Gebyr for indkaldelse til syn skal medregnes i momsgrundlaget
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Gebyr for indkaldelse til syn skal medregnes
i momsgrundlaget
Spørgsmål
Kan
synsvirksomheden i momsmæssig henseende betragte gebyret på 22 kr. pr. synet
bil, som virksomheden betaler for indkaldelse til syn til
Færdselsstyrelsen, som et udlæg uden moms?
Svar
Nej.
Beskrivelse af
de faktiske forhold
Spørger er en
blandt flere virksomheder, der driver virksomhed med syn af køretøjer.
Markedet for syn
af motorkøretøjer er blevet liberaliseret. Området for godkendelse og syn af
køretøjer er reguleret i lov nr. 473 af 9.6.2004 og tilhørende
bekendtgørelser.
Som køretøjsejer
modtager man med de terminer, der nu er fastsat for syn, en indkaldelse fra
Færdselsstyrelsen,
som oplyser, at man inden en given dato skal have sit køretøj synet.
Indkaldelsen
er vedlagt et bilag med oplysninger om samtlige synshaller i Danmark.
I henhold til
bekendtgørelse nr. 968 af 14.10.2005 om synsvirksomheder er det fastsat, at
alle synsvirksomheder betaler et gebyr på 22 kr. pr. synet bil til
Færdselsstyrelsen. Gebyret opkræves kvartalsvis af Færdselsstyrelsen hos de
godkendte synsvirksomheder. Gebyret på de 22 kr. er momsfrit, da det bliver
opkrævet af en offentlig virksomhed. I forbindelse med indkaldelse til syn
sker
Læs alt
der således ikke en direkte betaling mellem den enkelte bilejer og
Færdselsstyrelsen
for indkaldelsen.
I ovennævnte lov
er det i dag fastsat i § 14, at syn af en personbil maksimalt må koste 320
kr.
ekskl. moms, men det er oplyst, at prisen for syn pr. 1. januar 2007 bliver
givet fri, således at der ikke fremover vil være en maksimumpris.
I det synsgebyr,
som spørger i dag udfakturerer i forbindelse med syn af et motorkøretøj, er
gebyret på de 22 kr. til Færdselsstyrelsen indeholdt, og der bliver således
beregnet moms af gebyret.
Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til
sagsfremstilling
Det er spørgers
opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med ja, således at gebyret på de 22
kr. kan udeholdes fra spørgers momsgrundlag efter reglerne om udlæg i
momsloven
§ 27, stk. 3, nr. 3.
Det anføres som
begrundelse, at gebyret er en betaling for at blive indkaldt til syn for at
dække
de omkostninger, som Færdselsstyrelsen har i den forbindelse. I princippet er
spørger i den forbindelse alene et mellemled, idet beløbet er en betaling fra
den enkelte bilejer til Færdselsstyrelsen for indkaldelsen til syn.
Spørger finder
det afgørende for, om et beløb kan betragtes som et udlæg, at beløbene føres
på
en særskilt konto, og at de er afholdt for den enkelte aftagers navn og
regning. Spørger vil derfor indrette sin bogføring således, at gebyret fra de
enkelte bilejere bliver indsat på en særskilt udlægskonto, som så bliver
modregnet, når fakturaen fra Færdselsstyrelsen modtages. Beløbene vil således
ikke påvirke spørgers driftsregnskab.
Der henvises til
TfS 1997,546, der omhandler betaling for nummerplader, som kan betragtes som
et
udlæg og dermed holdes uden for momsgrundlaget. Der henvises endvidere til
TfS
1996,847, som omhandler gebyr til CopyDan, som en fællesantenneforening
betaler
på vegne af den enkelte bruger.
I begge
ovenstående tilfælde kan udlægsreglerne anvendes med den begrundelse, at
udgiften er afholdt på vegne af den enkelte kunde og for dennes navn og
regning.
Slutteligt
henvises til udlægsreglerne for postordrevirksomhederne, efter hvilke en
postordrevirksomhed kan anvende udlægsreglerne i forbindelse med porto,
således
at den del af det samlede gebyr, som virksomheden opkræver vedrørende porto,
kan udeholdes fra momsgrundlaget.
Spørger anfører
videre, at gebyret er opkrævet på vegne af Færdselsstyrelsen hos den enkelte
bilejer.
I høringssvaret
meddeler spørger, at de ikke kan tilslutte sig SKATs begrundelser.
For det første
finder man, at betalingstidspunktet er irrelevant, da pligten til at betale
gebyret efter deres opfattelse opstår på det tidspunkt, hvor bilejeren
modtager
indkaldelsen til syn. Spørger henviser til de retningslinier, der gælder for
postordrevirksomheders anvendelse af udlægsreglerne for portoudgifter. Det er
spørgers opfattelse, at postordrevirksomhederne modtager betaling for
leverancen,
inden de skal afregne portoforbruget til Post Danmark.
For det andet
finder man, at udlægsreglerne kan anvendes, selvom det er synsvirksomheden og
ikke bilejeren, der hæfter for gebyret. Også her drages en parallel til
postordrevirksomhederne, hvor det er den enkelte postordrevirksomhed og ikke
den enkelte kunde, der hæfter i forhold til Post Danmark.
Videre anfører
spørger, at det er af praktiske grunde, at man fra lovgivers side har valgt
at
opkræve gebyret via de virksomheder, der er godkendt til at foretage syn, og
ikke direkte hos den enkelte bilejer, idet det er mest praktisk at foretage
det
på den måde, men det ændrer ikke på den kendsgerning, at gebyret kan henføres
til den enkelte ejer. Gebyret ville ikke indgå som en del af prisen for et
syn,
hvis der ikke på den enkelte bil skulle betales et gebyr til
Færdselsstyrelsen.
Endelig anfører
spørger, at gebyret på de 22 kr. på ingen måde retter sig mod spørgers drift
af
synshaller m.v., og gebyret kan derfor ikke sammenlignes med det nævnte gebyr
til
Telestyrelsen. I den afgørelse er det anført, at "gebyrerne (til
Telestyrelsen) retter sig mod selskabets drift af teleanlæg og ikke kan
siges,
at være afholdt for den enkelte bruger."
SKATs
indstilling og begrundelse
Ved leverancer
af varer og ydelser er hovedreglen, at der skal betales moms af hele
vederlaget. Det følger af momslovens § 27, stk. 1.
Som en
undtagelse hertil (§ 27, stk. 3, nr. 3,) kan beløb, som en sælger modtager
fra
køber som godtgørelse af omkostninger, som sælger har afholdt i købers navn
og
for dennes regning, holdes uden for momsgrundlaget. Det er en betingelse, at
sælger opfører de omhandlede beløb på en udlægskonto, og at sælger kan gøre
rede for de enkelte udlægsbeløb.
Som betingelser
for at spørger kan holde beløbet uden for momsgrundlaget, skal der således
for
det første være tale om omkostninger, som spørger har afholdt, dvs. lagt ud.
For det andet skal beløbet være afholdt for aftagerens regning og i
aftagerens
navn. For det tredje skal beløbet registreres på en udlægskonto, og der skal
kunne redegøres for de enkelte beløb.
Det fremgår af
de af spørgeren afgivne oplysninger, at synsvirksomheder betaler et gebyr på
22
kr. pr. synet køretøj til Færdselsstyrelsen. Gebyret opkræves kvartalsvis af
Færdselsstyrelsen hos de godkendte synsvirksomheder.
Det må
naturligvis forstås således, at spørger først betaler gebyret til
Færdselsstyrelsen, efter køretøjet har været til syn. Typisk skal der betales
for syn af et køretøj, inden køretøjet synes. Allerede fordi spørger således
ikke lægger beløbet ud for aftageren (typisk køretøjets ejer), kan der ud fra
en sproglig fortolkning ikke være tale om udlæg, og udlægsreglerne kan derfor
ikke anvendes.
I lov om
godkendelse og syn af køretøjer, lov nr. 473 af 9. juni 2004, § 15 fremgår:
"Tilladelsesindehaverne skal betale gebyr pr. syn eller omsyn til
staten.
Hvis gebyret ikke betales rettidigt, tillægges renter i overensstemmelse med
rentelovens regler for rente af pengekrav på formuerettens område."
I bekendtgørelse
om virksomheder, der foretager syn af køretøjer (synsvirksomheder),
bekendtgørelse
nr. 968 af 14. oktober 2005, § 21 fremgår: "For hvert foretaget syn
eller
omsyn betaler synsvirksomheden til Færdselsstyrelsen et gebyr på 22 kr."
Det er således
synsvirksomhederne, herunder spørger, der i henhold til lov er forpligtet til
at betale gebyret, der således må betragtes som en driftsudgift for spørger.
Det er derfor SKATs opfattelse, at når spørger indbetaler gebyret til
Færdselsstyrelsen,
sker det på egne vegne og i eget navn og ikke på vegne af ejerne af de synede
køretøjer, hvorefter gebyret også af den årsag ikke kan udeholdes af
momsgrundlaget.
Betaling for
nummerplader, som kan betragtes som et udlæg (omhandlet i TfS 1997, 546)
påhviler
reelt set indehaveren af bilen. Når autoforhandleren således lader en bil
indregistrere, foregår det reelt set i indehaveren navn, hvorefter beløbet i
overensstemmelse med momsloven § 27, stk. 3, nr. 3 kan udeholdes af
autoforhandlerens momsgrundlag.
Betaling for
Copy-Dan, som ligeledes kan betragtes som et udlæg (omhandlet i TfS 1996,
847)
er en udgift, der er pålagt denne endelige bruger. Der er i den situation
derfor reelt etableret et direkte forhold mellem ophavsmanden og brugeren,
hvor
anlægsejeren alene varetager en praktisk administrativ opkrævningsopgave.
SKAT
mener ikke, at situationen er sammenlignelig med det i denne sag omhandlede
gebyr på 22 kr., idet udgiften i henholdt til førnævnte lov og bekendtgørelse
alene er pålagt synsvirksomheden.
Afgørelsen i TfS
1996, 847 omhandler desuden gebyrer, som af Telestyrelsen opkræves for
teleselskabets
brugstilladelse, oprettelsestilladelse, stikprøvekontrol, dokumentation m.v.
Gebyrerne påhviler efter deres karakter reelt teleselskabet på samme måde som
andre driftsomkostninger og kan ikke siges at være afholdt for den enkelte
bruger. Gebyrerne skulle derfor medgå i teleselskabets momsgrundlag som
udlæg.
Skatterådets
afgørelse og begrundelse
Skatterådet har
truffet afgørelse i overensstemmelse med SKATs indstilling og begrundelse.
Svaret er bindende fra 1. oktober 2006 til 30. september 2011.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt kontrolgebyrer for manglende iagttagelser af parkeringsforskrifter er en momspligtig transaktion, jf. momslovens § 4, stk. 1, herunder hvorvidt kontrolgebyrer udgør en leverance mod vederlag. Samt ønske om at sagen skal forelægges EU-Domstolen Domsdatabasen · 1. juni 2016
- Sagen drejer sig om, hvorvidt der skal afregnes moms af fældning, flisning, bortkørsel mv. i forbindelse med køb af træ på rod, samt om SKATs afgørelse af 19. august 2015 er gyldig Domsdatabasen · 24. november 2021
- Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse om, at auktionskøbers anmodning om tilbagebetaling af moms ikke tages til følge, da auktionskøbers eventuelle refusionskrav måtte rejses overfor SKAT. Domsdatabasen · 17. maj 2018
- Sag om betaling af moms ved salg af auktionsejendom. Domsdatabasen · 19. februar 2018
- Sag om, hvorvidt skole havde én samlet aktivitet, der bestod i undervisning, eller om skolen dels havde en aktivitet, der bestod i uddannelsen og dels en aktivitet, der bestod i kursusudbud Domsdatabasen · 4. juni 2024
- Sag om, hvorvidt sagsøgte I/S' levering af 17 byggegrunde i 2015 var momspligtig levering, jf. momslovens dagældende § 13, stk. 1, nr. 9, litra b. momspligt ved salg af fast ejendom. Domsdatabasen · 5. marts 2026
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer (Vejsidesyn af motorcykler m.v.) Retsinformation · 18. november 2021
- Forslag til Lov om godkendelse og syn af køretøjer Retsinformation · 20. marts 2025
- Lov om godkendelse og syn af køretøjer Retsinformation · 24. juni 2025
- Forslag til Lov om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer (Kontrolsyn af erhvervskøretøjer på firmaadressen, finansiering af tilsyn, videregivelse af data til kommercielle formål, bødestraf til ejer eller bruger for ikke at fremstille køretøj til syn) Retsinformation · 30. maj 2012
- Privatisering af bilsynsvirksomhed – gælder der regler om myndighedsinhabilitet? Retsinformation · 6. oktober 2009
- D.A.8.1.1.3.3.4 Eksempler på ydelser, der ikke kan holdes uden for momsgrundlaget som udlæg Den juridiske vejledning · 1. juli 2026