Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven)2)/NREF/SN502/2)/

Ikke gældende siden 6. april 2009 LBK nr 1037 af 24/08/2007LovbekendtgørelseSkatte- og Vækstministeriet4. september 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 2.733 afgørelser

Retsinformation 1.433, Landsskatteretten 1.226, Domsdatabasen 62, Klagenævn (Nævnenes Hus) 10, Det finansielle ankenævn 1, Klagenævnet for Domænenavne 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse

af

lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

1)

(Selskabsskatteloven)

2)

Herved bekendtgøres lov om indkomstbeskatning af

aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1745 af

14. december 2006, med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 343 af

18. april 2007, § 1 i lov nr. 344 af 18. april 2007 og § 1 i lov

nr.

540 af 6. juni 2007. De ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 513 af 7.

juni 2006, træder i kraft efter skatteministerens nærmere bestemmelse. Disse

ændringer er derfor ikke indarbejdet i lovteksten nedenfor, men fremgår i

stedet af noterne 12-18.

Afsnit I

Skattepligten

§ 1.

Skattepligt i henhold til denne

lov påhviler følgende selskaber og foreninger m.v., der er hjemmehørende her

i

landet:

1)

indregistrerede

aktieselskaber,

2)

andre selskaber, i

hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og

som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte

kapital,

Læs alt

2 a

)

sparekasser, andelskasser, sammenslutninger af

andelskasser efter §§ 89-96 i lov om finansiel virksomhed og foreninger

oprettet i henhold til § 207 i lov om finansiel virksomhed,

2 b)

(ophævet).

2 c)

(ophævet).

2 d)

DSB,

2 e)

elselskaber, hvorved

i denne lov forstås selskaber m.v., i hvis aktiviteter indgår produktion,

transport, handel eller levering af elektricitet. Skattepligten gælder uanset

elselskabets organisationsform. Indregistrerede aktieselskaber omfattes dog

af

nr. 1. Hvis aktivitet som nævnt i 1. pkt. udøves af et interessentskab,

beskattes interessenterne efter reglerne i denne bestemmelse, jf. dog

§ 3,

stk. 7. Produktion og forbrug af elektricitet i tog, skibe, luftfartøjer

eller andre transportmidler og produktion af elektricitet på nødstrømsanlæg i

tilfælde, hvor den normale elektricitetsforsyning svigter, medfører ikke

skattepligt efter denne bestemmelse, hvis selskabet ikke i øvrigt har

aktiviteter

som nævnt i 1. pkt.,

2 f

)

kommuner, der driver netvirksomhed og øvrig

virksomhed, som enten er omfattet af elforsyningslovens § 2,

stk. 1,

eller undtaget efter § 2, stk. 4, fra elforsyningslovens

bestemmelser

(elnæringsvirksomhed), jf. dog § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 e.

Skattepligten omfatter indtægt ved sådan virksomhed samt fortjeneste og tab

ved

afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft

tilknytning til sådan virksomhed. Hvis kommunen producerer elektricitet og

varme i samproduktion, omfatter skattepligten tillige indtægt ved

varmeproduktion. Indtægt ved produktion af elektricitet og varme ved

afbrænding

af affald er dog undtaget fra skattepligten,

2 g

)

Energinet.dk,

3)

andelsforeninger, det

vil i denne lov sige foreninger, hvis formål er at fremme mindst 10

medlemmers

fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens

virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, hvis

omsætning med ikkemedlemmer ikke væsentligt eller længerevarende overskrider

25

pct. af den samlede omsætning, og som, bortset fra normal forrentning af en

indbetalt medlemskapital, anvender den stedfundne omsætning med medlemmerne

som

grundlag for udlodning til disse. Andelsforeninger kan være omfattet af 1.

pkt., selv om de ejer aktier eller anparter i selskaber, der ikke opfylder

betingelserne i 1. pkt.,

3 a

)

brugsforeninger, som ikke er omfattet af nr. 3,

hvis formål er at fremme medlemmernes fælles interesser gennem deres

deltagelse

som aftagere i foreningens virksomhed eller i foreningens helt eller delvis

ejede selskaber, såfremt leverancer anvendes helt eller delvis til

medlemmernes

eller medlemsforeningernes private forbrug, og såfremt udlodninger, bortset

fra

normal forrentning af en indbetalt medlemskapital, til medlemmer, eventuelt

efter brugsforeningens bestemmelse kun til personlige medlemmer, finder sted

på

grundlag af foreningens og udvalgte underliggende selskabers omsætning med de

pågældende medlemmer eller foreningen ved opløsning i stedet vælger at

foretage

udlodning til gavn for brugsforeningsbevægelsen eller til fremme af almene

forbrugerinteresser efter tilladelse fra Skatterådet,

4)

foreninger, hvis

formål er at fremme medlemmernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem

deres

deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden

lignende måde, og som ikke er omfattet af nr. 2, 3 eller

3 a,

5)

gensidige

forsikringsforeninger, der ikke er omfattet af §§ 294-303 i lov om

finansiel virksomhed, medmindre den gensidige forsikringsforening udelukkende

driver sygeforsikringsvirksomhed og told- og skatteforvaltningen har truffet

bestemmelse om, at den pågældende forsikringsforening er omfattet af nr. 6,

samt selskaber, foreninger m.v., der er opstået ved ændring af en gensidig

forsikringsforening, efter at denne har overdraget sin forsikringsvirksomhed,

jf. § 14 d i fusionsskatteloven, og som ikke er omfattet af nr. 1, nr.

2,

eller fondsbeskatningsloven,

5 a

)

investeringsforeninger, der udsteder

omsættelige beviser for medlemmernes indskud, bortset fra

investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19,

stk. 2,

og bortset fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens

§ 16

C,

5 b)

fonde og

foreninger som nævnt i § 216 i lov om finansiel virksomhed,

KommuneKredit

og Dansk Eksportfinansieringsfond,

6)

andre foreninger,

korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, jf. dog

§ 3, for så vidt foreningen m.v. ikke er omfattet af

fondsbeskatningsloven. Skattepligten omfatter alene indtægt ved

erhvervsmæssig

virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller

opgivelse

af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige

virksomhed.

Stk. 2.

Ved opgørelsen af medlemskredsen

for de i stk. 1, nr. 3, omhandlede andelsforeninger skal

koncernforbundne

selskaber anses som ét medlem. Afgørelsen af, hvorvidt der foreligger

koncernforbundne

selskaber, sker i overensstemmelse med bestemmelserne i kursgevinstlovens

§ 4, stk. 2. Hvis et af medlemmerne i en andelsforening er en

andelsforening omfattet af stk. 1, nr. 3, indgår denne forenings

medlemmer

ved opgørelsen af medlemskredsen.

Stk. 3.

Den i stk. 1, nr. 3, nævnte

begrænsning, hvorefter omsætningen med ikkemedlemmer maksimalt må udgøre 25

pct. af den samlede omsætning, anses for væsentligt overskredet, såfremt

omsætningen

med ikkemedlemmer i et indkomstår overstiger 35 pct. af den samlede

omsætning.

Overskridelsen anses for at være af længere varighed, såfremt omsætningen med

ikkemedlemmer i hvert af tre på hinanden følgende indkomstår har overskredet

25

pct. Såfremt omsætningen med ikkemedlemmer på ny bliver mindre end 25 pct. af

den samlede omsætning, omfattes foreningen først af stk. 1, nr. 3, når

dette har været tilfældet i hvert af 3 på hinanden følgende indkomstår. Ved

opgørelsen af omsætningen med henholdsvis medlemmer og ikkemedlemmer anvendes

den opdeling af omsætningen, der foretages ved opgørelsen af den

skattepligtige

indkomst, jf. §§ 15-

16 A.

Stk. 4.

Som indtægt ved erhvervsmæssig

virksomhed for de i stk. 1, nr. 6, omhandlede foreninger m.v. betragtes

indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder

indtægt

ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom. I tilfælde, hvor

der er tillagt en forening m.v. en ret til andel i overskuddet af en

erhvervsvirksomhed, som ikke drives af den pågældende forening selv,

betragtes

den heraf flydende indtægt ligeledes som erhvervsmæssig indtægt for

foreningen

m.v.; dette gælder dog ikke for hjælpe- og understøttelsesfonds for de i en

virksomhed ansatte eller tidligere ansatte funktionærer og arbejdere eller

deres pårørende.

Stk. 5.

Overskud, som de i stk. 1,

nr. 6, nævnte foreninger m.v. indvinder ved leverancer til medlemmer,

betragtes

ikke som indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed.

Stk. 6.

Selskaber og foreninger m.v.

omfattet af stk. 1, nr. 2-6, anses for hjemmehørende her i landet, hvis

ledelsen har sæde her i landet. Dette gælder, uanset hvor selskabet eller

foreningen m.v. eventuelt er indregistreret. Bestemmelsen i 1. og 2. pkt.

finder dog ikke anvendelse på et selskab eller en forening m.v., som er

omfattet af fuld skattepligt i en fremmed stat efter denne stats

skatteregler,

hvis Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat

medfører,

at Danmark skal lempe dobbeltbeskatning af indkomst fra et fast driftssted i

den pågældende stat ved at nedsætte den danske skat af denne indkomst med et

større beløb end det beløb, der er betalt i skat af denne indkomst i den

pågældende stat.

Stk. 7.

En bevisudstedende udloddende

investeringsforening eller en kontoførende investeringsforening omfattes kun

af

stk. 1, nr. 6, såfremt den har mindst 8 medlemmer, medmindre der sker en

effektiv markedsføring over for offentligheden eller større dele heraf med

henblik på at bringe antallet af medlemmer op. Koncernforbundne medlemmer,

jf.

kursgevinstlovens § 4, regnes i denne sammenhæng for ét medlem.

Stk. 8.

En

bevisudstedende udloddende investeringsforening eller en kontoførende

investeringsforening med mindre end 8 medlemmer, der ikke opfylder kravene i

stk. 7, omfattes dog af stk. 1, nr. 6, såfremt eventuelle

investeringsbeviser i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom

lyder

på navn, og såfremt der i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom

alene optages medlemmer, der er juridiske personer, og hvor ingen deltagere i

de juridiske personer beskattes direkte af fortjeneste på

investeringsforeningsbeviset

eller af udlodning fra investeringsforeningen efter reglerne for fysiske

personer. Bevisudstedende udloddende investeringsforeninger og kontoførende

investeringsforeninger må ikke kunne optages som medlemmer. I en

bevisudstedende udloddende forening, der omfattes af

aktieavancebeskatningslovens § 22, må ikke kunne optages medlemmer, der

er

omfattet af nærværende lovs §§ 1 eller 2 eller af fondsbeskatningslovens

§ 1, medmindre de samtidig er beskattet efter

pensionsafkastbeskatningsloven

eller beskattes af fortjeneste og tab på fordringer og gæld i både danske

kroner og fremmed valuta efter lagerprincippet i kursgevinstlovens § 33,

stk. 1.

§ 2.

Skattepligt i henhold til denne

lov påhviler endvidere selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 1,

stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

a)

udøver et erhverv

med fast driftssted her i landet, jf. dog stk. 5. Udøvelse af erhverv om

bord på et skib med hjemsted her i landet anses for udøvelse af erhverv med

fast driftssted her i landet, såfremt udøvelse af det pågældende erhverv,

hvis

det var udført i land, ville blive anset for udøvelse af erhverv med fast

driftssted her i landet. Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast

driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast

driftssted her. Skattepligten omfatter endvidere indkomst i form af løbende

ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller fra afståelsen af en sådan

virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende,

renter

eller royalties. Skattepligten omfatter desuden bortforpagtning af en sådan

virksomhed. Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde anses for at udgøre et

fast

driftssted fra første dag. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller

tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet

til en sådan virksomhed. For så vidt angår aktier, omfatter skattepligten for

faste driftssteder med undtagelse af selskaber omfattet af § 2 A,

stk. 1, kun fortjeneste, tab og udbytte på aktier omfattet af

aktieavancebeskatningslovens

§ 17 samt genbeskatningssaldo efter § 31 A. Såfremt den

skattepligtige bliver skattepligtig efter denne bestemmelse i forbindelse med

ophør af skattepligt efter § 1 eller efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, i Grønland

eller på Færøerne, kan den skattepligtige vælge fortsat at være skattepligtig

af fortjeneste, tab og udbytte opgjort efter reglerne for skattepligtige

omfattet af § 1 af aktier i selskaber m.v., hvis formål er at fremme

aktionærernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse som

aftagere, leverandører eller på anden lignende måde som led i den

skattepligtiges erhvervsmæssige virksomhed her i landet. Tilsvarende gælder,

hvis den skattepligtige modtager sådanne aktier m.v. som led i en fusion,

spaltning eller tilførsel af aktiver m.v. efter fusionsskatteloven,

b)

i egenskab af ejer,

medejer, brugs- eller indtægtsnyder oppebærer indtægt af en her i landet

beliggende fast ejendom. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste ved

afståelse af fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven eller

afskrivningslovens § 21,

c)

oppebærer udbytte

omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, bortset fra udlodninger

fra obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i

aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2, eller oppebærer

afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B. Skattepligten

omfatter

ikke udbytte, som oppebæres af et selskab m.v. (moderselskabet), der ejer

mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab

(datterselskabet)

i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode

udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Ved udbytteudlodninger i

kalenderårene

2005 og 2006 udgør den i 2. pkt. nævnte ejerandel dog 20 pct., og ved

udbytteudlodninger

i kalenderårene 2007 og 2008 udgør den i 2. pkt. nævnte ejerandel 15 pct. Det

er en betingelse, at beskatningen af udbyttet skal frafaldes eller nedsættes

efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning

for

moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en

dobbeltbeskatningsoverenskomst

med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor selskabet er hjemmehørende.

Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af deltagere i

moderselskaber som nævnt i 2. pkt., der er optaget på listen over de

selskaber,

der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a, i direktiv 90/435/EØF om

en

fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige

medlemsstater, men som ved beskatningen her i landet anses for at være

transparente enheder. Det er en betingelse, at selskabsdeltageren ikke er

hjemmehørende her i landet,

d)

3)

oppebærer

renter fra kilder her i landet vedrørende gæld, som et selskab eller en

forening

m.v. omfattet af § 1 eller litra a har til juridiske personer som nævnt

i

skattekontrollovens § 3 B (kontrolleret gæld). Dette gælder dog

ikke

for renter af fordringer, som er knyttet til et fast driftssted omfattet af

litra a. Skattepligten omfatter ikke renter, hvis beskatningen af renterne

skal

frafaldes eller nedsættes efter direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for

beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i

forskellige medlemsstater, eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med

Færøerne, Grønland eller den stat, hvor det modtagende selskab m.v. er

hjemmehørende. Dette gælder dog kun, hvis det betalende selskab og det

modtagende selskab er associeret som nævnt i dette direktiv i en

sammenhængende

periode på mindst 1 år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge.

Skattepligten bortfalder, hvis et dansk moderselskab m.v. selv direkte eller

indirekte har bestemmende indflydelse i det modtagende selskab m.v., jf.

§ 31 C. Skattepligten bortfalder desuden, hvis det modtagende selskab

m.v.

er under bestemmende indflydelse af et moderselskab m.v., der er

hjemmehørende

på Færøerne, i Grønland eller en stat, som har en

dobbeltbeskatningsoverenskomst

med Danmark, hvis dette selskab m.v. efter reglerne på Færøerne, i Grønland

eller denne stat kan undergives CFC-beskatning af renterne, hvis

betingelserne

herfor efter disse regler er opfyldt. Skattepligten bortfalder endvidere,

hvis

det modtagende selskab m.v. godtgør, at den udenlandske selskabsbeskatning af

renterne udgør mindst ¾ af den danske selskabsbeskatning, samt at det ikke

betaler

renterne videre til et andet udenlandsk selskab m.v., som er undergivet en

selskabsbeskatning af renterne, der er mindre end ¾ af den danske

selskabsbeskatning,

e)

oppebærer indkomst

her fra landet, der i medfør af kildeskattelovens § 43, stk. 2,

litra

h), skulle henregnes til A-indkomst, hvis den udbetaltes til en person,

f)

oppebærer indkomst

som rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp for en virksomhed her i

landet. Det er dog en betingelse, at en person, der er eller har været

skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, nr. 1, har direkte eller

indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i det udenlandske

selskab eller den udenlandske forening m.v. og har eller på noget tidspunkt

inden for de seneste 5 år forud for ophøret af den fulde skattepligt har haft

direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i

den

virksomhed her i landet, der udreder vederlaget. Ved afgørelsen heraf henses,

når der er tale om et selskab m.v., til, om personen ejer eller har ejet 25

pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end

50

pct. af stemmeværdien i selskabet. Bestemmelserne i

aktieavancebeskatningslovens

§ 4, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Er den udbetalende

virksomhed personligt ejet, henses til, om den pågældende person ejer eller

har

ejet 25 pct. eller mere af egenkapitalen eller har eller har haft afgørende

indflydelse i virksomheden. De for aktionærer gældende kriterier finder

tilsvarende

anvendelse,

g)

oppebærer royalty

hidrørende fra kilder her i landet, jf. kildeskattelovens § 65 C,

stk. 4. Dette gælder dog ikke for royalty af en eneret, som er knyttet

til

et fast driftssted omfattet af litra a. Skattepligten omfatter ikke royalty,

som er omfattet af direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af

renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige

medlemsstater. Dette gælder dog kun, hvis det betalende selskab og det

modtagende

selskab er associeret som nævnt i dette direktiv i en sammenhængende periode

på

mindst 1 år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge,

h)

oppebærer

kursgevinster fra kilder her i landet på fordringer, der er stiftet på

sådanne

vilkår, at gælden skal indfries til en forud fastsat overkurs i forhold til

værdien på stiftelsestidspunktet, såfremt debitor er et selskab eller en

forening m.v. omfattet af § 1 eller litra a og kreditor er

koncernforbundet med debitor som nævnt i skattekontrollovens § 3 B

(kontrolleret

gæld). Den skattepligtige kursgevinst opgøres som forskellen mellem

fordringens

værdi på stiftelsestidspunktet og den aftalte indfrielsessum. Sker

indfrielsen

gennem afdrag, medregnes en så stor del, som svarer til forholdet mellem på

den

ene side indfrielsessummen med fradrag af anskaffelsessummen og på den anden

side indfrielsessummen. Bestemmelserne i litra d finder tilsvarende

anvendelse

på kursgevinsterne.

Stk. 2.

Skattepligten i medfør af

stk. 1, litra a), b) og f), omfatter alene indtægter fra de dér nævnte

indkomstkilder. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra c), er endeligt

opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 foretagne

indeholdelse af udbytteskat eller den skat, der skal betales i henhold til

kildeskattelovens § 65 A, stk. 1. Skattepligten i medfør af

stk. 1, litra d og h, er endeligt opfyldt ved den i henhold til

kildeskattelovens § 65 D foretagne indeholdelse af renteskat.

Skattepligten

i medfør af stk. 1, litra e), er endeligt opfyldt ved den i henhold til

kildeskattelovens § 65 B erlagte skat. Skattepligten i medfør af

stk. 1, litra g), er endeligt opfyldt ved den i henhold til

kildeskattelovens

§ 65 C foretagne indeholdelse af royaltyskat.

Stk. 3.

De herværende befuldmægtigede

for de i stk. 1 nævnte begrænset skattepligtige selskaber og foreninger

m.v. er medansvarlige for skattens erlæggelse.

Stk. 4.

Bestemmelserne i stk. 1-3

finder tilsvarende anvendelse på selskaber og foreninger m.v., der har

hjemsted

i Grønland eller på Færøerne.

Stk. 5.

Salgsvirksomhed udelukkende i

form af fjernsalg gennem en repræsentant med fuldmagt til at binde

fuldmagtsgiveren, men som ikke er ansat som lønmodtager af denne, medfører

ikke

fast driftssted for fuldmagtsgiveren. Ved fjernsalg forstås repræsentantens

ordremodtagelse fra danske eller udenlandske kunder via telefon, telex,

telefax, post, EDI ( Electronic Data Interchange ) el.lign. Det er en

betingelse, at hverken fuldmagtsgiveren eller et hermed koncernforbundet

selskab m.v., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2 eller en person

eller

en hermed nærtstående, der kontrollerer fuldmagtsgiveren eller et

koncernforbundet selskab, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 2, 3.-5.

pkt., eller en fond eller trust stiftet af et af disse selskaber, personer

eller nærtstående i Danmark udøver erhvervsvirksomhed, der står i forbindelse

med repræsentantens salg.

§ 2 A.

Hvis et selskab eller en forening

m.v. som nævnt i § 1 efter reglerne i en fremmed stat, på Færøerne eller

i

Grønland skattemæssigt behandles som en transparent enhed, hvorved indkomsten

i

selskabet m.v. medregnes ved opgørelsen af koncernforbundne juridiske

personers

skattepligtige indkomst i denne fremmede stat, på Færøerne eller i Grønland,

anses selskabet m.v. også efter danske regler for at være transparent.

Stk. 2.

Stk. 1 finder tilsvarende

anvendelse, hvis et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2 efter

reglerne i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland skattemæssigt behandles

som

en transparent enhed, hvorved indkomsten i selskabet m.v. medregnes ved

opgørelsen af koncernforbundne juridiske personers skattepligtige indkomst i

denne fremmede stat, Færøerne eller Grønland.

Stk. 3.

Et udenlandsk selskab, som efter

reglerne i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland anses for at være en

transparent enhed af andre udenlandske juridiske personer, der efter reglerne

i

den pågældende stat skal medregne indkomst optjent af selskaber omfattet af

§§ 1 og 2, anses også i forhold til selskaberne omfattet af §§ 1 og

2

for at være transparente. Et udenlandsk selskab anses dog ikke for at være en

transparent enhed, hvis det beskattes som skattemæssigt hjemmehørende i en

anden fremmed stat, som er forskellig fra den pågældende stat omtalt i 1.

pkt.,

og hvis denne anden fremmede stat er Færøerne, Grønland, et medlem af EU

eller

EØS eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Ved

et udenlandsk selskab forstås et selskab, som ikke er omfattet af §§ 1

og

2.

Stk. 4.

Stk. 1-3 finder kun

anvendelse, hvis de koncernforbundne juridiske personer kontrollerer

selskabet

m.v., jf. skattekontrollovens § 3 B, og den fremmede stat, Færøerne

eller

Grønland er medlem af EU eller EØS eller har en

dobbeltbeskatningsoverenskomst

med Danmark.

Stk. 5.

4)

Det

forhold, at et selskab bliver omfattet af stk. 1 eller 2 henholdsvis

ophører med at være omfattet af stk. 1 eller 2 medfører ikke i sig selv,

at dets aktiver eller passiver anses for afstået, henholdsvis at dets aktiver

og passiver anses for anskaffet. Aktiver og passiver, der er i behold hos et

selskab, som bliver omkvalificeret efter stk. 1 og 2, behandles ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for den transparente enhed, som om

de

var anskaffet på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af det omkvalificerede

selskab, og for de anskaffelsessummer, hvortil de er erhvervet af dette

selskab. Eventuelle skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, som det

omkvalificerede selskab har foretaget, anses for foretaget af den

transparente

enhed. Fusionsskattelovens § 8, stk. 2-4, finder tilsvarende

anvendelse ved omkvalificeringen. Der fastsættes ingen anskaffelsessum på

goodwill eller andre immaterielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens

§ 40, i det omfang de er oparbejdet af det omkvalificerede selskab selv.

Den transparente enhed succederer i fremførselsberettigede underskud, jf.

ligningslovens § 15, og uudnyttede fradragsberettigede tab fra tidligere

indkomstår, jf. aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 3,

kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens

§ 6, stk. 4. Bestemmelserne i dette stykke finder tilsvarende

anvendelse, hvis et selskab ophører med at være en transparent enhed omfattet

af stk. 1 og 2.

Stk. 6.

De i stk. 1 nævnte

selskaber anses altid for at have et fast driftssted i Danmark. Samtlige

aktiver og passiver ejet af de i stk. 1 nævnte selskaber anses altid for

tilknyttet det faste driftssted.

Stk. 7.

Anses to eller flere danske

selskaber for at være transparente enheder af samme udenlandske selskab,

hæfter

de danske selskaber solidarisk for den samlede skattebetaling.

Stk. 8.

5)

Stk. 1-3 finder ikke

anvendelse på udenlandske selskaber, som omfattes af § 31 A.

§ 2 B.

6)

Hvis

et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 1 har gæld el.lign. til

en

person eller et selskab, som er hjemmehørende i udlandet, og fordringen m.v.

efter udenlandske skatteregler anses for at være indskudt kapital, anses

gælden

m.v. ligeledes for at være egenkapital ved den danske indkomstopgørelse. 1.

pkt. finder kun anvendelse, hvis den udenlandske person eller det udenlandske

selskab har bestemmende indflydelse over selskabet, eller hvis selskaberne er

koncernforbundne, jf. ligningslovens § 2.

Stk. 2.

Kvalifikation efter stk. 1

medfører, at selskabets rentebetalinger og kurstab anses for at være

udbytteudlodninger.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 finder

tilsvarende anvendelse på selskaber omfattet af § 2, stk. 1, litra

a

og b.

§ 3.

Undtaget fra skattepligten er:

1)

Staten og dens

institutioner, jf. dog § 1, stk. 1, nr. 2 d og

2 g.

2)

Regionerne og

kommunerne samt regionale og kommunale virksomheder og institutioner, jf. dog

stk. 7 og § 1, stk. 1, nr.

2

f.

3)

Anerkendte

trossamfund og kirkelige institutioner, oprettet i tilslutning til disse

eller

til folkekirken.

4)

Havne, herunder

lufthavne, der er åbne for offentlig trafik, samt gas-, vand- og

fjernvarmeværker,

når adgangen til leverance fra værket står åben for alle inden for det

område,

hvori værket arbejder, alt for så vidt havnens eller værkets indtægter,

bortset

fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital, ifølge vedtægtsmæssig

bestemmelse

udelukkende kan anvendes til havnens eller værkets formål. Betingelserne i 1.

pkt. er opfyldt, selv om en havn eller lufthavn udøver aktivitet, der falder

uden for formålet, såfremt disse aktiviteter udøves i et skattepligtigt

datterselskab.

5)

Skoler, hospitaler,

sygehuse, statsanerkendte rekonvalescenthjem, døgninstitutioner for børn og

unge og offentligt godkendte opholdssteder for børn og unge, biblioteker

under

offentligt tilsyn og offentligt tilgængelige museer, alt for så vidt de er

selvejende

institutioner, og indtægterne udelukkende kan anvendes til den pågældende

institutions formål. Skoler m.v. er fritaget for skattepligt, selv om de har

aktiviteter i form af produktion af elektricitet og varme, som medfører, at

betingelserne i 1. pkt. ikke er opfyldt. Fritagelsen gælder dog ikke for

indtægt ved produktion af elektricitet og varme.

6)

Landsbyggefonden samt

boligorganisationer, der er godkendt af kommunalbestyrelsen til at udøve

almen

boligvirksomhed, for så vidt indtægterne - bortset fra normal forrentning af

en

eventuel indskudskapital - ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan

anvendes til fremme af alment boligbyggeri eller lignende af boligministeren

godkendt formål, herunder salg af almene familieboliger efter kapitel

5 a

i lov om almene boliger samt støttede

private andelsboliger m.v. Boligorganisationer er fritaget for skattepligt,

selv om de har aktiviteter i form af produktion af elektricitet og varme, som

medfører, at betingelserne i 1. pkt. ikke er opfyldt. Fritagelsen gælder dog

ikke for indtægt ved produktion af elektricitet og varme. Betingelserne i 1.

pkt. er opfyldt, selv om en afdeling af boligorganisationen har skøde på og

boligorganisationen udlejer ejendom til andet end boligformål, hvis

udlejningen

sker gennem et skattepligtigt datterselskab. Ved udlejning til andet end

boligformål, som er omfattet af boligorganisationens hovedformål, eller som

den

31. december 2005 er omfattet af § 6, stk. 2, i lov om almene

boliger

m.v., er det dog ikke et krav, at udlejning sker gennem et skattepligtigt

datterselskab.

7)

Danmarks

Nationalbank.

8)

Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

9)

Pensionskasser, der

er undergivet tilsyn efter loven om tilsyn med firmapensionskasser eller

efter

lov om finansiel virksomhed. Andre pensionskasser er undtaget fra

skattepligten, for så vidt told- og skatteforvaltningen i hvert enkelt

tilfælde

træffer bestemmelse herom.

10)

De foreninger, der er

afgiftsfri i henhold til lov nr. 246 af 9. maj 1917 om landboforeningers og

husmandsforeningers auktioner m.m., jf. lov nr. 80 af 4. marts 1949.

Fritagelsen gælder dog kun for indtægt ved de pågældende foreningers

almindelige vedtægtsmæssige virksomhed, men ikke for indtægt ved drift,

udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom eller ved anden virksomhed.

11)

De i lov om sanering

nævnte saneringsselskaber, hvis vedtægter er godkendt af boligministeren,

såfremt det i vedtægterne er bestemt, at indtægterne - bortset fra normal

forrentning af en eventuel indskudskapital - udelukkende kan anvendes til

saneringsformål.

12)

Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring.

13)

Lønmodtagernes

Dyrtidsfond.

14)

Bedriftssundhedstjenester

omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 6, såfremt de pågældende

selskaber eller foreninger alene driver bedriftssundhedstjeneste i

overensstemmelse

med de regler, der er fastsat i medfør af § 13, stk. 3, i lov om

arbejdsmiljø, og såfremt indtægterne herved ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse

udelukkende kan anvendes til de formål med bedriftssundhedstjenester, der er

fastsat i de nævnte regler.

15)

De i lov om

byfornyelse og boligforbedring nævnte byfornyelsesselskaber, hvis vedtægter

er

godkendt af boligministeren, såfremt det i vedtægterne er bestemt, at

indtægterne - bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital -

udelukkende kan anvendes til at bistå kommunalbestyrelsen og ejere med at

forberede, tilrettelægge og gennemføre byfornyelses- og

boligforbedringsarbejder efter reglerne i lov om byfornyelse og

boligforbedring.

16)

De regionale TV

2-virksomheder.

17)

Industrialiseringsfonden

for Udviklingslandene, Investeringsfonden for Østlandene og

Investeringsfonden

for Vækstmarkeder.

18)

Arbejdsmarkedsrelaterede

livsforsikringsaktieselskaber omfattet af § 307 i lov om finansiel

virksomhed.

19)

Investeringsselskaber,

jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, bortset fra kontoførende

investeringsforeninger,

jf. lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger

§ 2, og bortset fra udloddende investeringsforeninger, jf.

ligningslovens

§ 16 C, stk. 1. Udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, fra

selskaber hjemmehørende her i landet, der ikke er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens

§ 22, stk. 2, til selskaber, der er omfattet af 1. pkt., beskattes

dog med 15 pct. Hvis der indeholdes mere end 15 pct., kan det for meget

indeholdte

tilbagesøges.

Stk. 2.

De i § 1, stk. 1, nr.

6, nævnte foreninger m.v. kan ved indkomstopgørelsen fradrage udlodninger til

fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der kan anses for almenvelgørende

eller på anden måde almennyttige. I tilfælde, hvor foreningen foruden

erhvervsmæssig indkomst har anden indkomst, anses den ikke-erhvervsmæssige

indkomst for medgået til de almenvelgørende eller på anden måde almennyttige

formål, forinden nogen del af den skattepligtige indkomst anses for medgået

hertil.

Stk. 3.

Henlæggelser, som foreninger

m.v. foretager til sikring af eller til senere anvendelse til almenvelgørende

eller på anden måde almennyttige formål, sidestilles i henlæggelsesåret med

udlodninger som nævnt i stk. 2. Skatteministeren fastsætter nærmere

regler

om regnskabsmæssige krav til hensættelsen, herunder at denne er effektivt

udskilt fra foreningens øvrige midler, samt at ledelsen er forpligtet til

ikke

at stille de henlagte beløb til disposition for foreningens øvrige

virksomhed.

Anvendes beløbene til andre end de almenvelgørende eller på anden måde

almennyttige formål, skal beløbene med tillæg på 25 pct. medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori de

anvendes. Har foreningens øvrige indkomst været negativ, beskattes beløbene

med

tillæg med den for det pågældende indkomstår gældende skatteprocent.

Stk. 4.

De i stk. 2 og 3 givne

regler finder tillige anvendelse på de i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2,

nævnte aktieselskaber og andre selskaber, når den altovervejende del af

aktie-

eller andelskapitalen ejes af en forening m.v. med almenvelgørende eller på

anden måde almennyttigt formål. Indkomst, der i et indkomstår er indtjent af

aktieselskabet m.v., skal herved betragtes som indtjent i samme indkomstår af

den forening m.v., der ejer aktie- eller andelskapitalen, og skatter, der er

pålignet aktie- eller andelsselskabet, skal betragtes som pålignet den

forening

m.v., som ejer aktie- eller andelskapitalen.

Stk. 5.

4)

Reglerne i stk. 1 om undtagelse fra skattepligten finder ikke

anvendelse på skattepligt efter § 2, stk. 1, litra c, og

skattepligt

efter kulbrinteskatteloven, for så vidt angår indtægt som nævnt i lovens

§ 4.

Stk. 6.

Et foretagende af den i

stk. 1, nr. 4, omhandlede art er undtaget fra skattepligten, uanset at

den

i bestemmelsen fastsatte begrænsning for anvendelsen af foretagendets

indtægter

ikke er optaget i dets vedtægter, såfremt det må anses for udelukket at ændre

foretagendets vedtægter. Det er en betingelse, at der ved likvidation af

foretagendet ikke udloddes mere end den indskudte kapital, og at foretagendet

overholder den i stk. 1, nr. 4, fastsatte begrænsning for anvendelse af

foretagendets indtægter.

Stk. 7.

Kommuner er skattepligtige af

indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed med at drive netvirksomhed og øvrig

virksomhed, som enten er omfattet af elforsyningslovens § 2,

stk. 1,

om elforsyning eller undtaget efter § 2, stk. 4, fra

elforsyningslovens bestemmelser ( elnæringsvirksomhed ), jf. dog stk. 8,

og § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 e. Skattepligten omfatter dog ikke

indtægt

ved produktion af elektricitet og varme ved afbrænding af affald. Hvis

kommuner

med erhvervsmæssig virksomhed efter 1. pkt. producerer elektricitet og varme

i

samproduktion, omfatter skattepligten tillige indtægt ved varmeproduktion.

Skattepligten omfatter tillige fortjeneste og tab ved afhændelse, afståelse

eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til

elnæringsvirksomheden. Besiddelse af aktier m.v. i elselskaber anses ikke for

elnæringsvirksomhed efter 1. pkt.

Stk. 8.

For kommuner, der ønsker at

overgå til beskatning efter § 1, stk. 1, nr.

2 f, fra beskatning efter § 3,

stk. 7, finder § 5 C, stk. 2, tilsvarende anvendelse med

hensyn

til aktiver og passiver, der både før og efter overgangen er omfattet af

beskatningen. Værdierne opgjort efter § 35 O, stk. 6, træder i

stedet

for anskaffelsessummerne nævnt i § 5 C, stk. 2. § 5 D finder

tilsvarende anvendelse på øvrige aktiver og passiver.

Stk. 9.

Et selskab kan vælge at overgå

til skattefrihed efter stk. 1, nr. 18, med virkning fra begyndelsen af

det

indkomstår, hvori der foretages sådanne vedtægtsændringer, at betingelserne

for

skattefrihed er opfyldt, uanset at betingelserne ikke er opfyldt ved

indkomstårets begyndelse. Det er en betingelse, at selskabet i det pågældende

indkomstår ikke udbetaler udbytte til ejerne.

§ 3 A.

For et aktieselskab som nævnt i

§ 1, stk. 1, hvis kapital i hele indkomståret fuldt ud direkte ejes

af et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en pensionsfond, der er

skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, og

hvis aktiver i gennemsnit over indkomståret for mindst 90 pct.'s vedkommende

består af fast ejendom, gælder reglerne i stk. 2-7. Med fuldt direkte

ejerskab sidestilles fuldt indirekte ejerskab via et livsforsikringsselskab,

en

pensionskasse eller en pensionsfond, der er skattepligtig efter

pensionsafkastbeskatningsloven eller et aktieselskab som nævnt i 1. pkt. En

flerhed af skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1,

stk. 1, der udøver virksomhed på grundlag af fælles aftale, anses i

denne

relation for at udgøre ét selskab.

Stk. 2.

Ved bedømmelsen af, om et

aktieselskabs aktiver for mindst 90 pct.'s vedkommende består af fast

ejendom,

ses bort fra værdi af aktier i et andet aktieselskab, der fuldt ud direkte

eller indirekte ejes af et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en

pensionsfond, der er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningsloven. I

stedet inddrages aktiverne i det andet aktieselskab.

Stk. 3.

Det er en betingelse, at det i stk. 1,

1. pkt., omhandlede aktieselskab har samme regnskabsår som

livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller pensionsfonden.

Stk. 4.

4)

Ejes det i stk. l, 1. pkt., omhandlede aktieselskab fuldt ud af et

livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en pensionsfond, skal

indkomst,

der i indkomståret er indtjent af aktieselskabet, betragtes som indtjent i

samme indkomstår af det livsforsikringsselskab, den pensionskasse eller den

pensionsfond, der er nærmeste direkte eller indirekte ejer af aktieselskabet.

Ejes aktieselskabet fuldt ud af en flerhed af skattepligtige efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. l, jf. stk. 1, 3.

pkt., skal en til den gennemsnitlige ejerandel svarende del af indkomst, der

i

indkomståret er indtjent af aktieselskabet, betragtes som indtjent i samme

indkomstår af hver af ejerne, jf. dog 3. pkt. Hvis en ejer har valgt

opgørelse

efter § 13 F, medregnes indkomst, der i indkomståret er indtjent af

aktieselskabet, til ejerens indkomst efter § 13 F.

Stk. 5.

Livsforsikringsselskabet,

pensionskassen eller pensionsfonden hæfter for skatten, herunder restskat,

tillæg og renter, af den indkomst, der efter stk. 4 henføres til det i

stk. 1, 1. pkt., omhandlede aktieselskab, jf. dog § 31,

stk. 4,

og § 31 A, stk. 4, og aktieselskabet hæfter solidarisk for denne

skat.

Stk. 6.

Underskud i et aktieselskab som

omhandlet i stk. 1, 1. pkt., der henstår uudnyttet ved overgang til

beskatning efter denne paragraf, skal fradrages i medfør af ligningslovens

§ 15 i overskud af aktieselskabets virksomhed. Fradraget foretages før

fradrag af underskud for det pågældende indkomstår i livsforsikringsselskabet

eller andre aktieselskaber som omhandlet i stk. 1, 1. pkt.

Stk. 7.

Tab i et aktieselskab som

omhandlet i stk. 1, 1. pkt., der henstår uudnyttet ved overgang til

beskatning efter denne paragraf, skal fradrages efter de herom gældende

regler

i aktieselskabets fortjeneste. Fradraget foretages før fradrag af tab for det

pågældende indkomstår i livsforsikringsselskabet eller andre aktieselskaber

som

omhandlet i stk. 1, 1. pkt.

Afsnit II

Indkomstskattepligtens indtræden og ophør

§ 4.

Skattepligten for her i landet

hjemmehørende selskaber og foreninger m.v., der ikke er undtaget fra

skattepligt efter § 3, indtræder på tidspunktet for stiftelsen, jf. dog

stk. 3, 4 og 5.

Stk. 2.

4)

Skatteansættelsen finder første gang sted for det indkomstår, jf.

§ 10, som den første indkomstperiode udgør eller træder i stedet for

uden

hensyn til dennes længde. Den første indkomstperiode kan udgøre op til 18

måneder, medmindre andet følger af § 10, stk. 5.

Stk. 3.

For selskaber og foreninger

m.v., der er stiftet før det tidspunkt, hvor selskabet m.v. bliver

hjemmehørende her i landet, indtræder skattepligten på det tidspunkt, hvor

selskabet m.v. bliver hjemmehørende her i landet.

Stk. 4.

Ved en skattepligtig

overdragelse af en personligt ejet virksomhed til et nystiftet aktie- eller

anpartsselskab, hvori ejeren af virksomheden bliver ejer af samtlige aktier

eller anparter, jf. dog 5. pkt., kan ejeren beslutte, at overdragelsen, for

så

vidt angår de i 2. pkt. nævnte forhold, skal tillægges skattemæssig virkning

fra skæringsdatoen for den i forbindelse med stiftelsen udarbejdede

åbningsbalance

for selskabet, såfremt selskabets regnskabsår løber fra denne dato og datoen

ligger efter udløbet af ejerens sidste normale indkomstår før stiftelsen.

Tillægges overdragelsen skattemæssig virkning fra skæringsdatoen, lægges

handelsværdien af virksomhedens aktiver og passiver pr. denne dato til grund

ved opgørelsen af ejerens afståelsessum samt selskabets anskaffelsessum for

virksomhedens aktiver og passiver, og selskabet medregner ved

indkomstopgørelsen de indtægter og udgifter, som måtte anses for at vedrøre

selskabet, såfremt overdragelsen af virksomheden rent faktisk var sket på

skæringsdatoen til handelsværdien pr. denne dato. Det er en betingelse for,

at

overdragelsen kan tillægges skattemæssigt tilbagevirkende kraft, at

stiftelsen

finder sted senest 6 måneder efter den valgte skæringsdato, og at ejeren

senest

1 måned efter stiftelsen indsender genpart til told- og skatteforvaltningen

af

de dokumenter, der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i

forbindelse hermed, samt dokumentation for, at selskabet er anmeldt til

registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. dog stk. 6.

Skattepligten

for selskabet indtræder på den dato, fra hvilken overdragelsen i henhold til

1.

pkt. tillægges virkning. Ved en skattepligtig overdragelse af en personligt

ejet virksomhed med flere ejere til et nystiftet aktie- eller anpartsselskab

finder 1.- 4. pkt. tilsvarende anvendelse, såfremt ejerne vederlægges i

forhold

til deres andele i den personligt ejede virksomhed.

Stk. 5.

Ved et aktie- eller

anpartsselskabs skattepligtige overdragelse af en virksomhed til et nystiftet

datterselskab, hvori aktie- eller anpartsselskabet bliver ejer af samtlige

aktier eller anparter, kan selskabet beslutte, at overdragelsen, for så vidt

angår de i 2. pkt. nævnte forhold, skal tillægges skattemæssig virkning fra

skæringsdatoen for den i forbindelse med stiftelsen udarbejdede

åbningsbalance

for datterselskabet, såfremt datterselskabets regnskabsår løber fra denne

dato

og datoen ligger efter udløbet af aktie- eller anpartsselskabets sidste

normale

indkomstår før stiftelsen. Tillægges overdragelsen skattemæssig virkning fra

skæringsdatoen, lægges handelsværdien af virksomhedens aktiver og passiver

pr.

denne dato til grund ved opgørelsen af aktie- eller anpartsselskabets

afståelsessum samt datterselskabets anskaffelsessum for virksomhedens aktiver

og passiver, og datterselskabet medregner ved indkomstopgørelsen de indtægter

og udgifter, som måtte anses for at vedrøre datterselskabet, såfremt

overdragelsen af virksomheden rent faktisk var sket på skæringsdatoen til

handelsværdien pr. denne dato. Det er en betingelse for, at overdragelsen kan

tillægges skattemæssigt tilbagevirkende kraft, at stiftelsen finder sted

senest

6 måneder efter den valgte skæringsdato, og at selskabet senest 1 måned efter

stiftelsen indsender genpart til told- og skatteforvaltningen af de

dokumenter,

der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i forbindelse hermed,

samt

dokumentation for, at selskabet er anmeldt til registrering i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, jf. dog stk. 6. Skattepligten for datterselskabet

indtræder på den dato, fra hvilken overdragelsen i henhold til 1. pkt.

tillægges virkning.

Stk. 6.

Told- og skatteforvaltningen kan

se bort fra overskridelse af fristen på en måned i stk. 4 og 5.

§ 4 A.

Hvis et selskab eller en forening

m.v. bliver fuldt skattepligtig efter § 1, eller hvis et selskab eller

en

forening m.v. efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver

hjemmehørende her i landet, anses aktiver og passiver, som ikke i forvejen er

omfattet af dansk beskatning, for anskaffet på det faktiske

anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. dog

stk. 2. Der fastsættes ingen anskaffelsessum på goodwill eller andre

immaterielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40, i det omfang

de

er oparbejdet af selskabet selv. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen

kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen

og

handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning.

Stk. 2.

Afskrivningsberettigede aktiver

anses for erhvervet på det faktiske anskaffelsestidspunkt, og de anses for

erhvervet til den faktiske anskaffelsessum afskrevet maksimalt efter danske

regler indtil tilflytningstidspunktet. Ved denne beregning anvendes reglerne

på

tilflytningstidspunktet. Dog skal aktiverne anses for erhvervet til

handelsværdien

på tilflytningstidspunktet, såfremt denne værdi er mindre end værdien

beregnet

efter 1. og 2. pkt.

Stk. 3.

Genvundne afskrivninger på

aktiver, der anses for afskrevet forud for inddragelse under dansk

beskatning,

kan højst udgøre det beløb, hvormed summen af foretagne afskrivninger efter

skattepligtens indtræden overstiger det faktiske værditab efter inddragelse

under dansk beskatning. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan

højst

medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og

handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning. For

aktiver, der afskrives efter saldometoden, ansættes afståelsessummen til den

nedskrevne værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne

afskrivninger

og fortjeneste efter 1. og 2. pkt.

Stk. 4.

Udgifter afholdt før

tilflytningstidspunktet kan kun fradrages i den skattepligtige indkomst, hvis

der på afholdelsestidspunktet var fradragsret for disse udgifter i medfør af

§ 2.

Stk. 5.

Stk. 1-5 finder tilsvarende

anvendelse på selskaber og foreninger m.v., der bliver skattepligtige efter

§ 2, og som ikke umiddelbart forinden har været skattepligtige efter

§ 1 eller fondsbeskatningslovens § 1.

§ 5.

Når her i landet hjemmehørende

selskaber og foreninger m.v. opløses, fortsætter skattepligten indtil

tidspunktet for opløsningen. Ved overgang til beskatning efter § 1,

stk. 1, nr. 6, eller undtagelse fra beskatning efter § 3 fortsætter

skattepligten efter de hidtil gældende regler indtil tidspunktet for

overgangen

eller undtagelsen.

Stk. 2.

Udløber det sædvanlige

indkomstår for et selskab m.v. inden den 31. december i det kalenderår, som

indkomståret træder i stedet for (bagudforskudt indkomstår), og finder

opløsning som nævnt i stk. 1 sted efter det sædvanlige indkomstårs

udløb,

men inden vedkommende kalenderårs udløb, udgør det sidste indkomstår hele

perioden fra indkomstårets begyndelse, og indtil opløsning finder sted.

Stk. 3.

4)

Likvidator eller ledelsen, såfremt en likvidator ikke er valgt eller

beskikket, skal inden 1 måned efter opløsningen, overgangen eller

undtagelsen,

jf. stk. 1, indsende en anmeldelse til told- og skatteforvaltningen med

opgørelse af indkomsten for det afsluttende indkomstår. Udløber fristen for

anmeldelse inden udløbet af fristen for selvangivelsen for det nærmest

forudgående indkomstår, jf. skattekontrollovens § 4, stk. 2,

afkortes

den sidstnævnte frist til udløbet af fristen for anmeldelsen. Told- og

skatteforvaltningen kan efter anmodning give udsættelse med fristen for

anmeldelse, hvis særlige forhold taler herfor. Undlades anmeldelse, ifalder

den

eller de ansvarlige personer en bøde, der fastsættes af told- og

skatteforvaltningen, medmindre denne eller de ansvarlige selv ønsker sagen

afgjort ved rettergang. Indsendelse af anmeldelsen med den nævnte opgørelse

kan

fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, hvis størrelse fastsættes af told- og

skatteforvaltningen. Bøderne tilfalder statskassen.

Stk. 4.

Overgang m.v., jf. stk. 1,

sidestilles med ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af de aktiver og

passiver, der er i behold hos selskabet eller foreningen m.v. på tidspunktet

for overgangen. Det gælder dog ikke overgang fra at være beskattet efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

5 a, til udloddende investeringsforening,

jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1.

Stk. 5.

Hvis et selskab eller en

forening m.v. ophører med at være skattepligtig efter § 1, eller hvis et

selskab eller en forening m.v. efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland

eller

Færøerne, finder stk. 1-3 tilsvarende anvendelse.

Stk. 6.

For skattepligtige foreninger

m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 6, finder stk. 1-4

tilsvarende

anvendelse, når foreningen m.v. helt eller delvis ophører med at drive

erhvervsmæssig virksomhed.

Stk. 7.

Hvis et selskab eller en

forening m.v. ophører med at være skattepligtig efter § 1, eller hvis et

selskab eller en forening m.v. efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland

eller

Færøerne, anses aktiver og passiver, som ikke fortsat er omfattet af dansk

beskatning, for afhændet på fraflytningstidspunktet. Salgssummen ansættes til

handelsværdien på fraflytningstidspunktet.

Stk. 8.

Stk. 7 finder tilsvarende

anvendelse, hvis et europæisk selskab (SE-selskab) eller et europæisk

andelsselskab (SCE-selskab), der ikke beskattes efter § 1, stk. 1,

nr. 3, ophører med at være skattepligtigt efter § 1 som følge af, at

selskabet flytter sit vedtægtsmæssige hjemsted til et land, der er medlem af

EU.

Stk. 9.

Stk. 1-8 finder ikke

anvendelse ved overgang til eller ophør med beskatning efter § 3,

stk. 4, eller § 3 A.

§ 5 A.

Indtræder der en sådan ændring,

at et selskab eller en forening m.v. overgår til beskatning efter § 1,

stk. 1, nr. 3, fra beskatning efter andre regler i § 1, fortsætter

skattepligten efter de hidtil gældende regler indtil tidspunktet for

overgangen. Ved overgang til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 3,

fra

beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 4, anses overgangen for sket ved

udgangen af det indkomstår, hvori overgangen sker. § 5, stk. 2,

finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Ved en ændring som nævnt i

stk. 1 skal bestyrelsen inden 1 måned efter ændringen indsende en

anmeldelse til told- og skatteforvaltningen med opgørelse af indkomsten for

det

afsluttende indkomstår. Reglerne i § 5, stk. 3, finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 3.

En overgang som nævnt i

stk. 1 sidestilles med ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af

de

aktiver og passiver, der er i behold hos selskabet eller foreningen m.v. på

tidspunktet for overgangen.

§ 5 B.

Indtræder der en sådan ændring,

at et selskab eller en forening m.v. overgår fra beskatning efter § 1,

stk. 1, nr. 3, til beskatning efter andre regler i § 1, bortset fra

§ 1, stk. 1, nr. 6, får overgangen først virkning for selskabets

eller foreningens m.v. skattepligt fra udløbet af det pågældende indkomstår.

Stk. 2.

Ved en overgang som nævnt i

stk. 1 finder reglerne i § 5 D tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Ved en overgang som nævnt i

stk. 1 skal der ske en opgørelse af den formue, som er opsamlet i

selskabet eller foreningen m.v. under beskatningen efter § 1,

stk. 1,

nr. 3, eller en tilsvarende beskatning. Beløbet opgøres som handelsværdien af

selskabets eller foreningens aktiver og passiver ved overgangen fratrukket en

eventuel indbetalt andelskapital. Såfremt selskabet eller foreningen

tidligere

har været beskattet efter andre regler i § 1, opgøres beløbet som

differencen mellem handelsværdien af selskabets eller foreningens aktiver og

passiver ved overgangen og handelsværdien ved indtræden af beskatning efter

§ 1, stk. 1, nr. 3, eller en tilsvarende beskatning. Fra

handelsværdierne

trækkes en eventuel indbetalt andelskapital. Beløbet skal angives ved

selvangivelsen for overgangsåret.

Stk. 4.

Det efter stk. 3 opgjorte

beløb er skattepligtig indkomst for selskabet eller foreningen m.v.

Beskatningen indtræder dog først i takt med, at selskabet eller foreningen

efter overgangen foretager udlodninger som nævnt i ligningslovens § 16

A,

foretager udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet

eller foreningen m.v. endeligt opløses, eller betaler for erhvervelse af egne

udstedte andelsbeviser. Udlodninger m.v., der foretages efter overgangen,

anses

i første række at hidrøre fra det efter stk. 3 opgjorte beløb.

Stk. 5.

Ved selvangivelsen skal

selskabet eller foreningen m.v. give oplysning om den del af det efter

stk. 3 opgjorte beløb, der endnu ikke er beskattet efter stk. 4.

Stk. 6.

Ved en senere overgang som nævnt

i § 5 A ophører beskatningen af det efter stk. 3 opgjorte beløb.

Beskatningen af den resterende del af beløbet indtræder dog på ny, såfremt

der

senere sker en overgang som nævnt i stk. 1, en fusion som nævnt i

fusionsskattelovens § 12, stk. 1, nr. 3, eller en omdannelse som

nævnt i fusionsskattelovens § 14 e.

Stk. 7.

Det påhviler bestyrelsen for

foreninger, der beskattes efter § 1, stk. 1, nr. 3, samtidig med

indgivelsen af selvangivelsen at oplyse de ændringer, der i regnskabsåret er

sket i foreningens virksomhed eller i dens vedtægtsbestemmelser om formål,

overskudsdeling eller opløsning, ligesom bestyrelsen skal oplyse, såfremt

foreningens omsætning med ikkemedlemmer udgør mere end 25 pct. af den samlede

omsætning.

Stk. 8.

Stk. 4, 2. og 3. pkt.,

finder ikke anvendelse, i det omfang en forening omfattet af § 1,

stk. 1,

nr. 4, foretager udlodninger som nævnt i ligningslovens § 16 A, som ikke

overstiger foreningens skattepligtige indkomst efter skat i det forudgående

indkomstår. Foretages overskydende udlodninger eller andre udlodninger end

nævnt i ligningslovens § 16 A, skal stk. 4, 2. og 3. pkt., finde

anvendelse

for denne del.

Stk. 9.

Det påhviler bestyrelsen for en

forening, der beskattes efter § 1, stk. 1, nr. 4, samtidig med

indgivelsen af selvangivelsen at oplyse, i hvilket omfang foretagne

udlodninger

er omfattet af stk. 4 eller stk. 8.

§ 5 C.

Hvis der uden for de tilfælde,

der er nævnt i §§ 5 A og B, indtræder en sådan ændring for et selskab

eller en forening, at beskatning fremtidig skal ske efter andre regler i

§ 1, bortset fra § 1, stk. 1, nr. 6, end hidtil, finder

bestemmelsen i § 5 B, stk. 1, tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Formuegoder, der er i behold hos

selskabet eller foreningen på tidspunktet for ændringen, anses som anskaffet

på

de tidspunkter og til de anskaffelsessummer og formål, hvortil de oprindelig

var erhvervet. Skattemæssige afskrivninger samt nedskrivninger på varelager

og

landbrugets besætninger af husdyr, som er foretaget før ændringen, kan ikke

ændres med virkning for selskabets eller foreningens indkomstopgørelser for

efterfølgende regnskabsperioder. Henlæggelser til investeringsfonds, der

henstår ubenyttet ved ændringen, anses for sket i de indkomstår, hvori de

oprindelig er foretaget.

§ 5 D.

Hvis et selskab eller en forening

m.v. overgår fra at være undtaget fra skattepligt efter § 3,

stk. 1,

nr. 1 – 18, til at blive skattepligtig efter § 1, får overgangen

virkning

for selskabets eller foreningens skattepligt på tidspunktet for påbegyndelsen

af den virksomhed, der begrunder skattepligten, eller på det tidspunkt, hvor

virksomheden anses for skattepligtig. Skatteansættelsen finder første gang

sted

for det indkomstår, jf. § 10, som den første indkomstperiode udgør uden

hensyn til dennes længde. Den første indkomstperiode kan udgøre op til 18

måneder.

Stk. 2.

I det indkomstår, der er

grundlaget for den første skatteansættelse, indgår maskiner, inventar og

lignende driftsmidler samt skibe, som selskabet eller foreningen m.v. ejer

før

overgangen til skattepligt, i saldoværdien efter afskrivningslovens regler

med

deres handelsværdi på dette tidspunkt omregnet til kontantværdi.

Stk. 3.

På bygninger, der er

afskrivningsberettigede efter afskrivningsloven, og installationer, der

udelukkende tjener sådanne bygninger, og som er anskaffet eller fuldført før

overgangen til skattepligt, foretages afskrivning på grundlag af den værdi,

hvormed bygningen eller installationen indgår i ejendomsværdien ved den

seneste

vurdering forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første

skatteansættelse, eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi,

handelsværdien

pr. seneste 1. oktober forud for det indkomstår, der er grundlaget for den

første skatteansættelse.

Stk. 4.

På installationer, der er

afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens § 15, stk. 2, og

som

er anskaffet eller fuldført før overgangen til skattepligt, foretages

afskrivning på grundlag af den værdi, hvormed installationen skønnes at indgå

i

ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for det indkomstår, der er

grundlaget for den første skatteansættelse, eller i tilfælde, hvor der ikke

er

ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. seneste 1. oktober forud for det

indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse.

Stk. 5.

For udgifter til ombygning,

forbedring eller indretning af lejede lokaler, som er afskrivningsberettigede

efter afskrivningslovens § 39, og som er afholdt før overgangen til

skattepligt, foretages afskrivning på grundlag af de afholdte udgifter

omregnet

til kontantværdi på tidspunktet for overgangen til skattepligt reduceret med

de

afskrivninger, der maksimalt kunne være foretaget siden anskaffelsesåret

efter

reglerne på tidspunktet for overgangen til skattepligt.

Stk. 6.

På goodwill og andre

immaterielle aktiver, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens

§ 40, og som er erhvervet før overgangen til skattepligt, foretages

afskrivning på grundlag af anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi på

tidspunktet for overgangen til skattepligt reduceret med de afskrivninger,

der

maksimalt kunne være foretaget siden anskaffelsesåret efter reglerne på

tidspunktet for overgangen til skattepligt.

Stk. 7.

På andre afskrivningsberettigede

aktiver, som er anskaffet før overgangen til skattepligt, foretages

afskrivning

på grundlag af deres handelsværdi på dette tidspunkt omregnet til

kontantværdi.

Stk. 8.

Ved opgørelse af fortjeneste

eller tab efter aktieavancebeskatningsloven for aktier, der er erhvervet før

overgangen til skattepligt, træder kursværdien på tidspunktet for overgangen

til skattepligt i stedet for anskaffelsessummen. Selskabet eller foreningen

m.v. kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen til grund. Valget skal træffes

for samtlige aktier under ét. Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab

anvendes

aktiernes faktiske anskaffelsestidspunkt.

Stk. 9.

Ved opgørelse af fortjeneste

eller tab efter ejendomsavancebeskatningsloven for fast ejendom, der er

erhvervet før overgangen til skattepligt, træder ejendomsværdien ved den

seneste vurdering forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første

skatteansættelse, eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi,

handelsværdien pr. seneste 1. oktober forud for det indkomstår, der er

grundlaget for den første skatteansættelse, i stedet for anskaffelsessummen.

Selskabet eller foreningen m.v. kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen

omregnet til kontantværdi til grund. Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab

anvendes ejendommens faktiske anskaffelsestidspunkt, dog således at ved

opgørelsen af tillæg efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5 anses den

pågældende ejendom som erhvervet ved begyndelsen af det indkomstår, der er

grundlaget for den første skatteansættelse.

Stk. 10.

Ved opgørelse af fortjeneste

eller tab efter kursgevinstloven for fordringer og gæld, der er erhvervet

henholdsvis påtaget før overgangen til skattepligt, træder kursværdien på

tidspunktet for overgangen til skattepligt i stedet for anskaffelsessummen

henholdsvis værdien ved gældens påtagelse. Selskabet eller foreningen m.v.

kan

dog vælge at lægge anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved gældens

påtagelse

til grund. Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer og

forpligtelser

under ét. Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab anvendes fordringens eller

gældens faktiske anskaffelsestidspunkt.

§ 5 E.

Aktiver, der pr. 31. december

2004 er opsparet i investeringsfonde tilknyttet klasse III-livsforsikringer,

anses for anskaffet af livsforsikringsselskabet den 1. januar 2005 til den

regnskabsmæssige

værdi den 31. december 2004. Regnskabsmæssige hensættelser pr. 31. december

2004 vedrørende opsparing i de pågældende investeringsfonde anvendes som

hensættelser pr. 1. januar 2005 ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

for 2005 og senere år.

§ 5 F.

Hvis et investeringsselskab

overgår fra at være undtaget fra skattepligt efter § 3, stk. 1, nr.

19, til at være skattepligtigt efter § 1, får overgangen virkning fra

udgangen af et kalenderår. Skatteansættelsen finder første gang sted for det

følgende kalenderår. Aktiver og gæld anses for anskaffet ved udgangen af det

kalenderår, som overgangen får virkning fra, til handelsværdien på dette

tidspunkt.

§ 6.

For selskaber og foreninger m.v.,

der har hjemsted i udlandet, og som i medfør af § 2, stk. 1, litra

a,

b eller f, undergives begrænset skattepligt her i landet, indtræder

skattepligten på tidspunktet for påbegyndelsen af den virksomhed, der

begrunder

skattepligten. Skatteansættelsen finder første gang sted for det indkomstår,

som den første indkomstperiode udgør eller træder i stedet for, uden hensyn

til

dennes længde. Den første indkomstperiode kan udgøre op til 18 måneder.

§ 7.

Når udenlandske selskaber og

foreninger m.v., der har hjemsted i udlandet, og som i medfør af § 2,

stk. 1, litra a, b eller f, undergives begrænset skattepligt her i

landet,

opløses eller ophører med at drive skattepligtig virksomhed her i landet,

fortsætter

skattepligten indtil tidspunktet for opløsningen eller ophøret. Reglerne i

§ 5, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 7 A.

Virksomhed her i landet anses

først for opgivet, når afståelse af virksomhedens varelager, maskiner,

driftsmidler og inventar m.v. har fundet sted.

Stk. 2.

Overfører en skattepligtig

varelager, maskiner, driftsmidler og inventar m.v. samt immaterielle aktiver

som nævnt i afskrivningslovens § 40, stk. 1 og 2, der har været

anvendt i skattepligtig virksomhed her i landet, til benyttelse i udlandet,

sidestilles sådan overførelse med salg. Som salgssum betragtes værdien i

handel

og vandel på overførelsestidspunktet.

Afsnit III

Den skattepligtige indkomst

§ 8.

Den skattepligtige indkomst

opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, for så vidt de efter

deres indhold er anvendelige på de i denne lov omhandlede selskaber og

foreninger m.v., jf. dog § 8 A, stk. 2.

Stk. 2.

3)

Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke indtægter og udgifter, som

vedrører et fast driftssted eller en fast ejendom beliggende i en fremmed

stat,

på Færøerne eller i Grønland, jf. dog § 31 A. Som indkomst fra fast

driftssted og fast ejendom anses indkomst som nævnt i § 2, stk. 1,

litra a og b. 1. pkt. omfatter ikke indkomst ved international skibs- og

luftfartsvirksomhed eller tilfælde, hvor Danmark i henhold til en

dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden international aftale er tildelt

beskatningsretten. Uanset 1. pkt. beskattes et selskab dog af positiv

CFC-indkomst, såfremt indkomsten ville være omfattet af § 32, hvis det

faste driftssted havde været et datterselskab.

Såvel ved bedømmelsen af,

om der skal medregnes CFC-indkomst, som ved opgørelsen af CFC-indkomsten

anvendes indkomstopgørelsesprincipperne for faste driftssteder. § 32

finder tilsvarende anvendelse, bortset fra stk. 7, 1. pkt., og

stk. 10. Ved afståelse af fast ejendom i fremmed stat, på Færøerne eller

i

Grønland, hvor anskaffelsessummen er nedsat efter

ejendomsavancebeskatningslovens

§ 6 A, skal den del af fortjenesten, der vedrører fast ejendom

beliggende

i Danmark, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 3.

5)

Et

selskab kan uanset stk. 2 hvert år vælge at medregne indkomst fra alle

faste driftssteder i fremmede stater, Færøerne eller Grønland, hvortil der er

knyttet mobile borerigge. Negativ indkomst efter 1. pkt. kan kun modregnes i

tilsvarende positiv indkomst for de følgende år. Ved tilvalg og fravalg efter

1. pkt. finder stk. 4 henholdsvis stk. 5 tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

4)

Overførsel af aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk

beskatning, internt i selskabet til et fast driftssted eller hovedkontor i

Danmark sidestilles med erhvervelse fra koncernforbundet selskab. § 8 B

finder tilsvarende anvendelse. Overførsel af aktiver og passiver, som efter

overførslen ikke længere er omfattet af dansk beskatning, internt i selskabet

til et fast driftssted eller et hovedkontor i en fremmed stat, på Færøerne

eller i Grønland sidestilles med salg til koncernforbundet selskab til

handelsværdien på overførselstidspunktet.

Stk. 5.

Overføres aktiver og passiver

internt i selskabet til et fast driftssted eller et hovedkontor i en fremmed

stat, på Færøerne eller i Grønland omfattet af international sambeskatning,

jf.

§ 31 A, og ophører den internationale sambeskatning på et senere

tidspunkt, hvor aktiverne og passiverne er i behold hos selskabet, men uden

for

Danmark, anses aktiverne og passiverne for solgt til handelsværdien på

tidspunktet for ophøret af den frivillige sambeskatning. Den danske skat

nedsættes efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1 og 2, eller

efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den skat, som den

pågældende stat, Færøerne eller Grønland kunne have pålignet kapitalvinding,

såfremt aktivet eller passivet var afstået på dette tidspunkt.

Stk. 6.

For den i § 1, stk. 1,

nr.

2 g, nævnte

virksomhed Energinet.dk gælder yderligere reglerne i §§ 13 D og 13 E.

Stk. 7.

For de i § 1, stk. 1,

nr. 3, nævnte andelsforeninger gælder reglerne i §§ 14-

16 A.

§ 8 A.

Skattepligtig fusion mellem

selskaber m.v. i overensstemmelse med de for aktieselskaber gældende regler

har

skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor fusionen er endeligt vedtaget i

de deltagende selskaber m.v.

Stk. 2.

Selskaberne m.v. kan dog

beslutte, at fusionen, for så vidt angår de i 2. pkt. nævnte forhold, skal

tillægges skattemæssig virkning fra skæringsdatoen for den i forbindelse med

fusionen udarbejdede åbningsbalance for det modtagende selskab, såfremt denne

dato er sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs

regnskabsår. Tillægges fusionen skattemæssig virkning fra skæringsdatoen,

lægges værdien af det indskydende selskab pr. denne dato, som afspejlet i

vederlaget for aktierne eller anparterne i det indskydende selskab, til grund

ved opgørelsen af det indskydende selskabs afståelsessum samt det modtagende

selskabs anskaffelsessum for de overdragne aktiver og passiver, og det

modtagende selskab medregner ved indkomstopgørelsen de indtægter og udgifter,

som måtte anses for at vedrøre selskabet, såfremt fusionen af selskaberne

rent

faktisk var sket på skæringsdatoen til værdierne pr. denne dato. Skal

indkomsten i et af de i fusionen deltagende selskaber opgøres efter reglerne

i

§ 31, stk. 3, som følge af, at koncernforbindelsen, jf. § 31

C,

er ophørt eller etableret inden eller i forbindelse med fusionen, anvendes

tidspunktet for ophøret henholdsvis etableringen af koncernforbindelsen

uanset

1. og 2. pkt. som skæringsdato for det pågældende selskab. I tilfælde

omfattet

af 3. pkt. kræves ikke, at de fusionerende selskaber har samme skattemæssige

skæringsdato. Det er en betingelse for, at fusionen kan tillægges

skattemæssigt

tilbagevirkende kraft, at de deltagende selskaber m.v. senest 1 måned efter

den

dag, hvor fusionen er vedtaget i alle de deltagende selskaber m.v., indsender

genpart til told- og skatteforvaltningen af de dokumenter, der i

selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i forbindelse med fusionen,

samt

dokumentation for, at fusionen er endeligt vedtaget i de deltagende selskaber

m.v., jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Told- og skatteforvaltningen kan

se bort fra overskridelse af fristen på en måned i stk. 2.

§ 8 B.

Erhverves afskrivningsberettigede

aktiver fra et koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 4,

stk. 2, uden at overdragelsen har medført dansk eller udenlandsk

beskatning af eventuelle genvundne afskrivninger, gevinster eller tab, eller

den udenlandske beskatning ved overdragelsen er blevet udskudt, indtræder det

erhvervende selskab i det overdragende selskabs anskaffelsessummer og

anskaffelsestidspunkter. De afskrivningsberettigede aktiver anses for

afskrevet

maksimalt efter danske regler indtil erhvervelsestidspunktet. § 4 A,

stk. 2, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Erhverves goodwill eller andre

immaterielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40 fra et

koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og er

de

oparbejdet af det overdragende selskab eller andre koncernforbundne

selskaber,

anses aktiverne under de i stk. 1 nævnte betingelser ved opgørelsen af

den

skattepligtige indkomst for oparbejdet af det erhvervende selskab.

Stk. 3.

§ 4 A, stk. 3, finder

tilsvarende anvendelse på aktiver omfattet af stk. 1 og 2.

Stk. 4.

Stk. 1-3 finder tilsvarende

anvendelse på aktiver, som et selskab eller en forening m.v. har erhvervet,

før

det bliver skattepligtigt efter §§ 1 eller 2.

Stk. 5.

Stk. 1-4 finder dog

anvendelse, selv om der er sket dansk beskatning, hvis der ikke er sket fuld

dansk beskatning, som følge af at fortjenesten højst kan medregnes med et

beløb

svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet

for

inddragelse under dansk beskatning. I det omfang der er sket beskatning,

forhøjes anskaffelsessummen med den fortjeneste, som overdrageren har

medregnet

i den skattepligtige indkomst.

§ 9.

De selskaber og foreninger m.v.,

der er nævnt i § 1, stk. 1, nr.

2

f

og 6, § 2, stk. 1, litra a, b og f, og

§ 3, stk. 7, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kun

fratrække udgifter, som vedrører de indkomstkilder, hvis indtægter er

skattepligtige. Selskaber eller foreninger m.v. omfattet af § 1,

stk. 1, der anses for hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller

Grønland efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan kun

fratrække udgifter, der vedrører indtægter, som Danmark efter overenskomsten

kan beskatte.

Stk. 2.

De efter reglerne i § 1,

stk. 1, nr.

3 a,

skattepligtige brugsforeninger kan ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst fradrage dividende, efterbetaling eller bonus, der ydes medlemmerne

for det pågældende regnskabsår. Det er en betingelse herfor, at medlemmerne

ikke er skattefri af dividenden m.v. i henhold til ligningslovens § 16

A,

stk. 4. Det er endvidere en betingelse herfor, at dividenden m.v. er

endeligt fastsat af brugsforeningen senest 6 måneder efter begyndelsen af

vedkommende

regnskabsår. Hvis dividenden m.v. forhøjes efter udløbet af denne frist, kan

det beløb, hvormed dividenden for det pågældende regnskabsår er forhøjet,

ikke

fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det pågældende

indkomstår. Forhøjelsen kan ej heller bringes til fradrag ved

indkomstopgørelsen for senere indkomstår.

Stk. 3.

De i stk. 2 omhandlede

begrænsninger i adgangen til fradrag for dividende m.v. omfatter ikke

rabatydelser.

§ 10.

Den skattepligtige indkomst

opgøres på grundlag af indkomsten i indkomståret. Indkomståret er

kalenderåret.

Består skattepligten kun en del af året, er indkomståret denne del. Selskabet

eller foreningen m.v. kan vælge et andet indkomstår end kalenderåret

(forskudt

indkomstår). Har et selskab eller en forening m.v. et andet indkomstår end

kalenderåret, opgøres den skattepligtige indkomst efter de regler, der gælder

for det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Et

bagudforskudt indkomstår kan tidligst begynde den 2. april i kalenderåret

forud

for det kalenderår, som det bagudforskudte indkomstår træder i stedet for. Et

fremadforskudt indkomstår kan senest begynde den 1. april i det kalenderår,

som

det fremadforskudte indkomstår træder i stedet for.

Stk. 2.

Et tidligere benyttet indkomstår

kan vælges omlagt til et andet indkomstår, hvis det er begrundet i de

forhold,

der gør sig gældende for selskabet eller foreningen m.v., såsom hensyn til

sæson,

brancheændring, personaleferie, nye forretningsforbindelser eller

koncerntilhørsforhold. Omlægning af et indkomstår kan kun ske, såfremt alle

indkomstperioder kommer til beskatning, og såfremt intet indkomstår efter

reglerne i stk. 1, 6. og 7. pkt., hverken overspringes eller dubleres.

Selskabet eller foreningen m.v. skal inden udløbet af det indkomstår, der

ønskes omlagt, give meddelelse herom til told- og skatteforvaltningen. Told-

og

skatteforvaltningen kan give tilladelse til omlægning af et tidligere

benyttet

indkomstår begrundet i andre forhold i selskabet eller foreningen m.v.

Ansøgning herom skal indsendes inden udløbet af det indkomstår, der ønskes

omlagt.

Stk. 3.

Såfremt en person, et selskab,

en forening m.v. eller en kreds af personer, selskaber og foreninger m.v. på

grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse

udøver en bestemmende indflydelse på et selskab eller en forening m.v., kan

told- og skatteforvaltningen, hvis der med denne indflydelse er forbundet en

væsentlig interesse i dette selskabs eller denne forenings driftsresultat,

kræve, at selskabet eller foreningen m.v. omlægger sit indkomstår, således at

det bliver sammenfaldende med det, der benyttes af vedkommende personer,

selskaber eller foreninger m.v. Bestemmende indflydelse på grund af

aktiebesiddelse

foreligger altid, såfremt en person, en forening m.v. eller en kreds af

personer, selskaber og foreninger m.v. på grund af ejerskab eller rådighed

over

stemmerettigheder direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af

aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet.

Stk. 4.

Fremkommer der ved omlægning af

indkomstår en indkomstperiode, der er kortere eller længere end 12 måneder,

foretages skatteansættelsen på grundlag af indkomsten i den benyttede

indkomstperiode.

Stk. 5.

Alle selskaber i en

sambeskatning omfattet af § 31 eller § 31 A skal have samme

indkomstår

som administrationsselskabet, jf. § 31, stk. 4, eller § 31 A,

stk. 4. Hvis et selskab ved etableringen af koncernforbindelsen har et

indkomstår, som afviger fra administrationsselskabets indkomstår, omlægges

selskabets indkomstår efter reglerne i stk. 1-4, så det udløber samtidig

med administrationsselskabets indkomstår. Hvis administrationsselskabet ved

etableringen af koncernforbindelsen med et andet selskab har påbegyndt et

indkomstår, som ikke er påbegyndt for det pågældende selskab, anses det

pågældende selskabs indkomstår for at være udløbet på tidspunktet for

etableringen

af koncernforbindelsen. Hvis et nystiftet selskab etablerer

koncernforbindelse

med et andet selskab i sin første indkomstperiode og denne indkomstperiode

vedrører et indkomstår, der endnu ikke er påbegyndt af det andet selskab,

indtræder sambeskatningen dog først med virkning for det nystiftede selskabs

første indkomstår. Hvis et selskab med bagudforskudt indkomstår opløses,

finder

§ 5, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

§ 11.

Hvis et selskab eller en forening

1)

er omfattet af

§ 1, stk. 1, nr. 1-

2 a,

2 d-

2 g, 3 a-5 b,

2)

har gæld til

juridiske personer som nævnt i ligningslovens § 2, stk. 1,

(kontrolleret

gæld) og

3)

selskabets eller

foreningens fremmedkapital (gæld) set i forhold til selskabets egenkapital

ved

udløbet af indkomståret overstiger forholdet 4:1,

kan renteudgifter og kurstab, der vedrører den

overskydende del af den kontrollerede gæld, ikke fradrages. Gæld til fysiske

personer, der er selskabsdeltagere i selskaber og foreninger m.v. omfattet af

ligningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt. (transparente enheder), anses

ikke for kontrolleret gæld. Kurstab kan dog fradrages i kursgevinst på samme

lån

i efterfølgende indkomstår. Lån fra tredjemand, som den kontrollerende

ejerkreds eller hermed koncernforbundne selskaber direkte eller indirekte har

stillet sikkerhed for, anses som kontrolleret gæld. Fradragsbeskæringen

bortfalder i det omfang, selskabet eller foreningen godtgør, at lignende

finansiering kan opnås mellem uafhængige parter. Fradragsbeskæring finder

alene

sted, hvis den kontrollerede gæld overstiger 10 mio. kr. Fradragsbeskæringen

finder endvidere alene sted for den del af den kontrollerede gæld, som skulle

omkvalificeres til egenkapital, for at forholdet mellem fremmedkapital (gæld)

og egenkapital ved indkomstårets udløb udgør 4:1. Er der såvel koncernintern

kontrolleret gæld som kontrolleret gæld til tredjemand, foretages

fradragsbeskæringen først for den koncerninterne kontrollerede gæld og

dernæst

for den kontrollerede gæld til tredjemand. Fradragsbeskæringen foretages

først

for dansk kontrolleret gæld og dernæst for udenlandsk kontrolleret gæld. Der

foretages ikke fradragsbeskæring for beløb, der kan beskattes her i landet

efter § 2, stk. 1, litra d.

Stk. 2.

Som gæld anses gæld i henhold

til fordringer omfattet af kursgevinstloven samt konvertible obligationer.

Gælden opgøres som kursværdien ved indkomstårets udløb.

Stk. 3.

Egenkapitalen opgøres ved

indkomstårets udløb som værdien af aktiver opgjort til handelsværdi med

fradrag

af gæld efter stk. 2. Egenkapital indskudt af ejerkredsen medregnes kun

i

det omfang, den forbliver i selskabet i mindst 2 år.

Stk. 4.

Kontrolleres flere danske koncernforbundne

selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, finder stk. 1-3

samlet anvendelse på aktiver og passiver i disse selskaber, og der bortses

fra

danske selskabers aktier i andre selskaber, der indgår i den samlede

opgørelse,

samt gæld og fordringer mellem disse. 1. pkt. finder kun anvendelse på danske

selskaber, der også uden at inddrage de udenlandske aktionærer eller et

eventuelt dansk ultimativt moderselskab kan anses for at være

koncernforbundne.

Stk. 5.

Stk. 1-4 gælder tilsvarende

for skattepligtige omfattet af § 2, stk. 1, litra a. Ved opgørelsen

af gæld og egenkapital efter stk. 2 og 3 indgår alene værdien af aktiver

og gæld, der har tilknytning til det faste driftssted. Lån fra tredjemand

anses

som kontrolleret gæld, når hovedkontoret hæfter for lånet.

Stk. 6.

Renter og kursgevinster

medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for

skattepligtige

omfattet af § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, hvis debitor ikke

kan få fradrag for de tilsvarende beløb efter stk. 1. Dette gælder dog

ikke for renter af lån fra tredjemand, som den kontrollerende ejerkreds eller

hermed koncernforbundne selskaber direkte eller indirekte har stillet

sikkerhed

for.

§ 11 A.

Forsikringspræmier

fra et selskab eller en forening m.v., som ikke er et forsikringsselskab, til

et koncernforbundet selskab m.v., jf. ligningslovens § 2, kan ikke

fradrages i den skattepligtige indkomst, medmindre forsikringsselskabet i

ikke

uvæsentligt omfang tegner tilsvarende forsikringer for uafhængige parter.

Forsikringspræmier betalt til et uafhængigt forsikringsselskab anses for

omfattet

af 1. pkt., i det omfang risikoen genforsikres hos et selskab m.v., der er

koncernforbundet, jf. ligningslovens § 2, med det selskab m.v., der

betaler præmierne. Uanset 1. og 2. pkt. kan præmierne trækkes fra, i det

omfang

det godtgøres, at risikoen genforsikres hos et uafhængigt selskab eller

forening

m.v.

Stk. 2.

Forsikringspræmierne til

forsikringsselskabet medregnes ikke i dets skattepligtige indkomst, i det

omfang koncernselskabet ikke har haft fradragsret for præmieindbetalingerne

efter stk. 1. Der kan ikke foretages fradrag for hensættelser eller

genforsikringer hos koncernforbundne selskaber vedrørende forsikringer, i det

omfang præmieindbetalingerne er omfattet af 1. pkt. Der kan ikke foretages

fradrag for forsikringsudbetalinger, som tilfalder et koncernforbundet

selskab,

og udbetalingerne medregnes ikke ved opgørelsen af det modtagende selskabs

skattepligtige indkomst, i det omfang der ikke har været fradragsret for

præmieindbetalingerne efter stk. 1.

§ 11 B.

7)

Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for selskaber, der er omfattet af

§ 1, stk. 1, nr. 1-

2 a,

2 d-g, 3 a-6, § 2, stk. 1, litra a og b, eller

kulbrinteskattelovens

§ 21, stk. 4, kan indkomstårets nettofinansieringsudgifter alene

fradrages, i det omfang de ikke overstiger den skattemæssige værdi af

selskabets aktiver ganget med standardrenten, jf. stk. 2. Beskæringen

kan

maksimalt nedsætte indkomstårets fradragsberettigede

nettofinansieringsudgifter

til et grundbeløb på 20 mio. kr. Hvis nettofinansieringsudgifterne

fradragsbeskæres, anses kurstab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter

omfattet af kursgevinstloven altid for at være beskåret først.

Stk. 2.

Standardrenten for et år

beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en

af

Københavns Fondsbørs A/S dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de

seneste

20 børsdage forud for den 15. december i det foregående kalenderår. Den

effektive obligationsrente opgøres med to decimaler for fastforrentede

kroneobligationer i åbne serier, der noteres på Københavns Fondsbørs A/S,

bortset fra konverterbare obligationer noteret over pari samt

indeksregulerede

obligationer. Standardrenten udgør 2,5 procentpoint plus den efter 1. pkt.

beregnede

gennemsnitsrente nedrundet til nærmeste hele eller halve point.

Standardrenten

fastsættes for indkomståret. Standardrenten offentliggøres senest femtesidste

børsdag forud for det til indkomståret svarende kalenderår.

Stk. 3.

Grundbeløbet i stk. 1 reguleres

årligt svarende til den procent, hvormed reguleringstallet efter

personskattelovens § 20 er ændret i forhold til reguleringstallet for

2007. Procenten beregnes med én decimal. Det således regulerede beløb

afrundes

opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med hundredtusind. Hvis selskabet

opgør den skattepligtige indkomst efter tonnageskatteloven, nedsættes

grundbeløbet med den del, som den regnskabsmæssige værdi af egne aktiver

tilknyttet tonnagebeskattet rederivirksomhed udgør af den samlede

regnskabsmæssige

værdi af egne aktiver.

Stk. 4.

Selskabets

nettofinansieringsudgifter består af en eventuel negativ sum af følgende

indtægter

og udgifter:

1)

Skattepligtige

renteindtægter og fradragsberettigede renteudgifter. Renteindtægter fra

varedebitorer

m.v. og renteudgifter til varekreditorer m.v. indgår dog ikke.

2)

Provisioner og lign.,

der er fradragsberettigede efter ligningslovens § 8, stk. 3, og de

modsvarende skattepligtige provisioner.

3)

Skattepligtige

gevinster og fradragsberettigede tab på fordringer, gæld og finansielle

kontrakter omfattet af kursgevinstloven. Tab på fordringer, der er erhvervet

som vederlag i næring, medregnes ikke, og hvis medkontrahenten er

koncernforbundet, jf. § 31 C, medregnes eventuel gevinst ikke. Tab og

gevinst på udlån medregnes ikke, når den skattepligtige udøver næring ved køb

og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering og

medkontrahenten ikke er koncernforbundet, jf. § 31 C. Gevinst og tab på

kontrakter (terminskontrakter m.v.), som tjener til sikring af

driftsindtægter

og driftsudgifter, herunder i sambeskattede selskaber, medregnes ikke.

Gevinst

og tab på terminskontrakter m.v. medregnes dog, hvis den skattepligtige

udøver

næring ved køb og salg af fordringer og finansielle kontrakter eller driver

næringsvirksomhed ved finansiering, hvis medkontrahenten er koncernforbundet,

jf. § 31 C, eller hvis der er tale om en valutakursterminskontrakt m.v.

4)

En beregnet

finansieringsomkostning ved finansielle leasingbetalinger medregnes hos

leasingtager,

mens leasinggiver medregner en beregnet finansieringsindtægt.

5)

Skattepligtig

fortjeneste og udnyttede tab ved afståelse af aktier m.v. omfattet af

aktieavancebeskatningsloven samt skattepligtige udbytter og skattepligtige

afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B.

6)

Uanset nr. 1-5 indgår

finansieringsindtægter og -udgifter, der medregnes som følge af

CFC-beskatning

i § 32 eller som følge af genbeskatning efter § 15, stk. 8 og

9,

i lov nr. 426 af 6. juni 2005, ikke i opgørelsen af

nettofinansieringsudgifter.

Stk. 5.

Den skattemæssige værdi af

selskabets aktiver opgøres ved indkomstårets udløb. Afskrivningsberettigede

aktiver indgår med den nedskrevne værdi. Aktiver, der ikke er

afskrivningsberettigede, indgår med anskaffelsessummen tillagt udgifter til

forbedringer. Aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, jf. dog

stk. 6, fordringer og finansielle kontrakter omfattet af

kursgevinstloven

samt præmieobligationer og likvide midler medregnes ikke ved opgørelsen af

selskabets aktiver. Til aktiverne medregnes nettoværdien af igangværende

arbejder for fremmed regning. Værdien af igangværende arbejder, varelagre og

fordringer erhvervet ved salg af varer og tjenesteydelser i forbindelse

hermed

(varedebitorer m.v.) indgår i aktivopgørelsen i det omfang, hvormed værdien

overstiger værdien af gæld opstået ved køb af varer og tjenesteydelser i

forbindelse hermed (varekreditorer m.v.). Ved opgørelsen af selskabets

aktiver

medregnes fremførselsberettigede underskud efter ligningslovens § 15.

Der medregnes

de underskud, der ville være fremførselsberettigede ultimo indkomståret uden

indkomstårets fradragsbeskæring efter stk. 1 og § 11 C. Ved

opgørelsen af et selskabs aktiver medregnes den regnskabsmæssige værdi af

finansielt leasede aktiver hos leasingtageren. Leasinggiveren medregner ikke

finansielt udleasede aktiver. Ved finansiel leasing mellem sambeskattede

selskaber, jf. § 31 eller § 31 A, anvendes den skattemæssige værdi

i

stedet for den regnskabsmæssige værdi. Aktiver, der er omfattet af beskatning

efter tonnageskatteloven, medregnes ikke. Aktiver, der er indskudt af

udenlandske koncernforbundne enheder, jf. § 31 C, medregnes kun, i det

omfang aktiverne forbliver i selskabet i mindst 2 år. Aktiverne medregnes dog

altid, hvis koncernen har valgt international sambeskatning efter § 31

A.

Stk. 6.

Til den skattemæssige værdi af

selskabets aktiver efter stk. 5 medregnes 20 pct. pro anno af en samlet

saldo for anskaffelsessummen for selskabets direkte ejede aktier i

koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C, som ikke indgår i

sambeskatningen.

For sambeskattede selskaber føres en samlet saldo hos

administrationsselskabet.

Anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet fra et koncernforbundet

selskab, jf. § 31 C, eller ved kapitalforhøjelse i et koncernforbundet

selskab, jf. § 31 C, tillægges ikke saldoen, jf. dog 4. og 5. pkt. I det

omfang det kan dokumenteres, at en kapitalforhøjelse i et direkte ejet

selskab

er sket med henblik på indirekte anskaffelse af et selskab uden for

koncernen,

jf. § 31 C, medregnes anskaffelsessummen på tidspunktet for den

indirekte

anskaffelse. Der kan maksimalt medregnes det mindste beløb af fem gange den

indskudte kapital og det beløb, der ville kunne medregnes, hvis selskabet var

erhvervet direkte af et selskab, der indgår i sambeskatningen. Saldoen

nedsættes med:

1)

Handelsværdien på

anskaffelsestidspunktet af aktier i danske selskaber, faste driftssteder og

faste

ejendomme i Danmark, der ejes direkte eller indirekte af det direkte ejede

selskab.

2)

Handelsværdien på

anskaffelsestidspunktet af selskabets udlejningsejendomme, kontanter,

værdipapirer

el.lign., jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.

3)

Værdien af

efterfølgende direkte eller indirekte anskaffelser af aktier i danske

selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark.

4)

Afståelsessummen for

aktier i det direkte ejede selskab og dette selskabs direkte eller indirekte

ejede aktier i koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C. Dette gælder dog

ikke, hvis aktierne afstås til et selskab eller fast driftssted, der indgår i

sambeskatningen. Afstås aktierne til et koncernforbundet selskab, som de

sambeskattede selskaber eller faste driftssteder direkte eller indirekte ejer

aktier i, nedsættes saldoen alene, i det omfang den direkte og indirekte

ejerandel er mindre i det erhvervende selskab end i det afstående selskab.

Afståelsessummen fratrækkes værdien af det afståede selskabs direkte eller

indirekte ejede aktier i danske selskaber, faste driftssteder og faste

ejendomme i Danmark. Indirekte afståelse gennem afståelse af et sambeskattet

selskab eller fast driftssted og ophør af koncernforbindelse sidestilles med

salg til handelsværdien.

5)

Afståelsessummen for

virksomhed i det direkte ejede selskab og virksomhed i dette selskabs direkte

eller indirekte ejede koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C. Afstås

virksomheden til et koncernforbundet selskab, som de sambeskattede selskaber

eller faste driftssteder direkte eller indirekte ejer aktier i, nedsættes

saldoen alene, i det omfang den direkte og indirekte ejerandel er mindre i

det

erhvervede selskab end i det afstående selskab. Afståelsessummen for

virksomheden

fratrækkes værdien af virksomhedens direkte eller indirekte ejede aktier i

danske selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark.

6)

Udlodninger fra det

direkte ejede selskab til sambeskattede selskaber og faste driftssteder, der

overstiger kontanter m.v. og afståelsessummer, der har nedsat saldoen efter

nr.

2, 4 og 5.

7)

Udlodninger af

udbyggepræferenceaktier i det direkte ejede selskab eller selskaber, hvori

dette selskab direkte eller indirekte ejer aktier, til koncernforbundne

selskaber, jf. § 31 C, der ikke indgår i sambeskatningen, i det omfang

de

sambeskattede selskaber og faste driftssteder har en mindre direkte eller

indirekte ejerandel i det udbyttemodtagende selskab end i det udloddende

selskab.

8)

Tilskud fra det

direkte ejede selskab eller selskaber, hvori dette selskab direkte eller

indirekte ejer aktier, til selskaber og faste driftssteder, der indgår i

sambeskatningen, og til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C, der ikke

indgår i sambeskatningen, i det omfang de sambeskattede selskaber og faste

driftssteder har en mindre direkte og indirekte ejerandel i det

tilskudsmodtagende

selskab end i det tilskudsgivende selskab.

Stk. 7.

Hvis et selskab ikke beskattes i

hele indkomståret, medregnes aktiver ved opgørelsen efter stk. 5 og 6 i

forhold til, hvor stor en del beskatningsperioden udgør af et kalenderår.

Grundbeløbet i stk. 1, jf. stk. 3, nedsættes tilsvarende.

Stk. 8.

Selskaber, der indgår i en

sambeskatning efter § 31 eller § 31 A, opgør koncernens

nettofinansieringsudgifter

og den skattemæssige værdi af aktiverne samlet. Grundbeløbet gælder samlet

for

de sambeskattede selskaber. Indgår det tonnagebeskattede selskab i en

sambeskatning, jf. §§ 31 og

31 A,

finder stk. 3, 4. pkt., samlet anvendelse på de sambeskattede selskaber,

og der bortses fra aktier i sambeskattede selskaber samt gæld og fordringer

mellem de sambeskattede selskaber. Hvis et selskab ikke indgår i

sambeskatningen i hele indkomståret, medregnes ved opgørelsen efter 1. pkt.

selskabets aktiver ved udløbet af delperioden, jf. § 31, stk. 3, i

forhold til hvor stor en del delperioden udgør af et kalenderår. Hvis der

foretages fradragsbeskæring efter stk. 1, fordeles beskæringen

forholdsmæssigt på baggrund af, hvor meget det enkelte selskabs

nettofinansieringsudgifter overstiger den skattemæssige værdi af selskabets

aktiver, jf. stk. 5, ganget med standardrenten.

Stk. 9.

Fradragsbeskæring efter

stk. 1-8 foretages efter en eventuel fradragsbeskæring efter § 11.

Stk. 10.

Hvis et selskab i et indkomstår

fradragsbeskæres efter stk. 1, vil beskårne kurstab på fordringer, gæld

og

finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven, herunder valutakurstab,

kunne fradrages i kursgevinster, herunder valutakursgevinster, i de tre

efterfølgende indkomstår. Ved fremførsel af kurstab modregnes de ældste

kurstab

først. Kurstab fremføres samlet for sambeskattede selskaber hos

administrationsselskabet. Ved ophørsspaltning af administrationsselskabet

fordeles de fremførselsberettigede kurstab forholdsmæssigt efter den

skattemæssige værdi af aktiverne, jf. stk. 5 og 6, i de modtagende

selskaber.

Stk. 11.

Stk. 1-10 omfatter ikke

livsforsikringsselskaber. Livsforsikringsselskaber kan som

administrationsselskab

i en sambeskatning fremføre beskårne kurstab, jf. stk. 10. De beskårne

kurstab kan ikke modregnes i livsforsikringsselskabets kursgevinster.

§ 11 C.

7)

Den skattepligtige indkomst før nettofinansieringsudgifter, jf.

§ 11 B, stk. 4, for selskaber, der er omfattet af § 1,

stk. 1, nr. 1-

2 a,

2 d-g, 3 a-6, § 2, stk. 1, litra a og b, eller

kulbrinteskattelovens

§ 21, stk. 4, kan maksimalt nedsættes med 80 pct. som følge af

nettofinansieringsudgifterne efter eventuel fradragsbeskæring efter § 11

B. Beskæringen kan maksimalt nedsætte indkomstårets fradragsberettigede

nettofinansieringsudgifter til grundbeløbet efter § 11 B, stk. 3,

og

stk. 7, 2. pkt. Er den skattepligtige indkomst før

nettofinansieringsudgifter negativ, kan de fradragsberettigede

nettofinansieringsudgifter

ikke overstige beløbet i 2. pkt. Beskårne nettofinansieringsudgifter efter

1.-3. pkt. kan fremføres til fradrag i efterfølgende indkomstår. Fremførte

nettofinansieringsudgifter indgår i beregningen efter 1. pkt. i efterfølgende

indkomstår.

Stk. 2.

Selskaber, der indgår i en

sambeskatning efter § 31 eller § 31 A, opgør den skattepligtige

indkomst og nettofinansieringsudgifter samlet. Grundbeløbet gælder samlet for

de sambeskattede selskaber. Hvis der foretages fradragsbeskæring, reduceres

selskabernes

fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter forholdsmæssigt. Beskårne

finansieringsudgifter fremføres samlet for de sambeskattede selskaber hos

administrationsselskabet. Ved ophørsspaltning af administrationsselskabet

fordeles de fremførselsberettigede finansieringsudgifter forholdsmæssigt

efter

den skattemæssige værdi i de modtagende selskaber.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 omfatter ikke

livsforsikringsselskaber. Livsforsikringsselskaber kan som

administrationsselskab

i en sambeskatning fremføre beskårne nettofinansieringsudgifter. De beskårne

nettofinansieringsudgifter kan ikke modregnes i livsforsikringsselskabets

indkomst.

§ 12.

For udenlandske

forsikringsselskaber, der driver forsikringsvirksomhed her i landet,

fastsættes

indkomsten her i landet til den del af selskabets samlede indkomst, opgjort

efter skattelovgivningens almindelige regler, som efter forholdet mellem dets

brutto-præmieindtægt her i landet og dets samlede brutto-præmieindtægt falder

på brutto-præmieindtægten her i landet. Hvor særlige forhold gør sig

gældende,

kan told- og skatteforvaltningen efter indstilling fra Skatterådet tillade en

anden opgørelsesmåde anvendt.

§ 13.

Til den skattepligtige indkomst

medregnes ikke:

1)

Overkurs, som et

selskab opnår ved udstedelse af aktier eller ved udvidelse af sin

aktiekapital.

2)

8)

Udbytte,

som de i § 1, stk. 1, nr. 1-

2 a,

2 d-

2 g

og 3 a-5 b,

nævnte selskaber og foreninger m.v. modtager af aktier eller andele i

selskaber

omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e og

2 f, eller selskaber hjemmehørende i

udlandet. Dette gælder dog kun, hvis det udbyttemodtagende selskab,

moderselskabet,

ejer mindst 10 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det udbyttegivende

selskab, datterselskabet, i en sammenhængende periode på mindst et år, inden

for

hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge, og hvis det

udbyttegivende selskab, datterselskabet, er hjemmehørende i Danmark, i en

fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne eller i Grønland

eller

i en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvis det

udbyttegivende selskab, datterselskabet, deltager i en international

sambeskatning efter § 31 A, eller hvis det udbyttemodtagende selskab,

moderselskabet, selv direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse i

datterselskabet, jf. § 31 C. Ved udbytteudlodninger i kalenderårene 2005

og 2006 udgør den i 2. pkt. nævnte ejerandel dog 20 pct., og ved

udbytteudlodninger i kalenderårene 2007 og 2008 udgør den i 2. pkt. nævnte

ejerandel 15 pct. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytte vedrørende

aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19. Bestemmelsen i 1.

pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et tilsvarende

selskab eller forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og

selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende i en fremmed stat, der er

medlem af EU eller EØS, på Færøerne eller i Grønland eller en stat, som har

en

dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Ved bedømmelsen af, om et selskab

eller en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, opfylder

betingelsen i 2. pkt., medregnes samtlige aktiebesiddelser, som selskabet

eller

foreningen m.v. har i det udbyttegivende selskab.

3)

Beløb, som et her i

landet hjemmehørende selskab, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e og

2 f, oppebærer som udbytte af egne aktier

eller andele. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse, hvis

udbyttemodtageren

er et tilsvarende selskab eller forening m.v. som nævnt i § 2,

stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende i

en fremmed

stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne, i Grønland eller en stat,

som

har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Stk. 2.

5)

Forsikringsselskaber

kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i

stk. 8-14 eller § 13 F fradrage beløb, der er medgået til skat

efter

pensionsafkastbeskatningsloven vedrørende det indkomstår, der svarer til

indkomståret efter denne lov, og beløb, der hensættes til dækning af

forpligtelserne over for de forsikrede i form af forsikringsmæssige

hensættelser og lovpligtige udjævningsreserver inden for kredit- og

kautionsforsikring.

Stk. 3.

8)

Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som modtages fra selskaber

m.v., der er skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e,

2 f, 4 eller

5 a, eller som er hjemmehørende i

udlandet, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med 66 pct.

af udbyttebeløbet, når aktierne i det udbyttegivende selskab hverken er

omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 17 eller 19 eller

ligningslovens § 16 C, stk. 15. Dette gælder dog kun, hvis det

udbyttemodtagende selskab ejer mindre end den ejerandel, der er nævnt i

stk. 1, nr. 2, hvis det udbyttegivende selskab er hjemmehørende i

Danmark,

i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne eller i

Grønland

eller i en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, eller

hvis det udbyttegivende selskab deltager i en international sambeskatning

efter

§ 31 A. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse, hvis

udbyttemodtageren

er et tilsvarende selskab eller forening m.v. som nævnt i § 2,

stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende i

en

fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne, i Grønland eller en

stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Stk. 4.

Udlodninger fra udloddende

investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, er

skattefri for modtageren, i det omfang det fremgår af stk. 5 og 6.

Skattefriheden gælder dog ikke, såfremt de beviser for indskud i

investeringsforeninger, udlodningen hidrører fra, er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens

§ 17.

Stk. 5.

Den skattefri del af

udlodningerne efter stk. 4 opgøres som forskellen mellem på den ene side

udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra

foreningens minimumsudlodning beregnet efter ligningslovens § 16 C,

stk. 2-6.

Stk. 6.

Uanset stk. 5 kan den

skattefrie del af de samlede udlodninger efter stk. 4 dog ikke overstige

foreningens positive nettogevinster ved afståelse af aktier m.v. som nævnt i

aktieavancebeskatningslovens § 9 i det indkomstår, de pågældende

udlodninger vedrører. De i 1. pkt. omhandlede nettogevinster opgøres under

anvendelse af aktieavancebeskatningslovens §§ 12-14 og 25 og § 26,

stk. 2-4 og 6. Ved anvendelsen af disse bestemmelser i

aktieavancebeskatningsloven tages dog ikke hensyn til aktier, som

investeringsforeningen har erhvervet mindre end 3 år forud for afståelsen,

afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B samt udbytter.

Stk. 7.

Stk. 3 finder tilsvarende

anvendelse på den del af udlodningerne fra udloddende investeringsforeninger,

jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der opgøres som forskellen

mellem

på den ene side den skattepligtige del af udlodningerne og på den anden side

den del af udlodningerne, som stammer fra foreningens nettoindtægter omfattet

af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8 og 10, nedsat efter

ligningslovens § 16 C, stk. 4, 1.-4. og 6. pkt., stk. 5, nr.

1,

2 og 4, og stk. 6, jf. stk. 4, 1.-4. og 6. pkt. Den i 1. pkt.

omhandlede del af udlodningerne kan dog ikke overstige den del af

udlodningerne,

som stammer fra foreningens indtægter omfattet af ligningslovens § 16 C,

stk. 3, nr. 9, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr.

3. Stk. 3 finder dog ikke anvendelse, hvis de beviser for indskud i

investeringsforeninger, udlodningerne hidrører fra, er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 17.

Stk. 8.

Udbytter og aktie- og

ejendomsavancer, som ikke skal medregnes til et forsikringsselskabs eller til

et dermed sambeskattet datterselskabs skattepligtige indkomst, og derefter

udbytter, der er skattefritaget efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst,

anses

i størst muligt omfang for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til de

i

stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser og til skat efter

pensionsafkastbeskatningsloven,

før disse beløb fragår i den skattepligtige indkomst. Udbytter og avancer

vedrørende

aktier i de af sambeskatningen omfattede datterselskaber medregnes ikke ved

forsikringsselskabets, moderselskabets, opgørelse af de nævnte udbytter og

avancer. For det indkomstår, hvori aktier eller fast ejendom sælges,

reduceres

summen af udbytter og avancer som opgjort efter 1. og 2. pkt. med en

skattepligtig fortjeneste ved salget. Summen af udbytter og avancer som

opgjort

efter 1. og 2. pkt. tillægges et fradragsberettiget tab ved salg af aktier

eller fast ejendom i det indkomstår, hvori tabet anvendes til modregning. Et

selskabs uudnyttede fradragsberettigede tab ved udgangen af det sidste

indkomstår, hvori udbytter og avancer i det pågældende selskab kan reducere

fradragsretten i forsikringsselskabet, tillægges ved forsikringsselskabets

opgørelse af summen af udbytter og avancer efter 1. og 2. pkt. for det

efterfølgende indkomstår. 4. og 5. pkt. gælder dog kun, i det omfang tabet

har

påvirket summen af udbytter og avancer efter 1. og 2. pkt. i

forsikringsselskabet i tidligere indkomstår. Hvis ikke samtlige aktier i et

sambeskattet datterselskab ejes direkte eller indirekte af

forsikringsselskabet, medregnes den del af de skattefri og

lempelsesberettigede

udbytter og avancer i datterselskabet, der svarer til forsikringsselskabets

gennemsnitlige ejerandel af datterselskabets aktiekapital i indkomståret.

Stk. 9.

For skadesforsikringsselskaber

udgør reduktionen af fradragsretten efter stk. 8 dog højst den del af

selskabets skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer m.m., der

svarer til det beløb, hvormed selskabets udbetalinger til de forsikrede, de i

stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser og øvrige fradragsberettigede

driftsomkostninger overstiger selskabets skattepligtige præmieindtægter med

tillæg af 50 pct. af den forsikringstekniske rente for egen regning.

Opgørelsen

efter 1. pkt. sker ved, at selskabet fra år til år fører en konto over

selskabets samlede skattefri og lempelsesberettigede udbytter samt skattefri

avancer og modsvarende tab (finanskonto) og en konto over det beløb, hvormed

selskabets udbetalinger til de forsikrede, de i stk. 2, 1. pkt., nævnte

hensættelser og øvrige fradragsberettigede driftsomkostninger overstiger

selskabets

skattepligtige præmieindtægter med tillæg af 50 pct. af den

forsikringstekniske

rente for egen regning (driftskonto). Hvis saldoen på driftskontoen er

positiv

og der samtidig er en positiv saldo på finanskontoen, anvendes det mindste af

de to beløb i 1. pkt. Saldoen på begge konti reduceres med det beløb, der

anvendes i 1. pkt., hvorefter de resterende saldi overføres til det

efterfølgende indkomstår.

Stk. 10.

Hvis et forsikringsselskab er

sambeskattet med et andet forsikringsselskab, foretages en samlet opgørelse

af

skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer m.m. efter stk. 8.

Det opgjorte beløb fordeles forholdsmæssigt mellem forsikringsselskaberne,

hvorefter der foretages fradragsbegrænsning efter stk. 8 henholdsvis

stk. 9. Der foretages hver sin samlede opgørelse efter 1. og 2. pkt. for

livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber. Forsikringsselskaber,

der ved den forholdsmæssige fordeling udnytter et andet forsikringsselskabs

tab, skal godtgøre sidstnævnte selskab den skattemæssige værdi af tabet.

Godtgørelsen har ikke skattemæssige konsekvenser for selskaberne. Hvis et

livsforsikringsselskab direkte eller indirekte ejer et

skadesforsikringsselskab, som det er sambeskattet med, skal skattefri og

lempelsesberettigede udbytter og avancer m.m., der ikke vil blive anset for

medgået til skadesforsikringsselskabets udbetalinger til de forsikrede og til

de i stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser og fradragsberettigede

driftsomkostninger, henføres til livsforsikringsselskabet, moderselskabet,

med

henblik på fradragsbegrænsning i dette selskab.

Stk. 11.

Hvis et forsikringsselskab i

hele indkomståret direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af et eller

flere selskaber, der ikke er omfattet af sambeskatning, medregner

forsikringsselskabet, moderselskabet, ved anvendelsen af reglerne i

stk. 8

og 9 tillige skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer i

datterselskaberne. Fra datterselskaberne medregnes den del af de skattefri og

lempelsesberettigede udbytter og avancer, der svarer til moderselskabets

gennemsnitligt ejede andel af datterselskabets aktiekapital i indkomståret.

Udbytter og avancer vedrørende moderselskabets aktier i datterselskaberne

medregnes ikke. I det omfang skattefri og lempelsesberettigede udbytter og

avancer i datterselskaber, der er forsikringsselskaber, efter stk. 8 og

9

er anset for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til de i

stk. 2,

1. pkt., nævnte hensættelser og til skat efter pensionsafkastbeskatningsloven

i

disse selskaber, skal de ikke medregnes i moderselskabet efter 1. og 2. pkt.

For faste driftssteder i udlandet, som driver forsikringsvirksomhed, og som

ikke er omfattet af international sambeskatning, finder 4. pkt. tilsvarende

anvendelse.

Stk. 12.

Hvis summen af udbytter og

avancer opgjort efter stk. 8, 10 og 11 for et livsforsikringsselskab

overstiger udbetalinger, hensættelser og skat efter

pensionsafkastbeskatningsloven som nævnt i stk. 8, 1. pkt., medregnes

det

overskydende beløb til selskabets skattepligtige indkomst. Hvis summen er

negativ for livsforsikringsselskabet, fradrages beløbet ved opgørelse af

selskabets skattepligtige indkomst. Fradraget foretages før fremførsel af

eventuelle uudnyttede underskud vedrørende tidligere indkomstår og kan ikke

gøre selskabets skattepligtige indkomst negativ. Et eventuelt resterende

negativt sumbeløb fragår i udbytter og avancer som opgjort efter stk. 8,

10 og 11 for efterfølgende indkomstår. Ved undtagelse fra beskatning efter

§ 3 kan selskabet få udbetalt skatteværdien beregnet med den i

§ 17,

stk. 1, nævnte procent af et resterende negativt sumbeløb efter 4. pkt.

vedrørende det sidste indkomstår, hvor selskabet er skattepligtigt. Det

udbetalte beløb er ikke skattepligtigt. 5. og 6. pkt. finder tilsvarende

anvendelse på livsforsikringsselskaber for det indkomstår, hvor selskabet får

taget livsforsikringsbestanden under administration efter §§ 253-258 i

lov

om finansiel virksomhed, idet et resterende negativt sumbeløb efter 4. pkt.

dog

tillægges uudnyttede fradragsberettigede tab, som har påvirket opgørelsen af

sumbeløbet for det indkomstår, hvor aktier eller fast ejendom er solgt. Disse

uudnyttede tab kan herefter ikke anvendes efter reglerne i

aktieavancebeskatningsloven eller ejendomsavancebeskatningsloven.

Stk. 13.

4)

Aktie- og ejendomsavancer, som medgår til udbetalinger til de forsikrede,

til hensættelser efter stk. 2, 1. pkt., og til skat efter

pensionsafkastbeskatningsloven, og de i stk. 8 nævnte avancer opgøres

som

forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og værdien ved

indkomstårets

begyndelse (lagerprincippet). Ved køb og salg i løbet af indkomståret indgår

henholdsvis anskaffelsessum og afståelsessum ved opgørelsen af aktie- og

ejendomsavancer som nævnt i 1. pkt. Ligningslovens § 16 A, stk. 11,

3.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 14.

Ved opgørelsen i henhold til

stk. 8-13 behandles aktieavancer, der oppebæres gennem en kontoførende

investeringsforening, ligesom aktieavancer, der oppebæres direkte.

§ 13 A.

Institutter, der har tilladelse

som realkreditinstitut efter lov om finansiel virksomhed, skal ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst ikke medregne låntagernes bidrag til en

restgældsreguleringsfond, jf. § 23 g, stk. 1, i bekendtgørelse nr.

571 af 15. august 1989 af lov om realkreditinstitutter og § 4 b i

bekendtgørelse nr. 699 af 5. november 1987 af lov om et finansieringsinstitut

for landbrug m.v., som ændret ved lov nr. 373 af 6. juli 1988. Instituttet

m.v.

skal heller ikke medregne afkastet af fondens midler.

§ 13 B.

Pengeinstitutter skal ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke medregne afkast af

værdipapirer,

der ligger til grund for puljeindlån, jf. pensionsafkastbeskatningslovens

§ 2, stk. 2, og stk. 3, nr. 3, eller beløb, der efter

pensionsbeskatningslovens § 30 A overføres fra indlånskonti til

udligning af

negativt puljeafkast. Pengeinstitutter kan ikke foretage fradrag ved

tilskrivning af puljeafkast til pensionsopsparernes indlånskonti.

Stk. 2.

Afkast af aktiver i puljer i et

pengeinstitut, der overføres til dækning af administrationsomkostninger m.v.,

skal

medregnes ved opgørelsen af pengeinstituttets skattepligtige indkomst.

§ 13 C.

Sikkerhedsfondshenlæggelser, der

er foretaget i indkomstårene 1959-89 med virkning for opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, og som pr. 31. december 1994 endnu ikke er anvendt,

medregnes ved opgørelsen af forsikringsselskabets skattepligtige indkomst

efter

reglerne i 2.-5. pkt. For hver 10 procentpoint forsikringsselskabets

forsikringsmæssige hensættelser for egen regning, bortset fra

bonusudjævningshensættelser, ultimo indkomståret er nedbragt i forhold til de

forsikringsmæssige hensættelser for egen regning, bortset fra

bonusudjævningshensættelser, pr. 31. december 1994, medregnes 10 procent af

sikkerhedsfondshenlæggelsen pr. 31. december 1994 ved opgørelsen af

selskabets

skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår. Nedbringes

sikkerhedsfondshenlæggelsen

helt eller delvis, herunder ved overdragelse, medregnes et tilsvarende beløb

ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst for det pågældende

indkomstår. Sikkerhedsfondshenlæggelser, der er medregnet ved

indkomstopgørelsen i medfør af 3. pkt., kan fradrages ved opgørelsen af

sikkerhedsfondshenlæggelser, der for det pågældende eller senere indkomstår

skal medregnes ved indkomstopgørelsen i medfør af 2. pkt.

Sikkerhedsfondshenlæggelser, der ikke er medregnet ved indkomstopgørelsen i

medfør af 2. og 3. pkt., medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst for det indkomstår, hvori selskabet ophører med at drive

forsikringsvirksomhed.

Stk. 2.

Ved overdragelse af

forsikringer, som den 31. december 1994 var omfattet af

pensionsbeskatningslovens

kapitel 1, og som ikke er blevet aktuelle inden den 1. juli 1996, fra et

skadesforsikringsselskab til et livsforsikringsselskab, finder stk. 1,

3.

pkt., ikke anvendelse på en samtidig overdragelse af

sikkerhedsfondshenlæggelser til livsforsikringsselskabets sikkerhedsfond.

Dette

gælder dog højst overdragelse af sikkerhedsfondshenlæggelser svarende til den

del af skadesforsikringsselskabets sikkerhedsfondshenlæggelser pr. 31.

december

1994, der svarer til forholdet mellem de overførte forsikringer og alle

forsikringer i skadesforsikringsselskabet pr. 31. december 1994. Ved

overdragelse til et livsforsikringsselskab er det endvidere en betingelse, at

det modtagende livsforsikringsselskabs sikkerhedsfondshenlæggelser og

hensættelser som nævnt i stk. 1 pr. 31. december 1994 forøges med de til

de overførte forsikringer svarende henlæggelser og hensættelser. Ved

anvendelse

af stk. 1 på det modtagende selskab betragtes de forøgede henlæggelser

til

sikkerhedsfond som ubeskattede henlæggelser.

Stk. 3.

Såfremt der i forbindelse med en

overdragelse af de i stk. 2 nævnte forsikringer ikke sker en samtidig

overdragelse af alle de sikkerhedsfondshenlæggelser, der kan overdrages

skattefrit

efter samme stykke, skal skadesforsikringsselskabet medregne den ikke

overdragne del af disse henlæggelser i sin skattepligtige indkomst for det

indkomstår, hvor forsikringerne overdrages.

§ 13 D.

Energinet.dk opgør en særskilt

skattepligtig indkomst for de aktiviteter, der er omfattet af Energinet.dks

særskilte regnskaber for elektricitetsrelaterede aktiviteter i medfør af

§ 12 i lov om Energinet.dk.

Stk. 2.

Energinet.dk opgør en særskilt

skattepligtig indkomst for de øvrige aktiviteter, der ikke er omfattet af

stk. 1.

Stk. 3.

Hvor et afskrivningsberettiget

aktiv anvendes i forbindelse med aktiviteter omfattet af både stk. 1 og

2,

fordeles den afskrivningsberettigede anskaffelsessum i overensstemmelse med

de

særskilte regnskaber i medfør af § 12 i lov om Energinet.dk. Dette

omfatter ikke aktiver med indgangsværdier efter § 35 O.

§ 13 E.

9)

Ved sambeskatning af

Energinet.dk anses de aktiviteter, der er omfattet af Energinet.dk’s

elektricitetsrelaterede aktiviteter i medfør af § 12 i lov om

Energinet.dk, for at være separate enheder i forhold til de øvrige

aktiviteter.

§ 13 F.

Livsforsikringsselskaber, der

vælger at opgøre det skattepligtige afkast af en andel i en juridisk person,

der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 12 a, skal opgøre det skattepligtige

afkast som summen af udlodningerne fra andelen og gevinst og tab på andelen

opgjort efter stk. 2, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2.

Gevinst og tab på en andel i en

juridisk person som nævnt i stk. 1 opgøres som forskellen mellem værdien

af andelen ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse

(lagerprincippet).

Ved køb af andelen i løbet af indkomståret opgøres gevinst og tab som

forskellen mellem værdien af andelen ved indkomstårets udløb og andelens

anskaffelsessum. Er andelen afstået i indkomståret, opgøres gevinst og tab

som

forskellen mellem andelens afståelsessum og andelens værdi ved indkomstårets

begyndelse. Er andelen erhvervet og afstået i samme indkomstår, opgøres

gevinst

og tab som forskellen mellem andelens afståelsessum og anskaffelsessum.

Stk. 3.

4)

Den skattepligtige kan fradrage skat betalt til fremmed stat, til Færøerne

eller til Grønland i skat efter denne lov efter reglerne i ligningslovens

§ 33, stk. 1 og 2, hvis skatten til fremmed stat, til Færøerne

eller

til Grønland er tillagt den skattepligtige indkomst efter stk. 1. Det er

en betingelse, at den skattepligtige opgør en skat til fradrag efter reglerne

i

ligningslovens § 33, stk. 1 og 2, for samtlige indkomster fra samme

land.

Stk. 4.

Den skattepligtige indkomst

efter stk. 1 nedsættes med en forholdsmæssig del af den værdistigning på

andelen i den juridiske person, der modsvarer den skattepligtiges udgifter,

der

ikke er fradragsberettigede, fordi de kan henføres til transaktioner mellem

den

skattepligtige og den juridiske person. Den skattepligtige indkomst efter

stk. 1 tillægges en forholdsmæssig del af det fald i værdien af andelen

i

den juridiske person, der modsvarer den skattepligtiges indtægter, der er

skattefrie,

fordi de kan henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og den

juridiske person. Den skattepligtige indkomst efter stk. 1 skal

tillægges

en forholdsmæssig del af den juridiske persons tab på fordringer på

selskaber,

der er koncernforbundne med den skattepligtige, jf. kursgevinstlovens

§ 4,

stk. 2.

Stk. 5.

Opgøres det skattepligtige

afkast af en andel i en juridisk person efter stk. 1, finder § 13,

stk. 8-14, ikke anvendelse.

Stk. 6.

10)

Ved afhændelse af fast ejendom erhvervet før

den 1. januar 1998 beskattes den del af skattepligtig fortjeneste eller tab,

der vedrører perioden fra erhvervelsestidspunktet til den 1. januar 1998,

efter

reglerne i afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven. Afskrivninger

foretaget efter indkomståret 1997 tillægges den skattepligtige indkomst efter

stk. 1.

Stk. 7.

10)

Ved afhændelse af fast ejendom erhvervet den 1. januar 1998 eller senere

tillægges foretagne afskrivninger den skattepligtige indkomst efter

stk. 1.

§ 13 G.

Aktieavancebeskatningslovens

§ 27, om forhøjelse af anskaffelsessummen ved manglende effektiv

udbetaling af et udlodningspligtigt beløb fra en udloddende

investeringsforening gælder for livsforsikringsselskaber, selv om den

udloddende forening ikke er et investeringsinstitut i henhold til rådets

direktiv nr. 85/611/EØF (UCITS-direktivet).

§ 14.

For de i § 1, stk. 1,

nr. 3, nævnte andelsforeninger udgør den skattepligtige indkomst en

procentdel

af foreningens formue ved indkomstårets udgang. Opgørelsen af indkomsten

foretages efter reglerne i §§ 15, 16 og

16 A. Er formuen negativ, ansættes

indkomsten til 0.

Stk. 2.

Formuen udgør foreningens

aktiver med fradrag af foreningens passiver. Ved opgørelsen af formuen

bortses

der fra goodwill og lignende immaterielle rettigheder og suspensivt betingede

rettigheder samt brugsrettigheder eller krav på periodiske ydelser af

offentlig

eller privat karakter, der er tillagt foreningen, og som ikke kan overdrages.

Ved opgørelsen af formuen bortses der ligeledes fra den del af indkomstårets

overskud, der som dividende eller efterbetaling udloddes for det pågældende

indkomstår. Endvidere bortses der fra andele i andre andelsforeninger

omfattet

af § 1, stk. 1, nr. 3.

Stk. 3.

Ved opgørelsen af formuen

medregnes foreningens aktiver og passiver til handelsværdien på

opgørelsesdagen, jf. dog stk. 4-7.

Stk. 4.

Varer, der omfattes af lov om

skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., samt husdyrbesætninger, der

omfattes

af lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger, medregnes til

værdien opgjort efter reglerne i disse love.

Stk. 5.

Fast ejendom medregnes til den

pr. 1. oktober i indkomståret fastsatte ejendomsværdi med fradrag af byrder,

som der ikke er taget hensyn til ved vurderingen, eller i tilfælde, hvor der

ikke

er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. oktober i indkomståret, jf.

dog 2. pkt. Ejendomme, som omfatter mindst

25 ha

skov, medregnes til den i 1. pkt.

opgjorte værdi eller handelsværdien med et nedslag på 40 pct. af den del af

ejendomsværdien eller handelsværdien, der kan henføres til skov.

Stk. 6.

Driftsmidler og skibe omfattet

af afskrivningslovens kapitel 2 medregnes ved opgørelsen af formuen til den

afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang, jf.

afskrivningslovens

§ 5, stk. 2, efter fradrag af årets afskrivninger. Negativ saldo

kan

ikke fradrages ved opgørelsen af formuen.

Stk. 7.

Aktier, der ikke er frit

omsættelige, samt aktier i selskaber, i hvilke mindst 2/3 af samtlige aktier

ejes af en enkelt forening, medregnes ved opgørelsen af formuen med mindst 80

pct. af handelsværdien.

Stk. 8.

I tilfælde, hvor en

indkomstperiode er kortere eller længere end 12 måneder, foretages en

tilsvarende nedsættelse eller forhøjelse af de i § 15, stk. 2, og

§ 16, stk. 2, fastsatte procenter.

§ 15.

Andelsforeninger, der driver

virksomhed som indkøbsforeninger, således at foreningen har til formål at

indkøbe, fremskaffe eller fremstille varer eller at levere tjenesteydelser

til

medlemmernes forbrug, skal opgøre indkomsten efter reglerne i stk. 2-4.

Stk. 2.

Indkomsten opgøres som 4 pct. af

en så stor del af formuen, som svarer til forholdet mellem andelsforeningens

omsætning med medlemmer og den samlede omsætning, og 6 pct. af den resterende

del af formuen.

Stk. 3.

Omsætning med medlemmer udgør andelsforeningens

salg til medlemmer til anvendelse ved udøvelsen af medlemmets bedrift eller

ved

udøvelsen af medlemsforeningers medlemmers bedrift. Omsætning med medlemmer

udgør endvidere salg til medlemmer af færdigvarer og hjælpestoffer til

anvendelse i produktionen.

Stk. 4.

Omsætning med andelsforeninger,

der udelukkende driver virksomhed som indkøbsforeninger, eller med

indkøbsforeningsfunktionen i andelsforeninger som nævnt i § 16 A,

stk. 1, og som ikke er medlemmer, skal hverken medregnes ved opgørelsen

af

andelsforeningens omsætning med henholdsvis medlemmer og ikkemedlemmer eller

ved opgørelsen af den samlede omsætning.

§ 16.

Andelsforeninger, der driver

virksomhed som produktions- og salgsforeninger, således at foreningen har til

formål at bearbejde, forædle eller sælge medlemmernes produkter eller

tjenesteydelser,

skal opgøre indkomsten efter reglerne i stk. 2-4.

Stk. 2.

Indkomsten opgøres som 4 pct. af

en så stor del af formuen, som svarer til forholdet mellem andelsforeningens

omsætning med medlemmer og den samlede omsætning, og 6 pct. af den resterende

del af formuen. Overstiger omsætningen med ikkemedlemmer ikke 3 pct. af den

samlede omsætning, ansættes indkomsten dog til 4 pct. af formuen.

Stk. 3.

Omsætning med medlemmer udgør

andelsforeningens opkøb af råvarer eller produkter hos medlemmer, som er

produceret af medlemmer eller af medlemsforeningers medlemmer, samt opkøb af

færdigvarer og hjælpestoffer hos ikkemedlemmer til anvendelse i produktionen.

Stk. 4.

Omsætning med andelsforeninger,

der udelukkende driver virksomhed som produktions- og salgsforeninger, eller

med produktions- og salgsforeningsfunktionen i andelsforeninger som nævnt i

§ 16 A, stk. 1, og som ikke er medlemmer, skal hverken medregnes

ved

opgørelsen af andelsforeningens omsætning med henholdsvis medlemmer og

ikkemedlemmer eller ved opgørelsen af den samlede omsætning.

§ 16 A.

Såfremt der er tale om en

andelsforening, der både driver virksomhed som indkøbsforening, jf.

§ 15,

og produktions- og salgsforening, jf. § 16, skal foreningen foretage en

opdeling af virksomheden i henholdsvis en indkøbsforeningsfunktion og en

produktions- og salgsforeningsfunktion. Fordelingen af omsætningen skal

foretages særskilt for de to funktioner efter reglerne i § 15,

stk. 3, og § 16, stk. 3. Afgørelsen af, om omsætning med

ikkemedlemmer overskrider 25 pct., jf. § 1, stk. 1, nr. 3,

foretages

på grundlag af et vægtet gennemsnit af de to opgørelser. Omsætning med

ikkemedlemmer i den af funktionerne, der har den største omsætning, må dog

ikke

væsentligt eller længerevarende overskride 25 pct.

Stk. 2.

Indkøbsforeningsfunktionens

omsætning med andelsforeninger, der udelukkende driver virksomhed som

indkøbsforening eller med indkøbsforeningsfunktion i andelsforeninger som

nævnt

i stk. 1, som ikke er medlemmer, skal hverken medregnes ved opgørelsen

af

indkøbsforeningsfunktionens omsætning med henholdsvis medlemmer og

ikkemedlemmer eller ved opgørelsen af den samlede omsætning. Produktions- og

salgsforeningsfunktionens omsætning med andelsforeninger, der udelukkende

driver virksomhed som produktions- og salgsforening, eller med produktions-

og

salgsforeningsfunktionen i andelsforeninger som nævnt i stk. 1, som ikke

er medlemmer, skal hverken medregnes ved opgørelsen af produktions- og

salgsforeningsfunktionens omsætning med henholdsvis medlemmer og

ikkemedlemmer

eller ved opgørelsen af den samlede omsætning.

Stk. 3.

Såfremt andelsforeningens formue

kan opgøres som hørende til henholdsvis indkøbsforeningsfunktionen og

produktions- og salgsforeningsfunktionen, skal indkomstopgørelsen foretages

særskilt på grundlag af de to formueopgørelser efter reglerne i § 15,

stk. 2, og § 16, stk. 2. Indkomstopgørelsen kan dog altid

foretages på grundlag af den samlede formue og et vægtet gennemsnit af de to

opgørelser efter stk. 1, 1. og 2. pkt.

Afsnit IV

Beregning af indkomstskat

§ 17.

11)

Indkomstskatten for de i § 1,

stk. 1, nr. 1-

2 a,

2 d-

2 g, og 3 a-6,

og § 3, stk. 7, nævnte aktieselskaber og foreninger m.v.

(selskabsskatten) udgør 25 pct. af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2.

8)

Såfremt der i den skattepligtige indkomst for et af de i § 1,

stk. 1,

nr. 1-

2 a, 2 d-

2 g

og 3 a-5 b, nævnte selskaber og

foreninger m.v. indgår udbytte fra selskaber, som er eller har været

hjemmehørende i udlandet, og udbyttet ikke er omfattet af skattefritagelsen i

§ 13, stk. 1, nr. 2, nedsættes det udbyttemodtagende selskabs,

moderselskabets, skat med den del, der svarer til forholdet mellem det

modtagne

udbytte og den skattepligtige indkomst. Der kan dog ikke ske nedsættelse med

et

større beløb end det, som det udbyttegivende selskab, datterselskabet, og

ethvert datterselskab på lavere niveau har udredet i skat af den del af

indkomsten, der ligger til grund for udbyttet til moderselskabet. Det er en

betingelse, at det udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, på ethvert

niveau

ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab,

datterselskabet, i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for

hvilken

periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Ved udbytteudlodninger i

kalenderårene 2005 og 2006 udgør den i 3. pkt. nævnte ejerandel dog 20 pct.,

og

ved udbytteudlodninger i kalenderårene 2007 og 2008 udgør den i 3. pkt.

nævnte

ejerandel 15 pct.

Stk. 3.

Såfremt der i den skattepligtige

indkomst indgår udbytte fra selskaber, hvis aktier er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 19, og som er eller har været

hjemmehørende

i udlandet, og udbyttet ikke er omfattet af skattefritagelsen i § 13,

stk. 1, nr. 2, eller stk. 3, eller af nærværende paragrafs

stk. 2,

kan told- og skatteforvaltningen efter ansøgning eftergive det

udbyttemodtagende selskab en del af skatten. Der kan dog ikke eftergives et

større beløb end det, hvormed summen af det beløb, som det udbyttegivende

selskab har udredet i skat af den del af indkomsten, der ligger til grund for

udbyttet, og det beløb, som det udbyttemodtagende selskab har udredet i skat

af

den til udbyttet svarende del af indkomsten, overstiger summen af de beløb,

der

skulle have været udredet i skat af henholdsvis det udbyttegivende og det

udbyttemodtagende selskab, såfremt det udbyttegivende selskab skulle have

været

beskattet her i landet af den til grund for udbyttet liggende indkomst.

Stk. 4.

Såfremt der med den fremmede

stat, med Grønland eller med Færøerne er indgået en overenskomst til

undgåelse

af dobbeltbeskatning, skal der dog ikke ved opgørelsen af det beløb, der kan

eftergives, jf. stk. 3, kunne indregnes større skattebeløb end dem, som

denne stat, Grønland eller Færøerne efter overenskomsten har et ubetinget

krav på

at oppebære.

Stk. 5.

For de i § 1, stk. 1,

nr. 5, nævnte gensidige forsikringsforeninger medregnes indkomst ved

erhvervsmæssig virksomhed, jf. § 1, stk. 4 og 5, i sin helhed ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Den øvrige samlede indkomst

beskattes

derimod alene i det omfang, den overstiger 1 mio. kr.

§ 18.

(Ophævet).

§ 19.

Indkomstskatten for de i

§ 1, stk. 1, nr. 3, nævnte andelsforeninger (kooperationsskatten)

udgør 14,3 pct. af den skattepligtige indkomst. For indkomst omhandlet i

§ 32 udgør skatten den i § 17, stk. 1, fastsatte sats. Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst, som beskattes efter 1. pkt.,

medregnes ikke den del af andelsforeningens formue, som består af aktier i

selskaber omfattet af § 32.

Stk. 2.

Skattepligtige beløb efter

§ 5 B, stk. 4, beskattes med 50 pct.

§ 20.

(Ophævet).

§ 21.

Indkomstskatten for de i

§ 2, stk. 1, litra a), b) og f), nævnte udenlandske selskaber og

foreninger

udgør den i § 17, stk. 1, nævnte procent af den skattepligtige

indkomst. § 17, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse, hvis

udbyttemodtageren er et tilsvarende selskab eller forening m.v. som nævnt i

§ 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen m.v. er

hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne

eller i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med

Danmark. § 13, stk. 1, nr. 2, 6. pkt., finder tilsvarende

anvendelse.

§ 22.

Inden skatten beregnes efter

foranstående regler, afrundes det skattepligtige beløb nedefter til nærmeste

med 100 delelige kronebeløb.

§ 23.

Af den efter reglerne i denne lov

udredede indkomstskat tilfalder 13,41 pct. den eller de kommuner, hvori

selskabet eller foreningen m.v. har drevet virksomhed, jf. bestemmelserne i

lov

om kommunal indkomstskat.

Stk. 2.

Bestemmelserne i stk. 1

finder ikke anvendelse for DSB og Energinet.dk og disses eventuelle

sambeskattede datterselskaber.

Afsnit V

Bestemmelser om ligning og opkrævning

§ 24.

12)

Skatter efter nærværende lov opkræves efter

skattelovgivningens almindelige regler, for så vidt de efter deres indhold er

anvendelige på de i denne lov omhandlede selskaber og foreninger m.v. Lov om

opkrævning af skatter og afgifter m.v., bortset fra kapitel 2 og 3, finder

anvendelse på opkrævningen af indkomstskat af selskaber og foreninger m.v.

§ 25.

Skatteministeren fastsætter

regler om tilvejebringelse af mandtalslister over skattepligtige selskaber og

foreninger m.v.

§§ 26-29.

(Ophævet).

§ 29 A.

Selskaber og foreninger m.v. skal

betale indkomstårets forventede indkomstskat i løbet af indkomståret, jf. dog

§ 30 A. Beløb, der indbetales i løbet af indkomståret, benævnes

acontoskat. Hvor selskabet eller foreningen m.v. anvender et andet indkomstår

end kalenderåret (forskudt indkomstår), betales acontoskatten for et givet

indkomstår i det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for.

Stk. 2.

Selskaber og foreninger m.v.

skal i acontoskat betale 50 pct. af gennemsnittet af de seneste tre

indkomstårs

indkomstskat. Denne acontoskat benævnes ordinær acontoskat. Ordinær

acontoskat

betales i 2 lige store rater i løbet af indkomståret og opkræves af told- og

skatteforvaltningen. Ved opkrævning af ordinær acontoskat opkræves kun beløb,

der er delelige med 1.000 kr. Udgør den ordinære acontoskat mindre end 2.000

kr., opkræves den dog ikke.

Stk. 3.

Der beregnes ikke ordinær

acontoskat for et selskab m.v., der ved den senest foreliggende

skatteansættelse indgår i en sambeskatning efter § 31 eller § 31 A,

medmindre selskabet m.v. er administrationsselskab, jf. § 31,

stk. 4,

eller § 31 A, stk. 4. For et sådant selskab m.v. finder stk. 4

om acontoskat i forbindelse med indtræden af skattepligt tilsvarende

anvendelse

ved ophør af sambeskatningen.

Stk. 4.

Selskaber og foreninger m.v.,

som har været skattepligtige i to indkomstår eller mindre, kan for de

pågældende indkomstår indbetale acontoskat senest den 20. marts og den 20.

november i indkomståret. For de efterfølgende indkomstår skal selskabet eller

foreningen m.v. betale acontoskat efter stk. 2. Indtil der foreligger

skatteansættelser for de seneste tre indkomstår, beregnes den ordinære

acontoskat som 50 pct. af gennemsnittet af de foreliggende indkomstårs

indkomstskatter.

Stk. 5.

13)

Ordinær acontoskat forfalder til betaling i 2

rater henholdsvis den 1. marts og den 1. november i indkomståret. Sidste

rettidige indbetalingsdag er den 20. i forfaldsmåneden. Betales beløbet ikke

rettidigt, forrentes det med renten i henhold til § 7, stk. 2, i

lov

om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint for

hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Forrentningen tilfalder

statskassen.

Stk. 6.

Selskaber og foreninger m.v. kan

frivilligt betale yderligere acontoskat. Betaling af frivillig acontoskat

skal

ske senest henholdsvis den 20. marts og den 20. november i indkomståret.

§ 29 B.

Beregning af selskabets eller

foreningens m.v. indkomstskat, restskat eller overskydende skat for

indkomståret foretages efter stk. 2-11.

Stk. 2.

4)

For sambeskattede selskaber m.v. beregnes den samlede indkomstskat,

restskat eller overskydende skat for indkomståret hos

administrationsselskabet,

jf. § 31, stk. 4, eller § 31 A, stk. 4. Acontoskat for

selskaber, der ved indkomstårets udløb indgår i en sambeskatning, indgår

fuldt

ud i skatteberegningen. Når et selskab, der ikke indgår i en sambeskatning,

eller alle selskaber i en sambeskatning i løbet af et indkomstår etablerer ny

koncernforbindelse, jf. § 31 C, og indkomsten i selskabet eller

selskaberne inden etableringen af koncernforbindelsen ikke medregnes under

sambeskatningen

ved indkomstårets udløb, kan acontoskat, som selskabet eller selskaberne har

betalt inden etableringen af koncernforbindelsen, i stedet henføres til denne

indkomstperiode. Det er en betingelse, at anmodning herom indgives af de

berørte selskaber senest 3 måneder efter etableringen af koncernforbindelsen.

Der beregnes ikke tillæg efter stk. 6 af acontoskat som nævnt i 3. pkt.

Stk. 3.

Selskabets eller foreningens

m.v. indkomstskat for indkomståret udgør de i § 17, stk. 1, og

§§ 19-21 nævnte procentdele af den skattepligtige indkomst.

Stk. 4.

Det beløb, hvormed

indkomstskatten måtte overstige summen af ordinære acontoskatter med tillæg

af

eventuel udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 2, reguleret

for tillæg efter stk. 6, og af eventuelle frivillige acontobetalinger,

ligeledes reguleret for tillæg efter stk. 6, benævnes restskat. Ved

beregning af restskat indgår de ordinære acontoskatter, uanset om betaling er

sket. Ved betaling af restskat skal der betales et statskassen tilfaldende

tillæg på den efter stk. 8 fastsatte restskatteprocent af restskatten.

Stk. 5.

14)

Det beløb, hvormed indkomstskatten måtte være

mindre end summen af ordinære acontoskatter med tillæg af eventuel

udbytteskat,

jf. kildeskattelovens § 67, stk. 2, reguleret for tillæg efter

stk. 6, og af eventuelle frivillige acontobetalinger, ligeledes

reguleret

for tillæg efter stk. 6, benævnes overskydende skat. Ved beregning af

overskydende skat indgår de ordinære acontoskatter, uanset om betaling er

sket.

Ved tilbagebetaling af overskydende skat ydes der selskabet eller foreningen

m.v. en godtgørelse på den efter stk. 8 fastsatte godtgørelsesprocent af

den overskydende skat. Der kan kun ske tilbagebetaling af beløb, der faktisk

er

indbetalt. Tilbagebetaling af overskydende skat inklusive godtgørelse sker i

videst muligt omfang ved modregning i ordinær acontoskat vedrørende det

efterfølgende indkomstår, der forfalder den 20. november. Told- og

skatteforvaltningen

anviser eventuel resterende overskydende skat inklusive godtgørelse til

betaling senest 2 bankdage efter den 20. november i kalenderåret efter

indkomståret eller ved et forskudt indkomstår senest 2 bankdage efter den 20.

november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår

træder i stedet for. Er den 20. november en lørdag eller søndag, anvises

betalingen dog senest 3 bankdage efter den 20. november. Ved opløsning efter

§ 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7 kan tilbagebetaling af

overskydende skat dog ske før. Der ydes i disse tilfælde ikke godtgørelse

efter

3. pkt. Hvis tilbagebetaling ikke sker rettidigt, jf. 6. og 7. pkt. forrentes

beløbet med renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning

af

skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned.

Stk. 6.

Er der foretaget frivillige

acontobetalinger, jf. § 29 A, stk. 6, beregnes der tillæg. For

frivillige

acontobetalinger, der er sket senest den 20. marts, ydes der selskabet eller

foreningen m.v. et tillæg fastsat efter stk. 9. For frivillige

acontobetalinger, der er sket efter den 20. marts, men senest den 20.

november,

samt for udbytteskat skal selskabet eller foreningen m.v. betale et

statskassen

tilfaldende tillæg fastsat efter stk. 9. Tilsvarende gælder for

indbetalinger som nævnt i § 29 A, stk. 4, og § 30 A,

stk. 8.

Stk. 7.

15)

Af acontobeløb, som selskabet eller

foreningen m.v. har indbetalt i løbet af indkomståret, anses ordinære

acontoskatter for betalt forud for frivillige acontobetalinger.

Stk. 8.

Godtgørelsesprocenten fastsættes

en gang årligt og beregnes som den reducerede markedsrente efter skat ganget

med 480/360, afrundet til en decimal. Den reducerede markedsrente efter skat

beregnes som 60 pct. af renten i § 7, stk. 2, 3. pkt., i lov om

opkrævning af skatter og afgifter m.v. med fradrag af en andel svarende til

den

i § 17, stk. 1, nævnte procent. Restskatteprocenten fastsættes en

gang årligt og beregnes som indkomstårets godtgørelsesprocent tillagt 3,5

procentpoint.

Stk. 9.

Tillæggene efter stk. 6

beregnes som en procentsats af den frivillige acontoindbetaling.

Procentsatsen

fastsættes en gang årligt og beregnes som den reducerede markedsrente efter

skat opgjort efter stk. 8, ganget med 120/360, afrundet til en decimal.

Stk. 10.

Told- og skatteforvaltningen

offentliggør indkomstårets godtgørelsesprocent, restskatteprocent og

procenttillæg efter stk. 6 senest den 15. januar. Hvor selskabet eller

foreningen m.v. anvender et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt

indkomstår), anvendes godtgørelsesprocenten, restskatteprocenten og

procenttillæggene efter stk. 6, som er beregnet på baggrund af den

markedsrente,

der er opgjort på baggrund af renteniveauet ultimo det kalenderår, som går

forud for det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for.

Stk. 11.

Tillæg, renter og godtgørelse

efter stk. 4-6 indgår ikke i den skattepligtige indkomst.

§ 29 C.

Antager selskabet eller

foreningen m.v., at indkomstforholdene i indkomståret vil afvige væsentligt

fra, hvad der er lagt til grund ved fastsættelsen af acontoskatten efter

§ 29 A, stk. 2 eller 4, kan selskabet eller foreningen m.v. begære,

at told- og skatteforvaltningen nedsætter den ordinære acontoskat under

hensyn

til selskabets eller foreningens m.v. oplysninger om de forventede

indkomstforhold.

Told- og skatteforvaltningen skal lægge disse oplysninger til grund,

medmindre

der findes grundlag for at tilsidesætte selskabets eller foreningens m.v.

oplysninger. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om begæringens

form

og fastsætte en frist for dens indgivelse.

§ 29 D.

Såfremt selskabet eller foreningen

m.v. kan sandsynliggøre, at det indbetalte beløb med tillæg af udbytteskat og

reguleret for tillæg efter § 29 B, stk. 6, vil overstige

indkomstårets indkomstskat, kan det overskydende beløb under særlige

omstændigheder tilbagebetales, før skatteansættelsen for indkomståret er

foretaget. Ved tilbagebetaling udbetales først frivillige indbetalinger, der

er

sket efter den 20. marts, men senest den 20. november. Herefter udbetales

udbytteskat og derefter frivillige indbetalinger, der er sket senest den 20.

marts. Indkomstårets ordinære acontoskat nedsættes med det udbetalte beløb, i

det omfang beløbet overstiger summen af udbytteskat og frivillige

indbetalinger. For beløb udbetalt efter denne bestemmelse ydes der ingen

godtgørelse m.v.

Stk. 2.

Begæring om tilbagebetaling skal

være fremsat over for told- og skatteforvaltningen inden udløbet af fristen

for

indgivelse af selvangivelse. Hvor forholdene i særlig grad taler for det, kan

told- og skatteforvaltningen dog imødekomme en begæring, der er fremkommet

inden

den 1. oktober i det år, hvor skatteansættelsen finder sted.

§ 29 E.

Selskaber og foreninger m.v. kan

for det indkomstår, hvori selskabet eller foreningen m.v. opløses m.v. som

nævnt i § 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7 uden samtidig at være

omfattet af § 5, stk. 2, betale indkomstskatten for det afsluttende

indkomstår inden for samme frist som angivet i § 5, stk. 3, for

indsendelse af anmeldelse. Indbetalte ordinære acontoskatter og frivillige

acontoindbetalinger efter § 29 A, stk. 4 og 6, med tillæg af

eventuel

udbytteskat for dette indkomstår anses for frivillige indbetalinger efter 1.

pkt. Der beregnes ikke tillæg efter § 29 B, stk. 6.

Stk. 2.

Såfremt selskabet eller

foreningen kan sandsynliggøre, at indbetalte skattebeløb vil overstige

indkomstskatten, kan det overskydende beløb under særlige omstændigheder

tilbagebetales, før skatteansættelsen er foretaget. Anmodning skal være

fremsat

over for told- og skatteforvaltningen inden udløbet af fristen for

indsendelse

af selvangivelse. Der ydes ingen godtgørelse m.v. for udbetalte beløb.

§ 30.

15)

Restskat og tillæg efter § 29 B for selskaber og foreninger m.v.

forfalder

til betaling den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved et

forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår,

som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Renter som nævnt i

§ 29

A, stk. 5, 3. pkt., opkræves sammen med indkomstskatten for det

pågældende

indkomstår.

Stk. 2.

16)

Medfører en forhøjet skatteansættelse, at

selskabet eller foreningen m.v. skal betale restskat eller yderligere

restskat,

forfalder beløbet og tillæg efter § 29 B, stk. 4, til betaling den

1.

i den måned, der følger efter meddelelsen om forhøjelsen, dog tidligst det i

stk. 1 nævnte tidspunkt. Medfører en forhøjet skatteansættelse for et

selskab eller en forening m.v., at overskydende skat nedsættes eller

bortfalder, forfalder beløbet og godtgørelse efter § 29 B, stk. 5,

til betaling den 1. i den måned, der følger efter meddelelsen om forhøjelsen,

dog tidligst det i stk. 1 nævnte tidspunkt. Beløb som nævnt i 1. og 2.

pkt. forrentes med renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om

opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr.

påbegyndt måned fra den 1. november i kalenderåret efter indkomståret, eller

ved forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det

kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, og til og med

den

måned, hvori opkrævningen udskrives. Renten kan ikke fradrages ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst.

Stk. 3.

Restskat, der pålignes selskaber

og foreninger m.v. på grundlag af en ansættelse for det indkomstår, hvori

selskabet eller foreningen m.v. opløses m.v. som nævnt i § 5,

stk. 1,

1. pkt., eller § 7, forfalder til betaling den 1. i den måned, der

følger

efter meddelelse til selskabet eller foreningen m.v. om ansættelsen. Såfremt

restskatten for det nærmest forudgående indkomstår ikke er forfalden efter

stk. 1, forfalder denne samtidig. Der opkræves intet restskattetillæg

efter § 29 B, stk. 4, 3. pkt., i det omfang restskatten for det

afsluttende indkomstår er indbetalt inden for den i § 5, stk. 3,

angivne frist for indsendelse af anmeldelse. Har et selskab overskydende skat

for det afsluttende indkomstår, ydes ingen godtgørelse efter § 29 B,

stk. 5.

Stk. 4.

17)

Betaling senest den 20. i den måned, hvori

beløb efter stk. 1-3 forfalder til betaling, anses for rettidig. Betales

beløbet ikke rettidigt, forrentes det med renten i henhold til § 7,

stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af

0,4

procentpoint for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Beløb samt

ordinær acontoskat som nævnt i § 29 A, stk. 2, som ikke betales

rettidigt, inddrives tillige med gebyrer efter reglerne i lov om

fremgangsmåden

ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v.

Stk. 5.

18)

Medfører en nedsat skatteansættelse for et

selskab eller en forening m.v., at en tidligere beregnet restskat nedsættes

eller bortfalder, tilbagebetales beløbet og tillæg efter § 29 B,

stk. 4, senest den 20. i den måned, der følger efter nedsættelsen.

Medfører en nedsat skatteansættelse for et selskab eller en forening m.v., at

der fremkommer overskydende skat eller yderligere overskydende skat,

tilbagebetales beløbet med godtgørelse efter § 29 B, stk. 5, senest

den 20. i den måned, der følger efter nedsættelsen. Af de i 1. og 2. pkt.

nævnte beløb tilkommer der selskabet eller foreningen m.v. rente i henhold

til

§ 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med

tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra den 1. november i

kalenderåret efter indkomståret eller ved forskudt indkomstår fra den 1.

november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår

træder i stedet for. Renten medregnes ikke til den skattepligtige indkomst.

Stk. 6.

Hvis et selskab eller en

forening m.v. er i væsentlig restance med restskat som nævnt i stk. 1

eller 2 eller med indkomstskat som nævnt i § 30 A, stk. 1, kan

told-

og skatteforvaltningen bestemme, at de nævnte skatter forfalder til betaling

samtidig med fristen for indgivelse af selvangivelse, jf. skattekontrollovens

§ 4, stk. 2 og 4. Hvis et selskab eller en forening m.v. er i

væsentlig restance med acontoskat som nævnt i § 29 A, kan told- og

skatteforvaltningen bestemme, at de nævnte skatter forfalder til betaling før

de i bestemmelsen anførte tidspunkter. Told- og skatteforvaltningen kan

endvidere fastsætte antallet af rater. Betaling af restskat, indkomstskat

eller

acontoskat senest den 20. i forfaldsmåneden anses for rettidig. Stk. 4,

2.

pkt., finder tilsvarende anvendelse. Told- og skatteforvaltningen kan endelig

bestemme, at et selskab eller en forening m.v., der er omfattet af § 30

A,

stk. 1, og som uanset foranstaltninger i medfør af 1. pkt. fortsat er i

væsentlig restance med indkomstskat, skal overgå til at betale indkomstskat i

løbet af indkomståret efter reglerne i § 29 A.

Stk. 7.

Skatteministeren fastsætter

regler om administrationen af acontoskatten, om opkrævningen af

indkomstskatten

m.v. samt om afregningen af de beløb, der efter § 23 tilfalder

kommunerne.

§ 30 A.

For selskaber og foreninger m.v.,

hvis første indkomstår er påbegyndt før den 29. januar 1992, og som ikke er

omfattet af 5.-8. pkt., forfalder indkomstskatten til betaling den 1.

november

i det kalenderår, der følger efter indkomståret, eller ved et forskudt

indkomstår den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det

forskudte indkomstår træder i stedet for. I disse tilfælde finder § 29 B

tilsvarende anvendelse ved beregning af restskat og overskydende skat.

§ 30 finder tilsvarende anvendelse ved betaling af indkomst og tillæg.

§ 29 D og § 29 E, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved

tilbagebetaling af udbytteskat. Anpartsselskaber, hvis indbetalte

anpartskapital den 1. januar 1997 eller senere ikke udgør mindst 200.000 kr.,

skal betale indkomstårets forventede indkomstskat i løbet af indkomståret

efter

reglerne i § 29 A, jf. §§ 29 B-30. Selskaber og foreninger m.v. med

en skattepligtig indkomst på 10 mio. kr. eller derover for indkomståret to år

forud for det pågældende indkomstår skal betale indkomstskat i løbet af

indkomståret efter reglerne i § 29 A, jf. §§ 29 B-30. For

sambeskattede selskaber m.v. efter §§ 31 og

31 A

udgør den skattepligtige indkomst

den samlede skattepligtige indkomst (sambeskatningsindkomsten) for

indkomståret

to år forud for det pågældende indkomstår, og for moderselskaber m.v.

omfattet

af tvungen sambeskatning efter § 32 udgør den skattepligtige indkomst

moderselskabets m.v. skattepligtige indkomst for indkomståret to år forud for

det pågældende indkomstår. Har et selskab m.v. betalt indkomstskat efter

5.-7.

pkt., skal der også for efterfølgende indkomstår betales acontoskat.

Stk. 2.

Selskaber og foreninger, hvis

første indkomstår er påbegyndt før den 29. januar 1992, og som ikke er

omfattet

af stk. 1, 5.-8. pkt., kan vælge at betale indkomstskat i løbet af

indkomståret. Såfremt et selskab eller forening m.v. tilmelder sig ordningen

i

løbet af det indkomstår, hvor ordningen første gang skal finde anvendelse,

beregnes

ikke ordinære rater efter § 29 A, stk. 2, for dette indkomstår.

Selskabets eller foreningens indbetalinger i dette år anses for frivillige

acontobetalinger efter § 29 A, stk. 6. Vælger selskabet eller

foreningen m.v. for et givet indkomstår at betale indkomstskat i løbet af

indkomståret, skal der også for senere indkomstår betales indkomstskat i

løbet

af indkomståret.

Stk. 3.

Selskaber og foreninger m.v. kan

for det indkomstår, hvori selskabet eller foreningen m.v. opløses m.v., jf.

§ 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7, indbetale indkomstskatten for

det afsluttende indkomstår inden for samme frist som angivet i § 5,

stk. 3, for indsendelse af anmeldelse. Har et selskab eller en forening

m.v. foretaget en frivillig indbetaling af indkomstskat efter 1. pkt., skal

der

betales restskattetillæg efter § 29 B, stk. 4, 3. pkt., for et

resterende restskattebeløb. Har et selskab eller en forening m.v.

overskydende

skat for det afsluttende indkomstår, ydes ingen godtgørelse.

Stk. 4.

Når bestående selskaber eller

foreninger m.v., der hidtil ikke har været skattepligtige, overgår til

skattepligtig virksomhed, jf. § 4, skal selskabet eller foreningen m.v.

betale indkomstskat i løbet af indkomståret.

Stk. 5.

Såfremt der indtræder en sådan

ændring for et selskab eller en forening m.v., der er skattepligtig efter

denne

lov, at der fremtidig skal ske beskatning efter andre bestemmelser i loven,

skal selskabet eller foreningen m.v. betale indkomstskat i løbet af

indkomståret.

Stk. 6.

Såfremt et eller flere af de af

en fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver omfattede selskaber m.v. skal

betale indkomstskat i løbet af indkomståret, skal de modtagende selskaber

m.v.

betale indkomstskat i løbet af indkomståret.

Stk. 7.

Såfremt to eller flere selskaber

m.v. sambeskattes, jf. §§ 31 og

31 A,

og et eller flere af selskaberne m.v. skal betale indkomstskat i løbet af

indkomståret, skal samtlige de af sambeskatningen omfattede selskaber m.v.

betale indkomstskat i løbet af indkomståret.

Stk. 8.

Selskaber og foreninger m.v.,

der er omfattet af stk. 4-6, kan for de to første indkomstår, hvor

§ 29 A finder anvendelse, indbetale acontoskat senest den 20. marts og

den

20. november i indkomståret. For de efterfølgende indkomstår finder § 29

A, stk. 4, 2. og 3. pkt., tilsvarende anvendelse.

§ 30 B.

Reglerne i denne lov om beregning

af renter ved en skattenedsættelse finder ikke anvendelse i de tilfælde, hvor

et selskab eller en forening m.v. får nedsat sin skatteansættelse som følge

af,

at selskabet eller foreningen m.v. har betalt erstatning i forbindelse med

statens tab på skatter, der er pålignet en anden skattepligtig. Det

skattebeløb, der efter ændring af skatteansættelsen tilbagebetales selskabet

eller foreningen m.v., forrentes med samme rentesats og for samme periode,

som

erstatningsbeløbet er forrentet. Hvis erstatningsbeløbet indeholder rente,

beregnes rente af det tilbagebetalte skattebeløb med samme rentesats og for

samme periode, der er anvendt ved opgørelse af erstatningsbeløbet. Efter

udløbet af den i 2. og 3. pkt. nævnte periode beregnes rente af det

tilbagebetalte

skattebeløb med rentesatsen ifølge renteloven, indtil udbetaling sker.

§ 30 C.

I det omfang skatteansættelsen

for selskabet eller foreningen m.v. forhøjes som følge af, at en erstatning

som

nævnt i § 30 B dækkes ved regres eller på anden måde nedbringes, skal

selskabet eller foreningen m.v. tilbagebetale renter, der tidligere er

modtaget

i forbindelse med, at skatteansættelsen er nedsat på grund af

erstatningsbetalingen.

Stk. 2.

Tilbagebetalte renter, der er

modtaget i henhold til § 30 B, kan fradrages i den skattepligtige

indkomst.

Stk. 3.

I de i stk. 1 nævnte

tilfælde finder reglerne om beregning af rente i § 30, stk. 2, ikke

anvendelse.

Afsnit VI

Andre bestemmelser

§ 31.

4)

Koncernforbundne selskaber og foreninger m.v. omfattet

af § 1, stk. 1, nr. 1-

2 a

, 2 d-

2 g

, 3 a-5 og 5 b, § 2, stk. 1, litra a og b,

eller

kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, skal sambeskattes (national

sambeskatning). Ved koncernforbundne selskaber og foreninger m.v. forstås

selskaber og foreninger m.v., der på noget tidspunkt i indkomståret tilhører

samme koncern, jf. § 31 C.

I stk. 2-7 sidestilles faste

ejendomme og tilknyttet virksomhed efter kulbrinteskatteloven med faste

driftssteder.

Ved ultimativt moderselskab forstås det

selskab, som er moderselskab uden at være datterselskab, jf. § 31 C.

Stk. 2.

For sambeskattede selskaber

opgøres en sambeskatningsindkomst, der består af summen af den skattepligtige

indkomst for hvert enkelt selskab omfattet af sambeskatningen opgjort efter

skattelovgivningens

almindelige regler med de undtagelser, der gælder for sambeskattede

selskaber.

Underskud i et fast driftssted kan kun modregnes i andre selskabers indkomst,

hvis reglerne i den fremmede stat, på Færøerne eller i Grønland, hvor

selskabet

er hjemmehørende, medfører, at underskud ikke kan medregnes ved beregningen

af

selskabets indkomstopgørelse i den fremmede stat, på Færøerne eller i

Grønland,

hvor selskabet er hjemmehørende, eller hvis der er valgt international

sambeskatning efter § 31 A. Sambeskatningsindkomsten opgøres efter, at

der

i hvert enkelt selskab er modregnet fremførselsberettigede underskud fra

tidligere indkomstperioder. Er sambeskatningsindkomsten positiv, fordeles

overskuddet forholdsmæssigt mellem de overskudsgivende selskaber. Er

sambeskatningsindkomsten

for et indkomstår negativ, fordeles underskuddet forholdsmæssigt mellem de

underskudsgivende selskaber og fremføres hos det pågældende selskab til

modregning for efterfølgende indkomstår. Underskud i et selskab vedrørende

perioder inden sambeskatningen kan kun modregnes i overskud i det pågældende

selskab. Ved fremførsel af underskud modregnes de ældste underskud først.

Underskud i et selskab vedrørende tidligere indkomstår kan kun modregnes i

overskud i et andet selskab, hvis underskuddet er opstået i et indkomstår,

hvor

de pågældende selskaber har været sambeskattet og sambeskatningen ikke

efterfølgende har været afbrudt.

Stk. 3.

4)

19)

Hvis der

ikke har været koncernforbindelse med et selskab hele året, medregnes

indkomsten

i den del af indkomståret, hvor der har været koncernforbindelse, jf.

§ 31

C, ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten. Skattemæssige afskrivninger,

herunder straksfradrag efter afskrivningslovens § 18, kan maksimalt

foretages i forhold til, hvor stor en del indkomstperioden udgør af et

kalenderår. På det tidspunkt, hvor koncernforbindelse etableres eller

ophører,

jf. § 31 C, foretages en indkomstopgørelse efter skattelovgivningens

almindelige regler for den periode af det pågældende selskabs indkomstår, der

er forløbet, som om perioden udgør et helt indkomstår. De skattemæssige

værdier

og valg af periodiseringsprincipper m.v., der er lagt til grund ved

indkomstopgørelsen

på dette tidspunkt, anvendes ved indkomstopgørelsen for den resterende del af

indkomståret. 1.-4. pkt. gælder, uanset om det pågældende selskab i

forbindelse

med eller efter koncernforbindelsens ophør eller etablering deltager i en

omstrukturering, der gennemføres med skattemæssig virkning tilbage til et

tidspunkt før koncernforbindelsens ophør henholdsvis etablering. Etableres

koncernforbindelse ved erhvervelse af et selskab, som ikke har drevet

erhvervsmæssig virksomhed forud for etableringen af koncernforbindelsen, og

har

selskabets egenkapital fra stiftelsen henstået som et ubehæftet kontant

indestående i et pengeinstitut, anses koncernforbindelsen for etableret ved

indkomstårets begyndelse, og hele selskabets indkomst for det pågældende

indkomstår medregnes ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten. 6. pkt.

finder

tilsvarende anvendelse ved stiftelse af et nyt selskab, i det omfang

selskabet

ikke i forbindelse med stiftelsen tilføres aktiver eller passiver fra

selskaber, som ikke er en del af koncernen. Hvis et selskab ved stiftelsen

bliver ultimativt moderselskab, gælder 6. og 7. pkt. kun ved spaltninger som

nævnt i 9. pkt. og ved aktieombytninger, hvor der ikke etableres eller

ophører

koncernforbindelse mellem andre selskaber. 1.-4. pkt. gælder ikke ved

spaltning

af et ultimativt moderselskab, som har ét direkte ejet datterselskab, og som

i

det pågældende indkomstår ikke har haft anden erhvervsmæssig aktivitet end at

eje aktierne i datterselskabet, hvis de modtagende selskaber stiftes ved

spaltningen eller er selskaber som nævnt i 6. pkt. og der ikke ved

spaltningen

etableres eller ophører koncernforbindelse mellem andre selskaber.

Stk. 4.

Ved national sambeskatning

udpeges det øverste moderselskab, der deltager i sambeskatningen, som

administrationsselskab i sambeskatningen. Findes der ikke et dansk

skattepligtigt øverste moderselskab, men flere sideordnede dansk

skattepligtige

søsterselskaber, udpeges et af søsterselskaberne, der deltager i

sambeskatningen, som administrationsselskab. Såfremt administrationsselskabet

ikke længere indgår i koncernen, eller såfremt et andet selskab bliver

øverste

danske moderselskab, skal der udpeges et nyt administrationsselskab.

Administrationsselskabets rettigheder og forpligtelser overføres til det nye

administrationsselskab. Det tidligere administrationsselskab skal forpligte

sig

til betaling af et beløb svarende til de forpligtelser, der overføres til det

nye administrationsselskab. Betaling som nævnt i 5. pkt. har ingen

skattemæssige konsekvenser for betaleren eller modtageren.

Administrationsselskabet forestår indbetalingen af den samlede indkomstskat.

Dette gælder også restskat, tillæg og renter. Told- og skatteforvaltningen

kan

med frigørende virkning udbetale overskydende skat og godtgørelse til

administrationsselskabet. Hvert enkelt sambeskattet selskab hæfter kun for

den

del af indkomstskatten, acontoskatten og restskatten samt tillæg og renter,

der

vedrører den del af indkomsten, som fordeles til selskabet. Når

administrationsselskabet modtager betaling efter stk. 6 til betaling af

indkomstskatten m.v., overtager administrationsselskabet hæftelsen herfor.

Stk. 5.

Alle selskaber i sambeskatningen

skal opgøre den skattepligtige indkomst for samme periode som

administrationsselskabet uanset regnskabsåret efter selskabsretlige regler,

jf.

§ 10, stk. 5.

Stk. 6.

20)

Ved

udnyttelse af underskud i danske selskaber og faste driftssteder i Danmark

skal

administrationsselskabet forpligte sig til betaling til underskudsselskabet

af

et beløb svarende til den i § 17, stk. 1, nævnte procent

(skatteværdien) af det udnyttede underskud senest på dagen for rettidig

skattebetaling efter § 30. Danske selskaber og faste driftssteder i

Danmark, som udnytter underskud i danske selskaber eller faste driftssteder i

Danmark, skal forpligte sig til betaling til administrationsselskabet af et

beløb svarende til skatteværdien af underskudsudnyttelsen.

Betalingsforpligtelserne

efter 1. og 2. pkt. kan undlades, hvis et andet koncernselskab, jf. § 31

C, betaler underskudsselskabet for underskudsudnyttelsen. Det er en

betingelse,

at dette andet koncernselskab uden beskatning, jf. § 31 D, kan yde

tilskud

til det selskab, der udnytter underskuddet. Danske selskaber og faste

driftssteder i Danmark, hvis indkomstskat betales af

administrationsselskabet,

skal forpligte sig til betaling til administrationsselskabet af et beløb

svarende til den betalte indkomstskat. Betalingerne som nævnt i dette stykke

har ingen skattemæssige konsekvenser for betaleren eller modtageren.

Stk. 7.

21)

Ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst kan et sambeskattet fast driftssted i Danmark eller et sambeskattet

datterselskab i Danmark vælge at se bort fra underskud, der overføres til

modregning i dets indkomst fra andre sambeskattede selskaber eller faste

driftssteder efter reglerne i stk. 2. Det er en betingelse, at det faste

driftssteds

henholdsvis datterselskabets indkomst medregnes ved indkomstopgørelsen i

udlandet, og at den pågældende stats lempelse for den danske beskatning

svarer

til lempelsesmetoden i ligningslovens § 33. Det beløb, der ses bort fra,

fordeles forholdsmæssigt på de enkelte underskudsgivende kilder og fremføres

sammen med eventuelt resterende underskud til anvendelse i senere indkomstår

efter reglerne i ligningslovens § 15.

§ 31 A.

4)

Det ultimative moderselskab kan vælge, at

sambeskatningen for de koncernforbundne selskaber og foreninger m.v., som

sambeskattes efter § 31, tillige skal gælde alle koncernforbundne

udenlandske selskaber og foreninger m.v., i hvilke ingen af deltagerne hæfter

personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i

forhold

til deltagernes indskudte kapital (international sambeskatning). Tilvalget

gælder tillige alle faste driftssteder og faste ejendomme, der er beliggende

i

udlandet, og som tilhører de sambeskattede danske og udenlandske selskaber og

foreninger m.v. Bestemmelserne i § 31 om national sambeskatning finder

tilsvarende anvendelse ved international sambeskatning med de tilføjelser og

undtagelser, der følger af stk. 2-14. 1.-3. pkt. finder tilsvarende

anvendelse på et selskab m.v. som nævnt i § 31, stk. 1, som ikke er

koncernforbundet med andre danske selskaber m.v., faste ejendomme eller faste

driftssteder beliggende i Danmark. I

stk. 2-13 sidestilles faste

ejendomme og tilknyttet virksomhed efter kulbrinteskatteloven med faste

driftssteder

.

Stk. 2.

Underskud i udenlandske

selskaber og faste driftssteder for indkomstperioder forud for

sambeskatningens

indtræden kan ikke fradrages i senere overskud. Udgifter i udenlandske

selskaber afholdt før sambeskatningen kan kun fradrages i den skattepligtige

indkomst, hvis der på afholdelsestidspunktet var fradragsret for disse

udgifter

i medfør af § 2. Ved afbrydelse af international sambeskatning kan

underskud i udenlandske selskaber og faste driftssteder ikke fremføres til

modregning

i senere indkomstår. Fradrag for koncernbidrag efter udenlandske regler

foretages tilsvarende af udenlandske sambeskattede selskaber ved den danske

indkomstopgørelse, såfremt koncernbidraget ligeledes medregnes ved den danske

indkomstopgørelse af et selskab, som er sambeskattet med førstnævnte selskab.

Stk. 3.

Valg af

international sambeskatning foretages senest i forbindelse med rettidig

indgivelse af selvangivelse for det første indkomstår, hvor international

sambeskatning vælges. Hvis valget ikke angives eller selvangivelsen ikke

indgives

rettidigt, anses international sambeskatning for fravalgt. Valg af

international sambeskatning er bindende for moderselskabet i en periode på 10

år, jf. dog 6. og 7. pkt. Ved udløbet af denne periode kan international

sambeskatning tilsvarende vælges for en ny 10-års periode. Bindingsperioden

for

det ultimative moderselskab forbliver den samme, selv om kredsen af

koncernforbundne selskaber udvides eller mindskes. Det ultimative

moderselskab

kan vælge at afbryde bindingsperioden med fuld genbeskatning til følge, jf.

stk. 11. Afbrydelsen skal meddeles senest i forbindelse med rettidig

selvangivelse for det indkomstår, hvor den internationale sambeskatning

ønskes

afbrudt. Såfremt det ultimative moderselskab bliver datterselskab af et andet

ultimativt moderselskab, anses bindingsperioden for det førstnævnte

moderselskab (det opkøbte moderselskab) og dets datterselskaber for afbrudt

med

fuld genbeskatning til følge, jf. stk. 11, medmindre det opkøbte

moderselskab og dets datterselskaber indtræder i en eventuel bindingsperiode

for det nye ultimative moderselskab. Såfremt den samme aktionærkreds, jf.

kursgevinstlovens

§ 4, stk. 2, fortsat direkte eller indirekte råder over mere end

halvdelen af stemmerettighederne i det opkøbte moderselskab, anvendes

bindingsperioden for det moderselskab, som senest valgte international

sambeskatning. Uanset 9. pkt. anvendes bindingsperioden for det opkøbte

moderselskab

uændret, såfremt det nye ultimative moderselskab er nystiftet. Ved spaltning

af

det ultimative moderselskab anses bindingsperioden for afbrudt, og der

udløses

fuld genbeskatning efter stk. 11. Ved fusion mellem selskaber, som er

ultimative moderselskaber i hver sin koncern, anses international

sambeskatning

for valgt, hvis koncernen med den største konsoliderede egenkapital har valgt

international sambeskatning. I så fald skal bindingsperioden for det

ultimative

moderselskab i denne koncern anvendes. I modsat fald afbrydes

bindingsperioden,

og der udløses fuld genbeskatning, jf. stk. 11, medmindre det modtagende

selskab vælger international sambeskatning.

Stk. 4.

Ved international sambeskatning

er det ultimative moderselskab administrationsselskabet. Såfremt det

ultimative

moderselskab ikke er skattepligtigt efter §§ 1 eller 2 eller ikke

deltager

i sambeskatningen, skal der udpeges et administrationsselskab, som er

omfattet

af § 31, stk. 1. Udpegningen sker efter samme kriterier som i

§ 31, stk. 4. Administrationsselskabet og det ultimative

moderselskab

hæfter solidarisk for indkomstskat, acontoskat og restskat samt tillæg og

renter vedrørende indkomståret samt eventuel genbeskatningsforpligtelse.

Hæftelsen omfatter ikke indkomstskat m.v. af indkomst, der ville indgå i

sambeskatningsindkomsten efter § 31, hvis der ikke var valgt

international

sambeskatning.

Den udskudte beskatning ved udnyttelse af

underskud i udlandet

skal indregnes separat som en udskudt

skatteforpligtelse i administrationsselskabets årsregnskab.

Stk. 5.

Hvis administrationsselskabet

ophører med at være skattepligtigt til Danmark efter §§ 1 eller 2 eller

administrationsselskabet ikke længere indgår i koncernen, udløses der fuld

genbeskatning af administrationsselskabet, jf. stk. 11. 1. pkt. finder

ikke anvendelse, når der udpeges et nyt administrationsselskab, jf.

stk. 4.

Stk. 6.

20)

Ved udnyttelse af underskud i udenlandske selskaber og

faste driftssteder i udlandet skal selskabet eller det faste driftssted, der

udnytter underskuddet, forpligte sig til betaling af et beløb svarende til

skatteværdien af underskuddet til administrationsselskabet. Udenlandske

selskaber, hvis indkomstskat betales af administrationsselskabet, kan

forpligte

sig til betaling af et beløb svarende til den betalte indkomstskat til

administrationsselskabet. Forpligtelsen til betalingen efter 2. pkt. til

administrationsselskabet kan tillige påtages af danske selskaber eller faste

driftssteder i Danmark, hvis sidstnævnte selskab og det udenlandske selskab

er

en del af en anden gren i koncernen end administrationsselskabet.

Betalingerne

som nævnt i dette stykke har ingen skattemæssige konsekvenser for betaleren

eller modtageren.

Stk. 7.

Når et

udenlandsk selskab m.v. eller et fast driftssted inddrages under

sambeskatning,

anses aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk

beskatning,

for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien ved

begyndelsen af det første indkomstår under sambeskatningen, jf. dog

stk. 8. Der fastsættes ingen anskaffelsessum på goodwill eller andre

immaterielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40, i det omfang

de

er oparbejdet af selskabet selv. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen

kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen

og

handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under sambeskatning.

Stk. 8.

Afskrivningsberettigede aktiver anses

for erhvervet til den faktiske anskaffelsessum, og de anses for erhvervet på

det faktiske anskaffelsestidspunkt. Er afskrivningsberettigede aktiver

erhvervet

fra et koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2,

uden at overdragelsen har medført dansk eller udenlandsk beskatning af

eventuelle genvundne afskrivninger, gevinster eller tab, eller den

udenlandske

beskatning ved overdragelsen er blevet udskudt, indtræder det selskab eller

faste driftssted, der inddrages under sambeskatningen, i det overdragende

selskabs anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter. De

afskrivningsberettigede aktiver anses for afskrevet maksimalt efter danske

regler indtil begyndelsen af det første indkomstår under sambeskatningen. Ved

denne beregning anvendes reglerne i det indkomstår, hvor sambeskatningen

påbegyndes. Aktiverne skal dog anses for erhvervet til handelsværdien ved

begyndelsen af det første indkomstår under sambeskatning, såfremt denne værdi

er mindre end værdien beregnet efter 1.-4. pkt. Er goodwill eller andre

immaterielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40 erhvervet fra

et

koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og er

de

oparbejdet af det overdragende selskab eller andre koncernforbundne

selskaber,

anses aktiverne under de i 2. pkt. nævnte betingelser ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst for oparbejdet af det selskab eller faste driftssted,

som inddrages i sambeskatningen. 2. og 6. pkt. finder dog anvendelse, selv om

der er sket dansk beskatning, hvis der ikke er sket fuld dansk beskatning som

følge af, at fortjeneste højst kan medregnes med et beløb svarende til

forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for

inddragelse

under dansk beskatning. I det omfang der er sket beskatning som nævnt i 7.

pkt., forhøjes anskaffelsessummen med den fortjeneste, som overdrageren har

medregnet i den skattepligtige indkomst.

Stk. 9.

Genvundne

afskrivninger på aktiver, der anses for afskrevet forud for inddragelse under

sambeskatning, kan højst udgøre det beløb, hvormed summen af foretagne

afskrivninger efter indtræden i sambeskatningen overstiger det faktiske

værditab efter inddragelse under sambeskatning. Fortjeneste i forhold til

anskaffelsessummen kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen

mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under

sambeskatning. For aktiver, der afskrives efter saldometoden, ansættes

afståelsessummen til den nedskrevne værdi på afståelsestidspunktet med tillæg

af genvundne afskrivninger og fortjeneste efter 1. og 2. pkt.

Stk. 10.

6)

Hvis en sambeskatning med et udenlandsk selskab m.v. eller et fast

driftssted af et dansk selskab m.v. ophører som følge af, at international

sambeskatning ikke vælges ved bindingsperiodens udløb, forhøjes

administrationsselskabets

indkomst for det indkomstår, hvor sambeskatningen ophører, med et beløb

svarende til den fortjeneste, som det udenlandske selskab eller det faste

driftssted ville have opnået ved ophør af virksomheden og salg til

handelsværdi

af aktiver og passiver, der er i behold hos selskabet henholdsvis det faste

driftssted ved ophøret (ordinær genbeskatning), jf. dog stk. 12.

Administrationsselskabets indkomst kan maksimalt forhøjes med et beløb

svarende

til genbeskatningssaldoen divideret med den i § 17, stk. 1, nævnte

procent i indkomståret for den ordinære genbeskatning. Genbeskatningssaldoen

opgøres pr. land som et beløb svarende til skatteværdien af de underskud, som

de udenlandske selskaber eller faste driftssteder i det pågældende land

samlet

har haft i sambeskatningsperioderne, som er fradraget i indkomst hos andre

selskaber

eller faste driftssteder, og som ikke modsvares af skatteværdien af senere

års

overskud fratrukket eventuel creditlempelse, samt skatteværdien af eventuel

genbeskatning efter 6. pkt. Genbeskatningssaldoen nedbringes ikke med

skatteværdien af overskud, i det omfang overskuddet skyldes renteindtægter og

kursgevinster på fordringer på selskaber i sambeskatningen.

Skatteværdien

i 3. pkt. beregnes med den i § 17, stk. 1, nævnte procent for det

indkomstår, hvor underskuddene er udnyttet, henholdsvis hvor overskuddene

eller

genbeskatningsindkomsten er beskattet. 1.-5. pkt. finder tilsvarende

anvendelse, hvis et udenlandsk selskab m.v. eller et dansk selskab m.v. med

et

fast driftssted i udlandet ikke længere indgår i koncernen. 6. pkt. finder

ikke

anvendelse, hvis selskabet ophører og aktiverne og passiverne ved fusion

eller

spaltning indskydes i et selskab, som indgår i sambeskatningen.

Stk. 11.

Hvis den internationale

sambeskatning afbrydes inden bindingsperiodens udløb, forhøjes indkomsten i

administrationsselskabet for det indkomstår, hvor sambeskatningen ophører,

med

et beløb svarende til alle eksisterende genbeskatningssaldi divideret med den

i

§ 17, stk. 1, nævnte procent plus genbeskatningssaldi efter

ligningslovens § 33 D (fuld genbeskatning).

Stk. 12.

Medfører en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, at Danmark skal lempe for overskud i et fast

driftssted efter eksemptionmetoden, finder ligningslovens § 33 D

anvendelse på overskud og underskud i sådanne faste driftssteder.

Stk. 13.

Udenlandske datterselskaber har

ikke fradrag for rente- og royaltybetalinger, hvis den til betalingen

korresponderende indtægt ville medføre begrænset skattepligt efter nærværende

lovs § 2, stk. 1, litra d, g eller h, hvis betalingen hidrørte fra

kilder her i landet. Udenlandske datterselskaber har ikke fradrag for

udgifter,

hvis den til udgiften korresponderende indtægt hos modtageren anses for at

være

en intern ydelse. Indtægten anses for at være en intern ydelse, hvis

modtageren

af indtægten og det udenlandske datterselskab efter reglerne i en fremmed

stat

skattemæssigt behandles som transparente enheder af de samme juridiske

personer, hvorved indtægten anses for at være en intern ydelse i den

pågældende

stat og ikke medregnes ved opgørelsen af indkomsten. 3. pkt. finder kun

anvendelse, hvis den fremmede stat, Færøerne eller Grønland er medlem af EU

eller EØS eller har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Bestemmelserne i 2.-4. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den korresponderende

indtægt beskattes i Danmark, på Færøerne eller i Grønland eller i en fremmed

stat, som er medlem af EU eller EØS eller har en

dobbeltbeskatningsoverenskomst

med Danmark.

Stk. 14.

Et selskab anses for at være

udenlandsk, hvis det er hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i

Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

§ 31 B.

5)

Skatte

rådet fastsætter, hvorledes der skal gås

frem ved indtræden og udtræden af sambeskatning. Skatterådet kan fastsætte

særlige regler for omregning af årets resultat fra fremmed valuta til danske

kroner ved påbegyndelse af international sambeskatning. Skatterådet kan

tillade, at omlægning af indkomstår ved etablering af koncernforbindelsen

sker

på anden måde end foreskrevet i § 10, stk. 5, hvis administrative

hensyn til selskaberne taler herfor og der ikke opnås særlige skattemæssige

fordele herved. Skatterådet kan beslutte, at afgørelser om omlægning af

indkomstår efter 3. pkt. træffes af told- og skatteforvaltningen. Skatterådet

fastsætter, hvilke oplysninger af betydning for skatteansættelsen eller

skatteberegningen selvangivelsen skal indeholde ud over de i stk. 2

nævnte, og hvilke oplysninger der skal fremlægges på anmodning. Skatterådet

kan

fastsætte regler for administrationsselskabets oplysnings- og

dokumentationspligt efter skattekontrollovens § 3 B vedrørende

kontrollerede transaktioner mellem sambeskattede selskaber.

Stk. 2.

Administrationsselskabet

skal i forbindelse med rettidig selvangivelse fremlægge oplysninger, der

muliggør en kontrol af ejerforholdene i det ultimative moderselskab og i

koncernens andre selskaber.

Selvangivelsen af sambeskatningsindkomsten

skal indeholde opgørelse af genbeskatningssaldi, jf. § 31 A,

stk. 10,

3. pkt., og stk. 12. Selvangivne saldi udgør efter foretagelsen af en

skatteansættelse en del af denne.

Stk. 3.

Fremlægges

der ikke tilstrækkelige oplysninger, kan international sambeskatning afbrydes

af Skatterådet efter indstilling fra told- og skatteforvaltningen. Afbrydelse

af international sambeskatning udløser fuld genbeskatning, jf. § 31 A,

stk. 11, med virkning fra og med det indkomstår, hvor der ikke er

fremlagt

tilstrækkelige oplysninger.

§ 31 C.

9)

Et moderselskab udgør sammen med datterselskaberne en koncern.

Stk. 2.

4)

Et selskab, en fond, en trust eller en forening m.v. er et moderselskab,

hvis det

1)

besidder flertallet

af stemmerettighederne i et selskab (datterselskab),

2)

er selskabsdeltager

og har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i et andet

selskabs (datterselskabs) øverste ledelsesorgan,

3)

er selskabsdeltager

og har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over et andet selskabs

(datterselskabs) driftsmæssige og finansielle ledelse på grundlag af

vedtægter

eller aftale med dette,

4)

er selskabsdeltager

og på grundlag af aftale med andre deltagere råder over flertallet af

stemmerettighederne

i et andet selskab

(datterselskab) eller

5)

besidder

kapitalandele i et andet selskab (datterselskab) og udøver en bestemmende

indflydelse over dettes driftsmæssige og finansielle ledelse.

Stk. 3.

4)

Et selskab eller forening m.v., med hvilket et moderselskab har en af de i

stk. 2 nævnte forbindelser, er et datterselskab. Et datterselskab kan

kun

have ét moderselskab.

Stk. 4.

Ved opgørelsen af

stemmerettigheder og rettigheder til at udnævne eller afsætte medlemmer af

ledelsesorganer medregnes rettigheder, der besiddes af moderselskabet og dets

datterselskaber.

Stk. 5.

Ved opgørelsen af

stemmerettigheder i et datterselskab ses der bort fra stemmerettigheder, som

knytter sig til aktier eller anparter, der besiddes af datterselskabet selv

eller dets datterselskaber.

Stk. 6.

Et selskab kan holdes ude af

sambeskatningen, hvis

1)

det er et

datterselskab og betydelige og vedvarende hindringer i væsentlig grad

begrænser

moderselskabets udøvelse af sine rettigheder over datterselskabets aktiver

eller ledelse,

2)

det er et

datterselskab og de nødvendige oplysninger ikke kan indhentes inden for en

rimelig frist eller uden uforholdsmæssigt store omkostninger eller

3)

det er et

datterselskab, der ikke tidligere er indgået i sambeskatningen, og

moderselskabet udelukkende besidder kapitalandelene i datterselskabet med

henblik på efterfølgende at overdrage det.

Hvis der er

fradraget eller vil kunne fradrages tab på fordringer mod selskabet efter

kursgevinstlovens

§ 4, stk. 5, af et koncernforbundet selskab, skal selskabet holdes

ude af sambeskatningen.

Stk. 7.

Uanset stk. 1-6 skal

moderselskaber, der ved aflæggelse af koncernregnskabet anvender de

internationale regnskabsstandarder, som er nævnt i artikel 4 vedrørende

børsnoterede selskabers koncernregnskaber i Rådets forordning om anvendelse

af

internationale regnskabsstandarder, og som efter denne standard er koncernens

ultimative moderselskab, anvende koncerndefinitionen, der findes i de

internationale regnskabsstandarder, som er nævnt i forordningen. Stk. 6,

nr. 3, 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse.

§ 31 D.

20)

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregner selskaber og

foreninger

m.v. ikke tilskud fra koncernforbundne selskaber eller foreninger m.v., jf.

§ 31 C. Dette gælder dog kun, hvis tilskudsyderen direkte eller

indirekte

er moderselskab for tilskudsmodtageren, eller hvis tilskudsyderen og

tilskudsmodtageren har fælles direkte eller indirekte moderselskab

(søsterselskaber).

Ved tilskud mellem to selskaber (søsterselskaber) med fælles direkte eller

indirekte moderselskab finder 1. pkt. kun anvendelse, hvis det fælles

moderselskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i tilskudsyderen i en

sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken periode

tilskudstidspunktet

skal ligge. Ved tilskud i kalenderårene 2007 og 2008 er kravet til

ejerandelen

15 pct. Hvis det fælles moderselskab kun ejer tilskudsyderen indirekte, skal

betingelserne være opfyldt i hvert ejerled. Hvis det fælles moderselskab

eller

mellemliggende ejerled er udenlandske, skal de være omfattet af direktiv

90/435/EØF eller opfylde betingelserne for frafald eller nedsættelse af

udbyttebeskatningen efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst

mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. 1. pkt. finder

kun

anvendelse, hvis koncernforbindelsen mellem tilskudsyderen og -modtageren

eksisterer i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken

periode tilskudstidspunktet skal ligge.

Stk. 2.

Stk. 1 omfatter ikke

udlodninger af deklareret udbytte til aktionærerne. Stk. 1 omfatter

heller

ikke andre udbytteudlodninger til aktionærer. Betalingen i 2. pkt. anses dog

for omfattet af stk. 1 og 6, hvis betaleren opnår fradrag for betalingen

efter udenlandske regler.

Stk. 3.

Selskaber, der yder tilskud til

koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C, har i ingen tilfælde fradrag for

tilskuddet.

Stk. 4.

Tilskudsyderen og -modtageren

skal være selskaber og foreninger m.v., der sambeskattes efter § 31,

eller

selskaber og foreninger m.v., der sambeskattes eller ville kunne sambeskattes

efter § 31 A. Tilskudsyderen kan ikke være et investeringsselskab efter

aktieavancebeskatningslovens regler.

Stk. 5.

Der foretages indeholdelse af

skat af tilskuddene, såfremt tilskudsmodtageren ville have været

skattepligtig

af udbytter fra tilskudsyderen, jf. § 2, stk. 1, litra c, hvis

tilskudsmodtageren var moderselskab til tilskudsyderen. Indeholdelsen sker

efter reglerne i kildeskattelovens §§ 65 og

65 A.

Stk. 6.

Uanset stk. 1 medregnes

koncerntilskud ved indkomstopgørelsen, hvis et udenlandsk koncernforbundet

selskab har fradrag for koncerntilskuddet efter udenlandske skatteregler.

§ 32.

3)

Hvis et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 1 eller § 2,

stk. 1, litra a, er et moderselskab for et selskab eller en forening

m.v.

(datterselskabet), jf. stk. 6, skal moderselskabet ved

indkomstopgørelsen

medregne det beløb, som er angivet i stk. 7-10, når beløbet er positivt.

Ejes den samme andel af aktiekapitalen i et datterselskab direkte eller

indirekte af flere moderselskaber, medregnes andelen hos det moderselskab,

der

ejer den største direkte eller indirekte ejerandel. Hvis flere moderselskaber

ejer lige store andele, medregnes andelen hos det øverste moderselskab. Det

er

en forudsætning for beskatning efter 1. pkt., at følgende betingelser er til

stede:

1)

Datterselskabets

CFC-indkomst, jf. stk. 4 og 5, i indkomståret udgør mere end ½ af

datterselskabets

samlede skattepligtige indkomst opgjort efter stk. 4. Ved bedømmelsen

ses

der bort fra skattepligtig indkomst hidrørende fra selskaber under

datterselskabets bestemmende indflydelse, hvis selskaberne er hjemmehørende i

samme land som datterselskabet. I stedet inddrages skattepligtig indkomst i

de

pågældende selskaber forholdsmæssigt efter datterselskabets direkte eller

indirekte ejerandele.

2)

Datterselskabets

finansielle aktiver gennemsnitligt i indkomståret udgør mere end 10 pct. af

selskabets

samlede aktiver. Ved finansielle aktiver forstås aktiver, hvis afkast er

omfattet af stk. 5. Opgørelsen foretages på baggrund af de

regnskabsmæssige værdier, dog medregnes immaterielle aktiver, hvis afkast er

omfattet af stk. 5, nr. 6, til de handelsmæssige værdier. Aktiver, hvis

afkast er skattefrit, indgår ikke i opgørelsen. Uforrentede fordringer på

varedebitorer m.v. indgår ikke i opgørelsen. Ved bedømmelsen finder nr. 1, 2.

og 3. pkt., tilsvarende anvendelse.

3)

Moderselskabets

aktier i datterselskabet er ikke aktier eller investeringsforeningsbeviser

m.v.

i investeringsselskaber efter aktieavancebeskatningslovens regler.

4)

Moderselskabets

aktier i datterselskabet ejes ikke gennem en juridisk person, der beskattes

efter reglerne i § 13 F.

Stk. 2.

Stk. 1 finder ikke

anvendelse, hvis koncernen har valgt international sambeskatning efter

§ 31 A. Skatterådet kan tillade, at et datterselskab med koncession til

at

udøve forsikrings-, realkredit- eller bankvirksomhed og underlagt offentligt

tilsyn ikke skal være omfattet af stk. 1, hvis den væsentligste del af

indkomsten kommer fra virksomhed med kunder i det land, hvor datterselskabet

er

hjemmehørende, den væsentligste del af indkomsten kommer fra virksomhed med

kunder, som ikke er koncernforbundne med datterselskabet, jf. ligningslovens

§ 2, stk. 2, og datterselskabets kapitalgrundlag ikke overstiger,

hvad driften af forsikrings-, realkredit- eller bankvirksomheden tilsiger.

Det

er en betingelse, at datterselskabet er dansk, eller at beskatningen af

udbyttet fra datterselskabet til moderselskabet vil skulle frafaldes eller

nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF eller efter

dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor

datterselskabet er hjemmehørende. Skatterådet fastsætter vilkår for

tilladelsen, som ikke kan overstige 10 indkomstår.

Stk. 3.

Indkomsten i datterselskabet

opgøres efter territorialprincippet, jf. § 8, stk. 2, 1.-3. pkt.

Stk. 1, 2 og 4-13 finder tilsvarende anvendelse på datterselskabets

faste

driftssteder, som er beliggende uden for den stat, hvori datterselskabet er

hjemmehørende.

Stk. 4.

Ved opgørelsen af et dansk

datterselskabs CFC-indkomst og datterselskabets samlede skattepligtige

indkomst

anvendes datterselskabets egen indkomstopgørelse uden fremførsel af underskud

fra tidligere indkomstår. Ved opgørelse af et udenlandsk datterselskabs

CFC-indkomst og datterselskabets samlede skattepligtige indkomst skal

skattepligtig fortjeneste og fradragsberettiget tab beregnes på grundlag af

de

faktiske anskaffelsessummer og det faktiske anskaffelsestidspunkt.

Afskrivningsberettigede

aktiver anses for erhvervet til den faktiske anskaffelsessum og afskrevet med

de samlede udenlandske skattemæssige afskrivninger. Vælger datterselskabet i

et

indkomstår med positiv udenlandsk indkomst ikke at nedbringe denne i størst

muligt omfang ved udnyttelse af udenlandske afskrivningsmuligheder, eller kan

et udenlandsk afskrivningsgrundlag ikke opgøres, anvendes § 31 A,

stk. 8. Afskrivninger og andre udgifter, som efter skatteyderens valg

efter danske regler kan fradrages i det pågældende indkomstår, skal

fradrages,

hvis datterselskabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter

udenlandske regler foretager tilsvarende fradrag i samme indkomstår. Hvis

datterselskabet medregner fortjeneste og tab efter lagerprincippet

henholdsvis

realisationsprincippet, anvendes tilsvarende princip ved den danske

indkomstopgørelse, uanset om der efter danske regler er adgang hertil. Hvis

datterselskabet ved indkomstopgørelsen efter udenlandske regler er indtrådt i

et indskydende selskabs anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter,

indtrædes

også i anskaffelsessummerne og anskaffelsestidspunkterne ved den danske

indkomstopgørelse. Sker der en overdragelse til et andet selskab, hvor det

modtagende selskab efter udenlandske regler indtræder i datterselskabets

anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter, og moderselskabet efter

overdragelsen fortsat er moderselskab for det modtagende selskab, medregnes

fortjeneste og tab ikke ved den danske indkomstopgørelse.

Stk. 5.

CFC-indkomsten opgøres som

summen af følgende indtægter og udgifter:

1)

Skattepligtige

renteindtægter og fradragsberettigede renteudgifter.

2)

Skattepligtige

gevinster og fradragsberettigede tab på fordringer, gæld eller finansielle

kontrakter, der omfattes af kursgevinstloven. Gevinst og tab på kontrakter

(terminskontrakter m.v.), som tjener til sikring af driftsindtægter og

driftsudgifter, medregnes ikke. Gevinst og tab på terminskontrakter m.v.

medregnes dog, hvis den skattepligtige udøver næring ved køb og salg af

fordringer

og finansielle kontrakter eller driver næringsvirksomhed ved finansiering.

Valutakursgevinster og -tab medregnes.

3)

Provisioner og lign.,

der er fradragsberettigede efter ligningslovens § 8, stk. 3, og de

tilsvarende skattepligtige provisioner og lign.

4)

Skattepligtige

udbytter og skattepligtige afståelsessummer vedrørende aktier m.v., der

omfattes af aktieavancebeskatningsloven.

5)

Skattepligtig

fortjeneste og fradragsberettigede tab ved afståelse af aktier m.v., der

omfattes af aktieavancebeskatningsloven.

6)

Betalinger af enhver

art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende

immaterielle aktiver samt fortjeneste og tab ved afståelse af immaterielle

aktiver. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse, for så vidt angår betalinger fra

selskaber, som ikke er koncernforbundne med datterselskabet, jf. § 31 C,

for anvendelsen af eller retten til at anvende immaterielle aktiver, som er

foranlediget af datterselskabets egen forsknings- og udviklingsvirksomhed.

Immaterielle aktiver omfatter enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk

eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm, ethvert patent, varemærke

eller mønster eller enhver model, tegning, hemmelig formel eller

fremstillingsmetode eller oplysninger om industrielle, kommercielle eller

videnskabelige

erfaringer.

7)

Skattemæssige

fradrag, der vedrører indtægter som nævnt i nr. 1-6.

8)

Skattepligtige

indkomster ved finansiel leasing, herunder fortjeneste og tab ved afståelse

af

aktiver, som har været anvendt til finansiel leasing.

9)

Skattepligtige

indkomster i forbindelse med forsikringsvirksomhed, virksomhed som penge-

eller

realkreditinstitut eller finansiel virksomhed i øvrigt.

Stk. 6.

Selskabet anses for at være

moderselskab for datterselskabet, hvis selskabet direkte eller indirekte er

aktionær i datterselskabet og koncernen har bestemmende indflydelse i

datterselskabet efter § 31 C. Ved bedømmelsen af den bestemmende

indflydelse medregnes stemmerettigheder m.v., som besiddes af personlige

aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6,

eller af en fond eller trust stiftet af nærtstående m.v. eller af fonde eller

trusts stiftet af disse. Tilsvarende medregnes stemmerettigheder m.v., som

indehaves af selskabsdeltagere, med hvem moderselskabet har en aftale om

udøvelse af kontrol, eller som indehaves af et selskab eller en forening m.v.

som nævnt i ligningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt. (transparent

enhed),

hvori moderselskabet deltager.

Stk. 7.

Ved moderselskabets

indkomstopgørelse medregnes den del af datterselskabets indkomst, der svarer

til den gennemsnitlige direkte eller indirekte andel af datterselskabets

samlede aktiekapital, som moderselskabet har ejet i indkomstperioden. Der

medregnes dog kun indkomst optjent af datterselskabet i den del af

moderselskabets

indkomstår, hvor koncernen har bestemmende indflydelse i datterselskabet.

Stk. 8.

Ved afståelse af

datterselskabets aktiver og passiver, der er erhvervet eller oparbejdet, før

koncernen fik bestemmende indflydelse i datterselskabet, skal handelsværdien

på

det tidspunkt, hvor koncernen fik kontrol over datterselskabet, anvendes i

stedet for anskaffelsessummen. § 4 A, stk. 1, 2. og 3. pkt., finder

tilsvarende anvendelse. Når datterselskabet opfylder betingelserne i

stk. 1 uden at have opfyldt dem i det forudgående indkomstår, anses

aktiverne for afskrevet med de udenlandske skattemæssige afskrivninger i de

forudgående indkomstår, dog finder stk. 4, 4. pkt., tilsvarende

anvendelse. Genvundne afskrivninger kan højst udgøre det beløb, hvormed

summen

af afskrivninger foretaget i år under beskatning efter denne bestemmelse

overstiger det faktiske værditab efter det tidspunkt, hvor koncernen fik

kontrol over datterselskabet. 1.-4. pkt. gælder kun, hvis fortjeneste og tab

på

de pågældende aktiver og passiver ikke i forvejen medregnes ved den danske

indkomstopgørelse.

Sker der en overdragelse til et andet selskab, hvor det modtagende selskab

efter udenlandske regler indtræder i datterselskabets anskaffelsessummer og

anskaffelsestidspunkter og moderselskabet efter overdragelsen fortsat er

moderselskab for det modtagende selskab med samme direkte eller indirekte

ejerandel, medregnes fortjeneste og tab ikke ved den danske

indkomstopgørelse.

Stk. 9.

Ved moderselskabets

indkomstopgørelse medregnes datterselskabets fremførte underskud. Tilsvarende

gælder underskud, der er overført fra andre selskaber som led i en

sambeskatning eller andet regelsæt, hvorved underskud kan overføres.

Datterselskabets fremførte og overførte underskud kan dog højst medregnes med

et beløb svarende til underskuddet opgjort efter danske regler.

Ligningslovens

§ 33 H finder tilsvarende anvendelse, for så vidt angår moderselskabets

egne fremførselsberettigede underskud, der ikke kan modregnes i

datterselskabets indkomst.

Stk. 10.

Hvis moderselskabet direkte

eller indirekte overdrager aktier i datterselskabet, skal der ved bedømmelsen

af, om moderselskabet skal medregne datterselskabets indkomst, og ved

moderselskabets

indkomstopgørelse medregnes den indkomst, som datterselskabet ville have

oppebåret, hvis det havde afstået samtlige aktiver og passiver omfattet af

kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven til handelsværdien på samme

tidspunkt, dog højst et beløb forholdsmæssigt svarende til den overdragne del

af aktierne. På samme måde medregnes skattemæssige hensættelser i

datterselskabet.

I indkomst efter 1. og 2. pkt. fradrages den skattepligtige indkomst, som

moderselskabet medregner efter aktieavancebeskatningslovens §§ 8 eller

17

som følge af aktieoverdragelsen, idet fradraget dog ikke kan overstige

indkomsten efter 1. og 2. pkt. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse, hvis

moderselskabet fortsat er moderselskab for datterselskabet. Der sker dog en

forholdsmæssig beskatning, i det omfang moderselskabets ejerandel nedbringes.

1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse, hvis aktierne direkte eller indirekte

overdrages til en nærtstående, som omfattes af ligningslovens § 16 H,

eller til et sambeskattet selskab, jf. § 31. Den nærtstående henholdsvis

det sambeskattede selskab indtræder i moderselskabets anskaffelsessummer og

-tidspunkter efter stk. 8. Der sker dog en forholdsmæssig beskatning, i

det omfang ejerandelen nedbringes.

Stk. 11.

Der gives nedslag for

datterselskabets danske og udenlandske skatter efter ligningslovens

§ 33,

stk. 1 og 6. Der gives nedslag for de skatter, som datterselskabet ville

betale, hvis det blev beskattet efter et territorialprincip svarende til

princippet i § 8, stk. 2. Hvis moderselskabet ved

indkomstopgørelsen

skal medregne fortjeneste på aktiver og passiver efter stk. 10, gives

der

nedslag for den skat, som datterselskabet kunne være pålignet af fortjeneste

på

aktivet eller passivet, hvis det var afstået på samme tidspunkt. Nedslaget

efter 3. pkt. kan dog ikke overstige den danske skat på indkomst efter

stk. 10, 1. pkt. Der gives nedslag vedrørende skattemæssige hensættelser

efter stk. 10 på tilsvarende måde som efter 3. og 4. pkt.

Stk. 12.

Skatterådet kan fastsætte

bestemmelser om udfærdigelse af regnskab for udenlandske selskaber. Er

betingelserne for CFC-beskatning kun opfyldt i en del af moderselskabets

indkomstår, aflægges der regnskab for datterselskabets virksomhed for denne

periode.

Stk. 13.

Hvis et moderselskab har betalt

skat af et udenlandsk datterselskabs indkomst for et indkomstår efter denne

bestemmelse, kan denne skat modregnes i moderselskabets øvrige skatter i et

senere indkomstår, i det omfang summen af datterselskabets betalte skatter

som

nævnt i stk. 11 og den betalte skat som følge af denne bestemmelse

overstiger summen af den danske skat af datterselskabets indkomst for de

pågældende og mellemliggende indkomstår. Beløb, der ikke kan rummes i

moderselskabets øvrige skatter, udbetales kontant. De 3 indkomstår, der

ligger

forud for det første indkomstår, hvor datterselskabet opfylder betingelserne

i

stk. 1, kan medregnes i opgørelsen efter 1. pkt. Dette stykke finder kun

anvendelse, hvis koncernen i hele perioden har bestemmende indflydelse i

datterselskabet, jf. stk. 6.

§ 33.

9)

Er et selskab eller en forening m.v. opløst og formuen udloddet til

aktionærerne eller medlemmerne, uden at der er afsat tilstrækkelige midler

til

dækning af den selskabet eller foreningen påhvilende indkomstskat, er

aktionærerne og medlemmerne tillige med likvidator eller, hvor en sådan ikke

er

valgt eller beskikket, bestyrelsen solidarisk ansvarlige for skattens

betaling.

Mod likvidator (bestyrelsen) kan det solidariske ansvar ikke gøres gældende

for

et større beløb end summen af de til aktionærer eller medlemmer foretagne

udlodninger, og aktionærer eller medlemmer er kun ansvarlige i det omfang,

hvori de har modtaget udlodning fra sammenslutningen. Dette gælder dog ikke

ved

opløsning af aktieselskaber efter § 126 a i lov om aktieselskaber,

anpartsselskaber efter § 59 i lov om anpartsselskaber eller andre

selskaber efter § 20 a i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

§ 33 A.

Den, som mod overpris overdrager

kapitalandele i et selskab, hæfter med et beløb, der svarer til

overdragelsessummen, for betalingen af de skatter og afgifter, der påhviler

selskabet som en aktuel eller latent forpligtelse på

overdragelsestidspunktet.

Hæftelsen kan kun gøres gældende, hvis udlæg forgæves er forsøgt hos

selskabet.

Hæftelsen kan endvidere kun gøres gældende, når overdrageren på

overdragelsestidspunktet vidste eller burde vide, at erhververen betalte

overpris for aktierne eller anparterne. Hvis overdrageren er et selskab m.v.,

der ikke er fuldt skattepligtigt her til landet, kan hæftelse gøres gældende

direkte mod her i landet fuldt skattepligtige personer og selskaber i det

omfang, disse direkte eller indirekte har en bestemmende indflydelse over det

overdragende selskab. Bestemmende indflydelse foreligger altid, såfremt de

her

i landet fuldt skattepligtige personer eller selskaber på grund af ejerskab

eller rådighed over stemmerettigheder direkte eller indirekte ejer mere end

50

pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i

selskabet. Det er en betingelse for hæftelse efter 4. pkt., at de her i

landet

fuldt skattepligtige på overdragelsestidspunktet vidste eller burde vide, at

erhververen betalte overpris for aktierne eller anparterne. Den, der som

rådgiver erhvervsmæssigt har medvirket ved overdragelsen, hæfter sammen med

overdrageren og de i 4. pkt. nævnte personer og selskaber, når rådgiveren på

tidspunktet for sin medvirken vidste eller burde vide, at overdragelsen ville

ske til overpris.

Stk. 2.

Hvis overdrageren er en person,

finder bestemmelsen i stk. 1, 1.-3. pkt., kun anvendelse, når

overdragelsen vedrører kapitalandele, der henregnes til hovedaktionæraktier

efter aktieavancebeskatningslovens § 4, dog således, at en ejerandel på

10

pct. af aktie- eller anpartskapitalen anses som hovedaktionæraktier. Hvis

overdrageren er et selskab m.v., finder bestemmelsen i stk. 1, 1.-3.

pkt.,

kun anvendelse, når overdragelsen vedrører kapitalandele i koncernforbundne

selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, dog således, at der

ved

en ejerandel på 10 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab anses at foreligge

koncernforbundne selskaber.

Stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 1

finder endvidere kun anvendelse, når overdragelsen vedrører kapitalandele i

et

selskab, der på overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk

risiko ved erhvervsmæssig aktivitet eller ved erhvervsmæssig aktivitet i et

eller flere datterselskaber, hvori selskabet ejer mindst 25 pct. af

aktiekapitalen.

Stk. 4.

Overpris efter stk. 1 anses

at foreligge, når betalingen for kapitalandelene klart overstiger den

forholdsmæssige andel af selskabets nettoværdi på overdragelsestidspunktet.

Stk. 5.

Inden en overdragelse af

kapitalandele i et selskab finder sted, kan der indhentes et bindende svar

efter skatteforvaltningslovens kapital 8 om, hvorvidt en eventuel hæftelse

efter stk. 1 vil blive gjort gældende. Det bindende svar kan betinges

af,

at der stilles hel eller delvis sikkerhed for betalingen af de skatter af

enhver art til det offentlige, der påhviler selskabet som en aktuel eller

latent forpligtelse på overdragelsestidspunktet. En rådgiver kan frigøre sig

fra den hæftelse, der er nævnt i stk. 1, sidste pkt., hvis rådgiveren

inden overdragelsen sørger for, at der indhentes et bindende svar. Det

bindende

svar skal afgives senest 3 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen har

modtaget alle oplysninger, der er af betydning for svaret. Foreligger det

bindende svar ikke senest 3 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen

har

modtaget oplysningerne, er rådgiveren frigjort fra hæftelsen som nævnt i

stk. 1, sidste pkt.

Stk. 6.

Imod overdragerens eller

rådgiverens protest kan hæftelse efter stk. 1 kun gøres gældende efter

Skatterådets bestemmelse.

§ 34.

I øvrigt finder

skattelovgivningens regler anvendelse på de i denne lov omhandlede selskaber

og

foreninger m.v., for så vidt de er forenelige med de i denne lov givne

bestemmelser.

§ 34 A.

(Ophævet).

Afsnit VII

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 35.

(Ophævet).

§ 35 A.

(Ophævet).

§ 35 B.

(Ophævet).

§ 35 C.

(Ophævet).

§ 35 D.

(Ophævet).

§ 35 E.

(Ophævet).

§ 35 F.

(Ophævet).

§ 35 G.

(Ophævet).

§ 35 H.

(Ophævet).

§ 35 I.

(Ophævet).

§ 35 J.

(Ophævet).

§ 35 K.

(Ophævet).

§ 35 L.

For foreninger, der fra og med

indkomståret 1994 henholdsvis indkomståret 1995 overgår til beskatning efter

§ 1, stk. 1, nr. 3, fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr.

6, finder § 5 A tilsvarende anvendelse, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

Den del af det skattepligtige

beløb opgjort i henhold til § 5 A, stk. 3, der hidrører fra

fortjeneste

opgjort efter afskrivningslovens § 21 og ejendomsavancebeskatningsloven,

medregnes dog ikke ved beskatning efter § 5 A, stk. 1. Denne

fortjeneste medregnes først til den skattepligtige indkomst i det indkomstår,

hvor foreningen faktisk afstår bygningen, installationen eller ejendommen.

Ved

foreningens afståelse af fast ejendom er fortjeneste skattepligtig for

foreningen i samme omfang som efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6,

stk. 3. Ejendomsavancebeskatningslovens §§ 6 A og 6 C finder ikke

anvendelse. Hvis foreningen på afståelsestidspunktet beskattes i henhold til

§ 1, stk. 1, nr. 3, skal det opgjorte beløb ganges med 2,3.

Stk. 3.

Når foreningen opløses eller

overgår fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 3, til beskatning

efter

§ 1, stk. 1, nr. 6, eller bliver undtaget fra beskatning i medfør

af

§ 3, skal et eventuelt resterende skattepligtigt beløb efter stk. 2

medregnes til foreningens skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori

opløsningen eller overgangen sker.

§ 35 M.

Værdien af aktier, der i henhold

til § 207 i lov om finansiel virksomhed overdrages til en forening,

medregnes ikke ved opgørelse af foreningens skattepligtige indkomst.

§ 35 N.

(Ophævet).

§ 35 O.

For elselskaber

(elektricitetsværker), der overgår til beskatning efter § 1,

stk. 1,

nr. 1 eller 2 e, eller § 2, jf. § 1, nr. 1 eller 2 e, fra

skattefrihed efter § 3, stk. 1, nr. 4, finder

overgangsbestemmelserne

i stk. 2-5 anvendelse.

Stk. 2.

Maskiner, inventar og lignende

driftsmidler samt skibe, som elselskaber ejer forud for overgangen til

skattepligt, indgår i saldoværdien efter afskrivningslovens regler med

anskaffelsessummen nedskrevet med den tekniske værdiforringelse. Afskrivning

kan i stedet foretages på grundlag af genanskaffelsesværdien korrigeret for

restlevetid og korrigeret for inflation/prisstigninger.

Stk. 3.

På bygninger, der er

afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens regler, eller på

installationer,

der udelukkende tjener sådanne bygninger, og som er anskaffet eller fuldført

før overgangen til skattepligt, foretages afskrivning på grundlag af den

værdi,

hvormed bygningen eller installationen indgår i ejendomsværdien ved

vurderingen

pr. 1. januar 2000.

Stk. 4.

I ikke afskrivningsberettigede

bygninger foretages afskrivning på afskrivningsberettigede installationer,

som

er anskaffet eller fuldført før overgangen til skattepligt, på grundlag af

den

værdi, hvormed installationen skønnes at indgå i ejendomsværdien ved

vurderingen pr. 1. januar 2000.

Stk. 5.

Ved opgørelse af fortjeneste

eller tab efter ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven,

kursgevinstloven eller afskrivningslovens §§ 39 eller 40 finder

bestemmelserne i selskabsskattelovens § 35 K, stk. 1-4, tilsvarende

anvendelse, når aktivet eller gælden er erhvervet henholdsvis påtaget forud

for

overgangen til skattepligt. For fast ejendom træder ejendomsværdien pr. 1.

januar 2000 i stedet for de værdier, der er nævnt i § 35 K, stk. 1,

2.-4. pkt.

Stk. 6.

For kommuner, der fra den 1.

januar 2000 bliver skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 2 f, eller

§ 3, stk. 7, samt selskaber og foreninger m.v., der overgår til

beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 e, eller § 2, jf.

§ 1,

stk. 1, nr. 1 eller 2 e, af indtægt ved produktion af elektricitet og

varme fra skattefrihed efter § 3, stk. 1, nr. 5 eller 6, finder

reglerne i stk. 1-5 anvendelse på aktiver og passiver vedrørende denne

virksomhed.

Stk. 7.

Decentrale kraftvarmeanlæg, jf.

§ 5 i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning, som ikke ejes af et

elektricitetsværk, kan enten afskrive et beløb svarende til den del af

nettogælden, der kan henføres til kraftvarmeanlægget, opgjort til kursværdien

pr. datoen for overgang til skattepligt over 20 år fra skattepligtens

indtræden, eller fradrage afdrag og indekstillæg på indekslån, der er optaget

før 1. januar 2000, der vedrører perioden efter overgangen til skattepligt,

ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Anlægget kan herefter ikke

afskrive

på aktiver, som det ejer ved overgangen til skattepligt, og ved senere

afståelse af disse aktiver medregnes den fulde afståelsessum, uanset aktivets

art, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved afståelser omfattet

af

2. pkt. finder principperne i ejendomsavancebeskatningslovens § 4,

stk. 4-9, tilsvarende anvendelse. Ved nettogæld forstås den del af

anlæggets samlede gæld, som overstiger anlæggets fordringer omfattet af

kursgevinstloven, værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven og

kassebeholdning. Det skal ved indgivelse af selvangivelse for det første

indkomstår under skattepligt bindende tilkendegives, om der ønskes at

afskrive

et beløb svarende til nettogælden eller fradrage afdrag og indekstillæg på

indekslån efter 1. pkt.

§§ 36-39.

(Ophævet).

§ 40.

Skatteministeren fastsætter de

nærmere regler for gennemførelsen af denne lov og bemyndiges til at afholde

de

til lovens gennemførelse nødvendige udgifter.

§ 41.

Denne lov gælder ikke for

Færøerne og Grønland.

Skatteministeriet, den 24. august

2007

P.M.V.

Peter Loft

/Lise Bo Nielsen

Officielle noter

1)

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv

90/434/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved fusion,

spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i

forskellige medlemsstater (EF-Tidende 1990 nr. L 225, s. 1), som ændret ved

Rådets direktiv 2005/19/EF af 17. februar 2005 (EU-Tidende 2005 nr. L 58, s.

19). Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv

90/435/EØF

af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og

datterselskaber

fra forskellige medlemsstater (EF-Tidende 1990 nr. L 225, s. 6), som ændret

ved

Rådets direktiv 2003/123/EF af 22. december 2003 (EU-Tidende 2004 nr. L 7, s.

41). Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv

2003/49/EF

af 3. juni 2003 om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties,

der

betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater (EU-Tidende

2003 nr. L 157, s. 49), som ændret ved Rådets direktiv 2004/66/EF af 26.

april

2004 om tilpasning af bl.a. Rådets direktiv 2003/49/EF på området frie

varebevægelser, fri udveksling af tjenesteydelser, landbrug, transportpolitik

og beskatning som følge af Den Tjekkiske Republiks, Estlands, Cyperns,

Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets

tiltrædelse

(EU-Tidende 2004 nr. L 168, s. 35) og ved Rådets direktiv 2004/76/EF af 29.

april 2004 om ændring af direktiv 2003/49/EF, for så vidt angår visse

medlemsstaters mulighed for at anvende overgangsperioder ved anvendelsen af

en

fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem

associerede selskaber i forskellige medlemsstater (EU-Tidende 2004 nr. L 157,

s. 106).

2)

Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i Folketingsåret 2006-07

efter

offentliggørelsen af den seneste lovbekendtgørelse nr. 1745 af 14. december

2006. I lovbekendtgørelsen er endvidere indarbejdet ændringer som følge af

§ 4, nr. 2, i lov nr. 520 af 7. juni 2006, som trådte i kraft den 15.

juni

2006, jf. bekendtgørelse nr. 531 af 8. juni 2006, og som medførte, at

»Energinet Danmark« overalt i loven ændres til »Energinet.dk«.

Lovbekendtgørelsen indeholder ikke de ændringer, der følger af § 2 i lov

nr. 513 af 7. juni 2006, da disse ændringer endnu ikke er trådt i kraft, jf.

også note 12-18 nedenfor.

3)

Bestemmelserne i § 2, stk. 1, litra d, og § 8, stk. 2, i

den her anførte affattelse og nyaffattelsen af § 32 trådte i kraft den

1.

juli 2007, jf. § 14, stk. 1, i lov nr. 540 af 6. juni 2007.

Bestemmelserne

har virkning for CFC-indkomst fra og med den 1. juli 2007, jf. § 14,

stk. 2, 1. pkt. i samme ændringslov. Ændringslovens § 14,

stk. 2, indeholder endvidere følgende bestemmelse om skatteansættelser

foretaget efter den hidtidige affattelse af § 32:

»Skatteansættelser foretaget for indkomståret 1996 eller senere indkomstår i

henhold til de hidtidige affattelser af selskabsskattelovens § 32,

fondsbeskatningslovens § 12 og ligningslovens § 16 H kan, for så

vidt

angår selskaber, der i det pågældende indkomstår var hjemmehørende i en

fremmed

stat inden for EU og EØS, genoptages efter anmodning fra den skattepligtige.

Den skattepligtige skal kunne dokumentere, at selskabet reelt var etableret i

den pågældende stat og dér udøvede reel økonomisk virksomhed vedrørende

CFC-indkomsten. Det er en forudsætning for genoptagelse, at det er muligt via

en dobbeltbeskatningsoverenskomst, bistandsdirektivet eller anden aftale om

udveksling af oplysninger at verificere den skattepligtiges dokumentation

vedrørende CFC-indkomsten. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2,

finder tilsvarende anvendelse, idet fristen dog først regnes fra lovens

ikrafttræden. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 4, finder

tilsvarende anvendelse.«

4)

Bestemmelserne i § 2 A, stk. 5, § 3, stk. 5, § 3 A,

stk. 4, § 4, stk. 2, § 5, stk. 3, § 8,

stk. 4, § 13, stk. 13, § 13 F, stk. 3, § 29 B,

stk. 2, § 31, stk. 1 og 3, § 31 A, stk. 1, § 31

C, stk. 2 og 3, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 20.

april

2007, jf. § 16, stk. 1, i lov nr. 343 af 18. april 2007.

Bestemmelserne har virkning for indkomståret 2007 og senere indkomstår, jf.

ændringslovens § 16, stk. 3. Ændringsloven indsatte med samme

virkningstidspunkt en bestemmelse i § 32, stk. 1, nr. 4, med

følgende

indhold: »4) Moderselskabets aktier i datterselskabet ejes ikke gennem en

juridisk person, der beskattes efter reglerne i § 13 F.«. Denne

bestemmelse er efterfølgende ændret, jf. note 3 ovenfor.

5)

Bestemmelserne i § 2 A, stk. 8, § 13, stk. 2, og

§ 31

B i den her anførte affattelse og indsættelsen af § 8, stk. 3,

trådte

i kraft den 20. april 2007, jf. § 16, stk. 1, i lov nr. 343 af 18.

april 2007. Bestemmelserne har virkning for indkomståret 2005 og senere

indkomstår, jf. ændringslovens § 16, stk. 4, 1. pkt. Anvendelse af

§ 8, stk. 3, for indkomståret 2005 kan vælges i forbindelse med

indgivelsen af selvangivelsen for 2006, jf. ændringslovens § 16,

stk. 4, 2. pkt.

6)

Indsættelsen af § 2 B og § 31 A, stk. 10, i den her anførte

affattelse trådte i kraft den 20. april 2007, jf. § 7, stk. 1, i

lov

nr. 344 af 18. april 2007. Bestemmelserne har virkning for renter, der

påløber,

og gevinst og tab, der realiseres den 13. december 2006 eller senere, jf.

ændringslovens § 7, stk. 2.

7)

Indsættelsen af § 11 B og § 11 C trådte i kraft den 1. juli 2007,

jf.

§ 14, stk. 1, i lov nr. 540 af 6. juni 2007. Bestemmelserne har

virkning for nettofinansieringsudgifter, der vedrører perioden fra og med den

1. juli 2007, jf. ændringslovens § 14, stk. 3, 1. pkt. Til

bestemmelserne knytter sig følgende overgangsregler, jf. ændringslovens

§ 14, stk. 3, 2.-4. pkt.:

»For indkomståret 2007 finder selskabsskattelovens § 11 B, stk. 7,

og

§ 11 C, stk. 1, 2. pkt., jf. § 11 B, stk. 7, tilsvarende

anvendelse på perioden fra den 1. juli til udløbet af indkomståret. For

aktier,

der er erhvervet i indkomståret 2006 eller tidligere, fastsættes

anskaffelsessummen pr. 1. juli 2007 efter reglerne i § 11 B,

stk. 6,

som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, til aktiernes skattemæssige

anskaffelsessum

reduceret med udlodninger til sambeskattede selskaber og faste driftssteder

foretaget i indkomstårene 2004-2006, værdien af aktier i danske selskaber,

faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark ved begyndelsen af

indkomståret

2007 og efter § 11 B, stk. 6, nr. 3-8, som affattet ved denne lovs

§ 1, nr. 5, for dispositioner foretaget i perioden fra begyndelsen af

indkomståret 2007 og indtil den 1. juli 2007. Hvis den regnskabsmæssige indre

værdi af datterselskabet ved udløbet af det seneste regnskabsår inden den 1.

juli 2007 er lavere end anskaffelsessummen efter 3. pkt., anvendes denne

værdi

ved opgørelsen af anskaffelsessummen pr. 1. juli 2007.«

8)

Bestemmelserne i § 13, stk. 1, nr. 2, § 13, stk. 3, og

§ 17,

stk. 2, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 1. juli 2007,

jf.

§ 14, stk. 1, i lov nr. 540 af 6. juni 2007. Bestemmelserne har

virkning

for udbytte, der udloddes den 1. juli 2007 eller senere, jf. ændringslovens

§ 14, stk. 4.

9)

Nyaffattelsen af § 13 E, ophævelsen af § 31 C, stk. 8, og

§ 33 i den her anførte affattelse trådte i kraft den 1. juli 2007, jf.

§ 14, stk. 1, i lov nr. 540 af 6. juni 2007. Bestemmelserne har

virkning for indkomståret 2008 og senere indkomstår, jf. ændringslovens

§ 14, stk. 5, 1. pkt.

10)

Indsættelsen af § 13 F, stk. 6 og 7, trådte i kraft den 20. april

2007, jf. § 7, stk. 1, i lov nr. 344 af 18. april 2007.

Bestemmelserne har virkning for fast ejendom, der afstås den 13. december

2006

eller senere, jf. ændringslovens § 7, stk. 3.

11)

Bestemmelsen i § 17, stk. 1, i den her anførte affattelse trådte i

kraft den 1. juli 2007, jf. § 14, stk. 1, i lov nr. 540 af 6. juni

2007. Bestemmelsen har virkning for indkomståret 2007 og senere indkomstår,

jf.

ændringslovens § 14, stk. 6.

12)

Bestemmelsen i § 24 er ved § 2, nr. 1, i lov nr. 513 af 7. juni

2006

(Opkrævning via én skattekonto) affattet som følger: ”§ 24. Skatter

efter

denne lov opkræves efter skattelovgivningens almindelige regler, for så vidt

de

efter deres indhold er anvendelige på de selskaber og foreninger m.v., der er

nævnt i denne lov. Opkrævningsloven, bortset fra kapitel 3, finder anvendelse

på opkrævningen af indkomstskat af selskaber og foreninger m.v.

Opkrævningslovens

kapitel 2 finder anvendelse i det omfang, det følger af reglerne i lovens

kapitel 5.” Nyaffattelsen af § 24 træder i kraft efter

skatteministerens

nærmere bestemmelse og finder anvendelse for krav, der har forfaldsdato efter

ikrafttrædelsestidspunktet, jf. § 18, stk. 1, i den nævnte

ændringslov.

13)

Bestemmelsen i § 29 A, stk. 5, er ved § 2, nr. 2, i lov nr.

513

af 7. juni 2006 (Opkrævning via én skattekonto) affattet som følger: ”

Stk. 5.

Ordinær acontoskat forfalder til betaling i 2 rater henholdsvis den 1.

marts og den 1. november i indkomståret. Sidste rettidige indbetalingsdag er

den 20. i forfaldsmåneden. Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det

efter

§ 7, stk. 1, jf. stk. 2, i opkrævningsloven. Forrentningen

tilfalder statskassen.” Nyaffattelsen af § 29 A, stk. 5,

træder i

kraft efter skatteministerens nærmere bestemmelse og finder anvendelse for

krav, der har forfaldsdato efter ikrafttrædelsestidspunktet, jf. § 18,

stk. 1, i den nævnte ændringslov.

14)

Bestemmelsen i § 29 B, stk. 5, er ved § 2, nr. 3, i lov nr.

513

af 7. juni 2006 (Opkrævning via én skattekonto) affattet som følger:

”Stk. 5.

Det beløb, hvormed indkomstskatten måtte være mindre end

summen af ordinære acontoskatter med tillæg af eventuel udbytteskat, jf.

kildeskattelovens § 67, stk. 2, reguleret for tillæg efter

stk. 6 og af eventuelle frivillige acontobetalinger ligeledes reguleret

for tillæg efter stk. 6, benævnes overskydende skat. Ved beregning af

overskydende skat indgår de ordinære acontoskatter, uanset om betaling er

sket.

Ved tilbagebetaling af overskydende skat ydes der selskabet eller foreningen

m.v. en godtgørelse på den efter stk. 7 fastsatte godtgørelsesprocent af

den overskydende skat. Der kan kun ske tilbagebetaling af beløb, der faktisk

er

indbetalt. Told- og skatteforvaltningen overfører overskydende skat inklusive

godtgørelse til skattekontoen senest 2 bankdage efter den 20. november i

kalenderåret efter indkomståret eller ved et forskudt indkomstår senest 2

bankdage efter den 20. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det

forskudte indkomstår træder i stedet for. Er den 20. november en lørdag eller

søndag, overføres betalingen dog senest 3 bankdage efter den 20. november.

Ved

opløsning efter § 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7 kan

tilbagebetaling af overskydende skat dog ske før. Der ydes i disse tilfælde

ikke godtgørelse efter 3. pkt.” Nyaffattelsen af § 29 B,

stk. 5,

træder i kraft efter skatteministerens nærmere bestemmelse og finder

anvendelse

for krav, der har forfaldsdato efter ikrafttrædelsestidspunktet, jf.

§ 18,

stk. 1, i den nævnte ændringslov.

15)

Bestemmelserne i § 29 B, stk. 7, og § 30, stk. 1, 2.

pkt.,

ophæves, jf. § 2, nr. 4 og 5, i lov nr. 513 af 7. juni 2006 (Opkrævning

via én skattekonto). Ophævelsen af bestemmelserne træder i kraft efter

skatteministerens nærmere bestemmelse og finder anvendelse for krav, der har

forfaldsdato efter ikrafttrædelsestidspunktet, jf. § 18, stk. 1, i

den nævnte ændringslov.

16)

Bestemmelsen i § 30, stk. 2, 3. pkt., er ved § 2, nr. 6, i lov

nr. 513 af 7. juni 2006 (Opkrævning via én skattekonto) affattet som følger:

”Beløb som nævnt i 1. og 2. pkt. forrentes efter § 7, stk. 1,

jf.

stk. 2, i opkrævningsloven pr. påbegyndt måned fra den 1. november i

kalenderåret eller ved forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret

efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, og

til

og med den måned, hvori opkrævningen udskrives.” Nyaffattelsen af

§ 30,

stk. 2, 3. pkt., træder i kraft efter skatteministerens nærmere

bestemmelse

og finder anvendelse for krav, der har forfaldsdato efter

ikrafttrædelsestidspunktet, jf. § 18, stk. 1, i den nævnte

ændringslov.

17)

Bestemmelsen i § 30, stk. 4, 2. pkt., er ved § 2, nr. 7, i lov

nr. 513 af 7. juni 2006 (Opkrævning via én skattekonto) affattet som følger:

”Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det efter § 7,

stk. 1, jf.

stk. 2, i opkrævningsloven.” Nyaffattelsen af § 30,

stk. 4, 2.

pkt., træder i kraft efter skatteministerens nærmere bestemmelse og finder

anvendelse for krav, der har forfaldsdato efter ikrafttrædelsestidspunktet,

jf.

§ 18, stk. 1, i den nævnte ændringslov.

18)

Bestemmelsen i § 30, stk. 5, 3. pkt., er ved § 2, nr. 8, i lov

nr. 513 af 7. juni 2006 (Opkrævning via én skattekonto) affattet som følger:

”Af de i 1. og 2. pkt. nævnte beløb tilkommer der selskabet eller

foreningen

m.v. en rente i henhold til § 7, stk. 1, jf. stk. 2, i

opkrævningsloven pr. påbegyndt måned fra den 1. november i kalenderåret efter

indkomståret eller ved forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret

efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for.”

Nyaffattelsen af § 30, stk. 5, 3. pkt., træder i kraft efter

skatteministerens nærmere bestemmelse og finder anvendelse for krav, der har

forfaldsdato efter ikrafttrædelsestidspunktet, jf. § 18, stk. 1, i

den nævnte ændringslov.

19)

Indsættelsen af § 31, stk. 3, 6.-9. pkt., trådte i kraft den 20.

april 2007, jf. § 16, stk. 1, i lov nr. 343 af 18. april 2007.

Bestemmelserne har virkning for selskaber, der erhverves eller stiftes i

indkomståret 2007 eller senere indkomstår, jf. ændringslovens § 16,

stk. 5, 1. pkt. Selskaber, der er erhvervet eller stiftet i indkomståret

2006, kan vælge at anvende bestemmelserne, jf. ændringslovens § 16,

stk. 5, 2. pkt.

20)

Nyaffattelsen af § 31, stk. 6, 31 A, stk. 6, i den her anførte

affattelse og indsættelsen af § 31 D trådte i kraft den 20. april 2007,

jf. § 16, stk. 1, i lov nr. 343 af 18. april 2007. Bestemmelserne

har

virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2007 eller senere, jf.

ændringslovens § 16, stk. 6, 1. pkt.

21)

Nyaffattelsen af § 31, stk. 7, trådte i kraft den 20. april 2007,

jf.

§ 16, stk. 1, i lov nr. 343 af 18. april 2007. Bestemmelsen har

virkning fra og med indkomståret 2006, jf. ændringslovens § 16,

stk. 7.

Lignende dokumenter