Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 16/1997
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
16/1997
Farum kommune og borgmester Peter Brixtofte har ved
advokat Andreas Fischer klaget til Pressenævnet over en udsendelse
bragt i Danmarks Radio på DR 1 den 4. december 1996, idet de finder, at
god presseskik er overtrådt. Der er endvidere klaget over, at Danmarks
Radio har afvist at bringe et genmæle.
I udsendelsen, der var en udgave af "Rapporten", blev der
foretaget en kritisk gennemgang af forholdene i forskellige ejendomme, der
ejes af selskaber, som entreprenør Svend Petersen ejer, eller hvor
han sidder i bestyrelse eller direktion.
Der blev endvidere på kritisk vis foretaget en
gennemgang af forholdet mellem Svend Petersen og Farum kommune, idet Svend
Petersens ejendom Rørmosegård, hvor han bor og har kontor, er
beliggende i Farum kommune. Endvidere ejer Svend Petersen nogle ejendomme i
Farum Bymidte.
I udsendelsen hed det om forholdet mellem Svend Petersen
og Farum kommune bl.a.:
" Jersild: Svend Petersen's hovedkvarter
Rørmosegaard, beliggende i Farum kommune. Farum by, her er
rådhuset, det er herfra, man styrer kommunen, og det er også her,
politikerne i økonomiudvalget følger med i, hvor meget borgerne
skylder kommunen i skat. En tidligere viceborgmester fortæller:
P.E. Gustafsson: Det sidste år, jeg var deroppe,
der fik vi så et meget stort tal, og så var vi allesammen
forbavsede ikke, hvorfor de ikke kunne drives ind, og så faldt der en
bemærkning uden navn, uden der blev sat navn på, ja det er jo en
bestemt person, der står for meget af det.
Jersild: Altså, der stod for et par millioner?
P.E. Gustafsson: Ja, der blev ikke sagt hvor mange, der
Læs alt
blev sagt, hvor mange millioner vi havde udestående ikke, og så
faldt den bemærkning fra en tji.... fra en tjenestemand, han sagde
ikke, hvem det var, men øh vi grinede allesammen.
Jersild: Hvorfor?
P.E. Gustafsson: Ja fordi vi var jo godt klar over, hvor
det var ikke.
Jersild: Altså I vidste, det var Svend
Petersen?
P.E. Gustafsson: Nej, men det vi... det kunne vi
næsten regne ud. Der blev ikke nævnt navne, endelig ikke, men vi
grinede af det og sagde nå ja.
Jersild: Hvorfor grinede I egentlig?
P.E. Gustafsson: Ja fordi øh, der var jo
så meget andet med ham, med øh med den mand der ikke.
Jersild: Hvad er det for sager, der har været? Her
er Svend Petersen's Rørmosegaard, og huset her kaldes for
"hønsehuset". Uden tilladelse ombyggede Svend Petersen et
hønsehus på 75 kvm. til et beboelseshus på 216 kvm. Det
må man ikke, for meget beboelse kan nemlig ødelægge
ejendommen som landbrugsejendom. Svend Petersen havde fået nej til
ombygningen, men gjorde det så alligevel. Nu ville han have kommunens
ejendomsudvalg til at give ham en dispensation, der kunne gøre hans
ulovlige byggeri lovligt. Venstremanden Peter Zeilberger var formand for
udvalget.
Peter Z.: Svend Petersen-sagerne tog en meget stor del
af embedsmændenes øh arbejde og tog også en meget stor del
af byrådets eller både byrådets og ejendomsudvalgets
arbejde.
Jersild: Hvorfor det?
Peter Z.: Øhh de byggeprojekter, som kom med, var
næsten altid i strid med flere lovgivninger, og øh derved Svend
Petersen så øh skulle man i nogle øh dispensationer
øh af forskellig art, og det var ikke altid muligt at give de
dispensationer.
Jersild: Kommunens udvalg holder fast i, at Svend
Petersen skal følge de samme regler som alle andre borgere, han
får ikke dispensation til det ulovlige byggeri. Hovedstadsrådet
siger, at Svend Petersen har 3 måneder til at gøre huset til
hønsehus igen, ellers går sagen til politimesteren i
Hillerød. Svend Petersen har forklaret, at det gamle ombyggede og
kraftigt udvidede hønsehus her nu blev brugt til folkerum,
værksted og lager på landbrugsejendommen. I virkeligheden tyder
alt på, at det er boliger for hans to sønner. Men før det
er ved at blive til alvor med politiet, så sker der noget. Farum's
succesrige borgmester Peter Brixtofte fra venstre inviterer den
konservative viceborgmester P.E. Gustafsson med til et møde med
Svend Petersen.
Jersild: Brixtofte...?
P.E. Gustafsson: Ja.
Jersild: Går til dig.
P.E. Gustafsson: Og siger øh du, vi er inviteret
på Regattapavillionen og vi bl... han kom og hentede os, Svend
Petersen, oppe ved rådhuset og sådan og sådan ikke.
Jersild: Hvad gik det sådan ud på
altså...?
P.E. Gustafsson: Ja, det var vel sådan for og
hygge lidt og trænge sig lidt ind ikke øh, jeg skulle så
med, sådan at jeg kom til at kende Svend Petersen.
Jersild: Regattapavillionen ligger ved Bagsværd
Sø og er vel det, som man kalder "et bedre sted". Brixtofte,
Gustafsson og Svend Petersen spiste og drak for nøjagtig 1.163 kr.
den 26. oktober 1988. Det hele kendes så nøjagtig, fordi
regningen dukker op under en gennemgang af Brixtoftes bilag. Det er
tilsyneladende Svend Petersen, der ønsker mødet, men det
mærkelige er, at det finder sted på kommunens regning. Og det
kritiseres under gennemgangen, citat "på baggrund af de mange sager,
der på det tidspunkt verserede mellem kommunen og den
pågældende erhversmand". Man skriver, at det er
"bemærkelsesværdigt", at kommunen betaler mødet, når
"formålet ikke kan oplyses". Brixtofte, Gustafsson og Svend
Petersen mødes næste gang hjemme hos Svend Petersen.
P.E. Gustafsson: Der ringer Brixtofte til mig og siger,
at vi... vi er blevet inviteret ud til Svend Petersen, og så kan vi
se på hønsehuset.
Jersild: Hvad var der, hvad var der lavet derude?
P.E. Gustafsson: Ja, der var lavet 2 lejligheder,
små, og øh der var badeværelse og køkken, nyt flot
og moderne i hvidt altsammen. Meget imponerende.
Jersild: I et hønsehus?
P.E. Gustafsson: Ja, det vi kalder hønsehuset
ikke, det var en staldbygning eller sådan noget vel nærmest, og
det var virkelig flot, og så sagde Svend Petersen hele tiden, "jamen
I snakker jo så meget om ungdomsboliger, I kan nok se, det er 2 fine
ungdomsboliger her", ja det er da rigtigt nok, men det er bare ulovligt.
Jersild: Men en måned før hønsehuset
ryger til politimesteren i Hillerød, så griber borgmester Peter
Brixtofte selv ind i sagen. Til ejendomsudvalget skriver borgmesteren, at
kommunen "kan ikke blande sig i, hvorvidt et eventuelt "hønsehus"
indeholder brusebad, Van Gogh billeder, bidét eller andre moderne
bekvemmeligheder. I denne burhønsetid kan kommunen ikke modsætte
sig, at også høns får det bedre i Farum end andre steder".
Og Brixtoftes brev synes at have afgjort sagen. Hønsehuset står
der endnu, ulovligt eller ej.
Farum bymidte, hvor Svend Petersen's selskaber ejer
flere store ejendomme, blandt andet de store hvide huse her.
Svend Petersen har Toyota forhandleren her, og bagved
har han opført ulovlige tilbygninger, som planudvalget i kommunen
forlangte revet ned. Men da der var berammet retsmøde om sagen, greb
Brixtofte personligt ind. Borgmesteren's henvendelse får udsat
mødet i kriminalretten i Hillerød.
Noget sker, og kommunens planudvalg når nu at
ændre holdning op til det udsatte retsmøde, nu kan retssagen
helt aflyses, for pludselig får Svend Petersen dispensation til det
ulovlige byggeri. Og her en anden sag om Toyotaværkstedet. Det
støjer, og naboerne klager, og det har de gjort mange gange i flere
år. Teknisk udvalg i kommunen har påbudt og påbudt Svend
Petersen at begrænse støjen, han har bedt om dispensation og
fået klart nej. På et tidspunkt er grænsen for støj
og tålmodighed nået, forvaltningen beordrer værkstedet
lukket, aktiviteterne indstillet, som det hedder. Dagen efter griber Peter
Brixtofte igen personligt ind, Svend Petersen slipper for at lukke.
Borgmesteren har bremset påbuddet, og der er flere
gange, hvor Brixtofte griber ind. Som udvalgsformand var Peter Zeilberger
tit oppe imod Svend Petersen.
Jersild: Det ville jo have været halsløs
gerning gang på gang at overtræde lovgivningen, hvis han
altså også var blevet straffet for at overtræde
lovgivningen, ikke?
Peter Z.: Ja, men det er jo rigtigt, altså man kan
jo sige set i bakspejlet, øh så øh kan en Svend
Petersen type jo kun fungere, hvis der er hjælpere.
Jersild: Opfatter du Brixtofte som Svend Petersen's
hjælper?
Peter Z.: Ja, det synes jeg.
Peter Brixtofte: Hallo.
Jersild: Ja goddavs, det er Jersild.
Peter Brixtofte: Hej Peter.
Jersild: Rapporten ringede til Peter Brixtofte. I
starten af samtalen sagde han, at han ikke engang var sikker på, om
Svend Petersen var tilmeldt i kommunen, og at han ikke gav Svend Petersen
positiv særbehandling.
Peter Brixtofte: Ja, jeg interesserer mig... øh
altså ikke specielt for ham, men i almindelighed for at folk får
en ordentlig behandling, og at det offentlige ikke går i små sko,
ikke. Det er det, der interesserer mig.
Jersild: Jo, men det...
Peter Brixtofte Men jeg udtaler mig ikke om konkrete
sager af de... af den type.
Jersild: Øh jamen, øh du sagde før,
at du dårligt nok kendte ham, men du har da haft en hel del at
gøre med ham, ikke?
Peter Brixtofte Det ved jeg sgu' ikke, altså. Jeg
ved da ikke, hvornår jeg har set ham sidst altså. Det er mange
år siden, tror jeg.
Jersild: Er det mange år siden, du har set ham
sidst?
Peter Brixtofte: Altså, det kan jeg sgu' ikke
engang huske, altså det er jo ikke en, jeg omgås altså.
Jersild: Altså du har jo været til
møder med ham øh på Regattapavillionen, og du har
også været ude og se på hans såkaldte
hønsehus, som der var en stor sag om, så du...
Peter Brixtofte: Ja, det er sgu' mange år siden
du. Det er fandme mange år siden.
Jersild: Det er mange år siden?
Peter Brixtofte: Ja.
Jersild: Øhm den sidste gang, du blandede dig i en
af sagerne til hans fordel, der er det omkring et års tid siden.
Peter Brixtofte: Jamen der... Derfor behøver jeg
da ikke at have mødt ham vel. Jeg har heller ikke blandet mig til hans
fordel, jeg sørger for, at folk får de rettigheder, de har krav
på, ikke. Det gælder jo ham som alle andre.
Jersild: Han har ikke noget særligt forhold til
dig?
Peter Brixtofte: Det har han fandeme ikke.
P.E. Gustafsson: Så har han jo også
været ret øh flink til øh til valgene overfor Venstre
ikke.
Jersild: Har Svend Petersen været flink til
valgene?
P.E. Gustafsson: Ja, det har han, ja ja. Brixtofte gik
selv rundt og sagde, at han havde fået 50.000, og han vidste ikke, hvad
han skulle bruge alle de penge til.
Jersild: Altså han havde fået 50.000 af Sv...
fra...
P.E. Gustafsson: I valgfo...undet, ikke af han
personligt vel, det må byrådsmedlemmer eller de opstillede jo
ikke modtage. De går jo ind i partikassen, ikke. Det der hedder
Valgfonden.
Jersild: Men de 50.000 de kom fra hvem til hvem?
P.E. Gustafsson: Det sagde han da selv, at han havde
fået af Svend Petersen.
Jersild: Altså Brixtofte sagde.
P.E. Gustafsson: Ja, til mig.
Jersild: At Svend Petersen havde givet Brixtofte
50.000 kroner til en valgkamp?
P.E. Gustafsson: Ja.
Jersild: Hvad siger du til de oplysninger, vi har om, at
han giver øh større beløb til din valgkamp.
Peter Brixtofte: Det kender jeg ikke noget til, og jeg
udtaler mig aldrig om den slags.
Jersild: Er det løgn, at han har givet 50.000 til
en valgkamp, som du har ført?
Peter Brixtofte: Pure løgn.
Jersild: Er det pure løgn?
Peter Brixtofte Ja. Det er simpelthen for
useriøst.
Jersild: Er det for useriøst?
Peter Brixtofte: Ja, simpelthen.
Jersild: Hvad er det, der er useriøst ved det?
Peter Brixtofte: Det, du allerede har sagt her, er
løgn, og jeg ved ikke hvad. Du får ingen kommentarer fra mig,
fordi det er for useriøst.
Jersild: Jeg har svært ved at se det
useriøse i det. Vi har en mand, der udtaler sig...
Peter Brixtofte: Jeg gider ikke at snakke med dig, for
det er for useriøst, og det du siger, det er øh latterligt. Kan
du have det godt, farvel.
Jersild: Nå okay, farvel."
Klagerne har anmodet Danmarks Radio om at bringe
følgende genmæle:
"I TV-udsendelsen RAPPORTEN den 4. december 1996 har
journalist Jens Olaf Jersild referet sagsforløbet vedrørende
Svend Petersens ulovlige ombygning af et hønsehus m.v.,
således at man måtte forstå, at Farum kommune havde undladt
at anmelde Svend Petersen til politiet. Dette er imidlertid ikke korrekt,
idet Kommunen som et af de første skridt i sagsforløbet indgav
anmeldelse til Politimesteren i Hillerød den 13. juli 1987.
I Jens Olaf Jersild's sagsreferat fremstod
forløbet endvidere således, at Farum kommunes borgmester afholdt
et frokostmøde med Svend Petersen, hvorefter borgmesteren greb ind i
sagen og skrev til Kommunens ejendomsudvalg. Dette er ikke korrekt, idet det
pågældende brev fra borgmesteren til ejendomsudvalget er dateret
3/4 år før mødet med Svend Petersen fandt sted.
Borgmesterens ovennævnte brev til ejendomsudvalget
af 29. februar 1988 blev i udsendelsen kun citeret ved et uddrag, der var
misvisende for brevets helhed. Brevets fulde ordlyd er således:
"Til ejendomsudvalgets medlemmer.
Matr.nr. 7b, Farum, Rørmosegaard.
På ejendomsudvalgets møde den 22. d.m.
har ejendomsudvalget vedtaget at fastholde udvalgets tidligere beslutning
vedr. ovennævnte ejendom.
Efter min opfattelse er udvalgets beslutning ikke
fornuftig af 2 årsager.
1. Vedrørende "hønsehuset".
Kommunen kan naturligvis udtale sig om, hvad ejendommen
kan/ikke kan bruges til, men kommunen kan ikke blande sig i, hvorvidt et
eventuelt "hønsehus" indeholder brusebad, Van Gogh-billeder, bidet
eller andre moderne bekvemmeligheder.
I denne burhønsetid kan kommunen ikke
modsætte sig, at også høns får det bedre i Farum end
andre steder.
Jeg vil derfor henstille til udvalget, at de udtaler sig
om, hvad ejendommen kan anvendes til og ikke, hvordan den skal indrettes.
2. Badeværelsesbebyggelsen på 18,5 m2 er
afvist med den begrundelse, at landejendomme ikke må blive for dyre og
for fine.
Denne begrundelse er aldeles usaglig, da det ikke
tilkommer kommunen at blande sig i, hvor mange toiletter en landmand skal
have.
Mange venlig hilsner
Peter Brixtofte"
Det er ukorrekt, at dette brev afgjorde sagen, idet
kommunen tværtimod overfor Hovedstadsrådet fastholdt, at man ikke
kunne anbefale en lovliggørelse. Sagen blev af
Miljøankenævnet den 22. august 1991 afgjort således, at
badeværelset blev godkendt, medens hønsehuset skulle
tilbageføres til landbrugsformål. Selv derefter fastholdt
kommunen politianmeldelsen i et brev af 19. november 1991, underskrevet af
borgmester Peter Brixtofte.
I samme udsendelse har journalist Jens Olaf Jersild
under omtale af en sag mellem Farum kommune og Svend Petersen
vedrørende ulovlige tilbygninger anført, at borgmesteren greb
personligt ind i sagen. Det antydes dermed, at borgmesterens indgriben
betyder, at Planudvalget ændrer holdning, således at Svend
Petersen meddeles dispensation til det ulovlige byggeri. Dette er ikke
korrekt. Borgmesteren deltog i et møde mellem Svend Petersen og
Planudvalgets formand den 11. februar 1994, men har ikke selv haft noget
initiativ i sagen. Planudvalgets formand har i skrivelsen om den meddelte
dispensation oplyst, at grunden til at kommunen har opgivet kravet om de
ulovlige bygningers nedrivning er, at kommunen ikke kunne forvente at
få medhold i en sådan påstand ved domstolene. Det drejer
sig om en overskridelse af tilladt bebyggelsesprocent med 0,2%.
Jens Olaf Jersild har derudover anført, at
retssagen helt kunne aflyses som følge af den meddelte dispensation.
Dette er heller ikke korrekt, idet kravet om bødestraf blev
opretholdt. Svend Petersen har betalt en bøde på 10.000 kr.
for lovovertrædelsen.
I samme udsendelse refererede journalist Jens Olaf
Jersild en sag mellem Farum kommune og Svend Petersen vedrørende
støjgener fra Svend Petersens værksted. I udsendelsen har
Jens Olaf Jersild forklaret, at borgmesteren greb ind i sagen og bremsede
et påbud om lukning af værkstedet. Baggrunden for borgmesterens
indgriben blev imidlertid ikke omtalt af Jens Olaf Jersild. Det oplyses
derfor, at borgmesteren ved brev af 17. august 1989 meddelte formanden for
Teknisk udvalg, at han som borgmester havde bremset påbudet om lukning
af autoværkstedet, idet det ville være i strid med reglerne om
partshøring i forvaltningsloven og miljøloven ikke at give
Svend Petersen mulighed for at ytre sig, forinden beslutningen om forbud
mod hans virksomhed blev truffet. Derudover påpegede borgmesteren, at
beslutninger af den pågældende art efter hans mening burde
træffes af Teknisk udvalg og ikke af forvaltningen. Dette blev senere
godkendt af Byrådet."
Klagerne har vedrørende kravet om
genmæle anført, at der i udsendelsen omtales 3 sager: 1)
"Hønsehuset", 2) de ulovlige tilbygninger og 3) støj fra
Toyota-værkstedet.
Vedrørende sagen om "hønsehuset" har
klagerne anført, at sagsforløbet er forkert beskrevet i
udsendelsen. For det første er det ikke korrekt, at sagen afventede
politianmeldelse, for det andet er tidsforløbet forkert refereret, og
for det tredie er Peter Brixtoftes brev til ejendomsudvalget fjernet fra
sin sammenhæng og brevets indledning og afslutning er fraklippet.
På grund af disse fraklip afspejles brevets seriøsitet ikke, og
der er sket en bevidst forvanskning af brevets betydningsindhold.
Vedrørende sagen om de ulovlige tilbygninger
har klagerne anført, at der ikke er noget i sagen, der tyder på,
at borgmesteren - som det fremstår i udsendelsen - på egen
foranledning har grebet ind i sagen. Sagsbehandlingen og borgmesterens
engagement er ikke anderledes end i en tilsvarende sag for en hvilken som
helst anden borger i Farum. Endelig har klagerne anført, at
straffesagen ikke som anført i udsendelsen "helt aflyses", men at
sagen bortfalder, efter at Svend Petersen betalte en bøde på
10.000 kr.
Vedrørende sagen om støjgenerne har
klagerne anført, at sagen er stillet i et forkert og for kommunen
meget beklageligt lys, idet det i udsendelsen fremstår, som om
borgmesteren personligt har grebet ind i sagen med det formål at
hjælpe Svend Petersen, og ikke - som korrekt er - for at
afhjælpe sagsbehandlingsfejl begået af kommunen. Klagerne har i
tilknytning hertil anført, at en borgmester har pligt til at gribe
ind, hvis en afgørelse er i strid med lovgivningens
procedureregler.
Overordnet har klagerne anført, at udsendelsen
indeholder en ukorrekt gengivelse af de faktiske omstændigheder, og at
udsendelsen har bragt et misvisende billede af forløbet til skade for
den kommunale forvaltnings og ledelses omdømme. Klagerne har i
tilknytning hertil anført, at udsendelsen efterlader det indtryk, at
Svend Petersens gode forbindelser til kommunens top har ført til
positiv særbehandling af hans sager.
Vedrørende klagen over overtrædelse af god
presseskik har klagerne anført, at oplysningerne i udsendelsen
ikke er kontrolleret. Danmarks Radio havde den 13. november 1996
begæret aktindsigt. Danmarks Radio burde imidlertid forinden
udsendelsen have præciseret, hvilke sager der ønskedes
aktindsigt i, således at kommunen kunne have imødekommet
anmodningen.
Klagerne har herom nærmere anført, at
kommunen på telefoniske henvendelser i perioden 14. - 20. november 1996
svarede, at sagerne var ved at blive fundet frem. Kommunens svar i et brev af
20. november 1996 var udtryk for, at begæringen om aktindsigt omfattede
en sagsmængde af meget stort omfang, og at en præcisering af de
ønskede sager derfor var nødvendig. Brevet kan derimod ikke
opfattes som et afslag på aktindsigt.
Klagerne har videre anført, at kommunen ikke
vidste, at man planlagde en udsendelse om Svend Petersen og Farum kommune,
og derfor heller ikke vidste, at udsendelsen var programsat i nær
fremtid. Få dage før, "Rapporten" kom på TV den 4.
december 1996, blev Farum kommune via en trailer opmærksom på, at
TV-udsendelsen ikke desto mindre handlede om konkrete sager i Farum kommune
og om borgmester Peter Brixtofte. Kommunen kontaktede derefter hurtigst
muligt journalisten og tilbød at fremlægge dokumentation for de
sager, der blev omtalt i "Rapporten". Derudover tilbød borgmester
Peter Brixtofte at medvirke direkte i udsendelsen. Kommunens tilbud blev
imidlertid blankt afvist af journalisten.
Klagerne har gjort gældende, at det er i strid med
god presseskik, at journalisten ikke under telefonsamtalen med Peter
Brixtofte oplyste, at samtalen blev optaget på bånd med henblik
på gengivelse i en udsendelse. Således som det blev oplyst over
for Peter Brixtofte, var samtalens formål at drøfte, om han
ville medvirke i et interview samme dag. Samtalen sluttede med, at Peter
Brixtofte - efter at have fået oplyst forlægget - afviste at
medvirke i et interview. Der var på intet tidspunkt tale om, at
samtalen i sig selv var et interview - endsige at den kunne afspilles i en
TV-udsendelsen.
Klagerne har anført, at det er korrekt, at Peter
Brixtofte har erfaring med interviews til pressen. Netop derfor vidste
Peter Brixtofte, at det ikke er skik at optage telefonsamtaler uden
modpartens vidende med henblik på senere afspilning i en TV-udsendelse.
Det fremgår klart af Peter Brixtoftes udtryksform under
telefonsamtalen, at han ikke anså samtalen som genstand for
offentliggørelse. I presseetisk henseende må det ved et
sædvanligt journalistisk referat af en samtale være
afgørende, om det refererede indhold af samtalen er meddelt
journalisten "off-record" eller ej. "Off-record"-kriteriet er imidlertid ikke
anvendeligt i bedømmelsen af afspilningen på TV af en hemmeligt
båndet telefonsamtale, idet modparten, her borgmester Peter
Brixtofte, ikke havde nogen grund til at tro, at samtalen ville blive brugt
på denne måde.
Klagerne har henvist til Pressenævnets kendelse i
sag nr. 33/1993, direktør S.J., Radio Fredericia, mod Vejle Lokal
Radio og til Pressenævnets kendelse i sag nr. 100/1996, K mod TV 2,
hvoraf fremgår, at afspilningen i en TV-udsendelse af en
båndoptagelse, der var optaget, uden at klageren klart var oplyst om,
at der var tale om en optagelse med henblik på udsendelse, i sig selv
som udgangspunkt er i strid med god presseskik.
Klagerne har endelig anført, at redigeringen af
båndoptagelsen er sket i strid med god presseskik, idet Peter
Brixtoftes afsluttende bemærkning "det er for useriøst" var et
svar på en - bortklippet - påstand fra journalisten om, at denne
havde "dokumentation" for, at Peter Brixtofte havde modtaget kr. 50.000 fra
Svend Petersen. Peter Brixtofte bemærkede, at eftersom
påstanden var usand, kunne han ikke forstå, hvordan journalisten
kunne have dokumentation for den. Journalisten svarede, at "dokumentationen"
bestod i et vidneudsagn fra tidligere viceborgmester P.E. Gustafsson. Da
denne er kendt som en indædt og hensynsløs modstander af Peter
Brixtofte, afviste Peter Brixtofte "dokumentationen" med
bemærkningen om, at det var for "useriøst". Således som
samtalen er tilklippet i udsendelsen, er Peter Brixtoftes bemærkning
"det er for useriøst", fremstillet som et svar på den urigtige
påstand om, at Svend Petersen havde givet 50.000 kr. - og ikke som
karakteristik af den angivne "dokumentation". Der er således sket en
forvanskning af samtalen.
Klagerne har gjort gældende, at Pressenævnet
bør have den originale båndoptagelse udleveret med henblik
på en efterprøvelse heraf.
Danmarks Radio har afvist at bringe det ønskede
genmæle og har i en udtalelse anført, at det er vigtigt at
fastslå, at "Rapporten" beskæftiger sig med Svend Petersens
aktiviteter inden for salg/køb og forvaltning af forskellige
ejendomme, og at programmet som et element i denne sammenhæng ser
på hans forretninger i Farum kommune og på Peter Brixtoftes
engagement i konflikterne mellem Svend Petersen og kommunen.
Programmet dokumenterer således, at borgmester
Peter Brixtofte gentagne gange deltager aktivt i behandlingen af sager, der
involverer Svend Petersen.
Danmarks Radio har vedrørende
"hønsehuset" anført, at ingen ved gennemsyn af
programmet kan få den opfattelse, at de kommunale udvalg holder
hånden over Svend Petersen, og at det heller ikke er muligt at
få den opfattelse, at sagen hele tiden afventer en politianmeldelse.
Danmarks Radio erkender, at der er tale om en kronologisk fejl, idet man af
udsendelsen får det indtryk at mødet mellem Peter Brixtofte,
P.E. Gustafsson og Svend Petersen på Regattapavillionen afholdes
før Peter Brixtoftes brev til kommunens ejendomsudvalg. Denne fejl
ændrer imidlertid ikke ved den journalistiske pointe - at begge
begivenheder finder sted i en situation, hvor Svend Petersen er truet af
politisager.
Danmarks Radio har afvist, at uddraget af brevet til
ejendomsudvalget er misvisende, idet uddraget viser, med hvilke argumenter
Peter Brixtofte går ind i sagen.
Vedrørende de ulovlige tilbygninger har
Danmarks Radio anført, at det fremgår af det brev, som Peter
Brixtofte har sendt til Hillerød politi (fremlagt som bilag i sagen),
at "det vil derfor efter borgmesterens opfattelse være
hensigtsmæssigt at søge sagens behandling i Kriminalretten
udsat, idet der er mulighed for at spørgsmålet om
idømmelse af tvangsbøder kan bortfalde som en konsekvens af
lovliggørelse."
Danmarks Radio har videre anført, at det
afgørende for redaktionen er, at sagens hovedpunkt - nedrivningen -
bortfaldt, da byggeriet blev lovliggjort, og at grundlaget for en retssag var
væk, da Svend Petersen efterfølgende vedtog en
bøde.
Vedrørende støjgenerne har Danmarks
Radio anført, at Teknisk udvalg ikke er enig med Peter Brixtofte i
hans vurdering af de forvaltningsretlige problemer i sagen, og at Peter
Brixtofte i øvrigt selv samme dag overtræder
forvaltningsreglerne ved at genoptage sagsbehandlingen på et tidspunkt,
hvor denne burde være stoppet.
Danmarks Radio har vedrørende klagen over
overtrædelse af god presseskik anført, at Danmarks Radio
den 13. november 1996 søgte om aktindsigt i al korrespondance mellem
kommunen og Svend Petersen. Danmarks Radio specificerede perioden og
eksemplificerede hvilke ejendomme og adresser, der specielt ønskedes
aktindsigt omkring. Den 20. november 1996 meddelte kommunen afslag
herpå.
Danmarks Radio har i den forbindelse anført, at
kommunen ikke i tilstrækkelig grad har været behjælpsom med
at fremskaffe de ønskede dokumenter. Derimod fremlagde kommunen en
liste over sager, som redaktionen ønskede indsigt i, 3 timer
før udsendelsen skulle bringes.
Danmarks Radio har i tilknytning hertil anført, at
den manglende aktindsigt ikke har haft betydning for konsistensen i
udsendelsen, idet redaktionen havde indsigt i væsentlige papirer i en
række af sagerne fra andre kilder.
Danmarks Radio har endelig anført, at redaktionen
under hele forløbet har gjort sig store anstrengelser for at få
svar fra såvel kommunens forvaltning som Peter Brixtofte.
Danmarks Radio har vedrørende
telefonsamtalen anført, at redaktionen i flere dage havde
forsøgt at få et interview med [navn) eller få hans
kommentarer. Det er i den forbindelse gentagne gange blevet oplyst til
sekretærer og ledende embedsmænd i kommunen, at emnet for
samtalen er Peter Brixtoftes forhold til Svend Petersen og indholdet i de
forskellige sager, og at det optimale ville være, at Peter Brixtofte
medvirker i et TV-interview om dette.
Danmarks Radio har vedrørende baggrunden for, at
man valgte at udsende dele af båndoptagelsen anført:
" Peter Brixtofte er som borgmester i Farum kommune,
nuværende medlem af folketinget for Venstre og tidligere minister
særdeles fortrolig med såvel den skrevne som den elektroniske
presse. Det er vores påstand, at Peter Brixtofte gennem sine mange
år i politik er bekendt med pressens arbejdsmetoder - herunder de
særlige forhold omkring "off-record" samtaler. Disse samtaler - hvor
den interviewede person tydeligt gør opmærksom på, hvad
der IKKE kan citeres - er et meget kendt og benyttet arbejdsredskab i
journalistik - især på Christiansborg, hvor metoden bruges til at
"briefe" journalister med baggrundsviden, som ikke ønskes fremlagt
officielt. Det forekommer helt umuligt, at Peter Brixtofte gennem sine
mange år i politik ikke skulle have stiftet bekendtskab med
"off-record" samtalen og benyttet sig af den.
...
For så vidt der er ikke er tale om en "off-record"
samtale, vil journalisten enten nedskrive eller optage samtalen med henblik
på at offentliggøre indholdet eller dele af indholdet i
samtalen. .... Det afgørende må efter vores opfattelse
være, om samtalen er "off-record" eller ej.
.. Den måde vi vælger at offentliggøre
indholdet af samtalen på er - det medgiver vi - anderledes, end det
traditionelt sker. Det vil i den skrevne presse være normal praksis, at
offentliggørelsen sker i sammenfattet form - men i de senere år
er det i stadig større omfang blevet normalt, at
offentliggørelsen af den slags korte samtaler sker som direkte
afskrift af spørgsmål og svar.
I de elektroniske medier vil offentliggørelsen af
denne type samtaler typisk ske ved, at den interviewedes synspunkter
læses op i en såkaldt speak. Når vi i "Rapporten" - i denne
særlige sag - har valgt at offentliggøre samtalen ved at
afspille spørgsmål og svar på linie med en praksis i de
skrevne medier, så skyldes det hele forløbet, hvor vi gentagne
gange forsøger at få etableret kontakt til Peter Brixtofte med
henblik på at få hans kommentarer til sagen - uden held. Samtidig
gør vi under hele forløbet grundigt rede for, hvad vi vil tale
med Peter Brixtofte om - han er orienteret om emnet og "tages ikke på
sengen" af spørgsmålene. Da Peter Brixtofte vælger at
svare på spørgsmål under telefonsamtalen, finder vi det
forsvarligt at offentliggøre spørgsmål og svar - for
på den måde at præsentere Peter Brixtoftes egne udsagn
for seerne - fremfor et oplæst sammendrag."
Danmarks Radio har videre afvist, at telefonsamtalen
skulle være manipuleret i den form, den blev offentliggjort, og har
anført, at der er foretaget en redigering efter helt normale
journalistiske og presseetiske principper, således at det udsendte gav
et fair og dækkende indtryk af indholdet i samtalen.
Danmarks Radio har i tilknytning hertil afvist at
fremlægge båndoptagelsen af telefonsamtalen, idet er er tale om
ikke-udsendt materiale.
Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens
behandling: Per Sørensen, Aage Lundgaard, Kate Bluhme og Leif Max
Hansen.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det
er mediet og ikke den enkelte journalist, der er indklaget for
Pressenævnet. Det skal desuden bemærkes, at nævnet ikke har
mulighed for at kræve båndoptagelsen af telefonsamtalen mellem
Peter Brixtofte og journalisten udleveret fra Danmarks Radio.
Danmarks Radio har erkendt, at der er tale om en
kronologisk fejl i forbindelse med udsendelsens omtale af sagen
vedrørende "hønsehuset". Pressenævnet finder, at denne
fejl er af en sådan faktisk karakter, at klagerne er berettiget til et
genmæle i relation hertil. Klagerne kan derfor - hvis det ønskes
- kræve følgende genmæle bragt:
"I TV-udsendelsen fremstod forløbet således,
at Farum kommunes borgmester afholdt et frokostmøde med Svend
Petersen, hvorefter borgmesteren greb ind i sagen og skrev til Kommunens
ejendomsudvalg. Dette er ikke korrekt, idet det pågældende brev
fra borgmesteren til ejendomsudvalget er dateret 3/4 år før,
mødet med Svend Petersen fandt sted."
Pressenævnet finder, at udsendelsen ikke i
øvrigt indeholder oplysninger af en sådan faktisk forkert og
skadevoldende karakter, at det berettiger til et genmæle.
Pressenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at
udsendelsens omtale af forholdet mellem Svend Petersen og kommunen
indeholder et sammendrag af et flerårigt forløb, og at det
derfor er naturligt, at der er sket en forenkling af sagsforløbet.
Pressenævnet finder ikke, at der er
tilstrækkeligt grundlag for at kritisere Danmarks Radios
bestræbelser på at kontrollere udsendelsens oplysninger, herunder
ved at indhente oplysninger fra kommunen.
Vedrørende klagen over, at en telefonsamtale mellem
udsendelsens tilrettelægger og Peter Brixtofte blev brugt i
udsendelsen, lægger Pressenævnet til grund, at der inden samtalen
har været gjort flere forsøg fra Danmarks Radios side på
at etablere kontakt til Peter Brixtofte, og at der herunder blev gjort
opmærksom på, at henvendelsen tog sigte på at indhente
Peter Brixtoftes kommentar - optimalt i form af medvirken i et tv-interview
- til hans forhold til Svend Petersen og til indholdet i de forskellige
sager. Under hensyn hertil, og da Peter Brixtofte som erfaren politiker og
debattør må være bekendt med, under hvilke vilkår
samtaler med medier får karakter af fortrolighed ("off-record"), anser
Pressenævnet det ikke i sig selv for stridende mod god presseskik, at
telefonsamtalen blev brugt i udsendelsen.
Imidlertid finder nævnet, at det strider imod god
presseskik, at redigeringen af telefonsamtalen har fjernet den del, hvoraf
det fremgår, at Peter Brixtoftes bemærkning "Det er simpelthen
for useriøst" skyldes P. E. Gustafssons rolle som kilde til
oplysningen om det påståede valgkampbidrag.
På dette punkt udtaler Pressenævnet derfor sin
kritik af Danmarks Radio.
I medfør af medieansvarslovens § 49
pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af
Danmarks Radio at offentliggøre følgende
kendelse fra Pressenævnet:
"Pressenævnet har udtalt kritik af Danmarks Radio i
anledning af udsendelsen "Rapporten" på DR1 den 4. december 1996. I
udsendelsen blev der bl.a. foretaget en kritisk gennemgang af forholdet
mellem entreprenør Svend Petersen og Farum kommune.
Farum kommune og borgmester Peter Brixtofte har klaget
til Pressenævnet over udsendelsen. De mener, at god presseskik er
overtrådt, bl.a. fordi der blev bragt uddrag af en telefonsamtale
mellem Peter Brixtofte og journalisten, uden at Peter Brixtofte var
orienteret om, at samtalen blev optaget med henblik på udsendelse i tv.
Samtidig klages over, at Danmarks Radio har afvist at bringe et genmæle
fra klagerne vedrørende 3 sager omtalt i udsendelsen.
Pressenævnet udtaler: Danmarks Radio har erkendt, at
der var tale om en fejl i beskrivelsen af et tidsforløb i en af
sagerne. Denne fejl var af en sådan faktisk og skadevoldende karakter,
at klagerne er berettiget til at komme til orde med deres opfattelse af sagen
i form af et genmæle.
Vedrørende klagen over, at telefonsamtalen blev
brugt, lægger Pressenævnet til grund, at der inden samtalen
mellem journalist Jens Olaf Jersild og Peter Brixtofte har været
gjort flere forsøg fra Danmarks Radios side på at etablere
kontakt til Peter Brixtofte, og at der herunder blev gjort opmærksom
på, at henvendelsen tog sigte på at indhente Peter Brixtoftes
kommentarer til hans forhold til Svend Petersen - helst i form af Peter
Brixtoftes medvirken i et tv-interview. Under hensyn hertil, og da Peter
Brixtofte som erfaren politiker og debattør må være
bekendt med, hvornår samtaler med medier får karakter af
fortrolighed, finder Pressenævnet, at det ikke i sig selv er i strid
med god presseskik, at telefonsamtalen blev brugt.
Imidlertid strider det mod god presseskik, at der ved
redigeringen af telefonsamtalen blev fjernet den del, hvoraf det
fremgår, at Peter Brixtoftes bemærkning "Det er simpelthen for
useriøst" sigtede til, at det var P. E. Gustafsson, der var kilde
til oplysningen om et påstået valgkampbidrag."
Afsagt den 6. maj 1997.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Om en advokats udtalelser i en tv-udsendelse Advokatnævnet · 28. november 2014
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 121/1996 Retsinformation · 6. maj 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00267 Retsinformation · 19. juni 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04751 Retsinformation · 14. maj 2026
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-133 Retsinformation · 29. januar 2004
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0733 Retsinformation · 4. marts 2022
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 122/2001 Retsinformation · 22. april 2002
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-555 Retsinformation · 16. oktober 2007
- C.A.2.5.2.1.22 LL § 7, nr. 22 - Støtte til socialt eller sygdomsbekæmpende/sygdomsforebyggende arbejde Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-232 Retsinformation · 20. marts 2006
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 21/1998 Retsinformation · 15. marts 1999