Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 16/1997

KEN nr 60412 af 06/05/1997Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet26. april 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

16/1997

Farum kommune og borgmester Peter Brixtofte har ved

advokat Andreas Fischer klaget til Pressenævnet over en udsendelse

bragt i Danmarks Radio på DR 1 den 4. december 1996, idet de finder, at

god presseskik er overtrådt. Der er endvidere klaget over, at Danmarks

Radio har afvist at bringe et genmæle.

I udsendelsen, der var en udgave af "Rapporten", blev der

foretaget en kritisk gennemgang af forholdene i forskellige ejendomme, der

ejes af selskaber, som entreprenør Svend Petersen ejer, eller hvor

han sidder i bestyrelse eller direktion.

Der blev endvidere på kritisk vis foretaget en

gennemgang af forholdet mellem Svend Petersen og Farum kommune, idet Svend

Petersens ejendom Rørmosegård, hvor han bor og har kontor, er

beliggende i Farum kommune. Endvidere ejer Svend Petersen nogle ejendomme i

Farum Bymidte.

I udsendelsen hed det om forholdet mellem Svend Petersen

og Farum kommune bl.a.:

" Jersild: Svend Petersen's hovedkvarter

Rørmosegaard, beliggende i Farum kommune. Farum by, her er

rådhuset, det er herfra, man styrer kommunen, og det er også her,

politikerne i økonomiudvalget følger med i, hvor meget borgerne

skylder kommunen i skat. En tidligere viceborgmester fortæller:

P.E. Gustafsson: Det sidste år, jeg var deroppe,

der fik vi så et meget stort tal, og så var vi allesammen

forbavsede ikke, hvorfor de ikke kunne drives ind, og så faldt der en

bemærkning uden navn, uden der blev sat navn på, ja det er jo en

bestemt person, der står for meget af det.

Jersild: Altså, der stod for et par millioner?

P.E. Gustafsson: Ja, der blev ikke sagt hvor mange, der

Læs alt

blev sagt, hvor mange millioner vi havde udestående ikke, og så

faldt den bemærkning fra en tji.... fra en tjenestemand, han sagde

ikke, hvem det var, men øh vi grinede allesammen.

Jersild: Hvorfor?

P.E. Gustafsson: Ja fordi vi var jo godt klar over, hvor

det var ikke.

Jersild: Altså I vidste, det var Svend

Petersen?

P.E. Gustafsson: Nej, men det vi... det kunne vi

næsten regne ud. Der blev ikke nævnt navne, endelig ikke, men vi

grinede af det og sagde nå ja.

Jersild: Hvorfor grinede I egentlig?

P.E. Gustafsson: Ja fordi øh, der var jo

så meget andet med ham, med øh med den mand der ikke.

Jersild: Hvad er det for sager, der har været? Her

er Svend Petersen's Rørmosegaard, og huset her kaldes for

"hønsehuset". Uden tilladelse ombyggede Svend Petersen et

hønsehus på 75 kvm. til et beboelseshus på 216 kvm. Det

må man ikke, for meget beboelse kan nemlig ødelægge

ejendommen som landbrugsejendom. Svend Petersen havde fået nej til

ombygningen, men gjorde det så alligevel. Nu ville han have kommunens

ejendomsudvalg til at give ham en dispensation, der kunne gøre hans

ulovlige byggeri lovligt. Venstremanden Peter Zeilberger var formand for

udvalget.

Peter Z.: Svend Petersen-sagerne tog en meget stor del

af embedsmændenes øh arbejde og tog også en meget stor del

af byrådets eller både byrådets og ejendomsudvalgets

arbejde.

Jersild: Hvorfor det?

Peter Z.: Øhh de byggeprojekter, som kom med, var

næsten altid i strid med flere lovgivninger, og øh derved Svend

Petersen så øh skulle man i nogle øh dispensationer

øh af forskellig art, og det var ikke altid muligt at give de

dispensationer.

Jersild: Kommunens udvalg holder fast i, at Svend

Petersen skal følge de samme regler som alle andre borgere, han

får ikke dispensation til det ulovlige byggeri. Hovedstadsrådet

siger, at Svend Petersen har 3 måneder til at gøre huset til

hønsehus igen, ellers går sagen til politimesteren i

Hillerød. Svend Petersen har forklaret, at det gamle ombyggede og

kraftigt udvidede hønsehus her nu blev brugt til folkerum,

værksted og lager på landbrugsejendommen. I virkeligheden tyder

alt på, at det er boliger for hans to sønner. Men før det

er ved at blive til alvor med politiet, så sker der noget. Farum's

succesrige borgmester Peter Brixtofte fra venstre inviterer den

konservative viceborgmester P.E. Gustafsson med til et møde med

Svend Petersen.

Jersild: Brixtofte...?

P.E. Gustafsson: Ja.

Jersild: Går til dig.

P.E. Gustafsson: Og siger øh du, vi er inviteret

på Regattapavillionen og vi bl... han kom og hentede os, Svend

Petersen, oppe ved rådhuset og sådan og sådan ikke.

Jersild: Hvad gik det sådan ud på

altså...?

P.E. Gustafsson: Ja, det var vel sådan for og

hygge lidt og trænge sig lidt ind ikke øh, jeg skulle så

med, sådan at jeg kom til at kende Svend Petersen.

Jersild: Regattapavillionen ligger ved Bagsværd

Sø og er vel det, som man kalder "et bedre sted". Brixtofte,

Gustafsson og Svend Petersen spiste og drak for nøjagtig 1.163 kr.

den 26. oktober 1988. Det hele kendes så nøjagtig, fordi

regningen dukker op under en gennemgang af Brixtoftes bilag. Det er

tilsyneladende Svend Petersen, der ønsker mødet, men det

mærkelige er, at det finder sted på kommunens regning. Og det

kritiseres under gennemgangen, citat "på baggrund af de mange sager,

der på det tidspunkt verserede mellem kommunen og den

pågældende erhversmand". Man skriver, at det er

"bemærkelsesværdigt", at kommunen betaler mødet, når

"formålet ikke kan oplyses". Brixtofte, Gustafsson og Svend

Petersen mødes næste gang hjemme hos Svend Petersen.

P.E. Gustafsson: Der ringer Brixtofte til mig og siger,

at vi... vi er blevet inviteret ud til Svend Petersen, og så kan vi

se på hønsehuset.

Jersild: Hvad var der, hvad var der lavet derude?

P.E. Gustafsson: Ja, der var lavet 2 lejligheder,

små, og øh der var badeværelse og køkken, nyt flot

og moderne i hvidt altsammen. Meget imponerende.

Jersild: I et hønsehus?

P.E. Gustafsson: Ja, det vi kalder hønsehuset

ikke, det var en staldbygning eller sådan noget vel nærmest, og

det var virkelig flot, og så sagde Svend Petersen hele tiden, "jamen

I snakker jo så meget om ungdomsboliger, I kan nok se, det er 2 fine

ungdomsboliger her", ja det er da rigtigt nok, men det er bare ulovligt.

Jersild: Men en måned før hønsehuset

ryger til politimesteren i Hillerød, så griber borgmester Peter

Brixtofte selv ind i sagen. Til ejendomsudvalget skriver borgmesteren, at

kommunen "kan ikke blande sig i, hvorvidt et eventuelt "hønsehus"

indeholder brusebad, Van Gogh billeder, bidét eller andre moderne

bekvemmeligheder. I denne burhønsetid kan kommunen ikke modsætte

sig, at også høns får det bedre i Farum end andre steder".

Og Brixtoftes brev synes at have afgjort sagen. Hønsehuset står

der endnu, ulovligt eller ej.

Farum bymidte, hvor Svend Petersen's selskaber ejer

flere store ejendomme, blandt andet de store hvide huse her.

Svend Petersen har Toyota forhandleren her, og bagved

har han opført ulovlige tilbygninger, som planudvalget i kommunen

forlangte revet ned. Men da der var berammet retsmøde om sagen, greb

Brixtofte personligt ind. Borgmesteren's henvendelse får udsat

mødet i kriminalretten i Hillerød.

Noget sker, og kommunens planudvalg når nu at

ændre holdning op til det udsatte retsmøde, nu kan retssagen

helt aflyses, for pludselig får Svend Petersen dispensation til det

ulovlige byggeri. Og her en anden sag om Toyotaværkstedet. Det

støjer, og naboerne klager, og det har de gjort mange gange i flere

år. Teknisk udvalg i kommunen har påbudt og påbudt Svend

Petersen at begrænse støjen, han har bedt om dispensation og

fået klart nej. På et tidspunkt er grænsen for støj

og tålmodighed nået, forvaltningen beordrer værkstedet

lukket, aktiviteterne indstillet, som det hedder. Dagen efter griber Peter

Brixtofte igen personligt ind, Svend Petersen slipper for at lukke.

Borgmesteren har bremset påbuddet, og der er flere

gange, hvor Brixtofte griber ind. Som udvalgsformand var Peter Zeilberger

tit oppe imod Svend Petersen.

Jersild: Det ville jo have været halsløs

gerning gang på gang at overtræde lovgivningen, hvis han

altså også var blevet straffet for at overtræde

lovgivningen, ikke?

Peter Z.: Ja, men det er jo rigtigt, altså man kan

jo sige set i bakspejlet, øh så øh kan en Svend

Petersen type jo kun fungere, hvis der er hjælpere.

Jersild: Opfatter du Brixtofte som Svend Petersen's

hjælper?

Peter Z.: Ja, det synes jeg.

Peter Brixtofte: Hallo.

Jersild: Ja goddavs, det er Jersild.

Peter Brixtofte: Hej Peter.

Jersild: Rapporten ringede til Peter Brixtofte. I

starten af samtalen sagde han, at han ikke engang var sikker på, om

Svend Petersen var tilmeldt i kommunen, og at han ikke gav Svend Petersen

positiv særbehandling.

Peter Brixtofte: Ja, jeg interesserer mig... øh

altså ikke specielt for ham, men i almindelighed for at folk får

en ordentlig behandling, og at det offentlige ikke går i små sko,

ikke. Det er det, der interesserer mig.

Jersild: Jo, men det...

Peter Brixtofte Men jeg udtaler mig ikke om konkrete

sager af de... af den type.

Jersild: Øh jamen, øh du sagde før,

at du dårligt nok kendte ham, men du har da haft en hel del at

gøre med ham, ikke?

Peter Brixtofte Det ved jeg sgu' ikke, altså. Jeg

ved da ikke, hvornår jeg har set ham sidst altså. Det er mange

år siden, tror jeg.

Jersild: Er det mange år siden, du har set ham

sidst?

Peter Brixtofte: Altså, det kan jeg sgu' ikke

engang huske, altså det er jo ikke en, jeg omgås altså.

Jersild: Altså du har jo været til

møder med ham øh på Regattapavillionen, og du har

også været ude og se på hans såkaldte

hønsehus, som der var en stor sag om, så du...

Peter Brixtofte: Ja, det er sgu' mange år siden

du. Det er fandme mange år siden.

Jersild: Det er mange år siden?

Peter Brixtofte: Ja.

Jersild: Øhm den sidste gang, du blandede dig i en

af sagerne til hans fordel, der er det omkring et års tid siden.

Peter Brixtofte: Jamen der... Derfor behøver jeg

da ikke at have mødt ham vel. Jeg har heller ikke blandet mig til hans

fordel, jeg sørger for, at folk får de rettigheder, de har krav

på, ikke. Det gælder jo ham som alle andre.

Jersild: Han har ikke noget særligt forhold til

dig?

Peter Brixtofte: Det har han fandeme ikke.

P.E. Gustafsson: Så har han jo også

været ret øh flink til øh til valgene overfor Venstre

ikke.

Jersild: Har Svend Petersen været flink til

valgene?

P.E. Gustafsson: Ja, det har han, ja ja. Brixtofte gik

selv rundt og sagde, at han havde fået 50.000, og han vidste ikke, hvad

han skulle bruge alle de penge til.

Jersild: Altså han havde fået 50.000 af Sv...

fra...

P.E. Gustafsson: I valgfo...undet, ikke af han

personligt vel, det må byrådsmedlemmer eller de opstillede jo

ikke modtage. De går jo ind i partikassen, ikke. Det der hedder

Valgfonden.

Jersild: Men de 50.000 de kom fra hvem til hvem?

P.E. Gustafsson: Det sagde han da selv, at han havde

fået af Svend Petersen.

Jersild: Altså Brixtofte sagde.

P.E. Gustafsson: Ja, til mig.

Jersild: At Svend Petersen havde givet Brixtofte

50.000 kroner til en valgkamp?

P.E. Gustafsson: Ja.

Jersild: Hvad siger du til de oplysninger, vi har om, at

han giver øh større beløb til din valgkamp.

Peter Brixtofte: Det kender jeg ikke noget til, og jeg

udtaler mig aldrig om den slags.

Jersild: Er det løgn, at han har givet 50.000 til

en valgkamp, som du har ført?

Peter Brixtofte: Pure løgn.

Jersild: Er det pure løgn?

Peter Brixtofte Ja. Det er simpelthen for

useriøst.

Jersild: Er det for useriøst?

Peter Brixtofte: Ja, simpelthen.

Jersild: Hvad er det, der er useriøst ved det?

Peter Brixtofte: Det, du allerede har sagt her, er

løgn, og jeg ved ikke hvad. Du får ingen kommentarer fra mig,

fordi det er for useriøst.

Jersild: Jeg har svært ved at se det

useriøse i det. Vi har en mand, der udtaler sig...

Peter Brixtofte: Jeg gider ikke at snakke med dig, for

det er for useriøst, og det du siger, det er øh latterligt. Kan

du have det godt, farvel.

Jersild: Nå okay, farvel."

Klagerne har anmodet Danmarks Radio om at bringe

følgende genmæle:

"I TV-udsendelsen RAPPORTEN den 4. december 1996 har

journalist Jens Olaf Jersild referet sagsforløbet vedrørende

Svend Petersens ulovlige ombygning af et hønsehus m.v.,

således at man måtte forstå, at Farum kommune havde undladt

at anmelde Svend Petersen til politiet. Dette er imidlertid ikke korrekt,

idet Kommunen som et af de første skridt i sagsforløbet indgav

anmeldelse til Politimesteren i Hillerød den 13. juli 1987.

I Jens Olaf Jersild's sagsreferat fremstod

forløbet endvidere således, at Farum kommunes borgmester afholdt

et frokostmøde med Svend Petersen, hvorefter borgmesteren greb ind i

sagen og skrev til Kommunens ejendomsudvalg. Dette er ikke korrekt, idet det

pågældende brev fra borgmesteren til ejendomsudvalget er dateret

3/4 år før mødet med Svend Petersen fandt sted.

Borgmesterens ovennævnte brev til ejendomsudvalget

af 29. februar 1988 blev i udsendelsen kun citeret ved et uddrag, der var

misvisende for brevets helhed. Brevets fulde ordlyd er således:

"Til ejendomsudvalgets medlemmer.

Matr.nr. 7b, Farum, Rørmosegaard.

På ejendomsudvalgets møde den 22. d.m.

har ejendomsudvalget vedtaget at fastholde udvalgets tidligere beslutning

vedr. ovennævnte ejendom.

Efter min opfattelse er udvalgets beslutning ikke

fornuftig af 2 årsager.

1. Vedrørende "hønsehuset".

Kommunen kan naturligvis udtale sig om, hvad ejendommen

kan/ikke kan bruges til, men kommunen kan ikke blande sig i, hvorvidt et

eventuelt "hønsehus" indeholder brusebad, Van Gogh-billeder, bidet

eller andre moderne bekvemmeligheder.

I denne burhønsetid kan kommunen ikke

modsætte sig, at også høns får det bedre i Farum end

andre steder.

Jeg vil derfor henstille til udvalget, at de udtaler sig

om, hvad ejendommen kan anvendes til og ikke, hvordan den skal indrettes.

2. Badeværelsesbebyggelsen på 18,5 m2 er

afvist med den begrundelse, at landejendomme ikke må blive for dyre og

for fine.

Denne begrundelse er aldeles usaglig, da det ikke

tilkommer kommunen at blande sig i, hvor mange toiletter en landmand skal

have.

Mange venlig hilsner

Peter Brixtofte"

Det er ukorrekt, at dette brev afgjorde sagen, idet

kommunen tværtimod overfor Hovedstadsrådet fastholdt, at man ikke

kunne anbefale en lovliggørelse. Sagen blev af

Miljøankenævnet den 22. august 1991 afgjort således, at

badeværelset blev godkendt, medens hønsehuset skulle

tilbageføres til landbrugsformål. Selv derefter fastholdt

kommunen politianmeldelsen i et brev af 19. november 1991, underskrevet af

borgmester Peter Brixtofte.

I samme udsendelse har journalist Jens Olaf Jersild

under omtale af en sag mellem Farum kommune og Svend Petersen

vedrørende ulovlige tilbygninger anført, at borgmesteren greb

personligt ind i sagen. Det antydes dermed, at borgmesterens indgriben

betyder, at Planudvalget ændrer holdning, således at Svend

Petersen meddeles dispensation til det ulovlige byggeri. Dette er ikke

korrekt. Borgmesteren deltog i et møde mellem Svend Petersen og

Planudvalgets formand den 11. februar 1994, men har ikke selv haft noget

initiativ i sagen. Planudvalgets formand har i skrivelsen om den meddelte

dispensation oplyst, at grunden til at kommunen har opgivet kravet om de

ulovlige bygningers nedrivning er, at kommunen ikke kunne forvente at

få medhold i en sådan påstand ved domstolene. Det drejer

sig om en overskridelse af tilladt bebyggelsesprocent med 0,2%.

Jens Olaf Jersild har derudover anført, at

retssagen helt kunne aflyses som følge af den meddelte dispensation.

Dette er heller ikke korrekt, idet kravet om bødestraf blev

opretholdt. Svend Petersen har betalt en bøde på 10.000 kr.

for lovovertrædelsen.

I samme udsendelse refererede journalist Jens Olaf

Jersild en sag mellem Farum kommune og Svend Petersen vedrørende

støjgener fra Svend Petersens værksted. I udsendelsen har

Jens Olaf Jersild forklaret, at borgmesteren greb ind i sagen og bremsede

et påbud om lukning af værkstedet. Baggrunden for borgmesterens

indgriben blev imidlertid ikke omtalt af Jens Olaf Jersild. Det oplyses

derfor, at borgmesteren ved brev af 17. august 1989 meddelte formanden for

Teknisk udvalg, at han som borgmester havde bremset påbudet om lukning

af autoværkstedet, idet det ville være i strid med reglerne om

partshøring i forvaltningsloven og miljøloven ikke at give

Svend Petersen mulighed for at ytre sig, forinden beslutningen om forbud

mod hans virksomhed blev truffet. Derudover påpegede borgmesteren, at

beslutninger af den pågældende art efter hans mening burde

træffes af Teknisk udvalg og ikke af forvaltningen. Dette blev senere

godkendt af Byrådet."

Klagerne har vedrørende kravet om

genmæle anført, at der i udsendelsen omtales 3 sager: 1)

"Hønsehuset", 2) de ulovlige tilbygninger og 3) støj fra

Toyota-værkstedet.

Vedrørende sagen om "hønsehuset" har

klagerne anført, at sagsforløbet er forkert beskrevet i

udsendelsen. For det første er det ikke korrekt, at sagen afventede

politianmeldelse, for det andet er tidsforløbet forkert refereret, og

for det tredie er Peter Brixtoftes brev til ejendomsudvalget fjernet fra

sin sammenhæng og brevets indledning og afslutning er fraklippet.

På grund af disse fraklip afspejles brevets seriøsitet ikke, og

der er sket en bevidst forvanskning af brevets betydningsindhold.

Vedrørende sagen om de ulovlige tilbygninger

har klagerne anført, at der ikke er noget i sagen, der tyder på,

at borgmesteren - som det fremstår i udsendelsen - på egen

foranledning har grebet ind i sagen. Sagsbehandlingen og borgmesterens

engagement er ikke anderledes end i en tilsvarende sag for en hvilken som

helst anden borger i Farum. Endelig har klagerne anført, at

straffesagen ikke som anført i udsendelsen "helt aflyses", men at

sagen bortfalder, efter at Svend Petersen betalte en bøde på

10.000 kr.

Vedrørende sagen om støjgenerne har

klagerne anført, at sagen er stillet i et forkert og for kommunen

meget beklageligt lys, idet det i udsendelsen fremstår, som om

borgmesteren personligt har grebet ind i sagen med det formål at

hjælpe Svend Petersen, og ikke - som korrekt er - for at

afhjælpe sagsbehandlingsfejl begået af kommunen. Klagerne har i

tilknytning hertil anført, at en borgmester har pligt til at gribe

ind, hvis en afgørelse er i strid med lovgivningens

procedureregler.

Overordnet har klagerne anført, at udsendelsen

indeholder en ukorrekt gengivelse af de faktiske omstændigheder, og at

udsendelsen har bragt et misvisende billede af forløbet til skade for

den kommunale forvaltnings og ledelses omdømme. Klagerne har i

tilknytning hertil anført, at udsendelsen efterlader det indtryk, at

Svend Petersens gode forbindelser til kommunens top har ført til

positiv særbehandling af hans sager.

Vedrørende klagen over overtrædelse af god

presseskik har klagerne anført, at oplysningerne i udsendelsen

ikke er kontrolleret. Danmarks Radio havde den 13. november 1996

begæret aktindsigt. Danmarks Radio burde imidlertid forinden

udsendelsen have præciseret, hvilke sager der ønskedes

aktindsigt i, således at kommunen kunne have imødekommet

anmodningen.

Klagerne har herom nærmere anført, at

kommunen på telefoniske henvendelser i perioden 14. - 20. november 1996

svarede, at sagerne var ved at blive fundet frem. Kommunens svar i et brev af

20. november 1996 var udtryk for, at begæringen om aktindsigt omfattede

en sagsmængde af meget stort omfang, og at en præcisering af de

ønskede sager derfor var nødvendig. Brevet kan derimod ikke

opfattes som et afslag på aktindsigt.

Klagerne har videre anført, at kommunen ikke

vidste, at man planlagde en udsendelse om Svend Petersen og Farum kommune,

og derfor heller ikke vidste, at udsendelsen var programsat i nær

fremtid. Få dage før, "Rapporten" kom på TV den 4.

december 1996, blev Farum kommune via en trailer opmærksom på, at

TV-udsendelsen ikke desto mindre handlede om konkrete sager i Farum kommune

og om borgmester Peter Brixtofte. Kommunen kontaktede derefter hurtigst

muligt journalisten og tilbød at fremlægge dokumentation for de

sager, der blev omtalt i "Rapporten". Derudover tilbød borgmester

Peter Brixtofte at medvirke direkte i udsendelsen. Kommunens tilbud blev

imidlertid blankt afvist af journalisten.

Klagerne har gjort gældende, at det er i strid med

god presseskik, at journalisten ikke under telefonsamtalen med Peter

Brixtofte oplyste, at samtalen blev optaget på bånd med henblik

på gengivelse i en udsendelse. Således som det blev oplyst over

for Peter Brixtofte, var samtalens formål at drøfte, om han

ville medvirke i et interview samme dag. Samtalen sluttede med, at Peter

Brixtofte - efter at have fået oplyst forlægget - afviste at

medvirke i et interview. Der var på intet tidspunkt tale om, at

samtalen i sig selv var et interview - endsige at den kunne afspilles i en

TV-udsendelsen.

Klagerne har anført, at det er korrekt, at Peter

Brixtofte har erfaring med interviews til pressen. Netop derfor vidste

Peter Brixtofte, at det ikke er skik at optage telefonsamtaler uden

modpartens vidende med henblik på senere afspilning i en TV-udsendelse.

Det fremgår klart af Peter Brixtoftes udtryksform under

telefonsamtalen, at han ikke anså samtalen som genstand for

offentliggørelse. I presseetisk henseende må det ved et

sædvanligt journalistisk referat af en samtale være

afgørende, om det refererede indhold af samtalen er meddelt

journalisten "off-record" eller ej. "Off-record"-kriteriet er imidlertid ikke

anvendeligt i bedømmelsen af afspilningen på TV af en hemmeligt

båndet telefonsamtale, idet modparten, her borgmester Peter

Brixtofte, ikke havde nogen grund til at tro, at samtalen ville blive brugt

på denne måde.

Klagerne har henvist til Pressenævnets kendelse i

sag nr. 33/1993, direktør S.J., Radio Fredericia, mod Vejle Lokal

Radio og til Pressenævnets kendelse i sag nr. 100/1996, K mod TV 2,

hvoraf fremgår, at afspilningen i en TV-udsendelse af en

båndoptagelse, der var optaget, uden at klageren klart var oplyst om,

at der var tale om en optagelse med henblik på udsendelse, i sig selv

som udgangspunkt er i strid med god presseskik.

Klagerne har endelig anført, at redigeringen af

båndoptagelsen er sket i strid med god presseskik, idet Peter

Brixtoftes afsluttende bemærkning "det er for useriøst" var et

svar på en - bortklippet - påstand fra journalisten om, at denne

havde "dokumentation" for, at Peter Brixtofte havde modtaget kr. 50.000 fra

Svend Petersen. Peter Brixtofte bemærkede, at eftersom

påstanden var usand, kunne han ikke forstå, hvordan journalisten

kunne have dokumentation for den. Journalisten svarede, at "dokumentationen"

bestod i et vidneudsagn fra tidligere viceborgmester P.E. Gustafsson. Da

denne er kendt som en indædt og hensynsløs modstander af Peter

Brixtofte, afviste Peter Brixtofte "dokumentationen" med

bemærkningen om, at det var for "useriøst". Således som

samtalen er tilklippet i udsendelsen, er Peter Brixtoftes bemærkning

"det er for useriøst", fremstillet som et svar på den urigtige

påstand om, at Svend Petersen havde givet 50.000 kr. - og ikke som

karakteristik af den angivne "dokumentation". Der er således sket en

forvanskning af samtalen.

Klagerne har gjort gældende, at Pressenævnet

bør have den originale båndoptagelse udleveret med henblik

på en efterprøvelse heraf.

Danmarks Radio har afvist at bringe det ønskede

genmæle og har i en udtalelse anført, at det er vigtigt at

fastslå, at "Rapporten" beskæftiger sig med Svend Petersens

aktiviteter inden for salg/køb og forvaltning af forskellige

ejendomme, og at programmet som et element i denne sammenhæng ser

på hans forretninger i Farum kommune og på Peter Brixtoftes

engagement i konflikterne mellem Svend Petersen og kommunen.

Programmet dokumenterer således, at borgmester

Peter Brixtofte gentagne gange deltager aktivt i behandlingen af sager, der

involverer Svend Petersen.

Danmarks Radio har vedrørende

"hønsehuset" anført, at ingen ved gennemsyn af

programmet kan få den opfattelse, at de kommunale udvalg holder

hånden over Svend Petersen, og at det heller ikke er muligt at

få den opfattelse, at sagen hele tiden afventer en politianmeldelse.

Danmarks Radio erkender, at der er tale om en kronologisk fejl, idet man af

udsendelsen får det indtryk at mødet mellem Peter Brixtofte,

P.E. Gustafsson og Svend Petersen på Regattapavillionen afholdes

før Peter Brixtoftes brev til kommunens ejendomsudvalg. Denne fejl

ændrer imidlertid ikke ved den journalistiske pointe - at begge

begivenheder finder sted i en situation, hvor Svend Petersen er truet af

politisager.

Danmarks Radio har afvist, at uddraget af brevet til

ejendomsudvalget er misvisende, idet uddraget viser, med hvilke argumenter

Peter Brixtofte går ind i sagen.

Vedrørende de ulovlige tilbygninger har

Danmarks Radio anført, at det fremgår af det brev, som Peter

Brixtofte har sendt til Hillerød politi (fremlagt som bilag i sagen),

at "det vil derfor efter borgmesterens opfattelse være

hensigtsmæssigt at søge sagens behandling i Kriminalretten

udsat, idet der er mulighed for at spørgsmålet om

idømmelse af tvangsbøder kan bortfalde som en konsekvens af

lovliggørelse."

Danmarks Radio har videre anført, at det

afgørende for redaktionen er, at sagens hovedpunkt - nedrivningen -

bortfaldt, da byggeriet blev lovliggjort, og at grundlaget for en retssag var

væk, da Svend Petersen efterfølgende vedtog en

bøde.

Vedrørende støjgenerne har Danmarks

Radio anført, at Teknisk udvalg ikke er enig med Peter Brixtofte i

hans vurdering af de forvaltningsretlige problemer i sagen, og at Peter

Brixtofte i øvrigt selv samme dag overtræder

forvaltningsreglerne ved at genoptage sagsbehandlingen på et tidspunkt,

hvor denne burde være stoppet.

Danmarks Radio har vedrørende klagen over

overtrædelse af god presseskik anført, at Danmarks Radio

den 13. november 1996 søgte om aktindsigt i al korrespondance mellem

kommunen og Svend Petersen. Danmarks Radio specificerede perioden og

eksemplificerede hvilke ejendomme og adresser, der specielt ønskedes

aktindsigt omkring. Den 20. november 1996 meddelte kommunen afslag

herpå.

Danmarks Radio har i den forbindelse anført, at

kommunen ikke i tilstrækkelig grad har været behjælpsom med

at fremskaffe de ønskede dokumenter. Derimod fremlagde kommunen en

liste over sager, som redaktionen ønskede indsigt i, 3 timer

før udsendelsen skulle bringes.

Danmarks Radio har i tilknytning hertil anført, at

den manglende aktindsigt ikke har haft betydning for konsistensen i

udsendelsen, idet redaktionen havde indsigt i væsentlige papirer i en

række af sagerne fra andre kilder.

Danmarks Radio har endelig anført, at redaktionen

under hele forløbet har gjort sig store anstrengelser for at få

svar fra såvel kommunens forvaltning som Peter Brixtofte.

Danmarks Radio har vedrørende

telefonsamtalen anført, at redaktionen i flere dage havde

forsøgt at få et interview med [navn) eller få hans

kommentarer. Det er i den forbindelse gentagne gange blevet oplyst til

sekretærer og ledende embedsmænd i kommunen, at emnet for

samtalen er Peter Brixtoftes forhold til Svend Petersen og indholdet i de

forskellige sager, og at det optimale ville være, at Peter Brixtofte

medvirker i et TV-interview om dette.

Danmarks Radio har vedrørende baggrunden for, at

man valgte at udsende dele af båndoptagelsen anført:

" Peter Brixtofte er som borgmester i Farum kommune,

nuværende medlem af folketinget for Venstre og tidligere minister

særdeles fortrolig med såvel den skrevne som den elektroniske

presse. Det er vores påstand, at Peter Brixtofte gennem sine mange

år i politik er bekendt med pressens arbejdsmetoder - herunder de

særlige forhold omkring "off-record" samtaler. Disse samtaler - hvor

den interviewede person tydeligt gør opmærksom på, hvad

der IKKE kan citeres - er et meget kendt og benyttet arbejdsredskab i

journalistik - især på Christiansborg, hvor metoden bruges til at

"briefe" journalister med baggrundsviden, som ikke ønskes fremlagt

officielt. Det forekommer helt umuligt, at Peter Brixtofte gennem sine

mange år i politik ikke skulle have stiftet bekendtskab med

"off-record" samtalen og benyttet sig af den.

...

For så vidt der er ikke er tale om en "off-record"

samtale, vil journalisten enten nedskrive eller optage samtalen med henblik

på at offentliggøre indholdet eller dele af indholdet i

samtalen. .... Det afgørende må efter vores opfattelse

være, om samtalen er "off-record" eller ej.

.. Den måde vi vælger at offentliggøre

indholdet af samtalen på er - det medgiver vi - anderledes, end det

traditionelt sker. Det vil i den skrevne presse være normal praksis, at

offentliggørelsen sker i sammenfattet form - men i de senere år

er det i stadig større omfang blevet normalt, at

offentliggørelsen af den slags korte samtaler sker som direkte

afskrift af spørgsmål og svar.

I de elektroniske medier vil offentliggørelsen af

denne type samtaler typisk ske ved, at den interviewedes synspunkter

læses op i en såkaldt speak. Når vi i "Rapporten" - i denne

særlige sag - har valgt at offentliggøre samtalen ved at

afspille spørgsmål og svar på linie med en praksis i de

skrevne medier, så skyldes det hele forløbet, hvor vi gentagne

gange forsøger at få etableret kontakt til Peter Brixtofte med

henblik på at få hans kommentarer til sagen - uden held. Samtidig

gør vi under hele forløbet grundigt rede for, hvad vi vil tale

med Peter Brixtofte om - han er orienteret om emnet og "tages ikke på

sengen" af spørgsmålene. Da Peter Brixtofte vælger at

svare på spørgsmål under telefonsamtalen, finder vi det

forsvarligt at offentliggøre spørgsmål og svar - for

på den måde at præsentere Peter Brixtoftes egne udsagn

for seerne - fremfor et oplæst sammendrag."

Danmarks Radio har videre afvist, at telefonsamtalen

skulle være manipuleret i den form, den blev offentliggjort, og har

anført, at der er foretaget en redigering efter helt normale

journalistiske og presseetiske principper, således at det udsendte gav

et fair og dækkende indtryk af indholdet i samtalen.

Danmarks Radio har i tilknytning hertil afvist at

fremlægge båndoptagelsen af telefonsamtalen, idet er er tale om

ikke-udsendt materiale.

Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens

behandling: Per Sørensen, Aage Lundgaard, Kate Bluhme og Leif Max

Hansen.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det

er mediet og ikke den enkelte journalist, der er indklaget for

Pressenævnet. Det skal desuden bemærkes, at nævnet ikke har

mulighed for at kræve båndoptagelsen af telefonsamtalen mellem

Peter Brixtofte og journalisten udleveret fra Danmarks Radio.

Danmarks Radio har erkendt, at der er tale om en

kronologisk fejl i forbindelse med udsendelsens omtale af sagen

vedrørende "hønsehuset". Pressenævnet finder, at denne

fejl er af en sådan faktisk karakter, at klagerne er berettiget til et

genmæle i relation hertil. Klagerne kan derfor - hvis det ønskes

- kræve følgende genmæle bragt:

"I TV-udsendelsen fremstod forløbet således,

at Farum kommunes borgmester afholdt et frokostmøde med Svend

Petersen, hvorefter borgmesteren greb ind i sagen og skrev til Kommunens

ejendomsudvalg. Dette er ikke korrekt, idet det pågældende brev

fra borgmesteren til ejendomsudvalget er dateret 3/4 år før,

mødet med Svend Petersen fandt sted."

Pressenævnet finder, at udsendelsen ikke i

øvrigt indeholder oplysninger af en sådan faktisk forkert og

skadevoldende karakter, at det berettiger til et genmæle.

Pressenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at

udsendelsens omtale af forholdet mellem Svend Petersen og kommunen

indeholder et sammendrag af et flerårigt forløb, og at det

derfor er naturligt, at der er sket en forenkling af sagsforløbet.

Pressenævnet finder ikke, at der er

tilstrækkeligt grundlag for at kritisere Danmarks Radios

bestræbelser på at kontrollere udsendelsens oplysninger, herunder

ved at indhente oplysninger fra kommunen.

Vedrørende klagen over, at en telefonsamtale mellem

udsendelsens tilrettelægger og Peter Brixtofte blev brugt i

udsendelsen, lægger Pressenævnet til grund, at der inden samtalen

har været gjort flere forsøg fra Danmarks Radios side på

at etablere kontakt til Peter Brixtofte, og at der herunder blev gjort

opmærksom på, at henvendelsen tog sigte på at indhente

Peter Brixtoftes kommentar - optimalt i form af medvirken i et tv-interview

- til hans forhold til Svend Petersen og til indholdet i de forskellige

sager. Under hensyn hertil, og da Peter Brixtofte som erfaren politiker og

debattør må være bekendt med, under hvilke vilkår

samtaler med medier får karakter af fortrolighed ("off-record"), anser

Pressenævnet det ikke i sig selv for stridende mod god presseskik, at

telefonsamtalen blev brugt i udsendelsen.

Imidlertid finder nævnet, at det strider imod god

presseskik, at redigeringen af telefonsamtalen har fjernet den del, hvoraf

det fremgår, at Peter Brixtoftes bemærkning "Det er simpelthen

for useriøst" skyldes P. E. Gustafssons rolle som kilde til

oplysningen om det påståede valgkampbidrag.

På dette punkt udtaler Pressenævnet derfor sin

kritik af Danmarks Radio.

I medfør af medieansvarslovens § 49

pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af

Danmarks Radio at offentliggøre følgende

kendelse fra Pressenævnet:

"Pressenævnet har udtalt kritik af Danmarks Radio i

anledning af udsendelsen "Rapporten" på DR1 den 4. december 1996. I

udsendelsen blev der bl.a. foretaget en kritisk gennemgang af forholdet

mellem entreprenør Svend Petersen og Farum kommune.

Farum kommune og borgmester Peter Brixtofte har klaget

til Pressenævnet over udsendelsen. De mener, at god presseskik er

overtrådt, bl.a. fordi der blev bragt uddrag af en telefonsamtale

mellem Peter Brixtofte og journalisten, uden at Peter Brixtofte var

orienteret om, at samtalen blev optaget med henblik på udsendelse i tv.

Samtidig klages over, at Danmarks Radio har afvist at bringe et genmæle

fra klagerne vedrørende 3 sager omtalt i udsendelsen.

Pressenævnet udtaler: Danmarks Radio har erkendt, at

der var tale om en fejl i beskrivelsen af et tidsforløb i en af

sagerne. Denne fejl var af en sådan faktisk og skadevoldende karakter,

at klagerne er berettiget til at komme til orde med deres opfattelse af sagen

i form af et genmæle.

Vedrørende klagen over, at telefonsamtalen blev

brugt, lægger Pressenævnet til grund, at der inden samtalen

mellem journalist Jens Olaf Jersild og Peter Brixtofte har været

gjort flere forsøg fra Danmarks Radios side på at etablere

kontakt til Peter Brixtofte, og at der herunder blev gjort opmærksom

på, at henvendelsen tog sigte på at indhente Peter Brixtoftes

kommentarer til hans forhold til Svend Petersen - helst i form af Peter

Brixtoftes medvirken i et tv-interview. Under hensyn hertil, og da Peter

Brixtofte som erfaren politiker og debattør må være

bekendt med, hvornår samtaler med medier får karakter af

fortrolighed, finder Pressenævnet, at det ikke i sig selv er i strid

med god presseskik, at telefonsamtalen blev brugt.

Imidlertid strider det mod god presseskik, at der ved

redigeringen af telefonsamtalen blev fjernet den del, hvoraf det

fremgår, at Peter Brixtoftes bemærkning "Det er simpelthen for

useriøst" sigtede til, at det var P. E. Gustafsson, der var kilde

til oplysningen om et påstået valgkampbidrag."

Afsagt den 6. maj 1997.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter