modtagelsen

heraf.

Trafikministeren kan fravige reglerne i stk. 1 og 2 for øvelseskørsel på

vej.

Stk. 5.

Til

personer under 18 år, der efter at have erhvervet kørekort til traktor ikke

længere er i besiddelse af dette, kan politiet efter regler fastsat af

trafikministeren udstede en erklæring om, at vedkommende opfylder

betingelserne

for at føre ikke registreringspligtig knallert.

Stk. 6.

Føreren af

en ikke registreringspligtig knallert skal under kørslen medbringe

præmiekvittering, der viser, at ansvarsforsikring er tegnet og holdt i kraft,

jf. § 105. Knallertkørere under 18 år skal endvidere medbringe det i

stk. 2 nævnte bevis eller kørekort eller den i stk. 5 nævnte

erklæring. Præmiekvittering samt bevis, kørekort eller erklæring skal på

forlangende forevises politiet.

Stk. 7.

Stk. 2

gælder kun for personer, der har bopæl her i landet.

§ 63 a.

Registreringspligtig

knallert må kun føres af personer, der har erhvervet kørekort til bil eller

motorcykel.

Stk. 2.

Føreren

skal under kørsel have kørekortet hos sig og på forlangende vise det til

politiet.

Øvelseskørsel

§ 64.

Øvelseskørsel

for personer, der uddanner sig til kørsel med bil, må kun finde sted, når der

i

køretøjet ved siden af eleven findes en godkendt kørelærer eller en

kørelæreraspirant, der er under opsyn og vejledning af en hertil særligt

godkendt kørelærer, som er til stede i bilen. Kørelæreren eller

kørelæreraspiranten anses da for at være fører af bilen. Under køreprøven

anses

eleven dog for at være fører. Såfremt en person, der allerede har kørekort,

foretager øvelseskørsel i et dertil godkendt køretøj med en godkendt

kørelærer

eller kørelæreraspirant ved siden af sig, anses kørelæreren eller

kørelæreraspiranten for at være fører af køretøjet. I de tilfælde, hvor

kørelæreren eller kørelæreraspiranten må anses som fører, gælder

bestemmelserne

i §§ 53-55 også for eleven.

Stk. 2.

Øvelseskørsel

med motorcykel må kun finde sted under vejledning og overvågning af en

godkendt

kørelærer eller af en kørelæreraspirant, der er under vejledning og tilsyn af

en hertil særligt godkendt kørelærer. I begge tilfælde har den godkendte

kørerlærer ansvaret for, at øvelseskørslen foregår på sådanne steder og på en

sådan måde, at det efter elevens uddannelsestrin må antages at kunne ske uden

fare for den øvrige færdsel. Tilsvarende gælder øvelseskørsel med traktor.

Stk. 3.

Øvelseskørsel

på motorvej må kun foretages med elever, der gennem forudgående uddannelse i

såvel bykørsel som landevejskørsel uden for motorveje har opnået en sådan

kørefærdighed, at øvelseskørslen på motorvej kan ske uden fare for

færdselssikkerheden og uden unødigt at sinke færdslens afvikling.

Stk. 4.

Øvelseskørsel

må ikke finde sted tidligere end 3 måneder før det tidspunkt, hvor eleven

efter

sin alder kan få udstedt kørekort, og for personer, hvem førerretten er

frakendt ubetinget, ikke tidligere end 3 måneder før frakendelsestidens

udløb.

Stk. 5.

Trafikministeren

kan fastsætte bestemmelser om øvelseskørsel og om indretning af særlige

lukkede

øvelsespladser og anlæg og om kontrol med køretøjer, der anvendes til

øvelseskørsel. Trafikministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om

sikkerhedsudstyr og forsikring for køretøjer, der anvendes til øvelseskørsel

på

særlige lukkede pladser og anlæg.

Oplysningspligt m.v.

§ 65.

Ejeren

(brugeren) af et køretøj skal efter anmodning fra politiet oplyse, hvilke

personer der som førere har benyttet køretøjet.

Stk. 2.

Ejeren

(brugeren), føreren og den, der i øvrigt har rådighed over et motordrevet

køretøj, må ikke overlade føringen til en person, der ikke lovligt kan føre

køretøjet.

Kørelærere

§ 66.

Ret

til at opnå godkendelse som kørelærer har enhver, der:

1)

er fyldt 21 år,

2)

i de sidste 3 år

jævnligt har ført bil, henholdsvis motorcykel,

3)

har gennemgået en

godkendt kørelæreruddannelse,

4)

har bestået en prøve

for kørelærere og

5)

ikke har udvist et

forhold, der omfattes af straffelovens § 78, stk. 2.

Stk. 2.

Godkendelsen

gælder i 5 år, dog højst så længe den pågældende har kørekort. Godkendelsen

kan

fornys, såfremt indehaveren stadig opfylder betingelserne i stk. 1, nr.

2

og 5, og godtgør i den forløbne periode

1)

jævnligt at have

drevet teoretisk og praktisk undervisning som kørelærer og indstillet elever

til prøve eller

2)

jævnligt at have

drevet teoretisk og praktisk undervisning af kørelæreraspiranter og

indstillet

aspiranter til prøve eller

3)

jævnligt at have

virket som ledende køredommer i forsvaret.

Stk. 3.

Trafikministeren

kan fastsætte bestemmelser om supplerende efteruddannelse som betingelse for

fornyelse af godkendelsen som kørelærer.

Stk. 4.

Trafikministeren

kan fastsætte bestemmelser om kørelæreruddannelsen, om prøven, om meddelelse

af

godkendelsen og om kørelærernes virksomhed.

Kapitel 11

Køretøjer m.v.

Køretøjers indretning og udstyr m.v.

§ 67.

Et køretøj skal være således indrettet og holdes i en

sådan stand, at det kan benyttes uden fare og ulempe for andre samt uden

skade

for vejene.

Stk. 2.

Ejeren

eller den person (brugeren), som har varig rådighed over køretøjet, er

ansvarlig for, at køretøjet er i lovlig stand.

Stk. 3.

Føreren af

et køretøj skal til enhver tid være opmærksom på, at køretøjet og eventuelt

påhængskøretøj er i forsvarlig stand, særlig at styre-, bremse-, signal- og

tegngivningsapparater samt lygter virker forskriftsmæssigt og sikkert, og at

tilkoblingen til eventuelt påhængskøretøj er forsvarlig.

§ 68.

Trafikministeren

kan fastsætte bestemmelser om køretøjers indretning, udstyr og tilbehør og om

personlig sikkerhedsmæssig udrustning til førere og passagerer samt

fastsætte,

hvilke påskrifter og mærker køretøjer af kontrolmæssige grunde skal være

forsynet med. For forsvarets og redningsberedskabets køretøjer kan

trafikministeren fastsætte fornødne lempelser.

Stk. 2.

Trafikministeren

kan fastsætte bestemmelser om forbud mod forhandling af udstyrsdele og

tilbehør

til køretøjer og af personlig sikkerhedsmæssig udrustning til førere og

passagerer, såfremt de pågældende dele ikke opfylder de bestemmelser, der

fastsættes i medfør af stk. 1, eller de ved deres anvendelse vil

medføre,

at føreren eller andre trafikanter udsættes for fare eller væsentlig ulempe.

Stk. 3.

Trafikministeren

kan, såfremt færdselssikkerhedsmæssige hensyn gør det påkrævet, forbyde

brugen

af et køretøj, selv om det opfylder de bestemmelser, der fastsættes i medfør

af

stk. 1.

§ 68 a.

Trafikministeren

fastsætter bestemmelser om privates adgang til at blive autoriserede til at

installere, justere og plombere hastighedsbegrænsere i biler og kan herunder

fastsætte regler om, at det tilkommer private at afgive indstilling om, hvem

der bør autoriseres.

Ændring af køretøjers klassificering

§ 69.

Trafikministeren

afgør i tvivlstilfælde, til hvilken køretøjskategori et køretøj skal

henføres.

Stk. 2.

Trafikministeren

kan, hvis særlige grunde taler derfor, bestemme, at et køretøj eller

køretøjer

af en bestemt type skal henføres under en anden køretøjskategori end den, der

følger af definitionerne i § 2.

Tilkobling og slæbning

§ 70.

Til

bil, bortset fra ledbus, må kobles ét påhængskøretøj. Til motorcykel,

herunder

motorcykel med sidevogn, jf. stk. 2, må kobles én påhængsvogn eller ét

påhængsredskab. Til traktor og motorredskab må kobles to påhængsvogne eller

én

påhængsvogn og ét påhængsredskab. Til cykel må kobles én påhængsvogn. Til

knallert må ikke kobles påhængskøretøj.

Stk. 2.

Til

motorcykel og cykel må kobles sidevogn, der skal være anbragt til højre for

motorcyklen eller cyklen. Til knallert må ikke kobles sidevogn.

Stk. 3.

Trafikministeren

kan fastsætte bestemmelser om tilkobling af påhængskøretøj og sidevogn,

herunder fastsætte bestemmelser om de køretøjer, der kan sammenkobles.

Trafikministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om, hvad der må

medføres

på sådanne køretøjer. Trafikministeren kan fastsætte bestemmelser om

fravigelse

af bestemmelsen i stk. 1, 3. pkt., for kørsel inden for særlige områder.

Stk. 4.

Trafikministeren

kan fastsætte bestemmelser om slæbning af køretøjer.

Statens Bilinspektion

§ 71.

Statens Bilinspektion foretager køretøjstekniske undersøgelser, herunder

periodisk syn af køretøjer, samt yder bistand ved andre myndigheders

behandling

af færdselssager.

Stk. 2.

Trafikministeren

fastsætter bestemmelser om Statens Bilinspektions virksomhed.

Stk. 3.

Forsvarsministeren

fastsætter bestemmelser om kontrol med forsvarets køretøjer.

Registrering

§ 72.

Motorkøretøj,

traktor og knallert med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på over

30 km

i timen skal, inden køretøjet

tages i brug, registreres her i landet og forsynes med nummerplader, jf. dog

§§ 74-76. Det samme gælder påhængs- eller sættevogn til et

registreringspligtigt køretøj samt campingvogn. Trafikministeren kan

fastsætte

bestemmelser om registreringspligt for andet påhængsredskab end campingvogn,

for motorredskab og for knallert med en konstruktivt bestemt maksimal

hastighed

på højst

30 km

i

timen.

Stk. 2.

Trafikministeren

kan bestemme, at køretøj, som ganske overvejende anvendes uden for offentlige

veje, ikke skal registreres. Ved registreringsfritagelsen fastsættes det

område, på hvilket køretøjet må anvendes, og der kan fastsættes yderligere

vilkår om dets indretning, udstyr og benyttelse.

§ 73.

Trafikministeren

fastsætter bestemmelser om:

1)

registrering,

2)

nummerplader,

3)

medbringelse af

registreringspapirer under kørslen og

4)

midlertidig eller

lejlighedsvis kørsel med registreringspligtigt køretøj, der ikke er

registreret.

Stk. 2.

Forsvarsministeren

og indenrigsministeren fastsætter bestemmelser om registrering af henholdsvis

forsvarets og redningsberedskabets køretøjer.

§ 73 a.

Trafikministeren

kan fastsætte regler om køretøjsejeres adgang til at vælge en bestemt

kombination af tal og bogstaver på køretøjets nummerplader

(ønskenummerplader).

Stk. 2.

Trafikministeren

kan afholde offentlig auktion over retten til bestemte ønskenummerplader,

uanset om der foreligger anmodninger om disse. De nærmere regler om

tilrettelæggelsen af auktionen og fremgangsmåden ved gennemførelsen af denne

fastsættes af trafikministeren.

Stk. 3.

Trafikministeren

kan bestemme, at den endelige administrative afgørelse vedrørende anmodninger

om ønskenummerplader træffes af Rigspolitichefen.

§ 73 b.

Trafikministeren kan fastsætte regler om køretøjsejeres adgang til at anvende

historisk korrekte emaljenummerplader.

Stk. 2.

Trafikministeren

kan bestemme, at den endelige administrative afgørelse vedrørende anmodninger

om historisk korrekte emaljenummerpladser træffes af Rigspolitichefen.

Traktorer, der er fritaget for registrering

§ 74.

Traktorer,

der ganske overvejende anvendes uden for vejene som træk- eller drivkraft for

arbejdsredskaber, skal ikke registreres, hvis de alene benyttes på vejene:

1)

til egentransport til

og fra arbejdssted og reparatør,

2)

som trækkraft til og

fra arbejdssted og reparatør for arbejdsredskaber,

3)

som trækkraft til og

fra arbejdssted og reparatør for påhængsvogne, der er tomme, eller som

medfører

arbejdsredskaber, som er knyttet til traktorens funktion, og

4)

til prøvekørsel eller

lignende tidsbegrænset kørsel efter tilladelse fra politiet.

Stk. 2.

Traktorer,

der på vejene ud over kørsel som nævnt i stk. 1 alene benyttes til

vejarbejde på vejområder, der er begrænset på betryggende måde ved afspærring

eller afmærkning, eller anvendes til renholdelse, snerydning og lignende,

skal

ikke registreres.

Godkendte traktorer

§ 75.

En

traktor, der tilhører ejeren eller brugeren af en landbrugs-, gartneri- eller

skovbrugsejendom, kan endvidere uden registrering anvendes til følgende

transporter, når den er godkendt dertil:

1)

transport af

arbejdsredskaber mellem dele af en landbrugs-, gartneri- eller

skovbrugsejendom, selv om traktoren ikke ved arbejdsredskabernes anvendelse

benyttes som træk- eller drivkraft, og

2)

transport af

produkter, der hidrører fra eller skal benyttes i en landbrugs-, gartneri-

eller skovbrugsvirksomhed, til og fra en sådan ejendom og mellem dele af den.

Traktoren må dog ikke anvendes til samtidig transport af produkter fra flere

virksomheder,

medmindre disses ejere eller brugere alle er medejere af traktoren.

Benzindrevne traktorer må ikke anvendes ud over en afstand af

10 km

fra den pågældende ejendom til

transport til industriel brug af produkter, der hidrører fra virksomheden.

Sådan

transport kan dog altid ske til nærmeste jernbanestation.

Stk. 2.

For

traktorer i sameje mellem ejere eller brugere af flere ejendomme kan

godkendelse efter stk. 1 ikke meddeles, hvis samejet omfatter mere end 2

traktorer, eller hvis en af ejerne eller brugerne foruden de traktorer, der

er

i sameje, ejer en eller flere andre traktorer.

Stk. 3.

Trafikministeren

fastsætter bestemmelser om godkendelse efter stk. 1.

Udenlandske køretøjer

§ 76.

Trafikministeren

kan fastsætte bestemmelser om benyttelse af udenlandske køretøjer her i

landet,

herunder om, hvornår der indtræder dansk registreringspligt.

Kontrol af køretøjer

§ 77.

Politiet

kan standse et køretøj og lade det undersøge for fejl og mangler samt

kontrollere, at føreren opfylder betingelserne for lovligt at kunne føre

køretøjet. Opfylder køretøjet ikke bestemmelserne i loven eller de

bestemmelser, der er udfærdiget i medfør af loven, kan det indkaldes til

senere

kontrol. Såfremt køretøjet er til fare for færdselssikkerheden, kan dets

nummerplader inddrages.

Stk. 2.

Ved broer

og andre særlige vejstrækninger, f. eks. dæmninger, kan der iværksættes fast

kontrol med køretøjers vægt og størrelse.

§ 78.

Et

registreret eller godkendt køretøj kan kræves fremstillet til eftersyn af, om

det opfylder bestemmelserne i loven eller de bestemmelser, der er udfærdiget

i

medfør af loven.

Stk. 2.

Trafikministeren

kan fastsætte bestemmelser om periodisk syn af vare- og lastkøretøjer, af

personbiler, af udrykningskøretøjer samt af motorkøretøjer, der benyttes

erhvervsmæssigt til befordring af personer, udlejes uden fører eller benyttes

til øvelseskørsel.

Stk. 3.

Et køretøj

skal fremstilles og godkendes ved syn efter tilsigelse.

Stk. 4.

Fremstilles

et køretøj ikke efter tilsigelse, kan dets nummerplader inddrages.

Udlejning

§ 79.

Trafikministeren

fastsætter bestemmelser om udlejning af motorkøretøjer uden fører.

Kapitel 12

Sikkerhedsudstyr

Sikkerhedsseler

§ 80.

Såfremt en siddeplads i bil, på motorcykel eller

knallert er forsynet med sikkerhedssele, skal denne under kørslen anvendes af

den person, der benytter siddepladsen, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Børn under

3 år skal i stedet for sikkerhedssele anvende barnestol eller andet godkendt

sikkerhedsudstyr tilpasset barnets højde og vægt. Børn, der er fyldt 3 år,

men

ikke 7 år, kan i stedet for sikkerhedssele anvende barnestol eller andet

godkendt sikkerhedsudstyr tilpasset barnets højde og vægt. Der kan i

kombination med sikkerhedssele anvendes selepude.

Stk. 3.

Pligten til

at anvende sikkerhedssele gælder ikke ved bakning eller under kørsel på

parkeringsplads, servicestation, værkstedsområde eller under lignende

forhold.

Stk. 4.

Føreren

skal påse, at passagerer, der endnu ikke er fyldt 15 år, anvender

sikkerhedsudstyr i overensstemmelse med stk. 1-3 samt regler herom

fastsat

i medfør af stk. 5, nr. 1-3.

Stk. 5.

Trafikministeren

kan fastsætte regler om,

1)

hvordan

sikkerhedsudstyr til børn under 3 år skal anvendes,

2)

at visse personer

fritages for pligten til at anvende sikkerhedsudstyr,

3)

fritagelse for

pligten til at anvende sikkerhedsudstyr ved særlige former for kørsel, og

4)

at føreren af en bus

helt eller delvis fritages for den i stk. 4 nævnte pligt, samt om,

hvilke

foranstaltninger føreren i stedet skal træffe.

Styrthjelme

§ 81.

Føreren

af motorcykel og knallert og enhver passager, som er fyldt 15 år, skal under

kørsel anvende fastspændt styrthjelm.

Stk. 2.

Der skal

dog ikke anvendes styrthjelm, hvor der er pligt til at anvende

sikkerhedssele.

Stk. 3.

Føreren

skal påse, at passagerer, der er fyldt 8 år, men endnu ikke 15 år, anvender

fastspændt styrthjelm.

Stk. 4.

Pligten til

at bære styrthjelm gælder ikke under kørsel på parkeringsplads,

servicestation,

værkstedsområde eller under lignende forhold.

Stk. 5.

Trafikministeren

kan fastsætte bestemmelser om fritagelse for pligten til at anvende

styrthjelm.

Kapitel 13

Befordring, belæsning, vægt,

dimensioner

m.v.

Køretøjers belæsning

§ 82.

Personer eller gods må ikke være anbragt på en sådan

måde, at føreren ikke har frit udsyn og tilstrækkelig mulighed for at

manøvrere

køretøjet. Gods skal anbringes således, at den tegngivning, der nævnes i §

32, stk. 2 og 3, eller påbudt lygte eller

nummerplade ikke skjules.

Stk. 2.

Passagerer

må ikke medtages i et sådant antal eller være anbragt på en sådan måde, at

der

kan opstå fare for dem selv eller andre.

Stk. 3.

Gods skal

være anbragt således, at det ikke kan frembyde fare for personer eller

medføre

skade på ejendom. Det må endvidere ikke kunne slæbe eller falde af på

vejbanen,

forårsage forstyrrende støvdannelse eller lignende ulempe, vanskeliggøre

færdslen eller volde unødig støj.

Stk. 4.

Trafikministeren

kan fastsætte bestemmelser om anbringelse af last og om fastgørelse af denne

samt om afmærkning af langt eller bredt gods.

Stk. 5.

Trafikministeren

kan fastsætte bestemmelser om transport af farligt gods, herunder om tvungen

ansvarsforsikring til dækning af erstatningsansvar, der opstår i forbindelse

med transport af sådant gods.

Befordring af personer

§ 83.

Trafikministeren

kan fastsætte sikkerhedsbestemmelser vedrørende befordring af personer.

§ 83 a.

Campingvogn

må ikke benyttes til befordring af personer.

Køretøjers bredde, længde og højde

§ 84.

Trafikministeren

fastsætter bestemmelser om køretøjers og vogntogs største bredde, længde og

højde i såvel belæsset som ubelæsset stand, herunder om kørsel med særlig

brede, lange eller høje køretøjer eller vogntog.

Stk. 2.

Uanset de

bestemmelser om største tilladte højde, som fastsættes i medfør af

stk. 1,

har føreren pligt til ved kørsel under viadukter, ledninger og lignende at

sikre sig, at passagen kan foretages uden fare eller ulempe.

Stk. 3.

Trafikministeren

kan for transporter, der efter de bestemmelser, der fastsættes i medfør af

stk. 1, kun kan gennemføres efter forud indhentet tilladelse fra

politiet,

fastsætte bestemmelser om betaling af gebyr for politimæssig assistance, der

efter politiets skøn er påkrævet ved sådanne transporters gennemførelse.

Vægt og akseltryk

§ 85.

Trafikministeren

fastsætter bestemmelser om største tilladte akseltryk og totalvægt for

køretøjer i såvel belæsset som ubelæsset stand.

Stk. 2.

Politiet

kan efter forhandling med vedkommende vej- eller brobestyrelse tillade

fravigelse af bestemmelser fastsat i medfør af stk. 1 om største

tilladte

totalvægt eller akseltryk, såfremt den pågældende transport ikke med

rimelighed

vil kunne kræves gennemført på anden måde. Politiets tilladelse skal

medbringes

under kørslen.

Stk. 3.

Trafikministeren

kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte bestemmelser om

betaling

for politimæssig assistance, der efter politiets skøn er påkrævet ved

gennemførelse af transporter, der kræver tilladelse efter stk. 2.

Kørsel med blokvogne

§ 86.

Kørsel

med blokvogn i belæsset stand må kun ske med politiets tilladelse, der

meddeles

efter forhandling med vedkommende vejbestyrelse. Tilsvarende gælder for

kørsel

med blokvogn i ubelæsset stand, hvis blokvognen overskrider de i medfør af

§§ 84 og 85 fastsatte bestemmelser om køretøjers bredde, længde og højde

samt om køretøjers største tilladte totalvægt og akseltryk. Tilladelse gives

til en enkelt kørsel eller til kørsel på en bestemt strækning eller inden for

et bestemt område. Blokvogn må kun anvendes til transport, som ikke med

rimelighed vil kunne gennemføres på anden måde.

Stk. 2.

Trafikministeren

fastsætter bestemmelser om blokvognskørsel og kan efter forhandling med

justitsministeren fastsætte bestemmelser om betaling for politimæssig

assistance, der efter politiets skøn er påkrævet ved gennemførelse af sådanne

transporter.

Kapitel 13 a

Køre- og hviletid

§ 86 a.

Trafikministeren kan fastsætte bestemmelser om gennemførelsen, anvendelsen og

kontrol med overholdelsen af Det Europæiske Fællesskabs forordninger og

direktiver samt internationale aftaler, overenskomster eller lignende om

køre-

og hviletid inden for vejtransport.

Stk. 2.

Trafikministeren

kan fastsætte bestemmelser om fravigelse af regler i de i stk. 1 nævnte

retsakter, i det omfang disse indeholder adgang hertil.

Stk. 3.

Trafikministeren kan henlægge administrationen af de efter stk. 1 og 2

fastsatte bestemmelser til anden offentlig myndighed, privat organisation

eller

lignende.

Kapitel 14

Hindringer på vej

Forurening af vej m.v.

§ 87.

Der må ikke på vej henkastes eller efterlades noget,

der kan være til fare eller ulempe for færdslen.

Stk. 2.

Såfremt der

fra køretøj tabes eller spildes noget på vej, der kan være til fare eller

ulempe for færdslen, skal dette straks fjernes. Kan dette ikke ske, skal

andre,

indtil faren eller ulempen er fjernet, ved afmærkning eller på anden lignende

måde gøres opmærksom på forholdet.

Stk. 3.

Trafikministeren

kan fastsætte bestemmelser om anbringelse af beholdere og lignende genstande

på

vej. Trafikministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om afmærkning af

vejmaterialer på vej.

Stk. 4.

Politiet

kan forlange privat luftledning, der føres over vej, fjernet, såfremt den er

til fare eller ulempe for færdslen.

Dyr på vej

§ 88.

Ingen

må lade heste, kreaturer m.v. færdes på vej, uden at de er forsvarligt

bevogtet. De må ikke tøjres således, at de kan nå ind på vejen. Såfremt de

ikke

er tøjret, skal de være adskilt fra vej ved forsvarlig indhegning.

Kapitel 14 a

Særlige forhold for personer med handicap

§ 88 a.

Trafikministeren kan for at imødekomme særlige behov

for personer med handicap dispensere fra reglerne i denne lovs kapitel 1-14,

når det findes færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt. Trafikministeren kan

endvidere fastsætte regler, der helt eller delvis fritager personer med

handicap for at efterkomme bestemmelser om parkering og standsning fastsat i

medfør af § 92, stk. 1, nr. 1, og fritager visse personer med

handicap for betaling for køreprøver, nummerplader samt syn i medfør af

kapitel

17

a.

Stk. 2.

Trafikministeren

kan henlægge administrationen af de efter stk. 1 fastsatte regler om

fritagelse af visse personer med handicap for at efterkomme bestemmelser om

parkering og standsning til en privat organisation og i forbindelse hermed

fastsætte nærmere regler om klageadgang og betaling for organisationens

udstedelse af tilladelser samt i øvrigt fastsætte regler for organisationens

virksomhed i forbindelse med administrationen af opgaverne.

Kapitel 15

Færdselsregulering og afmærkning m.v.

Færdselsregulering

§ 89.

Politiet kan regulere færdslen på steder, hvor det

skønnes nødvendigt.

Stk. 2.

Trafikministeren

kan fastsætte bestemmelser om andre personers adgang til at regulere

færdslen.

Stk. 3.

Trafikministeren

kan fastsætte bestemmelser om tegngivning til regulering af færdslen.

§ 90.

Ved

vej- og broarbejde samt i tilfælde, hvor der pludselig opstår skade på vej

eller bro til fare for færdslen, kan den vejbestyrelse eller den kommunale

myndighed, som forestår arbejdet eller fører tilsyn med vejen, eller

brobestyrelsen foretage den fornødne regulering af færdslen, herunder

anvisning

af omkørsel.

Stk. 2.

Trafikministeren

kan fastsætte bestemmelser om regulering af færdslen efter stk. 1.

Udlægning af hovedveje og motortrafikveje

§ 91.

Politiet

træffer med samtykke fra vedkommende vejbestyrelse bestemmelse om udlægning

af

hovedveje. Tilsvarende gælder med hensyn til motortrafikveje.

Stk. 2.

Såfremt der

opstår uenighed mellem politi og vejbestyrelse, afgøres sagen af

trafikministeren. Afgørelser efter stk. 1 kan påklages til

trafikministeren.

Færdselsindskrænkninger

§ 92.

Vejbestyrelsen

for en offentlig vej kan med samtykke fra politiet træffe færdselsmæssige

bestemmelser,

som indvirker på vejens udnyttelse eller indretning. Vejmyndigheden for en

privat fællesvej omfattet af afsnit I, III og IV i lov om private fællesveje,

jf. lovens § 13, stk. 1 og 2, kan med samtykke fra politiet træffe

tilsvarende bestemmelser. Der kan bl.a. træffes bestemmelse om

1)

parkering og

standsning,

2)

etablering af

fodgængerfelter og

3)

forbud mod visse

færdselsarter, herunder med henblik på etablering af gågader.

Stk. 2.

Vejbestyrelsen kan endvidere efter stk. 1 træffe bestemmelse om hel

eller

delvis afspærring af offentlig vej, såfremt afspærringen gennemføres ved

afmærkning, ved opsætning af bomme eller på anden tilsvarende måde.

§ 92 a.

Politiet

kan med samtykke fra vejbestyrelsen, for så vidt angår offentlig vej, og fra

vejmyndigheden, for så vidt angår privat fællesvej omfattet af afsnit I, III

og

IV i lov om private fællesveje, jf. lovens § 13, stk. 1 og 2,

træffe

bestemmelse om

1)

indførelse af

ubetinget vigepligt og

2)

påbud om ensrettet

færdsel.

Stk. 2.

Politiet

træffer afgørelser efter § 42, stk. 4 og 5, om lokale

hastighedsbegrænsninger, for så vidt angår offentlig vej efter forhandling

med

vejbestyrelsen, og, for så vidt angår privat fællesvej omfattet af afsnit I,

III og IV i lov om private fællesveje, jf. lovens § 13, stk. 1 og

2,

efter forhandling med vejmyndigheden.

Stk. 3.

I

forbindelse med trafiksaneringer og lokale handlingsplaner for trafikken i

tættere bebygget område kan vejbestyrelsen eller vejmyndigheden over for

politiet tage initiativ til, at der træffes afgørelser efter stk. 1, nr.

2, og stk. 2.

§ 92 b.

Afgørelser

efter § 92 og § 92 a, stk. 1, som vedrører stationspladser

eller

adgangsveje til stationspladser og færgelejer, træffes efter forhandling med

vedkommende jernbane- eller færgeselskab.

§ 92 c.

Såfremt der opstår uenighed mellem de

myndigheder, der nævnes i §§ 92 og

92

a, afgøres sagen af trafikministeren.

Stk. 2.

Afgørelser

i henhold til §§ 92 og

92 a

kan påklages til trafikministeren, for så vidt angår retlige spørgsmål.

Klagefristen er 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt den

pågældende,

eller hvor foranstaltningen er etableret.

Stk. 3.

Trafikministeren kan fastsætte nærmere regler om udøvelsen af de i §§ 92

og

92 a

nævnte

beføjelser.

Stk. 4.

Foranstaltninger af den art, der nævnes i §§ 92 og

92 a, skal tilkendegives ved afmærkning

i overensstemmelse med de bestemmelser, der fastsættes i medfør af § 95,

stk. 1 og 3, medmindre bestemmelserne håndhæves af politiet på stedet.

Såfremt en foranstaltning efter § 92, stk. 1, nr. 1 eller 3, ikke

er

begrænset til en bestemt vejstrækning, kan den dog i stedet offentliggøres i

en

lokal bekendtgørelse.

§ 92 d.

Trafikministeren

kan, når det findes færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt, efter høring af

politiet tillade amtsråd og kommunalbestyrelser i disses egenskab af

vejbestyrelse eller vejmyndighed at udføre tidsmæssigt og geografisk

begrænsede

forsøg med færdselsregulerende foranstaltninger, der ikke kan udføres i

medfør

af færdselslovens bestemmelser, herunder forsøg, der alene er begrundet i

miljømæssige hensyn. Trafikministeren kan i forbindelse med sådanne forsøg

fravige bestemmelserne i § 2, nr. 2, 6, 8 og 11-13, § 5,

stk. 2,

§§ 6, 10, 11 og 13. Ministeren kan udstede forskrifter i forbindelse med

en konkret tilladelse.

Stk. 2.

Anmodning

om tilladelse til forsøg indsendes af amtsrådet eller kommunalbestyrelsen til

Trafikministeriet ledsaget af en nærmere beskrivelse af forsøget.

Parkeringsskiver

§ 93.

Trafikministeren

kan bestemme, at parkering af motorkøretøjer, hvor adgangen til parkering er

tidsmæssigt begrænset, kun må ske under benyttelse af parkeringsskive.

Trafikministeren fastsætter bestemmelser om parkeringsskiver og deres

benyttelse.

Tøbrudsrestriktioner

§ 94.

Trafikministeren

kan i tøbrudsperioder eller under lignende særlige forhold, hvor vejene

skønnes

særlig udsat for beskadigelser, midlertidigt forbyde færdsel med køretøjer,

hvis faktiske totalvægt eller akseltryk overstiger en vis grænse, eller

begrænse den tilladte kørehastighed for sådanne køretøjer.

Almindelige bestemmelser om afmærkning

§ 95.

Trafikministeren

fastsætter bestemmelser om udformningen og betydningen af:

1)

færdselstavler,

2)

afmærkning på

kørebanen,

3)

signalanlæg og

4)

anden afmærkning

eller indretning på eller ved vej til regulering af eller til vejledning for

færdslen.

Stk. 2.

Færdselsreglerne

kan fraviges ved afmærkning efter stk. 1.

Stk. 3.

Trafikministeren

fastsætter endvidere bestemmelser om anvendelsen af afmærkningen i

stk. 1,

herunder om indhentelse af samtykke fra politiet.

Stk. 4.

Trafikministeren

kan bestemme, at tekniske regler og normer vedrørende afmærkning udarbejdes i

forbindelse med de af trafikministeren fastsatte vejregler.

§ 96.

Afmærkningen

i § 95 tilvejebringes og bekostes for offentlige vejes vedkommende af

vejbestyrelsen, medmindre andet følger af vejlovgivningen.

Stk. 2.

Såfremt der

opstår uenighed mellem politiet og vejbestyrelsen om afmærkningen, afgøres

sagen af trafikministeren.

Adgang til anvendelse af afmærkning på private veje

§ 97.

Anvendelse af den afmærkning, der er nævnt i § 95, på eller ved en

privat

fællesvej omfattet af afsnit I, III og IV i lov om private fællesveje, jf.

lovens § 13, stk. 1 og 2, kræver godkendelse. Såfremt der ved

afmærkningen indføres færdselsmæssige bestemmelser omfattet af §§ 92 og

92 a, meddeles godkendelsen efter

reglerne i de nævnte bestemmelser. Anden afmærkning godkendes af

vejmyndigheden.

Stk. 2.

Anvendelse

af den afmærkning, der er nævnt i § 95, på andre private fællesveje end

de

i stk. 1 nævnte og på private veje og broer, kræver politiets samtykke.

Politiet kan, hvor det skønnes fornødent, forlange, at sådan afmærkning

tilvejebringes og bekostes af vej- eller broejeren. Politiet kan, hvor

færdselsmæssige grunde taler herfor, kræve, at afmærkning på disse veje og

broer, der ikke er i overensstemmelse med de forskrifter, der udfærdiges i

medfør af § 95, stk. 1, fjernes.

Stk. 3.

Såfremt en

vej- eller broejer, der er berettiget til uden tilladelse efter § 44,

stk. 3, i lov om private fællesveje at forbyde visse arter af færdsel,

ønsker at gennemføre et sådant forbud ved opsætning af bomme eller på anden

tilsvarende måde, skal politiets godkendelse forinden indhentes. Politiet kan

påbyde særlig afmærkning eller belysning af afspærringen, hvis den kan være

til

fare for færdslen.

Afmærkning af vejarbejder

§ 98.

Når

der foretages vejarbejde, er den, som forestår arbejdet, ansvarlig for, at

det

til enhver tid er forsvarligt afmærket.

Vildledende afmærkning m.v.

§ 99.

Færdselstavler,

signalanlæg eller indretninger til regulering af eller til advarsel eller

vejledning for færdslen må ikke anbringes ved offentlige veje uden for de

tilfælde, der er angivet i denne lov eller de i medfør af denne fastsatte

bestemmelser.

Stk. 2.

Skilte,

opslag, lysindretninger og lignende må ikke anbringes på eller i forbindelse

med afmærkning efter § 95, stk. 1.

Stk. 3.

Genstande

af den i stk. 2 nævnte art, der kan ses fra vej, kan af politiet

forlanges

fjernet, hvis de har lighed med afmærkning efter § 95, stk. 1,

eller

de i øvrigt kan virke vildledende eller være til ulempe for færdslen.

Stk. 4.

Reflekterende

materiale på privat område må ikke anbringes således, at det kan tilbagekaste

lyset fra køretøj på vejen.

Vejanlæg

§ 100.

Afgørelse

om udførelse af vejanlæg, der kan have væsentlig betydning for færdslens

sikkerhed og afvikling, herunder om anlæg af parkeringspladser og

holdepladser

for busser, træffes af vejbestyrelsen med samtykke fra politiet.

Stk. 2.

Såfremt der

opstår uenighed mellem de myndigheder, der er nævnt i stk. 1, afgøres

sagen af trafikministeren.

Kapitel 16

Erstatning og forsikring

Ansvarsgrundlaget m.v.

§ 101.

Den, der er

ansvarlig for et motordrevet køretøj, skal erstatte skader, som køretøjet

volder ved færdselsuheld eller ved eksplosion eller brand, der hidrører fra

brændstofanlæg i køretøjet.

Stk. 2.

Erstatningen

for personskade eller tab af forsørger kan nedsættes eller bortfalde, hvis

skadelidte eller afdøde forsætligt har medvirket til skaden. Erstatningen kan

endvidere nedsættes og i særlige tilfælde bortfalde, hvis skadelidte eller

afdøde ved grov uagtsomhed har medvirket til skaden.

Stk. 3.

Erstatningen

for tingsskade kan nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte forsætligt

eller

uagtsomt har medvirket til skaden.

§ 102.

Hvis

et motordrevet køretøj volder skade på anden måde end nævnt i § 101,

stk. 1, skal den, der er ansvarlig for køretøjet, betale erstatning

efter

lovgivningens almindelige regler.

§ 103.

Personskade

eller tab af forsørger, der er en følge af sammenstød mellem motordrevne

køretøjer, erstattes efter reglerne i § 101, stk. 1 og 2.

Stk. 2.

Sker der

tingsskade ved sammenstød mellem motordrevne køretøjer, afgøres det under

hensyn til de foreliggende omstændigheder, om og med hvor stort et beløb

erstatning bør ydes.

§ 104.

Erstatningsansvaret

efter §§ 101-103 påhviler den ejer eller bruger, der benytter køretøjet

eller lader det benytte.

Stk. 2.

Føreren er

erstatningsansvarlig efter lovgivningens almindelige regler.

Forsikringspligt

§ 105.

Krav

om erstatning for skader forvoldt af motordrevne køretøjer skal være dækket

af

en forsikring i et ansvarsforsikringsselskab, der har Finanstilsynets

tilladelse (koncession) til at drive forsikringsvirksomhed. Et udenlandsk

forsikringsselskab, der har koncession i et andet land inden for Den

Europæiske

Union eller i et andet land, der efter aftale med EF har gennemført Rådets

direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af love og administrative

bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra

livsforsikring og om ændring af direktiv 73/239/EØF og 88/357/EØF (tredje

skadesforsikringsdirektiv), og som i Danmark er anmeldt til at tegne

ansvarsforsikring for motordrevne køretøjer, kan ligeledes tegne

ansvarsforsikring for motordrevne køretøjer i Danmark. Alle

forsikringsselskaber, der tegner ansvarsforsikring for motordrevne køretøjer

i

Danmark, skal være medlem af Dansk Forening for International

Motorkøretøjsforsikring (DFIM). Betingelser for betaling af løbende ydelser

til

DFIM fastsættes af trafikministeren. Alle forsikringsselskaber, der ønsker at

tegne ansvarsforsikring for registreringspligtige motordrevne køretøjer i

Danmark, skal herudover anmelde dette til Centralregisteret for

Motorkøretøjer.

Stk. 2.

Forsikringen

skal dække personskade eller tab af forsørger på indtil 50 mio. kr. og

tingsskade på indtil 10 mio. kr. for den ved en enkelt begivenhed forårsagede

skade.

Stk. 3.

De i

§ 105, stk. 2, nævnte beløb reguleres hvert år pr. 1. januar med 2

pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en

satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med

1

million delelige kronebeløb. Trafikministeren bekendtgør hvert år, hvilke

reguleringer der skal finde sted.

Stk. 4.

Trafikministeren

kan fastsætte bestemmelser om, i hvilket omfang forsikringen skal dække

skader

forvoldt i udlandet.

§ 106.

For

motordrevne køretøjer, der skal registreres eller godkendes, påhviler

forsikringspligten ejeren eller den person (brugeren), der har varig rådighed

over køretøjet.

Stk. 2.

For andre

motordrevne køretøjer påhviler forsikringspligten den, der bruger køretøjet

eller lader det bruge på vej.

§ 107.

Trafikministeren

fastsætter bestemmelser om forsikringspligtens gennemførelse, herunder om

forsikringsselskabers pligt til at deltage i en gensidig hæftelsesordning i

tilfælde af, at et ansvarsforsikringsselskab ikke opfylder sine forfaldne

erstatningsforpligtelser i henhold til de tegnede lovpligtige

ansvarsforsikringer.

Stk. 2.

Præmier for

forsikringen er tillagt udpantningsret. Er forsikring tegnet for et større

beløb end efter § 105, stk. 2, gælder denne regel hele præmien.

Stk. 3.

Ved

registrering m.v. af forsikringsbevis for et motordrevet køretøj betales 7

kr.

af vedkommende forsikringsselskab.

Forsikringsselskabets hæftelse og regres

§ 108.

Forsikringsselskabet

hæfter umiddelbart over for skadelidte for erstatning efter § 105,

stk. 1.

Stk. 2.

En aftale

mellem forsikringsselskabet og forsikringstageren om, at selskabet skal have

regres mod den, der efter § 104 er ansvarlig for skaden, når

forsikringsbegivenheden er fremkaldt af den ansvarlige ved uagtsomhed, har

kun

retsvirkning, hvis forsikringsbegivenheden er fremkaldt ved en uagtsomhed,

der

kan betegnes som grov hensynsløshed.

Selvforsikrede køretøjer

§ 109.

Motordrevne

køretøjer, der tilhører staten eller en kommune, er undtaget fra

forsikringspligt efter § 105.

Stk. 2.

Trafikministeren

kan træffe tilsvarende bestemmelse med hensyn til motordrevne køretøjer, der

tilhører fremmede stater eller internationale organisationer.

Stk. 3.

Er et

køretøj efter stk. 1 og 2 ikke forsikret, hæfter den danske stat eller

den

kommune, der ejer køretøjet, for erstatning i samme omfang som et

forsikringsselskab, i hvilket der er tegnet ansvarsforsikring efter

§ 105.

Stk. 4.

Trafikministeren

kan fastsætte bestemmelser om betaling af erstatning for skader, som

forvoldes

i udlandet af de køretøjer, der er nævnt i stk. 1 og 2.

Sagernes behandling

§ 110.

Anlægger

skadelidte sag mod forsikringsselskabet, skal selskabet tilsige enhver, der

er

ansvarlig efter § 104, til ethvert retsmøde med det varsel, som efter

retsplejelovens § 175 gælder for vidner i borgerlige sager. Tilsigelsen

skal indeholde oplysning om reglerne i stk. 2.

Stk. 2.

Enhver, der

tilsiges efter stk. 1, kan ved at fremsætte begæring herom til retsbogen

indtræde som part i sagen. Indtræder han ikke, er afgørelsen af

erstatningsspørgsmålet

ved dom eller forlig bindende for ham.

§ 111.

Hvis

der rejses tiltale for en skadeforvoldende lovovertrædelse, der kan medføre

erstatningsansvar efter dette kapitel, skal der gives den eller de skadelidte

lejlighed til at påstå erstatning. Hvis der ikke opnås forlig om

erstatningen,

skal erstatningspåstandene påkendes under sagen, selv om straf ikke pålægges

tiltalte.

Stk. 2.

I særlige

tilfælde, hvor erstatningskravet angår materiel skade og er af indviklet

beskaffenhed, kan retten dog, efter at forlig forgæves er prøvet, nægte

kravets

forfølgning under straffesagen.

§ 112.

Påkendelse

af erstatningsspørgsmålet kan ske før eller efter afgørelsen af spørgsmålet

om

straf.

Stk. 2.

Det

forsikringsselskab, i hvilket der er tegnet ansvarsforsikring for det

køretøj,

som tiltalte benyttede, eller den, der efter §109, stk. 3, hæfter for

den

skete skade, anses for erstatningsspørgsmålets vedkommende som part i sagen

og

skal tilsiges til ethvert retsmøde med det varsel, som efter retsplejelovens

§ 175 gælder for vidner i straffesager.

Stk. 3.

Påhviler

der efter § 104 andre end tiltalte erstatningsansvar, skal tillige disse

tilsiges til ethvert retsmøde med det i stk. 2 nævnte varsel.

Bestemmelserne i § 110, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Når

erstatningsspørgsmålet påkendes under sagen, kan retten i overensstemmelse

med

reglerne i retsplejelovens kapitel 30 pålægge rettergangsbøder og

sagsomkostninger.

§ 113.

Ankes

en straffesag, under hvilken erstatningsspørgsmålet er blevet påkendt, anses

enhver, der for erstatningsspørgsmålets vedkommende har været part i den

indankede sag, tillige som part under anken, hvis erstatningsspørgsmålet

tages

under påkendelse.

Stk. 2.

Den i

retsplejelovens § 996 nævnte adgang til at anke i den borgerlige

retsplejes former står åben for enhver, der, for så vidt angår

erstatningsspørgsmålet, har været part i sagen.

Stk. 3.

Med hensyn

til anke betragtes en særskilt påkendelse af straffe- eller

erstatningspåstanden som en selvstændig dom.

Stk. 4.

Retsplejelovens

§ 995, stk. 4, finder ikke anvendelse i de sager, der er nævnt i

§ 111.

§ 114.

(Ophævet).

§ 115.

Hvis

spørgsmålet om straf for en skadeforvoldende lovovertrædelse, der kan medføre

erstatningsansvar efter dette kapitel, er afgjort ved udenretligt

bødeforelæg,

skal politiet efter anmodning fra en skadelidt indbringe

erstatningsspørgsmålet

for den ret, for hvilken der ellers ville være blevet rejst tiltale.

Erstatningsspørgsmålet behandles herefter, som om der var rejst tiltale i

sagen. § 111, stk. 2, § 112, stk. 2-4, og § 113,

stk. 2 og 4, finder tilsvarende anvendelse. Politiet skal underrette de

skadelidte om deres adgang til at forlange erstatningsspørgsmålet indbragt

for

retten.

Ansvar efter lov om fragtaftaler ved

international vejtransport

§ 116.

Reglerne

i dette kapitel finder ikke anvendelse på en fragtførers ansvar, hvis dette

er

omfattet af lov om fragtaftaler ved international vejtransport.

Kapitel 17

Straf, afgifter m.v.

Straf

§ 117.

Spirituskørsel

med motorkøretøj, registreringspligtig knallert, traktor eller motorredskab

straffes med bøde. Har alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter

kørslen oversteget 2,00 promille, er straffen fængsel indtil 1

år.8)

Stk. 2.

Straffen

efter stk. 1, 1. pkt., kan stige til fængsel indtil 1 år, hvis føreren

1)

tidligere er dømt for

spiritus- eller promillekørsel,

2)

findes skyldig i

flere tilfælde af spiritus- eller promillekørsel eller

3)

findes skyldig i

forhold, der er omfattet af § 125 a eller § 126, stk. 1, nr.

1-4.

Stk. 3.

Promillekørsel straffes med bøde. Det samme gælder spirituskørsel med ikke

registreringspligtig knallert. Er den skyldige tidligere dømt for spiritus-

eller promillekørsel, kan straffen dog stige til fængsel indtil 1 år.

Stk. 4.

Spiritus-

og promillekørsel, der foregår ved uberettiget brug af et motorkøretøj, en

registreringspligtig knallert, en traktor eller et motorredskab, jf.

straffelovens § 293, stk. 1, straffes med bøde eller fængsel indtil

1

år.

Stk. 5.

Overtrædelse af § 9, stk. 1, § 54, stk. 1, § 56,

stk. 1, § 62, stk. 1, og § 63 a straffes med bøde eller

under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 1 år. Ved udmåling af bøde

for overtrædelse af § 56, stk. 1, og § 63 a tages særligt

hensyn

til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.

Stk. 6.

Den, som fører

motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, til trods for at retten til

at være eller blive fører af sådant køretøj er frakendt den pågældende

ubetinget, straffes med bøde. I gentagelsestilfælde kan straffen stige til

fængsel indtil 1 år.

§ 118.

Med bøde, jf. dog stk. 4, straffes den, der:

1)

overtræder § 3,

stk. 1 og 2, §§ 4-8, § 9, stk. 2, § 10, § 12,

§§ 14-52, § 54, stk. 2-4, § 55 a, stk. 1, § 60,

stk. 5, § 60 a, stk. 5,

**)

§ 62, stk. 2 og 3, §§ 63-65, § 67, § 70, stk. 1

og 2, § 72, §§ 74-75, § 78, stk. 3, §§ 80-82,

§ 83 a, § 84, stk. 2, §§ 86-88, §§ 97-99 og

§ 105,

2)

tilsidesætter vilkår

for en tilladelse i henhold til loven eller i henhold til forskrifter udstedt

i

medfør af loven eller

3)

undlader at

efterkomme forbud eller påbud, der er meddelt i henhold til loven eller i

henhold til forskrifter udstedt i medfør af loven.

Stk. 2.

Ved

fastsættelsen af bøder for overtrædelse af § 4, stk. 1, § 5,

§ 14, stk. 1 og 2, § 15, stk. 1-4, § 16, § 17,

stk. 1, §§ 18-29, §§ 31-36, § 37, stk. 4, § 41,

§§ 44-49,

§ 50, stk. 2 og 3, §§ 51 og 52, § 54, stk. 2-4,

§ 62, stk. 3, § 63, stk. 1 og 2, § 64, § 67,

§ 70, stk. 1 og 2, §§ 80-82, § 83 a, § 84,

stk. 2, og §§ 87 og 88 udmåles en skærpet bøde.

Stk. 3.

Ved

fastsættelsen af bøder for overtrædelse af §§ 42 og 43 skal der tages

hensyn til den generelle risikoforøgelse, som den pågældende

hastighedsovertrædelse medfører. Ved hastighedsovertrædelser på motorveje med

en hastighedsgrænse på

100 km

i timen eller derover udmåles en skærpet bøde. Der udmåles ligeledes en

skærpet

bøde ved hastighedsovertrædelser begået ved kørsel med

1)

biler med tilladt

totalvægt på ikke over

3.500 kg

med tilkoblet påhængsvogn, sættevogn eller registreringspligtigt

påhængsredskab, herunder campingvogn,

2)

lastbiler, hvis

tilladte totalvægt overstiger

3.500

kg,

3)

busser, hvis tilladte

totalvægt overstiger

3.500 kg,

4)

vogntog bestående af

de under nr. 2 og 3 nævnte køretøjer og registreringspligtige

påhængskøretøjer,

5)

ledbusser eller

6)

motorcykel med

tilkoblet påhængsvogn eller registreringspligtigt påhængsredskab.

Stk. 4.

Straf efter

stk. 1 kan under de i § 126, stk. 2, nr. 1, nævnte

omstændigheder stige til fængsel indtil 1 år.

Stk. 5.

Overtrædelse

af de i § 121, stk. 1, nr. 1- 8, nævnte bestemmelser og forbud

straffes dog kun, såfremt standsningen eller parkeringen har været til fare

for

andre eller unødigt voldt ulempe for færdslen.

Stk. 6.

I

forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde

for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Der kan endvidere

fastsættes

straf af fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i

forskrifter udstedt i medfør af § 86 a. I forskrifter, der udstedes

i

medfør af § 68, kan der fastsættes bestemmelser om udmåling af en

skærpet

bøde for overtrædelse af regler om hastighedsbegrænsere. Tilsvarende gælder

for

forskrifter, der udstedes i medfør af § 85 for overtrædelse af regler om

køretøjers største tilladte totalvægt, når overtrædelsen er sket under kørsel

med et køretøj med en tilladt totalvægt på over

3.500 kg.

Stk. 7.

For

overtrædelse af forskrifter, der er udstedt efter § 85, stk. 1, og

§ 86 a, kan der pålægges ejeren eller brugeren af køretøjet bødeansvar,

selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. For

bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.

Stk. 8.

Der kan

pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.

§ 118 a.

Bøder for overtrædelse af denne lov og for overtrædelse af forskrifter, der

udstedes i medfør af loven, udmåles til beløb, der er delelige med 500 kr.,

jf.

dog stk. 2.

Stk. 2.

Bøder til

personer med særlig lav indtægt kan udmåles til beløb, der ikke er delelige

med

500 kr. Sådanne bøder kan dog ikke fastsættes til beløb under 300 kr.

Stk. 3.

Har nogen

ved én eller flere handlinger begået flere overtrædelser af denne lov eller

forskrifter fastsat i medfør heraf, og medfører overtrædelserne idømmelse af

bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse. Har nogen ved én eller

flere handlinger overtrådt denne lov eller forskrifter udstedt i medfør af

denne lov og én eller flere andre love, og medfører overtrædelserne idømmelse

af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse af denne lov eller

forskrifter udstedt i medfør heraf og bødestraffen for overtrædelsen af den

eller de andre love.

Stk. 4.

Har nogen

ved én eller flere handlinger begået flere overtrædelser af denne lov eller

forskrifter fastsat i medfør heraf, og medfører én af overtrædelserne

idømmelse

af frihedsstraf, mens en anden medfører idømmelse af bøde, idømmer retten en

bøde ved siden af frihedsstraffen. Det samme gælder, såfremt nogen ved én

eller

flere handlinger har overtrådt denne lov eller forskrifter udstedt i medfør

af

denne lov og én eller flere andre love og overtrædelsen af denne lov eller

forskrifter udstedt i medfør heraf medfører bødestraf og overtrædelsen af den

eller de andre love medfører frihedsstraf.

Stk. 5.

Bestemmelserne i stk. 3 og 4 kan fraviges, når særlige grunde taler

herfor.

Sagernes behandling

§ 119.

Sager om overtrædelse af denne lov behandles efter reglerne i retsplejelovens

kapitel 79-81, medmindre sagen kan afgøres med vedtagelse efter § 119 a.

Retsplejelovens § 934, stk. 1, finder ikke anvendelse i sager om

betinget frakendelse af førerretten.

Stk. 2.

Domsmænd

medvirker, jf. dog stk. 3, i sager,

1)

hvor der bliver

spørgsmål om højere straf end bøde,

2)

hvor der bliver

spørgsmål om ubetinget frakendelse af førerretten,

3)

hvor der bliver

spørgsmål om pålæggelse af et kørselsforbud, jf. § 126, stk. 4, og

***)

4)

i sager, som i øvrigt

skønnes at være af særlig indgribende betydning for tiltalte eller af særlig

offentlig interesse.

Stk. 3.

Domsmænd

medvirker ikke i sager, der

1)

behandles efter

reglerne i retsplejelovens § 922,

2)

vedrører overtrædelse

af § 117, stk. 6, eller

3)

vedrører overtrædelse

af § 53, medmindre der er spørgsmål både om højere straf end bøde og om

anvendelse af færdselslovens § 117, stk. 2, nr. 3, og i ankesager

at

anken omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld.

Stk. 4.

Offentlig

forsvarer beskikkes efter reglerne i retsplejelovens §§ 731 og 732.

Såfremt tiltalte fremsætter begæring herom, beskikkes i byretten tillige

offentlig forsvarer

1)

i sager, hvor der

bliver spørgsmål om betinget frakendelse af førerretten og

2)

i sager om

overtrædelse af § 53, hvor der ikke medvirker domsmænd.

Tiltalte skal vejledes om adgangen til forsvarerbeskikkelse.

§ 119 a.

Såfremt en sag om spiritus- eller promillekørsel, om indgreb m.v. i en

hastighedsbegrænsers funktion efter § 125 a, om overskridelse af de

tilladte hastighedsbestemmelser efter § 126, stk. 1, nr. 2 og 3,

eller om overtrædelse af reglerne om største tilladte totalvægt efter

§ 126, stk. 1, nr. 4, ikke skønnes at ville medføre højere straf

end

bøde, kan anklagemyndigheden i stedet for at indlevere anklageskrift til

retten

tilkendegive sigtede, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt

han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for

en

nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i

tilkendegivelsen angivet bøde samt vedtager kørselsforbud, betinget eller

ubetinget frakendelse af førerretten i et i tilkendegivelsen nærmere angivet

tidsrum.

Stk. 2.

Med hensyn

til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen i

retsplejelovens

§ 831, stk. 1, nr. 2 og 3, om indholdet af anklageskrift

tilsvarende

anvendelse.

Stk. 3.

Sager

omfattet af stk. 1, hvori der ikke opstår spørgsmål om anvendelse af

højere straf end bøde, kan, når retten ikke finder grund til at betvivle

tiltaltes

skyld, afgøres ved, at den tiltalte i retten vedtager at erlægge en nærmere

bestemt bøde og vedtager kørselsforbud, frakendelse af førerretten i et

nærmere

angivet tidsrum. Under samme betingelser kan sager om tilsidesættelse af

væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, jf. § 126, stk. 1, nr.

1,

afgøres ved, at den tiltalte i retten vedtager at erlægge en nærmere bestemt

bøde og vedtager kørselsforbud, betinget frakendelse af førerretten i et

nærmere angivet tidsrum.

Stk. 4.

Vedtagelser

efter stk. 1 og 3 har med hensyn til fuldbyrdelse og gentagelsesvirkning

samme virkning som en dom.

§ 119 b.

I forbindelse med tilkendegivelser efter § 119 a, stk. 1, skal

politiet vejlede den sigtede om, at han, inden han tager stilling til

spørgsmålet om vedtagelse, kan få bistand af en offentlig forsvarer, jf.

§ 733, stk. 1, i lov om rettens pleje. Justitsministeren fastsætter

efter forhandling med Advokatrådet takster for forsvareres vederlag i de

pågældende sager.

Tilbageholdelse af køretøjer

§ 120.

Er såvel føreren som det motordrevne køretøj, med hvilket overtrædelsen er

begået, hjemmehørende i udlandet, kan køretøjet tilbageholdes af politiet,

indtil forskyldte bøder, standsnings- og parkeringsafgifter,

sagsomkostninger,

erstatningsbeløb eller præmier for lovpligtig ansvarsforsikring er betalt,

eller der er stillet sikkerhed for betalingen. Er beløbet ikke betalt inden 2

måneder efter sagens endelige afgørelse, kan der søges fyldestgørelse i

køretøjet.

Stk. 2.

Med hensyn

til iværksættelse af tilbageholdelsen efter stk. 1 finder

retsplejelovens

bestemmelser om beslaglæggelse med henblik på konfiskation tilsvarende

anvendelse. Tilbageholdelsen kan kun ske, for så vidt den findes påkrævet for

at sikre betaling af de nævnte beløb. Var føreren uberettiget i besiddelse af

køretøjet,

kan tilbageholdelse ikke ske.

Stk. 3.

Reglen i

stk. 1 finder bortset fra forskyldte standsnings- og parkeringsafgifter

ikke anvendelse med hensyn til førere, der er hjemmehørende i Finland,

Island,

Norge eller Sverige.

§ 120 a.

Politiet kan tilbageholde køretøjer i tilfælde af overtrædelse af

1)

forskrifter udstedt i

medfør af § 68 om hastighedsbegrænseres funktion,

2)

forskrifter om

køretøjers største tilladte totalvægt udstedt i medfør af § 85,

3)

forskrifter om køre-

og hviletid udstedt i medfør af § 86 a,

4)

Rådets forordning

(EØF) nr. 3820/85 om harmonisering af visse bestemmelser på det sociale

område

inden for vejtransport,

5)

Rådets forordning

(EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for vejtransport med senere

ændringer eller

6)

den europæiske

overenskomst om arbejde, der udføres af det kørende personale i international

vejtransport (AETR-overenskomsten).

Stk. 2.

Med hensyn

til iværksættelse af tilbageholdelsen efter stk. 1 finder

retsplejelovens

bestemmelser om beslaglæggelse med henblik på konfiskation tilsvarende

anvendelse. Tilbageholdelse kan ske, indtil køretøjet eller forholdene i

øvrigt

er bragt i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte bestemmelser.

Standsnings- og parkeringsafgifter

§ 121.

Politiet kan pålægge en afgift for overtrædelse af:

1)

§ 28,

stk. 2, 1. pkt.,

2)

§ 28,

stk. 3, for så vidt angår standsning eller parkering på cykelsti,

gangsti,

midterrabat og helleanlæg samt standsning eller parkering med hele køretøjet

på

fortov,

3)

§ 29,

stk. 1, nr. 1, 2, 3, 5, 7, 8, 9 og 10, og stk. 2,

4)

§ 29,

stk. 3, nr. 1, nr. 2 for så vidt angår parkering ud for ind- og udkørsel

til og fra ejendom og nr. 3,

5)

standsnings- eller

parkeringsforbud, der angives ved afmærkning,

6)

de bestemmelser om

parkering i opholds- og legeområder, der udfærdiges i medfør af § 40,

7)

standsnings- eller

parkeringsforbud, der fastsættes efter §§ 92 og 92 d, selv om forbuddet

ikke angives ved afmærkning,

8)

andre bestemmelser om

standsning eller parkering, der fastsættes i medfør af §§ 92, 92 d og

93,

og

9)

de bestemmelser om

benyttelse af parkometre, parkeringsautomater eller lignende, der udfærdiges

i

medfør af § 107, stk. 2, i lov om offentlige veje.

Stk. 2.

Afgørelse

om pålæggelse af afgift kan ikke indbringes for højere administrativ

myndighed

og er ikke omfattet af forvaltningslovens § 19. Afgiften tilfalder

statskassen.

Stk. 3.

Afgiften

pålægges ved en skriftlig meddelelse, der anbringes på køretøjet eller

overgives til føreren.

Stk. 4.

Afgiften

påhviler den, der har foretaget den uretmæssige standsning eller parkering.

Betales afgiften ikke inden den fastsatte frist, hæfter tillige ejeren

(brugeren) for betalingen, medmindre det godtgøres, at føreren uberettiget

var

i besiddelse af køretøjet. Afgiften kan inddrives ved udpantning.

Stk. 5.

Afgiften

udgør 430 kr.

Parkeringskontrollører

§ 122.

Trafikministeren kan efter forhandling med justitsministeren bestemme, at det

inden for bestemte områder overdrages særlige parkeringskontrollører, der

ansættes under politiet, helt eller delvis at varetage kontrollen med

overholdelse af de bestemmelser, der nævnes i § 121, stk. 1.

Trafikministeren fastsætter nærmere regler om parkeringskontrollørernes

virksomhed.

§ 122 a.

Trafikministeren kan bestemme, at kontrollen med overholdelsen af de

bestemmelser, der nævnes i § 121, stk. 1, helt eller delvis

overlades

til kommunalbestyrelsen. Trafikministeren fastsætter nærmere regler om den

kommunale parkeringskontrols virksomhed.

Stk. 2.

Parkeringsafgift pålagt i medfør af stk. 1 fordeles efter

trafikministerens nærmere bestemmelser mellem staten og den kommune, der

udfører kontrollen. Reglerne i § 121, stk. 2, 1. pkt., og

stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse.

Lønindeholdelse, modregning m.v.

§ 122 b.

Ubetalt parkeringsafgift kan med tillæg af

omkostninger inddrives af inddrivelsesmyndigheden, jf. stk. 2, ved

indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af

personlige skatter i kildeskatteloven samt ved modregning i overskydende

skat,

i krav på tilbagebetaling af vægtafgift, jf. § 6, stk. 5, i lov om

vægtafgift af motorkøretøjer m.v., og i krav på tilbagebetaling af afgift af

bilens brændstofforbrug, jf. § 4, stk. 5, i lov om afgift efter

brændstofforbrug for visse personbiler.

Stk. 2.

Inddrivelsen efter stk. 1 foretages af politiet,

for så vidt angår parkeringsafgifter, som politiet opkræver, jf. §§ 121

og

122, og af kommunalbestyrelsen, for så vidt angår parkeringsafgifter, som

denne

opkræver, jf. § 122 a.

Stk. 3.

Trafikministeren kan fastsætte nærmere regler om

fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse og modregning.

Stk. 4.

Inddrivelsesmyndigheden kan indhente oplysninger hos

skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder, som er nødvendige for at

varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger

om

indkomst- og formueforhold. Oplysningerne kan overføres elektronisk.

Stk. 5.

Fogedretten træffer efter begæring afgørelse om

indsigelser, som skyldneren fremsætter over for inddrivelsesmyndigheden om

berettigelsen af et meddelt pålæg om lønindeholdelse og om berettigelsen af

en

gennemført modregning. Begæringen fremsættes over for

inddrivelsesmyndigheden,

som indbringer indsigelsen for fogedretten. Afgørelsen træffes efter reglerne

i

retsplejelovens §§ 499-503.

Stk. 6.

Afgørelse efter stk. 5 træffes af fogedretten i

den retskreds, hvor skyldnerens bopæl er beliggende.

Stk. 7.

Fristen for begæring om indbringelse af indsigelser

efter stk. 5 er 4 uger, fra skyldneren har modtaget meddelelse om

lønindeholdelse eller modregning.

Stk. 8.

Overskrides den i stk. 7 nævnte frist, afviser

fogedretten sagen. Fogedretten kan dog undtagelsesvis indtil 1 år efter

meddelelsen om lønindeholdelse eller modregning tillade, at en indsigelse

behandles. Fogedrettens afgørelse om indsigelser kan kæres til landsretten

efter reglerne i retsplejelovens kapitel 53.

§ 122 c.

I

forskrifter om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse og modregning

for ubetalt parkeringsafgift m.v. udstedt i medfør af § 122 b,

stk. 3, kan der fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse af

bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Politiets fjernelse og salg af køretøjer

§ 123.

Politiet

kan foranledige de nedenfor under nr. 1-3 nævnte køretøjer fjernet, såfremt

de

henstår på et af færdselsloven omfattet område:

1)

køretøj, der er

henstillet i strid med gældende bestemmelser om standsning eller parkering,

2)

havareret eller i

øvrigt defekt køretøj og

3)

registreringspligtigt

køretøj, der henstår uden nummerplader.

Stk. 2.

Køretøjet

bringes til den af politiet anviste opbevaringsplads, medmindre føreren eller

ejeren (brugeren) er til stede og straks fjerner køretøjet eller anviser

anden

opbevaringsplads. De af politiet afholdte udgifter til transport og

opbevaring

påhviler føreren. Er føreren ukendt, eller betaler han ikke efter påkrav,

hæfter tillige ejeren (brugeren) for betalingen, medmindre det godtgøres, at

føreren uberettiget var i besiddelse af køretøjet. Beløbet kan inddrives ved

udpantning.

Stk. 3.

Det

påhviler politiet at underrette ejeren af et køretøj, der er fjernet og

anbragt

efter politiets anvisning, om, hvornår køretøjet er fjernet, og hvor det

opbevares. Underretningen skal tillige indeholde en tilkendegivelse om, at

køretøjet, såfremt det ikke afhentes inden udløbet af en fastsat frist, vil

blive bortsolgt i overensstemmelse med stk. 4. Kan underretning af

ejeren

ikke finde sted, fordi han er ukendt, kan bortsalg ske 14 dage efter, at

køretøjet er blevet fjernet af politiet.

Stk. 4.

Politiet er

efter udløbet af den i henhold til stk. 3 fastsatte frist berettiget til

at sælge køretøjet ved offentlig auktion eller, hvis dette skønnes at ville

indbringe et større beløb, til ophugning. Et eventuelt overskud tilfalder

statskassen, dog at ejeren i 1 år fra salgsdatoen har krav på udbetaling af

dette med fradrag af de med transporten, opbevaringen og salget forbundne

udgifter.

Stk. 5.

Trafikministeren

kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved indbringelse af køretøjer,

forkyndelse af den i stk. 3 nævnte meddelelse til ejeren, betaling for

opbevaring af køretøjer og om salg af disse.

§ 124.

Trafikministeren

kan fastsætte bestemmelser om, at køretøjer, der uden at være omfattet af

§ 123, stk. 1, er i politiets eller bilinspektionens varetægt, kan

sælges i overensstemmelse med bestemmelserne i § 123, stk. 3 og 4.

Kapitel 17 a

Betalingsbestemmelser

Køreprøver, kørekort m.v.

§ 124 a.

For afholdelse af køreprøve betales 490 kr. Afholdes

køreprøve til erhvervsmæssig personbefordring samtidig med køreprøve til bus,

betales 490 kr. for hver af prøverne.

Stk. 2.

For

praktiske prøver til stor motorcykel og almindelig bil med stort

påhængskøretøj

betales 220 kr.

Stk. 3.

For

kontrollerende køreprøver betales 750 kr. For første kontrollerende køreprøve

betales dog ikke, medmindre prøven aflægges i medfør af § 60,

stk. 2

eller 3.

§ 124 b.

Udebliver

en ansøger fra en berammet teoretisk eller praktisk køreprøve uden at have

meddelt forfald senest kl. 12.00 tre hverdage før prøven, eller bestås en del

af prøven ikke, skal der, før ny prøve berammes, ske fornyet betaling,

medmindre forfaldet skyldes ansøgerens eller kørelærerens dokumenterede

sygdom.

§ 124 c.

I

følgende tilfælde betales 220 kr.:

1)

for ombytning af

udenlandsk kørekort til dansk kørekort,

2)

for udstedelse af

duplikatkørekort,

3)

for fornyelse af

kørekort til lastbil, lastbil med stort påhængskøretøj, bus og bus med stort

påhængskøretøj for ansøgere, der er fyldt 50 år, men ikke 70 år,

4)

for fornyelse af

kørekort med kørelærergodkendelse og

5)

for fornyelse af

kørekort til erhvervsmæssig personbefordring, jf. dog stk. 5.

Stk. 2.

For

udstedelse af midlertidigt erstatningskørekort til kørsel i udlandet betales

150 kr.

Stk. 3.

For

fornyelse af kørekort for ansøgere, der er fyldt 70 år, betales 30 kr.

Stk. 4.

Fornyelse

af kørekort, der er tidsbegrænset som følge af helbredsmæssige forhold, sker

uden betaling for ansøgere, der ikke er fyldt 70 år.

Stk. 5.

For

fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring, der på grund af

helbredsmæssige forhold er tidsbegrænset, betales 100 kr.

Stk. 6.

For

udstedelse af internationalt kørekort betales 25 kr.

§ 124 d.

For

udstedelse af knallertbevis betales 100 kr.

§ 124 e.

For

afholdelse af kørelærerprøve betales 270 kr. for hver kategori. Såfremt der

aflægges prøve til almindelig bil samtidig med prøve til motorcykel, betales

dog 400 kr.

Stk. 2.

Betalingen

omfatter både den skriftlige og den mundtlige prøve. Udebliver en ansøger fra

en berammet prøve uden at have meddelt forfald senest kl. 12.00 dagen før,

eller bestås en del af prøven ikke, skal der, før ny prøve afholdes, ske

fornyet betaling. Dette gælder, både når den skriftlige prøve ikke bestås, og

når den er bestået, samt når ansøgeren udebliver fra en af disse prøver.

Godkendelse af køretøjers indretning og udstyr

§ 124 f.

(Ophævet).

§ 124 g.

For

syn betales, jf. dog stk. 2-4,

1)

500 kr. for biler med

en typegodkendt totalvægt på over

3.500

kg, påhængsvogne og sættevogne til biler, hvor

påhængsvognen og sættevognen har en typegodkendt totalvægt på over

3.500 kg, for motorredskaber,

personbiler til flere end 9 personer føreren medregnet samt for blokvogne,

2)

350 kr. for de biler

og påhængskøretøjer, som ikke er nævnt under nr. 1 og 3, samt traktorer og

3)

200 kr. for

motorcykler, påhængsvogne eller påhængsredskaber til motorcykler og for

knallerter.

Stk. 2.

Kontrolsyn

af køretøjer, der er registreret uden syn på grundlag af typeattest eller

værkstedserklæring, foretages uden betaling. Der betales ikke for syn af en

knallert, såfremt den er indkaldt til kontrol i medfør af § 78,

stk. 1, med henblik på at undersøge, om kravene i reglerne om maksimal

konstruktiv hastighed er opfyldt, og det ved synet konstateres, at den

opfylder

disse krav.

Stk. 3.

I de

tilfælde, hvor et køretøj i forbindelse med syn, herunder kontrolsyn, bliver

henvist til omstillingssyn til kontrol af, at konstaterede fejl og mangler er

blevet rettet, betales for hvert enkelt omstillingssyn

1)

325 kr. for biler med

en typegodkendt totalvægt på over

3.500

kg, påhængsvogne og sættevogne til biler, hvor

påhængsvognen og sættevognen har en typegodkendt totalvægt på over

3.500 kg, for motorredskaber,

personbiler til flere end 9 personer føreren medregnet samt for blokvogne,

2)

225 kr. for de biler

og påhængskøretøjer, som ikke er nævnt under nr. 1 og 3, samt traktorer og

3)

125 kr. for

motorcykler, påhængsvogne eller påhængsredskaber til motorcykler og for

knallerter.

Stk. 4.

I tilfælde,

hvor det under et syn konstateres, at der er foretaget syns- og

registreringspligtige ændringer, som ikke er anmeldt til registrering, og

køretøjet derfor henvises til syn og registrering, skal der ikke betales for

det syn, som køretøjet henvises til. Der skal dog betales for eventuelle

omstillingssyn, jf. stk. 3.

Stk. 5.

For særlig

godkendelse hos Statens Bilinspektion af busser, der ønskes anvendt til

kørsel,

hvortil der i andre lande kræves særlig tilladelse, betales 520 kr. For

undersøgelse af, om en bus fortsat er i overensstemmelse med en meddelt

godkendelse, betales 200 kr.

Stk. 6.

For

udeblivelse fra en reserveret synstid uden forudgående afbud betales

halvdelen

af de i stk. 1, 3 og 5 nævnte beløb. Trafikministeren fastsætter nærmere

regler herom.

****)

§ 124 h.

For

udstedelse af et internationalt kørecertifikat betales 100 kr.

§ 124 i.

(Ophævet).

Nummerplader m.v.

§ 124 j.

For

nummerplader, herunder historisk korrekte emaljenummerplader,

blokvognsnummerplade, grænsenummerplader, ønskenummerplader samt prøveskilte,

betales 1.000 kr. for et sæt og 500 kr. for en enkelt plade. For en tredje

nummerplade, der kan anvendes ved transport af gods bag på

registreringspligtige køretøjer, betales 100 kr. Nummerplader udleveres dog

uden betaling til politiets køretøjer.

Stk. 2.

For

nordiske grænsenummerplader betales 150 kr. for et sæt og 75 kr. for en

enkelt

plade.

Stk. 3.

For

CD-skilte betales 25 kr. pr. stk.

§ 124 k.

For

retten til ønskenummerplader betales ud over det i § 124 j anførte beløb

6.200 kr., jf. dog § 73 a, stk. 2.

Stk. 2.

For

registrering af overførsel af ønskenummerplader fra et køretøj til et andet i

medfør af de i henhold til § 73 a fastsatte forskrifter betales 300 kr.

Stk. 3.

For en

historisk korrekt emaljenummerplade betales ud over det i § 124 j

anførte

beløb 650 kr. og for et sæt 1.300 kr.

§ 124 l.

For

tilladelse til kørsel på danske grænsenummerplader betales ud over det i

§ 124 j anførte beløb 250 kr.

§ 124 m.

For

registrering af anmeldelse om ejerskifte (brugerskifte), der finder sted uden

afmelding af køretøjet, betales 325 kr.

Stk. 2.

Der skal

ikke ske betaling i følgende tilfælde:

1)

når der sker ejerskifte

(brugerskifte) mellem ægtefæller,

2)

når en ægtefælle

efter den anden ægtefælles død eller i tilfælde af skilsmisse eller

separation

overtager et køretøj, der er registreret i den anden ægtefælles navn,

3)

når en person

overtager et køretøj, der er registreret i en samboendes navn, såfremt den

fælles bopæl har bestået de sidste fem år,

4)

når en person ved

dødsfald overtager et køretøj, der er registreret i afdødes navn, såfremt

vedkommende har haft fælles bopæl med afdøde de sidste to år før dødsfaldet,

eller

5)

når en person ved

ophævelse af fælles bopæl overtager et køretøj, der er registreret i en

samboendes navn, såfremt den fælles bopæl har bestået de sidste fem år før

samlivsophævelsen.

§ 124 n.

For

udstedelse af genpart af registreringsattest, koblingsattest og supplerende

attest betales 50 kr. Genparter til offentlig brug udstedes uden betaling.

§ 124 o.

For

benyttelsen af faste prøveskilte betales 970 kr. årligt for et sæt

prøveskilte

til bil og 160 kr. årligt for et prøveskilt til motorcykel.

Stk. 2.

Reglerne om

fritagelse for og tilbagebetaling af vægtafgift af motorkøretøjer finder

tilsvarende anvendelse på betaling for prøveskilte.

§ 124 p.

For

benyttelse af løse prøveskilte betales 100 kr. pr. døgn for et sæt

prøveskilte

eller et prøveskilt til motorcykel. For overskydende tid ud over 1 time

betales

som for 1 døgn.

Opkrævning m.v. af betaling

§ 124 q.

Trafikministeren

kan fastsætte bestemmelser om betalinger efter denne lov.

Regulering af betalingsbeløb

§ 124 r.

De i § 121, stk. 5, § 124 a, stk. 1-3, § 124 c,

stk. 1, § 124 e, stk. 1, § 124 g, stk. 1, 3 og 5,

§ 124 j, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 124 m, stk. 1,

§ 124

o, stk. 1, og § 124 p, 1. pkt., nævnte beløb reguleres en gang

årligt

den 1. januar med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende

finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb

afrundes til nærmeste med 10 delelige kronebeløb, dog afrundes beløbet i

§ 124 p til nærmeste med 5 delelige beløb. Trafikministeren bekendtgør

hvert år, hvilke reguleringer der skal finde sted.

Kapitel 18

Frakendelse af førerret

Spirituskørsel

§ 125.

Retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der

kræves kørekort, skal frakendes føreren af et sådant køretøj, hvis han har

gjort sig skyldig i spirituskørsel.

Stk. 2.

Frakendelsen

sker ubetinget. Under særlig formildende omstændigheder kan frakendelse dog

ske

betinget.

Andre overtrædelser

§ 125 a.

Retten til at føre de i § 125 nævnte køretøjer skal frakendes føreren af

et sådant køretøj, hvis føreren ulovligt har ført køretøjet uden

hastighedsbegrænser eller føreren har foretaget et uautoriseret, konstruktivt

indgreb i køretøjets hastighedsbegrænser eller dens forbindelser eller

føreren

vidste eller burde have vidst, at der er foretaget et sådant indgreb. Det

samme

gælder, hvis føreren har betjent køretøjet på en sådan måde, at

hastighedsbegrænseren gøres uvirksom.

Stk. 2.

Frakendelsen sker ubetinget. Under særlig formildende omstændigheder kan

frakendelse dog ske betinget.

§ 126.

Retten

til at føre de i § 125 nævnte køretøjer skal endvidere frakendes føreren

af et sådant køretøj, såfremt han:

1)

under tilsidesættelse

af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden har voldt skade på person eller

ting eller fremkaldt fare herfor,

2)

har overskredet de

tilladte hastigheder efter §§ 42 eller

43 a

eller en anden hastighedsgrænse

fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning med mere end 70 pct.,

3)

under kørsel i et af

de i § 43 nævnte køretøjer, under kørsel med blokvogn eller mobilkran,

jf.

§ 86, stk. 1, samt ved slæbning af køretøjer, jf. § 70,

stk. 4, har overskredet de for sådanne køretøjer tilladte hastigheder,

jf.

§§ 42 og 43, eller en anden hastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler

eller anden afmærkning med mere end 70 pct. for hastighedsgrænser på højst

30 km

i timen eller med mere end 40

pct. for hastighedsgrænser på over

30 km

i timen,

4)

under kørsel med et

køretøj med en tilladt totalvægt på over

3.500 kg

har overtrådt de i medfør

af § 85 fastsatte forskrifter om største tilladte totalvægt med mere end

30 pct.,

5)

har gjort sig skyldig

i promillekørsel med en alkoholkoncentration i blodet under eller efter

kørslen

over 0,80 promille, eller

6)

frakendelse findes

begrundet ved beskaffenheden af den begåede forseelse, og hvad der i øvrigt

foreligger oplyst om tiltaltes forhold som fører af motordrevet køretøj.

Stk. 2.

Frakendelsen

sker betinget, medmindre føreren:

1)

forsætlig har voldt

skade på andres person eller ting, forsætlig har fremkaldt nærliggende fare

herfor eller i øvrigt har ført motordrevet køretøj på særlig hensynsløs måde,

2)

har gjort sig skyldig

i flere forhold, der hver for sig er omfattet af stk. 1, nr. 1-5,

3)

tidligere er frakendt

førerretten betinget, og det nye forhold er begået i prøvetiden,

4)

tidligere er pålagt

kørselsforbud og det nye forhold er begået inden 3 år efter, at

kørselsforbudet

blev pålagt, eller

*****)

5)

tidligere er frakendt

førerretten ubetinget, og det nye forhold er begået inden 5 år efter udløbet

af

frakendelsestiden.

Stk. 3.

Under

særlig formildende omstændigheder kan der ske betinget frakendelse i

tilfælde,

hvor frakendelse efter stk. 2 ellers skulle ske ubetinget.

Stk. 4.

Såfremt en

forseelse omfattet af § 125, stk. 2, 2. pkt., eller § 126,

stk. 1, nr. 1-3, 5 eller 6, bliver begået inden for de første to år

efter

førstegangserhvervelse af førerret, træder et kørselsforbud i stedet for en

betinget frakendelse. Ved et kørselsforbud inddrages førerens ret til at føre

de i § 125 nævnte køretøjer, indtil særlig køreundervisning eller

A/T-kursus, jf. § 60 a, stk. 1 og 2, er gennemført og

kontrollerende

køreprøve er bestået.

******)

Frakendelsestiden

§ 127.

Ubetinget

frakendelse sker for et tidsrum af mellem 6 måneder og 10 år eller for

bestandig. Ubetinget frakendelse for spirituskørsel, hvor

alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen har oversteget 2,00

promille, sker dog for et tidsrum af mindst 2 år og 6 måneder.

Betinget frakendelse

§ 128.

Betinget

frakendelse sker på vilkår, at den pågældende i en prøvetid på 3 år fra

endelig

dom ikke fører motordrevet køretøj under sådanne omstændigheder, at

førerretten

skal frakendes ham. Ved betinget frakendelse udsættes fastsættelsen af

frakendelsestiden. Under særlige omstændigheder kan der fastsættes en

prøvetid

på indtil 5 år for den betingede frakendelse.

§ 129.

Begår

den dømte i prøvetiden et nyt forhold, der medfører frakendelse af

førerretten,

fastsætter retten en fælles frakendelse for dette forhold og den tidligere

pådømte lovovertrædelse.

Inddragelse af førerretten under sagen

§ 130.

Skønner

politiet, at betingelserne for ubetinget frakendelse af førerretten

foreligger,

kan det midlertidigt inddrage førerretten. Politiet skal i forbindelse hermed

vejlede føreren om prøvelsesretten, jf. stk. 2. Trafikministeren

fastsætter nærmere regler om politiets inddragelse af førerretten, herunder

om

foreløbig inddragelse af kørekort mod udstedelse af midlertidigt kørekort.

Stk. 2.

Den, hvis

førerret er midlertidigt inddraget, kan forlange inddragelsen prøvet af

retten.

Retten træffer ved kendelse afgørelse om inddragelsen.

Stk. 3.

Det

tidsrum, hvori førerretten har været inddraget, fradrages i

frakendelsestiden.

Virkningen af anke m.v.

§ 131.

Anke

af en dom, hvorved der er sket ubetinget frakendelse, efter at førerretten

har

været inddraget i medfør af § 130, har ikke opsættende virkning for

dommens bestemmelse om frakendelse, medmindre andet bestemmes af underretten

ved kendelse. I andre tilfælde kan underretten på begæring af

anklagemyndigheden ved kendelse bestemme, at anke ikke skal have opsættende

virkning.

Stk. 2.

Afsiges der

i en sag, hvori førerretten er inddraget efter § 130, frifindende dom

med

hensyn til spørgsmålet om frakendelse, eller sker frakendelsen betinget, skal

kørekortet udleveres, selv om dommen ankes.

Generhvervelse af førerret inden

frakendelsestidens udløb

§ 132.

Er

retten til at føre motordrevet køretøj i henhold til denne eller nogen

tidligere lov frakendt nogen for længere tid end 3 år, kan spørgsmålet om

generhvervelse af retten inden frakendelsestidens udløb indbringes for

domstolene. Indbringelsen sker efter reglerne i straffelovens § 78,

stk. 3, og kan tidligst finde sted, når der er forløbet 3 år af

frakendelsestiden. Retten kan kun gengives, når ganske særlige omstændigheder

foreligger. Har retten til at være fører tidligere været frakendt vedkommende

ubetinget, kan gengivelse af førerretten inden frakendelsestidens udløb kun

ske

rent undtagelsesvis, og indbringelsen kan tidligst finde sted, når der er

forløbet 6 år af frakendelsestiden.

Stk. 2.

Er

førerretten frakendt som følge af spiritus- eller promillekørsel, kan

spørgsmålet om generhvervelse dog indbringes for domstolene, når halvdelen af

frakendelsestiden, dog mindst 1½ år, er forløbet. Såfremt førerretten i

sådanne

tilfælde er frakendt for bestandig, kan spørgsmålet om generhvervelse

tidligst

indbringes for domstolene, når 5 år af frakendelsestiden er forløbet.

Generhvervelse af førerretten kan kun ske, såfremt den pågældende i mindst 1

år

forud for sagens indbringelse for retten har overholdt en kontrolleret

behandling mod misbrug af alkohol.

Stk. 3.

Såfremt der

inden udløbet af frakendelsestiden er sket fornyet frakendelse af

førerretten,

regnes de i stk. 1 og 2 nævnte frister for indbringelse af spørgsmålet

om

generhvervelse for domstolene fra datoen for den seneste dom, hvorved

førerretten er frakendt den pågældende.

Erstatning for inddragelse eller

frakendelse af førerret

§ 133.

Reglerne

i kapitel 93a i lov om rettens pleje finder anvendelse på krav om erstatning

for frakendelse eller inddragelse af førerretten i anledning af

strafforfølgning.

Kapitel 18 a

Konfiskation

§ 133 a.

Ved særlig

grove eller gentagne overtrædelser af færdselsloven kan der ske konfiskation

af

det ved overtrædelsen anvendte motorkøretøj, såfremt det må anses for

påkrævet

for at forebygge yderligere overtrædelser af færdselsloven, og såfremt

konfiskationen ikke er urimelig.

Stk. 2.

I øvrigt

gælder borgerlig straffelovs regler om konfiskation.

Kapitel 19

Handlinger foretaget i udlandet

§ 134.

Lovens bestemmelser om straf og frakendelse af

førerretten finder med de begrænsninger, der følger af straffelovens

§§ 7,

10,

10 a

og 10 b,

også anvendelse på handlinger foretaget i udlandet.

Stk. 2.

Bestemmelsen

i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse over for den, der uden at

overtræde

nogen dansk forskrift, i Finland, Island, Norge eller Sverige handler i strid

med de der gældende regler vedrørende:

1)

kørsel med

motordrevet køretøj, uden at der som foreskrevet er tegnet ansvarsforsikring

til dækning af erstatningskrav for skade forvoldt ved brug af køretøjet,

2)

pligt for trafikanter

til at efterkomme færdselsanvisninger givet af politiet,

3)

køretøjers hastighed,

4)

køretøjers plads på

vejen, færdselsretning, møde med eller overhaling af andre køretøjer,

svingning, vending samt kørsel over jernbaneoverkørsler,

5)

vigepligt,

6)

pligt til at give fri

passage for udrykningskøretøjer,

7)

pligt til at

efterkomme anvisninger, der gives ved færdselstavler, signaler eller

afmærkning

på kørebane eller cykelsti,

8)

køretøjers standsning

og parkering,

9)

forbud mod benyttelse

af køretøjer eller kategorier af køretøjer på visse veje, f. eks. på grund af

køretøjernes vægt og dimensioner,

10)

sikkerhedsanordninger

for køretøjer og last,

11)

afmærkning af

køretøjer og last,

12)

køretøjers

lysanordninger og brugen af lys,

13)

køretøjers last og

lasteevne,

14)

køretøjers

registrering og deres forsyning med nummerplade og nationalitetsmærke eller

15)

kørsel uden kørekort.

Stk. 3.

Trafikministeren

kan efter forhandling med justitsministeren bestemme, at stk. 2 skal

finde

anvendelse med hensyn til overtrædelser begået i andre stater end de nævnte.

Stk. 4.

§ 118,

stk. 5, gælder ikke for de i stk. 1- 3 nævnte sager.

Kapitel 19 a

Administrative bestemmelser

§ 134 a.

Trafikministeren kan bemyndige Færdselsstyrelsen

eller en anden under Trafikministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende

institution til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt

trafikministeren.

Stk. 2.

Ministeren

kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i

henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke

skal

kunne indbringes for ministeren.

Kapitel 20

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

for lovens regler om spirituspåvirkning m.v.

og om frakendelse af

førerretten

Ikrafttræden

§ 135.

§§ 53-55, § 60, stk. 2-5, § 64,

stk. 1 og 4, § 117, stk. 1, 2 og 4, § 119, kapitel 18 og

§§ 135-138 træder i kraft den 1. juli 1976.

Stk. 2.

Det samme

gælder følgende bestemmelser i det omfang, de kan anvendes i forbindelse med

de

i stk. 1 nævnte regler: § 1, § 2, nr. 2, 6, 12, 13, 14 og 24,

§ 117, stk. 3, § 118, stk. 1, nr. 1, og stk. 5,

§ 134, stk. 1-3, og § 143.

Stk. 3.

Fra samme

tidspunkt ophæves §§ 15, 16 og

18 a,

§ 20, stk. 1 og 3, § 54, stk. 2, § 69, stk. 2,

4

og 5, og §§ 70-70 h i færdselsloven af 1955, jf. lovbekendtgørelse nr.

123

af 9. marts 1973, som ændret senest ved lov nr. 270 af 26. juni 1975.

Regler, som også gælder i forbindelse med

overtrædelser af færdselsloven af 1955

§ 136.

§ 64,

stk. 1, § 119 og kapitel 18 i denne lov gælder også i forbindelse

med

overtrædelser af færdselsloven af 1955, jf. lovbekendtgørelse nr. 123 af 9.

marts 1973, som ændret senest ved § 135, stk. 3, og i forbindelse

med

overtrædelser af de i medfør af færdselsloven af 1955 givne bestemmelser.

Overgangsregler

§ 137.

Spørgsmål

om frakendelse af førerretten i anledning af forhold, som er begået, men ikke

endeligt påkendt den 1. juli 1976, afgøres alene efter reglerne i denne lov.

Stk. 2.

Skal

førerretten i anledning af et sådant forhold frakendes efter § 126,

stk. 1, nr. 1 eller 3, gælder § 126, stk. 2, nr. 4, dog ikke

for

så vidt angår tidligere frakendelser, der er sket i forbindelse med

overtrædelse af færdselslovens § 16, stk. 1.

Stk. 3.

Sager om

frakendelse af førerretten i anledning af forhold, som er begået inden lovens

ikrafttræden, behandles efter § 119, såfremt sagen ikke er

domsforhandlet

i første instans inden dette tidspunkt.

§ 138.

Betingede

og ubetingede frakendelser af førerretten efter de hidtil gældende regler

bevarer deres gyldighed og har retsvirkninger efter denne lov, jf. dog

stk. 2-5.

Stk. 2.

For

personer, som efter de hidtil gældende regler om frakendelse i forbindelse

med

overtrædelse af færdselslovens § 16, stk. 1, er frakendt

førerretten

for et kortere tidsrum end 2 år, og som ved dommen kun blev straffet med

bøde,

bortfalder fuldbyrdelsen af dommens bestemmelse om frakendelse eller den

resterende del af denne fuldbyrdelse ved lovens ikrafttræden. § 60,

stk. 2, finder kun anvendelse, hvis den dømte ved lovens ikrafttræden

har

fuldbyrdet mindst 6 måneder af dommens bestemmelse om frakendelse.

Stk. 3.

For alle

personer, som efter de hidtil gældende regler om frakendelse i forbindelse

med

overtrædelse af færdselslovens § 16, stk. 1, er frakendt

førerretten

for et kortere tidsrum end 2 år, og som ved dommen kun blev straffet med

bøde,

forkortes endvidere fristen i § 126, stk. 2, nr. 4, til 3 år. Hvis

dommens bestemmelse om frakendelse ikke var fuldbyrdet den 1. juli 1976,

regnes

den nævnte frist fra den 1. juli 1976.

Stk. 4.

Politimesteren

kan efter ansøgning bestemme, at en person, som efter de hidtil gældende

regler

om frakendelse i forbindelse med overtrædelse af færdselslovens § 16,

stk. 1, er frakendt førerretten for et kortere tidsrum end 2 år, og som

ved dommen blev idømt straf af hæfte eller fængsel også efter andre regler

end

§ 69, stk. 1, i færdselsloven af 1955, skal være omfattet af

stk. 2 og 3. Sådan bestemmelse kan dog kun træffes, hvis det forhold,

der

gav anledning til frakendelsen, må antages kun at ville have medført betinget

frakendelse efter denne lov. Politimesterens afgørelse kan af den dømte

forlanges indbragt for den ret, der har påkendt sagen i første instans.

Afgørelsen træffes ved kendelse.

Stk. 5.

For alle

personer, som er frakendt førerretten i mindre end 1 år efter de regler, der

gjaldt før den 1. juli 1975, forkortes fristen i § 126, stk. 2, nr.

4, til 3 år. Hvis dommens bestemmelse om frakendelse ikke var fuldbyrdet den

1.

juli 1975, regnes den nævnte frist fra den 1. juli 1975.

Kapitel 21

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

m.v. for lovens øvrige regler

§ 139.

De bestemmelser i loven, som ikke er sat i kraft ved

§ 135, stk. 1 og 2, træder i kraft den 1. maj 1977.

Stk. 2.

Trafikministeren

kan dog bestemme, at lovens regler om vægt og akseltryk træder i kraft på et

tidligere tidspunkt, og at de tilsvarende regler i færdselsloven af 1955, jf.

lovbekendtgørelse nr. 123 af 9. marts 1973, samtidig ophæves.

§ 140.

Den

1. maj 1977 ophæves færdselsloven af 1955, jf. lovbekendtgørelse nr. 123 af

9.

marts 1973, bortset fra §§ 73-73 e, som affattet ved lov nr. 363 af 13.

juni

1973 og lov nr. 310 af 19. juni 1974, og § 69, stk. 1, sammenholdt

med de nævnte bestemmelser.

Stk. 2.

Trafikministeren

fastsætter, hvilke bekendtgørelser udstedt i henhold til den tidligere lov

der

forbliver i kraft efter den 1. maj 1977. Overtrædelse af disse bestemmelser

straffes med bøde. § 118, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 7, samt

§ 119 finder tilsvarende anvendelse.

§ 141.

Trafikministeren

kan fastsætte bestemmelser om, under hvilke betingelser personer, der

regelmæssigt har kørt traktor, uden at aflægge køreprøve kan erhverve

kørekort

til traktor med adgang til at foretage den kørsel, der omhandles i § 74.

§ 142.

§ 105,

stk. 2, har virkning for skader, der er forvoldt efter lovens

ikrafttræden. Ansvarsforsikringer, der er tegnet inden den 1. maj 1977, og

som

ikke opfylder kravene i § 105, stk. 2, ændres i overensstemmelse

med

denne bestemmelse. De ældre policer behøver ikke at forsynes med påtegning

herom. Forsikringstagerne kan ikke opsige forsikringsaftalen på grund af en

forhøjelse af præmierne, som alene er begrundet med den ændring af

forsikringen, der følger af 2. pkt.

§ 143.

Loven

gælder ikke for Færøerne og Grønland.

§ 144.

(Ophævet).

§ 2 i lov nr. 302 af 8. juni 1977 om ændring af

færdselsloven (obligatorisk knallertundervisning) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Tidspunktet for lovens ikrafttræden bestemmes af

justitsministeren. Loven har alene virkning for de personer, der fylder 15 år

efter et tidspunkt fastsat af justitsministeren.

Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 493 af 27. november

1979 om ikrafttræden af lov om ændring af færdselsloven (obligatorisk

knallertundervisning) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 1980, jf. dog §§ 2 og 3.

§ 2.

Loven

har alene virkning for personer, der fylder 15 år i 1980 eller senere.

1)

§ 3.

Kommunen

skal senest påbegynde den obligatoriske knallertundervisning den 1. september

1980.

§ 2 i lov nr. 278 af 8. maj 1991 om ændring af

færdselsloven (generhvervelse af førerret og konfiskation af motorkøretøjer)

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. juli 1991. §1, nr. 1, gælder også for tilfælde, hvor

førerretten er frakendt før lovens ikrafttræden.

§ 5 i lov nr. 385 af 20. maj 1992 om ændring af

retsplejeloven, straffeloven, færdselsloven og udlændingeloven

(anklagemyndighedens struktur) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. oktober 1992.

Stk. 2.

Bestemmelserne

i lovens § 1, nr. 2, om behandlingen af klager over afgørelser truffet

af

anklagemyndigheden har virkning for afgørelser, der er truffet efter lovens

ikrafttræden.

Stk. 3.

Lovens

§ 1, nr. 1 og 3-37 og §§ 2-4

2)

har virkning for

sager, hvori der ved lovens ikrafttræden ikke er rejst tiltale i 1. instans.

§ 3 i lov nr. 469 af 30. juni 1993 om ændring af

retsplejeloven og færdselsloven indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. september 1993.

Stk. 2.

Samtidig

ophæves Danske Lov 5. bog, 7. kapitel, artiklerne 6 og 8-10.

Stk. 3.

Sager, der

inden lovens ikrafttræden er indbragt for fogedretten efter de hidtil

gældende

regler i retsplejelovens kapitel 48 og 55, behandles dog fortsat efter disse

regler.

Stk. 4.

Retsplejelovens

§ 532 som affattet ved § 1, nr. 1, finder uanset bestemmelsen i

stk. 3 anvendelse fra lovens ikrafttræden.

Stk. 5.

Uanset

bestemmelsen i stk. 1 træder § 1, nr. 3-7, og § 2 i kraft

dagen

efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 4 i lov nr. 98 af 9. februar 1994 om ændring af

færdselsloven, vægtafgiftsloven og lov om afgift af ansvarsforsikringer af

motorkøretøjer m.v. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Stk. 1.

Loven

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

§ 1,

nr. 21 og 22, træder dog i kraft den 1. juli 1994.

Stk. 3.

Ved lovens

ikrafttræden afsluttes de løbende afgiftsperioder efter vægtafgiftsloven for

trehjulede eldrevne motorcykler og knallerter med tilbagebetaling af afgift

for

tiden efter lovens ikrafttræden.

§ 2 i lov nr. 382 af 18. maj 1994 om ændring af

færdselsloven indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Trafikministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttræden, som dog senest skal være den 1. januar 1998

3) .

§ 2 i lov nr. 258 af 19. april 1995 om ændring af

færdselsloven indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. maj 1995.

Stk. 2.

Loven har

virkning fra den 1. april 1995.

Stk. 3.

Med

virkning for skader, der indtræder i perioden 1. april 1995 - 31. december

1995, udgør de i § 105, stk. 2, nævnte beløb henholdsvis 68 mio.

kr.

og 14 mio. kr.

§ 2 i lov nr. 317 af 17. maj 1995 om ændring af

færdselsloven indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. juli 1995, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Trafikministeren

fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 19, som dog senest

skal være den 1. juli 1996.

4)

§ 2 i lov nr. 1122 af 20. december 1995 om ændring af

færdselsloven indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 1996, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1,

nr. 1, træder i kraft den 1. juli 1996.

5)

Stk. 3.

§ 1,

nr. 4 og 5, har virkning for de omstillingssyn, hvor førstegangssyn er

foretaget den 1. januar 1996 eller senere.

§ 2 i lov nr. 1123 af 20. december 1995 om ændring af

færdselsloven indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 15. januar 1996, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

De i

§ 124 r som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, nævnte beløb

reguleres første gang med virkning fra den 1. januar 1997.

Stk. 3.

Forhøjelsen

af de i § 124 o, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr.

9,

nævnte beløb får virkning for det enkelte prøveskilt fra og med den første

betalingsperiode, der begynder den 15. januar 1996 eller senere.

§ 2 i lov nr. 468 af 10. juni 1997 om ændring af

færdselsloven indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. juli 1997, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§ 1,

nr. 17, træder i kraft den 1. januar 1998, § 1, nr. 9, træder i kraft

den

1. juli 1998, og § 1, nr. 39, træder i kraft den 1. januar 1999.

6)

Stk. 3.

Trafikministeren

fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 2-5, 11, 12, 15, 16,

21, 36-38 og 41.

7)

8)

Indtil videre gælder følgende bestemmelser:

§ 60.

–

– –

Stk. 2.

Har

førerretten været frakendt ubetinget, kan retten efter frakendelsestidens

udløb

kun generhverves, såfremt en kontrollerende køreprøve bestås. Køreprøven kan

aflægges før frakendelsestidens udløb. Den praktiske prøve kan dog tidligst

aflægges 1 måned før frakendelsestidens udløb. Har domfældte bestået en

køreprøve efter det forhold, der gav anledning til tiltalen, skal

kontrollerende prøve ikke aflægges, såfremt prøven er bestået inden for det

sidste år før frakendelsestidens udløb og inden for det sidste år før

ansøgningen om generhvervelse af kørekort.

Stk. 3.

– – –

Stk. 4.

Trafikministeren

kan fastsætte bestemmelser om orienterende køreprøve, herunder om inddragelse

af førerretten i medfør af stk. 3.

Stk. 5.

– – –

§ 2 i lov nr. 73 af 4. februar 1998 om ændring af

færdselsloven indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i

Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Trafikministeren fastsætter tidspunktet for

ikrafttræden af § 1, nr. 1 og 3.

9)

§ 2 i lov nr. 292 af 18. maj 1998 om ændring af

færdselsloven indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Trafikministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttræden.

10)

§ 4 i lov nr. 484 af 1. juli 1998 om ændring af

færdselsloven, lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. og lov om afgift

efter

brændstofforbrug for visse personbiler indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 1998, jf. dog

stk. 2.

Stk. 2.

Trafikministeren fastsætter

ikrafttrædelsestidspunktet for § 1, nr. 4.

11)

Stk. 3.

Færdselslovens §§ 122 b og 122 c som affattet

ved denne lovs § 1, nr. 4, finder også anvendelse på fordringer, der er

forfaldne før lovens ikrafttræden.

Stk. 4.

Bestemmelsen i § 1, nr. 5, har virkning fra den 1. januar 1998.

12)

§ 5 i lov nr. 187 af 30. marts 1999 om ændring af

færdselsloven, godskørselsloven og arbejdsmiljøloven samt om ophævelse af lov

om kontrol med overholdelsen af De Europæiske Fællesskabers forordninger om

arbejderbeskyttelse inden for landevejstransport og lov om international

godstransport med motorkøretøjer m.v. indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 15. maj 1999, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§ 1,

nr. 10, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

13)

Stk. 3.

§ 1,

nr. 11, træder i kraft på et af trafikministeren fastsat tidspunkt.

14)

Stk. 4.

Tilladelser

udstedt i henhold til § 1 i lov nr. 257 af 22. maj 1974 om international

godstransport med motorkøretøjer m.v. forbliver i kraft efter deres indhold.

Stk. 5.

Regler

udstedt i medfør af § 41, stk. 2, eller § 58, stk. 2, i

lov

om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 497 af 29. juni 1998, forbliver i

kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler udstedt i medfør af

færdselslovens § 86 a som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2.

§ 4 i lov nr. 292 af 28. april 2000 om ændring af

færdselsloven og lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje

(Overførelse af kompetence til kommuner, forsøg med færdselsregulerende

foranstaltninger, indenretlig vedtagelse af betinget frakendelse af

førerretten

m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. juni 2000, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1,

nr. 13

15) , § 2

16)

og § 3

17)

samt færdselslovens §§ 92,

92 a, 92 b og 92 c som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 11

18) , træder i kraft den

1. august 2000.

§

30 i lov nr.

433 af 31. maj 2000 om ændring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse

med

gennemførelse af en lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Ændringer som følge af

straffuldbyrdelsesloven, afskaffelse af hæftestraffen og prøveløsladelse af

livstidsdømte m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 30

Loven træder i kraft den 1. juli 2001.

§

2 i lov nr. 473

af 31. maj 2000 om ændring af færdselsloven (forsøg med hastighedsgrænser på

motorveje m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2000.

§

2 i lov nr. 475

af 31. maj 2000 om ændring af lov om færdselsloven (Bødefastsættelse)

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. september 2000.

§ 2 i lov nr. 1316 af 20. december 2000 om ændring af

færdselsloven (Anvendelse af sikkerhedssele og andet sikkerhedsudstyr,

betaling

for fornyelse af visse kørekort samt for anvendelse af løse prøveskilte)

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

§ 2 i lov nr. 1318 af 20. december 2000 om ændring af

færdselsloven (Ændring af betaling for frivillige syn) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

§ 2 i lov nr. 341 af 16. maj 2001 om ændring af

færdselsloven (Afgørelse om pålæggelse af standsnings- og parkeringsafgift)

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juni 2001.

§ 2 i lov nr. 498 af 7. juni 2001 om ændring af

færdselsloven (Skærpelse af straffen for grove færdselslovsovertrædelser og

indførelse af kørselsforbud) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1.

§ 1,

nr. 4, 6 og 13, træder i kraft den 1. juli 2001.

19)

Stk. 2.

Trafikministeren

fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 1-3, 5 og 7-12.

Indtil videre gælder følgende bestemmelser:

§ 60.

–

– –

Stk. 2.

Har førerretten

været frakendt ubetinget, kan retten efter frakendelsestidens udløb kun

generhverves, såfremt en kontrollerende køreprøve bestås. Køreprøven kan

aflægges før frakendelsestidens udløb. Den praktiske prøve kan dog tidligst

aflægges 1 måned før frakendelsestidens udløb. Har domfældte bestået en

køreprøve efter det forhold, der gav anledning til tiltalen, skal

kontrollerende prøve ikke aflægges, såfremt prøven er bestået inden for det

sidste år før frakendelsestidens udløb og inden for det sidste år før

ansøgningen om generhvervelse af kørekort.

Stk. 3.

– – –

Stk. 4.

Trafikministeren

kan fastsætte bestemmelser om orienterende køreprøve, herunder om inddragelse

af førerretten i medfør af stk. 3.

§ 118.

Med bøde, jf. dog stk. 4, straffes den, der:

1)

overtræder § 3,

stk. 1 og 2, §§ 4-8, § 9, stk. 2, § 10, § 12,

§§ 14-52, § 54, stk. 2-4, § 55 a, stk. 1, § 60,

stk. 5, § 62, stk. 2 og 3, §§ 63-65, § 67,

§ 70,

stk. 1 og 2, § 72, §§ 74-75, § 78, stk. 3,

§§ 80-82, § 83 a, § 84, stk. 2, §§ 86-88,

§§ 97-99 og § 105,

2)

tilsidesætter vilkår

for en tilladelse i henhold til loven eller i henhold til forskrifter udstedt

i

medfør af loven eller

3)

undlader at

efterkomme forbud eller påbud, der er meddelt i henhold til loven eller i

henhold til forskrifter udstedt i medfør af loven.

Stk. 2.

Ved

fastsættelsen af bøder for overtrædelse af § 4, stk. 1, § 5,

§ 14, stk. 1 og 2, § 15, stk. 1-4, § 16, § 17,

stk. 1, §§ 18-29, §§ 31-36, § 37, stk. 4, § 41,

§§ 44-49, § 50, stk. 2 og 3, §§ 51 og 52, § 54,

stk. 2-4, § 62, stk. 3, § 63, stk. 1 og 2,

§ 64,

§ 67, § 70, stk. 1 og 2, §§ 80-82, § 83 a,

§ 84,

stk. 2, og §§ 87 og 88 udmåles en skærpet bøde.

Stk. 3.

Ved

fastsættelsen af bøder for overtrædelse af §§ 42 og 43 skal der tages

hensyn til den generelle risikoforøgelse, som den pågældende

hastighedsovertrædelse medfører. Ved hastighedsovertrædelser på motorveje med

en hastighedsgrænse på

100 km

i timen eller derover udmåles en skærpet bøde. Der udmåles ligeledes en

skærpet

bøde ved hastighedsovertrædelser begået ved kørsel med

1)

biler med tilladt

totalvægt på ikke over

3.500 kg

med tilkoblet påhængsvogn, sættevogn eller registreringspligtigt

påhængsredskab, herunder campingvogn,

2)

lastbiler, hvis

tilladte totalvægt overstiger

3.500

kg,

3)

busser, hvis tilladte

totalvægt overstiger

3.500 kg,

4)

vogntog bestående af

de under nr. 2 og 3 nævnte køretøjer og registreringspligtige

påhængskøretøjer,

5)

ledbusser eller

6)

motorcykel med

tilkoblet påhængsvogn eller registreringspligtigt påhængsredskab.

Stk. 4.

Straf efter

stk. 1 kan under de i § 126, stk. 2, nr. 1, nævnte

omstændigheder stige til fængsel i indtil 1 år.

Stk. 5.

Overtrædelse

af de i § 121, stk. 1, nr. 1- 8, nævnte bestemmelser og forbud

straffes dog kun, såfremt standsningen eller parkeringen har været til fare

for

andre eller unødigt voldt ulempe for færdslen.

Stk. 6.

I

forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde

for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Der kan endvidere

fastsættes

straf af fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i

forskrifter udstedt i medfør af § 86 a.

22)

I forskrifter, der udstedes i

medfør af § 68, kan der fastsættes bestemmelser om udmåling af en

skærpet

bøde for overtrædelse af regler om hastighedsbegrænsere. Tilsvarende gælder

for

forskrifter, der udstedes i medfør af § 85 for overtrædelse af regler om

køretøjers største tilladte totalvægt, når overtrædelsen er sket under kørsel

med et køretøj med en tilladt totalvægt på over

3.500 kg.

Stk. 7.

For

overtrædelse af forskrifter, der er udstedt efter § 85, stk. 1, og

§ 86 a, kan der pålægges ejeren eller brugeren af køretøjet bødeansvar,

selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. For

bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.

Stk. 8.

Der kan

pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.

§ 119.

Sager om overtrædelse af denne lov behandles efter reglerne i retsplejelovens

kapitel 79-81, medmindre sagen kan afgøres med vedtagelse efter § 119 a.

Retsplejelovens § 934, stk. 1, finder ikke anvendelse i sager om

betinget frakendelse af førerretten.

Stk. 2.

Domsmænd

medvirker, jf. dog stk. 3, i sager,

1)

hvor der bliver

spørgsmål om højere straf end bøde,

2)

hvor der bliver

spørgsmål om ubetinget frakendelse af førerretten, og

3)

i sager, som i øvrigt

skønnes at være af særlig indgribende betydning for tiltalte eller af særlig

offentlig interesse.

Stk. 3.

Domsmænd

medvirker ikke i sager, der

1)

behandles efter

reglerne i retsplejelovens § 922,

2)

vedrører overtrædelse

af § 117, stk. 6, eller

3)

vedrører overtrædelse

af § 53, medmindre der er spørgsmål både om højere straf end bøde og om

anvendelse af færdselslovens § 117, stk. 2, nr. 3, og i ankesager

at

anken omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld.

Stk. 4.

Offentlig

forsvarer beskikkes efter reglerne i retsplejelovens §§ 731 og 732.

Såfremt tiltalte fremsætter begæring herom, beskikkes i byretten tillige

offentlig forsvarer

1)

i sager, hvor der

bliver spørgsmål om betinget frakendelse af førerretten og

2)

i sager om

overtrædelse af § 53, hvor der ikke medvirker domsmænd.

Tiltalte skal vejledes om adgangen til forsvarerbeskikkelse.

§ 119 a.

Såfremt en sag om spiritus- eller promillekørsel, om indgreb m.v. i en

hastighedsbegrænsers funktion efter § 125 a, om overskridelse af de

tilladte hastighedsbestemmelser efter § 126, stk. 1, nr. 2 og 3,

eller om overtrædelse af reglerne om største tilladte totalvægt efter

§ 126, stk. 1, nr. 4, ikke skønnes at ville medføre højere straf

end

bøde, kan anklagemyndigheden i stedet for at indlevere anklageskrift til

retten

tilkendegive sigtede, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt

han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for

en

nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i

tilkendegivelsen angivet bøde samt vedtager betinget eller ubetinget

frakendelse af førerretten i et i tilkendegivelsen nærmere angivet tidsrum.

Stk. 2.

Med hensyn

til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen i

retsplejelovens § 831, stk. 1, nr. 2 og 3, om indholdet af

anklageskrift tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Sager

omfattet af stk. 1, hvori der ikke opstår spørgsmål om anvendelse af

højere straf end bøde, kan, når retten ikke finder grund til at betvivle

tiltaltes

skyld, afgøres ved, at den tiltalte i retten vedtager at erlægge en nærmere

bestemt bøde og vedtager frakendelse af førerretten i et nærmere angivet

tidsrum. Under samme betingelser kan sager om tilsidesættelse af væsentlige

hensyn til færdselssikkerheden, jf. § 126, stk. 1, nr. 1, afgøres

ved, at den tiltalte i retten vedtager at erlægge en nærmere bestemt bøde og

vedtager betinget frakendelse af førerretten i et nærmere angivet tidsrum.

Stk. 4.

Vedtagelser

efter stk. 1 og 3 har med hensyn til fuldbyrdelse og gentagelsesvirkning

samme virkning som en dom.

§ 126.

Retten

til at føre de i § 125 nævnte køretøjer skal endvidere frakendes føreren

af et sådant køretøj, såfremt han:

1)

under tilsidesættelse

af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden har voldt skade på person eller

ting eller fremkaldt fare herfor,

2)

har overskredet de

tilladte hastigheder efter §§ 42 eller

43 a

eller en anden hastighedsgrænse

fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning med mere end 70 pct.,

3)

under kørsel i et af

de i § 43 nævnte køretøjer, under kørsel med blokvogn eller mobilkran,

jf.

§ 86, stk. 1, samt ved slæbning af køretøjer, jf. § 70,

stk. 4, har overskredet de for sådanne køretøjer tilladte hastigheder,

jf.

§§ 42 og 43, eller en anden hastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler

eller anden afmærkning med mere end 70 pct. for hastighedsgrænser på højst

30 km

i timen eller med mere end 40

pct. for hastighedsgrænser på over

30 km

i timen,

4)

under kørsel med et

køretøj med en tilladt totalvægt på over

3.500 kg

har overtrådt de i medfør

af § 85 fastsatte forskrifter om største tilladte totalvægt med mere end

30 pct.,

5)

har gjort sig skyldig

i promillekørsel med en alkoholkoncentration i blodet under eller efter

kørslen

over 0,80 promille, eller

6)

frakendelse findes

begrundet ved beskaffenheden af den begåede forseelse, og hvad der i øvrigt

foreligger oplyst om tiltaltes forhold som fører af motordrevet køretøj.

Stk. 2.

Frakendelsen

sker betinget, medmindre føreren:

1)

forsætlig har voldt

skade på andres person eller ting, forsætlig har fremkaldt nærliggende fare

herfor eller i øvrigt har ført motordrevet køretøj på særlig hensynsløs måde,

2)

har gjort sig skyldig

i flere forhold, der hver for sig er omfattet af stk. 1, nr. 1-5,

3)

tidligere er frakendt

førerretten betinget, og det nye forhold er begået i prøvetiden, eller

4)

tidligere er frakendt

førerretten ubetinget, og det nye forhold er begået inden 5 år efter udløbet

af

frakendelsestiden.

Stk. 3.

Under

særlig formildende omstændigheder kan der ske betinget frakendelse i

tilfælde,

hvor frakendelse efter stk. 2 ellers skulle ske ubetinget.

Trafikministeriet, den 2. august

2001

Jacob Buksti

/Louise Heilberg

Bilag

REGISTER

Kapitel 1. Lovens område m.v.

§§ 1-2

Lovens område

§ 1

Definitioner m.v.

§ 2

Kapitel 2. Regler for al færdsel

§§ 3-9

Grundregler m.v.

§ 3

Anvisninger for færdslen

§ 4

Færdsel over

jernbanespor m.v.

§ 5

Leg m.v.

§ 6

Udrykningskørsel m.v.

§ 7

Beskadigelse af

færdselstavler m.v.

§ 8

Forpligtelser ved

færdselsuheld

§ 9

Kapitel 3. Færdselsregler for gående

§§ 10-13

Kapitel 4. Færdselsregler for kørende

§§ 14-40

Anvendelsen af vejens

forskellige baner

§ 14

Placeringen på vejen

§ 15

Svingning m.v.

§§ 16-17

Vending, bakning og

vognbaneskift m.v.

§ 18

Kørsel ved busstoppested

m.v.

§ 19

Møde

§ 20

Overhaling

§§ 21-22

Forbud mod overhaling

§ 23

Forbikørsel og

vognbaneskift i tæt færdsel

§ 24

Overhaling og

forbikørsel ved fodgængerfelt

§ 25

Vigepligt m.v.

§ 26

Forpligtelser over for

gående

§ 27

Standsning og parkering

§§ 28-30

Forpligtelser ved

standsning og parkering på særlige områder og i særlige tilfælde

§ 31

Signaler og tegn

§ 32

Lygteføring

§§ 33-36

Cykel- og motorløb

§ 37

Unødig støj m.v.

§ 38

Forsvarets og

redningsberedskabets køretøjer

§ 39

Lokale trafiksaneringer

§ 40

Kapitel 5. Hastighed

§§ 41-

43 a

Almindelige regler

§ 41

Generelle hastighedsbegrænsninger

§ 42

Hastighed for særlige

typer af køretøjer

§ 43-

43 a

Kapitel 6. Særlige regler for færdsel på motorvej og motortrafikvej

§§ 44-48

Motorvej

§§ 44-47

Motortrafikvej

§ 48

Kapitel 7. Særlige regler for cykler

§§ 49-50

Kapitel 8. Særlige regler for knallerter

§ 51

Kapitel 9. Særlige regler for motorcykler

§ 52

Kapitel 10. Førere af køretøjer m.v.

§§ 53-66

Spiritus- og

promillekørsel

§ 53

Sygdom,

spirituspåvirkning m.v.

§ 54

Kontrol m.v.

§ 55

Brug af mobiltelefon og

andet teleudstyr

§ 55

a

Kørekort til

motorkøretøj

§§ 56-

59 a

Inddragelse og

generhvervelse af førerretten

§§ 60-

60 a

Udenlandske førere

§ 61

Kørekort til traktor og

motorredskab

§ 62

Knallertkørere

§§ 63-

63 a

Øvelseskørsel

§ 64

Oplysningspligt m.v.

§ 65

Kørelærere

§ 66

Kapitel 11. Køretøjer m.v.

§§ 67-79

Køretøjers indretning og

udstyr m.v.

§§ 67-

68 a

Ændring af køretøjers

klassificering

§ 69

Tilkobling og slæbning

§ 70

Statens Bilinspektion

§ 71

Registrering

§§ 72-73

b

Traktorer, der er fritaget

for registrering

§ 74

Godkendte traktorer

§ 75

Udenlandske køretøjer

§ 76

Kontrol af køretøjer

§§ 77-78

Udlejning

§ 79

Kapitel 12. Sikkerhedsudstyr

§§ 80-81

Sikkerhedsseler

§ 80

Styrthjelme

§ 81

Kapitel 13. Befordring, belæsning, vægt, dimensioner m.v.

§§ 82-86

Køretøjers belæsning

§ 82

Befordring af personer

§§ 83-

83 a

Køretøjers bredde,

længde og højde

§ 84

Vægt og akseltryk

§ 85

Kørsel med blokvogne

§ 86

Kapitel

13 a. Køre- og hviletid

§ 86

a

Kapitel 14. Hindringer på vej

§§ 87-88

Forurening af vej m.v.

§ 87

Dyr på vej

§ 88

Kapitel

14 a. Særlige regler for personer med handicap

§ 88 a

Kapitel 15. Færdselsregulering og afmærkning m.v.

§§ 89-100

Færdselsregulering

§§ 89-90

Udlægning af hovedveje

og motortrafikveje

§ 91

Færdselsindskrænkninger

§§ 92-92

d

Parkeringsskiver

§ 93

Tøbrudsrestriktioner

§ 94

Almindelige bestemmelser

om afmærkning

§§ 95-96

Adgang til anvendelse af

afmærkning på private veje

§ 97

Afmærkning af

vejarbejder

§ 98

Vildledende afmærkning

m.v.

§ 99

Vejanlæg

§ 100

Kapitel 16. Erstatning og forsikring

§§ 101-116

Ansvarsgrundlaget m.v.

§§ 101-104

Forsikringspligt

§§ 105-107

Forsikringsselskabets

hæftelse og regres

§ 108

Selvforsikrede køretøjer

§ 109

Sagernes behandling

§§ 110-115

Ansvar efter lov om

fragtaftaler ved international vejtransport

§ 116

Kapitel 17. Straf, afgifter m.v.

§§ 117-124

Straf

§§ 117-

118 a

Sagernes behandling

§§ 119-119

b

Tilbageholdelse af

køretøjer

§§ 120-

120 a

Standsnings- og

parkeringsafgifter

§ 121

Parkeringskontrollører

§§ 122-

122 a

Lønindeholdelse,

modregning m.v.

§§ 122

b -122 c

Politiets fjernelse og

salg af køretøjer

§§ 123-124

Kapitel

17 a. Betalingsbestemmelser

§§ 124

a-124 r

Køreprøver, kørekort

m.v.

§§ 124

a-124 e

Godkendelse af

køretøjers indretning og udstyr

§§ 124

g-124 h

Nummerplader m.v.

§§ 124

j-124 p

Opkrævning m.v. af

betaling

§ 124

q

Regulering af

betalingsbeløb

§ 124

r

Kapitel 18. Frakendelse af førerret

§§ 125-133

Spirituskørsel

§ 125

Andre overtrædelser

§§ 125

a-126

Frakendelsestiden

§ 127

Betinget frakendelse

§§ 128-129

Inddragelse af

førerretten under sagen

§ 130

Virkningen af anke m.v.

§ 131

Generhvervelse af

førerret inden frakendelsestidens udløb

§ 132

Erstatning for

inddragelse eller frakendelse af førerret

§ 133

Kapitel

18 a. Konfiskation

§ 133

a

Kapitel 19.

Handlinger

foretaget i udlandet

§ 134

Kapitel

19 a. Administrative bestemmelser

§ 134

a

Kapitel 20. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for lovens

regler om spirituspåvirkning m.v. og om frakendelse af førerretten

§§ 135-138

Ikrafttræden

§ 135

Regler, som også gælder

i forbindelse med overtrædelser af færdselsloven af 1955

§ 136

Overgangsregler

§§ 137-138

Kapitel 21. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v. for lovens

øvrige regler

§§ 139-143

Bilag

*) Den bekendtgjorte ordlyd af § 60, stk. 2 og 4,

gælder først fuldt ud efter særlig bekendtgørelse, jf. § 2 i lov nr. 468 af

10.

juni 1997 og lov nr. 498 af 7. juni 2001 om ændring af færdselsloven, som

sammen med de indtil da gældende bestemmelsers ordlyd er gengivet i

lovbekendtgørelsens slutning.

) Den bekendtgjorte ordlyd af § 60, stk. 2 og 4,

gælder først fuldt ud efter særlig bekendtgørelse, jf. § 2 i lov nr. 468 af

10.

juni 1997 og § 2 i lov nr. 498 af 7. juni 2001 om ændring af færdselsloven,

som

sammen med de indtil da gældende bestemmelsers ordlyd er gengivet i

lovbekendtgørelsens slutning.

*) Den bekendtgjorte ordlyd af §

60 a

gælder først fuldt efter særlig

bekendtgørelse, jf. § 2 i lov nr. 498 af 7. juni 2001 om ændring af

færdselsloven, der er gengivet i lovbekendtgørelsens slutning.

**) Den bekendtgjorte ordlyd af § 118, stk. 1, nr. 1,

gælder først fuldt ud efter særlig bekendtgørelse, jf. § 2 i lov nr. 498 af

7.

juni 2001 om ændring af færdselsloven, som sammen med den indtil da gældende

bestemmelse er gengivet i lovbekendtgørelsens slutning.

***) Den bekendtgjorte ordlyd af § 119, stk. 2, nr. 2

og 3, og §

119 a,

stk. 1 og 3, gælder først fuldt ud efter særlig bekendtgørelse, jf. § 2 i lov

nr. 498 af 7. juni 2001 om ændring af færdselsloven, som sammen med de indtil

da gældende bestemmelser er gengivet i lovbekendtgørelsens slutning.

****) §

124 g,

stk. 7, gælder først efter særlig bekendtgørelse, jf. § 5, stk. 3, i lov nr.

187

af 30. marts 1999 om ændring af færdselsloven, godskørselsloven og

arbejdsmiljøloven samt om ophævelse af lov om kontrol med overholdelsen af De

Europæiske Fællesskabers forordninger om arbejdsbeskyttelse indenfor

landevejstransport og lov om international godstransport med motorkøretøjer

m.v., som er gengivet i lovbekendtgørelsens slutning.

*****) Den bekendtgjorte ordlyd af § 126, stk. 2, nr.

3, gælder først fuldt ud efter særlig bekendtgørelse, jf. § 2 i lov nr. 498

af

7. juni 2001 om ændring af færdselsloven, som sammen med de indtil da

gældende

bestemmelsers ordlyd er gengivet i lovbekendtgørelsens slutning.

******) Den bekendtgjorte ordlyd af § 126, stk. 4,

gælder først fuldt ud efter særlig bekendtgørelse, jf. § 2 i lov nr. 498 af

7.

juni 2001 om ændring af færdselsloven, som sammen med de indtil da gældende

bestemmelsers ordlyd er gengivet i lovbekendtgørelsens slutning.

Officielle noter

1)

For personer, der er fyldt 15 år før den 1. januar 1980, gælder § 63,

stk. 2, i færdselslov nr. 287 af 10. juni 1976. Denne bestemmelse har

følgende ordlyd: »Føreren af en knallert skal under kørslen medbringe

præmiekvittering, der viser, at ansvarsforsikring er tegnet og holdt i kraft,

jf. § 105, og på forlangende vise den til politiet.«

2)

Ændringslovens § 3 vedrører ændringer af færdselslovens § 119 og

§ 119 a.

3)

Vedrører § 71, § 78 og § 118, stk. 1, nr. 1. Ved

Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 280 af 16. april 1997 er det bestemt,

at

ændringsloven træder i kraft den 1. januar 1998.

4)

Vedrører § 124 a, stk. 2. Ved Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 566 af

20.

juni 1996 er det bestemt, at § 124 a, stk. 2, træder i kraft den 1. juli

1996.

5)

Vedrører § 29, stk. 1, nr. 2.

6)

Ændringslovens § 1, nr. 9, vedrører § 55 a, § 1, nr. 17, vedrører § 81, stk.

3,

og § 1, nr. 39, vedrører § 124 r, 1. pkt.

7)

Vedrører § 50, stk. 2, § 53, stk. 1 og 3, § 60,

stk. 2 og 4, § 73 b, § 117, stk. 1, § 124 j,

stk. 1, § 124 k, stk. 3, og § 126, stk. 1, nr. 3.

Ved

Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 692 af 28. august 1997 er det bestemt,

at

ændringen af § 124 j, stk. 1, 2. pkt., træder i kraft den 1.

oktober

1997 samt at ændringerne vedrørende § 124 j, stk. 1, 1. pkt., og

§ 124 k, stk. 3, træder i kraft den 1. januar 1998. Ændringerne

vedrørende

§ 53, stk. 3 og § 126, stk. 1, nr. 3 er ændret ved lov nr. 73 af 4. februar

1998, som er sat i kraft ved bekendtgørelse nr. 88 af 6. februar 1998, med

virkning fra den 1. marts 1998. Ved bekendtgørelse nr. 697 af 30. september

1998 er det bestemt, at ændringen vedrørende § 73 b træder i kraft den 3.

oktober 1998 og ved bekendtgørelse nr. 182 af 26. marts 1999 er det bestemt,

at

ændringen af § 50, stk. 2, træder i kraft den 15. april 1999.

8)

Ændringslovens § 1, nr. 3 og 21, som endnu ikke er sat i kraft, idet det

vurderes, hvorvidt ækvivalensbestemmelser skal indarbejdes i færdselsloven,

har

følgende ordlyd:

3. I

§ 53, stk. 1

, indsættes efter

»1,20 promille«: »eller tilsvarende alkoholkoncentration i udåndingsluften«.

21. I

§ 117, stk. 1

, indsættes efter

»2,00 promille«: »eller tilsvarende alkoholkoncentration i udåndingsluften«.

9)

Ved Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 88 af 6. februar 1998 er det

bestemt,

at ændringerne, som vedrører § 53, stk. 3, og § 126,

stk. 1, nr. 3, træder i kraft den 1. marts 1998.

10)

Vedrører § 43, stk. 3, § 43, stk. 4, § 70, stk. 1, § 70, stk. 3, § 118, stk.

3,

3. pkt., § 124 g, stk. 1, 2. pkt., § 124 g, stk. 1, nr. 1-3 og § 124 g, stk.

2,

1-3. Ved Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 324 af 4. juni 1998 er det

bestemt, at ændringsloven træder i kraft den 10. juni 1998.

11)

Vedrører §§ 122 b og c. Ved bekendtgørelse nr. 58 af 28. januar 1999 er

det bestemt, at ændringerne vedrørende §§ 122 b og c træder i kraft den 1.

februar

1999.

12)

Vedrører §§ 124 f og i.

13)

Vedrører § 124 g, stk. 1-6. Lov nr. 187 af 30. marts 1999 blev bekendtgjort i

Lovtidende den 31. marts 1999.

14)

Vedrører § 124 g, stk. 7.

15)

Vedrører § 97.

16)

Vedrører § 44, stk. 1, 1. pkt. i lov om private fællesveje.

17)

Vedrører § 14, stk. 3 og § 16 i lov om vintervedligeholdelse og renholdelse

af

veje.

18)

Vedrører §§ 92, 92 a, 92 b og 92 c.

19)

Vedrører § 118, stk. 1, § 118, stk. 4 og § 134, stk. 4.

Lignende dokumenter