Moms forudbetalinger for telefonkort og indbetalinger til kundekonti hos mobilselskaber
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Moms – forudbetalinger for telefonkort
og indbetalinger til kundekonti hos mobilselskaber
Spørgsmål
Kan
teleselskaberne undlade at opkræve moms efter momslovens § 23, stk. 3, om
forudbetaling af beløb, som modtages af teleselskaber i forbindelse med salg
af
forudbetalte teleydelser, når beløbet:
1. Udelukkende
kan anvendes til køb af momspligtige ydelser.
2. Efter kundens
valg kan anvendes til køb af såvel momsfrie som momspligtige ydelser.
3. Efter kundens
valg kan tilbagebetales helt eller delvist efter fradrag af købte ydelser
inden
for en forud fastsat periode.
4. Efter kundens
valg ikke anvendes eller kun anvendes delvist, hvorefter teleselskabet tager
beløbet til indtægt uden en modsvarende levering.
Hvis spørgsmål 2
besvares med, at der skal opkræves moms af beløbet ved modtagelsen, ønskes
yderligere svar på:
5. Kan der ske
regulering af den beregnede moms i beløb, som kunden faktisk anvender til
momsfrie
ydelser, f.eks. momsfrie donationer?
Hvis spørgsmål 3
besvares med, at der skal opkræves moms af beløbet ved modtagelsen, ønskes
yderligere svar på:
6. Kan der ske
Læs alt
regulering af den beregnede moms i det beløb, der tilbagebetales til kunden?
Hvis spørgsmål 4
besvares med, at der skal opkræves moms af beløbet ved modtagelsen, ønskes
yderligere svar på:
7. Kan der ske
regulering af den beregnede moms i det beløb, der tages til indtægt af
teleselskabet?
Svar
Spørgsmål
1: Ja, se dog indstilling og begrundelse.
Spørgsmål
2: Ja, se dog indstilling og begrundelse.
Spørgsmål
3: Ja.
Spørgsmål
4: Ja, se dog indstilling og begrundelse.
Spørgsmål 5 - 7:
Bortfalder.
Beskrivelse af
de faktiske forhold
Brancheforeningen
A, der er medlem af B, har teleoperatører og beslægtede virksomheder som
medlemmer.
A's medlemmer
modtager betalinger fra kunderne i forbindelse med, at en kunde indsætter et
beløb på sin mobilkonto. Der findes forskellige former for forudbetalte
teleydelser til en mobilkonto, f.eks. indbetaling via internettet, et
pengeinstitut eller køb af et mobilkort. Der er forskellige
distributionskanaler
for mobilkort, f.eks. direkte fra teleselskabet eller via tredjepart.
Kunden har
herefter adgang til at benytte telefonen for et beløb svarende til
mobilkontoens saldo. Saldoen nedskrives automatisk i takt med kundens
forbrug.
Det bemærkes, at det indbetalte beløb kun kan anvendes hos det teleselskab,
hvortil beløbet er betalt. Beløbet kan således ikke benyttes hos andre
teleselskaber. Når et beløb anvendes, fratrækkes saldoen den takstmæssige
betaling for den ydelse kunden vælger at forbruge. Modtagne beløb forrentes
ikke.
Det betalte
beløb kan - udover at kunne bruges til at tale i telefon for - også bruges
til
at betale for en række services. Der er ikke kun tale om services relateret
direkte til teletjenester, men der kan også være andre services, f.eks.
donation
af penge til velgørende formål. Dette kan eksempelvis være i forbindelse med
et
indsamlingsshow på tv til fordel for tsunamiofre, Røde Kors eller lignende.
Sådanne doneringer er momsfri. Derudover kan kunden vælge at indløse en
eventuel restsaldo til kontanter.
Det kan
forekomme, at et betalt beløb ikke bliver forbrugt før en af teleselskabet
fastsat gyldighedsperiode udløber. Er saldoen ikke brugt, før det betalte
beløb
forælder, er det ubrugte beløb gået tabt for kunden.
Spørgers
eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling
Generelt
De stillede
spørgsmål vedrører den momsmæssige kvalifikation af leveringstidspunktet i
relation til betalinger, der modtages før den faktiske levering finder sted.
Hovedreglen i
momslovens § 23, stk. 1, er, at det tidspunkt, hvor den faktiske levering
finder sted, er leveringstidspunktet.
Undtagelsen er,
at tidspunktet for modtagelse af betalingen kan anses for
leveringstidspunktet,
jf. momslovens § 23 stk. 3.
Momslovens § 23,
stk. 3, implementerer 6. momsdirektivs artikel 10, stk. 2, 2. pkt. Artiklen
anvender ikke ordet ?forudbetaling", men derimod ordet ?afdrag".
Det
fremgår således af artiklen, at ?såfremt der betales afdrag inden levering
eller tjenesteydelsen finder sted, forfalder afgiften i forbindelse med det
modtagne beløb dog på det tidspunkt, hvor afdraget indgår".
Det ligger
implicit i artiklen, at der er indgået en aftale om en konkret leverance til
en
nærmere fastsat pris, før afdraget betales. I modsat fald ville det ikke være
sprogligt naturligt at tale om betaling af afdrag for en leverance, som man
hverken kender prisen på eller arten af på betalingstidspunktet.
Da momslovens §
23, stk. 3, skal fortolkes i overensstemmelse med 6. momsdirektiv, må det
danske ord ?forudbetaling" således læses som ?afdrag", og
anvendelsen
af bestemmelsen må forudsætte, at der på betalingstidspunktet foreligger en
aftale om efterfølgende levering af en nærmere konkretiseret leverance.
Dette er
bekræftet i praksis fra både EF-domstolen og Skatterådet.
EF-domstolen har
i sag C-419/02
BUPA taget stilling til, om momsen skal afregnes på
forudbetalings/afdragstidspunktet eller leveringstidspunktet. EF-domstolen
fastslår i dommen, at for at momsen kan forfalde på betalingstidspunktet, er
det et krav, at den fremtidige leverance eller ydelse er kendt, og at varerne
eller ydelserne er specifikt angivet på betalingstidspunktet.
EF-domstolen
fastslår videre, at det er levering af varer og tjenesteydelser, der er
momspligtige og ikke de betalinger, der foretages. Derfor kan forudbetaling,
som er betalt for levering af goder og tjenesteydelser, der endnu ikke er
klart
identificeret, ikke være momspligtige. Dommen er vedlagt.
Skatterådet har
i sit bindende svar,
SKM2006.505.SR
,
bl.a. med udgangspunkt i BUPA-dommen taget stilling til, at den betaling, der
finder sted ved udstedelse af gavekort, ikke anses for betaling for levering
af
momspligtige varer og tjenesteydelser, der på betalingstidspunktet er klart
identificeret. Derfor er momsbeskatningstidspunktet for udstedelse af
gavekort
ikke betalingstidspunktet, men derimod indløsnings-/ forbrugstidspunktet.
Vores
overordnede konklusion er derfor, at de modtagne beløb er momsfrie. Vi lægger
vægt på den nævnte praksis og herunder, at det er uafklaret på
betalingstidspunktet, om saldoen i det hele taget vil blive anvendt til
momspligtig eller momsfri leverancer, om hele eller en del af det betalte
beløb
slet ikke forbruges, idet det forælder, eller om saldoen tilbagebetales til
kunden.
Ad spørgsmål 1
Det er vores
opfattelse, at momspligten på de modtagne betalinger indtræder, når kunden
anvender et beløb til at købe konkrete momspligtige ydelser.
Situationen er
sammenlignelig med Skatterådets bindende svar,
SKM2006.505.SR
.
Det er efter vores opfattelse ikke afgørende, at betalingen udelukkende kan
anvendes til senere køb af momspligtige ydelser.
Ad spørgsmål 2
Det er vores
opfattelse, at momspligten på de modtagne betalinger indtræder, når kunden
anvender et beløb til at købe konkrete momspligtige ydelser.
Udover det under
spørgsmål 1 anførte, lægger vi også vægt på, at de modtagne beløb ikke
udelukkende
er anvendelige som betaling for én bestemt momspligtig leverance, der
allerede
på betalingstidspunktet er klart identificeret, men kan anvendes til en række
forskellige teleydelser samt til momsfrie formål og i visse tilfælde aldrig
bliver brugt.
Det er således
ikke defineret på betalingstidspunktet, om der overhovedet sker en leverance
i
momsmæssig forstand eller om betalingen anvendes til formål, der falder uden
for momslovens anvendelsesområde. Transaktionen bliver derfor først omfattet
af
momsloven, når det konstateres, at teleselskabet rent faktisk foretager en
konkret leverance, der er momspligtig, hvilket er på forbrugstidspunktet.
Ad spørgsmål 3
Det er vores
opfattelse, at der ikke sker nogen levering mod vederlag i de situationer,
hvor
saldoen ikke bliver brugt før gyldighedsperioden udløb. Tilbagebetalingen til
kunden skal ske uden momsmæssige konsekvenser.
Ad spørgsmål 4
Det er vores
opfattelse, at der ikke er sket nogen levering mod vederlag, når kunden
vælger
ikke at anvende saldoen inden en forud fastsat udløbsdato.
Der er ikke tale
om, at kundens eventuelle forbrug frem til udløbsdatoen skal anses for
afregnet
til anden pris end på forbrugstidspunktet. Som nævnt ovenfor fratrækkes
saldoen
på forbrugstidspunktet den til enhver tid gældende takst for den ydelse,
kunden
vælger at forbruge.
Ad spørgsmål 5
Det er vores
opfattelse, at der skal ske regulering af evt. beregnet moms, når kunden de
facto indkøber en momsfri ydelse. Vi lægger vægt på, at en momsfri ydelse
ikke
kan omkvalificeres til en momspligtig leverance, alene fordi, betaling sker
før
ydelsen leveres.
Ad spørgsmål 6
Det er vores
opfattelse, at der skal ske regulering af evt. beregnet moms, når der sker
tilbagebetaling
af en ubrugt restsaldo til kunden. Vi lægger vægt på, at der ikke er sket
nogen
levering mod vederlag.
Ad spørgsmål 7
Det er vores
opfattelse, at der skal ske regulering af evt. beregnet moms, når en ubrugt
restsaldo
efter en forud fastsat udløbsdato tages til indtægt af teleselskabet. Vi
lægger
vægt på, at der ikke er sket nogen levering mod vederlag.
Andre forhold
Vi gør opmærksom
på, at en momsafregning på forbrugstidspunktet mindsker muligheden for at
foretage momssvindel med mobiltaletidskort, idet dette sikrer, at danske
teleselskaber afregner momsen.
Spørgers bemærkninger til SKATs indstilling og
begrundelse
Vi er enige med
SKAT i besvarelsen af spørgsmål 1, 2 og 3. Angående spørgsmål 4 mener vi, at
der ikke er tale om levering mod vederlag, når restsaldoen forælder.
Det er fortsat
vores opfattelse, at teleselskabet ikke leverer en ydelse til kunden i denne
situation, fordi:
Tolsma-sagen omhandler en
anden situation end den foreliggende, idet Tolsma ubestridt leverende en
tjenesteydelse. Teleselskaberne leverer ikke nogen tjenesteydelse ved at
tage en forældet kundesaldo til indtægt.
at de omhandlede
forudbetalinger er omfattet af betalingsmiddelloven, hvoraf det fremgår at
kunden har krav på tilbagebetalingen indenfor 1 år efier gyldighedsperiodens
udløb.
Levering mod
vederlag
Vi kan forstå på
SKAT's udkast til indstilling til Skatterådet, at SKAT er enig i vores
opfattelse af, at momspligten på modtagne forudbetalinger først indtræder,
når
kunden anvender et beløb til at købe konkrete momspligtige ydelser.
Teleselskaberne foretager således ikke en leverance til kunderne på
betalingstidspunktet. Derimod er det kundens senere anvendelse af det
forudbetalte beløb, der kvalificerer, om der er sket en levering i momsmæssig
forstand.
For at der kan
statueres momspligt, er det ifølge momslovens § 4, stk. 1, et krav, at der er
foretaget en levering mod vederlag.
Efter SKAT's
opfattelse medfører det forhold, at en eventuelt ubrugt saldo efter
gyldighedsperiodens udløb tilfalder teleselskabet, at der er tale om et
aftalevilkår som led i et retsforhold mellem teleselskabet og kunden. I
tilfælde hvor
?telekunden alene har kunnet anvende kontoen/kortet til køb af
teleydelser",
kan dette aftalevilkår ifølge SKAT anses for en
teleydelse. SKAT mener således, at såfremt en kunde ikke anvender sin saldo
fuldt ud og ikke anmoder om at få et restbeløb refunderet, har teleselskabet
leveret en teleydelse til kunden, idet kunden har haft adgang til telenettet.
Vi skal for god
ordens skyld gøre opmærksom på, at de omhandlende forudbetalinger altid vil
have en bredere rækkevidde end blot at kunne anvendes til køb af teleydelser,
idet kunden udover at kunne købe teleydelser også kan bruge saldoen til
eksempelvis momsfri donationer, beløbet kan udbetales efter anmodning herom
eller overføres til anden abonnement.
I tilfælde af at
SKAT til trods herfor stadig er af den opfattelse, at teleselskaberne leverer
en ydelse til kunderne, gør vi opmærksom på, at forudbetalingen principielt
altid vil give adgang til at købe teleydelser via telenettet. Hvorvidt kunden
reelt benytter saldoen til at købe teleydelser for, viser først den senere
anvendelse af forudbetalingen. Hvis SKAT's tankegang følges, vil
teleselskabets
således også have leveret en teleydelse til kunden i de situationer, hvor
kunden har haft adgang til telenettet, men valgt at bruge hele sin saldo på
en
momsfri donation eller har fået saldoen tilbagebetalt. SKAT statuerer
imidlertid ikke momspligt i disse situationer, idet SKAT ikke mener, at
teleselskaberne
i disse situationer har leveret en teleydelse.
Hvis
teleselskabet - som SKAT anfører - leverer en teleydelse alene af den årsag,
at
kunden får adgang til telenettet, ville momspligten af denne leverance
indtræde
allerede ved forudbetalingstidspunktet, fra hvilket tidspunkt kunden opnår
adgang til telenettet. Ifølge SKAT indtræder momspligten imidlertid først ved
gyldighedsperiodens udløb. Det vil sige, at teleselskabet først foretager
leverancen,
når saldoen er forældet. Teleselskabet leverer således en ydelse til kunden,
som kunden ikke har mulighed for at udnytte, idet saldoen netop er forældet.
Da det ikke er
muligt for kunden at modtage en leverance på forældelsestidspunktet, må
leverancen være foretaget allerede på forudbetalingstidspunktet, hvilket
betyder, at teleselskabet i nogle tilfælde har leveret en ydelse med
tilbagevirkende kraft. SKAT har med denne fortolkning ændret på det
grundlæggende princip om, at momsbeskatningen skal kunne afgøres på
transaktionstidspunktet og ikke gøres afhængig fremtidige dispositioner.
Det er vores
opfattelse, at det forhold, at der er indgået en aftale mellem teleselskabet
og
kunden ikke i sig selv medfører, at de omhandlende beløb udgør vederlag for
en
leverance. Der findes flere eksempler i både dansk praksis og praksis fra
EF-domstolen på forhold, hvor to parter har indgået en aftale, og der betales
penge fra den ene part til den anden part, uden at der foretages en levering
i
momsmæssig forstand.
Som eksempel
herpå kan nævnes
SKM2001.456.LSR
og
SKM2003.541.LSR
vedrørende rykkergebyrer samt sag C-102/86, Apple and Pear Development
Council,
sag C-184/00, Office des produits wallons ASBL og sag C-144/02, Kommissionen
mod Tyskland vedrørende tilskud.
Tolsma-dommen
Vi mener
desuden, at Tolsma-dommen ikke understøtter SKAT's synspunkt. Tværtimod
afgjorde
EF- Domstolen med Tolsma-dommen, at der kun skal afregnes moms af en ydelse,
hvis der er en direkte sammenhæng mellem den udførte ydelse og den modtagne
modværdi. Der skal således mellem tjenesteyderen og modtageren bestå et
retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, idet det af
tjenesteyderen modtagne vederlag udgør den faktiske modværdi af den ydelse,
som
leveres til modtageren.
I Tolsma-sagen
spillede Tolsma lirekasse og oppebar indtægter i denne forbindelse. Domstolen
mente imidlertid ikke, at dette medførte, at der bestod et retsforhold mellem
Tolsma og bidragsyderne. De modtagne beløb kunne derfor ikke anses som et
vederlag, for at Tolsma spillede lirekasse. Det vil sige, at Tolsma leverede
en
ydelse mod vederlag, men at denne ydelse ikke var omfattet af momsens
anvendelsesområde, idet der ikke bestod et retsforhold mellem Tolsma og
bidragsyderne.
I
teleselskabernes situation er det ubestridt, at der består et retsforhold
mellem teleselskabet og kunden. Derimod er det vores opfattelse, at
teleselskabet ikke har leveret en konkret modydelse til kunden, som modsvarer
den modtagne forudbetaling. Sagt med andre ord, set fra kundens synspunkt har
denne ikke modtaget noget fra teleselskabet ud over at have mistet sine
penge.
Endvidere
udtalte EF-Domstolen i Tolsma-sagens præmis 20, ?at begrebet tjenesteydelser,
som foretages mod vederlag, der benyttes i denne bestemmelse, ikke omfatter
musikfrembringelse på offentlig vej, for hvilken der ikke er aftalt et
vederlag,
selv om gademusikanten beder om og også modtager penge, hvis beløb imidlertid
hverken er fastlagt eller kan fastlægges."
Her udtaler
EF-Domstolen, at hvis der mellem tjenesteyder og tjenestemodtager enten ikke
er
aftalt en bestemt pris, hvis beløbet vilkårligt kan variere i størrelse,
eller
hvis beløbet slet ikke betales, er en eventuelt betaling ikke omfattet af
momsloven.
Det forhold, at
kunden ikke har modtaget en konkret leverance, og at betalingen er vilkårlig
i
størrelse og i nogle tilfælde slet ikke forekommer, gør, at situationen ikke
er
omfattet af momsloven. Hvis en kunde ikke har anmodet om at få udbetalt
restsaldoen, skal teleselskabet derfor ikke afregne moms af det forældede
beløb.
Betalingsmiddelloven
Endelig gør vi
opmærksom på, at de omhandlende forudbetalinger er omfattet af
betalingsmiddelloven.
Af denne lovs § 9 fremgår, at kunder har krav på at få refunderet ikke
anvendte
forudbetalinger i indtil i år efter gyldighedsperiodens udløb. Det vil sige,
at
en lovbestemt forbrugerbeskyttelse forpligter teleselskabet til at refundere
en
eventuel ubrugt saldo til kunden. Det bemærkes, at teleselskabets
tilbagebetalingspligt ikke er uopfordret og ubetinget. Det betyder, at
teleselskabet kun er forpligtet til at refundere en ubrugt saldo efter
kundens
anmodning.
Kunden har
således inden for en forud fastsat periode ret til at få en eventuel ubrugt
saldo tilbagebetalt. Hvis denne periode er udløbet, uden at kunden har
anmodet
om at få restbeløbet refunderet, kan teleselskabet ifølge
betalingsmiddelloven
tage dette forældede beløb til indtægt.
Vi gør opmærksom
på, at teleselskabet som en ekstra service tilbyder kunden at overføre en
restsaldo til anden abonnementstype, således at kunden kan benytte det
forudbetalte beløb til at betale for allerede foretagne telefonsamtaler på
fastnettelefonen. Restsaldoen bliver i denne situation brugt som betaling for
en konkret leverance, hvorfor teleselskaberne fremover vil afregne moms af
restsaldoen
på dette tidspunkt.
SKATs
indstilling og begrundelse
Ad spørgsmål 1
Momslovens § 23
er affattet således:
"§ 23.
Afgiftspligten indtræder på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller
ydelsen finder sted (leveringstidspunktet).
Stk. 2.
Udstedes faktura over en leverance, anses faktureringstidspunktet som
leveringstidspunkt,
for så vidt faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens
afslutning.
Stk. 3.
Finder betaling helt eller delvis sted, inden levering finder sted, eller
inden
faktura udstedes, anses betalingstidspunktet som leveringstidspunkt.
Stk. 4. For
varer, der leveres i kommission eller i konsignation, anses
leveringstidspunktet for at være enten det tidspunkt, hvor leveringen finder
sted, eller det tidspunkt, hvor afregningen med kommissionæren eller
konsignataren finder sted. I sidstnævnte tilfælde må faktura først udstedes
ved
afregningen."
Bestemmelsen
gennemfører artiklerne 63-66 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november
2006
om det fælles merværdiafgiftssystem (herefter Momssystemdirektivet) i dansk
ret.
Artiklerne er
affattet således:
"KAPITEL 2
Levering af
varer og ydelser
Artikel 63
Afgiftspligten
indtræder og afgiften forfalder på det tidspunkt, hvor levering af varer
eller
ydelser finder sted.
Artikel 64
1. Når anden
levering af varer end den, der består i udlejning af en vare for et bestemt
tidsrum
eller salg af en vare på afbetaling som omhandlet i artikel 14, stk. 2, litra
b), og levering af ydelser medfører flere på hinanden følgende afregninger
eller betalinger, anses den for at finde sted ved udløbet af de perioder, som
disse afregninger eller betalinger vedrører.
2.
Medlemsstaterne kan bestemme, at løbende leverancer af varer eller ydelser,
der
gennemføres i løbet af en vis periode, i visse tilfælde anses for at finde
sted
mindst én gang om året.
Artikel 65
Såfremt der
betales afdrag, inden leveringen af varerne eller ydelserne finder sted,
forfalder afgiften for det modtagne beløb på det tidspunkt, hvor afdraget
indgår.
Artikel 66
Uanset artikel
63, 64 og 65 kan medlemsstaterne bestemme, at afgiften for visse
transaktioner
og for visse kategorier af afgiftspligtige personer forfalder på et af
følgende
tidspunkter:
a) senest ved
udstedelsen af faktura
b) senest når
vederlaget indgår
c) såfremt der
ikke udstedes faktura, eller såfremt denne udstedes for sent, inden for en
nærmere angivet frist fra afgiftspligtens indtræden."
Artiklerne
svarer til 6. momsdirektivs artikel 10, stk. 1 og 2, der havde følgende
ordlyd:
"1. I det
følgende forstås ved
a)
afgiftspligtens indtræden: den omstændighed, der bevirker, at lovens
betingelser for afgiftens forfald er opfyldt;
b) afgiftens
forfald: det forhold, at statskassen i henhold til loven fra et bestemt
tidspunkt kan gøre sit krav gældende over for den afgiftspligtige person,
også
selv om der kan gives udsættelse med betalingen.
2. Afgiftspligten
indtræder og afgiften forfalder på det tidspunkt, hvor levering af goderne
eller tjenesteydelsen finder sted. Levering af andre goder end de i artikel
5,
stk. 4, litra b), omhandlede, og af tjenesteydelser, som medfører flere på
hinanden følgende afregninger eller betalinger, anses at finde sted ved
udløbet
af de perioder, som disse afregninger eller betalinger vedrører.
Medlemsstaterne
kan træffe afgørelse om, at fortløbende leverancer af goder eller
tjenesteydelser, der gennemføres i løbet af en vis periode, i visse tilfælde
anses for at finde sted mindst en gang om året.
Såfremt der
betales afdrag, inden leveringen eller tjenesteydelsen finder sted, forfalder
afgiften i forbindelse med det modtagne beløb dog på det tidspunkt, hvor
afdraget indgår.
Uanset
ovennævnte bestemmelser kan medlemsstaterne træffe afgørelse om, at afgiften
for visse transaktioner og for visse kategorier af afgiftspligtige personer
forfalder:
- enten senest
ved udstedelsen af faktura, eller
- senest når
vederlaget indgår, eller
- såfremt der
ikke udstedes faktura, eller såfremt denne udstedes for sent, inden for en
nærmere angivet frist fra afgiftspligtens indtræden."
EF-domstolen har
i præmisserne 44-51 i dommen i sag C-419/02, BUPA, udtalt følgende:
"44 Der
skal først henvises til, at sjette direktivs artikel 10, stk. 2, første
afsnit, bestemmer, at afgiftspligten indtræder, og afgiften forfalder, på det
tidspunkt, hvor levering af goderne eller tjenesteydelsen finder sted.
45 Sjette
direktivs artikel 10, stk. 2, andet afsnit, som bestemmer, at såfremt
der
betales afdrag, inden leveringen eller tjenesteydelsen finder sted, forfalder
afgiften i forbindelse med det modtagne beløb dog på det tidspunkt, hvor
afdraget indgår, udgør en undtagelse fra reglen i den samme bestemmelses
første
afsnit og skal som sådan fortolkes strengt.
46 Der skal
endvidere henvises til, at sjette direktivs artikel 10, stk. 1, litra
a),
definerer "afgiftspligtens indtræden" som den omstændighed, der
bevirker, at lovens betingelser for afgiftens forfald er opfyldt. Heraf
følger,
at afgiften kan forfalde samtidig med eller efter afgiftspligtens indtræden,
men - medmindre andet er fastsat i andre bestemmelser - ikke før denne.
47 Således
er det i medfør af sjette direktivs artikel 10, stk. 2, tredje afsnit,
tilladt medlemsstaterne at træffe afgørelse om, at momsen forfalder efter
afgiftspligtens indtræden i tre situationer: enten senest ved udstedelsen af
faktura, eller senest når vederlaget indgår, eller, såfremt der ikke udstedes
faktura, eller såfremt denne udstedes for sent, inden for en nærmere angivet
frist fra afgiftspligtens indtræden.
48 Det
nævnte stk. 2's andet afsnit afviger fra denne kronologiske rækkefølge,
idet det bestemmer, at såfremt der betales afdrag, forfalder momsen, uden at
leveringen eller ydelsen endnu har fundet sted. For at afgiften kan forfalde
i
en sådan situation, er det nødvendigt, at alle relevante enkeltheder
vedrørende
den omstændighed, der udløser afgiftspligtens indtræden, dvs. den fremtidige
levering eller den fremtidige ydelse, allerede er kendt, og dermed navnlig,
som
generaladvokaten har fastslået i punkt 100 i forslaget til afgørelse, at
goderne eller ydelserne er specifikt angivet på det tidspunkt, hvor afdraget
betales.
49 Denne
konklusion bekræftes endvidere af bemærkningerne til forslaget til sjette
direktiv (Bulletin for De Europæiske Fællesskaber, supplement 11/73,
s. 13), hvori Kommissionen anførte, at "såfremt der indgår afdrag
inden afgiftspligtens indtræden, indebærer modtagelsen af disse afdrag, at
afgiften forfalder, eftersom de kontraherende parter dermed tilkendegiver
deres
hensigt om på forhånd at påtage sig alle de økonomiske følger, som er knyttet
til afgiftspligtens indtræden".
50 I denne
forbindelse skal der ligeledes henvises til, at det er leveringer af goder og
tjenesteydelser, der er momspligtige, og ikke de betalinger, der foretages
som
vederlag herfor (jf. dom af 9.10.2001, sag C-108/99, Cantor Fitzgerald
International, Sml. I, s. 7257, præmis 17). Så meget desto mere kan
afdrag, som er betalt for leveringer af goder og tjenesteydelser, der endnu
ikke er klart identificeret, ikke være momspligtige.
51 Herefter
skal det fjerde og det sjette spørgsmål besvares med, at sjette direktivs
artikel 10, stk. 2, andet afsnit, ikke omfatter forudbetalinger som de i
hovedsagen
omhandlede, hvorved et samlet beløb betales for goder, der er angivet efter
art
i en liste, som til enhver tid kan ændres ved gensidig aftale mellem køber og
sælger, og fra hvilken køber eventuelt kan udvælge varer, på grundlag af en
aftale, som han til enhver tid ensidigt kan opsige, hvorefter han får
tilbagebetalt hele den del af forudbetalingen, som ikke er udnyttet."
Skatterådet har
på baggrund af BUPA-dommen i
SKM2006.505.SR
på grundlag af forespørgerens oplysninger om, at gavekortet udstedes af en
række selvstændige butikker i kæden, at gavekortet kan indløses i alle kædens
butikker i såvel Danmark og Sverige, at gavekortet kan indløses til både
varer
og kontanter, udtalt, at den betaling, der finder sted ved udstedelsen af
gavekortet ikke kan anses for betaling for levering af momspligtige varer og
tjenesteydelser, der på betalingstidspunktet er klart identificeret, jf.
ovennævnte præmisser i sag C-419/02.
Told- og
Skattestyrelsen har i TfS 1998, 287 på forespørgsel oplyst, at forudbetalte
telekort (PrePaid Calling Cards) skal betragtes som teleydelser, hvoraf der
skal betales dansk moms, hvis ydelserne leveres her i landet.
Styrelsen var af
IT-brancheforeningen blevet anmodet om at komme med en udmelding vedrørende
dens momsmæssige behandling af såkaldte PrePaid Calling Cards (PPCC).
Det var oplyst,
at brugerne af PPCC køber adgang til telefonnettet. Dette sker ved køb af et
givet antal enheder, der giver brugerne adgang til at foretage
telefonsamtaler
i et givet antal minutter. Hver gang der telefoneres, nedskrives antallet af
enheder automatisk svarende til forbruget.
Brugerne vil
typisk, men ikke nødvendigvis, købe et kort (kreditkortstørrelse), hvorpå der
er påtrykt et telefonnummer, et såkaldt accessnummer, der giver forbindelse
til
telefonnettet. Endvidere er der påtrykt en kode, som bruges til at
identificere
systemets registrering af, hvor stort et forbrug der er til rådighed for den
enkelte bruger. Det blev understreget, at adgangen til telefonsamtaler ikke
er
afhængig af kortet i sig selv, men af accessnummer og kode.
Styrelsen
meddelte IT-Brancheforeningen, at der efter styrelsens opfattelse var tale om
teleydelser, som er omfattet af definitionen af teleydelser i cirkulære nr.
108
af 4/7 1997 om telekommunikationsydelser. Der var således tale om
momspligtige
ydelser, hvoraf der skal betales dansk moms, hvis de leveres mod vederlag her
i
landet, jf. momslovens § 4, stk. 1. Ydelserne skal momses på tidspunktet for
salget.
SKAT finder på
baggrund af ovenstående, at det er afgørende for, om der skal betales moms
efter lovens § 23, stk. 3, om forudbetaling, at alle relevante enkeltheder
vedrørende den omstændighed, der udløser afgiftspligtens indtræden, dvs. den
fremtidige levering eller den fremtidige ydelse, allerede er kendt, og dermed
navnlig at varerne eller ydelserne er specifikt angivet på det tidspunkt,
hvor
afdraget betales.
At det
forudbetalte beløb alene kan anvendes til betaling for momspligtige ydelser,
medfører derfor ikke, at teleselskabet skal betale moms ved modtagelsen af
forudbetalingen.
Hvis derimod
forudbetalingen alene kan anvendes til betaling for en specifik angivet
ydelse
fra teleselskabet, vil betingelsen for, at afgiftspligten indtræder allerede
ved modtagelsen af forudbetalingen derimod være opfyldt.
Det vil f.eks.
være tilfældet, hvis der er tale om forudbetalte telekort som omhandlet i
Told-
og Skattestyrelsens meddelelse i TfS 1998, 287.
Ad spørgsmål 2
SKAT finder, jf.
ovenfor, at det er afgørende for, om der skal betales moms efter lovens § 23,
stk. 3, om forudbetaling, at alle relevante enkeltheder vedrørende den
omstændighed, der udløser afgiftspligtens indtræden, dvs. den fremtidige
levering
eller den fremtidige ydelse, allerede er kendt, og dermed navnlig at varerne
eller ydelserne er specifikt angivet på det tidspunkt, hvor afdraget betales.
SKAT skal
bemærke, at donationer til velgørende organisationer ikke kan anses for en
ydelse leveret fra teleselskabet til dettes kunde, men at der derimod er tale
om en gave direkte fra kunden til den pågældende organisation. Der er lagt
til
grund, at teleselskabet ikke opkræver særskilt vederlag af kunden i
forbindelse
med donationen.
Der er således
ikke taget stilling til, om teleselskaberne leverer eller i fremtiden vil
kunne
anses for at levere ydelser til telekunderne, der er momsfrie efter
momslovens
§ 13.
Ad spørgsmål 3
SKAT finder, jf.
ovenfor, at det er afgørende for, om der skal betales moms efter lovens § 23,
stk. 3, om forudbetaling, at alle relevante enkeltheder vedrørende den
omstændighed, der udløser afgiftspligtens indtræden, dvs. den fremtidige
levering eller den fremtidige ydelse, allerede er kendt, og dermed navnlig at
varerne eller ydelserne er specifikt angivet på det tidspunkt, hvor afdraget
betales.
Ad spørgsmål 4
SKAT finder, jf.
ovenfor, at det er afgørende for, om der skal betales moms efter lovens § 23,
stk. 3, om forudbetaling, at alle relevante enkeltheder vedrørende den
omstændighed, der udløser afgiftspligtens indtræden, dvs. den fremtidige
levering eller den fremtidige ydelse, allerede er kendt, og dermed navnlig at
varerne eller ydelserne er specifikt angivet på det tidspunkt, hvor afdraget
betales.
SKAT kan således
tilslutte sig spørgers synspunkt om, at afgiftspligten ikke indtræder efter §
23, stk. 3, ved modtagelsen af forudbetalingen.
Bemærkninger til
spørgers høringssvar
Derimod kan SKAT
fortsat ikke tilslutte sig spørgers opfattelse, hvorefter der ikke er sket
nogen
levering mod vederlag, når kunden vælger ikke at anvende saldoen inden den
forud fastsatte udløbsdato.
SKAT har noteret
sig, at spørger i høringssvaret her oplyst, at de i sagen omhandlede
forudbetalinger altid vil have en bredere rækkevidde end blot at kunne
anvendes
til køb af teleydelser.
SKAT fastholder
imidlertid, at når det er særskilt aftalt mellem teleselskabet og telekunden,
at forudbetalte beløb, der ikke er anvendt inden en vis dato, tilkommer
teleselskabet, så er der tale om et aftalevilkår som led i retsforholdet
mellem
selskab og kunde.
Betingelsen i
EF-domstolens praksis, jf. f.eks. dommen i C-16/93, Tolsma, om, at en
tjenesteydelse
kun kan anses for udført mod vederlag og derfor kun kan beskattes, såfremt
der
mellem tjenesteyderen og modtageren består et retsforhold, der vedrører
gensidig udveksling af ydelser, idet det af tjenesteyderen modtagne vederlag
udgør afgiftsgrundlaget for den ydelse, som leveres til modtageren, må derfor
anses for opfyldt.
Det at stille
mobilkontoen/mobilkortet til rådighed for kunden må i sig selv anses for at
udgøre en ydelse. SKAT finder fortsat, at afgiftspligten for ydelsen
indtræder
på det tidspunkt, hvor vederlaget og dermed afgiftsgrundlaget kan opgøres,
dvs.
det tidspunkt, hvor teleselskabet får ret til det evt. uforbrugte beløb på
kontoen/kortet. Er der intet uforbrugt beløb, kan afgiftsgrundlaget
fastsættes
til nul.
SKAT skal her
yderligere henvise til, at det fremgår af momslovens § 52, stk. 5, 3. pkt.,
at
finder efterbetaling sted, skal der udstedes faktura for efterbetalingen. I
momsvejledningens afsnit N.2.2.3 fremgår det i forlængelse heraf, at hvis der
efter fakturaens udstedelse sker efterbetaling som led i en særlig
leveringsaftale (som f.eks. mejeri- og slagteribranchen), skal der ligeledes
udstedes
efterbetalingsfaktura - evt. afregningsbilag.
Der henvises
endvidere yderligere til den under Ad spm. 1 gengivne affattelse af
momslovens
§ 23, Momssystemdirektivets artikler 63-66, samt 6. momsdirektivs artikel 10,
stk. 1 og 2.
SKAT finder, at
det er i overensstemmelse med de nævnte bestemmelser at anse afgiftspligten
for
at indtræde på det tidspunkt, hvor teleselskabet kan beregne og indtægtsføre
det evt. uforbrugte beløb på mobilkontoen/mobilkortet.
Kundens
indbetaling til mobilkortet/mobilkontoen hos teleselskabet kan efter SKATs
opfattelse, jf. ovenfor, ikke anses for afdrag i den forstand udtrykket
anvendes i Momssystemdirektivets artikel 65 og 6. momsdirektivs artikel 10,
stk. 2, 2. afsnit. Indbetalingen udgør derfor ikke en betaling inden levering
finder sted, som er momspligtig efter lovens § 23, stk. 3. Tidspunktet for
indbetalingen på mobilkortet/mobilkontoen kan derfor ikke anses for
leveringstidspunktet, heller ikke for den ydelse, der består i at stille
mobilkontoen/mobilkortet til rådighed for kunden.
Leveringstidspunktet
er derfor som udgangspunkt det tidspunkt, hvor leveringen af ydelsen finder
sted, jf. momslovens § 23, stk. 1, Momssystemdirektivets artikel 63, og 6.
momsdirektivs artikel 10, stk. 2, 1. pkt.
Imidlertid
stilles mobilkortet/mobilkontoen til rådighed for kunden i en nærmere aftalt
periode og ikke kun på et enkelt entydigt tidspunkt. SKAT finder derfor, at
fællesskabslovgivers hensigt har været, at leveringstidspunktet skal anses
for
at være udløbet af perioden, jf. det forhold at det udtrykkeligt fremgår af
Momssystemdirektivets artikel 64 og 6. momsdirektivs artikel 10, stk. 2, 2.
pkt., at når en ydelse leveres fortløbende over flere perioder, så indtræffer
leveringstidspunktet ved udløbet af hver af disse perioder.
Dertil kommer,
at mobilselskabet efter SKATs opfattelse i forlængelse af ovenstående først
kan
anses for at modtage vederlaget for ydelsen, jf. Momssystemdirektivets
artikel
66, litra b), på det tidspunkt, hvor selskabet lukker kortet/kontoen, hæver
den
ikke-forbrugte saldo på kortet og indtægtsfører beløbet.
Der henvises her
til, at spørger selv har gjort opmærksom på, at de omhandlede mobilkort og -
konti er omfattet af betalingsmiddelloven, dvs. må anses for betalingsmidler.
I forlængelse
heraf finder SKAT, at mobilkortene og mobilkontiene må anses for omfattet af
momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c), der bl.a.
fritager
transaktioner vedrørende kontokurantkonti, betalinger og overførsler.
De
ikke-forbrugte saldi, som mobilselskabet indtægtsfører, skal derfor indgå i
selskabets momsfrie omsætning.
Det forhold, at
kunden efter betalingsmiddelloven i indtil 1 år efter gyldighedsperiodens
udløb
har ret til at få refunderet den ikke-forbrugte saldo, kan ikke medføre et
andet resultat.
Der henvises til
Landsskatterettens kendelse i
SKM2005.529.LSR
,
hvor et inkassofirmas opkrævning af gebyr for fremsendelse af girokort pr.
rate
til skyldnere, der havde indgået en afdragsordning, blev anset for
momspligtigt. Landsskatteretten bemærkede, at firmaets fremsendelse
af et girokort til skyldnere i forbindelse med klagerens administration af
indgåede betalingsaftaler, måtte anses som en ydelse overfor skyldnerne,
hvorved disse får mulighed for på en nem og hensigtsmæssig måde at indbetale
de
aftalte afdrag, mod samtidig at betale et forud fastsat vederlag herfor på 30
kr.
Som følge
heraf og i overensstemmelse med principperne fastslået af EF-Domstolen i
sag C-16/93 (R. J. Tolsma), præmis 14, fandtes der, at foreligge en ydelse
mod
vederlag omfattet af momslovens § 4, stk. 1. Den omstændighed, at gebyret og
anvendelsen af det fremsendte girokort efter klagerens oplysninger var
frivillig, fandtes ikke i sig selv at kunne fratage fremsendelsen af
girokortet
karakteren af en ydelse i momslovens § 4, stk. 1's, forstand, når skyldneren
rent faktisk betalte gebyret, jævnfør herved EF-Domstolens dom af 17.
september
2002 i sag C-498/99 (Town & County Factors Ltd). Det pågældende gebyr var
ikke momsfrit efter § 13, stk. 1, nr. 11, idet der var tale om en aktivitet
som
led i inkassovirksomhed, og idet der ikke var tale om forvaltning af egne
udlån.
I det omfang, at
mobilselskabet i overensstemmelse med betalingsmiddellovens bestemmelser
refunderer
kunden den ikke-forbrugte saldo, finder SKAT, at det er i overensstemmelse
med
fast administrativ praksis om prisafslag, jf. Momsvejledningens afsnit
G.1.4
,
hvis selskabet regulerer den momsfrie omsætning med det refunderede beløb.
Der henvises i
den forbindelse yderligere til Momssystemdirektivets artikel 90, stk. 1, og
6.
momsdirektivs artikel 11, punkt C, stk. 1, 1. afsnit, hvorefter
afgiftsgrundlaget i tilfælde af annullation, afbestilling, ophævelse,
ikke-betaling eller kun delvis betaling eller afslag i prisen efter det
tidspunkt,
hvor transaktionen har fundet sted, nedsættes tilsvarende på betingelser, som
fastsættes af medlemsstaterne.
Ad spørgsmål 5 -
7
Under henvisning
til SKATs indstilling vedrørende spm. 1-4 indstiller SKAT, at spm. 5-7 anses
for bortfaldet.
Skatterådets
afgørelse og begrundelse
Skatterådet
tiltræder SKATs indstilling.
Svaret er
bindende for skattemyndighederne i følgende periode
1. november 2006
- 30. oktober 2011.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Om modtagne beløb udgør betaling for momspligtige leverancer (feeafgifter), jf. momslovens § 4, stk. 1, eller tilbagebetaling på lån Landsskatteretten · 25. juni 2010
- Skattestyrelsen har ikke genoptaget selskabets momstilsvar som følge af selskabets efterangivelse af moms den 20. januar 2024, hvor selskabet har nedsat… Landsskatteretten · 23. december 2025
- Yderligere salgsmoms Landsskatteretten · 2. februar 2017
- Sagen vedrører en prøvelse af Landsskatterettens afgørelse, herunder om en virksomhed har ret til fradrag for moms i en given periode Domsdatabasen · 21. november 2022
- SKAT har opkrævet moms på baggrund af et bilag, der er udstedt til [virksomhed1] ApS Landsskatteretten · 13. juni 2013
- SKAT har undladt at imødekomme selskabets anmodning om fradrag af købsmoms på 11.119.844,90 kr. vedrørende en række handler faktureret i perioden 16. april… Landsskatteretten · 3. august 2020
Lignende dokumenter
- Gavekort - moms og praksis før 1/1 2019 Retsinformation · 1. november 2019
- D.A.4.10.3.4 Forudbetaling i momslovens forstand Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- D.A.4.10.3.2 Formidling af vouchere mv. Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- D.A.4.10.3.3 Fritagelse for formidling og salg af vouchere mv. Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- MOMSVEJLEDNING, TEKST 1996 AFSNIT F - MOMSPLIGTENS INDTRÆDEN Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 1998 AFSNIT F MOMSPLIGTENS INDTRÆDEN Retsinformation · 5. februar 2008