Nyt fra Ankestyrelsen - beregningsgrundlaget ved hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste - af fuldmægtig Lene Mathiesen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Nyt fra Ankestyrelsen - beregningsgrundlaget
ved hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste - af
fuldmægtig Lene Mathiesen
§ 29 i lov om social service giver mulighed for, at
en far eller mor til et barn med et alvorligt handicap kan få
hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, hvis de helt eller
delvist må opgive deres hidtidige beskæftigelse for at passe
barnet i hjemmet.
Beregningsgrundlaget
Udgangspunktet for udmålingen af hjælpen er,
at familien skal have det samme beløb til rådighed til at leve
af som tidligere, da ydelsesmodtageren havde en arbejdsindkomst. Der tages
derfor ved udmålingen af hjælpen udgangspunkt i forholdene
på det tidspunkt, hvor ansøger overgår til at modtage
hjælp efter § 29.
Hjælpen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste
er en bruttoydelse, der fastsættes med udgangspunkt i den seneste
lønindtægt, som ansøger har haft inden overgangen til at
modtage tabt arbejdsfortjeneste. Dette fremgår af § 7 i
bekendtgørelsen om merudgiftsydelse efter § 28 og hjælp til
dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 29 i lov om social
service.
For en selvstændig erhvervsdrivende er
udgangspunktet det dokumenterede indtægtstab på baggrund af
regnskab m.v. Der kan i særlige tilfælde tages udgangspunkt i et
beregnet beløb på grundlag af den hidtidige disponible indkomst
eller evt. udgiften til en vikar.
Det vil også være muligt at udmåle
hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til en mor eller
far, der endnu ikke har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet eller
Læs alt
har været væk fra arbejdsmarkedet gennem en længere
periode.
Der kan ikke ydes kompensation for fremtidige ydelser,
herunder lønstigninger og bidrag til pensionsordninger, jf.
bekendtgørelsens § 8.
Bruttoydelsen reguleres en gang årligt med
satsreguleringsprocenten, jf. bekendtgørelsens § 10.
Princippet om at der tages udgangspunkt i forholdene
på det tidspunkt, hvor ansøgeren overgår til at modtage
hjælp efter § 29, er slået fast i en række SM´ere.
SM O-25-94
En socialrådgiver havde orlov for at passe sit syge
barn efter bistandslovens § 48 (nu servicelovens § 29). Den
stilling, som hun havde orlov fra, blev efterfølgende opnormeret fra
18 til 21,5 timer. Opnormeringen kunne ikke begrunde en ændret
beregning af hjælpen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.
SM O-94-93
En lærer arbejdede på deltid, samtidig med at
hun modtog hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste for at
passe sit svært handicappede barn.
Moderen avancerede til overlærer, hvilket
medførte en lønstigning. Denne lønstigning kunne ikke
bevirke en ændret beregning af hjælpen til dækning af tabt
arbejdsfortjeneste.
Samme beregningsgrundlag i hele ydelsesperioden
Der vil i de fleste tilfælde være grundlag for
at modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste gennem
flere år, eventuelt i skiftende omfang, når barnets behov for
pasning i hjemmet ændrer sig med alderen.
Kommunen skal løbende følge sagen for at
sikre, at omfanget af den udmålte hjælp fortsat dækker
familiens behov. Der vil oftest være tale om årlige
opfølgninger, hvor den fortsatte hjælp efter § 29 kan
være uændret, større eller mindre afhængig af, om
der er sket ændringer i det antal timer, som det er nødvendigt,
at barnet passes i hjemmet af moderen eller faderen.
Derimod skal kommunen ikke ved de løbende
vurderinger af hjælpen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste
foretage en ny beregning af indtægtsgrundlaget. Det vil sige, at den
indtægt, der blev beregnet ved den oprindelige fastsættelse af
hjælpen, skal anvendes gennem hele ydelsesforløbet, uanset at
der måske sker ændringer i ydelsesmodtagerens
indtægtsforhold undervejs. Der skal altså ikke foretages en ny
beregning, hvis ydelsesmodtageren skifter til andet arbejde, hvor
lønnen er større eller mindre.
Princippet om, at hjælpen til dækning af tabt
arbejdsfortjeneste i hele ydelsesforløbet skal udbetales på
grundlag af det oprindelige beregningsgrundlag, illustreres af en nyere
SM.
SM C-63-01
Sagen vedrørte en mor, der var bevilget tabt
arbejdsfortjeneste til at passe sit barn i hjemmet, jf. § 29.
Hjælpen var beregnet på grundlag af hendes arbejde som
kontorassistent, inden hun overgik til at modtage tabt
arbejdsfortjeneste.
Efter en længerevarende ledighedsperiode, hvor
moderen fortsat modtog hjælp til dækning af tabt
arbejdsfortjeneste, fik hun arbejde som pædagogmedhjælper 25½
time ugentligt, hvor timelønnen var lavere end i arbejdet som
kontorassistent, der var grundlag for den oprindelige beregning.
Kommunen bevilgede fortsat hjælp til dækning
af tabt arbejdsfortjeneste for 11½ time ugentligt, men foretog en ny
beregning af beregningsgrundlaget ud fra lønnen som
pædagogmedhjælper.
Sagen blev indbragt for det sociale nævn, der traf
afgørelse om, at det forhold, at moderen havde skiftet til arbejde med
en lavere løn ikke kunne medføre en ændring af
beregningsgrundlaget, men at hjælpen for de 11½ time fortsat skulle
udbetales på grundlag af det oprindelige beregningsgrundlag.
Nogle år senere valgte moderen at gå op i
arbejdstid til 30 timer ugentlig som pædagogmedhjælper og var
herefter kun berettiget til tabt arbejdsfortjeneste for syv timer
ugentligt.
Sagen blev i den forbindelse indbragt for Ankestyrelsen,
der tiltrådte kommunens og nævnets afgørelse om, at
hjælpen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste for de syv timer
skulle fastsættes med udgangspunkt i den seneste
lønindtægt før overgangen til tabt arbejdsfortjeneste,
det vil sige moderens tidligere beskæftigelse som kontorassistent.
Princippet om anvendelse af det oprindelige
beregningsgrundlag betød i denne sag, at moderens samlede
indtægt ved dels at arbejde som pædagogmedhjælper dels
modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste var
større end hendes indtægt ville have været, hvis hun havde
arbejdet på fuld tid som pædagogmedhjælper.
Der vil dog formentlig typisk være tale om den
modsatte situation, det vil sige at en ydelsesmodtager skifter til bedre
lønnet arbejde og hjælpen til dækning af tabt
arbejdsfortjeneste fortsat udbetales på grundlag af det oprindelige
beregningsgrundlag.
Nævnte SM C-63-01 illustrerer også, at
udgangspunktet om, at familien skal have det samme beløb til
rådighed til at leve af som tidligere, kun gælder ved overgangen
til at modtage hjælp efter § 29.
Ændringer i ydelsesmodtagerens
beskæftigelsesforhold, som ikke skyldes barnets behov for at blive
passet i hjemmet, vil selvfølgelig godt kunne medføre
ændringer i familiens rådighedsbeløb.
Princippet om at det oprindelige beregningsgrundlag
anvendes i hele ydelsesperioden, medfører også, at der ikke kan
kræves løbende dokumentation for at ydelsesmodtageren har et
løntab. Der henvises herved til SM O-63-92.
Afslutningsvist bemærkes, at Ankestyrelsen ikke har
taget stilling til den nok sjældne situation - hvor et barn f.eks.
har vokset sig fra en indgribende langvarig lidelse og så efter en
periode uden behov for pasning i hjemmet på ny bliver omfattet af
personkredsen på grund af en anden lidelse. Det vil dog formentlig
næppe være rimeligt at anvende det oprindelige beregningsgrundlag
i dette tilfælde.
Afgørelser om de samme bestemmelser
Lignende dokumenter
- Ankestyrelsens principafgørelse C-63-01 om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste - pasning af barn med handicap i hjemmet - beregningsgrundlag - regulering - ændrede løn - og arbejdsforhold Retsinformation · 10. juli 2013
- Ankestyrelsens principmeddelelse 12-21 om tabt arbejdsfortjeneste - beregning - seneste lønindtægt - fleksjob Retsinformation · 18. juni 2021
- Ankestyrelsens principmeddelelse 105-19 om tabt arbejdsfortjeneste - beregningsgrundlag - seneste lønindtægt - pension - elevløn Retsinformation · 21. december 2019
- Ankestyrelsens principafgørelse 59-18 om tabt arbejdsfortjeneste - selvstændigt erhvervsdrivende - indtjeningsevnen - nystartet virksomhed - lønindtægt - vikar Retsinformation · 15. december 2018
- Ankestyrelsens principafgørelse C-19-05 om tabt arbejdsfortjeneste - beregningsgrundlag - barselsorlov - seneste lønindtægt Retsinformation · 11. juli 2013
- Vejledning om hjælp og støtte til børn og unge med funktionsnedsættelse og deres familier (Delvejledning 6 af 6 til barnets lov) Retsinformation · 7. juni 2024