Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. Anmodning om godtgørelse af CFC-afgift eksport af brugte kølemøbler

KEN nr 10248 af 23/11/2006Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet4. april 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. Anmodning om godtgørelse af

CFC-afgift – eksport af brugte kølemøbler

Klagen skyldes, at selskabet A ikke er anset for berettiget til

godtgørelse af CFC-afgift vedrørende brugte køle- og frysemøbler, der udføres

fra Danmark.

Landsskatterettens

afgørelse

Regionens afgørelse ændres.

Sagens oplysninger

Selskabet er en del af B

koncernen. Selskabet beskæftiger sig bl.a. med import og eksport af

affaldsprodukter,

herunder indsamling og behandling af brugte køle- og frysemøbler med henblik

på

at indvinde CFC-gasserne. Selskabet er registreret med branchekoden for

engroshandel med affaldsprodukter.

Selskabet har i perioden

november 1998 – september 2003 eksporteret brugte køle- og frysemøbler

til

Tyskland. Køle- og frysemøblerne blev sendt til C GmbH, hvor gassen blev

udvundet og nedbrudt til ufarlige kemikalier.

Af en analyse foretaget af D

som selskabet, C GmbH og Miljøstyrelsen fik foretaget medio 1999 kan udledes,

at behandlingen af køle- og frysemøblerne konkret medfører, at der opsamles

118

gram CFC-12 og 231 gram CFC-11 pr. køle- og frysemøbel.

Selskabets repræsentant har

oplyst, at et andet koncernselskab, der på et her i landet beliggende

behandlingsanlæg,

behandler køle- og frysemøbler med genindvinding for øje, er blevet pålagt at

Læs alt

betale CFC-afgift for importerede brugte køle- og frysemøbler.

Selskabet har fremlagt et

referat udarbejdet af Miljøstyrelsen, hvoraf bl.a. følgende fremgår:

”

Spørgsmål vedrørende

genanvendt CFC og CFC-afgifsloven.

Genanvendelseskontoret har

spurgt om, hvorledes CFC-afgiftsloven fungerer i følgende tilfælde:

Tilbagebetales

CFC-afgiften, hvis brugt CFC (hvor den første anvendelse har været et

anvendelsesområde, der er afgiftspligtigt) sendes til regenerering i

udlandet?

( )

2.

og 17. kontor har drøftet spørgsmålene med Direktoratet for Toldvæsenet.

Følgende svar synes at løse de praktiske problemer på en måde, der tilskynder

til genanvendelse:

Ad.

1) Ifølge CFC-afgiftslovens § 7 sker der refusion af betalt afgift, når varer

omfattet af lovens § 1, stk. 2, eksporteres.

For

så vidt angår aftappet CFC, der skal regenereres med henblik på

genanvendelse,

sker der i dag aftapning af CFC-kølemiddel fra køleskabe. Såfremt den

aftappede

CFC udføres af landet, vil der kunne ske refusion efter lovens § 7, idet

dette

dog kun gælder tidligere beskattet CFC. Direktoratet for Toldvæsenet

fortolker

bestemmelsen således, at der kan gives en såkaldt godtgørelsesbevilling også

til eksportører af brugt kølemiddel. Denne fortolkning stemmer endvidere med,

at import af CFC er afgiftspligtig, uanset om der er tale om ny eller

regenereret CFC.

Denne

fortolkning er også i overensstemmelse med lovens formål om bl.a. at

tilskynde

til genanvendelse.

Ad.

2) ( )”

Selskabets repræsentant har

den 4. november 2002 anmodet regionen om bevilling til godtgørelse af

CFC-afgifter på brugte køle- og frysemøbler ved eksport til udlandet.

Efterfølgende har repræsentanten anmodet om godtgørelse af CFC-afgift for

perioden november 1998 til og med september 2003 med 4.822.640 kr. Beløbet er

opgjort på grundlag af de førnævnte analyser.

Regionen har under sagens

behandling indhentet en udtalelse fra Told- og Skattestyrelsen. Det fremgår

heraf, at det er ToldSkats praksis vedrørende tilbagebetaling af afgiften ved

udførsel til udlandet, at der normalt skal være tale om nye varer, der

udføres.

Det fremgår ikke af lovbemærkningerne, at afgiften kan tilbagebetales, hvis

køleskabet udføres med henblik på genanvendelse. I relation til udførsel

fremgår af bemærkningerne, at afgiften skal tilbagebetales for eksporterede

varer.

Videre fremgår, at for at reducere det tab af CFC til omgivelserne, som sker

under produktion af varerne, sker der kun tilbagebetaling for den mængde af

de

afgiftspligtige stoffer, som stadig findes i den færdige vare. Det er

forudsat,

at afgiftsgodtgørelsen vil blive administreret som et bevillingssystem. Der

er

således ikke tænkt på andet end de normale situationer, hvor varen – som

ny –

sendes ud af landet, for at blive forbrugt der. Det er videre anført, at

dokumentationsreglerne i bekendtgørelsen ikke indeholder

dispensationsmulighed

vedrørende den i § 4, stk. 2, angivne dokumentation i forbindelse med

udførsel.

I henhold til bekendtgørelsen er det alene ved indførsel muligt at opgøre

afgiften på anden måde end ved fabrikanterklæring, jf. dennes § 3. Det er

derudover anført, at en eventuel tilbagebetaling af afgiften forudsætter, at

det dokumenteres, at der oprindeligt er blevet betalt afgift af CFCén i

køleskabet.

ToldSkats afgørelse

Regionen har ikke imødekommet

selskabets anmodning om bevilling til eller konkret godtgørelse af 4.822.640

kr. for perioden november 1998 til september 2003 i CFC-afgift for brugte

køle-

og frysemøbler, som udføres fra Danmark, jf. CFC-afgiftslovens § 7 samt § 4 i

bekendtgørelse nr. 707 af 20. november 1998.

Regionen har med henvisning

til udtalelsen fra Told- og Skattestyrelsen anført, at det er normal praksis

for godtgørelse af afgifter ved udførsel af varer, at der skal være tale om

nye

varer. Det burde således være positivt nævnt i loven eller tilhørende

bemærkninger, såfremt der skal kunne ydes godtgørelse ved udførsel af brugte

varer. Der foreligger således ikke hjemmel til godtgørelse for de omhandlede

varer.

Regionen har yderligere

anført, at der i henhold til CFC-bekendtgørelsen er forskel på

dokumentationskrav

ved henholdsvis import og eksport. Der kan således ved import fremlægges

anden

dokumentation end fabrikanterklæringer, mens der ved eksport skal fremlægges

en

fabrikanterklæring for at opnå godtgørelse. Bekendtgørelsen indeholder

således

ikke mulighed for dispensation fra fabrikanterklæringsbestemmelsen i

eksportsituationen.

Klagerens påstand og

argumenter

Selskabets repræsentant har

nedlagt påstand om, at selskabet er berettiget (til at få bevilling) til

godtgørelse for CFC-afgift vedrørende køle- og fryseskabe, der er eksporteret

til Tyskland i perioden november 1998 – september 2003.

Kravet om

leverandørerklæringer i bekendtgørelsens § 4, stk. 2, er i strid med loven,

da

loven i henhold til bemærkningerne ikke skal virke konkurrenceforvridende.

Lovgivers intentioner følger af Miljøministerens skriftlige fremsættelse af

lovforslaget i 1988, hvoraf bl.a. fremgår:

”For at mindske

konkurrenceforvridningen for den danske eksport indeholder lovforslaget en

bestemmelse

om, at der kan ske tilbagebetaling af erlagt afgift for de eksporterede

varer”.

Endvidere fremgår af

lovbemærkningerne, at bestemmelsen i § 7, stk. 1, er indført for at undgå

konkurrenceforvridning for danske eksportører, hvis produkter ville blive

fordyret af afgiften.

Det må dog medgives, at

lovbemærkningerne ikke direkte nævner, at der er godtgørelse ved udførsel til

regenerering af CFC-gasser i udlandet. Men ifølge et referat fra

Miljøstyrelsen

har Direktoratet for Toldvæsenet udtalt, at der kan gives en såkaldt

godtgørelsesbevilling også til eksportører af brugt kølemiddel samt, at en

sådan fortolkning er i overensstemmelse med lovens formål om bl.a. at

tilskynde

til genanvendelse. Når der i skrivelsen står ”brugt kølemiddel”

skal dette

fortolkes

således, at der ikke kun

menes CFC-gas i ren form, men også CFC-gas i brugte køle- og fryseskabe.

Såfremt det daværende Direktoratet for Toldvæsenet ønskede at godtgørelsen

alene skulle omfatte eksport af CFC-gas i aftappet form, ville det have været

præciseret, at der ved brugt CFC-gas ikke menes CFC-gas, der forefindes i

brugte køle- og fryseskabe. Der foreligger således en klar praksis for

godtgørelse af brugte CFC-gasser, herunder sådanne som stadig findes i brugte

køle- og fryseskabe.

At godkende godtgørelse i den

omhandlede situation vil være bedst stemmende med lovgivers intentioner, idet

det herved er påpeget, at loven oprindeligt blev fremsat af miljøministeren.

Man har formentlig ikke tænkt på den omhandlede eksport i forbindelse med

udarbejdelse af loven, men det kan ikke heraf udledes, at der ikke er hjemmel

til godtgørelse. Den trufne afgørelse indebærer en forskelsbehandling i

forhold

til udenlandske behandlingsanlæg, idet der i givet fald vil blive tale om en

klar tilgodeseelse af indenlandske behandlingsanlæg.

Ved import af brugte varer

med henblik på genindvinding her i landet pålægges afgift. Dette fremgår

ligeledes af en af Landsskatteretten den 20. februar 2004 truffet afgørelse,

der ikke er offentliggjort. Af afgørelsen fremgår, at Skat i forbindelse med

opgørelse af den afgiftspligtige mængde accepterer, at opgørelsen kan

foretages

ved andre metoder end de opgørelsesmetoder, der er opregnet i

bekendtgørelsen.

I den pågældende sag havde myndighederne anerkendt, at opgørelsen af den

afgiftspligtige

mængde kunne ske som et beregnet gennemsnitligt indhold af CFC-gas, der blev

fastslået ved måling af gasindholdet i køle- og frysemøblerne. Det må antage,

at myndighedernes accept af opgørelsesmetoden var begrundet i, at denne

metode

gav et mere korrekt billede af den importerede mængde CFC-gas.

Det er videre anført, at

udmøntningen i bekendtgørelsens § 4, stk. 2, af beføjelsen i lovens § 7, stk.

2, er i strid med proportionalitetsprincippet, da man kan opnå samme resultat

med mindre restriktive regler.

Formålet med § 4, stk. 2, er

at fastslå mængderne af CFC-gas i de køle- og fryseskabe, der opnås

godtgørelse

for. Den dokumentation som selskabet kan fremlægge, angiver mere nøjagtigt

mængden

af CFC-gas i de køle- og fryseskabe, som eksporteres. Derudover kan denne

dokumentation fremfindes med mindre besvær for virksomhederne. Dermed bør §

4,

stk. 2, fortolkes således, at også anden dokumentation kan anvendes i

forbindelse med anmodningen om godtgørelse. Det er herudover bemærket, at det

langt fra er sikkert, at den mængde, der er angivet på en

leverandørerklæring,

stemmer overens med den faktiske mængde i køle- og fryseskabene, også selvom

de

er nye. Man skal være opmærksom på, at producenten kan have et økonomisk

incitament til at angive for lidt på leverandørerklæringen. Desuden er

leverandørerklæringer standardangivelser, der ikke tager højde for den

naturlige spredning af det enkelte apparats indhold af CFC-gasser.

Den af selskabet fremlagte

dokumentation i form af analysen foretaget af D fastslår således mere

præcist,

hvor meget CFC-gas, der er i de pågældende fryse- og køleskabe. Det er

bemærket, at selskabet og C GmbH har modsatrettede interesser i forhold til

opgørelsen af CFC-gas, da kontraktsforholdet tilsiger, at der skal udvindes

99

% af den indeholdte CFC-11 og 95 % af den indeholdte CFC-12 pr.

køle-/frysemøbel.

Ved at indsætte et krav om,

at godtgørelse efter lovens § 7, stk. 2, kun kan ske, såfremt man kan

fremvise

en leverandørerklæring, får afgiften reelt en negativ effekt på selskabets

konkurrenceevne eller påfører i bedste fald selskabet urimeligt store

omkostninger.

Derudover vil det i de fleste situationer sandsynligvis være umuligt for

selskabet at fremskaffe leverandørerklæringer på brugte køle- og fryseskabe.

Dermed vil selskabet reelt være afskåret fra at få godtgørelse af

CFC-afgiften.

SKAT, Hovedcentrets udtalelse

Hovedcentret har i en til

sagen afgiven udtalelse tiltrådt, at virksomheden ikke kan nægtes godtgørelse

af CFC-afgift alene med den begrundelse, at der ikke foreligger

fabrikanterklæringer

om de udførte varers indhold af CFC.

Virksomheden må anses for

berettiget til fradrag, idet denne har fremlagt dokumentation for, hvor meget

CFC, der er i de eksportererede varer, samt at denne dokumentation i den

konkrete sag må anses for lige så velegnet som fabrikanterklæringerne. Det er

videre anført, at det er CFC- indholdet og ikke køle-/fryseskabene – der

er

belagt med afgift, og CFC-afgiften ville have været godtgjort, såfremt gassen

var aftappet inden varernes eksport til Tyskland. Den hidtidige fortolkning

indebærer, at der er et økonomisk incitament til at lade CFC-gassen aftappe i

en dansk virksomhed før gassen eksporteres frem for at eksportere varerne

således, at gassen aftappes af f.eks. en tysk virksomhed. Dette vil være i

strid med EU’s konkurrenceregler.

Landsskatterettens

bemærkninger og begrundelse

I henhold til

CFC-afgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 2 skal den, der erhvervsmæssigt

fremstiller eller indfører bl.a. CFC-11 og CFC-12, der anvendes til

fremstilling m.v. af de i stk. 2 nævnte varer, betale en afgift til

statskassen. Omfattet af § 1, stk. 2, er bl.a. køleskabe og frysere. I

henhold

til lovens § 3 skal der af de i § 1, stk. 2, nævnte varer, der indeholder et

eller flere af de i § 1, stk. 1, nævnte stoffer, betales en dækningsafgift i

forbindelse med erhvervsmæssig indførsel.

Følgende fremgår af

CFC-afgiftslovens § 7:

”Ved erhvervsmæssig levering

til udlandet af de i § 1, stk. 2, eller bilag 1, nævnte varer, der er

fremstillet

her i landet ved anvendelse af et eller flere i § 1, stk. 1, eller § 3 a,

stk.

1 nævnte stoffer, eller som er afgiftsberigtiget ved indførslen efter

reglerne

i § 3, § 3 c eller § 3 d, tilbagebetales afgiften af den mængde

afgiftspligtige

stoffer, der er indeholdt i varen.

Stk. 2. De statslige told- og

skattemyndigheder fastsætter nærmere regler for afgiftsgodtgørelsen efter

stk.

1.”

Bestemmelsen i lovens § 7

blev indført i forbindelse med indførelse af CFC-afgiften ved lov nr. 832 af

21. december 1988 gældende fra 1. januar 1989. Af de almindelige bemærkninger

til lovforslaget (L98) fremgår bl.a. følgende:

”1. Sigtet med lovforslaget.

Den foreslåede miljøafgift er

et element i et forslag til handlingsplan for reduktion af CFC-forbruget. ( )

( )

Handlingsplanen har som

målsætning, at dansk CFC-forbrug reduceres jævnt, således at forbruget af

CFCere så vidt muligt ophører i slutningen af 1990erne. Den foreslåede afgift

er et af virkemidlerne til at begrænse udslippet til atmosfæren af

ozonnedbrydende stoffer. Afgiften vil sammen med de øvrige elementer i

handlingsplanen have en generelt forbrugsbegrænsende effekt, idet

virksomhederne

tilskyndes til øget genvinding og genanvendelse, anvendelse af alternative

teknologier og fremstilling af alternative produkter.

( )

Danmark eksporterer en række

varer, der indeholder eller er produceret ved hjælp af CFC.

Eksporten omfatter især

følgende varekategorier, der hver især repræsenterer over 50 tons CFC:

Fjernvarmerør,

køleskabe/frysere, paneler til køle-/fryserum, fugeskum, blødt skum,

elektronik, slipmiddel og spraydåser. Eksporten af disse varekategorier

svarede

i 1986 til ca. 2.400 tons CFC.

For at mindske en

konkurrenceforvridning for den danske eksport af varer, der indeholder de

afgiftsbelagte

stoffer, foreslås afgiften tilbagebetalt for de eksporterede varer. For at

tilskynde til at reducere det tab af CFC til omgivelserne, som sker under

produktion af varerne, sker der kun tilbagebetaling for den mængde af de

afgiftsbelagte stoffer, som stadig findes i den færdige vare.

( )”

Af de særlige bemærkninger

til § 7 fremgår følgende:

”Det foreslås, at virksomheder,

der erhvervsmæssigt eksporterer varer, der er omfattet af § 3, stk. 1, kan få

tilbagebetalt afgiften af de stoffer, som er indeholdt i varen på

udførselstidspunktet. Bestemmelsen indføres for at undgå

konkurrenceforvridning

for danske eksportører, hvis produkter ville blive fordyret af afgiften og

dermed dårligt stillet i forhold til udenlandske producenter, der ikke

belastes

af en tilsvarende afgift.

Danmark eksporterer

produkter, der indeholder ca. 2.400 tons CFC (fjernvarmerør, køleskabe,

frysere, fugeskum m.v.).

Afgiftsgodtgørelsen vil blive

administreret som et bevillingssystem, hvor de virksomheder, der skal have

afgiftsgodtgørelse (bevillingsvirksomhederne), kan søge om afgiftsgodtgørelse

hver måned.”

Det bemærkes, at i det

oprindelige lovforslag var de i lovens § 1, stk. 2, nævnte varer indsat i

forslagets

§ 3, stk. 1. Videre bemærkes, at bestemmelserne i bl.a. lovens § 3 a, § 3 c

og

§ 3 d, er indsat efterfølgende ved lov nr. 1288 af 20. december 2000. Den i

forbindelse hermed foretagne ændring af lovens § 7 ses ikke relevant for

nærværende

sag.

Den i lovens § 7, stk. 1,

hjemlede godtgørelsesadgang ved erhvervsmæssig udlevering til udlandet

omfatter

i henhold til ordlyden sådanne varer, for hvilke der som følge af

fremstilling

her i landet eller som følge af afgiftsberigtigelse ved indførslen er

indtrådt

CFC-afgiftspligt. En betingelse om, at der skal være tale om nye eller

ubrugte

varer har ikke støtte i bestemmelsens ordlyd. En indfortolkning af et sådant

krav ses ej heller at have tilstrækkelig støtte i forarbejderne eller det

heri

anførte formål med loven. De af virksomheden udførte og i sagen omhandlede

brugte køle- og fryseskabe må anses som varer omfattet af

tilbagebetalingsadgangen i lovens § 7, stk. 1.

Følgende fremgår af § 4 i

bekendtgørelse nr. 707 af 20. november 1989 om beregning af den

afgiftspligtige

vægt for produkter, der indeholder chlorfluorcarboner og haloner:

”§ 4. Ved erhvervsmæssig

udførsel af de i § 1, stk. 2, nævnte varer, der er fremstillet her i landet

ved

anvendelse af et eller flere af de i § 1, stk. 1, nævnte stoffer, eller som

er

afgiftsberigtiget ved indførslen efter reglerne i § 3, stk. 1 og 2, godtgøres

afgiften af den godtgørelsesberettigede mængde stoffer, der er indeholdt i

varen.

Stk. 2. Den godtgørelsesberettigede

vægt er den mængde af de i § 1, stk. 1, nævnte stoffer, som er indeholdt i

varen. Vægten skal dokumenteres ved en erklæring fra fabrikanten.

Stk. 3. Ved erhvervsmæssig

udførsel af varer, som er afgiftsberigtiget ved indførslen efter tabellen i §

3, stk. 4, beregnes den godtgørelsesberettigede vægt efter denne tabel.”

Bestemmelsen i § 4 er anført

i bekendtgørelsens kapitel 3 vedrørende godtgørelse af afgift.

Bekendtgørelsens § 3 vedrører

afgift af stoffer i produkter og foreskriver, at den afgiftspligtige vægt i

forbindelse med beregning af dækningsafgift skal ske på grundlag af en

fabrikanterklæring, jf. § 3, stk. 3, og såfremt en sådan ikke fremlægges,

skal

den afgiftspligtige vægt beregnes efter en i bestemmelsen opstillet tabel,

jf.

§ 3, stk. 4.

Af bekendtgørelsen fremgår

videre, at denne er fastsat i medfør af § 3, stk. 2, og § 17, stk. 2, i lov

nr.

832 af 21. december 1988.

Følgende fremgår af lov nr.

832 af 21. december 1988:

”( )

§ 3. Af de i § 1, stk. 2,

nævnte varer, der indeholder et eller flere af de i § 1, stk. 1, nævnte

stoffer, betales i forbindelse med erhvervsmæssig indførsel en dækningsafgift

til statskassen.

Stk. 2. Dækningsafgiften

udgør 30 kr. pr. kg af varens indhold af det afgiftspligtige stof.

Miljøministeren fastsætter

regler om beregning af vægten.

Stk. 3. Afgiften afregnes

efter reglerne i toldlovens kapitel 8.

( )

§ 7. Ved erhvervsmæssig

udførsel af de i § 1, stk. 2, nævnte varer, der er fremstillet her i landet

ved

anvendelse af et eller flere i § 1, stk. 1, nævnte stoffer, eller som er

afgiftsberigtiget ved indførsel efter reglerne i § 3, tilbagebetales afgiften

af den mængde afgiftspligtige stoffer, der er indeholdt i varen.

Stk. 2. Toldvæsenet

fastsætter nærmere regler for afgiftsgodtgørelse efter stk. 1.

( )

§ 17. ( )

Stk. 2. I regler, der

udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf i form af bøde for den,

der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelserne.

( )”

Sager vedrørende CFC-afgift

blev ved kongelig resolution af 14. maj 1993 overført fra Miljøministeriet

til

Skatteministeriet, jf. bekendtgørelse nr. 320 af 17. maj 1993 om ændringer i

ministeriernes forretningsområder.

Endvidere fremgår følgende af

Punktafgiftsvejledningen 2000, afsnit G.12 vedrørende udførsel:

”Virksomheder, der ikke er

registreret efter afgiftsloven, kan anmode told- og skatteforvaltningen om

godtgørelse af afgift af varer med indhold af stoffer (CFC, HFC, PFC og

SF6

),

som enten er fremstillet her i landet, eller som der er betalt dækningsafgift

af ved modtagelse fra udlandet, og som virksomheden efterfølgende leverer til

udlandet.

Afgiftsgodtgørelsen efter § 7

omfatter også udførsel af rene stoffer.

Afgiftsgodtgørelsen er

betinget af, at virksomheden som dokumentation for de udførte varers indhold

af

afgiftspligtige stoffer fremlægger en fabrikanterklæring herom. Godtgørelsen

omfatter kun varernes faktiske indhold af stoffer.

Ved reeksport af varer, for

hvilke der ved varemodtagelsen er betalt dækningsafgift, beregnes

afgiftsgodtgørelsen

på grundlag af denne. Standardvægtene vedr. afgift af HFC, PFC og

SF6

ved indførsel af varer kan ikke bruges ved godtgørelse af afgiften for varer,

der er fremstillet her i landet og efterfølgende udføres til udlandet.”

Bekendtgørelsens § 4, stk. 2,

regulerer den godtgørelsesberettigede mængde ved udførsel og fastsætter krav

til, hvorledes denne skal dokumenteres. Hjemmelen til at fastsætte nærmere

regler om afgiftsgodtgørelse forefindes i CFC-afgiftslovens § 7, stk. 2,

hvorved bemyndigelsen hertil blev givet til toldvæsenet. Henset til at

bekendtgørelsen er udstedt af Miljøministeren og derudover alene angiver at

være udstedt med hjemmel i lovens § 3, stk. 2, og § 17, stk. 2, finder

retten,

at det ved bekendtgørelsens § 4, stk. 2, fastsatte dokumentationskrav ikke

har

fornøden hjemmel i den ved loven givne bemyndigelse. Virksomheden er herefter

ikke afskåret fra på anden måde at dokumentere det faktiske indhold af den

godtgørelsesberettigede mængde stoffer, der er indeholdt i varer, der

udføres.

Det bemærkes herved, at det i Punktafgiftsvejledningen 2000, afsnit G.12.

anførte vedrørende fremlæggelse af fabrikanterklæring ej heller kan medføre,

at

sådan anden dokumentation ikke kan lægges til grund ved opgørelsen af den

godtgørelsesberettigede mængde. Den påklagede afgørelse ændres i

overensstemmelse hermed, idet det overlades det stedlige skattecenter at

foretage den talmæssige opgørelse af det godtgørelsesberettigede beløb på

grundlag af en gennemgang af den fremlagte dokumentation.

Lignende dokumenter