Spring til indhold

Retsinformation

Gebyr for indkaldelse til syn skal medregnes i momsgrundlaget

AFG nr 9043 af 19/12/2006AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet19. januar 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Gebyr for indkaldelse til syn skal medregnes

i momsgrundlaget

Spørgsmål

Kan

synsvirksomheden i momsmæssig henseende betragte gebyret på 22 kr. pr. synet

bil, som virksomheden betaler for indkaldelse til syn til

Færdselsstyrelsen, som et udlæg uden moms?

Svar

Nej.

Beskrivelse af

de faktiske forhold

Spørger er en

blandt flere virksomheder, der driver virksomhed med syn af køretøjer.

Markedet for syn

af motorkøretøjer er blevet liberaliseret. Området for godkendelse og syn af

køretøjer er reguleret i lov nr. 473 af 9.6.2004 og tilhørende

bekendtgørelser.

Som køretøjsejer

modtager man med de terminer, der nu er fastsat for syn, en indkaldelse fra

Færdselsstyrelsen,

som oplyser, at man inden en given dato skal have sit køretøj synet.

Indkaldelsen

er vedlagt et bilag med oplysninger om samtlige synshaller i Danmark.

I henhold til

bekendtgørelse nr. 968 af 14.10.2005 om synsvirksomheder er det fastsat, at

alle synsvirksomheder betaler et gebyr på 22 kr. pr. synet bil til

Færdselsstyrelsen. Gebyret opkræves kvartalsvis af Færdselsstyrelsen hos de

godkendte synsvirksomheder. Gebyret på de 22 kr. er momsfrit, da det bliver

opkrævet af en offentlig virksomhed. I forbindelse med indkaldelse til syn

sker

Læs alt

der således ikke en direkte betaling mellem den enkelte bilejer og

Færdselsstyrelsen

for indkaldelsen.

I ovennævnte lov

er det i dag fastsat i § 14, at syn af en personbil maksimalt må koste 320

kr.

ekskl. moms, men det er oplyst, at prisen for syn pr. 1. januar 2007 bliver

givet fri, således at der ikke fremover vil være en maksimumpris.

I det synsgebyr,

som spørger i dag udfakturerer i forbindelse med syn af et motorkøretøj, er

gebyret på de 22 kr. til Færdselsstyrelsen indeholdt, og der bliver således

beregnet moms af gebyret.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til

sagsfremstilling

Det er spørgers

opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med ja, således at gebyret på de 22

kr. kan udeholdes fra spørgers momsgrundlag efter reglerne om udlæg i

momsloven

§ 27, stk. 3, nr. 3.

Det anføres som

begrundelse, at gebyret er en betaling for at blive indkaldt til syn for at

dække

de omkostninger, som Færdselsstyrelsen har i den forbindelse. I princippet er

spørger i den forbindelse alene et mellemled, idet beløbet er en betaling fra

den enkelte bilejer til Færdselsstyrelsen for indkaldelsen til syn.

Spørger finder

det afgørende for, om et beløb kan betragtes som et udlæg, at beløbene føres

på

en særskilt konto, og at de er afholdt for den enkelte aftagers navn og

regning. Spørger vil derfor indrette sin bogføring således, at gebyret fra de

enkelte bilejere bliver indsat på en særskilt udlægskonto, som så bliver

modregnet, når fakturaen fra Færdselsstyrelsen modtages. Beløbene vil således

ikke påvirke spørgers driftsregnskab.

Der henvises til

TfS 1997,546, der omhandler betaling for nummerplader, som kan betragtes som

et

udlæg og dermed holdes uden for momsgrundlaget. Der henvises endvidere til

TfS

1996,847, som omhandler gebyr til CopyDan, som en fællesantenneforening

betaler

på vegne af den enkelte bruger.

I begge

ovenstående tilfælde kan udlægsreglerne anvendes med den begrundelse, at

udgiften er afholdt på vegne af den enkelte kunde og for dennes navn og

regning.

Slutteligt

henvises til udlægsreglerne for postordrevirksomhederne, efter hvilke en

postordrevirksomhed kan anvende udlægsreglerne i forbindelse med porto,

således

at den del af det samlede gebyr, som virksomheden opkræver vedrørende porto,

kan udeholdes fra momsgrundlaget.

Spørger anfører

videre, at gebyret er opkrævet på vegne af Færdselsstyrelsen hos den enkelte

bilejer.

I høringssvaret

meddeler spørger, at de ikke kan tilslutte sig SKATs begrundelser.

For det første

finder man, at betalingstidspunktet er irrelevant, da pligten til at betale

gebyret efter deres opfattelse opstår på det tidspunkt, hvor bilejeren

modtager

indkaldelsen til syn. Spørger henviser til de retningslinier, der gælder for

postordrevirksomheders anvendelse af udlægsreglerne for portoudgifter. Det er

spørgers opfattelse, at postordrevirksomhederne modtager betaling for

leverancen,

inden de skal afregne portoforbruget til Post Danmark.

For det andet

finder man, at udlægsreglerne kan anvendes, selvom det er synsvirksomheden og

ikke bilejeren, der hæfter for gebyret. Også her drages en parallel til

postordrevirksomhederne, hvor det er den enkelte postordrevirksomhed og ikke

den enkelte kunde, der hæfter i forhold til Post Danmark.

Videre anfører

spørger, at det er af praktiske grunde, at man fra lovgivers side har valgt

at

opkræve gebyret via de virksomheder, der er godkendt til at foretage syn, og

ikke direkte hos den enkelte bilejer, idet det er mest praktisk at foretage

det

på den måde, men det ændrer ikke på den kendsgerning, at gebyret kan henføres

til den enkelte ejer. Gebyret ville ikke indgå som en del af prisen for et

syn,

hvis der ikke på den enkelte bil skulle betales et gebyr til

Færdselsstyrelsen.

Endelig anfører

spørger, at gebyret på de 22 kr. på ingen måde retter sig mod spørgers drift

af

synshaller m.v., og gebyret kan derfor ikke sammenlignes med det nævnte gebyr

til

Telestyrelsen. I den afgørelse er det anført, at "gebyrerne (til

Telestyrelsen) retter sig mod selskabets drift af teleanlæg og ikke kan

siges,

at være afholdt for den enkelte bruger."

SKATs

indstilling og begrundelse

Ved leverancer

af varer og ydelser er hovedreglen, at der skal betales moms af hele

vederlaget. Det følger af momslovens § 27, stk. 1.

Som en

undtagelse hertil (§ 27, stk. 3, nr. 3,) kan beløb, som en sælger modtager

fra

køber som godtgørelse af omkostninger, som sælger har afholdt i købers navn

og

for dennes regning, holdes uden for momsgrundlaget. Det er en betingelse, at

sælger opfører de omhandlede beløb på en udlægskonto, og at sælger kan gøre

rede for de enkelte udlægsbeløb.

Som betingelser

for at spørger kan holde beløbet uden for momsgrundlaget, skal der således

for

det første være tale om omkostninger, som spørger har afholdt, dvs. lagt ud.

For det andet skal beløbet være afholdt for aftagerens regning og i

aftagerens

navn. For det tredje skal beløbet registreres på en udlægskonto, og der skal

kunne redegøres for de enkelte beløb.

Det fremgår af

de af spørgeren afgivne oplysninger, at synsvirksomheder betaler et gebyr på

22

kr. pr. synet køretøj til Færdselsstyrelsen. Gebyret opkræves kvartalsvis af

Færdselsstyrelsen hos de godkendte synsvirksomheder.

Det må

naturligvis forstås således, at spørger først betaler gebyret til

Færdselsstyrelsen, efter køretøjet har været til syn. Typisk skal der betales

for syn af et køretøj, inden køretøjet synes. Allerede fordi spørger således

ikke lægger beløbet ud for aftageren (typisk køretøjets ejer), kan der ud fra

en sproglig fortolkning ikke være tale om udlæg, og udlægsreglerne kan derfor

ikke anvendes.

I lov om

godkendelse og syn af køretøjer, lov nr. 473 af 9. juni 2004, § 15 fremgår:

"Tilladelsesindehaverne skal betale gebyr pr. syn eller omsyn til

staten.

Hvis gebyret ikke betales rettidigt, tillægges renter i overensstemmelse med

rentelovens regler for rente af pengekrav på formuerettens område."

I bekendtgørelse

om virksomheder, der foretager syn af køretøjer (synsvirksomheder),

bekendtgørelse

nr. 968 af 14. oktober 2005, § 21 fremgår: "For hvert foretaget syn

eller

omsyn betaler synsvirksomheden til Færdselsstyrelsen et gebyr på 22 kr."

Det er således

synsvirksomhederne, herunder spørger, der i henhold til lov er forpligtet til

at betale gebyret, der således må betragtes som en driftsudgift for spørger.

Det er derfor SKATs opfattelse, at når spørger indbetaler gebyret til

Færdselsstyrelsen,

sker det på egne vegne og i eget navn og ikke på vegne af ejerne af de synede

køretøjer, hvorefter gebyret også af den årsag ikke kan udeholdes af

momsgrundlaget.

Betaling for

nummerplader, som kan betragtes som et udlæg (omhandlet i TfS 1997, 546)

påhviler

reelt set indehaveren af bilen. Når autoforhandleren således lader en bil

indregistrere, foregår det reelt set i indehaveren navn, hvorefter beløbet i

overensstemmelse med momsloven § 27, stk. 3, nr. 3 kan udeholdes af

autoforhandlerens momsgrundlag.

Betaling for

Copy-Dan, som ligeledes kan betragtes som et udlæg (omhandlet i TfS 1996,

847)

er en udgift, der er pålagt denne endelige bruger. Der er i den situation

derfor reelt etableret et direkte forhold mellem ophavsmanden og brugeren,

hvor

anlægsejeren alene varetager en praktisk administrativ opkrævningsopgave.

SKAT

mener ikke, at situationen er sammenlignelig med det i denne sag omhandlede

gebyr på 22 kr., idet udgiften i henholdt til førnævnte lov og bekendtgørelse

alene er pålagt synsvirksomheden.

Afgørelsen i TfS

1996, 847 omhandler desuden gebyrer, som af Telestyrelsen opkræves for

teleselskabets

brugstilladelse, oprettelsestilladelse, stikprøvekontrol, dokumentation m.v.

Gebyrerne påhviler efter deres karakter reelt teleselskabet på samme måde som

andre driftsomkostninger og kan ikke siges at være afholdt for den enkelte

bruger. Gebyrerne skulle derfor medgå i teleselskabets momsgrundlag som

udlæg.

Skatterådets

afgørelse og begrundelse

Skatterådet har

truffet afgørelse i overensstemmelse med SKATs indstilling og begrundelse.

Svaret er bindende fra 1. oktober 2006 til 30. september 2011.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter