Bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik
Gældende udgave: LBK nr 793 af 11/09/2026
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 851 afgørelser
Retsinformation 799, Landsskatteretten 46, Domsdatabasen 4, Det finansielle ankenævn 1, Arbejdsretten m.fl. 1
- § 11 112
- § 81 86
- § 25 77
- § 82 62
- § 13 54
- § 46 53
- § 63 43
- § 93 41
- § 34 41
- § 14 37
- § 30 29
- § 5 27
- § 91 24
- § 2 24
- § 3 23
De nyeste afgørelser
- Sag om, hvorvidt behandlingen af sagsøgers seneste ansøgning om dansk indfødsret udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser Domsdatabasen · 30. oktober 2026
- Ankestyrelsens principmeddelelse 22-26 om Særlig støtte - Personkreds - Supplement til brøkpension Retsinformation · 21. oktober 2026
- Ankestyrelsens principmeddelelse 19-26 om kontanthjælp - midlertidig afbrydelse - ophør - udlandsophold - optjeningsprincip - ophold i udlandet - udbetaling - udland - tilbagebetaling - udrejse - oplysningspligt Retsinformation · 10. oktober 2026
- Udlændingenævnets afgørelse af 16. juni 2025 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Offentlig hjælp - Efterlevelseshjælp Retsinformation · 10. september 2026
- Ankestyrelsens principmeddelelse 15-26 om medicinudgifter og recepter Retsinformation · 5. september 2026
- Skattestyrelsen har opkrævet 9.366.480 kr. i stempelmærkeværdi for i alt 7.200 kg vandpibetobak modtaget fra steder uden for EU henholdsvis den 12. oktober… Landsskatteretten · 25. august 2026
- Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst med pension fra Island på 323.150 kr. for indkomståret 2023 Landsskatteretten · 29. juli 2026
- Tilladelse til korrektion af pensionsudbetaling Landsskatteretten · 29. juli 2026
- Tilladelse til korrektion af pensionsudbetaling Landsskatteretten · 29. juli 2026
- Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig – Ansættelsesfristen er overholdt – Retlig kvalifikation m.fl. Landsskatteretten · 13. juli 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik
Herved bekendtgøres lov om aktiv social politik, jf.
lovbekendtgørelse nr. 266 af 12. april 2000 med de ændringer, der følger af
§ 2 i lov nr. 1087 af 13. december 2000, § 9 i lov nr. 1253 af 20.
december 2000, lov nr. 1306 af 20. december 2000, lov nr. 1310 af 20.
december
2000, § 1 i lov nr. 284 af 25. april 2001 og § 4 i lov nr. 285 af
25.
april 2001.
)
1)
Kapitel 1
Formål og den enkeltes ansvar
§ 1.
Formålet med denne lov er
1)
at forebygge, at
personer, der har eller kan få vanskeligheder ved at fastholde et arbejde,
får
behov for hjælp til forsørgelse, og
2)
at skabe et økonomisk
sikkerhedsnet for enhver, som ikke på anden måde kan skaffe det nødvendige
til
sig selv og sin familie.
Stk. 2.
Formålet
med at give hjælp til forsørgelse er at sætte modtageren i stand til at klare
sig selv. Modtageren og ægtefællen skal derfor efter evne udnytte og udvikle
deres arbejdsevne, herunder ved at tage imod tilbud om arbejde eller
Læs alt
aktivering.
Stk. 3.
Modtageren
skal ud fra sine behov og forudsætninger have mulighed for indflydelse og
medansvar ved tilrettelæggelsen af hjælpen.
§ 2.
Enhver mand og kvinde har i forhold til det offentlige ansvar for at forsørge
sig selv, sin ægtefælle og sine børn under 18 år.
Stk. 2.
Ansvaret
for at forsørge en ægtefælle ophører ved separation eller skilsmisse.
Stk. 3.
Ansvaret
for at forsørge et barn ophører, hvis barnet selv har ansvar for at forsørge
en
ægtefælle eller et barn.
Stk. 4.
Kommunen
giver uafhængigt af forældrenes forsørgelsesansvar hjælp til en gravid datter
under 18 år til dækning af de behov, der er en følge af graviditeten.
Kapitel 2
Statsborgerskab og bopæl
§ 3.
Enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter denne
lov.
Stk. 2.
For at få vedvarende
hjælp til forsørgelse skal modtageren
1)
være dansk
statsborger,
2)
være statsborger i en
EU/EØS-medlemsstat eller familiemedlem til en sådan og være berettiget til
ophold efter fællesskabsretlige regler eller
3)
være omfattet af en
aftale efter § 4.
Stk. 3.
Hjælp til
forsørgelse anses for vedvarende, hvis den er ydet i mere end 1 år eller må
påregnes at ville vare mere end 1 år.
Stk. 4.
Hvis en
udlænding, der ikke er omfattet af stk. 2, nr. 2 eller 3, får behov for
vedvarende hjælp, afgør Den Sociale Sikringsstyrelse, om udlændingen skal
hjemsendes. Sikringsstyrelsen kan dog ikke træffe afgørelse om hjemsendelse
efter denne lov, hvis udlændingen med henblik på varigt ophold lovligt har
boet
her i landet i mere end de sidste 3 år. For udlændinge, der har været
omfattet
af integrationsloven og ikke har fået tidsubegrænset opholdstilladelse,
regnes
3-års-fristen i 2. pkt. først fra det tidspunkt, hvor introduktionsperioden
er
afsluttet.
Stk. 5.
Ved
afgørelser efter stk. 4, 1. pkt., lægges bl.a. vægt på,
1)
om udlændingen er
gift og samlever med en dansk statsborger, en flygtning eller en udlænding,
der
lovligt har boet her i landet med henblik på varigt ophold i mere end 3 år,
2)
varigheden af
opholdet her i landet,
3)
helbredsmæssige
forhold,
4)
den familiemæssige og
øvrige tilknytning til landet i forhold til hjemlandet, og
5)
om en person, der har
påtaget sig at forsørge udlændingen, overholder eller burde overholde denne
pligt.
§ 4.
Der
kan ved aftale med andre stater eller internationale organisationer gives
personer, der ikke er danske statsborgere, ret til vedvarende hjælp til
forsørgelse under ophold her i landet.
§ 5.
Personer, der opholder sig i udlandet, kan ikke få hjælp efter denne lov.
Stk. 2.
Kommunen
kan dog i særlige tilfælde tillade, at retten til hjælp bevares under
kortvarige ophold i udlandet, hvis
1)
modtageren deltager i
aktiviteter, der er led i aktivering eller revalidering efter denne lov,
2)
modtageren udøver
aftalt eller fastsat samvær, som ikke kan foregå her i landet, med egne børn
under 18 år,
3)
modtageren har brug
for nødvendig lægebehandling, som den pågældende ikke kan få her i landet,
eller
4)
der i øvrigt
foreligger ganske særlige forhold, f.eks. besøg hos en nær pårørende, der er
alvorligt syg.
Stk. 3.
Det er en
betingelse for at bevare hjælpen i udlandet, at opholdet ikke hindrer, at
modtageren kan opfylde de almindelige betingelser for hjælp, herunder at den
pågældende kan tage imod tilbud om arbejde eller aktivering.
§ 6.
Den
Sociale Sikringsstyrelse kan bestemme, at en dansk statsborger, som har
opholdt
sig mange år i udlandet, kan få hjælp til forsørgelse, når hjemrejse derved
kan
undgås og andre forhold taler herfor. Det er en betingelse, at hverken
ansøgeren eller ægtefællen har indtægter eller formue, der kan dække det
nødvendige behov.
Stk. 2.
Hjælpen
efter stk. 1 fastsættes på grundlag af en indstilling fra
udenrigstjenesten med udgangspunkt i ansøgerens udgifter og levevilkårene i
det
pågældende land. Hjælpen kan ikke overstige et månedligt beløb, der svarer
til
folkepensionens grundbeløb med fradrag for eventuelle indtægter.
Kapitel 3
Vejledning og opfølgning
Vejledning
§ 7.
Når
en person søger om hjælp, skal kommunen straks vurdere, om der er behov for
at
yde vejledning om, hvordan den pågældende så vidt muligt ved egen hjælp kan
klare øjeblikkelige eller kommende økonomiske problemer.
Stk. 2.
Vejledningen kan bestå i oplysninger om, hvordan den pågældende kan forbedre
mulighederne for arbejde eller uddannelse.
Behandling og vurdering af ansøgninger
§ 8.
Kommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp efter reglerne herom
i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 2.
Når en
person har brug for hjælp til forsørgelse i forbindelse med ledighed, kan
kommunen normalt gå ud fra, at behovet kan opfyldes ved kontanthjælp og
aktivering efter reglerne i kapitel 4.
Stk. 3.
Efter lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område skal kommunen
hurtigst
muligt og senest 8 uger efter første udbetaling af løbende hjælp vurdere, om
hjælp
efter kapitel 4 er tilstrækkelig til, at modtageren kan klare sig selv.
Vurderer kommunen, at dette ikke er tilfældet, skal den så vidt muligt give
andre egnede tilbud, f.eks. revalidering, skånejob med løntilskud eller
lignende.
Stk. 4.
Socialministeren fastsætter regler om krav til undersøgelse af arbejdsevne
samt
om sagsbehandling og fremgangsmåde i forbindelse med påbegyndelse og
behandling
af sager om revalidering og fleksjob.
§ 8 a.
Kommunen sørger for, at personer, der får hjælp alene på grund af ledighed,
bliver tilmeldt arbejdsformidlingen. Kommunen sørger endvidere for, at
arbejdsformidlingen får meddelelse, når hjælpen ophører.
Stk. 2.
Socialministeren kan fastsætte regler om tilmelding og afmelding til
arbejdsformidlingen.
Virksomhedsservice
§ 8 b.
Kommunen yder over for private virksomheder en vederlagsfri
virksomhedsservice,
der har til formål at fremme en aktiv indsats over for personer, som ikke kan
opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.
Serviceordningen med administrativ bistand til virksomhederne tilrettelægges
med udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov for vejledning og støtte
under
etableringen og forløbet af ansættelsesforholdet, herunder behovet for at
lette
virksomhedens administrative arbejde i forbindelse med ansættelsen.
Formidlingsindsats og andre aktører
§ 8 c.
Kommunen tilrettelægger formidlingen af virksomhedsrettede sociale tilbud
m.v.
Formidlingen kan ske ved at etablere en formidlingsenhed, der varetager
formidlingsopgaver, eller ved at indgå aftale om, at hele eller dele af
formidlingsindsatsen varetages af en formidlingsenhed eller af andre
virksomheder med erfaring og indsigt i formidling af job. Ved formidling af
tilbud til udsatte grupper er det en forudsætning, at opgaven varetages af
personer, der har den fornødne erfaring og indsigt i forhold til målgruppen.
Stk. 2.
Kommunen
kan indgå aftaler med private virksomheder, foreninger, organisationer eller
andre om at varetage tilbud efter denne lov i form af aktivering og
revalidering.
Stk. 3.
Aftaler
efter stk. 1 og 2 skal indeholde en opgavebeskrivelse samt kvalitetskrav.
Skriftlige planer
§ 9.
Kommunen kan ved aktivering lave en skriftlig plan, når den skønner, at det
vil
fremme en sammenhængende indsats. Planen skal ud fra personens egne ønsker og
forudsætninger beskrive mål for arbejde eller uddannelse og fastlægge de
aktiviteter, der kan føre frem til målet. Er arbejde eller uddannelse ikke
for
tiden et realistisk mål, kan planen gå ud på at stabilisere og forbedre
personens almindelige livssituation.
Stk. 2.
Ved
aktivering af kontanthjælpsmodtagere, der modtager hjælp på grund af
ledighed,
skal kommunen lave en plan, hvis kontanthjælpsmodtageren beder om det.
Stk. 3.
Kommunen
har pligt til at lave
en skriftlig plan
til kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed. For
kontanthjælpsmodtagere under 30 år skal planen laves senest efter en
sammenhængende periode med 13 ugers kontanthjælp. For kontanthjælpsmodtagere
over 30 år skal planen laves senest efter en periode med 12 måneders
kontanthjælp.
Stk. 4.
Kommunen
skal lave en erhvervsplan, jf. § 50, for en person, der skal modtage
hjælp
til revalidering.
Opfølgning
§ 10.
Kommunen skal løbende følge sager efter denne lov for at sikre sig, at
betingelserne for at give hjælp fortsat er opfyldt. Samtidig skal kommunen
være
opmærksom på, om der er grundlag for at yde andre former for hjælp.
Stk. 2.
Kommunen
skal foretage opfølgning af en sag, jf. stk. 1, senest 3 måneder efter,
at
hjælpen er udbetalt første gang eller sagen har været vurderet efter § 7
i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Herefter skal
opfølgning ske senest 3 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet
eller
der er lavet en skriftlig plan efter § 9.
Stk. 3.
Der gælder
særlige regler om opfølgning i følgende tilfælde:
1)
Kommunen skal følge
op på en erhvervsplan efter § 50 hver 6. måned.
2)
I sager om kapitel 7
skal kommunen foretage opfølgning senest 6 måneder efter, at tilskud eller
ledighedsydelse er udbetalt første gang. Herefter skal opfølgningen ske
senest
12 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet.
Kapitel 4
Kontanthjælp og aktivering
§ 11.
Kommunen yder hjælp i form af kontanthjælp og aktivering.
Stk. 2.
Det er en
betingelse for at få hjælpen,
1)
at ansøgeren har
været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af sygdom,
arbejdsløshed
eller samlivsophør,
2)
at ændringerne
bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin
egen eller familiens forsørgelse, og
3)
at behovet ikke kan
dækkes gennem andre ydelser.
Personer under uddannelse
§ 12.
Der kan ikke ydes hjælp til personer under uddannelse. Socialministeren kan
dog
fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan ydes hjælp til personer
under uddannelse.
Stk. 2.
Når der
ydes hjælp til en person, hvis ægtefælle er under uddannelse, beregnes der
ikke
hjælp til ægtefællen.
Udnyttelse af arbejdsmulighederne
§ 13.
Det er en betingelse for at få hjælp efter § 11, at ansøgeren og
ægtefællen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde. Hvis en person, der får
hjælp efter § 11, afslår et formidlet arbejde eller udebliver fra en
formidlingssamtale eller en kontaktdato på arbejdsformidlingen, har kommunen
pligt til at vurdere, om den pågældende fortsat opfylder betingelserne for
hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder.
Stk. 2.
Det er en
betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et
rimeligt tilbud om aktivering eller andre tilbud, som kan forbedre
mulighederne
for at få et arbejde (beskæftigelsesfremmende foranstaltninger).
Stk. 3.
Modtager
ansøgeren eller ægtefællen hjælp alene på grund af ledighed, har de dog ikke
pligt til at udnytte deres arbejdsmuligheder ved at tage imod tilbud om
arbejde
efter stk. 1 eller tilbud efter stk. 2, hvis
1)
tilbudet ikke kan
anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbudets
indhold,
2)
den pågældende ikke
kan arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at helbredet
forringes,
hvis det hidtidige arbejde fortsættes,
3)
afstanden mellem
bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på
grund
af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,
4)
den pågældende har
ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption efter reglerne i lov om
ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov
m.v.,
5)
den pågældende er
nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,
6)
den pågældende
modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn
eller døende nærstående og efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til
pasning af alvorligt sygt barn,
7)
den pågældende
aftjener værnepligt,
8)
arbejdet er omfattet
af en overenskomstmæssig konflikt eller
9)
arbejdet omfatter
udvikling og fremstilling af krigsmateriel.
Stk. 4.
Modtager
ansøgeren eller ægtefællen hjælp på grund af problemer ud over ledighed, skal
kommunen vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end
de
i stk. 3 nævnte, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at
udnytte sine arbejdsmuligheder.
Stk. 5.
Reglerne i
stk. 1 og 2 gælder ikke for ansøgerens ægtefælle, når ægtefællen er
under
uddannelse eller modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er
betinget
af, at modtageren udnytter sine arbejdsmuligheder.
Stk. 6.
En person,
hvis ægtefælle er berettiget til hjælp efter § 11, og som udelukkende
har
arbejdet i hjemmet, kan vælge ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter
reglerne i stk. 1 og 2. I så fald bliver hjælpen til ægteparret beregnet
efter reglerne i § 26, stk. 3, og § 34, stk. 3.
§ 13 a.
For en person, der modtager hjælp efter § 11 alene på grund af ledighed,
er det en betingelse, at den pågældende udnytter sine arbejdsmuligheder ved
at
søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende område.
Formue
§ 14.
Kommunen kan ikke yde hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue, som kan
dække det økonomiske behov. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000
kr., for ægtefæller 20.000 kr.
Stk. 2.
Der ses
desuden bort fra den del af en formue, der er nødvendig for at kunne bevare
eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til
ansøgerens og familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder.
Stk. 3.
Der skal
tillige ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som
følge af personskade efter
1)
lov om erstatning fra
staten til ofre for forbrydelser,
2)
lov om
erstatningsansvar eller
3)
lov om forsikring mod
følger af arbejdsskade.
Stk. 4.
Socialministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke andre tilfælde der
skal
ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af
personskade.
Stk. 5.
Kommunen
ser endvidere bort fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som
godtgørelse for varigt men og ikke-økonomisk skade samt ydelser fra godkendte
sociale fonde, stiftelser, foreninger m.v., der er fritaget for beskatning
hos
modtageren, jf. ligningslovens § 7, litra z.
Kapitalpensioner m.v.
§ 15.
Socialministeren kan fastsætte regler for, i hvilke tilfælde der ses bort fra
formue i form af kapitalpensioner, anden opsparing, der er beregnet til
fratræden fra arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v. med tilbagekøbsret.
Tilbud om aktivering
§ 16.
Kommunen tilbyder aktivering eller andre beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger til personer, som er omfattet af §§ 11 og 13.
Stk. 2.
Aktivering
efter denne lov kan omfatte en eller flere af følgende aktiviteter:
1)
Kortvarige
vejlednings- og introduktionsprogrammer med vejledning om arbejds- og
uddannelsesmuligheder og med adgang til at afprøve beskæftigelsesønsker.
2)
Jobtræning med
løntilskud hos private eller offentlige arbejdsgivere, jf. §§ 12-14 i
lov
om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
3)
Individuel jobtræning
hos private eller offentlige arbejdsgivere, jf. §§ 22 og 24 i lov om en
aktiv arbejdsmarkedspolitik.
4)
Særligt tilrettelagte
uddannelsesaktiviteter.
5)
Særligt tilrettelagte
aktiverende forløb i form af vejlednings- og praktikforløb, erhvervsmodnende
kurser eller andre tilsvarende forløb med en kombination af arbejde og
uddannelse.
6)
Frivillige og
ulønnede aktiviteter efter personens eget ønske, som kommunen anser for at
have
samfundsmæssig betydning eller betydning for den pågældendes uddannelses-
eller
arbejdsmæssige situation.
7)
Voksen- eller
efteruddannelse efter personens eget ønske, jf. § 19.
8)
Ordninger om
jobrotation, hvor ledige erstatter beskæftigede, jf. § 20 i lov om en
aktiv arbejdsmarkedspolitik.
Stk. 3.
Socialministeren fastsætter regler om, hvilke uddannelsesaktiviteter kommunen
kan tilbyde efter stk. 2, nr. 4.
Stk. 4.
Når en
kommune tilbyder aktivering, skal den så vidt muligt give flere tilbud at
vælge
i mellem.
Stk. 5.
Socialministeren
fastsætter regler om aktiveringsindsatsen, herunder regler om aktivering i
jobtræning med løntilskud og individuel jobtræning.
Om jobtræning og individuel jobtræning
§ 17.
Personer under 25 år, der modtager hjælp, fordi de har afvist et tilbud om
uddannelse efter § 32 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, kan
ikke
få tilbud om jobtræning.
Stk. 2.
Reglen i
stk. 1 gælder ikke for dem, der har gennemført et tilbud om aktivering,
og
som efter § 24 skal have et nyt tilbud om aktivering.
§ 18.
Arbejdsvilkårene for personer i jobtræning og individuel jobtræning skal
svare
til de overenskomstmæssige eller til de vilkår, der sædvanligt gælder for
tilsvarende arbejde. Dog fastsætter kommunen arbejdstiden efter aftale med
arbejdsgiveren.
Stk. 2.
Personer i
jobtræning og individuel jobtræning er omfattet af lovgivningen for
lønmodtagere. Dog er personer i individuel jobtræning ikke omfattet af lov om
ferie, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om Arbejdsgivernes
Elevrefusion.
Stk. 3.
Arbejdsministeren kan fastsætte undtagelser fra stk. 2, 1. pkt.
Om voksen- eller efteruddannelse
§ 19.
Personer, der er fyldt 25 år, og som i en sammenhængende periode på 6 måneder
har modtaget hjælp efter § 11, kan deltage i voksen- eller
efteruddannelse, som er omfattet af de regler, arbejdsministeren i medfør af
§ 27, stk. 1, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik fastsætter for
dagpengeberettigede lediges deltagelse i uddannelse med
uddannelsesgodtgørelse.
Det er en betingelse for at deltage i uddannelsen, at uddannelsen indgår i en
skriftlig plan efter § 9, stk. 1, og at der ikke er rimelig udsigt
til, at personen får stabilt og ustøttet arbejde i den planlagte
uddannelsesperiode.
Stk. 2.
Kommunen
kan yde hjælp til betaling af deltagerudgifter, hvis udgiften ikke er
urimelig
i forhold til betydningen for den pågældendes senere arbejdsmuligheder.
Tilbuds omfang og varighed m.v.
§ 20.
Personer under 30 år skal have tilbud om aktivering senest efter en
sammenhængende periode med 13 ugers kontanthjælp.
Stk. 2.
Når den
pågældende modtager hjælp på grund af ledighed, skal tilbudet være på
1)
18 måneder, når den
pågældende ikke har en uddannelse, der berettiger til optagelse i en
arbejdsløshedskasse, og
2)
6 måneder, når den
pågældende har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en
arbejdsløshedskasse.
Stk. 3.
Tilbud
efter stk. 2 skal have et sådant omfang, at aktiveringen sammen med
eventuelt
ustøttet deltidsarbejde er på mindst 30 timer om ugen.
Stk. 4.
Tilbud til
personer under 30 år, der modtager hjælp på grund af problemer ud over
ledighed, skal have en varighed på 18 måneder. Kommunen fastsætter det
ugentlige timetal i tilbudet.
§ 21.
Personer, der er fyldt 30 år, skal have tilbud om aktivering senest efter en
sammenhængende periode med 12 måneders kontanthjælp. Kommunen fastsætter det
ugentlige timetal og varigheden af tilbudet.
§ 22.
Personer, der som hjemmearbejdende er omfattet af § 13, stk. 6, er
efter ansøgning berettiget til tilbud om aktivering efter reglerne i
§§ 20
og 21.
§ 23.
I
tilbud om aktivering, bortset fra jobtræning, der har en sammenhængende
varighed på 12 måneder eller mere, skal der ud over den fastlagte
aktiveringsperiode indlægges en friperiode på 1 måned, således at
aktiveringen
ikke overstiger 11 måneder inden for en 12- måneders-periode. Kommunen skal
tilstræbe, at friperioden lægges efter aftale med den aktiverede.
Stk. 2.
I
friperioden er den aktiverede ikke omfattet af pligten til at udnytte sine
arbejdsmuligheder efter § 13, stk. 1 og 2.
§ 24.
Personer under 30 år, som har gennemført et tilbud om aktivering efter
§ 20, skal senest have et nyt tilbud om aktivering, når de pågældende
har
modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på 3 måneder.
Hjælp til forsørgelse
§ 25.
Hjælpen udgør et månedligt beløb på
1)
10.245 kr. for
personer, der er fyldt 25 år, og som har forsørgelsespligt over for børn,
2)
7.711 kr. for andre
personer, der er fyldt 25 år,
3)
4.969 kr. for
personer under 25 år, der ikke bor hos en eller begge forældre, og
4)
2.195 kr. for
personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre.
Stk. 2.
En person
under 25 år får 10.245 kr., når den pågældende forsørger eget barn i hjemmet.
Stk. 3.
En kvinde
under 25 år får 7.711 kr., når hun er gravid og har passeret 12.
svangerskabsuge.
Stk. 4.
En person
under 25 år, der har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som
modtager hjælp efter stk. 1, nr. 3 eller 4, får et månedligt tillæg, der
svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget
forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget
til afdrag på bidragsgælden. Hjælpen inkl. tillæg kan højst udgøre 10.245 kr.
Stk. 5.
En person,
der alene har forsørgelsespligt over for børn, der opholder sig i udlandet,
kan
kun få 10.245 kr. efter stk. 1, nr. 1, hvis den pågældende kan
dokumentere
forsørgelsespligten, og at den pågældende faktisk opfylder
forsørgelsespligten.
§ 26.
Hjælpen til ægtepar beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne
er berettiget til efter § 25 eller § 28.
Stk. 2.
Hvis kun en
af ægtefællerne er berettiget til hjælp efter § 11 og den anden
ægtefælle
modtager en offentlig forsørgelsesydelse, beregnes der ikke hjælp til den
ægtefælle, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse.
Stk. 3.
Hvis kun en
af ægtefællerne er berettiget til hjælp efter § 11 og den anden
ægtefælle
har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter § 13,
stk. 6,
beregnes hjælpen til den berettigede ægtefælle efter reglerne i § 25 med
et tillæg på 2.195 kr. Hjælpen beregnes efter stk. 1 fra den 1. i
måneden
efter, at den hidtil hjemmearbejdende har meddelt kommunen, at pågældende
ønsker at udnytte sine arbejdsmuligheder efter § 13, stk. 1 og 2.
Særlige regler om hjælp til visse persongrupper
§ 27.
Hjælpen udgør et månedligt beløb, der svarer til, hvad der ydes en gift
folkepensionist uden andre indtægter end folkepensionen, til personer,
1)
der er fyldt 60 år,
og
2)
som ikke kan få
social pension på grund af betingelserne om optjening.
Stk. 2.
Til børn
under 18 år af de personer, der er nævnt i stk.1, og som ikke er berettiget
til
børnetilskud, ydes en månedlig støtte på 1.897 kr. Der ydes et støttebeløb
pr.
familie uanset antallet af børn.
§ 27 a.
1)
Hjælpen til personer, der
ikke modtager fuld førtidspension efter lov om social pension på grund af
betingelserne om optjening, kan pr. måned højst udgøre det beløb, der ville
kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til fuld
førtidspension.
§ 28.
Der kan undtagelsesvis ydes hjælp til udlændinge, der har søgt asyl eller
familiesammenføring, men endnu ikke har fået afgjort deres ansøgning om
opholdstilladelse her i landet, hvis de efter udlændingeloven har ret til at
opholde sig her i landet, mens deres ansøgning behandles. Der kan ligeledes
ydes hjælp til personer, der er meddelt afslag på asyl eller
familiesammenføring, når det efter udlændingeloven påhviler dem at udrejse af
landet.
Stk. 2
Hjælpen
efter stk. 1 udgør 7.000 kr. pr. måned for personer, der har
forsørgelsespligt
over for børn, og 5.000 kr. pr. måned for andre personer. Ydelserne efter 1.
pkt. kan dog ikke overstige den forsørgelsesydelse, som en person ville være
berettiget til efter denne lov eller lov om social pension.
Stk. 3.
Det er en
betingelse for hjælpen, at det ikke påhviler udlændingemyndighederne at
afholde
udgifterne til forsørgelsen efter reglerne i udlændingeloven.
§ 29.
Socialministeren kan uanset reglerne i §§ 25, 26, 30-34 og 81-84
fastsætte
regler om hjælp til
1)
personer, hvis
forsørgelse helt eller delvis dækkes af det offentlige efter anden
lovgivning,
og
2)
personer, der er
varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus.
Indtægter m.v.
§ 30.
Har ansøgeren og ægtefællen indtægter, trækkes disse fra i hjælpen, jf. dog
§§ 31- 33.
Stk. 2.
Når hjælpen
til en gift person beregnes efter § 26, stk. 2, trækker kommunen
kun
den del af den anden ægtefælles indtægt fra, som overstiger henholdsvis
10.245
kr. eller 7.711 kr. afhængigt af, om den pågældende har forsørgelsespligt
over
for børn eller ikke.
Arbejdsindtægter m.v.
§ 31.
Har ansøgeren eller ægtefællen arbejdsindtægter eller indtægter som led i
aktivering eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved
beregningen af hjælpen efter § 25 eller § 28 bort fra 10,24 kr. pr.
udført arbejdstime. Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes
på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person.
Stk. 2.
For
personer, der ikke har en fastsat arbejdstid, beregnes timetallet ud fra
indtægten divideret med den omregningsfaktor, som er fastsat efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Socialministeren fastsætter regler for
omregningen.
Feriegodtgørelse
§ 32.
Feriegodtgørelse efter ferielovgivningen bliver trukket fra i hjælpen, når
ferien holdes. Der kan kun foretages fradrag svarende til hjælpen for det
antal
dage, som feriegodtgørelsen er bestemt til at dække.
Andre indtægter m.v.
§ 33.
Der foretages ikke fradrag i hjælpen for:
1)
Invaliditetsydelse,
invaliditetsbeløb samt bistands- og plejetillæg efter lov om social pension.
2)
Godtgørelse efter
§ 38.
3)
Vederlag som
tilforordnet ved valg.
4)
Ydelser fra godkendte
sociale fonde, stiftelser m.v., der er fritaget for beskatning hos
modtageren,
jf. ligningslovens § 7, litra z.
5)
Børns indtægter og
indtægter, der vedrører børn.
6)
Værdien af kost m.v.
under indlæggelse på sygehus eller lignende behandlingsinstitutioner. Hvis
sygehusopholdet har varet i mere end 3 måneder, kan der dog foretages fradrag
svarende til den besparelse, der er en følge af indlæggelsen.
Stk. 2.
De
erstatninger for tab af erhvervsevne, der omtales i § 14, stk. 3 og
4, godtgørelse for varigt men og godtgørelse for ikke-økonomisk skade samt
indtægter, der hidrører herfra, trækkes ikke fra i hjælpen.
Særlig støtte
§ 34.
Personer, der opfylder betingelserne i § 11, og som har høje
boligudgifter
eller stor forsørgerbyrde, kan særskilt eller i forbindelse med udbetaling af
hjælp efter § 25 få en særlig støtte.
Stk. 2.
Inden
kommunen giver støtte, skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig,
billigere bolig.
Stk. 3.
Følgende
personer kan ikke få særlig støtte:
1)
Ægtepar, der er
omfattet af § 13, stk. 6.
2)
Personer under 25 år,
som får hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 og 4.
3)
Personer, der får
hjælp efter § 27 og § 28.
4)
Personer, der
modtager orlovsydelse efter lov om børnepasningsorlov.
Stk. 4.
Socialministeren fastsætter regler for beregningen af støtten efter
stk. 1, herunder regler om begrænsning af støtten og fradrag for
indtægter.
Særlige ydelser under aktivering
§ 35.
Til personer i jobtræning udbetaler arbejdsgiveren overenskomstmæssig løn.
Hvis
arbejdet ikke er omfattet af en overenskomst, er lønnen den sædvanlige for
tilsvarende arbejde. Offentlige arbejdsgivere kan dog højst udbetale 85,10
kr.
pr. time (1. oktober 1996) eksklusive feriepenge m.v. i løn.
§ 36.
Til personer i individuel jobtræning udbetaler kommunen en hjælp, der
beregnes
efter § 25. Hjælpen skal dog mindst udgøre 30,72 kr. pr.
aktiveringstime.
Stk. 2.
Kommunen
yder ud over hjælpen efter stk. 1 et beskæftigelsestillæg pr.
aktiveringstime. Tillægget er på 10,24 kr.
§ 37.
Når en person deltager i et særligt tilrettelagt aktiverende forløb og der i
dette forløb indgår perioder med jobtræning eller individuel jobtræning,
modtager den pågældende i disse perioder løn efter § 35 eller ydelser
efter § 36.
Godtgørelse under aktivering
§ 38.
Kommunen kan beslutte at udbetale op til 1.000 kr. om måneden i hel eller
delvis godtgørelse til anslåede udgifter ved at deltage i tilbud om
aktivering.
Godtgørelse kan dog ikke udbetales til personer i jobtræning. I individuel
jobtræning kan godtgørelsen alene udbetales, når udgifterne ved at deltage
kun
i meget begrænset omfang er dækket af beskæftigelsestillægget efter
§ 36,
stk. 2.
Stk. 2.
I ganske
særlige tilfælde kan kommunen beslutte at udbetale en højere godtgørelse, dog
højst 1.500 kr. om måneden.
Stk. 3.
Kommunen
fastsætter nærmere retningslinjer for udbetaling af godtgørelsen. Kommunen
giver information til kommunens borgere om indholdet af retningslinjerne.
Fradrag i hjælpen
§ 39.
Hvis en person eller dennes ægtefælle, der modtager hjælp alene på grund af
ledighed, uden rimelig grund udebliver fra et tilbud om aktivering eller
anden
beskæftigelsesfremmende foranstaltning, skal kommunen nedsætte hjælpen efter
§ 25. Kommunen kan beslutte at nedsætte hjælpen, hvis en person eller
dennes ægtefælle, der modtager hjælp på grund af problemer ud over ledighed,
uden rimelig grund udebliver fra tilbudet. Nedsættelsen skal ske inden 3
måneder efter, at den pågældende er udeblevet.
Stk. 2.
Hjælpen
efter § 25 nedsættes forholdsmæssigt svarende til det antal timer, som
den
pågældende er udeblevet. Nedsættelsen beregnes i forhold til månedens samlede
tilbud om aktivering eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Den
månedlige hjælp efter § 25 kan højst nedsættes med 30 pct.
§ 40.
I
individuel jobtræning nedsætter kommunen beskæftigelsestillægget efter
§ 36, stk. 2, med det antal timer, som deltageren uden rimelig
grund
er udeblevet fra.
Stk. 2.
Kommunen
kan foretage et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 38, når
deltageren uden rimelig grund udebliver fra et tilbud om aktivering.
Ophør af hjælpen
§ 41.
Hjælpen ophører, hvis modtageren eller ægtefællen uden rimelig grund afviser
et
tilbud om arbejde, aktivering efter § 16, stk. 2, nr. 1-5 og 8,
eller
anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, så længe muligheden for at
benytte tilbudet består.
Stk. 2.
Hjælpen
ophører endvidere, hvis modtageren eller ægtefællen uden rimelig grund har
gentagne udeblivelser fra et tilbud om aktivering eller anden
beskæftigelsesfremmende foranstaltning og udeblivelserne har et så betydeligt
omfang, at fraværet kan ligestilles med en afvisning af tilbudet.
Kapitel 5
Igangsætningsydelse
§§ 42-45
.
(Op
(Ophævet).
Kapitel 6
Revalidering, herunder virksomhedsrevalidering
§ 46.
Revalidering i form af virksomhedsrevalidering eller anden revalidering er
erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en
person
med begrænsninger i arbejdsevnen fastholdes eller kommer ind på
arbejdsmarkedet, således at den pågældendes mulighed for at forsørge sig selv
og sin familie forbedres. En person, der er berettiget til sådan hjælp,
kaldes
en revalidend. Aktiviteter, som revalidenden gennemfører, før det
erhvervsmæssige sigte er afklaret, kaldes forrevalidering. Det er aktiviteter
med et erhvervsmodnende eller afklarende sigte for revalidenden.
Stk. 2.
Kommunen
giver tilbud om revalidering, når erhvervsrettede aktiviteter efter denne
eller
anden lovgivning ikke er tilstrækkelige til, at den pågældende kan klare sig
selv.
Stk. 3.
En
revalidend har ret til revalidering uden hensyn til ægtefællens indtægts- og
formueforhold.
§ 47.
Kommunen tilrettelægger revalideringen i samarbejde med revalidenden således,
at tilbudet er tilpasset den enkeltes forudsætninger og behov og under hensyn
til egne ønsker til fremtidig beskæftigelse. Ved virksomhedsrevalidering
tilrettelægges revalideringen i samarbejde med både revalidenden og
virksomheden,
og revalideringen sigter mod en efterfølgende varig ansættelse på normale
løn-
og arbejdsvilkår i virksomheden eller en virksomhed med tilsvarende
funktioner.
Stk. 2.
En
revalidering kan bl.a. bestå af en eller flere af følgende aktiviteter:
1)
Arbejdsprøvning,
herunder arbejdsprøvning som led i virksomhedsrevalidering i offentlige eller
private virksomheder.
2)
Erhvervsmodnende
eller afklarende aktiviteter, herunder aktiviteter som led i
virksomhedsrevalidering i offentlige eller private virksomheder.
3)
Virksomhedsrevalidering
i form af optræning eller oplæring i offentlige eller private virksomheder.
4)
Uddannelse.
5)
Hjælp til etablering
af selvstændig virksomhed.
Stk. 3.
Økonomisk
hjælp til revalidering kan omfatte:
1)
Revalideringsydelse
efter § 52, dog med fradrag af eventuelle arbejdsindtægter m.v., jf.
§§ 58 og 59.
2)
Helt eller delvis
løntilskud efter § 62.
3)
Særlig støtte efter
§§ 63 og 64.
4)
Støtte til at
etablere selvstændig virksomhed efter § 65.
Stk. 4.
Revalidenden bevarer sit hidtidige forsørgelsesgrundlag under
forrevalideringen
både i virksomhedsrevalidering og i anden revalidering.
§ 47 a.
Kommunen
skal udvikle og styrke indsatsen for at fremme virksomhedsrevalidering samt
andre virksomhedsrettede tilbud. Indsatsen tilrettelægges med udgangspunkt i
lokale forhold, herunder lokale ressourcer og behov.
§ 47 b.
Der afsættes 95 mio. kr. i 1999 og herefter 145 mio. kr. årligt til
koordinationsudvalgene for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats til fremme
af
særlige virksomhedsrettede lokale initiativer, herunder tværkommunale
initiativer og initiativer i samarbejde med organisationer, selvejende
institutioner m.fl.
Stk. 2.
Midlerne
anvendes til efter lokale forhold at udvikle og udbygge
virksomhedsrevalideringen samt andre virksomhedsrettede tilbud, f.eks. ved
formidling af tilbud gennem særlige formidlingshuse eller -centre, som dækker
et naturligt erhvervsmæssigt opland, samt udvikling af nye tilbud og nye
jobtyper til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, eller som i øvrigt
har
svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Midlerne kan herudover anvendes
til opkvalificering og efteruddannelse af medarbejdere, evaluering og
formidling som led i et udviklingsprojekt.
Stk. 3.
Koordinationsudvalget beslutter inden for de overordnede rammer, som kommunen
har afstukket for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats, til hvilke formål
midlerne anvendes. Kommunen sørger for at tilvejebringe grundlaget for, at
koordinationsudvalget kan løse denne opgave. Kommunen udfører udvalgets
beslutning om anvendelse af midlerne. Administration, regnskab m.v. varetages
af kommunen. Er der uenighed mellem koordinationsudvalget og kommunen om,
hvorvidt anvendelsen af midlerne ligger inden for de overordnede rammer, kan
midlerne ikke anvendes.
Stk. 4
. Der rapporteres
om midlernes anvendelse gennem koordinationsudvalgets årlige redegørelse til
kommunen og til Rådet for den sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked.
Rådet for den sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked samler og
formidler erfaringerne fra de enkelte udvalg.
Stk. 5.
Socialministeren
fastsætter regler om midlernes fordeling mellem koordinationsudvalgene,
regler
om tilbageførsel af uforbrugte midler og om uforbrugte midlers overførsel til
senere finansår samt om administration og regnskabsaflæggelse m.v. af de
tildelte midler.
§ 48.
Såvel kommunen som amtskommunen kan etablere erhvervsmodnende og
erhvervsintroducerende kurser og jobindslusningsprojekter.
Revalideringsperioden
§ 49.
Kommunen skal tilrettelægge en revalidering, herunder en forrevalidering,
således at den kan gennemføres på så kort tid som muligt, og således at
revalidendens behov tilgodeses. Kommunen kan højst planlægge, at revalidenden
får revalideringsydelse i 5 år. Uddannelse, som indgår i en revalidering,
forudsættes gennemført på den normerede uddannelsestid. Betingelserne for
forlængelse af perioden, hvor revalidenden får revalideringsydelse, fremgår
af
§ 56.
Stk. 2.
Har
revalidenden betydelige begrænsninger i arbejdsevnen, og taler revalidendens
personlige forudsætninger, interesser og evner i udpræget grad for en
længerevarende videregående uddannelse, kan kommunen planlægge en
revalidering,
hvor revalidenden får revalideringsydelse i mere end 5 år.
Erhvervsplanen
§ 50.
Kommunen udarbejder i samarbejde med revalidenden en erhvervsplan, når det
erhvervsmæssige sigte er afklaret for den pågældende. Planen skal angive mål,
tidsrammer og indhold. Ved virksomhedsrevalidering angiver planen tillige,
hvordan virksomheden deltager i revalideringsforløbet, samt kommunens bistand
til virksomheden.
Stk. 2.
Erhvervsplanen kan indeholde et eller flere af følgende elementer:
1)
Arbejdsprøvning.
2)
Optræning eller
oplæring.
3)
Nødvendig
forberedende undervisning.
4)
Kurser og projekter.
5)
Uddannelse.
Stk. 3.
Erhvervsplanen skal indeholde en beskrivelse af de enkelte elementer i
forløbet. Planen skal være realistisk med hensyn til revalidendens
forudsætninger, evner og interesser samt muligheder for optagelse på en
uddannelse og for endelig erhvervsmæssig placering.
Stk. 4.
Kommunen skal
revidere erhvervsplanen, når individuelle eller generelle betingelser for at
gennemføre den ændrer sig.
Hjælpen
§ 51.
Kommunen giver revalidenden revalideringsydelse efter § 52, når der er
iværksat en revalidering, herunder virksomhedsrevalidering i overensstemmelse
med en fastlagt erhvervsplan. I virksomhedsrevalidering udbetaler
arbejdsgiveren under uddannelse praktik-, elev- eller lærlingeløn til
revalidenden og under optræning eller oplæring en løn, der svarer til
revalidendens arbejdsindsats. Lønnen trækkes fra i revalideringsydelsen, jf.
§ 58. Den løn, som den private arbejdsgiver betaler, skal ved optræning
og
oplæring som udgangspunkt udgøre mindst 50 pct. af revalideringsydelsen
beregnet i den samlede revalideringsperiode. Dog kan revalidender med
omfattende psykiske, fysiske eller sociale problemer, der som følge heraf
yder
en meget begrænset arbejdsindsats, i indtil 1 år være under optræning eller
oplæring i en privat virksomhed uden løn. I ganske særlige tilfælde kan
perioden uden løn forlænges med op til 1 år, hvis der er udsigt til, at
revalidenden på længere sigt kan opnå beskæftigelse. I den resterende del af
revalideringsperioden skal den løn, som den private arbejdsgiver udbetaler,
som
udgangspunkt mindst udgøre 50 pct. af revalideringsydelsen.
Stk. 2.
Kommunen
giver dog hjælpen
1)
som helt eller delvis
løntilskud til arbejdsgiveren, når revalidenden er under optræning eller
uddannelse efter § 60, og
2)
som tilskud til
forsørgelse i forbindelse med start af selvstændig virksomhed, jf. § 65.
Stk. 3.
En
revalidend, der får dækket sine leveomkostninger efter anden lovgivning, kan
ikke samtidig få revalideringsydelse.
Stk. 4.
En ung
revalidend, der netop har forladt skolesystemet, og som kan klare sig med de
normale støtteordninger til dækning af leveomkostninger, f.eks. fra Statens
Uddannelsesstøtte, kan kun få revalideringsydelse, hvis den pågældende har
betydelige begrænsninger i arbejdsevnen eller af andre grunde har særligt
begrænsede erhvervsmuligheder.
§ 52.
Revalideringsydelsen beregnes som et månedligt beløb på grundlag af højeste
dagpengebeløb efter § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 2.
En
revalidend under 25 år får halvdelen af beløbet i stk. 1, og det
udbetales
til udløbet af den måned, hvori den pågældende fylder 25 år.
Stk. 3.
En
revalidend under 25 år får dog revalideringsydelse efter stk. 1, når
1)
den pågældende
forsørger egne børn i hjemmet eller
2)
den pågældende har
haft arbejdsindtægter, som giver ret til højeste sygedagpenge.
Stk. 4.
Personer,
der får hjælp efter stk. 2, og som har en dokumenteret bidragspligt over
for et barn, får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag,
dog
højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for
udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Hjælpen
inkl. tillæg kan højst udgøre 10.245 kr.
§ 53.
Revalidenden har kun ret til revalideringsydelsen, hvis den pågældende følger
erhvervsplanen.
§ 54.
Revalidenden bevarer revalideringsydelsen ved kortvarige afbrydelser i
revalideringsforløbet, der ikke har betydning for at gennemføre
erhvervsplanen
med hensyn til mål og indhold.
§ 55.
Revalidenden bevarer revalideringsydelsen, når den pågældende har ret til
fravær ved graviditet, barsel og adoption efter reglerne i lov om
ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov
m.v.
Forlængelse af revalideringsperioden
§ 56.
Kommunen kan i forhold til den fastsatte tid forlænge den periode, som
revalidenden kan få revalideringsydelse i,
1)
hvis revalidenden
ikke kan gennemføre erhvervsplanen på grund af nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller andre helt specielle forhold, eller
2)
hvis sygdom, pasning
af syge børn eller børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,
barsel,
manglende pasningsmulighed af børn eller særlige sociale forhold midlertidigt
forsinker revalidenden i at gennemføre erhvervsplanen.
Arbejde under revalidering
§ 57.
Revalidenden må ikke have andet arbejde, når erhvervsplanen gennemføres.
Kommunen kan dog tillade andet arbejde i begrænset omfang, hvis arbejdet kan
forenes med erhvervsplanen.
Indtægter, der trækkes fra i revalideringsydelsen
§ 58.
Kommunen nedsætter revalideringsydelsen med
1)
det beløb efter
fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, som revalidenden får i praktik-, elev- eller
lærlingeløn eller som løn under optræning, og
2)
indtægter fra andet
arbejde, dog kun hvis disse overstiger 12.000 kr. pr. år.
Stk. 2.
Ved
afgørelsen af, hvad der kan betegnes som arbejdsindtægter, anvendes de
regler,
der er fastsat i medfør af § 58 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
§ 59.
Kommunen nedsætter revalideringsydelsen med indtægter fra løbende
udbetalinger
fra forsikringer og pensionsordninger, herunder løbende udbetaling af
erhvervsevnetabserstatning efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
Disse indtægter trækkes dog kun fra i det omfang, de sammenlagt med
revalideringsydelsen overstiger revalidendens hidtidige arbejdsindtægter.
Stk. 2.
Socialministeren fastsætter regler om, hvorledes hidtidige arbejdsindtægter
opgøres og reguleres m.v.
Virksomhedsrevalidering med helt eller delvist
løntilskud
§ 60.
Revalidender kan få tilbud om at blive optrænet eller uddannet hos private
eller offentlige arbejdsgivere med løn efter § 61, hvis der foreligger
særlige forhold, som begrunder virksomhedsrevalidering med løntilskud. Det er
en betingelse, at revalidenden
1)
er over den
sædvanlige uddannelsesalder,
2)
tidligere har haft
tilknytning til arbejdsmarkedet eller
3)
har pligt til at
forsørge ægtefælle eller børn.
§ 61.
Arbejdsgiveren betaler som minimum til revalidenden den mindste
overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som
sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde.
§ 62.
Kommunen giver arbejdsgiveren tilskud til den mindste overenskomstmæssige løn
på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder for
tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelle arbejdsgiverbidrag til ATP m.v.
Stk. 2.
Ved
uddannelsesforhold er tilskuddet forskellen mellem den overenskomstmæssige
praktik-, elev- eller lærlingeløn og den mindste overenskomstmæssige løn på
det
aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder for
tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelle arbejdsgiverbidrag til ATP m.v.
Stk. 3.
Ved anden
optræning er tilskuddet forskellen mellem en løn, der svarer til
revalidendens
arbejdsindsats og den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle
ansættelsesområde eller løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde
med tillæg af eventuelle arbejdsgiverbidrag til ATP m.v. Det samlede tilskud
til private arbejdsgivere kan dog som udgangspunkt ikke udgøre mere end 50
pct.
af lønnen i revalideringsperioden.
Stk. 4.
Tilskuddet
efter stk. 2 og 3 kan dog svare til hele den mindste overenskomstmæssige
løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder
for tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelle arbejdsgiverbidrag til ATP
m.v., når beskæftigelsen finder sted hos offentlige eller dermed sidestillede
arbejdsgivere.
Stk. 5.
Tilskuddet efter
stk. 2 og 3 kan dog i indtil 1 år svare til hele den mindste
overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som
sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelle
arbejdsgiverbidrag til ATP m.v., når beskæftigelsen finder sted hos private
arbejdsgivere og revalidenden som følge af omfattende psykiske, fysiske eller
sociale problemer yder en meget begrænset arbejdsindsats. I ganske særlige
tilfælde kan perioden forlænges med op til 1 år, hvis der skønnes mulighed
for,
at revalidenden på længere sigt kan opnå beskæftigelse. Ved
revalideringsforløb
herudover kan det samlede tilskud som udgangspunkt ikke udgøre mere end 50
pct.
af lønnen i revalideringsperioden.
Særlig støtte under revalidering
§ 63.
Kommunen kan under revalidering, herunder forrevalidering, og når
revalidenden
modtager hjælp efter anden lovgivning til dækning af leveomkostninger, give
støtte til de særlige udgifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen
eller
af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Stk. 2.
Revalidender
skal dog selv betale de første 200 kr. pr. måned af udgiften til befordring,
medmindre udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne.
Stk. 3.
Kommunen
kan beregne støtten til uddannelsesudgifter i form af bøger og andet
undervisningsmateriale på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved
uddannelsen på den enkelte uddannelsesinstitution.
§ 64.
Kommunen giver støtte til nødvendige merudgifter til bolig på grund af en
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når revalidenden får den halve
revalideringsydelse efter § 52, stk. 2.
Selvstændig virksomhed
§ 65.
Kommunen kan give en revalidend støtte i form af tilskud eller rentefrit lån
til at etablere selvstændig virksomhed, når den pågældende har faglige og
forretningsmæssige forudsætninger for at drive virksomheden og denne støtte
frem for anden revalidering skønnes at kunne bringe den pågældende i stand
til
at forsørge sig selv og sin familie.
Stk. 2.
Kommunen
giver støtten som rentefrit lån, når kommunen skønner, at dette er rimeligt
under hensyn til modtagerens fremtidige erhvervsmuligheder.
Stk. 3.
Kommunen
kan endvidere give tilskud til forsørgelse i en kortere periode, normalt ikke
mere end 6 måneder.
Stk. 4.
Lånet efter
stk. 2 sikres ved tinglyst pant, når dette er muligt.
§ 66.
Kommunen påser, at der foreligger en forretningsmæssig forsvarlig plan for
den
selvstændige etablering.
Stk. 2.
Kommunen
skal i den periode, hvor der udbetales tilskud til forsørgelse, følge sagen
for
at sikre sig, at forudsætningerne for hjælpen fortsat er opfyldt.
§ 67.
Kommunen kan eftergive et lån, hvis revalidenden ikke har økonomisk mulighed
for at betale det tilbage.
Den amtskommunale revalideringsindsats
§ 68.
Amtskommunen bistår kommunerne i deres revalideringsindsats ved at
tilvejebringe tilbud til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke
kan revalideres ved hjælp af kommunale tilbud. I tilknytning hertil yder
amtskommunen rådgivning, jf. § 69 i lov om social service.
Stk. 2.
De
amtskommunale tilbud kan bl.a. omfatte arbejdsprøvning, erhvervsmodnende
eller
afklarende aktiviteter, optræning og uddannelse. Amtskommunen kan
tilrettelægge
revalideringen som virksomhedsrevalidering eller som anden revalidering.
Stk. 3.
Amtskommunen træffer efter indstilling fra kommunen afgørelse om tilbud efter
stk. 1.
§ 69.
En
produktion, der udføres i forbindelse med den amtskommunale
revalideringsindsats, må ikke påføre andre virksomheder ubillig konkurrence.
Stk. 2.
Amtsrådsforeningen udarbejder vejledning om kalkulationsregler for
produktionen
i forbindelse med den amtskommunale revalideringsindsats.
Kapitel 7
Fleksjob og skånejob med løntilskud m.v.
§ 70.
Kommunen sørger for, at personer under 65 år med varige begrænsninger i
arbejdsevnen har mulighed for
1)
ansættelse hos
private eller offentlige arbejdsgivere i fleksjob efter § 71,
2)
ansættelse hos
private eller offentlige arbejdsgivere i skånejob efter § 75 eller
3)
støtte til at
fastholde beskæftigelsen i egen virksomhed.
Stk. 2.
Stk. 1
finder tilsvarende anvendelse for personer under 67 år med varige
begrænsninger
i arbejdsevnen, der er født den 1. juli 1939 eller tidligere.
Stk. 3.
Socialministeren kan under hensyn til Danmarks internationale forpligtelser
fastsætte regler om, at der inden for visse erhvervsområder ikke er adgang
til
at beskæftige personer efter stk. 1 og 2.
Fleksjob til personer, der ikke modtager social
pension
§ 71.
Kommunen giver tilbud om fleksjob til personer, som ikke modtager
førtidspension efter lov om social pension, og som ikke kan opnå eller
fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.
Stk. 2.
Fleksjob
kan først tilbydes, når alle relevante aktiverings- og revalideringsmæssige
samt andre foranstaltninger, herunder eventuelt forsøg på omplacering på
arbejdspladsen, har været afprøvet for at bringe eller fastholde den
pågældende
i ordinær beskæftigelse. Undtaget herfra er tilfælde, hvor det er åbenbart
formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltninger forud for visitationen.
§ 72.
Arbejdsgiveren betaler lønnen til den ansatte i fleksjob.
Stk. 2.
)
Kommunen giver arbejdsgiveren tilskud
til lønnen. Tilskuddet er 1/2 eller 2/3 af lønnen afhængig af graden af den
nedsatte arbejdsevne.
Stk. 3.
2)
Tilskuddet beregnes af lønnen med tillæg af
udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre
arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet kan ikke overstige 1/2 eller 2/3 af den
mindste
overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde eller af den
løn,
som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde, med tillæg af udgifter til
arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre
arbejdsgiverbidrag.
Stk. 4.
Tilskuddet
efter stk. 3 nedsættes med det beløb, som arbejdsgiveren har ret til
efter
lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Socialministeren kan fastsætte
regler
herom.
§ 73.
Når kommunen har givet tilbud om fleksjob, fastsættes løn og øvrige
arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, som udgangspunkt efter de kollektive
overenskomster på ansættelsesområdet, herunder efter de sociale kapitler. I
ikke
overenskomstdækket ansættelse skal overenskomsten på sammenlignelige områder
gælde. Fastsættelse af løn og øvrige arbejdsvilkår skal ske i samarbejde med
de
faglige organisationer.
Stk. 2.
Kommunen
har pligt til at give tilbud om fleksjob på fuld tid, medmindre den ansatte
foretrækker deltidsansættelse.
§ 73 a.
Personer, der er ansat i fleksjob, bevarer ret til tilskuddet til fleksjob
ved
flytning til en anden kommune.
Ledighedsydelse
§ 74.
Ledighedsydelse udbetales af kommunen til personer, der er berettiget til
fleksjob. Ledighedsydelse kan udbetales
1)
i perioden efter
visitationen, indtil den pågældende ansættes i fleksjob,
2)
ved ledighed efter et
fleksjob,
3)
i perioder med sygdom
eller barsel,
4)
ved afholdelse af
ferie eller
5)
ved midlertidige
afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.
§ 74 a.
Personer, der er visiteret til et fleksjob efter § 71, har ret til
ledighedsydelse, mens de venter på et fleksjob. Det er en betingelse for
retten
til ledighedsydelse efter visitationen, at personen på tidspunktet for
visitationen til fleksjob
1)
ville være berettiget
til at modtage dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,
2)
modtager sygedagpenge
eller
3)
deltager i
revalidering efter en erhvervsplan.
Stk. 2.
Personer,
der efter stk. 1 er berettiget til ledighedsydelse, har ret til
ledighedsydelse
ved ledighed efter et fleksjob.
Stk. 3.
Personer,
der ikke er omfattet af stk. 1, får ret til ledighedsydelse ved ledighed
efter
et fleksjob, når de har været ansat i fleksjob efter § 71 i 9 måneder
inden for de seneste 18 måneder.
Stk. 4.
Personer,
der er berettiget til ledighedsydelse, har også ret til ledighedsydelse ved
midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.
Stk. 5.
Modtageren
bevarer ledighedsydelsen i perioder med sygdom eller barsel. Reglerne om
opfølgning i forbindelse med modtagelse af dagpenge efter lov om dagpenge ved
sygdom eller fødsel finder tilsvarende anvendelse.
§ 74 b.
Det er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse,
1)
at modtageren
opfylder betingelserne for at få et fleksjob,
2)
at modtageren ikke
har et rimeligt tilbud om ansættelse i fleksjob,
3)
at modtageren tager
imod et rimeligt tilbud om aktivering eller andre tilbud, der kan forbedre
mulighederne for at få et arbejde, og
4)
at modtageren ikke er
selvforskyldt ledig efter et fleksjob.
Stk.
2.
Stk. 1, nr. 2, 3 og 4, gælder dog ikke, hvis den pågældende har en
gyldig grund til ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk.
3
og 4.
Stk.
3.
Opstår der tvivl om modtagerens rådighed, skal kommunen afprøve
modtagerens rådighed. Dette kan ske ved arbejdsprøvning, arbejdspraktik m.v.
Hvis kommunen vurderer, at den pågældende ikke er til rådighed for fleksjob,
mister den pågældende retten til ledighedsydelse.
Stk.
4.
Afslår modtageren et rimeligt tilbud om fleksjob, kan der ikke udbetales
ledighedsydelse til modtageren i 5 uger. Hvis modtageren 2. gang inden for en
periode på 12 måneder afslår et rimeligt tilbud om fleksjob, mister
modtageren
retten til ledighedsydelse. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5.
En person, der
efter stk. 1, nr. 4, og stk. 3 og 4, har mistet retten til ledighedsydelse,
kan
igen få ledighedsydelse, når den pågældende på ny opfylder kravet i § 74
a, stk. 3.
Stk. 6.
Personer, der er
fyldt 60 år, kan højst modtage ledighedsydelse i sammenlagt 6 måneder.
§ 74 c.
Kommunen skal vurdere, om betingelserne for at få et fleksjob fortsat er
opfyldt, når en person har fået ledighedsydelse i 18 måneder inden for 24
måneder. Perioder med ledighedsydelse under barsel medregnes ikke.
Stk. 2.
Ved vurderingen
skal kommunen anvende arbejdsprøvning, arbejdspraktik eller lignende.
§ 74 d.
Ledighedsydelse ydes for indtil 5 dage om ugen.
Stk. 2.
Ydelsen udgør et
beløb svarende til 91 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf.
§ 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ydelsen kan dog højst udgøre
et beløb, der svarer til, hvad den pågældende i gennemsnit har modtaget i
arbejdsindtægt eller anden indtægt, der træder i stedet for arbejdsindtægt, i
de
forudgående tre måneder. Perioder med revalidering medregnes ikke.
Stk. 3.
Når en person,
der modtager ledighedsydelse, samtidig har arbejde af kortere varighed, sker
der fradrag i ledighedsydelsen. Fradraget i ledighedsydelsen sker i forhold
til
den arbejdstid, som den pågældende har i arbejdet. For personer, der ikke har
en dokumenterbar arbejdstid, beregnes timetallet ud fra indtægten divideret
med
den omregningsfaktor, som er fastsat efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
Stk. 4.
Ledighedsydelsen
nedsættes med det beløb, som den pågældende eventuelt modtager fra
arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med ophør af
ansættelsen.
Stk. 5.
Socialministeren
fastsætter regler for beregning af ledighedsydelse, herunder regler om
fradrag
i ledighedsydelse. Socialministeren kan herved fravige betingelserne i stk.
2,
2. pkt., om den periode, der ligger til grund for beregning af
ledighedsydelse.
Stk. 6.
Socialministeren
bekendtgør størrelsen af de beløb, der kan udbetales efter stk. 2.
§ 74 e.
Personer, der er ansat i fleksjob, har ret til ledighedsydelse under ferie.
Stk. 2.
Personer, der
modtager ledighedsydelse, har ret til at få udbetalt ledighedsydelse under
ferie.
Stk. 3.
Retten til
ledighedsydelse under ferie gælder for følgende dage og perioder:
1)
Er retten til
ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden 1. maj til og
med
31. juli i et ferieår, har pågældende ret til 15 feriedage med
ledighedsydelse
i det pågældende ferieår og 25 feriedage med ledighedsydelse i de
efterfølgende
ferieår.
2)
Er retten til
ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden 1. august til og
med 31. december i et ferieår, har pågældende ret til 10 feriedage med
ledighedsydelse i det pågældende ferieår og 25 feriedage med ledighedsydelse
i
de efterfølgende ferieår.
3)
Er retten til
ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden 1. januar til og
med 30. april i et ferieår, har pågældende ret til 5 feriedage med
ledighedsydelse i det pågældende ferieår og 25 feriedage med ledighedsydelse
i
de efterfølgende ferieår.
Stk. 4.
Ferie med
ledighedsydelse efter stk. 3 skal afholdes i ferieåret, der går fra 1. maj
til
30. april. Ferie med ledighedsydelse, der ikke er afholdt inden ferieårets
udløb, bortfalder.
Stk. 5.
Der sker fradrag i antallet af feriedage med
ledighedsydelse i et ferieår efter stk. 3, i det omfang den pågældende til
brug
for samme ferieår har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn og
den optjente ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn sammenlagt med
retten
til feriedage med ledighedsydelse overstiger 25 feriedage.
Stk. 6.
Ledighedsydelsen udbetales efter reglerne i § 74 d,
stk. 2. Til en person, der holder ferie i perioder med ledighedsydelse,
udbetales en ledighedsydelse, der svarer til det, den pågældende hidtil har
modtaget. Der skal ikke ske nedsættelse med beløb efter § 74 d, stk. 4.
Stk. 7.
Socialministeren
fastsætter regler om varsling af afholdelse af ferie med ledighedsydelse.
Særlig ydelse
§ 74 f.
Personer, der ved visitationen ikke har ret til ledighedsydelse, og som har
en
indtægt, der er mindre end det beløb, der ydes efter § 25, stk. 1, nr.
2,
er berettiget til en særlig ydelse, mens de venter på et fleksjob. Personer
under 25 år er dog kun berettiget til særlig ydelse, hvis indtægten er mindre
end de beløb, der kan udbetales efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4.
Stk. 2.
Ydelsen efter
stk. 1 udgør forskellen mellem den pågældendes indtægt og det beløb, der ydes
efter § 25, stk. 1, nr. 2. For personer under 25 år udgør ydelsen efter
stk. 1 forskellen mellem den pågældendes indtægt og det beløb, der ydes efter
§ 25, stk. 1, nr. 3 og 4.
Stk. 3.
§ 74 b
finder tilsvarende anvendelse for personer, der modtager særlig ydelse.
Stk. 4.
Socialministeren
fastsætter regler om, i hvilket omfang reglerne i kapitel 4 finder anvendelse
på personer, der modtager særlig ydelse.
Selvstændigt erhvervsdrivende
§ 74 g.
Kommunen giver tilbud om støtte i form
af tilskud til personer, der driver selvstændig virksomhed som
hovedbeskæftigelse, og som på grund af varige begrænsninger i arbejdsevnen
har
vanskeligt ved at opretholde beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed.
§ 71 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Tilskuddet ydes
afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne med ½ eller
2
/
3
af mindste overenskomstmæssige løn på det pågældende ansættelsesområde for
nyansatte uden faglige kvalifikationer. På ikke overenskomstdækkede områder
anvendes den overenskomstmæssige løn på sammenlignelige ansættelsesområder.
Stk. 3.
Socialministeren
fastsætter regler om betingelser for og beregning af tilskud til selvstændigt
erhvervsdrivende.
Skånejob til personer, der modtager social pension
§ 75.
Kommunen giver tilbud om skånejob med løntilskud til personer, der får
førtidspension efter lov om social pension, når de pågældende ikke er i stand
til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår på
arbejdsmarkedet.
§ 76.
Arbejdsgiveren betaler lønnen til den ansatte.
Stk. 2.
Kommunen
giver arbejdsgiveren tilskud til lønnen. Tilskuddet beregnes af lønnen med
tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter
til
andre arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet er på 1/2 af den løn, som arbejdsgiveren
betaler, dog højst 1/6 af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det
aktuelle ansættelsesområde eller af den løn, som sædvanligvis gælder for
tilsvarende arbejde, med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP
samt
eventuelle andre arbejdsgiverbidrag.
§ 77.
Når kommunen har givet tilbud om skånejob med løntilskud, fastsættes løn og
øvrige arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, ved aftale mellem arbejdsgiveren
og den ansatte. Dette skal ske i samarbejde med de faglige organisationer.
Kapitel 8
Værktøj og arbejdsredskaber
§ 78.
Kommunen kan give en person med begrænsninger i arbejdsevnen, der er ansat,
eller som skal ansættes på arbejdsmarkedet, hjælp til værktøj og
arbejdsredskaber samt hjælp til kortvarige kurser, når hjælpen har afgørende
betydning for, at den pågældende kan fastholde eller opnå beskæftigelse. Det
er
endvidere en forudsætning, at værktøjet eller arbejdsredskabet kompenserer
for
den pågældendes begrænsninger i arbejdsevnen.
Stk. 2.
Kommunen
giver hjælp efter stk. 1, når hjælp efter denne eller anden lovgivning
ikke er tilstrækkelig til at kompensere for den pågældendes begrænsninger i
arbejdsevnen.
Stk. 3.
Kommunen
giver hjælp efter stk. 1 uden hensyn til ansøgerens og ægtefællens
indtægts- og formueforhold.
Kapitel 9
Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension
§ 79.
Kommunen indbetaler efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
ATP- bidrag for personer i alderen 16-64 år, for personer, der den 1. juli
1999
er fyldt 60 år, dog 16-66 år der modtager hjælp efter §§ 25 og 36 og
§ 52, stk. 1, og § 74 d, stk.2, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
For
personer, der modtager hjælp efter §§ 25 eller 36, er det en betingelse
for indbetaling af ATP-bidrag, at den pågældende har modtaget en af disse
ydelser i en sammenhængende periode på 6 måneder.
Stk. 3.
For
personer, der modtager hjælp efter §§ 25 og 36 og § 52,
stk. 1,
og 74 d, stk. 2, er det en betingelse for indbetaling af ATP-bidrag, at den
månedlige ydelse, der ligger til grund for beregning af ATP-bidrag, mindst
udgør 10.245 kr. til en person med forsørgelsespligt over for børn og til
andre
mindst udgør 7.711 kr. Kommunen indbetaler ikke ATP-bidrag, hvis hjælpen er
ydet med tilbagebetalingspligt efter § 93.
§ 80.
Den ydelse, der ligger til grund for beregning af ATP-bidrag, er den ydelse,
der er beregnet, efter at der er foretaget fradrag efter reglerne i
§§ 30-33, 39, 40, 58, 59 og 74 d, stk. 3.
Stk. 2.
De
personer, for hvem kommunen betaler bidrag efter § 79, betaler selv 1/3
af
det fastsatte bidrag. Denne del af bidraget indeholdes ved udbetaling af den
ydelse, der ligger til grund for beregning af bidraget. Kommunen betaler 2/3
af
bidraget.
Stk. 3.
Socialministeren kan efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension
fastsætte regler om bidragsbetaling.
§ 80 a.
For personer, der modtager hjælp efter §§ 25 og 36, § 52,
stk. 1, og 74 d, stk. 2, og som betaler ATP-bidrag i henhold til
§ 79, indbetales en særlig pensionsopsparing, der udgør det i
§ 17 f, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
fastsatte.
Stk. 2.
De nærmere
regler om betaling og indberetning efter stk. 1 fastsættes af
socialministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Stk. 3.
Indbetales
opsparingsbeløbet ikke rettidigt, finder reglerne i §§ 17, stk. 2-5
og 7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.
Kapitel 10
Hjælp i særlige tilfælde
Enkeltudgifter
§ 81.
Kommunen kan yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter til en person,
som har været ude for ændringer i sine forhold, hvis den pågældendes egen
afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes
og
familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden. Hjælpen kan normalt
kun
ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet
forudses. Kommunen kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde
hjælp
til en udgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af
helt
afgørende betydning for den pågældendes eller familiens livsførelse.
Sygebehandling m.v.
§ 82.
Kommunen kan yde hjælp til udgifter til sygebehandling, medicin,
tandbehandling
eller lignende, der ikke kan dækkes efter anden lovgivning, hvis ansøgeren
ikke
har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Der kan kun ydes hjælp, hvis
behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet. Der kan kun
undtagelsesvis ydes hjælp til udgifter til behandling uden for det offentlige
behandlingssystem. Dette forudsætter, at der ikke er behandlingsmuligheder
inden for det offentlige behandlingssystem, og at behandlingen i hvert enkelt
tilfælde er lægeligt velbegrundet.
Særlig hjælp vedrørende børn
§ 83.
Kommunen kan yde hjælp til udgifter ved udøvelse af ret til samvær med egne
børn under 18 år, som ikke bor hos ansøgeren. Det er en betingelse for at yde
hjælp, at ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne.
Stk. 2.
Kommunen
kan yde hjælp til rejseudgifter med henblik på kontakt til børn, der er ført
til udlandet uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver. Det er en
forudsætning, at sagen er blevet anmeldt til dansk politi, og at kommunen har
forelagt sagen for Udenrigsministeriet. Det er yderligere en forudsætning, at
indehaveren af forældremyndigheden ikke selv har økonomisk mulighed for at
betale udgiften.
§ 84.
Kommunen kan yde hjælp til udgifterne ved at forsørge et barn, når
forældremyndigheden ved forældremyndighedsindehaverens død er tillagt en
anden
eller andre, der ikke har forsørgelsespligt over for barnet. Det er en
betingelse, at barnets indtægter, herunder det særlige børnetilskud efter lov
om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ikke er
tilstrækkelige til at dække udgifterne ved at forsørge barnet.
Flytning
§ 85.
Kommunen kan yde hjælp til en flytning, som forbedrer ansøgerens eller
familiens bolig- eller erhvervsforhold. Det er en betingelse for hjælpen, at
hverken ansøgeren eller ægtefællen har økonomisk mulighed for at betale
udgifterne.
Stk. 2. Hvis flytningen sker til udlandet, er det en
forudsætning for, at kommunen kan yde hjælp hertil, at ansøgeren er
statsborger
i eller har særlig tilknytning til vedkommende land, eller at ansøgeren er
sikret varige arbejdsmuligheder i landet.
Kapitel 10 a
Hjælp til efterlevende
Efterlevelseshjælp
§ 85 a
.
Kom
Kommunen yder efter ansøgning efterlevelseshjælp efter reglerne i stk. 2-9
til
personer, hvis ægtefælle eller samlever er afgået ved døden.
Stk. 2.
Hjælpen er
betinget af, at efterlevende levede sammen med afdøde på fælles bopæl her i
landet de seneste 3 år forud for dødsfaldet.
Stk. 3.
Hjælpen kan
højst udgøre 10.000 kr. og ydes til efterlevende, hvis beregnede årsindtægt
ikke overstiger 160.000 kr. Ved en beregnet årsindtægt over det i 1. pkt.
nævnte nedsættes hjælpen og bortfalder helt ved en beregnet årsindtægt, der
overstiger 250.000 kr.
Stk. 4.
I opgørelsen af
den beregnede årsindtægt indgår den efterlevendes beregnede personlige
årsindtægt, herunder eventuelle indtægter, der måtte tilkomme efterlevende
som
følge af dødsfaldet. Endvidere indgår efterlevendes formue og
formuerettigheder
over 100.000 kr., herunder formuerettigheder, som udløses som følge af
dødsfaldet. I de tilfælde, hvor der ikke finder skifte sted, indgår afdødes
og
den efterlevende ægtefælles formue og formuerettigheder, der overstiger
100.000
kr. De beløb, som opgøres efter 2. og 3. pkt., medregnes med 30 pct.
Stk. 5.
Hjælpen
udbetales snarest muligt efter ansøgningstidspunktet.
Stk. 6.
Hvis der foreligger
forhold, der viser, at efterlevendes beregnede årsindtægt kun kan fastslås
med
betydelig usikkerhed, udbetales efterlevelseshjælpen med et a conto-beløb.
Stk. 7.
Til personer,
der er omfattet af reglerne i lov om lån til betaling af ejendomsskatter, kan
forskellen mellem den beregnede hjælp efter stk. 4 og en opgørelse, hvor
hjælpen beregnes med fradrag af den formue og de formuerettigheder, der
består
af fast ejendom, der tjener som bolig for den efterlevende, efter anmodning
ydes som lån. Lånet ydes efter reglerne i lov om lån til betaling af
ejendomsskatter.
Stk. 8.
I det omfang det
følger af Rådets forordning nr. 1408/71 af 14. juni 1971 og den tilhørende
EØS-aftale, fraviges bestemmelserne om efterlevelseshjælp for personer, der
efter denne forordning og EØS-aftalen er omfattet af dansk lovgivning om
social
sikring.
Stk. 9.
Socialministeren
fastsætter regler om afgrænsning af modtagere, opgørelse af indtægt og formue
samt graduering af hjælpen og efterfølgende opgørelse af den beregnede hjælp,
herunder regler om fremgangsmåde i forbindelse med ydelse af lån, jf. stk. 7.
Endvidere fastsætter socialministeren regler om afgørelseskompetencen m.v.
for
personer, som er omfattet af Rådets forordning nr. 1408/71 af 14. juni 1971
og
den tilhørende EØS-aftale.
§§ 86-87.
(Ophævet).
Kapitel 11
Udbetaling af hjælp
§ 88.
En
person kan normalt ikke få hjælp til udgifter, som den pågældende har påtaget
sig, inden vedkommende har ansøgt kommunen om hjælp.
§ 89.
Hjælp til forsørgelse udbetales normalt som et månedligt beløb.
Stk. 2.
Kommunen
kan udbetale hjælpen for kortere perioder, hvis der er begrundet tvivl om, at
modtageren vil opfylde betingelserne for hjælp i hele den periode, som
hjælpen
er beregnet til at dække.
§ 90.
Kommunen kan undtagelsesvis udbetale hjælpen på anden måde, herunder for
kortere perioder, hvis en person uanset vejledning efter § 7 ikke
skønnes
selv at kunne administrere kontante beløb.
Kapitel 12
Tilbagebetaling
§ 91.
Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling,
1)
når en person mod bedre
vidende har undladt at give kommunen oplysninger som krævet efter § 92,
stk. 4, i denne lov eller § 11 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, eller
2)
når en person mod
bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov.
§ 92.
Den, der modtager særlig støtte efter § 34 til dækning af udgifter til
renter og afdrag vedrørende ejerboliger og andelsboliger, skal tilbagebetale
hjælpen. Det samme gælder for den, der modtager hjælp til boligindskud, eller
hvad der kan ligestilles hermed.
Stk. 2.
Ægtefæller
hæfter solidarisk for krav om tilbagebetaling efter stk. 1, 1. pkt.
Dette
gælder, uanset om hjælpen er ydet til den ene eller begge ægtefæller, og
uanset
om boligen er ejet af den ene eller begge ægtefæller.
Stk. 3.
Socialministeren fastsætter regler om tilbagebetaling efter stk. 1, 1.
pkt.
Stk. 4.
En person,
der har modtaget hjælp til boligindskud med tilbagebetalingspligt efter
stk. 1, 2. pkt., har pligt til at oplyse kommunen om udbetaling af
boligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed, i forbindelse med
opsigelse af lejemålet, fraflytning eller lignende.
§ 93.
Kommunen kan træffe beslutning om tilbagebetaling, når der ydes hjælp,
1)
fordi modtageren har
udvist uforsvarlig økonomi,
2)
fordi modtageren
ubegrundet har opsagt et arbejde, eller ubegrundet er ophørt med aktivering
eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning,
3)
fordi modtageren på
grund af sine egne forhold har været årsag til, at den pågældende blev opsagt
fra et arbejde,
4)
fordi modtageren har nægtet
at tage imod et rimeligt tilbud om arbejde, aktivering eller andre
beskæftigelsesfremmende foranstaltninger,
5)
fordi modtageren
eller ægtefællen er indblandet i en kollektiv arbejdsstrid, eller
6)
når der på det
tidspunkt, da der søges hjælp på grund af økonomisk trang, foreligger
forhold,
der viser, at den pågældende i løbet af kortere tid vil være i stand til at
tilbagebetale hjælpen.
Stk. 2.
Kommunen
skal senest ved udbetaling af hjælpen oplyse modtageren om, at hjælpen skal
betales tilbage og med hvilken begrundelse.
Stk. 3.
Kommunen
kan ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp,
som en person modtager under aktivering efter kapitel 4.
§ 94.
Kommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person, der har
modtaget hjælp, senere får udbetalt en erstatning, et underholdsbidrag eller
lignende, der dækker samme tidsrum og samme formål som den udbetalte hjælp.
Stk. 2.
Kommunen
kan ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp,
som en person modtager under aktivering efter kapitel 4.
Stk. 3.
Kommunen
kan endvidere ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1,
når
en erstatning for tab af erhvervsevne udbetales som følge af personskade
efter
1)
lov om erstatning fra
staten til ofre for forbrydelser,
2)
lov om
erstatningsansvar eller
3)
lov om forsikring mod
følger af arbejdsskade, bortset fra de tilfælde, der omfattes af den nævnte
lovs § 40, stk. 1.
Stk. 4.
Socialministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke andre tilfælde der
ikke
kan træffes beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 i anledning af
erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade.
§ 95.
Kommunen gennemfører tilbagebetalingskravet ved en betalingsordning, som
fastsættes under hensyn til, hvad den pågældende kan betale uden at komme til
at mangle det nødvendige til sit eget eller familiens underhold.
Stk. 2.
Hvis en
person, som har betalingsevne, ikke overholder en betalingsordning efter
stk. 1, kan kommunen inddrive gælden efter reglerne for inddrivelse af
personlige skatter.
Stk. 3.
Når der er
ydet hjælp med tilbagebetalingspligt, indtræder kommunen for et beløb, der
svarer til den tilbagebetalingspligtige hjælp, i retten til udbetaling af
overskydende skat og arbejdsmarkedsbidrag med godtgørelse og renter samt
tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 55. Dette gælder, selv om der
er
fastsat en tilbagebetalingsordning efter stk. 1.
Stk. 4.
Tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 5 år efter hjælpens ophør,
uden at der efter reglerne i stk. 1-3 har været økonomisk mulighed for
at
gennemføre kravet.
§ 96.
Har en person, der modtager hjælp efter kapitel 4 og 6, ikke betalt for dag-
eller klubtilbud efter lov om social service, kan kommunen fradrage den
fremtidige månedlige betaling i den fremtidige hjælp efter kapitel 4 og 6.
§ 97.
Er
der efter lovgivningen om retsforholdet mellem ægtefæller eller om børns
retsstilling pålagt en person at betale underholdsbidrag m.v. til en anden
person, der modtager hjælp til forsørgelse, indtræder det offentlige for et
beløb, der svarer til hjælpen, i kravet mod den bidragsskyldige, uanset om
forsørgelsesansvaret efter reglerne i § 2 er ophørt.
Stk. 2.
Det
offentlige indtræder endvidere i retten til at kræve bidrag fastsat eller
kræve
et bidrag forhøjet. Ved fastsættelsen eller forhøjelsen af bidrag kan
vedkommende myndighed tilsidesætte en aftale om bidrag, der må anses indgået
med det formål at hindre det offentlige i at indtræde i retten.
Kapitel 13
Klageregler
§ 98.
Kommunens og amtskommunens afgørelser efter denne lov kan, medmindre andet er
bestemt, indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område. Nævnet kan ved
behandling af klage over en kommunes afgørelse om udbetaling af godtgørelse
efter § 38 alene tage stilling til, om afgørelsen er i overensstemmelse
med de retningslinjer, som kommunen har fastsat.
Kapitel 14
Finansiering m.v.
§ 99.
Kommunen afholder endeligt udgifterne til vejledning, sagsbehandling og
opfølgning, til udarbejdelse af planer og erhvervsplaner m.v. og til
administration i øvrigt, herunder lægeerklæringer m.v.
Stk. 2.
En
amtskommune afholder endeligt udgifterne til sagsbehandling, administration,
herunder vejledning og konsulentstøtte.
§ 100.
Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til hjælp og løntilskud efter
kapitel 4.
Stk. 2.
Staten
refunderer inden for et rådighedsbeløb 50 pct. af en kommunes driftsudgifter
i
forbindelse med aktiveringstilbud efter § 16, stk. 2, nr. 1, 3-5, 7
og 8. Det samme gælder udgifter til godtgørelse efter § 38.
Rådighedsbeløbet opgøres til 12.221 kr. pr. år gange antallet af personer,
der
er omfattet af kapitel 4, opgjort som antal helårspersoner i regnskabsåret.
Stk. 3. Staten refunderer inden for det rådighedsbeløb, der er
nævnt i stk. 2, 50 pct. af en kommunes driftsudgifter i forbindelse med
uddannelsesaktiviteter efter § 12, herunder uddannelsesaktiviteter for
personer, der modtager kontanthjælp under forrevalidering efter § 47,
medmindre uddannelsesaktiviteten finansieres efter § 103, stk. 3 og 4.
§ 101.
Kommunen betaler en præmie på 50.000 kr. til offentlige arbejdsgivere, der
ansætter en kontanthjælpsmodtager i en varig stilling på overenskomstmæssige
løn- og ansættelsesvilkår på fuld tid, jf. § 48 a i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik.
Stk. 2.
Socialministeren fastsætter nærmere regler om ordningen, herunder om
administration og udbetaling af præmien, samt om arbejdsgiverens pligt til at
underrette kommunen om uberettiget opsigelse eller bortvisning.
Stk. 3.
Staten
refunderer en kommunes udgifter efter stk. 1.
§ 102.
(Ophævet).
§ 103.
Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til revalidering, jf.
§§ 52 og 62-65, samt værktøj og arbejdsredskaber efter kapitel 8.
Stk. 2.
Staten
refunderer dog 65 pct. af en kommunes udgifter efter §§ 52 og 62 til
revalideringsydelse og løntilskud i forbindelse med virksomhedsrevalidering,
jf. § 47, stk. 2, nr. 1 og 3.
Stk. 3.
Kommunen og
amtskommunen afholder hver 50 pct. af driftsudgifterne til erhvervsmodnende
og
erhvervsintroducerende kurser og jobindslusningsprojekter efter § 48.
Stk. 4.
Af
udgifterne vedrørende amtskommunale tilbud efter § 68, stk. 1, 1.
pkt., betaler kommunen en takst, der fastsættes for et regnskabsår ad gangen
på
grundlag af tilbudenes budgetter. Taksten er 50 pct. af udgiften.
§ 104.
Staten refunderer 65 pct. af en kommunes udgifter til
1)
tilskud til fleksjob
efter § 72 og
2)
tilskud til
selvstændigt erhvervsdrivende efter § 74 g.
Stk. 2.
Staten
refunderer 35 pct. af en kommunes udgifter til ledighedsydelse efter
§ 74
d, stk. 2, og 50 pct. af en kommunes udgifter til ledighedsydelse efter
§ 74 e.
Stk. 3.
Staten
refunderer 35 pct. af en kommunes udgifter til den særlige ydelse efter
§ 74 f.
Stk. 4.
Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til tilskud til skånejob
efter § 76.
§ 105.
Staten refunderer en kommunes udgifter til ATP-bidrag efter denne lov.
Stk. 2.
Staten
afholder udgifterne til forsørgelse af danske statsborgere i udlandet efter
§ 6.
§ 106.
Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til hjælp i særlige
tilfælde
efter kapitel 10. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til
efterlevelseshjælp efter kapitel 10 a.
§ 107.
Staten afholder efter reglerne i stk. 2-4 udgifter til en udlænding, der
har fået opholdstilladelse efter
1)
udlændingelovens
§§ 7 og 8,
2)
udlændingelovens
§ 9, stk. 2, nr. 2,
3)
udlændingelovens
§ 9, stk. 2, nr. 4, i umiddelbar forlængelse af en
opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,
4)
udlændingelovens
§ 9, stk. 1, nr. 2-4, som følge af tilknytning til en i Danmark
fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse efter en
af
de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen kan føres
tilbage til en sådan person,
5)
udlændingelovens
§ 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet til personer over 18
år,
hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse efter en af de
bestemmelser,
der er nævnt i nr. 1,
6)
udlændingelovens
§ 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle til
eller
et barn af en person med opholdstilladelse, som nævnt i nr. 2 og 3,
7)
udlændingelovens
§ 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende
udlænding,
8)
udlændingelovens
§ 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet som følge af
tilknytning
til en mindreårig asylsøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7 eller § 9, stk. 2, nr. 4,
9)
udlændingelovens
§ 9, stk. 2, nr. 5, eller
10)
udlændingelovens
§ 9, stk. 2, nr. 6.
Stk. 2.
Staten
afholder til de i stk. 1 nævnte udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse
inden den 1. januar 1999, udgifter til hjælp efter kapitel 4, jf. dog
§ 100, stk. 2, og kapitel 6-8, jf. dog stk. 4, samt kapitel 10
i
de første 1 1/2 år efter datoen for opholdstilladelsen.
Stk. 3.
Uanset
bestemmelserne i stk. 2 afholder staten en kommunes udgifter til
1)
udlændinge, som inden
12 måneder efter datoen for opholdstilladelsen på grund af en betydelig og
varig nedsat funktionsevne anbringes i døgnophold, dog kun indtil den
pågældende i en sammenhængende periode på 2 år har klaret sig selv, og
2)
udlændinge, når
tilladelsen er meddelt en mindreårig asylansøger, dog længst indtil
modtageren
fylder 18 år, eller barnets forældre får lovligt ophold her i landet.
Stk. 4.
Staten
refunderer til de i stk. 1 nævnte udlændinge, der er meddelt
opholdstilladelse
inden den 1. januar 1999, i 1 1/2 år efter datoen for opholdstilladelsen 75
pct. af en kommunes eller amtskommunes udgifter til den specialiserede
revalideringsindsats efter § 68, stk. 1, 1. pkt.
§ 108.
Staten yder forskudsrefusion af en kommunes eller amtskommunes
refusionsberettigende udgifter efter denne lov.
§ 108 a
.
Oph
Opholdskommunen har adgang til refusion fra en tidligere opholdskommune efter
§ 9 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Regulering
§ 109.
En gang årligt den 1. januar reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov
om en satsreguleringsprocent de beløb, der er nævnt i:
1)
§§ 25, 26 og 28
om hjælp til forsørgelse og særlig hjælp til visse persongrupper.
2)
§ 27,
stk. 2, om et støttebeløb til familier med børn under 18 år.
3)
§ 30 om
indtægtsfradrag for ægtepar omfattet af § 26, stk. 2.
4)
§ 31 om fradrag
for arbejdsindtægter m.v.
5)
§ 36 om
beskæftigelsestillæg og timebeløb under aktivering.
6)
§ 52,
stk. 4, om grænsen for halv revalideringsydelse og tillæg.
7)
§ 79,
stk. 3, om mindstebeløb for ATP- beregning.
8)
(Ophævet).
9)
§ 100, stk. 2,
om rådighedsbeløb.
10)
(Ophævet).
11)
§ 85 a om
efterlevelseshjælp.
Stk. 2.
Den
maksimale timeløn efter § 35 reguleres procentuelt i overensstemmelse
med
den gennemsnitlige regulering af de offentlige lønskalaer.
Stk. 3.
Socialministeren bekendtgør størrelsen af de regulerede beløb.
Kapitel 15
Forsøgsregler
§ 110.
Socialministeren kan efter ansøgning fra en kommune eller amtskommune
tillade,
at der bliver lavet beskæftigelsesfremmende forsøgsordninger, som fraviger
reglerne i denne lov, dog ikke satserne i §§ 25, 52 og 61.
Socialministeren bekendtgør tilladelsen.
Kapitel 16
Ikrafttrædelses- og overgangsregler
§ 111.
Loven træder i kraft den 1. juli 1998. Dog fastsætter socialministeren
tidspunktet for ikrafttræden af § 16, stk. 2, nr. 2 og 3,
§ 51,
stk. 2, samt §§ 60-62 og 70.
§ 112.
Bestemmelsen i § 108 har virkning fra og med udbetaling af
forskudsrefusion, der finder sted ultimo juni 1998.
§ 113.
Personer under 25 år, der ved lovens ikrafttræden modtager kontanthjælp efter
reglerne for personer over 25 år i lov om social bistand, bevarer retten til
kontanthjælp efter reglerne for personer over 25 år, så længe de fortsat
modtager hjælp på grundlag af den ændring i forholdene, der bevirker, at de
modtager hjælp ved lovens ikrafttræden.
§ 114.
Personer, der ved lovens ikrafttræden er ansat i beskyttede enkeltpladser
efter
1/3- ordningen, jf. §§ 91-95 i lov om social bistand, bevarer indtil
ophør
af stillingen mindst det indtægtsniveau, der følger af punkt 74 i cirkulæret
af
17. december 1986 om bistandslovens bestemmelser om institutioner under
amtskommunerne. Tilsvarende bevarer arbejdsgiveren indtil ophør af stillingen
mindst det procentvise løntilskud, der hidtil er givet i stillingen.
§ 115.
Individuelt beskyttede enkeltpladser til personer, som får social pension, og
som er oprettet inden lovens ikrafttræden, finansieres efter denne lovs
§ 104.
§ 116.
Inddrivelse af forfaldne, ikke betalte afdrag på lån ydet efter de hidtidige
regler i § 43, stk. 9, 1. pkt., og stk. 10, i lov om social
bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 med senere
ændringer, samt efter regler i § 42, stk. 4, 7 og 8, i lov om
social
bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. marts 1987 med senere
ændringer,
sker efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter.
§ 117.
(Ophævet).
§ 117 a.
Indenrigsministeren fremsætter forslag for Folketinget til revision af
§§ 86 og 87 inden udgangen af folketingsåret 1998-99.
§ 118.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
—————
Lov nr. 1087 af 13. december 2000, der ændrer
§§ 25, 30, 52 og 79 (ændring af regler om personlige tillæg,
helbredstillæg og forhøjelse af satser) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 7
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. marts 2001, .
Stk. 2-3.
.
—————
Lov nr. 1253 af 20. december 2000, der ændrer
§§ 19
og 34 (konsekvensrettelser som følge af gennemførelsen af voksen- og
efteruddannelsesreformen m.m.) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 11
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2001.
Stk. 2-4.
.
—————
Lov nr. 1306 af 20. december 2000, der ændrer
§ 9
(pligt for kommunerne til at lave skriftlige planer ved aktiveringstilbud)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2001.
—————
Lov nr. 1310 af 20. december 2000, der ændrer
§§ 13, 16, 22, 26, 34, 39 og 41 (ændring af rådigheds- og
sanktionsregler
m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2001.
—————
Lov nr. 284 af 25. april 2001, der ændrer
§§ 8, 10,
47 a, 70, 71, 72, 73, 74, 74 a, 74 b, 77, 79, 80, 80 a, 100, 103, 104 og 117
og
indsætter §§ 74 c, 74 d, 74 e, 74 f og 74 g (ændring af reglerne om
fleksjob, ledighedsydelse, sagsbehandling m.v.) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 8
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. juli 2001, jf. dog stk. 2, 3 og 8.
Stk. 2.
Socialministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 70, stk. 1, nr. 3, som
affattet ved § 1, nr. 5, § 1, nr. 7, § 74 g som affattet ved
§ 1, nr. 13, og § 104, stk. 1, nr. 2, som affattet ved § 1,
nr.
20.
Stk. 3.
§ 1, nr.
19, træder i kraft den 1. januar 2002 og finder anvendelse på beslutninger om
iværksættelse af virksomhedsrevalidering, der træffes efter lovens
ikrafttræden, jf. stk. 1.
Stk. 4.
Uanset
§ 104, stk. 1 og 2, som affattet ved § 1, nr. 20, afholder
kommunerne
indtil 1. januar 2002 udgifterne til ledighedsydelse efter § 74 d, stk.
2,
som affattet ved § 1, nr. 13, mens staten i samme periode refunderer
1)
100 pct. af en
kommunes udgifter til tilskud til fleksjob efter § 72 og tilskud til
selvstændigt erhvervsdrivende efter § 74 g som affattet ved § 1,
nr.
13, og
2)
50 pct. af en
kommunes udgifter til ledighedsydelse efter § 74 e som affattet ved
§ 1, nr. 13.
Stk. 5.
For fleksjob,
der er etableret før lovens ikrafttræden, jf. stk. 1, finder § 1, nr.
20,
dog anvendelse fra 1. januar 2006.
Stk. 6.
§ 74 c som
affattet ved § 1, nr. 13, finder anvendelse for perioder med
ledighedsydelse, som ligger efter lovens ikrafttræden.
Stk. 7.
Fleksjob, der er
etableret forud for lovens ikrafttræden, jf. stk. 2, med et tilskud på
1
/
3
af lønnen, bevarer dette tilskud, indtil fleksjobbet ophører eller der
foretages en fornyet vurdering af arbejdsevnen.
Stk. 8-9.
.
—————
Lov nr. 285 af 25. april 2001, der indsætter
§ 27 a
(førtidspensionsreform) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog stk. 3-8.
Stk. 2-6.
.
Stk. 7.
§ 27 a i
lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 4, nr. 1,
finder
anvendelse på personer, der er tilkendt førtidspension efter de fra den 1.
januar 2003 gældende regler.
Stk. 8.
.
Socialministeriet, den 26. juni 2001
Finn Mortensen
/Aksel Meyer
Officielle noter
1) § 27 a, som er indsat
i loven ved § 4 i
lov nr. 285 af 25. april 2001, finder anvendelse på personer, der tilkendes
førtidspension efter de fra den 1. januar 2003 gældende regler.
Lignende dokumenter
- Forbrug af egne varer i ægtefælles underskudsgivende virksomhed ikke indtægt efter aktivlovens § 30 Partshøring. Afgørelsens meddelelse og begrundelse Retsinformation · 1. marts 2005
- Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og andre love Retsinformation · 3. april 2001
- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Skattefrihed for lommepenge og gaver, der hidrører fra indsamlede bidrag, m.v.) Retsinformation · 6. december 2001
- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven Retsinformation · 3. oktober 2001
- Ankestyrelsens principafgørelse A-9-02 om kontanthjælp - rådighed - forudseelig udgift - rimelig begrundet enkeltudgift - nødvendige kostudgifter - akut behov for hjælp Retsinformation · 10. juli 2013
- Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 26. november 2014. — Raffaella Mascolo m.fl. mod Ministero dell’Istruzione, dell’Università e della Ricerca og Comune di Napoli. EU-domme · 26. november 2014