Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. Anmodning om toldgodtgørelse

KEN nr 9222 af 23/02/2006Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet22. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. Anmodning om toldgodtgørelse

Klagen skyldes, at regionen

ikke har imødekommet klagerens anmodning om toldgodtgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Regionens afgørelse

stadfæstes.

Sagens oplysninger

Klageren er en virksomhed,

der sælger robotter til overfladebehandling af forskellige produkter.

Klageren

har oplyst, at man i 2002 var i Hong Kong for at sondere terrænet for

afsætning

af disse robotter. I 2003 var man til et møde med en person, der bl.a. havde

en

cykelfabrik beliggende i Kina. Der var tale om fremstilling af såkaldte

klapcykler af en ganske god kvalitet. Ejeren af fabrikken udtrykte interesse

for køb af klagerens robotter. Klageren blev ved samme lejlighed forespurgt,

om

klageren kunne afsætte nogle af cyklerne i Danmark.

Klageren undersøgte herefter

markedet i Danmark, og fandt ud, at der kunne være muligheder for afsætning

af

cyklerne. Klageren udarbejdede derfor en priskalkulation over, hvor billigt

man

kunne sælge cyklerne, så det blot løb rundt. Herved fandt man ud af, at man

kunne sælge cyklerne til halvdelen af prisen som tilsvarende cykler blev

solgt

for i Danmark.

Klageren fik herefter kontakt

til et firma, der ønskede at aftage 800 cykler.

Læs alt

Klageren har endvidere

oplyst, at forinden denne import startede, kontaktede klageren medio januar

2004

regionen og forespurgte om de toldmæssige forhold ved en sådan import. Det

blev

af regionen meddelt, at tolden ville udgøre 15 %, hvilket kunne reduceres til

10,5 %, hvis der ved levering medfulgte oprindelsescertifikat og et

GSP-certifikat Form A.

I foråret 2004 indførte

klageren 800 cykler fra Kina og senere yderligere 125 stk. Varerne blev

angivet

under toldposition 8712 0030 00. Ved indførslen blev varerne pålagt

antidumpingtold på 30,6 % i henhold til Rådets forordning nr. 1524/2000 af

10. juli

2000. Forordningen blev offentliggjort i EF-Tidende den 14. juli 2000.

For så vidt angik den

telefoniske oplysning fra regionen indgav klageren den 2. september 2004 og

11.

november 2004 anmodning om erstatning til Told- og Skat, idet regionen havde

beklaget den pågældende fejl, som betød, at klageren nu måtte sælge cyklerne

med tab.

Told- og Skattestyrelsen

svarede ved brev af 21. december 2004, hvoraf fremgår følgende:

”De har ved mail af 11.

november 2004 rejst krav om erstatning som følge af opkrævet antidumpingtold

på

cykler importeret fra Kina.

Told- og Skattestyrelsen kan

ikke imødekomme Deres ønske om erstatning, fordi der efter styrelsens

vurdering

ikke foreligger et ansvarsgrundlag på grundlag af dansk rets almindelige

erstatningsregler.

Med hensyn til eventuel

erstatning efter toldkodeksens art. 220 og 239 har Told- og Skattestyrelsen

ikke taget stilling, idet kompetencen hertil henhører under ToldSkat X

De har importeret et parti

cykler fra Kina. De har oplyst, at De telefonisk forespurgte Toldskat region

Y

om tolden. De fik oplyst, at tolden ville udgøre

15

pct. De foretog priskalkulation herudfra. Efterfølgende meddelte regionen, at

der også

var

en antidumpingtold på 30,6 %. Antidumpingtolden har frataget Dem så godt som

hele

den kalkulerede fortjeneste.

ToldSkat er på samme måde som

alle andre virksomheder og personer ansvarlig for sine handlinger og dermed

også erstatningspligtig, såfremt ToldSkat har begået fejl, der har medført

tab.

Det er Dem, der har pligten til at opgøre og dokumentere størrelsen af tabet.

Told- og Skattestyrelsen kan

oplyse, at den omstændighed, at en myndighed har begået en fejl, ikke i sig

selv medfører, at myndigheden også ifalder et erstatningsansvar. Krav om

erstatning af offentlige myndigheder (herunder ToldSkat) skal som

udgangspunkt

bedømmes efter dansk rets almindelige regler om erstatning.

Hovedbetingelsen for at

ifalde et sådant ansvar er i korte træk, at der fra det offentliges side er

begået

en ansvarspådragende fejl, som har været adækvat (d.v.s. påregnelig) årsag

til

et konstateret tab. Fejlen vil kun være ansvarspådragende, hvis myndigheden

har

handlet culpøst, d.v.s at fejlen kan tilregnes myndigheden som forsætlig

eller

uagtsom.

Ud fra de foreliggende

oplysninger er der ikke lidt et tab, men fortjenesten er på det nærmeste

udeblevet.

Efter dansk rets almindelige regler kan der uden for kontraktforhold

alene

erstattes dokumenterede tab, medens eventuelt mistede avancer ikke kan

godtgøres.

Endvidere finder Told- og

Skattestyrelsen ud fra de foreliggende oplysninger ikke holde punkter for, at

fejlen kan tilregnes ToldSkat X, region Y som forsætlig eller uagtsom. Fejlen

forekommer at være hændelig, som ikke er ansvarspådragende.

Af disse grunde er det Told-

og Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke foreligger et erstatningsansvar.

Told- og Skattestyrelsen kan

derfor ikke imødekomme Dem den ønskede erstatning.

For så vidt angår behandling

af Deres krav efter toldkodeksens art. 220 og 239 henhører den stedlige og

saglige kompetence under Toldskat X. Told- og Skattestyrelsen har derfor ikke

taget stilling til kravets eventuelle berettigelse i henhold til

toldkodeksens

art. 220 og 239. Regionens afgørelse herom kan påklages til

Landsskatteretten.

Idet sagen på det for Told-

og Skattestyrelsen foreliggende grundlag ikke ses at være behandlet efter

toldkodeksens art. 220 og 239, har styrelsen derfor oversendt kopi af sagens

akter til ToldSkat X med henblik på behandling efter toldkodeksens art. 220

og

239.

Afgørelsen kan ikke påklages

for anden administrativ myndighed. Afgørelsen kan indbringes for domstolene.

( )”

ToldSkat region Y’s afgørelse

Regionen har ikke imødekommet

klagerens anmodning om toldgodtgørelse.

Efter toldkodeksens artikel

239 skal der foreligge særlige omstændigheder, før der kan ydes

toldgodtgørelse.

Af det af EU-Kommissionen udarbejdede informationsdokument afsnit 2.1.2,

punkt

A, fremgår, at der kan ydes toldgodtgørelse, såfremt en fejl karakteriseres

som

en myndighedsfejl, som det må forstås efter toldkodeksens artikel 220, stk.

2,

litra b).

Af informationsdokumentets

afsnit 1.1.2, punkt B, fremgår, at en telefonisk oplysning afgivet af en

myndighed ikke anses som en fejl i toldkodeksens forstand. Der er således

ikke

grundlag for at yde toldgodtgørelse i den her omhandlede situation.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har fremsat påstand

om, at han er berettiget til godtgørelse af den betalte antidumpingtold.

Regionen har afgivet forkerte

oplysninger, forinden klageren startede med at importere cykler. Dette betød,

at klageren stort ikke fik dækket sine omkostninger ved salg af cyklerne, da

det var forudsat i prisen for cyklerne, at der skulle betales almindelig

told,

men ikke antidumpingtold på de 30,6 %, der blev opkrævet ved indførslen.

Denne

forudsætning hvilede på det, som klageren havde fået at vide af regionen.

Regionen har således begået en klar fejl, som har kostet klageren en del

ekstraomkostninger.

Det forekommer urimeligt, at

klageren henset til de faktiske forhold ikke kan få godtgjort den betalte

antidumpingtold.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af

EF’s toldkodeks artikel 220, stk. 2, litra b), fremgår følgende:

”2.

Bortset fra de tilfælde, der er nævnt i

artikel 217, stk. 1, andet og tredje afsnit, foretages der ikke efterfølgende

bogføring, når

( )

b)

det efter lovgivningen skyldige afgiftsbeløb

ikke er blevet bogført som følge af en fejl, som toldmyndighederne selv har

begået, og som debitor ikke med rimelighed kunne forventes at have opdaget,

hvis sidstnævnte i øvrigt i forbindelse med toldangivelsen har handlet i god

tro og overholdt samtlige bestemmelser i de gældende forskrifter

( )”

Af EF’s toldkodeks artikel

236, fremgår følgende:

”Godtgørelse af import- eller eksportafgifter

ydes, hvis det godtgøres, at det pågældende beløb på betalingstidspunktet

ikke

var skyldigt efter lovgivningen, eller at beløbet er blevet bogført i strid

med

artikel 220, stk. 2.( )”

Af toldkodeksens artikel 239

fremgår følgende:

”1. Godtgørelse af eller

fritagelse for import- og eksportafgifter kan indrømmes i andre situationer

end

dem, der er omhandlet i artikel 236, 237 og 238,

-

som fastlægges efter udvalgsproceduren

- som skyldes omstændigheder, hvor den berettigede

ikke har gjort sig skyldig i urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed. De

situationer, hvor denne bestemmelse finder anvendelse, samt de nærmere

procedureregler herfor fastlægges efter udvalgsproceduren. Godtgørelsen eller

fritagelsen kan undergives særlige betingelser.

2.

Godtgørelse af eller fritagelse for afgifter

med de i stk. 1 omhandlede begrundelser indrømmes, hvis der fremsættes

anmodning herom over for det berørte toldsted inden tolv måneder fra datoen

for

underretningen af debitor om de nævnte afgifter.

Toldmyndighederne kan i

behørigt begrundede undtagelsestilfælde tillade, at nævnte frist

overskrides.”

Af EU-Kommissionens

informationsdokument vedrørende anvendelsen af artikel 220, stk. 2, litra b),

og artikel 239 i EF-toldkodeksen, fremgår følgende under afsnit 1.1.2., litra

B), 2. led:

”B) Følgende anses ikke som

fejl begået af toldmyndighederne efter betydningen i EF-toldkodeksens artikel

220, stk. 2, litra b):

( )

- fejlagtige oplysninger, som

gives mundtligt, også via telefon, da disse ikke binder den kompetente

myndighed.

( )”

Af informationsdokumentet

afsnit 2.1.2., litra A), 2. led, fremgår følgende:

”2.1.2

Eksempler på særlige situationer

(A) Følgende situationer,

hvor den normale erhvervsrisiko er overskredet, kan betragtes som særlige

situationer i henhold til EF-toldkodeksens artikel 239:

( )

- fejl begået af

toldmyndighederne efter betydningen i EF-toldkodeksens artikel 220, stk. 2,

litra b), (se punkt 1.1)

( )”

Det kan udledes af

EU-Kommissionens informationsdokument vedrørende toldkodeksens artikel 220,

og

239, afsnit 1.1.2., litra B), 2. led, at det ikke kan anses som en fejl i

toldkodeksens forstand, at regionen telefonisk har afgivet forkerte

oplysninger

om de omhandlede varers toldsats ved indførslen af disse til Danmark. I

overensstemmelse hermed foreligger derfor ikke en fejl efter toldkodeksens

artikel 220, stk. 2, litra b).

Særligt for så vidt angår

godtgørelse af tolden efter toldkodeksens artikel 239, skal der foreligge en

særlig situation, dvs. der skal foreligge omstændigheder, der gør, at

klageren

er sat i en usædvanlig situation i forhold til andre erhvervsdrivende, der

udøver samme aktivitet, og såfremt disse omstændigheder ikke forelå, ville

klageren ikke have lidt et tab som følge af efteropkrævningen af tolden. Det

bemærkes hertil, at en særlig situation kan foreligge, når der foreligger en

myndighedsfejl efter toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b), jævnfør

informationsdokumentets afsnit 2.1.2., litra A), 2. led. I forlængelse af

ovennævnte konklusion kan dette imidlertid ikke være tilfældet her.

Der ses i øvrigt ikke at

foreligge sådanne omstændigheder, at der på et andet grundlag foreligger en

særlig situation. Det bemærkes ligeledes, at antidumpingtoldforordningen blev

offentliggjort i EF-Tidende den 14. juli 2000. Klageren har som en

erhvervsdrivende

haft pligt til at orientere sig om indholdet af EF-Tidende, jævnfør herved

bl.a. EF-domstolens dom af 26. november 1998 i sag C-370/96 (Covita AVE),

præmis 33 og domskonklusion 2.

Den påklagede afgørelse

stadfæstes derfor.

Lignende dokumenter