Bekendtgørelse af færdselslov
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 1.432 afgørelser
Domsdatabasen 682, Vejdirektoratet 406, Retsinformation 187, Parkeringsklagenævnet 69, Landsskatteretten 57, Klagenævn (Nævnenes Hus) 27
- § 118 372
- § 92 247
- § 117 179
- § 126 168
- § 125 144
- § 92 c 124
- § 42 119
- § 117 d 113
- § 92 a 111
- § 117 a 101
- § 133 a 92
- § 53 81
- § 4 80
- § 100 74
- § 2 68
De nyeste afgørelser
- Kort redegørelse for reglerne om nedlæggelse af private fællesveje på landet og om færdselsregulering Vejdirektoratet · 16. november 2026
- Højesteret stadfæster landsrettens dom, således at arbejdstager ikke er erstatningsansvarlig over for sin tidligere arbejdsgiver for skader, jf. erstatningsansvarslovens § 19, stk. 3 Domsdatabasen · 6. november 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-09668 Retsinformation · 4. november 2026
- Tiltale for brandstiftelse efter straffelovens § 180, subsidiært brandstiftelse efter straffelovens § 181, stk. 1, jf. stk. 3. Påstand om udvisning og erstatning Domsdatabasen · 1. november 2026
- Lovligt påbud om at fjerne uautoriserede skilte, der henledte trafikanternes opmærksomhed på højrevigepligt. Foreningen oplyser, at det er sket for at undgå vejvrede og højne sikkerheden i krydset. Politiet gør kommunen opmærksom på de uautoriserede skilte, som politiet ikke ville kunne samtykke til. Kommunen meddeler efter partshøring påbud efter privatvejslovens § 57, stk. 5, om at skiltene skal fjernes. Vejdirektoratet · 23. oktober 2026
- Klage over kommunens afslag under henvisning til manglende hjemmel Vejdirektoratet · 21. oktober 2026
- Udtalelse om skiltning og placering af genstande på privat fællesvej Vejdirektoratet · 20. oktober 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - chikane - ej medhold Retsinformation · 16. oktober 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - retlig interesse - afvisning Retsinformation · 16. oktober 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - retlig interesse - afvisning Retsinformation · 16. oktober 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af færdselslov
Herved bekendtgøres færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 726 af 26. juli 2000, med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr.
1316 af 20. december 2000, lov nr. 1318 af 20. december 2000, lov nr. 341 af
16. maj 2001 og lov nr. 498 af 7. juni 2001.
Kapitel 1
Lovens område m.v.
Lovens område
§ 1.
Loven gælder, hvor andet ikke er bestemt, for færdsel
på vej, som benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter.
Definitioner m.v.
§ 2.
I
denne lov forstås ved:
1. Akseltryk:
det tryk, der overføres til vejen fra hjulene på en aksel.
2. Bil:
motorkøretøj, der er forsynet med 4 eller flere hjul eller
med bælter, valser, meder eller lignende, samt motorkøretøj på 3 hjul, hvis
egenvægt overstiger
400 kg.
3. Blokvogn:
motordrevet køretøj eller dertil koblet køretøj, hvis vægt,
akseltryk, dimensioner eller øvrige konstruktion udelukker køretøjet fra
registrering, og som er beregnet til transport af særlig tungt eller
omfangsrigt gods.
4. Egenvægt:
vægten af køretøj med tilbehør, som køretøjet normalt
medfører. Vægten af driftsmidler, herunder brændstof, smøreolie og kølevand,
Læs alt
samt fører medregnes ikke til egenvægten.
5. Fodgængerfelt:
den del af vejen, som er bestemt for gående ved passage over
kørebane eller cykelsti, og som er særlig afmærket.
6. Knallert:
to- eller trehjulet køretøj med en forbrændingsmotor med et
slagvolumen på ikke over 50 cm3
eller
med elmotor og med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på højst
45 km
i timen.
7. Krybespor:
særlig vognbane, som med færdselstavle anvises for
langsomtkørende færdsel.
8. Kørebane:
den del af vejen, der er bestemt for kørende, herunder dog
ikke cykelsti eller ridesti. Reglerne om færdsel på kørebane gælder også for
færdsel på cykelsti og ridesti.
9. Køretøj:
indretning på hjul, bælter, valser, meder eller andet, som
er indrettet til kørsel på vej, og som ikke løber på skinner.
Færdselsreglerne
for kørende gælder, i den udstrækning de kan anvendes, også for ridende samt
dem, der fører heste eller driver kreaturer.
10. Lygtetændingstiden:
tiden fra solnedgang til solopgang eller i øvrigt, når
anvendelse af køretøjets lygter på grund af mørke, tåge, dis, regn eller
lignende dårlige sigt- eller lysforhold er påkrævet enten for at gøre
køretøjet
synligt for andre trafikanter eller for at give føreren tilstrækkelig
synsvidde.
11. Motorcykel:
motorkøretøj på 2 hjul, med eller uden sidevogn, og
motorkøretøj på 3 hjul, hvis egenvægt ikke overstiger
400 kg.
12. Motordrevet køretøj:
køretøj, der er forsynet med motor som drivkraft. For
kørestol, som er konstrueret til en hastighed af højst
15 km
i timen og kun med væsentlig
konstruktiv forandring kan ændres til større hastighed, gælder bestemmelserne
om cykel, hvor intet andet er bestemt. Motordrevne køretøjer inddeles i
motorkøretøj, traktor, motorredskab og knallert.
13. Motorkøretøj:
motordrevet køretøj, der hovedsagelig er indrettet til
selvstændigt at benyttes til personbefordring eller godstransport. Knallert
anses dog ikke som motorkøretøj. Motordrevet køretøj, som er indrettet til at
trække andet køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en
hastighed af over
40 km
i timen, og motordrevet køretøj, som er indrettet til andet formål, og som er
konstrueret til en hastighed af over
30
km
i timen, anses ligeledes for motorkøretøj.
Motorkøretøjer inddeles i bil og motorcykel.
14. Motorredskab:
motordrevet køretøj, som hovedsagelig er indrettet som
arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af højst
30 km
i timen og kun med en væsentlig
konstruktiv forandring kan ændres til større hastighed. Motordrevet køretøj,
der er bestemt til at føres af en gående, anses som motorredskab.
15. Motorvej og motortrafikvej:
vej, som er forbeholdt færdsel med motorkøretøjer, og som
med færdselstavler er afmærket som henholdsvis motorvej og motortrafikvej.
16. Parkering:
enhver hensætning af et køretøj med eller uden fører.
Standsning kortere end 3 minutter, standsning for af- eller påstigning samt
af-
eller pålæsning af gods anses dog ikke for parkering.
17. Påhængskøretøj:
køretøj, der efter sin indretning er bestemt til at blive
trukket af andet køretøj. Påhængskøretøjer inddeles i påhængsvogn, sættevogn
og
påhængsredskab.
18. Påhængsredskab:
andet påhængskøretøj end påhængsvogn og sættevogn.
Campingvogn anses som påhængsredskab.
19. Påhængsvogn:
påhængskøretøj, der hovedsagelig er indrettet til befordring
af personer eller gods, sættevogn dog undtaget.
20. Sidevogn:
et-hjulet køretøj, der kobles til siden af et tohjulet
køretøj, og som hovedsagelig er indrettet til befordring af personer eller
gods.
21. Sættevogn:
påhængskøretøj, der hovedsagelig er indrettet til befordring
af personer eller gods, og som kobles til det trækkende køretøj således, at
køretøjet eller dets last delvis hviler på det trækkende køretøj.
22. Totalvægt:
køretøjets øjeblikkelige vægt med driftsmidler, fører og
last (faktiske totalvægt) eller den ved registrering eller godkendelse
tilladte
største vægt af køretøjet med driftsmidler, fører og last (tilladte
totalvægt).
23. Trafikant:
enhver, der færdes eller i øvrigt opholder sig på vej eller
i køretøj på vej.
24. Traktor:
motordrevet køretøj, som hovedsagelig er indrettet til at
trække andet køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en
hastighed af højst
40 km
i timen.
25. Tættere bebygget område:
område, hvis grænser tilkendegives ved særlig afmærkning.
26. Vej:
vej, gade, cykelsti, fortov, plads, bro, tunnel, passage,
sti eller lignende, hvad enten den er offentlig eller privat.
27. Vejkryds:
vejkryds, vejforgrening og vejudmunding.
28. Vognbane:
enhver af de baner, i hvilke kørebanen kan deles, og som
hver er tilstrækkelig bred til at kunne benyttes af en række køretøjer med 4
hjul.
Kapitel 2
Regler for al færdsel
Grundregler m.v.
§ 3.
Trafikanter skal optræde hensynsfuldt og udvise
agtpågivenhed, så at der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe
for andre, og således at færdslen ikke unødigt hindres eller forstyrres. Der
skal også vises hensyn over for dem, der bor eller opholder sig ved vejen.
Stk. 2.
Særligt
hensyn skal vises over for børn, skolepatruljer, ældre mennesker samt
personer,
der ifølge særligt af trafikministeren fastsat kendetegn eller i øvrigt,
efter
hvad der fremgår af omstændighederne, lider af svækket syn eller hørelse
eller
anden legemlig mangel eller sygdom, som er til ulempe for dem i færdslen.
Stk. 3.
Det
påhviler politi og vejmyndigheder efter samråd med skolerne at træffe
foranstaltninger til at beskytte børnene mod farerne fra den kørende færdsel
på
deres vej til og fra skolen.
Anvisninger for færdslen
§ 4.
Trafikanter
skal efterkomme de anvisninger for færdslen, som gives ved færdselstavler,
afmærkning på kørebane eller cykelsti, signalanlæg eller på anden måde, jf.
§ 95.
Stk. 2.
Trafikanter
skal efterkomme de anvisninger for færdslen, som gives af politiet eller
andre,
som trafikministeren har bemyndiget til at regulere færdslen, jf. § 89.
Disse anvisninger skal efterkommes forud for anvisninger i stk. 1.
Stk. 3.
Anvisningerne
i stk. 1 og 2 skal efterkommes forud for færdselsreglerne.
Stk. 4.
Trafikanter
skal uanset afmærkning, der tilkendegiver ubetinget vigepligt, rette sig
efter
signalanlæg, der regulerer færdslen i det pågældende vejkryds.
Færdsel over jernbanespor m.v.
§ 5.
Trafikanter,
der skal passere jernbaneoverkørsel, skal udvise særlig forsigtighed. Færdsel
over jernbaneoverkørsel må ikke finde sted, når det kan ses eller høres, at
tog
nærmer sig. Kørende skal afpasse hastigheden således, at standsning om
nødvendigt kan ske før sporene. Når sporene passeres, skal dette ske uden
unødigt ophold.
Stk. 2.
Trafikanter
må ikke passere jernbaneoverkørsel, når:
1)
pligt til standsning
er tilkendegivet ved signalanlæg,
2)
bomme er lukkede,
eller medens bomme lukkes eller åbnes, eller
3)
jernbanens personale
tilkendegiver, at tog nærmer sig.
Stk. 3.
Standsning
skal ske i betryggende afstand fra sporene og før signal eller bom.
Stk. 4.
Stk. 1-3
gælder også for passage af andre overkørsler samt for kørsel på eller over
spor, der ligger i vej, havneplads eller lignende uden at være afgrænset
derfra.
Stk. 5.
Trafikministeren
kan fastsætte bestemmelser om, hvilke sikkerhedsforanstaltninger der skal
iagttages ved passage af jernbaneoverkørsler med:
1)
transporter, der er
særlig langsomme eller tunge,
2)
transporter, der
overskrider de almindelige bestemmelser for bredde, længde eller højde, der
er
fastsat i medfør af § 84, eller
3)
dyr, der trækkes
eller drives.
Leg m.v.
§ 6.
Ingen
må springe af eller på et køretøj, der er i bevægelse, eller opholde sig på
et
køretøjs trinbræt eller lignende, medmindre det er særligt godkendt hertil.
Stk. 2.
Slæde,
trækvogn eller lignende må ikke hænges efter køretøj. Den, der løber på ski,
skøjter, rulleskøjter eller lignende, må ikke trækkes af køretøj.
Stk. 3.
Der må ikke
på vej køres på rullebræt eller laves glide- eller kælkebaner. På vej bortset
fra legegader må der ikke leges eller spilles bold til ulempe for færdslen.
Udrykningskørsel m.v.
§ 7.
Trafikministeren
fastsætter bestemmelser om udrykningskørsel og kan herunder fravige regler i
denne lov.
Stk. 2.
Når der ved
kørsel med udrykningskøretøj anvendes særlige af trafikministeren fastsatte
lyd- eller lyssignaler, skal andre trafikanter i god tid holde vejen åben for
køretøjet. Kørende skal om nødvendigt standse.
Stk. 3.
Trafikministeren
kan fastsætte nærmere bestemmelser til sikring af ambulancers og
brandslukningskøretøjers uhindrede kørsel til og fra uheldsstedet eller
brandstedet.
Stk. 4.
Motorkøretøj,
der i et enkelt tilfælde benyttes til kørsel med alvorligt syge eller
tilskadekomne eller i et andet lignende øjemed, som ikke tåler opsættelse, og
som foran på køretøjet på iøjnefaldende måde har anbragt en hvid dug, er
under
denne kørsel ligestillet med udrykningskøretøj. Føreren af motorkøretøjet
skal
snarest muligt, efter at sådan kørsel har fundet sted, give politiet
meddelelse
herom. Uberettiget anvendelse af hvid dug er forbudt.
Stk. 5.
Uvedkommende
må ikke komme så nær til et uheldssted eller brandsted, at redningsarbejdet
eller slukningsarbejdet, herunder kørsel til eller fra stedet, derved hæmmes.
Stk. 6.
Trafikanter
skal give fri passage for forsvarets og redningsberedskabets kolonner,
grupper
af børn under opsyn af leder, ligtog eller andet sluttet optog.
Beskadigelse af færdselstavler m.v.
§ 8.
Den,
der med eller uden egen skyld beskadiger færdselstavler, afmærkning på
kørebane
eller cykelsti, signalanlæg eller andre færdselsanordninger, skal straks
bringe
afmærkningen i orden igen, hvis det er muligt. Kan dette ikke ske, skal den
pågældende snarest underrette politiet og i øvrigt foretage, hvad der er
nødvendigt for at advare andre trafikanter.
Forpligtelser ved færdselsuheld
§ 9.
Trafikant,
der med eller uden egen skyld bliver indblandet i et færdselsuheld, skal
straks
standse og i muligt omfang yde hjælp til tilskadekomne. Den pågældende skal
endvidere til sikring af færdslen deltage i de foranstaltninger, som uheldet
giver anledning til. Hvis en anden, der er indblandet i uheldet, anmoder
herom,
skal vedkommende opgive navn og bopæl. Tilsvarende oplysninger skal efter
anmodning gives den, på hvis ejendom eller ting, der er sket skade.
Stk. 2.
Er der sket
skade på en anden person, og er skaden ikke ubetydelig, skal den, der har
forvoldt skaden, snarest muligt underrette politiet. Er der sket skade på
ejendom eller ting, og er der ingen til stede, som kan modtage de
oplysninger,
der er nævnt i stk. 1, skal den, der har forvoldt skaden, snarest muligt
underrette skadelidte eller politiet.
Stk. 3.
Er nogen
dræbt eller kommet alvorligt til skade ved færdselsuheldet, må der ikke
ændres
ved forholdene på uheldsstedet eller fjernes spor, som kan være af betydning
for opklaringen af uheldet. Køretøj, der har været indblandet i uheldet, skal
dog flyttes, hvis dets placering er til fare for færdslen.
Kapitel 3
Færdselsregler for gående
§ 10.
Gående skal benytte fortov, gangsti eller rabat, dog
ikke midterrabat. Cykelsti eller kørebane må kun benyttes, såfremt der ikke
findes fortov, gangsti eller egnet rabat.
Stk. 2.
Gående, som
benytter kørebanen, skal gå yderst i venstre side i færdselsretningen eller,
hvis vedkommende trækker cykel eller knallert, yderst i højre side. Den
gående
kan dog gå i den modsatte side, hvis den pågældende ellers ville blive udsat
for fare, eller hvis særlige omstændigheder tilsiger det.
Stk. 3.
På fortov,
gangsti, cykelsti eller rabat må gående ikke trække cykel eller knallert
eller
medføre omfangsrige genstande, såfremt dette vil være til væsentlig ulempe
for
andre gående. Gående, som benytter cykelsti, må ikke være til ulempe for
kørende på cykelstien.
Stk. 4.
Gående, der
vil passere kørebane eller cykelsti, skal, når kørebanen eller cykelstien
betrædes, udvise den forsigtighed, der er nødvendig under hensyn til
afstanden
til og hastigheden af kørende, der nærmer sig stedet. Passagen skal ske uden
unødigt ophold.
Stk. 5.
Ved passage
over kørebane eller cykelsti skal fodgængerfelt benyttes, såfremt et sådant
findes i nærheden. Findes fodgængerbro eller -tunnel i nærheden, skal broen
eller tunnelen om muligt benyttes.
Stk. 6.
I andre
tilfælde end nævnt i stk. 5 skal passagen ske lige over kørebane eller
cykelsti og fortrinsvis i tilslutning til vejkryds.
Stk. 7.
På steder,
hvor færdslen reguleres af politi eller ved signalanlæg, må kørebane og
cykelsti kun betrædes, når signal, der gælder for den gående, viser grønt
lys,
eller når det ved politiets tegngivning tilkendegives, at færdslen er fri i
den
gåendes færdselsretning.
§ 11.
Som
gående anses også den, der løber på ski, skøjter, rulleskøjter eller
lignende,
og den, der fører barnevogn eller legevogn. Den, der skubber kørestol,
trækker
cykel eller knallert, anses ligeledes som gående.
§ 12.
Sluttet
optog skal så vidt muligt færdes på rabat, dog ikke midterrabat, eller i
kørebanens højre side i færdselsretningen. Børn i gruppe med højst to ved
siden
af hinanden skal om muligt benytte fortov, gangsti, rabat, dog ikke
midterrabat, eller cykelsti. Optog, som i lygtetændingstiden benytter rabat,
kørebane eller cykelsti, skal foran mod vejens midte medføre mindst én lygte,
der viser hvidt eller gult lys fremad, og bagtil mindst én lygte, der viser
rødt lys bagud.
§ 13.
Invalid,
der selv fører kørestol, må, hvis der køres med almindelig ganghastighed,
benytte fortov, gangsti eller rabat samt fodgængerfelt og anses i så fald som
gående.
Kapitel 4
Færdselsregler for kørende
Anvendelsen af vejens forskellige baner
§ 14.
Er der på vej anlagt særlige baner for forskellige
færdselsarter, skal kørende benytte den bane, som er bestemt for færdsel med
køretøj af den pågældende art.
Stk. 2.
Ikke
registreringspligtig knallert skal føres på cykelsti, medmindre andet er
tilkendegivet ved afmærkning. Hastigheden skal på cykelsti afpasses således,
at
der ikke fremkaldes fare eller ulempe for den øvrige færdsel på denne.
Cyklist
og fører af ikke registreringspligtig knallert må kun anvende cykelsti i
højre
side af vejen i færdselsretningen, medmindre andet er tilkendegivet ved
afmærkning.
Stk. 3.
Cykel eller
ikke registreringspligtig knallert må ikke føres på cykelsti, såfremt
køretøjet
på grund af dets bredde i belæsset eller ubelæsset stand kan være til
væsentlig
ulempe for andre kørende på cykelstien.
Stk. 4.
Trafikministeren
kan fastsætte bestemmelser om cyklisters anvendelse af fortov og gangsti. Der
skal i sådanne tilfælde være klar adskillelse mellem den del af fortovet
eller
gangstien, hvorpå cyklister må færdes, og den del, der er forbeholdt for
gående.
Stk. 5.
Hvor der
findes et krybespor, skal dette anvendes af køretøjer, der fremføres med en
lavere hastighed end den, som er angivet på færdselstavlen ved krybesporet.
Andet køretøj må ikke føres i krybespor. Ved udkørsel fra krybespor skal den
kørende sikre sig, at manøvren kan udføres uden fare eller unødig ulempe for
andre.
Placeringen på vejen
§ 15.
Kørende
skal under hensyntagen til anden færdsel og forholdene i øvrigt holde så
langt
til højre som muligt.
Stk. 2.
Har
kørebanen tre vognbaner, må et køretøj ikke benytte den vognbane, som er
beliggende yderst til venstre i færdselsretningen, medmindre færdslen på
kørebanen er ensrettet.
Stk. 3.
Afstanden
til foran kørende skal afpasses på en sådan måde, at der ikke er fare for
påkørsel,
hvis køretøjet foran standser, eller dets hastighed nedsættes. Køretøjer, for
hvilke der gælder en særlig hastighedsbegrænsning, jf. § 43, skal uden
for
tættere bebygget område tillige holde en sådan afstand til foran kørende, at
overhalende køretøjer uden fare kan føres ind imellem et sådant køretøj og
køretøjet foran.
Stk. 4.
Kørende
skal holde til højre for helleanlæg, færdselsfyr og lignende, der er anlagt
eller anbragt på kørebanen. Kørende kan dog også køre venstre om, hvis dette
er
tilkendegivet ved afmærkning, eller indretningen er beliggende på kørebaner
med
ensrettet færdsel.
Stk. 5.
Køretøj,
der anvendes ved vejarbejde, kan med fornøden forsigtighed føres således, som
det er nødvendigt af hensyn til arbejdet.
Svingning m.v.
§ 16.
I
god tid før vejkryds skal kørende i de tilfælde, hvor kørebanen har to eller
flere vognbaner, der er forbeholdt færdslen i samme retning, anbringe sig i
vognbanen længst til højre, hvis der skal svinges til højre, og i vognbanen
længst til venstre, hvis der skal svinges til venstre. Den, der skal lige ud,
kan anbringe sig i den vognbane, som under hensyn til den øvrige færdsel og
den
fortsatte kørsel er den mest hensigtsmæssige.
Stk. 2.
Kørende,
som i vejkryds ønsker at ændre færdselsretning, skal før forberedelsen og
udførelsen af manøvren sikre sig, at denne kan foretages uden fare eller
unødig
ulempe for andre, som færdes i samme retning.
Stk. 3.
Ved
svingning til højre skal køretøjet føres så langt ud mod kørebanens højre
kant
som muligt. Svinget skal gøres så lille som muligt. Ved svingning til venstre
skal køretøjet føres så langt som muligt ind mod kørebanens midte eller, hvis
kørebanen har ensrettet færdsel, mod kørebanens venstre kant. Svingningen
skal
foretages på en sådan måde, at køretøjet, når det forlader krydset, befinder
sig til højre på den kørebane, det svinger ind på.
Stk. 4.
Har den
kørebane, som køretøjet efter svingningen føres ind på, to eller flere
vognbaner, der er forbeholdt færdslen i samme retning, skal svingningen
uanset
bestemmelserne i stk. 3 udføres på den måde, der under hensyn til den
øvrige færdsel og den fortsatte kørsel er mest hensigtsmæssig.
Stk. 5.
Modkørende
køretøjer, der fra hver sin side føres ind i et vejkryds, hvor de begge skal
svinge til venstre, kan køre forbi hinanden til venstre, hvis dette kan ske
uden fare eller ulempe.
§ 17.
§ 16,
stk. 1-3, gælder også ved kørsel over eller bort fra kørebanen uden for
vejkryds.
Stk. 2.
Køretøj,
der anvendes ved vejarbejde, kan med fornøden forsigtighed føres således, som
det er nødvendigt af hensyn til arbejdet.
Vending, bakning og vognbaneskift m.v.
§ 18.
Kørende
skal før vending eller bakning sikre sig, at manøvren kan udføres uden fare
eller ulempe for andre. Vending skal ske forlæns til venstre, medmindre
forholdene ikke tillader dette.
Stk. 2.
Kørende
skal før igangsætning fra kanten af vejen, ved vognbaneskift eller anden
ændring af køretøjets placering til siden sikre sig, at manøvren kan udføres
uden fare eller unødig ulempe for andre. Det samme gælder, når den kørende
vil
standse eller hurtigt nedsætter hastigheden.
Stk. 3.
Kørende i
tilkørselsbane (accelerationsbane) skal tilpasse sin hastighed til færdslen i
den vognbane, som skal benyttes under den fortsatte kørsel, og forlade
tilkørselsbanen, når det kan ske uden fare eller unødig ulempe. Kørende i den
vognbane, som færdslen i tilkørselsbanen skal køre ud i, skal, om nødvendigt
ved at nedsætte hastigheden, lette udkørslen fra tilkørselsbanen.
Stk. 4.
Hvor
antallet af vognbaner, der er forbeholdt færdslen i samme retning,
formindskes,
skal de kørende under gensidig hensyntagen tilpasse deres kørsel efter de
ændrede forhold, herunder ved eventuelt at ændre hastigheden. Det samme
gælder
ved sammenløb af to kørebaner.
Stk. 5.
Frakørselsbane
(decelerationsbane) skal benyttes straks ved banens begyndelse. Det samme
gælder baner, der er forbeholdt en vis art færdsel, samt baner, der skal
benyttes ved svingning.
Kørsel ved busstoppested m.v.
§ 19.
Kørende,
som i tættere bebygget område nærmer sig et stoppested, hvor en bus er
standset,
skal, hvis føreren af bussen giver tegn til igangsætning, nedsætte
hastigheden
og om nødvendigt standse, således at bussen kan forlade stoppestedet. Føreren
af bussen fritages dog ikke herved for at udvise særlig forsigtighed for at
undgå fare.
Stk. 2.
Kørende,
som nærmer sig en skolebus, der er standset for at optage eller afsætte
passagerer, skal udvise særlig agtpågivenhed. Det samme gælder, når en
skolebus
forlader et sådant sted. Føreren skal specielt være opmærksom på, om børn
befinder sig på kørebanen eller er på vej ud på denne.
Møde
§ 20.
Kørende,
som møder hinanden, skal holde til højre. De skal holde tilstrækkelig afstand
til siden mellem køretøjerne og samtidig udvise særlig agtpågivenhed over for
trafikanter, der færdes i kørebanens højre side. Er vejen delvis spærret,
skal
det køretøj, i hvis side af kørebanen spærringen er, om nødvendigt standse og
lade det mødende køretøj passere.
Stk. 2.
Ved møde
med køretøjer, som anvendes ved vejarbejde, kan der med fornøden forsigtighed
køres på den måde, som er mest hensigtsmæssig.
Overhaling
§ 21.
Overhaling
skal ske til venstre. Dog skal overhaling ske højre om et køretøj, hvis fører
svinger til venstre eller tydeligt forbereder et sådant sving. Cyklist og
fører
af ikke registreringspligtig knallert kan overhale køretøjer af andre arter
til
højre.
Stk. 2.
Kørende,
der vil overhale, skal sikre sig, at dette kan ske uden fare, herunder
særlig:
1)
at den vognbane, hvor
overhalingen skal foregå, på en tilstrækkelig lang strækning er fri for
modkørende færdsel, og at der ikke er anden hindring for overhalingen,
2)
at den foran kørende
ikke giver tegn til overhaling af et andet køretøj,
3)
at bagfra kommende
køretøjer ikke har påbegyndt overhaling, og
4)
at det, bortset fra
tilfælde, hvor overhaling sker i en vognbane, hvor modkørende færdsel ikke må
forekomme, efter overhalingen utvivlsomt er muligt atter at føre køretøjet
ind
i trafikstrømmen uden at være til ulempe for denne.
Stk. 3.
Den
overhalende skal holde tilstrækkelig afstand til siden mellem sit køretøj og
det køretøj, der overhales. Sker overhaling til venstre, skal den overhalende
holde til højre, så snart dette kan ske uden fare eller ulempe. Køretøjet
behøver dog ikke at blive ført tilbage i vognbanen til højre, hvis den
overhalende efter overhalingen har til hensigt straks at overhale endnu et
køretøj, og betingelserne for at foretage overhaling i øvrigt er opfyldt.
Stk. 4.
Køretøj,
som anvendes ved vejarbejde, kan med fornøden forsigtighed overhales på den
måde, der er mest hensigtsmæssig.
§ 22.
Når
en foran kørende bliver opmærksom på, at en bagfra kommende vil overhale til
venstre, skal den pågældende holde så langt til højre som muligt og må ikke
øge
hastigheden.
Stk. 2.
Hvis et
køretøj føres med lav hastighed eller optager megen plads, og kørebanen er
smal
eller bugtet, eller der er modkørende færdsel, skal føreren være særlig
opmærksom på bagfra kommende færdsel. Såfremt det kan gøre overhalingen
lettere, skal føreren nedsætte hastigheden og om nødvendigt føre køretøjet ud
til siden, så snart dette er muligt, og eventuelt helt standse.
Forbud mod overhaling
§ 23.
Overhaling
må ikke foretages:
1)
umiddelbart foran
eller i vejkryds, medmindre:
a)
køretøjerne er
placeret i vognbaner, der er forbeholdt færdslen i samme retning, jf.
§ 16, stk. 1,
b)
overhaling skal ske
til højre af hensyn til køretøj, der svinger til venstre,
c)
færdslen i krydset
reguleres af politi eller ved signalanlæg, eller
d)
færdslen på den
krydsende vej har ubetinget vigepligt i medfør af § 26,
2)
umiddelbart foran
eller på en jernbaneoverkørsel, eller
3)
når oversigten foran
eller på uoverskuelig bakke eller i vejkurve er begrænset, medmindre
kørebanen
i kørselsretningen har mindst to vognbaner, hvor modkørende færdsel ikke må
forekomme.
Stk. 2.
Stk. 1
gælder ikke ved overhaling af tohjulet cykel og tohjulet ikke
registreringspligtig knallert.
Forbikørsel og vognbaneskift i tæt færdsel
§ 24.
Er
færdslen tæt, og fremføres den i flere rækker med en hastighed, der bestemmes
af de foran kørende, skal det ikke anses som overhaling, hvis et køretøj i en
vognbane føres forbi et køretøj i en anden vognbane. I sådanne tilfælde må
der
ikke skiftes vognbane, medmindre det er påkrævet efter §16, stk. 1,
§ 17, stk. 1, § 18, stk. 3-5, eller det sker for at
parkere
eller standse.
Stk. 2.
Føres et
køretøj i en vognbane, der ved afmærkning er forbeholdt en vis art af
færdsel,
forbi et køretøj i en anden vognbane, som ikke er forbeholdt en sådan art af
færdsel, eller bliver det forbikørt, anses dette ikke som overhaling.
Overhaling og forbikørsel
ved fodgængerfelt
§ 25.
Kørende,
som nærmer sig et fodgængerfelt, må ikke foretage overhaling eller
forbikørsel
af et andet køretøj, såfremt dette køretøj hindrer fuldt udsyn over
fodgængerfeltet.
Vigepligt m.v.
§ 26.
Kørende
skal iagttage særlig forsigtighed ved vejkryds.
Stk. 2.
Ved kørsel
ind på eller over en vej har den kørende vigepligt for den kørende færdsel
fra
begge sider (ubetinget vigepligt), såfremt dette er tilkendegivet ved
afmærkning i medfør af § 95.
Stk. 3.
Ubetinget
vigepligt gælder endvidere ved udkørsel fra parkeringsplads, ejendom eller
grundstykke, tankstation eller andet lignende område uden for vej, fra sti,
gågade, markvej eller lignende og ved enhver udkørsel fra vej, der sker over
fortov, cykelsti eller rabat, som er hævet over kørebanen på den vej, der
køres
ind på. Cyklist eller knallertkører, som fra en cykelsti, der ikke er anlagt
i
forbindelse med en vej, kører ind på eller over en vej, samt cyklist eller
knallertkører, der svinger fra en cykelsti ud på kørebanen, har ligeledes
ubetinget vigepligt.
Stk. 4.
Når kørende
i andre tilfælde færdes på en sådan måde, at deres færdselsretninger skærer
hinanden, har føreren af det køretøj, der har det andet køretøj på sin højre
side, vigepligt (højre- vigepligt), medmindre andet følger af § 18.
Stk. 5.
Kørende,
som har vigepligt, skal på tydelig måde ved i god tid at nedsætte hastigheden
eller standse, tilkendegive, at de vil opfylde vigepligten. Kørslen må kun
fortsættes, når det under hensyn til andre køretøjers placering på vejen,
afstanden
til dem og deres hastighed kan ske uden fare eller ulempe.
Stk. 6.
Kørende må
ikke svinge til venstre, før det kan ske uden ulempe for modkørende færdsel.
Ved svingning til højre må den kørende ikke være til ulempe for cyklister og
knallertkørere, der kører lige ud. Er der i forbindelse med vejen anlagt
cykelsti, hvor færdsel i begge retninger er tilladt (dobbeltrettet cykelsti),
må kørende ikke svinge til venstre, før det kan ske uden ulempe for cyklister
og knallertkørere, der kører lige ud. Det samme gælder ved svingning til
højre
over for modkørende cyklister og knallertkørere. Tilsvarende regler gælder
ved
kørsel over eller bort fra kørebanen uden for vejkryds.
Stk. 7.
Kørende,
som nærmer sig eller kører ind i vejkryds, skal køre således, at der ikke
opstår unødig ulempe for færdslen på den krydsende vej, såfremt vedkommende
tvinges til at standse i krydset. I kryds, hvor færdslen reguleres ved
signalanlæg, må den kørende, selv om signalet viser grønt lys, ikke køre ind
i
krydset, hvis den pågældende på grund af færdselsforholdene på stedet må
indse,
at krydset ikke vil kunne forlades, inden signalet har skiftet til grønt lys
for krydsende færdsel.
Forpligtelser over for gående
§ 27.
Kørende,
som møder eller kører forbi gående, skal give den gående tid til at vige til
side samt i øvrigt give den gående fornøden plads på vejen.
Stk. 2.
Kørende,
som kører over fortov eller gangsti, eller i øvrigt fører køretøj ind på
kørebanen fra udkørsel fra ejendom ved vejen, skal holde tilbage for gående.
Det samme gælder ved kørsel ind på eller over gågade.
Stk. 3.
Ved kørsel
på gågade skal de kørende udvise særlig agtpågivenhed og hensynsfuldhed over
for gående.
Stk. 4.
Ved
busstoppested, beliggende ved kanten af cykelsti, hvor passagererne ikke
optages fra eller afsættes på et areal, der er særligt indrettet for dem,
skal
de kørende på cykelstien holde tilbage og om fornødent standse for på- eller
afstigende passagerer.
Stk. 5.
Ved
svingning i vejkryds må kørende ikke være til fare for gående, der passerer
den
kørebane, som skal benyttes under den fortsatte kørsel. Tilsvarende gælder
ved
kørsel over eller bort fra kørebanen uden for vejkryds.
Stk. 6.
Ved
fodgængerfelt på steder, hvor færdslen reguleres af politi eller ved
signalanlæg, skal den kørende, selv om han i øvrigt ifølge signalet eller
politiets tegngivning kan passere fodgængerfeltet, holde tilbage for gående,
som befinder sig i feltet på vej over kørebanen. Er et sådant fodgængerfelt
beliggende ved vejkryds, skal den kørende, som efter svingning i krydset skal
passere feltet, køre med passende lav hastighed og om nødvendigt standse for
at
lade de gående passere, som befinder sig i fodgængerfeltet eller er på vej ud
i
dette.
Stk. 7.
Kørende,
som nærmer sig et fodgængerfelt, der ikke er reguleret, skal afpasse
hastigheden således, at der ikke opstår fare eller ulempe for gående, som
befinder sig i feltet eller er på vej ud i dette. Den kørende skal om
nødvendigt standse for at lade de gående passere.
Stk. 8.
Kørende
skal så vidt muligt undgå, at køretøjet standses i fodgængerfeltet.
Standsning og parkering
§ 28.
Standsning
eller parkering må ikke ske på et sådant sted eller på en sådan måde, at der
opstår fare eller ulempe for færdslen.
Stk. 2.
Standsning
eller parkering må kun ske i højre side af vejen i færdselsretningen. På
mindre
befærdet vej og vej med ensrettet færdsel kan standsning eller parkering dog
ske i venstre side. Ved standsning eller parkering skal køretøjet anbringes i
vejens længderetning ved kørebanens yderkant eller om muligt uden for denne.
Ved standsning eller parkering på parkeringsplads, som uden for tættere
bebygget område er anlagt i umiddelbar tilslutning til vejen, skal føreren så
vidt muligt benytte parkeringsplads, der er beliggende til højre i
færdselsretningen.
Stk. 3.
Standsning eller
parkering må ikke ske på cykelsti, gangsti eller fortov. Tilsvarende gælder
for
midterrabat, helleanlæg og lignende. Køretøj, hvis tilladte totalvægt ikke
overstiger 3,5 t, kan dog, medmindre andet bestemmes i en lokal
bekendtgørelse,
standses eller parkeres med en del af køretøjet på fortov, såfremt dette ikke
er til fare eller ulempe for færdslen på fortovet. 1. pkt. gælder ikke cykler
og tohjulede knallerter.
Stk. 4.
Når føreren
af et køretøj forlader dette, skal det sikres, at køretøjet ikke kan sætte i
gang af sig selv. Føreren skal endvidere træffe foranstaltninger for at
sikre,
at køretøjet ikke uberettiget kan benyttes af andre. Påbudt anordning til
tyverisikring skal være sat i funktion. Trafikministeren kan fastsætte
bestemmelser om, hvilke typer låseanordninger der skal anvendes.
Stk. 5.
Åbning af
vogndøre, på- eller afstigning og på- eller aflæsning skal finde sted på en
sådan måde, at der ikke opstår fare eller unødig ulempe.
§ 29.
Standsning
eller parkering må ikke ske:
1)
på fodgængerfelt
eller ud for udkørsel fra cykelsti eller inden for en afstand af
5 m
foran fodgængerfeltet eller
udkørslen,
2)
i vejkryds eller
inden for en afstand af
10 m
fra den tværgående kørebanes eller cykelstis nærmeste kant,
3)
på jernbaneoverkørsel
eller anden overkørsel,
4)
på en sådan måde, at
færdselstavle eller -signal dækkes,
5)
på bro over motorvej,
i viadukt eller tunnel,
6)
på eller i nærheden
af bakketop eller i eller ved uoverskueligt vejsving,
7)
på strækning, hvor
kørebanen før vejkryds ved hjælp af spærrelinier er inddelt i vognbaner,
eller
inden for en afstand af
5 m
før begyndelsen af en sådan strækning,
8)
ved siden af
spærrelinie, hvis afstanden mellem køretøjet og linien er mindre end
3 m, og der ikke mellem køretøjet og
spærrelinien findes en punkteret linie,
9)
i krybespor eller
10)
på afmærket holdeplads
for hyrevogne.
Stk. 2.
Ved
busstoppested er det ikke tilladt at standse eller parkere på den afmærkede
strækning på hver side af stoppestedsskiltet. Findes en sådan afmærkning
ikke,
gælder forbudet inden for en afstand af
12
m
på hver side af skiltet.
Stk. 3.
Parkering
må ikke ske:
1)
nærmere end
30 m
fra jernbaneoverkørsel,
2)
ud for ind- og
udkørsel til og fra ejendom eller i øvrigt således, at kørsel til eller fra
ejendom væsentlig vanskeliggøres,
3)
på kørebanen på
hovedveje uden for tættere bebygget område,
4)
ved siden af andet
køretøj, som holder ved kørebanens kant, bortset fra tohjulet cykel, tohjulet
knallert eller tohjulet motorcykel uden sidevogn, eller
5)
på en sådan måde, at
adgangen til andet køretøj herved hindres, eller at dette ikke kan føres fra
stedet.
Stk. 4.
Trafikministeren
kan fastsætte yderligere forbud mod standsning og parkering, herunder
gældende
for enkelte typer af køretøjer.
§ 30.
§§ 28
og 29 gælder ikke for køretøj, der anvendes ved vejarbejde, såfremt
standsning
eller parkering er nødvendig af hensyn til arbejdet, og der træffes fornødne
sikkerhedsforanstaltninger. Det samme gælder standsning eller parkering, der
foretages af politi, redningsberedskab eller redningskorps.
Forpligtelser ved standsning og parkering
på særlige områder og i særlige tilfælde
§ 31.
Er
køretøj standset eller parkeret på spor, der ligger i vej, havneplads eller
lignende, eller inden for
2 m
fra nærmeste skinne, må føreren ikke fjerne sig længere fra køretøjet, end at
vedkommende til enhver tid kan være opmærksom på eventuel trafik ad sporet.
Når
det kan ses eller høres, at tog eller andet skinnekøretøj nærmer sig, skal
føreren uopfordret fjerne køretøjet.
Stk. 2.
Køretøj, som på grund af færdselsuheld, motorfejl
eller af anden årsag er standset på et sted, hvor det er forbudt at standse
eller parkere, skal snarest muligt flyttes til et passende sted, medmindre
andet følger af bestemmelserne i § 9. Er køretøjet standset på et sådant
sted eller på en sådan måde, at der opstår fare eller ulempe for færdslen,
skal
føreren, såfremt køretøjet ikke straks fjernes, træffe foranstaltninger for
at
advare andre trafikanter. Motordrevet køretøj, bortset fra tohjulet knallert
og
tohjulet motorcykel uden sidevogn, samt påhængskøretøj skal afmærkes med en
trekantet advarselsanordning. Denne skal anbringes, så kørende, der nærmer
sig,
advares i god tid. Trafikministeren fastsætter nærmere regler om
advarselsanordningen og dens anbringelse.
Stk. 3.
Er køretøjet standset på jernbaneoverkørsel eller
anden overkørsel, skal føreren, hvis køretøjet ikke straks kan flyttes, også
træffe sådanne foranstaltninger, der er nødvendige for at advare førere af
tog
eller andet skinnekøretøj.
Signaler og tegn
§ 32.
Kørende
skal, når det er nødvendigt for at forebygge eller afværge fare, ved lyd-
eller
lyssignal eller på anden hensigtsmæssig måde henlede andre trafikanters
opmærksomhed på faren. I lygtetændingstiden skal fører af motorkøretøj
anvende
lyssignal i stedet for lydsignal, medmindre faren er overhængende. Lydsignal
må
ikke anvendes uden for de tilfælde, der er nævnt i 1. og 2. pkt., og må ikke
vare længere end nødvendigt. Lyssignal gives ved blink med køretøjets fjern-
eller nærlys.
Stk. 2.
Kørende skal give tegn før igangsætning fra kanten af
vejen og før vending og svingning. Ved vognbaneskift eller anden ikke
ubetydelig ændring af køretøjets placering til siden skal kørende give tegn,
når det er påkrævet til vejledning for den øvrige færdsel. Tegnet skal gives
ved hjælp af blinklys, hvor anbringelse heraf på køretøjet er påbudt eller
tilladt, og i øvrigt ved, at en arm rækkes vandret ud til siden.
Stk. 3.
Kørende, der standser eller hurtigt nedsætter
hastigheden, skal give tegn, når det er påkrævet til vejledning for andre.
Tegnet skal gives ved brug af stoplygte, hvor anbringelse heraf på køretøjet
er
påbudt eller tilladt, og i øvrigt ved, at en arm rækkes i vejret.
Stk. 4.
De tegn, der nævnes i stk. 2 og 3, skal gives i
god tid før den påtænkte manøvre og på en tydeligt synlig og utvetydig måde.
Tegngivningen skal senest være ophørt, når den pågældende manøvre er
afsluttet.
Lygteføring
§ 33.
Ved
kørsel i lygtetændingstiden skal de påbudte lygter holdes tændt. På flere
sammenkoblede køretøjer er det kun nødvendigt at holde baglygter tændt bagest
på vogntoget og nummerpladebelysningen tændt ved vogntogets bageste
nummerplade.
Stk. 2.
Fjernlys
(langt lys) skal anvendes, når førerens synsvidde under hensyn til køretøjets
hastighed ellers er utilstrækkelig til sikker kørsel.
Stk. 3.
Fjernlys
(langt lys) må ikke anvendes:
1)
på strækning, hvor
vejen er tilstrækkeligt oplyst,
2)
ved møde med andet
køretøj i sådan afstand fra dette, at føreren kan blændes,
3)
ved møde med tog, som
fremføres langs med vejen, hvis der kan opstå risiko for blænding ved
anvendelse af fjernlys, eller
4)
ved kørsel bag efter
et andet køretøj, såfremt den forankørende kan blændes af fjernlyset og
anvendelse af nærlys under hensyn til køretøjets hastighed og lysforholdene i
øvrigt giver føreren tilstrækkelig synsvidde til sikker kørsel.
Stk. 4.
Såfremt
fjernlys (langt lys) efter stk. 2 ikke findes påkrævet, kan nærlys (kort
lys) anvendes. Hvis fjernlys (langt lys) i medfør af stk. 3 ikke må
anvendes, skal nærlys (kort lys) anvendes.
Stk. 5.
Tågelygter
må kun anvendes i tåge og under kraftig nedbør og kan i så fald anvendes i
stedet for de foreskrevne lygter. Hjælpelygter må ikke anvendes til andet
formål end det, hvortil lygten er bestemt.
Stk. 6.
Lygter må
ikke anvendes således, at andre førere kan blændes.
Stk. 7.
Anvendelse
af andre lygter og andre refleksanordninger end påbudt eller tilladt i denne
lov eller de bestemmelser, der er udfærdiget i medfør af loven, er forbudt.
§ 33 a.
Ved
kørsel uden for lygtetændingstiden skal nærlys (kort lys) anvendes på
motordrevne
køretøjer. Ved kørsel med motorredskab gælder dette dog kun, såfremt
motorredskabet er forsynet med nærlyslygter. I stedet for nærlys kan anvendes
tågeforlygter eller særligt kørelys.
Stk. 2.
Trafikministeren
kan fastsætte regler om fritagelse for pligten til at anvende nærlys m.v. ved
lejlighedsvis kørsel med veterankøretøjer og ved kørsel med køretøjer under
opbygning eller reparation.
Stk. 3.
§ 33,
stk. 7, gælder også ved kørsel uden for lygtetændingstiden.
§ 34.
Køretøjer,
der ikke skal være udstyret med lygter, skal i lygtetændingstiden være
afmærket
efter bestemmelser, der fastsættes af trafikministeren.
Stk. 2.
Trafikministeren
kan fastsætte bestemmelser om afmærkning af ridende.
§ 35.
Er
køretøj i lygtetændingstiden standset eller parkeret på vej, skal køretøjets
positionslys (parkeringslys), baglygter og nummerpladebelysning holdes tændt.
Trafikministeren kan fastsætte bestemmelser om, at også andre lygter end dem,
der er nævnt i 1. pkt., skal eller kan holdes tændt.
Stk. 2.
Køretøj,
der ikke skal være udstyret med lygter, skal, når det i lygtetændingstiden er
standset eller parkeret på vej, være afmærket efter bestemmelser, der
fastsættes af trafikministeren.
Stk. 3.
Andre
lygter end dem, der er omfattet af stk. 1 og 2, må ikke holdes tændt.
Stk. 4.
Er et
motordrevet køretøj, hvis længde og bredde ikke overstiger henholdsvis
6 m
og
2 m, parkeret langs vejens kant i tættere
bebygget område, behøver kun positionslys (parkeringslys) og baglygte mod
vejens midte at være tændt, medmindre køretøjet er tilkoblet andet køretøj.
Trafikministeren kan fastsætte bestemmelser om, at der i stedet kan anvendes
særlig sidelygte.
Stk. 5.
Ved
standsning eller parkering af sammenkoblede køretøjer gælder bestemmelsen i
§ 33, stk. 1, 2. pkt.
§ 36.
§ 35
gælder ikke, såfremt vejen er så godt oplyst, at køretøjet tydeligt kan
iagttages på tilstrækkelig afstand, eller såfremt det er standset eller
parkeret på parkeringsplads eller andet afmærket område for parkering.
Stk. 2.
Belysningen
behøver heller ikke at være tændt på tohjulet cykel, tohjulet knallert eller
tohjulet motorcykel uden sidevogn, såfremt køretøjet henstilles langs vejens
yderste kant.
Cykel- og motorløb
§ 37.
Cykelløb
må kun finde sted med politiets tilladelse. Politiet kan forbyde
træningskørsel
på visse veje og visse tider.
Stk. 2.
Trafikministeren
kan fastsætte bestemmelser om gennemførelse af motionsløb for cyklister.
Stk. 3.
Trafikministeren
kan tillade, at:
1)
internationalt
motorløb passerer dansk område,
2)
der afholdes
orienteringsløb og præcisionsløb med motorkøretøjer og knallerter,
3)
der undtagelsesvis
afholdes hastighedskonkurrencer på mindre betydende og mindre befærdede veje,
der på betryggende vis er afspærret fra al anden færdsel, og at
4)
der undtagelsesvis
afholdes motorløb på midlertidig, afspærret bane, som er etableret på vej,
der ellers benyttes til almindelig færdsel af en eller
flere færdselsarter.
Stk. 4.
Al anden
kap- og væddekørsel på vej må ikke finde sted.
Stk. 5.
Trafikministeren
kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte bestemmelser om
betaling
for eventuel politimæssig assistance, der efter politiets skøn er påkrævet
under afviklingen af de i stk. 1-3 nævnte løb.
Stk. 6.
Motorløb
uden for vej, som benyttes til almindelig færdsel af en eller flere
færdselsarter, må kun finde sted med politiets tilladelse og på en af
politiet
godkendt afspærret bane. Trafikministeren kan efter forhandling med
justitsministeren fastsætte bestemmelser om politiets godkendelse af baner
til
motorløb uden for vej, som benyttes til almindelig færdsel af en eller flere
færdselsarter, og meddelelse af tilladelse til afholdelse af sådanne løb samt
de nærmere vilkår herfor. Der kan endvidere fastsættes regler om adgangen til
at påklage politiets afgørelser, herunder at afgørelser ikke skal kunne
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 7.
Trafikministeren
kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte bestemmelser om
sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af publikum og løbsdeltagere ved
kap- eller væddekørsel uden for vej.
Unødig støj m.v.
§ 38.
Fører
af motordrevet køretøj skal betjene køretøjet således, at det ikke afgiver
unødig støj eller unødigt udvikler røg eller gasarter.
Stk. 2.
I og ved
bebyggelse må kørsel, der er unødvendig og forstyrrende, ikke finde sted.
Hastighed
og køremåde i øvrigt skal på sådanne steder afpasses således, at andre ikke
unødigt forstyrres.
Forsvarets og redningsberedskabets køretøjer
§ 39.
For
forsvarets og redningsberedskabets køretøjer gælder færdselsreglerne i den
udstrækning, de kan anvendes. Hvor reglerne fraviges, skal der træffes
foranstaltninger til at undgå fare eller unødig ulempe for andre trafikanter.
Lokale trafiksaneringer
§ 40.
Trafikministeren
kan i samråd med miljøministeren, efter indstilling fra de kommunale
myndigheder, fravige reglerne i kapitlerne 2, 3 og 4 i det omfang, det er
nødvendigt for i lokalområder at fremme en hensigtsmæssig trafiksanering.
Kapitel 5
Hastighed
Almindelige regler
§ 41.
Et køretøjs hastighed skal til enhver tid være
afpasset efter forholdene med særligt hensyn til andres sikkerhed. Den
kørende
skal herved tage vej-, vejr- og sigtforholdene, køretøjets tilstand og
belæsning samt færdselsforholdene i øvrigt i betragtning. Hastigheden må
aldrig
blive større, end at føreren bevarer fuldt herredømme over køretøjet. Der
skal
kunne standses på den strækning af kørebanen foran køretøjet, som føreren har
udsyn over, og foran enhver hindring, der kan påregnes. Ved nedblænding fra
fjernlys (langt lys) til nærlys (kort lys) skal hastigheden før nedblændingen
tilpasses de nye sigtforhold.
Stk. 2.
Kørende
skal holde en efter forholdene passende lav hastighed:
1)
i tættere bebygget
område,
2)
når sigtbarheden er
nedsat på grund af lys- eller vejrforholdene,
3)
ved vejkryds og i
vejsving,
4)
foran fodgængerfelt,
5)
foran bakketop eller
på andre steder, hvor oversigten er begrænset,
6)
ved risiko for
blænding,
7)
ved møde med andet
køretøj på smal vej,
8)
i vådt, glat eller
fedtet føre,
9)
hvor køretøjet nærmer
sig bus, der holder for at optage eller afsætte passagerer,
10)
hvor køretøjet nærmer
sig børn på eller ved vejen,
11)
hvor køretøjet nærmer
sig heste eller kreaturer på vejen,
12)
hvor der foretages
arbejde på vejen, og
13)
forbi uheldssted på
vejen.
Stk. 3.
Kørende må
ikke hindre andre kørendes normale kørsel ved uden rimelig grund at køre med
overdreven lav hastighed eller pludseligt at bremse.
Stk. 4.
I dårligt
føre skal den kørende afpasse hastigheden således, at andre så vidt muligt
ikke
tilstænkes.
Generelle hastighedsbegrænsninger
§ 42.
På
andre veje end motorveje og motortrafikveje må køretøjers hastighed ikke
overstige følgende grænser:
1)
i tættere bebygget
område:
50 km
i
timen,
2)
uden for tættere
bebygget område:
80 km
i timen.
Stk. 2.
På
motorveje må hastigheden ikke overstige
110
km
i timen.
Stk. 3.
På
motortrafikveje må hastigheden ikke overstige
80 km
i timen.
Stk. 4.
For en
vejstrækning kan der fastsættes en højere hastighedsgrænse end den generelle
hastighedsgrænse, såfremt omstændighederne, herunder trafikafviklingen,
tilsiger det, og afgørende færdselssikkerhedsmæssige hensyn ikke taler
derimod.
På motortrafikveje må hastigheden dog ikke overstige
90 km
i timen.
Stk. 5.
For en
vejstrækning, hvor det ikke vil være forsvarligt eller ønskeligt at tillade
kørsel med hastigheder svarende til den generelle hastighedsgrænse, kan der
fastsættes en lavere grænse. I tættere bebygget område kan der på tilsvarende
måde fastsættes en lavere hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område.
Hastighed for særlige typer af køretøjer
§ 43.
For
busser, hvis tilladte totalvægt overstiger
3.500 kg, må hastigheden uanset
§ 42 aldrig overstige
80 km
i timen.
Stk. 2.
For andre
biler, hvis tilladte totalvægt overstiger
3.500 kg
(lastbiler), og for vogntog
bestående af en lastbil eller en bus, hvis tilladte totalvægt overstiger
3.500 kg, og et
registreringspligtigt påhængskøretøj må hastigheden uanset § 42 aldrig
overstige
70 km
i
timen. I tættere bebygget område må hastigheden ikke overstige
50 km
i timen, uanset om der er fastsat
en højere lokal hastighedsgrænse.
Stk. 3.
For biler
med en tilladt totalvægt på ikke over
3.500
kg
må hastigheden uanset § 42 aldrig overstige
70 km
i timen, hvis der er tilkoblet
påhængsvogn, sættevogn eller registreringspligtigt påhængsredskab, herunder
campingvogn. Tilsvarende gælder for motorcykel, hvis der er tilkoblet
påhængsvogn eller registreringspligtigt påhængsredskab.
Stk. 4.
For biler
og motorcykler, hvortil der er tilkoblet et ikke-registreringspligtigt
påhængsredskab, og for traktorer og motorredskaber må hastigheden uanset
§ 42 aldrig overstige
30 km
i timen.
Stk. 5.
For
motordrevet køretøj eller vogntog, på hvilket et eller flere hjulpar har
massiv
hjulbeklædning, må hastigheden uanset § 42 aldrig overstige
15 km
i timen.
Stk. 6.
Ved
registrering eller godkendelse af et motordrevet køretøj kan der fastsættes
en
særlig, lavere hastighedsgrænse, såfremt køretøjets konstruktion nødvendiggør
det.
Stk. 7.
Trafikministeren
kan, hvor forholdene taler herfor, fastsætte en højere hastighedsgrænse end
de
i stk. 1-5 nævnte, gældende for særlige køretøjstyper, såfremt
færdselssikkerhedsmæssige eller køretøjstekniske grunde ikke taler derimod.
Stk. 8.
Uanset
bestemmelserne i stk. 2, 1. pkt., og stk. 3 kan trafikministeren
træffe bestemmelse om udførelse af forsøg med højere hastigheder på motorveje
for de i stk. 2 og 3 nævnte køretøjer.
§ 43 a.
For
registreringspligtig knallert må hastigheden uanset § 42 aldrig
overstige
45 km
i timen. For
ikkeregistreringspligtig knallert må hastigheden uanset § 42 aldrig
overstige
30 km
i
timen.
Kapitel 6
Særlige regler for færdsel på motorvej
og
motortrafikvej
Motorvej
§ 44.
Færdsel på motorvej samt på tilkørsels- og
frakørselsvej til en sådan vej må kun ske med motorkøretøjer, som på vandret
vej kan og må fremføres med en hastighed af mindst
40 km
i timen.
Stk. 2.
Uanset
stk. 1 kan politiet tillade kørsel med blokvogn, hvis en transport ikke
med rimelighed kan gennemføres på anden måde.
Stk. 3.
Uanset
stk. 1 kan politiet tillade kørsel som led i erhvervsudøvelse fra
nærmeste
tilkørsel til nærmeste frakørsel på motorveje over Storebælt og Øresund med
andre motordrevne køretøjer end de i stk. 1 og 2 nævnte, hvis kørslen
ikke
med rimelighed kan gennemføres på anden måde. Der kan ikke gives tilladelse
til
kørsel med knallert på de nævnte vejstrækninger.
Stk. 4.
Trafikministeren
kan fastsætte regler om kørsel med motordrevne køretøjer på motorvej efter
stk. 3. Trafikministeren kan efter forhandling med justitsministeren
fastsætte bestemmelser om betaling for politimæssig assistance, der efter
politiets skøn er påkrævet ved gennemførelse af sådan kørsel.
§ 45.
Indkørsel
på motorvej må kun ske ved dennes begyndelse eller ad særligt anlagt
tilkørselsvej.
Stk. 2.
Bortkørsel
fra motorvej må kun ske ved dennes endepunkt eller ad særligt anlagt
frakørselsvej.
§ 46.
Kørsel
over midterrabat eller gennem åbninger i denne er ikke tilladt.
Stk. 2.
På motorvej
og på tilkørsels- eller frakørselsvej til sådan vej er det ikke tilladt at
foretage vending eller bakning. Der må ikke standses eller parkeres uden for
de
anviste parkerings- eller rastepladser. Standsning ved nødtelefon er dog
tilladt med henblik på anvendelse af nødtelefonen. Trafikministeren kan
fastsætte regler om lejlighedsvis standsning og parkering af
arbejdskøretøjer,
der ikke udfører vejarbejde.
Stk. 3.
Såfremt der
i samme færdselsretning findes tre eller flere vognbaner, må biler med en
tilladt totalvægt på over 3,5 t og vogntog, hvis længde overstiger
7 m, kun benytte en af de to vognbaner
længst til højre, medmindre andet følger af § 16, stk. 1.
Stk. 4.
Vejarbejde på
motorvej samt på tilkørsels- og frakørselsvej til sådan vej skal foretages
under udvisning af særlig forsigtighed. Køretøjer, der anvendes ved
vejarbejde,
skal anvende en eller flere lygter, der tydeligt synligt fra alle retninger
viser gult blinkende lys. Hvis de ikke omfattes af § 44, stk. 1,
skal
de køre til og fra arbejdsstedet ad nærmeste tilkørsels- og frakørselsvej.
§ 47.
Tvinges
et køretøj til standsning på grund af færdselsuheld, motorfejl eller af anden
årsag, skal køretøjet så vidt muligt placeres uden for kørebanen og derefter
snarest muligt fjernes fra motorvejen, medmindre andet følger af
bestemmelserne
i § 9. Såfremt køretøjet ikke straks fjernes fra kørebanen, skal føreren
træffe foranstaltninger for at advare andre trafikanter, jf. § 31,
stk. 2,
3.-5. pkt. Under brug af nødtelefon skal køretøjet så vidt muligt placeres
uden
for kørebanen.
Motortrafikvej
§ 48.
§§ 44-47
finder tilsvarende anvendelse på motortrafikvej samt på tilkørsels- og
frakørselsvej til en sådan vej.
Kapitel 7
Særlige regler for cykler
§ 49.
Cykel må ikke føres ved siden af andet køretøj. Hvor
der er tilstrækkelig plads hertil, må to cyklister dog køre ved siden af
hinanden, hvis dette kan ske uden fare eller unødig ulempe. Gives der signal
til overhaling, må cyklister ikke køre ved siden af hinanden, medmindre
færdselsforholdene tillader eller nødvendiggør dette. Cykel med tre eller
flere
hjul må dog aldrig føres ved siden af anden cykel.
Stk. 2.
Cyklist
skal altid holde til højre på den vognbane, der er beliggende yderst til
højre
i færdselsretningen. Vognbanen ved siden af kan dog om nødvendigt anvendes
under overhaling, såfremt denne ikke kan ske til højre.
Stk. 3.
Før
vejkryds skal cyklist, der skal lige ud eller svinge til venstre, uanset
§ 16, stk. 1 og 3, fortsat holde til højre på vejen. Såfremt en
eller
flere vognbaner ved afmærkning er forbeholdt de kørende, der skal svinge til
højre, er det dog tilladt cyklisten at placere sig ved linjen mellem den
nærmeste vognbane, som ikke er forbeholdt de højresvingende, og
højresvingsbanen.
Cyklist, der ønsker at svinge til venstre, skal fortsætte gennem krydset til
dets modsatte side og må først foretage svingningen, når det kan ske uden
ulempe for den øvrige færdsel. Dette gælder uanset afmærkning, medmindre det
fremgår af denne, at den gælder for cyklister. 1.- 4. pkt. gælder også ved
kørsel over eller bort fra kørebanen uden for vejkryds.
Stk. 4.
Cyklist
skal under kørslen have begge fødder på pedalerne og mindst den ene hånd på
styret.
Stk. 5.
Det er
forbudt at cykle på fortov eller gangsti, medmindre andet følger af de
regler,
der fastsættes af trafikministeren efter § 14, stk. 4. Cykel skal
trækkes over fortov eller gangsti. Cyklist kan dog køre over fortov eller
gangsti, når overkørslen sker fra en sidevej.
Stk. 6.
Cyklist må
ikke under kørslen holde fast i andet køretøj eller i fører af eller passager
på andet køretøj.
Stk. 7.
Cykel, der
henstilles, skal holdes aflåst, medmindre henstillingen er ganske kortvarig.
§ 50.
Barn
under 6 år må ikke cykle uden at være under ledsagelse og kontrol af en
person,
der er fyldt 15 år.
Stk. 2.
På en cykel
må ikke befordres flere personer, end den er beregnet til. Trafikministeren
kan
fastsætte regler om transport af børn på cykel og personer i påhængsvogn
(cykelanhænger) eller sidevogn, herunder regler om indretning af passagerers
siddeplads og om cyklistens alder.
Stk. 3.
På cykel må
ikke medføres genstande, der er mere end
3
m
lange eller
1 m
brede. Genstande, der medføres, må ikke hindre cyklisten i at have fuldt
herredømme over cyklen eller i behørig tegngivning. Trafikministeren kan
fastsætte bestemmelser om største længde, bredde, højde og vægt for
genstande,
som befordres på cykler, der er særligt indrettet til varetransport, samt på
påhængskøretøj og sidevogn til cykel.
Kapitel 8
Særlige regler for knallerter
§ 51.
Knallert må ikke føres ved siden af andet køretøj.
Stk. 2.
§ 49,
stk. 2 og 3, om placering på vej og kørsel i vejkryds gælder også for
ikke
registreringspligtige knallerter.
Stk. 3.
Tohjulet
knallert skal trækkes over fortov eller gangsti. Knallert kan dog køres over
fortov eller gangsti, når overkørslen sker fra en sidevej.
Stk. 4.
Fører af
tohjulet knallert skal under kørslen have begge fødder på pedalerne eller
fodhvilerne og mindst den ene hånd på styret.
Stk. 5.
Knallertkører
må ikke under kørslen holde fast i andet køretøj eller i fører af eller
passager på andet køretøj.
Stk. 6.
På tohjulet
knallert må ikke befordres andre personer end føreren. På trehjulet knallert
må
ikke befordres flere personer, end knallerten er konstrueret til.
Stk. 7.
På knallert
må ikke medføres genstande, der er mere end
2
m
lange eller
70
cm
brede. Genstande, der medføres, må ikke hindre
knallertkøreren i at have fuldt herredømme over knallerten eller i behørig
tegngivning. Knallertkørere må heller ikke medføre genstande, der i øvrigt er
til ulempe for den øvrige færdsel. Trafikministeren kan fastsætte
bestemmelser
om største længde, bredde, højde og vægt for genstande, som befordres på
knallerter, der er særligt indrettet til varetransport eller som
invalidekøretøj.
Kapitel 9
Særlige regler for motorcykler
§ 52.
Motorcykel må ikke føres ved siden af andet køretøj.
Stk. 2.
Motorcyklist må kun anvende fortov eller gangsti i de tilfælde, der er nævnt
i
§ 27, stk. 2.
Stk. 3.
En passager
på en motorcykels bagsæde skal sidde med et ben på hver side af motorcyklen.
Stk. 4.
På
motorcykel og i sidevogn hertil må ikke befordres flere personer, end den er
beregnet til. Dog må der derudover i sidevogn medbringes et barn under 10 år.
Kapitel 10
Førere af køretøjer m.v.
Spiritus- og promillekørsel
§ 53.
For spirituskørsel straffes den, som fører eller forsøger at føre et
motordrevet køretøj efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at
alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen overstiger 1,20
promille.8)
Stk. 2.
For
spirituskørsel straffes endvidere den, som i øvrigt fører eller forsøger at
føre et motordrevet køretøj efter at have indtaget spiritus i et sådant
omfang,
at han ikke kan føre køretøjet på betryggende måde.
Stk. 3.
For
promillekørsel straffes den, som uden at være skyldig i spirituskørsel fører
eller forsøger at føre et motordrevet køretøj efter at have indtaget spiritus
i
et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter
kørslen
overstiger 0,50 promille.
Stk. 4.
Trafikministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren
bestemmelser om, hvilke alkoholkoncentrationer i udåndingsluften der svarer
til
alkoholkoncentrationen i blodet.
Sygdom, spirituspåvirkning m.v.
§ 54.
Et
motordrevet køretøj må ikke føres eller forsøges ført af nogen, som på grund
af
sygdom, svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn, påvirkning af
opstemmende
eller bedøvende midler eller af lignende årsager befinder sig i en sådan
tilstand, at han er ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende
måde.
Stk. 2.
Cykel,
hestekøretøj eller hest må ikke føres eller forsøges ført af nogen, der af de
foran nævnte grunde eller som følge af påvirkning af spiritus befinder sig i
en
sådan tilstand, at han er ude af stand til at føre køretøjet eller hesten på
betryggende måde.
Stk. 3.
Det er
forbudt at overlade føringen af et køretøj eller en hest til en person, der
af
de i stk. 1 nævnte grunde eller på grund af påvirkning af spiritus
befinder sig i en sådan tilstand, at han er ude af stand til at føre
køretøjet
eller hesten på betryggende måde.
Stk. 4.
Har en
person på en restauration eller andet serveringssted, hvortil der er
offentlig
adgang, indtaget spiritus, og værten eller dennes medhjælper ved eller har
grund til at antage, at den pågældende er fører af køretøj eller hest og på
grund af spiritusindtagelse ikke er i stand til at føre køretøjet eller
hesten
på betryggende måde, skal værten eller medhjælperen, eventuelt ved
tilkaldelse
af politiet, søge at hindre den pågældende i at føre køretøjet eller hesten.
Kontrol m.v.
§ 55.
Politiet kan til enhver tid kræve, at føreren af et køretøj eller en rytter
foretager udåndingsprøve.
Stk. 2.
Politiet
kan fremstille en person til udtagelse af blod- og urinprøve, hvis der er
grund
til at antage, at han har overtrådt § 53 eller § 54, stk. 1
eller 2, eller han nægter eller ikke er i stand til at medvirke til en
udåndingsprøve. Angår mistanken andre forhold end spirituspåvirkning, kan
politiet tillige fremstille den pågældende til undersøgelse af en læge. Det
samme gælder ved mistanke om spirituspåvirkning, når særlige omstændigheder
taler derfor.
Stk. 3.
Trafikministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren
bestemmelser om anvendelse af udstyr til måling af udåndingsluften.
Stk. 4.
Justitsministeren fastsætter bestemmelser om de i stk. 1 og 2 nævnte
prøver og undersøgelser.
Brug af mobiltelefon og andet teleudstyr
§ 55 a.
Førere af køretøjer må under kørsel ikke benytte sig af håndholdte
mobiltelefoner.
Stk. 2.
Trafikministeren kan fastsætte nærmere regler om brug af andet teleudstyr og
lignende under kørsel.
Kørekort til motorkøretøj
§ 56.
Motorkøretøj må kun føres af en person, der har erhvervet kørekort. Føreren
skal under kørslen have kørekortet hos sig og skal på forlangende vise det
til
politiet.
Stk. 2.
Kørekort
kan udstedes til en person, der:
1)
er fyldt 18 år, jf.
dog § 57,
2)
er i besiddelse af
tilstrækkelig syns- og høreevne samt i øvrigt af den fornødne åndelige og
legemlige førlighed, og
3)
ved en prøve godtgør at
have tilstrækkelig kørefærdighed og fornødent kendskab til køretøjet og dets
behandling samt til færdselsreglerne.
Stk. 3.
Kørekort
kan nægtes den, der er afhængig af brug af euforiserende eller andre
bevidsthedspåvirkende stoffer eller ikke er ædruelig. Spørgsmålet herom kan
forlanges indbragt for domstolene. Indbringelsen sker efter reglerne i
straffelovens § 78, stk. 3.
Stk. 4.
Såfremt en
ansøger ikke tidligere har haft kørekort til et motorkøretøj af samme art,
skal
den pågældende have modtaget undervisning i kørefærdighed hos en godkendt
kørelærer. Den indledende praktiske undervisning skal foregå på lukkede
øvelsespladser. Undervisningen skal endvidere omfatte udvidet øvelseskørsel
på
særlige køretekniske anlæg.
Stk. 5.
Trafikministeren fastsætter bestemmelser om køreuddannelsen og kan herunder
fastsætte bestemmelser om undervisning på særlige lukkede øvelsespladser og
anlæg. Trafikministeren fastsætter endvidere bestemmelser om betingelserne
for
at få udstedt kørekort, herunder om køreprøven, samt om kørekortets udseende
og
indhold.
§ 57.
Trafikministeren kan tillade, at kørekort til langsomtkørende invalidekøretøj
udstedes til en person, der er fyldt 15 år.
Stk. 2.
Trafikministeren kan fastsætte yderligere betingelser for erhvervelse af
kørekort til motorkøretøj, der benyttes erhvervsmæssigt til befordring af
personer, og til visse motorcykler. Trafikministeren kan endvidere fastsætte
særlige bestemmelser om erhvervelse af kørekort til motorkøretøj, der
benyttes
til buskørsel, godstransport, transport af farligt gods eller til kørsel med
personer eller gods i international trafik.
§ 58.
Kørekort til motorkøretøj, der benyttes erhvervsmæssigt til befordring af
personer, kan nægtes under den i straffelovens § 78, stk. 2, nævnte
betingelse.
§ 59.
Kørekortet gælder, indtil den pågældende er fyldt 70 år. For kørekort til de
motorkøretøjer, der er nævnt i § 57, stk. 2, kan trafikministeren
fastsætte en kortere gyldighedstid.
Stk. 2.
Trafikministeren fastsætter bestemmelser om gyldighedstiden for kørekort, der
udstedes til personer, der er fyldt 70 år. Trafikministeren kan endvidere
bestemme, at et kørekort, når forholdene taler derfor, skal gælde i kortere
tidsrum end fastsat i stk. 1.
Stk. 3.
Efter
udløbet af gyldighedstiden kan kørekortet fornys, såfremt den pågældende
stadig
opfylder betingelserne. Politiet bestemmer, om der skal aflægges ny prøve.
Trafikministeren kan fastsætte bestemmelser om aflæggelse af ny prøve.
§ 59 a.
Trafikministeren kan fastsætte bestemmelser om, at allerede udstedte kørekort
skal ombyttes.
Stk. 2.
For
ombytningen betales 100 kr.
Inddragelse og generhvervelse af førerretten
§ 60.
Politiet kan inddrage førerretten, hvis den pågældende ikke længere opfylder
betingelserne for at få kørekort. Såfremt en person nægter at medvirke til de
undersøgelser eller prøver, der er nødvendige til afgørelse heraf, kan
politiet
straks inddrage førerretten. Spørgsmålet, om den pågældende er afhængig af
brug
af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer eller ikke er
ædruelig, kan forlanges indbragt for domstolene. Indbringelsen sker efter
reglerne i straffelovens § 78, stk. 3.
Stk. 2.
Har
førerretten været frakendt ubetinget, kan retten efter frakendelsestidens
udløb
kun generhverves, såfremt en kontrollerende køreprøve bestås. Har førerretten
været frakendt ubetinget som følge af spiritus- eller promillekørsel, kan
retten kun generhverves, såfremt ansøgeren forinden har gennemført kursus i
alkohol og trafik (A/T-kursus) og har bestået en kontrollerende køreprøve.
Køreprøven kan aflægges før frakendelsestidens udløb. Den praktiske prøve kan
dog tidligst aflægges 1 måned før frakendelsestidens udløb. Har domfældte
bestået en køreprøve efter det forhold, der gav anledning til tiltalen, skal
kontrollerende prøve ikke aflægges, såfremt prøven er bestået inden for det
sidste år før frakendelsestidens udløb og inden for det sidste år før
ansøgningen om generhvervelse af kørekort. Beståelse af en køreprøve fritager
ikke for gennemførelse af A/T-kursus.
*)
Stk. 3.
Er
førerretten blevet frakendt betinget, skal føreren inden for en frist, der
fastsættes af politiet, aflægge en kontrollerende køreprøve. Førerretten
inddrages, såfremt prøven ikke bestås, eller vedkommende undlader at medvirke
til den. Kontrollerende køreprøve skal dog ikke aflægges, såfremt domfældte
har
bestået en køreprøve efter det forhold, der gav anledning til frakendelsen.
Stk. 4.
Trafikministeren fastsætter bestemmelser om indholdet og gennemførelsen af
A/T-kurserne samt om kontrollerende køreprøve og om inddragelse af
førerretten
i medfør af stk. 3.
)
Stk. 5.
Den, der
midlertidigt eller endeligt har mistet førerretten, skal aflevere sit
kørekort
til politiet.
§ 60 a.
Er kørselsforbud pålagt i medfør af § 126, stk. 4, for forhold
omfattet af § 126, stk. 1, nr. 1-3 eller 6, kan førerretten kun
gengives, hvis føreren forinden har gennemført fornyet, særlig
køreundervisning
og har bestået en kontrollerende køreprøve.
Stk. 2.
Er
kørselsforbud pålagt i medfør af § 126, stk. 4, for forhold
omfattet
af § 125, stk. 2, 2. pkt., eller § 126, stk. 1, nr. 5,
kan
førerretten kun gengives, hvis føreren forinden har gennemført et A/T-kursus
og
har bestået en kontrollerende køreprøve.
Stk. 3.
For at
generhverve førerretten skal fornyet, særlig køreundervisning være gennemført
og kontrollerende køreprøve bestået, hvis føreren inden for de første to år
efter førstegangserhvervelse af førerret har begået en forseelse, for hvilken
førerretten er frakendt ubetinget
1)
i medfør af
§ 126, stk. 2, nr. 1,
2)
som følge af, at
føreren har gjort sig skyldig i flere forhold, der hver for sig er omfattet
af
§ 126, stk. 1,og et af forholdene er omfattet af stk. 1, nr.
1-3, og dette forhold er begået inden for de første to år efter
førstegangserhvervelse af førerret, eller
3)
som følge af, at
føreren har gjort sig skyldig i forhold, der er omfattet af § 126,
stk. 1, nr. 1-3, der medfører en ubetinget frakendelse af førerretten i
medfør af § 126, stk. 2, nr. 3 eller 5.
Stk. 4.
Særlig
køreundervisning eller A/T-kursus skal gennemføres, og kontrollerende
køreprøve
skal aflægges, uanset om domfældte har bestået en køreprøve efter det
forhold,
der gav anledning til kørselsforbudet eller den ubetingede frakendelse.
Stk. 5.
Den, der
har fået inddraget førerretten ved et kørselsforbud, skal aflevere sit
kørekort
til politiet.
Stk. 6.
Trafikministeren fastsætter bestemmelser om indholdet og gennemførelsen af
den
særlige køreundervisning og kontrollerende køreprøve i forbindelse med
gengivelse af førerretten efter stk. 1 og 2.
*)
Udenlandske førere
§ 61.
Personer,
der ikke har bopæl her i landet, kan, uden at være i besiddelse af dansk
kørekort, under ophold her i landet føre motorkøretøj efter bestemmelser, der
fastsættes af trafikministeren.
Stk. 2.
Trafikministeren
kan fastsætte bestemmelser om, under hvilke betingelser personer, der har ret
til at føre motorkøretøj i udlandet, kan få dansk kørekort.
Stk. 3.
Kørekort,
der er udstedt i Finland, Island, Norge, Sverige eller i en stat, der er
medlem
af Den Europæiske Union, er efter trafikministerens nærmere bestemmelse
gyldige
her i landet, også efter at indehaveren har taget bopæl her.
Kørekort til traktor og motorredskab
§ 62.
Traktor
og motorredskab må kun føres af personer, der har erhvervet kørekort til bil
eller særligt kørekort til traktor (motorredskab).
Stk. 2.
Stk. 1
gælder ikke for kørsel på vejområder, der er begrænset på betryggende måde
ved
afspærring eller afmærkning, eller for kørsel med motorredskab, der er
bestemt
til at føres af en gående. Sådan kørsel kan foretages af personer, der er
fyldt
16 år.
Stk. 3.
§§ 56-60,
bortset fra § 56, stk. 2, nr. 1, og stk. 4, og § 57,
stk. 1, gælder også med hensyn til kørekort til traktor (motorredskab).
Kørekortet kan udstedes til personer, der er fyldt 16 år.
Knallertkørere
§ 63.
Ikke
registreringspligtig knallert må kun føres af personer, som er fyldt 16 år.
Stk. 2.
Personer
under 18 år skal endvidere have erhvervet bevis for med et tilfredsstillende
resultat at have modtaget undervisning i færdselsreglerne og kørsel med ikke
registreringspligtig knallert. Dette gælder dog ikke for personer, der har
erhvervet kørekort til traktor.
Stk. 3.
Det
påhviler kommunen at sørge for undervisningen i færdselsreglerne og kørsel
med
ikke registreringspligtig knallert.
Stk. 4.
Trafikministeren
fastsætter bestemmelser om undervisningen og om beviset for modtagelsen
heraf.
Trafikministeren kan fravige reglerne i stk. 1 og 2 for øvelseskørsel på
vej.
Stk. 5.
Til
personer under 18 år, der efter at have erhvervet kørekort til traktor ikke
længere er i besiddelse af dette, kan politiet efter regler fastsat af
trafikministeren udstede en erklæring om, at vedkommende opfylder
betingelserne
for at føre ikke registreringspligtig knallert.
Stk. 6.
Føreren af
en ikke registreringspligtig knallert skal under kørslen medbringe
præmiekvittering, der viser, at ansvarsforsikring er tegnet og holdt i kraft,
jf. § 105. Knallertkørere under 18 år skal endvidere medbringe det i
stk. 2 nævnte bevis eller kørekort eller den i stk. 5 nævnte
erklæring. Præmiekvittering samt bevis, kørekort eller erklæring skal på
forlangende forevises politiet.
Stk. 7.
Stk. 2
gælder kun for personer, der har bopæl her i landet.
§ 63 a.
Registreringspligtig
knallert må kun føres af personer, der har erhvervet kørekort til bil eller
motorcykel.
Stk. 2.
Føreren
skal under kørsel have kørekortet hos sig og på forlangende vise det til
politiet.
Øvelseskørsel
§ 64.
Øvelseskørsel
for personer, der uddanner sig til kørsel med bil, må kun finde sted, når der
i
køretøjet ved siden af eleven findes en godkendt kørelærer eller en
kørelæreraspirant, der er under opsyn og vejledning af en hertil særligt
godkendt kørelærer, som er til stede i bilen. Kørelæreren eller
kørelæreraspiranten anses da for at være fører af bilen. Under køreprøven
anses
eleven dog for at være fører. Såfremt en person, der allerede har kørekort,
foretager øvelseskørsel i et dertil godkendt køretøj med en godkendt
kørelærer
eller kørelæreraspirant ved siden af sig, anses kørelæreren eller
kørelæreraspiranten for at være fører af køretøjet. I de tilfælde, hvor
kørelæreren eller kørelæreraspiranten må anses som fører, gælder
bestemmelserne
i §§ 53-55 også for eleven.
Stk. 2.
Øvelseskørsel
med motorcykel må kun finde sted under vejledning og overvågning af en
godkendt
kørelærer eller af en kørelæreraspirant, der er under vejledning og tilsyn af
en hertil særligt godkendt kørelærer. I begge tilfælde har den godkendte
kørerlærer ansvaret for, at øvelseskørslen foregår på sådanne steder og på en
sådan måde, at det efter elevens uddannelsestrin må antages at kunne ske uden
fare for den øvrige færdsel. Tilsvarende gælder øvelseskørsel med traktor.
Stk. 3.
Øvelseskørsel
på motorvej må kun foretages med elever, der gennem forudgående uddannelse i
såvel bykørsel som landevejskørsel uden for motorveje har opnået en sådan
kørefærdighed, at øvelseskørslen på motorvej kan ske uden fare for
færdselssikkerheden og uden unødigt at sinke færdslens afvikling.
Stk. 4.
Øvelseskørsel
må ikke finde sted tidligere end 3 måneder før det tidspunkt, hvor eleven
efter
sin alder kan få udstedt kørekort, og for personer, hvem førerretten er
frakendt ubetinget, ikke tidligere end 3 måneder før frakendelsestidens
udløb.
Stk. 5.
Trafikministeren
kan fastsætte bestemmelser om øvelseskørsel og om indretning af særlige
lukkede
øvelsespladser og anlæg og om kontrol med køretøjer, der anvendes til
øvelseskørsel. Trafikministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om
sikkerhedsudstyr og forsikring for køretøjer, der anvendes til øvelseskørsel
på
særlige lukkede pladser og anlæg.
Oplysningspligt m.v.
§ 65.
Ejeren
(brugeren) af et køretøj skal efter anmodning fra politiet oplyse, hvilke
personer der som førere har benyttet køretøjet.
Stk. 2.
Ejeren
(brugeren), føreren og den, der i øvrigt har rådighed over et motordrevet
køretøj, må ikke overlade føringen til en person, der ikke lovligt kan føre
køretøjet.
Kørelærere
§ 66.
Ret
til at opnå godkendelse som kørelærer har enhver, der:
1)
er fyldt 21 år,
2)
i de sidste 3 år
jævnligt har ført bil, henholdsvis motorcykel,
3)
har gennemgået en
godkendt kørelæreruddannelse,
4)
har bestået en prøve
for kørelærere og
5)
ikke har udvist et
forhold, der omfattes af straffelovens § 78, stk. 2.
Stk. 2.
Godkendelsen
gælder i 5 år, dog højst så længe den pågældende har kørekort. Godkendelsen
kan
fornys, såfremt indehaveren stadig opfylder betingelserne i stk. 1, nr.
2
og 5, og godtgør i den forløbne periode
1)
jævnligt at have
drevet teoretisk og praktisk undervisning som kørelærer og indstillet elever
til prøve eller
2)
jævnligt at have
drevet teoretisk og praktisk undervisning af kørelæreraspiranter og
indstillet
aspiranter til prøve eller
3)
jævnligt at have
virket som ledende køredommer i forsvaret.
Stk. 3.
Trafikministeren
kan fastsætte bestemmelser om supplerende efteruddannelse som betingelse for
fornyelse af godkendelsen som kørelærer.
Stk. 4.
Trafikministeren
kan fastsætte bestemmelser om kørelæreruddannelsen, om prøven, om meddelelse
af
godkendelsen og om kørelærernes virksomhed.
Kapitel 11
Køretøjer m.v.
Køretøjers indretning og udstyr m.v.
§ 67.
Et køretøj skal være således indrettet og holdes i en
sådan stand, at det kan benyttes uden fare og ulempe for andre samt uden
skade
for vejene.
Stk. 2.
Ejeren
eller den person (brugeren), som har varig rådighed over køretøjet, er
ansvarlig for, at køretøjet er i lovlig stand.
Stk. 3.
Føreren af
et køretøj skal til enhver tid være opmærksom på, at køretøjet og eventuelt
påhængskøretøj er i forsvarlig stand, særlig at styre-, bremse-, signal- og
tegngivningsapparater samt lygter virker forskriftsmæssigt og sikkert, og at
tilkoblingen til eventuelt påhængskøretøj er forsvarlig.
§ 68.
Trafikministeren
kan fastsætte bestemmelser om køretøjers indretning, udstyr og tilbehør og om
personlig sikkerhedsmæssig udrustning til førere og passagerer samt
fastsætte,
hvilke påskrifter og mærker køretøjer af kontrolmæssige grunde skal være
forsynet med. For forsvarets og redningsberedskabets køretøjer kan
trafikministeren fastsætte fornødne lempelser.
Stk. 2.
Trafikministeren
kan fastsætte bestemmelser om forbud mod forhandling af udstyrsdele og
tilbehør
til køretøjer og af personlig sikkerhedsmæssig udrustning til førere og
passagerer, såfremt de pågældende dele ikke opfylder de bestemmelser, der
fastsættes i medfør af stk. 1, eller de ved deres anvendelse vil
medføre,
at føreren eller andre trafikanter udsættes for fare eller væsentlig ulempe.
Stk. 3.
Trafikministeren
kan, såfremt færdselssikkerhedsmæssige hensyn gør det påkrævet, forbyde
brugen
af et køretøj, selv om det opfylder de bestemmelser, der fastsættes i medfør
af
stk. 1.
§ 68 a.
Trafikministeren
fastsætter bestemmelser om privates adgang til at blive autoriserede til at
installere, justere og plombere hastighedsbegrænsere i biler og kan herunder
fastsætte regler om, at det tilkommer private at afgive indstilling om, hvem
der bør autoriseres.
Ændring af køretøjers klassificering
§ 69.
Trafikministeren
afgør i tvivlstilfælde, til hvilken køretøjskategori et køretøj skal
henføres.
Stk. 2.
Trafikministeren
kan, hvis særlige grunde taler derfor, bestemme, at et køretøj eller
køretøjer
af en bestemt type skal henføres under en anden køretøjskategori end den, der
følger af definitionerne i § 2.
Tilkobling og slæbning
§ 70.
Til
bil, bortset fra ledbus, må kobles ét påhængskøretøj. Til motorcykel,
herunder
motorcykel med sidevogn, jf. stk. 2, må kobles én påhængsvogn eller ét
påhængsredskab. Til traktor og motorredskab må kobles to påhængsvogne eller
én
påhængsvogn og ét påhængsredskab. Til cykel må kobles én påhængsvogn. Til
knallert må ikke kobles påhængskøretøj.
Stk. 2.
Til
motorcykel og cykel må kobles sidevogn, der skal være anbragt til højre for
motorcyklen eller cyklen. Til knallert må ikke kobles sidevogn.
Stk. 3.
Trafikministeren
kan fastsætte bestemmelser om tilkobling af påhængskøretøj og sidevogn,
herunder fastsætte bestemmelser om de køretøjer, der kan sammenkobles.
Trafikministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om, hvad der må
medføres
på sådanne køretøjer. Trafikministeren kan fastsætte bestemmelser om
fravigelse
af bestemmelsen i stk. 1, 3. pkt., for kørsel inden for særlige områder.
Stk. 4.
Trafikministeren
kan fastsætte bestemmelser om slæbning af køretøjer.
Statens Bilinspektion
§ 71.
Statens Bilinspektion foretager køretøjstekniske undersøgelser, herunder
periodisk syn af køretøjer, samt yder bistand ved andre myndigheders
behandling
af færdselssager.
Stk. 2.
Trafikministeren
fastsætter bestemmelser om Statens Bilinspektions virksomhed.
Stk. 3.
Forsvarsministeren
fastsætter bestemmelser om kontrol med forsvarets køretøjer.
Registrering
§ 72.
Motorkøretøj,
traktor og knallert med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på over
30 km
i timen skal, inden køretøjet
tages i brug, registreres her i landet og forsynes med nummerplader, jf. dog
§§ 74-76. Det samme gælder påhængs- eller sættevogn til et
registreringspligtigt køretøj samt campingvogn. Trafikministeren kan
fastsætte
bestemmelser om registreringspligt for andet påhængsredskab end campingvogn,
for motorredskab og for knallert med en konstruktivt bestemt maksimal
hastighed
på højst
30 km
i
timen.
Stk. 2.
Trafikministeren
kan bestemme, at køretøj, som ganske overvejende anvendes uden for offentlige
veje, ikke skal registreres. Ved registreringsfritagelsen fastsættes det
område, på hvilket køretøjet må anvendes, og der kan fastsættes yderligere
vilkår om dets indretning, udstyr og benyttelse.
§ 73.
Trafikministeren
fastsætter bestemmelser om:
1)
registrering,
2)
nummerplader,
3)
medbringelse af
registreringspapirer under kørslen og
4)
midlertidig eller
lejlighedsvis kørsel med registreringspligtigt køretøj, der ikke er
registreret.
Stk. 2.
Forsvarsministeren
og indenrigsministeren fastsætter bestemmelser om registrering af henholdsvis
forsvarets og redningsberedskabets køretøjer.
§ 73 a.
Trafikministeren
kan fastsætte regler om køretøjsejeres adgang til at vælge en bestemt
kombination af tal og bogstaver på køretøjets nummerplader
(ønskenummerplader).
Stk. 2.
Trafikministeren
kan afholde offentlig auktion over retten til bestemte ønskenummerplader,
uanset om der foreligger anmodninger om disse. De nærmere regler om
tilrettelæggelsen af auktionen og fremgangsmåden ved gennemførelsen af denne
fastsættes af trafikministeren.
Stk. 3.
Trafikministeren
kan bestemme, at den endelige administrative afgørelse vedrørende anmodninger
om ønskenummerplader træffes af Rigspolitichefen.
§ 73 b.
Trafikministeren kan fastsætte regler om køretøjsejeres adgang til at anvende
historisk korrekte emaljenummerplader.
Stk. 2.
Trafikministeren
kan bestemme, at den endelige administrative afgørelse vedrørende anmodninger
om historisk korrekte emaljenummerpladser træffes af Rigspolitichefen.
Traktorer, der er fritaget for registrering
§ 74.
Traktorer,
der ganske overvejende anvendes uden for vejene som træk- eller drivkraft for
arbejdsredskaber, skal ikke registreres, hvis de alene benyttes på vejene:
1)
til egentransport til
og fra arbejdssted og reparatør,
2)
som trækkraft til og
fra arbejdssted og reparatør for arbejdsredskaber,
3)
som trækkraft til og
fra arbejdssted og reparatør for påhængsvogne, der er tomme, eller som
medfører
arbejdsredskaber, som er knyttet til traktorens funktion, og
4)
til prøvekørsel eller
lignende tidsbegrænset kørsel efter tilladelse fra politiet.
Stk. 2.
Traktorer,
der på vejene ud over kørsel som nævnt i stk. 1 alene benyttes til
vejarbejde på vejområder, der er begrænset på betryggende måde ved afspærring
eller afmærkning, eller anvendes til renholdelse, snerydning og lignende,
skal
ikke registreres.
Godkendte traktorer
§ 75.
En
traktor, der tilhører ejeren eller brugeren af en landbrugs-, gartneri- eller
skovbrugsejendom, kan endvidere uden registrering anvendes til følgende
transporter, når den er godkendt dertil:
1)
transport af
arbejdsredskaber mellem dele af en landbrugs-, gartneri- eller
skovbrugsejendom, selv om traktoren ikke ved arbejdsredskabernes anvendelse
benyttes som træk- eller drivkraft, og
2)
transport af
produkter, der hidrører fra eller skal benyttes i en landbrugs-, gartneri-
eller skovbrugsvirksomhed, til og fra en sådan ejendom og mellem dele af den.
Traktoren må dog ikke anvendes til samtidig transport af produkter fra flere
virksomheder,
medmindre disses ejere eller brugere alle er medejere af traktoren.
Benzindrevne traktorer må ikke anvendes ud over en afstand af
10 km
fra den pågældende ejendom til
transport til industriel brug af produkter, der hidrører fra virksomheden.
Sådan
transport kan dog altid ske til nærmeste jernbanestation.
Stk. 2.
For
traktorer i sameje mellem ejere eller brugere af flere ejendomme kan
godkendelse efter stk. 1 ikke meddeles, hvis samejet omfatter mere end 2
traktorer, eller hvis en af ejerne eller brugerne foruden de traktorer, der
er
i sameje, ejer en eller flere andre traktorer.
Stk. 3.
Trafikministeren
fastsætter bestemmelser om godkendelse efter stk. 1.
Udenlandske køretøjer
§ 76.
Trafikministeren
kan fastsætte bestemmelser om benyttelse af udenlandske køretøjer her i
landet,
herunder om, hvornår der indtræder dansk registreringspligt.
Kontrol af køretøjer
§ 77.
Politiet
kan standse et køretøj og lade det undersøge for fejl og mangler samt
kontrollere, at føreren opfylder betingelserne for lovligt at kunne føre
køretøjet. Opfylder køretøjet ikke bestemmelserne i loven eller de
bestemmelser, der er udfærdiget i medfør af loven, kan det indkaldes til
senere
kontrol. Såfremt køretøjet er til fare for færdselssikkerheden, kan dets
nummerplader inddrages.
Stk. 2.
Ved broer
og andre særlige vejstrækninger, f. eks. dæmninger, kan der iværksættes fast
kontrol med køretøjers vægt og størrelse.
§ 78.
Et
registreret eller godkendt køretøj kan kræves fremstillet til eftersyn af, om
det opfylder bestemmelserne i loven eller de bestemmelser, der er udfærdiget
i
medfør af loven.
Stk. 2.
Trafikministeren
kan fastsætte bestemmelser om periodisk syn af vare- og lastkøretøjer, af
personbiler, af udrykningskøretøjer samt af motorkøretøjer, der benyttes
erhvervsmæssigt til befordring af personer, udlejes uden fører eller benyttes
til øvelseskørsel.
Stk. 3.
Et køretøj
skal fremstilles og godkendes ved syn efter tilsigelse.
Stk. 4.
Fremstilles
et køretøj ikke efter tilsigelse, kan dets nummerplader inddrages.
Udlejning
§ 79.
Trafikministeren
fastsætter bestemmelser om udlejning af motorkøretøjer uden fører.
Kapitel 12
Sikkerhedsudstyr
Sikkerhedsseler
§ 80.
Såfremt en siddeplads i bil, på motorcykel eller
knallert er forsynet med sikkerhedssele, skal denne under kørslen anvendes af
den person, der benytter siddepladsen, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Børn under
3 år skal i stedet for sikkerhedssele anvende barnestol eller andet godkendt
sikkerhedsudstyr tilpasset barnets højde og vægt. Børn, der er fyldt 3 år,
men
ikke 7 år, kan i stedet for sikkerhedssele anvende barnestol eller andet
godkendt sikkerhedsudstyr tilpasset barnets højde og vægt. Der kan i
kombination med sikkerhedssele anvendes selepude.
Stk. 3.
Pligten til
at anvende sikkerhedssele gælder ikke ved bakning eller under kørsel på
parkeringsplads, servicestation, værkstedsområde eller under lignende
forhold.
Stk. 4.
Føreren
skal påse, at passagerer, der endnu ikke er fyldt 15 år, anvender
sikkerhedsudstyr i overensstemmelse med stk. 1-3 samt regler herom
fastsat
i medfør af stk. 5, nr. 1-3.
Stk. 5.
Trafikministeren
kan fastsætte regler om,
1)
hvordan
sikkerhedsudstyr til børn under 3 år skal anvendes,
2)
at visse personer
fritages for pligten til at anvende sikkerhedsudstyr,
3)
fritagelse for
pligten til at anvende sikkerhedsudstyr ved særlige former for kørsel, og
4)
at føreren af en bus
helt eller delvis fritages for den i stk. 4 nævnte pligt, samt om,
hvilke
foranstaltninger føreren i stedet skal træffe.
Styrthjelme
§ 81.
Føreren
af motorcykel og knallert og enhver passager, som er fyldt 15 år, skal under
kørsel anvende fastspændt styrthjelm.
Stk. 2.
Der skal
dog ikke anvendes styrthjelm, hvor der er pligt til at anvende
sikkerhedssele.
Stk. 3.
Føreren
skal påse, at passagerer, der er fyldt 8 år, men endnu ikke 15 år, anvender
fastspændt styrthjelm.
Stk. 4.
Pligten til
at bære styrthjelm gælder ikke under kørsel på parkeringsplads,
servicestation,
værkstedsområde eller under lignende forhold.
Stk. 5.
Trafikministeren
kan fastsætte bestemmelser om fritagelse for pligten til at anvende
styrthjelm.
Kapitel 13
Befordring, belæsning, vægt,
dimensioner
m.v.
Køretøjers belæsning
§ 82.
Personer eller gods må ikke være anbragt på en sådan
måde, at føreren ikke har frit udsyn og tilstrækkelig mulighed for at
manøvrere
køretøjet. Gods skal anbringes således, at den tegngivning, der nævnes i §
32, stk. 2 og 3, eller påbudt lygte eller
nummerplade ikke skjules.
Stk. 2.
Passagerer
må ikke medtages i et sådant antal eller være anbragt på en sådan måde, at
der
kan opstå fare for dem selv eller andre.
Stk. 3.
Gods skal
være anbragt således, at det ikke kan frembyde fare for personer eller
medføre
skade på ejendom. Det må endvidere ikke kunne slæbe eller falde af på
vejbanen,
forårsage forstyrrende støvdannelse eller lignende ulempe, vanskeliggøre
færdslen eller volde unødig støj.
Stk. 4.
Trafikministeren
kan fastsætte bestemmelser om anbringelse af last og om fastgørelse af denne
samt om afmærkning af langt eller bredt gods.
Stk. 5.
Trafikministeren
kan fastsætte bestemmelser om transport af farligt gods, herunder om tvungen
ansvarsforsikring til dækning af erstatningsansvar, der opstår i forbindelse
med transport af sådant gods.
Befordring af personer
§ 83.
Trafikministeren
kan fastsætte sikkerhedsbestemmelser vedrørende befordring af personer.
§ 83 a.
Campingvogn
må ikke benyttes til befordring af personer.
Køretøjers bredde, længde og højde
§ 84.
Trafikministeren
fastsætter bestemmelser om køretøjers og vogntogs største bredde, længde og
højde i såvel belæsset som ubelæsset stand, herunder om kørsel med særlig
brede, lange eller høje køretøjer eller vogntog.
Stk. 2.
Uanset de
bestemmelser om største tilladte højde, som fastsættes i medfør af
stk. 1,
har føreren pligt til ved kørsel under viadukter, ledninger og lignende at
sikre sig, at passagen kan foretages uden fare eller ulempe.
Stk. 3.
Trafikministeren
kan for transporter, der efter de bestemmelser, der fastsættes i medfør af
stk. 1, kun kan gennemføres efter forud indhentet tilladelse fra
politiet,
fastsætte bestemmelser om betaling af gebyr for politimæssig assistance, der
efter politiets skøn er påkrævet ved sådanne transporters gennemførelse.
Vægt og akseltryk
§ 85.
Trafikministeren
fastsætter bestemmelser om største tilladte akseltryk og totalvægt for
køretøjer i såvel belæsset som ubelæsset stand.
Stk. 2.
Politiet
kan efter forhandling med vedkommende vej- eller brobestyrelse tillade
fravigelse af bestemmelser fastsat i medfør af stk. 1 om største
tilladte
totalvægt eller akseltryk, såfremt den pågældende transport ikke med
rimelighed
vil kunne kræves gennemført på anden måde. Politiets tilladelse skal
medbringes
under kørslen.
Stk. 3.
Trafikministeren
kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte bestemmelser om
betaling
for politimæssig assistance, der efter politiets skøn er påkrævet ved
gennemførelse af transporter, der kræver tilladelse efter stk. 2.
Kørsel med blokvogne
§ 86.
Kørsel
med blokvogn i belæsset stand må kun ske med politiets tilladelse, der
meddeles
efter forhandling med vedkommende vejbestyrelse. Tilsvarende gælder for
kørsel
med blokvogn i ubelæsset stand, hvis blokvognen overskrider de i medfør af
§§ 84 og 85 fastsatte bestemmelser om køretøjers bredde, længde og højde
samt om køretøjers største tilladte totalvægt og akseltryk. Tilladelse gives
til en enkelt kørsel eller til kørsel på en bestemt strækning eller inden for
et bestemt område. Blokvogn må kun anvendes til transport, som ikke med
rimelighed vil kunne gennemføres på anden måde.
Stk. 2.
Trafikministeren
fastsætter bestemmelser om blokvognskørsel og kan efter forhandling med
justitsministeren fastsætte bestemmelser om betaling for politimæssig
assistance, der efter politiets skøn er påkrævet ved gennemførelse af sådanne
transporter.
Kapitel 13 a
Køre- og hviletid
§ 86 a.
Trafikministeren kan fastsætte bestemmelser om gennemførelsen, anvendelsen og
kontrol med overholdelsen af Det Europæiske Fællesskabs forordninger og
direktiver samt internationale aftaler, overenskomster eller lignende om
køre-
og hviletid inden for vejtransport.
Stk. 2.
Trafikministeren
kan fastsætte bestemmelser om fravigelse af regler i de i stk. 1 nævnte
retsakter, i det omfang disse indeholder adgang hertil.
Stk. 3.
Trafikministeren kan henlægge administrationen af de efter stk. 1 og 2
fastsatte bestemmelser til anden offentlig myndighed, privat organisation
eller
lignende.
Kapitel 14
Hindringer på vej
Forurening af vej m.v.
§ 87.
Der må ikke på vej henkastes eller efterlades noget,
der kan være til fare eller ulempe for færdslen.
Stk. 2.
Såfremt der
fra køretøj tabes eller spildes noget på vej, der kan være til fare eller
ulempe for færdslen, skal dette straks fjernes. Kan dette ikke ske, skal
andre,
indtil faren eller ulempen er fjernet, ved afmærkning eller på anden lignende
måde gøres opmærksom på forholdet.
Stk. 3.
Trafikministeren
kan fastsætte bestemmelser om anbringelse af beholdere og lignende genstande
på
vej. Trafikministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om afmærkning af
vejmaterialer på vej.
Stk. 4.
Politiet
kan forlange privat luftledning, der føres over vej, fjernet, såfremt den er
til fare eller ulempe for færdslen.
Dyr på vej
§ 88.
Ingen
må lade heste, kreaturer m.v. færdes på vej, uden at de er forsvarligt
bevogtet. De må ikke tøjres således, at de kan nå ind på vejen. Såfremt de
ikke
er tøjret, skal de være adskilt fra vej ved forsvarlig indhegning.
Kapitel 14 a
Særlige forhold for personer med handicap
§ 88 a.
Trafikministeren kan for at imødekomme særlige behov
for personer med handicap dispensere fra reglerne i denne lovs kapitel 1-14,
når det findes færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt. Trafikministeren kan
endvidere fastsætte regler, der helt eller delvis fritager personer med
handicap for at efterkomme bestemmelser om parkering og standsning fastsat i
medfør af § 92, stk. 1, nr. 1, og fritager visse personer med
handicap for betaling for køreprøver, nummerplader samt syn i medfør af
kapitel
17
a.
Stk. 2.
Trafikministeren
kan henlægge administrationen af de efter stk. 1 fastsatte regler om
fritagelse af visse personer med handicap for at efterkomme bestemmelser om
parkering og standsning til en privat organisation og i forbindelse hermed
fastsætte nærmere regler om klageadgang og betaling for organisationens
udstedelse af tilladelser samt i øvrigt fastsætte regler for organisationens
virksomhed i forbindelse med administrationen af opgaverne.
Kapitel 15
Færdselsregulering og afmærkning m.v.
Færdselsregulering
§ 89.
Politiet kan regulere færdslen på steder, hvor det
skønnes nødvendigt.
Stk. 2.
Trafikministeren
kan fastsætte bestemmelser om andre personers adgang til at regulere
færdslen.
Stk. 3.
Trafikministeren
kan fastsætte bestemmelser om tegngivning til regulering af færdslen.
§ 90.
Ved
vej- og broarbejde samt i tilfælde, hvor der pludselig opstår skade på vej
eller bro til fare for færdslen, kan den vejbestyrelse eller den kommunale
myndighed, som forestår arbejdet eller fører tilsyn med vejen, eller
brobestyrelsen foretage den fornødne regulering af færdslen, herunder
anvisning
af omkørsel.
Stk. 2.
Trafikministeren
kan fastsætte bestemmelser om regulering af færdslen efter stk. 1.
Udlægning af hovedveje og motortrafikveje
§ 91.
Politiet
træffer med samtykke fra vedkommende vejbestyrelse bestemmelse om udlægning
af
hovedveje. Tilsvarende gælder med hensyn til motortrafikveje.
Stk. 2.
Såfremt der
opstår uenighed mellem politi og vejbestyrelse, afgøres sagen af
trafikministeren. Afgørelser efter stk. 1 kan påklages til
trafikministeren.
Færdselsindskrænkninger
§ 92.
Vejbestyrelsen
for en offentlig vej kan med samtykke fra politiet træffe færdselsmæssige
bestemmelser,
som indvirker på vejens udnyttelse eller indretning. Vejmyndigheden for en
privat fællesvej omfattet af afsnit I, III og IV i lov om private fællesveje,
jf. lovens § 13, stk. 1 og 2, kan med samtykke fra politiet træffe
tilsvarende bestemmelser. Der kan bl.a. træffes bestemmelse om
1)
parkering og
standsning,
2)
etablering af
fodgængerfelter og
3)
forbud mod visse
færdselsarter, herunder med henblik på etablering af gågader.
Stk. 2.
Vejbestyrelsen kan endvidere efter stk. 1 træffe bestemmelse om hel
eller
delvis afspærring af offentlig vej, såfremt afspærringen gennemføres ved
afmærkning, ved opsætning af bomme eller på anden tilsvarende måde.
§ 92 a.
Politiet
kan med samtykke fra vejbestyrelsen, for så vidt angår offentlig vej, og fra
vejmyndigheden, for så vidt angår privat fællesvej omfattet af afsnit I, III
og
IV i lov om private fællesveje, jf. lovens § 13, stk. 1 og 2,
træffe
bestemmelse om
1)
indførelse af
ubetinget vigepligt og
2)
påbud om ensrettet
færdsel.
Stk. 2.
Politiet
træffer afgørelser efter § 42, stk. 4 og 5, om lokale
hastighedsbegrænsninger, for så vidt angår offentlig vej efter forhandling
med
vejbestyrelsen, og, for så vidt angår privat fællesvej omfattet af afsnit I,
III og IV i lov om private fællesveje, jf. lovens § 13, stk. 1 og
2,
efter forhandling med vejmyndigheden.
Stk. 3.
I
forbindelse med trafiksaneringer og lokale handlingsplaner for trafikken i
tættere bebygget område kan vejbestyrelsen eller vejmyndigheden over for
politiet tage initiativ til, at der træffes afgørelser efter stk. 1, nr.
2, og stk. 2.
§ 92 b.
Afgørelser
efter § 92 og § 92 a, stk. 1, som vedrører stationspladser
eller
adgangsveje til stationspladser og færgelejer, træffes efter forhandling med
vedkommende jernbane- eller færgeselskab.
§ 92 c.
Såfremt der opstår uenighed mellem de
myndigheder, der nævnes i §§ 92 og
92
a, afgøres sagen af trafikministeren.
Stk. 2.
Afgørelser
i henhold til §§ 92 og
92 a
kan påklages til trafikministeren, for så vidt angår retlige spørgsmål.
Klagefristen er 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt den
pågældende,
eller hvor foranstaltningen er etableret.
Stk. 3.
Trafikministeren kan fastsætte nærmere regler om udøvelsen af de i §§ 92
og
92 a
nævnte
beføjelser.
Stk. 4.
Foranstaltninger af den art, der nævnes i §§ 92 og
92 a, skal tilkendegives ved afmærkning
i overensstemmelse med de bestemmelser, der fastsættes i medfør af § 95,
stk. 1 og 3, medmindre bestemmelserne håndhæves af politiet på stedet.
Såfremt en foranstaltning efter § 92, stk. 1, nr. 1 eller 3, ikke
er
begrænset til en bestemt vejstrækning, kan den dog i stedet offentliggøres i
en
lokal bekendtgørelse.
§ 92 d.
Trafikministeren
kan, når det findes færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt, efter høring af
politiet tillade amtsråd og kommunalbestyrelser i disses egenskab af
vejbestyrelse eller vejmyndighed at udføre tidsmæssigt og geografisk
begrænsede
forsøg med færdselsregulerende foranstaltninger, der ikke kan udføres i
medfør
af færdselslovens bestemmelser, herunder forsøg, der alene er begrundet i
miljømæssige hensyn. Trafikministeren kan i forbindelse med sådanne forsøg
fravige bestemmelserne i § 2, nr. 2, 6, 8 og 11-13, § 5,
stk. 2,
§§ 6, 10, 11 og 13. Ministeren kan udstede forskrifter i forbindelse med
en konkret tilladelse.
Stk. 2.
Anmodning
om tilladelse til forsøg indsendes af amtsrådet eller kommunalbestyrelsen til
Trafikministeriet ledsaget af en nærmere beskrivelse af forsøget.
Parkeringsskiver
§ 93.
Trafikministeren
kan bestemme, at parkering af motorkøretøjer, hvor adgangen til parkering er
tidsmæssigt begrænset, kun må ske under benyttelse af parkeringsskive.
Trafikministeren fastsætter bestemmelser om parkeringsskiver og deres
benyttelse.
Tøbrudsrestriktioner
§ 94.
Trafikministeren
kan i tøbrudsperioder eller under lignende særlige forhold, hvor vejene
skønnes
særlig udsat for beskadigelser, midlertidigt forbyde færdsel med køretøjer,
hvis faktiske totalvægt eller akseltryk overstiger en vis grænse, eller
begrænse den tilladte kørehastighed for sådanne køretøjer.
Almindelige bestemmelser om afmærkning
§ 95.
Trafikministeren
fastsætter bestemmelser om udformningen og betydningen af:
1)
færdselstavler,
2)
afmærkning på
kørebanen,
3)
signalanlæg og
4)
anden afmærkning
eller indretning på eller ved vej til regulering af eller til vejledning for
færdslen.
Stk. 2.
Færdselsreglerne
kan fraviges ved afmærkning efter stk. 1.
Stk. 3.
Trafikministeren
fastsætter endvidere bestemmelser om anvendelsen af afmærkningen i
stk. 1,
herunder om indhentelse af samtykke fra politiet.
Stk. 4.
Trafikministeren
kan bestemme, at tekniske regler og normer vedrørende afmærkning udarbejdes i
forbindelse med de af trafikministeren fastsatte vejregler.
§ 96.
Afmærkningen
i § 95 tilvejebringes og bekostes for offentlige vejes vedkommende af
vejbestyrelsen, medmindre andet følger af vejlovgivningen.
Stk. 2.
Såfremt der
opstår uenighed mellem politiet og vejbestyrelsen om afmærkningen, afgøres
sagen af trafikministeren.
Adgang til anvendelse af afmærkning på private veje
§ 97.
Anvendelse af den afmærkning, der er nævnt i § 95, på eller ved en
privat
fællesvej omfattet af afsnit I, III og IV i lov om private fællesveje, jf.
lovens § 13, stk. 1 og 2, kræver godkendelse. Såfremt der ved
afmærkningen indføres færdselsmæssige bestemmelser omfattet af §§ 92 og
92 a, meddeles godkendelsen efter
reglerne i de nævnte bestemmelser. Anden afmærkning godkendes af
vejmyndigheden.
Stk. 2.
Anvendelse
af den afmærkning, der er nævnt i § 95, på andre private fællesveje end
de
i stk. 1 nævnte og på private veje og broer, kræver politiets samtykke.
Politiet kan, hvor det skønnes fornødent, forlange, at sådan afmærkning
tilvejebringes og bekostes af vej- eller broejeren. Politiet kan, hvor
færdselsmæssige grunde taler herfor, kræve, at afmærkning på disse veje og
broer, der ikke er i overensstemmelse med de forskrifter, der udfærdiges i
medfør af § 95, stk. 1, fjernes.
Stk. 3.
Såfremt en
vej- eller broejer, der er berettiget til uden tilladelse efter § 44,
stk. 3, i lov om private fællesveje at forbyde visse arter af færdsel,
ønsker at gennemføre et sådant forbud ved opsætning af bomme eller på anden
tilsvarende måde, skal politiets godkendelse forinden indhentes. Politiet kan
påbyde særlig afmærkning eller belysning af afspærringen, hvis den kan være
til
fare for færdslen.
Afmærkning af vejarbejder
§ 98.
Når
der foretages vejarbejde, er den, som forestår arbejdet, ansvarlig for, at
det
til enhver tid er forsvarligt afmærket.
Vildledende afmærkning m.v.
§ 99.
Færdselstavler,
signalanlæg eller indretninger til regulering af eller til advarsel eller
vejledning for færdslen må ikke anbringes ved offentlige veje uden for de
tilfælde, der er angivet i denne lov eller de i medfør af denne fastsatte
bestemmelser.
Stk. 2.
Skilte,
opslag, lysindretninger og lignende må ikke anbringes på eller i forbindelse
med afmærkning efter § 95, stk. 1.
Stk. 3.
Genstande
af den i stk. 2 nævnte art, der kan ses fra vej, kan af politiet
forlanges
fjernet, hvis de har lighed med afmærkning efter § 95, stk. 1,
eller
de i øvrigt kan virke vildledende eller være til ulempe for færdslen.
Stk. 4.
Reflekterende
materiale på privat område må ikke anbringes således, at det kan tilbagekaste
lyset fra køretøj på vejen.
Vejanlæg
§ 100.
Afgørelse
om udførelse af vejanlæg, der kan have væsentlig betydning for færdslens
sikkerhed og afvikling, herunder om anlæg af parkeringspladser og
holdepladser
for busser, træffes af vejbestyrelsen med samtykke fra politiet.
Stk. 2.
Såfremt der
opstår uenighed mellem de myndigheder, der er nævnt i stk. 1, afgøres
sagen af trafikministeren.
Kapitel 16
Erstatning og forsikring
Ansvarsgrundlaget m.v.
§ 101.
Den, der er
ansvarlig for et motordrevet køretøj, skal erstatte skader, som køretøjet
volder ved færdselsuheld eller ved eksplosion eller brand, der hidrører fra
brændstofanlæg i køretøjet.
Stk. 2.
Erstatningen
for personskade eller tab af forsørger kan nedsættes eller bortfalde, hvis
skadelidte eller afdøde forsætligt har medvirket til skaden. Erstatningen kan
endvidere nedsættes og i særlige tilfælde bortfalde, hvis skadelidte eller
afdøde ved grov uagtsomhed har medvirket til skaden.
Stk. 3.
Erstatningen
for tingsskade kan nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte forsætligt
eller
uagtsomt har medvirket til skaden.
§ 102.
Hvis
et motordrevet køretøj volder skade på anden måde end nævnt i § 101,
stk. 1, skal den, der er ansvarlig for køretøjet, betale erstatning
efter
lovgivningens almindelige regler.
§ 103.
Personskade
eller tab af forsørger, der er en følge af sammenstød mellem motordrevne
køretøjer, erstattes efter reglerne i § 101, stk. 1 og 2.
Stk. 2.
Sker der
tingsskade ved sammenstød mellem motordrevne køretøjer, afgøres det under
hensyn til de foreliggende omstændigheder, om og med hvor stort et beløb
erstatning bør ydes.
§ 104.
Erstatningsansvaret
efter §§ 101-103 påhviler den ejer eller bruger, der benytter køretøjet
eller lader det benytte.
Stk. 2.
Føreren er
erstatningsansvarlig efter lovgivningens almindelige regler.
Forsikringspligt
§ 105.
Krav
om erstatning for skader forvoldt af motordrevne køretøjer skal være dækket
af
en forsikring i et ansvarsforsikringsselskab, der har Finanstilsynets
tilladelse (koncession) til at drive forsikringsvirksomhed. Et udenlandsk
forsikringsselskab, der har koncession i et andet land inden for Den
Europæiske
Union eller i et andet land, der efter aftale med EF har gennemført Rådets
direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af love og administrative
bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra
livsforsikring og om ændring af direktiv 73/239/EØF og 88/357/EØF (tredje
skadesforsikringsdirektiv), og som i Danmark er anmeldt til at tegne
ansvarsforsikring for motordrevne køretøjer, kan ligeledes tegne
ansvarsforsikring for motordrevne køretøjer i Danmark. Alle
forsikringsselskaber, der tegner ansvarsforsikring for motordrevne køretøjer
i
Danmark, skal være medlem af Dansk Forening for International
Motorkøretøjsforsikring (DFIM). Betingelser for betaling af løbende ydelser
til
DFIM fastsættes af trafikministeren. Alle forsikringsselskaber, der ønsker at
tegne ansvarsforsikring for registreringspligtige motordrevne køretøjer i
Danmark, skal herudover anmelde dette til Centralregisteret for
Motorkøretøjer.
Stk. 2.
Forsikringen
skal dække personskade eller tab af forsørger på indtil 50 mio. kr. og
tingsskade på indtil 10 mio. kr. for den ved en enkelt begivenhed forårsagede
skade.
Stk. 3.
De i
§ 105, stk. 2, nævnte beløb reguleres hvert år pr. 1. januar med 2
pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med
1
million delelige kronebeløb. Trafikministeren bekendtgør hvert år, hvilke
reguleringer der skal finde sted.
Stk. 4.
Trafikministeren
kan fastsætte bestemmelser om, i hvilket omfang forsikringen skal dække
skader
forvoldt i udlandet.
§ 106.
For
motordrevne køretøjer, der skal registreres eller godkendes, påhviler
forsikringspligten ejeren eller den person (brugeren), der har varig rådighed
over køretøjet.
Stk. 2.
For andre
motordrevne køretøjer påhviler forsikringspligten den, der bruger køretøjet
eller lader det bruge på vej.
§ 107.
Trafikministeren
fastsætter bestemmelser om forsikringspligtens gennemførelse, herunder om
forsikringsselskabers pligt til at deltage i en gensidig hæftelsesordning i
tilfælde af, at et ansvarsforsikringsselskab ikke opfylder sine forfaldne
erstatningsforpligtelser i henhold til de tegnede lovpligtige
ansvarsforsikringer.
Stk. 2.
Præmier for
forsikringen er tillagt udpantningsret. Er forsikring tegnet for et større
beløb end efter § 105, stk. 2, gælder denne regel hele præmien.
Stk. 3.
Ved
registrering m.v. af forsikringsbevis for et motordrevet køretøj betales 7
kr.
af vedkommende forsikringsselskab.
Forsikringsselskabets hæftelse og regres
§ 108.
Forsikringsselskabet
hæfter umiddelbart over for skadelidte for erstatning efter § 105,
stk. 1.
Stk. 2.
En aftale
mellem forsikringsselskabet og forsikringstageren om, at selskabet skal have
regres mod den, der efter § 104 er ansvarlig for skaden, når
forsikringsbegivenheden er fremkaldt af den ansvarlige ved uagtsomhed, har
kun
retsvirkning, hvis forsikringsbegivenheden er fremkaldt ved en uagtsomhed,
der
kan betegnes som grov hensynsløshed.
Selvforsikrede køretøjer
§ 109.
Motordrevne
køretøjer, der tilhører staten eller en kommune, er undtaget fra
forsikringspligt efter § 105.
Stk. 2.
Trafikministeren
kan træffe tilsvarende bestemmelse med hensyn til motordrevne køretøjer, der
tilhører fremmede stater eller internationale organisationer.
Stk. 3.
Er et
køretøj efter stk. 1 og 2 ikke forsikret, hæfter den danske stat eller
den
kommune, der ejer køretøjet, for erstatning i samme omfang som et
forsikringsselskab, i hvilket der er tegnet ansvarsforsikring efter
§ 105.
Stk. 4.
Trafikministeren
kan fastsætte bestemmelser om betaling af erstatning for skader, som
forvoldes
i udlandet af de køretøjer, der er nævnt i stk. 1 og 2.
Sagernes behandling
§ 110.
Anlægger
skadelidte sag mod forsikringsselskabet, skal selskabet tilsige enhver, der
er
ansvarlig efter § 104, til ethvert retsmøde med det varsel, som efter
retsplejelovens § 175 gælder for vidner i borgerlige sager. Tilsigelsen
skal indeholde oplysning om reglerne i stk. 2.
Stk. 2.
Enhver, der
tilsiges efter stk. 1, kan ved at fremsætte begæring herom til retsbogen
indtræde som part i sagen. Indtræder han ikke, er afgørelsen af
erstatningsspørgsmålet
ved dom eller forlig bindende for ham.
§ 111.
Hvis
der rejses tiltale for en skadeforvoldende lovovertrædelse, der kan medføre
erstatningsansvar efter dette kapitel, skal der gives den eller de skadelidte
lejlighed til at påstå erstatning. Hvis der ikke opnås forlig om
erstatningen,
skal erstatningspåstandene påkendes under sagen, selv om straf ikke pålægges
tiltalte.
Stk. 2.
I særlige
tilfælde, hvor erstatningskravet angår materiel skade og er af indviklet
beskaffenhed, kan retten dog, efter at forlig forgæves er prøvet, nægte
kravets
forfølgning under straffesagen.
§ 112.
Påkendelse
af erstatningsspørgsmålet kan ske før eller efter afgørelsen af spørgsmålet
om
straf.
Stk. 2.
Det
forsikringsselskab, i hvilket der er tegnet ansvarsforsikring for det
køretøj,
som tiltalte benyttede, eller den, der efter §109, stk. 3, hæfter for
den
skete skade, anses for erstatningsspørgsmålets vedkommende som part i sagen
og
skal tilsiges til ethvert retsmøde med det varsel, som efter retsplejelovens
§ 175 gælder for vidner i straffesager.
Stk. 3.
Påhviler
der efter § 104 andre end tiltalte erstatningsansvar, skal tillige disse
tilsiges til ethvert retsmøde med det i stk. 2 nævnte varsel.
Bestemmelserne i § 110, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Når
erstatningsspørgsmålet påkendes under sagen, kan retten i overensstemmelse
med
reglerne i retsplejelovens kapitel 30 pålægge rettergangsbøder og
sagsomkostninger.
§ 113.
Ankes
en straffesag, under hvilken erstatningsspørgsmålet er blevet påkendt, anses
enhver, der for erstatningsspørgsmålets vedkommende har været part i den
indankede sag, tillige som part under anken, hvis erstatningsspørgsmålet
tages
under påkendelse.
Stk. 2.
Den i
retsplejelovens § 996 nævnte adgang til at anke i den borgerlige
retsplejes former står åben for enhver, der, for så vidt angår
erstatningsspørgsmålet, har været part i sagen.
Stk. 3.
Med hensyn
til anke betragtes en særskilt påkendelse af straffe- eller
erstatningspåstanden som en selvstændig dom.
Stk. 4.
Retsplejelovens
§ 995, stk. 4, finder ikke anvendelse i de sager, der er nævnt i
§ 111.
§ 114.
(Ophævet).
§ 115.
Hvis
spørgsmålet om straf for en skadeforvoldende lovovertrædelse, der kan medføre
erstatningsansvar efter dette kapitel, er afgjort ved udenretligt
bødeforelæg,
skal politiet efter anmodning fra en skadelidt indbringe
erstatningsspørgsmålet
for den ret, for hvilken der ellers ville være blevet rejst tiltale.
Erstatningsspørgsmålet behandles herefter, som om der var rejst tiltale i
sagen. § 111, stk. 2, § 112, stk. 2-4, og § 113,
stk. 2 og 4, finder tilsvarende anvendelse. Politiet skal underrette de
skadelidte om deres adgang til at forlange erstatningsspørgsmålet indbragt
for
retten.
Ansvar efter lov om fragtaftaler ved
international vejtransport
§ 116.
Reglerne
i dette kapitel finder ikke anvendelse på en fragtførers ansvar, hvis dette
er
omfattet af lov om fragtaftaler ved international vejtransport.
Kapitel 17
Straf, afgifter m.v.
Straf
§ 117.
Spirituskørsel
med motorkøretøj, registreringspligtig knallert, traktor eller motorredskab
straffes med bøde. Har alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter
kørslen oversteget 2,00 promille, er straffen fængsel indtil 1
år.8)
Stk. 2.
Straffen
efter stk. 1, 1. pkt., kan stige til fængsel indtil 1 år, hvis føreren
1)
tidligere er dømt for
spiritus- eller promillekørsel,
2)
findes skyldig i
flere tilfælde af spiritus- eller promillekørsel eller
3)
findes skyldig i
forhold, der er omfattet af § 125 a eller § 126, stk. 1, nr.
1-4.
Stk. 3.
Promillekørsel straffes med bøde. Det samme gælder spirituskørsel med ikke
registreringspligtig knallert. Er den skyldige tidligere dømt for spiritus-
eller promillekørsel, kan straffen dog stige til fængsel indtil 1 år.
Stk. 4.
Spiritus-
og promillekørsel, der foregår ved uberettiget brug af et motorkøretøj, en
registreringspligtig knallert, en traktor eller et motorredskab, jf.
straffelovens § 293, stk. 1, straffes med bøde eller fængsel indtil
1
år.
Stk. 5.
Overtrædelse af § 9, stk. 1, § 54, stk. 1, § 56,
stk. 1, § 62, stk. 1, og § 63 a straffes med bøde eller
under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 1 år. Ved udmåling af bøde
for overtrædelse af § 56, stk. 1, og § 63 a tages særligt
hensyn
til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.
Stk. 6.
Den, som fører
motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, til trods for at retten til
at være eller blive fører af sådant køretøj er frakendt den pågældende
ubetinget, straffes med bøde. I gentagelsestilfælde kan straffen stige til
fængsel indtil 1 år.
§ 118.
Med bøde, jf. dog stk. 4, straffes den, der:
1)
overtræder § 3,
stk. 1 og 2, §§ 4-8, § 9, stk. 2, § 10, § 12,
§§ 14-52, § 54, stk. 2-4, § 55 a, stk. 1, § 60,
stk. 5, § 60 a, stk. 5,
**)
§ 62, stk. 2 og 3, §§ 63-65, § 67, § 70, stk. 1
og 2, § 72, §§ 74-75, § 78, stk. 3, §§ 80-82,
§ 83 a, § 84, stk. 2, §§ 86-88, §§ 97-99 og
§ 105,
2)
tilsidesætter vilkår
for en tilladelse i henhold til loven eller i henhold til forskrifter udstedt
i
medfør af loven eller
3)
undlader at
efterkomme forbud eller påbud, der er meddelt i henhold til loven eller i
henhold til forskrifter udstedt i medfør af loven.
Stk. 2.
Ved
fastsættelsen af bøder for overtrædelse af § 4, stk. 1, § 5,
§ 14, stk. 1 og 2, § 15, stk. 1-4, § 16, § 17,
stk. 1, §§ 18-29, §§ 31-36, § 37, stk. 4, § 41,
§§ 44-49,
§ 50, stk. 2 og 3, §§ 51 og 52, § 54, stk. 2-4,
§ 62, stk. 3, § 63, stk. 1 og 2, § 64, § 67,
§ 70, stk. 1 og 2, §§ 80-82, § 83 a, § 84,
stk. 2, og §§ 87 og 88 udmåles en skærpet bøde.
Stk. 3.
Ved
fastsættelsen af bøder for overtrædelse af §§ 42 og 43 skal der tages
hensyn til den generelle risikoforøgelse, som den pågældende
hastighedsovertrædelse medfører. Ved hastighedsovertrædelser på motorveje med
en hastighedsgrænse på
100 km
i timen eller derover udmåles en skærpet bøde. Der udmåles ligeledes en
skærpet
bøde ved hastighedsovertrædelser begået ved kørsel med
1)
biler med tilladt
totalvægt på ikke over
3.500 kg
med tilkoblet påhængsvogn, sættevogn eller registreringspligtigt
påhængsredskab, herunder campingvogn,
2)
lastbiler, hvis
tilladte totalvægt overstiger
3.500
kg,
3)
busser, hvis tilladte
totalvægt overstiger
3.500 kg,
4)
vogntog bestående af
de under nr. 2 og 3 nævnte køretøjer og registreringspligtige
påhængskøretøjer,
5)
ledbusser eller
6)
motorcykel med
tilkoblet påhængsvogn eller registreringspligtigt påhængsredskab.
Stk. 4.
Straf efter
stk. 1 kan under de i § 126, stk. 2, nr. 1, nævnte
omstændigheder stige til fængsel indtil 1 år.
Stk. 5.
Overtrædelse
af de i § 121, stk. 1, nr. 1- 8, nævnte bestemmelser og forbud
straffes dog kun, såfremt standsningen eller parkeringen har været til fare
for
andre eller unødigt voldt ulempe for færdslen.
Stk. 6.
I
forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde
for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Der kan endvidere
fastsættes
straf af fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifter udstedt i medfør af § 86 a. I forskrifter, der udstedes
i
medfør af § 68, kan der fastsættes bestemmelser om udmåling af en
skærpet
bøde for overtrædelse af regler om hastighedsbegrænsere. Tilsvarende gælder
for
forskrifter, der udstedes i medfør af § 85 for overtrædelse af regler om
køretøjers største tilladte totalvægt, når overtrædelsen er sket under kørsel
med et køretøj med en tilladt totalvægt på over
3.500 kg.
Stk. 7.
For
overtrædelse af forskrifter, der er udstedt efter § 85, stk. 1, og
§ 86 a, kan der pålægges ejeren eller brugeren af køretøjet bødeansvar,
selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. For
bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.
Stk. 8.
Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
§ 118 a.
Bøder for overtrædelse af denne lov og for overtrædelse af forskrifter, der
udstedes i medfør af loven, udmåles til beløb, der er delelige med 500 kr.,
jf.
dog stk. 2.
Stk. 2.
Bøder til
personer med særlig lav indtægt kan udmåles til beløb, der ikke er delelige
med
500 kr. Sådanne bøder kan dog ikke fastsættes til beløb under 300 kr.
Stk. 3.
Har nogen
ved én eller flere handlinger begået flere overtrædelser af denne lov eller
forskrifter fastsat i medfør heraf, og medfører overtrædelserne idømmelse af
bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse. Har nogen ved én eller
flere handlinger overtrådt denne lov eller forskrifter udstedt i medfør af
denne lov og én eller flere andre love, og medfører overtrædelserne idømmelse
af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse af denne lov eller
forskrifter udstedt i medfør heraf og bødestraffen for overtrædelsen af den
eller de andre love.
Stk. 4.
Har nogen
ved én eller flere handlinger begået flere overtrædelser af denne lov eller
forskrifter fastsat i medfør heraf, og medfører én af overtrædelserne
idømmelse
af frihedsstraf, mens en anden medfører idømmelse af bøde, idømmer retten en
bøde ved siden af frihedsstraffen. Det samme gælder, såfremt nogen ved én
eller
flere handlinger har overtrådt denne lov eller forskrifter udstedt i medfør
af
denne lov og én eller flere andre love og overtrædelsen af denne lov eller
forskrifter udstedt i medfør heraf medfører bødestraf og overtrædelsen af den
eller de andre love medfører frihedsstraf.
Stk. 5.
Bestemmelserne i stk. 3 og 4 kan fraviges, når særlige grunde taler
herfor.
Sagernes behandling
§ 119.
Sager om overtrædelse af denne lov behandles efter reglerne i retsplejelovens
kapitel 79-81, medmindre sagen kan afgøres med vedtagelse efter § 119 a.
Retsplejelovens § 934, stk. 1, finder ikke anvendelse i sager om
betinget frakendelse af førerretten.
Stk. 2.
Domsmænd
medvirker, jf. dog stk. 3, i sager,
1)
hvor der bliver
spørgsmål om højere straf end bøde,
2)
hvor der bliver
spørgsmål om ubetinget frakendelse af førerretten,
3)
hvor der bliver
spørgsmål om pålæggelse af et kørselsforbud, jf. § 126, stk. 4, og
***)
4)
i sager, som i øvrigt
skønnes at være af særlig indgribende betydning for tiltalte eller af særlig
offentlig interesse.
Stk. 3.
Domsmænd
medvirker ikke i sager, der
1)
behandles efter
reglerne i retsplejelovens § 922,
2)
vedrører overtrædelse
af § 117, stk. 6, eller
3)
vedrører overtrædelse
af § 53, medmindre der er spørgsmål både om højere straf end bøde og om
anvendelse af færdselslovens § 117, stk. 2, nr. 3, og i ankesager
at
anken omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld.
Stk. 4.
Offentlig
forsvarer beskikkes efter reglerne i retsplejelovens §§ 731 og 732.
Såfremt tiltalte fremsætter begæring herom, beskikkes i byretten tillige
offentlig forsvarer
1)
i sager, hvor der
bliver spørgsmål om betinget frakendelse af førerretten og
2)
i sager om
overtrædelse af § 53, hvor der ikke medvirker domsmænd.
Tiltalte skal vejledes om adgangen til forsvarerbeskikkelse.
§ 119 a.
Såfremt en sag om spiritus- eller promillekørsel, om indgreb m.v. i en
hastighedsbegrænsers funktion efter § 125 a, om overskridelse af de
tilladte hastighedsbestemmelser efter § 126, stk. 1, nr. 2 og 3,
eller om overtrædelse af reglerne om største tilladte totalvægt efter
§ 126, stk. 1, nr. 4, ikke skønnes at ville medføre højere straf
end
bøde, kan anklagemyndigheden i stedet for at indlevere anklageskrift til
retten
tilkendegive sigtede, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt
han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for
en
nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i
tilkendegivelsen angivet bøde samt vedtager kørselsforbud, betinget eller
ubetinget frakendelse af førerretten i et i tilkendegivelsen nærmere angivet
tidsrum.
Stk. 2.
Med hensyn
til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen i
retsplejelovens
§ 831, stk. 1, nr. 2 og 3, om indholdet af anklageskrift
tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3.
Sager
omfattet af stk. 1, hvori der ikke opstår spørgsmål om anvendelse af
højere straf end bøde, kan, når retten ikke finder grund til at betvivle
tiltaltes
skyld, afgøres ved, at den tiltalte i retten vedtager at erlægge en nærmere
bestemt bøde og vedtager kørselsforbud, frakendelse af førerretten i et
nærmere
angivet tidsrum. Under samme betingelser kan sager om tilsidesættelse af
væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, jf. § 126, stk. 1, nr.
1,
afgøres ved, at den tiltalte i retten vedtager at erlægge en nærmere bestemt
bøde og vedtager kørselsforbud, betinget frakendelse af førerretten i et
nærmere angivet tidsrum.
Stk. 4.
Vedtagelser
efter stk. 1 og 3 har med hensyn til fuldbyrdelse og gentagelsesvirkning
samme virkning som en dom.
§ 119 b.
I forbindelse med tilkendegivelser efter § 119 a, stk. 1, skal
politiet vejlede den sigtede om, at han, inden han tager stilling til
spørgsmålet om vedtagelse, kan få bistand af en offentlig forsvarer, jf.
§ 733, stk. 1, i lov om rettens pleje. Justitsministeren fastsætter
efter forhandling med Advokatrådet takster for forsvareres vederlag i de
pågældende sager.
Tilbageholdelse af køretøjer
§ 120.
Er såvel føreren som det motordrevne køretøj, med hvilket overtrædelsen er
begået, hjemmehørende i udlandet, kan køretøjet tilbageholdes af politiet,
indtil forskyldte bøder, standsnings- og parkeringsafgifter,
sagsomkostninger,
erstatningsbeløb eller præmier for lovpligtig ansvarsforsikring er betalt,
eller der er stillet sikkerhed for betalingen. Er beløbet ikke betalt inden 2
måneder efter sagens endelige afgørelse, kan der søges fyldestgørelse i
køretøjet.
Stk. 2.
Med hensyn
til iværksættelse af tilbageholdelsen efter stk. 1 finder
retsplejelovens
bestemmelser om beslaglæggelse med henblik på konfiskation tilsvarende
anvendelse. Tilbageholdelsen kan kun ske, for så vidt den findes påkrævet for
at sikre betaling af de nævnte beløb. Var føreren uberettiget i besiddelse af
køretøjet,
kan tilbageholdelse ikke ske.
Stk. 3.
Reglen i
stk. 1 finder bortset fra forskyldte standsnings- og parkeringsafgifter
ikke anvendelse med hensyn til førere, der er hjemmehørende i Finland,
Island,
Norge eller Sverige.
§ 120 a.
Politiet kan tilbageholde køretøjer i tilfælde af overtrædelse af
1)
forskrifter udstedt i
medfør af § 68 om hastighedsbegrænseres funktion,
2)
forskrifter om
køretøjers største tilladte totalvægt udstedt i medfør af § 85,
3)
forskrifter om køre-
og hviletid udstedt i medfør af § 86 a,
4)
Rådets forordning
(EØF) nr. 3820/85 om harmonisering af visse bestemmelser på det sociale
område
inden for vejtransport,
5)
Rådets forordning
(EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for vejtransport med senere
ændringer eller
6)
den europæiske
overenskomst om arbejde, der udføres af det kørende personale i international
vejtransport (AETR-overenskomsten).
Stk. 2.
Med hensyn
til iværksættelse af tilbageholdelsen efter stk. 1 finder
retsplejelovens
bestemmelser om beslaglæggelse med henblik på konfiskation tilsvarende
anvendelse. Tilbageholdelse kan ske, indtil køretøjet eller forholdene i
øvrigt
er bragt i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte bestemmelser.
Standsnings- og parkeringsafgifter
§ 121.
Politiet kan pålægge en afgift for overtrædelse af:
1)
§ 28,
stk. 2, 1. pkt.,
2)
§ 28,
stk. 3, for så vidt angår standsning eller parkering på cykelsti,
gangsti,
midterrabat og helleanlæg samt standsning eller parkering med hele køretøjet
på
fortov,
3)
§ 29,
stk. 1, nr. 1, 2, 3, 5, 7, 8, 9 og 10, og stk. 2,
4)
§ 29,
stk. 3, nr. 1, nr. 2 for så vidt angår parkering ud for ind- og udkørsel
til og fra ejendom og nr. 3,
5)
standsnings- eller
parkeringsforbud, der angives ved afmærkning,
6)
de bestemmelser om
parkering i opholds- og legeområder, der udfærdiges i medfør af § 40,
7)
standsnings- eller
parkeringsforbud, der fastsættes efter §§ 92 og 92 d, selv om forbuddet
ikke angives ved afmærkning,
8)
andre bestemmelser om
standsning eller parkering, der fastsættes i medfør af §§ 92, 92 d og
93,
og
9)
de bestemmelser om
benyttelse af parkometre, parkeringsautomater eller lignende, der udfærdiges
i
medfør af § 107, stk. 2, i lov om offentlige veje.
Stk. 2.
Afgørelse
om pålæggelse af afgift kan ikke indbringes for højere administrativ
myndighed
og er ikke omfattet af forvaltningslovens § 19. Afgiften tilfalder
statskassen.
Stk. 3.
Afgiften
pålægges ved en skriftlig meddelelse, der anbringes på køretøjet eller
overgives til føreren.
Stk. 4.
Afgiften
påhviler den, der har foretaget den uretmæssige standsning eller parkering.
Betales afgiften ikke inden den fastsatte frist, hæfter tillige ejeren
(brugeren) for betalingen, medmindre det godtgøres, at føreren uberettiget
var
i besiddelse af køretøjet. Afgiften kan inddrives ved udpantning.
Stk. 5.
Afgiften
udgør 430 kr.
Parkeringskontrollører
§ 122.
Trafikministeren kan efter forhandling med justitsministeren bestemme, at det
inden for bestemte områder overdrages særlige parkeringskontrollører, der
ansættes under politiet, helt eller delvis at varetage kontrollen med
overholdelse af de bestemmelser, der nævnes i § 121, stk. 1.
Trafikministeren fastsætter nærmere regler om parkeringskontrollørernes
virksomhed.
§ 122 a.
Trafikministeren kan bestemme, at kontrollen med overholdelsen af de
bestemmelser, der nævnes i § 121, stk. 1, helt eller delvis
overlades
til kommunalbestyrelsen. Trafikministeren fastsætter nærmere regler om den
kommunale parkeringskontrols virksomhed.
Stk. 2.
Parkeringsafgift pålagt i medfør af stk. 1 fordeles efter
trafikministerens nærmere bestemmelser mellem staten og den kommune, der
udfører kontrollen. Reglerne i § 121, stk. 2, 1. pkt., og
stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse.
Lønindeholdelse, modregning m.v.
§ 122 b.
Ubetalt parkeringsafgift kan med tillæg af
omkostninger inddrives af inddrivelsesmyndigheden, jf. stk. 2, ved
indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af
personlige skatter i kildeskatteloven samt ved modregning i overskydende
skat,
i krav på tilbagebetaling af vægtafgift, jf. § 6, stk. 5, i lov om
vægtafgift af motorkøretøjer m.v., og i krav på tilbagebetaling af afgift af
bilens brændstofforbrug, jf. § 4, stk. 5, i lov om afgift efter
brændstofforbrug for visse personbiler.
Stk. 2.
Inddrivelsen efter stk. 1 foretages af politiet,
for så vidt angår parkeringsafgifter, som politiet opkræver, jf. §§ 121
og
122, og af kommunalbestyrelsen, for så vidt angår parkeringsafgifter, som
denne
opkræver, jf. § 122 a.
Stk. 3.
Trafikministeren kan fastsætte nærmere regler om
fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse og modregning.
Stk. 4.
Inddrivelsesmyndigheden kan indhente oplysninger hos
skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder, som er nødvendige for at
varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger
om
indkomst- og formueforhold. Oplysningerne kan overføres elektronisk.
Stk. 5.
Fogedretten træffer efter begæring afgørelse om
indsigelser, som skyldneren fremsætter over for inddrivelsesmyndigheden om
berettigelsen af et meddelt pålæg om lønindeholdelse og om berettigelsen af
en
gennemført modregning. Begæringen fremsættes over for
inddrivelsesmyndigheden,
som indbringer indsigelsen for fogedretten. Afgørelsen træffes efter reglerne
i
retsplejelovens §§ 499-503.
Stk. 6.
Afgørelse efter stk. 5 træffes af fogedretten i
den retskreds, hvor skyldnerens bopæl er beliggende.
Stk. 7.
Fristen for begæring om indbringelse af indsigelser
efter stk. 5 er 4 uger, fra skyldneren har modtaget meddelelse om
lønindeholdelse eller modregning.
Stk. 8.
Overskrides den i stk. 7 nævnte frist, afviser
fogedretten sagen. Fogedretten kan dog undtagelsesvis indtil 1 år efter
meddelelsen om lønindeholdelse eller modregning tillade, at en indsigelse
behandles. Fogedrettens afgørelse om indsigelser kan kæres til landsretten
efter reglerne i retsplejelovens kapitel 53.
§ 122 c.
I
forskrifter om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse og modregning
for ubetalt parkeringsafgift m.v. udstedt i medfør af § 122 b,
stk. 3, kan der fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse af
bestemmelserne i forskrifterne.
Stk. 2.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Politiets fjernelse og salg af køretøjer
§ 123.
Politiet
kan foranledige de nedenfor under nr. 1-3 nævnte køretøjer fjernet, såfremt
de
henstår på et af færdselsloven omfattet område:
1)
køretøj, der er
henstillet i strid med gældende bestemmelser om standsning eller parkering,
2)
havareret eller i
øvrigt defekt køretøj og
3)
registreringspligtigt
køretøj, der henstår uden nummerplader.
Stk. 2.
Køretøjet
bringes til den af politiet anviste opbevaringsplads, medmindre føreren eller
ejeren (brugeren) er til stede og straks fjerner køretøjet eller anviser
anden
opbevaringsplads. De af politiet afholdte udgifter til transport og
opbevaring
påhviler føreren. Er føreren ukendt, eller betaler han ikke efter påkrav,
hæfter tillige ejeren (brugeren) for betalingen, medmindre det godtgøres, at
føreren uberettiget var i besiddelse af køretøjet. Beløbet kan inddrives ved
udpantning.
Stk. 3.
Det
påhviler politiet at underrette ejeren af et køretøj, der er fjernet og
anbragt
efter politiets anvisning, om, hvornår køretøjet er fjernet, og hvor det
opbevares. Underretningen skal tillige indeholde en tilkendegivelse om, at
køretøjet, såfremt det ikke afhentes inden udløbet af en fastsat frist, vil
blive bortsolgt i overensstemmelse med stk. 4. Kan underretning af
ejeren
ikke finde sted, fordi han er ukendt, kan bortsalg ske 14 dage efter, at
køretøjet er blevet fjernet af politiet.
Stk. 4.
Politiet er
efter udløbet af den i henhold til stk. 3 fastsatte frist berettiget til
at sælge køretøjet ved offentlig auktion eller, hvis dette skønnes at ville
indbringe et større beløb, til ophugning. Et eventuelt overskud tilfalder
statskassen, dog at ejeren i 1 år fra salgsdatoen har krav på udbetaling af
dette med fradrag af de med transporten, opbevaringen og salget forbundne
udgifter.
Stk. 5.
Trafikministeren
kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved indbringelse af køretøjer,
forkyndelse af den i stk. 3 nævnte meddelelse til ejeren, betaling for
opbevaring af køretøjer og om salg af disse.
§ 124.
Trafikministeren
kan fastsætte bestemmelser om, at køretøjer, der uden at være omfattet af
§ 123, stk. 1, er i politiets eller bilinspektionens varetægt, kan
sælges i overensstemmelse med bestemmelserne i § 123, stk. 3 og 4.
Kapitel 17 a
Betalingsbestemmelser
Køreprøver, kørekort m.v.
§ 124 a.
For afholdelse af køreprøve betales 490 kr. Afholdes
køreprøve til erhvervsmæssig personbefordring samtidig med køreprøve til bus,
betales 490 kr. for hver af prøverne.
Stk. 2.
For
praktiske prøver til stor motorcykel og almindelig bil med stort
påhængskøretøj
betales 220 kr.
Stk. 3.
For
kontrollerende køreprøver betales 750 kr. For første kontrollerende køreprøve
betales dog ikke, medmindre prøven aflægges i medfør af § 60,
stk. 2
eller 3.
§ 124 b.
Udebliver
en ansøger fra en berammet teoretisk eller praktisk køreprøve uden at have
meddelt forfald senest kl. 12.00 tre hverdage før prøven, eller bestås en del
af prøven ikke, skal der, før ny prøve berammes, ske fornyet betaling,
medmindre forfaldet skyldes ansøgerens eller kørelærerens dokumenterede
sygdom.
§ 124 c.
I
følgende tilfælde betales 220 kr.:
1)
for ombytning af
udenlandsk kørekort til dansk kørekort,
2)
for udstedelse af
duplikatkørekort,
3)
for fornyelse af
kørekort til lastbil, lastbil med stort påhængskøretøj, bus og bus med stort
påhængskøretøj for ansøgere, der er fyldt 50 år, men ikke 70 år,
4)
for fornyelse af
kørekort med kørelærergodkendelse og
5)
for fornyelse af
kørekort til erhvervsmæssig personbefordring, jf. dog stk. 5.
Stk. 2.
For
udstedelse af midlertidigt erstatningskørekort til kørsel i udlandet betales
150 kr.
Stk. 3.
For
fornyelse af kørekort for ansøgere, der er fyldt 70 år, betales 30 kr.
Stk. 4.
Fornyelse
af kørekort, der er tidsbegrænset som følge af helbredsmæssige forhold, sker
uden betaling for ansøgere, der ikke er fyldt 70 år.
Stk. 5.
For
fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring, der på grund af
helbredsmæssige forhold er tidsbegrænset, betales 100 kr.
Stk. 6.
For
udstedelse af internationalt kørekort betales 25 kr.
§ 124 d.
For
udstedelse af knallertbevis betales 100 kr.
§ 124 e.
For
afholdelse af kørelærerprøve betales 270 kr. for hver kategori. Såfremt der
aflægges prøve til almindelig bil samtidig med prøve til motorcykel, betales
dog 400 kr.
Stk. 2.
Betalingen
omfatter både den skriftlige og den mundtlige prøve. Udebliver en ansøger fra
en berammet prøve uden at have meddelt forfald senest kl. 12.00 dagen før,
eller bestås en del af prøven ikke, skal der, før ny prøve afholdes, ske
fornyet betaling. Dette gælder, både når den skriftlige prøve ikke bestås, og
når den er bestået, samt når ansøgeren udebliver fra en af disse prøver.
Godkendelse af køretøjers indretning og udstyr
§ 124 f.
(Ophævet).
§ 124 g.
For
syn betales, jf. dog stk. 2-4,
1)
500 kr. for biler med
en typegodkendt totalvægt på over
3.500
kg, påhængsvogne og sættevogne til biler, hvor
påhængsvognen og sættevognen har en typegodkendt totalvægt på over
3.500 kg, for motorredskaber,
personbiler til flere end 9 personer føreren medregnet samt for blokvogne,
2)
350 kr. for de biler
og påhængskøretøjer, som ikke er nævnt under nr. 1 og 3, samt traktorer og
3)
200 kr. for
motorcykler, påhængsvogne eller påhængsredskaber til motorcykler og for
knallerter.
Stk. 2.
Kontrolsyn
af køretøjer, der er registreret uden syn på grundlag af typeattest eller
værkstedserklæring, foretages uden betaling. Der betales ikke for syn af en
knallert, såfremt den er indkaldt til kontrol i medfør af § 78,
stk. 1, med henblik på at undersøge, om kravene i reglerne om maksimal
konstruktiv hastighed er opfyldt, og det ved synet konstateres, at den
opfylder
disse krav.
Stk. 3.
I de
tilfælde, hvor et køretøj i forbindelse med syn, herunder kontrolsyn, bliver
henvist til omstillingssyn til kontrol af, at konstaterede fejl og mangler er
blevet rettet, betales for hvert enkelt omstillingssyn
1)
325 kr. for biler med
en typegodkendt totalvægt på over
3.500
kg, påhængsvogne og sættevogne til biler, hvor
påhængsvognen og sættevognen har en typegodkendt totalvægt på over
3.500 kg, for motorredskaber,
personbiler til flere end 9 personer føreren medregnet samt for blokvogne,
2)
225 kr. for de biler
og påhængskøretøjer, som ikke er nævnt under nr. 1 og 3, samt traktorer og
3)
125 kr. for
motorcykler, påhængsvogne eller påhængsredskaber til motorcykler og for
knallerter.
Stk. 4.
I tilfælde,
hvor det under et syn konstateres, at der er foretaget syns- og
registreringspligtige ændringer, som ikke er anmeldt til registrering, og
køretøjet derfor henvises til syn og registrering, skal der ikke betales for
det syn, som køretøjet henvises til. Der skal dog betales for eventuelle
omstillingssyn, jf. stk. 3.
Stk. 5.
For særlig
godkendelse hos Statens Bilinspektion af busser, der ønskes anvendt til
kørsel,
hvortil der i andre lande kræves særlig tilladelse, betales 520 kr. For
undersøgelse af, om en bus fortsat er i overensstemmelse med en meddelt
godkendelse, betales 200 kr.
Stk. 6.
For
udeblivelse fra en reserveret synstid uden forudgående afbud betales
halvdelen
af de i stk. 1, 3 og 5 nævnte beløb. Trafikministeren fastsætter nærmere
regler herom.
****)
§ 124 h.
For
udstedelse af et internationalt kørecertifikat betales 100 kr.
§ 124 i.
(Ophævet).
Nummerplader m.v.
§ 124 j.
For
nummerplader, herunder historisk korrekte emaljenummerplader,
blokvognsnummerplade, grænsenummerplader, ønskenummerplader samt prøveskilte,
betales 1.000 kr. for et sæt og 500 kr. for en enkelt plade. For en tredje
nummerplade, der kan anvendes ved transport af gods bag på
registreringspligtige køretøjer, betales 100 kr. Nummerplader udleveres dog
uden betaling til politiets køretøjer.
Stk. 2.
For
nordiske grænsenummerplader betales 150 kr. for et sæt og 75 kr. for en
enkelt
plade.
Stk. 3.
For
CD-skilte betales 25 kr. pr. stk.
§ 124 k.
For
retten til ønskenummerplader betales ud over det i § 124 j anførte beløb
6.200 kr., jf. dog § 73 a, stk. 2.
Stk. 2.
For
registrering af overførsel af ønskenummerplader fra et køretøj til et andet i
medfør af de i henhold til § 73 a fastsatte forskrifter betales 300 kr.
Stk. 3.
For en
historisk korrekt emaljenummerplade betales ud over det i § 124 j
anførte
beløb 650 kr. og for et sæt 1.300 kr.
§ 124 l.
For
tilladelse til kørsel på danske grænsenummerplader betales ud over det i
§ 124 j anførte beløb 250 kr.
§ 124 m.
For
registrering af anmeldelse om ejerskifte (brugerskifte), der finder sted uden
afmelding af køretøjet, betales 325 kr.
Stk. 2.
Der skal
ikke ske betaling i følgende tilfælde:
1)
når der sker ejerskifte
(brugerskifte) mellem ægtefæller,
2)
når en ægtefælle
efter den anden ægtefælles død eller i tilfælde af skilsmisse eller
separation
overtager et køretøj, der er registreret i den anden ægtefælles navn,
3)
når en person
overtager et køretøj, der er registreret i en samboendes navn, såfremt den
fælles bopæl har bestået de sidste fem år,
4)
når en person ved
dødsfald overtager et køretøj, der er registreret i afdødes navn, såfremt
vedkommende har haft fælles bopæl med afdøde de sidste to år før dødsfaldet,
eller
5)
når en person ved
ophævelse af fælles bopæl overtager et køretøj, der er registreret i en
samboendes navn, såfremt den fælles bopæl har bestået de sidste fem år før
samlivsophævelsen.
§ 124 n.
For
udstedelse af genpart af registreringsattest, koblingsattest og supplerende
attest betales 50 kr. Genparter til offentlig brug udstedes uden betaling.
§ 124 o.
For
benyttelsen af faste prøveskilte betales 970 kr. årligt for et sæt
prøveskilte
til bil og 160 kr. årligt for et prøveskilt til motorcykel.
Stk. 2.
Reglerne om
fritagelse for og tilbagebetaling af vægtafgift af motorkøretøjer finder
tilsvarende anvendelse på betaling for prøveskilte.
§ 124 p.
For
benyttelse af løse prøveskilte betales 100 kr. pr. døgn for et sæt
prøveskilte
eller et prøveskilt til motorcykel. For overskydende tid ud over 1 time
betales
som for 1 døgn.
Opkrævning m.v. af betaling
§ 124 q.
Trafikministeren
kan fastsætte bestemmelser om betalinger efter denne lov.
Regulering af betalingsbeløb
§ 124 r.
De i § 121, stk. 5, § 124 a, stk. 1-3, § 124 c,
stk. 1, § 124 e, stk. 1, § 124 g, stk. 1, 3 og 5,
§ 124 j, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 124 m, stk. 1,
§ 124
o, stk. 1, og § 124 p, 1. pkt., nævnte beløb reguleres en gang
årligt
den 1. januar med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende
finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb
afrundes til nærmeste med 10 delelige kronebeløb, dog afrundes beløbet i
§ 124 p til nærmeste med 5 delelige beløb. Trafikministeren bekendtgør
hvert år, hvilke reguleringer der skal finde sted.
Kapitel 18
Frakendelse af førerret
Spirituskørsel
§ 125.
Retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der
kræves kørekort, skal frakendes føreren af et sådant køretøj, hvis han har
gjort sig skyldig i spirituskørsel.
Stk. 2.
Frakendelsen
sker ubetinget. Under særlig formildende omstændigheder kan frakendelse dog
ske
betinget.
Andre overtrædelser
§ 125 a.
Retten til at føre de i § 125 nævnte køretøjer skal frakendes føreren af
et sådant køretøj, hvis føreren ulovligt har ført køretøjet uden
hastighedsbegrænser eller føreren har foretaget et uautoriseret, konstruktivt
indgreb i køretøjets hastighedsbegrænser eller dens forbindelser eller
føreren
vidste eller burde have vidst, at der er foretaget et sådant indgreb. Det
samme
gælder, hvis føreren har betjent køretøjet på en sådan måde, at
hastighedsbegrænseren gøres uvirksom.
Stk. 2.
Frakendelsen sker ubetinget. Under særlig formildende omstændigheder kan
frakendelse dog ske betinget.
§ 126.
Retten
til at føre de i § 125 nævnte køretøjer skal endvidere frakendes føreren
af et sådant køretøj, såfremt han:
1)
under tilsidesættelse
af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden har voldt skade på person eller
ting eller fremkaldt fare herfor,
2)
har overskredet de
tilladte hastigheder efter §§ 42 eller
43 a
eller en anden hastighedsgrænse
fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning med mere end 70 pct.,
3)
under kørsel i et af
de i § 43 nævnte køretøjer, under kørsel med blokvogn eller mobilkran,
jf.
§ 86, stk. 1, samt ved slæbning af køretøjer, jf. § 70,
stk. 4, har overskredet de for sådanne køretøjer tilladte hastigheder,
jf.
§§ 42 og 43, eller en anden hastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler
eller anden afmærkning med mere end 70 pct. for hastighedsgrænser på højst
30 km
i timen eller med mere end 40
pct. for hastighedsgrænser på over
30 km
i timen,
4)
under kørsel med et
køretøj med en tilladt totalvægt på over
3.500 kg
har overtrådt de i medfør
af § 85 fastsatte forskrifter om største tilladte totalvægt med mere end
30 pct.,
5)
har gjort sig skyldig
i promillekørsel med en alkoholkoncentration i blodet under eller efter
kørslen
over 0,80 promille, eller
6)
frakendelse findes
begrundet ved beskaffenheden af den begåede forseelse, og hvad der i øvrigt
foreligger oplyst om tiltaltes forhold som fører af motordrevet køretøj.
Stk. 2.
Frakendelsen
sker betinget, medmindre føreren:
1)
forsætlig har voldt
skade på andres person eller ting, forsætlig har fremkaldt nærliggende fare
herfor eller i øvrigt har ført motordrevet køretøj på særlig hensynsløs måde,
2)
har gjort sig skyldig
i flere forhold, der hver for sig er omfattet af stk. 1, nr. 1-5,
3)
tidligere er frakendt
førerretten betinget, og det nye forhold er begået i prøvetiden,
4)
tidligere er pålagt
kørselsforbud og det nye forhold er begået inden 3 år efter, at
kørselsforbudet
blev pålagt, eller
*****)
5)
tidligere er frakendt
førerretten ubetinget, og det nye forhold er begået inden 5 år efter udløbet
af
frakendelsestiden.
Stk. 3.
Under
særlig formildende omstændigheder kan der ske betinget frakendelse i
tilfælde,
hvor frakendelse efter stk. 2 ellers skulle ske ubetinget.
Stk. 4.
Såfremt en
forseelse omfattet af § 125, stk. 2, 2. pkt., eller § 126,
stk. 1, nr. 1-3, 5 eller 6, bliver begået inden for de første to år
efter
førstegangserhvervelse af førerret, træder et kørselsforbud i stedet for en
betinget frakendelse. Ved et kørselsforbud inddrages førerens ret til at føre
de i § 125 nævnte køretøjer, indtil særlig køreundervisning eller
A/T-kursus, jf. § 60 a, stk. 1 og 2, er gennemført og
kontrollerende
køreprøve er bestået.
******)
Frakendelsestiden
§ 127.
Ubetinget
frakendelse sker for et tidsrum af mellem 6 måneder og 10 år eller for
bestandig. Ubetinget frakendelse for spirituskørsel, hvor
alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen har oversteget 2,00
promille, sker dog for et tidsrum af mindst 2 år og 6 måneder.
Betinget frakendelse
§ 128.
Betinget
frakendelse sker på vilkår, at den pågældende i en prøvetid på 3 år fra
endelig
dom ikke fører motordrevet køretøj under sådanne omstændigheder, at
førerretten
skal frakendes ham. Ved betinget frakendelse udsættes fastsættelsen af
frakendelsestiden. Under særlige omstændigheder kan der fastsættes en
prøvetid
på indtil 5 år for den betingede frakendelse.
§ 129.
Begår
den dømte i prøvetiden et nyt forhold, der medfører frakendelse af
førerretten,
fastsætter retten en fælles frakendelse for dette forhold og den tidligere
pådømte lovovertrædelse.
Inddragelse af førerretten under sagen
§ 130.
Skønner
politiet, at betingelserne for ubetinget frakendelse af førerretten
foreligger,
kan det midlertidigt inddrage førerretten. Politiet skal i forbindelse hermed
vejlede føreren om prøvelsesretten, jf. stk. 2. Trafikministeren
fastsætter nærmere regler om politiets inddragelse af førerretten, herunder
om
foreløbig inddragelse af kørekort mod udstedelse af midlertidigt kørekort.
Stk. 2.
Den, hvis
førerret er midlertidigt inddraget, kan forlange inddragelsen prøvet af
retten.
Retten træffer ved kendelse afgørelse om inddragelsen.
Stk. 3.
Det
tidsrum, hvori førerretten har været inddraget, fradrages i
frakendelsestiden.
Virkningen af anke m.v.
§ 131.
Anke
af en dom, hvorved der er sket ubetinget frakendelse, efter at førerretten
har
været inddraget i medfør af § 130, har ikke opsættende virkning for
dommens bestemmelse om frakendelse, medmindre andet bestemmes af underretten
ved kendelse. I andre tilfælde kan underretten på begæring af
anklagemyndigheden ved kendelse bestemme, at anke ikke skal have opsættende
virkning.
Stk. 2.
Afsiges der
i en sag, hvori førerretten er inddraget efter § 130, frifindende dom
med
hensyn til spørgsmålet om frakendelse, eller sker frakendelsen betinget, skal
kørekortet udleveres, selv om dommen ankes.
Generhvervelse af førerret inden
frakendelsestidens udløb
§ 132.
Er
retten til at føre motordrevet køretøj i henhold til denne eller nogen
tidligere lov frakendt nogen for længere tid end 3 år, kan spørgsmålet om
generhvervelse af retten inden frakendelsestidens udløb indbringes for
domstolene. Indbringelsen sker efter reglerne i straffelovens § 78,
stk. 3, og kan tidligst finde sted, når der er forløbet 3 år af
frakendelsestiden. Retten kan kun gengives, når ganske særlige omstændigheder
foreligger. Har retten til at være fører tidligere været frakendt vedkommende
ubetinget, kan gengivelse af førerretten inden frakendelsestidens udløb kun
ske
rent undtagelsesvis, og indbringelsen kan tidligst finde sted, når der er
forløbet 6 år af frakendelsestiden.
Stk. 2.
Er
førerretten frakendt som følge af spiritus- eller promillekørsel, kan
spørgsmålet om generhvervelse dog indbringes for domstolene, når halvdelen af
frakendelsestiden, dog mindst 1½ år, er forløbet. Såfremt førerretten i
sådanne
tilfælde er frakendt for bestandig, kan spørgsmålet om generhvervelse
tidligst
indbringes for domstolene, når 5 år af frakendelsestiden er forløbet.
Generhvervelse af førerretten kan kun ske, såfremt den pågældende i mindst 1
år
forud for sagens indbringelse for retten har overholdt en kontrolleret
behandling mod misbrug af alkohol.
Stk. 3.
Såfremt der
inden udløbet af frakendelsestiden er sket fornyet frakendelse af
førerretten,
regnes de i stk. 1 og 2 nævnte frister for indbringelse af spørgsmålet
om
generhvervelse for domstolene fra datoen for den seneste dom, hvorved
førerretten er frakendt den pågældende.
Erstatning for inddragelse eller
frakendelse af førerret
§ 133.
Reglerne
i kapitel 93a i lov om rettens pleje finder anvendelse på krav om erstatning
for frakendelse eller inddragelse af førerretten i anledning af
strafforfølgning.
Kapitel 18 a
Konfiskation
§ 133 a.
Ved særlig
grove eller gentagne overtrædelser af færdselsloven kan der ske konfiskation
af
det ved overtrædelsen anvendte motorkøretøj, såfremt det må anses for
påkrævet
for at forebygge yderligere overtrædelser af færdselsloven, og såfremt
konfiskationen ikke er urimelig.
Stk. 2.
I øvrigt
gælder borgerlig straffelovs regler om konfiskation.
Kapitel 19
Handlinger foretaget i udlandet
§ 134.
Lovens bestemmelser om straf og frakendelse af
førerretten finder med de begrænsninger, der følger af straffelovens
§§ 7,
10,
10 a
og 10 b,
også anvendelse på handlinger foretaget i udlandet.
Stk. 2.
Bestemmelsen
i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse over for den, der uden at
overtræde
nogen dansk forskrift, i Finland, Island, Norge eller Sverige handler i strid
med de der gældende regler vedrørende:
1)
kørsel med
motordrevet køretøj, uden at der som foreskrevet er tegnet ansvarsforsikring
til dækning af erstatningskrav for skade forvoldt ved brug af køretøjet,
2)
pligt for trafikanter
til at efterkomme færdselsanvisninger givet af politiet,
3)
køretøjers hastighed,
4)
køretøjers plads på
vejen, færdselsretning, møde med eller overhaling af andre køretøjer,
svingning, vending samt kørsel over jernbaneoverkørsler,
5)
vigepligt,
6)
pligt til at give fri
passage for udrykningskøretøjer,
7)
pligt til at
efterkomme anvisninger, der gives ved færdselstavler, signaler eller
afmærkning
på kørebane eller cykelsti,
8)
køretøjers standsning
og parkering,
9)
forbud mod benyttelse
af køretøjer eller kategorier af køretøjer på visse veje, f. eks. på grund af
køretøjernes vægt og dimensioner,
10)
sikkerhedsanordninger
for køretøjer og last,
11)
afmærkning af
køretøjer og last,
12)
køretøjers
lysanordninger og brugen af lys,
13)
køretøjers last og
lasteevne,
14)
køretøjers
registrering og deres forsyning med nummerplade og nationalitetsmærke eller
15)
kørsel uden kørekort.
Stk. 3.
Trafikministeren
kan efter forhandling med justitsministeren bestemme, at stk. 2 skal
finde
anvendelse med hensyn til overtrædelser begået i andre stater end de nævnte.
Stk. 4.
§ 118,
stk. 5, gælder ikke for de i stk. 1- 3 nævnte sager.
Kapitel 19 a
Administrative bestemmelser
§ 134 a.
Trafikministeren kan bemyndige Færdselsstyrelsen
eller en anden under Trafikministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende
institution til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt
trafikministeren.
Stk. 2.
Ministeren
kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i
henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke
skal
kunne indbringes for ministeren.
Kapitel 20
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
for lovens regler om spirituspåvirkning m.v.
og om frakendelse af
førerretten
Ikrafttræden
§ 135.
§§ 53-55, § 60, stk. 2-5, § 64,
stk. 1 og 4, § 117, stk. 1, 2 og 4, § 119, kapitel 18 og
§§ 135-138 træder i kraft den 1. juli 1976.
Stk. 2.
Det samme
gælder følgende bestemmelser i det omfang, de kan anvendes i forbindelse med
de
i stk. 1 nævnte regler: § 1, § 2, nr. 2, 6, 12, 13, 14 og 24,
§ 117, stk. 3, § 118, stk. 1, nr. 1, og stk. 5,
§ 134, stk. 1-3, og § 143.
Stk. 3.
Fra samme
tidspunkt ophæves §§ 15, 16 og
18 a,
§ 20, stk. 1 og 3, § 54, stk. 2, § 69, stk. 2,
4
og 5, og §§ 70-70 h i færdselsloven af 1955, jf. lovbekendtgørelse nr.
123
af 9. marts 1973, som ændret senest ved lov nr. 270 af 26. juni 1975.
Regler, som også gælder i forbindelse med
overtrædelser af færdselsloven af 1955
§ 136.
§ 64,
stk. 1, § 119 og kapitel 18 i denne lov gælder også i forbindelse
med
overtrædelser af færdselsloven af 1955, jf. lovbekendtgørelse nr. 123 af 9.
marts 1973, som ændret senest ved § 135, stk. 3, og i forbindelse
med
overtrædelser af de i medfør af færdselsloven af 1955 givne bestemmelser.
Overgangsregler
§ 137.
Spørgsmål
om frakendelse af førerretten i anledning af forhold, som er begået, men ikke
endeligt påkendt den 1. juli 1976, afgøres alene efter reglerne i denne lov.
Stk. 2.
Skal
førerretten i anledning af et sådant forhold frakendes efter § 126,
stk. 1, nr. 1 eller 3, gælder § 126, stk. 2, nr. 4, dog ikke
for
så vidt angår tidligere frakendelser, der er sket i forbindelse med
overtrædelse af færdselslovens § 16, stk. 1.
Stk. 3.
Sager om
frakendelse af førerretten i anledning af forhold, som er begået inden lovens
ikrafttræden, behandles efter § 119, såfremt sagen ikke er
domsforhandlet
i første instans inden dette tidspunkt.
§ 138.
Betingede
og ubetingede frakendelser af førerretten efter de hidtil gældende regler
bevarer deres gyldighed og har retsvirkninger efter denne lov, jf. dog
stk. 2-5.
Stk. 2.
For
personer, som efter de hidtil gældende regler om frakendelse i forbindelse
med
overtrædelse af færdselslovens § 16, stk. 1, er frakendt
førerretten
for et kortere tidsrum end 2 år, og som ved dommen kun blev straffet med
bøde,
bortfalder fuldbyrdelsen af dommens bestemmelse om frakendelse eller den
resterende del af denne fuldbyrdelse ved lovens ikrafttræden. § 60,
stk. 2, finder kun anvendelse, hvis den dømte ved lovens ikrafttræden
har
fuldbyrdet mindst 6 måneder af dommens bestemmelse om frakendelse.
Stk. 3.
For alle
personer, som efter de hidtil gældende regler om frakendelse i forbindelse
med
overtrædelse af færdselslovens § 16, stk. 1, er frakendt
førerretten
for et kortere tidsrum end 2 år, og som ved dommen kun blev straffet med
bøde,
forkortes endvidere fristen i § 126, stk. 2, nr. 4, til 3 år. Hvis
dommens bestemmelse om frakendelse ikke var fuldbyrdet den 1. juli 1976,
regnes
den nævnte frist fra den 1. juli 1976.
Stk. 4.
Politimesteren
kan efter ansøgning bestemme, at en person, som efter de hidtil gældende
regler
om frakendelse i forbindelse med overtrædelse af færdselslovens § 16,
stk. 1, er frakendt førerretten for et kortere tidsrum end 2 år, og som
ved dommen blev idømt straf af hæfte eller fængsel også efter andre regler
end
§ 69, stk. 1, i færdselsloven af 1955, skal være omfattet af
stk. 2 og 3. Sådan bestemmelse kan dog kun træffes, hvis det forhold,
der
gav anledning til frakendelsen, må antages kun at ville have medført betinget
frakendelse efter denne lov. Politimesterens afgørelse kan af den dømte
forlanges indbragt for den ret, der har påkendt sagen i første instans.
Afgørelsen træffes ved kendelse.
Stk. 5.
For alle
personer, som er frakendt førerretten i mindre end 1 år efter de regler, der
gjaldt før den 1. juli 1975, forkortes fristen i § 126, stk. 2, nr.
4, til 3 år. Hvis dommens bestemmelse om frakendelse ikke var fuldbyrdet den
1.
juli 1975, regnes den nævnte frist fra den 1. juli 1975.
Kapitel 21
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
m.v. for lovens øvrige regler
§ 139.
De bestemmelser i loven, som ikke er sat i kraft ved
§ 135, stk. 1 og 2, træder i kraft den 1. maj 1977.
Stk. 2.
Trafikministeren
kan dog bestemme, at lovens regler om vægt og akseltryk træder i kraft på et
tidligere tidspunkt, og at de tilsvarende regler i færdselsloven af 1955, jf.
lovbekendtgørelse nr. 123 af 9. marts 1973, samtidig ophæves.
§ 140.
Den
1. maj 1977 ophæves færdselsloven af 1955, jf. lovbekendtgørelse nr. 123 af
9.
marts 1973, bortset fra §§ 73-73 e, som affattet ved lov nr. 363 af 13.
juni
1973 og lov nr. 310 af 19. juni 1974, og § 69, stk. 1, sammenholdt
med de nævnte bestemmelser.
Stk. 2.
Trafikministeren
fastsætter, hvilke bekendtgørelser udstedt i henhold til den tidligere lov
der
forbliver i kraft efter den 1. maj 1977. Overtrædelse af disse bestemmelser
straffes med bøde. § 118, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 7, samt
§ 119 finder tilsvarende anvendelse.
§ 141.
Trafikministeren
kan fastsætte bestemmelser om, under hvilke betingelser personer, der
regelmæssigt har kørt traktor, uden at aflægge køreprøve kan erhverve
kørekort
til traktor med adgang til at foretage den kørsel, der omhandles i § 74.
§ 142.
§ 105,
stk. 2, har virkning for skader, der er forvoldt efter lovens
ikrafttræden. Ansvarsforsikringer, der er tegnet inden den 1. maj 1977, og
som
ikke opfylder kravene i § 105, stk. 2, ændres i overensstemmelse
med
denne bestemmelse. De ældre policer behøver ikke at forsynes med påtegning
herom. Forsikringstagerne kan ikke opsige forsikringsaftalen på grund af en
forhøjelse af præmierne, som alene er begrundet med den ændring af
forsikringen, der følger af 2. pkt.
§ 143.
Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.
§ 144.
(Ophævet).
§ 2 i lov nr. 302 af 8. juni 1977 om ændring af
færdselsloven (obligatorisk knallertundervisning) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Tidspunktet for lovens ikrafttræden bestemmes af
justitsministeren. Loven har alene virkning for de personer, der fylder 15 år
efter et tidspunkt fastsat af justitsministeren.
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 493 af 27. november
1979 om ikrafttræden af lov om ændring af færdselsloven (obligatorisk
knallertundervisning) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 1980, jf. dog §§ 2 og 3.
§ 2.
Loven
har alene virkning for personer, der fylder 15 år i 1980 eller senere.
1)
§ 3.
Kommunen
skal senest påbegynde den obligatoriske knallertundervisning den 1. september
1980.
§ 2 i lov nr. 278 af 8. maj 1991 om ændring af
færdselsloven (generhvervelse af førerret og konfiskation af motorkøretøjer)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. juli 1991. §1, nr. 1, gælder også for tilfælde, hvor
førerretten er frakendt før lovens ikrafttræden.
§ 5 i lov nr. 385 af 20. maj 1992 om ændring af
retsplejeloven, straffeloven, færdselsloven og udlændingeloven
(anklagemyndighedens struktur) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. oktober 1992.
Stk. 2.
Bestemmelserne
i lovens § 1, nr. 2, om behandlingen af klager over afgørelser truffet
af
anklagemyndigheden har virkning for afgørelser, der er truffet efter lovens
ikrafttræden.
Stk. 3.
Lovens
§ 1, nr. 1 og 3-37 og §§ 2-4
2)
har virkning for
sager, hvori der ved lovens ikrafttræden ikke er rejst tiltale i 1. instans.
§ 3 i lov nr. 469 af 30. juni 1993 om ændring af
retsplejeloven og færdselsloven indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. september 1993.
Stk. 2.
Samtidig
ophæves Danske Lov 5. bog, 7. kapitel, artiklerne 6 og 8-10.
Stk. 3.
Sager, der
inden lovens ikrafttræden er indbragt for fogedretten efter de hidtil
gældende
regler i retsplejelovens kapitel 48 og 55, behandles dog fortsat efter disse
regler.
Stk. 4.
Retsplejelovens
§ 532 som affattet ved § 1, nr. 1, finder uanset bestemmelsen i
stk. 3 anvendelse fra lovens ikrafttræden.
Stk. 5.
Uanset
bestemmelsen i stk. 1 træder § 1, nr. 3-7, og § 2 i kraft
dagen
efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 4 i lov nr. 98 af 9. februar 1994 om ændring af
færdselsloven, vægtafgiftsloven og lov om afgift af ansvarsforsikringer af
motorkøretøjer m.v. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
§ 1,
nr. 21 og 22, træder dog i kraft den 1. juli 1994.
Stk. 3.
Ved lovens
ikrafttræden afsluttes de løbende afgiftsperioder efter vægtafgiftsloven for
trehjulede eldrevne motorcykler og knallerter med tilbagebetaling af afgift
for
tiden efter lovens ikrafttræden.
§ 2 i lov nr. 382 af 18. maj 1994 om ændring af
færdselsloven indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Trafikministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden, som dog senest skal være den 1. januar 1998
3) .
§ 2 i lov nr. 258 af 19. april 1995 om ændring af
færdselsloven indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. maj 1995.
Stk. 2.
Loven har
virkning fra den 1. april 1995.
Stk. 3.
Med
virkning for skader, der indtræder i perioden 1. april 1995 - 31. december
1995, udgør de i § 105, stk. 2, nævnte beløb henholdsvis 68 mio.
kr.
og 14 mio. kr.
§ 2 i lov nr. 317 af 17. maj 1995 om ændring af
færdselsloven indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. juli 1995, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Trafikministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 19, som dog senest
skal være den 1. juli 1996.
4)
§ 2 i lov nr. 1122 af 20. december 1995 om ændring af
færdselsloven indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 1996, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1,
nr. 1, træder i kraft den 1. juli 1996.
5)
Stk. 3.
§ 1,
nr. 4 og 5, har virkning for de omstillingssyn, hvor førstegangssyn er
foretaget den 1. januar 1996 eller senere.
§ 2 i lov nr. 1123 af 20. december 1995 om ændring af
færdselsloven indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 15. januar 1996, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
De i
§ 124 r som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, nævnte beløb
reguleres første gang med virkning fra den 1. januar 1997.
Stk. 3.
Forhøjelsen
af de i § 124 o, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr.
9,
nævnte beløb får virkning for det enkelte prøveskilt fra og med den første
betalingsperiode, der begynder den 15. januar 1996 eller senere.
§ 2 i lov nr. 468 af 10. juni 1997 om ændring af
færdselsloven indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. juli 1997, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§ 1,
nr. 17, træder i kraft den 1. januar 1998, § 1, nr. 9, træder i kraft
den
1. juli 1998, og § 1, nr. 39, træder i kraft den 1. januar 1999.
6)
Stk. 3.
Trafikministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 2-5, 11, 12, 15, 16,
21, 36-38 og 41.
7)
8)
Indtil videre gælder følgende bestemmelser:
§ 60.
–
– –
Stk. 2.
Har
førerretten været frakendt ubetinget, kan retten efter frakendelsestidens
udløb
kun generhverves, såfremt en kontrollerende køreprøve bestås. Køreprøven kan
aflægges før frakendelsestidens udløb. Den praktiske prøve kan dog tidligst
aflægges 1 måned før frakendelsestidens udløb. Har domfældte bestået en
køreprøve efter det forhold, der gav anledning til tiltalen, skal
kontrollerende prøve ikke aflægges, såfremt prøven er bestået inden for det
sidste år før frakendelsestidens udløb og inden for det sidste år før
ansøgningen om generhvervelse af kørekort.
Stk. 3.
– – –
Stk. 4.
Trafikministeren
kan fastsætte bestemmelser om orienterende køreprøve, herunder om inddragelse
af førerretten i medfør af stk. 3.
Stk. 5.
– – –
§ 2 i lov nr. 73 af 4. februar 1998 om ændring af
færdselsloven indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i
Lovtidende, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Trafikministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af § 1, nr. 1 og 3.
9)
§ 2 i lov nr. 292 af 18. maj 1998 om ændring af
færdselsloven indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Trafikministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
10)
§ 4 i lov nr. 484 af 1. juli 1998 om ændring af
færdselsloven, lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. og lov om afgift
efter
brændstofforbrug for visse personbiler indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 1998, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2.
Trafikministeren fastsætter
ikrafttrædelsestidspunktet for § 1, nr. 4.
11)
Stk. 3.
Færdselslovens §§ 122 b og 122 c som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 4, finder også anvendelse på fordringer, der er
forfaldne før lovens ikrafttræden.
Stk. 4.
Bestemmelsen i § 1, nr. 5, har virkning fra den 1. januar 1998.
12)
§ 5 i lov nr. 187 af 30. marts 1999 om ændring af
færdselsloven, godskørselsloven og arbejdsmiljøloven samt om ophævelse af lov
om kontrol med overholdelsen af De Europæiske Fællesskabers forordninger om
arbejderbeskyttelse inden for landevejstransport og lov om international
godstransport med motorkøretøjer m.v. indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 15. maj 1999, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§ 1,
nr. 10, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
13)
Stk. 3.
§ 1,
nr. 11, træder i kraft på et af trafikministeren fastsat tidspunkt.
14)
Stk. 4.
Tilladelser
udstedt i henhold til § 1 i lov nr. 257 af 22. maj 1974 om international
godstransport med motorkøretøjer m.v. forbliver i kraft efter deres indhold.
Stk. 5.
Regler
udstedt i medfør af § 41, stk. 2, eller § 58, stk. 2, i
lov
om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 497 af 29. juni 1998, forbliver i
kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler udstedt i medfør af
færdselslovens § 86 a som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2.
§ 4 i lov nr. 292 af 28. april 2000 om ændring af
færdselsloven og lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje
(Overførelse af kompetence til kommuner, forsøg med færdselsregulerende
foranstaltninger, indenretlig vedtagelse af betinget frakendelse af
førerretten
m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. juni 2000, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1,
nr. 13
15) , § 2
16)
og § 3
17)
samt færdselslovens §§ 92,
92 a, 92 b og 92 c som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 11
18) , træder i kraft den
1. august 2000.
§
30 i lov nr.
433 af 31. maj 2000 om ændring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse
med
gennemførelse af en lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Ændringer som følge af
straffuldbyrdelsesloven, afskaffelse af hæftestraffen og prøveløsladelse af
livstidsdømte m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 30
Loven træder i kraft den 1. juli 2001.
§
2 i lov nr. 473
af 31. maj 2000 om ændring af færdselsloven (forsøg med hastighedsgrænser på
motorveje m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2000.
§
2 i lov nr. 475
af 31. maj 2000 om ændring af lov om færdselsloven (Bødefastsættelse)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. september 2000.
§ 2 i lov nr. 1316 af 20. december 2000 om ændring af
færdselsloven (Anvendelse af sikkerhedssele og andet sikkerhedsudstyr,
betaling
for fornyelse af visse kørekort samt for anvendelse af løse prøveskilte)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2001.
§ 2 i lov nr. 1318 af 20. december 2000 om ændring af
færdselsloven (Ændring af betaling for frivillige syn) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2001.
§ 2 i lov nr. 341 af 16. maj 2001 om ændring af
færdselsloven (Afgørelse om pålæggelse af standsnings- og parkeringsafgift)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juni 2001.
§ 2 i lov nr. 498 af 7. juni 2001 om ændring af
færdselsloven (Skærpelse af straffen for grove færdselslovsovertrædelser og
indførelse af kørselsforbud) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
§ 1,
nr. 4, 6 og 13, træder i kraft den 1. juli 2001.
19)
Stk. 2.
Trafikministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 1-3, 5 og 7-12.
Indtil videre gælder følgende bestemmelser:
§ 60.
–
– –
Stk. 2.
Har førerretten
været frakendt ubetinget, kan retten efter frakendelsestidens udløb kun
generhverves, såfremt en kontrollerende køreprøve bestås. Køreprøven kan
aflægges før frakendelsestidens udløb. Den praktiske prøve kan dog tidligst
aflægges 1 måned før frakendelsestidens udløb. Har domfældte bestået en
køreprøve efter det forhold, der gav anledning til tiltalen, skal
kontrollerende prøve ikke aflægges, såfremt prøven er bestået inden for det
sidste år før frakendelsestidens udløb og inden for det sidste år før
ansøgningen om generhvervelse af kørekort.
Stk. 3.
– – –
Stk. 4.
Trafikministeren
kan fastsætte bestemmelser om orienterende køreprøve, herunder om inddragelse
af førerretten i medfør af stk. 3.
§ 118.
Med bøde, jf. dog stk. 4, straffes den, der:
1)
overtræder § 3,
stk. 1 og 2, §§ 4-8, § 9, stk. 2, § 10, § 12,
§§ 14-52, § 54, stk. 2-4, § 55 a, stk. 1, § 60,
stk. 5, § 62, stk. 2 og 3, §§ 63-65, § 67,
§ 70,
stk. 1 og 2, § 72, §§ 74-75, § 78, stk. 3,
§§ 80-82, § 83 a, § 84, stk. 2, §§ 86-88,
§§ 97-99 og § 105,
2)
tilsidesætter vilkår
for en tilladelse i henhold til loven eller i henhold til forskrifter udstedt
i
medfør af loven eller
3)
undlader at
efterkomme forbud eller påbud, der er meddelt i henhold til loven eller i
henhold til forskrifter udstedt i medfør af loven.
Stk. 2.
Ved
fastsættelsen af bøder for overtrædelse af § 4, stk. 1, § 5,
§ 14, stk. 1 og 2, § 15, stk. 1-4, § 16, § 17,
stk. 1, §§ 18-29, §§ 31-36, § 37, stk. 4, § 41,
§§ 44-49, § 50, stk. 2 og 3, §§ 51 og 52, § 54,
stk. 2-4, § 62, stk. 3, § 63, stk. 1 og 2,
§ 64,
§ 67, § 70, stk. 1 og 2, §§ 80-82, § 83 a,
§ 84,
stk. 2, og §§ 87 og 88 udmåles en skærpet bøde.
Stk. 3.
Ved
fastsættelsen af bøder for overtrædelse af §§ 42 og 43 skal der tages
hensyn til den generelle risikoforøgelse, som den pågældende
hastighedsovertrædelse medfører. Ved hastighedsovertrædelser på motorveje med
en hastighedsgrænse på
100 km
i timen eller derover udmåles en skærpet bøde. Der udmåles ligeledes en
skærpet
bøde ved hastighedsovertrædelser begået ved kørsel med
1)
biler med tilladt
totalvægt på ikke over
3.500 kg
med tilkoblet påhængsvogn, sættevogn eller registreringspligtigt
påhængsredskab, herunder campingvogn,
2)
lastbiler, hvis
tilladte totalvægt overstiger
3.500
kg,
3)
busser, hvis tilladte
totalvægt overstiger
3.500 kg,
4)
vogntog bestående af
de under nr. 2 og 3 nævnte køretøjer og registreringspligtige
påhængskøretøjer,
5)
ledbusser eller
6)
motorcykel med
tilkoblet påhængsvogn eller registreringspligtigt påhængsredskab.
Stk. 4.
Straf efter
stk. 1 kan under de i § 126, stk. 2, nr. 1, nævnte
omstændigheder stige til fængsel i indtil 1 år.
Stk. 5.
Overtrædelse
af de i § 121, stk. 1, nr. 1- 8, nævnte bestemmelser og forbud
straffes dog kun, såfremt standsningen eller parkeringen har været til fare
for
andre eller unødigt voldt ulempe for færdslen.
Stk. 6.
I
forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde
for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Der kan endvidere
fastsættes
straf af fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifter udstedt i medfør af § 86 a.
22)
I forskrifter, der udstedes i
medfør af § 68, kan der fastsættes bestemmelser om udmåling af en
skærpet
bøde for overtrædelse af regler om hastighedsbegrænsere. Tilsvarende gælder
for
forskrifter, der udstedes i medfør af § 85 for overtrædelse af regler om
køretøjers største tilladte totalvægt, når overtrædelsen er sket under kørsel
med et køretøj med en tilladt totalvægt på over
3.500 kg.
Stk. 7.
For
overtrædelse af forskrifter, der er udstedt efter § 85, stk. 1, og
§ 86 a, kan der pålægges ejeren eller brugeren af køretøjet bødeansvar,
selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. For
bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.
Stk. 8.
Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
§ 119.
Sager om overtrædelse af denne lov behandles efter reglerne i retsplejelovens
kapitel 79-81, medmindre sagen kan afgøres med vedtagelse efter § 119 a.
Retsplejelovens § 934, stk. 1, finder ikke anvendelse i sager om
betinget frakendelse af førerretten.
Stk. 2.
Domsmænd
medvirker, jf. dog stk. 3, i sager,
1)
hvor der bliver
spørgsmål om højere straf end bøde,
2)
hvor der bliver
spørgsmål om ubetinget frakendelse af førerretten, og
3)
i sager, som i øvrigt
skønnes at være af særlig indgribende betydning for tiltalte eller af særlig
offentlig interesse.
Stk. 3.
Domsmænd
medvirker ikke i sager, der
1)
behandles efter
reglerne i retsplejelovens § 922,
2)
vedrører overtrædelse
af § 117, stk. 6, eller
3)
vedrører overtrædelse
af § 53, medmindre der er spørgsmål både om højere straf end bøde og om
anvendelse af færdselslovens § 117, stk. 2, nr. 3, og i ankesager
at
anken omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld.
Stk. 4.
Offentlig
forsvarer beskikkes efter reglerne i retsplejelovens §§ 731 og 732.
Såfremt tiltalte fremsætter begæring herom, beskikkes i byretten tillige
offentlig forsvarer
1)
i sager, hvor der
bliver spørgsmål om betinget frakendelse af førerretten og
2)
i sager om
overtrædelse af § 53, hvor der ikke medvirker domsmænd.
Tiltalte skal vejledes om adgangen til forsvarerbeskikkelse.
§ 119 a.
Såfremt en sag om spiritus- eller promillekørsel, om indgreb m.v. i en
hastighedsbegrænsers funktion efter § 125 a, om overskridelse af de
tilladte hastighedsbestemmelser efter § 126, stk. 1, nr. 2 og 3,
eller om overtrædelse af reglerne om største tilladte totalvægt efter
§ 126, stk. 1, nr. 4, ikke skønnes at ville medføre højere straf
end
bøde, kan anklagemyndigheden i stedet for at indlevere anklageskrift til
retten
tilkendegive sigtede, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt
han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for
en
nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i
tilkendegivelsen angivet bøde samt vedtager betinget eller ubetinget
frakendelse af førerretten i et i tilkendegivelsen nærmere angivet tidsrum.
Stk. 2.
Med hensyn
til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen i
retsplejelovens § 831, stk. 1, nr. 2 og 3, om indholdet af
anklageskrift tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Sager
omfattet af stk. 1, hvori der ikke opstår spørgsmål om anvendelse af
højere straf end bøde, kan, når retten ikke finder grund til at betvivle
tiltaltes
skyld, afgøres ved, at den tiltalte i retten vedtager at erlægge en nærmere
bestemt bøde og vedtager frakendelse af førerretten i et nærmere angivet
tidsrum. Under samme betingelser kan sager om tilsidesættelse af væsentlige
hensyn til færdselssikkerheden, jf. § 126, stk. 1, nr. 1, afgøres
ved, at den tiltalte i retten vedtager at erlægge en nærmere bestemt bøde og
vedtager betinget frakendelse af førerretten i et nærmere angivet tidsrum.
Stk. 4.
Vedtagelser
efter stk. 1 og 3 har med hensyn til fuldbyrdelse og gentagelsesvirkning
samme virkning som en dom.
§ 126.
Retten
til at føre de i § 125 nævnte køretøjer skal endvidere frakendes føreren
af et sådant køretøj, såfremt han:
1)
under tilsidesættelse
af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden har voldt skade på person eller
ting eller fremkaldt fare herfor,
2)
har overskredet de
tilladte hastigheder efter §§ 42 eller
43 a
eller en anden hastighedsgrænse
fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning med mere end 70 pct.,
3)
under kørsel i et af
de i § 43 nævnte køretøjer, under kørsel med blokvogn eller mobilkran,
jf.
§ 86, stk. 1, samt ved slæbning af køretøjer, jf. § 70,
stk. 4, har overskredet de for sådanne køretøjer tilladte hastigheder,
jf.
§§ 42 og 43, eller en anden hastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler
eller anden afmærkning med mere end 70 pct. for hastighedsgrænser på højst
30 km
i timen eller med mere end 40
pct. for hastighedsgrænser på over
30 km
i timen,
4)
under kørsel med et
køretøj med en tilladt totalvægt på over
3.500 kg
har overtrådt de i medfør
af § 85 fastsatte forskrifter om største tilladte totalvægt med mere end
30 pct.,
5)
har gjort sig skyldig
i promillekørsel med en alkoholkoncentration i blodet under eller efter
kørslen
over 0,80 promille, eller
6)
frakendelse findes
begrundet ved beskaffenheden af den begåede forseelse, og hvad der i øvrigt
foreligger oplyst om tiltaltes forhold som fører af motordrevet køretøj.
Stk. 2.
Frakendelsen
sker betinget, medmindre føreren:
1)
forsætlig har voldt
skade på andres person eller ting, forsætlig har fremkaldt nærliggende fare
herfor eller i øvrigt har ført motordrevet køretøj på særlig hensynsløs måde,
2)
har gjort sig skyldig
i flere forhold, der hver for sig er omfattet af stk. 1, nr. 1-5,
3)
tidligere er frakendt
førerretten betinget, og det nye forhold er begået i prøvetiden, eller
4)
tidligere er frakendt
førerretten ubetinget, og det nye forhold er begået inden 5 år efter udløbet
af
frakendelsestiden.
Stk. 3.
Under
særlig formildende omstændigheder kan der ske betinget frakendelse i
tilfælde,
hvor frakendelse efter stk. 2 ellers skulle ske ubetinget.
Trafikministeriet, den 2. august
2001
Jacob Buksti
/Louise Heilberg
Bilag
REGISTER
Kapitel 1. Lovens område m.v.
§§ 1-2
Lovens område
§ 1
Definitioner m.v.
§ 2
Kapitel 2. Regler for al færdsel
§§ 3-9
Grundregler m.v.
§ 3
Anvisninger for færdslen
§ 4
Færdsel over
jernbanespor m.v.
§ 5
Leg m.v.
§ 6
Udrykningskørsel m.v.
§ 7
Beskadigelse af
færdselstavler m.v.
§ 8
Forpligtelser ved
færdselsuheld
§ 9
Kapitel 3. Færdselsregler for gående
§§ 10-13
Kapitel 4. Færdselsregler for kørende
§§ 14-40
Anvendelsen af vejens
forskellige baner
§ 14
Placeringen på vejen
§ 15
Svingning m.v.
§§ 16-17
Vending, bakning og
vognbaneskift m.v.
§ 18
Kørsel ved busstoppested
m.v.
§ 19
Møde
§ 20
Overhaling
§§ 21-22
Forbud mod overhaling
§ 23
Forbikørsel og
vognbaneskift i tæt færdsel
§ 24
Overhaling og
forbikørsel ved fodgængerfelt
§ 25
Vigepligt m.v.
§ 26
Forpligtelser over for
gående
§ 27
Standsning og parkering
§§ 28-30
Forpligtelser ved
standsning og parkering på særlige områder og i særlige tilfælde
§ 31
Signaler og tegn
§ 32
Lygteføring
§§ 33-36
Cykel- og motorløb
§ 37
Unødig støj m.v.
§ 38
Forsvarets og
redningsberedskabets køretøjer
§ 39
Lokale trafiksaneringer
§ 40
Kapitel 5. Hastighed
§§ 41-
43 a
Almindelige regler
§ 41
Generelle hastighedsbegrænsninger
§ 42
Hastighed for særlige
typer af køretøjer
§ 43-
43 a
Kapitel 6. Særlige regler for færdsel på motorvej og motortrafikvej
§§ 44-48
Motorvej
§§ 44-47
Motortrafikvej
§ 48
Kapitel 7. Særlige regler for cykler
§§ 49-50
Kapitel 8. Særlige regler for knallerter
§ 51
Kapitel 9. Særlige regler for motorcykler
§ 52
Kapitel 10. Førere af køretøjer m.v.
§§ 53-66
Spiritus- og
promillekørsel
§ 53
Sygdom,
spirituspåvirkning m.v.
§ 54
Kontrol m.v.
§ 55
Brug af mobiltelefon og
andet teleudstyr
§ 55
a
Kørekort til
motorkøretøj
§§ 56-
59 a
Inddragelse og
generhvervelse af førerretten
§§ 60-
60 a
Udenlandske førere
§ 61
Kørekort til traktor og
motorredskab
§ 62
Knallertkørere
§§ 63-
63 a
Øvelseskørsel
§ 64
Oplysningspligt m.v.
§ 65
Kørelærere
§ 66
Kapitel 11. Køretøjer m.v.
§§ 67-79
Køretøjers indretning og
udstyr m.v.
§§ 67-
68 a
Ændring af køretøjers
klassificering
§ 69
Tilkobling og slæbning
§ 70
Statens Bilinspektion
§ 71
Registrering
§§ 72-73
b
Traktorer, der er fritaget
for registrering
§ 74
Godkendte traktorer
§ 75
Udenlandske køretøjer
§ 76
Kontrol af køretøjer
§§ 77-78
Udlejning
§ 79
Kapitel 12. Sikkerhedsudstyr
§§ 80-81
Sikkerhedsseler
§ 80
Styrthjelme
§ 81
Kapitel 13. Befordring, belæsning, vægt, dimensioner m.v.
§§ 82-86
Køretøjers belæsning
§ 82
Befordring af personer
§§ 83-
83 a
Køretøjers bredde,
længde og højde
§ 84
Vægt og akseltryk
§ 85
Kørsel med blokvogne
§ 86
Kapitel
13 a. Køre- og hviletid
§ 86
a
Kapitel 14. Hindringer på vej
§§ 87-88
Forurening af vej m.v.
§ 87
Dyr på vej
§ 88
Kapitel
14 a. Særlige regler for personer med handicap
§ 88 a
Kapitel 15. Færdselsregulering og afmærkning m.v.
§§ 89-100
Færdselsregulering
§§ 89-90
Udlægning af hovedveje
og motortrafikveje
§ 91
Færdselsindskrænkninger
§§ 92-92
d
Parkeringsskiver
§ 93
Tøbrudsrestriktioner
§ 94
Almindelige bestemmelser
om afmærkning
§§ 95-96
Adgang til anvendelse af
afmærkning på private veje
§ 97
Afmærkning af
vejarbejder
§ 98
Vildledende afmærkning
m.v.
§ 99
Vejanlæg
§ 100
Kapitel 16. Erstatning og forsikring
§§ 101-116
Ansvarsgrundlaget m.v.
§§ 101-104
Forsikringspligt
§§ 105-107
Forsikringsselskabets
hæftelse og regres
§ 108
Selvforsikrede køretøjer
§ 109
Sagernes behandling
§§ 110-115
Ansvar efter lov om
fragtaftaler ved international vejtransport
§ 116
Kapitel 17. Straf, afgifter m.v.
§§ 117-124
Straf
§§ 117-
118 a
Sagernes behandling
§§ 119-119
b
Tilbageholdelse af
køretøjer
§§ 120-
120 a
Standsnings- og
parkeringsafgifter
§ 121
Parkeringskontrollører
§§ 122-
122 a
Lønindeholdelse,
modregning m.v.
§§ 122
b -122 c
Politiets fjernelse og
salg af køretøjer
§§ 123-124
Kapitel
17 a. Betalingsbestemmelser
§§ 124
a-124 r
Køreprøver, kørekort
m.v.
§§ 124
a-124 e
Godkendelse af
køretøjers indretning og udstyr
§§ 124
g-124 h
Nummerplader m.v.
§§ 124
j-124 p
Opkrævning m.v. af
betaling
§ 124
q
Regulering af
betalingsbeløb
§ 124
r
Kapitel 18. Frakendelse af førerret
§§ 125-133
Spirituskørsel
§ 125
Andre overtrædelser
§§ 125
a-126
Frakendelsestiden
§ 127
Betinget frakendelse
§§ 128-129
Inddragelse af
førerretten under sagen
§ 130
Virkningen af anke m.v.
§ 131
Generhvervelse af
førerret inden frakendelsestidens udløb
§ 132
Erstatning for
inddragelse eller frakendelse af førerret
§ 133
Kapitel
18 a. Konfiskation
§ 133
a
Kapitel 19.
Handlinger
foretaget i udlandet
§ 134
Kapitel
19 a. Administrative bestemmelser
§ 134
a
Kapitel 20. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for lovens
regler om spirituspåvirkning m.v. og om frakendelse af førerretten
§§ 135-138
Ikrafttræden
§ 135
Regler, som også gælder
i forbindelse med overtrædelser af færdselsloven af 1955
§ 136
Overgangsregler
§§ 137-138
Kapitel 21. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v. for lovens
øvrige regler
§§ 139-143
Bilag
*) Den bekendtgjorte ordlyd af § 60, stk. 2 og 4,
gælder først fuldt ud efter særlig bekendtgørelse, jf. § 2 i lov nr. 468 af
10.
juni 1997 og lov nr. 498 af 7. juni 2001 om ændring af færdselsloven, som
sammen med de indtil da gældende bestemmelsers ordlyd er gengivet i
lovbekendtgørelsens slutning.
) Den bekendtgjorte ordlyd af § 60, stk. 2 og 4,
gælder først fuldt ud efter særlig bekendtgørelse, jf. § 2 i lov nr. 468 af
10.
juni 1997 og § 2 i lov nr. 498 af 7. juni 2001 om ændring af færdselsloven,
som
sammen med de indtil da gældende bestemmelsers ordlyd er gengivet i
lovbekendtgørelsens slutning.
*) Den bekendtgjorte ordlyd af §
60 a
gælder først fuldt efter særlig
bekendtgørelse, jf. § 2 i lov nr. 498 af 7. juni 2001 om ændring af
færdselsloven, der er gengivet i lovbekendtgørelsens slutning.
**) Den bekendtgjorte ordlyd af § 118, stk. 1, nr. 1,
gælder først fuldt ud efter særlig bekendtgørelse, jf. § 2 i lov nr. 498 af
7.
juni 2001 om ændring af færdselsloven, som sammen med den indtil da gældende
bestemmelse er gengivet i lovbekendtgørelsens slutning.
***) Den bekendtgjorte ordlyd af § 119, stk. 2, nr. 2
og 3, og §
119 a,
stk. 1 og 3, gælder først fuldt ud efter særlig bekendtgørelse, jf. § 2 i lov
nr. 498 af 7. juni 2001 om ændring af færdselsloven, som sammen med de indtil
da gældende bestemmelser er gengivet i lovbekendtgørelsens slutning.
****) §
124 g,
stk. 7, gælder først efter særlig bekendtgørelse, jf. § 5, stk. 3, i lov nr.
187
af 30. marts 1999 om ændring af færdselsloven, godskørselsloven og
arbejdsmiljøloven samt om ophævelse af lov om kontrol med overholdelsen af De
Europæiske Fællesskabers forordninger om arbejdsbeskyttelse indenfor
landevejstransport og lov om international godstransport med motorkøretøjer
m.v., som er gengivet i lovbekendtgørelsens slutning.
*****) Den bekendtgjorte ordlyd af § 126, stk. 2, nr.
3, gælder først fuldt ud efter særlig bekendtgørelse, jf. § 2 i lov nr. 498
af
7. juni 2001 om ændring af færdselsloven, som sammen med de indtil da
gældende
bestemmelsers ordlyd er gengivet i lovbekendtgørelsens slutning.
******) Den bekendtgjorte ordlyd af § 126, stk. 4,
gælder først fuldt ud efter særlig bekendtgørelse, jf. § 2 i lov nr. 498 af
7.
juni 2001 om ændring af færdselsloven, som sammen med de indtil da gældende
bestemmelsers ordlyd er gengivet i lovbekendtgørelsens slutning.
Officielle noter
1)
For personer, der er fyldt 15 år før den 1. januar 1980, gælder § 63,
stk. 2, i færdselslov nr. 287 af 10. juni 1976. Denne bestemmelse har
følgende ordlyd: »Føreren af en knallert skal under kørslen medbringe
præmiekvittering, der viser, at ansvarsforsikring er tegnet og holdt i kraft,
jf. § 105, og på forlangende vise den til politiet.«
2)
Ændringslovens § 3 vedrører ændringer af færdselslovens § 119 og
§ 119 a.
3)
Vedrører § 71, § 78 og § 118, stk. 1, nr. 1. Ved
Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 280 af 16. april 1997 er det bestemt,
at
ændringsloven træder i kraft den 1. januar 1998.
4)
Vedrører § 124 a, stk. 2. Ved Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 566 af
20.
juni 1996 er det bestemt, at § 124 a, stk. 2, træder i kraft den 1. juli
1996.
5)
Vedrører § 29, stk. 1, nr. 2.
6)
Ændringslovens § 1, nr. 9, vedrører § 55 a, § 1, nr. 17, vedrører § 81, stk.
3,
og § 1, nr. 39, vedrører § 124 r, 1. pkt.
7)
Vedrører § 50, stk. 2, § 53, stk. 1 og 3, § 60,
stk. 2 og 4, § 73 b, § 117, stk. 1, § 124 j,
stk. 1, § 124 k, stk. 3, og § 126, stk. 1, nr. 3.
Ved
Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 692 af 28. august 1997 er det bestemt,
at
ændringen af § 124 j, stk. 1, 2. pkt., træder i kraft den 1.
oktober
1997 samt at ændringerne vedrørende § 124 j, stk. 1, 1. pkt., og
§ 124 k, stk. 3, træder i kraft den 1. januar 1998. Ændringerne
vedrørende
§ 53, stk. 3 og § 126, stk. 1, nr. 3 er ændret ved lov nr. 73 af 4. februar
1998, som er sat i kraft ved bekendtgørelse nr. 88 af 6. februar 1998, med
virkning fra den 1. marts 1998. Ved bekendtgørelse nr. 697 af 30. september
1998 er det bestemt, at ændringen vedrørende § 73 b træder i kraft den 3.
oktober 1998 og ved bekendtgørelse nr. 182 af 26. marts 1999 er det bestemt,
at
ændringen af § 50, stk. 2, træder i kraft den 15. april 1999.
8)
Ændringslovens § 1, nr. 3 og 21, som endnu ikke er sat i kraft, idet det
vurderes, hvorvidt ækvivalensbestemmelser skal indarbejdes i færdselsloven,
har
følgende ordlyd:
3. I
§ 53, stk. 1
, indsættes efter
»1,20 promille«: »eller tilsvarende alkoholkoncentration i udåndingsluften«.
21. I
§ 117, stk. 1
, indsættes efter
»2,00 promille«: »eller tilsvarende alkoholkoncentration i udåndingsluften«.
9)
Ved Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 88 af 6. februar 1998 er det
bestemt,
at ændringerne, som vedrører § 53, stk. 3, og § 126,
stk. 1, nr. 3, træder i kraft den 1. marts 1998.
10)
Vedrører § 43, stk. 3, § 43, stk. 4, § 70, stk. 1, § 70, stk. 3, § 118, stk.
3,
3. pkt., § 124 g, stk. 1, 2. pkt., § 124 g, stk. 1, nr. 1-3 og § 124 g, stk.
2,
1-3. Ved Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 324 af 4. juni 1998 er det
bestemt, at ændringsloven træder i kraft den 10. juni 1998.
11)
Vedrører §§ 122 b og c. Ved bekendtgørelse nr. 58 af 28. januar 1999 er
det bestemt, at ændringerne vedrørende §§ 122 b og c træder i kraft den 1.
februar
1999.
12)
Vedrører §§ 124 f og i.
13)
Vedrører § 124 g, stk. 1-6. Lov nr. 187 af 30. marts 1999 blev bekendtgjort i
Lovtidende den 31. marts 1999.
14)
Vedrører § 124 g, stk. 7.
15)
Vedrører § 97.
16)
Vedrører § 44, stk. 1, 1. pkt. i lov om private fællesveje.
17)
Vedrører § 14, stk. 3 og § 16 i lov om vintervedligeholdelse og renholdelse
af
veje.
18)
Vedrører §§ 92, 92 a, 92 b og 92 c.
19)
Vedrører § 118, stk. 1, § 118, stk. 4 og § 134, stk. 4.
Lignende dokumenter
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Y. Bot fremsat den 19. september 2018. — Europa-Kommissionen mod Republikken Polen. EU-domme · 19. september 2018
- Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 21. marts 2019. — Europa-Kommissionen mod Republikken Polen. EU-domme · 21. marts 2019
- Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Letbaner m.v.) Retsinformation · 9. oktober 2014
- Bekendtgørelse vedrørende ordensreglement for flyvepladser Retsinformation · 10. juli 1985
- Bekendtgørelse om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk Retsinformation · 3. december 2025
- Bestemmelser om flyvepladsreglement for Odense Lufthavn Retsinformation · 1. oktober 1997