Kendelse fra Pressenævnet i sag 2003-6-107
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse
fra Pressenævnet i sag 2003-6-107
Vejle Kommune klaget til Pressenævnet over artikler i Vejle Amts
Folkeblad den 27. og 30. september samt 2. og 4. oktober 2003, idet man
finder,
at god presseskik er tilsidesat.
I en forsideartikel den 27. september 2003 med overskriften ”
Vrede grundejere sagsøger Vejle Kommune for
1,2 mio.” hed det:
*Fik garanti for byggemodning, men syn og skøn viser store
mangler
*I en intern mail skriver en medarbejder, at ”man kan frygte, at
VAF er på sporet”
NR. VILSTRUP
: Der
ligger ti store villaer på Sandtoften i det naturskønne Nr. Vilstrup, men
ikke
alle beboerne er glade for deres hjem. De første flyttede ind i 1999, men der
er stadig problemer med kloakeringen, og vejene hælder meget.
Derfor har grundejerforeningen stævnet Vejle Kommune og
byggefirmaet Erko Bau ApS for godt 1,2 millioner kroner, og kravet kan let
blive endnu større.
Entreprenøren Erko Bau havde overfor kommunen stillet en garanti
på 643.500 kroner for byggemodning, som indebærer, at Erko Bau skal sørge for
hovedkloak, gadelys, vandtilslutning, antenneanlæg og vejbelægning.
Men ifølge en syns - og skønsmand mangler der arbejde for
mindst
1,2 millioner kroner.
Alligevel har Vejle Kommune frigivet garantien og formelt
overdraget området til Sandtoftens Grundejerforening.
Læs alt
Dermed hænger de 10 parcelhusejere reelt på udgiften, hvilket
vil sige 120.000 kroner for hver, og grundejerforeningen havde på forhånd
bedt
kommunen om ikke at frigive garantien.
Lavt sat
Beløbet
kan
være lavt
sat, for syns - og skønsmanden understreger, at kun de væsentligste fejl og
mangler er regnet med, og ifølge grundejerforeningen er der foreløbig
advokatregninger m.v. for cirka 180.000 kroner.
Desuden skal grundejerforeningen selv oprette et privat
vandværk, fordi det er ikke muligt at få vand fra det offentlige, og de får
nu
vand fra deres egen brøndboring. Det fik beboerne ikke at vide, da de købte
grundene, som kostede dem 400.000 kroner i gennemsnit.
Sagen undrer grundejerforeningens advokat Flemming Jensen.
- Det er ekstremt sjældent, at man ser så mange fejl på så lille
et område. Potentielle grundkøbere stoler selvfølgelig på, at tingene foregår
korrekt, når en kommune kommer med en garanti for byggemodning. Men sagen her
viser, at garantien ikke er noget værd, når den kommer fra Vejle Kommune.
- Juridisk kan sagen diskuteres, men vi har en god sag, og moralsk
er der ingen tvivl. Hvordan vil man lokke gode skatteborgere til andre
udstykninger, når kommunen stikker dem blår i øjnene?, spørger Flemming
Jensen.
Tavs kommune
Gennem et halvt år blev gravearbejdet udført af entreprenørens
fætter, som ikke er autoriseret kloakmester, hvilket Vejle Kommune også har
kritiseret.
Kommunen sagde nej til at deltage, da der blev holdt syn og
skøn, og kommunen anerkender ikke resultatet. Grundejerforeningens formand,
Ole
Kamp, bor på Sandtoften 8, og han er vred over kommunens behandling af sagen.
- Da vi købte grunden i 1999, spurgte vi til spildevand og
vandforsyninger med videre, og kommunen svarede, at der var en garanti for
byggemodning. Men man gav en byggetilladelse uden at have tjek på
byggemodningen,
og siden har man gjort alt for at forhale sagen.
Kommunens tekniske direktør, Erik Dahl-Rasmussen, er meget
fåmælt om sagen.
- Jeg har ikke set stævningen, og jeg kender ikke sagen, så jeg
vil først tale med sagsbehandleren. Hvis der kommer en stævning, vil vi
udtale
os i retten, og kun dér, siger Erik Dahl-Rasmussen.
Leder: Vejle sovset ind
I dagens leder beskæftiger chefredaktør Arne Mariager sig med
sagen. Han skriver bl.a.:
Vejle Kommune er sovset ind i medansvar for skandalen: derfor er
det tåbeligt og usselt, at kommunen blot fokuserer på det juridiske. Kommunen
bør fokusere lige så meget på det moralske i denne sag.”
I en leder samme dag med overskriften ”
Er der rent mel i posen
” hed det:
”En kommune er til for sine borgere. En kommune skal følge
spillereglerne. Ikke bare de juridiske, men også de moralske. Derfor står
Vejle
Kommune i mudder til halsen i forhold til de borgere, der har købt grund, og
bygget hus på Sandtoften i Nr. Vilstrup
Vejle Amts Folkeblad kan i dag fortælle om en flok grund- og
husejere, der sagsøger kommunen, fordi de føler sig ført grundigt bag lyset.
Kommunen entrerede med en entreprenør, der har lavet et dårligt stykke
arbejde,
da grundene skulle byggemodnes. Bl.a. er kloakeringen en katastrofe. Der står
blankt vand over området, når det regner. Alligevel frigav kommunen den
byggemodnings-garanti,
som entreprenøren havde stillet, og overdrog dermed området til grundejerne
–
selv om de på det kraftigste fastholdt, at byggemodningen ikke var afsluttet
tilfredsstillende. Grundejerne hyrede en syns- og skønsmand, højt anerkendt.
Kommunen meldte afbud til syns- og skønsforretningen. Og bagefter – da
eksperten vurderede, at der manglede arbejde for mindst 1,2 mio. kr. –
nægtede
kommunen at anerkende denne ekspertvurdering. Og det værste af det hele:
Kommunen har handlet i ond tro! For i teknisk forvaltning vidste man, at der
var problemer med byggemodningen. Det fremgår klart af interne mails i
forvaltningen. Man vidste, at entreprenøren ikke havde løst opgaven.
Eksempelvis står der i en intern mail, at Vejle Amts Folkeblad ”vist
ikke er på
sporet”
Lyder det som en forvaltning med rent mel i posen? Hvad er det
for en kommunal forvaltning, der frygter offentligheden? Hvem er
forvaltningen
til for?
Det er muligt, at det juridisk ikke er Vejle Kommunes ansvar, at
grundejerne i området sidder med et kæmpeproblem. Det kan være, det juridiske
ansvar ene og alene kan placeres hos den entreprenør, der har udført
arbejdet.
Men denne entreprenør har næppe de økonomiske midler til at levere det
arbejde,
som grundejerne med rette mener, bør udføres. Altså ender Sorteper hos
grundejerne. De helt uskyldige!
Meget tyder på, at kommunen – i det mindste teknisk forvaltning
– er indstillet på at lade grundejerne sejle deres egen sø.
Da vi i går forelagde sagen for teknisk direktør, Erik Dahl Rasmussen,
sagde denne først, at han ikke kendte noget til en stævning. Da han senere
erkendte, at det gjorde han, ville han stort set ikke kommentere noget som
helst. Han sagde under vejs, at han ikke vil kommentere noget før en retssag.
Med andre ord: Det er forvaltningens hensigt at lade sagen prøve ved retten.
Så
kan det være, kommunen får sit på det tørre. Fordi det juridiske ansvar
placeres hos entreprenøren. Men hvad med det moralske ansvar?
På et tidspunkt, hvor Vejle er i vækst, og hvor kommunen ønsker
at tiltrække flere borgere, er det mildest talt elendig markedsføring af
Vejle
Kommune, hvis man tørrer fodfejl af på borgere, der i god tro har købt grund
og
bygget hus. Det er kommunen, der har accepteret en entreprenør, som ikke
magtede opgaven. Det er kommunen, der har frigivet en byggemodnings-garanti,
selv om grundejerne protesterede. Og det er kommunen, der har meldt afbud til
en syns- og skønsforretning, for så bagefter at nægte at acceptere ekspertens
vurdering.
Derfor er Vejle Kommune sovset ind i medansvar for skandalen.
Derfor er det tåbeligt og usselt, at kommunen blot fokuserer på det
juridiske.
Kommunen bør fokusere lige så meget på det moralske i denne sag.
Lad os håbe, at der sidder politikere i byrådet som deler den opfattelse,
at en kommunes moral og troværdighed i forhold til borgerne har større
betydning
end penge.”
Bladet bragte samme dag en artikel med overskriften ”
Nabostrid ender i retten
” og underrubrikken
”Grundejerforeningen Sandtoften sagsøger ét af sine medlemmer for godt
1,2
millioner kroner. Byggefirmaets ejer mener, der er tale om en
personhetz”.
I endnu en artikel samme dag med overskriften ”
Topchef siger han ikke kender sagen
”
hed det i en underrubrik ”Vejle Kommune har ikke været tilfreds med
byggemodningen i Sandtoften. Interne mails og papirer viser, at man ikke
ønsker
offentlighedens øjne på sagen. ”Man kan frygte, at VAF er på
sporet” hedder det
i en intern mail”.
I artiklen hed det:
”Det ender med en retssag. De første grundkøbere flyttede ind på
udstykningen Sandtoften i 1999, og siden har Vejle Kommune fået
mange
henvendelser fra tilflytterne.
Derfor kommer grundejerforeningens stævning mod kommunen og byggefirmaet Erko
Bau langt fra som nogen overraskelse på Teknisk Forvaltning.
Ifølge grundejerforeningens formand, Ole Kamp, har det været som
at slå i en dyne.
- Jeg har endda oplevet, at borgmester Flemming Christensen bare
rejste sig og gik, da vi mødtes med ham og folk fra forvaltningen. Sådan
opfører en voksen mand sig ikke. Erko Bau har trods mange henvendelser fra os
ikke været parat til at gøre arbejdet færdigt, og vi har forgæves bedt om et
byggemodningsregnskab, siger Ole Kamp.
Tys-tys
Vejle Kommune har ønsket at holde sagen hemmelig, selv om
medarbejderne ikke selv var imponerede over byggemodningen på Sandtoften. Det
viser blandt andre de interne mails, som avisen er i besiddelse af.
Som omtalt på forsiden skriver en medarbejder i en mail til
blandt andre sine chefer, at ”man kan frygte, at VAF er på sporet”.
Uden at
fortælle, hvad frygten nærmere går ud på. Til gengæld viser andre notater i
sagen, hvor skoen trykker:
I februar 2000 skrev en medarbejder til en kollega, at ”hvis jeg
var en sur borger, ville jeg spørge til, hvorfor I først har fået et projekt
med hovedledninger og regnvandsbassin etc, når man er startet for længe siden
med selve byggemodningen”.
En mail fra april 2000 fortæller, at ”Erko Bau nægter nu at
indsende de krævede tv-bånd i forbindelse med lovliggørelse af
kloakinstallationer på enkelte grunde. Jeg og vil gerne have et kort møde med
dig, om der vil være ledelsesmæssig opbakning til at forfølge sagen
yderligere
– eventuelt til domstolene.”
I september samme år noteres det, at ”Erko Bau har som sædvanlig
ikke lavet de sidste ting”, og at Vejle Kommune kan få ”et alibi
for at gøre
det korrekte” i sagen. Og to måneder efter konstateres det, at de
indgåede
aftaler om afhjælpning af spildevand m.m. ikke var udført.
Den tavse chef
Spørgsmålet er, om Vejle Kommune tjekkede entreprenøren og
projektet grundigt nok, før den gav en byggetilladelse, og før den sagde god
for byggemodningen.
Som omtalt på forsiden er kommunens tekniske direktør, Erik
Dahl-Rasmussen, ikke meget for at orientere offentligheden om sagen.
- Jeg har ikke set stævningen, og jeg kender ikke sagen, så jeg
vil først tale med sagsbehandleren. Hvis der kommer en stævning, vil vi
udtale
os i retten og kun dér, siger Erik Dahl-Rasmussen.
Du siger, du ikke kender
sagen, men akterne viser, at sagen har været på dit bord?
- Nu havner der jo mere end én sag på mit bord hver dag, så jeg
kender ikke detaljerne i sagen
Men hvor mange stævninger
får I? Allerede i januar sagde jeres jurist, at hvis der kommer en stævning,
så
bør I tage retssagen?
- Jeg har ingen kommentarer til den konkrete sag.
Så stiller jeg et alment
spørgsmål: Hvad kan en borger forvente, når der ligger en
byggemodningsgaranti
fra Vejle Kommune?
- Jeg vil ikke udtale mig om sagen, siger forvaltningschefen.
En af Vejle Kommunes jurister skrev i en mail i januar 2003, at
hvis
der kom en stævning fra
grundejerforeningen, så har kommunen ”en rigtig god sag”.
Den 29. september 2003 bragte bladet en artikel med overskriften
”
Politikere uvidende om sjusk
”. I
artiklen kommenterede bl.a. borgmester Flemming Christensen sagen. Samme dag
bragte bladet en artikel med overskriften ”
Kloakker
tager ikke vandet på Sandtoften
”
Den 30. september 2003 bragte bladet en forsidetekst, der lød:
”
Ulovligt kloakarbejde
blev godkendt
Vejle Kommune godkendte kloakeringen på udstykningen Sandtoften,
selv om arbejdet blev udført at en uautoriseret håndværker.
Ifølge byggeloven skal den type arbejde udføres af en
autoriseret kloakmester, og en syns- og skønmand vurderer, at der er fejl og
mangler for 1,2 mio. kr. Borgmester Flemming Christensen reagerer i dag på
VAFs
artikler i et læserbrev.”
I en artikel samme dag med overskriften ”
Kloakering er ulovlig
” hed det i en underrubrik: ”Vejle Kommune så
gennem fingre med, at en uautoriseret kloakmester klarede gravearbejdet på ny
udstykning,
og det er ulovligt. Formanden for Danske Kloakmestre har aldrig oplevet noget
lignende”.
I artiklen hed det:
”Det var ulovligt, da lederen af firmaet Erko Bau lod sin fætter
udføre kloakering på den nye udstykning på Sandtoften i Nr. Vilstrup. Vejle
Kommune skal føre tilsyn med kloakeringen, men forvaltningen så gennem fingre
med lovovertrædelsen.
Fætteren er ikke autoriseret kloakmester, og ifølge en syns- og
skønsrapport er der fejl og mangler for godt 1,2 millioner kroner.
Formanden for Danske Kloakmestre, Leif Hansen, er dybt overrasket
over sagen.
Spildevand skal også nedsive, for kommunen har ikke lavet
hovedkloakker.
, forklarer Leif Hansen.
Han understreger, at kloakeringen
altid
er kommunens ansvar.
Vejle Kommune sagde nej til at deltage i syn og skøn, som
grundejerforeningen havde indkaldt til sidste sommer.
Borgmester Flemming Christensen henviser her til morgen til, at
kommunen kommer med en redegørelse om sagen sidst på ugen. Han mener ikke, at
kommunen har et juridisk problem.”
Samme dag bragte bladet et læserbrev fra borgmester Flemming
Christensen, der bar overskriften ”
Borgmesteren
svarer igen
”.
Den 2. oktober 2003 kommenterede den ansvarshavende redaktør
borgmesterens læserbrev i en artikel med overskriften ”
I mangel af bedre
” og underrubrikken ”Et svar til borgmester
Flemming Christensen om kommunalt ansvar”.
I indlægget hed det:
””Problemet er imidlertid,
Arne Mariager, at Vejle Kommune intet har at gøre med den pågældende
byggemodning andet end som myndighed.”
Sådan skriver borgmester Flemming Christensen tirsdag i et
indlæg i avisen. Borgmesteren søger at forklare, hvorfor det ikke er Vejle
Kommunes problem, at en flok grundejere i Nr. Vilstrup er kommet i klemme.
(Se
Vejle Amts Folkeblad lørdag den 27. september).
Borgmesteren overser tilsyneladende, at det lige netop er det,
der er problemet: At Vejle Kommune har rollen som tilsynsførende myndighed.
Det
fremgår klart af interne mails på kommunens tekniske forvaltning, at man har
haft kendskab til, at byggemodnings-arbejdet IKKE var i orden. Alligevel
frigav
kommunen byggemodnings-garantien. Det nytter ikke noget, at borgmesteren
skælder avisen og undertegnede ud. Vejle Kommune har handlet i ond tro. Lad
os
lige helt konkret opridse kommunens rolle i sagen:
Kommunen har tilsynspligten i forhold til kloakeringen.
Kommunens tekniske forvaltning vidste, at arbejdet med at byggemodne
grundene i Nr. Vilstrup ikke blev udført tilfredsstillende. Det fremgår af
flere interne mails fra forvaltningen.
Mens kommunen havde tilsynspligten, blev kloakeringsarbejdet
udført af et ikke-autoriseret firma.
Kommunen – der havde tilsynspligten – frigav
byggemodnings-garantien
og godkendte dermed formelt det arbejde, der var udført. Selv om det helt
indlysende ikke var gjort godt nok.
Kommunen frigav byggemodnings-garantien på trods af, at grundejerne
protesterede og sagde, at arbejdet IKKE var godt nok.
Kommunen meldte afbud fra syns- og skønsforretningen.
Kommunen nægtede at acceptere den uvildige og højt anerkendte
syns- og skønsmands vurdering, der lød på, at der manglede arbejde for mindst
1,2 mio. kr., før byggemodningen var i orden.
Disse punkter kan borgmesteren ikke bortforklare. De er virkelighed.
Så må læseren selv vurdere, om Vejle Kommune har et moralsk problem eller ej.
Borgmesteren slutter sit indlæg i tirsdags med at skrive, at
denne avis er stået på Venstres forfølgelse af teknisk direktør. Ak ja, det
er
et nyt eksempel på, at borgmesteren har hørt om politikeren, der i sit
talepapir – med rødt – skrev: Her er argumentet svagt. Stemmen skal
gøres
kraftigere! For det er et argument, borgmesteren ikke en gang selv tror på.
Det
viser bare, at manden ikke mangler ord. Han mangler argumenter.”
Den 4. oktober 2003 bragte bladet et optryk af Vejle Kommunes
pressemeddelelse ”
Find dig i Vejle Amts
Folkeblad – og find dig i hvad som helst
”. I pressemeddelelsen kommenterede
kommunen oplysninger i bragt i artiklerne den 27. og 30. oktober 2003.
På samme side var bragt en artikel med overskriften ”
Borgmesteren sigter dårligt
” og underoverskriften
”Journalist Jesper Sørensen svarer på den kritik, borgmester Flemming
Christensen retter mod ham og avisen som helhed”.
I artiklen hed det:
”Vejles borgmester Flemming Christensen angriber VAF og mig med
mange grimme ord og nogle få pointer. Jeg har aldrig haft en sag for
Pressenævnet
før, og jeg er bestemt ikke bekymret. Han har valgt at skyde budbringeren, og
han sigter dårligt.
Borgmesteren blander desværre mine artikler, som er
journalistiske
, sammen med VAFs ledere
og kommentarer, som primært består af
holdninger.
Jeg har talt med borgmesteren flere gange i den seneste uge, og han har ikke
haft noget at udsætte på artiklerne, selv om jeg opfordrede ham til det.
Her er mine kommentarer til det journalistiske:
Kommunen har tilsynspligten på kloakeringen. Den plejer at tage
sin tilsynspligt meget alvorligt, hvis en privat borger har bygget en garage
en
halv meter for høj.
Der er gået meget lang tid. Når en medarbejder
for tre år
siden
skrev i en mail til sin chef, at ”man kan frygte, at VAF er
på sporet”, så ligner det dårlig samvittighed. Hvorfor bruger kommunen
ikke kræfter
på at løse problemerne i stedet for at skjule dem?
Det er faktuelt forkert, at der er en voldgiftssag. Jeg ved
ikke, hvor borgmesteren har det fra. Måske er det fordi, syns- og skønsmand
Søren Steen Møller er udnævnt af voldgiftsnævnet. Men at kalde det en
voldgiftssag svarer til at hævde, at man har en politianmeldelse, når en sag
bringes i huslejenævnet, som har en vicepolitimester som formand.
Jeg har aldrig skrevet, at kommunen har
juridisk
pligt til at deltage i syn og skøn. Men kommunen siger jo
selv, at grundejerne har en dårlig sag. Hvorfor siger kommunen så ikke ja til
at deltage alligevel og dermed få sagen overstået langt hurtigere?
Kommunen har modtaget en kopi af stævningen, hvilken den har
bekræftet. Dette er juridisk set ikke en
såkaldt
stævning – det er en stævning! I følgeskrivelsen står, at stævningen
først skal
en tur omkring det forsikringsselskab, der skal yde retshjælp til
grundejerne,
inden retten ser den. Det er ikke en unormal procedure, og det bør en
borgmester vide.
Det er korrekt, at et mindre beløb ikke er frigivet fra
byggemodningsgarantien. Ifølge mine oplysninger er beløbet et godt stykke
under
de 40.000 kroner, borgmesteren hævder. Pointen er bare, at over 600.000
kroner
er
frigivet.
Det er korrekt, at kommunen ikke har pligt til at have en
byggemodningsgaranti.
Men når den nu er der, skal den vel bruges? Det tror faktisk , at borgere og
grundkøbere forventer. Ellers virker den omvendt, fordi den skaber en falsk
tryghed, så grundkøberne ikke selv tjekker forholdene. Karnovs lovsamling
siger, at garantien er til for at
beskytte
borgerne
– det er hele ideen og lovens ånd. Det er faktisk hele ideen med
vores offentlige forvaltning.
Kommunen har tilsynspligten på kloakeringen. Desværre fortæller
borgmesteren ikke, hvordan man gennem et halvt år kunne lade en
uautoriseret
kloakmester udføre
arbejdet. Det er
ulovligt. Vi private
borgere skal med meget få undtagelser også bruge en autoriseret kloakmester.
Chefen for teknisk forvaltning, Erik Dahl-Rasmussen, har sagt
til citat i VAF, at kommunen først vil udtale sig i retten. Det er ikke
sandt,
viser ovennævnte skrivelse. Heldigvis, for det ville da være stik imod alle
skåltaler om åbenhed i forvaltningen.
”
Samtidig bragte bladet en artikel af den ansvarshavende redaktør
med overskriften ”
Det ser vi frem til
”
og underoverskriften ””Befriende at se kommunens nye åbenhed,”
lyder
chefredaktør Arne Mariagers svar på kommunens angreb”.
I artiklen hed det blandt andet:
”
For en uge siden, da Vejle Amts Folkeblad fortalte læserne, hvad
der var foregået, var det småt med kommentarer.
Og i en periode på et par år har kommunen gjort sig ihærdige
anstrengelser med ikke at få sagen frem i offentligheden.
Men nu går kommunen på nettet med lange bortforklaringer og
angreb på den avis, der påpegede problemet.
”
Vejle Kommune har anført, at Vejle Amts Folkeblad i artiklerne
den 27. og 30. oktober 2003 har bragt en række faktuelle fejl. Det er
kommunens
opfattelse, at bladet har handlet i strid med god presseskik på følgende
punkter:
1) bladet har ukritisk og uden nogen research viderebragt alle
oplysninger fra grundejerforeningen og dennes advokat, der har en væsentlig
interesse i at få Vejle Kommune til at fremstå som ”skurk” i denne
sag med
henblik på at formå kommunen til at betale penge til grundejerforeningen.
2) bladet har på intet tidspunkt checket selv hele basale
oplysninger. Bladet har ikke undersøgt – f.eks. ved en opringning til
retten
–
om der rent faktisk er anlagt en
retssag, som hævdet af grundejerforeningen. Når artiklens vinkel på sagen er
den anlagte retssag, så må det også afklares, om den rent faktisk er anlagt.
3) det er ikke en ligegyldig oplysning, at der heller ikke er
opnået retshjælpsforsikring, da retshjælpsforsikringsselskabet foretager en
vurdering af muligheden for et gunstigt udfald af retssagen for
grundejerforeningen.
Et spørgsmål til grundejerforeningen kunne have afklaret, at ansøgning om
retshjælpsforsikring og dermed anlæggelse af retssag indtil videre har taget
mindst 6 måneder.
4) bladet har ikke før forsideartiklen den 30. september 2003
undersøgt noget om kloaksagen hos Teknisk Forvaltning. Bladet kunne da have
set, at alle kloakarbejder – både på de enkelte parceller og uden for
– var
udført af en autoriseret kloakmester efter gennemsyn af kloakinspektioner.
5) bladet har anført, at kommunen skulle have godkendt en
ulovlig kloakering på området udført af en ikke-autoriseret kloakmester uden
at
have dokumentation herfor. Tværtimod har kommunen foranlediget, at
kloakmesteren
fik en bøde.
6) bladet har den 26. september 2003 kontaktet kommunens
tekniske direktør og ønsket afklaret, hvad der var kommunens bemærkning til
en
stævning, som kommunen på daværende tidspunkt ikke havde modtaget.
7) det er i lederen den 27. oktober 2003 anført,
at
kommunen ”tørrer fodfejl af på borgere, der i god tro har købt grund og
bygget
hus”,
at
”det er kommunen, der har accepteret en entreprenør, som ikke
magtede opgaven”,
og at
kommunen er ”sovset ind i medansvar for skandalen”.
Udsagnene er egnet til at mistænkeliggøre kommunen.
8) bladets chefredaktør har i sit svar til borgmester Flemming
Christensen den 2. oktober 2003 gentaget en lang række faktuelle forkerte
oplysninger.
9) der må påhvile bladet en særlig forpligtelse til at sikre, at
faktuelle oplysninger er korrekte, når oplysningerne skrives i et egentlig
direkte svar fra bladet, og hvor bladet dermed er blevet direkte part i
sagen.
10) det er en skærpende omstændighed, at redaktørens svar til
borgmesteren fremkom efter, at borgmesteren i bladet dagen før havde oplyst,
at
sagen var langt mere kompliceret, end det umiddelbart kunne fremgå af bladets
fremstilling af sagen, samt at dokumentationsmaterialet for at hænge
embedsmændene ud ikke var tilstede.
11) bladet har på intet tidspunkt oplyst, at forholdet med den
uautoriserede kloakmester ligger mindst 3 år tilbage i tiden – bladet
sammenkæder i øvrigt denne historie med den retssag, som grundejerforeningen
urigtigt har meddelt bladet er anlagt. Sammenkædningen medvirker til at skabe
det indtryk, at kommunen har begået fejl ved sagsbehandlingen.
12) bladet kan ikke blot bringe løsrevne citater fra interne
mails og tage disse til indtægt for, at bladet i den konkrete sag har
”fat i
noget”. De interne mails blev i øvrigt stillet til rådighed af
forvaltningen
efter en anmodning om aktindsigt fra grundejerforeningen.
13) bladet har den 4. oktober 2003, efter at have optrykt kommunens
pressemeddelelse fra dagen før, valgt fortsat at viderebringe oplysninger,
der
er egnet til at så tvivl om rigtigheden af kommunens faktiske oplysninger og
er
i øvrigt fremkommet med bemærkninger, der har karakter af, at bladet ønsker
at
”få det sidste ord” i sagen. Bladet berigtiger således ingen af de
urigtige
meddelelser i artiklerne og kalder endda de faktuelle berigtigelser for
”bortforklaringer og angreb på den avis, der påpegede problemet”.
14) journalisten kan i artiklen den 4. oktober 2003 ikke afvise
at berigtige urigtige oplysninger i artiklerne under henvisning til, at
”jeg
har talt med borgmesteren flere gange i den seneste uge, og han har ikke haft
noget at udsætte på artiklerne, selv om jeg opfordrede ham til det”. At
borgmesteren skulle være enig i artikelseriens indhold forekommer
selvmodsigende henset til, at borgmesteren den 30. september 2003 indrykkede
et
læserbrev, hvor der blev henvist til, at der manglede dokumentation for
bladets
påstande.
15) journalisten har anført, at ”desværre fortæller borgmesteren
ikke, hvordan man gennem ½ år kunne lade en uautoriseret kloakmester udføre
arbejdet. Det er ulovligt. Vi private borgere skal med meget få undtagelser
også bruge en autoriseret kloakmester”. Det sker efter, at kommunen i
sin
pressemeddelelse har berigtiget, at kommunen skulle have godkendt
kloakarbejde
udført af en uautoriseret kloakmester. I stedet for at berigtige oplysningen
kommer der nu en ny anklage omkring det tidsmæssige aspekt.
16) journalistens indlæg den 4. oktober er bragt i den hensigt
at få ”det sidste ord” i forhold til kommunen og er egnet til at
bibringe bladets
læsere den opfattelse, at kommunen jo nok alligevel på trods af de faktuelle
berigtigelser har lavet noget forkert.
17) den ansvarshavende redaktør har skabt det indtryk, at
kommunen skulle have forsøgt at skjule noget for offentligheden, idet han
skriver ”over en periode på et par år, har kommunen gjort sig ihærdige
anstrengelser for ikke at få sagen frem i offentligheden. Men nu går kommunen
på nettet med lange bortforklaringer og angreb på den avis, der påpegede
problemet”. Indlægget er et forsøg på at mistænkeliggøre kommunen.
Vejle Amts Folkeblad har bestridt at have handlet i strid med
god presseskik. Når en grundejerforening stævner kommunen og et byggefirma
for
godt 1,2 mill. kr., er det en selvfølge, at det lokale dagblad tager sagen
op,
ligesom det er en selvfølge, at alle parter bliver hørt. Også i forhold til
fremtidige artikler vil kommunen blive tilbudt at komme til orde. Bladet
valgte
endda at trykke kommunens pressemeddelelse i sin fulde, uredigerede længde,
hvilket sker yderst sjældent. Bladet har anført følgende i forhold til
klagepunkterne:
Ad 1: Journalisten har langt fra viderebragt alle oplysninger
modtaget fra grundejerforeningen og dennes advokat. Bladet har ikke skrevet,
at
det juridiske grundlag ikke kan diskuteres. Bladet er selvfølgelig bevidst
om,
at grundejerforeningen er part i sagen, og derfor bygger sagen bl.a. også på
spørgsmål til lederen af teknisk forvaltning, borgmester Flemming
Christensen,
Erko Baus leder, Erik Kofoed, formanden for Danske Kloakmestre, medlemmer af
udvalget for teknik og miljø og ikke mindst sagsakter, Karnov og
artikeldatabaser. Det er research.
Ad 2: Det har naturligvis betydning for læserne at vide, om
grundejerforeningen vil tage en retssag. Kommunen har modtaget en kopi af
stævningen, og grundejerforeningens medlemmer har siden uden problemer fået
retshjælp, og disse oplysninger er bladet i stand til at dokumentere.
Ad 3: Bladet er enig i, at retshjælpsforsikringsselskabets vurdering
af sagen er vigtig, og der vil blive skrevet en artikel herom.
Ad 4: Det er ikke korrekt, at bladet ikke undersøgte kloaksagen
hos Teknisk Forvaltning. Af forsideartiklen den 27. oktober 2003 fremgår, at
bladet bad forvaltningens leder om at kommentere forholdene på Sandtoften,
hvilket han afslog og understregede ordret, at ”hvis der kommer en
stævning,
vil vi udtale os i retten og kun dér”. Kommunen afslog altså at
informere
bladets læsere, men bladet forsøgte alligevel at få borgmesterens kommentar
til
senere artikler.
Ad 5) Bladet ville gerne have skrevet, at den uautoriserede kloakmester
fik en bøde for arbejdet på Sandtoften, men denne viden havde bladet ikke.
Som
det fremgår af artiklen den 30. september 2003 med overskriften
”Kloakering er
ulovlig”, havde borgmesteren mulighed for at kommentere kloakeringen i
bladet.
Han henviste i stedet til kommunens redegørelse senere på ugen. Bladet trykte
hele kommunens pressemeddelelse den 4. oktober 2003, hvor kommunen for første
gang delte denne viden med bladets læsere.
Ad 6: Der er ikke tvivl om, at teknisk direktør Erik Dahl-Rasmussen
havde kendt til sagen længe.
Ad 7: Vejle Kommunes borgmester har selv brugt ord som naiv,
utroværdig og uvederhæftig om bladets journalist og kaldt hans research for
elendig.
Ad 8-10: Bladets oplysninger skal naturligvis være korrekte.
Bladet er ikke part i sagen.
Ad 11: Bladet er enig i, at man godt kunne have skrevet, at den
uautoriserede kloakmester arbejdede for tre år siden. Det ændrer dog ikke
ved,
at syns- og skønsmanden efterfølgende har fundet fejl og mangler for godt 1,2
mill. kr., bl.a. på kloakeringen. Bladet finder, at en uautoriseret
kloakmesters
arbejde gennem et halvt år hører med i billedet, når læserne skal vurdere
kommunens rolle.
Ad 12: Bladet har ikke blot bragt løsrevne citater fra interne
mails. På forsiden den 27. september 2003 er mailen bragt i sin fulde længde.
De interne mails har kommunen udleveret ved en fejl, dels er der på én af
mailene skrevet med håndskrift: ”Ikke til aktindsigt”, dels skriver
borgmesteren i et læserbrev, at mailen ”Sandtoften: Advarsel” intet
har med
udstykningen at gøre, selv om den lå i sagen i forbindelse med aktindsigten.
Ad 13-17: Det er ikke dokumenteret, at bladets artikelserie er
behæftet med mange alvorlige fejl og uretmæssige beskyldninger. Bladet har
ikke
fået ”det sidste ord”, idet det sidste ord slet ikke er skrevet
endnu.
Borgmesteren er fortsat velkommen til at ytre sig i bladet. Journalisten har
tilbagevist kommunens påstande, men ikke med henvisning til samtalerne med
borgmesteren. Journalisten har ikke fremført en ny anklage, men i stedet
efterlyst kommunens svar på, hvordan arbejdet kunne stå på i et halvt år,
efter
at flere grundejere var flyttet ind. Bladet bragte hele kommunens
pressemeddelelse
og journalistens svar, så læserne selv kunne vurdere kommunens og bladets
meget
forskellige opfattelse af sagen.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Jesper Rothe,
David Trads,
Kaare R. Skou
og
Ole
Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at offentlige myndigheder
– herunder kommunale forvaltningsmyndigheder – i højere grad end
privatpersoner
må acceptere at være genstand for en kritisk medieomtale.
Nævnet finder, at Vejle Amts Folkeblad i tilstrækkeligt omfang
har søgt at efterprøve oplysningerne om Vejle Kommunes rolle i forbindelse
med
den påståede mangelfulde byggemodning på Sandtoften. Nævnet bemærker i den
forbindelse, at bladet inden offentliggørelsen af artiklerne den 27.
september
2003 forelagde oplysningerne om byggemodningen for forvaltningens leder, Erik
Dahl-Rasmussen, og at bladet bragte hans kommentarer. Bladet bragte endvidere
borgmester Flemming Christensens kommentarer til kommunens rolle i
byggemodningssagen
i artiklen den 29. september 2003 med overskriften ”Politikere uvidende
om
sjusk”, ligesom bladet dagen efter bragte et indlæg fra borgmesteren om
sagen.
Endelig bragte bladet den 4. oktober 2003 i uredigeret form kommunens
pressemeddelelse, hvori kommunen kommenterede de tidligere bragte oplysninger
om kommunens rolle i sagen.
Nævnet finder ej heller, at bladet har handlet i strid med god
presseskik ved at bringe kommentarer til pressemeddelelsen fra journalisten
bag
artiklerne og bladets chefredaktør.
Hvad angår udsagnet i forsideartiklen den 30. september 2003 om,
at Vejle Kommune skulle have godkendt ulovligt kloakarbejde, bemærker nævnet,
at det efter de foreliggende oplysninger kun var en del af kloakarbejdet, der
blev udført af en uautoriseret kloakmester, og at arbejdet herefter blev
overtaget og færdiggjort af en autoriseret kloakmester. Efter nævnets
opfattelse fremstår udsagnet imidlertid, som om at alt kloakarbejdet blev
udført af en uautoriseret kloakmester, og at kommunen herefter godkendte
dette
ulovlige arbejde. Nævnet finder, at der ikke er belæg for dette udsagn, og at
bladet herved har handlet i strid med god presseskik. Nævnet udtaler sin
kritik
af Vejle Amts Folkeblad.
Om udsagnene i lederen den 27. september 2004 bemærker nævnet,
at disse er udtryk for bladets vurdering af Vejle Kommunes rolle i
forbindelse
med byggemodningen på Sandtoften. Nævnet finder ikke grundlag for at udtale
kritik af bladet på dette punkt.
Nævnet bemærker i forhold til artiklen den 2. oktober 2003, at
chefredaktøren heri kommenterer de synspunkter, som borgmester Flemming
Christensen den 30. september 2003 havde fremsat i et indlæg. Nævnet finder
ikke, at chefredaktørens svar til borgmesteren har en karakter, der gør, at
bladet har handlet i strid med god presseskik.
Bladet har i artiklen den 27. september 2003 med overskriften
”Topchef siger han ikke kender sagen” gengivet en række e-mails fra
medarbejdere i Vejle Kommunes forvaltning til belysning af, hvorledes
forvaltningen selv vurderede arbejdet med byggemodningen på Sandtoften.
Nævnet
finder ikke grundlag for kritik af bladet i anledning af offentliggørelsen af
disse mails.
Nævnet finder ikke i øvrigt, at bladet har handlet i strid med
god presseskik.
I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet
herefter den ansvarshavende redaktør af Vejle Amts Folkeblad at offentliggøre
følgende:
”
Kendelse fra Pressenævnet:
Vejle Amts Folkeblad
bragte i perioden fra den 27. september til den 4. oktober 2003 en
artikelserie
om en entreprenørs byggemodning af nogle grunde på Sandtoften i Nr. Vilstrup.
I
forbindelse med en omtale af Vejle Kommunes rolle i sagen, blev det i en
forsideartikel den 30. september 2003 oplyst, at kommunen havde godkendt
ulovligt kloakarbejde.
Vejle Kommune har klaget
til Pressenævnet, idet man finder, at god presseskik er tilsidesat.
Pressenævnet udtaler:
Om udsagnet i forsideartiklen
den 30. september 2003 om, at Vejle Kommune skulle have godkendt ulovligt
kloakarbejde, bemærker nævnet, at det efter de foreliggende oplysninger kun
var
en del af kloakarbejdet, der blev udført af en uautoriseret kloakmester, og
at
arbejdet herefter blev overtaget og færdiggjort af en autoriseret
kloakmester.
Efter nævnets opfattelse fremstår udsagnet imidlertid, som om at alt
kloakarbejdet
blev udført af en uautoriseret kloakmester, og at kommunen herefter godkendte
dette ulovlige arbejde. Nævnet finder, at der ikke er belæg for dette udsagn,
og at Vejle Amts Folkeblad herved har handlet i strid med god presseskik.
Nævnet udtaler sin kritik af Vejle Amts Folkeblad.
København, den 16. marts 2004.
Jesper Rothe, David Trads, Kaare R. Skou og
Ole Askvig.”
Afgjort den 16. marts 2004.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Om en advokats udtalelser i en tv-udsendelse Advokatnævnet · 28. november 2014
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 121/1996 Retsinformation · 6. maj 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00267 Retsinformation · 19. juni 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04751 Retsinformation · 14. maj 2026
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-133 Retsinformation · 29. januar 2004
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2003-6-106 Retsinformation · 21. december 2004
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 46/1993 Retsinformation · 6. august 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-15264 Retsinformation · 20. juni 2025
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2/1999 Retsinformation · 27. februar 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-05190 Retsinformation · 30. april 2024
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 58/2003 Retsinformation · 29. oktober 2003