Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Socialudvalget den
30. november 2000
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om
social pension, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love
(Ændring af regler om personlige tillæg,
helbredstillæg og forhøjelse af satser)
[af
socialministeren (Henrik Dam Kristensen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 9 ændringsforslag til lovforslaget.
Socialministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-7 og 9. Det
Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet
ændringsforslag nr. 8.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 11. oktober 2000 og var til
1. behandling den 31. oktober 2000. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist til behandling i Socialudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i tre
møder.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Danmarks Apotekerforening,
Inger Bach Hansen,
Hanstholm Kommune,
Revisionsaktieselskabet, på vegne af en række
nordjyske kommuner,
Læs alt
Sygeforsikringen danmark og
Ældre Sagen
Spørgsmål
Udvalget har stillet 15 spørgsmål til
socialministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL)
indstiller lovforslag til vedtagelse med de af socialministeren
stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod
ændringsforslaget stillet af KF.
Et andet mindretal i udvalget (V og KF) vil stemme
hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil
stemme for det af KF stillede ændringsforslag, men vil stemme hverken
for eller imod de af socialministeren stillede ændringsforslag.
Dette mindretal bemærker, at de stærkt
stigende oliepriser har skabt problemer for mange ikke mindst for
pensionisterne. Derfor er Venstre og Det Konservative Folkeparti enige i
lovens intentioner om forbedring af varmetillægget. Partierne er
også enige i den større ensartethed omkring udbetaling af
helbredstillægget, som den faste formuegrænse sikrer. Når
Venstre og Det Konservative Folkeparti undlader at stemme for lovforslaget,
skyldes det den foreslåede finansiering, hvor man fastfryser
personfradraget for personer over 18 år. Herved rammer forligspartierne
en lang række mennesker med små indkomster, hvilket er urimeligt
set i lyset af de store ekstraindtægter, staten opnår på
grund af de afgiftsmæssige virkninger af olieprisstigningerne. Venstre
og Det Konservative Folkeparti er ligeledes stærkt utilfredse med, at
forligspartierne kun vil kompensere en del af pensionisterne for de ekstra
udgifter.
Et tredje mindretal i udvalget (DF og KRF)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Dansk Folkeparti finder det positivt, at varmetilskuddet
reguleres for energiprisstigningerne for de økonomisk dårligst
stillede pensionister, men at der bør ske en afklaring, således
at der bliver en ensartet kommunal administration af de varmetilskud, der
udbetales til de varmeforbrugere, hvis regning er opdelt i faste og variable
udgifter. Ud over de reguleringer af varmetillæg, der ligger i
lovforslaget, frygter Dansk Folkeparti, at mange andre grupper af
pensionister ikke bliver fuldt kompenseret for energiprisstigningerne. Det
ville være helt naturligt at sammenkæde refusionen af
prisstigningen med det meget store merprovenu, som staten modtager ved
produktionen af olie og gas i Nordsøen.
Dansk Folkeparti er tilfreds med, at det nye
helbredstillæg medfører objektive og ensartede kriterier for
dækning af egenudgifterne til visse sygesikringsydelser og dermed et
retskrav på ydelserne. Men for de personlige tillæg, herunder
tilskud til anskaffelse og udskiftning osv., er det stadig det kommunale
skøn, der er gældende. Dansk Folkeparti mener, som
anført af Ældre Sagen i høringssvaret, at lovens
virkninger skal vurderes efter et år, således at det kan
klarlægges, om det faste helbredstillæg får negative
virkninger på den kommunale administration af de personlige
tillæg. Alt i alt finder Dansk Folkeparti lovforslaget positivt, men
mener stadig, at der er store økonomiske problemer for
folkepensionisterne, der endnu ikke er rettet op på.
Et fjerde mindretal i udvalget (CD) vil stemme
hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil
stemme for de stillede ændringsforslag.
Centrum-Demokraterne har ikke medvirket til
finanslovsforliget for 2001 på det sociale område.
Frihed 2000 var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er
optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af socialministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF,
DF, CD, RV, EL og KRF):
1) Nr. 3 affattes således:
»
3. § 17, stk. 3, der bliver stk.
2, affattes således:
»
Stk. 2. Personligt tillæg kan
udbetales til pensionister, hvis økonomiske forhold er særlig
vanskelige. Kommunen træffer afgørelse herom efter en
nærmere konkret og individuel vurdering af pensionistens
økonomiske forhold.««
[Præcisering personlige tillæg tildeles
efter en individuel vurdering]
2) I den under nr. 6 foreslåede § 17 a
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»
Stk. 3. Til pensionister, der har valgt
sikringsform 2 (gruppe 2-sikrede) efter lov om offentlig sygesikring, ydes
helbredstillægget til betaling af udgifter til ydelser efter §§ 8 og 9
i lov om offentlig sygesikring svarende til det beløb, der ville blive
ydet, hvis pensionisten havde valgt sikringsform 1 (gruppe 1-sikret).«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
[Helbredstillæg til gruppe 2-sikrede]
3) I det under nr. 6 foreslåede § 17 c, stk. 1,
nr. 3, ændres »lov om forsikring mod
følger af arbejdsskader,« til: »lov om sikring mod
følger af arbejdsskade,«.
[Korrektion]
4) I det under nr. 6 foreslåede § 17 c, stk.
1, udgår nr. 10.
[Præcisering erstatningen er omfattet af lov om
sikring mod følger af arbejdsskade]
5) I det under nr. 10 foreslåede § 29 a, stk.
2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Er der indtrådt væsentlige
ændringer, som vil have betydning for udbetalingen af
helbredstillægget, opgøres formuen på grundlag af
pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers
oplysninger om den aktuelle formue.«
[Opgørelse af aktuel formue ved
ansøgning]
6) I det under nr. 13 foreslåede § 39 a, stk.
1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Er der indtrådt væsentlige
ændringer, som vil have betydning for udbetalingen af
helbredstillægget, opgøres formuen på grundlag af
pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers
oplysninger om den aktuelle formue.«
[Årlig opgørelse af aktuel formue]
7) I det under nr. 13 foreslåede § 39 a, stk.
2, ændres »opgøres ligeledes hver
1. januar på grundlag af pensionistens og en eventuel
ægtefælles eller samlevers oplysninger«
til: »opgøres hver 1. januar
på grundlag af de senest modtagne oplysninger fra pensionisten og en
eventuel ægtefælle eller samlever «.
[Årlig opgørelse sker på grundlag af de
senest modtagne oplysninger]
Af et mindretal (KF), tiltrådt af et mindretal (V,
DF, CD og KRF):
8) Nr. 14 affattes således:
»
14. I § 49, stk. 1, nr. 1,
ændres »48.024 kr.« til: »48.744 kr.««
[Kompensation for fastfrysning af bundfradrag gives til
alle folkepensionsmodtagere]
Af socialministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF,
DF, CD, RV, EL og KRF):
Nye paragraffer
9) Efter § 4 indsættes som nye paragraffer:
»
§ 01
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 775 af 16. august 2000, foretages
følgende ændring:
1.
I § 7, litra i, ændres »personlige tillæg«
til: »personlige tillæg og
helbredstillæg«.
[Helbredstillæg omfattes af
skattefrihedsbestemmelsen]
§ 02
I lov nr. 1050 af 23. december 1992 om statstilskud til energibesparende
foranstaltninger i pensionisters boliger, som ændret ved § 1 i lov nr.
128 af 25. februar 1998, foretages følgende ændring:
1.
I § 1, stk. 1, ændres »§ 17, stk. 2« til: »§ 17, stk. 1«.«
[Konsekvensrettelse]
Bemærkninger
Til nr. 1-7 og 9
Almindelige bemærkninger
Efter fremsættelsen af dette lovforslag er der
indkommet en række høringssvar, som giver anledning til
forskellige præciseringer. Nogle af disse præciseringer
vedrører de almindelige bemærkninger, som de fremgår af
det oprindelige lovforslag, mens andre har givet anledning til egentlige
ændringsforslag, jf. bemærkningerne til de enkelte
bestemmelser.
Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger,
må helbredstillægget efter systemet i Rådets forordning
(EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger
på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres
familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (senest
offentliggjort i EF-Tidende af 30. 1. 1997, nr. L 28) karakteriseres som en
naturalydelse ved sygdom.
Efter forordningens regler kan helbredstillægget
derfor gives til dækning af egenbetaling ved sygesikringsydelser i
Danmark til alle pensionister, der bor eller opholder sig i Danmark, og som
modtager en dansk pension og/eller en pension fra et land, hvor forordning
1408/71 finder anvendelse.
Naturalydelser ved sygdom eksporteres ikke på
tilsvarende måde som en kontantydelse, og der er således ikke
behov for at søge helbredstillægget optaget i bilag II a til
forordningen, hvilket fejlagtigt var anført i lovforslagets
bemærkninger.
Det bemærkes, at der efter sygesikringslovens § 15 a
kan ydes tilskud til visse tjenesteydelser efter loven, som leveres i et
andet EU-/EØS-land. Pensionister, som bor i Danmark, men modtager
behandling i et andet EU-/EØS-land, kan således få
helbredstillæg, hvis behandlingen er tilskudsberettiget efter
sygesikringslovens § 15 a, hvilket gælder visse ydelser til
tandbehandling, fysioterapi og kiropraktik. Der gives ikke tilskud til
medicin indkøbt i et andet land efter sygesikringslovens § 15 a.
Endvidere fremgår det af lovforslagets
bemærkninger, at helbredstillægget er en subsidiær ydelse,
der delvis dækker pensionistens egen udgift til sygesikringsydelser
efter tilskud via anden lovgivning og efter tilskud fra f.eks.
Sygeforsikringen danmark.
Baggrunden herfor er, at der er tale om en social ydelse,
som er målrettet de pensionister, der har et reelt behov for
økonomisk hjælp til dækning af de pågældende
udgifter. Hvis pensionisten i forvejen modtager hel eller delvis
dækning af en udgift, er der således ikke behov for at
dække (hele) udgiften med helbredstillæg.
Dette svarer til de gældende regler
vedrørende personlige tillæg, som også ydes
subsidiært.
Samtidig er det helt afgørende, at
helbredstillægget kan beregnes og fratrækkes i forbindelse med,
at pensionisten skal afholde den konkrete udgift. Det er derfor besluttet, at
administrationen skal tilrettelægges således, at
helbredstillægget beregnes subsidiært i forhold til andre kendte
tilskud på tidspunktet for den faktiske betaling. Hvis det ved
betalingen kan opgøres, hvad pensionisten modtager af faktiske tilskud
(konkrete beløb) i forbindelse med betalingen eller senere, skal der
foretages fradrag herfor, inden helbredstillægget beregnes.
Vedrørende køb af medicin på apoteket
betyder det, at helbredstillægget beregnes subsidiært i forhold
til tilskud fra den offentlige sygesikring. Der tages ikke hensyn til, om der
efterfølgende ydes tilskud fra Sygeforsikringen danmark, da
pensionisten ikke kender de aktuelle tilskud på tidspunktet for
betalingen.
Dernæst skal det præciseres, at den
foreslåede formuegrænse på 50.100 kr. i samlet likvid
formue gælder for alle pensionister, der er gift eller samlevende. Da
der er tale om en ny ydelse, som er målrettet mod de økonomisk
dårligst stillede pensionister, omfatter reglerne (om opgørelse
af en samlet likvid formue for ægtefæller/samlevende) alle
pensionister, uanset hvornår pensionen er tilkendt, og uanset hvordan
pensionen beregnes.
Samlevende blev ligestillet med ægtefæller i
relation til indtægtsreguleringen af pensionstillæg og beregning
af den personlige tillægsprocent med virkning fra den 1. marts 1999.
Samlevende er tidligere blevet sidestillet med enlige i relation til
indtægtsreguleringen af den personlige tillægsprocent.
Den personlige tillægsprocent beregnes således
forskelligt afhængig af, om pensionisten (der er samlevende) har
fået tilkendt pension eller påbegyndt sit samlivsforhold efter
den 1. marts 1999.
Dette har følgende konsekvenser i relation til
helbredstillægget: Er pensionen tilkendt inden den 1. marts 1999,
beregnes den personlige tillægsprocent uafhængig af pensionistens
samlevers indtægtsforhold men samleverens formue indgår i
formueopgørelsen. Er pensionen tilkendt eller samlivet påbegyndt
efter den 1. marts 1999, beregnes den personlige tillægsprocent
afhængig af pensionistens samlevers indtægtsforhold, og
samleverens formue indgår i formueopgørelsen.
Omkring selve helbredstillæggets dækning har
der vist sig behov for at præcisere, at tillægget er en ydelse
til dækning af pensionistens egne helbredsrelaterede udgifter. Selv om
sygesikringen yder tilskud til briller til børn under 16 år og
begravelseshjælp i forbindelse med dødsfald, kan der
således ikke ydes helbredstillæg til disse ydelser.
Endelig foreslås det, at merudgifterne, der er
forbundet med lovforslagets forbedringer for pensionister, ikke skal have
betydning for størrelsen af de fremtidige overførsler fra Den
Sociale Pensionsfond til Socialministeriet.
Om baggrunden for ændringsforslagene kan i
øvrigt henvises til besvarelsen af de spørgsmål, der er
stillet af Folketingets Socialudvalg i forbindelse med udvalgsarbejdet
vedrørende lovforslaget.
Bemærkninger til de enkelte
ændringsforslag
Ad nr. 1
Ændringsforslaget har til hensigt at
præcisere, at kommunerne i forbindelse med tildeling af personlige
tillæg skal foretage en konkret og individuel vurdering af
pensionistens økonomiske forhold.
Ad nr. 2
Efter §§ 8 og 9 i lov om offentlig sygesikring modtager
personer, der har valgt sikringsform 2 (gruppe 2-sikrede) tilskud fra den
offentlige sygesikring med det samme beløb, som ville skulle afholdes
for en person, der er omfattet af sikringsform 1 (gruppe 1-sikret).
Sygesikringen yder således det samme beløb i tilskud til
behandling ved tandlæge, fysioterapeut, psykolog, fodterapeut og
kiropraktor, uanset hvilken sikringsform den pågældende person
har valgt.
For gruppe 1-sikrede er den samlede pris for den
tilskudsberettigede behandling fastlagt ved overenskomst med sygesikringen.
Dette gælder ikke for gruppe 2-sikrede, hvor der er fri
honorarfastsættelse.
Det foreslås derfor, at helbredstillægget til
dækning af disse udgifter for gruppe 2-sikrede skal udbetales med samme
beløb, som der ville blive udbetalt, hvis pågældende var
gruppe 1-sikret. Dette er i overensstemmelse med, at der efter lovforslagets
§ 17 a ikke kan ydes tilskud til gruppe 2-sikredes eventuelle egenbetaling
for lægehjælp. Pensionisten kan ved at vælge at være
sikret i gruppe 1 undgå denne egenbetaling.
Ad nr. 3 og 4
Ændringsforslagene har til hensigt at
præcisere, hvilke erstatninger der skal ses bort fra i forbindelse med
opgørelsen af likvid formue.
Erstatninger, der udbetales for tab af erhvervsevne som
følge af personskade efter lov om sikring mod følger af
arbejdsskade, indgår ikke ved formueopgørelsen. For personer,
der via anden bekendtgørelse eller lovgivning omfattes af reglerne i
lov om sikring mod følger af arbejdsskade - og derved opnår ret
til udbetaling af erstatning for tab af erhvervsevne som følge af
personskade - indgår denne erstatning således ikke ved
formueopgørelsen. Der er således ikke behov for at undtage de
bekendtgørelser m.v., der giver ret til erstatning efter lov om
sikring mod følger af arbejdsskade.
Dette gælder for bekendtgørelse nr. 545 af
29. juni 1995 om, i hvilket omfang personer fra det tidligere Jugoslavien med
midlertidig opholdstilladelse er omfattet af reglerne i lov om forsikring mod
følger af arbejdsskade.
Tilsvarende gælder det for bekendtgørelse nr.
416 af 3. juni 1999 om undervisning, aktivering og beskæftigelse m.v.
af personer med opholdstilladelse efter Kosovonødloven, at en person
med opholdstilladelse efter Kosovonødloven under visse betingelser er
omfattet af reglerne i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.
Der er således mulighed for, at en person med opholdstilladelse efter
Kosovonødloven kan få udbetalt erstatning for tab af
erhvervsevne som følge af personskade efter lov om sikring mod
følger af arbejdsskade.
Kosovonødloven og den i medfør af denne
udstedte bekendtgørelse om undervisning, aktivering og
beskæftigelse m.v. af personer med opholdstilladelse efter
Kosovonødloven blev ophævet ved lov nr. 427 af 31. maj 2000 om
ophævelse af lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte
fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien og lov om ændring
af udlændingeloven (Ophævelse af Kosovonødloven).
Det fremgår imidlertid af § 4, stk. 1, i lov om
ophævelse af Kosovonødloven, at Kosovo-nødloven og de i
medfør af denne udstedte forskrifter fortsat finder anvendelse for
personer, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning
om eller er meddelt opholdstilladelse efter Kosovonødloven.
Kosovonødloven og de i medfør af denne
udstedte forskrifter finder således fortsat anvendelse på et
antal personer, der muligvis på et senere tidspunkt når deres
opholdstilladelse efter Kosovo-nødloven ophører meddeles
opholdstilladelse her i landet på et andet grundlag.
Der kan således opstå tilfælde, hvor en
person, der er meddelt opholdstilladelse efter Kosovo-nødloven, kan
få udbetalt erstatning for tab af erhvervsevne som følge af
personskade efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
Endvidere kan en asylansøger efter
bekendtgørelse nr. 550 af 26. juni 1999 om undervisning og aktivering
m.v. af asylansøgere m.v. under visse betingelser være omfattet
af reglerne i lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Opnår
asylansøgeren efterfølgende opholdstilladelse i Danmark, vil
den pågældende kunne være omfattet af lov om social
pension, herunder reglerne om opgørelse af formue, jf. den
foreslåede § 17 c, stk. 1.
Ad nr. 5 og 6
Efter lovforslaget skal formuen opgøres ved
ansøgningen om helbredstillæg og herefter årligt pr. 1.
januar. Visse dele af formuen opgøres på grundlag af de
oplysninger, der efter skattekontrollovens afsnit II senest er indberettet
til skattemyndighederne.
Da der kan være indtrådt væsentlige
ændringer i formueforholdene i forhold til de skatteoplysninger, der
senest er indberettet til skattemyndighederne, foreslås det, at
formueopgørelsen både ved ansøgning og ved den
årlige opgørelse baseres på pensionistens og en eventuel
ægtefælles eller samlevers oplysninger om den aktuelle formue,
hvis sådanne ændringer er indtrådt. Ved væsentlige
ændringer i formuen forstås, at ændringen vil have
betydning for udbetalingen af helbredstillæg, dvs. at den samlede
formue har ændret sig til over eller under formuegrænsen i
forhold til de senest indberettede oplysninger.
Der skal i den forbindelse gøres opmærksom
på, at pensionister efter § 41 i lov om social pension har pligt til at
oplyse om forandringer i forhold, der kan forventes at medføre
ændringer af pensionen herunder helbredstillægget.
Ad nr. 7
Efter lovforslaget opgøres formuen årligt pr.
1. januar bl.a. på grundlag af pensionistens og en eventuel
ægtefælles eller samlevers oplysninger om kontant beholdning og
andre værdipapirer.
Da det kan forekomme uhensigtsmæssigt, at kommunerne
hvert år skal indhente disse oplysninger fra alle pensionister,
foreslås det, at kommunen ved den årlige opgørelse af
denne del af formuen skal lægge de senest modtagne oplysninger til
grund.
Da pensionisten, som nævnt under
bemærkningerne til nr. 5 og 6, har pligt til at oplyse om forandringer,
der kan forventes at medføre ændringer af pensionen, vil
pensionisten skulle oplyse kommunen om ændringer i kontant beholdning
og andre værdipapirer.
Hvis kommunen på tidspunktet for den årlige
opgørelse ikke har modtaget nye oplysninger fra pensionisten om disse
formueelementer, kan de oplysninger, der blev lagt til grund ved den seneste
årlige beregning af helbredstillægget, fortsat lægges til
grund.
Ad nr. 9
Som følge af lovforslaget foreslås der
konsekvensrettelser i lov om påligningen af indkomstskat til staten og
lov om statstilskud til energibesparende foranstaltninger i pensionisters
bolig.
Den foreslåede ændring af
skattefrihedsbestemmelsen i ligningslovens § 7, litra i, er en konsekvens af
omlægningen af de personlige tillæg til pensionister.
Den foreslåede ændring af lov om statstilskud
til energibesparende foranstaltninger i pensionisters bolig er en
konsekvensrettelse som følge af den foreslåede ændring af
§ 17 i lov om social pension.
Til nr. 8
Ændringsforslaget medfører, at den
kompensation, der gives for fastfrysning af personfradraget, tilkommer alle
folkepensionsmodtagere og ikke kun den gruppe, der modtager
pensionstillæg. Ved at kompensere over pensionens grundbeløb
bliver alle folkepensionister tilgodeset. Det forekommer ikke rimeligt, at
man forringer den økonomiske situation for alle folkepensionsmodtagere
ved en fastfrysning af personfradraget og herefter kun kompenserer en udvalgt
del af pensionisterne.
Jørn Pedersen (S)
Inger Bierbaum (S) Karen J. Klint (S)
Frederik Nørgaard (S) Grete Schødts (S)
Villy Søvndal (SF)
fmd.
Yvonne Herløv Andersen (CD)
Anders Samuelsen (RV) Jette Gottlieb (EL)
Erik Larsen (V) Else Winther Andersen (V)
Tove Fergo (V) Eva Kjer Hansen (V)
Pia Christmas-Møller (KF)
Knud Erik Kirkegaard (KF) Aase D. Madsen (DF)
Tove Videbæk (KRF)
Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Socialdemokratiet (S)
64
*
Det Radikale Venstre (RV)
7
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
43
*
Enhedslisten (EL)
5
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
**
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Socialistisk Folkeparti (SF)
13
Frihed 2000 (FRI)
4
Dansk Folkeparti (DF)
10
Valgt på Færøerne (FÆR)
1
Centrum-Demokraterne (CD)
8
Uden for Partierne (UP)
4
*
Heraf 1 medlem valgt i Grønland
**
Heraf 1 medlem valgt på
Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 54
Bilagsnr.
Titel
1
Henvendelse fra Revisionsaktieselskabet
2
Henvendelse fra Sygeforsikringen danmark
3
Henvendelse fra Danmarks Apotekerforening
4
Henvendelse fra Ældre Sagen
5
Henvendelse fra Inger Bach Hansen, Skælskør
6
Høringssvar
7
Henvendelse fra Sygeforsikringen danmark
8
Henvendelse fra Hanstholm Kommune
9
Spm. 1 om ministerkommentar til henvendelse fra Revisionsaktieselskabet,
til socialministeren
10
Spm. 2 om ministerkommentar til henvendelse fra Sygeforsikringen danmark,
til socialministeren
11
Spm. 3 om ministerkommentar til henvendelse fra Danmarks Apotekerforening,
til socialministeren
12
Spm. 4 om ministerkommetar til henvendelse fra Ældre Sagen, til
socialministeren
13
Spm. 5 om ministerkommentar til henvendelse fra Inger Bach Hansen,
Skælskør, til socialministeren
14
Spm. 6 om ministerkommentar til henvendelse fra Sygeforsikringen danmark,
til socialministeren
15
Spm. 7 om ministerkommentar til henvendelse fra Hanstholm Kommune, til
socialministeren
16
Meddelelse om tidsplan vedrørende lovforslaget
17
Henvendelse fra Ældre Sagen
18
Spm. 8 om ministerkommentar til henvendelse fra Ældre Sagen, til
socialministeren
19
Høringssvar fra Sundhedsministeriet
20
Spm. 9 om dækning af udgifter for handicappede, til socialministeren
Spm. 10 om vurdering af rimelige og nødvendige udgifter ved
tildeling af personlige tillæg til pensionister, til socialministeren
Spm. 11 om maksimumbeløb ved beregning af tilskud til
varmetillæg, til socialministeren
21
Ændringsforslag
22
Svar på spm. 1 om ministerkommentar til henvendelse fra
Revisionsaktieselskabet, fra socialministeren
Svar på spm. 2 om ministerkommentar til henvendelse fra
Sygeforsikringen danmark, fra socialministeren
Svar på spm. 3 om ministerkommentar til henvendelse fra Danmarks
Apotekerforening, fra socialministeren
Svar på spm. 4 om ministerkommentar til henvendelse fra Ældre
Sagen, fra socialministeren
Svar på spm. 5 om ministerkommentar til henvendelse fra Inger Bach
Hansen, Skælskør, fra socialministeren
Svar på spm. 6 om ministerkommentar til henvendelse fra
Sygeforsikringen danmark, fra socialministeren
Svar på spm. 7 om ministerkommentar til henvendelse fra Hanstholm
Kommune, fra socialministeren
23
Høringssvar
24
Svar på spm. 8 om ministerkommentar til henvendelse fra Ældre
Sagen, fra socialministeren
Svar på spm. 9 om dækning af udgifter for handicappede, fra
socialministeren
Svar på spm. 10 om vurdering af rimelige og nødvendige
udgifter ved tildeling af personlige tillæg til pensionister, fra
socialministeren
Svar på spm. 11 om maksimumbeløb ved beregning af tilskud
til varmetillæg, fra socialministeren
25
Spm. 12 om kompensation for varmeudgifter/overgangsregler, til
socialministeren
Spm. 13 om eksempler på kompensation til pensionister, til
socialministeren
Spm. 14 om ulighed ved beregningen af varmetillæg/faste og variable
udgifter, til socialministeren
Spm. 15 om forholdet mellem reglerne om boligydelse og beregning af
varmetillæg, til socialministeren
Lignende dokumenter
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social pension og lov om aktiv socialpolitik (Genindførelse af efterlevelsespension m.v.) Retsinformation · 12. august 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social pension (Udvidelse af regler om helbredstillæg) Retsinformation · 6. februar 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social pension (Supplerende engangsydelse til folkepensionister) Retsinformation · 7. februar 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social pension (Helbredstillæg til tandproteser, briller, diætkost og fodpleje) Retsinformation · 19. juli 2002
- 1996 BTL 231 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL PENSION OG LOV OM DELPENSION (TILKENDELSESKOMPETENCE, ADMINISTRATION M.V.) NR L 231 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 24. juni 1997
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og andre love (Ændring af reglerne om fleksjob, ledighedsydelse og sagsbehandling m.v.) Retsinformation · 3. august 2001