Skrivelse om orientering om lov om ændring af lov om social pension, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (ændring af regler om personlige tillæg, helbredstillæg og forhøjelse af satser)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Skrivelse om orientering om lov om ændring af lov om social
pension, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Ændring af
regler om personlige tillæg, helbredstillæg og forhøjelse af satser)
(Til samtlige kommuner)
Folketinget har den 7. december 2000 vedtaget L 54 – Forslag til
lov om ændring af lov om social pension, lov om aktiv socialpolitik og
forskellige andre love (Ændring af regler om personlige tillæg,
helbredstillæg
og forhøjelse af satser).
Lovforslaget, som vedtaget ved 3. behandling, vedlægges til
orientering. Desuden vedlægges Socialministeriets bekendtgørelse om ændring
af
bekendtgørelse om social pension (Beregning af varmetillæg) af 1. december
2000.
Lovforslaget medfører på Socialministeriets område ændringer i
lov om social pension og lov om aktiv socialpolitik. Ændringerne kan opdeles
i
følgende punkter:
Ændrede
regler for varmetillæg
Ændrede
regler for personlige tillæg
Indførelse
af et helbredstillæg
Satsregulering
af den personlige tillægsprocent
Forhøjelse
af satser
Ad 1. Ændrede regler for varmetillæg
Med virkning fra 1. januar 2001 ændres reglerne for beregning af
Læs alt
varmetillæg, jf. Socialministeriets bekendtgørelse om ændring af
bekendtgørelse
om social pension (Beregning af varmetillæg).
Ændringen indebærer en præcisering af, at der udbetales
varmetillæg til pensionistens opvarmningsudgifter inkl. udgiften til
opvarmning
af vand. Kommunerne vil dermed ikke længere skulle foretage fradrag i
beregningsgrundlaget vedrørende husholdningsforbrug af varmt vand.
Desuden indebærer ændringen af bekendtgørelsen, at reguleringen
af beløbsgrænserne for nedtrapning af varmetillæg herunder maksimumbeløb med
virkning fra 1. januar 2001 skal følge prisudviklingen på flydende brændsel
og
fjernvarme m.v. ifølge Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks.
Beløbsgrænserne
vil således kunne variere mere end hidtil fra år til år afhængigt af
udviklingen i energipriserne. Reguleringen af egenbetalingsgrænsen ændres
ikke.
Beløbsgrænserne for beregning af varmetillæg i 2001 fremgår af
følgende tabel:
Beløbsgrænser, varmetillæg
(2001-pl)
Gift/samlevende
Årlig
Enlig
Årlig
Egenbetaling
4.950 kr.
3.300 kr.
¾ af udgifterne
(beregningsgrundlag)
4.951 – 9.100 kr.
3.301 – 9.100 kr.
½ af udgifterne
(beregningsgrundlag)
9.101 – 12.000 kr.
9.101 – 12.000 kr.
¼ af udgifterne
(beregningsgrundlag)
12.001 – 14.900 kr.
12.001 – 14.900 kr.
De øvrige regler i bekendtgørelsen om beregning af varmetillæg
ændres ikke.
Ad 2. Ændrede regler for personlige tillæg
Indførelsen af et helbredstillæg indebærer, at de gældende
regler for tildeling af personligt tillæg efter § 17, stk. 1 og 3,
ophæves. Personlige tillæg ydes i stedet efter § 17, stk. 2, og
tillægget
udbetales uafhængigt af den personlige tillægsprocent.
Personlige tillæg kan ydes til dækning af rimelige og nødvendige
udgifter, hvilket fx kan omfatte dækning af den resterende egenbetaling efter
helbredstillæg, andre helbredsrelaterede udgifter, som supplement til
pensionister der modtager nedsat pension (brøkpension) m.v. Sådanne udgifter
kan dog kun dækkes med personlige tillæg, hvis pensionisten er i en vanskelig
økonomisk situation.
Ved vurderingen af om der er grundlag for at tildele personligt
tillæg efter § 17, stk. 2, er det derfor afgørende, at der forud for
tildeling af et personligt tillæg er foretaget en konkret, individuel
vurdering
af pensionistens samlede økonomiske forhold. Dette er blevet præciseret med
ændringen af reglerne om personligt tillæg.
Desuden skal det fremhæves, at det ved indgåelsen af aftalen om
helbredstillæg m.v. blev forudsat, at der ydes personligt tillæg til
nødvendig
anskaffelse eller udskiftning af briller. Briller er at betragte som en
helbredsrelateret udgift, men er ikke omfattet af helbredstillægget, idet der
ikke ydes sygesikringstilskud til køb af briller. Udgiften til nødvendig
udskiftning eller anskaffelse af briller skal derfor dækkes med personlige
tillæg, såfremt den konkrete, individuelle vurdering af pensionistens samlede
økonomi viser, at der er tale om en vanskelig økonomisk situation.
Endelig skal der henvises til brev af 19. juli 2000 fra
Kommunernes Landsforening og Socialministeriet vedrørende en fælles
vejledende
formuegrænse på 50.000 kr. Det henstilles fortsat, at kommunerne anvender en
vejledende formuegrænse på minimum 50.000 kr. i forbindelse med tildeling af
personlige
tillæg.
Ændringen af reglerne om personlige tillæg (§ 17, stk. 2)
træder i kraft samtidig med indførelsen af helbredstillægget pr. 1. marts
2001.
Varmetillæg ydes efter lovens § 17, stk. 1, fra 1. marts 2001.
Ad 3. Indførelse af et helbredstillæg
Med virkning fra 1. marts 2001 indføres et helbredstillæg, der
kan ydes til folke- og førtidspensionister, jf. § 17 a.
Helbredstillægget betyder, at der indføres faste regler for
dækning af udgifter til medicin, tandlægebehandling, fysioterapi,
kiropraktorbehandling,
fodterapi og psykologhjælp. Forudsætningen for at der kan ydes helbredstillæg
er, at lægemidlet/behandlingen er tilskudsberettiget efter lov om offentlig
sygesikring.
Helbredstillægget beregnes som 85 pct. af pensionistens egen
andel af den helbredsrelaterede udgift og afhænger af den personlige
tillægsprocent. Helbredstillæg kan dog ikke udbetales til pensionister, hvis
den likvide formue er større end 50.100 kr. i 2001.
Helbredstillægget ydes således målrettet til de pensionister,
der har helbredsrelaterede udgifter men begrænsede indtægter og begrænset
likvid formue ved siden af pensionen.
Helbredstillægget er en subsidiær ydelse, der delvist dækker
pensionistens egen udgift til sygesikringsydelser. Af lovforslagets
bemærkninger fremgår det, at administrationen skal tilrettelægges således, at
helbredstillægget beregnes subsidiært i forhold til andre
kendte
tilskud på tidspunktet for den faktiske betaling. Hvis det
ved betalingen kan opgøres, hvad pensionisten modtager af faktiske tilskud
(konkrete
beløb) i forbindelse med betalingen eller senere, skal der foretage fradrag
herfor inden helbredstillægget beregnes.
Vedrørende køb af medicin på apoteket betyder det, at
helbredstillægget beregnes subsidiært i forhold til tilskud fra den
offentlige
sygesikring. Der tages ikke hensyn til, om der efterfølgende ydes tilskud fra
Sygeforsikringen Danmark, da pensionisten ikke kender de aktuelle tilskud på
tidspunktet for betalingen.
Hvem kan modtage
helbredstillæg
Helbredstillægget kan gives til dækning af egenbetaling ved
sygesikringsydelser i Danmark til alle pensionister, der bor eller opholder
sig
i Danmark, og som modtager en dansk pension og/eller en pension fra et land,
hvor forordning 1408/71 finder anvendelse.
Helbredsstillægget kan ikke ydes til pensionister, der modtager
dansk pension, hvis de ikke bor eller opholder sig i Danmark.
Efter sygesikringslovens § 15 a kan der ydes tilskud til
visse tjenesteydelser efter loven, som leveres i et andet EU-/EØS-land.
Pensionister, som bor i Danmark, men modtager behandling i et andet
EU-/EØS-land, kan således få helbredstillæg, hvis behandlingen er
tilskudsberettiget efter sygesikringslovens § 15 a, hvilket gælder visse
ydelser til tandbehandling, fysioterapi og kiropraktik. Der gives ikke
tilskud
til medicin indkøbt i et andet land efter sygesikringslovens § 15 a og
derfor heller ikke helbredstillæg.
Helbredstillæggets
størrelse og beregning
Som nævnt dækker helbredstillægget 85 pct. af folke- og
førtidspensionisters egenbetaling - afhængig af den personlige
tillægsprocent.
Dette fremgår af lovens § 17 a, stk. 1 og § 31, stk. 3.
Den personlige tillægsprocent er som udgangspunkt 100, men
nedsættes i det omfang, pensionisten og en eventuel ægtefælle eller samlever
har indtægter (ved siden af pensionen), der overstiger et fradragsbeløb. Er
den
personlige tillægsprocent 100, udgør tillægget 85 pct. af pensionistens egen
andel af udgiften. Er den personlige tillægsprocent i stedet fx nedsat til
50,
udbetales tillægget svarende til halvdelen af 85 pct. af pensionistens egen
udgift.
Det beregnede tillæg reduceres således forholdsmæssigt afhængigt
af den personlige tillægsprocent. Vedr. selve beregningen af den personlige
tillægsprocent henvises der til afsnittet om satsregulering af den personlige
tillægsprocent.
Desuden afhænger retten til helbredstillæg af pensionistens og
dennes eventuelle ægtefælles eller samlevers samlede formue. Der kan således
ikke ydes helbredstillæg til pensionister, der på ansøgningstidspunktet eller
ved den årlige formueopgørelse har en likvid formue på mere end 50.100 kr. i
2001.
Helbredstillægget er skattefrit.
Helbredstillæggets dækning
De helbredsrelaterede udgifter, der skal dækkes med
helbredstillægget, er udgifter til de ydelser, som sygesikringen yder tilskud
til efter lov om offentlig sygesikring. Helbredstillægget kan således ydes
til
dækning af udgifter til visse typer medicin samt forskellige behandlinger og
undersøgelser ved tandlæge, fodterapeut, fysioterapeut, kiropraktor og
psykolog. Sygesikringen dækker en vis procentdel af udgiften til konkret
specificerede behandlinger/undersøgelser (fastsat efter overenskomst),
såfremt
behandleren er tilmeldt overenskomsten.
Helbredstillægget skal beregnes i forhold til hele pensionistens
egen udgift.
Specielt vedrørende helbredstillæg til dækning af udgifter til
medicin skal det bemærkes, at efter sygesikringsloven ydes der ikke tilskud
fra
sygesikringen til køb af tilskudsberettigede lægemidler, hvis den samlede
årlige udgift ikke overstiger 500 kr. Til udgifter herudover ydes der
varierende
tilskud afhængigt af det samlede udgiftsniveau.
Men i det omfang der er tale om tilskudsberettigede lægemidler
vil pensionistens egenudgift blive dækket med helbredstillægget. Der vil
således også skulle ydes helbredstillæg til dækning af de første 500 kr. i
udgift til tilskudsberettigede lægemidler, selvom sygesikringen ikke yder et
faktisk tilskud hertil.
Der er efter sygesikringsloven mulighed for, at en læge i
enkelttilfælde kan ansøge om tilskud til en patients udgifter til lægemidler,
der ikke er generelt tilskudsberettigede. Såfremt der ydes tilskud efter
sygesikringen, skal der også ydes helbredstillæg til dækning af
egenbetalingen,
selvom lægemidlet ikke er generelt tilskudsberettiget.
For personer, der har valgt sikringsform 2 (gruppe 2-sikrede)
efter sygesikringsloven, yder sygesikringen tilskud til behandling ved
tandlæge, fysioterapeut, psykolog, fodterapeut og kiropraktor med samme
beløb,
som der ville skulle ydes til personer, der har valgt sikringsform 1.
For gruppe 1-sikrede er den samlede pris for den
tilskudsberettigede behandling fastlagt ved overenskomst med sygesikringen.
Dette gælder ikke for gruppe 2-sikrede, hvor der er fri honorarfastsættelse.
Derfor skal helbredstillægget til dækning af disse udgifter for
gruppe 2-sikrede udbetales med samme beløb, som der ville blive udbetalt,
hvis
pågældende var gruppe 1-sikret, jf. § 17 a, stk. 3. Pensionisten kan ved
at vælge at være sikret i gruppe 1 undgå denne eventuelt forøgede
egenbetaling.
Efter § 17 a, stk. 2, dækker
helbredstillægget ikke gruppe 2-sikredes eventuelle egenbetaling for
lægehjælp,
herunder speciallægehjælp, jf. sygesikringslovens § 6, stk. 4. Som nævnt
ovenfor kan pensionisten undgå denne egenbetaling ved at vælge at være sikret
i
gruppe 1.
Endvidere skal det bemærkes, at der
ikke ydes helbredstillæg til dækning af en pensionists udgifter til
ernæringspræparater, befordring i forbindelse med behandling eller
briller
til børn under 16 år samt til udgifter ved begravelse, selvom sygesikringen
yder tilskud til disse udgifter.
Formuegrænsen
Som tidligere nævnt kan helbredstillægget ikke udbetales til
pensionister, der har en likvid formue på mere end 50.100 kr. i 2001.
Formuegrænsen, der fremgår af lovens § 49, stk. 1, nr. 12,
satsreguleres.
Likvid formue defineres i § 17 b som bestående af:
Indestående i pengeinstitutter m.v., kursværdien af obligationer, pantebreve
i
depot, børsnoterede aktier samt investeringsforeningsbeviser. Såfremt den
samlede værdi heraf ikke overstiger formuegrænsen, indgår endvidere kontant
beholdning og andre værdipapirer - herunder værdipapirer i udlandet.
De formueelementer, der indgår i § 17 b, stk. 2, nr. 1-5,
er alle registreret i det såkaldte slutligningsregister. Andre
formueelementer,
jf. § 17 b, stk. 2, nr. 6-7, er imidlertid ikke registreret, hvorfor
opgørelse heraf må baseres på oplysninger fra pensionisten i forbindelse med
ansøgningen om helbredstillæg.
Hvis den registrerede del af formuen i sig selv overstiger
formuegrænsen, kommer helbredstillægget ikke til udbetaling, og det er derfor
ikke nødvendigt at foretage en opgørelse af den uregistrerede formuedel.
Opgørelsen af den uregistrerede formuedel skal derfor alene foretages,
såfremt
den registrerede formue udgør 50.100 kr. eller mindre.
Ved formueopgørelsen ses der bort fra visse erstatninger for tab
af erhvervsevne som følge af personskade. Disse fremgår af § 17 c. Der
ses
endvidere bort fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse
for varigt mén og ikke-økonomisk skade samt for godtgørelse til HIV-smittede
blødere og tranfusionssmittede samt erstatninger for skader ved
LSD-behandling.
Endvidere ses der bort fra udenlandske erstatninger, der svarer til de nævnte
typer.
Opgørelse af den samlede likvide formue
Den likvide formue opgøres samlet for pensionisten og dennes
eventuelle ægtefælle eller samlever. Dette gælder for alle pensionister,
uanset
hvornår pensionen er tilkendt, og uanset hvordan pensionen beregnes.
Samlevende blev ligestillet med gifte i relation til
indtægtsreguleringen af pensionstillæg og beregning af den personlige
tillægsprocent med virkning fra den 1. marts 1999. Samlevende er tidligere
blevet sidestillet med enlige i relation til indtægtsreguleringen af den
personlige tillægsprocent.
Den personlige tillægsprocent beregnes således forskelligt
afhængig af, om pensionisten (der er samlevende) har fået tilkendt pension
eller påbegyndt sit samlivsforhold efter 1. marts 1999.
Dette har følgende konsekvenser i relation til
helbredstillægget: Er pensionen tilkendt inden 1. marts 1999, beregnes den
personlige tillægsprocent uafhængig af pensionistens samlevers
indtægtsforhold
– men samleverens formue indgår i formueopgørelsen. Er pensionen
tilkendt eller
samlivet påbegyndt efter 1. marts 1999, beregnes den personlige
tillægsprocent
afhængig af pensionistens samlevers indtægtsforhold og samleverens formue
indgår i formueopgørelsen.
Ansøgning
Helbredstillæg ydes efter ansøgning. Når kommunen modtager en
ansøgning om helbredstillæg opgøres formuen efter § 17 b og § 17
c.
Selve opgørelsen, der sker efter
§ 29 a, baseres på de oplysninger, der senest er indberettet til
skattemyndighederne og på grundlag af oplysninger fra pensionisten.
Hvis der er indtrådt væsentlige ændringer i forhold til de
oplysninger, der senest er indberettet til skattemyndighederne, foretages
opgørelsen på baggrund af pensionistens og dennes eventuelle ægtefælle eller
samlevers oplysninger om den aktuelle formue.
Ved væsentlige ændringer i formuen forstås, at ændringen vil
have betydning for udbetalingen af helbredstillæg, dvs. at den samlede formue
har ændret sig til over eller under formuegrænsen i forhold til de senest
indberettede oplysninger.
Der skal ikke ske genansøgning om helbredstillæg i forbindelse
med den årlige opgørelse af formuen, jf. afsnittet om årlig formueopgørelse.
Er
en ansøgning om helbredstillæg imødekommet, fortsætter udbetalingen løbende,
medmindre formuen ved den årlige opgørelse overstiger formuegrænsen.
Der kan dog ske ændringer i den løbende udbetaling af
helbredstillægget, såfremt den personlige tillægsprocent ændres. Den
personlige
tillægsprocent omregnes løbende, hvis fx indtægtsgrundlaget ændres mere end
rent midlertidigt.
Er udbetalingen af helbredstillæg ophørt, som følge af at den
personlige tillægsprocent er nedsat til nul, kan udbetalingen genoptages i
løbet af året, hvis den personlige tillægsprocent øges. Dette kræver ikke en
ny
ansøgning om helbredstillæg.
Helbredstillægget beregnes med tilbagevirkende kraft fra den 1.
i måneden efter, at ændringen er sket, såfremt ændringen medfører en
forhøjelse
af den personlige tillægsprocent, og kommunen først modtager oplysning om
ændringen på et senere tidspunkt. Omregning med tilbagevirkende kraft kan ske
i
op til 6 måneder forud for det tidspunkt, hvor kommunen har modtaget
oplysning
om de ændringer, der medfører forhøjelsen, jf. § 39, stk. 3.
Årlig formueopgørelse
I tilknytning til helbredstillægget skal der pr. 1. januar
foretages en årlig opgørelse af formuen. Dette svarer til de gældende regler
for årlig fastsættelse af pensionen - herunder den personlige tillægsprocent.
Formuen opgøres på grundlag af de senest indberettede
oplysninger til skattemyndighederne og på grundlag af pensionistens
oplysninger
om kontant beholdning og andre værdipapirer.
Selve opgørelsen, der sker efter § 39 a, baseres således på
de oplysninger, der senest er indberettet til skattemyndighederne. Hvis der
er
indtrådt væsentlige ændringer i forhold til disse oplysninger, foretages
opgørelsen på baggrund af pensionistens og dennes eventuelle ægtefælle eller
samlevers oplysninger om den aktuelle formue.
Desuden indgår den kontante beholdning og andre værdipapirer.
Her anvendes de senest modtagne oplysninger fra pensionisten og dennes
eventuelle ægtefælle eller samlever. Har kommunen ikke modtaget nye
oplysninger
herom siden ansøgningen eller det foregående års formueopgørelse, lægges de
samme oplysninger til grund ved den årlige opgørelse.
Det skal i den sammenhæng bemærkes, at pensionister har pligt
til at oplyse om forandringer, der kan forventes at medføre ændringer af
pensionen, hvilket indebærer en pligt til at oplyse kommunen om ændringer i
kontant beholdning og andre værdipapirer.
Viser den årlige opgørelse, at formuen ligger under
formuegrænsen, udbetales tillægget indtil udgangen af året. Det betyder, at
selvom formuen i løbet af året kommer til at overstige formuegrænsen, har det
ikke betydning for udbetalingen af helbredstillæg. I et sådant tilfælde
ophører
udbetalingen, hvis den efterfølgende årlige opgørelse af formuen viser, at
formuen fortsat overstiger formuegrænsen.
Pensionister, der på baggrund af den årlige opgørelse af formue
modtager afslag på helbredstillæg efter § 17 a (hvis formuen overstiger
formuegrænsen), kan anmode om genoptagelse af udbetaling af helbredstillæg i
løbet af året, såfremt det kan dokumenteres, at den samlede likvide formue
ikke
længere overstiger formuegrænsen.
I en sådan situation kan udbetalingen af helbredstillæg efter
§ 17 a påbegyndes med virkning fra tidspunktet for anmodningen. Selvom
formuen måtte være reduceret til at udgøre et mindre beløb end formuegrænsen
forud for tidspunktet for anmodningen, kan helbredstillæg ikke ydes med
tilbagevirkende kraft.
Ikrafttrædelse og overgangsregel
Ændringerne vedrørende de personlige tillæg og indførelsen af
helbredstillægget træder i kraft den 1. marts 2001.
Personlige tillæg kan efter de gældende regler fx tildeles som
en løbende ydelse, hvis betingelserne ved hver udbetaling er til stede. Det
kan
således ikke udelukkes, at der er pensionister, som på tidspunktet for
ikrafttrædelsen har modtaget en afgørelse om tildeling af personligt tillæg,
der har virkning for en periode efter ikrafttrædelsen af reglerne om
helbredstillæg, og som giver mere i tilskud til dækning af de udgiftstyper,
der
er omfattet af § 17 a.
Pensionister, der har modtaget en sådan afgørelse, som på
ikrafttrædelsestidspunktet giver ret til tilskud på mere end 85 pct. til
dækning af en eller flere af de udgiftstyper, der er omfattet af
helbredstillægget, skal fortsat i to år efter ikrafttrædelsen have beregnet
tillægget til de pågældende udgiftstyper svarende hertil.
Pensionister, der har modtaget en sådan afgørelse, som giver ret
til tilskud til dækning af en eller flere af de udgiftstyper, der er omfattet
af helbredstillægget, selvom formuen opgjort efter §§ 17 b og 17 c
overstiger 50.100 kr., skal ligeledes fortsat have beregnet tillægget
svarende
hertil i to år efter ikrafttrædelsen. Det afgørende er alene, om der ydes
personligt tillæg til de nævnte udgiftstyper på trods af, at formuen
overstiger
50.100 kr. mens det ikke er afgørende, om tilskuddet har været højere end 85
pct., af egenudgiften.
Overgangsreglen betyder, at pensionister, der ved
ikrafttrædelsen kan modtage tillæg, som er mere fordelagtigt end
helbredstillægget (enten pga. en højere dækning eller pga. en mere lempelig
formuevurdering), fortsat i to år vil få beregnet deres tillæg svarende til
dette faste tilskud.
Ad 4. Satsregulering af den personlige
tillægsprocent
Efter de gældende regler nedsættes den personlige
tillægsprocent, hvis indtægtsgrundlaget overstiger et fradragsbeløb på 12.200
kr. og 24.500 kr. for hhv. enlige og gifte/samlevende. Nedsættelsen sker med
1
pct. for hver 300 kr. for enlige og 600 kr. for gifte/samlevende, hvormed
indtægtsgrundlaget overstiger fradragsbeløbet. Den personlige tillægsprocent
er
0 ved indtægter på mere end 42.200 kr. og 84.500 kr. for hhv. enlige og
gifte/samlevende.
Efter de gældende regler satsreguleres det nævnte fradragsbeløb,
men de særskilte kronebeløb på hhv. 300 og 600 kr., der indgår i
aftrapningsreglen, satsreguleres ikke.
For at sikre, at den personlige tillægsprocent følger
lønudviklingen (satsreguleres), og at der rettes op på den skærpelse af
indtægtsreguleringen, der er sket over tid, foretages en engangsforhøjelse af
fradragsbeløbet for personligt tillæg, og derudover ændres reglerne for
beregning af den personlige tillægsprocent.
Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for personligt tillæg
efter § 49, stk. 1, nr. 5, forhøjes til at udgøre 13.800 kr. for enlige
og
27.500 kr. for gifte/samlevende i 2001.
Den hidtil gældende regel for beregning af den personlige
tillægsprocent, jf. § 31, stk. 3, ændres. I stedet for at nedsætte den
personlige tillægsprocent med 1 pct. for hver 300 kr. for enlige og 600 kr.
for
gifte/samlevende, skal den personlige tillægsprocent beregnes for hhv. enlige
og gifte/samlevende på følgende måde: Fradragsbeløb for pensionstillæg
(lovens
§ 49, stk. 1, nr. 4) fratrukket fradragsbeløb for personligt tillæg
(lovens § 49, stk. 1, nr. 5) divideret med 100. I 2001-satser ser
beregningen således ud for enlige: (47.900 kr. - 13.800 kr.)/100 = 341 kr. og
for gifte/samlevende (96.200 kr. - 27.500 kr.)/100 = 687 kr.
Med ændringen sikres det, at kronebeløbet altid følger den
årlige satsregulering af fradragsbeløbene. Konsekvensen er endvidere, at
pensionisterne ved uændrede indtægtsforhold for hvert følgende år vil få
beregnet en højere personlig tillægsprocent og derfor modtage et større
varmetillæg og et større helbredstillæg.
Ikrafttrædelse
Ændringen af fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 5, og
de ændrede regler for beregning af den personlige tillægsprocent træder i
kraft
den 1. januar 2001.
Ad 5. Forhøjelse af satser
Som kompensation for fastfrysningen af det skattemæssige
personfradrag i 2001 foretages en forhøjelse af en række satser med virkning
fra 1. januar 2001.
Lov om social pension
Pensionstillægget forhøjes med 768 kr. årligt. Dette svarer til
en månedlig forhøjelse på 64 kr.
Lov om aktiv socialpolitik
Tilsvarende forhøjes satserne for kontanthjælp for en række
persongrupper med 768 kr. årligt, svarende til en månedlig forhøjelse på 64
kr.
Kommende ændring af bekendtgørelsen om social
pension
Som følge af de vedtagne ændringer i lov om social pension, vil
der blive foretaget yderligere ændringer af bekendtgørelsen om social
pension.
Socialministeriet, den 7. december
2000
Leif Sondrup
Bilag 1
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 7. december 2000
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social pension, lov om aktiv
socialpolitik og forskellige andre love
(Ændring af regler om personlige tillæg, helbredstillæg og
forhøjelse af satser)
§ 1
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 385
af 26. maj 2000, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 7
ændres
»§ 17
« til
:
»§§
17 og 17 a
«.
2.
§ 17, stk. 1,
ophæves.
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 1-4.
3.
§ 17, stk. 3,
der bliver stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2.
Personligt tillæg kan udbetales til pensionister,
hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige. Kommunen træffer afgørelse
herom
efter en nærmere konkret og individuel vurdering af pensionistens økonomiske
forhold.
«
4.
I
§ 17, stk. 4,
der bliver stk. 3, ændres
»stk. 2
«
til:
»stk. 1
«.
5.
I
§ 17, stk. 5,
der bliver stk. 4, ændres
»stk. 1-4
«
til:
»stk. 1-3
«.
6.
Efter
§ 17 indsættes:
»§ 17 a.
Der ydes
helbredstillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til ydelser, som
den
offentlige sygesikring yder tilskud til efter lov om offentlig sygesikring,
jf.
dog stk. 2. Tillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen
andel af udgiften.
Stk. 2.
Helbredstillæg
ydes ikke til betaling af pensionistens egen udgift til ydelser efter
§ 6,
stk. 4, § 8 a og § 17 i lov om offentlig sygesikring.
Stk. 3.
Til
pensionister, der har valgt sikringsform 2 (gruppe 2-sikrede) efter lov om
offentlig sygesikring, ydes helbredstillægget til betaling af udgifter til
ydelser efter §§ 8 og 9 i lov om offentlig sygesikring svarende til det
beløb, der ville blive ydet, hvis pensionisten havde valgt sikringsform 1
(gruppe 1-sikret).
Stk. 4.
Socialministeren
kan fastsætte nærmere regler om helbredstillæg.
§ 17 b.
Helbredstillæg efter § 17 a udbetales ikke, hvis pensionistens og en
eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue overstiger
formuegrænsen, jf. § 49, stk. 1, nr. 12.
Stk. 2.
Ved opgørelsen
af likvid formue indgår
1)
indestående i
pengeinstitutter m.v.,
2)
kursværdien af
obligationer,
3)
pantebreve i depot,
4)
kursværdien af
deponerede børsnoterede aktier,
5)
kursværdien af
investeringsforeningsbeviser,
6)
kontant beholdning og
7)
andre værdipapirer,
herunder værdipapirer i udlandet.
Stk. 3.
Ved opgørelsen
af formuen efter stk. 2 beregnes først summen af værdierne efter stk. 2, nr.
1-5. Hvis summen heraf ikke overstiger formuegrænsen, jf. § 49, stk. 1,
nr. 12, indgår desuden formue efter stk. 2, nr. 6 og 7.
§ 17 c.
Ved opgørelse af formue efter § 17 b bortses fra erstatning for tab af
erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter
1)
lov om erstatning fra
staten til ofre for forbrydelser,
2)
lov om
erstatningsansvar,
3)
lov om sikring mod
følger af arbejdsskade,
4)
lov om erstatning for
vaccinationsskader,
5)
lov om
patientforsikring,
6)
lov om
lægemiddelskader,
7)
cirkulære om statens
erstatningsordninger for deltagere i praktisk erhvervsorientering,
8)
lov om erstatning for
skadelidte værnepligtige m.fl. eller
9)
bestemmelser for
ansættelse og aflønning af personel ansat på kontrakt i Beredsskabskorpset i
forbindelse med humanitært hjælpearbejde.
Stk. 2.
Der ses desuden
bort fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse for
varigt
mén og ikkeøkonomisk skade.
Stk. 3.
Endvidere
bortses fra godtgørelse og afkastet af godtgørelse til hiv-smittede blødere
m.fl. og hiv-positive transfusionssmittede samt fra erstatning og afkastet af
erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved lsd-behandling.
Stk. 4.
Endelig bortses
fra udenlandske erstatninger, der svarer til de i stk. 1-3 nævnte.
«
7.
§ 19, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
Pensionstillæg, personligt tillæg efter § 17,
stk. 1, og helbredstillæg efter § 17 a nedsættes på grund af indtægt
efter
§ 29.
«
8.
I
§ 29, stk. 1, 1. pkt.,
ændres
»og personlige tillæg efter § 17, stk. 1
og 2
«
til:
», personligt tillæg efter § 17, stk. 1, og helbredstillæg
efter § 17 a
«,
og i samme punktum
udgår
», jf. stk. 2
«.
9.
I
§ 29, stk. 4,
indsættes efter
»personligt tillæg
«
:
»og helbredstillæg
«.
10.
Efter
§ 29 indsættes:
»§ 29 a.
Formue efter
§§ 17 b og 17 c opgøres ved ansøgning om helbredstillæg efter § 17
a.
Stk. 2.
Formue efter
§ 17 b, stk. 2, nr. 1-5, opgøres på ansøgningstidspunktet på grundlag af
de oplysninger, der efter skattekontrollovens afsnit II senest er indberettet
til skattemyndighederne. Er der indtrådt væsentlige ændringer, som vil have
betydning for udbetalingen af helbredstillægget, opgøres formuen på
grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers
oplysninger
om den aktuelle formue.
Stk. 3.
Formue efter
§ 17 b, stk. 2, nr. 6 og 7, opgøres på grundlag af pensionistens og en
eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om formuen på
ansøgningstidspunktet.
«
11.
§ 31, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
Personligt tillæg efter § 17, stk. 1, og
helbredstillæg efter § 17 a nedsættes afhængig af den personlige
tillægsprocent. Den personlige tillægsprocent beregnes på grundlag af
indtægten
efter § 29. Den personlige tillægsprocent er som udgangspunkt 100, men
nedsættes med 1 pct. for hvert beløb, jf. § 49, stk. 5, hvormed
indtægtsgrundlaget efter § 29, stk. 1, overstiger fradragsbeløbet efter
§ 49, stk. 1, nr. 5.
«
12.
I
§ 31, stk. 4,
ændres
»§ 49, stk. 1, nr. 12
«
til:
»§ 49,
stk. 1, nr. 13
«.
13.
Efter
§ 39 indsættes:
»§ 39 a.
Formue efter § 17
b, stk. 2, nr. 1-5, opgøres hver 1. januar på grundlag af de oplysninger, der
senest foreligger indberettet til skattemyndighederne efter
skattekontrollovens
afsnit II. Er der indtrådt væsentlige ændringer, som vil have betydning for
udbetalingen af helbredstillægget, opgøres formuen på grundlag af
pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om den
aktuelle formue.
Stk. 2.
Formue efter
§ 17 b, stk. 2, nr. 6 og 7, opgøres hver 1. januar på grundlag af de
senest modtagne oplysninger fra pensionisten og en eventuel ægtefælle eller
samlever.
Stk. 3.
Formuen opgøres
på ny i løbet af året, hvis pensionisten anmoder herom og kan dokumentere, at
den samlede likvide formue ikke overstiger formuegrænsen, jf. § 49, stk.
1, nr. 12. Udbetaling af helbredstillæg efter § 17 a kan ske med
virkning
fra tidspunktet for anmodningen og ikke med tilbagevirkende kraft, selv om
formuen er reduceret til under formuegrænsen på et tidligere tidspunkt.
«
14.
I
§ 49, stk. 1, nr. 3,
ændres
»47.616 kr.
«
til:
»48.336 kr.
«,
og
»21.468 kr.
«
ændres til:
»22.188
kr.
«
15.
§ 49, stk. 1, nr. 5,
affattes således:
»5)
Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for
personligt tillæg og helbredstillæg efter § 29, stk. 4, udgør 13.000 kr.
for enlige og 25.800 kr. for gifte og samlevende
«.
16.
I
§ 49, stk. 1,
indsættes efter nr. 11 som
nyt nummer:
»12)
Formuegrænsen for tildeling af
helbredstillæg efter 17 a udgør 47.000 kr.
«
Nr. 12 bliver herefter nr. 13.
17.
I
§ 49, stk. 2,
ændres
»og personligt tillæg
«
til:
», personligt
tillæg og helbredstillæg
«.
18.
§ 49,
stk. 4,
affattes således:
»Stk. 4.
De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 3, 6-11 og
13, samt §§ 69-72, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med
12.
De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, 4, 5 og 12, afrundes til nærmeste
kronebeløb, der kan deles med 100.
«
19.
I
§ 49
indsættes efter stk. 4 som nyt
stykke:
»Stk. 5.
Det beløb, der medfører, at personligt tillæg efter
§ 17, stk. 1, og helbredstillæg efter § 17 a nedsættes med 1 pct.,
jf. § 31, stk. 3, beregnes som differencen mellem fradragsbeløbet efter
§ 49, stk. 1, nr. 4, og fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 5,
divideret med 100. Der beregnes et beløb for enlige og et beløb for gifte og
samlevende.
«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
20.
I
§ 52, stk. 2,
ændres
»personligt tillæg efter § 17, stk. 1 og
3
«
til:
»personligt
tillæg efter § 17, stk. 2, og helbredstillæg efter § 17 a
«,
og
»personligt tillæg efter § 17, stk. 2 og
4
«
ændres til:
»personligt tillæg efter § 17, stk. 1 og 3
«.
21.
I
§ 59, stk. 1, nr. 2,
ændres
»§§ 16 og 17
«
til:
»§§ 16, 17
og 17 a
«.
§ 2
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr.
266 af 12. april 2000, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 25, stk. 1, nr. 1,
ændres
»9.317
kr.
«
til:
»10.245 kr.
«
2.
I
§ 25, stk. 1, nr. 2,
ændres
»6.998
kr.
«
til:
»7.711 kr.
«
3.
I
§ 25, stk. 1, nr. 3,
ændres
»4.489 kr.
«
til:
»4.969 kr.
«
4.
I
§ 25, stk. 2,
ændres
»9.317 kr.
«
til:
»10.245 kr.
«
5.
I
§ 25, stk. 3,
ændres
»6.998 kr.
«
til:
»7.711 kr.
«
6.
I
§ 25, stk. 4, 3. pkt.,
ændres
»9.317 kr.
«
til:
»10.245 kr.
«
7.
I
§ 25, stk. 5,
ændres
»9.317 kr.
«
til:
»10.245 kr.
«
8.
I
§ 30, stk. 2,
ændres
»9.317 kr.
«
til:
»10.245 kr.
«
9.
I
§ 30, stk. 2,
ændres
»6.998 kr.
«
til:
»7.711 kr.
«
10.
I
§ 52, stk. 4, 3. pkt.,
ændres
»9.317 kr.
«
til:
»10.245 kr.
«
11.
I
§ 79, stk. 3,
ændres
»9.317 kr.
«
til:
»10.245 kr.
«
12.
I
§ 79, stk. 3,
ændres
»6.998 kr.
«
til:
»7.711 kr.
«
§ 3
I lov om integration af udlændinge i Danmark
(integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 223 af 31. marts 2000, med de
ændringer, der følger af § 5 i lov nr. 404 af 31. maj 2000 og § 2 i
lov nr. 424 af 31. maj 2000, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 27,
stk. 1,
ændres »7.410 kr.« til: »7.711 kr.«
2.
I
§ 27, stk. 1,
ændres »9.865 kr.«
til: »10.245 kr.«
3.
I
§ 27,
stk. 3,
ændres »2.324 kr.« til: »2.398 kr.«
4.
I
§ 27 a, stk. 2,
ændres »2.008 kr.«
til: »2.072 kr.«
5.
I
§ 28, stk. 3
og
5,
ændres »10,85 kr.« til: »11,20 kr.«
6.
I
§ 29, stk. 2, 2. pkt.,
ændres
»32,53 kr.« til: »33,57 kr.«
7.
I
§ 29, stk. 2, 3. pkt.,
ændres
»10,85 kr.« til: »11,20 kr.«
8.
I
§ 39 a, stk. 3,
ændres »9.865 kr.«
til: »10.245 kr.« og »7.410 kr.« til: »7.711 kr.«
9.
I
§ 45, stk. 5, 1. pkt.,
ændres
»4.109 kr.« til: »4.256 kr.«
10.
I
§ 45, stk. 5, 2.pkt.,
ændres »2.011
kr.« til: »2.075 kr.«
11.
I
§ 45, stk. 6,
ændres »5.944 kr.«
til: »6.134 kr.«
12.
I
§ 45, stk. 7,
ændres »4.087 kr.«
til: »4.218 kr.«
13.
I
§ 45, stk. 8,
ændres »1.176 kr.«
til: »1.214 kr.«
14.
I
§ 45, stk. 9,
ændres »3.070 kr.,
2.065 kr. og 1.006 kr.« til: »3.192 kr., 2.147 kr. og 1.046 kr.«
15.
I
§ 48, stk. 1,
ændres »2000-niveau«
til: »2001-niveau« og »2001« til: »2002«
16.
I
§ 59, stk. 3,
ændres »2.383 kr.«
til: »2.459 kr.«
17.
I
§ 59, stk. 4,
ændres »1.482 kr.«
til: »1.529 kr.«
§ 4
I lov om statens uddannelsesstøtte, jf.
lovbekendtgørelse nr. 558 af 31. juli 1998, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 8, stk. 1, nr. 2,
ændres
»3.458 kr.
«
til:
»3.513 kr.
«
, og i
stk. 2, nr. 2,
ændres
»2.215 kr.
«
til:
»2.250 kr.
«
§ 5
I lov om påligningen af indkomstskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 16. august 2000, foretages
følgende ændring:
1.
I
§ 7, litra i,
ændres »personlige tillæg«
til: »personlige tillæg og helbredstillæg«.
§ 6
I lov nr. 1050 af 23. december 1992 om statstilskud til
energibesparende foranstaltninger i pensionisters boliger, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 128 af 25. februar 1998, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 1, stk. 1,
ændres »§ 17, stk. 2«
til: »§ 17, stk. 1«.
§ 7
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. marts 2001, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Ændringen af de
beløb, der fremgår af § 1, nr. 14 og 15, beregningen af den personlige
tillægsprocent efter § 1, nr. 11 og 19, og §§ 2-4 træder i kraft
den
1. januar 2001.
Stk. 3.
Pensionister,
der forud for ikrafttrædelsen har modtaget afgørelse vedrørende personlige
tillæg, som har virkning for tiden efter ikrafttrædelsen, og som giver ret
til
tilskud på mere end 85 pct. eller ret til tilskud, selv om formuen opgjort
efter § 1, nr. 6, overstiger 50.100 kr., til dækning af en eller flere
af
de udgiftstyper, der er omfattet af § 1, nr. 6, skal indtil 1. marts
2003
fortsat have beregnet tillægget til de pågældende udgiftstyper svarende til
denne afgørelse.
Bilag 2
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om social
pension
(Beregning af varmetillæg)
§ 1
I Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1046 af 17.
december 1997, som ændret ved bekendtgørelse nr. 42 af 22. januar 1999 og
bekendtgørelse nr. 184 af 17. marts 2000, foretages følgende ændringer:
1.
Indledningen
affattes
således:
»I medfør af
§ 2, stk. 3, § 11, § 14, stk. 5, § 15, stk. 4, § 17,
stk. 2, § 27, stk. 1, § 28, stk. 3, nr. 2 og 4, § 38,
§ 39,
stk. 5, § 46, stk. 3, § 60, § 62, stk. 3 og § 64 i lov om
social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 385 af 26. maj 2000, samt § 8
i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf.
lovbekendtgørelse nr. 267 af 12. april 2000, som ændret ved § 2 i lov
nr.
466 af 31. maj 2000, fastsættes:
«
2.
I
§ 23, stk. 1, 2. pkt.
, indsættes efter
»opvarmningsudgifter
«
:
», herunder udgifter
til opvarmning af vand,
«.
3.
§ 25, stk. 3
, affattes således:
»
Stk. 3.
Beregningsgrundlaget kan maksimalt udgøre 14.900 kr.
årligt. Hvis husstanden består af mere end 2 personer over 18 år, forhøjes
maksimumbeløbet på 14.900 kr. med 4.500 kr. pr. person ud over 2 personer.
«
4.
I
§ 27
ændres
»7.900 kr.
«
til:
»9.100 kr.
«
og
»10.500 kr.
«
ændres til:
»12.000
kr.
«.
5.
§ 31
affattes således:
»
§ 31
. Det beløb, der er nævnt i § 26, reguleres efter
lovens § 49, stk. 3.
Stk. 2.
De beløb, der er
nævnt i § 25, stk. 3, og § 27, reguleres efter prisudviklingen på
flydende brændsel og fjernvarme m.v. ifølge
Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks.
Stk.
3. Beløbene
afrundes efter regulering til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.
«
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft
den 1. januar 2001.
Socialministeriet, den 1. december 2000
Henrik Dam Kristensen
/ Leif Sondrup
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (11. oktober 2000) - L 54 Retsinformation · 11. oktober 2000
- Vejledning om førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Retsinformation · 4. september 2007
- Vejledning om regulering pr. 1. januar 2026 af satser på Beskæftigelsesministeriets område Retsinformation · 25. marts 2026
- Vejledning om folkepension efter lov om social pension Retsinformation · 4. september 2007
- Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og ligningsloven Retsinformation · 11. oktober 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love Retsinformation · 25. januar 2001