Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-104

KEN nr 9133 af 09/02/2005Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet4. april 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse

fra Pressenævnet i sag 2004-6-104

Et bogforlag [A] har ved [B] klaget til Pressenævnet over, at

tidsskriftet Møllen har afvist at bringe et genmæle i anledning af en

anmeldelse af [B]s bog ”Vindmøller og Vandmøller i Danmark”, bind

2.

Anmeldelsen, der blev bragt i Møllen nr. 3562, maj-juni 2004,

havde følgende ordlyd:

”For ca. tre måneder siden udkom andet bind af [B]s værk

”Vindmøller og Vandmøller i Danmark” på [A].

Som første bind er det en meget smuk bog med fine – i hovedsagen

nyoptagne – farvebilleder. Som indledning til bind 2 er der et

interessant

afsnit om ”Digte fortæller møllehistorie”. Herefter følger så,

ligesom i 1.

bind, 31 mølleportrætter, der er blevet til ved at sammenskrive, hvad andre

forfattere før har publiceret plus nogle oplysninger afgivet mundtligt af

nuværende ejere, møllelaugsmedlemmer o. lign.

I flere tilfælde bygger beskrivelserne i hovedsagen på én kilde,

som så er udbygget med enkelte oplysninger andre steder fra. Det er der for

så

vidt ikke noget odiøst i, hvis ellers der var lavet tydelig reference til,

hvilken forfatters arbejde, man har lænet sig op ad, og det er ikke

tilfældet!

Selv i tilfælde, hvor 4-5 sider eller mere er tekstnært referat af en andens

arbejde, står det ikke i teksten, hvis arbejde det er, hun udnytter. Det er

simpelthen ikke hæderligt at bruge andres slid med de primære kilder uden

behørig kreditering!

Kildehenvisningerne er i denne henseende ikke til nogen nytte.

De er lavet på en måde, som jeg aldrig har set i andre fagartikler. Efter

Læs alt

hver

artikel er alle brugte kilder – både publicerede og upublicerede såvel

som

mundtlige meddelere nævnt i en skøn blanding, og uden linjeskift mellem hver

kilde, så det er uhyre svært at finde hoved og hale i. Det gør det ikke

lettere,

at kilderne er nævnt efter alder og ikke alfabetisk.

Selv om [B] ”låner” sit grundmateriale af andre, så lykkes det

hende alligevel flere steder at misforstå eller overfortolke det

forhåndenværende materiale. I artiklen om Rørvig Mølle skriver hun side 148:

”Familien opbevarer også tegningerne til møllen .” Det er rent

gætværk! At

tegningerne eksisterer ved hun fra anmelderens artikel ”Rørvigs

Møller” i

”Mellem Kattegat og Isefjord” fra 2002, hvor disse tegninger for

første gang

blev publiceret. I teksten har jeg skrevet, at ”tegningerne er i

privateje”.

Men det er nu ikke familien, men en privat samler, der ejer de fantastisk

flotte tegninger.

I min artikel fra 2002 skriver jeg, at der er fremstillet en ny

vingeaksel til Rørvig Mølle. Det får [B] til, at en ny møllesten blev

installeret i

2002”.

Men akselen ligger altså stadig i 2004 på møllebyggerens værksted og afventer

den videre restaurering af møllen.

Der er naturligvis tale om småfejl, men det demonstrerer for mig

at se en lidt lemfældig omgang med kilderne, som i dette tilfælde altså er en

af mine artikler.

Nu vil jeg selvfølgelig blive skudt i skoen, at jeg er

fornærmet, fordi der her er tale om meget tæt referat af mit arbejde med

Rørvig

Mølles historie. Men man kan jo nu engang bedst bedømme teksterne om de

møller,

man selv kender til. Og teksten om Lyshøj Andelsmølle (i Udbyneder sogn) er

ikke spor bedre. Den bygger helt tydeligt ensidigt på bogtrykker Ib

Damsgaards

lille jubilæumshæfte ”Lyshøj Mølle - hundrede år i med- og modvind.

1894-

1994”, udgivet af Damsgaards Tryk i Mariager.

På side 6-7 i hæftet fortæller Damsgaard om de gamle møller, der har været på

egnen, og nævner her en lang række gamle privilegerede vandmøller –

heriblandt

Å Mølle, Kærby Mølle og Kastbjerg Mølle samt den ligeledes privilegerede

Overgårds Vindmølle. Han skriver videre: ” Sognenes bønder skulle

anvende de

privilegerede møller .”. Det har [B] i indledningen til afsnittet om

Lyshøj

Mølle fået til, at egnens bønder (og her må vel i hendes sammenhæng forstås

Udbyneder sogns bønder) fik malet på Å Mølle, Kærby Mølle og Kastbjerg Mølle.

Under forudsætning af, at vi her taler om de potentielle kunder til Lyshøj

Mølle (og hvis vi ikke gør det, så er afsnittet helt irrelevant), så er det

noget sludder. Enhver, der kender omgivelserne mellem Randers og Mariager

Fjorde vil vide, at det har været umuligt for bønder i Udbyneder sogn at

komme

til Kærby Mølle med datidens transportmidler. Vejen er meget smal, meget

lang,

meget slynget og går op og ned af både Enslev og Blentrup Bjerge. At nogen

skulle have brugt Å Mølle er lige så utænkeligt. For at komme til Å Mølle fra

Udbyneder sogn, skal man passere både den store Kastbjerg Mølle og den mindre

Tuus Mølle. Og havde de ikke vand nok, var der ingen grund til at køre til Å

Mølle,

hvortil vejen er tre gange så lang som til Kastbjerg, for Å Mølle var den

nederste af 4 møller på Kastbjerg Å, og havde Kastbjerg og Tuus Møller ikke

vand, så havde Å Mølle da slet ikke.

I øvrigt var Å Mølle ret uinteressant for bønderne, for nok var

den i middelalderen en betydelig kornmølle, men den blev tidligt ombygget til

oliemølle og senere til kalkmølle, som med egne skibe udskibede den største

del

af sin produktion ad Mariager Fjord. Da Lyshøj Mølle blev bygget havde den

ingen betydning som kornmølle.

Og hvorfor skulle Udbyneder sogns bønder dog også køre udensogns

for at få malet deres korn, når de havde to fine kundemøller selv? – ud

over en

herregårdsmølle. Disse møller spilder forfatteren til gengæld ikke mange ord

på. Overgårds Vindmølle nævnes kun i forbifarten: ” Overgård, hvor en ny

ejer

Frederik von Arenstorff i 1807 byggede Overgårds Mølle, der ikke længere

eksisterer,

men lå for sig selv, kun

500 meter

nordvest for Lyshøj Mølle ”. Sandheden er, at Overgårds Mølle er nævnt

allerede

i 1688. I 1807 blev stubmøllen revet ned, og der blev bygget en stor solid

hollænder. [B] mener, den ”lå for sig selv”. Jeg vil mene, at den

lå rigtig

strategisk på bakken lige midt mellem de to gamle landsbyer i sognet,

Udbyneder

og Udbyover. Denne hollandske mølle blev solgt til privateje allerede i 1812,

og var sognets vigtigste kundemølle. I et par generationer hed mølleren

Hansen,

og Kristoffer Hansen (junior) var en god kunde hos Frichs Fabrikker i Århus

og

hos den navnkundige møllebygger Niels Olsen i Randers. Da Lyshøj Mølle blev

bygget, var Overgårds Vindmølle altså en topmoderne mølle med jerngangtøj,

stort maskineri og eget bageri, og kunne godt have fortjent en lidt mere

uddybende omtale. Men Overgårds Mølle var ikke alene om at betjene sognets

bønder. I den sydlige del af sognet lå en mindre vindmølle, som i 1889 var

flyttet hertil efter først af have været hjælpemølle ved Kastbjerg Vandmølle,

og som især husmændene betjente sig af.

Den sydligst liggende mølle blev nedlagt i 1917, mens Overgårds

Mølle stod lige så længe som Lyshøj Mølle var andelsmølle. Førstnævnte blev

nedlagt i 1920 og nedrevet midt i 1920’erne og sidstnævnte blev solgt i

1924.

Lyshøj Mølles nye ejer satsede primært på handel med korn- og foderstoffer.

Herregårdsmøllen på Overgård var en hollænder bygget lige øst

for ladegården i 1848. Den betjente kun godset og fungerede til den brændte

den

4. august 1902, hvorefter godset begyndte at sende kornet til dampmølle i

Randers.

Det havde da været mere oplagt at skrive om disse 3 møller, der

alle lå et stenkast fra Lyshøj, end om de vandmøller, der aldrig var eller

kunne blive nogen konkurrent til andelsmøllen.

Og så vil den nuværende ejer af Charlottendal sikkert more sig

herligt over, at den nydelige proprietærgård af [B] er blevet udnævnt som den

ene af ”to store herregårde”.

Da de 31 mølleportrætter er sammenskrivninger af allerede kendt

materiale, er afsnittene meget uensartede i deres indhold. I nogle portrætter

fylder f.eks. den tekniske beskrivelse meget, i andre er den dimension slet

ikke med – alt afhængig af hvilken synsvinkel ophavsmanden/-mændene nu

har

arbejdet ud fra.

Men [B] er en meget dygtig sprogbehandler, og selv om hun

refererer sine kilder tæt, lykkes det hende at skrive i et ensartet og flot

dansk, som tydeligvis henvender sig til ”det brede publikum”, for

hvem bogen –

alle unøjagtigheder ufortalt – givetvis fremstår som en guldgrube af

oplysninger.

Kun et enkelt sted går det galt. Krudtmøllen i Frederiksværk er

en meget speciel mølle, hvis tekniske installationer ikke er særlig kendte.

Netop derfor bør man som forfatter være omhyggelig med sine beskrivelser. Det

oplyses

f.eks. at svingkornemøllen fra 1854 er Krudtværkmuseets klenodie, men man

leder

forgæves efter en forklaring på, hvordan sådan en fungerer – det er vist

ikke

almenviden i 2004? Det hedder også side 59, at en større produktion af krudt

gik til ”barbaresklandene”. Dette udtryk kunne en 1800-tals

forfatter bruge

uden at blive misforstået, men når samme 1800-talsforfatter refereres i 2004

burde man måske lige tilføje, at det er de små nordafrikanske stater Marokko,

Algeriet, Tunis og Tripolitania (i dag Libyen), der menes. Det kan vist

heller

ikke forventes at være almenviden i 2004.

Ligesom ved bind 1’s udgivelse lancerer forlaget bogen som ”En

lang række af Danmarks mest interessante møller ” M.h.t. de udvalgte

møller, så

sukkede jeg i anmeldelsen af 1. bind over at det kun var medtaget én mølle

(Dorf) fra Vendsyssel og slet ingen fra Himmerland, men at det måske kom i

bind

2. I dette bind er der imidlertid ikke en eneste mølle med fra hverken

Vendsyssel eller Himmerland. Er der da slet ingen af Nordjylland Amts 59

bevarede vand- og vindmøller, der er værd at skrive om?

Bogen er smuk som boghåndværk en nydelse, men indholdsmæssigt er

der for mange unøjagtigheder og alt for meget gætværk, der hvor forfatteren

ikke har kunnet få de forhåndenværende kilders ender til at nå sammen.”

[A] anmodede ved brev af 31. maj 2004 Møllen om at bringe

følgende genmæle:

”Refererende museumsinspektør Lise Andersens omtale af [B]: Vindmøller

og Vandmøller i Danmark BIND 2 følgende berigtigelse:

1/ [B] (AML) har ikke stjålet fra Lise Andersens (LA) skriftlige

arbejder vedr.

Rørvig Mølle. Da AML

har haft de samme skriftlige kilder/arkiver til rådighed som LA, skal

naturligvis de samme oplysninger fremkomme. Der er facts i AML’s

artikel, som

ikke findes i LA’s, så der er altså ikke tale om ”tekstnært

referat”. AML har i

øvrigt side 146 2. spalte 3. sidste linie henvist til LA’s arbejde i

artiklen

om Rørvig Mølle og ligeledes i kildefortegnelsen. At LA beskylder AML for at

være ”ikke hæderlig” er en uforskammethed.

At AML skriver at akslen blev installeret, selv om den stadig

ligger på møllebyggerens værksted, skyldes manglende oplysninger fra Rørvig

Naturfredningsforening og møllebygger John Jensen, sidstnævnte har ikke

ønsket

at være behjælpelig. Det er altså ikke lemfældig afskrivning fra LA’s

artikel.

2/

Kildehenvisninger

er på side 6 angivet klart og tydeligt

med

linieskift. Efter hver artikel er særligt for netop denne artikel angivet

først

skriftlige kilder og derefter mundtlige kilder. Kronologisk rækkefølge

anvendes

i øvrigt ofte ved kildehenvisninger.

3/

Krudtværket i

Frederiksværk

LA kritiserer manglende forklaring på Svingkornemøllen og

Barbaresklandene. LA har altså ikke læst artiklen, for der er forklaring

henholdsvis side 65 2. spalte linie 28 og side 56 1. spalte sidste linie.

4/

Lyshøj Andelsmølle

Artiklen bygger ikke ensidigt på Damsgaards bog, der naturligvis er nævnt i

kildefortegnelsen ligesom Henning Madsen, den sidste møllers søn, der har

været

med i udarbejdelsen af artiklen.

Charlottendal er ganske rigtig ikke en herregård i officiel

forstand, men det er tydeligt forklaret, hvad det er for en gård side 116 1.

spalte 2. afsnit ff. Overgårds Mølles beliggenhed blev af beboerne på stedet

beskrevet som gengivet, den stod ”for sig selv” da gårdene lå

omkring gadekæret

inde i byen.

AML skriver: ”Bønderne på egnen fik malet på de vandmøller, der

var i området”. – underforstået: det område de respektive bønder

boede i.

LA bruger mange linier på at hovere over, at det var umuligt for

”egnens bønder at komme til Kærby Mølle”. AML har ikke skrevet

noget om, at

bønderne i Udbyneder skulle køre til hverken Kærby eller Å Mølle, LA påstår,

at

noget som AML ikke har skrevet, er forkert!

LA bruger udtrykket sammenskrivning, hvilket er uartigt og

misvisende. Hvis LA havde læst bogen eller blot havde set kildefortegnelserne

igennem, ville hun have kunnet konstatere, at langt de fleste af møllerne

ikke

har været behandlet tidligere undtagen for nogens vedkommende i kortfattede

foldere. AML har således ikke blot sammenskrevet allerede udgivet litteratur,

som LA beskylder hende for, da den ikke eksisterer.

Forlag [A]”

Ved brev af 8. juni 2004 afviste redaktøren af Møllen at bringe

et genmæle. Der blev ikke givet klagevejledning.

Ved brev af 10. juni 2004 anmodede [A] redaktøren om at give [B]

en undskyldning i bladet.

Ved breve af 6. og 19. juli 2004 anmodede forlaget på ny

redaktøren om at bringe et genmæle i bladet. Henvendelserne blev ikke

besvaret.

[A] har anført, at det er uacceptabelt, at det af anmeldelsen

fremgår, at [B] er uhæderlig, og at hun har skrevet af fra Lise Andersens

skriftlige arbejder om Rørvig Mølle. Da [B] har haft de samme skriftlige

kilder/arkiver til rådighed som Lise Andersen, vil de samme oplysninger

naturligvis fremkomme. Der er facts i [B]s artikel, som ikke findes i Lise

Andersens artikel, og der er derfor ikke tale om et ”tekstnært

referat”. Der er

i øvrigt i artiklen om Rørvig Mølle henvist til Lise Andersens artikel såvel

i

selve artiklen som i kildefortegnelsen efter artiklen.

[A] har videre anført, at kildehenvisningerne på side 6 er

tydeligt angivet med linieskift. Efter hver artikel er særligt angivet først

skriftlige kilder og derefter mundtlige kilder. Linieskift er ikke anvendt

her,

da det rent grafisk ikke ville se pænt ud.

For så vidt angår Møllens kritik af bogens manglende

forklaringer om Svingkornemøllen og Barbaresklandene i forbindelse med

omtalen

af Krudtværket i Frederiksværk (s. 54) har klager anført, at forklaringerne

fremgår på s. 56 og s. 65 i bogen. En berigtigelse af Møllen på dette punkt

ville være uden betydning, da dette forhold udgør en begrænset del af

anmodningen om genmæle. Berigtigelsen er i øvrigt endnu ikke bragt.

[A] har endelig anført, at oplysningen (s. 116) om, at Overgårds

Mølle ”lå for sig selv”, er korrekt. Det er stedets beboere, der

har beskrevet

møllens beliggenhed, idet gårdene lå omkring gadekæret inde i byen. I forhold

til udsagnet i anmeldelsen ” det har været umuligt for bønder i

Udbyneder sogn

at komme til Kærby Mølle ” har klager anført, at [B] ikke i bogen har

anført,

at bønderne i Udbyneder skulle køre til Kærby eller Å Mølle. Møllen påstår

således, at noget, som [B] ikke har skrevet, er forkert.

Møllen har anført, at man ikke har beskyldt [B] for at ”stjæle”

fra andre forfattere, men det fastholdes, at omtalen af Rørvigs lermøller er

et

”tekstnært referat” af en artikel, som Møllens redaktør tidligere

har

forfattet, uden at der i bogen er nogen egentlig reference til den pågældende

artikel. Det forekommer usandsynligt, at [B] i sin bog skulle nå frem til de

samme resultater som Møllens redaktør, blot fordi hun har anvendt det samme

historiske kildemateriale, idet dette giver grundlag for et væld af

fortolkningsmuligheder.

Møllen har videre anført, at opstillingen af kildehenvisninger

efter de enkelte artikler er uoverskuelig, idet der ikke er anvendt

linjeskift.

Opstillingen lever ikke op til normal praksis i historisk litteratur.

Møllen har i forhold til det oplyste om Krudtværket i

Frederiksværk beklaget, at man ikke ved anmeldelsen var opmærksom på de

forklaringer, der er bragt i bogen om Svingkornemøllen og Babaresklandene.

Møllen var villig til at bringe en berigtigelse, hvilket imidlertid blev

afvist

af [A].

Med hensyn til omtalen af Lyshøj Mølle har Møllen anført, at der

ikke er nogen garanti for, at det er korrekt, når de lokale beboere har

beskrevet Overgårds Mølle som liggende ”for sig selv”. Med en smule

kildekritik

ville fejlen ikke være opstået. Hvis sætningen ”Bønderne på egnen fik

malet på

de vandmøller, der var i området ” ikke er ment som en henvisning til

bønder i

området omkring Lyshøj, så er det uforståeligt, hvorfor udsagnet er bragt og

vandmøllerne nævnt i afsnittet om Lyshøj Mølle.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Lene Pagter

Kristensen, Michael Ulveman, Lars Lindskov

og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Det fremgår af medieansvarslovens § 40, stk. 1, at afslag på

genmæle snarest muligt skal meddeles den, der har anmodet om genmæle, med

oplysning om, at afslaget kan indbringes for Pressenævnet senest 4 uger

efter,

at afslaget er kommet frem. Nævnets adresse skal samtidig fremgå.

Da Møllen har undladt at give den klagevejledning, der følger af

medieansvarsloven, behandler nævnet den indgivne klage, uanset om den er

indgivet for sent til nævnet. Det er nævnets opfattelse, at korrekt

klagevejledning er af væsentlig betydning for, at en klage kan indgives

rettidigt.

Bemærkningerne i anmeldelsen om, at [B] i sin bog har benyttet

sig af andre forfatteres – herunder anmelderens – arbejder uden

behørig

kildekreditering, er udtryk for anmelderens vurdering af bogens indhold, og

der

er ikke grundlag for at give genmæle over for sådanne vurderinger.

Anmeldelsens bemærkning om, at der ikke er linieskift mellem

hver enkelt kilde, knytter sig til de kilder, der er angivet efter hver

artikel. Nævnet finder, at Møllen ikke har bragt forkerte oplysninger på

dette

punkt.

Møllen har over for [A] og Pressenævnet erkendt, at det ikke er

korrekt, når det i anmeldelsen anføres, at der i bogen mangler forklaringer

om

Svingkornemøllen og Barbaresklandene. Nævnet finder dog, at den forkerte

oplysning ikke er egnet til at påføre [A] skade af betydning, og der er

derfor

ikke grundlag for genmæle på dette punkt.

Uanset om de oplysninger, der ønskes genmæle over for i

forbindelse med omtalen af Lyshøj Andelsmølle, måtte være forkerte, finder

nævnet, at oplysningerne ikke er egnet til at påføre [A] skade af betydning,

og

der er derfor ej heller grundlag for genmæle på dette punkt.

Afgjort den 9. februar 2005.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter