Spring til indhold

Retsinformation

Renteswap anset for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed

AFG nr 9673 af 24/04/2007AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet20. juli 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Renteswap anset for at have tilknytning til

erhvervsmæssig virksomhed

Spørgsmål

Kan tab på

swapaftale fratrækkes direkte i den skattepligtige indkomst, jf.

kursgevinstlovens § 32 stk. 1, sidste punktum?

Svar

Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Ifølge

anmodningen om bindende svar påtænker spørgeren at købe en udlejningsejendom

til 8,1 mio.kr. Købet finansieres blandt andet med et fastforrentet 4%

obligationslån på ca. 6,7 mio.kr. med afdragsfrihed.

Samtidigt indgås

en swapaftale med en bank. Swapaftalen har en "hovedstol" på

ligeledes 6,7 mio.kr. og en løbetid på 5 år.

Ifølge

swapaftalen modtager spørgeren fra banken 2,85 pct. af hovedstolen i fast

rente

i danske kroner. Til gengæld skal spørgeren til banken betale 0,99 pct. af

hovedstolen i variabel rente i schweizer franc.

Swappen giver

således i udgangssituationen et overskud på 2,85 - 0,99 pct. af 6,7 mio.kr. =

ca.125.000 kr. årligt.

Swappen kan

imidlertid resultere i et negativt resultat, såfremt renten i Schweiz

eller kursen på schweizer franc stiger. Hvis f.eks. renten i Schweiz stiger

til

3 pct., vil swappen ved uændret valutakurs give et tab på 2,85 - 3,00 pct. af

6,7 mio.kr. = ca. 10.000 kr.

Læs alt

Spørgsmålet er

herefter, om dette tab kan fratrækkes direkte i indkomsten som følge af, at

kontrakten har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, jf.

kursgevinstlovens

§ 32 stk. 1 sidste punkt, eller om tabet kun kan anvendes til modregning i

tilsvarende gevinster, jf. kursgevinstlovens 32 stk. 2 og 3.

Spørgeren har

fremført, at swappen er med til at nedbringe finansieringsudgifterne på

ejendommen

og dermed gøre købet og den efterfølgende udlejning af ejendommen til en

bedre

forretning. Såfremt renten i Schweiz stiger, vil fordelen imidlertid blive

formindsket eller helt forsvinde. Spørgeren har fremført, at renten i Schweiz

og Danmark følger hinanden. Ved stigende rente i Danmark vil kursen på de

fastforrentede 4% realkredit obligationer falde, hvilket giver mulighed for

at

omlægge lånet og nedbringe gælden i ejendommen. Dette vil ligeledes medvirke

til

at gøre udlejningsvirksomheden til en bedre forretning.

Der byttes ikke

hovedstol ved swappens indgåelse, selv om man kan sige, at banken skylder

spørgeren

6,7 mio.kr., mod at spørgeren skylder banken f.eks. ca. 1.400.000 schweizer

franc á f.eks. kurs 4,83 = ca. 6,7 mio.kr. Der byttes imidlertid hovedstol i

forbindelse med swappens udløb efter 5 år i den forstand, at spørgeren får

6,7

mio.kr. mod at give banken 1,4 mio. schweizer franc. Er schweizer francen på

det tidspunkt steget til kurs 4,90, kræver det således en tilbagebetaling til

banken på 6.860.000 kr. Dette vil give et tab på 160.000 kr. Der sker ikke

direkte bytning af hovedstol ved udløbet, men differencen afregnes blot

mellem

banken og spørgeren.

X Kommune har i

et bindende ligningssvar af 19.5.2005 meddelt, at den påtænkte renteswap ikke

vil have tilknytning til spørgerens erhvervsmæssige virksomhed. Det er lagt

til

grund, at spørgeren påtænkte at optage et fastforrentet realkreditlån i

danske

kroner til finansiering af ejendomskøbet. Når lånet var afregnet, var der

derfor ingen uafdækket risiko, da spørgeren kendte tilbagebetalingsforløbet.

Skatterådet har

imidlertid i en afgørelse af 20.6.2006 (

SKM2006.451.SR

)

statueret, at de i den sag omhandlede renteswaps måtte anses for at have

tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning

Spørgeren har

tilkendegivet, at han anser det for givet, at swappen er en finansiel

kontrakt,

omfattet af kursgevinstlovens kapitel 6 (§§ 29-33). Spørgeren har i den

forbindelse henvist til den kommenterede kursgevinstlov af Jan Børjesson

m.fl.,

2. udgave side 411, med hensyn til definition af en swapaftale.

Spørgeren har

fremført, at et tab - såfremt der ikke er tale om en finansiel kontrakt - vil

være fradragsberettiget i den skattepligtige indkomst, idet der i så fald

ville

være tale om to uafhængige lån, hvor renteindtægten er skattepligtig og

renteudgiften er fradragsberettiget, ligesom tab på gæld i fremmed valuta vil

være fradragsberettiget efter kursgevinstlovens § 23.

Spørgeren har

oplyst, at X Kommune i et bindende ligningssvar af 19.5.2005 har meddelt, at

man ikke fandt at swapaftalen havde tilknytning til erhvervsmæssig

virksomhed.

Spørgeren har

imidlertid fremført, at Skatterådets afgørelse af 20.6.2006 (

SKM2006.451.SR

)

stiller X Kommunes afgørelse i et andet lys, idet det i den sag blev

konkluderet, at en swapaftale, knyttet til lån i en udlejningsejendom, havde

tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

Spørgeren har

tilkendegivet, at han herefter er i tvivl, og at spørgsmålet efter hans

opfattelse er af principiel karakter.

SKATs indstilling og begrundelse

Vedr.

spørgsmålet om, hvorvidt de indgåede swapaftaler er omfattet af

kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter

En swap er en

ubetinget gensidig forpligtelse mellem to parter om bytte af f.eks. rente på

to

(reelle eller fiktive) lån eller fordringer.

Det er de

enkelte elementer i en swapaftale, der beskattes, og ikke swapaftalen som

sådan, jf. SKATs ligningsvejledning 2007-1 afsnit A.D.2.18.2.

En renteswap er

en aftale mellem to parter om at bytte betalingsstrømme i en given periode på

forud fastsatte vilkår. Betalingerne er bestemt ud fra en hypotetisk

hovedstol,

samt faste eller variable rentesatser.

Indgår der i en

swap elementer i form af terminskontrakter eller aftaler om købe- eller

salgsretter,

sker beskatningen efter kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter,

jf.

kursgevinstlovens § 29 stk. 1. Det må derfor ved en konkret vurdering af

aftalen afgøres, om reglerne for finansielle kontrakter skal anvendes i

forhold

til swapaftalen eller enkelte elementer i denne.

Det fremgår ikke

udtrykkeligt af ligningsvejledningen, om swapaftaler som de omhandlede er

omfattet

af kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter, jf. kursgevinstlovens

§

29 stk. 1, eller ej. Landsskatteretten har derimod i kendelse af 22.11.1996

(TfS 1997.127) statueret, at den i den sag omhandlede renteswap måtte anses

som

terminskontrakter. I den sag skulle der ikke ske udveksling af hovedstole, og

den løbende afregning skulle ske ved differenceafregning.

Landsskatteretten

har i en ikke-offentliggjort kendelse af 29.6.2001 statueret, at en

renteswapaftale

måtte anses for at være en terminskontrakt med to modsatrettede

terminsaftaler

om optagelse af lån, hvor det ene lån var med fast rente og det andet lån var

med variabel rente. Renteswapaftalen blev indgået til dækning af

renterisikoen

i forbindelse med optagelsen af et 20-årigt kreditforeningslån i en

erhvervsmæssig udlejningsejendom.

Skatterådet har

i afgørelse af 20.6.2006 (

SKM2006.451.SR

)

fundet, at de i den sag omhandlede renteswaps var omfattet af

kursgevinstlovens

regler om finansielle kontrakter. Den pågældende skatteyder, der drev

selvstændig virksomhed i byggebranchen, havde for at modvirke risikoen for en

rentestigning indgået en renteswap, der gik ud på, at skatteyderen modtog en

variabel rente og betalte en fast aftalt rente. Den pågældende skatteyder

ønskede nu at indgå en modswap, hvorefter han skulle betale en variabel rente

og modtage en fast aftalt rente.

Bemærkningerne

til det første lovforslag, der indeholdt regler om den skattemæssige

behandling

af finansielle kontrakter (L 6, fremsat den 27.12.1990 og gennemført som lov

nr. 394 af 6.6.1991), indeholder ingen fortolkningsbidrag vedrørende

beskatning

af renteswaps.

I bemærkningerne

til lovforslaget om en ny kursgevinstlov (L 194, fremsat den 13.3.1997 og

gennemført

som lov nr. 439 af 10.6.1997) er det anført, at der som udgangspunkt ikke

sker

ændringer i hovedafgrænsningen af de kontrakter, der beskattes efter reglerne

i

kursgevinstloven.

I Optionsudvalgets

betænkning om beskatning af finansielle instrumenter (betænkning nr. 1139 af

juni 1988) er der i kapitel VII, afsnit 3, anført en afgrænsning af de

finansielle instrumenter, der skulle være omfattet af de nye regler, og de

kontrakter, der ikke skulle være omfattet af de nye regler. Swapaftaler er

ikke

nævnt i opremsningerne. På side 184 er det imidlertid anført, at reglerne

skal

anvendes på andre finansielle instrumenter, som er sammensat af de ovennævnte

terminskontrakter, og det fremgår udtrykkeligt, at dette vil være tilfældet

for

mange swap-aftaler. Det fremgår dog, at det vil afhænge af en konkret

vurdering.

I bogen

"Kursgevinstloven" fra juli 1992, skrevet af Kjeld Bergenfelt &

Søren Rasmussen, er det i afsnit 7.3.2. anført, at en swap ikke er noget

entydigt begreb, at en swap grundlæggende går ud på, at to parter

"bytter" forpligtelser til at betale for eksempel renter på lån, de

hver især har optaget, at en sådan swapaftale ikke er reguleret af de

vedtagne

regler, at det fortsat er uafklaret, hvilke skattemæssige konsekvenser

aftalen

har, men at andre aftaler, der også benævnes swaps, har et sådant indhold, at

de nye regler finder anvendelse.

I bogen

"Håndbog i finansielle instrumenter" fra 1991, skrevet af Kim

Füchsel, Preben Sunke, Jens Drejer og Hanne Søgaard Hansen, er det i afsnit

10

anført, at de i 1991 indførte regler i kursgevinstloven kun gælder for de

kontrakter, der er direkte nævnt i kursgevinstloven, d.v.s. terminskontrakter

og aftaler om købe- og salgsretter. Kursgevinstlovens regler om finansielle

kontrakter gælder derimod ikke for andre former for finansielle kontrakter

som

f.eks. swaps. Ifølge samme bogs afsnit 10.1 har skatteministeren oplyst, at

swaps som hovedregel falder udenfor kursgevinstlovens regler, idet der typisk

hverken er tale om en salgsret, en køberet eller en terminskontrakt. Det

fremgår dog også, at swapbegrebet ikke er entydigt, og at skatteministeren på

den baggrund fandt det mest hensigtsmæssigt at lade en konkret vurdering

afgøre, om kursgevinstlovens regler for beskatning af finansielle kontrakter

skal anvendes på swappen som sådan, eller kun på enkelte af elementerne i

swappen.

I samme bog

afsnit 13.9.2 er det anført, at swaps som hovedregel falder udenfor

kursgevinstlovens

regler for beskatning af finansielle kontrakter. Det skyldes, at en

swapaftale

typisk hverken er en salgsret, en køberet eller en terminskontrakt. Det

fremgår

dog også, at selv med et nøje kendskab til en konkret aftale er den

skattemæssige behandling forbundet med betydelig usikkerhed. Er swappen ikke

omfattet af reglerne i kursgevinstloven, kan der blive tale om beskatning

efter

statsskattelovens §§ 4-6, beskatning som renter efter statsskattelovens §§ 4

e

og 6 e, eller beskatning som løbende ydelser efter ligningslovens § 12

stk. 8 (nu ligningslovens § 12 B).

Ifølge bogen

"Kursgevinstloven", 2. udgave, skrevet af Jan Børjesson, Anders

Oreby

Hansen & Henrik Peytz, side 412 er det anført, at det ved en konkret

vurdering må afgøres, om og hvorledes reglerne for finansielle kontrakter

skal

anvendes i forhold til swapaftalen og/eller enkelte elementer i denne.

Afgørende ved denne vurdering er, i hvilket omfang der foreligger en køberet,

en salgsret eller en terminskontrakt i swapaftalen. Det fremgår, at aftalerne

i

en række tilfælde er anset for finansielle kontrakter.

I samme bog side

420 er det anført, at en swapaftale som udgangspunkt er omfattet af

kursgevinstlovens

§ 29, idet aftalen ofte består af delelementer, der hver for sig opfylder

betingelserne for at være en finansiel kontrakt. Pengestrømmene under en

renteswap består alene af de løbende rentebetalinger, og der foretages typisk

nettoafregning, såfremt de faste og variable betalinger forfalder på samme

betalingsdage. En renteswap kan aftales med en konstant hovedstol i hele

swappens løbetid, eller med en hovedstol, der afdrages/nedskrives.

Efter en samlet

vurdering af samtlige foreliggende oplysninger skønnes de omhandlede

renteswaps

reelt at måtte anses som terminsaftaler, jf. ovennævnte

landsskatteretskendelser af 22.11.1996 og 29.6.2001 samt Skatterådets

afgørelse

af 20.6.2006. Renteswapaftalerne anses derfor for omfattet af

kursgevinstlovens

regler om finansielle kontrakter.

Vedr.

spørgsmålet om, hvorvidt de indgåede swapaftaler har tilknytning til

erhvervsmæssig virksomhed

Ifølge SKATs

ligningsvejledning 2007-1 afsnit A.D.2.18.4 må det afgøres ud fra en konkret

vurdering, om der foreligger erhvervsmæssig tilknytning. Det fremgår, at

eksempelvis en valutaterminskontrakt, der er indgået til afdækning af

kursrisikoen på erhvervsmæssige valutalån, anses for at have tilknytning til

erhvervsmæssig virksomhed, såfremt kontrakten afdækker en reel underliggende

risiko i forbindelse med en faktisk betalingsforpligtelse i relation til

lånet.

Ved Højesterets

dom af 27.8.1998 (TfS 1998.625 H) blev valutaterminsforretninger ikke anset

for

at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Den pågældende skatteyder

havde oprettet et enkeltmandsfirma inden for bogføring, regnskab og

skatterådgivning, og havde indenfor en ramme på 20 mio.kr. foretaget 62

valutaterminsforretninger. Henset til valutaterminsforretningernes antal og

karakter fandtes det ikke godtgjort, at forretningerne havde haft tilknytning

til erhvervsmæssig virksomhed.

Ved

Landsskatterettens kendelse af 8.2.1999 (TfS 1999.353 LSR) og Vestre

Landsrets

dom af 23.6.2003 (

SKM2003.309.VLR

)

blev futures-kontrakter for (2 forskellige) svineproducenter anset for at

have

tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. De omhandlede futures-kontrakter

var

indgået for at prissikre produktionen.

Landsskatteretten

har i den ovennævnte kendelse af 29.6.2001 anset renteswap-aftalen for at

have

tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Renteswapaftalen var indgået til

dækning af renterisikoen i forbindelse med optagelsen af et 20-årigt

kreditforeningslån i en erhvervsmæssig udlejningsejendom.

Ved

Ligningsrådets afgørelse af 19.3.2002 (

SKM2002.346.LR

)

blev den pågældende skatteyder anset for berettiget til direkte fradrag for

tab

på finansielle kontrakter. Den pågældende skatteyder blev imidlertid anset

for

næringsdrivende med handel med finansielle kontrakter.

Ved Skatterådets

afgørelse af 20.6.2006 (

SKM2006.451.SR

)

blev en renteswap og en modswap anset for at have tilknytning til

erhvervsmæssig virksomhed. Den oprindelige renteswap var indgået for at

modvirke en rentestigning på kreditforeningslån, der havde tilknytning til

skatteyderens erhvervsvirksomhed. Den nye renteswap (modswappen) blev derfor

også

anset for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Det lån, der i

nærværende sag skal finansiere udlejningsejendommen, har imidlertid fast

rente.

Renteswappen skal således hverken prissikre en produktion eller modvirke en

rentestigning på et lån. Nærværende sag adskiller sig derved afgørende fra de

af ovennævnte afgørelser, hvor en renteswap blev anset for at have

tilknytning

til erhvervsmæssig virksomhed, herunder Skatterådets afgørelse af 20.6.2006.

Renteswappen ses

heller ikke på anden måde at have tilknytning til spørgerens erhvervsmæssige

virksomhed.

Renteswappen må

herefter anses som en selvstændig transaktion, der ikke kan anses for at have

tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Konklusion

Det indstilles

derfor, at swapaftalerne anses for omfattet af kursgevinstlovens regler i §§

29-33 om finansielle kontrakter, men at swapaftalerne ikke anses for at have

tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Tab på

swapaftalerne kan derfor ikke fradrages direkte i henhold til

kursgevinstlovens

§ 32 stk. 1 sidste punktum, men kan alene anvendes til modregning i

tilsvarende

gevinster efter reglerne i kursgevinstlovens § 32 stk. 2 og

3.

Det stillede

spørgsmål indstilles således besvaret med "Nej".

Spørgers bemærkninger til sagsfremstilling

Ovenstående

sagsfremstilling er den 16. februar 2007 udsendt til spørgeren, der ikke har

fremført bemærkninger vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt swapaftalen er

omfattet af kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter. Spørgeren har

i

brev af 28. februar 2007 fremført følgende bemærkninger vedrørende

spørgsmålet

om, hvorvidt swapaftalen har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed:

Spørgeren har

fremført, at han før offentliggørelsen af Skatterådets afgørelse i

SKM2006.451.SR

var kommet til samme konklusion som anført ovenfor, men at den nævnte

afgørelse

bringer ham i alvorlig tvivl.

Spørgeren har

fremført, at den skatteretlige doktrin vel kan koges ned til, at hvis swappen

anvendes til at afdække en risiko på gældssiden (vedrørende en erhvervsmæssig

virksomhed), så har swappen tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Det

gælder f.eks., hvis gælden i virksomheden er variabelt forrentet, og swappen

anvendes til at sikre fast forrentning.

Anvendes swappen

i stedet til at ændre en fast forrentning på gældssiden til en variabel

forrentning,

så har swappen ikke tilknytning til den erhvervsmæssige

virksomhed.

Finansielle

kontrakter, der bringer en erhvervsdrivende fra en usikker havn til en fast

havn, har således erhvervsmæssig tilknytning. Finansielle kontrakter, der

bringer en erhvervsdrivende fra en fast havn til en usikker havn, har derimod

nærmere spekulativ karakter og dermed ikke tilknytning til den

erhvervsmæssige

virksomhed.

Spørgeren har

imidlertid fremført, at Skatterådet i

SKM2006.451.SR

godkendte, at en swapaftale, der bragte en erhvervsdrivende fra en fast havn

til en usikker havn, blev anset for at have tilknytning til erhvervsmæssig

virksomhed, og at denne afgørelse synes at være et opgør med den

skatteretlige

doktrin på området. I den sag havde skatteyderen som udgangspunkt en usikker

havn i form af variabelt forrentede obligationslån. For at sikre sig mod

dette

havde skatteyderen indgået en swapaftale, der bragte ham i sikker havn (med

fast forrentning). Denne swapaftale fandtes helt i tråd med ovenstående at

have

tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

Det interessante

var imidlertid den efterfølgende modswap, der bragte den pågældende

skatteyder

tilbage fra fast havn til usikker havn. Modswappen skulle således ikke

afdække

en risiko på gældssiden. Skatterådet fandt, at når den første swapaftale

havde

tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, måtte modswappen også anses at

have

tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Spørgeren har

fremført, at enten har Skatterådet med

SKM2006.451.SR

brudt med den skatteretlige doktrin på området, eller også har Skatterådet

slået fast, at swapaftaler skal vurderes i den sammenhæng, de samlet set

indgår

i ved vurderingen af, om der er tilknytning til den erhvervsmæssige

virksomhed.

Spørgeren har

fremført, at hvis det første er tilfældet, må swapaftalen også i spørgerens

sag

anses at have tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

Spørgeren har

videre fremført, at hvis det sidste er tilfældet, må det medføre, at

swapaftaler ikke skal vurderes enkeltvis, men i den sammenhæng, de indgår.

Det

vil medføre, at en isoleret vurdering af den enkelte swapaftale, herunder om

den skal modvirke en eventuel rentestigning, ikke er tilstrækkeligt, og at

det

afgørende er sammenhængen, som swappen indgår i.

Spørgeren har

fremført, at den af ham påtænkte swapaftale er en god forretningsmæssig

foranstaltning i den sammenhæng, som den indgår i. Spørgeren har bemærket, at

swappen isoleret set ikke er interessant set fra et erhvervsmæssigt

perspektiv,

idet swappen isoleret set vil være en ren spekulationsforretning. Det

interessante er imidlertid den sammenhæng, swappen indgår i.

Spørgeren har

fremført, at swappen vil sikre en forbedret likviditet i

udlejningsvirksomheden, idet swappen giver overskud. Det sker ved, at

renteforpligtelsen på bagvedliggende fastforrentede obligationslån via

swappen

"ombyttes" til en lavere forrentning. Umiddelbart er spørgeren

derved

gået fra en fast forrentet havn til en usikker variabelt forrentet havn, men

når man ser swappen i den samlede sammenhæng, er der ikke denne usikkerhed.

Spørgeren har

fremført, at likviditetsoverskuddet i tilfælde af en rentestigning vil

blive mindre og mindre og kan eventuelt ende med at resultere i et løbende

negativt resultat. I givet fald vil kursen på de bagvedliggende obligationer

imidlertid falde, og tabet på swappen vil således blive opvejet af gevinst på

de bagvedliggende obligationslån.

Spørgeren har

fremført, at når swappen ses i den samlede sammenhæng, kan den således ses

som

en vigtig faktor for, at udlejningsvirksomheden hænger sammen, sammenholdt

med

at den samlede risiko er minimal.

SKATs indstilling og begrundelse efter modtagelse af spørgers bemærkninger

Det er korrekt,

at den i

SKM2006.451.SR

omhandlede modswap bragte den pågældende skatteyder fra en fast havn tilbage

til en usikker havn, og at Skatterådet alligevel anså swappen for at have

tilknytning

til den erhvervsmæssige virksomhed. Den oprindelige swap bragte skatteyderen

fra en usikker havn til en fast havn.

Forholdet i den

pågældende sag var imidlertid, at modswappen skulle neutralisere den

oprindelige

swap, da det viste sig, at den oprindelige swap gav tab. Mod-swappen havde

samme udløbsdato som den oprindelige swapaftale og var indgået på den

oprindelige swapaftales restgæld. Modswappen blev derfor anset for at have

tilknytning til den oprindelige swap, og den oprindelige swap havde

tilknytning

til den erhvervsmæssige virksomhed.

Under disse

omstændigheder fandt Skatterådet, at også modswappen måtte anses for at have

tilknytning

til erhvervsmæssig virksomhed. Dette ses ikke at være udtryk for, at

Skatterådet har brudt med en skatteretlig doktrin på området.

Den i nærværende

sag omhandlede swap bringer spørgeren fra en sikker havn til en usikker havn,

og der er ikke tale om, at swappen skal neutralisere en tidligere indgået

swap

mv. Nærværende sag adskiller sig derved afgørende fra sagen i

SKM2006.451.SR

.

Efter de

foreliggende oplysninger ses swapaftalen heller ikke på anden måde at have en

tilstrækkelig forbindelse med udlejningsvirksomheden (eller erhvervsmæssig

virksomhed i øvrigt) til, at aftalen kan anses som en del af denne.

Den i nærværende

sag omhandlede swap skønnes derfor stadig at måtte anses som en selvstændig

transaktion, der ikke kan anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig

virksomhed.

Tab på

swapaftalerne kan derfor ikke fradrages direkte i henhold til

kursgevinstlovens

§ 32 stk. 1, sidste punktum, men kan alene anvendes til modregning i

tilsvarende

gevinster efter reglerne i kursgevinstlovens § 32 stk. 2 og 3.

Det stillede

spørgsmål indstilles derfor stadig besvaret med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet

bemærkede, at formålet med en swap som den omhandlede var at få en lavere

renteudgift, idet låneoptagelse normalt er billigere i Schweiz end i Danmark.

Swappen har derfor intet med valutaspekulation at gøre. Det afgørende er, om

swappen hænger sammen med det oprindelige lån, og det gør den. Det er derimod

ikke afgørende, om der reelt sker omlægning af lånet fra én valuta til en

anden. Når det oprindelige lån er erhvervsmæssigt, er swappen også

erhvervsmæssig.

Skatterådet

bemærkede endvidere, at det ikke var et argument imod at anse swappen for at

have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, at det oprindelige lån havde

fast rente. Med swappen gøres den faste rente variabel. Dermed bliver

risikoen

ved et lån med fast rente den samme som ved et lån med variabel rente.

Skatterådet

bemærkede herudover, at swapaftalens hovedstol udgjorde samme beløb som det

oprindelige lån.

Skatterådet

vedtog, at swapaftalen måtte anses at have tilknytning til erhvervsmæssig

virksomhed,

idet det blev taget i betragtning, at swapaftalens hovedstol ikke oversteg

det

oprindelige (erhvervsmæssige) lån. Tab på swapaftalen kan derfor fratrækkes

direkte i den skattepligtige indkomst, jf. kursgevinstlovens § 32 stk. 1,

sidste punktum.

Det stillede

spørgsmål besvares således med "Ja".

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

Svaret er

bindende for skattemyndighederne i 5 år, jf. skatteforvaltningslovens § 25

stk.

1.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter