Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-173
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse
fra Pressenævnet i sag 2005-6-173
[K] har ved advokat Lars Thousig Jensen klaget til Pressenævnet
over en artikel i Ugepressen Djursland den 22. februar 2005, idet hun mener,
at
god presseskik er tilsidesat.
Følgende fremgår af bladets forside:
”
Ny leder har en dom
Institution [X]s nye daglige leder blev for et halvt år siden
dømt for underslæb og mandatsvig. Lederen bliver i sit job, mens kommunen
skærper sit opsyn.”
Artiklen inde i bladet har følgende ordlyd:
”
Ny leder af børnetilbud
har dom for underslæb
EBELTOFT - [X]s nye daglige leder tilstod mandatsvig og
underslæb for kun et halvt år siden. Hun siger, at [X] vidste besked med det
hele, før hun blev ansat.
Fritidstilbuddet [X] i Ebeltoft har som ny daglig leder ansat en
kvinde, der for et halvt år siden blev dømt for mandatsvig og underslæb ved
retten i Viborg. Det får Ebeltoft kommune til at skærpe opsynet med [X], for
selvom kommunen ikke selv har ansat kvinden, betaler den i praksis hendes løn
over de i alt 300.000 kroner, som [X] hvert år modtager af Ebeltoft kommune.
For præcis et halvt år siden havde anklageren i Viborg sat tre
dage af til at afhøre vidner i sagen, som politiet havde efterforsket i ni
måneder. I praksis blev det dog ikke nødvendigt at høre vidnerne, for kvinden
tilstod mandatsvig og underslæb.
I retten erkendte hun, at hun havde brugt en check på 3.300
kroner, som hendes daværende institution havde fået af Viborg Håndboldklub.
Læs alt
Hun
indrømmede også, at institutionen havde betalt en privat internet-regning på
6.825 kroner, ligesom hun erkendte at have brugt institutionens mobiltelefon
til at tale med sin søn, der befandt sig i Norge. Samtidig tilstod hun, at
institutionen havde betalt benzin for i alt 3.000 kroner, som hun havde brugt
til at køre privat for.
Hun blev idømt en betinget og tidsubestemt dom med en prøvetid
på 12 måneder. Dermed er prøvetiden ikke udstået nu, hvor kvinden er dukket
op
i Ebeltoft.
Skærpet tilsyn
I Ebeltoft kommune betoner både børne- og kulturchef[A]og
udvalgsformand[B](V), at kvinden er ansat af institutionen [X] og ikke af
Ebeltoft kommune. Men kommunen vil alligevel holde grundigt øje med sagen,
for
en væsentlig del af Ebeltoft kommunes årlige støtte til [X] går til at
aflønne
den daglige leder.
”Vi betaler i alt 300.000 kroner om året for at holde huset kørende,
og for at det kan ske, skal der være en daglig leder. Men det er foreningen
[X],
der ansætter folk, og vi er uden indflydelse på, hvem de ansætter”,
siger A.
”Ligesom vi gør andre steder, hvor vi udbetaler tilskud, vil jeg
være opmærksom på, om tingene nu også køre rigtigt. Det gør vi i øvrigt
altid,
men det kan meget vel være, at vi vil skærpe opmærksomheden med [X] i kraft
af
det her. Vi har ikke selv ansat personen, men det er da klart, at vi rynker
brynene og skærper opmærksomheden på husets aktiviteter”, siger han.
Udvalgsformand[B]er meget overrasket, men i øvrigt helt enig med
A.
”Det må jeg nok sige. Det er noget af en melding af få. Jeg vil
nu tage kontakt med nogle af folkene bag [X] og få sikkerhed for, at de har
styr på det her. Folk skal have en chance, og det er også vigtigt for mig at
sige, at det jo ikke er en dom, som hun har fået her i byen. Vi har bare også
et ansvar for, at pengene bliver brugt efter bogen”, siger han.
Huset vidste besked
Selv siger sagens hovedperson, at [X]s stifter og kunstneriske
leder[C]vidste fuld besked med dommen, før hun ansatte hende. Hun siger
desuden, at hun blev kontaktet af C, ikke omvendt.
”Det ved[C]alt om. Hun har fra første dag kendt alt til mit forløb
i Viborg. Og jeg tror da ikke, at hun ville have henvendt sig, hvis hun ikke
havde tiltro til mig”, siger [X]s nye daglige leder.
Som noget helt nyt siger hun nu desuden, at hun i starten kun er
blevet ansat i tre måneder. At stillingen skulle være tidsbestemt eller med
nogen prøvetid har hun ikke tidligere sagt offentligt.
”C og jeg har lavet en aftale om, at det kan blive en fast stilling,
hvis det kører godt. Jeg kan bare ikke forstå, hvorfor alt det her nu skal
være
så interessant. Jeg synes selv, at [X] er langt mere interessant”, siger
[X]s
nye daglige leder.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra C, der netop nu
er i Caribien. [X]s bestyrelsesformand[D]siger, at det først nu er gået op
for
bestyrelsen, at lederen havde en sag fra sin fortid.
”Vi gør ikke noget, i hvert fald ikke i første omgang. Vi må
stole på[C]og hendes mangeårige kendskab til den nye leder. Hun får i øvrigt
ikke noget med økonomien at gøre, så jeg kan ikke se den store risiko”,
siger D.”
[K] har ved advokat Lars Thousig Jensen anført, at artiklen er i
strid med god presseskik, idet den mistænkeliggør hende i hendes nuværende
arbejde, og er en uhørt personforfølgelse. Endvidere anfører [K], at artiklen
udgør en krænkelse af privatlivets fred.
Advokat Lars Thousig Jensen har anmodet om, at der ikke sker offentliggørelse
af kendelsen, såfremt Pressenævnet udtaler kritik i sagen.
Ugepressen har anført, at offentligheden har en interesse i sagen,
idet kommunen yder tilskud til institutionen [X], og idet [K]s dom omhandler
forhold begået i samme type stilling som den, hun har tiltrådt hos [X]. Af
disse grunde mener Ugepressen, at det er berettiget at omtale den tidligere
straffesag.
Ugepressen har videre anført, at artiklen ikke krænker [K], idet
hendes navn ikke står anført i artiklen. For så vidt angår [K]s klage over,
at
Ugepressen har krænket privatlivets fred ved at omtale straffedommen, anfører
Ugepressen, at dette ikke er tilfældet, idet dommen blev afsagt i et
offentligt
retsmøde.
Endelig har Ugepressen anført, at [K] har haft mulighed for at
udtale sig til bladet, hvorfor kontradiktionsprincippet er iagttaget.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Niels Grubbe,
Finn Rowold, Lene Sarup og Kirsten Dyregaard.
Pressenævnet udtaler:
Det følger af de vejledende regler om god presseskik, at meddelelser,
som kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse
kræver offentlig omtale. Endvidere følger det af de vejledende regler, at en
domfældt person bør forskånes for at få fremdraget en tidligere straffedom.
Pressenævnet finder, at det uanset at [K] ikke nævnes ved navn i
artiklen, er åbenbart for folk i det omkringboende område, hvem artiklen
vedrører. Pressenævnet finder endvidere ikke, at der har været en sådan
offentlig interesse i omtalen af [K]s dom, at der var belæg for at skrive
artiklen om samme, hvorfor nævnet finder, at god presseskik er tilsidesat og
udtaler
sin kritik heraf.
Henset til advokat Lars Thousig Jensens anmodning om at undlade
offentliggørelse af kendelsen i medfør af medieansvarsloven § 49 bestemmer
Pressenævnet, at der ikke skal ske offentliggørelse af kendelsen.
Afgjort den 23. august 2005.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Om en advokats udtalelser i en tv-udsendelse Advokatnævnet · 28. november 2014
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 121/1996 Retsinformation · 6. maj 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00267 Retsinformation · 19. juni 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04751 Retsinformation · 14. maj 2026
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-133 Retsinformation · 29. januar 2004
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-174 Retsinformation · 9. september 2005
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-19 Retsinformation · 30. december 2004
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-191 Retsinformation · 9. september 2005
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0831 Retsinformation · 23. september 2009
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-33 Retsinformation · 30. december 2004
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 93/1997 Retsinformation · 26. april 1999