Spring til indhold

Retsinformation

Vejledning om førtidspension fra 1. januar 2003

Gældende VEJ nr 105 af 23/10/2002VejledningBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet29. oktober 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning om førtidspension fra 1.

januar 2003

Indledning

Forord

1.

Denne vejledning supplerer

Socialministeriets vejledning om social pension af 10. marts 1998.

Vejledningen vedrører de nye regler for førtidspension, der

træder i kraft den 1. januar 2003, jf. lov nr. 285 af 25. april 2001.

Redaktionen er afsluttet den 18. oktober 2002.

For personer, der har fået tilkendt eller

påbegyndt sag om førtidspension, invaliditetsydelse eller

bistands- og plejetillæg inden den 1. januar 2003, gælder fortsat

de indtil 1. januar 2003 gældende regler i de bestemmelser i lov om

social pension, der er opregnet i § 6, stk. 4, i lov nr. 285 af 25.

april 2001. Til brug for behandlingen af disse sager henvises der til

Socialministeriets vejledning om social pension af 10. marts 1998 og til

Socialministeriets vejledning om førtidspensionsregler før den

1. januar 2003. Denne vejledning vedrører således alene

behandlingen af sager om førtidspension, der påbegyndes den 1.

januar 2003 eller senere. Dog omfatter reglerne om frivillig indbetaling til

ATP og til Den Supplerende Arbejdsmarkedspensionsordning også

førtidspensionister, der har fået tilkendt pension efter de

indtil den 1. januar 2003 gældende regler, ligesom disse

førtidspensionister samt folkepensionister også er omfattet af

reglen om fastsættelse af en betalingsordning ved gennemførelse

af krav på tilbagebetaling.

For så vidt angår de lovændringer, der

er gennemført efter udsendelsen af vejledningen om social pension fra

1998 og indtil førtidspensionsreformens ikrafttræden henvises

Læs alt

til de udsendte orienteringsskrivelser m.v.

I vejledningen er der henvist til:

Lov om social pension kaldet »loven«.

Bekendtgørelse om social pension kaldet

»bekendtgørelsen«.

Bekendtgørelse om beskrivelse, udvikling og vurdering af

arbejdsevne kaldet »arbejdsevne-bekendtgørelsen«.

Bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for modtagere af

førtidspension kaldet »ATP-bekendtgørelsen«.

Bekendtgørelse om Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for

førtidspensionister kaldet »SAP-bekendtgørelsen«.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område kaldet »retssikkerhedsloven«.

Lov om social service kaldet »serviceloven«.

Lov om aktiv socialpolitik kaldet »aktivloven«.

Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af

børnebidrag kaldet »børnetilskudsloven«.

Lov om individuel boligstøtte kaldet

»boligstøtteloven«.

Lovgrundlaget for denne vejledning er Socialministeriets

lovbekendtgørelse nr. 697 af 21. august 2002 af lov om social pension

samt lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område.

Da den kommunale sagsbehandling skal ske i forhold til de

samlede muligheder indenfor den sociale lovgivning, kan denne vejledning om

førtidspension ikke benyttes alene. Således må bl.a. de

øvrige vejledninger på Socialministeriets og

Beskæftigelsesministeriets områder benyttes, når dette er

nødvendigt. Det gælder især vejledningerne til

retssikkerhedsloven, aktivloven, serviceloven og

arbejdsevne-bekendtgørelsen

Lovændringer

2.

Med Førtidspensionsreformen

vedtog Folketinget et sammenhængende sæt af

love/lovændringer bestående af:

Lov om ændring af lov om social pension og andre love

(Førtidspensionsreformen)

Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og andre love

(Ændring af reglerne om fleksjob, ledighedsydelse, sagsbehandling

m.v.)

Lov om fleksydelse

På grundlag af disse lovændringer er

bekendtgørelsen om social pension (Førtidspension og

folkepension) og bekendtgørelse nr. 543 af 28. maj 2002 om

beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne efterfølgende

udstedt.

Med førtidspensionsreformen er der lagt vægt

på at skabe sammenhæng mellem de arbejdsmarkedsrettede

foranstaltninger og reglerne om førtidspension både i forhold

til sagsbehandling og det samlede tilkendelsessystem. Denne sammenhæng

i lovgivningen giver en bedre mulighed for en målrettet og

sammenhængende indsats over for borgerne.

I forlængelse af Socialreformen fra 1998 sigter

førtidspensionsreformen på en yderligere styrkelse af den

forebyggende indsats og en styrkelse af den enkeltes ansvar, muligheder og

indflydelse. Som en central del af reformen er der fastsat en række

krav til sagsbehandlingen, som har til hensigt at forbedre borgernes

retssikkerhed, at skabe kontinuitet i sagsbehandlingen på tværs

af en række sagsområder og at opnå et systematisk opbygget

dokumentationsgrundlag baseret på fælles præmisser.

Endvidere er hensigten, at borgeren medinddrages i sagsbehandlingen.

Hovedelementerne i de nye regler om førtidspension

er følgende:

Tilkendelseskriteriet. Førtidspension

tilkendes efter arbejdsevnekriteriet. Ved arbejdsevne forstås evnen til

at kunne opfylde de krav, der stilles på arbejdsmarkedet til at kunne

udføre forskellige konkret specificerede arbejdsopgaver med henblik

på at opnå indtægt til hel eller delvis

selvforsørgelse. Førtidspension kan tilkendes, hvis

arbejdsevnen ikke muliggør en sådan selvforsørgelse.

Førtidspension kan derfor ikke tilkendes, hvis det fx er muligt at

varetage et fleksjob.

Ydelsesstruktur. Der er én

førtidspensionsydelse, som skal dække almindelige

forsørgelsesudgifter. Særydelser til førtidspensionister

efter pensionsloven afskaffes, dvs. bistands- og plejetillæg samt

helbredstillæg, personligt tillæg og varmetillæg.

Bruttoficering og

ydelsesniveau. Førtidspensionen ydes med ét

samlet beløb, som er fuldt og almindeligt skattepligtigt. Niveauet for

førtidspension for enlige svarer til niveauet for dagpenge, mens

ydelsen til førtidspensionister, der er gift eller samlevende,

udgør 85 pct. heraf. Førtidspensionen indtægtsreguleres

efter pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers

indtægter.

Forbedret pensionsopsparing for

førtidspensionister. Der indføres en supplerende

arbejdsmarkedspensionsordning og indbetaling til ATP gøres

obligatorisk. Til den frivillige supplerende arbejdsmarkedspensionsordning

indbetales et årligt bidrag, hvoraf staten afholder 2/3 af udgiften.

Til den obligatoriske indbetaling til ATP dækker staten 2/3 af

bidraget.

Sagsbehandlingsregler. I forhold til behandlingen

af sager om revalidering, fleksjob og førtidspension er henholdsvis

beskæftigelsesministeren og socialministeren bemyndiget til at

fastsætte regler for sagsbehandlingen. På

Beskæftigelsesministeriets område er disse regler fastsat i

arbejdsevne-bekendtgørelsen. I bekendtgørelsen om social

pension er det fastsat, at sager om førtidspension ligeledes skal

behandles efter reglerne i arbejdsevne-bekendtgørelsen De regler om

sagsbehandling, der gælder for beskrivelse og vurdering af arbejdsevne,

er således ens for sager om revalidering, fleksjob og

førtidspension.

Ikrafttrædelse og

overgangsregler. Førtidspensionsreformen træder i

kraft den 1. januar 2003 og gælder for personer i alderen 18 til 65

år, der tilkendes førtidspension efter de nye regler. Personer,

der er født før den 1. juli 1939, kan tilkendes

førtidspension efter de nye regler indtil det 67. år. Personer,

der har fået tilkendt eller påbegyndt sag om

førtidspension inden den 1. januar 2003, vil fortsat være

omfattet af de indtil da gældende regler. Dette betyder, at de har

mulighed for at søge om forhøjelse af førtidspension,

personlige tillæg, helbredstillæg m.v. Selvom pensionen er

tilkendt efter de regler, der gælder indtil 1. januar 2003, har disse

førtidspensionister mulighed for at blive omfattet af de forbedringer,

der indføres med den supplerende arbejdsmarkedspensions- og

ATP-ordningen, hvor statens bidrag fra 1, januar 2003 forhøjes til

2/3.

Udover disse ændringer i pensionsloven er der

foretaget en række andre ændringer i aktivloven, serviceloven,

boligstøtteloven og børnetilskudsloven. I aktivloven er der

indført adgang til at supplere en brøkpension, dvs. nedsat

pension på grund af optjeningsreglerne, op med kontanthjælp. I

serviceloven er servicebetaling for førtidspensionister der bor i

varige botilbud efter § 92 i serviceloven ophævet, og der er

indført mulighed for dækning af nødvendige merudgifter

ved den daglige livsførelse til personer med varig nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne. I boligstøtteloven er boligydelsen afskaffet, i

stedet er der indført adgang til boligstøtte i form af

boligsikring efter særlige regler. I børnetilskudsloven er

særstatus for førtidspensionister i forhold til det

ordinære og det særlige børnetilskud ophævet.

Kapitel 1

Almindelige betingelser m.v.

Pensionsbegrebet

Loven:

§ 1.

Pension efter denne lov er

folkepension, førtidspension, og tillæg efter kapitel 2 og

11.

3.

Efter lovens § 1 anvendes begrebet

»pension« som en samlebetegnelse for de ydelser, der kan udbetales efter

loven. Ydelserne efter loven er førtidspension og folkepension.

Desuden omfatter begrebet de tillæg, der kan ydes til folkepensionister

efter lovens kapitel 2, dvs. personlige tillæg (herunder

varmetillæg) og helbredstillæg samt tillæggene efter lovens

kapitel 11 om overgangsregler m.v.

Hovedbetingelser og optjeningsprincippet

4.

Lovens regler (§§ 2-11) om

indfødsret, kravet om bopæl, optjeningsprincippet og

opgørelsen af bopælstid føres uændret videre. Der

henvises til punkt 2 - 44 i Socialministeriets vejledning om social pension

af 10. marts 1998.

Som følge af at førtidspension består

af en samlet ydelse, omfatter retten til at modtage pension i udlandet efter

lovens § 3, stk. 5, hele førtidspensionen, såfremt

betingelserne herfor er opfyldt. Da personlige tillæg er forbeholdt

folkepensionister, kan der ikke ydes personlige tillæg til

førtidspensionister.

Førtidspensionister, der modtager

brøkpension, dvs. nedsat pension på grund af optjeningsreglerne,

kan ikke modtage supplerende personlige tillæg efter pensionsloven. I

stedet kan der ydes hjælp efter § 27 a i aktivloven.

Hjælpen efter § 27 a i aktivloven ydes efter de

almindelige regler om kontanthjælp. Dette indebærer blandt andet,

at brøkpensionisten ikke er berettiget til hjælpen, hvis

pågældende med andre indtægter eller formue har mulighed

for at dække sit økonomiske behov.

Den samlede hjælp bestående af

brøkpension og hjælp efter § 27 a i aktivloven kan pr.

måned højst udgøre det beløb, der ville kunne

udbetales, hvis pensionisten havde været berettiget til fuld pension.

Personer, der ikke opfylder opholdskravet for kontanthjælp, kan dog

maksimalt opnå hjælp efter aktivlovens § 27 a svarende til

starthjælp efter de normale satser. Brøkpensionisten skal

opholde sig her i landet for at modtage supplerende hjælp efter

aktivloven.

Desuden er der mulighed for at yde supplerende hjælp

efter aktivloven fx hjælp til enkeltudgifter efter aktivlovens

§ 81 under de samme betingelser, som gælder for

kontanthjælpsmodtagere.

Kapitel 2

Førtidspension

Det nye førtidspensionssystem

5.

Lovens kapitel 3 indeholder reglerne for

tilkendelse af førtidspension, sagsbehandling, afgørelse og

indtægtsregulering.

I det nye system for førtidspension er der

én ydelsestype. Det er først i tilfælde af, at

pågældende varigt ikke vil kunne varetage et arbejde på

normale vilkår (herunder efter overenskomsternes sociale kapitler)

eller et fleksjob, at der kan tilkendes førtidspension.

Arbejdsevnekriteriet er indført som

tilkendelseskriterium på førtidspensionsområdet, og

reglerne om sagsbehandling i arbejdsevne-bekendtgørelsen gælder

for sager om revalidering, fleksjob og førtidspension.

De relevante aktiverings-, revaliderings- og

behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger skal være

afprøvet for derved at dokumentere, om pågældende er eller

ikke er i stand til at forsørge sig selv.

Den forebyggende indsats er således helt

afgørende i det nye førtidspensionssystem, hvor den centrale

indsats består i at udvikle evnen til at kunne varetage et arbejde

på så normale vilkår som muligt.

Denne indsats er bestemmende for en eventuel

efterfølgende sagsbehandling efter reglerne om førtidspension,

og der er med førtidspensionsreformen taget en række initiativer

for at sikre en bedre sammenhæng mellem aktivlovens og pensionslovens

regler. Dette gælder både i forhold til tilkendelseskriterium og

i forhold til den sagsbehandling, der skal gennemføres.

Den forebyggende indsats sker efter aktivlovens

bestemmelser om revalidering og fleksjob, hvorfor der henvises til

Beskæftigelsesministeriets vejledning herom.

Tilkendelse af førtidspension

Loven:

§ 16.

Førtidspension

kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 65 år.

Stk. 2.

Det er en betingelse for at få

tilkendt førtidspension,

1) at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og

2) at nedsættelsen er af et sådant omfang, at

pågældende uanset mulighederne for støtte efter den

sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke

vil være i stand til at blive selvforsørgende ved

indtægtsgivende arbejde.

6.

Førtidspension kan efter lovens

§ 16 tilkendes personer i alderen fra 18 til 65 år, hvis de

opfylder en række betingelser herfor om indfødsret, bopæl

og optjening.

Personer, der er født før den 1. juli 1939,

kan dog tilkendes førtidspension indtil det 67. år.

Det er endvidere en betingelse, at arbejdsevnen er varigt

nedsat, og at nedsættelsen er af et sådant omfang, at

pågældende ikke vil være i stand til at blive

selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Det

afgørende for, om der kan påbegyndes en sag om

førtidspension, og om der kan tilkendes førtidspension, er

således borgerens arbejdsevne.

Arbejdsevne-bekendtgørelsen:

§ 4.

Ved arbejdsevne

forstås evnen til at kunne opfylde de krav, der stilles på

arbejdsmarkedet for at kunne udføre forskellige konkret specificerede

arbejdsopgaver med henblik på at opnå en indtægt til hel

eller delvis selvforsørgelse, jf. § 16 og § 20, stk. 2,

i lov om social pension.

Arbejdsevne

7.

Arbejdsevnekriteriet er et fremadrettet

begreb, der fokuserer på evner og muligheder. Kriteriet indebærer

en helhedsbedømmelse af en persons samlede situation og muligheder i

forhold til arbejdsmarkedet. Arbejdsevnekriteriet forudsætter og

understøtter en tidlig, aktiv og forebyggende indsats.

Som det fremgår af definitionen i § 4 i

arbejdsevne-bekendtgørelsen, vurderes arbejdsevne i forhold til, om en

borger er eller kan blive i stand til at forsørge sig selv ved at

arbejde. Det er derfor afgørende at tage stilling til, om dette er

muligt samt hvilke foranstaltninger, der eventuelt vil kunne gøre

selvforsørgelse mulig.

Det er en forudsætning for at kunne tage stilling

til spørgsmålet om selvforsørgelse, at borgerens

ressourcer beskrives og vurderes i forhold til de krav, der stilles på

arbejdsmarkedet.

Endelig indebærer denne definition af arbejdsevne,

at der skal kunne peges på konkret specificerede arbejdsopgaver i de

situationer, hvor borgeren vurderes at kunne forsørge sig selv.

Hensigten er ikke at vurdere eller udvikle arbejdsevnen i relation til

»drømmejobbet«, men at dokumentere hvorvidt og hvordan

selvforsørgelse er mulig.

Arbejdsevne er således defineret direkte i forhold

til det aktuelle arbejdsmarked, og de krav der stilles som forudsætning

for at kunne varetage konkrete arbejdsfunktioner. Dermed er arbejdsevne et

dynamisk begreb, som forandres i takt med, at kravene til at kunne

udføre konkret specificerede arbejdsopgaver ændrer sig - men

også i takt med at selve arbejdsopgaverne ændrer sig fx på

grund af den teknologiske udvikling.

Selvforsørgelse

8.

Hensigten med aktivlinien i

socialpolitikken er at give borgerne mulighed for at forblive eller blive

selvforsørgende. Med selvforsørgelse menes ikke, at den

pågældende borger nødvendigvis skal kunne fungere i

ordinær beskæftigelse. Hvis dette ikke er muligt, er det

målsætningen, at borgerens arbejdsevne udvikles i et sådant

omfang, at vedkommende kan blive selvforsørgende fx i et fleksjob.

Begrebet selvforsørgelse er således defineret

i forhold til, om en person har en arbejdsevne, der muliggør

beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, herunder efter

overenskomsternes sociale kapitler eller i et fleksjob. Det afgørende

er, om borgeren har mulighed for enten at udføre en arbejdsindsats

på det ordinære arbejdsmarked eller i et fleksjob og derigennem

kan opnå en indtægt, der samlet set svarer mindst til

minimumslønnen ved fuldtidsbeskæftigelse på det enkelte

overenskomstområde, uanset hvordan arbejdsindsatsen er

tilrettelagt.

Førtidspension er en forsørgelsesydelse til

personer, som ikke kan blive selvforsørgende som følge af en

varig nedsættelse af arbejdsevnen. Førtidspensionsydelsen er

uafhængig af tidligere indtægts- eller

beskæftigelsesniveau. Personer, der har en arbejdsevne, der kan

gøre dem i stand til at opnå en indtægt, der svarer til en

37 timers arbejdsindtægt indenfor et konkret arbejdsområde, er

således i stand til at være selvforsørgende og kan derfor

ikke tilkendes førtidspension. Indtægtens størrelse har

ikke betydning heller ikke i forhold til pågældendes tidligere

indtægtsforhold.

Personer, der tidligere har valgt at være

deltidsbeskæftigede, skal også vurderes i forhold til, om

arbejdsevnen ville kunne gøre pågældende i stand til at

blive selvforsørgende.

Målet er, at flest muligt finder beskæftigelse

på det ordinære arbejdsmarked i ustøttede stillinger. Det

kan bl.a. ske ved at anvende overenskomsternes sociale kapitler, i

forbindelse med arbejdsfastholdelse eller revalidering, så borgere med

varig nedsættelse af arbejdsevnen kan opnå ustøttet

beskæftigelse.

Først når disse muligheder er udtømte,

skal borgere med varig nedsættelse af arbejdsevnen tilbydes

støttet beskæftigelse (fleksjob med løntilskud). Kun hvis

selvforsørgelse ikke er mulig, kan der tilkendes

førtidspension.

Ressourcer

9.

Arbejdsevnebegrebet fokuserer på

en borgers muligheder for aktuelt eller i fremtiden at blive i stand til at

udføre arbejdsmæssig beskæftigelse. Det afgørende

er, hvad en person kan - eller kan bringes til at kunne - vurderet i forhold

til enhver form for arbejde på arbejdsmarkedet. Der skal derfor ikke

alene ses på eventuelle tidligere erhverv, eller på personens

ønsker til et bestemt erhverv men derimod bredt på

nuværende og fremtidige beskæftigelsesmuligheder.

Da der er tale om en meget bred arbejdsmarkedsorienteret

tilgang, følger det også, at der i helhedsvurderingen af

borgerens situation skal ses bredt på de forskellige

arbejdsmarkedsrettede ressourcer, en borger måtte have, se punkt 22 for

gennemgangen af ressourceprofilen.

Ved vurderingen af ressourcerne (arbejdsevnen) skal

restitueringsmulighederne overvejes. Fx kan en fysisk eller psykisk

handicappet borger ved varetagelse af et job/fleksjob blive så fysisk

eller psykisk afkræftet, at vedkommende varigt ikke vil være i

stand til at restituere sig. Dette skal indgå i vurderingen af, om den

pågældende er i besiddelse af en reel arbejdsevne, som kan

benyttes på arbejdsmarkedet.

Borgere, der er i stand til at varetage et job eller

fleksjob, men som på grund af restitueringsbehovet og deres nedsatte

funktionsevne ikke magter at klare visse opgaver i hjemmet, vil,

såfremt de opfylder betingelserne, kunne få hjælp efter

servicelovens regler om personlig og praktisk hjælp. Hvis der er tale

om personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, vil der

eventuelt kunne ydes dækning af nødvendige merudgifter ved den

daglige livsførelse efter servicelovens § 84.

Arbejdsmarkedet, arbejdsopgaver og jobfunktioner

10.

Med begrebet »arbejdsmarkedet«

henvises der til det danske arbejdsmarked på det tidspunkt, hvor

arbejdsevnen vurderes. Begrebet indeholder således ikke en geografisk

afgrænsning af arbejdsmarkedet. Borgeren skal vurderes i forhold til de

arbejdsopgaver/jobfunktioner, der er forekommende på hele det danske

arbejdsmarked og ikke kun i forhold til det lokale eller regionale

arbejdsmarked.

Ved arbejdsopgave tænkes på en eller flere af

de aktiviteter, som udføres som led i varetagelsen af forskellige jobs

(fx undervisning, montagearbejde). Ved jobfunktion tænkes på alle

de aktiviteter, der er knyttet til varetagelsen af et job, og som ofte vil

omfatte flere arbejdsopgaver. Ved vurderingen af arbejdsevnen skal

ressourceprofilens elementer omsættes til konkrete jobfunktioner eller

arbejdsopgaver, der findes i rimeligt omfang på arbejdsmarkedet.

Med denne brede tilgang til arbejdsmarkedet, der

følger af fokuseringen på såvel arbejdsopgaver som

jobfunktioner, vil langt de fleste typer af beskæftigelsesmuligheder

forekomme på lokalt eller regionalt niveau. Kommunen bør derfor

fokusere på hvilke muligheder, der eksisterer på det

lokale/regionale arbejdsmarked. I de tilfælde, hvor der imidlertid ikke

eksisterer sådanne arbejdsopgaver eller jobfunktioner på det

lokale/regionale arbejdsmarked, som pågældende vurderes at kunne

varetage, kan der ikke tilkendes førtidspension, hvis der uden for

lokalområdet/regionen findes sådanne muligheder.

Ved bedømmelsen af arbejdsevnen må der ikke

tages hensyn til eventuelle strukturproblemer på arbejdsmarkedet, fx

høj arbejdsløshed, men de beskrevne

arbejdsopgaver/jobfunktioner skal eksistere i rimeligt omfang på

arbejdsmarkedet. Det er således uden betydning, om der aktuelt er

ledige jobs, som den pågældende kan varetage.

Det må antages, at pågældende alene har

et forbigående ledighedsproblem, hvis der fx er taget stilling til, at

pågældende kan varetage et fleksjob, og derfor modtager

ledighedsydelse indtil et sådant er ledigt.

Kendskab til arbejdsmarkedet og de krav, der stilles til

de forskellige arbejdsopgaver eller jobfunktioner, er således en

væsentlig forudsætning for vurderingen af en borgers mulighed for

at benytte eller udvikle sin arbejdsevne med henblik på at opnå

selvforsørgelse. Kendskab til arbejdsmarkedet handler således om

viden om arbejdsopgaver, jobfunktioner, kompetencekrav og

beskæftigelsesmuligheder på arbejdsmarkedet:

Hvilke kompetencer efterspørges på arbejdsmarkedet

generelt?

Hvilke faglige kvalifikationer kræver bestemte jobs?

Hvilke jobfunktioner er der på virksomhederne?

Hvad er virksomhedernes fremtidige medarbejderbehov, og hvilke

kompetencer vil der blive behov for?

Der skal således oparbejdes et generelt indblik i

arbejdsmarkedets krav, således at der i det konkrete sagsforløb

er et tilstrækkeligt kendskab til de jobfunktioner, kompetencekrav og

beskæftigelsesmuligheder, der er relevante i forhold til den enkelte

borger. Et sådant kendskab kan fx opnås ved at inddrage

forskellige arbejdsmarkedsrelaterede samarbejdspartnere.

Det er en forudsætning, at der af kommunen

gøres en stor indsats for at oparbejde en viden om arbejdsmarkedet og

et samarbejde med de relevante aktører. Kommunen bør udarbejde

procedurer for sagsbehandlernes samarbejde med de relevante interne og

eksterne samarbejdspartnere, fx beskæftigelseskonsulenter,

arbejdsformidlingen, de særlige formidlingsenheder for fleksjob,

arbejdsløshedskasser, fagforeninger og virksomheder.

Endvidere kan de lokale koordinationsudvalg være med

til at opbygge viden om arbejdsmarkedsforholdene. Udvalgene har til

formål at udvikle samarbejdet lokalt vedrørende den forebyggende

indsats for personer, der har svært ved at klare sig på

arbejdsmarkedet. Udvalgene skal bidrage til at øge

beskæftigelsesmulighederne for denne gruppe af borgere. I udvalgene

mødes de vigtigste aktører i dette samarbejde: Arbejdsmarkedets

parter, repræsentanter for handicaporganisationerne, de praktiserende

læger, arbejdsformidlingen og kommunen.

Det er således en kommunal forpligtelse at give

sagsbehandleren den fornødne viden om konkrete jobfunktioner på

arbejdsmarkedet fx via opbygning af forskellige samarbejdsrelationer.

Varig nedsættelse af arbejdsevnen

11.

Det er en betingelse for tilkendelse

af førtidspension, at arbejdsevnen er varigt nedsat i forhold til

ethvert erhverv. Hvis arbejdsevnen kan forbedres gennem aktivering,

revalidering eller andre forebyggende foranstaltninger, således at

pågældende vil kunne henvises til at søge

beskæftigelse på det normale arbejdsmarked eller i et fleksjob,

kan der ikke tilkendes førtidspension.

Varighedskravet understreger, at arbejdsevnekriteriet er

et fremadrettet begreb, der fokuserer på ressourcer, hvor alle

relevante muligheder for at udvikle ressourcerne skal være

afprøvet.

Ved vurderingen af om varighedskriteriet er opfyldt, for

så vidt angår behandlingsmæssige foranstaltninger, skal det

undersøges, om der er konkrete behandlingsmuligheder, der realistisk

og uden fare for liv og førlighed kan gennemføres med henblik

på at opnå en bedring i tilstanden. Dette skal fremgå af

dokumentationen i den enkelte sag.

Vurderingen, af om nedsættelsen af arbejdsevnen er

varig, er helt central og et udtryk for, at førtidspension er en varig

forsørgelsesydelse i modsætning til sygedagpenge og

kontanthjælp.

Der kan i ganske særlige tilfælde tilkendes

førtidspension, selvom det ikke helt kan udelukkes, at der på

længere sigt kan opnås en vis forbedring af arbejdsevnen ved

yderligere forsøg på behandling. Der skal dog være tale om

personer med en alvorlig lidelse, som betyder, at de på

afgørelsestidspunktet vurderes at være ude af stand til at kunne

blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde som

udgangspunkt inden for en længere periode på omkring 5 år.

Sådanne sager skal tages op til ny vurdering på det tidspunkt,

hvor det forventes, at der kan gennemføres yderligere

behandlingsmæssige foranstaltninger.

Påbegyndelse af sag om

førtidspension

Loven:

§ 17. Kommunalbestyrelsen skal behandle en

henvendelse om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der

findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning, jf. § 5 i

lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Personer, som ønsker, at kommunalbestyrelsen alene tager stilling til

spørgsmålet om førtidspension, kan dog anmode herom. I

sådanne tilfælde træffer kommunalbestyrelsen

afgørelse om, at sagen på det foreliggende

dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om

førtidspension.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan påbegynde en sag

eller træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension

til en person, der ikke selv har rettet henvendelse herom.

§ 18. Kommunalbestyrelsen træffer

afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om

førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund

af særlige forhold er helt åbenbart, at pågældendes

arbejdsevne ikke kan forbedres ved aktiverings-, revaliderings- og

behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger.

Bekendtgørelsen:

§ 4. En førtidspensionssag er

påbegyndt den dato, hvor kommunalbestyrelsen enten træffer

afgørelse om, at der foreligger dokumentation for, at de aktiverings-,

revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger, der

vurderes at kunne forbedre arbejdsevnen, har været afprøvet, og

arbejdsevnen ikke varigt kan forbedres, eller træffer afgørelse

om, at det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at

arbejdsevnen ikke kan forbedres ved de nævnte foranstaltninger, jf.

lovens § 18.

Stk. 2. Anmoder en person om, at der alene tages stilling

til berettigelsen til førtidspension, påbegyndes sagen den dato,

hvor kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at sagen på

det foreliggende dokumentationsgrundlag skal behandles som en sag om

førtidspension, jf. lovens § 17, stk. 1, 3. pkt.

Stk. 3. En sag om genoptagelse af en

førtidspensionssag anses for påbegyndt den dato, der er fastsat

i kommunalbestyrelsens afgørelse om tilkendelse af

førtidspension, jf. lovens § 20, stk. 1, eller den dato hvor der

træffes afgørelse om genoptagelse af en sag.

Stk. 4.

Datoen for sagens påbegyndelse, jf.

stk. 1-3, skal fremgå af sagen, og den pågældende skal have

skriftlig meddelelse herom. Den person, hvis sag påbegyndes efter

pågældendes anmodning, jf. stk. 2, skal tillige have meddelelse

om, at sagen vil blive behandlet på det foreliggende

dokumentationsgrundlag.

12.

Kommunen skal som hidtil behandle en

henvendelse om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der

findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning. En

ansøgning om hjælp skal behandles bredt ud fra en samlet

vurdering af borgerens situation efter reglerne i retssikkerhedsloven.

Påbegyndelsen af en sag om førtidspension

forudsætter som hovedregel, at de relevante muligheder for at forbedre

arbejdsevnen har været afprøvet i praksis, og at der foreligger

dokumentation for, at arbejdsevnen ikke varigt kan forbedres.

I visse særlige tilfælde vil

førtidspensionssagen kunne påbegyndes uden, at de relevante

muligheder for at forbedre arbejdsevnen har været afprøvet i

praksis. Det drejer sig om situationer, hvor en praktisk afprøvning af

arbejdsevnen med henblik på forbedring vil være åbenbar

formålsløs eller endog vil kunne indebære risiko for

forværring af personens tilstand. Det vil bl.a. være

tilfældet i situationer, hvor det ud fra den eksisterende faglige viden

om betydelige fysiske og psykiske funktionsevnenedsættelser og om visse

alvorlige sygdomstilstande og deres prognoser er helt åbenbart, at

pågældendes arbejdsevne er varigt nedsat og ikke kan forbedres

væsentligt ved aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige

samt andre foranstaltninger.

Som eksempler på tilfælde, hvor en

afprøvning af arbejdsevnen vil kunne anses for at være

åbenbar formålsløs, kan nævnes borgere med en

betydelig nedsat psykisk funktionsevne som følge af

udviklingshæmning, personer med en alvorlig hjerneskade eller en

alvorlig sindslidelse samt personer med alvorlige lidelser, hvor de

medicinske behandlingsmuligheder er udtømte eller udsigtsløse,

og hvor prognosen er kort levetid, eller at sygdommen er hastigt

fremadskridende.

Kommunen kan fortsat påbegynde en

førtidspensionssag og tilkende førtidspension til en person,

der ikke selv har rettet henvendelse herom, når det er åbenlyst,

at personens arbejdsevne ikke kan forbedres fx på grund af svær

kronisk hjerneskade. Kommunens afgørelse om at rejse en pensionssag

kan ankes.

Behandlingen af sådanne sager skal også ske

efter reglerne i arbejdsevne-bekendtgørelsen.

Kommunen bør, i tilfælde hvor det er

åbenbart, at en ung person skal have tilkendt pension, når

pågældende fylder 18 år, påbegynde behandling af sag

om førtidspension, så afgørelsen kan være truffet

og udbetalingen af pension kan ske med virkning fra det fyldte 18. år.

Det kan fx være, hvis en ung eventuelt med ophold på

døgninstitution har en betydelig nedsat psykisk funktionsevne som

følge af udviklingshæmning.

Behandlingen af samtlige sager om førtidspension

skal uanset efter hvilken regel, sagen er påbegyndt, ske efter reglerne

i lovens § 19, dvs. ved anvendelse af den sagsbehandlingsmetode, der er

uddybende beskrevet i arbejdsevne-bekendtgørelsen samt i denne

vejlednings punkt 19-30. At vurderingsgrundlaget skal udarbejdes efter lovens

§ 19 indebærer ikke, at sagen skal »overoplyses«. Der skal fortsat

kun indhentes de oplysninger om borgeren, som er nødvendige for at

træffe afgørelse om førtidspension og begrunde denne

afgørelse, se punkt 15-17 og punkt 27-29 »Indhentelse af

oplysninger«.

En førtidspensionssag er påbegyndt den dato,

hvor kommunen træffer afgørelse om, at sagen overgår til

behandling efter reglerne om førtidspension, se

bekendtgørelsens § 4, stk. 1. Tidspunktet for sagens overgang til

behandling som en førtidspensionssag skal klart fremgå af sagen,

og tidspunktet skal meddeles borgeren, da denne dato kan få central

betydning bl.a. for udbetalingen. Se også punkt 33 »Frist for

afgørelse«. Borgeren kan klage over kommunens afgørelse om, at

sagen overgår eller ikke overgår til behandling efter reglerne om

førtidspension.

Har kommunen i sin afgørelse besluttet, at en sag

skal tages op til vurdering på et senere tidspunkt, der er fastsat af

kommunen, se lovens § 20, stk. 1, anses genoptagelsessagen for

påbegyndt den dato, der er fastsat i kommunens afgørelse om

tilkendelse af førtidspension. Genoptages en sag om

førtidspension før det fastsatte tidspunkt, eller uden at der

ved afgørelsen er truffet beslutning herom, anses genoptagelsessagen

for påbegyndt, den dato hvor der træffes afgørelse herom,

se bekendtgørelsens § 4, stk. 3.

Selvom der ikke er fastsat en dato for kontrol, skal

kommunen holde sig underrettet om pensionistens forhold. Kommunen skal bl.a.

påse, om der fortsat er ret til førtidspension, eller om der er

sket forandringer, der begrunder, at der rejses sag om frakendelse af

pension, se lovens § 44.

Ansøgning om førtidspension

13.

Efter lovens § 17 har en borger

mulighed for at anmode kommunen om, at der alene tages stilling til

spørgsmålet om førtidspension.

I sådanne tilfælde træffer kommunen afgørelse om,

at sagen på baggrund af den dokumentation, der allerede foreligger,

overgår direkte til behandling efter reglerne om førtidspension,

jf. lovens § 17, stk. 1, 3. pkt.

Sagen er påbegyndt den dato, hvor kommunen træffer

afgørelse om, at sagen på det foreliggende

dokumentationsgrundlag skal behandles som en sag om førtidspension, se

bekendtgørelsens § 4, stk. 2. Kommunen bør træffe

afgørelsen om at påbegynde sagen i umiddelbar tilknytning til

anmodningen.

Kommunen skal i disse tilfælde meddele den

pågældende, at behandlingen af sagen vil ske på grundlag af

den dokumentation, der allerede eksisterer, se bekendtgørelsens

§ 4, stk. 4. De foreliggende oplysninger anvendes til udarbejdelse af

borgerens ressourceprofil (se punkt 22) og til at udforme de krævede

redegørelser og faglige forklaringer efter lovens § 19, stk.

1.

Hvis dokumentationsgrundlaget er tilstrækkeligt, og

lovens betingelser for tilkendelse af førtidspension er opfyldt,

tilkendes der førtidspension. Hvis dokumentationsgrundlaget ikke er

tilstrækkeligt, eller hvis der på det foreliggende grundlag ikke

kan tages stilling til, i hvilket omfang arbejdsevnen er nedsat, gives der

afslag på tilkendelse af førtidspension. I sådanne

tilfælde skal kommunen herefter vurdere, om der er grundlag for at yde

anden form for hjælp efter den sociale eller anden lovgivning.

Sagsbehandling

Helhedsvurdering

14.

Det følger af § 5 i

retssikkerhedsloven, at kommunen skal behandle ansøgninger og

spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der

findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder

også rådgivning og vejledning. Kommunen skal desuden være

opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden

myndighed eller efter anden lovgivning.

Kommunen skal ud fra en helhedsvurdering træffe

afgørelse om, hvilket forsørgelsesgrundlag der er det rigtige i

den konkrete sag. Kommunen skal træffe afgørelsen i forhold til

alle de muligheder, der er for at få hjælp efter den sociale

lovgivning, og ikke kun tage stilling til den ydelse, borgeren eventuelt

konkret har søgt om. Kommunen kan således ikke nøjes med

at behandle en henvendelse om førtidspension i forhold til reglerne i

lov om social pension.

Senest 8 uger efter første henvendelse om

løbende hjælp til forsørgelse, skal kommunen foretage en

vurdering af pågældendes situation og behov på

længere sigt.

Kommunen skal skriftligt give pågældende, der

har søgt om en social ydelse, besked om kommunens vurdering, se

retssikkerhedslovens §§ 6-7.

Træffer kommunen afgørelse om, at borgeren

skal have en anden form for hjælp end den, pågældende

konkret har søgt om, har borgeren mulighed for at indbringe

afgørelsen for det sociale nævn efter de almindelige

klageregler.

Oplysning af sagen

15.

I retssikkerhedsloven er der fastsat

regler for indhentelse af de oplysninger, der er nødvendige for at

træffe afgørelse i en sag, herunder også i sager om

førtidspension. Der henvises til vejledning om retssikkerhed og

administration på det sociale område.

Vedrørende indhentelse af fortrolige oplysninger

m.v. inden for den sociale lovgivning, henvises endvidere til

forvaltningsloven og straffeloven samt Justitsministeriets vejledning om

forvaltningsloven fra 1986.

Efter § 10 i retssikkerhedsloven har personer, der

søger om eller får hjælp efter den sociale lovgivning,

pligt til at medvirke til sagens oplysning. Borgeren har pligt til at

medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for at

afgøre om eller hvilken hjælp, pågældende er

berettiget til.

Kommunen kan efter § 12 i retssikkerhedsloven

indhente de oplysninger, der er eller må anses for nødvendige

for at behandle sagen.

Kommunen kan pålægge offentlige myndigheder at

give oplysninger og dokumentation. Udskrifter m.v. kan kræves uden

betaling.

Samtykke

16.

Kommunen bør så vidt

muligt indhente samtykke til at indhente oplysninger efter § 12, stk. 1,

i retssikkerhedsloven, selvom der uden samtykke kan afkræves

oplysninger af både myndigheder og private.

Kommunen skal oplyse borgeren om pligten til at give

oplysninger, som er nødvendige for at afgøre sagen, og om

kommunens adgang til at indhente oplysninger efter § 12 i

retssikkerhedsloven. Kommunen skal endvidere orientere om konsekvenserne af

et manglende samtykke.

Kommunen kan også sikre sig samtykke ved at oplyse

borgeren om, at kommunen efter § 12, stk. 3, i retssikkerhedsloven, vil

indhente specifikke typer af oplysninger, som er nødvendige til brug

for sagens behandling, hvis kommunen ikke inden for en vis frist hører

nærmere fra pågældende. Borgeren bør formentlig have

mindst 14 dage til at overveje spørgsmålet.

Nægter borgeren at give samtykke, må sagen

behandles på det foreliggende grundlag.

I de tilfælde, hvor det er kommunen, der rejser

pensionssagen, bør kommunen også forsøge at få

samtykke til at indhente de nødvendige oplysninger i sagen. Hvis et

samtykke ikke kan opnås i sådanne sager, hvor det er

nødvendigt for myndigheden at træffe en afgørelse og

dermed nødvendigt at indhente de relevante oplysninger, må

kommunen se bort fra, at der i videst muligt omfang skal være indhentet

et samtykke og alligevel indhente oplysningerne.

Hvilke oplysninger skal indhentes

17.

Det afhænger naturligvis af

karakteren af den enkelte sag, hvor omfattende oplysninger der skal foreligge

og eventuelt indhentes i forbindelse med behandlingen af sagen. I loven

stilles der en række krav til hvordan grundlaget for afgørelser

om førtidspension skal udformes og herunder hvilke oplysninger der

skal indhentes og hvordan.

I det følgende omtales reglerne for behandling af

sager om førtidspension og herunder hvilke oplysninger, der bør

foreligge, før en førtidspensionssag kan anses for

tilstrækkelig dokumenteret.

Grundlaget for afgørelser om

førtidspension

Loven:

§ 19.

Grundlaget for en

afgørelse om førtidspension skal bestå af

1) en redegørelse for, at arbejdsevnen ikke kan forbedres,

2) en redegørelse for den pågældendes ressourcer

samt mulighederne for at anvende og udvikle dem. Redegørelsen skal

udarbejdes i samarbejde med den pågældende, og dennes egen

opfattelse af forholdene skal udtrykkelig være anført,

3) den faglige forklaring på, hvorfor pågældendes

arbejdsevne anses for varigt nedsat,

4) den faglige forklaring på, at arbejdsevnen ikke lader sig

anvende til selvforsørgelse uanset mulighederne for støtte

efter den sociale eller anden lovgivning, eller

5) angivelse af en eller flere konkrete arbejdsfunktioner, den

pågældende med sin nedsatte arbejdsevne anses for at kunne

udføre.

Stk. 2.

Socialministeren fastsætter regler om

krav til undersøgelse af arbejdsevne samt om sagsbehandling og

fremgangsmåde i forbindelse med påbegyndelse og behandling af

sager om førtidspension.

18.

Som nævnt i punkt 12 er

hovedreglen, at kommunen først kan påbegynde en sag om

førtidspension, når det er dokumenteret, at arbejdsevnen ikke

kan forbedres. Tilsvarende stilles der i lovens § 19 en række krav

til selve grundlaget for en afgørelse om førtidspension

uanset om der er tale om en tilkendelse eller et afslag.

Kommunen skal udarbejde en redegørelse for den

pågældendes ressourcer, og de muligheder der er for at anvende

eller udvikle dem. Redegørelsen skal udarbejdes i et samarbejde med

borgeren, og borgerens egen opfattelse af ressourcerne og mulighederne for at

udvikle/anvende dem skal fremgå. I tilfælde af, at det ikke er

muligt at forbedre arbejdsevnen, skal der redegøres herfor. Dette vil

ofte kunne baseres på den dokumentation, der er indhentet i forbindelse

med, at kommunen har truffet afgørelse om at påbegynde sagen.

Men i de tilfælde, hvor borgeren har ansøgt om at få

påbegyndt en sag om førtidspension, kan redegørelsen

være ufuldstændig.

På grundlag af denne redegørelse skal der

udarbejdes en faglig forklaring - en dokumenteret vurdering på, om

arbejdsevnen er varigt nedsat, og om det er i et sådant omfang, at den

pågældende ikke vil kunne blive selvforsørgende, eller om

vedkommende på trods af den nedsatte arbejdsevne må anses for at

kunne blive selvforsørgende gennem beskæftigelse. Hvis det

sidste er tilfældet, skal kommunen angive en eller flere konkrete

arbejdsfunktioner, som borgeren vil kunne udføre.

Disse krav til dokumentationsgrundlaget skal være

styrende for sagsbehandlingen, og dokumentationen skal fremgå af

afgørelsen om tilkendelse eller afslag på førtidspension.

Hensigten med kravene i lovens § 19 er at opnå en større

ensartethed i sagsbehandlingen, medinddragelse af borgeren, ligebehandling og

et dokumenteret grundlag for den endelige afgørelse.

Bekendtgørelsen:

§ 6.

Reglerne i

bekendtgørelse nr. 543 af 28. maj 2002 om beskrivelse, udvikling og

vurdering af arbejdsevne finder anvendelse på sager om

førtidspension herunder på sager, der skal genoptages, jf.

§ 4, stk. 3.

§ 7.

Dokumentationsgrundlaget

for at påbegynde og behandle sager om førtidspension, jf. lovens

§§ 18-20, skal udarbejdes efter reglerne i bekendtgørelsen om

beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne.

Stk. 2.

Er dokumentationsgrundlaget, jf. stk. 1,

ikke tilstrækkelig til at kunne opfylde de krav, der i lovens

§ 19, stk. 1, stilles til grundlaget for en afgørelse om

førtidspension, indhentes de nødvendige oplysninger.

§ 8.

I sager, der

påbegyndes efter anmodning, jf. lovens § 17, stk. 1, 3. pkt.,

indhentes der ikke yderligere oplysninger. Grundlaget for afgørelse om

førtidspension i disse sager skal udarbejdes efter reglerne i lovens

§ 19, stk. 1, ud fra de foreliggende oplysninger.

Arbejdsevnemetoden

19.

Udformningen af

dokumentationsgrundlaget for at træffe afgørelse om at

påbegynde en sag om førtidspension efter lovens § 18, og af

grundlaget for afgørelser om førtidspension efter lovens

§ 19, skal ske efter de regler, der er fastsat i

arbejdsevne-bekendtgørelsen. Arbejdsevne-bekendtgørelsen

indeholder regler for, hvordan en borgers ressourcer skal beskrives -

herunder hvilke muligheder der er for at udvikle ressourcerne. Desuden

indeholder arbejdsevne-bekendtgørelsen regler for, hvordan denne

beskrivelse omsættes til en vurdering af pågældendes

arbejdsevne.

Arbejdsevne-bekendtgørelsen, der er udstedt i

henhold til aktivloven, skal også anvendes ved behandling af sager om

revalidering og fleksjob, og kan være blevet taget i anvendelse

på et tidligere tidspunkt i det samlede sagsforløb, fx i

forbindelse med en sygedagpenge- eller kontanthjælpssag.

Når sagen overgår til behandling med henblik

på afklaring af spørgsmålet om førtidspension, vil

der derfor ofte være opbygget et dokumentationsgrundlag efter de samme

regler, som skal anvendes i sagen om førtidspension. Hvis det

indhentede dokumentationsgrundlag ikke er tilstrækkeligt til at tage

stilling til, om der kan påbegyndes en sag om førtidspension,

skal den manglende dokumentation indhentes.

Det dokumentationsgrundlag, der skal udarbejdes efter

arbejdsevne-bekendtgørelsen, skal opbygges indtil det er

tilstrækkeligt til at kunne opfylde de krav, der stilles i lovens

§ 19, stk. 1, se § 7, stk. 2 i bekendtgørelsen.

Tilsvarende finder arbejdsevne-bekendtgørelsen

anvendelse ved genoptagelse af sager om førtidspension, der er

tilkendt efter de regler der gælder fra 1. januar 2003, sådan at

dokumentationsgrundlaget bliver ajourført med de eventuelle

forandringer, der kan være indtrådt.

Er sagen om førtidspension påbegyndt på

grundlag af borgerens ansøgning, skal der tages stilling til, om der

kan tilkendes førtidspension eller ej ud fra de foreliggende

oplysninger. De foreliggende oplysninger anvendes til udarbejdelse af

borgerens ressourceprofil (se punkt 22) og til at udforme de krævede

redegørelser og faglige forklaringer efter lovens § 19, stk. 1.

Hvis dokumentationsgrundlaget er tilstrækkeligt, og lovens betingelser

for tilkendelse af førtidspension er opfyldt, tilkendes der

førtidspension. Hvis dokumentationsgrundlaget ikke er

tilstrækkeligt, eller hvis der på det foreliggende grundlag ikke

kan tages stilling til, i hvilket omfang arbejdsevnen er nedsat, gives der

afslag på tilkendelse af førtidspension. I sådanne

tilfælde skal kommunen herefter vurdere, om der er grundlag for at yde

anden form for hjælp efter den sociale eller anden lovgivning.

I sager om førtidspension, der påbegyndes,

fordi det er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved

aktiverings-, revalidering-, behandlingsmæssige eller andre

foranstaltninger skal arbejdsevne-bekendtgørelsen også anvendes.

I sager, hvor der fx er tale om en akut livstruende sygdom uden

behandlingsmuligheder, skal sagsbehandlingen ske hurtigt. I disse sager vil

det være åbenbart, at tage stilling til den

pågældendes ressourcer, og derfor relativt enkelt at udforme den

pågældende borgers ressourceprofil, idet kommunen har vurderet,

at det er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.

Ressourceprofilen skal alligevel udformes, dels for at sikre at de relevante

forhold er undersøgt og dels for at sikre den nødvendige

dokumentation til brug for begrundelse og afgørelse

For en uddybende vejledning om sagsbehandlingen

vedrørende beskrivelse og vurdering af arbejdsevne henvises der til

Socialministeriets publikation: »Arbejdsevnemetode Metode til beskrivelse,

udvikling og vurdering af arbejdsevne«, 2001.

Arbejdsevne-bekendtgørelsen:

§ 5.

Kommunen vurderer

arbejdsevnen, jf. §§ 6-8, på grundlag af en samlet beskrivelse og

vurdering af borgerens faglige og personlige ressourcer, udviklingsmuligheder

og barrierer sammenholdt med en vurdering af hvilke konkrete jobfunktioner,

som borgeren kan varetage på arbejdsmarkedet.

20.

Den helt centrale vurdering i sager om

førtidspension er, om arbejdsevnen er varigt nedsat i forhold til

ethvert erhverv, og om arbejdsevnen er så nedsat, at det ikke er muligt

at blive selvforsørgende gennem beskæftigelse.

Arbejdsevne-bekendtgørelsen fastsætter, hvordan arbejdsevnen

skal beskrives og vurderes.

Arbejdsevne vurderes ved at sammenholde en borgers

ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer med de jobfunktioner, der er

på arbejdsmarkedet, se § 5 i arbejdsevne-bekendtgørelsen.

Arbejdsevnen kan således ikke vurderes uafhængigt af

arbejdsmarkedet. Sagsbehandlingen består i at lave en beskrivelse og en

vurdering af borgerens ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer.

Når der foreligger en samlet beskrivelse og vurdering, skal borgerens

arbejdsevne vurderes ved at se på, om og på hvilken måde

pågældendes ressourcer kan anvendes på arbejdsmarkedet.

Borgerens ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer

skal derfor beskrives og vurderes, indtil der er indhentet

tilstrækkelig dokumentation til, at kommunen kan tage stilling til, om

der resterer en arbejdsevne, der kan gøre beskæftigelse mulig

eller ej.

Hvis der i den forudgående sagsbehandling ikke er

indhentet tilstrækkelige oplysninger til, at det kan dokumenteres, at

arbejdsevnen er varigt nedsat i forhold til ethvert erhverv, skal disse

oplysninger indhentes.

Selve beskrivelsen og vurderingen af ressourcer m.v. samt

vurderingen af arbejdsevnen sker efter §§ 6-8 i

arbejdsevne-bekendtgørelsen, se punkt 19-31.

Beskrivelse og vurdering af ressourcer m.v.

21.

Som hovedregel forudsætter

påbegyndelse af en sag om førtidspension, at de relevante

muligheder for at forbedre arbejdsevnen har været afprøvet i

praksis, og at der foreligger dokumentation for, at arbejdsevnen ikke varigt

kan forbedres. Når der skal tages stilling til, om der kan

påbegyndes en sag om førtidspension, og når grundlaget for

afgørelse om førtidspension efter lovens § 19 skal

udarbejdes, arbejdes der videre med det foreliggende dokumentationsmateriale.

Som følge af, at reglerne for beskrivelse og vurdering af arbejdsevne

også skal anvendes i sager om revalidering og fleksjob, vil der ofte

allerede være udarbejdet en ressourceprofil. I sådanne sager

ajourføres ressourceprofilen og eventuelt manglende oplysninger

indhentes. Er arbejdsevne-bekendtgørelsen ikke tidligere bragt i

anvendelse i sagen, udarbejdes borgerens ressourceprofil fra grunden med

henblik på at kunne vurdere borgerens arbejdsevne og træffe

afgørelse om førtidspension.

Det fremgår af §§ 6-7 i

arbejdsevne-bekendtgørelsen, hvilke elementer ressourceprofilen

består af, og hvordan beskrivelsen/vurderingen skal foretages.

Ressourceprofilen

Arbejdsevne-bekendtgørelsen:

§ 6.

Som redskab til og ramme

for en beskrivelse og vurdering af borgerens ressourcer, udviklingsmuligheder

og barrierer i forhold til at kunne indgå i jobfunktioner på

arbejdsmarkedet udarbejdes en ressourceprofil.

Stk. 2.

Ressourceprofilen består af

følgende elementer:

Uddannelse

Arbejdsmarkedserfaring

Interesser

Sociale kompetencer, herunder konfliktberedskab

Omstillingsevne

Indlæringsevne, herunder intelligens

Arbejdsrelevante ønsker

Præstationsforventninger

Arbejdsidentitet

Bolig og økonomi

Sociale netværk

Helbred

Stk. 3.

I beskrivelsen og vurderingen af borgerens

ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer kan der efter en individuel

vurdering indgå andre arbejdsmarkedsrelevante forhold.

22.

Arbejdsevnebekendtgørelsens

§ 6 indeholder ressourceprofilens elementer. Elementerne udgør

tilsammen de forhold, der skal beskrives og vurderes for at kunne belyse

arbejdsevnen. Det er kun de oplysninger, der har betydning for vurderingen af

arbejdsevnen, der skal indhentes. Det er således ikke alle forhold ved

fx »sociale netværk«. der skal beskrives. Men det er vigtigt, at alle

oplysninger, der har betydning for vurderingen af arbejdsevnen, medtages.

Hvis der i den konkrete sag er andre arbejdsmarkedsrelevante forhold, som

ikke er omfattet af ressourceprofilens elementer, skal disse også

beskrives.

Udarbejdelsen af ressourceprofilen skal være

styrende for sagsbehandlingsforløbet og dermed for indhentningen af de

oplysninger, der tilsammen udgør dokumentationen i sagen. Den

færdige ressourceprofil udarbejdet efter

arbejdsevne-bekendtgørelsens §§ 6-7 udgør grundlaget for

de afgørelser, som kommunen træffer.

I bemærkningerne til lovforslaget om

førtidspensionsreformen omfatter ressourceprofilen 14 elementer til

afklaring af en borgers arbejdsevne. Som det fremgår af § 6 i

arbejdsevne-bekendtgørelsen, omfatter ressourceprofilen 12 elementer,

hvilket skyldes at elementerne Intelligens og Konfliktberedskab

er omfattet af henholdsvis Indlæringsevne og Sociale

kompetencer.

Elementerne i ressourceprofilen skal bruges til at

beskrive og vurdere borgerens ressourcer, udviklingsmuligheder og

barrierer.

Ved ressourcer forstås borgerens evne til at

varetage forskellige jobfunktioner på arbejdsmarkedet. Der kan

være tale om ressourcer, som borgeren anvender i sin nuværende

situation, og som borgeren direkte vil kunne anvende på

arbejdsmarkedet. Der kan også være tale om ressourcer, som ikke

direkte kan anvendes på arbejdsmarkedet, men som potentielt kan

udvikles til at kunne anvendes på arbejdsmarkedet.

På baggrund af ressourcerne skal

udviklingsmulighederne beskrives og vurderes. Der kan være tale om

udvikling af helt nye ressourcer eller en videreudvikling af ressourcer, som

borgeren allerede har, men som ikke uden en yderligere indsats kan anvendes

direkte på arbejdsmarkedet.

Endelig skal barriererne for at udvikle eller anvende de

fundne ressourcer beskrives. De barrierer, der er fundet i forhold til et af

ressourceprofilens elementer, kan have betydning for vurderingen af andre

elementer.

Ved arbejdet med ressourceprofilen i forhold til personer

med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne skal de særlige behov og

forhold, der gælder for denne gruppe, tages med i betragtning. Der skal

således også fokuseres på restitueringsmulighederne og

på behovene for kompensation, herunder hjælpemidler,

transportmuligheder m.v.

De 12 elementer, der udgør ressourceprofilen, er

ikke opstillet i en prioriteret rækkefølge. Det afhænger

af den konkrete sag, hvilke elementer der må tillægges

størst betydning, men hvert element kan have betydning for den samlede

vurdering af arbejdsevnen. Ofte vil det ikke på forhånd kunne

vurderes hvilke elementer, det vil være relevant at arbejde med, men i

takt med at kendskabet til borgerens situation uddybes, vil det blive

tydeligere, hvad der skal undersøges nærmere. Afhængig af

den konkrete sag vil nogle elementer kunne beskrives ganske kort, mens andre

skal undersøges meget grundigt.

I det følgende defineres indholdet i

ressourceprofilens enkelte elementer, hvor de faktiske ressourcer,

udviklingsmulighederne og barriererne skal beskrives og vurderes:

A.

Uddannelse. De formelle kompetencer, der

er opnået gennem påbegyndte, fuldførte og afbrudte skole-,

uddannelses- og kursusforløb. Formålet er at beskrive, hvilke

jobfunktioner borgeren kan varetage på baggrund af sin uddannelse og

afdække, om der er behov og mulighed for at sætte relevante

uddannelsesaktiviteter eller andre aktiviteter i gang.

B.

Arbejdsmarkedserfaring. De

kvalifikationer, formelle som uformelle, der er opnået i

ansættelsesforhold eller andre jobmæssige sammenhænge.

Formålet er at afdække, hvilke kvalifikationer der umiddelbart

kan anvendes, og hvilke der kan udbygges fx gennem jobtræning eller

uddannelse.

C.

Interesser. De interesser, der er

udtryk for ressourcer, som reelt kan anvendes eller udvikles i forhold til

beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Formålet er at beskrive

de interesseområder, der kan have betydning for at afklare borgerens

ressourcer i forhold til fremtidige beskæftigelsesmuligheder.

D.

Sociale kompetencer, herunder

konfliktberedskab. De kompetencer, der har betydning for at kunne

begå sig på en arbejdsplads, fx personlige hygiejne, almindelig

fremtræden og forståelse for spilleregler i forhold til ledere og

kolleger. Med hensyn til konfliktberedskab afklares de typiske

reaktionsmønstre, når der opstår konflikter.

Formålet er at beskrive, om borgeren har gode eller dårlige

forudsætninger for at fungere på en arbejdsplads og for at tackle

konflikter, som kan opstå i det daglige samarbejde.

E.

Omstillingsevne. De erfaringer der er

opnået med at skulle tilpasse sig og fungere i nye og uvante

sammenhænge. Det kan eksempelvis være at omstille sig til at

være på arbejdsmarkedet, at arbejde i en anden jobfunktion eller

at arbejde med nye og ukendte mennesker. Formålet er at beskrive og

evt. udvikle borgerens omstillingsevne i relation til at komme (tilbage)

på arbejdsmarkedet.

F.

Indlæringsevne, herunder

intelligens. De erfaringer der er opnået med at tilegne sig ny

viden eller kunnen. Det angives på hvilke områder borgeren har

let eller svært ved at lære nyt fx kan nogle personer

være gode til det boglige, andre til det praktiske. Formålet er

at afdække borgerens positive og negative erfaringer med

læreprocesser, for at kunne vurdere udviklingsmulighederne og hvilke

(nye) jobfunktioner, der er mulige.

G.

Arbejdsrelevante ønsker. De

ønsker borgeren har om fremtidig beskæftigelse. Formålet

er at der så vidt muligt tages udgangspunkt i borgerens egne

ønsker til uddannelse og fremtidig beskæftigelse.

H.

Præstationsforventninger. De

positive eller negative forventninger borgeren har til egne

præstationer på arbejdsmarkedet og præstationer i

øvrigt. Formålet er at beskrive borgerens egen tro på

muligheden for at fungere på arbejdsmarkedet, da det kan være

afgørende for, hvordan det faktisk går. Det kan også

handle om situationer, hvor det er nødvendigt at nedtone borgerens

forventninger, fordi disse viser sig at være urealistisk

høje.

I.

Arbejdsidentitet. De forestillinger

borgeren har om at have et arbejde i fremtiden kan pågældende

se sig selv som selvforsørgende og med hvilket tidsperspektiv.

Formålet er at beskrive borgerens arbejdsidentitet, da det har

betydning for borgerens lyst til og tro på muligheden for at komme

(tilbage) på arbejdsmarkedet.

J.

Bolig og økonomi. De forhold der

karakteriserer borgerens boligsituation og økonomi. Formålet er

at beskrive, om borgeren fx har en stabil boligsituation, dvs., om borgeren

har en såkaldt base i forhold til at kunne fungere i et job.

Beskrivelsen tjener til at afklare, hvilke forhold der påvirker

borgerens ønske om at anvende eller udvikle sin arbejdsevne i negativ

eller positiv retning

K.

Sociale netværk. De forhold der

karakteriserer borgerens sociale netværk og støtte i

netværket. Ved sociale netværk forstås familieforhold,

venskaber og omgangskreds. Formålet er at afdække, om der er

praktisk eller psykisk opbakning i hjemmet eller omgangskredsen, til at

borgeren får en fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

L.

Helbred. De diagnosticerede fysiske og

psykiske lidelser samt borgerens egen oplevelse af eget helbred. Det skal

beskrives, om der foreligger dokumenteret fysisk eller psykisk sygdom, dvs.

foreligger der objektive fund ved den lægelige sygdomsbeskrivelse. Er

der uoverensstemmelse mellem borgerens opfattelse af eget helbred og de

lægelige fund, beskrives dette. I tilfælde af psykisk sygdom

beskrives, om der er tale om en kronisk psykisk sygdom. Helbredsforhold

handler også om at belyse, om borgeren har et misbrug af rusmidler.

Formålet er at beskrive, om der er behandlingsmuligheder, og hvilken

betydning sygdommen har for evnen til at udføre arbejdsopgaver eller

jobfunktioner herunder om borgeren har et skånebehov som kan

afhjælpes ved brug af hjælpemidler, mindre belastende arbejde el.

lign. Varigheden af et skånebehov skal også belyses.

Som regel vil langt de fleste forhold med relevans for

arbejdsmarkedet relatere sig til en eller flere af ovennævnte

elementer.

Det kan være forhold, som i det konkrete

tilfælde viser sig at have betydning for borgerens tilknytning til

arbejdsmarkedet, men som ikke rummes af de 12 elementer. Det kan fx

være forhold, som man ellers ikke tillægger nogen umiddelbar

betydning, men som hos en enkelt borger viser sig at være en

særlig ressource eller barriere for tilknytningen til

arbejdsmarkedet.

Det skal skriftligt begrundes i sagen, når andre

arbejdsmarkedsrelevante forhold inddrages.

Udarbejdelse af ressourceprofilen

23.

Den samlede ressourceprofil danner

grundlaget for vurderingen af borgerens arbejdsevne. Kommunen kan

først foretage den endelige vurdering af arbejdsevnen i forhold til

betingelserne for førtidspension, når ressourceprofilen er

grundigt beskrevet og vurderet, og når det er dokumenteret, at der ikke

er yderligere udviklingsmuligheder.

Der er ikke krav om, at elementerne i ressourceprofilen

skal beskrives i en bestemt rækkefølge, da det afhænger af

forholdene i den konkrete sag. Der er heller ikke krav om, at samtlige

elementer skal være beskrevet og vurderet, men det bør

fremgå af dokumentationen i sagen, hvorfor det ikke er fundet relevant

at beskrive et eller flere elementer i en konkret sag.

Det er ikke et mål i sig selv, at udarbejdelsen af

ressourceprofilen skal omfatte en grundig beskrivelse af alle elementer.

Sagsbehandlingen må ikke foregå mekanisk, sådan at alle

elementer automatisk inddrages, eller ved at alle elementer undersøges

lige meget. En automatisk og intensiv afdækning af alle elementerne kan

medføre en overoplysning af sagen, hvilket er i strid med

forvaltningslovens § 32. Samtidig kan det medføre et

uhensigtsmæssigt tidsforbrug.

Udarbejdelsen af ressourceprofilen er reguleret af

§ 7 i arbejdsevne-bekendtgørelsen.

Medinddragelse af borgeren

Arbejdsevne-bekendtgørelsen:

§ 7.

Udarbejdelsen og

anvendelsen af ressourceprofilen skal tage udgangspunkt i en samtale

med borgeren. Denne dialog er afgørende for hvilke elementer i

ressourceprofilen, som det er relevant at arbejde videre med, og i hvilket

omfang elementerne skal beskrives og vurderes i forhold til kravene på

arbejdsmarkedet.

24.

Sagsbehandlingen vedrørende

ressourceprofilen skal tage udgangspunkt i en samtale med borgeren. Det

betyder, at beskrivelsen af borgerens ressourcer, udviklingsmuligheder og

barrierer skal påbegyndes på grundlag af en dialog med borgeren.

Det er afgørende, at der indledes et konstruktivt samarbejde om

udformningen af ressourceprofilen ikke alene for at sikre en grundig og

korrekt beskrivelse af ressourcer og barrierer men også for at kunne

påbegynde og understøtte en udviklingsproces.

Udviklingen af ressourcer sker ikke blot gennem de tilbud,

kommunen råder over efter lovgivningen (fx revalidering), men

også gennem selve sagsbehandlingsprocessen, hvor de beskrevne

ressourcer og muligheder kan føre til en synliggørelse og

erkendelse af, at selvforsørgelse gennem beskæftigelse er en

mulighed.

Udarbejdelsen af ressourceprofilen skal

gennemføres, også selvom borgeren ikke ønsker at

indgå i en konstruktiv dialog med fokus på ressourcer og

udviklingsmuligheder. Har borgeren på grund af særlige forhold fx

svær sindslidelse ikke mulighed for at indgå i det nære

samarbejde, skal kommunen bestræbe sig på at varetage borgerens

interesser og inddrage borgerens synspunkter i videst muligt omfang. Kommunen

skal også være opmærksom på borgerens mulighed for at

lade sig repræsentere eller bistå af en anden person

(bisidder).

Borgeren har i henhold til retssikkerhedsloven pligt til

at medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for

at træffe afgørelse i sagen. Borgeren har derfor også

pligt til at medvirke til redegørelsen for pågældendes

arbejdsevne. Bidrager borgeren ikke aktivt til sagens oplysning, kan der

indtræde processuel skadevirkning.

Det vil sige, at afstår borgeren fra at medvirke til

at oplyse sagen fuldt ud, med den virkning at borgerens arbejdsevne ikke kan

afklares, så må afgørelsen træffes på det

foreliggende grundlag, hvilket kan føre til afslag på

førtidspension.

Elementerne i ressourceprofilen skal vægtes

individuelt i forhold til den betydning, de har for den enkelte borgers

arbejdsevne. Det betyder, at nogle elementer skal undersøges og

beskrives meget grundigt, mens det samme ikke gør sig gældende

for andre elementer.

Vægtningen af de forskellige elementer og

sammenhængene mellem dem bliver tydeligere gennem

sagsbehandlingsforløbet. Det vil ligeledes blive tydeligere, hvilke

elementer det er centralt at arbejde videre med.

Adskillelse mellem beskrivelse og vurdering

Arbejdsevne-bekendtgørelsen:

§ 7

Stk. 2.

I beskrivelsen og vurderingen af de

udvalgte elementer skal indgå:

1) Borgerens faktiske ressourcer, der kan anvendes i forhold til

arbejdsmarkedet.

2) Mulighederne for yderligere udvikling af borgerens ressourcer i

forhold til arbejdsmarkedet.

3) Mulighederne for at reducere eller fjerne de barrierer, der kan

gøre det vanskeligt for borgeren at anvende eller udvikle sine

ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet.

25.

Der skal foretages en beskrivelse og

en vurdering af elementerne i ressourceprofilen. Såvel beskrivelsen som

vurderingen skal vedrøre de ressourcer, som vil kunne anvendes

på arbejdsmarkedet. Hvis det er konstateret, at der er nogle barrierer

for at anvende en ressource på arbejdsmarkedet, indgår dette i

den samlede beskrivelse og vurdering.

Dernæst skal mulighederne for at udvikle

ressourcerne og/eller at reducere eller fjerne barriererne beskrives og

vurderes.

Beskrivelsen skal holdes adskilt fra vurderingen,

således at det tydeligt fremgår hvilken dokumentation, der ligger

til grund for vurderingen. Der skal således skelnes mellem:

Beskrivelser, der udarbejdes på baggrund af dialogen med

borgeren og de indhentede oplysninger.

Faglige vurderinger, som foretages på grundlag af sagens

oplysninger.

Beskrivelsen skal:

angive sagens faktuelle oplysninger og centrale vurderinger fra

andre.

være relevant og saglig dvs., at kun det, der efter en

socialfaglig vurdering er relevant i forhold til den konkrete afklaring og

afgørelse, skrives ned

være konkret og præcis fx skal en

lægeerklæring ikke gengives ordret, men det væsentligste

indhold skal skrives ned

være neutral dvs., at udvælgelsen af de relevante

oplysninger foregår neutralt, og at beskrivelsen ikke indeholder

værdiladede sætninger, der kan tolkes forskelligt.

En socialfaglig vurdering er sagsbehandlerens

bedømmelse af de oplysninger og den dokumentation, der er indhentet

til afklaring af borgerens ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet.

Bedømmelsen skal være baseret på borgerens og de

foreliggende oplysninger, analyseret og sammenholdt med sagsbehandlerens

socialfaglige viden og praksiserfaring.

En løbende, fremadrettet proces

Arbejdsevne-bekendtgørelsen:

§ 7

Stk. 3.

Elementerne i ressourceprofilen beskrives

og vurderes i en løbende fremadrettet proces i takt med afklaringen og

udviklingen af borgerens ressourcer i forhold til kravene på

arbejdsmarkedet. Borgerens eget bidrag til oplysning af sagen skal

indarbejdes i ressourceprofilen.

26.

Udarbejdelsen af ressourceprofilen

sker i en fremadrettet løbende proces, hvor dokumentationen udbygges.

Når sagen overgår til behandling efter reglerne om

førtidspension, vil der ofte være udarbejdet en ressourceprofil

i forbindelse med, at der er taget stilling til, om pågældende

skal tilbydes revalidering eller fleksjob. I sådanne tilfælde

skal ressourceprofilen opdateres med nye oplysninger og med de oplysninger,

der kræves for at tage stilling til, om der kan tilkendes

førtidspension.

Det betyder også, at elementer, som tidligere i

processen har syntes irrelevante at inddrage, på grund af nye

oplysninger kan blive relevante at beskrive. Omvendt kan det også vise

sig, at tidligere beskrevne elementer kan blive irrelevante senere i

processen.

Denne kontinuitet og løbende opdatering af

ressourceprofilen gælder ikke blot med hensyn til hvilke elementer, der

skal beskrives, men også for selve vurderingen af ressourcer,

udviklingsmuligheder og barrierer.

Borgerens eget bidrag til oplysning af sagen skal

ligeledes løbende indarbejdes i ressourceprofilen.

Indhentelse af oplysninger

Arbejdsevne-bekendtgørelsen:

§ 7

Stk. 4.

Kommunen skal på grundlag af den

samlede beskrivelse og vurdering af elementerne i ressourceprofilen efter

stk. 2 tage stilling til, om der er behov for at indhente yderligere

oplysninger eller sætte aktiviteter i gang, der kan afklare eller

forbedre borgerens arbejdsevne, jf. § 9.

27.

På grundlag af den til enhver

tid forekommende samlede beskrivelse og vurdering af elementerne i

ressourceprofilen skal kommunen tage stilling til, om der er grundlag for at

indhente yderligere oplysninger, eller om der kan sættes aktiviteter i

gang, der kan afklare eller forbedre borgerens arbejdsevne.

Hvis den foreløbige beskrivelse og vurdering efter

ressourceprofilen dokumenterer, at det vil være relevant fx at

igangsætte en bestemt type revalidering, skal der ikke indhentes

yderligere oplysninger om borgerens ressourcer.

Det er de betingelser, der gælder for de forskellige

tilbud efter aktivloven og pensionsloven, der er afgørende for,

hvornår der er indhentet tilstrækkeligt med oplysninger.

Arbejdsevne-bekendtgørelsen:

§7

Stk. 5.

Til brug ved beskrivelse og vurdering af

elementerne i ressourceprofilen skal kommunen tage stilling til hvilke

oplysninger, der skal indhentes fra læge, hospital,

revalideringsinstitution, virksomheder, de faglige organisationer,

arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskassen m.fl.

28.

I arbejdet med ressourceprofilen skal

kommunen tage stilling til, hvilke oplysninger der er behov for at indhente

fra fx læge, hospital, revalideringsinstitution, virksomheder, de

faglige organisationer, arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskassen

m.fl.

Når der indhentes oplysninger og vurderinger fra fx

praktiserende læger, speciallæger og andre, er det vigtigt, at

kommunen er opmærksom på, at det er kommunen, der har kompetencen

og ansvaret for at foretage den samlede vurdering og for at træffe

afgørelser om borgerens arbejdsevne. De oplysninger og vurderinger,

som kommunen modtager fra andre samarbejdspartnere, vil som oftest

vedrøre et enkelt element i ressourceprofilen. Disse

samarbejdspartnere kan og skal således ikke vurdere borgerens

arbejdsevne. Det er i den forbindelse vigtigt, at kommunen redegør

klart for formålet med at indhente oplysningerne, fx en

lægeerklæring.

Til brug for beskrivelsen og vurderingen af de enkelte

elementer kan det være nødvendigt at inddrage de relevante

fagpersoner. Hvis et enkelt element skal undersøges meget grundigt,

kan det således være nødvendigt at inddrage interne eller

eksterne konsulenter, eksempelvis lægekonsulenter, kommunale

fagkonsulenter, amtskommunale konsulenter eller handicapkonsulenter.

Arbejdsevne-bekendtgørelsen:

§7

Stk. 6.

Der skal ikke indhentes flere oplysninger,

end det er nødvendigt for at beskrive, udvikle og vurdere borgerens

ressourcer som grundlag for vurdering af borgerens arbejdsevne.

Stk. 7.

Der skal ikke indhentes yderligere

oplysninger, hvis kommunen vurderer, at arbejdsevnen er tilstrækkelig

til at kunne varetage et job på normale vilkår herunder efter

overenskomsternes sociale kapitler.

29.

Der skal kun indhentes oplysninger,

der er relevante for beskrivelsen og vurderingen af arbejdsevnen. Der skal

ikke indhentes yderligere oplysninger hvis:

sagen er påbegyndt efter borgerens anmodning efter reglerne i

lovens § 17, stk. 1, 3. pkt. Grundlaget for afgørelse om

førtidspension skal i disse sager udarbejdes ud fra de foreliggende

oplysninger, se § 8 i bekendtgørelsen,

dokumentationsgrundlaget på grund af særlige forhold fx

alvorlig sygdom er tilstrækkeligt til, at der umiddelbart kan

træffes afgørelse om førtidspension,

dokumentationsgrundlaget er tilstrækkeligt til at kunne

træffe afgørelse om tilkendelse eller afslag på

førtidspension.

Ressourceprofilen forelægges for borgeren

Arbejdsevne-bekendtgørelsen:

§

7

Stk. 8.

Kommunen skal forelægge den samlede

beskrivelse og vurdering af ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer for

borgeren. Hvis borgeren er uenig i beskrivelser og vurderinger, skal kommunen

tage stilling til, om der er grundlag for at fastholde beskrivelsen og

vurderingen på trods af uenigheden. Hvis kommunen vælger at

fastholde beskrivelsen og vurderingen, skal borgerens bemærkninger

tilføjes, således at de kan indgå i den samlede vurdering

af arbejdsevnen.

30.

Kommunen skal forelægge den

samlede beskrivelse og vurdering af ressourcer, udviklingsmuligheder og

barrierer for borgeren. Borgeren får hermed indsigt i, hvordan

ressourcer m.v. er blevet beskrevet og vurderet.

Borgeren skal have mulighed for at komme med

bemærkninger til beskrivelsen eller vurderingen, såfremt

pågældende er uenig heri. Herefter skal kommunen tage stilling

til, om beskrivelsen og vurderingen fastholdes. I tilfælde heraf skal

borgerens bemærkninger fremgå af ressourceprofilen. Desuden skal

kommunens faglige forklaring på at fastholde beskrivelsen eller

vurderingen fremgå.

Der kan ikke ankes over selve ressourceprofilen, men de

afgørelser, der træffes på grundlag af beskrivelser og

vurderinger i ressourceprofilen, kan ankes.

Den samlede vurdering af arbejdsevnen og

afgørelse om førtidspension

Loven:

§ 20.

Kommunalbestyrelsen

træffer afgørelse om tilkendelse af førtidspension,

når det efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger

må anses for dokumenteret, at en person ikke kan blive

selvforsørgende, jf. § 16. Kommunalbestyrelsen kan samtidig

beslutte, at en sag skal genoptages til vurdering på et senere fastsat

tidspunkt.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen træffer

afgørelse om afslag på førtidspension, når det

efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må

anses for dokumenteret, at en person ved konkret angivne arbejdsfunktioner

enten umiddelbart eller ved en nærmere angivet indsats, jf. § 16,

kan blive selvforsørgende.

Stk. 3.

Inden der træffes afgørelse om

førtidspension, skal den person, som afgørelsen

vedrører, have tilbud om i et møde at udtale sig over for den

eller de personer, der skal træffe afgørelsen.

Arbejdsevne-bekendtgørelsen:

§ 8.

Kommunen vurderer

borgerens arbejdsevne på grundlag af den samlede beskrivelse og

vurdering af elementerne i ressourceprofilen, jf. §§ 6 - 7. Ved

vurderingen af arbejdsevnen skal ressourceprofilens elementer omsættes

til konkrete jobfunktioner, der skal findes i rimeligt omfang på

arbejdsmarkedet.

Stk. 2.

Ved bedømmelsen af arbejdsevnen

må kommunen ikke tage hensyn til eventuelle strukturproblemer på

arbejdsmarkedet.

31.

Afgørelse om

førtidspension træffes af den myndighed, der efter loven har

kompetence til at træffe afgørelse om førtidspension.

Myndigheden har pligt til at sørge for, at sagen er

tilstrækkeligt oplyst. Afgørelsen træffes ud fra en samlet

vurdering af alle relevante oplysninger i sagen.

Myndigheden har ansvaret for, at der træffes

juridisk korrekte afgørelser, der er i overensstemmelse med

pensionslovens regler og praksis på området.

Det er de faktiske oplysninger om arbejdsevnen, som

beskrevet og dokumenteret, der sammenholdt med lovens regler m.v., giver

myndigheden grundlaget for at kunne træffe afgørelse om

førtidspension.

Arbejdsevnen vurderes på grundlag af den samlede

beskrivelse og vurdering af borgerens ressourcer, udviklingsmuligheder og

barrierer ved at sammenholde disse med de konkrete jobfunktioner, der findes

i rimeligt omfang på arbejdsmarkedet, se punkt 10.

Vurderingen forudsætter, at kommunen har et godt og

bredt kendskab til de generelle arbejdsmarkedsforhold. Samarbejdet med

arbejdsmarkedsaktørerne er også af central betydning dvs.

arbejdsformidlingerne, beskæftigelseskonsulenter,

arbejdsløshedskasser, de faglige organisationer, de lokale

koordinationsudvalg og virksomhederne.

Det er en kommunal forpligtigelse, at den fornødne

viden og de nødvendige samarbejdsrelationer er tilstede.

Hvis det er dokumenteret, at borgeren har en arbejdsevne,

som gør pågældende i stand til at varetage et arbejde

på det ordinære arbejdsmarked, herunder efter overenskomsternes

sociale kapitler, skal borgeren henvises til ordinær

beskæftigelse.

Hvis det er dokumenteret, at borgeren har en arbejdsevne,

som ikke er tilstrækkelig til, at pågældende kan varetage

et arbejde på det ordinære arbejdsmarked, men at arbejdsevnen kan

forbedres, skal kommunen give tilbud om aktiviteter, der kan forbedre

arbejdsevnen.

Hvis det er dokumenteret, at borgeren har en arbejdsevne,

der ikke kan forbedres, og som er tilstrækkelig til at

pågældende kan varetage et fleksjob men ikke et job på

normale vilkår, herunder efter overenskomsternes sociale kapitler, skal

kommunen træffe afgørelse om visitation til et fleksjob.

Hvis det er dokumenteret, at borgeren varigt ikke har en

tilstrækkelig arbejdsevne til at kunne varetage et fleksjob, og det

ikke er muligt at forbedre arbejdsevnen, skal kommunen træffe

afgørelse om førtidspension.

Det afgørende for tilkendelse af

førtidspension er, om borgeren har en arbejdsevne, der gør

pågældende i stand til at varetage et lønnet arbejde med

henblik på selvforsørgelse dvs. kan opnå

beskæftigelse på almindelige vilkår eller i fleksjob. Hvis

det er dokumenteret, at borgeren ikke er i besiddelse af en

tilstrækkelig arbejdsevne, har det ingen betydning, om borgeren er i

stand til at varetage et ulønnet frivilligt socialt arbejde heller

ikke efter tilkendelse af førtidspension.

Kommunen kan i sin afgørelse beslutte, at en sag

skal tages op til vurdering på et senere tidspunkt, der

fastsættes af kommunen. Behovet for en afgørelse om ny vurdering

kan især forekomme, når der er tale om pension til unge, og ved

visse sygdomme der erfaringsmæssigt har et uforudsigeligt

forløb. Afgørelse om ny vurdering skal meddeles borgeren i

forbindelse med afgørelsen om pension.

Borgerens medvirken og ret til fremmøde

32.

Efter retssikkerhedslovens § 4

skal borgere have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Det

er kommunens opgave at tilrettelægge sagsbehandlingen på en

sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed. Kommunen har

således pligt til at oplyse borgere om retten til at medtage en

bisidder. Borgere med udviklingshæmning eller andre, der ikke er i

stand til at varetage egne interesser, skal endvidere oplyses om muligheden

for at medtage en pårørende eller en anden, der kan varetage

pågældendes interesser.

For at styrke borgerens mulighed for at deltage i

behandlingen af sin sag, skal borgeren, inden der træffes

afgørelse om førtidspension, have tilbud om at møde frem

og udtale sig over for den eller de personer i kommunen, som er tillagt

kompetencen til at træffe disse afgørelser.

Der er tale om et tilbud, som gælder i forhold til

de afgørelser om førtidspension, der træffes af

kommunerne, og det er frivilligt, om borgeren vil benytte tilbuddet. I

overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige regler har borgeren

adgang til at tage en bisidder med til mødet.

Borgere, der ønsker at benytte sig af muligheden

for at møde frem og udtale sig overfor den eller de personer, der skal

træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension,

afholder selv udgifter i forbindelse hermed. Det kan fx dreje sig om

transportudgifter, parkeringsafgifter m.v.

Frist for afgørelse

Loven:

§ 21.

Kommunalbestyrelsen skal

træffe afgørelse senest 3 måneder efter tidspunktet for

sagens overgang til behandling efter reglerne om førtidspension, jf.

§ 17, stk. 1, 3. pkt., og § 18. Dette tidspunkt skal fremgå

af sagen og meddeles den pågældende. Hvis fristen i særlige

tilfælde ikke kan overholdes, skal pågældende have en

redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede

sagsbehandlingstid, og besked om, hvornår sagen forventes

afgjort.

33.

Kommunen skal træffe

afgørelse om førtidspension inden for en frist på tre

måneder regnet fra datoen for sagens påbegyndelse, se punkt

12.

Kan fristen på grund af ganske særlige forhold

ikke overholdes, skal kommunen give borgeren en nærmere

redegørelse for baggrunden for forsinkelsen af afgørelsen, samt

hvornår sagen forventes afgjort. Redegørelsen skal indeholde en

nærmere beskrivelse af de særlige omstændigheder, der har

forsinket afgørelsen.

I sager, der vedrører førtidspension til

personer, hvor de medicinske behandlingsmuligheder er udsigtsløse og

prognosen er kort levetid, skal en meget kort sagsbehandlingstid prioriteres

højt.

Når der er påbegyndt sag om

førtidspension, bør kommunen være opmærksom

på, at en borger som får tilkendt en førtidspension, kan

være berettiget til ydelser fra forsikringsselskaber,

arbejdsmarkedspensionsordninger m.v. Det er derfor vigtigt, at det

pågældende selskab eller den pågældende pensionskasse

får kendskab til, at der er tilkendt førtidspension, med henblik

på udbetaling af en eventuel forsikringsydelse til

førtidspensionisten. Kommunen kan i sådanne situationer

tilskynde eller assistere borgeren med at tage kontakt til den relevante

pensionsudbetaler. Hjemmesiden www.pensionsinfo.dk kan med fordel anvendes

til at afdække, hvilket pensionsselskab, der er relevant for den

enkelte borger. PensionsInfo er et samarbejde mellem en række

pensionskasser, livsforsikringsselskaber og offentlige myndigheder, som har

til formål at give borgerne mulighed for at danne sig et overblik over

egne pensionsrettigheder.

Aktindsigt, partshøring og begrundelse

Aktindsigt

34.

Det følger af

forvaltningsloven, at borgeren som udgangspunkt har ret til at få kopi

af alle sagens akter. Hvis afgørende hensyn til borgeren taler for, at

pågældende ikke skal se alle oplysningerne, kan der gives afslag

på aktindsigt i dele af sagens akter. Hvis der gives delvist afslag

på aktindsigt, skal dette begrundes.

Afgørelse om aktindsigt træffes af den

myndighed, der i øvrigt træffer afgørelse i den

pågældende sag, se forvaltningslovens § 16.

Lov om aktindsigt i helbredsoplysninger gælder for

patientjournaler m.v., hvor der som led i sundhedsmæssig virksomhed

foretages undersøgelse, behandling eller pleje af patienter.

Afgørelser om, hvorvidt der er aktindsigt i patientjournaler m.v.

efter § 2 i lov om aktindsigt i helbredsoplysninger, træffes efter

denne lovs § 3 af den myndighed, institution eller sundhedsperson, der

har patientjournalerne m.v. i sin besiddelse. Når den myndighed, der

skal træffe afgørelse i pensionssagen, har modtaget

sygehusjournaler, er det denne myndighed, der træffer afgørelse

om aktindsigt efter § 15 i forvaltningsloven. Journalerne kan i visse

tilfælde være forsynet med en påtegning om, at de ikke

må gøres til genstand for aktindsigt, men det er den

pensionstilkendende myndighed, der træffer den endelige

afgørelse i sådanne tilfælde.

En myndigheds interne arbejdsdokumenter vil være

undtaget for partens aktindsigt efter forvaltningslovens § 12, stk.

1.

For så vidt angår bistand fra

lægekonsulenter, indgår oplysningerne i myndighedens

sagsbehandling som andre interne arbejdsdokumenter fra myndighedens juridiske

eller øvrige sagsbehandlere og er dermed undtaget for aktindsigt, med

mindre de er videregivet til anden forvaltningsmyndighed, eller med mindre de

indgår i begrundelsen for afgørelsen.

Partshøring

35.

Efter forvaltningslovens § 19 er

der pligt til partshøring, hvis borgeren ikke kan antages at

være bekendt med bestemte oplysninger om sagens faktiske

omstændigheder, som er til ugunst for pågældende. Der er

derfor ikke pligt til partshøring, hvis borgeren ved, at oplysningerne

indgår i sagen.

Hvis der er oplysninger, som pågældende er

bekendt med, men som pågældende ikke er klar over vil indgå

i afgørelsen af pensionssagen, er der pligt til partshøring.

Dette gælder dog kun, når oplysningerne er til ugunst for

borgeren og har væsentlig betydning for afgørelsen.

Begrundelse

36.

En begrundelse skal fremtræde

som en forklaring på afgørelsens indhold.

En afgørelse skal, når den meddeles

skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, med mindre

afgørelsen fuldt ud giver den pågældende medhold, se

forvaltningslovens § 22.

En begrundelse skal indeholde en henvisning til de

retsregler, som afgørelsen er truffet efter. I det omfang

afgørelsen efter retsreglerne beror på et administrativt

skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har

været bestemmende for skønsudøvelsen.

Endvidere skal de oplysninger vedrørende sagens

faktiske omstændigheder, som har været tillagt væsentlig

betydning for afgørelsen, fremgå af afgørelsen, se

forvaltningslovens § 24. Gives der fx afslag på

førtidspension, skal det således fremgå af begrundelsen,

hvilke konkrete arbejdsfunktioner pågældende vurderes at kunne

varetage, eller hvilken indsats i form af optræning, revalidering eller

anden indsats, der er dokumenteret relevant.

Kapitel 3

Beregning af førtidspension

Indtægtsgrundlaget ved beregning af

førtidspension

Loven:

§ 21 a.

Førtidspension nedsættes på grund af indtægt efter

§ 32 a.

..

§ 32 a.

Indtægtsgrundlaget for førtidspension opgøres på

grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller

samlevers samlede indtægt. Indtægtsgrundlaget opgøres

således:

1) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der

anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog

før det deri nævnte bundfradrag, samt aktieindkomst, der

beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra

aktieudbytte op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat.

Endelig tillægges vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A

omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3.

2) Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter nr. 1

er det senest afsluttede indkomstår. Indtægtsgrundlaget anvendes

med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets

udløb.

3) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 2

reguleres den personlige indkomst, der indgår i

indtægtsgrundlaget, efter samme regler, som gælder for den

forskudsregistrering, der sker på grundlag af den seneste slutligning

efter lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat).

Stk. 2.

Socialministeren fastsætter regler

for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i

landet, skal indgå i indtægtsgrundlaget.

Stk. 3.

I indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og

2 foretages følgende fradrag:

1) Fradrag for skattepligtig pension efter denne lov og fradrag for

skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden

EU/EØS-medlemsstat og omfattet af og beregnet efter forordning nr.

1408/71 samt for pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket

der er indgået overenskomst om samordning af pension. Socialministeren

fastsætter regler for, hvorledes fradrag for pensioner som nævnt

i 1. pkt., der ikke er skattepligtige her i landet, skal fradrages.

2) Fradrag for ophørsstøtte efter lov om

ophørsstøtte til jordbrugere og lov om

ophørsstøtte til erhvervsfiskere.

3) Fradrag for efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om

aktiv socialpolitik.

4) Fradrag for sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge,

ledighedsydelse og kontanthjælp, der er udbetalt for samme periode,

hvori der foretages efterbetaling af pension, jf. § 32 d, stk.

1.

Stk. 4.

For en pensionist, der er gift eller

samlevende med en person, som ikke modtager social pension efter denne lov,

nedsættes ægtefællens eller samleverens indtægter,

der indgår i indtægtsgrundlaget, med et fradragsbeløb, jf.

§ 49, stk. 1, nr. 9.

Stk. 5.

Ægtefællens eller samleverens

indtægt opgjort efter stk. 1-4 kan højst udgøre et

fastsat beløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 11.

Stk. 6.

Den samlede opgjorte indtægt efter

stk. 1-5 afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med

100.

Stk. 7.

Den opgjorte indtægt efter stk. 6

nedsættes med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 10.

37.

Reglerne om beregning af

førtidspension fremgår af lovens kapitel 4 a.

Førtidspension består i én samlet ydelse, der er fuldt

skattepligtig, og som indtægtsreguleres, se lovens § 21 a.

Indtægtsgrundlaget efter lovens § 32 a anvendes

ved beregning af førtidspension. Indtægtsgrundlaget

opgøres på grundlag af såvel pensionistens som en eventuel

ægtefælles eller samlevers samlede indtægter.

Indtægtsgrundlaget opgøres som summen

af:

Personlig indkomst

Positiv nettokapitalindkomst

Aktieindkomst bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr., hvori der er

indeholdt endelig udbytteskat (se personskattelovens § 8 a, stk.

1-2)

Vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter

ligningslovens § 28 B, stk. 3.

Indtægtsgrundlaget fastsættes på basis

af de samme indkomstbegreber, som anvendes i skattelovgivningen, dvs.

personlig indkomst, kapitalindkomst og aktieindkomst, se personskattelovens

§§ 3, 4 og 4 a. Desuden indgår vederlag efter § 28 A i

ligningsloven, selvom vederlaget ikke er omfattet af den skattepligtige

indkomst.

Punkterne 38-45 tager udgangspunkt i skattelovgivningens

regler om opgørelse af personlig indkomst, kapitalindkomst og

aktieindkomst, herunder virksomhedsskattelovens regler om overførsel

af værdier til den skattepligtige. Ved opgørelsen af

indtægtsgrundlaget efter loven tages hensyn til skattelovgivningens

regler om overførsel af fradrag mellem ægtefæller.

Endvidere tages der hensyn til eksempelvis personskattelovens og

virksomhedsskattelovens regler om, at man kan fremføre et eventuelt

underskud til de følgende indkomstår eller overføre et

underskud til en ægtefælle samt til modregning af aktieindkomst

mellem ægtefæller.

Skattemyndighederne yder rådgivning om

fortolkningsspørgsmål vedrørende opgørelse af

indkomst efter skattelovgivningens regler.

Indtægtsgrundlaget efter § 32 a, stk. 1 og 2,

anvendes ikke direkte til beregning af førtidspensionen, idet der i

dette grundlag foretages en række fradrag, jf. lovens § 32 a, stk.

3, se punkt 49.

Personlig indkomst

38.

Den personlige indkomst omfatter alle

skattepligtige indkomster, der ikke medregnes i kapitalindkomsten eller

aktieindkomsten. Den omfatter bl.a.:

lønindkomst, honorarer m.v.,

indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed,

pensionsindtægter, løbende udbetalinger og

rateudbetalinger fra pensionsordninger, der er skattepligtige efter

pensionsbeskatningslovens § 20,

underholdsbidrag og andre løbende ydelser, herunder

erstatningsydelser,

anden skattepligtig indkomst, der ikke er kapitalindkomst.

Arbejdsmarkedsbidrag indgår ikke i den personlige

indkomst og indgår derfor ikke i indtægtsgrundlaget.

Fratrædelsesgodtgørelse indgår i

beregningen af pensionen i det omfang, den indgår i den personlige

indkomst. Fratrædelsesgodtgørelsen kan betragtes som en

engangsindtægt henført til den periode,

fratrædelsesgodtgørelsen vedrører.

Når den personlige indkomst opgøres, kan der

foretages en række fradrag efter personskattelovens § 3, stk. 2.

Det gælder bl.a. bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. i

samme omfang som nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 52.

Det gælder også udgifter, der medgår til at erhverve, sikre

og vedligeholde indkomst ved selvstændig virksomhed samt

arbejdsmarkedsbidrag af indtægt fra selvstændig

erhvervsvirksomhed og af anden indkomst, der oppebæres uden for

ansættelsesforhold, se ligningslovens § 8 M.

Skatteordninger for selvstændige

39.

En skattepligtig person, der driver

selvstændig erhvervsvirksomhed, beskattes efter personskatteloven, men

den selvstændige har herudover mulighed for at anvende andre ordninger

efter skattelovene.

Størrelsen af den selvstændiges personlige

indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget for beregning af

førtidspension, vil afhænge af, om den selvstændige alene

beskattes efter personskatteloven, eller om den selvstændige samtidig

er omfattet af virksomhedsordningen eller af kapitalafkastordningen.

Virksomhedsskatteordningen

40.

En skattepligtig person, der

driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan anvende den særlige

virksomhedsordning efter afsnit I i lov om indkomstbeskatning af

selvstændige erhvervsdrivende (Virksomhedsskatteloven) på

indkomst fra virksomheden. Det er kun den del af virksomhedens overskud, der

overføres fra virksomheden til beskatning som personlig indkomst hos

den skattepligtige, der indgår i indtægtsgrundlaget for beregning

af førtidspensionen.

Efter virksomhedsordningen

fratrækkes erhvervsmæssige renteudgifter i

virksomhedsoverskuddet under virksomhedsordningen. Dermed opnås fuld

fradragsværdi for renteudgifter.

beskattes den del af virksomhedens overskud, der svarer til et

beregnet kapitalafkast af virksomhedens egenkapital, som udgangspunkt som

kapitalindkomst. Derved sidestilles kapitalanbringelse i erhvervsvirksomhed

med investering i fx obligationer.

kan overskud opspares i virksomheden. Overskuddet beskattes med en

særlig virksomhedsskat. Endelig beskatning som personlig indkomst sker,

når det opsparede overskud hæves. Denne ordning giver mulighed

for at udjævne skattemæssige virkninger af svingende

indkomster.

Virksomhedens kapitalafkast beskattes som udgangspunkt som

kapitalindkomst, og den del af det resterende overskud, der overføres

og beskattes som personlig indkomst indgår i indtægtsgrundlaget

for beregning af førtidspensionen.

Kapitalafkastordningen

41.

En skattepligtig person, der driver

selvstændig erhvervsvirksomhed, kan som alternativ til

virksomhedsordningen vælge af anvende den særlige

kapitalafkastordning efter afsnit II i lov om indkomstbeskatning af

selvstændige erhvervsdrivende (Virksomhedsskatteloven).

Efter kapitalafkastordningen

fragår et beregnet kapitalafkast af virksomhedens aktiver i den

personlige indkomst og tillægges kapitalindkomsten.

Herved bliver den del af virksomhedens overskud, der

svarer til det beregnede kapitalafkast, kapitalindkomst og ikke personlig

indkomst. Hermed kan der opnås fuld fradragsværdi for

virksomhedens renteudgifter.

De, der anvender kapitalafkastordningen, har inden for

visse rammer adgang til henlæggelse til konjunkturudligning mod

betaling af en konjunkturudligningsskat.

I virksomhedens overskud, der indgår i den

personlige indkomst, fratrækkes et beregnet kapitalafkast af

virksomheden aktiver. Det beregnede kapitalafkast tillægges

kapitalindkomsten.

Kapitalafkast opgøres efter reglerne i

virksomhedsskattelovens § 22 a. Kapitalafkastet er afkastgrundlaget

gange afkastsatsen. Afkastsatsen opgøres som den effektive

obligationsrente for de første 6 måneder af det

pågældende indkomstår.

Kapitalindkomst

42.

Kapitalindkomsten omfatter de

indtægter og udgifter, der udtømmende er opregnet i

personskattelovens § 4. Kapitalindkomsten omfatter det samlede

nettobeløb af eksempelvis:

renteindtægter/renteudgifter,

skattepligtige gevinster og fradragsberettigede kurstab,

beregnet kapitalafkast af selvstændig virksomhed efter

virksomhedsskattelovens § 7 (virksomhedsordningen), som overføres

til den skattepligtige person inden fristen for indgivelse af selvangivelse

for indkomståret, med fradrag af kapitalafkast, der er medregnet i den

personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens § 23 a,

beregnet kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 22 a

(kapitalafkastordningen) med fradrag af kapitalafkast, der er medregnet i den

personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens § 23 a,

overskud eller underskud af en- eller tofamilies huse m.v.,

fritidshuse, ejerlejligheder o.lign., som nævnt i

ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-5 og 9-11.

fortjeneste opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens

regler.

For bankierer, vekselerer m.v., skal indtægter og

udgifter, der normalt medregnes ved opgørelsen af kapitalindkomsten,

indgå i den personlige indkomst, hvis disse indtægter og udgifter

er en del af den pågældendes virksomhed, se personskattelovens

§ 4, stk. 3.

Aktieindkomst

43.

Aktieindkomst, der omfatter

aktieudbytte, afståelsessummer, udlodninger fra akkumulerende

investeringsforeninger m.v., opgøres efter personskattelovens § 4

a og beskattes efter personskattelovens § 8 a.

Den aktieindkomst, der indgår ved opgørelsen

af indtægtsgrundlaget for beregning af førtidspension, er den

indkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a. Der ses bort fra

udbytteindkomst på op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig

udbytteskat.

For ægtefæller/samlevende foretages

opgørelsen individuelt, således at hver har et

fradragsbeløb på 5.000 kr. Dog kan et eventuelt uudnyttet

fradrag overføres til en ægtefælle eller samlever.

Vederlag

44.

Vederlag i form af aktier,

tegningsrettigheder eller køberetter til aktier efter ligningslovens

§ 28 A indgår ikke i den skattepligtige indkomst. Sådanne

vederlag udbetales som led i et ansættelsesforhold, hvor det skriftligt

er aftalt, at selskabet, der betaler vederlaget, betaler en afgift til

dækning af den skat, som modtageren ellers skulle have betalt.

Selvom de nævnte former for aflønning ikke

indgår i den skattepligtige indkomst, skal de tillægges i

indtægtsgrundlaget for beregning af førtidspensionen.

Vederlaget omregnes til den værdi vederlaget ville

have haft, såfremt der ikke var indgået en aftale efter reglerne

i ligningslovens § 28 A, ved at gange det modtagne vederlag med 100/70,

se ligningslovens § 28 B, stk. 3. Det herved beregnede beløb

tillægges den opgjorte skattepligtige indkomst.

Indtægter, der ikke indgår i

indtægtsgrundlaget

45.

Indtægter, der indgår i

den skattepligtige indkomst eller ville indgå i den skattepligtige

indkomst, hvis de var skattepligtige her i landet, medregnes i

indtægtsgrundlaget, se bekendtgørelsens § 31, stk. 1.

Desuden indgår vederlag efter ligningslovens § 28 A.

Pensioner, der ikke er skattepligtige her i landet, se

lovens § 32 a, stk. 3, nr. 1, fratrækkes i

indtægtsgrundlaget, hvis de indgår heri.

Visse offentlige ydelser, erstatninger m.v. medregnes ikke

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Disse ydelser medregnes

heller ikke ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget ved beregning

af pension. Det fremgår af skattelovene eller den lov, som hjemler

udbetaling af en ydelse, om selve ydelsen og om afkastet af ydelsen

indgår i den skattepligtige indkomst.

Eksempler på indtægter, der ikke indgår

i indtægtsgrundlaget:

Handicapkompenserende ydelser efter den sociale lovgivning.

Kapitaliserede erhvervsevnetabserstatninger og godtgørelser

for varigt mén, der ydes efter lov om sikring mod følger af

arbejdsskade, medregnes ikke i indtægtsgrundlaget, da de ikke

indgår i den skattepligtige indkomst. Eventuelle renteindtægter

fra erstatningerne medregnes derimod i indtægtsgrundlaget, da de

indgår i den skattepligtige indkomst.

Ikke-skattepligtige udbetalinger fra fonde medregnes ikke i

indtægtsgrundlaget.

Indtægtsperiode, der ligger til grund for

opgørelsen af indtægtsgrundlaget

46.

Indtægtsgrundlaget

opgøres på baggrund af den seneste skattemæssige

årsopgørelse, se lovens § 32 a, stk. 1, nr. 2. Normalt vil

denne årsopgørelse vedrøre skatteåret to år

forud for det år, for hvilket, der skal beregnes pension. Eksempelvis

vil den skattemæssige opgørelse for skatteåret 2001 ligge

til grund for pensionsberegningen pr. 1. januar 2003.

Denne regel fraviges i de tilfælde, hvor

indtægtsgrundlaget er ændret i forhold til den seneste

årsopgørelse. Det kan fx være tilfældet, hvis

pensionisten først er blevet pensionist inden for de seneste to

år, hvis pensionisten har ændret status med hensyn til

ægteskab eller samliv - eller hvis pensionisten har haft

ændringer i indtægtsforholdene. I sådanne tilfælde

beregnes pensionen på grundlag af de ændrede eller forventede

fremtidige indtægtsforhold. Tilsvarende gælder ved

førstegangsberegning af pension. Se punkt 53 om den første

pensionsberegning.

Regulering af indkomst i indtægtsgrundlaget til

aktuelt niveau

47.

Den personlige indkomst, der

indgår i indtægtsgrundlaget efter lovens § 32 a, stk. 1, nr.

1 og 2, dvs. den personlige indkomst fra det senest afsluttede

indkomstår, reguleres efter samme regler, som anvendes ved den

forskudsregistrering, der sker på grundlag af den seneste slutligning

efter kildeskatteloven.

Positiv nettokapitalindkomst og aktieindkomst, der

indgår i indtægtsgrundlaget efter § 32 a, stk. 1, nr. 1 og

2, reguleres ikke.

Udenlandske indtægter, der indgår i

indtægtsgrundlaget

48.

Efter lovens § 32 a, stk. 2,

fastsættes der nærmere regler for, hvorledes indkomster, efter

lovens § 32 a, stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal

indgå i indtægtsgrundlaget. Disse regler er fastsat i

bekendtgørelsen.

Indtægter, der ikke er skattepligtige her i landet,

opgøres og beregnes på samme måde som de skattepligtige

indtægter her i landet, se bekendtgørelsens § 31, stk. 1.

Indtægterne indgår i indtægtsgrundlaget på samme

måde som efter lovens § 32 a, stk. 1. Dvs. at indtægterne

opgøres i og sidestilles med henholdsvis personlig indkomst,

kapitalindkomst og aktieindkomst.

Udenlandske indtægter, der indgår i

indtægtsgrundlaget, reguleres til aktuelt niveau efter samme regler som

danske indtægter.

Til pensionister, der er bosiddende i udlandet, udsender

Den Sociale Sikringsstyrelse én gang årligt en

pensionsmeddelelse med de automatisk opskrevne indtægter. Pensionisten

har mulighed for at ændre de angivne oplysninger, hvis

indtægterne væsentligt afviger fra beløbene på

pensionsmeddelelsen. Dette kan ske skriftligt eller ved rekvirering af en

indtægtserklæring fra Den Sociale Sikringsstyrelse. Pensionisten

oplyses samtidig om konsekvensen af mangelfulde oplysninger i henhold til

lovens § 42, samt om Sikringsstyrelsens mulighed for

efterfølgende at indhente oplysninger om bl.a. økonomiske

forhold fra danske og udenlandske myndigheder.

Fradrag ved opgørelse af

indtægtsgrundlaget

49.

I det indtægtsgrundlag, der er

opgjort efter lovens § 32 a, stk. 1 og 2, foretages der en række

fradrag, se lovens § 32 a, stk. 3.

Der foretages fradrag for:

skattepligtig social pension,

skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en

EU/EØS-medlemstat og omfattet af og beregnet efter EF-forordning nr.

1408/71,

pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er

indgået overenskomst om samordning af pension,

ikke her i landet skattepligtige pensioner omfattet af § 32 a,

stk. 3, nr. 1, i det omfang de indgår i indtægtsgrundlaget efter

§ 32 a, stk. 1,

ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte

til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere,

efterlevelseshjælp efter § 85 a i aktivloven.

Endvidere foretages der fradrag for sygedagpenge,

arbejdsløshedsdagpenge, ledighedsydelse og kontanthjælp,

såfremt en sådan ydelse har været udbetalt til pensionisten

for samme periode, hvori der foretages efterbetaling af pension.

Der foretages ikke fradrag for pensionsydelser udbetalt

efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Skattepligtige pensioner efter lov om social pension

fradrages ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget.

Det samme gælder for skattepligtig pension, der er

udbetalt efter lovgivningen i en EU/EØS-stat og omfattet af og

beregnet efter forordning nr. 1408/71, og for pension udbetalt efter

lovgivningen i et land med hvilket, der er indgået overenskomst om

samordning af pension.

I tilfælde, hvor der er ret til social pension fra

Danmark og et eller flere lande, som Danmark har indgået overenskomst

med om samordning af pension, skal den udenlandske sociale pension ikke

medtages, ved indtægtsreguleringen af den danske sociale pension.

Fradrag i indtægtsgrundlaget for pensioner, omfattet

af lovens § 32 a, stk. 3, nr. 1, der ikke er skattepligtige her i

landet, foretages, hvis pensionerne ellers indgår i

indtægtsgrundlaget. Se bekendtgørelsens § 31, stk. 2.

Ophørsstøtte efter lov om

ophørsstøtte til jordbrugere og efter lov om

ophørsstøtte til erhvervsfiskere fradrages i

indtægtsgrundlaget, se lovens § 32 a, stk. 3, nr. 2.

Ophørsstøtte kan under visse nærmere

betingelser udbetales til personer i alderen 55 - 67 år, der i perioden

1. januar 1994 til 31. december 1998 ophørte med landbrugs- eller

gartnerivirksomhed eller med erhvervsfiskeri. Støtten udbetales i 10

år, dog kun indtil modtageren fylder 67 år.

En eventuel udbetaling af efterlevelseshjælp efter

aktivloven fradrages ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget,

hvorved efterlevelseshjælpen ikke indgår ved beregningen af

førtidspension. Efterlevelseshjælp kan udbetales til personer,

der mister en ægtefælle eller samlever, og som opfylder de

økonomiske betingelser herfor. Efterlevelseshjælpen består

i et skattepligtigt engangsbeløb, medmindre den ydes i form af et

lån.

Endelig sker der fradrag i indtægtsgrundlaget for

sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, ledighedsydelse og

kontanthjælp, såfremt pensionisten har fået udbetalt

sådanne ydelser for den samme periode, hvori der foretages

efterbetaling af pension, se lovens § 32 d. Efterbetaling af

førtidspension kan opstå i de tilfælde, hvor

afgørelsen om tilkendelse træffes efter, at der er

forløbet 3 måneder fra sagens påbegyndelse. Ved

efterbetalingen fratrækkes de nævnte ydelser, der er udbetalt for

samme periode som den efterbetalte førtidspension, og de skal derfor

ikke indgå i indtægtsgrundlaget for beregningen af pensionen.

Særligt fradrag for pensionister, der er gift

eller samlevende

50.

Det er både pensionisten og

dennes ægtefælle eller samlevers indtægter opgjort efter

lovens § 32 a, stk. 1-3, der indgår ved opgørelsen af

indtægtsgrundlaget for beregning af pension.

For pensionister, der er gift eller samlevende med en

person, som ikke modtager social pension efter pensionsloven, nedsættes

ægtefællens/samleverens indtægter, der indgår i

indtægtsgrundlaget, med et fradragsbeløb på 137.724 kr. (i

2003-niveau), se lovens § 32 a, stk. 4. Den indtægt, der er

opgjort selvstændigt for ægtefællen eller samleveren efter

lovens § 32 a, stk. 1-3, nedsættes således med

fradragsbeløbet efter lovens § 49, stk. 1, nr. 9. Et ikke

udnyttet fradragsbeløb kan ikke overføres til pensionisten.

Den herefter opgjorte indtægt for

ægtefællen eller samleveren kan højst udgøre et

fast beløb på 179.400 kr. (i 2003-niveau), se lovens § 32

a, stk. 5. Hvis pågældendes indtægt overstiger dette

beløb efter anvendelsen af fradragsbeløbet, indgår alene

179.400 kr. ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget. Hvis

pågældendes indtægt ikke overstiger

beløbsgrænsen efter anvendelsen af fradragsbeløbet,

indgår hele indkomsten i opgørelsen af

indtægtsgrundlaget.

For pensionister, der er gift eller samlevende med en

person, der modtager social pension, nedsættes

ægtefællens/samleverens indtægter, der indgår i

indtægtsgrundlaget, ikke med et fradragsbeløb, idet

dennes indtægter i form af pension allerede er fratrukket (se punkt

49). Men den opgjorte indtægt, der indgår ved opgørelsen

af indtægtsgrundlaget, kan højst udgøre 271.100 kr. (i

2003-niveau). Ægtefællens eller samleverens indtægter

derudover medtages ikke i indtægtsgrundlaget.

Beløbsgrænsen, for hvor stor en del af en

ægtefælles eller en samlevers indtægt, der kan indgå

i opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af pension,

betyder, at der er en grænse for, hvor meget pensionen kan blive nedsat

på grund af en ægtefælles/samlevers indtægt.

Fradragsbeløbet og grænsen for den del af

ægtefællens/samleverens indtægt, der indgår ved

opgørelsen af indtægtsgrundlaget, satsreguleres.

Afrunding

51.

Det samlede indtægtsgrundlag,

der er opgjort efter lovens § 32 a, stk. 1-5, afrundes nedad til

nærmeste beløb, der er deleligt med 100, se lovens § 32 a,

stk. 6.

Fradrag før nedsættelse af

førtidspension

52.

Indtægtsgrundlaget, som det er

opgjort efter § 32 a, stk. 1-6, anvendes ikke umiddelbart ved

indtægtsreguleringen. Der foretages først et fradrag i

indtægtsgrundlaget. Derefter anvendes det nedsatte grundlag ved

indtægtsreguleringen af førtidspensionen.

Fradragsbeløbets størrelse afhænger af

om pensionisten er enlig eller gift/samlevende. Fradragsbeløbet ved

beregning af førtidspension udgør pr. 1. januar 2003 på

årsbasis 55.100 kr. for enlige og 87.500 kr. for gifte/samlevende. Se

lovens § 49, stk. 1, nr. 10.

Fradragsbeløbet reguleres en gang årligt pr.

1. januar.

Den første pensionsberegning

Loven:

§ 32 b.

Den første

beregning af pension sker på grundlag af den forventede fremtidige

indtægt opgjort efter § 32 a.

53.

Ved førstegangsberegning af

pension vil der normalt være sket ændringer i

indtægtsforholdene i forhold til seneste skattemæssige

årsopgørelse. Den seneste skattemæssige

årsopgørelse kan derfor ikke benyttes ved opgørelsen af

indtægtsgrundlaget, idet den ikke er udtryk for pensionistens aktuelle

indtægtsforhold og derfor ikke kan antages at give et reelt billede af

pensionistens nuværende og kommende indtægter.

Den første pensionsberegning skal derfor ske

på grundlag af et samlet skøn over såvel pensionisten som

ægtefællens eller samleverens forventede fremtidige indkomst

opgjort efter retningslinierne i lovens § 32 a.

Den årlige fastsættelse af

indtægtsgrundlaget til brug for pensionsberegningen sker ud fra de

skatteregler, der er gældende på det tidspunkt, hvor pensionen

modtages.

Efter virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, skal den

skattepligtige ved indgivelse af selvangivelse for et indkomstår

tilkendegive, om reglerne vedrørende virksomhedsordningen skal

anvendes for det pågældende indkomstår. Den skattepligtige

kan omgøre sin beslutning om, hvorvidt virksomhedsordningen skal

anvendes eller ej. Dette skal i givet fald ske inden udløbet af

ligningsfristen i skattestyrelseslovens § 3, stk. 1, dvs. senest den 30.

juni i det andet kalenderår efter udløbet af det

pågældende indkomstår. Vælger den skattepligtige at

anvende reglerne om virksomhedsordningen, skal reglerne anvendes for hele

virksomheden i hele indkomståret.

Ved den første pensionsberegning og ved beregning

af pension på grundlag af den forventede fremtidige indtægt skal

der ved beregning til en selvstændig erhvervsdrivende, der bevarer sin

virksomhed efter overgang til pension, tages udgangspunkt i forholdene i det

seneste afsluttede indkomstår, med mindre pensionisten dokumenterer, at

der vil ske ændringer med hensyn til tilslutningen til

virksomhedsordningen for det kommende år. Det kan fx ske ved, at

pensionisten får sin seneste skattemæssige

årsopgørelse ændret som følge af, at pensionisten

har omgjort sin beslutning vedrørende tilslutning til

virksomhedsordningen - eller ved at lade sig forskudsregistrere som omfattet

af virksomhedsordningen for det kommende år.

Nedsættelse af pensionen -

indtægtsregulering

Loven:

§ 32 c.

Førtidspensionen nedsættes med 30 pct. af

indtægtsgrundlaget, jf. § 32 a, stk. 7, dog med 15 pct., hvis

førtidspensionistens ægtefælle eller samlever også

har ret til pension.

Stk. 2.

Pensionen udbetales ikke, hvis den

udgør mindre end et minimumsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr.

13.

54.

Førtidspensionen

nedsættes med 30 pct. af det indtægtsgrundlag, der er opgjort

efter lovens § 32 a, stk. 7. Hvis førtidspensionistens

ægtefælle eller samlever også har ret til pension,

nedsættes førtidspensionen dog kun med 15 pct.

Der henvises til eksemplerne om beregning af

førtidspension. Se punkt 59.

Indtægtsopgørelsen ved beregning af

brøkpension

55.

Hvis en pensionist ikke har optjent

ret til fuld pension, men alene optjent ret til en brøkpension,

beregnes pensionen i første omgang på samme måde, som for

en fuld pension. Nedsættelse af pensionen i forhold til

bopælstiden sker som sidste led i beregningen, se lovens § 7.

Skematisk oversigt over fremgangsmåden ved

opgørelse af indtægtsgrundlaget

56.

I det følgende beskrives

processen med opgørelse af indtægtsgrundlaget ved beregning af

førtidspension. Under punkt A-C opgøres indtægterne

selvstændigt for hhv. pensionisten og dennes ægtefælle

eller samlever, under punkt D-E reguleres den indtægt fra

ægtefæller/samlever, som skal indgå i

indtægtsgrundlaget, under punkt F sammenlægges og afrundes

pensionisten og ægtefælle/samlevers indtægter, hvorefter

der under punkt G foretages fradrag ned til det indtægtsgrundlag, der

under punkt H benyttes ved indtægtsregulering af pensionen.

A.

Udgangspunktet er efter lovens § 32

a, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2, hhv. pensionistens og dennes eventuelle

ægtefælles/samlevers personlige indkomst med tillæg af

positiv kapitalindkomst samt aktieindkomst, der beskattes efter

personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra aktieudbytte op til

5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat. Er der modtaget

vederlag, som er omfattet af ligningslovens § 28 A, omregnes vederlaget

efter ligningslovens § 28 B, stk. 3, og tillægges den

skattepligtige indkomst.

Ved den årlige fastsættelse af pensionen tages

der udgangspunkt i den seneste skattemæssige

årsopgørelse.

Ved denne opgørelse tages der hensyn til

skattelovgivningens regler om fremførsel af et evt. underskud til de

følgende indkomstår, overførsel af underskud til

ægtefælle samt modregning af aktieindkomst mellem

ægtefæller.

B.

I opgørelsen efter punkt A, sker

der herefter efter lovens § 32 a, stk. 3, fradrag for:

1. Social pension efter denne lov og fradrag for

skattepligtig social pension, udbetalt efter lovgivningen i en EU-medlemsstat

og beregnet efter forordning nr. 1408/71 eller efter lovgivningen i et land,

med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension. Der

er fradrag for de sociale pensioner, nævnt i 1. pkt., der ikke er

skattepligtige her i landet, hvis de indgår i

indtægtsgrundlaget.

2. Ophørsstøtte efter lov om

ophørsstøtte til jordbrugere og lov om

ophørsstøtte til erhvervsfiskere.

3. Efterlevelseshjælp efter § 85 a i

aktivloven.

4. Sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge,

ledighedsydelse og kontanthjælp, der er udbetalt til pensionsmodtageren

for samme periode, hvori der foretages efterbetaling af pension.

C.

Opgøres indtægtsgrundlaget

på basis af den seneste skattemæssige årsopgørelse,

opreguleres den personlige indkomst efter fradrag nævnt i punkt B til

en aktuel indkomst med de forskudsregistreringsprocenter, der gælder

for de enkelte år, se lovens § 32 a, stk. 1, nr. 3.

D.

Hvis pensionisten har en

ægtefælle eller samlever, som ikke er pensionist, foretages der

efter lovens § 32 a, stk. 4, yderligere et fradrag på 137.724 kr.

(2003-niveau) i den indtægt, der er opgjort for pågældende

efter punkt A-C.

E.

En ægtefælles eller

samlevers indtægter kan efter lovens § 32 a, stk. 5, højest

indgå i indtægtsgrundlaget med 271.100 kr. (2003-niveau), hvis

pågældende er pensionist, og 179.400 kr. (2003-niveau), hvis

pågældende ikke er pensionist. Indtægtsgrundlaget opgjort

efter punkt A-D for ægtefællen eller samleveren kan således

højest udgøre et bestemt beløb, og hvis indtægten

overstiger dette, indgår den overskydende indtægt ikke ved

opgørelsen af det samlede indtægtsgrundlag under punkt F.

F.

Pensionistens indtægt opgjort

efter punkt A-C sammenlægges med en eventuel ægtefælles

eller samlevers indtægt opgjort efter punkt A-E. Den samlede opgjorte

indtægt afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt

med 100, se lovens § 32 a, stk. 6.

G.

Dette beløb nedsættes

herefter efter lovens § 32 a, stk. 7, med fradragsbeløbet

på 55.100 kr. (2003-niveau) for en enlig og 87.500 (2003-niveau) for en

ikke-enlig.

H.

Førtidspensionen nedsættes

efter lovens § 32 c med 30 pct. af indtægtsgrundlaget efter punkt

G, dog kun med 15 pct. hvis ægtefællen eller samleveren

også har ret til social pension (folkepension eller

førtidspension).

I.

Det beregnede grundbeløb afrundes

efter lovens § 49, stk. 4, til nærmeste beløb, der er

deleligt med 12, således at der kan udbetales et helt kronebeløb

på månedsbasis.

Minimumsbeløb for udbetalt pension

57.

Pensionen udbetales ikke, hvis den

bliver mindre end et minimumsbeløb, se lovens § 32 c, stk. 2.

Efter EU-reglerne, se artikel 48, stk. 1, i EF-forordning

nr. 1408/71, har pensionsberettigede krav på at få udbetalt

pension efter et års bopæl i Danmark. På basis heraf er

minimumsbeløbet fastsat til 1/40 af førtidspensionen, se lovens

§ 49, nr. 13.

Modregning af andre ydelser

Loven:

§ 32 d.

I

førtidspension, som efterbetales for en periode, der ligger forud for

tilkendelsen, jf. § 33, stk. 2, fratrækkes sygedagpenge,

arbejdsløshedsdagpenge, ledighedsydelse og kontanthjælp, der er

udbetalt for den samme periode.

Stk. 2.

For meget udbetalt pension og

boligstøtte kan fratrækkes pensionen.

58.

Førtidspension udbetales

månedsvis bagud med virkning fra den 1. i måneden efter, at der

er truffet afgørelse om førtidspension. Førtidspensionen

udbetales dog senest med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er

forløbet 3 måneder fra sagen er påbegyndt, se lovens

§ 33, stk. 2.

Hvis førtidspensionen tilkendes efter, at der er

forløbet 3 måneder fra sagens påbegyndelse, vil der

således skulle ske en efterbetaling af pensionen.

Hvis der, i den periode efterbetalingen vedrører,

er udbetalt sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, ledighedsydelse

eller kontanthjælp, skal de udbetalte beløb fratrækkes i

efterbetalingen.

Der kan i den enkelte måned ikke fratrækkes

mere end den samme måneds udbetaling af sygedagpenge,

arbejdsløshedsdagpenge, ledighedsydelse eller kontanthjælp.

Endvidere giver lovens § 32 d, stk. 2, adgang til at

foretage modregning for krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt

pension og boligstøtte.

Eksempler på pensionsberegning

59.

I det følgende er vist en

række eksempler på beregning af pension. I eksemplerne er der

henvisninger til punkterne A-H i den skematiske oversigt under punkt 56 over

fremgangsmåden ved opgørelsen af indkomstgrundlaget.

Beløb angivet i loven er skrevet med kursiv.

I eksemplerne er angivet beløb før skat og

andre offentlige ydelser end pensionen. Eksemplerne er derfor ikke egnede til

at sammenligne rådighedsbeløbet for førtidspensionister

før og efter reformen.

Enlig førtidspensionist med udbetalinger fra

anden pensionsordning

Førtidspensionist

Lønindkomst ekskl. arbejdsmarkedsbidrag og

ATP-bidrag

0

Andre pensionsordninger

+65.860

B) Indkomst i alt ekskl. social pension

=65.860

F) Samlet indtægtsgrundlag før fradrag,

nedrundet til hele hundrede

65.800

Fradragsbeløb for indtægtsgrundlag

-55.100

G) Indtægtsgrundlag i alt

=10.700

Pensionssatsen for enlige

162.036

Nedsættelse af førtidspensionen (30 pct. af

10.700 kr.)

-3.210

H) Beregnet førtidspension efter

nedsættelse

=158.826

I) Førtidspension efter 12.-delsafrunding

158.832

Førtidspensionist gift/samlevende med

lønmodtager

Førtidspensionist

Lønmodtager

Lønindkomst ekskl. arbejdsmarkedsbidrag og

ATP-bidrag

0

241.340

Andre pensionsordninger

+0

+0

B) Indkomst i alt ekskl. social pension

=0

=241.340

Ægtefælles indkomst

241.340

Fradrag for ikke-pensionists indkomst

-137.724

D) Ægtefælle/samlevers indkomst ekskl.

fradrag

=103.616

Maksimum for bidrag fra

ægtefælle/samlever

179.400

E) Bidrag fra ægtefælle/samlevers indkomst efter

maksimum

103.616

F) Samlet indtægtsgrundlag før fradrag,

nedrundet til hele hundrede

103.600

Fradragsbeløb for indtægtsgrundlag

-87.500

G) Indtægtsgrundlag

=16.100

Pensionssatsen for gifte/samlevende

137.724

Nedsættelse af førtidspensionen (30 pct. af

16.100 kr.)

-4.830

H) Beregnet førtidspension efter

nedsættelse

=132.894

I) Førtidspension efter 12.-delsafrunding

132.900

Førtidspensionist med udbetalinger fra anden

pensionsordning gift/samlevende med lønmodtager

Førtidspensionist

Lønmodtager

Lønindkomst ekskl. arbejdsmarkedsbidrag og

ATP-bidrag

0

323.450

Andre pensionsordninger

+28.300

+0

B) Indkomst i alt ekskl. social pension

=28.300

=323.450

Ægtefælles indkomst

323.450

Fradrag for ikke-pensionists indkomst

-137.724

D) Ægtefælle/samlevers indkomst ekskl.

fradrag

=185.726

Maksimum for bidrag fra

ægtefælle/samlever

179.400

E) Bidrag fra ægtefælle/samlevers indkomst efter

maksimum

179.400

F) Samlet indtægtsgrundlag før fradrag,

nedrundet til hele hundrede

207.700

Fradragsbeløb for indtægtsgrundlag

-87.500

G) Indtægtsgrundlag i alt

=120.200

Pensionssatsen for gifte/samlevende

137.724

Nedsættelse af førtidspensionen (30 pct. af

120.200 kr.)

-36.060

H) Beregnet førtidspension efter

nedsættelse

=101.664

I) Førtidspension efter 12.-delsafrunding

101.664

Førtidspensionist med lønindkomst

samgift/samlevende med anden førtidspensionist med udbetalinger fra

anden pensionsordning

Førtidspensionist

Førtidspensionist

Lønindkomst ekskl. arbejdsmarkedsbidrag og

ATP-bidrag

41.140

0

Andre pensionsordninger

+0

+65.820

B) Indkomst i alt ekskl. social pension

=41.140

=65.820

Ægtefælles indkomst

65.820

41.140

Fradrag for ikke-pensionists indkomst

-0

-0

D) Ægtefælle/samlevers indkomst ekskl.

fradrag

=65.820

=41.140

Maksimum for bidrag fra

ægtefælle/samlever

271.100

271.100

E) Bidrag fra ægtefælle/samlevers indkomst efter

maksimum

65.820

41.140

F) Samlet indtægtsgrundlag før fradrag,

nedrundet til hele hundrede

106.900

106.900

Fradragsbeløb for indtægtsgrundlag

-87.500

-87.500

G) Indtægtsgrundlag i alt

=19.400

=19.400

Pensionssatsen for gifte/samlevende

137.724

137.724

Nedsættelse af førtidspensionen (15 pct. af

19.400 kr.)

-2.910

-2.910

H) Beregnet førtidspension efter

nedsættelse

=134.814

=134.814

I) Førtidspension efter 12.-delsafrunding

134.820

134.820

Førtidspensionist samgift/samlevende med

mellemste førtidspensionist tilkendt efter de indtil 1. januar 2003

gældende regler. Begge har udbetalinger fra andre

pensionsordninger

Førtidspensionist

Mellemste

førtidspensionist

Lønindkomst ekskl. arbejdsmarkedsbidrag og

ATP-bidrag

0

0

Andre pensionsordninger

+43.840

+71.280

B) Indkomst i alt ekskl. social pension

=43.840

=71.280

Ægtefælles indkomst

71.280

43.840

Fradrag for ikke-pensionists indkomst

-0

-0

D) Ægtefælle/samlevers indkomst ekskl.

fradrag

=71.280

=43.840

Maksimum for bidrag fra

ægtefælle/samlever

271.100

E) Bidrag fra ægtefælle/samlevers indkomst efter

maksimum

71.280

F) Samlet indtægtsgrundlag for førtidspension,

nedrundet til hele hundrede

115.100

Fradragsbeløb for indtægtsgrundlag

-87.500

G) Indtægtsgrundlag i alt

=27.600

Pensionssatsen for gifte/samlevende

137.724

Nedsættelse af førtidspensionen (15 pct. af

27.600 kr.)

-4.140

H) Beregnet førtidspension efter

nedsættelse

=133.584

Indkomst til beregning af grundbeløb

71.280

Fradrag i indtægtsgrundlag for

grundbeløb

-156.200

Indtægtsgrundlag for grundbeløb, nedrundet til

hele hundrede

=0

Satsen for grundbeløb

54.204

Nedsættelse af grundbeløb (60 pct. af 0

kr.)

-0

1) grundbeløb

54.204

Indkomst til beregning af pensionstillæg

115.120

Fradrag i indtægtsgrundlag for

pensionstillæg

-102.000

Indtægtsgrundlag for pensionstillæg, nedrundet

til hele hundrede

=13.100

Satsen for pensionstillæg

25.464

Nedsættelse af pensionstillæg (15 pct. af 13.100

kr.)

-1.965

2) pensionstillæg

=23.499

3) Invaliditetsbeløb

26.364

Beregnet mellemste førtidspension (1+2+3)

104.067

I) Førtidspension efter 12.-delsafrunding

133.584

104.064

Førtidspensionist med mindre lønindkomst

og udbetalinger fra anden pensionsordning samgift/samlevende med

folkepensionist med udbetalinger fra anden pensionsordning

Førtidspensionist

Folkepensionist

Lønindkomst ekskl. arbejdsmarkedsbidrag og

ATP-bidrag

15.350

0

Andre pensionsordninger

+68.740

+28.320

B) Indkomst i alt ekskl. social pension

=84.090

=28.320

Ægtefælles indkomst

28.320

84.090

Fradrag for ikke-pensionists indkomst

-0

-0

D) Ægtefælle/samlevers indkomst ekskl.

fradrag

=28.320

=84.090

Maksimum for bidrag fra

ægtefælle/samlever

271.100

E) Bidrag fra ægtefælle/samlevers indkomst efter

maksimum

28.320

F) Samlet indtægtsgrundlag for førtidspension,

nedrundet til hele hundrede

112.400

Fradragsbeløb for indtægtsgrundlag

-87.500

G) Indtægtsgrundlag i alt

=24.900

Pensionssatsen for gifte/samlevende

137.724

Nedsættelse af førtidspensionen (15 pct. af

24.900 kr.)

-3.735

H) Beregnet førtidspension efter

nedsættelse

=133.989

Indkomst til beregning af grundbeløb

Fradrag i indtægtsgrundlag for

grundbeløb

-230.300

Indtægtsgrundlag for grundbeløb, nedrundet til

hele hundrede

=0

Satsen for grundbeløb

54.204

Nedsættelse af grundbeløb (30 pct. af 0

kr.)

-0

1) grundbeløb

=54.204

Indkomst til beregning af pensionstillæg

112.410

Fradrag i indtægtsgrundlag for

pensionstillæg

-102.000

Indtægtsgrundlag for pensionstillæg, nedrundet

til hele hundrede

=10.400

Satsen for pensionstillæg

25.464

Nedsættelse af pensionstillæg (15 pct. af 10.400

kr.)

-1.560

2) pensionstillæg

=23.904

Beregnet folkepension (1+2)

78.108

I) pension efter 12.-delsafrunding

133.992

78.108

Kapitel 4

Udbetaling af pension, indbetaling til ATP og Den

Supplerende Arbejdsmarkedspension

Udbetaling af pension

60.

Vedrørende lovens §§ 33,

34, 36 38 om udbetaling m.v., henvises til Socialministeriets vejledning om

social pension af 10. marts 1998, kapitel 5.

Overgang fra førtidspension til folkepension

61.

Personer, der har ret til

førtidspension, overgår uden ansøgning fra den 1. i

måneden efter det fyldte 65. år til at modtage folkepension. For

personer, der er født før den 1. juli 1939 sker overgangen ved

det fyldte 67. år.

Førtidspensionister med varigt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne kan i lighed med andre borgere modtage dækning af

nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse efter

servicelovens § 84. Denne ret ophører, når den berettigede

fylder 65 år og opnår ret til folkepension.

I forbindelse med overgang til folkepension, skal der

foretages en grundig vejledning af den pågældende, hvor kommunen

skal tage situationen op til en vurdering, både med hensyn til

pågældendes fremtidige økonomiske situation og behovet for

praktisk og personlig hjælp, hjælpemidler mv. Samtidig kan det

være relevant at vurdere, om pågældende vil være

berettiget til personligt tillæg efter lovens § 14 og

helbredstillæg efter lovens § 14 a.

Udbetaling af pension i udlandet

62.

Ved udbetaling af pension i udlandet

skal Den Sociale Sikringsstyrelse med regelmæssige mellemrum

kontrollere borgerens adresse og at pågældende ikke er

afgået ved døden. Sikringsstyrelsen kan enten opfylde kravet ved

at forlange en attest fra pensionisten eller ved at benytte digitale

kommunikationsformer.

Herudover skal Den Sociale Sikringsstyrelse med

regelmæssige mellemrum kontrollere borgerens oplysninger om civilstand

eller samlivsforhold, indtægts- og formueforhold samt om en eventuel

ægtefælles eller samlevers indtægt. Denne kontrol kan ske

ved stikprøve blandt modtagere af pension i udlandet.

ATP for førtidspensionister

Indbetaling af ATP-bidrag

Loven:

§ 33 a.

For personer, der

modtager førtidspension indbetales ATP- bidrag, jf. § 2 a, i lov

om Arbejdsmarkedets Tillægspension. ATP- bidraget udgør det i

§ 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte

bidrag, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Der kan ikke indbetales ATP-bidrag, hvis

pensionen, jf. stk. 1, månedsvis udgør mindre end 1.000 kr.

Stk. 3.

Modtageren af førtidspension betaler

1/3 af ATP-bidraget, mens 2/3 af

bidraget betales af kommunen. Hver bidragsandel for en måned nedrundes

til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 4.

ATP-bidraget fra modtageren af

førtidspension indeholdes månedsvis ved udbetalingen af

førtidspensionen.

Stk. 5.

Staten afholder kommunens udgifter til

ATP-bidrag efter denne lov.

Stk. 6.

De nærmere regler om bidragsbetaling

efter stk. 1-4, herunder betingelser for ophør af bidragsbetaling,

fastsættes af socialministeren efter indstilling fra bestyrelsen for

Arbejdsmarkedets Tillægspension.

63.

Førtidspensionister, der er

tilkendt førtidspension efter de før 1. januar 2003

gældende regler, kan fra den 1. januar 2003 vælge på

frivillig basis at være omfattet af ATP-ordningen, jf. § 6 i lov

nr. 285 af 25. april 2001.

ATP-bekendtgørelsen:

§ 1.

Kommunen indbetaler bidrag

til Arbejdsmarkedets Tillægspension for personer, som modtager

førtidspension efter lov om social pension, hvis førtidspension

er tilkendt den 1. januar 2003 eller senere, og hvis sagen om

førtidspension er påbegyndt den 1. januar 2003 eller

senere.

Obligatorisk indbetaling af ATP-bidrag

64.

For førtidspensionister, der er

tilkendt pension efter de regler, der er gældende fra 1. januar 2003,

er indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) obligatorisk,

se lovens § 33 a. Indbetalingen sker med virkning fra den 1. i

måneden efter, at der er truffet afgørelse om tilkendelse af

pension.

ATP-bekendtgørelsen:

§ 2.

Førtidspensionister, som er tilkendt førtidspension før

den 1. januar 2003, eller for hvem der er påbegyndt sag om

førtidspension inden den 1. januar 2003, kan vælge at betale

bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2.

Førtidspensionister, som allerede

inden den 1. januar 2003 har valgt at betale bidrag til Arbejdsmarkedets

Tillægspension, fortsætter med frivillig betaling af

ATP-bidrag.

Stk. 3.

Førtidspensionister, jf. stk. 1, der

vælger at indbetale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension,

giver kommunen meddelelse herom. Indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets

Tillægspension sker med virkning fra den 1. i måneden efter, at

der er forløbet en måned fra meddelelsesdatoen.

Stk. 4.

Førtidspensionister, der har valgt

at indbetale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. stk. 1,

eller er omfattet af stk. 2, kan ophøre med at indbetale bidrag til

Arbejdsmarkedets Tillægspension ved at give kommunen meddelelse herom.

Ophør med indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension sker

med virkning fra den 1. i måneden efter, der er forløbet en

måned fra meddelelsesdatoen.

Frivillig indbetaling af ATP-bidrag

65.

Førtidspensionister, der er

tilkendt pension efter de regler, der var gældende indtil 1. januar

2003, har mulighed for på frivillig basis, at være omfattet af

den i øvrigt obligatoriske ATP-ordning. Det betyder, at

førtidspensionisten fortsat har mulighed for at tilmelde sig ordningen

og at udtræde af ordningen. De førtidspensionister, der havde

valgt at være omfattet af den frivillige ATP-ordning, der var

gældende indtil 1. januar 2003 overgår automatisk til på

frivillig basis at være omfattet af den i øvrigt obligatoriske

ATP-ordning, der er gældende fra 1. januar 2003.

En førtidspensionist, der ønsker at

indbetale bidrag til ATP giver kommunen meddelelse om dette. Indbetalingen af

bidraget sker herefter med virkning fra den 1. i måneden efter, at der

er forløbet en måned fra meddelelsesdatoen.

En førtidspensionist, der ønsker at

ophøre med at indbetale bidrag til ATP, skal give kommunen meddelelse

om dette. Bidragsindbetalingen ophører med virkning fra den 1. i

måneden efter at, der er forløbet en måned fra

meddelelsesdatoen.

Fælles bestemmelser om obligatorisk og frivillig

indbetaling af ATP-bidrag

66.

Der betales et ATP-bidrag der er

fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension for hver måned, der udbetales

førtidspension. Bidraget svarer til det normale bidrag for en

fuldtidsbeskæftiget lønmodtager (pr. 1. januar 2002 udgør

bidraget 223,65 kr. pr. måned). Der kan dog ikke indbetales ATP-bidrag,

hvis førtidspensionen udgør mindre end 1.000 kr. pr.

måned.

Førtidspensionisten betaler 1/3 af bidraget og

kommunen betaler 2/3 af bidraget. De to bidragsdele nedrundes til

nærmeste hele kronebeløb.

Kommunen tilbageholder førtidspensionistens del af

bidraget ved den månedsvise udbetaling af førtidspensionen.

Kommunens udgifter til bidraget refunderes af staten.

Hvis førtidspensionisten dør, ophører

indbetalingen af bidrag til ATP fra den 1. i den følgende måned

efter dødsfaldet.

Kommunen opgør det samlede ATP-bidrag og indbetaler

dette til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals

udløb. Beløbet indbetales på de indbetalingskort, som

Arbejdsmarkedets Tillægspension udsender ved hvert kvartals

udløb. Indbetalingen foretages på et SE-nummer.

Bidragene forfalder til betaling den 1. i måneden

efter hvert kvartals udløb, og kommunen skal betale det samlede bidrag

til Arbejdsmarkedets Tillægspension senest den 14. i måneden

efter hvert kvartals udløb, dog er sidste rettidige indbetalingsdag

den 20. januar for bidrag, der skal indbetales i januar måned. Kommunen

ifalder ansvar for betaling af renter for forsinket betaling. Renten

opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspension og udgør 1,5

pct. af det samlede bidrag for hver påbegyndt måned regnet fra

kvartalets udløb.

Kommunen indberetter til Arbejdsmarkedets

Tillægspension en gang om året, under et særskilt

SE-nummer, det samlede ATP-bidrag der er indbetalt for hver enkelt

førtidspensionist. Indberetningen sker på den årlige

oplysningsseddel til Told & Skat, som videresender oplysninger til

Arbejdsmarkedets Tillægspension.

I tilfælde af, at førtidspensionen skal

tilbagebetales, skal indbetalte bidrag til ATP for denne periode

overføres fra ATP til kommunen.

Ydelsen fra ATP, der i det væsentligste er en

livsvarig alderspension, udbetales fra det fyldte 65. år (67.

år). Ydelsen beregnes på baggrund af de bidrag, der er indbetalt

for den enkelte.

Derudover omfatter ordningen engangsydelser til efterladte

ægtefælle og børn efter afdøde

ATP-medlemmer.

Der henvises i øvrigt til Socialministeriets

bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for modtagere af

førtidspension.

Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for

førtidspensionister

Generelt om ordningen

Loven:

§ 33 b.

Personer, der

modtager førtidspension, kan betale bidrag til en supplerende

arbejdsmarkedspension, jf. § 49, stk. 1, nr. 14.

Stk. 2.

Modtageren af førtidspension betaler

1/3 af bidraget efter stk. 1, mens

2/3 betales af kommunen.

Stk. 3.

Kommunen fratrækker modtagerens

bidrag ved den månedlige udbetaling af pensionen med henblik på

indbetaling af beløbet til Arbejdsmarkedets Tillægspension eller

til et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse efter modtagerens

valg.

Stk. 4.

Staten afholder kommunens udgifter til det

supplerende pensionsbidrag efter denne lov.

Stk. 5.

Socialministeren kan fastsætte regler

om den konkrete udformning og administrative tilrettelæggelse af den

supplerende pensionsordning.

§ 33 c.

Kommunerne

indbetaler bidrag til den supplerende arbejdsmarkedspension til

Arbejdsmarkedets Tillægspension eller til et livsforsikringsselskab

eller en pensionskasse efter førtidspensionistens valg.

Stk. 2.

Ved skifte i anledning af separation,

skilsmisse eller bosondring kan rettigheder i den supplerende

arbejdsmarkedspension forlods udtages af ejerægtefællen.

Stk. 3.

Den livsvarige pensionsret i medfør

af den supplerende arbejdsmarkedspension skal være fastsat på et

grundlag, der ikke forskelsbehandler på grundlag af køn.

Stk. 4.

Socialministeren kan fastsætte regler

om, at den livsvarige pensionsret i medfør af den supplerende

arbejdsmarkedspension kan udbetales som et engangsbeløb, hvis den

årlige pensionsydelse er af beskeden størrelse.

§ 33 d.

§ 33 e.

67.

Den Supplerende Arbejdsmarkedspension

for Førtidspensionister (SAP) blev indført som et led i

førtidspensionsreformen, jf. lov nr. 285 af 25. april 2001, med

virkning fra 1. januar 2003. Ordningens indhold blev nærmere

præciseret ved lov nr. 403 af 6. juni 2002.

Ordningen omfatter alle førtidspensionister, dvs.

både personer, der har fået tilkendt førtidspension efter

de indtil 1. januar 2003 gældende regler, og personer som har

fået tilkendt førtidspension efter de fra 1. januar 2003

gældende regler.

Ordningen er frivillig.

Fra 1. januar 2003 kan alle førtidspensionister

vælge at betale bidrag til SAP. Førtidspensionisten betaler 1/3

og kommunen 2/3 af bidraget. Det samlede bidrag udgør 4.464 kr.

årligt i 2003 niveau og reguleres med satsreguleringsprocenten.

Kommunens andel refunderes af staten.

Bidrag, der indbetales til SAP, investeres og godskrives

særskilte konti i Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), eller

anvendes til køb af en livsvarig pensionsret i et

livsforsikringsselskab eller en pensionskasse. Pensionisten har valgfrihed

med hensyn til hvilket livsforsikringsselskab eller pensionskasse, der skal

indbetales bidrag til. Livsforsikringsselskabet eller pensionskassen skal dog

opfylde lovens betingelser for at være omfattet af ordningen, se punkt

72.

Bidragsindbetalingen ophører med virkning fra

måneden efter førtidspensionisten fylder 65 år (eller 67

år hvis pågældende er født før 1. juli

1939).Indeståendet på den enkeltes konto i ATP anvendes til

køb af en livsvarig pension i ATP. Indbetalinger til et

livsforsikringsselskab eller en pensionskasse skal tilsvarende anvendes til

køb af en livsvarig alderspension, der kan udbetales fra det fyldte

65. år (67. år), eller eventuelt til en specificeret

forhøjelse af en eksisterende livsvarig alderspension.

Det indestående beløb på kontoen eller

den opgjorte værdi af de erhvervede pensionsrettigheder, når det

drejer sig om et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, udbetales i

tilfælde af førtidspensionistens død, før

førtidspensionisten fylder 65 år (67 år), til boet eller

til den begunstigede ifølge en pensionsaftale med et

livsforsikringsselskab eller en pensionskasse.

I tilfælde af skifte i forbindelse med separation,

skilsmisse eller bosondring kan rettigheder i SAP forlods udlægges til

ejerægtefællen.

Der sker ikke udbetaling af nogen form for

dødsfaldsydelser (fx ægtefællepension,

børnepension, udbetalinger til boet m.v.), når den

pågældende førtidspensionist er fyldt 65 år (67

år). Bidraget går således udelukkende til finansiering af

en alderspension.

Pensionsretten skal fastsættes på et

fælleskøngrundlag, dvs. at mænds og kvinders forskellige

forventede levetid ikke vil kunne begrunde forskellige

pensionsrettigheder.

Hvem kan tilmelde sig SAP-ordningen

SAP-bekendtgørelsen:

§ 1. Modtagere af

førtidspension, der ønsker at indbetale bidrag til Den

Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister (SAP), giver

kommunen meddelelse herom. Førtidspensionisten giver samtidig kommunen

meddelelse om, hvorvidt bidraget skal indbetales til Arbejdsmarkedets

Tillægspension (ATP), et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse,

jf. § 4.

Stk. 2.

Kommunen indeholder

førtidspensionistens andel af bidraget i pensionen. Det sker med

virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet en

måned fra meddelelsesdatoen.

§ 2.

I forbindelse

med påbegyndelse af en sag om førtidspension giver

ansøgeren kommunen meddelelse om, hvorvidt pågældende

ønsker at indbetale bidrag til SAP.

Stk. 2.

Kommunen indeholder

førtidspensionistens andel af bidraget i pensionen. Det sker med

virkning fra den 1. i den måned, som førtidspensionisten

får tilkendt pension fra.

§ 3

. Førtidspensionister, der

inden 1. april 2003 meddeler kommunen, at de ønsker at betale bidrag

til SAP, kan efter anmodning betale bidrag til ordningen med virkning tilbage

fra 1. januar 2003 eller et tidspunkt herefter, hvis de i perioden i

øvrigt opfylder betingelserne for at betale bidrag til

ordningen.

68.

Alle modtagere af

førtidspension, som ønsker at indbetale bidrag til SAP, kan

tilmelde sig ordningen. Det vil sige både personer, der har fået

tilkendt førtidspension efter de regler, der var gældende indtil

1. januar 2003, og personer der har fået tilkendt førtidspension

efter de regler, der er gældende fra 1. januar 2003.

I forbindelse med påbegyndelse af en sag om

førtidspension orienterer kommunen ansøgeren om SAP-ordningen,

herunder om valgmuligheden med hensyn til hvem bidraget kan indbetales til,

dvs. til ATP, til et livsforsikringsselskab eller til en pensionskasse efter

pensionistens valg. Da der er tale om en fordelagtig ordning, er det vigtigt

at sikre sig, at ansøgeren er fuldt orienteret om ordningen.

Ansøgeren giver kommunen meddelelse om, hvorvidt

pågældende ønsker at indbetale bidrag til SAP-ordningen og

hvilket pensionsinstitut, bidraget skal indbetales til.

Tilmelding med tilbagevirkende kraft

69.

Personer, der inden 1. april 2003

meddeler kommunen, at de ønsker at betale bidrag til SAP-ordningen kan

efter anmodning tilmelde sig ordningen med virkning fra den 1. januar 2003

eller fra et senere tidspunkt, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt

for at betale bidrag til ordningen for pågældende periode.

Pensionsrettigheder og forrentning af bidrag optjenes først efter

indbetaling til det pågældende pensionsinstitut (dvs. til ATP,

livsforsikringsselskabet eller pensionskassen).

Påbegyndelse af indbetaling

70.

For modtagere af førtidspension

sker indbetaling af bidrag med virkning fra den 1. i måneden efter, at

der er forløbet en måned fra meddelelsesdatoen. Hvis eksempelvis

førtidspensionisten den 18. januar har meddelt kommunen, at

pågældende ønsker at betale bidrag, vil der første

gang blive indbetalt bidrag for marts måned.

For ansøgere af førtidspension indbetales

bidrag med virkning fra den 1. i den måned, som den tilkendte pension

udbetales med virkning fra.

Bidraget til SAP indbetales af kommunen månedsvis

til ATP, et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse.

Førtidspensionisten betaler 1/3 af bidraget, som kommunen

fratrækker den månedlige udbetaling af førtidspensionen.

Kommunen betaler 2/3 af bidraget.

Hvem indbetales bidraget til

SAP-bekendtgørelsen:

§ 4.

Kommunen

indbetaler bidraget til:

1) en særskilt konto i ATP, eller

2) det livsforsikringsselskab eller den pensionskasse, som

førtidspensionisten har valgt, jf. stk. 2.

Stk. 2.

Hvis førtidspensionisten

vælger at indbetale bidraget til et livsforsikringsselskab eller en

pensionskasse, jf. stk. 1, nr. 2, skal kommunen sikre sig, at

livsforsikringsselskabet eller pensionskassen vil modtage bidraget, og at

livsforsikringsselskabet eller pensionskassen erklærer, at de

rettigheder, som førtidspensionisten herved erhverver, er i

overensstemmelse med det i loven fastlagte indhold af SAP.

§ 5.

Bidraget til SAP

indbetales månedsvis. Bidraget på årsbasis er fastsat i

§ 49, stk. 1, nr. 14, i lov om social pension.

§ 6.

Betaling af bidrag

ophører med virkning fra den 1. i måneden efter

førtidspensionisten fylder 65 år, eller 67 år, hvis

førtidspensionisten er født før 1. juli 1939.

Stk. 2.

Betaling af bidrag til SAP ophører

med virkning fra den 1. i måneden efter førtidspensionistens

død.

§ 7.

Førtidspensionister, der ønsker at ophøre med at betale

bidrag til SAP, giver kommunen meddelelse herom. Bidragsbetalingen

ophører med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er

forløbet en måned fra, at kommunen har modtaget meddelelsen.

Stk. 2.

Førtidspensionister, der allerede

betaler bidrag til SAP, jf. § 4, stk. 1, og som ønsker at

indbetale fremtidige bidrag til et andet pensionsinstitut (dvs. til ATP eller

et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse), giver kommunen meddelelse

herom. Bidragsindbetalingen til det ønskede pensionsinstitut finder

sted fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet en

måned fra, at kommunen har modtaget meddelelsen om det ønskede

skifte af pensionsinstitut.

§ 8.

Der indbetales ikke bidrag

for en måned, hvis førtidspensionen er mindre end

førtidspensionistens andel af bidraget.

§ 9.

Hvis en

førtidspensionist skal tilbagebetale førtidspensionen for en

periode, skal bidrag, som kommunen har indbetalt til SAP for

pågældende for samme periode, tilbagebetales til

kommunen.

Stk. 2.

Der kan dog ikke ske tilbagebetaling af

bidrag fra SAP, hvis pensionsudbetaling er påbegyndt, jf. § 11 og

§ 12, eller der er sket udbetaling til boet eller en begunstiget efter

førtidspensionistens død, jf. § 15.

§ 10

. Kommunen tilbageholder ved hver

udbetaling af pension førtidspensionistens 1/3 af bidraget, nedrundet

til nærmeste kronebeløb, og indbetaler dette sammen med

kommunens 2/3 af bidraget, nedrundet til nærmeste kronebeløb,

jf. § 5, under et særskilt SE-nummer til ATP, eller til det af

pensionisten valgte livsforsikringsselskab eller pensionskasse. Bidraget for

en måned forfalder til betaling den 1. i den følgende

måned.

Stk. 2.

Hvis førtidspensionisten dør,

kan kommunen indbetale bidraget for den måned, hvor

førtidspensionisten dør, til dødsboet.

Stk. 3.

Kommunen indbetaler bidraget

for en måned, jf. stk. 1, senest den 20. i den følgende

måned. Kommunen anfører ved hver indbetaling størrelsen

af det bidrag til SAP, der er indbetalt for hver enkelt

førtidspensionist, og førtidspensionistens personnummer.

Stk. 4

. Falder sidste rettidige betalingsdag

på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den

nærmest følgende bankdag.

Stk. 5.

Hvis kommunen ikke indbetaler bidraget

rettidigt, ifalder kommunen ansvar for betaling af renter for forsinket

indbetaling. Er indbetaling af bidrag sket for sent til ATP, jf. § 4,

stk. 1, nr. 1, opkræver ATP renter efter ATP-lovens § 17, stk. 3,

for hver påbegyndt måned regnet fra forfaldsdagen, jf. § 10,

stk. 1. Hvis kommunen har betalt bidrag for sent til et

livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, jf. § 4, stk. 1, nr. 2,

opkræves renter efter rentelovens bestemmelser.

71.

Førtidspensionisten har

valgfrihed med hensyn til om bidraget skal indbetales til ATP, til et

livsforsikringsselskab eller en pensionskasse.

Ved indbetaling til et livsforsikringsselskab eller en

pensionskasse må kommunen sikre sig, at lovens betingelser er opfyldt,

således at de rettigheder, som pensionisten erhverver ved indbetaling

af bidrag er i overensstemmelse med indholdet af SAP-ordningen, se punkt 72

nedenfor.

Hvis førtidspensionisten vælger at indbetale

til ATP, kan kommunen umiddelbart indbetale bidraget til ATP, dvs. der skal

ikke indsendes blanket til ATP. Indbetalingen udgør tilmeldingen.

Bidrag til livsforsikringsselskaber eller pensionskasser

omfattet af SAP

72. Ved indbetaling af bidrag til et

livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, herunder til forhøjelse

af en eksisterende pensionsordning, må kommunen sikre sig, at

pensionsordningen er omfattet af SAP. Det kan ske ved en erklæring fra

livsforsikringsselskabet eller pensionskassen om, at ordningen opfylder

lovens §§ 33 b 33 e. Følgende betingelser skal være

opfyldt:

Bidraget anvendes til en livsvarig alderspension med udbetaling fra

det fyldte 65. henholdsvis det 67. år.

Bidraget medgår alene til finansiering af alderspension.

Bidraget må altså ikke bidrage til finansiering af eventuelle

supplerende ydelser (dødsfaldsydelser m.v.)

I tilfælde af skifte ved separation eller skilsmisse eller

bosondring kan rettigheder i SAP forlods udlægges til

ejerægtefællen.

I tilfælde af at førtidspensionisten dør

før det fyldte 65. år henholdsvis 67. år, udbetales den

opgjorte værdi af de erhvervede pensionsrettigheder til boet eller til

den begunstigede efter pensionsaftalen.

Pensionsretten er fastsat på et fælleskøngrundlag,

dvs. at mænds og kvinders forskellige forventede levetid ikke kan

begrunde forskellige pensionsrettigheder.

Det skal kunne specificeres hvor store pensionsrettigheder, der er

erhvervet som følge af indbetaling til SAP.

SAP er omfattet af reglerne i pensionsbeskatningsloven om

pensionsordninger med løbende udbetalinger. Det indebærer bl.a.,

at der er bortseelsesret for indbetalingerne, dvs. at bidraget ikke medregnes

i den skattepligtige indkomst. Kommunen bør være opmærksom

på, at dette forudsætter, at pensionskassen er omfattet af

§ 3 og forsikringsselskabet af § 4 i pensionsbeskatningsloven.

Kontakten mellem kommunerne og pensionsinstitutter

73.

Når en førtidspensionist

har meddelt kommunen, at pågældende ønsker at indbetale

bidrag til SAP, skal førtidspensionisten samtidig give meddelelse om,

til hvilket livsforsikringsselskab eller pensionskasse pensionisten

ønsker at indbetale bidrag til, eller om pensionisten ønsker at

indbetale bidraget til ATP.

Kommunen skal sikre sig, at det ønskede

livsforsikringsselskab eller den ønskede pensionskasse vil modtage

indbetaling til SAP-ordningen.

Brancheorganisationen Forsikring & Pension overvejer

muligheden for på sin hjemmeside eventuelt at orientere om, hvilke

medlemsselskaber der vil modtage SAP-bidrag.

Kommunen orienterer herefter det pågældende

livsforsikringsselskab eller pensionskasse om pensionistens ønske om

at indbetale SAP-bidrag, og livsforsikringsselskabet eller pensionskassen

bekræfter overfor pensionisten via kommunen, at der kan tegnes en

SAP-pension. Kommunen aftaler herudover med livsforsikringsselskabet eller

pensionskassen, hvordan indbetalingen sker.

Kommunen indbetaler bidrag under et særskilt

SE-nummer for en måned af gangen, senest den 20. i den følgende

måned til ATP, livsforsikringsselskabet eller pensionskassen.

Såfremt kommunen ikke indbetaler bidrag rettidigt, ifalder kommunen

ansvar for betaling af renter for forsinket betaling. Ved forsinket

indbetaling til ATP opkræves en rente, der andrager 1,5 pct. af det

samlede bidrag for hver påbegyndt måned regnet fra forfaldsdagen.

Hvis kommunen har betalt bidrag for sent til et livsforsikringsselskab eller

en pensionskasse, opkræves renter efter rentelovens bestemmelser.

Information om optjente rettigheder m.v.

74.

ATP, livsforsikringsselskabet og

pensionskassen skal efter anmodning eller mindst en gang om året give

pensionisten en opgørelse, der viser indeståendet på

kontoen eller de erhvervede pensionsrettigheder.

I forbindelse med påbegyndelse af udbetaling af pension skal ATP,

livsforsikringsselskabet og pensionskassen give pensionisten en

opgørelse, der viser størrelsen af de indbetalte bidrag til

SAP, og af den livsvarige pensionsret, som er erhvervet herved.

Pensionsinstituttet skal kunne specificere, hvilke

yderligere pensionsrettigheder, der opnås som følge af bidrag

til SAP. Det skal ske efter anmodning fra pensionisten, og det skal altid

oplyses i forbindelse med påbegyndelsen af udbetaling af

SAP-pensionen.

Særligt vedr. SAP-bidrag til ATP

75.

Hvis førtidspensionisten har

valgt at lade kommunen indbetale bidraget til ATP, indgår og investeres

de indbetalte beløb på særskilte konti, der administreres

sammen med Den Særlige Pensionsopsparing, se ATP-lovens kapitel 5 c.

Dette sker af administrative hensyn. Der er dog tale om to særskilte

ordninger med forskelligt indhold, som ikke hæfter for hinanden, men af

driftsøkonomiske årsager administreres og forvaltes sammen.

Bidragets størrelse

76.

Bidraget på årsbasis er

fastsat i pensionslovens § 49, stk. 1, nr. 14. Bidraget reguleres med

satsreguleringsprocenten.

Pensionisten indbetaler 1/3 af bidraget, som kommunen

tilbageholder ved udbetaling af pensionen. Kommunen betaler 2/3 af bidraget,

som refunderes af staten. Pensionistens andel og kommunens andel af bidraget

nedrundes til nærmeste kronebeløb.

Minimumsgrænse

77.

Der indbetales ikke bidrag for en

måned, hvis førtidspensionen er mindre end pensionistens andel

af bidraget. Bidraget skal således kunne rummes i

førtidspensionen. Førtidspensionisten har således ikke

mulighed for at betale sin andet af bidraget af andre midler og dermed

opnå ret til, at kommunen indbetaler et fuldt bidrag til ordningen.

Skift af pensionsinstitut

78.

Pensionisten kan beslutte, at bidraget

fremover skal indbetales til et andet pensionsinstitut end det hidtidige.

Pensionisten skal give kommunen meddelelse herom. Bidragsindbetalingen til

det ønskede selskab finder sted fra den 1. i måneden efter, at

der er forløbet en måned fra, at kommunen har modtaget

meddelelsen om det ønskede skifte af institut.

Ophør med indbetaling

79.

Bidragsindbetalingen ophører

med virkning fra den 1. i måneden efter pensionisten fylder 65 år

(67 år).

I tilfælde af pensionistens død standser

indbetalingen med virkning fra den 1. i måneden efter pensionistens

død.

Hvis førtidspensionisten ønsker at

ophøre med at betale bidrag til SAP, skal pågældende give

kommunen meddelelse herom. Bidragsbetalingen ophører med virkning fra

den 1. i måneden efter, at der er forløbet en måned fra,

at kommunen har modtaget meddelelsen.

Skilsmisse m.v.

80.

Rettigheder i SAP skal ikke deles

mellem ægtefællerne i tilfælde af skilsmisse m.v., men

udtages forlods af ejerægtefællen. Baggrunden herfor er, at der

er tale om en ordning med betydelig offentlig støtte, som sigter

på at forbedre vilkårene for førtidspensionister ved

overgang til folkepension. Ordningen vil kun i begrænset omfang kunne

opfylde sit formål, hvis rettighederne i ordningen skulle deles. Hertil

kommer, at ægtefællen typisk vil have egen pensionsordning. Der

sker heller ikke deling af rettigheder i en arbejdsmarkedspensionsordning i

tilfælde af skilsmisse m.v.

Udbetaling af Den Supplerende

Arbejdsmarkedspension

SAP-bekendtgørelsen:

§ 11.

Ved det fyldte 65.

år, eller 67. år hvis personen er født før 1. juli

1939, konverteres indeståendet på førtidspensionistens

konto i ATP, jf. § 4, stk. 1, nr. 1, til en livsvarig pensionsret i ATP.

Pensionen udbetales efter de regler, der gælder for udbetaling af

tillægspension efter § 9 i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

§ 12.

Udbetaling

af en livsvarig pensionsret, der er erhvervet ved indbetaling af bidrag til

et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse kan udbetales med virkning

fra den 1. i måneden efter førtidspensionisten fylder 65

år, eller 67 år hvis personen er født før 1. juli

1939.

Stk. 2.

Pensionen udbetales i øvrigt efter

de regler, der gælder for andre løbende, livsvarige

pensionsudbetalinger i det pågældende livsforsikringsselskab

eller pensionskasse.

§ 13.

Hvis den

pensionsret, der kan erhverves i ATP eller i et livsforsikringsselskab eller

i en pensionskasse er mindre end 100 kr. pr. måned, udbetales pensionen

som et éngangbeløb.

Stk. 2.

Hvis pensionsretten er en forhøjelse

af en eksisterende livsvarig pensionsret kan ATP, livsforsikringsselskabet

eller pensionskassen dog uanset stk. 1 vælge at udbetale pensionen som

en løbende livsvarig pension.

§ 14.

ATP,

livsforsikringsselskabet og pensionskassen skal efter anmodning eller mindst

en gang om året give pensionisten en opgørelse, der viser

indeståendet på kontoen eller de erhvervede

pensionsrettigheder.

Stk. 2.

I forbindelse med påbegyndelse af

udbetaling af pension eller i forbindelse med at pensionisten fylder 65

år, eller 67 år hvis pensionisten er født før 1.

juli 1939, skal ATP, livsforsikringsselskabet og pensionskassen give

pensionisten en opgørelse, der viser størrelsen af de

indbetalte bidrag til SAP, og af den livsvarige pensionsret, som er erhvervet

herved.

§ 15.

Ved

førtidspensionistens død før det fyldte 65. år,

eller 67. år hvis personen er født før 1. juli 1939,

udbetales indeståendet på førtidspensionistens

særskilte konto i ATP, jf. § 4, stk. 1, nr. 1, til boet.

Stk. 2.

Har førtidspensionisten valgt at

indbetale bidrag til SAP til et livsforsikringsselskab eller en

pensionskasse, jf. § 4, stk. 1, nr. 2, udbetales den opgjorte

værdi af de erhvervede pensionsrettigheder til boet eller til den

begunstigede ifølge pensionsaftalen med forsikringsselskabet eller

pensionskassen ved førtidspensionistens død før det

fyldt 65. år, eller 67. år hvis personen er født

før 1. juli 1939.

Stk. 3.

Udbetaling ved død, jf. stk. 1,

finder ikke sted, når førtidspensionisten er fyldt 65 år,

eller 67 år hvis personen er født før 1. juli 1939.

81.

Udbetaling af alderspension fra SAP

kan begynde med virkning fra den 1. i måneden efter

førtidspensionisten fylder 65 år (67 år). Udbetalingen

sker månedsvis.

Udbetaling fra ATP

82.

Når førtidspensionisten

fylder 65 år (67 år), konverteres indeståendet på

kontoen i SAP til en pensionsret i ATP-ordningen. Pensionsretten erhverves

efter regler, der fremgår af ATP-ordningens pensionsgrundlag, der er

anmeldt til Finanstilsynet.

Størrelsen af den pensionsret, som

pågældende har erhvervet, specificeres i forbindelse med

påbegyndelsen af udbetalingerne.

Udbetaling af pension fra ATP sker efter reglerne i lov om

ATP.

Den pensionsret, der erhverves for midler i SAP, medregnes

ikke ved opgørelsen af, om en efterladt ægtefælle eller

børn er berettiget til dødsfaldssummer i den almindelige

ATP-ordning. Tilsvarende skal der ikke betales bidrag til

ægtefælledækning ved erhvervelsen af den nævnte

pensionsret i ATP. Da ATP-bidrag bliver obligatorisk for

førtidspensionister, der tilkendes førtidspension efter de nye

regler fra 1. januar 2003 vil mange førtidspensionister på dette

grundlag således optjene ret til ATP-ordningens

dødsfaldssummer.

Udbetaling fra et livsforsikringsselskab eller en

pensionskasse

83.

Hvis bidraget til SAP er anvendt til

at forhøje en eksisterende livsvarig pensionsret i et

livsforsikringsselskab eller pensionskasse, skal det ved påbegyndelsen

af pensionsudbetalingerne specificeres, hvilke pensionsrettigheder, der er

optjent som følge af bidrag til SAP.

Udbetaling som éngangsbeløb

84.

Hvis den livsvarige pensionsret i

medfør af SAP er mindre end 100 kr. månedlig udbetales den som

et engangsbeløb.

Hvis pensionsretten er en forhøjelse af en

eksisterende livsvarig pensionsret, kan ATP, livsforsikringsselskabet eller

pensionskassen dog vælge at udbetale pensionen som en løbende

livsvarig pension.

Ingen udbetaling ved dødsfald når

pensionisten er fyldt 65 år

85.

SAP ordningen er en ren

alderspensionsordning uden supplerende ydelser knyttet hertil. Der sker

således ikke udbetaling af nogen form for dødsfaldsydelser (fx

ægtefællepension, børnepension, udbetalinger til boet

m.v.), hvis pensionisten er fyldt 65 år (67 år) ved

dødsfaldet.

Udbetaling ved pensionistens dødsfald før

det fyldte 65. år

86.

Dør pensionisten før det

65. år (67. år) udbetales det indestående beløb

på kontoen i ATP eller den opgjorte værdi af de erhvervede

pensionsrettigheder, når det drejer sig om et livsforsikringsselskab

eller en pensionskasse, til boet eller til den begunstigede ifølge

pensionsaftalen med livsforsikringsselskabet eller pensionskassen.

Udbetalingen omfatter således både den del af

bidraget, som pensionisten selv har betalt, den del der er finansieret af

kommunen (staten) samt værdiforøgelsen.

Beskatning af indbetalinger og udbetalinger

87.

SAP behandles skattemæssigt og

med hensyn til arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) på samme måde som

arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger og ATP-ordningen.

SAP behandles således efter reglerne om

pensionsordninger med løbende udbetalinger i de tilfælde, hvor

udbetalingerne er løbende. Ved en éngangsudbetaling betales 40

pct. i afgift heraf.

Indbetalinger til SAP skal ikke medregnes til den

skattepligtige indkomst (der er bortseelsesret), og der skal betales

AM-bidrag af indbetalingerne, svarende til hvad der gælder for

arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger og ATP-ordningen.

Bortseelsesretten gælder uanset, om

førtidspensionisten vælger, at ATP, et livsforsikringsselskab

eller en pensionskasse skal administrere ordningen. Hvis

førtidspensionisten vælger en pensionskasse eller et

livsforsikringsselskab til at administrere ordningen, er bortseelsesretten

dog betinget af, at pensionskassen er omfattet af § 3 og

forsikringsselskabet af pensionsbeskatningslovens § 4.

Kapitel 5

Årlig fastsættelse, omregning, bortfald,

tilbagebetaling m.v.

Uændrede regler

88.

Lovens regler (§ 39 og

§§ 40-42) om årlig fastsættelse og omregning, bortfald af

pension, oplysningspligt og tilbagebetaling af pension er videreført

indholdsmæssigt uændret.

Der henvises til vejledningen om social pension af 10.

marts 1998, punkt 180-194 og punkt 196.

Hvilende pension

Loven:

§ 43 a.

Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at retten til

førtidspension efter § 16 skal være hvilende.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan træffe

afgørelse om, at førtidspensionen inddrages i tilfælde,

hvor pensionisten ikke medvirker til de nødvendige

undersøgelser, jf. kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration

på det sociale område, optræning eller andre

foranstaltninger, der må antages mere varigt at kunne forbedre

arbejdsevnen væsentligt.

89.

Lovens § 43 a, stk. 1,

viderefører uændret reglen om, at en førtidspension kan

gøres hvilende uden tidsmæssig begrænsning. Der henvises

til punkt 205 i vejledningen om social pension af 10. marts 1998 med den

tilføjelse, at førtidspension siden den 1. januar 1999 har

kunne gøres hvilende tidsubegrænset. At bestemmelsen ikke

angiver en øvre grænse for, hvor længe pensionen kan

gøres hvilende, udelukker ikke, at kommunen kan beslutte inden for

hvilket tidsrum, pensionen skal være hvilende.

Kommunen kan efter lovens § 20, stk. 1,

fastsætte en frist for genoptagelse af en sag. En tidligere fastsat

frist fastholdes uafhængigt af om førtidspensionen i

mellemtiden er gjort hvilende. Udløber fristen i den periode, hvori

den pågældende fx har beskæftigelse i et fleksjob,

fastsættes en eventuel ny frist på baggrund af en samlet

vurdering af sagen.

Lovens § 43 a, stk. 2, viderefører reglen om,

at kommunen kan bestemme, at førtidspension inddrages i de

tilfælde, hvor en person ikke medvirker til de nødvendige

undersøgelser, optræning eller andre foranstaltninger, der

må antages mere varigt at kunne forbedre arbejdsevnen væsentligt,

se kapitel 3 i retssikkerhedsloven.

Frakendelse af førtidspension

Loven:

§ 44.

Kommunalbestyrelsen skal

træffe afgørelse om frakendelse af førtidspension, hvis

der er sket en væsentlig forbedring af arbejdsevnen, som

medfører, at pensionisten vedvarende kan være

selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. I den forbindelse

træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, hvorvidt pensionen

skal bevares i indtil 3 måneder efter det tidspunkt, fra hvilket

frakendelse efter 1. pkt. kan ske.

Stk. 2.

Pensionisten kan selv rejse sag om

frakendelse af pension.

Stk. 3.

Efter det fyldte 60. år kan pension

uden pensionistens samtykke ikke frakendes.

90.

Når en pension er tilkendt, kan

der senere opstå spørgsmål om frakendelse.

Spørgsmålet om frakendelse kan rejses af

kommunen eller af pensionisten selv.

Kommunen skal holde sig underrettet om pensionistens

forhold med henblik på at kontrollere, om der fortsat er ret til den

tilkendte pension.

Kommunen skal træffe afgørelse om frakendelse

af pension, hvis der er sket en væsentlig forbedring af arbejdsevnen,

som medfører, at pensionisten vedvarende kan være

selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

Hvis en pensionist mod forventning er blevet i stand til

at arbejde i større omfang end forudsat ved tilkendelsen af

førtidspension, og pensionisten gennem en længere periode derved

har vist, at arbejdsevnen er blevet forbedret, skal kommunen tage sagen op

med henblik på en vurdering af pensionistens arbejdsevne.

Kommunen skal således foretage en konkret

helhedsvurdering af, om pensionisten er blevet i stand til at udføre

konkret specificerede arbejdsfunktioner (fx i et fleksjob) og derved

vedvarende opnå indtægt til selvforsørgelse, se punkt 7 og

8.

91.

Hvis kommunen træffer

afgørelse om, at pensionen skal frakendes, træffes der samtidig

afgørelse om, fra hvilket tidspunkt dette skal ske.

Ved frakendelse kan det besluttes, at pensionen bevares i

3 måneder fra afgørelsestidspunktet.

92.

Efter lovens § 44, stk. 3, kan

pensionen ikke frakendes efter pensionistens fyldte 60. år, medmindre

pensionisten samtykker.

Ordning for tilbagebetaling

Loven:

§ 47. Krav på pension kan ikke gøres

til genstand for udlæg eller andre former for retsforfølgning,

medmindre der er forløbet tre måneder fra den dag,

beløbet kunne kræves udbetalt. Aftaler om sådanne krav er

ugyldige.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal gennemføre

tilbagebetalingskrav efter §§ 42 og 43, stk. 1, ved en betalingsordning,

som fastsættes under hensyn til, hvad pensionisten kan betale uden at

komme til at mangle det nødvendige til sit eget eller familiens

underhold.

Stk. 3. Der er udpantningsret for tilbagebetalingskrav

efter § 42 og § 43, stk. 1, hvis en pensionist, som har

betalingsevne, ikke overholder en betalingsordning efter stk. 2.

93.

Reglerne om en tilbagebetalingsordning

omfatter såvel folkepensionister som alle førtidspensionister,

dvs. både personer der har fået tilkendt førtidspension

efter de indtil 1. januar 2003 gældende regler, og personer der har

fået tilkendt førtidspension efter de fra 1. januar 2003

gældende regler.

94.

Tilbagebetalingskrav for

uretmæssig oppebåret pension efter lovens § 42 og

tilbagebetalingskrav for personlige tillæg ydet med

tilbagebetalingspligt efter lovens § 43, stk. 1, gennemføres

efter lovens § 47, stk. 2, ved en betalingsordning, som kommunen

fastsætter ud fra en vurdering af, hvad pensionisten kan betale, uden

at den pågældende kommer til mangle, hvad der må anses for

nødvendigt til sit eget og familiens underhold.

95.

Efter lovens § 47, stk. 3, kan

kommunen kun benytte retten til udpantning for tilbagebetalingskrav, hvis der

er fastsat en tilbagebetalingsordning efter stk. 2, som pensionisten ikke

overholder, selv om pågældende er i stand til det. Det betyder,

at kommunen, når den benytter udpantningsretten, fortsat skal sikre

sig, at pensionisten i overensstemmelse med stk. 2 har det til sin

rådighed, som må anses for nødvendigt til den

pågældendes og familiens underhold.

Efterlevelsespension

96.

Ret til efterlevelsespension efter

lovens § 48 gælder også for førtidspensionister, der

har fået tilkendt pension efter de fra 1. januar 2003 gældende

regler.

Kapitel 6

Beløb og regulering

Aktuelle satser

Loven:

§ 49.

Ved fastsættelse

af pension anvendes følgende beløb:

1) Grundbeløb efter § 12 udgør 51.144 kr.

årligt.

2) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for

grundbeløb efter § 27, stk. 5, udgør 217.300 kr.

3) Pensionstillæg efter § 12 udgør for enlige 51.480

kr. årligt og for gifte og samlevende 24.024 kr. årligt.

4) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for en

ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social pension, jf.

§ 29, stk. 5, 1. pkt., udgør halvdelen af dennes indtægt op

til 150.000 kr.

5) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for

pensionstillæg efter § 29, stk. 7, udgør 47.900 kr. for

enlige og 96.200 kr. for gifte og samlevende.

6) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for personligt

tillæg og helbredstillæg efter § 29, stk. 8, udgør

13.800 kr. for enlige og 27.500 kr. for gifte og samlevende.

7) Formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg efter

§ 14 a udgør 50.100 kr.

8) Førtidspension efter § 16 udgør for enlige

152.880 kr. årligt og for gifte og samlevende 129.948 kr.

årligt.

9) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for

ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social pension, jf.

§ 32 a, stk. 4, udgør 129.948 kr.

10) Fradragsbeløbet i det samlede indtægtsgrundlag for

førtidspension efter § 32 a, stk. 7, udgør 52.000 kr. for

enlige og 82.600 kr. for gifte eller samlevende.

11) For en ægtefælle eller samlever, der er pensionist, kan

der maksimalt indgå 255.800 kr. i indtægtsgrundlaget. For en

ægtefælle eller samlever, der ikke er pensionist, kan der

maksimalt indgå 169.200 kr. i indtægtsgrundlaget.

12) Minimumsbeløb for udbetalt pension efter § 31, stk. 4,

udgør 1/40 af grundbeløbet.

13) Minimumsbeløb for udbetalt pension efter § 32 c, stk.

3, udgør 1/40 af førtidspensionen.

14) Bidraget til den supplerende arbejdsmarkedspension, jf. § 33

b, udgør 4.212 kr. årligt.

Stk. 2.

Ved fastsættelse af pensionen anses

gifte og samlevende som enlige, hvis samlivet mellem parterne er

ophævet. En person betragtes ikke som enlig, hvis

pågældende efter samlivets ophævelse, jf. 1. pkt., samlever

med en anden person end ægtefællen eller partneren.

Stk. 3.

De beløb, der er nævnt i stk.

1 samt §§ 69-72, reguleres én gang årligt den 1. januar med

satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen

sker 1. gang den 1. januar 2002.

Stk. 4.

De beløb, der er nævnt i stk.

1, nr. 1, 3, 8, 9 og 12-14, samt i §§ 69-72, afrundes til nærmeste

kronebeløb, der kan deles med 12. De beløb, der er nævnt

i stk. 1, nr. 2, 4-7, 10 og 11, afrundes til nærmeste

kronebeløb, der kan deles med 100.

Stk. 5.

Det beløb, der medfører, at

personligt tillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg

efter § 14 a nedsættes med 1 pct., jf. § 31, stk. 3, beregnes

som differencen mellem fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 5,

og fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 6, divideret med 100.

Der beregnes et beløb for enlige og et beløb for gifte og

samlevende.

97.

De beløb, der er angivet i

§ 49, stk. 1, er i 2001-niveau. Beløbene reguleres én gang

årligt med virkning fra 1. januar med satsreguleringsprocenten.

De regulerede beløb offentliggøres

årligt af Socialministeriet i en vejledning om regulering af satser

på det sociale område. Vejledningen udsendes i året forud

for det år, som de regulerede beløb vedrører.

Beregning af satsen for førtidspension for 2003

sker på følgende måde:

Satsen for førtidspension for en enlig i 2002:

157.008 kr.

Satsreguleringsprocenten for 2003: 3,2 pct.

Regulering af satsen: 157.008 kr. + (157.008 x 3,2/100) =

162.032 kr.

Afrunding af 162.032 kr. (deleligt med 12) = 162.036

kr.

De regulerede beløb afrundes efter reglerne i

lovens § 49, stk. 4.

Enlige

98.

Begrebet »enlig« i modsætning

til »samlevende/gift« er defineret i lovens § 49, stk. 2.

Ved samlevende forstås personer, der lever i et

samlivsforhold, hvor parterne gennem kontante bidrag, arbejde i hjemmet eller

på anden måde bidrager til den fælles husførelse.

Det er endvidere en betingelse, at samlivet kan sidestilles med

ægteskab eller registreret partnerskab.

En pensionist, der er gift eller registreret men ikke

samlevende med sin ægtefælle eller registrerede partner

betragtes som samlevende, hvis pågældende lever i et

ægteskabslignende forhold med en anden person. Det afgørende er

således ikke, om de to samlevende parter formelt ville kunne

indgå nyt ægteskab, men om der er tale om et samlivsforhold, der

kan sidestilles med ægteskab eller registreret partnerskab.

Hvis de pågældende personer (af andre

årsager fx søskende) efter dansk ret generelt er udelukket fra

at kunne indgå ægteskab efter lov om ægteskabs

indgåelse og opløsning, eller generelt er udelukket fra at lade

partnerskabet registrere efter lov om registreret partnerskab, er der ikke

tale om et forhold, der kan sidestilles med ægteskab eller registreret

partnerskab.

Kapitel 7

Klageadgang

Regler om klageadgang

99.

Reglerne om klageadgang fremgår

af retssikkerhedsloven. § 50, stk. 1, i lov om social pension indeholder

derfor kun en henvisning til retssikkerhedsloven. I denne vejledning

redegøres kort for klagereglerne. For en nærmere gennemgang af

klagereglerne henvises til Socialministeriets vejledning om lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område samt til

Den Sociale Ankestyrelses klagevejledning.

De fleste kommunale afgørelser inden for det

sociale område, herunder ydelser efter lov om social pension, kan ankes

til det sociale nævn, hvis afgørelser er endelige.

Den person, som afgørelsen vedrører, kan

klage over afgørelsen.

Det sociale nævns afgørelser kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed. Den Sociale Ankestyrelse kan

dog optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at

sagen har principiel eller generel betydning. Det er den person, som

afgørelsen vedrører, kommunen eller amtskommunen, der kan

anmode Ankestyrelsen om at optage sagen til behandling.

Uenighed mellem kommuner om deres forpligtigelser (fx

opholdskommuneforpligtigelsen) kan indbringes for det sociale nævn, som

den kommune, som forpligtigelsen gøres gældende mod,

hører under.

Uenighed om Den Sociale Sikringsstyrelses kompetence kan

indbringes for Den Sociale Ankestyrelse. Den person, som afgørelsen

vedrører, kommunen eller Den Sociale Sikringsstyrelse, kan indbringe

sagen for Den Sociale Ankestyrelse.

Den Sociale Sikringsstyrelses afgørelser om ret til

pension i udlandet efter lovens § 3, stk. 4, og lovens § 62, kan

indbringes for Den Sociale Ankestyrelse. Den person, som afgørelsen

vedrører, kan indbringe sagen.

Klagefrist og behandling af klagen

100.

Klage til det sociale nævn og

Den Sociale Ankestyrelse skal ske inden 4 uger efter, at klageren har

fået meddelelse om afgørelsen. Der kan ses bort fra, at fristen

ikke er overholdt, når der er særlig grund hertil. Det er

klageinstansen, der tager stilling til, om der er særlig grund til at

se bort fra, at klagefristen ikke er overholdt. Afgørelse om at se

bort for overskridelse af klagefristen kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

Inden en klage behandles, skal den myndighed, som har

truffet afgørelsen, vurdere, om der er grundlag for at give klageren

helt eller delvist medhold. Derfor skal en klage først afleveres til

den myndighed, som har truffet afgørelsen.

Kan myndigheden herefter give klager fuldt ud medhold,

sendes en ny afgørelse til klageren inden 4 uger efter, at klagen er

modtaget. Kan myndigheden kun give klageren delvist medhold, skal klageren

have skriftlig besked herom inden 4 uger efter, at klagen er modtaget.

Klageren får samtidig en frist på 14 dage til at meddele, om

klagen fastholdes. Hvis klageren fastholder klagen, sendes denne inden 14

dage til ankeinstansen med begrundelse for afgørelsen.

Hvis myndigheden vurderer, at afgørelsen ikke skal

ændres, sendes genvurderingen med begrundelse til ankeinstansen inden 4

uger efter, at klagen er modtaget.

Klage over sagsbehandlingen

101.

En klage over den måde, en sag

er blevet behandlet på i en kommune, fx over sagsbehandlingstiden eller

sagsbehandleren, indgives til borgmesteren eller kommunalbestyrelsen.

En klage over den måde en sag er blevet behandlet

på i det sociale nævn indgives til statsamtmanden.

Kapitel 8

Administration, finansiering m.v.

Kommunalbestyrelsens kompetence

102.

Lov om social pension administreres

af kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, se lovens § 57, samt punkt 236

i Socialministeriets vejledning om social pension af 10. marts 1998.

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om

tilkendelse og udbetaling af ydelser efter loven, herunder

fra hvilket tidspunkt en sag overgår til behandling efter

reglerne om førtidspension, se lovens § 18,

om at en sag direkte overgår til behandling efter reglerne om

førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag, hvis

personen alene ønsker, at der skal tages stilling til

spørgsmålet om førtidspension, se lovens § 17,

om betingelserne for tilkendelse, se lovens § 20, inddragelse,

se lovens § 43 a, stk. 2 eller frakendelse, se lovens § 44 er

opfyldt,

om en sag skal genoptages til vurdering på et senere fastsat

tidspunkt, se lovens § 20, stk. 1,

om retten til pension skal være hvilende, se lovens § 43

a, stk. 1,

om pension skal bevares i indtil 3 måneder efter det tidspunkt,

fra hvilket frakendelsen kan ske, se lovens § 44, stk.1.

I forbindelse med afgørelse om

førtidspension skal kommunerne og de sociale nævn en gang om

måneden indsende statistikoplysninger om afgørelsen til Den

Sociale Ankestyrelse. Oplysningerne skal gives på særlige

skemaer, som udsendes af Den Sociale Ankestyrelse. Der henvises til kapitel 9

i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 312 af 4. maj 2000 om

retssikkerhed og administration på det sociale område.

Den Sociale Sikringsstyrelse

Loven:

§ 62.

Direktøren for

Den Sociale Sikringsstyrelse kan udøve de beføjelser, som

kommunerne har efter denne lov vedrørende pension, der skal ydes efter

afsnit III, kapitel 3, i forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale

sikringsordninger på arbejdstagere og selvstændige

erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for

Fællesskabet. Det samme gælder for pension, der ydes efter regler

i overenskomster med andre stater.

Stk. 2.

Ved udøvelsen af de

beføjelser, der er nævnt i stk. 1, finder §§ 18 og 21 ikke

anvendelse på personer med bopæl i udlandet. Grundlaget for

afgørelsen om førtidspension, jf. § 19, skal bestå

af redegørelser for de forhold og omstændigheder, som kan

oplyses af de udenlandske pensionsmyndigheder.

Stk. 3.

Socialministeren fastsætter

nærmere regler om varetagelse af administration af pension for

personer, der har bopæl i udlandet, herunder regler om

overførsel af kommunernes kompetence til Den Sociale

Sikringsstyrelse.

103.

Kommunernes beføjelser til at

behandle sager om social pension er for personer med fast bopæl i

udlandet overført til Den Sociale Sikringsstyrelse, se

bekendtgørelsens § 45.

Den Sociale Sikringsstyrelses kompetence

104.

Kommunernes kompetence i enkeltsager

om pension efter EF-forordning nr. 1408/71 og konventioner/overenskomster,

som Danmark har indgået med andre lande, varetages af Den Sociale

Sikringsstyrelse, når det drejer sig om personer, der har fast

bopæl i udlandet.

Kommunernes kompetence i sager om social pension varetages

i øvrigt af Den Sociale Sikringsstyrelse, når de angår

pension til personer med fast bopæl i udlandet. Når en pensionist

eller pensionsansøger flytter til udlandet, skal den hidtidige

bopælskommune indsende pensionssagen til Den Sociale Sikringsstyrelse,

se bekendtgørelsens § 12. Sikringsstyrelsen har ingen

beføjelser hvad angår pensionister med midlertidigt ophold i

udlandet.

Om Sikringsstyrelsens kompetence i øvrigt henvises

til punkt 243-245 i Socialministeriets vejledning om social pension af 10.

marts 1998.

Ligesom kommunerne og de sociale nævn skal Den

Sociale Sikringsstyrelse indsende statistikoplysninger om tilkendelser af

førtidspension til Den Sociale Ankestyrelse, se punkt 102.

Ansøgning og sagsbehandling

Bekendtgørelsen:

§ 47.

For personer med fast

bopæl i udlandet anses en pensionssag for påbegyndt den dato,

hvor ansøgning om pension indgives til Den Sociale Sikringsstyrelse

eller til rette myndighed i bopælslandet.

Stk. 2.

Den Sociale Sikringsstyrelse skal angive

den dato, hvor Den Sociale Sikringsstyrelse har modtaget ansøgningen

fra ansøgeren eller fra rette myndighed i bopælslandet, og

meddele denne til ansøgeren. Dette gælder dog ikke

ansøgninger om personligt tillæg efter lovens § 14 og

helbredstillæg efter lovens § 14 a.

§ 48.

Reglerne i

bekendtgørelse nr. 543 af 28. maj 2002 om beskrivelse, udvikling og

vurdering af arbejdsevne finder anvendelse i sager om førtidspension

for ansøgere med bopæl i udlandet med undtagelse af § 7,

stk. 1, § 7, stk. 4, § 9, og § 10.

Stk. 2.

§ 7, stk. 8, i bekendtgørelse

nr. 543 af 28. maj 2002 om beskrivelse, udvikling og vurdering af

arbejdsevne, finder ikke anvendelse i de tilfælde, hvor det efter en

samlet faglig vurdering af grundlaget for en afgørelse om

førtidspension efter lovens § 19 vurderes, at betingelserne for

tilkendelse af førtidspension er opfyldt.

§ 49.

Grundlaget for

afgørelse om førtidspension til personer med fast bopæl i

udlandet skal udarbejdes efter reglerne i lovens § 19, stk. 1, ud fra de

forhold og omstændigheder, der kan oplyses af de udenlandske

pensionsmyndigheder og af ansøgeren.

105.

Påbegyndelse af en pensionssag

for personer med fast bopæl i udlandet er ikke reguleret af lovens

§ 18, men af lovens § 62, stk. 2. Pensionssagen anses for

påbegyndt den dato, hvor ansøgning om pension indgives til Den

Sociale Sikringsstyrelse eller til rette myndighed i udlandet, se

bekendtgørelsens § 47, stk. 1.

Den Sociale Sikringsstyrelse skal give meddelelse tilbage

til ansøgeren om hvilken dato, ansøgningen er modtaget i

Sikringsstyrelsen.

Når ansøgning er modtaget, indhenter Den

Sociale Sikringsstyrelse de dokumenter, der er nødvendige for at

træffe en korrekt afgørelse. Vurderingsgrundlaget består

af de dokumenter, der foreligger fra den udenlandske myndighed samt

oplysninger fra ansøgeren.

3-måneders fristen i lovens § 21 finder ikke

anvendelse for personer med bopæl i udlandet, se lovens § 62, stk.

2.

Arbejdsevne-bekendtgørelsen finder anvendelse i

sager om førtidspension for ansøgere med bopæl i

udlandet, se bekendtgørelsens § 48, stk. 1.

Den Sociale Sikringsstyrelse skal behandle sagen efter

reglerne i arbejdsevne-bekendtgørelsen, der også finder

anvendelse for personer med bopæl i udlandet. Der gælder dog

visse undtagelser, som vedrører samarbejdet med borgeren

(arbejdsevne-bekendtgørelsens § 7, stk. 1),

iværksættelse af aktiviteter til afklaring eller forbedring af

borgerens arbejdsevne (arbejdsevne-bekendtgørelsens § 7, stk. 4

og § 9) samt visitation til fleksjob

(arbejdsevne-bekendtgørelsens § 10).

Samarbejdet med borgeren

106.

Redegørelsen for borgerens

arbejdsevne skal udarbejdes i samarbejde med borgeren, og borgerens

opfattelse af forholdene skal fremgå af sagen.

Den Sociale Sikringsstyrelses kontakt med borgeren i

udlandet vil overvejende være skriftlig. På grund af afstand og

sproglige barrierer mv. vil Sikringsstyrelsen sjældent kunne få

et samarbejde med borgeren, som det vil være tilfældet i en

kommune, hvor der opnås et indgående kendskab til borgeren.

Sikringsstyrelsen er derfor undtaget fra reglen i

arbejdsevne-bekendtgørelsens § 7, stk. 1, om at udarbejdelsen og

anvendelsen af ressourceprofilen skal tage udgangspunkt i en samtale med

borgeren.

Iværksættelse af aktiviteter

107.

Den Sociale Sikringsstyrelse kan i

modsætning til kommunerne ikke iværksætte aktiviteter med

henblik på at afklare eller forbedre borgerens arbejdsevne, fx ved

arbejdsprøvning i bopælslandet. Sikringsstyrelsen kan heller

ikke visitere personer i udlandet til fleksjob. Behandlingen og

afgørelsen af sager i Sikringsstyrelsen sker derfor normalt på

grundlag af den situation, borgeren aktuelt er i, og udviklingsaspektet i

sagsbehandlingen kan ikke indgå med samme vægt.

Sikringsstyrelsen er derfor også undtaget fra

reglerne i arbejdsevne-bekendtgørelsens § 7, stk. 4 samt

§§ 9 og 10, som forpligter kommunen til at iværksætte

aktiviteter eller visitere til fleksjob.

Tilvejebringelse af vurderingsgrundlag

108.

Grundlaget for afgørelse om

førtidspension til personer med bopæl i udlandet skal udarbejdes

efter reglerne i lovens § 19, stk. 1, ud fra de forhold og

omstændigheder, der kan oplyses af den udenlandske pensionsmyndighed og

af ansøgeren, se lovens § 62, stk. 2, og bekendtgørelsens

§ 49.

Sikringsstyrelsen skal tage stilling til hvilke

oplysninger, der skal indhentes fra den udenlandske pensionsmyndighed og

ansøgeren til brug ved beskrivelse og vurdering af elementerne i

ressourceprofilen efter arbejdsevne-bekendtgørelsens § 6.

Sikringsstyrelsen retter således som udgangspunkt ikke direkte

henvendelse til læger, revalideringsinstitutioner m.v. i

bopælslandet, men anmoder pensionsmyndigheden i bopælslandet

eller ansøgeren om at indhente yderligere oplysninger.

Det følger af de særlige forhold i sager om

førtidspension til personer med fast bopæl i udlandet, at

borgerens ressourceprofil typisk ikke vil kunne beskrives og vurderes lige

så indgående som i danske kommuner. Visse elementer i

ressourceprofilen fx sociale kompetencer vil kun vanskeligt lade sig beskrive

og vurdere skriftligt. Sikringsstyrelsen skal tilstræbe at udarbejde en

så fyldestgørende redegørelse for ansøgerens

arbejdsevne som muligt.

Som et led i førtidspensionsreformen har borgeren

fået en mere aktiv rolle i tilvejebringelsen af vurderingsgrundlaget,

hvilket også omfatter ansøgere med fast bopæl i udlandet.

Borgeren har pligt til at medvirke ved oplysningen af sin sag, herunder

bidrage til udarbejdelse af en ressourceprofil. Borgeren kan ligeledes

pålægges selv at fremskaffe oplysninger til brug for beskrivelsen

og vurderingen af den pågældendes arbejdsevne. Sikringsstyrelsen

vurderer i hvert enkelt tilfælde hvilke oplysninger, ansøgeren

skal bidrage med eller fremskaffe. Bidrager borgeren ikke aktivt til sagens

oplysning, kan der indtræde processuel skadevirkning.

Vurdering, partshøring og afgørelse

109.

Borgerens arbejdsevne skal vurderes

på grundlag af ressourceprofilen sammenholdt med mulighederne på

arbejdsmarkedet, se lovens § 16 og arbejdsevne-bekendtgørelsens

§ 8.

Den Sociale Sikringsstyrelse foretager en vurdering af

ansøgers beskæftigelsesmuligheder efter danske regler, dvs. en

vurdering som om ansøgeren var bosat i Danmark. Sikringsstyrelsen

tager således stilling til, om ansøger efter danske regler fx

efter arbejdsprøvning, revalidering vil have mulighed for at blive

selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde, eller om

ansøger ville have mulighed for at opnå selvforsørgelse i

fleksjob.

Den Sociale Sikringsstyrelse skal som i andre

førtidspensionssager efter arbejdsevne-bekendtgørelsens

§ 7, stk. 8 forelægge den samlede beskrivelse og vurdering af

arbejdsevnen for borgeren. Er borgeren uenig i vurderingen af arbejdsevnen,

skal dette fremgå af sagen.

Sikringsstyrelsen kan dog undlade at forelægge den

samlede beskrivelse og vurdering af arbejdsevnen for borgeren, såfremt

betingelserne efter loven § 19 er opfyldt på det foreliggende

grundlag, se bekendtgørelsens § 48, stk. 2.

Inden Den Sociale Sikringsstyrelse træffer

afgørelse, skal borgeren have tilbud om i et møde at udtale sig

over for den eller de personer, der skal træffe afgørelsen, se

lovens § 20, stk. 3. Der er tale om et tilbud, som borgeren frit kan

vælge at tage imod eller ej. Vælger borgeren ikke at tage imod

tilbuddet om et møde, kan borgeren redegøre for sine

synspunkter ved anvendelse af andre kommunikationsmidler, og disse

synspunkter skal indgå i sagsbehandlingen. Udgifter forbundet med at

tage imod tilbuddet er for egen regning.

Træffes der afgørelse om tilkendelse af

førtidspension, skal der samtidig træffes afgørelse om

ansøgningsdatoen.

Finansiering

110.

Lovens regler om finansiering

(§§ 52-54) føres uændret videre. Staten refunderer 35 pct.

af kommunernes udgifter til førtidspension. Der henvises i

øvrigt til kapitel 9 i Socialministeriets vejledning om social pension

af 10. marts 1998.

Socialministeriet, den 23. oktober

2002

Henriette Kjær

/Mikael Lynnerup Kristensen

Bilag 1-5

Bilag 1-5 udelades her, da indholdet findes i

Lovtidende

Bilag 1:

Lov om social pension

Bilag 2:

Bekendtgørelse om social pension (Førtidspension og

folkepension)

Bilag 3:

Bekendtgørelse om beskrivelse, udvikling og vurdering af

arbejdsevne

Bilag 4:

Bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for modtagere af

førtidspension

Bilag 5:

Bekendtgørelse om Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for

Førtidspensionister

Bilag 6

Stikordsregister

Registret henviser til punkter i vejledningen

A

Afgørelse

31

- afslag på førtidspension

13, 31

- begrundelse

36

- frist for afgørelse

33

- påbegyndelse af sag

12

- tilkendelse af førtidspension

31

- ved ansøgning

13

Afrunding

51

Aktieindkomst

43

Aktindsigt

34

Aktivering

5

Aktivloven

2, 27

Alvorlig lidelse

11, 12, 33

- sagsbehandling

19 ff

Ansøgning

13

- sagsbehandling

19 ff

Arbejdsevne

5, 7 ff, 19 ff, 31

- forbedring af

11

- varigt nedsat

11

Arbejdsevnemetoden

19 ff

Arbejdsidentitet ressourceprofil

22

Arbejdsmarkedet

7, 10, 20 ff

- lokalt

10

- regionalt

10

- samarbejdspartnere

10

- strukturproblemer

10

Arbejdsmarkedsbidrag

38

Arbejdsmarkedserfaring ressourceprofil

22

Arbejdsopgaver

7, 10

Arbejdsrelevante ønsker ressourceprofil

22

ATP-bidrag

64-66

- frivillig indbetaling

65, 66

- obligatorisk indbetaling

64, 66

B

Barrierer

20 ff, 31

Begrundelse

36

Beregning af førtidspension (se også

Indtægtsgrundlag)

56, 59

Beskrivelse af ressourcer

25

Bidrag til pensionsordninger

38

Bisidder

24, 32

Bolig og økonomi ressourceprofil

22

Boligstøtte

2

Bopælskravet

4

Borgerens medvirken

15, 24, 30

Bortfald af pension

88

Bruttoficering

2

Brøkpension

4

Børnetilskud

2

D

Deltidsbeskæftigelse

8

Dokumentationsgrundlag

13, 18 ff

E

Efterlevelsespension

96

Enlige

98

F

Faglig forklaring

18, 30

Finansiering

110

Fleksjob

8 ff, 31

Frakendelse af pension

90, 91, 92

Fratrædelsesgodtgørelse

38

Fremmøde

32

Frist for afgørelse

33

Frivilligt arbejde

31

Fuldtidsbeskæftigelse

8

Første pensionsberegning

46, 53

G

Genoptagelse

11, 31

- sagsbehandling

19 ff

H

Helbred ressourceprofil

22

Helhedsvurdering

12, 14

Hvilende pension

89

I

Ikrafttrædelse

2

Inddragelse af pension

89

Indfødsret

4

Indlæringsevne ressourceprofil

22

Indtægtsgrundlag

37 ff,

- afrunding

51

- aktieindkomst

43

- beløbsgrænse for ægtefælle/samlever

50

- brøkpension

55

- eksempler på beregning

59

- fradrag i

49

- fradragsbeløb

52

- fradragsbeløb (særligt fradrag for gifte/samlevende)

50

- indtægter, der ikke indgår

45

- indtægtsperiode

46

- kapitalindkomst

42

- personlig indkomst

38

- regulering

47, 52

- udenlandske indtægter

48

- vederlag

44

Interesser ressourceprofil

22

J

Jobfunktioner

10, 31

K

Kapitalafkastordningen

41

Kapitalindkomst

42

Kommunalbestyrelsens kompetence

102

Kontanthjælp

4

Klage

14, 30, 99

- indgivelse af klage

100

- frist

100

- sagsbehandlingstid

101

L

Ledighedsydelse

10

M

Medinddragelse af borgeren

24, 30

Merudgifter

2, 6, 9

Minimumsbeløb for udbetalt pension

57

Modregning

57

N

Nedsættelse af førtidspension

50, 54

O

Omregning af pension

88

Omstillingsevne ressourceprofil

22

Oplysning af sagen

15, 17 ff, 27 ff

Oplysningspligt

24, 88

Optjeningsprincippet

4

Ordinær beskæftigelse

8, 31

Overenskomsternes sociale kapitler

8

Overgang til folkepension

5, 61

Overgangsregel

2

P

Partshøring

35

Pensionsbegrebet

3

PensionsInfo

33

Personlig indkomst

38

Personlige tillæg

4

Præstationsforventninger ressourceprofil

22

Påbegyndelse af sag

12

- ved genoptagelse

12

R

Ressourceprofil

22 ff

Ressourcer

7 ff, 19 ff, 31

Restitution

9

Retssikkerhedsloven

14 ff

Revalidering

5

S

Sagsbehandling

12, 18 ff

Sagsbehandlingstid

33

Samarbejdspartnere

10, 28, 31

Samtykke

16

Satser

97

Selvforsørgelse

7 ff, 31

Serviceloven

2

Sikringsstyrelsen

- kompetence

103, 104

- regulering

48

- sagsbehandling

105 ff

- udbetaling af pension

62

Sociale kompetencer ressourceprofil

22

Sociale netværk ressourceprofil

22

Socialfaglig vurdering

25

Starthjælp

4

Supplerende Arbejdsmarkedspension (SAP)

67 ff

- beskatning

87

- betingelser for livsforsikringsselskab/pensionskasse

72

- bidragets størrelse

76

- dødsfald

85, 86

- indbetaling af bidrag

73, 75

- information om optjente rettigheder

74

- kontakt mellem kommune og pensionsinstitut

73

- minimumsgrænse

77

- ophør med indbetaling

79

- pensionsbeskatningsloven

72

- påbegyndelse af indbetaling

70

- skift af pensionsinstitut

78

- skilsmisse m.v.

80

- tilmelding

68, 69

- udbetaling af SAP

82, 83, 84

- valgfrit pensionsinstitut

71, 72

Supplerende hjælp

4

T

Tilbagebetaling

88

Tilbagebetalingsordning

93, 94, 95

Tilkendelse af førtidspension

6 ff,

Tilkendelseskriterium

2

U

Udbetaling af pension

57, 58, 60,

Udviklingsmuligheder

20 ff, 31

Uddannelse ressourceprofil

22

V

Varig nedsat arbejdsevne

11

Vederlag

44

Virksomhedsskatteordningen

40

Y

Ydelsesniveau

2

Ydelsesstruktur

2

Å

Årlig fastsættelse

88

Bilag 7

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelsen henviser til punkter i

vejledningen

Indledning

Forord

1

Lovændringer

2

Kapitel 1

Almindelige betingelser m.v.

Pensionsbegrebet

3

Hovedbetingelser og optjeningsprincippet

4

Kapitel 2

Førtidspension

Det nye førtidspensionssystem

5

Tilkendelse af førtidspension

6

Arbejdsevne

7

Selvforsørgelse

8

Ressourcer

9

Arbejdsmarkedet, arbejdsopgaver og jobfunktioner

10

Varig nedsættelse af arbejdsevnen

11

Påbegyndelse af sag om førtidspension

12

Ansøgning om førtidspension

13

Sagsbehandling

Helhedsvurdering

14

Oplysning af sagen

15

Samtykke

16

Hvilke oplysninger skal indhentes

17

Grundlaget for afgørelser om førtidspension

18

Arbejdsevnemetoden

19

Beskrivelse og vurdering af ressourcer m.v.

21

Ressourceprofilen

22

Udarbejdelse af ressourceprofilen

23

Medinddragelse af borgeren

24

Adskillelse mellem beskrivelse og vurdering

25

En løbende, fremadrettet proces

26

Indhentelse af oplysninger

27

Ressourceprofilen forelægges for borgeren

30

Den samlede vurdering af arbejdsevnen og afgørelse om

førtidspension

31

Borgerens medvirken og ret til fremmøde

32

Frist for afgørelse

33

Aktindsigt, partshøring og begrundelse

Aktindsigt

34

Partshøring

35

Begrundelse

36

Kapitel 3

Beregning af førtidspension

Indtægtsgrundlaget ved beregning af førtidspension

37

Personlig indkomst

38

Skatteordninger for selvstændige

39

Virksomhedsskatteordningen

40

Kapitalafkastordningen

41

Kapitalindkomst

42

Aktieindkomst

43

Vederlag

44

Indtægter, der ikke indgår i indtægtsgrundlaget

45

Indtægtsperiode, der ligger til grund for opgørelsen af

indtægtsgrundlaget

46

Regulering af indkomst i indtægtsgrundlaget til aktuelt niveau

47

Udenlandske indtægter, der indgår i

indtægtsgrundlaget

48

Fradrag ved opgørelse af indtægtsgrundlaget

49

Særligt fradrag for pensionister, der er gift eller samlevende

50

Afrunding

51

Fradrag før nedsættelse af førtidspension

52

Den første pensionsberegning

53

Nedsættelse af pensionen indtægtsregulering

54

Indtægtsopgørelsen ved beregning af brøkpension

55

Skematisk oversigt over fremgangsmåden ved opgørelse af

indtægtsgrundlaget

56

Minimumsbeløb for beregning af pension

57

Modregning af andre ydelser

58

Eksempler på pensionsberegning

59

Kapitel 4

Udbetaling af pension, indbetaling til ATP og Den Supplerende

Arbejdsmarkedspension

Udbetaling af pension

60

Overgang fra førtidspension til folkepension

61

Udbetaling af pension i udlandet

62

ATP for førtidspensionister

Indbetaling af ATP-bidrag

63

Obligatorisk indbetaling af ATP-bidrag

64

Frivillig indbetaling af ATP-bidrag

65

Fælles bestemmelser om obligatorisk og frivillig indbetaling af

ATP-bidrag

66

Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for

førtidspensionister

Generelt om ordningen

67

Hvem kan tilmelde sig SAP-ordningen

68

Tilmelding med tilbagevirkende kraft

69

Påbegyndelse af indbetaling

70

Hvem indbetales bidraget til

71

Bidrag til livsforsikringsselskaber eller pensionskasser omfattet af

SAP

72

Kontakten mellem kommuner og pensionsinstitutter

73

Information om optjente rettigheder m.v.

74

Særligt vedr. SAP-bidrag til ATP

75

Bidragets størrelse

76

Minimumsgrænse

77

Skift af pensionsinstitut

78

Ophør med indbetaling

79

Skilsmisse m.v.

80

Udbetaling af Den Supplerende Arbejdsmarkedspension

81

Udbetaling fra ATP

82

Udbetaling fra et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse

83

Udbetaling som éngangsbeløb

84

Ingen udbetaling ved dødsfald når pensionisten er fyldt 65

år

85

Udbetaling ved pensionistens dødsfald før det fyldte 65.

år

86

Beskatning af indbetalinger og udbetalinger

87

Kapitel 5

Årlig fastsættelse, omregning, bortfald, tilbagebetaling

m.v.

Uændrede regler

88

Hvilende pension

89

Frakendelse af pension

90

Ordning for tilbagebetaling

93

Efterlevelsespension

96

Kapitel 6

Beløb og regulering

Aktuelle satser

97

Enlige

98

Kapitel 7

Klageadgang

Regler om klageadgang

99

Klagefrist og behandling af klagen

100

Klage over sagsbehandlingen

101

Kapitel 8

Administration, finansiering m.v.

Kommunalbestyrelsens kompetence

102

Den Sociale Sikringsstyrelse

103

Den Sociale Sikringsstyrelses kompetence

104

Ansøgning og sagsbehandling

105

Samarbejdet med borgeren

106

Iværksættelse af aktiviteter

107

Tilvejebringelse af vurderingsgrundlag

108

Vurdering, partshøring og afgørelse

109

Finansiering

110

Bilag

(Bilag 1-5 udelades her)

Bilag 1:

Lov om social pension

(Lovbekendtgørelse nr. 697 af 21. august 2002)

Bilag 2:

Bekendtgørelse om social pension (Førtidspension og

folkepension)

(Bekendtgørelse af 23. oktober 2002)

Bilag 3:

Bekendtgørelse om beskrivelse, udvikling og vurdering af

arbejdsevne

(Bekendtgørelse nr. 543 af 28. maj 2002)

Bilag 4:

Bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for modtagere af

førtidspension

(Bekendtgørelse af 23. oktober 2002)

Bilag 5:

Bekendtgørelse om Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for

Førtidspensionister

(Bekendtgørelse af 23. oktober 2002)

Bilag 6:

Stikordsregister

Lignende dokumenter