Spring til indhold

Retsinformation

Forsøget med salg af almene familieboliger - overensstemmelse med ejendomsretten efter GRL § 73 (Østre Landsrets dom af 31. oktober 2006)

DOM nr 11253 af 31/10/2006DomSocial- og Boligministeriet23. januar 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Forsøget

med salg af almene familieboliger - overensstemmelse med ejendomsretten efter

GRL § 73

(Østre Landsrets dom af 31. oktober 2006)

Dom

afsagt af

Østre Landsret

J.nr.:

B2517003-SK

Dato

for afsigelse:

31-10-2006

Lovgivning

dommen vedrører

Grundloven (§ 73)

Lov om almene boliger (§ 75 a, stk. 1.)

Afsagt den 31. oktober 2006 af Østre Landsrets 22. afdeling

(landsdommerne Black, Ejler Bruun og Charlotte Saltoft Thorlaksen (kst. ) ).

22. afd. nr. B-2517-05: Boligselskabernes Landsforening som

mandatar for Arbejdernes-Andels-Boligforening AAB København (advokat Henrik

Christrup) mod 1) Socialministeriet (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) 2)

Farum

Kommune (advokat Philip Thorsen)

Sagen, der er anlagt den 11. august 2005, drejer sig om,

hvorvidt Farum Kommunes ansøgning om og Socialministeriets godkendelse af

forsøg med salg til lejerne af de almene familieboliger

Arbejdernes-Andels-Boligforening, afdeling 88, Fuglsangpark, Farum, i henhold

til almenboliglovens § 75a er en tvangsmæssig afståelse af ejendom i

strid

med grundlovens § 73.

Læs alt

Påstande

Sagsøgeren, Boligselskabernes Landsforening som mandatar for

Arbejdernes-Andels-Boligforening, AAB København, har påstået

Principalt:

1. Sagsøgte 1, Socialministeriet, tilpligtes at anerkende, at

Socialministeriets godkendelse af 3. maj 2005 i henhold til 5

75a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v.

af, at Farum Kommune

deltager i

forsøgsordningen om salg af de almene familieboliger

i Arbejdernes-Andels-Boligforening, afdeling

88,

matr. nr. 5dz og 5dy begge

Stavnsholt by, Farum, er ugyldig.

2. Sagsøgte 2, Farum Kommune, tilpligtes at anerkende, at Farum

Kommunes imødekommelse af ønskerne fra et flertal af de beboere, der var mødt

til beboermøderne før Farum Kommunes ansøgning af 16. marts 2005 til

Socialministeriet i den i påstand 1 nævnte bebyggelse om, at bebyggelsen

indgår

i forsøget om salg af familieboliger, er ugyldig.

Subsidiært:

Sagsøgte 1, Socialministeriet, tilpligtes at anerkende, at lov

nr. 485 af 9. juni 2004 om ændring af lov om almene boliger m.m. er en

ekspropriationslov, og Socialministeriet tilpligtes at anerkende, at

Arbejdernes-Andels-Boligforening er berettiget til fuldstændig erstatning i

henhold til grundlovens 5 73 i det omfang, salg af almene familieboliger i

Arbejdernes Andels-Boligforening's afdeling 88 finder sted.

De sagsøgte har påstået frifindelse.

Sagens omstændigheder

Arbejdernes-Andels-Boligforening (herefter AAB) er en almen

boligorganisation.

Af vedtægter for AAB af 30. november 2002 fremgår b1.a.:

»§ 2. Foreningens formål er at opføre,

tilvejebringe, udleje, administrere, vedligeholde og modernisere

beboelsesejendomme og institutioner m.v. i overensstemmelse med den gældende

lovgivning.

Stk. 4. Foreningens boligejendomme, enkelte boliger og

lokaler må ikke gøres til genstand for spekulation.

Stk. 5. Beboerdemokratiet er hjørnestenen i AAB. Foreningen

arbejder ud fra et decentralt forvaltningskoncept, hvor afdelingsbestyrelsen

skal have størst mulig indflydelse på beslutningsprocessen i afdelingen, og

de

enkelte medlemmer skal have størst mulig indflydelse på deres boligforhold.

Den organisatoriske og administrative udvikling sker i tæt

samarbejde med medlemmerne, således at beboernes individuelle rettigheder

tilgodeses i videst muligt omfang.

...

§ 7. Den enkelte afdeling skal have skøde på

ejendommen.

En afdeling er økonomisk uafhængig af andre afdelinger og af

foreningen. Afdelingen hæfter ikke for foreningens gæld.

...

§ 10. Repræsentantskabet træffer beslutning om: a)

Foreningen skal have egen administration b) Valg af revisor c) Foreningens

bygge- og boligpolitik d) Erhvervelse eller salg af foreningens og

foreningens

afdelingers ejendomme e) Væsentlig forandring af foreningens og foreningens

afdelingers ejendomme f) Grundkøb g) Iværksættelse af nyt byggeri h)

Nedlæggelse eller salg af en afdeling i) Ændring af vedtægten j) Hvilken

vedligeholdelsesordning der skal gælde i de enkelte afdelinger k) Aflønning

af

afdelingsbestyrelser for deltagelse i administrativt arbejde 1) Opløsning af

foreningen.

Stk. 2. Repræsentantskabet kan beslutte at delegere den i

stk. 1, j nævnte kompetence til den enkelte afdeling.

...

§ 18. Forretningsudvalget har den overordnede

ledelse af foreningens og dens afdelingers anliggender. Forretningsudvalget

er

ansvarlig for, at driften, herunder for udlejning, modernisering,

vedligeholdelse, budgetlægning, regnskabsaflæggelse, lejefastsættelse og den

daglige administration af foreningen, dens afdelinger samt

boligforeninger....., sker i overensstemmelse med gældende regler.

Stk. 2. Forretningsudvalget kan lade nødvendige og rimelige

vedligeholdelsesarbejder udføre i en afdeling, hvis arbejderne er af en sådan

art, at disse ikke uden væsentlig risiko og ulempe kan afvente

afdelingsbestyrelsens beslutning. Afdelingsbestyrelsen skal straks skriftligt

underrettes herom.

Stk. 3. Forretningsudvalget godkender årsregnskabet for

foreningen og dens afdelinger efter forudgående godkendelse af

afdelingsbestyrelsen og medlemsmødet. Herudover godkender forretningsudvalget

afdelingernes budgetter for det følgende regnskabsår efter forudgående

behandling på medlemsmøder.

Stk. 5. Forretningsudvalget kan indkalde til et

ekstraordinært medlemsmøde i en afdeling, hvis en afdelingsbestyrelse

forsømmer

de parlamentariske opgaver. Medlemsmødet skal beslutte, om den siddende

afdelingsbestyrelse skal suspenderes, og der i stedet skal vælges en ny

afdelingsbestyrelse.

§ 19. Foreningen og dens afdelinger forpligtes,

herunder ved salg og pantsætning af fast ejendom, ved underskrift af det

samlede forretningsudvalg eller ved underskrift af formanden eller

næstformanden i forening med direktøren eller dennes af forretningsudvalget

udpegede stedfortræder.

...

§ 23. Der afholdes ordinære medlemsmøder i

foreningens afdelinger i perioden 15. marts til 31. maj. Ordinære møder

indkaldes skriftligt til afdelingens andelshavere og lejere af boliger med 4

ugers varsel. Af indkaldelsen skal fremgå, at forslag til behandling på

medlemsmødet skal være afdelingsbestyrelsen i hænde 14 dage før medlemsmødets

afvikling.

Stk. 2. Senest 1 uge før medlemsmødet skal dagsorden med

angivelse af tid og sted for medlemsmødets afholdelse, eventuelt skriftligt

materiale, regnskab for det foregående år, budget for det kommende år samt

eventuelle indkomne forslag være hver bolig i hænde.

Stk. 3. Dagsorden skal indeholde følgende punkter:

1. Valg af dirigent.

2. Fremlæggelse af beretning.

3. Orientering om eller godkendelse af regnskab.

4. Godkendelse af afdelingens driftsbudget for det kommende år.

...

§ 30. Afdelingsbestyrelsen fører tilsyn med afdelingens

drifts- og vedligeholdelsestilstand og pasning. ...

Stk. 2. Afdelingsbestyrelsen kan besluttet at uddelegere

afdelingsbestyrelsens kompetencer på en række områder til en eller flere

beboergrupper.

Stk. 3. Afdelingens medlemsmøde kan fastsætte en husorden og

et udvidet råderetsreglement for afdelingen. Forslag til ny husorden og

udvidet

råderetsreglement skal forud for medlemsmødet omdeles til samtlige boliger.

Stk. 4. Afdelingsbestyrelsen påser, at der hersker god ro og

orden i afdelingen, samt at den af medlemsmødet vedtagne husorden overholdes

af

afdelingens beboere.

Stk. 5. Afdelingsbestyrelsen kan foreslå, at der i afdelingen

skal udføres rimelige moderniseringsarbejder (ombygninger, energibesparende

foranstaltninger og tekniske installationer) eller kollektive anlæg

(vaskerier,

fælleslokaler, legepladser, gård- og parkeringsanlæg m.v.).

Såfremt medlemsmødet godkender den boligafgiftsforhøjelse, der er

en følge heraf, skal forslaget søges gennemført.

...«

Farum Kommune vedtog på byrådsmøde den 22. februar 2005 efter

ansøgning fra 83 beboere i den almene boligbebyggelse AAB, afdeling 88,

Fuglsangpark, Farum, at man ville rette henvendelse til Erhvervs- og

Boligstyrelsen, nu Socialministeriet, med anmodning om, at afdelingen kunne

deltage i forsøgsordningen med salg af almene familieboliger.

Ved brev af 16. marts 2005 ansøgte Farum Kommune herefter

Socialministeriet om godkendelse af, at afdelingens 132 familieboliger indgik

i

forsøget, jf. almenboliglovens § 75a, stk. 1.

Ved brev af 3. maj 2005 meddelte Socialministeriet godkendelse

til, at Farum Kommune deltog i forsøget med de pågældende boliger.

På et beboermøde/afdelingsmøde i AAB, afdeling 88, Fuglsangpark,

Farum, blev det 8. juni 2005 af et flertal af de fremmødte husstande

besluttet

at give lejerne mulighed for at købe deres familieboliger efter den af

kommunen

og ministeriet godkendte forsøgsordning, jf. almenboliglovens § 75a,

stk. 3.

På mødet var 51 husstande repræsenteret, og for forslaget om

køb/salg stemte 40 husstande, medens 9 stemte imod og 2 husstande stemte

blankt.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren

har

procederet i det væsentlige i overensstemmelse med sit påstandsdokument af

29.

august 2006 og har herunder navnlig gjort gældende: Socialministeriets

godkendelse af 3. maj 2005 i henhold til almenboliglovens § 75a,

stk. 1, er ugyldig, idet lov nr. 485 af 9. juni 2004 sammenholdt med

Socialministeriets og Farum Kommunes godkendelse og ansøgning medfører

tvangsmæssig afståelse af ejendom tilhørende AAB, der er en almen

boligorganisation

stiftet på privatretligt grundlag.

AAB er den reelle ejer af matr. nr. 5dz og 5dy begge Stavnsholt

by, Farum, idet ejerbeføjelserne tilkommer AAB, og at det er den enkelte

afdeling, der har tinglyst skøde på ejendommen, er alene udtryk for, at den

almene boligorganisations enkelte afdelinger skal være økonomisk uafhængige

af

den almene boligorganisations øvrige afdelinger.

Da AAB ikke har givet samtykke til salg af afdelingens

lejligheder, foreligger der tvangsmæssig afståelse af ejendom efter

grundlovens

§ 73. I nærværende tilfælde er der endda tale om en tvangsmæssig

afståelse

til private.Det fremgår nærmere af AAB's vedtægter § 2, § 10,

§ 18 og § 19, at AAB udøver de væsentligste ejerbeføjelser. At AAB

er

den reelle ejer af ejendommene kan endvidere udledes af økonomi- og

erhvervsministerens svar på spørgsmålene 19, 60 og 63, jf. Folketingstidende

2003-2004, tillæg B, side 2245 og 2251, og af brev af 12. oktober 1983 fra

Justitsministeriet, Lovafdelingen, til Boligministeriet, brev af 14. juni

1985

fra Boligstyrelsen til AAB, Afdelingsbestyrelsen for afdeling 39, og brev af

7.

maj 1999 fra Told- og Skattestyrelsen til Told- og Skatteregion Odense.

Det fremgår af publikationen "Ejer, andelshaver eller

lejer?" fra maj 2003, s. 44, at Justitsministeriet og Kammeradvokaten

var

mest tilbøjelige til at mene, at en ordning, hvorefter en lejer vil have en

umiddelbar ret til at overtage sin bolig, vil indebære ekspropriation efter

grundlovens § 73. Justitsministeriet og Kammeradvokaten antog herved, at

almene boligorganisationer nyder beskyttelse efter grundlovens § 73, og

at

en lovgivning, der skaber pligt for organisationerne til på lejerens begæring

at sælge en bolig, formentlig vil udgøre et indgreb af ekspropriativ

karakter.

Denne antagelse gjaldt, uanset at ordningen i givet fald indrettes på en

måde,

der indebærer, at organisationen/afdelingen ikke lider noget økonomisk tab

ved

salget. Efter sagsøgerens opfattelse kan det ikke gøre nogen forskel, at

lejerne ikke har fået umiddelbar ret til at overtage deres lejligheder, men

at

lejerflertallet i den pågældende afdeling kan vedtage, at lejerne kan købe

lejlighederne.

Den offentlige regulering af AAB er uden betydning for, om

ekspropriation foreligger. Fx er ejere af fredede ejendomme og selvejende

institutioner også beskyttet af grundlovens § 73.

Loven ikke er forelagt for og vedtaget af Folketinget som en

lov, der medfører ekspropriation af AAB1s ejendom. Folketinget har som følge

af, at loven ikke er forelagt for og vedtaget af Folketinget som en

ekspropriationslov, ikke har taget stilling til, om loven er påkrævet af

almenvellet.

Den tvangsmæssige afståelse af AAB1s ejendom er ikke krævet af

almenvellet. En tvangsmæssig afståelse er muligvis til fordel for de

nuværende

lejere i AAB1s afdeling 88, men dette gør ikke afståelsen påkrævet af hensyn

til almenvellet, idet dette på samfundets og på et meget stort anta1 andre

lejeres vegne varetages af AAB.

Ifølge den tidligere nævnte publikation "Ejer, andelshaver

eller lejer?" fra maj 2003, s. 44, har regeringen tilkendegivet, at den

ikke vil fremsætte et lovforslag, der indebærer ekspropriation.

Loven indeholder ikke bestemmelser om betaling af erstatning til

AAB, men derimod bestemmelser om, at nettoprovenuet ved salg skal indbetales

til Landsbyggefonden, der er en selvejende institution efter lovens

§ 76,

stk. 1, og ikke identisk med AAB.

Ekspropriation er ikke betinget af, at AAB lider et tab.

Hvis der foreligger et ekspropriativt indgreb, bør loven derfor

anses for ugyldig, uanset om hensyn til almenvellet måtte være relevante, og

uanset om AAB eventuelt ikke kan antages at have lidt noget tab.

Over for Farum Kommune gøres de samme anbringender gældende, som

er gjort gældende overfor Socialministeriet.

Såfremt sagsøgeren ikke får medhold i, at de for nærværende sag

relevante lovbestemmelser og dermed de i de principale påstande nævnte

forvaltningsakter er ugyldige, gøres det til støtte for den subsidiære

påstand

gældende, at der foreligger tvangsmæssig afståelse af AAB's ejendom, og at

AAB

er berettiget til fuldstændig erstatning efter grundlovens § 73.

Socialministeriet

har procederet i det væsentlige i

overensstemmelse med sit påstandsdokument af 11. september 2006 og har

herunder

navnlig gjort gældende: Socialministeriets godkendelse af 3. maj 2005 i

henhold

til § 75a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. er lovlig og

gyldig,

idet § 75a ikke indebærer en tvangsmæssig afståelse i strid med

grundlovens § 73.

Det gøres herved gældende, at det ikke er den almene

boligorganisation, der har ejendomsretten til de ejendomme, der henhører

under

en afdeling af boligorganisationen, men at det tværtimod er afdelingen, der

har

skøde på ejendommen, og således fremstår som ejer. Ejerbeføjelserne er

således

ikke samlet hos et organ.

Sagsøgeren er som almen boligorganisation undergivet en intensiv

offentlig regulering, og organisationen må tåle betydelige ændringer i de

regler, der gælder på området.

Det gøres i den forbindelse gældende, at lovgivningsmagten kan

ændre fordelingen af ejerbeføjelserne mellem boligorganisationen og dennes

afdelinger for så vidt angår ejendomme, afdelingen har skade på, uden at

dette

indebærer ekspropriation. Det er i den forbindelse af betydning, at almene

boligorganisationer typisk ikke præsterer nogen økonomisk opofrelse ved

investering i ejendomme.

Det gøres gældende, at sagsøgeren i den konkrete sag i særlig

grad ikke kan optræde som ejer, fordi de pågældende ejendomme tidligere

tilkom

Lægeforeningens Boliger afdeling 5, Fuglsangpark, og at overgangen fra

Lægeforeningens Boliger til AAB alene var udtryk for en navneændring.

Som anført i U 2005.1038 V skal en boligorganisations bestyrelse

udøve de beføjelser, den er tillagt i forhold til afdelingerne, i

afdelingernes

interesse, og det gøres gældende, at AAB som boligorganisation ikke i en

retssag mod Socialministeriet kan indtage et standpunkt, som strider mod en

beslutning, der er truffet af beboerne i AAB1s afdeling 88 i overensstemmelse

med reglerne om beboerdemokrati i lovens 5 34 sammenholdt med

boligorganisationens formålsbestemmelse som fastsat i lovens 5 7,

stk. 2,

og 5 2, stk. 5, i AAB1s vedtægter.

Det gøres gældende, at den salgsordning, der er gennemført ved

den anfægtede lov, medfører en indtægt for sagsøger, der er lige så god som

de

indtægter, sagsøger ville have haft uden et salg. Der henvises herved til, at

det følger af lovens 55 78-83 og særligt 5 80b, at halvdelen af de midler,

der

efter 1. januar 2000 indgår i sagsøgers dispositionsfond efter lovens 5 20,

stk. 1, nr. 4, skal indbetales til Landsbyggefonden.

Loven bygger således på et princip, hvorefter en

boligorganisation ikke kan beholde de indtægter, der kommer ind fra beboernes

lejebetaling m.v., men at disse indtægter skal betales videre til en fond,

der

er et selvstændigt juridisk retssubjekt.

Det gøres endvidere gældende, som også fremhævet i de

almindelige bemærkninger til lovforslaget, at boligorganisationen i en

længerevarende periode efter et salg vil have krav på at få tilbageført

midler

fra det indbetalte provenu i Provenufonden i tilfælde, hvor der opnås tilsagn

om nybyggeri, samt en række tilfælde, hvor der er tale om afholdelse af andre

udgifter af den ovennævnte karakter, - at den enkelte afdeling skal dække

boligorganisationens afholdte udgifter i forbindelse med salget i det omfang,

organisationen har afholdt udgifter på afdelingens vegne, og at provenuet, og

dermed det beløb, som organisationen vil have krav på hos Provenufonden i de

nævnte tilfælde, hidrører fra en salgssum som fastsættes på grundlag af

markedsværdien for ejerboliger.

For så vidt angår sagsøgerens anbringende om, at loven er

ugyldig, fordi den ikke er vedtaget som en ekspropriationslov, og at

Folketinget ikke har taget stilling til, om loven er påkrævet af almenvellet,

bemærkes,

at det fremgår af lovforslagets behandling i Folketinget, at et flertal i

Boligudvalget og et stort mindretal i selve Folketinget var af den

opfattelse,

at lovforslaget var udtryk for ekspropriation. Der har således utvivlsomt

været

en stillingtagen hos lovgivningsmagten til lovforslagets formål, som er

beskrevet i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, og lovforslaget er

først stadfæstet efter, at der var forløbet tre søgnedage, uden at 60

medlemmer

af Folketinget havde forlangt en udsættelse af stadfæstelsen til efter

nyvalg,

jf. grundlovens § 73, stk. 2.

For så vidt angår sagsøgerens subsidiære påstand gøres det samme

gældende, som er anført ovenfor, herunder særligt, at der ikke er tale om en

tvangsmæssig afståelse i grundlovens forstand, og at sagsøger ikke lider

noget

tab ved en håndhævelse af den anfægtede lovbestemmelse.

Farum Kommune

har procederet i det væsentlige i

overensstemmelse med sit påstandsdokument af 7. september 2006 og har

herunder

navnlig gjort gældende:

Farum Kommune er ikke rette sagsøgte i denne sag om lov nr. 485

af 9. juni 2004's grundlovsmæssighed, da det ikke er gjort gældende, at

kommunens sagsbehandling er behæftet med mangler, og da kommunen alene har

administreret andelshavernes forespørgsel i henhold til loven, hvorefter

sagen

retteligt alene afgøres ved en stillingtagen til påstanden over for

Socialministeriet.

Sagsøgeren ejer ikke ejendommene matr. numrene 5 dz og 5 dy

Stavnsholt by, Farum, hvorfor der allerede af den grund i relation til den

konkrete sag ikke kan foreligge en tvangsmæssig afståelse af sagsøgerens

ejendom.

I øvrigt henvises til Socialministeriets anbringender.

Landsrettens begrundelse og resultat

Arbejdernes-Andels-Boligforenings beføjelser, herunder til at

beslutte salg og pantsætning af afdelingens ejendomme, indebærer ikke, at

organisationen har en eksklusiv ejendomsret til ejendommene.

Reglen i almenboliglovens 5 75a, stk. 3, er en

kompetenceregel, hvorefter afdelingsmødet uden organisationens godkendelse

kan

beslutte, at lejere i boliger, som er omfattet af forsøgsordningen i

§ 75a, kan købe deres familiebolig.

Forsøgsordningen i almenboliglovens § 75a må herefter anses

for en generel regulering af ejendomsretten og ikke et ekspropriativt indgreb

over for organisationen.

De sagsøgtes frifindelsespåstande tages derfor til følge.

Efter sagens forløb og udfald skal Boligselskabernes

Landsorganisation betale sagsomkostninger med 80.000 kr. til

Socialministeriet

og 40.000 kr. til Farum Kommune. De fastsatte omkostninger dækker de

sagsøgtes

udgifter til advokatbistand og for Socialministeriets vedkommende tillige

udgifterne til en materialesamling på 144 sider. Der er ved

omkostningsfastsættelsen taget hensyn til, at sagen har en kompleks karakter,

og at domsforhandlingen har strakt sig over 2 retsdage.

Thi kendes for ret

Socialministeriet og Farum Kommune frifindes.

Boligselskabernes Landsforening skal inden 14 dage i

sagsomkostninger betale 80.000 kr. til Socialministeriet og 40.000 kr. til

Farum Kommune.

Lignende dokumenter