Landsskatteretskendelse vedr. Anmodning om toldgodtgørelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. Anmodning om toldgodtgørelse
Klagen skyldes, at regionen
ikke har imødekommet klagerens anmodning om toldgodtgørelse.
Landsskatterettens afgørelse
Regionens afgørelse
stadfæstes.
Sagens oplysninger
Klageren er en virksomhed,
der sælger robotter til overfladebehandling af forskellige produkter.
Klageren
har oplyst, at man i 2002 var i Hong Kong for at sondere terrænet for
afsætning
af disse robotter. I 2003 var man til et møde med en person, der bl.a. havde
en
cykelfabrik beliggende i Kina. Der var tale om fremstilling af såkaldte
klapcykler af en ganske god kvalitet. Ejeren af fabrikken udtrykte interesse
for køb af klagerens robotter. Klageren blev ved samme lejlighed forespurgt,
om
klageren kunne afsætte nogle af cyklerne i Danmark.
Klageren undersøgte herefter
markedet i Danmark, og fandt ud, at der kunne være muligheder for afsætning
af
cyklerne. Klageren udarbejdede derfor en priskalkulation over, hvor billigt
man
kunne sælge cyklerne, så det blot løb rundt. Herved fandt man ud af, at man
kunne sælge cyklerne til halvdelen af prisen som tilsvarende cykler blev
solgt
for i Danmark.
Klageren fik herefter kontakt
til et firma, der ønskede at aftage 800 cykler.
Læs alt
Klageren har endvidere
oplyst, at forinden denne import startede, kontaktede klageren medio januar
2004
regionen og forespurgte om de toldmæssige forhold ved en sådan import. Det
blev
af regionen meddelt, at tolden ville udgøre 15 %, hvilket kunne reduceres til
10,5 %, hvis der ved levering medfulgte oprindelsescertifikat og et
GSP-certifikat Form A.
I foråret 2004 indførte
klageren 800 cykler fra Kina og senere yderligere 125 stk. Varerne blev
angivet
under toldposition 8712 0030 00. Ved indførslen blev varerne pålagt
antidumpingtold på 30,6 % i henhold til Rådets forordning nr. 1524/2000 af
10. juli
2000. Forordningen blev offentliggjort i EF-Tidende den 14. juli 2000.
For så vidt angik den
telefoniske oplysning fra regionen indgav klageren den 2. september 2004 og
11.
november 2004 anmodning om erstatning til Told- og Skat, idet regionen havde
beklaget den pågældende fejl, som betød, at klageren nu måtte sælge cyklerne
med tab.
Told- og Skattestyrelsen
svarede ved brev af 21. december 2004, hvoraf fremgår følgende:
”De har ved mail af 11.
november 2004 rejst krav om erstatning som følge af opkrævet antidumpingtold
på
cykler importeret fra Kina.
Told- og Skattestyrelsen kan
ikke imødekomme Deres ønske om erstatning, fordi der efter styrelsens
vurdering
ikke foreligger et ansvarsgrundlag på grundlag af dansk rets almindelige
erstatningsregler.
Med hensyn til eventuel
erstatning efter toldkodeksens art. 220 og 239 har Told- og Skattestyrelsen
ikke taget stilling, idet kompetencen hertil henhører under ToldSkat X
De har importeret et parti
cykler fra Kina. De har oplyst, at De telefonisk forespurgte Toldskat region
Y
om tolden. De fik oplyst, at tolden ville udgøre
15
pct. De foretog priskalkulation herudfra. Efterfølgende meddelte regionen, at
der også
var
en antidumpingtold på 30,6 %. Antidumpingtolden har frataget Dem så godt som
hele
den kalkulerede fortjeneste.
ToldSkat er på samme måde som
alle andre virksomheder og personer ansvarlig for sine handlinger og dermed
også erstatningspligtig, såfremt ToldSkat har begået fejl, der har medført
tab.
Det er Dem, der har pligten til at opgøre og dokumentere størrelsen af tabet.
Told- og Skattestyrelsen kan
oplyse, at den omstændighed, at en myndighed har begået en fejl, ikke i sig
selv medfører, at myndigheden også ifalder et erstatningsansvar. Krav om
erstatning af offentlige myndigheder (herunder ToldSkat) skal som
udgangspunkt
bedømmes efter dansk rets almindelige regler om erstatning.
Hovedbetingelsen for at
ifalde et sådant ansvar er i korte træk, at der fra det offentliges side er
begået
en ansvarspådragende fejl, som har været adækvat (d.v.s. påregnelig) årsag
til
et konstateret tab. Fejlen vil kun være ansvarspådragende, hvis myndigheden
har
handlet culpøst, d.v.s at fejlen kan tilregnes myndigheden som forsætlig
eller
uagtsom.
Ud fra de foreliggende
oplysninger er der ikke lidt et tab, men fortjenesten er på det nærmeste
udeblevet.
Efter dansk rets almindelige regler kan der uden for kontraktforhold
alene
erstattes dokumenterede tab, medens eventuelt mistede avancer ikke kan
godtgøres.
Endvidere finder Told- og
Skattestyrelsen ud fra de foreliggende oplysninger ikke holde punkter for, at
fejlen kan tilregnes ToldSkat X, region Y som forsætlig eller uagtsom. Fejlen
forekommer at være hændelig, som ikke er ansvarspådragende.
Af disse grunde er det Told-
og Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke foreligger et erstatningsansvar.
Told- og Skattestyrelsen kan
derfor ikke imødekomme Dem den ønskede erstatning.
For så vidt angår behandling
af Deres krav efter toldkodeksens art. 220 og 239 henhører den stedlige og
saglige kompetence under Toldskat X. Told- og Skattestyrelsen har derfor ikke
taget stilling til kravets eventuelle berettigelse i henhold til
toldkodeksens
art. 220 og 239. Regionens afgørelse herom kan påklages til
Landsskatteretten.
Idet sagen på det for Told-
og Skattestyrelsen foreliggende grundlag ikke ses at være behandlet efter
toldkodeksens art. 220 og 239, har styrelsen derfor oversendt kopi af sagens
akter til ToldSkat X med henblik på behandling efter toldkodeksens art. 220
og
239.
Afgørelsen kan ikke påklages
for anden administrativ myndighed. Afgørelsen kan indbringes for domstolene.
( )”
ToldSkat region Y’s afgørelse
Regionen har ikke imødekommet
klagerens anmodning om toldgodtgørelse.
Efter toldkodeksens artikel
239 skal der foreligge særlige omstændigheder, før der kan ydes
toldgodtgørelse.
Af det af EU-Kommissionen udarbejdede informationsdokument afsnit 2.1.2,
punkt
A, fremgår, at der kan ydes toldgodtgørelse, såfremt en fejl karakteriseres
som
en myndighedsfejl, som det må forstås efter toldkodeksens artikel 220, stk.
2,
litra b).
Af informationsdokumentets
afsnit 1.1.2, punkt B, fremgår, at en telefonisk oplysning afgivet af en
myndighed ikke anses som en fejl i toldkodeksens forstand. Der er således
ikke
grundlag for at yde toldgodtgørelse i den her omhandlede situation.
Klagerens påstand og argumenter
Klageren har fremsat påstand
om, at han er berettiget til godtgørelse af den betalte antidumpingtold.
Regionen har afgivet forkerte
oplysninger, forinden klageren startede med at importere cykler. Dette betød,
at klageren stort ikke fik dækket sine omkostninger ved salg af cyklerne, da
det var forudsat i prisen for cyklerne, at der skulle betales almindelig
told,
men ikke antidumpingtold på de 30,6 %, der blev opkrævet ved indførslen.
Denne
forudsætning hvilede på det, som klageren havde fået at vide af regionen.
Regionen har således begået en klar fejl, som har kostet klageren en del
ekstraomkostninger.
Det forekommer urimeligt, at
klageren henset til de faktiske forhold ikke kan få godtgjort den betalte
antidumpingtold.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Af
EF’s toldkodeks artikel 220, stk. 2, litra b), fremgår følgende:
”2.
Bortset fra de tilfælde, der er nævnt i
artikel 217, stk. 1, andet og tredje afsnit, foretages der ikke efterfølgende
bogføring, når
( )
b)
det efter lovgivningen skyldige afgiftsbeløb
ikke er blevet bogført som følge af en fejl, som toldmyndighederne selv har
begået, og som debitor ikke med rimelighed kunne forventes at have opdaget,
hvis sidstnævnte i øvrigt i forbindelse med toldangivelsen har handlet i god
tro og overholdt samtlige bestemmelser i de gældende forskrifter
( )”
Af EF’s toldkodeks artikel
236, fremgår følgende:
”Godtgørelse af import- eller eksportafgifter
ydes, hvis det godtgøres, at det pågældende beløb på betalingstidspunktet
ikke
var skyldigt efter lovgivningen, eller at beløbet er blevet bogført i strid
med
artikel 220, stk. 2.( )”
Af toldkodeksens artikel 239
fremgår følgende:
”1. Godtgørelse af eller
fritagelse for import- og eksportafgifter kan indrømmes i andre situationer
end
dem, der er omhandlet i artikel 236, 237 og 238,
-
som fastlægges efter udvalgsproceduren
- som skyldes omstændigheder, hvor den berettigede
ikke har gjort sig skyldig i urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed. De
situationer, hvor denne bestemmelse finder anvendelse, samt de nærmere
procedureregler herfor fastlægges efter udvalgsproceduren. Godtgørelsen eller
fritagelsen kan undergives særlige betingelser.
2.
Godtgørelse af eller fritagelse for afgifter
med de i stk. 1 omhandlede begrundelser indrømmes, hvis der fremsættes
anmodning herom over for det berørte toldsted inden tolv måneder fra datoen
for
underretningen af debitor om de nævnte afgifter.
Toldmyndighederne kan i
behørigt begrundede undtagelsestilfælde tillade, at nævnte frist
overskrides.”
Af EU-Kommissionens
informationsdokument vedrørende anvendelsen af artikel 220, stk. 2, litra b),
og artikel 239 i EF-toldkodeksen, fremgår følgende under afsnit 1.1.2., litra
B), 2. led:
”B) Følgende anses ikke som
fejl begået af toldmyndighederne efter betydningen i EF-toldkodeksens artikel
220, stk. 2, litra b):
( )
- fejlagtige oplysninger, som
gives mundtligt, også via telefon, da disse ikke binder den kompetente
myndighed.
( )”
Af informationsdokumentet
afsnit 2.1.2., litra A), 2. led, fremgår følgende:
”2.1.2
Eksempler på særlige situationer
(A) Følgende situationer,
hvor den normale erhvervsrisiko er overskredet, kan betragtes som særlige
situationer i henhold til EF-toldkodeksens artikel 239:
( )
- fejl begået af
toldmyndighederne efter betydningen i EF-toldkodeksens artikel 220, stk. 2,
litra b), (se punkt 1.1)
( )”
Det kan udledes af
EU-Kommissionens informationsdokument vedrørende toldkodeksens artikel 220,
og
239, afsnit 1.1.2., litra B), 2. led, at det ikke kan anses som en fejl i
toldkodeksens forstand, at regionen telefonisk har afgivet forkerte
oplysninger
om de omhandlede varers toldsats ved indførslen af disse til Danmark. I
overensstemmelse hermed foreligger derfor ikke en fejl efter toldkodeksens
artikel 220, stk. 2, litra b).
Særligt for så vidt angår
godtgørelse af tolden efter toldkodeksens artikel 239, skal der foreligge en
særlig situation, dvs. der skal foreligge omstændigheder, der gør, at
klageren
er sat i en usædvanlig situation i forhold til andre erhvervsdrivende, der
udøver samme aktivitet, og såfremt disse omstændigheder ikke forelå, ville
klageren ikke have lidt et tab som følge af efteropkrævningen af tolden. Det
bemærkes hertil, at en særlig situation kan foreligge, når der foreligger en
myndighedsfejl efter toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b), jævnfør
informationsdokumentets afsnit 2.1.2., litra A), 2. led. I forlængelse af
ovennævnte konklusion kan dette imidlertid ikke være tilfældet her.
Der ses i øvrigt ikke at
foreligge sådanne omstændigheder, at der på et andet grundlag foreligger en
særlig situation. Det bemærkes ligeledes, at antidumpingtoldforordningen blev
offentliggjort i EF-Tidende den 14. juli 2000. Klageren har som en
erhvervsdrivende
haft pligt til at orientere sig om indholdet af EF-Tidende, jævnfør herved
bl.a. EF-domstolens dom af 26. november 1998 i sag C-370/96 (Covita AVE),
præmis 33 og domskonklusion 2.
Den påklagede afgørelse
stadfæstes derfor.
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. toldgodtgørelse. Varer genudført før ansøgning. Retsinformation · 29. juni 2005
- Skattecentret har anset importerede cykler for at have oprindelse i Kina og ikke i Macao. Skattecentret har ikke anset selskabet for berettiget til godtgørelse… Landsskatteretten · 2. november 2009
- Landsskatteretskendelse vedr. efteropkrævning af told og moms. Retsinformation · 8. juni 2005
- Landsskatteretskendelse vedr. indførsel af tekstiler fra Fjernøsten – kvoteomkostninger Retsinformation · 17. november 2009
- Landsskatteretskendelse af 8. april 2002 vedr. efteropkrævning af told og moms af varer forarbejdet i Ungarn Retsinformation · 3. september 2003
- Om modtagne honorarer er skattepligtige til Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra f Landsskatteretten · 11. november 2009