Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-198
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse
fra Pressenævnet i sag 2005-6-198
Advokat Bjarke Vejby har på vegne af Hoffunktionærforeningen som
mandatar for [K] klaget over en artikel i Se og Hør nr. 22 den 2. juni 2005,
idet man finder, at god presseskik er tilsidesat.
Artiklen, der bar overskriften
”Meldt til politiet”
, havde følgende ordlyd:
”Prinsesse Benediktes chauffør tømte ulovligt et dødsbo og risikerer
nu at miste sit job
En gammel klapstol i mørkt træ med udsmykninger i elfenben er
blevet omdrejningspunktet i en arvesag, der i værste fald kan medføre, at
prinsesse
Benedikte må se sig om efter en ny mand bag rattet i kronebilen.
[K] – mangeårig chauffør først for dronning Ingrid og senere for
prinsesse Benedikte – var nemlig hurtig ude, da hans mor døde den 26.
april.
Inden skifteretten nåede at opgøre værdierne i dødsboet, mødte [K] op i sin
mors beskyttede lejlighed i Holbæk.
- Han fjernede en stol, som har stor værdi for mig, fordi min
mormor lovede mig, at den skulle jeg engang have, fortæller [K]s storesøster,
[A]
til SE og HØR.
- Da jeg talte med ham i telefonen, kunne jeg høre hans kone, [B]
hovere over, at de havde stolen. De har kun taget den for at genere mig.
- Jeg aner ikke, om stolen er noget værd i penge, men den har
stor affektionsværdi for mig. Derfor meldte jeg min bror til politiet, da han
ulovligt fjernede stolen fra dødsboet. Jeg ved ikke, hvad han ellers har
fjernet, siger [A], som er ligeglad, om broderen mister sit job på grund af
sagen.
Læs alt
- Han har fået muligheden for at aflevere stolen igen, og det
ønskede han ikke. For mig handler det om principper.
Politiet i Holbæk bekræfter, at de den 9. maj modtog en
politianmeldelse vedrørende [K].
Kongehusets pressechef Lis M. Frederiksen siger, at ”af
principielle grunde udtaler vi os ikke i personalesager”. På spørgsmålet
om,
hvorvidt en straffet person kan være ansat i kongehuset, svarer hun: - Vi
tager
stilling fra gang til gang.
[K] har ikke reageret på SE og HØRs henvendelser.”
Øverst på siden var der endvidere indsat overskriften ”
Arvestrid på Amalienborg
”, ligesom artiklen
var omtalt på bladets forside med teksten ”Benediktes chauffør
MELDT TIL POLITIET
”. Endelig indeholdt
artiklen et billede af prinsesse Benedikte, hvor [K] er indrammet i
baggrunden,
med underteksten ”[K] er blevet anmeldt til politiet – af sin egen
søster”, et
billede af [K]s søster, der holder et barndomsbillede af de to søskende, med
underteksten ”For mig handler det om principper. Hvis han mister sit
job, har
han selv bedt om det, siger [K]s, søster [A], her med et barndomsbillede af
de
to sammen” samt et billede af [K] under en middag med underteksten
”[K] har
været chauffør for kongehuset i årevis – først for dronning Ingrid og
siden for
prinsesse Benedikte.”
Hoffunktionærforeningen har indledningsvis bemærket, at klagen
ikke omhandler spørgsmålet om, hvorvidt oplysningen om, at [K] er blevet
anmeldt til politiet. Denne oplysning er korrekt.
Hoffunktionærforeningen har anført:
at overskriften ”Arvestrid på Amalienborg” ikke har dækning i
artiklens indhold, og at det forhold, at [K] har tjenestebolig i Toldbodgade,
ikke ændrer herpå,
at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred skal undgås,
med mindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte individ
har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, og det må stå klart, at
en
privat arvestrid om en stol, hvor anmelderen ifølge artiklens indhold kun
tillægger
stolen affektionsværdi, alene omtales af Se og Hør, fordi [K] er ansat som
chauffør ved Den Kgl. Civilliste,
at meddelelser om, at der er indgivet politianmeldelse mod en
navngiven person, ikke bør bringes, før anmeldelsen har medført indgriben fra
politiets eller anklagemyndighedens side, medmindre det anmeldte forhold i
forvejen er kendt i videre kredse, er af væsentlig almen interesse eller det
står klart, at anmeldelsen er solidt underbygget,
at der på tidspunktet for klagens indgivelse ikke har været indgriben
fra politiets eller anklagemyndighedens side, ligesom det anmeldte forhold
ikke
i forvejen har været kendt i videre kredse,
at den private arvestrid ikke har væsentlig almen interesse.
Striden omtales af Se og Hør, fordi [K] er ansat som chauffør ved Den Kgl.
Civilliste. Dette forhold kan ikke begrunde, at den varsomhed, der skal
iagttages med meddelelser om at politianmeldelse er indgivet mod en navngiven
person, kan fraviges,
at sagen er principiel for Hoffunktionærforeningen, og at
omtalen af sagen i Se og Hør ikke opleves som ”ganske harmløs” af
[K],
at ansatte ved Den Kgl. Civilliste i videre omfang end andre
risikerer at blive omtalt i pressen som følge af den arbejdsrelaterede
sammenhæng til den kongelige familie, som stedse vil have stor pressemæssig
bevågenhed,
at en udvidet ”tålegrænse” for ansatte ved Den Kgl. Civilliste
alene kan være acceptabel, hvis der består en relevant sammenhæng mellem de
arbejdsbetingede funktioner og den hændelse, som pressen måtte ønske at
omtale
(fx hvis en chauffør får inddraget sit kørekort på grund af en
færdselslovsovertrædelse),
og
at der i den foreliggende situation, som angår en helt privat og
inferiør begivenhed, ikke er noget grundlag for at antage, at
”tålegrænsen” for
[K] skal være udvidet i forhold til den beskyttelse, som de presseetiske
regler
yder alle øvrige personer, der ikke selv har valgt at optræde i mediernes
søgelys.
Hoffunktionærforeningen har supplerende anført, at anmeldelsen
aldrig blev aktuel, da det fremgik af arveladers testamente, at det var
arveladers vilje, at [K] skulle have den omhandlede stol udlagt.
Hoffunktionærforeningen har videre anført, at den såkaldte
”Livristsag” ikke har relevans ved bedømmelsen af nærværende sag,
hvor der ikke
er antydning af en forseelse.
Hoffunktionærforeningen har endelig anført, at der dem bekendt
ikke har været tale om nogen afhøring, endsige nogen politimæssig
efterforskning.
Se og Hør har anført:
at overskriften ”Arvestrid på Amalienborg” er faktuelt korrekt,
da [K] og hans kone har folkeregisteradresse på Amalienborg. I den
forbindelse
henvises til Pressenævnets kendelse i sag nr. 2003-6-0131, der illustrerer,
at
der er relativ vid margin med hensyn til vurderingen af overskrifters dækning
i
tilhørende artikler,
at [K]s erhverv må tages i betragtning ved bedømmelsen af, om
der foreligger en privatlivskrænkelse. [K] har en speciel stilling, som
indebærer en væsentligt øget interesse fra mediernes side, idet kongehusets
medlemmer samt deres familie, omgangskreds og personale er udsat for konstant
opmærksomhed
fra medierne, hvilken mulighed/risiko [K] må antages at have accepteret som
et
vilkår ved stillingen,
at Pressenævnets praksis fastslår, at personer, der vælger at
optræde i mediernes søgelys, må være forberedte på, at medierne bringer
oplysninger, der under normale omstændigheder ville være en krænkelse af
privatlivets fred, og som klageren selv har anført, er der en udvidet
tålegrænse, når man er ansat som chauffør for et medlem af den kongelige
familie,
at det er relevant at omtale, at der er indgivet en
politianmeldelse mod [K], idet der er en særlig offentlig interesse knyttet
til
den personkreds, der omgiver kongehuset. Det er korrekt, at sagen omtales,
fordi [K] er ansat som chauffør for prinsesse Benedikte, men der er tale om
et
anliggende, som er relevant i forhold til den pågældende stilling, da en
strafbar overtrædelse begået af chaufføren må antages at kunne få
konsekvenser
for chaufførens ansættelsesforhold,
at vurderingen af, om der foreligger en privatlivskrænkelse
efter de presseetiske regler sker efter samme retningslinier som
privatlivskrænkelser efter straffeloven, hvor privatlivskrænkelser ifølge
Waaben, Strafferettens specielle del, s. 204, kun foreligger, hvis der er
noget
krænkende i videregivelsen af en meddelelse, og hvor straffrihed kan
foreligge,
hvis en persons erhverv, politiske virksomhed, retssager eller mellemværende
med myndighederne har givet anledning til, at man beskæftiger sig med hans
forhold,
at omtalen af [K]s private forhold på denne baggrund ikke har
været uberettiget eller kan udgøre en privatlivskrænkelse, og at omtalen i
øvrigt er ganske harmløs,
at sagens offentlige interesse understreges af, at artiklen
havde til formål at belyse, hvorledes hoffet forholder sig til lovbrud blandt
sine ansatte, hvilket var genstand for grundig research, herunder indhentelse
af den i artiklen gengivne udtalelse fra hoffets pressechef,
at der foreligger klar almeninteresse i offentlig omtale af
sagen, hvor en mangeårig betroet medarbejder ved Den Kgl. Civilliste er
politianmeldt for et ulovligt forhold,
at der altid er offentlig interesse knyttet til sager vedrørende
efterforskning af mulige lovbrud begået af kongehusets personale, hvilket
også
illustreres af den såkaldte livrist-sag, hvor prins Joachims og prinsesse
Alexandras daværende livrist angiveligt skulle have tilranet sig ejendele
tilhørende
parret. Selv om livrist-sagen adskiller sig fra nærværende sag, der alene
angår
en mindre forseelse, afslører den, at der er klar offentlig interesse knyttet
til forseelser begået af kongehusets personale. Livrist-sagen gav ikke
anledning til medieretlige sager,
at omtalen af sagen i øvrigt er lovlig i medfør af reglerne om
lovlig retsreportage,
at Se og Hør mindst tre gange forud for artiklens
offentliggørelse har kontaktet [K], men at det kun var muligt at komme
igennem
til en telefonsvarer, hvor der blev lagt besked, og
at Se og Hør efterfølgende har bragt en artikel, der forklarede,
at [K] ifølge et testamente var berettiget til den omhandlede stol.
Se og Hør har supplerende oplyst, at politianmeldelsen førte til
telefonisk afhøring af [K] og dennes søster, ligesom der blev foretaget en
sædvanlig politimæssig efterforskning i forhold til testamentets indhold,
hvorefter politiet henlagde sagen. Dette ændrer efter mediets opfattelse dog
ikke ved, at det ikke på forhånd kunne afvises, at [K] havde begået en
strafbar
handling ved uretmæssigt at have sat sig i besiddelse af stolen. At
overtrædelsen så senere viste sig alene at bestå i at have tiltaget sig
stolen,
før Skifterettens formelle behandling af dødsboet, må i denne sammenhæng
medføre,
at omtalen af politianmeldelsen ligger inden for den almindelige
ytringsfriheds
grænser.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Niels Grubbe, Finn Rowold, Lene Sarup
og Kirsten Dyregaard.
Pressenævnet udtaler:
Det fremgår af punkt C.7. i de vejledende regler for god
presseskik, at der skal iagttages varsomhed med meddelelser om, at
politianmeldelse er indgivet mod en navngivet person. Meddelelse herom bør
som
regel ikke bringes, før anmeldelse har medført indgriben fra politiets side.
Det gælder dog ikke, hvis det anmeldte forhold i forvejen er kendt i videre
kredse eller har væsentlig almen interesse, eller det efter de foreliggende
omstændigheder må antages, at anmeldelsen er solidt underbygget.
På baggrund af sagens oplysninger og parternes modstridende
forklaringer, har Pressenævnet ikke mulighed for at tage stilling til, om
politiet foretog efterforskning i anledning af politianmeldelsen, inden
artiklen
blev bragt i Se og Hør.
Pressenævnet finder, at arvestriden mellem [K] og dennes søster
er et privat anliggende, der ikke har almen interesse. Nævnet finder ikke, at
sagens omstændigheder, herunder at [K]s søster har indgivet politianmeldelse
mod [K], og at [K] er ansat ved Den Kgl. Civilliste, ændrer herpå.
Pressenævnet
finder endvidere, at overskriften ”Arvestrid på Amalienborg” ikke
har dækning i
artiklens indhold. Herefter finder Pressenævnet, at Se og Hør har tilsidesat
reglerne om god presseskik og udtaler alvorlig kritik.
I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet
herefter den ansvarshavende redaktør af Se og Hør at offentliggøre følgende:
”
Kendelse fra Pressenævnet
:
Den 2. juni 2005 bragte Se
og Hør en artikel, hvor blandt andet var anført, at Prinsesse Benediktes
chauffør [K] var meldt til politiet, og at chaufføren ulovligt havde tømt et
dødsbo og risikerede at miste sit job. Hoffunktionærforeningen har som
mandatar
for [K] klaget til Pressenævnet, idet man finder, at god presseskik er
tilsidesat.
Pressenævnet udtaler:
Det fremgår af punkt C.7.
i de vejledende regler for god presseskik, at der skal iagttages varsomhed
med
meddelelser om, at politianmeldelse er indgivet mod en navngivet person.
Meddelelse herom bør som regel ikke bringes, før anmeldelse har medført
indgriben fra politiets side. Det gælder dog ikke, hvis det anmeldte forhold
i
forvejen er kendt i videre kredse eller har væsentlig almen interesse, eller
det efter de foreliggende omstændigheder må antages, at anmeldelsen er solidt
underbygget.
På baggrund af sagens
oplysninger og parternes modstridende forklaringer, har Pressenævnet ikke
mulighed for at tage stilling til, om politiet foretog efterforskning i
anledning af politianmeldelsen, inden artiklen blev bragt i Se og Hør.
Pressenævnet finder, at
arvestriden mellem [K] og dennes søster er et privat anliggende, der ikke har
almen interesse. Nævnet finder ikke, at sagens omstændigheder, herunder at
[K]s
søster har indgivet politianmeldelse mod [K], og at [K] er ansat ved Den Kgl.
Civilliste, ændrer herpå. Pressenævnet finder endvidere, at overskriften
”Arvestrid på Amalienborg” ikke har dækning i artiklens indhold.
Herefter
finder Pressenævnet, at Se og Hør har tilsidesat reglerne om god presseskik
og
udtaler alvorlig kritik.
København, den 23. august 2005
Niels Grubbe, Finn Rowold, Lene Sarup og Kirsten
Dyregaard.”
Afgjort den 23. august 2005.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Om en advokats udtalelser i en tv-udsendelse Advokatnævnet · 28. november 2014
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 121/1996 Retsinformation · 6. maj 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00267 Retsinformation · 19. juni 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04751 Retsinformation · 14. maj 2026
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-133 Retsinformation · 29. januar 2004
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag 2008-6-756 Retsinformation · 22. november 2008
- Forslag til Lov om kong Frederik den Tiendes civilliste Retsinformation · 11. april 2024
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0732 Retsinformation · 4. marts 2022
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0731 Retsinformation · 4. marts 2022
- Pressenævnets kendelse i sag 2005-6-233 Retsinformation · 20. marts 2006
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0729 Retsinformation · 4. marts 2022