Renteswap anset for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Kursgevinstloven § 32 130 afgørelser
- Kursgevinstloven § 29 208 afgørelser
- Statsskatteloven § 4 6.372 afgørelser
- Kursgevinstloven § 23 169 afgørelser
- Statsskatteloven § 6 5.796 afgørelser
- Ligningsloven § 12 104 afgørelser
- Ligningsloven § 12 b 118 afgørelser
- Skatteforvaltningsloven § 25 186 afgørelser
Teksten
Renteswap anset for at have tilknytning til
erhvervsmæssig virksomhed
Spørgsmål
Kan tab på
swapaftale fratrækkes direkte i den skattepligtige indkomst, jf.
kursgevinstlovens § 32 stk. 1, sidste punktum?
Svar
Ja.
Beskrivelse af de faktiske forhold
Ifølge
anmodningen om bindende svar påtænker spørgeren at købe en udlejningsejendom
til 8,1 mio.kr. Købet finansieres blandt andet med et fastforrentet 4%
obligationslån på ca. 6,7 mio.kr. med afdragsfrihed.
Samtidigt indgås
en swapaftale med en bank. Swapaftalen har en "hovedstol" på
ligeledes 6,7 mio.kr. og en løbetid på 5 år.
Ifølge
swapaftalen modtager spørgeren fra banken 2,85 pct. af hovedstolen i fast
rente
i danske kroner. Til gengæld skal spørgeren til banken betale 0,99 pct. af
hovedstolen i variabel rente i schweizer franc.
Swappen giver
således i udgangssituationen et overskud på 2,85 - 0,99 pct. af 6,7 mio.kr. =
ca.125.000 kr. årligt.
Swappen kan
imidlertid resultere i et negativt resultat, såfremt renten i Schweiz
eller kursen på schweizer franc stiger. Hvis f.eks. renten i Schweiz stiger
til
3 pct., vil swappen ved uændret valutakurs give et tab på 2,85 - 3,00 pct. af
6,7 mio.kr. = ca. 10.000 kr.
Læs alt
Spørgsmålet er
herefter, om dette tab kan fratrækkes direkte i indkomsten som følge af, at
kontrakten har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, jf.
kursgevinstlovens
§ 32 stk. 1 sidste punkt, eller om tabet kun kan anvendes til modregning i
tilsvarende gevinster, jf. kursgevinstlovens 32 stk. 2 og 3.
Spørgeren har
fremført, at swappen er med til at nedbringe finansieringsudgifterne på
ejendommen
og dermed gøre købet og den efterfølgende udlejning af ejendommen til en
bedre
forretning. Såfremt renten i Schweiz stiger, vil fordelen imidlertid blive
formindsket eller helt forsvinde. Spørgeren har fremført, at renten i Schweiz
og Danmark følger hinanden. Ved stigende rente i Danmark vil kursen på de
fastforrentede 4% realkredit obligationer falde, hvilket giver mulighed for
at
omlægge lånet og nedbringe gælden i ejendommen. Dette vil ligeledes medvirke
til
at gøre udlejningsvirksomheden til en bedre forretning.
Der byttes ikke
hovedstol ved swappens indgåelse, selv om man kan sige, at banken skylder
spørgeren
6,7 mio.kr., mod at spørgeren skylder banken f.eks. ca. 1.400.000 schweizer
franc á f.eks. kurs 4,83 = ca. 6,7 mio.kr. Der byttes imidlertid hovedstol i
forbindelse med swappens udløb efter 5 år i den forstand, at spørgeren får
6,7
mio.kr. mod at give banken 1,4 mio. schweizer franc. Er schweizer francen på
det tidspunkt steget til kurs 4,90, kræver det således en tilbagebetaling til
banken på 6.860.000 kr. Dette vil give et tab på 160.000 kr. Der sker ikke
direkte bytning af hovedstol ved udløbet, men differencen afregnes blot
mellem
banken og spørgeren.
X Kommune har i
et bindende ligningssvar af 19.5.2005 meddelt, at den påtænkte renteswap ikke
vil have tilknytning til spørgerens erhvervsmæssige virksomhed. Det er lagt
til
grund, at spørgeren påtænkte at optage et fastforrentet realkreditlån i
danske
kroner til finansiering af ejendomskøbet. Når lånet var afregnet, var der
derfor ingen uafdækket risiko, da spørgeren kendte tilbagebetalingsforløbet.
Skatterådet har
imidlertid i en afgørelse af 20.6.2006 (
SKM2006.451.SR
)
statueret, at de i den sag omhandlede renteswaps måtte anses for at have
tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.
Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning
Spørgeren har
tilkendegivet, at han anser det for givet, at swappen er en finansiel
kontrakt,
omfattet af kursgevinstlovens kapitel 6 (§§ 29-33). Spørgeren har i den
forbindelse henvist til den kommenterede kursgevinstlov af Jan Børjesson
m.fl.,
2. udgave side 411, med hensyn til definition af en swapaftale.
Spørgeren har
fremført, at et tab - såfremt der ikke er tale om en finansiel kontrakt - vil
være fradragsberettiget i den skattepligtige indkomst, idet der i så fald
ville
være tale om to uafhængige lån, hvor renteindtægten er skattepligtig og
renteudgiften er fradragsberettiget, ligesom tab på gæld i fremmed valuta vil
være fradragsberettiget efter kursgevinstlovens § 23.
Spørgeren har
oplyst, at X Kommune i et bindende ligningssvar af 19.5.2005 har meddelt, at
man ikke fandt at swapaftalen havde tilknytning til erhvervsmæssig
virksomhed.
Spørgeren har
imidlertid fremført, at Skatterådets afgørelse af 20.6.2006 (
SKM2006.451.SR
)
stiller X Kommunes afgørelse i et andet lys, idet det i den sag blev
konkluderet, at en swapaftale, knyttet til lån i en udlejningsejendom, havde
tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.
Spørgeren har
tilkendegivet, at han herefter er i tvivl, og at spørgsmålet efter hans
opfattelse er af principiel karakter.
SKATs indstilling og begrundelse
Vedr.
spørgsmålet om, hvorvidt de indgåede swapaftaler er omfattet af
kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter
En swap er en
ubetinget gensidig forpligtelse mellem to parter om bytte af f.eks. rente på
to
(reelle eller fiktive) lån eller fordringer.
Det er de
enkelte elementer i en swapaftale, der beskattes, og ikke swapaftalen som
sådan, jf. SKATs ligningsvejledning 2007-1 afsnit A.D.2.18.2.
En renteswap er
en aftale mellem to parter om at bytte betalingsstrømme i en given periode på
forud fastsatte vilkår. Betalingerne er bestemt ud fra en hypotetisk
hovedstol,
samt faste eller variable rentesatser.
Indgår der i en
swap elementer i form af terminskontrakter eller aftaler om købe- eller
salgsretter,
sker beskatningen efter kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter,
jf.
kursgevinstlovens § 29 stk. 1. Det må derfor ved en konkret vurdering af
aftalen afgøres, om reglerne for finansielle kontrakter skal anvendes i
forhold
til swapaftalen eller enkelte elementer i denne.
Det fremgår ikke
udtrykkeligt af ligningsvejledningen, om swapaftaler som de omhandlede er
omfattet
af kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter, jf. kursgevinstlovens
§
29 stk. 1, eller ej. Landsskatteretten har derimod i kendelse af 22.11.1996
(TfS 1997.127) statueret, at den i den sag omhandlede renteswap måtte anses
som
terminskontrakter. I den sag skulle der ikke ske udveksling af hovedstole, og
den løbende afregning skulle ske ved differenceafregning.
Landsskatteretten
har i en ikke-offentliggjort kendelse af 29.6.2001 statueret, at en
renteswapaftale
måtte anses for at være en terminskontrakt med to modsatrettede
terminsaftaler
om optagelse af lån, hvor det ene lån var med fast rente og det andet lån var
med variabel rente. Renteswapaftalen blev indgået til dækning af
renterisikoen
i forbindelse med optagelsen af et 20-årigt kreditforeningslån i en
erhvervsmæssig udlejningsejendom.
Skatterådet har
i afgørelse af 20.6.2006 (
SKM2006.451.SR
)
fundet, at de i den sag omhandlede renteswaps var omfattet af
kursgevinstlovens
regler om finansielle kontrakter. Den pågældende skatteyder, der drev
selvstændig virksomhed i byggebranchen, havde for at modvirke risikoen for en
rentestigning indgået en renteswap, der gik ud på, at skatteyderen modtog en
variabel rente og betalte en fast aftalt rente. Den pågældende skatteyder
ønskede nu at indgå en modswap, hvorefter han skulle betale en variabel rente
og modtage en fast aftalt rente.
Bemærkningerne
til det første lovforslag, der indeholdt regler om den skattemæssige
behandling
af finansielle kontrakter (L 6, fremsat den 27.12.1990 og gennemført som lov
nr. 394 af 6.6.1991), indeholder ingen fortolkningsbidrag vedrørende
beskatning
af renteswaps.
I bemærkningerne
til lovforslaget om en ny kursgevinstlov (L 194, fremsat den 13.3.1997 og
gennemført
som lov nr. 439 af 10.6.1997) er det anført, at der som udgangspunkt ikke
sker
ændringer i hovedafgrænsningen af de kontrakter, der beskattes efter reglerne
i
kursgevinstloven.
I Optionsudvalgets
betænkning om beskatning af finansielle instrumenter (betænkning nr. 1139 af
juni 1988) er der i kapitel VII, afsnit 3, anført en afgrænsning af de
finansielle instrumenter, der skulle være omfattet af de nye regler, og de
kontrakter, der ikke skulle være omfattet af de nye regler. Swapaftaler er
ikke
nævnt i opremsningerne. På side 184 er det imidlertid anført, at reglerne
skal
anvendes på andre finansielle instrumenter, som er sammensat af de ovennævnte
terminskontrakter, og det fremgår udtrykkeligt, at dette vil være tilfældet
for
mange swap-aftaler. Det fremgår dog, at det vil afhænge af en konkret
vurdering.
I bogen
"Kursgevinstloven" fra juli 1992, skrevet af Kjeld Bergenfelt &
Søren Rasmussen, er det i afsnit 7.3.2. anført, at en swap ikke er noget
entydigt begreb, at en swap grundlæggende går ud på, at to parter
"bytter" forpligtelser til at betale for eksempel renter på lån, de
hver især har optaget, at en sådan swapaftale ikke er reguleret af de
vedtagne
regler, at det fortsat er uafklaret, hvilke skattemæssige konsekvenser
aftalen
har, men at andre aftaler, der også benævnes swaps, har et sådant indhold, at
de nye regler finder anvendelse.
I bogen
"Håndbog i finansielle instrumenter" fra 1991, skrevet af Kim
Füchsel, Preben Sunke, Jens Drejer og Hanne Søgaard Hansen, er det i afsnit
10
anført, at de i 1991 indførte regler i kursgevinstloven kun gælder for de
kontrakter, der er direkte nævnt i kursgevinstloven, d.v.s. terminskontrakter
og aftaler om købe- og salgsretter. Kursgevinstlovens regler om finansielle
kontrakter gælder derimod ikke for andre former for finansielle kontrakter
som
f.eks. swaps. Ifølge samme bogs afsnit 10.1 har skatteministeren oplyst, at
swaps som hovedregel falder udenfor kursgevinstlovens regler, idet der typisk
hverken er tale om en salgsret, en køberet eller en terminskontrakt. Det
fremgår dog også, at swapbegrebet ikke er entydigt, og at skatteministeren på
den baggrund fandt det mest hensigtsmæssigt at lade en konkret vurdering
afgøre, om kursgevinstlovens regler for beskatning af finansielle kontrakter
skal anvendes på swappen som sådan, eller kun på enkelte af elementerne i
swappen.
I samme bog
afsnit 13.9.2 er det anført, at swaps som hovedregel falder udenfor
kursgevinstlovens
regler for beskatning af finansielle kontrakter. Det skyldes, at en
swapaftale
typisk hverken er en salgsret, en køberet eller en terminskontrakt. Det
fremgår
dog også, at selv med et nøje kendskab til en konkret aftale er den
skattemæssige behandling forbundet med betydelig usikkerhed. Er swappen ikke
omfattet af reglerne i kursgevinstloven, kan der blive tale om beskatning
efter
statsskattelovens §§ 4-6, beskatning som renter efter statsskattelovens §§ 4
e
og 6 e, eller beskatning som løbende ydelser efter ligningslovens § 12
stk. 8 (nu ligningslovens § 12 B).
Ifølge bogen
"Kursgevinstloven", 2. udgave, skrevet af Jan Børjesson, Anders
Oreby
Hansen & Henrik Peytz, side 412 er det anført, at det ved en konkret
vurdering må afgøres, om og hvorledes reglerne for finansielle kontrakter
skal
anvendes i forhold til swapaftalen og/eller enkelte elementer i denne.
Afgørende ved denne vurdering er, i hvilket omfang der foreligger en køberet,
en salgsret eller en terminskontrakt i swapaftalen. Det fremgår, at aftalerne
i
en række tilfælde er anset for finansielle kontrakter.
I samme bog side
420 er det anført, at en swapaftale som udgangspunkt er omfattet af
kursgevinstlovens
§ 29, idet aftalen ofte består af delelementer, der hver for sig opfylder
betingelserne for at være en finansiel kontrakt. Pengestrømmene under en
renteswap består alene af de løbende rentebetalinger, og der foretages typisk
nettoafregning, såfremt de faste og variable betalinger forfalder på samme
betalingsdage. En renteswap kan aftales med en konstant hovedstol i hele
swappens løbetid, eller med en hovedstol, der afdrages/nedskrives.
Efter en samlet
vurdering af samtlige foreliggende oplysninger skønnes de omhandlede
renteswaps
reelt at måtte anses som terminsaftaler, jf. ovennævnte
landsskatteretskendelser af 22.11.1996 og 29.6.2001 samt Skatterådets
afgørelse
af 20.6.2006. Renteswapaftalerne anses derfor for omfattet af
kursgevinstlovens
regler om finansielle kontrakter.
Vedr.
spørgsmålet om, hvorvidt de indgåede swapaftaler har tilknytning til
erhvervsmæssig virksomhed
Ifølge SKATs
ligningsvejledning 2007-1 afsnit A.D.2.18.4 må det afgøres ud fra en konkret
vurdering, om der foreligger erhvervsmæssig tilknytning. Det fremgår, at
eksempelvis en valutaterminskontrakt, der er indgået til afdækning af
kursrisikoen på erhvervsmæssige valutalån, anses for at have tilknytning til
erhvervsmæssig virksomhed, såfremt kontrakten afdækker en reel underliggende
risiko i forbindelse med en faktisk betalingsforpligtelse i relation til
lånet.
Ved Højesterets
dom af 27.8.1998 (TfS 1998.625 H) blev valutaterminsforretninger ikke anset
for
at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Den pågældende skatteyder
havde oprettet et enkeltmandsfirma inden for bogføring, regnskab og
skatterådgivning, og havde indenfor en ramme på 20 mio.kr. foretaget 62
valutaterminsforretninger. Henset til valutaterminsforretningernes antal og
karakter fandtes det ikke godtgjort, at forretningerne havde haft tilknytning
til erhvervsmæssig virksomhed.
Ved
Landsskatterettens kendelse af 8.2.1999 (TfS 1999.353 LSR) og Vestre
Landsrets
dom af 23.6.2003 (
SKM2003.309.VLR
)
blev futures-kontrakter for (2 forskellige) svineproducenter anset for at
have
tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. De omhandlede futures-kontrakter
var
indgået for at prissikre produktionen.
Landsskatteretten
har i den ovennævnte kendelse af 29.6.2001 anset renteswap-aftalen for at
have
tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Renteswapaftalen var indgået til
dækning af renterisikoen i forbindelse med optagelsen af et 20-årigt
kreditforeningslån i en erhvervsmæssig udlejningsejendom.
Ved
Ligningsrådets afgørelse af 19.3.2002 (
SKM2002.346.LR
)
blev den pågældende skatteyder anset for berettiget til direkte fradrag for
tab
på finansielle kontrakter. Den pågældende skatteyder blev imidlertid anset
for
næringsdrivende med handel med finansielle kontrakter.
Ved Skatterådets
afgørelse af 20.6.2006 (
SKM2006.451.SR
)
blev en renteswap og en modswap anset for at have tilknytning til
erhvervsmæssig virksomhed. Den oprindelige renteswap var indgået for at
modvirke en rentestigning på kreditforeningslån, der havde tilknytning til
skatteyderens erhvervsvirksomhed. Den nye renteswap (modswappen) blev derfor
også
anset for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.
Det lån, der i
nærværende sag skal finansiere udlejningsejendommen, har imidlertid fast
rente.
Renteswappen skal således hverken prissikre en produktion eller modvirke en
rentestigning på et lån. Nærværende sag adskiller sig derved afgørende fra de
af ovennævnte afgørelser, hvor en renteswap blev anset for at have
tilknytning
til erhvervsmæssig virksomhed, herunder Skatterådets afgørelse af 20.6.2006.
Renteswappen ses
heller ikke på anden måde at have tilknytning til spørgerens erhvervsmæssige
virksomhed.
Renteswappen må
herefter anses som en selvstændig transaktion, der ikke kan anses for at have
tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.
Konklusion
Det indstilles
derfor, at swapaftalerne anses for omfattet af kursgevinstlovens regler i §§
29-33 om finansielle kontrakter, men at swapaftalerne ikke anses for at have
tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.
Tab på
swapaftalerne kan derfor ikke fradrages direkte i henhold til
kursgevinstlovens
§ 32 stk. 1 sidste punktum, men kan alene anvendes til modregning i
tilsvarende
gevinster efter reglerne i kursgevinstlovens § 32 stk. 2 og
3.
Det stillede
spørgsmål indstilles således besvaret med "Nej".
Spørgers bemærkninger til sagsfremstilling
Ovenstående
sagsfremstilling er den 16. februar 2007 udsendt til spørgeren, der ikke har
fremført bemærkninger vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt swapaftalen er
omfattet af kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter. Spørgeren har
i
brev af 28. februar 2007 fremført følgende bemærkninger vedrørende
spørgsmålet
om, hvorvidt swapaftalen har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed:
Spørgeren har
fremført, at han før offentliggørelsen af Skatterådets afgørelse i
SKM2006.451.SR
var kommet til samme konklusion som anført ovenfor, men at den nævnte
afgørelse
bringer ham i alvorlig tvivl.
Spørgeren har
fremført, at den skatteretlige doktrin vel kan koges ned til, at hvis swappen
anvendes til at afdække en risiko på gældssiden (vedrørende en erhvervsmæssig
virksomhed), så har swappen tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Det
gælder f.eks., hvis gælden i virksomheden er variabelt forrentet, og swappen
anvendes til at sikre fast forrentning.
Anvendes swappen
i stedet til at ændre en fast forrentning på gældssiden til en variabel
forrentning,
så har swappen ikke tilknytning til den erhvervsmæssige
virksomhed.
Finansielle
kontrakter, der bringer en erhvervsdrivende fra en usikker havn til en fast
havn, har således erhvervsmæssig tilknytning. Finansielle kontrakter, der
bringer en erhvervsdrivende fra en fast havn til en usikker havn, har derimod
nærmere spekulativ karakter og dermed ikke tilknytning til den
erhvervsmæssige
virksomhed.
Spørgeren har
imidlertid fremført, at Skatterådet i
SKM2006.451.SR
godkendte, at en swapaftale, der bragte en erhvervsdrivende fra en fast havn
til en usikker havn, blev anset for at have tilknytning til erhvervsmæssig
virksomhed, og at denne afgørelse synes at være et opgør med den
skatteretlige
doktrin på området. I den sag havde skatteyderen som udgangspunkt en usikker
havn i form af variabelt forrentede obligationslån. For at sikre sig mod
dette
havde skatteyderen indgået en swapaftale, der bragte ham i sikker havn (med
fast forrentning). Denne swapaftale fandtes helt i tråd med ovenstående at
have
tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.
Det interessante
var imidlertid den efterfølgende modswap, der bragte den pågældende
skatteyder
tilbage fra fast havn til usikker havn. Modswappen skulle således ikke
afdække
en risiko på gældssiden. Skatterådet fandt, at når den første swapaftale
havde
tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, måtte modswappen også anses at
have
tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.
Spørgeren har
fremført, at enten har Skatterådet med
SKM2006.451.SR
brudt med den skatteretlige doktrin på området, eller også har Skatterådet
slået fast, at swapaftaler skal vurderes i den sammenhæng, de samlet set
indgår
i ved vurderingen af, om der er tilknytning til den erhvervsmæssige
virksomhed.
Spørgeren har
fremført, at hvis det første er tilfældet, må swapaftalen også i spørgerens
sag
anses at have tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.
Spørgeren har
videre fremført, at hvis det sidste er tilfældet, må det medføre, at
swapaftaler ikke skal vurderes enkeltvis, men i den sammenhæng, de indgår.
Det
vil medføre, at en isoleret vurdering af den enkelte swapaftale, herunder om
den skal modvirke en eventuel rentestigning, ikke er tilstrækkeligt, og at
det
afgørende er sammenhængen, som swappen indgår i.
Spørgeren har
fremført, at den af ham påtænkte swapaftale er en god forretningsmæssig
foranstaltning i den sammenhæng, som den indgår i. Spørgeren har bemærket, at
swappen isoleret set ikke er interessant set fra et erhvervsmæssigt
perspektiv,
idet swappen isoleret set vil være en ren spekulationsforretning. Det
interessante er imidlertid den sammenhæng, swappen indgår i.
Spørgeren har
fremført, at swappen vil sikre en forbedret likviditet i
udlejningsvirksomheden, idet swappen giver overskud. Det sker ved, at
renteforpligtelsen på bagvedliggende fastforrentede obligationslån via
swappen
"ombyttes" til en lavere forrentning. Umiddelbart er spørgeren
derved
gået fra en fast forrentet havn til en usikker variabelt forrentet havn, men
når man ser swappen i den samlede sammenhæng, er der ikke denne usikkerhed.
Spørgeren har
fremført, at likviditetsoverskuddet i tilfælde af en rentestigning vil
blive mindre og mindre og kan eventuelt ende med at resultere i et løbende
negativt resultat. I givet fald vil kursen på de bagvedliggende obligationer
imidlertid falde, og tabet på swappen vil således blive opvejet af gevinst på
de bagvedliggende obligationslån.
Spørgeren har
fremført, at når swappen ses i den samlede sammenhæng, kan den således ses
som
en vigtig faktor for, at udlejningsvirksomheden hænger sammen, sammenholdt
med
at den samlede risiko er minimal.
SKATs indstilling og begrundelse efter modtagelse af spørgers bemærkninger
Det er korrekt,
at den i
SKM2006.451.SR
omhandlede modswap bragte den pågældende skatteyder fra en fast havn tilbage
til en usikker havn, og at Skatterådet alligevel anså swappen for at have
tilknytning
til den erhvervsmæssige virksomhed. Den oprindelige swap bragte skatteyderen
fra en usikker havn til en fast havn.
Forholdet i den
pågældende sag var imidlertid, at modswappen skulle neutralisere den
oprindelige
swap, da det viste sig, at den oprindelige swap gav tab. Mod-swappen havde
samme udløbsdato som den oprindelige swapaftale og var indgået på den
oprindelige swapaftales restgæld. Modswappen blev derfor anset for at have
tilknytning til den oprindelige swap, og den oprindelige swap havde
tilknytning
til den erhvervsmæssige virksomhed.
Under disse
omstændigheder fandt Skatterådet, at også modswappen måtte anses for at have
tilknytning
til erhvervsmæssig virksomhed. Dette ses ikke at være udtryk for, at
Skatterådet har brudt med en skatteretlig doktrin på området.
Den i nærværende
sag omhandlede swap bringer spørgeren fra en sikker havn til en usikker havn,
og der er ikke tale om, at swappen skal neutralisere en tidligere indgået
swap
mv. Nærværende sag adskiller sig derved afgørende fra sagen i
SKM2006.451.SR
.
Efter de
foreliggende oplysninger ses swapaftalen heller ikke på anden måde at have en
tilstrækkelig forbindelse med udlejningsvirksomheden (eller erhvervsmæssig
virksomhed i øvrigt) til, at aftalen kan anses som en del af denne.
Den i nærværende
sag omhandlede swap skønnes derfor stadig at måtte anses som en selvstændig
transaktion, der ikke kan anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig
virksomhed.
Tab på
swapaftalerne kan derfor ikke fradrages direkte i henhold til
kursgevinstlovens
§ 32 stk. 1, sidste punktum, men kan alene anvendes til modregning i
tilsvarende
gevinster efter reglerne i kursgevinstlovens § 32 stk. 2 og 3.
Det stillede
spørgsmål indstilles derfor stadig besvaret med "Nej".
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet
bemærkede, at formålet med en swap som den omhandlede var at få en lavere
renteudgift, idet låneoptagelse normalt er billigere i Schweiz end i Danmark.
Swappen har derfor intet med valutaspekulation at gøre. Det afgørende er, om
swappen hænger sammen med det oprindelige lån, og det gør den. Det er derimod
ikke afgørende, om der reelt sker omlægning af lånet fra én valuta til en
anden. Når det oprindelige lån er erhvervsmæssigt, er swappen også
erhvervsmæssig.
Skatterådet
bemærkede endvidere, at det ikke var et argument imod at anse swappen for at
have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, at det oprindelige lån havde
fast rente. Med swappen gøres den faste rente variabel. Dermed bliver
risikoen
ved et lån med fast rente den samme som ved et lån med variabel rente.
Skatterådet
bemærkede herudover, at swapaftalens hovedstol udgjorde samme beløb som det
oprindelige lån.
Skatterådet
vedtog, at swapaftalen måtte anses at have tilknytning til erhvervsmæssig
virksomhed,
idet det blev taget i betragtning, at swapaftalens hovedstol ikke oversteg
det
oprindelige (erhvervsmæssige) lån. Tab på swapaftalen kan derfor fratrækkes
direkte i den skattepligtige indkomst, jf. kursgevinstlovens § 32 stk. 1,
sidste punktum.
Det stillede
spørgsmål besvares således med "Ja".
Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode
Svaret er
bindende for skattemyndighederne i 5 år, jf. skatteforvaltningslovens § 25
stk.
1.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Renteswaps finansielle kontrakter erhvervsmæssig virksomhed Retsinformation · 1. august 2006
- Gevinst og tab ved handel med bitcoins og ether Retsinformation · 20. april 2018
- Renter fra [finans1] – Gevinst og tab på investeringsbeviser – Gevinst og tab på finansielle kontrakter m.fl. Landsskatteretten · 28. november 2018
- Familieoverdragelse - ikke anset for afståelse – pantsætning- anfordringsgældsbrev Retsinformation · 11. marts 2026
- Familieoverdragelse - ikke anset for afståelse – pantsætning- anfordringsgældsbrevFamilieoverdragelse - ikke anset for afståelse – pantsætning- anfordringsgældsbrev Retsinformation · 11. marts 2026
- Skattestyrelsen har opgjort klagerens skattepligtige fortjeneste ved salg af kryptovaluta i relation til spekulation til 1.845.501 kr., samt udokumenterede… Landsskatteretten · 23. juni 2025
Lignende dokumenter
- Præcisering af, hvornår finansielle kontrakter kan anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed - styresignal Retsinformation · 15. juli 2020
- SKAT har ikke anset en renteswap for erhvervsmæssig og som konsekvens heraf anset tabet som kildeartsbegrænset Landsskatteretten · 29. juni 2015
- Bindende svar - Finansiel kontrakt om en ”rentekorridor”, tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Retsinformation · 1. september 2015
- Om klageren i medfør af kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 2. pkt. kan fratrække nettotab på finansielle kontrakter i sin indkomst fra K/S [virksomhed1] og K/S… Landsskatteretten · 31. januar 2017
- Selvangivet kapitalindkomst i virksomhed – Selvangivet indkomst til virksomhedsbeskatning – Selvangiven anden kapitalindkomst i virksomhed m.fl. Landsskatteretten · 14. januar 2021
- C.B.1.8.4.2 Tabsfradragsbegrænsning - personer Den juridiske vejledning · 1. juli 2026