Spring til indhold

Retsinformation

Skrivelse om orientering om lov om ændring af lov om social pension, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (ændring af regler om personlige tillæg, helbredstillæg og forhøjelse af satser)

SKR nr 11677 af 07/12/2000SkrivelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet7. december 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skrivelse om orientering om lov om ændring af lov om social

pension, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Ændring af

regler om personlige tillæg, helbredstillæg og forhøjelse af satser)

(Til samtlige kommuner)

Folketinget har den 7. december 2000 vedtaget L 54 – Forslag til

lov om ændring af lov om social pension, lov om aktiv socialpolitik og

forskellige andre love (Ændring af regler om personlige tillæg,

helbredstillæg

og forhøjelse af satser).

Lovforslaget, som vedtaget ved 3. behandling, vedlægges til

orientering. Desuden vedlægges Socialministeriets bekendtgørelse om ændring

af

bekendtgørelse om social pension (Beregning af varmetillæg) af 1. december

2000.

Lovforslaget medfører på Socialministeriets område ændringer i

lov om social pension og lov om aktiv socialpolitik. Ændringerne kan opdeles

i

følgende punkter:

Ændrede

regler for varmetillæg

Ændrede

regler for personlige tillæg

Indførelse

af et helbredstillæg

Satsregulering

af den personlige tillægsprocent

Forhøjelse

af satser

Ad 1. Ændrede regler for varmetillæg

Med virkning fra 1. januar 2001 ændres reglerne for beregning af

Læs alt

varmetillæg, jf. Socialministeriets bekendtgørelse om ændring af

bekendtgørelse

om social pension (Beregning af varmetillæg).

Ændringen indebærer en præcisering af, at der udbetales

varmetillæg til pensionistens opvarmningsudgifter inkl. udgiften til

opvarmning

af vand. Kommunerne vil dermed ikke længere skulle foretage fradrag i

beregningsgrundlaget vedrørende husholdningsforbrug af varmt vand.

Desuden indebærer ændringen af bekendtgørelsen, at reguleringen

af beløbsgrænserne for nedtrapning af varmetillæg herunder maksimumbeløb med

virkning fra 1. januar 2001 skal følge prisudviklingen på flydende brændsel

og

fjernvarme m.v. ifølge Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks.

Beløbsgrænserne

vil således kunne variere mere end hidtil fra år til år afhængigt af

udviklingen i energipriserne. Reguleringen af egenbetalingsgrænsen ændres

ikke.

Beløbsgrænserne for beregning af varmetillæg i 2001 fremgår af

følgende tabel:

Beløbsgrænser, varmetillæg

(2001-pl)

Gift/samlevende

Årlig

Enlig

Årlig

Egenbetaling

4.950 kr.

3.300 kr.

¾ af udgifterne

(beregningsgrundlag)

4.951 – 9.100 kr.

3.301 – 9.100 kr.

½ af udgifterne

(beregningsgrundlag)

9.101 – 12.000 kr.

9.101 – 12.000 kr.

¼ af udgifterne

(beregningsgrundlag)

12.001 – 14.900 kr.

12.001 – 14.900 kr.

De øvrige regler i bekendtgørelsen om beregning af varmetillæg

ændres ikke.

Ad 2. Ændrede regler for personlige tillæg

Indførelsen af et helbredstillæg indebærer, at de gældende

regler for tildeling af personligt tillæg efter § 17, stk. 1 og 3,

ophæves. Personlige tillæg ydes i stedet efter § 17, stk. 2, og

tillægget

udbetales uafhængigt af den personlige tillægsprocent.

Personlige tillæg kan ydes til dækning af rimelige og nødvendige

udgifter, hvilket fx kan omfatte dækning af den resterende egenbetaling efter

helbredstillæg, andre helbredsrelaterede udgifter, som supplement til

pensionister der modtager nedsat pension (brøkpension) m.v. Sådanne udgifter

kan dog kun dækkes med personlige tillæg, hvis pensionisten er i en vanskelig

økonomisk situation.

Ved vurderingen af om der er grundlag for at tildele personligt

tillæg efter § 17, stk. 2, er det derfor afgørende, at der forud for

tildeling af et personligt tillæg er foretaget en konkret, individuel

vurdering

af pensionistens samlede økonomiske forhold. Dette er blevet præciseret med

ændringen af reglerne om personligt tillæg.

Desuden skal det fremhæves, at det ved indgåelsen af aftalen om

helbredstillæg m.v. blev forudsat, at der ydes personligt tillæg til

nødvendig

anskaffelse eller udskiftning af briller. Briller er at betragte som en

helbredsrelateret udgift, men er ikke omfattet af helbredstillægget, idet der

ikke ydes sygesikringstilskud til køb af briller. Udgiften til nødvendig

udskiftning eller anskaffelse af briller skal derfor dækkes med personlige

tillæg, såfremt den konkrete, individuelle vurdering af pensionistens samlede

økonomi viser, at der er tale om en vanskelig økonomisk situation.

Endelig skal der henvises til brev af 19. juli 2000 fra

Kommunernes Landsforening og Socialministeriet vedrørende en fælles

vejledende

formuegrænse på 50.000 kr. Det henstilles fortsat, at kommunerne anvender en

vejledende formuegrænse på minimum 50.000 kr. i forbindelse med tildeling af

personlige

tillæg.

Ændringen af reglerne om personlige tillæg (§ 17, stk. 2)

træder i kraft samtidig med indførelsen af helbredstillægget pr. 1. marts

2001.

Varmetillæg ydes efter lovens § 17, stk. 1, fra 1. marts 2001.

Ad 3. Indførelse af et helbredstillæg

Med virkning fra 1. marts 2001 indføres et helbredstillæg, der

kan ydes til folke- og førtidspensionister, jf. § 17 a.

Helbredstillægget betyder, at der indføres faste regler for

dækning af udgifter til medicin, tandlægebehandling, fysioterapi,

kiropraktorbehandling,

fodterapi og psykologhjælp. Forudsætningen for at der kan ydes helbredstillæg

er, at lægemidlet/behandlingen er tilskudsberettiget efter lov om offentlig

sygesikring.

Helbredstillægget beregnes som 85 pct. af pensionistens egen

andel af den helbredsrelaterede udgift og afhænger af den personlige

tillægsprocent. Helbredstillæg kan dog ikke udbetales til pensionister, hvis

den likvide formue er større end 50.100 kr. i 2001.

Helbredstillægget ydes således målrettet til de pensionister,

der har helbredsrelaterede udgifter men begrænsede indtægter og begrænset

likvid formue ved siden af pensionen.

Helbredstillægget er en subsidiær ydelse, der delvist dækker

pensionistens egen udgift til sygesikringsydelser. Af lovforslagets

bemærkninger fremgår det, at administrationen skal tilrettelægges således, at

helbredstillægget beregnes subsidiært i forhold til andre

kendte

tilskud på tidspunktet for den faktiske betaling. Hvis det

ved betalingen kan opgøres, hvad pensionisten modtager af faktiske tilskud

(konkrete

beløb) i forbindelse med betalingen eller senere, skal der foretage fradrag

herfor inden helbredstillægget beregnes.

Vedrørende køb af medicin på apoteket betyder det, at

helbredstillægget beregnes subsidiært i forhold til tilskud fra den

offentlige

sygesikring. Der tages ikke hensyn til, om der efterfølgende ydes tilskud fra

Sygeforsikringen Danmark, da pensionisten ikke kender de aktuelle tilskud på

tidspunktet for betalingen.

Hvem kan modtage

helbredstillæg

Helbredstillægget kan gives til dækning af egenbetaling ved

sygesikringsydelser i Danmark til alle pensionister, der bor eller opholder

sig

i Danmark, og som modtager en dansk pension og/eller en pension fra et land,

hvor forordning 1408/71 finder anvendelse.

Helbredsstillægget kan ikke ydes til pensionister, der modtager

dansk pension, hvis de ikke bor eller opholder sig i Danmark.

Efter sygesikringslovens § 15 a kan der ydes tilskud til

visse tjenesteydelser efter loven, som leveres i et andet EU-/EØS-land.

Pensionister, som bor i Danmark, men modtager behandling i et andet

EU-/EØS-land, kan således få helbredstillæg, hvis behandlingen er

tilskudsberettiget efter sygesikringslovens § 15 a, hvilket gælder visse

ydelser til tandbehandling, fysioterapi og kiropraktik. Der gives ikke

tilskud

til medicin indkøbt i et andet land efter sygesikringslovens § 15 a og

derfor heller ikke helbredstillæg.

Helbredstillæggets

størrelse og beregning

Som nævnt dækker helbredstillægget 85 pct. af folke- og

førtidspensionisters egenbetaling - afhængig af den personlige

tillægsprocent.

Dette fremgår af lovens § 17 a, stk. 1 og § 31, stk. 3.

Den personlige tillægsprocent er som udgangspunkt 100, men

nedsættes i det omfang, pensionisten og en eventuel ægtefælle eller samlever

har indtægter (ved siden af pensionen), der overstiger et fradragsbeløb. Er

den

personlige tillægsprocent 100, udgør tillægget 85 pct. af pensionistens egen

andel af udgiften. Er den personlige tillægsprocent i stedet fx nedsat til

50,

udbetales tillægget svarende til halvdelen af 85 pct. af pensionistens egen

udgift.

Det beregnede tillæg reduceres således forholdsmæssigt afhængigt

af den personlige tillægsprocent. Vedr. selve beregningen af den personlige

tillægsprocent henvises der til afsnittet om satsregulering af den personlige

tillægsprocent.

Desuden afhænger retten til helbredstillæg af pensionistens og

dennes eventuelle ægtefælles eller samlevers samlede formue. Der kan således

ikke ydes helbredstillæg til pensionister, der på ansøgningstidspunktet eller

ved den årlige formueopgørelse har en likvid formue på mere end 50.100 kr. i

2001.

Helbredstillægget er skattefrit.

Helbredstillæggets dækning

De helbredsrelaterede udgifter, der skal dækkes med

helbredstillægget, er udgifter til de ydelser, som sygesikringen yder tilskud

til efter lov om offentlig sygesikring. Helbredstillægget kan således ydes

til

dækning af udgifter til visse typer medicin samt forskellige behandlinger og

undersøgelser ved tandlæge, fodterapeut, fysioterapeut, kiropraktor og

psykolog. Sygesikringen dækker en vis procentdel af udgiften til konkret

specificerede behandlinger/undersøgelser (fastsat efter overenskomst),

såfremt

behandleren er tilmeldt overenskomsten.

Helbredstillægget skal beregnes i forhold til hele pensionistens

egen udgift.

Specielt vedrørende helbredstillæg til dækning af udgifter til

medicin skal det bemærkes, at efter sygesikringsloven ydes der ikke tilskud

fra

sygesikringen til køb af tilskudsberettigede lægemidler, hvis den samlede

årlige udgift ikke overstiger 500 kr. Til udgifter herudover ydes der

varierende

tilskud afhængigt af det samlede udgiftsniveau.

Men i det omfang der er tale om tilskudsberettigede lægemidler

vil pensionistens egenudgift blive dækket med helbredstillægget. Der vil

således også skulle ydes helbredstillæg til dækning af de første 500 kr. i

udgift til tilskudsberettigede lægemidler, selvom sygesikringen ikke yder et

faktisk tilskud hertil.

Der er efter sygesikringsloven mulighed for, at en læge i

enkelttilfælde kan ansøge om tilskud til en patients udgifter til lægemidler,

der ikke er generelt tilskudsberettigede. Såfremt der ydes tilskud efter

sygesikringen, skal der også ydes helbredstillæg til dækning af

egenbetalingen,

selvom lægemidlet ikke er generelt tilskudsberettiget.

For personer, der har valgt sikringsform 2 (gruppe 2-sikrede)

efter sygesikringsloven, yder sygesikringen tilskud til behandling ved

tandlæge, fysioterapeut, psykolog, fodterapeut og kiropraktor med samme

beløb,

som der ville skulle ydes til personer, der har valgt sikringsform 1.

For gruppe 1-sikrede er den samlede pris for den

tilskudsberettigede behandling fastlagt ved overenskomst med sygesikringen.

Dette gælder ikke for gruppe 2-sikrede, hvor der er fri honorarfastsættelse.

Derfor skal helbredstillægget til dækning af disse udgifter for

gruppe 2-sikrede udbetales med samme beløb, som der ville blive udbetalt,

hvis

pågældende var gruppe 1-sikret, jf. § 17 a, stk. 3. Pensionisten kan ved

at vælge at være sikret i gruppe 1 undgå denne eventuelt forøgede

egenbetaling.

Efter § 17 a, stk. 2, dækker

helbredstillægget ikke gruppe 2-sikredes eventuelle egenbetaling for

lægehjælp,

herunder speciallægehjælp, jf. sygesikringslovens § 6, stk. 4. Som nævnt

ovenfor kan pensionisten undgå denne egenbetaling ved at vælge at være sikret

i

gruppe 1.

Endvidere skal det bemærkes, at der

ikke ydes helbredstillæg til dækning af en pensionists udgifter til

ernæringspræparater, befordring i forbindelse med behandling eller

briller

til børn under 16 år samt til udgifter ved begravelse, selvom sygesikringen

yder tilskud til disse udgifter.

Formuegrænsen

Som tidligere nævnt kan helbredstillægget ikke udbetales til

pensionister, der har en likvid formue på mere end 50.100 kr. i 2001.

Formuegrænsen, der fremgår af lovens § 49, stk. 1, nr. 12,

satsreguleres.

Likvid formue defineres i § 17 b som bestående af:

Indestående i pengeinstitutter m.v., kursværdien af obligationer, pantebreve

i

depot, børsnoterede aktier samt investeringsforeningsbeviser. Såfremt den

samlede værdi heraf ikke overstiger formuegrænsen, indgår endvidere kontant

beholdning og andre værdipapirer - herunder værdipapirer i udlandet.

De formueelementer, der indgår i § 17 b, stk. 2, nr. 1-5,

er alle registreret i det såkaldte slutligningsregister. Andre

formueelementer,

jf. § 17 b, stk. 2, nr. 6-7, er imidlertid ikke registreret, hvorfor

opgørelse heraf må baseres på oplysninger fra pensionisten i forbindelse med

ansøgningen om helbredstillæg.

Hvis den registrerede del af formuen i sig selv overstiger

formuegrænsen, kommer helbredstillægget ikke til udbetaling, og det er derfor

ikke nødvendigt at foretage en opgørelse af den uregistrerede formuedel.

Opgørelsen af den uregistrerede formuedel skal derfor alene foretages,

såfremt

den registrerede formue udgør 50.100 kr. eller mindre.

Ved formueopgørelsen ses der bort fra visse erstatninger for tab

af erhvervsevne som følge af personskade. Disse fremgår af § 17 c. Der

ses

endvidere bort fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse

for varigt mén og ikke-økonomisk skade samt for godtgørelse til HIV-smittede

blødere og tranfusionssmittede samt erstatninger for skader ved

LSD-behandling.

Endvidere ses der bort fra udenlandske erstatninger, der svarer til de nævnte

typer.

Opgørelse af den samlede likvide formue

Den likvide formue opgøres samlet for pensionisten og dennes

eventuelle ægtefælle eller samlever. Dette gælder for alle pensionister,

uanset

hvornår pensionen er tilkendt, og uanset hvordan pensionen beregnes.

Samlevende blev ligestillet med gifte i relation til

indtægtsreguleringen af pensionstillæg og beregning af den personlige

tillægsprocent med virkning fra den 1. marts 1999. Samlevende er tidligere

blevet sidestillet med enlige i relation til indtægtsreguleringen af den

personlige tillægsprocent.

Den personlige tillægsprocent beregnes således forskelligt

afhængig af, om pensionisten (der er samlevende) har fået tilkendt pension

eller påbegyndt sit samlivsforhold efter 1. marts 1999.

Dette har følgende konsekvenser i relation til

helbredstillægget: Er pensionen tilkendt inden 1. marts 1999, beregnes den

personlige tillægsprocent uafhængig af pensionistens samlevers

indtægtsforhold

– men samleverens formue indgår i formueopgørelsen. Er pensionen

tilkendt eller

samlivet påbegyndt efter 1. marts 1999, beregnes den personlige

tillægsprocent

afhængig af pensionistens samlevers indtægtsforhold og samleverens formue

indgår i formueopgørelsen.

Ansøgning

Helbredstillæg ydes efter ansøgning. Når kommunen modtager en

ansøgning om helbredstillæg opgøres formuen efter § 17 b og § 17

c.

Selve opgørelsen, der sker efter

§ 29 a, baseres på de oplysninger, der senest er indberettet til

skattemyndighederne og på grundlag af oplysninger fra pensionisten.

Hvis der er indtrådt væsentlige ændringer i forhold til de

oplysninger, der senest er indberettet til skattemyndighederne, foretages

opgørelsen på baggrund af pensionistens og dennes eventuelle ægtefælle eller

samlevers oplysninger om den aktuelle formue.

Ved væsentlige ændringer i formuen forstås, at ændringen vil

have betydning for udbetalingen af helbredstillæg, dvs. at den samlede formue

har ændret sig til over eller under formuegrænsen i forhold til de senest

indberettede oplysninger.

Der skal ikke ske genansøgning om helbredstillæg i forbindelse

med den årlige opgørelse af formuen, jf. afsnittet om årlig formueopgørelse.

Er

en ansøgning om helbredstillæg imødekommet, fortsætter udbetalingen løbende,

medmindre formuen ved den årlige opgørelse overstiger formuegrænsen.

Der kan dog ske ændringer i den løbende udbetaling af

helbredstillægget, såfremt den personlige tillægsprocent ændres. Den

personlige

tillægsprocent omregnes løbende, hvis fx indtægtsgrundlaget ændres mere end

rent midlertidigt.

Er udbetalingen af helbredstillæg ophørt, som følge af at den

personlige tillægsprocent er nedsat til nul, kan udbetalingen genoptages i

løbet af året, hvis den personlige tillægsprocent øges. Dette kræver ikke en

ny

ansøgning om helbredstillæg.

Helbredstillægget beregnes med tilbagevirkende kraft fra den 1.

i måneden efter, at ændringen er sket, såfremt ændringen medfører en

forhøjelse

af den personlige tillægsprocent, og kommunen først modtager oplysning om

ændringen på et senere tidspunkt. Omregning med tilbagevirkende kraft kan ske

i

op til 6 måneder forud for det tidspunkt, hvor kommunen har modtaget

oplysning

om de ændringer, der medfører forhøjelsen, jf. § 39, stk. 3.

Årlig formueopgørelse

I tilknytning til helbredstillægget skal der pr. 1. januar

foretages en årlig opgørelse af formuen. Dette svarer til de gældende regler

for årlig fastsættelse af pensionen - herunder den personlige tillægsprocent.

Formuen opgøres på grundlag af de senest indberettede

oplysninger til skattemyndighederne og på grundlag af pensionistens

oplysninger

om kontant beholdning og andre værdipapirer.

Selve opgørelsen, der sker efter § 39 a, baseres således på

de oplysninger, der senest er indberettet til skattemyndighederne. Hvis der

er

indtrådt væsentlige ændringer i forhold til disse oplysninger, foretages

opgørelsen på baggrund af pensionistens og dennes eventuelle ægtefælle eller

samlevers oplysninger om den aktuelle formue.

Desuden indgår den kontante beholdning og andre værdipapirer.

Her anvendes de senest modtagne oplysninger fra pensionisten og dennes

eventuelle ægtefælle eller samlever. Har kommunen ikke modtaget nye

oplysninger

herom siden ansøgningen eller det foregående års formueopgørelse, lægges de

samme oplysninger til grund ved den årlige opgørelse.

Det skal i den sammenhæng bemærkes, at pensionister har pligt

til at oplyse om forandringer, der kan forventes at medføre ændringer af

pensionen, hvilket indebærer en pligt til at oplyse kommunen om ændringer i

kontant beholdning og andre værdipapirer.

Viser den årlige opgørelse, at formuen ligger under

formuegrænsen, udbetales tillægget indtil udgangen af året. Det betyder, at

selvom formuen i løbet af året kommer til at overstige formuegrænsen, har det

ikke betydning for udbetalingen af helbredstillæg. I et sådant tilfælde

ophører

udbetalingen, hvis den efterfølgende årlige opgørelse af formuen viser, at

formuen fortsat overstiger formuegrænsen.

Pensionister, der på baggrund af den årlige opgørelse af formue

modtager afslag på helbredstillæg efter § 17 a (hvis formuen overstiger

formuegrænsen), kan anmode om genoptagelse af udbetaling af helbredstillæg i

løbet af året, såfremt det kan dokumenteres, at den samlede likvide formue

ikke

længere overstiger formuegrænsen.

I en sådan situation kan udbetalingen af helbredstillæg efter

§ 17 a påbegyndes med virkning fra tidspunktet for anmodningen. Selvom

formuen måtte være reduceret til at udgøre et mindre beløb end formuegrænsen

forud for tidspunktet for anmodningen, kan helbredstillæg ikke ydes med

tilbagevirkende kraft.

Ikrafttrædelse og overgangsregel

Ændringerne vedrørende de personlige tillæg og indførelsen af

helbredstillægget træder i kraft den 1. marts 2001.

Personlige tillæg kan efter de gældende regler fx tildeles som

en løbende ydelse, hvis betingelserne ved hver udbetaling er til stede. Det

kan

således ikke udelukkes, at der er pensionister, som på tidspunktet for

ikrafttrædelsen har modtaget en afgørelse om tildeling af personligt tillæg,

der har virkning for en periode efter ikrafttrædelsen af reglerne om

helbredstillæg, og som giver mere i tilskud til dækning af de udgiftstyper,

der

er omfattet af § 17 a.

Pensionister, der har modtaget en sådan afgørelse, som på

ikrafttrædelsestidspunktet giver ret til tilskud på mere end 85 pct. til

dækning af en eller flere af de udgiftstyper, der er omfattet af

helbredstillægget, skal fortsat i to år efter ikrafttrædelsen have beregnet

tillægget til de pågældende udgiftstyper svarende hertil.

Pensionister, der har modtaget en sådan afgørelse, som giver ret

til tilskud til dækning af en eller flere af de udgiftstyper, der er omfattet

af helbredstillægget, selvom formuen opgjort efter §§ 17 b og 17 c

overstiger 50.100 kr., skal ligeledes fortsat have beregnet tillægget

svarende

hertil i to år efter ikrafttrædelsen. Det afgørende er alene, om der ydes

personligt tillæg til de nævnte udgiftstyper på trods af, at formuen

overstiger

50.100 kr. mens det ikke er afgørende, om tilskuddet har været højere end 85

pct., af egenudgiften.

Overgangsreglen betyder, at pensionister, der ved

ikrafttrædelsen kan modtage tillæg, som er mere fordelagtigt end

helbredstillægget (enten pga. en højere dækning eller pga. en mere lempelig

formuevurdering), fortsat i to år vil få beregnet deres tillæg svarende til

dette faste tilskud.

Ad 4. Satsregulering af den personlige

tillægsprocent

Efter de gældende regler nedsættes den personlige

tillægsprocent, hvis indtægtsgrundlaget overstiger et fradragsbeløb på 12.200

kr. og 24.500 kr. for hhv. enlige og gifte/samlevende. Nedsættelsen sker med

1

pct. for hver 300 kr. for enlige og 600 kr. for gifte/samlevende, hvormed

indtægtsgrundlaget overstiger fradragsbeløbet. Den personlige tillægsprocent

er

0 ved indtægter på mere end 42.200 kr. og 84.500 kr. for hhv. enlige og

gifte/samlevende.

Efter de gældende regler satsreguleres det nævnte fradragsbeløb,

men de særskilte kronebeløb på hhv. 300 og 600 kr., der indgår i

aftrapningsreglen, satsreguleres ikke.

For at sikre, at den personlige tillægsprocent følger

lønudviklingen (satsreguleres), og at der rettes op på den skærpelse af

indtægtsreguleringen, der er sket over tid, foretages en engangsforhøjelse af

fradragsbeløbet for personligt tillæg, og derudover ændres reglerne for

beregning af den personlige tillægsprocent.

Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for personligt tillæg

efter § 49, stk. 1, nr. 5, forhøjes til at udgøre 13.800 kr. for enlige

og

27.500 kr. for gifte/samlevende i 2001.

Den hidtil gældende regel for beregning af den personlige

tillægsprocent, jf. § 31, stk. 3, ændres. I stedet for at nedsætte den

personlige tillægsprocent med 1 pct. for hver 300 kr. for enlige og 600 kr.

for

gifte/samlevende, skal den personlige tillægsprocent beregnes for hhv. enlige

og gifte/samlevende på følgende måde: Fradragsbeløb for pensionstillæg

(lovens

§ 49, stk. 1, nr. 4) fratrukket fradragsbeløb for personligt tillæg

(lovens § 49, stk. 1, nr. 5) divideret med 100. I 2001-satser ser

beregningen således ud for enlige: (47.900 kr. - 13.800 kr.)/100 = 341 kr. og

for gifte/samlevende (96.200 kr. - 27.500 kr.)/100 = 687 kr.

Med ændringen sikres det, at kronebeløbet altid følger den

årlige satsregulering af fradragsbeløbene. Konsekvensen er endvidere, at

pensionisterne ved uændrede indtægtsforhold for hvert følgende år vil få

beregnet en højere personlig tillægsprocent og derfor modtage et større

varmetillæg og et større helbredstillæg.

Ikrafttrædelse

Ændringen af fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 5, og

de ændrede regler for beregning af den personlige tillægsprocent træder i

kraft

den 1. januar 2001.

Ad 5. Forhøjelse af satser

Som kompensation for fastfrysningen af det skattemæssige

personfradrag i 2001 foretages en forhøjelse af en række satser med virkning

fra 1. januar 2001.

Lov om social pension

Pensionstillægget forhøjes med 768 kr. årligt. Dette svarer til

en månedlig forhøjelse på 64 kr.

Lov om aktiv socialpolitik

Tilsvarende forhøjes satserne for kontanthjælp for en række

persongrupper med 768 kr. årligt, svarende til en månedlig forhøjelse på 64

kr.

Kommende ændring af bekendtgørelsen om social

pension

Som følge af de vedtagne ændringer i lov om social pension, vil

der blive foretaget yderligere ændringer af bekendtgørelsen om social

pension.

Socialministeriet, den 7. december

2000

Leif Sondrup

Bilag 1

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 7. december 2000

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social pension, lov om aktiv

socialpolitik og forskellige andre love

(Ændring af regler om personlige tillæg, helbredstillæg og

forhøjelse af satser)

§ 1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 385

af 26. maj 2000, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 7

ændres

»§ 17

« til

:

»§§

17 og 17 a

«.

2.

§ 17, stk. 1,

ophæves.

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 1-4.

3.

§ 17, stk. 3,

der bliver stk. 2, affattes

således:

»Stk. 2.

Personligt tillæg kan udbetales til pensionister,

hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige. Kommunen træffer afgørelse

herom

efter en nærmere konkret og individuel vurdering af pensionistens økonomiske

forhold.

«

4.

I

§ 17, stk. 4,

der bliver stk. 3, ændres

»stk. 2

«

til:

»stk. 1

«.

5.

I

§ 17, stk. 5,

der bliver stk. 4, ændres

»stk. 1-4

«

til:

»stk. 1-3

«.

6.

Efter

§ 17 indsættes:

»§ 17 a.

Der ydes

helbredstillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til ydelser, som

den

offentlige sygesikring yder tilskud til efter lov om offentlig sygesikring,

jf.

dog stk. 2. Tillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen

andel af udgiften.

Stk. 2.

Helbredstillæg

ydes ikke til betaling af pensionistens egen udgift til ydelser efter

§ 6,

stk. 4, § 8 a og § 17 i lov om offentlig sygesikring.

Stk. 3.

Til

pensionister, der har valgt sikringsform 2 (gruppe 2-sikrede) efter lov om

offentlig sygesikring, ydes helbredstillægget til betaling af udgifter til

ydelser efter §§ 8 og 9 i lov om offentlig sygesikring svarende til det

beløb, der ville blive ydet, hvis pensionisten havde valgt sikringsform 1

(gruppe 1-sikret).

Stk. 4.

Socialministeren

kan fastsætte nærmere regler om helbredstillæg.

§ 17 b.

Helbredstillæg efter § 17 a udbetales ikke, hvis pensionistens og en

eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue overstiger

formuegrænsen, jf. § 49, stk. 1, nr. 12.

Stk. 2.

Ved opgørelsen

af likvid formue indgår

1)

indestående i

pengeinstitutter m.v.,

2)

kursværdien af

obligationer,

3)

pantebreve i depot,

4)

kursværdien af

deponerede børsnoterede aktier,

5)

kursværdien af

investeringsforeningsbeviser,

6)

kontant beholdning og

7)

andre værdipapirer,

herunder værdipapirer i udlandet.

Stk. 3.

Ved opgørelsen

af formuen efter stk. 2 beregnes først summen af værdierne efter stk. 2, nr.

1-5. Hvis summen heraf ikke overstiger formuegrænsen, jf. § 49, stk. 1,

nr. 12, indgår desuden formue efter stk. 2, nr. 6 og 7.

§ 17 c.

Ved opgørelse af formue efter § 17 b bortses fra erstatning for tab af

erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter

1)

lov om erstatning fra

staten til ofre for forbrydelser,

2)

lov om

erstatningsansvar,

3)

lov om sikring mod

følger af arbejdsskade,

4)

lov om erstatning for

vaccinationsskader,

5)

lov om

patientforsikring,

6)

lov om

lægemiddelskader,

7)

cirkulære om statens

erstatningsordninger for deltagere i praktisk erhvervsorientering,

8)

lov om erstatning for

skadelidte værnepligtige m.fl. eller

9)

bestemmelser for

ansættelse og aflønning af personel ansat på kontrakt i Beredsskabskorpset i

forbindelse med humanitært hjælpearbejde.

Stk. 2.

Der ses desuden

bort fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse for

varigt

mén og ikkeøkonomisk skade.

Stk. 3.

Endvidere

bortses fra godtgørelse og afkastet af godtgørelse til hiv-smittede blødere

m.fl. og hiv-positive transfusionssmittede samt fra erstatning og afkastet af

erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved lsd-behandling.

Stk. 4.

Endelig bortses

fra udenlandske erstatninger, der svarer til de i stk. 1-3 nævnte.

«

7.

§ 19, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Pensionstillæg, personligt tillæg efter § 17,

stk. 1, og helbredstillæg efter § 17 a nedsættes på grund af indtægt

efter

§ 29.

«

8.

I

§ 29, stk. 1, 1. pkt.,

ændres

»og personlige tillæg efter § 17, stk. 1

og 2

«

til:

», personligt tillæg efter § 17, stk. 1, og helbredstillæg

efter § 17 a

«,

og i samme punktum

udgår

», jf. stk. 2

«.

9.

I

§ 29, stk. 4,

indsættes efter

»personligt tillæg

«

:

»og helbredstillæg

«.

10.

Efter

§ 29 indsættes:

»§ 29 a.

Formue efter

§§ 17 b og 17 c opgøres ved ansøgning om helbredstillæg efter § 17

a.

Stk. 2.

Formue efter

§ 17 b, stk. 2, nr. 1-5, opgøres på ansøgningstidspunktet på grundlag af

de oplysninger, der efter skattekontrollovens afsnit II senest er indberettet

til skattemyndighederne. Er der indtrådt væsentlige ændringer, som vil have

betydning for udbetalingen af helbredstillægget, opgøres formuen på

grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers

oplysninger

om den aktuelle formue.

Stk. 3.

Formue efter

§ 17 b, stk. 2, nr. 6 og 7, opgøres på grundlag af pensionistens og en

eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om formuen på

ansøgningstidspunktet.

«

11.

§ 31, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Personligt tillæg efter § 17, stk. 1, og

helbredstillæg efter § 17 a nedsættes afhængig af den personlige

tillægsprocent. Den personlige tillægsprocent beregnes på grundlag af

indtægten

efter § 29. Den personlige tillægsprocent er som udgangspunkt 100, men

nedsættes med 1 pct. for hvert beløb, jf. § 49, stk. 5, hvormed

indtægtsgrundlaget efter § 29, stk. 1, overstiger fradragsbeløbet efter

§ 49, stk. 1, nr. 5.

«

12.

I

§ 31, stk. 4,

ændres

»§ 49, stk. 1, nr. 12

«

til:

»§ 49,

stk. 1, nr. 13

«.

13.

Efter

§ 39 indsættes:

»§ 39 a.

Formue efter § 17

b, stk. 2, nr. 1-5, opgøres hver 1. januar på grundlag af de oplysninger, der

senest foreligger indberettet til skattemyndighederne efter

skattekontrollovens

afsnit II. Er der indtrådt væsentlige ændringer, som vil have betydning for

udbetalingen af helbredstillægget, opgøres formuen på grundlag af

pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om den

aktuelle formue.

Stk. 2.

Formue efter

§ 17 b, stk. 2, nr. 6 og 7, opgøres hver 1. januar på grundlag af de

senest modtagne oplysninger fra pensionisten og en eventuel ægtefælle eller

samlever.

Stk. 3.

Formuen opgøres

på ny i løbet af året, hvis pensionisten anmoder herom og kan dokumentere, at

den samlede likvide formue ikke overstiger formuegrænsen, jf. § 49, stk.

1, nr. 12. Udbetaling af helbredstillæg efter § 17 a kan ske med

virkning

fra tidspunktet for anmodningen og ikke med tilbagevirkende kraft, selv om

formuen er reduceret til under formuegrænsen på et tidligere tidspunkt.

«

14.

I

§ 49, stk. 1, nr. 3,

ændres

»47.616 kr.

«

til:

»48.336 kr.

«,

og

»21.468 kr.

«

ændres til:

»22.188

kr.

«

15.

§ 49, stk. 1, nr. 5,

affattes således:

»5)

Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for

personligt tillæg og helbredstillæg efter § 29, stk. 4, udgør 13.000 kr.

for enlige og 25.800 kr. for gifte og samlevende

«.

16.

I

§ 49, stk. 1,

indsættes efter nr. 11 som

nyt nummer:

»12)

Formuegrænsen for tildeling af

helbredstillæg efter 17 a udgør 47.000 kr.

«

Nr. 12 bliver herefter nr. 13.

17.

I

§ 49, stk. 2,

ændres

»og personligt tillæg

«

til:

», personligt

tillæg og helbredstillæg

«.

18.

§ 49,

stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 3, 6-11 og

13, samt §§ 69-72, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med

12.

De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, 4, 5 og 12, afrundes til nærmeste

kronebeløb, der kan deles med 100.

«

19.

I

§ 49

indsættes efter stk. 4 som nyt

stykke:

»Stk. 5.

Det beløb, der medfører, at personligt tillæg efter

§ 17, stk. 1, og helbredstillæg efter § 17 a nedsættes med 1 pct.,

jf. § 31, stk. 3, beregnes som differencen mellem fradragsbeløbet efter

§ 49, stk. 1, nr. 4, og fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 5,

divideret med 100. Der beregnes et beløb for enlige og et beløb for gifte og

samlevende.

«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

20.

I

§ 52, stk. 2,

ændres

»personligt tillæg efter § 17, stk. 1 og

3

«

til:

»personligt

tillæg efter § 17, stk. 2, og helbredstillæg efter § 17 a

«,

og

»personligt tillæg efter § 17, stk. 2 og

4

«

ændres til:

»personligt tillæg efter § 17, stk. 1 og 3

«.

21.

I

§ 59, stk. 1, nr. 2,

ændres

»§§ 16 og 17

«

til:

»§§ 16, 17

og 17 a

«.

§ 2

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr.

266 af 12. april 2000, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 25, stk. 1, nr. 1,

ændres

»9.317

kr.

«

til:

»10.245 kr.

«

2.

I

§ 25, stk. 1, nr. 2,

ændres

»6.998

kr.

«

til:

»7.711 kr.

«

3.

I

§ 25, stk. 1, nr. 3,

ændres

»4.489 kr.

«

til:

»4.969 kr.

«

4.

I

§ 25, stk. 2,

ændres

»9.317 kr.

«

til:

»10.245 kr.

«

5.

I

§ 25, stk. 3,

ændres

»6.998 kr.

«

til:

»7.711 kr.

«

6.

I

§ 25, stk. 4, 3. pkt.,

ændres

»9.317 kr.

«

til:

»10.245 kr.

«

7.

I

§ 25, stk. 5,

ændres

»9.317 kr.

«

til:

»10.245 kr.

«

8.

I

§ 30, stk. 2,

ændres

»9.317 kr.

«

til:

»10.245 kr.

«

9.

I

§ 30, stk. 2,

ændres

»6.998 kr.

«

til:

»7.711 kr.

«

10.

I

§ 52, stk. 4, 3. pkt.,

ændres

»9.317 kr.

«

til:

»10.245 kr.

«

11.

I

§ 79, stk. 3,

ændres

»9.317 kr.

«

til:

»10.245 kr.

«

12.

I

§ 79, stk. 3,

ændres

»6.998 kr.

«

til:

»7.711 kr.

«

§ 3

I lov om integration af udlændinge i Danmark

(integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 223 af 31. marts 2000, med de

ændringer, der følger af § 5 i lov nr. 404 af 31. maj 2000 og § 2 i

lov nr. 424 af 31. maj 2000, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 27,

stk. 1,

ændres »7.410 kr.« til: »7.711 kr.«

2.

I

§ 27, stk. 1,

ændres »9.865 kr.«

til: »10.245 kr.«

3.

I

§ 27,

stk. 3,

ændres »2.324 kr.« til: »2.398 kr.«

4.

I

§ 27 a, stk. 2,

ændres »2.008 kr.«

til: »2.072 kr.«

5.

I

§ 28, stk. 3

og

5,

ændres »10,85 kr.« til: »11,20 kr.«

6.

I

§ 29, stk. 2, 2. pkt.,

ændres

»32,53 kr.« til: »33,57 kr.«

7.

I

§ 29, stk. 2, 3. pkt.,

ændres

»10,85 kr.« til: »11,20 kr.«

8.

I

§ 39 a, stk. 3,

ændres »9.865 kr.«

til: »10.245 kr.« og »7.410 kr.« til: »7.711 kr.«

9.

I

§ 45, stk. 5, 1. pkt.,

ændres

»4.109 kr.« til: »4.256 kr.«

10.

I

§ 45, stk. 5, 2.pkt.,

ændres »2.011

kr.« til: »2.075 kr.«

11.

I

§ 45, stk. 6,

ændres »5.944 kr.«

til: »6.134 kr.«

12.

I

§ 45, stk. 7,

ændres »4.087 kr.«

til: »4.218 kr.«

13.

I

§ 45, stk. 8,

ændres »1.176 kr.«

til: »1.214 kr.«

14.

I

§ 45, stk. 9,

ændres »3.070 kr.,

2.065 kr. og 1.006 kr.« til: »3.192 kr., 2.147 kr. og 1.046 kr.«

15.

I

§ 48, stk. 1,

ændres »2000-niveau«

til: »2001-niveau« og »2001« til: »2002«

16.

I

§ 59, stk. 3,

ændres »2.383 kr.«

til: »2.459 kr.«

17.

I

§ 59, stk. 4,

ændres »1.482 kr.«

til: »1.529 kr.«

§ 4

I lov om statens uddannelsesstøtte, jf.

lovbekendtgørelse nr. 558 af 31. juli 1998, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 8, stk. 1, nr. 2,

ændres

»3.458 kr.

«

til:

»3.513 kr.

«

, og i

stk. 2, nr. 2,

ændres

»2.215 kr.

«

til:

»2.250 kr.

«

§ 5

I lov om påligningen af indkomstskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 16. august 2000, foretages

følgende ændring:

1.

I

§ 7, litra i,

ændres »personlige tillæg«

til: »personlige tillæg og helbredstillæg«.

§ 6

I lov nr. 1050 af 23. december 1992 om statstilskud til

energibesparende foranstaltninger i pensionisters boliger, som ændret ved

§ 1 i lov nr. 128 af 25. februar 1998, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 1, stk. 1,

ændres »§ 17, stk. 2«

til: »§ 17, stk. 1«.

§ 7

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. marts 2001, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Ændringen af de

beløb, der fremgår af § 1, nr. 14 og 15, beregningen af den personlige

tillægsprocent efter § 1, nr. 11 og 19, og §§ 2-4 træder i kraft

den

1. januar 2001.

Stk. 3.

Pensionister,

der forud for ikrafttrædelsen har modtaget afgørelse vedrørende personlige

tillæg, som har virkning for tiden efter ikrafttrædelsen, og som giver ret

til

tilskud på mere end 85 pct. eller ret til tilskud, selv om formuen opgjort

efter § 1, nr. 6, overstiger 50.100 kr., til dækning af en eller flere

af

de udgiftstyper, der er omfattet af § 1, nr. 6, skal indtil 1. marts

2003

fortsat have beregnet tillægget til de pågældende udgiftstyper svarende til

denne afgørelse.

Bilag 2

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om social

pension

(Beregning af varmetillæg)

§ 1

I Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1046 af 17.

december 1997, som ændret ved bekendtgørelse nr. 42 af 22. januar 1999 og

bekendtgørelse nr. 184 af 17. marts 2000, foretages følgende ændringer:

1.

Indledningen

affattes

således:

»I medfør af

§ 2, stk. 3, § 11, § 14, stk. 5, § 15, stk. 4, § 17,

stk. 2, § 27, stk. 1, § 28, stk. 3, nr. 2 og 4, § 38,

§ 39,

stk. 5, § 46, stk. 3, § 60, § 62, stk. 3 og § 64 i lov om

social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 385 af 26. maj 2000, samt § 8

i

lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf.

lovbekendtgørelse nr. 267 af 12. april 2000, som ændret ved § 2 i lov

nr.

466 af 31. maj 2000, fastsættes:

«

2.

I

§ 23, stk. 1, 2. pkt.

, indsættes efter

»opvarmningsudgifter

«

:

», herunder udgifter

til opvarmning af vand,

«.

3.

§ 25, stk. 3

, affattes således:

»

Stk. 3.

Beregningsgrundlaget kan maksimalt udgøre 14.900 kr.

årligt. Hvis husstanden består af mere end 2 personer over 18 år, forhøjes

maksimumbeløbet på 14.900 kr. med 4.500 kr. pr. person ud over 2 personer.

«

4.

I

§ 27

ændres

»7.900 kr.

«

til:

»9.100 kr.

«

og

»10.500 kr.

«

ændres til:

»12.000

kr.

«.

5.

§ 31

affattes således:

»

§ 31

. Det beløb, der er nævnt i § 26, reguleres efter

lovens § 49, stk. 3.

Stk. 2.

De beløb, der er

nævnt i § 25, stk. 3, og § 27, reguleres efter prisudviklingen på

flydende brændsel og fjernvarme m.v. ifølge

Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks.

Stk.

3. Beløbene

afrundes efter regulering til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

«

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft

den 1. januar 2001.

Socialministeriet, den 1. december 2000

Henrik Dam Kristensen

/ Leif Sondrup

Lignende dokumenter