Spring til indhold

Retsinformation

Klager over undersøgelse og behandling af spædbørn

KEN nr 10873 af 31/12/1998Endelig adm. afgørelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet8. december 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Klager over undersøgelse og behandling

af spædbørn

Patientklagenævnet fandt, at vagtlæge A ved

den første konsultation, på trods af at det foreliggende

kliniske billede ikke var usædvanligt eller specielt alarmerende, burde

have foretaget en objektiv undersøgelse, som indbefattede en almen

vurdering af vejrtrækningsforholdene, herunder inspektion af

brystkasse, ligesom undersøgelse af ører og svælg burde

være udført. Nævnet fandt videre, at vagtlæge A

foretog en utilstrækkelig undersøgelse af drengen, og at

vagtlæge A derfor havde udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed.

Nævnet lagde til grund, at drengen ikke var afklædt i forbindelse

med undersøgelsen.

Patientklagenævnet oplyste, at undersøgelse

af spædbørn kræver stor omhu. Det er endvidere

væsentligt, at barnet inspiceres afklædt, således at

især barnets vejrtrækning, farver og ernærings- og

hydreringstilstand kan vurderes. Patientklagenævnet oplyste endvidere,

at spædbørn ret sjældent har luftvejsinfektioner, udover

den typiske forkølelse i form af tæt næse.

For så vidt angår vagtlæge B fandt

Patientklagenævnet, at han burde have tilrådet drengens

forældre en fornyet konsultation, idet der forelå en

sygdomsperiode på en uge, og da symptomerne i form af orange urin kunne

tyde på en begyndende dehydrering. Det var endvidere nævnets

opfattelse, at der forelå en stor risiko for fejlvurdering af

situationen uden en klinisk undersøgelse. Nævnet fandt samlet,

at vagtlæge B udviste manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved ikke

at tage initiativ til en lægeundersøgelse, uanset om

forældrene ønskede dette eller ej.

Læs alt

For så vidt angår vagtlæge A s anden

undersøgelse af drengen fandt Patientklagenævnet, at det var

usandsynligt, i betragtning af de objektive fund ved indlæggelsen

på sygehuset, at drengen ikke ved henvendelsen i

lægevagtskonsultationen havde frembudt tegn til en mere alvorlig

udvikling, idet han har været udtrættet og haft tegn på den

alvorlige lungeinfektion med eller uden de typiske stetoskopiske tegn. Det

var nævnets vurdering, at vagtlæge A burde have foretaget en

grundig undersøgelse af drengen, herunder indlagt ham med henblik

på videre udredning og afklaring af blandt andet mulig kighoste.

Nævnet lagde vægt på, at drengen havde været syg i

9-10 dage, at drengen ikke var afklædt i forbindelse med

undersøgelsen, at vagtlægen blev gjort bekendt med, at drengen

var født for tidligt, og at han havde lidt af Respiratory Distress

Syndrome.

Patientklagenævnet fandt, at vagtlæge A ved at

undlade ovennævnte udviste manglende omhu og samvittighedsfuldhed.

Endvidere indskærpede Patientklagenævnet overfor vagtlæge

A, at han udviser større omhu i sit fremtidige virke. Endelig fandt

nævnet, at der var begrundet mistanke om, at vagtlæge A havde

udvist grovere forsømmelse ved undersøgelse og behandling af

drengen ved den sidste konsultation. Vagtlæge A har

efterfølgende vedtaget et bødeforlæg på 5.000

kr.

Patientklagenævnet oplyste, at kighoste er en

livsfarlig sygdom for børn i de første leveår, specielt

for spædbørn. Dødeligheden er ikke ubetydelig, og det

gælder også for børn, der bliver indlagt på et

tidligt tidspunkt af sygdomsstadiet. Sygdommen er på grund af

vaccinationerne sjælden, men det må påregnes, at den

praktiserende læge er bekendt med sygdomsbilledet og udviser stor

opmærksomhed, når der foreligger oplysninger om kighoste og/eller

anfaldsfænomener, der kan repræsentere sygdommen.

Efterhånden som anfaldene tager til, udmattes barnet, og det retter sig

i stadig ringere grad efter et anfald. Der ophobes endvidere slim i

luftvejene, hvilket kan føre til lungebetændelse.

Lignende dokumenter