Spring til indhold

Retsinformation

Lejlighed uden bopælspligt erhvervet med henblik på anvendelse som sommerbolig

AFG nr 9640 af 24/04/2007AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet18. juli 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Lejlighed uden bopælspligt erhvervet med

henblik på anvendelse som sommerbolig

Spørgsmål

Hvis spørger sælger sin

lejlighed i Danmark en dag i fremtiden eller overdrager den til sine børn

i USA, skal der så betales skat af en eventuel fortjeneste?

Hvor meget skat skal der

eventuelt betales af en fortjeneste?

Svar

Se SKATs indstilling og

begrundelse.

Se SKATs indstilling og

begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger har

siden 1980 været bosat i USA og er skattemæssigt hjemmehørende der. Spørger

er

pensionist og tilbringer årligt 2-3 måneder i Danmark. I 2004 erhvervede

spørger en

85 m2

stor lejlighed

i en ejendom, hvor hovedparten af lejlighederne indeholder ferielejligheder.

Der er ingen bopælspligt på lejligheden.

Lejligheden har

ikke været udlejet, og der er ingen sådanne planer i fremtiden, idet det er

oplyst, at lejligheden udelukkende tjener til spørgers private brug ved

ferier

i Danmark.

SKATs indstilling og begrundelse

Fortjeneste ved

Læs alt

afståelse af fast ejendom skal som udgangspunkt medregnes ved

indkomstopgørelsen,

jf. ejendomsavancebeskatningslovens (EBL) § 1.

Efter EBL § 8,

stk. 1, skal fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og

ejerlejligheder dog ikke medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent

til

bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode,

hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne

for at kunne afstås skattefrit. Det er dog efter stk. 1, nr. 1, en betingelse

for skattefriheden, at ejendommens samlede grundareal er mindre end

1.400 m2, eller at der som nævnt i stk. 1, nr.

2, ifølge offentlig myndigheds bestemmelse ikke fra ejendommen kan udstykkes

grund til selvstændig bebyggelse.

Efter EBL § 8,

stk. 2, gælder disse regler også for sommerhusejendomme og lignende, som

ejeren

eller dennes husstand har benyttet til privat formål i en del af eller hele

den

periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt

betingelserne for at kunne afstås skattefrit.

For at reglerne

i EBL § 8, stk. 2, kan anvendes ved afståelse af en ejendom, kræves det, at

der

er tale om afståelse af sommerhusejendomme eller lignende.

Parcelhusreglen

i EBL § 8, stk. 1 og 2, fandtes tidligere i lov om særlig indkomstskat mv. §

2 A, stk. 1 og 2.

Hverken

forarbejderne til ejendomsavancebeskatningsloven eller til lov om særlig

indkomstskat mv. indeholder en afgrænsning af, hvilke typer ejendomme, der er

omfattet af henholdsvis stk. 1 og 2.

Told- og

Skattestyrelsen har i en kommentar, jf. TfS1998,122, til en

Ligningsrådsafgørelse

(TfS1998,118) udtalt, at det er Styrelsens opfattelse, at helårshuse kun kan

omfattes af EBL § 8, stk. 2, hvis huset er købt som og rent faktisk anvendt

som

sommerbolig. Det er ejeren, der må sandsynliggøre, at helårshuset er

erhvervet

til brug for sommerbolig.

I en sag (

SKM2007.209.HR

)

om afgrænsning mellem ejendomme omfattet af EBL § 8, stk. 1 og stk. 2, fandt

Højesteret, at det som udgangspunkt må bero på ejendommens status på

salgstidspunktet, om skattefriheden skal afgøres efter betingelserne i EBL §

8,

stk. 1, eller stk. 2, og at det således, hvis ejendommen er et enfamilieshus

på

salgstidspunktet, er en betingelse for skattefrihed, at huset har tjent til

bolig (helårsbeboelse) for ejeren eller dennes husstand i en del af eller i

hele ejertiden.

I den konkrete

sag udtalte Højesteret, at ejendommen på salgstidspunktet var "et

fritliggende

enfamilieshus (parcelhus)", at huset således som udgangspunkt var et

enfamilieshus omfattet af EBL § 8, stk. 1, og at appellanten ubestridt ikke

opfyldt betingelserne for skattefrihed efter denne bestemmelse.

Højesteret tog

herefter stilling til, om det forhold, at appellanten alene havde benyttet

ejendommen

til fritidsformål kunne føre til, at der kunne opnås skattefrihed efter

sommerhusreglen i EBL § 8, stk. 2. Højesteret henviste til, at appellanten i

en

erklæring, der var afgørende for, at Jordbrugskommissionen gav tilladelse til

erhvervelsen, havde oplyst, at appellanten inden 2 år efter erhvervelsen

ville

tage fast bopæl på ejendommen.

I hvert fald

under disse omstændigheder kunne det forhold, at appellanten alene havde

benyttet ejendommen som fritidshus ikke - heller ikke i medfør af

administrativ

praksis - føre til, at ejendommen kunne anses for omfattet af sommerhusreglen

i

EBL § 8, stk. 2.

Det følger

således af praksis, at der kan opnås skattefrihed efter EBL § 8, stk. 2, ved

afhændelse af en ejendom, når ejendommen er erhvervet med henblik på

anvendelse

som fritidsbolig og herefter er anvendt således.

I nærværende sag

er der efter det oplyste tale om en ejerlejlighed uden bopælspligt, og som

formelt kun kan anvendes til helårsbeboelse, hvis der sker

folkeregistertilmelding på adressen. Det er ved en tilmelding til

Folkeregistret muligt at få ændret lejlighedens status til helårsbolig med

bopælspligt, og det er derfor SKATs opfattelse, at der er tale om en

helårsbolig

omfattet af EBL § 8, stk. 1.

Hvorvidt

ejerlejligheden vil kunne omfattes af EBL § 8, stk. 2, afhænger som nævnt

ovenfor af, om lejligheden er købt med henblik på anvendelse som sommerbolig,

og om lejligheden rent faktisk også er anvendt som sommerbolig.

Det fremgår af

det oplyste, at spørger har erhvervet lejligheden med henblik på anvendelse

til

ferieophold i Danmark. Spørger ejer ikke andre ejendomme i Danmark og er

fortsat hjemmehørende i USA.

På baggrund af

de foreliggende oplysninger er det SKATs opfattelse, at lejligheden kan anses

for erhvervet som sommerbolig for spørger og dennes husstand.

Hvorvidt

lejligheden udelukkende har været anvendt som sommerbolig i ejertiden, og om

en

eventuel fortjeneste derfor er skattefri efter bestemmelserne i EBL § 8, stk.

2, tager SKAT ikke stilling til på nuværende tidspunkt. Først på det

tidspunkt,

hvor den skattemæssig disposition skal selvangives, har SKAT mulighed for at

tage stilling til, om betingelsen om faktisk anvendelse som sommerbolig i

ejertiden er opfyldt. Alternativt kan der anmodes om et nyt bindende svar,

allerede på det tidspunkt, hvor den pågældende betingelse anses for opfyldt.

Det fremgår af

EBL § 2. stk. 2, 1. pkt., at overdragelse af fast ejendom som gave eller

arveforskud

sidestilles med salg. Tilsvarende sidestilles erhvervelse af fast ejendom ved

gave eller arveforskud med køb. Dette fremgår af EBL § 2, stk. 2, 2. pkt.

Overdrager

spørger lejligheden til sine børn, anses dette som afståelse. Der gælder

tilsvarende i en overdragelsessituation, at SKAT ikke på nuværende tidspunkt

tager stilling til om betingelserne for EBL § 8, stk. 2, er opfyldt. Først på

det tidspunkt, hvor den skattemæssige disposition skal selvangives, har SKAT

mulighed for at tage stilling til, om betingelserne om faktisk anvendelse som

sommerbolig i ejertiden er opfyldt, og om en overdragelse af lejligheden

derfor

vil være skattefri efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.

SKAT indstiller,

at spørgsmål 1 om der skal betales skat af en eventuel fortjeneste ved salg

eller overdragelse af lejligheden, besvares med en henvisning til, at dette

først kan afgøres, når lejligheden er afstået.

I det tilfælde

at lejligheden ikke anses at være anvendt som sommerbolig, fordi

betingelserne

i EBL § 8, stk. 2, ikke er opfyldt, vil en fortjeneste ved afståelse være

omfattet af EBL § 1. Dette betyder, at en fortjeneste skal medregnes i den

skattepligtige indkomst.

Fortjenesten

opgøres som forskellen mellem afståelsessum og anskaffelsessum. Dette følger

af

EBL § 4, stk. 1.

Udgangspunktet

for opgørelse af afståelsessummen er det beløb, der er anført i skødet eller

i

købsaftalen. Afståelsessummen omregnes til kontantværdi, der beregnes ved, at

den kontante del af afståelsessummen lægges sammen med kursværdien af

overdragne gældsposter på afståelsestidspunktet.

Omkostninger ved

afhændelse af ejendommen, som er afholdt af sælger, kan fradrages i

afståelsesvederlaget.

Anskaffelsessummen

omregnes ligeledes til kontantværdi. Dette sker ved, at den kontante del af

anskaffelsessummen lægges sammen med kursværdien af ejendommens gældsposter

på

anskaffelsestidspunktet.

Den

kontantomregnede anskaffelsessum forhøjes med et tillæg på 10.000 kr. for

anskaffelsesåret og hvert af de følgende kalenderår, hvori den skattepligtige

har ejet ejendommen, dog ikke for det kalenderår, hvor ejendomme afstås. Hvis

ejendommen er erhvervet før 19. maj 1993 beregnes tillægget først fra og med

1993.

Anskaffelsessummen

forhøjes endvidere med afholdte udgifter til vedligeholdelse eller

forbedring,

i det omfang disse udgifter har oversteget 10.000 kr. pr. kalenderår. Det er

dog en forudsætning, at disse udgifter ikke har kunnet fradrages ved

indkomstopgørelsen, eksempelvis i form af driftsudgifter eller afskrivninger.

Omkostninger ved

erhvervelsen af ejendommen kan normalt tillægges anskaffelsesomkostningerne.

Den herefter

opgjorte skattepligtige fortjeneste medregnes som kapitalindkomst ved

indkomstopgørelsen for fysiske personer.

Hvis en person

der er skattemæssigt hjemmehørende i udlandet oppebærer indkomst eller ejer

formue

med tilknytning til Danmark, vil der kunne opstå beskatning i Danmark.

Reglerne

om begrænset skattepligt for fysiske personer findes i kildeskattelovens

(KSL)

§ 2.

Det følger af

KSL § 2, stk. 1, nr. 5, at personer, der ejer fast ejendom, er begrænset

skattepligtig

her til landet.

For personer,

der er skattepligtige her til landet, opgøres den skattepligtige almindelige

indkomst efter skattelovgivningens almindelige regler med de ændringer, der

følger af personskatteloven.

Det fremgår af

personskattelovens (PSL) § 5, at der beregnes en indkomstskat til staten.

Indkomstskatten opgøres som summen af bundskat, mellemskat og topskat,

sundhedsbidrag samt skat svarende til kommunal indkomstskat. Der beregnes

endvidere en skat af aktieindkomst, hvis en person har sådan indkomst.

I indkomståret

2007 udgør bundskatten 5,48 pct., mellemskatten 6 pct., topskatten 15 pct.,

mens sundhedsbidraget udgør 8 pct. Skatten svarende til kommunal indkomstskat

svares med den gennemsnitlige samlede kommunale udskrivningsprocent nedrundet

til nærmeste hele procent for det pågældende kalenderår. I indkomståret 2007

udgør denne 24 pct.

På baggrund af

ovenstående indstiller SKAT, at spørgsmål 2 om hvor meget der eventuelt skal

betales af en fortjeneste, besvares med henvisning til, at såfremt en

fortjeneste

ved afståelse af spørgers lejlighed er omfattet af EBL § 1, beskattes

fortjenesten med en sats svarende til indkomstskatten til staten og den

gennemsnitlige samlede kommunale udskrivningsprocent i det år, hvor

lejligheden

afstås.

Der er ved

besvarelsen ikke taget højde for, hvordan overenskomsten til undgåelse af

dobbeltbeskatning mellem Danmark og USA fordeler beskatningsretten til en

eventuel fortjeneste ved afståelse af ejendom.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet

tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

Svaret er

bindende i 5 år fra afgørelsens dato.

Lignende dokumenter