Vejledning om førtidspension fra 1. januar 2003
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning om førtidspension fra 1.
januar 2003
Indledning
Forord
1.
Denne vejledning supplerer
Socialministeriets vejledning om social pension af 10. marts 1998.
Vejledningen vedrører de nye regler for førtidspension, der
træder i kraft den 1. januar 2003, jf. lov nr. 285 af 25. april 2001.
Redaktionen er afsluttet den 18. oktober 2002.
For personer, der har fået tilkendt eller
påbegyndt sag om førtidspension, invaliditetsydelse eller
bistands- og plejetillæg inden den 1. januar 2003, gælder fortsat
de indtil 1. januar 2003 gældende regler i de bestemmelser i lov om
social pension, der er opregnet i § 6, stk. 4, i lov nr. 285 af 25.
april 2001. Til brug for behandlingen af disse sager henvises der til
Socialministeriets vejledning om social pension af 10. marts 1998 og til
Socialministeriets vejledning om førtidspensionsregler før den
1. januar 2003. Denne vejledning vedrører således alene
behandlingen af sager om førtidspension, der påbegyndes den 1.
januar 2003 eller senere. Dog omfatter reglerne om frivillig indbetaling til
ATP og til Den Supplerende Arbejdsmarkedspensionsordning også
førtidspensionister, der har fået tilkendt pension efter de
indtil den 1. januar 2003 gældende regler, ligesom disse
førtidspensionister samt folkepensionister også er omfattet af
reglen om fastsættelse af en betalingsordning ved gennemførelse
af krav på tilbagebetaling.
For så vidt angår de lovændringer, der
er gennemført efter udsendelsen af vejledningen om social pension fra
1998 og indtil førtidspensionsreformens ikrafttræden henvises
Læs alt
til de udsendte orienteringsskrivelser m.v.
I vejledningen er der henvist til:
Lov om social pension kaldet »loven«.
Bekendtgørelse om social pension kaldet
»bekendtgørelsen«.
Bekendtgørelse om beskrivelse, udvikling og vurdering af
arbejdsevne kaldet »arbejdsevne-bekendtgørelsen«.
Bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for modtagere af
førtidspension kaldet »ATP-bekendtgørelsen«.
Bekendtgørelse om Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for
førtidspensionister kaldet »SAP-bekendtgørelsen«.
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område kaldet »retssikkerhedsloven«.
Lov om social service kaldet »serviceloven«.
Lov om aktiv socialpolitik kaldet »aktivloven«.
Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag kaldet »børnetilskudsloven«.
Lov om individuel boligstøtte kaldet
»boligstøtteloven«.
Lovgrundlaget for denne vejledning er Socialministeriets
lovbekendtgørelse nr. 697 af 21. august 2002 af lov om social pension
samt lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område.
Da den kommunale sagsbehandling skal ske i forhold til de
samlede muligheder indenfor den sociale lovgivning, kan denne vejledning om
førtidspension ikke benyttes alene. Således må bl.a. de
øvrige vejledninger på Socialministeriets og
Beskæftigelsesministeriets områder benyttes, når dette er
nødvendigt. Det gælder især vejledningerne til
retssikkerhedsloven, aktivloven, serviceloven og
arbejdsevne-bekendtgørelsen
Lovændringer
2.
Med Førtidspensionsreformen
vedtog Folketinget et sammenhængende sæt af
love/lovændringer bestående af:
Lov om ændring af lov om social pension og andre love
(Førtidspensionsreformen)
Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og andre love
(Ændring af reglerne om fleksjob, ledighedsydelse, sagsbehandling
m.v.)
Lov om fleksydelse
På grundlag af disse lovændringer er
bekendtgørelsen om social pension (Førtidspension og
folkepension) og bekendtgørelse nr. 543 af 28. maj 2002 om
beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne efterfølgende
udstedt.
Med førtidspensionsreformen er der lagt vægt
på at skabe sammenhæng mellem de arbejdsmarkedsrettede
foranstaltninger og reglerne om førtidspension både i forhold
til sagsbehandling og det samlede tilkendelsessystem. Denne sammenhæng
i lovgivningen giver en bedre mulighed for en målrettet og
sammenhængende indsats over for borgerne.
I forlængelse af Socialreformen fra 1998 sigter
førtidspensionsreformen på en yderligere styrkelse af den
forebyggende indsats og en styrkelse af den enkeltes ansvar, muligheder og
indflydelse. Som en central del af reformen er der fastsat en række
krav til sagsbehandlingen, som har til hensigt at forbedre borgernes
retssikkerhed, at skabe kontinuitet i sagsbehandlingen på tværs
af en række sagsområder og at opnå et systematisk opbygget
dokumentationsgrundlag baseret på fælles præmisser.
Endvidere er hensigten, at borgeren medinddrages i sagsbehandlingen.
Hovedelementerne i de nye regler om førtidspension
er følgende:
Tilkendelseskriteriet. Førtidspension
tilkendes efter arbejdsevnekriteriet. Ved arbejdsevne forstås evnen til
at kunne opfylde de krav, der stilles på arbejdsmarkedet til at kunne
udføre forskellige konkret specificerede arbejdsopgaver med henblik
på at opnå indtægt til hel eller delvis
selvforsørgelse. Førtidspension kan tilkendes, hvis
arbejdsevnen ikke muliggør en sådan selvforsørgelse.
Førtidspension kan derfor ikke tilkendes, hvis det fx er muligt at
varetage et fleksjob.
Ydelsesstruktur. Der er én
førtidspensionsydelse, som skal dække almindelige
forsørgelsesudgifter. Særydelser til førtidspensionister
efter pensionsloven afskaffes, dvs. bistands- og plejetillæg samt
helbredstillæg, personligt tillæg og varmetillæg.
Bruttoficering og
ydelsesniveau. Førtidspensionen ydes med ét
samlet beløb, som er fuldt og almindeligt skattepligtigt. Niveauet for
førtidspension for enlige svarer til niveauet for dagpenge, mens
ydelsen til førtidspensionister, der er gift eller samlevende,
udgør 85 pct. heraf. Førtidspensionen indtægtsreguleres
efter pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers
indtægter.
Forbedret pensionsopsparing for
førtidspensionister. Der indføres en supplerende
arbejdsmarkedspensionsordning og indbetaling til ATP gøres
obligatorisk. Til den frivillige supplerende arbejdsmarkedspensionsordning
indbetales et årligt bidrag, hvoraf staten afholder 2/3 af udgiften.
Til den obligatoriske indbetaling til ATP dækker staten 2/3 af
bidraget.
Sagsbehandlingsregler. I forhold til behandlingen
af sager om revalidering, fleksjob og førtidspension er henholdsvis
beskæftigelsesministeren og socialministeren bemyndiget til at
fastsætte regler for sagsbehandlingen. På
Beskæftigelsesministeriets område er disse regler fastsat i
arbejdsevne-bekendtgørelsen. I bekendtgørelsen om social
pension er det fastsat, at sager om førtidspension ligeledes skal
behandles efter reglerne i arbejdsevne-bekendtgørelsen De regler om
sagsbehandling, der gælder for beskrivelse og vurdering af arbejdsevne,
er således ens for sager om revalidering, fleksjob og
førtidspension.
Ikrafttrædelse og
overgangsregler. Førtidspensionsreformen træder i
kraft den 1. januar 2003 og gælder for personer i alderen 18 til 65
år, der tilkendes førtidspension efter de nye regler. Personer,
der er født før den 1. juli 1939, kan tilkendes
førtidspension efter de nye regler indtil det 67. år. Personer,
der har fået tilkendt eller påbegyndt sag om
førtidspension inden den 1. januar 2003, vil fortsat være
omfattet af de indtil da gældende regler. Dette betyder, at de har
mulighed for at søge om forhøjelse af førtidspension,
personlige tillæg, helbredstillæg m.v. Selvom pensionen er
tilkendt efter de regler, der gælder indtil 1. januar 2003, har disse
førtidspensionister mulighed for at blive omfattet af de forbedringer,
der indføres med den supplerende arbejdsmarkedspensions- og
ATP-ordningen, hvor statens bidrag fra 1, januar 2003 forhøjes til
2/3.
Udover disse ændringer i pensionsloven er der
foretaget en række andre ændringer i aktivloven, serviceloven,
boligstøtteloven og børnetilskudsloven. I aktivloven er der
indført adgang til at supplere en brøkpension, dvs. nedsat
pension på grund af optjeningsreglerne, op med kontanthjælp. I
serviceloven er servicebetaling for førtidspensionister der bor i
varige botilbud efter § 92 i serviceloven ophævet, og der er
indført mulighed for dækning af nødvendige merudgifter
ved den daglige livsførelse til personer med varig nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne. I boligstøtteloven er boligydelsen afskaffet, i
stedet er der indført adgang til boligstøtte i form af
boligsikring efter særlige regler. I børnetilskudsloven er
særstatus for førtidspensionister i forhold til det
ordinære og det særlige børnetilskud ophævet.
Kapitel 1
Almindelige betingelser m.v.
Pensionsbegrebet
Loven:
§ 1.
Pension efter denne lov er
folkepension, førtidspension, og tillæg efter kapitel 2 og
11.
3.
Efter lovens § 1 anvendes begrebet
»pension« som en samlebetegnelse for de ydelser, der kan udbetales efter
loven. Ydelserne efter loven er førtidspension og folkepension.
Desuden omfatter begrebet de tillæg, der kan ydes til folkepensionister
efter lovens kapitel 2, dvs. personlige tillæg (herunder
varmetillæg) og helbredstillæg samt tillæggene efter lovens
kapitel 11 om overgangsregler m.v.
Hovedbetingelser og optjeningsprincippet
4.
Lovens regler (§§ 2-11) om
indfødsret, kravet om bopæl, optjeningsprincippet og
opgørelsen af bopælstid føres uændret videre. Der
henvises til punkt 2 - 44 i Socialministeriets vejledning om social pension
af 10. marts 1998.
Som følge af at førtidspension består
af en samlet ydelse, omfatter retten til at modtage pension i udlandet efter
lovens § 3, stk. 5, hele førtidspensionen, såfremt
betingelserne herfor er opfyldt. Da personlige tillæg er forbeholdt
folkepensionister, kan der ikke ydes personlige tillæg til
førtidspensionister.
Førtidspensionister, der modtager
brøkpension, dvs. nedsat pension på grund af optjeningsreglerne,
kan ikke modtage supplerende personlige tillæg efter pensionsloven. I
stedet kan der ydes hjælp efter § 27 a i aktivloven.
Hjælpen efter § 27 a i aktivloven ydes efter de
almindelige regler om kontanthjælp. Dette indebærer blandt andet,
at brøkpensionisten ikke er berettiget til hjælpen, hvis
pågældende med andre indtægter eller formue har mulighed
for at dække sit økonomiske behov.
Den samlede hjælp bestående af
brøkpension og hjælp efter § 27 a i aktivloven kan pr.
måned højst udgøre det beløb, der ville kunne
udbetales, hvis pensionisten havde været berettiget til fuld pension.
Personer, der ikke opfylder opholdskravet for kontanthjælp, kan dog
maksimalt opnå hjælp efter aktivlovens § 27 a svarende til
starthjælp efter de normale satser. Brøkpensionisten skal
opholde sig her i landet for at modtage supplerende hjælp efter
aktivloven.
Desuden er der mulighed for at yde supplerende hjælp
efter aktivloven fx hjælp til enkeltudgifter efter aktivlovens
§ 81 under de samme betingelser, som gælder for
kontanthjælpsmodtagere.
Kapitel 2
Førtidspension
Det nye førtidspensionssystem
5.
Lovens kapitel 3 indeholder reglerne for
tilkendelse af førtidspension, sagsbehandling, afgørelse og
indtægtsregulering.
I det nye system for førtidspension er der
én ydelsestype. Det er først i tilfælde af, at
pågældende varigt ikke vil kunne varetage et arbejde på
normale vilkår (herunder efter overenskomsternes sociale kapitler)
eller et fleksjob, at der kan tilkendes førtidspension.
Arbejdsevnekriteriet er indført som
tilkendelseskriterium på førtidspensionsområdet, og
reglerne om sagsbehandling i arbejdsevne-bekendtgørelsen gælder
for sager om revalidering, fleksjob og førtidspension.
De relevante aktiverings-, revaliderings- og
behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger skal være
afprøvet for derved at dokumentere, om pågældende er eller
ikke er i stand til at forsørge sig selv.
Den forebyggende indsats er således helt
afgørende i det nye førtidspensionssystem, hvor den centrale
indsats består i at udvikle evnen til at kunne varetage et arbejde
på så normale vilkår som muligt.
Denne indsats er bestemmende for en eventuel
efterfølgende sagsbehandling efter reglerne om førtidspension,
og der er med førtidspensionsreformen taget en række initiativer
for at sikre en bedre sammenhæng mellem aktivlovens og pensionslovens
regler. Dette gælder både i forhold til tilkendelseskriterium og
i forhold til den sagsbehandling, der skal gennemføres.
Den forebyggende indsats sker efter aktivlovens
bestemmelser om revalidering og fleksjob, hvorfor der henvises til
Beskæftigelsesministeriets vejledning herom.
Tilkendelse af førtidspension
Loven:
§ 16.
Førtidspension
kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 65 år.
Stk. 2.
Det er en betingelse for at få
tilkendt førtidspension,
1) at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og
2) at nedsættelsen er af et sådant omfang, at
pågældende uanset mulighederne for støtte efter den
sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke
vil være i stand til at blive selvforsørgende ved
indtægtsgivende arbejde.
6.
Førtidspension kan efter lovens
§ 16 tilkendes personer i alderen fra 18 til 65 år, hvis de
opfylder en række betingelser herfor om indfødsret, bopæl
og optjening.
Personer, der er født før den 1. juli 1939,
kan dog tilkendes førtidspension indtil det 67. år.
Det er endvidere en betingelse, at arbejdsevnen er varigt
nedsat, og at nedsættelsen er af et sådant omfang, at
pågældende ikke vil være i stand til at blive
selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Det
afgørende for, om der kan påbegyndes en sag om
førtidspension, og om der kan tilkendes førtidspension, er
således borgerens arbejdsevne.
Arbejdsevne-bekendtgørelsen:
§ 4.
Ved arbejdsevne
forstås evnen til at kunne opfylde de krav, der stilles på
arbejdsmarkedet for at kunne udføre forskellige konkret specificerede
arbejdsopgaver med henblik på at opnå en indtægt til hel
eller delvis selvforsørgelse, jf. § 16 og § 20, stk. 2,
i lov om social pension.
Arbejdsevne
7.
Arbejdsevnekriteriet er et fremadrettet
begreb, der fokuserer på evner og muligheder. Kriteriet indebærer
en helhedsbedømmelse af en persons samlede situation og muligheder i
forhold til arbejdsmarkedet. Arbejdsevnekriteriet forudsætter og
understøtter en tidlig, aktiv og forebyggende indsats.
Som det fremgår af definitionen i § 4 i
arbejdsevne-bekendtgørelsen, vurderes arbejdsevne i forhold til, om en
borger er eller kan blive i stand til at forsørge sig selv ved at
arbejde. Det er derfor afgørende at tage stilling til, om dette er
muligt samt hvilke foranstaltninger, der eventuelt vil kunne gøre
selvforsørgelse mulig.
Det er en forudsætning for at kunne tage stilling
til spørgsmålet om selvforsørgelse, at borgerens
ressourcer beskrives og vurderes i forhold til de krav, der stilles på
arbejdsmarkedet.
Endelig indebærer denne definition af arbejdsevne,
at der skal kunne peges på konkret specificerede arbejdsopgaver i de
situationer, hvor borgeren vurderes at kunne forsørge sig selv.
Hensigten er ikke at vurdere eller udvikle arbejdsevnen i relation til
»drømmejobbet«, men at dokumentere hvorvidt og hvordan
selvforsørgelse er mulig.
Arbejdsevne er således defineret direkte i forhold
til det aktuelle arbejdsmarked, og de krav der stilles som forudsætning
for at kunne varetage konkrete arbejdsfunktioner. Dermed er arbejdsevne et
dynamisk begreb, som forandres i takt med, at kravene til at kunne
udføre konkret specificerede arbejdsopgaver ændrer sig - men
også i takt med at selve arbejdsopgaverne ændrer sig fx på
grund af den teknologiske udvikling.
Selvforsørgelse
8.
Hensigten med aktivlinien i
socialpolitikken er at give borgerne mulighed for at forblive eller blive
selvforsørgende. Med selvforsørgelse menes ikke, at den
pågældende borger nødvendigvis skal kunne fungere i
ordinær beskæftigelse. Hvis dette ikke er muligt, er det
målsætningen, at borgerens arbejdsevne udvikles i et sådant
omfang, at vedkommende kan blive selvforsørgende fx i et fleksjob.
Begrebet selvforsørgelse er således defineret
i forhold til, om en person har en arbejdsevne, der muliggør
beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, herunder efter
overenskomsternes sociale kapitler eller i et fleksjob. Det afgørende
er, om borgeren har mulighed for enten at udføre en arbejdsindsats
på det ordinære arbejdsmarked eller i et fleksjob og derigennem
kan opnå en indtægt, der samlet set svarer mindst til
minimumslønnen ved fuldtidsbeskæftigelse på det enkelte
overenskomstområde, uanset hvordan arbejdsindsatsen er
tilrettelagt.
Førtidspension er en forsørgelsesydelse til
personer, som ikke kan blive selvforsørgende som følge af en
varig nedsættelse af arbejdsevnen. Førtidspensionsydelsen er
uafhængig af tidligere indtægts- eller
beskæftigelsesniveau. Personer, der har en arbejdsevne, der kan
gøre dem i stand til at opnå en indtægt, der svarer til en
37 timers arbejdsindtægt indenfor et konkret arbejdsområde, er
således i stand til at være selvforsørgende og kan derfor
ikke tilkendes førtidspension. Indtægtens størrelse har
ikke betydning heller ikke i forhold til pågældendes tidligere
indtægtsforhold.
Personer, der tidligere har valgt at være
deltidsbeskæftigede, skal også vurderes i forhold til, om
arbejdsevnen ville kunne gøre pågældende i stand til at
blive selvforsørgende.
Målet er, at flest muligt finder beskæftigelse
på det ordinære arbejdsmarked i ustøttede stillinger. Det
kan bl.a. ske ved at anvende overenskomsternes sociale kapitler, i
forbindelse med arbejdsfastholdelse eller revalidering, så borgere med
varig nedsættelse af arbejdsevnen kan opnå ustøttet
beskæftigelse.
Først når disse muligheder er udtømte,
skal borgere med varig nedsættelse af arbejdsevnen tilbydes
støttet beskæftigelse (fleksjob med løntilskud). Kun hvis
selvforsørgelse ikke er mulig, kan der tilkendes
førtidspension.
Ressourcer
9.
Arbejdsevnebegrebet fokuserer på
en borgers muligheder for aktuelt eller i fremtiden at blive i stand til at
udføre arbejdsmæssig beskæftigelse. Det afgørende
er, hvad en person kan - eller kan bringes til at kunne - vurderet i forhold
til enhver form for arbejde på arbejdsmarkedet. Der skal derfor ikke
alene ses på eventuelle tidligere erhverv, eller på personens
ønsker til et bestemt erhverv men derimod bredt på
nuværende og fremtidige beskæftigelsesmuligheder.
Da der er tale om en meget bred arbejdsmarkedsorienteret
tilgang, følger det også, at der i helhedsvurderingen af
borgerens situation skal ses bredt på de forskellige
arbejdsmarkedsrettede ressourcer, en borger måtte have, se punkt 22 for
gennemgangen af ressourceprofilen.
Ved vurderingen af ressourcerne (arbejdsevnen) skal
restitueringsmulighederne overvejes. Fx kan en fysisk eller psykisk
handicappet borger ved varetagelse af et job/fleksjob blive så fysisk
eller psykisk afkræftet, at vedkommende varigt ikke vil være i
stand til at restituere sig. Dette skal indgå i vurderingen af, om den
pågældende er i besiddelse af en reel arbejdsevne, som kan
benyttes på arbejdsmarkedet.
Borgere, der er i stand til at varetage et job eller
fleksjob, men som på grund af restitueringsbehovet og deres nedsatte
funktionsevne ikke magter at klare visse opgaver i hjemmet, vil,
såfremt de opfylder betingelserne, kunne få hjælp efter
servicelovens regler om personlig og praktisk hjælp. Hvis der er tale
om personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, vil der
eventuelt kunne ydes dækning af nødvendige merudgifter ved den
daglige livsførelse efter servicelovens § 84.
Arbejdsmarkedet, arbejdsopgaver og jobfunktioner
10.
Med begrebet »arbejdsmarkedet«
henvises der til det danske arbejdsmarked på det tidspunkt, hvor
arbejdsevnen vurderes. Begrebet indeholder således ikke en geografisk
afgrænsning af arbejdsmarkedet. Borgeren skal vurderes i forhold til de
arbejdsopgaver/jobfunktioner, der er forekommende på hele det danske
arbejdsmarked og ikke kun i forhold til det lokale eller regionale
arbejdsmarked.
Ved arbejdsopgave tænkes på en eller flere af
de aktiviteter, som udføres som led i varetagelsen af forskellige jobs
(fx undervisning, montagearbejde). Ved jobfunktion tænkes på alle
de aktiviteter, der er knyttet til varetagelsen af et job, og som ofte vil
omfatte flere arbejdsopgaver. Ved vurderingen af arbejdsevnen skal
ressourceprofilens elementer omsættes til konkrete jobfunktioner eller
arbejdsopgaver, der findes i rimeligt omfang på arbejdsmarkedet.
Med denne brede tilgang til arbejdsmarkedet, der
følger af fokuseringen på såvel arbejdsopgaver som
jobfunktioner, vil langt de fleste typer af beskæftigelsesmuligheder
forekomme på lokalt eller regionalt niveau. Kommunen bør derfor
fokusere på hvilke muligheder, der eksisterer på det
lokale/regionale arbejdsmarked. I de tilfælde, hvor der imidlertid ikke
eksisterer sådanne arbejdsopgaver eller jobfunktioner på det
lokale/regionale arbejdsmarked, som pågældende vurderes at kunne
varetage, kan der ikke tilkendes førtidspension, hvis der uden for
lokalområdet/regionen findes sådanne muligheder.
Ved bedømmelsen af arbejdsevnen må der ikke
tages hensyn til eventuelle strukturproblemer på arbejdsmarkedet, fx
høj arbejdsløshed, men de beskrevne
arbejdsopgaver/jobfunktioner skal eksistere i rimeligt omfang på
arbejdsmarkedet. Det er således uden betydning, om der aktuelt er
ledige jobs, som den pågældende kan varetage.
Det må antages, at pågældende alene har
et forbigående ledighedsproblem, hvis der fx er taget stilling til, at
pågældende kan varetage et fleksjob, og derfor modtager
ledighedsydelse indtil et sådant er ledigt.
Kendskab til arbejdsmarkedet og de krav, der stilles til
de forskellige arbejdsopgaver eller jobfunktioner, er således en
væsentlig forudsætning for vurderingen af en borgers mulighed for
at benytte eller udvikle sin arbejdsevne med henblik på at opnå
selvforsørgelse. Kendskab til arbejdsmarkedet handler således om
viden om arbejdsopgaver, jobfunktioner, kompetencekrav og
beskæftigelsesmuligheder på arbejdsmarkedet:
Hvilke kompetencer efterspørges på arbejdsmarkedet
generelt?
Hvilke faglige kvalifikationer kræver bestemte jobs?
Hvilke jobfunktioner er der på virksomhederne?
Hvad er virksomhedernes fremtidige medarbejderbehov, og hvilke
kompetencer vil der blive behov for?
Der skal således oparbejdes et generelt indblik i
arbejdsmarkedets krav, således at der i det konkrete sagsforløb
er et tilstrækkeligt kendskab til de jobfunktioner, kompetencekrav og
beskæftigelsesmuligheder, der er relevante i forhold til den enkelte
borger. Et sådant kendskab kan fx opnås ved at inddrage
forskellige arbejdsmarkedsrelaterede samarbejdspartnere.
Det er en forudsætning, at der af kommunen
gøres en stor indsats for at oparbejde en viden om arbejdsmarkedet og
et samarbejde med de relevante aktører. Kommunen bør udarbejde
procedurer for sagsbehandlernes samarbejde med de relevante interne og
eksterne samarbejdspartnere, fx beskæftigelseskonsulenter,
arbejdsformidlingen, de særlige formidlingsenheder for fleksjob,
arbejdsløshedskasser, fagforeninger og virksomheder.
Endvidere kan de lokale koordinationsudvalg være med
til at opbygge viden om arbejdsmarkedsforholdene. Udvalgene har til
formål at udvikle samarbejdet lokalt vedrørende den forebyggende
indsats for personer, der har svært ved at klare sig på
arbejdsmarkedet. Udvalgene skal bidrage til at øge
beskæftigelsesmulighederne for denne gruppe af borgere. I udvalgene
mødes de vigtigste aktører i dette samarbejde: Arbejdsmarkedets
parter, repræsentanter for handicaporganisationerne, de praktiserende
læger, arbejdsformidlingen og kommunen.
Det er således en kommunal forpligtelse at give
sagsbehandleren den fornødne viden om konkrete jobfunktioner på
arbejdsmarkedet fx via opbygning af forskellige samarbejdsrelationer.
Varig nedsættelse af arbejdsevnen
11.
Det er en betingelse for tilkendelse
af førtidspension, at arbejdsevnen er varigt nedsat i forhold til
ethvert erhverv. Hvis arbejdsevnen kan forbedres gennem aktivering,
revalidering eller andre forebyggende foranstaltninger, således at
pågældende vil kunne henvises til at søge
beskæftigelse på det normale arbejdsmarked eller i et fleksjob,
kan der ikke tilkendes førtidspension.
Varighedskravet understreger, at arbejdsevnekriteriet er
et fremadrettet begreb, der fokuserer på ressourcer, hvor alle
relevante muligheder for at udvikle ressourcerne skal være
afprøvet.
Ved vurderingen af om varighedskriteriet er opfyldt, for
så vidt angår behandlingsmæssige foranstaltninger, skal det
undersøges, om der er konkrete behandlingsmuligheder, der realistisk
og uden fare for liv og førlighed kan gennemføres med henblik
på at opnå en bedring i tilstanden. Dette skal fremgå af
dokumentationen i den enkelte sag.
Vurderingen, af om nedsættelsen af arbejdsevnen er
varig, er helt central og et udtryk for, at førtidspension er en varig
forsørgelsesydelse i modsætning til sygedagpenge og
kontanthjælp.
Der kan i ganske særlige tilfælde tilkendes
førtidspension, selvom det ikke helt kan udelukkes, at der på
længere sigt kan opnås en vis forbedring af arbejdsevnen ved
yderligere forsøg på behandling. Der skal dog være tale om
personer med en alvorlig lidelse, som betyder, at de på
afgørelsestidspunktet vurderes at være ude af stand til at kunne
blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde som
udgangspunkt inden for en længere periode på omkring 5 år.
Sådanne sager skal tages op til ny vurdering på det tidspunkt,
hvor det forventes, at der kan gennemføres yderligere
behandlingsmæssige foranstaltninger.
Påbegyndelse af sag om
førtidspension
Loven:
§ 17. Kommunalbestyrelsen skal behandle en
henvendelse om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der
findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning, jf. § 5 i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Personer, som ønsker, at kommunalbestyrelsen alene tager stilling til
spørgsmålet om førtidspension, kan dog anmode herom. I
sådanne tilfælde træffer kommunalbestyrelsen
afgørelse om, at sagen på det foreliggende
dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om
førtidspension.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan påbegynde en sag
eller træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension
til en person, der ikke selv har rettet henvendelse herom.
§ 18. Kommunalbestyrelsen træffer
afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om
førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund
af særlige forhold er helt åbenbart, at pågældendes
arbejdsevne ikke kan forbedres ved aktiverings-, revaliderings- og
behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger.
Bekendtgørelsen:
§ 4. En førtidspensionssag er
påbegyndt den dato, hvor kommunalbestyrelsen enten træffer
afgørelse om, at der foreligger dokumentation for, at de aktiverings-,
revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger, der
vurderes at kunne forbedre arbejdsevnen, har været afprøvet, og
arbejdsevnen ikke varigt kan forbedres, eller træffer afgørelse
om, at det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at
arbejdsevnen ikke kan forbedres ved de nævnte foranstaltninger, jf.
lovens § 18.
Stk. 2. Anmoder en person om, at der alene tages stilling
til berettigelsen til førtidspension, påbegyndes sagen den dato,
hvor kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at sagen på
det foreliggende dokumentationsgrundlag skal behandles som en sag om
førtidspension, jf. lovens § 17, stk. 1, 3. pkt.
Stk. 3. En sag om genoptagelse af en
førtidspensionssag anses for påbegyndt den dato, der er fastsat
i kommunalbestyrelsens afgørelse om tilkendelse af
førtidspension, jf. lovens § 20, stk. 1, eller den dato hvor der
træffes afgørelse om genoptagelse af en sag.
Stk. 4.
Datoen for sagens påbegyndelse, jf.
stk. 1-3, skal fremgå af sagen, og den pågældende skal have
skriftlig meddelelse herom. Den person, hvis sag påbegyndes efter
pågældendes anmodning, jf. stk. 2, skal tillige have meddelelse
om, at sagen vil blive behandlet på det foreliggende
dokumentationsgrundlag.
12.
Kommunen skal som hidtil behandle en
henvendelse om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der
findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning. En
ansøgning om hjælp skal behandles bredt ud fra en samlet
vurdering af borgerens situation efter reglerne i retssikkerhedsloven.
Påbegyndelsen af en sag om førtidspension
forudsætter som hovedregel, at de relevante muligheder for at forbedre
arbejdsevnen har været afprøvet i praksis, og at der foreligger
dokumentation for, at arbejdsevnen ikke varigt kan forbedres.
I visse særlige tilfælde vil
førtidspensionssagen kunne påbegyndes uden, at de relevante
muligheder for at forbedre arbejdsevnen har været afprøvet i
praksis. Det drejer sig om situationer, hvor en praktisk afprøvning af
arbejdsevnen med henblik på forbedring vil være åbenbar
formålsløs eller endog vil kunne indebære risiko for
forværring af personens tilstand. Det vil bl.a. være
tilfældet i situationer, hvor det ud fra den eksisterende faglige viden
om betydelige fysiske og psykiske funktionsevnenedsættelser og om visse
alvorlige sygdomstilstande og deres prognoser er helt åbenbart, at
pågældendes arbejdsevne er varigt nedsat og ikke kan forbedres
væsentligt ved aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige
samt andre foranstaltninger.
Som eksempler på tilfælde, hvor en
afprøvning af arbejdsevnen vil kunne anses for at være
åbenbar formålsløs, kan nævnes borgere med en
betydelig nedsat psykisk funktionsevne som følge af
udviklingshæmning, personer med en alvorlig hjerneskade eller en
alvorlig sindslidelse samt personer med alvorlige lidelser, hvor de
medicinske behandlingsmuligheder er udtømte eller udsigtsløse,
og hvor prognosen er kort levetid, eller at sygdommen er hastigt
fremadskridende.
Kommunen kan fortsat påbegynde en
førtidspensionssag og tilkende førtidspension til en person,
der ikke selv har rettet henvendelse herom, når det er åbenlyst,
at personens arbejdsevne ikke kan forbedres fx på grund af svær
kronisk hjerneskade. Kommunens afgørelse om at rejse en pensionssag
kan ankes.
Behandlingen af sådanne sager skal også ske
efter reglerne i arbejdsevne-bekendtgørelsen.
Kommunen bør, i tilfælde hvor det er
åbenbart, at en ung person skal have tilkendt pension, når
pågældende fylder 18 år, påbegynde behandling af sag
om førtidspension, så afgørelsen kan være truffet
og udbetalingen af pension kan ske med virkning fra det fyldte 18. år.
Det kan fx være, hvis en ung eventuelt med ophold på
døgninstitution har en betydelig nedsat psykisk funktionsevne som
følge af udviklingshæmning.
Behandlingen af samtlige sager om førtidspension
skal uanset efter hvilken regel, sagen er påbegyndt, ske efter reglerne
i lovens § 19, dvs. ved anvendelse af den sagsbehandlingsmetode, der er
uddybende beskrevet i arbejdsevne-bekendtgørelsen samt i denne
vejlednings punkt 19-30. At vurderingsgrundlaget skal udarbejdes efter lovens
§ 19 indebærer ikke, at sagen skal »overoplyses«. Der skal fortsat
kun indhentes de oplysninger om borgeren, som er nødvendige for at
træffe afgørelse om førtidspension og begrunde denne
afgørelse, se punkt 15-17 og punkt 27-29 »Indhentelse af
oplysninger«.
En førtidspensionssag er påbegyndt den dato,
hvor kommunen træffer afgørelse om, at sagen overgår til
behandling efter reglerne om førtidspension, se
bekendtgørelsens § 4, stk. 1. Tidspunktet for sagens overgang til
behandling som en førtidspensionssag skal klart fremgå af sagen,
og tidspunktet skal meddeles borgeren, da denne dato kan få central
betydning bl.a. for udbetalingen. Se også punkt 33 »Frist for
afgørelse«. Borgeren kan klage over kommunens afgørelse om, at
sagen overgår eller ikke overgår til behandling efter reglerne om
førtidspension.
Har kommunen i sin afgørelse besluttet, at en sag
skal tages op til vurdering på et senere tidspunkt, der er fastsat af
kommunen, se lovens § 20, stk. 1, anses genoptagelsessagen for
påbegyndt den dato, der er fastsat i kommunens afgørelse om
tilkendelse af førtidspension. Genoptages en sag om
førtidspension før det fastsatte tidspunkt, eller uden at der
ved afgørelsen er truffet beslutning herom, anses genoptagelsessagen
for påbegyndt, den dato hvor der træffes afgørelse herom,
se bekendtgørelsens § 4, stk. 3.
Selvom der ikke er fastsat en dato for kontrol, skal
kommunen holde sig underrettet om pensionistens forhold. Kommunen skal bl.a.
påse, om der fortsat er ret til førtidspension, eller om der er
sket forandringer, der begrunder, at der rejses sag om frakendelse af
pension, se lovens § 44.
Ansøgning om førtidspension
13.
Efter lovens § 17 har en borger
mulighed for at anmode kommunen om, at der alene tages stilling til
spørgsmålet om førtidspension.
I sådanne tilfælde træffer kommunen afgørelse om,
at sagen på baggrund af den dokumentation, der allerede foreligger,
overgår direkte til behandling efter reglerne om førtidspension,
jf. lovens § 17, stk. 1, 3. pkt.
Sagen er påbegyndt den dato, hvor kommunen træffer
afgørelse om, at sagen på det foreliggende
dokumentationsgrundlag skal behandles som en sag om førtidspension, se
bekendtgørelsens § 4, stk. 2. Kommunen bør træffe
afgørelsen om at påbegynde sagen i umiddelbar tilknytning til
anmodningen.
Kommunen skal i disse tilfælde meddele den
pågældende, at behandlingen af sagen vil ske på grundlag af
den dokumentation, der allerede eksisterer, se bekendtgørelsens
§ 4, stk. 4. De foreliggende oplysninger anvendes til udarbejdelse af
borgerens ressourceprofil (se punkt 22) og til at udforme de krævede
redegørelser og faglige forklaringer efter lovens § 19, stk.
1.
Hvis dokumentationsgrundlaget er tilstrækkeligt, og
lovens betingelser for tilkendelse af førtidspension er opfyldt,
tilkendes der førtidspension. Hvis dokumentationsgrundlaget ikke er
tilstrækkeligt, eller hvis der på det foreliggende grundlag ikke
kan tages stilling til, i hvilket omfang arbejdsevnen er nedsat, gives der
afslag på tilkendelse af førtidspension. I sådanne
tilfælde skal kommunen herefter vurdere, om der er grundlag for at yde
anden form for hjælp efter den sociale eller anden lovgivning.
Sagsbehandling
Helhedsvurdering
14.
Det følger af § 5 i
retssikkerhedsloven, at kommunen skal behandle ansøgninger og
spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der
findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder
også rådgivning og vejledning. Kommunen skal desuden være
opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden
myndighed eller efter anden lovgivning.
Kommunen skal ud fra en helhedsvurdering træffe
afgørelse om, hvilket forsørgelsesgrundlag der er det rigtige i
den konkrete sag. Kommunen skal træffe afgørelsen i forhold til
alle de muligheder, der er for at få hjælp efter den sociale
lovgivning, og ikke kun tage stilling til den ydelse, borgeren eventuelt
konkret har søgt om. Kommunen kan således ikke nøjes med
at behandle en henvendelse om førtidspension i forhold til reglerne i
lov om social pension.
Senest 8 uger efter første henvendelse om
løbende hjælp til forsørgelse, skal kommunen foretage en
vurdering af pågældendes situation og behov på
længere sigt.
Kommunen skal skriftligt give pågældende, der
har søgt om en social ydelse, besked om kommunens vurdering, se
retssikkerhedslovens §§ 6-7.
Træffer kommunen afgørelse om, at borgeren
skal have en anden form for hjælp end den, pågældende
konkret har søgt om, har borgeren mulighed for at indbringe
afgørelsen for det sociale nævn efter de almindelige
klageregler.
Oplysning af sagen
15.
I retssikkerhedsloven er der fastsat
regler for indhentelse af de oplysninger, der er nødvendige for at
træffe afgørelse i en sag, herunder også i sager om
førtidspension. Der henvises til vejledning om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
Vedrørende indhentelse af fortrolige oplysninger
m.v. inden for den sociale lovgivning, henvises endvidere til
forvaltningsloven og straffeloven samt Justitsministeriets vejledning om
forvaltningsloven fra 1986.
Efter § 10 i retssikkerhedsloven har personer, der
søger om eller får hjælp efter den sociale lovgivning,
pligt til at medvirke til sagens oplysning. Borgeren har pligt til at
medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for at
afgøre om eller hvilken hjælp, pågældende er
berettiget til.
Kommunen kan efter § 12 i retssikkerhedsloven
indhente de oplysninger, der er eller må anses for nødvendige
for at behandle sagen.
Kommunen kan pålægge offentlige myndigheder at
give oplysninger og dokumentation. Udskrifter m.v. kan kræves uden
betaling.
Samtykke
16.
Kommunen bør så vidt
muligt indhente samtykke til at indhente oplysninger efter § 12, stk. 1,
i retssikkerhedsloven, selvom der uden samtykke kan afkræves
oplysninger af både myndigheder og private.
Kommunen skal oplyse borgeren om pligten til at give
oplysninger, som er nødvendige for at afgøre sagen, og om
kommunens adgang til at indhente oplysninger efter § 12 i
retssikkerhedsloven. Kommunen skal endvidere orientere om konsekvenserne af
et manglende samtykke.
Kommunen kan også sikre sig samtykke ved at oplyse
borgeren om, at kommunen efter § 12, stk. 3, i retssikkerhedsloven, vil
indhente specifikke typer af oplysninger, som er nødvendige til brug
for sagens behandling, hvis kommunen ikke inden for en vis frist hører
nærmere fra pågældende. Borgeren bør formentlig have
mindst 14 dage til at overveje spørgsmålet.
Nægter borgeren at give samtykke, må sagen
behandles på det foreliggende grundlag.
I de tilfælde, hvor det er kommunen, der rejser
pensionssagen, bør kommunen også forsøge at få
samtykke til at indhente de nødvendige oplysninger i sagen. Hvis et
samtykke ikke kan opnås i sådanne sager, hvor det er
nødvendigt for myndigheden at træffe en afgørelse og
dermed nødvendigt at indhente de relevante oplysninger, må
kommunen se bort fra, at der i videst muligt omfang skal være indhentet
et samtykke og alligevel indhente oplysningerne.
Hvilke oplysninger skal indhentes
17.
Det afhænger naturligvis af
karakteren af den enkelte sag, hvor omfattende oplysninger der skal foreligge
og eventuelt indhentes i forbindelse med behandlingen af sagen. I loven
stilles der en række krav til hvordan grundlaget for afgørelser
om førtidspension skal udformes og herunder hvilke oplysninger der
skal indhentes og hvordan.
I det følgende omtales reglerne for behandling af
sager om førtidspension og herunder hvilke oplysninger, der bør
foreligge, før en førtidspensionssag kan anses for
tilstrækkelig dokumenteret.
Grundlaget for afgørelser om
førtidspension
Loven:
§ 19.
Grundlaget for en
afgørelse om førtidspension skal bestå af
1) en redegørelse for, at arbejdsevnen ikke kan forbedres,
2) en redegørelse for den pågældendes ressourcer
samt mulighederne for at anvende og udvikle dem. Redegørelsen skal
udarbejdes i samarbejde med den pågældende, og dennes egen
opfattelse af forholdene skal udtrykkelig være anført,
3) den faglige forklaring på, hvorfor pågældendes
arbejdsevne anses for varigt nedsat,
4) den faglige forklaring på, at arbejdsevnen ikke lader sig
anvende til selvforsørgelse uanset mulighederne for støtte
efter den sociale eller anden lovgivning, eller
5) angivelse af en eller flere konkrete arbejdsfunktioner, den
pågældende med sin nedsatte arbejdsevne anses for at kunne
udføre.
Stk. 2.
Socialministeren fastsætter regler om
krav til undersøgelse af arbejdsevne samt om sagsbehandling og
fremgangsmåde i forbindelse med påbegyndelse og behandling af
sager om førtidspension.
18.
Som nævnt i punkt 12 er
hovedreglen, at kommunen først kan påbegynde en sag om
førtidspension, når det er dokumenteret, at arbejdsevnen ikke
kan forbedres. Tilsvarende stilles der i lovens § 19 en række krav
til selve grundlaget for en afgørelse om førtidspension
uanset om der er tale om en tilkendelse eller et afslag.
Kommunen skal udarbejde en redegørelse for den
pågældendes ressourcer, og de muligheder der er for at anvende
eller udvikle dem. Redegørelsen skal udarbejdes i et samarbejde med
borgeren, og borgerens egen opfattelse af ressourcerne og mulighederne for at
udvikle/anvende dem skal fremgå. I tilfælde af, at det ikke er
muligt at forbedre arbejdsevnen, skal der redegøres herfor. Dette vil
ofte kunne baseres på den dokumentation, der er indhentet i forbindelse
med, at kommunen har truffet afgørelse om at påbegynde sagen.
Men i de tilfælde, hvor borgeren har ansøgt om at få
påbegyndt en sag om førtidspension, kan redegørelsen
være ufuldstændig.
På grundlag af denne redegørelse skal der
udarbejdes en faglig forklaring - en dokumenteret vurdering på, om
arbejdsevnen er varigt nedsat, og om det er i et sådant omfang, at den
pågældende ikke vil kunne blive selvforsørgende, eller om
vedkommende på trods af den nedsatte arbejdsevne må anses for at
kunne blive selvforsørgende gennem beskæftigelse. Hvis det
sidste er tilfældet, skal kommunen angive en eller flere konkrete
arbejdsfunktioner, som borgeren vil kunne udføre.
Disse krav til dokumentationsgrundlaget skal være
styrende for sagsbehandlingen, og dokumentationen skal fremgå af
afgørelsen om tilkendelse eller afslag på førtidspension.
Hensigten med kravene i lovens § 19 er at opnå en større
ensartethed i sagsbehandlingen, medinddragelse af borgeren, ligebehandling og
et dokumenteret grundlag for den endelige afgørelse.
Bekendtgørelsen:
§ 6.
Reglerne i
bekendtgørelse nr. 543 af 28. maj 2002 om beskrivelse, udvikling og
vurdering af arbejdsevne finder anvendelse på sager om
førtidspension herunder på sager, der skal genoptages, jf.
§ 4, stk. 3.
§ 7.
Dokumentationsgrundlaget
for at påbegynde og behandle sager om førtidspension, jf. lovens
§§ 18-20, skal udarbejdes efter reglerne i bekendtgørelsen om
beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne.
Stk. 2.
Er dokumentationsgrundlaget, jf. stk. 1,
ikke tilstrækkelig til at kunne opfylde de krav, der i lovens
§ 19, stk. 1, stilles til grundlaget for en afgørelse om
førtidspension, indhentes de nødvendige oplysninger.
§ 8.
I sager, der
påbegyndes efter anmodning, jf. lovens § 17, stk. 1, 3. pkt.,
indhentes der ikke yderligere oplysninger. Grundlaget for afgørelse om
førtidspension i disse sager skal udarbejdes efter reglerne i lovens
§ 19, stk. 1, ud fra de foreliggende oplysninger.
Arbejdsevnemetoden
19.
Udformningen af
dokumentationsgrundlaget for at træffe afgørelse om at
påbegynde en sag om førtidspension efter lovens § 18, og af
grundlaget for afgørelser om førtidspension efter lovens
§ 19, skal ske efter de regler, der er fastsat i
arbejdsevne-bekendtgørelsen. Arbejdsevne-bekendtgørelsen
indeholder regler for, hvordan en borgers ressourcer skal beskrives -
herunder hvilke muligheder der er for at udvikle ressourcerne. Desuden
indeholder arbejdsevne-bekendtgørelsen regler for, hvordan denne
beskrivelse omsættes til en vurdering af pågældendes
arbejdsevne.
Arbejdsevne-bekendtgørelsen, der er udstedt i
henhold til aktivloven, skal også anvendes ved behandling af sager om
revalidering og fleksjob, og kan være blevet taget i anvendelse
på et tidligere tidspunkt i det samlede sagsforløb, fx i
forbindelse med en sygedagpenge- eller kontanthjælpssag.
Når sagen overgår til behandling med henblik
på afklaring af spørgsmålet om førtidspension, vil
der derfor ofte være opbygget et dokumentationsgrundlag efter de samme
regler, som skal anvendes i sagen om førtidspension. Hvis det
indhentede dokumentationsgrundlag ikke er tilstrækkeligt til at tage
stilling til, om der kan påbegyndes en sag om førtidspension,
skal den manglende dokumentation indhentes.
Det dokumentationsgrundlag, der skal udarbejdes efter
arbejdsevne-bekendtgørelsen, skal opbygges indtil det er
tilstrækkeligt til at kunne opfylde de krav, der stilles i lovens
§ 19, stk. 1, se § 7, stk. 2 i bekendtgørelsen.
Tilsvarende finder arbejdsevne-bekendtgørelsen
anvendelse ved genoptagelse af sager om førtidspension, der er
tilkendt efter de regler der gælder fra 1. januar 2003, sådan at
dokumentationsgrundlaget bliver ajourført med de eventuelle
forandringer, der kan være indtrådt.
Er sagen om førtidspension påbegyndt på
grundlag af borgerens ansøgning, skal der tages stilling til, om der
kan tilkendes førtidspension eller ej ud fra de foreliggende
oplysninger. De foreliggende oplysninger anvendes til udarbejdelse af
borgerens ressourceprofil (se punkt 22) og til at udforme de krævede
redegørelser og faglige forklaringer efter lovens § 19, stk. 1.
Hvis dokumentationsgrundlaget er tilstrækkeligt, og lovens betingelser
for tilkendelse af førtidspension er opfyldt, tilkendes der
førtidspension. Hvis dokumentationsgrundlaget ikke er
tilstrækkeligt, eller hvis der på det foreliggende grundlag ikke
kan tages stilling til, i hvilket omfang arbejdsevnen er nedsat, gives der
afslag på tilkendelse af førtidspension. I sådanne
tilfælde skal kommunen herefter vurdere, om der er grundlag for at yde
anden form for hjælp efter den sociale eller anden lovgivning.
I sager om førtidspension, der påbegyndes,
fordi det er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved
aktiverings-, revalidering-, behandlingsmæssige eller andre
foranstaltninger skal arbejdsevne-bekendtgørelsen også anvendes.
I sager, hvor der fx er tale om en akut livstruende sygdom uden
behandlingsmuligheder, skal sagsbehandlingen ske hurtigt. I disse sager vil
det være åbenbart, at tage stilling til den
pågældendes ressourcer, og derfor relativt enkelt at udforme den
pågældende borgers ressourceprofil, idet kommunen har vurderet,
at det er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.
Ressourceprofilen skal alligevel udformes, dels for at sikre at de relevante
forhold er undersøgt og dels for at sikre den nødvendige
dokumentation til brug for begrundelse og afgørelse
For en uddybende vejledning om sagsbehandlingen
vedrørende beskrivelse og vurdering af arbejdsevne henvises der til
Socialministeriets publikation: »Arbejdsevnemetode Metode til beskrivelse,
udvikling og vurdering af arbejdsevne«, 2001.
Arbejdsevne-bekendtgørelsen:
§ 5.
Kommunen vurderer
arbejdsevnen, jf. §§ 6-8, på grundlag af en samlet beskrivelse og
vurdering af borgerens faglige og personlige ressourcer, udviklingsmuligheder
og barrierer sammenholdt med en vurdering af hvilke konkrete jobfunktioner,
som borgeren kan varetage på arbejdsmarkedet.
20.
Den helt centrale vurdering i sager om
førtidspension er, om arbejdsevnen er varigt nedsat i forhold til
ethvert erhverv, og om arbejdsevnen er så nedsat, at det ikke er muligt
at blive selvforsørgende gennem beskæftigelse.
Arbejdsevne-bekendtgørelsen fastsætter, hvordan arbejdsevnen
skal beskrives og vurderes.
Arbejdsevne vurderes ved at sammenholde en borgers
ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer med de jobfunktioner, der er
på arbejdsmarkedet, se § 5 i arbejdsevne-bekendtgørelsen.
Arbejdsevnen kan således ikke vurderes uafhængigt af
arbejdsmarkedet. Sagsbehandlingen består i at lave en beskrivelse og en
vurdering af borgerens ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer.
Når der foreligger en samlet beskrivelse og vurdering, skal borgerens
arbejdsevne vurderes ved at se på, om og på hvilken måde
pågældendes ressourcer kan anvendes på arbejdsmarkedet.
Borgerens ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer
skal derfor beskrives og vurderes, indtil der er indhentet
tilstrækkelig dokumentation til, at kommunen kan tage stilling til, om
der resterer en arbejdsevne, der kan gøre beskæftigelse mulig
eller ej.
Hvis der i den forudgående sagsbehandling ikke er
indhentet tilstrækkelige oplysninger til, at det kan dokumenteres, at
arbejdsevnen er varigt nedsat i forhold til ethvert erhverv, skal disse
oplysninger indhentes.
Selve beskrivelsen og vurderingen af ressourcer m.v. samt
vurderingen af arbejdsevnen sker efter §§ 6-8 i
arbejdsevne-bekendtgørelsen, se punkt 19-31.
Beskrivelse og vurdering af ressourcer m.v.
21.
Som hovedregel forudsætter
påbegyndelse af en sag om førtidspension, at de relevante
muligheder for at forbedre arbejdsevnen har været afprøvet i
praksis, og at der foreligger dokumentation for, at arbejdsevnen ikke varigt
kan forbedres. Når der skal tages stilling til, om der kan
påbegyndes en sag om førtidspension, og når grundlaget for
afgørelse om førtidspension efter lovens § 19 skal
udarbejdes, arbejdes der videre med det foreliggende dokumentationsmateriale.
Som følge af, at reglerne for beskrivelse og vurdering af arbejdsevne
også skal anvendes i sager om revalidering og fleksjob, vil der ofte
allerede være udarbejdet en ressourceprofil. I sådanne sager
ajourføres ressourceprofilen og eventuelt manglende oplysninger
indhentes. Er arbejdsevne-bekendtgørelsen ikke tidligere bragt i
anvendelse i sagen, udarbejdes borgerens ressourceprofil fra grunden med
henblik på at kunne vurdere borgerens arbejdsevne og træffe
afgørelse om førtidspension.
Det fremgår af §§ 6-7 i
arbejdsevne-bekendtgørelsen, hvilke elementer ressourceprofilen
består af, og hvordan beskrivelsen/vurderingen skal foretages.
Ressourceprofilen
Arbejdsevne-bekendtgørelsen:
§ 6.
Som redskab til og ramme
for en beskrivelse og vurdering af borgerens ressourcer, udviklingsmuligheder
og barrierer i forhold til at kunne indgå i jobfunktioner på
arbejdsmarkedet udarbejdes en ressourceprofil.
Stk. 2.
Ressourceprofilen består af
følgende elementer:
Uddannelse
Arbejdsmarkedserfaring
Interesser
Sociale kompetencer, herunder konfliktberedskab
Omstillingsevne
Indlæringsevne, herunder intelligens
Arbejdsrelevante ønsker
Præstationsforventninger
Arbejdsidentitet
Bolig og økonomi
Sociale netværk
Helbred
Stk. 3.
I beskrivelsen og vurderingen af borgerens
ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer kan der efter en individuel
vurdering indgå andre arbejdsmarkedsrelevante forhold.
22.
Arbejdsevnebekendtgørelsens
§ 6 indeholder ressourceprofilens elementer. Elementerne udgør
tilsammen de forhold, der skal beskrives og vurderes for at kunne belyse
arbejdsevnen. Det er kun de oplysninger, der har betydning for vurderingen af
arbejdsevnen, der skal indhentes. Det er således ikke alle forhold ved
fx »sociale netværk«. der skal beskrives. Men det er vigtigt, at alle
oplysninger, der har betydning for vurderingen af arbejdsevnen, medtages.
Hvis der i den konkrete sag er andre arbejdsmarkedsrelevante forhold, som
ikke er omfattet af ressourceprofilens elementer, skal disse også
beskrives.
Udarbejdelsen af ressourceprofilen skal være
styrende for sagsbehandlingsforløbet og dermed for indhentningen af de
oplysninger, der tilsammen udgør dokumentationen i sagen. Den
færdige ressourceprofil udarbejdet efter
arbejdsevne-bekendtgørelsens §§ 6-7 udgør grundlaget for
de afgørelser, som kommunen træffer.
I bemærkningerne til lovforslaget om
førtidspensionsreformen omfatter ressourceprofilen 14 elementer til
afklaring af en borgers arbejdsevne. Som det fremgår af § 6 i
arbejdsevne-bekendtgørelsen, omfatter ressourceprofilen 12 elementer,
hvilket skyldes at elementerne Intelligens og Konfliktberedskab
er omfattet af henholdsvis Indlæringsevne og Sociale
kompetencer.
Elementerne i ressourceprofilen skal bruges til at
beskrive og vurdere borgerens ressourcer, udviklingsmuligheder og
barrierer.
Ved ressourcer forstås borgerens evne til at
varetage forskellige jobfunktioner på arbejdsmarkedet. Der kan
være tale om ressourcer, som borgeren anvender i sin nuværende
situation, og som borgeren direkte vil kunne anvende på
arbejdsmarkedet. Der kan også være tale om ressourcer, som ikke
direkte kan anvendes på arbejdsmarkedet, men som potentielt kan
udvikles til at kunne anvendes på arbejdsmarkedet.
På baggrund af ressourcerne skal
udviklingsmulighederne beskrives og vurderes. Der kan være tale om
udvikling af helt nye ressourcer eller en videreudvikling af ressourcer, som
borgeren allerede har, men som ikke uden en yderligere indsats kan anvendes
direkte på arbejdsmarkedet.
Endelig skal barriererne for at udvikle eller anvende de
fundne ressourcer beskrives. De barrierer, der er fundet i forhold til et af
ressourceprofilens elementer, kan have betydning for vurderingen af andre
elementer.
Ved arbejdet med ressourceprofilen i forhold til personer
med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne skal de særlige behov og
forhold, der gælder for denne gruppe, tages med i betragtning. Der skal
således også fokuseres på restitueringsmulighederne og
på behovene for kompensation, herunder hjælpemidler,
transportmuligheder m.v.
De 12 elementer, der udgør ressourceprofilen, er
ikke opstillet i en prioriteret rækkefølge. Det afhænger
af den konkrete sag, hvilke elementer der må tillægges
størst betydning, men hvert element kan have betydning for den samlede
vurdering af arbejdsevnen. Ofte vil det ikke på forhånd kunne
vurderes hvilke elementer, det vil være relevant at arbejde med, men i
takt med at kendskabet til borgerens situation uddybes, vil det blive
tydeligere, hvad der skal undersøges nærmere. Afhængig af
den konkrete sag vil nogle elementer kunne beskrives ganske kort, mens andre
skal undersøges meget grundigt.
I det følgende defineres indholdet i
ressourceprofilens enkelte elementer, hvor de faktiske ressourcer,
udviklingsmulighederne og barriererne skal beskrives og vurderes:
A.
Uddannelse. De formelle kompetencer, der
er opnået gennem påbegyndte, fuldførte og afbrudte skole-,
uddannelses- og kursusforløb. Formålet er at beskrive, hvilke
jobfunktioner borgeren kan varetage på baggrund af sin uddannelse og
afdække, om der er behov og mulighed for at sætte relevante
uddannelsesaktiviteter eller andre aktiviteter i gang.
B.
Arbejdsmarkedserfaring. De
kvalifikationer, formelle som uformelle, der er opnået i
ansættelsesforhold eller andre jobmæssige sammenhænge.
Formålet er at afdække, hvilke kvalifikationer der umiddelbart
kan anvendes, og hvilke der kan udbygges fx gennem jobtræning eller
uddannelse.
C.
Interesser. De interesser, der er
udtryk for ressourcer, som reelt kan anvendes eller udvikles i forhold til
beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Formålet er at beskrive
de interesseområder, der kan have betydning for at afklare borgerens
ressourcer i forhold til fremtidige beskæftigelsesmuligheder.
D.
Sociale kompetencer, herunder
konfliktberedskab. De kompetencer, der har betydning for at kunne
begå sig på en arbejdsplads, fx personlige hygiejne, almindelig
fremtræden og forståelse for spilleregler i forhold til ledere og
kolleger. Med hensyn til konfliktberedskab afklares de typiske
reaktionsmønstre, når der opstår konflikter.
Formålet er at beskrive, om borgeren har gode eller dårlige
forudsætninger for at fungere på en arbejdsplads og for at tackle
konflikter, som kan opstå i det daglige samarbejde.
E.
Omstillingsevne. De erfaringer der er
opnået med at skulle tilpasse sig og fungere i nye og uvante
sammenhænge. Det kan eksempelvis være at omstille sig til at
være på arbejdsmarkedet, at arbejde i en anden jobfunktion eller
at arbejde med nye og ukendte mennesker. Formålet er at beskrive og
evt. udvikle borgerens omstillingsevne i relation til at komme (tilbage)
på arbejdsmarkedet.
F.
Indlæringsevne, herunder
intelligens. De erfaringer der er opnået med at tilegne sig ny
viden eller kunnen. Det angives på hvilke områder borgeren har
let eller svært ved at lære nyt fx kan nogle personer
være gode til det boglige, andre til det praktiske. Formålet er
at afdække borgerens positive og negative erfaringer med
læreprocesser, for at kunne vurdere udviklingsmulighederne og hvilke
(nye) jobfunktioner, der er mulige.
G.
Arbejdsrelevante ønsker. De
ønsker borgeren har om fremtidig beskæftigelse. Formålet
er at der så vidt muligt tages udgangspunkt i borgerens egne
ønsker til uddannelse og fremtidig beskæftigelse.
H.
Præstationsforventninger. De
positive eller negative forventninger borgeren har til egne
præstationer på arbejdsmarkedet og præstationer i
øvrigt. Formålet er at beskrive borgerens egen tro på
muligheden for at fungere på arbejdsmarkedet, da det kan være
afgørende for, hvordan det faktisk går. Det kan også
handle om situationer, hvor det er nødvendigt at nedtone borgerens
forventninger, fordi disse viser sig at være urealistisk
høje.
I.
Arbejdsidentitet. De forestillinger
borgeren har om at have et arbejde i fremtiden kan pågældende
se sig selv som selvforsørgende og med hvilket tidsperspektiv.
Formålet er at beskrive borgerens arbejdsidentitet, da det har
betydning for borgerens lyst til og tro på muligheden for at komme
(tilbage) på arbejdsmarkedet.
J.
Bolig og økonomi. De forhold der
karakteriserer borgerens boligsituation og økonomi. Formålet er
at beskrive, om borgeren fx har en stabil boligsituation, dvs., om borgeren
har en såkaldt base i forhold til at kunne fungere i et job.
Beskrivelsen tjener til at afklare, hvilke forhold der påvirker
borgerens ønske om at anvende eller udvikle sin arbejdsevne i negativ
eller positiv retning
K.
Sociale netværk. De forhold der
karakteriserer borgerens sociale netværk og støtte i
netværket. Ved sociale netværk forstås familieforhold,
venskaber og omgangskreds. Formålet er at afdække, om der er
praktisk eller psykisk opbakning i hjemmet eller omgangskredsen, til at
borgeren får en fast tilknytning til arbejdsmarkedet.
L.
Helbred. De diagnosticerede fysiske og
psykiske lidelser samt borgerens egen oplevelse af eget helbred. Det skal
beskrives, om der foreligger dokumenteret fysisk eller psykisk sygdom, dvs.
foreligger der objektive fund ved den lægelige sygdomsbeskrivelse. Er
der uoverensstemmelse mellem borgerens opfattelse af eget helbred og de
lægelige fund, beskrives dette. I tilfælde af psykisk sygdom
beskrives, om der er tale om en kronisk psykisk sygdom. Helbredsforhold
handler også om at belyse, om borgeren har et misbrug af rusmidler.
Formålet er at beskrive, om der er behandlingsmuligheder, og hvilken
betydning sygdommen har for evnen til at udføre arbejdsopgaver eller
jobfunktioner herunder om borgeren har et skånebehov som kan
afhjælpes ved brug af hjælpemidler, mindre belastende arbejde el.
lign. Varigheden af et skånebehov skal også belyses.
Som regel vil langt de fleste forhold med relevans for
arbejdsmarkedet relatere sig til en eller flere af ovennævnte
elementer.
Det kan være forhold, som i det konkrete
tilfælde viser sig at have betydning for borgerens tilknytning til
arbejdsmarkedet, men som ikke rummes af de 12 elementer. Det kan fx
være forhold, som man ellers ikke tillægger nogen umiddelbar
betydning, men som hos en enkelt borger viser sig at være en
særlig ressource eller barriere for tilknytningen til
arbejdsmarkedet.
Det skal skriftligt begrundes i sagen, når andre
arbejdsmarkedsrelevante forhold inddrages.
Udarbejdelse af ressourceprofilen
23.
Den samlede ressourceprofil danner
grundlaget for vurderingen af borgerens arbejdsevne. Kommunen kan
først foretage den endelige vurdering af arbejdsevnen i forhold til
betingelserne for førtidspension, når ressourceprofilen er
grundigt beskrevet og vurderet, og når det er dokumenteret, at der ikke
er yderligere udviklingsmuligheder.
Der er ikke krav om, at elementerne i ressourceprofilen
skal beskrives i en bestemt rækkefølge, da det afhænger af
forholdene i den konkrete sag. Der er heller ikke krav om, at samtlige
elementer skal være beskrevet og vurderet, men det bør
fremgå af dokumentationen i sagen, hvorfor det ikke er fundet relevant
at beskrive et eller flere elementer i en konkret sag.
Det er ikke et mål i sig selv, at udarbejdelsen af
ressourceprofilen skal omfatte en grundig beskrivelse af alle elementer.
Sagsbehandlingen må ikke foregå mekanisk, sådan at alle
elementer automatisk inddrages, eller ved at alle elementer undersøges
lige meget. En automatisk og intensiv afdækning af alle elementerne kan
medføre en overoplysning af sagen, hvilket er i strid med
forvaltningslovens § 32. Samtidig kan det medføre et
uhensigtsmæssigt tidsforbrug.
Udarbejdelsen af ressourceprofilen er reguleret af
§ 7 i arbejdsevne-bekendtgørelsen.
Medinddragelse af borgeren
Arbejdsevne-bekendtgørelsen:
§ 7.
Udarbejdelsen og
anvendelsen af ressourceprofilen skal tage udgangspunkt i en samtale
med borgeren. Denne dialog er afgørende for hvilke elementer i
ressourceprofilen, som det er relevant at arbejde videre med, og i hvilket
omfang elementerne skal beskrives og vurderes i forhold til kravene på
arbejdsmarkedet.
24.
Sagsbehandlingen vedrørende
ressourceprofilen skal tage udgangspunkt i en samtale med borgeren. Det
betyder, at beskrivelsen af borgerens ressourcer, udviklingsmuligheder og
barrierer skal påbegyndes på grundlag af en dialog med borgeren.
Det er afgørende, at der indledes et konstruktivt samarbejde om
udformningen af ressourceprofilen ikke alene for at sikre en grundig og
korrekt beskrivelse af ressourcer og barrierer men også for at kunne
påbegynde og understøtte en udviklingsproces.
Udviklingen af ressourcer sker ikke blot gennem de tilbud,
kommunen råder over efter lovgivningen (fx revalidering), men
også gennem selve sagsbehandlingsprocessen, hvor de beskrevne
ressourcer og muligheder kan føre til en synliggørelse og
erkendelse af, at selvforsørgelse gennem beskæftigelse er en
mulighed.
Udarbejdelsen af ressourceprofilen skal
gennemføres, også selvom borgeren ikke ønsker at
indgå i en konstruktiv dialog med fokus på ressourcer og
udviklingsmuligheder. Har borgeren på grund af særlige forhold fx
svær sindslidelse ikke mulighed for at indgå i det nære
samarbejde, skal kommunen bestræbe sig på at varetage borgerens
interesser og inddrage borgerens synspunkter i videst muligt omfang. Kommunen
skal også være opmærksom på borgerens mulighed for at
lade sig repræsentere eller bistå af en anden person
(bisidder).
Borgeren har i henhold til retssikkerhedsloven pligt til
at medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for
at træffe afgørelse i sagen. Borgeren har derfor også
pligt til at medvirke til redegørelsen for pågældendes
arbejdsevne. Bidrager borgeren ikke aktivt til sagens oplysning, kan der
indtræde processuel skadevirkning.
Det vil sige, at afstår borgeren fra at medvirke til
at oplyse sagen fuldt ud, med den virkning at borgerens arbejdsevne ikke kan
afklares, så må afgørelsen træffes på det
foreliggende grundlag, hvilket kan føre til afslag på
førtidspension.
Elementerne i ressourceprofilen skal vægtes
individuelt i forhold til den betydning, de har for den enkelte borgers
arbejdsevne. Det betyder, at nogle elementer skal undersøges og
beskrives meget grundigt, mens det samme ikke gør sig gældende
for andre elementer.
Vægtningen af de forskellige elementer og
sammenhængene mellem dem bliver tydeligere gennem
sagsbehandlingsforløbet. Det vil ligeledes blive tydeligere, hvilke
elementer det er centralt at arbejde videre med.
Adskillelse mellem beskrivelse og vurdering
Arbejdsevne-bekendtgørelsen:
§ 7
Stk. 2.
I beskrivelsen og vurderingen af de
udvalgte elementer skal indgå:
1) Borgerens faktiske ressourcer, der kan anvendes i forhold til
arbejdsmarkedet.
2) Mulighederne for yderligere udvikling af borgerens ressourcer i
forhold til arbejdsmarkedet.
3) Mulighederne for at reducere eller fjerne de barrierer, der kan
gøre det vanskeligt for borgeren at anvende eller udvikle sine
ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet.
25.
Der skal foretages en beskrivelse og
en vurdering af elementerne i ressourceprofilen. Såvel beskrivelsen som
vurderingen skal vedrøre de ressourcer, som vil kunne anvendes
på arbejdsmarkedet. Hvis det er konstateret, at der er nogle barrierer
for at anvende en ressource på arbejdsmarkedet, indgår dette i
den samlede beskrivelse og vurdering.
Dernæst skal mulighederne for at udvikle
ressourcerne og/eller at reducere eller fjerne barriererne beskrives og
vurderes.
Beskrivelsen skal holdes adskilt fra vurderingen,
således at det tydeligt fremgår hvilken dokumentation, der ligger
til grund for vurderingen. Der skal således skelnes mellem:
Beskrivelser, der udarbejdes på baggrund af dialogen med
borgeren og de indhentede oplysninger.
Faglige vurderinger, som foretages på grundlag af sagens
oplysninger.
Beskrivelsen skal:
angive sagens faktuelle oplysninger og centrale vurderinger fra
andre.
være relevant og saglig dvs., at kun det, der efter en
socialfaglig vurdering er relevant i forhold til den konkrete afklaring og
afgørelse, skrives ned
være konkret og præcis fx skal en
lægeerklæring ikke gengives ordret, men det væsentligste
indhold skal skrives ned
være neutral dvs., at udvælgelsen af de relevante
oplysninger foregår neutralt, og at beskrivelsen ikke indeholder
værdiladede sætninger, der kan tolkes forskelligt.
En socialfaglig vurdering er sagsbehandlerens
bedømmelse af de oplysninger og den dokumentation, der er indhentet
til afklaring af borgerens ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet.
Bedømmelsen skal være baseret på borgerens og de
foreliggende oplysninger, analyseret og sammenholdt med sagsbehandlerens
socialfaglige viden og praksiserfaring.
En løbende, fremadrettet proces
Arbejdsevne-bekendtgørelsen:
§ 7
Stk. 3.
Elementerne i ressourceprofilen beskrives
og vurderes i en løbende fremadrettet proces i takt med afklaringen og
udviklingen af borgerens ressourcer i forhold til kravene på
arbejdsmarkedet. Borgerens eget bidrag til oplysning af sagen skal
indarbejdes i ressourceprofilen.
26.
Udarbejdelsen af ressourceprofilen
sker i en fremadrettet løbende proces, hvor dokumentationen udbygges.
Når sagen overgår til behandling efter reglerne om
førtidspension, vil der ofte være udarbejdet en ressourceprofil
i forbindelse med, at der er taget stilling til, om pågældende
skal tilbydes revalidering eller fleksjob. I sådanne tilfælde
skal ressourceprofilen opdateres med nye oplysninger og med de oplysninger,
der kræves for at tage stilling til, om der kan tilkendes
førtidspension.
Det betyder også, at elementer, som tidligere i
processen har syntes irrelevante at inddrage, på grund af nye
oplysninger kan blive relevante at beskrive. Omvendt kan det også vise
sig, at tidligere beskrevne elementer kan blive irrelevante senere i
processen.
Denne kontinuitet og løbende opdatering af
ressourceprofilen gælder ikke blot med hensyn til hvilke elementer, der
skal beskrives, men også for selve vurderingen af ressourcer,
udviklingsmuligheder og barrierer.
Borgerens eget bidrag til oplysning af sagen skal
ligeledes løbende indarbejdes i ressourceprofilen.
Indhentelse af oplysninger
Arbejdsevne-bekendtgørelsen:
§ 7
Stk. 4.
Kommunen skal på grundlag af den
samlede beskrivelse og vurdering af elementerne i ressourceprofilen efter
stk. 2 tage stilling til, om der er behov for at indhente yderligere
oplysninger eller sætte aktiviteter i gang, der kan afklare eller
forbedre borgerens arbejdsevne, jf. § 9.
27.
På grundlag af den til enhver
tid forekommende samlede beskrivelse og vurdering af elementerne i
ressourceprofilen skal kommunen tage stilling til, om der er grundlag for at
indhente yderligere oplysninger, eller om der kan sættes aktiviteter i
gang, der kan afklare eller forbedre borgerens arbejdsevne.
Hvis den foreløbige beskrivelse og vurdering efter
ressourceprofilen dokumenterer, at det vil være relevant fx at
igangsætte en bestemt type revalidering, skal der ikke indhentes
yderligere oplysninger om borgerens ressourcer.
Det er de betingelser, der gælder for de forskellige
tilbud efter aktivloven og pensionsloven, der er afgørende for,
hvornår der er indhentet tilstrækkeligt med oplysninger.
Arbejdsevne-bekendtgørelsen:
§7
Stk. 5.
Til brug ved beskrivelse og vurdering af
elementerne i ressourceprofilen skal kommunen tage stilling til hvilke
oplysninger, der skal indhentes fra læge, hospital,
revalideringsinstitution, virksomheder, de faglige organisationer,
arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskassen m.fl.
28.
I arbejdet med ressourceprofilen skal
kommunen tage stilling til, hvilke oplysninger der er behov for at indhente
fra fx læge, hospital, revalideringsinstitution, virksomheder, de
faglige organisationer, arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskassen
m.fl.
Når der indhentes oplysninger og vurderinger fra fx
praktiserende læger, speciallæger og andre, er det vigtigt, at
kommunen er opmærksom på, at det er kommunen, der har kompetencen
og ansvaret for at foretage den samlede vurdering og for at træffe
afgørelser om borgerens arbejdsevne. De oplysninger og vurderinger,
som kommunen modtager fra andre samarbejdspartnere, vil som oftest
vedrøre et enkelt element i ressourceprofilen. Disse
samarbejdspartnere kan og skal således ikke vurdere borgerens
arbejdsevne. Det er i den forbindelse vigtigt, at kommunen redegør
klart for formålet med at indhente oplysningerne, fx en
lægeerklæring.
Til brug for beskrivelsen og vurderingen af de enkelte
elementer kan det være nødvendigt at inddrage de relevante
fagpersoner. Hvis et enkelt element skal undersøges meget grundigt,
kan det således være nødvendigt at inddrage interne eller
eksterne konsulenter, eksempelvis lægekonsulenter, kommunale
fagkonsulenter, amtskommunale konsulenter eller handicapkonsulenter.
Arbejdsevne-bekendtgørelsen:
§7
Stk. 6.
Der skal ikke indhentes flere oplysninger,
end det er nødvendigt for at beskrive, udvikle og vurdere borgerens
ressourcer som grundlag for vurdering af borgerens arbejdsevne.
Stk. 7.
Der skal ikke indhentes yderligere
oplysninger, hvis kommunen vurderer, at arbejdsevnen er tilstrækkelig
til at kunne varetage et job på normale vilkår herunder efter
overenskomsternes sociale kapitler.
29.
Der skal kun indhentes oplysninger,
der er relevante for beskrivelsen og vurderingen af arbejdsevnen. Der skal
ikke indhentes yderligere oplysninger hvis:
sagen er påbegyndt efter borgerens anmodning efter reglerne i
lovens § 17, stk. 1, 3. pkt. Grundlaget for afgørelse om
førtidspension skal i disse sager udarbejdes ud fra de foreliggende
oplysninger, se § 8 i bekendtgørelsen,
dokumentationsgrundlaget på grund af særlige forhold fx
alvorlig sygdom er tilstrækkeligt til, at der umiddelbart kan
træffes afgørelse om førtidspension,
dokumentationsgrundlaget er tilstrækkeligt til at kunne
træffe afgørelse om tilkendelse eller afslag på
førtidspension.
Ressourceprofilen forelægges for borgeren
Arbejdsevne-bekendtgørelsen:
§
7
Stk. 8.
Kommunen skal forelægge den samlede
beskrivelse og vurdering af ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer for
borgeren. Hvis borgeren er uenig i beskrivelser og vurderinger, skal kommunen
tage stilling til, om der er grundlag for at fastholde beskrivelsen og
vurderingen på trods af uenigheden. Hvis kommunen vælger at
fastholde beskrivelsen og vurderingen, skal borgerens bemærkninger
tilføjes, således at de kan indgå i den samlede vurdering
af arbejdsevnen.
30.
Kommunen skal forelægge den
samlede beskrivelse og vurdering af ressourcer, udviklingsmuligheder og
barrierer for borgeren. Borgeren får hermed indsigt i, hvordan
ressourcer m.v. er blevet beskrevet og vurderet.
Borgeren skal have mulighed for at komme med
bemærkninger til beskrivelsen eller vurderingen, såfremt
pågældende er uenig heri. Herefter skal kommunen tage stilling
til, om beskrivelsen og vurderingen fastholdes. I tilfælde heraf skal
borgerens bemærkninger fremgå af ressourceprofilen. Desuden skal
kommunens faglige forklaring på at fastholde beskrivelsen eller
vurderingen fremgå.
Der kan ikke ankes over selve ressourceprofilen, men de
afgørelser, der træffes på grundlag af beskrivelser og
vurderinger i ressourceprofilen, kan ankes.
Den samlede vurdering af arbejdsevnen og
afgørelse om førtidspension
Loven:
§ 20.
Kommunalbestyrelsen
træffer afgørelse om tilkendelse af førtidspension,
når det efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger
må anses for dokumenteret, at en person ikke kan blive
selvforsørgende, jf. § 16. Kommunalbestyrelsen kan samtidig
beslutte, at en sag skal genoptages til vurdering på et senere fastsat
tidspunkt.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen træffer
afgørelse om afslag på førtidspension, når det
efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må
anses for dokumenteret, at en person ved konkret angivne arbejdsfunktioner
enten umiddelbart eller ved en nærmere angivet indsats, jf. § 16,
kan blive selvforsørgende.
Stk. 3.
Inden der træffes afgørelse om
førtidspension, skal den person, som afgørelsen
vedrører, have tilbud om i et møde at udtale sig over for den
eller de personer, der skal træffe afgørelsen.
Arbejdsevne-bekendtgørelsen:
§ 8.
Kommunen vurderer
borgerens arbejdsevne på grundlag af den samlede beskrivelse og
vurdering af elementerne i ressourceprofilen, jf. §§ 6 - 7. Ved
vurderingen af arbejdsevnen skal ressourceprofilens elementer omsættes
til konkrete jobfunktioner, der skal findes i rimeligt omfang på
arbejdsmarkedet.
Stk. 2.
Ved bedømmelsen af arbejdsevnen
må kommunen ikke tage hensyn til eventuelle strukturproblemer på
arbejdsmarkedet.
31.
Afgørelse om
førtidspension træffes af den myndighed, der efter loven har
kompetence til at træffe afgørelse om førtidspension.
Myndigheden har pligt til at sørge for, at sagen er
tilstrækkeligt oplyst. Afgørelsen træffes ud fra en samlet
vurdering af alle relevante oplysninger i sagen.
Myndigheden har ansvaret for, at der træffes
juridisk korrekte afgørelser, der er i overensstemmelse med
pensionslovens regler og praksis på området.
Det er de faktiske oplysninger om arbejdsevnen, som
beskrevet og dokumenteret, der sammenholdt med lovens regler m.v., giver
myndigheden grundlaget for at kunne træffe afgørelse om
førtidspension.
Arbejdsevnen vurderes på grundlag af den samlede
beskrivelse og vurdering af borgerens ressourcer, udviklingsmuligheder og
barrierer ved at sammenholde disse med de konkrete jobfunktioner, der findes
i rimeligt omfang på arbejdsmarkedet, se punkt 10.
Vurderingen forudsætter, at kommunen har et godt og
bredt kendskab til de generelle arbejdsmarkedsforhold. Samarbejdet med
arbejdsmarkedsaktørerne er også af central betydning dvs.
arbejdsformidlingerne, beskæftigelseskonsulenter,
arbejdsløshedskasser, de faglige organisationer, de lokale
koordinationsudvalg og virksomhederne.
Det er en kommunal forpligtigelse, at den fornødne
viden og de nødvendige samarbejdsrelationer er tilstede.
Hvis det er dokumenteret, at borgeren har en arbejdsevne,
som gør pågældende i stand til at varetage et arbejde
på det ordinære arbejdsmarked, herunder efter overenskomsternes
sociale kapitler, skal borgeren henvises til ordinær
beskæftigelse.
Hvis det er dokumenteret, at borgeren har en arbejdsevne,
som ikke er tilstrækkelig til, at pågældende kan varetage
et arbejde på det ordinære arbejdsmarked, men at arbejdsevnen kan
forbedres, skal kommunen give tilbud om aktiviteter, der kan forbedre
arbejdsevnen.
Hvis det er dokumenteret, at borgeren har en arbejdsevne,
der ikke kan forbedres, og som er tilstrækkelig til at
pågældende kan varetage et fleksjob men ikke et job på
normale vilkår, herunder efter overenskomsternes sociale kapitler, skal
kommunen træffe afgørelse om visitation til et fleksjob.
Hvis det er dokumenteret, at borgeren varigt ikke har en
tilstrækkelig arbejdsevne til at kunne varetage et fleksjob, og det
ikke er muligt at forbedre arbejdsevnen, skal kommunen træffe
afgørelse om førtidspension.
Det afgørende for tilkendelse af
førtidspension er, om borgeren har en arbejdsevne, der gør
pågældende i stand til at varetage et lønnet arbejde med
henblik på selvforsørgelse dvs. kan opnå
beskæftigelse på almindelige vilkår eller i fleksjob. Hvis
det er dokumenteret, at borgeren ikke er i besiddelse af en
tilstrækkelig arbejdsevne, har det ingen betydning, om borgeren er i
stand til at varetage et ulønnet frivilligt socialt arbejde heller
ikke efter tilkendelse af førtidspension.
Kommunen kan i sin afgørelse beslutte, at en sag
skal tages op til vurdering på et senere tidspunkt, der
fastsættes af kommunen. Behovet for en afgørelse om ny vurdering
kan især forekomme, når der er tale om pension til unge, og ved
visse sygdomme der erfaringsmæssigt har et uforudsigeligt
forløb. Afgørelse om ny vurdering skal meddeles borgeren i
forbindelse med afgørelsen om pension.
Borgerens medvirken og ret til fremmøde
32.
Efter retssikkerhedslovens § 4
skal borgere have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Det
er kommunens opgave at tilrettelægge sagsbehandlingen på en
sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed. Kommunen har
således pligt til at oplyse borgere om retten til at medtage en
bisidder. Borgere med udviklingshæmning eller andre, der ikke er i
stand til at varetage egne interesser, skal endvidere oplyses om muligheden
for at medtage en pårørende eller en anden, der kan varetage
pågældendes interesser.
For at styrke borgerens mulighed for at deltage i
behandlingen af sin sag, skal borgeren, inden der træffes
afgørelse om førtidspension, have tilbud om at møde frem
og udtale sig over for den eller de personer i kommunen, som er tillagt
kompetencen til at træffe disse afgørelser.
Der er tale om et tilbud, som gælder i forhold til
de afgørelser om førtidspension, der træffes af
kommunerne, og det er frivilligt, om borgeren vil benytte tilbuddet. I
overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige regler har borgeren
adgang til at tage en bisidder med til mødet.
Borgere, der ønsker at benytte sig af muligheden
for at møde frem og udtale sig overfor den eller de personer, der skal
træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension,
afholder selv udgifter i forbindelse hermed. Det kan fx dreje sig om
transportudgifter, parkeringsafgifter m.v.
Frist for afgørelse
Loven:
§ 21.
Kommunalbestyrelsen skal
træffe afgørelse senest 3 måneder efter tidspunktet for
sagens overgang til behandling efter reglerne om førtidspension, jf.
§ 17, stk. 1, 3. pkt., og § 18. Dette tidspunkt skal fremgå
af sagen og meddeles den pågældende. Hvis fristen i særlige
tilfælde ikke kan overholdes, skal pågældende have en
redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede
sagsbehandlingstid, og besked om, hvornår sagen forventes
afgjort.
33.
Kommunen skal træffe
afgørelse om førtidspension inden for en frist på tre
måneder regnet fra datoen for sagens påbegyndelse, se punkt
12.
Kan fristen på grund af ganske særlige forhold
ikke overholdes, skal kommunen give borgeren en nærmere
redegørelse for baggrunden for forsinkelsen af afgørelsen, samt
hvornår sagen forventes afgjort. Redegørelsen skal indeholde en
nærmere beskrivelse af de særlige omstændigheder, der har
forsinket afgørelsen.
I sager, der vedrører førtidspension til
personer, hvor de medicinske behandlingsmuligheder er udsigtsløse og
prognosen er kort levetid, skal en meget kort sagsbehandlingstid prioriteres
højt.
Når der er påbegyndt sag om
førtidspension, bør kommunen være opmærksom
på, at en borger som får tilkendt en førtidspension, kan
være berettiget til ydelser fra forsikringsselskaber,
arbejdsmarkedspensionsordninger m.v. Det er derfor vigtigt, at det
pågældende selskab eller den pågældende pensionskasse
får kendskab til, at der er tilkendt førtidspension, med henblik
på udbetaling af en eventuel forsikringsydelse til
førtidspensionisten. Kommunen kan i sådanne situationer
tilskynde eller assistere borgeren med at tage kontakt til den relevante
pensionsudbetaler. Hjemmesiden www.pensionsinfo.dk kan med fordel anvendes
til at afdække, hvilket pensionsselskab, der er relevant for den
enkelte borger. PensionsInfo er et samarbejde mellem en række
pensionskasser, livsforsikringsselskaber og offentlige myndigheder, som har
til formål at give borgerne mulighed for at danne sig et overblik over
egne pensionsrettigheder.
Aktindsigt, partshøring og begrundelse
Aktindsigt
34.
Det følger af
forvaltningsloven, at borgeren som udgangspunkt har ret til at få kopi
af alle sagens akter. Hvis afgørende hensyn til borgeren taler for, at
pågældende ikke skal se alle oplysningerne, kan der gives afslag
på aktindsigt i dele af sagens akter. Hvis der gives delvist afslag
på aktindsigt, skal dette begrundes.
Afgørelse om aktindsigt træffes af den
myndighed, der i øvrigt træffer afgørelse i den
pågældende sag, se forvaltningslovens § 16.
Lov om aktindsigt i helbredsoplysninger gælder for
patientjournaler m.v., hvor der som led i sundhedsmæssig virksomhed
foretages undersøgelse, behandling eller pleje af patienter.
Afgørelser om, hvorvidt der er aktindsigt i patientjournaler m.v.
efter § 2 i lov om aktindsigt i helbredsoplysninger, træffes efter
denne lovs § 3 af den myndighed, institution eller sundhedsperson, der
har patientjournalerne m.v. i sin besiddelse. Når den myndighed, der
skal træffe afgørelse i pensionssagen, har modtaget
sygehusjournaler, er det denne myndighed, der træffer afgørelse
om aktindsigt efter § 15 i forvaltningsloven. Journalerne kan i visse
tilfælde være forsynet med en påtegning om, at de ikke
må gøres til genstand for aktindsigt, men det er den
pensionstilkendende myndighed, der træffer den endelige
afgørelse i sådanne tilfælde.
En myndigheds interne arbejdsdokumenter vil være
undtaget for partens aktindsigt efter forvaltningslovens § 12, stk.
1.
For så vidt angår bistand fra
lægekonsulenter, indgår oplysningerne i myndighedens
sagsbehandling som andre interne arbejdsdokumenter fra myndighedens juridiske
eller øvrige sagsbehandlere og er dermed undtaget for aktindsigt, med
mindre de er videregivet til anden forvaltningsmyndighed, eller med mindre de
indgår i begrundelsen for afgørelsen.
Partshøring
35.
Efter forvaltningslovens § 19 er
der pligt til partshøring, hvis borgeren ikke kan antages at
være bekendt med bestemte oplysninger om sagens faktiske
omstændigheder, som er til ugunst for pågældende. Der er
derfor ikke pligt til partshøring, hvis borgeren ved, at oplysningerne
indgår i sagen.
Hvis der er oplysninger, som pågældende er
bekendt med, men som pågældende ikke er klar over vil indgå
i afgørelsen af pensionssagen, er der pligt til partshøring.
Dette gælder dog kun, når oplysningerne er til ugunst for
borgeren og har væsentlig betydning for afgørelsen.
Begrundelse
36.
En begrundelse skal fremtræde
som en forklaring på afgørelsens indhold.
En afgørelse skal, når den meddeles
skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, med mindre
afgørelsen fuldt ud giver den pågældende medhold, se
forvaltningslovens § 22.
En begrundelse skal indeholde en henvisning til de
retsregler, som afgørelsen er truffet efter. I det omfang
afgørelsen efter retsreglerne beror på et administrativt
skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har
været bestemmende for skønsudøvelsen.
Endvidere skal de oplysninger vedrørende sagens
faktiske omstændigheder, som har været tillagt væsentlig
betydning for afgørelsen, fremgå af afgørelsen, se
forvaltningslovens § 24. Gives der fx afslag på
førtidspension, skal det således fremgå af begrundelsen,
hvilke konkrete arbejdsfunktioner pågældende vurderes at kunne
varetage, eller hvilken indsats i form af optræning, revalidering eller
anden indsats, der er dokumenteret relevant.
Kapitel 3
Beregning af førtidspension
Indtægtsgrundlaget ved beregning af
førtidspension
Loven:
§ 21 a.
Førtidspension nedsættes på grund af indtægt efter
§ 32 a.
..
§ 32 a.
Indtægtsgrundlaget for førtidspension opgøres på
grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller
samlevers samlede indtægt. Indtægtsgrundlaget opgøres
således:
1) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der
anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog
før det deri nævnte bundfradrag, samt aktieindkomst, der
beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra
aktieudbytte op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat.
Endelig tillægges vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A
omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3.
2) Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter nr. 1
er det senest afsluttede indkomstår. Indtægtsgrundlaget anvendes
med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets
udløb.
3) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 2
reguleres den personlige indkomst, der indgår i
indtægtsgrundlaget, efter samme regler, som gælder for den
forskudsregistrering, der sker på grundlag af den seneste slutligning
efter lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat).
Stk. 2.
Socialministeren fastsætter regler
for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i
landet, skal indgå i indtægtsgrundlaget.
Stk. 3.
I indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og
2 foretages følgende fradrag:
1) Fradrag for skattepligtig pension efter denne lov og fradrag for
skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden
EU/EØS-medlemsstat og omfattet af og beregnet efter forordning nr.
1408/71 samt for pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket
der er indgået overenskomst om samordning af pension. Socialministeren
fastsætter regler for, hvorledes fradrag for pensioner som nævnt
i 1. pkt., der ikke er skattepligtige her i landet, skal fradrages.
2) Fradrag for ophørsstøtte efter lov om
ophørsstøtte til jordbrugere og lov om
ophørsstøtte til erhvervsfiskere.
3) Fradrag for efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om
aktiv socialpolitik.
4) Fradrag for sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge,
ledighedsydelse og kontanthjælp, der er udbetalt for samme periode,
hvori der foretages efterbetaling af pension, jf. § 32 d, stk.
1.
Stk. 4.
For en pensionist, der er gift eller
samlevende med en person, som ikke modtager social pension efter denne lov,
nedsættes ægtefællens eller samleverens indtægter,
der indgår i indtægtsgrundlaget, med et fradragsbeløb, jf.
§ 49, stk. 1, nr. 9.
Stk. 5.
Ægtefællens eller samleverens
indtægt opgjort efter stk. 1-4 kan højst udgøre et
fastsat beløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 11.
Stk. 6.
Den samlede opgjorte indtægt efter
stk. 1-5 afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med
100.
Stk. 7.
Den opgjorte indtægt efter stk. 6
nedsættes med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 10.
37.
Reglerne om beregning af
førtidspension fremgår af lovens kapitel 4 a.
Førtidspension består i én samlet ydelse, der er fuldt
skattepligtig, og som indtægtsreguleres, se lovens § 21 a.
Indtægtsgrundlaget efter lovens § 32 a anvendes
ved beregning af førtidspension. Indtægtsgrundlaget
opgøres på grundlag af såvel pensionistens som en eventuel
ægtefælles eller samlevers samlede indtægter.
Indtægtsgrundlaget opgøres som summen
af:
Personlig indkomst
Positiv nettokapitalindkomst
Aktieindkomst bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr., hvori der er
indeholdt endelig udbytteskat (se personskattelovens § 8 a, stk.
1-2)
Vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter
ligningslovens § 28 B, stk. 3.
Indtægtsgrundlaget fastsættes på basis
af de samme indkomstbegreber, som anvendes i skattelovgivningen, dvs.
personlig indkomst, kapitalindkomst og aktieindkomst, se personskattelovens
§§ 3, 4 og 4 a. Desuden indgår vederlag efter § 28 A i
ligningsloven, selvom vederlaget ikke er omfattet af den skattepligtige
indkomst.
Punkterne 38-45 tager udgangspunkt i skattelovgivningens
regler om opgørelse af personlig indkomst, kapitalindkomst og
aktieindkomst, herunder virksomhedsskattelovens regler om overførsel
af værdier til den skattepligtige. Ved opgørelsen af
indtægtsgrundlaget efter loven tages hensyn til skattelovgivningens
regler om overførsel af fradrag mellem ægtefæller.
Endvidere tages der hensyn til eksempelvis personskattelovens og
virksomhedsskattelovens regler om, at man kan fremføre et eventuelt
underskud til de følgende indkomstår eller overføre et
underskud til en ægtefælle samt til modregning af aktieindkomst
mellem ægtefæller.
Skattemyndighederne yder rådgivning om
fortolkningsspørgsmål vedrørende opgørelse af
indkomst efter skattelovgivningens regler.
Indtægtsgrundlaget efter § 32 a, stk. 1 og 2,
anvendes ikke direkte til beregning af førtidspensionen, idet der i
dette grundlag foretages en række fradrag, jf. lovens § 32 a, stk.
3, se punkt 49.
Personlig indkomst
38.
Den personlige indkomst omfatter alle
skattepligtige indkomster, der ikke medregnes i kapitalindkomsten eller
aktieindkomsten. Den omfatter bl.a.:
lønindkomst, honorarer m.v.,
indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed,
pensionsindtægter, løbende udbetalinger og
rateudbetalinger fra pensionsordninger, der er skattepligtige efter
pensionsbeskatningslovens § 20,
underholdsbidrag og andre løbende ydelser, herunder
erstatningsydelser,
anden skattepligtig indkomst, der ikke er kapitalindkomst.
Arbejdsmarkedsbidrag indgår ikke i den personlige
indkomst og indgår derfor ikke i indtægtsgrundlaget.
Fratrædelsesgodtgørelse indgår i
beregningen af pensionen i det omfang, den indgår i den personlige
indkomst. Fratrædelsesgodtgørelsen kan betragtes som en
engangsindtægt henført til den periode,
fratrædelsesgodtgørelsen vedrører.
Når den personlige indkomst opgøres, kan der
foretages en række fradrag efter personskattelovens § 3, stk. 2.
Det gælder bl.a. bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. i
samme omfang som nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 52.
Det gælder også udgifter, der medgår til at erhverve, sikre
og vedligeholde indkomst ved selvstændig virksomhed samt
arbejdsmarkedsbidrag af indtægt fra selvstændig
erhvervsvirksomhed og af anden indkomst, der oppebæres uden for
ansættelsesforhold, se ligningslovens § 8 M.
Skatteordninger for selvstændige
39.
En skattepligtig person, der driver
selvstændig erhvervsvirksomhed, beskattes efter personskatteloven, men
den selvstændige har herudover mulighed for at anvende andre ordninger
efter skattelovene.
Størrelsen af den selvstændiges personlige
indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget for beregning af
førtidspension, vil afhænge af, om den selvstændige alene
beskattes efter personskatteloven, eller om den selvstændige samtidig
er omfattet af virksomhedsordningen eller af kapitalafkastordningen.
Virksomhedsskatteordningen
40.
En skattepligtig person, der
driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan anvende den særlige
virksomhedsordning efter afsnit I i lov om indkomstbeskatning af
selvstændige erhvervsdrivende (Virksomhedsskatteloven) på
indkomst fra virksomheden. Det er kun den del af virksomhedens overskud, der
overføres fra virksomheden til beskatning som personlig indkomst hos
den skattepligtige, der indgår i indtægtsgrundlaget for beregning
af førtidspensionen.
Efter virksomhedsordningen
fratrækkes erhvervsmæssige renteudgifter i
virksomhedsoverskuddet under virksomhedsordningen. Dermed opnås fuld
fradragsværdi for renteudgifter.
beskattes den del af virksomhedens overskud, der svarer til et
beregnet kapitalafkast af virksomhedens egenkapital, som udgangspunkt som
kapitalindkomst. Derved sidestilles kapitalanbringelse i erhvervsvirksomhed
med investering i fx obligationer.
kan overskud opspares i virksomheden. Overskuddet beskattes med en
særlig virksomhedsskat. Endelig beskatning som personlig indkomst sker,
når det opsparede overskud hæves. Denne ordning giver mulighed
for at udjævne skattemæssige virkninger af svingende
indkomster.
Virksomhedens kapitalafkast beskattes som udgangspunkt som
kapitalindkomst, og den del af det resterende overskud, der overføres
og beskattes som personlig indkomst indgår i indtægtsgrundlaget
for beregning af førtidspensionen.
Kapitalafkastordningen
41.
En skattepligtig person, der driver
selvstændig erhvervsvirksomhed, kan som alternativ til
virksomhedsordningen vælge af anvende den særlige
kapitalafkastordning efter afsnit II i lov om indkomstbeskatning af
selvstændige erhvervsdrivende (Virksomhedsskatteloven).
Efter kapitalafkastordningen
fragår et beregnet kapitalafkast af virksomhedens aktiver i den
personlige indkomst og tillægges kapitalindkomsten.
Herved bliver den del af virksomhedens overskud, der
svarer til det beregnede kapitalafkast, kapitalindkomst og ikke personlig
indkomst. Hermed kan der opnås fuld fradragsværdi for
virksomhedens renteudgifter.
De, der anvender kapitalafkastordningen, har inden for
visse rammer adgang til henlæggelse til konjunkturudligning mod
betaling af en konjunkturudligningsskat.
I virksomhedens overskud, der indgår i den
personlige indkomst, fratrækkes et beregnet kapitalafkast af
virksomheden aktiver. Det beregnede kapitalafkast tillægges
kapitalindkomsten.
Kapitalafkast opgøres efter reglerne i
virksomhedsskattelovens § 22 a. Kapitalafkastet er afkastgrundlaget
gange afkastsatsen. Afkastsatsen opgøres som den effektive
obligationsrente for de første 6 måneder af det
pågældende indkomstår.
Kapitalindkomst
42.
Kapitalindkomsten omfatter de
indtægter og udgifter, der udtømmende er opregnet i
personskattelovens § 4. Kapitalindkomsten omfatter det samlede
nettobeløb af eksempelvis:
renteindtægter/renteudgifter,
skattepligtige gevinster og fradragsberettigede kurstab,
beregnet kapitalafkast af selvstændig virksomhed efter
virksomhedsskattelovens § 7 (virksomhedsordningen), som overføres
til den skattepligtige person inden fristen for indgivelse af selvangivelse
for indkomståret, med fradrag af kapitalafkast, der er medregnet i den
personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens § 23 a,
beregnet kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 22 a
(kapitalafkastordningen) med fradrag af kapitalafkast, der er medregnet i den
personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens § 23 a,
overskud eller underskud af en- eller tofamilies huse m.v.,
fritidshuse, ejerlejligheder o.lign., som nævnt i
ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-5 og 9-11.
fortjeneste opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens
regler.
For bankierer, vekselerer m.v., skal indtægter og
udgifter, der normalt medregnes ved opgørelsen af kapitalindkomsten,
indgå i den personlige indkomst, hvis disse indtægter og udgifter
er en del af den pågældendes virksomhed, se personskattelovens
§ 4, stk. 3.
Aktieindkomst
43.
Aktieindkomst, der omfatter
aktieudbytte, afståelsessummer, udlodninger fra akkumulerende
investeringsforeninger m.v., opgøres efter personskattelovens § 4
a og beskattes efter personskattelovens § 8 a.
Den aktieindkomst, der indgår ved opgørelsen
af indtægtsgrundlaget for beregning af førtidspension, er den
indkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a. Der ses bort fra
udbytteindkomst på op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig
udbytteskat.
For ægtefæller/samlevende foretages
opgørelsen individuelt, således at hver har et
fradragsbeløb på 5.000 kr. Dog kan et eventuelt uudnyttet
fradrag overføres til en ægtefælle eller samlever.
Vederlag
44.
Vederlag i form af aktier,
tegningsrettigheder eller køberetter til aktier efter ligningslovens
§ 28 A indgår ikke i den skattepligtige indkomst. Sådanne
vederlag udbetales som led i et ansættelsesforhold, hvor det skriftligt
er aftalt, at selskabet, der betaler vederlaget, betaler en afgift til
dækning af den skat, som modtageren ellers skulle have betalt.
Selvom de nævnte former for aflønning ikke
indgår i den skattepligtige indkomst, skal de tillægges i
indtægtsgrundlaget for beregning af førtidspensionen.
Vederlaget omregnes til den værdi vederlaget ville
have haft, såfremt der ikke var indgået en aftale efter reglerne
i ligningslovens § 28 A, ved at gange det modtagne vederlag med 100/70,
se ligningslovens § 28 B, stk. 3. Det herved beregnede beløb
tillægges den opgjorte skattepligtige indkomst.
Indtægter, der ikke indgår i
indtægtsgrundlaget
45.
Indtægter, der indgår i
den skattepligtige indkomst eller ville indgå i den skattepligtige
indkomst, hvis de var skattepligtige her i landet, medregnes i
indtægtsgrundlaget, se bekendtgørelsens § 31, stk. 1.
Desuden indgår vederlag efter ligningslovens § 28 A.
Pensioner, der ikke er skattepligtige her i landet, se
lovens § 32 a, stk. 3, nr. 1, fratrækkes i
indtægtsgrundlaget, hvis de indgår heri.
Visse offentlige ydelser, erstatninger m.v. medregnes ikke
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Disse ydelser medregnes
heller ikke ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget ved beregning
af pension. Det fremgår af skattelovene eller den lov, som hjemler
udbetaling af en ydelse, om selve ydelsen og om afkastet af ydelsen
indgår i den skattepligtige indkomst.
Eksempler på indtægter, der ikke indgår
i indtægtsgrundlaget:
Handicapkompenserende ydelser efter den sociale lovgivning.
Kapitaliserede erhvervsevnetabserstatninger og godtgørelser
for varigt mén, der ydes efter lov om sikring mod følger af
arbejdsskade, medregnes ikke i indtægtsgrundlaget, da de ikke
indgår i den skattepligtige indkomst. Eventuelle renteindtægter
fra erstatningerne medregnes derimod i indtægtsgrundlaget, da de
indgår i den skattepligtige indkomst.
Ikke-skattepligtige udbetalinger fra fonde medregnes ikke i
indtægtsgrundlaget.
Indtægtsperiode, der ligger til grund for
opgørelsen af indtægtsgrundlaget
46.
Indtægtsgrundlaget
opgøres på baggrund af den seneste skattemæssige
årsopgørelse, se lovens § 32 a, stk. 1, nr. 2. Normalt vil
denne årsopgørelse vedrøre skatteåret to år
forud for det år, for hvilket, der skal beregnes pension. Eksempelvis
vil den skattemæssige opgørelse for skatteåret 2001 ligge
til grund for pensionsberegningen pr. 1. januar 2003.
Denne regel fraviges i de tilfælde, hvor
indtægtsgrundlaget er ændret i forhold til den seneste
årsopgørelse. Det kan fx være tilfældet, hvis
pensionisten først er blevet pensionist inden for de seneste to
år, hvis pensionisten har ændret status med hensyn til
ægteskab eller samliv - eller hvis pensionisten har haft
ændringer i indtægtsforholdene. I sådanne tilfælde
beregnes pensionen på grundlag af de ændrede eller forventede
fremtidige indtægtsforhold. Tilsvarende gælder ved
førstegangsberegning af pension. Se punkt 53 om den første
pensionsberegning.
Regulering af indkomst i indtægtsgrundlaget til
aktuelt niveau
47.
Den personlige indkomst, der
indgår i indtægtsgrundlaget efter lovens § 32 a, stk. 1, nr.
1 og 2, dvs. den personlige indkomst fra det senest afsluttede
indkomstår, reguleres efter samme regler, som anvendes ved den
forskudsregistrering, der sker på grundlag af den seneste slutligning
efter kildeskatteloven.
Positiv nettokapitalindkomst og aktieindkomst, der
indgår i indtægtsgrundlaget efter § 32 a, stk. 1, nr. 1 og
2, reguleres ikke.
Udenlandske indtægter, der indgår i
indtægtsgrundlaget
48.
Efter lovens § 32 a, stk. 2,
fastsættes der nærmere regler for, hvorledes indkomster, efter
lovens § 32 a, stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal
indgå i indtægtsgrundlaget. Disse regler er fastsat i
bekendtgørelsen.
Indtægter, der ikke er skattepligtige her i landet,
opgøres og beregnes på samme måde som de skattepligtige
indtægter her i landet, se bekendtgørelsens § 31, stk. 1.
Indtægterne indgår i indtægtsgrundlaget på samme
måde som efter lovens § 32 a, stk. 1. Dvs. at indtægterne
opgøres i og sidestilles med henholdsvis personlig indkomst,
kapitalindkomst og aktieindkomst.
Udenlandske indtægter, der indgår i
indtægtsgrundlaget, reguleres til aktuelt niveau efter samme regler som
danske indtægter.
Til pensionister, der er bosiddende i udlandet, udsender
Den Sociale Sikringsstyrelse én gang årligt en
pensionsmeddelelse med de automatisk opskrevne indtægter. Pensionisten
har mulighed for at ændre de angivne oplysninger, hvis
indtægterne væsentligt afviger fra beløbene på
pensionsmeddelelsen. Dette kan ske skriftligt eller ved rekvirering af en
indtægtserklæring fra Den Sociale Sikringsstyrelse. Pensionisten
oplyses samtidig om konsekvensen af mangelfulde oplysninger i henhold til
lovens § 42, samt om Sikringsstyrelsens mulighed for
efterfølgende at indhente oplysninger om bl.a. økonomiske
forhold fra danske og udenlandske myndigheder.
Fradrag ved opgørelse af
indtægtsgrundlaget
49.
I det indtægtsgrundlag, der er
opgjort efter lovens § 32 a, stk. 1 og 2, foretages der en række
fradrag, se lovens § 32 a, stk. 3.
Der foretages fradrag for:
skattepligtig social pension,
skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en
EU/EØS-medlemstat og omfattet af og beregnet efter EF-forordning nr.
1408/71,
pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er
indgået overenskomst om samordning af pension,
ikke her i landet skattepligtige pensioner omfattet af § 32 a,
stk. 3, nr. 1, i det omfang de indgår i indtægtsgrundlaget efter
§ 32 a, stk. 1,
ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte
til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere,
efterlevelseshjælp efter § 85 a i aktivloven.
Endvidere foretages der fradrag for sygedagpenge,
arbejdsløshedsdagpenge, ledighedsydelse og kontanthjælp,
såfremt en sådan ydelse har været udbetalt til pensionisten
for samme periode, hvori der foretages efterbetaling af pension.
Der foretages ikke fradrag for pensionsydelser udbetalt
efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Skattepligtige pensioner efter lov om social pension
fradrages ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget.
Det samme gælder for skattepligtig pension, der er
udbetalt efter lovgivningen i en EU/EØS-stat og omfattet af og
beregnet efter forordning nr. 1408/71, og for pension udbetalt efter
lovgivningen i et land med hvilket, der er indgået overenskomst om
samordning af pension.
I tilfælde, hvor der er ret til social pension fra
Danmark og et eller flere lande, som Danmark har indgået overenskomst
med om samordning af pension, skal den udenlandske sociale pension ikke
medtages, ved indtægtsreguleringen af den danske sociale pension.
Fradrag i indtægtsgrundlaget for pensioner, omfattet
af lovens § 32 a, stk. 3, nr. 1, der ikke er skattepligtige her i
landet, foretages, hvis pensionerne ellers indgår i
indtægtsgrundlaget. Se bekendtgørelsens § 31, stk. 2.
Ophørsstøtte efter lov om
ophørsstøtte til jordbrugere og efter lov om
ophørsstøtte til erhvervsfiskere fradrages i
indtægtsgrundlaget, se lovens § 32 a, stk. 3, nr. 2.
Ophørsstøtte kan under visse nærmere
betingelser udbetales til personer i alderen 55 - 67 år, der i perioden
1. januar 1994 til 31. december 1998 ophørte med landbrugs- eller
gartnerivirksomhed eller med erhvervsfiskeri. Støtten udbetales i 10
år, dog kun indtil modtageren fylder 67 år.
En eventuel udbetaling af efterlevelseshjælp efter
aktivloven fradrages ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget,
hvorved efterlevelseshjælpen ikke indgår ved beregningen af
førtidspension. Efterlevelseshjælp kan udbetales til personer,
der mister en ægtefælle eller samlever, og som opfylder de
økonomiske betingelser herfor. Efterlevelseshjælpen består
i et skattepligtigt engangsbeløb, medmindre den ydes i form af et
lån.
Endelig sker der fradrag i indtægtsgrundlaget for
sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, ledighedsydelse og
kontanthjælp, såfremt pensionisten har fået udbetalt
sådanne ydelser for den samme periode, hvori der foretages
efterbetaling af pension, se lovens § 32 d. Efterbetaling af
førtidspension kan opstå i de tilfælde, hvor
afgørelsen om tilkendelse træffes efter, at der er
forløbet 3 måneder fra sagens påbegyndelse. Ved
efterbetalingen fratrækkes de nævnte ydelser, der er udbetalt for
samme periode som den efterbetalte førtidspension, og de skal derfor
ikke indgå i indtægtsgrundlaget for beregningen af pensionen.
Særligt fradrag for pensionister, der er gift
eller samlevende
50.
Det er både pensionisten og
dennes ægtefælle eller samlevers indtægter opgjort efter
lovens § 32 a, stk. 1-3, der indgår ved opgørelsen af
indtægtsgrundlaget for beregning af pension.
For pensionister, der er gift eller samlevende med en
person, som ikke modtager social pension efter pensionsloven, nedsættes
ægtefællens/samleverens indtægter, der indgår i
indtægtsgrundlaget, med et fradragsbeløb på 137.724 kr. (i
2003-niveau), se lovens § 32 a, stk. 4. Den indtægt, der er
opgjort selvstændigt for ægtefællen eller samleveren efter
lovens § 32 a, stk. 1-3, nedsættes således med
fradragsbeløbet efter lovens § 49, stk. 1, nr. 9. Et ikke
udnyttet fradragsbeløb kan ikke overføres til pensionisten.
Den herefter opgjorte indtægt for
ægtefællen eller samleveren kan højst udgøre et
fast beløb på 179.400 kr. (i 2003-niveau), se lovens § 32
a, stk. 5. Hvis pågældendes indtægt overstiger dette
beløb efter anvendelsen af fradragsbeløbet, indgår alene
179.400 kr. ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget. Hvis
pågældendes indtægt ikke overstiger
beløbsgrænsen efter anvendelsen af fradragsbeløbet,
indgår hele indkomsten i opgørelsen af
indtægtsgrundlaget.
For pensionister, der er gift eller samlevende med en
person, der modtager social pension, nedsættes
ægtefællens/samleverens indtægter, der indgår i
indtægtsgrundlaget, ikke med et fradragsbeløb, idet
dennes indtægter i form af pension allerede er fratrukket (se punkt
49). Men den opgjorte indtægt, der indgår ved opgørelsen
af indtægtsgrundlaget, kan højst udgøre 271.100 kr. (i
2003-niveau). Ægtefællens eller samleverens indtægter
derudover medtages ikke i indtægtsgrundlaget.
Beløbsgrænsen, for hvor stor en del af en
ægtefælles eller en samlevers indtægt, der kan indgå
i opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af pension,
betyder, at der er en grænse for, hvor meget pensionen kan blive nedsat
på grund af en ægtefælles/samlevers indtægt.
Fradragsbeløbet og grænsen for den del af
ægtefællens/samleverens indtægt, der indgår ved
opgørelsen af indtægtsgrundlaget, satsreguleres.
Afrunding
51.
Det samlede indtægtsgrundlag,
der er opgjort efter lovens § 32 a, stk. 1-5, afrundes nedad til
nærmeste beløb, der er deleligt med 100, se lovens § 32 a,
stk. 6.
Fradrag før nedsættelse af
førtidspension
52.
Indtægtsgrundlaget, som det er
opgjort efter § 32 a, stk. 1-6, anvendes ikke umiddelbart ved
indtægtsreguleringen. Der foretages først et fradrag i
indtægtsgrundlaget. Derefter anvendes det nedsatte grundlag ved
indtægtsreguleringen af førtidspensionen.
Fradragsbeløbets størrelse afhænger af
om pensionisten er enlig eller gift/samlevende. Fradragsbeløbet ved
beregning af førtidspension udgør pr. 1. januar 2003 på
årsbasis 55.100 kr. for enlige og 87.500 kr. for gifte/samlevende. Se
lovens § 49, stk. 1, nr. 10.
Fradragsbeløbet reguleres en gang årligt pr.
1. januar.
Den første pensionsberegning
Loven:
§ 32 b.
Den første
beregning af pension sker på grundlag af den forventede fremtidige
indtægt opgjort efter § 32 a.
53.
Ved førstegangsberegning af
pension vil der normalt være sket ændringer i
indtægtsforholdene i forhold til seneste skattemæssige
årsopgørelse. Den seneste skattemæssige
årsopgørelse kan derfor ikke benyttes ved opgørelsen af
indtægtsgrundlaget, idet den ikke er udtryk for pensionistens aktuelle
indtægtsforhold og derfor ikke kan antages at give et reelt billede af
pensionistens nuværende og kommende indtægter.
Den første pensionsberegning skal derfor ske
på grundlag af et samlet skøn over såvel pensionisten som
ægtefællens eller samleverens forventede fremtidige indkomst
opgjort efter retningslinierne i lovens § 32 a.
Den årlige fastsættelse af
indtægtsgrundlaget til brug for pensionsberegningen sker ud fra de
skatteregler, der er gældende på det tidspunkt, hvor pensionen
modtages.
Efter virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, skal den
skattepligtige ved indgivelse af selvangivelse for et indkomstår
tilkendegive, om reglerne vedrørende virksomhedsordningen skal
anvendes for det pågældende indkomstår. Den skattepligtige
kan omgøre sin beslutning om, hvorvidt virksomhedsordningen skal
anvendes eller ej. Dette skal i givet fald ske inden udløbet af
ligningsfristen i skattestyrelseslovens § 3, stk. 1, dvs. senest den 30.
juni i det andet kalenderår efter udløbet af det
pågældende indkomstår. Vælger den skattepligtige at
anvende reglerne om virksomhedsordningen, skal reglerne anvendes for hele
virksomheden i hele indkomståret.
Ved den første pensionsberegning og ved beregning
af pension på grundlag af den forventede fremtidige indtægt skal
der ved beregning til en selvstændig erhvervsdrivende, der bevarer sin
virksomhed efter overgang til pension, tages udgangspunkt i forholdene i det
seneste afsluttede indkomstår, med mindre pensionisten dokumenterer, at
der vil ske ændringer med hensyn til tilslutningen til
virksomhedsordningen for det kommende år. Det kan fx ske ved, at
pensionisten får sin seneste skattemæssige
årsopgørelse ændret som følge af, at pensionisten
har omgjort sin beslutning vedrørende tilslutning til
virksomhedsordningen - eller ved at lade sig forskudsregistrere som omfattet
af virksomhedsordningen for det kommende år.
Nedsættelse af pensionen -
indtægtsregulering
Loven:
§ 32 c.
Førtidspensionen nedsættes med 30 pct. af
indtægtsgrundlaget, jf. § 32 a, stk. 7, dog med 15 pct., hvis
førtidspensionistens ægtefælle eller samlever også
har ret til pension.
Stk. 2.
Pensionen udbetales ikke, hvis den
udgør mindre end et minimumsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr.
13.
54.
Førtidspensionen
nedsættes med 30 pct. af det indtægtsgrundlag, der er opgjort
efter lovens § 32 a, stk. 7. Hvis førtidspensionistens
ægtefælle eller samlever også har ret til pension,
nedsættes førtidspensionen dog kun med 15 pct.
Der henvises til eksemplerne om beregning af
førtidspension. Se punkt 59.
Indtægtsopgørelsen ved beregning af
brøkpension
55.
Hvis en pensionist ikke har optjent
ret til fuld pension, men alene optjent ret til en brøkpension,
beregnes pensionen i første omgang på samme måde, som for
en fuld pension. Nedsættelse af pensionen i forhold til
bopælstiden sker som sidste led i beregningen, se lovens § 7.
Skematisk oversigt over fremgangsmåden ved
opgørelse af indtægtsgrundlaget
56.
I det følgende beskrives
processen med opgørelse af indtægtsgrundlaget ved beregning af
førtidspension. Under punkt A-C opgøres indtægterne
selvstændigt for hhv. pensionisten og dennes ægtefælle
eller samlever, under punkt D-E reguleres den indtægt fra
ægtefæller/samlever, som skal indgå i
indtægtsgrundlaget, under punkt F sammenlægges og afrundes
pensionisten og ægtefælle/samlevers indtægter, hvorefter
der under punkt G foretages fradrag ned til det indtægtsgrundlag, der
under punkt H benyttes ved indtægtsregulering af pensionen.
A.
Udgangspunktet er efter lovens § 32
a, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2, hhv. pensionistens og dennes eventuelle
ægtefælles/samlevers personlige indkomst med tillæg af
positiv kapitalindkomst samt aktieindkomst, der beskattes efter
personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra aktieudbytte op til
5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat. Er der modtaget
vederlag, som er omfattet af ligningslovens § 28 A, omregnes vederlaget
efter ligningslovens § 28 B, stk. 3, og tillægges den
skattepligtige indkomst.
Ved den årlige fastsættelse af pensionen tages
der udgangspunkt i den seneste skattemæssige
årsopgørelse.
Ved denne opgørelse tages der hensyn til
skattelovgivningens regler om fremførsel af et evt. underskud til de
følgende indkomstår, overførsel af underskud til
ægtefælle samt modregning af aktieindkomst mellem
ægtefæller.
B.
I opgørelsen efter punkt A, sker
der herefter efter lovens § 32 a, stk. 3, fradrag for:
1. Social pension efter denne lov og fradrag for
skattepligtig social pension, udbetalt efter lovgivningen i en EU-medlemsstat
og beregnet efter forordning nr. 1408/71 eller efter lovgivningen i et land,
med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension. Der
er fradrag for de sociale pensioner, nævnt i 1. pkt., der ikke er
skattepligtige her i landet, hvis de indgår i
indtægtsgrundlaget.
2. Ophørsstøtte efter lov om
ophørsstøtte til jordbrugere og lov om
ophørsstøtte til erhvervsfiskere.
3. Efterlevelseshjælp efter § 85 a i
aktivloven.
4. Sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge,
ledighedsydelse og kontanthjælp, der er udbetalt til pensionsmodtageren
for samme periode, hvori der foretages efterbetaling af pension.
C.
Opgøres indtægtsgrundlaget
på basis af den seneste skattemæssige årsopgørelse,
opreguleres den personlige indkomst efter fradrag nævnt i punkt B til
en aktuel indkomst med de forskudsregistreringsprocenter, der gælder
for de enkelte år, se lovens § 32 a, stk. 1, nr. 3.
D.
Hvis pensionisten har en
ægtefælle eller samlever, som ikke er pensionist, foretages der
efter lovens § 32 a, stk. 4, yderligere et fradrag på 137.724 kr.
(2003-niveau) i den indtægt, der er opgjort for pågældende
efter punkt A-C.
E.
En ægtefælles eller
samlevers indtægter kan efter lovens § 32 a, stk. 5, højest
indgå i indtægtsgrundlaget med 271.100 kr. (2003-niveau), hvis
pågældende er pensionist, og 179.400 kr. (2003-niveau), hvis
pågældende ikke er pensionist. Indtægtsgrundlaget opgjort
efter punkt A-D for ægtefællen eller samleveren kan således
højest udgøre et bestemt beløb, og hvis indtægten
overstiger dette, indgår den overskydende indtægt ikke ved
opgørelsen af det samlede indtægtsgrundlag under punkt F.
F.
Pensionistens indtægt opgjort
efter punkt A-C sammenlægges med en eventuel ægtefælles
eller samlevers indtægt opgjort efter punkt A-E. Den samlede opgjorte
indtægt afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt
med 100, se lovens § 32 a, stk. 6.
G.
Dette beløb nedsættes
herefter efter lovens § 32 a, stk. 7, med fradragsbeløbet
på 55.100 kr. (2003-niveau) for en enlig og 87.500 (2003-niveau) for en
ikke-enlig.
H.
Førtidspensionen nedsættes
efter lovens § 32 c med 30 pct. af indtægtsgrundlaget efter punkt
G, dog kun med 15 pct. hvis ægtefællen eller samleveren
også har ret til social pension (folkepension eller
førtidspension).
I.
Det beregnede grundbeløb afrundes
efter lovens § 49, stk. 4, til nærmeste beløb, der er
deleligt med 12, således at der kan udbetales et helt kronebeløb
på månedsbasis.
Minimumsbeløb for udbetalt pension
57.
Pensionen udbetales ikke, hvis den
bliver mindre end et minimumsbeløb, se lovens § 32 c, stk. 2.
Efter EU-reglerne, se artikel 48, stk. 1, i EF-forordning
nr. 1408/71, har pensionsberettigede krav på at få udbetalt
pension efter et års bopæl i Danmark. På basis heraf er
minimumsbeløbet fastsat til 1/40 af førtidspensionen, se lovens
§ 49, nr. 13.
Modregning af andre ydelser
Loven:
§ 32 d.
I
førtidspension, som efterbetales for en periode, der ligger forud for
tilkendelsen, jf. § 33, stk. 2, fratrækkes sygedagpenge,
arbejdsløshedsdagpenge, ledighedsydelse og kontanthjælp, der er
udbetalt for den samme periode.
Stk. 2.
For meget udbetalt pension og
boligstøtte kan fratrækkes pensionen.
58.
Førtidspension udbetales
månedsvis bagud med virkning fra den 1. i måneden efter, at der
er truffet afgørelse om førtidspension. Førtidspensionen
udbetales dog senest med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er
forløbet 3 måneder fra sagen er påbegyndt, se lovens
§ 33, stk. 2.
Hvis førtidspensionen tilkendes efter, at der er
forløbet 3 måneder fra sagens påbegyndelse, vil der
således skulle ske en efterbetaling af pensionen.
Hvis der, i den periode efterbetalingen vedrører,
er udbetalt sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, ledighedsydelse
eller kontanthjælp, skal de udbetalte beløb fratrækkes i
efterbetalingen.
Der kan i den enkelte måned ikke fratrækkes
mere end den samme måneds udbetaling af sygedagpenge,
arbejdsløshedsdagpenge, ledighedsydelse eller kontanthjælp.
Endvidere giver lovens § 32 d, stk. 2, adgang til at
foretage modregning for krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt
pension og boligstøtte.
Eksempler på pensionsberegning
59.
I det følgende er vist en
række eksempler på beregning af pension. I eksemplerne er der
henvisninger til punkterne A-H i den skematiske oversigt under punkt 56 over
fremgangsmåden ved opgørelsen af indkomstgrundlaget.
Beløb angivet i loven er skrevet med kursiv.
I eksemplerne er angivet beløb før skat og
andre offentlige ydelser end pensionen. Eksemplerne er derfor ikke egnede til
at sammenligne rådighedsbeløbet for førtidspensionister
før og efter reformen.
Enlig førtidspensionist med udbetalinger fra
anden pensionsordning
Førtidspensionist
Lønindkomst ekskl. arbejdsmarkedsbidrag og
ATP-bidrag
0
Andre pensionsordninger
+65.860
B) Indkomst i alt ekskl. social pension
=65.860
F) Samlet indtægtsgrundlag før fradrag,
nedrundet til hele hundrede
65.800
Fradragsbeløb for indtægtsgrundlag
-55.100
G) Indtægtsgrundlag i alt
=10.700
Pensionssatsen for enlige
162.036
Nedsættelse af førtidspensionen (30 pct. af
10.700 kr.)
-3.210
H) Beregnet førtidspension efter
nedsættelse
=158.826
I) Førtidspension efter 12.-delsafrunding
158.832
Førtidspensionist gift/samlevende med
lønmodtager
Førtidspensionist
Lønmodtager
Lønindkomst ekskl. arbejdsmarkedsbidrag og
ATP-bidrag
0
241.340
Andre pensionsordninger
+0
+0
B) Indkomst i alt ekskl. social pension
=0
=241.340
Ægtefælles indkomst
241.340
Fradrag for ikke-pensionists indkomst
-137.724
D) Ægtefælle/samlevers indkomst ekskl.
fradrag
=103.616
Maksimum for bidrag fra
ægtefælle/samlever
179.400
E) Bidrag fra ægtefælle/samlevers indkomst efter
maksimum
103.616
F) Samlet indtægtsgrundlag før fradrag,
nedrundet til hele hundrede
103.600
Fradragsbeløb for indtægtsgrundlag
-87.500
G) Indtægtsgrundlag
=16.100
Pensionssatsen for gifte/samlevende
137.724
Nedsættelse af førtidspensionen (30 pct. af
16.100 kr.)
-4.830
H) Beregnet førtidspension efter
nedsættelse
=132.894
I) Førtidspension efter 12.-delsafrunding
132.900
Førtidspensionist med udbetalinger fra anden
pensionsordning gift/samlevende med lønmodtager
Førtidspensionist
Lønmodtager
Lønindkomst ekskl. arbejdsmarkedsbidrag og
ATP-bidrag
0
323.450
Andre pensionsordninger
+28.300
+0
B) Indkomst i alt ekskl. social pension
=28.300
=323.450
Ægtefælles indkomst
323.450
Fradrag for ikke-pensionists indkomst
-137.724
D) Ægtefælle/samlevers indkomst ekskl.
fradrag
=185.726
Maksimum for bidrag fra
ægtefælle/samlever
179.400
E) Bidrag fra ægtefælle/samlevers indkomst efter
maksimum
179.400
F) Samlet indtægtsgrundlag før fradrag,
nedrundet til hele hundrede
207.700
Fradragsbeløb for indtægtsgrundlag
-87.500
G) Indtægtsgrundlag i alt
=120.200
Pensionssatsen for gifte/samlevende
137.724
Nedsættelse af førtidspensionen (30 pct. af
120.200 kr.)
-36.060
H) Beregnet førtidspension efter
nedsættelse
=101.664
I) Førtidspension efter 12.-delsafrunding
101.664
Førtidspensionist med lønindkomst
samgift/samlevende med anden førtidspensionist med udbetalinger fra
anden pensionsordning
Førtidspensionist
Førtidspensionist
Lønindkomst ekskl. arbejdsmarkedsbidrag og
ATP-bidrag
41.140
0
Andre pensionsordninger
+0
+65.820
B) Indkomst i alt ekskl. social pension
=41.140
=65.820
Ægtefælles indkomst
65.820
41.140
Fradrag for ikke-pensionists indkomst
-0
-0
D) Ægtefælle/samlevers indkomst ekskl.
fradrag
=65.820
=41.140
Maksimum for bidrag fra
ægtefælle/samlever
271.100
271.100
E) Bidrag fra ægtefælle/samlevers indkomst efter
maksimum
65.820
41.140
F) Samlet indtægtsgrundlag før fradrag,
nedrundet til hele hundrede
106.900
106.900
Fradragsbeløb for indtægtsgrundlag
-87.500
-87.500
G) Indtægtsgrundlag i alt
=19.400
=19.400
Pensionssatsen for gifte/samlevende
137.724
137.724
Nedsættelse af førtidspensionen (15 pct. af
19.400 kr.)
-2.910
-2.910
H) Beregnet førtidspension efter
nedsættelse
=134.814
=134.814
I) Førtidspension efter 12.-delsafrunding
134.820
134.820
Førtidspensionist samgift/samlevende med
mellemste førtidspensionist tilkendt efter de indtil 1. januar 2003
gældende regler. Begge har udbetalinger fra andre
pensionsordninger
Førtidspensionist
Mellemste
førtidspensionist
Lønindkomst ekskl. arbejdsmarkedsbidrag og
ATP-bidrag
0
0
Andre pensionsordninger
+43.840
+71.280
B) Indkomst i alt ekskl. social pension
=43.840
=71.280
Ægtefælles indkomst
71.280
43.840
Fradrag for ikke-pensionists indkomst
-0
-0
D) Ægtefælle/samlevers indkomst ekskl.
fradrag
=71.280
=43.840
Maksimum for bidrag fra
ægtefælle/samlever
271.100
E) Bidrag fra ægtefælle/samlevers indkomst efter
maksimum
71.280
F) Samlet indtægtsgrundlag for førtidspension,
nedrundet til hele hundrede
115.100
Fradragsbeløb for indtægtsgrundlag
-87.500
G) Indtægtsgrundlag i alt
=27.600
Pensionssatsen for gifte/samlevende
137.724
Nedsættelse af førtidspensionen (15 pct. af
27.600 kr.)
-4.140
H) Beregnet førtidspension efter
nedsættelse
=133.584
Indkomst til beregning af grundbeløb
71.280
Fradrag i indtægtsgrundlag for
grundbeløb
-156.200
Indtægtsgrundlag for grundbeløb, nedrundet til
hele hundrede
=0
Satsen for grundbeløb
54.204
Nedsættelse af grundbeløb (60 pct. af 0
kr.)
-0
1) grundbeløb
54.204
Indkomst til beregning af pensionstillæg
115.120
Fradrag i indtægtsgrundlag for
pensionstillæg
-102.000
Indtægtsgrundlag for pensionstillæg, nedrundet
til hele hundrede
=13.100
Satsen for pensionstillæg
25.464
Nedsættelse af pensionstillæg (15 pct. af 13.100
kr.)
-1.965
2) pensionstillæg
=23.499
3) Invaliditetsbeløb
26.364
Beregnet mellemste førtidspension (1+2+3)
104.067
I) Førtidspension efter 12.-delsafrunding
133.584
104.064
Førtidspensionist med mindre lønindkomst
og udbetalinger fra anden pensionsordning samgift/samlevende med
folkepensionist med udbetalinger fra anden pensionsordning
Førtidspensionist
Folkepensionist
Lønindkomst ekskl. arbejdsmarkedsbidrag og
ATP-bidrag
15.350
0
Andre pensionsordninger
+68.740
+28.320
B) Indkomst i alt ekskl. social pension
=84.090
=28.320
Ægtefælles indkomst
28.320
84.090
Fradrag for ikke-pensionists indkomst
-0
-0
D) Ægtefælle/samlevers indkomst ekskl.
fradrag
=28.320
=84.090
Maksimum for bidrag fra
ægtefælle/samlever
271.100
E) Bidrag fra ægtefælle/samlevers indkomst efter
maksimum
28.320
F) Samlet indtægtsgrundlag for førtidspension,
nedrundet til hele hundrede
112.400
Fradragsbeløb for indtægtsgrundlag
-87.500
G) Indtægtsgrundlag i alt
=24.900
Pensionssatsen for gifte/samlevende
137.724
Nedsættelse af førtidspensionen (15 pct. af
24.900 kr.)
-3.735
H) Beregnet førtidspension efter
nedsættelse
=133.989
Indkomst til beregning af grundbeløb
Fradrag i indtægtsgrundlag for
grundbeløb
-230.300
Indtægtsgrundlag for grundbeløb, nedrundet til
hele hundrede
=0
Satsen for grundbeløb
54.204
Nedsættelse af grundbeløb (30 pct. af 0
kr.)
-0
1) grundbeløb
=54.204
Indkomst til beregning af pensionstillæg
112.410
Fradrag i indtægtsgrundlag for
pensionstillæg
-102.000
Indtægtsgrundlag for pensionstillæg, nedrundet
til hele hundrede
=10.400
Satsen for pensionstillæg
25.464
Nedsættelse af pensionstillæg (15 pct. af 10.400
kr.)
-1.560
2) pensionstillæg
=23.904
Beregnet folkepension (1+2)
78.108
I) pension efter 12.-delsafrunding
133.992
78.108
Kapitel 4
Udbetaling af pension, indbetaling til ATP og Den
Supplerende Arbejdsmarkedspension
Udbetaling af pension
60.
Vedrørende lovens §§ 33,
34, 36 38 om udbetaling m.v., henvises til Socialministeriets vejledning om
social pension af 10. marts 1998, kapitel 5.
Overgang fra førtidspension til folkepension
61.
Personer, der har ret til
førtidspension, overgår uden ansøgning fra den 1. i
måneden efter det fyldte 65. år til at modtage folkepension. For
personer, der er født før den 1. juli 1939 sker overgangen ved
det fyldte 67. år.
Førtidspensionister med varigt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne kan i lighed med andre borgere modtage dækning af
nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse efter
servicelovens § 84. Denne ret ophører, når den berettigede
fylder 65 år og opnår ret til folkepension.
I forbindelse med overgang til folkepension, skal der
foretages en grundig vejledning af den pågældende, hvor kommunen
skal tage situationen op til en vurdering, både med hensyn til
pågældendes fremtidige økonomiske situation og behovet for
praktisk og personlig hjælp, hjælpemidler mv. Samtidig kan det
være relevant at vurdere, om pågældende vil være
berettiget til personligt tillæg efter lovens § 14 og
helbredstillæg efter lovens § 14 a.
Udbetaling af pension i udlandet
62.
Ved udbetaling af pension i udlandet
skal Den Sociale Sikringsstyrelse med regelmæssige mellemrum
kontrollere borgerens adresse og at pågældende ikke er
afgået ved døden. Sikringsstyrelsen kan enten opfylde kravet ved
at forlange en attest fra pensionisten eller ved at benytte digitale
kommunikationsformer.
Herudover skal Den Sociale Sikringsstyrelse med
regelmæssige mellemrum kontrollere borgerens oplysninger om civilstand
eller samlivsforhold, indtægts- og formueforhold samt om en eventuel
ægtefælles eller samlevers indtægt. Denne kontrol kan ske
ved stikprøve blandt modtagere af pension i udlandet.
ATP for førtidspensionister
Indbetaling af ATP-bidrag
Loven:
§ 33 a.
For personer, der
modtager førtidspension indbetales ATP- bidrag, jf. § 2 a, i lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension. ATP- bidraget udgør det i
§ 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte
bidrag, jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
Der kan ikke indbetales ATP-bidrag, hvis
pensionen, jf. stk. 1, månedsvis udgør mindre end 1.000 kr.
Stk. 3.
Modtageren af førtidspension betaler
1/3 af ATP-bidraget, mens 2/3 af
bidraget betales af kommunen. Hver bidragsandel for en måned nedrundes
til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 4.
ATP-bidraget fra modtageren af
førtidspension indeholdes månedsvis ved udbetalingen af
førtidspensionen.
Stk. 5.
Staten afholder kommunens udgifter til
ATP-bidrag efter denne lov.
Stk. 6.
De nærmere regler om bidragsbetaling
efter stk. 1-4, herunder betingelser for ophør af bidragsbetaling,
fastsættes af socialministeren efter indstilling fra bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
63.
Førtidspensionister, der er
tilkendt førtidspension efter de før 1. januar 2003
gældende regler, kan fra den 1. januar 2003 vælge på
frivillig basis at være omfattet af ATP-ordningen, jf. § 6 i lov
nr. 285 af 25. april 2001.
ATP-bekendtgørelsen:
§ 1.
Kommunen indbetaler bidrag
til Arbejdsmarkedets Tillægspension for personer, som modtager
førtidspension efter lov om social pension, hvis førtidspension
er tilkendt den 1. januar 2003 eller senere, og hvis sagen om
førtidspension er påbegyndt den 1. januar 2003 eller
senere.
Obligatorisk indbetaling af ATP-bidrag
64.
For førtidspensionister, der er
tilkendt pension efter de regler, der er gældende fra 1. januar 2003,
er indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) obligatorisk,
se lovens § 33 a. Indbetalingen sker med virkning fra den 1. i
måneden efter, at der er truffet afgørelse om tilkendelse af
pension.
ATP-bekendtgørelsen:
§ 2.
Førtidspensionister, som er tilkendt førtidspension før
den 1. januar 2003, eller for hvem der er påbegyndt sag om
førtidspension inden den 1. januar 2003, kan vælge at betale
bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2.
Førtidspensionister, som allerede
inden den 1. januar 2003 har valgt at betale bidrag til Arbejdsmarkedets
Tillægspension, fortsætter med frivillig betaling af
ATP-bidrag.
Stk. 3.
Førtidspensionister, jf. stk. 1, der
vælger at indbetale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension,
giver kommunen meddelelse herom. Indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets
Tillægspension sker med virkning fra den 1. i måneden efter, at
der er forløbet en måned fra meddelelsesdatoen.
Stk. 4.
Førtidspensionister, der har valgt
at indbetale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. stk. 1,
eller er omfattet af stk. 2, kan ophøre med at indbetale bidrag til
Arbejdsmarkedets Tillægspension ved at give kommunen meddelelse herom.
Ophør med indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension sker
med virkning fra den 1. i måneden efter, der er forløbet en
måned fra meddelelsesdatoen.
Frivillig indbetaling af ATP-bidrag
65.
Førtidspensionister, der er
tilkendt pension efter de regler, der var gældende indtil 1. januar
2003, har mulighed for på frivillig basis, at være omfattet af
den i øvrigt obligatoriske ATP-ordning. Det betyder, at
førtidspensionisten fortsat har mulighed for at tilmelde sig ordningen
og at udtræde af ordningen. De førtidspensionister, der havde
valgt at være omfattet af den frivillige ATP-ordning, der var
gældende indtil 1. januar 2003 overgår automatisk til på
frivillig basis at være omfattet af den i øvrigt obligatoriske
ATP-ordning, der er gældende fra 1. januar 2003.
En førtidspensionist, der ønsker at
indbetale bidrag til ATP giver kommunen meddelelse om dette. Indbetalingen af
bidraget sker herefter med virkning fra den 1. i måneden efter, at der
er forløbet en måned fra meddelelsesdatoen.
En førtidspensionist, der ønsker at
ophøre med at indbetale bidrag til ATP, skal give kommunen meddelelse
om dette. Bidragsindbetalingen ophører med virkning fra den 1. i
måneden efter at, der er forløbet en måned fra
meddelelsesdatoen.
Fælles bestemmelser om obligatorisk og frivillig
indbetaling af ATP-bidrag
66.
Der betales et ATP-bidrag der er
fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension for hver måned, der udbetales
førtidspension. Bidraget svarer til det normale bidrag for en
fuldtidsbeskæftiget lønmodtager (pr. 1. januar 2002 udgør
bidraget 223,65 kr. pr. måned). Der kan dog ikke indbetales ATP-bidrag,
hvis førtidspensionen udgør mindre end 1.000 kr. pr.
måned.
Førtidspensionisten betaler 1/3 af bidraget og
kommunen betaler 2/3 af bidraget. De to bidragsdele nedrundes til
nærmeste hele kronebeløb.
Kommunen tilbageholder førtidspensionistens del af
bidraget ved den månedsvise udbetaling af førtidspensionen.
Kommunens udgifter til bidraget refunderes af staten.
Hvis førtidspensionisten dør, ophører
indbetalingen af bidrag til ATP fra den 1. i den følgende måned
efter dødsfaldet.
Kommunen opgør det samlede ATP-bidrag og indbetaler
dette til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals
udløb. Beløbet indbetales på de indbetalingskort, som
Arbejdsmarkedets Tillægspension udsender ved hvert kvartals
udløb. Indbetalingen foretages på et SE-nummer.
Bidragene forfalder til betaling den 1. i måneden
efter hvert kvartals udløb, og kommunen skal betale det samlede bidrag
til Arbejdsmarkedets Tillægspension senest den 14. i måneden
efter hvert kvartals udløb, dog er sidste rettidige indbetalingsdag
den 20. januar for bidrag, der skal indbetales i januar måned. Kommunen
ifalder ansvar for betaling af renter for forsinket betaling. Renten
opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspension og udgør 1,5
pct. af det samlede bidrag for hver påbegyndt måned regnet fra
kvartalets udløb.
Kommunen indberetter til Arbejdsmarkedets
Tillægspension en gang om året, under et særskilt
SE-nummer, det samlede ATP-bidrag der er indbetalt for hver enkelt
førtidspensionist. Indberetningen sker på den årlige
oplysningsseddel til Told & Skat, som videresender oplysninger til
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
I tilfælde af, at førtidspensionen skal
tilbagebetales, skal indbetalte bidrag til ATP for denne periode
overføres fra ATP til kommunen.
Ydelsen fra ATP, der i det væsentligste er en
livsvarig alderspension, udbetales fra det fyldte 65. år (67.
år). Ydelsen beregnes på baggrund af de bidrag, der er indbetalt
for den enkelte.
Derudover omfatter ordningen engangsydelser til efterladte
ægtefælle og børn efter afdøde
ATP-medlemmer.
Der henvises i øvrigt til Socialministeriets
bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for modtagere af
førtidspension.
Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for
førtidspensionister
Generelt om ordningen
Loven:
§ 33 b.
Personer, der
modtager førtidspension, kan betale bidrag til en supplerende
arbejdsmarkedspension, jf. § 49, stk. 1, nr. 14.
Stk. 2.
Modtageren af førtidspension betaler
1/3 af bidraget efter stk. 1, mens
2/3 betales af kommunen.
Stk. 3.
Kommunen fratrækker modtagerens
bidrag ved den månedlige udbetaling af pensionen med henblik på
indbetaling af beløbet til Arbejdsmarkedets Tillægspension eller
til et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse efter modtagerens
valg.
Stk. 4.
Staten afholder kommunens udgifter til det
supplerende pensionsbidrag efter denne lov.
Stk. 5.
Socialministeren kan fastsætte regler
om den konkrete udformning og administrative tilrettelæggelse af den
supplerende pensionsordning.
§ 33 c.
Kommunerne
indbetaler bidrag til den supplerende arbejdsmarkedspension til
Arbejdsmarkedets Tillægspension eller til et livsforsikringsselskab
eller en pensionskasse efter førtidspensionistens valg.
Stk. 2.
Ved skifte i anledning af separation,
skilsmisse eller bosondring kan rettigheder i den supplerende
arbejdsmarkedspension forlods udtages af ejerægtefællen.
Stk. 3.
Den livsvarige pensionsret i medfør
af den supplerende arbejdsmarkedspension skal være fastsat på et
grundlag, der ikke forskelsbehandler på grundlag af køn.
Stk. 4.
Socialministeren kan fastsætte regler
om, at den livsvarige pensionsret i medfør af den supplerende
arbejdsmarkedspension kan udbetales som et engangsbeløb, hvis den
årlige pensionsydelse er af beskeden størrelse.
§ 33 d.
§ 33 e.
67.
Den Supplerende Arbejdsmarkedspension
for Førtidspensionister (SAP) blev indført som et led i
førtidspensionsreformen, jf. lov nr. 285 af 25. april 2001, med
virkning fra 1. januar 2003. Ordningens indhold blev nærmere
præciseret ved lov nr. 403 af 6. juni 2002.
Ordningen omfatter alle førtidspensionister, dvs.
både personer, der har fået tilkendt førtidspension efter
de indtil 1. januar 2003 gældende regler, og personer som har
fået tilkendt førtidspension efter de fra 1. januar 2003
gældende regler.
Ordningen er frivillig.
Fra 1. januar 2003 kan alle førtidspensionister
vælge at betale bidrag til SAP. Førtidspensionisten betaler 1/3
og kommunen 2/3 af bidraget. Det samlede bidrag udgør 4.464 kr.
årligt i 2003 niveau og reguleres med satsreguleringsprocenten.
Kommunens andel refunderes af staten.
Bidrag, der indbetales til SAP, investeres og godskrives
særskilte konti i Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), eller
anvendes til køb af en livsvarig pensionsret i et
livsforsikringsselskab eller en pensionskasse. Pensionisten har valgfrihed
med hensyn til hvilket livsforsikringsselskab eller pensionskasse, der skal
indbetales bidrag til. Livsforsikringsselskabet eller pensionskassen skal dog
opfylde lovens betingelser for at være omfattet af ordningen, se punkt
72.
Bidragsindbetalingen ophører med virkning fra
måneden efter førtidspensionisten fylder 65 år (eller 67
år hvis pågældende er født før 1. juli
1939).Indeståendet på den enkeltes konto i ATP anvendes til
køb af en livsvarig pension i ATP. Indbetalinger til et
livsforsikringsselskab eller en pensionskasse skal tilsvarende anvendes til
køb af en livsvarig alderspension, der kan udbetales fra det fyldte
65. år (67. år), eller eventuelt til en specificeret
forhøjelse af en eksisterende livsvarig alderspension.
Det indestående beløb på kontoen eller
den opgjorte værdi af de erhvervede pensionsrettigheder, når det
drejer sig om et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, udbetales i
tilfælde af førtidspensionistens død, før
førtidspensionisten fylder 65 år (67 år), til boet eller
til den begunstigede ifølge en pensionsaftale med et
livsforsikringsselskab eller en pensionskasse.
I tilfælde af skifte i forbindelse med separation,
skilsmisse eller bosondring kan rettigheder i SAP forlods udlægges til
ejerægtefællen.
Der sker ikke udbetaling af nogen form for
dødsfaldsydelser (fx ægtefællepension,
børnepension, udbetalinger til boet m.v.), når den
pågældende førtidspensionist er fyldt 65 år (67
år). Bidraget går således udelukkende til finansiering af
en alderspension.
Pensionsretten skal fastsættes på et
fælleskøngrundlag, dvs. at mænds og kvinders forskellige
forventede levetid ikke vil kunne begrunde forskellige
pensionsrettigheder.
Hvem kan tilmelde sig SAP-ordningen
SAP-bekendtgørelsen:
§ 1. Modtagere af
førtidspension, der ønsker at indbetale bidrag til Den
Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister (SAP), giver
kommunen meddelelse herom. Førtidspensionisten giver samtidig kommunen
meddelelse om, hvorvidt bidraget skal indbetales til Arbejdsmarkedets
Tillægspension (ATP), et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse,
jf. § 4.
Stk. 2.
Kommunen indeholder
førtidspensionistens andel af bidraget i pensionen. Det sker med
virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet en
måned fra meddelelsesdatoen.
§ 2.
I forbindelse
med påbegyndelse af en sag om førtidspension giver
ansøgeren kommunen meddelelse om, hvorvidt pågældende
ønsker at indbetale bidrag til SAP.
Stk. 2.
Kommunen indeholder
førtidspensionistens andel af bidraget i pensionen. Det sker med
virkning fra den 1. i den måned, som førtidspensionisten
får tilkendt pension fra.
§ 3
. Førtidspensionister, der
inden 1. april 2003 meddeler kommunen, at de ønsker at betale bidrag
til SAP, kan efter anmodning betale bidrag til ordningen med virkning tilbage
fra 1. januar 2003 eller et tidspunkt herefter, hvis de i perioden i
øvrigt opfylder betingelserne for at betale bidrag til
ordningen.
68.
Alle modtagere af
førtidspension, som ønsker at indbetale bidrag til SAP, kan
tilmelde sig ordningen. Det vil sige både personer, der har fået
tilkendt førtidspension efter de regler, der var gældende indtil
1. januar 2003, og personer der har fået tilkendt førtidspension
efter de regler, der er gældende fra 1. januar 2003.
I forbindelse med påbegyndelse af en sag om
førtidspension orienterer kommunen ansøgeren om SAP-ordningen,
herunder om valgmuligheden med hensyn til hvem bidraget kan indbetales til,
dvs. til ATP, til et livsforsikringsselskab eller til en pensionskasse efter
pensionistens valg. Da der er tale om en fordelagtig ordning, er det vigtigt
at sikre sig, at ansøgeren er fuldt orienteret om ordningen.
Ansøgeren giver kommunen meddelelse om, hvorvidt
pågældende ønsker at indbetale bidrag til SAP-ordningen og
hvilket pensionsinstitut, bidraget skal indbetales til.
Tilmelding med tilbagevirkende kraft
69.
Personer, der inden 1. april 2003
meddeler kommunen, at de ønsker at betale bidrag til SAP-ordningen kan
efter anmodning tilmelde sig ordningen med virkning fra den 1. januar 2003
eller fra et senere tidspunkt, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt
for at betale bidrag til ordningen for pågældende periode.
Pensionsrettigheder og forrentning af bidrag optjenes først efter
indbetaling til det pågældende pensionsinstitut (dvs. til ATP,
livsforsikringsselskabet eller pensionskassen).
Påbegyndelse af indbetaling
70.
For modtagere af førtidspension
sker indbetaling af bidrag med virkning fra den 1. i måneden efter, at
der er forløbet en måned fra meddelelsesdatoen. Hvis eksempelvis
førtidspensionisten den 18. januar har meddelt kommunen, at
pågældende ønsker at betale bidrag, vil der første
gang blive indbetalt bidrag for marts måned.
For ansøgere af førtidspension indbetales
bidrag med virkning fra den 1. i den måned, som den tilkendte pension
udbetales med virkning fra.
Bidraget til SAP indbetales af kommunen månedsvis
til ATP, et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse.
Førtidspensionisten betaler 1/3 af bidraget, som kommunen
fratrækker den månedlige udbetaling af førtidspensionen.
Kommunen betaler 2/3 af bidraget.
Hvem indbetales bidraget til
SAP-bekendtgørelsen:
§ 4.
Kommunen
indbetaler bidraget til:
1) en særskilt konto i ATP, eller
2) det livsforsikringsselskab eller den pensionskasse, som
førtidspensionisten har valgt, jf. stk. 2.
Stk. 2.
Hvis førtidspensionisten
vælger at indbetale bidraget til et livsforsikringsselskab eller en
pensionskasse, jf. stk. 1, nr. 2, skal kommunen sikre sig, at
livsforsikringsselskabet eller pensionskassen vil modtage bidraget, og at
livsforsikringsselskabet eller pensionskassen erklærer, at de
rettigheder, som førtidspensionisten herved erhverver, er i
overensstemmelse med det i loven fastlagte indhold af SAP.
§ 5.
Bidraget til SAP
indbetales månedsvis. Bidraget på årsbasis er fastsat i
§ 49, stk. 1, nr. 14, i lov om social pension.
§ 6.
Betaling af bidrag
ophører med virkning fra den 1. i måneden efter
førtidspensionisten fylder 65 år, eller 67 år, hvis
førtidspensionisten er født før 1. juli 1939.
Stk. 2.
Betaling af bidrag til SAP ophører
med virkning fra den 1. i måneden efter førtidspensionistens
død.
§ 7.
Førtidspensionister, der ønsker at ophøre med at betale
bidrag til SAP, giver kommunen meddelelse herom. Bidragsbetalingen
ophører med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er
forløbet en måned fra, at kommunen har modtaget meddelelsen.
Stk. 2.
Førtidspensionister, der allerede
betaler bidrag til SAP, jf. § 4, stk. 1, og som ønsker at
indbetale fremtidige bidrag til et andet pensionsinstitut (dvs. til ATP eller
et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse), giver kommunen meddelelse
herom. Bidragsindbetalingen til det ønskede pensionsinstitut finder
sted fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet en
måned fra, at kommunen har modtaget meddelelsen om det ønskede
skifte af pensionsinstitut.
§ 8.
Der indbetales ikke bidrag
for en måned, hvis førtidspensionen er mindre end
førtidspensionistens andel af bidraget.
§ 9.
Hvis en
førtidspensionist skal tilbagebetale førtidspensionen for en
periode, skal bidrag, som kommunen har indbetalt til SAP for
pågældende for samme periode, tilbagebetales til
kommunen.
Stk. 2.
Der kan dog ikke ske tilbagebetaling af
bidrag fra SAP, hvis pensionsudbetaling er påbegyndt, jf. § 11 og
§ 12, eller der er sket udbetaling til boet eller en begunstiget efter
førtidspensionistens død, jf. § 15.
§ 10
. Kommunen tilbageholder ved hver
udbetaling af pension førtidspensionistens 1/3 af bidraget, nedrundet
til nærmeste kronebeløb, og indbetaler dette sammen med
kommunens 2/3 af bidraget, nedrundet til nærmeste kronebeløb,
jf. § 5, under et særskilt SE-nummer til ATP, eller til det af
pensionisten valgte livsforsikringsselskab eller pensionskasse. Bidraget for
en måned forfalder til betaling den 1. i den følgende
måned.
Stk. 2.
Hvis førtidspensionisten dør,
kan kommunen indbetale bidraget for den måned, hvor
førtidspensionisten dør, til dødsboet.
Stk. 3.
Kommunen indbetaler bidraget
for en måned, jf. stk. 1, senest den 20. i den følgende
måned. Kommunen anfører ved hver indbetaling størrelsen
af det bidrag til SAP, der er indbetalt for hver enkelt
førtidspensionist, og førtidspensionistens personnummer.
Stk. 4
. Falder sidste rettidige betalingsdag
på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den
nærmest følgende bankdag.
Stk. 5.
Hvis kommunen ikke indbetaler bidraget
rettidigt, ifalder kommunen ansvar for betaling af renter for forsinket
indbetaling. Er indbetaling af bidrag sket for sent til ATP, jf. § 4,
stk. 1, nr. 1, opkræver ATP renter efter ATP-lovens § 17, stk. 3,
for hver påbegyndt måned regnet fra forfaldsdagen, jf. § 10,
stk. 1. Hvis kommunen har betalt bidrag for sent til et
livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, jf. § 4, stk. 1, nr. 2,
opkræves renter efter rentelovens bestemmelser.
71.
Førtidspensionisten har
valgfrihed med hensyn til om bidraget skal indbetales til ATP, til et
livsforsikringsselskab eller en pensionskasse.
Ved indbetaling til et livsforsikringsselskab eller en
pensionskasse må kommunen sikre sig, at lovens betingelser er opfyldt,
således at de rettigheder, som pensionisten erhverver ved indbetaling
af bidrag er i overensstemmelse med indholdet af SAP-ordningen, se punkt 72
nedenfor.
Hvis førtidspensionisten vælger at indbetale
til ATP, kan kommunen umiddelbart indbetale bidraget til ATP, dvs. der skal
ikke indsendes blanket til ATP. Indbetalingen udgør tilmeldingen.
Bidrag til livsforsikringsselskaber eller pensionskasser
omfattet af SAP
72. Ved indbetaling af bidrag til et
livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, herunder til forhøjelse
af en eksisterende pensionsordning, må kommunen sikre sig, at
pensionsordningen er omfattet af SAP. Det kan ske ved en erklæring fra
livsforsikringsselskabet eller pensionskassen om, at ordningen opfylder
lovens §§ 33 b 33 e. Følgende betingelser skal være
opfyldt:
Bidraget anvendes til en livsvarig alderspension med udbetaling fra
det fyldte 65. henholdsvis det 67. år.
Bidraget medgår alene til finansiering af alderspension.
Bidraget må altså ikke bidrage til finansiering af eventuelle
supplerende ydelser (dødsfaldsydelser m.v.)
I tilfælde af skifte ved separation eller skilsmisse eller
bosondring kan rettigheder i SAP forlods udlægges til
ejerægtefællen.
I tilfælde af at førtidspensionisten dør
før det fyldte 65. år henholdsvis 67. år, udbetales den
opgjorte værdi af de erhvervede pensionsrettigheder til boet eller til
den begunstigede efter pensionsaftalen.
Pensionsretten er fastsat på et fælleskøngrundlag,
dvs. at mænds og kvinders forskellige forventede levetid ikke kan
begrunde forskellige pensionsrettigheder.
Det skal kunne specificeres hvor store pensionsrettigheder, der er
erhvervet som følge af indbetaling til SAP.
SAP er omfattet af reglerne i pensionsbeskatningsloven om
pensionsordninger med løbende udbetalinger. Det indebærer bl.a.,
at der er bortseelsesret for indbetalingerne, dvs. at bidraget ikke medregnes
i den skattepligtige indkomst. Kommunen bør være opmærksom
på, at dette forudsætter, at pensionskassen er omfattet af
§ 3 og forsikringsselskabet af § 4 i pensionsbeskatningsloven.
Kontakten mellem kommunerne og pensionsinstitutter
73.
Når en førtidspensionist
har meddelt kommunen, at pågældende ønsker at indbetale
bidrag til SAP, skal førtidspensionisten samtidig give meddelelse om,
til hvilket livsforsikringsselskab eller pensionskasse pensionisten
ønsker at indbetale bidrag til, eller om pensionisten ønsker at
indbetale bidraget til ATP.
Kommunen skal sikre sig, at det ønskede
livsforsikringsselskab eller den ønskede pensionskasse vil modtage
indbetaling til SAP-ordningen.
Brancheorganisationen Forsikring & Pension overvejer
muligheden for på sin hjemmeside eventuelt at orientere om, hvilke
medlemsselskaber der vil modtage SAP-bidrag.
Kommunen orienterer herefter det pågældende
livsforsikringsselskab eller pensionskasse om pensionistens ønske om
at indbetale SAP-bidrag, og livsforsikringsselskabet eller pensionskassen
bekræfter overfor pensionisten via kommunen, at der kan tegnes en
SAP-pension. Kommunen aftaler herudover med livsforsikringsselskabet eller
pensionskassen, hvordan indbetalingen sker.
Kommunen indbetaler bidrag under et særskilt
SE-nummer for en måned af gangen, senest den 20. i den følgende
måned til ATP, livsforsikringsselskabet eller pensionskassen.
Såfremt kommunen ikke indbetaler bidrag rettidigt, ifalder kommunen
ansvar for betaling af renter for forsinket betaling. Ved forsinket
indbetaling til ATP opkræves en rente, der andrager 1,5 pct. af det
samlede bidrag for hver påbegyndt måned regnet fra forfaldsdagen.
Hvis kommunen har betalt bidrag for sent til et livsforsikringsselskab eller
en pensionskasse, opkræves renter efter rentelovens bestemmelser.
Information om optjente rettigheder m.v.
74.
ATP, livsforsikringsselskabet og
pensionskassen skal efter anmodning eller mindst en gang om året give
pensionisten en opgørelse, der viser indeståendet på
kontoen eller de erhvervede pensionsrettigheder.
I forbindelse med påbegyndelse af udbetaling af pension skal ATP,
livsforsikringsselskabet og pensionskassen give pensionisten en
opgørelse, der viser størrelsen af de indbetalte bidrag til
SAP, og af den livsvarige pensionsret, som er erhvervet herved.
Pensionsinstituttet skal kunne specificere, hvilke
yderligere pensionsrettigheder, der opnås som følge af bidrag
til SAP. Det skal ske efter anmodning fra pensionisten, og det skal altid
oplyses i forbindelse med påbegyndelsen af udbetaling af
SAP-pensionen.
Særligt vedr. SAP-bidrag til ATP
75.
Hvis førtidspensionisten har
valgt at lade kommunen indbetale bidraget til ATP, indgår og investeres
de indbetalte beløb på særskilte konti, der administreres
sammen med Den Særlige Pensionsopsparing, se ATP-lovens kapitel 5 c.
Dette sker af administrative hensyn. Der er dog tale om to særskilte
ordninger med forskelligt indhold, som ikke hæfter for hinanden, men af
driftsøkonomiske årsager administreres og forvaltes sammen.
Bidragets størrelse
76.
Bidraget på årsbasis er
fastsat i pensionslovens § 49, stk. 1, nr. 14. Bidraget reguleres med
satsreguleringsprocenten.
Pensionisten indbetaler 1/3 af bidraget, som kommunen
tilbageholder ved udbetaling af pensionen. Kommunen betaler 2/3 af bidraget,
som refunderes af staten. Pensionistens andel og kommunens andel af bidraget
nedrundes til nærmeste kronebeløb.
Minimumsgrænse
77.
Der indbetales ikke bidrag for en
måned, hvis førtidspensionen er mindre end pensionistens andel
af bidraget. Bidraget skal således kunne rummes i
førtidspensionen. Førtidspensionisten har således ikke
mulighed for at betale sin andet af bidraget af andre midler og dermed
opnå ret til, at kommunen indbetaler et fuldt bidrag til ordningen.
Skift af pensionsinstitut
78.
Pensionisten kan beslutte, at bidraget
fremover skal indbetales til et andet pensionsinstitut end det hidtidige.
Pensionisten skal give kommunen meddelelse herom. Bidragsindbetalingen til
det ønskede selskab finder sted fra den 1. i måneden efter, at
der er forløbet en måned fra, at kommunen har modtaget
meddelelsen om det ønskede skifte af institut.
Ophør med indbetaling
79.
Bidragsindbetalingen ophører
med virkning fra den 1. i måneden efter pensionisten fylder 65 år
(67 år).
I tilfælde af pensionistens død standser
indbetalingen med virkning fra den 1. i måneden efter pensionistens
død.
Hvis førtidspensionisten ønsker at
ophøre med at betale bidrag til SAP, skal pågældende give
kommunen meddelelse herom. Bidragsbetalingen ophører med virkning fra
den 1. i måneden efter, at der er forløbet en måned fra,
at kommunen har modtaget meddelelsen.
Skilsmisse m.v.
80.
Rettigheder i SAP skal ikke deles
mellem ægtefællerne i tilfælde af skilsmisse m.v., men
udtages forlods af ejerægtefællen. Baggrunden herfor er, at der
er tale om en ordning med betydelig offentlig støtte, som sigter
på at forbedre vilkårene for førtidspensionister ved
overgang til folkepension. Ordningen vil kun i begrænset omfang kunne
opfylde sit formål, hvis rettighederne i ordningen skulle deles. Hertil
kommer, at ægtefællen typisk vil have egen pensionsordning. Der
sker heller ikke deling af rettigheder i en arbejdsmarkedspensionsordning i
tilfælde af skilsmisse m.v.
Udbetaling af Den Supplerende
Arbejdsmarkedspension
SAP-bekendtgørelsen:
§ 11.
Ved det fyldte 65.
år, eller 67. år hvis personen er født før 1. juli
1939, konverteres indeståendet på førtidspensionistens
konto i ATP, jf. § 4, stk. 1, nr. 1, til en livsvarig pensionsret i ATP.
Pensionen udbetales efter de regler, der gælder for udbetaling af
tillægspension efter § 9 i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
§ 12.
Udbetaling
af en livsvarig pensionsret, der er erhvervet ved indbetaling af bidrag til
et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse kan udbetales med virkning
fra den 1. i måneden efter førtidspensionisten fylder 65
år, eller 67 år hvis personen er født før 1. juli
1939.
Stk. 2.
Pensionen udbetales i øvrigt efter
de regler, der gælder for andre løbende, livsvarige
pensionsudbetalinger i det pågældende livsforsikringsselskab
eller pensionskasse.
§ 13.
Hvis den
pensionsret, der kan erhverves i ATP eller i et livsforsikringsselskab eller
i en pensionskasse er mindre end 100 kr. pr. måned, udbetales pensionen
som et éngangbeløb.
Stk. 2.
Hvis pensionsretten er en forhøjelse
af en eksisterende livsvarig pensionsret kan ATP, livsforsikringsselskabet
eller pensionskassen dog uanset stk. 1 vælge at udbetale pensionen som
en løbende livsvarig pension.
§ 14.
ATP,
livsforsikringsselskabet og pensionskassen skal efter anmodning eller mindst
en gang om året give pensionisten en opgørelse, der viser
indeståendet på kontoen eller de erhvervede
pensionsrettigheder.
Stk. 2.
I forbindelse med påbegyndelse af
udbetaling af pension eller i forbindelse med at pensionisten fylder 65
år, eller 67 år hvis pensionisten er født før 1.
juli 1939, skal ATP, livsforsikringsselskabet og pensionskassen give
pensionisten en opgørelse, der viser størrelsen af de
indbetalte bidrag til SAP, og af den livsvarige pensionsret, som er erhvervet
herved.
§ 15.
Ved
førtidspensionistens død før det fyldte 65. år,
eller 67. år hvis personen er født før 1. juli 1939,
udbetales indeståendet på førtidspensionistens
særskilte konto i ATP, jf. § 4, stk. 1, nr. 1, til boet.
Stk. 2.
Har førtidspensionisten valgt at
indbetale bidrag til SAP til et livsforsikringsselskab eller en
pensionskasse, jf. § 4, stk. 1, nr. 2, udbetales den opgjorte
værdi af de erhvervede pensionsrettigheder til boet eller til den
begunstigede ifølge pensionsaftalen med forsikringsselskabet eller
pensionskassen ved førtidspensionistens død før det
fyldt 65. år, eller 67. år hvis personen er født
før 1. juli 1939.
Stk. 3.
Udbetaling ved død, jf. stk. 1,
finder ikke sted, når førtidspensionisten er fyldt 65 år,
eller 67 år hvis personen er født før 1. juli 1939.
81.
Udbetaling af alderspension fra SAP
kan begynde med virkning fra den 1. i måneden efter
førtidspensionisten fylder 65 år (67 år). Udbetalingen
sker månedsvis.
Udbetaling fra ATP
82.
Når førtidspensionisten
fylder 65 år (67 år), konverteres indeståendet på
kontoen i SAP til en pensionsret i ATP-ordningen. Pensionsretten erhverves
efter regler, der fremgår af ATP-ordningens pensionsgrundlag, der er
anmeldt til Finanstilsynet.
Størrelsen af den pensionsret, som
pågældende har erhvervet, specificeres i forbindelse med
påbegyndelsen af udbetalingerne.
Udbetaling af pension fra ATP sker efter reglerne i lov om
ATP.
Den pensionsret, der erhverves for midler i SAP, medregnes
ikke ved opgørelsen af, om en efterladt ægtefælle eller
børn er berettiget til dødsfaldssummer i den almindelige
ATP-ordning. Tilsvarende skal der ikke betales bidrag til
ægtefælledækning ved erhvervelsen af den nævnte
pensionsret i ATP. Da ATP-bidrag bliver obligatorisk for
førtidspensionister, der tilkendes førtidspension efter de nye
regler fra 1. januar 2003 vil mange førtidspensionister på dette
grundlag således optjene ret til ATP-ordningens
dødsfaldssummer.
Udbetaling fra et livsforsikringsselskab eller en
pensionskasse
83.
Hvis bidraget til SAP er anvendt til
at forhøje en eksisterende livsvarig pensionsret i et
livsforsikringsselskab eller pensionskasse, skal det ved påbegyndelsen
af pensionsudbetalingerne specificeres, hvilke pensionsrettigheder, der er
optjent som følge af bidrag til SAP.
Udbetaling som éngangsbeløb
84.
Hvis den livsvarige pensionsret i
medfør af SAP er mindre end 100 kr. månedlig udbetales den som
et engangsbeløb.
Hvis pensionsretten er en forhøjelse af en
eksisterende livsvarig pensionsret, kan ATP, livsforsikringsselskabet eller
pensionskassen dog vælge at udbetale pensionen som en løbende
livsvarig pension.
Ingen udbetaling ved dødsfald når
pensionisten er fyldt 65 år
85.
SAP ordningen er en ren
alderspensionsordning uden supplerende ydelser knyttet hertil. Der sker
således ikke udbetaling af nogen form for dødsfaldsydelser (fx
ægtefællepension, børnepension, udbetalinger til boet
m.v.), hvis pensionisten er fyldt 65 år (67 år) ved
dødsfaldet.
Udbetaling ved pensionistens dødsfald før
det fyldte 65. år
86.
Dør pensionisten før det
65. år (67. år) udbetales det indestående beløb
på kontoen i ATP eller den opgjorte værdi af de erhvervede
pensionsrettigheder, når det drejer sig om et livsforsikringsselskab
eller en pensionskasse, til boet eller til den begunstigede ifølge
pensionsaftalen med livsforsikringsselskabet eller pensionskassen.
Udbetalingen omfatter således både den del af
bidraget, som pensionisten selv har betalt, den del der er finansieret af
kommunen (staten) samt værdiforøgelsen.
Beskatning af indbetalinger og udbetalinger
87.
SAP behandles skattemæssigt og
med hensyn til arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) på samme måde som
arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger og ATP-ordningen.
SAP behandles således efter reglerne om
pensionsordninger med løbende udbetalinger i de tilfælde, hvor
udbetalingerne er løbende. Ved en éngangsudbetaling betales 40
pct. i afgift heraf.
Indbetalinger til SAP skal ikke medregnes til den
skattepligtige indkomst (der er bortseelsesret), og der skal betales
AM-bidrag af indbetalingerne, svarende til hvad der gælder for
arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger og ATP-ordningen.
Bortseelsesretten gælder uanset, om
førtidspensionisten vælger, at ATP, et livsforsikringsselskab
eller en pensionskasse skal administrere ordningen. Hvis
førtidspensionisten vælger en pensionskasse eller et
livsforsikringsselskab til at administrere ordningen, er bortseelsesretten
dog betinget af, at pensionskassen er omfattet af § 3 og
forsikringsselskabet af pensionsbeskatningslovens § 4.
Kapitel 5
Årlig fastsættelse, omregning, bortfald,
tilbagebetaling m.v.
Uændrede regler
88.
Lovens regler (§ 39 og
§§ 40-42) om årlig fastsættelse og omregning, bortfald af
pension, oplysningspligt og tilbagebetaling af pension er videreført
indholdsmæssigt uændret.
Der henvises til vejledningen om social pension af 10.
marts 1998, punkt 180-194 og punkt 196.
Hvilende pension
Loven:
§ 43 a.
Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at retten til
førtidspension efter § 16 skal være hvilende.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan træffe
afgørelse om, at førtidspensionen inddrages i tilfælde,
hvor pensionisten ikke medvirker til de nødvendige
undersøgelser, jf. kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område, optræning eller andre
foranstaltninger, der må antages mere varigt at kunne forbedre
arbejdsevnen væsentligt.
89.
Lovens § 43 a, stk. 1,
viderefører uændret reglen om, at en førtidspension kan
gøres hvilende uden tidsmæssig begrænsning. Der henvises
til punkt 205 i vejledningen om social pension af 10. marts 1998 med den
tilføjelse, at førtidspension siden den 1. januar 1999 har
kunne gøres hvilende tidsubegrænset. At bestemmelsen ikke
angiver en øvre grænse for, hvor længe pensionen kan
gøres hvilende, udelukker ikke, at kommunen kan beslutte inden for
hvilket tidsrum, pensionen skal være hvilende.
Kommunen kan efter lovens § 20, stk. 1,
fastsætte en frist for genoptagelse af en sag. En tidligere fastsat
frist fastholdes uafhængigt af om førtidspensionen i
mellemtiden er gjort hvilende. Udløber fristen i den periode, hvori
den pågældende fx har beskæftigelse i et fleksjob,
fastsættes en eventuel ny frist på baggrund af en samlet
vurdering af sagen.
Lovens § 43 a, stk. 2, viderefører reglen om,
at kommunen kan bestemme, at førtidspension inddrages i de
tilfælde, hvor en person ikke medvirker til de nødvendige
undersøgelser, optræning eller andre foranstaltninger, der
må antages mere varigt at kunne forbedre arbejdsevnen væsentligt,
se kapitel 3 i retssikkerhedsloven.
Frakendelse af førtidspension
Loven:
§ 44.
Kommunalbestyrelsen skal
træffe afgørelse om frakendelse af førtidspension, hvis
der er sket en væsentlig forbedring af arbejdsevnen, som
medfører, at pensionisten vedvarende kan være
selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. I den forbindelse
træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, hvorvidt pensionen
skal bevares i indtil 3 måneder efter det tidspunkt, fra hvilket
frakendelse efter 1. pkt. kan ske.
Stk. 2.
Pensionisten kan selv rejse sag om
frakendelse af pension.
Stk. 3.
Efter det fyldte 60. år kan pension
uden pensionistens samtykke ikke frakendes.
90.
Når en pension er tilkendt, kan
der senere opstå spørgsmål om frakendelse.
Spørgsmålet om frakendelse kan rejses af
kommunen eller af pensionisten selv.
Kommunen skal holde sig underrettet om pensionistens
forhold med henblik på at kontrollere, om der fortsat er ret til den
tilkendte pension.
Kommunen skal træffe afgørelse om frakendelse
af pension, hvis der er sket en væsentlig forbedring af arbejdsevnen,
som medfører, at pensionisten vedvarende kan være
selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.
Hvis en pensionist mod forventning er blevet i stand til
at arbejde i større omfang end forudsat ved tilkendelsen af
førtidspension, og pensionisten gennem en længere periode derved
har vist, at arbejdsevnen er blevet forbedret, skal kommunen tage sagen op
med henblik på en vurdering af pensionistens arbejdsevne.
Kommunen skal således foretage en konkret
helhedsvurdering af, om pensionisten er blevet i stand til at udføre
konkret specificerede arbejdsfunktioner (fx i et fleksjob) og derved
vedvarende opnå indtægt til selvforsørgelse, se punkt 7 og
8.
91.
Hvis kommunen træffer
afgørelse om, at pensionen skal frakendes, træffes der samtidig
afgørelse om, fra hvilket tidspunkt dette skal ske.
Ved frakendelse kan det besluttes, at pensionen bevares i
3 måneder fra afgørelsestidspunktet.
92.
Efter lovens § 44, stk. 3, kan
pensionen ikke frakendes efter pensionistens fyldte 60. år, medmindre
pensionisten samtykker.
Ordning for tilbagebetaling
Loven:
§ 47. Krav på pension kan ikke gøres
til genstand for udlæg eller andre former for retsforfølgning,
medmindre der er forløbet tre måneder fra den dag,
beløbet kunne kræves udbetalt. Aftaler om sådanne krav er
ugyldige.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal gennemføre
tilbagebetalingskrav efter §§ 42 og 43, stk. 1, ved en betalingsordning,
som fastsættes under hensyn til, hvad pensionisten kan betale uden at
komme til at mangle det nødvendige til sit eget eller familiens
underhold.
Stk. 3. Der er udpantningsret for tilbagebetalingskrav
efter § 42 og § 43, stk. 1, hvis en pensionist, som har
betalingsevne, ikke overholder en betalingsordning efter stk. 2.
93.
Reglerne om en tilbagebetalingsordning
omfatter såvel folkepensionister som alle førtidspensionister,
dvs. både personer der har fået tilkendt førtidspension
efter de indtil 1. januar 2003 gældende regler, og personer der har
fået tilkendt førtidspension efter de fra 1. januar 2003
gældende regler.
94.
Tilbagebetalingskrav for
uretmæssig oppebåret pension efter lovens § 42 og
tilbagebetalingskrav for personlige tillæg ydet med
tilbagebetalingspligt efter lovens § 43, stk. 1, gennemføres
efter lovens § 47, stk. 2, ved en betalingsordning, som kommunen
fastsætter ud fra en vurdering af, hvad pensionisten kan betale, uden
at den pågældende kommer til mangle, hvad der må anses for
nødvendigt til sit eget og familiens underhold.
95.
Efter lovens § 47, stk. 3, kan
kommunen kun benytte retten til udpantning for tilbagebetalingskrav, hvis der
er fastsat en tilbagebetalingsordning efter stk. 2, som pensionisten ikke
overholder, selv om pågældende er i stand til det. Det betyder,
at kommunen, når den benytter udpantningsretten, fortsat skal sikre
sig, at pensionisten i overensstemmelse med stk. 2 har det til sin
rådighed, som må anses for nødvendigt til den
pågældendes og familiens underhold.
Efterlevelsespension
96.
Ret til efterlevelsespension efter
lovens § 48 gælder også for førtidspensionister, der
har fået tilkendt pension efter de fra 1. januar 2003 gældende
regler.
Kapitel 6
Beløb og regulering
Aktuelle satser
Loven:
§ 49.
Ved fastsættelse
af pension anvendes følgende beløb:
1) Grundbeløb efter § 12 udgør 51.144 kr.
årligt.
2) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for
grundbeløb efter § 27, stk. 5, udgør 217.300 kr.
3) Pensionstillæg efter § 12 udgør for enlige 51.480
kr. årligt og for gifte og samlevende 24.024 kr. årligt.
4) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for en
ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social pension, jf.
§ 29, stk. 5, 1. pkt., udgør halvdelen af dennes indtægt op
til 150.000 kr.
5) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for
pensionstillæg efter § 29, stk. 7, udgør 47.900 kr. for
enlige og 96.200 kr. for gifte og samlevende.
6) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for personligt
tillæg og helbredstillæg efter § 29, stk. 8, udgør
13.800 kr. for enlige og 27.500 kr. for gifte og samlevende.
7) Formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg efter
§ 14 a udgør 50.100 kr.
8) Førtidspension efter § 16 udgør for enlige
152.880 kr. årligt og for gifte og samlevende 129.948 kr.
årligt.
9) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for
ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social pension, jf.
§ 32 a, stk. 4, udgør 129.948 kr.
10) Fradragsbeløbet i det samlede indtægtsgrundlag for
førtidspension efter § 32 a, stk. 7, udgør 52.000 kr. for
enlige og 82.600 kr. for gifte eller samlevende.
11) For en ægtefælle eller samlever, der er pensionist, kan
der maksimalt indgå 255.800 kr. i indtægtsgrundlaget. For en
ægtefælle eller samlever, der ikke er pensionist, kan der
maksimalt indgå 169.200 kr. i indtægtsgrundlaget.
12) Minimumsbeløb for udbetalt pension efter § 31, stk. 4,
udgør 1/40 af grundbeløbet.
13) Minimumsbeløb for udbetalt pension efter § 32 c, stk.
3, udgør 1/40 af førtidspensionen.
14) Bidraget til den supplerende arbejdsmarkedspension, jf. § 33
b, udgør 4.212 kr. årligt.
Stk. 2.
Ved fastsættelse af pensionen anses
gifte og samlevende som enlige, hvis samlivet mellem parterne er
ophævet. En person betragtes ikke som enlig, hvis
pågældende efter samlivets ophævelse, jf. 1. pkt., samlever
med en anden person end ægtefællen eller partneren.
Stk. 3.
De beløb, der er nævnt i stk.
1 samt §§ 69-72, reguleres én gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen
sker 1. gang den 1. januar 2002.
Stk. 4.
De beløb, der er nævnt i stk.
1, nr. 1, 3, 8, 9 og 12-14, samt i §§ 69-72, afrundes til nærmeste
kronebeløb, der kan deles med 12. De beløb, der er nævnt
i stk. 1, nr. 2, 4-7, 10 og 11, afrundes til nærmeste
kronebeløb, der kan deles med 100.
Stk. 5.
Det beløb, der medfører, at
personligt tillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg
efter § 14 a nedsættes med 1 pct., jf. § 31, stk. 3, beregnes
som differencen mellem fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 5,
og fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 6, divideret med 100.
Der beregnes et beløb for enlige og et beløb for gifte og
samlevende.
97.
De beløb, der er angivet i
§ 49, stk. 1, er i 2001-niveau. Beløbene reguleres én gang
årligt med virkning fra 1. januar med satsreguleringsprocenten.
De regulerede beløb offentliggøres
årligt af Socialministeriet i en vejledning om regulering af satser
på det sociale område. Vejledningen udsendes i året forud
for det år, som de regulerede beløb vedrører.
Beregning af satsen for førtidspension for 2003
sker på følgende måde:
Satsen for førtidspension for en enlig i 2002:
157.008 kr.
Satsreguleringsprocenten for 2003: 3,2 pct.
Regulering af satsen: 157.008 kr. + (157.008 x 3,2/100) =
162.032 kr.
Afrunding af 162.032 kr. (deleligt med 12) = 162.036
kr.
De regulerede beløb afrundes efter reglerne i
lovens § 49, stk. 4.
Enlige
98.
Begrebet »enlig« i modsætning
til »samlevende/gift« er defineret i lovens § 49, stk. 2.
Ved samlevende forstås personer, der lever i et
samlivsforhold, hvor parterne gennem kontante bidrag, arbejde i hjemmet eller
på anden måde bidrager til den fælles husførelse.
Det er endvidere en betingelse, at samlivet kan sidestilles med
ægteskab eller registreret partnerskab.
En pensionist, der er gift eller registreret men ikke
samlevende med sin ægtefælle eller registrerede partner
betragtes som samlevende, hvis pågældende lever i et
ægteskabslignende forhold med en anden person. Det afgørende er
således ikke, om de to samlevende parter formelt ville kunne
indgå nyt ægteskab, men om der er tale om et samlivsforhold, der
kan sidestilles med ægteskab eller registreret partnerskab.
Hvis de pågældende personer (af andre
årsager fx søskende) efter dansk ret generelt er udelukket fra
at kunne indgå ægteskab efter lov om ægteskabs
indgåelse og opløsning, eller generelt er udelukket fra at lade
partnerskabet registrere efter lov om registreret partnerskab, er der ikke
tale om et forhold, der kan sidestilles med ægteskab eller registreret
partnerskab.
Kapitel 7
Klageadgang
Regler om klageadgang
99.
Reglerne om klageadgang fremgår
af retssikkerhedsloven. § 50, stk. 1, i lov om social pension indeholder
derfor kun en henvisning til retssikkerhedsloven. I denne vejledning
redegøres kort for klagereglerne. For en nærmere gennemgang af
klagereglerne henvises til Socialministeriets vejledning om lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område samt til
Den Sociale Ankestyrelses klagevejledning.
De fleste kommunale afgørelser inden for det
sociale område, herunder ydelser efter lov om social pension, kan ankes
til det sociale nævn, hvis afgørelser er endelige.
Den person, som afgørelsen vedrører, kan
klage over afgørelsen.
Det sociale nævns afgørelser kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed. Den Sociale Ankestyrelse kan
dog optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at
sagen har principiel eller generel betydning. Det er den person, som
afgørelsen vedrører, kommunen eller amtskommunen, der kan
anmode Ankestyrelsen om at optage sagen til behandling.
Uenighed mellem kommuner om deres forpligtigelser (fx
opholdskommuneforpligtigelsen) kan indbringes for det sociale nævn, som
den kommune, som forpligtigelsen gøres gældende mod,
hører under.
Uenighed om Den Sociale Sikringsstyrelses kompetence kan
indbringes for Den Sociale Ankestyrelse. Den person, som afgørelsen
vedrører, kommunen eller Den Sociale Sikringsstyrelse, kan indbringe
sagen for Den Sociale Ankestyrelse.
Den Sociale Sikringsstyrelses afgørelser om ret til
pension i udlandet efter lovens § 3, stk. 4, og lovens § 62, kan
indbringes for Den Sociale Ankestyrelse. Den person, som afgørelsen
vedrører, kan indbringe sagen.
Klagefrist og behandling af klagen
100.
Klage til det sociale nævn og
Den Sociale Ankestyrelse skal ske inden 4 uger efter, at klageren har
fået meddelelse om afgørelsen. Der kan ses bort fra, at fristen
ikke er overholdt, når der er særlig grund hertil. Det er
klageinstansen, der tager stilling til, om der er særlig grund til at
se bort fra, at klagefristen ikke er overholdt. Afgørelse om at se
bort for overskridelse af klagefristen kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Inden en klage behandles, skal den myndighed, som har
truffet afgørelsen, vurdere, om der er grundlag for at give klageren
helt eller delvist medhold. Derfor skal en klage først afleveres til
den myndighed, som har truffet afgørelsen.
Kan myndigheden herefter give klager fuldt ud medhold,
sendes en ny afgørelse til klageren inden 4 uger efter, at klagen er
modtaget. Kan myndigheden kun give klageren delvist medhold, skal klageren
have skriftlig besked herom inden 4 uger efter, at klagen er modtaget.
Klageren får samtidig en frist på 14 dage til at meddele, om
klagen fastholdes. Hvis klageren fastholder klagen, sendes denne inden 14
dage til ankeinstansen med begrundelse for afgørelsen.
Hvis myndigheden vurderer, at afgørelsen ikke skal
ændres, sendes genvurderingen med begrundelse til ankeinstansen inden 4
uger efter, at klagen er modtaget.
Klage over sagsbehandlingen
101.
En klage over den måde, en sag
er blevet behandlet på i en kommune, fx over sagsbehandlingstiden eller
sagsbehandleren, indgives til borgmesteren eller kommunalbestyrelsen.
En klage over den måde en sag er blevet behandlet
på i det sociale nævn indgives til statsamtmanden.
Kapitel 8
Administration, finansiering m.v.
Kommunalbestyrelsens kompetence
102.
Lov om social pension administreres
af kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, se lovens § 57, samt punkt 236
i Socialministeriets vejledning om social pension af 10. marts 1998.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om
tilkendelse og udbetaling af ydelser efter loven, herunder
fra hvilket tidspunkt en sag overgår til behandling efter
reglerne om førtidspension, se lovens § 18,
om at en sag direkte overgår til behandling efter reglerne om
førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag, hvis
personen alene ønsker, at der skal tages stilling til
spørgsmålet om førtidspension, se lovens § 17,
om betingelserne for tilkendelse, se lovens § 20, inddragelse,
se lovens § 43 a, stk. 2 eller frakendelse, se lovens § 44 er
opfyldt,
om en sag skal genoptages til vurdering på et senere fastsat
tidspunkt, se lovens § 20, stk. 1,
om retten til pension skal være hvilende, se lovens § 43
a, stk. 1,
om pension skal bevares i indtil 3 måneder efter det tidspunkt,
fra hvilket frakendelsen kan ske, se lovens § 44, stk.1.
I forbindelse med afgørelse om
førtidspension skal kommunerne og de sociale nævn en gang om
måneden indsende statistikoplysninger om afgørelsen til Den
Sociale Ankestyrelse. Oplysningerne skal gives på særlige
skemaer, som udsendes af Den Sociale Ankestyrelse. Der henvises til kapitel 9
i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 312 af 4. maj 2000 om
retssikkerhed og administration på det sociale område.
Den Sociale Sikringsstyrelse
Loven:
§ 62.
Direktøren for
Den Sociale Sikringsstyrelse kan udøve de beføjelser, som
kommunerne har efter denne lov vedrørende pension, der skal ydes efter
afsnit III, kapitel 3, i forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale
sikringsordninger på arbejdstagere og selvstændige
erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for
Fællesskabet. Det samme gælder for pension, der ydes efter regler
i overenskomster med andre stater.
Stk. 2.
Ved udøvelsen af de
beføjelser, der er nævnt i stk. 1, finder §§ 18 og 21 ikke
anvendelse på personer med bopæl i udlandet. Grundlaget for
afgørelsen om førtidspension, jf. § 19, skal bestå
af redegørelser for de forhold og omstændigheder, som kan
oplyses af de udenlandske pensionsmyndigheder.
Stk. 3.
Socialministeren fastsætter
nærmere regler om varetagelse af administration af pension for
personer, der har bopæl i udlandet, herunder regler om
overførsel af kommunernes kompetence til Den Sociale
Sikringsstyrelse.
103.
Kommunernes beføjelser til at
behandle sager om social pension er for personer med fast bopæl i
udlandet overført til Den Sociale Sikringsstyrelse, se
bekendtgørelsens § 45.
Den Sociale Sikringsstyrelses kompetence
104.
Kommunernes kompetence i enkeltsager
om pension efter EF-forordning nr. 1408/71 og konventioner/overenskomster,
som Danmark har indgået med andre lande, varetages af Den Sociale
Sikringsstyrelse, når det drejer sig om personer, der har fast
bopæl i udlandet.
Kommunernes kompetence i sager om social pension varetages
i øvrigt af Den Sociale Sikringsstyrelse, når de angår
pension til personer med fast bopæl i udlandet. Når en pensionist
eller pensionsansøger flytter til udlandet, skal den hidtidige
bopælskommune indsende pensionssagen til Den Sociale Sikringsstyrelse,
se bekendtgørelsens § 12. Sikringsstyrelsen har ingen
beføjelser hvad angår pensionister med midlertidigt ophold i
udlandet.
Om Sikringsstyrelsens kompetence i øvrigt henvises
til punkt 243-245 i Socialministeriets vejledning om social pension af 10.
marts 1998.
Ligesom kommunerne og de sociale nævn skal Den
Sociale Sikringsstyrelse indsende statistikoplysninger om tilkendelser af
førtidspension til Den Sociale Ankestyrelse, se punkt 102.
Ansøgning og sagsbehandling
Bekendtgørelsen:
§ 47.
For personer med fast
bopæl i udlandet anses en pensionssag for påbegyndt den dato,
hvor ansøgning om pension indgives til Den Sociale Sikringsstyrelse
eller til rette myndighed i bopælslandet.
Stk. 2.
Den Sociale Sikringsstyrelse skal angive
den dato, hvor Den Sociale Sikringsstyrelse har modtaget ansøgningen
fra ansøgeren eller fra rette myndighed i bopælslandet, og
meddele denne til ansøgeren. Dette gælder dog ikke
ansøgninger om personligt tillæg efter lovens § 14 og
helbredstillæg efter lovens § 14 a.
§ 48.
Reglerne i
bekendtgørelse nr. 543 af 28. maj 2002 om beskrivelse, udvikling og
vurdering af arbejdsevne finder anvendelse i sager om førtidspension
for ansøgere med bopæl i udlandet med undtagelse af § 7,
stk. 1, § 7, stk. 4, § 9, og § 10.
Stk. 2.
§ 7, stk. 8, i bekendtgørelse
nr. 543 af 28. maj 2002 om beskrivelse, udvikling og vurdering af
arbejdsevne, finder ikke anvendelse i de tilfælde, hvor det efter en
samlet faglig vurdering af grundlaget for en afgørelse om
førtidspension efter lovens § 19 vurderes, at betingelserne for
tilkendelse af førtidspension er opfyldt.
§ 49.
Grundlaget for
afgørelse om førtidspension til personer med fast bopæl i
udlandet skal udarbejdes efter reglerne i lovens § 19, stk. 1, ud fra de
forhold og omstændigheder, der kan oplyses af de udenlandske
pensionsmyndigheder og af ansøgeren.
105.
Påbegyndelse af en pensionssag
for personer med fast bopæl i udlandet er ikke reguleret af lovens
§ 18, men af lovens § 62, stk. 2. Pensionssagen anses for
påbegyndt den dato, hvor ansøgning om pension indgives til Den
Sociale Sikringsstyrelse eller til rette myndighed i udlandet, se
bekendtgørelsens § 47, stk. 1.
Den Sociale Sikringsstyrelse skal give meddelelse tilbage
til ansøgeren om hvilken dato, ansøgningen er modtaget i
Sikringsstyrelsen.
Når ansøgning er modtaget, indhenter Den
Sociale Sikringsstyrelse de dokumenter, der er nødvendige for at
træffe en korrekt afgørelse. Vurderingsgrundlaget består
af de dokumenter, der foreligger fra den udenlandske myndighed samt
oplysninger fra ansøgeren.
3-måneders fristen i lovens § 21 finder ikke
anvendelse for personer med bopæl i udlandet, se lovens § 62, stk.
2.
Arbejdsevne-bekendtgørelsen finder anvendelse i
sager om førtidspension for ansøgere med bopæl i
udlandet, se bekendtgørelsens § 48, stk. 1.
Den Sociale Sikringsstyrelse skal behandle sagen efter
reglerne i arbejdsevne-bekendtgørelsen, der også finder
anvendelse for personer med bopæl i udlandet. Der gælder dog
visse undtagelser, som vedrører samarbejdet med borgeren
(arbejdsevne-bekendtgørelsens § 7, stk. 1),
iværksættelse af aktiviteter til afklaring eller forbedring af
borgerens arbejdsevne (arbejdsevne-bekendtgørelsens § 7, stk. 4
og § 9) samt visitation til fleksjob
(arbejdsevne-bekendtgørelsens § 10).
Samarbejdet med borgeren
106.
Redegørelsen for borgerens
arbejdsevne skal udarbejdes i samarbejde med borgeren, og borgerens
opfattelse af forholdene skal fremgå af sagen.
Den Sociale Sikringsstyrelses kontakt med borgeren i
udlandet vil overvejende være skriftlig. På grund af afstand og
sproglige barrierer mv. vil Sikringsstyrelsen sjældent kunne få
et samarbejde med borgeren, som det vil være tilfældet i en
kommune, hvor der opnås et indgående kendskab til borgeren.
Sikringsstyrelsen er derfor undtaget fra reglen i
arbejdsevne-bekendtgørelsens § 7, stk. 1, om at udarbejdelsen og
anvendelsen af ressourceprofilen skal tage udgangspunkt i en samtale med
borgeren.
Iværksættelse af aktiviteter
107.
Den Sociale Sikringsstyrelse kan i
modsætning til kommunerne ikke iværksætte aktiviteter med
henblik på at afklare eller forbedre borgerens arbejdsevne, fx ved
arbejdsprøvning i bopælslandet. Sikringsstyrelsen kan heller
ikke visitere personer i udlandet til fleksjob. Behandlingen og
afgørelsen af sager i Sikringsstyrelsen sker derfor normalt på
grundlag af den situation, borgeren aktuelt er i, og udviklingsaspektet i
sagsbehandlingen kan ikke indgå med samme vægt.
Sikringsstyrelsen er derfor også undtaget fra
reglerne i arbejdsevne-bekendtgørelsens § 7, stk. 4 samt
§§ 9 og 10, som forpligter kommunen til at iværksætte
aktiviteter eller visitere til fleksjob.
Tilvejebringelse af vurderingsgrundlag
108.
Grundlaget for afgørelse om
førtidspension til personer med bopæl i udlandet skal udarbejdes
efter reglerne i lovens § 19, stk. 1, ud fra de forhold og
omstændigheder, der kan oplyses af den udenlandske pensionsmyndighed og
af ansøgeren, se lovens § 62, stk. 2, og bekendtgørelsens
§ 49.
Sikringsstyrelsen skal tage stilling til hvilke
oplysninger, der skal indhentes fra den udenlandske pensionsmyndighed og
ansøgeren til brug ved beskrivelse og vurdering af elementerne i
ressourceprofilen efter arbejdsevne-bekendtgørelsens § 6.
Sikringsstyrelsen retter således som udgangspunkt ikke direkte
henvendelse til læger, revalideringsinstitutioner m.v. i
bopælslandet, men anmoder pensionsmyndigheden i bopælslandet
eller ansøgeren om at indhente yderligere oplysninger.
Det følger af de særlige forhold i sager om
førtidspension til personer med fast bopæl i udlandet, at
borgerens ressourceprofil typisk ikke vil kunne beskrives og vurderes lige
så indgående som i danske kommuner. Visse elementer i
ressourceprofilen fx sociale kompetencer vil kun vanskeligt lade sig beskrive
og vurdere skriftligt. Sikringsstyrelsen skal tilstræbe at udarbejde en
så fyldestgørende redegørelse for ansøgerens
arbejdsevne som muligt.
Som et led i førtidspensionsreformen har borgeren
fået en mere aktiv rolle i tilvejebringelsen af vurderingsgrundlaget,
hvilket også omfatter ansøgere med fast bopæl i udlandet.
Borgeren har pligt til at medvirke ved oplysningen af sin sag, herunder
bidrage til udarbejdelse af en ressourceprofil. Borgeren kan ligeledes
pålægges selv at fremskaffe oplysninger til brug for beskrivelsen
og vurderingen af den pågældendes arbejdsevne. Sikringsstyrelsen
vurderer i hvert enkelt tilfælde hvilke oplysninger, ansøgeren
skal bidrage med eller fremskaffe. Bidrager borgeren ikke aktivt til sagens
oplysning, kan der indtræde processuel skadevirkning.
Vurdering, partshøring og afgørelse
109.
Borgerens arbejdsevne skal vurderes
på grundlag af ressourceprofilen sammenholdt med mulighederne på
arbejdsmarkedet, se lovens § 16 og arbejdsevne-bekendtgørelsens
§ 8.
Den Sociale Sikringsstyrelse foretager en vurdering af
ansøgers beskæftigelsesmuligheder efter danske regler, dvs. en
vurdering som om ansøgeren var bosat i Danmark. Sikringsstyrelsen
tager således stilling til, om ansøger efter danske regler fx
efter arbejdsprøvning, revalidering vil have mulighed for at blive
selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde, eller om
ansøger ville have mulighed for at opnå selvforsørgelse i
fleksjob.
Den Sociale Sikringsstyrelse skal som i andre
førtidspensionssager efter arbejdsevne-bekendtgørelsens
§ 7, stk. 8 forelægge den samlede beskrivelse og vurdering af
arbejdsevnen for borgeren. Er borgeren uenig i vurderingen af arbejdsevnen,
skal dette fremgå af sagen.
Sikringsstyrelsen kan dog undlade at forelægge den
samlede beskrivelse og vurdering af arbejdsevnen for borgeren, såfremt
betingelserne efter loven § 19 er opfyldt på det foreliggende
grundlag, se bekendtgørelsens § 48, stk. 2.
Inden Den Sociale Sikringsstyrelse træffer
afgørelse, skal borgeren have tilbud om i et møde at udtale sig
over for den eller de personer, der skal træffe afgørelsen, se
lovens § 20, stk. 3. Der er tale om et tilbud, som borgeren frit kan
vælge at tage imod eller ej. Vælger borgeren ikke at tage imod
tilbuddet om et møde, kan borgeren redegøre for sine
synspunkter ved anvendelse af andre kommunikationsmidler, og disse
synspunkter skal indgå i sagsbehandlingen. Udgifter forbundet med at
tage imod tilbuddet er for egen regning.
Træffes der afgørelse om tilkendelse af
førtidspension, skal der samtidig træffes afgørelse om
ansøgningsdatoen.
Finansiering
110.
Lovens regler om finansiering
(§§ 52-54) føres uændret videre. Staten refunderer 35 pct.
af kommunernes udgifter til førtidspension. Der henvises i
øvrigt til kapitel 9 i Socialministeriets vejledning om social pension
af 10. marts 1998.
Socialministeriet, den 23. oktober
2002
Henriette Kjær
/Mikael Lynnerup Kristensen
Bilag 1-5
Bilag 1-5 udelades her, da indholdet findes i
Lovtidende
Bilag 1:
Lov om social pension
Bilag 2:
Bekendtgørelse om social pension (Førtidspension og
folkepension)
Bilag 3:
Bekendtgørelse om beskrivelse, udvikling og vurdering af
arbejdsevne
Bilag 4:
Bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for modtagere af
førtidspension
Bilag 5:
Bekendtgørelse om Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for
Førtidspensionister
Bilag 6
Stikordsregister
Registret henviser til punkter i vejledningen
A
Afgørelse
31
- afslag på førtidspension
13, 31
- begrundelse
36
- frist for afgørelse
33
- påbegyndelse af sag
12
- tilkendelse af førtidspension
31
- ved ansøgning
13
Afrunding
51
Aktieindkomst
43
Aktindsigt
34
Aktivering
5
Aktivloven
2, 27
Alvorlig lidelse
11, 12, 33
- sagsbehandling
19 ff
Ansøgning
13
- sagsbehandling
19 ff
Arbejdsevne
5, 7 ff, 19 ff, 31
- forbedring af
11
- varigt nedsat
11
Arbejdsevnemetoden
19 ff
Arbejdsidentitet ressourceprofil
22
Arbejdsmarkedet
7, 10, 20 ff
- lokalt
10
- regionalt
10
- samarbejdspartnere
10
- strukturproblemer
10
Arbejdsmarkedsbidrag
38
Arbejdsmarkedserfaring ressourceprofil
22
Arbejdsopgaver
7, 10
Arbejdsrelevante ønsker ressourceprofil
22
ATP-bidrag
64-66
- frivillig indbetaling
65, 66
- obligatorisk indbetaling
64, 66
B
Barrierer
20 ff, 31
Begrundelse
36
Beregning af førtidspension (se også
Indtægtsgrundlag)
56, 59
Beskrivelse af ressourcer
25
Bidrag til pensionsordninger
38
Bisidder
24, 32
Bolig og økonomi ressourceprofil
22
Boligstøtte
2
Bopælskravet
4
Borgerens medvirken
15, 24, 30
Bortfald af pension
88
Bruttoficering
2
Brøkpension
4
Børnetilskud
2
D
Deltidsbeskæftigelse
8
Dokumentationsgrundlag
13, 18 ff
E
Efterlevelsespension
96
Enlige
98
F
Faglig forklaring
18, 30
Finansiering
110
Fleksjob
8 ff, 31
Frakendelse af pension
90, 91, 92
Fratrædelsesgodtgørelse
38
Fremmøde
32
Frist for afgørelse
33
Frivilligt arbejde
31
Fuldtidsbeskæftigelse
8
Første pensionsberegning
46, 53
G
Genoptagelse
11, 31
- sagsbehandling
19 ff
H
Helbred ressourceprofil
22
Helhedsvurdering
12, 14
Hvilende pension
89
I
Ikrafttrædelse
2
Inddragelse af pension
89
Indfødsret
4
Indlæringsevne ressourceprofil
22
Indtægtsgrundlag
37 ff,
- afrunding
51
- aktieindkomst
43
- beløbsgrænse for ægtefælle/samlever
50
- brøkpension
55
- eksempler på beregning
59
- fradrag i
49
- fradragsbeløb
52
- fradragsbeløb (særligt fradrag for gifte/samlevende)
50
- indtægter, der ikke indgår
45
- indtægtsperiode
46
- kapitalindkomst
42
- personlig indkomst
38
- regulering
47, 52
- udenlandske indtægter
48
- vederlag
44
Interesser ressourceprofil
22
J
Jobfunktioner
10, 31
K
Kapitalafkastordningen
41
Kapitalindkomst
42
Kommunalbestyrelsens kompetence
102
Kontanthjælp
4
Klage
14, 30, 99
- indgivelse af klage
100
- frist
100
- sagsbehandlingstid
101
L
Ledighedsydelse
10
M
Medinddragelse af borgeren
24, 30
Merudgifter
2, 6, 9
Minimumsbeløb for udbetalt pension
57
Modregning
57
N
Nedsættelse af førtidspension
50, 54
O
Omregning af pension
88
Omstillingsevne ressourceprofil
22
Oplysning af sagen
15, 17 ff, 27 ff
Oplysningspligt
24, 88
Optjeningsprincippet
4
Ordinær beskæftigelse
8, 31
Overenskomsternes sociale kapitler
8
Overgang til folkepension
5, 61
Overgangsregel
2
P
Partshøring
35
Pensionsbegrebet
3
PensionsInfo
33
Personlig indkomst
38
Personlige tillæg
4
Præstationsforventninger ressourceprofil
22
Påbegyndelse af sag
12
- ved genoptagelse
12
R
Ressourceprofil
22 ff
Ressourcer
7 ff, 19 ff, 31
Restitution
9
Retssikkerhedsloven
14 ff
Revalidering
5
S
Sagsbehandling
12, 18 ff
Sagsbehandlingstid
33
Samarbejdspartnere
10, 28, 31
Samtykke
16
Satser
97
Selvforsørgelse
7 ff, 31
Serviceloven
2
Sikringsstyrelsen
- kompetence
103, 104
- regulering
48
- sagsbehandling
105 ff
- udbetaling af pension
62
Sociale kompetencer ressourceprofil
22
Sociale netværk ressourceprofil
22
Socialfaglig vurdering
25
Starthjælp
4
Supplerende Arbejdsmarkedspension (SAP)
67 ff
- beskatning
87
- betingelser for livsforsikringsselskab/pensionskasse
72
- bidragets størrelse
76
- dødsfald
85, 86
- indbetaling af bidrag
73, 75
- information om optjente rettigheder
74
- kontakt mellem kommune og pensionsinstitut
73
- minimumsgrænse
77
- ophør med indbetaling
79
- pensionsbeskatningsloven
72
- påbegyndelse af indbetaling
70
- skift af pensionsinstitut
78
- skilsmisse m.v.
80
- tilmelding
68, 69
- udbetaling af SAP
82, 83, 84
- valgfrit pensionsinstitut
71, 72
Supplerende hjælp
4
T
Tilbagebetaling
88
Tilbagebetalingsordning
93, 94, 95
Tilkendelse af førtidspension
6 ff,
Tilkendelseskriterium
2
U
Udbetaling af pension
57, 58, 60,
Udviklingsmuligheder
20 ff, 31
Uddannelse ressourceprofil
22
V
Varig nedsat arbejdsevne
11
Vederlag
44
Virksomhedsskatteordningen
40
Y
Ydelsesniveau
2
Ydelsesstruktur
2
Å
Årlig fastsættelse
88
Bilag 7
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelsen henviser til punkter i
vejledningen
Indledning
Forord
1
Lovændringer
2
Kapitel 1
Almindelige betingelser m.v.
Pensionsbegrebet
3
Hovedbetingelser og optjeningsprincippet
4
Kapitel 2
Førtidspension
Det nye førtidspensionssystem
5
Tilkendelse af førtidspension
6
Arbejdsevne
7
Selvforsørgelse
8
Ressourcer
9
Arbejdsmarkedet, arbejdsopgaver og jobfunktioner
10
Varig nedsættelse af arbejdsevnen
11
Påbegyndelse af sag om førtidspension
12
Ansøgning om førtidspension
13
Sagsbehandling
Helhedsvurdering
14
Oplysning af sagen
15
Samtykke
16
Hvilke oplysninger skal indhentes
17
Grundlaget for afgørelser om førtidspension
18
Arbejdsevnemetoden
19
Beskrivelse og vurdering af ressourcer m.v.
21
Ressourceprofilen
22
Udarbejdelse af ressourceprofilen
23
Medinddragelse af borgeren
24
Adskillelse mellem beskrivelse og vurdering
25
En løbende, fremadrettet proces
26
Indhentelse af oplysninger
27
Ressourceprofilen forelægges for borgeren
30
Den samlede vurdering af arbejdsevnen og afgørelse om
førtidspension
31
Borgerens medvirken og ret til fremmøde
32
Frist for afgørelse
33
Aktindsigt, partshøring og begrundelse
Aktindsigt
34
Partshøring
35
Begrundelse
36
Kapitel 3
Beregning af førtidspension
Indtægtsgrundlaget ved beregning af førtidspension
37
Personlig indkomst
38
Skatteordninger for selvstændige
39
Virksomhedsskatteordningen
40
Kapitalafkastordningen
41
Kapitalindkomst
42
Aktieindkomst
43
Vederlag
44
Indtægter, der ikke indgår i indtægtsgrundlaget
45
Indtægtsperiode, der ligger til grund for opgørelsen af
indtægtsgrundlaget
46
Regulering af indkomst i indtægtsgrundlaget til aktuelt niveau
47
Udenlandske indtægter, der indgår i
indtægtsgrundlaget
48
Fradrag ved opgørelse af indtægtsgrundlaget
49
Særligt fradrag for pensionister, der er gift eller samlevende
50
Afrunding
51
Fradrag før nedsættelse af førtidspension
52
Den første pensionsberegning
53
Nedsættelse af pensionen indtægtsregulering
54
Indtægtsopgørelsen ved beregning af brøkpension
55
Skematisk oversigt over fremgangsmåden ved opgørelse af
indtægtsgrundlaget
56
Minimumsbeløb for beregning af pension
57
Modregning af andre ydelser
58
Eksempler på pensionsberegning
59
Kapitel 4
Udbetaling af pension, indbetaling til ATP og Den Supplerende
Arbejdsmarkedspension
Udbetaling af pension
60
Overgang fra førtidspension til folkepension
61
Udbetaling af pension i udlandet
62
ATP for førtidspensionister
Indbetaling af ATP-bidrag
63
Obligatorisk indbetaling af ATP-bidrag
64
Frivillig indbetaling af ATP-bidrag
65
Fælles bestemmelser om obligatorisk og frivillig indbetaling af
ATP-bidrag
66
Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for
førtidspensionister
Generelt om ordningen
67
Hvem kan tilmelde sig SAP-ordningen
68
Tilmelding med tilbagevirkende kraft
69
Påbegyndelse af indbetaling
70
Hvem indbetales bidraget til
71
Bidrag til livsforsikringsselskaber eller pensionskasser omfattet af
SAP
72
Kontakten mellem kommuner og pensionsinstitutter
73
Information om optjente rettigheder m.v.
74
Særligt vedr. SAP-bidrag til ATP
75
Bidragets størrelse
76
Minimumsgrænse
77
Skift af pensionsinstitut
78
Ophør med indbetaling
79
Skilsmisse m.v.
80
Udbetaling af Den Supplerende Arbejdsmarkedspension
81
Udbetaling fra ATP
82
Udbetaling fra et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse
83
Udbetaling som éngangsbeløb
84
Ingen udbetaling ved dødsfald når pensionisten er fyldt 65
år
85
Udbetaling ved pensionistens dødsfald før det fyldte 65.
år
86
Beskatning af indbetalinger og udbetalinger
87
Kapitel 5
Årlig fastsættelse, omregning, bortfald, tilbagebetaling
m.v.
Uændrede regler
88
Hvilende pension
89
Frakendelse af pension
90
Ordning for tilbagebetaling
93
Efterlevelsespension
96
Kapitel 6
Beløb og regulering
Aktuelle satser
97
Enlige
98
Kapitel 7
Klageadgang
Regler om klageadgang
99
Klagefrist og behandling af klagen
100
Klage over sagsbehandlingen
101
Kapitel 8
Administration, finansiering m.v.
Kommunalbestyrelsens kompetence
102
Den Sociale Sikringsstyrelse
103
Den Sociale Sikringsstyrelses kompetence
104
Ansøgning og sagsbehandling
105
Samarbejdet med borgeren
106
Iværksættelse af aktiviteter
107
Tilvejebringelse af vurderingsgrundlag
108
Vurdering, partshøring og afgørelse
109
Finansiering
110
Bilag
(Bilag 1-5 udelades her)
Bilag 1:
Lov om social pension
(Lovbekendtgørelse nr. 697 af 21. august 2002)
Bilag 2:
Bekendtgørelse om social pension (Førtidspension og
folkepension)
(Bekendtgørelse af 23. oktober 2002)
Bilag 3:
Bekendtgørelse om beskrivelse, udvikling og vurdering af
arbejdsevne
(Bekendtgørelse nr. 543 af 28. maj 2002)
Bilag 4:
Bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for modtagere af
førtidspension
(Bekendtgørelse af 23. oktober 2002)
Bilag 5:
Bekendtgørelse om Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for
Førtidspensionister
(Bekendtgørelse af 23. oktober 2002)
Bilag 6:
Stikordsregister
Lignende dokumenter
- Indsigelse vedrørende afgiftsberegning i forbindelse med ophævelse af kapitalpensionskonti. — Nordea Bank Det finansielle ankenævn · 9. oktober 2014
- C.A.3.6.5 Ydelser efter de sociale pensionslove Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven og andre love Retsinformation · 27. februar 2002
- RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2021/1710 af 21. september 2021 om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Specialudvalget vedrørende Koordinering af Sociale Sikringsordninger, som er nedsat ved handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side, for så vidt angår vedtagelsen af en afgørelse om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger UDKAST TIL AFGØRELSE nr. 1/2021 VEDTAGET AF SPECIALUDVALGET, SOM ER NEDSAT VED ARTIKEL 8, STK. 1, LITRA P), I HANDELS- OG SAMARBEJDSAFTALEN MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB PÅ DEN ENE SIDE OG DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND PÅ DEN ANDEN SIDE, den … om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger EU-lovgivning · 21. september 2021
- Tendenser i afgørelser om social pension af Souschef Kirsten Borum (Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 4 af oktober 2003) Retsinformation · 18. november 2003
- Vejledning om førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Retsinformation · 4. september 2007