Tvangsfiksering i 22 timer og 50 minutter samt tvangsbehandling
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Tvangsfiksering i 22 timer og 50 minutter samt
tvangsbehandling
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt, at
betingelserne for ved fysisk magt at bæltefiksere manden fra den 3.
august 1999 kl. 10.40 til den 4. august 1999 kl. 9.30 var opfyldt, idet der
var nærliggende fare for, at personalet ville lide skade på
legeme eller helbred, idet manden ifølge journalen havde været
truende overfor personalet og havde sparket ud efter samt slået den
faste vagt. Endvidere fandt nævnet, at indgrebet opfyldte kravet om
mindst indgribende foranstaltning. Nævnet lagde i den forbindelse
vægt på, at man havde forsøgt at tale manden til ro, og at
han havde fået beroligende medicin, uden at dette umiddelbart havde
beroliget ham. Videre fandt nævnet, at udstrækningen af
tvangsfikseringen var i overensstemmelse med kravet om mindst indgribende
foranstaltning. Nævnet lagde vægt på, at manden efter
fikseringen igen modtog beroligende medicin, da han var meget urolig, og at
han herefter faldt til ro og faldt i søvn. Nævnet fandt ikke
grundlag for at kritisere, at man afventede at løsne bæltet til
manden igen var vågen, så man kunne konstatere, om han faktisk
var faldet til ro. Nævnet oplyste, at selvom en patient er rolig under
søvnen, er det muligt, at en svær urotilstand fortsat kan
være til stede, når patienten vågner igen.
For så vidt angår tvangsmedicineringen fandt
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn efter en samlet vurdering, at
manden var i en sindssygelig tilstand svarende til diagnosen paranoid
skizofreni, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle
ham, da udsigten til hans helbredelse eller en betydelig bedring i tilstanden
ellers ville blive væsentlig forringet. Nævnet fandt endvidere,
at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning.
Nævnet lagde vægt på, at manden i en periode fra den 23.
Læs alt
juli 1999 frivilligt blev behandlet med tablet Risperdal, men at man den 3.
august 1999 havde mistanke om, at han snød med medicinen, idet han gik
på toilettet umiddelbart efter hver medicinindtagelse, hvorfor
ordinationen blev ændret fra tabletter til mikstur. Videre lagde
nævnet vægt på, at der ikke var beskrevet bivirkninger i
forbindelse med behandlingen med tablet Risperdal.
Videre fandt Sundhedsvæsenets Patientklagenævn
ikke anledning til at kritisere, at man den 12. august 1999 besluttede, at
klagen over tvangsbehandlingen ikke længere skulle tillægges
opsættende virkning. Nævnet lagde herved lagt vægt
på, at manden efter at have klaget den 10. august 1999 fortsat var
truende i sin adfærd overfor personalet og fremkom med
dødstrusler overfor en ambassade. Endvidere lagde nævnet lagt
vægt på, at manden på tidspunktet for klagens
fremsættelse havde været i behandling med Risperdal uden
bivirkninger gennem knap 3 uger, hvilket havde medført en bedring i
hans tilstand, selvom der fortsat var talrige psykotiske symptomer med
paranoide forestillinger. Nævnet fandt, at der var grundlag for at
befrygte, at der kunne være risiko for, at manden ville udsætte
andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme og
helbred, hvis den igangværende behandling ikke blev fortsat.
Lignende dokumenter
- Tvangsfiksering og efterfølgende tvangsbehandling Retsinformation · 4. september 2000
- Betænkningstid på 3 dage i forbindelse med tvangsbehandling af psykiatrisk patient Retsinformation · 6. september 2000
- Sag om lovligheden af 3 bæltefikseringer, og erstatning i anledning af disse. Domsdatabasen · 7. november 2019
- Inspektion af psykiatrisk afdeling på Sygehus Fyn, Middelfart Retsinformation · 3. marts 2003
- Klage over tvangsfikseringer og indgivelse af beroligende injektion Retsinformation · 20. november 2006
- Klage over underkendelse af akut tvangsmedicinering med depot Retsinformation · 16. september 2009