Spring til indhold

Retsinformation

Nyt fra Ankestyrelsen - beregningsgrundlaget ved hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste - af fuldmægtig Lene Mathiesen

KEN nr 9550 af 31/10/2002Endelig adm. afgørelseSocial- og Boligministeriet11. november 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Nyt fra Ankestyrelsen - beregningsgrundlaget

ved hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste - af

fuldmægtig Lene Mathiesen

§ 29 i lov om social service giver mulighed for, at

en far eller mor til et barn med et alvorligt handicap kan få

hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, hvis de helt eller

delvist må opgive deres hidtidige beskæftigelse for at passe

barnet i hjemmet.

Beregningsgrundlaget

Udgangspunktet for udmålingen af hjælpen er,

at familien skal have det samme beløb til rådighed til at leve

af som tidligere, da ydelsesmodtageren havde en arbejdsindkomst. Der tages

derfor ved udmålingen af hjælpen udgangspunkt i forholdene

på det tidspunkt, hvor ansøger overgår til at modtage

hjælp efter § 29.

Hjælpen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste

er en bruttoydelse, der fastsættes med udgangspunkt i den seneste

lønindtægt, som ansøger har haft inden overgangen til at

modtage tabt arbejdsfortjeneste. Dette fremgår af § 7 i

bekendtgørelsen om merudgiftsydelse efter § 28 og hjælp til

dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 29 i lov om social

service.

For en selvstændig erhvervsdrivende er

udgangspunktet det dokumenterede indtægtstab på baggrund af

regnskab m.v. Der kan i særlige tilfælde tages udgangspunkt i et

beregnet beløb på grundlag af den hidtidige disponible indkomst

eller evt. udgiften til en vikar.

Det vil også være muligt at udmåle

hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til en mor eller

far, der endnu ikke har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet eller

Læs alt

har været væk fra arbejdsmarkedet gennem en længere

periode.

Der kan ikke ydes kompensation for fremtidige ydelser,

herunder lønstigninger og bidrag til pensionsordninger, jf.

bekendtgørelsens § 8.

Bruttoydelsen reguleres en gang årligt med

satsreguleringsprocenten, jf. bekendtgørelsens § 10.

Princippet om at der tages udgangspunkt i forholdene

på det tidspunkt, hvor ansøgeren overgår til at modtage

hjælp efter § 29, er slået fast i en række SM´ere.

SM O-25-94

En socialrådgiver havde orlov for at passe sit syge

barn efter bistandslovens § 48 (nu servicelovens § 29). Den

stilling, som hun havde orlov fra, blev efterfølgende opnormeret fra

18 til 21,5 timer. Opnormeringen kunne ikke begrunde en ændret

beregning af hjælpen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

SM O-94-93

En lærer arbejdede på deltid, samtidig med at

hun modtog hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste for at

passe sit svært handicappede barn.

Moderen avancerede til overlærer, hvilket

medførte en lønstigning. Denne lønstigning kunne ikke

bevirke en ændret beregning af hjælpen til dækning af tabt

arbejdsfortjeneste.

Samme beregningsgrundlag i hele ydelsesperioden

Der vil i de fleste tilfælde være grundlag for

at modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste gennem

flere år, eventuelt i skiftende omfang, når barnets behov for

pasning i hjemmet ændrer sig med alderen.

Kommunen skal løbende følge sagen for at

sikre, at omfanget af den udmålte hjælp fortsat dækker

familiens behov. Der vil oftest være tale om årlige

opfølgninger, hvor den fortsatte hjælp efter § 29 kan

være uændret, større eller mindre afhængig af, om

der er sket ændringer i det antal timer, som det er nødvendigt,

at barnet passes i hjemmet af moderen eller faderen.

Derimod skal kommunen ikke ved de løbende

vurderinger af hjælpen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste

foretage en ny beregning af indtægtsgrundlaget. Det vil sige, at den

indtægt, der blev beregnet ved den oprindelige fastsættelse af

hjælpen, skal anvendes gennem hele ydelsesforløbet, uanset at

der måske sker ændringer i ydelsesmodtagerens

indtægtsforhold undervejs. Der skal altså ikke foretages en ny

beregning, hvis ydelsesmodtageren skifter til andet arbejde, hvor

lønnen er større eller mindre.

Princippet om, at hjælpen til dækning af tabt

arbejdsfortjeneste i hele ydelsesforløbet skal udbetales på

grundlag af det oprindelige beregningsgrundlag, illustreres af en nyere

SM.

SM C-63-01

Sagen vedrørte en mor, der var bevilget tabt

arbejdsfortjeneste til at passe sit barn i hjemmet, jf. § 29.

Hjælpen var beregnet på grundlag af hendes arbejde som

kontorassistent, inden hun overgik til at modtage tabt

arbejdsfortjeneste.

Efter en længerevarende ledighedsperiode, hvor

moderen fortsat modtog hjælp til dækning af tabt

arbejdsfortjeneste, fik hun arbejde som pædagogmedhjælper 25½

time ugentligt, hvor timelønnen var lavere end i arbejdet som

kontorassistent, der var grundlag for den oprindelige beregning.

Kommunen bevilgede fortsat hjælp til dækning

af tabt arbejdsfortjeneste for 11½ time ugentligt, men foretog en ny

beregning af beregningsgrundlaget ud fra lønnen som

pædagogmedhjælper.

Sagen blev indbragt for det sociale nævn, der traf

afgørelse om, at det forhold, at moderen havde skiftet til arbejde med

en lavere løn ikke kunne medføre en ændring af

beregningsgrundlaget, men at hjælpen for de 11½ time fortsat skulle

udbetales på grundlag af det oprindelige beregningsgrundlag.

Nogle år senere valgte moderen at gå op i

arbejdstid til 30 timer ugentlig som pædagogmedhjælper og var

herefter kun berettiget til tabt arbejdsfortjeneste for syv timer

ugentligt.

Sagen blev i den forbindelse indbragt for Ankestyrelsen,

der tiltrådte kommunens og nævnets afgørelse om, at

hjælpen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste for de syv timer

skulle fastsættes med udgangspunkt i den seneste

lønindtægt før overgangen til tabt arbejdsfortjeneste,

det vil sige moderens tidligere beskæftigelse som kontorassistent.

Princippet om anvendelse af det oprindelige

beregningsgrundlag betød i denne sag, at moderens samlede

indtægt ved dels at arbejde som pædagogmedhjælper dels

modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste var

større end hendes indtægt ville have været, hvis hun havde

arbejdet på fuld tid som pædagogmedhjælper.

Der vil dog formentlig typisk være tale om den

modsatte situation, det vil sige at en ydelsesmodtager skifter til bedre

lønnet arbejde og hjælpen til dækning af tabt

arbejdsfortjeneste fortsat udbetales på grundlag af det oprindelige

beregningsgrundlag.

Nævnte SM C-63-01 illustrerer også, at

udgangspunktet om, at familien skal have det samme beløb til

rådighed til at leve af som tidligere, kun gælder ved overgangen

til at modtage hjælp efter § 29.

Ændringer i ydelsesmodtagerens

beskæftigelsesforhold, som ikke skyldes barnets behov for at blive

passet i hjemmet, vil selvfølgelig godt kunne medføre

ændringer i familiens rådighedsbeløb.

Princippet om at det oprindelige beregningsgrundlag

anvendes i hele ydelsesperioden, medfører også, at der ikke kan

kræves løbende dokumentation for at ydelsesmodtageren har et

løntab. Der henvises herved til SM O-63-92.

Afslutningsvist bemærkes, at Ankestyrelsen ikke har

taget stilling til den nok sjældne situation - hvor et barn f.eks.

har vokset sig fra en indgribende langvarig lidelse og så efter en

periode uden behov for pasning i hjemmet på ny bliver omfattet af

personkredsen på grund af en anden lidelse. Det vil dog formentlig

næppe være rimeligt at anvende det oprindelige beregningsgrundlag

i dette tilfælde.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter