Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2003-6-107

KEN nr 10334 af 16/03/2004Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet21. december 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse

fra Pressenævnet i sag 2003-6-107

Vejle Kommune klaget til Pressenævnet over artikler i Vejle Amts

Folkeblad den 27. og 30. september samt 2. og 4. oktober 2003, idet man

finder,

at god presseskik er tilsidesat.

I en forsideartikel den 27. september 2003 med overskriften ”

Vrede grundejere sagsøger Vejle Kommune for

1,2 mio.” hed det:

*Fik garanti for byggemodning, men syn og skøn viser store

mangler

*I en intern mail skriver en medarbejder, at ”man kan frygte, at

VAF er på sporet”

NR. VILSTRUP

: Der

ligger ti store villaer på Sandtoften i det naturskønne Nr. Vilstrup, men

ikke

alle beboerne er glade for deres hjem. De første flyttede ind i 1999, men der

er stadig problemer med kloakeringen, og vejene hælder meget.

Derfor har grundejerforeningen stævnet Vejle Kommune og

byggefirmaet Erko Bau ApS for godt 1,2 millioner kroner, og kravet kan let

blive endnu større.

Entreprenøren Erko Bau havde overfor kommunen stillet en garanti

på 643.500 kroner for byggemodning, som indebærer, at Erko Bau skal sørge for

hovedkloak, gadelys, vandtilslutning, antenneanlæg og vejbelægning.

Men ifølge en syns - og skønsmand mangler der arbejde for

mindst

1,2 millioner kroner.

Alligevel har Vejle Kommune frigivet garantien og formelt

overdraget området til Sandtoftens Grundejerforening.

Læs alt

Dermed hænger de 10 parcelhusejere reelt på udgiften, hvilket

vil sige 120.000 kroner for hver, og grundejerforeningen havde på forhånd

bedt

kommunen om ikke at frigive garantien.

Lavt sat

Beløbet

kan

være lavt

sat, for syns - og skønsmanden understreger, at kun de væsentligste fejl og

mangler er regnet med, og ifølge grundejerforeningen er der foreløbig

advokatregninger m.v. for cirka 180.000 kroner.

Desuden skal grundejerforeningen selv oprette et privat

vandværk, fordi det er ikke muligt at få vand fra det offentlige, og de får

nu

vand fra deres egen brøndboring. Det fik beboerne ikke at vide, da de købte

grundene, som kostede dem 400.000 kroner i gennemsnit.

Sagen undrer grundejerforeningens advokat Flemming Jensen.

- Det er ekstremt sjældent, at man ser så mange fejl på så lille

et område. Potentielle grundkøbere stoler selvfølgelig på, at tingene foregår

korrekt, når en kommune kommer med en garanti for byggemodning. Men sagen her

viser, at garantien ikke er noget værd, når den kommer fra Vejle Kommune.

- Juridisk kan sagen diskuteres, men vi har en god sag, og moralsk

er der ingen tvivl. Hvordan vil man lokke gode skatteborgere til andre

udstykninger, når kommunen stikker dem blår i øjnene?, spørger Flemming

Jensen.

Tavs kommune

Gennem et halvt år blev gravearbejdet udført af entreprenørens

fætter, som ikke er autoriseret kloakmester, hvilket Vejle Kommune også har

kritiseret.

Kommunen sagde nej til at deltage, da der blev holdt syn og

skøn, og kommunen anerkender ikke resultatet. Grundejerforeningens formand,

Ole

Kamp, bor på Sandtoften 8, og han er vred over kommunens behandling af sagen.

- Da vi købte grunden i 1999, spurgte vi til spildevand og

vandforsyninger med videre, og kommunen svarede, at der var en garanti for

byggemodning. Men man gav en byggetilladelse uden at have tjek på

byggemodningen,

og siden har man gjort alt for at forhale sagen.

Kommunens tekniske direktør, Erik Dahl-Rasmussen, er meget

fåmælt om sagen.

- Jeg har ikke set stævningen, og jeg kender ikke sagen, så jeg

vil først tale med sagsbehandleren. Hvis der kommer en stævning, vil vi

udtale

os i retten, og kun dér, siger Erik Dahl-Rasmussen.

Leder: Vejle sovset ind

I dagens leder beskæftiger chefredaktør Arne Mariager sig med

sagen. Han skriver bl.a.:

Vejle Kommune er sovset ind i medansvar for skandalen: derfor er

det tåbeligt og usselt, at kommunen blot fokuserer på det juridiske. Kommunen

bør fokusere lige så meget på det moralske i denne sag.”

I en leder samme dag med overskriften ”

Er der rent mel i posen

” hed det:

”En kommune er til for sine borgere. En kommune skal følge

spillereglerne. Ikke bare de juridiske, men også de moralske. Derfor står

Vejle

Kommune i mudder til halsen i forhold til de borgere, der har købt grund, og

bygget hus på Sandtoften i Nr. Vilstrup

Vejle Amts Folkeblad kan i dag fortælle om en flok grund- og

husejere, der sagsøger kommunen, fordi de føler sig ført grundigt bag lyset.

Kommunen entrerede med en entreprenør, der har lavet et dårligt stykke

arbejde,

da grundene skulle byggemodnes. Bl.a. er kloakeringen en katastrofe. Der står

blankt vand over området, når det regner. Alligevel frigav kommunen den

byggemodnings-garanti,

som entreprenøren havde stillet, og overdrog dermed området til grundejerne

–

selv om de på det kraftigste fastholdt, at byggemodningen ikke var afsluttet

tilfredsstillende. Grundejerne hyrede en syns- og skønsmand, højt anerkendt.

Kommunen meldte afbud til syns- og skønsforretningen. Og bagefter – da

eksperten vurderede, at der manglede arbejde for mindst 1,2 mio. kr. –

nægtede

kommunen at anerkende denne ekspertvurdering. Og det værste af det hele:

Kommunen har handlet i ond tro! For i teknisk forvaltning vidste man, at der

var problemer med byggemodningen. Det fremgår klart af interne mails i

forvaltningen. Man vidste, at entreprenøren ikke havde løst opgaven.

Eksempelvis står der i en intern mail, at Vejle Amts Folkeblad ”vist

ikke er på

sporet”

Lyder det som en forvaltning med rent mel i posen? Hvad er det

for en kommunal forvaltning, der frygter offentligheden? Hvem er

forvaltningen

til for?

Det er muligt, at det juridisk ikke er Vejle Kommunes ansvar, at

grundejerne i området sidder med et kæmpeproblem. Det kan være, det juridiske

ansvar ene og alene kan placeres hos den entreprenør, der har udført

arbejdet.

Men denne entreprenør har næppe de økonomiske midler til at levere det

arbejde,

som grundejerne med rette mener, bør udføres. Altså ender Sorteper hos

grundejerne. De helt uskyldige!

Meget tyder på, at kommunen – i det mindste teknisk forvaltning

– er indstillet på at lade grundejerne sejle deres egen sø.

Da vi i går forelagde sagen for teknisk direktør, Erik Dahl Rasmussen,

sagde denne først, at han ikke kendte noget til en stævning. Da han senere

erkendte, at det gjorde han, ville han stort set ikke kommentere noget som

helst. Han sagde under vejs, at han ikke vil kommentere noget før en retssag.

Med andre ord: Det er forvaltningens hensigt at lade sagen prøve ved retten.

Så

kan det være, kommunen får sit på det tørre. Fordi det juridiske ansvar

placeres hos entreprenøren. Men hvad med det moralske ansvar?

På et tidspunkt, hvor Vejle er i vækst, og hvor kommunen ønsker

at tiltrække flere borgere, er det mildest talt elendig markedsføring af

Vejle

Kommune, hvis man tørrer fodfejl af på borgere, der i god tro har købt grund

og

bygget hus. Det er kommunen, der har accepteret en entreprenør, som ikke

magtede opgaven. Det er kommunen, der har frigivet en byggemodnings-garanti,

selv om grundejerne protesterede. Og det er kommunen, der har meldt afbud til

en syns- og skønsforretning, for så bagefter at nægte at acceptere ekspertens

vurdering.

Derfor er Vejle Kommune sovset ind i medansvar for skandalen.

Derfor er det tåbeligt og usselt, at kommunen blot fokuserer på det

juridiske.

Kommunen bør fokusere lige så meget på det moralske i denne sag.

Lad os håbe, at der sidder politikere i byrådet som deler den opfattelse,

at en kommunes moral og troværdighed i forhold til borgerne har større

betydning

end penge.”

Bladet bragte samme dag en artikel med overskriften ”

Nabostrid ender i retten

” og underrubrikken

”Grundejerforeningen Sandtoften sagsøger ét af sine medlemmer for godt

1,2

millioner kroner. Byggefirmaets ejer mener, der er tale om en

personhetz”.

I endnu en artikel samme dag med overskriften ”

Topchef siger han ikke kender sagen

”

hed det i en underrubrik ”Vejle Kommune har ikke været tilfreds med

byggemodningen i Sandtoften. Interne mails og papirer viser, at man ikke

ønsker

offentlighedens øjne på sagen. ”Man kan frygte, at VAF er på

sporet” hedder det

i en intern mail”.

I artiklen hed det:

”Det ender med en retssag. De første grundkøbere flyttede ind på

udstykningen Sandtoften i 1999, og siden har Vejle Kommune fået

mange

henvendelser fra tilflytterne.

Derfor kommer grundejerforeningens stævning mod kommunen og byggefirmaet Erko

Bau langt fra som nogen overraskelse på Teknisk Forvaltning.

Ifølge grundejerforeningens formand, Ole Kamp, har det været som

at slå i en dyne.

- Jeg har endda oplevet, at borgmester Flemming Christensen bare

rejste sig og gik, da vi mødtes med ham og folk fra forvaltningen. Sådan

opfører en voksen mand sig ikke. Erko Bau har trods mange henvendelser fra os

ikke været parat til at gøre arbejdet færdigt, og vi har forgæves bedt om et

byggemodningsregnskab, siger Ole Kamp.

Tys-tys

Vejle Kommune har ønsket at holde sagen hemmelig, selv om

medarbejderne ikke selv var imponerede over byggemodningen på Sandtoften. Det

viser blandt andre de interne mails, som avisen er i besiddelse af.

Som omtalt på forsiden skriver en medarbejder i en mail til

blandt andre sine chefer, at ”man kan frygte, at VAF er på sporet”.

Uden at

fortælle, hvad frygten nærmere går ud på. Til gengæld viser andre notater i

sagen, hvor skoen trykker:

I februar 2000 skrev en medarbejder til en kollega, at ”hvis jeg

var en sur borger, ville jeg spørge til, hvorfor I først har fået et projekt

med hovedledninger og regnvandsbassin etc, når man er startet for længe siden

med selve byggemodningen”.

En mail fra april 2000 fortæller, at ”Erko Bau nægter nu at

indsende de krævede tv-bånd i forbindelse med lovliggørelse af

kloakinstallationer på enkelte grunde. Jeg og vil gerne have et kort møde med

dig, om der vil være ledelsesmæssig opbakning til at forfølge sagen

yderligere

– eventuelt til domstolene.”

I september samme år noteres det, at ”Erko Bau har som sædvanlig

ikke lavet de sidste ting”, og at Vejle Kommune kan få ”et alibi

for at gøre

det korrekte” i sagen. Og to måneder efter konstateres det, at de

indgåede

aftaler om afhjælpning af spildevand m.m. ikke var udført.

Den tavse chef

Spørgsmålet er, om Vejle Kommune tjekkede entreprenøren og

projektet grundigt nok, før den gav en byggetilladelse, og før den sagde god

for byggemodningen.

Som omtalt på forsiden er kommunens tekniske direktør, Erik

Dahl-Rasmussen, ikke meget for at orientere offentligheden om sagen.

- Jeg har ikke set stævningen, og jeg kender ikke sagen, så jeg

vil først tale med sagsbehandleren. Hvis der kommer en stævning, vil vi

udtale

os i retten og kun dér, siger Erik Dahl-Rasmussen.

Du siger, du ikke kender

sagen, men akterne viser, at sagen har været på dit bord?

- Nu havner der jo mere end én sag på mit bord hver dag, så jeg

kender ikke detaljerne i sagen

Men hvor mange stævninger

får I? Allerede i januar sagde jeres jurist, at hvis der kommer en stævning,

så

bør I tage retssagen?

- Jeg har ingen kommentarer til den konkrete sag.

Så stiller jeg et alment

spørgsmål: Hvad kan en borger forvente, når der ligger en

byggemodningsgaranti

fra Vejle Kommune?

- Jeg vil ikke udtale mig om sagen, siger forvaltningschefen.

En af Vejle Kommunes jurister skrev i en mail i januar 2003, at

hvis

der kom en stævning fra

grundejerforeningen, så har kommunen ”en rigtig god sag”.

Den 29. september 2003 bragte bladet en artikel med overskriften

”

Politikere uvidende om sjusk

”. I

artiklen kommenterede bl.a. borgmester Flemming Christensen sagen. Samme dag

bragte bladet en artikel med overskriften ”

Kloakker

tager ikke vandet på Sandtoften

”

Den 30. september 2003 bragte bladet en forsidetekst, der lød:

”

Ulovligt kloakarbejde

blev godkendt

Vejle Kommune godkendte kloakeringen på udstykningen Sandtoften,

selv om arbejdet blev udført at en uautoriseret håndværker.

Ifølge byggeloven skal den type arbejde udføres af en

autoriseret kloakmester, og en syns- og skønmand vurderer, at der er fejl og

mangler for 1,2 mio. kr. Borgmester Flemming Christensen reagerer i dag på

VAFs

artikler i et læserbrev.”

I en artikel samme dag med overskriften ”

Kloakering er ulovlig

” hed det i en underrubrik: ”Vejle Kommune så

gennem fingre med, at en uautoriseret kloakmester klarede gravearbejdet på ny

udstykning,

og det er ulovligt. Formanden for Danske Kloakmestre har aldrig oplevet noget

lignende”.

I artiklen hed det:

”Det var ulovligt, da lederen af firmaet Erko Bau lod sin fætter

udføre kloakering på den nye udstykning på Sandtoften i Nr. Vilstrup. Vejle

Kommune skal føre tilsyn med kloakeringen, men forvaltningen så gennem fingre

med lovovertrædelsen.

Fætteren er ikke autoriseret kloakmester, og ifølge en syns- og

skønsrapport er der fejl og mangler for godt 1,2 millioner kroner.

Formanden for Danske Kloakmestre, Leif Hansen, er dybt overrasket

over sagen.

Spildevand skal også nedsive, for kommunen har ikke lavet

hovedkloakker.

, forklarer Leif Hansen.

Han understreger, at kloakeringen

altid

er kommunens ansvar.

Vejle Kommune sagde nej til at deltage i syn og skøn, som

grundejerforeningen havde indkaldt til sidste sommer.

Borgmester Flemming Christensen henviser her til morgen til, at

kommunen kommer med en redegørelse om sagen sidst på ugen. Han mener ikke, at

kommunen har et juridisk problem.”

Samme dag bragte bladet et læserbrev fra borgmester Flemming

Christensen, der bar overskriften ”

Borgmesteren

svarer igen

”.

Den 2. oktober 2003 kommenterede den ansvarshavende redaktør

borgmesterens læserbrev i en artikel med overskriften ”

I mangel af bedre

” og underrubrikken ”Et svar til borgmester

Flemming Christensen om kommunalt ansvar”.

I indlægget hed det:

””Problemet er imidlertid,

Arne Mariager, at Vejle Kommune intet har at gøre med den pågældende

byggemodning andet end som myndighed.”

Sådan skriver borgmester Flemming Christensen tirsdag i et

indlæg i avisen. Borgmesteren søger at forklare, hvorfor det ikke er Vejle

Kommunes problem, at en flok grundejere i Nr. Vilstrup er kommet i klemme.

(Se

Vejle Amts Folkeblad lørdag den 27. september).

Borgmesteren overser tilsyneladende, at det lige netop er det,

der er problemet: At Vejle Kommune har rollen som tilsynsførende myndighed.

Det

fremgår klart af interne mails på kommunens tekniske forvaltning, at man har

haft kendskab til, at byggemodnings-arbejdet IKKE var i orden. Alligevel

frigav

kommunen byggemodnings-garantien. Det nytter ikke noget, at borgmesteren

skælder avisen og undertegnede ud. Vejle Kommune har handlet i ond tro. Lad

os

lige helt konkret opridse kommunens rolle i sagen:

Kommunen har tilsynspligten i forhold til kloakeringen.

Kommunens tekniske forvaltning vidste, at arbejdet med at byggemodne

grundene i Nr. Vilstrup ikke blev udført tilfredsstillende. Det fremgår af

flere interne mails fra forvaltningen.

Mens kommunen havde tilsynspligten, blev kloakeringsarbejdet

udført af et ikke-autoriseret firma.

Kommunen – der havde tilsynspligten – frigav

byggemodnings-garantien

og godkendte dermed formelt det arbejde, der var udført. Selv om det helt

indlysende ikke var gjort godt nok.

Kommunen frigav byggemodnings-garantien på trods af, at grundejerne

protesterede og sagde, at arbejdet IKKE var godt nok.

Kommunen meldte afbud fra syns- og skønsforretningen.

Kommunen nægtede at acceptere den uvildige og højt anerkendte

syns- og skønsmands vurdering, der lød på, at der manglede arbejde for mindst

1,2 mio. kr., før byggemodningen var i orden.

Disse punkter kan borgmesteren ikke bortforklare. De er virkelighed.

Så må læseren selv vurdere, om Vejle Kommune har et moralsk problem eller ej.

Borgmesteren slutter sit indlæg i tirsdags med at skrive, at

denne avis er stået på Venstres forfølgelse af teknisk direktør. Ak ja, det

er

et nyt eksempel på, at borgmesteren har hørt om politikeren, der i sit

talepapir – med rødt – skrev: Her er argumentet svagt. Stemmen skal

gøres

kraftigere! For det er et argument, borgmesteren ikke en gang selv tror på.

Det

viser bare, at manden ikke mangler ord. Han mangler argumenter.”

Den 4. oktober 2003 bragte bladet et optryk af Vejle Kommunes

pressemeddelelse ”

Find dig i Vejle Amts

Folkeblad – og find dig i hvad som helst

”. I pressemeddelelsen kommenterede

kommunen oplysninger i bragt i artiklerne den 27. og 30. oktober 2003.

På samme side var bragt en artikel med overskriften ”

Borgmesteren sigter dårligt

” og underoverskriften

”Journalist Jesper Sørensen svarer på den kritik, borgmester Flemming

Christensen retter mod ham og avisen som helhed”.

I artiklen hed det:

”Vejles borgmester Flemming Christensen angriber VAF og mig med

mange grimme ord og nogle få pointer. Jeg har aldrig haft en sag for

Pressenævnet

før, og jeg er bestemt ikke bekymret. Han har valgt at skyde budbringeren, og

han sigter dårligt.

Borgmesteren blander desværre mine artikler, som er

journalistiske

, sammen med VAFs ledere

og kommentarer, som primært består af

holdninger.

Jeg har talt med borgmesteren flere gange i den seneste uge, og han har ikke

haft noget at udsætte på artiklerne, selv om jeg opfordrede ham til det.

Her er mine kommentarer til det journalistiske:

Kommunen har tilsynspligten på kloakeringen. Den plejer at tage

sin tilsynspligt meget alvorligt, hvis en privat borger har bygget en garage

en

halv meter for høj.

Der er gået meget lang tid. Når en medarbejder

for tre år

siden

skrev i en mail til sin chef, at ”man kan frygte, at VAF er

på sporet”, så ligner det dårlig samvittighed. Hvorfor bruger kommunen

ikke kræfter

på at løse problemerne i stedet for at skjule dem?

Det er faktuelt forkert, at der er en voldgiftssag. Jeg ved

ikke, hvor borgmesteren har det fra. Måske er det fordi, syns- og skønsmand

Søren Steen Møller er udnævnt af voldgiftsnævnet. Men at kalde det en

voldgiftssag svarer til at hævde, at man har en politianmeldelse, når en sag

bringes i huslejenævnet, som har en vicepolitimester som formand.

Jeg har aldrig skrevet, at kommunen har

juridisk

pligt til at deltage i syn og skøn. Men kommunen siger jo

selv, at grundejerne har en dårlig sag. Hvorfor siger kommunen så ikke ja til

at deltage alligevel og dermed få sagen overstået langt hurtigere?

Kommunen har modtaget en kopi af stævningen, hvilken den har

bekræftet. Dette er juridisk set ikke en

såkaldt

stævning – det er en stævning! I følgeskrivelsen står, at stævningen

først skal

en tur omkring det forsikringsselskab, der skal yde retshjælp til

grundejerne,

inden retten ser den. Det er ikke en unormal procedure, og det bør en

borgmester vide.

Det er korrekt, at et mindre beløb ikke er frigivet fra

byggemodningsgarantien. Ifølge mine oplysninger er beløbet et godt stykke

under

de 40.000 kroner, borgmesteren hævder. Pointen er bare, at over 600.000

kroner

er

frigivet.

Det er korrekt, at kommunen ikke har pligt til at have en

byggemodningsgaranti.

Men når den nu er der, skal den vel bruges? Det tror faktisk , at borgere og

grundkøbere forventer. Ellers virker den omvendt, fordi den skaber en falsk

tryghed, så grundkøberne ikke selv tjekker forholdene. Karnovs lovsamling

siger, at garantien er til for at

beskytte

borgerne

– det er hele ideen og lovens ånd. Det er faktisk hele ideen med

vores offentlige forvaltning.

Kommunen har tilsynspligten på kloakeringen. Desværre fortæller

borgmesteren ikke, hvordan man gennem et halvt år kunne lade en

uautoriseret

kloakmester udføre

arbejdet. Det er

ulovligt. Vi private

borgere skal med meget få undtagelser også bruge en autoriseret kloakmester.

Chefen for teknisk forvaltning, Erik Dahl-Rasmussen, har sagt

til citat i VAF, at kommunen først vil udtale sig i retten. Det er ikke

sandt,

viser ovennævnte skrivelse. Heldigvis, for det ville da være stik imod alle

skåltaler om åbenhed i forvaltningen.

”

Samtidig bragte bladet en artikel af den ansvarshavende redaktør

med overskriften ”

Det ser vi frem til

”

og underoverskriften ””Befriende at se kommunens nye åbenhed,”

lyder

chefredaktør Arne Mariagers svar på kommunens angreb”.

I artiklen hed det blandt andet:

”

For en uge siden, da Vejle Amts Folkeblad fortalte læserne, hvad

der var foregået, var det småt med kommentarer.

Og i en periode på et par år har kommunen gjort sig ihærdige

anstrengelser med ikke at få sagen frem i offentligheden.

Men nu går kommunen på nettet med lange bortforklaringer og

angreb på den avis, der påpegede problemet.

”

Vejle Kommune har anført, at Vejle Amts Folkeblad i artiklerne

den 27. og 30. oktober 2003 har bragt en række faktuelle fejl. Det er

kommunens

opfattelse, at bladet har handlet i strid med god presseskik på følgende

punkter:

1) bladet har ukritisk og uden nogen research viderebragt alle

oplysninger fra grundejerforeningen og dennes advokat, der har en væsentlig

interesse i at få Vejle Kommune til at fremstå som ”skurk” i denne

sag med

henblik på at formå kommunen til at betale penge til grundejerforeningen.

2) bladet har på intet tidspunkt checket selv hele basale

oplysninger. Bladet har ikke undersøgt – f.eks. ved en opringning til

retten

–

om der rent faktisk er anlagt en

retssag, som hævdet af grundejerforeningen. Når artiklens vinkel på sagen er

den anlagte retssag, så må det også afklares, om den rent faktisk er anlagt.

3) det er ikke en ligegyldig oplysning, at der heller ikke er

opnået retshjælpsforsikring, da retshjælpsforsikringsselskabet foretager en

vurdering af muligheden for et gunstigt udfald af retssagen for

grundejerforeningen.

Et spørgsmål til grundejerforeningen kunne have afklaret, at ansøgning om

retshjælpsforsikring og dermed anlæggelse af retssag indtil videre har taget

mindst 6 måneder.

4) bladet har ikke før forsideartiklen den 30. september 2003

undersøgt noget om kloaksagen hos Teknisk Forvaltning. Bladet kunne da have

set, at alle kloakarbejder – både på de enkelte parceller og uden for

– var

udført af en autoriseret kloakmester efter gennemsyn af kloakinspektioner.

5) bladet har anført, at kommunen skulle have godkendt en

ulovlig kloakering på området udført af en ikke-autoriseret kloakmester uden

at

have dokumentation herfor. Tværtimod har kommunen foranlediget, at

kloakmesteren

fik en bøde.

6) bladet har den 26. september 2003 kontaktet kommunens

tekniske direktør og ønsket afklaret, hvad der var kommunens bemærkning til

en

stævning, som kommunen på daværende tidspunkt ikke havde modtaget.

7) det er i lederen den 27. oktober 2003 anført,

at

kommunen ”tørrer fodfejl af på borgere, der i god tro har købt grund og

bygget

hus”,

at

”det er kommunen, der har accepteret en entreprenør, som ikke

magtede opgaven”,

og at

kommunen er ”sovset ind i medansvar for skandalen”.

Udsagnene er egnet til at mistænkeliggøre kommunen.

8) bladets chefredaktør har i sit svar til borgmester Flemming

Christensen den 2. oktober 2003 gentaget en lang række faktuelle forkerte

oplysninger.

9) der må påhvile bladet en særlig forpligtelse til at sikre, at

faktuelle oplysninger er korrekte, når oplysningerne skrives i et egentlig

direkte svar fra bladet, og hvor bladet dermed er blevet direkte part i

sagen.

10) det er en skærpende omstændighed, at redaktørens svar til

borgmesteren fremkom efter, at borgmesteren i bladet dagen før havde oplyst,

at

sagen var langt mere kompliceret, end det umiddelbart kunne fremgå af bladets

fremstilling af sagen, samt at dokumentationsmaterialet for at hænge

embedsmændene ud ikke var tilstede.

11) bladet har på intet tidspunkt oplyst, at forholdet med den

uautoriserede kloakmester ligger mindst 3 år tilbage i tiden – bladet

sammenkæder i øvrigt denne historie med den retssag, som grundejerforeningen

urigtigt har meddelt bladet er anlagt. Sammenkædningen medvirker til at skabe

det indtryk, at kommunen har begået fejl ved sagsbehandlingen.

12) bladet kan ikke blot bringe løsrevne citater fra interne

mails og tage disse til indtægt for, at bladet i den konkrete sag har

”fat i

noget”. De interne mails blev i øvrigt stillet til rådighed af

forvaltningen

efter en anmodning om aktindsigt fra grundejerforeningen.

13) bladet har den 4. oktober 2003, efter at have optrykt kommunens

pressemeddelelse fra dagen før, valgt fortsat at viderebringe oplysninger,

der

er egnet til at så tvivl om rigtigheden af kommunens faktiske oplysninger og

er

i øvrigt fremkommet med bemærkninger, der har karakter af, at bladet ønsker

at

”få det sidste ord” i sagen. Bladet berigtiger således ingen af de

urigtige

meddelelser i artiklerne og kalder endda de faktuelle berigtigelser for

”bortforklaringer og angreb på den avis, der påpegede problemet”.

14) journalisten kan i artiklen den 4. oktober 2003 ikke afvise

at berigtige urigtige oplysninger i artiklerne under henvisning til, at

”jeg

har talt med borgmesteren flere gange i den seneste uge, og han har ikke haft

noget at udsætte på artiklerne, selv om jeg opfordrede ham til det”. At

borgmesteren skulle være enig i artikelseriens indhold forekommer

selvmodsigende henset til, at borgmesteren den 30. september 2003 indrykkede

et

læserbrev, hvor der blev henvist til, at der manglede dokumentation for

bladets

påstande.

15) journalisten har anført, at ”desværre fortæller borgmesteren

ikke, hvordan man gennem ½ år kunne lade en uautoriseret kloakmester udføre

arbejdet. Det er ulovligt. Vi private borgere skal med meget få undtagelser

også bruge en autoriseret kloakmester”. Det sker efter, at kommunen i

sin

pressemeddelelse har berigtiget, at kommunen skulle have godkendt

kloakarbejde

udført af en uautoriseret kloakmester. I stedet for at berigtige oplysningen

kommer der nu en ny anklage omkring det tidsmæssige aspekt.

16) journalistens indlæg den 4. oktober er bragt i den hensigt

at få ”det sidste ord” i forhold til kommunen og er egnet til at

bibringe bladets

læsere den opfattelse, at kommunen jo nok alligevel på trods af de faktuelle

berigtigelser har lavet noget forkert.

17) den ansvarshavende redaktør har skabt det indtryk, at

kommunen skulle have forsøgt at skjule noget for offentligheden, idet han

skriver ”over en periode på et par år, har kommunen gjort sig ihærdige

anstrengelser for ikke at få sagen frem i offentligheden. Men nu går kommunen

på nettet med lange bortforklaringer og angreb på den avis, der påpegede

problemet”. Indlægget er et forsøg på at mistænkeliggøre kommunen.

Vejle Amts Folkeblad har bestridt at have handlet i strid med

god presseskik. Når en grundejerforening stævner kommunen og et byggefirma

for

godt 1,2 mill. kr., er det en selvfølge, at det lokale dagblad tager sagen

op,

ligesom det er en selvfølge, at alle parter bliver hørt. Også i forhold til

fremtidige artikler vil kommunen blive tilbudt at komme til orde. Bladet

valgte

endda at trykke kommunens pressemeddelelse i sin fulde, uredigerede længde,

hvilket sker yderst sjældent. Bladet har anført følgende i forhold til

klagepunkterne:

Ad 1: Journalisten har langt fra viderebragt alle oplysninger

modtaget fra grundejerforeningen og dennes advokat. Bladet har ikke skrevet,

at

det juridiske grundlag ikke kan diskuteres. Bladet er selvfølgelig bevidst

om,

at grundejerforeningen er part i sagen, og derfor bygger sagen bl.a. også på

spørgsmål til lederen af teknisk forvaltning, borgmester Flemming

Christensen,

Erko Baus leder, Erik Kofoed, formanden for Danske Kloakmestre, medlemmer af

udvalget for teknik og miljø og ikke mindst sagsakter, Karnov og

artikeldatabaser. Det er research.

Ad 2: Det har naturligvis betydning for læserne at vide, om

grundejerforeningen vil tage en retssag. Kommunen har modtaget en kopi af

stævningen, og grundejerforeningens medlemmer har siden uden problemer fået

retshjælp, og disse oplysninger er bladet i stand til at dokumentere.

Ad 3: Bladet er enig i, at retshjælpsforsikringsselskabets vurdering

af sagen er vigtig, og der vil blive skrevet en artikel herom.

Ad 4: Det er ikke korrekt, at bladet ikke undersøgte kloaksagen

hos Teknisk Forvaltning. Af forsideartiklen den 27. oktober 2003 fremgår, at

bladet bad forvaltningens leder om at kommentere forholdene på Sandtoften,

hvilket han afslog og understregede ordret, at ”hvis der kommer en

stævning,

vil vi udtale os i retten og kun dér”. Kommunen afslog altså at

informere

bladets læsere, men bladet forsøgte alligevel at få borgmesterens kommentar

til

senere artikler.

Ad 5) Bladet ville gerne have skrevet, at den uautoriserede kloakmester

fik en bøde for arbejdet på Sandtoften, men denne viden havde bladet ikke.

Som

det fremgår af artiklen den 30. september 2003 med overskriften

”Kloakering er

ulovlig”, havde borgmesteren mulighed for at kommentere kloakeringen i

bladet.

Han henviste i stedet til kommunens redegørelse senere på ugen. Bladet trykte

hele kommunens pressemeddelelse den 4. oktober 2003, hvor kommunen for første

gang delte denne viden med bladets læsere.

Ad 6: Der er ikke tvivl om, at teknisk direktør Erik Dahl-Rasmussen

havde kendt til sagen længe.

Ad 7: Vejle Kommunes borgmester har selv brugt ord som naiv,

utroværdig og uvederhæftig om bladets journalist og kaldt hans research for

elendig.

Ad 8-10: Bladets oplysninger skal naturligvis være korrekte.

Bladet er ikke part i sagen.

Ad 11: Bladet er enig i, at man godt kunne have skrevet, at den

uautoriserede kloakmester arbejdede for tre år siden. Det ændrer dog ikke

ved,

at syns- og skønsmanden efterfølgende har fundet fejl og mangler for godt 1,2

mill. kr., bl.a. på kloakeringen. Bladet finder, at en uautoriseret

kloakmesters

arbejde gennem et halvt år hører med i billedet, når læserne skal vurdere

kommunens rolle.

Ad 12: Bladet har ikke blot bragt løsrevne citater fra interne

mails. På forsiden den 27. september 2003 er mailen bragt i sin fulde længde.

De interne mails har kommunen udleveret ved en fejl, dels er der på én af

mailene skrevet med håndskrift: ”Ikke til aktindsigt”, dels skriver

borgmesteren i et læserbrev, at mailen ”Sandtoften: Advarsel” intet

har med

udstykningen at gøre, selv om den lå i sagen i forbindelse med aktindsigten.

Ad 13-17: Det er ikke dokumenteret, at bladets artikelserie er

behæftet med mange alvorlige fejl og uretmæssige beskyldninger. Bladet har

ikke

fået ”det sidste ord”, idet det sidste ord slet ikke er skrevet

endnu.

Borgmesteren er fortsat velkommen til at ytre sig i bladet. Journalisten har

tilbagevist kommunens påstande, men ikke med henvisning til samtalerne med

borgmesteren. Journalisten har ikke fremført en ny anklage, men i stedet

efterlyst kommunens svar på, hvordan arbejdet kunne stå på i et halvt år,

efter

at flere grundejere var flyttet ind. Bladet bragte hele kommunens

pressemeddelelse

og journalistens svar, så læserne selv kunne vurdere kommunens og bladets

meget

forskellige opfattelse af sagen.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Jesper Rothe,

David Trads,

Kaare R. Skou

og

Ole

Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at offentlige myndigheder

– herunder kommunale forvaltningsmyndigheder – i højere grad end

privatpersoner

må acceptere at være genstand for en kritisk medieomtale.

Nævnet finder, at Vejle Amts Folkeblad i tilstrækkeligt omfang

har søgt at efterprøve oplysningerne om Vejle Kommunes rolle i forbindelse

med

den påståede mangelfulde byggemodning på Sandtoften. Nævnet bemærker i den

forbindelse, at bladet inden offentliggørelsen af artiklerne den 27.

september

2003 forelagde oplysningerne om byggemodningen for forvaltningens leder, Erik

Dahl-Rasmussen, og at bladet bragte hans kommentarer. Bladet bragte endvidere

borgmester Flemming Christensens kommentarer til kommunens rolle i

byggemodningssagen

i artiklen den 29. september 2003 med overskriften ”Politikere uvidende

om

sjusk”, ligesom bladet dagen efter bragte et indlæg fra borgmesteren om

sagen.

Endelig bragte bladet den 4. oktober 2003 i uredigeret form kommunens

pressemeddelelse, hvori kommunen kommenterede de tidligere bragte oplysninger

om kommunens rolle i sagen.

Nævnet finder ej heller, at bladet har handlet i strid med god

presseskik ved at bringe kommentarer til pressemeddelelsen fra journalisten

bag

artiklerne og bladets chefredaktør.

Hvad angår udsagnet i forsideartiklen den 30. september 2003 om,

at Vejle Kommune skulle have godkendt ulovligt kloakarbejde, bemærker nævnet,

at det efter de foreliggende oplysninger kun var en del af kloakarbejdet, der

blev udført af en uautoriseret kloakmester, og at arbejdet herefter blev

overtaget og færdiggjort af en autoriseret kloakmester. Efter nævnets

opfattelse fremstår udsagnet imidlertid, som om at alt kloakarbejdet blev

udført af en uautoriseret kloakmester, og at kommunen herefter godkendte

dette

ulovlige arbejde. Nævnet finder, at der ikke er belæg for dette udsagn, og at

bladet herved har handlet i strid med god presseskik. Nævnet udtaler sin

kritik

af Vejle Amts Folkeblad.

Om udsagnene i lederen den 27. september 2004 bemærker nævnet,

at disse er udtryk for bladets vurdering af Vejle Kommunes rolle i

forbindelse

med byggemodningen på Sandtoften. Nævnet finder ikke grundlag for at udtale

kritik af bladet på dette punkt.

Nævnet bemærker i forhold til artiklen den 2. oktober 2003, at

chefredaktøren heri kommenterer de synspunkter, som borgmester Flemming

Christensen den 30. september 2003 havde fremsat i et indlæg. Nævnet finder

ikke, at chefredaktørens svar til borgmesteren har en karakter, der gør, at

bladet har handlet i strid med god presseskik.

Bladet har i artiklen den 27. september 2003 med overskriften

”Topchef siger han ikke kender sagen” gengivet en række e-mails fra

medarbejdere i Vejle Kommunes forvaltning til belysning af, hvorledes

forvaltningen selv vurderede arbejdet med byggemodningen på Sandtoften.

Nævnet

finder ikke grundlag for kritik af bladet i anledning af offentliggørelsen af

disse mails.

Nævnet finder ikke i øvrigt, at bladet har handlet i strid med

god presseskik.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet

herefter den ansvarshavende redaktør af Vejle Amts Folkeblad at offentliggøre

følgende:

”

Kendelse fra Pressenævnet:

Vejle Amts Folkeblad

bragte i perioden fra den 27. september til den 4. oktober 2003 en

artikelserie

om en entreprenørs byggemodning af nogle grunde på Sandtoften i Nr. Vilstrup.

I

forbindelse med en omtale af Vejle Kommunes rolle i sagen, blev det i en

forsideartikel den 30. september 2003 oplyst, at kommunen havde godkendt

ulovligt kloakarbejde.

Vejle Kommune har klaget

til Pressenævnet, idet man finder, at god presseskik er tilsidesat.

Pressenævnet udtaler:

Om udsagnet i forsideartiklen

den 30. september 2003 om, at Vejle Kommune skulle have godkendt ulovligt

kloakarbejde, bemærker nævnet, at det efter de foreliggende oplysninger kun

var

en del af kloakarbejdet, der blev udført af en uautoriseret kloakmester, og

at

arbejdet herefter blev overtaget og færdiggjort af en autoriseret

kloakmester.

Efter nævnets opfattelse fremstår udsagnet imidlertid, som om at alt

kloakarbejdet

blev udført af en uautoriseret kloakmester, og at kommunen herefter godkendte

dette ulovlige arbejde. Nævnet finder, at der ikke er belæg for dette udsagn,

og at Vejle Amts Folkeblad herved har handlet i strid med god presseskik.

Nævnet udtaler sin kritik af Vejle Amts Folkeblad.

København, den 16. marts 2004.

Jesper Rothe, David Trads, Kaare R. Skou og

Ole Askvig.”

Afgjort den 16. marts 2004.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter