Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love

2000/1 BTL 54Betænkning over lovforslagFolketinget25. januar 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Socialudvalget den

30. november 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

social pension, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love

(Ændring af regler om personlige tillæg,

helbredstillæg og forhøjelse af satser)

[af

socialministeren (Henrik Dam Kristensen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 9 ændringsforslag til lovforslaget.

Socialministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-7 og 9. Det

Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet

ændringsforslag nr. 8.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 11. oktober 2000 og var til

1. behandling den 31. oktober 2000. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist til behandling i Socialudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i tre

møder.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Danmarks Apotekerforening,

Inger Bach Hansen,

Hanstholm Kommune,

Revisionsaktieselskabet, på vegne af en række

nordjyske kommuner,

Læs alt

Sygeforsikringen danmark og

Ældre Sagen

Spørgsmål

Udvalget har stillet 15 spørgsmål til

socialministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL)

indstiller lovforslag til vedtagelse med de af socialministeren

stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod

ændringsforslaget stillet af KF.

Et andet mindretal i udvalget (V og KF) vil stemme

hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil

stemme for det af KF stillede ændringsforslag, men vil stemme hverken

for eller imod de af socialministeren stillede ændringsforslag.

Dette mindretal bemærker, at de stærkt

stigende oliepriser har skabt problemer for mange ikke mindst for

pensionisterne. Derfor er Venstre og Det Konservative Folkeparti enige i

lovens intentioner om forbedring af varmetillægget. Partierne er

også enige i den større ensartethed omkring udbetaling af

helbredstillægget, som den faste formuegrænse sikrer. Når

Venstre og Det Konservative Folkeparti undlader at stemme for lovforslaget,

skyldes det den foreslåede finansiering, hvor man fastfryser

personfradraget for personer over 18 år. Herved rammer forligspartierne

en lang række mennesker med små indkomster, hvilket er urimeligt

set i lyset af de store ekstraindtægter, staten opnår på

grund af de afgiftsmæssige virkninger af olieprisstigningerne. Venstre

og Det Konservative Folkeparti er ligeledes stærkt utilfredse med, at

forligspartierne kun vil kompensere en del af pensionisterne for de ekstra

udgifter.

Et tredje mindretal i udvalget (DF og KRF)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede

ændringsforslag.

Dansk Folkeparti finder det positivt, at varmetilskuddet

reguleres for energiprisstigningerne for de økonomisk dårligst

stillede pensionister, men at der bør ske en afklaring, således

at der bliver en ensartet kommunal administration af de varmetilskud, der

udbetales til de varmeforbrugere, hvis regning er opdelt i faste og variable

udgifter. Ud over de reguleringer af varmetillæg, der ligger i

lovforslaget, frygter Dansk Folkeparti, at mange andre grupper af

pensionister ikke bliver fuldt kompenseret for energiprisstigningerne. Det

ville være helt naturligt at sammenkæde refusionen af

prisstigningen med det meget store merprovenu, som staten modtager ved

produktionen af olie og gas i Nordsøen.

Dansk Folkeparti er tilfreds med, at det nye

helbredstillæg medfører objektive og ensartede kriterier for

dækning af egenudgifterne til visse sygesikringsydelser og dermed et

retskrav på ydelserne. Men for de personlige tillæg, herunder

tilskud til anskaffelse og udskiftning osv., er det stadig det kommunale

skøn, der er gældende. Dansk Folkeparti mener, som

anført af Ældre Sagen i høringssvaret, at lovens

virkninger skal vurderes efter et år, således at det kan

klarlægges, om det faste helbredstillæg får negative

virkninger på den kommunale administration af de personlige

tillæg. Alt i alt finder Dansk Folkeparti lovforslaget positivt, men

mener stadig, at der er store økonomiske problemer for

folkepensionisterne, der endnu ikke er rettet op på.

Et fjerde mindretal i udvalget (CD) vil stemme

hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil

stemme for de stillede ændringsforslag.

Centrum-Demokraterne har ikke medvirket til

finanslovsforliget for 2001 på det sociale område.

Frihed 2000 var på tidspunktet for

betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af socialministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF,

DF, CD, RV, EL og KRF):

1) Nr. 3 affattes således:

»

3. § 17, stk. 3, der bliver stk.

2, affattes således:

»

Stk. 2. Personligt tillæg kan

udbetales til pensionister, hvis økonomiske forhold er særlig

vanskelige. Kommunen træffer afgørelse herom efter en

nærmere konkret og individuel vurdering af pensionistens

økonomiske forhold.««

[Præcisering personlige tillæg tildeles

efter en individuel vurdering]

2) I den under nr. 6 foreslåede § 17 a

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»

Stk. 3. Til pensionister, der har valgt

sikringsform 2 (gruppe 2-sikrede) efter lov om offentlig sygesikring, ydes

helbredstillægget til betaling af udgifter til ydelser efter §§ 8 og 9

i lov om offentlig sygesikring svarende til det beløb, der ville blive

ydet, hvis pensionisten havde valgt sikringsform 1 (gruppe 1-sikret).«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

[Helbredstillæg til gruppe 2-sikrede]

3) I det under nr. 6 foreslåede § 17 c, stk. 1,

nr. 3, ændres »lov om forsikring mod

følger af arbejdsskader,« til: »lov om sikring mod

følger af arbejdsskade,«.

[Korrektion]

4) I det under nr. 6 foreslåede § 17 c, stk.

1, udgår nr. 10.

[Præcisering erstatningen er omfattet af lov om

sikring mod følger af arbejdsskade]

5) I det under nr. 10 foreslåede § 29 a, stk.

2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Er der indtrådt væsentlige

ændringer, som vil have betydning for udbetalingen af

helbredstillægget, opgøres formuen på grundlag af

pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers

oplysninger om den aktuelle formue.«

[Opgørelse af aktuel formue ved

ansøgning]

6) I det under nr. 13 foreslåede § 39 a, stk.

1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Er der indtrådt væsentlige

ændringer, som vil have betydning for udbetalingen af

helbredstillægget, opgøres formuen på grundlag af

pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers

oplysninger om den aktuelle formue.«

[Årlig opgørelse af aktuel formue]

7) I det under nr. 13 foreslåede § 39 a, stk.

2, ændres »opgøres ligeledes hver

1. januar på grundlag af pensionistens og en eventuel

ægtefælles eller samlevers oplysninger«

til: »opgøres hver 1. januar

på grundlag af de senest modtagne oplysninger fra pensionisten og en

eventuel ægtefælle eller samlever «.

[Årlig opgørelse sker på grundlag af de

senest modtagne oplysninger]

Af et mindretal (KF), tiltrådt af et mindretal (V,

DF, CD og KRF):

8) Nr. 14 affattes således:

»

14. I § 49, stk. 1, nr. 1,

ændres »48.024 kr.« til: »48.744 kr.««

[Kompensation for fastfrysning af bundfradrag gives til

alle folkepensionsmodtagere]

Af socialministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF,

DF, CD, RV, EL og KRF):

Nye paragraffer

9) Efter § 4 indsættes som nye paragraffer:

»

§ 01

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 775 af 16. august 2000, foretages

følgende ændring:

1.

I § 7, litra i, ændres »personlige tillæg«

til: »personlige tillæg og

helbredstillæg«.

[Helbredstillæg omfattes af

skattefrihedsbestemmelsen]

§ 02

I lov nr. 1050 af 23. december 1992 om statstilskud til energibesparende

foranstaltninger i pensionisters boliger, som ændret ved § 1 i lov nr.

128 af 25. februar 1998, foretages følgende ændring:

1.

I § 1, stk. 1, ændres »§ 17, stk. 2« til: »§ 17, stk. 1«.«

[Konsekvensrettelse]

Bemærkninger

Til nr. 1-7 og 9

Almindelige bemærkninger

Efter fremsættelsen af dette lovforslag er der

indkommet en række høringssvar, som giver anledning til

forskellige præciseringer. Nogle af disse præciseringer

vedrører de almindelige bemærkninger, som de fremgår af

det oprindelige lovforslag, mens andre har givet anledning til egentlige

ændringsforslag, jf. bemærkningerne til de enkelte

bestemmelser.

Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger,

må helbredstillægget efter systemet i Rådets forordning

(EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger

på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres

familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (senest

offentliggjort i EF-Tidende af 30. 1. 1997, nr. L 28) karakteriseres som en

naturalydelse ved sygdom.

Efter forordningens regler kan helbredstillægget

derfor gives til dækning af egenbetaling ved sygesikringsydelser i

Danmark til alle pensionister, der bor eller opholder sig i Danmark, og som

modtager en dansk pension og/eller en pension fra et land, hvor forordning

1408/71 finder anvendelse.

Naturalydelser ved sygdom eksporteres ikke på

tilsvarende måde som en kontantydelse, og der er således ikke

behov for at søge helbredstillægget optaget i bilag II a til

forordningen, hvilket fejlagtigt var anført i lovforslagets

bemærkninger.

Det bemærkes, at der efter sygesikringslovens § 15 a

kan ydes tilskud til visse tjenesteydelser efter loven, som leveres i et

andet EU-/EØS-land. Pensionister, som bor i Danmark, men modtager

behandling i et andet EU-/EØS-land, kan således få

helbredstillæg, hvis behandlingen er tilskudsberettiget efter

sygesikringslovens § 15 a, hvilket gælder visse ydelser til

tandbehandling, fysioterapi og kiropraktik. Der gives ikke tilskud til

medicin indkøbt i et andet land efter sygesikringslovens § 15 a.

Endvidere fremgår det af lovforslagets

bemærkninger, at helbredstillægget er en subsidiær ydelse,

der delvis dækker pensionistens egen udgift til sygesikringsydelser

efter tilskud via anden lovgivning og efter tilskud fra f.eks.

Sygeforsikringen danmark.

Baggrunden herfor er, at der er tale om en social ydelse,

som er målrettet de pensionister, der har et reelt behov for

økonomisk hjælp til dækning af de pågældende

udgifter. Hvis pensionisten i forvejen modtager hel eller delvis

dækning af en udgift, er der således ikke behov for at

dække (hele) udgiften med helbredstillæg.

Dette svarer til de gældende regler

vedrørende personlige tillæg, som også ydes

subsidiært.

Samtidig er det helt afgørende, at

helbredstillægget kan beregnes og fratrækkes i forbindelse med,

at pensionisten skal afholde den konkrete udgift. Det er derfor besluttet, at

administrationen skal tilrettelægges således, at

helbredstillægget beregnes subsidiært i forhold til andre kendte

tilskud på tidspunktet for den faktiske betaling. Hvis det ved

betalingen kan opgøres, hvad pensionisten modtager af faktiske tilskud

(konkrete beløb) i forbindelse med betalingen eller senere, skal der

foretages fradrag herfor, inden helbredstillægget beregnes.

Vedrørende køb af medicin på apoteket

betyder det, at helbredstillægget beregnes subsidiært i forhold

til tilskud fra den offentlige sygesikring. Der tages ikke hensyn til, om der

efterfølgende ydes tilskud fra Sygeforsikringen danmark, da

pensionisten ikke kender de aktuelle tilskud på tidspunktet for

betalingen.

Dernæst skal det præciseres, at den

foreslåede formuegrænse på 50.100 kr. i samlet likvid

formue gælder for alle pensionister, der er gift eller samlevende. Da

der er tale om en ny ydelse, som er målrettet mod de økonomisk

dårligst stillede pensionister, omfatter reglerne (om opgørelse

af en samlet likvid formue for ægtefæller/samlevende) alle

pensionister, uanset hvornår pensionen er tilkendt, og uanset hvordan

pensionen beregnes.

Samlevende blev ligestillet med ægtefæller i

relation til indtægtsreguleringen af pensionstillæg og beregning

af den personlige tillægsprocent med virkning fra den 1. marts 1999.

Samlevende er tidligere blevet sidestillet med enlige i relation til

indtægtsreguleringen af den personlige tillægsprocent.

Den personlige tillægsprocent beregnes således

forskelligt afhængig af, om pensionisten (der er samlevende) har

fået tilkendt pension eller påbegyndt sit samlivsforhold efter

den 1. marts 1999.

Dette har følgende konsekvenser i relation til

helbredstillægget: Er pensionen tilkendt inden den 1. marts 1999,

beregnes den personlige tillægsprocent uafhængig af pensionistens

samlevers indtægtsforhold men samleverens formue indgår i

formueopgørelsen. Er pensionen tilkendt eller samlivet påbegyndt

efter den 1. marts 1999, beregnes den personlige tillægsprocent

afhængig af pensionistens samlevers indtægtsforhold, og

samleverens formue indgår i formueopgørelsen.

Omkring selve helbredstillæggets dækning har

der vist sig behov for at præcisere, at tillægget er en ydelse

til dækning af pensionistens egne helbredsrelaterede udgifter. Selv om

sygesikringen yder tilskud til briller til børn under 16 år og

begravelseshjælp i forbindelse med dødsfald, kan der

således ikke ydes helbredstillæg til disse ydelser.

Endelig foreslås det, at merudgifterne, der er

forbundet med lovforslagets forbedringer for pensionister, ikke skal have

betydning for størrelsen af de fremtidige overførsler fra Den

Sociale Pensionsfond til Socialministeriet.

Om baggrunden for ændringsforslagene kan i

øvrigt henvises til besvarelsen af de spørgsmål, der er

stillet af Folketingets Socialudvalg i forbindelse med udvalgsarbejdet

vedrørende lovforslaget.

Bemærkninger til de enkelte

ændringsforslag

Ad nr. 1

Ændringsforslaget har til hensigt at

præcisere, at kommunerne i forbindelse med tildeling af personlige

tillæg skal foretage en konkret og individuel vurdering af

pensionistens økonomiske forhold.

Ad nr. 2

Efter §§ 8 og 9 i lov om offentlig sygesikring modtager

personer, der har valgt sikringsform 2 (gruppe 2-sikrede) tilskud fra den

offentlige sygesikring med det samme beløb, som ville skulle afholdes

for en person, der er omfattet af sikringsform 1 (gruppe 1-sikret).

Sygesikringen yder således det samme beløb i tilskud til

behandling ved tandlæge, fysioterapeut, psykolog, fodterapeut og

kiropraktor, uanset hvilken sikringsform den pågældende person

har valgt.

For gruppe 1-sikrede er den samlede pris for den

tilskudsberettigede behandling fastlagt ved overenskomst med sygesikringen.

Dette gælder ikke for gruppe 2-sikrede, hvor der er fri

honorarfastsættelse.

Det foreslås derfor, at helbredstillægget til

dækning af disse udgifter for gruppe 2-sikrede skal udbetales med samme

beløb, som der ville blive udbetalt, hvis pågældende var

gruppe 1-sikret. Dette er i overensstemmelse med, at der efter lovforslagets

§ 17 a ikke kan ydes tilskud til gruppe 2-sikredes eventuelle egenbetaling

for lægehjælp. Pensionisten kan ved at vælge at være

sikret i gruppe 1 undgå denne egenbetaling.

Ad nr. 3 og 4

Ændringsforslagene har til hensigt at

præcisere, hvilke erstatninger der skal ses bort fra i forbindelse med

opgørelsen af likvid formue.

Erstatninger, der udbetales for tab af erhvervsevne som

følge af personskade efter lov om sikring mod følger af

arbejdsskade, indgår ikke ved formueopgørelsen. For personer,

der via anden bekendtgørelse eller lovgivning omfattes af reglerne i

lov om sikring mod følger af arbejdsskade - og derved opnår ret

til udbetaling af erstatning for tab af erhvervsevne som følge af

personskade - indgår denne erstatning således ikke ved

formueopgørelsen. Der er således ikke behov for at undtage de

bekendtgørelser m.v., der giver ret til erstatning efter lov om

sikring mod følger af arbejdsskade.

Dette gælder for bekendtgørelse nr. 545 af

29. juni 1995 om, i hvilket omfang personer fra det tidligere Jugoslavien med

midlertidig opholdstilladelse er omfattet af reglerne i lov om forsikring mod

følger af arbejdsskade.

Tilsvarende gælder det for bekendtgørelse nr.

416 af 3. juni 1999 om undervisning, aktivering og beskæftigelse m.v.

af personer med opholdstilladelse efter Kosovonødloven, at en person

med opholdstilladelse efter Kosovonødloven under visse betingelser er

omfattet af reglerne i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.

Der er således mulighed for, at en person med opholdstilladelse efter

Kosovonødloven kan få udbetalt erstatning for tab af

erhvervsevne som følge af personskade efter lov om sikring mod

følger af arbejdsskade.

Kosovonødloven og den i medfør af denne

udstedte bekendtgørelse om undervisning, aktivering og

beskæftigelse m.v. af personer med opholdstilladelse efter

Kosovonødloven blev ophævet ved lov nr. 427 af 31. maj 2000 om

ophævelse af lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte

fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien og lov om ændring

af udlændingeloven (Ophævelse af Kosovonødloven).

Det fremgår imidlertid af § 4, stk. 1, i lov om

ophævelse af Kosovonødloven, at Kosovo-nødloven og de i

medfør af denne udstedte forskrifter fortsat finder anvendelse for

personer, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning

om eller er meddelt opholdstilladelse efter Kosovonødloven.

Kosovonødloven og de i medfør af denne

udstedte forskrifter finder således fortsat anvendelse på et

antal personer, der muligvis på et senere tidspunkt når deres

opholdstilladelse efter Kosovo-nødloven ophører meddeles

opholdstilladelse her i landet på et andet grundlag.

Der kan således opstå tilfælde, hvor en

person, der er meddelt opholdstilladelse efter Kosovo-nødloven, kan

få udbetalt erstatning for tab af erhvervsevne som følge af

personskade efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

Endvidere kan en asylansøger efter

bekendtgørelse nr. 550 af 26. juni 1999 om undervisning og aktivering

m.v. af asylansøgere m.v. under visse betingelser være omfattet

af reglerne i lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Opnår

asylansøgeren efterfølgende opholdstilladelse i Danmark, vil

den pågældende kunne være omfattet af lov om social

pension, herunder reglerne om opgørelse af formue, jf. den

foreslåede § 17 c, stk. 1.

Ad nr. 5 og 6

Efter lovforslaget skal formuen opgøres ved

ansøgningen om helbredstillæg og herefter årligt pr. 1.

januar. Visse dele af formuen opgøres på grundlag af de

oplysninger, der efter skattekontrollovens afsnit II senest er indberettet

til skattemyndighederne.

Da der kan være indtrådt væsentlige

ændringer i formueforholdene i forhold til de skatteoplysninger, der

senest er indberettet til skattemyndighederne, foreslås det, at

formueopgørelsen både ved ansøgning og ved den

årlige opgørelse baseres på pensionistens og en eventuel

ægtefælles eller samlevers oplysninger om den aktuelle formue,

hvis sådanne ændringer er indtrådt. Ved væsentlige

ændringer i formuen forstås, at ændringen vil have

betydning for udbetalingen af helbredstillæg, dvs. at den samlede

formue har ændret sig til over eller under formuegrænsen i

forhold til de senest indberettede oplysninger.

Der skal i den forbindelse gøres opmærksom

på, at pensionister efter § 41 i lov om social pension har pligt til at

oplyse om forandringer i forhold, der kan forventes at medføre

ændringer af pensionen herunder helbredstillægget.

Ad nr. 7

Efter lovforslaget opgøres formuen årligt pr.

1. januar bl.a. på grundlag af pensionistens og en eventuel

ægtefælles eller samlevers oplysninger om kontant beholdning og

andre værdipapirer.

Da det kan forekomme uhensigtsmæssigt, at kommunerne

hvert år skal indhente disse oplysninger fra alle pensionister,

foreslås det, at kommunen ved den årlige opgørelse af

denne del af formuen skal lægge de senest modtagne oplysninger til

grund.

Da pensionisten, som nævnt under

bemærkningerne til nr. 5 og 6, har pligt til at oplyse om forandringer,

der kan forventes at medføre ændringer af pensionen, vil

pensionisten skulle oplyse kommunen om ændringer i kontant beholdning

og andre værdipapirer.

Hvis kommunen på tidspunktet for den årlige

opgørelse ikke har modtaget nye oplysninger fra pensionisten om disse

formueelementer, kan de oplysninger, der blev lagt til grund ved den seneste

årlige beregning af helbredstillægget, fortsat lægges til

grund.

Ad nr. 9

Som følge af lovforslaget foreslås der

konsekvensrettelser i lov om påligningen af indkomstskat til staten og

lov om statstilskud til energibesparende foranstaltninger i pensionisters

bolig.

Den foreslåede ændring af

skattefrihedsbestemmelsen i ligningslovens § 7, litra i, er en konsekvens af

omlægningen af de personlige tillæg til pensionister.

Den foreslåede ændring af lov om statstilskud

til energibesparende foranstaltninger i pensionisters bolig er en

konsekvensrettelse som følge af den foreslåede ændring af

§ 17 i lov om social pension.

Til nr. 8

Ændringsforslaget medfører, at den

kompensation, der gives for fastfrysning af personfradraget, tilkommer alle

folkepensionsmodtagere og ikke kun den gruppe, der modtager

pensionstillæg. Ved at kompensere over pensionens grundbeløb

bliver alle folkepensionister tilgodeset. Det forekommer ikke rimeligt, at

man forringer den økonomiske situation for alle folkepensionsmodtagere

ved en fastfrysning af personfradraget og herefter kun kompenserer en udvalgt

del af pensionisterne.

Jørn Pedersen (S)

Inger Bierbaum (S) Karen J. Klint (S)

Frederik Nørgaard (S) Grete Schødts (S)

Villy Søvndal (SF)

fmd.

Yvonne Herløv Andersen (CD)

Anders Samuelsen (RV) Jette Gottlieb (EL)

Erik Larsen (V) Else Winther Andersen (V)

Tove Fergo (V) Eva Kjer Hansen (V)

Pia Christmas-Møller (KF)

Knud Erik Kirkegaard (KF) Aase D. Madsen (DF)

Tove Videbæk (KRF)

Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Frihed 2000 (FRI)

4

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for Partierne (UP)

4

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 54

Bilagsnr.

Titel

1

Henvendelse fra Revisionsaktieselskabet

2

Henvendelse fra Sygeforsikringen danmark

3

Henvendelse fra Danmarks Apotekerforening

4

Henvendelse fra Ældre Sagen

5

Henvendelse fra Inger Bach Hansen, Skælskør

6

Høringssvar

7

Henvendelse fra Sygeforsikringen danmark

8

Henvendelse fra Hanstholm Kommune

9

Spm. 1 om ministerkommentar til henvendelse fra Revisionsaktieselskabet,

til socialministeren

10

Spm. 2 om ministerkommentar til henvendelse fra Sygeforsikringen danmark,

til socialministeren

11

Spm. 3 om ministerkommentar til henvendelse fra Danmarks Apotekerforening,

til socialministeren

12

Spm. 4 om ministerkommetar til henvendelse fra Ældre Sagen, til

socialministeren

13

Spm. 5 om ministerkommentar til henvendelse fra Inger Bach Hansen,

Skælskør, til socialministeren

14

Spm. 6 om ministerkommentar til henvendelse fra Sygeforsikringen danmark,

til socialministeren

15

Spm. 7 om ministerkommentar til henvendelse fra Hanstholm Kommune, til

socialministeren

16

Meddelelse om tidsplan vedrørende lovforslaget

17

Henvendelse fra Ældre Sagen

18

Spm. 8 om ministerkommentar til henvendelse fra Ældre Sagen, til

socialministeren

19

Høringssvar fra Sundhedsministeriet

20

Spm. 9 om dækning af udgifter for handicappede, til socialministeren

Spm. 10 om vurdering af rimelige og nødvendige udgifter ved

tildeling af personlige tillæg til pensionister, til socialministeren

Spm. 11 om maksimumbeløb ved beregning af tilskud til

varmetillæg, til socialministeren

21

Ændringsforslag

22

Svar på spm. 1 om ministerkommentar til henvendelse fra

Revisionsaktieselskabet, fra socialministeren

Svar på spm. 2 om ministerkommentar til henvendelse fra

Sygeforsikringen danmark, fra socialministeren

Svar på spm. 3 om ministerkommentar til henvendelse fra Danmarks

Apotekerforening, fra socialministeren

Svar på spm. 4 om ministerkommentar til henvendelse fra Ældre

Sagen, fra socialministeren

Svar på spm. 5 om ministerkommentar til henvendelse fra Inger Bach

Hansen, Skælskør, fra socialministeren

Svar på spm. 6 om ministerkommentar til henvendelse fra

Sygeforsikringen danmark, fra socialministeren

Svar på spm. 7 om ministerkommentar til henvendelse fra Hanstholm

Kommune, fra socialministeren

23

Høringssvar

24

Svar på spm. 8 om ministerkommentar til henvendelse fra Ældre

Sagen, fra socialministeren

Svar på spm. 9 om dækning af udgifter for handicappede, fra

socialministeren

Svar på spm. 10 om vurdering af rimelige og nødvendige

udgifter ved tildeling af personlige tillæg til pensionister, fra

socialministeren

Svar på spm. 11 om maksimumbeløb ved beregning af tilskud

til varmetillæg, fra socialministeren

25

Spm. 12 om kompensation for varmeudgifter/overgangsregler, til

socialministeren

Spm. 13 om eksempler på kompensation til pensionister, til

socialministeren

Spm. 14 om ulighed ved beregningen af varmetillæg/faste og variable

udgifter, til socialministeren

Spm. 15 om forholdet mellem reglerne om boligydelse og beregning af

varmetillæg, til socialministeren

Lignende dokumenter