Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik

Ikke gældende siden 10. marts 2003 LBK nr 614 af 26/06/2001LovbekendtgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet6. juli 2001

Gældende udgave: LBK nr 793 af 11/09/2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 851 afgørelser

Retsinformation 799, Landsskatteretten 46, Domsdatabasen 4, Det finansielle ankenævn 1, Arbejdsretten m.fl. 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik

Herved bekendtgøres lov om aktiv social politik, jf.

lovbekendtgørelse nr. 266 af 12. april 2000 med de ændringer, der følger af

§ 2 i lov nr. 1087 af 13. december 2000, § 9 i lov nr. 1253 af 20.

december 2000, lov nr. 1306 af 20. december 2000, lov nr. 1310 af 20.

december

2000, § 1 i lov nr. 284 af 25. april 2001 og § 4 i lov nr. 285 af

25.

april 2001.

)

1)

Kapitel 1

Formål og den enkeltes ansvar

§ 1.

Formålet med denne lov er

1)

at forebygge, at

personer, der har eller kan få vanskeligheder ved at fastholde et arbejde,

får

behov for hjælp til forsørgelse, og

2)

at skabe et økonomisk

sikkerhedsnet for enhver, som ikke på anden måde kan skaffe det nødvendige

til

sig selv og sin familie.

Stk. 2.

Formålet

med at give hjælp til forsørgelse er at sætte modtageren i stand til at klare

sig selv. Modtageren og ægtefællen skal derfor efter evne udnytte og udvikle

deres arbejdsevne, herunder ved at tage imod tilbud om arbejde eller

Læs alt

aktivering.

Stk. 3.

Modtageren

skal ud fra sine behov og forudsætninger have mulighed for indflydelse og

medansvar ved tilrettelæggelsen af hjælpen.

§ 2.

Enhver mand og kvinde har i forhold til det offentlige ansvar for at forsørge

sig selv, sin ægtefælle og sine børn under 18 år.

Stk. 2.

Ansvaret

for at forsørge en ægtefælle ophører ved separation eller skilsmisse.

Stk. 3.

Ansvaret

for at forsørge et barn ophører, hvis barnet selv har ansvar for at forsørge

en

ægtefælle eller et barn.

Stk. 4.

Kommunen

giver uafhængigt af forældrenes forsørgelsesansvar hjælp til en gravid datter

under 18 år til dækning af de behov, der er en følge af graviditeten.

Kapitel 2

Statsborgerskab og bopæl

§ 3.

Enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter denne

lov.

Stk. 2.

For at få vedvarende

hjælp til forsørgelse skal modtageren

1)

være dansk

statsborger,

2)

være statsborger i en

EU/EØS-medlemsstat eller familiemedlem til en sådan og være berettiget til

ophold efter fællesskabsretlige regler eller

3)

være omfattet af en

aftale efter § 4.

Stk. 3.

Hjælp til

forsørgelse anses for vedvarende, hvis den er ydet i mere end 1 år eller må

påregnes at ville vare mere end 1 år.

Stk. 4.

Hvis en

udlænding, der ikke er omfattet af stk. 2, nr. 2 eller 3, får behov for

vedvarende hjælp, afgør Den Sociale Sikringsstyrelse, om udlændingen skal

hjemsendes. Sikringsstyrelsen kan dog ikke træffe afgørelse om hjemsendelse

efter denne lov, hvis udlændingen med henblik på varigt ophold lovligt har

boet

her i landet i mere end de sidste 3 år. For udlændinge, der har været

omfattet

af integrationsloven og ikke har fået tidsubegrænset opholdstilladelse,

regnes

3-års-fristen i 2. pkt. først fra det tidspunkt, hvor introduktionsperioden

er

afsluttet.

Stk. 5.

Ved

afgørelser efter stk. 4, 1. pkt., lægges bl.a. vægt på,

1)

om udlændingen er

gift og samlever med en dansk statsborger, en flygtning eller en udlænding,

der

lovligt har boet her i landet med henblik på varigt ophold i mere end 3 år,

2)

varigheden af

opholdet her i landet,

3)

helbredsmæssige

forhold,

4)

den familiemæssige og

øvrige tilknytning til landet i forhold til hjemlandet, og

5)

om en person, der har

påtaget sig at forsørge udlændingen, overholder eller burde overholde denne

pligt.

§ 4.

Der

kan ved aftale med andre stater eller internationale organisationer gives

personer, der ikke er danske statsborgere, ret til vedvarende hjælp til

forsørgelse under ophold her i landet.

§ 5.

Personer, der opholder sig i udlandet, kan ikke få hjælp efter denne lov.

Stk. 2.

Kommunen

kan dog i særlige tilfælde tillade, at retten til hjælp bevares under

kortvarige ophold i udlandet, hvis

1)

modtageren deltager i

aktiviteter, der er led i aktivering eller revalidering efter denne lov,

2)

modtageren udøver

aftalt eller fastsat samvær, som ikke kan foregå her i landet, med egne børn

under 18 år,

3)

modtageren har brug

for nødvendig lægebehandling, som den pågældende ikke kan få her i landet,

eller

4)

der i øvrigt

foreligger ganske særlige forhold, f.eks. besøg hos en nær pårørende, der er

alvorligt syg.

Stk. 3.

Det er en

betingelse for at bevare hjælpen i udlandet, at opholdet ikke hindrer, at

modtageren kan opfylde de almindelige betingelser for hjælp, herunder at den

pågældende kan tage imod tilbud om arbejde eller aktivering.

§ 6.

Den

Sociale Sikringsstyrelse kan bestemme, at en dansk statsborger, som har

opholdt

sig mange år i udlandet, kan få hjælp til forsørgelse, når hjemrejse derved

kan

undgås og andre forhold taler herfor. Det er en betingelse, at hverken

ansøgeren eller ægtefællen har indtægter eller formue, der kan dække det

nødvendige behov.

Stk. 2.

Hjælpen

efter stk. 1 fastsættes på grundlag af en indstilling fra

udenrigstjenesten med udgangspunkt i ansøgerens udgifter og levevilkårene i

det

pågældende land. Hjælpen kan ikke overstige et månedligt beløb, der svarer

til

folkepensionens grundbeløb med fradrag for eventuelle indtægter.

Kapitel 3

Vejledning og opfølgning

Vejledning

§ 7.

Når

en person søger om hjælp, skal kommunen straks vurdere, om der er behov for

at

yde vejledning om, hvordan den pågældende så vidt muligt ved egen hjælp kan

klare øjeblikkelige eller kommende økonomiske problemer.

Stk. 2.

Vejledningen kan bestå i oplysninger om, hvordan den pågældende kan forbedre

mulighederne for arbejde eller uddannelse.

Behandling og vurdering af ansøgninger

§ 8.

Kommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp efter reglerne herom

i

lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 2.

Når en

person har brug for hjælp til forsørgelse i forbindelse med ledighed, kan

kommunen normalt gå ud fra, at behovet kan opfyldes ved kontanthjælp og

aktivering efter reglerne i kapitel 4.

Stk. 3.

Efter lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område skal kommunen

hurtigst

muligt og senest 8 uger efter første udbetaling af løbende hjælp vurdere, om

hjælp

efter kapitel 4 er tilstrækkelig til, at modtageren kan klare sig selv.

Vurderer kommunen, at dette ikke er tilfældet, skal den så vidt muligt give

andre egnede tilbud, f.eks. revalidering, skånejob med løntilskud eller

lignende.

Stk. 4.

Socialministeren fastsætter regler om krav til undersøgelse af arbejdsevne

samt

om sagsbehandling og fremgangsmåde i forbindelse med påbegyndelse og

behandling

af sager om revalidering og fleksjob.

§ 8 a.

Kommunen sørger for, at personer, der får hjælp alene på grund af ledighed,

bliver tilmeldt arbejdsformidlingen. Kommunen sørger endvidere for, at

arbejdsformidlingen får meddelelse, når hjælpen ophører.

Stk. 2.

Socialministeren kan fastsætte regler om tilmelding og afmelding til

arbejdsformidlingen.

Virksomhedsservice

§ 8 b.

Kommunen yder over for private virksomheder en vederlagsfri

virksomhedsservice,

der har til formål at fremme en aktiv indsats over for personer, som ikke kan

opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

Serviceordningen med administrativ bistand til virksomhederne tilrettelægges

med udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov for vejledning og støtte

under

etableringen og forløbet af ansættelsesforholdet, herunder behovet for at

lette

virksomhedens administrative arbejde i forbindelse med ansættelsen.

Formidlingsindsats og andre aktører

§ 8 c.

Kommunen tilrettelægger formidlingen af virksomhedsrettede sociale tilbud

m.v.

Formidlingen kan ske ved at etablere en formidlingsenhed, der varetager

formidlingsopgaver, eller ved at indgå aftale om, at hele eller dele af

formidlingsindsatsen varetages af en formidlingsenhed eller af andre

virksomheder med erfaring og indsigt i formidling af job. Ved formidling af

tilbud til udsatte grupper er det en forudsætning, at opgaven varetages af

personer, der har den fornødne erfaring og indsigt i forhold til målgruppen.

Stk. 2.

Kommunen

kan indgå aftaler med private virksomheder, foreninger, organisationer eller

andre om at varetage tilbud efter denne lov i form af aktivering og

revalidering.

Stk. 3.

Aftaler

efter stk. 1 og 2 skal indeholde en opgavebeskrivelse samt kvalitetskrav.

Skriftlige planer

§ 9.

Kommunen kan ved aktivering lave en skriftlig plan, når den skønner, at det

vil

fremme en sammenhængende indsats. Planen skal ud fra personens egne ønsker og

forudsætninger beskrive mål for arbejde eller uddannelse og fastlægge de

aktiviteter, der kan føre frem til målet. Er arbejde eller uddannelse ikke

for

tiden et realistisk mål, kan planen gå ud på at stabilisere og forbedre

personens almindelige livssituation.

Stk. 2.

Ved

aktivering af kontanthjælpsmodtagere, der modtager hjælp på grund af

ledighed,

skal kommunen lave en plan, hvis kontanthjælpsmodtageren beder om det.

Stk. 3.

Kommunen

har pligt til at lave

en skriftlig plan

til kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed. For

kontanthjælpsmodtagere under 30 år skal planen laves senest efter en

sammenhængende periode med 13 ugers kontanthjælp. For kontanthjælpsmodtagere

over 30 år skal planen laves senest efter en periode med 12 måneders

kontanthjælp.

Stk. 4.

Kommunen

skal lave en erhvervsplan, jf. § 50, for en person, der skal modtage

hjælp

til revalidering.

Opfølgning

§ 10.

Kommunen skal løbende følge sager efter denne lov for at sikre sig, at

betingelserne for at give hjælp fortsat er opfyldt. Samtidig skal kommunen

være

opmærksom på, om der er grundlag for at yde andre former for hjælp.

Stk. 2.

Kommunen

skal foretage opfølgning af en sag, jf. stk. 1, senest 3 måneder efter,

at

hjælpen er udbetalt første gang eller sagen har været vurderet efter § 7

i

lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Herefter skal

opfølgning ske senest 3 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet

eller

der er lavet en skriftlig plan efter § 9.

Stk. 3.

Der gælder

særlige regler om opfølgning i følgende tilfælde:

1)

Kommunen skal følge

op på en erhvervsplan efter § 50 hver 6. måned.

2)

I sager om kapitel 7

skal kommunen foretage opfølgning senest 6 måneder efter, at tilskud eller

ledighedsydelse er udbetalt første gang. Herefter skal opfølgningen ske

senest

12 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet.

Kapitel 4

Kontanthjælp og aktivering

§ 11.

Kommunen yder hjælp i form af kontanthjælp og aktivering.

Stk. 2.

Det er en

betingelse for at få hjælpen,

1)

at ansøgeren har

været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af sygdom,

arbejdsløshed

eller samlivsophør,

2)

at ændringerne

bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin

egen eller familiens forsørgelse, og

3)

at behovet ikke kan

dækkes gennem andre ydelser.

Personer under uddannelse

§ 12.

Der kan ikke ydes hjælp til personer under uddannelse. Socialministeren kan

dog

fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan ydes hjælp til personer

under uddannelse.

Stk. 2.

Når der

ydes hjælp til en person, hvis ægtefælle er under uddannelse, beregnes der

ikke

hjælp til ægtefællen.

Udnyttelse af arbejdsmulighederne

§ 13.

Det er en betingelse for at få hjælp efter § 11, at ansøgeren og

ægtefællen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde. Hvis en person, der får

hjælp efter § 11, afslår et formidlet arbejde eller udebliver fra en

formidlingssamtale eller en kontaktdato på arbejdsformidlingen, har kommunen

pligt til at vurdere, om den pågældende fortsat opfylder betingelserne for

hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Stk. 2.

Det er en

betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et

rimeligt tilbud om aktivering eller andre tilbud, som kan forbedre

mulighederne

for at få et arbejde (beskæftigelsesfremmende foranstaltninger).

Stk. 3.

Modtager

ansøgeren eller ægtefællen hjælp alene på grund af ledighed, har de dog ikke

pligt til at udnytte deres arbejdsmuligheder ved at tage imod tilbud om

arbejde

efter stk. 1 eller tilbud efter stk. 2, hvis

1)

tilbudet ikke kan

anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbudets

indhold,

2)

den pågældende ikke

kan arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at helbredet

forringes,

hvis det hidtidige arbejde fortsættes,

3)

afstanden mellem

bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på

grund

af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,

4)

den pågældende har

ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption efter reglerne i lov om

ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov

m.v.,

5)

den pågældende er

nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,

6)

den pågældende

modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn

eller døende nærstående og efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til

pasning af alvorligt sygt barn,

7)

den pågældende

aftjener værnepligt,

8)

arbejdet er omfattet

af en overenskomstmæssig konflikt eller

9)

arbejdet omfatter

udvikling og fremstilling af krigsmateriel.

Stk. 4.

Modtager

ansøgeren eller ægtefællen hjælp på grund af problemer ud over ledighed, skal

kommunen vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end

de

i stk. 3 nævnte, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at

udnytte sine arbejdsmuligheder.

Stk. 5.

Reglerne i

stk. 1 og 2 gælder ikke for ansøgerens ægtefælle, når ægtefællen er

under

uddannelse eller modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er

betinget

af, at modtageren udnytter sine arbejdsmuligheder.

Stk. 6.

En person,

hvis ægtefælle er berettiget til hjælp efter § 11, og som udelukkende

har

arbejdet i hjemmet, kan vælge ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter

reglerne i stk. 1 og 2. I så fald bliver hjælpen til ægteparret beregnet

efter reglerne i § 26, stk. 3, og § 34, stk. 3.

§ 13 a.

For en person, der modtager hjælp efter § 11 alene på grund af ledighed,

er det en betingelse, at den pågældende udnytter sine arbejdsmuligheder ved

at

søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende område.

Formue

§ 14.

Kommunen kan ikke yde hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue, som kan

dække det økonomiske behov. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000

kr., for ægtefæller 20.000 kr.

Stk. 2.

Der ses

desuden bort fra den del af en formue, der er nødvendig for at kunne bevare

eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til

ansøgerens og familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder.

Stk. 3.

Der skal

tillige ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som

følge af personskade efter

1)

lov om erstatning fra

staten til ofre for forbrydelser,

2)

lov om

erstatningsansvar eller

3)

lov om forsikring mod

følger af arbejdsskade.

Stk. 4.

Socialministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke andre tilfælde der

skal

ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af

personskade.

Stk. 5.

Kommunen

ser endvidere bort fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som

godtgørelse for varigt men og ikke-økonomisk skade samt ydelser fra godkendte

sociale fonde, stiftelser, foreninger m.v., der er fritaget for beskatning

hos

modtageren, jf. ligningslovens § 7, litra z.

Kapitalpensioner m.v.

§ 15.

Socialministeren kan fastsætte regler for, i hvilke tilfælde der ses bort fra

formue i form af kapitalpensioner, anden opsparing, der er beregnet til

fratræden fra arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v. med tilbagekøbsret.

Tilbud om aktivering

§ 16.

Kommunen tilbyder aktivering eller andre beskæftigelsesfremmende

foranstaltninger til personer, som er omfattet af §§ 11 og 13.

Stk. 2.

Aktivering

efter denne lov kan omfatte en eller flere af følgende aktiviteter:

1)

Kortvarige

vejlednings- og introduktionsprogrammer med vejledning om arbejds- og

uddannelsesmuligheder og med adgang til at afprøve beskæftigelsesønsker.

2)

Jobtræning med

løntilskud hos private eller offentlige arbejdsgivere, jf. §§ 12-14 i

lov

om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

3)

Individuel jobtræning

hos private eller offentlige arbejdsgivere, jf. §§ 22 og 24 i lov om en

aktiv arbejdsmarkedspolitik.

4)

Særligt tilrettelagte

uddannelsesaktiviteter.

5)

Særligt tilrettelagte

aktiverende forløb i form af vejlednings- og praktikforløb, erhvervsmodnende

kurser eller andre tilsvarende forløb med en kombination af arbejde og

uddannelse.

6)

Frivillige og

ulønnede aktiviteter efter personens eget ønske, som kommunen anser for at

have

samfundsmæssig betydning eller betydning for den pågældendes uddannelses-

eller

arbejdsmæssige situation.

7)

Voksen- eller

efteruddannelse efter personens eget ønske, jf. § 19.

8)

Ordninger om

jobrotation, hvor ledige erstatter beskæftigede, jf. § 20 i lov om en

aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Stk. 3.

Socialministeren fastsætter regler om, hvilke uddannelsesaktiviteter kommunen

kan tilbyde efter stk. 2, nr. 4.

Stk. 4.

Når en

kommune tilbyder aktivering, skal den så vidt muligt give flere tilbud at

vælge

i mellem.

Stk. 5.

Socialministeren

fastsætter regler om aktiveringsindsatsen, herunder regler om aktivering i

jobtræning med løntilskud og individuel jobtræning.

Om jobtræning og individuel jobtræning

§ 17.

Personer under 25 år, der modtager hjælp, fordi de har afvist et tilbud om

uddannelse efter § 32 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, kan

ikke

få tilbud om jobtræning.

Stk. 2.

Reglen i

stk. 1 gælder ikke for dem, der har gennemført et tilbud om aktivering,

og

som efter § 24 skal have et nyt tilbud om aktivering.

§ 18.

Arbejdsvilkårene for personer i jobtræning og individuel jobtræning skal

svare

til de overenskomstmæssige eller til de vilkår, der sædvanligt gælder for

tilsvarende arbejde. Dog fastsætter kommunen arbejdstiden efter aftale med

arbejdsgiveren.

Stk. 2.

Personer i

jobtræning og individuel jobtræning er omfattet af lovgivningen for

lønmodtagere. Dog er personer i individuel jobtræning ikke omfattet af lov om

ferie, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om Arbejdsgivernes

Elevrefusion.

Stk. 3.

Arbejdsministeren kan fastsætte undtagelser fra stk. 2, 1. pkt.

Om voksen- eller efteruddannelse

§ 19.

Personer, der er fyldt 25 år, og som i en sammenhængende periode på 6 måneder

har modtaget hjælp efter § 11, kan deltage i voksen- eller

efteruddannelse, som er omfattet af de regler, arbejdsministeren i medfør af

§ 27, stk. 1, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik fastsætter for

dagpengeberettigede lediges deltagelse i uddannelse med

uddannelsesgodtgørelse.

Det er en betingelse for at deltage i uddannelsen, at uddannelsen indgår i en

skriftlig plan efter § 9, stk. 1, og at der ikke er rimelig udsigt

til, at personen får stabilt og ustøttet arbejde i den planlagte

uddannelsesperiode.

Stk. 2.

Kommunen

kan yde hjælp til betaling af deltagerudgifter, hvis udgiften ikke er

urimelig

i forhold til betydningen for den pågældendes senere arbejdsmuligheder.

Tilbuds omfang og varighed m.v.

§ 20.

Personer under 30 år skal have tilbud om aktivering senest efter en

sammenhængende periode med 13 ugers kontanthjælp.

Stk. 2.

Når den

pågældende modtager hjælp på grund af ledighed, skal tilbudet være på

1)

18 måneder, når den

pågældende ikke har en uddannelse, der berettiger til optagelse i en

arbejdsløshedskasse, og

2)

6 måneder, når den

pågældende har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en

arbejdsløshedskasse.

Stk. 3.

Tilbud

efter stk. 2 skal have et sådant omfang, at aktiveringen sammen med

eventuelt

ustøttet deltidsarbejde er på mindst 30 timer om ugen.

Stk. 4.

Tilbud til

personer under 30 år, der modtager hjælp på grund af problemer ud over

ledighed, skal have en varighed på 18 måneder. Kommunen fastsætter det

ugentlige timetal i tilbudet.

§ 21.

Personer, der er fyldt 30 år, skal have tilbud om aktivering senest efter en

sammenhængende periode med 12 måneders kontanthjælp. Kommunen fastsætter det

ugentlige timetal og varigheden af tilbudet.

§ 22.

Personer, der som hjemmearbejdende er omfattet af § 13, stk. 6, er

efter ansøgning berettiget til tilbud om aktivering efter reglerne i

§§ 20

og 21.

§ 23.

I

tilbud om aktivering, bortset fra jobtræning, der har en sammenhængende

varighed på 12 måneder eller mere, skal der ud over den fastlagte

aktiveringsperiode indlægges en friperiode på 1 måned, således at

aktiveringen

ikke overstiger 11 måneder inden for en 12- måneders-periode. Kommunen skal

tilstræbe, at friperioden lægges efter aftale med den aktiverede.

Stk. 2.

I

friperioden er den aktiverede ikke omfattet af pligten til at udnytte sine

arbejdsmuligheder efter § 13, stk. 1 og 2.

§ 24.

Personer under 30 år, som har gennemført et tilbud om aktivering efter

§ 20, skal senest have et nyt tilbud om aktivering, når de pågældende

har

modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på 3 måneder.

Hjælp til forsørgelse

§ 25.

Hjælpen udgør et månedligt beløb på

1)

10.245 kr. for

personer, der er fyldt 25 år, og som har forsørgelsespligt over for børn,

2)

7.711 kr. for andre

personer, der er fyldt 25 år,

3)

4.969 kr. for

personer under 25 år, der ikke bor hos en eller begge forældre, og

4)

2.195 kr. for

personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre.

Stk. 2.

En person

under 25 år får 10.245 kr., når den pågældende forsørger eget barn i hjemmet.

Stk. 3.

En kvinde

under 25 år får 7.711 kr., når hun er gravid og har passeret 12.

svangerskabsuge.

Stk. 4.

En person

under 25 år, der har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som

modtager hjælp efter stk. 1, nr. 3 eller 4, får et månedligt tillæg, der

svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget

forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget

til afdrag på bidragsgælden. Hjælpen inkl. tillæg kan højst udgøre 10.245 kr.

Stk. 5.

En person,

der alene har forsørgelsespligt over for børn, der opholder sig i udlandet,

kan

kun få 10.245 kr. efter stk. 1, nr. 1, hvis den pågældende kan

dokumentere

forsørgelsespligten, og at den pågældende faktisk opfylder

forsørgelsespligten.

§ 26.

Hjælpen til ægtepar beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne

er berettiget til efter § 25 eller § 28.

Stk. 2.

Hvis kun en

af ægtefællerne er berettiget til hjælp efter § 11 og den anden

ægtefælle

modtager en offentlig forsørgelsesydelse, beregnes der ikke hjælp til den

ægtefælle, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse.

Stk. 3.

Hvis kun en

af ægtefællerne er berettiget til hjælp efter § 11 og den anden

ægtefælle

har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter § 13,

stk. 6,

beregnes hjælpen til den berettigede ægtefælle efter reglerne i § 25 med

et tillæg på 2.195 kr. Hjælpen beregnes efter stk. 1 fra den 1. i

måneden

efter, at den hidtil hjemmearbejdende har meddelt kommunen, at pågældende

ønsker at udnytte sine arbejdsmuligheder efter § 13, stk. 1 og 2.

Særlige regler om hjælp til visse persongrupper

§ 27.

Hjælpen udgør et månedligt beløb, der svarer til, hvad der ydes en gift

folkepensionist uden andre indtægter end folkepensionen, til personer,

1)

der er fyldt 60 år,

og

2)

som ikke kan få

social pension på grund af betingelserne om optjening.

Stk. 2.

Til børn

under 18 år af de personer, der er nævnt i stk.1, og som ikke er berettiget

til

børnetilskud, ydes en månedlig støtte på 1.897 kr. Der ydes et støttebeløb

pr.

familie uanset antallet af børn.

§ 27 a.

1)

Hjælpen til personer, der

ikke modtager fuld førtidspension efter lov om social pension på grund af

betingelserne om optjening, kan pr. måned højst udgøre det beløb, der ville

kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til fuld

førtidspension.

§ 28.

Der kan undtagelsesvis ydes hjælp til udlændinge, der har søgt asyl eller

familiesammenføring, men endnu ikke har fået afgjort deres ansøgning om

opholdstilladelse her i landet, hvis de efter udlændingeloven har ret til at

opholde sig her i landet, mens deres ansøgning behandles. Der kan ligeledes

ydes hjælp til personer, der er meddelt afslag på asyl eller

familiesammenføring, når det efter udlændingeloven påhviler dem at udrejse af

landet.

Stk. 2

Hjælpen

efter stk. 1 udgør 7.000 kr. pr. måned for personer, der har

forsørgelsespligt

over for børn, og 5.000 kr. pr. måned for andre personer. Ydelserne efter 1.

pkt. kan dog ikke overstige den forsørgelsesydelse, som en person ville være

berettiget til efter denne lov eller lov om social pension.

Stk. 3.

Det er en

betingelse for hjælpen, at det ikke påhviler udlændingemyndighederne at

afholde

udgifterne til forsørgelsen efter reglerne i udlændingeloven.

§ 29.

Socialministeren kan uanset reglerne i §§ 25, 26, 30-34 og 81-84

fastsætte

regler om hjælp til

1)

personer, hvis

forsørgelse helt eller delvis dækkes af det offentlige efter anden

lovgivning,

og

2)

personer, der er

varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus.

Indtægter m.v.

§ 30.

Har ansøgeren og ægtefællen indtægter, trækkes disse fra i hjælpen, jf. dog

§§ 31- 33.

Stk. 2.

Når hjælpen

til en gift person beregnes efter § 26, stk. 2, trækker kommunen

kun

den del af den anden ægtefælles indtægt fra, som overstiger henholdsvis

10.245

kr. eller 7.711 kr. afhængigt af, om den pågældende har forsørgelsespligt

over

for børn eller ikke.

Arbejdsindtægter m.v.

§ 31.

Har ansøgeren eller ægtefællen arbejdsindtægter eller indtægter som led i

aktivering eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved

beregningen af hjælpen efter § 25 eller § 28 bort fra 10,24 kr. pr.

udført arbejdstime. Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes

på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person.

Stk. 2.

For

personer, der ikke har en fastsat arbejdstid, beregnes timetallet ud fra

indtægten divideret med den omregningsfaktor, som er fastsat efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. Socialministeren fastsætter regler for

omregningen.

Feriegodtgørelse

§ 32.

Feriegodtgørelse efter ferielovgivningen bliver trukket fra i hjælpen, når

ferien holdes. Der kan kun foretages fradrag svarende til hjælpen for det

antal

dage, som feriegodtgørelsen er bestemt til at dække.

Andre indtægter m.v.

§ 33.

Der foretages ikke fradrag i hjælpen for:

1)

Invaliditetsydelse,

invaliditetsbeløb samt bistands- og plejetillæg efter lov om social pension.

2)

Godtgørelse efter

§ 38.

3)

Vederlag som

tilforordnet ved valg.

4)

Ydelser fra godkendte

sociale fonde, stiftelser m.v., der er fritaget for beskatning hos

modtageren,

jf. ligningslovens § 7, litra z.

5)

Børns indtægter og

indtægter, der vedrører børn.

6)

Værdien af kost m.v.

under indlæggelse på sygehus eller lignende behandlingsinstitutioner. Hvis

sygehusopholdet har varet i mere end 3 måneder, kan der dog foretages fradrag

svarende til den besparelse, der er en følge af indlæggelsen.

Stk. 2.

De

erstatninger for tab af erhvervsevne, der omtales i § 14, stk. 3 og

4, godtgørelse for varigt men og godtgørelse for ikke-økonomisk skade samt

indtægter, der hidrører herfra, trækkes ikke fra i hjælpen.

Særlig støtte

§ 34.

Personer, der opfylder betingelserne i § 11, og som har høje

boligudgifter

eller stor forsørgerbyrde, kan særskilt eller i forbindelse med udbetaling af

hjælp efter § 25 få en særlig støtte.

Stk. 2.

Inden

kommunen giver støtte, skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig,

billigere bolig.

Stk. 3.

Følgende

personer kan ikke få særlig støtte:

1)

Ægtepar, der er

omfattet af § 13, stk. 6.

2)

Personer under 25 år,

som får hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 og 4.

3)

Personer, der får

hjælp efter § 27 og § 28.

4)

Personer, der

modtager orlovsydelse efter lov om børnepasningsorlov.

Stk. 4.

Socialministeren fastsætter regler for beregningen af støtten efter

stk. 1, herunder regler om begrænsning af støtten og fradrag for

indtægter.

Særlige ydelser under aktivering

§ 35.

Til personer i jobtræning udbetaler arbejdsgiveren overenskomstmæssig løn.

Hvis

arbejdet ikke er omfattet af en overenskomst, er lønnen den sædvanlige for

tilsvarende arbejde. Offentlige arbejdsgivere kan dog højst udbetale 85,10

kr.

pr. time (1. oktober 1996) eksklusive feriepenge m.v. i løn.

§ 36.

Til personer i individuel jobtræning udbetaler kommunen en hjælp, der

beregnes

efter § 25. Hjælpen skal dog mindst udgøre 30,72 kr. pr.

aktiveringstime.

Stk. 2.

Kommunen

yder ud over hjælpen efter stk. 1 et beskæftigelsestillæg pr.

aktiveringstime. Tillægget er på 10,24 kr.

§ 37.

Når en person deltager i et særligt tilrettelagt aktiverende forløb og der i

dette forløb indgår perioder med jobtræning eller individuel jobtræning,

modtager den pågældende i disse perioder løn efter § 35 eller ydelser

efter § 36.

Godtgørelse under aktivering

§ 38.

Kommunen kan beslutte at udbetale op til 1.000 kr. om måneden i hel eller

delvis godtgørelse til anslåede udgifter ved at deltage i tilbud om

aktivering.

Godtgørelse kan dog ikke udbetales til personer i jobtræning. I individuel

jobtræning kan godtgørelsen alene udbetales, når udgifterne ved at deltage

kun

i meget begrænset omfang er dækket af beskæftigelsestillægget efter

§ 36,

stk. 2.

Stk. 2.

I ganske

særlige tilfælde kan kommunen beslutte at udbetale en højere godtgørelse, dog

højst 1.500 kr. om måneden.

Stk. 3.

Kommunen

fastsætter nærmere retningslinjer for udbetaling af godtgørelsen. Kommunen

giver information til kommunens borgere om indholdet af retningslinjerne.

Fradrag i hjælpen

§ 39.

Hvis en person eller dennes ægtefælle, der modtager hjælp alene på grund af

ledighed, uden rimelig grund udebliver fra et tilbud om aktivering eller

anden

beskæftigelsesfremmende foranstaltning, skal kommunen nedsætte hjælpen efter

§ 25. Kommunen kan beslutte at nedsætte hjælpen, hvis en person eller

dennes ægtefælle, der modtager hjælp på grund af problemer ud over ledighed,

uden rimelig grund udebliver fra tilbudet. Nedsættelsen skal ske inden 3

måneder efter, at den pågældende er udeblevet.

Stk. 2.

Hjælpen

efter § 25 nedsættes forholdsmæssigt svarende til det antal timer, som

den

pågældende er udeblevet. Nedsættelsen beregnes i forhold til månedens samlede

tilbud om aktivering eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Den

månedlige hjælp efter § 25 kan højst nedsættes med 30 pct.

§ 40.

I

individuel jobtræning nedsætter kommunen beskæftigelsestillægget efter

§ 36, stk. 2, med det antal timer, som deltageren uden rimelig

grund

er udeblevet fra.

Stk. 2.

Kommunen

kan foretage et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 38, når

deltageren uden rimelig grund udebliver fra et tilbud om aktivering.

Ophør af hjælpen

§ 41.

Hjælpen ophører, hvis modtageren eller ægtefællen uden rimelig grund afviser

et

tilbud om arbejde, aktivering efter § 16, stk. 2, nr. 1-5 og 8,

eller

anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, så længe muligheden for at

benytte tilbudet består.

Stk. 2.

Hjælpen

ophører endvidere, hvis modtageren eller ægtefællen uden rimelig grund har

gentagne udeblivelser fra et tilbud om aktivering eller anden

beskæftigelsesfremmende foranstaltning og udeblivelserne har et så betydeligt

omfang, at fraværet kan ligestilles med en afvisning af tilbudet.

Kapitel 5

Igangsætningsydelse

§§ 42-45

.

(Op

(Ophævet).

Kapitel 6

Revalidering, herunder virksomhedsrevalidering

§ 46.

Revalidering i form af virksomhedsrevalidering eller anden revalidering er

erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en

person

med begrænsninger i arbejdsevnen fastholdes eller kommer ind på

arbejdsmarkedet, således at den pågældendes mulighed for at forsørge sig selv

og sin familie forbedres. En person, der er berettiget til sådan hjælp,

kaldes

en revalidend. Aktiviteter, som revalidenden gennemfører, før det

erhvervsmæssige sigte er afklaret, kaldes forrevalidering. Det er aktiviteter

med et erhvervsmodnende eller afklarende sigte for revalidenden.

Stk. 2.

Kommunen

giver tilbud om revalidering, når erhvervsrettede aktiviteter efter denne

eller

anden lovgivning ikke er tilstrækkelige til, at den pågældende kan klare sig

selv.

Stk. 3.

En

revalidend har ret til revalidering uden hensyn til ægtefællens indtægts- og

formueforhold.

§ 47.

Kommunen tilrettelægger revalideringen i samarbejde med revalidenden således,

at tilbudet er tilpasset den enkeltes forudsætninger og behov og under hensyn

til egne ønsker til fremtidig beskæftigelse. Ved virksomhedsrevalidering

tilrettelægges revalideringen i samarbejde med både revalidenden og

virksomheden,

og revalideringen sigter mod en efterfølgende varig ansættelse på normale

løn-

og arbejdsvilkår i virksomheden eller en virksomhed med tilsvarende

funktioner.

Stk. 2.

En

revalidering kan bl.a. bestå af en eller flere af følgende aktiviteter:

1)

Arbejdsprøvning,

herunder arbejdsprøvning som led i virksomhedsrevalidering i offentlige eller

private virksomheder.

2)

Erhvervsmodnende

eller afklarende aktiviteter, herunder aktiviteter som led i

virksomhedsrevalidering i offentlige eller private virksomheder.

3)

Virksomhedsrevalidering

i form af optræning eller oplæring i offentlige eller private virksomheder.

4)

Uddannelse.

5)

Hjælp til etablering

af selvstændig virksomhed.

Stk. 3.

Økonomisk

hjælp til revalidering kan omfatte:

1)

Revalideringsydelse

efter § 52, dog med fradrag af eventuelle arbejdsindtægter m.v., jf.

§§ 58 og 59.

2)

Helt eller delvis

løntilskud efter § 62.

3)

Særlig støtte efter

§§ 63 og 64.

4)

Støtte til at

etablere selvstændig virksomhed efter § 65.

Stk. 4.

Revalidenden bevarer sit hidtidige forsørgelsesgrundlag under

forrevalideringen

både i virksomhedsrevalidering og i anden revalidering.

§ 47 a.

Kommunen

skal udvikle og styrke indsatsen for at fremme virksomhedsrevalidering samt

andre virksomhedsrettede tilbud. Indsatsen tilrettelægges med udgangspunkt i

lokale forhold, herunder lokale ressourcer og behov.

§ 47 b.

Der afsættes 95 mio. kr. i 1999 og herefter 145 mio. kr. årligt til

koordinationsudvalgene for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats til fremme

af

særlige virksomhedsrettede lokale initiativer, herunder tværkommunale

initiativer og initiativer i samarbejde med organisationer, selvejende

institutioner m.fl.

Stk. 2.

Midlerne

anvendes til efter lokale forhold at udvikle og udbygge

virksomhedsrevalideringen samt andre virksomhedsrettede tilbud, f.eks. ved

formidling af tilbud gennem særlige formidlingshuse eller -centre, som dækker

et naturligt erhvervsmæssigt opland, samt udvikling af nye tilbud og nye

jobtyper til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, eller som i øvrigt

har

svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Midlerne kan herudover anvendes

til opkvalificering og efteruddannelse af medarbejdere, evaluering og

formidling som led i et udviklingsprojekt.

Stk. 3.

Koordinationsudvalget beslutter inden for de overordnede rammer, som kommunen

har afstukket for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats, til hvilke formål

midlerne anvendes. Kommunen sørger for at tilvejebringe grundlaget for, at

koordinationsudvalget kan løse denne opgave. Kommunen udfører udvalgets

beslutning om anvendelse af midlerne. Administration, regnskab m.v. varetages

af kommunen. Er der uenighed mellem koordinationsudvalget og kommunen om,

hvorvidt anvendelsen af midlerne ligger inden for de overordnede rammer, kan

midlerne ikke anvendes.

Stk. 4

. Der rapporteres

om midlernes anvendelse gennem koordinationsudvalgets årlige redegørelse til

kommunen og til Rådet for den sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked.

Rådet for den sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked samler og

formidler erfaringerne fra de enkelte udvalg.

Stk. 5.

Socialministeren

fastsætter regler om midlernes fordeling mellem koordinationsudvalgene,

regler

om tilbageførsel af uforbrugte midler og om uforbrugte midlers overførsel til

senere finansår samt om administration og regnskabsaflæggelse m.v. af de

tildelte midler.

§ 48.

Såvel kommunen som amtskommunen kan etablere erhvervsmodnende og

erhvervsintroducerende kurser og jobindslusningsprojekter.

Revalideringsperioden

§ 49.

Kommunen skal tilrettelægge en revalidering, herunder en forrevalidering,

således at den kan gennemføres på så kort tid som muligt, og således at

revalidendens behov tilgodeses. Kommunen kan højst planlægge, at revalidenden

får revalideringsydelse i 5 år. Uddannelse, som indgår i en revalidering,

forudsættes gennemført på den normerede uddannelsestid. Betingelserne for

forlængelse af perioden, hvor revalidenden får revalideringsydelse, fremgår

af

§ 56.

Stk. 2.

Har

revalidenden betydelige begrænsninger i arbejdsevnen, og taler revalidendens

personlige forudsætninger, interesser og evner i udpræget grad for en

længerevarende videregående uddannelse, kan kommunen planlægge en

revalidering,

hvor revalidenden får revalideringsydelse i mere end 5 år.

Erhvervsplanen

§ 50.

Kommunen udarbejder i samarbejde med revalidenden en erhvervsplan, når det

erhvervsmæssige sigte er afklaret for den pågældende. Planen skal angive mål,

tidsrammer og indhold. Ved virksomhedsrevalidering angiver planen tillige,

hvordan virksomheden deltager i revalideringsforløbet, samt kommunens bistand

til virksomheden.

Stk. 2.

Erhvervsplanen kan indeholde et eller flere af følgende elementer:

1)

Arbejdsprøvning.

2)

Optræning eller

oplæring.

3)

Nødvendig

forberedende undervisning.

4)

Kurser og projekter.

5)

Uddannelse.

Stk. 3.

Erhvervsplanen skal indeholde en beskrivelse af de enkelte elementer i

forløbet. Planen skal være realistisk med hensyn til revalidendens

forudsætninger, evner og interesser samt muligheder for optagelse på en

uddannelse og for endelig erhvervsmæssig placering.

Stk. 4.

Kommunen skal

revidere erhvervsplanen, når individuelle eller generelle betingelser for at

gennemføre den ændrer sig.

Hjælpen

§ 51.

Kommunen giver revalidenden revalideringsydelse efter § 52, når der er

iværksat en revalidering, herunder virksomhedsrevalidering i overensstemmelse

med en fastlagt erhvervsplan. I virksomhedsrevalidering udbetaler

arbejdsgiveren under uddannelse praktik-, elev- eller lærlingeløn til

revalidenden og under optræning eller oplæring en løn, der svarer til

revalidendens arbejdsindsats. Lønnen trækkes fra i revalideringsydelsen, jf.

§ 58. Den løn, som den private arbejdsgiver betaler, skal ved optræning

og

oplæring som udgangspunkt udgøre mindst 50 pct. af revalideringsydelsen

beregnet i den samlede revalideringsperiode. Dog kan revalidender med

omfattende psykiske, fysiske eller sociale problemer, der som følge heraf

yder

en meget begrænset arbejdsindsats, i indtil 1 år være under optræning eller

oplæring i en privat virksomhed uden løn. I ganske særlige tilfælde kan

perioden uden løn forlænges med op til 1 år, hvis der er udsigt til, at

revalidenden på længere sigt kan opnå beskæftigelse. I den resterende del af

revalideringsperioden skal den løn, som den private arbejdsgiver udbetaler,

som

udgangspunkt mindst udgøre 50 pct. af revalideringsydelsen.

Stk. 2.

Kommunen

giver dog hjælpen

1)

som helt eller delvis

løntilskud til arbejdsgiveren, når revalidenden er under optræning eller

uddannelse efter § 60, og

2)

som tilskud til

forsørgelse i forbindelse med start af selvstændig virksomhed, jf. § 65.

Stk. 3.

En

revalidend, der får dækket sine leveomkostninger efter anden lovgivning, kan

ikke samtidig få revalideringsydelse.

Stk. 4.

En ung

revalidend, der netop har forladt skolesystemet, og som kan klare sig med de

normale støtteordninger til dækning af leveomkostninger, f.eks. fra Statens

Uddannelsesstøtte, kan kun få revalideringsydelse, hvis den pågældende har

betydelige begrænsninger i arbejdsevnen eller af andre grunde har særligt

begrænsede erhvervsmuligheder.

§ 52.

Revalideringsydelsen beregnes som et månedligt beløb på grundlag af højeste

dagpengebeløb efter § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2.

En

revalidend under 25 år får halvdelen af beløbet i stk. 1, og det

udbetales

til udløbet af den måned, hvori den pågældende fylder 25 år.

Stk. 3.

En

revalidend under 25 år får dog revalideringsydelse efter stk. 1, når

1)

den pågældende

forsørger egne børn i hjemmet eller

2)

den pågældende har

haft arbejdsindtægter, som giver ret til højeste sygedagpenge.

Stk. 4.

Personer,

der får hjælp efter stk. 2, og som har en dokumenteret bidragspligt over

for et barn, får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag,

dog

højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for

udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Hjælpen

inkl. tillæg kan højst udgøre 10.245 kr.

§ 53.

Revalidenden har kun ret til revalideringsydelsen, hvis den pågældende følger

erhvervsplanen.

§ 54.

Revalidenden bevarer revalideringsydelsen ved kortvarige afbrydelser i

revalideringsforløbet, der ikke har betydning for at gennemføre

erhvervsplanen

med hensyn til mål og indhold.

§ 55.

Revalidenden bevarer revalideringsydelsen, når den pågældende har ret til

fravær ved graviditet, barsel og adoption efter reglerne i lov om

ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov

m.v.

Forlængelse af revalideringsperioden

§ 56.

Kommunen kan i forhold til den fastsatte tid forlænge den periode, som

revalidenden kan få revalideringsydelse i,

1)

hvis revalidenden

ikke kan gennemføre erhvervsplanen på grund af nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne eller andre helt specielle forhold, eller

2)

hvis sygdom, pasning

af syge børn eller børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,

barsel,

manglende pasningsmulighed af børn eller særlige sociale forhold midlertidigt

forsinker revalidenden i at gennemføre erhvervsplanen.

Arbejde under revalidering

§ 57.

Revalidenden må ikke have andet arbejde, når erhvervsplanen gennemføres.

Kommunen kan dog tillade andet arbejde i begrænset omfang, hvis arbejdet kan

forenes med erhvervsplanen.

Indtægter, der trækkes fra i revalideringsydelsen

§ 58.

Kommunen nedsætter revalideringsydelsen med

1)

det beløb efter

fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, som revalidenden får i praktik-, elev- eller

lærlingeløn eller som løn under optræning, og

2)

indtægter fra andet

arbejde, dog kun hvis disse overstiger 12.000 kr. pr. år.

Stk. 2.

Ved

afgørelsen af, hvad der kan betegnes som arbejdsindtægter, anvendes de

regler,

der er fastsat i medfør af § 58 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 59.

Kommunen nedsætter revalideringsydelsen med indtægter fra løbende

udbetalinger

fra forsikringer og pensionsordninger, herunder løbende udbetaling af

erhvervsevnetabserstatning efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

Disse indtægter trækkes dog kun fra i det omfang, de sammenlagt med

revalideringsydelsen overstiger revalidendens hidtidige arbejdsindtægter.

Stk. 2.

Socialministeren fastsætter regler om, hvorledes hidtidige arbejdsindtægter

opgøres og reguleres m.v.

Virksomhedsrevalidering med helt eller delvist

løntilskud

§ 60.

Revalidender kan få tilbud om at blive optrænet eller uddannet hos private

eller offentlige arbejdsgivere med løn efter § 61, hvis der foreligger

særlige forhold, som begrunder virksomhedsrevalidering med løntilskud. Det er

en betingelse, at revalidenden

1)

er over den

sædvanlige uddannelsesalder,

2)

tidligere har haft

tilknytning til arbejdsmarkedet eller

3)

har pligt til at

forsørge ægtefælle eller børn.

§ 61.

Arbejdsgiveren betaler som minimum til revalidenden den mindste

overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som

sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde.

§ 62.

Kommunen giver arbejdsgiveren tilskud til den mindste overenskomstmæssige løn

på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder for

tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelle arbejdsgiverbidrag til ATP m.v.

Stk. 2.

Ved

uddannelsesforhold er tilskuddet forskellen mellem den overenskomstmæssige

praktik-, elev- eller lærlingeløn og den mindste overenskomstmæssige løn på

det

aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder for

tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelle arbejdsgiverbidrag til ATP m.v.

Stk. 3.

Ved anden

optræning er tilskuddet forskellen mellem en løn, der svarer til

revalidendens

arbejdsindsats og den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle

ansættelsesområde eller løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde

med tillæg af eventuelle arbejdsgiverbidrag til ATP m.v. Det samlede tilskud

til private arbejdsgivere kan dog som udgangspunkt ikke udgøre mere end 50

pct.

af lønnen i revalideringsperioden.

Stk. 4.

Tilskuddet

efter stk. 2 og 3 kan dog svare til hele den mindste overenskomstmæssige

løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder

for tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelle arbejdsgiverbidrag til ATP

m.v., når beskæftigelsen finder sted hos offentlige eller dermed sidestillede

arbejdsgivere.

Stk. 5.

Tilskuddet efter

stk. 2 og 3 kan dog i indtil 1 år svare til hele den mindste

overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som

sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelle

arbejdsgiverbidrag til ATP m.v., når beskæftigelsen finder sted hos private

arbejdsgivere og revalidenden som følge af omfattende psykiske, fysiske eller

sociale problemer yder en meget begrænset arbejdsindsats. I ganske særlige

tilfælde kan perioden forlænges med op til 1 år, hvis der skønnes mulighed

for,

at revalidenden på længere sigt kan opnå beskæftigelse. Ved

revalideringsforløb

herudover kan det samlede tilskud som udgangspunkt ikke udgøre mere end 50

pct.

af lønnen i revalideringsperioden.

Særlig støtte under revalidering

§ 63.

Kommunen kan under revalidering, herunder forrevalidering, og når

revalidenden

modtager hjælp efter anden lovgivning til dækning af leveomkostninger, give

støtte til de særlige udgifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen

eller

af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Stk. 2.

Revalidender

skal dog selv betale de første 200 kr. pr. måned af udgiften til befordring,

medmindre udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne.

Stk. 3.

Kommunen

kan beregne støtten til uddannelsesudgifter i form af bøger og andet

undervisningsmateriale på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved

uddannelsen på den enkelte uddannelsesinstitution.

§ 64.

Kommunen giver støtte til nødvendige merudgifter til bolig på grund af en

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når revalidenden får den halve

revalideringsydelse efter § 52, stk. 2.

Selvstændig virksomhed

§ 65.

Kommunen kan give en revalidend støtte i form af tilskud eller rentefrit lån

til at etablere selvstændig virksomhed, når den pågældende har faglige og

forretningsmæssige forudsætninger for at drive virksomheden og denne støtte

frem for anden revalidering skønnes at kunne bringe den pågældende i stand

til

at forsørge sig selv og sin familie.

Stk. 2.

Kommunen

giver støtten som rentefrit lån, når kommunen skønner, at dette er rimeligt

under hensyn til modtagerens fremtidige erhvervsmuligheder.

Stk. 3.

Kommunen

kan endvidere give tilskud til forsørgelse i en kortere periode, normalt ikke

mere end 6 måneder.

Stk. 4.

Lånet efter

stk. 2 sikres ved tinglyst pant, når dette er muligt.

§ 66.

Kommunen påser, at der foreligger en forretningsmæssig forsvarlig plan for

den

selvstændige etablering.

Stk. 2.

Kommunen

skal i den periode, hvor der udbetales tilskud til forsørgelse, følge sagen

for

at sikre sig, at forudsætningerne for hjælpen fortsat er opfyldt.

§ 67.

Kommunen kan eftergive et lån, hvis revalidenden ikke har økonomisk mulighed

for at betale det tilbage.

Den amtskommunale revalideringsindsats

§ 68.

Amtskommunen bistår kommunerne i deres revalideringsindsats ved at

tilvejebringe tilbud til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke

kan revalideres ved hjælp af kommunale tilbud. I tilknytning hertil yder

amtskommunen rådgivning, jf. § 69 i lov om social service.

Stk. 2.

De

amtskommunale tilbud kan bl.a. omfatte arbejdsprøvning, erhvervsmodnende

eller

afklarende aktiviteter, optræning og uddannelse. Amtskommunen kan

tilrettelægge

revalideringen som virksomhedsrevalidering eller som anden revalidering.

Stk. 3.

Amtskommunen træffer efter indstilling fra kommunen afgørelse om tilbud efter

stk. 1.

§ 69.

En

produktion, der udføres i forbindelse med den amtskommunale

revalideringsindsats, må ikke påføre andre virksomheder ubillig konkurrence.

Stk. 2.

Amtsrådsforeningen udarbejder vejledning om kalkulationsregler for

produktionen

i forbindelse med den amtskommunale revalideringsindsats.

Kapitel 7

Fleksjob og skånejob med løntilskud m.v.

§ 70.

Kommunen sørger for, at personer under 65 år med varige begrænsninger i

arbejdsevnen har mulighed for

1)

ansættelse hos

private eller offentlige arbejdsgivere i fleksjob efter § 71,

2)

ansættelse hos

private eller offentlige arbejdsgivere i skånejob efter § 75 eller

3)

støtte til at

fastholde beskæftigelsen i egen virksomhed.

Stk. 2.

Stk. 1

finder tilsvarende anvendelse for personer under 67 år med varige

begrænsninger

i arbejdsevnen, der er født den 1. juli 1939 eller tidligere.

Stk. 3.

Socialministeren kan under hensyn til Danmarks internationale forpligtelser

fastsætte regler om, at der inden for visse erhvervsområder ikke er adgang

til

at beskæftige personer efter stk. 1 og 2.

Fleksjob til personer, der ikke modtager social

pension

§ 71.

Kommunen giver tilbud om fleksjob til personer, som ikke modtager

førtidspension efter lov om social pension, og som ikke kan opnå eller

fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

Stk. 2.

Fleksjob

kan først tilbydes, når alle relevante aktiverings- og revalideringsmæssige

samt andre foranstaltninger, herunder eventuelt forsøg på omplacering på

arbejdspladsen, har været afprøvet for at bringe eller fastholde den

pågældende

i ordinær beskæftigelse. Undtaget herfra er tilfælde, hvor det er åbenbart

formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltninger forud for visitationen.

§ 72.

Arbejdsgiveren betaler lønnen til den ansatte i fleksjob.

Stk. 2.

)

Kommunen giver arbejdsgiveren tilskud

til lønnen. Tilskuddet er 1/2 eller 2/3 af lønnen afhængig af graden af den

nedsatte arbejdsevne.

Stk. 3.

2)

Tilskuddet beregnes af lønnen med tillæg af

udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre

arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet kan ikke overstige 1/2 eller 2/3 af den

mindste

overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde eller af den

løn,

som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde, med tillæg af udgifter til

arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre

arbejdsgiverbidrag.

Stk. 4.

Tilskuddet

efter stk. 3 nedsættes med det beløb, som arbejdsgiveren har ret til

efter

lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Socialministeren kan fastsætte

regler

herom.

§ 73.

Når kommunen har givet tilbud om fleksjob, fastsættes løn og øvrige

arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, som udgangspunkt efter de kollektive

overenskomster på ansættelsesområdet, herunder efter de sociale kapitler. I

ikke

overenskomstdækket ansættelse skal overenskomsten på sammenlignelige områder

gælde. Fastsættelse af løn og øvrige arbejdsvilkår skal ske i samarbejde med

de

faglige organisationer.

Stk. 2.

Kommunen

har pligt til at give tilbud om fleksjob på fuld tid, medmindre den ansatte

foretrækker deltidsansættelse.

§ 73 a.

Personer, der er ansat i fleksjob, bevarer ret til tilskuddet til fleksjob

ved

flytning til en anden kommune.

Ledighedsydelse

§ 74.

Ledighedsydelse udbetales af kommunen til personer, der er berettiget til

fleksjob. Ledighedsydelse kan udbetales

1)

i perioden efter

visitationen, indtil den pågældende ansættes i fleksjob,

2)

ved ledighed efter et

fleksjob,

3)

i perioder med sygdom

eller barsel,

4)

ved afholdelse af

ferie eller

5)

ved midlertidige

afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.

§ 74 a.

Personer, der er visiteret til et fleksjob efter § 71, har ret til

ledighedsydelse, mens de venter på et fleksjob. Det er en betingelse for

retten

til ledighedsydelse efter visitationen, at personen på tidspunktet for

visitationen til fleksjob

1)

ville være berettiget

til at modtage dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,

2)

modtager sygedagpenge

eller

3)

deltager i

revalidering efter en erhvervsplan.

Stk. 2.

Personer,

der efter stk. 1 er berettiget til ledighedsydelse, har ret til

ledighedsydelse

ved ledighed efter et fleksjob.

Stk. 3.

Personer,

der ikke er omfattet af stk. 1, får ret til ledighedsydelse ved ledighed

efter

et fleksjob, når de har været ansat i fleksjob efter § 71 i 9 måneder

inden for de seneste 18 måneder.

Stk. 4.

Personer,

der er berettiget til ledighedsydelse, har også ret til ledighedsydelse ved

midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.

Stk. 5.

Modtageren

bevarer ledighedsydelsen i perioder med sygdom eller barsel. Reglerne om

opfølgning i forbindelse med modtagelse af dagpenge efter lov om dagpenge ved

sygdom eller fødsel finder tilsvarende anvendelse.

§ 74 b.

Det er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse,

1)

at modtageren

opfylder betingelserne for at få et fleksjob,

2)

at modtageren ikke

har et rimeligt tilbud om ansættelse i fleksjob,

3)

at modtageren tager

imod et rimeligt tilbud om aktivering eller andre tilbud, der kan forbedre

mulighederne for at få et arbejde, og

4)

at modtageren ikke er

selvforskyldt ledig efter et fleksjob.

Stk.

2.

Stk. 1, nr. 2, 3 og 4, gælder dog ikke, hvis den pågældende har en

gyldig grund til ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk.

3

og 4.

Stk.

3.

Opstår der tvivl om modtagerens rådighed, skal kommunen afprøve

modtagerens rådighed. Dette kan ske ved arbejdsprøvning, arbejdspraktik m.v.

Hvis kommunen vurderer, at den pågældende ikke er til rådighed for fleksjob,

mister den pågældende retten til ledighedsydelse.

Stk.

4.

Afslår modtageren et rimeligt tilbud om fleksjob, kan der ikke udbetales

ledighedsydelse til modtageren i 5 uger. Hvis modtageren 2. gang inden for en

periode på 12 måneder afslår et rimeligt tilbud om fleksjob, mister

modtageren

retten til ledighedsydelse. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5.

En person, der

efter stk. 1, nr. 4, og stk. 3 og 4, har mistet retten til ledighedsydelse,

kan

igen få ledighedsydelse, når den pågældende på ny opfylder kravet i § 74

a, stk. 3.

Stk. 6.

Personer, der er

fyldt 60 år, kan højst modtage ledighedsydelse i sammenlagt 6 måneder.

§ 74 c.

Kommunen skal vurdere, om betingelserne for at få et fleksjob fortsat er

opfyldt, når en person har fået ledighedsydelse i 18 måneder inden for 24

måneder. Perioder med ledighedsydelse under barsel medregnes ikke.

Stk. 2.

Ved vurderingen

skal kommunen anvende arbejdsprøvning, arbejdspraktik eller lignende.

§ 74 d.

Ledighedsydelse ydes for indtil 5 dage om ugen.

Stk. 2.

Ydelsen udgør et

beløb svarende til 91 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf.

§ 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ydelsen kan dog højst udgøre

et beløb, der svarer til, hvad den pågældende i gennemsnit har modtaget i

arbejdsindtægt eller anden indtægt, der træder i stedet for arbejdsindtægt, i

de

forudgående tre måneder. Perioder med revalidering medregnes ikke.

Stk. 3.

Når en person,

der modtager ledighedsydelse, samtidig har arbejde af kortere varighed, sker

der fradrag i ledighedsydelsen. Fradraget i ledighedsydelsen sker i forhold

til

den arbejdstid, som den pågældende har i arbejdet. For personer, der ikke har

en dokumenterbar arbejdstid, beregnes timetallet ud fra indtægten divideret

med

den omregningsfaktor, som er fastsat efter lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v.

Stk. 4.

Ledighedsydelsen

nedsættes med det beløb, som den pågældende eventuelt modtager fra

arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med ophør af

ansættelsen.

Stk. 5.

Socialministeren

fastsætter regler for beregning af ledighedsydelse, herunder regler om

fradrag

i ledighedsydelse. Socialministeren kan herved fravige betingelserne i stk.

2,

2. pkt., om den periode, der ligger til grund for beregning af

ledighedsydelse.

Stk. 6.

Socialministeren

bekendtgør størrelsen af de beløb, der kan udbetales efter stk. 2.

§ 74 e.

Personer, der er ansat i fleksjob, har ret til ledighedsydelse under ferie.

Stk. 2.

Personer, der

modtager ledighedsydelse, har ret til at få udbetalt ledighedsydelse under

ferie.

Stk. 3.

Retten til

ledighedsydelse under ferie gælder for følgende dage og perioder:

1)

Er retten til

ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden 1. maj til og

med

31. juli i et ferieår, har pågældende ret til 15 feriedage med

ledighedsydelse

i det pågældende ferieår og 25 feriedage med ledighedsydelse i de

efterfølgende

ferieår.

2)

Er retten til

ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden 1. august til og

med 31. december i et ferieår, har pågældende ret til 10 feriedage med

ledighedsydelse i det pågældende ferieår og 25 feriedage med ledighedsydelse

i

de efterfølgende ferieår.

3)

Er retten til

ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden 1. januar til og

med 30. april i et ferieår, har pågældende ret til 5 feriedage med

ledighedsydelse i det pågældende ferieår og 25 feriedage med ledighedsydelse

i

de efterfølgende ferieår.

Stk. 4.

Ferie med

ledighedsydelse efter stk. 3 skal afholdes i ferieåret, der går fra 1. maj

til

30. april. Ferie med ledighedsydelse, der ikke er afholdt inden ferieårets

udløb, bortfalder.

Stk. 5.

Der sker fradrag i antallet af feriedage med

ledighedsydelse i et ferieår efter stk. 3, i det omfang den pågældende til

brug

for samme ferieår har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn og

den optjente ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn sammenlagt med

retten

til feriedage med ledighedsydelse overstiger 25 feriedage.

Stk. 6.

Ledighedsydelsen udbetales efter reglerne i § 74 d,

stk. 2. Til en person, der holder ferie i perioder med ledighedsydelse,

udbetales en ledighedsydelse, der svarer til det, den pågældende hidtil har

modtaget. Der skal ikke ske nedsættelse med beløb efter § 74 d, stk. 4.

Stk. 7.

Socialministeren

fastsætter regler om varsling af afholdelse af ferie med ledighedsydelse.

Særlig ydelse

§ 74 f.

Personer, der ved visitationen ikke har ret til ledighedsydelse, og som har

en

indtægt, der er mindre end det beløb, der ydes efter § 25, stk. 1, nr.

2,

er berettiget til en særlig ydelse, mens de venter på et fleksjob. Personer

under 25 år er dog kun berettiget til særlig ydelse, hvis indtægten er mindre

end de beløb, der kan udbetales efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4.

Stk. 2.

Ydelsen efter

stk. 1 udgør forskellen mellem den pågældendes indtægt og det beløb, der ydes

efter § 25, stk. 1, nr. 2. For personer under 25 år udgør ydelsen efter

stk. 1 forskellen mellem den pågældendes indtægt og det beløb, der ydes efter

§ 25, stk. 1, nr. 3 og 4.

Stk. 3.

§ 74 b

finder tilsvarende anvendelse for personer, der modtager særlig ydelse.

Stk. 4.

Socialministeren

fastsætter regler om, i hvilket omfang reglerne i kapitel 4 finder anvendelse

på personer, der modtager særlig ydelse.

Selvstændigt erhvervsdrivende

§ 74 g.

Kommunen giver tilbud om støtte i form

af tilskud til personer, der driver selvstændig virksomhed som

hovedbeskæftigelse, og som på grund af varige begrænsninger i arbejdsevnen

har

vanskeligt ved at opretholde beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed.

§ 71 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Tilskuddet ydes

afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne med ½ eller

2

/

3

af mindste overenskomstmæssige løn på det pågældende ansættelsesområde for

nyansatte uden faglige kvalifikationer. På ikke overenskomstdækkede områder

anvendes den overenskomstmæssige løn på sammenlignelige ansættelsesområder.

Stk. 3.

Socialministeren

fastsætter regler om betingelser for og beregning af tilskud til selvstændigt

erhvervsdrivende.

Skånejob til personer, der modtager social pension

§ 75.

Kommunen giver tilbud om skånejob med løntilskud til personer, der får

førtidspension efter lov om social pension, når de pågældende ikke er i stand

til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår på

arbejdsmarkedet.

§ 76.

Arbejdsgiveren betaler lønnen til den ansatte.

Stk. 2.

Kommunen

giver arbejdsgiveren tilskud til lønnen. Tilskuddet beregnes af lønnen med

tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter

til

andre arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet er på 1/2 af den løn, som arbejdsgiveren

betaler, dog højst 1/6 af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det

aktuelle ansættelsesområde eller af den løn, som sædvanligvis gælder for

tilsvarende arbejde, med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP

samt

eventuelle andre arbejdsgiverbidrag.

§ 77.

Når kommunen har givet tilbud om skånejob med løntilskud, fastsættes løn og

øvrige arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, ved aftale mellem arbejdsgiveren

og den ansatte. Dette skal ske i samarbejde med de faglige organisationer.

Kapitel 8

Værktøj og arbejdsredskaber

§ 78.

Kommunen kan give en person med begrænsninger i arbejdsevnen, der er ansat,

eller som skal ansættes på arbejdsmarkedet, hjælp til værktøj og

arbejdsredskaber samt hjælp til kortvarige kurser, når hjælpen har afgørende

betydning for, at den pågældende kan fastholde eller opnå beskæftigelse. Det

er

endvidere en forudsætning, at værktøjet eller arbejdsredskabet kompenserer

for

den pågældendes begrænsninger i arbejdsevnen.

Stk. 2.

Kommunen

giver hjælp efter stk. 1, når hjælp efter denne eller anden lovgivning

ikke er tilstrækkelig til at kompensere for den pågældendes begrænsninger i

arbejdsevnen.

Stk. 3.

Kommunen

giver hjælp efter stk. 1 uden hensyn til ansøgerens og ægtefællens

indtægts- og formueforhold.

Kapitel 9

Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension

§ 79.

Kommunen indbetaler efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

ATP- bidrag for personer i alderen 16-64 år, for personer, der den 1. juli

1999

er fyldt 60 år, dog 16-66 år der modtager hjælp efter §§ 25 og 36 og

§ 52, stk. 1, og § 74 d, stk.2, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

For

personer, der modtager hjælp efter §§ 25 eller 36, er det en betingelse

for indbetaling af ATP-bidrag, at den pågældende har modtaget en af disse

ydelser i en sammenhængende periode på 6 måneder.

Stk. 3.

For

personer, der modtager hjælp efter §§ 25 og 36 og § 52,

stk. 1,

og 74 d, stk. 2, er det en betingelse for indbetaling af ATP-bidrag, at den

månedlige ydelse, der ligger til grund for beregning af ATP-bidrag, mindst

udgør 10.245 kr. til en person med forsørgelsespligt over for børn og til

andre

mindst udgør 7.711 kr. Kommunen indbetaler ikke ATP-bidrag, hvis hjælpen er

ydet med tilbagebetalingspligt efter § 93.

§ 80.

Den ydelse, der ligger til grund for beregning af ATP-bidrag, er den ydelse,

der er beregnet, efter at der er foretaget fradrag efter reglerne i

§§ 30-33, 39, 40, 58, 59 og 74 d, stk. 3.

Stk. 2.

De

personer, for hvem kommunen betaler bidrag efter § 79, betaler selv 1/3

af

det fastsatte bidrag. Denne del af bidraget indeholdes ved udbetaling af den

ydelse, der ligger til grund for beregning af bidraget. Kommunen betaler 2/3

af

bidraget.

Stk. 3.

Socialministeren kan efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension

fastsætte regler om bidragsbetaling.

§ 80 a.

For personer, der modtager hjælp efter §§ 25 og 36, § 52,

stk. 1, og 74 d, stk. 2, og som betaler ATP-bidrag i henhold til

§ 79, indbetales en særlig pensionsopsparing, der udgør det i

§ 17 f, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

fastsatte.

Stk. 2.

De nærmere

regler om betaling og indberetning efter stk. 1 fastsættes af

socialministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

Stk. 3.

Indbetales

opsparingsbeløbet ikke rettidigt, finder reglerne i §§ 17, stk. 2-5

og 7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.

Kapitel 10

Hjælp i særlige tilfælde

Enkeltudgifter

§ 81.

Kommunen kan yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter til en person,

som har været ude for ændringer i sine forhold, hvis den pågældendes egen

afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes

og

familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden. Hjælpen kan normalt

kun

ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet

forudses. Kommunen kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde

hjælp

til en udgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af

helt

afgørende betydning for den pågældendes eller familiens livsførelse.

Sygebehandling m.v.

§ 82.

Kommunen kan yde hjælp til udgifter til sygebehandling, medicin,

tandbehandling

eller lignende, der ikke kan dækkes efter anden lovgivning, hvis ansøgeren

ikke

har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Der kan kun ydes hjælp, hvis

behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet. Der kan kun

undtagelsesvis ydes hjælp til udgifter til behandling uden for det offentlige

behandlingssystem. Dette forudsætter, at der ikke er behandlingsmuligheder

inden for det offentlige behandlingssystem, og at behandlingen i hvert enkelt

tilfælde er lægeligt velbegrundet.

Særlig hjælp vedrørende børn

§ 83.

Kommunen kan yde hjælp til udgifter ved udøvelse af ret til samvær med egne

børn under 18 år, som ikke bor hos ansøgeren. Det er en betingelse for at yde

hjælp, at ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne.

Stk. 2.

Kommunen

kan yde hjælp til rejseudgifter med henblik på kontakt til børn, der er ført

til udlandet uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver. Det er en

forudsætning, at sagen er blevet anmeldt til dansk politi, og at kommunen har

forelagt sagen for Udenrigsministeriet. Det er yderligere en forudsætning, at

indehaveren af forældremyndigheden ikke selv har økonomisk mulighed for at

betale udgiften.

§ 84.

Kommunen kan yde hjælp til udgifterne ved at forsørge et barn, når

forældremyndigheden ved forældremyndighedsindehaverens død er tillagt en

anden

eller andre, der ikke har forsørgelsespligt over for barnet. Det er en

betingelse, at barnets indtægter, herunder det særlige børnetilskud efter lov

om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ikke er

tilstrækkelige til at dække udgifterne ved at forsørge barnet.

Flytning

§ 85.

Kommunen kan yde hjælp til en flytning, som forbedrer ansøgerens eller

familiens bolig- eller erhvervsforhold. Det er en betingelse for hjælpen, at

hverken ansøgeren eller ægtefællen har økonomisk mulighed for at betale

udgifterne.

Stk. 2. Hvis flytningen sker til udlandet, er det en

forudsætning for, at kommunen kan yde hjælp hertil, at ansøgeren er

statsborger

i eller har særlig tilknytning til vedkommende land, eller at ansøgeren er

sikret varige arbejdsmuligheder i landet.

Kapitel 10 a

Hjælp til efterlevende

Efterlevelseshjælp

§ 85 a

.

Kom

Kommunen yder efter ansøgning efterlevelseshjælp efter reglerne i stk. 2-9

til

personer, hvis ægtefælle eller samlever er afgået ved døden.

Stk. 2.

Hjælpen er

betinget af, at efterlevende levede sammen med afdøde på fælles bopæl her i

landet de seneste 3 år forud for dødsfaldet.

Stk. 3.

Hjælpen kan

højst udgøre 10.000 kr. og ydes til efterlevende, hvis beregnede årsindtægt

ikke overstiger 160.000 kr. Ved en beregnet årsindtægt over det i 1. pkt.

nævnte nedsættes hjælpen og bortfalder helt ved en beregnet årsindtægt, der

overstiger 250.000 kr.

Stk. 4.

I opgørelsen af

den beregnede årsindtægt indgår den efterlevendes beregnede personlige

årsindtægt, herunder eventuelle indtægter, der måtte tilkomme efterlevende

som

følge af dødsfaldet. Endvidere indgår efterlevendes formue og

formuerettigheder

over 100.000 kr., herunder formuerettigheder, som udløses som følge af

dødsfaldet. I de tilfælde, hvor der ikke finder skifte sted, indgår afdødes

og

den efterlevende ægtefælles formue og formuerettigheder, der overstiger

100.000

kr. De beløb, som opgøres efter 2. og 3. pkt., medregnes med 30 pct.

Stk. 5.

Hjælpen

udbetales snarest muligt efter ansøgningstidspunktet.

Stk. 6.

Hvis der foreligger

forhold, der viser, at efterlevendes beregnede årsindtægt kun kan fastslås

med

betydelig usikkerhed, udbetales efterlevelseshjælpen med et a conto-beløb.

Stk. 7.

Til personer,

der er omfattet af reglerne i lov om lån til betaling af ejendomsskatter, kan

forskellen mellem den beregnede hjælp efter stk. 4 og en opgørelse, hvor

hjælpen beregnes med fradrag af den formue og de formuerettigheder, der

består

af fast ejendom, der tjener som bolig for den efterlevende, efter anmodning

ydes som lån. Lånet ydes efter reglerne i lov om lån til betaling af

ejendomsskatter.

Stk. 8.

I det omfang det

følger af Rådets forordning nr. 1408/71 af 14. juni 1971 og den tilhørende

EØS-aftale, fraviges bestemmelserne om efterlevelseshjælp for personer, der

efter denne forordning og EØS-aftalen er omfattet af dansk lovgivning om

social

sikring.

Stk. 9.

Socialministeren

fastsætter regler om afgrænsning af modtagere, opgørelse af indtægt og formue

samt graduering af hjælpen og efterfølgende opgørelse af den beregnede hjælp,

herunder regler om fremgangsmåde i forbindelse med ydelse af lån, jf. stk. 7.

Endvidere fastsætter socialministeren regler om afgørelseskompetencen m.v.

for

personer, som er omfattet af Rådets forordning nr. 1408/71 af 14. juni 1971

og

den tilhørende EØS-aftale.

§§ 86-87.

(Ophævet).

Kapitel 11

Udbetaling af hjælp

§ 88.

En

person kan normalt ikke få hjælp til udgifter, som den pågældende har påtaget

sig, inden vedkommende har ansøgt kommunen om hjælp.

§ 89.

Hjælp til forsørgelse udbetales normalt som et månedligt beløb.

Stk. 2.

Kommunen

kan udbetale hjælpen for kortere perioder, hvis der er begrundet tvivl om, at

modtageren vil opfylde betingelserne for hjælp i hele den periode, som

hjælpen

er beregnet til at dække.

§ 90.

Kommunen kan undtagelsesvis udbetale hjælpen på anden måde, herunder for

kortere perioder, hvis en person uanset vejledning efter § 7 ikke

skønnes

selv at kunne administrere kontante beløb.

Kapitel 12

Tilbagebetaling

§ 91.

Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling,

1)

når en person mod bedre

vidende har undladt at give kommunen oplysninger som krævet efter § 92,

stk. 4, i denne lov eller § 11 i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område, eller

2)

når en person mod

bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov.

§ 92.

Den, der modtager særlig støtte efter § 34 til dækning af udgifter til

renter og afdrag vedrørende ejerboliger og andelsboliger, skal tilbagebetale

hjælpen. Det samme gælder for den, der modtager hjælp til boligindskud, eller

hvad der kan ligestilles hermed.

Stk. 2.

Ægtefæller

hæfter solidarisk for krav om tilbagebetaling efter stk. 1, 1. pkt.

Dette

gælder, uanset om hjælpen er ydet til den ene eller begge ægtefæller, og

uanset

om boligen er ejet af den ene eller begge ægtefæller.

Stk. 3.

Socialministeren fastsætter regler om tilbagebetaling efter stk. 1, 1.

pkt.

Stk. 4.

En person,

der har modtaget hjælp til boligindskud med tilbagebetalingspligt efter

stk. 1, 2. pkt., har pligt til at oplyse kommunen om udbetaling af

boligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed, i forbindelse med

opsigelse af lejemålet, fraflytning eller lignende.

§ 93.

Kommunen kan træffe beslutning om tilbagebetaling, når der ydes hjælp,

1)

fordi modtageren har

udvist uforsvarlig økonomi,

2)

fordi modtageren

ubegrundet har opsagt et arbejde, eller ubegrundet er ophørt med aktivering

eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning,

3)

fordi modtageren på

grund af sine egne forhold har været årsag til, at den pågældende blev opsagt

fra et arbejde,

4)

fordi modtageren har nægtet

at tage imod et rimeligt tilbud om arbejde, aktivering eller andre

beskæftigelsesfremmende foranstaltninger,

5)

fordi modtageren

eller ægtefællen er indblandet i en kollektiv arbejdsstrid, eller

6)

når der på det

tidspunkt, da der søges hjælp på grund af økonomisk trang, foreligger

forhold,

der viser, at den pågældende i løbet af kortere tid vil være i stand til at

tilbagebetale hjælpen.

Stk. 2.

Kommunen

skal senest ved udbetaling af hjælpen oplyse modtageren om, at hjælpen skal

betales tilbage og med hvilken begrundelse.

Stk. 3.

Kommunen

kan ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp,

som en person modtager under aktivering efter kapitel 4.

§ 94.

Kommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person, der har

modtaget hjælp, senere får udbetalt en erstatning, et underholdsbidrag eller

lignende, der dækker samme tidsrum og samme formål som den udbetalte hjælp.

Stk. 2.

Kommunen

kan ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp,

som en person modtager under aktivering efter kapitel 4.

Stk. 3.

Kommunen

kan endvidere ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1,

når

en erstatning for tab af erhvervsevne udbetales som følge af personskade

efter

1)

lov om erstatning fra

staten til ofre for forbrydelser,

2)

lov om

erstatningsansvar eller

3)

lov om forsikring mod

følger af arbejdsskade, bortset fra de tilfælde, der omfattes af den nævnte

lovs § 40, stk. 1.

Stk. 4.

Socialministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke andre tilfælde der

ikke

kan træffes beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 i anledning af

erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade.

§ 95.

Kommunen gennemfører tilbagebetalingskravet ved en betalingsordning, som

fastsættes under hensyn til, hvad den pågældende kan betale uden at komme til

at mangle det nødvendige til sit eget eller familiens underhold.

Stk. 2.

Hvis en

person, som har betalingsevne, ikke overholder en betalingsordning efter

stk. 1, kan kommunen inddrive gælden efter reglerne for inddrivelse af

personlige skatter.

Stk. 3.

Når der er

ydet hjælp med tilbagebetalingspligt, indtræder kommunen for et beløb, der

svarer til den tilbagebetalingspligtige hjælp, i retten til udbetaling af

overskydende skat og arbejdsmarkedsbidrag med godtgørelse og renter samt

tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 55. Dette gælder, selv om der

er

fastsat en tilbagebetalingsordning efter stk. 1.

Stk. 4.

Tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 5 år efter hjælpens ophør,

uden at der efter reglerne i stk. 1-3 har været økonomisk mulighed for

at

gennemføre kravet.

§ 96.

Har en person, der modtager hjælp efter kapitel 4 og 6, ikke betalt for dag-

eller klubtilbud efter lov om social service, kan kommunen fradrage den

fremtidige månedlige betaling i den fremtidige hjælp efter kapitel 4 og 6.

§ 97.

Er

der efter lovgivningen om retsforholdet mellem ægtefæller eller om børns

retsstilling pålagt en person at betale underholdsbidrag m.v. til en anden

person, der modtager hjælp til forsørgelse, indtræder det offentlige for et

beløb, der svarer til hjælpen, i kravet mod den bidragsskyldige, uanset om

forsørgelsesansvaret efter reglerne i § 2 er ophørt.

Stk. 2.

Det

offentlige indtræder endvidere i retten til at kræve bidrag fastsat eller

kræve

et bidrag forhøjet. Ved fastsættelsen eller forhøjelsen af bidrag kan

vedkommende myndighed tilsidesætte en aftale om bidrag, der må anses indgået

med det formål at hindre det offentlige i at indtræde i retten.

Kapitel 13

Klageregler

§ 98.

Kommunens og amtskommunens afgørelser efter denne lov kan, medmindre andet er

bestemt, indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område. Nævnet kan ved

behandling af klage over en kommunes afgørelse om udbetaling af godtgørelse

efter § 38 alene tage stilling til, om afgørelsen er i overensstemmelse

med de retningslinjer, som kommunen har fastsat.

Kapitel 14

Finansiering m.v.

§ 99.

Kommunen afholder endeligt udgifterne til vejledning, sagsbehandling og

opfølgning, til udarbejdelse af planer og erhvervsplaner m.v. og til

administration i øvrigt, herunder lægeerklæringer m.v.

Stk. 2.

En

amtskommune afholder endeligt udgifterne til sagsbehandling, administration,

herunder vejledning og konsulentstøtte.

§ 100.

Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til hjælp og løntilskud efter

kapitel 4.

Stk. 2.

Staten

refunderer inden for et rådighedsbeløb 50 pct. af en kommunes driftsudgifter

i

forbindelse med aktiveringstilbud efter § 16, stk. 2, nr. 1, 3-5, 7

og 8. Det samme gælder udgifter til godtgørelse efter § 38.

Rådighedsbeløbet opgøres til 12.221 kr. pr. år gange antallet af personer,

der

er omfattet af kapitel 4, opgjort som antal helårspersoner i regnskabsåret.

Stk. 3. Staten refunderer inden for det rådighedsbeløb, der er

nævnt i stk. 2, 50 pct. af en kommunes driftsudgifter i forbindelse med

uddannelsesaktiviteter efter § 12, herunder uddannelsesaktiviteter for

personer, der modtager kontanthjælp under forrevalidering efter § 47,

medmindre uddannelsesaktiviteten finansieres efter § 103, stk. 3 og 4.

§ 101.

Kommunen betaler en præmie på 50.000 kr. til offentlige arbejdsgivere, der

ansætter en kontanthjælpsmodtager i en varig stilling på overenskomstmæssige

løn- og ansættelsesvilkår på fuld tid, jf. § 48 a i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik.

Stk. 2.

Socialministeren fastsætter nærmere regler om ordningen, herunder om

administration og udbetaling af præmien, samt om arbejdsgiverens pligt til at

underrette kommunen om uberettiget opsigelse eller bortvisning.

Stk. 3.

Staten

refunderer en kommunes udgifter efter stk. 1.

§ 102.

(Ophævet).

§ 103.

Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til revalidering, jf.

§§ 52 og 62-65, samt værktøj og arbejdsredskaber efter kapitel 8.

Stk. 2.

Staten

refunderer dog 65 pct. af en kommunes udgifter efter §§ 52 og 62 til

revalideringsydelse og løntilskud i forbindelse med virksomhedsrevalidering,

jf. § 47, stk. 2, nr. 1 og 3.

Stk. 3.

Kommunen og

amtskommunen afholder hver 50 pct. af driftsudgifterne til erhvervsmodnende

og

erhvervsintroducerende kurser og jobindslusningsprojekter efter § 48.

Stk. 4.

Af

udgifterne vedrørende amtskommunale tilbud efter § 68, stk. 1, 1.

pkt., betaler kommunen en takst, der fastsættes for et regnskabsår ad gangen

på

grundlag af tilbudenes budgetter. Taksten er 50 pct. af udgiften.

§ 104.

Staten refunderer 65 pct. af en kommunes udgifter til

1)

tilskud til fleksjob

efter § 72 og

2)

tilskud til

selvstændigt erhvervsdrivende efter § 74 g.

Stk. 2.

Staten

refunderer 35 pct. af en kommunes udgifter til ledighedsydelse efter

§ 74

d, stk. 2, og 50 pct. af en kommunes udgifter til ledighedsydelse efter

§ 74 e.

Stk. 3.

Staten

refunderer 35 pct. af en kommunes udgifter til den særlige ydelse efter

§ 74 f.

Stk. 4.

Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til tilskud til skånejob

efter § 76.

§ 105.

Staten refunderer en kommunes udgifter til ATP-bidrag efter denne lov.

Stk. 2.

Staten

afholder udgifterne til forsørgelse af danske statsborgere i udlandet efter

§ 6.

§ 106.

Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til hjælp i særlige

tilfælde

efter kapitel 10. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til

efterlevelseshjælp efter kapitel 10 a.

§ 107.

Staten afholder efter reglerne i stk. 2-4 udgifter til en udlænding, der

har fået opholdstilladelse efter

1)

udlændingelovens

§§ 7 og 8,

2)

udlændingelovens

§ 9, stk. 2, nr. 2,

3)

udlændingelovens

§ 9, stk. 2, nr. 4, i umiddelbar forlængelse af en

opholdstilladelse

efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,

4)

udlændingelovens

§ 9, stk. 1, nr. 2-4, som følge af tilknytning til en i Danmark

fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse efter en

af

de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen kan føres

tilbage til en sådan person,

5)

udlændingelovens

§ 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet til personer over 18

år,

hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse efter en af de

bestemmelser,

der er nævnt i nr. 1,

6)

udlændingelovens

§ 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle til

eller

et barn af en person med opholdstilladelse, som nævnt i nr. 2 og 3,

7)

udlændingelovens

§ 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende

udlænding,

8)

udlændingelovens

§ 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet som følge af

tilknytning

til en mindreårig asylsøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 7 eller § 9, stk. 2, nr. 4,

9)

udlændingelovens

§ 9, stk. 2, nr. 5, eller

10)

udlændingelovens

§ 9, stk. 2, nr. 6.

Stk. 2.

Staten

afholder til de i stk. 1 nævnte udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse

inden den 1. januar 1999, udgifter til hjælp efter kapitel 4, jf. dog

§ 100, stk. 2, og kapitel 6-8, jf. dog stk. 4, samt kapitel 10

i

de første 1 1/2 år efter datoen for opholdstilladelsen.

Stk. 3.

Uanset

bestemmelserne i stk. 2 afholder staten en kommunes udgifter til

1)

udlændinge, som inden

12 måneder efter datoen for opholdstilladelsen på grund af en betydelig og

varig nedsat funktionsevne anbringes i døgnophold, dog kun indtil den

pågældende i en sammenhængende periode på 2 år har klaret sig selv, og

2)

udlændinge, når

tilladelsen er meddelt en mindreårig asylansøger, dog længst indtil

modtageren

fylder 18 år, eller barnets forældre får lovligt ophold her i landet.

Stk. 4.

Staten

refunderer til de i stk. 1 nævnte udlændinge, der er meddelt

opholdstilladelse

inden den 1. januar 1999, i 1 1/2 år efter datoen for opholdstilladelsen 75

pct. af en kommunes eller amtskommunes udgifter til den specialiserede

revalideringsindsats efter § 68, stk. 1, 1. pkt.

§ 108.

Staten yder forskudsrefusion af en kommunes eller amtskommunes

refusionsberettigende udgifter efter denne lov.

§ 108 a

.

Oph

Opholdskommunen har adgang til refusion fra en tidligere opholdskommune efter

§ 9 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Regulering

§ 109.

En gang årligt den 1. januar reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov

om en satsreguleringsprocent de beløb, der er nævnt i:

1)

§§ 25, 26 og 28

om hjælp til forsørgelse og særlig hjælp til visse persongrupper.

2)

§ 27,

stk. 2, om et støttebeløb til familier med børn under 18 år.

3)

§ 30 om

indtægtsfradrag for ægtepar omfattet af § 26, stk. 2.

4)

§ 31 om fradrag

for arbejdsindtægter m.v.

5)

§ 36 om

beskæftigelsestillæg og timebeløb under aktivering.

6)

§ 52,

stk. 4, om grænsen for halv revalideringsydelse og tillæg.

7)

§ 79,

stk. 3, om mindstebeløb for ATP- beregning.

8)

(Ophævet).

9)

§ 100, stk. 2,

om rådighedsbeløb.

10)

(Ophævet).

11)

§ 85 a om

efterlevelseshjælp.

Stk. 2.

Den

maksimale timeløn efter § 35 reguleres procentuelt i overensstemmelse

med

den gennemsnitlige regulering af de offentlige lønskalaer.

Stk. 3.

Socialministeren bekendtgør størrelsen af de regulerede beløb.

Kapitel 15

Forsøgsregler

§ 110.

Socialministeren kan efter ansøgning fra en kommune eller amtskommune

tillade,

at der bliver lavet beskæftigelsesfremmende forsøgsordninger, som fraviger

reglerne i denne lov, dog ikke satserne i §§ 25, 52 og 61.

Socialministeren bekendtgør tilladelsen.

Kapitel 16

Ikrafttrædelses- og overgangsregler

§ 111.

Loven træder i kraft den 1. juli 1998. Dog fastsætter socialministeren

tidspunktet for ikrafttræden af § 16, stk. 2, nr. 2 og 3,

§ 51,

stk. 2, samt §§ 60-62 og 70.

§ 112.

Bestemmelsen i § 108 har virkning fra og med udbetaling af

forskudsrefusion, der finder sted ultimo juni 1998.

§ 113.

Personer under 25 år, der ved lovens ikrafttræden modtager kontanthjælp efter

reglerne for personer over 25 år i lov om social bistand, bevarer retten til

kontanthjælp efter reglerne for personer over 25 år, så længe de fortsat

modtager hjælp på grundlag af den ændring i forholdene, der bevirker, at de

modtager hjælp ved lovens ikrafttræden.

§ 114.

Personer, der ved lovens ikrafttræden er ansat i beskyttede enkeltpladser

efter

1/3- ordningen, jf. §§ 91-95 i lov om social bistand, bevarer indtil

ophør

af stillingen mindst det indtægtsniveau, der følger af punkt 74 i cirkulæret

af

17. december 1986 om bistandslovens bestemmelser om institutioner under

amtskommunerne. Tilsvarende bevarer arbejdsgiveren indtil ophør af stillingen

mindst det procentvise løntilskud, der hidtil er givet i stillingen.

§ 115.

Individuelt beskyttede enkeltpladser til personer, som får social pension, og

som er oprettet inden lovens ikrafttræden, finansieres efter denne lovs

§ 104.

§ 116.

Inddrivelse af forfaldne, ikke betalte afdrag på lån ydet efter de hidtidige

regler i § 43, stk. 9, 1. pkt., og stk. 10, i lov om social

bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 med senere

ændringer, samt efter regler i § 42, stk. 4, 7 og 8, i lov om

social

bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. marts 1987 med senere

ændringer,

sker efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter.

§ 117.

(Ophævet).

§ 117 a.

Indenrigsministeren fremsætter forslag for Folketinget til revision af

§§ 86 og 87 inden udgangen af folketingsåret 1998-99.

§ 118.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

—————

Lov nr. 1087 af 13. december 2000, der ændrer

§§ 25, 30, 52 og 79 (ændring af regler om personlige tillæg,

helbredstillæg og forhøjelse af satser) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 7

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. marts 2001, .

Stk. 2-3.

.

—————

Lov nr. 1253 af 20. december 2000, der ændrer

§§ 19

og 34 (konsekvensrettelser som følge af gennemførelsen af voksen- og

efteruddannelsesreformen m.m.) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 11

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2001.

Stk. 2-4.

.

—————

Lov nr. 1306 af 20. december 2000, der ændrer

§ 9

(pligt for kommunerne til at lave skriftlige planer ved aktiveringstilbud)

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

—————

Lov nr. 1310 af 20. december 2000, der ændrer

§§ 13, 16, 22, 26, 34, 39 og 41 (ændring af rådigheds- og

sanktionsregler

m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

—————

Lov nr. 284 af 25. april 2001, der ændrer

§§ 8, 10,

47 a, 70, 71, 72, 73, 74, 74 a, 74 b, 77, 79, 80, 80 a, 100, 103, 104 og 117

og

indsætter §§ 74 c, 74 d, 74 e, 74 f og 74 g (ændring af reglerne om

fleksjob, ledighedsydelse, sagsbehandling m.v.) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 8

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. juli 2001, jf. dog stk. 2, 3 og 8.

Stk. 2.

Socialministeren

fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 70, stk. 1, nr. 3, som

affattet ved § 1, nr. 5, § 1, nr. 7, § 74 g som affattet ved

§ 1, nr. 13, og § 104, stk. 1, nr. 2, som affattet ved § 1,

nr.

20.

Stk. 3.

§ 1, nr.

19, træder i kraft den 1. januar 2002 og finder anvendelse på beslutninger om

iværksættelse af virksomhedsrevalidering, der træffes efter lovens

ikrafttræden, jf. stk. 1.

Stk. 4.

Uanset

§ 104, stk. 1 og 2, som affattet ved § 1, nr. 20, afholder

kommunerne

indtil 1. januar 2002 udgifterne til ledighedsydelse efter § 74 d, stk.

2,

som affattet ved § 1, nr. 13, mens staten i samme periode refunderer

1)

100 pct. af en

kommunes udgifter til tilskud til fleksjob efter § 72 og tilskud til

selvstændigt erhvervsdrivende efter § 74 g som affattet ved § 1,

nr.

13, og

2)

50 pct. af en

kommunes udgifter til ledighedsydelse efter § 74 e som affattet ved

§ 1, nr. 13.

Stk. 5.

For fleksjob,

der er etableret før lovens ikrafttræden, jf. stk. 1, finder § 1, nr.

20,

dog anvendelse fra 1. januar 2006.

Stk. 6.

§ 74 c som

affattet ved § 1, nr. 13, finder anvendelse for perioder med

ledighedsydelse, som ligger efter lovens ikrafttræden.

Stk. 7.

Fleksjob, der er

etableret forud for lovens ikrafttræden, jf. stk. 2, med et tilskud på

1

/

3

af lønnen, bevarer dette tilskud, indtil fleksjobbet ophører eller der

foretages en fornyet vurdering af arbejdsevnen.

Stk. 8-9.

.

—————

Lov nr. 285 af 25. april 2001, der indsætter

§ 27 a

(førtidspensionsreform) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog stk. 3-8.

Stk. 2-6.

.

Stk. 7.

§ 27 a i

lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 4, nr. 1,

finder

anvendelse på personer, der er tilkendt førtidspension efter de fra den 1.

januar 2003 gældende regler.

Stk. 8.

.

Socialministeriet, den 26. juni 2001

Finn Mortensen

/Aksel Meyer

Officielle noter

1) § 27 a, som er indsat

i loven ved § 4 i

lov nr. 285 af 25. april 2001, finder anvendelse på personer, der tilkendes

førtidspension efter de fra den 1. januar 2003 gældende regler.

Lignende dokumenter