Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-198

KEN nr 9577 af 23/08/2005Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet9. september 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse

fra Pressenævnet i sag 2005-6-198

Advokat Bjarke Vejby har på vegne af Hoffunktionærforeningen som

mandatar for [K] klaget over en artikel i Se og Hør nr. 22 den 2. juni 2005,

idet man finder, at god presseskik er tilsidesat.

Artiklen, der bar overskriften

”Meldt til politiet”

, havde følgende ordlyd:

”Prinsesse Benediktes chauffør tømte ulovligt et dødsbo og risikerer

nu at miste sit job

En gammel klapstol i mørkt træ med udsmykninger i elfenben er

blevet omdrejningspunktet i en arvesag, der i værste fald kan medføre, at

prinsesse

Benedikte må se sig om efter en ny mand bag rattet i kronebilen.

[K] – mangeårig chauffør først for dronning Ingrid og senere for

prinsesse Benedikte – var nemlig hurtig ude, da hans mor døde den 26.

april.

Inden skifteretten nåede at opgøre værdierne i dødsboet, mødte [K] op i sin

mors beskyttede lejlighed i Holbæk.

- Han fjernede en stol, som har stor værdi for mig, fordi min

mormor lovede mig, at den skulle jeg engang have, fortæller [K]s storesøster,

[A]

til SE og HØR.

- Da jeg talte med ham i telefonen, kunne jeg høre hans kone, [B]

hovere over, at de havde stolen. De har kun taget den for at genere mig.

- Jeg aner ikke, om stolen er noget værd i penge, men den har

stor affektionsværdi for mig. Derfor meldte jeg min bror til politiet, da han

ulovligt fjernede stolen fra dødsboet. Jeg ved ikke, hvad han ellers har

fjernet, siger [A], som er ligeglad, om broderen mister sit job på grund af

sagen.

Læs alt

- Han har fået muligheden for at aflevere stolen igen, og det

ønskede han ikke. For mig handler det om principper.

Politiet i Holbæk bekræfter, at de den 9. maj modtog en

politianmeldelse vedrørende [K].

Kongehusets pressechef Lis M. Frederiksen siger, at ”af

principielle grunde udtaler vi os ikke i personalesager”. På spørgsmålet

om,

hvorvidt en straffet person kan være ansat i kongehuset, svarer hun: - Vi

tager

stilling fra gang til gang.

[K] har ikke reageret på SE og HØRs henvendelser.”

Øverst på siden var der endvidere indsat overskriften ”

Arvestrid på Amalienborg

”, ligesom artiklen

var omtalt på bladets forside med teksten ”Benediktes chauffør

MELDT TIL POLITIET

”. Endelig indeholdt

artiklen et billede af prinsesse Benedikte, hvor [K] er indrammet i

baggrunden,

med underteksten ”[K] er blevet anmeldt til politiet – af sin egen

søster”, et

billede af [K]s søster, der holder et barndomsbillede af de to søskende, med

underteksten ”For mig handler det om principper. Hvis han mister sit

job, har

han selv bedt om det, siger [K]s, søster [A], her med et barndomsbillede af

de

to sammen” samt et billede af [K] under en middag med underteksten

”[K] har

været chauffør for kongehuset i årevis – først for dronning Ingrid og

siden for

prinsesse Benedikte.”

Hoffunktionærforeningen har indledningsvis bemærket, at klagen

ikke omhandler spørgsmålet om, hvorvidt oplysningen om, at [K] er blevet

anmeldt til politiet. Denne oplysning er korrekt.

Hoffunktionærforeningen har anført:

at overskriften ”Arvestrid på Amalienborg” ikke har dækning i

artiklens indhold, og at det forhold, at [K] har tjenestebolig i Toldbodgade,

ikke ændrer herpå,

at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred skal undgås,

med mindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte individ

har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, og det må stå klart, at

en

privat arvestrid om en stol, hvor anmelderen ifølge artiklens indhold kun

tillægger

stolen affektionsværdi, alene omtales af Se og Hør, fordi [K] er ansat som

chauffør ved Den Kgl. Civilliste,

at meddelelser om, at der er indgivet politianmeldelse mod en

navngiven person, ikke bør bringes, før anmeldelsen har medført indgriben fra

politiets eller anklagemyndighedens side, medmindre det anmeldte forhold i

forvejen er kendt i videre kredse, er af væsentlig almen interesse eller det

står klart, at anmeldelsen er solidt underbygget,

at der på tidspunktet for klagens indgivelse ikke har været indgriben

fra politiets eller anklagemyndighedens side, ligesom det anmeldte forhold

ikke

i forvejen har været kendt i videre kredse,

at den private arvestrid ikke har væsentlig almen interesse.

Striden omtales af Se og Hør, fordi [K] er ansat som chauffør ved Den Kgl.

Civilliste. Dette forhold kan ikke begrunde, at den varsomhed, der skal

iagttages med meddelelser om at politianmeldelse er indgivet mod en navngiven

person, kan fraviges,

at sagen er principiel for Hoffunktionærforeningen, og at

omtalen af sagen i Se og Hør ikke opleves som ”ganske harmløs” af

[K],

at ansatte ved Den Kgl. Civilliste i videre omfang end andre

risikerer at blive omtalt i pressen som følge af den arbejdsrelaterede

sammenhæng til den kongelige familie, som stedse vil have stor pressemæssig

bevågenhed,

at en udvidet ”tålegrænse” for ansatte ved Den Kgl. Civilliste

alene kan være acceptabel, hvis der består en relevant sammenhæng mellem de

arbejdsbetingede funktioner og den hændelse, som pressen måtte ønske at

omtale

(fx hvis en chauffør får inddraget sit kørekort på grund af en

færdselslovsovertrædelse),

og

at der i den foreliggende situation, som angår en helt privat og

inferiør begivenhed, ikke er noget grundlag for at antage, at

”tålegrænsen” for

[K] skal være udvidet i forhold til den beskyttelse, som de presseetiske

regler

yder alle øvrige personer, der ikke selv har valgt at optræde i mediernes

søgelys.

Hoffunktionærforeningen har supplerende anført, at anmeldelsen

aldrig blev aktuel, da det fremgik af arveladers testamente, at det var

arveladers vilje, at [K] skulle have den omhandlede stol udlagt.

Hoffunktionærforeningen har videre anført, at den såkaldte

”Livristsag” ikke har relevans ved bedømmelsen af nærværende sag,

hvor der ikke

er antydning af en forseelse.

Hoffunktionærforeningen har endelig anført, at der dem bekendt

ikke har været tale om nogen afhøring, endsige nogen politimæssig

efterforskning.

Se og Hør har anført:

at overskriften ”Arvestrid på Amalienborg” er faktuelt korrekt,

da [K] og hans kone har folkeregisteradresse på Amalienborg. I den

forbindelse

henvises til Pressenævnets kendelse i sag nr. 2003-6-0131, der illustrerer,

at

der er relativ vid margin med hensyn til vurderingen af overskrifters dækning

i

tilhørende artikler,

at [K]s erhverv må tages i betragtning ved bedømmelsen af, om

der foreligger en privatlivskrænkelse. [K] har en speciel stilling, som

indebærer en væsentligt øget interesse fra mediernes side, idet kongehusets

medlemmer samt deres familie, omgangskreds og personale er udsat for konstant

opmærksomhed

fra medierne, hvilken mulighed/risiko [K] må antages at have accepteret som

et

vilkår ved stillingen,

at Pressenævnets praksis fastslår, at personer, der vælger at

optræde i mediernes søgelys, må være forberedte på, at medierne bringer

oplysninger, der under normale omstændigheder ville være en krænkelse af

privatlivets fred, og som klageren selv har anført, er der en udvidet

tålegrænse, når man er ansat som chauffør for et medlem af den kongelige

familie,

at det er relevant at omtale, at der er indgivet en

politianmeldelse mod [K], idet der er en særlig offentlig interesse knyttet

til

den personkreds, der omgiver kongehuset. Det er korrekt, at sagen omtales,

fordi [K] er ansat som chauffør for prinsesse Benedikte, men der er tale om

et

anliggende, som er relevant i forhold til den pågældende stilling, da en

strafbar overtrædelse begået af chaufføren må antages at kunne få

konsekvenser

for chaufførens ansættelsesforhold,

at vurderingen af, om der foreligger en privatlivskrænkelse

efter de presseetiske regler sker efter samme retningslinier som

privatlivskrænkelser efter straffeloven, hvor privatlivskrænkelser ifølge

Waaben, Strafferettens specielle del, s. 204, kun foreligger, hvis der er

noget

krænkende i videregivelsen af en meddelelse, og hvor straffrihed kan

foreligge,

hvis en persons erhverv, politiske virksomhed, retssager eller mellemværende

med myndighederne har givet anledning til, at man beskæftiger sig med hans

forhold,

at omtalen af [K]s private forhold på denne baggrund ikke har

været uberettiget eller kan udgøre en privatlivskrænkelse, og at omtalen i

øvrigt er ganske harmløs,

at sagens offentlige interesse understreges af, at artiklen

havde til formål at belyse, hvorledes hoffet forholder sig til lovbrud blandt

sine ansatte, hvilket var genstand for grundig research, herunder indhentelse

af den i artiklen gengivne udtalelse fra hoffets pressechef,

at der foreligger klar almeninteresse i offentlig omtale af

sagen, hvor en mangeårig betroet medarbejder ved Den Kgl. Civilliste er

politianmeldt for et ulovligt forhold,

at der altid er offentlig interesse knyttet til sager vedrørende

efterforskning af mulige lovbrud begået af kongehusets personale, hvilket

også

illustreres af den såkaldte livrist-sag, hvor prins Joachims og prinsesse

Alexandras daværende livrist angiveligt skulle have tilranet sig ejendele

tilhørende

parret. Selv om livrist-sagen adskiller sig fra nærværende sag, der alene

angår

en mindre forseelse, afslører den, at der er klar offentlig interesse knyttet

til forseelser begået af kongehusets personale. Livrist-sagen gav ikke

anledning til medieretlige sager,

at omtalen af sagen i øvrigt er lovlig i medfør af reglerne om

lovlig retsreportage,

at Se og Hør mindst tre gange forud for artiklens

offentliggørelse har kontaktet [K], men at det kun var muligt at komme

igennem

til en telefonsvarer, hvor der blev lagt besked, og

at Se og Hør efterfølgende har bragt en artikel, der forklarede,

at [K] ifølge et testamente var berettiget til den omhandlede stol.

Se og Hør har supplerende oplyst, at politianmeldelsen førte til

telefonisk afhøring af [K] og dennes søster, ligesom der blev foretaget en

sædvanlig politimæssig efterforskning i forhold til testamentets indhold,

hvorefter politiet henlagde sagen. Dette ændrer efter mediets opfattelse dog

ikke ved, at det ikke på forhånd kunne afvises, at [K] havde begået en

strafbar

handling ved uretmæssigt at have sat sig i besiddelse af stolen. At

overtrædelsen så senere viste sig alene at bestå i at have tiltaget sig

stolen,

før Skifterettens formelle behandling af dødsboet, må i denne sammenhæng

medføre,

at omtalen af politianmeldelsen ligger inden for den almindelige

ytringsfriheds

grænser.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Niels Grubbe, Finn Rowold, Lene Sarup

og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Det fremgår af punkt C.7. i de vejledende regler for god

presseskik, at der skal iagttages varsomhed med meddelelser om, at

politianmeldelse er indgivet mod en navngivet person. Meddelelse herom bør

som

regel ikke bringes, før anmeldelse har medført indgriben fra politiets side.

Det gælder dog ikke, hvis det anmeldte forhold i forvejen er kendt i videre

kredse eller har væsentlig almen interesse, eller det efter de foreliggende

omstændigheder må antages, at anmeldelsen er solidt underbygget.

På baggrund af sagens oplysninger og parternes modstridende

forklaringer, har Pressenævnet ikke mulighed for at tage stilling til, om

politiet foretog efterforskning i anledning af politianmeldelsen, inden

artiklen

blev bragt i Se og Hør.

Pressenævnet finder, at arvestriden mellem [K] og dennes søster

er et privat anliggende, der ikke har almen interesse. Nævnet finder ikke, at

sagens omstændigheder, herunder at [K]s søster har indgivet politianmeldelse

mod [K], og at [K] er ansat ved Den Kgl. Civilliste, ændrer herpå.

Pressenævnet

finder endvidere, at overskriften ”Arvestrid på Amalienborg” ikke

har dækning i

artiklens indhold. Herefter finder Pressenævnet, at Se og Hør har tilsidesat

reglerne om god presseskik og udtaler alvorlig kritik.

I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet

herefter den ansvarshavende redaktør af Se og Hør at offentliggøre følgende:

”

Kendelse fra Pressenævnet

:

Den 2. juni 2005 bragte Se

og Hør en artikel, hvor blandt andet var anført, at Prinsesse Benediktes

chauffør [K] var meldt til politiet, og at chaufføren ulovligt havde tømt et

dødsbo og risikerede at miste sit job. Hoffunktionærforeningen har som

mandatar

for [K] klaget til Pressenævnet, idet man finder, at god presseskik er

tilsidesat.

Pressenævnet udtaler:

Det fremgår af punkt C.7.

i de vejledende regler for god presseskik, at der skal iagttages varsomhed

med

meddelelser om, at politianmeldelse er indgivet mod en navngivet person.

Meddelelse herom bør som regel ikke bringes, før anmeldelse har medført

indgriben fra politiets side. Det gælder dog ikke, hvis det anmeldte forhold

i

forvejen er kendt i videre kredse eller har væsentlig almen interesse, eller

det efter de foreliggende omstændigheder må antages, at anmeldelsen er solidt

underbygget.

På baggrund af sagens

oplysninger og parternes modstridende forklaringer, har Pressenævnet ikke

mulighed for at tage stilling til, om politiet foretog efterforskning i

anledning af politianmeldelsen, inden artiklen blev bragt i Se og Hør.

Pressenævnet finder, at

arvestriden mellem [K] og dennes søster er et privat anliggende, der ikke har

almen interesse. Nævnet finder ikke, at sagens omstændigheder, herunder at

[K]s

søster har indgivet politianmeldelse mod [K], og at [K] er ansat ved Den Kgl.

Civilliste, ændrer herpå. Pressenævnet finder endvidere, at overskriften

”Arvestrid på Amalienborg” ikke har dækning i artiklens indhold.

Herefter

finder Pressenævnet, at Se og Hør har tilsidesat reglerne om god presseskik

og

udtaler alvorlig kritik.

København, den 23. august 2005

Niels Grubbe, Finn Rowold, Lene Sarup og Kirsten

Dyregaard.”

Afgjort den 23. august 2005.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter