Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. Momsfritagelse af kopikort, telekort, sponsorater og undervisningsmateriale

KEN nr 10246 af 09/10/2006Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet4. april 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. Momsfritagelse af kopikort,

telekort, sponsorater og undervisningsmateriale

Klagen skyldes, at Skolens leverancer af

kopikort, telekort, undervisningsmateriale, sponsorater mv. er blevet anset

for

momsfrie, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 3.

Landsskatterettens afgørelse

Regionens afgørelse ændres.

Sagens oplysninger

Skolen er en selvejende

institution, der har ca. 400 studerende inden for områderne grafisk design og

illustration, interaktive medier, keramik og glas, mode tekstil og

industrielt

design. Uddannelserne hører ind under kulturministeriet og lov om

videregående

kunstneriske uddannelser. Skolens undervisningsvirksomhed er fritaget for

momspligt, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 3. Skolen har bl.a. indtægter ved

salg af kopikort, undervisnings-materialer i form af bøger, stof, ler mv. og

telefonkort til eleverne, samt indtægter fra afholdelse af modeshows. Skolen

har oplyst, at salget af materialer mv. til eleverne skete uden fortjeneste,

idet der alene blev indregnet en avance på tre pct. til dækning af svind.

Skolen har siden 1. januar

1997 alene været registreret i henhold til momslovens § 48 som

betalingspligtig

for erhvervelser fra andre EU-lande, jf. momslovens § 46, stk. 2.

Skolen har den 8. maj 2002

anmodet om tilbagebetaling af moms og afgifter på i alt 5.962.319 kr. for

perioden 1. januar 1997 til den 31. december 1997, idet skolen har anset

ovennævnte indtægter for momspligtige.

ToldSkat Sydjyllands afgørelse

Læs alt

Regionen har anset skolens

indtægter fra salg af kopikort, telefonkort og undervisningsmaterialer, samt

afholdelse af modeshows for indtægter fra leverancer med nær tilknytning til

den momsfritagne virksomhed, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 3. I konsekvens

heraf har regionen konkluderet, at skolen ikke er registreringspligtig i

henhold til momslovens § 47, stk. 1, og dermed ikke berettiget til delvis

fradrag for moms, jf. momslovens § 38, stk. 1.

Regionen har bemærket, at

begrebet ”i nær tilknytning” ikke skal fortolkes særligt

indskrænkende, idet

fritagelsen skal sikre, at det ikke bliver umuligt at få adgang til den

aktuelle aktivitet på grund af fordyrelsen ved, at der pålægges moms, jf.

EF-domstolens dom i sag C-76/99. Det fremgår tillige af dommen, at uanset

varer

og tjenesteydelser kan være særdeles nyttige for den pågældende aktivitet, så

er de ikke omfattet af udtrykket ”varer og tjenesteydelser i nær

tilknytning

hertil”, såfremt de ikke er uomgængeligt nødvendige for at nå det mål,

der

tilsigtes med aktiviteten.

Efter en samlet vurdering har

regionen herefter konkluderet, at de pågældende ydelser må anses for at have

nær tilknytning til den momsfritagne virksomhed. Regionen har herved lagt

vægt

på, at skolen ikke har et erhvervsmæssigt formål, at elevernes køb af

materialer,

kopier mv. er en del af grundlaget for den specielle skoleform, samt at

undervisningen ville blive vanskeliggjort uden elevernes mulighed for køb af

diverse materialer i forbindelse med undervisningen.

Under Landsskatterettens

behandling af sagen har regionen for så vidt angår skolens indtægter fra

afholdelse af modeshows bemærket, at entrébetaling og sponsorstøtte, der

modtages mod samtidig aftalt levering af reklame, er omfattet af momspligten

i

momslovens § 4, stk. 1, idet disse leveres til tredjemand.

Regionen har endvidere

bemærket, at det af Told- og Skattestyrelsens cirkulære 2003-21 fremgår, at

undervisningsinstitutioner, der modtager tilskud med hjemmel i

erhvervsskoleloven, og som ikke tidligere har været momsregistreret, ikke kan

fremsætte anmodning om genoptagelse. Disse uddannelsesinstitutioner kan

herefter ikke blive momsregistreret med tilbagevirkende kraft med henblik på

at

institutionerne bagudrettet kan opgøre den delvise fradragsret af

fællesomkostninger efter bestemmelsen i momslovens § 38, stk. 1 og 2.

Klagerens påstand og argumenter

Skolens repræsentant har

nedlagt principal påstand om, at skolens indtægter ved salg af kopikort,

undervisnings-materialer og telefonkort til eleverne, samt indtægter fra

sponsorater i forbindelse med afholdelse af modeshows mv. må anses for

momspligtige, jf. momslovens § 4. Ydelserne kan ikke anses for leveret

”i nær

tilknytning til” den momsfritagne undervisning. Skolen må derfor anses

for

berettiget til delvist fradrag for moms af fællesudgifter, jf. momslovens §

38,

stk. 1.

De forskellige ydelser er

ikke uomgængeligt nødvendige for undervisningen, idet undervisningen

utvivlsomt

vil kunne gennemføres, såfremt skolen ikke ønsker at forestå salg af de

forskellige varer og ydelser. Såfremt ydelserne pålægges moms vil dette

endvidere ikke medføre en fordyrelse af hovedydelsen, idet skolen vil trække

købsmomsen ud af den pris, som eleverne skal betale. Repræsentanten har

endvidere anført, at en momsfritagelse ikke vil være i overensstemmelse med

formålet med fritagelsen i henhold til det 6. momsdirektiv, idet en sådan

fritagelse vil medvirke til en alvorlig konkurrenceforvridning til skade for

virksomheder, der sælger lignende varer og ydelser. Repræsentanten har

henvist

til Landsskatterettens kendelse trykt i SKM2003.43.LSR, samt til Østre

Landsrets

dom trykt i SKM2003.249.ØL.

Såfremt Designskolen ikke får

tilbagebetalt momsen, vil det endvidere være i strid med

lighedsgrundsætningen,

idet andre skoler efter repræsentantens oplysninger har fået tilbagebetalt

momsen.

Endelig har repræsentanten

bemærket, at såfremt ToldSkat måtte være af den opfattelse, at salg af

undervisningsmaterialer og kopikort sker i nær tilknytning til

undervisningen,

så vil det være udtryk for en praksisændring i skærpende retning.

Repræsentanten har herved henvist til TS-cirkulære 2003-21, SKM2003.249.Ø,

samt

SKM2002.337.TSS. Undersøgelser har ikke kunnet fremvise, at ToldSkat har

udsendt nogen meddelelse om, at man har fundet anledning til at ændre

praksis,

og ToldSkat må derfor anerkende, at salg af materialer og kopikort er

momspligtige.

SKAT Hovedcentrets udtalelse

Hovedcentret har under

Landsskatterettens behandling af sagen indstillet, at skolen ikke er afskåret

fra at foretage fradrag for fællesomkostninger efter momslovens § 38, stk. 1,

selv om den ikke var momsregistreret på tidspunktet for afholdelsen af disse

omkostninger, og ikke efterfølgende har fået tilladelse til en sådan

registrering med tilbagevirkende kraft. Den momspligtige omsætning og de

transaktioner, der ligger til grund for opgørelsen af fradragsretten, skal

imidlertid kunne dokumenteres.

Skolens salg af kopikort og

materialer til eleverne må anses for momsfritagne transaktioner, idet disse

leveres i nær tilknytning til den momsfritagne undervisning. Skolens salg af

telefonkort kan ikke anses for leveringer i nær tilknytning til den

momsfritagne undervisning, idet disse salg ikke ses logisk at ligge indenfor

de

undervisningsmæssige rammer af de kunstneriske uddannelser. Indtægterne fra

salg af telefonkort må imidlertid anses for momsfritagne, jf. TfS 1995.389

TSM.

Vedrørende indtægterne fra

afholdelse af modeshows har Hovedcentret bemærket, at disse omfatter dels

pengegaver, dels salg af reklameplads, hvor skolen samtidig har afholdt

udgifterne til de opstillede reklamer, og dels entrébetaling. Indtægterne har

ikke tidligere været nærmere behandlet af regionen. Pengegaverne kan ikke

anses

for omfattet af momspligten, idet disse falder uden for momslovens

anvendelsesområde. Entreindtægterne og sponsoraterne må imidlertid anses for

momspligtige, såfremt omsætningsgrænsen i momslovens § 49, stk. 1,

overstiges.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Den danske momslovs § 37 og §

38 omhandler registrerede virksomheders fradragsret. Det antages dog,

herunder

i Momsvejledningen afsnit J.1., at bestemmelserne er i overensstemmelse med

6.

momsdirektivs artikel 17 om fradragsret. I artikel 17 benyttes alene

udtrykket

afgiftspligtige

personer. Da den danske

momslovs § 37 og § 38 skal fortolkes i overensstemmelse med direktivet, kan

der

derfor som udgangspunkt ikke som betingelse for fradrag efter disse

bestemmelser stilles krav om, at den pågældende virksomhed er momsregistreret

på det tidspunkt, hvor udgifterne

afholdes, men alene at

virksomheden er afgiftspligtig.

Efter direktivets artikel 22,

stk. 1, a) skal enhver afgiftspligtig person anmelde påbegyndelse,

ændring og ophør af sin

virksomhed som afgiftspligtig. Efter artikel 22, stk. 8, kan medlemsstaterne

fastsætte andre forpligtelser, som de skønner nødvendige for at sikre en

korrekt opkrævning af afgiften og for at undgå svig.

Efter den danske momslovs §

47, stk. 1, og stk. 5, skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed

med

levering af varer og ydelser, som ikke er fritaget efter § 13, anmelde deres

virksomhed til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder

senest

8 dage inden påbegyndelse af registreringspligtig virksomhed. Momsloven

indeholder imidlertid ikke regler, hvorefter manglende overholdelse af denne

frist, fører til at retten til fradrag efter kapitel 9 i momsloven fortabes.

De danske myndigheder kan

ikke i medfør af artikel 22, stk. 8, ved administrativ praksis eller ved

internt bindende forvaltningsakter begrænse den afgiftspligtiges fradragsret

efter artikel 17 og dermed fradragsretten efter momslovens kapitel 9.

Skolen er således ikke

afskåret fra at foretage fradrag for fællesomkostninger efter momslovens §

38,

stk. 1, selv om den ikke var momsregistreret på tidspunktet for afholdelsen

af

disse

omkostninger og ikke

efterfølgende har fået tilladelse til sådan registrering med tilbagevirkende

kraft.

Momslovens § 13, stk. 1, nr.

3, fritager følgende varer og ydelser for afgift:

”Skoleundervisning og

undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner, faglig uddannelse,

herunder omskoling, og anden undervisning, der har karakter af skolemæssig

eller faglig undervisning, samt levering af varer og ydelser med nær

tilknytning hertil. Fritagelsen omfatter dog ikke kursusvirksomhed, der

drives

med gevinst for øje, og som primært retter sig mod virksomheder og

institutioner m.v.”

Den danske

momsfritagelsesbestemmelse hviler på Rådet for De europæiske Fællesskabers 6.

momsdirektivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra i) og j), der indeholder

fritagelsesbestemmelser vedrørende følgende ydelser:

”

i

) uddannelse af børn og unge, skole- og universitetsundervisning,

faglig uddannelse eller omskoling samt tjenesteydelser og levering af goder

med

nær tilknytning hertil, som præsteres af offentligretlige organer med disse

formål eller af andre organer, der er anerkendt af den pågældende medlemsstat

som havende tilsvarende formål;”

”

j

) privattimer givet af undervisere på skole- eller

universitetsniveau;”

EF-domstolen har i sag

C-287/00 fastslået, at 6. momsdirektivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra

i),

ikke indeholder nogen definition af begrebet tjenesteydelser ”med nær

tilknytning” til universitetsundervisning. EF-domstolen har videre i

dommen

udtalt, at dette begreb imidlertid ikke skal fortolkes særligt strengt, da

fritagelsen af tjenesteydelser med nær tilknytning til

universitetsundervisning

skal sikre, at det ikke bliver umuligt at få adgang til

universitetsundervisning på grund af fordyrelsen af undervisningen ved, at

selve undervisningen eller tjenesteydelser eller goder med nær tilknytning

hertil pålægges moms.

Det fremgår endvidere af

præmis 25 i EF-domstolens dom i sagerne C-394/04 & C-394/04, at kun

tjenesteydelser, der logisk ligger inden for rammerne af den momsfritagne

hovedydelse, og som udgør et led i leveringen af denne ydelse, og som er

uomgængelig nødvendige for at nå formålet med hovedydelsen, kan udgøre

”transaktioner i nær tilknytning” i bestemmelsens forstand. Det er

endvidere

kun sådanne ydelser, der kan påvirke omkostningerne til hovedydelsen, som den

pågældende fritagelse skal

gøre mere tilgængelig for enkeltpersoner.

Skolens indtægter fra

entrébetaling og salg af sponsorater i forbindelse med afholdelse af

modeshows

kan ikke anses for indtægter fra ydelser leveret i nær tilknytning til den

momsfritagne undervisning. Der er herved bl.a. henset til, at såfremt disse

ydelser pålægges moms, vil det ikke medføre forøgede omkostninger ved

undervisningen, samt at afholdelse af modeshows ikke kan anses for at være

uomgængeligt nødvendige for at nå det mål, der tilsigtes med undervisningen,

jf. EF-Domstolens dom i sag C-287/00, præmis 48. Disse indtægter kan herefter

ikke anses for momsfritagne, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 3.

Skolens salg af

undervisningsmaterialer og kopikort må anses for levering af varer i nær

tilknytning til den momsfritagne undervisning. Der er herved bl.a. henset

til,

at disse varer ikke kan anses for at udgøre mål i sig selv for skolens

elever,

men derimod midler til at udnytte den momsfritagne undervisningsydelse på de

bedst mulige vilkår, jf. EF-Domstolens dom i sag C-349/96, præmis 30. Varerne

må endvidere anses for uomgængeligt nødvendige for at opnå formålet med

uddannelsen på Designskolen. Skolens indtægter fra salg af

undervisningsmaterialer og kopikort må herefter anses for momsfritagne, jf.

momslovens § 13, stk. 1, nr. 3.

Endelig

kan skolens indtægter fra salg af telefonkort ikke anses for levering af

ydelser i nær tilknytning til den momsfritagne undervisning. Der er herved

bl.a. henset til, at en levering af telefonkort til eleverne på skolen efter

sin natur ikke kan anses for at ligge inden for den logiske ramme af den

momsfritagne undervisning, idet telefonkortene må antages at blive anvendt

til

brug for private formål. Skolens indtægter fra salg af telefonkort kan

herefter

ikke anses for momsfritagne, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 3.

Skolen er således berettiget

til fradrag for moms af fællesomkostninger i henhold til momslovens § 38,

stk.

1.

Den

påklagede afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter