Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-99

KEN nr 9030 af 25/11/2004Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet4. januar 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse

fra Pressenævnet i sag 2004-6-99

[K1] og [K2] har klaget til Pressenævnet over en række artikler

i Ekstra Bladet den 14. august 2004, idet de mener, at god presseskik er

tilsidesat.

Artiklerne blev bragt under den fælles overskrift ”

Helt ude i Hampen

”. Den ene artikel bar

overskriften ”

Danmarks fattigste:

Landsbyen Hampen – håbløshedens endestation – forlader de fleste

først, når de

dør”. I artiklen hed det:

”Det var byens sidste butik. Her boede bageren. Siden han lukkede

og slukkede for et par år siden, har huset stået tomt og været til salg. Men

ingen vil købe. For ingen flytter frivilligt helt ud i Hampen. Danmarks

fattigste

landsby. En snes kilometer nord for Legoland.

Bageren forlod Hampen på samme måde som de fleste andre: Han

døde.

- Du kan nok godt få huset for kun 700.000 kr. Der er

233 kvadratmeter

under tag,

deraf

150 kvadratmeter

bolig. Huset er moderniseret i 1978, og det ligger i øvrigt på en stor

dobbeltgrund, så du kan udstykke og sælge halvdelen fra, lyder det

optimistisk

fra ejendomsmægleren.

Men han taler for døve øren. Mindst ti procent af byens godt

Læs alt

hundrede huse står tomme og er til salg.

Mange andre er totalt forfaldne, men opkøbt og lejet ud til

bistandsklienter af den driftige spekulant Låsby Svendsen eller hans

konkurrent,

en lokal bolighaj.

Mens farven på Svendsens huse er ”Låsby-gul”, kendes den lokale

hajs huse på, at alle vinduer og døre er malet lyseblå:

- Han fik en stor spand maling billigt, lyder det syrligt fra en

beboer i Hampen, hvor Ekstra Bladet har tilbragt et par trøstesløse

dage.”

I den anden artikel, der bar overskriften ”

Kun få unge klarer sig

”, hed det:

”Blandt de ansatte på kommunens institutioner og på rådhuset

tales der åbent om, at børn fra Hampen er dårligere på alle områder end andre

børn. Til Ekstra Bladet vil de kun udtale sig anonymt:

De klarer sig ikke så godt i skolen. De staver dårligt.

Ingen flytter jo fra Hampen. Alle kender hinanden og får børn indbyrdes.

Der er frygteligt meget indavl derude.

De har flere huller i tænderne end andre.

Meget få gennemfører en længerevarende uddannelse.

Der er utroligt mange sociale problemer med dem.

Flere af dem end andre i kommunen bliver kriminelle.

Men folk i Hampen kan jo heller ikke komme væk. Der er jo ingen

busforbindelser ud af byen.

Sidstnævnte er dog ikke helt korrekt. I skolernes sommerferie

går der ganske vist ingen busser til eller fra Hampen. Men resten af året kan

man faktisk tage en bus til Silkeborg både kl. 6.59 og 13.08. Og man kan

komme

til Nørre-Snede og videre til Rørbæk Sø og Ejstrupholm både kl. 6.38 og

14.58.”

I den tredje artikel, der bar overskriften ”

Så er der fest

”, hed det:

”Men på ét punkt er der fornøjeligt i Hampen: Det kulturelle!

Hver eneste fredag, lørdag og mandag aften er der fest i Hampen.

I tre stive timer.

Her samles nemlig godt 300 mennesker fra kl. 19.05 til 22.00 til

– bankospil.

- Det kniber kun lidt om lørdagen. Da er vi nogen gange lidt

under 300, fortæller en af arrangørerne fra Hampen Idrætsforening.

Her mødes hele landsbyen og dets opland i festligt lag. Ung som

gammel, landmænd og slagteriarbejdere, arbejdsløse og bistandsklienter,

kvinder

og mænd, pensionister og efterlønsmodtagere, fætre og kusiner, børn og

bedsteforældre.

Alle kender alle. Rosa vinder hele tiden:

- Nu er det Rosa igen, lyder det med slet skjult irritation, når

en kvindestemme 12 borde væk for fjerde gang råber ”banko”. Under

selve

oplæsningen er der andagtsfuldt stille. Når det forløsende, men irriterende

”banko” endelig lyder, breder der sig en stille sukken ved bordene

over, at man

heller ikke vandt denne gang.

- Jeg kommer her mindst to gange om ugen. Det er det bedste, jeg

ved, bekender en midaldrende kvinde.

- Det er træls, når det er slut mandag aften, for så har man

hele tre aftener i rap, hvor man ikke ved, hvad man skal lave, tilføjer

hendes

veninde.

Før de atter trasker ud i Hampens natteliv.”

I den fjerde artikel, der bar overskriften ”

Det skæve Danmark

”, hed det:

”Hampen ligger i den ludfattige Nørre-Snede Kommune, som er

medlem af ”Det skæve Danmark”, hvor beskatningsgrundlaget er mindre

end

gennemsnittet for hele Danmark. Inden for kommunen er Hampen bunden af

bunden.

En lille, fattig, gudsforladt flække på den midtjyske hede, hvor

opsvinget aldrig har bidt sig fat.

- Det er da ikke de mest ressourcestærke personer, der flytter

til Hampen. Det vil jeg gerne indrømme. Huspriserne er jo lave derude. Og

indkomsterne er væsentligt lavere end i resten af kommunen, siger næstformand

i

Det Skæve Danmark og borgmester i Nørre-Snede, Uffe Henneberg, der i dag

repræsenterer partiet Venstre. Han blev valgt ind for Dansk Folkeparti, som

er

det største vælgerparti i både Hampen og resten af kommunen.

- Jeg må også erkende, at der ikke er meget arbejde at få ude i

Hampen, efter at de fleste arbejdspladser på områdets savværker er

forsvundet,

tilføjer borgmesteren.

I hele kommunen, der nedlægges i forbindelse med

kommunalreformen, bor der 7228 mennesker. I Hampen bor der

358.”

[K1] har oplyst at være daginstitutionsleder i Hampen, mens [K2]

arbejder som personalekonsulent i Herning Kommune. De har et fælles barn på 6

år, som går i daginstitution i Hampen, ligesom barnet spiller fodbold i

Hampens

idrætsforening, går til spejder i den lokale spejderforening og har

legekammerater i byen. Selv om parret bor på landet uden for Hampen, føler de

sig som en del af Hampen og har en stærk tilknytning til byens befolkning.

Klagerne mener derfor, at de har retlig interesse i at klage til

Pressenævnet.

[K1] og [K2] har anført, at de føler sig krænket og nedgjort,

idet artiklerne er stærkt nedsættende og negative. Uden nogen form for

dokumentation hænger journalisten en hel landsby og dens indbyggere ud. I

artiklerne er bragt en række fejlagtige oplysninger. Det er således ikke

korrekt,

at den lokale bager er død, eller at borgmesteren, der tilhører Venstre, i

sin

tid blev valgt ind i byrådet for Dansk Folkeparti. Det er ej heller

dokumenteret, at børn fra Hampen skulle klare sig dårligere i skolen end

andre

børn. [K1] har henvist til e-mail af 8. september 2004 fra skoleinspektøren

på

Nørre-Snede Skole, hvoraf det fremgår, at skolen ikke er blevet kontaktet af

Ekstra Bladet i forbindelse med artiklerne, og at der i øvrigt ikke

foreligger

undersøgelser om, hvorvidt børnene fra Hampen klarer sig dårligere end børn

fra

Nørre-Snede. Det er endvidere ikke dokumenteret,

at

børn fra Hampen

skulle have dårligere tænder end resten af børnene i Nørre-Snede,

at

der

er indavl i Hampen,

at

der er sociale problemer med de unge,

og at

flere af dem i forhold til kommunens andre unge bliver kriminelle.

[K1] og [K2] har oplyst, at [K1] den 15. august 2004 kontaktede

journalisten og opfordrede ham til at bringe en ny artikel med en

berigtigelse

af de fejlagtige oplysninger, hvilket journalisten afviste. Bladet har

endvidere afvist at bringe et læserbrev af [K1]. Bladet har handlet i strid

med

god presseskik ved at undlade at berigtige de forkerte oplysninger og ved at

afvise læserbrevet.

Ekstra Bladet har påstået klagen afvist under henvisning til, at

klagerne som henholdsvis leder af en daginstitution og personalekonsulent ved

Herning Kommune ikke kan være berettigede til at klage til Pressenævnet på

vegne af landsbysamfundet i Hampen, der ligger i Nørre-Snede Kommune.

Bladet har anført, at artiklerne er udtryk for en sædeskildring

af et atypisk dansk samfund, som ifølge oplysningerne fra Nørre-Snedes

borgmester er karakteriseret ved, at det ”ikke [er] de mest

ressourcestærke

personer, der flytter til Hampen”.

Bladet har videre anført, at kilderne – bortset fra de navngivne

kilder – især består af offentlige ansatte på skolen og i kommunen. De

pågældende personer har ikke ønsket at fremstå ved navn, da deres udtalelser

om

børnene i Hampen vil blive opfattet som en fornærmelse af børnenes pårørende.

Bladet har henvist til en erklæring fra journalisten bag

artiklerne, hvoraf det blandt andet fremgår, at han i bladet

”Journalisten”,

nr. 14, har vedkendt, at oplysningerne om, at den forhenværende bager er død,

og at borgmesteren oprindelig blev valgt for Dansk Folkeparti, er forkerte.

Det

fremgår endvidere, at [K1] ikke er blevet nægtet adgang til at få bragt et

læserbrev, idet han alene blev anmodet om at fjerne injurierende påstande i

sit

manuskript. Det er heller ikke korrekt, at bladets journalist afviste at

bringe

en ny artikel om Hampen. I forhold til erklæringen af 8. september 2004 fra

den

lokale skoleinspektør har journalisten oplyst, at bladet aldrig har påstået,

at

man har kontaktet Nørre-Snede Skole.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Niels Grubbe, Lotte

Mejlhede,

Lene Sarup

og

Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker, at de påklagede artikler indeholder en

generel beskrivelse af bysamfundet Hampen og dets beboere, herunder byens

børn

og unge.

Nævnet finder, at [K1] og [K2] – uanset at deres barn har

aktiviteter og kammerater i Hampen – ikke har den fornødne retlige

interesse i

at klage til nævnet, og klagen afvises derfor.

I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens

ret til at redigere mediet er redaktøren berettiget til at beslutte, hvad man

vil bringe i mediet, og Ekstra Bladet er således ikke forpligtet til at

bringe [K1]s

læserbrev.

Afgjort den 25. november 2004.

Lignende dokumenter