Spring til indhold

Retsinformation

Moms advokatydelser i sager vedrørende mortifikation af pantebreve og ejerpantebreve

AFG nr 9645 af 22/05/2007AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet18. juli 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Moms – advokatydelser i sager

vedrørende mortifikation af pantebreve og ejerpantebreve

Spørgsmål

Skal vi tillægge

moms på vores advokatsalær i sager vedr. mortifikation af pantebreve og

ejerpantebreve for pengeinstitutter og privatpersoner.

Svar

Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Reglerne om

mortifikation af bortkomne pantebreve er fastsat i Mortifikationsloven, LBK

nr.

639 af 16. september 1986 med senere ændringer.

Det fremgår

bl.a. heraf, at sag til mortifikation skal anlægges ved retten, og at den der

søger mortifikation - når retten har givet tilladelse hertil - gennem

Statstidende skal foretage indkaldelse af dem, som måtte have indsigelser mod

pantebrevets mortifikation.

Spørgers ydelser

består i at anlægge sagen ved retten, og at udføre de hermed forbundne

opgaver,

herunder foranledige, at indkaldelsen indrykkes i Statstidende.

SKATs indstilling og begrundelse

Momslovens § 13,

stk. 1, nr. 11, er affattet således:

"§ 13.

Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

...

11) Følgende

finansielle aktiviteter:

Læs alt

...

e)

Transaktioner, herunder forhandlinger, med undtagelse af forvaring og

forvaltning, i forbindelse med værdipapirer, bortset fra varerepræsentativer

og

dokumenter, der giver bestemte rettigheder, herunder brugsrettigheder, over

fast

ejendom, samt andele og aktier, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk

sikrer rettigheder som ejer eller bruger over en fast ejendom eller en del af

en fast ejendom.

..."

Artikel 135,

stk. 1, litra f) i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det

fælles merværdiafgiftssystem (herefter Momssystemdirektivet) er affattet

således:

"Artikel

135

1.

Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:

...

f)

transaktioner, herunder formidling, med undtagelse af forvaring og

forvaltning,

i forbindelse med aktier, andele i selskaber eller andre sammenslutninger,

obligationer og andre adkomstbeviser, bortset fra varerepræsentativer og de

i artikel 15,

stk. 2, omhandlede rettigheder og adkomstbeviser

..."

Bestemmelsen

svarer til 6. momsdirektivs artikel 13, Punkt B, litra d), nr. 5.

Præmisserne

22-33 og 37-41 i domstolens dom i sag C-235/00, CSC Financial services Ltd.

er

affattes således:

"22.

Indledningsvis bemærkes, at den forelæggende ret har oplyst, at

formaliteterne

i forbindelse med udstedelse eller overførsel af de værdipapirer, som

hovedsagen vedrører, dvs. "units" i en "unit trust", ikke

udføres af CSC.

23. I denne

forbindelse bemærkes, at ordlyden af sjette direktivs artikel 13, punkt B,

litra d), nr. 5, i princippet ikke er til hinder for, at en transaktion i

forbindelse med værdipapirer består af flere forskellige ydelser, som i så

fald

kan udgøre transaktioner i forbindelse med værdipapirer som omhandlet i

bestemmelsen, og som kan være omfattet af afgiftsfritagelsen i henhold til

bestemmelsen [jf. i denne retning for så vidt angår transaktioner vedrørende

overførsler i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3's

forstand,

SDC-dommen, præmis 64].

24. Det skal

derfor efterprøves, hvilke betingelser der gælder for, at en ydelse kan være

omfattet

af afgiftsfritagelsen, og om betingelserne opfyldes af tjenesteydelser som

dem,

CSC udfører i hovedsagen.

25. I

SDC-dommens præmis 66 har Domstolen fastslået, at det er en betingelse for,

at

de ydelser, en datacentral leverer, kan betegnes som fritagne transaktioner

som

omhandlet i artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3 og 5, at ydelserne, set

under

ét, udgør en særskilt helhed, der opfylder de specifikke og væsentlige

funktioner for en ydelse som beskrevet i de nævnte numre.

26. Specielt med

hensyn til transaktioner vedrørende overførsler i sjette direktivs artikel

13,

punkt B, litra d), nr. 3's forstand følger det heraf, at de leverede ydelser

skal medføre, at der overføres beløb, og at der indtræder retlige og

økonomiske

ændringer. Der må sondres mellem den fritagne tjenesteydelse i sjette

direktivs

forstand og den blotte levering af en faktisk eller teknisk tjenesteydelse,

som

f.eks. at et databehandlingssystem stilles til pengeinstituttets rådighed. I

denne forbindelse må den nationale ret navnlig undersøge omfanget af

datacentralens ansvar over for pengeinstitutterne, herunder spørgsmålet om,

hvorvidt dette ansvar kun omfatter tekniske aspekter, eller om det også

omfatter transaktionernes specifikke og væsentlige elementer (SDC-dommen,

præmis

66).

27. Dette må på

tilsvarende måde gælde for transaktioner i forbindelse med værdipapirer som

omhandlet

i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5.

28. Som

Domstolen har fremhævet i SDC-dommens præmis 73, indebærer handel med

værdipapirer

dispositioner, som ændrer det retlige og økonomiske forhold mellem parterne,

svarende til, hvad der indtræder i forbindelse med en overførsel eller en

betaling. Derfor forekommer den blotte levering af en faktisk, teknisk eller

administrativ tjenesteydelse, som ikke medfører retlige eller økonomiske

ændringer, ikke at være omfattet af afgiftsfritagelsen i henhold til sjette

direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5.

29. Dette

støttes først og fremmest af det forhold, at forvaring og forvaltning af

værdipapirer - som netop er transaktioner, der ikke medfører en ændring af

det

retlige eller økonomiske forhold mellem parterne - udtrykkeligt er udelukket

fra afgiftsfritagelsen i henhold til sjette direktivs artikel 13, punkt B,

litra d), nr. 5.

30. Som følge

af, at der ved sætningsleddet "med undtagelse af forvaring og

forvaltning" i den nævnte bestemmelse indføres en undtagelse fra den i

bestemmelsen fastsatte afgiftsfritagelse for transaktioner i forbindelse med

værdipapirer, henføres forvaring og forvaltning af værdipapirer under

direktivets generelle ordning, der indebærer, at alle afgiftspligtige

transaktioner, bortset fra de udtrykkelige undtagelser, pålægges moms. Heraf

følger, at tjenesteydelser af administrativ karakter, som ikke ændrer det

retlige

eller økonomiske forhold mellem parterne, ikke er omfattet af fritagelsen i

henhold til artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5.

31. Endvidere

fremgår det, som Domstolen har udtalt i SDC-dommens præmis 70, af selve

ordlyden af sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3, 4 og 5, at

ingen af de pågældende bestemmelser vedrører økonomisk

informationsvirksomhed.

Sådanne transaktioner kan derfor ikke være omfattet af den i bestemmelserne

omhandlede fritagelse.

32. Endelig

giver den omstændighed, at en komponent er nødvendig for at gennemføre en

fritagen transaktion, ikke holdepunkter for at antage, at den ydelse, der

svarer til den pågældende komponent, er fritaget (SDC-dommen, præmis 65).

33. Det følger

af det anførte, at begrebet transaktioner i forbindelse med værdipapirer

omfatter

transaktioner, hvorved rettigheder og forpligtelser for parterne i

forbindelse

med værdipapirer kan opstå, ændres eller ophøre.

...

37. Det må

konstateres, at sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5, ikke

indeholder nogen definition af begrebet forhandlinger i forbindelse med

værdipapirer som omhandlet i bestemmelsen.

38. Det følger

af sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5, at udtrykket

"herunder forhandlinger" ikke skal definere hovedindholdet af den i

bestemmelsen fastsatte fritagelse, men har til formål at udvide bestemmelsens

anvendelsesområde til formidlingsvirksomhed.

39. Uden at det

er nødvendigt at tage stilling til den nøjagtige rækkevidde af udtrykket

"forhandlinger" - som i øvrigt også er benyttet i andre af sjette

direktivs bestemmelser, herunder artikel 13, punkt B, litra d), nr. 1-4 - må

det dog konstateres, at det i den sammenhæng, hvori det indgår i nr. 5, tager

sigte på en virksomhed, som udøves af en mellemmand, der ikke optræder som

part

i en kontrakt om et finansielt produkt, og som adskiller sig fra de

kontraktmæssige ydelser, der typisk udføres af parterne i sådanne kontrakter.

Mellemmandsvirksomhed er en tjenesteydelse, som udføres over for en

kontraktpart, og som parten yder vederlag for, idet der er tale om en

særskilt

formidlingsvirksomhed. Virksomheden kan bl.a. bestå i at give den pågældende

oplysning om, hvornår der kan være mulighed for at indgå en sådan kontrakt,

at

optage kontakt med den anden part og i mandantens navn og for dennes regning

at

føre forhandlinger om den nærmere fastlæggelse af de gensidige ydelser.

Virksomheden har således til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger

for, at de to parter indgår en kontrakt, uden at formidleren har en

selvstændig

interesse i kontraktens indhold.

40. Der er

derimod ikke tale om forhandlinger, når en af kontraktparterne overlader det

til en underleverandør at udføre en del af de faktiske transaktioner i

forbindelse med kontrakten, herunder at give oplysninger til den anden part,

at

modtage og behandle bestillinger på tegning af de værdipapirer, kontrakten

angår. I så fald indtager underleverandøren samme position som sælgeren af

det

finansielle produkt og er dermed ikke en mellemmand, som ikke indtager en

stilling

som kontraktpart i den pågældende bestemmelses forstand.

41. På grundlag

af det anførte skal besvarelsen til den forelæggende ret være, at sjette

direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5, skal fortolkes således, at

- begrebet

transaktioner i forbindelse med værdipapirer omfatter transaktioner, hvorved

rettigheder

og forpligtelser for parterne i forbindelse med værdipapirer kan opstå,

ændres

eller ophøre

- begrebet

forhandlinger i forbindelse med værdipapirer ikke omfatter tjenesteydelser,

som

kun består i at give oplysninger om et finansielt produkt og i givet fald at

modtage og behandle bestillinger på tegning af de pågældende værdipapirer,

men

ikke i udstedelse af værdipapirerne."

Bl.a. udarbejdet

på baggrund af EF-domstolens domme i sagerne C-2/95, SDC mod

Skatteministeriet,

C-349/96, Card Protection Plan Ltd., og C-235/00, CSC Financial Services Ltd.

har Told- og Skattestyrelsen udarbejdet

TSS-cirkulære

2003-29

af 12. november 2003 om anvendelsesområdet for momslovens § 13,

stk. 1, nr. 11 - fritagelse for finansielle transaktioner.

Af pkt. 51 i

cirkulæret fremgår det på baggrund af en gennemgang af CSC-dommen, at told-

og

skattemyndighederne ved anvendelsen af bestemmelserne i momslovens § 13, stk.

1, nr. 11, om momsfritagelse for formidling og forhandling vedrørende

momsfrie

transaktioner skal lægge vægt på, om den pågældende tjenesteyder er en

uafhængig mellemmand mellem leverandøren og aftageren af en momsfri ydelse.

Er

dette tilfældet, kan mellemmandens ydelser til kontraktsparterne være

omfattet

af begreberne formidling og forhandling. Der skal herved lægges vægt på, om

den

pågældende har bemyndigelse til selvstændigt at forhandle og/eller indgå

aftale

på vegne af leverandøren eller aftageren af den momsfrie ydelse. Hvis den

pågældende har forhandlet selvstændigt på vegne af en af parterne, er det

ikke

en hindring for fritagelse som formidling/forhandling, at opdragsgiveren

efterfølgende skal godkende forhandlingsresultatet, før kontrakten kan anses

for indgået.

Af pkt. 6.1 i

bilaget til

TSS-cirkulære

2003-29

fremgår, at "Værdipapirer er f.eks. obligationer,

pantebreve, aktier, interessentskabsandele og andre andele i selskaber samt

finansielle kontrakter såsom terminskontrakter, optioner og futures.

Transaktioner

vedrørende værdipapirer kan f.eks. bestå i, at værdipapirer bliver

udstedt,

overdraget,

ombyttet,

udlånt,

overført mod et vederlag

på nærmere fastsatte vilkår, eller

købt mod et vederlag

(kurtage).

Børsintroduktion

og andre former for kapitalfremskaffelse, f.eks. salg af obligationer, er

således

omfattet af fritagelsen.

..."

Bilagets pkt.

6.2 er affattet således:

"Forhandlinger

om værdipapirer er omfattet af fritagelsen.

Som det fremgår

af cirkulærets punkt 48, skal udtrykket "herunder forhandlinger"

ikke

definere hovedindholdet af den i bestemmelsen fastsatte fritagelse, men har

til

formål at udvide bestemmelsens anvendelsesområde til formidlingsvirksomhed.

I den

sammenhæng, hvor udtrykket "forhandlinger" indgår i momslovens §

13,

stk. 1, nr. 11, tager det således sigte på en virksomhed, som udøves af en

mellemmand, der ikke selv er part i en kontrakt om et finansielt produkt.

Formidlingsvirksomhed

har således til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at de to

parter indgår en kontrakt, uden at formidleren har en selvstændig interesse i

kontraktens indhold. Der er derimod ikke tale om formidling, når en af

kontraktparterne overlader det til en underleverandør at udføre en del af de

faktiske transaktioner i forbindelse med kontrakten,

herunder at give

oplysninger til den anden part, at modtage og behandle bestillinger på

tegning

af de værdipapirer, kontrakten angår. I så fald indtager underleverandøren

samme position som sælgeren af det finansielle produkt. Den pågældende er

dermed ikke en mellemmand.

Som eksempler på

ydelser, der er omfattet af fritagelsen for forhandlinger, kan nævnes:

En tjenesteyders

assistance ved køb eller salg af værdipapirer, såfremt tjenesteyderen har

bemyndigelse til på købers, sælgers eller evt. begges vegne helt eller

delvist af fastlægge aftalevilkårene i forbindelse med transaktionen,

eller hvis tjenesteyderen på nærmere aftalte vilkår har fuldmagt til på

købers eller sælgers vegne at indgå aftale om en fritaget finansiel

transaktion.

Corporate

Finance-ydelser, hvis opdragsgiveren har til hensigt at levere eller

aftage en fritaget finansiel ydelse, og hvis den tjenesteyder, der leverer

Corporate Finance-ydelserne, har bemyndigelse til på opdragsgiverens vegne

helt eller delvist af fastlægge aftalevilkårene i forbindelse med

transaktionen eller på nærmere aftalte vilkår har fuldmagt til på

opdragsgiverens

vegne at indgå aftale om en fritaget finansiel transaktion.

..."

TSS-cirkulære

2003-29

er i sin helhed indarbejdet i Momsvejledningens afsnit

D.11.11

.

SKAT finder på

denne baggrund ikke, at advokatydelser leveret i forbindelse med en

mortifikationssag

er omfattet af fritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 11, litra e).

Spørgers ydelser

medfører ikke, at rettigheder og forpligtelser for parterne i forbindelse med

de omhandlede pantebreve eller ejerpantebreve opstår, ændres eller ophører.

Der

er tale om tjenesteydelser af administrativ karakter, jf. præmis 30 i dom

C-235/00, CSC. Det er rettens beslutning om mortifikation i forbindelse med

den

anlagte sag, som medfører, at rettigheder ophører. De momsfrie transaktioner

i

forbindelse med mortifikationen udføres således af retten.

Spørgers ydelser

kan efter SKATs opfattelse heller ikke anses for omfattet af begrebet

forhandlinger

i forbindelse med værdipapirer.

Spørger må i

stedet anses for at levere tjenesteydelser af administrativ karakter, der i

lighed med formueforvaltningsydelser må anses for momspligtige.

Det indstilles

derfor, at spørgsmålet besvares med ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Under hensyn til

det af SKAT anførte, samt under hensyn til bestemmelserne i § 13, stk. 1,

litra

11 a

) og b) anførte,

hvorefter kun forvaltning af egne udlån og sikkerhedsstillelser er momsfrie,

tiltræder rådet SKATs indstilling. Det bemærkes, at forvaltning præsteret af

en

anden virksomhed end den, der har ydet lånet, dvs. af tredjemand, er

momspligtig, herunder vederlag for at forvalte et pantebrev og for inkasso af

andres fordringer, jf.

SKM2001.9.ØLR

.

Advokatsalær for mortifikation af pantebreve o. lign. for pengeinstitutter og

privatpersoner må sidestilles hermed.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter