Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-92
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse
fra Pressenævnet i sag 2004-6-92
[K], der er formand for sundhedsudvalget i Sønderjyllands Amt,
har klaget til Pressenævnet over, at JydskeVestkysten nægtede at bringe et
læserindlæg af ham, medmindre fire afsnit blev redigeret ud, idet han finder,
at god presseskik er tilsidesat.
[K] indsendte den 26. juli 2004 følgende læserindlæg til
JydskeVestkysten:
”Også jeg føler mig snydt, Jens Steffensen
Byrådsmedlem Jens Steffensen, Haderslev, kritiserer i kommentaren
”Sønderjyderne føler sig snydt”
min
reaktion på avisens mange artikler om det sønderjyske sundhedsvæsen. Og jo,
jeg
tillod mig at reagere. For også jeg føler mig snydt, Jens Steffensen. Snydt
og
dårligt behandlet af JydskeVestkysten. Derfor var jeg ganske rigtig på
kogepunktet.
Avisen præsenterer f.eks. læserne for en 6-spaltet historie om
retningslinier, der koster liv. En tilflytter udtaler, at akutberedskabet og
de
generelle retningslinier
”kommer til at
koste menneskeliv en masse. Det hersker der ingen tvivl om”.
Det ville være udtryk for god presseskik at lade amtet kommentere
det udokumenterede postulat, men vi blev ikke spurgt.
I samme artikel inddrages det ulykkelige hjertedødsfald, som
embedslægen i øjeblikket undersøger. Dødsfaldet tilskrives indirekte
Sønderjyllands Amt.
Det ville være god presseetik at afvente den igangværende
Læs alt
undersøgelse, inden ansvar og skyld placeres. Men nej.
Manglede fairness
Jeg har det ikke specielt skidt med kritik, men tager til
genmæle, når journalistikken og kritikken ikke er fair. Især når medarbejdere
i
amtet hænges ud på et løst og udokumenteret grundlag.
Eksemplerne på manglende fairness var så grelle, at jeg valgte
at gå til journalist Kirsten L. Hansen og chefredaktør Mette Bock med min
utilfredshed
og ønsket om at komme til orde.
Kirsten L. Hansen forstod mit ønske om at kommentere
udokumenterede påstande, mens Mette Bock fandt kritikken fejlplaceret.
Resultat: Ingen spalteplads til amtet.
Under Poul-Erik Thomsens interview med mig gav også han udtryk
for, at han forstår min vrede, og at JV skulle have undskyldt forløbet.
Jeg sendte ham derfor efterfølgende Mette Bocks afvisning, som
han giver følgende bemærkning:
”Jeg må
ikke have hørt efter i timen. Men som jeg sagde, så var hverken Kirsten eller
jeg stolt ved artiklen, fordi der netop manglede en kilde. Men som du også
ved,
så er det altid chefen, der har ret.”
Efter sådan et forløb – ja, så nærmer jeg mig kogepunktet.”
JydskeVestkysten afviste at bringe læserindlægget, medmindre
afsnit 2-5 under overskriften ”Manglende fairness” blev ændret. [K]
rettede i
indlægget, der blev bragt den 30. juli 2004 sammen med et svar fra bladets
redaktion.
Afsnit 2-5 nu var omskrevet til følgende:
”Eksemplerne på manglende fairness var så grelle, at jeg
kontaktede avisen for at kommentere de udokumenterede påstande. Men
redaktionsledelsen
fandt min kritik fejlplaceret og ønskede i første omgang ikke at viderebringe
amtets opfattelse af de konkrete sager.
Det er åbenbart JydskeVestkystens redaktionelle linje at stille
sig til rådighed og være pennefører for enhver, der ønsker at ytre sig
kritisk
om sundhedsvæsenet. Der kan skydes frit fra hoften.
Dokumentation for selv de groveste påstande er tilsyneladende
ikke noget, JydskeVestkysten stiller krav om. Og det almindeligt anerkendte
journalistiske princip om at give den angrebne part lejlighed til at komme
til
orde samtidig er heller ikke noget, avisen tager særligt alvorligt.”
[K] har oplyst, at hans indlæg var et svar til byrådsmedlem Jens
Steffensen angående JydskeVestkystens ensidige fremstilling af
sygehusbehandlingen på sønderjyske sygehuse efter strukturomlægningen den 1.
juni i år. JydskeVestkysten ville først bringe hans indlæg, efter at fire
centrale afsnit, hvor hans kontakt med bladets journalister blev refereret,
var
fjernet eller omskrevet. Det er urimeligt, at bladet kræver centrale
kritikpunkter fjernet, fordi de er ubehagelige for bladet. JydskeVestkysten
har
herved handlet i strid med god presseskik.
JydskeVestkysten har anført, at man generelt forbeholder sig ret
til at redigere avisen, herunder også debatten i læserbrevene, hvilket der
hver
dag gøres opmærksom på i en boks på debatsiden. Læserne har ingen ret til at
få
optaget indlæg, idet læserbrevene alene er en service, som bladet tilbyder
sine
læsere ud fra regler, som bladet fastsætter. Alene af den årsag er klagen
grundløs.
Bladet har videre anført, at de fire afsnit enten måtte fjernes
eller omskrives, idet læserne ikke havde nogen mulighed for at forholde sig
til
[K]s interne samtaler med avisens medarbejdere og chefredaktionen.
Gengivelsen
af samtalerne ville ikke give mening for andre end for skribenten selv.
Bladet har endelig anført, at [K] er blevet behandlet korrekt af
bladet, som tidligere har bragt hans kommentarer til sagen om de sønderjyske
sygehuse, f.eks. i et interview med ham den 18. juli 2004, hvor han fik
mulighed for at svare på de anklager, som borgerne havde rettet mod
politikerne.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Niels Grubbe, Lotte Mejlhede, Lene Sarup og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Et massemedie har som led i den redaktionelle proces på egen
hånd ret til at forkorte og redigere i manuskripter til læserbreve og
debatindlæg, såfremt skribentens opfattelse trods sådanne forkortelser og
redigering fremstår som uforvansket.
Pressenævnet finder, at [K]s budskab ikke fremstår som
forvansket efter den redigering, som JydskeVestkysten bad ham om at foretage
i
sit indlæg. Der er herefter ikke grundlag for at udtale kritik af
JydskeVestkysten for tilsidesættelse af god presseskik.
Afgjort den 14. oktober 2004.
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-94 Retsinformation · 4. januar 2005
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-10748 Retsinformation · 21. august 2026
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 28/2003 Retsinformation · 20. august 2003
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0606 Retsinformation · 29. juni 2021
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2017-80-0008 Retsinformation · 3. november 2017
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-12041 Retsinformation · 25. januar 2025