Forsøget med salg af almene familieboliger - overensstemmelse med ejendomsretten efter GRL § 73 (Østre Landsrets dom af 31. oktober 2006)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Forsøget
med salg af almene familieboliger - overensstemmelse med ejendomsretten efter
GRL § 73
(Østre Landsrets dom af 31. oktober 2006)
Dom
afsagt af
Østre Landsret
J.nr.:
B2517003-SK
Dato
for afsigelse:
31-10-2006
Lovgivning
dommen vedrører
Grundloven (§ 73)
Lov om almene boliger (§ 75 a, stk. 1.)
Afsagt den 31. oktober 2006 af Østre Landsrets 22. afdeling
(landsdommerne Black, Ejler Bruun og Charlotte Saltoft Thorlaksen (kst. ) ).
22. afd. nr. B-2517-05: Boligselskabernes Landsforening som
mandatar for Arbejdernes-Andels-Boligforening AAB København (advokat Henrik
Christrup) mod 1) Socialministeriet (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) 2)
Farum
Kommune (advokat Philip Thorsen)
Sagen, der er anlagt den 11. august 2005, drejer sig om,
hvorvidt Farum Kommunes ansøgning om og Socialministeriets godkendelse af
forsøg med salg til lejerne af de almene familieboliger
Arbejdernes-Andels-Boligforening, afdeling 88, Fuglsangpark, Farum, i henhold
til almenboliglovens § 75a er en tvangsmæssig afståelse af ejendom i
strid
med grundlovens § 73.
Læs alt
Påstande
Sagsøgeren, Boligselskabernes Landsforening som mandatar for
Arbejdernes-Andels-Boligforening, AAB København, har påstået
Principalt:
1. Sagsøgte 1, Socialministeriet, tilpligtes at anerkende, at
Socialministeriets godkendelse af 3. maj 2005 i henhold til 5
75a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v.
af, at Farum Kommune
deltager i
forsøgsordningen om salg af de almene familieboliger
i Arbejdernes-Andels-Boligforening, afdeling
88,
matr. nr. 5dz og 5dy begge
Stavnsholt by, Farum, er ugyldig.
2. Sagsøgte 2, Farum Kommune, tilpligtes at anerkende, at Farum
Kommunes imødekommelse af ønskerne fra et flertal af de beboere, der var mødt
til beboermøderne før Farum Kommunes ansøgning af 16. marts 2005 til
Socialministeriet i den i påstand 1 nævnte bebyggelse om, at bebyggelsen
indgår
i forsøget om salg af familieboliger, er ugyldig.
Subsidiært:
Sagsøgte 1, Socialministeriet, tilpligtes at anerkende, at lov
nr. 485 af 9. juni 2004 om ændring af lov om almene boliger m.m. er en
ekspropriationslov, og Socialministeriet tilpligtes at anerkende, at
Arbejdernes-Andels-Boligforening er berettiget til fuldstændig erstatning i
henhold til grundlovens 5 73 i det omfang, salg af almene familieboliger i
Arbejdernes Andels-Boligforening's afdeling 88 finder sted.
De sagsøgte har påstået frifindelse.
Sagens omstændigheder
Arbejdernes-Andels-Boligforening (herefter AAB) er en almen
boligorganisation.
Af vedtægter for AAB af 30. november 2002 fremgår b1.a.:
»§ 2. Foreningens formål er at opføre,
tilvejebringe, udleje, administrere, vedligeholde og modernisere
beboelsesejendomme og institutioner m.v. i overensstemmelse med den gældende
lovgivning.
Stk. 4. Foreningens boligejendomme, enkelte boliger og
lokaler må ikke gøres til genstand for spekulation.
Stk. 5. Beboerdemokratiet er hjørnestenen i AAB. Foreningen
arbejder ud fra et decentralt forvaltningskoncept, hvor afdelingsbestyrelsen
skal have størst mulig indflydelse på beslutningsprocessen i afdelingen, og
de
enkelte medlemmer skal have størst mulig indflydelse på deres boligforhold.
Den organisatoriske og administrative udvikling sker i tæt
samarbejde med medlemmerne, således at beboernes individuelle rettigheder
tilgodeses i videst muligt omfang.
...
§ 7. Den enkelte afdeling skal have skøde på
ejendommen.
En afdeling er økonomisk uafhængig af andre afdelinger og af
foreningen. Afdelingen hæfter ikke for foreningens gæld.
...
§ 10. Repræsentantskabet træffer beslutning om: a)
Foreningen skal have egen administration b) Valg af revisor c) Foreningens
bygge- og boligpolitik d) Erhvervelse eller salg af foreningens og
foreningens
afdelingers ejendomme e) Væsentlig forandring af foreningens og foreningens
afdelingers ejendomme f) Grundkøb g) Iværksættelse af nyt byggeri h)
Nedlæggelse eller salg af en afdeling i) Ændring af vedtægten j) Hvilken
vedligeholdelsesordning der skal gælde i de enkelte afdelinger k) Aflønning
af
afdelingsbestyrelser for deltagelse i administrativt arbejde 1) Opløsning af
foreningen.
Stk. 2. Repræsentantskabet kan beslutte at delegere den i
stk. 1, j nævnte kompetence til den enkelte afdeling.
...
§ 18. Forretningsudvalget har den overordnede
ledelse af foreningens og dens afdelingers anliggender. Forretningsudvalget
er
ansvarlig for, at driften, herunder for udlejning, modernisering,
vedligeholdelse, budgetlægning, regnskabsaflæggelse, lejefastsættelse og den
daglige administration af foreningen, dens afdelinger samt
boligforeninger....., sker i overensstemmelse med gældende regler.
Stk. 2. Forretningsudvalget kan lade nødvendige og rimelige
vedligeholdelsesarbejder udføre i en afdeling, hvis arbejderne er af en sådan
art, at disse ikke uden væsentlig risiko og ulempe kan afvente
afdelingsbestyrelsens beslutning. Afdelingsbestyrelsen skal straks skriftligt
underrettes herom.
Stk. 3. Forretningsudvalget godkender årsregnskabet for
foreningen og dens afdelinger efter forudgående godkendelse af
afdelingsbestyrelsen og medlemsmødet. Herudover godkender forretningsudvalget
afdelingernes budgetter for det følgende regnskabsår efter forudgående
behandling på medlemsmøder.
Stk. 5. Forretningsudvalget kan indkalde til et
ekstraordinært medlemsmøde i en afdeling, hvis en afdelingsbestyrelse
forsømmer
de parlamentariske opgaver. Medlemsmødet skal beslutte, om den siddende
afdelingsbestyrelse skal suspenderes, og der i stedet skal vælges en ny
afdelingsbestyrelse.
§ 19. Foreningen og dens afdelinger forpligtes,
herunder ved salg og pantsætning af fast ejendom, ved underskrift af det
samlede forretningsudvalg eller ved underskrift af formanden eller
næstformanden i forening med direktøren eller dennes af forretningsudvalget
udpegede stedfortræder.
...
§ 23. Der afholdes ordinære medlemsmøder i
foreningens afdelinger i perioden 15. marts til 31. maj. Ordinære møder
indkaldes skriftligt til afdelingens andelshavere og lejere af boliger med 4
ugers varsel. Af indkaldelsen skal fremgå, at forslag til behandling på
medlemsmødet skal være afdelingsbestyrelsen i hænde 14 dage før medlemsmødets
afvikling.
Stk. 2. Senest 1 uge før medlemsmødet skal dagsorden med
angivelse af tid og sted for medlemsmødets afholdelse, eventuelt skriftligt
materiale, regnskab for det foregående år, budget for det kommende år samt
eventuelle indkomne forslag være hver bolig i hænde.
Stk. 3. Dagsorden skal indeholde følgende punkter:
1. Valg af dirigent.
2. Fremlæggelse af beretning.
3. Orientering om eller godkendelse af regnskab.
4. Godkendelse af afdelingens driftsbudget for det kommende år.
...
§ 30. Afdelingsbestyrelsen fører tilsyn med afdelingens
drifts- og vedligeholdelsestilstand og pasning. ...
Stk. 2. Afdelingsbestyrelsen kan besluttet at uddelegere
afdelingsbestyrelsens kompetencer på en række områder til en eller flere
beboergrupper.
Stk. 3. Afdelingens medlemsmøde kan fastsætte en husorden og
et udvidet råderetsreglement for afdelingen. Forslag til ny husorden og
udvidet
råderetsreglement skal forud for medlemsmødet omdeles til samtlige boliger.
Stk. 4. Afdelingsbestyrelsen påser, at der hersker god ro og
orden i afdelingen, samt at den af medlemsmødet vedtagne husorden overholdes
af
afdelingens beboere.
Stk. 5. Afdelingsbestyrelsen kan foreslå, at der i afdelingen
skal udføres rimelige moderniseringsarbejder (ombygninger, energibesparende
foranstaltninger og tekniske installationer) eller kollektive anlæg
(vaskerier,
fælleslokaler, legepladser, gård- og parkeringsanlæg m.v.).
Såfremt medlemsmødet godkender den boligafgiftsforhøjelse, der er
en følge heraf, skal forslaget søges gennemført.
...«
Farum Kommune vedtog på byrådsmøde den 22. februar 2005 efter
ansøgning fra 83 beboere i den almene boligbebyggelse AAB, afdeling 88,
Fuglsangpark, Farum, at man ville rette henvendelse til Erhvervs- og
Boligstyrelsen, nu Socialministeriet, med anmodning om, at afdelingen kunne
deltage i forsøgsordningen med salg af almene familieboliger.
Ved brev af 16. marts 2005 ansøgte Farum Kommune herefter
Socialministeriet om godkendelse af, at afdelingens 132 familieboliger indgik
i
forsøget, jf. almenboliglovens § 75a, stk. 1.
Ved brev af 3. maj 2005 meddelte Socialministeriet godkendelse
til, at Farum Kommune deltog i forsøget med de pågældende boliger.
På et beboermøde/afdelingsmøde i AAB, afdeling 88, Fuglsangpark,
Farum, blev det 8. juni 2005 af et flertal af de fremmødte husstande
besluttet
at give lejerne mulighed for at købe deres familieboliger efter den af
kommunen
og ministeriet godkendte forsøgsordning, jf. almenboliglovens § 75a,
stk. 3.
På mødet var 51 husstande repræsenteret, og for forslaget om
køb/salg stemte 40 husstande, medens 9 stemte imod og 2 husstande stemte
blankt.
Parternes synspunkter
Sagsøgeren
har
procederet i det væsentlige i overensstemmelse med sit påstandsdokument af
29.
august 2006 og har herunder navnlig gjort gældende: Socialministeriets
godkendelse af 3. maj 2005 i henhold til almenboliglovens § 75a,
stk. 1, er ugyldig, idet lov nr. 485 af 9. juni 2004 sammenholdt med
Socialministeriets og Farum Kommunes godkendelse og ansøgning medfører
tvangsmæssig afståelse af ejendom tilhørende AAB, der er en almen
boligorganisation
stiftet på privatretligt grundlag.
AAB er den reelle ejer af matr. nr. 5dz og 5dy begge Stavnsholt
by, Farum, idet ejerbeføjelserne tilkommer AAB, og at det er den enkelte
afdeling, der har tinglyst skøde på ejendommen, er alene udtryk for, at den
almene boligorganisations enkelte afdelinger skal være økonomisk uafhængige
af
den almene boligorganisations øvrige afdelinger.
Da AAB ikke har givet samtykke til salg af afdelingens
lejligheder, foreligger der tvangsmæssig afståelse af ejendom efter
grundlovens
§ 73. I nærværende tilfælde er der endda tale om en tvangsmæssig
afståelse
til private.Det fremgår nærmere af AAB's vedtægter § 2, § 10,
§ 18 og § 19, at AAB udøver de væsentligste ejerbeføjelser. At AAB
er
den reelle ejer af ejendommene kan endvidere udledes af økonomi- og
erhvervsministerens svar på spørgsmålene 19, 60 og 63, jf. Folketingstidende
2003-2004, tillæg B, side 2245 og 2251, og af brev af 12. oktober 1983 fra
Justitsministeriet, Lovafdelingen, til Boligministeriet, brev af 14. juni
1985
fra Boligstyrelsen til AAB, Afdelingsbestyrelsen for afdeling 39, og brev af
7.
maj 1999 fra Told- og Skattestyrelsen til Told- og Skatteregion Odense.
Det fremgår af publikationen "Ejer, andelshaver eller
lejer?" fra maj 2003, s. 44, at Justitsministeriet og Kammeradvokaten
var
mest tilbøjelige til at mene, at en ordning, hvorefter en lejer vil have en
umiddelbar ret til at overtage sin bolig, vil indebære ekspropriation efter
grundlovens § 73. Justitsministeriet og Kammeradvokaten antog herved, at
almene boligorganisationer nyder beskyttelse efter grundlovens § 73, og
at
en lovgivning, der skaber pligt for organisationerne til på lejerens begæring
at sælge en bolig, formentlig vil udgøre et indgreb af ekspropriativ
karakter.
Denne antagelse gjaldt, uanset at ordningen i givet fald indrettes på en
måde,
der indebærer, at organisationen/afdelingen ikke lider noget økonomisk tab
ved
salget. Efter sagsøgerens opfattelse kan det ikke gøre nogen forskel, at
lejerne ikke har fået umiddelbar ret til at overtage deres lejligheder, men
at
lejerflertallet i den pågældende afdeling kan vedtage, at lejerne kan købe
lejlighederne.
Den offentlige regulering af AAB er uden betydning for, om
ekspropriation foreligger. Fx er ejere af fredede ejendomme og selvejende
institutioner også beskyttet af grundlovens § 73.
Loven ikke er forelagt for og vedtaget af Folketinget som en
lov, der medfører ekspropriation af AAB1s ejendom. Folketinget har som følge
af, at loven ikke er forelagt for og vedtaget af Folketinget som en
ekspropriationslov, ikke har taget stilling til, om loven er påkrævet af
almenvellet.
Den tvangsmæssige afståelse af AAB1s ejendom er ikke krævet af
almenvellet. En tvangsmæssig afståelse er muligvis til fordel for de
nuværende
lejere i AAB1s afdeling 88, men dette gør ikke afståelsen påkrævet af hensyn
til almenvellet, idet dette på samfundets og på et meget stort anta1 andre
lejeres vegne varetages af AAB.
Ifølge den tidligere nævnte publikation "Ejer, andelshaver
eller lejer?" fra maj 2003, s. 44, har regeringen tilkendegivet, at den
ikke vil fremsætte et lovforslag, der indebærer ekspropriation.
Loven indeholder ikke bestemmelser om betaling af erstatning til
AAB, men derimod bestemmelser om, at nettoprovenuet ved salg skal indbetales
til Landsbyggefonden, der er en selvejende institution efter lovens
§ 76,
stk. 1, og ikke identisk med AAB.
Ekspropriation er ikke betinget af, at AAB lider et tab.
Hvis der foreligger et ekspropriativt indgreb, bør loven derfor
anses for ugyldig, uanset om hensyn til almenvellet måtte være relevante, og
uanset om AAB eventuelt ikke kan antages at have lidt noget tab.
Over for Farum Kommune gøres de samme anbringender gældende, som
er gjort gældende overfor Socialministeriet.
Såfremt sagsøgeren ikke får medhold i, at de for nærværende sag
relevante lovbestemmelser og dermed de i de principale påstande nævnte
forvaltningsakter er ugyldige, gøres det til støtte for den subsidiære
påstand
gældende, at der foreligger tvangsmæssig afståelse af AAB's ejendom, og at
AAB
er berettiget til fuldstændig erstatning efter grundlovens § 73.
Socialministeriet
har procederet i det væsentlige i
overensstemmelse med sit påstandsdokument af 11. september 2006 og har
herunder
navnlig gjort gældende: Socialministeriets godkendelse af 3. maj 2005 i
henhold
til § 75a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. er lovlig og
gyldig,
idet § 75a ikke indebærer en tvangsmæssig afståelse i strid med
grundlovens § 73.
Det gøres herved gældende, at det ikke er den almene
boligorganisation, der har ejendomsretten til de ejendomme, der henhører
under
en afdeling af boligorganisationen, men at det tværtimod er afdelingen, der
har
skøde på ejendommen, og således fremstår som ejer. Ejerbeføjelserne er
således
ikke samlet hos et organ.
Sagsøgeren er som almen boligorganisation undergivet en intensiv
offentlig regulering, og organisationen må tåle betydelige ændringer i de
regler, der gælder på området.
Det gøres i den forbindelse gældende, at lovgivningsmagten kan
ændre fordelingen af ejerbeføjelserne mellem boligorganisationen og dennes
afdelinger for så vidt angår ejendomme, afdelingen har skade på, uden at
dette
indebærer ekspropriation. Det er i den forbindelse af betydning, at almene
boligorganisationer typisk ikke præsterer nogen økonomisk opofrelse ved
investering i ejendomme.
Det gøres gældende, at sagsøgeren i den konkrete sag i særlig
grad ikke kan optræde som ejer, fordi de pågældende ejendomme tidligere
tilkom
Lægeforeningens Boliger afdeling 5, Fuglsangpark, og at overgangen fra
Lægeforeningens Boliger til AAB alene var udtryk for en navneændring.
Som anført i U 2005.1038 V skal en boligorganisations bestyrelse
udøve de beføjelser, den er tillagt i forhold til afdelingerne, i
afdelingernes
interesse, og det gøres gældende, at AAB som boligorganisation ikke i en
retssag mod Socialministeriet kan indtage et standpunkt, som strider mod en
beslutning, der er truffet af beboerne i AAB1s afdeling 88 i overensstemmelse
med reglerne om beboerdemokrati i lovens 5 34 sammenholdt med
boligorganisationens formålsbestemmelse som fastsat i lovens 5 7,
stk. 2,
og 5 2, stk. 5, i AAB1s vedtægter.
Det gøres gældende, at den salgsordning, der er gennemført ved
den anfægtede lov, medfører en indtægt for sagsøger, der er lige så god som
de
indtægter, sagsøger ville have haft uden et salg. Der henvises herved til, at
det følger af lovens 55 78-83 og særligt 5 80b, at halvdelen af de midler,
der
efter 1. januar 2000 indgår i sagsøgers dispositionsfond efter lovens 5 20,
stk. 1, nr. 4, skal indbetales til Landsbyggefonden.
Loven bygger således på et princip, hvorefter en
boligorganisation ikke kan beholde de indtægter, der kommer ind fra beboernes
lejebetaling m.v., men at disse indtægter skal betales videre til en fond,
der
er et selvstændigt juridisk retssubjekt.
Det gøres endvidere gældende, som også fremhævet i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget, at boligorganisationen i en
længerevarende periode efter et salg vil have krav på at få tilbageført
midler
fra det indbetalte provenu i Provenufonden i tilfælde, hvor der opnås tilsagn
om nybyggeri, samt en række tilfælde, hvor der er tale om afholdelse af andre
udgifter af den ovennævnte karakter, - at den enkelte afdeling skal dække
boligorganisationens afholdte udgifter i forbindelse med salget i det omfang,
organisationen har afholdt udgifter på afdelingens vegne, og at provenuet, og
dermed det beløb, som organisationen vil have krav på hos Provenufonden i de
nævnte tilfælde, hidrører fra en salgssum som fastsættes på grundlag af
markedsværdien for ejerboliger.
For så vidt angår sagsøgerens anbringende om, at loven er
ugyldig, fordi den ikke er vedtaget som en ekspropriationslov, og at
Folketinget ikke har taget stilling til, om loven er påkrævet af almenvellet,
bemærkes,
at det fremgår af lovforslagets behandling i Folketinget, at et flertal i
Boligudvalget og et stort mindretal i selve Folketinget var af den
opfattelse,
at lovforslaget var udtryk for ekspropriation. Der har således utvivlsomt
været
en stillingtagen hos lovgivningsmagten til lovforslagets formål, som er
beskrevet i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, og lovforslaget er
først stadfæstet efter, at der var forløbet tre søgnedage, uden at 60
medlemmer
af Folketinget havde forlangt en udsættelse af stadfæstelsen til efter
nyvalg,
jf. grundlovens § 73, stk. 2.
For så vidt angår sagsøgerens subsidiære påstand gøres det samme
gældende, som er anført ovenfor, herunder særligt, at der ikke er tale om en
tvangsmæssig afståelse i grundlovens forstand, og at sagsøger ikke lider
noget
tab ved en håndhævelse af den anfægtede lovbestemmelse.
Farum Kommune
har procederet i det væsentlige i
overensstemmelse med sit påstandsdokument af 7. september 2006 og har
herunder
navnlig gjort gældende:
Farum Kommune er ikke rette sagsøgte i denne sag om lov nr. 485
af 9. juni 2004's grundlovsmæssighed, da det ikke er gjort gældende, at
kommunens sagsbehandling er behæftet med mangler, og da kommunen alene har
administreret andelshavernes forespørgsel i henhold til loven, hvorefter
sagen
retteligt alene afgøres ved en stillingtagen til påstanden over for
Socialministeriet.
Sagsøgeren ejer ikke ejendommene matr. numrene 5 dz og 5 dy
Stavnsholt by, Farum, hvorfor der allerede af den grund i relation til den
konkrete sag ikke kan foreligge en tvangsmæssig afståelse af sagsøgerens
ejendom.
I øvrigt henvises til Socialministeriets anbringender.
Landsrettens begrundelse og resultat
Arbejdernes-Andels-Boligforenings beføjelser, herunder til at
beslutte salg og pantsætning af afdelingens ejendomme, indebærer ikke, at
organisationen har en eksklusiv ejendomsret til ejendommene.
Reglen i almenboliglovens 5 75a, stk. 3, er en
kompetenceregel, hvorefter afdelingsmødet uden organisationens godkendelse
kan
beslutte, at lejere i boliger, som er omfattet af forsøgsordningen i
§ 75a, kan købe deres familiebolig.
Forsøgsordningen i almenboliglovens § 75a må herefter anses
for en generel regulering af ejendomsretten og ikke et ekspropriativt indgreb
over for organisationen.
De sagsøgtes frifindelsespåstande tages derfor til følge.
Efter sagens forløb og udfald skal Boligselskabernes
Landsorganisation betale sagsomkostninger med 80.000 kr. til
Socialministeriet
og 40.000 kr. til Farum Kommune. De fastsatte omkostninger dækker de
sagsøgtes
udgifter til advokatbistand og for Socialministeriets vedkommende tillige
udgifterne til en materialesamling på 144 sider. Der er ved
omkostningsfastsættelsen taget hensyn til, at sagen har en kompleks karakter,
og at domsforhandlingen har strakt sig over 2 retsdage.
Thi kendes for ret
Socialministeriet og Farum Kommune frifindes.
Boligselskabernes Landsforening skal inden 14 dage i
sagsomkostninger betale 80.000 kr. til Socialministeriet og 40.000 kr. til
Farum Kommune.
Lignende dokumenter
- Domstolens dom (Store Afdeling) af 18. december 2025. — Slagelse Almennyttige Boligselskab Afdeling Schackenborgvænge m.fl. mod MV m.fl. EU-domme · 18. december 2025
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat T. Ćapeta fremsat den 13. februar 2025. EU-domme · 13. februar 2025
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Forlængelse af forsøgsordningen med salg af almene familieboliger) Retsinformation · 31. maj 2008
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Kokott fremsat den 16. marts 2006 EU-domme · 16. marts 2006
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat M. Bobek fremsat den 19. marts 2019. — Skatteministeriet mod KPC Herning. EU-domme · 19. marts 2019
- Domstolens Dom af 17. juni 2003. - De Danske Bilimportører mod Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen. - Anmodning om præjudiciel afgørelse: Østre Landsret - Danmark. - Frie varebevægelser - registreringsafgift af nye biler - intern afgift - foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ restriktion. - Sag C-383/01 EU-domme · 17. juni 2003