Landsskatteretskendelse vedr. Anmodning om godtgørelse af CFC-afgift eksport af brugte kølemøbler
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. Anmodning om godtgørelse af
CFC-afgift – eksport af brugte kølemøbler
Klagen skyldes, at selskabet A ikke er anset for berettiget til
godtgørelse af CFC-afgift vedrørende brugte køle- og frysemøbler, der udføres
fra Danmark.
Landsskatterettens
afgørelse
Regionens afgørelse ændres.
Sagens oplysninger
Selskabet er en del af B
koncernen. Selskabet beskæftiger sig bl.a. med import og eksport af
affaldsprodukter,
herunder indsamling og behandling af brugte køle- og frysemøbler med henblik
på
at indvinde CFC-gasserne. Selskabet er registreret med branchekoden for
engroshandel med affaldsprodukter.
Selskabet har i perioden
november 1998 – september 2003 eksporteret brugte køle- og frysemøbler
til
Tyskland. Køle- og frysemøblerne blev sendt til C GmbH, hvor gassen blev
udvundet og nedbrudt til ufarlige kemikalier.
Af en analyse foretaget af D
som selskabet, C GmbH og Miljøstyrelsen fik foretaget medio 1999 kan udledes,
at behandlingen af køle- og frysemøblerne konkret medfører, at der opsamles
118
gram CFC-12 og 231 gram CFC-11 pr. køle- og frysemøbel.
Selskabets repræsentant har
oplyst, at et andet koncernselskab, der på et her i landet beliggende
behandlingsanlæg,
behandler køle- og frysemøbler med genindvinding for øje, er blevet pålagt at
Læs alt
betale CFC-afgift for importerede brugte køle- og frysemøbler.
Selskabet har fremlagt et
referat udarbejdet af Miljøstyrelsen, hvoraf bl.a. følgende fremgår:
”
Spørgsmål vedrørende
genanvendt CFC og CFC-afgifsloven.
Genanvendelseskontoret har
spurgt om, hvorledes CFC-afgiftsloven fungerer i følgende tilfælde:
Tilbagebetales
CFC-afgiften, hvis brugt CFC (hvor den første anvendelse har været et
anvendelsesområde, der er afgiftspligtigt) sendes til regenerering i
udlandet?
( )
2.
og 17. kontor har drøftet spørgsmålene med Direktoratet for Toldvæsenet.
Følgende svar synes at løse de praktiske problemer på en måde, der tilskynder
til genanvendelse:
Ad.
1) Ifølge CFC-afgiftslovens § 7 sker der refusion af betalt afgift, når varer
omfattet af lovens § 1, stk. 2, eksporteres.
For
så vidt angår aftappet CFC, der skal regenereres med henblik på
genanvendelse,
sker der i dag aftapning af CFC-kølemiddel fra køleskabe. Såfremt den
aftappede
CFC udføres af landet, vil der kunne ske refusion efter lovens § 7, idet
dette
dog kun gælder tidligere beskattet CFC. Direktoratet for Toldvæsenet
fortolker
bestemmelsen således, at der kan gives en såkaldt godtgørelsesbevilling også
til eksportører af brugt kølemiddel. Denne fortolkning stemmer endvidere med,
at import af CFC er afgiftspligtig, uanset om der er tale om ny eller
regenereret CFC.
Denne
fortolkning er også i overensstemmelse med lovens formål om bl.a. at
tilskynde
til genanvendelse.
Ad.
2) ( )”
Selskabets repræsentant har
den 4. november 2002 anmodet regionen om bevilling til godtgørelse af
CFC-afgifter på brugte køle- og frysemøbler ved eksport til udlandet.
Efterfølgende har repræsentanten anmodet om godtgørelse af CFC-afgift for
perioden november 1998 til og med september 2003 med 4.822.640 kr. Beløbet er
opgjort på grundlag af de førnævnte analyser.
Regionen har under sagens
behandling indhentet en udtalelse fra Told- og Skattestyrelsen. Det fremgår
heraf, at det er ToldSkats praksis vedrørende tilbagebetaling af afgiften ved
udførsel til udlandet, at der normalt skal være tale om nye varer, der
udføres.
Det fremgår ikke af lovbemærkningerne, at afgiften kan tilbagebetales, hvis
køleskabet udføres med henblik på genanvendelse. I relation til udførsel
fremgår af bemærkningerne, at afgiften skal tilbagebetales for eksporterede
varer.
Videre fremgår, at for at reducere det tab af CFC til omgivelserne, som sker
under produktion af varerne, sker der kun tilbagebetaling for den mængde af
de
afgiftspligtige stoffer, som stadig findes i den færdige vare. Det er
forudsat,
at afgiftsgodtgørelsen vil blive administreret som et bevillingssystem. Der
er
således ikke tænkt på andet end de normale situationer, hvor varen – som
ny –
sendes ud af landet, for at blive forbrugt der. Det er videre anført, at
dokumentationsreglerne i bekendtgørelsen ikke indeholder
dispensationsmulighed
vedrørende den i § 4, stk. 2, angivne dokumentation i forbindelse med
udførsel.
I henhold til bekendtgørelsen er det alene ved indførsel muligt at opgøre
afgiften på anden måde end ved fabrikanterklæring, jf. dennes § 3. Det er
derudover anført, at en eventuel tilbagebetaling af afgiften forudsætter, at
det dokumenteres, at der oprindeligt er blevet betalt afgift af CFCén i
køleskabet.
ToldSkats afgørelse
Regionen har ikke imødekommet
selskabets anmodning om bevilling til eller konkret godtgørelse af 4.822.640
kr. for perioden november 1998 til september 2003 i CFC-afgift for brugte
køle-
og frysemøbler, som udføres fra Danmark, jf. CFC-afgiftslovens § 7 samt § 4 i
bekendtgørelse nr. 707 af 20. november 1998.
Regionen har med henvisning
til udtalelsen fra Told- og Skattestyrelsen anført, at det er normal praksis
for godtgørelse af afgifter ved udførsel af varer, at der skal være tale om
nye
varer. Det burde således være positivt nævnt i loven eller tilhørende
bemærkninger, såfremt der skal kunne ydes godtgørelse ved udførsel af brugte
varer. Der foreligger således ikke hjemmel til godtgørelse for de omhandlede
varer.
Regionen har yderligere
anført, at der i henhold til CFC-bekendtgørelsen er forskel på
dokumentationskrav
ved henholdsvis import og eksport. Der kan således ved import fremlægges
anden
dokumentation end fabrikanterklæringer, mens der ved eksport skal fremlægges
en
fabrikanterklæring for at opnå godtgørelse. Bekendtgørelsen indeholder
således
ikke mulighed for dispensation fra fabrikanterklæringsbestemmelsen i
eksportsituationen.
Klagerens påstand og
argumenter
Selskabets repræsentant har
nedlagt påstand om, at selskabet er berettiget (til at få bevilling) til
godtgørelse for CFC-afgift vedrørende køle- og fryseskabe, der er eksporteret
til Tyskland i perioden november 1998 – september 2003.
Kravet om
leverandørerklæringer i bekendtgørelsens § 4, stk. 2, er i strid med loven,
da
loven i henhold til bemærkningerne ikke skal virke konkurrenceforvridende.
Lovgivers intentioner følger af Miljøministerens skriftlige fremsættelse af
lovforslaget i 1988, hvoraf bl.a. fremgår:
”For at mindske
konkurrenceforvridningen for den danske eksport indeholder lovforslaget en
bestemmelse
om, at der kan ske tilbagebetaling af erlagt afgift for de eksporterede
varer”.
Endvidere fremgår af
lovbemærkningerne, at bestemmelsen i § 7, stk. 1, er indført for at undgå
konkurrenceforvridning for danske eksportører, hvis produkter ville blive
fordyret af afgiften.
Det må dog medgives, at
lovbemærkningerne ikke direkte nævner, at der er godtgørelse ved udførsel til
regenerering af CFC-gasser i udlandet. Men ifølge et referat fra
Miljøstyrelsen
har Direktoratet for Toldvæsenet udtalt, at der kan gives en såkaldt
godtgørelsesbevilling også til eksportører af brugt kølemiddel samt, at en
sådan fortolkning er i overensstemmelse med lovens formål om bl.a. at
tilskynde
til genanvendelse. Når der i skrivelsen står ”brugt kølemiddel”
skal dette
fortolkes
således, at der ikke kun
menes CFC-gas i ren form, men også CFC-gas i brugte køle- og fryseskabe.
Såfremt det daværende Direktoratet for Toldvæsenet ønskede at godtgørelsen
alene skulle omfatte eksport af CFC-gas i aftappet form, ville det have været
præciseret, at der ved brugt CFC-gas ikke menes CFC-gas, der forefindes i
brugte køle- og fryseskabe. Der foreligger således en klar praksis for
godtgørelse af brugte CFC-gasser, herunder sådanne som stadig findes i brugte
køle- og fryseskabe.
At godkende godtgørelse i den
omhandlede situation vil være bedst stemmende med lovgivers intentioner, idet
det herved er påpeget, at loven oprindeligt blev fremsat af miljøministeren.
Man har formentlig ikke tænkt på den omhandlede eksport i forbindelse med
udarbejdelse af loven, men det kan ikke heraf udledes, at der ikke er hjemmel
til godtgørelse. Den trufne afgørelse indebærer en forskelsbehandling i
forhold
til udenlandske behandlingsanlæg, idet der i givet fald vil blive tale om en
klar tilgodeseelse af indenlandske behandlingsanlæg.
Ved import af brugte varer
med henblik på genindvinding her i landet pålægges afgift. Dette fremgår
ligeledes af en af Landsskatteretten den 20. februar 2004 truffet afgørelse,
der ikke er offentliggjort. Af afgørelsen fremgår, at Skat i forbindelse med
opgørelse af den afgiftspligtige mængde accepterer, at opgørelsen kan
foretages
ved andre metoder end de opgørelsesmetoder, der er opregnet i
bekendtgørelsen.
I den pågældende sag havde myndighederne anerkendt, at opgørelsen af den
afgiftspligtige
mængde kunne ske som et beregnet gennemsnitligt indhold af CFC-gas, der blev
fastslået ved måling af gasindholdet i køle- og frysemøblerne. Det må antage,
at myndighedernes accept af opgørelsesmetoden var begrundet i, at denne
metode
gav et mere korrekt billede af den importerede mængde CFC-gas.
Det er videre anført, at
udmøntningen i bekendtgørelsens § 4, stk. 2, af beføjelsen i lovens § 7, stk.
2, er i strid med proportionalitetsprincippet, da man kan opnå samme resultat
med mindre restriktive regler.
Formålet med § 4, stk. 2, er
at fastslå mængderne af CFC-gas i de køle- og fryseskabe, der opnås
godtgørelse
for. Den dokumentation som selskabet kan fremlægge, angiver mere nøjagtigt
mængden
af CFC-gas i de køle- og fryseskabe, som eksporteres. Derudover kan denne
dokumentation fremfindes med mindre besvær for virksomhederne. Dermed bør §
4,
stk. 2, fortolkes således, at også anden dokumentation kan anvendes i
forbindelse med anmodningen om godtgørelse. Det er herudover bemærket, at det
langt fra er sikkert, at den mængde, der er angivet på en
leverandørerklæring,
stemmer overens med den faktiske mængde i køle- og fryseskabene, også selvom
de
er nye. Man skal være opmærksom på, at producenten kan have et økonomisk
incitament til at angive for lidt på leverandørerklæringen. Desuden er
leverandørerklæringer standardangivelser, der ikke tager højde for den
naturlige spredning af det enkelte apparats indhold af CFC-gasser.
Den af selskabet fremlagte
dokumentation i form af analysen foretaget af D fastslår således mere
præcist,
hvor meget CFC-gas, der er i de pågældende fryse- og køleskabe. Det er
bemærket, at selskabet og C GmbH har modsatrettede interesser i forhold til
opgørelsen af CFC-gas, da kontraktsforholdet tilsiger, at der skal udvindes
99
% af den indeholdte CFC-11 og 95 % af den indeholdte CFC-12 pr.
køle-/frysemøbel.
Ved at indsætte et krav om,
at godtgørelse efter lovens § 7, stk. 2, kun kan ske, såfremt man kan
fremvise
en leverandørerklæring, får afgiften reelt en negativ effekt på selskabets
konkurrenceevne eller påfører i bedste fald selskabet urimeligt store
omkostninger.
Derudover vil det i de fleste situationer sandsynligvis være umuligt for
selskabet at fremskaffe leverandørerklæringer på brugte køle- og fryseskabe.
Dermed vil selskabet reelt være afskåret fra at få godtgørelse af
CFC-afgiften.
SKAT, Hovedcentrets udtalelse
Hovedcentret har i en til
sagen afgiven udtalelse tiltrådt, at virksomheden ikke kan nægtes godtgørelse
af CFC-afgift alene med den begrundelse, at der ikke foreligger
fabrikanterklæringer
om de udførte varers indhold af CFC.
Virksomheden må anses for
berettiget til fradrag, idet denne har fremlagt dokumentation for, hvor meget
CFC, der er i de eksportererede varer, samt at denne dokumentation i den
konkrete sag må anses for lige så velegnet som fabrikanterklæringerne. Det er
videre anført, at det er CFC- indholdet og ikke køle-/fryseskabene – der
er
belagt med afgift, og CFC-afgiften ville have været godtgjort, såfremt gassen
var aftappet inden varernes eksport til Tyskland. Den hidtidige fortolkning
indebærer, at der er et økonomisk incitament til at lade CFC-gassen aftappe i
en dansk virksomhed før gassen eksporteres frem for at eksportere varerne
således, at gassen aftappes af f.eks. en tysk virksomhed. Dette vil være i
strid med EU’s konkurrenceregler.
Landsskatterettens
bemærkninger og begrundelse
I henhold til
CFC-afgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 2 skal den, der erhvervsmæssigt
fremstiller eller indfører bl.a. CFC-11 og CFC-12, der anvendes til
fremstilling m.v. af de i stk. 2 nævnte varer, betale en afgift til
statskassen. Omfattet af § 1, stk. 2, er bl.a. køleskabe og frysere. I
henhold
til lovens § 3 skal der af de i § 1, stk. 2, nævnte varer, der indeholder et
eller flere af de i § 1, stk. 1, nævnte stoffer, betales en dækningsafgift i
forbindelse med erhvervsmæssig indførsel.
Følgende fremgår af
CFC-afgiftslovens § 7:
”Ved erhvervsmæssig levering
til udlandet af de i § 1, stk. 2, eller bilag 1, nævnte varer, der er
fremstillet
her i landet ved anvendelse af et eller flere i § 1, stk. 1, eller § 3 a,
stk.
1 nævnte stoffer, eller som er afgiftsberigtiget ved indførslen efter
reglerne
i § 3, § 3 c eller § 3 d, tilbagebetales afgiften af den mængde
afgiftspligtige
stoffer, der er indeholdt i varen.
Stk. 2. De statslige told- og
skattemyndigheder fastsætter nærmere regler for afgiftsgodtgørelsen efter
stk.
1.”
Bestemmelsen i lovens § 7
blev indført i forbindelse med indførelse af CFC-afgiften ved lov nr. 832 af
21. december 1988 gældende fra 1. januar 1989. Af de almindelige bemærkninger
til lovforslaget (L98) fremgår bl.a. følgende:
”1. Sigtet med lovforslaget.
Den foreslåede miljøafgift er
et element i et forslag til handlingsplan for reduktion af CFC-forbruget. ( )
( )
Handlingsplanen har som
målsætning, at dansk CFC-forbrug reduceres jævnt, således at forbruget af
CFCere så vidt muligt ophører i slutningen af 1990erne. Den foreslåede afgift
er et af virkemidlerne til at begrænse udslippet til atmosfæren af
ozonnedbrydende stoffer. Afgiften vil sammen med de øvrige elementer i
handlingsplanen have en generelt forbrugsbegrænsende effekt, idet
virksomhederne
tilskyndes til øget genvinding og genanvendelse, anvendelse af alternative
teknologier og fremstilling af alternative produkter.
( )
Danmark eksporterer en række
varer, der indeholder eller er produceret ved hjælp af CFC.
Eksporten omfatter især
følgende varekategorier, der hver især repræsenterer over 50 tons CFC:
Fjernvarmerør,
køleskabe/frysere, paneler til køle-/fryserum, fugeskum, blødt skum,
elektronik, slipmiddel og spraydåser. Eksporten af disse varekategorier
svarede
i 1986 til ca. 2.400 tons CFC.
For at mindske en
konkurrenceforvridning for den danske eksport af varer, der indeholder de
afgiftsbelagte
stoffer, foreslås afgiften tilbagebetalt for de eksporterede varer. For at
tilskynde til at reducere det tab af CFC til omgivelserne, som sker under
produktion af varerne, sker der kun tilbagebetaling for den mængde af de
afgiftsbelagte stoffer, som stadig findes i den færdige vare.
( )”
Af de særlige bemærkninger
til § 7 fremgår følgende:
”Det foreslås, at virksomheder,
der erhvervsmæssigt eksporterer varer, der er omfattet af § 3, stk. 1, kan få
tilbagebetalt afgiften af de stoffer, som er indeholdt i varen på
udførselstidspunktet. Bestemmelsen indføres for at undgå
konkurrenceforvridning
for danske eksportører, hvis produkter ville blive fordyret af afgiften og
dermed dårligt stillet i forhold til udenlandske producenter, der ikke
belastes
af en tilsvarende afgift.
Danmark eksporterer
produkter, der indeholder ca. 2.400 tons CFC (fjernvarmerør, køleskabe,
frysere, fugeskum m.v.).
Afgiftsgodtgørelsen vil blive
administreret som et bevillingssystem, hvor de virksomheder, der skal have
afgiftsgodtgørelse (bevillingsvirksomhederne), kan søge om afgiftsgodtgørelse
hver måned.”
Det bemærkes, at i det
oprindelige lovforslag var de i lovens § 1, stk. 2, nævnte varer indsat i
forslagets
§ 3, stk. 1. Videre bemærkes, at bestemmelserne i bl.a. lovens § 3 a, § 3 c
og
§ 3 d, er indsat efterfølgende ved lov nr. 1288 af 20. december 2000. Den i
forbindelse hermed foretagne ændring af lovens § 7 ses ikke relevant for
nærværende
sag.
Den i lovens § 7, stk. 1,
hjemlede godtgørelsesadgang ved erhvervsmæssig udlevering til udlandet
omfatter
i henhold til ordlyden sådanne varer, for hvilke der som følge af
fremstilling
her i landet eller som følge af afgiftsberigtigelse ved indførslen er
indtrådt
CFC-afgiftspligt. En betingelse om, at der skal være tale om nye eller
ubrugte
varer har ikke støtte i bestemmelsens ordlyd. En indfortolkning af et sådant
krav ses ej heller at have tilstrækkelig støtte i forarbejderne eller det
heri
anførte formål med loven. De af virksomheden udførte og i sagen omhandlede
brugte køle- og fryseskabe må anses som varer omfattet af
tilbagebetalingsadgangen i lovens § 7, stk. 1.
Følgende fremgår af § 4 i
bekendtgørelse nr. 707 af 20. november 1989 om beregning af den
afgiftspligtige
vægt for produkter, der indeholder chlorfluorcarboner og haloner:
”§ 4. Ved erhvervsmæssig
udførsel af de i § 1, stk. 2, nævnte varer, der er fremstillet her i landet
ved
anvendelse af et eller flere af de i § 1, stk. 1, nævnte stoffer, eller som
er
afgiftsberigtiget ved indførslen efter reglerne i § 3, stk. 1 og 2, godtgøres
afgiften af den godtgørelsesberettigede mængde stoffer, der er indeholdt i
varen.
Stk. 2. Den godtgørelsesberettigede
vægt er den mængde af de i § 1, stk. 1, nævnte stoffer, som er indeholdt i
varen. Vægten skal dokumenteres ved en erklæring fra fabrikanten.
Stk. 3. Ved erhvervsmæssig
udførsel af varer, som er afgiftsberigtiget ved indførslen efter tabellen i §
3, stk. 4, beregnes den godtgørelsesberettigede vægt efter denne tabel.”
Bestemmelsen i § 4 er anført
i bekendtgørelsens kapitel 3 vedrørende godtgørelse af afgift.
Bekendtgørelsens § 3 vedrører
afgift af stoffer i produkter og foreskriver, at den afgiftspligtige vægt i
forbindelse med beregning af dækningsafgift skal ske på grundlag af en
fabrikanterklæring, jf. § 3, stk. 3, og såfremt en sådan ikke fremlægges,
skal
den afgiftspligtige vægt beregnes efter en i bestemmelsen opstillet tabel,
jf.
§ 3, stk. 4.
Af bekendtgørelsen fremgår
videre, at denne er fastsat i medfør af § 3, stk. 2, og § 17, stk. 2, i lov
nr.
832 af 21. december 1988.
Følgende fremgår af lov nr.
832 af 21. december 1988:
”( )
§ 3. Af de i § 1, stk. 2,
nævnte varer, der indeholder et eller flere af de i § 1, stk. 1, nævnte
stoffer, betales i forbindelse med erhvervsmæssig indførsel en dækningsafgift
til statskassen.
Stk. 2. Dækningsafgiften
udgør 30 kr. pr. kg af varens indhold af det afgiftspligtige stof.
Miljøministeren fastsætter
regler om beregning af vægten.
Stk. 3. Afgiften afregnes
efter reglerne i toldlovens kapitel 8.
( )
§ 7. Ved erhvervsmæssig
udførsel af de i § 1, stk. 2, nævnte varer, der er fremstillet her i landet
ved
anvendelse af et eller flere i § 1, stk. 1, nævnte stoffer, eller som er
afgiftsberigtiget ved indførsel efter reglerne i § 3, tilbagebetales afgiften
af den mængde afgiftspligtige stoffer, der er indeholdt i varen.
Stk. 2. Toldvæsenet
fastsætter nærmere regler for afgiftsgodtgørelse efter stk. 1.
( )
§ 17. ( )
Stk. 2. I regler, der
udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf i form af bøde for den,
der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelserne.
( )”
Sager vedrørende CFC-afgift
blev ved kongelig resolution af 14. maj 1993 overført fra Miljøministeriet
til
Skatteministeriet, jf. bekendtgørelse nr. 320 af 17. maj 1993 om ændringer i
ministeriernes forretningsområder.
Endvidere fremgår følgende af
Punktafgiftsvejledningen 2000, afsnit G.12 vedrørende udførsel:
”Virksomheder, der ikke er
registreret efter afgiftsloven, kan anmode told- og skatteforvaltningen om
godtgørelse af afgift af varer med indhold af stoffer (CFC, HFC, PFC og
SF6
),
som enten er fremstillet her i landet, eller som der er betalt dækningsafgift
af ved modtagelse fra udlandet, og som virksomheden efterfølgende leverer til
udlandet.
Afgiftsgodtgørelsen efter § 7
omfatter også udførsel af rene stoffer.
Afgiftsgodtgørelsen er
betinget af, at virksomheden som dokumentation for de udførte varers indhold
af
afgiftspligtige stoffer fremlægger en fabrikanterklæring herom. Godtgørelsen
omfatter kun varernes faktiske indhold af stoffer.
Ved reeksport af varer, for
hvilke der ved varemodtagelsen er betalt dækningsafgift, beregnes
afgiftsgodtgørelsen
på grundlag af denne. Standardvægtene vedr. afgift af HFC, PFC og
SF6
ved indførsel af varer kan ikke bruges ved godtgørelse af afgiften for varer,
der er fremstillet her i landet og efterfølgende udføres til udlandet.”
Bekendtgørelsens § 4, stk. 2,
regulerer den godtgørelsesberettigede mængde ved udførsel og fastsætter krav
til, hvorledes denne skal dokumenteres. Hjemmelen til at fastsætte nærmere
regler om afgiftsgodtgørelse forefindes i CFC-afgiftslovens § 7, stk. 2,
hvorved bemyndigelsen hertil blev givet til toldvæsenet. Henset til at
bekendtgørelsen er udstedt af Miljøministeren og derudover alene angiver at
være udstedt med hjemmel i lovens § 3, stk. 2, og § 17, stk. 2, finder
retten,
at det ved bekendtgørelsens § 4, stk. 2, fastsatte dokumentationskrav ikke
har
fornøden hjemmel i den ved loven givne bemyndigelse. Virksomheden er herefter
ikke afskåret fra på anden måde at dokumentere det faktiske indhold af den
godtgørelsesberettigede mængde stoffer, der er indeholdt i varer, der
udføres.
Det bemærkes herved, at det i Punktafgiftsvejledningen 2000, afsnit G.12.
anførte vedrørende fremlæggelse af fabrikanterklæring ej heller kan medføre,
at
sådan anden dokumentation ikke kan lægges til grund ved opgørelsen af den
godtgørelsesberettigede mængde. Den påklagede afgørelse ændres i
overensstemmelse hermed, idet det overlades det stedlige skattecenter at
foretage den talmæssige opgørelse af det godtgørelsesberettigede beløb på
grundlag af en gennemgang af den fremlagte dokumentation.
Lignende dokumenter
- E.A.7.12.7 Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Afgørelse i sag om shredning af kølemøbler, [...] A/S, [adresse1], Odense Klagenævn (Nævnenes Hus) · 25. juni 2013
- Selskabets anmodning om godtgørelse af HFC-afgift vedrørende mobile affugtere/køleanlæg, der ikke er varmepumpebaserede, ikke er imødekommet Landsskatteretten · 6. december 2010
- Landsskatteretskendelse vedr. momspligt - miljøbehandling i forbindelse med modtagelse af biler til skrotning Retsinformation · 13. september 2012
- Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af visse chlorfluorcarboner og haloner (CFC-afgift) Retsinformation · 11. oktober 2000
- PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2000 DEL G MILJØAFGIFTER Retsinformation · 5. februar 2008